Fremsat den 5. november 2025 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)

Fremsat den 5. november 2025 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
(Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, forvaltning af fondens midler m.v.)
§ 1
I lov om Den Sociale Investeringsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2025, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 4, 2. pkt., ændres »og besluttes årligt i forbin-
delse med forhandlinger om finansloven« til: », og social-
og boligministeren fastsætter processen for fastsættelsen af
temaerne«.
2. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Fonden skal til kommuner, regioner, relevante
statslige myndigheder og relevante organisationer og aktører
m.v. formidle sin viden om resultaterne af fondens arbejde,
jf. stk. 2.«
3. I § 2 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Yderligere midler efter stk. 1, 2. pkt., kan alene
indskydes i fonden som følgende:
1) Midler omfattet af § 1, stk. 4.
2) Formålsspecifikke kapitalindskud på et overordnet ni-
veau indenfor de politisk besluttede temaer for fondens
arbejde, jf. § 1, stk. 4.
Stk. 3. Fondens første disposition over midler, jf. kapi-
tel 2, der er givet som formålsspecifikke kapitalindskud,
skal ske i overensstemmelse med formålet med kapitalind-
skuddet. Efterfølgende dispositioner over midler fra afkast,
vederlag og tilbagebetalinger m.v. af sådanne formålsspeci-
fikke kapitalindskud behøver alene ske i overensstemmelse
med fondens formål efter § 1, stk. 2.«
4. I § 7 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Fonden kan i investerings- og udviklingsprojek-
ter, jf. § 1, stk. 3, opkræve et forvaltningshonorar af private
indskudte midler.«
5. I § 9, stk. 1, indsættes efter »formand«: », 1 næstfor-
mand«, »7« ændres til: »6«, og »medlemmer« ændres til:
»bestyrelsesmedlemmer«.
6. I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Formanden«: »,
næstformanden«, og »3« ændres til: »2«.
7. I § 11 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I bestyrelsesformandens fravær tegnes fonden af
næstformanden.«
8. I § 15, stk. 4, indsættes efter »revision«: », likviditetsfor-
skydning«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2025-26
Social- og Boligmin., j.nr. 2024-7996
DH002762
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Processen for fastsættelse af temaer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Formidlingsforpligtelse
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Forvaltningshonorar af private midler
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Konstituering ved næstformand
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Forvaltning af fondens midler
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den Sociale Investeringsfond (DSI) blev oprettet som en
del af Aftale om satspuljen på børne- og socialområdet
2018-2021 indgået mellem den daværende regering (Venst-
re, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og So-
cialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radika-
le Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Formålet med oprettelsen af DSI er at udbrede indsatser
på de større velfærdsområder gennem sociale investering-
sprogrammer, der både skaber menneskelige resultater og
samtidig mindsker de offentlige udgifter. DSI skal samtidig
udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområ-
der, der kan danne grundlag for nye offentlige og private
investeringer.
Med Aftale om Ungeløftet – flere unge i arbejde og for-
pligtende fællesskaber af 22. oktober 2024 indgået mellem
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og
Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Ra-
dikale Venstre, blev det bl.a. besluttet, at DSI vil modtage et
treårigt formålsspecifikt kapitalindskud på 45 mio. kr. Mid-
lerne skal målrettes et investeringsprogram med etablering
og drift af projekter for gruppen af unge uden uddannelse
eller beskæftigelse i samarbejde med kommuner m.v.
Endvidere fremgår det bl.a. af Aftale om reform af beskæf-
tigelsesindsatsen – mere værdighed, større frihed og færre
regler af 9. april 2025 indgået mellem regeringen (Social-
demokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre, at DSI vil modtage et treårigt formålsspecifikt kapi-
talindskud på 90 mio. kr. i perioden 2027-2029. Formålet
2
med kapitalindskuddet er, at Den Sociale Investeringsfond
skal lave et investeringsprogram og drive projekter målrettet
f.eks. unge og seniorer.
Udmøntningen af begge politiske aftaler, Aftale om ungeløf-
tet – flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber og Af-
tale om reform af beskæftigelsesindsatsen – mere værdighed,
større frihed og færre regler, forudsætter en lovændring, så
der kan etableres hjemmel til at foretage formålsspecifikke
kapitalindskud, hvorved fonden kan modtage kapital, der
ved politisk beslutning er øremærket til et overordnet formål
inden for de politisk fastsatte temaer for fonden.
De seneste års arbejde i DSI har endvidere afdækket en ræk-
ke uklarheder og uhensigtsmæssigheder i loven, herunder i
relation til fastsættelsen af temaer for fondens investeringer,
fondens formidlingsforpligtelse, fondens mulighed for at op-
kræve forvaltningshonorarer fra private investorer, fondens
organisering og forvaltning af fondens midler og evt. under-
skud. Der er således behov for en række præciseringer og
mindre ændringer i loven, der skal sikre klare og tydelige
rammer for fondens arbejde.
Med lovforslaget foreslås det at indføre hjemmel til at kun-
ne foretage formålsspecifikke kapitalindskud i fonden. Med
lovforslaget foreslås det desuden, at processen for den årlige
fastsættelse af temaerne for fondens investeringer præcise-
res, og fondens ansvar for formidling af resultater og viden
tydeliggøres. Lovforslaget har endvidere til formål at tilve-
jebringe hjemmel til, at fonden kan opkræve forvaltningsho-
norarer af private indskudte midler. Dertil har lovforslaget
til hensigt, at fonden konstitueres ved en næstformand samt
at der tilvejebringes hjemmel til, at social- og boligministe-
ren kan føre tilsyn med fondens likviditetsforskydning.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om Den Sociale Investe-
ringsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2025
(herefter DSI-loven), at Den Sociale Investeringsfond opret-
tes som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den stats-
lige forvaltning.
Ifølge § 1, stk. 2, i DSI-loven, har Den Sociale Investerings-
fond til formål at 1) udbrede indsatser på de større velfærds-
områder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker
de offentlige udgifter, og 2) udvikle og modne nye indsatser
på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for
nye offentlige og private investeringer.
Efter § 1, stk. 3, i DSI-loven, er Den Sociale Investerings-
fond organiseret i to underfonde, der understøtter formålene
nævnt i stk. 2: 1) en investeringsfond og 2) en udviklings-
fond.
Det fremgår af § 1, stk. 4, i DSI-loven, at der årligt fastsæt-
tes temaer inden for formålene nævnt i stk. 2, som fonden
skal disponere og investere inden for. Temaerne kan være
tværgående for de to underfonde og besluttes årligt i for-
bindelse med forhandlingerne om finansloven. Social- og
boligministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte
temaer. Fonden har efterfølgende mulighed for årligt at ind-
stille et supplerende tema.
Det følger af § 2 i DSI-loven, at social- og boligministeren
bemyndiges til at foretage kapitalindskud i fonden på op
til 50 mio. kr. i forbindelse med etablering af fonden. Mi-
nisteren kan på et senere tidspunkt beslutte at indskyde
yderligere midler i fonden. Eventuelle yderligere midler, der
indskydes i fonden, vil være omfattet af formålene i lovens
§ 1, stk. 2, og af de temaer, der årligt fastsættes efter lovens
§ 1, stk. 4.
Det fremgår af § 9, stk. 1, i DSI-loven, at fonden ledes af en
bestyrelse bestående af 1 formand og 7 andre medlemmer.
Efter § 10 i DSI-loven leder bestyrelsen fonden og dispo-
nerer over fondens midler i overensstemmelse med denne
lov. Bestyrelsen er ansvarlig for forvaltning af fondens mid-
ler.
Der er således ikke i dag hjemmel i DSI-loven til, at fonden
kan modtage formålsspecifikke kapitalindskud.
2.1.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Som del af de politiske aftaler, Aftale om Ungeløftet – flere
unge i arbejde og forpligtende fællesskaber og Aftale om
reform af beskæftigelsesindsatsen – mere værdighed, større
frihed og færre regler, skal DSI modtage formålsspecifikke
kapitalindskud til nye investeringer.
Med Aftale om Ungeløftet – flere unge i arbejde og forplig-
tende fællesskaber af 22. oktober 2024 har regeringen (So-
cialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgået en aftale
med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og
Radikale Venstre om, at Den Sociale Investeringsfond vil
modtage et 3-årigt formålsspecifikt kapitalindskud på i alt
45 mio. kr. Midlerne skal målrettes et investeringsprogram
med etablering og drift af projekter for gruppen af unge
uden uddannelse eller beskæftigelse i samarbejde med kom-
muner m.v.
Med Aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen – mere
værdighed, større frihed og færre regler af 9. april 2025
har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
indgået en aftale med Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om, at
DSI vil modtage et 3-årigt formålsspecifikt kapitalindskud
på i alt 90 mio. kr. i perioden 2027-2029. Formålet med ka-
pitalindskuddet er, at Den Sociale Investeringsfond skal lave
et investeringsprogram og drive projekter målrettet f.eks.
unge og seniorer.
Udmøntningen af begge politiske aftaler forudsætter en lov-
ændring, da der ikke i dag er hjemmel i DSI-loven til for-
3
målsspecifikke kapitalindskud. Ændringen vil muliggøre, at
staten kan øremærke kapitalindskud til enten et eller flere af
de politisk fastsatte investeringstemaer eller til et overordnet
formål inden for temaerne. Derigennem kan staten fremme
indsatser inden for bestemte temaer, f.eks. Mennesker med
handicap eller Ind på arbejdsmarkedet, ved hjælp af ind-
skud af formålsspecifik kapital i fonden.
Fondens investeringstemaer dækker i dag en række forskel-
lige ressortområder, hvilket betyder, at det ikke er givet, at
statslige kapitalindskud fra et specifikt ressortområde inve-
steres i indsatser på samme område. Dette kan begrænse
muligheden for og incitamentet til indskud af yderligere
investeringskapital i fonden.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov
om Den Sociale Investeringsfond, jf., Folketingstidende
2018-19, tillæg A, L 56 som fremsat side 11, at fonden
foreslås oprettet med en selvstændig bestyrelse og eget se-
kretariat, som antages på baggrund af de faglige kvalifikati-
oner, de besidder, og som er relevante for at kunne fremme
fondens formål. Der ligger heri en forudsætning om et arms-
længdeprincip i forhold til Social- og Boligministeriet og det
politiske niveau og en manøvrefrihed for DSI, når fonden
skal varetage de formål, som er bestemt i dens lovgrundlag.
Det er derfor Social- og Boligministeriets vurdering, at ram-
merne for en hjemmel til formålsspecifikke kapitalindskud
bør konstrueres på en måde, så DSI’s uafhængighed bevares
i så vid udstrækning som muligt. Det medfører, at muliggø-
relsen af formålsspecifikke kapitalindskud bør hjemles på
en måde, der på den ene side åbner for, at indsatser inden-
for specifikke temaer kan fremmes, og på den anden side
begrænser graden af ekstern indgriben i fondens nuværende
handlerum.
Det er Social- og Boligministeriets opfattelse, at det som
følge heraf vil være hensigtsmæssigt, at formålsspecifikke
kapitalindskud vil kunne øremærkes på et overordnet niveau
indenfor de politisk fastsatte temaer, jf. lovens § 1, stk.
4. Formålsspecifikke kapitalindskud kan eksempelvis gives
til ét investeringstema, som f.eks. Ind på arbejdsmarkedet,
eller til en kombination af investeringstemaer, som f.eks.
Ind på arbejdsmarkedet og Udsatte børn og unge. Dette vil
muliggøre, at staten kan give øremærkede kapitalindskud på
et overordnet niveau, eksempelvis til unge uden uddannelse
eller beskæftigelse, som det er tilfældet i Aftale om Ungeløf-
tet – flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber. Det er
ministeriets opfattelse, at ved at sætte niveauet for statslige
kapitalindskud på et overordnet niveau bibeholdes i videst
muligt omfang DSI’s handlerum og uafhængighed samt be-
styrelsens disponible ret over fondens midler, samtidig med
at der gives mulighed for, at fonden kan tiltrække statslige
kapitalindskud øremærket særlige formål.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i lovens § 2 om,
at yderligere midler efter stk. 1, 2. pkt., alene kan indskydes
i fonden enten som midler omfattet af § 1, stk. 4, eller som
formålsspecifikke kapitalindskud på et overordnet niveau
indenfor de politisk fastsatte temaer for fondens arbejde, jf.
§ 1, stk. 4.
Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at der i fonden vil kun-
ne indskydes kapital til et overordnet formål indenfor de
politisk fastsatte temaer, hvormed DSI vil kunne udmønte
statslige midler som sociale investeringer til politisk valgte
formål.
Det foreslås, at der i forbindelse med fastsættelsen af et
eventuelt overordnet formål inden for et eller flere temaer
kun i begrænset omfang vil kunne afgrænses yderligere få,
centrale markører for investeringen af den formålsspecifikke
kapital. Det vil således ikke være muligt at foretage for-
målsspecifikke kapitalindskud, der betinges af, at indskud-
det vil skulle bruges indenfor f.eks. specifikke geografiske
områder, snævre alderskategorier, specifikke indsatser eller
lignende, detaljerede instruktioner.
Det foreslås videre, at der indsættes et nyt stk. 3 i lovens §
2 om, at fondens første disposition over midler, jf. kapitel 2,
der er givet som formålsspecifikke kapitalindskud, skal ske i
overensstemmelse med formålet med kapitalindskuddet. Ef-
terfølgende dispositioner over midler fra afkast, vederlag
og tilbagebetalinger m.v. af sådanne formålsspecifikke kapi-
talindskud behøver alene ske i overensstemmelse med fon-
dens formål efter § 1, stk. 2.
Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at fonden ved formålsspe-
cifikke kapitalindskud kun vil skulle disponere over midler-
ne i overensstemmelse med formålet første gang, de inve-
steres. Herefter vil eventuelle midler fra afkast, vederlag,
tilbagebetalinger m.v. skulle indgå under fondens øvrige dis-
positioner, jf. fondens formål § 1, stk. 2. Hensynet hertil er
at bevare DSI’s bestyrelses autonomi, deres mulighed for
over tid at kunne administrere og udvikle fondens investe-
ringsportefølje effektivt, samt deres mulighed for at tilpasse
sig den løbende udvikling for sociale investeringer.
I forhold til kravene til DSI’s økonomistyring og det forven-
tede ressourcemæssige forbrug, forbundet med formålsspe-
cifikke kapitalindskud, vurderes det at ville være dispropor-
tionalt ressourcekrævende for DSI’s bestyrelse at gennemfø-
re den økonomistyring, som ville være nødvendig, hvis et
krav om kontinuerlig geninvestering af formålsspecifikke
kapitalindskud inden for det eller de afgrænsede temaer
skulle kunne gøres gældende.
For nærmere information vedr. forslaget om muliggørelse af
formålsspecifikke kapitalindskud henvises til lovforslagets §
1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
2.2. Processen for fastsættelse af temaer
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 4, i DSI-loven, at der årligt fastsæt-
tes temaer inden for formålene nævnt i stk. 2, som fonden
4
skal disponere og investere inden for. Temaerne kan være
tværgående for de to underfonde og besluttes årligt i for-
bindelse med forhandlingerne om finansloven. Social- og
boligministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte
temaer. Fonden har efterfølgende mulighed for at indstille et
supplerende tema.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 1, stk. 4, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 157 som fremsat,
side 5, at aftalekredsens beslutninger om nye eller ændrede
temaer alene vil gælde for opstart af nye udviklings- og
investeringsprojekter, ikke for igangværende projekter. Æn-
dringer i temaerne for fondens arbejde vil således ikke
påvirke allerede igangsatte investeringsprojekter eller igang-
satte projekter i regi af udviklingsfonden, som efter en ud-
viklingsfase vurderes modne til at overgå til at være investe-
ringsprojekter i regi af investeringsfonden. Dette vurderes
blandt andet hensigtsmæssigt for at sikre, at der, såfremt
fonden og dens samarbejdspartnere har udviklet et lovende
investeringsprojekt for midler i udviklingsfonden, vil være
mulighed for at drive dette projekt videre som et egent-
ligt investeringsprojekt i regi af investeringsfonden, uanset
eventuelle ændringer af de politisk besluttede temaer.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 1 i lovforslaget til
lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende
2018-19, tillæg A, L 56 som fremsat, side 15, at ministeren
for offentlig innovation indkalder til de politiske forhand-
linger i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Det be-
mærkes, at forhandlingerne om rammerne for fondens dis-
positioner ikke er en del af finanslovsforhandlingerne. De
politiske forhandlinger om de nærmere temaer, fonden skal
søge at fremme, vil skulle følge principperne, der er beskre-
vet i Aftale om principperne for satspuljens tilvejebringelse
og udmøntning m.v. – oktober 2015. Det indebærer bl.a., at
det skal tilstræbes at nå til enighed om indsatser og områder,
der er bred enighed om, og som tilgodeser de relevante mål-
grupper. Samtidig skal der udvises imødekommenhed over
for, at alle partier i begrænset omfang får tilgodeset særlige
prioriteter, som et eller flere af de øvrige partier ikke ønsker
eller er direkte imod. Det betyder, at enkelte partier ikke har
vetoret og således ikke kan udelukke bestemte temaer.
2.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Social- og Boligministeriet vurderer, at der er behov for
at justere processen for den årlige fastsættelse af temaer-
ne, som fonden skal disponere og investere inden for. Det
fremgår af loven, at temaerne besluttes årligt i forbindel-
se forhandlingerne om finansloven. Det følger desuden af
bemærkningerne til det oprindelige lovforslag om DSI, jf.
ovenfor, at forhandlingerne om temaerne skal følge princip-
perne for satspuljeaftalen. Dette skal ses i sammenhæng
med, at de oprindelige midler til etableringen af DSI blev
afsat i forbindelse med satspuljeaftalen.
Da satspuljeforliget siden er blevet opsagt, og DSI er over-
gået til Social- og Boligministeriets ressort, har fastsættelsen
af temaerne i praksis ikke fulgt finanslovsforhandlingerne i
en årrække. Det er derfor ministeriets opfattelse, at det vil
være hensigtsmæssigt at opdatere reglerne for fastsættelsen
af temaerne, så processen herfor fastsættes af social- og
boligministeren og følger eksisterende praksis.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 1, stk. 4, ændres således, at processen
for fastsættelsen af temaer, som fonden skal disponere og
investere inden for, fastsættes af social- og boligministeren.
Det vil medføre, at fastsættelsen af temaerne ikke vil skul-
le foretages i forbindelse med forhandlingerne om finanslo-
ven. Det vil desuden medføre, at social- og boligministeren
vil få bedre rammer for at gennemføre processen med at
fastsætte temaer for fonden, og samtidig vil det afspejle
nuværende praksis.
2.3. Formidlingsforpligtelse
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 2, i DSI-loven, at Den Sociale
Investeringsfond har til formål at 1) udbrede indsatser på
de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og
samtidig mindsker de offentlige udgifter, og 2) udvikle og
modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan
danne grundlag for nye offentlige og private investeringer.
Det fremgår desuden af bemærkningerne til lov om ændring
af Den Sociale Investeringsfond (Bemyndigelse til fastlæg-
gelse af administrationsgrundlag m.v.), jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 157 som fremsat, side 3, at fonden skal
bidrage til at udvikle og udbrede tidlige og helhedsorientere-
de indsatser og skabe mere viden om effekterne af tidlige
indsatser på de større velfærdsområder ved at udvikle og
udbrede indsatser, der evalueres på et solidt grundlag.
Det fremgår derudover af bemærkningerne til lovforslaget
om Den Sociale Investeringsfond, jf., Folketingstidende
2018-19, tillæg A, L 56 som fremsat side 12, at fonden
skal sikre, at de indsatser, der finansieres, designes, så der
er grundlag for at foretage valide evalueringer af indsatser-
ne. Det skal sikre, at de indsatser, der finansieres, skaber
viden om effekter og resultater, og at der for de involverede
parter i partnerskaberne skabes det bedst mulige grundlag
for, at de kan vurdere, om de aftalte mål er opnået som følge
af den igangsatte indsats.
2.3.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Der ligger i fondens formålsbestemte arbejde, jf. § 1 stk.
2, nr. 1 og 2, og følger af bemærkningerne til DSI-loven,
at fonden skal udvikle, modne og udbrede indsatser på de
større velfærdsområder, samt skabe viden om effekter og
resultater af indsatserne. Det er Social- og Boligministeriets
opfattelse, at fonden hermed også implicit er forpligtet til
at formidle sin viden om effekterne og resultaterne af de
indsatser, som fonden beskæftiger sig med.
Det er imidlertid Social- og Boligministeriets vurdering, at
5
det vil være hensigtsmæssigt, at fondens formidlingsforplig-
telse fremstår tydeligere i loven. Formålet med at tydeliggø-
re fondens formidlingsforpligtelse er at sikre, at den viden,
fonden får om effekter og resultater af specifikke indsatser
og sociale investeringer nødvendigvis bliver tilgængelige
for kommuner, regioner, relevante statslige myndigheder og
relevante organisationer og aktører m.v. Med viden om ef-
fekter og resultater menes der viden om, hvilke sociale og
økonomiske forandringer, en given indsats har skabt. Der
stilles ingen metodiske krav til, hvordan effekterne og re-
sultaterne opgøres, herunder om der kan påvises en kausal
sammenhæng. Opgørelsen af effekterne og resultaterne skal
kunne danne grundlag for vurdering af målopfyldelsen og
i forlængelse heraf tilbagebetaling til DSI som investor i
forbindelse med de betalingsmål, der er aftalt mellem inve-
steringens parter.
Fonden formidler også i dag sin viden gennem eksterne
kommunikationsaktiviteter, herunder på sin hjemmeside og
sociale medier, samt ved deltagelse i den offentlige debat,
hvorfor formidlingsforpligtelsen i høj grad vil være i over-
ensstemmelse med fondens nuværende praksis.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5 i lovens § 1
om, at fonden til kommuner, regioner, relevante statslige
myndigheder og relevante organisationer og aktører m.v.
skal formidle sin viden om resultaterne af fondens arbejde,
jf. stk. 2.
Det foreslåede stk. 5 vil medføre, at fonden forpligtes til,
gennem f.eks. offentligt tilgængelige kanaler, at formidle sin
viden om resultaterne af fondens arbejde med udvikling og
udbredelse af indsatser og investeringsprojekter.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærk-
ningerne hertil.
2.4. Forvaltningshonorar af private midler
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 1, i DSI-loven, at Den Sociale Inve-
steringsfond oprettes som en uafhængig forvaltningsenhed
inden for den statslige forvaltning.
Ifølge § 1, stk. 2, i DSI-loven, har Den Sociale Investerings-
fond til formål at 1) udbrede indsatser på de større velfærds-
områder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker
de offentlige udgifter, og 2) udvikle og modne nye indsatser
på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for
nye offentlige og private investeringer.
Efter § 1, stk. 3, i DSI-loven, er Den Sociale Investerings-
fond organiseret i to underfonde, der understøtter formålene
nævnt i stk. 2: 1) en investeringsfond og 2) en udviklings-
fond.
Det fremgår af § 1, stk. 4, i DSI-loven, at der årligt fastsæt-
tes temaer inden for formålene nævnt i stk. 2, som fonden
skal disponere og investere inden for. Temaerne kan være
tværgående for de to underfonde og besluttes årligt i for-
bindelse med forhandlingerne om finansloven. Social- og
boligministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte
temaer. Fonden har efterfølgende mulighed for årligt at ind-
stille et supplerende tema.
Det følger af § 2 i DSI-loven, at social- og boligministeren
bemyndiges til at foretage kapitalindskud i fonden på op til
50 mio. kr. i forbindelse med etablering af fonden. Ministe-
ren kan på et senere tidspunkt beslutte at indskyde yderlige-
re midler i fonden.
Fonden blev i 2022 opført med to separate konti i fi-
nansloven, én konto til sekretariatsbetjening af fonden (§
15.11.07.20) og én konto til fondens grundkapital til de to
underfonde (§ 15.11.07.10.), jf. § 1, stk. 3.
Efter § 4 i DSI-loven kan fonden for at opnå og fremme sine
formål, jf. § 1, stk. 2 og 4, anvende følgende forretningsdis-
positioner og finansieringsformer mod vederlag, herunder
kombinationer heraf: 1) lån, 2) kapitalindskud, 3) kapitaltil-
sagn, 4) garantier, 5) tilskud, 6) indskydelse af midler i
partnerskaber m.v., 7) stiftelse af selskaber, fonde og for-
eninger m.v. og erhvervelse og afhændelse af hele eller
dele af selskaber, fonde og foreninger m.v., 8) etablering
af eller deltagelse i partnerskaber, foreninger m.v., 9) forbe-
redelse, etablering og deltagelse i partnerskaber, indgåelse
i samarbejder, understøttelse af udviklingen af markedet
og igangsættelse eller deltagelse i øvrige initiativer og 10)
andre lignende finansieringsformer og forretningsdispositio-
ner, hvorom social- og boligministeren fastsætter nærmere
bestemmelser efter forslag fra fonden.
Efter § 7, stk. 1, i DSI-loven kan statslige, kommunale og
regionale myndigheder m.v. og private aktører deltage i de
projekter, hvortil fonden tildeler midler. Efter lovens § 7,
stk. 2, kan private investorer investere i fondens porteføl-
je. Investeringerne kan være i fondens samlede portefølje
eller i enkelte af fondens investerings- og udviklingsprojek-
ter. Fonden skal, jf. lovens § 7, stk. 3, sikre, at der så vidt
muligt er investorer til investerings- og udviklingsprojekter
inden for alle de politisk besluttede temaer for fondens ar-
bejde.
Det fremgår af § 15, stk. 4, i DSI-loven, at social- og bo-
ligministeren kan fastsætte regler om Den Sociale Investe-
ringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision m.v. Social-
og boligministeren har med denne hjemmel fastsat et admi-
nistrationsgrundlag for fonden, som trådte i kraft den 5.
januar 2022. I afsnit 3 Økonomiske Rammer, fremhæves
bestyrelsens pligt til at sikre sig tydelig adskillelse mellem
driften af sekretariatet og fondens grundkapital.
Der er ikke i dag hjemmel i DSI-loven til, at fonden kan
opkræve forvaltningshonorar af private investorer, når de
indskyder midler i fonden. DSI kan dog opkræve vederlag
hos private investorer for specifikke ydelser i kontekst af en
6
investeringsaftale, når fonden anvender sine forretningsdis-
positioner og finansieringsformer, jf. § 4 i DSI-loven.
2.4.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
DSI’s bestyrelse har rejst ønske om, at fonden skal have mu-
lighed for at opkræve forvaltningshonorar fra private inve-
storer. Ved forvaltningshonorar forstås i denne sammenhæng
et generelt vederlag, som godtgør eller kompenserer arbejdet
med forvaltning af investeringsporteføljen. Ved indgåelse af
konkrete aftaler med private investorer vil forvaltningshono-
raret fremadrettet skulle være en del af aftalegrundlaget. Ho-
noraret vil skulle være uafhængigt af investeringens afkast.
DSI har en række administrative opgaver og udgifter knyttet
til at drive fonden, herunder regnskab, HR, håndtering af
GDPR, sekretariatsbetjening af bestyrelse og rådgivende ud-
valg, bestyrelseshonorarer, tilsyn, kommunikation og presse
m.v. Disse opgaver har indtil nu været finansieret af DSI’s
sekretariatsbevilling, uanset om opgaverne er blevet løst i
forbindelse med administrationen af offentlige eller private
midler.
Det er staten, kommunerne og regionerne, der finansierer
DSI’s sekretariat gennem finanslovsbevillingen til sekretari-
atsbetjening, som er aftalt i økonomiaftale for 2023 mellem
den daværende regering (Socialdemokratiet), KL og Danske
Regioner. Fondens investeringskapital og investeringsporte-
følje er endvidere vokset i løbet af de seneste år, hvilket for
DSI indebærer, at fondens administrative opgaver ligeledes
er øget. Private aktører får derfor på nuværende tidspunkt
adgang til vederlagsfri administration og sekretariatsbetje-
ning, da DSI ikke kan opkræves generelle forvaltningsho-
norarer. Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at
det er forskelsbehandling mellem offentlige og private ak-
tører. Det er derfor yderligere Social- og Boligministeriets
vurdering, at denne forskelsbehandling bør udlignes gennem
opkrævning af forvaltningshonorarer fra private investorer,
når disse indskyder midler i DSI.
Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at det vil være
hensigtsmæssigt, at der gives hjemmel til, at DSI kan op-
kræve forvaltningshonorarer af indskudte midler fra private
investorer. Herved er det ministeriets opfattelse, at der vil
blive skabt balance mellem offentlige og private aktørers
finansiering af DSI’s sekretariat, ligesom fonden får en mere
bæredygtig finansieringsmodel, der tager hensyn til fondens
voksende investeringsportefølje.
Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at størrelsen
på forvaltningshonoraret bør fastsættes af bestyrelsen. Dette
henset til armslængdeprincippet, som Social- og Boligmini-
steriet er underlagt i relation til fonden, herunder for at sikre
den tilsigtede manøvrefrihed for DSI og fondens bestyrel-
se. Desuden er det ministeriets vurdering, at størrelsen på
forvaltningshonoraret så vidt muligt bør være på et niveau,
hvor omkostningerne forbundet med forvaltningen af de
indskudte private midler kan dækkes.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i lovens § 7 om, at
fonden i investerings- og udviklingsprojekter kan opkræve
et forvaltningshonorar af private indskudte midler.
Det foreslåede stk. 4 vil medføre, at DSI vil kunne opkræve
forvaltningshonorarer fra private investorer som del af de
indskudte midler. Forvaltningshonoraret vil skulle udgøre en
procentuel andel af de investerede midler.
Forslaget vil indebære, at DSI’s bestyrelse vil skulle fastsæt-
te størrelsen på forvaltningshonoraret i forhold til private
investorers indskudte midler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærk-
ningerne hertil.
2.5. Konstituering ved næstformand
2.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 9, stk. 1, i DSI-loven, at fonden ledes
af en bestyrelse bestående af 1 formand og 7 andre med-
lemmer. Efter stk. 2 udpeges formanden og 3 bestyrelses-
medlemmer af social- og boligministeren. 2 bestyrelsesmed-
lemmer udpeges af KL. 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges
af Danske Regioner. Ifølge stk. 3 udpeges bestyrelsesmed-
lemmerne på baggrund af deres faglige kvalifikationer og
ekspertise og skal tilsammen have de nødvendige kompe-
tencer til at varetage fondens formål. Efter stk. 4 udpeges
bestyrelsens medlemmer for en periode på 4 år. Et bestyrel-
sesmedlem kan genudpeges én gang. Det fremgår af stk.
5, at social- og boligministeren kan tilbagekalde et bestyrel-
sesmedlems udnævnelse, hvis bestyrelsesmedlemmet selv
anmoder herom, eller hvis forudsætningerne for bestyrelses-
medlemmets udnævnelse bortfalder, herunder fordi bestyrel-
sesmedlemmet har medvirket til at træffe dispositioner på
fondens vegne i strid med de temaer, der er besluttet i
forbindelse med forhandlingerne om finansloven, jf. § 1,
stk. 4. Ifølge stk. 6 fastsætter social- og boligministeren et
honorar til bestyrelsens medlemmer.
Det fremgår af § 11 i DSI-loven, at fonden tegnes af besty-
relsesformanden.
2.5.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at der kan
være risiko for, at DSI, grundet f.eks. sygemelding fra eller
forsinkelse i udpegning af en bestyrelsesformand, står uden
bestyrelsesformand, som er den eneste tegningsberettigede
person, jf. § 11 i DSI-loven. Det vurderes at skabe sårbarhed
for fonden både internt og mod samarbejdspartnere, hvis
fonden står uden en bestyrelsesformand.
Det er i forlængelse heraf Social- og Boligministeriets vur-
dering, at fonden bør konstitueres ved både en bestyrelses-
formand og en næstformand, der kan tjene som suppleant
for formanden. En næstformand vil i en midlertidig periode
kunne træde ind og overtage tegningsretten, hvis formanden
er ude af stand til at udføre sine pligter, f.eks. i tilfælde af
7
sygdom eller ferieafholdelse, eller i en overgangsperiode i
tilfælde af formandens fratrædelse. Det er således ministeri-
ets vurdering, at konstituering ved en næstformand vil skabe
mere fleksible rammer for fonden og bestyrelsen, samt gøre
fonden mindre sårbar.
Endvidere er det ministeriets vurdering, at det bør være
social- og boligministeren, der udpeger næstformanden så-
vel som formanden. Dertil er det ministeriets vurdering, at
fondens bestyrelse ikke skal tilføjes yderligere medlemmer,
hvilket indebærer, at fondens næstformand udpeges blandt
de eksisterende bestyrelsesmedlemmer, således at bestyrel-
sens øvrige medlemmer ændres fra 7 til 6, og sådan at
ministeren udpeger 2 frem for 3 af de øvrige bestyrelses-
medlemmer. Herved vil fonden samlet bestå af 1 formand,
1 næstformand og 6 bestyrelsesmedlemmer. Det vil ligele-
des være hensigtsmæssigt, at udpegning af næstformanden
m.v. følger de samme bestemmelser som for bestyrelsens
medlemmer, jf.§ 9, stk. 3-5, i DSI-loven.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det i lovens § 9, stk. 1, tilføjes, at fonden
konstitueres ved en næstformand foruden formanden, og at
det ændres til, at bestyrelsen består af 6 andre bestyrelses-
medlemmer.
Forslaget vil medføre, at DSI vil skulle konstituere sig ved
en formand, en næstformand og 6 bestyrelsesmedlemmer.
Det foreslås i forlængelse heraf, at det i lovens § 9, stk. 2,
ændres til, at social- og boligministeren vil skulle udpege
næstformanden foruden bestyrelsesformanden, og 2 frem for
3 øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Forslaget vil medføre, at social- og boligministeren vil væ-
re ansvarlig for at udpege næstformanden samt formanden
og 2 øvrige bestyrelsesmedlemmer. Forslaget vil indebære,
at udpegningen og rammerne for bestyrelsesmedlemmerne
m.v. vil følge gældende bestemmelser for bestyrelsens med-
lemmer, jf. § 9, stk. 3-5, og som beskrevet ovenfor i punkt
2.5.1.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 2 i lovens
§ 11 om, at fonden i bestyrelsesformandens fravær tegnes af
næstformanden.
Forslaget vil medføre, at næstformanden vil kunne overta-
ge tegningsretten, hvis bestyrelsesformanden er midlertidigt
ude af stand til at udføre sine pligter, f.eks. i tilfælde af
sygdom eller ferieafholdelse, eller i en overgangsperiode i
tilfælde af formandens fratrædelse. Dette vil medføre mere
fleksible rammer for fonden og bestyrelsen, samt mindre
sårbarhed i situationer, hvor fonden ellers ville stå uden sin
eneste tegningsberettigede person, jf. § 11 i DSI-loven.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5-7, og be-
mærkningerne hertil.
2.6. Forvaltning af fondens midler
2.6.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 1, i DSI-loven, at Den Sociale Inve-
steringsfond oprettes som en uafhængig forvaltningsenhed
inden for den statslige forvaltning.
Ifølge § 1, stk. 2, i DSI-loven, har Den Sociale Investerings-
fond til formål at 1) udbrede indsatser på de større velfærds-
områder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker
de offentlige udgifter, og 2) udvikle og modne nye indsatser
på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for
nye offentlige og private investeringer.
Efter § 1, stk. 3, i DSI-loven, er Den Sociale Investerings-
fond organiseret i to underfonde, der understøtter formålene
nævnt i stk. 2: 1) en investeringsfond og 2) en udviklings-
fond.
Det fremgår af § 1, stk. 4, i DSI-loven, at der årligt fastsæt-
tes temaer inden for formålene nævnt i stk. 2, som fonden
skal disponere og investere inden for. Temaerne kan være
tværgående for de to underfonde og besluttes årligt i for-
bindelse med forhandlingerne om finansloven. Social- og
boligministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte
temaer. Fonden har efterfølgende mulighed for årligt at ind-
stille et supplerende tema.
Efter § 4 i DSI-loven kan fonden for at opnå og fremme sine
formål, jf. § 1, stk. 2 og 4, anvende følgende forretningsdis-
positioner og finansieringsformer mod vederlag, herunder
kombinationer heraf: 1) lån, 2) kapitalindskud, 3) kapitaltil-
sagn, 4) garantier, 5) tilskud, 6) indskydelse af midler i
partnerskaber m.v., 7) stiftelse af selskaber, fonde og for-
eninger m.v. og erhvervelse og afhændelse af hele eller
dele af selskaber, fonde og foreninger m.v., 8) etablering
af eller deltagelse i partnerskaber, foreninger m.v., 9) forbe-
redelse, etablering og deltagelse i partnerskaber, indgåelse
i samarbejder, understøttelse af udviklingen af markedet
og igangsættelse eller deltagelse i øvrige initiativer og 10)
andre lignende finansieringsformer og forretningsdispositio-
ner, hvorom social- og boligministeren fastsætter nærmere
bestemmelser efter forslag fra fonden.
Ifølge § 5 i DSI-loven, kan fonden i forbindelse med kapita-
lindskud og kapitaltilsagn udøve aktivt ejerskab.
Det fremgår af § 6, stk. 1, i DSI-loven, at tildeling af tilskud
til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. skal
ske igennem en ansøgningsrunde, hvor statslige, kommunale
og regionale myndigheder m.v. kan søge om støtte til indsat-
ser, jf. dog stk. 2. Efter lovens § 6, stk. 2, kan fonden som
vilkår for tildeling af tilskud fastsætte, at tilskud kan kræves
tilbagebetalt med en risikopræmie, hvis det projekt, der har
modtaget tilskud, viser sig at opnå et eller flere aftalte mål. I
sådanne tilfælde kan tildeling af tilskud ske uden gennemfø-
relse af en ansøgningsrunde.
Efter § 7, stk. 1, i DSI-loven kan statslige, kommunale og
regionale myndigheder m.v. og private aktører deltage i de
projekter, hvortil fonden tildeler midler. Efter lovens § 7,
8
stk. 2, kan private investorer investere i fondens porteføl-
je. Investeringerne kan være i fondens samlede portefølje
eller i enkelte af fondens investerings- og udviklingsprojek-
ter. Fonden skal, jf. lovens § 7, stk. 3, sikre, at der så vidt
muligt er investorer til investerings- og udviklingsprojekter
inden for alle de politisk besluttede temaer for fondens ar-
bejde.
Ifølge § 9 a, stk. 1, i DSI-loven, reguleres fondens forhold
i en vedtægt, herunder forhold relateret til forsikring af fon-
den i relation til cirkulære om selvforsikring i staten. Det
følger af stk. 2, at bestyrelsen udarbejder fondens vedtægt
og ændringerne heri, som godkendes af social- og boligmi-
nisteren.
Det fremgår af § 15, stk. 1, i DSI-loven, at social- og bolig-
ministeren fører tilsyn med fonden. Efter lovens § 15, stk.
2, kan social- og boligministeren afkræve fonden enhver
oplysning, som ministeren anser for nødvendig for at kunne
udøve sin tilsynsforpligtelse. Ministeren skal til enhver tid
have adgang til at gøre sig bekendt med fondens administra-
tive og økonomiske systemer, regnskaber og virksomhed i
øvrigt. Ifølge lovens § 15, stk. 3, skal bestyrelsesformanden
holde social- og boligministeren orienteret om alle væsentli-
ge forhold vedrørende fonden, herunder væsentlige ændrin-
ger i fondens økonomi eller aktiviteter. Social- og boligmi-
nisteren har, jf. lovens § 15, stk. 4, bemyndigelse til at
udstede et administrationsgrundlag, der kan fastsætte regler
om Den Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn,
revision m.v. Administrationsgrundlaget beskriver nærmere
de juridiske, økonomiske og tilsynsmæssige rammer for fon-
den. Administrationsgrundlaget er ikke udtømmende, men
udgør sammen med DSI-loven og fondens vedtægter og
forretningsorden grundlaget for på den ene side Social- og
Boligministeriets tilsyn med fonden og på den anden side
bestyrelsens ansvar for fondens virksomhed.
Det følger af § 15 a i DSI-loven, at fonden afgiver en årlig
redegørelse om sin virksomhed til social- og boligministe-
ren. Social- og boligministeren oversender redegørelsen til
Folketinget.
DSI-loven indeholder dermed ikke nærmere regler om fi-
nansielle investeringsprincipper og -redskaber m.v., herun-
der heller ikke om, hvorvidt fonden kan foretage likviditets-
forskydning.
Heraf følger, at fonden inden for rammerne af DSI-lovens
formål kan benytte sig af almindelige investeringsprincipper
og -redskaber m.v., så længe disse i øvrigt er i overensstem-
melse med lovens kapitel 2 om fondes dispositioner.
2.6.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Social- og Boligministeriet er af DSI blevet gjort opmærk-
som på, at fonden agter at anvende muligheden for likvidi-
tetsforskydning ved at indgå nye økonomiske forpligtelser
med midler fra forventede tilbagebetalinger og kommende
udbetalinger i fondens igangværende investeringer. Fondens
investeringsprojekter modtager ofte løbende udbetalinger
til finansiering af projekterne samt løbende tilbagebetalin-
ger. Forventede, kommende udbetalinger binder på nuvæ-
rende tidspunkt midlerne. Ved at likviditetsforskyde vil det
give fonden mulighed for en mere fleksibel og aktiv forvalt-
ning af indestående, likvide midler samt øge fondens fleksi-
bilitet i forhold til nye investeringsmuligheder. Fonden vil
således kunne gennemføre flere investeringer for den samme
investeringskapital. Fonden kan vælge at risikojustere likvi-
ditetsforskydningen løbende, idet det påhviler fondens be-
styrelse at vurdere henholdsvis risici og afkastforventninger
til fondens samlede portefølje, og idet fondens bestyrelse
ligeledes kan beslutte at differentiere risiko- og afkastprofil
inden for fondens portefølje.
Det er antagelsen, at DSI’s likviditetsforskydning vil medfø-
re en øget risiko for den samlede forvaltningsstrategi. Det
medfører et øget behov for tilstedeværelsen af de rette sty-
ringsmæssige værktøjer, der bl.a. muliggør indgriben i fon-
dens virke i relation til spørgsmål om håndteringen af øko-
nomi- og risikostyring. Det er Social- og Boligministeriets
vurdering, at der er behov for en ændring af lovens § 15, stk.
4, således at social- og boligministeren kan fastsætte reg-
ler om likviditetsforskydning og få øget handlekompetence
over for fonden i spørgsmål om risiko- og økonomistyring.
Med en sådan tilføjelse vil social- og boligministeren få øget
handlekompetence, så der vil kunne gribes ind i tilfælde
af, at der opstår likviditetsproblemer i fonden, bl.a. hvis
forventede tilbagebetalinger udebliver eller forsinkes, eller
at der opstår finansiel ubalance, hvis fonden har overforbrug
af forventede midler. En sådan bestemmelse vil samtidig
forudsætte, at der fastlægges et koncept for tilsyn med fon-
dens likviditetsforskydning af midler, der vil skulle beskri-
ves nærmere i fondens administrationsgrundlag, jf. § 15, stk.
4, der giver social- og boligministeren bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om Den Sociale Investeringsfonds
organisering, drift, tilsyn, revision m.v. Tilsynet med fon-
dens likviditetsforskydning af midler kan eksempelvis tage
udgangspunkt i en halvårlig oversendelse af en stresstest
fra fonden til orientering af Social- og Boligministeriet. De
nærmere rammer for designet af stresstest kan evt. udfoldes
i administrationsgrundlaget.
Desuden vil en sådan tilføjelse i bemyndigelsesbestemmel-
sen kunne understøtte fondens behov for øget fleksibilitet
samtidig med, at fondens bestyrelses selvstændighed og rå-
derum bevares, og fonden således fortsat er ansvarlig for
at sikre, at fonden er forsvarligt kapitaliseret, herunder at
der er en sammenhæng mellem fondens investeringsrisici på
den ene side og de tilhørende afkastforventninger på den
anden side.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i § 15, stk. 4, i DSI-loven, gives hjemmel
til, at social- og boligministeren kan fastsætte regler om
likviditetsforskydning.
Forslaget vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte
9
regler i spørgsmål om risiko- og økonomistyring i særlige
tilfælde, hvor social- og boligministeren vurderer, at der er
risiko for uagtsom forvaltning af fondens midler i forbindel-
se med likviditetsforskydning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærk-
ningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller im-
plementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-
cippet om enkle og klare regler, idet lovforslaget har til
formål at afklare uklarheder i lovgivningen og sikre en nem-
mere forvaltning og administration. De øvrige principper for
digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevan-
te for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vil medføre økonomiske konsekvenser i det
omfang erhvervslivet m.v. investerer i fonden, da de pågæl-
dende investorer vil blive omfattet af den foreslåede nye
bestemmelse om forvaltningshonorar. Hermed vil en andel
af deres investerede midler gå til en godtgørelse af DSI’s
udgifter til administration, hvilket er almindelig praksis i
lignende fondskonstruktioner. Lovforslaget vurderes ikke i
øvrigt at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 1. september
til 30. september 2025 (29 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbe-
vægelsens Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassen for selvstæn-
digt erhvervsdrivende (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion, Arbejdsmiljørådet, BDO Danmark, Bedre Psykiatri,
BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og
Familier, Business Danmark, Børne- og Kulturchefforenin-
gen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Ca-
bi, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Danmarks Eksport-
og Investeringsfond (EIFO), Danmarks Frie Fagforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygt-
ningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handi-
cap Forbund, Dansk Industri, Dansk Investor Relations For-
ening – DIRF, Dansk IT, Dansk Metal, Dansk Røde Kors,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervssko-
ler og Gymnasier – Lederne, Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske
Regioner, Datatilsynet, Den danske Fondsmæglerforening,
Den Sociale Investeringsfond, Den Sociale Kapitalfond,
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det
Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Digitaliserings-
styrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansforeningen,
Finanstilsynet, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen Danske
Revisorer, Forhandlingsfællesskabet (KTO), Forsikring &
Pension, Frie: Fagforening, a-kasse og lønsikring, Frivillig-
rådet, FSR - danske revisorer, Færøernes Landsstyre, Garan-
tiformuen, High:five, Institut for Menneskerettigheder, Ju-
stitia, KFUM’s Sociale Arbejde, Kommunale Velfærdsche-
fer, Kommunernes Landsorganisation (KL), Kooperationen
(Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation
i Danmark), Kristelig Fagbevægelse, Landbrug og Føde-
varer, Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsforenin-
gen Fleksjob, LD Fonde, Lederne, Medarbejder- og Kom-
petencestyrelsen, Modstrøm, Mødrehjælpen, Naalakkersui-
sut (Grønlands Selvstyre), Pension Danmark, Psykiatrifon-
den, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Di-
gital Sikkerhed, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmar-
kedet, Rådet for Socialt Udsatte, SIND, Social- og Boligsty-
relsen, SUMH, Udbetaling Danmark, Udlændingenævnet,
Ungdommens Røde Kors, Ungdomsringen og UNHCR Nor-
dic and Baltic Countries.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ingen
10
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Lovforslaget vil medføre økonomiske
konsekvenser i det omfang erhvervslivet
m.v. investerer i fonden, da de pågælden-
de investorer vil blive omfattet af den
foreslåede nye bestemmelse om forvalt-
ningshonorar. Hermed vil en andel af de-
res investerede midler gå til en godtgø-
relse af DSI’s udgifter, hvilket er almin-
delig praksis i lignende fondskonstruktio-
ner. Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt
at have økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerneIngen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring (der i relevant omfang også gælder
ved implementering af ikkeerhvervsrettet
EUregulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 4, i DSI-loven, at der årligt fastsæt-
tes temaer inden for formålene nævnt i stk. 2, som fonden
skal disponere og investere inden for. Temaerne kan være
tværgående for de to underfonde og besluttes årligt i for-
bindelse med forhandlingerne om finansloven. Social- og
boligministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte
temaer. Fonden har efterfølgende mulighed for årligt at ind-
stille et supplerende tema.
Det foreslås, at i § 1, stk. 4, 2. pkt., ændres »og besluttes
årligt i forbindelse med forhandlinger om finansloven« til
», og social- og boligministeren fastsætter processen for
fastsættelsen af temaerne«.
Forslaget vil medføre, at processen for fastsættelse af temaer
vil blive fastsat af social- og boligministeren i stedet for
i forbindelse med forhandlinger om finansloven. Dette vil
medføre øgede fleksible rammer for Social- og Boligmini-
steriet for, hvordan processen for fastsættelse af temaer skal
foregå, herunder hvornår på året temaerne fastsættes. Æn-
dringen vil desuden afspejle praksis for fastsættelsen af
temaerne, som den har været, efter at DSI er overgået til
Social- og Boligministeriets ressort. Med den foreslåede
ændring vil processen for fastsættelse af temaer for DSI’s
investeringer det efterfølgende år blive fastsat af social- og
boligministeren.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.2.
Til nr. 2
Det fremgår af § 1, stk. 2, i DSI-loven, at Den Sociale
Investeringsfond har til formål at 1) udbrede indsatser på
de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og
samtidig mindsker de offentlige udgifter, og 2) udvikle og
modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan
danne grundlag for nye offentlige og private investeringer.
Det foreslås, at der i § 1 indsættes et nyt stk. 5 om, at fonden
til kommuner, regioner, relevante statslige myndigheder og
relevante organisationer og aktører m.v. skal formidle sin
viden om resultaterne af fondens arbejde, jf. stk. 2.
Det foreslåede stk. 5 vil tydeliggøre, at DSI er forpligtet
til at formidle erfaringer med og resultaterne af fondens
arbejde med udvikling og udbredelse af indsatser og investe-
ringer, herunder resultaterne fra evalueringerne af de indsat-
ser, DSI investerer i, samt deres erfaringer med modning af
sociale investeringer.
Dette indebærer, at fonden skal tilrettelægge sine kommuni-
kationsaktiviteter på en måde, der sikrer, at relevante erfa-
ringer med at foretage sociale investeringer samt resultater-
ne af de konkrete indsatser, der investeres i, kan anvendes i
praksis af andre aktører på velfærdsområdet. Formålet med
11
dette er, at DSI skal bidrage til at synliggøre, hvad der
virker, så deres arbejde dels kan skabe grundlag for opskale-
ring af indsatser og dels kan understøtte mere målrettede og
virksomme investeringer fremadrettet. Der ligger samtidig i
den foreslåede ændring, at fonden skal udbrede viden om
den del af fondens arbejde, der vedrører udvikling af indsat-
ser og investeringer. Herved vil fonden også bidrage til at
identificere og hjælpe aktørerne med at se potentialer ved
sociale investeringer, der kan løse konkrete udfordringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.3.
Til nr. 3
DSI-loven indeholder ikke en bestemmelse om, at fonden
kan modtage formålsspecifikke kapitalindskud. Midler, der
indskydes i fonden, er omfattet af formålene i lovens § 1,
stk. 2, og af de temaer, der årligt fastsættes efter lovens §
1, stk. 4. Der er således i dag ikke hjemmel til, at DSI kan
modtage formålsspecifikke kapitalindskud.
Det foreslås, at der i § 2 indsættes et nyt stk. 2, om, at
yderligere midler efter stk. 1, 2. pkt., alene kan indskydes i
fonden som følgende:
1) Midler omfattet af § 1, stk. 4.
2) Formålsspecifikke kapitalindskud på et overordnet ni-
veau indenfor de politisk besluttede temaer for fondens
arbejde, jf. § 1, stk. 4.
Forslaget vil medføre, at kapitalindskud til fonden vil kunne
øremærkes et overordnet formål inden for de allerede poli-
tisk fastsatte temaer, jf. § 1, stk. 4. Det kan for eksempel
ske ved at give et formålsspecifikt kapitalindskud øremær-
ket unge uden uddannelse eller beskæftigelse, som det er
tilfældet i Aftale om Ungeløftet – flere unge i arbejde og
forpligtende fællesskaber. Formålsspecifikke kapitalindskud
vil således kunne øremærkes eksempelvis overordnede mål-
grupper indenfor de allerede fastsatte investeringstemaer,
idet de vil kunne udspecificeres ud fra nogle få, overordnede
og centrale markører relateret til det udvalgte investeringste-
ma. Det medfører endvidere, at det ikke vil være muligt
at foretage formålsspecifikke kapitalindskud, der betinges
af, at indskuddet bruges indenfor specifikke geografiske
områder, specifikke indsatser, en specifik tidsramme eller
lignende detaljerede instruktioner.
Med det foreslåede stk. 2 vil DSI’s handlerum, fondens
uafhængighed og bestyrelsens dispositionsret over fondens
midler kunne bibeholdes, samtidig med, at der gives mulig-
hed for, at indsatser inden for et specifikt investeringstema,
som f.eks. kan være udsatte børn og unge, kan fremmes
gennem formålsspecifikke kapitalindskud. Forslaget vil også
indebære, at alle forhold vedrørende udvælgelse af specifik-
ke indsatser, projekter, partnere eller geografiske områder
vil være overladt til fonden og bestyrelsen. Det bemærkes,
at DSI, jf. bestemmelsen om fondens uafhængighed i § 1,
stk. 1, i DSI-loven, vil kunne afvise at modtage et formåls-
specifikt kapitalindskud. Det vil f.eks. kunne være relevant,
hvis fonden og bestyrelsen vurderer, at indskuddet vil in-
debære bindinger for investeringer, der kan være svære at
udføre i praksis, der ikke vurderes at være økonomisk eller
socialt bæredygtige på sigt, der er svære at administrere
ud fra DSI’s eksisterende investeringsportefølje og investe-
ringsstrategi, eller bindinger, der vurderes at være for spe-
cifikke i udvælgelsen af indsatser, projekter, partnere eller
geografiske områder.
Med forslaget vil der ikke blive sat en beløbsgrænse for for-
målsspecifikke kapitalindskud. Det vil være fondens besty-
relse, der vurderer, om indskuddet vil være foreneligt med
DSI’s kriterier for nye investeringer, herunder om beløbet
er af en tilpas signifikant størrelse. Hvis fonden vurderer,
at sidstnævnte ikke er tilfældet, vil DSI have mulighed for
at afvise et tilskud. Ydermere vil det ikke være muligt for
indskudsgiveren af formålsspecifikke kapitalindskud at be-
stemme fordelingen af midler mellem DSI’s to underfonde,
jf. § 1, stk. 3.
Forslaget vil hertil indebære, at der ikke vil være fastsat
en tidsramme for udmøntningen af formålsspecifikke kapita-
lindskud i konkrete investeringsprojekter. Forslaget vil med-
føre, at formålsspecifikke kapitalindskud ikke kan kræves
tilbagebetalt som følge af f.eks. manglende tilfredshed fra
indskudsgiver om forvaltningen af indskuddet, herunder af-
kastet, indsatser, partnere, projekter eller geografiske områ-
der. Dette kan ikke fraviges gennem aftale med fonden.
Fonden og dennes bestyrelse har til enhver tid ansvaret
for at opfylde fondens formål, jf. DSI-loven samt DSI’s
vedtægter. Vurderingen af, om fonden opfylder sit formål,
også i relation til formålsspecifikke kapitalindskud, hører
ressortmæssigt under Social- og Boligministeriets ansvars-
område. Social- og Boligministeriet fører løbende et økono-
misk og administrativt tilsyn, der er konstrueret og tilpasset
til den specifikke konstruktion, som DSI udgør.
Det foreslås videre, at der i § 2 indsættes et nyt stk. 3 om,
at fondens første disposition over midler, jf. kapitel 2, der
er givet som formålsspecifikke kapitalindskud, skal ske i
overensstemmelse med formålet med kapitalindskuddet. Ef-
terfølgende dispositioner over midler fra afkast, vederlag
og tilbagebetalinger m.v. af sådanne formålsspecifikke kapi-
talindskud behøver alene ske i overensstemmelse med fon-
dens formål efter § 1, stk. 2.
Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at første gang fonden
disponerer midler fra formålsspecifikke kapitalindskud, skal
midlerne investeres i indsatser inden for det specifikke for-
mål. Endvidere vil det foreslåede stk. 3 medføre, at fonden
ved efterfølgende dispositioner over midler fra eventuelle
afkast, vederlag, tilbagebetalinger m.v. fra investeringer af
formålsspecifikke kapitalindskud ikke behøver at investere
midlerne i indsatser inden for det specifikke formål. Det
vil indebære, at eventuelle afkast, vederlag, tilbagebetalinger
m.v. vil skulle overgå til og indgå i fondens grundkapital og
dermed i fondens øvrige investeringer m.v. i overensstem-
melse med fondens formål.
12
Det skal yderligere bemærkes, at kapitalindskud i relation
til DSI skal forstås som tildelingen af generelle midler eller
midler betinget af brug i relation til den i lovforslaget beskr-
evne definition af formålsspecifikke kapitalindskud. Der er
således ikke tale om overtagelse af ejerandele i DSI eller
lignende.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.1.
Til nr. 4
DSI-loven indeholder ikke en bestemmelse om, at fonden
kan foretage generel opkrævning af forvaltningshonorar hos
private investorer som en del af de investerede midler. DSI
kan dog opkræve vederlag hos private investorer i den spe-
cifikke kontekst af en investeringsaftale, når fonden anven-
der sine forretningsdispositioner og finansieringsformer, jf.
§ 4 i DSI-loven.
Det foreslås, at der i § 7 indsættes et nyt stk. 4, om, at
fonden i investerings- og udviklingsprojekter, jf. § 1, stk.
3, kan opkræve et forvaltningshonorar af private indskudte
midler.
Forslaget vil medføre, at DSI, når der indgås aftale om nye
investerings- og udviklingsprojekter med private investorer,
som dermed indskyder midler i fonden, vil kunne opkræve
et forvaltningshonorar, som vil udgøre en andel af de private
investerede midler. Med andre ord vil en procentuel andel
af det samlede investerede beløb kunne blive opkrævet som
forvaltningshonorar.
Det følger af forslaget, at det vil være DSI’s bestyrelse,
der fastsætter den konkrete størrelse på forvaltningshonora-
ret. Størrelsen herpå vil så vidt muligt skulle være på et
niveau, hvor omkostningerne forbundet med forvaltningen
af de indskudte private midler vil kunne dækkes. Dette vil
skulle ske, uden at fonden indtager en markedsførende po-
sition i relation til honorarets størrelse, herunder hverken
beløbsmæssigt eller procentuelt.
Forslaget skal medvirke til at give fonden en mere bære-
dygtig finansieringsmodel, der vil tage højde for fondens
voksende investeringsportefølje. Forslaget har derudover til
formål at skabe balance mellem offentlige og private aktø-
rers finansiering af DSI’s sekretariat.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.4.
Til nr. 5
Det fremgår af § 9, stk. 1, i DSI-loven, at fonden ledes af en
bestyrelse bestående af 1 formand og 7 andre medlemmer.
Det foreslås, at i § 9, stk. 1, indsættes efter »formand«: », 1
næstformand«, »7« ændres til »6«, og »medlemmer« ændres
til: »bestyrelsesmedlemmer«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 7, hvorved det foreslås, at næstformanden i bestyrelses-
formandens fravær skal kunne tegne fonden. De to forslag
vil samlet medføre, at DSI vil skulle konstituere sig ved
en næstformand, samt at bestyrelsens sammensætning æn-
dres fra 7 til 6 øvrige bestyrelsesmedlemmer. Ændringen vil
medføre øgede fleksible rammer for fonden og bestyrelsen,
samt mindre sårbarhed i situationer, hvor fonden ellers ville
stå uden sin eneste tegningsberettigede person.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.5.
Til nr. 6
Det fremgår af § 9, stk. 2, i DSI-loven, at formanden og
3 bestyrelsesmedlemmer udpeges af social- og boligministe-
ren. 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af KL. 2 bestyrelses-
medlemmer udpeges af Danske Regioner.
Det foreslås, at i § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Forman-
den«: », næstformanden«, og »3 « ændres til »2«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
5, hvorved det foreslås, at DSI’s bestyrelse skal konstitue-
res ved en næstformand. Forslagene vil samlet medføre, at
social- og boligministeren vil være ansvarlig for at udpege
formanden, næstformanden samt 2 øvrige bestyrelsesmed-
lemmer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.5.
Til nr. 7
Det fremgår af § 11 i DSI-loven, at fonden tegnes af besty-
relsesformanden.
Det foreslås, at der i § 11 indsættes et nyt stk. 2, om, at fon-
den i bestyrelsesformandens fravær tegnes af næstforman-
den.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 5 og 6, hvorved det foreslås, at DSI’s bestyrelse skal
konstitueres ved en næstformand, samt at næstformanden i
bestyrelsesformandens fravær skal kunne tegne fonden. For-
slagene vil samlet medføre øgede fleksible rammer for fon-
den og bestyrelsen og mindre sårbarhed i situationer, hvor
fonden ellers ville stå uden fondens eneste tegningsberetti-
gede person. Ved bestyrelsesformandens fravær forstås, at
formanden er midlertidigt ude af stand til at udøve tegnings-
retten, f.eks. i tilfælde af sygdom, ferie, eller ved inhabilitet,
eller at formanden er fratrådt sin stilling. Det forudsættes
således, at næstformanden kun udøver tegningsretten i en
midlertidig periode.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.5.
Til nr. 8
Det fremgår af § 15, stk. 4 i DSI-loven, at social- og bo-
13
ligministeren kan fastsætte regler om Den Sociale Investe-
ringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision m.v.
DSI-loven indeholder ikke en bestemmelse, der giver social-
og boligministeren hjemmel til at kunne fastsætte regler om
likviditetsforskydning.
Det foreslås, at der i § 15, stk. 4, efter »revision« indsættes:
», likviditetsforskydning«.
Forslaget vil medføre, at social- og boligministeren får øget
handlekompetence over for fonden i spørgsmål om likvidi-
tetsforskydning. Dette omfatter, at ministeren vil kunne fast-
sætte regler om risiko- og økonomistyring i særlige tilfælde,
hvor ministeren vurderer, at der i forbindelse med likvidi-
tetsforskydning er risiko for uagtsom forvaltning af fondens
midler eller risiko for, at fonden ikke kan opretholde sine
betalingsforpligtelser.
Konkret vil det medføre, at social- og boligministeren ved
at fastlægge regler efter § 15, stk. 4, vil kunne pålægge
DSI at foretage justeringer i måden, hvorpå fonden forvalter
likviditetsforskydningen af sine midler, herunder i relation
til risikofaktoren, samt vil kunne bestemme om likviditets-
forskydningen fortsat må udføres.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.6.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og vil heller
ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da
lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. lovens § 18, ikke
gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft
for Færøerne og Grønland.
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 237 af 27. februar 2025, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 1. ---
Stk. 2. Den Sociale Investeringsfond har til formål at
1) udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der ska-
ber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige ud-
gifter, og
2) udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsom-
råder, der kan danne grundlag for nye offentlige og private
investeringer.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Der fastsættes årligt temaer inden for formålene
nævnt i stk. 2, som fonden skal disponere og investere inden
for. Temaerne kan være tværgående for de to underfonde og
besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finans-
loven. Social- og boligministeren orienterer skriftligt fonden
om de fastsatte temaer. Fonden har efterfølgende mulighed
for årligt at indstille et supplerende tema.
1. I § 1, stk. 4, 2. pkt., ændres »og besluttes årligt i forbin-
delse med forhandlinger om finansloven« til: », og social-
og boligministeren fastsætter processen for fastsættelsen af
temaerne«.
2. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Fonden skal til kommuner, regioner, relevante
statslige myndigheder og relevante organisationer og aktører
m.v. formidle sin viden om resultaterne af fondens arbejde,
jf. stk. 2.«
§ 2. Social- og boligministeren bemyndiges til at foretage
kapitalindskud i fonden på op til 50 mio. kr. i forbindelse
med etablering af fonden. Ministeren kan på et senere tids-
punkt beslutte at indskyde yderligere midler i fonden.
3. I § 2 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Yderligere midler efter stk. 1, 2. pkt., kan alene
indskydes i fonden som følgende:
3) Midler omfattet af § 1, stk. 4.
4) Formålsspecifikke kapitalindskud på et overordnet niveau
indenfor de politisk besluttede temaer for fondens arbejde,
jf. § 1, stk. 4.
Stk. 3. Fondens første disposition over midler, jf. kapitel 2,
der er givet som formålsspecifikke kapitalindskud, skal ske i
overensstemmelse med formålet med kapitalindskuddet. Ef-
terfølgende dispositioner over midler fra afkast, vederlag og
tilbagebetalinger m.v. af sådanne formålsspecifikke kapita-
lindskud behøver alene ske i overensstemmelse med fondens
formål efter § 1, stk. 2.«
§ 7. Statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v.
og private aktører kan deltage i de projekter, hvortil fonden
tildeler midler.
Stk. 2 og 3. ---
4. I § 7 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Fonden kan i investerings- og udviklingsprojekter
opkræve et forvaltningshonorar af private indskudte midler.
15
§ 9. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af 1 formand
og 7 andre medlemmer
5. I § 9, stk. 1, indsættes efter »formand«: », 1 næstfor-
mand«, og »7« ændres til: »6«, og »medlemmer« ændres til:
»bestyrelsesmedlemmer«.
Stk. 2. Formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer udpeges af
social- og boligministeren. 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges
af KL. 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af Danske Regio-
ner.
6. I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Formanden«: »,
næstformanden«, og »3« ændres til: »2 «.
Stk. 3 og 4. ---
§ 11. Fonden tegnes af bestyrelsesformanden. 7. I § 11 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I bestyrelsesformandens fravær tegnes fonden af
næstformanden.«
§ 15. Social- og boligministeren fører tilsyn med fonden.
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Social- og boligministeren kan fastsætte regler om
Den Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, re-
vision m.v.
8. I § 15, stk. 4, indsættes efter »revision«: »,likviditetsfor-
skydning«.
16