Fremsat den 5. november 2025 af kirkeministeren (Morten Dahlin)

Fremsat den 5. november 2025 af kirkeministeren (Morten Dahlin)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov
om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige andre love
(Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet, understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov)
§ 1
I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1299 af
8. november 2023, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
»§ 1. Menighedsrådet styrer sognets kirkelige og admini-
strative anliggender, medmindre andet er bestemt i lovgiv-
ningen.
Stk. 2. Menighedsrådet er ansvarlig for folkekirkens virke
i sognet og skal sørge for gode rammer for evangeliets for-
kyndelse, gudstjenester, kirkelige handlinger, den kirkelige
undervisning, diakoni og mission.
Stk. 3. Menighedsrådet er arbejdsgiver for medarbejderne
ved kirken og kirkegården og har ledelsesansvar for arbejdet
ved kirken og kirkegården. Menighedsrådet, provsten og
biskoppen er forpligtet til at samarbejde og sikre gensidig
orientering om forhold af betydning for arbejdspladsen.
Stk. 4. Menighedsrådet bestyrer kirken, kirkegården og
øvrige faste ejendomme efter de regler, der er fastsat herom
af kirkeministeren.
Stk. 5. Menighedsrådet har ansvar for sognets økonomi
efter de regler, der er fastsat herom af kirkeministeren, og
indgår i et forpligtende samarbejde om provstiets samlede
økonomi, herunder gennem deltagelse i budgetsamrådet.
Stk. 6. Menighedsrådet deltager i valg af biskop og med-
lemmer til provstiudvalg og stiftsråd efter de regler, der er
fastsat herom af kirkeministeren.
Stk. 7. Menighedsrådet foretager indstilling til ledige præ-
stestillinger efter de regler, der er fastsat herom af kirkemi-
nisteren.«
2. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. To eller flere menighedsråd i et provsti kan oprette
et fælles menighedsråd, når det besluttes på et menigheds-
møde i hvert af sognene, jf. kapitel 7.
Stk. 2. Der skal afholdes et menighedsmøde i sognet, jf.
kapitel 7, hvor spørgsmålet om ændring af sognestruktur
drøftes, inden menighedsrådet træffer beslutning om, at sog-
net skal sammenlægges med et eller flere andre sogne eller
opdeles i flere sogne.
Stk. 3. Ved oprettelse af et nyt sogn kan biskoppen be-
stemme, at det nye menighedsråd skal oprettes, før oprettel-
sen af sognet træder i kraft, og fastsætte, hvilke opgaver
rådet skal varetage indtil dette tidspunkt.
Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om op-
rettelse af fælles menighedsråd, jf. stk. 1, og om oprettelse
og nedlæggelse af sogne, jf. stk. 2, herunder om frister for
beslutningen og om afholdelse af nyvalg i forbindelse med
oprettelsen og nedlæggelsen.«
3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Biskoppen kan beslutte at fritage provsten for
hvervet som medlem af menighedsrådet, hvis der er ansat
en anden præst i sognet, som er født medlem af menigheds-
rådet, jf. stk. 1.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
4. I § 2, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 1,
stk. 3« til: »§ 1 a, stk. 1«.
5. § 2, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., affattes
således:
»Antallet udgør fem for de første to tusinde og yderligere
et medlem for hvert påbegyndt to tusinde, dog ikke over ti i
alt.«
6. I § 2, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som 3. pkt.:
Lovforslag nr. L 68 Folketinget 2025-26
By-, Land- og Kirkemin., j.nr. 2025-2823
CD000383
»Menighedsrådet kan beslutte at hæve antallet af valgte
medlemmer med op til tre medlemmer.«
7. To steder i § 2, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
8. I § 2 indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6, som nyt
stykke:
»Stk. 7. Menighedsrådets beslutning om fastsættelse af
antallet af valgte medlemmer, jf. stk. 5 og 6, skal træffes
senest den 1. april i valgåret.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 8.
9. § 2, stk. 6, der bliver stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. I et pastorat, der består af flere sogne, og som
betjenes af flere præster, kan biskoppen beslutte, hvilke præ-
ster der er fødte medlemmer af de enkelte menighedsråd i
pastoratet.«
10. § 3 affattes således:
»§ 3. Medarbejderne i sognet vælger blandt ansatte eller
konstituerede kirkefunktionærer ved kirken eller kirkegår-
den i sognet en repræsentant for kirkefunktionærerne i det
eller de sogne, menighedsrådet omfatter. Hvis menighedsrå-
det omfatter flere sogne, vælges der én repræsentant. Repræ-
sentanten har ret til at deltage uden stemmeret i menigheds-
rådets møder. Valget gælder for et år ad gangen.
Stk. 2. Menighedsrådets personaleansvarlige sikrer, at
samtlige medarbejdere orienteres om, hvem der er valgt til
repræsentant efter stk. 1.«
11. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Får den tyske del af menigheden i et sogn, hvor
der er ansat en sognepræst for det tyske mindretal, ikke
valgt et medlem af menighedsrådet, har den tyske del af
menigheden mulighed for at udpege en repræsentant, som
kan deltage i menighedsrådets møder uden stemmeret. Kir-
keministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om
proces for udpegning af repræsentanten.«
12. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Det konstituerende møde«
13. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Menighedsrådet konstituerer sig efter
1) en model med valg af enkeltmandsposter og stående
udvalg, jf. kapitel 2 a og 3, eller
2) en minimumsmodel, jf. kapitel 2 b.
Stk. 2. Valg af konstitueringsmodel kan ændres af menig-
hedsrådet i forbindelse med den årlige konstituering.«
14. Før § 8 indsættes:
»Kapitel 2 a
Konstituering med enkeltmandsposter og stående udvalg«
15. I § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 9« til: »§§ 8 a og 9«.
16. I § 8, stk. 4, ændres »enkeltmandsposter« til: »de enkelt-
mandsposter, der er nævnt i §§ 8 a og 9,«.
17. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Menighedsrådet beslutter, om hvervet som per-
sonaleansvarlig over for kirkefunktionærerne i sognet skal
varetages af et menighedsrådsmedlem eller af en ansat dag-
lig leder, der bemyndiges til at varetage menighedsrådets
opgaver som arbejdsgiver.
Stk. 2. Varetages hvervet som personaleansvarlig af et me-
nighedsrådsmedlem, vælges vedkommende blandt menig-
hedsrådets medlemmer. Valget gælder for et år ad gangen.
Stk. 3. Har menighedsrådet besluttet at ansætte en daglig
leder, skal menighedsrådet vælge et menighedsrådsmedlem,
som er den daglige leders personaleansvarlige.
Stk. 4. En personaleansvarlig, der er valgt medlem af me-
nighedsrådet, kan af kirkekassen tillægges et honorar, hvis
størrelse skal godkendes af provstiudvalget.
Stk. 5. En personaleansvarlig, der er valgt medlem af me-
nighedsrådet, kan af kirkekassen få udbetalt kompensation
for de timer, som den personaleansvarlige har anvendt til
deltagelse i det obligatoriske kursus for personaleansvarlige,
jf. § 11 e, stk. 2, og for tilstedeværelse på arbejdspladsen
inden for den personaleansvarliges almindelige arbejdstid.
Stk. 6. Menighedsrådet fastsætter en vedtægt for den per-
sonaleansvarliges forretningsområde.«
18. § 9, stk. 5, ophæves.
Stk. 6-9 bliver herefter stk. 5-8.
19. § 9, stk. 6, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Størrelsen af et eventuelt honorar til kirkeværgen
og kassereren skal godkendes af provstiudvalget.«
20. I § 9, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »2, 4 og 5« til: »2
og 4«.
21. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Valg af medlemmer til de udvalg, der er nævnt i
§§ 17-19, finder sted umiddelbart efter valg af menighedsrå-
dets formand, næstformand og de enkeltmandsposter, der er
nævnt i §§ 8 a og 9. Valgene har virkning for menighedsrå-
dets funktionsperiode.«
22. I § 10, stk. 1, udgår »og 3«.
23. I § 10, stk. 3, ændres »Præsten« til: »Et medlem af
menighedsrådet«, og »§ 9, stk. 5« ændres til: »§ 8 a«.
24. I § 10, stk. 5, indsættes efter »fritages for«: »eller frata-
ges«.
2
25. I § 10, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 1, 2, 4, 5, 8
og 9,« til: »§ 8 a og § 9, stk. 1, 2, 4, 7 og 8, fratages sin
enkeltmandspost,«.
26. I § 10, stk. 6, 2. pkt., ændres »en præst« til: »et menig-
hedsrådsmedlem«, og »de opgaver, som er nævnt i § 9, stk.
5« ændres til: »hvervet som personaleansvarlig«.
27. § 11, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Når valg af formand og næstformand har fundet
sted, foretages valg til de enkeltmandsposter, der er nævnt i
§§ 8 a og 9, for det kommende år.«
28. Efter § 11 indsættes:
»Kapitel 2 b
Konstituering efter en minimumsmodel
§ 11 a. Menighedsrådet skal varetage følgende opgaver:
1) Personaleopgaver.
2) Regnskabsopgaver.
3) Valgbestyrelsesopgaver.
4) Opgaver vedrørende kirken og andre bygninger.
§ 11 b. På det konstituerende møde vælges menighedsrå-
dets formand. Reglerne i § 8, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., stk. 5 og
6, finder tilsvarende anvendelse. Et medlem af menigheds-
rådet har kun pligt til at være formand i 4 år. Valget har
virkning for et år ad gangen.
Stk. 2. Så snart valget af formand har fundet sted, vælges
en personaleansvarlig, jf. § 8 a, og derefter vælges en teg-
ningsberettiget, jf. § 9, stk. 8. Valgene ledes af den nyvalgte
formand eller i dennes forfald af det medlem, der har ledet
formandsvalget. Et medlem af menighedsrådet har ikke pligt
til at modtage valg til personaleansvarlig og kan frasige sig
hvervet i løbet af funktionsperioden.
Stk. 3. Menighedsrådet skal på det konstituerende møde
tage stilling til, om de opgaver, der er nævnt i § 11 a,
nr. 1-4, skal varetages af menighedsrådet eller af enkelte
menighedsrådsmedlemmer, ansatte eller udvalg.
§ 11 c. Menighedsrådet kan på det konstituerende møde
eller i løbet af funktionsperioden nedsætte udvalg til vareta-
gelse af de opgaver, der er nævnt i § 11 a, nr. 1-4, eller
til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for
menighedsrådet, jf. dog § 8 a, stk. 1.
Stk. 2. Menighedsrådet bestemmer det enkelte udvalgs
sammensætning og fastsætter regler for dets virksomhed i et
kommissorium for udvalget, herunder i hvilket omfang ud-
valget har besluttende kompetence. Menighedsrådsmedlem-
mer, ansatte og frivillige kan være medlemmer af udvalg.
Stk. 3. Menighedsrådet kan tildele et udvalg en budget-
ramme, og udvalget kan disponere herover inden for de
retningslinjer, der er fastsat af menighedsrådet.
§ 11 d. Hvert år inden udløbet af formandens funktionspe-
riode vælger menighedsrådets valgte medlemmer ved hem-
melig afstemning formand for det kommende år. Valget
ledes af den afgående formand. Når valg af formand har
fundet sted, vælges en personaleansvarlig og en tegningsbe-
rettiget for det kommende år. Reglerne i § 11 b, stk. 1 og
2, om valg af formand, personaleansvarlig og tegningsberet-
tiget, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Menighedsrådet kan efter anmodning fritage for-
manden for hvervet for resten af funktionsperioden.
Stk. 3. Når en formand fritages for eller fratages sit hverv,
dør eller udtræder af menighedsrådet, foretages nyt valg
efter reglerne i stk. 1, for resten af den afgående formands
funktionsperiode.
Stk. 4. Når et medlem af menighedsrådet, som er valgt
til personaleansvarlig eller tegningsberettiget, fratages sit
hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet, eller hvis med-
lemmet frasiger sig opgaven som personaleansvarlig, foreta-
ges nyt valg til det eller de derved ledige hverv for resten af
det afgående medlems funktionsperiode.
Kapitel 2 c
Kursuskrav og medlemskabet af menighedsrådet
§ 11 e. Formanden og kassereren eller det medlem, der
varetager regnskabsopgaver, jf. § 11 a, nr. 2, har pligt til én
gang at gennemføre et obligatorisk online-kursus målrettet
varetagelse af sine opgaver.
Stk. 2. Den personaleansvarlige har pligt til én gang at
gennemføre et obligatorisk kursus målrettet rollen som per-
sonaleansvarlig. Kravet om gennemførelse af kursus gælder
ikke for et menighedsrådsmedlem, der er personaleansvarlig
for en ansat daglig leder.
Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om kur-
ser, jf. stk. 1 og 2, herunder om frist for kursusdeltagelse,
konsekvens af manglende gennemførelse af kurserne, kur-
sernes emner, forløb med fysisk tilstedeværelse, online-un-
dervisning og udgifter og omkostninger forbundet med del-
tagelse.«
29. § 12, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Den nyvalgte formand sørger for, at det indføres
i et af By-, Land- og Kirkeministeriet anvist informations-
system, hvem der er valgt til menighedsrådets formand og
tegningsberettiget, samt hvem der varetager hvervet som
personaleansvarlig. Har menighedsrådet konstitueret sig ef-
ter kapitel 2 a, skal formanden ligeledes sørge for, at det
indføres, hvem der er valgt som kirkeværge og kasserer, jf. §
9, stk. 1 og 2. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler
om indførelsens form, om frister for denne og om offentlig-
gørelse af menighedsrådets sammensætning på sogn.dk.«
30. § 13, stk. 4, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.
31. § 13, stk. 4, nr. 5, der bliver nr. 4, affattes således:
»4) de møder, hvor der foretages konstituering i løbet af
funktionsperioden.«
32. § 13, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Når et medlem må forventes at blive erklæret for
inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i menigheds-
rådets møde, jf. § 26 og § 27, stk. 5, indkalder formanden
stedfortræderen til at deltage i sagens behandling.«
3
33. I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Et medlem kan af menighedsrådet blive frataget
hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmands-
post for resten af menighedsrådets funktionsperiode, når
medlemmet:
1) vedholdende undlader at opfylde sine pligter som med-
lem af rådet,
2) undlader at følge påbud fra Arbejdstilsynet,
3) varigt og systematisk udviser adfærd, der udgør en be-
lastning for det lokale arbejdsmiljø, eller
4) udviser intimiderende eller krænkende adfærd til møder
eller på arbejdspladsen.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
34. I § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »medlem
af rådet«: », som undlader at følge påbud fra Arbejdstilsy-
net, som varigt og systematisk udviser adfærd, der udgør
en belastning for det lokale arbejdsmiljø, eller som udviser
intimiderende eller krænkende adfærd til møder eller på
arbejdspladsen«.
35. I § 15, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres
»stk. 1-5« til: »stk. 1-4 og 6«.
36. I § 15, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter 1. pkt. som
nyt punktum:
»Afgørelsen om udtræden af menighedsrådet efter stk.
6 kan først træffes, når menighedsrådet har frataget med-
lemmet eventuelle hverv som formand, næstformand eller
enkeltmandsposter, jf. stk. 5, og menighedsrådet har deltaget
i et mæglingsforløb, som er fastsat af biskoppen.«
37. I § 15 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Menighedsrådet afgør, om betingelserne for at
fratage et medlem hvervet som formand, næstformand eller
enkeltmandsposter for resten af menighedsrådets funktions-
periode, jf. stk. 5, er opfyldt. Menighedsrådets afgørelse her-
om kan inden 4 uger indbringes for biskoppen, hvis afgørel-
se ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«
38. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Obligatoriske udvalg, når menighedsrådet konstituerer sig
med enkeltmandsposter og stående udvalg«
39. § 18, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Er der flere menighedsråd i et pastorat, og bestyrer disse
menighedsråd præsteembedets faste ejendomme, nedsætter
menighedsrådene et stående præstegårdsudvalg.«
40. Efter § 20 indsættes:
»Kapitel 3 a
Fælles bestemmelser om udvalg uanset konstitueringsform«
41. § 21, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
42. I § 24, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »stede«: », jf. dog
stk. 5«.
43. I § 24 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Menighedsrådet kan beslutte, at møder, bortset
fra dem, der er nævnt i § 13, stk. 4, nr. 1-4, afholdes som on-
line-møder eller hybrid-møder. Beslutningen om at afholde
online-møde træffes enstemmigt.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
44. I § 24 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som nyt
stykke:
»Stk. 5. Beslutning om, at et medlem skal udtræde af
menighedsrådet, jf. § 15, stk. 6, skal behandles på to mø-
der. Menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst 2/3 af
medlemmerne er til stede. Beslutning om udtrædelse træffes
ved kvalificeret flertal på mindst 2/3.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.
45. I § 25 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Beslutningsprotokollen kan føres elektro-
nisk. Den elektroniske beslutningsprotokol skal underskri-
ves digitalt via et system, der stilles til rådighed af By-,
Land- og Kirkeministeriet.«
46. I § 27, stk. 1, ændres »præsteboliger« til: »tjenesteboli-
ger«.
47. I § 29, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3«, »præster
og« ændres til: »præster,«, og efter »repræsentant« indsæt-
tes: »og den i § 3 a nævnte repræsentant«, og i stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3«, »præster og« ændres til:
»præster,«, og efter »repræsentant« indsættes: »og den i § 3
a nævnte repræsentant«.
48. I § 31, 1. pkt., ændres »§ 10, stk. 9« til: »§ 9, stk. 8«.
49. § 32 affattes således:
»§ 32. Når menighedsrådet har konstitueret sig efter kapi-
tel 2 a, fungerer menighedsrådets næstformand som formand
ved formandens forfald og overtager samtlige opgaver, der
er pålagt formanden ved denne lov og menighedsrådets ved-
tægter og forretningsorden.«
50. § 34 ophæves.
51. I § 38 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. Valgte medlemmer og præsten har adgang til at
sætte de forhold, der fremgår af stk. 1, på dagsordenen på et
menighedsrådsmøde.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
52. I § 39 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Menighedsrådet skal orientere provst og biskop
om påbud fra Arbejdstilsynet.«
53. I § 42 b, stk. 1, ændres »provstiudvalget i samme prov-
sti« til: »et eller flere provstiudvalg«.
4
54. I § 42 b, stk. 1, nr. 3, og § 42 c, stk. 1, nr. 2, udgår »,
herunder af præsteboliger«.
55. I § 42 b, stk. 2, ændres »provstiudvalget« til: »provstiud-
valg«.
56. I § 42 b, stk. 4, og § 42 c, stk. 3, ændres »hvilket
provstiudvalg« til: »hvilke provstiudvalg«.
57. I § 42 c, stk. 1, ændres »provstiudvalget i samme prov-
sti« til: »et eller flere provstiudvalg«, og »finansiering til
provstiudvalget« ændres til: »finansiering til provstiudvalge-
ne«.
58. I § 43 b, stk. 1, indsættes efter »stiftsråd eller provstiud-
valg«: », jf. dog stk. 3«.
59. I § 43 b indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kravet om kirkeministerens godkendelse efter
§ 43, stk. 2, 3 og 5, gælder ikke for samarbejder mellem
provstiudvalg om bygningsvedligeholdelse og drift af præ-
steembedernes faste ejendomme samt samarbejder mellem
provstiudvalg om fælles personaleadministration, herunder
rekrutteringstiltag og HR-rådgivning. De nærmere bestem-
melser om samarbejdet skal optages i en vedtægt, der skal
offentliggøres på stiftets hjemmeside.«
§ 2
I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr.
424 af 19. april 2023, som ændret ved § 39 i lov nr. 679 af 3.
juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »3« til: »2«.
2. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »2« til: »1«.
3. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) menighedsrådsmedlemmers uddannelse og kompensa-
tion for personaleansvarlige, der er valgte medlemmer
af menighedsrådet,«
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.
4. § 3, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Kirkekassen oppebærer indtægter, herunder betaling for
brug af kirke og kirkegård, renter og udbytte af kirkens ka-
pitaler samt leje- og driftsindtægter fra ejendomme bestyret
af menighedsrådet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
5. I § 3, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.
6. I § 5, stk. 9, 1. pkt., ændres »antal af valgte medlemmer i
det enkelte råd« til: »antallet af folkekirkemedlemmer i det
sogn eller de sogne, som menighedsrådet dækker«.
7. I § 7, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »om«: »bestyrelse af«.
8. I § 7, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »jf. stk. 1,«: »om ori-
entering af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov,
jf. stk. 2,«.
9. I § 7 a, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »om«: »bestyrelse
af«.
10. I § 11, stk. 1, indsættes som nr. 10:
»10) Udgifter vedrørende enheden for folkekirkens middel-
alderkirker, herunder til vedligeholdelse og drift af
middelalderkirker, der er overdraget til enheden, efter
bestemmelser fastsat af kirkeministeren.«
11. § 14, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Fællesfonden kan oppebære leje- og driftsindtæg-
ter vedrørende fællesfondens aktiviteter og betaling for brug
af kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens
middelalderkirker. Provenu og andre kapitaler, der er frem-
kommet ved salg af ejendomme eller anden afståelse af
rettigheder, der bestyres af enheden for folkekirkens middel-
alderkirker, indbetales til fællesfonden.«
12. I § 17 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »menighedsråd«:
»og en provst, der er fritaget for hvervet som medlem af
menighedsrådet«.
13. § 17 a, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Valgret til provstiudvalgets repræsentant for præ-
sterne har medlemmerne af provstiets menighedsråd og en
provst, der er fritaget for hvervet som medlem af menig-
hedsrådet. En sognepræst, der er medlem af et menighedsråd
i provstiet, og som ikke er provst, er valgbar til provstiud-
valget som repræsentant for præsterne.«
14. I § 17 c, stk. 8, nr. 3, indsættes efter »om«: »bestyrelse
af«.
15. I § 17 d, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »om«: »bestyrelse
af«.
16. I § 17 f indsættes efter »provstiudvalg,«: »herunder valg-
form og udvalgsstruktur,«.
17. I § 17 g indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Provstiudvalgets udgifter til vedligeholdelse og
drift af præsteembedernes faste ejendomme samt anlægsud-
gifter og udgifter til køb og salg af disse ejendomme udredes
af provstiudvalgskassen.«
18. § 17 h, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Provstiudvalgskassen oppebærer leje- og driftsindtæg-
ter vedrørende faste ejendomme bestyret af provstiudvalget
samt renter og udbytte af provstikapitalen. Den del af prov-
stiudvalgskassens udgifter, der ikke kan afholdes af indtæg-
terne efter 1. pkt., dækkes gennem ligning på folkekirkens
medlemmer i kommunen.«
19. I § 17 h, stk. 4, indsættes efter »samt«: »om orientering
af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov og«.
5
20. § 21 affattes således:
»§ 21. Menighedsrådet bestyrer kirkens faste ejendomme
og sognegårde, der ikke er beliggende på samme matrikel
som tjenesteboligen, efter bestemmelser fastsat af kirkemi-
nisteren. Kirker, der er overdraget til enheden for folkekir-
kens middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens
middelalderkirker efter bestemmelser fastsat af kirkemini-
steren.
Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter regler om bestyrelse,
brug, indretning og vedligeholdelse af præsteembedernes
faste ejendomme, herunder om høringspligt og klageadgan-
ge, og om afholdelse af syn over præsteembedernes fas-
te ejendomme. Biskopperne ansætter bygningskonsulenter
vedrørende præstegårde og præstegårdskonsulenter.
Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter regler om forbrug af
kirkers og præsteembedernes formue samt regler om me-
nighedsrådets og provstiudvalgets køb og salg af fast ejen-
dom.«
21. § 21 a ophæves.
22. § 21 b affattes således:
Ȥ 21 b. Provenu og andre kapitaler, der er fremkommet
ved salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder,
der bestyres af menighedsrådet, indbetales til kirkekapitalen
efter regler fastsat herom af kirkeministeren.
Stk. 2. Provenu og andre kapitaler, der er fremkommet
ved salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder,
der bestyres af provstiudvalget, indbetales til provstikapita-
len efter regler fastsat herom af kirkeministeren.
Stk. 3. Kirkeministeren kan fastsætte regler om udbetaling
af kirkekapitalen og provstikapitalen.«
23. § 23, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Præster, der er fødte medlemmer af et menigheds-
råd i stiftet, samt de præster i stiftet, hvis ansættelse har
en varighed af et år eller mere, der er ansat af kirkeministe-
ren, og som ikke er medlemmer af noget menighedsråd, har
valgret og er valgbare til stiftsrådet som repræsentanter for
præsterne.«
24. I § 23, stk. 5, indsættes efter »organisering,«: »valg-
form,«.
25. § 23 a, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Stiftsrådet har til opgave på menighedsrådenes vegne
at bestyre kirkekapitalen og på provstiudvalgets vegne at
bestyre provstikapitalen.«
§ 3
I lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1156 af 1. september 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »udsmykning«: », jf. dog § 8
a«.
2. I § 7, 1. pkt., indsættes efter »kirke«: », der bestyres af
menighedsrådet,«.
3. Efter § 8 indsættes i kapitel II:
Ȥ 8 a. Kirkeministeren kan oprette en enhed for folke-
kirkens middelalderkirker, som skal varetage følgende opga-
ver:
1) Rådgivning og undervisning af de folkekirkelige myn-
digheder.
2) Dialog med relevante myndigheder og aktører i relation
til folkekirkens middelalderkirker.
3) Bestyrelse og vedligeholdelse af kirker, der er overdra-
get til enheden og taget ud af brug som sognekirker,
samt tilhørende inventar og kirkegårde.
Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter regler om enhedens
virksomhed og ledelse, herunder kriterier for overdragelse
af en kirke, dens inventar og kirkegård. Kirkeministeren
fastsætter regler om vedligeholdelse og istandsættelse af kir-
ken, dens inventar og udsmykning, regler om brug og salg
af kirkebygningen samt regler om vedligeholdelse og salg af
kirkegården.«
4. I § 18, stk. 1, udgår »en af provstiudvalget godkendt«.
5. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Stiftsøvrigheden skal godkende reguleringsplaner
for umistelige kirkegårde, jf. § 19, stk. 3, nr. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, udgår »godkendt«, og efter
»godkendelse« indsættes: »eller vedtagelse«.
7. I § 19, stk. 2, ændres »stiftsøvrigheden« til: »menigheds-
rådet«.
8. I § 19, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om umis-
telige kirkegårde.«
9. I §§ 23 og 24 indsættes efter »kirkegården«: », jf. dog §
27, stk. 2«.
10. I § 27 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter regler om tilsyn og
synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der er
overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.«
§ 4
I lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 864 af 25. juni 2013, som ændret ved
lov nr. 2067 af 21. december 2020 og § 2 i lov nr. 1679 af
30. december 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved ansættelse i stillinger som sognepræst i pa-
storater med tre eller flere menighedsråd kan menighedsrå-
dene beslutte at nedsætte et ansættelsesudvalg bestående
af menighedsrådsmedlemmerne fra primærsognet, to menig-
6
hedsrådsmedlemmer fra hvert af de øvrige menighedsråd og
en medarbejderrepræsentant uden stemmeret fra hvert me-
nighedsråd. Menighedsrådene skal være enige om at nedsæt-
te et ansættelsesudvalg. Biskoppen udpeger primærsognet i
forbindelse med opslag af stillingen.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2. I § 9, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »menighedsråd«:
»eller ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2,«.
3. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »menighedsråd«:
»eller ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2«.
4. I § 9, stk. 3, indsættes efter »menighedsråds«: », og an-
sættelsesudvalgs, jf. § 8, stk. 2,«.
5. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. I de sogne i Sønderjylland, hvor der er oprettet en
stilling som sognepræst for den tyske del af menigheden, har
den i § 3 a i lov om menighedsråd nævnte repræsentant for
den tyske del af menigheden stemmeret, når menighedsrådet
afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sog-
nepræst for den tyske del af menigheden.«
6. I § 10, 1. pkt., indsættes efter »(menighedsrådene)«: »eller
mellem biskoppen og ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2«.
7. I § 10, 3. pkt., indsættes efter »menighedsråd«: »eller
mellem biskop og ansættelsesudvalget«.
8. I § 11, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »menighedsrådets«:
»eller ansættelsesudvalgets, jf. § 8, stk. 2,«.
9. I § 13 b, stk. 1, 3. pkt., ændres »ministeren for ligestilling
og kirke bilagt en udtalelse fra vedkommende biskop« til:
»kirkeministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil«.
§ 5
I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr.
12 af 8. januar 2020, som ændret ved lov nr. 746 af 13. juni
2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »flersognspastorater«:
»og i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er
særlige udfordringer med transport til og fra øen,«.
2. I § 5 a, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »menighedsråd,«:
»og i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er
særlige udfordringer med transport til og fra øen,«.
3. I § 6 a, indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. I de sogne i Sønderjylland, hvor der er ansat
en sognepræst for den tyske del af menigheden, bliver de
kandidater fra den tyske del af menigheden, som ikke opnår
valg, personlige stedfortrædere for de valgte kandidater fra
denne del af menigheden.«
4. I § 6 c, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »sogne,«: »og i sog-
ne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er særlige
udfordringer med transport til og fra øen,«.
§ 6
I lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. marts 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »menighedsrådet«: », jf. dog
stk. 5«.
2. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Selvejende kirker, der er overdraget til enheden
for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for
folkekirkens middelalderkirker. Kirkeministeren fastsætter
nærmere regler herom.«
3. I § 19 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter regler om betaling for
brug af kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens
middelalderkirker.«
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 2, nr. 17, 18, 21, 22 og 25, træder i kraft den 1.
januar 2029.
Stk. 3. § 5, nr. 1, 2 og 4, har virkning fra valg til menig-
hedsråd i 2026. Menighedsråd, der afholder valg før valget
til menighedsråd i 2026, skal anvende de hidtil gældende
regler.
Stk. 4. Den i § 1, nr. 28, foreslåede § 11 e i lov om me-
nighedsråd har virkning fra menighedsrådets ordinære kon-
stituering i november 2026. En personaleansvarlig, formand,
kasserer eller et medlem med ansvar for regnskabsopgaver,
der er valgt før den ordinære konstituering i november 2026,
har pligt til at gennemføre det obligatoriske kursus fra no-
vember 2026.
Stk. 5. § 1, nr. 3, 5-8, 11 og 47, § 2, nr. 6, 12, 13 og 23,
§ 4, nr. 5, og § 5, nr. 3, har virkning fra det ordinære valg
til menighedsråd i 2028. Menighedsråd, der afholder valg
før det ordinære valg til menighedsråd i 2028, skal fastsætte
antallet af valgte medlemmer af menighedsrådet efter de
hidtil gældende regler.
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
7
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Den danske folkekirke er med sine århundredlange rødder
en uadskillelig del af dansk kultur og historie. Folkekirken
er samtidig et levende og aktivt samlingspunkt for menne-
sker i hele Danmark på tværs af geografi, alder, holdninger
og alle de andre forskelle, som kendetegner danskerne.
Mere end 70 procent af danskerne er medlemmer af folke-
kirken. Nogle bruger kirken ofte, andre sjældent. For mange
er folkekirken en ramme både om livets store begivenheder
og et sted at søge hen, når livet er svært. Det er en værdi,
som ikke kan gøres op i penge.
Folkekirken tager vare på den dyrebare kulturarv, som kirker
og kirkegårde rummer. Folkekirken bidrager dagligt med
samvær, sammenhæng og mening til lokalsamfund overalt i
Danmark. Det har værdi for alle danskere og for det danske
samfund.
Forholdet mellem stat og kirke i Danmark følger af grund-
loven. Staten understøtter folkekirken, men ansvaret for kir-
kens liv og vækst er lagt i hænderne på de lokale menig-
hedsråd. Det giver mulighed for, at forskellige kirkesyn kan
rummes og udfoldes inden for folkekirkens mange sogne og
menigheder.
Menighedsrådene er helt centrale for netop den særlige rolle,
som folkekirken spiller i Danmark. Siden menighedsrådenes
oprettelse i begyndelsen af 1900-tallet har de været med
til at forme og værne om kirkens lokale liv. Med kirker i
hvert eneste sogn i landet sikrer menighedsrådene en dyb
lokal forankring og sørger for, at den lokale kirke tilpasser
sig de mennesker, som lever og bor i sognet. Den lokale
kirke samler gamle og unge i store og små lokalsamfund
– ikke kun til gudstjenester, men også gennem et rigt kul-
turliv med kor, koncerter, debatarrangementer, sorggrupper,
frivilligt arbejde m.v. Menighedsrådene fungerer som den
centrale drivkraft i alle disse aktiviteter og det kirkelige liv i
lokalsamfundet.
Men menighedsrådene bærer også et stort administrativt an-
svar som forvaltere af kirkens bygninger, økonomi og perso-
nale, herunder Danmarks omkring 1.700 middelalderkirker,
dvs. kirker opført før reformationen i 1536. For at menig-
hedsrådsmedlemmerne fortsat kan spille den vigtige rolle
som centralt omdrejningspunkt for det lokale fællesskab, er
det afgørende, at menighedsrådene får de rette forudsætnin-
ger for at kunne varetage deres administrative opgaver på en
effektiv og meningsfuld måde.
På den baggrund igangsatte kirkeministeren i februar 2024
projektet ”Forenkling og bedre understøttelse af menigheds-
rådsarbejdet”, der havde til formål at komme med konkrete
forslag til at gøre det administrativt lettere for menighedsrå-
dene at løfte deres opgaver gennem en revision af gældende
lovgivning på det kirkeretlige område.
I april 2025 afleverede en styregruppe med repræsenta-
tion fra folkekirkens parter rapporten ”Forenkling og bed-
re understøttelse af menighedsrådsarbejdet” til kirkeministe-
ren. Rapporten indeholder 24 anbefalinger i form af forslag
til administrative forenklinger, opgavemæssige justeringer
og organisatoriske frisættelsestiltag, der vil sikre, at menig-
hedsrådene får bedre mulighed for at fokusere på kirkens liv
og vækst samt det fællesskab, de er en del af.
De 24 anbefalinger fra styregruppen omfatter tre hovedom-
råder, som hver især og tilsammen indeholder ambitiøse
tiltag til forenkling og bedre understøttelse af menigheds-
rådsarbejdet:
1) Øget professionalisering af menighedsrådenes persona-
leledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbej-
de mellem de to ledelsesstrenge i folkekirken.
2) Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast
ejendom og styrkelse af samarbejdet om økonomifor-
valtningen i provstiet.
3) Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sam-
mensætning af de lokale demokratiske organer: menig-
hedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
Med udgangspunkt i styregruppens anbefalinger indgik re-
geringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan-
marksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Allian-
ce, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folke-
parti og Radikale Venstre den 21. maj 2025 en aftale om
”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbej-
det”, hvor aftaleparterne tilslutter sig de 24 konkrete forslag
og supplerer forslagene med henholdsvis skærpede krav til
udelukkelse af et medlem fra menighedsrådet, fleksibilitet i
forhold til provstiudvalgets varetagelse af ansvaret for ejen-
domme og jorder m.v., lokal fleksibilitet til fastsættelse af
antal valgte menighedsrådsmedlemmer, samt et krav om at
bevare de gældende regler for funktionsperiodens start. På
baggrund af den offentlige høring over lovforslaget, som
udmønter initiativerne, drøftede partierne bag aftalen i sep-
tember 2025 at justere lovforslaget for at give yderligere
lokal fleksibilitet ved fastsættelse af antal valgte medlemmer
og ved flytning af ansvaret for præsteembedernes faste ejen-
domme til provstiudvalget samt for at indføre muligheder
for at fritage præster og provster fra hvervet som menig-
hedsrådsmedlem i visse tilfælde og efter en konkret vurde-
ring.
I marts 2024 nedsatte kirkeministeren endvidere på indstil-
ling fra budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden Ud-
valget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens
fællesopgaver.
Udvalgets anbefalinger fremgår af ”Bæredygtig finansiering
af folkekirkens fællesopgaver – Hovedrapport”, som blev
offentliggjort den 15. maj 2025. Udvalget foreslår en ræk-
8
ke tiltag til styrket prioritering og styring af folkekirkens
fællesfond, herunder en justering af landskirkeskatten, som
kanaliserer en andel af den løbende vækst i folkekirkens
samlede økonomi til en række konkrete fællesfondsudgifter,
herunder til et øget udligningstilskud og etablering af en en-
hed for folkekirkens middelalderkirker samt til et vist, øget
råderum i fællesfonden fremover. De fleste af udvalgets an-
befalinger kan iværksættes inden for den gældende kirkelige
lovgivning og udmøntes af kirkeministeren i samarbejde
med relevante folkekirkelige repræsentanter.
Nærværende lovforslag har på den baggrund til formål at
gennemføre og implementere de dele af henholdsvis styre-
gruppens anbefalinger og den politiske aftale om ”Forenk-
ling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet” samt
de anbefalinger fra Udvalget vedrørende bæredygtig finan-
siering af folkekirkens fællesopgaver, som kræver lovæn-
dring.
Forslaget indeholder for det første tiltag, der medfører en
øget professionalisering af menighedsrådenes personalele-
delse og styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mel-
lem gejstlige og læge funktioner i folkekirken, herunder nye
regler vedrørende fratagelse af et menighedsrådsmedlems
enkeltmandsposter og supplerende regler for udelukkelse af
et menighedsrådsmedlem fra menighedsrådet, tydeliggørelse
af menighedsrådets ansvar og rammerne for varetagelsen af
arbejdsgiverrollen gennem indførelse af en personaleansvar-
lig, som enten ansættes eller vælges blandt menighedsrådets
medlemmer, og som skal deltage i et nyt, obligatorisk kur-
sus, samt indførelse af større fleksibilitet ved tilrettelæggelse
af menighedsrådets arbejde gennem mulighed for konstitue-
ring efter en ny minimumsmodel.
Forslaget indeholder for det andet tiltag, der har til formål
at aflaste menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og
styrke samarbejdet om økonomiforvaltningen i provstiet,
herunder forslag, der skaber hjemmel til, at provstiudval-
get kan varetage bestyrelsen af præsteembedernes faste ejen-
domme. Der sikres samtidig mulighed for lokal fleksibilitet
ved, at budgetsamrådet får kompetence til at beslutte, at
ansvaret for præsteembedets ejendomme ikke overføres til
provstiudvalget, herunder til at ansvaret for landbrugsejen-
domme og jorder skal forblive hos menighedsrådene, mens
ansvaret for tjenesteboliger flyttes til provstiudvalget, eller
omvendt. Det foreslås endvidere, at enkelte menighedsråd
kan beholde ansvaret for præsteembedets faste ejendomme
i tilfælde, hvor ejendommene i øvrigt flytter til provstiud-
valget, medmindre budgetsamrådet ved vægtet, kvalificeret
flertal modsætter sig dette. Provstiudvalgets afgørelse skal i
givet fald begrundes. Der foreslås derudover indførelse af en
ny kapital benævnt provstikapitalen, mens den eksisterende
kirke- og præsteembedekapital ændrer navn til kirkekapita-
len. Det foreslås endvidere, at menighedsrådets ansvar for
kirkegården fastholdes, men at de gældende krav om god-
kendelse af beslutninger om køb, salg, opførelse af bygnin-
ger m.v. hos provstiudvalg og stiftsøvrighed afskaffes.
Forslaget indeholder for det tredje tiltag til styrkelse og
forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de
lokale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg
og stiftsråd, herunder nye regler for valg til provstiudvalg og
stiftsråd, ændring af antal menighedsrådsmedlemmer kom-
bineret med muligt for at hæve antallet af valgte medlemmer
med op til tre medlemmer i forhold til det medlemstal, antal-
let af folkekirkemedlemmer berettiger til, samt nye regler
for det tyske mindretals repræsentation i menighedsrådet og
for afholdelse af valgforsamling for mindre øer, hvor der er
særlige udfordringer med transport til og fra øen som sikrer,
at folkekirkemedlemmer bosat på mindre øer på lige fod
med folkekirkemedlemmer i andre sogne har mulighed for
at deltage i orienteringsmødet.
Forslaget indeholder for det fjerde det retlige grundlag for
etablering af en enhed for folkekirkens middelalderkirker
til understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker, samt præcisering af procesmæssige regler
for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers lignings-
behov med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale
og nationale processer, som har betydning for den samlede
kirkeskatteprocents størrelse.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Øget professionalisering af menighedsrådenes perso-
naleledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø og samar-
bejde mellem gejstlige og læge funktioner i folkekirken
2.1.1. Samarbejde i menighedsrådet
2.1.1.1. Gældende ret
§ 1 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven)
angiver formålet med menighedsrådets arbejde. Det fremgår
af § 1, stk. 1, i menighedsrådsloven, at sognets kirkelige og
administrative anliggender styres af menighedsrådet, med-
mindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen, mens det
fremgår af § 1, stk. 2, at det påhviler menighedsrådet at
virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse.
De øvrige bestemmelser i menighedsrådsloven skal læses i
lyset af denne bestemmelse. De valgte medlemmer bidrager
som repræsentanter for sognets medlemmer af folkekirken
med deres ønsker til og interesse for det kirkelige liv. Præ-
sten repræsenterer præsteembedets opgaver og forpligtelser
og har, som teologisk sagkyndig, en viden og indsigt, som
vedkommende bidrager med i menighedsrådsarbejdet. Præ-
sten er uafhængig af menighedsrådet i udøvelsen af sin pa-
storale forpligtelse, herunder sin forkyndelse, sin sjælesorg
og sin undervisning, jf. menighedsrådslovens § 37. Præsten
har ansvaret for forløbet af gudstjenester og kirkelige hand-
linger.
Samarbejdet mellem valgte medlemmer og præster i me-
nighedsrådet skal derfor ske med respekt for hinandens fa-
gområder og kompetencer, både når det gælder almindelige
driftsopgaver, administration og rammerne for præstens pa-
9
storale forpligtelser, som fremgår af menighedsrådslovens §
37.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 34, stk. 1, at menig-
hedsrådet deltager i valg af biskop og i valg af medlem-
mer til provstiudvalg og stiftsråd efter regler, der er fastsat
herom. Menighedsrådet foretager indstilling til ledige præ-
stestillinger, administrerer kirke og kirkegård og ansætter
medarbejdere ved kirke og kirkegård, jf. § 34, stk. 2. Menig-
hedsrådet administrerer kirkens og præsteembedets indtæg-
ter og bestyrer kirkens og præsteembedets faste ejendom
efter de regler, der er fastsat herom, jf. § 34, stk. 3. Menig-
hedsrådslovens § 34 giver ikke i sig selv menighedsrådet
kompetence i forhold til de enkelte sagsområder, idet denne
kompetence er reguleret detaljeret i den øvrige kirkelige
lovgivning. Bestemmelsen tjener dog til at give menigheds-
rådene et overblik over de væsentligste ansvarsområder.
For så vidt angår samarbejdet mellem præsten og de valg-
te medlemmer af menighedsrådet i relation til beslutninger
vedrørende det kirkelige liv, indeholder i menighedsrådslo-
vens §§ 35 og 38 proceduren herfor og sætter i den forbin-
delse de retlige rammer i forhold til, hvilke beslutninger
der ikke kan træffes af præsten alene. Det fremgår således
af menighedsrådslovens § 38, at præsten herefter skal have
menighedsrådets tilslutning til beslutninger vedrørende ind-
samlinger, liturgi m.v. I sager omfattet af menighedsrådslo-
vens § 38 har præsten en egentlig vetoret og deltager ikke i
afstemningen.
Ophør af medlemskabet af menighedsrådet i løbet af funkti-
onsperioden er reguleret i menighedsrådslovens §§ 15 og
16. § 15 regulerer, hvornår et medlem skal udtræde af me-
ningsrådet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 16,
som fastlægger, at et medlem – i andre tilfælde end dem,
der er nævnt i § 15 – kun kan udtræde af menighedsrådet,
hvis rådet giver sit samtykke hertil. Der består således ikke
nogen lovgivningsmæssig adgang til, at et medlem frit kan
nedlægge sit hverv.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 5, at et
medlem, som vedholdende undlader at opfylde sine pligter
som medlem af rådet, skal udtræde af rådet. Bestemmelsen
har efter fast praksis et snævert anvendelsesområde. Det
forhold, at et flertal mener, at et medlem ikke arbejder for
menighedens liv og vækst, er ikke omfattet af bestemmel-
sen. Bestemmelsen omfatter heller ikke tilfælde, hvor et
flertal i menighedsrådet mener, at et medlem modarbejder
rådets virksomhed. Det samme gælder ved uenighed om
en sags afgørelse eller irritation over et medlem og dets
holdninger. Det er således legitimt at være uenige i flertal-
lets beslutninger, ligesom medlemmer af menighedsråd har
ytringsfrihed i forhold til at omtale arbejdet i menighedsrå-
det.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 6, at menig-
hedsrådet afgør, om betingelserne for udtræden efter stk. 5
er opfyldt. Menighedsrådets afgørelse herom kan indbringes
for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirkemini-
steren.
2.1.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Styregruppen, hvis anbefalinger danner grundlag for lovfor-
slaget, har i sit arbejde drøftet og overvejet samarbejdet
mellem de valgte og fødte medlemmer af menighedsrådet
med henblik på at opnå en styrkelse af arbejdsmiljøet i fol-
kekirken. Samarbejdet mellem fødte og valgte medlemmer
af menighedsrådet udgør fundamentet for menighedsrådets
arbejde og er en vigtig forudsætning for varetagelsen af
opgaverne med sognets kirkelige og administrative anligg-
ender, og uklarhed om roller og beføjelser kan bidrage til
et dårligt arbejdsmiljø i folkekirken. Folkekirkens ledelses-
struktur med forskellige ansættelsesmyndigheder for præster
og kirkefunktionærer forudsætter endvidere et konstruktivt
samarbejde mellem menighedsrådets valgte og fødte med-
lemmer og mellem de folkekirkelige myndigheder i sogn,
provsti og stift. Styregruppen foreslår på den baggrund,
at menighedsrådenes ansvarsområder og opgaver, som er
fastlagt i forskellige bestemmelser i menighedsrådsloven,
beskrives samlet, hvorved opgaverne og deres samspil med
den interne organisering i menighedsrådet tydeliggøres.
Styregruppen foreslår endvidere, at menighedsrådslovens §
38 ændres, så det tydeliggøres i bestemmelsen, at både valg-
te medlemmer og præster kan sætte drøftelse af spørgsmål
om indsamling og liturgi på dagsordenen.
Det fremgår blandt andet af aftale af 21. maj 2025 mel-
lem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderater-
ne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre om forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet, at aftalens parter
lægger vægt på, at styregruppens forslag om at tydeliggøre,
at menighedsrådene kan sætte liturgiske spørgsmål på dags-
ordenen, ikke ændrer på, at præsten fortsat vil have vetoret
og ikke vil kunne pålægges at anvende en anden autoriseret
liturgi eller andre autoriserede ritualer ved de faste gudstje-
nester end dem, der hidtil har været anvendt i menigheden.
By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på baggrund af den
politiske aftale samt styregruppens rapport, at nyaffatte me-
nighedsrådslovens § 1 med henblik på at tydeliggøre og
lave en samlet bestemmelse om menighedsrådets formål og
væsentligste opgaver i den første bestemmelse i loven. Det
foreslås således, at de hidtil gældende bestemmelser i me-
nighedsrådslovens § 1, stk. 1–2, og § 34 samles i den nye
formålsbestemmelse i menighedsrådslovens § 1.
Den foreslåede bestemmelse har som noget nyt et særligt
fokus på den gensidige forpligtelse for valgte medlemmer,
præster og ansatte i sognet til at samarbejde for at sikre
gode rammer for det kirkelige liv, herunder arbejdsmiljøet
for de ansatte i sognet, samt den gensidige forpligtelse til
samarbejde mellem menighedsrådet, som er arbejdsgiver for
10
kirkefunktionærerne, og provst og biskop, som varetager
arbejdsgiverrollen i forhold til præster.
By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår i forlængelse her-
af som noget nyt, at det anføres i menighedsrådslovens
§ 1, stk. 3, at menighedsrådet har ledelsesansvar over for
arbejdspladsen. Formålet hermed er, at menighedsrådenes
ledelsesansvar tydeliggøres med henblik på, at det kan bli-
ve prioriteret som en væsentlig og særskilt opgave blandt
menighedsrådenes administrative og kirkelige opgaver med
henblik på at sikre et godt arbejdsmiljø for de ansatte i
sognet. Formålet er endvidere at understrege den gensidige
forpligtelse for menighedsråd, provst og biskop til at samar-
bejde og sikre gensidig orientering om forhold af betydning
for arbejdspladsen ved at informere om processer og afta-
ler, der er relevante på tværs af niveauer og på tværs af
gejstlige og læge funktioner, eksempelvis informationer om
præsters sygemeldinger, orlov eller andet. Med ændringen
understreges, at valgte menighedsrådsmedlemmer, præster
og kirkefunktionærer har et fælles ansvar for arbejdspladsen
og for arbejdsmiljøet.
Allerede i dag er der et betydeligt samarbejde og en gensidig
afhængighed mellem menighedsrådenes og provstiudvalgets
økonomi, hvilket afspejles i den lokale budgetproces, der
indebærer, at menighedsrådet har et overordnet medansvar
for den lokale kirkelige økonomi. Menighedsrådet indgår
således i et forpligtende samarbejde bl.a. gennem deltagelse
i budgetsamråd med deltagelse af provstiudvalget og repræ-
sentanter for provstiets menighedsråd. For at understrege
dette samspil mellem menighedsråd og provstiudvalg, fore-
slår By-, Land- og Kirkeministeriet på baggrund af styre-
gruppens anbefalinger, at det tydeliggøres i menighedsråd-
slovens § 1, stk. 5, at menighedsrådene har et medansvar for
provstiets samlede økonomi.
Den foreslåede formålsbestemmelse understreger endvidere
forpligtigelsen for menighedsrådet til at indgå i det lokale
samarbejde i provstiet om den økonomiske forvaltning af
provstiets økonomiske midler.
På baggrund af den politiske aftale og styregruppens rapport
foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet endvidere, at der
indsættes et nyt § 38, stk. 2, i menighedsrådsloven, hvorefter
både valgte medlemmer og præster har adgang til at sætte
de liturgiske spørgsmål, der fremgår af § 38, stk. 1, på
dagsordenen på et menighedsrådsmøde.
Styregruppen anbefaler, at der indføres mulighed for, at
menighedsrådet kan beslutte at fratage et medlems enkelt-
mandspost for resten af menighedsrådets funktionsperiode,
og at den eksisterende mulighed i menighedsrådslovens §
15, stk. 5, for udelukkelse af et medlem af menighedsrådet
udvides.
Det fremgår blandt andet af aftale af 21. maj 2025 mel-
lem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderater-
ne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre om forenkling og bedre un-
derstøttelse af menighedsrådsarbejdet, at aftaleparterne læg-
ger afgørende vægt på, at medlemskab af et menighedsråd
hviler på et demokratisk mandat, som giver meget vide ram-
mer for den valgtes varetagelse af sit medlemskab. Fratagel-
se af medlemskabet bør derfor kun kunne ske helt undtagel-
sesvist og efter en saglig proces med mægling og grundig
behandling i menighedsrådet samt med klagemulighed til
såvel biskoppen som kirkeministeren.
By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på baggrund af den
politiske aftale og styregruppens rapport, at der indføres
hjemmel i menighedsrådslovens § 15, stk. 5, til, at et med-
lem kan få frataget hvervet som formand, næstformand eller
en enkeltmandspost for resten af menighedsrådets funktions-
periode, hvis vedkommende vedvarende undlader at opfylde
sine pligter i forhold til enkeltmandsposten eller hvervet,
hvis medlemmet aktivt undlader at følge et påbud fra Ar-
bejdstilsynet, eller hvis et medlem varigt og systematisk
udviser en adfærd, som udgør en belastning for det lokale
arbejdsmiljø. Det foreslås endvidere, at en beslutning om
at fratage et medlem hvervet som formand, næstformand
eller en enkeltmandspost for resten af funktionsperioden
skal træffes på et menighedsrådsmøde og kræver, at mindst
halvdelen af rådets medlemmer er til stede og afgøres ved
simpelt flertal. Den foreslåede ordning vil således medføre,
at der indføres en mulighed for at fratage et medlem hvervet
som formand, næstformand eller enkeltmandsposter for res-
ten af menighedsrådets funktionsperiode, uden at medlem-
met samtidig skal udtræde af menighedsrådet.
By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår derudover, at den
gældende § 15, stk. 5, i menighedsrådsloven om fratagelse
af medlemskabet af menighedsrådet udvides, så den også
omfatter de situationer, hvor medlemmet undlader at følge
påbud fra Arbejdstilsynet, hvis medlemmet varigt og sy-
stematisk udviser adfærd, der udgør en belastning for det
lokale arbejdsmiljø, eller hvis medlemmet udviser intimide-
rende eller krænkende adfærd til møder eller på arbejdsplad-
sen. Bestemmelsen vil fortsat have et snævert anvendelses-
område af hensyn til det demokratiske mandat, som med-
lemmerne af menighedsrådet har.
By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår, at afgørelse om
fratagelse af medlemskab af menighedsrådet alene kan træf-
fes, hvis menighedsrådet har deltaget i et mæglingsforløb,
som er fastsat af biskoppen, og, hvis relevant, har frataget
medlemmet eventuelle enkeltmandsposter eller hvervet som
formand eller næstformand. Det er således en forudsætning,
at konflikten løses med den mindst indgribende metode, og
at udelukkelse kun finder sted undtagelsesvis, hvorved der
tages hensyn til det demokratiske mandat, som medlemmer-
ne af menighedsrådet har.
I forlængelse heraf foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet,
at der i menighedsrådslovens § 24, stk. 5, indføres skærpede
regler for afstemninger i forbindelse med menighedsrådets
beslutning om fratagelse af medlemskab af menighedsrå-
det. Det forslås således, at beslutningen om fratagelse af
11
medlemskab af menighedsrådet skal behandles på to ordi-
nære møder i menighedsrådet, at mindst 2/3 af medlemmer-
ne skal være til stede, og at der blandt dem skal være 2/3
flertal for beslutningen. De skærpede krav til menighedsrå-
dets beslutning understreger, at fratagelse af medlemskab af
menighedsrådet har undtagelsens karakter og kun kan finde
sted i helt særlige situationer, samtidig med at de sikrer, at
beslutningen ikke hastes igennem, og at der er bred opbak-
ning til beslutningen i menighedsrådet.
2.1.2. Menighedsrådets konstituering
2.1.2.1. Gældende ret
Det nyvalgte menighedsråd afholder sit konstituerende mø-
de, inden funktionsperioden begynder, jf. menighedsrådslo-
vens § 6, stk. 1. På det konstituerende møde vælges menig-
hedsrådets formand og næstformand og derefter personer til
de enkeltmandsposter, der er nævnt i § 9, jf. menighedsråd-
slovens § 8, stk. 1, 1. pkt., ligesom der vælges medlemmer
til de lovpligtige udvalg, jf. menighedsrådslovens § 21, stk.
1. Formanden og næstformanden vælges blandt menigheds-
rådets medlemmer ved hemmelig afstemning, jf. menigheds-
rådslovens § 8, stk. 3.
Det fremgår således af § 9 i menighedsrådsloven, at me-
nighedsrådet skal vælge kirkeværge, kasserer, sekretær, kon-
taktperson, bygningskyndig og tegningsberettiget person.
Menighedsrådet skal af sin midte vælge en kasserer, men
den praktiske udførelse af opgaverne vedrørende budgetlæg-
ning og regnskabsførelse kan varetages af en kirkefunktio-
nær eller overlades til en professionel regnskabsfører, som
ikke er medlem af rådet, jf. § 9, stk. 2.
Det fremgår af § 9, stk. 5, at menighedsrådet af sin midte
vælger en kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne
at give forskrifter og anvisninger til og modtage henven-
delser fra kirkefunktionærerne om tjenstlige forhold. Menig-
hedsrådet kan endvidere beslutte, at opgaven som kontakt-
person deles mellem en af pastoratets præster og et af de
valgte medlemmer. Præsten er ikke forpligtet til at varetage
de opgaver, som er nævnt i § 9, stk. 5, og kan frasige sig
opgaverne i løbet af funktionsperioden, jf. § 10, stk. 3.
Kirkefunktionærer ansat ved kirken eller kirkegården kan
ikke vælges til kirkeværge, jf. § 9, stk. 1, 2. pkt., og forman-
den kan ikke vælges til kirkeværge, kasserer eller være den
professionelle regnskabsfører, jf. § 9, stk. 3.
Menighedsrådet fastsætter en vedtægt for kirkeværgens, kas-
sererens, sekretærens og kontaktpersonens forretningsområ-
der, jf. menighedsrådslovens § 9, stk. 7.
Valg til formand, næstformand og enkeltmandsposter har
gyldighed for et år ad gangen, jf. menighedsrådslovens §§
8-9.
Menighedsrådet består af et antal valgte medlemmer samt
sognepræster i pastoratet, såfremt de er ansat som tjene-
stemænd eller overenskomstansatte med en ansættelse af
mindst ét år, jf. menighedsrådslovens § 2, stk. 1. Andre
præster end de i stk. 1 nævnte, der er ansat i pastoratet, og
præster, som uden at være ansat i pastoratet yder bistand ved
pastoratets betjening, har ret til uden stemmeret at deltage i
menighedsrådets møder, jf. menighedsrådslovens § 2, stk. 2.
Ved fælles menighedsråd, som er oprettet på tværs af pasto-
rater, består menighedsrådet af et antal valgte medlemmer
og de i pastoraterne tjenestemandsansatte sognepræster samt
de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i de respek-
tive pastorater har en varighed af 1 år eller mere, jf. menig-
hedsrådslovens § 2, stk. 3.
Antallet af valgte medlemmer fastsættes af menighedsrådet
efter antallet af folkekirkemedlemmer i menighedsrådskred-
sen pr. 1. januar i valgåret således, at antallet udgør fem
for det første tusinde og yderligere et medlem for hvert
påbegyndt tusinde, dog ikke over femten valgte medlemmer
i alt, jf. menighedsrådslovens § 2, stk. 4.
Har to eller flere sogne et fælles menighedsråd, fastsætter
det fælles menighedsråd antallet af valgte medlemmer i rå-
det, jf. menighedsrådslovens § 2, stk. 5. Rådet må dog højst
bestå af summen af det antal valgte medlemmer, som de
deltagende menighedsråd enkeltvis er berettiget til, jf. stk. 4,
og skal mindst bestå af det antal valgte medlemmer, som det
samlede antal folkekirkemedlemmer i de deltagende sogne
ville berettige til, jf. stk. 4, hvis sognene udgjorde én samlet
menighedsrådskreds. Hvert sogn skal mindst have 1 valgt
medlem. Menighedsrådet skal meddele biskoppen antallet af
medlemmer af det fælles menighedsråd og fordelingen af
medlemmer mellem de deltagende sogne.
Når den kirkelige betjening af et pastorat, der består af flere
sogne, er ordnet således, at betjeningen af et enkelt sogn
væsentligt er overdraget til en af præsterne, kan biskoppen
ved regulativ for ordningen af tjenesteforholdet mellem præ-
sterne bestemme, at hver af dem skal være medlem af me-
nighedsrådet i sit sogn, jf. menighedsrådslovens § 2, stk. 6.
Menighedsrådet medvirker ved ansættelse i stillinger som
sognepræst, jf. § 8, stk. 1, i lov om ansættelse i stillinger i
folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven) og den tilhøren-
de bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansæt-
telse i præste- og provstestillinger m.m.
Det fremgår af ansættelseslovens § 9, stk. 1, at et pastorats
menighedsråd afgiver indstilling om ansættelse i ledige stil-
linger som sognepræst i pastoratet. Er en sognepræstestilling
oprettet for flere pastorater, afgives indstillingen af disse pa-
storaters menighedsråd. Skal flere menighedsråd medvirke
ved indstillingen, afgives indstillingen i et fællesmøde, jf.
ansættelseslovens § 9, stk. 2.
To eller flere menighedsråd i et provsti kan oprette et fæl-
les menighedsråd, når det besluttes på et menighedsmøde i
hvert af sognene, jf. menighedsrådslovens § 1, stk. 3. Hvis
et fælles menighedsråd ønskes oprettet på tværs af provstig-
rænser, kræver det dispensation fra By-, Land- og Kirkemi-
12
nisteriet, jf. menighedsrådslovens § 43, stk. 1. Sagen frem-
sendes med indstilling fra provst og biskop.
Oprettelse og nedlæggelse af sogne godkendes af biskoppen
efter anmodning fra menighedsrådet og med anbefaling fra
provsten. Der er ikke krav om, at oprettelse eller nedlæggel-
se af et sogn forud skal været drøftet på et menighedsmøde i
de berørte sogne.
Menighedsrådets beslutninger træffes i møder, der som ho-
vedregel er offentlige, jf. menighedsrådslovens § 23, stk.
1, 1. pkt., og § 24, stk. 1, 1. pkt. Menighedsrådet er kun
beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er
til stede, jf. § 24, stk. 1, 2. pkt.
Menighedsrådets beslutninger træffes ved stemmeflertal,
hvor intet andet særligt er bestemt, jf. menighedsrådslovens
§ 24, stk. 3. Menighedsrådets beslutninger skal indføres i
en beslutningsprotokol, og det skal fremgå, hvordan hvert
enkelt medlem har stemt, jf. menighedsrådslovens § 24, stk.
2, og § 25, 1. pkt. Protokollen skal ved mødets afslutning
underskrives af de tilstedeværende medlemmer, jf. menig-
hedsrådslovens § 25, 2. pkt.
2.1.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Der blev i juni 2024 gennemført en brugerundersøgelse
blandt landets ca. 13.800 menighedsrådsmedlemmer, der
peger på, at det er tidskrævende arbejde at sidde i et me-
nighedsråd både for medlemmer, der varetager hvervet som
formand, næstformand eller enkeltmandsposter, og for de
øvrige menighedsrådsmedlemmer. Næsten 6 ud af 10 me-
nighedsrådsmedlemmer mener, at det vil være en hjælp for
menighedsrådsarbejdet, hvis der gives større frihed til intern
organisering. Derudover har erfaringer fra forsøg i folkekir-
ken, der blev gennemført med hjemmel i lov nr. 460 af 15.
maj 2017 om forsøg i folkekirken i perioden fra 2017-2021,
vist, at en større grad af fleksibilitet til intern organisering
af arbejdet i menighedsrådet gør det muligt at tilpasse orga-
niseringen til den praktiske virkelighed i sognet. Menigheds-
rådsmedlemmerne kan på den måde i højere grad beskæftige
sig med de områder, de finder mest interessante, og de
kan i højere grad deles om opgaverne, hvilket har positiv
betydning for fastholdelse og rekruttering af medlemmer til
menighedsrådet.
Styregruppen, hvis anbefalinger danner grundlag for lov-
forslaget, foreslår på den baggrund, at der indføres mere
fleksible muligheder for den interne organisering af menig-
hedsrådet således, at organiseringen af menighedsrådet kan
tilpasses de lokale forhold i sognet.
By-, Land- og Kirkeministeriet tilslutter sig styregruppens
anbefaling og foreslår, at menighedsrådet på det konstituer-
ende møde kan vælge at bruge en ny og enklere konstitu-
eringsform, som tager højde for menighedsrådets opgaver,
og som samtidig gør det muligt for samme menighedsråds-
medlem at varetage flere forskellige opgaver, ligesom der
bliver mulighed for at placere opgaver i udvalg med ekster-
ne deltagere eller menighedsrådets ansatte. Valget af konsti-
tueringsform kan ændres i forbindelse med de årlige konsti-
tueringer, jf. den foreslåede § 7 a i menighedsrådsloven.
Forslaget til indførelse af en ny minimumsmodel for konsti-
tuering medfører, at menighedsrådet er frit stillet i forhold til
organiseringen af det interne arbejde under forudsætning af,
at arbejdet tilrettelægges, så menighedsrådets opgaver hånd-
teres. Det vil fortsat være muligt for menighedsrådene at
konstituere sig efter den gældende konstitueringsform med
enkeltmandsposter og stående udvalg.
By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår, at reguleringen af
konstituering efter den nye minimumsmodel indsættes som
et nyt kapitel 2 b i menighedsrådsloven. Det foreslås heref-
ter, at menighedsrådet kan forenkle organiseringen ved kun
at vælge en formand, en personaleansvarlig og en tegnings-
berettiget og ikke de resterende enkeltmandsposter, jf. den
foreslåede § 11 b i menighedsrådsloven.
I forlængelse heraf foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet,
at menighedsrådene får mulighed for at vælge mellem to
modeller for varetagelse af arbejdsgiverrollen. Menighedsrå-
det skal efter forslaget enten vælge en personaleansvarlig
blandt rådets medlemmer, eller også skal menighedsrådet
ansætte en professionel daglig leder. Kravene til professio-
nel ledelse er stigende og en øget professionalisering af
varetagelsen af opgaven som arbejdsgiver kan være med
til at lette menighedsrådets opgaver som personaleansvarlig
og sikre stabilitet og tryghed hos de ansatte. Professionel
ledelse gennem ansættelse af en daglig leder kan være løs-
ningen i fx store sogne med mange ansatte, men kan også
være en løsning for menighedsråd i mindre sogne, hvor
man i samarbejde med andre menighedsråd kan ansætte en
daglig leder. Baggrunden for indførelse af valgfrihed for
menighedsrådet mellem de to modeller er, at der hermed
tages højde for, at menighedsrådene har meget forskellige
vilkår, herunder i forhold til økonomi.
Den foreslåede ordning afløser den gældende ordning med
valg af kontaktperson. Formålet med ændringen af betegnel-
sen fra kontaktperson til personaleansvarlig er at tydeliggø-
re, hvad ansvaret består i, og hvem personalet skal henvende
sig til i personalespørgsmål.
For at styrke menighedsrådsmedlemmernes kompetencer
foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet desuden, at der
indføres obligatoriske kurser for menighedsrådsmedlemmer
målrettet deres opgaver og funktioner, jf. den foreslåede §
11 e. Det foreslås endvidere, at en personaleansvarlig, der er
valgt medlem af menighedsrådet, kan få kompensation sva-
rende til højeste dagpengesats for de timer, som den perso-
naleansvarlige har anvendt til deltagelse i det obligatoriske
kursus for personaleansvarlige og for tilstedeværelse på ar-
bejdspladsen inden for den personaleansvarliges almindelige
arbejdstid, jf. den foreslåede § 8 a, stk. 5, i menighedsråd-
sloven sammenholdt med den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 4, i
lov om folkekirkens økonomi.
13
Styregruppen anbefaler, at præstens medlemskab af menig-
hedsrådet som født medlem fastholdes og understreger, at
præsten, som født medlem af menighedsrådet, og de valgte
medlemmer i arbejdet som menighedsrådsmedlemmer skal
virke sammen om at skabe gode vilkår for kirkens liv
og vækst og evangeliets forkyndelse. Styregruppen foreslår
dog, at præster kun skal være fødte medlemmer, hvis deres
ansættelse i pastoratet er på mindst halvtid og har en varig-
hed af mindst et år. Hvis der kun er ansat en præst i pasto-
ratet, bør vedkommende være født medlem, uanset at ansæt-
telsen er på mindre end halvtid. Styregruppen foreslår også,
at provsten ikke skal være født medlem af menighedsrådet,
medmindre provsten er den eneste præst i pastoratet. Styre-
gruppen er opmærksom på, at det i pastorater med mange
sogne, der ikke har fælles menighedsråd, kan være en stor
opgave for præsten at være født medlem af flere menigheds-
råd.
I forhold til antallet af medlemmer af menighedsrådet fore-
slår styregruppen, at antallet af valgte medlemmer af menig-
hedsråd fremover skal fastsættes til mellem 5 og 9 medlem-
mer. Det foreslås samtidig, at intervallet for, hvornår antallet
af valgte medlemmer stiger, ændres, så antallet fremover sti-
ger med en for hver påbegyndt 2.000 folkekirkemedlemmer
i sognet i stedet for en for hver påbegyndt 1.000.
Det fremgår blandt andet af aftale af 21. maj 2025 mel-
lem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderater-
ne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre om forenkling og bedre un-
derstøttelse af menighedsrådsarbejdet, at aftaleparterne er
enige om at justere styregruppens forslag, så antallet af
valgte medlemmer i menighedsrådet som udgangspunkt skal
være mellem 5 og 10 medlemmer ved, at antallet af valgte
medlemmer fastsættes til 5 i sogne med indtil 2.000 folke-
kirkemedlemmer og stiger med 1 for hver påbegyndt 2.000
folkekirkemedlemmer. For at give en vis lokal fleksibilitet
til at fastsætte menighedsrådets størrelse er aftaleparterne
desuden enige om, at menighedsrådet lokalt skal kunne
beslutte at hæve antallet af medlemmer ud over det med-
lemstal, antallet af folkekirkemedlemmer berettiger til. På
baggrund af den offentlige høring over lovforslaget, som
indeholdt mulighed for at hæve antallet af medlemmer med
yderligere ét medlem, har partierne bag aftalen i september
2025 drøftet, at menighedsrådet skal kunne beslutte at hæve
antallet af valgte medlemmer med op til tre medlemmer i
forhold til det medlemstal, antallet af folkekirkemedlemmer
berettiger til.
I forlængelse af den øgede fleksibilitet i fastsættelsen af an-
tallet af valgte menighedsrådsmedlemmer drøftede partierne
bag aftalen desuden i september 2025, at den vægtede stem-
meafgivning i budgetsamrådet, der består af repræsentanter
for provstiets menighedsråd, og som efter de gældende reg-
ler i lov om folkekirkens økonomi kan træffe en række bin-
dende beslutninger for provstiets økonomi og organisering,
fremover skal baseres på antallet af folkekirkemedlemmer i
det sogn eller sogne, som et menighedsråd dækker, fremfor
antal valgte medlemmer i menighedsrådsrådet.
By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på baggrund af den
politiske aftale og styregruppens rapport, at antallet af valg-
te medlemmer fastsættes til fem i sogne med indtil 2.000
folkekirkemedlemmer og stiger med en for hver påbegyndt
2.000 folkekirkemedlemmer, jf. den foreslåede § 2, stk. 4,
i menighedsrådsloven. Menighedsrådet skal lokalt kunne be-
slutte at hæve antallet af medlemmer med op til tre medlem-
mer i forhold til det medlemstal, antallet af folkekirkemed-
lemmer berettiger til. Den foreslåede ordning vil medføre,
at antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer lokalt kan
fastsættes mere fleksibelt med henblik på, at menighedsrådet
har en størrelse, hvor de valgte medlemmer sammen med
præsten, kan udgøre et velfungerende arbejdsfællesskab. Be-
slutningen om antallet af valgte medlemmer, herunder be-
slutningen om eventuelt at hæve antallet med op til tre
medlemmer, skal træffes så tidligt i valgåret, at den kan
offentliggøres samtidig med indkaldelsen til orienteringsmø-
det, dvs. i praksis senest 1. april. By-, Land- og Kirkemini-
steriet foreslår i forlængelse heraf, at bestemmelserne om
vægtet stemmeafgivning i lokale budgetsamråd i lov om
folkekirkens økonomi ændres, så vægtningen baseres på an-
tallet af folkekirkemedlemmer i det sogn eller sogne, som et
menighedsråd dækker, jf. den foreslåede ændring af § 5, stk.
9, 1. pkt., i lov om folkekirkens økonomi.
I september 2025 drøftede partierne bag aftalen desuden at
indføre nye muligheder for at fritage præster og provster
for hvervet som fødte medlemmer af menighedsrådet i vis-
se tilfælde og efter en konkret vurdering. By-, Land- og
Kirkeministeriet foreslår på den baggrund, at biskoppen skal
kunne beslutte at fritage provsten for hvervet som medlem
af menighedsrådet, hvis der er ansat en anden præst i sognet,
som er født medlem af menighedsrådet, jf. den foreslåede §
2, stk. 2, i menighedsrådsloven.
By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår endvidere, at bi-
skoppen i pastorater med flere sogne, der betjenes af flere
præster, kan beslutte, hvilke præster, der er fødte medlem-
mer af menighedsrådet i det pågældende pastorat, jf. den
foreslåede § 2, stk. 6, der bliver § 2, stk. 8, i menighedsråd-
sloven. Alle menighedsråd skal have mindst en præst, der er
født medlem af menighedsrådet i det pågældende sogn.
Styregruppen anfører, at ansættelsesprocessen i forbindelse
med præsteansættelser kan være lang i pastorater, hvor der
er mange menighedsråd og dermed mange menighedsråds-
medlemmer, der skal deltage i møderne. By-, Land- og Kir-
keministeriet finder i den forbindelse, at det er væsentligt
for menighedsrådenes kaldsret, at de medvirker fuldt ud
ved ansættelsen af præster i pastorater med 1 eller 2 menig-
hedsråd. Med henblik på at forenkle ansættelsesprocessen i
forbindelse med præsteansættelser i pastorater med tre eller
flere menighedsråd foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet
imidlertid, at der indføres hjemmel i § 8, stk. 1, i lov om
ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. til, at der ved ansæt-
telse i præstestillinger indføres mulighed for, at der kan ned-
14
sættes et ansættelsesudvalg, der består af menighedsråds-
medlemmerne fra primærsognet, samt to repræsentanter fra
de øvrige menighedsråd samt en medarbejderrepræsentant
fra hvert menighedsråd. Biskoppen udpeger primærsognet i
forbindelse med opslag af præstestillingen.
Forslaget medfører, at ansættelsesudvalget vil kunne deltage
i orienterings- og indstillingsmøder, ligesom det vil være
ansættelsesudvalget, der gennemfører ansættelsessamtaler-
ne. Gudstjenester med prøveprædiken er fortsat offentligt
tilgængelige, og menighedsrådsmedlemmer, der ikke sidder
i ansættelsesudvalget, har derfor fortsat mulighed for at
overvære prøveprædikenen. Herved sikres det, at de med-
lemmer, der kun overværer prøveprædiken, har et grundlag
for at orientere deres repræsentanter i ansættelsesudvalget
om, hvilke ansøgere de foretrækker til stillingen.
For at forenkle kravene til menighedsrådenes afholdelse af
menighedsrådsmøder og gøre menighedsrådsarbejdet mere
fleksibelt og tidssvarende i et øget digitaliseret samfund,
foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet endvidere, at der
indføres hjemmel i menighedsrådslovens § 24, stk. 2, til,
at det bliver muligt at afholde menighedsrådsmøder som
online- eller hybrid-møder, med undtagelse af de møder,
der fremgår af menighedsrådslovens § 13, stk. 4, hvor der
stilles særlige krav til offentlighed og demokratisk legitimi-
tet. Samtidig foreslås det, at der indføres hjemmel i menig-
hedsrådslovens § 25, stk. 2, til, at beslutningsprotokollen
kan underskrives digitalt.
For at sikre åbenhed og debat i forbindelse med ændringer
af sognestruktur foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet,
at menighedsrådet eller menighedsrådene for to eller flere
sogne, der ønsker, at sognene skal lægges sammen, bliver
forpligtet til at afholde et menighedsmøde i hvert sogn, in-
den menighedsrådet træffer beslutning om, at sognet skal
sammenlægges med et eller flere andre sogne eller opdeles
i flere sogne. Med forslaget opnås parallelitet i den lokale
proces for oprettelse og nedlæggelse af sogne og oprettelse
af fælles menighedsråd.
2.2. Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast
ejendom og styrkelse af samarbejdet om økonomifor-
valtningen i provstiet
2.2.1. Gældende ret
Ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres
af menighedsrådet, jf. § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens
økonomi (herefter økonomiloven). Reglerne om budgetlæg-
ning for kirkekasserne er økonomilovens kapitel 1 a, der
bl.a. indeholder regulering af budgetsamråd, som består af
repræsentanter for provstiets menighedsråd, og som bl.a.
kan træffe beslutning om at begrænse provstiudvalgets kom-
petence i økonomiske spørgsmål.
Det fremgår af økonomilovens § 3, stk. 1, at kirkekassen op-
pebærer indtægter, herunder renter, udbytte m.v., af kirkens
kapitaler samt betaling for brug af kirke og kirkegård. Det
fremgår af økonomilovens § 3, stk. 2, at renter, udbytte m.v.
af kirkens kapitaler samt leje- og driftsindtægter fra præ-
steembedets faste ejendomme indgår i kirkekassen. Provenu
fra salg eller anden afståelse af rettigheder over præsteembe-
dets faste ejendom indbetales til kirke- og præsteembedeka-
pitalen, jf. økonomilovens § 21 b, stk. 1, medmindre prov-
stiudvalget forud for salget har godkendt, at provenuet ikke
skal indbetales. Provenuet skal i givet fald anvendes til fi-
nansiering af ejendomserhvervelse eller særskilte anlægsar-
bejder vedrørende kirken eller præsteembedet eller anvendes
som afdrag på kirkekassens lån, jf. § 5 i bekendtgørelse om
bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen. Anvendelsen
af provenuet skal i så fald være godkendt af provstiudvalget
forud for salget.
Reglerne om bestyrelse af kirkens og præstembedernes faste
ejendomme fremgår bl.a. af økonomiloven, lov om folkekir-
kens kirkebygninger og kirkegårde samt af regler fastsat i
medfør heraf. Det fremgår af økonomilovens § 21, stk. 1, at
menighedsrådet bestyrer kirkens og præsteembedernes faste
ejendomme efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.
Præsteembedets faste ejendomme omfatter tjenesteboliger
for præster, landbrugsejendomme, jorder og andre ejendom-
me til brug for præsteembedet, fx en nedlagt tjenestebolig,
som nu anvendes som sognegård. Der er fastsat nærmere
regler om menighedsrådets bestyrelse af tjenesteboliger for
præster i cirkulære om tjenesteboliger for præster, og der
er fastsat nærmere regler for menighedsrådets bestyrelse af
de øvrige ejendomme i bekendtgørelse om præsteembedets
faste ejendomme.
Reguleringen af menighedsrådets ansvar og opgaver med
kirkegårde er fastsat i lov om folkekirkens kirkebygnin-
ger og kirkegårde og den tilhørende bekendtgørelse. Menig-
hedsrådet har ansvaret for at udarbejde forslag til ændring
m.v. af kirkegården samt udarbejdelse af forslag til opfø-
relse, ombygning og nedrivning af bygninger til brug for
kirken eller kirkegårde. Menighedsrådets beslutninger om
disse forhold skal godkendes af provstiudvalget eller stifts-
øvrigheden.
I menighedsrådslovens kapitel 8 er en række regler vedrø-
rende samarbejde mellem menighedsråd, mellem provstiud-
valg og på tværs af niveauer, herunder regulering af, hvilke
samarbejder der kræver kirkeministerens godkendelse. Sam-
arbejde mellem provstiudvalg kræver efter de gældende reg-
ler som udgangspunkt kirkeministerens godkendelse, jf. me-
nighedsrådslovens § 43 b.
2.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Der blev i juni 2024 gennemført en brugerundersøgelse
blandt landets ca. 13.800 menighedsrådsmedlemmer, der
særligt peger på behov for at aflaste menighedsrådene for
opgaver og ansvar vedrørende vedligeholdelse og drift af
tjenesteboliger og andre bygninger i sognet ud over kirken,
ligesom der er behov for en reduktion af sagsgange på bl.a.
kirkegårdsområdet.
15
Styregruppen, hvis anbefalinger danner grundlag for lovfor-
slaget, foreslår derfor, at provstiudvalget fremover bestyrer
præsteembedets faste ejendomme, herunder tjenesteboliger,
landbrugsejendomme, jorder og eventuelt andre ejendomme
til brug for præsteembedet.
Styregruppens flertal foreslår desuden, at de gældende krav
om godkendelse ved provstiudvalg eller stiftsøvrighed af
menighedsrådets beslutninger vedrørende kirkegården af-
skaffes, men at menighedsrådene forpligtes til at foretage
en høring af kirkegårdskonsulenten ved ændringer på kir-
kegården, sådan som stiftsøvrigheden er forpligtet til efter
de gældende regler. Af hensyn til kulturarv på kirkegårds-
området forslås det, at der gennemføres en screening af
alle kirkegårde med henblik på at sikre bevarelsen af umis-
telige kirkegårde i hele landet. Umistelige kirkegårde er
kendetegnet ved et kirkegårdsanlæg, som må anses for at
være af uvurderlig kulturhistorisk betydning. For umistelige
kirkegårde anbefaler flertallet bag forslaget, at der fortsat
skal gælde et krav om godkendelse hos stiftsøvrigheden af
salg af arealer og bygninger på kirkegården, af opførelse,
ombygning og nedrivning af bygninger på kirkegården og
af anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af disse kirkegårde
og af parkeringspladser til brug for kirkegården. Fældning
af træer og reguleringsplaner for disse kirkegårde, som hid-
til har skullet godkendes af provstiudvalget, vil fremover
skulle godkendes af stiftsøvrigheden i stedet. Flertallet bag
forslaget finder, at screeningen af kirkegårde bør ske ved
inddragelse af lokale kirkegårdskonsulenter og udvalget for
kirkegårde.
Det fremgår blandt andet af aftale af 21. maj 2025 mellem
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Al-
liance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre om forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet, at styregruppens
forslag om flytning af ansvaret og opgaven med tjenestebo-
liger, landbrugsejendomme, jorder m.v. til provstiudvalget
suppleres med en mulighed for, at menighedsrådene i et
provsti på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til
menighedsråd kan beslutte, at ansvaret for præsteembedets
ejendomme ikke flytter til provstiudvalget, samt at menig-
hedsrådene efter flytning af ansvaret skal have vetoret i
forhold til provstiudvalgets dispositioner i visse tilfælde.
Det følger således af aftalen, at menighedsrådet i provstier,
hvor ansvaret er flyttet til provstiudvalget, skal høres ved
opførelse af tekniske anlæg som fx vindmøller og solcelle-
anlæg på præsteembedets jorder, og at en eventuel indsigel-
se fra menighedsrådet skal have vetovirkning. Det fremgår
endvidere af aftalen, at menighedsrådet skal høres ved salg
af en sognegård, der ligger på samme matrikel som en tje-
nestebolig, og at en eventuel indsigelse fra menighedsrådet
skal have vetovirkning, medmindre provstiudvalget i forbin-
delse med salget sikrer, at der findes andre lokaler, der kan
anvendes som sognegård.
Det følger endvidere af aftalen, at budgetsamrådet, som be-
står af repræsentanter for provstiets menighedsråd, og som
også i dag kan træffe beslutning om at begrænse provstiud-
valgets kompetence i økonomiske spørgsmål, skal kunne
beslutte, at ansvaret for præsteembedets ejendomme ikke
flytter til provstiudvalget. Budgetsamrådet skal endvidere
kunne beslutte, at enkelte menighedsråd kan beholde ansva-
ret for præsteembedets faste ejendomme i tilfælde, hvor
ejendommene i øvrigt flytter til provstiudvalget. Budget-
samrådets beslutning skal træffes på det første budgetsamråd
efter nyvalg til menighedsråd, og aftaleparterne er derfor
enige om, at flytningen af ansvaret for præsteembedets faste
ejendomme m.v. først skal træde i kraft efter næste menig-
hedsrådsvalg, dvs. fra 1. januar 2029.
På baggrund af den offentlige høring over lovforslaget drøf-
tede partierne bag aftalen i september 2025 derudover at øge
den lokale fleksibilitet yderligere ved flytning af ansvaret
for præsteembedernes faste ejendomme til provstiudvalget
ved, at budgetsamrådet også kan beslutte, at ansvaret for
landbrugsejendomme og jorder skal forblive hos menigheds-
rådene, mens ansvaret for tjenesteboliger flyttes til prov-
stiudvalget, eller omvendt. Partierne drøftede endvidere, at
enkelte menighedsråd lokalt skal kunne fravælge, at ansva-
ret for deres ejendomme flytter i tilfælde, hvor ejendom-
mene i øvrigt flytter til provstiudvalget, medmindre budget-
samrådet med et kvalificeret flertal på 2/3 af de vægtede
stemmer i budgetsamrådet stemmer imod.
By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på baggrund af den
politiske aftale og partiernes drøftelse i september 2025
samt styregruppens rapport og brugerundersøgelsen, at der
sker en videreførelse af reglerne om, at menighedsrådet
bestyrer kirkens faste ejendomme og sognegårde, der ikke
er beliggende på samme matrikel som tjenesteboligen. Bag-
grunden herfor er et politisk ønske om, at menighedsrådet
som udgangspunkt fastholder ansvaret for kirke, kirkegård
og sognegård, som udgør centrale omdrejningspunkter for
det lokale kirkelige liv. Det fremgår således af den politiske
aftale, at kirken, kirkegården og sognegården både danner
rammen om menighedens gudstjenester og fællesskab og
samtidig udgør en værdifuld kulturarv samt at kirkegårdene
desuden er vigtige grønne åndehuller og mindesteder med
plads til ro og refleksion.
By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår endvidere, at der
indføres en bemyndigelse i økonomilovens § 21, stk. 2, til,
at der kan fastsættes regler om, at opgaven, ansvaret og
finansieringen af vedligeholdelse og drift af tjenesteboliger,
præsteembedernes landbrugsejendomme og jorder m.v., her-
under sognegårde, der er beliggende på samme matrikel som
tjenesteboligen, samt opgaver vedrørende køb og salg af
disse ejendomme som udgangspunkt varetages af provstiud-
valget.
By-, Land- og Kirkeministeriet forventer derudover, at der
fastsættes regler om, at budgetsamrådet får kompetence til at
træffe beslutning om, at ansvaret for præsteembedets ejen-
domme ikke overføres til provstiudvalget, herunder om, at
enkelte menighedsråd kan beholde ansvaret for præsteembe-
16
dets faste ejendomme i tilfælde, hvor ejendommene i øvrigt
flytter til provstiudvalget. Der forventes også fastsat regler
om, at budgetsamrådet kan træffe beslutning om, at ansvaret
for landbrugsejendomme og jorde forbliver hos menigheds-
rådene, mens ansvaret for tjenesteboliger flyttes til prov-
stiudvalget, eller at ansvaret for tjenesteboliger forbliver hos
menighedsrådene, mens ansvaret for landbrugsejendomme
og jorde flyttes til provstiudvalget.
By-, Land- og Kirkeministeriet forventer endvidere, at der
fastsættes regler om, at budgetsamrådets beslutning vedrø-
rende bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme
skal træffes på det første budgetsamråd efter ordinært valg
til menighedsråd. Det første budgetsamråd efter ordinært
valg til menighedsråd vil være i 2029, da næste ordinære
menighedsrådsvalg er i 2028. Budgetsamrådets beslutning
om, at ansvaret for præsteembedets ejendomme skal for-
blive hos menighedsrådene, træffes med vægtede stemmer
og almindeligt stemmeflertal. Som ved øvrige beslutninger
om at begrænse provstiudvalgets kompetence vægtes det
enkelte menighedsråds stemme i forhold til antallet af fol-
kekirkemedlemmer i det sogn eller de sogne, som menig-
hedsrådet dækker, jf. den foreslåede ændring af § 5, stk. 9,
i økonomiloven. Reglerne omfatter både de tilfælde, hvor
budgetsamrådet beslutter, at ansvaret for alle præsteembe-
dets faste ejendomme forbliver hos menighedsrådene, og
de tilfælde, hvor budgetsamrådet beslutning indebærer, at
landbrugsejendomme og jorde forbliver hos menighedsråde-
ne i provstiet, mens ansvaret for tjenesteboligerne flytter til
provstiudvalget, eller omvendt. Træffes der ikke beslutning
herom, flytter ansvaret for præsteembedets faste ejendomme
til provstiudvalget.
Der forventes endvidere fastsat regler om, at enkelte me-
nighedsråd kan beholde ansvaret for præsteembedets faste
ejendomme i tilfælde, hvor ejendommene i øvrigt flytter til
provstiudvalget, medmindre budgetsamrådet med kvalifice-
ret flertal på 2/3 af de vægtede stemmer i budgetsamrådet
stemmer imod. Det forventes i den forbindelse, at der fast-
sættes regler om, at der inden afstemning på budgetsamrådet
skal ske en drøftelse af synspunkter og bevæggrunde for
at afvise ønsket fra et menighedsråd om at beholde ansva-
ret. Disse bevæggrunde kan fx være vedligeholdelses- eller
arbejdsmiljømæssige omstændigheder. Der forventes fastsat
regler om, at der skal udarbejdes referat af budgetsamrådets
beslutning om at afvise det pågældende ønske, hvoraf be-
grundelsen herfor fremgår.
Hvis der ikke er flertal for at beholde ansvaret hos menig-
hedsrådene, flyttes ansvaret til provstiudvalget og kan ikke
senere flyttes tilbage. I provstier, hvor ansvaret som følge
af beslutning på budgetsamrådet i begyndelsen af 2029 fort-
sat er ved menighedsrådet, skal flertallet på ny bekræftes
på første budgetsamråd efter næste ordinære valg til menig-
hedsråd, og så fremdeles.
Med afsæt i den poliske aftale foreslår By-, Land- og
Kirkeministeriet derudover, at der fastsættes regler om, at
der efter provstiudvalgets overtagelse af bestyrelsen af præ-
steembedernes faste ejendomme, skal være enighed mellem
menighedsrådene og provstiudvalget, hvis der påtænkes op-
ført tekniske anlæg som fx vindmøller og solcelleanlæg på
præsteembedets jorder eller salg af sognegårde, der ligger på
samme matrikel som tjenesteboligen, medmindre provstiud-
valget i forbindelse med salget sikrer, at der findes andre
lokaler, der kan anvendes som sognegård.
For så vidt angår sognegårde, der ligger på samme matrikel
som tjenesteboligen, foreslår By-, Land- og Kirkeministe-
riet, at der fastsættes regler om, at provstiudvalget fremo-
ver varetager opgaver, ansvar og finansiering af bygningen,
mens menighedsrådet bevarer opgaver, ansvar og finansie-
ring af sognegårde, der ligger på andre matrikler end tje-
nesteboligen, uanset om sognegården tilhører kirken eller
præsteembedet. By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår der-
udover, at der fastsættes regler om, at provstiudvalg, der va-
retager bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme,
herunder sognegårde på samme matrikel som tjenesteboli-
gen, skal høre menighedsrådet om køb og salg af tjenestebo-
liger, ligesom den præst, der bor i tjenesteboligen, vil skulle
høres og får mulighed for at klage over køb og salg af
tjenesteboliger.
Den foreslåede ordning vil medføre, at det sikres, at menig-
hedsrådet fortsat har afgørende indflydelse på beslutninger
om præsteembedets ejendomme, der kan betyde forandrin-
ger af væsentlig betydning for menighedsrådets øvrige akti-
viteter og lokale forankring.
For de provstier, hvor provstiudvalget i medfør af forslaget
overtager bestyrelsen af præsteembedets faste ejendomme,
forventes forslaget at medføre en væsentlig aflastning og
forenkling af arbejdet i menighedsrådet og en forbedring
af arbejdsmiljøet for præster i sognet. Derudover forventes
forslaget i disse provstier at bidrage positivt til folkekirkens
grønne omstilling, da provstiudvalget som bestyrer af provs-
tiets samlede jorder vurderes at have bedre mulighed for
at prioritere på tværs i provstiet end det enkelte menigheds-
råd. Forslaget vil i forhold til disse provstier desuden in-
debære en administrativ forenkling for eksterne samarbejds-
partnere, herunder de 23 lokale treparter, som kommunerne
har nedsat, og som under ledelse af 23 udpegede formands-
og sekretariatskommuner skal omsætte Den Grønne Trepart
til konkrete forandringer i det danske landskab. Det forven-
tes endvidere, at forslaget for disse provstier vil muliggøre
en effektiv tilrettelæggelse af provstiudvalgets opgaver med
ejendomme og jorder, herunder opbygning af kompetencer,
omlægning af økonomien og langsigtet økonomisk planlæg-
ning fx i forhold til grøn omlægning af folkekirkens jorder,
og der forventes en større kontinuitet og forudsigelighed
i varetagelsen af tjeneboligområdet til gavn for præstens
arbejdsmiljø.
By-, Land- og Kirkeministeriet forventer, at der vil blive
nedsat en arbejdsgruppe med relevante repræsentanter fra
folkekirken og By-, Land- og Kirkeministeriet, der skal væ-
re med til at sikre smidig implementering af forslaget om
flytning af opgaverne med tjenesteboliger og landbrugsejen-
17
domme, jorder m.v. til provstiudvalgene. Med inddragelse
fra arbejdsgruppen skal der indsamles erfaringer og afkla-
res juridiske spørgsmål med henblik på, at de foreslåede
ændringer træder i kraft i 2029.
I forlængelse af forslaget om at indføre nye regler vedrøren-
de bestyrelse af præsteembedets faste ejendomme foreslår
By-, Land- og Kirkeministeriet visse ændringer af økono-
miloven i relation til provstiudvalgets og menighedsrådets
økonomi. By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår således, at
der i økonomilovens § 21 b, fastsættes regler om, at fremti-
dige kapitaler fra salg af tjenesteboliger og præsteembedets
landbrugsejendomme m.v. skal indbetales til en ny kapitalty-
pe blandt stiftsmidlerne benævnt provstikapitalen, idet der
samtidig foreslås indført mulighed for, at provenuet efter
provstiudvalgets beslutning vil kunne anvendes til finansie-
ring af nye ejendomserhvervelser eller særskilte anlægsar-
bejder vedrørende faste ejendomme, som provstiudvalget
bestyrer.
By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår endvidere, at kirke-
og præsteembedekapitalen ændrer navn til kirkekapitalen,
der herefter består af provenu og andre kapitaler, der er
fremkommet ved salg af ejendomme eller anden afståelse af
rettigheder, der bestyres af menighedsrådet, jf. den foreslåe-
de § 21 b, stk. 1, i økonomiloven. Der foreslås ikke ændrede
bestyrelsesforhold eller frigivelsesmuligheder for kirkekapi-
talen, der herefter fortsat vil kunne udbetales til brug for nye
ejendomserhvervelser eller anlægsarbejder på kirken eller en
sognegård bestyret af menighedsrådet i det pågældende sogn
eller til afdrag på kirkekassens gæld.
Som en yderligere konsekvens af forslaget om at indføre
nye regler vedrørende bestyrelse af præsteembedets faste
ejendomme foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet, at der
gives mulighed for, at samarbejder mellem provstiudvalg
om bygningsvedligeholdelse og drift af præsteembedernes
faste ejendomme kan etableres uden godkendelse af By-,
Land- og Kirkeministeriet, jf. den foreslåede § 43 b, stk. 3, i
menighedsrådsloven.
By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår derudover, at de
gældende krav om godkendelse af ændringer på kirkegården
afskaffes. Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåe-
de bemyndigelse i økonomilovens § 21, stk. 3, samt den ek-
sisterende bemyndigelse i § 9, stk. 2, i lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde vil blive fastsat regler om, at
menighedsrådene fremover kan beslutte køb og salg af area-
ler og bygninger på eller uden for kirkegården, opførelse,
ombygning og nedrivning af bygninger på eller uden for kir-
kegården, ligesom menighedsrådet kan beslutte anlæggelse,
udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og parkeringsplad-
ser til brug for kirkegården uden forudgående godkendel-
se. Det forventes i den forbindelse, at der vil blive fastsat
regler om, at menighedsrådet er forpligtet til at inddrage
de lokale kirkegårdskonsulenter for forudgående rådgivning
og udtalelser til brug for menighedsrådets behandling og
beslutning om visse ændringer af kirkegården.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,
at menighedsrådet fremover vil kunne beslutte at fælde
træer på kirkegården og vedtage en reguleringsplan for kir-
kegården uden forudgående godkendelse. Forslaget ændrer
dog ikke på, at provstiudvalget skal godkende kirkegårdens
vedtægt og føre tilsyn med menighedsrådets bestyrelse af
kirkegården, ligesom menighedsrådet fortsat skal sikre, at
der ikke sker forringelser af de kulturværdier, der er knyttet
til kirkebygningen og kirkegårde, herunder ved fældning af
markante træer.
De gældende regler om godkendelse af beslutninger ved-
rørende kirkebygningen, kirkegårdens indhegning og ind-
gangspartier foreslås ikke ændret.
Af hensyn til kulturarv på kirkegårdsområdet foreslår By-,
Land- og Kirkeministeriet, at der indføres hjemmel i § 19,
stk. 5, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegår-
de til, at der kan fastsættes nærmere regler om umistelige
kirkegårde med henblik på, at det ikke kun er det lokale
menighedsråd men også stiftsøvrigheden, der er med til at
vurdere og godkende eventuelle ændringer og initiativer på
et mindre antal udpegede kirkegårdsanlæg af uvurderlig kul-
turhistorisk betydning.
Den foreslåede ordning vil indebære, at der skal ske en
kategorisering af landets kirkegårde for at bevare stiftsøv-
righedens godkendelse af salg af arealer og bygninger på
kirkegården, opførelse, ombygning og nedrivning af bygnin-
ger på kirkegården, anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af
kirkegårde og af parkeringspladser til brug for kirkegården,
når der er tale om en kategoriseret umistelig kirkegård.
By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår, at kirkegårdskonsu-
lenterne, der er tilknyttet landets 10 stifter, skal screene og
udpege de kirkegårde i stiftet, som vurderes at være umiste-
lige. De udpegede kirkegårde skal forelægges for udvalget
om kirkegårde, som allerede i dag afgiver udtalelse i sager
om nedlæggelse af kirkegårde.
2.3. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sam-
mensætning af de lokale demokratiske organer: menig-
hedsråd, provstiudvalg og stiftsråd
2.3.1. Gældende ret
Reglerne om valg til menighedsråd findes i lov om valg
til menighedsråd (herefter valgloven) og tilhørende cirkulæ-
rer. Reglerne om valg til provstiudvalg og stiftsråd findes
i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven) og
bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og
stiftsråd.
Menighedsrådsmedlemmer vælges på en offentlig valgfor-
samling den tredje tirsdag i september, jf. valglovens § 1,
stk. 2, og § 6 a. I flersognspastorater kan valgforsamlingen
afholdes en anden dag i samme uge. Kravet om, at valgfor-
samlingen afholdes samme dag i alle sogne, sikrer, at der
gennem nationale kampagner kan sættes fokus på valget.
18
Valgformen for valg til menighedsråd indebærer, at valgpro-
cessen har tre trin: 1) optakt med obligatorisk orienterings-
møde den 2. tirsdag i maj, jf. valglovens § 5 a, stk. 1, 2) valg
på en valgforsamling den tredje tirsdag i september, jf. valg-
lovens § 1, stk. 2, og 3) offentliggørelse af resultatet med
mulighed for at udløse et efterfølgende afstemningsvalg, der
i givet fald holdes midt i november, jf. valglovens § 6 b, stk.
1.
Det fremgår af valglovens § 6 a, stk. 7, at valgret udøves
ved personligt fremmøde, og der er kun rent undtagelsesvist
og efter kriterier fastsat af kirkeministeren mulighed for at
stemme ved fuldmagt.
Biskoppen kan efter begrundet ansøgning fra menighedsrå-
det nedsætte menighedsrådets funktionsperiode til 2 år. Ved
valg til menighedsråd med nedsat funktionsperiode følges
reglerne i valgloven, jf. valglovens § 34 a, stk. 1.
I hvert provsti vælges et provstiudvalg, der består af prov-
sten, mindst 4 og højst 8 læge medlemmer (menighedsre-
præsentanter) og 1 repræsentant for provstiets præster, jf.
økonomilovens § 17 a, stk. 1.
I hvert stift nedsættes et stiftsråd, der består af stiftets bi-
skop, stiftets domprovst, 1 repræsentant for stiftets provster,
3 repræsentanter for stiftets præster samt 1 menighedsrepræ-
sentant fra hvert provsti, jf. økonomilovens § 23, stk. 1. I
Lolland-Falsters Stift vælges dog 2 menighedsrepræsentan-
ter for hvert provsti.
Det lovgivningsmæssige udgangspunkt ved valg til såvel
provstiudvalg som stiftsråd er, at valget afvikles som et af-
stemningsvalg svarende til den valgform, der gjaldt ved valg
til menighedsråd indtil menighedsrådsvalget i 2020, hvor
ordningen med valgforsamling blev indført.
Valg af menighedsrepræsentanter og valg af repræsentant
for provstiets præster til provstiudvalget sker ved to separate
valg, mens valg af menighedsrepræsentanter, valg af præ-
sterepræsentanter og valg af repræsentanter for provsterne
til stiftsrådet sker ved tre separate valg.
2.3.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Styregruppen, hvis anbefalinger danner grundlag for lovfor-
slaget, finder, at der i forhold til det tyske mindretal er
en række særlige forhold, som begrunder, at valgformens
udgangspunkt ved menighedsrådsvalg fraviges i de sogne
i Sønderjylland, hvor en af folkekirkens fire sognepræster
for den tyske del af menigheden er ansat. Styregruppen har
i sin drøftelse lagt vægt på, at der i Danmark kun findes
et anerkendt nationalt mindretal, nemlig det tyske mindre-
tal, og at denne gruppes interesser i videst muligt omfang
beskyttes og fremmes i overensstemmelse med Danmarks
forpligtelser.
By-, Land- og Kirkeministeriet kan tilslutte sig styregrup-
pens overvejelser og foreslår, at der indføres hjemmel i me-
nighedsrådslovens § 3 a til, at det tyske mindretal kan være
repræsenteret uden stemmeret i menighedsrådet i de pågæl-
dende sogne i de tilfælde, hvor den tyske del af menigheden
ikke har opnået valg til en plads i menighedsrådet på valg-
forsamlingen. Det foreslås endvidere, at der i valglovens § 6
a, stk. 9, indsættes en bestemmelse om, at der i de tilfælde,
hvor en repræsentant for det tyske mindretal er blevet valgt
som medlem af menighedsrådet, bliver de øvrige kandidater
fra den tyske del af menigheden personlige stedfortrædere
for vedkommende. Det er en forudsætning, at der er afgivet
stemmer på de pågældende kandidater på valgforsamlingen.
Styregruppen anfører endvidere i sin rapport, at der findes
en række mindre øer, hvor færgeafgangene mellem flere
øer i sognet er begrænsede, og hvor der har været tilfælde,
hvor medlemmerne bosat på disse øer ikke på lige fod med
sognets andre beboere har haft mulighed for at deltage i
orienteringsmøde og valgforsamling i forbindelse med valg
til menighedsråd efter kl. 16 på de fastsatte dage.
Styregruppen anbefaler derfor, at reglerne om, at oriente-
ringsmødet i forbindelse med valg til menighedsråd skal
afholdes hhv. den anden tirsdag i maj og valgforsamlingen
den tredje tirsdag i september i valgåret, bør lempes, sådan
at der bliver mulighed for, at valgbestyrelsen i disse helt
konkrete, ekstraordinære situationer kan beslutte at afholde
hhv. orienteringsmødet og valgforsamlingen en anden dag i
samme uge.
By-, Land- og Kirkeministeriet kan tilslutte sig styregrup-
pens anbefalinger og foreslår, at der indføres hjemmel i
valglovens § 1, stk. 2, til, at valgbestyrelsen i et sogn, der
dækker mindre øer, får kompetencen til at beslutte, om valg-
forsamlingen skal afholdes en anden dag i samme uge som
den tredje tirsdag i september. Forslaget vil medvirke til, at
folkekirkemedlemmer, der er nødsaget til at rejse med færge
mellem to øer i sognet eller mellem en ø og fastlandet, både
kan komme til og fra valgforsamlingen uden at være forhin-
dret af særlige udfordringer med transport til og fra øen,
herunder begrænsede færgeafgange. Der foreslås tilsvarende
ændring for så vidt angår orienteringsmødet og en evt. ek-
straordinær valgforsamling ved ændring af valglovens § 5a,
stk. 2, og § 6 c, stk. 2.
Anvendelse af de foreslåede bestemmelser vil være afgræn-
set til helt konkrete ekstraordinære situationer, hvor der er
tale om et sogn, der dækker flere mindre øer eller fastlandet
og en mindre ø, og hvor deltagelse i valgforsamlingen er
udfordret af begrænsede muligheder for transport til og fra
øen, herunder begrænsede færgeforbindelser mellem øerne
eller mellem fastlandet og en ø.
De foreslåede bestemmelser vil ikke kunne anvendes, hvis
der er broforbindelse til og mellem de omfattede mindre øer
eller fastlandet og den omfattede mindre ø, eller hvis der er
en færgeforbindelse til og fra øen som gør det muligt for
folkekirkemedlemmerne at deltage på den lovbestemte dato
for afholdelse af valgforsamlingen.
19
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at forsla-
get vil sikre, at folkekirkemedlemmer bosat på mindre øer
på lige fod med folkekirkemedlemmer i andre sogne har
mulighed for at deltage i orienteringsmødet, valgforsamlin-
gen og en evt. ekstraordinær valgforsamling.
Styregruppen anbefaler derudover, at processen for valg til
provstiudvalg og valg til stiftsråd forenkles og ensrettes med
reglerne for valg til menighedsråd.
By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer, at det vil medføre
en forenkling at harmonisere reglerne for henholdsvis valg
til provstiudvalg, valg til stiftsråd og valg til menighedsråd,
samtidig med at det vil give mulighed for, at det demokrati-
ske mandat ved valg til provstiudvalg og valg til stiftsråd
vil blive styrket gennem det offentlige orienteringsmøde og
valgforsamlingen, hvor det bliver obligatorisk med en præ-
sentation af kandidaterne og en debat mellem kandidaterne
indbyrdes og med de stemmeberettigede.
Forslaget medfører, at der skabes hjemmel i økonomiloven
til, at den nuværende valgform ved valg af menighedsrepræ-
sentanter og præsterepræsent til provstiudvalg ændres til
valg på en valgforsamling svarende til den valgform, der i
dag gælder ved valg til menighedsråd. Dette giver mulighed
for, at personer, der ønsker at stille op som enten menig-
hedsrepræsentant eller præsterepræsentant i provstiudvalget,
kan få ordet og præsentere sig selv og redegøre for, hvorfor
de ønsker at blive medlem af provstiudvalget, uanset om der
er tale om personer, der genopstiller, eller kandidater, der
opstiller for første gang. Herefter vil der være mulighed for
dialog og debat mellem og med kandidaterne og de stemme-
berettigede med det formål at øge de fremmødtes kendskab
til kandidaternes ønsker og prioriteter for provstiudvalgsar-
bejdet.
Forslaget medfører endvidere, at reglerne om valgret ved
valg til provstiudvalg ændres sådan, at alle menighedsråds-
medlemmer skal kunne stemme både ved valg af menig-
hedsrepræsentanterne og ved valg af præsterepræsentanten i
provstiudvalget. Ud over kredsen af menighedsrådsmedlem-
mer foreslås det, at en provst, der er fritaget for hvervet
som medlem af et menighedsråd, jf. den foreslåede § 2,
stk. 2, i menighedsrådsloven, også har stemmeret ved valg
af menighedsrepræsentanter og ved valg af præsterepræsen-
tanten. Det foreslås samtidig, at kredsen af præster med
stemmeret ved valg af præsterepræsentant i provstiudvalget
ændres sådan, at præster, der er fødte medlemmer af menig-
hedsråd i provstiet, og en provst, der er fritaget for hvervet
som medlem af menighedsrådet, har stemmeret ved valg af
præsterepræsentanten i provstiudvalget. Dermed er det den
samme kreds af præster, der deltager i valget af præstere-
præsentant og i valget af menighedsrepræsentanterne. Kred-
sen af præster med stemmeret ved valg af præsterepræsen-
tanten bliver med forslaget lidt bredere end i dag, hvor det
kun er sognepræster, der er fastansat i provstiet, der kan
stemme, når der vælges præsterepræsentant.
Forslaget medfører endvidere, at den nuværende valgform
ved valg af menighedsrepræsentant til stiftsråd ændres til
valg på en valgforsamling i det enkelte provsti med mulig-
hed for præsentation af kandidaterne og efterfølgende dialog
og debat mellem de fremmødte stemmeberettigede og kan-
didaterne, svarende til den valgform, der i dag gælder ved
valg til menighedsråd.
Forslaget medfører derudover, at der ikke vil være mulighed
for at udløse et afstemningsvalg ved valg til provstiudvalg
eller ved valg af menighedsrepræsenter til stiftsråd.
I forhold til valg af præsterepræsentanter i stiftsrådet fore-
slås det, at kredsen af præster, der er valgbare og har valgret
ved valg af præsterepræsentanter til stiftsrådet, afgrænses til
samme kreds som ved bispevalg. Det betyder, at kredsen
omfatter præster, der er fødte medlemmer af et menigheds-
råd i stiftet, samt de præster i stiftet, hvis ansættelse har en
varighed af et år eller mere, der er ansat af kirkeministeren,
og som ikke er medlemmer af noget menighedsråd. Ændrin-
gen betyder, at præster ansat i kortere vikariater fremover
ikke vil kunne vælges som præsterepræsentant til stiftsrådet.
Den nye valgform for valg til stiftsråd og valg til provstiud-
valg forventes at få virkning for valgene i 2029.
2.4. Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse
af middelalderkirker, herunder oprettelse af en enhed
for folkekirkens middelalderkirker
2.4.1. Gældende ret
Folkekirkens kirker er overvejende selvejende kirker, der
bestyres af menighedsrådet, jf. § 1 i lov om bestyrelse og
brug af folkekirkens kirker m.m. Andre kirker bestyres af
den, der ejer kirken, eller den, der ejer afløsningssummen
for kirketienden, jf. § 1, stk. 2, i ovennævnte lov. En kirke
er selvejende, når kirken eller en til denne henlagt tiendea-
fløsningssum ikke er undergivet andres ejendomsret.
Reguleringen af menighedsrådets ansvar og opgaver med
kirkebygningen og kirkegården er fastsat i lov om folke-
kirkens kirkebygninger og kirkegårde og den tilhørende be-
kendtgørelse.
Det fremgår af § 1 i lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde, at lovens formål er, at:
1) virke til, at folkekirkens kirkebygninger danner den bedst
mulige ramme om menighedens gudstjenester, de kirkelige
handlinger og andre kirkelige aktiviteter,
2) sørge for, at der er tilstrækkelig plads til begravelser på
folkekirkens kirkegårde, og at disse fungerer som værdige
og vel vedligeholdte begravelsespladser, og
3) sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier,
der er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde.
Menighedsrådet sørger for vedligeholdelsen af kirken og
dens inventar samt udsmykning og sørger for, at kirkegården
vedligeholdes, og at der er tilstrækkelig begravelsesplads for
20
sognets beboere, jf. henholdsvis § 3, stk. 1, og § 9, stk. 1, i
lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
Det fremgår af §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde, at stiftsøvrigheden skal god-
kende istandsættelse af kirkebygninger, der er over 100 år
gamle eller er undergivet særligt tilsyn, samt at ændring
eller istandsættelse af inventar, der er over 100 år gammelt,
kun må ske i henhold til et forslag, der er tilvejebragt gen-
nem Nationalmuseet og godkendt af stiftsøvrigheden. Af
bekendtgørelsens § 4 fremgår det, at stiftsøvrigheden des-
uden skal godkende forslag til anskaffelse, ændring eller
istandsættelse af bestemte dele af inventaret. Det fremgår
af § 14, stk. 2, i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebyg-
ninger og kirkegårde, at menighedsrådets beslutning om
nedlæggelse af en kirkegård skal godkendes af stiftsøvrig-
heden. Ved en eventuel nedlæggelse af en kirkegård skal
der bl.a. tages højde for brugsrettighederne til de gravsteder,
hvor fredningstiden endnu ikke er udløbet, jf. § 17 i lov om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om folkekirkens
økonomi (herefter økonomiloven), at menighedsrådet af kir-
kekassen kan afholde udgifter vedrørende sognets kirkelige
virksomhed og sognets begravelsesvæsen. Udgifter vedrø-
rende sognets kirkelige virksomhed og begravelsesvæsen
omfatter bl.a. udgifter til vedligeholdelse af kirken, dens in-
ventar og udsmykning og udgifter vedrørende kirkegården.
Det fremgår af § 11, stk. 1, i økonomiloven, at folkekirkens
fællesfond ikke kan afholde udgifter, der afholdes af kirke-
kasserne i henhold til økonomilovens § 2. Fællesfonden er
således med den gældende lovgivning afskåret fra at afholde
udgifter til vedligeholdelse af kirker og kirkegårde, som
bestyres af menighedsrådet.
Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om bygningsfredning og
bevaring af bygninger og bymiljøer (herefter bygningsfred-
ningsloven), at bygninger opført før år 1536 uden særlig
beslutning er fredet efter loven. Dette gælder dog ifølge
samme lovs § 5 ikke for kirkebygninger, så længe de er
omfattet af loven om folkekirken. Middelalderkirker er pr.
definition opført før 1536 og vil derfor automatisk være
fredet efter bygningsfredningsloven, hvis de nedlægges om
kirke.
Kirkegårde, som ligger i umiddelbar tilknytning til en mid-
delalderkirke, kan blive omfattet af bygningsfredningen, så-
fremt kirkegården udgør en del af den beskyttelsesværdige
helhed, jf. bygningsfredningslovens § 3, stk. 2. Nedlæggelse
af en middelalderkirke som kirke indebærer, at bygningen
ikke er indviet som kirke, men det indebærer ikke en æn-
dring i bestyrelsesforholdet, og menighedsrådet vil derfor
fortsat have ansvaret for bygningen, men nu efter de bestem-
melser i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde,
der vedrører bygninger til brug for kirken, samt efter be-
stemmelserne i bygningsfredningsloven, medmindre kirken
kan afhændes til anden side, fx gennem et salg.
2.4.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Udvalget for bæredygtig finansiering af folkekirkens fælles-
opgaver anfører i sin rapport, at demografiske forandringer
sætter menighedsrådenes vedligeholdelsesopgave i forhold
til middelalderkirker i visse landdistriktsområder under et
betydeligt pres. Det er udvalgets vurdering, at det udfordrer
det lokale økonomiske råderum i områder med mange mid-
delalderkirker i forhold til beskatningsgrundlaget og antallet
af folkekirkemedlemmer. Det påvirker desuden arbejdsbyr-
den for menighedsrådsmedlemmerne i de pågældende områ-
der, hvilket over tid også kan bidrage til udfordringer med
at rekruttere og fastholde menighedsrådsmedlemmer i visse
landdistrikter.
By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer, at den lokale for-
ankring og finansiering af vedligeholdelsesopgaven for fol-
kekirkens middelalderkirker generelt sikrer middelalderkir-
kernes status som både kulturarv og brugsrum. By-, Land-
og Kirkeministeriet ønsker derfor at bidrage til at understøt-
te, at middelalderkirkerne kan bevares lokalt.
By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker dog, at der i sær-
lige tilfælde kan opstå situationer, hvor flere middelalderkir-
ker ligger meget tæt på hinanden i meget tyndt befolkede
områder, og hvor det lokale menighedsråd derfor ikke vur-
derer at menighedsrådet har brug for alle kirkebygninger
til de lokale kirkelige aktiviteter, og hvor menighedsrådet
samtidig savner både menneskelige og økonomiske ressour-
cer til at varetage vedligeholdelsesopgaven for alle kirker-
ne. Menighedsråd i denne situation vil sjældent kunne af-
hænde kirken til anden side, og den kirkelige lovgivning
muliggør heller ikke, at andre dele af folkekirken kan over-
tage ansvaret for kirken.
By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på den baggrund, at
der indsættes en ny § 8 a i lov om folkekirkens kirkebygnin-
ger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan oprette en
enhed for folkekirkens middelalderkirker. Enheden skal yde
rådgivning og undervisning af folkekirken samt varetage di-
alog med relevante myndigheder og aktører i relation til fol-
kekirkens middelalderkirker. Enheden skal desuden kunne
overtage vedligeholdelsesansvaret for et mindre antal mid-
delalderkirker i landdistriktsområder, hvor et menighedsråd
selv ønsker kirken taget ud af brug som sognekirke som
følge af tilstrækkelige nabokirker og utilstrækkelige lokale
ressourcer til at løfte vedligeholdelsesopgaven. By-, Land-
og Kirkeministeriet foreslår i den forbindelse, at enheden
for folkekirkens middelalderkirker bestyrer de selvejende
kirker, der er taget ud af brug som sognekirker og overdra-
get til enheden for folkekirkens middelalderkirker, jf. den
foreslåede § 1, stk. 5, i lov om bestyrelse og brug af folke-
kirkens kirker m.m.
Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede bemyn-
digelsesbestemmelse i § 8 a, stk. 2, i lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde vil blive fastsat regler om,
at enhedens opgaver bl.a. skal omfatte generel rådgivning,
21
indsamling af viden, gennemførelse af analyser af økonomi
og bygningsfaglighed og varetagelse samt koordination af
folkekirkens dialog med kgl. bygningsinspektører, National-
museet og Slots- og Kulturstyrelsen og andre aktører og
entreprenører inden for vedligeholdelse af middelalderkirker
i samarbejde med stiftsøvrighederne. Enheden kan i den
forbindelse bl.a. forestå netværksdannelse på tværs af landet
og med relevante kirkelige aktører i udlandet, og gennem-
førelse af relevant kursusvirksomhed for lokale byggesags-
kyndige i provstier og stifter. Enheden vil desuden kunne
bidrage med understøttelse af private fondsansøgninger og
analyser af bæredygtig finansiering af vedligeholdelsen af
middelalderkirker på sigt, herunder særligt middelalderkir-
ker i økonomisk udfordrede provstier.
By-, Land- og Kirkeministeriet forventer endvidere, at der i
medfør af den foreslåede § 27, stk. 2, i lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde vil blive fastsat regler om
synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der er
taget ud af brug som sognekirke og overdraget til enheden
for folkekirkens middelalderkirker. Det bemærkes, at menig-
hedsrådet ved overdragelse af en middelalderkirke med til-
hørende kirkegård vil bevare ansvaret for kirkegårdsdriften,
indtil den sidste aktive gravstedsaftale er udløbet. Når kirke-
gården overgår til enheden for folkekirkens middelalderkir-
ker, vil kirkegården således ikke have aktive gravstedsaftaler
og dermed heller ikke gravsteder, hvor fredningstiden ikke
er udløbet. Enheden kan derfor beslutte at nedlægge kirke-
gården og sælge arealet, medmindre kirkegården er erklæret
for umistelig af udvalget om kirkegårde og derfor ikke kan
nedlægges.
Kirken vil, så længe den bestyres af enheden for folkekir-
kens middelalderkirker, ikke blive nedlagt ved kgl. resolu-
tion og vil derfor fortsat være indviet som kirke. Det forven-
tes, at der vil blive fastsat regler om, at kirken i særlige til-
fælde vil kunne benyttes til gudstjenester m.v. efter tilladelse
fra enheden for folkekirkens middelalderkirker. Samtidig vil
kirken stadig være omfattet af lov om folkekirkens kirke-
bygninger og kirkegårde, idet der forventes med hjemmel i
denne lov at blive fastsat regler om vedligeholdelse af kirke-
bygningen, ligesom kirken fortsat vil være omfattet af und-
tagelsesbestemmelsen i bygningsfredningslovens § 5. Den
foreslåede ordning medfører således ikke nogen ændringer i
bygningens status i forhold til bygningsfredningslovens §§ 4
og 5.
Som konsekvens af forslaget om at indføre det retlige
grundlag for at oprette en enhed for folkekirkens middelal-
derkirker foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet visse æn-
dringer i økonomiloven i relation til fællesfondens udgifter
og indtægter. By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår såle-
des, at der indsættes en ny § 11, stk. 1, nr. 10, i økonomi-
loven om, at udgifter vedrørende enheden for folkekirkens
middelalderkirker, herunder udgifter til vedligeholdelse og
drift af de middelalderkirker, der er taget ud af brug som
sognekirker og overdraget til enheden, kan finansieres af
fællesfonden efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren. I
forlængelse heraf foreslås det, at det i § 14, stk. 3, i økono-
miloven præciseres, at fællesfonden kan have indtægter i
form af betaling for brug af kirker, der er taget ud af brug
som sognekirker og overdraget til enheden for folkekirkens
middelalderkirker, og at provenu og andre kapitaler, der er
fremkommet ved salg af ejendomme eller anden afståelse af
rettigheder, der bestyres af enheden for folkekirkens middel-
alderkirker, indbetales til fællesfonden.
2.5. Orientering om foreløbige ligningsbehov i den lokale
budgetproces
2.5.1. Gældende ret
Ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres
af menighedsrådet, jf. § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens
økonomi (herefter økonomiloven).
Folkekirkens lokale udgifter afholdes af de lokale kasser,
hvis bevillingsmæssige rammer fastlægges af provstiudval-
get, eller i visse tilfælde af budgetsamråd eller budgetud-
valg. De lokale kassers primære indtægtskilde er den lokale
kirkeskat, som ligeledes fastlægges af provstiudvalget eller i
visse tilfælde af budgetsamråd eller budgetudvalg.
Det fremgår af § 7, stk. 1, i økonomiloven, at provstiudval-
get fastsætter driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbe-
villinger for henholdsvis kirkekasserne, selvstændige juridi-
ske enheder, hvor de deltagende menighedsråd har beslut-
tet at flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer,
anlægsbevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget,
samt for præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere me-
nighedsråd er fælles om de faste ejendomme.
Det fremgår af § 7, stk. 2, i økonomiloven, at provstiud-
valget på baggrund af de nævnte bevillinger fastsætter det
ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen.
Endelig fremgår det af § 7, stk. 6, 1. pkt., i økonomiloven,
at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsæt-
telse og udmelding af driftsrammer, anlægsbevillinger og
projektbevillinger til kirkekasserne, selvstændige juridiske
enheder og til præsteembedernes faste ejendomme og om
fastsættelse og udmøntning af en reserve. Kirkeministeren
er således bemyndiget til at fastsætte regler om budgetpro-
cessen for provstiudvalgskassen. Disse regler er fastsat i
cirkulære om folkekirkens lokale kassers budget, regnskab
og revision m.v. Det fremgår af § 7, stk. 6, 2. pkt., at
kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen af
kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse. Kir-
keministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om den
lokale budgetproces omfatter bl.a. nærmere regler om fast-
sættelse og udmelding af driftsrammer, anlægsbevillinger og
projektbevillinger for de lokale kirkekasser, jf. § 7, stk. 6,
1. pkt., og nærmere regler om fastsættelse af provstiudvalgs-
kassens budget, jf. § 17 h, stk. 4.
2.5.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
22
Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekir-
kens fællesopgaver har foreslået en årlig koordination mel-
lem biskopper og provstiudvalg m.v. med henblik på at
holde den samlede kirkeskatteprocent i ro. Udvalget under-
streger i sin rapport, at koordinationen principielt alene kan
være proces- og dataunderstøttende, da koordinationen ikke
ændrer på beføjelserne til fastlæggelse af størrelsen af den
lokale kirkeskat.
By-, Land- og Kirkeministeriet deler udvalgets vurdering
af, at bestemmelsen om, at kirkeministeren ikke kan fastsæt-
te regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om
kirkeskattens størrelse, ikke afskærer kirkeministeren fra at
kunne fastsætte procesmæssige regler, herunder frister, for
provstiudvalgenes drøftelse af kirkekassernes udgifter eller
kirkeskattens størrelse med henblik på at sikre sammenhæng
i de lokale og nationale processer, som har betydning for
den samlede kirkeskatteprocents størrelse. Ministeriet deler
samtidig udvalgets betragtning om, at det kan overvejes at
præcisere denne adgang til at fastsætte procesmæssige be-
stemmelser i økonomiloven gennem en præcisering af den
eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i økonolovens § 7,
stk. 6, 1. pkt.
By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår på den baggrund at
præcisere bemyndigelsesbestemmelserne i økonomilovens
§ 7, stk. 6, 1. pkt., og 17 h, stk. 4, således, at det tydelig-
gøres, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om
orientering af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbe-
hov. Formålet er at præcisere kirkeministerens hjemmel til
at fastsætte procesmæssige regler, herunder frister, for prov-
stiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov
med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og nationa-
le processer, som har betydning for den samlede kirkeskatte-
procents størrelse. Forslaget ændrer ikke på bestemmelsen
i økonomilovens § 7, stk. 6, 2. pkt., om, at kirkeministeren
ikke kan fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes
udgifter eller om kirkeskattens størrelse.
Forslagene vil indebære, at kirkeministeren får mulighed for
at fastsætte frister for, at det enkelte provstiudvalg, budget-
samråd eller budgetudvalg på et tidligt tidspunkt i budget-
processen afgiver en foreløbig vurdering til stiftets biskop,
om det lokale ligningsbeløb i det følgende år forventes fast-
holdt, forøget eller reduceret, herunder hvor meget ligningen
forventes forøget eller reduceret. Provstiudvalgenes vurde-
ring heraf kan derpå indgå i den enkelte biskops stiftsvise
drøftelser af forventningerne til de lokale ligningsbeløb det
følgende år, samt i den tværgående koordination på tværs af
stifterne.
By-, Land- og Kirkeministeriet forventer, at der med hjem-
mel i de foreslåede § 7, stk. 6, 1. pkt., og § 17 h, stk. 4, i
økonomiloven, vil blive fastsat nærmere regler om, at prov-
stiudvalg, budgetsamråd og budgetudvalg inden en bestemt
frist skal indsende en foreløbig vurdering til stiftets biskop,
om det lokale ligningsbeløb i det følgende år forventes fast-
holdt, forøget eller reduceret, herunder hvor meget ligningen
forventes forøget eller reduceret.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser og imple-
menteringskonsekvenser for staten, kommunerne eller regio-
nerne.
Lovforslaget har dog konsekvenser for folkekirken, som
gennemgås i det følgende.
Det samlede lovforslag vurderes at understøtte en mere
professionel og bæredygtig organisering af menighedsråds-
arbejdet, men vil også, særligt i de første år, kræve imple-
menteringskonsekvenser, investeringer og øget administrativ
kapacitet i både sogne og provstier.
Lovforslagets § 1, nr. 17 vedrørende øget professionali-
sering af menighedsrådenes personaleledelse forventes at
medføre visse merudgifter for menighedsrådene. Menig-
hedsråd kan vælge at ansætte en daglig leder som persona-
leansvarlig. Menighedsråd, der ansætter en allerede ansat
kordegn som daglig leder, skønnes at have øgede udgifter
på ca. 100.000 kr. årligt, mens menighedsråd, der opretter
en ny kordegnestilling med ledelsesopgaver eller en ny
kirkegårdslederstilling til at varetage opgaven som perso-
naleansvarlig, vil have udgifter til aflønning i intervallet
327.665-485.000 kr. + evt. kvalifikationstillæg og pension,
afhængig af den nærmere lønindplacering. Menighedsråd,
som vælger at udpege et valgt menighedsrådsmedlem som
personaleansvarlig, vil kunne få udgifter til kompensation
for anvendte fridage svarende til højeste dagpengesats til
den personaleansvarliges tilstedeværelse på arbejdspladsen i
egen arbejdstid i konkrete tilfælde.
Menighedsrådene vil desuden have udgifter til det obligato-
riske kursus for den personaleansvarlige samt til formanden
og kassereren eller det medlem, der varetager regnskabsop-
gaver, jf. lovforslagets § 1, nr. 17 og 27. Udgifterne til
kurset for den personaleansvarlige er estimeret til ca. 15.000
kr. pr. deltager anhængigt af udbyder og evt. overnatning,
mens udgifterne til online-kurset for formanden og kassere-
ren eller det medlem, der varetager regnskabsopgaver, er
estimeret til ca. 100-350 kr. pr. deltager pr. webinar.
Lovforslagets § 2, nr. 17-22, vedrørende aflastning af me-
nighedsrådenes forvaltning af fast ejendom vurderes af have
begrænsede økonomiske konsekvenser for folkekirken. For
de provstier, hvor provstiudvalget overtager bestyrelsen af
præsteembedets faste ejendomme, vil forslaget indebære,
at udgifterne til vedligeholdelse og drift af tjenesteboliger
og præsteembedets landbrugsejendomme m.v. som udgangs-
punkt flyttes fra kirkekasserne til provstiudvalgskassen, li-
gesom provstiudvalget vil skulle finansiere anlægsudgifter
og udgifter til køb af nye tjenesteboliger. Udgifterne i prov-
stiudvalgskassen modsvares således af tilsvarende besparel-
ser på bevillingerne til kirkekasserne. I forhold til forvalt-
ningen af præsteembedernes landbrugsejendomme vurderes
der umiddelbart ikke at være behov for øgede ressourcer
til brug for den nødvendige sagkyndige bistand, som frem-
23
over skal ydes til provstiudvalget. Det skyldes, at det me-
ste jord allerede i dag er bortforpagtet, at provstiudvalget
umiddelbart forventes at kunne overtage forpagtningsaftaler-
ne, og at provstiudvalget vil kunne få samme sagkyndige
bistand af præstegårdskonsulenterne for landbrug, som me-
nighedsrådene hidtil har fået. Evt. udgifter i forbindelse med
registrering af provstiudvalget som bestyrer af præsteembe-
dets faste ejendom i CVR-registret eller tingbogen er ikke
estimeret og vil skulle afklares i implementeringsfasen. I
provstier, hvor ansvaret for præsteembedets ejendomme i
sin helhed flytter til provstiudvalget, bør muligheden for ef-
fektivisering og planlægning af drifts- og vedligeholdelses-
opgaverne efter By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering
på sigt kunne føre til besparelser for ligningsområdet som
sådan. Effektiviseringspotentialet vil dog afhænge af, i hvil-
ket omfang budgetsamrådet benytter sig af muligheden for
at fastholde ansvaret for landbrugsejendomme og/eller tjene-
steboliger hos menighedsrådene som helhed, og om enkelte
menighedsråd i tilfælde, hvor ejendommene i øvrigt flytter
til provstiet, ønsker at fastholde ansvaret og budgetsamrådet
ikke afviser ønsket med et kvalificeret flertal på 2/3 af de
vægtede stemmer.
Afskaffelse af godkendelseskompetencer på kirkegårdsom-
rådet vil indebære opgavebortfald hos både provstiudvalg og
stiftsøvrigheden og dermed et mindre ressourcebehov hos
disse myndigheder. Den præcise besparelse er ikke estime-
ret.
På enkelte punkter vil økonomiske konsekvenser til imple-
mentering som følge af forslagene blive finansieret af fæl-
lesfonden. Det forventes således, at fællesfonden får udgif-
ter svarende til i alt 4,5 mio. kr. fordelt på fire år til imple-
mentering af forslag om tjenesteboliger, landbrugsejendom-
me, jorder m.v., herunder udgifter til afklaring af principielle
problemstillinger ifht. tinglysning og CVR, arbejdsgruppe,
sekretariatsbetjening samt ekstern konsulentbistand. Der vil
herudover være behov for tilpasning af udvalgte IT-syste-
mer, herunder KAS-, KIS- og FLØS-systemerne mv. Udgif-
terne hertil konsolideres nærmere og vil i nødvendigt om-
fang skulle dækkes af fællesfonden. Der forventes endvidere
udgifter for fællesfonden på 2,6 mio. kr. til screening og
kategoriseringen af umistelige kirkegårde, herunder sekre-
tariatsbetjening af Udvalget om kirkegårde. Der forventes
desuden udgifter til etablering af en elektronisk beslutnings-
protokol i form af en engangsudgift på ca. 300.000 kr.
Lovforslagets § 3, nr. 3, vedrørende oprettelse af en fælles-
fondsfinansieret enhed for folkekirkens middelalderkirker
vurderes at have økonomiske konsekvenser for folkekirkens
fællesfond, der forventes modsvaret af besparelser på lokalt
niveau hos menighedsråd og provstiudvalg, som vil få gavn
af enhedens rådgivning og vejledning vedrørende vedlige-
holdelse af middelalderkirker. Desuden forventes der reali-
seret besparelser hos de menighedsråd, som måtte overdrage
en kirkebygning til enheden for folkekirkens middelalderkir-
ker, i form af de udgifter, menighedsrådet indtil da har haft
til drift og vedligeholdelse af den pågældende kirkebygning.
Det forventes, at enheden for folkekirkens middelalderkirker
skal have et årligt budget på 4,0 mio. kr. i 2026, 5,0 mio.
kr. i 2027-2028 og 7,0 mio. kr. derefter. Udgiften finansie-
res af folkekirkens fællesfond. Dette budget forventes at
kunne dække driftsudgifterne for en enhed bemandet med
ca. fire medarbejdere samt vedligeholdelsesudgifterne ved
overtagelse af ca. fem middelalderkirker.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke
at være relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgere.
6. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ingen direkte klimamæssige konsekven-
ser. Dog vurderes det, at forslaget om at indføre hjemmel
til, at ansvaret for præsteembedets jorder kan flyttes til prov-
stiudvalget, kan bidrage positivt til folkekirkens grønne om-
stilling, da provstiudvalget som bestyrer af provstiets jorder
har bedre mulighed for at prioritere på tværs i provstiet end
det enkelte menighedsråd, ligesom forslaget kan indebære
en administrativ forenkling for eksterne samarbejdspartne-
re. Det vil for eksempel gælde i forhold til de 23 lokale
treparter, som kommunerne har nedsat, og som under ledelse
af 23 udpegede formands- og sekretariatskommuner skal
omsætte Den Grønne Trepart til konkrete forandringer i det
danske landskab.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen natur- eller miljømæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retslige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2025
til den 25. august 2025 (56 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ADF – Det Administrative Fællesskab, Akademikerne,
Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening, alle biskop-
per, alle budgetudvalg, alle menighedsråd, alle provstiud-
valg, alle stiftsråd, alle stiftsøvrigheder, Budgetfølgegrup-
24
pen, Danmarks Kirketjenerforening, Danmarks Provstefor-
ening, Danmarks Kordegnetjenerforening, Dansk Kirkemu-
siker Forening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Den
danske Præsteforening, FLC – Fællesfondens løncenter,
Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter (FUV), Forbun-
det af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Danske
Kirkegårdsledere, Foreningen af Personalekonsulenter, For-
eningen af Provstisekretærer, Foreningen Danske Revisorer,
FSR – Danske Revisorer, HK, Kirkekultur.nu, Kirkemusik-
skolerne, Landsforeningen af Menighedsråd, Nationalmu-
seet i København, Organistforeningen, Provstirevisorerne,
Rigsrevisionen, SLM – Stifternes løncenter for menigheds-
råd og 3F Fagligt Fælles Forbund.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske kon-
sekvenser for stat,
kommuner og re-
gioner
Ingen Lovforslaget har ingen økonomiske kon-
sekvenser for stat, kommuner og regio-
ner. Lovforslaget vil medføre begrænse-
de økonomiske konsekvenser for folke-
kirken.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Lovforslaget har ingen implementerings-
konsekvenser for stat, kommuner og re-
gioner. For folkekirken medfører lovfor-
slaget forenkling og bedre understøttelse
af menighedsrådene.
Lovforslaget har ingen implementerings-
konsekvenser for stat, kommuner og re-
gioner. Lovforslaget vil medføre imple-
menteringskonsekvenser for folkekirken.
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen direkte konsekvenser, men forslaget
om at indføre hjemmel til, at ansvaret for
præsteembedets jorder kan flyttes til prov-
stiudvalget, kan bidrage positivt til folke-
kirkens grønne omstilling.
Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de
fem principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering (der i re-
Ja Nej
X
25
levant omfang også
gælder ved imple-
mentering af ikke-
erhvervsrettet EU-
regulering) (sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter
menighedsrådsloven), at sognets kirkelige og administrative
anliggender styres af menighedsrådet, medmindre andet er
særligt hjemlet i lovgivningen.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 1, stk. 2, at det
påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evan-
geliets forkyndelse.
Med en ændring af menighedsrådsloven i 2007 blev lo-
vens § 1 præciseret således, at det blev tydeliggjort, at
menighedsrådets valgte og fødte medlemmer er gensidigt
forpligtede til at samvirke om målsætningerne for det kirke-
lige liv i sognet, at menighedsrådets overordnede ansvar er
at sikre gode vilkår for evangeliets forkyndelse, og at dette
ansvar både vedrører rammerne (administrative anliggender)
og indholdet (kirkelige anliggender).
Samvirket mellem fødte og valgte medlemmer af menig-
hedsrådet udgør fundamentet og er en vigtig forudsætning
for varetagelsen af opgaverne med sognets kirkelige og ad-
ministrative anliggender. Folkekirkens ledelsesstruktur, med
forskellige ansættelsesmyndigheder for henholdsvis præster
og kirkefunktionærer, forudsætter endvidere et konstruktivt
samarbejde mellem menighedsrådets valgte og fødte med-
lemmer og mellem de folkekirkelige myndigheder i sogn,
provsti og stift.
Menighedsrådslovens § 1, stk. 1 og 2, angiver formålet
med menighedsrådets arbejde, og de øvrige bestemmelser
i menighedsrådsloven skal læses i lyset af disse bestemmel-
ser.
Menighedsrådslovens § 34 indeholder en overordnet be-
skrivelse af menighedsrådets centrale administrative opga-
ver. Her fremgår det af stk. 1, at menighedsrådet efter de
regler, der er fastsat herom, deltager i valg af biskop og
i valg af medlemmer af provstiudvalg og stiftsråd. Det
fremgår af stk. 2, at menighedsrådet foretager indstilling
til ledige præstestillinger, administrerer kirke og kirkegård
og ansætter medarbejdere ved kirke og kirkegård. Af stk.
3 fremgår det, at menighedsrådet administrerer kirkens og
præsteembedets indtægter og bestyrer kirkens og præsteem-
bedets faste ejendom efter de regler, der er fastsat herom.
Menighedsrådslovens § 34 giver ikke i sig selv menig-
hedsrådet kompetence i forhold til de enkelte sagsområder,
idet denne kompetence er reguleret detaljeret i den øvrige
kirkelige lovgivning. Bestemmelsen tjener dog til at give
menighedsrådene et overblik over de væsentligste ansvars-
områder.
Det foreslås i menighedsrådslovens § 1, stk. 1, at menig-
hedsrådet styrer sognets kirkelige og administrative anligg-
ender, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.
Ud over en mindre sproglig forenkling, hvor menighedsrå-
det fremhæves først i sætningen, er bestemmelsen en videre-
førelse af den gældende § 1, stk. 1, i menighedsrådsloven.
Forslaget vil indebære, at menighedsrådet som hidtil skal
samarbejde om de kirkelige og administrative anliggender,
medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Der er såle-
des tale om, at hele menighedsrådet, valgte og fødte med-
lemmer, sammen vil have et ansvar for at samarbejde om
de kirkelige og administrative anliggender. Samarbejdet vil
omfatte rammerne for det kirkelige liv i sognet, hvorimod
den konkrete udøvelse af præstens pastorale forpligtelser vil
være omfattet af præstens uafhængighed af menighedsrådet.
Det foreslås i menighedsrådslovens § 1, stk. 2, at menig-
hedsrådet er ansvarlige for folkekirkens virke i sognet og
skal sørge for gode rammer for evangeliets forkyndelse,
gudstjenester, kirkelige handlinger, den kirkelige undervis-
ning, diakoni og mission.
Den foreslåede bestemmelse vil i sammenhæng med den
foreslåede § 1, stk. 1, indebære, at det understreges og ty-
deliggøres, at menighedsrådets væsentligste opgave, uanset
sognets størrelse, vil være at sikre gode vilkår for evangeli-
ets forkyndelse, gudstjeneste, kirkelige handlinger m.v., og
at administrationen skal støtte dette formål. Ansvaret for
denne opgave fremgår for præsternes vedkommende af præ-
ste- og ordinationsløftet og for de valgte medlemmer af det
menighedsløfte, som de skal afgive første gang, de vælges
til menighedsrådet, jf. § 7 i menighedsrådsloven. For kirke-
funktionærer fremgår dette ansvar af loyalitetspligten over
for arbejdsgiveren.
Præsten og de valgte medlemmer af et menighedsråd vil
således med hver deres bidrag og tilgang skulle drøfte og
overveje, hvordan det kirkelige liv i sognet skal administre-
res og udvikles, såvel for så vidt angår rammerne som ind-
holdet. Det kan fx være med aktiviteter inden for undervis-
ning, gudstjenester, diakoni og mission, men også i forhold
til vedligeholdelse af kirkens ejendomme, personaleforhold,
samarbejde med andre menighedsråd om fælles aktiviteter
osv.
De valgte medlemmer vil skulle bidrage som repræsentan-
ter for sognets medlemmer af folkekirken med deres ønsker
til og interesse for det kirkelige liv. Præsten repræsenterer
præsteembedets opgaver og forpligtelser og har som teolo-
26
gisk sagkyndig en viden og indsigt, som vedkommende bi-
drager med i menighedsrådsarbejdet. Samarbejdet vil skulle
ske med respekt for hinandens fagområder og kompetencer,
både når det gælder almindelige driftsopgaver og admini-
stration, samt når det gælder rammerne for præstens pastora-
le forpligtelser, som fremgår af menighedsrådslovens § 37,
der ikke ændres med forslaget. Præsten er således fortsat
uafhængig af menighedsrådet i udøvelsen af sine pastorale
forpligtelser, herunder forkyndelse, sjælesorg og undervis-
ning.
Præsten og de valgte medlemmer vil på lige fod være
forpligtet til at deltage i menighedsrådets arbejde i sin hel-
hed, herunder også arbejdet med økonomi, bygninger og
kirkelige anliggender. Som nævnt er præsten uafhængig af
menighedsrådet i forhold til præstens pastorale forpligtel-
ser, herunder forkyndelse, sjælesorg og undervisning, men
præstens medlemskab af menighedsrådet forpligter præsten
på menighedsrådets drøftelser og beslutninger, og præsten
har som embedsindehaver i denne sammenhæng et særligt
ansvar for at sikre, at det kirkelige arbejde har et evangelisk-
luthersk grundlag.
Menighedsrådet vil derfor ikke kunne pålægge præsten af
udføre en given opgave, men præsten må på den anden side
i sin planlægning og prioritering af opgaverne, der falder ind
under den pastorale forpligtelse, tage højde for at medvirke
til at virkeliggøre de visioner, menighedsrådet har for folke-
kirkens virke i sognet. For så vidt angår samarbejdet mellem
præsten og de valgte medlemmer af menighedsrådet i rela-
tion til beslutninger vedrørende det kirkelige liv, indeholder
menighedsrådslovens §§ 35 og 38 proceduren herfor og sæt-
ter i den forbindelse de retlige rammer i forhold til, hvilke
beslutninger der ikke kan træffes af præsten alene. Forslaget
skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
51, hvorefter det foreslås, at menighedsrådslovens § 38 ty-
deliggøres.
Folkekirkens overordnede opgave som evangelisk-lu-
thersk kirke er på grundlag af kirkens bekendelse at forkyn-
de evangeliet om Jesus Kristus i ord og handling. Denne
opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirke-
livet får i sogn, provsti og stift.
Der skal holdes gudstjeneste på alle almindelige søndage,
juleaftensdag, 1. og 2. juledag, 1. og 2. påskedag, 1. og
2. pinsedag, skærtorsdag, langfredag, Kristi Himmelfartsdag
og nytårsdag, jf. Danske Lov 2-4-5. Gudstjenester på søn-
og helligdage kaldes faste gudstjenester. Der er med virk-
ning fra 1. søndag i advent 1992 autoriseret ny Gudstjene-
steordning, der fastlægger ritualet for afviklingen af de faste
gudstjenester. Ved andre gudstjenester end de faste gudstje-
nester er præsten ikke bundet af den autoriserede gudstjene-
steordning.
Kirkelige handlinger vedrører den kirkelige betjening af
folkekirkens medlemmer og omfatter bl.a. dåb, konfirma-
tion, vielse, begravelse og bisættelse. Der er ved kongelig
resolution autoriseret ritualer for dåb, nadver i hjemmet,
konfirmation, vielse og jordpåkastelse.
Præsten har ansvaret for, at gudstjenester og kirkelige
handlinger gennemføres med brug af den autoriserede liturgi
og de autoriserede ritualer og på kirkens bekendelsesgrund-
lag. Som eksempler på menighedsrådenes arbejde med go-
de rammer for gudstjenester og kirkelige handlinger kan
nævnes samarbejde med præsten ved at understøtte litur-
gisk udvikling ved nye gudstjenesteformer som temaguds-
tjenester, ungdomsgudstjenester, familiegudstjenester eller
friluftsgudstjenester.
Den kirkelige undervisning omfatter bl.a. undervisning af
børnekonfirmander og konfirmationsforberedelse samt akti-
viteter som fx babysalmesang, foredrag, koncerter, studie-
kredse eller tilsvarende i kirken. Den kirkelige undervisning
omfatter desuden at lede og udvikle korarbejdet, fx gennem
kor for børn, unge og vokse og ved anden musikudøvel-
se. Der er fastsat regler om børnekonfirmandundervisning
og konfirmation i anordning nr. 1027 af 24. september 2014
om børnekonfirmandundervisning og konfirmation.
Ved diakoni forstås kirkeligt socialt arbejde. Diakoni kan
fx omfatte menighedspleje, oprettelse eller støtte til initiati-
ver for ensomme eller socialt udsatte i sognet eller samarbej-
de med lokale organisationer om fx besøgstjeneste, sorgar-
bejde eller lektiehjælp.
Det foreslås i menighedsrådslovens § 1, stk. 3, 1. pkt.,
at menighedsrådet er arbejdsgiver for medarbejderne ved
kirken og kirkegården og har ledelsesansvar for arbejdet ved
kirken og kirkegården.
Forslaget vil medføre en videreførelse og en tydeliggørel-
se af en del af den gældende § 34, stk. 2, i menighedsråd-
sloven, hvor det fremgår, at menighedsrådet ansætter medar-
bejdere ved kirken og kirkegården. Menighedsrådets adgang
til at ansætte medarbejdere ved kirken og kirkegården er
reguleret i § 16 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken
m.v.
Som noget nyt tilføjes det, at menighedsrådet har ledel-
sesansvar for arbejdet ved kirken og kirkegården. Formålet
hermed er, at menighedsrådenes ledelsesansvar tydeliggøres
med henblik på, at det kan blive prioriteret som en væsentlig
og særskilt opgave blandt menighedsrådenes administrative
og kirkelige opgaver med henblik på at sikre et godt arbejds-
miljø for de ansatte i sognet. Den foreslåede § 1, stk. 3, 1.
pkt., skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 17 om en personaleansvarlig i alle sogne.
Samarbejde mellem menighedsrådet og kirkefunktionæ-
rerne og mellem præster og kirkefunktionærer er en forud-
sætning for, at menighedsrådets målsætninger og visioner
for det kirkelige liv på stedet kan blive til virkelighed. Valg-
te, præster og kirkefunktionærer vil således i fællesskab væ-
re forpligtet til aktivt at sikre, at den fælles arbejdsplads
fungerer optimalt for dermed at sikre de bedste rammer for
det kirkelige liv i sognet.
Den foreslåede § 1, stk. 2, i menighedsrådsloven vil i sam-
menhæng med den foreslåede § 1, stk. 3, i menighedsråd-
sloven, indebære en præcisering af, at menighedsrådet er an-
svarlig for at sikre gode vilkår for udførelsen af præsteem-
bedets lovbestemte opgaver, herunder gudstjeneste og for-
kyndelse, kirkelige handlinger, den kirkelige undervisning
27
og sjælesorgen. Menighedsrådets ansvar vil skulle løftes
bl.a. ved at ansætte medarbejdere til at varetage musikken
og sangen, bygninger og kirkegårde, undervisningsopgaver
samt diakonale og administrative opgaver.
Det foreslås i § 1, stk. 3, 2. pkt., at menighedsrådet, prov-
sten og biskoppen er forpligtet til at samarbejde og sikre
gensidig orientering om forhold af betydning for arbejds-
pladsen.
Bestemmelsen er ny og medfører, at den gensidige for-
pligtelse til at samarbejde mellem menighedsrådet, som er
arbejdsgiver for kirkefunktionærerne, og provst og biskop,
som varetager arbejdsgiverrollen i forhold til præster, tyde-
liggøres og understreges. Menighedsrådets arbejde med at
skabe gode vilkår for evangeliets forkyndelse sker først og
fremmest gennem det lokale arbejde i sognet, men forudsæt-
ter også et samarbejde med provst, provstiudvalg, biskop,
stiftsøvrighed og stiftsråd. Det er derfor en vigtig forudsæt-
ning for, hvordan rammerne for det kirkelige liv udfolder sig
i det enkelte sogn, at dette samarbejde på tværs af myndig-
heder og niveauer fungerer respektfuldt og dialogisk.
Ud over samarbejdet i sognet er der således et betydeligt
samspil og gensidig afhængighed mellem menighedsråd,
provsti og biskop om ledelse af arbejdspladsen, hvilket
understreges med forslaget til § 1, stk. 3. 2. pkt. om for-
pligtelse til samarbejde og gensidig inddragelse om forhold
af betydning for arbejdspladsen. Den gensidige forpligtelse
mellem menighedsråd, provst og biskop omfatter bl.a. pligt
til at informere om relevante processer og aftaler, eksempel-
vis informationer om præsters sygemeldinger, orlov eller
andet.
Det foreslås i menighedsrådslovens § 1, stk. 4, at menig-
hedsrådet bestyrer kirken, kirkegården og øvrige faste ejen-
domme efter de regler, der er fastsat herom af kirkeministe-
ren.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 34,
stk. 2, i menighedsrådsloven. Med det foreslåede præciseres
menighedsrådet som ansvarlig for bestyrelse af kirken, kir-
kegården og øvrige faste ejendomme efter de regler, der
fastsat herom. Forslaget vil indebære, at menighedsrådet
fortsat vil skulle sørge for vedligeholdelse af kirken, dens
inventar og udsmykning, kirkegårdens vedligeholdelse, det
daglige tilsyn med kirken og kirkegården, og at der er til-
strækkelig begravelsesplads for sognets beboere. Nærmere
regler herom er fastsat i lov folkekirkens kirker og kirkegår-
de og i lov om folkekirkens økonomi.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 20, vedrørende ændrede regler for bestyrelse af kirkens
og præsteembedets faste ejendomme.
Det foreslås i menighedsrådslovens § 1, stk. 5, at menig-
hedsrådet har ansvar for sognets økonomi efter de regler, der
er fastsat herom af kirkeministeren, og indgår i et forplig-
tende samarbejde om provstiets samlede økonomi, herunder
gennem deltagelse i budgetsamrådet.
Den foreslåede ændring er en tydeliggørelse af den gæl-
dende § 34, stk. 3, i menighedsrådsloven. Reglerne vedrø-
rende sognets økonomi er bl.a. fastsat i lov om folkekirkens
økonomi.
Forslaget vil indebære, at det fælles ansvar for og sam-
arbejdet mellem menighedsråd og provstiudvalget om lig-
ningsområdets samlede økonomi tydeliggøres. Den foreslåe-
de bestemmelse understreger, at menighedsrådsmedlemmer
ikke alene skal have øje for egen økonomi, men også for
hele provstiets økonomi. Formålet er således at sikre både
trivsel, fællesskab og udvikling af det kirkelige liv på tværs
af sognene i provstiet.
Forslaget skal ses i forlængelse af den foreslåede § 1, stk.
2, i menighedsrådsloven om menighedsrådets ansvar for fol-
kekirkens virke i sognet og for gode rammer for evangeliets
forkyndelse, gudstjenester, kirkelige handlinger, den kirkeli-
ge undervisning, diakoni og mission. Der bør således i det
lokale budgetarbejde være opmærksomhed på de enkelte
sognes behov og mulighed for administrativ bistand, i form
af fx ansættelse af personale eller ekstern understøttelse.
Forslaget understreger det samarbejde, der allerede i dag
er forudsat som en del af budgetprocessen for de lokale
kirkelige kasser. Med bestemmelsen tydeliggøres det, at det
ikke alene er sognet, der er menighedsrådets ansvarsområde,
men at menighedsrådets økonomi skal ses i lyset af provsti-
ets samlede økonomi.
Det foreslås i menighedsrådslovens § 1, stk. 6, at menig-
hedsrådet deltager i valg af biskop og medlemmer til prov-
stiudvalg og stiftsråd efter de regler, der er fastsat herom af
kirkeministeren.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 34,
stk. 1, i menighedsrådsloven.
Forslaget vil indebære, at menighedsrådet som hidtil del-
tager i valg af biskop og medlemmer til provstiudvalg og
stiftsråd efter de regler, der er fastsat herom. Reglerne om
disse valg fremgår af lov om udnævnelse af biskopper
og om stiftsbåndsløsning og den tilhørende bekendtgørelse
samt af bekendtgørelse om valg til provstiudvalg og stifts-
råd.
Endelig foreslås det i menighedsrådslovens § 1, stk. 7, at
menighedsrådet foretager indstilling til ledige præstestillin-
ger efter de regler, der er fastsat herom af kirkeministeren.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende § 34, stk. 2, i menighedsrådsloven. Forslaget vil
medføre, at menighedsrådet skal foretage indstilling til le-
dige præstestillinger efter de regler, der er fastsat herom.
Den nærmere regulering af menighedsrådets indstilling til
ledige præstestillinger er i lov om ansættelse i stillinger i
folkekirken m.v. og den tilhørende bekendtgørelse. For så
vidt angår ansættelse i stillinger, hvor der skal medvirke tre
eller flere menighedsråd, henvises til lovforslagets § 4, nr. 1.
Til nr. 2
Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om menighedsråd (heref-
ter menighedsrådsloven), at to eller flere menighedsråd i et
provsti kan oprette et fælles menighedsråd, når det besluttes
på et menighedsmøde i hvert af sognene, jf. kapitel 7.
28
To eller flere menighedsråd i samme provsti kan således
beslutte at etablere et fælles menighedsråd, hvis rådene hver
for sig beslutter dette på et menighedsrådsmøde, og det ef-
terfølgende besluttes på et menighedsmøde i hvert af sogne-
ne. Hvis et fælles menighedsråd ønskes oprettet på tværs af
provstigrænser, kræver det dispensation fra By-, Land- og
Kirkeministeriet, jf. § 43, stk. 1, i menighedsrådsloven. Sag-
en fremsendes med indstilling fra provst og biskop.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 1, stk. 4, at ved
oprettelse af et nyt sogn kan biskoppen bestemme, at det nye
menighedsråd skal oprettes, før oprettelsen af sognet træder
i kraft, og fastsætte, hvilke opgaver rådet skal varetage indtil
dette tidspunkt. Bestemmelsen anvendes sjældent i praksis.
Oprettelse og nedlæggelse af sogne godkendes af biskop-
pen, jf. § 1 i cirkulære om decentralisering af sager om
sognestruktur og sager om stadfæstelse af præster udsendt
af Den Danske Kirke i Udlandet. Oprettelse og nedlæggelse
af sogne sker i praksis efter anmodning fra menighedsrådet
og med anbefaling fra provsten. Der er ikke krav om, at
oprettelsen eller nedlæggelsen af sognet skal været drøftet
på et menighedsmøde i de berørte sogne.
Ved oprettelse af et nyt sogn og ved oprettelse af nye
fælles menighedsråd skal der afholdes nyvalg til menigheds-
rådet for de nye sogne. Ofte vedrører ændringen i sogne-
strukturen sammenlægning af eksisterende sogne. Hvis sam-
menlægningen af eksisterende sogne eller oprettelsen af det
nye fælles menighedsråd sker i løbet af funktionsperioden,
kan nyvalg efter konkret ansøgning til By-, Land- og Kir-
keministeriet om dispensation fra kravet om nyvalg, jf. §
43, stk. 1, i menighedsrådsloven, undlades. Menighedsrådet
for det nye sogn dannes i givet fald af medlemmerne fra
menighedsrådene for de sammenlagte sogne, ligesom det
nye fælles menighedsråd dannes af medlemmerne fra de
pågældende menighedsråd.
Hvis sognesammenlægningen sker med virkning fra et
andet tidspunkt end 1. januar (regnskabsårets begyndelse)
forudsættes det, at regnskaberne for de tidligere kirkekasser
afsluttes, og at der oprettes et nyt regnskab for det nye
sogn. Dette har sammenhæng med, at regnskabsstrukturen
skal afspejle den organisatoriske og geografiske struktur, der
indebærer, at hvert menighedsråd bestyrer en kirkekasse.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 1, stk. 5, at ved
oprettelse af et nyt sogn kan menighedsrådet for den del
af sognet, der bliver tilbage, beslutte, at der skal afholdes
nyvalg. Beslutningen skal være truffet, før oprettelsen af det
nye sogn træder i kraft.
Det foreslås at indsætte en ny § 1 a i menighedsrådsloven,
der dels viderefører gældende regler, og dels indeholder nye
regler. Forslaget vil indebære, at de nævnte bestemmelser
om strukturændringer adskilles fra formålsbestemmelsen i
menighedsrådslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og får
en ny selvstændig bestemmelse. Dermed samles bestemmel-
serne om menighedsrådets og biskoppens opgaver i forhold
til strukturændringer i en selvstændig bestemmelse, som ale-
ne omfatter proceskravene herfor og virkningerne heraf.
Det foreslås i menighedsrådslovens § 1 a, stk. 1, at to eller
flere menighedsråd i et provsti kan oprette et fælles menig-
hedsråd, når det besluttes på et menighedsmøde i hvert af
sognene, jf. kapitel 7.
Der er tale om en videreførelse af den gældende § 1, stk.
3, i menighedsrådsloven. Såfremt to eller flere menigheds-
råd ønsker at oprette et fælles menighedsråd, vil dette skulle
besluttes på et menighedsmøde i hvert af sognene efter de
regler, som fremgår af menighedsrådslovens kapitel 7.
Det foreslåede vil indebære, at der som udgangspunkt vil
skulle afholdes nyvalg i forbindelse med oprettelse af et fæl-
les menighedsråd i løbet af funktionsperioden, medmindre
menighedsrådene søger By-, Land- og Kirkeministeriet om
dispensation, jf. menighedsrådslovens § 43, stk. 1. Reglerne
herom forventes at blive fastsat i medfør af den foreslåede §
1 a, stk. 4.
Det vil som hidtil stadig være muligt at sammenlægge me-
nighedsråd på tværs af stifts- og provstigrænser, hvilket fort-
sat vil kræve By-, Land- og Kirkeministeriets godkendelse,
jf. § 43 i menighedsrådsloven, på baggrund af en indstilling
herom fra provst og biskop.
Det foreslås i menighedsrådslovens § 1 a, stk. 2, at der
skal afholdes et menighedsmøde i sognet, jf. kapitel 7, hvor
spørgsmålet om ændring af sognestruktur drøftes, inden me-
nighedsrådet træffer beslutning om, at sognet skal sammen-
lægges med et eller flere andre sogne eller opdeles i flere
sogne.
Formålet med forslaget er at sikre åbenhed og debat om
sammenlægningen henholdsvis sogneoprettelsen, inden den-
ne foretages. Herudover skabes der med forslaget parallelitet
til reglerne om oprettelse af fælles menighedsråd, jf. forsal-
get til § 1 a, stk. 1, hvilket bidrager til forenkling.
Forslaget vil medføre, at menighedsrådet/menighedsråde-
ne for to eller flere sogne, der ønsker, at sognene skal
lægges sammen, vil blive forpligtet til at afholde et menig-
hedsmøde, hvor spørgsmålet om ændring af sognestrukturen
drøftes. Tilsvarende gælder, når menighedsrådet ønsker sog-
net opdelt.
Menighedsmødet vil ikke få beslutningskompetence, hvil-
ket hænger sammen med, at beslutningen om oprettelse og
nedlæggelse af sogne træffes af biskoppen.
Der vil som udgangspunkt skulle afholdes nyvalg i forbin-
delse med oprettelse af et nyt sogn i løbet af funktionspe-
rioden, medmindre menighedsrådene søger By-, Land- og
Kirkeministeriet om dispensation, jf. menighedsrådslovens §
43, stk. 1. Reglerne herom forventes at blive fastsat i medfør
af den foreslåede § 1 a, stk. 4.
Det foreslås i menighedsrådslovens § 1 a, stk. 3, at ved
oprettelse af et nyt sogn kan biskoppen bestemme, at det nye
menighedsråd skal oprettes, før oprettelsen af sognet træder
i kraft, og fastsætte, hvilke opgaver rådet skal varetage indtil
dette tidspunkt.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 1,
stk. 4, i menighedsrådsloven.
Forslaget vil indebære, at ved oprettelse af et nyt sogn kan
biskoppen som hidtil bestemme, at det nye menighedsråd
29
skal oprettes, før oprettelsen af sognet træder i kraft. Bi-
skoppen skal fortsat fastsætte, hvilke opgaver rådet skal va-
retage indtil dette tidspunkt.
Det foreslås i menighedsrådslovens § 1 a, stk. 4, at kirke-
ministeren fastsætter nærmere regler om oprettelse af fælles
menighedsråd, jf. stk. 1, og om oprettelse og nedlæggelse
af sogne, jf. stk. 2, herunder om frister for beslutningen og
om afholdelse af nyvalg i forbindelse med oprettelsen og
nedlæggelsen.
Med forslaget indføres en ny bemyndigelsesbestemmelse,
hvorefter kirkeministeren fastsætter nærmere regler om op-
rettelse af fælles menighedsråd og om oprettelse og nedlæg-
gelse af sogne, herunder om frister for beslutningen og om
afholdelse af nyvalg i forbindelse med oprettelsen og ned-
læggelsen.
Det forventes, at bestemmelsen vil blive udmøntet ved cir-
kulære, der vil indeholde regler om oprettelse af nye fælles
menighedsråd og menighedsråd for nye sogne i funktionspe-
rioden.
Strukturændringer i løbet af funktionsperioden forekom-
mer ofte steder, hvor det har vist sig at være svært at
opnå et fuldtalligt menighedsråd, og hvor en sammenlæg-
ning af sogne eller menighedsråd kan være en løsning på
rekrutteringsproblemerne. De gældende regler indeholder
ikke frister for, hvornår på året beslutningen herom imple-
menteres. By-, Land- og Kirkeministeriet har dog de seneste
år indført en praksis, hvor sammenlægningen sker pr. 1.
januar af hensyn til at undgå regnskabs- eller registrerings-
udfordringer.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om implemen-
tering af strukturændringer i form af oprettelse af fælles
menighedsråd og oprettelse og nedlæggelse af sogne i funk-
tionsperioden, herunder regler om regnskabsaflæggelse og
afholdelse af nyvalg i forbindelse med oprettelsen og ned-
læggelsen. I forhold til regnskabsaflæggelse vil der skulle
foretages en regnskabsafslutning for det/de tidligere menig-
hedsråd og åbnes et nyt regnskab for det nye menigheds-
råd. Det vil bl.a. betyde, at By-, Land- og Kirkeministeriets
praksis og vejledning af stifterne ændres sådan, at der ved
oprettelse af nye fælles menighedsråd eller menighedsråd
for nye sogne på andre tidspunkter end ved kalenderårets
start skal foretages regnskabsafslutning for de tidligere kir-
kekasser og oprettes nyt regnskab for det nye menigheds-
råd. Dette har sammenhæng med, at regnskabsstrukturen
skal afspejle den organisatoriske og geografiske struktur, der
indebærer, at hvert menighedsråd bestyrer en kirkekasse.
Til nr. 3
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter
menighedsrådsloven), at menighedsrådet består af mindst
fem medlemmer, der vælges efter lov om valg til menig-
hedsråd, og de i pastoratet tjenestemandsansatte sognepræ-
ster samt de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i
pastoratet har en varighed af et år eller mere. Fødte medlem-
mer, der har orlov, er i orlovsperioden fritaget for hvervet
som medlem af menighedsrådet.
Både præster med en mindre beskæftigelsesgrad i sognet
og provster er således fødte medlemmer af pastoratets me-
nighedsråd under forudsætning af, at de er ansat som tjene-
stemænd eller på overenskomst med en ansættelse i pastorat,
der har en varighed af et år eller mere. Overenskomstansat-
te præster, der ansættes uden en angivelse af ansættelsens
varighed, betragtes som værende ansat for en periode af et
år eller mere.
Det fremgår endvidere af § 2, stk. 2, i menighedsrådslo-
ven, at andre præster end de i stk. 1 nævnte, der er ansat i
pastoratet, og præster, som uden at være ansat i pastoratet
yder bistand ved pastoratets betjening, har ret til uden stem-
meret at deltage i menighedsrådets møder.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 2, stk. 2, i menig-
hedsrådsloven, hvorefter biskoppen kan beslutte at fritage
provsten for hvervet som medlem af menighedsrådet, hvis
der er ansat en anden præst i sognet, som er født medlem af
menighedsrådet, jf. stk. 1.
Forslaget vil medføre, at biskoppen får mulighed for at
fritage provsten for medlemskabet af menighedsrådet i de
tilfælde, hvor det skønnes hensigtsmæssigt ud fra de lokale
forhold, rollefordelinger og samarbejdsbehov, herunder fx
hvis provsten alene har begrænsede præsteopgaver i sognet.
Det vil være en forudsætning for fritagelsen, at der er
ansat en anden præst i sognet, hvis ansættelse i pastoratet
har en varighed af et år eller mere og som derfor er født
medlem af menighedsrådet efter § 2, stk. 1.
Det foreslåede vil indebære, at en provst, der er fritaget
for medlemskabet af menighedsrådet, ikke vil have adgang
til at deltage i menighedsrådets møder med tale- og forslags-
ret, jf. den gældende § 2, stk. 2, i menighedsrådsloven, der
bliver § 2, stk. 3. Da møderne er offentlige, har provsten dog
mulighed for at overvære møderne uden taleret.
Til nr. 4
Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om menighedsråd (heref-
ter menighedsrådsloven), at to eller flere menighedsråd i et
provsti kan oprette et fælles menighedsråd, når det besluttes
på et menighedsmøde i hvert af sognene, jf. kapitel 7.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 2, stk. 3, at ved
fælles menighedsråd, jf. § 1, stk. 3, som er oprettet på tværs
af pastorater, består menighedsrådet af mindst 5 valgte med-
lemmer, der vælges efter lov om valg til menighedsråd, og
af de i pastoraterne tjenestemandsansatte sognepræster og de
overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i de respektive
pastorater har en varighed af 1 år eller mere. Fødte medlem-
mer, der har orlov, er i orlovsperioden fritaget for hvervet
som medlem af menighedsrådet.
Det foreslås, at »§ 1, stk. 3« ændres til »§ 1 a, stk. 1« i
menighedsrådslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1.
pkt.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2,
hvorefter den gældende § 1, stk. 3, i menighedsrådsloven
videreføres i den foreslåede § 1 a, stk. 1, i menighedsrådslo-
ven.
30
Til nr. 5
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter
menighedsrådsloven), at menighedsrådet består af mindst
fem medlemmer, der vælges efter lov om valg til menig-
hedsråd, og de i pastoratet tjenestemandsansatte sognepræ-
ster samt de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i
pastoratet har en varighed af et år eller mere. Fødte medlem-
mer, der har orlov, er i orlovsperioden fritaget for hvervet
som medlem af menighedsrådet.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 2, stk. 4, 1. pkt., at
antallet af valgte medlemmer fastsættes af menighedsrådet
efter antallet af folkekirkemedlemmer i menighedsrådskred-
sen pr. 1. januar i valgåret som opgjort af Danmarks Stati-
stik.
Videre fremgår det af menighedsrådslovens § 2, stk. 4,
2. pkt., at antallet af valgte medlemmer udgør fem for det
første tusinde og yderligere et medlem for hvert påbegyndt
tusinde, dog ikke over femten i alt.
Det foreslås at nyaffatte menighedsrådslovens § 2, stk. 4,
2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., således, at antallet udgør
fem for de første to tusinde og yderligere et medlem for
hvert påbegyndt to tusinde, dog ikke over ti i alt.
Forslaget vil indebære, at antallet af valgte medlemmer i
menighedsrådet reduceres fra fem til femten medlemmer til
fem til ti medlemmer, afhængigt af sognets størrelse. Forsla-
get vil endvidere indebære, at antallet af valgte medlemmer
i menighedsrådet fastsættes til fem i sogne med indtil 2.000
folkekirkemedlemmer og stiger med et valgt medlem for
hver påbegyndt 2.000 folkekirkemedlemmer.
Forslaget om at sænke det maksimale antal af valgte
medlemmer fra femten til ti skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 17, om øget professionalisering af me-
nighedsrådene, herunder gennem bistand fra ansatte til vare-
tagelse af opgaverne som personaleansvarlig og andre admi-
nistrative opgaver, og desuden med lovforslagets § 1, nr. 13
og 28, om øget frihed for menighedsrådet til at organisere
arbejdet i menighedsrådet, der indebærer mulighed for at
knytte frivillige til menighedsrådsarbejdet i mere projektlig-
nende formater, som svarer bedre til moderne frivilligheds-
kultur. Disse forslag betyder samlet set, at menighedsrådene
i højere grad fungerer som en bestyrelse med ansvar for de
mere overordnede beslutninger.
Ændring i antallet af menighedsrådsmedlemmer vil såle-
des sikre, at menighedsrådet har en størrelse, hvor de valgte
medlemmer sammen med præsten kan udgøre et velfunge-
rende arbejdsfællesskab.
Forslaget om ændret beregningsmodel, så antallet af valg-
te menighedsrådsmedlemmer stiger pr. påbegyndt 2.000 og
ikke pr. påbegyndt 1.000 folkekirkemedlemmer, vil bety-
de, at flere sogne fremover kun skal vælge fem medlem-
mer. Forslaget betyder også, at alle sogne med mere end
10.000 folkekirkemedlemmer skal vælge ti medlemmer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 6, hvoraf det fremgår, at menighedsrådet kan beslut-
te at hæve antallet af valgte medlemmer med op til tre
medlemmer i forhold til det medlemstal, antallet af folke-
kirkemedlemmer berettiger til. Dette forslag indebærer en
større fleksibilitet end i dag til at tage hensyn til lokale
forhold. Forslaget vil bl.a. betyde, at sogne med indtil 3.000
folkekirkemedlemmer, som i dag har 5-7 valgte medlemmer,
kan beslutte at fastholde dette antal eller øge antallet op
til 9 valgte medlemmer – og at helt små sogne på op til
1.000 folkekirkemedlemmer kan hæve antallet til 8 valgte
medlemmer.
De nye regler vedrørende antallet af valgte medlemmer
har virkning fra det ordinære valg til menighedsråd i 2028,
jf. lovforslagets § 7, stk. 5. Menighedsråd med en 2-årig
funktionsperiode vil således først skulle anvende de nye
regler fra det ordinære valg til menighedsråd i 2028 og ikke
i forbindelse med valget i 2026, ligesom reglerne ikke finder
anvendelse, hvis der oprettes nye fælles menighedsråd eller
nye menighedsråd på grund af sognesammenlægninger før
det ordinære valg i 2028.
Til nr. 6
Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om menighedsråd (her-
efter menighedsrådsloven), at to eller flere menighedsråd
i et provsti kan oprette et fælles menighedsråd, når det be-
sluttes på et menighedsmøde i hvert af sognene, jf. kapitel
7. To eller flere menighedsråd i samme provsti kan således
beslutte at etablere et fælles menighedsråd, hvis rådene hver
for sig beslutter dette på et menighedsrådsmøde, og det ef-
terfølgende besluttes på et menighedsmøde i hvert af sogne-
ne. Hvis et fælles menighedsråd ønskes oprettet på tværs af
provstigrænser, kræver det dispensation fra By-, Land- og
Kirkeministeriet, jf. § 43, stk. 1, i menighedsrådsloven. Sag-
en fremsendes med indstilling fra provst og biskop.
Menighedsrådslovens § 2 indeholder regler om menig-
hedsrådets sammensætning, herunder om antallet af valgte
medlemmer af menighedsrådet.
Det fremgår af § 2, stk. 1, 1. pkt., i menighedsrådsloven,
at menighedsrådet består af mindst fem medlemmer, der
vælges efter lov om valg til menighedsråd, og de i pastoratet
tjenestemandsansatte sognepræster samt de overenskomst-
ansatte præster, hvis ansættelse i pastoratet har en varighed
af et år eller mere.
Videre fremgår det af menighedsrådslovens § 2, stk. 3, at
ved fælles menighedsråd, jf. § 1, stk. 3, som er oprettet på
tværs af pastorater, består menighedsrådet af mindst 5 valgte
medlemmer, der vælges efter lov om valg til menighedsråd,
og af de i pastoraterne tjenestemandsansatte sognepræster
og de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i de re-
spektive pastorater har en varighed af 1 år eller mere. Fødte
medlemmer, der har orlov, er i orlovsperioden fritaget for
hvervet som medlem af menighedsrådet.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 2, stk. 4, at antallet
af valgte medlemmer fastsættes af menighedsrådet efter an-
tallet af folkekirkemedlemmer i menighedsrådskredsen pr. 1.
januar i valgåret som opgjort af Danmarks Statistik. Antallet
udgør fem for det første tusinde og yderligere et medlem for
hvert påbegyndt tusinde, dog ikke over femten i alt.
Det foreslås, at der i menighedsrådslovens § 2, stk. 4, der
31
bliver stk. 5, indsættes et nyt 3. pkt., hvorefter menighedsrå-
det kan beslutte at hæve antallet af valgte medlemmer med
op til tre medlemmer.
Formålet med forslaget er at sikre større fleksibilitet end i
dag til at tage hensyn til lokale forhold.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5,
og medfører, at menighedsrådet kan beslutte at hæve antallet
af valgte medlemmer med op til tre medlemmer i forhold til
det medlemstal, antallet af folkekirkemedlemmer berettiger
til.
Den foreslåede bestemmelse finder også anvendelse for
fælles menighedsråd, jf. menighedsrådslovens § 2, stk. 5,
der bliver stk. 6. Det fælles menighedsråd vil herefter kunne
beslutte at hæve summen af antal valgte medlemmer med op
til tre medlemmer pr. sogn i forhold til det medlemstal, det
fælles menighedsråd maksimalt kan have.
Forslaget vil indebære, at et fælles menighedsråd, der fx
består af tre sogne med henholdsvis 600, 700 og 2.100 fol-
kekirkemedlemmer, skal have mindst 6 valgte medlemmer
og maksimalt må have 16 valgte medlemmer efter den fore-
slåede § 2, stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Det
fælles menighedsråd får med forslåede § 2, stk. 4, der bliver
stk. 5, mulighed for at hæve antallet af medlemmer til 25
valgte medlemmer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Vælger de
tre sogne i stedet at lægge sognene sammen, vil det nye
menighedsråd skulle have mindst 6 valgte medlemmer og
maksimalt 9 valgte medlemmer.
Forslaget vil sammen med de ændringer, der forslås med
lovforslagets § 1, nr. 5, bl.a. betyde, at sogne med indtil
3.000 folkekirkemedlemmer, som i dag har 5-7 valgte med-
lemmer, kan beslutte at fastholde dette antal eller øge antal-
let op til 9 valgte medlemmer – og at helt små sogne på
op til 1.000 folkekirkemedlemmer kan hæve antallet til 8
valgte medlemmer. Beslutning om at hæve antallet af valg-
te medlemmer med op til tre medlemmer træffes af menig-
hedsrådet. Beslutningen skal være truffet senest den 1. april
i valgåret med henblik på, at oplysningerne kan indtastes i
Valgsystemet senest 1. maj, og med henblik på, at antallet
af valgte medlemmer kan offentliggøres i forbindelse med
indkaldelsen til orienteringsmødet, jf. lovforslagets § 1, nr.
8.
De nye regler vedrørende antallet af valgte medlemmer
har virkning fra det ordinære valg til menighedsråd i 2028,
jf. lovforslagets § 7, stk. 5. Menighedsråd med en 2-årig
funktionsperiode vil således først skulle anvende de nye
regler fra det ordinære valg til menighedsråd i 2028 og ikke
i forbindelse med valget i 2026. Nye fælles menighedsråd,
der oprettes i funktionsperioden frem til valget i 2028, eller
nye menighedsråd, der oprettes på baggrund af ændringer i
sognestruktur i funktionsperioden frem til valget i 2028, vil
således skulle fastsætte antallet af valgte medlemmer efter
de hidtil gældende regler. Det samme gælder for menigheds-
råd med en 2-årig funktionsperiode, der således først skal
anvende de nye regler fra det ordinære valg til menigheds-
råd i 2028 og ikke i forbindelse med valget i 2026.
Til nr. 7
Det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om menighedsråd (heref-
ter menighedsrådsloven), at har to eller flere sogne fælles
menighedsråd, fastsætter det fælles menighedsråd antallet
af valgte medlemmer i rådet. Rådet må dog højst bestå af
summen af det antal valgte medlemmer, som de deltagende
menighedsråd enkeltvis er berettiget til, jf. stk. 4, og skal
mindst bestå af det antal valgte medlemmer, som det samle-
de antal folkekirkemedlemmer i de deltagende sogne ville
berettige til, jf. stk. 4, hvis sognene udgjorde én samlet
menighedsrådskreds. Hvert sogn skal mindst have 1 valgt
medlem. Menighedsrådet skal meddele biskoppen antallet af
medlemmer af det fælles menighedsråd og fordelingen af
medlemmer mellem de deltagende sogne.
Det foreslås, at »stk. 4« ændres til »stk. 5« to steder i
menighedsrådslovens § 2, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2.
pkt.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 3, hvorefter der indsættes et nyt § 2, stk. 2, i
menighedsrådsloven.
Til nr. 8
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter
menighedsrådsloven), at menighedsrådet består af mindst
fem medlemmer, der vælges efter lov om valg til menig-
hedsråd, og de i pastoratet tjenestemandsansatte sognepræ-
ster samt de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i
pastoratet har en varighed af et år eller mere. Fødte medlem-
mer, der har orlov, er i orlovsperioden fritaget for hvervet
som medlem af menighedsrådet.
Videre fremgår det af menighedsrådslovens § 2, stk. 3, at
ved fælles menighedsråd, jf. § 1, stk. 3, som er oprettet på
tværs af pastorater, består menighedsrådet af mindst 5 valgte
medlemmer, der vælges efter lov om valg til menighedsråd,
og af de i pastoraterne tjenestemandsansatte sognepræster
og de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i de re-
spektive pastorater har en varighed af 1 år eller mere. Fødte
medlemmer, der har orlov, er i orlovsperioden fritaget for
hvervet som medlem af menighedsrådet.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 2, stk. 4, at antallet
af valgte medlemmer fastsættes af menighedsrådet efter an-
tallet af folkekirkemedlemmer i menighedsrådskredsen pr. 1.
januar i valgåret som opgjort af Danmarks Statistik. Antallet
udgør fem for det første tusinde og yderligere et medlem for
hvert påbegyndt tusinde, dog ikke over femten i alt.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i cirkulære om orienterings-
møde og valgforsamling, at hvis menighedsrådet ønsker en
ændret struktur i form af oprettelse af nye fælles menig-
hedsråd, ændring af fælles menighedsråd eller opløsning
af fælles menighedsråd med virkning fra valget 2024, skal
beslutning herom være truffet senest mandag den 1. april
2024. Menighedsrådet skal senest mandag den 1. april 2024
indberette den ændrede struktur (fælles menighedsråd m.v.)
til biskoppen.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i cirkulære om orienteringsmø-
de og valgforsamling, at valgbestyrelsen senest onsdag den
1. maj 2024 skal have indtastet antallet af menighedsråds-
32
medlemmer, der skal vælges i det enkelte sogn, i Valgsyste-
met. Oplysninger om antal valgte medlemmer i det enkelte
sogn er synlige for stiftsadministrationen.
Videre følger det af cirkulærets § 11, stk. 2, at menigheds-
rådet senest 3 uger inden orienteringsmødet, dvs. i sidste
halvdel af april skal bekendtgøre mødet. For at synliggøre
mødet over for så bred en kreds af interesserede mødedel-
tagere som muligt, skal menighedsrådet som minimum be-
kendtgøre tid og sted både ved gudstjenester, på sognets
hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser. Be-
kendtgørelsen i de stedlige dagblade og lokalaviser kan en-
ten ske i trykte eller elektroniske udgaver.
Det foreslås at indsætte et nyt § 2, stk. 7, i menighedsråd-
sloven, hvorefter menighedsrådets beslutning om fastsættel-
se af antallet af valgte medlemmer, jf. stk. 5 og 6, skal
træffes senest den 1. april i valgåret.
Forslaget vil medføre, at der som noget nyt indføres en
lovfastsat frist for, hvornår menighedsrådet skal træffe be-
slutning om antallet af valgte medlemmer af menighedsrå-
det, herunder om at hæve antallet af valgte medlemmer.
Forslaget vil herefter medføre, at menighedsrådets beslut-
ning om fastsættelse af antallet af valgte medlemmer skal
træffes senest den 1. april i valgåret. Beslutningen træffes på
et møde i menighedsrådet.
Forslaget om, at beslutningen om antallet af valgte med-
lemmer skal træffes senest den 1. april i valgåret, har sam-
menhæng med valgets tilrettelæggelse. Antallet af valgte
medlemmer skal således være indtastet i Valgsystemet se-
nest den 1. maj, ligesom antallet skal offentliggøres som en
del af indkaldelsen til orienteringsmødet. Denne indkaldelse
skal udsendes senest tre uger før orienteringsmødet, der skal
afholdes den 2. tirsdag i maj. Indkaldelsen til orienterings-
mødet skal således offentliggøres i midten af april i valgåret.
Til nr. 9
Det fremgår af § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om menighedsråd
(herefter menighedsrådsloven), at menighedsrådet består af
mindst fem medlemmer, der vælges efter lov om valg til
menighedsråd, og de i pastoratet tjenestemandsansatte sog-
nepræster samt de overenskomstansatte præster, hvis ansæt-
telse i pastoratet har en varighed af et år eller mere.
Præsten har som født medlem af menighedsrådet samme
ret og pligt som de valgte medlemmer til at deltage i me-
nighedsrådsarbejdet. Præsten har således ret og pligt til at
deltage i menighedsrådets møder med forslags-, tale- og
stemmeret.
Det følger af menighedsrådslovens § 2, stk. 6, at når den
kirkelige betjening af et pastorat, der består af flere sogne, er
ordnet således, at betjeningen af et enkelt sogn væsentligt er
overdraget til en af præsterne, kan biskoppen ved regulativ
for ordningen af tjenesteforholdet mellem præsterne bestem-
me, at hver af dem skal være medlem af menighedsrådet i sit
sogn.
Bestemmelsen forudsætter, at der er flere præster i pasto-
ratet, og at en anden præst i det væsentlige betjener det
pågældende sogn. I det tilfælde har biskoppen kompetence
til at beslutte, at præsterne skal være medlem af menigheds-
rådet i hvert af deres sogne. Bestemmelsen anvendes ikke
meget i praksis.
Det foreslås, at menighedsrådslovens § 2, stk. 6, der bliver
stk. 8, nyaffattes, og at det herefter fremgår af bestemmel-
sen, at i et pastorat, der består af flere sogne, og som betje-
nes af flere præster, kan biskoppen beslutte, hvilke præster,
der er fødte medlemmer af de enkelte menighedsråd i pasto-
ratet.
Forslaget vil medføre, at biskoppen får kompetence til
at beslutte, hvilke præster, der er fødte medlemmer af de
enkelte menighedsråd i pastorater med flere sogne, der be-
tjenes af flere præster. I pastorater med mange sogne, der
ikke har fælles menighedsråd, kan det være en stor opgave
for præsten at være født medlem af flere menighedsråd. Til-
svarende kan der være behov for lokale tilpasninger i pasto-
rater, hvor to eller flere sogne har fælles menighedsråd, men
hvor der er ansat flere præster, herunder præster der primært
arbejder på institutioner eller med særlige opgaver.
Med forslaget gives der mulighed for, at biskoppen ved
sin beslutning vil kunne tage hensyn til lokale forhold, her-
under forskellige teologiske retninger blandt præsterne. Det
bemærkes, at præster, der er ansat i pastoratet, men ikke er
fødte medlemmer af menighedsrådet, har ret til at deltage i
menighedsrådsmøder uden stemmeret, jf. menighedsrådslo-
vens § 2, stk. 2, der bliver § 2, stk. 3.
Det bemærkes endvidere, at der alene kan løses sogne-
bånd til en præst, der er medlem af et menighedsråd, jf.
§ 10, stk. 1, 1. pkt. i lov om medlemskab af folkekirken,
kirkelig betjening og sognebåndsløsning.
Til nr. 10
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter
menighedsrådsloven), at en repræsentant for de kirkefunkti-
onærer, der er ansat eller konstitueret i den eller de menig-
hedsrådskredse, menighedsrådet omfatter, har ret til uden
stemmeret at deltage i rådets møder.
§ 3 blev indsat i menighedsrådsloven ved lov nr. 432 af
1. juni 1994. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, jf.
Folketingstidende, Tillæg A, 1993-94 (1. samling), L 140
som fremsat, spalte 5523-5524, at kirkefunktionærerne som
ansatte har et behov for at kunne følge med i menighedsrå-
dets arbejde, og for at dette behov kan varetages, foreslås
det, at de pågældende funktionærer får ret til at vælge en re-
præsentant, der uden stemmeret, men med tale- og forslags-
ret, kan deltage i menighedsrådets møder.
Efter § 3, stk. 2, i menighedsrådsloven kan kirkeministe-
ren fastsætte nærmere regler herom. Disse regler er fastsat
i § 7 i bekendtgørelse om medarbejdermøder i folkekirken
og om valg af medarbejderrepræsentant i menighedsråde-
ne. Det fremgår således af bekendtgørelsens § 7, stk. 1,
at medarbejderne i sognet og på kirkegården vælger den
repræsentant, som i henhold til menighedsrådslovens § 3 har
ret til at deltage i rådets møder, jf. dog begrænsningerne
nedenfor i stk. 3. Videre fremgår det af § 7, stk. 2, at kun
ansatte eller konstituerede kirkefunktionærer i sognet eller
33
på kirkegården er valgbare, jf. dog stk. 3. Derudover frem-
går det af § 7, stk. 3, at hvis menighedsrådet omfatter flere
menighedskredse, vælges der én repræsentant, der har ret til
at deltage i rådets møder i henhold til menighedsrådslovens
§ 3, og af § 7, stk. 4, fremgår, at valget foretages på et med-
arbejdermøde og har virkning for et år ad gangen. Endelig
fremgår det af § 7, stk. 5, at det påhviler menighedsrådets
kontaktperson at sikre, at samtlige medarbejdere orienteres
om, hvem der er valgt til repræsentant efter § 7, stk. 1.
Finansministeriet og centralorganisationerne indgik den
11. marts 2025 en aftale om medarbejdermøder i folkekir-
ken. Aftalen fremgår af bilag 1 i cirkulære om aftale om
medarbejdermøder i folkekirken, der trådte i kraft den 20.
marts 2025. Som konsekvens af aftalen skal bekendtgørelse
om medarbejdermøder i folkekirken og om valg af medar-
bejderrepræsentant i menighedsrådene revideres således, at
bestemmelserne om medarbejdermøder udgår. Bekendtgø-
relsen indeholder herefter alene § 7 om medarbejderrepræ-
sentanten.
Det foreslås, at menighedsrådslovens § 3 nyaffattes såle-
des, at det herefter fremgår af stk. 1, at medarbejderne i
sognet blandt ansatte eller konstituerede kirkefunktionærer
ved kirken eller kirkegården i sognet vælger en repræsentant
for kirkefunktionærerne i det eller de sogne, menighedsrådet
omfatter. Hvis menighedsrådet omfatter flere sogne, vælges
der én repræsentant. Repræsentanten har ret til at deltage
uden stemmeret i menighedsrådets møder. Valget gælder for
et år ad gangen.
Det foreslås endvidere, at det herefter fremgår af § 3, stk.
2, at menighedsrådets personaleansvarlige sikrer, at samtlige
medarbejdere orienteres om, hvem der er valgt til repræsen-
tant efter stk. 1.
Formålet med forslaget er at videreføre de gældende reg-
ler i henholdsvis menighedsrådslovens § 3 og § 7 i bekendt-
gørelse om medarbejdermøder i folkekirken og om valg
af medarbejderrepræsentant i menighedsrådene i en samlet
bestemmelse i menighedsrådsloven. Der er tale om en vide-
reførelse af de gældende regler, og der foretages herefter
ikke materielle ændringer i forhold til den gældende ordning
med valg af medarbejderrepræsentant.
Forslaget vil medføre, at medarbejderne i sognet blandt
ansatte eller konstituerede kirkefunktionærer ved kirken el-
ler kirkegården i sognet skal vælge en repræsentant for de
kirkefunktionærerne i det eller de sogne, menighedsrådet
omfatter. Hvis menighedsrådet omfatter flere sogne, vælges
der en repræsentant. Repræsentanten vil have ret til at delta-
ge uden stemmeret i menighedsrådets møder. Valget gælder
for et år ad gangen.
Medarbejderrepræsentanten vil kunne deltage i alle me-
nighedsrådets møder, også orienterings- og indstillingsmø-
der vedrørende ansættelse af præst. Bestemmelsen skal sam-
menholdes med menighedsrådslovens § 27, stk. 5, hvorefter
medarbejderrepræsentanten ikke kan deltage i forhandling
i sager om ansættelse af kirkefunktionærer og i sager, der
angår andre kirkefunktionærer ved kirken og kirkegården.
Forslaget vil endvidere indebære, at menighedsrådets per-
sonaleansvarlige skal sikre, at samtlige medarbejdere orien-
teres om, hvem der er valgt til repræsentant efter den fore-
slåede § 3, stk. 1, i menighedsrådsloven. Forslaget skal ses
i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter det
foreslås, at betegnelsen kontaktperson ændres til personale-
ansvarlig for at tydeliggøre, hvad ansvaret består i, og hvem
personalet skal henvende sig til i personalespørgsmål.
Som følge af den foreslåede bestemmelse forventes det, at
bekendtgørelse medarbejdermøder i folkekirken og om valg
af medarbejderrepræsentant i menighedsrådene vil blive op-
hævet i sin helhed ved lovens ikrafttræden.
Til nr. 11
Valg til menighedsråd afholdes som offentlig valgforsam-
ling på et møde, der finder sted den tredje tirsdag i sep-
tember hvert fjerde år, jf. § 1, stk. 2, i lov om valg til
menighedsråd. Valgformen indebærer, at valgprocessen har
tre trin: 1) optakt med obligatorisk orienteringsmøde den
2. tirsdag i maj, jf. § 5 a, stk. 1, i lov om valg til menig-
hedsråd, 2) valg på en valgforsamling den tredje tirsdag i
september, jf. § 1, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd, og
3) offentliggørelse af resultatet med mulighed for at udløse
et afstemningsvalg, der i givet fald holdes midt i november,
jf. § 6 b, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd.
Hverken lov om valg til menighedsråd eller lov om me-
nighedsråd (herefter menighedsrådsloven) indeholder i dag
særlige regler for det tyske mindretals repræsentation i me-
nighedsrådet i de sogne i Sønderjylland, hvor der er ansat en
præst for mindretallet. Det drejer sig aktuelt om 6 sogne.
Det foreslås, at der indføres en ny § 3 a i menighedsråd-
sloven, hvoraf det kommer til at fremgå, at får den tyske del
af menigheden i et sogn, hvor der er ansat en sognepræst for
det tyske mindretal, ikke valgt et medlem af menighedsrå-
det, har den tyske del af menigheden mulighed for at udpege
en repræsentant, som kan deltage i menighedsrådets møder
uden stemmeret. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler
herom, herunder om proces for udpegning af repræsentan-
ten.
Forslaget vil indebære, at en repræsentant for den tyske
del af menigheden vil have adgang til at deltage i menig-
hedsrådets møder uden stemmeret, men med tale- og for-
slagsret, i de sogne, hvor der er ansat en præst for den tyske
del af menigheden, og denne del af menigheden ikke har få-
et valgt et medlem af menighedsrådet ved valgforsamlingen.
Med forslaget indføres der således en særlig beskyttelse
for det tyske mindretal, som har til hensigt at give min-
dretallet en bedre mulighed for at kunne følge med i og
være mere inkluderet i menighedsrådsarbejdet også i den
situation, at mindretallet ikke har fået valgt et medlem til
menighedsrådet.
Formålet med det tyske mindretals repræsentants deltagel-
se på menighedsrådsmøder er at sikre, at den tyske del af
menighedens interesser og forventninger til udviklingen af
det kirkelige liv i sognet og på tværs af provstiet varetages
og videreformidles bedst muligt.
Der foreslås endvidere indført bemyndigelse til, at kirke-
34
ministeren fastsætter nærmere regler om det tyske mindre-
tals repræsentant, herunder regler om proces for udpegning
af repræsentanten. Det forventes, at bemyndigelsen vil blive
udmøntet ved administrativ forskrift, som fastsætter regler
om, hvornår og hvordan menighedsrådet udpeger repræsen-
tanten.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 5,
hvor det foreslås, at i de sogne i Sønderjylland, hvor der er
oprettet en stilling som sognepræst for den tyske del af me-
nigheden, har den i § 3 a i lov om menighedsråd nævnte re-
præsentant for den tyske del af menigheden stemmeret, når
menighedsrådet afgiver indstilling om ansættelse i ledige
stillinger som sognepræst for den tyske del af menigheden.
Forslaget har endvidere sammenhæng med lovforslaget §
5, nr. 3, om personlige stedfortrædere, når det tyske mindre-
tal på valgforsamlingen har fået valgt et medlem af menig-
hedsrådet.
Til nr. 12
Kapitel 2 i lov om menighedsråd (herefter menighedsråd-
sloven) omfatter §§ 6-16 og er benævnt med overskriften
”Menighedsrådet”.
Det foreslås, at Overskriften til kapitel 2 i menighedsråd-
sloven affattes således:
»Kapitel 2
Det konstituerende møde«.
Forslaget vil medføre en nyaffattelse af overskriften til ka-
pitel 2 i menighedsrådsloven. Den foreslåede nyaffattelse af
overskriften har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 13
og 28, hvorefter der foreslås indført en ny minimumsmodel
for konstituering af menighedsråd.
Til nr. 13
Det fremgår af § 6 i lov om menighedsråd (herefter me-
nighedsrådsloven), at det nyvalgte menighedsråd afholder
sit konstituerende møde, inden dets funktionsperiode begyn-
der.
Det følger af § 8, stk. 1, 1. pkt., i menighedsrådsloven, at
menighedsrådet på det konstituerende møde konstituerer sig
med valg af formand og næstformand samt valg af personer
til enkeltmandsposter efter § 9, dvs. kirkeværge, kasserer,
sekretær, kontaktperson, bygningskyndig og tegningsberetti-
get person. Det fremgår yderligere af menighedsrådslovens
§ 8, stk. 1, 2. pkt., at valgene til formand, næstformand og
øvrige enkeltmandsposter har virkning for 1 år ad gangen.
Det fremgår af § 21, stk. 3, i menighedsrådsloven, at
menighedsrådet på det konstituerende møde nedsætter de i
§§ 17-19 nævnte udvalg. De nævnte udvalg er det stående
kirke- og kirkegårdsudvalg, evt. præstegårdsudvalg, der skal
nedsættes, hvis der er flere menighedsråd i pastoratet, og
et særligt kirke- og kirkegårdsudvalg, der skal nedsættes,
hvis kirken ikke er selvejende og derfor ikke bestyres af me-
nighedsrådet. Nedsættelse af de nævnte udvalg har virkning
for menighedsrådets funktionsperiode. Menighedsrådet skal
endvidere nedsætte en valgbestyrelse, jf. § 6, stk. 1, 3. pkt., i
lov om valg til menighedsråd.
Det foreslås i menighedsrådslovens § 7 a, stk. 1, at menig-
hedsrådet konstituerer sig efter 1) en model med valg af
enkeltmandsposter og stående udvalg, jf. kapitel 2 a og 3,
eller 2) en minimumsmodel, jf. kapitel 2 b.
Forslaget vil give menighedsrådet mulighed for at vælge
mellem to konstitueringsformer. Forslaget vil herefter dels
indebære en videreførelse af den gældende konstituerings-
form med enkeltmandsposter og stående udvalg, jf. den
foreslåede § 7 a, stk. 1, nr. 1, og dels indførelse af en ny
konstitueringsform i form af indførelse af en minimumsmo-
del, jf. den foreslåede § 7 a, stk. 1, nr. 2.
Den konstitueringsmodel, der beskrives i § 7 a, stk. 1,
nr. 1, er den hidtil gældende model for intern organisering
af menighedsrådet. Et menighedsråd, der vælger at konstitu-
ere sig efter denne model, vil derfor skulle vælge formand,
næstformand, kirkeværge, kasserer, sekretær, personalean-
svarlig, bygningskyndig og tegningsberettiget, ligesom der
vil skulle nedsættes obligatoriske udvalg, som nævnt i me-
nighedsrådslovens kapitel 3 i §§ 17-19 og § 6, stk. 1, 3. pkt.
i lov om valg til menighedsråd.
Den konstitueringsform, der beskrives i § 7 a, stk. 1, nr.
2, er ny og vil indebære et minimum af krav til, hvordan me-
nighedsrådet organiserer sig. Minimumsmodellen forudsæt-
ter, at menighedsrådet ved organiseringen sikrer, at perso-
naleopgaver, regnskabsopgaver, valgbestyrelsesopgaver og
opgaver vedrørende kirke og andre bygninger vil blive vare-
taget, jf. den foreslåede § 11 a.
Menighedsråd, der vælger at konstituere sig ved anvendel-
se af minimumsmodellen, jf. den foreslåede § 7 a, stk. 1, nr.
2, vil således skulle beslutte, om opgaverne skal håndteres
af menighedsrådets medlemmer, af ansatte eller af udvalg.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 28, hvorefter minimumsmodellen foreslås indført i et
nyt kapitel 2 b i menighedsrådsloven. Minimumsmodellen
giver mulighed for, at menighedsrådet vil kunne forenkle
organiseringen ved kun at vælge en formand, en tegningsbe-
rettiget og en personaleansvarlig, medmindre opgaven som
personaleansvarlig varetages af en ansat personaleansvarlig,
jf. også lovforslagets § 1, nr. 17. Minimumsmodellen vil
også give menighedsrådet mulighed for at nedsætte udvalg
og i den forbindelse fastlægge udvalgets sammensætning,
kompetence og bevillingsramme.
Det foreslås derudover i menighedsrådslovens § 7 a, stk.
2, at valg af konstitueringsmodel kan ændres af menigheds-
rådet i forbindelse med den årlige konstituering.
Forslaget vil medføre, at menighedsrådene kan vælge
at ændre konstitueringsmodel årligt. Valg af konstituerings-
form har således virkning for 1 år ad gangen ligesom den
gældende konstitueringsform, hvor valg af formand og næst-
formand samt øvrige enkeltmandsposter har virkning for et
år, jf. menighedsrådslovens § 8, stk. 1, 2. pkt.
Menighedsrådet vil efter nyvalg skulle konstituere sig ef-
ter samme model, som hidtil har været anvendt i sognet,
35
medmindre menighedsrådet beslutter at bruge en anden kon-
stitueringsform.
Til nr. 14
Det fremgår af § 6 i lov om menighedsråd (herefter me-
nighedsrådsloven), at det nyvalgte menighedsråd afholder
sit konstituerende møde, inden dets funktionsperiode begyn-
der.
Menighedsrådslovens §§ 8-11 indeholder regler vedrøren-
de konstituering af menighedsrådet med enkeltmandsposter
og stående udvalg.
Det foreslås, at der før § 8 indsættes en ny overskrift som
Kapitel 2 a i menighedsrådsloven benævnt »Konstituering
med enkeltmandsposter og stående udvalg«.
Forslaget vil medføre, at menighedsrådslovens §§ 8-11
udgør et nyt kapitel 2 a med titlen »Konstituering med en-
keltmandsposter og stående udvalg«. Dermed samles de be-
stemmelser, som vedrører konstituering med enkeltmands-
poster og stående udvalg i et nyt kapitel for at tydeliggøre,
hvilke bestemmelser, der finder anvendelse for menigheds-
råd, der vælger at konstituere sig efter denne model.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 28, hvorefter minimumsmodellen foreslås indført i et
nyt kapitel 2 b i menighedsrådsloven om konstituering efter
minimumsmodellen.
Til nr. 15
§ 9 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven)
indeholder regler vedrørende valg af enkeltmandsposter i
menighedsrådet. Menighedsrådet skal efter denne bestem-
melse vælge kirkeværge, kasserer, sekretær, kontaktperson,
bygningskyndig og tegningsberettiget person.
Det fremgår af § 9, stk. 5, at menighedsrådet af sin midte
vælger 1 kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne
at give forskrifter og anvisninger til og modtage henvendel-
ser fra kirkefunktionærerne om tjenstlige forhold. Opgaven
som kontaktperson kan efter menighedsrådets beslutning
deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte
medlemmer.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 8, stk. 1, at på det
konstituerende møde vælges menighedsrådets formand og
næstformand og personer til de i § 9 nævnte enkeltmandspo-
ster. Valgene har virkning for 1 år ad gangen.
Det foreslås, at »§ 9« ændres til »§§ 8 a og 9« i menig-
hedsrådslovens § 8, stk. 1, 1. pkt.
Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af menig-
hedsrådslovens § 8, stk. 1, at på det konstituerende møde
vælges menighedsrådets formand og næstformand og de i §§
8 a og 9 nævnte enkeltmandsposter. Valgene har virkning for
1 år ad gangen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 17, hvorefter det foreslås, at bestemmelsen om menig-
hedsrådets personaleansvarlige flyttes fra § 9, stk. 5, til en
ny § 8 a.
Til nr. 16
§ 9 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven)
indeholder regler vedrørende valg til enkeltmandsposter i
menighedsrådet. Menighedsrådet skal efter denne bestem-
melse vælge kirkeværge, kasserer, sekretær, kontaktperson,
bygningskyndig og tegningsberettiget person.
Det fremgår af § 9, stk. 5, at menighedsrådet af sin midte
vælger 1 kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne
at give forskrifter og anvisninger til og modtage henvendel-
ser fra kirkefunktionærerne om tjenstlige forhold. Opgaven
som kontaktperson kan efter menighedsrådets beslutning
deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte
medlemmer.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 8, stk. 4, at umid-
delbart efter valget af formand og næstformand finder valg
til enkeltmandsposter sted.
Det foreslås, at »enkeltmandsposter« ændres til »de en-
keltmandsposter, der er nævnt i §§ 8 a og 9,« i menigheds-
rådslovens § 8, stk. 4.
Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 8, stk.
4, i menighedsrådsloven, at umiddelbart efter valget af for-
mand og næstformand finder valg til de enkeltmandsposter,
der er nævnt i §§ 8 a og 9, sted. Forslaget vil herefter inde-
bære en præcisering og opdatering af menighedsrådslovens
§ 8, stk. 4, således, at der herefter henvises til både § 8
a og § 9, der med lovforslagets § 1, nr. 17, vil indeholde
reguleringen af valg til enkeltmandsposter i menighedsrådet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 17, hvorefter det foreslås, at bestemmelsen om menig-
hedsrådets personaleansvarlige flyttes fra § 9, stk. 5, til en
ny § 8 a.
Til nr. 17
Det fremgår af § 9, stk. 5, i lov om menighedsråd (herefter
menighedsrådsloven), at menighedsrådet af sin midte vælger
1 kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne at give
forskrifter og anvisninger til og modtage henvendelser fra
kirkefunktionærerne om tjenstlige forhold, og at opgaven
som kontaktperson efter menighedsrådets beslutning kan
deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte
medlemmer.
Menighedsrådsloven giver herefter mulighed for 3 mo-
deller i forhold til valg af kontaktperson: 1) Valg af en
kontaktperson blandt de valgte medlemmer af menighedsrå-
det. 2) Valg af kirkens præst eller en af præsterne til hver-
vet som kontaktperson. 3) En kombination eller deling af
opgaven mellem en præst og et valgt medlem af menigheds-
rådet. Kontaktpersonen varetager i det daglige menigheds-
rådets arbejdsgiverfunktioner. Dette betyder, at kontaktper-
sonen blandt andet skal søge at skabe et godt samarbejde
mellem menighedsrådet og medarbejderne, mellem medar-
bejderne indbyrdes samt mellem præsten, menighedsrådet
og medarbejderne.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 9, stk. 6, at størrel-
sen af et eventuelt honorar til kirkeværgen, kassereren og
kontaktpersonen skal godkendes af provstiudvalget. Honorar
36
kan dog kun tillægges kontaktpersonen, hvis denne er valgt
medlem af menighedsrådet.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 9, stk. 7, at menig-
hedsrådet skal fastsætte en vedtægt for kontaktpersonens
forretningsområde.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 11, stk. 1, at hvert
år inden udløbet af formandens funktionsperiode vælger me-
nighedsrådets valgte medlemmer ved hemmelig afstemning
formand for det kommende år. Valget ledes af den afgående
formand. Videre følger det af menighedsrådslovens § 11,
stk. 2, at når valg af formand har fundet sted, vælges 1
næstformand for det kommende år. Reglerne i § 8, stk. 3, 2.
og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Endelig følger det
af § 11, stk. 3, at der efter valg af formand og næstformand
foretages valg til de i § 9 nævnte enkeltmandsposter for det
kommende år.
Bekendtgørelse om diæter m.v. til medlemmer af menig-
hedsråd, provstiudvalg, budgetudvalg og stiftsråd m.v. samt
til bygningskyndige deltagere i synsforretninger indeholder
en række regler vedrørende diæter til menighedsrådsmed-
lemmer. Efter bekendtgørelsens § 2 kan der ydes diæter
til valgte medlemmer af menighedsråd for deltagelse i
forhandlingssager ved for eksempel overenskomstbrud og
mæglingsmøder, hvor menighedsråd af stift, By-, Land- og
Kirkeministeriet eller Økonomistyrelsen anmodes om at del-
tage. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 3, stk.
1, 1. pkt., at der kan ydes diæter til valgte medlemmer
af menighedsråd for deltagelse i møder inden for normal
arbejdstid, som vedkommende biskop indkalder til.
Finansministeriet og centralorganisationerne indgik den
11. marts 2025 en aftale om medarbejdermøder i folkekir-
ken. Aftalen fremgår af bilag 1 i cirkulære om aftale om
medarbejdermøder i folkekirken, der trådte i kraft den 20.
marts 2025.
Det fremgår af § 2, stk. 2, litra C), i aftalen om medarbej-
dermøder i folkekirken, at en folkekirkelig arbejdsgiver i
relation til medarbejdere, der er ansat af et menighedsråd,
skal informere om beslutninger, der kan føre til betydelige
ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og medarbejdernes an-
sættelsesforhold. Ved medarbejdermøderne involveres med-
arbejderne, når der skal træffes centrale beslutninger. For-
målet med medarbejdermødet er at involvere medarbejder-
ne, når der skal træffes centrale beslutninger. Involveringen
af medarbejderne skal bidrage til, at den folkekirkelige ar-
bejdsgiver træffer beslutninger på et mere oplyst grundlag
og samtidig understøtte et godt samarbejde og arbejdsmiljø,
der er præget af trivsel og tillid. Information skal gives så
tidligt og med et så passende indhold, at der kan gennemfø-
res en grundig drøftelse på medarbejdermøderne, således at
medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundla-
get for den folkekirkelige arbejdsgivers endelige beslutning.
Det foreslås i menighedsrådslovens § 8 a, stk. 1, at me-
nighedsrådet beslutter, om hvervet som personaleansvarlig
over for kirkefunktionærerne i sognet skal varetages af et
menighedsrådsmedlem eller af en ansat daglig leder, der
bemyndiges til at varetage menighedsrådets opgaver som
arbejdsgiver.
Forslaget vil medføre, at menighedsrådene får mulighed
for at vælge mellem to modeller for varetagelse af arbejdsgi-
verrollen. Menighedsrådet vil herefter enten skulle vælge en
personaleansvarlig blandt rådets medlemmer eller ansætte
en professionel daglig leder til at varetage personaleansvaret
over for kirkefunktionærerne i sognet. Kirkefunktionærer
i sognet er ansat ved kirken og kirkegården og har menig-
hedsrådet som arbejdsgiver.
Formålet med hvervet som personaleansvarlig er at sørge
for medarbejdernes arbejde og trivsel, herunder at sikre,
at medarbejderne ved, hvem i menighedsrådet der har in-
struktionsbeføjelse, og hvortil de kan henvende sig. Den
personaleansvarlige varetager på menighedsrådets vegne ar-
bejdsgiverrollen, herunder den daglige ledelse ved kirkerne
og på kirkegårdene. Den daglige ledelse kan konkret være
delegeret til en ansat kirkefunktionær, hvilket ikke ændrer
på, at ansvaret påhviler menighedsrådet.
Den foreslåede ordning afløser den gældende ordning med
valg af kontaktperson. Formålet med ændringen af betegnel-
sen fra kontaktperson til personaleansvarlig er at tydeliggø-
re, hvad ansvaret består i, og hvem personalet skal henvende
sig til vedrørende personalespørgsmål.
Ansættelse af en daglig leder som personaleansvarlig vil
som udgangspunkt skulle ske som en fastansættelse, der
gælder indtil videre, og vil således ikke være tidsbegrænset
til funktionsperioden. Ansættelse af den daglige leder vil
som udgangspunkt skulle foregå inden for rammerne af de
gældende overenskomster i folkekirken. I de sogne, hvor der
er få kirkefunktionærer ansat, vil det ofte være en medarbej-
der, der varetager en anden stilling, som også bliver udpeget
som daglig leder.
Den foreslåede bestemmelse vil sammen med aftalen om
medarbejdermøder i folkekirken indebære, at hvis ansættel-
se af en daglig leder til varetagelse af menighedsrådets
opgaver som arbejdsgiver fører til betydelige ændringer i
arbejdets tilrettelæggelse, vil det skulle drøftes på et med-
arbejdermøde. Endelig beslutning om ansættelse af en dag-
lig leder til varetagelse af menighedsrådets opgaver som
arbejdsgiver, vil derfor først kunne træffes efter afholdelse
af et medarbejdermøde, jf. § 2, stk. 2, litra C), i aftalen om
medarbejdermøder i folkekirken.
Hvis menighedsrådet på det konstituerende møde beslut-
ter at arbejde henimod ansættelse af en daglig leder som
personalesansvarlig, og dette fører til betydelige ændringer i
arbejdets tilrettelæggelse, vil menighedsrådet således skulle
vælge et menighedsrådsmedlem, der kan varetage hvervet
som personaleansvarlig i perioden mellem det konstitueren-
de møde og det møde i menighedsrådet, hvor der træffes
endelig beslutning om ansættelse af en daglig leder som
personaleansvarlig.
Det er menighedsrådet, der vil have kompetence til at
træffe den endelige beslutning om at ansætte en daglig leder
til varetagelse af menighedsrådets opgaver som arbejdsgi-
ver.
37
Hvis menighedsrådet på det konstituerende møde allerede
har en ansat daglig leder fra det tidligere menighedsråds
funktionsperiode, videreføres denne ordning uden ny beslut-
ning herom på det konstituerende møde efter nyvalg. Der
skal ikke afholdes medarbejdermøde i forbindelse med vide-
reførelse af en ordning med en ansat daglig leder.
Forslaget ændrer ikke på, at menighedsrådet er arbejdsgi-
ver for de ansatte i sognet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede
§ 11 e, stk. 2, i menighedsrådsloven, jf. lovforslagets §
1, nr. 28, hvorefter der foreslås indført krav om, at den
personaleansvarlige deltager i et obligatorisk kursus, uanset
om den personaleansvarlige er valgt blandt menighedsrådets
medlemmer eller ansat.
Det foreslås i menighedsrådslovens § 8 a, stk. 2, at
varetages hvervet som personaleansvarlig af et menigheds-
rådsmedlem, vælges vedkommende blandt menighedsrådets
medlemmer. Valget gælder for et år ad gangen.
Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 5, sammenholdt med § 8,
stk. 1, 2. pkt., i den gældende menighedsrådslov.
Forslaget vil medføre, at både valgte medlemmer og præ-
ster, der er fødte medlemmer af menighedsrådet, vil kunne
vælges til personaleansvarlig. Forslaget vil endvidere med-
føre, at såfremt der blandt menighedsrådets medlemmer
foretages valg af en personaleansvarlig, gælder valget for
1 år ad gangen. Herefter vil der på ny skulle foretages valg
af personaleansvarlig. Menighedsrådet udpeger således en
personaleansvarlig på det konstituerende møde inden funkti-
onsperiodens begyndelse, som herefter vil være forpligtet til
at gennemføre det obligatoriske kursus, jf. den foreslåede
§ 11 e, stk. 2, i menighedsrådsloven. Det forventes, at det
primært vil være mindre arbejdspladser i folkekirken, der
vælger personaleansvarlig blandt rådets medlemmer.
Forslaget vil endvidere indebære, at hvervet som persona-
leansvarlig fremover ikke vil kunne deles mellem et valgt
medlem og præsten som født medlem. Dette medfører en
forenkling i forhold til de gældende regler, ligesom der
fremover vil gælde ens regler for valgte og fødte medlem-
mers forpligtelse til at påtage sig opgaven som personalean-
svarlig, jf. lovforslagets § 1, nr. 23 og 26. Forslaget vil
således skabe lige vilkår for de valgte og fødte medlemmer
af menighedsrådet, samtidig med at det tager højde for de
øgede krav til den personaleansvarlige, herunder det tidsfor-
brug, der er knyttet til varetagelse af hvervet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 28, vedrørende indførelse af en minimumsmodel for
konstituering i menighedsrådet. Hvis menighedsrådet i for-
bindelse med konstitueringen vælger at organisere sig efter
minimumsmodellen for intern organisering, er menigheds-
rådet i forbindelse med organiseringen forpligtet til at sik-
re, at opgaverne som personaleansvarlig bliver varetaget,
herunder at det er entydigt både for personalet og for de
kirkelige tilsynsmyndigheder, hvem der i dagligdagen vare-
tager menighedsrådets arbejdsgiveransvar. Det kan fx være
gennem ansættelse af en professionel daglig leder, men det
kan også være et menighedsrådsmedlem, der vælges som
personaleansvarlig til at varetage opgaven. Opgaven som
personaleansvarlig vil ikke kunne placeres i et udvalg under
menighedsrådet eller hos en gruppe af menighedsrådsmed-
lemmer.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 23 og 26, hvorefter der ikke er pligt til at
modtage valg til personaleansvarlig. Dette forslag skal ses
i sammenhæng med behovet for en mere fleksibel organise-
ring, som skal understøtte, at menighedsrådsmedlemmerne
i højere grad kan påtage sig de opgaver, der interesserer
dem. Forslaget skal også ses i sammenhæng med, at kravene
til varetagelse af opgaven som personaleansvarlig forudsæt-
ter, at der vælges en person, der både ønsker opgaven og har
tid og kompetence til at løfte den. Mulighed for at afslå at
modtage valg som personaleansvarlig har hidtil kun været
gældende for præster, men vil fremover også gælde for valg-
te medlemmer af menighedsrådet.
Det foreslås i menighedsrådslovens § 8 a, stk. 3, at har
et menighedsråd besluttet at ansætte en daglig leder, skal
menighedsrådet vælge et menighedsrådsmedlem, som er den
daglige leders personaleansvarlige.
Forslaget vil medføre, at når menighedsrådet vælger at
ansætte en daglig leder, vil der skulle vælges et menigheds-
rådsmedlem, som er den daglige leders personaleansvarlige,
jf. forslaget til § 8 a, stk. 3, 3. pkt. Selvom menighedsrådet
vælger at ansætte en daglig leder som personaleansvarlig,
vil det endelige ansvar for personalet stadig være forank-
ret hos menighedsrådet som ansættelsesmyndighed, og den
foreslåede bestemmelse har herefter til formål at sikre, at
den daglige leder har en indgang til menighedsrådet.
Forslaget vil endvidere medføre, at menighedsråd, der
har organiseret sig efter minimumsmodellen, også vil skulle
vælge et menighedsrådsmedlem, som er den daglige leders
personaleansvarlige, jf. lovforslagets § 1, nr. 13 og 27.
Det foreslås i menighedsrådslovens § 8 a, stk. 4, at en
personaleansvarlig, der er valgt medlem af menighedsrådet,
af kirkekassen kan tillægges et honorar, hvis størrelse skal
godkendes af provstiudvalget.
Forslaget svarer til de gældende regler vedrørende hono-
rar for kontaktpersoner, jf. menighedsrådslovens § 9, stk.
6. Provstiudvalget vil herefter skulle godkende størrelsen
af honorar til den personaleansvarlige, såfremt den persona-
leansvarlige er et valgt medlem af menighedsrådet, jf. den
foreslåede § 8 a, stk. 2, i menighedsrådsloven.
En præst, der varetager rollen som kontaktperson, kan
ikke få honorar i medfør af den foreslåede § 8 a, stk. 4, men
kan få et løntillæg. Løntillægget aftales mellem biskoppen
og Præsteforeningen og udbetales via præstens løn. Beløbet
opkræves efterfølgende hos menighedsrådet.
Det foreslås i menighedsrådslovens § 8 a, stk. 5, at en
personaleansvarlig, der er valgt medlem af menighedsrådet,
af kirkekassen kan få udbetalt kompensation for de timer,
som den personaleansvarlige har anvendt til deltagelse i det
obligatoriske kursus for personaleansvarlige, jf. § 11 e, stk.
2, og for tilstedeværelse på arbejdspladsen inden for den
personaleansvarliges almindelige arbejdstid.
38
Forslaget vil medføre, at der indføres hjemmel til udbeta-
ling af kompensation for de timer, som valgte medlemmer
har været til stede på arbejdspladsen inden for den perso-
naleansvarliges almindelig arbejdstid samt ved deltagelse i
obligatoriske kurser for personaleansvarlige inden for den
personaleansvarliges almindelige arbejdstid. Muligheden for
at udbetale kompensation vurderes at være afgørende for, at
valgte menighedsrådsmedlemmer, der er erhvervsaktive, har
lyst til at påtage sig hvervet som personaleansvarlig.
En præst, der er valgt som personaleansvarlig eller en
ansat daglig leder, vil ikke kunne få kompensation efter den
foreslåede § 8 a, stk. 5, der alene finder anvendelse for
valgte medlemmer.
Menighedsråd, som vælger at udpege et valgt menigheds-
rådsmedlem som personaleansvarlig, vil kunne få udgifter
til kompensation for anvendte timer svarende til højeste
dagpengesats til den personaleansvarliges tilstedeværelse på
arbejdspladsen i egen arbejdstid i konkrete tilfælde.
Tilstedeværelse på arbejdspladsen skal forstås i snæver
forstand som tilstedeværelse på kirkefunktionærernes ar-
bejdsplads i sognet og således ikke tilstedeværelse ved fx
forhandlinger i stiftet eller deltagelse i møder ved biskop-
pen. Der vil i den forbindelse kunne udbetales diæter efter
reglerne i bekendtgørelse om diæter m.v. til medlemmer af
menighedsråd, provstiudvalg, budgetudvalg og stiftsråd m.v.
samt til bygningskyndige deltagere i synsforretninger.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 3, hvorefter der foreslås indført hjemmel til, at menig-
hedsrådet af kirkekassen kan afholde udgifter til menigheds-
rådsmedlemmers uddannelse og kompensation for persona-
leansvarlige, der er valgte medlemmer af menighedsrådet.
Det foreslås i menighedsrådslovens § 8 a, stk. 6, at menig-
hedsrådet fastsætter en vedtægt for den personaleansvarliges
forretningsområde.
Forslaget vil medføre, at menighedsrådet skal udarbejde
en vedtægt med funktionsbeskrivelse af de opgaver, som
den personaleansvarlige skal varetage. Kravet om en ved-
tægt med funktionsbeskrivelse gælder uanset, om den perso-
naleansvarlige er medlem af menighedsrådet, eller der er
ansat en daglig leder.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 9, stk. 7, i menig-
hedsrådsloven, hvorefter menighedsrådet blandt andet skal
fastsætte en vedtægt for kontaktpersonens forretningsområ-
de.
Menighedsrådet vil skulle udarbejde vedtægten, der gæl-
der indtil videre, og som erstatter vedtægten for den hidtidi-
ge kontaktperson.
Til nr. 18
Det fremgår af § 9, stk. 5, i lov om menighedsråd (herefter
menighedsrådsloven), at menighedsrådet af sin midte vælger
1 kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne at give
forskrifter og anvisninger til og modtage henvendelser fra
kirkefunktionærerne om tjenstlige forhold. Opgaven som
kontaktperson kan efter menighedsrådets beslutning deles
mellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlem-
mer.
Det foreslås, at menighedsrådslovens § 9, stk. 5, ophæves.
Forslaget vil medføre, at § 9, stk. 5, i menighedsrådsloven
ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 17, hvorefter menighedsrådet får mulighed for at væl-
ge, om hvervet som personaleansvarlig skal varetages af et
menighedsrådsmedlem eller af en ansat daglig leder. Menig-
hedsrådet vil således fortsat være forpligtet til at sikre, at
de opgaver, som i dag varetages af kontaktpersonen, også
fremover er entydigt placeret hos den personaleansvarlige,
jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Formålet med ændringen af
betegnelsen fra kontaktperson til personaleansvarlig er at
tydeliggøre, hvad ansvaret består i, og hvem personalet skal
henvende sig til i personalespørgsmål.
Til nr. 19
Det fremgår af § 9, stk. 6, i lov om menighedsråd (herefter
menighedsrådsloven), at størrelsen af et eventuelt honorar til
kirkeværgen, kassereren og kontaktpersonen skal godkendes
af provstiudvalget. Honorar kan dog kun tillægges kontakt-
personen, hvis denne er valgt medlem af menighedsrådet.
Det foreslås, at menighedsrådslovens § 9, stk. 6, der bliver
stk. 5, nyaffattes således, at det kommer til at fremgå heraf,
at størrelsen af et eventuelt honorar til kirkeværgen og kas-
sereren skal godkendes af provstiudvalget.
Forslaget vil medføre en videreførelse af reglen om, at
et eventuelt honorar til kirkeværgen og kassereren skal god-
kendes af provstiudvalget. Honoraret kan således ikke fast-
sættes og aftales alene af menighedsrådet, selvom der er
økonomisk dækning hertil i kirkekassen.
Forslaget vil endvidere medføre en ophævelse af reglen
vedrørende honorar til kontaktpersonen. Forslaget skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17 og 18, hvorefter
reglerne vedrørende udpegning af kontaktperson ophæves
og erstattes af nye regler om varetagelse af hvervet som per-
sonaleansvarlig. Reglerne vedrørende honorar til den perso-
naleansvarlige foreslås herefter fastsat i den foreslåede § 8 a,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Som følge heraf foreslås,
at regler vedrørende honorar til kontaktpersonen udgår af
menighedsrådslovens § 9, stk. 6, der bliver § 9, stk. 5, jf.
lovforslagets § 1, nr. 18.
Til nr. 20
Det fremgår af § 9, stk. 7, i lov om menighedsråd (herefter
menighedsrådsloven), at menighedsrådet fastsætter en ved-
tægt for de i stk. 1, 2, 4 og 5 nævnte personers forretnings-
område. Der skal i medfør heraf fastsættes en vedtægt for
kirkeværgens, kassererens, sekretærens og kontaktpersonens
forretningsområde.
Det foreslås, at »2, 4 og 5« ændres til: »2 og 4« i menig-
hedsrådslovens § 9, stk. 7, der bliver stk. 6.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 18,
hvorefter § 9, stk. 5, ophæves. Forslaget har sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter reglerne vedrørende
39
udpegning af kontaktperson erstattes af nye regler om vare-
tagelse af hvervet som personaleansvarlig. Reglerne vedrø-
rende vedtægt for den personaleansvarliges forretningsom-
råde foreslås herefter fastsat i den foreslåede § 8 a, stk.
6. Som følge heraf foreslås, at regler vedrørende fastsættelse
af vedtægt for kontaktpersonen udgår af menighedsrådslo-
vens § 9, stk. 7, der bliver stk. 6.
Til nr. 21
Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov om menighedsråd (heref-
ter menighedsrådsloven), at valg af medlemmer til udvalg
nævnt i §§ 17-19 finder sted umiddelbart efter valg af for-
mand og næstformand for et menighedsråd, og at valgene
har virkning for hele menighedsrådets funktionsperiode.
Når menighedsrådet har valgt sin formand og næstfor-
mand, vælges medlemmer til de lovpligtige udvalg, kirke-
og kirkegårdsudvalg samt præstegårdsudvalg i pastorater
med flere sogne, efter menighedsrådslovens §§ 17-19.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 9 a i menigheds-
rådsloven, hvorefter valg af medlemmer til de udvalg, der
er nævnt i §§ 17-19, finder sted umiddelbart efter valg af
menighedsrådets formand, næstformand og de enkeltmands-
poster, der er nævnt i §§ 8 a og 9. Valgene efter 1. pkt., har
virkning for menighedsrådets funktionsperiode.
Forslaget er en videreførelse af menighedsrådslovens §
21, stk. 1, der foreslås indført i en ny § 9 a i menighedsråd-
sloven som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 28, vedrø-
rende indførelse af en minimumsmodel for konstituering i
menighedsrådet.
Med forslaget tydeliggøres det, at nedsættelse af de i §§
17-19 nævnte udvalg kun er en del af konstitueringen, når
menighedsrådet konstituerer sig med enkeltmandsposter og
stående udvalg, jf. kapitel 2 a og 3.
Forslaget vil herefter medføre, at valg af medlemmer til
de lovpligtige udvalg vil skulle ske efter menighedsrådets
valg af formand, næstformand og de enkeltmandsposter, der
er nævnt i §§ 8 a og 9. Forslaget vil endvidere indebære,
at medlemmer af de lovpligtige udvalg er valgt for hele
funktionsperioden for menighedsrådet.
Menighedsrådet skal konstituere sig før funktionsperio-
dens start, og menighedsrådet vil ikke kunne træffe beslut-
ning om, at funktionsperioden for de valgte medlemmer af
de udvalg, der er nævnt i §§ 17-19, skal være kortere end
menighedsrådets funktionsperiode, heller ikke selv om der
måtte være enighed herom blandt menighedsrådets medlem-
mer. Hvis et medlem ønsker at udtræde af et lovpligtigt
udvalg før tid, skal menighedsrådet behandle ønsket herom,
og menighedsrådet skal vurdere, om der er en rimelig grund
til medlemmets udtræden før tid.
Forslaget skal læses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 27 vedrørende nyaffattelse af menighedsrådslovens
§ 11, stk. 3. Mens den foreslåede § 9 a vedrører menig-
hedsrådets valg af medlemmer til udvalg i forbindelse med
konstituering efter valg, vedrører den foreslåede § 11, stk.
3, menighedsrådets årlige valg til enkeltmandsposter i løbet
af funktionsperioden, samt i forbindelse med medlemmers
udtræden, død eller fratagelse af hverv, jf. menighedsrådslo-
vens § 10, stk. 5 og 6.
Til nr. 22
§ 9 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven)
indeholder regler vedrørende valg til enkeltmandsposter i
menighedsrådet. Menighedsrådet skal herefter vælge kirke-
værge, kasserer, sekretær, kontaktperson, bygningskyndig
og tegningsberettiget.
Menighedsrådsmedlemmer har i medfør af menighedsråd-
slovens § 10, stk. 1, pligt til at modtage valg til formand,
næstformand, samt de enkeltmandsposter, der er nævnt i § 9,
jf. dog § 10, stk. 2 og 3.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 10, stk. 2, at et
medlem kun har pligt til at være formand i 4 år.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 10, stk. 3, at præ-
sten ikke er forpligtet til at varetage de opgaver, som er
nævnt i § 9, stk. 5, og kan frasige sig opgaverne i løbet af
funktionsperioden.
Det foreslås, at »og 3« udgår i menighedsrådslovens § 10,
stk. 1.
Forslaget vil medføre, at henvisningen til menighedsråd-
slovens § 10, stk. 3, udgår af menighedsrådslovens § 10,
stk. 1, således, at et medlem af menighedsrådet har pligt
til at modtage valg til formand, næstformand og de enkelt-
mandsposter, der er nævnt i § 9, idet medlemmet dog kun
har pligt til at være formand i 4 år, jf. § 10, stk. 2. Pligten
til at modtage valg som formand, næstformand og de enkelt-
mandsposter, der er nævnt i § 9, gælder både for valgte og
fødte medlemmer af menighedsrådet.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17
og 18, hvorefter reglerne vedrørende udpegning af kontakt-
person ophæves og erstattes af nye regler i § 8 a om vareta-
gelse af hvervet som personaleansvarlig.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 23 og 26, hvorefter hverken valgte medlem-
mer eller præster, der er fødte medlemmer af menighedsrå-
det, har pligt til at modtage valg til personaleansvarlig. For-
målet hermed er en mere fleksibel organisering, som skal
understøtte, at menighedsrådsmedlemmerne i højere grad
kan påtage sig de opgaver, der interesserer dem. Forslaget
skal også ses i sammenhæng med, at kravene til varetagel-
se af opgaven som personaleansvarlig forudsætter, at der
vælges en person, der både ønsker opgaven og har tid og
kompetence til at løfte den.
Til nr. 23
Det følger af § 10, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter
menighedsrådsloven), at medlemmer af et menighedsråd har
pligt til at modtage valg til formand, næstformand og de i
den gældende § 9 nævnte enkeltmandsposter. Det fremgår
af menighedsrådslovens § 10, stk. 3, at præsten ikke er
forpligtet til at varetage de opgaver, som er nævnt i § 9, stk.
5, og kan frasige sig opgaverne i løbet af funktionsperioden.
Det foreslås, at »Præsten« ændres til »Et medlem af me-
40
nighedsrådet«, og at »§ 9, stk. 5« ændres til »§ 8 a« i
menighedsrådslovens § 10, stk. 3.
Forslaget vil medføre, at såvel præsten som valgte med-
lemmer af menighedsrådet ikke vil være forpligtet til at
modtage valg som personaleansvarlig over for de ansatte
kirkefunktionærer i sognet.
Ved »et medlem af menighedsrådet« forstås både valgte
medlemmer af menighedsrådet og præster, der er fødte med-
lemmer af menighedsrådet.
Forslaget indeholder derudover en ændring af ordlyden af
menighedsrådslovens § 10, stk. 3, således, at et medlem af
menighedsrådet ikke er forpligtet til at varetage de opgaver,
som er nævnt i § 8 a, og kan frasige sig opgaverne i løbet af
funktionsperioden.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 17 og 18, hvorefter reglerne vedrørende udpegning af
kontaktperson ophæves og erstattes af nye regler i § 8 a om
varetagelse af hvervet som personaleansvarlig.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med den fore-
slåede § 11 e, stk. 2, i menighedsrådsloven, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 28, hvorefter der foreslås indført krav om, at den
personaleansvarlige deltager i et obligatorisk kursus, uanset
om den personaleansvarlige er valgt blandt menighedsrådets
medlemmer eller er ansat.
Til nr. 24
Det fremgår af menighedsrådslovens § 10, stk. 5, at når
en formand eller næstformand fritages for sit hverv, dør
eller udtræder af menighedsrådet, foretages nyt valg efter
reglerne i § 11 for resten af den afgående formands eller
næstformands funktionsperiode.
Det foreslås, at »eller fratages« indsættes efter »fritages
for« i menighedsrådslovens § 10, stk. 5.
Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 10, stk.
5, at når en formand eller næstformand fritages for eller
fratages sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet,
foretages nyt valg efter reglerne i § 11 for resten af den
afgående formands eller næstformands funktionsperiode.
Forslaget skal læses i sammenhæng med den foreslåede §
11 d, stk. 3, i menighedsrådsloven og medfører, at de regler
vedrørende valg af formand og næstformand, som fremgår
af den gældende § 11, stk. 1 og 2, i menighedsrådsloven,
finder tilsvarende anvendelse, når der skal vælges ny for-
mand og næstformand for resten af den afgående formands
eller næstformands funktionsperiode i forbindelse med, at
formanden eller næstformanden fritages for eller fratages sit
hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet. Den foreslåede
bestemmelse skal således ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 33, hvor det foreslås, at der indføres adgang
til at fratage et medlem hvervet som formand, næstformand
eller vedkommendes enkeltmandspost for resten af menig-
hedsrådets funktionsperiode.
Den foreslåede bestemmelse præciserer samtidig, at nyt
valg af formand eller næstformand bør finde sted på det
samme møde, som spørgsmålet om fritagelse eller fratagelse
behandles, og i hvert fald inden fritagelsen får virkning. For-
mandens eller næstformandens fritagelse for deres hverv
betyder ikke en fritagelse fra menighedsrådsarbejdet. Mulig-
heden for fritagelse fra menighedsrådsarbejdet er reguleret
i menighedsrådslovens § 16, mens reglerne om udtræden af
menighedsrådet er i lovens § 15.
Til nr. 25
Det fremgår af § 10, stk. 6, i lov om menighedsråd (heref-
ter menighedsrådsloven), at når et medlem af menighedsrå-
det, som er valgt til en eller flere af de enkeltmandsposter,
som er nævnt i § 9, stk. 1, 2, 4, 5, 8 og 9, dør eller udtræder
af menighedsrådet, foretages nyt valg til den eller de derved
ledige enkeltmandsposter for resten af det afgående med-
lems funktionsperiode. Tilsvarende gælder, hvis en præst i
løbet af funktionsperioden frasiger sig de opgaver, som er
nævnt i § 9, stk. 5.
Menighedsrådslovens § 9, stk. 1, 2, 4, 5, 8 og 9, indehol-
der regler vedrørende valg af kirkeværge, kasserer, sekretær,
kontaktperson, bygningssagkyndig og tegningsberettiget.
Menighedsrådslovens § 15 og § 16 indeholder regler ved-
rørende et menighedsrådsmedlems udtræden af menigheds-
rådet.
Det foreslås, at »§ 9, stk. 1, 2, 4, 5, 8 og 9,« ændres til
»§ 8 a og § 9, stk. 1, 2, 4, 7 og 8, fratages sin enkeltmands-
post,« i menighedsrådslovens § 10, stk. 6, 1. pkt.
Forslaget vil medføre, at når et medlem af menighedsrå-
det, som er valgt til en eller flere af de enkeltmandsposter,
som er nævnt i § 8 a og § 9, stk. 1, 2, 4, 7 og 8, dvs. perso-
naleansvarlig, kirkeværge, kasserer, sekretær, bygningssag-
kyndig og tegningsberettiget, fratages sin enkeltmandspost,
dør eller udtræder af menighedsrådet efter menighedsrådslo-
vens § 15 eller § 16, foretages nyt valg til den eller de
derved ledige enkeltmandsposter for resten af det afgående
medlems funktionsperiode. I forhold til hvervet som perso-
nansvarlig kan menighedsrådet vælge enten et menigheds-
rådsmedlem til at varetage hvervet eller at ansætte en perso-
naleansvarlig, jf. den foreslåede § 8 a, stk. 1.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 17 og 18, hvorefter reglerne vedrørende udpegning af
kontaktperson ophæves og erstattes af nye regler i § 8 a om
varetagelse af hvervet som personaleansvarlig.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 33, hvor det foreslås, at der indføres adgang
til at fratage et medlem hvervet som formand, næstformand
eller vedkommendes enkeltmandspost for resten af menig-
hedsrådets funktionsperiode.
Til nr. 26
Det fremgår af § 10, stk. 6, i lov om menighedsråd (heref-
ter menighedsrådsloven), at når et medlem af menighedsrå-
det, som er valgt til en eller flere af de enkeltmandsposter,
som er nævnt i § 9, stk. 1, 2, 4, 5, 8 og 9, dør eller udtræder
af menighedsrådet, foretages nyt valg til den eller de derved
ledige enkeltmandsposter for resten af det afgående med-
lems funktionsperiode. Tilsvarende gælder, hvis en præst i
41
løbet af funktionsperioden frasiger sig de opgaver, som er
nævnt i § 9, stk. 5.
Menighedsrådslovens § 9, stk. 1, 2, 4, 5, 8 og 9, indehol-
der regler vedrørende valg af kirkeværge, kasserer, sekretær,
kontaktperson, bygningssagkyndig og tegningsberettiget.
Menighedsrådslovens § 15 og § 16 indeholder regler ved-
rørende et menighedsrådsmedlems udtræden af menigheds-
rådet.
Det foreslås, at »en præst« ændres til »et menighedsråds-
medlem« og »de opgaver, som er nævnt i § 9, stk. 5« ændres
til »hvervet som personaleansvarlig« i menighedsrådslovens
§ 10, stk. 6, 2. pkt.
Forslaget vil medføre, at hvis et medlem af menighedsrå-
det i løbet af funktionsperioden frasiger sig hvervet som
personaleansvarlig, vil der skulle foretages nyt valg til hver-
vet som personaleansvarlig for resten af det afgående med-
lems funktionsperiode. Bestemmelsen gælder, uanset om det
afgående medlem er født eller valgt medlem af menigheds-
rådet. Forslaget sikrer, at der i hele menighedsrådets funkti-
onsperiode er en personaleansvarlig.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 17 og 18, hvorefter reglerne vedrørende udpegning af
kontaktperson ophæves og erstattes af nye regler i § 8 a om
varetagelse af hvervet som personaleansvarlig.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 23 og 26, hvorefter et medlem af menigheds-
rådet til enhver tid kan frasige sig opgaven som personale-
ansvarlig.
Til nr. 27
Det fremgår af § 11, stk. 3, i lov om menighedsråd (her-
efter menighedsrådsloven), at valg til enkeltmandsposterne
omfattet af § 9, dvs. kirkeværge, kasserer, sekretær, kontakt-
person, bygningssagkyndig og tegningsberettiget, foretages
efter valg af formand og næstformand, jf. § 11, stk. 1 og
2. Bestemmelsen regulerer valget til enkeltmandsposter i
forbindelse med de årlige konstitueringer i løbet af funkti-
onsperioden. Efter nyvalg er det fremgangsmåden i menig-
hedsrådslovens §§ 8-9, der finder anvendelse.
Det foreslås, at menighedsrådslovens § 11, stk. 3, nyaffat-
tes således, at det herefter fremgår af bestemmelsen, at når
valg af formand og næstformand har fundet sted, foretages
valg til de enkeltmandsposter, der er nævnt i §§ 8 a og 9, for
det kommende år.
Forslaget vil medføre, at menighedsrådets valg af persona-
leansvarlig, kirkeværge, kasserer, sekretær, personaleansvar,
bygningssagkyndig og tegningsberettiget for det kommende
år finder sted, når valg af formand og næstformand har
fundet sted. Forslaget vil endvidere medføre, at der sker en
ændring af den gældende rækkefølge og proces for afvikling
af valg til enkeltposterne i funktionsperioden, idet valget af
den personaleansvarlige med lovforslagets § 1 nr. 16 sker
lige efter valg af formand og næstformand og dermed før
valget af de øvrige enkeltmandsposter i menighedsrådslo-
vens § 9.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 17 og 18, hvorefter reglerne vedrørende udpegning af
kontaktperson ophæves og erstattes af nye regler i § 8 a
om varetagelse af hvervet som personaleansvarlig, herunder
den foreslåede § 8 a, stk. 1, hvorefter valget til rollen som
personaleansvarlig gælder for et år ad gangen, hvis rollen
varetages af et menighedsrådsmedlem. Hvis menighedsrådet
har ansat en daglig leder, vil ansættelsen som udgangspunkt
være en fastansættelse, der gælder indtil videre. Ansættelsen
er således ikke tidsbegrænset til funktionsperioden for en-
keltmandsposterne eller for menighedsrådet.
Forslaget skal endvidere læses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 21. Mens den foreslåede § 11, stk. 3,
vedrører menighedsrådets årlige valg af enkeltmandsposter
i løbet af funktionsperioden, vedrører den foreslåede § 9 a,
menighedsrådets valg af medlemmer til udvalg i forbindelse
med konstituering efter valg, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.
Til nr. 28
Konstitueringen af menighedsrådet er reguleret i §§ 6-11 i
lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven).
Det fremgår således af menighedsrådslovens § 6, stk. 1, at
det nyvalgte menighedsråd afholder sit konstituerende mø-
de, inden dets funktionsperiode begynder. Menighedsrådet
kan efter de gældende regler konstituere sig efter en model
med enkeltmandsposter og stående udvalg.
Der er efter de gældende regler ikke hjemmel til konstitu-
ering efter en minimumsmodel, ligesom der efter de gælden-
de regler ikke er hjemmel til at pålægge menighedsrådsmed-
lemmer at deltage i kurser målrettet deres funktioner.
Finansministeriet og centralorganisationerne indgik den
11. marts 2025 en aftale om medarbejdermøder i folkekir-
ken. Aftalen fremgår af bilag 1 i cirkulære om aftale om
medarbejdermøder i folkekirken, der trådte i kraft den 20.
marts 2025.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i aftalen om medarbejdermøder
i folkekirken, at den folkekirkelige arbejdsgiver og medar-
bejderne gensidigt skal informere hinanden om forhold, der
har betydning for arbejds-, personale- og/eller samarbejds-
forhold. Videre fremgår det af aftalens § 2, stk. 2, litra C), at
en folkekirkelig arbejdsgiver i relation til medarbejdere, der
er ansat af et menighedsråd, skal informere om beslutninger,
der kan føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæg-
gelse og medarbejdernes ansættelsesforhold. Ved medarbej-
dermøderne involveres medarbejderne, når der skal træffes
centrale beslutninger. Involveringen af medarbejderne skal
bidrage til, at den folkekirkelige arbejdsgiver træffer beslut-
ninger på et mere oplyst grundlag og samtidig understøtte et
godt samarbejde og arbejdsmiljø, der er præget af trivsel og
tillid. Information skal gives så tidligt og med et så passende
indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse på
medarbejdermøderne således, at medarbejdernes synspunk-
ter og forslag kan indgå i grundlaget for den folkekirkelige
arbejdsgivers endelige beslutning.
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 2 b i me-
nighedsrådsloven med titlen »Konstituering efter en mini-
mumsmodel«.
42
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 13, hvorefter det foreslås, at menighedsrådet får mulig-
hed for at vælge mellem at konstituere sig efter en model
med valg af enkeltmandsposter og stående udvalg eller en
minimumsmodel.
(Til § 11 a)
Det foreslås i 11 a, stk. 1, nr. 1-4, at menighedsrådet
skal varetage følgende opgaver: 1) Personaleopgaver. 2)
Regnskabsopgaver. 3) Valgbestyrelsesopgaver. 4) Opgaver
vedrørende kirken og andre bygninger.
Formålet med det foreslåede er at give mulighed for, at
menighedsrådet kan forenkle organiseringen af menigheds-
rådets opgaver. Organiseringen vil skulle tage højde for me-
nighedsrådets opgaver, og med forslaget gives der mulighed
for, at flere opgaver vil kunne varetages af samme menig-
hedsrådsmedlem, ligesom der bliver mulighed for at placere
opgaver i udvalg med eksterne deltagere eller menighedsrå-
dets ansatte. Menighedsråd, der vælger at konstituere sig
efter minimumsmodellen, vil være forpligtet til at sikre,
at følgende opgaver varetages: personaleopgaver, regnskabs-
opgaver, valgbestyrelsesopgaver og opgaver vedrørende kir-
ken og andre bygninger. Menighedsrådet vil på det konstitu-
erende møde skulle beslutte, om opgaverne skal håndteres
af menighedsrådets medlemmer, ansatte eller udvalg, jf. den
foreslåede § 11 b, stk. 3.
Ved personaleopgaver forstås alle opgaver, der er knyttet
til menighedsrådets opgaver som arbejdsgiver for ansatte
ved kirken og kirkegården. Bestemmelsen skal ses i sam-
menhæng med den foreslåede § 11 b, stk. 2, 1. pkt., i menig-
hedsrådsloven, hvorefter menighedsråd, der organiserer sig
efter minimumsmodellen, er forpligtet til at vælge en perso-
naleansvarlig eller ansætte en daglig leder, jf. den foreslåede
§ 8 a i menighedsrådsloven.
Ved regnskabsopgaver forstås opgaver vedrørende kirke-
kassens budget og regnskab samt menighedsrådets deltagel-
se i budgetarbejdet i provstiet.
Ved valgbestyrelsesopgaver forstås opgaver, som menig-
hedsrådet har ansvar for i forbindelse med valg til menig-
hedsråd.
Ved opgaver vedrørende kirken og andre bygninger for-
stås de opgaver, der følger af, at menighedsrådet bestyrer
kirken, kirkegården og andre bygninger og derfor har ansva-
ret for vedligeholdelse og drift, jf. dog lovforslagets § 2,
nr. 20, vedrørende forslag til nye regler for bestyrelse af
præsteembedets ejendomme m.v.
Det bemærkes, at den eller de personer, der varetager
valgbestyrelsesopgaverne, har det samme ansvar som valg-
bestyrelsen, jf. § 6 i lov om valg til menighedsråd, ligesom
reglerne i lov om valg til menighedsråd vedrørende valgbe-
styrelsen finder anvendelse på den eller dem, der varetager
opgaven.
Den foreslåede model vil ikke have betydning i forhold
til regnskabsopgaver, selvom der ikke vælges en kasserer,
hvilket er at sammenligne med professionelle bestyrelser,
hvor der heller ikke er nogen kasserer. Uanset at der ikke
vælges en kasserer, vil menighedsrådet være forpligtet til at
overholde gældende regnskabsprincipper samt reglerne for
menighedsrådets aflæggelse af regnskab og udarbejdelse af
budget, jf. §§ 7 a og 9 i lov om folkekirkens økonomi.
(Til § 11 b)
Det foreslås i 11 b, stk. 1, 1. pkt., at menighedsrådets
formand vælges på det konstituerende møde.
Formålet med det foreslåede obligatoriske valg af for-
mand er at sikre, at ansvaret for, at der bliver indkaldt til
og forberedt møder, udarbejdet dagsorden med det fornødne
materiale og udsendt mødeindkaldelse, er forankret hos en
person.
Forslaget vil medføre, at der ved minimumsmodellen, li-
gesom ved den gældende model med konstituering med en-
keltmandsposter og stående udvalg, skal vælges en formand.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at reglerne i § 8, stk. 2, stk. 3,
1. pkt., stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.
Forslaget vil medføre, at der vil gælde de samme regler
for valg af formand efter minimumsmodellen som efter den
gældende model med konstituering med enkeltmandsposter
og stående udvalg. Valget af formanden ledes således af det
medlem, der har indkaldt til mødet, jf. menighedslovens § 8,
stk. 2. Formanden vælges blandt menighedsrådets medlem-
mer af de valgte medlemmer ved hemmelig afstemning, jf. §
8, stk. 3, 1. pkt.
Derudover vil reglerne om honorar i menighedsrådslovens
§ 8, stk. 5, finde anvendelse for en formand, der er valgt af
et menighedsråd, der organiserer sig efter minimumsmodel-
len. Menighedsrådet vil således kunne beslutte at tillægge
formanden honorar. Honorar vil dog kun kunne tillægges
formanden, såfremt denne er valgt medlem af menigheds-
rådet. Formanden vil være forpligtet til at modtage honora-
ret. Størrelsen af honoraret skal godkendes af provstiudval-
get.
Der er ikke fastsat regler vedrørende formandshonoraret,
jf. menighedsrådslovens § 8, stk. 6. Forslaget til § 11 b, stk.
1, 2. pkt., medfører, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 8,
stk. 6, også vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere reg-
ler om formandshonoraret for menighedsråd, der organiserer
sig efter minimumsmodellen.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at et medlem af menighedsrå-
det kun har pligt til at være formand i 4 år.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 10,
stk. 1 og 2, i menighedsrådsloven og medfører, at der vil
gælde de samme regler for pligten til at modtage valg til
formand og til at være formand i 4 år ved konstituering
efter minimumsmodellen, som gælder for menighedsråd, der
konstituerer sig med en model med enkeltmandsposter og
stående udvalg.
Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at valget har virkning for et år
ad gangen.
Forslaget vil medføre, at valget af formand har virkning
for et år ad gangen, hvorefter menighedsrådet på ny skal
vælge en formand. Den foreslåede bestemmelse svarer til
den gældende § 8, stk. 1, i menighedsrådsloven vedrørende
43
valg af formand ved konstituering med enkeltmandsposter
og stående udvalg.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at så snart valget af formanden
har fundet sted, vælges en personaleansvarlig, jf. § 8 a, og
derefter vælges en tegningsberettiget, jf.§ 9, stk. 8.
Forslaget vil medføre, at menighedsrådet vil være forplig-
tet til at vælge en personaleansvarlig med henblik på, at
det er entydigt både for personalet og for de kirkelige
tilsynsmyndigheder, hvem der i dagligdagen varetager me-
nighedsrådets arbejdsgiveransvar. Reglerne om menigheds-
rådets personaleansvarlige fremgår af den foreslåede § 8 a,
jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Menighedsrådet vil herefter have
mulighed for at beslutte, at opgaven som personaleansvar-
lig løses gennem ansættelse af en professionel daglig leder
eller ved at vælge et menighedsrådsmedlem som personale-
ansvarlig til at varetage opgaven. Opgaven som personale-
ansvarlig vil ikke kunne placeres i et udvalg under menig-
hedsrådet eller hos en gruppe af menighedsrådsmedlemmer.
Forslaget vil endvidere medføre, at der skal vælges en teg-
ningsberettiget, der sammen med formanden skal underskri-
ve dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispositioner
over fast ejendom og optagelse af lån, jf. menighedsrådslo-
vens § 9, stk. 9, der som konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 18, bliver § 9, stk. 8. Funktionen som tegningsberettiget
skal sikre, at væsentlige økonomiske dispositioner kun kan
effektueres med to involverede menighedsrådsmedlemmer,
og at der altid er to personer, der medvirker ved disponering
af midler. Valget af en tegningsberettiget sker efter den pro-
cedure, som fremgår af menighedsrådsloven § 9, stk. 9, der
bliver § 9, stk. 8.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at valgene af personaleansvar-
lig og tegningsberettiget ledes af den nyvalgte formand eller
i dennes forfald af det medlem, der har ledet formandsval-
get.
Forslaget svarer til den gældende § 8, stk. 3, 3. pkt., i me-
nighedsrådsloven, hvorefter det ligeledes er formanden eller
i dennes forfald det medlem, der har ledet formandsvalget,
der er med til at sikre, at valget gennemføres efter de regler,
der er fastsat herom.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at et medlem af menighedsrå-
det ikke har pligt til at modtage valg til personaleansvarlig
og kan frasige sig hvervet i løbet af funktionsperioden.
Formålet med forslaget er at give menighedsrådene mulig-
hed for en mere fleksibel organisering, som skal understøtte,
at menighedsrådsmedlemmerne i højere grad kan påtage sig
de opgaver, der interesserer dem.
Forslaget vil herefter medføre, at såvel præsten som valgte
medlemmer af menighedsrådet ikke vil være forpligtet til
at modtage valg som personaleansvarlig over for de ansatte
kirkefunktionærer i sognet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at kravene til vare-
tagelse af opgaven som personaleansvarlig forudsætter, at
der vælges en person, der både ønsker opgaven og har tid og
kompetence til at løfte den. Forslaget svarer til lovforslagets
§ 1, nr. 23, vedrørende menighedsrådslovens § 10, stk. 3,
der finder anvendelse for menighedsråd, der konstituerer sig
efter en model med enkeltmandsposter og stående udvalg.
Det foreslås i stk. 3, at menighedsrådet på det konstituer-
ende møde skal tage stilling til, om de opgaver, der er nævnt
i § 11 a, nr. 1-4, skal varetages af menighedsrådet eller af
enkelte menighedsrådsmedlemmer, ansatte eller udvalg.
Med forslaget vil menighedsrådet på det konstituerende
møde skulle tage stilling til, hvordan personaleopgaver,
regnskabsopgaver, valgbestyrelsesopgaver og opgaver ved-
rørende kirken og andre bygninger skal varetages og herun-
der til, om de skal varetages af det samlede menighedsråd,
af enkelte medlemmer, ansatte eller udvalg. Menighedsrådet
vil fx kunne vælge at nedsætte udvalg, der kan varetage
opgaver eller lade en ansat varetage en opgave.
Det skal være tydeligt for kirkens ansatte, hvem der vare-
tager personaleopgaver, jf. forslaget til § 11 b, stk. 2. Opga-
ven som personaleansvarlig vil derfor ikke kunne placeres
i et udvalg under menighedsrådet eller hos en gruppe af me-
nighedsrådsmedlemmer, jf. § 8 a, stk. 1, forudsætningsvis.
Forslaget vil sammen med aftalen om medarbejdermøder i
folkekirken medføre, at hvis menighedsrådets beslutning på
det konstituerende møde vedrørende varetagelse af menig-
hedsrådets opgaver, herunder fx beslutning om ansættelse af
en daglig leder til varetagelse af menighedsrådets opgaver
som arbejdsgiver, fører til betydelige ændringer i arbejdets
tilrettelæggelse, skal det drøftes på et medarbejdermøde. En-
delig beslutning om ansættelse af en daglig leder til vare-
tagelse af menighedsrådets opgaver som arbejdsgiver, vil
derfor først kunne træffes efter afholdelse af et medarbejder-
møde, jf. § 2, stk. 2, litra C), i aftalen om medarbejdermøder
i folkekirken. Formålet med medarbejdermødet er at invol-
vere medarbejderne, når der skal træffes centrale beslutnin-
ger. Involveringen af medarbejderne skal bidrage til, at me-
nighedsrådet træffer beslutninger på et mere oplyst grundlag
og samtidig understøtte et godt samarbejde og arbejdsmiljø,
der er præget af trivsel og tillid.
Det er menighedsrådet, der vil have kompetence til at
træffe den endelige beslutning om at ansætte af en daglig le-
der til varetagelse af menighedsrådets opgaver som arbejds-
giver.
Hvis menighedsrådet på det konstituerende møde beslut-
ter at arbejde henimod ansættelse af en daglig leder som
personalesansvarlig, og dette fører til betydelige ændringer
i arbejdets tilrettelæggelse, vil menighedsrådet skulle vælge
et menighedsrådsmedlem, der kan varetage hvervet som per-
sonaleansvarlig i perioden mellem det konstituerende møde
og det møde i menighedsrådet, hvor der træffes endelig
beslutning om ansættelse af en daglig leder som personale-
ansvarlig.
Hvis menighedsrådets beslutning på det konstituerende
møde vedrørende varetagelse af menighedsrådets opgaver
ikke fører til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggel-
se, men vedrører arbejds- og personaleforhold, vil menig-
hedsrådet skulle informere om beslutningen efter aftalens §
2, stk.1.
(Til § 11 c)
44
Det foreslås i § 11 c, stk. 1, at menighedsrådet på det
konstituerende møde eller i løbet af funktionsperioden kan
nedsætte udvalg til varetagelse af de opgaver, der er nævnt
i § 11 a, nr. 1-4, eller til udførelse af forberedende eller
rådgivende funktioner for menighedsrådet, jf. dog § 8 a, stk.
1.
Forslaget vil medføre, at menighedsrådet får mulighed for
at tilrettelægge arbejdet i menighedsrådet således, at der
nedsættes udvalg til varetagelse af menighedsrådets opgaver
eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktio-
ner for menighedsrådet, dog med den begrænsning, at hver-
vet som personaleansvarlig ikke kan henlægges til et udvalg,
jf. den foreslåede § 8 a, stk. 1, hvorefter menighedsrådet be-
slutter, om hvervet som personaleansvarlig skal varetages af
et menighedsrådsmedlem eller af en ansat daglig leder. Der
vil dog være mulighed for i forbindelse med konkrete an-
sættelser at nedsætte et ansættelsesudvalg, der deltager i an-
sættelsesprocessen. Den endelige beslutning om ansættelse
træffes af menighedsrådet eller af den personalesansvarlige
efter bemyndigelse fra menighedsrådet.
De opgaver, der er nævnt i § 11 a, nr. 1-4, er persona-
leopgaver, regnskabsopgaver, valgbestyrelsesopgaver og op-
gaver vedrørende kirken og andre bygninger.
Ved personaleopgaver forstås alle opgaver, der er knyttet
til menighedsrådets opgaver som arbejdsgiver for ansatte
ved kirken og kirkegården. Bestemmelsen skal ses i sam-
menhæng med den foreslåede § 11 b, stk. 2, 1. pkt., i menig-
hedsrådsloven, hvorefter menighedsråd, der organiserer sig
efter minimumsmodellen, er forpligtet til at vælge en perso-
naleansvarlig eller ansætte en daglig leder, jf. den foreslåede
§ 8 a i menighedsrådsloven.
Ved regnskabsopgaver forstås opgaver vedrørende kirke-
kassens budget og regnskab samt menighedsrådets deltagel-
se i budgetarbejdet i provstiet.
Ved valgbestyrelsesopgaver forstås opgaver, som menig-
hedsrådet har ansvar for i forbindelse med valg til menig-
hedsråd.
Ved opgaver vedrørende kirken og andre bygninger for-
stås de opgaver, der følger af, at menighedsrådet bestyrer
kirken, kirkegården og andre bygninger og derfor har ansva-
ret for vedligeholdelse og drift, jf. dog lovforslagets § 2,
nr. 20, vedrørende forslag til nye regler for bestyrelse af
præsteembedets ejendomme m.v.
Forslaget giver på den baggrund mulighed for, at menig-
hedsrådet vil kunne nedsætte udvalg fx til varetagelse af de
opgaver, som varetages af enkeltmandsposter i menigheds-
råd, der konstituerer sig efter en model med enkeltmandspo-
ster og stående udvalg, men der vil også kunne være tale
om varetagelse af de opgaver, som stående udvalg eller
menighedsrådet som sådan varetager, hvis menighedsrådet
konstituerer sig efter modellen med enkeltmandsposter og
stående udvalg, jf. menighedsrådslovens kapitel 2a. Af hen-
syn til menighedsrådets demokratiske mandat bør varetagel-
sen af opgaverne tilrettelægges således, at politiske og prin-
cipielle spørgsmål behandles i det samlede menighedsråd,
mens mere driftsmæssige opgaver med fordel kan placeres
i et udvalg. Sager om strukturelle spørgsmål, som oprettelse
af fælles menighedsråd, sognesammenlægninger og sogneo-
prettelser, sager om udelukkelse af medlemmer, afgivelse
af udtalelser til provsti og stift samt sager om indsamlinger
og liturgi skal afgøres af menighedsrådet. Disse spørgsmål
og områder vil derfor ikke kunne henlægges til beslutning
i udvalg, men her kan udvalget udføre den forberedende el-
ler rådgivende funktion for menighedsrådet. De pågældende
forhold er i dag reguleret i menighedsrådslovens §§ 1, 15,
35 og 38.
Beslutninger af vidtrækkende økonomisk betydning, som
fx køb og salg af fast ejendom, samt væsentlige ændringer
af kirkegården, bør ligeledes træffes af menighedsrådet, men
forberedelse, gennemførelse og de dertil hørende beslutnin-
ger vil kunne overlades til et udvalg. Hvis menighedsrådets
beslutning om nedsættelse af et udvalg indebærer betydelige
ændringer i arbejdets tilrettelæggelse for medarbejdere ansat
af menighedsrådet, skal beslutningen forinden være drøftet
på et medarbejdermøde i henhold til § 2, stk. 2, litra C), i
aftalen om medarbejdermøder i folkekirken, og kan derfor
ikke være en beslutning, der træffes på det konstituerende
møde. I det tilfælde, hvor beslutningen om nedsættelse af et
udvalg ikke fører til betydelige ændringer i arbejdets tilrette-
læggelse, men vedrører arbejds- og personaleforhold, skal
menighedsrådet informere om beslutningen efter aftalens §
2, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at menighedsrådet bestemmer
det enkelte udvalgs sammensætning og fastsætter regler for
dets virksomhed i et kommissorium for udvalget, herunder i
hvilket omfang udvalget har besluttende kompetence.
Forslaget vil medføre, at såfremt menighedsrådet på det
konstituerende møde eller i løbet af funktionsperioden be-
slutter at nedsætte et udvalg, jf. den foreslåede § 11 c, stk.
1, vil menighedsrådet have kompetence til at beslutte udval-
gets sammensætning og regler for dets virksomhed. Forsla-
get vil medføre, at menighedsrådet frit vil kunne vælge, om
det nedsætter stående udvalg med beslutningskompetence
eller ad hoc-udvalg, der kun i begrænset omfang har beslut-
ningskompetence.
Menighedsrådet vil skulle fastlægge det enkelte udvalgs
sammensætning således, at enkeltmedlemmer eller grupper
i menighedsrådet ikke afskæres fra at deltage i arbejdet. Me-
nighedsrådet beslutter i den forbindelse, om udvalget skal
sammensættes af menighedsrådsmedlemmer, ansatte og/el-
ler frivillige, jf. den foreslåede § 11 c, stk. 2, 2. pkt.
Forslaget vil endvidere indebære, at menighedsrådet i for-
bindelse med udvalgets nedsættelse skal udarbejde en be-
skrivelse af udvalgets kompetencer og råderum ved at fast-
sætte regler for udvalgets virksomhed i et kommissorium,
herunder regler om, i hvilket omfang udvalget har beslutten-
de kompetence. Ved regler om udvalgets virksomhed forstås
fx regler om ind- og udtræden af udvalget, regler om ophør
af udvalgsarbejdet og nærmere regler om de opgaver, som
udvalget skal varetage. Det vil skulle fremgå af kommissori-
et, om der er tale om et stående eller ad-hoc udvalg, ligesom
det vil skulle fremgå, om udvalget er tildelt en budgetram-
me, jf. den foreslåede § 11 c, stk. 3. Menighedsrådet bør i
45
forbindelse med nedsættelse af udvalget fastsætte, at udval-
get vil være forpligtet til at give en status i menighedsrådet
mindst en gang i kvartalet. Herved sikres indsigt i udvalgets
aktiviteter og dermed åbenhed og gennemsigtighed om me-
nighedsrådets samlede opgavevaretagelse.
Såvel menighedsrådet som udvalget bør være opmærk-
somme på, om udvalgets virksomhed påvirker eller har ind-
virkning på arbejdsvilkår og arbejdstider for kirkens ansatte,
og at udvalget i givet fald samarbejder med den personale-
ansvarlige, som har ansvar for prioritering af medarbejder-
ressourcer.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at menighedsrådsmedlemmer,
ansatte og frivillige kan være medlemmer af udvalg.
Forslaget vil medføre, at medlemskabet af udvalg ikke vil
være begrænset til menighedsrådsmedlemmer, men at både
ansatte og frivillige kan være medlemmer af udvalg. Ansat-
te kan inddrages i udvalg for at fremme samarbejdet på
arbejdspladsen og med henblik på, at de ansatte kan bidrage
med faglig viden i udvalgene. Det vil endvidere være muligt
at inddrage frivillige i udvalg med henblik på at aflaste
menighedsrådsmedlemmerne og skabe interesse i en bredere
kreds af folkekirkemedlemmer for rådets arbejde. Det er
menighedsrådet, der beslutter udvalgets sammensætning, jf.
den foreslåede § 11 c, stk. 2, 1. pkt.
Det foreslås i stk. 3, at menighedsrådet kan tildele et ud-
valg en budgetramme, og at udvalget kan disponere herover
inden for de retningslinjer, der er fastsat af menighedsrådet.
Forslaget vil betyde, at udvalget kan få en budgetramme,
der er fastsat af menighedsrådet, som udvalget kan dispone-
re over. Udvalget skal føre budget og regnskab og en gang
i kvartalet orientere menighedsrådet om dette samt større
dispositioner. Menighedsrådet vil således fortsat have ansvar
for at sikre, at udvalget overholder de økonomiske rammer
for udvalgsarbejdet. Den kvartalsvise afrapportering skal ses
i sammenhæng med menighedsrådenes forpligtelse til hvert
kvartal at indsætte kvartalsrapport om kirkekassens økonomi
til provstiudvalget, jf. § 11, stk. 1, i cirkulære om folkekir-
kens lokale kassers budget, regnskab og revision m.v.
(Til § 11 d)
Det foreslås i § 11 d, stk. 1, 1. pkt., at hvert år inden udlø-
bet af formandens funktionsperiode vælger menighedsrådets
valgte medlemmer ved hemmelig afstemning formand for
det kommende år.
Forslaget vil medføre, at menighedsråd, der organiserer
sig med konstituering efter minimumsmodellen, skal vælge
en formand for det kommende år inden udløbet af forman-
dens funktionsperiode.
Forslaget skal ses i sammenhæng med menighedsrådslo-
vens § 11, stk. 1, hvorefter menighedsråd, der konstituerer
sig med enkeltmandsposter og stående udvalg, hvert år in-
den udløbet af formandens funktionsperiode ved hemmelig
afstemning vælger formand for det kommende år. Forslaget
vil medføre en ensretning mellem reglerne for årlig konsti-
tuering, der herefter følger samme fremgangsmåde, uanset
om menighedsrådet har konstitueret sig efter modellen med
enkeltmandsposter og stående udvalg eller efter minimums-
modellen.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at valget ledes af den afgåen-
de formand.
Forslaget svarer til den gældende § 11, stk. 1, 2. pkt., i
menighedsrådsloven og medfører, at menighedsrådets valg
af formand for det kommende år ledes af den afgående
formand. Forslaget vil medføre en ensretning mellem regler-
ne for årlig konstituering, der herefter følger samme frem-
gangsmåde, uanset om menighedsrådet har konstitueret sig
efter modellen med enkeltmandsposter og stående udvalg
eller efter minimumsmodellen.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at når valg af formand har
fundet sted, vælges en personaleansvarlig og en tegningsbe-
rettiget for det kommende år.
Forslaget vil medføre en ensretning mellem reglerne for
årlig konstituering, der herefter følger samme fremgangsmå-
de, uanset om menighedsrådet har konstitueret sig efter mo-
dellen med enkeltmandsposter og stående udvalg eller efter
minimumsmodellen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med menighedsrådslo-
vens § 11, stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at reglerne i § 11 b, stk. 1 og
2, om valg af formand, personaleansvarlig og tegningsberet-
tiget, finder tilsvarende anvendelse.
Forslaget vil medføre, at der gælder de samme regler for
valg af formand, personaleansvarlig og tegningsberettiget
i forbindelse med den årlige konstituering som ved valg i
forbindelse med det konstituerende møde efter nyvalg. For-
slaget vil medføre en ensretning mellem reglerne for årlig
konstituering, der herefter følger samme fremgangsmåde,
uanset om menighedsrådet har konstitueret sig efter model-
len med enkeltmandsposter og stående udvalg eller efter
minimumsmodellen.
Det foreslås i stk. 2, at menighedsrådet efter anmodning
kan fritage formanden for hvervet for resten af funktionspe-
rioden.
Forslaget svarer til den gældende § 10, stk. 4, i menig-
hedsrådsloven og vil medføre en mulighed for, at menig-
hedsrådet på et menighedsrådsmøde vil kunne træffe beslut-
ning om at fritage formanden for hans hverv, hvis der fore-
ligger en saglig og konkret begrundelse herfor. Det er en
beslutning, der træffes af menighedsrådet og således ikke
en rettighed for formanden. Menighedsrådet vil ikke med
henvisning til den foreslåede § 11 d, stk. 2, kunne træffe
beslutning om fritagelse for formandshvervet med virkning
fra et fjernere fremtidigt tidspunkt. Fritagelse kan tidligst
meddeles umiddelbart før det tidspunkt, fritagelsen skal ha-
ve virkning fra. Forslaget vil medføre, at der gælder samme
regler for fritagelse af formanden for hvervet, uanset om
menighedsrådet har konstitueret sig efter modellen med en-
keltmandsposter og stående udvalg eller efter minimumsmo-
dellen.
Det foreslås i stk. 3, at når en formand fritages for eller
fratages sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet,
46
foretages nyt valg efter reglerne i stk. 1, for resten af den
afgående formands funktionsperiode.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den gældende § 10,
stk. 5, i menighedsrådsloven og vil medføre, at de regler
vedrørende valg af formand, som fremgår af den foreslåede
§ 11 d, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse, når der skal
vælges ny formand for resten af den afgående formands
funktionsperiode i forbindelse med, at formanden fritages
for eller fratages sit hverv, dør eller udtræder af menigheds-
rådet. Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sam-
menhæng med lovforslagets § 1, nr. 33, hvor det foreslås, at
der indføres adgang til at fratage et medlem hvervet som
formand, næstformand eller vedkommendes enkeltmands-
post for resten af menighedsrådets funktionsperiode.
Den foreslåede bestemmelse præciserer samtidig, at nyt
valg af formand bør finde sted på det samme møde, som
spørgsmålet om fritagelse behandles, og i hvert fald inden
fritagelsen får virkning. Formandens fritagelse for sit hverv
betyder ikke en fritagelse fra menighedsrådsarbejdet. Mulig-
heden for fritagelse fra menighedsrådsarbejdet er reguleret
i menighedsrådslovens § 16, mens reglerne om udtræden af
menighedsrådet er i lovens § 15.
Det foreslås i stk. 4, at når et medlem af menighedsrådet,
som er valgt til personaleansvarlig eller tegningsberettiget,
fratages sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet,
eller hvis medlemmet frasiger sig opgaven som personale-
ansvarlig, foretages nyt valg til det eller de derved ledige
hverv for resten af det afgående medlems funktionsperiode.
Forslaget vil medføre, at der skal foretages nyt valg af
personaleansvarlig eller tegningsberettiget, når denne frata-
ges sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet, eller
hvis medlemmet frasiger sig opgaven som personaleansvar-
lig. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng
med den gældende § 10, stk. 6, som finder anvendelse for
menighedsråd, der har konstitueret sig efter modellen med
enkeltmandsposter og udvalg. Den foreslåede bestemmelse
skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 33, hvor det foreslås, at der indføres adgang til at frata-
ge et medlem hvervet som formand, næstformand eller ved-
kommendes enkeltmandspost for resten af menighedsrådets
funktionsperiode.
Forslaget vil medføre en præcisering af, at nyt valg af
personaleansvarlig eller tegningsberettiget bør finde sted på
det samme møde, som spørgsmålet om fritagelse behandles,
og i hvert fald inden fritagelsen får virkning. Fritagelse
for hvervet som tegningsberettiget eller personaleansvarlig
betyder ikke en fritagelse fra menighedsrådsarbejdet. Mulig-
heden for fritagelse fra menighedsrådsarbejdet er reguleret
i menighedsrådslovens § 16, mens reglerne om udtræden af
menighedsrådet er i lovens § 15.
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 2 c i menig-
hedsrådsloven med titlen »Kursuskrav og medlemskabet af
menighedsrådet«.
Forslaget vil medføre, at det tydeliggøres, at der som no-
get nyt indføres et kursuskrav, hvilket foreslås reguleret i §
11 e. Herudover indgår §§ 12-16, som regulerer generelle
forhold for menighedsrådet uanset konstitueringsmodel, i
det foreslåede kapitel 2 c.
(Til §11 e)
Det foreslås i § 11 e, stk. 1, at formanden og kassereren
eller det medlem, der varetager regnskabsopgaver, jf. § 11
a, nr. 2, har pligt til én gang at gennemføre et obligatorisk
online-kursus målrettet varetagelse af sine opgaver.
Forslaget vil medføre, at formanden og kassereren skal
gennemføre et målrettet, obligatorisk kursus med fokus på
tilrettelæggelsen af menighedsrådsarbejdet og mødeledelse
m.v. for formanden og indføring i budget og regnskab for
kassereren eller det medlem, der varetager denne opgave.
Såfremt menighedsrådet organiserer sig efter minimums-
modellen og har en ansat regnskabsfører, vil en evt. valgt
kasserer ikke være forpligtet til at deltage i det obligatoriske
kursus for kassereren. Hvis regnskabsopgaven alene vareta-
ges af et valgt medlem, vil dette medlem være forpligtet til
at deltage i det obligatoriske kursus.
Forslaget vil derudover medføre, at formanden og kassere-
ren eller det medlem, der varetager regnskabsopgaver, kun
har pligt til at deltaget i kurset én gang.
Forslaget vil endvidere medføre, at de obligatoriske kurser
for formanden og kassereren vil blive udbudt som online-
kurser for at skabe den fornødne fleksibilitet.
Det foreslås i stk. 2, at den personalansvarlige har pligt
til én gang at gennemføre et obligatorisk kursus målrettet
rollen som personaleansvarlig. Kravet om gennemførelse
af kursus gælder ikke for et menighedsrådsmedlem, der er
personaleansvarlig for en ansat daglig leder.
Formålet med forslaget om kompetenceudvikling gennem
uddannelse er at sikre bedre kvalitet i varetagelse af arbejds-
giverfunktionen og dermed bidrage til bedre arbejdsmiljø
for kirkefunktionærerne i sognet. Forslaget vil også kunne
bidrage til at mindske konfliktpotentialet i menighedsrådet,
da den personaleansvarlige gennem det obligatoriske kursus
får viden om konflikthåndtering og ledelse.
Forslaget vil medføre, at den personaleansvarlige vil skul-
le gennemføre et obligatorisk kursus med uddannelse mål-
rettet rollen som personaleansvarlig. Det forventes, at det
nærmere indhold i kurset vil blive fastsat i medfør af den
foreslåede § 11 e, stk. 3.
Forslaget vil derudover indebære, at den personaleansvar-
lige kun har pligt til at deltage i kurset én gang.
Forslaget vil endvidere medføre, at kursuskravet vil gæl-
de, uanset om den personaleansvarlige er menighedsråds-
medlem eller ansat som daglig leder, jf. den foreslåede § 8 a,
stk. 1, i menighedsrådsloven. Kursuskravet vil således også
gælde for præster, der vælges som personaleansvarlig.
Forslaget vil herudover medføre, at kursuskravet ikke vil
gælde for et menighedsrådsmedlem, der alene er personale-
ansvarlig for en ansat daglig leder.
Et menighedsrådsmedlem, der alene er den daglige
leders personaleansvarlige, kan deltage i kurset, men
vedkommende ikke er forpligtet til at deltage. Den ansatte
47
daglige leder vil være forpligtet til at gennemføre kurset, jf.
ovenfor.
Det foreslås i stk. 3, at kirkeministeren fastsætter nærme-
re regler om kurser, jf. stk. 1 og 2, herunder om frist for
kursusdeltagelse, konsekvens af manglende gennemførelse
af kurserne, kursernes emner, forløb med fysisk tilstedevæ-
relse, online-undervisning og udgifter og omkostninger for-
bundet med deltagelse.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet ved
administrativ forskrift, som skal fastsætte regler om frister
for kursusdeltagelse, konsekvenser af manglende gennemfø-
relse, emner, forløb med fysisk tilstedeværelse, online-un-
dervisning og udgifter og omkostninger forbundet med del-
tagelse. Det forventes i den forbindelse, at kurset for den
personaleansvarlige vil have fokus på personaleledelse ud
fra folkekirkens organisering og karakteristika og omhandle
emner inden for fx ledelse, samarbejde, konflikthåndtering,
ansættelsesretlige regler og overenskomster.
Det forventes bl.a., at bemyndigelsen vil blive anvendt til
at fastsætte regler for kurset for den personaleansvarlige, der
skal forventes at blive tilrettelagt som et 3-dagesforløb med
tilstedeværelsesundervisning, suppleret af en række 2-timers
webinarer.
Deltagelse i de kurser, som fremgår af den foreslåede §
11 e, stk. 1-2, er obligatoriske og kan ikke fraviges. Der
forventes således ikke at blive fastsat regler om dispensa-
tion til ikke at gennemføre kurserne. Formålet hermed er
at understrege vigtigheden i kursuskravet. At der ikke kan
søges dispensation, skal ses i sammenhæng med de særlige
forhold, der gør sig gældende på folkekirkens område.
Det forventes, at der fastsættes regler om mulighed at
få merit, hvis den personaleansvarlige har gennemført et
ledelseskursus om folkekirken fx fra Landsforeningen af
Menighedsråd eller stifterne inden for de sidste 6 år.
Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om,
at den personaleansvarlige skal gennemføre kurset hurtigst
muligt og inden for et år. Fristen har til formål at give den
personaleansvarlige tid til at sætte sig ind i rollens omfang
og opgaver, ligesom der også tages hensyn til de situationer,
hvor den pågældende personaleansvarlige fx er ramt af et
sygdomsforløb, skal på barsel, orlov m.v.
Det forventes endvidere, at der fastsættes regler om, at
hvis den personaleansvarlige ikke har gennemført det obli-
gatoriske kursus inden et år, er menighedsrådet forpligtet til
at vælge en ny personaleansvarlig. For at sikre, at posten
ikke går på skift mellem medlemmerne, der alle undlader
at gennemføre kurset, forventes der fastsat regler om, at
vedkommende herefter ikke ved en senere konstituering i
menighedsrådets funktionsperiode vil kunne vælges til per-
sonaleansvarlig.
Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler
om, at det obligatoriske kursus for formanden og kassereren
vil have fokus på tilrettelæggelsen af menighedsrådsarbejdet
og mødeledelse m.v. for formanden og indføring i budget
og regnskab for kassereren eller det medlem, der varetager
denne opgave.
Til nr. 29
Det fremgår af § 12, stk. 3, i lov om menighedsråd (her-
efter menighedsrådsloven), at den nyvalgte formand for et
menighedsråd sørger for, at det indføres i et af Ministeriet
for Ligestilling og Kirke anvist informationssystem, hvem
der er valgt til menighedsrådets formand, kirkeværge, kas-
serer, kontaktperson og tegningsberettiget i medfør af § 9,
stk. 9, og at ministeren kan fastsætte nærmere regler om
indførelsens form og om frister for denne.
Det er således efter lovgivningen den nyvalgte formands
opgave at sørge for, at oplysningerne om menighedsrådets
konstituering indføres i et af ministeriet anvist informations-
system. By-, Land- og Kirkeministeriet har ansvaret for in-
formationssystemet. Det er ikke formanden personligt, som
nødvendigvis skal indtaste oplysningerne, men det er for-
mandens ansvar at sørge for, at indtastningen sker.
Der er fastsat regler om indførelsens form og frister for
denne samt om offentliggørelse af menighedsrådets sam-
mensætning og fordeling af enkeltmandsposter på sogn.dk.
Det foreslås, at menighedsrådslovens § 12, stk. 3, nyaffat-
tes. Det fremgår herefter af menighedsrådslovens § 12, stk.
3, at den nyvalgte formand sørger for, at det indføres i et af
By-, Land- og Kirkeministeriet anvist informationssystem,
hvem der er valgt til menighedsrådets formand og tegnings-
berettiget, samt hvem der varetager hvervet som personale-
ansvarlig. Har menighedsrådet konstitueret sig efter kapitel
2 a, skal formanden ligeledes sørge for, at det indføres,
hvem der er valgt som kirkeværge og kasserer, jf. § 9, stk. 1
og 2. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om ind-
førelsens form, om frister for denne og om offentliggørelse
af menighedsrådets sammensætning på sogn.dk.
Med forslaget tydeliggøres hjemlen til offentliggørelse af
menighedsrådets sammensætning på sogn.dk.
Forslaget vil medføre, at det er den nyvalgte formands
opgave at sørge for, at oplysningerne om menighedsrådets
konstituering i form af oplysninger om formand, tegnings-
berettiget og personaleansvarlig indføres i et informations-
system, der stilles til rådighed af By-, Land- og Kirkemi-
nisteriet. Det forventes, at det pågældende system vil væ-
re det eksisterende Kirkeministeriets InformationsSystem,
KIS. Hvis menighedsrådet har konstitueret sig med enkelt-
mandsposter og udvalg, vil formanden ligeledes skulle sørge
for, at det indføres, hvem der er valgt til kirkeværge og
kasserer i medfør af menighedsrådslovens § 9, stk. 1 og 2.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 28 vedrørende indførelse af en minimumsmodel for kon-
stituering i menighedsrådet.
Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede § 12,
stk. 3, 3. pkt., vil blive fastsat regler i cirkulære om indberet-
ning om valg til menighedsråd, konstituering og kassation
af valgmateriale m.v. om, hvordan oplysningerne indføres
i systemet, frister herfor samt om offentliggørelse af oplys-
ninger om menighedsrådets sammensætning på sogn.dk.
Til nr. 30
Det fremgår af § 13, stk. 4, nr. 3, i lov om menighedsråd
48
(herefter menighedsrådsloven), at stedfortræderen skal ind-
kaldes, hvis et medlem har forfald til de møder, jf. § 10, stk.
5 og 6, og § 11, hvor valg af formand og næstformand og
valg til de i § 9 nævnte enkeltmandsposter finder sted. I be-
stemmelsen opregnes således de møder, hvor der foretages
konstituering i løbet af funktionsperioden.
Det foreslås, at menighedsrådslovens § 13, stk. 4, nr. 3,
ophæves.
Forslaget vil medføre, at § 13, stk. 4, nr. 3, i menigheds-
rådsloven ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 31, hvorefter der sker en videreførelse af en del af den
gældende § 13, stk. 4, nr. 3.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 28, vedrørende indførelse af en minimums-
model for konstituering i menighedsrådet.
Til nr. 31
§ 13, stk. 4, i lov om menighedsråd (herefter menigheds-
rådsloven) fastlægger, hvilke enkeltstående møder der skal
indkaldes stedfortræder til, hvis det valgte medlem har
forfald til mødet.
Det fremgår af § 13, stk. 4, nr. 3, i menighedsrådsloven,
at stedfortræderen skal indkaldes, hvis et medlem har forfald
til de møder, jf. § 10, stk. 5 og 6, og § 11, hvor valg af
formand og næstformand og valg til de i § 9 nævnte enkelt-
mandsposter finder sted. I bestemmelsen opregnes således
de møder, hvor der foretages konstituering i løbet af funkti-
onsperioden.
Det fremgår af menighedsrådsloven § 13, stk. 4, nr. 5, at
stedfortræderen skal indkaldes, hvis et medlem har forfald
til det møde, hvor der foretages valg af medlemmer til prov-
stiudvalg eller af medlemmer til stiftsråd.
Det foreslås, at menighedsrådsloven § 13, stk. 4, nr. 5, der
bliver nr. 4, nyaffattes, så det fremgår af bestemmelsen, at
stedfortræderen skal indkaldes, hvis et medlem har forfald
til de møder, hvor der foretages konstituering i løbet af
funktionsperioden.
Forslaget vil dels medføre en videreførelse af den gælden-
de § 13, stk. 4, nr. 3, i menighedsrådsloven, dels en udvidel-
se af bestemmelsens anvendelsesområde med henblik på, at
den finder anvendelse for alle menighedsråd uanset konsti-
tueringsform.
Der vil således fortsat skulle indkaldes stedfortræder ved
et medlems forfald, hvis der i løbet af funktionsperioden
skal foretages valg af formand, næstformand eller til en-
keltmandsposter, fordi det medlem, der hidtil har varetaget
posten, fx fritages for hvervet, dør eller udtræder af menig-
hedsrådet. Der vil også fortsat skulle indkaldes stedfortræder
ved et medlems forfald til det årlige konstitueringsmøde, jf.
§ 11.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 28, vedrørende indførelse af en minimumsmodel for
konstituering i menighedsrådet. Forslaget vil herefter med-
føre, at stedfortræderen skal indkaldes, hvis et medlem har
forfald til de møder, hvor der foretages konstituering i lø-
bet af funktionsperioden, uanset hvilken konstitueringsform
menighedsrådet har valgt. Den foreslåede bestemmelse om-
fatter alle møder, hvor der skal foretages konstituering ef-
ter reglerne i henholdsvis menighedsrådslovens kapitel 2 a
vedrørende konstituering med enkeltmandsposter og stående
udvalg og kapitel 2 b vedrørende konstituering efter en mi-
nimumsmodel.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 2, nr. 16 og 24, hvorefter der foreslås indført nye
regler vedrørende valg til provstiudvalg og stiftsråd med
henblik på, at valg af medlemmer sker ved valgforsamling,
der afholdes fælles for alle menighedsrådene i provstiet,
og hvor muligheden for at udløse et afstemningsvalg afskaf-
fes. Der vil således ikke fremover skulle foretages afstem-
ning ved valg til provstiudvalg og stiftsråd i menighedsråds-
møder. Den ændrede valgform for valg til provstiudvalg og
stiftsråd vil herefter medføre, at den gældende § 13, stk. 4,
nr. 5, i menighedsrådsloven, ikke længere er relevant.
Til nr. 32
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om valg til menighedsråd,
at medlemmer af menighedsrådet vælges på en valgforsam-
ling. Valget på valgforsamlingen sker som et personvalg
uden kandidatlister, jf. § 19 sammenholdt med § 23, stk.
3, i cirkulære om orienteringsmøde og valgforsamling. Der
anvendes således ikke kandidatlister ved valget på valgfor-
samling.
Det fremgår af § 6 a, stk. 8, i lov om valg til menigheds-
råd, at der efter valg af medlemmer til menighedsrådet på
valgforsamlingen foretages valg af stedfortrædere. Stedfor-
træderne er ikke personlige, men er stedfortrædere i den
rækkefølge, de bliver valgt.
Det fremgår af § 6 e, stk. 1, i lov om valg til menigheds-
råd, at hvis en kandidatliste indgives senest 4 uger efter
valgforsamlingen, udløses afstemningsvalg.
§ 1, stk. 2, og § 6 e, stk. 1, i lov om valg til menigheds-
råd, blev indsat ved lov nr. 312 af 25. april 2018, hvor
valgformen blev ændret fra, at afstemningen tidligere skete
i henhold til kandidatlister, til, at valg som udgangspunkt
sker på en valgforsamling. Ved menighedsrådsvalget i 2024
blev der udløst afstemningsvalg i 10 sogne, der dækker 9
menighedsråd.
Det fremgår af § 13, stk. 5, i lov om menighedsråd (her-
efter menighedsrådsloven), at når et medlem må forventes
at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal
behandles i menighedsrådets møde, jf. § 26 og § 27, stk.
5, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende
kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage
i sagens behandling.
Det fremgår endvidere af menighedsrådslovens § 26, stk.
1, at menighedsrådet træffer beslutning om, hvorvidt et
medlem har en sådan interesse i en sag, at medlemmet er
udelukket fra at deltage i menighedsrådets forhandling og
afstemning om sagen. Det pågældende medlem er ikke ude-
49
lukket fra at deltage i forhandling og afstemning om sin
inhabilitet. Beslutningen kan indbringes for biskoppen.
Det foreslås, at menighedsrådslovens § 13, stk. 5, nyaffat-
tes, så det fremgår af bestemmelsen, at når et medlem må
forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag,
der skal behandles i menighedsrådets møde, jf. § 26 og § 27,
stk. 5, indkalder formanden stedfortræderen til at deltage i
sagens behandling.
Forslaget vil medføre en ajourføring af reglerne i menig-
hedsrådsloven på baggrund af den ændring af lov om valg til
menighedsråd, som blev vedtaget ved lov nr. 312 af 25. april
2018, hvorved valgformen ændredes til som udgangspunkt
at ske på en valgforsamling. Hermed vil der kun i de tilfæl-
de, hvor der efter valgforsamlingen indgives en kandidatliste
og dermed udløses afstemningsvalg, jf. § 6 e, foreligge en
kandidatliste.
Forslaget vil medføre, at når et medlem må forventes at
blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag, der skal
behandles i menighedsrådets møde, jf. § 26 og § 27, stk.
5, skal formanden indkalde stedfortræderen til at deltage i
sagens behandling. Forslaget vil således medføre, at det bli-
ver obligatorisk at indkalde stedfortræderen, når et medlem
forventes at blive erklæret inhabilt. Indkaldelse af stedfor-
træderen forudsætter, at formanden inden mødet er bekendt
med den mulige inhabilitet, så formanden kan sørge for
at indkalde stedfortræderen. Den obligatoriske stedfortræde-
rindkaldelse skal ses i sammenhæng med hensynet til, at
menighedsrådet så vidt muligt er fuldtalligt.
Ved inhabil forstås, at det pågældende medlem vil være
inhabil i medfør af menighedsrådslovens § 26 eller § 27, stk.
5, sammenholdt med forvaltningslovens § 3. Ved stedfortræ-
der forstås en stedfortræder, der er valgt efter § 6 a, stk. 8, i
lov om valg til menighedsråd.
Til nr. 33
Hvervet som medlem af menighedsrådet er ikke et borger-
ligt ombud, men når man har samtykket i opstillingen og er
blevet valgt, er man som menighedsrådsmedlem forpligtet
til at varetage hvervet i funktionsperioden.
Det fremgår i den forbindelse af § 10, stk. 1, i lov om
menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at et medlem
af menighedsrådet har pligt til at modtage valg til formand,
næstformand og de i § 9 nævnte enkeltmandsposter. Det
fremgår af menighedsrådslovens § 21, stk. 3, at medlemmer
af menighedsrådet er pligtige at modtage valg til udvalg
samt til at udføre øvrige hverv, som menighedsrådet måtte
tildele dem.
Ophør af medlemskabet i løbet af funktionsperioden er
reguleret i §§ 15 og 16 menighedsrådsloven. § 15 regulerer,
hvornår et medlem skal udtræde af meningsrådet. Bestem-
melsen skal ses i sammenhæng med § 16, som fastlægger,
at et medlem – i andre tilfælde end dem, der er nævnt i §
15 – kun kan udtræde af menighedsrådet, hvis rådet giver sit
samtykke hertil. Der består således ikke nogen lovgivnings-
mæssig adgang til, at et medlem frit kan nedlægge sit hverv.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 5, at et
medlem, som vedholdende undlader at opfylde sine pligter
som medlem af rådet, skal udtræde af rådet.
Bestemmelsen har efter fast praksis et snævert anvendel-
sesområde. Det forhold, at et flertal mener, at et medlem
ikke arbejder for menighedens liv og vækst, er ikke omfattet
af bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter heller ikke tilfæl-
de, hvor et flertal i menighedsrådet mener, at et medlem
modarbejder rådets virksomhed. Det samme gælder ved ue-
nighed om en sags afgørelse eller irritation over et medlem
og dets holdninger.
Det er således legitimt at være uenige i flertallets beslut-
ninger, ligesom medlemmer af menighedsråd har ytringsfri-
hed i forhold til at omtale arbejdet i menighedsrådet.
Bestemmelsen kan således som udgangspunkt kun anven-
des i de tilfælde, hvor medlemmet vedholdende undlader
at opfylde sin pligter som menighedsrådsmedlem, fx hvis
medlemmet undlader at deltage i menighedsrådsmøder uden
lovligt forfald, eller hvis medlemmet bevidst undlader at
underskrive beslutningsprotokollen ved afslutning af menig-
hedsrådsmødet.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 6, at me-
nighedsrådet afgør, om betingelserne for udtrædelse efter
stk. 5 er opfyldt. Menighedsrådets afgørelse herom kan ind-
bringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for
kirkeministeren.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 8, stk. 1, 1. pkt.,
at valg til formand, næstformand og til de i § 9 nævnte
enkeltmandsposter gælder for et år. Formanden og næstfor-
manden kan efter anmodning fritages for hvervet for resten
af funktionsperioden, jf. menighedsrådslovens § 10, stk. 4.
Der er ikke i dag hjemmel til, at et medlem kan blive fra-
taget hvervet som formand, næstformand eller enkeltmands-
poster i løbet af funktionsperioden imod medlemmets ønske.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 15, stk. 5, i menig-
hedsrådsloven, hvorefter et medlem af menighedsrådet kan
blive frataget hvervet som formand, næstformand eller en
enkeltmandspost for resten af menighedsrådets funktionspe-
riode, når medlemmet:
1) vedholdende undlader at opfylde sine pligter som med-
lem af rådet,
2) undlader at følge påbud fra Arbejdstilsynet,
3) varigt og systematisk udviser adfærd, der udgør en be-
lastning for det lokale arbejdsmiljø, eller
4) udviser intimiderende eller krænkende adfærd til møder
eller på arbejdspladsen.
Forslaget vil medføre, at der indføres en mulighed for at
fratage et medlem hvervet som formand, næstformand eller
en enkeltmandspost for resten af menighedsrådets funktions-
periode, uden at medlemmet samtidig vil skulle udtræde
af menighedsrådet. Forslaget skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 34, og som det mindre i det mere,
hvor fratagelse af hvervet som formand, næstformand eller
en enkeltmandspost bør overvejes og i større omfang anven-
des i tilfælde, hvor medlemmet misligholder sit hverv og
ikke overholder den kompetencefordeling, menighedsrådet
50
har fastlagt, frem for det mere indgribende skridt med at
ekskludere et medlem fra rådet.
Det foreslås i § 15, stk. 5, nr. 1, at fratagelse af hvervet
som formand, næstformand eller en enkeltmandspost kan
ske, når medlemmet vedholdende undlader at opfylde sine
pligter som medlem af rådet.
Ved vedholdende forstås, at den pågældende i en længere
periode og gentagne gange undlader at opfylde sine pligter.
Ved pligter som medlem af rådet forstås, at vedkommende
er forpligtet til at deltage i menighedsrådets møder og vare-
tage de hverv eller opgaver, som menighedsrådet pålægger
vedkommende. Undladelse af at opfylde pligter skal være
knyttet konkret til hvervet. Bestemmelsen medfører herefter,
at det vil være muligt at fratage kassereren hvervet som
kasserer, hvis vedkommende fx ikke udviser økonomisk an-
svarlighed. Tilsvarende vil en personaleansvarlig, der und-
lader at varetage sine forpligtelser som fx afholdelse og
opfølgning på medarbejderudviklingssamtaler (MUS), kun-
ne fratages hvervet som personaleansvarlig. Det er fortsat
det samlede menighedsråd, der vil have ansvaret for såvel
økonomien som arbejdsgiveransvaret. Det er hensigten, at
bestemmelsen skal have et snævert anvendelsesområde, der
svarer til anvendelsesområdet for den gældende § 15, stk. 5,
der bliver stk. 6.
Det foreslås i § 15, stk. 5, nr. 2, at fratagelse af hvervet
som formand, næstformand eller en enkeltmandspost kan
ske, når medlemmet undlader at følge påbud fra Arbejdstil-
synet.
Bestemmelsen finder alene anvendelse ved en konkret
undladelse af at følge et påbud fra Arbejdstilsynet. Det for-
hold, at den pågældende i menighedsrådet stemmer imod
menighedsrådets beslutning om, hvordan påbuddet konkret
skal efterleves, vil således ikke i sig selv være tilstrækkeligt
til at fratage vedkommende hvervet som formand, næstfor-
mand eller en enkeltmandspost. En undladelse af at følge
påbud fra Arbejdstilsynet foreligger fx, hvor vedkommende
agerer i modstrid med menighedsrådets konkrete beslutnin-
ger om, hvordan påbuddet efterleves.
Det foreslås i § 15, stk. 5, nr. 3, at fratagelse af hvervet
som formand, næstformand eller en enkeltmandspost kan
ske, når medlemmet varigt og systematisk udviser adfærd,
der udgør en belastning for det lokale arbejdsmiljø.
Ved varigt og systematisk forstås, at vedkommende over
en længere periode og gentagne gange udviser en adfærd,
der er belastende for det lokale arbejdsmiljø. I forhold til
belastende adfærd for det lokale arbejdsmiljø er det hen-
sigten, at bestemmelsen fx finder anvendelse, hvis et me-
nighedsrådsmedlem agerer som personaleansvarlig uden at
være det, eller hvis kirkeværgen eller andre medlemmer
agerer som daglig leder over for graveren eller andre ansat-
te. Det er i den forbindelse væsentligt, at menighedsrådet
som led i processen med at fratage medlemmet hvervet
som formand, næstformand eller en enkeltmandspost forud
tydeliggør over for det pågældende medlem, hvilken kompe-
tence vedkommende har, og hvilken adfærd menighedsrådet
forventer.
Det foreslås i § 15, stk. 5, nr. 4, at fratagelse af hvervet
som formand, næstformand eller en enkeltmandspost kan
ske, når medlemmet udviser intimiderende eller krænkende
adfærd til møder eller på arbejdspladsen.
Ved intimiderende eller krænkende adfærd forstås adfærd,
der ville kunne have medført en alvorlig advarsel eller
bortvisning af en ansat. Bestemmelsen skal således ses i
sammenhæng med de almindelige regler herom, som finder
anvendelse på arbejdspladser. Bestemmelsen finder fx an-
vendelse, hvis et medlem har en truende adfærd eller en
forhånende eller diskriminerende tone.
Det er menighedsrådet, der efter en konkret vurdering vil
skulle beslutte, om et medlem skal fratages hvervet som
formand, næstformand eller en enkeltmandspost i medfør af
den foreslåede § 15, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, med
forslag til et nyt § 15, stk. 8.
Beslutningen om at fratage et medlem hvervet som for-
mand, næstformand eller en enkeltmandspost skal træffes
på et menighedsrådsmøde, jf. menighedsrådslovens § 24,
stk. 1, 1. pkt. Her skal de almindelige forvaltningsretlige
principper overholdes. En afgørelse om, at et medlem skal
fratages hvervet som formand, næstformand eller en enkelt-
mandspost skal ledsages af en saglig begrundelse samt en
vejledning om, hvordan afgørelsen kan påklages, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 37.
Menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvde-
len af medlemmerne er til stede, jf. menighedsrådslovens
§ 24, stk. 1, 2. pkt. Det pågældende menighedsrådsmed-
lem vil have ret til at deltage under punktet således, at
vedkommende vil kunne fremkomme med sine synspunk-
ter forud for beslutningen, i overensstemmelse med forvalt-
ningsretlige principper om partshøring, hvor den pågælden-
de har mulighed for at fremkomme med en udtalelse, før der
træffes endelig beslutning.
Beslutningen om at fratage et medlem hvervet som for-
mand, næstformand eller en enkeltmandspost træffes ved
simpelt flertal i lighed med andre beslutninger i menigheds-
rådet. Det pågældende medlem vil ikke have stemmeret i
forhold til denne beslutning.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 34, hvorefter der foreslås en udvidelse af anvendelsesom-
rådet for menighedsrådslovens § 15, stk. 5, der bliver stk. 6,
i forhold til udtræden af menighedsrådet.
Forslaget har endvidere sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 37, hvorefter menighedsrådets afgørelse om at fratage
hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmands-
post inden 4 uger vil kunne påklages til biskoppen, hvis
afgørelse er endelig.
Til nr. 34
Hvervet som medlem af menighedsrådet er ikke et borger-
ligt ombud, men når man har samtykket i opstillingen og er
blevet valgt, er man som menighedsrådsmedlem forpligtet
til at varetage hvervet i funktionsperioden.
Det fremgår i den forbindelse af § 10, stk. 1, i lov om
menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at et medlem
51
af menighedsrådet har pligt til at modtage valg til formand,
næstformand og de i § 9 nævnte enkeltmandsposter. Det
fremgår af menighedsrådslovens § 21, stk. 3, at medlemmer
af menighedsrådet er pligtige at modtage valg til udvalg
samt til at udføre øvrige hverv, som menighedsrådet måtte
tildele dem.
Ophør af medlemskabet i løbet af funktionsperioden er
reguleret i §§ 15 og 16 menighedsrådsloven. § 15 regulerer,
hvornår et medlem skal udtræde af meningsrådet. Bestem-
melsen skal ses i sammenhæng med § 16, som fastlægger,
at et medlem – i andre tilfælde end dem, der er nævnt i §
15 – kun kan udtræde af menighedsrådet, hvis rådet giver sit
samtykke hertil. Der består således ikke nogen lovgivnings-
mæssig adgang til, at et medlem frit kan nedlægge sit hverv.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 5, at et
medlem, som vedholdende undlader at opfylde sine pligter
som medlem af rådet, skal udtræde af rådet.
Bestemmelsen har efter fast praksis et snævert anvendel-
sesområde. Det forhold, at et flertal mener, at et medlem
ikke arbejder for menighedens liv og vækst, er ikke omfattet
af bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter heller ikke tilfæl-
de, hvor et flertal i menighedsrådet mener, at et medlem
modarbejder rådets virksomhed. Det samme gælder ved ue-
nighed om en sags afgørelse eller irritation over et medlem
og dets holdninger.
Det er således legitimt at være uenige i flertallets beslut-
ninger, ligesom medlemmer af menighedsråd har ytringsfri-
hed i forhold til at omtale arbejdet i menighedsrådet.
Bestemmelsen kan således om udgangspunkt kun anven-
des i de tilfælde, hvor medlemmet vedholdende undlader
at opfylde sin pligter som menighedsrådsmedlem, fx hvis
medlemmet undlader at deltage i menighedsrådsmøder uden
lovligt forfald, eller hvis medlemmet bevidst undlader at
underskrive beslutningsprotokollen ved afslutning af menig-
hedsrådsmødet.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 6, at me-
nighedsrådet afgør, om betingelserne for udtrædelse efter
stk. 5 er opfyldt. Menighedsrådets afgørelse herom kan ind-
bringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for
kirkeministeren.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 8, stk. 1, 1. pkt.,
at valg til formand, næstformand og til de i § 9 nævnte
enkeltmandsposter gælder for et år. Formanden og næstfor-
manden kan efter anmodning fritages for hvervet for resten
af funktionsperioden, jf. menighedsrådslovens § 10, stk. 4.
Det foreslås, at der i § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, efter
»medlem af rådet« indsættes », som undlader at følge på-
bud fra Arbejdstilsynet, som varigt og systematisk udviser
adfærd, der udgør en belastning for det lokale arbejdsmiljø,
eller som udviser intimiderende eller krænkende adfærd til
møder eller på arbejdspladsen«.
Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 15,
stk. 5, der bliver stk. 6, at et medlem, som vedholdende
undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet, som
undlader at følge påbud fra Arbejdstilsynet, som varigt og
systematisk udviser adfærd, der udgør en belastning for det
lokale arbejdsmiljø, eller som udviser intimiderende eller
krænkende adfærd til møder eller på arbejdspladsen, skal
udtræde af rådet.
Forslaget vil herefter medføre en snæver udvidelse af den
gældende § 15, stk. 5, vedrørende udtræden af menigheds-
rådet således, at bestemmelsen ud over at omfatte den situa-
tion, hvor et medlem vedholdende undlader at opfylde sine
pligter som medlem af rådet, også vil omfatte den situation,
hvor et medlem undlader at følge påbud fra Arbejdstilsynet,
varigt og systematisk udviser adfærd, der udgør en belast-
ning for det lokale arbejdsmiljø, eller udviser intimiderende
eller krænkende adfærd til møder eller på arbejdspladsen.
En undladelse af at følge påbud fra Arbejdstilsynet fore-
ligger fx, hvor vedkommende agerer i modstrid med me-
nighedsrådets konkrete beslutninger om, hvordan påbuddet
efterleves. Bestemmelsen finder herefter alene anvendelse
ved en konkret undladelse af at følge et påbud fra Arbejds-
tilsynet. Det forhold, at den pågældende i menighedsrådet
stemmer imod menighedsrådets beslutning om, hvordan på-
buddet konkret skal efterleves, vil således ikke i sig selv
være tilstrækkeligt til at fratage vedkommende hvervet som
menighedsrådsmedlem.
Ved varigt og systematisk forstås, at vedkommende over
en længere periode og gentagne gange udviser en adfærd,
der er belastende for det lokale arbejdsmiljø. I forhold til be-
lastende adfærd for det lokale arbejdsmiljø er det hensigten,
at bestemmelsen fx finder anvendelse, hvis et menigheds-
rådsmedlem agerer som personaleansvarlig uden at være
det, eller hvis kirkeværgen eller andre medlemmer agerer
som daglig leder over for graveren eller andre ansatte. Det
er i den forbindelse væsentligt, at menighedsrådet som led
i processen frem mod, at det besluttes, at medlemmet skal
udtræde af menighedsrådet, tydeliggør over for det pågæl-
dende medlem, hvilken kompetence vedkommende har, og
hvilken adfærd menighedsrådet forventer.
Ved intimiderende eller krænkende adfærd forstås adfærd,
der ville kunne have medført en alvorlig advarsel eller
bortvisning af en ansat. Bestemmelsen skal således ses i
sammenhæng med de almindelige regler herom, som finder
anvendelse på arbejdspladser. Bestemmelsen finder fx an-
vendelse, hvis et medlem har en truende adfærd eller en
forhånende eller diskriminerende tone.
Bestemmelsen vil fortsat have et snævert anvendelsesom-
råde af hensyn til det demokratiske mandat, som medlem-
merne af menighedsrådet har.
Det forhold, at et flertal mener, at et medlem ikke arbejder
for menighedens liv og vækst vil fortsat ikke være omfattet
af bestemmelsen. Bestemmelsen vil heller ikke omfatte til-
fælde, hvor flertallet mener, at et medlem modarbejder me-
nighedsrådets virksomhed. Det samme gælder ved uenighed
om en sags afgørelse eller irritation over et medlem og dets
holdninger.
Det vil således fortsat være legitimt at være uenig i fler-
tallets beslutninger, ligesom medlemmet har ytringsfrihed i
forhold til at omtale arbejdet i menighedsrådet. Ændringen
vil dog betyde, at det gøres tydeligere, at menighedsråds-
52
medlemmer har pligt til loyalt at efterleve de beslutninger,
rådet har truffet, og loyalt respektere den interne fordeling
af poster og opgaver i rådet samt til at udvise en adfærd på
arbejdspladsen, der ikke er intimiderende, krænkende eller
på anden måde belastende for det lokale arbejdsmiljø.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 33 og nr. 36. Afgørelse om udtræden af menighedsrådet
vil herefter alene kunne træffes, hvis menighedsrådet har
forsøgt at løse en konflikt ved at deltage i et mæglingsfor-
løb, som er fastsat af biskoppen, og, hvis relevant, ved at
fratage medlemmet eventuelle hverv som formand, næstfor-
mand eller enkeltmandsposter.
Det er således en forudsætning, at konflikten løses med
den mindst indgribende metode, og at udelukkelse kun fin-
der sted undtagelsesvis, hvorved der tages hensyn til det
demokratiske mandat, som medlemmerne af menighedsrådet
har.
Biskoppen kan fx forsøge at løse konflikten ved at mægle
mellem de konfliktende parter, fx ved at deltage i menig-
hedsrådsmøder eller ved at indbyde menighedsrådet til mø-
de hos biskoppen. I forbindelse med kirkevisitatsbesøg kan
biskoppen eller provsten beramme møde med menighedsrå-
det eller dets valgte medlemmer alene, jf. § 22, stk. 7, i
menighedsrådsloven. Disse møder vil kunne give biskoppen
og provsten en fornemmelse af, om der er problemer i me-
nighedsrådet.
Biskoppen vil også kunne beslutte, at det er provsten,
der på vegne af biskoppen skal forestå mæglingen mellem
de konfliktramte parter, idet denne kan have et bedre lokal-
kendskab.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 44, hvorefter beslutning om, at et medlem
skal udtræde af menighedsrådet, skal behandles på to ordi-
nære møder i menighedsrådet og kræver, at mindst 2/3 af
medlemmerne er til stede, og at beslutningen træffes med
kvalificeret flertal på mindst 2/3 blandt de tilstedeværende
medlemmer.
Det vil være menighedsrådet, der har initiativretten og
beslutningskompetencen i forhold til udelukkelse af et me-
nighedsrådsmedlem. Ethvert medlem af menighedsrådet vil
kunne bede om at få spørgsmålet om udelukkelse af et med-
lem sat på dagsordenen for et menighedsrådsmøde. Menig-
hedsrådet skal i forbindelse med behandlingen af en sag
om udelukkelse af et menighedsrådsmedlem iagttage de for-
valtningsretlige regler, herunder reglerne om partshøring og
inhabilitet. En afgørelse om udelukkelse af et menigheds-
rådsmedlem skal ledsages af en saglig begrundelse samt en
vejledning om, hvordan afgørelsen kan påklages, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 37.
Menighedsrådets afgørelse vil kunne påklages til biskop-
pen, hvis afgørelse kan påklages til kirkeministeren, jf. § 15,
stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 3. pkt.
Menighedsrådslovens § 15, stk. 5, der bliver § 15, stk.
6, gælder ikke for præster, der er fødte medlemmer af me-
nighedsrådet. Det skyldes, at præsten er ansat og derfor om-
fattet af almindelige ansættelsesretlige regler, der vil kunne
anvendes af ansættelsesmyndigheden i de situationer, hvor
bestemmelsen kan anvendes overfor et valgt medlem.
Til nr. 35
Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 5, at et
medlem, som vedholdende undlader at opfylde sine pligter
som medlem af rådet, skal udtræde af rådet.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 6, at me-
nighedsrådet afgør, om betingelserne for udtrædelse efter
stk. 5 er opfyldt. Menighedsrådets afgørelse herom kan ind-
bringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for
kirkeministeren.
Det foreslås, at »stk. 1-5« ændres til »stk. 1-4 og 6« i § 15,
stk. 6, der bliver til stk. 7.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
33, hvorefter der indsættes et nyt § 15, stk. 5, vedrørende
fratagelse af hvervet som formand, næstformand eller af
enkeltmandsposter, som medfører, at § 15, stk. 5, bliver §
15, stk. 6. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 37, hvorefter der foreslås indført en ny
bestemmelse i § 15, stk. 8, vedrørende menighedsrådets af-
gørelse om fratagelse af hvervet som formand, næstformand
eller af enkeltmandsposter for resten af menighedsrådets
funktionsperiode.
Til nr. 36
Hvervet som medlem af menighedsrådet er ikke et borger-
ligt ombud, men når man har samtykket i opstillingen og er
blevet valgt, er man som menighedsrådsmedlem forpligtet
til at varetage hvervet i funktionsperioden.
Det fremgår i den forbindelse af § 10, stk. 1, i lov om
menighedsråd (herefter menighedsrådsloven), at et medlem
af menighedsrådet har pligt til at modtage valg til formand,
næstformand og de i § 9 nævnte enkeltmandsposter. Det
fremgår af menighedsrådslovens § 21, stk. 3, at medlemmer
af menighedsrådet er pligtige at modtage valg til udvalg
samt til at udføre øvrige hverv, som menighedsrådet måtte
tildele dem.
Ophør af medlemskabet i løbet af funktionsperioden er
reguleret i §§ 15 og 16 menighedsrådsloven. § 15 regulerer,
hvornår et medlem skal udtræde af meningsrådet. Bestem-
melsen skal ses i sammenhæng med § 16, som fastlægger,
at et medlem – i andre tilfælde end dem, der er nævnt i §
15 – kun kan udtræde af menighedsrådet, hvis rådet giver sit
samtykke hertil. Der består således ikke nogen lovgivnings-
mæssig adgang til, at et medlem frit kan nedlægge sit hverv.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 5, at et
medlem, som vedholdende undlader at opfylde sine pligter
som medlem af rådet, skal udtræde af rådet.
Bestemmelsen har efter fast praksis et snævert anvendel-
sesområde. Det forhold, at et flertal mener, at et medlem
ikke arbejder for menighedens liv og vækst, er ikke omfattet
af bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter heller ikke tilfæl-
de, hvor et flertal i menighedsrådet mener, at et medlem
modarbejder rådets virksomhed. Det samme gælder ved ue-
53
nighed om en sags afgørelse eller irritation over et medlem
og dets holdninger.
Det er således legitimt at være uenige i flertallets beslut-
ninger, ligesom medlemmer af menighedsråd har ytringsfri-
hed i forhold til at omtale arbejdet i menighedsrådet.
Bestemmelsen kan således om udgangspunkt kun anven-
des i de tilfælde, hvor medlemmet vedholdende undlader
at opfylde sin pligter som menighedsrådsmedlem, fx hvis
medlemmet undlader at deltage i menighedsrådsmøder uden
lovligt forfald, eller hvis medlemmet bevidst undlader at
underskrive beslutningsprotokollen ved afslutning af menig-
hedsrådsmødet.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 15, stk. 6, at me-
nighedsrådet afgør, om betingelserne for udtrædelse efter
stk. 5 er opfyldt. Menighedsrådets afgørelse herom kan ind-
bringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for
kirkeministeren.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 8, stk. 1, 1. pkt.,
at valg til formand, næstformand og til de i § 9 nævnte
enkeltmandsposter gælder for et år. Formanden og næstfor-
manden kan efter anmodning fritages for hvervet for resten
af funktionsperioden, jf. menighedsrådslovens § 10, stk. 4.
Der er ikke i dag hjemmel til, at et medlem kan blive fra-
taget hvervet som formand, næstformand eller enkeltmands-
poster i løbet af funktionsperioden imod medlemmets ønske.
Det foreslås, at der indføres et nyt § 15, stk. 6, 2. pkt.,
der bliver til stk. 7, hvorefter afgørelsen om udtræden af me-
nighedsrådet efter stk. 6, først kan træffes, når menighedsrå-
det har frataget medlemmet eventuelle hverv som formand,
næstformand eller enkeltmandsposter, jf. stk. 5, og menig-
hedsrådet har deltaget i et mæglingsforløb, som er fastsat af
biskoppen.
Forslaget vil medføre, at et medlem først kan udelukkes
af menighedsrådet, når menighedsrådet har forsøgt at løse
konflikten ved at fratage medlemmet eventuelle hverv som
formand, næstformand eller enkeltmandsposter, og når me-
nighedsrådet har deltaget i et mæglingsforløb, som er fastsat
af biskoppen.
Der vil herefter først kunne træffes beslutning om, at et
medlem skal udtræde af menighedsrådet efter gennemførel-
se af mæglingsforløbet. Det er dermed en forudsætning, at
konflikten løses med den mindst indgribende metode, og at
udelukkelse kun finder sted undtagelsesvis, hvorved der tag-
es hensyn til det demokratiske mandat, som medlemmerne
af menighedsrådet har.
Biskoppen kan fx forsøge at løse konflikten ved at mægle
mellem de konfliktende parter, fx ved at deltage i menig-
hedsrådsmøder eller ved at indbyde menighedsrådet til mø-
de hos biskoppen. I forbindelse med kirkevisitatsbesøg kan
biskoppen eller provsten beramme møde med menighedsrå-
det eller dets valgte medlemmer alene, jf. § 22, stk. 7, i
menighedsrådsloven. Disse møder vil kunne give biskoppen
og provsten en fornemmelse af, om der er problemer i me-
nighedsrådet.
Det er biskoppens ansvar at fastsætte mæglingsforlø-
bet. Biskoppen vil dog kunne beslutte, at provsten på vegne
af biskoppen skal forestå mæglingen mellem de konflikt-
ramte parter, idet denne kan have et bedre lokalkendskab.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 44, hvorefter beslutning om, at et medlem skal udtræde
af menighedsrådet, skal behandles på to ordinære møder i
menighedsrådet og kræver, at mindst 2/3 af medlemmerne er
til stede, og at beslutningen træffes med kvalificeret flertal
på mindst 2/3 blandt de tilstedeværende medlemmer.
Menighedsrådets afgørelse kan påklages til biskoppen,
hvis afgørelse kan påklages til kirkeministeren, jf. menig-
hedsrådslovens § 15, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 3. pkt.
Til nr. 37
§ 15 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådslo-
ven) regulerer, hvornår et medlem skal udtræde af menings-
rådet.
Det fremgår således af menighedsrådslovens § 15, stk.
5, at medlem, som vedholdende undlader at opfylde sine
pligter som medlem af rådet, skal udtræde af rådet.
Det fremgår videre af menighedsrådslovens § 15, stk. 6, at
menighedsrådet afgør, om betingelserne for udtrædelse efter
stk. 1-5 er opfyldt. Menighedsrådets afgørelse herom kan
indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for
kirkeministeren.
Der er i dag ikke hjemmel til, at et medlem kan blive bli-
ve frataget hvervet som formand, næstformand eller enkelt-
mandsposter i løbet af funktionsperioden imod medlemmets
ønske.
Det foreslås, at indsætte et nyt § 15, stk. 8, i menigheds-
rådsloven, hvorefter menighedsrådet afgør, om betingelserne
for at fratage et medlem hvervet som formand, næstformand
eller enkeltmandsposter for resten af menighedsrådets funk-
tionsperiode, jf. stk. 5, er opfyldt. Menighedsrådets afgørel-
se herom kan inden 4 uger indbringes for biskoppen, hvis
afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myn-
dighed.
Forslaget til § 15, stk. 8, 1. pkt. vil medføre, at beslutnin-
gen om at fratage et medlem hvervet som formand, næst-
formand eller enkeltmandsposter for resten af funktionspe-
rioden vil ligge hos menighedsrådet. Forslaget skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 33, hvor det fore-
slås, at der indføres adgang til at fratage et medlem hver-
vet som formand, næstformand eller vedkommendes enkelt-
mandspost for resten af menighedsrådets funktionsperiode.
Forslaget til § 15, stk. 8, 2. pkt., vil medføre, at menig-
hedsrådets beslutning inden 4 uger vil kunne indbringes for
biskoppen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. Biskoppens afgørelse vedrørende
fratagelse af hvervet som formand, næstformand eller en-
keltmandsposter for resten af funktionsperioden vil herefter
ikke kunne påklages til By-, Land- og Kirkeministeriet og
er derfor endelig. Klage til biskoppen skal ske inden 4 uger
efter, at menighedsrådet har truffet beslutning om fratagelse
af de pågældende hverv. Forslaget ændrer ikke på, at menig-
hedsrådets beslutning om udelukkelse af et medlem af me-
54
nighedsrådet kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse
fortsat kan indbringes for kirkeministeren, jf. den gældende
menighedsrådslovs § 15, stk. 6, 2. pkt., der som følge af
lovforslagets § 1, nr. 33 og 36, bliver stk. 7, 3. pkt.
Der vil således være mulighed for at få prøvet lovlighe-
den af menighedsrådets beslutning om fratagelse af hver-
vet som formand, næstformand eller af enkeltmandsposter
hos biskoppen, der også har tilsynet med menighedsrådenes
funktion.
Den foreslåede § 15, stk. 8, i menighedsrådsloven finder
anvendelse for alle menighedsråd, uanset om menighedsrå-
det er konstitueret efter en model med enkeltmandsposter og
stående udvalg eller en minimumsmodel, jf. det foreslåede
kapitel 2 a og kapitel 2 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 28.
Til nr. 38
Kapitel 3 i lov om menighedsråd (herefter menighedsråd-
sloven) omfatter §§ 17-21 og er benævnt med overskriften
”Udvalg”. Kapitel 3 indeholder i §§ 17-21 regler om, hvilke
udvalg menighedsrådet skal nedsætte, når menighedsrådet
vælger at konstituere sig efter den gældende ordning med
enkeltmandsposter og stående udvalg.
Det foreslås, at Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Obligatoriske udvalg, når menighedsrådet konstituerer sig
med enkeltmandsposter og stående udvalg«.
Forslaget vil medføre en nyaffattelse af overskriften til
kapitel 3 i menighedsrådsloven. Den foreslåede nyaffattelse
af overskriften har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
13, hvorefter der foreslås indført valgfrihed mellem konsti-
tuering efter den gældende ordning med enkeltmandsposter
og stående udvalg eller efter en ny minimumsmodel for
konstituering af menighedsråd.
Forslaget har endvidere sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 40, hvorefter der foreslås indført et nyt kapitel 3 a,
vedrørende fælles bestemmelser for udvalg uanset konstitu-
eringsform.
Til nr. 39
Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om menighedsråd (heref-
ter menighedsrådsloven), at er der flere menighedsråd i et
pastorat, nedsætter menighedsrådene et stående præstegårds-
udvalg. Udvalget består af et lige stort antal medlemmer fra
hvert menighedsråd.
Funktionsperioden for præstegårdsudvalget svarer til me-
nighedsrådets funktionsperiode, jf. § 21, stk. 1, 2. pkt. i
menighedsrådsloven.
Bestemmelsen vedrører de pastorater, hvor der er flere
menighedsråd, og disse menighedsråd derfor i fællesskab
har ansvaret for præsteembedets faste ejendomme.
Hvis pastoratet kun omfatter et menighedsråd, er der ikke
pligt til at nedsætte et præstegårdsudvalg.
Det foreslås, at menighedsrådslovens § 18, stk. 1, 1. pkt.,
nyaffattes således, at det kommer til at fremgå heraf, at
er der flere menighedsråd i et pastorat, og bestyrer disse
menighedsråd præsteembedets faste ejendomme, nedsætter
menighedsrådene et stående præstegårdsudvalg.
Forslaget vil medføre, at der alene vil skulle nedsættes
et stående præstegårdsudvalg i et pastorat med flere menig-
hedsråd, såfremt menighedsrådene bestyrer præsteembedets
faste ejendomme.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20,
hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse
af præsteembedernes faste ejendomme. Det forventes heref-
ter, at der vil blive fastsat regler om, at det som udgangs-
punkt vil være provstiudvalget, der bestyrer disse ejendom-
me, og at det således vil være undtagelsen, at bestyrelsen
af præsteembedernes faste ejendomme varetages af menig-
hedsrådet. Menighedsrådslovens § 18, stk. 1, forventes her-
efter at have et begrænset anvendelsesområde.
Til nr. 40
Menighedsrådslovens §§ 20 a og 21 indeholder regler
vedrørende udvalg for henholdsvis menighedsråd, der sam-
arbejder, og generelle regler for valg af medlemmer til ud-
valg.
Det forslås, at der efter § 20 indsættes et nyt kapitel 3 a:
»Kapitel 3 a
Fælles bestemmelser om udvalg uanset konstitueringsform«.
Forslaget vil medføre, at der indsættes en ny kapitelover-
skrift i menighedsrådsloven, der kommer til at indeholde §§
20 a og 21.
Formålet med forslaget er at synliggøre, at disse bestem-
melser, som vedrører udvalg, gælder uanset, om menigheds-
rådet vælger at konstituere sig med enkeltmandsposter og
stående udvalg eller efter minimumsmodellen, lovforslagets
§ 1, nr. 28.
Til nr. 41
Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov om menighedsråd (her-
efter menighedsrådsloven), at valg af medlemmer til de i
§§ 17-19 nævnte udvalg finder sted umiddelbart efter valg
af menighedsrådets formand og næstformand. Valgene har
virkning for menighedsrådets funktionsperiode.
Det foreslås, at § 21, stk. 1, ophæves.
Forslaget vil medføre, at § 21, stk. 1, i menighedsrådslo-
ven ophæves.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21,
hvorefter menighedsrådslovens § 21, stk. 1, foreslås videre-
ført i en ny § 9 a.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 13 og 28, hvorefter der foreslås indført en ny
minimumsmodel for konstituering af menighedsråd, herun-
der en ny § 11 c vedrørende nedsættelse af udvalg til vareta-
gelse af bestemte hverv eller til udførelsen af forberedende
eller rådgivende funktioner for menighedsråd, der vælger at
konstituere sig efter minimumsmodellen.
55
Til nr. 42
Det fremgår af § 24, stk. 1, i lov om menighedsråd (her-
efter menighedsrådsloven), at menighedsrådets beslutninger
træffes i møder. Menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når
mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
Det foreslås, at der i menighedsrådslovens § 24, stk. 1, 2.
pkt., efter »stede« indsættes », jf. dog stk. 5«.
Forslaget vil medføre, at det herefter vil fremgå af § 24,
stk. 1, 2. pkt., at menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når
mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, jf. dog stk. 5.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 44, hvor det foreslås, at der indsættes et § 24, stk. 5,
hvorefter beslutning om, at et medlem skal udtræde af me-
nighedsrådet, jf. § 15, stk. 6, skal behandles på to møder,
at menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst 2/3 af
medlemmerne er til stede, og at beslutning herom træffes
ved kvalificeret flertal på mindst 2/3.
Den foreslåede ændring med henvisning til bestemmel-
sens stk. 5 skal ses som en undtagelse til hovedreglen i § 24,
stk. 1, 2. pkt., om, at menighedsrådet er beslutningsdygtigt,
når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
Til nr. 43
Det fremgår af § 23, stk. 1, i lov om menighedsråd
(herefter menighedsrådsloven), at menighedsrådets møder
er offentlige. Menighedsrådet kan bestemme, at en sag skal
behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt eller
ønskeligt på grund af sagens beskaffenhed. Spørgsmålet om,
hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, forhandles
for lukkede døre, hvis det bestemmes af menighedsrådet
eller formanden.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 24, stk. 1, at me-
nighedsrådets beslutninger træffes i møder. Menighedsrådet
er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne
er til stede.
Menighedsrådets møder er i medfør af denne bestemmelse
fysiske møder, og deltagelse i afstemninger forudsætter her-
efter personligt fremmøde. Der kan ikke afgives stemme ved
fuldmagt eller forud for mødet.
Det fremgår videre af § 24, stk. 2, at afstemninger sker
således, at det klart fremgår, hvorledes det enkelte medlem
stemmer, jf. dog §§ 8 og 11.
Videre fremgår det af § 24, stk. 3, at beslutninger træffes
ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 24, stk. 2, hvoraf det
fremgår, at menighedsrådet kan beslutte, at møder, bortset
fra dem, der er nævnt i § 13, stk. 4, nr. 1-4, afholdes som on-
line-møder eller hybrid-møder. Beslutningen om at afholde
online-møde træffes enstemmigt.
Forslaget til ny § 24, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at der som
noget nyt indføres mulighed for, at menighedsrådet kan be-
slutte, at menighedsrådets møder afholdes som online-mø-
der eller hybrid-møder.
Begrebet online-møder skal forstås som rene online-mø-
der, mens der med hybrid-møder forstås møder, hvor nogle
medlemmer deltager fysisk og andre online i det samme
møde.
Et menighedsråd, der beslutter at afholde menighedsrådets
møder som online-møder, vil fortsat skulle opfylde den gæl-
dende menighedsrådslovs § 23, stk. 1, 1. pkt., hvorefter
menighedsrådets møder er offentlige. Menighedsrådet vil
således skulle sikre, at offentligheden har adgang til mødet,
fx via offentlig video- eller lydtransmission fra mødet, der
er tilgængeligt på kirkens hjemmeside samtidig med mødets
afvikling. Det vil således være afgørende for, at et online-
møde kan sidestilles med et obligatorisk offentligt møde, at
dem, der overværer mødet, reelt har mulighed for at overvæ-
re mødet samtidig med, at det afvikles. Menighedsrådet vil
dog fortsat kunne beslutte, at en sag behandles for lukkede
døre og i den forbindelse begrænse offentlighedens adgang
til online-mødet.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke finder anvendelse på
de møder, der er nævnt i menighedsrådslovens § 13, stk. 4,
nr. 1-4. Menighedsrådslovens § 13, stk. 4, nr. 1-4, vedrører
de møder, hvor der i dag skal indkaldes en stedfortræder,
hvis et medlem har forfald, og disse møder skal efter for-
slaget fortsat afholdes fysisk. Forslaget vil medføre, at det
også vil kunne besluttes, at menighedsrådsmøder, hvor der
indgår sager, der skal behandles for lukkede døre, afholdes
som hybrid-møder eller online-møder. Det påhviler i den
forbindelse det enkelte menighedsrådsmedlem at sikre, at
mødet afholdes på en sådan måde, at der sikres fortrolighed
om sagens behandling, herunder fx at der ikke er andre,
der kan overvære behandlingen af det eller de punkter, der
behandles for lukkede døre.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 30 og 31, hvorefter der foretages ændringer i menigheds-
rådslovens § 13, stk. 4. De møder, der med lovforslagets
§ 1, nr. 30 og 31, herefter fremgår af § 13, stk. 4, er 1)
det konstituerende møde, jf. § 6, 2) de møder, hvor behand-
lingen af henholdsvis de kirkelige kassers årlige budget og
de kirkelige kassers årlige regnskab finder sted, 3) de mø-
der, hvor der foretages bindende afstemning i forbindelse
med præsteansættelser eller afgives udtalelse om provstean-
sættelse, og 4) de møder, hvor der foretages konstituering i
løbet af funktionsperioden.
Forslaget til ny § 24, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at be-
slutningen om at afholde online-møde skal træffes enstem-
migt blandt alle menighedsrådets medlemmer. Baggrunden
herfor er, at ikke alle menighedsråd vil have behov for el-
ler ønske om at kunne afholde menighedsrådsmøder som
online-møder, ligesom nogle menighedsrådsmedlemmer kan
være begrænset i deres tekniske færdigheder for at deltage
i et online-menighedsrådsmøde. Det er en grundlæggende
forudsætning for, at menighedsrådet kan beslutte at afholde
online-menighedsrådsmøder, at alle medlemmer af menig-
hedsrådet kan deltage på lige vilkår. Det vil sige, at alle
medlemmer kan koble sig på mødet, bede om ordet, indgå i
drøftelserne og underskrive beslutningsprotokollen.
Muligheden for og omfanget af at afholde online-møder
vil derfor skulle besluttes enstemmigt på et menighedsråds-
møde, hvor alle medlemmer er til stede. Beslutning om
56
afholdelse af hybrid-møder træffes ved almindeligt stemme-
flertal, jf. § 24, stk. 3, da en beslutning om afholdelse af
menighedsrådsmøder som hybridmøder ikke vil udelukke
menighedsrådsmedlemmer fra at deltage i mødet på lige
vilkår fx på grund af begrænsninger i tekniske færdigheder.
En menighedsrådsbeslutning om, at menighedsrådsmøder-
ne kan afholdes online eller hybridt, vil skulle indføres i me-
nighedsrådets beslutningsprotokol, og mødeformen vil skul-
le beskrives i forretningsordenen. Beslutning om at afholde
menighedsrådsmøder som online-møder eller hybrid-møder
træffes af menighedsrådet på det møde, hvor menighedsrå-
det fastlægger mødeplan og mødested for det kommende år,
jf. § 22, stk. 1.
Det forudsættes, at oplysninger om online-mødet offent-
liggøres i så god tid forud for møderne, at deltagerne har
mulighed for at indrette sig herefter.
Det forventes, at der vil blive udstedt en vejledning til me-
nighedsrådene om afholdelse af online-menighedsrådsmøder
med anbefalinger om afvikling af online-menighedsrådsmø-
der.
Til nr. 44
Det fremgår af § 24, stk. 1, i lov om menighedsråd (her-
efter menighedsrådsloven), at menighedsrådets beslutninger
træffes i møder. Menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når
mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 24, stk. 3, at be-
slutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt
er bestemt.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 24, stk. 5, i menig-
hedsrådsloven, hvoraf det fremgår, at beslutning om, at et
medlem skal udtræde af menighedsrådet, jf. § 15, stk. 6, skal
behandles på to møder. Menighedsrådet er beslutningsdyg-
tigt, når mindst 2/3 af medlemmerne er til stede. Beslutning
om udtrædelse træffes ved kvalificeret flertal på mindst 2/3.
Forslaget vil medføre, at der indføres skærpede regler for
afstemninger i forbindelse med menighedsrådets beslutning
om udelukkelse af et medlem af menighedsrådet, således,
at beslutning om, at et medlem skal udtræde af menigheds-
rådet, vil skulle behandles på to møder. Menighedsrådet
er beslutningsdygtigt, når mindst 2/3 af medlemmerne er
til stede. Beslutning om udtrædelse træffes ved kvalificeret
flertal på mindst 2/3.
Formålet med de skærpede krav til menighedsrådets be-
slutning er at understrege, at udelukkelse af et medlem af
menighedsrådet har undtagelsens karakter og kun kan fin-
de sted i helt særlige situationer. Kravene om, at beslutnin-
gen om fratagelse af medlemskab af menighedsrådet skal
behandles på to ordinære møder i menighedsrådet, og de
skærpede krav til tilstedeværelse og til kvalificeret flertal
har dermed til formål at sikre, at beslutningen ikke hastes
igennem, og at der er bred opbakning til beslutningen i
menighedsrådet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 34, vedrørende ændring af menighedsrådslovens § 15,
stk. 5, der bliver stk. 6, om udtræden af menighedsrådet, og
er en undtagelse fra hovedreglen i menighedsrådslovens §
24, stk. 3, om, at beslutninger i menighedsrådet træffes ved
stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 33 og nr. 36. Afgørelse om fratagelse af med-
lemskab af menighedsrådet vil herefter alene kunne træffes,
hvis menighedsrådet har forsøgt at løse en konflikt ved at
deltage i et mæglingsforløb, som er fastsat af biskoppen, og,
hvis relevant, ved at fratage medlemmet eventuelle hverv
som formand, næstformand eller enkeltmandsposter. Det er
således en forudsætning, at konflikten løses med den mindst
indgribende metode, og at udelukkelse kun finder sted und-
tagelsesvis, hvorved der tages hensyn til det demokratiske
mandat, som medlemmerne af menighedsrådet har.
Menighedsrådets afgørelse om udelukkelse af et menig-
hedsrådsmedlem vil kunne påklages til biskoppen, hvis af-
gørelse kan påklages til kirkeministeren, jf. menighedsråd-
slovens § 15, stk. 6, der bliver stk. 7.
Til nr. 45
Det fremgår af § 25 i lov om menighedsråd (herefter me-
nighedsrådsloven), at menighedsrådets beslutninger indføres
i en beslutningsprotokol med angivelse af, hvorledes det en-
kelte medlem har stemt. Beslutningsprotokollen underskri-
ves ved slutningen af mødet af de medlemmer, der har
deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange
sit særstandpunkt kort tilført beslutningsprotokollen og ved
sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at
denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokol-
len. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse
ledsage denne med en begrundelse for sit særstandpunkt.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 25, stk. 2, i menig-
hedsrådsloven, hvorefter beslutningsprotokollen kan føres
elektronisk. Den elektroniske beslutningsprotokollen skal
underskrives digitalt via et system, der stilles til rådighed
af By-, Land- og Kirkeministeriet.
Forslaget vil medføre, at der indføres mulighed for, at
menighedsrådets beslutningsprotokol føres elektronisk, og
dermed, at protokollen underskrives digitalt. Den foreslåede
bestemmelse finder anvendelse for både fysiske møder, on-
line-møder og hybrid-møder. Den elektroniske beslutnings-
protokol vil skulle indeholde en angivelse af, hvorledes det
enkelte medlem har stemt, jf. menighedsrådslovens § 25,
stk. 1, og vil derfor skulle underskrives elektronisk ved mø-
dets slutning.
Ved afholdelse af fysiske menighedsrådsmøder vil det
fortsat være muligt for menighedsrådet at føre en manuel
beslutningsprotokol, der underskrives ved mødets slutning
af de tilstedeværende medlemmer.
Med forslaget indføres der en mulighed for at underskrive
beslutningsprotokollen ved brug af digital underskrift. Mu-
ligheden for at underskrive beslutningsprotokollen ved digi-
tal underskrift, vil ikke være begrænset til online-møder el-
ler hybrid-møder, men vil kunne anvendes både ved fysiske
møder, online-møder og ved hybrid-møder.
By-, Land- og Kirkeministeriet stiller et digitalt system til
57
rådighed for menighedsrådene til brug for digital underskrift
af beslutningsprotokol.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 43, hvor der indføres mulighed for at afholde menigheds-
rådsmøder som online-møder eller hybrid-møder.
Til nr. 46
Der knyttes tjenestebolig til tjenestemandsstillinger som
sognepræst, jf. § 18 i lov om ansættelse i stillinger i folke-
kirken m.v.
Det fremgår af § 27, stk. 1, i lov om menighedsråd (her-
efter menighedsrådsloven), at præster ikke kan deltage i for-
handling og afstemning i sager, der vedrører præsteboliger
eller en anden præst i pastoratet.
Det foreslås, at »præsteboliger« ændres til: »tjenesteboli-
ger« i menighedsrådslovens § 27, stk. 1.
Forslaget vil medføre, at præster ikke vil kunne deltage i
forhandling og afstemning i sager, der vedrører tjenesteboli-
ger eller en anden præst i pastoratet.
Forslaget vil herefter indebære en ændring af ordlyden i
§ 27, stk. 1, med henblik på ensretning af begreberne i den
kirkelige lovgivning således, at præstens bolig benævnes
tjenestebolig.
Ved en tjenestebolig forstås en bolig, som et eller flere
menighedsråd stiller til rådighed for en sognepræst som led i
dennes ansættelsesforhold, og som sognepræsten har pligt til
at bebo under sit ansættelsesforhold samt fraflytte ved dettes
ophør, jf. § 1 i cirkulære om tjenestebolig for folkekirkens
præster. Tjenesteboligen ligger typisk i pastoratet, men kan
også ligge i et nabosogn. Kirkeministeren kan undtage fra
tjenesteboligpligten, sådan at tjenesteboligen nedlægges, jf.
§ 18 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Der er
pr. 30. januar 2025 1.585 tjenesteboliger.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20,
hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse
af præsteembedernes faste ejendomme. Det forventes heref-
ter, at der vil blive fastsat regler om, at det som udgangs-
punkt vil være provstiudvalget, der bestyrer disse ejendom-
me, og at det således vil være undtagelsen, at bestyrelsen
af præsteembedernes faste ejendomme varetages af menig-
hedsrådet, herunder af flere menighedsråd i fællesskab.
Menighedsrådslovens § 27, stk. 1, om, at præster ikke
kan deltage i forhandling og afstemning i sager, vil finde
anvendelse for menighedsråd, hvor ansvaret og opgaven
vedrørende tjenesteboligen er overgået til provstiudvalget,
ligesom det også vil gælde for de menighedsråd, der på førs-
te budgetsamråd efter nyvalg til menighedsråd har besluttet
at fastholde ansvaret for tjenesteboligerne hos menighedsrå-
dene i sin helhed eller for enkelte menighedsråd i tilfælde,
hvor tjenesteboligerne i øvrigt flytter til provstiudvalget.
Til nr. 47
Det fremgår af § 29, stk. 1, i lov om menighedsråd (her-
efter menighedsrådsloven), at menighedsrådets formand for-
bereder menighedsrådets møder og indkalder medlemmerne,
de i § 2, stk. 2 og 3, nævnte præster og den af kirkefunktio-
nærerne valgte repræsentant til møderne.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 29, stk. 2, at for-
manden inden menighedsrådets møder i videst muligt om-
fang giver medlemmerne, de i § 2, stk. 2 og 3, nævnte
præster og den af kirkefunktionærerne valgte repræsentant
underretning om, hvilke sager der vil komme til behandling
på mødet. Formanden sørger så vidt muligt for, at det for-
nødne materiale til sagens bedømmelse tilsendes de i 1. pkt.
nævnte personer i god tid før mødet.
Det foreslås, at »stk. 2 og 3« ændres til »stk. 3«, at »præ-
ster og« ændres til »præster,«, og at der efter »repræsentant«
indsættes »og den i § 3 a nævnte repræsentant« i § 29, stk. 1
og 2, 1. pkt.
Forslaget vil medføre, at det herefter vil fremgå af menig-
hedsrådslovens § 29, stk. 1, at menighedsrådets formand
forbereder menighedsrådets møder og indkalder medlem-
merne, de i § 2, stk. 3, nævnte præster, den af kirkefunk-
tionærerne valgte repræsentant og den repræsentant, der er
udpeget efter § 3 a, til møderne. Der er tale om en udvidelse
af bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfatte en
repræsentant udpeget efter § 3 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 11, hvorefter der indsættes en ny § 3 a i
menighedsrådsloven vedrørende en repræsentant for det ty-
ske mindretal. Forslaget vil herefter medføre, at menigheds-
rådets formand, ud over medlemmerne, de præster, der er
nævnt i § 2, stk. 3, og den af kirkefunktionærerne valgte re-
præsentant, også vil skulle indkalde en repræsentant udpeget
af de tyske mindretal til menighedsrådets møder.
Forslaget vil endvidere medføre, at det herefter fremgår
af menighedsrådslovens § 29, stk. 2, at formanden inden
menighedsrådets møder i videst muligt omfang giver med-
lemmerne, de i § 2, stk. 3, nævnte præster, den af kirkefunk-
tionærerne valgte repræsentant og den repræsentant, der er
udpeget efter § 3 a, underretning om, hvilke sager der vil
komme til behandling på mødet. Formanden vil så vidt mu-
ligt skulle sørge for, at det fornødne materiale til sagens be-
dømmelse tilsendes de personer, der er nævnt i 1. pkt., i god
tid før mødet. Der er tale om en udvidelse af bestemmelsens
anvendelsesområde til også at omfatte en repræsentant ud-
peget efter den foreslåede § 3 a i menighedsrådsloven.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 11, hvorefter der indsættes en ny § 3 a i me-
nighedsrådsloven vedrørende en repræsentant for det tyske
mindretal. Forslaget vil herefter medføre, at menighedsrå-
dets formand som noget nyt også vil skulle give en repræ-
sentant udpeget af de tyske mindretal underretning om, hvil-
ke sager der vil komme til behandling på mødet og sende
materialet til sagens bedømmelse i god tid før mødet.
Forslaget skal derudover ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 3, hvorefter der indsættes et nyt § 2, stk. 2,
i menighedsrådsloven således, at menighedsrådslovens § 2,
stk. 2-5, bliver stk. 3-6.
Forslaget har endvidere sammenhæng med lovforslaget §
5, nr. 3, om personlige stedfortrædere, når det tyske mindre-
58
tal på valgforsamlingen har fået valgt et medlem af menig-
hedsrådet. Hvis mindretallet allerede er repræsenteret ved et
eller flere valgte medlemmer, vil der ikke være mulighed
for, at en repræsentant for mindretallet kan deltage med tale-
og forslagsret i medfør af den foreslåede § 3 a i menigheds-
rådsloven.
Til nr. 48
Det fremgår af § 31, stk. 1, i lov om menighedsråd (her-
efter menighedsrådsloven), at dokumenter vedrørende køb,
salg og andre dispositioner over fast ejendom og optagelse
af lån skal underskrives af menighedsrådets formand og
et andet menighedsrådsmedlem, der er bemyndiget dertil
af menighedsrådet, jf. § 10, stk. 9. Såfremt dispositionen
vedrører flere menighedsråd, skal de pågældende dokumen-
ter underskrives af de nævnte repræsentanter for hvert af
menighedsrådene.
Menighedsrådslovens §§ 8-11 blev nyaffattet ved lov nr.
646 af 12. juni 2013, og i den forbindelse blev den daværen-
de § 10, stk. 9, der vedrørte valg af 1 person, der bemyndi-
ges til sammen med formanden at underskrive dokumenter
vedrørende køb, salg og andre dispositioner over fast ejen-
dom og optagelse af lån, videreført i lovens § 9, stk. 9.
Det fremgår af § 9, stk. 9, at menighedsrådet af sin midte
vælger 1 person, der bemyndiges til sammen med forman-
den at underskrive dokumenter vedrørende køb, salg og an-
dre dispositioner over fast ejendom og optagelse af lån.
Det foreslås, at henvisningen til »§ 10, stk. 9« ændres til
en henvisning til »§ 9, stk. 8« i § 31, 1. pkt.
Forslaget vil medføre, at dokumenter vedrørende køb, salg
og andre dispositioner over fast ejendom og optagelse af lån
skal underskrives af menighedsrådets formand og et andet
menighedsrådsmedlem, der er bemyndiget dertil af menig-
hedsrådet, jf. § 9, stk. 8.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 18, hvorefter § 9, stk. 9, bliver § 9, stk. 8. Forslaget
har til formål at foretage en konsekvensrettelse af § 31 som
følge af § 1, nr. 5, i lovforslag nr. 182 af 13. marts 2013,
jf. Folketingstidende, Tillæg A, 2012-13, L182 som fremsat,
side 14-15, samt § 1, nr. 18 i dette lovforslag.
Til nr. 49
Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om menighedsråd (herefter
menighedsrådsloven), at menighedsrådets formand og næst-
formand og personer til de i § 9 nævnte enkeltmandsposter
vælges på det konstituerende møde. Valget har virkning for
1 år ad gangen.
Det fremgår endvidere af menighedsrådslovens § 8, stk. 3,
2. pkt., at så snart valget af formand har fundet sted, vælges
1 næstformand til at fungere i formandens forfald.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 32, at når me-
nighedsrådets næstformand fungerer i formandens forfald,
overtager den pågældende samtlige opgaver, der er pålagt
formanden ved denne lov og menighedsrådets vedtægter og
forretningsorden.
Det foreslås, at § 32 nyaffattes, og at det herefter frem-
går af bestemmelsen, at når menighedsrådet har konstitueret
sig efter kapitel 2 a, fungerer menighedsrådets næstformand
som formand ved formandens forfald og overtager samtlige
opgaver, der er pålagt formanden ved denne lov og menig-
hedsrådets vedtægter og forretningsorden.
Forslaget vil medføre, at når menighedsrådet har konsti-
tueret sig efter en model med valg af enkeltmandsposter
og stående udvalg, fungerer menighedsrådets næstformand
som formand i formandens forfald og overtager samtlige
opgaver, der er pålagt formanden ved denne lov og menig-
hedsrådets vedtægter og forretningsorden.
Det er formanden og i sidste ende menighedsrådet, der
vil skulle beslutte, hvornår situationen nødvendiggør, at
næstformanden overtager formandens funktioner. Hvis der
er tale om varigt forfald fra formandens side ved fx udtræ-
den af menighedsrådet eller død, vil næstformanden skulle
varetage formandens opgaver, indtil der kan vælges en ny
formand.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 13, hvor det foreslås, at menighedsrådet på det konstitu-
erende møde vælger mellem den nuværende organisering
med enkeltmandsposter og stående udvalg og en minimums-
model, hvor der kun er krav om, at der skal vælges en
formand, en personaleansvarlig, og en tegningsberettiget, og
dermed ikke en næstformand.
Til nr. 50
§ 34 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådslo-
ven) indeholder en overordnet beskrivelse af menighedsrå-
dets centrale administrative opgaver. Her fremgår det af stk.
1, at menighedsrådet efter de regler, der er fastsat herom,
deltager i valg af biskop og i valg af medlemmer af provsti-
udvalg og stiftsråd. Det fremgår af stk. 2, at menighedsrådet
foretager indstilling til ledige præstestillinger, administrerer
kirke og kirkegård og ansætter medarbejdere ved kirke og
kirkegård. Af stk. 3 fremgår det, at menighedsrådet admi-
nistrerer kirkens og præsteembedets indtægter og bestyrer
kirkens og præsteembedets faste ejendom efter de regler, der
er fastsat herom.
Menighedsrådslovens § 34 giver ikke i sig selv menig-
hedsrådet kompetence i forhold til de enkelte sagsområder,
idet denne kompetence er reguleret detaljeret i den øvrige
kirkelige lovgivning.
Det foreslås, at § 34 ophæves.
Forslaget vil medføre, at § 34 i menighedsrådsloven op-
hæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 1, hvor der foreslås en nyaffattelse af menighedsrådslo-
vens § 1.
Lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at den gældende §
34, stk. 1, i menighedsrådsloven videreføres i den foreslåede
§ 1, stk. 6, den gældende § 34, stk. 2, i menighedsrådsloven
videreføres i den foreslåede § 1, stk. 7, mens den gældende
§ 34, stk. 3, i menighedsrådsloven foreslås videreført i § 1,
stk. 4.
59
Til nr. 51
Det fremgår af § 38, stk. 1, i lov om menighedsråd (heref-
ter menighedsrådsloven), at præsten skal have menighedsrå-
dets samtykke til,
1) at der ved de faste gudstjenester foretages indsamlin-
ger,
2) at der ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlin-
ger anvendes en anden autoriseret liturgi eller andre
autoriserede ritualer end dem, der hidtil er anvendt i
menigheden, og
3) at der ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlin-
ger foretages mindre ændringer i liturgi og ritualer eller
benyttes andre salmebøger og salmebogstillæg end de
autoriserede.
Til de ændringer, der er nævnt i nr. 3, kræves tillige bi-
skoppens samtykke. Biskoppens afgørelse kan ikke indbrin-
ges for anden administrativ myndighed, jf. menighedsråd-
slovens § 38, stk. 2.
Beslutning om de i § 38, stk. 1, nævnte spørgsmål kræver
enighed mellem præsten og et flertal af menighedsrådets
valgte medlemmer, jf. menighedsrådslovens § 24, stk. 1 og
3.
Menighedsrådet forvalter de midler, der indkommer ved
indsamlinger i kirken, jf. § 2 b, i lov om folkekirkens
økonomi. Der er i medfør heraf fastsat regler vedrørende
indsamling i kirkerne i cirkulære nr. 10217 af 1. december
2016 om indsamling i kirkerne.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 38, stk. 2, i menig-
hedsrådsloven, hvoraf det fremgår, at valgte medlemmer og
præsten har adgang til at sætte de forhold, der fremgår af
stk. 1, på dagsordenen på et menighedsrådsmøde.
Forslaget vil medføre, at det tydeliggøres, at både valgte
medlemmer og præster har adgang til at sætte spørgsmål om
indsamling og brug af anden liturgi m.v. på dagsordenen for
et menighedsrådsmøde.
Baggrunden for forslaget er et ønske om, at det frem-
går direkte af menighedsrådsloven, at valgte menigheds-
rådsmedlemmer kan sætte liturgiske spørgsmål på dagsorde-
nen. Forslaget ændrer ikke ved, at menighedsrådet fx ikke
vil kunne pålægge præsten at anvende en anden autoriseret
liturgi eller andre autoriserede ritualer ved de faste gudstje-
nester end dem, der hidtil har været anvendt i menigheden.
Beslutning om de i § 38, stk. 1, nævnte spørgsmål vil
således fortsat kræve enighed mellem præsten og et flertal
af menighedsrådets valgte medlemmer i menighedsrådet, jf.
menighedsrådslovens § 24, stk. 1 og 3.
Til nr. 52
§ 39 i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådslo-
ven) vedrører menighedsrådets rettigheder og pligter i for-
hold til de kirkelige tilsynsmyndigheder.
Det fremgår af § 39, stk. 1, i menighedsrådsloven, at me-
nighedsrådet skal udtale sig om de spørgsmål, der forelæg-
ges det af de kirkelige tilsynsmyndigheder. Menighedsrådet
har herefter pligt til at give korrekte og fyldestgørende svar
på de spørgsmål, som stilles af de kirkelige myndigheder.
Indkalder biskoppen således til dialogmøde med henblik
på at håndtere og løse opståede udfordringer på baggrund af
påbud fra Arbejdstilsynet, kan menighedsrådet herefter ikke
afvise at deltage i mødet, ligesom medlemmer vil have pligt
til at udtale sig korrekt.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 39, stk. 4, i me-
nighedsrådsloven, hvorefter menighedsrådet skal orientere
provst og biskop om påbud fra Arbejdstilsynet.
Forslaget vil medføre, at der som noget nyt indføres en
pligt for menighedsrådet til at orientere provst og biskop om
påbud fra Arbejdstilsynet.
Forslaget vedrører efter sin ordlyd alle påbud, som et me-
nighedsråd har modtaget fra Arbejdstilsynet. Forslaget vil
medføre, at der både skal orienteres om påbud vedrørende
det psykiske arbejdsmiljø og om påbud vedrørende det fysi-
ske arbejdsmiljø. Herved sikres det, at provsten og biskop-
pen bliver orienteret om alle forhold af væsentlig betydning
for arbejdsmiljøet.
Underretningen af provsten og biskoppen vil betyde, at
biskoppen får bedre mulighed for at aktivere et tilsyn såle-
des, at der kan følges op på menighedsrådets efterlevelse af
påbuddet.
Den foreslåede ændring har til formål at tydeliggøre un-
derretningspligten for menighedsrådet og handlepligten for
tilsynet med henblik på at sikre, at de kirkelige myndigheder
reagerer rettidigt på påbud fra Arbejdstilsynet. Biskoppen
vil som led i tilsynet kunne yde vejledning til menighedsrå-
det. Biskoppen skal i sin vejledning være opmærksom på
ikke at blive inhabil i forhold til klagesager.
Det forventes, at forslaget vil medvirke til, at en dialog
mellem biskoppen og menighedsrådet potentielt kan løse
konflikten, inden yderligere sanktioner tages i brug.
Til nr. 53
Det fremgår af § 42 b, stk. 1, i lov om menighedsråd
(herefter menighedsrådsloven), at et eller flere menigheds-
råd og provstiudvalget i samme provsti kan indgå aftale om
samarbejde om løsning af opgaver vedrørende følgende: 1)
Fælles administration, herunder personregistrering og regn-
skabsopgaver, 2) Fælles personaleadministration, herunder
rekrutteringstiltag og hr-rådgivning, 3) Bygningsvedligehol-
delse og drift, herunder præsteboliger, 4) Bygningsteknisk
rådgivning, 5) Skole-kirke-samarbejde og 6) Kommunika-
tion.
Bestemmelsen er indført ved lov nr. 393 af 18. april
2023 om bl.a. udvidelse og forenkling af samarbejdsmulig-
heder. Samarbejder, der rækker ud over det enkelte provsti,
fx mellem flere provstiudvalg, kræver fortsat ministeriets
godkendelse, jf. menighedsrådslovens § 43 b.
Det foreslås i § 42 b, stk. 1, at ændre »provstiudvalget i
samme provsti« til »et eller flere provstiudvalg«.
Formålet med forslaget er at gøre det administrativt lettere
for menighedsråd og flere provstiudvalg at etablere samar-
bejder vedrørende de opgaver, der fremgår af § 42 b, stk. 1,
på tværs af provstigrænser og ligningsområder.
60
Forslaget vil indebære, at det herefter kommer til at frem-
gå af § 42 b, stk. 1, at et eller flere menighedsråd og et
eller flere provstiudvalg kan indgå aftale om samarbejde om
løsning af opgaver vedrørende følgende: 1) Fælles admini-
stration, herunder personregistrering og regnskabsopgaver,
2) Fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstil-
tag og hr-rådgivning, 3) Bygningsvedligeholdelse og drift,
herunder præsteboliger, 4) Bygningsteknisk rådgivning, 5)
Skole-kirke-samarbejde og 6) Kommunikation.
Forslaget vil medføre, at samarbejdsmulighederne udvi-
des, så samarbejde mellem menighedsråd og flere provstiud-
valg om de nævnte opgaver vil kunne etableres uden, at
vedtægten skal godkendes af ministeriet.
Etablering af samarbejdet vil fortsat kræve, at menigheds-
rådene og provstiudvalgene er enige om at samarbejde.
Til nr. 54
Det fremgår af § 42 b, stk. 1, i lov om menighedsråd
(herefter menighedsrådsloven), at et eller flere menigheds-
råd og provstiudvalget i samme provsti kan indgå aftale om
samarbejde om løsning af opgaver vedrørende følgende: 1)
Fælles administration, herunder personregistrering og regn-
skabsopgaver, 2) Fælles personaleadministration, herunder
rekrutteringstiltag og hr-rådgivning, 3) Bygningsvedligehol-
delse og drift, herunder præsteboliger, 4) Bygningsteknisk
rådgivning, 5) Skole-kirke-samarbejde og 6) Kommunika-
tion.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 42 c, stk. 1, at et
eller flere menighedsråd og provstiudvalget i samme provsti
kan indgå aftale om samarbejde om at delegere kompetence,
opgaver og finansiering til provstiudvalget, når samarbejdet
omfatter følgende: 1) Fælles personaleadministration, herun-
der rekrutteringstiltag og hr-rådgivning, 2) Bygningsvedli-
geholdelse og drift, herunder af præsteboliger, 3) Bygnings-
teknisk rådgivning, 4) Skole-kirke-samarbejde, 5) Kommu-
nikation.
Det foreslås i § 42 b, stk. 1, nr. 3, og i § 42 c, stk. 1, nr. 2,
at », herunder præsteboliger« udgår.
Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 42 b,
stk. 1, nr. 3, at et eller flere menighedsråd og provstiudvalget
i samme provsti kan indgå aftale om samarbejde om løsning
af opgaver vedrørende bygningsvedligeholdelse og drift.
Forslaget vil endvidere medføre, at det herefter fremgår
af § 42 c, stk. 1, nr. 2, at et eller flere menighedsråd og
provstiudvalget i samme provsti kan indgå aftale om samar-
bejde om at delegere kompetence, opgaver og finansiering
til provstiudvalget, når samarbejdet omfatter bygningsvedli-
geholdelse og drift.
Forslaget vil indebære en sproglig justering af menigheds-
rådslovens §§ 42 b, stk. 1, nr. 3, og 42 c, stk. 1, nr. 2, der har
sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, hvorefter der
foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse af præsteem-
bedernes faste ejendomme. Det forventes herefter, at der vil
blive fastsat regler om, at det som udgangspunkt vil være
provstiudvalget, der bestyrer disse ejendomme, og at det så-
ledes vil være undtagelsen, at bestyrelsen af præsteembeder-
nes faste ejendomme varetages af menighedsrådet, herunder
af flere menighedsråd i fællesskab.
Menighedsråd, der fortsat bestyrer præsteembedernes fas-
te ejendomme, vil fortsat have mulighed for at indgå sam-
arbejde og drift og vedligeholdelse heraf med hjemmel i
menighedsrådslovens § 42 b, stk. 1, nr. 3, og § 42 c, stk. 1,
nr. 2.
Til nr. 55
Det fremgår af § 42 b, stk. 2, i lov om menighedsråd
(herefter menighedsrådsloven), at samarbejdet organiseres
ved en bestyrelse med repræsentanter fra både menighedsråd
og provstiudvalget.
Det foreslås i menighedsrådslovens § 42 b, stk. 2, at ændre
»provstiudvalget« til »provstiudvalg«.
Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af menig-
hedsrådslovens § 42 b, stk. 2, at samarbejdet organiseres ved
en bestyrelse med repræsentanter fra både menighedsråd og
provstiudvalg.
Forslaget har alene til hensigt at udvide samarbejdsmulig-
heden til at omfatte flere provstiudvalg og medfører ikke
i øvrigt materielle ændringer i forhold til bestemmelsens
anvendelsesområde.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 53, hvorefter samarbejdet kan etableres mellem et eller
flere menighedsråd og et eller flere provstiudvalg.
Til nr. 56
Det fremgår af § 42 b, stk. 4, i lov om menighedsråd
(herefter menighedsrådsloven), at vedtægten skal indeholde
oplysninger om, hvilke menighedsråd og hvilket provstiud-
valg der deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet vedrører,
finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre me-
nighedsråds optagelse i samarbejdet, afgørelse om uenighed
om vedtægtens fortolkning og vilkår for ophævelse af sam-
arbejdet og om, hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra
den kan rekvireres.
Det fremgår af menighedsrådslovens § 42 c, stk. 3, at ved-
tægten skal indeholde oplysninger om, hvilke menighedsråd
og hvilket provstiudvalg der deltager i samarbejdet, hvad
samarbejdet vedrører, finansieringen af samarbejdet, tilsyn,
vilkår for andre menighedsråds optagelse i samarbejdet, af-
gørelse om uenighed om vedtægtens fortolkning og vilkår
for ophævelse af samarbejdet og om, hvor vedtægten er
offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.
Det foreslås i § 42 b, stk. 4 og § 42 c, stk. 3, at ændre
»hvilket provstiudvalg« til »hvilke provstiudvalg«.
Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af menig-
hedsrådslovens § 42 b, stk. 4, at vedtægten skal indeholde
oplysninger om, hvilke menighedsråd og hvilke provstiud-
valg der deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet vedrører,
finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre me-
nighedsråds optagelse i samarbejdet, afgørelse om uenighed
om vedtægtens fortolkning og vilkår for ophævelse af sam-
arbejdet og om, hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra
den kan rekvireres.
61
Forslaget vil endvidere medføre, at det herefter fremgår
af menighedsrådslovens § 42 c, stk. 3, at vedtægten skal
indeholde oplysninger om, hvilke menighedsråd og hvilke
provstiudvalg der deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet
vedrører, finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for
andre menighedsråds optagelse i samarbejdet, afgørelse om
uenighed om vedtægtens fortolkning og vilkår for ophævel-
se af samarbejdet og om, hvor vedtægten er offentliggjort,
og hvorfra den kan rekvireres.
Forslaget vil ikke medføre materielle ændringer i forhold
til vedtægtens indhold, og den foreslåede ændring har såle-
des alene til hensigt at udvide samarbejdsmuligheden til at
omfatte flere provstiudvalg.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 53 og 57, hvorefter samarbejdet kan etableres mellem et
eller flere menighedsråd og et eller flere provstiudvalg.
Til nr. 57
Det fremgår af § 42 c, stk. 1, i lov om menighedsråd (her-
efter menighedsrådsloven), at et eller flere menighedsråd og
provstiudvalget i samme provsti kan indgå aftale om samar-
bejde om at delegere kompetence, opgaver og finansiering
til provstiudvalget, når samarbejdet omfatter følgende:1)
Fælles personaleadministration, herunder rekrutteringstiltag
og hr-rådgivning, 2) Bygningsvedligeholdelse og drift, her-
under præsteboliger, 3) Bygningsteknisk rådgivning, 4) Sko-
le-kirke-samarbejde og 5) Kommunikation.
Samarbejder, der rækker ud over det enkelte provsti, fx
mellem flere provstiudvalg, kræver ministeriets godkendel-
se, jf. menighedsrådslovens § 43 b.
Det foreslås i menighedsrådslovens § 42 c, stk. 1, at ændre
»provstiudvalget i samme provsti« til »et eller flere provsti-
udvalg« og at »finansiering til provstiudvalget« ændres til
»finansiering til provstiudvalgene«.
Formålet med forslaget er at gøre det administrativt lettere
for menighedsråd og flere provstiudvalg at etablere samar-
bejder vedrørende de opgaver, som fremgår af § 42 c, stk. 1,
på tværs af provstigrænser og ligningsområder.
Forslaget vil sammen med den foreslåede ændring af §
42 c, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 54, medføre, at
det herefter fremgår af menighedsrådslovens § 42 c, stk. 1,
at et eller flere menighedsråd og et eller flere provstiudvalg
kan indgå aftale om samarbejde om at delegere kompeten-
ce, opgaver og finansiering til provstiudvalgene, når samar-
bejdet omfatter følgende:1) Fælles personaleadministration,
herunder rekrutteringstiltag og hr-rådgivning, 2) Bygnings-
vedligeholdelse og drift, 3) Bygningsteknisk rådgivning, 4)
Skole-kirke-samarbejde og 5) Kommunikation.
Forslaget vil medføre, at samarbejdsmulighederne udvi-
des, så samarbejde mellem menighedsråd og flere provstiud-
valg om at delegere kompetence, opgaver og finansiering af
de nævnte områder vil kunne etableres uden, at vedtægten
skal godkendes af ministeriet.
Forslaget har alene til hensigt at udvide muligheden for
at indgå aftale om samarbejde om at delegere kompetence,
opgaver og finansiering til flere provstiudvalg og medfører
ikke i øvrigt materielle ændringer i forhold til bestemmel-
sens anvendelsesområde.
Etablering af samarbejdet vil fortsat kræve, at menigheds-
rådene og provstiudvalgene er enige om at samarbejde.
Til nr. 58
Det fremgår af § 43 b, stk. 1, i lov om menighedsråd
(herefter menighedsrådsloven), at de i § 43, stk. 1-5, nævn-
te regler om samarbejde mellem menighedsråd finder til-
svarende anvendelse på samarbejde mellem stiftsøvrighed,
stiftsråd og provstiudvalg, mellem to eller flere stiftsøvrig-
heder, mellem to eller flere stiftsråd, mellem to eller flere
provstiudvalg og mellem menighedsråd og en eller flere
stiftsøvrigheder, stiftsråd eller provstiudvalg.
Den gældende folkekirkelige lovgivning tager udgangs-
punkt i, at menighedsrådet som altovervejende hovedregel
har ansvaret for og beslutningskompetencen til at løse langt
de fleste kirkelige og administrative opgaver, mens provsti-
udvalg og stiftsøvrigheden som udgangspunkt alene vare-
tager en tilsynsforpligtelse i forhold til menighedsrådenes
opgavevaretagelse. Samarbejder på tværs af niveauer eller
mellem to eller flere provstiudvalg skal godkendes af By-,
Land- og Kirkeministeriet, hvis samarbejdet medfører æn-
dringer i de beføjelser, som efter den kirkelige lovgivning
tilkommer det enkelte menighedsråd eller provstiudvalg,
hvis samarbejdet indebærer fravigelse af gældende lovbe-
stemmelser, fx om hvilke udgifter der kan finansieres af
provstiudvalgskassen, eller hvis der som led i samarbejdet
nedsættes en bestyrelse for samarbejdet.
By-, Land- og Kirkeministeriet kan efter menighedslovens
§ 43 b, jf. § 43, dispensere fra bestemmelserne i lov om
menighedsråd (bortset fra kapitel 8), lov om valg til menig-
hedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde og lov om bestyrelse og brug
af folkekirkens kirker m.m.
Der skal udarbejdes en vedtægt for samarbejdet, der skal
godkendes af kirkeministeren, jf. § 43, stk. 3, jf. i menig-
hedsrådsloven, og dispensationen gives i praksis samtidig
med godkendelse af vedtægten. Når der samarbejdes om,
at provstiudvalget skal varetage opgaver, der efter den kir-
kelige lovgivning som udgangspunkt varetages af et menig-
hedsråd, og finansieringen i den forbindelse flyttes fra kir-
kekassen til provstiudvalgskassen, vil samarbejdet indebære
fravigelse af den kirkelige lovgivning, hvorfor vedtægten
for samarbejdet skal godkendes af By-, Land- og Kirkemi-
nisteriet, der i forbindelse med godkendelsen påser, at ved-
tægten indeholder bestemmelser om samarbejdets indhold,
finansiering, organisering, tilsyn, ophør m.v., ligesom der
gives dispensation fra konkrete bestemmelser i den kirkelige
lovgivning.
Det foreslås, at der i menighedsrådslovens § 43 b, stk. 1,
efter »stiftsråd eller provstiudvalg« indsættes », jf. dog stk.
3«.
Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 43 b,
stk. 1, at de i § 43, stk. 1-5, nævnte regler om samarbej-
de mellem menighedsråd vil finde tilsvarende anvendelse
62
på samarbejde mellem stiftsøvrighed, stiftsråd og provstiud-
valg, mellem to eller flere stiftsøvrigheder, mellem to eller
flere stiftsråd, mellem to eller flere provstiudvalg og mellem
menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder, stiftsråd el-
ler provstiudvalg, jf. dog stk. 3.
Forslaget vil medføre, at der i § 43 b, stk. 1, indsættes en
undtagelse til hovedreglen om, at samarbejder, der efter §
43, stk. 1-5, kræver godkendelse af By-, Land- og Kirkemi-
nisteriet, fraviges.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 59, hvorefter der foreslås indført et nyt § 43 b, stk.
3, om, at kravet om kirkeministerens godkendelse efter §
43, stk. 2, 3 og 5, ikke vil gælde for samarbejder mellem
provstiudvalg om bygningsvedligeholdelse og drift af præ-
steembedernes faste ejendomme samt samarbejder mellem
provstiudvalg om fælles personaleadministration, herunder
rekrutteringstiltag og HR-rådgivning.
Til nr. 59
Det fremgår af § 43 b, stk. 1, i lov om menighedsråd
(herefter menighedsrådsloven), at de i § 43, stk. 1-5, nævn-
te regler om samarbejde mellem menighedsråd finder til-
svarende anvendelse på samarbejde mellem stiftsøvrighed,
stiftsråd og provstiudvalg, mellem to eller flere stiftsøvrig-
heder, mellem to eller flere stiftsråd, mellem to eller flere
provstiudvalg og mellem menighedsråd og en eller flere
stiftsøvrigheder, stiftsråd eller provstiudvalg.
Den gældende folkekirkelige lovgivning tager udgangs-
punkt i, at menighedsrådet som altovervejende hovedregel
har ansvaret for og beslutningskompetencen til at løse langt
de fleste kirkelige og administrative opgaver, mens provsti-
udvalg og stiftsøvrigheden som udgangspunkt alene vare-
tager en tilsynsforpligtelse i forhold til menighedsrådenes
opgavevaretagelse. Samarbejder på tværs af niveauer eller
mellem to eller flere provstiudvalg skal godkendes af By-,
Land- og Kirkeministeriet, hvis samarbejdet medfører æn-
dringer i de beføjelser, som efter den kirkelige lovgivning
tilkommer det enkelte menighedsråd eller provstiudvalg,
hvis samarbejdet indebærer fravigelse af gældende lovbe-
stemmelser, fx om hvilke udgifter der kan finansieres af
provstiudvalgskassen, eller hvis der som led i samarbejdet
nedsættes en bestyrelse for samarbejdet.
By-, Land- og Kirkeministeriet kan efter menighedslovens
§ 43 b, jf. § 43, dispensere fra bestemmelserne i lov om
menighedsråd (bortset fra kapitel 8), lov om valg til menig-
hedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde og lov om bestyrelse og brug
af folkekirkens kirker m.m.
Der skal udarbejdes en vedtægt for samarbejdet, der skal
godkendes af kirkeministeren, jf. § 43, stk. 3, jf. i menig-
hedsrådsloven, og dispensationen gives i praksis samtidig
med godkendelse af vedtægten. Når der samarbejdes om,
at provstiudvalget skal varetage opgaver, der efter den kir-
kelige lovgivning som udgangspunkt varetages af et menig-
hedsråd, og finansieringen i den forbindelse flyttes fra kir-
kekassen til provstiudvalgskassen, vil samarbejdet indebære
fravigelse af den kirkelige lovgivning, hvorfor vedtægten
for samarbejdet skal godkendes af By-, Land- og Kirkemi-
nisteriet, der i forbindelse med godkendelsen påser, at ved-
tægten indeholder bestemmelser om samarbejdets indhold,
finansiering, organisering, tilsyn, ophør m.v., ligesom der
gives dispensation fra konkrete bestemmelser i den kirkelige
lovgivning.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 43 b, stk. 3, i
menighedsrådsloven, hvorefter kravet om kirkeministerens
godkendelse efter § 43, stk. 2, 3 og 5, ikke gælder for sam-
arbejder mellem provstiudvalg om bygningsvedligeholdelse
og drift af præsteembedernes faste ejendomme samt sam-
arbejder mellem provstiudvalg om fælles personaleadmini-
stration, herunder rekrutteringstiltag og HR-rådgivning. De
nærmere bestemmelser om samarbejdet skal optages i en
vedtægt, der offentliggøres på stiftets hjemmeside.
Forslaget vil medføre, at samarbejder mellem provstiud-
valg om bygningsvedligeholdelse og drift af præsteembeder-
nes faste ejendomme vil kunne etableres uden godkendelse
af By-, Land- og Kirkeministeriet. Præsteembedets faste
ejendomme omfatter tjenesteboliger for præster, landbrug-
sejendomme, jorder og evt. andre ejendomme til brug for
præsteembedet.
Forslaget vil endvidere medføre, at samarbejder mellem
provstiudvalg om fælles personaleadministration, herunder
rekrutteringstiltag og HR-rådgivning til menighedsrådene,
vil kunne etableres uden godkendelse af By-, Land- og Kir-
keministeriet. Samarbejdet vil fx kunne omfatte samarbejde
om ansættelse af en personalekonsulent. Ansættelsesforhold
og lønniveau for en personalekonsulent skal forelægges for
HR-gruppen vedrørende kirkefunktionærer, jf. cirkulære af
12. januar 2012 om fælles konsulenter ansat af flere me-
nighedsråd i fællesskab. HR-gruppen vedrørende kirkefunk-
tionærer består af repræsentanter for Landsforeningen af
Menighedsråd, stifternes løncentre, biskopperne, Provstefor-
eningen og By-, Land- og Kirkeministeriet, og har til opga-
ve at koordinere og styrke den generelle indsats på HR-om-
rådet for kirkefunktionærer, herunder at drøfte spørgsmål
vedr. løn og vilkår for fælleskonsulenter ansat af flere me-
nighedsråd i fællesskab.
Forslaget vil derudover medføre, at det vil være et krav,
at der udarbejdes en vedtægt for samarbejdet, som offent-
liggøres på stiftets hjemmeside. Med forslaget vil stiftsad-
ministrationen blive tillagt en mindre screeningsopgave i
forhold til vedtægterne svarende til den screeningsopgave,
som stiftsadministrationen allerede udfører for samarbejder
efter menighedsrådslovens §§ 42 a-c.
Det forudsættes, at vedtægten skal indeholde de samme
oplysninger, som ved øvrige samarbejder efter menigheds-
rådslovens §§ 42 b-c, dvs. oplysninger om, hvilke provstiud-
valg der deltager i samarbejdet, hvad samarbejdet vedrører,
finansieringen af samarbejdet, tilsyn, vilkår for andre prov-
stiudvalgs optagelse i samarbejdet, afgørelse om uenighed
om vedtægtens fortolkning og vilkår for ophævelse af sam-
arbejdet og om, hvor vedtægten er offentliggjort, og hvorfra
den kan rekvireres. Hvis samarbejdet omfatter provstiudvalg
i flere stifter, skal det fremgå af vedtægten, hvilken biskop
63
der varetager tilsynet med samarbejdet samt eventuelt hvil-
ken biskop, der afgør tvister om vedtægtens forståelse.
Etablering af samarbejdet vil fortsat kræve, at provstiud-
valgene er enige om at samarbejde.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20,
hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse
af præsteembedernes faste ejendomme. Det forventes heref-
ter, at der vil blive fastsat regler om, at det som udgangs-
punkt vil være provstiudvalget, der bestyrer disse ejendom-
me, og at det således vil være undtagelsen, at bestyrelsen
af præsteembedernes faste ejendomme varetages af menig-
hedsrådet, herunder af flere menighedsråd i fællesskab.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens økono-
mi (herefter økonomiloven), at der ved hvert menighedsråd
oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet. Det
fremgår endvidere af økonomilovens § 1, stk. 2, at et samar-
bejde mellem flere menighedsråd efter §§ 42 a og 43 i lov
om menighedsråd kan oprettes som en selvstændig juridisk
enhed med eget regnskab, såfremt samarbejdets omfang ud-
gør 1) minimum 3 årsværk eller 2) en omsætning på mindst
2 mio. kr. om året.
To eller flere menighedsråd kan efter lov om menigheds-
råd (herefter menighedsrådsloven) § 42 a indgå aftale om
samarbejde om løsning af opgaver, der finansieres af kirke-
kassen efter § 2 i økonomiloven. Menighedsråd kan også
efter menighedsrådslovens § 43 indgå aftale om samarbej-
de, der - i modsætning til samarbejde efter § 42 a i me-
nighedsrådsloven - kræver dispensation fra den kirkelige
lovgivning, forudsat at samarbejdet vedrører løsning af fol-
kekirkelige opgaver. Samarbejdet kan i begge situationer
oprettes som selvstændige juridiske enheder - forudsat at be-
tingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, i økonomiloven er opfyldt
- med eget regnskab, momsregnskab, eget CVR-nummer og
mulighed for at ansætte medarbejdere.
Det foreslås, at »3« ændres til »2« i økonomilovens § 1,
stk. 2, nr. 1.
Forslaget vil medføre, at den eksisterende mulighed for,
at samarbejder mellem menighedsråd kan oprettes som selv-
stændige juridiske enheder med eget regnskab, eget cvr-
nummer og mulighed for at ansætte medarbejdere vil blive
opretholdt, dog således at minimumsbetingelserne herfor i
forhold til antallet af årsværk nedjusteres fra 3 til 2 års-
værk. Herefter vil et samarbejde mellem flere menighedsråd
efter §§ 42 a og 43 i lov om menighedsråd kunne oprettes
som en selvstændig juridisk enhed med eget regnskab, så-
fremt samarbejdets omfang udgør minimum 2 årsværk eller
opfylder betingelsen i § 1, stk. 2, nr. 2, i økonomiloven ved-
rørende minimumsomsætning. Muligheden for at oprette et
samarbejde mellem menighedsråd som en selvstændig jurid-
isk enhed med eget regnskab vil fortsat være en undtagelse
til stk. 1, hvorefter det kun er muligt ved hvert menigheds-
råd at oprette én kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 2, hvor minimumskravet til årlig omsætning for samar-
bejde oprettet som selvstændig juridisk enhed nedjusteres
fra 2 mio. kr. om året til 1 mio. kr. om året.
Forslaget til ændring af økonomilovens § 1, stk. 2, nr. 1,
vil, sammen med forslaget til ændring af § økonomilovens
1, stk. 2, nr. 2, indebære, at samarbejder, der minimum har et
omfang, som udgør 2 årsværk eller en omsætning på 1 mio.
kr. om året, vil kunne oprettes som selvstændige juridiske
enheder. Den fastsatte mindstestørrelse skal sikre, at admini-
strative udgifter til oprettelse og drift af nye juridiske enhe-
der står i et rimeligt forhold til samarbejdets økonomiske
omfang. Hensigten er endvidere at sikre, at udgangspunktet
i § 1, stk. 1, i økonomiloven ikke fraviges, medmindre der
er tale om et så økonomisk omfattende samarbejde, at det
lokalt vurderes hensigtsmæssigt at adskille det fra det enkel-
te menighedsråds kirkekasse.
Den foreslåede nedjustering af minimumsgrænsen for,
hvornår et samarbejde vil kunne oprettes som en selvstæn-
dig juridisk enhed, er fastsat ud fra et politisk ønske om,
at det skal være lettere for menighedsråd at oprette samar-
bejder som selvstændige juridiske enheder. Derudover er
nedjusteringen baseret på erfaringerne fra forsøgsordninger-
ne under lov om forsøg i folkekirken, hvor der netop var
gode erfaringer med samarbejder oprettet som selvstændige
juridiske enheder, hvor samarbejdets omfang udgjorde mini-
mum 2 årsværk eller en omsætning på mindst 1 mio. kr. om
året.
Til nr. 2
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens økono-
mi (herefter økonomiloven), at der ved hvert menighedsråd
oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet. Det
fremgår endvidere af økonomilovens § 1, stk. 2, at et samar-
bejde mellem flere menighedsråd efter §§ 42 a og 43 i lov
om menighedsråd kan oprettes som en selvstændig juridisk
enhed med eget regnskab, såfremt samarbejdets omfang ud-
gør 1) minimum 3 årsværk eller 2) en omsætning på mindst
2 mio. kr. om året.
To eller flere menighedsråd kan efter lov om menigheds-
råd (herefter menighedsrådsloven) § 42 a indgå aftale om
samarbejde om løsning af opgaver, der finansieres af kirke-
kassen efter § 2 i lov om folkekirkens økonomi. Menigheds-
råd kan også efter menighedsrådslovens § 43 indgå aftale
om samarbejde, der - i modsætning til samarbejde efter § 42
a i loven - kræver dispensation fra den kirkelige lovgivning,
forudsat at samarbejdet vedrører løsning af folkekirkelige
opgaver. Samarbejdet kan i begge situationer oprettes som
selvstændige juridiske enheder - forudsat at betingelserne i
§ 1, stk. 2, nr. 1 og 2, i økonomiloven er opfyldt - med eget
regnskab, momsregnskab, eget CVR-nummer og mulighed
for at ansætte medarbejdere.
Det foreslås, at »2« ændres til »1« i økonomilovens § 1,
stk. 2, nr. 2.
Forslaget vil medføre, at den eksisterende mulighed for,
at samarbejder mellem menighedsråd kan oprettes som selv-
stændige juridiske enheder med eget regnskab, eget cvr-
nummer og mulighed for at ansætte medarbejdere vil blive
64
opretholdt, dog således at minimumsbetingelserne herfor i
forhold til årlig omsætning nedjusteres fra 2 mio. kr. om året
til 1 mio. kr. om året. Herefter vil et samarbejde mellem fle-
re menighedsråd efter §§ 42 a og 43 i menighedsrådsloven
kunne oprettes som en selvstændig juridisk enhed med eget
regnskab, såfremt samarbejdets omfang udgør en omsætning
på minimum 1 mio. kr. årligt eller opfylder betingelsen i
§ 1, stk. 2, nr. 1, i økonomiloven vedrørende antallet af
årsværk. Muligheden for at oprette et samarbejde mellem
menighedsråd som en selvstændig juridisk enhed med eget
regnskab vil fortsat være en undtagelse til stk. 1, hvorefter
det kun er muligt ved hvert menighedsråd at oprette én
kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 1, hvor minimumskravet til antallet af årsværk nedjuste-
res fra minimum 3 årsværk til minimum 2 årsværk.
Forslaget til ændring af økonomilovens § 1, stk. 2, nr. 2,
vil, sammen med forslaget til ændring af økonomilovens §
1, stk. 2, nr. 1, indebære, at samarbejder, der minimum har et
omfang, som udgør 2 årsværk eller en omsætning på 1 mio.
kr. om året, vil kunne oprettes som selvstændige juridiske
enheder. Den fastsatte mindstestørrelse skal sikre, at admini-
strative udgifter til oprettelse og drift af nye juridiske enhe-
der står i et rimeligt forhold til samarbejdets økonomiske
omfang. Hensigten er endvidere at sikre, at udgangspunktet
i § 1, stk. 1, i økonomiloven ikke fraviges, medmindre der
er tale om et så økonomisk omfattende samarbejde, at det
lokalt vurderes hensigtsmæssigt at adskille det fra det enkel-
te menighedsråds kirkekasse.
Den foreslåede nedjustering af minimumsgrænsen for,
hvornår et samarbejde vil kunne oprettes som en selvstæn-
dig juridisk enhed, er fastsat ud fra et politisk ønske om,
at det skal være lettere for menighedsråd at oprette samar-
bejder som selvstændige juridiske enheder. Derudover er
nedjusteringen baseret på erfaringerne fra forsøgsordninger-
ne under lov om forsøg i folkekirken, hvor der netop var
gode erfaringer med samarbejder oprettet som selvstændige
juridiske enheder, hvor samarbejdets omfang udgjorde mini-
mum 2 årsværk eller en omsætning på mindst 1 mio. kr. om
året.
Til nr. 3
Ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der besty-
res af menighedsrådet, jf. § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens
økonomi (herefter økonomiloven). Det følger af økonomilo-
vens § 2, stk. 1, at menighedsrådet af kirkekassen kan afhol-
de udgifter inden for følgende områder: 1) sognets kirkelige
virksomhed, 2) sognets begravelsesvæsen, 3) indtægtsdæk-
ket virksomhed, som udøves i tilknytning til sognets kirke-
lige virksomhed og begravelsesvæsen, jf. nr. 1 og 2, 4)
fremme af det kirkelige liv i provstiet, 5) kirkelige formål
af betydning for stiftet som helhed, 6) den kirkelig betjening
af folkekirkens medlemmer i udlandet, og 7) personregistre-
ring.
Efter økonomilovens § 2, stk. 2, er kirkeministeren be-
myndiget til at fastsætte nærmere regler om menighedsrå-
dets afholdelse af udgifter. Der er med hjemmel i denne be-
stemmelse fastsat regler om honorarer og diæter i bekendt-
gørelse nr. 955 af 6. oktober 2009 om folkekirkens konsu-
lenter og bekendtgørelse nr. 1427 af 30. november 2016 om
diæter m.v. til medlemmer af menighedsråd, provstiudvalg,
budgetudvalg og stiftsråd m.v. samt til bygningskyndige del-
tagere i synsforretninger.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 2, stk. 1, nr. 4,
i økonomiloven, hvorefter menighedsrådet af kirkekassen
kan afholde udgifter vedrørende menighedsrådsmedlemmers
uddannelse og kompensation til personaleansvarlige, der er
valgte medlemmer af menighedsrådet.
Formålet med forslaget er at skabe direkte hjemmel til,
at menighedsrådet af kirkekassen vil kunne afholde udgifter
til menighedsrådsmedlemmers uddannelse, herunder finan-
siering af obligatoriske kurser for menighedsrådets formand,
den personaleansvarlige og kassereren eller det medlem, der
varetager regnskabsopgaver, og til kompensation til den per-
sonaleansvarlige for de timer, hvor den personaleansvarlige
har været til stede på arbejdspladsen inden for den persona-
leansvarliges almindelige arbejdstid, samt for de timer, som
den personaleansvarlige har anvendt i forbindelse med del-
tagelse i det obligatoriske kursus for den personaleansvarli-
ge.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
28, hvorefter det foreslås, at henholdsvis menighedsrådets
formand, den personaleansvarlige og kassereren eller det
medlem, der varetager regnskabsopgaver, vil skulle gennem-
føre et obligatorisk kursus målrettet varetagelse af sine op-
gaver. Forslaget skal også ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 17, hvorefter der foreslås indsat en ny § 8 a
i lov om menighedsråd om, at en personaleansvarlig, der
er valgt medlem af menighedsrådet, vil kunne få udbetalt
kompensation for de timer, som den personaleansvarlige har
anvendt til deltagelse i det obligatoriske kursus for persona-
leansvarlige, jf. § 11 e, stk. 2, og for tilstedeværelse på ar-
bejdspladsen inden for den personaleansvarliges almindelige
arbejdstid.
Såvel den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 4, i økonomiloven,
som den foreslåede § 8 a, stk. 5, i menighedsrådsloven vil
alene finde anvendelse ved kompensation til en personalean-
svarlig, som er valgt medlem af menighedsrådet. En præst,
der er valgt som personaleansvarlig, eller en ansat daglig
leder vil ikke kunne få kompensation efter de foreslåede
bestemmelser.
Forslaget vil således medføre, at menighedsrådet af kirke-
kassen vil kunne afholde udgifter til menighedsrådsmedlem-
mernes deltagelse i kurserne samt udgifter til kompensation
til en personaleansvarlig, der er valgt medlem af menigheds-
rådet, jf. den foreslåede § 8 a, stk. 5, i menighedsrådsloven.
Det forudsættes, at udgifterne til kompensation til den per-
sonaleansvarlige svarer til højeste dagpengesats. Det forven-
tes, at der vil blive fastsat nærmere regler herom i bekendt-
gørelse med hjemmel i henholdsvis økonomilovens § 2, stk.
2, samt den foreslåede § 11 e, stk. 3, i lov om menighedsråd.
Til nr. 4
65
Ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der besty-
res af menighedsrådet, jf. § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens
økonomi (herefter økonomiloven). Det følger af § 2, stk.
1, i økonomiloven, at menighedsrådet af kirkekassen kan af-
holde udgifter inden for følgende områder: 1) sognets kirke-
lige virksomhed, 2) sognets begravelsesvæsen, 3) indtægts-
dækket virksomhed, som udøves i tilknytning til sognets
kirkelige virksomhed og begravelsesvæsen, jf. nr. 1 og 2, 4)
fremme af det kirkelige liv i provstiet, 5) kirkelige formål
af betydning for stiftet som helhed, 6) den kirkelig betjening
af folkekirkens medlemmer i udlandet, og 7) personregistre-
ring.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i økonomiloven, at kirkekas-
sen oppebærer indtægter, herunder renter, udbytte m.v., af
kirkens kapitaler samt betaling for brug af kirke og kir-
kegård. Kirkens kapitaler omfatter primært kirke- og præ-
steembedekapitalen, som bl.a. består af provenu fra salg
eller anden afståelse af kirkens og præsteembedernes faste
ejendomme, jf. § 21 b, stk. 1, i økonomiloven, og beta-
ling for fremtidig vedligeholde af gravsteder, jf. § 1 i be-
kendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapi-
talen. Derudover omfatter kirkens kapitaler lokalt bestyrede
kapitaler, jf. kapitel 5 i bekendtgørelse om bestyrelse af
kirke- og præsteembedekapitalen.
Det fremgår af § 3, stk. 2, i økonomiloven, at renter, ud-
bytte m.v. af kirkens kapitaler samt leje- og driftsindtægter
fra præsteembedets faste ejendomme indgår i kirkekassen.
Endelig fremgår det af § 3, stk. 3, i økonomiloven, at den
del af kirkens udgifter, der ikke kan afholdes af de i stk. 1 og
2 nævnte indtægter, dækkes gennem ligning på folkekirkens
medlemmer i kommunen.
Menighedsrådet bestyrer efter økonomilovens § 21, stk. 1,
kirkens og præsteembedernes faste ejendomme efter regler
fastsat af kirkeministeren, mens stiftsrådet på menighedsrå-
denes vegne efter økonomilovens § 23 a, stk. 4, bestyrer
kirkernes og præsteembedernes kapital. Nærmere regler er
indeholdt i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præ-
steembedekapitalen, hvoraf det fremgår, at der føres en kon-
to for hvert enkelt kirke- og præsteembedekapital (§ 7, stk.
1), og at kapitalen forrentes til fordel for kirkekassen efter
fradrag af forvaltningsomkostninger (§ 7, stk. 3).
Det foreslås, at § 3, stk. 1 og 2, i økonomiloven ophæves,
og at der i stedet indsættes et nyt § 3, stk. 1, hvorefter
kirkekassen oppebærer indtægter, herunder betaling for brug
af kirke og kirkegård, renter og udbytte af kirkens kapitaler
samt leje- og driftsindtægter fra ejendomme bestyret af me-
nighedsrådet.
Med den foreslåede nyaffattelse samles den gældende § 3,
stk. 1 og 2, vedrørende kirkekassens indtægter i et stykke,
som dels indeholder en videreførelse af gældende ret og dels
indeholder ændringer, der har sammenhæng med lovforsla-
gets øvrige forslag. Bestemmelsen er ikke udtømmende. Ud
over de oplistede indtægter oppebærer kirkekassen også ind-
tægter fra donationer, indsamlinger, arrangementer mv.
For så vidt angår kirkekassens indtægt fra betaling for
brug af kirke og kirkegård er der tale om en videreførelse
af gældende ret. Det foreslås således, at kirkekassen fortsat
oppebærer indtægter for betaling for brug af kirke og kirke-
gård. Indtægterne herfra vedrører bl.a. indtægter fra begra-
velsesvæsenet i form af takster for betaling af erhvervelse,
ren- og vedligeholdelse samt fornyelse af gravsteder, kreme-
ringer foretaget på folkekirkens krematorier samt betaling
for brug af folkekirkens kirkebygninger og brug og udleje af
andre bygninger.
I forhold til kirkekassens indtægt fra renter og udbytte af
kirkens kapitaler indføres med lovforslagets § 2, nr. 20 og
22, om ændrede bestyrelsesforhold for præsteembedets faste
ejendomme, en ny kapitaltype benævnt kirkekapitalen. Kir-
kekapitalen afløser den nuværende kapitaltype benævnt kir-
ke- og præsteembedekapitalen. Kirkekapitalen vil fremover
bestå af de kapitaler, der er nævnt i § 1 i bekendtgørelse
om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen, dog så-
ledes, at fremtidige kapitaler i form af salgssummer m.v.
vedrørende ejendomme, der bestyres af provstiudvalget ef-
ter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 21, stk. 2,
indbetales til provstikapitalen. Der foreslås således ikke æn-
drede bestyrelsesforhold eller frigivelsesmuligheder for de
kirke- og præsteembedekapitaler, som allerede er indbetalt
til stiftsmidlerne. Kirke- og præsteembedekapitalen ændrer
alene navn til kirkekapitalen, og kirkekapitalen vil fortsat
blive bestyret af stiftsrådet.
Renter og udbytte af kirkekapitalen vil med den foreslåede
bestemmelse indgå i kirkekassen, ligesom renter og udbytte
fra kirke- og præsteembedekapitalen gør i dag. Forslaget
ændrer ikke på reglerne om menighedsrådets bestyrelse af
kirkekassen, herunder hvilke udgifter menighedsrådet kan
afholde af kirkekassen, jf. § 2 i økonomiloven. Forslaget har
således sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 25, hvor-
efter det foreslås, at stiftsrådet på menighedsrådets vegne
bestyrer kirkekapitalen.
Forslaget har endvidere sammenhæng med lovforslagets
§ 2, nr. 22 om, at der indføres en ny kapitaltype benævnt
provstikapitalen. Provstikapitalen opstår, fordi provenu og
andre kapitaler fra salg og anden afståelse af rettigheder
over ejendomme, der bestyres af provstiudvalget, fremover
skal indbetales til provstikapitalen, der bestyres af stiftsrådet
og forrentes til fordel for provstiudvalgskassen.
De to kapitaltyper - kirkekapitalen og provstikapitalen
- afspejler således det ændrede bestyrelsesforhold for hen-
holdsvis kirkens og præsteembedets faste ejendomme og gør
det muligt at adskille kapitaler, der stammer fra ejendomme
bestyret af henholdsvis menighedsrådet og provstiudvalget.
Forslaget om, at leje- og driftsindtægter fra ejendomme
bestyret af menighedsrådet indgår i kirkekassen, har sam-
menhæng med lovforslagets § 2, nr. 20, hvorefter der
foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse af kirkens
og præsteembedernes faste ejendomme. Den foreslåede be-
stemmelse medfører, at det alene er leje- og driftsindtægter
fra ejendomme bestyret af menighedsrådet, der indgår i kir-
kekassen. Dermed indgår leje- og driftsindtægter fra ejen-
domme bestyret af provstiudvalget ikke i kirkekassen. Der
henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 18, hvor-
66
efter det foreslås, at leje- og driftsindtægter fra ejendomme
bestyret af provstiudvalget indgår i provstiudvalgskassen.
Til nr. 5
Ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der besty-
res af menighedsrådet, jf. § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens
økonomi (herefter økonomiloven). Det følger af § 2, stk.
1, i økonomiloven, at menighedsrådet af kirkekassen kan af-
holde udgifter inden for følgende områder: 1) sognets kirke-
lige virksomhed, 2) sognets begravelsesvæsen, 3) indtægts-
dækket virksomhed, som udøves i tilknytning til sognets
kirkelige virksomhed og begravelsesvæsen, jf. nr. 1 og 2, 4)
fremme af det kirkelige liv i provstiet, 5) kirkelige formål
af betydning for stiftet som helhed, 6) den kirkelig betjening
af folkekirkens medlemmer i udlandet, og 7) personregistre-
ring.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i økonomiloven, at kirkekas-
sen oppebærer indtægter, herunder renter, udbytte m.v., af
kirkens kapitaler samt betaling for brug af kirke og kir-
kegård. Kirkens kapitaler omfatter primært kirke- og præ-
steembedekapitalen, som bl.a. består af provenu fra salg
eller anden afståelse af kirkens og præsteembedernes faste
ejendomme, jf. § 21 b, stk. 1, i økonomiloven, og beta-
ling for fremtidig vedligeholdelse af gravsteder, jf. § 1 i
bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedeka-
pitalen. Derudover omfatter kirkens kapitaler lokalt bestyre-
de kapitaler, jf. kapitel 5 i bekendtgørelse om bestyrelse af
kirke- og præsteembedekapitalen.
Det fremgår af § 3, stk. 2, i økonomiloven, at renter, ud-
bytte m.v. af kirkens kapitaler samt leje- og driftsindtægter
fra præsteembedets faste ejendomme indgår i kirkekassen.
Endelig fremgår det af § 3, stk. 3, i økonomiloven, at
den del af kirkens udgifter, der ikke kan afholdes af de i
stk. 1 og 2 nævnte indtægter, dækkes gennem ligning på
folkekirkens medlemmer i kommunen. Økonomilovens § 3,
stk. 3, vedrører således lokalkirkeskatten.
Det foreslås, at »og 2« udgår i økonomilovens § 3, stk. 3,
der bliver stk. 2.
Der er tale om en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 4,
hvorefter den gældende § 3, stk. 1 og 2, i økonomiloven
ophæves og erstattes af et nyt § 3, stk. 1.
Til nr. 6
Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi
(herefter økonomiloven), at provstiudvalget indkalder en el-
ler to repræsentanter for hvert menighedsråd i provstiet til
budgetsamråd. Hvis provstiet består af to eller flere kommu-
ner eller dele af flere kommuner, afholdes budgetsamrådet
dog særskilt for sognene i den enkelte kommune. Der kan
afholdes flere budgetsamråd.
Det fremgår endvidere af økonomilovens § 5, stk. 2, at
budgetsamrådet er offentligt. Bekendtgørelse om afholdelse
af budgetsamrådet sker efter provstiudvalgets bestemmelse
på en måde, der sikrer, at offentligheden bliver bekendt med
afholdelsen. I bekendtgørelsen angives hvilke emner, der
skal behandles på budgetsamrådet.
Videre fremgår det af økonomilovens § 5, stk. 3, at bud-
getsamrådet ikke har besluttende myndighed, jf. dog stk. 4,
hvorefter menighedsrådene på det første budgetsamrådsmø-
de efter nyvalg til menighedsråd kan beslutte at flytte kom-
petence fra provstiudvalget til budgetsamrådet inden for fire
områder, der er angivet i § 5, stk. 4, nr. 1-4. Beslutningen er
bindende for menighedsrådenes funktionsperiode.
Endelig fremgår det af økonomilovens § 5, stk. 9, at når
der på budgetsamrådet træffes beslutning om en ændret
kompetencefordeling, jf. stk. 4 og 5, eller om etablering
af samarbejde, jf. stk. 7, vægtes det enkelte menighedsråds
stemme i forhold til antal af valgte medlemmer i det enkel-
te råd, og beslutningen træffes ved kvalificeret flertal på
2/3. Et samarbejde med provstiet som ramme, jf. stk. 7,
ophører, hvis der på et efterfølgende budgetsamråd ikke er et
kvalificeret flertal som nævnt i 1. pkt. for at fortsætte samar-
bejdet. Ved øvrige beslutninger vægtes stemmerne også som
nævnt i 1. pkt., og beslutninger træffes ved stemmeflertal.
Det foreslås, at »antal af valgte medlemmer i det enkelte
råd« ændres til »antallet af folkekirkemedlemmer i det sogn
eller de sogne, som menighedsrådet dækker« i § 5, stk. 9, 1.
pkt.
Det kommer herefter til at fremgå af § 5, stk. 9, 1. pkt., at
når der på budgetsamrådet træffes beslutning om en ændret
kompetencefordeling, jf. stk. 4 og 5, eller om etablering
af samarbejde, jf. stk. 7, vægtes det enkelte menighedsråds
stemme i forhold til antallet af folkekirkemedlemmer i det
sogn eller de sogne, som menighedsrådet dækker, og beslut-
ningen træffes ved kvalificeret flertal på 2/3.
Forslaget vil medføre en ændring i forbindelse med stem-
meafgivning i budgetsamråd således, at så det enkelte me-
nighedsråds stemme vægtes i forhold til antallet af folkekir-
kemedlemmer i det sogn eller sogne, som menighedsrådet
dækker. Det vil være menighedsrådets flertal, der bestem-
mer mandatet til repræsentanterne på budgetsamrådet. Der
kan derfor ikke blive tale om, at et vist antal stemmer fra det
enkelte menighedsråd repræsenterer rådets flertal og et vist
antal rådets mindretal.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 5-7, hvorefter der indføres større fleksibilitet i det enkel-
te menighedsråds fastsættelse af antal valgte medlemmer i
det pågældende menighedsråd. Formålet med den foreslåede
ændring af stemmevægtningen i budgetsamrådet er således
at sikre, at den vægtede stemmeafgivning i budgetsamrådet
følger de enkelte sognes relative størrelse, uanset en eventu-
el lokal beslutning om at øge antallet af valgte medlemmer i
menighedsrådet.
Ved at lade stemmevægten følge antallet af folkekirke-
medlemmer i stedet for antallet af valgte menighedsråds-
medlemmer undgås det, at spørgsmålet om stemmevægt
ved eventuelle afstemninger i budgetsamrådet vil få betyd-
ning for fastsættelse af antallet af menighedsrådsmedlem-
mer. Ændringen vil samtidig tage højde for, at et stort og
stigende antal lokale sogne gennem de senere år har valgt at
oprette fælles menighedsråd med mulighed for at fastsætte
et lavere antal valgte menighedsrådsmedlemmer, end hvis de
67
havde haft separate menighedsråd med det lovbestemte antal
medlemmer.
Til nr. 7
Det fremgår af § 7, stk. 1, i lov om folkekirkens øko-
nomi (herefter økonomiloven), at provstiudvalget efter bud-
getsamrådet fastsætter driftsrammer, anlægsbevillinger og
projektbevillinger for 1) kirkekasser, jf. § 1, stk. 1, 2) selv-
stændige juridiske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3, hvor de delta-
gende menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til
fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbe-
villinger til provstiudvalget, og 3) præsteembedernes faste
ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om de faste
ejendomme.
Økonomilovens § 7, stk. 1, nr. 3, vedrører de situationer,
hvor der i et flersognspastorat er flere menighedsråd, og
hvor disse menighedsråd derfor er fælles om at bestyre præ-
steembedets faste ejendomme.
Det foreslås, at der i økonomilovens § 7, stk. 1, nr. 3,
indsættes »bestyrelse af« efter »om«.
Forslaget vil medføre, at provstiudvalget efter budgetsam-
rådet fastsætter driftsrammer, anlægsbevillinger og projekt-
bevillinger for præsteembedernes faste ejendomme, hvor
flere menighedsråd er fælles om bestyrelse af præsteembe-
dernes faste ejendomme.
Formålet med forslaget er at afgrænse anvendelsesområ-
det for økonomilovens § 7, stk. 1, nr. 3, til alene at finde
anvendelse, når der er flere menighedsråd i pastoratet, og
disse menighedsråd fortsat bestyrer præsteembedets faste
ejendomme. Hvis der alene er et menighedsråd i pastora-
tet, og dette menighedsråd fortsat bestyrer præsteembedets
faste ejendomme, fastsætter provstiudvalget driftsrammer,
anlægsbevillinger og projektbevillinger for kirkekassen, jf.
den gældende § 7, stk. 1, nr. 1, i økonomiloven.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20,
hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse
af præsteembedernes faste ejendomme. Det forventes heref-
ter, at der vil blive fastsat regler om, at det som udgangs-
punkt vil være provstiudvalget, der bestyrer disse ejendom-
me, og at det således vil være undtagelsen, at bestyrelsen
af præsteembedernes faste ejendomme varetages af menig-
hedsrådet, herunder af flere menighedsråd i fællesskab.
Til nr. 8
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi
(herefter økonomiloven), at der ved hvert menighedsråd op-
rettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet.
Af § 2, stk. 1, i økonomiloven fremgår, hvilke udgifter
der kan afholdes af kirkekassen, og af § 3, stk. 1-2, fremgår,
at kirkekassen oppebærer indtægter, herunder renter, udbytte
m.v., af kirkens kapitaler samt betaling for brug af kirke
og kirkegård og leje- og driftsindtægter for præsteembedets
faste ejendomme.
Den del af kirkekassens udgifter, der ikke kan afholdes af
kirkekassens indtægter, dækkes gennem ligning på folkekir-
kens medlemmer, jf. § 3, stk. 3, i økonomiloven.
Budgetlægningen for kirkekasserne er beskrevet i økono-
milovens kapitel 1 a, jf. §§ 5-9, og foregår lokalt i det
enkelte provsti, hvor provstiudvalget bl.a. er forpligtet til at
afholde budgetsamråd med deltagelse af provstiudvalget og
repræsentanter for provstiets menighedsråd, jf. § 5, stk. 1-2.
Det fremgår af § 7, stk. 1, i økonomiloven, at provstiud-
valget fastsætter driftsrammer, anlægsbevillinger og projekt-
bevillinger for kirkekasserne, evt. selvstændige juridiske
enheder, hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at
flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægs-
bevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget, og for
præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menigheds-
råd er fælles om de faste ejendomme.
Det fremgår af § 7, stk. 2, i økonomiloven, at provstiud-
valget på baggrund af de nævnte bevillinger fastsætter det
ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen. I tilfælde,
hvor menighedsrådene har besluttet at flytte kompetencen
hertil fra provstiudvalget til budgetsamrådet, fastsættes lig-
ningsbeløbet dog af budgetsamrådet, jf. økonomilovens §
5, stk. 4. I tilfælde, hvor kommunen omfatter to eller flere
provstier, fastsættes ligningsbeløbet enten af et budgetud-
valg bestående af repræsentanter for provstiudvalgene eller
af provstiudvalget for det provsti, hvor flest af kommunens
folkekirkemedlemmer bor, jf. økonomilovens §§ 17 c-d.
Det fremgår af § 7, stk. 6, 1. pkt., i økonomiloven, at kir-
keministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse
og udmelding af driftsrammer, anlægsbevillinger og projekt-
bevillinger til kirkekasserne, selvstændige juridiske enheder
og til præsteembedernes faste ejendomme og om fastsættel-
se og udmøntning af en reserve. Det fremgår af § 7, stk.
6, 2. pkt., at kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om
størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens
størrelse.
Det foreslås, at der i § 7, stk. 6, 1. pkt., i økonomiloven
indsættes »om orientering af stiftets biskop om det foreløbi-
ge ligningsbehov, jf. stk. 2,« efter »jf. stk. 1,«.
Det fremgår herefter af økonomilovens § 7, stk. 6, 1. pkt.,
at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsæt-
telse og udmelding af driftsrammer, anlægsbevillinger og
projektbevillinger, jf. stk. 1, om orientering af stiftets biskop
om det foreløbige ligningsbehov, jf. stk. 2, og om fastsættel-
se og udmøntning af en reserve, jf. stk. 3-5.
Formålet er at præcisere kirkeministerens hjemmel til at
fastsætte procesmæssige regler, herunder frister, for prov-
stiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov
med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og nationa-
le processer, som har betydning for den samlede kirkeskatte-
procents størrelse. Forslaget ændrer ikke i økonomilovens §
7, stk. 6, 2. pkt., hvorefter kirkeministeren ikke kan fastsætte
regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kir-
keskattens størrelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kirkeministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at det enkelte provstiud-
valg, budgetsamråd eller budgetudvalg på et tidligt tidspunkt
i budgetprocessen skal afgive en vurdering til stiftets biskop
om det foreløbige ligningsbehov til kirkekasserne og andre
68
kasser på sogneniveau. Det forventes, at der vil blive fastsat
regler om, at oplysningerne skal omfatte en vurdering af,
om det lokale ligningsbeløb i det følgende år forventes fast-
holdt, forøget eller reduceret, herunder hvor meget ligningen
forventes forøget eller reduceret. Det forventes endvidere,
at fristen for aflevering af vurderingen af det foreløbige
ligningsbehov vil blive fastsat til foråret.
Provstiudvalgenes vurdering heraf vil derpå kunne indgå
i den enkelte biskops stiftsvise drøftelser af forventningerne
til de lokale ligningsbeløb det følgende år, samt i den tvær-
gående koordination på tværs af stifterne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 19, hvorefter kirkeministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte nærmere regler om provstiudvalgets orientering af
stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov til provstiud-
valgskassen.
Til nr. 9
Det fremgår af § 7 a, stk. 4, i lov om folkekirkens økono-
mi (herefter økonomiloven), at menighedsråd, som er fælles
om præsteembeders faste ejendomme, fastsætter budgettet
for de faste ejendomme inden for den driftsramme og de an-
lægsbevillinger og projektbevillinger, som provstiudvalget
har fastsat, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, i økonomiloven. Menigheds-
rådene træffer beslutning om budgettet ved stemmeflertal
på et fællesmøde. Til brug for fællesmødet indhentes en
udtalelse fra præstegårdsudvalget. Budgettet disponeres af
det menighedsråd, som administrerer budgettet på vegne af
præstegårdsudvalget.
Økonomilovens § 7 a, stk. 4, vedrører de situationer, hvor
der i et flersognspastorat er flere menighedsråd, og hvor
disse menighedsråd derfor er fælles om at bestyre præsteem-
bedets faste ejendomme.
Det foreslås, at der i økonomilovens § 7 a, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes »bestyrelse af« efter »om«.
Forslaget vil medføre, at menighedsråd, som er fælles om
bestyrelse af præsteembeders faste ejendomme, vil skulle
fastsætte budgettet for de faste ejendomme inden for den
driftsramme og de anlægsbevillinger og projektbevillinger,
som provstiudvalget har fastsat, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, i økono-
miloven.
Formålet med forslaget er at afgrænse anvendelsesområ-
det for § 7 a, stk. 4, til alene at finde anvendelse, når der
er flere menighedsråd i pastoratet, der i fællesskab bestyrer
præsteembedernes faste ejendomme. Hvis der alene er et
menighedsråd i pastoratet, og dette menighedsråd fortsat
bestyrer præsteembedets faste ejendomme, vil menighedsrå-
det skulle fastsætte og disponere sit budget inden for den
driftsramme og de anlægsbevillinger og projektbevillinger,
som provstiudvalget har fastsat, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, og § 7 a,
stk. 1.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20,
hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse
af præsteembedernes faste ejendomme. Det forventes heref-
ter, at der vil blive fastsat regler om, at det som udgangs-
punkt vil være provstiudvalget, der bestyrer disse ejendom-
me, og at det således vil være undtagelsen, at bestyrelsen af
præsteembedernes faste ejendomme foretages af menigheds-
rådet, herunder af flere menighedsråd i fællesskab.
Til nr. 10
Det fremgår af § 11, stk. 1, i lov om folkekirkens øko-
nomi (herefter økonomiloven), at folkekirkens fællesfond
ikke kan afholde udgifter, der afholdes af de lokale kasser i
henhold til samme lovs § 2.
Økonomiloven indeholder i dag ikke direkte hjemmel til,
at fællesfonden kan finansiere en enhed for folkekirkens
middelalderkirker, herunder udgifter til vedligeholdelse og
drift af middelalderkirker, der er overdraget til enheden for
folkekirkens middelalderkirker.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 11, stk. 1, nr. 10,
i økonomiloven, hvorefter udgifter vedrørende enheden for
folkekirkens middelalderkirker, herunder til vedligeholdelse
og drift af middelalderkirker, der er overdraget til enheden,
kan finansieres af fællesfonden efter bestemmelser fastsat af
kirkeministeren.
Den foreslåede ændring vil indebære, at udgifter til enhe-
den for folkekirkens middelalderkirker vil kunne afholdes
af fællesfonden. Udgifterne vil bl.a. omfatte udgifter til en-
hedens drift, herunder løn til ansatte. Det forventes, at der i
medfør af den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat regler
om, at der kan udbetales honorar til de to sagkyndige repræ-
sentanter i bestyrelsen for enheden for middelalderkirker.
Den foreslåede ændring vil også medføre, at udgifter til
vedligeholdelse af de kirker, inventar og evt. tilhørende kir-
kegård, som bliver overdraget til enheden for folkekirkens
middelalderkirker, fremover kan afholdes af fællesfonden.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 3, nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a, stk. 1,
i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvor-
efter kirkeministeren kan træffe beslutning om at oprette
en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der skal yde
rådgivning af folkekirken og varetage dialog med relevante
myndigheder og aktører i relation til folkekirkens middelal-
derkirker, samt bestyre og vedligeholde kirker, der er over-
draget til enheden og taget ud af brug som sognekirker, samt
tilhørende inventar og kirkegårde.
Til nr. 11
Det fremgår af § 10 i lov om folkekirkens økonomi
(herefter økonomiloven), at fællesfonden er folkekirkens
fælleskasse. Fællesfonden bestyres af biskopperne og af et
administrativt fællesskab efter bestemmelser fastsat af kirke-
ministeren og under ansvar over for kirkeministeren. Der er
fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse om budget og
regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden.
Økonomilovens § 14, stk. 1-3, angiver en række indtægter
i fællesfonden. Det fremgår således af § 14, stk. 1, 1. pkt.,
at fællesfonden oppebærer pensionsbidrag fra kirkekasserne
for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer. Af § 14, stk.
2, fremgår, at fællesfonden kan oppebære refusioner af ud-
gifter, der er afholdt af fællesfonden, men vedrører lokale
69
kirkelige aktiviteter. Og af § 14, stk. 3, fremgår, at fælles-
fonden kan oppebære leje- og driftsindtægter vedrørende
fællesfondens aktiviteter.
Det foreslås, at økonomilovens § 14, stk. 3, nyaffattes
således, at det herefter fremgår af bestemmelsen, at fælles-
fonden kan oppebære leje- og driftsindtægter vedrørende
fællesfondens aktiviteter og betaling for brug af kirker, der
er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkir-
ker. Provenu og andre kapitaler, som er fremkommet ved
salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der
bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker, ind-
betales til fællesfonden.
Med forslaget videreføres den gældende bestemmelse om,
at fællesfonden kan oppebære leje- og driftsindtægter vedrø-
rende fællesfondens aktiviteter.
Derudover vil forslaget indebære, at det præciseres i § 14,
stk. 3, i økonomiloven, at fællesfonden vil kunne have ind-
tægter i form af betaling for brug af kirker, jf. lovforslagets
§ 6, nr. 2 og 3, der er overdraget til enheden for folkekirkens
middelalderkirker.
Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at hvis en
middelalderkirke, der bestyres af enheden for folkekirkens
middelalderkirker, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, og § 6, nr. 2,
overdrages til tredjemand, vil salgsprovenu og andre kapita-
ler, der opstår som følge heraf, skulle indbetales til folkekir-
kens fællesfond.
Ved provenu og andre kapitaler forstås provenu, salgssum-
mer, erstatningssummer og andre kapitaler, der er fremkom-
met ved salg eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres
af enheden for folkekirkens middelalderkirker. Ved rettighed
forstås fx jordrenterettigheder eller grundbyrderettigheder.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 3, nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a i lov
om kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren
kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der
blandt andet får til opgave at bestyre og vedligeholde kirker,
inventar og kirkegårde, der er overdraget til enheden. Der
forventes i medfør af den foreslåede § 8 a, stk. 2, i lov
om kirkebygninger og kirkegårde at blive fastsat regler om
salg af kirkebygninger, der er overdraget til enheden for
folkekirkens middelalderkirker.
Forslaget skal derudover ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 6, nr. 2, hvorefter der forventes fastsat regler om, at
kirkerne med særlig tilladelse fra enheden for folkekirkens
middelalderkirker i særlige tilfælde kan benyttes til guds-
tjeneste og kirkelige handlinger, hvor der i givet fald kan
opkræves betaling for denne brug, samt lovforslagets § 6,
nr. 3, hvorefter kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler
om betaling for brug af kirker, der er overdraget til enheden
for folkekirkens middelalderkirker.
Det bemærkes, at det foreslåede ikke vil indebære, at der
indbetales provenu til kirke- og præsteembedekapitalen, jf.
økonomilovens § 21 b, stk. 1, i forbindelse med menigheds-
rådets overdragelse af en middelalderkirke til enheden for
folkekirkens middelalderkirker, da overdragelsen ikke sker
som et salg.
Til nr. 12
Det fremgår af § 17 a, stk. 1, i lov om folkekirkens økono-
mi (herefter økonomiloven), at der i hvert provsti vælges et
provstiudvalg, der består af provsten, mindst 4 og højst 8
læge medlemmer (menighedsrepræsentanter) og 1 repræsen-
tant for provstiets præster.
Det lovgivningsmæssige udgangspunkt ved valg til prov-
stiudvalg er, at valget afvikles som et afstemningsvalg sva-
rende til den valgform, der gjaldt ved valg til menighedsråd
indtil ikrafttræden af lov nr. 312 af 25. april 2018 om æn-
dring af lov om valg til menighedsråd.
Valg af menighedsrepræsentanter og valg af repræsentant
for provstiets præster sker ved to separate valg.
Valgret ved valg af provstiudvalgets menighedsrepræsen-
tanter har medlemmerne af provstiets menighedsråd, jf. § 17
a, stk. 2, i økonomiloven. Det betyder, at både valgte og
fødte medlemmer af menighedsrådene i provstiet har valgret
ved valget de læge medlemmer i provstiudvalget.
En repræsentant i et menighedsråd for en valgmenighed
har også stemmeret ved valget. Det følger af § 4 i lov om
menighedsråd, at hvis en valgmenighed i medfør af lov om
bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. benytter en
sognemenigheds kirke, er valgmenigheden berettiget til at
vælge en repræsentant, der tiltræder menighedsrådet.
Det foreslås, at der i økonomilovens § 17 a, stk. 2, 1.
pkt., indsættes »og en provst, der er fritaget for hvervet som
medlem af menighedsrådet« efter »menighedsråd«.
Forslaget vil medføre, at det som i dag vil være menig-
hedsrådenes medlemmer, der vælger provstiudvalgets læge
medlemmer. Forslaget vil samtidig medføre, at en provst,
der efter lovforslagets § 1, nr. 3, er fritaget for hvervet
som medlem af menighedsrådet, fortsat vil have valgret ved
valget af provstiudvalgets læge medlemmer.
Bestemmelsen om valgret for en repræsentant for en valg-
menighed, jf. økonomilovens § 17 a, stk. 2, 4. pkt., ændres
ikke.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 2, nr.
13, hvorefter der foreslås ændring af kredsen af valgberetti-
gede ved valg af præsterepræsentant i provstiudvalget. Der
er tale om en administrativ forenkling for valgbestyrelsen,
da kredsen af valgberettigede valgte og fødte menigheds-
rådsmedlemmer ved de valg, der finder sted på valgforsam-
lingen ved valg til provstiudvalg og stiftsråd, fremover vil
være den samme. Der foretages som nævnt ikke ændringer,
for så vidt angår valgret for repræsentanten for valgmenig-
heder, der fortsat kun deltager i valget af læge medlemmer i
provstiudvalget, jf. § 17 a, stk. 2, 4. pkt.
Til nr. 13
Det fremgår af § 17 a, stk. 1, i lov om folkekirkens økono-
mi (herefter økonomiloven), at der i hvert provsti vælges et
provstiudvalg, der består af provsten, mindst 4 og højst 8
læge medlemmer (menighedsrepræsentanter) og 1 repræsen-
tant for provstiets præster.
Det lovgivningsmæssige udgangspunkt ved valg til prov-
70
stiudvalg er, at valget afvikles som et afstemningsvalg sva-
rende til den valgform, der gjaldt ved valg til menighedsråd
indtil ikrafttræden af lov nr. 312 af 25. april 2018 om æn-
dring af lov om valg til menighedsråd.
Valg af menighedsrepræsentanter og valg af repræsentant
for provstiets præster sker ved to separate valg.
En sognepræst, der er fastansat i provstiet, har valgret og
er valgbar til provstiudvalget som repræsentant for præster-
ne, jf. § 17 a, stk. 4, i økonomiloven. Kredsen af stemme-
berettigede præster er således i dag mindre end kredsen af
præster, der er fødte medlemmer af provstiets menighedsråd,
ligesom de valgte medlemmer af provstiets menighedsråd
ikke deltager i valget af præsterepræsentanten.
Det foreslås, at økonomilovens § 17 a, stk. 4, nyaffattes
således, at det kommer til at fremgå, at valgret til prov-
stiudvalgets repræsentant for præsterne har medlemmerne
af provstiets menighedsråd og en provst, der er fritaget for
hvervet som medlem af menighedsrådet. En sognepræst, der
er født medlem af et menighedsråd i provstiet, og som ikke
er provst, er valgbar til provstiudvalgets repræsentant for
præsterne.
Forslaget til § 17 a, stk. 4, 1. pkt., i økonomiloven vil
medføre, at der foretages en udvidelse af kredsen af stem-
meberettigede i forhold til valg af provstiudvalgets repræ-
sentant for præsterne således, at alle menighedsrådsmedlem-
mer vil kunne stemme ved valg af præsterepræsentanten i
provstiudvalget. Forslaget vil således betyde, at både valgte
og fødte medlemmer af provstiets menighedsråd fremover
vil have valgret ved valg af præsterepræsentanten.
Forslaget vil endvidere medføre, at en provst, der er fri-
taget for hvervet som medlem af menighedsrådet, fortsat
vil have valgret ved valg af præsterepræsentanten til prov-
stiudvalget. Forslaget har således sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 3.
Det foreslås samtidig, at kredsen af præster med valgret
ved valg af præsterepræsentant i provstiudvalget ændres så-
dan, at præster, der er fødte medlemmer af menighedsråd
i provstiet, vil have stemmeret ved valg af præsterepræsen-
tanten i provstiudvalget. Dermed er det den samme kreds
af præster, der deltager i valget af præsterepræsentant og
menighedsrepræsentanterne. Kredsen af præster med valgret
ved valg af præsterepræsentanten bliver med forslaget lidt
bredere end i dag, hvor det kun er sognepræster, der er
fastansat i provstiet, der kan stemme, når der vælges præ-
sterepræsentant.
Med forslaget til § 17 a, stk. 4, 2. pkt., ændres reglerne
om præsters valgbarhed således, at en sognepræst, der er
født medlem af et menighedsråd i provstiet, og som ikke
er provst, vil være valgbar til provstiudvalgets repræsentant
for præsterne. Forslaget er en konsekvens af forslaget om
ændring af præsters valgret og vil indebære, at princippet
om, at kredsen af præster med valgret svarer til kredsen af
valgbare præster, fastholdes.
Ændringerne betyder, at der vil være lige adgang for alle
menighedsrådsmedlemmer til at vælge repræsentanterne til
provstiudvalget, ligesom ændringen vil tydeliggøre, at en
præsterepræsentant i provstiudvalget ikke alene arbejder for
præsternes interesser. Ændringen forventes i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 1, at bidrage til at tydeliggøre det
forudsatte samvirke mellem læge og gejstlige medlemmer
af menighedsrådet om sognets kirkelige og administrative
anliggender.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 2, nr.
12, hvorefter der foreslås ændring af kredsen af valgberetti-
gede ved valg af læge medlemmer i provstiudvalget. Der
er tale om en administrativ forenkling for valgbestyrelsen,
da kredsen af valgberettigede valgte og fødte menigheds-
rådsmedlemmer ved de valg, der finder sted på valgforsam-
lingen ved valg til provstiudvalg og stiftsråd, fremover vil
være den samme. Der foretages ikke ændringer, for så vidt
angår repræsentanten for valgmenigheder, der fortsat alene
deltager i valget af læge medlemmer i provstiudvalget, jf.
økonomilovens § 17 a, stk. 2, 4. pkt.
Til nr. 14
Det fremgår af § 17 c, stk. 1-3, i lov om folkekirkens
økonomi (herefter økonomiloven), at der skal nedsættes et
budgetudvalg bestående af provsterne og et antal valgte
medlemmer fra berørte provstiudvalg, hvis 1) kommunen
omfatter to eller flere provstier, der hver har 50 % eller
mere af deres folkekirkemedlemmer inden for kommunen,
eller 2) kommunen omfatter to eller flere provstier, hvoraf
mindst ét har mere end 20 %, men mindre end 50 % af deres
folkekirkemedlemmer inden for kommunen.
Det fremgår af § 17 c, stk. 8, i økonomiloven, at bud-
getudvalget fastsætter det samlede ligningsbeløb, som skal
opkræves af kommunen, og fordelingen mellem provstierne
for 1) kommunens kirkekasser, 2) selvstændige juridiske
enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3, hvor de deltagende menig-
hedsråd har besluttet at flytte kompetencen til fastsættel-
se af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger
til provstiudvalget, 3) præsteembedernes faste ejendomme,
hvor flere menighedsråd er fælles om de faste ejendomme,
og 4) provstiudvalgskasserne.
Økonomilovens § 17 c, stk. 8, vedrører de situationer,
hvor et budgetudvalg skal fastsætte særskilte ligningsbeløb
til præsteembedernes faste ejendomme, fordi der i de berør-
te provstier er flersognspastorater med flere menighedsråd,
som er fælles om at bestyre præsteembedets faste ejendom-
me.
Det foreslås, at der i økonomilovens § 17 c, stk. 8, nr. 3,
indsættes »bestyrelse af« efter »om«.
Formålet med forslaget er at afgrænse anvendelsesområ-
det for økonomilovens § 17 c, stk. 8, nr. 3, til alene at finde
anvendelse, når der i provstierne er flersognspastorater med
flere menighedsråd, og disse menighedsråd fortsat bestyrer
præsteembedernes faste ejendomme. Hvis der i provstierne
ikke er flersognspastorater med flere menighedsråd, som
fortsat bestyrer præsteembedets faste ejendomme, fastsætter
budgetudvalget fordelingen af ligningsbeløbet mellem prov-
stierne for kommunens kirkekasser, jf. økonomilovens § 17
c, stk. 8, nr. 1.
71
Forslaget vil medføre, at budgetudvalget fastsætter det
samlede ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen,
og fordelingen mellem provstierne for præsteembedernes
faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om be-
styrelse af de faste ejendomme.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20,
hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse
af præsteembedernes faste ejendomme. Det forventes heref-
ter, at der vil blive fastsat regler om, at det som udgangs-
punkt vil være provstiudvalget, der bestyrer disse ejendom-
me, og at det således vil være undtagelsen, at bestyrelsen af
præsteembedernes faste ejendomme foretages af menigheds-
rådet, herunder af flere menighedsråd i fællesskab.
Til nr. 15
Det fremgår af § 17 d, stk. 1, i lov om folkekirkens øko-
nomi (herefter økonomiloven), at i kommuner, der omfatter
flere provstier eller dele af flere provstier, og hvor der ikke
skal nedsættes budgetudvalg i medfør af § 17 c, fastsætter
provstiudvalget for det provsti, hvor flest af kommunens fol-
kekirkemedlemmer bor, det samlede ligningsbeløb, som skal
opkræves af kommunen, og fordelingen mellem kasserne
for 1) kommunens kirkekasser, jf. § 1, stk. 1, 2) selvstæn-
dige juridiske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3, hvor de delta-
gende menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til
fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbe-
villinger til provstiudvalget, og 3) præsteembedernes faste
ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om de faste
ejendomme.
Økonomilovens § 17 d, stk. 1, vedrører de situationer,
hvor der skal fastsættes særskilte ligningsbeløb til præ-
steembedernes faste ejendomme, fordi der i de berørte prov-
stier er flersognspastorater med flere menighedsråd, som er
fælles om at bestyre præsteembedets faste ejendomme.
Det foreslås, at der i økonomilovens § 17 d, stk. 1, nr. 3,
indsættes »bestyrelse af« efter »om«.
Formålet med forslaget er at afgrænse anvendelsesområ-
det for § 17 d, stk. 1, nr. 3, til alene at finde anvendelse,
når der i provstierne er flersognspastorater med flere menig-
hedsråd, der fortsat bestyrer præsteembedernes faste ejen-
domme. Hvis der i provstierne ikke er flersognspastorater
med flere menighedsråd, som fortsat bestyrer præsteembe-
dets faste ejendomme, fastsætter provstiudvalget fordelingen
af ligningsbeløbet mellem kommunens kirkekasser, jf. øko-
nomilovens § 17 d, stk. 1, nr. 1.
Forslaget vil medføre, at i kommuner, der omfatter flere
provstier eller dele af flere provstier, og hvor der ikke skal
nedsættes budgetudvalg i medfør af § 17 c i økonomiloven,
fastsætter provstiudvalget for det provsti, hvor flest af kom-
munens folkekirkemedlemmer bor, det samlede ligningsbe-
løb, som skal opkræves af kommunen, og fordelingen mel-
lem kasserne for præsteembedernes faste ejendomme, hvor
flere menighedsråd er fælles om bestyrelse af præsteembe-
dernes faste ejendomme.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20,
hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse
af præsteembedernes faste ejendomme. Det forventes heref-
ter, at der vil blive fastsat regler om, at det som udgangs-
punkt vil være provstiudvalget, der bestyrer disse ejendom-
me, og at det således vil være undtagelsen, at bestyrelsen af
præsteembedernes faste ejendomme foretages af menigheds-
rådet, herunder af flere menighedsråd i fællesskab.
Til nr. 16
Det fremgår af § 17 a, stk. 1, i lov om folkekirkens økono-
mi (herefter økonomiloven), at der i hvert provsti vælges et
provstiudvalg, der består af provsten, mindst 4 og højst 8
læge medlemmer (menighedsrepræsentanter) og 1 repræsen-
tant for provstiets præster.
Af økonomilovens § 17 f følger, at kirkeministeren kan
fastsætte nærmere regler om valg til provstiudvalg. Bemyn-
digelsesbestemmelsen i § 17 f i økonomiloven er udmøntet
i bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg
og stiftsråd. Det følger af §§ 15 og 29 i bekendtgørelsen,
at valget af hhv. menighedsrepræsentanter og præsterepræ-
sentanten som udgangspunkt gennemføres ved afstemnings-
valg. Det betyder også, at der i forbindelse hermed indleve-
res kandidatlister, jf. §§ 8 og 24 i bekendtgørelsen. Hvis der
kun indkommer én gyldig liste, aflyses afstemningen, jf. §§
12 og 26 i bekendtgørelsen.
Valg af menighedsrepræsentanter og valg af præsterepræ-
sentanter sker ved to separate valg.
Det fremgår af § 17 a, stk. 5, i økonomiloven, at ordinært
valg til provstiudvalg skal foretages inden udgangen af okto-
ber måned i året efter, at ordinært valg til menighedsråd har
fundet sted. Valget gælder fra 1. november, og funktionspe-
rioden er 4 år.
Det foreslås, at der i økonomilovens § 17 f indsættes »her-
under valgform og udvalgsstruktur« efter »provstiudvalg,«.
Forslaget vil medføre, at bemyndigelsesbestemmelsen i
økonomilovens § 17 f ændres med henblik på, at der ska-
bes udtrykkelig lovhjemmel til, at der vil kunne fastsættes
nærmere regler om valgformen ved provstiudvalg samt om
udvalgsstruktur, herunder muligheden for at oprette udvalg
under provstiudvalget.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at der
kan oprettes udvalg under provstiudvalget, der fx kan vare-
tage opgaven med bestyrelsen af præsteembedernes faste
ejendomme.
Det forventes endvidere, at der ved en ændring af be-
kendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og
stiftsråd vil blive fastsat regler om, at valg til provstiudvalg
sker ved valgforsamling, der skal afholdes i efteråret i valg-
året, som for provstiudvalget er året efter, at der har været
valg til menighedsråd. Det forventes herudover, at der vil
blive fastsat bestemmelser om perioden for afholdelse af
valgforsamlingen, hvorefter valgbestyrelsen inden for dette
tidsinterval kan fastsætte det konkrete tidspunkt for valg-
forsamlingen. På valgforsamlingen vælges menighedsrepræ-
sentanter og præsterepræsentant til provstiudvalget.
Formålet med forslaget er således at skabe hjemmel til,
at den nuværende valgform ved valg af menighedsrepræsen-
72
tanter og præsterepræsent til provstiudvalg ændres til valg-
forsamling svarende til den valgform, der i dag gælder ved
valg til menighedsråd. Dette giver mulighed for, at personer,
der ønsker at stille op som enten menighedsrepræsentanter
eller præsterepræsentanter i provstiudvalget, vil kunne få or-
det og præsentere sig selv og redegøre for, hvorfor de ønsker
at blive medlem af provstiudvalget, uanset om der er tale om
personer, der genopstiller, eller om kandidater, der opstiller
for første gang. Herefter vil der være mulighed for dialog og
debat mellem og med kandidaterne og de stemmeberettigede
med det formål at øge de fremmødtes kendskab til kandida-
ternes ønsker og prioriteter for provstiudvalgsarbejdet.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at der efter
debat og præsentation afvikles valg ved skriftlig og hemme-
lig afstemning om de opstillede kandidater. Der forventes
samtidig at blive givet mulighed for, at kandidater vil kunne
opstille ved fuldmagt, såfremt de er forhindret i at deltage i
valgforsamlingen. På valgforsamlingen afvikles valget som
et valg mellem valgbare personer. Det forventes endvidere,
at der ikke som i dag stilles krav om, at de opstillede kandi-
dater skal have opbakning fra et vist antal stillere.
Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om,
at hver stemmeberettiget kan stemme på op til det antal
kandidater, der svarer til halvdelen af pladserne i provstiud-
valget. Skal der vælges et ulige antal kandidater, rundes
resultatet op.
Valg af henholdsvis menighedsrepræsentanter og præster-
epræsentant i provstiudvalget gennemføres i forlængelse af
hinanden på det samme møde. Når provstiudvalget er valgt,
foretages opstilling og afstemning om stedfortrædere på
samme måde som beskrevet ovenfor, idet det forudsættes,
at der ikke længere vil være mulighed for personlige sted-
fortrædere.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler
om, at der indføres en obligatorisk ekstraordinær valgfor-
samling i tilfælde af, at der ikke bliver valgt tilstrækkelige
menighedsrepræsentanter eller en præsterepræsentant ved
den ordinære valgforsamling. Det forudsættes, at der vil
blive fastsat regler om perioden for afviklingen af ekstraor-
dinære valgforsamlinger, der afvikles på samme måde som
den ordinære valgforsamling.
Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler
om, at der forud for valget til provstiudvalg indkaldes til et
offentligt orienteringsmøde vedrørende valg af menigheds-
repræsentanter til provstiudvalg samt præsterepræsentant til
provstiudvalg, og at valgbestyrelsen beslutter, hvilken dag
inden udgangen af maj måned i valgåret det offentlige ori-
enteringsmøde skal afholdes. Der vil blive mulighed for, at
valgbestyrelsen kan beslutte, at der er mulighed for at delta-
ge både digitalt og fysisk i det offentlige orienteringsmøde
forud for valgforsamlingen.
Det forventes endvidere, at der ikke vil være mulighed for
at udløse et afstemningsvalg ved valg til provstiudvalg, og
at biskoppen får kompetence til at udskrive udfyldningsvalg,
såfremt et medlem dør eller udtræder af provstiudvalget, og
der ikke findes stedfortrædere, der kan indtræde i provstiud-
valget. Kompetencen svarer til den kompetence, biskoppen
har til at udskrive udfyldningsvalg til menighedsråd, jf. § 14
i lov om menighedsråd.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr.
24, vedrørende valgformen til stiftsråd. Forslagene vil være
en administrativ forenkling, idet reglerne for valg til hen-
holdsvis provstiudvalg, stiftsråd og menighedsråd harmoni-
seres. Samtidig vil det demokratiske mandat blive styrket
gennem det offentlige orienteringsmøde og valgforsamlin-
gen, hvor det bliver obligatorisk med en præsentation af
kandidaterne og en debat mellem kandidaterne indbyrdes og
med vælgerne.
Til nr. 17
Det fremgår af § 17 g, stk. 1, i lov om folkekirkens økono-
mi (herefter økonomiloven), at der ved hvert provstiudvalg
oprettes en provstiudvalgskasse, der bestyres af provstiud-
valget. Økonomilovens § 17 g, stk. 2-7, angiver herefter en
række udgifter, der kan afholdes af provstiudvalgskassen.
Det foreslås at indsætte et nyt § 17 g, stk. 8, i økonomilo-
ven, hvorefter provstiudvalgets udgifter til vedligeholdelse
og drift af præsteembedernes faste ejendomme samt anlægs-
udgifter og udgifter til køb og salg af disse ejendomme
udredes af provstiudvalgskassen.
Forslaget vil betyde, at når provstiudvalget bestyrer præ-
steembedernes faste ejendomme og i den forbindelse har
udgifter til vedligeholdelse og drift af tjenesteboliger, præ-
steembedets landbrugsejendomme, jorder m.v., vil udgifter-
ne hertil kunne afholdes af provstiudvalgskassen, ligesom
provstiudvalget vil kunne finansiere anlægsudgifter og ud-
gifter ved køb og salg af disse ejendomme. Det er en forud-
sætning, at der er tale om udgifter knyttet til provstiudval-
gets bestyrelse af de pågældende ejendomme. Udgifter til
vedligeholdelse og drift af præsteembedernes faste ejendom-
me samt anlægsudgifter og udgifter til køb og salg for så
vidt angår ejendomme, der bestyres af menighedsrådet, vil
således ikke kunne afholdes af provstiudvalgskassen efter
den foreslåede bestemmelse.
Præsteembedets faste ejendomme omfatter tjenesteboliger
for præster, landbrugsejendomme, jorder og andre ejendom-
me til brug for præsteembedet, fx en nedlagt tjenestebolig
eller forpagterbolig.
Ved anlægsudgifter forstås udgifter til ejendomme eller
aktiver, der indebærer væsentlige ændringer i eller fornyelse
af bestående bygninger eller anlæg, samt udgifter til nybyg-
geri og ejendomskøb.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20,
hvorefter det foreslås, at kirkeministeren får bemyndigelse
til bl.a. at fastsætte regler om bestyrelse m.v. af præsteembe-
dernes faste ejendomme.
Såfremt provstiudvalget efter regler fastsat i medfør af
lovforslagets § 2, nr. 20, overtager bestyrelsen af præsteem-
bedets faste ejendomme, vil der være tale om en betydelig
forøgelse af provstiudvalgets opgaver, særligt for så vidt
angår forvaltningen af tjenesteboliger. Provstiudvalgskassen
vil i den forbindelse skulle afholde udgifter, som hidtil har
73
været afholdt af kirkekassen, herunder må det, afhængig af
forholdene i det enkelte provsti, forventes, at der skal afhol-
des udgifter til konsulentbistand, fx professionel byggesag-
kyndig hjælp til opgaven med at drive tjenesteboligerne. Der
forventes samlet set ikke en stigning i udgifter til vedlige-
holdelse og drift af præsteembedernes faste ejendomme.
Udgifterne til konsulentudtalelser afholdes i dag af kirke-
kassen. Med den foreslåede nye § 17 g, stk. 8, i økonomi-
loven indføres hjemmel til, at provstiudvalgets udgifter til
konsulentbistand i forbindelse med vedligeholdelse og drift
af præsteembedernes faste ejendomme samt anlægsudgifter
og udgifter til køb af tjenesteboliger, kan afholdes af prov-
stiudvalgskassen.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, stk.
57, om samarbejde mellem provstiudvalg om den løbende
administration af præsteembedernes faste ejendomme.
Til nr. 18
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi
(herefter økonomiloven), at renter, udbytte m.v. af kirkens
kapitaler samt leje- og driftsindtægter fra præsteembedets
faste ejendomme indgår i kirkekassen.
Det fremgår af økonomilovens § 17 g, stk. 1, at der ved
hvert provstiudvalg oprettes en provstiudvalgskasse, der be-
styres af provstiudvalget. Økonomilovens § 17 g, stk. 2-7,
angiver herefter en række udgifter, der kan afholdes af prov-
stiudvalgskassen.
Det følger endvidere af økonomilovens § 17 h, stk. 1, at
provstiudvalgskassens udgifter dækkes gennem ligning på
folkekirkens medlemmer i kommunen. Omfatter provstiet
flere kommuner eller dele af flere kommuner, dækkes udgif-
ter til provstiudvalgskassen gennem ligning på folkekirkens
medlemmer i kommunerne.
Det foreslås, at økonomilovens § 17 h, stk. 1, 1. pkt.,
ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt 1. og 2. pkt.,
hvorefter provstiudvalgskassen oppebærer leje- og driftsind-
tægter vedrørende faste ejendomme bestyret af provstiudval-
get samt renter og udbytte af provstikapitalen. Den del af
provstiudvalgskassens udgifter, der ikke kan afholdes af ind-
tægterne efter 1. pkt., dækkes gennem ligning på folkekir-
kens medlemmer i kommunen.
Forslaget vil medføre en udvidelse af den gældende § 17
h, stk. 1, idet provstiudvalgskassen udover indtægter fra lig-
ning på folkekirkens medlemmer i kommunen herefter også
oppebærer leje- og driftsindtægter fra ejendomme bestyret
af provstiudvalget samt renter og udbytte af provstikapita-
len. Den del af provstiudvalgskassens udgifter, der ikke kan
afholdes af indtægterne fra leje- og driftsindtægter fra ejen-
domme bestyret af provstiudvalget samt renter og udbytte
af provstikapitalen, vil skulle dækkes gennem ligning på
folkekirkens medlemmer i kommunen.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20,
hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse
af præsteembedernes faste ejendomme. Såfremt provstiud-
valget efter regler fastsat i medfør af lovforslagets § 2,
nr. 20, overtager bestyrelsen af præsteembedets faste ejen-
domme, vil provstiudvalgskassen oppebærer leje- og drifts-
indtægter fra de pågældende ejendomme. Disse leje- og
driftsindtægter vil i medfør af den foreslåede tilføjelse i
økonomilovens § 17 h, stk. 1, kunne anvendes til at dække
provstiudvalgskassens udgifter, jf. § 17 g, stk. 1-8. Hvis
menighedsrådene i provstiet beslutter, at de fortsat bestyrer
præsteembedernes faste ejendomme eller en del af disse
ejendomme, jf. lovforslagets § 2, nr. 20, vil provstiudvalgs-
kassen ikke have indtægter fra disse ejendomme, og prov-
stiudvalgskassens udgifter vil fortsat skulle dækkes gennem
ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen.
Forslaget har derudover sammenhæng med lovforslagets §
2, nr. 4, hvorefter det foreslås, at det alene er leje- og drifts-
indtægter fra ejendomme bestyret af menighedsrådet, der
indgår i kirkekassen. Dermed indgår leje- og driftsindtægter
fra ejendomme bestyret af provstiudvalget ikke i kirkekas-
sen.
Som en følge af forslaget om ændrede regler vedrøren-
de bestyrelse af præsteembedernes faste ejendomme fore-
slås indført en ny kapitaltype blandt stiftsmidlerne benævnt
provstikapitalen, jf. lovforslagets § 2, nr. 20. Provstikapi-
talen opstår, fordi provenu og andre kapitaler fra salg og
anden afståelse af rettigheder over ejendomme, der bestyres
af provstiudvalget, fremover vil skulle indbetales til prov-
stikapitalen, der vil blive bestyret af stiftsrådet og vil blive
forrentet til fordel for provstiudvalgskassen, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 22.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr.
25, hvorefter det foreslås, at stiftsrådet på provstiudvalgets
vegne bestyrer provstikapitalen. Renter og udbytte som føl-
ge af stiftsrådets bestyrelse af provstikapitalen vil med den
foreslåede tilføjelse i økonomilovens § 17 h, stk. 1, indgå i
provstiudvalgskassen og vil her kunne anvendes til at dække
provstiudvalgskassens udgifter.
Som konsekvens af forslaget om ændrede bestyrelsesfor-
hold for præsteembedets faste ejendomme, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 20, indføres en ny kapitaltype benævnt kirkekapi-
talen. Kirkekapitalen afløser den nuværende kapitaltype be-
nævnt kirke- og præsteembedekapitalen. Kirkekapitalen vil
fremover bestå af de kapitaler, der er nævnt i § 1 i bekendt-
gørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen
dog således, at fremtidige kapitaler i form af salgssummer
m.v. vedrørende ejendomme, der bestyres af provstiudvalget
efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 21, stk. 2,
i økonomiloven, indbetales til provstikapitalen. Der foreslås
således ikke ændrede bestyrelsesforhold eller frigivelsesmu-
ligheder for de kirke- og præsteembedekapitaler, som allere-
de er indbetalt til stiftsmidlerne. Kirke- og præsteembekapi-
talen ændrer alene navn til kirkekapitalen, og kirkekapitalen
vil fortsat blive bestyret af stiftsrådet og forrentet til fordel
for kirkekassen.
De to kapitaltyper - kirkekapitalen og provstikapitalen
- afspejler således det ændrede bestyrelsesforhold for hen-
holdsvis kirkens og præsteembedets faste ejendomme og gør
det muligt at adskille kapitaler, der stammer fra ejendomme
bestyret af henholdsvis menighedsrådet og provstiudvalget.
74
Til nr. 19
Det fremgår af § 17 g, stk. 1, i lov om folkekirkens økono-
mi (herefter økonomiloven), at der ved hvert provstiudvalg
oprettes en provstiudvalgskasse, der bestyres af provstiud-
valget. Af stk. 2-7 fremgår, hvilke udgifter der kan finansie-
res af provstiudvalgskassen.
Det fremgår endvidere af § 17 h, stk. 1, i økonomilo-
ven, at provstiudvalgskassens udgifter dækkes gennem lig-
ning på folkekirkens medlemmer i kommunen. Omfatter
provstiet flere kommuner eller dele af flere kommuner,
dækkes udgifter til provstiudvalgskassen gennem ligning på
folkekirkens medlemmer i kommunerne. Af stk. 2 fremgår
det, at provstiudvalget som led i den årlige budgetproces
fastsætter driftsrammen, anlægsbevillinger og projektbevil-
linger for provstiudvalgskassen og udarbejder budgettet på
baggrund heraf. Af stk. 3 fremgår, at ligningsbeløbet til
provstiudvalgskassen fastsættes af provstiudvalget. I tilfæl-
de, hvor kommunen omfatter to eller flere provstier, og
hvor der skal nedsættes et budgetudvalg bestående af repræ-
sentanter for provstiudvalgene, fastsættes ligningsbeløbet til
provstiudvalgskasserne dog af budgetudvalget, jf. økonomi-
lovens § 17 c, stk. 8.
Det fremgår videre af § 17 h, stk. 4, at kirkeministeren kan
fastsætte nærmere regler om budgettets fastsættelse, herun-
der opbygning, udarbejdelse og offentliggørelse, samt om
tilsyn.
Det foreslås, at der i § 17 h, stk. 4, i økonomiloven efter
»samt« indsættes »om orientering af stiftets biskop om det
foreløbige ligningsbehov og«.
Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af økono-
milovens § 17 h, stk. 4, at kirkeministeren kan fastsætte
nærmere regler om budgettets fastsættelse, herunder opbyg-
ning, udarbejdelse og offentliggørelse, samt om orientering
af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov og om
tilsyn.
Formålet er at præcisere kirkeministerens hjemmel til at
fastsætte procesmæssige regler, herunder frister, for prov-
stiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov
med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og nationa-
le processer, som har betydning for den samlede kirkeskatte-
procents størrelse. Forslaget ændrer ikke i økonomilovens §
7, stk. 6, 2. pkt., hvorefter kirkeministeren ikke kan fastsætte
regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kir-
keskattens størrelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kirkeministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at det enkelte provstiud-
valg, budgetsamråd eller budgetudvalg på et tidligt tidspunkt
i budgetprocessen skal afgive en vurdering til stiftets bi-
skop om det foreløbige ligningsbehov til provstiudvalgskas-
sen. Det forventes, at oplysningerne skal omfatte en vurde-
ring af, om det lokale ligningsbeløb i det følgende år forven-
tes fastholdt, forøget eller reduceret, herunder hvor meget
ligningen forventes forøget eller reduceret. Det forventes
endvidere, at fristen for aflevering af vurderingen af det
foreløbige ligningsbehov vil blive fastsat til foråret.
Provstiudvalgenes vurdering heraf kan derpå indgå i den
enkelte biskops stiftsvise drøftelser af forventningerne til de
lokale ligningsbeløb det følgende år, samt i den tværgående
koordination på tværs af stifterne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 8, hvorefter der foreslås indsat en bemyndigelse til, at
kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om provstiud-
valgets orientering af stiftets biskop om det foreløbige lig-
ningsbehov.
Til nr. 20
Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om folkekirkens øko-
nomi (herefter økonomiloven), at provstiudvalget indkalder
en eller to repræsentanter for hvert menighedsråd i provsti-
et til budgetsamråd. Hvis provstiet består af to eller flere
kommuner eller dele af flere kommuner, afholdes budget-
samrådet dog særskilt for sognene i den enkelte kommu-
ne. Der kan afholdes flere budgetsamråd. Det fremgår end-
videre af økonomilovens § 5, stk. 2, at budgetsamrådet er
offentligt. Bekendtgørelse om afholdelse af budgetsamrådet
sker efter provstiudvalgets bestemmelse på en måde, der
sikrer, at offentligheden bliver bekendt med afholdelsen. I
bekendtgørelsen angives, hvilke emner der skal behandles
på budgetsamrådet. Videre fremgår det af økonomilovens §
5, stk. 3, at budgetsamrådet ikke har besluttende myndighed,
jf. dog stk. 4, hvorefter menighedsrådene på det første bud-
getsamrådsmøde efter nyvalg til menighedsråd kan beslutte
at flytte kompetence fra provstiudvalget til budgetsamrådet
inden for fire områder, der er angivet i § 5, stk. 4, nr.
1-4. Beslutningen er bindende for menighedsrådenes funkti-
onsperiode. Kirkeministeren kan i medfør af økonomilovens
§ 5, stk. 10, fastsætte nærmere regler om afholdelse af bud-
getsamråd.
Menighedsrådet bestyrer kirkens og præsteembedernes
faste ejendomme efter bestemmelser fastsat af kirkeministe-
ren, jf. økonomilovens § 21, stk. 1.
Præsteembedets faste ejendomme omfatter tjenesteboliger
for præster, landbrugsejendomme, jorder og andre ejendom-
me til brug for præsteembedet, fx en nedlagt tjenestebolig,
som nu anvendes som sognegård. Der er fastsat nærmere
regler om menighedsrådets bestyrelse af tjenesteboliger for
præster i cirkulære om tjenesteboliger for præster, og der
er fastsat nærmere regler for menighedsrådets bestyrelse af
de øvrige ejendomme i bekendtgørelse om præsteembedets
faste ejendomme.
Der knyttes tjenestebolig til tjenestemandsstillinger som
sognepræst, jf. § 18 i lov om ansættelse i stillinger i folke-
kirken m.v. Ved en tjenestebolig forstås således en bolig,
som et eller flere menighedsråd stiller til rådighed for en
sognepræst som led i dennes ansættelsesforhold, og som
sognepræsten har pligt til at bebo under sit ansættelsesfor-
hold samt fraflytte ved dettes ophør, jf. § 1 i cirkulære om
tjenestebolig for folkekirkens præster. Det er generelt anta-
get, at sognepræstens pligt til at bo i sit sogn er en vigtig for-
udsætning i folkekirkens struktur, og tjenesteboligen ligger
typisk i pastoratet, men kan også ligge i et nabosogn. Kir-
keministeren kan undtage fra tjenesteboligpligten, sådan at
75
tjenesteboligen nedlægges, jf. § 18 i lov om ansættelse i stil-
linger i folkekirken m.v. Der er aktuelt 1.585 tjenesteboliger.
Når der er knyttet tjenestebolig til stillingen, er menig-
hedsrådet forpligtet til at stille en bolig til rådighed for præ-
sten. Menighedsrådets beslutning om køb af byggegrund til
opførelse af tjenestebolig, om køb af eksisterende ejendom
til tjenestebolig og om salg, leje, nedrivning eller forslag –
herunder ændringsforslag – til ombygning af tjenesteboliger
skal godkendes af provstiudvalget, jf. § 33, jf. § 35, stk. 1,
i cirkulære om tjenestebolig for folkekirkens præster. Hvis
bygningen er fredet, skal menighedsrådets beslutning god-
kendes af stiftsøvrigheden, jf. § 35, stk. 2, i cirkulære om
tjenestebolig for præster.
Præstegårdsbrug er i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om præ-
steembedets faste ejendomme defineret som en ejendom, der
ejes af præsteembedet, og som helt eller delvis består af jor-
der, der kan udnyttes landbrugsmæssigt. Et præstegårdsbrug
kan bestå af beboelsesbygninger/forpagterboliger, eventuelle
avlsbygninger og jorder eller af bygningsløse arealer, uanset
om ejendommen er noteret i matriklen som landbrugsejen-
dom. En tjenestebolig for folkekirkens præster er ikke bebo-
elsesbygning på et præstegårdsbrug.
I bekendtgørelse om præsteembedernes faste ejendomme
er der bl.a. fastsat regler vedrørende menighedsrådets køb
og salg af præsteembedernes faste ejendomme. Menigheds-
rådets beslutning om salg af præsteembedets landbrugsejen-
domme og anden fast ejendom, der ikke er en tjenestebolig,
eller om opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger
eller vedrørende servitutter på en sådan ejendom skal god-
kendes af provstiudvalget, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse
om præsteembedets faste ejendomme. Menighedsrådets be-
slutning om præsteembedets køb af landbrugspligtige jorder
på 2 ha eller mere skal godkendes af By-, Land- og Kirke-
ministeriet, mens køb eller leje af fast ejendom til brug for
præsteembedet skal godkendes af provstiudvalget, jf. § 2,
stk. 2, i bekendtgørelse om præsteembedets faste ejendom-
me.
Præsteembedets landbrugsejendommes samlede areal
(jord) er senest i 2023 opgjort til ca. 8.200 ha markarealer
fordelt på 541 ejere og opdelt i 2.028 markarealer. Hertil
kommer ca. 3.200 ha skovareal. Menighedsrådet må ikke
selv drive landbrug, men kan i stedet for bortforpagtning
vælge at lade jorderne henligge som natur, indgå i et natur-
genopretningsprojekt eller indgå i skovrejsning efter de her-
om gældende regler. 98,5 pct. af præsteembedernes samlede
landbrugsarealer (jord) var i 2023 bortforpagtet.
Sognegårde anvendes til kirkelige aktiviteter. Disse byg-
ninger ligger ofte i tilknytning til kirken og er registreret
som tilhørende kirken. Nogle steder er sognegården dog
beliggende på præsteembedets jord og derfor registret som
tilhørende præsteembedet. Det er fx tilfældet, når sognegår-
den er indrettet i en bygning, der tidligere har været tjeneste-
bolig, eller når sognegården ligger i en bygning i tjenestebo-
ligens have eller i en selvstændig bygning på samme grund,
hvor tjenesteboligen ligger.
Sognegården bestyres, uanset om den er registreret
som tilhørende kirken eller præsteembedet, af menighedsrå-
det. En række af menighedsrådets beslutninger vedrørende
sognegården – fx om køb, salg, ombygning m.v. – skal
godkendes af provstiudvalget eller stiftsøvrigheden.
Det fremgår af § 21, stk. 2, i økonomiloven, at kirke-
ministeren fastsætter nærmere regler om brug, indretning
og vedligeholdelse af præsteembedernes faste ejendomme
mv. og om afholdelse af syn over dem. Biskopperne udpe-
ger bygningskonsulenter vedrørende præstegårde og præste-
gårdskonsulenter.
Reglerne herom er bl.a. fastsat i bekendtgørelse om præ-
steembedets faste ejendomme, cirkulære om fremgangsmå-
den ved salg af faste ejendom under menighedsrådenes be-
styrelse og cirkulære om tjenestebolig for folkekirkens præ-
ster. For så vidt angår bygningskonsulenter vedrørende præ-
stegårde og præstegårdskonsulenter er der fastsat nærmere
regler om ansættelse heraf i bekendtgørelse om folkekirkens
konsulenter, cirkulære om fællesinstruks for folkekirkens
konsulenter og vejledning om folkekirkens konsulenter.
Det fremgår af § 21, stk. 3, i økonomiloven, at forbrug
af kirkers og præsteembeders formue samt køb og salg af
fast ejendom kun kan ske efter beslutning af menighedsrådet
og med godkendelse af kirkeministeren eller efter dennes
bemyndigelse af biskoppen, stiftsøvrigheden eller provstiud-
valget.
I bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembe-
dekapitalen er der bl.a. fastsat regler om menighedsrådets
forbrug af kirke- og præsteembedekapitalen.
Kirke- og præsteembedekapitaler, der bestyres af stiftsrå-
det, omfatter bl.a. salgssummer, erstatningssummer og andre
kapitaler, der er fremkommet ved salg eller anden afståelse
af rettigheder over kirkers eller præsteembeders faste ejen-
domme, jf. § 1, nr. 3, i bekendtgørelsen.
Provenu fra salg eller anden afståelse af rettigheder over
præsteembedets faste ejendom indbetales til kirke- og præ-
steembedekapitalen, medmindre provstiudvalget forud for
salget har godkendt, at provenuet ikke skal indbetales, jf. §
2, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, jf. § 5 i bekendtgørelsen. Provenuet
skal i givet fald anvendes til finansiering af ejendomserhver-
velse eller særskilte anlægsarbejder vedrørende kirken eller
præsteembedet eller anvendes som afdrag på kirkekassens
lån, jf. § 5 i bekendtgørelsen.
Stiftsrådet kan tillade, at et salgsprovenu, der er indbetalt
til stiftsmidlerne, udbetales til kirkekassen, såfremt prove-
nuet anvendes til finansiering af ejendomserhvervelse eller
særskilte anlægsarbejder vedrørende kirken eller præsteem-
bedet eller anvendes som afdrag på kirkekassens lån, jf. § 4 i
bekendtgørelsen.
Der føres en konto for hver enkelt kirke- og præsteem-
bedekapital, der forvaltes af stiftsrådet, jf. § 7, stk. 1, i
bekendtgørelsen. Kirke- og præsteembedekapitalen forren-
tes til fordel for vedkommende kirkekasse efter fradrag af
omkostningerne forbundet med kapitalforvaltningen, jf. § 7,
stk. 3, i bekendtgørelsen.
Kirke- og præsteembedekapitalen kan bl.a. udlånes til
76
kirker og præsteembeder i eller uden for stiftet, jf. § 8 i
bekendtgørelsen.
Det er ikke teknisk muligt at opdele kirke- og præsteem-
bedekapitalen i stiftsmidlerne i kapitaler, der stammer fra
salg af rettigheder over kirken, og kapitaler, der stammer fra
salg af rettigheder over præsteembedets øvrige faste ejen-
dom.
Det foreslås, at økonomilovens § 21 nyaffattes.
Det foreslås i § 21, stk. 1, at menighedsrådet bestyrer kir-
kens faste ejendomme og sognegårde, der ikke er beliggen-
de på samme matrikel som tjenesteboligen, efter bestemmel-
ser fastsat af kirkeministeren. Kirker, der er overdraget til
enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af en-
heden for folkekirkens middelalderkirker efter bestemmelser
fastsat af kirkeministeren.
Den foreslåede § 21, stk. 1, 1. pkt., vil dels medføre en
videreførelse af de gældende regler om, at menighedsrådet
bestyrer kirkens faste ejendomme og sognegårde, der ikke
ligger på samme matrikel som tjenesteboligen, og dels en
ændring af de gældende regler, idet menighedsrådet herefter
som udgangspunkt ikke bestyrer præsteembedets faste ejen-
domme, herunder jorder, tjenesteboliger og sognegårde, der
ligger på samme matrikel som tjenesteboligen, jf. herved
den foreslåede bemyndigelse i økonomilovens § 21, stk. 2.
Den foreslåede § 21, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at kir-
ker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middel-
alderkirker og dermed taget ud af brug som sognekirker,
bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker efter
bestemmelser fastsat af kirkeministeren. Forslaget skal ses
i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 2, hvorefter selve-
jende kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens
middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens mid-
delalderkirker efter regler fastsat herom.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at menig-
hedsrådet efter overdragelse af det fulde ansvar for kirke,
inventar og evt. tilhørende kirkegård til enheden ikke læn-
gere vil have ansvaret for at bestyre og finansiere kirken
m.v. og dermed heller ikke længere vil have råderet over
kirken til gudstjenester, kirkelige handlinger m.v., ligesom
kirken ikke vil indgå i den løbende tilrettelæggelse af den
kirkelige betjening i sognet. Kirken vil således kun i særlige
tilfælde og efter særlig tilladelse fra enheden kunne benyttes
til gudstjeneste og kirkelige handlinger.
Med betegnelsen kirker i den foreslåede § 21, stk. 1, 2.
pkt., forstås kirkebygningen og dens inventar og udsmyk-
ning samt kirkegården.
Med kirkens faste ejendomme forstås kirken og dens in-
ventar og udsmykning, kirkegården, menighedslokaler og
evt. andre bygninger i sognet, herunder bygninger på og
uden for kirkegården til brug for kirken eller kirkegården.
En sognegård, kan være en del af kirkens faste ejendom,
men kan også tilhøre præsteembedet, hvis sognegården fx
er indrettet i en nu nedlagt tjenestebolig. Menighedsrådet vil
efter forslaget bestyre sognegårde, der ligger på en anden
matrikel end tjenesteboligen, uanset om disse sognegårde
tilhører kirken eller præsteembedet.
Den foreslåede bestemmelse bemyndiger kirkeministeren
til at fastsætte regler om menighedsrådets bestyrelse af kir-
kens faste ejendomme og sognegårde, der ikke er beliggen-
de på samme matrikel som tjenesteboligen. Det forventes, at
der vil ske en videreførelse af de gældende regler herom.
I nogle tilfælde ligger en sognegård som nævnt i en byg-
ning på samme grund, hvor tjenesteboligen ligger. Det er
baggrunden for, at den foreslåede bestemmelse er afgrænset
til sognegårde, der ikke er beliggende på samme matrikel
som tjenesteboligen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede §
21, stk. 3, i økonomiloven, hvorefter det forventes, at der
for så vidt angår kirkegården og bygninger til brug for kirke-
gården vil ske en afskaffelse af de gældende godkendelses-
krav i forhold til menighedsrådets beslutninger vedrørende
kirkegården. Forslaget har endvidere sammenhæng med lov-
forslagets § 3, nr. 8, hvorefter det forventes, at der vil blive
fastsat regler om stiftsøvrighedens godkendelse af salg af
arealer og bygninger på kirkegården, opførelse, ombygning
og nedrivning af bygninger på kirkegården, anlæggelse, ud-
videlse og nedlæggelse af kirkegårde og af parkeringsplad-
ser til brug for kirkegården fældning af træer på kirkegården
samt vedtagelse af reguleringsplaner, når der er tale om en
kategoriseret umistelig kirkegård.
Den foreslåede § 21, stk. 1, 2. pkt., skal ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 3, nr. 3, hvor det foreslås at
indsætte en ny § 8 a, stk. 1, i lov om folkekirkens kir-
kebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan
træffe beslutning om at oprette en enhed for folkekirkens
middelalderkirker, der blandt andet får til opgave af bestyre
og vedligeholde en kirke, dens inventar og kirkegård, hvis
kirken er overdraget til enheden og taget ud af brug som
sognekirke. Den foreslåede § 21, stk. 1, 2. pkt., vil således
tydeliggøre, at de kirker, der er overdraget til enheden for
middelalderkirker i henhold til den foreslåede § 8 a i lov
om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, bestyres af
denne enhed efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.
Det foreslås i økonomilovens § 21, stk. 2, at kirkemini-
steren fastsætter regler om bestyrelse, brug, indretning og
vedligeholdelse af præsteembedernes faste ejendomme, her-
under om høringspligt og klageadgange, og om afholdelse
af syn over præsteembedernes faste ejendomme. Biskopper-
ne ansætter bygningskonsulenter vedrørende præstegårde og
præstegårdskonsulenter.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at der kan
fastsættes regler om, at det som udgangspunkt er provstiud-
valget, der bestyrer præsteembedernes faste ejendomme,
herunder sognegårde, der er beliggende på samme matrikel
som tjenesteboligen, men at det samtidig bliver muligt at
fastsætte visse undtagelser hertil.
Der er dels tale om en videreførelse af den gældende
bemyndigelse i økonomilovens § 21, stk. 2, for så vidt angår
bemyndigelsen til at fastsætte regler om brug, indretning og
vedligeholdelse af præstembedernes faste ejendomme og om
afholdelse af syn over dem, og dels tale om en udvidelse
af bemyndigelsen, idet kirkeministeren med den foreslåede
77
bestemmelse også bemyndiges til at fastsætte regler om be-
styrelse af præsteembedets faste ejendomme, herunder om at
bestyrelsen varetages af andre myndigheder end menigheds-
rådet.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at kir-
keministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at prov-
stiudvalget overtager menighedsrådets nuværende opgave
med at bestyre præsteembedernes faste ejendomme, herun-
der sognegårde, der er beliggende på samme matrikel som
tjenesteboligen.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at opga-
ven, ansvaret og finansieringen af vedligeholdelse og drift af
tjenesteboliger, præsteembedernes landbrugsejendomme og
jorder, herunder sognegårde, der er beliggende på samme
matrikel som tjenesteboligen, samt opgaver vedrørende køb
og salg af disse ejendomme varetages af provstiudvalget.
For så vidt angår tjenesteboliger medfører forslaget, at
det bliver muligt at fastsætte regler om, at provstiudvalget
overtager alle opgaver og ansvar vedrørende vedligeholdelse
og drift af tjenesteboligen fra menighedsrådet, ligesom det
fremover vil være provstiudvalget, der træffer beslutning
om køb og salg m.v. af tjenesteboliger, herunder foretager
syn over tjenesteboligen mindst hvert 2. år. Menighedsrådet
deltager ikke i synet. Det forventes, at stiftsøvrighedens
godkendelseskompetence ved køb, salg m.v. af en fredet
tjenestebolig afskaffes, når bestyrelsen varetages af prov-
stiudvalget. Det forudsættes på den baggrund, at biskoppen
orienterer provstiudvalget om påtænkte ændringer i pastora-
ter, og at provstiudvalget bliver forpligtet til at orientere
biskoppen om overvejelser om køb og salg af tjenesteboliger
så tidligt i processen, at der kan tages hensyn til ændrede be-
hov på grund af ændret pastoratinddeling i provstiudvalgets
beslutningsproces.
Den foreslåede bemyndigelse berører ikke tjenestebolig-
pligten for tjenestemandsansatte præster, jf. tjenestemands-
lovens § 14, men indebærer alene kompetence til at fastsætte
regler om, hvilken myndighed der har ansvaret for vedlige-
holdelse og drift af tjenesteboligerne og for køb og salg
af disse. Når der er knyttet tjenestebolig til en stilling, vil
provstiudvalget således være forpligtet til at stille en bolig
til rådighed. Sognepræstens drifts- og vedligeholdelsespligt
af tjenesteboligen følger af §§ 9-10 i cirkulære om tjeneste-
bolig for folkekirkens præster og berøres ikke af den fore-
slåede bestemmelse.
Såfremt provstiudvalget varetager vedligeholdelse og drift
af tjenesteboliger, vil det betyde, at alle spørgsmål i tilknyt-
ning til tjenesteboliger, som i dag varetages af menigheds-
råd, fremover skal varetages af provstiudvalget. Det betyder,
at også udgifter til fx IT-udstyr, kontorhold, møbler m.v.
fremover skal finansieres af provstiudvalgskassen. Herved
bliver ansvaret entydigt placeret hos provstiudvalget. Forsla-
get omfatter også de nævnte udgifter i forhold til præster,
der ikke har tjenesteboligpligt, og indebærer dermed, at dis-
se udgifter for alle præster samles et sted af hensyn til enkel
og ensartet administration.
For så vidt angår præsteembedernes landbrugsejendomme
og jorder medfører forslaget, at der kan fastsættes regler om,
at provstiudvalget varetager opgaven, ansvaret og finansie-
ringen af vedligeholdelse og drift af præsteeembedets land-
brugsejendomme og jorder m.v. samt opgaver vedrørende
køb og salg af disse ejendomme. Forslaget ændrer ikke på
de grundlæggende rammer for driften af landbrugsjorden,
men alene på, hvilken myndighed, der har ansvaret for
vedligeholdelse og drift og for køb og salg af landbrugs-
jord. Det forventes således fortsat at være en forudsætning,
at landbrugsejendomme og jorder, der anvendes til jord-
brugsformål, bortforpagtes.
Det forventes, at den gældende regel i § 2, stk. 2, i be-
kendtgørelse om præsteembedernes faste ejendomme, hvor-
efter beslutning om køb af landbrugspligtige jorde på 2 ha
eller mere skal godkendes af By-, Land- og Kirkeministeri-
et, vil blive opretholdt.
Det meste af præsteembedets jorder er i dag allerede bort-
forpagtet, og det forventes, at provstiudvalg, der fremover
skal varetage bestyrelsen heraf, kan overtage de nuværende
forpagtningsaftaler.
Det forventes endvidere, at menighedsrådet bevarer op-
gaver, ansvar og finansiering af sognegårde, der ligger på
andre matrikler end tjenesteboligen, uanset om sognegården
tilhører kirken eller præsteembedet. Baggrunden herfor er,
at sognegården er et centralt omdrejningspunkt for kirkens
liv, og at den anvendes til kirkens lokale aktiviteter og ar-
rangementer og derfor bør ses i sammenhæng med selve
kirkebygningen, som menighedsrådet også har ansvaret for
vedligeholdelse af, jf. § 3, stk. 1, i lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde.
For så vidt angår sognegårde, der ligger på samme matri-
kel som tjenesteboligen, forventes det, at der vil blive fastsat
regler om, at provstiudvalget fremover varetager opgave,
ansvar og finansiering af bygningen, da sognegårde og tje-
nestebolig i disse tilfælde må anses for at udgøre et samlet
hele. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om
menighedsrådets brugsret til sognegården. Det forventes, at
menighedsrådet bevarer den eksisterende adgang til at bruge
en tjenesteboligs konfirmandstue, der er større end 95 m2,
til fx menighedsrådsmøder og kirkelige aktiviteter. Det for-
ventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at menig-
hedsrådet skal høres i forbindelse med salg af sognegårde,
der ligger på samme matrikel som tjenesteboligen, og at
en eventuel indsigelse fra menighedsrådet vedrørende salget
medfører, at salget ikke vil kunne gennemføres, medmindre
provstiudvalget i forbindelse med salget sikrer, at der findes
andre lokaler, der vil kunne anvendes som sognegård.
Provstiudvalg, der er omfattet af regler fastsat i medfør
af den foreslåede bestemmelse, og herefter har overtaget
bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme, vil også
overtage eventuel gæld i ejendommene. Afdrag på gælden
finansieres gennem indtægter og ligningsmidler, som tidli-
gere er tilfaldet kirkekassen, men som fremover tilfalder
provstiudvalgskassen, jf. lovforslagets § 2, nr. 18.
Det forventes derudover, at der skal foretages ændringer
i tingbogen af den tinglyste ejer af de tjenesteboliger, land-
78
brugsejendomme, jorder m.v., der efter regler fastsat i med-
før af den foreslåede bestemmelse bestyres af provstiudval-
get. Ejeren vil fortsat være x præsteembede, men bestyrel-
sesforholdet ændres fra x menighedsråd til x provstiudvalg.
Det forventes, at bestemmelsen vil blive anvendt til at
fastsætte regler om, at provstiudvalg, der varetager bestyrel-
sen af præsteembedernes faste ejendomme, herunder sogne-
gårde på samme matrikel som tjenesteboligen, skal høre
menighedsrådet om køb og salg af tjenesteboliger, ligesom
den præst, der bor i tjenesteboligen, vil skulle høres. Det
forventes endvidere, at der vil blive indført en klageadgang
således, at præster og menighedsråd kan klage til biskoppen
over provstiudvalgets beslutninger over køb og salg af tjene-
steboliger. Biskoppens afgørelse i sådanne sager vil være
endelig.
Det forventes, at der vil blive fastsat visse undtagelser i
forhold til udgangspunktet om, at provstiudvalget bestyrer
præsteembedernes faste ejendomme, herunder særligt for
sognegårde, der er beliggende på samme matrikel som tjene-
steboligen.
Det forventes herefter, at der med hjemmel i den foreslå-
ede § 21, stk. 2, i økonomiloven vil blive fastsat regler
vedrørende budgetsamrådets kompetence i forhold til at
træffe beslutning om, at ansvaret for præsteembedets ejen-
domme ikke overføres til provstiudvalget, herunder om at
budgetsamrådets beslutning kan indebære, at ansvaret for
alle præsteembedets ejendomme i provstiet forbliver hos
menighedsrådet, eller at ansvaret for landbrugsejendomme
og jorder forbliver hos menighedsrådene, mens ansvaret for
tjenesteboliger flyttes til provstiudvalget, eller omvendt. Det
forventes også, at der vil blive fastsat regler om, at budget-
samrådet kan beslutte, at enkelte menighedsråd kan behol-
de ansvaret for præsteembedets faste ejendomme i tilfælde,
hvor ejendommene i øvrigt flytter til provstiudvalget.
Det forventes endvidere, at der med hjemmel i den fore-
slåede § 21, stk. 2, og den gældende § 5, stk. 10, i øko-
nomiloven vil blive fastsat regler om, at budgetsamrådets
beslutning vedrørende bestyrelsen af præsteembedernes fas-
te ejendomme skal træffes på det første budgetsamråd efter
ordinært valg til menighedsråd. Det første budgetsamråd
efter ordinært valg til menighedsråd vil være i 2029, da næs-
te ordinære menighedsrådsvalg er i 2028. Budgetsamrådets
eventuelle beslutning om, at ansvaret for præsteembedets
ejendomme skal forblive hos menighedsrådene i sin helhed
vil skulle træffes med vægtede stemmer og almindeligt
stemmeflertal. Som ved øvrige beslutninger om at begrænse
provstiudvalgets kompetence vægtes det enkelte menigheds-
råds stemme i forhold til antallet af folkekirkemedlemmer
i det sogn eller de sogne, som menighedsrådet dækker, jf.
lovforslagets § 2, nr. 6, der indebærer ændring af § 5, stk. 9,
i økonomiloven. Reglerne vil både omfatte de tilfælde, hvor
budgetsamrådet beslutter, at ansvaret for alle præsteembe-
dets faste ejendomme forbliver hos menighedsrådene og de
tilfælde hvor budgetsamrådet beslutning indebærer at land-
brugsejendomme og jorde forbliver hos menighedsrådene
i provstiet, mens ansvaret for tjenesteboligerne flytter til
provstiudvalget, eller omvendt. Træffes der ikke beslutning
herom, flytter ansvaret for præsteembedets faste ejendomme
til provstiudvalget.
Der forventes endvidere fastsat regler om, at enkelte me-
nighedsråd kan beholde ansvaret for præsteembedets faste
ejendomme i tilfælde, hvor ejendommene i øvrigt flytter til
provstiudvalget, medmindre budgetsamrådet med kvalifice-
ret flertal på 2/3 af de vægtede stemmer i budgetsamrådet
stemmer imod. Det forventes derudover, at der fastsættes
regler om, at der inden afstemning på budgetsamrådet skal
ske en drøftelse af synspunkter og bevæggrunde for at afvise
ønsket fra et menighedsråd om at beholde ansvaret. Disse
bevæggrunde kan fx være vedligeholdelses- eller arbejds-
miljømæssige omstændigheder. Der forventes i den forbin-
delse fastsat regler om, at der skal udarbejdes referat af bud-
getsamrådets beslutning om at afvise det pågældende ønske,
hvoraf begrundelsen herfor fremgår. Hvis budgetsamrådet
med et vægtet og kvalificeret flertal på 2/3 afviser et ønske
fra et menighedsråd om at beholde ansvaret for ejendomme-
ne, vil ansvaret blive flyttet til provstiudvalget og vil ikke
senere kunne flyttes tilbage.
I provstier, hvor ansvaret som følge af beslutning på bud-
getsamrådet i begyndelsen af 2029 fortsat er ved menigheds-
rådet, skal flertallet på ny bekræftes på første budgetsamråd
efter næste ordinære valg til menighedsråd og så fremdeles.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,
at der skal være enighed mellem menighedsrådene og prov-
stiudvalget, hvis der påtænkes opført tekniske anlæg som fx
vindmøller og solcelleanlæg på præsteembedets jorder eller
salg af sognegårde, der ligger på samme matrikel som tje-
nesteboligen, medmindre provstiudvalget i forbindelse med
salget sikrer, at der findes andre lokaler, der kan anvendes
som sognegård.
Det forventes, at der vil blive nedsat en arbejdsgruppe
med relevante repræsentanter fra folkekirken og By-, Land-
og Kirkeministeriet, der skal være med til at sikre smidig
implementering af forslaget om flytning af opgaverne med
tjenesteboliger og landbrugsejendomme, jorder m.v. til prov-
stiudvalgene. Med inddragelse fra arbejdsgruppen skal der
indsamles erfaringer og afklares juridiske spørgsmål med
henblik på, at de foreslåede ændringer træder i kraft i 2029.
For de provstier, hvor provstiudvalget i medfør af forsla-
get overtager bestyrelsen af alle præsteembedets faste ejen-
domme, forventes forslaget at medføre en væsentlig aflast-
ning og forenkling af arbejdet i menighedsrådet og forventes
derudover at bidrage positivt til folkekirkens grønne omstil-
ling, da provstiudvalget som bestyrer af provstiets samlede
jorder vurderes at have bedre mulighed for at prioritere på
tværs i provstiet end det enkelte menighedsråd. Forslaget vil
i forhold til disse provstier desuden indebære en administra-
tiv forenkling for eksterne samarbejdspartnere, herunder de
23 lokale treparter, som kommunerne har nedsat, og som
under ledelse af 23 udpegede formands- og sekretariatskom-
muner skal omsætte Den Grønne Trepart til konkrete foran-
dringer i det danske landskab. Det forventes endvidere, at
forslaget for disse provstier vil give størst mulig kontinuitet
og forudsigelighed i varetagelsen af tjenesteboligområdet,
som har væsentlig betydning for præstens arbejdsmiljø. For-
79
slaget vil i disse provstier samtidig muliggøre en effektiv til-
rettelæggelse af provstiudvalgets opgaver med ejendomme
og jorder, herunder opbygning af kompetencer, omlægning
af økonomien og langsigtet økonomisk planlægning fx i
forhold til grøn omlægning af folkekirkens jorder.
Det forventes, at udmøntningen af den foreslåede § 21,
stk. 2, i økonomiloven vil ske ved bekendtgørelse.
For så vidt angår den foreslåede § 21, stk. 2, 2. pkt., i øko-
nomiloven, hvorefter biskopperne ansætter bygningskonsu-
lenter vedrørende præstegårde og præstegårdskonsulenter,
er der tale om en videreførelse af den gældende ordning,
idet der dog er foretaget en sproglig ajourføring af bestem-
melsen således, at det herefter fremgår, at konsulenterne
ansættes af biskopperne, hvor det af den gældende regel
fremgår, at konsulenterne udpeges af biskopperne. Forslaget
vil ikke medføre en ændring i den gældende ordning. Æn-
dringen foretages således alene med henblik på at ajourføre
bestemmelsen og skabe overensstemmelse med de admini-
strative forskrifter, som indeholder regulering vedrørende
folkekirkens konsulenter, herunder bekendtgørelse om fol-
kekirkens konsulenter og vejledning om folkekirkens konsu-
lenter, hvorefter det også er forudsat, at der sker en egentlig
ansættelse af den pågældende konsulent.
Det foreslås i økonomilovens § 21, stk. 3, at kirkemini-
steren fastsætter regler om forbrug af kirkers og præsteem-
bedernes formue samt regler om menighedsrådets og prov-
stiudvalgets køb og salg af fast ejendom.
Forslaget har til formål at skabe hjemmel til, at der ved
bekendtgørelse kan fastsættes regler om forbrug af kirkers
og præsteembedernes formue samt køb og salg af fast ejen-
dom, herunder regler om, at menighedsrådets forbrug af
kirkens formue samt køb og salg af fast ejendom skal ske
efter beslutning af menighedsrådet og med godkendelse af
kirkeministeren eller den, som kirkeministeren bemyndiger
hertil.
For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte regler
om forbrug af præsteembedets formue forventes det, at der
vil blive fastsat regler om, at fremtidige kapitaler fra salg
af tjenesteboliger og præsteembedets landbrugsejendomme
m.v., skal indbetales til en ny kapitaltype blandt stiftsmid-
lerne benævnt provstikapitalen, jf. også lovforslagets § 2,
nr. 18 og 22. Det forventes endvidere, provenuet i forbindel-
se med salget efter provstiudvalgets beslutning vil kunne
anvendes til finansiering af nye ejendomserhvervelse eller
særskilte anlægsarbejder vedrørende faste ejendomme, som
provstiudvalget bestyrer. Provenuet vil fx kunne anvendes
til køb af en ny tjenestebolig i samme pastorat eller et
andet sted i provstiet eller til istandsættelse af en tjeneste-
bolig. Salgsprovenuet vil derimod ikke kunne anvendes af
provstiudvalget til almindelig drift eller til anlægsopgaver
vedrørende kirker eller til faste ejendomme, der bestyres af
menighedsrådet. Endelig forventes det, at der vil blive fast-
sat regler om, at et provenu, der er indbetalt til stiftsmidlerne
som tilhørende provstikapitalen, med stiftsrådets tilladelse
vil kunne udbetales til brug for provstiudvalgets køb eller
særskilte anlægsarbejder vedrørende tjenesteboliger og præ-
steembedets landbrugsejendomme m.v. i provstiet.
Der forventes endvidere fastsat regler om, at kirkekapita-
len og provstikapitalen ligesom i dag kan udlånes til bl.a.
kirker og præsteembeder. Provstiudvalget skal således som
bestyrer af præsteembedets faste ejendomme have mulighed
for at optage lån i stiftsmidlerne.
For så vidt angår de kirke- og præsteembedekapitaler, der
allerede er indbetalt til stiftsmidlerne, foreslås der, jf. lovfor-
slagets § 2, nr. 4, ikke ændrede bestyrelsesforhold eller frigi-
velsesmuligheder. Navnet på kapitalerne foreslås dog ændret
til kirkekapitalen. Disse kapitaler vil således stadig kunne
udbetales til brug for fx anlægsarbejder på kirken eller en
sognegård bestyret af menighedsrådet i det pågældende sogn
eller til afdrag på kirkekassens gæld.
Det forventes derudover, at der med den foreslåede be-
myndigelse vil blive fastsat regler vedrørende beslutning og
godkendelse af menighedsrådets og provstiudvalgets køb og
salg af fast ejendom, samt regler om fordeling af salgssum-
mer, hvor præsteembedets faste ejendomme omfatter flere
sogne.
Det forventes, at stiftsøvrighedens godkendelseskompe-
tence ved køb og salg m.v. af en fredet tjenestebolig afskaf-
fes, når bestyrelsen varetages af provstiudvalget. Det forven-
tes i stedet, at der vil blive fastsat regler om, at biskoppen
skal orientere provstiudvalget om påtænkte ændringer i pa-
storater, og at provstiudvalget skal orientere biskoppen om
overvejelser om køb og salg af tjenesteboliger, tidligst mu-
ligt med henblik på, at der kan tages hensyn til ændrede be-
hov på grund af ændret pastoratinddeling i provstiudvalgets
beslutningsproces.
Det forventes endvidere, at den nuværende regel i § 2, stk.
2, i bekendtgørelse om præsteembedernes faste ejendomme,
hvorefter beslutning om køb af landbrugspligtige jorde på 2
ha eller mere skal godkendes af By-, Land- og Kirkeministe-
riet, vil blive opretholdt også for provstiudvalg, der i medfør
af den foreslåede § 21, stk. 2, i økonomiloven overtager
bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendomme.
Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler, der
ophæver de gældende godkendelseskompetencer for stifts-
øvrigheden og provstiudvalg i forhold til menighedsrådets
beslutning på kirkegårdsområdet.
Det forventes således, at der med hjemmel i den foreslå-
ede § 21, stk. 3, i økonomiloven samt den eksisterende be-
myndigelse i § 9, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygnin-
ger og kirkegårde vil blive fastsat regler om, at menigheds-
rådet fremover kan beslutte køb og salg af arealer og byg-
ninger på eller uden for kirkegården, opførelse, ombygning
og nedrivning af bygninger på eller uden for kirkegården,
samt anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og
parkeringspladser til brug for kirkegården uden forudgående
godkendelse. Det forventes i den forbindelse, at der vil bli-
ve fastsat regler om, at menighedsrådet er forpligtet til at
inddrage de lokale kirkegårdskonsulenter for forudgående
rådgivning og udtalelse til brug for menighedsrådet behand-
ling og beslutning om visse ændringer af kirkegården.
Det forventes herefter, at der vil blive fastsat regler, hvor-
efter menighedsrådet fremover kan beslutte at fælde træer på
80
kirkegården, uden at dette skal godkendes af provstiudval-
get, ligesom menighedsrådet kan vedtage en reguleringsplan
for kirkegården, uden at den skal godkendes.
De gældende regler om godkendelse af beslutninger ved-
rørende kirkebygningen og dens inventar forventes ikke
ændret.
Det forventes, at de gældende godkendelseskrav vedrøren-
de kirkegårdens indhegning og indgangspartier, hvorefter
disse ikke må ændres, omsættes eller nedrives uden godken-
delse af stiftsøvrigheden, vil blive opretholdt.
Med ændringerne fastholdes menighedsrådenes ansvar for
kirke, kirkegård og sognegård, som udgør centrale omdrej-
ningspunkter for det lokale kirkeliv. Kirken, kirkegården og
sognegården danner således både rammen om menighedens
gudstjenester og fællesskab og udgør samtidig en værdifuld
kulturarv. Kirkegårdene er desuden vigtige grønne åndehul-
ler og mindesteder med plads til ro og refleksion.
Det forventes, at de gældende regler om, at provstiudval-
get skal godkende kirkegårdens vedtægt og føre tilsyn med
menighedsrådets bestyrelse af kirkegården, vil blive opret-
holdt.
Menighedsrådet vil fortsat skulle overholde de beskyttel-
sesbestemmelser for kirker og kirkegårde, som fx fremgår af
lokalplaner, kirkebyggelinjer og Exner-fredninger, der sik-
rer indkigget til kirkerne og placering af bebyggelse eller
beplantning tæt på kirker og kirkegårde, ligesom relevant
sektorlovgivning vil skulle overholdes, herunder reglerne
vedrørende inddragelse af kulturhistorisk museum, jf. mu-
seumslovens kapitel 8. Menighedsrådet vil således fortsat
skulle sikre, at der ikke sker forringelser af de kulturværdier,
der er knyttet til kirkebygningen og kirkegårde, herunder
ved fældning af markante træer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3,
nr. 8, hvorefter der indsættes en bemyndigelse til, at kir-
keministeren kan fastsætte nærmere regler om umistelige
kirkegårde med henblik på, at det ikke kun er det lokale
menighedsråd men også stiftsøvrigheden, der er med til at
vurdere og godkende eventuelle ændringer og initiativer på
et mindre antal udpegede kirkegårdsanlæg af uvurderlig kul-
turhistorisk betydning. Det forventes, at der med hjemmel
i lovforslagets § 3, nr. 8, vil blive fastsat regler om stiftsøv-
righedens godkendelse af salg af arealer og bygninger på
kirkegården, opførelse, ombygning og nedrivning af bygnin-
ger på kirkegården, anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af
kirkegårde og af parkeringspladser til brug for kirkegården,
fældning af træer på kirkegården samt vedtagelse af regule-
ringsplaner, når der er tale om en kategoriseret umistelig
kirkegård.
Forslaget har endvidere sammenhæng med lovforslagets §
2, nr. 21, hvorefter § 21 a foreslås ophævet.
Til nr. 21
Det fremgår af økonomilovens § 21 a, i lov om folkekir-
kens økonomi (herefter økonomiloven), at præsteembedets
kapitaler overføres til kirke- og præsteembedekapitalen i det
pågældende sogn. Hvis et præsteembede omfatter flere sog-
ne, fordeles præsteembedets kapital på kirke- og præsteem-
bedekapitalen forholdsmæssigt efter antallet af medlemmer
af folkekirken i de pågældende sogne. Den samme fordeling
finder anvendelse ved salg af præsteembedets faste ejen-
dom.
Det foreslås, at økonomilovens § 21 a ophæves.
Forslaget vil medføre, at § 21 a, i økonomiloven ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at præsteembedets
kapitaler blev overført til kirke- og præsteembedekapitalen
i forbindelse med implementeringen af lov nr. 47 af 28.
januar 2009 om ændring af lov om medlemskab af folkekir-
ken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, lov om folke-
kirkens økonomi og forskellige andre love (Effektivisering
af folkekirkens økonomi og administration samt udvidet ad-
gang til kirkelig betjening m.v.). Der er således ikke længere
behov for regulering vedrørende fordeling og overførelse af
præsteembedets kapitaler.
For så vidt angår § 21 a, 3. pkt. bemærkes, at der i medfør
af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i økonomilo-
vens § 21, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 20, forventes
fastsat regler vedrørende fordeling af salgssummer, hvor
præsteembedets faste ejendomme omfatter flere sogne.
Til nr. 22
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi
(herefter økonomiloven), at kirkekassen oppebærer indtæg-
ter, herunder renter, udbytte m.v., af kirkens kapitaler samt
betaling for brug af kirke og kirkegård.
Det fremgår af § 3, stk. 2, i økonomiloven, at renter, ud-
bytte m.v. af kirkens kapitaler samt leje- og driftsindtægter
fra præsteembedets faste ejendomme indgår i kirkekassen.
Provenu fra salg eller anden afståelse af rettigheder over
præsteembedets faste ejendom indbetales til kirke- og præ-
steembedekapitalen, jf. § 21 b, stk. 1, i økonomiloven,
medmindre provstiudvalget forud for salget har godkendt,
at provenuet ikke skal indbetales. Provenuet skal i givet
fald anvendes til finansiering af ejendomserhvervelse eller
særskilte anlægsarbejder vedrørende kirken eller præsteem-
bedet eller anvendes som afdrag på kirkekassens lån, jf. §
5 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembe-
dekapitalen. Anvendelsen af provenuet skal i så fald være
godkendt af provstiudvalget forud for salg.
Det fremgår af § 21 b, stk. 2, i økonomiloven, at kirke-
ministeren fastsætter regler om udbetaling af kirke- og præ-
steembedekapitalen. Stiftsrådet har i medfør af § 23 a, stk.
4, i økonomiloven til opgave på menighedsrådets vegne at
bestyre kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Gravsteds-
kapitaler udbetales til kirkekasserne efter et serieprincip.
I bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembe-
dekapitalen er fastsat en række regler vedrørende kirke- og
præsteembedekapitalen. Det fremgår af bekendtgørelsens §
1, at kirke- og præsteembedekapitaler, der bestyres af stifts-
rådet, er: 1) Kapitaler, der er fremkommet ved afløsning
af kirke- eller præstetiende, 2) Gravstedskapitaler (engangs-
vederlag for gravstedsvedligeholdelse) og andre kapitaler
vedrørende kirkegårdenes vedligeholdelse og drift, som ikke
81
bestyres af menighedsrådene, 3) Salgssummer, erstatnings-
summer og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg
eller anden afståelse af rettigheder over kirkers eller præ-
steembeders faste ejendomme, 4) Kapitaler, der er fremkom-
met ved afløsning af kirkers eller præsteembeders grundbyr-
derettigheder, 5) Kapitaler, der er fremkommet ved afløs-
ning af præsteembeders jordrenterettigheder og 6) Andre
kapitaler, som tilhører kirkerne eller præsteembederne, og
som ikke bestyres af menighedsrådene.
Stiftsrådet kan tillade, at et salgsprovenu, der er indbetalt
til stiftsmidlerne, udbetales til kirkekassen, såfremt prove-
nuet anvendes til finansiering af ejendomserhvervelse eller
særskilte anlægsarbejder vedrørende kirken eller præsteem-
bedet eller anvendes som afdrag på kirkekassens lån, jf. § 4 i
bekendtgørelsen.
Der føres en konto for hver enkelt kirke- og præsteem-
bedekapital, der forvaltes af stiftsrådet, jf. § 7, stk. 1, i
bekendtgørelsen. Kirke- og præsteembedekapitalen forren-
tes til fordel for vedkommende kirkekasse efter fradrag af
omkostningerne forbundet med kapitalforvaltningen, jf. § 7,
stk. 3, i bekendtgørelsen.
Kirke- og præsteembedekapitalen kan bl.a. udlånes til
kirker og præsteembeder i eller uden for stiftet, jf. § 8 i
bekendtgørelsen.
Det er ikke teknisk muligt at opdele kirke- og præsteem-
bedekapitalen i stiftsmidlerne i kapitaler, der stammer fra
salg af rettigheder over kirken, og kapitaler, der stammer fra
salg af rettigheder over præsteembedets øvrige faste ejen-
dom.
Kirke- og præsteembedekapitalerne i stiftsmidlerne var i
2024 på i alt ca. 5 mia. kr.
I 2024 havde kirkekasserne indtægter i form af provenu
fra salg af præsteembedernes faste ejendomme på i alt 105
mio. kr.
Restgæld på udlån fra stiftsmidlerne til præsteembederne
var i januar 2025 324 mio. kr. fordelt på 145 lån. Samtidig
er der registreret realkreditgæld vedr. præsteembedernes fas-
te ejendomme i kirkekassernes regnskab for 2024 på 74 mio.
kr. på landsplan. Denne gæld vurderes primært at vedrøre
lån til tjenesteboliger.
Det foreslås, at økonomilovens § 21 b, nyaffattes.
Det foreslås således i økonomilovens § 21 b, stk. 1, at
provenu og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af
ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres
af menighedsrådet, indbetales til kirkekapitalen efter regler
fastsat herom af kirkeministeren.
Forslaget har dels til formål at indføre en kapitaltype be-
nævnt kirkekapitalen. Kirkekapitalen afløser den nuværende
kapitaltype benævnt kirke- og præsteembedekapitalen. Kir-
kekapitalen vil fremover bestå af de kapitaler, der er nævnt
i § 1 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteem-
bedekapitalen dog således, at fremtidige kapitaler i form af
salgssummer m.v. vedrørende ejendomme, der bestyres af
provstiudvalget efter regler fastsat i medfør af den foreslå-
ede § 21, stk. 2, i økonomiloven, indbetales til provstikapi-
talen. Der foreslås således ikke ændrede bestyrelsesforhold
eller frigivelsesmuligheder for de kirke- og præsteembede-
kapitaler, som allerede er indbetalt til stiftsmidlerne. Kirke-
og præsteembekapitalen ændrer alene navn til kirkekapita-
len, og kirkekapitalen vil fortsat blive bestyret af stiftsrådet.
Ved provenu og andre kapitaler forstås provenu, salgssum-
mer, erstatningssummer og andre kapitaler, der er fremkom-
met ved salg eller anden afståelse af rettigheder over ejen-
domme bestyret af menighedsrådet.
Ved rettighed forstås fx jordrenterettigheder eller grund-
byrderettigheder.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 4, hvorefter renter og udbytte af kirkekapitalen vil indgå
i kirkekassen, ligesom renter og udbytte fra kirke- og præ-
steembedekapitalen gør i dag.
Forslaget har således sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 25, hvorefter det foreslås, at stiftsrådet på menighedsrå-
dets vegne bestyrer kirkekapitalen.
Forslaget har endvidere sammenhæng med lovforslagets
§ 2, nr. 20, hvorefter der foreslås ændrede regler vedrøren-
de bestyrelse af kirkens- og præsteembedernes faste ejen-
domme samt forslaget til § 21 b, stk. 2, i økonomiloven,
om, at der indføres en ny kapitaltype benævnt provstikapita-
len. Provstikapitalen opstår, fordi provenu og andre kapitaler
fra salg og anden afståelse af rettigheder over ejendomme,
der bestyres af provstiudvalget, fremover vil skulle indbeta-
les til provstikapitalen, der bestyres af stiftsrådet og forren-
tes til fordel for provstiudvalgskasse.
De to kapitaltyper - kirkekapitalen og provstikapitalen
- afspejler således det ændrede bestyrelsesforhold for hen-
holdsvis kirkens og præsteembedets faste ejendomme og gør
det muligt at adskille kapitaler, der stammer fra ejendomme
bestyret af henholdsvis menighedsrådet og provstiudvalget.
Den foreslåede bestemmelse medfører herefter, at provenu
og andre kapitaler fra salg af en ejendom eller afståelse af en
anden rettighed, som menighedsrådet bestyrer, jf. den fore-
slåede § 21, stk. 1 og 2, indbetales til kirkekapitalen. Forsla-
get betyder således, at såfremt menighedsrådet fortsat besty-
rer præsteembedernes faste ejendomme, vil disse kapitaler
fremover benævnes kirkekapitalen.
Forslaget indeholder endvidere en bemyndigelse til, at kir-
keministeren kan fastsætte regler om indbetaling til kirkeka-
pitalen.
Det foreslås i økonomilovens § 21 b, stk. 2, at provenu
og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af ejendom-
me eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af prov-
stiudvalget, indbetales til provstikapitalen efter regler fastsat
herom af kirkeministeren.
Forslaget har til formål at indføre en ny kapitaltype blandt
stiftsmidlerne benævnt provstikapitalen, der består af pro-
venu og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af
ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres
af provstiudvalget, herunder kapitaler fra salg af tjenestebo-
liger og præsteembedets landbrugsejendomme og jorder.
Ved provenu og andre kapitaler forstås provenu, salgssum-
82
mer, erstatningssummer og andre kapitaler, der er fremkom-
met ved salg eller anden afståelse af rettigheder over ejen-
domme bestyret af provstiudvalget.
Ved rettighed forstås fx jordrenterettigheder eller grund-
byrderettigheder.
Den foreslåede bestemmelse medfører herefter, at provenu
og andre kapitaler fra salg og anden afståelse af rettigheder
over ejendomme, som provstiudvalget bestyrer, jf. den fore-
slåede § 21, stk. 2, i økonomiloven, indbetales til provstika-
pitalen.
Forslaget indeholder endvidere en bemyndigelse til, at
kirkeministeren kan fastsætte regler om indbetaling til prov-
stikapitalen.
Forslaget har dels sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 20, hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende
bestyrelse af kirkens og præsteembedernes faste ejendom-
me. Provstikapitalen opstår således, fordi provenu og andre
kapitaler fra salg og anden afståelse af rettigheder over ejen-
domme, der bestyres af provstiudvalget, fremover vil skulle
indbetales til provstikapitalen, der bestyres af stiftsrådet og
forrentes til fordel for provstiudvalgskassen.
De to kapitaltyper - kirkekapitalen og provstikapitalen
- afspejler således det ændrede bestyrelsesforhold for hen-
holdsvis kirkens og præsteembedets faste ejendomme og gør
det muligt at adskille kapitaler, der stammer fra ejendomme
bestyret af henholdsvis menighedsrådet og provstiudvalget.
Det bemærkes i den forbindelse, at provstiudvalg, der
overtager bestyrelsen af præsteembedernes faste ejendom-
me, også overtager eventuel gæld i ejendommene. Afdrag på
gælden finansieres gennem ligningsmidler, som tidligere er
tilfaldet kirkekassen, men som fremover tilfalder provstiud-
valgskassen.
Forslaget har endvidere sammenhæng med lovforslagets
§ 2, nr. 25, hvorefter det foreslås, at stiftsrådet på provstiud-
valgets vegne bestyrer provstikapitalen.
Det foreslås i økonomilovens § 21 b, stk. 3, at kirkemini-
steren fastsætter regler om udbetaling af kirkekapitalen og
provstikapitalen.
Forslaget er en videreførelse af bemyndigelsen i den gæl-
dende § 21 b, stk. 2, hvor kirke- og præsteembedekapita-
len er ændret til kirkekapitalen og provstikapitalen som en
konsekvens af, at der oprettes to nye kapitaler benævnt
henholdsvis kirkekapitalen og provstikapitalen, jf. den fore-
slåede § 21 b, stk. 1 og 2 i økonomiloven. Kirkekapitalen
erstatter den eksisterende kirke- og præsteembedekapital.
Kirkekapitalen vil fremover bestå af de kapitaler, der er
nævnt i § 1 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og
præsteembedekapitalen, dog således at fremtidige kapitaler
i form af fx salgssummer vedrørende ejendomme, der besty-
res af provstiudvalget efter regler fastsat i medfør af den
foreslåede § 21, stk. 2, indbetales til provstikapitalen.
Forslaget har således sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 20, hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende be-
styrelse af kirkens- og præsteembedernes faste ejendomme.
Det forventes, at reglerne vedrørende udbetaling af kirke-
kapitalen og provstikapitalen vil blive fastsat ved bekendt-
gørelse.
For så vidt angår udbetaling af kirkekapitalen forventes de
nuværende regler i kapitel 2 i bekendtgørelse om bestyrelse
af kirke- og præsteembedekapitalen at blive videreført. Det
forventes ikke, at der foretages ændringer i forhold til be-
styrelsesforhold eller frigivelsesmuligheder for de kirke- og
præsteembedekapitaler, der allerede er indbetalt til stiftsmid-
lerne, for at sikre, at menighedsråd med eksisterende kapita-
ler, der bl.a. vedrører salgs- og erstatningssummer vedrøren-
de præsteembedernes faste ejendomme, ikke mister råderet-
ten over disse. Navnet på disse kapitaler forventes ændret
til kirkekapitalen og vil stadig kunne udbetales til brug for
fx anlægsarbejder på kirken eller en sognegård bestyret af
menighedsrådet i det pågældende sogn eller til afdrag på
kirkekassens gæld. Der forventes endvidere ikke ændringer
i forhold til bestyrelsesforhold og frigivelsesmuligheder for
fremtidige kirkekapitaler.
For så vidt angår udbetaling af provstikapitalen forventes
det, at der vil blive fastsat regler om, at provenuet i for-
bindelse med salg eller anden afståelse af rettigheder efter
provstiudvalgets beslutning vil kunne anvendes til finansie-
ring af nye ejendomserhvervelser eller særskilte anlægsar-
bejder vedrørende faste ejendomme, som provstiudvalget
bestyrer. Provenuet vil fx kunne anvendes til køb af en ny
tjenestebolig i samme pastorat eller et andet sted i provstiet
eller til istandsættelse af en tjenestebolig. Salgsprovenuet vil
derimod ikke kunne anvendes af provstiudvalget til almin-
delig drift eller til anlægsopgaver vedrørende kirker eller til
faste ejendomme, der bestyres af menighedsrådet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 25, hvorefter det foreslås, at stiftsrådet på menighedsrå-
dets vegne bestyrer kirkekapitalen, og at stiftsrådet på prov-
stiudvalgets vegne bestyrer provstikapitalen.
De to kapitaltyper - kirkekapitalen og provstikapitalen -
afspejler det ændrede bestyrelsesforhold for henholdsvis kir-
kens og præsteembedets faste ejendomme og gør det muligt
at adskille kapitaler, der stammer fra ejendomme bestyret af
henholdsvis menighedsrådet og provstiudvalget.
Til nr. 23
Det følger af § 23, stk. 1, i lov om folkekirkens økono-
mi (herefter økonomiloven), at der i hvert stift nedsættes
et stiftsråd. Stiftsrådet består af stiftets biskop, stiftets dom-
provst, 1 repræsentant for stiftets provster, 3 repræsentanter
for stiftets præster samt 1 menighedsrepræsentant fra hvert
provsti. I Lolland-Falsters Stift vælges dog 2 menighedsre-
præsentanter for hvert provsti.
Valgbar som præsterepræsentant i stiftsrådet er alle præ-
ster ansat i stiftet, jf. § 23, stk. 4, 1. pkt., i økonomilo-
ven. Valgret til stiftsrådet som repræsentant for præsterne
har alle præster ansat i stiftet, jf. § 23, stk. 4, 2. pkt., i
økonomiloven. Det betyder, at alle præster ansat i stiftet har
valgret og er valgbare til stiftsrådet – bortset fra domprov-
sten, der som født medlem ikke er valgbar, men har valgret
ved valg af præsterepræsentanten.
83
Kredsen omfatter således alle præster ansat i stiftet, uanset
ansættelsens længde og uanset om vedkommende er ansat
i et pastorat eller ved en institution. Provster opfylder også
betingelserne for valgret og valgbarhed som præsterepræ-
sentant i stiftsrådet.
Opstilling af kandidater og indlevering af kandidatliste til
stiftsråd sker på samme måde som ved valg af menighedsre-
præsentanter til provstiudvalg, jf. § 33 i bekendtgørelse om
valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd.
Afstemningen gennemføres som en urafstemning, hvor
valgbestyrelsen sender afstemningsmateriale, som består af
en stemmeseddel og en frankeret adresseret konvolut til de
stemmeberettigede præster i stiftet. Efter at have udfyldt
stemmesedlen med et kryds sender præsten konvolutten med
stemmesedlen tilbage til valgbestyrelsen, jf. §§ 37 og 38 i
bekendtgørelsen.
Det foreslås, at økonomilovens § 23 a, stk. 4, nyaffattes
således, at det kommer til at fremgå, at præster, der er fødte
medlemmer af et menighedsråd i stiftet, samt de præster i
stiftet, hvis ansættelse har en varighed af et år eller mere, der
er ansat af kirkeministeren, og som ikke er medlemmer af
noget menighedsråd, har valgret og er valgbare til stiftsrådet
som repræsentanter for præsterne.
Forslaget vil medføre, at kredsen af præster, der er valg-
bare og har valgret, ændres således, at kredsen afgrænses
på samme måde som ved valg af biskop. Det vil sige, at
præster, der er fødte medlemmer af et menighedsråd i stiftet,
samt de præster i stiftet, hvis ansættelse har en varighed af
et år eller mere, der er ansat af kirkeministeren, og som ikke
er medlemmer af noget menighedsråd, vil have valgret og
være valgbare. Den sidste gruppe omfatter bl.a. provster, der
ikke er fødte medlemmer af et menighedsråd, og præster ved
institutioner. Forslaget vil herefter medføre en forenkling,
idet reglerne for, hvilke præster der er valgbare og stemme-
berettigede til stiftsråd og bispevalg, harmoniseres.
Kredsen er dermed smallere end i dag, hvor alle præster
uanset ansættelsens længde har valgret og er valgbare ved
valg af præsterepræsentanten til stiftsrådet. Det betyder, at
præster, der er ansat i et vikariat af kortere varighed, i dag
kan opstille og blive valgt til stiftsrådet. Når vikariatet af-
sluttes, mister vedkommende sin valgbarhed og skal derfor
udtræde af stiftsrådet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for
kontinuiteten i stiftsrådets arbejde.
I lyset af stiftsrådets opgaver med kommunikation, for-
midling af kristendom og udviklingsprojekter inden for un-
dervisning, diakoni, medier og kirkemusik vurderes det, at
også præster, der ikke er medlemmer af menighedsråd, men
dog har en ansættelse af en vis længde, bør have stemme-
ret. Dette er også baggrunden for, at kredsen af valgberet-
tigede præster foreslås at være lidt bredere end ved valg
af præsterepræsentanten til provstiudvalget, hvor kredsen af
præster med stemmeret afgrænses til de præster, der er fødte
medlemmer af menighedsråd samt en provst, der er fritaget
for hvervet som medlem af menighedsrådet, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 13.
Til nr. 24
Det følger af § 23, stk. 1, i lov om folkekirkens økono-
mi (herefter økonomiloven), at der i hvert stift nedsættes
et stiftsråd. Stiftsrådet består af stiftets biskop, stiftets dom-
provst, 1 repræsentant for stiftets provster, 3 repræsentanter
for stiftets præster samt 1 menighedsrepræsentant fra hvert
provsti. I Lolland-Falsters Stift vælges dog 2 menighedsre-
præsentanter for hvert provsti.
Af økonomilovens § 23, stk. 5 fremgår det, at kirkemini-
steren kan fastsætte nærmere regler om valg til stiftsråd. Be-
myndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse om
valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd.
Det følger af §§ 22, jf. § 15, og 38, stk. 1, i bekendtgørel-
sen, at valget af hhv. menigheds- og præsterepræsentanter
som udgangspunkt gennemføres ved afstemningsvalg. Det
betyder også, at der i forbindelse hermed indleveres kandi-
datlister, jf. §§ 17 og 32 i bekendtgørelsen. Hvis der kun
indkommer én gyldig liste, aflyses afstemningen, jf. §§ 19
og 34 i bekendtgørelsen.
Valg af menighedsrepræsentanter, valg af præsterepræsen-
tanter og valg af repræsentanter for provsterne sker ved tre
separate valg.
Det foreslås, at der efter »organisering,« indsættes »valg-
form,« i økonomilovens § 23, stk. 5.
Forslaget vil medføre, at det kommer til at fremgå af be-
myndigelsesbestemmelsen i § 23, stk. 5, i økonomiloven, at
kirkeministeren fastsætter nærmere regler om valg til stifts-
rådet, herunder om valgets organisering, valgform, gennem-
førelse m.v.
Det forventes, at der i medfør af bestemmelsen vil blive
fastsat regler om, at den nuværende valgform ved valg af
menighedsrepræsentant til stiftsråd ændres til valgforsam-
ling i det enkelte provsti med mulighed for præsentation
af kandidaterne og efterfølgende dialog og debat mellem
de fremmødte stemmeberettigede og kandidaterne, svarende
til den valgform, der i dag gælder ved valg til menigheds-
råd. Herved sikres åbenhed om, hvem kandidaterne er, og
hvad de står for, hvilket også bidrager til legitimiteten ved
et eventuelt valg uden modkandidater. Den nye valgform
forventes at få virkning for valgene i 2029.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,
at der indføres en obligatorisk ekstraordinær valgforsamling
i tilfælde af, at der ikke bliver valgt tilstrækkelige menig-
hedsrepræsentanter ved den ordinære valgforsamling.
Ordinært valg til stiftsråd skal i dag foretages inden ud-
gangen af oktober måned i året efter, at ordinært valg til
menighedsråd har fundet sted. Det forventes ikke, at der
med forslaget vil blive fastsat regler om, at tidsrummet for
afholdelse af ordinære og ekstraordinære valgforsamlinger
forlænges.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 16,
vedrørende valgformen til provstiudvalg. Forslagene vil væ-
re en administrativ forenkling, idet reglerne for valg til hen-
holdsvis provstiudvalg, stiftsråd og menighedsråd harmoni-
seres. Samtidig vil det demokratiske mandat blive styret
gennem det offentlige orienteringsmøde og valgforsamlin-
gen, hvor det bliver obligatorisk med en præsentation af
84
kandidaterne og en debat mellem kandidaterne indbyrdes og
med vælgerne.
I forhold til valg af præsterepræsentanter i stiftsrådet for-
ventes det, at der vil blive fastsat regler om, at opstilling
til valget sker som enkeltpersoner. Det gældende krav om
opstilling på kandidatlister ved valg af præsterepræsentanter
forventes således afskaffet. Der forventes også fastsat regler
om, at de tre kandidater som præsterepræsentanter, der får
flest stemmer, er valgt til stiftsrådet. Hvis der ikke er flere,
der stiller op, end det antal præsterepræsentanter, der skal
vælges, aflyses afstemningen.
Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsæt-
te regler om, at biskoppen kan udskrive udfyldningsvalg,
såfremt et medlem af stiftsrådet dør eller udtræder af stifts-
rådet, og der ikke er stedfortrædere for vedkommende, der
kan indtræde i stiftsrådet.
Til nr. 25
Det følger af § 23, stk. 1, i lov om folkekirkens økono-
mi (herefter økonomiloven), at der i hvert stift nedsættes
et stiftsråd. Stiftsrådet består af stiftets biskop, stiftets dom-
provst, 1 repræsentant for stiftets provster, 3 repræsentanter
for stiftets præster samt 1 menighedsrepræsentant fra hvert
provsti. I Lolland-Falsters Stift vælges dog 2 menighedsre-
præsentanter for hvert provsti.
Stiftsrådet vælges hvert 4. år samtidig med valg til prov-
stiudvalg, jf. § 3 i bekendtgørelse om valg af medlemmer til
provstiudvalg og stiftsråd.
Stiftsrådet har flere centrale opgaver, herunder bl.a. på
vegne af menighedsrådene at bestyre kirkernes og præ-
steembedernes kapitaler, jf. § 23 a, stk. 4, i økonomiloven.
Stiftsrådenes forvaltning af de indbetalte kirke- og præ-
steembedekapitaler, hvoraf forudbetalt gravstedsvedligehol-
delse udgør langt hovedparten, består i at bestyre de ka-
pitaler, der ikke bestyres af menighedsrådene. Bestyrelsen
består af tre hovedopgaver: Administration af udlån, indlån
og placeringen af kapital, der ikke er udlånt.
Bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af
kirke- og præsteembedekapitalen indeholder nærmere regler
om, hvilke formål kirkernes og præsteembedernes kapitaler
kan udlånes til, og hvordan disse udlån forrentes. Inden for
disse rammer skal stiftsrådet fastlægge en politik for udlån,
som administreres af stiftsadministrationen. I udlånspolitik-
ken kan der for eksempel være indsat bestemmelser om,
hvor stor en del af stiftsmidlerne der skal henholdsvis udlå-
nes og investeres, samt om at mindre udlån behandles admi-
nistrativt, mens udlån over en vis størrelse skal behandles i
stiftsrådet. Udlån af stiftsmidler androg ultimo 2024 ca. 1,6
mia. kr., som er udlånt til kirkerne og præsteembederne til
anlægsarbejder, byggeri og andre større projekter på kirker,
kirkegårde, tjenesteboliger m.v.
Efter §§ 10-12 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke-
og præsteembedekapitalen skal kapitaler, der ikke er udlånt,
placeres efter nærmere fastsatte principper. Stiftsrådet skal
beslutte, hvordan den ikke-udlånte kapital inden for disse
rammer skal placeres. Stiftsrådet kan videre beslutte at over-
lade det til en professionel kapitalforvalter at placere kapita-
len, efter retningslinjer fastlagt af stiftsrådet. Stiftsrådet kan
overlade sine opgaver helt eller delvist til stiftsadministrati-
onen, herunder den daglige forvaltning og administration
af stiftsmidlerne. Stiftsrådet kan fastsætte retningslinjer for
stiftsadministrationens forvaltning af midlerne.
Det foreslås, at økonomilovens § 23 a, stk. 4, 1. pkt.,
nyaffattes således, at det fremgår, at stiftsrådet har til opgave
på menighedsrådenes vegne at bestyre kirkekapitalen og på
provstiudvalgets vegne at bestyre provstikapitalen.
Forslaget vil medføre, at stiftsrådet får til opgave på prov-
stiudvalgets vegne at bestyre provstikapitalen samt på me-
nighedsrådets vegne at bestyre kirkekapitalen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der oprettes to
nye kapitaler benævnt henholdsvis kirkekapitalen og prov-
stikapitalen. Kirkekapitalen erstatter den eksisterende kirke-
og præsteembedekapital.
Kirkekapitalen vil fremover bestå af de kapitaler, der er
nævnt i § 1 i bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og
præsteembedekapitalen, dog således, at fremtidige kapitaler
i form af salgssummer m.v. vedrørende ejendomme, der
bestyres af provstiudvalget efter regler fastsat i medfør af
den foreslåede § 21, stk. 2, i økonomiloven, indbetales til
provstikapitalen. Der foreslås således ikke ændrede bestyrel-
sesforhold eller frigivelsesmuligheder for de kirke- og præ-
steembedekapitaler, som allerede er indbetalt til stiftsmidler-
ne. Kirke- og præsteembedekapitalen ændrer alene navn til
kirkekapitalen, og kirkekapitalen vil fortsat blive bestyret af
stiftsrådet.
Renter og udbytte af kirkekapitalen vil, jf. lovforslagets §
2, nr. 4, indgå i kirkekassen, ligesom renter og udbytte fra
kirke- og præsteembedekapitalen gør i dag.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20,
hvorefter der foreslås ændrede regler vedrørende bestyrelse
af kirkens og præsteembedernes faste ejendomme, samt med
lovforslagets § 2, nr. 22, om indførelse af en ny kapitaltype
benævnt provstikapitalen. Provstikapitalen opstår således,
fordi provenu og andre kapitaler fra salg og anden afståelse
af rettigheder over ejendomme, der bestyres af provstiudval-
get, fremover vil skulle indbetales til provstikapitalen, der
bestyres af stiftsrådet og forrentes til fordel for provstiud-
valgskasse, jf. lovforslagets § 2, nr. 18.
De to kapitaltyper - kirkekapitalen og provstikapitalen
- afspejler således det ændrede bestyrelsesforhold for hen-
holdsvis kirkens og præsteembedets faste ejendomme og gør
det muligt at adskille kapitaler, der stammer fra ejendomme
bestyret af henholdsvis menighedsrådet og provstiudvalget.
Det forventes, at stiftsrådets bestyrelse af provstikapitalen
vil ske efter de principper, som i dag er fastsat i bekendtgø-
relse om bestyrelse af bestyrelse af kirke- og præsteembe-
dekapitalen vedrørende bestyrelse af kirkernes og præsteem-
bedernes kapitaler. Der vil herefter blive fastsat regler ved-
rørende udlån af provstikapitalen, herunder nærmere regler
om hvilke formål provstikapitaler vil kunne udlånes til, og
hvordan disse udlån forrentes.
I forhold til stiftsrådets bestyrelse af kirkekapitalen for-
85
ventes de nuværende regler vedrørende bestyrelse af kirker-
nes og præsteembedernes kapitaler at blive videreført.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebyg-
ninger og kirkegårde, at menighedsrådet sørger for vedlige-
holdelse af kirken og dens inventar og udsmykning, og af
samme lovs § 9, stk. 1, at menighedsrådet sørger for, at
kirkegården vedligeholdes, og at der er tilstrækkelig begra-
velsesplads for sognets beboere.
I bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kir-
kegårde er fastsat nærmere regler om menighedsrådets ved-
ligeholdelse af kirken, dens inventar og udsmykning samt
om ændring og regulering af kirkegårdens indretning.
Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, indsættes », jf. dog § 8 a«
efter »udsmykning«.
Forslaget vil medføre, at det kommer til at fremgå af §
3, stk. 1, at menighedsrådet sørger for vedligeholdelse af
kirken og dens inventar og udsmykning, jf. dog § 8 a.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3,
nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a, stk. 1, i lov om kirkebyg-
ninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan oprette
en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der blandt an-
det får til opgave at bestyre og vedligeholde kirker, der er
overdraget til enheden og taget ud af brug som sognekirker,
samt tilhørende inventar og kirkegårde, samt den foreståede
§ 8 a, stk. 2, 2. pkt., hvorefter kirkeministeren kan fastsætte
regler om vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens
inventar og udsmykning.
Formålet med den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, i lov
om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde er at indføre
en undtagelse til udgangspunktet om, at menighedsrådet har
ansvaret for vedligeholdelse af kirken og dens inventar og
udsmykning. Forslaget vil medføre, at menighedsrådet ikke
har dette ansvar, når kirken, dens inventar og udsmykning er
overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, jf.
den foreslåede § 8 a. Det forventes, at der i medfør af den
foreslåede § 8 a, stk. 2, 2. pkt., vil blive fastsat regler om, at
enheden for folkekirkens middelalderkirker har ansvaret for
vedligeholdelse af kirken og dens inventar og udsmykning,
når kirken er overdraget til enheden og taget ud af brug som
sognekirke.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det tydeligt frem-
går, at menighedsrådet ikke har ansvaret for vedligeholdelse
af kirker, der er overdraget til enheden for middelalderkirke
og taget ud af brug som sognekirke.
Til nr. 2
Det fremgår af § 7, 1. pkt., i lov om folkekirkens kirke-
bygninger og kirkegårde, at der ved enhver kirke skal være
en af Kirkeministeriet godkendt standardprotokol eller en
anden af Kirkeministeriet godkendt protokol.
Det foreslås, at der i § 7, 1. pkt., indsættes », der bestyres
af menighedsrådet,« efter »kirke«.
Det fremgår herefter af § 7, 1. pkt., i lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde, at ved enhver kirke, der be-
styres af menighedsrådet, skal der være en af Kirkeministe-
riet godkendt standardprotokol eller en anden af Kirkemini-
steriet godkendt protokol.
Forslaget vil medføre, at kravet om en standardprotokol
eller en anden af By-, Land- og Kirkeministeriet godkendt
protokol i medfør af § 7, 1. pkt., i lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde kun vil gælde for kirker, der
bestyres af menighedsrådet. Kravet vil dermed ikke gælde
for kirker, der er overdraget til enheden for middelalderkir-
ker, jf. den foreslåede § 8 a i lov om folkekirkens kirkebyg-
ninger og kirkegårde, herunder regler fastsat i medfør af den
foreslåede § 8 a, stk. 2.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 3, nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a i lov om kirkebyg-
ninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan oprette
en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der blandt an-
det får til opgave at bestyre og vedligeholde kirker, der er
overdraget til enheden og taget ud af brug som sognekirker,
samt tilhørende inventar og kirkegårde, samt lovforslaget §
6, nr. 2, og den foreståede § 1, stk. 5, i lov om bestyrelse
og brug af folkekirkens kirker m.m., hvorefter selvejende
kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens mid-
delalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens middel-
alderkirken.
Forslaget skal også ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 3, nr. 10, hvorefter der foreslås indsat en ny bemyndigel-
ses i § 27, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde, der indfører hjemmel til, at kirkeministeren
fastsætter regler om tilsyn og synsforretninger for kirkebyg-
ninger og kirkegårde, der er overdraget til enheden for fol-
kekirkens middelalderkirker. Det forventes, at der i medfør
af denne bemyndigelse vil blive fastsat bestemmelser om
synsprotokol for enhedens synsforretninger vedrørende de
kirker og tilhørende kirkegårde, som er overdraget til enhe-
den for folkekirkens middelalderkirker.
Til nr. 3
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebyg-
ninger og kirkegårde, at menighedsrådet sørger for vedlige-
holdelse af kirken og dens inventar og udsmykning, og af
samme lovs § 9, stk. 1, at menighedsrådet sørger for, at
kirkegården vedligeholdes, og at der er tilstrækkelig begra-
velsesplads for sognets beboere.
I bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kir-
kegårde er fastsat nærmere regler om menighedsrådets ved-
ligeholdelse af kirken, dens inventar og udsmykning samt
om ændring og regulering af kirkegårdens indretning.
Kirkeministeren har ikke i dag en udtrykkelig hjemmel til
at oprette en ny selvstændig myndighed under By- Land- og
Kirkeministeriet i form af en enhed for folkekirkens middel-
alderkirker.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 8 a, stk. 1, i kapitel
II i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvor-
86
efter kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens
middelalderkirker, som skal varetage følgende opgaver:
1) Rådgivning og undervisning af de folkekirkelige myn-
digheder.
2) Dialog med relevante myndigheder og aktører i relation
til folkekirkens middelalderkirker.
3) Bestyrelse og vedligeholdelse af kirker, der er overdra-
get til enheden og taget ud af brug som sognekirker,
samt tilhørende inventar og kirkegårde.
Formålet med bestemmelsen er, at kirkeministeren får en
udtrykkelig hjemmel til at oprette en enhed for folkekirkens
middelalderkirker, der kan understøtte den lokale bevarelse
af middelalderkirker samt i visse tilfælde overtage ansvar
og opgaver vedrørende bestyrelse og vedligeholdelse af et
mindre antal middelalderkirker, disses inventar og eventuelt
tilhørende kirkegårde.
Enheden for folkekirkens middelalderkirker vil være en
offentlig myndighed under By-, Land- og Kirkeministeri-
et. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at enhe-
dens afgørelser ikke kan påklages til ministeriet eller anden
administrativ myndighed.
Den foreslåede § 8 a, stk. 1, nr. 1, vil medføre, at enhe-
den for folkekirkens middelalderkirker vil få til opgave af
rådgive og undervise de folkekirkelige myndigheder, dvs.
menighedsråd, provstiudvalg, biskopper og stiftsøvrigheder
om drift og vedligeholdelse af middelalderkirker. Enheden
vil i den forbindelse bl.a. kunne forestå netværksdannelse
på tværs af landet og med relevante kirkelige aktører i ud-
landet og gennemførelse af relevant kursusvirksomhed for
lokale byggesagskyndige i provstier og stifter. Enheden vil
desuden kunne bidrage med understøttelse af private fonds-
ansøgninger og analyser af bæredygtig finansiering af vedli-
geholdelsen af middelalderkirker på sigt, herunder særligt
middelalderkirker i økonomisk udfordrede provstier.
Den foreslåede § 8 a, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at enhe-
den for folkekirkens middelalderkirker vil få til opgave at
varetage dialog med relevante myndigheder og aktører i
relation til folkekirkens middelalderkirker, herunder vareta-
ge opgaver vedrørende sagsbehandling af ansøgninger om
overtagelse af ansvaret for en middelalderkirke. Ved rele-
vante myndigheder forstås fx kgl. bygningsinspektører, Na-
tionalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen, mens der med
relevante aktører forstås fx private fonde eller konkrete en-
treprenører, der er specialiserede inden for middelalderkir-
kers renoveringsbehov.
Den foreslåede § 8 a, stk. 1, nr. 3, vil medføre, at enheden
for folkekirkens middelalderkirker vil få til opgave at besty-
re og vedligeholde kirker, der er overtaget af enheden og
taget ud af brug som sognekirker, samt tilhørende inventar
og kirkegårde. Opgaven med at bestyre og vedligeholde
kirken skal forstås i bred forstand og dækker således over
alle opgaver i relation til kirken, herunder bestyrelse og
brug samt vedligeholdelse og istandsættelse. Det forventes
således, at der vil blive fastsat regler om, at enheden efter
at have overtaget kirken varetager alle opgaver i relation til
kirken, herunder bestyrelse, vedligeholdelse og istandsættel-
se af kirken, dens inventar og udsmykning, og kirkegården
samt varetage opgaver vedrørende bestyrelse, brug og salg
af kirkebygningen. Regler herom vil blive fastsat i medfør af
den foreslåede § 8 a, stk. 2, samt den foreslåede § 1, stk. 5, i
lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.
Den foreslåedes § 8 a, stk. 1, nr. 3, skal således ses i sam-
menhæng med lovforslagets § 6, nr. 2, hvorefter selvejende
kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens mid-
delalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens middel-
alderkirker. Det forventes, at der i medfør af den foreslåede
§ 1, stk. 5, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker
m.m. vil blive fastsat nærmere regler om enhedens bestyrel-
se af middelalderkirker. Det forventes, at der vil blive fastsat
regler om, at menighedsrådet efter overdragelse af det fulde
ansvar for kirke, inventar og evt. tilhørende kirkegård til
enheden ikke længere har ansvaret for at bestyre og finan-
siere kirken og dermed heller ikke længere vil have råderet
over kirken til gudstjenester, ligesom kirken ikke vil indgå
i den løbende tilrettelæggelse af den kirkelige betjening i
sognet. Kirken vil således kun i særlige tilfælde og efter
særlig tilladelse fra enheden kunne benyttes til gudstjeneste
og kirkelige handlinger.
Det foreslås i § 8 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde, at kirkeministeren fastsætter
regler om enhedens virksomhed og ledelse, herunder kriteri-
er for overdragelse af en kirke, dens inventar og kirkegård.
Forslaget vil medføre, at kirkeministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om enheden for folkekirkens middelalderkir-
kers virksomhed og ledelse, herunder kriterier for overtagel-
se af en kirke, dens inventar og kirkegård.
I forhold til regler om enhedens virksomhed forventes, at
der ved bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at enhe-
dens opgaver skal omfatte generel rådgivning, undervisning,
indsamling af viden og gennemførelse af analyser af øko-
nomi og bygningsfaglighed og varetagelse og koordination
af folkekirkens dialog med kgl. bygningsinspektører, Natio-
nalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen og med andre kon-
krete aktører og entreprenører inden for vedligeholdelse af
middelalderkirker i samarbejde med stiftsøvrighederne. En-
heden kan i den forbindelse bl.a. forestå netværksdannelse
på tværs af landet og med relevante kirkelige aktører i
udlandet, gennemførelse af relevant kursusvirksomhed for
lokale byggesagskyndige i provstier og stifter.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,
at enheden kan bidrage med understøttelse af menighedsråd
i forhold til private fondsansøgninger og analyser af bære-
dygtig finansiering af vedligeholdelsen af middelalderkirker
på sigt, herunder særligt middelalderkirker i økonomisk ud-
fordrede provstier.
I forhold til regler vedrørende kriterier for overtagelse af
en kirke, dens inventar og kirkegård forventes, at der vil
blive fastsat regler om, at enheden efter kirkeministerens
beslutning og på indstilling fra budgetfølgegruppen vedrø-
rende fællesfonden kan overtage det fulde ansvar for et
antal middelalderkirker med eventuelt tilhørende kirkegård,
som et menighedsråd ønsker taget ud af brug som sognekir-
ke. Det forventes, at det kun vil være et mindre antal kirker,
87
der overdrages til enheden i de kommende år, og det forven-
tes, at der vil blive fastsat regler om, at enheden først over-
tager kirkegården, når alle gravstedsaftaler er udløbet. Der
vil således ikke være gravsteder, hvor fredningstiden ikke
er udløbet, og det vil derfor ikke være relevant at fastsætte
regler om brugsret til gravsteder. Det forventes, at der vil
blive fastsat regler om, at ansvaret for kirkegårdens arealer
efter udløbet af den sidste fredningstid overgår til enheden
for folkekirkens middelalderkirker.
Det forventes derudover, at der i medfør af bestemmel-
sen vil blive fastsat regler om, at et menighedsråds beslut-
ning om at ansøge om overdragelse af en middelalderkirke
med eventuelt tilhørende kirkegård skal være truffet efter
behandling på to menighedsrådsmøder og med et mellem-
liggende menighedsrådsvalg, samt om at beslutningen om
at indgive ansøgning desuden skal præsenteres på et menig-
hedsmøde forud for menighedsrådsvalget.
Endvidere er det forventningen, at der i medfør af bestem-
melsen vil blive fastsat regler om, at det af menighedsrådets
ansøgning skal fremgå,
1) at menighedsrådet ikke længere skønner at have behov
for den pågældende kirke til betjening af folkekirkemedlem-
merne i pastoratet som følge af tilstrækkeligt med andre
kirker i pastoratet,
2) at menighedsrådet ikke har tilstrækkelige ressourcer til
at varetage vedligeholdelsen af den pågældende kirke, og
3) at behovet for kirkegårdpladser ved en eventuel tilhø-
rende kirkegård er dækket af andre nærliggende kirkegårde i
sognet eller i pastoratet.
Desuden forventes der fastsat regler om, at ansøgningen
skal være ledsaget af en udtalelse fra provstiudvalget om,
hvorvidt der inden for det øvrige ligningsområde er tilstræk-
kelige ressourcer til, at menighedsrådet fortsat kan varetage
vedligeholdelsen af den pågældende kirke, og en udtalelse
fra biskoppen om, hvorvidt biskoppen kan anbefale overdra-
gelsen af den pågældende kirke.
Herudover forventes der fastsat en regel om, at enheden
for folkekirkens middelalderkirker skal fremsende sin fagli-
ge vurdering af menighedsrådets ansøgning om overdragelse
af en kirke, herunder en vurdering af de fremadrettede vedli-
geholdelsesomkostninger, til By-, Land- og Kirkeministeriet
til brug for udarbejdelse af indstilling fra fællesfondens bud-
getfølgegruppe, hvorefter kirkeministeren træffer beslutning
om overdragelse af en middelalderkirke.
Den foreslåede § 8 a, stk. 2, 1. pkt., skal ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 6, nr. 2, hvorefter selvejende kir-
ker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelal-
derkirker, bestyres af enheden for folkekirkens middelalder-
kirker, og lovforslagets § 6, nr. 3, hvorefter kirkeministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betaling for
brug af kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens
middelalderkirker og taget ud af brug som sognekirker.
Endelig forventes det, at der med hjemmel i § 8 a, stk.
2, 1. pkt., i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at
enheden for folkekirkens middelalderkirker skal ledes af en
bestyrelse, hvis medlemmer udpeges af kirkeministeren for
en fireårig periode. Det forventes, at bestyrelsen vil skulle
bestå af en biskop, en repræsentant fra Provsteforeningen,
en repræsentant fra Landsforeningen af Menighedsråd, en
repræsentant fra By-, Land- og Kirkeministeriet og to sag-
kyndige repræsentanter med kompetencer inden for materiel
kulturarv, ledelse af større tværfaglige projekter eller fund-
raising og fondsfinansiering. Den daglige ledelse af enheden
varetages af en sekretariatsleder.
Det foreslås i § 8 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde, at kirkeministeren fastsætter
regler om enhedens vedligeholdelse og istandsættelse af kir-
ken, dens inventar og udsmykning, regler om brug og salg
af kirkebygningen samt regler om vedligeholdelse og salg af
kirkegården.
Med hjemmel i bestemmelsen forventes det, at der vil
blive fastsat nærmere regler om, at enheden skal sørge for
vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens inventar
og udsmykning og af den tilhørende kirkegård, når dette er
overdraget til enheden. Det forventes i den forbindelse, at
der vil blive fastsat regler om, at stiftsøvrigheden fortsat skal
godkende istandsættelse af kirkebygningen.
Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om, at
enheden kan træffe beslutning om salg af kirken. Salg af
kirken vil i givet fald forudsætte, at kirkeministeren godken-
der, at kirken nedlægges, hvilket i praksis sker ved kgl.
resolution.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,
at enheden kan beslutte at nedlægge kirkegården og sælge
den til tredjemand, medmindre kirkegården er kategoriseret
som umistelig af udvalget om kirkegårde og derfor ikke kan
nedlægges, jf. § 19, stk. 4, i lov om folkekirkens kirkebyg-
ninger og kirkegårde.
Til nr. 4
Det fremgår af § 17, stk. 3, i lov om folkekirkens kirke-
bygninger og kirkegårde, at brugsretten til et gravsted kan
kræves fornyet mod betaling, når den udløber. Det gælder
dog ikke, hvis det til gennemførelse af en af provstiudvalget
godkendt reguleringsplan for kirkegården er besluttet, at et
gravsted skal inddrages helt eller delvis, når fredningstiden
efter den seneste begravelse er udløbet, jf. lovens § 18, stk.
1. Ifølge § 18, stk. 2, ophører retten til at foretage yderligere
begravelse i et gravsted, der er omfattet af en godkendt
reguleringsplan, når der er forløbet en fredningsperiode ef-
ter den senest forud for planens godkendelse foretagne be-
gravelse, uanset om brugsretten til gravstedet måtte være
erhvervet for et længere tidsrum.
Bestemmelsen medfører, at et menighedsråd skal anmo-
de om provstiudvalgets godkendelse af en reguleringsplan,
som menighedsrådet har vedtaget vedrørende ændring af
kirkegårdens indretning. Bestemmelsen angiver endvidere
tidsmæssige rammer for menighedsrådets mulighed for ved
en reguleringsplan at inddrage et gravsted helt eller delvis,
hvilket først kan finde sted, når fredningstiden efter den
seneste begravelse er udløbet.
Det foreslås, at »en af provstiudvalget godkendt« udgår i §
88
18, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegår-
de.
Forslaget vil medføre, at det ikke længere fremgår af §
18, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirke-
gårde, at en reguleringsplan skal godkendes af provstiud-
valget. Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 3,
nr. 5, og vil medføre, at en reguleringsplan, som menig-
hedsrådet har vedtaget vedrørende ændring af kirkegårdens
indretning, ikke skal godkendes af provstiudvalget. Forsla-
get ændrer ikke i øvrigt på menighedsrådets mulighed for
ved reguleringsplan at vedtage ændringer af kirkegårdens
indretning. Menighedsrådets beslutning om reguleringsplan
træffes på et offentligt møde og skal fremgå af menigheds-
rådets beslutningsprotokol, som skal offentliggøres efter me-
nighedsrådsmødet, jf. menighedsrådslovens § 22, stk. 4.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20,
samt den eksisterende bemyndigelse i § 9, stk. 2, i lov
om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter det
forventes, at der vil blive fastsat regler, der ophæver de
gældende godkendelseskompetencer for stiftsøvrigheden og
provstiudvalg i forhold til menighedsrådets beslutninger på
kirkegårdsområdet.
Det forventes således, at der med hjemmel i den foreslå-
ede § 21, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi (herefter
økonomiloven) samt den eksisterende bemyndigelse i § 9,
stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegår-
de, vil blive fastsat regler om, at menighedsrådet fremover
kan beslutte køb og salg af arealer og bygninger på eller
uden for kirkegården, opførelse, ombygning og nedrivning
af bygninger på eller uden for kirkegården, samt anlæggelse,
udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og parkeringsplad-
ser til brug for kirkegården uden forudgående godkendelse.
De gældende regler om godkendelse af beslutninger ved-
rørende kirkebygningen og dens inventar forventes ikke
ændret. De gældende godkendelseskrav vedrørende kirke-
gårdens indhegning og indgangspartier forventes heller ikke
ændret.
Det forventes, at der ikke foretages ændringer i reglerne
om, at provstiudvalget skal godkende kirkegårdens vedtægt
og føre tilsyn med menighedsrådets bestyrelse af kirkegår-
den, ligesom reglerne om, at indhegning og indgangsparti
ikke må ændres, omsættes eller nedrives uden godkendelse
af stiftsøvrigheden, forventes opretholdt.
Menighedsrådet vil skulle overholde de beskyttelsesbe-
stemmelser for kirker og kirkegårde, som fx fremgår af
lokalplaner, kirkebyggelinjer og Exner-fredninger, der sik-
rer indkigget til kirkerne og placering af bebyggelse eller
beplantning tæt på kirker og kirkegårde, ligesom et kul-
turhistorisk museum i relevant omfang skal inddrages, jf.
museumsloven. Forslaget ændrer således ikke på, at menig-
hedsrådet skal sikre, at der ikke sker forringelser af de kul-
turværdier, der er knyttet til kirkebygningen og kirkegårde,
herunder ved fældning af markante træer.
Til nr. 5
Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om folkekirkens kirke-
bygninger og kirkegårde, at til gennemførelse af en af prov-
stiudvalget godkendt reguleringsplan for kirkegården kan
et gravsted inddrages helt eller delvis, når fredningstiden
efter den seneste begravelse er udløbet. Bestemmelsen med-
fører, at et menighedsråd skal anmode om provstiudvalgets
godkendelse af en reguleringsplan, som menighedsrådet har
vedtaget vedrørende ændring af kirkegårdens indretning.
Det fremgår endvidere af § 19, stk. 1, i lov om folke-
kirkens kirkebygninger og kirkegårde, at kirkeministeren
opretter et udvalg om kirkegårde. Det fremgår af § 19,
stk. 2, at inden en kirkegård nedlægges, skal stiftsøvrighe-
den indhente en udtalelse fra udvalget. Udvalget afgiver i
medfør af § 19, stk. 3, udtalelse på baggrund af udvalgets
kategorisering af folkekirkens kirkegårde i: 1) Umistelige
kirkegårde, 2) Bevaringsværdige kirkegårde og 3) Andre
kirkegårde. Det er udvalget, som har kompetence til at kate-
gorisere en kirkegård som umistelig.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 18, stk. 2, i lov om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter stifts-
øvrigheden skal godkende reguleringsplaner for umistelige
kirkegårde, jf. § 19, stk. 3, nr. 1.
Formålet med forslaget er at sikre, at det ikke kun er
det lokale menighedsråd, men også stiftsøvrigheden, der er
med til at vurdere og godkende eventuelle ændringer og
initiativer på umistelige kirkegårde og herved sikre hensyn
til kirkegårdsanlæg af uvurderlig kulturhistorisk betydning.
Forslaget vil indebære, at menighedsråd, der bestyrer kir-
kegårde, der af udvalget for kirkegårde er kategoriseret som
umistelige, skal anmode om stiftsøvrighedens godkendelse
af en reguleringsplan, som menighedsrådet har vedtaget
vedrørende ændring af kirkegårdens indretning.
Menighedsrådets beslutning om reguleringsplan træffes på
et offentligt møde og skal fremgå af menighedsrådets beslut-
ningsprotokol, som skal offentliggøres efter menighedsråds-
mødet, jf. menighedsrådslovens § 22, stk. 4.
Til nr. 6
Det fremgår af § 18, stk. 2, i lov om folkekirkens kirke-
bygninger og kirkegårde, at retten til at foretage yderligere
begravelse i et gravsted, der er omfattet af en godkendt re-
guleringsplan, ophører, når der er forløbet en fredningsperi-
ode efter den senest forud for planens godkendelse foretagne
begravelse, uanset om brugsretten til gravstedet måtte være
erhvervet for et længere tidsrum. En reguleringsplan medfø-
rer således begrænsninger i retten til at foretage begravelse
i et gravsted, dog således at der skal være forløbet en fred-
ningsperiode efter den senest foretagne begravelse. Dette
følger også af § 17, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebyg-
ninger og kirkegårde, hvorefter et gravsted ikke kan nedlæg-
ges, forinden fredningstiden efter den seneste begravelse i
gravstedet er udløbet.
Det foreslås, at »godkendt« udgår i § 18, stk. 2, der bliver
stk. 3, og at der efter »godkendelse« indsættes »eller vedta-
gelse«.
Med de foreslåede justeringer i § 18, stk. 2, der bliver stk.
3, kommer det til at fremgå af bestemmelsen, at retten til at
89
foretage yderligere begravelse i et gravsted, der er omfattet
af en reguleringsplan, ophører, når der er forløbet en fred-
ningsperiode efter den senest forud for planens godkendelse
eller vedtagelse foretagne begravelse, uanset om brugsretten
til gravstedet måtte være erhvervet for et længere tidsrum.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 4
og 5, hvorefter menighedsråd kan vedtage reguleringsplaner
for ændring af kirkegårdens indretning uden, at dette skal
godkendes af provstiudvalget. Der er tale om en sproglig til-
pasning af bestemmelsen med henblik på, at denne både kan
omfatte umistelige kirkegårde, hvor menighedsrådenes regu-
leringsplaner for ændring af kirkegårdens indretning skal
godkendes af stiftsøvrigheden, jf. den foreslåede § 18, stk.
2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, og
de øvrige kirkegårde, hvor menighedsråd kan vedtage en re-
guleringsplan uden krav om yderligere godkendelse, jf. den
foreslåede § 18, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde.
Forslaget vil ikke i øvrigt medføre ændringer i bestemmel-
sens indhold. Retten til at foretage yderligere begravelse i et
gravsted, der er omfattet af en reguleringsplan, vil herefter
ophøre, når der er forløbet en fredningsperiode efter den
begravelse, der senest er foretaget forud for reguleringspla-
nens vedtagelse i menighedsrådet eller godkendelse af stifts-
øvrigheden, for så vidt angår umistelige kirkegårde, uanset
om brugsretten til gravstedet måtte være erhvervet for et
længere tidsrum.
Menighedsrådets beslutning om reguleringsplan træffes på
et offentligt møde og skal fremgå af menighedsrådets beslut-
ningsprotokol, som skal offentliggøres efter menighedsråds-
mødet, jf. menighedsrådslovens § 22, stk. 4.
Til nr. 7
Det fremgår af § 19, stk. 1, i lov om folkekirkens kir-
kebygninger og kirkegårde, at kirkeministeren opretter et
udvalg om kirkegårde. Udvalget består af 1 medlem udpeget
efter indstilling fra Akademiraadet, 1 medlem udpeget efter
indstilling fra Det særlige Bygningssyn og 1 medlem udpe-
get efter indstilling fra Nationalmuseet samt 1 medlem med
særlig sagkundskab om kirkegårdsanlæg. Udvalget sekreta-
riatsbetjenes af By-, Land- og Kirkeministeriet.
Det fremgår endvidere af § 19, stk. 2, at inden en kirke-
gård nedlægges, skal stiftsøvrigheden indhente en udtalelse
fra udvalget. Udvalget afgiver i medfør af § 19, stk. 3, ud-
talelse på baggrund af udvalgets kategorisering af folkekir-
kens kirkegårde i: 1) Umistelige kirkegårde, 2) Bevarings-
værdige kirkegårde og 3) Andre kirkegårde.
Det fremgår af § 19, stk. 3, at udvalget afgiver udtalelse
på baggrund af udvalgets kategorisering af folkekirkens kir-
kegårde i 1) Umistelige kirkegårde, 2) Bevaringsværdige
kirkegårde og 3) Andre kirkegårde.
Det fremgår derudover af § 19, stk. 4, at en kirkegård,
som i medfør af stk. 3, nr. 1, er umistelig, ikke må nedlæg-
ges.
Det fremgår endelig af § 19, stk. 5, at kirkeministeren
fastsætter nærmere regler om udvalgets opgaver og virk-
somhed. I medfør heraf er der udstedt bekendtgørelse nr.
489 af 17. maj 2014 om udvalget om kirkegårde.
Det fremgår af forarbejderne til § 19 i lov om folkekir-
kens kirkebygninger og kirkegårde, jf. Folketingstidende
2013-14, tillæg A, L 84 som fremsat, at en umistelig kir-
kegård er kendetegnet ved et kirkegårdsanlæg, som må an-
ses for at være af uvurderlig kulturhistorisk betydning. Det
fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at det (i
2013) er forudsat, at der vil være et relativt beskedent antal
kirkegårde, fx 10-15 stk., der vil blive vurderet som umiste-
lige. Det fremgår endvidere, at kriterierne for vurderingen
af en kirkegård som umistelig forudsættes at ligge på et
højt niveau og skal tage udgangspunkt i de kriterier, som
er formuleret i Verdensarvskonventionen. Ved vurderingen
af kirkegården må der således foretages en vurdering af
anlæggets autenticitet, originalitet og integritet.
Det er udvalget, som har kompetence til at kategorisere
en kirkegård som umistelig. Udvalget har fastlagt kriterierne
for vurdering og kategorisering af kirkegårde blandt andet
med udgangspunkt i de definitioner, som er formuleret i Ver-
densarvskonventionens artikel 1 og 2. Begrebet autenticitet
forstås som et udtryk for kirkegårdens ægthed og oprindelig-
hed. Originalitet udtrykker kirkegårdens betydningsfuldhed,
særlighed og sjældenhed. Integritet anvendes i betydningen
velbevaret og original. Udvalget har derudover besluttet,
at der i den konkrete vurdering af kirkegårdsanlægget må
indgå følgende kriterier: A) Kirkegårdens enestående land-
skabelige eller bymæssige placering. B) Egnens karakteri-
stiske forhold som den afspejles i kirkegårdsanlægget. C)
Den lokale historie og geografi, som er karakteristisk for
området fx ved, at kirkegårdsanlægget er et enestående ek-
sempel på anvendelse af lokalt forekommende natursten i
indhegning. D) Særlig plantebrug og havekultur på kirkegår-
den, fx kan planter være et udtryk for en (arkæologisk)
arv. E) Kirkegården som grøn tradition, fx ved at der kan
påvises en enestående sammenhæng mellem beplantning og
træer i samspil med kirkebygningen. F) Eventuelle fredede
fortidsminder. G) Kirkegårdens arkitektur og stiltræk – for-
stået som de unikke havekunstneriske kvaliteter. H) Even-
tuelle bygninger på kirkegården og deres indvirkning på
den enestående kvalitet på kirkegården. I) Det helt særlige
og enestående samspil mellem bevaringsværdierne m.v. J)
Eventuelle lokale eller nationale kulturhistoriske aspekter.
En kirkegård kan kategoriseres som bevaringsværdig, hvis
det sagkyndige udvalg vurderer, at anlægget er bevarings-
værdigt i sin helhed, eller hvis det vurderes, at kun enkelte
elementer på kirkegården er bevaringsværdige.
Det foreslås, at »stiftsøvrigheden« ændres til »menigheds-
rådet« i § 19, stk. 2.
Det kommer herefter til at fremgå af § 19, stk. 2, i lov
om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at inden en
kirkegård nedlægges, skal menighedsrådet indhente en udta-
lelse fra udvalget.
Formålet med forslaget er at forpligte menighedsrådet til
at indhente en udtalelse fra udvalget om kirkegårde, inden
en kirkegård nedlægges.
90
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 20,
samt den eksisterende bemyndigelse i § 9, stk. 2, i lov
om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter
det forventes, at der vil blive fastsat regler, der ophæver
de gældende godkendelseskompetencer for stiftsøvrigheden
og provstiudvalg i forhold til menighedsrådets beslutninger
på kirkegårdsområdet. Det forventes herefter, at der med
hjemmel i den foreslåede § 21, stk. 3, i lov om folkekirkens
økonomi (herefter økonomiloven) samt den eksisterende be-
myndigelse i § 9, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygnin-
ger og kirkegårde, vil blive fastsat regler om, at menigheds-
rådet fremover kan beslutte køb og salg af arealer og byg-
ninger på eller uden for kirkegården, opførelse, ombygning
og nedrivning af bygninger på eller uden for kirkegården,
samt anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og
parkeringspladser til brug for kirkegården uden forudgående
godkendelse.
Med den foreslåede ændring af § 19, stk. 2, sikres, at
pligten til at indhente en udtalelse fra udvalg om kirkegårde,
inden en kirkegård nedlægges, videreføres. Såvel bevarings-
værdige kirkegårde som andre kirkegårde kan nedlægges, jf.
§ 19, stk. 3, nr. 2 og 3, i lov om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde. Afviklingen af en bevaringsværdig kirkegård
foregår som oftest over mange år, og udvalget kan i sin ud-
talelse henstille, at der udarbejdes en plan for kirkegården,
hvor driften søges forenklet og plejeniveauet tilpasses, indtil
kirkegården kan tages helt ud af brug.
Til nr. 8
Det fremgår af § 19, stk. 1, i lov om folkekirkens kir-
kebygninger og kirkegårde, at kirkeministeren opretter et
udvalg om kirkegårde. Udvalget består af 1 medlem udpeget
efter indstilling fra Akademiraadet, 1 medlem udpeget efter
indstilling fra Det særlige Bygningssyn og 1 medlem udpe-
get efter indstilling fra Nationalmuseet samt 1 medlem med
særlig sagkundskab om kirkegårdsanlæg. Udvalget sekreta-
riatsbetjenes af Kirkeministeriet.
Det fremgår endvidere af § 19, stk. 2, at inden en kirke-
gård nedlægges, skal stiftsøvrigheden indhente en udtalelse
fra udvalget. Udvalget afgiver i medfør af § 19, stk. 3, ud-
talelse på baggrund af udvalgets kategorisering af folkekir-
kens kirkegårde i: 1) Umistelige kirkegårde, 2) Bevarings-
værdige kirkegårde og 3) Andre kirkegårde.
Det fremgår derudover af § 19, stk. 4, at en kirkegård,
som i medfør af stk. 3, nr. 1, er umistelig, ikke må nedlæg-
ges.
Det fremgår endelig af § 19, stk. 5, at kirkeministeren
fastsætter nærmere regler om udvalgets opgaver og virk-
somhed. I medfør heraf er der udstedt bekendtgørelse nr.
489 af 17. maj 2014 om udvalget om kirkegårde.
Det fremgår af forarbejderne til § 19 i lov om folkekir-
kens kirkebygninger og kirkegårde, jf. Folketingstidende
2013-14, tillæg A, L 84 som fremsat, at en umistelig kir-
kegård er kendetegnet ved et kirkegårdsanlæg, som må an-
ses for at være af uvurderlig kulturhistorisk betydning. Det
fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at det (i
2013) er forudsat, at der vil være et relativt beskedent antal
kirkegårde, fx 10-15 stk., der vil blive vurderet som umiste-
lige. Det fremgår endvidere, at kriterierne for vurderingen
af en kirkegård som umistelig forudsættes at ligge på et
højt niveau og skal tage udgangspunkt i de kriterier, som
er formuleret i Verdensarvskonventionen. Ved vurderingen
af kirkegården må der således foretages en vurdering af
anlæggets autenticitet, originalitet og integritet.
Det er udvalget, som har kompetence til at kategorisere
en kirkegård som umistelig. Udvalget har fastlagt kriterierne
for vurdering og kategorisering af kirkegårde blandt andet
med udgangspunkt i de definitioner, som er formuleret i Ver-
densarvskonventionens artikel 1 og 2. Begrebet autenticitet
forstås som et udtryk for kirkegårdens ægthed og oprindelig-
hed. Originalitet udtrykker kirkegårdens betydningsfuldhed,
særlighed og sjældenhed. Integritet anvendes i betydningen
velbevaret og original. Udvalget har derudover besluttet,
at der i den konkrete vurdering af kirkegårdsanlægget må
indgå følgende kriterier: A) Kirkegårdens enestående land-
skabelige eller bymæssige placering. B) Egnens karakteri-
stiske forhold som den afspejles i kirkegårdsanlægget. C)
Den lokale historie og geografi, som er karakteristisk for
området fx ved, at kirkegårdsanlægget er et enestående ek-
sempel på anvendelse af lokalt forekommende natursten i
indhegning. D) Særlig plantebrug og havekultur på kirkegår-
den, fx kan planter være et udtryk for en (arkæologisk)
arv. E) Kirkegården som grøn tradition, fx ved at der kan
påvises en enestående sammenhæng mellem beplantning og
træer i samspil med kirkebygningen. F) Eventuelle fredede
fortidsminder. G) Kirkegårdens arkitektur og stiltræk – for-
stået som de unikke havekunstneriske kvaliteter. H) Even-
tuelle bygninger på kirkegården og deres indvirkning på
den enestående kvalitet på kirkegården. I) Det helt særlige
og enestående samspil mellem bevaringsværdierne m.v. J)
Eventuelle lokale eller nationale kulturhistoriske aspekter.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 19, stk. 5, 2. pkt.,
hvorefter kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om
umistelige kirkegårde.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give kir-
keministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for umiste-
lige kirkegårde med henblik på, at det ikke kun er det lokale
menighedsråd, men også stiftsøvrigheden, der er med til at
vurdere og godkende eventuelle ændringer og initiativer på
umistelige kirkegårde og herved sikre hensyn til kirkegårds-
anlæg af uvurderlig kulturhistorisk betydning.
Det forventes, at der med hjemmel i bestemmelsen vil bli-
ve fastsat regler om stiftsøvrighedens godkendelse af salg af
arealer og bygninger på kirkegården, opførelse, ombygning
og nedrivning af bygninger på kirkegården, anlæggelse, ud-
videlse og nedlæggelse af kirkegårde og af parkeringsplad-
ser til brug for kirkegården og fældning af træer på kirkegår-
den, når der er tale om en kategoriseret umistelig kirkegård.
Det forventes endvidere, at der med hjemmel i den fore-
slåede bestemmelse vil blive fastsat regler om udvalget om
kirkegårdes opgaver i relation til umistelige kirkegårde, her-
under processen for kategorisering af kirkegårde som umis-
telige.
91
Det forventes således, at der vil blive fastsat bestemmel-
ser om, at kirkegårdkonsulenterne, der er tilknyttet landets
10 stifter, skal screene stiftets kirkegårde for kirkegårde,
som vurderes at kunne komme i betragtning som umisteli-
ge. Den enkelte stiftsøvrighed vil herefter skulle indsende
kirkegårdskonsulentens vurdering til udvalget om kirkegår-
de, som allerede i dag afgiver udtalelse i stiftsøvrighedens
sager om fx nedlæggelse af kirkegårde.
Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om,
at udvalget på baggrund af kirkegårdkonsulenternes indle-
dende screening og stiftets eventuelle yderligere bemærk-
ninger foretager en kategorisering på tværs af landet og her-
ved udpeger de 10-20 kirkegårde, som vurderes umistelige.
Screeningen vil ske på baggrund af de kriterier, som ud-
valget har fastsat, jf. ovenfor. Forslaget har sammenhæng
med lovforslagets § 2, nr. 20, samt den eksisterende bemyn-
digelse i § 9, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde, hvorefter det forventes, at der vil blive fastsat
regler, der ophæver de gældende godkendelseskompetencer
for stiftsøvrigheden og provstiudvalg i forhold til menig-
hedsrådets beslutninger på kirkegårdsområdet, men indfører
nærmere regler for umistelige kirkegårde med henblik på
at sikre, at det ikke kun er det lokale menighedsråd, men
også stiftsøvrigheden, der er med til at vurdere og godkende
eventuelle ændringer og initiativer på umistelige kirkegårde
og herved sikre hensyn til kulturarv.
Til nr. 9
Det fremgår af § 23 i lov om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde, at menighedsrådet har det daglige tilsyn med
kirken og kirkegården. Af § 24 i samme lov fremgår det,
at menighedsrådet skal foretage et årligt syn over kirken og
kirkegården sammen med en bygningskyndig, og at synet
hvert fjerde år skal forestås af provsten med en bygnings-
kyndig person, som er valgt af provstiudvalget (såkaldt
provstesyn), jf. samme lovs § 26. Provstiudvalget afgør,
hvad der skal foretages på baggrund af synsforretningerne,
jf. § 26, 7. pkt., i lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde.
Det fremgår af § 27 i lov om folkekirkens kirkebygnin-
ger og kirkegårde, at kirkeministeren fastsætter nærmere
regler om afholdelse af de i §§ 24-26 nævnte synsforretnin-
ger. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde.
Det foreslås, at der i §§ 23 og 24 i lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde indsættes », jf. dog § 27, stk.
2« efter »kirkegården«.
Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 23 i
lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at me-
nighedsrådet har det daglige tilsyn med kirken og kirkegår-
den, jf. dog § 27, stk. 2.
Forslaget vil endvidere medføre, at det herefter fremgår af
§ 24 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegård, at
hvert år inden 1. oktober skal menighedsrådet sammen med
en bygningskyndig foretage syn over kirken og kirkegården,
jf. dog § 27, stk. 2.
Formålet med forslaget er at indsætte en undtagelse i de
pågældende bestemmelser således, at menighedsrådet alene
har det daglige tilsyn med kirken og kirkegården, og forplig-
telsen til sammen med en bygningskyndig at foretage syn
over kirken og kirkegården, når der ikke er fastsat andre reg-
ler herom i medfør af den foreslåede § 27, stk. 2. Hensigten
med den foreslåede ændring af §§ 23 og 24, er således at
sikre, at menighedsrådenes tilsyn fremover vil omfatte de
kirker, som bestyres af menighedsrådet, og således ikke vil
omfatte kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens
middelalderkirker.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 3, nr. 10, hvorefter der foreslås indsat en ny bemyn-
digelsesbestemmelse i § 27, stk. 2, i lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde, der indfører hjemmel til, at
kirkeministeren fastsætter regler om tilsyn og synsforretnin-
ger for kirkebygninger og kirkegårde, der er overdraget til
enheden for folkekirkens middelalderkirker.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 3, nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a i lov om kirke-
bygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan op-
rette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der blandt
andet får til opgave at bestyre og vedligeholde kirker, der er
overdraget til enheden og taget ud af brug som sognekirker,
samt tilhørende inventar og kirkegårde, samt lovforslagets
§ 6, nr. 2, hvorefter selvejende kirker, der er overdraget
til enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af
enheden for folkekirkens middelalderkirken.
Til nr. 10
Det fremgår af § 23 i lov om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde, at menighedsrådet har det daglige tilsyn med
kirken og kirkegården. Af § 24 i samme lov fremgår det, at
menighedsrådet hvert år inden 1. oktober sammen med en
bygningskyndig skal foretage syn over kirken og kirkegår-
den.
Det fremgår af § 27 i lov om folkekirkens kirkebygnin-
ger og kirkegårde, at kirkeministeren fastsætter nærmere
regler om afholdelse af de i §§ 24-26 nævnte synsforretnin-
ger. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde.
Kirkeministeren har efter gældende regler ikke hjemmel
til at fastsætte regler om synsforretninger for kirkebygninger
og kirkegårde, der er taget ud af brug som sognekirker og
overdraget til enheden for middelalderkirker.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 27, stk. 2, i lov om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirke-
ministeren fastsætter regler om tilsyn og synsforretninger
for kirkebygninger og kirkegårde, der er overdraget til enhe-
den for folkekirkens middelalderkirker.
Formålet med bestemmelsen er at indføre hjemmel til, at
der kan fastsættes regler om tilsyn og synsforretninger for
kirkebygninger og kirkegårde, der er overdraget til enheden
om folkekirkens middelalderkirker, herunder regler om en
synsprotokol.
Det forventes, at der i medfør af bestemmelsen vil blive
92
fastsat regler om, at enheden for folkekirkens middelalder-
kirker skal føre tilsyn og mindst hvert 4. år gennemføre syn
af de kirker og kirkegårde, som er overdraget til enheden, og
at synsforretningen indføres i enhedens synsprotokol. For-
målet hermed er at sikre, at tilsynsforpligtelsen med en
kirkebygning, der er taget ud af brug som sognekirke og
overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker,
sammen med tilsynsforpligtelsen for en eventuelt tilhørende
kirkegård, overgår til enheden for folkekirkens middelalder-
kirker på tidspunktet for overdragelsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3,
nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a i lov om kirkebygninger og
kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan oprette en enhed
for folkekirkens middelalderkirker, der blandt andet får til
opgave at bestyre og vedligeholde kirker, inventar og kirke-
gårde, der er overdraget til enheden.
Til § 4
Til nr. 1
Menighedsrådet medvirker ved ansættelse i stillinger som
sognepræst, jf. § 8, stk. 1, i lov om ansættelse i stillinger i
folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven) og den tilhøren-
de bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansæt-
telse i præste- og provstestillinger m.m.
Det fremgår af ansættelseslovens § 9, stk. 1, at et pastorats
menighedsråd afgiver indstilling om ansættelse i ledige stil-
linger som sognepræst i pastoratet. Er en sognepræstestilling
oprettet for flere pastorater, afgives indstillingen af disse
pastoraters menighedsråd.
Af ansættelseslovens § 9, stk. 2, fremgår det, at hvis flere
menighedsråd skal medvirke ved indstillingen, afgives ind-
stillingen i et fællesmøde. Biskoppen kan bestemme, at det
af afstemningsresultatet skal fremgå, hvorledes stemmerne
er faldet inden for hvert enkelt af de menighedsråd, der
deltager i indstillingen.
Det fremgår af § 11, stk. 3, i ansættelsesloven, at ved
ansættelse i præstestillinger i pastorater med flere præstestil-
linger skal ministeren for ligestilling og kirke tage hensyn til
mindretal i pastoratet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 8, stk. 2, hvorefter
menighedsrådene ved ansættelse i stillinger som sognepræst
i pastorater med tre eller flere menighedsråd kan beslutte at
nedsætte et ansættelsesudvalg bestående af menighedsråds-
medlemmerne fra primærsognet, to menighedsrådsmedlem-
mer fra hvert af de øvrige menighedsråd og en medarbejder-
repræsentant uden stemmeret fra hvert menighedsråd. Me-
nighedsrådene skal være enige om at nedsætte et ansættel-
sesudvalg. Biskoppen udpeger primærsognet i forbindelse
med opslag af stillingen.
Forslaget vil indebære, at der i flersognspastorater, hvor
der skal medvirke tre eller flere menighedsråd i ansættelses-
proceduren, indføres mulighed for, at menighedsrådene kan
vælge at nedsætte et ansættelsesudvalg med henblik på at
forenkle og smidiggøre ansættelsesprocessen ved besættelse
af den ledige præstestilling.
Den foreslåede ændring vil indebære, at ansættelsesforlø-
bet kan afvikles mere smidigt, idet der skal deltage færre
personer i forløbet. Samtidig vil processen komme til at
minde om ansættelsesforløb på andre områder. Det kan for
ansøgerne virke både overvældende og forstyrrende at skul-
le forholde sig til et meget stort antal menighedsrådsmed-
lemmer fra hele pastoratet, og det vurderes, at et mindre
ansættelsesudvalg kan give mulighed for en bedre samtale
ved ansættelsen.
Forslaget vil indebære, at det er et krav, at de tre eller
flere menighedsråd er enige om, at der skal nedsættes et
ansættelsesudvalg. Kravet om enighed indebærer, at hvert
af menighedsrådene ved stemmeflertal skal beslutte, at der
nedsættes et ansættelsesudvalg.
Et ansættelsesudvalg overtager alle menighedsrådenes op-
gaver i forbindelse med ansættelsen, jf. lovforslagets § 4,
nr. 2-4 og 6-8. Det vil således være ansættelsesudvalget,
der skal deltage i orienterings- og indstillingsmøde, ligesom
det vil være ansættelsesudvalget, der gennemfører ansættel-
sessamtalerne. Gudstjenester med prøveprædiken er fortsat
offentligt tilgængelige, og menighedsrådsmedlemmer, der
ikke sidder i ansættelsesudvalget, vil derfor fortsat have mu-
lighed for at overvære prøveprædikenen. Herved sikres det,
at de medlemmer, der kun overværer prøveprædiken, har et
grundlag for at orientere deres repræsentanter i ansættelses-
udvalget om, hvilke ansøgere de foretrækker til stillingen.
Biskoppen udpeger primærsognet i forbindelse med op-
slag af stillingen. Primærsognet vil være det sogn, hvor præ-
sten har hovedparten af sine arbejdsopgaver. Forslaget vil
indebære, at menighedsråd fra andre sogne end primærsog-
net kun er repræsenteret med få medlemmer på indstillings-
mødet. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 9, hvorefter biskoppen kan beslutte, hvilke præster,
der er fødte medlemmer af de enkelte menighedsråd i et
pastorat, der består af flere sogne, og som betjenes af flere
præster, samt med ønsket om at menighedsrådene får mu-
lighed for at gøre ansættelsesproceduren mere fleksibel for
både menighedsråd og ansøgere.
Det er menighedsrådets ansvar at udpege de rette personer
til at indgå i et ansættelsesudvalg, så de enkelte medlemmer
oplever, at hele menighedsrådets ønsker i forhold til ansæt-
telse af en ny præst er bedst muligt repræsenteret.
Den foreslåede mulighed for nedsættelse af ansættelsesud-
valg bør ikke anvendes, hvis der i pastoratet er et teologisk
retningsbestemt mindretal. I disse situationer bør samtlige
menighedsråd fortsat medvirke ved indstillingen. Tilkende-
givelsen af et teologisk retningsbestemt mindretal skal der-
for ske, inden ansættelsesudvalget nedsættes. Biskoppen
skal orienteres om teologisk retningsbestemte mindretal.
Til nr. 2
Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om ansættelse i stillinger
i folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven), at et pastorats
menighedsråd afgiver indstilling om ansættelse i ledige stil-
linger som sognepræst i pastoratet. Er en sognepræstestilling
oprettet for flere pastorater, afgives indstilling af disse pa-
storaters menighedsråd.
93
Af ansættelseslovens § 9, stk. 2, fremgår det, at hvis flere
menighedsråd skal medvirke ved indstillingen, afgives ind-
stillingen i et fællesmøde. Biskoppen kan bestemme, at det
af afstemningsresultatet skal fremgå, hvorledes stemmerne
er faldet inden for hvert enkelt af de menighedsråd, der
deltager i indstillingen.
Det foreslås, at der i § 9, stk. 1, 1. pkt., efter »menigheds-
råd« indsættes: »eller ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2,«.
Det vil herefter fremgå af ansættelseslovens § 9, stk. 1,
1. pkt., at et pastorats menighedsråd eller ansættelsesudvalg,
jf. § 8, stk. 2, afgiver indstilling om ansættelse i ledige
stillinger som sognepræst i pastoratet.
Forslaget vil medføre, at hvor menighedsrådene, ved an-
sættelse i stillinger som sognepræst i pastorater med tre
eller flere menighedsråd, beslutter at nedsætte et ansættel-
sesudvalg, overtager ansættelsesudvalget menighedsrådenes
opgave med at afgive indstilling om ansættelse i ledige stil-
linger.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
4, nr. 1, hvorefter der foreslås indsat et nyt § 8, stk. 2,
i ansættelsesloven om, at menighedsrådene ved ansættelse
i stillinger som sognepræst i pastorater med tre eller flere
menighedsråd kan beslutte at nedsætte et ansættelsesudvalg
bestående af menighedsrådsmedlemmerne fra hovedsognet,
to menighedsrådsmedlemmer fra hvert af de øvrige menig-
hedsråd og en medarbejderrepræsentant uden stemmeret fra
hvert menighedsråd.
Til nr. 3
Det fremgår af § 9, stk. 1, 2. pkt., i lov om ansættelse i
stillinger i folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven), at er
en sognepræstestilling oprettet for flere pastorater, afgives
indstilling af disse pastoraters menighedsråd.
Det foreslås, at der i § 9 stk.1, 2. pkt., efter »menigheds-
råd« indsættes: »eller ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2«.
Det fremgår herefter af ansættelseslovens § 9, stk. 1, 2.
pkt., at hvis en sognepræstestilling er oprettet for flere pa-
storater, afgives indstilling af disse pastoraters menigheds-
råd eller ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2.
Forslaget vil medføre, at såfremt en sognepræstestilling
er oprettet for flere pastorater, og det besluttes at nedsætte
et ansættelsesudvalg, overtager ansættelsesudvalget menig-
hedsrådenes opgave med at afgive indstilling om ansættelse
i den ledige stilling.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 4, nr. 1, hvorefter der foreslås indsat et nyt § 8, stk.
2, i ansættelsesloven om, at menighedsrådene ved ansættelse
i stillinger som sognepræst i pastorater med tre eller flere
menighedsråd kan beslutte at nedsætte et ansættelsesudvalg,
som overtager menighedsrådenes opgave om at afgive ind-
stilling om ansættelse i ledige stillinger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 9, stk. 3, i lov om ansættelse i stillinger
i folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven), at ministeren
for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om frem-
gangsmåden ved menighedsråds afgivelse af indstilling.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om menig-
hedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provste-
stillinger m.m. og vejledning om menighedsråds, provstiud-
valgs og stiftsråds medvirken ved ansættelse i henholdsvis
præste- og provstestillinger m.m.
Der skal som hovedregel indstilles 2 ansøgere til ministe-
ren, jf. § 8 i bekendtgørelse om menighedsråds medvirken
ved ansættelse i præste- og provstestillinger mm. Det vil
sige den som nr. 1 indstillede og den som nr. 2 indstillede.
Stemmeafgivningen i menighedsrådet er skriftlig og hem-
melig. Resultatet af afstemningen skal indskrives i menig-
hedsrådets beslutningsprotokol, således at det fremgår, hvor
mange stemmer der er faldet på de enkelte kandidater under
afstemningen. Hvis der er afgivet blanke stemmer, skal dette
også fremgå af beslutningsprotokollen. Det skal fremgå spe-
cifikt, hvem der indstilles som nr. 1 henholdsvis nr. 2, eller
såfremt der sker sideordnet indstilling i tilfælde af stemme-
lighed, skal dette også fremgå.
Beslutningsprotokollen sendes herefter gennem provsten
til biskoppen, således at provsten kan afgive sin anbefaling
af de som nr. 1 og 2 indstillede ansøgere.
Når biskoppen har modtaget menighedsrådets/menigheds-
rådenes indstilling, skal biskoppen påse, at menighedsrådet
har fulgt reglerne i bekendtgørelse om menighedsråds med-
virken ved ansættelse i præste- og provstestillinger.
Det foreslås, at der i § 9, stk. 3, efter »menighedsråds«
indsættes », og ansættelsesudvalgs, jf. § 8, stk. 2,«.
Det fremgår herefter af ansættelseslovens § 9, stk. 3, at
kirkeministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmå-
den ved menighedsråds, og ansættelsesudvalgs, jf. § 8, stk.
2, afgivelse af indstilling.
Forslaget vil indebære, at bemyndigelsen i § 9, stk. 3,
udvides til, at kirkeministeren også kan fastsætte regler om
fremgangsmåden ved et ansættelsesudvalgs afgivelse af ind-
stilling af en ansøger til en ledig stilling som sognepræst.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at
ændre bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved an-
sættelse i præste- og provstestillinger m.m. og vejledning
om menighedsråds, provstiudvalgs og stiftsråds medvirken
ved ansættelse i henholdsvis præste- og provstestillinger
m.m. med henblik på at fastsætte regler, der sikrer, at bå-
de menighedsråd og et ansættelsesudvalg, ved hver deres
ansættelsesproces, kan afgive indstilling om ansøger til en
ledig stilling som sognepræst, samt regler vedrørende defini-
tion af primærsogn, jf. lovforslagets § 4, nr. 1.
Til nr. 5
Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om ansættelse i stillinger
i folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven), at et pastorats
menighedsråd afgiver indstilling om ansættelse i ledige stil-
linger som sognepræst i pastoratet. Er en sognepræstestilling
oprettet for flere pastorater, afgives indstilling af disse pa-
storaters menighedsråd.
94
I Aabenraa Sogn, Sankt Marie Sogn og Christians Sogn
i Sønderborg, Haderslev Vor Frue Domsogn og Gammel
Haderslev Sogn samt Tønder Sogn i Sønderjylland, er der
oprettet en stilling som sognepræst for den tyske del af
menigheden. Der er ikke i dag fastsat bestemmelser om,
hvordan repræsentanter for det tyske mindretal medvirker
ved ansættelse i disse stillinger i de tilfælde, hvor det tyske
mindretal ikke har fået valgt et medlem af menighedsrådet.
Det foreslås at indsætte en ny § 9 a, hvor af det følger, at i
de sogne i Sønderjylland, hvor der er oprettet en stilling som
sognepræst for den tyske del af menigheden, har den i § 3
a i lov om menighedsråd nævnte repræsentant for den tyske
del af menigheden stemmeret, når menighedsrådet afgiver
indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst
for den tyske del af menigheden.
Forslaget vil indebære, at den sædvanlige ansættelsespro-
ces fraviges, da det ved ansættelse af en sognepræst for den
tyske del af menigheden bliver muligt for den repræsentant
for menigheden, der er nævnt i § 3 a i lov om menighedsråd
(herefter menighedsrådsloven), at deltage i præstevalget på
lige vilkår med menighedsrådets andre valgte medlemmer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 11, hvorefter der foreslås indsat § 3 a i menighedsrådslo-
ven om, at får den tyske del af menigheden i et sogn, hvor
der er ansat en sognepræst for det tyske mindretal, ikke
valgt et medlem af menighedsrådet, har den tyske del af
menigheden mulighed for at udpege en repræsentant, som
kan deltage i menighedsrådets møder uden stemmeret. Med
forslaget indføres der således en særregel, der indebærer, at
repræsentanten for den tyske del af menigheden får mulig-
hed for at stemme på en ansøger som sognepræst for den
tyske del af menigheden og dermed medvirker ved menig-
hedsrådets indstilling herom.
Forslaget vil således indebære en særlig beskyttelse af
det tyske mindretal og kan, der hvor en sådan repræsentant
er udpeget, sikre, at den tyske del af menigheden vil være
repræsenteret i menighedsrådet, når der skal ansættes en
sognepræst for netop denne del af menigheden. Forslaget vil
således medvirke til at sikre, at mindretallets interesser og
forventninger varetages bedst muligt.
Til nr. 6
Det fremgår af § 10, 1. pkt., i lov om ansættelse i stillinger
i folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven), at forinden
indstilling afgives efter § 9, afholdes der et møde mellem bi-
skoppen og menighedsrådet (menighedsrådene), hvorunder
biskoppen orienterer om ansøgerne.
Det foreslås i § 10, 1. pkt., at der efter »(menighedsrå-
dene)« indsættes »eller mellem biskoppen og ansættelsesud-
valget, jf. § 8, stk. 2«.
Det fremgår herefter af ansættelseslovens § 10, 1. pkt., at
forinden indstilling afgives efter § 9, afholdes der et møde
mellem biskoppen og menighedsrådet (menighedsrådene)
eller mellem biskoppen og ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk.
2, hvorunder biskoppen orienterer om ansøgerne.
Forslaget vil medføre, at hvis menighedsrådene ved an-
sættelse i stillinger som sognepræst i pastorater med tre
eller flere menighedsråd har besluttet at nedsætte et ansæt-
telsesudvalg, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, overtager ansættel-
sesudvalget menighedsrådenes opgave i forhold til oriente-
ringsmødet. Det vil således være ansættelsesudvalget, der
deltager i mødet, hvor biskoppen orienterer udvalget om
ansøgerne.
Til nr. 7
Det fremgår af § 10, 3. pkt., i lov om ansættelse i stillin-
ger i folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven), at efter
anmodning af et eller flere menighedsrådsmedlemmer, eller
såfremt biskoppen anser det for ønskeligt, skal der afholdes
yderligere et orienterende møde mellem biskop og menig-
hedsråd.
Det fremgår endvidere af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse
om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og
provstestillinger m.m., at hvis et eller flere menighedsråds-
medlemmer anmoder om det, eller hvis biskoppen anser
det for ønskeligt, afholdes der endnu et orienterende møde,
eventuelt i forbindelse med indstillingsmødet.
Det foreslås i § 10, 3. pkt., at der efter »menighedsråd«
indsættes »eller mellem biskop og ansættelsesudvalget, jf. §
8, stk. 2«.
Det fremgår herefter af ansættelseslovens § 10, 3. pkt., at
efter anmodning af et eller flere menighedsrådsmedlemmer,
eller såfremt biskoppen anser det for ønskeligt, skal der
afholdes yderligere et orienterende møde mellem biskop og
menighedsråd eller mellem biskop og ansættelsesudvalg.
Forslaget vil medføre, at hvis menighedsrådene ved an-
sættelse i stillinger som sognepræst i pastorater med tre eller
flere menighedsråd har besluttet at nedsætte et ansættelses-
udvalg, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, overtager ansættelsesud-
valget menighedsrådenes opgave i forhold til orienterings-
mødet. Menighedsrådsmedlemmerne i ansættelsesudvalget
vil således kunne anmode biskoppen om at afholde et yderli-
gere orienteringsmøde om ansøgerne, hvis der er behov for
dette.
Til nr. 8
Det fremgår af § 11, stk. 1, 1. pkt., i lov om ansættelse
i stillinger i folkekirken m.v. (herefter ansættelsesloven),
at ministeren for ligestilling og kirke eller den, ministeren
bemyndiger hertil, ikke kan ansætte en ansøger, som ikke er
omfattet af menighedsrådets indstilling.
Det forslås at ændre § 11, stk. 1, 1. pkt., således at der
efter »menighedsrådets« indsættes: »eller ansættelsesudval-
gets, jf. § 8, stk. 2«.
Det vil herefter fremgå af ansættelseslovens § 11, stk. 1,
1. pkt., at kirkeministeren eller den, ministeren bemyndiger
hertil, ikke kan ansætte en ansøger, som ikke er omfattet af
menighedsrådets eller ansættelsesudvalgets, jf. § 8, stk. 2,
indstilling.
Forslaget vil medføre, at ministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil, når der er nedsat et ansættelsesudvalg, jf.
lovforslagets § 4, nr. 1, ikke kan ansætte en ansøger, som
95
ikke er omfattet af ansættelsesudvalgets indstilling, hvilket
er det samme som gælder i en ansættelsesproces, hvor me-
nighedsrådet indstiller en ansøger til en ledig stilling som
sognepræst.
Til nr. 9
De generelle regler om fremgangsmåden ved ansættelse i
præstestillinger fremgår af kapitel 2 (§§ 8-13 b) i lov om
ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (herefter ansættel-
sesloven), og proceduren er endvidere udmøntet i bekendt-
gørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præ-
ste- og provstestillinger m.m. samt i cirkulære om opslag,
besættelse af og ansættelse i præste- og provstestillinger,
forberedelse af sager om ansættelse og udfærdigelse af an-
sættelsesbevis.
By-, Land- og Kirkeministeriet er ansættelsesmyndighed
for folkekirkens præster og provster. Det indebærer, at mini-
steriet udøver de traditionelle arbejdsgiverbeføjelser med en
række begrænsninger, der følger af lovgivning, praksis og
delegation. Ansættelse sker efter indstilling fra de stedlige
kirkelige myndigheder.
Ved lov nr. 1679 af 30. december 2024 om ændring af lov
om trossamfund uden for folkekirken, lov om ansættelse i
stillinger i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder er
der bl.a. indført en hjemmel til, at kirkeministeren kan dele-
gere kompetencen til at ansætte præster i folkekirken, herun-
der godkende stillingsbytte mellem præster, til en myndig-
hed under ministeriet, jf. ansættelseslovens § 13 b, stk. 1, 1.
pkt.
Det foreslås, at ændre § 13 b, stk. 1, 3. pkt., således,
at »ministeren for ligestilling og kirke bilagt en udtalelse
fra vedkommende biskop« ændres til »kirkeministeren eller
den, ministeren bemyndiger hertil«.
Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 13
b, stk. 1, 3. pkt., at udskrift af beslutningsprotokollen med
hvert menighedsråds tilslutning indsendes til kirkeministe-
ren eller den, ministeren bemyndiger hertil.
Forslaget skal læses i sammenhæng med lov nr. 1679
af 30. december 2024 om ændring af lov om trossamfund
uden for folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folke-
kirken m.v. og lov om valgmenigheder, hvorefter der bl.a.
blev indført en hjemmel til, at kirkeministeren kan delegere
kompetencen til at ansætte præster i folkekirken, herunder
godkende stillingsbytte mellem præster, til en myndighed
under ministeriet.
Forslaget vil sikre en konsekvent og tydelig formulering i
§ 13 b, stk. 1, der afspejler kirkeministerens hjemmel til at
delegere sin kompetence.
Den foreslåede ændring vil give ministeren hjemmel til
at beslutte, at udskrift til beslutningsprotokollen med hvert
menighedsråds tilslutning i forbindelse med ansættelsespro-
cessen ikke skal sendes til kirkeministeren, men til den,
ministeren bemyndiger hertil. Det forventes, at kirkeministe-
ren vil udnytte bemyndigelsen ved at delegere denne del af
ansættelsesprocessen til biskopperne.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om valg til menigheds-
råd, at medlemmerne af menighedsrådet vælges på en valg-
forsamling den tredje tirsdag i september, medmindre der
udløses afstemningsvalg, jf. § 6 e, stk. 1. Af stk. 2, 2. pkt.,
fremgår det, at der i flersognspastorater er adgang til at
afholde valgforsamlingen en anden dag i samme uge.
Det foreslås at ændre § 1, stk. 2, 2. pkt., ved efter »fler-
sognspastorater« at indsætte »og i sogne, der geografisk
dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med
transport til og fra øen,«.
Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 1, stk.
2, 2. pkt., i lov om valg til menighedsråd, at i flersognspa-
storater og i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor
der er særlige udfordringer med transport til og fra øen, kan
valgforsamlingen afholdes en anden dag i samme uge.
Formålet med forslaget er at sikre, at der vil være bedre
mulighed for at deltage i valgforsamlingen i sogne, der
dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med
transport til og fra øen fx hvor færgedriften er begrænset til
afgange, som helt eller delvis forhindrer folkekirkemedlem-
mer i at deltage på den lovbestemte dato for afholdelse af
valgforsamlingen.
Forslaget vil indebære, at valgbestyrelsen i et sogn, der
dækker mindre øer, får kompetencen til at beslutte, om valg-
forsamlingen skal afholdes en anden dag i samme uge som
den tredje tirsdag i september.
Anvendelse af den foreslåede bestemmelse vil være af-
grænset til helt konkrete ekstraordinære situationer, hvor der
er tale om et sogn, der dækker flere mindre øer eller fastlan-
det og en mindre ø, og hvor deltagelse i valgforsamlingen
er udfordret af manglende transport til og fra øen, fx ved
manglende færgeforbindelser mellem øerne eller mellem
fastlandet og en ø. Bestemmelsen vil derimod ikke kunne
anvendes, hvis der er er broforbindelse til og mellem de om-
fattede mindre øer eller fastlandet og den omfattede mindre
ø, eller hvis der er en færgeforbindelse til og fra øen, som
gør det muligt for folkekirkemedlemmerne at deltage på den
lovbestemte dato for afholdelse af valgforsamlingen. Ved
mindre øer forstås øer, der har under 1.000 indbyggere.
Til nr. 2
Det fremgår af § 5 a, stk. 1, i lov om valg til menig-
hedsråd, at menighedsrådet skal afholde et offentligt orien-
teringsmøde den anden tirsdag i maj i valgåret. Af § 5 a,
stk. 2, 3. pkt., fremgår det, at orienteringsmødet i flersogn-
spastorater, hvor sognene ikke har fælles menighedsråd, kan
afholdes en anden dag i samme uge.
Det foreslås at ændre i § 5 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om
valg til menighedsråd ved efter »menighedsråd,« at indsætte
»og i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er
særlige udfordringer med transport til og fra øen,«.
Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 5 a,
stk. 2, 3. pkt., i lov om valg til menighedsråd, at i flersogn-
96
spastorater, hvor sognene ikke har fælles menighedsråd, og
i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er sær-
lige udfordringer med transport til og fra øen, kan oriente-
ringsmødet afholdes en anden dag i samme uge.
Formålet med forslaget er at sikre, at der vil være bedre
mulighed for at deltage i orienteringsmødet i sogne, der
dækker mindre øer, hvor der er særlige udfordringer med
transport til og fra øen fx hvor færgedriften er begrænset til
afgange, som helt eller delvis forhindrer folkekirkemedlem-
mer i at deltage på den lovbestemte dato for afholdelse af
orienteringsmødet.
Forslaget vil indebære, at valgbestyrelsen i et sogn, der
dækker mindre øer, får kompetencen til at beslutte, om ori-
enteringsmødet skal afholdes en anden dag i samme uge
som den anden tirsdag i maj.
Anvendelse af den foreslåede bestemmelse vil være af-
grænset til helt konkrete ekstraordinære situationer, hvor der
er tale om et sogn, der dækker flere mindre øer eller fastlan-
det og en mindre ø, og hvor deltagelse i orienteringsmødet
er udfordret af manglende transport til og fra øen, fx mang-
lende færgeforbindelser mellem øerne eller mellem fastlan-
det og en ø. Bestemmelsen vil derimod ikke kunne anven-
des, hvis der er broforbindelse til og mellem de omfattede
mindre øer eller mellem fastlandet og den omfattede mindre
ø, eller hvis der er en færgeforbindelse til og fra øen, som
gør det muligt for folkekirkemedlemmerne at deltage på den
lovbestemte dato for afholdelse af valgforsamlingen. Ved
mindre øer forstås øer, der har under 1.000 indbyggere.
Til nr. 3
Det fremgår af § 6 a, stk. 8, i lov om valg til menigheds-
råd, at når menighedsrådet er valgt, stemmes der om stedfor-
trædere. Der kan både stemmes om kandidater, der ikke blev
valgt til menighedsrådet, og om kandidater, der kun ønsker
at være stedfortrædere.
Det foreslås, at der indsættes et nyt i § 6 a, stk. 9, i lov
om valg til menighedsråd, hvoraf det følger, at i de sogne
i Sønderjylland, hvor der er ansat en sognepræst for den
tyske del af menigheden, vil de kandidater fra den tyske
del af menigheden, som ikke opnår valg, blive personlige
stedfortrædere for de valgte kandidater fra denne del af me-
nigheden.
Forslaget vil indebære, at valgformen for valg til menig-
hedsråd som udgangspunkt fraviges i de sogne i Sønderjyl-
land, hvor en af folkekirkens fire sognepræster for den tyske
del af menigheden er ansat.
Forslaget vil herefter medføre, at der i disse sogne indfø-
res en særregel, der indebærer, at en kandidat, der er blevet
valgt fra det tyske mindretal, kan have en eller flere person-
lige stedfortrædere. De personlige stedfortrædere skal have
været opstillet som kandidater på valgforsamlingen, men
ikke opnået valg. Det er en forudsætning, at vedkommende
har fået mindst en stemme på valgforsamlingen.
Forslaget vil således indebære en særlig beskyttelse af
det tyske mindretal, og sikrer, at den tyske del af menig-
heden vil være repræsenteret i menighedsrådet også i de
tilfælde, hvor den valgte kandidat dør eller udtræder af
rådet i løbet af funktionsperioden eller har lovligt forfald
til møderne. Forslaget vil således medvirke til at sikre, at
mindretallets interesser og forventninger til udviklingen af
det kirkelige liv i sognet og på tværs af provstiet varetages
og videreformidles bedst muligt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 11, hvor der foreslås indført en ny regel i menighedsråd-
slovens § 3 a, om, at en repræsentant for det tyske mindretal
kan deltage i menighedsrådets møder uden stemmeret, hvis
mindretallet ikke har opnået valg til en plads i menighedsrå-
det.
Til nr. 4
Det fremgår af § 6 c, stk. 2, i lov om valg til menigheds-
råd, at en ekstraordinær valgforsamling skal afholdes tirs-
dagen 3 uger efter valgforsamlingen. I flersognspastorater,
hvor der skal holdes ekstraordinær valgforsamling i flere
sogne, kan en ekstraordinær valgforsamling afholdes en an-
den dag i samme uge.
Det foreslås at ændre i § 6 c, stk. 2. 2. pkt., i lov om valg
til menighedsråd ved efter »sogne,« at indsætte »og i sogne,
der geografisk dækker mindre øer, hvor der er særlige udfor-
dringer med transport til og fra øen,«.
Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 6 c, stk.
2, 2. pkt., i lov om valg til menighedsråd, at i flersognspa-
storater, hvor der skal holdes ekstraordinær valgforsamling i
flere sogne, og i sogne, der geografisk dækker mindre øer,
hvor der er særlige udfordringer med transport til og fra øen,
kan en ekstraordinær valgforsamling afholdes en anden dag
i samme uge.
Formålet med forslaget er at sikre, at der vil være bedre
mulighed for at deltage i en ekstraordinær valgforsamling
i sogne, der dækker mindre øer, hvor der er særlige udfor-
dringer med transport til og fra øen fx hvor færgedriften
er begrænset til afgange, som helt eller delvis forhindrer
folkekirkemedlemmer i at deltage på den lovbestemte dato
for afholdelse af ekstraordinær valgforsamling.
Forslaget vil indebære, at valgbestyrelsen i et sogn, der
dækker mindre øer, får kompetencen til at beslutte, om en
ekstraordinær valgforsamling skal afholdes en anden dag i
samme uge.
Anvendelse af den foreslåede bestemmelse vil være af-
grænset til helt konkrete ekstraordinære situationer, hvor der
er tale om et sogn, der dækker flere mindre øer eller fastlan-
det og en mindre ø, og hvor deltagelse i en ekstraordinær
valgforsamling er udfordret af manglende transport til og
fra øen, fx manglende færgeforbindelser mellem øerne eller
mellem fastlandet og en ø. Bestemmelsen vil derimod ikke
kunne anvendes, hvis der er broforbindelse til og mellem de
omfattede mindre øer eller mellem fastlandet og en mindre
ø, eller hvis der er en færgeforbindelse til og fra øen, som
gør det muligt for folkekirkemedlemmerne at deltage på den
lovbestemte dato for afholdelse af valgforsamlingen. Ved
mindre øer forstås øer, der har under 1.000 indbyggere.
97
Til § 6
Til nr. 1
Selvejende kirker bestyres af menighedsrådet, jf. § 1, stk.
1, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 34, stk. 3,
i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven) hvor-
efter menighedsrådet administrerer kirkens og præsteembe-
dets indtægter og bestyrer kirkens og præsteembedets faste
ejendom efter de regler, der er fastsat herom, samt § 21, stk.
1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven),
hvorefter menighedsrådet bestyrer kirkens og præsteembe-
dernes faste ejendomme efter bestemmelser fastsat af kirke-
ministeren.
Det foreslås, at der i § 1, stk. 1, i lov om bestyrelse og
brug af folkekirkens kirker m.m. indsættes », jf. dog stk. 5«
efter »menighedsrådet«.
Forslaget vil medføre, at det herefter fremgår af § 1,
stk. 1, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker
m.m., at selvejende kirker bestyres af menighedsrådet, jf.
dog stk. 5. Med forslaget indsættes således en undtagelse
til udgangspunktet i § 1, stk. 1, om, at selvejende kirker
bestyres af menighedsrådet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6,
nr. 2, om at indsætte et § 1, stk. 5, i lov om bestyrelse
og brug af folkekirkens kirker m.m., hvorefter selvejende
kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens mid-
delalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens middel-
alderkirker.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 3, nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a i lov om
kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan
oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der
blandt andet får til opgave at bestyre og vedligeholde kirker,
inventar og kirkegårde, der er overdraget til enheden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at de kirker, der er
overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker,
ikke længere bestyres af menighedsrådet, men af enheden.
Til nr. 2
Selvejende kirker bestyres af menighedsrådet, jf. § 1, stk.
1, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 34, stk. 3,
i lov om menighedsråd (herefter menighedsrådsloven) hvor-
efter menighedsrådet administrerer kirkens og præsteembe-
dets indtægter og bestyrer kirkens og præsteembedets faste
ejendom efter de regler, der er fastsat herom, samt § 21, stk.
1, i lov om folkekirkens økonomi (herefter økonomiloven),
hvorefter menighedsrådet bestyrer kirkens og præsteembe-
dernes faste ejendomme efter bestemmelser fastsat af kirke-
ministeren.
Andre kirker bestyres af den, der ejer kirken, eller den,
der ejer afløsningssummen for kirketienden, jf. § 1, stk. 2, i
lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. Om
bestyrelsen af valgmenigheder er i § 1, stk. 3, henvist til
reglerne i lov om valgmenigheder. Videre fremgår det af § 1,
stk. 4, i samme lov, at hvis en kirkegård ejes af flere kirker
i fællesskab, udfærdiges en vedtægt med regler for kirkegår-
dens bestyrelse. Vedtægten godkendes af provstiudvalget.
Det foreslås at indsætte et nyt § 1, stk. 5, i lov om
bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., hvorefter
selvejende kirker, der er taget ud af brug som sognekirker og
overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker,
bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker. Kir-
keministeren fastsætter nærmere regler herom.
Formålet med bestemmelsens 1. pkt. er at fastslå, at selve-
jende kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens
middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens mid-
delalderkirker. Formålet med bestemmelsens 2. pkt. er at
bemyndige kirkeministeren til at fastsætte nærmere regler
om enhedens bestyrelse af kirkerne.
Forslaget vil medføre, at menighedsrådet efter overdragel-
se af det fulde ansvar for kirke, inventar og evt. tilhørende
kirkegård til enheden for folkekirkens middelalderkirker ik-
ke længere vil have ansvaret for at bestyre og finansiere
kirken og dermed heller ikke længere vil have råderet over
kirken til gudstjenester, ligesom kirken ikke vil indgå i
den løbende tilrettelæggelse af den kirkelige betjening i sog-
net. Menighedsrådet eller biskoppen vil herefter ikke kunne
give tilladelse til brug af kirken efter de regler, som fremgår
af kapitel 2, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens
kirker m.m.
Det forventes, at der i medfør af den foreslåede § 1, stk.
5, 2. pkt. vil blive fastsat regler om, at en kirke, som er over-
draget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, med
særlig tilladelse fra enheden i særlige tilfælde kan benyttes
til gudstjeneste og kirkelige handlinger. Den konkrete brug
af kirken til gudstjeneste eller kirkelige handlinger vil være
underlagt biskoppens almindelige tilsyn. Biskoppen skal i
medfør heraf påse, at der ikke ved folkekirkens gudstjene-
ster, foregår noget, der strider mod kirkens lære og tradition.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6,
nr. 3, hvorefter kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om betaling for brug af kirker, der er over-
draget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 3, nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a, stk.
1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde,
hvorefter kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekir-
kens middelalderkirker, samt den foreslåede § 8 a, stk. 2,
2. pkt., hvorefter kirkeministeren fastsætter regler om ved-
ligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens inventar og
udsmykning, regler om brug af og salg af kirkebygningen
samt regler om vedligeholdelse og salg af kirkegården.
De regler, der forventes fastsat i medfør af henholdsvis
den foreslåede § 1, stk. 5, 2. pkt. i lov om bestyrelse og
brug af folkekirkens kirker m.m. og den foreslåede § 8 a,
stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde,
indebærer, at enheden for folkekirkens middelalderkirker får
det fulde ansvar for opgaver vedrørende kirker, inventar og
eventuelt tilhørende kirkegård, der er overdraget til enheden,
98
herunder vedligeholdelse af en overdraget kirke, dens inven-
tar og eventuelt tilhørende kirkegård.
Til nr. 3
§ 19, stk. 1-3, i lov om bestyrelse og brug af folkekir-
kens kirker m.m. regulerer betaling for brug af kirken ved
henholdsvis særskilte kirkelige handlinger, kirkelige møder
m.v., valgmenigheders brug, brug til ikkekirkelige formål,
kristne trossamfunds brug og evangelisk-lutherske frimenig-
heders og andre kristne trossamfunds faste brug af kirkerne.
Der er i dag ikke hjemmel til, at kirkeministeren kan fast-
sætte regler om betaling for brug af kirker, der er overdraget
til enheden for folkekirkens middelalderkirker og taget ud af
brug som sognekirke.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 19, stk. 4, i lov
om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., hvorefter
kirkeministeren fastsætter regler om betaling for brug af
kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens mid-
delalderkirker.
Forslaget vil medføre, at der indføres hjemmel til at fast-
sætte regler om betaling for brug af kirker, der er overdraget
til enheden for folkekirkens middelalderkirker.
Det forventes, at den foreslåede bestemmelse vil blive an-
vendt til at fastsætte regler om, at enheden for folkekirkens
middelalderkirker kan opkræve betaling for anvendelse af
kirken efter særlig tilladelse fra enheden i særlige tilfælde til
gudstjeneste og kirkelige handlinger.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6,
nr. 2, om at indsætte et nyt § 1, stk. 5 i lov om bestyrelse
og brug af folkekirkens kirker m.m., hvorefter enheden for
folkekirkens middelalderkirker bestyrer kirker, der er over-
draget til enheden for folkekirkens middelalderkirker. Det
forventes, at der i medfør af den foreslåede § 1, stk. 5, 2.
pkt. i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.
vil blive fastsat regler om, at en kirke, som er overdraget til
enheden, med tilladelse fra enheden i særlige tilfælde kan
benyttes til gudstjeneste og kirkelige handlinger.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 3, nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a i lov om
kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan
oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der
blandt andet får til opgave at bestyre og vedligeholde kirker,
inventar og kirkegårde, der er overdraget til enheden.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2026, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 17, 18, 21, 22 og 25,
træder i kraft den 1. januar 2029. De foreslåede bestemmel-
ser vedrører ændringer i reguleringen af provstiudvalgets
indtægter og udgifter samt nye regler vedrørende provstika-
pitalen og kirkekapitalen som følge af ændringer i reglerne
om bestyrelse af præsteembedernes faste ejendomme. Den
foreslåede bestemmelse medfører, at disse ændringer træder
i kraft den 1. januar 2029, da der ifølge forslaget først skal
have været afholdt nyvalg til ordinært menighedsrådsvalg i
alle sogne. Dette afholdes i efteråret 2028.
Det foreslås i stk. 3, at § 5, nr. 1, 2 og 4, har virkning fra
valg til menighedsråd i 2026. Menighedsråd, der afholder
valg før valget til menighedsråd i 2026, skal anvende de
hidtil gældende regler.
Forslaget vil medføre, at menighedsråd, der afholder valg,
herunder nyvalg og udfyldningsvalg, før valget til menig-
hedsråd med en 2-årig funktionsperiode i 2026, skal anven-
de de hidtil gældende regler i lovbekendtgørelse nr. 1299 af
8. november 2023.
Forslaget skal ses i sammenhæng med § 1, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om valg til menighedsråd, hvorefter medlemmer af
menighedsråd vælges for 4 år, regnet fra et kirkeårs begyn-
delse, samt i sammenhæng med lovens § 34 a, stk. 1, 1. pkt.,
hvorefter biskoppen efter begrundet ansøgning fra menig-
hedsrådet kan nedsætte menighedsrådets funktionsperiode
til 2 år. De foreslåede regler vedrørende menighedsrådsvalg
i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er sær-
lige udfordringer med transport til og fra øen, har således
virkning fra det næste valg til menighedsråd, som er i 2026,
for menighedsråd med en funktionsperiode på 2 år, jf. § 34
a, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til menighedsråd, og i 2028
for menighedsråd med en funktionsperiode på 4 år, jf. § 1,
stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til menighedsråd.
Det foreslås i stk. 4, at den i § 1, nr. 28, foreslåede § 11 e
i lov om menighedsråd har virkning fra menighedsrådets or-
dinære konstituering i november 2026. En personaleansvar-
lig, formand, kasserer eller et medlem med ansvar for regn-
skabsopgaver, der er valgt før den ordinære konstituering i
november 2026, har pligt til at gennemføre det obligatoriske
kursus fra november 2026.
Forslaget vil medføre, at den foreslåede § 11 e vedrøren-
de obligatoriske kurser for formanden, kassereren eller det
medlem, der varetager regnskabsopgaver, samt for den per-
sonaleansvarlige, herunder en ansat personaleansvarlig, først
har virkning fra den næste ordinære årlige konstituering i
menighedsrådene, der finder sted i november 2026. Menig-
hedsråd, der vælger ny formand, kasserer eller personalean-
svarlig inden november 2026 fx på grund af ændring af sog-
nestruktur eller fritagelse eller fratagelse af hverv vil således
først være omfattet af den foreslåede § 11 e vedrørende
obligatoriske kurser i november 2026.
Det foreslås i stk. 5, at § 1, nr. 3, 5-8, 11 og 47, § 2, nr.
6, 12, 13 og 23, § 4, nr. 5 og § 5, nr. 3, har virkning fra det
ordinære valg til menighedsråd i 2028. Menighedsråd, der
afholder valg før det ordinære valg til menighedsråd i 2028,
skal fastsætte antallet af valgte medlemmer af menighedsrå-
det efter de hidtil gældende regler.
Forslagene omhandler regler vedrørende antal valgte med-
lemmer af menighedsrådet, muligheden for at fritage prov-
ster for hvervet som menighedsrådsmedlem, valgret til prov-
stiudvalg, udpegning af en repræsentant for det tyske min-
dretal og valg af personlige stedfortrædere i de sogne i
Sønderjylland, hvor der er ansat en sognepræst for den tyske
del af menigheden, som først skal have virkning fra det ordi-
99
nære valg til menighedsråd i efteråret 2028. De nuværende
menighedsråd bevarer således den sammensætning og det
antal medlemmer, der er fastsat forud for valget i 2024,
indtil der afholdes ordinært valg i 2028. Forslaget skal ses
i sammenhæng med § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til me-
nighedsråd, hvorefter medlemmer af menighedsråd vælges
for 4 år, regnet fra et kirkeårs begyndelse, samt i sammen-
hæng med lovens § 34 a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter biskoppen
efter begrundet ansøgning fra menighedsrådet kan nedsætte
menighedsrådets funktionsperiode til 2 år.
Menighedsråd, der i perioden frem til 2028 afholder valg,
fx som følge af et medlems udtræden eller død eller som
følge af 2-årig funktionsperiode, skal fastsætte antallet af
valgte medlemmer af menighedsrådet efter de hidtil gælden-
de regler i lovbekendtgørelse nr. 1299 af 8. november 2023.
Til § 8
Efter § 50 i lov om menighedsråd gælder loven ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigel-
ser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Loven er ikke
sat i kraft for Færøerne. De færøske myndigheder har i 2007
overtaget ansvaret for folkekirken på Færøerne.
Det følger af § 28 i lov om folkekirkens økonomi, at loven
ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Derudover følger det af § 49 i lov om folkekirkens kirke-
bygninger og kirkegårde, at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland.
Det følger af § 26 i lov om ansættelse i stillinger i folke-
kirken m.v. (herefter ansættelsesloven), at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med
de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. An-
sættelsesloven er ikke sat i kraft for Færøerne. De færøske
myndigheder har i 2007 overtaget ansvaret for folkekirken
på Færøerne.
Det følger af § 37 i lov om valg til menighedsråd, at loven
ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved
kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger. Lov om valg til menighedsråd er ikke sat i kraft
for Færøerne. De færøske myndigheder har i 2007 overtaget
ansvaret for folkekirken på Færøerne.
Endelig følger det af § 26 i lov om bestyrelse og brug af
folkekirkens kirker m.m., at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft
på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske
forhold tilsiger. Loven er ikke sat i kraft for Færøerne. De
færøske myndigheder har i 2007 overtaget ansvaret for fol-
kekirken på Færøerne.
Det foreslås med § 8, at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland.
Det foreslåede vil indebære, at loven ikke gælder for Fær-
øerne og Grønland, og at loven heller ikke ved kgl. anord-
ning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
100
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1299 af
8. november 2023, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
§ 1. Sognets kirkelige og administrative anliggender styres
af menighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet i
lovgivningen.
»§ 1. Menighedsrådet styrer sognets kirkelige og admini-
strative anliggender, medmindre andet er bestemt i lovgiv-
ningen.
Stk. 2. Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vil-
kår for evangeliets forkyndelse.
Stk. 2. Menighedsrådet er ansvarlig for folkekirkens virke
i sognet og skal sørge for gode rammer for evangeliets for-
kyndelse, gudstjenester, kirkelige handlinger, den kirkelige
undervisning, diakoni og mission.
Stk. 3. To eller flere menighedsråd i et provsti kan oprette
et fælles menighedsråd, når det besluttes på et menigheds-
møde i hvert af sognene, jf. kapitel 7.
Stk. 3. Menighedsrådet er arbejdsgiver for medarbejderne
ved kirken og kirkegården og har ledelsesansvar for arbejdet
ved kirken og kirkegården. Menighedsrådet, provsten og
biskoppen er forpligtet til at samarbejde og sikre gensidig
orientering om forhold af betydning for arbejdspladsen.
Stk. 4. Ved oprettelse af et nyt sogn kan biskoppen bestem-
me, at det nye menighedsråd skal oprettes, før oprettelsen af
sognet træder i kraft, og fastsætte, hvilke opgaver rådet skal
varetage indtil dette tidspunkt.
Stk. 4. Menighedsrådet bestyrer kirken, kirkegården og
øvrige faste ejendomme efter de regler, der er fastsat herom
af kirkeministeren.
Stk. 5. Ved oprettelse af et nyt sogn kan menighedsrådet
for den del af sognet, der bliver tilbage, beslutte, at der skal
afholdes nyvalg. Beslutningen skal være truffet, før oprettel-
sen af det nye sogn træder i kraft.
Stk. 5. Menighedsrådet har ansvar for sognets økonomi
efter de regler, der er fastsat herom af kirkeministeren, og
indgår i et forpligtende samarbejde om provstiets samlede
økonomi, herunder gennem deltagelse i budgetsamrådet.
Stk. 6. Menighedsrådet deltager i valg af biskop og med-
lemmer til provstiudvalg og stiftsråd efter de regler, der er
fastsat herom af kirkeministeren.
Stk. 7. Menighedsrådet foretager indstilling til ledige præ-
stestillinger efter de regler, der er fastsat herom af kirkemini-
steren.«
2. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. To eller flere menighedsråd i et provsti kan oprette
et fælles menighedsråd, når det besluttes på et menigheds-
møde i hvert af sognene, jf. kapitel 7.
Stk. 2. Der skal afholdes et menighedsmøde i sognet, jf.
kapitel 7, hvor spørgsmålet om ændring af sognestruktur
drøftes, inden menighedsrådet træffer beslutning om, at sog-
net skal sammenlægges med et eller flere andre sogne eller
opdeles i flere sogne.
Stk. 3. Ved oprettelse af et nyt sogn kan biskoppen bestem-
me, at det nye menighedsråd skal oprettes, før oprettelsen af
sognet træder i kraft, og fastsætte, hvilke opgaver rådet skal
varetage indtil dette tidspunkt.
Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om op-
rettelse af fælles menighedsråd, jf. stk. 1, og om oprettelse
og nedlæggelse af sogne, jf. stk. 2, herunder om frister for
beslutningen og om afholdelse af nyvalg i forbindelse med
oprettelsen og nedlæggelsen.«
101
§ 2. ---
3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Biskoppen kan beslutte at fritage provsten for
hvervet som medlem af menighedsrådet, hvis der er ansat
en anden præst i sognet, som er født medlem af menigheds-
rådet, jf. stk. 1.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved fælles menighedsråd, jf. § 1, stk. 3, som er
oprettet på tværs af pastorater, består menighedsrådet af
mindst 5 valgte medlemmer, der vælges efter lov om valg
til menighedsråd, og af de i pastoraterne tjenestemandsan-
satte sognepræster og de overenskomstansatte præster, hvis
ansættelse i de respektive pastorater har en varighed af 1 år
eller mere. Fødte medlemmer, der har orlov, er i orlovsperio-
den fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet.
4. I § 2, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres: »§ 1,
stk. 3« til: »§ 1 a, stk. 1«.
Stk. 4. Antallet af valgte medlemmer fastsættes af me-
nighedsrådet efter antallet af folkekirkemedlemmer i menig-
hedsrådskredsen pr. 1. januar i valgåret som opgjort af Dan-
marks Statistik. Antallet udgør fem for det første tusinde og
yderligere et medlem for hvert påbegyndt tusinde, dog ikke
over femten i alt.
5. § 2, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., affattes
således:
»Antallet udgør fem for de første to tusinde og yderligere
et medlem for hvert påbegyndt to tusinde, dog ikke over ti i
alt.«
6. I § 2, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som 3. pkt.:
»Menighedsrådet kan beslutte at hæve antallet af valgte
medlemmer med op til tre medlemmer.«
Stk. 5. Har to eller flere sogne fælles menighedsråd, fast-
sætter det fælles menighedsråd antallet af valgte medlem-
mer i rådet. Rådet må dog højst bestå af summen af det
antal valgte medlemmer, som de deltagende menighedsråd
enkeltvis er berettiget til, jf. stk. 4, og skal mindst bestå
af det antal valgte medlemmer, som det samlede antal folke-
kirkemedlemmer i de deltagende sogne ville berettige til,
jf. stk. 4, hvis sognene udgjorde én samlet menighedsråds-
kreds. Hvert sogn skal mindst have 1 valgt medlem. Menig-
hedsrådet skal meddele biskoppen antallet af medlemmer
af det fælles menighedsråd og fordelingen af medlemmer
mellem de deltagende sogne.
7. To steder i § 2, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
8. I § 2 indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6, som nyt
stykke:
»Stk. 7. Menighedsrådets beslutning om fastsættelse af
antallet af valgte medlemmer, jf. stk. 5 og 6, skal træffes
senest den 1. april i valgåret.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 8.
9. § 2, stk. 6, der bliver stk. 8, affattes således:
Stk. 6. Når den kirkelige betjening af et pastorat, der be-
står af flere sogne, er ordnet således, at betjeningen af et
enkelt sogn væsentligt er overdraget til en af præsterne, kan
biskoppen ved regulativ for ordningen af tjenesteforholdet
»Stk. 8. I et pastorat, der består af flere sogne, og som
betjenes af flere præster, kan biskoppen beslutte, hvilke præ-
ster der er fødte medlemmer af de enkelte menighedsråd i
pastoratet.«
102
mellem præsterne bestemme, at hver af dem skal være med-
lem af menighedsrådet i sit sogn.
10. § 3 affattes således:
§ 3. En repræsentant for de kirkefunktionærer, der er
ansat eller konstitueret i den eller de menighedsrådskredse,
menighedsrådet omfatter, har ret til uden stemmeret at delta-
ge i rådets møder.
»§ 3. Medarbejderne i sognet vælger blandt ansatte eller
konstituerede kirkefunktionærer ved kirken eller kirkegår-
den i sognet en repræsentant for kirkefunktionærerne i det
eller de sogne, menighedsrådet omfatter. Hvis menighedsrå-
det omfatter flere sogne, vælges der én repræsentant. Repræ-
sentanten har ret til at deltage uden stemmeret i menigheds-
rådets møder. Valget gælder for et år ad gangen.
Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler herom. Stk. 2. Menighedsrådets personaleansvarlige sikrer, at
samtlige medarbejdere orienteres om, hvem der er valgt til
repræsentant efter stk. 1.«
11. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Får den tyske del af menigheden i et sogn, hvor der
er ansat en sognepræst for det tyske mindretal, ikke valgt et
medlem af menighedsrådet, har den tyske del af menigheden
mulighed for at udpege en repræsentant, som kan deltage
i menighedsrådets møder uden stemmeret. Kirkeministeren
fastsætter nærmere regler herom, herunder om proces for
udpegning af repræsentanten.«
12. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
Kapitel 2
Menighedsrådet
»Kapitel 2
Det konstituerende møde«
§ 7. ---
13. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Menighedsrådet konstituerer sig efter
1) en model med valg af enkeltmandsposter og stående
udvalg, jf. kapitel 2 a og 3, eller
2) en minimumsmodel, jf. kapitel 2 b.
Stk. 2. Valg af konstitueringsmodel kan ændres af menig-
hedsrådet i forbindelse med den årlige konstituering.«
14. Før § 8 indsættes:
»Kapitel 2 a
Konstituering med enkeltmandsposter og stående udvalg«.
§ 8. På det konstituerende møde vælges menighedsrådets
formand og næstformand og personer til de i § 9 nævnte
enkeltmandsposter. Valgene har virkning for 1 år ad gangen.
15. I § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 9« til: »§§ 8 a og 9«.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Umiddelbart efter valget af formand og næstfor-
mand finder valg til enkeltmandsposter sted.
16. I § 8, stk. 4, ændres »enkeltmandsposter« til: »de enkelt-
mandsposter, der er nævnt i §§ 8 a og 9,«.
Stk. 5-6. ---
17. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Menighedsrådet beslutter, om hvervet som perso-
naleansvarlig over for kirkefunktionærerne i sognet skal va-
retages af et menighedsrådsmedlem eller af en ansat daglig
103
leder, der bemyndiges til at varetage menighedsrådets opga-
ver som arbejdsgiver.
Stk. 2. Varetages hvervet som personaleansvarlig af et me-
nighedsrådsmedlem, vælges vedkommende blandt menig-
hedsrådets medlemmer. Valget gælder for et år ad gangen.
Stk. 3. Har menighedsrådet besluttet at ansætte en daglig
leder, skal menighedsrådet vælge et menighedsrådsmedlem,
som er den daglige leders personaleansvarlige.
Stk. 4. En personaleansvarlig, der er valgt medlem af me-
nighedsrådet, kan af kirkekassen tillægges et honorar, hvis
størrelse skal godkendes af provstiudvalget.
Stk. 5. En personaleansvarlig, der er valgt medlem af me-
nighedsrådet, kan af kirkekassen få udbetalt kompensation
for de timer, som den personaleansvarlige har anvendt til
deltagelse i det obligatoriske kursus for personaleansvarlige,
jf. § 11 e, stk. 2, og for tilstedeværelse på arbejdspladsen
inden for den personaleansvarliges almindelige arbejdstid.
Stk. 6. Menighedsrådet fastsætter en vedtægt for den per-
sonaleansvarliges forretningsområde.«
§ 9. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Menighedsrådet vælger af sin midte 1 kontaktper-
son, der bemyndiges til på rådets vegne at give forskrifter
og anvisninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktio-
nærerne om tjenstlige forhold. Opgaven som kontaktperson
kan efter menighedsrådets beslutning deles mellem en af
pastoratets præster og et af de valgte medlemmer.
18. § 9, stk. 5, ophæves.
Stk. 6-9 bliver herefter stk. 5-8.
19. § 9, stk. 6, der bliver stk. 5, affattes således:
Stk. 6. Størrelsen af et eventuelt honorar til kirkeværgen,
kassereren og kontaktpersonen skal godkendes af provstiud-
valget. Honorar kan dog kun tillægges kontaktpersonen, hvis
denne er valgt medlem af menighedsrådet.
»Stk. 5. Størrelsen af et eventuelt honorar til kirkeværgen
og kassereren skal godkendes af provstiudvalget.«
Stk. 7. Menighedsrådet fastsætter en vedtægt for de i stk.
1, 2, 4 og 5 nævnte personers forretningsområde.
20. I § 9, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »2, 4 og 5« til: »2
og 4«.
Stk. 8-9. ---
21. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Valg af medlemmer til de udvalg, der er nævnt i
§§ 17-19, finder sted umiddelbart efter valg af menighedsrå-
dets formand, næstformand og de enkeltmandsposter, der er
nævnt i §§ 8 a og 9. Valgene har virkning for menighedsrå-
dets funktionsperiode.«
§ 10. Et medlem af menighedsrådet har pligt til at mod-
tage valg til formand, næstformand og de i § 9 nævnte
enkeltmandsposter, jf. dog stk. 2 og 3.
22. I § 10, stk. 1, udgår »og 3«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Præsten er ikke forpligtet til at varetage de opgaver,
som er nævnt i § 9, stk. 5, og kan frasige sig opgaverne i
løbet af funktionsperioden.
23. I § 10, stk. 3, ændres »Præsten« til: »Et medlem af
menighedsrådet«, og »§ 9, stk. 5« ændres til: »§ 8 a«.
Stk. 4 ---
Stk. 5. Når en formand eller næstformand fritages for
sit hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet, foretages
nyt valg efter reglerne i § 11 for resten af den afgående
formands eller næstformands funktionsperiode.
24. I § 10, stk. 5, indsættes efter »fritages for«: »eller frata-
ges«.
104
Stk. 6. Når et medlem af menighedsrådet, som er valgt
til en eller flere af de enkeltmandsposter, som er nævnt i
§ 9, stk. 1, 2, 4, 5, 8 og 9, dør eller udtræder af menig-
hedsrådet, foretages nyt valg til den eller de derved ledige
enkeltmandsposter for resten af det afgående medlems funk-
tionsperiode. Tilsvarende gælder, hvis en præst i løbet af
funktionsperioden frasiger sig de opgaver, som er nævnt i §
9, stk. 5.
25. I § 10, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 1, 2, 4, 5, 8
og 9,« til: »§ 8 a og § 9, stk. 1, 2, 4, 7 og 8, fratages sin
enkeltmandspost«.
26. I § 10, stk. 6, 2. pkt., ændres »en præst« til: »et menig-
hedsrådsmedlem« og »de opgaver, som er nævnt i § 9, stk.
5« ændres til: »hvervet som personaleansvarlig«.
§ 11. ---
Stk. 2. ---
27. § 11, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Herefter foretages valg til de i § 9 nævnte enkelt-
mandsposter for det kommende år.
»Stk. 3. Når valg af formand og næstformand har fundet
sted, foretages valg til de enkeltmandsposter, der er nævnt i
§§ 8 a og 9, for det kommende år.«
28. Efter § 11 indsættes:
1) »Kapitel 2 b
Konstituering efter en minimumsmodel
§ 11 a. Menighedsrådet skal varetage følgende opgaver:
1) Personaleopgaver.
2) Regnskabsopgaver.
3) Valgbestyrelsesopgaver.
4) Opgaver vedrørende kirken og andre bygninger.
§ 11 b. På det konstituerende møde vælges menighedsrå-
dets formand. Reglerne i § 8, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., stk. 5 og
6, finder tilsvarende anvendelse. Et medlem af menigheds-
rådet har kun pligt til at være formand i 4 år. Valget har
virkning for et år ad gangen.
Stk. 2. Så snart valget af formand har fundet sted, vælges
en personaleansvarlig, jf. § 8 a, og derefter vælges en teg-
ningsberettiget, jf. § 9, stk. 8. Valgene ledes af den nyvalgte
formand eller i dennes forfald af det medlem, der har ledet
formandsvalget. Et medlem af menighedsrådet har ikke pligt
til at modtage valg til personaleansvarlig og kan frasige sig
hvervet i løbet af funktionsperioden.
Stk. 3. Menighedsrådet skal på det konstituerende møde
tage stilling til, om de opgaver, der er nævnt i § 11 a, nr. 1-4,
skal varetages af menighedsrådet eller af enkelte menigheds-
rådsmedlemmer, ansatte eller udvalg.
§ 11 c. Menighedsrådet kan på det konstituerende møde
eller i løbet af funktionsperioden nedsætte udvalg til vareta-
gelse af de opgaver, der er nævnt i § 11 a, nr. 1-4, eller
til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for
menighedsrådet, jf. dog § 8 a, stk. 1.
Stk. 2. Menighedsrådet bestemmer det enkelte udvalgs
sammensætning og fastsætter regler for dets virksomhed i et
kommissorium for udvalget, herunder i hvilket omfang ud-
valget har besluttende kompetence. Menighedsrådsmedlem-
mer, ansatte og frivillige kan være medlemmer af udvalg.
105
Stk. 3. Menighedsrådet kan tildele et udvalg en budget-
ramme, og udvalget kan disponere herover inden for ret-
ningslinjer, der er fastsat af menighedsrådet.
§ 11 d. Hvert år inden udløbet af formandens funktionspe-
riode vælger menighedsrådets valgte medlemmer ved hem-
melig afstemning formand for det kommende år. Valget
ledes af den afgående formand. Når valg af formand har
fundet sted, vælges en personaleansvarlig og en tegningsbe-
rettiget for det kommende år. Reglerne i § 11 b, stk. 1 og
2 om valg af formand, personaleansvarlig og tegningsberet-
tiget, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Menighedsrådet kan efter anmodning fritage for-
manden for hvervet for resten af funktionsperioden.
Stk. 3. Når en formand fritages for eller fratages sit hverv,
dør eller udtræder af menighedsrådet, foretages nyt valg
efter reglerne i stk. 1, for resten af den afgående formands
funktionsperiode.
Stk. 4. Når et medlem af menighedsrådet, som er valgt
til personaleansvarlig eller tegningsberettiget, fratages sit
hverv, dør eller udtræder af menighedsrådet, eller hvis med-
lemmet frasiger sig opgaven som personaleansvarlig, foreta-
ges nyt valg til det eller de derved ledige hverv for resten af
det afgående medlems funktionsperiode.
Kapitel 2 c
Kursuskrav og medlemskabet af menighedsrådet
11 e. Formanden og kassereren eller det medlem, der va-
retager regnskabsopgaver, jf. § 11 a, nr. 2, har pligt til én
gang at gennemføre et obligatorisk online-kursus målrettet
varetagelse af sine opgaver.
Stk. 2. Den personaleansvarlige har pligt til én gang at
gennemføre et obligatorisk kursus målrettet rollen som per-
sonaleansvarlig. Kravet om gennemførelse af kursus gælder
ikke for et menighedsrådsmedlem, der er personaleansvarlig
for en ansat daglig leder.
Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om kur-
ser, jf. stk. 1 og 2, herunder om frist om kursusdeltagelse,
konsekvens af manglende gennemførelse af kurserne, kur-
sernes emner, forløb med fysisk tilstedeværelse, online-un-
dervisning og udgifter og omkostninger forbundet med del-
tagelse.«
§ 12. ---
Stk. 2. --- 29. § 12, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Den nyvalgte formand sørger for, at det indføres i
et af Kirkeministeriet anvist informationssystem, hvem der
er valgt til menighedsrådets formand, kirkeværge, kasserer,
kontaktperson og tegningsberettiget i medfør af § 10, stk.
9. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om indførs-
lens form og om frister for denne.
»Stk. 3. Den nyvalgte formand sørger for, at det indføres
i et af By-, Land- og Kirkeministeriet anvist informations-
system, hvem der er valgt til menighedsrådets formand og
tegningsberettiget, samt hvem der varetager hvervet som
personaleansvarlig. Har menighedsrådet konstitueret sig ef-
ter kapitel 2 a, skal formanden ligeledes sørge for, at det
indføres, hvem der er valgt som kirkeværge og kasserer, jf. §
9, stk. 1 og 2. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler
106
om indførelsens form, om frister for denne og om offentlig-
gørelse af menighedsrådets sammensætning på sogn.dk.«
Stk. 4. ---
§ 13. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Stedfortræderen skal indkaldes, hvis et medlem har
forfald til
1-2) ---
3) de møder, jf. § 10, stk. 5 og 6, og § 11, hvor valg
af formand og næstformand og valg til de i § 9 nævnte
enkeltmandsposter finder sted,
30. § 13, stk. 4, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.
4) ---
31. § 13, stk. 4, nr. 5, der bliver nr. 4, affattes således:
5) det møde, hvor der foretages valg af medlemmer til
provstiudvalg eller af medlemmer til stiftsråd.
»4) de møder, hvor der foretages konstituering i løbet af
funktionsperioden.«
32. § 13, stk. 5, affattes således:
Stk. 5. Når et medlem må forventes at blive erklæret for
inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i menigheds-
rådets møde, jf. § 26 og § 27, stk. 5, kan de medlemmer,
der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfor-
træderen indkaldt til at deltage i sagens behandling.
»Stk. 5. Når et medlem må forventes at blive erklæret for
inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles i menigheds-
rådets møde, jf. § 26 og § 27, stk. 5, indkalder formanden
stedfortræderen til at deltage i sagens behandling.«
Stk. 6. ---
§ 15. ---
Stk. 2-4. ---
33. I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Et medlem kan af menighedsrådet blive frataget
hvervet som formand, næstformand eller en enkeltmands-
post for resten af menighedsrådets funktionsperiode, når
medlemmet:
1) vedholdende undlader at opfylde sine pligter som med-
lem af rådet,
2) undlader at følge påbud fra Arbejdstilsynet,
3) varigt og systematisk udviser adfærd, der udgør en be-
lastning for det lokale arbejdsmiljø eller
4) udviser intimiderende eller krænkende adfærd til møder
eller på arbejdspladsen.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
Stk. 5. Et medlem, som vedholdende undlader at opfylde
sine pligter som medlem af rådet, skal udtræde af rådet.
34. I § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »medlem
af rådet«: », som undlader at følge påbud fra Arbejdstilsy-
net, som varigt og systematisk udviser adfærd, der udgør
en belastning for det lokale arbejdsmiljø, eller som udviser
intimiderende eller krænkende adfærd til møder eller på ar-
bejdspladsen«.
Stk. 6. Menighedsrådet afgør, om betingelserne for udtræ-
delse efter stk. 1-5 er opfyldt. Menighedsrådets afgørelse
herom kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan ind-
bringes for kirkeministeren.
35. I § 15, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-5« til: »stk.
1-4 og 6«.
Stk. 6. Menighedsrådet afgør, om betingelserne for udtræ-
delse efter stk. 1-5 er opfyldt. Menighedsrådets afgørelse
36. I § 15, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter 1. pkt. som
nyt punktum:
107
herom kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan ind-
bringes for kirkeministeren.
»Afgørelsen om udtræden af menighedsrådet efter stk. 6
kan først træffes, når menighedsrådet har frataget medlem-
met eventuelle hverv som formand, næstformand eller en-
keltmandsposter, jf. stk. 5, og menighedsrådet har deltaget i
et mæglingsforløb, som er fastsat af biskoppen.«
37. I § 15 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Menighedsrådet afgør, om betingelserne for at fra-
tage et medlem hvervet som formand, næstformand eller en-
keltmandsposter for resten af menighedsrådets funktionspe-
riode, jf. stk. 5, er opfyldt. Menighedsrådets afgørelse herom
kan inden 4 uger indbringes for biskoppen, hvis afgørelse
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«
38. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
Kapitel 3
Udvalg
»Kapitel 3
Obligatoriske udvalg, når menighedsrådet konstituerer sig
med enkeltmandsposter og stående udvalg«
39. § 18, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
§ 18. Er der flere menighedsråd i et pastorat, nedsætter
menighedsrådene et stående præstegårdsudvalg. Udvalget
består af et lige stort antal medlemmer fra hvert menigheds-
råd.
»Er der flere menighedsråd i et pastorat, og bestyrer disse
menighedsråd præsteembedets faste ejendomme, nedsætter
menighedsrådene et stående præstegårdsudvalg.«
Stk. 2. ---
§ 20. ---
40. Efter § 20 indsættes:
»Kapitel 3 a
Fælles bestemmelser om udvalg uanset konstitueringsform«
§ 21. Valg af medlemmer til de i §§ 17-19 nævnte udvalg
finder sted umiddelbart efter valg af menighedsrådets for-
mand og næstformand. Valgene har virkning for menigheds-
rådets funktionsperiode.
41. § 21, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
Stk. 2-3. ---
§ 24. Menighedsrådets beslutninger træffes i møder. Me-
nighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af
medlemmerne er til stede.
42. I § 24, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »stede«: », jf. dog
stk. 5«.
43. I § 24 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Menighedsrådet kan beslutte, at møder, bortset fra
dem, der er nævnt i § 13, stk. 4, nr. 1-4, afholdes som on-
line-møder eller hybrid-møder. Beslutningen om at afholde
online-møde træffes enstemmigt.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 2-3. ---
44. I § 24 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som nyt
stykke:
»Stk. 5. Beslutning om, at et medlem skal udtræde af
menighedsrådet, jf. § 15, stk. 6, skal behandles på to mø-
der. Menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst 2/3 af
medlemmerne er til stede. Beslutning om udtrædelse træffes
ved kvalificeret flertal på mindst 2/3.«
108
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.
§ 25. Menighedsrådets beslutninger indføres i en beslut-
ningsprotokol med angivelse af, hvorledes det enkelte med-
lem har stemt. Beslutningsprotokollen underskrives ved
slutningen af mødet af de medlemmer, der har deltaget i
mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sit sær-
standpunkt kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager,
der skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne
samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det
pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage
denne med en begrundelse for sit særstandpunkt.
45. I § 25 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Beslutningsprotokollen kan føres elektronisk. Den
elektroniske beslutningsprotokol skal underskrives digitalt
via et system, der stilles til rådighed af By-, Land- og Kirke-
ministeriet.«
§ 27. Præster kan ikke deltage i forhandling og afstemning
i sager, der vedrører præsteboliger eller en anden præst i
pastoratet.
46. I § 27, stk. 1, ændres »præsteboliger« til: »tjenesteboli-
ger«.
Stk. 2-5. ---
§ 29. Menighedsrådets formand forbereder menighedsrå-
dets møder og indkalder medlemmerne, de i § 2, stk. 2
og 3, nævnte præster og den af kirkefunktionærerne valgte
repræsentant til møderne.
47. I § 29, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3«, »præster
og« ændres til: »præster,« og efter »repræsentant« indsættes:
»og den i § 3 a nævnte repræsentant«, og i stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3«, »præster og« ændres til:
»præster,« og efter »repræsentant« indsættes: »og den i § 3 a
nævnte repræsentant«.
Stk. 2. Formanden giver inden menighedsrådets møder i
videst muligt omfang medlemmerne, de i § 2, stk. 2 og
3, nævnte præster og den af kirkefunktionærerne valgte re-
præsentant underretning om, hvilke sager der vil komme til
behandling på mødet. Formanden sørger så vidt muligt for,
at det fornødne materiale til sagens bedømmelse tilsendes de
i 1. pkt. nævnte personer i god tid før mødet.
Stk. 3-4. ---
§ 31. Dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispo-
sitioner over fast ejendom og optagelse af lån skal under-
skrives af menighedsrådets formand og et andet menigheds-
rådsmedlem, der er bemyndiget dertil af menighedsrådet,
jf. § 10, stk. 9. Såfremt dispositionen vedrører flere menig-
hedsråd, skal de pågældende dokumenter underskrives af de
nævnte repræsentanter for hvert af menighedsrådene.
48. I § 31, 1. pkt., ændres »§ 10, stk. 9« til: »§ 9, stk. 8«.
49. § 32 affattes således:
§ 32. Når menighedsrådets næstformand fungerer i for-
mandens forfald, overtager den pågældende samtlige opga-
ver, der er pålagt formanden ved denne lov og menighedsrå-
dets vedtægter og forretningsorden.
»§ 32. Når menighedsrådet har konstitueret sig efter kapi-
tel 2 a, fungerer menighedsrådets næstformand som formand
ved formandens forfald og overtager samtlige opgaver, der
er pålagt formanden ved denne lov og menighedsrådets ved-
tægter og forretningsorden.«
§ 34. Efter de regler, der er fastsat herom, deltager me-
nighedsrådet i valg af biskop og i valg af medlemmer til
provstiudvalg og stiftsråd.
50. § 34 ophæves.
109
Stk. 2. Menighedsrådet foretager indstilling til ledige præ-
stestillinger, administrerer kirke og kirkegård og ansætter
medarbejdere ved kirke og kirkegård.
Stk. 3. Menighedsrådet administrerer kirkens og præsteem-
bedets indtægter og bestyrer kirkens og præsteembedets fas-
te ejendom efter de regler, der er fastsat herom.
§ 38. Præsten skal have menighedsrådets samtykke til,
1-3) ---
51. I § 38 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. Valgte medlemmer og præsten har adgang til at
sætte de forhold, der fremgår af stk. 1, på dagsordenen på et
menighedsrådsmøde.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Stk. 2. ---
§ 39. ---
Stk. 2-3. ---
52. I § 39 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Menighedsrådet skal orientere provst og biskop
om påbud fra Arbejdstilsynet.«
§ 42 b. Et eller flere menighedsråd og provstiudvalget i
samme provsti kan indgå aftale om samarbejde om løsning
af opgaver vedrørende følgende:
53. I § 42 b, stk. 1, ændres »provstiudvalget i samme prov-
sti« til: »et eller flere provstiudvalg«.
1-2) ---
3) Bygningsvedligeholdelse og drift, herunder af præste-
boliger.
54. I § 42 b, stk. 1, nr. 3, og § 42 c, stk. 1, nr. 2, udgår »,
herunder af præsteboliger«.
4-6) ---
Stk. 2. Samarbejdet organiseres ved en bestyrelse med
repræsentanter fra både menighedsråd og provstiudvalget.
55. I § 42 b, stk. 2, ændres »provstiudvalget« til: »provstiud-
valg«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Vedtægten skal indeholde oplysninger om, hvilke
menighedsråd og hvilket provstiudvalg der deltager i samar-
bejdet, hvad samarbejdet vedrører, finansieringen af samar-
bejdet, tilsyn, vilkår for andre menighedsråds optagelse i
samarbejdet, afgørelse om uenighed om vedtægtens fortolk-
ning og vilkår for ophævelse af samarbejdet og om, hvor
vedtægten er offentliggjort, og hvorfra den kan rekvireres.
56. I § 42 b, stk. 4, og § 42 c, stk. 3, ændres »hvilket
provstiudvalg« til: »hvilke provstiudvalg«.
§ 42 c. Et eller flere menighedsråd og provstiudvalget
i samme provsti kan indgå aftale om samarbejde om at de-
legere kompetence, opgaver og finansiering til provstiudval-
get, når samarbejdet omfatter følgende:
57. I § 42 c, stk. 1, ændres »provstiudvalget i samme prov-
sti« til: »et eller flere provstiudvalg« og »finansiering til
provstiudvalget« ændres til: »finansiering til provstiudvalge-
ne«.
1-5) ---
Stk. 2-3. ---
§ 43 b. De i § 43, stk. 1-5, nævnte regler om samarbejde
mellem menighedsråd finder tilsvarende anvendelse på sam-
arbejde mellem stiftsøvrighed, stiftsråd og provstiudvalg,
mellem to eller flere stiftsøvrigheder, mellem to eller flere
stiftsråd mellem to eller flere provstiudvalg og mellem me-
nighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder, stiftsråd eller
provstiudvalg.
58. I § 43 b, stk. 1, indsættes efter »stiftsråd eller provstiud-
valg«: », jf. dog stk. 3«.
110
Stk. 2. ---
59. I § 43 b indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kravet om kirkeministerens godkendelse efter §
43, stk. 2, 3 og 5, gælder ikke for samarbejder mellem
provstiudvalg om bygningsvedligeholdelse og drift af præ-
steembedernes faste ejendomme samt samarbejder mellem
provstiudvalg om fælles personaleadministration, herunder
rekrutteringstiltag og HR-rådgivning. De nærmere bestem-
melser om samarbejdet skal optages i en vedtægt, der skal
offentliggøres på stiftets hjemmeside.«
§ 2
I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr.
424 af 19. april 2023, som ændret ved § 39 i lov nr. 679 af 3.
juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Et samarbejde mellem flere menighedsråd efter
§§ 42 a og 43 i lov om menighedsråd kan oprettes som
en selvstændig juridisk enhed med eget regnskab, såfremt
samarbejdets omfang udgør
1) minimum 3 årsværk eller 1. I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »3« til: »2«.
2) en omsætning på mindst 2 millioner kr. om året. 2. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »2« til: »1«.
Stk. 3. ---
§ 2. Menighedsrådet kan af kirkekassen afholde udgifter
vedrørende
1-3) ---
3. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) menighedsrådsmedlemmers uddannelse og kompensa-
tion for personaleansvarlige, der er valgte medlemmer af
menighedsrådet«
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.
4-7) ---
Stk. 2. ---
4. § 3, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
§ 3. Kirkekassen oppebærer indtægter, herunder renter,
udbytte m.v., af kirkens kapitaler samt betaling for brug af
kirke og kirkegård.
Stk. 2. Renter, udbytte m.v. af kirkens kapitaler samt leje-
og driftsindtægter for præsteembedets faste ejendomme ind-
går i kirkekassen.
»Kirkekassen oppebærer indtægter herunder betaling for
brug af kirke og kirkegård, renter og udbytte af kirkens kapi-
taler samt leje- og driftsindtægter fra ejendomme bestyret af
menighedsrådet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Stk. 3. Den del af kirkens udgifter, der ikke kan afholdes
af de i stk.1 og 2 nævnte indtægter, dækkes gennem ligning
på folkekirkens medlemmer i kommunen.
5. I § 3, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.
§ 5 ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. Når der på budgetsamrådet træffes beslutning om
en ændret kompetencefordeling, jf. stk. 4-5, eller om etable-
ring af samarbejde, jf. stk. 7, vægtes det enkelte menigheds-
råds stemme i forhold til antal af valgte medlemmer i det
enkelte råd, og beslutningen træffes ved kvalificeret flertal
på 2/3. Et samarbejde med provstiet som ramme, jf. stk. 7,
ophører, hvis der på et efterfølgende budgetsamråd ikke er et
6. I § 5, stk. 9, 1. pkt., ændres »antal af valgte medlemmer i
det enkelte råd« til: »antallet af folkekirkemedlemmer i det
sogn eller de sogne, som menighedsrådet dækker«.
111
kvalificeret flertal som nævnt i 1. pkt. for at fortsætte samar-
bejdet. Ved øvrige beslutninger vægtes stemmerne også som
nævnt i 1. pkt., og beslutninger træffes ved stemmeflertal.
Stk. 10. ---
§ 7. Provstiudvalget fastsætter efter budgetsamrådet drifts-
rammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for
1-2)
3) præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menig-
hedsråd er fælles om de faste ejendomme.
7. I § 7, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »om«: »bestyrelse af«.
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om
fastsættelse og udmelding af driftsrammer, anlægsbevillin-
ger og projektbevillinger, jf. stk. 1, og om fastsættelse og
udmøntning af en reserve, jf. stk. 3-5. Kirkeministeren kan
ikke fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter
eller om kirkeskattens størrelse.
8. I § 7, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »jf. stk. 1,«: »om ori-
entering af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov,
jf. stk. 2,«.
§ 7 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Menighedsråd, som er fælles om præsteembeders
faste ejendomme, fastsætter budgettet for de faste ejendom-
me inden for den driftsramme og de anlægsbevillinger og
projektbevillinger, som provstiudvalget har fastsat, jf. § 7,
stk. 1, nr. 3. Menighedsrådene træffer beslutning om budget-
tet ved stemmeflertal på et fællesmøde. Til brug for fælles-
mødet indhentes en udtalelse fra præstegårdsudvalget. Bud-
gettet disponeres af det menighedsråd, som administrerer
budgettet på vegne af præstegårdsudvalget.
9. I § 7 a, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »om«: »bestyrelse
af«.
Stk. 5-6. ---
§ 11. Af fællesfonden afholdes folkekirkens udgifter, for
så vidt de ikke er omfattet af § 2, § 17 g, stk. 3-6, eller § 20,
herunder:
1-9) ---
10. I § 11, stk. 1, indsættes som nr. 10:
»10) Udgifter vedrørende enheden for folkekirkens mid-
delalderkirker, herunder til vedligeholdelse og drift af mid-
delalderkirker, der er overdraget til enheden, efter bestem-
melser fastsat af kirkeministeren.«
§ 14. ---
Stk. 2 --- 11. § 14, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Fællesfonden kan oppebære leje- og driftsindtægter
vedrørende fællesfondens aktiviteter.
»Stk. 3. Fællesfonden kan oppebære leje- og driftsindtæg-
ter vedrørende fællesfondens aktiviteter og betaling for brug
af kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens
middelalderkirker og taget ud af brug som sognekirker. Pro-
venu og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af
ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres
af enheden for folkekirkens middelalderkirker, indbetales til
fællesfonden.«
Stk. 4. ---
§ 17 a. ---
Stk. 2. Valgret til provstiudvalgets læge medlemmer har
medlemmerne af provstiets menighedsråd. Præster i pastora-
ter, der omfatter flere menighedsrådskredse i samme provsti,
har kun én stemme og kan selv vælge, i hvilket menigheds-
12. I § 17 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »menighedsråd«:
»og en provst, der er fritaget for hvervet som medlem af
menighedsrådet«.
112
råd de vil afgive stemme. Omfatter pastoratet menigheds-
rådskredse i mere end ét provsti, har præsten en stemme
i hvert provsti. En repræsentant i et menighedsråd for en
valgmenighed har stemmeret ved valget, jf. § 4 i lov om
menighedsråd.
Stk. 3. --- 13. § 17 a, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. En sognepræst, der er fastansat i provstiet, har
valgret og er valgbar til provstiudvalget som repræsentant
for præsterne.
»Stk. 4. Valgret til provstiudvalgets repræsentant for præ-
sterne har medlemmerne af provstiets menighedsråd og en
provst, der er fritaget for hvervet som medlem af menig-
hedsrådet. En sognepræst, der er medlem af et menighedsråd
i provstiet, og som ikke er provst, er valgbar til provstiudval-
get som repræsentant for præsterne.«
Stk. 5. ---
§ 17 c. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Budgetudvalget fastsætter det samlede ligningsbe-
løb, som skal opkræves af kommunen, samt fordelingen
mellem provstierne for
1-2) ---
3) præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menig-
hedsråd er fælles om de faste ejendomme, og
14. I § 17 c, stk. 8, nr. 3, indsættes efter »om«: »bestyrelse
af«.
4) ---
§ 17 d. I kommuner, der omfatter flere provstier eller
dele af flere provstier, og hvor der ikke skal nedsættes bud-
getudvalg i medfør af § 17 c, fastsætter provstiudvalget for
det provsti, hvor flest af kommunens folkekirkemedlemmer
bor, det samlede ligningsbeløb, som skal opkræves af kom-
munen, samt fordelingen mellem kasserne for
1-2) ---
3) præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menig-
hedsråd er fælles om de faste ejendomme.
15. I § 17 d, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »om«: »bestyrelse
af«.
Stk. 2. ---
§ 17 f. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler
om valg til provstiudvalg, budgetudvalgets sammensætning
samt om provstiudvalgets og budgetudvalgets virksomhed,
herunder regler om beslutningsprotokol og offentliggørelse
m.v.
16. I § 17 f indsættes efter »provstiudvalg,«: »herunder valg-
form og udvalgsstruktur,«.
§ 17 g. ---
Stk. 2-7. --- 17. I § 17 g indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Provstiudvalgets udgifter til vedligeholdelse og
drift af præsteembedernes faste ejendomme samt anlægsud-
gifter og udgifter til køb og salg af disse ejendomme udredes
af provstiudvalgskassen.«
18. § 17 h, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
§ 17 h. Provstiudvalgskassens udgifter dækkes gennem
ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen. Omfatter
provstiet flere kommuner eller dele af flere kommuner, dæk-
kes udgifter til provstiudvalgskassen gennem ligning på fol-
kekirkens medlemmer i kommunerne.
»Provstiudvalgskassen oppebærer leje- og driftsindtægter
vedrørende faste ejendomme bestyret af provstiudvalget
samt renter og udbytte af provstikapitalen. Den del af prov-
stiudvalgskassens udgifter, der ikke kan afholdes af indtæg-
terne efter 1. pkt., dækkes gennem ligning på folkekirkens
medlemmer i kommunen.«
Stk. 2-3. ---
113
Stk. 4. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om
budgettets fastsættelse, herunder opbygning, udarbejdelse og
offentliggørelse, samt om tilsyn.
19. I § 17 h, stk. 4, indsættes efter »samt«: »om orientering
af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov og«.
Stk. 5-8. ---
20. § 21 affattes således:
§ 21. Menighedsrådet bestyrer kirkens og præsteembeder-
nes faste ejendomme efter bestemmelser fastsat af kirkemi-
nisteren.
»§ 21. Menighedsrådet bestyrer kirkens faste ejendomme
og sognegårde, der ikke er beliggende på samme matrikel
som tjenesteboligen, efter bestemmelser fastsat af kirkemini-
steren. Kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens
middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens mid-
delalderkirker efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.
Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om brug,
indretning og vedligeholdelse af præsteembedernes faste
ejendomme m.v. og om afholdelse af syn over dem. Biskop-
perne udpeger bygningskonsulenter vedrørende præstegårde
og præstegårdskonsulenter.
Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter regler om bestyrelse,
brug, indretning og vedligeholdelse af præsteembedernes
faste ejendomme, herunder om høringspligt og klageadgan-
ge, og om afholdelse af syn over præsteembedernes fas-
te ejendomme. Biskopperne ansætter bygningskonsulenter
vedrørende præstegårde og præstegårdskonsulenter.
Stk. 3. Forbrug af kirkers og præsteembeders formue samt
køb og salg af fast ejendom kan kun ske efter beslutning af
menighedsrådet og med godkendelse af kirkeministeren eller
efter dennes bemyndigelse af biskoppen, stiftsøvrigheden
eller provstiudvalget.
Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter regler om forbrug af
kirkers og præsteembedernes formue samt regler om menig-
hedsrådets og provstiudvalgets køb og salg af fast ejendom.«
§ 21 a. Præsteembedets kapitaler overføres til kirke- og
præsteembedekapitalen i det pågældende sogn. Hvis et præ-
steembede omfatter flere sogne, fordeles præsteembedets
kapital på kirke- og præsteembedekapitalen forholdsmæssigt
efter antallet af medlemmer af folkekirken i de pågældende
sogne. Den samme fordeling finder anvendelse ved salg af
præsteembedets faste ejendom.
21. § 21 a ophæves.
22. § 21 b affattes således:
§ 21 b. Til kirke- og præsteembedekapitalen, jf. § 21 a,
indbetales provenu, der er fremkommet ved salg eller anden
afståelse af rettigheder.
Ȥ 21 b. Provenu og andre kapitaler, der er fremkommet
ved salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder,
der bestyres af menighedsrådet, indbetales til kirkekapitalen
efter regler fastsat herom af kirkeministeren.
Stk. 2. Provenu og andre kapitaler, der er fremkommet ved
salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der
bestyres af provstiudvalget, indbetales til provstikapitalen
efter regler fastsat herom af kirkeministeren.
Stk. 3. Kirkeministeren kan fastsætte regler om udbetaling
af kirkekapitalen og provstikapitalen.«
§ 23. ---
Stk. 2-3. --- 23. § 23, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Valgbar til stiftsrådet som repræsentant for præster-
ne er alle præster ansat i stiftet. Valgret har alle præster ansat
i stiftet.
»Stk. 4. Præster, der er fødte medlemmer af et menigheds-
råd i stiftet, samt de præster i stiftet, hvis ansættelse har
en varighed af et år eller mere, der er ansat af kirkeministe-
ren, og som ikke er medlemmer af noget menighedsråd, har
valgret og er valgbare til stiftsrådet som repræsentanter for
præsterne.«
Stk. 5. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om valg
til stiftsrådet, herunder om valgets organisering, gennemfø-
relse m.v.
24. I § 23, stk. 5, indsættes efter »organisering,«: »valg-
form,«.
Stk. 6-11. ---
§ 23 a. ---
114
Stk. 2-3. --- 25. I § 23 a, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
Stk. 4. Stiftsrådet har til opgave på menighedsrådenes
vegne at bestyre kirkernes og præsteembedernes kapita-
ler. Gravstedskapitaler udbetales til kirkekasserne efter et
serieprincip.
»Stiftsrådet har til opgave på menighedsrådenes vegne
at bestyre kirkekapitalen og på provstiudvalgets vegne at
bestyre provstikapitalen.«
Stk. 5-9. ---
§ 3
I lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1156 af 1. september 2016, foretages
følgende ændringer:
§ 3. Menighedsrådet sørger for vedligeholdelse af kirken
og dens inventar og udsmykning.
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »udsmykning«: », jf. dog § 8
a, stk. 2«.
Stk. 2. ---
§ 7. Ved enhver kirke skal der være en af Kirkeministeriet
godkendt standardprotokol eller en anden af Kirkeministeri-
et godkendt protokol. Nærmere regler om protokollens førel-
se fastsættes af kirkeministeren.
2. I § 7, 1. pkt., indsættes efter »kirke«: », der bestyres af
menighedsrådet,«.
3. Efter § 8 indsættes i kapitel II:
Ȥ 8 a. Kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekir-
kens middelalderkirker, som skal varetage følgende opgaver:
1) Rådgivning og undervisning af de folkekirkelige myn-
digheder.
2) Dialog med relevante myndigheder og aktører i relation
til folkekirkens middelalderkirker.
3) Bestyrelse og vedligeholdelse af kirker, der er overdra-
get til enheden og taget ud af brug som sognekirker,
samt tilhørende inventar og kirkegårde.
Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter regler om enhedens
virksomhed og ledelse, herunder kriterier for overdragelse
af en kirke, dens inventar og kirkegård. Kirkeministeren
fastsætter regler om vedligeholdelse og istandsættelse af kir-
ken, dens inventar og udsmykning, regler om brug og salg
af kirkebygningen samt regler om vedligeholdelse og salg af
kirkegården.«
§ 18. Til gennemførelse af en af provstiudvalget godkendt
reguleringsplan for kirkegården kan et gravsted inddrages
helt eller delvis, når fredningstiden efter den seneste begra-
velse er udløbet.
4. I § 18, stk. 1, udgår »en af provstiudvalget godkendt«.
5. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Stiftsøvrigheden skal godkende reguleringsplaner
for umistelige kirkegårde, jf. § 19, stk. 3, nr. 1.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Stk. 2. Retten til at foretage yderligere begravelse i et
gravsted, der er omfattet af en godkendt reguleringsplan,
ophører, når der er forløbet en fredningsperiode efter den
senest forud for planens godkendelse foretagne begravelse,
uanset om brugsretten til gravstedet måtte være erhvervet for
et længere tidsrum.
6. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, udgår »godkendt«, og efter
»godkendelse« indsættes: »eller vedtagelse«.
115
§ 19. ---
Stk. 2. Inden en kirkegård nedlægges, skal stiftsøvrigheden
indhente en udtalelse fra udvalget.
7. I § 19, stk. 2, ændres »stiftsøvrigheden« til: »menigheds-
rådet«.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om ud-
valgets opgaver og virksomhed.
8. I § 19, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om umiste-
lige kirkegårde.«
§ 23. Menighedsrådet har det daglige tilsyn med kirken og
kirkegården.
9. I §§ 23 og 24 indsættes efter »kirkegården«: », jf. dog §
27, stk. 2«.
§ 24. Hvert år inden 1. oktober skal menighedsrådet sam-
men med en bygningskyndig foretage syn over kirken og
kirkegården.
§ 27. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om afhol-
delse af de i §§ 24-26 nævnte synsforretninger.
10. I § 27 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter regler om tilsyn og
synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der er
overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.«
§ 4
I lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 864 af 25. juni 2013, som ændret ved lov
nr. 2067 af 21. december 2020 og § 2 i lov nr. 1679 af 30.
december 2024, foretages følgende ændringer:
§ 8. Menighedsråd medvirker ved ansættelse i stillinger
som sognepræst efter reglerne i dette kapitel.
1. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2-4. ---
§ 9. Et pastorats menighedsråd afgiver indstilling om an-
sættelse i ledige stillinger som sognepræst i pastoratet. Er
en sognepræstestilling oprettet for flere pastorater, afgives
indstilling af disse pastoraters menighedsråd.
2. I § 9, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »menighedsråd«: »eller
ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2,«.
3. I § 9, stk. 1, 2. pkt. indsættes efter »menighedsråd«: »eller
ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nær-
mere regler om fremgangsmåden ved menighedsråds afgi-
velse af indstilling.
4. I § 9, stk. 3, indsættes efter »menighedsråds«: », og ansæt-
telsesudvalgs, jf. § 8, stk. 2,«.
5. Efter § 9 indsættes:
»9 a. I de sogne i Sønderjylland, hvor der er oprettet en
stilling som sognepræst for den tyske del af menigheden, har
den i § 3 a i lov om menighedsråd nævnte repræsentant for
den tyske del af menigheden stemmeret, når menighedsrådet
afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sog-
nepræst for den tyske del af menigheden.«
§ 10. Forinden indstilling afgives efter § 9, afholdes der et
møde mellem biskoppen og menighedsrådet (menighedsrå-
dene), hvorunder biskoppen orienterer om ansøgerne. Mødet
berammes af biskoppen snarest muligt efter ansøgningsfri-
stens udløb og ledes af biskoppen. Efter anmodning af et
eller flere menighedsrådsmedlemmer, eller såfremt biskop-
6. I § 10, 1. pkt., indsættes efter »(menighedsrådene)«: »eller
mellem biskoppen og ansættelsesudvalget, jf. § 8, stk. 2«.
7. I § 10, 3. pkt., indsættes efter »menighedsråd«: »eller
mellem biskop og ansættelsesudvalget«.
116
pen anser det for ønskeligt, skal der afholdes yderligere et
orienterende møde mellem biskop og menighedsråd.
§ 11. Ministeren for ligestilling og kirke kan ikke ansætte
en ansøger, som ikke er omfattet af menighedsrådets indstil-
ling. Såfremt særlige omstændigheder foreligger, kan mini-
steren for ligestilling og kirke bestemme, at genopslag af
stillingen skal foretages og fornyet indstilling finde sted.
8. I § 11, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »menighedsrådets«:
»eller ansættelsesudvalgets, jf. § 8, stk. 2,«.
Stk. 2-3. ---
§ 13 b. Ministeren for ligestilling og kirke kan uanset
bestemmelserne i §§ 8-13 a godkende, at to præster, der
begge har været ansat uafbrudt i deres embeder i mere
end 6 år, indtræder i hinandens embeder varigt eller for
en periode på mindst 1 år. Det er en betingelse, at hvert
af de berørte menighedsråd på et i den anledning særligt
menighedsrådsmøde, der indkaldes til med mindst 10 dages
varsel, tilslutter sig dette med mere end halvdelen af de
afgivne stemmer. Udskrift af beslutningsprotokollen med
hvert menighedsråds tilslutning indsendes til ministeren for
ligestilling og kirke bilagt en udtalelse fra vedkommende
biskop.
9. I § 13 b, stk. 1, 3. pkt., ændres »ministeren for ligestilling
og kirke bilagt en udtalelse fra vedkommende biskop« til:
»kirkeministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil«.
Stk. 2. ---
§ 5
I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr.
12 af 8. januar 2020, som ændret ved lov nr. 746 af 13. juni
2023, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Medlemmerne vælges på en valgforsamling den
tredje tirsdag i september, jf. dog § 6 3, stk. 1. I flersogn-
spastorater kan valgforsamlingen afholdes en anden dag i
samme uge.
1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »flersognspastorater«:
» og i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er
særlige udfordringer med transport til og fra øen,«.
Stk. 3. ---
§ 5 a. ---
Stk. 2. Menighedsrådet skal senest 3 uger inden oriente-
ringsmødet bekendtgøre tid og sted for mødet ved de faste
gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dag-
blade eller lokalaviser. Er menighedsrådet fælles for flere
sogne, afholdes der et fælles orienteringsmøde for disse
sogne. I flersognspastorater, hvor sognene ikke har fælles
menighedsråd, kan orienteringsmødet afholdes en anden dag
i samme uge.
2. I § 5 a, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »menighedsråd,«:
»og i sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er
særlige udfordringer med transport til og fra øen,«.
Stk. 3-4. ---
§ 6 a. ---
Stk. 2-8. ---
3. I § 6 a, indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. I de sogne i Sønderjylland, hvor der er ansat
en sognepræst for den tyske del af menigheden, bliver de
kandidater fra den tyske del af menigheden, som ikke opnår
valg, personlige stedfortrædere for de valgte kandidater fra
denne del af menigheden.«
§ 6 c. ---
117
Stk. 2. En ekstraordinær valgforsamling skal afholdes tirs-
dagen 3 uger efter valgforsamlingen. I flersognspastorater,
hvor der skal holdes ekstraordinær valgforsamling i flere
sogne, kan en ekstraordinær valgforsamling afholdes en an-
den dag i samme uge.
4. I § 6 c, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »sogne,«: » og i
sogne, der geografisk dækker mindre øer, hvor der er særlige
udfordringer med transport til og fra øen,«.
Stk. 3. ---
§ 6
I lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. marts 2014, foretages
følgende ændringer:
§ 1. Selvejende kirker bestyres af menighedsrådet. 1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »menighedsrådet«: », jf. dog
stk. 5«.
Stk. 2-4. ---
2. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Selvejende kirker, der er overdraget til enheden
for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for
folkekirkens middelalderkirker. Kirkeministeren fastsætter
nærmere regler herom.«
§ 19. ---
Stk. 2-3. ---
3. I § 19 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter regler om betaling for
brug af kirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens
middelalderkirker.«
118