Skriftlig fremsættelse (5. november 2025)

Skriftlig fremsættelse (5. november 2025)
Kirkeministeren (Morten Dahlin):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige
andre love (Forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet, understøttelse af menighedsrådenes
vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om
foreløbige ligningsbehov)
(Lovforslag nr. L 68)
Siden menighedsrådenes oprettelse i begyndelsen af
1900-tallet har de været med til at forme og værne om kir-
kens lokale liv. Med kirker i hvert eneste sogn i landet sikrer
menighedsrådene en dyb lokal forankring og sørger for, at
den lokale kirke tilpasser sig de mennesker, som lever og
bor i sognet. Den lokale kirke samler gamle og unge i store
og små lokalsamfund – ikke kun til gudstjenester, men også
gennem et rigt kulturliv med kor, koncerter, debatarrange-
menter, sorggrupper, frivilligt arbejde m.v. Menighedsråde-
ne fungerer som den centrale drivkraft i alle disse aktiviteter
og det kirkelige liv i lokalsamfundet.
Men menighedsrådene bærer også et stort administrativt
ansvar som forvaltere af kirkens bygninger, økonomi og per-
sonale, herunder Danmarks omkring 1.700 middelalderkir-
ker, dvs. kirker opført før reformationen i 1536. For at me-
nighedsrådsmedlemmerne fortsat kan spille den vigtige rolle
som centralt omdrejningspunkt for det lokale fællesskab, er
det afgørende, at menighedsrådene får de rette forudsætnin-
ger for at kunne varetage deres administrative opgaver på en
effektiv og meningsfuld måde.
Regeringen ønsker at gøre det administrativt lettere for
menighedsrådene at løfte deres opgaver gennem en revision
af gældende lovgivning på det kirkeretlige område, der vil
sikre, at menighedsrådene får bedre mulighed for at fokuse-
re på kirkens liv og vækst samt det fællesskab, de er en del
af.
Derfor indgik regeringen den 21. maj 2025 en aftale om
”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbej-
det”, hvor aftaleparterne tilslutter sig 24 konkrete forslag,
som fremgår af rapporten ”Forenkling og bedre understøttel-
se af menighedsrådsarbejdet” og supplerer forslagene med
henholdsvis skærpede krav til udelukkelse af et medlem fra
menighedsrådet, fleksibilitet i forhold til provstiudvalgets
varetagelse af ansvaret for ejendomme og jorder m.v., lokal
fleksibilitet til fastsættelse af antal valgte menighedsråds-
medlemmer, samt et krav om at bevare de gældende regler
for funktionsperiodens start. I september 2025 besluttede
aftaleparterne på baggrund af den offentlige høring over et
udkast til lovforslag at give yderligere lokal fleksibilitet ved
fastsættelse af antal valgte medlemmer i menighedsrådet
og ved flytning af ansvaret for præsteembedernes faste ejen-
domme til provstiudvalget samt at indføre muligheder for at
fritage præster og provster fra hvervet som menighedsråds-
medlem i visse tilfælde og efter en konkret vurdering.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre og imple-
mentere de dele af rapporten og den politiske aftale om
”Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbej-
det”, der kræver lovændring. Lovforslaget har endvidere til
formål af gennemføre anbefalinger fra Udvalget vedrørende
bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver, som
kræver lovændring.
Forslaget indeholder for det første tiltag, der medfører
en øget professionalisering af menighedsrådenes personale-
ledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mel-
lem gejstlige og læge funktioner i folkekirken, herunder nye
regler vedrørende fratagelse af et menighedsrådsmedlems
enkeltmandsposter og supplerende regler for udelukkelse af
et menighedsrådsmedlem fra menighedsrådet, tydeliggørelse
af menighedsrådets ansvar og rammerne for varetagelsen af
arbejdsgiverrollen gennem indførelse af en personaleansvar-
lig, som enten ansættes eller vælges blandt menighedsrådets
medlemmer, og som skal deltage i et nyt, obligatorisk kur-
sus, samt indførelse af større fleksibilitet ved tilrettelæggelse
af menighedsrådets arbejde gennem mulighed for konstitue-
ring efter en ny minimumsmodel.
Forslaget indeholder for det andet tiltag, der har til for-
mål at aflaste menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom
og styrke samarbejdet om økonomiforvaltningen i provstiet,
herunder forslag, der skaber hjemmel til, at provstiudvalget
kan varetage bestyrelsen af præsteembedernes faste ejen-
domme. Der sikres samtidig mulighed for lokal fleksibilitet
ved, at budgetsamrådet får kompetence til at beslutte, at
ansvaret for præsteembedets ejendomme ikke overføres til
provstiudvalget, herunder til at ansvaret for landbrugsejen-
domme og jorder skal forblive hos menighedsrådene, mens
ansvaret for tjenesteboliger flyttes til provstiudvalget, eller
omvendt. Det foreslås endvidere, at enkelte menighedsråd
Til lovforslag nr. L 68 Folketinget 2025-26
By-, Land- og Kirkemin., j. nr. 2025-2823
CD000382
kan beholde ansvaret for præsteembedets faste ejendomme
i tilfælde, hvor ejendommene i øvrigt flytter til provstiud-
valget, medmindre budgetsamrådet ved vægtet, kvalificeret
flertal modsætter sig dette. Provstiudvalgets afgørelse skal i
givet fald begrundes. Der foreslås derudover indførelse af en
ny kapital benævnt provstikapitalen, mens den eksisterende
kirke- og præsteembedekapital ændrer navn til kirkekapita-
len. Det foreslås endvidere, at menighedsrådets ansvar for
kirkegården fastholdes, men at de gældende krav om god-
kendelse af beslutninger om køb, salg, opførelse af bygnin-
ger m.v. hos provstiudvalg og stiftsøvrighed afskaffes.
Forslaget indeholder for det tredje tiltag til styrkelse og
forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de
lokale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg
og stiftsråd, herunder nye regler for valg til provstiudvalg og
stiftsråd, ændring af antallet af menighedsrådsmedlemmer
kombineret med mulighed for at hæve antallet af valgte
medlemmer med op til tre medlemmer i forhold til det med-
lemstal, antallet af folkekirkemedlemmer berettiger til, samt
nye regler for det tyske mindretals repræsentation i menig-
hedsrådet og for afholdelse af valgforsamling for mindre
øer, hvor der er særlige udfordringer med transport til og fra
øen.
Forslaget indeholder for det fjerde det retlige grundlag
for etablering af en enhed for folkekirkens middelalderkir-
ker til understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse
af middelalderkirker, samt præcisering af procesmæssige
regler for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers
ligningsbehov med henblik på at sikre sammenhæng i de
lokale og nationale processer, som har betydning for den
samlede kirkeskatteprocents størrelse.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
2