Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Socialudvalg om
forslag til ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Dato
05-11-2025
Offentligt
L 67 - Bilag 1
Socialudvalget 2025-26


DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Side 1/2
Social- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Den 30. september 2025
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investe-
ringsfond
Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til forslag til lov om æn-
dring af lov om Den Sociale Investeringsfond.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv kvitterer for lovforslagets intentioner om at styrke fondens rammer gennem
blandt andet muligheden for formålsspecifikke kapitalindskud, en tydeliggørelse af fondens for-
mål samt en mere klar organisering og forvaltning af midlerne. Initiativerne kan bidrage til, at
fonden i højere grad understøtter udviklingen og skaleringen af sociale indsatser, der skaber
værdi for både samfundet og borgerne.
Private og selvejende aktørers adgang til fondens midler
Det er afgørende, at Den Sociale Investeringsfond ikke alene målrettes indsatser forankret hos of-
fentlige myndigheder. Mange innovative og værdiskabende sociale indsatser udvikles og drives i
dag af private og selvejende aktører. Hvis fondens potentiale skal realiseres fuldt ud, bør midlerne
derfor også kunne stilles til rådighed for disse aktører på lige vilkår.
Dansk Erhverv anbefaler, at det sikres, at private og selvejende tilbud kan søge og anvende midler
fra fonden, også selvom indsatsen ikke er initieret eller forankret i en offentlig myndighed. Der-
med kan fonden i højere grad fungere som en løftestang for nye løsninger og partnerskaber på
tværs af sektorer.
Skalering af innovative sociale indsatser
Dansk Erhverv vil fremhæve, at fondens midler i særlig grad bør kunne bruges til at opskalere in-
novative sociale indsatser, som har vist dokumenteret effekt i mindre skala. En målrettet priorite-
ring af midler til skalering kan understøtte, at succesfulde løsninger når bredere ud og dermed
skaber større social og samfundsøkonomisk værdi.
Offentligt
L 67 - Bilag 1
Socialudvalget 2025-26
DANSK ERHVERV
Side 2/2
Afsluttende bemærkninger
Samlet set hilser Dansk Erhverv lovforslaget velkommen og bakker op om hensigten om at styrke
Den Sociale Investeringsfond. For at sikre, at fonden bidrager bedst muligt til udviklingen af soci-
ale løsninger, er det væsentligt, at private og selvejende aktører får lige adgang til fondens midler,
og at midlerne kan anvendes til at skalere de mest innovative og virkningsfulde sociale indsatser.
Med venlig hilsen
Tony Bech
Branchedirektør
Iben Østergaard
For a-kasserne er det vigtigt, at fonden vil kunne iværksætte projekter sammen med a-kasserne, med
de formålsspecifikke midler der er afsat hertil.
A-kasserne er en central aktør med ansvar for de dagpengeledige – en aktør med en helt særlig viden
om effekter og resultater af forskellige indsatser til forskellige grupper af dagpengeledige og med et
helt særligt etableret samarbejde over mod kommunerne om de selvsamme ledige.
Derfor skal a-kasserne også ift. fondens nye formålsspecifikke kapitalindskuds-projekter ses som en
myndighedsaktør, og ikke som en privat aktør – og skal sikres adgang til at iværksætte projekter mv.
med midler fra fonden.
Danske A-kasser havde gerne set, at der i loven var blevet etableret 2 tydelige spor for
Den Sociale Investeringsfond. Et spor for fondens almindelige virke og et andet for det virke, der
følger af de nye formålsspecifikke indskud. Kun sådan er det muligt at sikre, at de formålsspecifikke
indskud vil kunne ”leve deres eget liv” i fonden.
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF
LOV OM DEN SOCIALE INVESTERINGSFOND
29. september 2025
Danske A-kasser takker for høringen over ovennævnte udkast til lovændring. Vi har følgende
bemærkninger:
Med aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen vil en lang række puljer til iværksættelse af
projekter i kommuner og a-kasser til udvikling af nye indsatser for ledige og nye metoder til et styrket
samarbejde om de ledige blive afskaffet.
I stedet er det aftalt, at der afsættes midler til projekter, som vil kunne iværksættes af
Den Sociale Investeringsfond. Som følge heraf lægges der med lovforslaget op til, at der kan
foretages formålsspecifikke kapitalindskud i fonden.
Alene med aftalen om en reform af beskæftigelsesindsatsen vil der blive foretaget et 3-årigt
kapitalindskud på 90 mio. kr. i årene 2027-2029 til projekter målrettet f.eks. unge og seniorer.
Det kan vi selvfølgelig kun bifalde.
I lovens § 2, stk. 3, lægges der op til, at det kun er ved første disposition over de formålsspecifikke
midler, at midlerne skal anvendes inden for formålet, dvs. der disponeres kun over midlerne inden for
formålet én gang.
Midler fra afkast eller tilbagebetalinger mv. vil ikke blive geninvesteret inden for formålet, men indgå
i fondens generelle økonomi – og vil således herefter kunne anvendes til andre formål.
Det mener vi er problematisk.
Når man afskaffer målrettede puljer i beskæftigelsesindsatsen og i stedet etablerer formålsspecifikke
indskud til en fond bør det som minimum sikres, at de midler, der indskydes i fonden, anvendes
fuldt ud til de formål, de blev indskudt til – og ikke til alle mulige andre formål over tid. Dette også
selv om det er ressourcekrævende for DSI’s bestyrelse at sikre geninvestering inden for formålet.
I lovens § 1, stk. 4, lægges der op til, at det er social- og boligministeren, der fastlægger processen for
fastsættelsen af de temaer i fonden, der kan iværksættes projekter under og investeres midler i.
Da dette også vil skulle gælde ift. de temaer, der finansieres via de formålsspecifikke kapitalindskud,
ser vi gerne, at en høring af beskæftigelsesministeren ift. disse indskud skrives ind i lovforslaget – da
temaerne vedrører beskæftigelsesministerens resort.
Vi mener, at dette vil bidrage til at sikre, at der sættes projekter i værk under temaer, som er med til
at skabe værdi i form af relevant viden og læring om indsatser og resultater for aktørerne i
beskæftigelsesindsatsen.
Vi bifalder, at der sker en tydeliggørelse af fondens ansvar for at formidle resultater og viden fra
udvikling og for at udbrede indsatser såvel som viden og resultater fra investeringsprojekter.
Vi ser dog gerne, at formidlingen ikke kun sker over mod kommuner og regioner, men at den ift.
relevante projekter iværksat med formålsspecifikke kapitalindskud også sker over mod a-kasserne.
I lovens § 7, stk. 4, lægges der op til, at fonden fremover kan opkræve forvaltningshonorarer fra
private aktører. Baggrunden herfor er, at der efter Social- og Boligministeriets opfattelse er tale om
forskelsbehandling, når det offentlige, dvs. stat, kommuner og regioner, betaler for fondens
administration gennem en finanslovsbevilling til sekretariatsbetjening, mens det private ikke betaler
for administration.
Vi mener, at der er tale om en underlig sammenligning.
Vi mener samtidig, at det er uklart, om forvaltningshonoraret alene skal betales af private, hvis disse
er investorer som led i fondens almindelige virke, eller om honoraret også skal betales af private, som
fonden iværksætter projekter sammen med for formålsspecifikke midler fra kapitalindskud i fonden,
fx som led i aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen.
Hvis det er det, vil a-kasserne – hvis de betragtes som en privat aktør og ikke som en
myndighedsaktør – skulle betale forvaltningshonorarer til fonden for projekter, som de tager del i.
Det kan Danske A-kasser ikke bifalde. Vi vil gerne betinge os, at der ikke opkræves et
forvaltningshonorar fra a-kasserne, hvis der iværksættes projekter med a-kasserne som
myndighedsaktør i beskæftigelsesindsatsen med midler fra formålsbestemte kapitalindskud.
Alternativt vil vi opfordre til, at DSI’s bestyrelse tillægges kompetence til at friholde visse private
aktører fra betaling af forvaltningshonorar.
Med venlig hilsen
Karen Louise Riis
Vicedirektør
Thoravej 29
2400KøbenhavnNV
dsi@dsi.dk 1
Høringssvar
Den Sociale Investeringsfond (DSI) takker for muligheden for at afgive høringssvar på udkast til forslag til lov om æn-
dring af lov om Den Sociale Investeringsfond modtaget d. 1. september 2025.
DSI er meget positivt indstillede over for lovforslaget, der understøtter et stort samfundsmæssigt potentiale forbundet
med at udbrede sociale effektinvesteringer yderligere.
Generelle bemærkninger
DSI er etableret med et lovgrundlag, der har gjort det muligt at udmønte fondens formålsbestemte roller som hen-
holdsvis investor i sociale effektinvesteringer og modner afmarkedet herfor med stor frihed. Det har gjort det muligt
løbende at forme fondens aktiviteter for at opnå størst effekt i begge roller og med stor respekt for fondens uaf-
hængighed. Denne mulighed styrkes med lovforslaget.
DSI har siden fondens etablering i december 2018 foretaget 22 investeringer til samlet 102,7 mio. kr., som kommer til
at skabe bedre livsmuligheder for ca. 9.300 borgere og familier. Samtidig forventes de 22 investeringer at generere et
afkast til DSI på 14,2 mio. kr., der, sammen med tilbagebetalingerne, vil øge fondens samlede investeringskapital til
nye investeringer til glæde for sårbare og udsatte mennesker og for samfundet som helhed. Kommuner og regioner
tilkendegiver tydelig oplevet værdi ved investeringstilgangen både menneskeligt og økonomisk, hvilket ses ved mar-
kante offentlige medinvesteringer på 49,7 mio. kr. i investeringerne. Fem filantropiske fonde bidrager derudover med
16,0 mio. kr. i form af investerings- og evalueringsmidler, underskudsgarantier og resultatbetalinger til investerin-
gerne, mens tre fonde har øremærket yderligere 24,9 mio. kr. til investeringer, der er under udvikling. Generelt tilken-
degiver flere fonde løbende interesse for at tage et medansvar for fremtidens velfærd. DSI’s investeringer fordeler sig
bredt på de store velfærdsområder, heriblandt har fonden foretaget flere investeringer i hjemløsehed gennem Hou-
sing First-indsatserne, investeret i styrket læring for børn og unge, der vokser op under svære livsvilkår og i opera-
tionsforebyggende træning for borgere med slidgigt i knæog hofter.
Siden fondens etablering har der også været en hastig udvikling på det samlede danske marked for sociale effektin-
vesteringer. Således er Danmark pr. september 2025 verdensførende opgjort som investeringssum i sociale effektin-
vesteringer pr. indbyggere fordelt over 59 investeringer til samlet 243 mio. kr., der skaber bedre livsmuligheder for
12.500 mennesker.
Den positive udvikling forventes at fortsætte de kommende år. DSI ser stort potentiale i den brede opbakning i Folke-
tinget til udbredelsen af sociale effektinvesteringer som et redskab til at understøtte samfundsforandring i velfærds-
politiske aftaler. Således er der afsat 45 mio. kr. til DSI i 2026-2028, som en del af den politiske aftale om Ungeløftet,
til investeringer, der skal løfte unge uden for uddannelse og beskæftigelse ind i uddannelses- og arbejdsfællesskaber.
Samtidig er der afsat 90 mio. kr. til DSI, som en del af Beskæftigelsesreformen, i perioden 2027-2029 til investeringer,
der skal skabe beskæftigelse for unge og seniorer, som ikke lykkes i kommunernes ordinære beskæftigelsesindsats.
Endelig er der afsat 12 mio. kr., som en del af SSA-aftalen i 2024, til forsøg med en resultatbetalingsfond, der skal øge
incitamenter for kommuner og regioner til at foretage investeringer, der også skaber gevinster hos øvrige myndighe-
der. Frem mod 2030 forventer DSI derfor at foretage sociale effektinvesteringer til samlet 600 mio. kr. i sårbare og
udsatte målgrupper i samfundet.
Med det afsæt bakker DSI uforbeholdent op om lovforslaget, der styrker DSI’s muligheder for at indfri fondens formål
og udbrede sociale effektinvesteringer, der skaber bedre livsmuligheder for sårbare og udsatte mennesker og gevin-
ster for det danske samfund som helhed.
Thoravej 29
2400KøbenhavnNV
dsi@dsi.dk 2
Specifikke bemærkninger
Mere konkret forventes lovforslaget at understøtte DSI’s arbejde ved at:
• Sidestille DSI’s formål som investor og markedsmodner, fordi det understreger betydningen af fondens mar-
kedsmodning for at udvikle investeringsmuligheder, der efterspørges lokalt og nationaltsamt for at sikre den of-
fentlige, filantropiske og på sigt kommercielle kapital, det kræver at realisere investeringerne. Formålsbeskrivel-
sen anerkender samtidig, at det kræver et stort udviklingsarbejde og understøtter, at DSI skal skabe – og ikke
være – et marked for socialeeffektinvesteringer.
• Give DSI en formidlingsforpligtelse som en del af fondens markedsmodnende formål,hvilket understreger
værdien af bred markedsmodning for at udbrede kendskabet til mulighederne ved sociale effektinvesteringer.
• Sikre lovhjemmel til, at DSI kan modtage formålsspecifikke kapitalindskud, som er forudsætningen for at
modtage midler som er afsati de politiske aftaler Ungeløftet og Beskæftigelsesreformen, og som dermed er en
nødvendig brik for, at DSI kan imødekomme den politiske efterspørgsel efter investeringer. Den konkrete model
er udmøntet med stor respekt for fondens uafhængighed.
• Sikre lovhjemmel til, at DSI kan modtage forvaltningshonorar fra private investorer, der dermed kan forpligtes
til at medfinansiere den investeringsudvikling, der indtil nu har været finansieret for offentlige midler og med filan-
tropiske donationer. Den konkrete model anerkender DSI’s særlige markedsposition som offentlig uafhængig
fond, der kan tage stor risiko for at understøtte samfundsudvikling uden dog at måtte blive markedsforvridende.
• Styrke DSI’s investorrolle og understøtte muligt samarbejde med private investorer ved at skabe rammerne for
tilsyn med DSI’s muligheder for at likviditetsforskyde, som indebærer at indgå nye økonomiske forpligtelser
med midler fra forventede tilbagebetalinger og kommende udbetalinger i fondens igangværende investeringer.
Den konkrete tilsynsmodel udformes i stor respekt for fondens uafhængighed, herunder til at risikojustere likvidi-
tetsforskydningen løbende i takt med udvikling i risiko- og afkastforventninger til DSI’s samlede portefølje.
• Gøre DSI’s organisation mere robust ved at tilføje en næstformand i fondens bestyrelse med tegningsret ved
bestyrelsesformandens fravær. Der lægges op til, at næstformanden udpeges af Social- og Boligministeren og
erstatter en ordinær bestyrelsespost.
DSI står naturligvis til rådighed ved evt. spørgsmål.
På vegne af DSI’s bestyrelse,
Ulla Tørnæs
Bestyrelsesformand
29. september 2025
Social- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K.
Att.: Fuldmægtig Iben Østergaard
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale
Investeringsfond
Hermed afgiver Den Sociale Kapitalfond høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af
lov om Den Sociale Investeringsfond.
Den Sociale Kapitalfond (herefter SKF) har siden 2021 igangsat 42 sociale e ektinvesteringer
på tværs af forskellige områder, og har parallelt med Den Sociale Investeringsfond (herefter
DSI) bidraget til opbygningen af markedet for sociale e ektinvesteringer i Danmark. Som
central aktør i dette marked er det afgørende for os, at der skabes så klare rammer om dette
arbejde som muligt, og vi bakker derfor op om intentionen med den foreslåede lovændring.
Vi anser DSI som en vigtig aktør med samme overordnede formål som os, nemlig at udvikle og
skalere sociale e ektinvesteringer. Vi hilser derfor alle initiativer, der kan bidrage til tydeligere
rammer og bedre vilkår på området, velkommen.
Det er imidlertid vores vurdering, at der på trods af lovændringsforslaget fortsat er behov for
afklaring af en række centrale forhold med betydning for markedet.
Forvaltningshonorar
Det bliver i bemærkningerne til udkastet til lovændringen beskrevet, at det er Social- og
Boligministeriets vurdering, at gældende lovgivning kan lede til forskelsbehandling mellem
o entlige og private aktører som led i at private aktører får adgang til vederlagsfri
administration og sekretariatsbetjening gennem DSI, da DSI ikke kan opkræve generelle
forvaltningshonorarer. Den opfattelse deler vi i SKF.
I forlængelse heraf gør vi ministeriet opmærksom på, at der ligeledes kan opstå
forskelsbehandling mellem private og o entlige aktører (i dette tilfælde mellem SKF og DSI)
når DSI’s administrations- og sekretariatsbetjening finansieres af staten. Årsagen hertil er, at
såfremt forvaltningshonoraret for DSI ikke indgår som en omkostning, der skal inddækkes i
tilbagebetalingsgrundlaget for deres investeringer, vil dette adskille sig fra det øvrige private
marked, hvor forvaltningshonoraret altid vil indgå i tilbagebetalingsgrundlaget. Som privat
aktør skal alle SKF’s driftsomkostninger dækkes i sin helhed via tilbagebetalingsgrundlaget fra
vores investeringer. Såfremt den andel af DSI’s omkostninger der dækkes af staten, ikke skal
dækkes i tilbagebetalingsgrundlaget fra deres investeringer, kan DSI alt andet lige tilbyde
investeringsprojekter til eksempelvis kommuner med lavere afkastkrav end en privat aktør på
markedsvilkår.
Afslutningsvist vil vi gerne understrege, at vi altid gerne stiller vores erfaringer og perspektiver
til rådighed og ser frem til en åben og konstruktiv dialog om den fortsatte udvikling af sociale
e ektinvesteringer i Danmark.
Med venlig hilsen
Alexander Bjerregaard-Nielsen
Ledende Partner i Den Sociale Kapitalfond E ekt


1
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af Den Soci-
ale Investeringsfond
Indholdsfortegnelse
1. Høringen ..................................................................................................... 1
1.1 Høringsperiode...................................................................................... 1
1.2 Hørte myndigheder og organisationer m.v............................................ 1
2. Høringssvarene........................................................................................... 2
2.1 Generelle bemærkninger til lovforslaget ............................................... 2
2.2 Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ............................... 3
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet............................................................ 6
1. Høringen
1.1 Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af Den Sociale Investeringsfond har i pe-
rioden fra den 1. september 2025 til den 30. september 2025 (29 dage) været
sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 1. september 2025 endvidere sendt til Socialud-
valget og Beskæftigelsesudvalget til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 1.
september 2025.
1.2 Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisatio-
ner m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt erhvervsdrivende (ASE), Arbejds-
markedets Tillægspension, Arbejdsmiljørådet, BDO Danmark, Bedre Psykiatri,
BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Business Dan-
mark, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Cabi, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Danmarks Eksport- og
Investeringsfond (EIFO), Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Sam-
råd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Investor Relations For-
ening – DIRF, Dansk IT, Dansk Metal, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgi-
verforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier,
Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne, Danske Handicaporganisati-
oner, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Data-
tilsynet, Den danske Fondsmæglerforening, Den Sociale Investeringsfond, Den
Sociale Kapitalfond, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det
Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nati-
onale Integrationsråd, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen,
Dato
05-11-2025
Offentligt
L 67 - Bilag 1
Socialudvalget 2025-26
2
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Fi-
nansforeningen, Finanstilsynet, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen Danske
Revisorer, Forhandlingsfællesskabet (KTO), Forsikring & Pension, Frie: Fagfor-
ening, a-kasse og lønsikring, Frivilligrådet, FSR - danske revisorer, Færøernes
Landsstyre, Garantiformuen, High:five, Institut for Menneskerettigheder, Justi-
tia, KFUM’s Sociale Arbejde, Kommunale Velfærdschefer, Kommunernes
Landsorganisation (KL), Kooperationen (Den Kooperative Arbejdsgiver- og In-
teresseorganisation i Danmark), Kristelig Fagbevægelse, Landbrug og Fødeva-
rer, Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsforeningen Fleksjob, LD
Fonde, Lederne, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Modstrøm, Mødre-
hjælpen, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Pension Danmark, Psykiatri-
fonden, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Psykisk
Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SIND, Social- og Bo-
ligstyrelsen, SUMH, Udbetaling Danmark, Udlændingenævnet, Ungdommens
Røde Kors, Ungdomsringen og UNHCR Nordic and Baltic Countries.
Der er indkommet fire indholdsmæssige høringssvar inden for fristen fra føl-
gende høringsparter:
Dansk Erhverv, Danske A-kasser, Den Sociale Investeringsfond og Den Soci-
ale Kapitalfond.
Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Center for Frivilligt Socialt Ar-
bejde, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation, Finanstilsynet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre) og Rådet for Psykisk Sårbare på Ar-
bejdsmarkedet har svaret, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Datatilsynet og Rigsrevisionen har svaret, at de ikke ønsker at afgive hørings-
svar.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om ud-
kastet til lovforslag.
Social- og Boligministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der
er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til
det udkast, som har været i offentlig høring.
2.1 Generelle bemærkninger til lovforslaget
Den Sociale Investeringsfond bakker op om lovforslaget.
Dansk Erhverv oplyser, at de gerne ser, at DSI ikke alene målrettes indsatser
forankret hos offentlige myndigheder, da Dansk Erhverv mener, at mange inno-
vative og værdiskabende sociale indsatser udvikles og drives af private og
selvejende aktører. Dansk Erhverv fremhæver, at fondens midler også bør
kunne stilles til rådighed for disse aktører på lige vilkår, hvis fondens potentiale
skal realiseres fuldt ud. Dansk Erhverv anbefaler, at det sikres, at private og
selvejende tilbud kan søge og anvende midler fra fonden, også selvom indsat-
sen ikke er initieret eller forankret i en offentlig myndighed, hvormed fonden i
højere grad kan fungere som en løftestang for nye løsninger og partnerskaber
på tværs af sektorer.
Social- og Boligministeriet anerkender, at mange innovative og værdiskabende
sociale indsatser udvikles og drives af private og selvejende aktører. Det
3
bemærkes i forlængelse heraf, at DSI kan foretage og allerede foretager inve-
steringer i indsatser, hvor offentlige og private aktører samarbejder.
Social- og Boligministeriet oplyser, at DSI kan give tilskud til statslige, kommu-
nale og regionale myndigheder m.v. Der kan ikke gives tilskud til private aktø-
rer og organisationer, men private aktører kan deltage i de projekter, hvortil
fonden tildeler midler.
Formålet med lovforslaget er at etablere hjemmel til at foretage formålsspeci-
fikke kapitalindskud, hvorved fonden kan modtage og investere kapital, der ved
politisk beslutning er øremærket til et overordnet formål inden for de politisk
fastsatte temaer for fonden. Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre
på DSIs grundlæggende virke, herunder hvem, der kan få tilskud fra DSI.
Social- og Boligministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
Dansk Erhverv fremhæver, at fondens midler i særlig grad bør kunne bruges
til at opskalere innovative sociale indsatser, som har vist dokumenteret effekt i
mindre skala. Dansk Erhverv skriver videre, at en målrettet prioritering af midler
til skalering kan understøtte, at succesfulde løsninger når bredere ud og der-
med skaber større social og samfundsøkonomisk værdi.
Hertil bemærker Social- og Boligministeriet, at det er muligt for DSI inden for
rammerne af lovforslaget at investere i innovative sociale indsatser, der har vist
dokumenteret effekt i mindre skala, mhp. opskalering.
Social- og Boligministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
2.2 Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1 Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud
Danske A-kasser oplyser, at det er vigtigt for a-kasserne, at DSI vil kunne
iværksætte projekter sammen med a-kasserne med brug af de formålsspeci-
fikke kapitalindskud. Det påpeges, at a-kasserne er en central aktør med an-
svar for de dagpengeledige og viden om effekter og resultater af forskellige ind-
satser til forskellige grupper af dagpengeledige. Danske A-kasser ønsker der-
for, at a-kasserne også ift. projekter, der finansieres af formålsspecifikke kapi-
talindskud, betragtes som en myndighedsaktør og ikke som en privat aktør.
Social- og Boligministeriet oplyser, at DSI kan give tilskud til statslige, kommu-
nale og regionale myndigheder m.v. Der kan ikke gives tilskud til private aktø-
rer og organisationer, men private aktører kan deltage i de projekter, hvortil
fonden tildeler midler.
Formålet med lovforslaget er at etablere hjemmel til at foretage formålsspeci-
fikke kapitalindskud, hvorved fonden kan modtage og investere kapital, der ved
politisk beslutning er øremærket til et overordnet formål inden for de politisk
fastsatte temaer for fonden. Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre
på DSIs grundlæggende virke, herunder hvem, der kan få tilskud fra DSI.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at DSI kan foretage og allerede foretager
investeringer i indsatser, hvor offentlige og private aktører samarbejder. Dette
vil også være muligt ifm. projekter, der finansieres af de formålsspecifikke kapi-
talindskud.
Social- og Boligministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
4
Danske A-kasser oplyser, at de gerne havde set, at der i lovforslaget var etab-
leret to tydelige spor for DSI, herunder et for fondens almindelige virke og et for
det virke, der følger af de nye formålsspecifikke kapitalindskud. I forlængelse
heraf foreslår Danske A-kasser, at det sikres, at de midler, der indskydes i fon-
den som formålsspecifikke kapitalindskud, anvendes fuldt ud til de formål, de er
blevet indskudt til, ved at midler fra afkast og tilbagebetalinger m.v. fra de på-
gældende indsatser, geninvesteres i samme tema.
Hertil bemærker Social- og Boligministeriet, at der med lovforslaget lægges op
til, at DSI’s første disposition over midler, der er givet som formålsspecifikke
kapitalindskud skal ske i overensstemmelse med formålet med kapitalindskud-
det. Herefter vil eventuelle midler fra afkast, vederlag, tilbagebetalinger m.v.
skulle overgå til og indgå i fondens grundkapital. Hensynet hertil er at bevare
DSI’s bestyrelses autonomi, herunder deres mulighed for over tid at kunne ad-
ministrere og udvikle fondens investeringsportefølje effektivt. Det skal samtidig
sikre, at DSI ikke skal bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på at gen-
nemføre den økonomistyring, som ville være nødvendig, hvis et krav om konti-
nuerlig geninvestering af formålsspecifikke kapitalindskud inden for det eller de
afgrænsede temaer skulle kunne gøres gældende.
Det bemærkes desuden, at der intet er til hinder for, at DSI geninvesterer po-
tentielt afkast fra projekter, der er finansieret af formålsspecifikke kapitalind-
skud på beskæftigelsesområdet, i nye investeringer på beskæftigelsesområdet,
eftersom to af de seks nuværende temaer, som DSI er forpligtet til at investere
i, er hhv. ”Ind på arbejdsmarkedet” og ”Arbejdsmiljø”.
Social- og Boligministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
2.2.2 Processen for fastsættelsen af temaerne for fondens investeringer
Danske A-kasser oplyser, at de gerne ser, at beskæftigelsesministeren høres
ifm. fastsættelsen af de temaer, som fonden skal investere i, da disse også er
styrende for investering af de formålsspecifikke kapitalindskud, som vedrører
beskæftigelsesministerens ressort. Danske A-kasser mener, at dette vil bidrage
til at sikre, at der sættes projekter i værk under temaer, som er med til at skabe
værdi for aktører i beskæftigelsesindsatsen.
Hertil bemærker Social- og Boligministeriet først og fremmest, at beslutninger
om disponering af fondens midler træffes af bestyrelsen, jf. § 3 i DSI-loven,
hvormed fonden har selvstændighed ift. udvælgelsen af hvilke konkrete indsat-
ser, der investeres i.
DSI investerer bredt inden for følgende seks temaer: Borgere i risiko for livs-
stilssygdomme, Arbejdsmiljø, Udsatte børn og unge, Trivsel, Ind på arbejds-
markedet og Mennesker med handicap. Det er et af de helt grundlæggende
formål med DSI, at der arbejdes og investeres bredt på tværs af sektorer.
Den Sociale Investeringsfond er forankret under socialområdets ressort, hvor-
med fastsættelse af rammerne for DSI er social- og boligministerens ansvar,
herunder fastsættelse af temaerne for fondens investeringer. De aktuelle for-
målsspecifikke kapitalindskud vedrører beskæftigelsesområdet, men med lov-
forslaget gives der mulighed for, at der på sigt også kan investeres formålsspe-
cifikt inden for de øvrige investeringstemaer for fonden. Der er således ikke
grundlag for at give beskæftigelsesministeren en særstatus sammenlignet med
andre ressortområder.
Social- og Boligministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
5
2.2.3 Formidlingsforpligtelse
Danske A-kasser bifalder, at der sker en tydeliggørelse af DSI’s ansvar for at
formidle resultater og viden fra udvikling og udbredelse af indsatser og investe-
ringsprojekter. Danske A-kasser giver imidlertid udtryk for et ønske om, at for-
midlingen ift. relevante projekter iværksat med formålsspecifikke kapitalindskud
også sker over mod a-kasserne.
Social- og Boligministeriet har på baggrund af ovenstående høringssvar foreta-
get en præcisering af lovforslaget, så det fremgår, at DSI til kommuner, regio-
ner, relevante statslige myndigheder og relevante organisationer og aktører
m.v. skal formidle sin viden om resultaterne af fondens arbejde.
2.2.4 Forvaltningshonorar af private midler
Danske A-kasser udtrykker uenighed i Social- og Boligministeriets vurdering
af, at der er tale om forskelsbehandling, når stat, kommuner og regioner betaler
for fondens administration gennem en finanslovsbevilling til sekretariatsbetje-
ning, mens de private aktører ikke betaler for administration, hvorfor man med
lovforslaget vil give DSI mulighed for at opkræve forvaltningshonorar fra private
aktører.
Danske A-kasser mener også, at det er uklart, om forvaltningshonoraret alene
skal betales af private aktører, hvis disse er investor som led i fondens almin-
delige virke, eller om honoraret også skal betales af private aktører, som sam-
men med DSI iværksætter projekter, der er finansieret af formålsspecifikke ka-
pitalindskud, fx som led i aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen. Dan-
ske A-kasser oplyser, at hvis det sidste er tilfældet, vil a-kasserne også gerne
her betragtes som en myndighedsaktør, så der ikke kan opkræves et forvalt-
ningshonorar fra a-kasserne.
Den Sociale Kapitalfond mener, at der kan opstå forskelsbehandling mellem
private og offentlige aktører, herunder mellem Den Sociale Kapitalfond (SKF)
og DSI, når DSI’s administrations- og sekretariatsbetjening finansieres af sta-
ten. SKF skriver videre, at det skyldes, at såfremt forvaltningshonoraret for DSI
ikke indgår som en omkostning, der skal inddækkes i tilbagebetalingsgrundla-
get for deres investeringer, vil dette adskille sig fra det øvrige private marked,
hvor forvaltningshonoraret altid vil indgå i tilbagebetalingsgrundlaget, hvormed
DSI kan tilbyde investeringsprojekter med lavere afkastkrav end en privat aktør
på markedsvilkår.
Social- og Boligministeriet bemærker først og fremmest, at der alene vil kunne
opkræves forvaltningshonorarer fra private investorer som en del af de investe-
rede midler. Der vil således ikke kunne opkræves forvaltningshonorar af private
aktører, som er leverandører eller på anden vis indgår i et samarbejde om et
projekt eller en indsats. Dette gælder uanset, om der er tale om projekter
iværksat som led i fondens almindelige virke eller projekter, der iværksættes på
baggrund af midler fra formålsspecifikke kapitalindskud.
Det er videre Social- og Boligministeriets vurdering, at DSI og SKF i kraft af de-
res forskellighed ift. at være hhv. offentligt og privat finansieret, kan supplere
hinanden i udviklingen og udbredelsen af effektive indsatser. Eftersom DSI er
offentligt finansieret, kan fonden løbe større risici i deres investeringer og kan
dermed investere i nyere og mindre velafprøvede metoder. DSI kan dermed bi-
drage med grundlæggende viden om indsatser, som SKF kan anvende i sine
investeringer.
Social- og Boligministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i
lovforslaget.
6
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder
det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændring:
Det er præciseret med et nyt stk. 5 i § 1, at fonden til kommuner, regioner, rele-
vante statslige myndigheder og relevante organisationer og aktører m.v. skal
formidle sin viden om resultaterne af fondens arbejde. I udkastet til lovforslaget,
der har været i offentlig høring, var formidlingsforpligtelsen alene skrevet frem i
bemærkningerne til lovforslaget.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk ka-
rakter.