Skriftlig fremsættelse (5. november 2025)

Tilhører sager:

Aktører:


    CQ3365

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l72/20251_l72_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (5. november 2025)
    Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra
    butikker m.v. (Lempelse af dispensationsadgang ved særlige
    lejligheder samt adgang til detailsalg på helligdage og
    øvrige lukkedage i visse byer)
    (Lovforslag nr. L 72)
    Lovforslaget har til formål at gennemføre forligsaftale
    om ændring af lukkeloven af 27. maj 2025. Formålet med
    lovforslaget er at gøre det lettere for butikker at have åbent
    på helligdage og lukkedage.
    Det foreslås, at butikker i bymidten i byer med færre end
    16.850 indbyggere får mulighed for at holde åbent på lukke-
    lovens lukkedage. Butikker i storcentre eller øvrige centre
    samt stormagasiner eller hypermarkeder med et samlet brut-
    toetageareal til butiksformål på mere end 15.000 kvadratme-
    ter vil ikke være omfattet af den foreslåede ændring. Med
    forslaget bemyndiges Erhvervsstyrelsen til årligt at fastsæt-
    te, baseret på tal fra Danmarks Statistik, hvilke byer der vil
    være omfattet.
    Desuden foreslås det, at lukkelovens dispensationsbe-
    stemmelse lempes, så der ikke længere vil være et krav
    om, at et arrangement skal have officiel karakter, og at dis-
    pensation til, at butikker kan foretage detailsalg på en af
    lukkelovens lukkedage, fremover kan gives for en periode
    på op til 10 år.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 72 Folketinget 2025-26
    Erhvervsmin.,
    Erhvervsstyrelsen, j. nr. 2024-12706
    CQ003365