Fremsat den 6. november 2025 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Fremsat den 6. november 2025 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)
Forslag
til
Lov om ændring af folkeoplysningsloven
(Lempelser af krav til underskrivelse af tilskudsregnskab, mellemkommunal refusion og fjernundervisning)
§ 1
I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af
31. august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30.
juni 2020, § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022 og § 2 i lov nr.
1682 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Den enkelte forening kan beslutte, om og i hvilket om-
fang undervisningstimerne for fjernundervisning på hold in-
den for fleksible tilrettelæggelsesformer skal gennemføres i
fællesskab.«
2. § 29, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Regnskabet skal som minimum underskrives af forenin-
gens tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer.«
3. § 43, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves.
4. I § 43, stk. 6, udgår », jf. stk. 5, 2. pkt«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, træder i kraft den 1. juli 2026.
Stk. 3. § 1, nr. 3 og 4, finder ikke anvendelse på ansøg-
ninger om tilskud, som er indgivet eller tilskud bevilget før
lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger eller bevillin-
ger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2025-26
Kulturmin., j.nr. 2025-4627
AK002431
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lempelse af underskriftskrav for foreningers tilskudsregnskab
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Lempelse af krav til aftenskoler ved mellemkommunal refusion
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Lempelse af krav til fjernundervisning
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at afvikle bureaukratiske byr-
der for det frivillige idræts- og foreningsliv. Forslaget gen-
nemfører dele af regeringens (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne) udspil om afbureaukratisering af forenings-
livet, som er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra
partnerskabet om afbureaukratisering for foreningslivet, som
regeringen nedsatte i august 2024 med deltagelse af organi-
sationer fra foreningslivet m.v.
På baggrund af anbefalingerne lancerede regeringen i august
2025 et foreningsudspil Mindre bøvl – mere fællesskab med
mål om at gøre op med unødvendigt bureaukrati i idræts- og
foreningslivet. Dette lovforslag gennemfører dele af udspil-
let.
Folkeoplysningsloven skal med respekt for forskellige hold-
ninger sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysen-
de virksomhed, der bygger på demokrati, grundlæggende
friheds- og menneskerettigheder, fællesskab og de enkelte
initiativtageres idégrundlag.
Med lovforslaget foreslås der tre ændringer i folkeoplys-
ningsloven. Der foreslås en lempelse af krav om, at hele be-
styrelsen skal underskrive foreningens tilskudsregnskab. Der
foreslås endvidere en lempelse af krav til aftenskoler ved
mellemkommunal refusion, så der ikke skal indhentes fuldt
personnummer på deltagere. Endelig foreslås der mere flek-
sibilitet for aftenskoler ved fjernundervisning, så der ikke er
krav om, at 30 pct. af undervisningen på det enkelte kursus
skal gennemføres i fællesskab.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lempelse af underskriftskrav for foreningers til-
skudsregnskab
2.1.1. Gældende ret
Folkeoplysningslovens kapitel 8 vedrører regnskab, revision
og tilbagebetaling.
Det er et krav i henhold til § 29, stk. 1, at folkeoplysende
foreninger skal aflægge regnskab til kommunen for tilskud,
som foreningen modtager efter folkeoplysningsloven til bl.a.
folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoply-
sende foreningsarbejde, herunder dokumentation for delta-
gernes samlede egenbetaling.
Det er et krav i henhold til den gældende § 29, stk. 1, 2. pkt.,
i folkeoplysningsloven, at foreningens regnskab skal under-
skrives af samtlige medlemmer af foreningens bestyrelse.
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Folkeoplysende foreninger oplever, at det er unødigt bebyr-
dende, at der i folkeoplysningsloven er krav om, at tilskud-
sregnskaber skal skrives under af hele bestyrelsen. I visse
tilfælde er der op til 15 medlemmer i en bestyrelse, hvor-
med kassereren eller andre frivillige kan have en stor opga-
ve med at få alle medlemmer til at skrive under. På den
baggrund har partnerskabet om afbureaukratisering for for-
eningslivet anbefalet lempelse af kravet om underskrift af
tilskudsregnskaber, så det er tilstrækkeligt, at de tegningsbe-
rettigede for foreningen skriver under på regnskabet.
2
Det er Kulturministeriets vurdering, at det vil være hen-
sigtsmæssigt at lempe kravet til underskrift af tilskudsregn-
skab, så foreningen ikke skal indhente underskrifter fra
samtlige bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med aflæggel-
se af tilskudsregnskab, men kan nøjes med at sikre, at de
tegningsberettigede underskriver regnskabet. Foreningerne
vil derved opleve, at det vil være mindre byrdefuldt at af-
lægge tilskudsregnskab. Ministeriet vurderer, at lempelsen
ikke vil påvirke opfyldelsen for formålet med aflæggelsen
af tilskudsregnskab, da der fortsat vil være krav om, at
regnskabet skal være underskrevet af de bestyrelsesmedlem-
mer, der har ret til at handle og indgå bindende aftaler på
vegne af foreningen. Hensynet til at sikre ansvarlighed og
gennemsigtighed kan derved opnås ved, at foreningens teg-
ningsberettigede bestyrelsesmedlemmer, f.eks. formand og
kasserer, underskriver regnskabet. Der er ikke tilsigtet nogen
ændring af bestyrelsens ansvar i øvrigt, herunder i forhold
til anvendelsen af tilskud, anviste lokaler samt regnskab og
dokumentation for virksomheden.
Det foreslås således at ændre folkeoplysningslovens § 29,
stk. 1, 2. pkt., så det af bestemmelsen vil fremgå, at regn-
skabet som minimum skal underskrives af foreningens teg-
ningsberettigede bestyrelsesmedlemmer.
Bestemmelsen vil medføre, at det fremover, når en folkeop-
lysende forening skal aflægge tilskudsregnskab til kommu-
nen, vil være tilstrækkeligt, at regnskabet er underskrevet
af de bestyrelsesmedlemmer, som er tegningsberettigede for
foreningen, og ikke som i dag, hvor tilskudsregnskabet skal
underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
2.2. Lempelse af krav til aftenskoler ved mellemkommu-
nal refusion
2.2.1. Gældende ret
Det følger af folkeoplysningslovens § 43, stk. 1, at borgeres
deltagelse i folkeoplysende voksenundervisning ikke er be-
tinget af bopæl i den kommune, hvor aktiviteten finder sted.
Når borgere deltager i folkeoplysende voksenundervisning i
form af undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrettelagt
som fleksible tilrettelæggelsesformer efter folkeoplysnings-
lovens kapitel 4 i en anden kommune end dér, hvor de bor,
kan kommunalbestyrelsen som udgangspunkt kræve godt-
gørelse fra den kommune, hvor borgeren har hjemsted (bo-
pæl). Hjemstedskommunen er den kommune, hvor borgeren
er tilmeldt folkeregistret ved begyndelsen af undervisningen
m.v. Dette følger af reglerne om mellemkommunale betalin-
ger i folkeoplysningslovens § 43, stk. 2, og de nærmere
bestemmelser herom i folkeoplysningsbekendtgørelsen nr.
1251 af 12. december 2011.
For borgere, der modtager visse former for hjælp og støtte
efter servicelovens regler, er der dog efter folkeoplysnings-
lovens § 43, stk. 3, særlige regler for, hvilken kommune,
der har betalingsforpligtelsen. Her er det den kommune, som
efter regler fastsat i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område har handle- eller refusionspligten i
forhold til den sociale indsats, som tilskudskommunen kan
kræve godtgørelse fra.
Det følger videre af folkeoplysningslovens § 43, stk. 5, at
foreninger (aftenskoler m.v.), der modtager tilskud til folke-
oplysende voksenundervisning (dog undtaget debatskaben-
de aktiviteter), skal oplyse personnummer til tilskudskom-
munen for deltagere, der har hjemsted i en anden kommu-
ne. Foreningen skal gøre deltagerne opmærksomme på, at
personnummeret vil blive videregivet til kommunalbestyrel-
sen. For borgere, der har bopæl i kommunen, skal der alene
oplyses navn, adresse samt fødselsdato og år.
Efter folkeoplysningslovens § 43, stk. 6, kan kommunalbe-
styrelsen beslutte, at personer, der ikke har et dansk person-
nummer, kan indgå i tilskudsberegningen, jf. § 43, stk. 5, 2.
pkt.
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Medlemmer af partnerskabet om afbureaukratisering for for-
eningslivet oplever, at det er unødigt bebyrdende, at aften-
skoler af hensyn til mellemkommunal refusion, skal indhen-
te fuldt personnummer fra deltagere, der ikke har bopæl i
kommunen. Det fremgår af partnerskabets anbefalinger, at
aftenskolerne ofte oplever, at deltagere ikke er parate til at
afgive deres personnumre, og at kravet af den grund kan
medvirke til, at færre melder sig til aftenskolernes kurser. På
den baggrund har partnerskabet om afbureaukratisering for
foreningslivet anbefalet lempeligere regler.
Kulturministeriet vurderer, at hensynet til, at kommunen kan
identificere borgeren og tilgå oplysninger om borgerens bo-
pæl til brug for mellemkommunale betalinger, vil kunne op-
nås ved alene at stille krav om oplysning af navn og adresse
samt fødselsdato og år, svarende til hvad der i dag gælder
for deltagere med bopæl i kommunen.
Kulturministeriet vurderer videre, at en sådan ændring vil
kunne bidrage til, at borgere ikke af denne grund afholder
sig fra at tilmelde sig aftenskolekurser, ligesom det sikres,
at der ikke skal indhentes og behandles personoplysninger i
videre omfang end nødvendigt.
Med lovforslaget foreslås det derfor at ophæve folkeoplys-
ningslovens § 43, stk. 5, så der ikke længere vil være krav til
foreninger, der modtager tilskud til folkeoplysende voksen-
undervisning, om at oplyse fuldt personnummer på deltage-
re, der ikke har hjemsted i kommunen. Det foreslåede vil
indebære, at aftenskolerne m.v. herefter alene vil skulle ind-
hente oplysninger fra deltagere og oplyse om navn, adresse
samt fødselsdato og år for alle deltagere til kommunen, uan-
set om de pågældende har bopæl i eller uden for kommunen.
Tilskudskommunen vil fortsat kunne kræve mellemkommu-
nal betaling fra den ansvarlige kommune efter reglerne i fol-
keoplysningslovens § 43, stk. 2-4, og regler fastsat i medfør
heraf.
3
2.3. Lempelse af krav til fjernundervisning
2.3.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen yder tilskud til folkeoplysende vok-
senundervisning, jf. folkeoplysningslovens § 2, stk. 2, nr.
1. Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er at
fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og
med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes al-
mene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke
den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til
at deltage aktivt og engageret i samfundslivet, jf. folkeoplys-
ningslovens § 7, stk. 1.
Den folkeoplysende voksenundervisning omfatter undervis-
ning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende
aktiviteter, hvortil der som udgangspunkt er knyttet delta-
gerbetaling og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrette-
læggelsesformer, jf. folkeoplysningslovens § 7, stk. 2, 1.
pkt. Som fleksible tilrettelæggelsesformer anses åbne stu-
diekredse, åbne studieværksteder, workshops, fjernundervis-
ning m.v.
Folkeoplysningsloven indeholder regler om kommunalbe-
styrelsens tilskud. Efter lovens § 8, stk. 1, 1. pkt., yder
kommunalbestyrelsen således et grundtilskud til foreningen
til aflønning af lærere og ledere inden for den folkeoplysen-
de voksenundervisning. Kommunalbestyrelsen kan desuden
beslutte, at der ydes supplerende grundtilskud til udgifter til
aflønning m.v. af ledere og lærere inden for folkeoplysende
voksenundervisning for deltagere med handicap i relation til
undervisningen i et konkret emne, jf. folkeoplysningslovens
§ 8, stk. 2.
Efter folkeoplysningslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., skal den
enkelte forening (aftenskole m.v.) afsætte 10 pct. af beløbs-
rammen, jf. stk. 1 og 2, til debatskabende aktiviteter, som
kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn.
Efter folkeoplysningslovens § 8, stk. 4, kan den enkelte for-
ening (aftenskole m.v.) desuden afsætte op til 40 pct. af den
resterende beløbsramme til hold inden for fleksible tilrette-
læggelsesformer, som kan afregnes på andre udgiftstyper
end lærer- og lederløn. Fleksible tilrettelæggelsesformer om-
fatter åbne studiekredse, åbne studieværksteder, workshops,
fjernundervisning m.v., jf. folkeoplysningsbekendtgørelsens
§ 8, stk. 1, 2. pkt.
Efter folkeoplysningslovens § 8, stk. 5, fastsætter kulturmi-
nisteren regler for anvendelsen af puljerne nævnt i stk. 3 og
4 til hhv. debatskabende aktiviteter og fleksible tilrettelæg-
gelsesformer, og kommunalbestyrelsen kan inden for disse
rammer fastsætte lokale retningslinjer. Hensigten med indfø-
relsen af bemyndigelsen, for så vidt angår fleksibel læring
(fjernundervisning), var at fastsætte regler om, at mindst
30 pct. af timerne for det enkelte hold skal gennemføres
i fællesskab. Der henvises til www.folketingstidende.dk,
Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 215. I folkeoplys-
ningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, er der fastsat regler her-
om.
2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Nogle folkeoplysende foreninger oplever, at folkeoplys-
ningslovens regler om fleksible tilrettelæggelsesformer in-
denfor folkeoplysende voksenundervisning, herunder fjern-
undervisning, er svære at benytte i praksis og dermed er
begrænsende for aftenskolerne. På den baggrund har nogle
medlemmer i partnerskabet om afbureaukratisering for for-
eningslivet anbefalet mere fleksibilitet for aftenskolerne i
tilrettelæggelsen af disse aktiviteter. Konkret efterspørges
det, at aftenskoler frit skal kunne beslutte, hvor stor en andel
af deres samlede tilskud, de ønsker at anvende til fleksibel
tilrettelagt undervisning, samt at der for fjernundervisning
ikke længere er krav om, at mindst 30 pct. af undervisningen
gennemføres i fællesskab for det enkelte hold.
Andre organisationer i partnerskabet er imod at lempe kra-
vene til fjernundervisning med henvisning til vigtigheden af
fysiske fællesskaber for folkeoplysning og trivsel.
Kulturministeriet er enig i, at de nuværende regler om fjern-
undervisning, hvorefter 30 pct. af undervisningen på det
enkelte hold skal gennemføres i fællesskab, kan være van-
skelige at anvende i praksis. Det er Kulturministeriets vur-
dering, at kravet til fjernundervisning om, at 30 pct. af un-
dervisningen gennemføres i fællesskab for det enkelte hold,
kan ophæves. Ministeriet har lagt vægt på, at ændringen kan
skabe klarere og mere fleksible rammer for aftenskolerne
til gavn for borgere, som af forskellige årsager ikke ønsker
eller har mulighed for at deltage i undervisning med fysisk
fremmøde. Ministeriet har videre lagt vægt på, at undervis-
ningen fortsat vil skulle leve op til lovens formålsbestem-
melser m.v., herunder fremme demokratiforståelse og aktivt
medborgerskab m.v., men at aftenskoler m.v., der ønsker
at tilbyde folkeoplysende fjernundervisning, bør have friere
rammer til selv at kunne tilrettelægge undervisningen for
det enkelte hold m.v., så det giver mening lokalt. Det vil
således være op til den enkelte forening at beslutte, om og
i hvilket omfang, fjernundervisning på det enkelte hold skal
ske i fællesskab.
Kulturministeriet vurderer dog samtidig, at det er væsentligt
at fastholde de nuværende regler for, hvor stor en andel af
grundtilskuddet en forening (aftenskole m.v.) kan afsætte
til fleksible tilrettelæggelsesformer, herunder fjernundervis-
ning. Der bør således fortsat være krav om, at den enkelte
forening skal afsætte 10 pct. af grundtilskudsmidlerne til
debatskabende aktiviteter, og at foreninger af det resterende
grundtilskud højst må afsætte op til 40 pct. til fleksible
tilrettelagte hold såsom studiekredse, åbne studieværksteder,
workshops, fjernundervisning m.v. Dette skal sikre, at ho-
vedparten af midlerne fortsat vil gå til traditionel aftenskole-
undervisning, der ikke f.eks. afvikles virtuelt.
Det foreslås derfor, at der i folkeoplysningslovens § 8, stk.
4, indsættes en bestemmelse om, at det er den enkelte for-
ening, der selv kan beslutte, om og i hvilket omfang un-
dervisningstimerne for fjernundervisning på hold inden for
4
fleksible tilrettelæggelsesformer skal gennemføres i fælles-
skab. Som følge heraf foreslås det gældende krav for fjern-
undervisning i folkeoplysningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2,
om, at mindst 30 pct. af timerne for det enkelte hold skal
gennemføres i fællesskab, ophævet. Bekendtgørelsen er en
udmøntning af lovens § 8, stk. 5.
Der foreslås ikke ændringer til bemyndigelsesbestemmelsen
i lovens § 8, stk. 5, da bemyndigelsen til kulturministeren
til at fastsætte regler om de puljer, der er nævnt i lovens §
8, stk. 3 og 4, til henholdsvis debatskabende aktiviteter og
fleksibelt tilrettelagt undervisning, fortsat er relevant. Den
foreslåede tilføjelse i stk. 4 vil dog indebære, at det regule-
res direkte i loven, at den enkelte forening kan beslutte, om
og i hvilket omfang undervisningstimerne for fjernundervis-
ning på hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer skal
gennemføres i fællesskab, i stedet for i bekendtgørelsen ud-
stedt i henhold til bemyndigelsen i § 8, stk. 5.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konse-
kvenser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes at kunne indebære begrænsede positi-
ve implementeringskonsekvenser for kommuner som følge
af forslaget om at lempe kravet til underskrift af tilskud-
sregnskab, så det er tilstrækkeligt, at de tegningsberettigede
for foreningen skriver under, da dette vil kunne reducere
kommuners administrative opfølgning. Lovforslaget vurde-
res endvidere at kunne indebære begrænsede negative im-
plementeringskonsekvenser for kommuner som følge af for-
slaget om, at aftenskoler ikke længere skal oplyse fuldt
personnummer for deltagere, der ikke har hjemsted i kom-
munen, men alene navn, adresse, fødselsdato og år, ligesom
for kommunens egne borgere. Det kan betyde, at der i nogle
kommuner kan være behov for mindre tilpasninger af sags-
gange, der dog vurderes begrænsede, også henset til, at der
er tale om en ensretning af reglerne.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke
relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have begrænsede positive admini-
strative konsekvenser for borgerne, da borgerne ikke længe-
re skal oplyse fuldt personnummer ved deltagelse i folkeop-
lysende voksenundervisning i en anden kommune.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. august
2025 til den 19. september 2025 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
AOF, Børne- og Kulturchefforeningen, Civilsamfundets
Brancheforening, Danmarks Cirkus Direktør Forening, Dan-
marks Idrætsforbund, Danmarks Tivoliforening, Dansk Dia-
koniråd, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidræt, Dansk Folkeop-
lysnings Samråd, Dansk Kulturliv, Dansk Live, Dansk Ung-
doms Fællesråd, Danske Handicaporganisationer, Danske
Patienter, Danske Seniorer, DATS – Dansk Amatør Teater
og Scenekunst, Datatilsynet, DGI, DI, Digitaliseringsstyrel-
sen, DOF, Erhvervsstyrelsen (Bedre Regulering), FOF, FO-
RA, Friluftsrådet, Fritidssamrådet i Danmark, Frivilligrådet,
IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, ISOBRO,
KAB, KL, LOF, Sammenslutningen af By- og Markedsfe-
ster og Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, an-
giv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Begrænsede Begrænsede
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
5
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Lovforslaget vurderes at have begrænsede positi-
ve administrative konsekvenser for borgerne, da
der bliver lempet på administrative krav.
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant omfang og-
så gælder ved implementering af ik-
ke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt
X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Folkeoplysende foreninger modtager tilskud fra kommunal-
bestyrelsen til aktiviteter inden for folkeoplysende voksen-
undervisning, herunder almindelig undervisning, fleksible
tilrettelæggelsesformer samt debatskabende aktiviteter, jf.
folkeoplysningslovens kapitel 4.
Folkeoplysningslovens § 8, stk. 1 og 2, indeholder regler
om kommunalbestyrelsens grundtilskud og evt. supplerende
grundtilskud, der gives til foreningen til aflønning af lede-
re og lærere inden for den folkeoplysende voksenundervis-
ning. Efter folkeoplysningslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., skal
den enkelte forening afsætte 10 pct. af beløbsrammen, jf.
stk. 1 og 2, til debatskabende aktiviteter, som kan afregnes
på andre udgiftstyper end leder- og lærerløn.
Efter § 8, stk. 4, kan den enkelte forening desuden afsætte
op til 40 pct. af den resterende beløbsramme til aktiviteter
på hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer, som kan
afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn.
Det følger af stk. 5, 1. pkt., at kulturministeren fastsætter
regler om anvendelse af de puljer, der er nævnt i stk. 3 og
4. Kommunalbestyrelsen kan under hensyntagen til de af
kulturministeren fastsatte regler fastsætte nærmere retnings-
linjer for anvendelse af puljerne. Bemyndigelsen er udmøn-
tet i folkeoplysningsbekendtgørelsen nr. 1251 af 12. decem-
ber 2011.
Ifølge de specielle bemærkninger til lov nr. 1593 af
20. december 2006, hvor § 8, stk. 5, blev indført, jf.
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2006-2007,
tillæg A, side 215, var hensigten med indførelsen af bemyn-
digelsen i § 8, stk. 5, for så vidt angår fleksibel læring
(fjernundervisning), at fastsætte regler om, at mindst 30 pct.
af timerne for det enkelte hold skal gennemføres i fælles-
skab. I folkeoplysningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, er der
fastsat regler herom.
Det foreslås, at der i folkeoplysningslovens § 8 indsættes et
nyt stk. 4, 2. pkt., hvorefter den enkelte forening selv kan
beslutte, om og i hvilket omfang undervisningstimerne for
fjernundervisning på hold inden for fleksible tilrettelæggel-
sesformer skal gennemføres i fællesskab.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det gældende
krav i folkeoplysningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, om,
at det for fjernundervisning gælder, at mindst 30 pct. af
timerne for det enkelte hold skal gennemføres i fællesskab,
ophæves. Forslaget vil derfor medføre, at der ikke vil væ-
re krav til, at fjernundervisning skal gennemføres i fælles-
skab. Det vil således være op til den enkelte forening at
beslutte, i hvilket omfang, fjernundervisning vil ske i fælles-
skab.
Konsekvensen af forslaget vil endvidere være, at den en-
kelte forenings mulighed for at beslutte, om og i hvilket
omfang undervisningstimerne for fjernundervisning på hold
inden for fleksible tilrettelæggelsesformer skal gennemføres
i fællesskab, vil fremgå direkte i loven, og ikke i forbindelse
med udmøntning af bemyndigelsen i § 8, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
Det følger af § 29, stk. 1, 1. pkt., i folkeoplysningsloven,
at folkeoplysende foreninger skal aflægge regnskab til kom-
munen for tilskud, som foreningen modtager efter folkeop-
lysningsloven til bl.a. folkeoplysende voksenundervisning
og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, herunder do-
kumentation for deltagernes samlede egenbetaling.
Det fremgår af folkeoplysningslovens § 29, stk. 1, 2. pkt.,
at de regnskaber, som folkeoplysende foreninger aflægger,
skal underskrives af samtlige medlemmer af foreningens
bestyrelse.
6
Det foreslås, at § 29, stk. 1, 2. pkt., affattes, således, at
regnskabet som minimum skal underskrives af foreningens
tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det fremover vil
være tilstrækkeligt, at tilskudsregnskabet underskrives af de
medlemmer af bestyrelsen, som er tegningsberettigede for
foreningen.
Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet nogen
ændring af bestyrelsens ansvar i øvrigt, herunder i forhold
til anvendelsen af tilskud, anviste lokaler samt regnskab og
dokumentation for virksomheden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af folkeoplysningslovens § 43, stk. 1, at deltagel-
se i folkeoplysende voksenundervisning ikke er betinget af
bopæl i den kommune, hvor aktiviteten finder sted.
Det følger af § 43, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan
kræve godtgørelse for udgifter til voksenundervisning ef-
ter kapitel 4 fra den kommune, hvor deltageren har hjem-
sted. Hjemstedskommunen er defineret som den kommune,
hvor deltageren er tilmeldt folkeregistret ved undervisnin-
gens begyndelse.
Det følger endvidere af § 43, stk. 3, at der i visse tilfæl-
de, hvor deltagere modtager ydelser efter serviceloven, kan
kræves godtgørelse fra handlekommunen eller den refusi-
onspligtige kommune i henhold til reglerne i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område.
Efter § 43, stk. 4, fastsætter kulturministeren nærmere regler
om godtgørelse for undervisning, studiekredse og aktiviteter
tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer efter kapitel
4, herunder regler om opkrævning, samt regler om mellem-
kommunal udligning.
Efter § 43, stk. 5, 1. pkt., skal foreninger, der modtager
tilskud efter kapitel 4, bortset fra debatskabende aktiviteter,
jf. § 8, stk. 3, oplyse navn og adresse samt fødselsdato og
-år til kommunalbestyrelsen på de deltagere, der indgår i
tilskudsberegningen. En forening skal desuden for deltage-
re, der har hjemsted i anden kommune, og som deltager
i undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrettelagt som
fleksible tilrettelæggelsesformer, oplyse personnummer, når
deltagerne indgår i tilskudsberegningen. Foreningen skal
gøre deltagerne opmærksomme på, at personnummeret vil
blive videregivet til kommunalbestyrelsen.
Det foreslås, at § 43, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en folkeoply-
sende forening, der modtager tilskud efter folkeoplysnings-
lovens kapitel 4, ikke længere vil skulle indhente person-
nummer på kursusdeltagere, der har bopæl i en anden kom-
mune. I stedet vil disse deltagere alene skulle oplyse navn,
adresse samt fødselsdato og år, svarende til, hvad der i dag
gælder for de øvrige kursusdeltagere.
Det vil således fortsat på baggrund af oplysninger om navn,
adresse samt fødselsdato og år være muligt at identificere
borgeren og borgerens bopæl med henblik på, at tilskud-
skommunen ligesom i dag vil kunne opkræve mellemkom-
munale betalinger efter folkeoplysningslovens § 43, stk. 2-4,
og regler fastsat i medfør heraf.
Tilskud, der er ansøgt om eller bevilget inden lovforslagets
ikrafttræden, vil skulle følge de regler om oplysning af per-
sonnummer, der var gældende på tidspunktet for ansøgnin-
gen eller bevillingen. Der henvises til opgangsbestemmelsen
i lovforslagets § 2, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Efter folkeoplysningslovens § 43, stk. 6, kan kommunalbe-
styrelsen beslutte, at personer, der ikke har et dansk person-
nummer, kan indgå i tilskudsberegningen, jf. lovens § 43,
stk. 5, 2. pkt.
Det foreslås, at der i § 43, stk. 6, udgår », jf. § 43, stk. 5, 2.
pkt.«.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring som
følge af ophævelsen af § 43, stk. 5, 2. og 3. pkt., jf. lovfor-
slagets § 1, stk. 3, om oplysning af personnummer for del-
tagere, der ikke har hjemsted i kommunen. Den foreslåede
ændring i stk. 6, skal alene sikre, der ikke vil blive henvist
tilbage til en ophævet bestemmelse.
Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af stk.
6, hvorfor det fortsat vil være muligt for kommunalbestyrel-
sen at beslutte, at personer, der ikke har dansk personnum-
mer, kan indgå i tilskudsberegningen.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke finde anvendelse på
ansøgninger om tilskud, som er indgivet eller tilskud bevil-
get før lovens ikrafttræden. Der henvises til § 2, stk. 4 og
bemærkningerne hertil.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2026.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, træder
i kraft den 1. juli 2026. Tidspunktet er sat af hensyn til, at
kommuner har tid til at tilpasse eksisterende sagsgange m.v.
til de nye krav.
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, ikke skal
finde anvendelse på ansøgninger om tilskud, som er indgivet
eller tilskud bevilget før lovens ikrafttræden. For sådanne
ansøgninger eller bevillinger finder de hidtil gældende reg-
ler anvendelse.
7
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilskud til folke-
oplysende voksenundervisning, der allerede var ansøgt om
og/eller bevilget, inden lovens ikrafttræden, vil skulle følge
de regler om oplysning af personnummer, der var gældende
på tidspunktet for ansøgningen eller bevillingen.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og vil heller
ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da fol-
keoplysningsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
8
Bilag 1
Lovforslag sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1115 af 31. august 2018, som ændret ved § 9 i lov
nr. 1052 af 30. juni 2020, § 4 i lov nr. 375 af 28.
marts 2022 og § 2 i lov nr. 1682 af 30. december
2024, foretages følgende ændringer:
§ 8. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Den enkelte forening kan af beløbsram-
men, jf. stk. 1og 2, fratrukket 10 pct., jf. stk.
3, afsætte op til 40 pct. til aktiviteter på hold
inden for fleksible tilrettelæggelsesformer, som
kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og
lederløn.
1. I § 8, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Den enkelte forening kan beslutte, om og i
hvilket omfang undervisningstimerne for fjernun-
dervisning på hold inden for fleksible tilrettelæg-
gelsesformer skal gennemføres i fællesskab.«
§ 29. Foreninger aflægger regnskab for tilskud
efter lovens kapitel 4, 5 og 7, herunder dokumen-
tation for deltagernes samlede egenbetaling ved
virksomhed efter kapitel 4 og 5. Regnskabet skal
underskrives af samtlige medlemmer af bestyrel-
sen.
2. § 29, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Regnskabet skal som minimum underskrives
af foreningens tegningsberettigede bestyrelsesmed-
lemmer.«
Stk. 2-6. ---
§ 43. ---
Stk. 1-4. ---
Stk. 5. En forening, som modtager tilskud ef-
ter kapitel 4, bortset fra § 8, stk. 3, skal oplyse
navn og adresse samt fødselsdato og -år til kom-
munalbestyrelsen på de deltagere, der indgår i til-
skudsberegningen. En forening skal desuden for
deltagere, der har hjemsted i anden kommune,
og som deltager i undervisning, studiekredse og
aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggel-
sesformer, oplyse personnummer, når deltagerne
indgår i tilskudsberegningen. Foreningen skal gø-
re deltagerne opmærksom på, at personnummeret
vil blive videregivet til kommunalbestyrelsen.
3. § 43, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves.
9
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
personer, der ikke har dansk personnummer, kan
indgå i tilskudsberegningen, jf. stk. 5, 2. pkt.
4. I § 43, stk. 6, udgår: », jf. stk. 5, 2. pkt.«
10