Fremsat den 5. november 2025 af ministeren for nordisk samarbejde (Morten Dahlin)

Fremsat den 5. november 2025 af ministeren for nordisk samarbejde (Morten Dahlin)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om nordisk samarbejde
(Ændring af princip for valg af suppleanter)
§ 1
I lov nr. 185 af 28. april 1971 om nordisk samarbejde,
som ændret ved lov nr. 263 af 22. maj 1974, lov nr. 220 af
16. maj 1984, lov nr. 521 af 4. december 1985 og lov nr. 841
af 18. december 1991, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »valg af«: »16«.
2. § 3, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»På tilsvarende måde vælges 16 suppleanter, der indtræ-
der i stedet for medlemmerne, når nogen af disse er forhin-
dret.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Lovforslag nr. L 69 Folketinget 2025-26
Udenrigsmin., j.nr. 23/03530
AS002289
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lov nr. 185 af 28. april 1971 om nordisk samarbejde med
senere ændringer indeholder bl.a. regler om valg af medlem-
mer og suppleanter til Nordisk Råds danske delegation.
Dette lovforslag har til formål at ændre reglerne for valg
af suppleanter til Nordisk Råds danske delegation således,
at der vælges 16 suppleanter, der indtræder i stedet for med-
lemmerne, når nogen af disse er forhindret.
Baggrunden for lovforslaget er, at den gældende ordning,
hvor suppleanten er valgt som personlig stedfortræder for et
af delegationens medlemmer, ikke er hensigtsmæssig med
henblik på at sikre fuldtallighed i Nordisk Råds møder.
Nordisk Råd er det parlamentariske organ for det officielle
nordiske samarbejde. Nordisk Råd blev dannet i 1952. Nor-
disk Råd er initiativtagende og har i øvrigt de opgaver, der
fremgår af Samarbejdsoverenskomsten mellem Danmark,
Finland, Island, Norge og Sverige, herefter Helsingforsafta-
len. Helsingforsaftalen undertegnedes den 23. marts 1962 og
trådte i kraft den 1. juli samme år. Den oprindelige tekst
er ændret ved overenskomster, som undertegnedes den 13.
februar 1971, den 11. marts 1974, den 15. juni 1983, den 6.
maj 1985, den 21. august 1991, den 18. marts 1993 og den
29. september 1995. De seneste ændringer trådte i kraft den
2. januar 1996.
Nordisk Råd kan agere i forhold til de nordiske landes
regeringer eller Nordisk Ministerråd ved at vedtage rekom-
mandationer, rette henvendelser og afgive udtalelser.
Arbejdet for folketingsmedlemmerne i Nordisk Råd består
bl.a. i at deltage i arbejdet i udvalgene og Nordisk Råds
Præsidium, fremsætte forslag og anbefalinger til de nordiske
regeringer, stille spørgsmål til de nordiske ministre eller
regeringer samt kontrollere, at beslutninger i Nordisk Råd
og Nordisk Ministerråd gennemføres nationalt.
2. Ændring af princip for valg om suppleanter
2.1. Gældende ret
Det følger af Helsingforsaftalens artikel 47, stk. 1 og 2,
at Nordisk Råd består af 87 valgte medlemmer, regerings-
repræsentanter og repræsentanter for Færøernes Landssty-
re, Grønlands Naalakkersuisut samt Ålands Landskapsrege-
ring. Af medlemmerne vælger Danmarks Folketing 16, Fin-
lands Riksdag 18, Islands Alting 7, Norges Storting og Sve-
riges Riksdag hver 20, samt Færøernes Lagting, Grønlands
Inatsisartut og Ålands Lagting hver 2. Desuden vælger hver
forsamling et tilsvarende antal suppleanter. Det følger tillige
af artiklens stk. 3, at valg af medlemmer og suppleanter
foretages årligt og gælder for tiden indtil næste valg. Ved
valg skal forskellige politiske meningsretninger gives repræ-
sentation i Nordisk Råd. Efter artikel 47, stk. 4 kan kun
medlemmer af den forsamling, der har foretaget valget, være
valgt medlem eller suppleant i Nordisk Råd.
Det følger videre af Helsingforsaftalens artikel 48, stk. 1,
at Danmarks Riges delegation består af de af Folketinget
valgte medlemmer og de af regeringen udpegede repræsen-
tanter samt Færøernes og Grønlands i andet stykke nævnte
delegationer. Det følger af artikel 48, stk. 2, at Færøernes
delegation består af de af Lagtinget valgte medlemmer og
de af Landsstyret udpegede repræsentanter. Grønlands dele-
gation består af de af Inatsisartut valgte medlemmer og de af
Naalakkersuisut udpegede repræsentanter.
De 87 medlemmer af Nordisk Råd har mulighed for at
danne partigrupper. Partigrupperne skal bestå af mindst 4
medlemmer og have repræsentanter fra mindst 2 lande. Det
er Nordisk Råds ledelse, Præsidiet, der fastsætter reglerne
for, hvordan registreringen af partigrupper skal ske. Der er
i øjeblikket 5 partigrupper i Nordisk Råd. Det er op til de
enkelte lande at fastsætte de nærmere regler for valg af
medlemmer og suppleanter. Reglerne i Helsingforsaftalen
suppleres på den baggrund af bestemmelser i lov om nordisk
samarbejde vedrørende valg af medlemmer og suppleanter
til den danske delegation. Det fremgår således af § 3, stk.
1, i lov om nordisk samarbejde, at Folketingets valg af
medlemmer til Nordisk Råds danske delegation sker efter
afholdelse af valg til Folketinget samt ved begyndelsen af
hvert folketingsår.
Det fremgår endvidere af § 3, stk. 2, 1. pkt., at valget
sker efter forholdstal. Forholdstal forstås i overensstemmel-
se med § 36, stk. 1 i Forretningsorden for Folketinget, jf.
bekendtgørelse nr. 9860 af 21. august 2025. Af § 3, stk.
2, 2. pkt., fremgår, at for hvert medlem vælges på samme
måde en suppleant, der indtræder i Nordisk Råds danske
delegation, når medlemmet er forhindret.
Det fremgår af § 3, stk. 3, 1. pkt., at medlemmer og
suppleanter skal være medlemmer af Folketinget. Det følger
af § 3, stk. 3, 2. pkt., at hvis et medlem eller en suppleant
udtræder af Nordisk Råd eller af Folketinget, vælger Folke-
tinget en anden i medlemmets sted.
2.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Den nuværende model for valg af suppleanter til Nordisk
Råds danske delegation, hvorefter suppleanterne er person-
ligt valgt for det enkelte medlem, har vist sig i praksis
at medføre udfordringer i forhold til at sikre fuldtallig re-
præsentation i Nordisk Råd i den situation, hvor både det
valgte medlem og suppleanten er forhindret i at deltage i
mødet. Konsekvensen heraf er, at det i en række situationer
ikke har været muligt at være repræsenteret ved 16 medlem-
mer fra Danmark til Nordisk Råds møder.
Som oplyst af Folketinget har det i praksis været admini-
streret således, at hvis et medlem er forhindret, så spørges
suppleanten om deltagelse. Hvis suppleanten ikke kan delta-
ge, forsøges pladsen besat blandt suppleanterne inden for
samme partigruppe i Nordisk Råd, som så besætter pladsen
med et medlem fra et andet nordisk parlament. Dette resulte-
2
rer ofte i, at delegationen ikke er fuldtallig til Nordisk Råds
møder.
Nordisk Råds danske delegation har foreslået, at der ind-
føres en ordning, der svarer til den, der anvendes ved valg
af medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn, jf. § 1 i lov nr. 54
af 5. marts 1954 om Det Udenrigspolitiske Nævn, hvorefter
der vælges lige så mange suppleanter som medlemmer, der
indtræder i stedet for medlemmerne, når nogen af disse er
forhindret, herunder at disse suppleanter ikke er personligt
valgt i forhold til det enkelte medlem. Udpegningen af sup-
pleanter skal sikre, at delegationen så vidt muligt afspejler
Folketingets sammensætning.
Det er hvert enkelt land, der selv fastlægger reglerne for
valg af suppleanter.
Udenrigsministeriet har kendskab til, at praksis i de øvrige
nordiske parlamenter er, at der i overvejende grad anvendes
en model med ikke-personlige suppleanter, da dette sikrer
den størst mulige fleksibilitet.
Udenrigsministeriet finder, at ordninger, der fremmer
størst mulig dansk parlamentarisk repræsentation i Nordisk
Råds arbejde, bør fremmes. Det er i den forbindelse ministe-
riets vurdering, at en ordning med ikke-personlige supplean-
ter, der svarer til bestemmelsen om valg af suppleanter til
Det Udenrigspolitiske Nævn, vil medvirke til at fremme
dette mål.
Udenrigsministeriet foreslår på den baggrund, at der ind-
føres en ordning for valg af suppleanter til Nordisk Råds
danske delegation, hvorefter der vælges 16 suppleanter som
medlemmer af Nordisk Råds danske delegation.
Den foreslåede ordning vil medføre, at det bliver mu-
ligt at indkalde forskellige suppleanter ved et medlems fra-
vær. Ordningen vil ikke ændre, at Færøernes Lagting og
Grønlands Inatsisartut hver vælger to medlemmer og tilsva-
rende antal suppleanter jf. Helsingforsaftalens artikel 47,
stk. 2.
Af den foreslåede ordning følger, at suppleanter ikke bli-
ver valgt som personlige suppleanter for bestemte medlem-
mer. Lovforslaget ændrer ikke på, at delegationen så vidt
muligt afspejler Folketingets sammensætning, således at der
leves op til princippet om forholdstal, jf. § 3, stk. 2, 1 pkt.
Det forudsættes, at bestemmelsen vil blive administreret
således, at når et medlem er forhindret i at deltage, indkaldes
en suppleant fra samme parti. Såfremt ingen fra samme parti
kan deltage, indkaldes en suppleant fra et parti i Folketinget,
der tilhører samme nordiske partigruppe i Nordisk Råd. Ved
nordisk partigruppe forstås det partisamarbejde i Nordisk
Råd, som partierne er medlemmer af. Såfremt ingen danske
medlemmer fra samme nordiske partigruppe kan deltage,
indkaldes en suppleant fra et andet parti. Det foreslåede vil
ikke ændre ved, at suppleanten skal være medlem af Folke-
tinget, jf. § 3, stk. 3, 1. pkt.
Det foreslåede vil ikke have betydning for Færøernes og
Grønlands valg af suppleanter.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for staten, kommunerne eller
regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamiljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. december
2023 til den 8. januar 2024 (35 dage) været sendt i høring
hos følgende organisationer:
Foreningen Norden
Lovforslaget har været forelagt de færøske og grønlandske
myndigheder, der ikke har haft bemærkninger til forslaget.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
3
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering (der i relevant om-
fang også gælder ved implemente-
ring af ikke-erhvervsrettet EU-regu-
lering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af Helsingforsaftalens artikel 47, stk. 2, at
Danmark skal vælge 16 medlemmer til Nordisk Råd.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om nordisk samarbejde, at
Folketingets valg af medlemmer til Nordisk Råd sker efter
afholdelse af valg til Folketinget samt ved begyndelsen af
hvert folketingsår.
Det følger af den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, i
lov om nordisk samarbejde, at der efter ”valg af” indsættes
”16”.
Den foreslåede ændring af § 3, stk. 1 foretages for at
præcisere i loven, at det er 16 medlemmer til Nordisk Råd
som Danmark skal vælge, hvorfor der alene er tale om præ-
cisering af gældende ret.
Til nr. 2
Det fremgår af Helsingforsaftalens artikel 47, stk. 2, sidste
pkt., at desuden vælger hver forsamling et tilsvarende antal
suppleanter.
Det fremgår af § 3, stk. 2, 1. pkt., i lov om nordisk
samarbejde, at valget af medlemmer til Nordisk Råds dan-
ske delegation sker efter forholdstal. Forholdstal forstås i
overensstemmelse med § 36, stk. 1 i Forretningsorden for
Folketinget, jf. bekendtgørelse nr. 9860 af 21. august 2025.
Det fremgår af § 3, stk. 2, 2. pkt., at for hvert medlem
vælges på samme måde en suppleant, der indtræder i Nor-
disk Råd, når medlemmet er forhindret.
Det fremgår af § 3, stk. 3, 1. pkt., at medlemmer og
suppleanter skal være medlemmer af Folketinget.
Det foreslås at nyaffatte § 3, stk. 2, 2. pkt., således, at
der vælges 16 suppleanter som medlemmer af Nordisk Råds
danske delegation. Ved suppleanter forstås ikke-personlige
suppleanter. Det foreslåede vil medføre, at der indføres en
suppleantordning med 16 suppleanter, hvorefter der vælges
lige så mange suppleanter som medlemmer, der indtræder i
stedet for medlemmerne, når nogen af disse er forhindret,
herunder at disse suppleanter ikke er personligt valgt i for-
hold til det enkelte medlem.
Suppleanten vil deltage i mødet i Nordisk Råd, når det
pågældende medlem er forhindret.
Med henblik på at sikre, at udpegningen af suppleanter
afspejler Folketingets sammensætning, forudsættes det, at
når et medlem vil være forhindret i at deltage, indkaldes en
suppleant fra samme parti, der er medlem af Folketinget. Så-
fremt ingen fra samme parti kan deltage, indkaldes en dansk
suppleant fra samme nordiske partigruppe. Såfremt ingen
fra samme nordiske partigruppe kan deltage, indkaldes en
stedfortræder fra de andre partier.
Den foreslåede ændring vil således indebære, at det sik-
res, at der kan vælges blandt flere suppleanter til møder i
Nordisk Råd, når medlemmerne ikke har mulighed for at
deltage. Det betyder, at Nordisk Råds danske delegation
fremadrettet har større mulighed for at være repræsenteret til
Nordisk Råds møder, hvilket er vigtigt for at sikre, at danske
synspunkter afspejles i rådets arbejde.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Loven vil gælde for Færøerne og Grønland, da hovedlo-
ven gælder for Færøerne og Grønland. Den foreslåede §
1, nr. 2, vil dog ikke have betydning for Færøerne og Grøn-
land, da Færøerne og Grønland hver vælger to medlemmer
og suppleanter, jf. Helsingforsaftalens artikel 47, stk. 2.
4
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 185 af 28. april 1971 om nordisk sam-
arbejde, som ændret ved lov nr. 263 af 22. maj
1974, lov nr. 220 af 16. maj 1984, lov nr. 521 af
4. december 1985 og lov nr. 841 af 18. december
1991, foretages følgende ændring:
§ 3. ---
Stk. 1. Folketingets valg af medlemmer til Nordisk
Råd sker efter afholdelse af valg til folketinget
samt ved begyndelsen af hvert folketingsår.
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »valg af«: »16«.
§ 3. ---
Stk. 2. Valget sker efter forholdstal. For hvert med-
lem vælges på samme måde en suppleant, der ind-
træder i rådet, når medlemmet er forhindret.
2. § 3, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»På tilsvarende måde vælges 16 suppleanter, der
indtræder i stedet for medlemmerne, når nogen af
disse er forhindret.«
5