Fremsat den 5. november 2025 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 5. november 2025 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v.
(Lempelse af dispensationsadgang ved særlige lejligheder samt adgang til detailsalg på helligdage og øvrige lukkedage i visse
byer)
§ 1
I lov om detailsalg fra butikker m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 515 af 30. april 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 214 af
6. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan efter indstilling fra kom-
munalbestyrelsen tillade, at stk. 1 fraviges ved særlige lejlig-
heder. Tilladelsen kan gives for en periode på op til 10 år
til en årligt tilbagevendende begivenhed. Erhvervsstyrelsens
afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myn-
dighed.«
2. Efter § 2 indsættes før overskriften før § 3:
»§ 2 a. I byer med færre end 16.850 indbyggere, jf. stk.
3, kan der ske detailsalg fra butikker, der er beliggende
i bymidten eller i lokalcentret i byer uden en afgrænset
bymidte, på helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag,
første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og
anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag
og juleaftensdag samt efter kl. 15 på nytårsaftensdag, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Butikker i storcentre eller øvrige centre samt stor-
magasiner eller hypermarkeder med et samlet bruttoetage-
areal til butiksformål på mere end 15.000 kvadratmeter er
ikke omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter årligt regler om, hvil-
ke byer der er omfattet af stk. 1, i overensstemmelse med
byopgørelsen fra Danmarks Statistik.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2027.
Lovforslag nr. L 72 Folketinget 2025-26
Erhvervsmin.,
Erhvervsstyrelsen, j. nr. 2024-12706
CQ003364
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lempelse af dispensationsadgang ved særlige lejlig-
heder
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Adgang til detailsalg på helligdage og øvrige lukke-
dage i visse byers bymidte eller lokalcenter
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
fremlagde i oktober 2024 en ny national turismestrategi ”Ve-
je til bæredygtig turismevækst”. Strategien indeholder flere
initiativer, som skal sætte den strategiske retning for dansk
turisme frem mod 2030. Det foreslås i initiativ 2.6 at ændre
lukkeloven for at øge vækst og omsætning i landdistrikterne.
Lukkeloven er igennem tiden blevet gradvist liberaliseret
for at udvide butikkernes mulighed for at holde åbent. Æn-
dringer af lukkeloven er omfattet af forliget om lukkeloven
fra 2009.
Den 27. maj 2025 blev ”Aftale mellem regeringen (So-
cialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Det Konservati-
ve Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om
ændring af lukkeloven” indgået. Partierne bag aftalen har
opsagt det dagældende forlig om lukkeloven fra 2009 med
virkning fra næste folketingsvalg. Det fremgår af aftalen
om ændring af lukkeloven, at partierne er enige om fra
næste folketingsvalg at indgå et nyt forlig, der viderefører
det hidtidige forlig uændret bortset fra de ændringer, der
følger af aftalen. Aftalen om lukkeloven indeholder to æn-
dringer af loven, som har til formål, at butikker bedre kan
udnytte efterspørgslen fra turister og lokale borgere i lukke-
dagene. Lovforslaget har til formål at gennemføre aftalen.
Regeringen og forligspartierne ønsker at skabe fleksible
vilkår, så butikker bedre kan udnytte efterspørgslen fra turi-
ster og handlende i lukkedagene. Flere af de mindre byer
i Danmark oplever problemer med butiksdød og tomme gå-
gader. Herudover oplever disse byer, at lukkelovens regler
udgør en barriere i forhold til at tiltrække flere turister og
handlende eller afholde arrangementer på lukkelovens luk-
kedage.
Det er vigtigt, at bymidterne ikke er præget af tomme
facader og livløse gader, men at turister og andre handlende
i stedet oplever en levende bymidte med åbne butikker. Med
dette lovforslag foreslås det, at lukkeloven liberaliseres
yderligere.
Det foreslås, at der gives mulighed for, at butikker i
bymidten i byer med færre end 16.850 indbyggere får mu-
lighed for at holde åbent på lukkelovens lukkedage, dvs.
helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15
på nytårsaftensdag. Hvis der ikke er udlagt en bymidte i
byen, gælder ændringen dog også for butikker placeret i et
lokalcenter.
Den foreslåede ændring vil også gælde for butikker i
storcentre eller øvrige centre samt stormagasiner eller hy-
permarkeder med et samlet bruttoetageareal til butiksformål
på op til 15.000 kvadratmeter beliggende i bymidten eller
i lokalcenteret. Storcentre eller øvrige centre samt storma-
gasiner eller hypermarkeder med et samlet bruttoetageareal
til butiksformål på mere end 15.000 kvadratmeter er ikke
omfattet af den foreslåede ændring.
Herudover foreslås det, at kommuner kan få tilladelse til,
at butikker kan foretage detailsalg på lukkelovens lukkeda-
ge i forbindelse med særlige lejligheder over en eller flere
dage, i en eller flere perioder, f.eks. både i julen, påsken og
pinsen, uden at der skal gives tilladelse hvert år. Erhvervs-
styrelsen vil med den foreslåede ordning, fremover kunne
give dispensation for en periode på op til 10 år, hvis der er
tale om en årligt tilbagevendende begivenhed. Det foreslås
desuden, at der fremover ikke vil skulle være krav om, at
kommunerne skal dokumentere, at arrangementet har offi-
ciel karakter.
En lempelse af lukkeloven vil bl.a. muliggøre, at butikker-
ne i bymidten i byer med færre end 16.850 indbyggere kan
udnytte efterspørgslen fra både turister og lokale borgere i
helligdagene og øvrige lukkedage. De foreslåede ændringer
af lukkeloven vil bidrage til at løse problemet med menne-
sketomme bymidter og butiksdød i landets mindre og mel-
lemstore byer.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lempelse af dispensationsadgang ved særlige lejlig-
heder
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om detailsalg fra butikker
2
m.v. (herefter lukkeloven), at denne lov omfatter butikker,
hvorfra der foregår detailsalg. Ved butik forstås ethvert ud-
salgssted, jf. § 1, stk. 2. Lukkeloven gælder dog ikke for
apoteker, jf. § 1, stk. 3.
Efter § 2, stk. 1, i lukkeloven må der ikke ske detailsalg
fra de butikker, der er nævnt i § 1, stk. 1, på helligdage
(nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påske-
dag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første
og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter
kl. 15 på nytårsaftensdag.
Der er i lukkeloven en række undtagelser, så der på hellig-
dage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden
påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag
og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag
samt efter kl. 15.00 på nytårsaftensdag kan ske detailsalg.
Det følger af § 2, stk. 2, 1. pkt., i lukkeloven, at Erhvervs-
styrelsen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen kan tilla-
de, at stk. 1 fraviges ved særlige lejligheder. Fravigelsen
indebærer, at der kan ske detailsalg i forbindelse med hellig-
dage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden
påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag
og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag
samt efter kl. 15 på nytårsaftensdag, hvor den pågældende
særlige lejlighed afholdes.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2014-15, L 153, som fremsat side 4, in-
debærer bestemmelsen, at Erhvervsstyrelsen efter indstilling
fra en kommunalbestyrelse kan meddeles dispensation til
en årligt tilbagevendende begivenhed, som f.eks. et pinse-
karneval. Der skal dog være tale om arrangementer, der har
officiel karakter. Det følger videre af bemærkningerne, som
fremsat side 14, at Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse efter
indstilling fra kommunalbestyrelsen for at sikre, at arrange-
menterne har officiel karakter. Et eksempel på et arrange-
ment, der har officiel karakter er, hvis kommunen eller en
anden offentlig instans er medarrangør af arrangementet. Et
andet eksempel på et arrangement, der har officiel karakter
er, hvis offentlige personer med repræsentative pligter delta-
ger officielt i arrangementet.
Det fremgår af side 14, at en dispensation kan omfatte
hele kommunen, en egn eller en hel by eller en bydel
i kommunen. De omfattede butikker vil være dem, som
er beliggende inden for det område, som arrangementet
vedrører. Kommunalbestyrelsens indstilling skal indeholde
nærmere oplysninger om omfanget af arrangementet. Dis-
pensation kan ikke gives til enkeltbutikker – heller ikke i
forbindelse med åbninger, runde fødselsdage eller lignende.
Efter § 2, stk. 2, 2. pkt., kan Erhvervsstyrelsens afgørelse
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Det følger af § 3 i lukkeloven, at § 2, stk. 1, ikke gælder
for salg af følgende særlige varer: 1) brændsel, 2) motorkø-
retøjer, traktorer, landbrugs- og entreprenørmaskiner, skibe
og luftfartøjer samt brændstof og tilbehør hertil, 3) lystbåde
og tilbehør hertil, campingvogne, telte og andet lejrudstyr,
4) planter, blomster, kranse og tilbehør hertil samt have-
brugsvarer, 5) husdyr, 6) løsøre, der afhændes ved tvangs-
auktion eller er indleveret fra et bo og afhændes ved frivillig
offentlig auktion, 7) brugte genstande, der sælges fra en
butik, hvis indehaver har bevilling til handel med brugte
genstande, jf. lov om handel med brugte genstande samt
pantelånervirksomhed, 8) brød, mejeriprodukter og aviser
samt 9) fødevarer og husflidsprodukter, der sælges ved tor-
vehandel.
Efter § 4, stk. 1, i lukkeloven, gælder § 2, stk. 1, ikke for:
1) butikker i udstillingslokaler, forlystelseshaver, dyreparker
og lign., 2) serviceanlæg beliggende på motorvejsnettet, 3)
butikker beliggende i passagerskibe, fly og tog til betjening
af de rejsende, 4) butikker beliggende i lufthavne, hvorved
forstås butikker i samme bygning som lufthavnens egne
faciliteter til betjening af de rejsende, 5) butikker beliggen-
de på lejrpladser for den tid af året, hvor lejrpladsen er
åben for lejrgæster, 6) butikker beliggende i jernbanestatio-
ner og rutebilstationer, hvorved forstås butikker i samme
bygning som stationens egne faciliteter til betjening af de
rejsende. Omsætningen må dog ikke overstige den i henhold
til § 5, stk. 1, jf. stk. 8, fastsatte beløbsgrænse, 7) bager-
butikker, 8) byggemarkeder, 9) butikker, hvis omsætning
hovedsagelig stammer fra salg af udvalgsvarer, der hører til
hus og have. Den enkelte butiks samlede omsætning må dog
ikke overstige den fastsatte beløbsgrænse i § 5, stk. 1, samt
10) markeder, udstillinger, messer, dyrskuer, homeparties og
lignende. Efter bestemmelsens stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen
fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de i stk. 1
nævnte butikker.
Det følger af § 5, stk. 1, 1. pkt., at undtaget fra § 2,
stk. 1, er eksisterende butikker, hvis realiserede omsætning
for seneste regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr.
inkl. moms, samt nye butikker, hvis budgetterede omsætning
for første regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr.
inkl. moms, kan holde åbent på lukkedagene. Det betyder, at
mindre dagligvarebutikker også er undtaget fra lukkelovens
lukkedage og dermed kan foretage detailsalg på disse dage.
Efter § 5, stk. 2, 1. pkt., skal eksisterende butikker for at
kunne gøre brug af undtagelsen i stk. 1 inden 3 måneder
efter seneste regnskabsperiodes udløb indsende en erklæ-
ring til Erhvervsstyrelsen om, at den bogførte omsætning
inkl. moms og punktafgifter for seneste regnskabsperiode
ikke overskrider grænsen i stk. 1.
Det følger af § 5, stk. 3, 1. pkt., at for at kunne gøre
brug af undtagelsen i stk. 1 skal nye butikker indsende en
erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at den budgetterede om-
sætning inkl. moms og punktafgifter for første regnskabspe-
riode ikke overskrider grænsen i stk. 1.
Efter § 5, stk. 4, er eksisterende butikker ikke omfattet af
indsendelseskravet i stk. 2, og nye butikker er ikke omfattet
af indsendelseskravet i stk. 3, hvis den realiserede omsæt-
ning for seneste regnskabsperiode henholdsvis den budgette-
rede omsætning for første regnskabsperiode inkl. moms og
opgjort efter stk. 1, 2. pkt., ikke overstiger 13,2 mio. kr.
3
Disse butikker skal dog til enhver tid kunne dokumentere, at
omsætningen ligger under denne grænse. Erhvervsstyrelsen
fastsætter nærmere regler herom.
Efter § 5, stk. 8, reguleres de i stk. 1 og 4 nævnte beløbs-
grænser årligt i overensstemmelse med stigningen i Dan-
marks Statistiks forbrugerprisindeks respektive detailomsæt-
ningsindeks. Erhvervsstyrelsen bekendtgør hvert år beløbe-
ne efter den stedfundne regulering.
I bekendtgørelse nr. 192 af 19. februar 2025 om omsæt-
ningsgrænsen og bagatelgrænsen for butikker omfattet af
§ 5 i lov om detailsalg fra butikker m.v. udgør omsætnings-
grænsen i § 5, stk. 1, og bagatelgrænsen i § 5, stk. 4, i
lov detailsalg fra butikker m.v. henholdsvis 44,5 mio. kr.
inkl. moms og 19,2 mio. kr. inkl. moms.
Det følger af § 6, 1. pkt., i lukkeloven, at Erhvervsstyrel-
sen kan tillade, at butikker, der udelukkende eller hovedsa-
geligt sælger dagligvarer, og som er beliggende i landområ-
der, undtages fra § 2, stk. 1. Ifølge bemærkningerne til lov
om detailsalg fra butikker m.v. § 6, jf. Folketingstidende
2004-05, tillæg A, side 7243, følger det, at der skal være
tale om butikker, der har stor betydning for indkøbsmulig-
hederne i lokalsamfundet, og som typisk udgør den eneste
indkøbsmulighed i området. En dagligvarebutik er en butik,
der hovedsageligt sælger dagligvarer, hvorved forstås varer,
der forbruges samtidig med, at de bruges. Efter Erhvervssty-
relsens praksis må der ikke ligge andre dagligvarebutikker
indenfor en afstand af ca. 4 km. fra butikken, som ansøger
om dispensation, og der kan ikke gives en dispensation, hvis
butikkens omsætning er mere end dobbelt så høj som den
fastsatte omsætningsgrænse i § 5, stk. 1.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
I dag oplever flere kommuner og lokale erhvervsdrivende,
som ønsker at tiltrække flere turister, og som samtidig øn-
sker at afholde arrangementer på lukkelovens lukkedage, at
lukkelovens regler om tilladelser til særlige lejligheder står i
vejen for dette.
Barrieren vedrører bl.a., at ansøgningsprocessen for at
få en tilladelse er for byrdefuld, da tilladelsen kun gives
til ét enkeltstående arrangement, selv i de tilfælde hvor
kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune skal ansøge
Erhvervsstyrelsen om dispensation til at holde åbent på en
konkret lukkedag med henvisning til en årligt tilbageven-
dende begivenhed.
Erhvervsministeriet har derfor overvejet, hvad der kan gø-
re processen for dispensationsansøgninger og afholdelse af
arrangementer mere smidig og herved hjælpe kommunerne
og de lokale erhvervsdrivende med at tiltrække flere turister
i forbindelse med afholdelse af arrangementer på lukkelo-
vens lukkedage.
Erhvervsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt,
at kommunerne fremadrettet får mulighed for at få dispen-
sation til en årligt tilbagevendende begivenhed for en læn-
gere årrække, f.eks. et pinsekarneval, blomsterfestival eller
lignende, i stedet for som nu, hvor der skal ansøges årligt til
hvert enkelt arrangement.
For at sikre en smidig proces i afholdelsen af arrangemen-
ter vurderer Erhvervsministeriet, at det er hensigtsmæssigt,
at kravet om, at et arrangement skal have officiel karakter,
fjernes, og at tilladelsen fra Erhvervsstyrelsen kan gives
for en periode på op til 10 år til en årligt tilbagevendende
begivenhed.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at forslaget vil væ-
re et positivt tiltag, som vil gøre det mere smidigt for kom-
munerne og de lokale erhvervsdrivende at afholde arrange-
menter i forbindelse med særlige lejligheder på lukkelovens
lukkedage.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås en lempelse af dispensationsad-
gangen, så tilladelsen vil kunne gives for en periode på op til
10 år for tilbagevendende arrangementer, og at det ikke vil
skulle dokumenteres, at arrangementet har officiel karakter.
Det vil fortsat være Erhvervsstyrelsen, der efter indstilling
fra en kommunalbestyrelse kan tillade, at der sker detailsalg
ved særlige lejligheder på lukkelovens lukkedage. Lukkeda-
gene omfatter helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfre-
dag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første
og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovs-
dag og juleaftensdag samt efter kl. 15 på nytårsaftensdag.
Kommunalbestyrelsen vil fortsat skulle søge om tilladelse
til, at der kan foregå detailsalg fra butikker i forbindelse
med særlige lejligheder. Med særlige lejligheder forstås bl.a.
omfattende enkeltarrangementer, typisk af international eller
tilsvarende karakter, og ofte med deltagelse af danske og
udenlandske organisationer, men også til øvrige særlige lej-
ligheder, som f.eks. ved mindre, lokale arrangementer såsom
lokale festivaler og byfester.
Derudover foreslås det, at Erhvervsstyrelsen vil kunne
tildele en tilladelse ved en årligt tilbagevendende begiven-
hed, f.eks. et pinsekarneval, blomsterfestival, idrætsarrange-
ment eller lignende, og at tilladelsen vil kunne gives for
en periode på op til 10 år til en årligt tilbagevendende begi-
venhed. Styrelsens afgørelser vil ikke kunne indbringes for
anden administrativ myndighed.
Dispensation vil ikke kunne gives til enkeltbutikker – hel-
ler ikke i forbindelse med åbninger, runde fødselsdage eller
lignende. Kommunalbestyrelsens indstilling skal indeholde
nærmere oplysninger om omfanget af arrangementet.
For nærmere om dispensationsadgangen ved særlige lej-
ligheder henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærk-
ningerne hertil.
2.2. Adgang til detailsalg på helligdage og øvrige lukke-
dage i visse byers bymidte eller lokalcenter
2.2.1. Gældende ret
4
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om detailsalg fra butikker
m.v. (herefter lukkeloven), at denne lov omfatter butikker,
hvorfra der foregår detailsalg. Ved butik forstås ethvert ud-
salgssted, jf. § 1, stk. 2. Lukkeloven gælder dog ikke for
apoteker, jf. § 1, stk. 3.
Efter § 2, stk. 1, i lukkeloven må der ikke ske detailsalg
fra de butikker, der er nævnt i § 1, stk. 1, på helligdage
(nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påske-
dag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første
og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter
kl. 15 på nytårsaftensdag.
Det følger af § 2, stk. 2, 1. pkt., i lukkeloven, at Erhvervs-
styrelsen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen kan tilla-
de, at stk. 1 fraviges ved særlige lejligheder. Fravigelse inde-
bærer, at der kan ske detailsalg i forbindelse med den hellig-
dag, hvor den pågældende særlige lejlighed afholdes. Efter
§ 2, stk. 2, 2. pkt., kan Erhvervsstyrelsens afgørelse ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Det følger af § 3 i lukkeloven, at § 2, stk. 1, ikke gælder
for salg af følgende særlige varer: 1) brændsel, 2) motorkø-
retøjer, traktorer, landbrugs- og entreprenørmaskiner, skibe
og luftfartøjer samt brændstof og tilbehør hertil, 3) lystbåde
og tilbehør hertil, campingvogne, telte og andet lejrudstyr,
4) planter, blomster, kranse og tilbehør hertil samt have-
brugsvarer, 5) husdyr, 6) løsøre, der afhændes ved tvangs-
auktion eller er indleveret fra et bo og afhændes ved frivillig
offentlig auktion, 7) brugte genstande, der sælges fra en
butik, hvis indehaver har bevilling til handel med brugte
genstande, jf. lov om handel med brugte genstande samt
pantelånervirksomhed, 8) brød, mejeriprodukter og aviser
samt 9) fødevarer og husflidsprodukter, der sælges ved tor-
vehandel.
Efter § 4, stk. 1, i lukkeloven, gælder § 2, stk. 1, ikke for:
1) butikker i udstillingslokaler, forlystelseshaver, dyreparker
og lign., 2) serviceanlæg beliggende på motorvejsnettet, 3)
butikker beliggende i passagerskibe, fly og tog til betjening
af de rejsende, 4) butikker beliggende i lufthavne, hvorved
forstås butikker i samme bygning som lufthavnens egne
faciliteter til betjening af de rejsende, 5) butikker beliggen-
de på lejrpladser for den tid af året, hvor lejrpladsen er
åben for lejrgæster, 6) butikker beliggende i jernbanestatio-
ner og rutebilstationer, hvorved forstås butikker i samme
bygning som stationens egne faciliteter til betjening af de
rejsende. Omsætningen må dog ikke overstige den i henhold
til § 5, stk. 1, jf. stk. 8, fastsatte beløbsgrænse, 7) bager-
butikker, 8) byggemarkeder, 9) butikker, hvis omsætning
hovedsagelig stammer fra salg af udvalgsvarer, der hører til
hus og have. Den enkelte butiks samlede omsætning må dog
ikke overstige den fastsatte beløbsgrænse i § 5, stk. 1, samt
10) markeder, udstillinger, messer, dyrskuer, homeparties og
lignende.
Det følger af § 5, stk. 1, 1. pkt., at undtaget fra § 2,
stk. 1, er eksisterende butikker, hvis realiserede omsætning
for seneste regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr.
inkl. moms, samt nye butikker, hvis budgetterede omsætning
for første regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr.
inkl. moms, kan holde åbent på lukkedagene. Det betyder, at
mindre dagligvarebutikker også er undtaget fra lukkelovens
lukkedage og dermed kan foretage detailsalg på disse dage.
Efter § 5, stk. 2, 1. pkt., skal eksisterende butikker for at
kunne gøre brug af undtagelsen i stk. 1 inden 3 måneder
efter seneste regnskabsperiodes udløb indsende en erklæ-
ring til Erhvervsstyrelsen om, at den bogførte omsætning
inkl. moms og punktafgifter for seneste regnskabsperiode
ikke overskrider grænsen i stk. 1.
Det følger af § 5, stk. 3, 1. pkt., at for at kunne gøre
brug af undtagelsen i stk. 1 skal nye butikker indsende en
erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at den budgetterede om-
sætning inkl. moms og punktafgifter for første regnskabspe-
riode ikke overskrider grænsen i stk. 1.
Efter § 5, stk. 4, er eksisterende butikker ikke omfattet af
indsendelseskravet i stk. 2, og nye butikker er ikke omfattet
af indsendelseskravet i stk. 3, hvis den realiserede omsæt-
ning for seneste regnskabsperiode henholdsvis den budgette-
rede omsætning for første regnskabsperiode inkl. moms og
opgjort efter stk. 1, 2. pkt., ikke overstiger 13,2 mio. kr.
Disse butikker skal dog til enhver tid kunne dokumentere, at
omsætningen ligger under denne grænse. Erhvervsstyrelsen
fastsætter nærmere regler herom.
Efter § 5, stk. 8, reguleres de i stk. 1 og 4 nævnte beløbs-
grænser årligt i overensstemmelse med stigningen i Dan-
marks Statistiks forbrugerprisindeks respektive detailomsæt-
ningsindeks. Erhvervsstyrelsen bekendtgør hvert år beløbe-
ne efter den stedfundne regulering.
I bekendtgørelse nr. 192 af 19. februar 2025 om omsæt-
ningsgrænsen og bagatelgrænsen for butikker omfattet af
§ 5 i lov om detailsalg fra butikker m.v. udgør omsætnings-
grænsen i § 5, stk. 1, og bagatelgrænsen i § 5, stk. 4, i
lov detailsalg fra butikker m.v. henholdsvis 44,5 mio. kr.
inkl. moms og 19,2 mio. kr. inkl. moms.
Det følger af § 6, 1. pkt., i lukkeloven, at Erhvervsstyrel-
sen kan tillade, at butikker, der udelukkende eller hovedsa-
geligt sælger dagligvarer, og som er beliggende i landområ-
der, undtages fra § 2, stk. 1. Ifølge bemærkningerne til lov
om detailsalg fra butikker m.v. § 6, jf. Folketingstidende
2004-05, tillæg A, side 7243, følger det, at der skal være
tale om butikker, der har stor betydning for indkøbsmulig-
hederne i lokalsamfundet, og som typisk udgør den eneste
indkøbsmulighed i området. En dagligvarebutik er en butik,
der hovedsageligt sælger dagligvarer, hvorved forstås varer,
der forbruges samtidig med, at de bruges. Efter Erhvervssty-
relsens praksis må der ikke ligge andre dagligvarebutikker
indenfor en afstand af ca. 4 km. fra butikken, som ansøger
om dispensation, og der kan ikke gives en dispensation, hvis
butikkens omsætning er mere end dobbelt så høj som den
fastsatte omsætningsgrænse i § 5, stk. 1.
Det følger af § 5 m, stk. 1, 1. pkt., i lov om planlægning,
at arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af
en by (bymidten).
5
Ifølge bemærkningerne til lov om planlægning § 5 m,
stk. 1, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4876,
er bymidtens udgangspunkt typisk den historiske del af den
oprindelige by, der oftest er karakteriseret ved, at der foru-
den butikker er forskellige offentlige institutioner som f.eks.
kommunekontor, skole, læge, privat service og diverse kul-
tur- og underholdningstilbud inden for indbyrdes ret korte
afstande.
Det følger desuden af de samme lovbemærkninger til § 5
m, stk. 1, at inden for en vis afstand fra de øvrige »service-
institutioner« ligger der i bymidten i de mindre byer typisk
én eller flere butikker, der både sælger daglig- og udvalgs-
varer. I de større byer er der et større udbud af butikker –
ofte placeret omkring en hovedgade eller et butiksstrøg. Si-
degaderne udgør ofte sekundære butiksstrøg. Butikkerne i
bymidten er en blanding af dagligvarebutikker og udvalgs-
varebutikker. Det er i bymidten, at de mere specialiserede og
større butikker inden for dagligvarer og udvalgsvarer place-
rer sig, herunder f.eks. butiks- og indkøbscentre, arkader og
basarer. Butikkerne i bymidten eller lokalcentret medvirker
til at skabe liv og mangfoldighed i byen.
Det følger af § 5 m, stk. 2, i lov om planlægning, at be-
liggenheden og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre
skal tage udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentratio-
nen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud,
privat og offentlig service. Hver by kan kun have én bymid-
te.
Det følger af lovbemærkningerne til lov om planlægning
§ 5 n, stk. 1, nr. 2, at ud over bymidter og bydelscentre
kan der udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter
eller placeres enkeltstående butikker, som alene tjener til
lokalområdets daglige forsyning.
En bys bymidte eller lokalcenter fastsættes af kommunal-
bestyrelsen, og fremgår på www.plandata.dk. Bekendtgørel-
se nr. 508 af 16. maj 2025 om det digitale planregister
Plandata.dk fastsætter nærmere bestemmelser om kommu-
nalbestyrelsens indsendelse af planer, planforslag, landzone-
tilladelser m.v. med tilhørende oplysninger til registret.
Det fastsættes i § 5 t i lov om planlægning, at beregning
af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter bygningsreg-
lementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens eta-
geareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende
terræn ligger mindre end 1,25 meter under loftet i kælderen
medregnes.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
I dag oplever mange små og mellemstore danske byer, at
ikke alle butikker kan holde åbent på lukkelovens lukkeda-
ge. Især i forbindelse med lukkedagene i foråret, specifikt
påsken, pinsen, Kr. himmelfartsdag og grundlovsdag må bu-
tikkerne i bymidterne eller lokalcentrene holde lukket. Bu-
tikkerne i bymidten eller lokalcentret har derfor ikke mulig-
hed for at servicere de turister og handlende, som opholder
sig i byen.
Regeringen og forligspartierne ønsker at skabe fleksible
vilkår, så butikkerne i de små og mellemstore byer bedre
kan udnytte efterspørgslen fra turister og handlende i lukke-
dagene. Indbyggertallet på 16.850 indbyggere er fastsat i
det politiske forlig om ændring af lukkeloven, som den 27.
maj 2025 blev indgået mellem Regeringen, Det Konservati-
ve Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Den
fastsatte grænse på 16.850 indbyggere beror derfor på en po-
litisk beslutning, som udmøntes med lovforslaget. Grænsen
er fastsat med hensyn til at ramme en balance, der åbner
mere op for, at butikkerne i de små og mellemstore byer kan
holde åbent på lukkelovens lukkedage, men samtidig sikre,
at butikker i større byer fortsat skal holde lukket.
Erhvervsministeriet har overvejet, hvordan byerne kan op-
gøres. Erhvervsministeriet vurderer, at det vil være mest
hensigtsmæssigt at fastsætte de omfattede byer i overens-
stemmelse med Danmarks Statistiks byopgørelse, da Dan-
marks Statistik er Danmarks nationale statistikmyndighed
og statistikken anvendes som grundlag for udvikling af de-
mokratiet og samfundsøkonomien.
Danmarks Statistiks definerer en by som: ”En naturligt
sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbygge-
re. At bebyggelsen er naturligt sammenhængende vil sige, at
afstanden mellem husene normalt ikke overstiger 200 meter,
medmindre afbrydelsen skyldes større gennemgående veje
(uden direkte adgangsveje mellem bebyggelserne) kirkegår-
de, sportspladser, parkerings- og parkanlæg, jernbane- og
lagerarealer, jorde under udstykning og lignende. Spredt be-
byggelse langs en landevej henregnes ikke som hørende til
en by – også selv om afstanden imellem er mindre end 200
meter. For at 2 byer kan klassificeres som værende vokset
sammen, forudsætter det, at både afstanden mellem dem er
under 200 meter, samt at de ud fra et topografisk skøn hører
naturligt sammen, udover begrænsningerne nævnt ovenfor. ”
Danmarks Statistiks definition bygger på FN᾽s retningslinjer
for afgrænsning af byområder.
Langt hovedparten af de danske byer på tværs af landet
har færre end 16.850 indbyggere. For borgere, der bor i små
og mellemstore byer, spiller bymidterne eller lokalcentrene
en vigtig rolle for det lokale fællesskab. Det er dér, man
mødes, og hvor man kan mærke livet i sin by. Derfor er det
vigtigt, at bymidterne eller lokalcentrene ikke er præget af
tomme facader og livløse gader.
Bymidternes store variation af funktioner bidrager til en
samlet set større kundestrøm og dermed synergieffekt i form
af et generelt attraktivt by- og kulturmiljø, der understøtter
byens mulighed for at tiltrække bosætning, erhverv og turis-
me.
I nogle byer har kommunen ikke afgrænset en bymidte,
evt. fordi området ikke lever op til kriterierne for en bymidte
efter lov om planlægning. Det vil typisk være tilfældet i små
byer med omkring eller under 1.000 indbyggere. I nogle
tilfælde er der i de små byer udlagt et lokalcenter eller
enkeltstående butikker som alene tjener til lokalområdets
6
daglige forsyning, primært i form af dagligvarer, eventuelt
suppleret med mindre butikker med udvalgsvarer.
Regeringen har fundet det hensigtsmæssigt, at den foreslå-
ede lempelse gælder for bymidten eller lokalcentret i byer
uden en afgrænset bymidte. Hermed tilvejebringes mulighe-
den for at flere butikker i bymidten eller i lokalcentret i byer
uden en afgrænset bymidte, kan holde åbent. Det vil således
afhænge af den enkelte kommunes planlægning, om det cen-
trale område i en by er udlagt til bymidte, lokalcenter eller
enkeltstående butikker. Det vil være op til den enkelte butik
eller f.eks. den lokale handelsstandsforening at beslutte, om
det ønskes at udnytte muligheden.
Det er regeringens ønske at styrke udviklingen i hele lan-
det og hjælpe små og mellemstore byer med at udvikle og
omstille sig. De små og mellemstore byer spiller en vigtig
rolle i at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. En lem-
pelse af lukkeloven vil være et virkemiddel til at sikre sig
imod butiksdød i lokalcentre og bymidter i små og mellem-
store byer, særligt i Danmarks yderområder. En lempelse af
lukkeloven vil derfor tilgodese byer over hele landet.
Det er regerings vurdering, at ændringen af lukkeloven
bør målrettes de mindre byer i Danmark, fordi et aktivt
byliv er vigtigt for de mindre byer og lokalsamfund i Dan-
mark. Det er desuden vurderingen, at den foreslåede mulig-
hed for at have åbne butikker på lukkedage vil være særligt
gavnlige for udviklingsmulighederne i de mindre byer, som
dermed kan imødekomme efterspørgslen fra både lokale
borgere og danske og udenlandske turister.
Det er intentionen at give et rygstød til de mindre butikker
i bymidten eller lokalcentret i landets små og mellemstore
byer. Det er derfor vurderingen, at butikker i storcentre el-
ler øvrige centre samt stormagasiner eller hypermarkeder
med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end
15.000 kvadratmeter ikke skal omfattes af den foreslåede
lempelse.
Storcentre eller øvrige centre såsom butiks- og indkøbs-
centre, arkader og basarer samt stormagasiner eller hyper-
markeder er ikke klart definerede begreber i dansk ret. Det
er derfor Erhvervsministeriet vurdering, at begreberne i for-
hold til den foreslåede bestemmelse i lukkeloven skal forstås
som beskrevet i det følgende.
Stormagasiner vil være kendetegnet ved at udgøre én stør-
re, sammenhængende butiksenhed uden skillevægge mellem
de enkelte dele af butikken, der fremtræder designmæssigt
som en identificerbar enhed, der kan åbnes og lukkes som
en enhed. I stormagasiner vil den overvejende andel af varer
udgøre et bredt sortiment af udvalgsvarer.
Til forskel herfra vil storcentre være kendetegnet ved at
være en større samling selvstændige butikker og erhvervs-
drivende under fælles tag, som typisk arbejder sammen i
en centerforening med egen administration, der varetager
fælles opgaver, f.eks. koordineret salgsindsats for centret
som helhed. Ligesom i butiks- og indkøbscentre vil der i
storcentre være tale om selvstændige butikker, men antallet
af butikker i et storcenter vil være væsentligt større og ty-
pisk strække sig over et stort bruttoetageareal.
Med den foreslåede bestemmelse vil et hypermarked væ-
re et butikskoncept, hvor en større udvalgsvarebutik design-
mæssigt fremtræder som en identificerbar enhed sammen
med en dagligvarebutik. Et hypermarked vil være kende-
tegnet ved at være en kombination af et stormagasin og
et varehus med et stort udvalg af både fødevarer og non-
food. Der kan ikke etableres nye hypermarkeder i Danmark,
da der efter lov om planlægning ikke kan etableres dagligva-
rebutikker med et bruttoetageareal på over 5.000 kvadratme-
ter. Hypermarkeder med et bruttoetageareal på over 15.000
kvadratmeter vil ikke være omfattet af lempelsen af lukkelo-
ven.
Øvrige centre vil være kendetegnet som butiks- og ind-
købscentre, og vil være en samling af selvstændige butikker,
med hver sit særpræg i form af design og skiltning. Butik-
kerne er både funktionelt og fysisk adskilte enheder, og
har hver sin identitet. Arkader og basarer deler også disse
karaktertræk, men basarer kan have præg af en mere åben
indretning.
Beregning af bruttoetageareal til butiksformål vil følge
bestemmelsen i § 5 t i lov om planlægning og dermed ske
efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af
bebyggelsens etageareal.
Lempelsen af lukkeloven vil bl.a. muliggøre, at butikker
i byer med færre end 16.850 indbyggere kan udnytte efter-
spørgslen både fra turister og lokale borgere i helligdagene
og øvrige lukkedage, hvilket vil bidrage til at styrke væksten
i de omfattede byer. Det vil f.eks. være butikker i Ribe,
Bogense og Rønne, som historisk lever af turisme, der får
muligheden for at holde åbent. Omvendt vil butikker i større
byer som København samt større provinsbyer som f.eks.
Svendborg, Haderslev m.fl., ikke få mulighed for at holde
åbent, medmindre de lever op til en af de andre undtagelser i
lukkeloven.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at en lempelse af
lukkeloven vil være et positivt tiltag, som vil sikre, at butik-
ker i byer med færre end 16.850 indbyggere kan holde åbent
for turister og øvrige handlende på lukkelovens lukkedage.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at give mulighed for, at butikker i bymidten
eller lokalcentret i byer med færre end 16.850 indbyggere
vil kunne holde åbent på lukkelovens lukkedage, som er
helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og an-
den påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag
og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag
samt efter kl. 15 på nytårsaftensdag.
Efter det foreslåede vil definitionen af byer ske i over-
ensstemmelse med Danmarks Statistiks definition i byop-
gørelsen, hvorefter en by defineres som ”En naturligt sam-
menhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere. At
bebyggelsen er naturligt sammenhængende vil sige, at af-
7
standen mellem husene normalt ikke overstiger 200 meter,
medmindre afbrydelsen skyldes større gennemgående veje
(uden direkte adgangsveje mellem bebyggelserne) kirkegår-
de, sportspladser, parkerings- og parkanlæg, jernbane- og
lagerarealer, jorde under udstykning og lignende. Spredt be-
byggelse langs en landevej henregnes ikke som hørende til
en by – også selv om afstanden imellem er mindre end 200
meter. For at 2 byer kan klassificeres som værende vokset
sammen, forudsætter det, at både afstanden mellem dem er
under 200 meter, samt at de ud fra et topografisk skøn hører
naturligt sammen, udover begrænsningerne nævnt ovenfor. ”
Danmarks Statistiks definition bygger på FN᾽s retningslinjer
for afgrænsning af byområder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at sammenhæn-
gende byområder i forbindelse med fastsættelsen af de om-
fattede byer vil blive vurderet som værende en by. F.eks. vil
Hovedstadsområdet blive betragtet som en by og vil omfatte
København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentof-
te, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk,
Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, Ishøj by og
Greve Strand samt dele af Ballerup og de tidligere Søllerød
og Værløse kommuner. Herudover vil f.eks. Espergærde
tælle med under Helsingør by.
Det foreslås, at de butikker, der vil blive omfattet af lem-
pelsen, skal være beliggende i bymidten. Med bymidten
menes det centrale område i byen, hvor der er en tæthed og
variation af en række bymidtefunktioner som f.eks. butikker
og kulturtilbud samt privat og offentlig service.
Det foreslås, at afgrænsningen af, hvornår der er tale om
en bymidte, tager udgangspunkt i den detailhandelsmæssi-
ge afgrænsning af bymidten i kommuneplanen, jf. lov om
planlægning § 5 m. Efter denne regel skal beliggenheden
og afgrænsningen af bymidter tage udgangspunkt i tilstede-
værelsen af en række funktioner, herunder butikker, kultur-
tilbud, privat og offentlig service. Hver by kan kun have én
bymidte, jf. lov om planlægning § 5 m, stk. 2.
Det foreslås, at butikker i et lokalcenter eller enkeltståen-
de butikker, jf. lov om planlægning § 5 n, stk. 1, nr. 2, der
i praksis udgør bymidten, skal være omfattet af lempelsen
i byer, hvor der ikke er afgrænset en bymidte jf. lov om
planlægning § 5 m.
Det vil være de enkelte butikker i bymidten, eller lokal-
centret, hvis der ikke er udlagt en bymidte, i byer med
færre end 16.850 indbyggere, som vil være omfattet af den
foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at bu-
tikker i centre under 15.000 kvadratmeter også vil have
mulighed for at holde åbent på lukkelovens lukkedage, hvis
de er beliggende i bymidten eller lokalcentret i en by med
færre end 16.850 indbyggere.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at butikker i
storcentre eller øvrige centre samt stormagasiner eller hy-
permarkeder med et samlet bruttoetageareal til butiksformål
på mere end 15.000 kvadratmeter ikke vil være omfattet af
den foreslåede bestemmelse, og vil fortsat skulle overholde
lukkelovens lukkedage. Afgrænsningen i forhold til øvrige
centre såsom butiks- og indkøbscentre, arkader og basarer
vil udover grænsen for bruttoetagearealet til butiksformål
bero på en vurdering af størrelsen, indretningen og antallet
af butikker i centret eller magasinet. Denne vurdering kan
også være relevant ved samlinger af butikker m.v. under
åben himmel, hvis sammenslutningen ellers bærer præg af
at være et storcenter, stormagasin, hypermarked eller øvrige
centre med butikker.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at afgrænsnin-
gen af bruttoetagearealet til butiksformål i den foreslåede
bestemmelse vil følge afgrænsningen i lov om planlægning
§ 5 t.
Med den foreslåede ordning vil Erhvervsstyrelsen årligt
udarbejde en bekendtgørelse, der fastsætter hvilke byer, der
har færre end 16.850 indbyggere. Fastsættelsen af byer med
færre end 16.850 indbyggere vil ske i overensstemmelse
med og i umiddelbar forlængelse af den årlige byopgørelse
fra Danmarks Statistik, der udstedes omkring den 1. juni
hvert år. På den måde vil det årligt kunne tilpasses, hvis en
bys indbyggertal vokser og når grænsen på 16.850 eller flere
indbyggere, eller hvis en bys indbyggertal falder til under
16.850 indbyggere, og byen dermed vil være omfattet af
undtagelsen.
Det vil være i de byer, som fastsættes i bekendtgørelsen,
at butikkerne vil kunne holde åbent på lukkelovens lukkeda-
ge – forudsat at de er beliggende i bymidten eller i lokalcen-
tret i byer uden en afgrænset bymidte.
Bekendtgørelsen vil dermed sikre klarhed om i hvilke
byer butikker samt centre såsom butiks- og indkøbscentre,
arkader og basarer med et samlet bruttoetageareal til butiks-
formål på op til 15.000 kvadratmeter i bymidten, eller i
lokalcentret i byer uden en afgrænset bymidte, der kan holde
åbent på helligdage og øvrige lukkedage i det pågældende
år.
For nærmere om adgangen til detailsalg på helligdage
og øvrige lukkedage i visse byers bymidte eller lokalcenter
henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, samt bemærkningerne
hertil.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes at have positive konsekvenser for
verdensmål nr. 8 ”Anstændige jobs og økonomisk vækst”,
herunder delmål 8.9, idet lovforslaget vil give mulighed for,
at flere butikker kan holde åbent på lukkelovens lukkedage
og derigennem vil fremme bæredygtig turisme, som vil ska-
be arbejdspladser og vil fremme lokal kultur og produkter.
Ligeledes vurderes lovforslaget at have positive konse-
kvenser for verdensmål nr. 11 ”Bæredygtige byer og lokal-
samfund”, idet formålet med lovforslaget vil sikre, at butik-
kerne i byer med færre end 16.850 indbyggere kan udnytte
efterspørgslen både fra turister og lokale borgere ved at
holde åbent på lukkelovens lukkedage. Erhvervsministeriet
8
vurderer, at den foreslåede lempelse af lukkeloven vil bi-
drage til delmål 11.a., om at positive økonomiske, sociale
og miljømæssige forbindelser mellem by, opland og landdi-
strikter skal støttes ved at styrke den nationale og regionale
udviklingsplanlægning.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil være forbundet med overvejende positive
økonomiske konsekvenser for staten, regioner og kommu-
ner.
Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for
regioner og kommuner.
Lovforslaget vurderes at have positive administrative
implementeringskonsekvenser for staten, da kommunerne
fremover ikke vil skulle søge dispensation hos Erhvervssty-
relsen hvert år, og det fremover ikke være et krav, at et
arrangement skal have officiel karakter, og da Erhvervssty-
relsen ikke hvert år vil skulle udarbejde dispensationer til
årligt tilbagevendende arrangementer, som er en særlig lej-
lighed.
Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever
principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
Princip 1: Det vurderes, at princippet om enkle og klare
regler er iagttaget i lyset af de overordnede formål, der
forfølges med lovforslaget bl.a., ved at ændringerne vil blive
udformet på en entydig og konsistent måde, samt at de om-
fattede byer årligt vil blive fastsat ved bekendtgørelse.
Princip 2: Lovforslaget understøtter digital kommunika-
tion, da lovforslaget ikke ændrer på kommunikationsmå-
den, hvorpå kommunalbestyrelsen skal indstille overfor Er-
hvervsstyrelsen, at der afholdes et arrangement på en eller
flere af lukkelovens lukkedage.
Princip 3: Det vurderes, at princippet om muliggørelse af
automatisk sagsbehandling efterleves, i og med at lovforsla-
get understøtter automatisk sagsbehandling, da den foreslåe-
de ordning ikke medfører ændringer i ansøgningsprocessen
for kommunerne. Det forhold, at en bymidte fastsættes af
kommunalbestyrelserne, og fremgår på www.plandata.dk,
sikrer, at der ikke åbnes for skøn ift. hvad der udgør by-
midten i en by. Det forhold, at der bruges en eksisterende
IT-løsning, bidrager ligeledes til efterlevelse af princippet.
Princip 4: Lovforslaget understøtter princippet om sam-
menhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data,
idet der med lovforslaget vil blive taget udgangspunkt i
begreber, der allerede følger af lukkeloven og lov om plan-
lægning.
Princip 5: Lovforslaget behandles i overensstemmelse
med princippet om tryg og sikker datahåndtering som en
naturlig følge af, at datasikkerhed prioriteres højt af myndig-
hederne.
Princip 6: Ved udarbejdelse af lovforslaget er der taget
hensyn til princippet om anvendelse af eksisterende offentlig
infrastruktur, da ændringerne i lukkeloven, ikke vil påvirke
den måde, hvorpå kommunalbestyrelsen indstiller overfor
Erhvervsstyrelsen, at der afholdes et arrangement på en eller
flere af lukkelovens lukkedage.
Princip 7: Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der taget
hensyn til princippet om forebyggelse af snyd og fejl, da
lempelsen af lukkeloven stadig sikrer, at der vil ske en kon-
kret og individuel sagsbehandling i Erhvervsstyrelsen, som
vil træffe afgørelse på baggrund af kommunalbestyrelsens
ansøgning og oplysninger. Det vurderes derfor, at de rette
kontrolmekanismer er til stede, så bestemmelsen ikke bliver
misbrugt eller omgået.
På den baggrund vurderes det, at lovforslaget følger prin-
cipperne for digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at medføre væsentlige positive øko-
nomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det er vurderingen, at ændringen af lukkeloven overord-
net vil få positive økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet m.v., herunder i byer med færre end 16.850 indbyggere,
da lempelsen af lukkeloven vil give mulighed for, at butik-
kerne i byer med færre end 16.850 indbyggere kan udnytte
efterspørgslen både fra turisterne, men også fra lokale bor-
gere og borgere fra de større byer i helligdagene og øvrige
lukkedage. Det vurderes at bidrage til at styrke væksten i
bymidterne eller i lokalcentrene. Lempelsen af lukkeloven
vil betyde, at flere butikker kan holde åbent, hvilket vil
skabe en større konkurrence, som kan medføre at nogle
butikker må lukke eller omlægge deres forretning.
Der vurderes ikke at være administrative konsekvenser
forbundet med lovforslaget.
Den foreslåede ændring af lukkeloven vil give de omfat-
tede detailbutikker mulighed for at opnå ekstra indtjening,
hvis de fremover holder åbent. Det vurderes derfor, at lov-
forslaget giver detailbutikkerne en yderligere produktions-
mulighed, som vurderes at give en væsentlig løbende bespa-
relse for erhvervslivet, hvilket vurderes at være en positiv
økonomisk konsekvens for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
9
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. juni
2025 til den 21. august 2025 (59 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademiet for de
Tekniske Videnskaber (ATV), Akademikerne (AC), Aktive
Ejere, Alle biskopper, Alle byretter, Ankestyrelsen, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, ATP - Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD),
Beskæftigelsesrådet (BER), Bryggeriforeningen, Business
Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU),
CEPOS – Center for Politiske Studier, CEREDA, CO10,
Coop Danmark A/S, Copenhagen Business School, Dan-
marks Restauranter og Caféer (DRC), Danmarks Stati-
stik, Dansk Aktionærforening, Dansk Annoncørforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejen-
domsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfrem-
me (DEF), Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Standard,
Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Advokater,
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske Helsekostforretnin-
gers Brancheforening, Danske Iværksættere, Danske Regio-
ner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd (DSK), Den
Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæg-
lerforening, Den Danske Præsteforening, Det Faglige Hus,
Det Økonomiske Råds Sekretariat, DIRF - Dansk Investor
Relations Forening, DM, DM&T, Domstolsstyrelsen, DSR –
Dansk Sygeplejeråd, Effektivt Landbrug, FH – Fagbevægel-
sens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet,
Finansiel Stabilitet, First North, FOA, Forbundet af Kirke-
og Kirkegårdsansatte, Forbrugerombudsmanden, Forbruger-
rådet Tænk, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, For-
eningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, For-
sikring & Pension, Frie, FSR – Danske Revisorer, Gartne-
ri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), GRA-
KOM, HK, HORESTA, Ingeniørforeningen i Danmark,
Institut for Menneskerettigheder, Intertrust (Denmark), IT-
Branchen, KL, ITD/ITD Arbejdsgiver, Komiteen for God
Selskabsledelse, Kommunekredit, Kommunernes Landsfor-
ening (KL), Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening
(KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kuratorforeningen,
Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landdi-
strikternes Fællesråd, Landsdækkende Banker, LD Fonde,
Landsforeningen af Menighedsråd, Lederne, Lokale Penge-
institutter, Managementrådgiverne, Maskinmestrenes Fore-
ning, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nærbutikkernes
Landsforening (NBL), OAO, OXFAM IBIS – International
Bistand, International Solidaritet Oxfam, Provsteforeningen,
Salling Group A/S, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Roskil-
de Universitetscenter, SEGES, SMV Danmark, Syddansk
Universitet, Udbetaling Danmark (UDK), Vestre Landsret,
VP Securities og værdipapircentralen, XBRL Danmark, Øst-
re Landsret, Aalborg Universitet, Aarhus BSS og Aarhus
Universitet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes at have væ-
sentlige positive økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant om-
fang også gælder ved implemente-
ring af ikke-erhvervsrettet EU-regu-
lering) (sæt X)
Ja Nej
X
10
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om detailsalg fra butikker
m.v. (herefter lukkeloven), at denne lov omfatter butikker,
hvorfra der foregår detailsalg. Ved butik forstås ethvert ud-
salgssted, jf. § 1, stk. 2. Lukkeloven gælder dog ikke for
apoteker, jf. § 1, stk. 3.
Efter § 2, stk. 1, i lukkeloven må der ikke ske detailsalg
fra de butikker, der er nævnt i § 1, stk. 1, på helligdage
(nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påske-
dag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første
og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter
kl. 15 på nytårsaftensdag.
Der er i lukkeloven en række undtagelser, så der på hellig-
dage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden
påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag
og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag
samt efter kl. 15.00 på nytårsaftensdag kan ske detailsalg.
Det følger af § 2, stk. 2, 1. pkt., i lukkeloven, at Erhvervs-
styrelsen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen kan tilla-
de, at stk. 1 fraviges ved særlige lejligheder. Fravigelsen
indebærer, at der kan ske detailsalg i forbindelse med hellig-
dage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden
påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag
og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag
samt efter kl. 15 på nytårsaftensdag, hvor den pågældende
særlige lejlighed afholdes.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2014-15, L 153, som fremsat side 4, in-
debærer bestemmelsen, at Erhvervsstyrelsen efter indstilling
fra en kommunalbestyrelse kan meddeles dispensation til
en årligt tilbagevendende begivenhed, som f.eks. et pinse-
karneval. Der skal dog være tale om arrangementer, der
har officiel karakter. Det fremgår videre af bemærkningerne,
som fremsat side 14, at Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse
efter indstilling fra kommunalbestyrelsen om arrangemen-
terne for at sikre, at arrangementet har officiel karakter. Et
eksempel på et arrangement, der har officiel karakter er, hvis
kommunen eller en anden offentlig instans er medarrangør
af arrangementet. Et andet eksempel på et arrangement, der
har officiel karakter er, hvis offentlige personer med repræ-
sentative pligter deltager officielt i arrangementet.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmel-
sen, jf. Folketingstidende 2014-15, L 153, som fremsat side
14, at en dispensation kan omfatte hele kommunen, en egn
eller en hel by eller en bydel i kommunen. De omfattede
butikker vil være dem, som er beliggende inden for det om-
råde, som arrangementet vedrører. Kommunalbestyrelsens
indstilling skal indeholde nærmere oplysninger om omfan-
get af arrangementet. Dispensation kan ikke gives til enkelt-
butikker – heller ikke i forbindelse med åbninger, runde
fødselsdage eller lignende.
Efter § 2, stk. 2, 2. pkt., kan Erhvervsstyrelsens afgørelse
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Det følger af § 3 i lukkeloven, at § 2, stk. 1, ikke gælder
for salg af følgende særlige varer: 1) brændsel, 2) motorkø-
retøjer, traktorer, landbrugs- og entreprenørmaskiner, skibe
og luftfartøjer samt brændstof og tilbehør hertil, 3) lystbåde
og tilbehør hertil, campingvogne, telte og andet lejrudstyr,
4) planter, blomster, kranse og tilbehør hertil samt have-
brugsvarer, 5) husdyr, 6) løsøre, der afhændes ved tvangs-
auktion eller er indleveret fra et bo og afhændes ved frivillig
offentlig auktion, 7) brugte genstande, der sælges fra en
butik, hvis indehaver har bevilling til handel med brugte
genstande, jf. lov om handel med brugte genstande samt
pantelånervirksomhed, 8) brød, mejeriprodukter og aviser
samt 9) fødevarer og husflidsprodukter, der sælges ved tor-
vehandel.
Efter § 4, stk. 1, i lukkeloven, gælder § 2, stk. 1, ikke for:
1) butikker i udstillingslokaler, forlystelseshaver, dyreparker
og lign., 2) serviceanlæg beliggende på motorvejsnettet, 3)
butikker beliggende i passagerskibe, fly og tog til betjening
af de rejsende, 4) butikker beliggende i lufthavne, hvorved
forstås butikker i samme bygning som lufthavnens egne
faciliteter til betjening af de rejsende, 5) butikker beliggen-
de på lejrpladser for den tid af året, hvor lejrpladsen er
åben for lejrgæster, 6) butikker beliggende i jernbanestatio-
ner og rutebilstationer, hvorved forstås butikker i samme
bygning som stationens egne faciliteter til betjening af de
rejsende. Omsætningen må dog ikke overstige den i henhold
til § 5, stk. 1, jf. stk. 8, fastsatte beløbsgrænse, 7) bager-
butikker, 8) byggemarkeder, 9) butikker, hvis omsætning
hovedsagelig stammer fra salg af udvalgsvarer, der hører til
hus og have. Den enkelte butiks samlede omsætning må dog
ikke overstige den fastsatte beløbsgrænse i § 5, stk. 1, samt
10) markeder, udstillinger, messer, dyrskuer, homeparties og
lignende. Efter bestemmelsens stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen
fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de i stk. 1
nævnte butikker.
Det følger af § 5, stk. 1, 1. pkt., at undtaget fra § 2,
stk. 1, er eksisterende butikker, hvis realiserede omsætning
for seneste regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr.
inkl. moms, samt nye butikker, hvis budgetterede omsætning
for første regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr.
inkl. moms, kan holde åbent på lukkedagene. Det betyder, at
mindre dagligvarebutikker er også undtaget fra lukkelovens
lukkedage og dermed kan foretage detailsalg på disse dage.
Efter § 5, stk. 2, 1. pkt., skal eksisterende butikker for at
kunne gøre brug af undtagelsen i stk. 1 inden 3 måneder
efter seneste regnskabsperiodes udløb indsende en erklæ-
ring til Erhvervsstyrelsen om, at den bogførte omsætning
inkl. moms og punktafgifter for seneste regnskabsperiode
ikke overskrider grænsen i stk. 1.
Det følger af § 5, stk. 3, 1. pkt., at for at kunne gøre
brug af undtagelsen i stk. 1 skal nye butikker indsende en
11
erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at den budgetterede om-
sætning inkl. moms og punktafgifter for første regnskabspe-
riode ikke overskrider grænsen i stk. 1.
Efter § 5, stk. 4, er eksisterende butikker ikke omfattet af
indsendelseskravet i stk. 2, og nye butikker er ikke omfattet
af indsendelseskravet i stk. 3, hvis den realiserede omsæt-
ning for seneste regnskabsperiode henholdsvis den budgette-
rede omsætning for første regnskabsperiode inkl. moms og
opgjort efter stk. 1, 2. pkt., ikke overstiger 13,2 mio. kr.
Disse butikker skal dog til enhver tid kunne dokumentere, at
omsætningen ligger under denne grænse. Erhvervsstyrelsen
fastsætter nærmere regler herom.
Efter § 5, stk. 8, reguleres de i stk. 1 og 4 nævnte beløbs-
grænser årligt i overensstemmelse med stigningen i Dan-
marks Statistiks forbrugerprisindeks respektive detailomsæt-
ningsindeks. Erhvervsstyrelsen bekendtgør hvert år beløbe-
ne efter den stedfundne regulering.
I bekendtgørelse nr. 192 af 19. februar 2025 om omsæt-
ningsgrænsen og bagatelgrænsen for butikker omfattet af
§ 5 i lov om detailsalg fra butikker m.v. udgør omsætnings-
grænsen i § 5, stk. 1, og bagatelgrænsen i § 5, stk. 4, i
lov detailsalg fra butikker m.v. henholdsvis 44,5 mio. kr.
inkl. moms og 19,2 mio. kr. inkl. moms.
Det følger af § 6, 1. pkt., i lukkeloven, at Erhvervsstyrel-
sen kan tillade, at butikker, der udelukkende eller hovedsa-
geligt sælger dagligvarer, og som er beliggende i landområ-
der, undtages fra § 2, stk. 1. Ifølge bemærkningerne til lov
om detailsalg fra butikker m.v. § 6, jf. Folketingstidende
2004-05, tillæg A, side 7243, følger det, at der skal være
tale om butikker, der har stor betydning for indkøbsmulig-
hederne i lokalsamfundet, og som typisk udgør den eneste
indkøbsmulighed i området. En dagligvarebutik er en butik,
der hovedsageligt sælger dagligvarer, hvorved forstås varer,
der forbruges samtidig med, at de bruges. Efter Erhvervssty-
relsens praksis må der ikke ligge andre dagligvarebutikker
indenfor en afstand af ca. 4 km. fra butikken, som ansøger
om dispensation, og der kan ikke gives en dispensation, hvis
butikkens omsætning er mere end dobbelt så høj som den
fastsatte omsætningsgrænse i § 5, stk. 1.
Det foreslås i § 2, stk. 2, 1. pkt., at Erhvervsstyrelsen
efter indstilling fra kommunalbestyrelsen kan tillade, at stk.
1 fraviges ved særlige lejligheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervssty-
relsen efter indstilling fra en kommunalbestyrelse kan tilla-
de, at der sker detailsalg ved særlige lejligheder. Tilladelsen
vil gælde for alle butikker inden for et nærmere afgrænset
område.
Med særlige lejligheder forstås bl.a. omfattende enkeltar-
rangementer, typisk af international eller tilsvarende karak-
ter, og ofte med deltagelse af danske og udenlandske organi-
sationer, men også til øvrige arrangementer som f.eks. ved
mindre, lokale arrangementer såsom lokale festivaler og by-
fester. Hertil vil der også blive mulighed for, at der meddeles
dispensation til en årligt tilbagevendende begivenhed som
f.eks. et pinsekarneval, blomsterfestival, idrætsarrangement
eller lignende. De omfattede butikker vil være dem, som er
beliggende inden for det område, som arrangementet vedrø-
rer. Dispensation vil ikke blive givet til enkeltbutikker –
heller ikke i forbindelse med åbninger, runde fødselsdage el-
ler lignende. Kommunalbestyrelsens indstilling til Erhvervs-
styrelsen skal indeholde nærmere oplysninger om omfanget
af arrangementet, herunder anledning, varighed, karakter og
lokation.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at det
ikke længere vil være et krav, at arrangementet har officiel
karakter.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende §
2, stk. 1, 1. pkt., bortset fra kravet om et arrangements
officielle karakter. Der er med den foreslåede bestemmelse
ikke tilsigtet øvrige materielle ændringer i den gældende
retstilstand.
Det foreslås i § 2, stk. 2, 2. pkt., at tilladelsen kan gives
for en periode på op til 10 år til en årligt tilbagevendende
begivenhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervssty-
relsen ved en årligt tilbagevendende begivenhed kan give
tilladelsen for en periode på op til 10 år.
Det vil være en forudsætning, at arrangementet afholdes
hvert år i den givne dispensationsperiode, og ikke ændrer
karakter eller lokation. Et arrangement vil ændre karakter,
hvis det ikke længere afholdes ud fra de forudsætninger,
som kommunalbestyrelsen har indstillet til Erhvervsstyrel-
sen, eller de forudsætninger, som Erhvervsstyrelsen har gi-
vet tilladelsen ud fra, ikke overholdes, f.eks. hvis arrange-
mentet ikke længere er en særlig lejlighed.
Hvis arrangementet ikke afholdes i dispensationsperioden,
eller ændrer karakter eller lokation, skal kommunalbestyrel-
sen søge om en ny tilladelse hos Erhvervsstyrelsen. Hvis
en årligt tilbagevendende begivenhed helt ekstraordinært el-
ler undtagelsesvist forhindres i at blive afholdt, eller bliver
aflyst i løbet af afholdelsen, vil arrangementet ikke have
ændret karakter, og dispensationen vil opretholde sin gyldig-
hed, og dermed kunne afholdes de efterfølgende år indtil
dispensationen udløber.
Dispensationen gælder for en bestemt lokation, der omfat-
ter hele kommunen, en egn eller en hel by eller en bydel
i kommunen. Hvis arrangementet ikke længere afholdes in-
denfor den af kommunalbestyrelsen angivne lokation, skal
der ansøges på ny om dispensation fra lukkeloven.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at
kommunalbestyrelsen ikke årligt vil skulle anmode om dis-
pensation fra lukkeloven ved årligt tilbagevendende begi-
venheder og medføre en reduktion i antallet af dispensati-
onsansøgninger, som Erhvervsstyrelsen vil skulle behandle.
Det foreslås i § 2, stk. 2, 3. pkt., at Erhvervsstyrelsens
afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myn-
dighed.
12
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervssty-
relsens afgørelser ikke vil kunne indbringes for anden admi-
nistrativ myndighed. Det er dog muligt at anlægge sag ved
domstolene.
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet ma-
terielle ændringer i den gældende retstilstand.
Til nr. 2
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om detailsalg fra butikker
m.v. (herefter lukkeloven), at denne lov omfatter butikker,
hvorfra der foregår detailsalg. Ved butik forstås ethvert ud-
salgssted, jf. § 1, stk. 2. Lukkeloven gælder dog ikke for
apoteker, jf. § 1, stk. 3.
Efter § 2, stk. 1, i lukkeloven må der ikke ske detailsalg
fra de butikker, der er nævnt i § 1, stk. 1, på helligdage
(nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påske-
dag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første
og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter
kl. 15 på nytårsaftensdag.
Der er i lukkeloven en række undtagelser, så der på hellig-
dage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden
påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag
og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag
samt efter kl. 15.00 på nytårsaftensdag kan ske detailsalg.
Det følger af § 2, stk. 2, 1. pkt., i lukkeloven, at Erhvervs-
styrelsen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen kan tilla-
de, at stk. 1 fraviges ved særlige lejligheder. Fravigelsen
indebærer, at der kan ske detailsalg i forbindelse med hellig-
dage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden
påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag
og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag
samt efter kl. 15 på nytårsaftensdag, hvor den pågældende
særlige lejlighed afholdes. Efter § 2, stk. 2, 2. pkt., kan
Erhvervsstyrelsens afgørelse ikke indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed.
Det følger af § 3 i lukkeloven, at § 2, stk. 1, ikke gælder
for salg af følgende særlige varer: 1) brændsel, 2) motorkø-
retøjer, traktorer, landbrugs- og entreprenørmaskiner, skibe
og luftfartøjer samt brændstof og tilbehør hertil, 3) lystbåde
og tilbehør hertil, campingvogne, telte og andet lejrudstyr,
4) planter, blomster, kranse og tilbehør hertil samt have-
brugsvarer, 5) husdyr, 6) løsøre, der afhændes ved tvangs-
auktion eller er indleveret fra et bo og afhændes ved frivillig
offentlig auktion, 7) brugte genstande, der sælges fra en
butik, hvis indehaver har bevilling til handel med brugte
genstande, jf. lov om handel med brugte genstande samt
pantelånervirksomhed, 8) brød, mejeriprodukter og aviser
samt 9) fødevarer og husflidsprodukter, der sælges ved tor-
vehandel.
Efter § 4, stk. 1, i lukkeloven, gælder § 2, stk. 1, ikke for:
1) butikker i udstillingslokaler, forlystelseshaver, dyreparker
og lign., 2) serviceanlæg beliggende på motorvejsnettet, 3)
butikker beliggende i passagerskibe, fly og tog til betjening
af de rejsende, 4) butikker beliggende i lufthavne, hvorved
forstås butikker i samme bygning som lufthavnens egne
faciliteter til betjening af de rejsende, 5) butikker beliggen-
de på lejrpladser for den tid af året, hvor lejrpladsen er
åben for lejrgæster, 6) butikker beliggende i jernbanestatio-
ner og rutebilstationer, hvorved forstås butikker i samme
bygning som stationens egne faciliteter til betjening af de
rejsende. Omsætningen må dog ikke overstige den i henhold
til § 5, stk. 1, jf. stk. 8, fastsatte beløbsgrænse, 7) bager-
butikker, 8) byggemarkeder, 9) butikker, hvis omsætning
hovedsagelig stammer fra salg af udvalgsvarer, der hører til
hus og have. Den enkelte butiks samlede omsætning må dog
ikke overstige den fastsatte beløbsgrænse i § 5, stk. 1, samt
10) markeder, udstillinger, messer, dyrskuer, homeparties og
lignende. Efter bestemmelsens stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen
fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de i stk. 1
nævnte butikker.
Det følger af § 5, stk. 1, 1. pkt., at undtaget fra § 2,
stk. 1, er eksisterende butikker, hvis realiserede omsætning
for seneste regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr.
inkl. moms, samt nye butikker, hvis budgetterede omsætning
for første regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr.
inkl. moms, kan holde åbent på lukkedagene. Det betyder, at
mindre dagligvarebutikker er også undtaget fra lukkelovens
lukkedage og dermed kan foretage detailsalg på disse dage.
Efter § 5, stk. 2, 1. pkt., skal eksisterende butikker for at
kunne gøre brug af undtagelsen i stk. 1 inden 3 måneder
efter seneste regnskabsperiodes udløb indsende en erklæ-
ring til Erhvervsstyrelsen om, at den bogførte omsætning
inkl. moms og punktafgifter for seneste regnskabsperiode
ikke overskrider grænsen i stk. 1.
Det følger af § 5, stk. 3, 1. pkt., at for at kunne gøre
brug af undtagelsen i stk. 1 skal nye butikker indsende en
erklæring til Erhvervsstyrelsen om, at den budgetterede om-
sætning inkl. moms og punktafgifter for første regnskabspe-
riode ikke overskrider grænsen i stk. 1.
Efter § 5, stk. 4, er eksisterende butikker ikke omfattet af
indsendelseskravet i stk. 2, og nye butikker er ikke omfattet
af indsendelseskravet i stk. 3, hvis den realiserede omsæt-
ning for seneste regnskabsperiode henholdsvis den budgette-
rede omsætning for første regnskabsperiode inkl. moms og
opgjort efter stk. 1, 2. pkt., ikke overstiger 13,2 mio. kr.
Disse butikker skal dog til enhver tid kunne dokumentere, at
omsætningen ligger under denne grænse. Erhvervsstyrelsen
fastsætter nærmere regler herom.
Efter § 5, stk. 8, reguleres de i stk. 1 og 4 nævnte beløbs-
grænser årligt i overensstemmelse med stigningen i Dan-
marks Statistiks forbrugerprisindeks respektive detailomsæt-
ningsindeks. Erhvervsstyrelsen bekendtgør hvert år beløbe-
ne efter den stedfundne regulering.
I bekendtgørelse nr. 192 af 19. februar 2025 om omsæt-
ningsgrænsen og bagatelgrænsen for butikker omfattet af
§ 5 i lov om detailsalg fra butikker m.v. udgør omsætnings-
grænsen i § 5, stk. 1, og bagatelgrænsen i § 5, stk. 4, i
13
lov detailsalg fra butikker m.v. henholdsvis 44,5 mio. kr.
inkl. moms og 19,2 mio. kr. inkl. moms.
Det følger af § 6, 1. pkt., i lukkeloven, at Erhvervsstyrel-
sen kan tillade, at butikker, der udelukkende eller hovedsa-
geligt sælger dagligvarer, og som er beliggende i landområ-
der, undtages fra § 2, stk. 1. Ifølge bemærkningerne til lov
om detailsalg fra butikker m.v. § 6, jf. Folketingstidende
2004-05, tillæg A, side 7243, følger det, at der skal være
tale om butikker, der har stor betydning for indkøbsmulig-
hederne i lokalsamfundet, og som typisk udgør den eneste
indkøbsmulighed i området. En dagligvarebutik er en butik,
der hovedsageligt sælger dagligvarer, hvorved forstås varer,
der forbruges samtidig med, at de bruges. Efter Erhvervssty-
relsens praksis må der ikke ligge andre dagligvarebutikker
indenfor en afstand af ca. 4 km. fra butikken, som ansøger
om dispensation, og der kan ikke gives en dispensation, hvis
butikkens omsætning er mere end dobbelt så høj som den
fastsatte omsætningsgrænse i § 5, stk. 1.
Det følger af § 5 m, stk. 1, i lov om planlægning, at
arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af
en by (bymidten).
Ifølge bemærkningerne til lov om planlægning § 5 m, stk.
1, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4876, følger
det, at bymidtens udgangspunkt typisk er den historiske del
af den oprindelige by, der oftest er karakteriseret ved, at
der foruden butikker er forskellige offentlige institutioner
som f.eks. kommunekontor, skole, læge, privat service og
diverse kultur- og underholdningstilbud inden for indbyrdes
ret korte afstande.
Det følger desuden af de samme lovbemærkninger til § 5
m, stk. 1, at inden for en vis afstand fra de øvrige »service-
institutioner« ligger der i bymidten i de mindre byer typisk
én eller flere butikker, der både sælger daglig- og udvalgs-
varer. I de større byer er der et større udbud af butikker –
ofte placeret omkring en hovedgade eller et butiksstrøg. Si-
degaderne udgør ofte sekundære butiksstrøg. Butikkerne i
bymidten er en blanding af dagligvarebutikker og udvalgs-
varebutikker. Det er i bymidten, at de mere specialiserede og
større butikker inden for dagligvarer og udvalgsvarer place-
rer sig, herunder f.eks. butiks- og indkøbscentre, arkader og
basarer. Butikkerne i bymidten eller lokalcentret medvirker
til at skabe liv og mangfoldighed i byen.
Det følger af § 5 m, stk. 2, i lov om planlægning, at be-
liggenheden og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre
skal tage udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentratio-
nen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud,
privat og offentlig service. Hver by kan kun have én bymid-
te.
I nogle byer har kommunen ikke afgrænset en bymidte,
evt. fordi området ikke lever op til kriterierne for en bymidte
efter lov om planlægning. Det vil typisk være tilfældet i små
byer med omkring eller under 1.000 indbyggere. I nogle
tilfælde er der i de små byer udlagt et lokalcenter eller
enkeltstående butikker jf. lov om planlægning § 5 n, stk.
1, nr. 2, dvs. butikker som alene tjener til lokalområdets
daglige forsyning, primært i form af dagligvarer, eventuelt
suppleret med mindre butikker med udvalgsvarer. Det vil
således afhænge af den enkelte kommunes planlægning, om
det centrale område i en by er udlagt til bymidte, lokalcenter
eller enkeltstående butikker.
En bys bymidte eller lokalcenter fastsættes af kommunal-
bestyrelsen, og fremgår på www.plandata.dk. Bekendtgørel-
se nr. 508 af 16. maj 2025 om det digitale planregister
Plandata.dk fastsætter nærmere bestemmelser om kommu-
nalbestyrelsens indsendelse af planer, planforslag, landzone-
tilladelser m.v. med tilhørende oplysninger til registret.
Efter § 5 t i lov om planlægning beregnes bruttoetagearea-
let til butiksformål efter bygningsreglementets bestemmelser
om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del
af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end
1,25 meter under loftet i kælderen medregnes.
Det foreslås at indsætte et nyt § 2 a, der fastsætter en
mere lempelig bestemmelse om adgang til at holde åben på
lukkelovens lukkedage.
Det foreslås i § 2 a, stk. 1, at der i byer med færre
end 16.850 indbyggere, jf. stk. 3, kan ske detailsalg fra
butikker, der er beliggende i bymidten eller i lokalcentret i
byer uden en afgrænset bymidte, på helligdage (nytårsdag,
skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. him-
melfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden
juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15 på
nytårsaftensdag, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at butikker i
bymidten i byer med færre end 16.850 indbyggere får mu-
lighed for at holde åbent på lukkelovens lukkedage. Hvis der
ikke er udlagt en bymidte i byen, vil ændringen dog også
gælde for butikker placeret i et lokalcenter.
Lukkedagene vil omfatte helligdage (nytårsdag, skærtors-
dag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfarts-
dag, første og anden pinsedag og første og anden juledag),
grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15 på nytårsaf-
tensdag.
I det foreslåede skal en by forstås i overensstemmelse med
Danmarks Statistiks definition af en by som: ”En naturligt
sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbygge-
re. At bebyggelsen er naturligt sammenhængende vil sige, at
afstanden mellem husene normalt ikke overstiger 200 meter,
medmindre afbrydelsen skyldes større gennemgående veje
(uden direkte adgangsveje mellem bebyggelserne) kirkegår-
de, sportspladser, parkerings- og parkanlæg, jernbane- og
lagerarealer, jorde under udstykning og lignende. Spredt be-
byggelse langs en landevej henregnes ikke som hørende til
en by – også selv om afstanden imellem er mindre end 200
meter. For at 2 byer kan klassificeres som værende vokset
sammen, forudsætter det, at både afstanden mellem dem er
under 200 meter, samt at de ud fra et topografisk skøn hører
naturligt sammen, udover begrænsningerne nævnt ovenfor. ”
Danmarks Statistiks definition bygger på FN᾽s retningslinjer
for afgrænsning af byområder.
14
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at sammenhæn-
gende byområder i forbindelse med fastsættelsen af de om-
fattede byer blive vurderet som værende en by. F.eks. vil
Hovedstadsområdet blive betragtet som en by og vil omfatte
København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentof-
te, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk,
Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, Ishøj by og
Greve Strand samt dele af Ballerup og de tidligere Søllerød
og Værløse kommuner. Herudover vil f.eks. Espergærde
tælle med under Helsingør by.
Den foreslåede ordning vil indebære, at Erhvervsstyrelsen
årligt fastsætter regler om, i hvilke byer, der kan ske de-
tailsalg fra butikker, der er beliggende i bymidten eller i
lokalcentret i byer uden en afgrænset bymidte, på helligdage
(nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påske-
dag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første
og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter
kl. 15 på nytårsaftensdag i overensstemmelse med byopgø-
relsen fra Danmarks Statistik.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgrænsnin-
gen af hvornår der er tale om en bymidte, vil tage udgangs-
punkt i den detailhandelsmæssige afgrænsning af bymidten
i kommuneplanen, jf. lov om planlægning § 5 m. Efter
denne bestemmelse skal beliggenheden og afgrænsningen af
bymidter tage udgangspunkt i tilstedeværelsen af en række
funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offent-
lig service. Hver by kan kun have én bymidte, jf. lov om
planlægning § 5 m, stk. 2.
Det vil være de butikker, der er beliggende i bymidten,
eller lokalcentret, hvis der er tale om byer uden en afgrænset
bymidte, som vil være omfattet af den foreslåede bestem-
melse. Med bymidten menes det centrale område i byen,
hvor der er en tæthed og variation af en række bymidtefunk-
tioner som f.eks. butikker og kulturtilbud samt privat og
offentlig service. Butikkerne på en havn vil f.eks. være om-
fattet, hvis havnen er beliggende i bymidten.
I nogle byer har kommunen ikke afgrænset en bymidte,
evt. fordi området ikke lever op til lov om planlægnings
kriterier for en bymidte. Det vil typisk være tilfældet i små
byer med omkring eller under 1.000 indbyggere. I de små
byer kan der være udlagt et lokalcenter eller enkeltstående
butikker jf. lov om planlægning § 5 n, stk. 1, nr. 2, dvs. bu-
tikker som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning,
primært i form af dagligvarer, eventuelt suppleret med min-
dre butikker med udvalgsvarer. Det vil således afhænge af
den enkelte kommunes planlægning, om det centrale område
i en by er udlagt til bymidte, lokalcenter eller enkeltstående
butikker.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at butikker i et
lokalcenter eller enkeltstående butikker, jf. lov om planlæg-
ning § 5 n, stk. 1, nr. 2, der i praksis udgør bymidten, vil
være omfattet af lempelsen i byer, hvor der ikke er afgræn-
set en bymidte jf. lov om planlægning § 5 m.
Ændringen vil ikke gælde for butikker beliggende i stor-
centre eller øvrige centre samt stormagasiner eller hyper-
markeder med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på
mere end 15.000 kvadratmeter, jf. det foreslåede stk. 2.
Det foreslås i § 2 a, stk. 2, at butikker i storcentre eller øv-
rige centre samt stormagasiner eller hypermarkeder med et
samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end 15.000
kvadratmeter er ikke omfattet af stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at butikker i
storcentre eller øvrige centre samt stormagasiner eller hy-
permarkeder med et samlet bruttoetageareal til butiksformål
på mere end 15.000 kvadratmeter i byer med færre end
16.850 indbyggere ikke er omfattet af undtagelsen i stk. 1,
og skal overholde lukkelovens almindelige lukkeregler.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at centre med
et samlet bruttoetageareal til butiksformål på op til 15.000
kvadratmeter, såsom butiks- og indkøbscentre, arkader og
basarer, vil have mulighed for at holde åbent på lukkelovens
lukkedage, hvis de er beliggende i bymidten eller i lokalcen-
tret i byer uden en afgrænset bymidte.
Det foreslåede bestemmelse vil medføre, at begreberne
i forhold til den foreslåede regel i lukkeloven vedrørende
storcentre eller øvrige centre såsom butiks- og indkøbscen-
tre, arkader og basarer samt stormagasiner eller hypermarke-
der skal forstås som beskrevet i det følgende.
Butiks- og indkøbscentre vil være kendetegnet ved at være
en samling af selvstændige butikker, med hver sit særpræg i
form af design og skiltning. Butikkerne er både funktionelt
og fysisk adskilte enheder, og har hver sin identitet. Arkader
vil begrebsmæssigt svare til butiks- og indkøbscentre, men
er typisk arkitektonisk indrettet med rækker af buer båret af
søjler eller piller.
Basarer vil være kendetegnet ved at være permanente
markeder, der finder sted på en fast lokalitet, hvor salget
ikke er kortvarigt, og det er de samme virksomheder, som
driver standene. Konceptet vil svare til det, der gør sig gæl-
dende for butiks- og indkøbscentre, men kan have præg af
en mere åben indretning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at storcentre og
butikker i disse, samt stormagasiner og hypermarkeder ikke
vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse, og vil fort-
sat skulle overholde lukkelovens lukkedage. Afgrænsningen
i forhold til butiks- og indkøbscentre, arkader og basarer
beror udover grænsen for bruttoetagearealet til butiksformål
på en vurdering af størrelsen, indretningen og antallet af
butikker i centret eller magasinet. Denne vurdering kan også
være relevant ved samlinger af butikker m.v. under åben
himmel, hvis sammenslutningen ellers bærer præg af at væ-
re storcentre eller øvrige centre samt stormagasiner eller hy-
permarkeder med et samlet bruttoetageareal til butiksformål
på mere end 15.000 kvadratmeter.
Stormagasiner er kendetegnet ved at udgøre én større bu-
tik, at den overvejende andel af varer skal være udvalgsvarer
og et bredt sortiment heraf, at der er en sammenhængende
butiksenhed uden skillevægge mellem de enkelte dele af bu-
tikken, at butikken fremtræder designmæssigt som en identi-
15
ficerbar enhed, og at butikken kan åbnes og lukkes som en
enhed.
Til forskel herfra er storcentre kendetegnet ved at være en
større samling selvstændige butikker, restauranter, banker og
erhvervsdrivende, der leverer tjenesteydelser, under fælles
tag, som dog arbejder sammen i en centerforening med egen
administration, der varetager fælles opgaver, herunder en
koordineret salgsindsats for centret som helhed. Ligesom
i butiks- og indkøbscentre vil der i storcentre være tale
om butikker med hver sit særpræg i form af design og
skiltning. Butikkerne er både funktionelt og fysisk adskilte
enheder, og har hver sin identitet, men antallet af butikker i
et storcenter vil være væsentligt større og typisk strække sig
over et stort bruttoetageareal.
Et hypermarked er et butikskoncept, hvor en større ud-
valgsvarebutik designmæssigt fremtræder som en identifi-
cerbar enhed sammen med en dagligvarebutik. De er ken-
detegnet ved at være en kombination af et stormagasin
og et varehus med et stort udvalg af både fødevarer og
non-food. Der kan ikke etableres nye hypermarkeder i Dan-
mark, da der efter lov om planlægning, ikke kan etableres
dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på over 5.000
kvadratmeter. Hypermarkeder med et bruttoetageareal på
over 15.000 kvadratmeter vil ikke være omfattet af den fore-
slåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgrænsnin-
gen af bruttoetagearealet til butiksformål følger definitionen
i lov om planlægning § 5 t, hvorefter bruttoetagearealet til
butiksformål beregnes efter bygningsreglementets bestem-
melser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog
den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger min-
dre end 1,25 meter under loftet i kælderen medregnes.
Det foreslås i § 2 a, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen årligt
fastsætter regler om, hvilke byer der er omfattet af stk. 1
i overensstemmelse med byopgørelsen fra Danmarks Stati-
stik.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervssty-
relsen vil blive bemyndiget til at fastsætte regler om i hvilke
byer, der kan ske detailsalg fra butikker på helligdage (nyt-
årsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag,
Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og
anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter
kl. 15 på nytårsaftensdag.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse,
hvori det fastsættes hvilke byer, der har et indbyggertal på
færre end 16.850 indbyggere.
Den foreslåede bestemmelse vil dermed sikre klarhed om,
i hvilke byer de enkelte butikker samt centre såsom butiks-
og indkøbscentre, arkader og basarer med et samlet brutto-
etageareal til butiksformål på op til 15.000 kvadratmeter
i bymidten, eller i lokalcentret i byer uden en afgrænset
bymidte, kan holde åbent på helligdage og øvrige lukkedage
i det pågældende år.
Fastsættelsen vil ske i overensstemmelse med den årlige
byopgørelse fra Danmarks Statistik, der udgives omkring
den 1. juni hvert år. Bekendtgørelsen vil årligt blive ændret i
overensstemmelse hermed.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. januar
2027.
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland.
Lovforslaget skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne
og Grønland, da hovedloven ikke indeholder en sådan an-
ordningshjemmel.
16
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om detailsalg fra butikker m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 515 af 30. april 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 214 af
6. marts 2023, foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan efter indstilling fra kommunal-
bestyrelsen tillade, at stk. 1 fraviges ved særlige lejlighe-
der. Erhvervsstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
1. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan efter indstilling fra kommu-
nalbestyrelsen tillade, at stk. 1 fraviges ved særlige lejlighe-
der. Tilladelsen kan gives for en periode på op til 10 år
til en årligt tilbagevendende begivenhed. Erhvervsstyrelsens
afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myn-
dighed.«
2. Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a. I byer med færre end 16.850 indbyggere, som fastsat
af Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 3, kan der ske detailsalg fra
butikker, der er beliggende i bymidten eller i lokalcentret i
byer uden en afgrænset bymidte, på helligdage (nytårsdag,
skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. him-
melfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden
juledag), grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15 på
nytårsaftensdag, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Butikker i storcentre eller øvrige centre samt storma-
gasiner eller hypermarkeder med et samlet bruttoetageareal
til butiksformål på mere end 15.000 kvadratmeter er ikke
omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter årligt regler om, hvilke
byer der er omfattet af stk. 1, i overensstemmelse med byop-
gørelsen fra Danmarks Statistik.«
17