Fremsat den 5. november 2025 af Leif Lahn Jensen (S), Hans Andersen (V), Sigurd Agersnap (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Mette Abildgaard (KF), Martin Lidegaard (RV) og Helene Brydensholt (ALT)

Fremsat den 5. november 2025 af Leif Lahn Jensen (S), Hans Andersen (V), Sigurd Agersnap (SF), Ole Birk Olesen (LA),
Henrik Frandsen (M), Mette Abildgaard (KF), Martin Lidegaard (RV) og Helene Brydensholt (ALT)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om valg til Folketinget
(Ændring af folketingsmedlemmers vederlæggelse som opfølgning på »Aftale om en reform af fremtidige
folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse«)
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr.
1137 af 22. september 2025, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 14 affattes således:
»Kapitel 14
Vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer, der
inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december
2025 er indtrådt som medlemmer af Folketinget eller
udnævnt som ministre«.
2. I § 108, stk. 2, 1. pkt., ændres »638.351 kr. årligt (31.
marts 2017-niveau)« til: »801.037 kr. årligt (31. marts 2026-
niveau)«.
3. I § 108, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »jf.«: »§ 1, stk. 2, i«.
4. I § 109, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Vederlaget udbetales månedsvis forud.«
5. I § 109, stk. 3, nr. 2, ændres »hjemmestyre« til: »Selvsty-
re«.
6. I § 109, stk. 3, nr. 5, indsættes efter »efter«: »§§ 4 og 5 i«.
7. I § 109, stk. 3, nr. 6, ændres »Kommissionen« til: »Euro-
pa-Kommissionen«.
8. I § 109, stk. 3, nr. 8, ændres »§§ 4 og 5 i lov om arbejds-
markedsbidrag« til: »arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og
5«.
9. I § 109, stk. 3, nr. 11, ændres »afsnit I i pensionsbeskat-
ningsloven« til: »pensionsbeskatningslovens afsnit I«.
10. I § 109, stk. 4, 1. pkt., ændres »135.930 kr. årligt (31.
marts 2017-niveau)« til: »170.572 kr. årligt (31. marts 2026-
niveau)«.
11. I § 109, stk. 5, ændres »vederlag og eftervederlag« til:
»vederlag, jf. § 1, stk. 1 og 2, eller eftervederlag, jf. § 3,«,
og »henhold til« udgår.
12. I § 109, stk. 10, ændres »Færøernes Lagting eller Grøn-
lands Landsting« til: »Lagtinget eller Inatsisartut«, og »hen-
holdsvis Landstingets« ændres til: »eller Inatsisartuts«.
13. I § 109, stk. 12, ændres »ham« til: »vedkommende«.
14. I § 109, stk. 12, indsættes som 2. pkt.:
»Vederlaget udbetales månedsvis bagud.«
15. I § 109 a, stk. 13, 2. pkt., ændres »i henhold til« til: », jf.
§ 7, stk. 1 og 2, i«.
16. Efter kapitel 14 indsættes:
»Kapitel 14 a
Vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer, der
tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31.
december 2025 for første gang er indtrådt som medlemmer
af Folketinget og ikke forud for denne dato er eller har
været udnævnt som ministre
Vederlag
§ 119 a. Folketingets medlemmer modtager et vederlag,
der udgør 1.100.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2026-
niveau). Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modta-
ge vederlaget efter 1. pkt.
Stk. 2. Vederlaget efter stk. 1 reguleres en gang årligt
pr. 1. april med samme reguleringsprocent som ministres
Lovforslag nr. L 59 Folketinget 2025-26
J.nr. 25-000618
AX031755
vederlag, jf. § 6 a, stk. 2, i lov om vederlag og pension m.v.
for ministre.
§ 119 b. Et ordinært medlem modtager vederlag, jf. § 119
a, fra den dag medlemmet er valgt, eller, hvis medlemmet er
indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige
udtræden af Folketinget, fra dagen efter at det hidtidige
medlem er afgået ved døden eller udtrådt af Folketinget, og
indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære medlem
ophører med at være medlem af Folketinget.
Stk. 2. Et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning
af et medlems orlov, modtager vederlag, jf. § 119 a, fra den
dag Folketinget har besluttet at indkalde vedkommende, dog
tidligst fra den dag den nævnte orlov begynder at løbe, og
indtil den dag det midlertidige medlemskab ophører.
Stk. 3. Et ordinært medlem, der på grund af sygdom, pleje
af alvorligt syge børn eller nærtstående, der ønsker at dø
i eget hjem, eller midlertidig udsendelse i offentligt hverv
til udlandet eller tilsvarende udsendelse til Færøerne eller
Grønland begærer og får bevilget orlov, modtager vederlag i
orlovsperioden.
Stk. 4. Et ordinært medlem, der begærer og får bevilget
orlov på grund af graviditet og fødsel eller adoption, modta-
ger vederlag i orlovsperioden.
Stk. 5. Et ordinært medlem, der tillige er medlem af Lag-
tinget eller Inatsisartut, og som på grund af midlertidigt
fravær som følge af deltagelse i Lagtingets eller Inatsisartuts
møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning dertil be-
gærer og får bevilget orlov, modtager vederlag i orlovsperio-
den.
Stk. 6. Et ordinært medlem, der af andre grunde end de i
stk. 3-5 nævnte begærer og får bevilget orlov, modtager ikke
vederlag i orlovsperioden.
Stk. 7. Et midlertidigt medlem, der begærer og får bevil-
get orlov, modtager ikke vederlag i orlovsperioden.
Stk. 8. Vederlag efter stk. 1-5 udbetales månedsvis bagud.
Bolig m.v., befordringsgodtgørelse og efteruddannelse
§ 119 c. §§ 109 a og 109 b og § 109 c, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2-8, finder tilsvarende anvendelse. § 109 c, stk. 1,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for et medlem, der af
andre grunde end de i § 119 b, stk. 3-5, nævnte får bevilget
orlov.
Særligt tillæg til folketingsmedlemmer valgt i Grønland og
på Færøerne
§ 119 d. Folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på
Færøerne modtager samtidig med vederlag, jf. § 119 b, stk.
1-5, et særligt tillæg, der udgør 53.000 kr. årligt. Tillægget
udbetales månedsvis bagud. Ethvert folketingsmedlem valgt
i Grønland eller på Færøerne er forpligtet til at modtage det
særlige tillæg efter 1. pkt.
Stk. 2. Beløbet i stk. 1, 1. pkt., er angivet i 31. marts
2026-niveau og reguleres efter § 119 a, stk. 2.
Eftervederlag
§ 119 e. Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører
ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræ-
der af Folketinget, modtager eftervederlag. Eftervederlaget
svarer til vederlag efter § 119 a.
Stk. 2. Et midlertidigt medlem, der er indtrådt som føl-
ge af et medlems orlov, og hvis medlemskab ophører i
forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller medlemmets
tilbagevenden, modtager eftervederlag, jf. stk. 1, 2. pkt.,
når orlovsperioden er sammenhængende og udgør mindst 6
måneder.
Stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modta-
ge eftervederlaget efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Ved tiltræden af hvervet som folketingsmedlem
optjenes 3 måneders eftervederlag, jf. dog stk. 2. Der op-
tjenes herefter 3 måneders eftervederlag for hvert sammen-
hængende hele medlemsår. Der kan maksimalt optjenes 12
måneders eftervederlag.
Stk. 5. I medlemmets sammenhængende medlemstid efter
stk. 4 indgår ikke orlov bevilget af andre grunde end de i
§ 119 b, stk. 3-5, nævnte for den del af orlovsperioden, der
udgør mere end 60 dage.
Stk. 6. I medlemmets sammenhængende medlemstid efter
stk. 4 indgår en medlemsperiode i Europa-Parlamentet, der
ligger umiddelbart forud for folketingsperioden.
Stk. 7. I eftervederlaget efter stk. 1 og 2 modregnes for
medlemmer for følgende indtægter, jf. dog stk. 8:
1) Løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som tje-
nestemand.
2) Løn fra ansættelse på andre vilkår end tjenestemands-
vilkår inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Fol-
ketinget, under Københavns Kommunes skolevæsen,
Færøernes landsstyre, Grønlands Selvstyre, i en kom-
mune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller
kommunegaranteret virksomhed.
3) Løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en
opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden
for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i
staten eller folkekirken, og hvori staten ejer mere end
50 pct. af aktierne.
4) Vederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor,
borgmester, regionsrådsformand eller rådmand.
5) Løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra med-
lemskab af Europa-Parlamentet og Europa-Kommissi-
onen samt fra hverv i internationale organisationer,
hvortil udpegning sker efter indstilling af den danske
stat.
6) Løn for personligt arbejde i ansættelsesforhold, som
ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 5.
7) Indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svaren-
de til bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsbidrags-
lovens §§ 4 og 5.
8) Vederlag, honorarer eller anden indkomst for person-
ligt arbejde uden for ansættelsesforhold, som ikke kan
henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, samt ve-
derlag for udnyttelse af immaterielle rettigheder.
9) Fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns-
og pensionslignende ydelser, når disse har sammen-
hæng med et tidligere ansættelsesforhold eller er-
hvervsforhold, i det omfang de nævnte indkomster
ikke er omfattet af nr. 1 eller 5.
2
10) Udbetalinger fra pensionsordninger med løbende ud-
betalinger og ratepensionsordninger omfattet af pensi-
onsbeskatningslovens afsnit I samt udbetalinger fra
tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse
har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold
og hvervene som folketingsmedlem, Folketingets for-
mand og minister. Dette gælder dog ikke pensioner
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3 og
nr. 4, litra c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.
Stk. 8. Stk. 7 gælder ikke, i det omfang der udbetales
vederlag, jf. § 6 a, stk. 1 og 2, eller eftervederlag, jf. § 6 c i
lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Stk. 9. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter nærme-
re regler om suspendering af eftervederlagsperioden, jf. stk.
4, for et tidligere folketingsmedlem, der genindtræder som
midlertidigt medlem af Folketinget, og regler om modreg-
ning efter stk. 7.
Pension
§ 119 f. For ordinære og midlertidige folketingsmedlem-
mer indbetales et pensionsbidrag af det vederlag, som fol-
ketingsmedlemmet modtager, jf. § 119 b, stk. 1-5. Ethvert
folketingsmedlem er forpligtet til at modtage pensionsbidra-
get efter 1. pkt.
Stk. 2. Pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., beregnes af
vederlaget, jf. § 119 a, med den pensionsbidragssats, som
finansministeren fastsætter, jf. § 6 d, stk. 4, nr. 1, i lov om
vederlag og pension m.v. for ministre.
Stk. 3. Pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., indbeta-
les til en pensionsordning, som folketingsmedlemmet anvi-
ser. Hvis folketingsmedlemmet ikke anviser en pensionsord-
ning, indbetales pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., til
den pensionsordning, som Folketingets formand har indgået
aftale med et pensionsinstitut om, jf. § 119 g, stk. 1.
Stk. 4. Tilbagekøb af pensionsordningen og overflytning
af pensionsordningen til et andet pensionsinstitut er omfattet
af de regler, som finansministeren fastsætter, jf. § 6 d, stk. 4,
nr. 2 og 3, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
§ 119 g. Folketingets formand indgår efter forhandling
med næstformændene aftale med et pensionsinstitut om en
pensionsordning om optag af folketingsmedlemmer, der ik-
ke selv anviser en pensionsordning.
Stk. 2. Udvalget for Forretningsordenen kan fastsætte
nærmere regler om folketingsmedlemmers anvisning af pen-
sionsordning, jf. § 119 f, stk. 3.«
17. Overskriften til kapitel 15 affattes således:
»Kapitel 15
Vederlag og pension m.v. for Folketingets formand, der
inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december
2025 er indtrådt som medlem af Folketinget eller udnævnt
som minister«.
18. I § 120, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf.«: »§ 1, stk. 1,
1. pkt., i«.
19. § 120, stk. 2, ophæves.
20. I § 121, stk. 1, indsættes efter »efter«: »§ 3 i«.
21. § 121, stk. 2, ophæves.
22. I § 122, stk. 1, indsættes efter »ministre«: », jf. §§ 4 og 5
i lov om vederlag og pension m.v. for ministre«.
23. I § 123, stk. 1, indsættes efter »ministers efterlevende
ægtefælle«: », jf. § 4, stk. 3 og 4, og § 5, stk. 1-3, i lov om
vederlag og pension m.v. for ministre«.
24. Kapitel 15 a ophæves, og i stedet indsættes i afsnit II:
»Kapitel 15 a
Vederlag og pension m.v. for Folketingets formand, der
tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31.
december 2025 for første gang er indtrådt som medlem af
Folketinget og ikke forud for denne dato er eller har været
udnævnt som minister
§ 125 a. Folketingets formand modtager vederlag efter
samme regler som for hvervet som statsminister, jf. § 6 a i
lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
§ 125 b. Folketingets formand modtager eftervederlag
efter samme regler som for hvervet som statsminister, jf. § 6
c i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
§ 125 c. Folketingets formand har ret til pensionsbidrag
efter samme regler som for hvervet som statsminister, jf. §
6 d, stk. 1, 2 og 4-6, i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre.
§ 125 d. § 119 b, stk. 3-7, § 119 c, § 119 f, stk. 3, og
§§ 124 og 125 finder tilsvarende anvendelse. § 119 d finder
tilsvarende anvendelse, når Folketingets formand er valgt
som folketingsmedlem i Grønland eller på Færøerne.
Kapitel 15 b
Administration
§ 125 e. Udbetaling Danmark beregner og anviser ydelser
efter §§ 110-116, 118, 119, 122 og 123 og træffer i forbin-
delse hermed afgørelse om tilbagebetaling og forældelse af
ydelser og om andre forhold af formueretlig karakter.
Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 1 kan
påklages til Folketingets formand. Folketingets formand
træffer afgørelse efter forhandling med næstformændene.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
2.1. Vederlagskommissionen
2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger
2.2.1. Vederlag til folketingsmedlemmer
2.2.2. Eftervederlag til folketingsmedlemmer
2.2.3. Pension til folketingsmedlemmer
2.3. Stemmeaftalen om fuldtidspolitikeres vederlæggelse
2.4. Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Grundvederlag og omkostningstillæg til folketingsmedlemmer
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Den foreslåede ordning
3.2. Eftervederlag til folketingsmedlemmer
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Den foreslåede ordning
3.3. Pension til folketingsmedlemmer
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Den foreslåede ordning
3.4. Grundvederlag og omkostningstillæg til Folketingets formand
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Den foreslåede ordning
3.5. Eftervederlag til Folketingets formand
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Den foreslåede ordning
3.6. Pension til Folketingets formand
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Den foreslåede ordning
3.7. Målgruppe
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser for fremtidige medlemmer af Folketinget
5. Forholdet til grundlovens § 58
6. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4
7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
10. Klimamæssige konsekvenser
11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
12. Forholdet til EU-retten
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
14. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 27. maj 2025 indgik Socialdemokratiet, Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det
Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet
en aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers
og ministres vederlæggelse. Aftalen tog afsæt i Vederlags-
kommissionens anbefalinger fra 2016. Flere af Vederlags-
kommissionens anbefalinger blev dog fraveget til fordel for
en samlet set mere enkel og mindre gunstig ordning. For en
nærmere beskrivelse af aftalens indhold henvises til pkt. 2.4
nedenfor.
Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der angår frem-
tidige folketingsmedlemmer, dvs. personer, der ved det
førstkommende folketingsvalg efter lovens ikrafttræden for
første gang vælges som medlemmer af Folketinget uden
tidligere at have været ministre.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af finansmi-
nisteren samtidig fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring
af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pen-
sionsbeskatningsloven, der udmønter den del af aftalen, der
angår fremtidige ministre.
Det foreslås, at vederlaget til fremtidige folketingsmed-
lemmer hæves til gennemsnitslønnen for chefer i lønramme
38 i staten (afdelingschefer m.v.). Samtidig foreslås det skat-
tefrie omkostningstillæg til fremtidige folketingsmedlemmer
afskaffet. For fremtidige folketingsmedlemmer valgt i Grøn-
land og på Færøerne foreslås en mindre del af omkostnings-
tillægget dog omdannet til et særligt tillæg, der er skatteplig-
tigt.
Det foreslås også, at eftervederlag til fremtidige folke-
tingsmedlemmer maksimalt kan ydes i 12 måneder i stedet
for som i dag 24 måneder. Det foreslås også at forkorte
mindsteperioden for eftervederlag til fremtidige folketings-
medlemmer fra 6 måneder til 3 måneder. Den fulde ret
til eftervederlag optjenes efter 3 års sammenhængende med-
lemstid. Der foretages modregning i hele eftervederlaget
for fremtidige folketingsmedlemmer på samme måde, som
allerede gælder for ministre.
Det foreslås desuden, at pensionsordningen til fremtidige
folketingsmedlemmer ændres fra en tjenestemandspension
til en bidragsdefineret arbejdsmarkedspension. Fremtidige
folketingsmedlemmer vil modtage et pensionsbidrag bereg-
net af vederlaget med den til enhver tid gældende pensions-
bidragssats for overenskomstansatte akademikere i staten,
der aktuelt er på 18,07 pct. Pensionsbidraget indbetales til
den pågældendes pensionskasse.
Endelig foreslås det, at det for fremtidige folketingsmed-
lemmer vil være pligtmæssigt at modtage de ydelser i form
af vederlag, særligt tillæg, eftervederlag og pensionsbidrag,
der tilkommer den pågældende.
Det foreslås, at vederlag, eftervederlag og pension til et
fremtidigt folketingsmedlem, der vælges som formand for
Folketinget, ydes på samme måde som til statsministeren
efter de regler, der samtidig foreslås for fremtidige ministre
ved en ændring af lov om vederlag og pension m.v. for
ministre som led i udmøntningen af den politiske aftale
af 27. maj 2025. Endvidere ydes det særlige tillæg, hvis
vedkommende er valgt som folketingsmedlem i Grønland
eller på Færøerne.
2. Baggrund
2.1. Vederlagskommissionen
I marts 2014 indgik den daværende regering (Socialdemo-
kratiet og Radikale Venstre) en politisk aftale med Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om
en mere tidssvarende vederlæggelse af politikere.
Med aftalen forpligtede aftaleparterne sig til at fremsætte
forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kom-
mission, der på baggrund af det kommissorium, der indgik
som bilag til aftalen, skulle have til opgave at udarbejde et
forslag til, hvordan den samlede vederlæggelse af borgme-
stre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre
fremadrettet skulle være.
Med folketingsbeslutning af 20. maj 2014 om udmønt-
ning af politisk aftale om en mere tidssvarende og gen-
nemsigtig vederlæggelse af politikere opfordrede Folketin-
get regeringen til at nedsætte en kommission vedrørende
den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsfor-
mænd, folketingsmedlemmer og ministre. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2013-14, til-
læg C, beslutningsforslag nr. B 96 som vedtaget.
Vederlagskommissionen blev nedsat i sommeren 2014 og
afgav sin rapport den 18. januar 2016.
2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger
Vederlagskommissionens rapport baserede sig på princip-
5
per om afspejling af ligheder med andre ansvarsfulde poster
i respekt for de politiske hvervs særlige karakter, fasthol-
delse af kendte rationaler for vederlæggelsen, tilpasning i
forhold til udviklingen på det offentlige arbejdsmarked, en
gennemsigtig og tidssvarende vederlæggelse, nutidsveder-
læggelse frem for fremtidshonorering og en tilbageholden-
hed med anbefalinger, hvor der ligger andre hensyn bag
reglerne.
Rapporten indeholder en række anbefalinger om den
fremtidige vederlæggelse af politikere i form af vederlag, ny
regulering af vederlag, eftervederlag og pension. Anbefalin-
gerne finder både anvendelse for nuværende og fremtidige
politikere.
2.2.1. Vederlag til folketingsmedlemmer
Vederlagskommissionen foreslår, at folketingsmedlem-
mers vederlag bringes på niveau med gennemsnitslønnen
i lønramme 38 i staten inklusive tillæg og variable ydelser,
eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag. Kom-
missionen anbefaler, at det præcise vederlagsniveau bereg-
nes på baggrund af den på tidspunktet for forhøjelsen væ-
rende gennemsnitsløn i lønramme 38 inklusive tillæg og
variable ydelser, eksklusive ferierelaterede ydelser og pensi-
onsbidrag.
Folketingsmedlemmernes vederlag består i dag af et
grundbeløb. Hertil kommer et skattefrit omkostningstil-
læg. Det er kommissionens opfattelse, at begrundelsen for
omkostningstillægget i dag er faldet bort, idet de omkostnin-
ger, som tillægget tidligere sigtede at dække, i dag i det
væsentligste afholdes af Folketinget. Kommissionen finder
derfor, at tillægget har karakter af vederlag.
Kommissionen foreslår på den baggrund, at der ikke læn-
gere ydes omkostningstillæg, men at der ydes et samlet ve-
derlag svarende til gennemsnitslønnen for offentlige chefer
i lønramme 38 inklusive tillæg og variable ydelser, eksklusi-
ve ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag. Kommissionen
anbefaler, at der fortsat skal ydes et ensartet vederlag til
samtlige medlemmer med undtagelse af hvervet som Fol-
ketingets formand, der vederlægges på samme måde som
hvervet som statsminister.
Kommissionens forslag indebærer, at folketingsmedlem-
mernes vederlag ikke længere vil tage afsæt i tjenestemands-
systemet, men at vederlaget angives som et ensartet beløb,
der løbende reguleres.
Kommissionen foreslår endvidere ud fra et hensyn til et
ensartet og gennemsigtigt vederlag, at der ikke fremover
ydes efterindtægt til et afdødt folketingsmedlems ægtefælle
eller børn under 21 år.
Det er kommissionens opfattelse, at vederlaget til folke-
tingsmedlemmer på denne baggrund bliver mere gennem-
sigtigt og umiddelbart sammenligneligt med anden lønind-
komst. Det sker særlig, ved at der med forslaget vil blive
ydet ét samlet fuldt ud skattepligtigt vederlag. Kommissio-
nen finder, at det foreslåede niveau er tidssvarende i forhold
til folketingsmedlemmernes ansvar og arbejdsvilkår. Kom-
missionen bemærker samtidig, at vederlaget til folketings-
medlemmer stadig ligger på et niveau, der ikke adskiller
sig væsentligt fra vederlaget for borgmestre i de kommuner,
som folketingsmedlemmerne traditionelt har foretaget en vis
spejling i.
Kommissionen foreslår, at modtagelsen af vederlaget
fremover gøres pligtmæssigt. Kommissionen finder, at fra-
sigelser af enkelte dele af vederlæggelsen ikke bør kunne
anvendes politisk og skabe et pres på visse folketingsmed-
lemmer for at frasige sig vederlag, som tilkommer dem efter
lovgivningen.
2.2.2. Eftervederlag til folketingsmedlemmer
Vederlagskommissionen bemærker i relation til spørgsmå-
let om eftervederlag, at for kontraktansatte chefer i staten
gælder et opsigelsesvarsel på op til 6 måneder og en ret til
en fratrædelsesgodtgørelse på op til 1 års løn i tilfælde af
uansøgt afsked, der ikke skyldes chefens væsentlige mislig-
holdelse. Vilkårene for fratræden af de politiske hverv lader
sig vanskeligt sammenligne direkte hermed, idet der ikke
på samme måde kan tales om varsel for opsigelse af vareta-
gelse af de politiske hverv, og idet eftervederlaget generelt
set primært udbetales som månedlige ydelser. Uanset denne
principielle forskel kan det anføres, at et opsigelsesvarsel
og en eftervederlagsperiode tjener samme formål, nemlig
at den pågældende kan indstille sig på at fratræde og søge
ny beskæftigelse. Hvor denne omstilling sker i opsigelsespe-
rioden og dermed inden selve afskedigelsen for almindeligt
ansatte, sker omstillingen for politikere efter fratræden af
det politiske hverv.
Vederlagskommissionen finder det bl.a. på baggrund heraf
passende, at der som minimum ydes 6 måneders efterveder-
lag ved fratræden som folketingsmedlem. Perioden svarer
dermed til det længste opsigelsesvarsel for funktionærer
og kontraktansatte offentlige chefer. Kommissionen foreslår
endvidere, at Folketingets formand modtager eftervederlag
på samme måde som statsministeren.
Kommissionen finder det endvidere passende, at der i lig-
hed med, hvad der gælder for borgmestre og regionsrådsfor-
mænd, maksimalt skal kunne ydes eftervederlag svarende til
1 års vederlag til folketingsmedlemmer.
Kommissionen anbefaler, at retten til eftervederlag optje-
nes forholdsmæssigt afhængigt af funktionstidens varighed
i lighed med, hvad der gælder efter de nuværende efterve-
derlagsordninger. Dermed tages der hensyn til, at der for
folketingsmedlemmer med en længere funktionstid kan være
særlige udfordringer i forhold til at vende tilbage til tidlige-
re beskæftigelse. Der kan således over tid være opstået et
behov for efteruddannelse inden for et givent fagområde,
og det enkelte folketingsmedlem vil måske have oplevet en
gradvis løsere tilknytning til relevante faglige miljøer og
netværk m.v.
Kommissionen foreslår, at optjeningen sker pr. påbegynd-
te år, funktionstiden varer. Det vil sige, at der for folke-
tingsmedlemmer optjenes 3 måneders eftervederlag pr. på-
begyndte år, dog minimum 6 måneder. Fuld optjening sker
således ved en sammenhængende funktionstid ud over 3 år
6
svarende til ved det fjerde påbegyndte år og dermed inden
for en hel valgperiode på 4 år.
Eftervederlag ydes på baggrund af den sammenhængende
funktionstid, indtil det pågældende politiske hverv fratræ-
des. Et folketingsmedlem, der f.eks. i en valgperiode ikke
er blevet valgt, men efterfølgende vælges på ny, vil alene
optjene ret til eftervederlag på grundlag af den seneste funk-
tionsperiode. Funktionstiden for den tidligere funktionsperi-
ode vil således ikke indgå i beregningen, da der ikke er tale
om sammenhængende funktionstid.
Kommissionen betragter eftervederlagsordningen som
en midlertidig sikring af folketingsmedlemmers indtægtsni-
veau, når hvervet fratrædes. Kernen i denne sikring er rettet
mod de folketingsmedlemmer, der fratræder, uden at dette
sker frivilligt, herunder når vedkommende ikke genvælges
eller må fratræde i løbet af valgperioden, f.eks. på grund af
sygdom eller tab af valgbarhed. Kommissionen ser derimod
ikke samme beskyttelseshensyn i de tilfælde, hvor et folke-
tingsmedlem frivilligt fratræder i løbet af valgperioden, da
den pågældende i disse tilfælde typisk vil have bedre mulig-
hed for at planlægge fratrædelsen, herunder på forhånd søge
ny beskæftigelse, end et folketingsmedlem, der ufrivilligt
fratræder uden eller med kort varsel.
Kommissionen foreslår derfor, i lighed med hvad der gæl-
der for folketingsmedlemmer i dag, at der ydes eftervederlag
til folketingsmedlemmer, der fratræder i løbet af valgperio-
den, uden at dette kan tilskrives et frivilligt ønske. Dette
indebærer, at der ydes eftervederlag, når fratræden skyldes
sygdom eller tab af valgbarhed.
Kommissionens forslag indebærer dermed, at retten til
eftervederlag som det klare udgangspunkt bortfalder ved
frivillig fratræden. Dette udgangspunkt fraviges imidlertid i
to situationer.
For det første bortfalder retten til eftervederlag ikke, når
folketingsmedlemmet fratræder frivilligt ved valgperiodens
udløb, i praksis ved beslutning om ikke at genopstille. En
sådan regel gælder på nuværende tidspunkt for folketings-
medlemmer. Kommissionen finder det uheldigt, hvis der
uden mulighed for eftervederlag i denne situation blev skabt
et økonomisk incitament for at lade sig genopstille uden et
reelt ønske om at blive valgt.
For det andet bortfalder retten til eftervederlag ikke ved
frivillig fratræden, når folketingsmedlemmet fortsætter med
at varetage et andet politisk fuldtidshverv. Kommissionen
finder det fremmende for mobiliteten mellem de politiske
hverv, at eftervederlagsreglerne i en begrænset periode sik-
rer politikeren sit hidtidige indtægtsniveau, hvis denne over-
går til at varetage et politisk hverv med et lavere veder-
lag end vederlaget som folketingsmedlem. Ordningen skal
ses i sammenhæng med, at eftervederlaget som beskrevet
nedenfor nedsættes med vederlaget for det hidtidige eller
nye hverv, således at det alene er differencen mellem de
to vederlag, der udbetales. Politikerne får således i efterve-
derlagsperioden maksimalt det højeste vederlag, enten for
det hverv, der fratrædes, eller for det hverv, som herefter
varetages.
Kommissionen anbefaler, at eftervederlaget svarer til det
vederlag, som den pågældende ville have oppebåret ved
fortsat varetagelse af hvervet som folketingsmedlem, i
lighed med hvad der i dag gælder for folketingsmedlem-
mer. Kommissionen foreslår, at modtagelsen af eftervederla-
get fremover gøres pligtmæssig. Kommissionen finder i lig-
hed med begrundelsen for, at det almindelige vederlag bør
være pligtmæssigt, at frasigelser af enkelte dele af vederlæg-
gelsen ikke bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på
visse folketingsmedlemmer for at frasige sig eftervederlag,
som tilkommer dem efter lovgivningen.
Kommissionen foreslår, at der skabes enkle og ensartede
regler om nedsættelse af eftervederlag baseret på et hensyn
om, at det ikke bør være muligt at modtage fuldt vederlag
og eftervederlag på samme tid. Kommissionen foreslår nær-
mere, at eftervederlaget nedsættes med vederlaget for et nyt
politisk fuldtidshverv, således at det alene er differencen
mellem de to vederlag, der udbetales. Politikerne får således
maksimalt, hvad der svarer til det højeste vederlag for de
hverv, der skiftes mellem. Overgår et folketingsmedlem til
et bedre vederlagt hverv, bortfalder eftervederlaget således
helt.
Kommissionen foreslår, at der skal ske nedsættelse af
eftervederlag med vederlag for alle andre politiske fuld-
tidshverv, dvs. for hvervet som borgmester, herunder ma-
gistratsmedlem eller udvalgsformand i en kommune med
delt administrativ ledelse, regionsrådsformand, lagtingsmed-
lem, landstingsmedlem, medlem af det grønlandske lands-
styre, medlem af det færøske landsstyre, minister, medlem
af Europa-Parlamentet og medlem af Europa-Kommissio-
nen. Derimod finder kommissionen, at reglen ikke bør om-
fatte hverv i internationale organisationer, hvortil udpegnin-
gen sker efter indstilling af den danske stat, idet sådanne
hverv efter kommissionens opfattelse ikke i lige så høj grad
er af udelukkende politisk karakter og derfor nærmere bør
sidestilles med almindelig lønindkomst.
Det er kommissionens opfattelse, at hensynet til at opnå
en enkel eftervederlagsordning, der er nem at administrere i
praksis, taler imod en modregningsordning, når der henses
til de vilkår for eftervederlag, der i øvrigt anbefales.
Det bemærkes således, at der for det første med kommis-
sionens forslag er lagt op til en væsentlig begrænsning af
den periode, hvori der kan ydes eftervederlag til folketings-
medlemmer.
For det andet står det klart for kommissionen, at de gæl-
dende regler om nedsættelse for folketingsmedlemmer har
vist sig yderst komplicerede at forstå og vanskelige at admi-
nistrere i praksis. Reglerne beror således på, at folketings-
medlemmet selv indberetter relevant indkomst, som efterve-
derlaget skal nedsættes med. Kommissionen bemærker i den
forbindelse, at hensynet til gennemsigtighed og transparens
også bør gælde i forhold til folketingsmedlemmerne selv, og
at de derfor ikke bør være undergivet regler om oplysnings-
pligt, der er så vanskelige at forstå, at det ofte er nødvendigt
med vejledning fra bl.a. de administrerende myndigheder.
For det tredje er der med kommissionens forslag lagt op til
7
at begrænse retten til eftervederlag ved frivillig fratræden i
løbet af valgperioden. Det vil sige, at et folketingsmedlem,
der fratræder, uden at det sker i forbindelse med et valg,
for at overgå til en anden lønnet stilling, ikke har ret til
eftervederlag.
Det er på baggrund af ordningens udformning og efter
en afvejning af hensynet til enkle og gennemsigtige regler
over for hensynet til at undgå dobbelt indtægt betalt af det
offentlige kommissionens anbefaling, at der ikke bør ske
nedsættelse i eftervederlaget af andet end vederlag for andet
politisk hverv.
2.2.3. Pension til folketingsmedlemmer
Vederlagskommissionen foreslår, at folketingsmedlemmer
overgår til en bidragsdefineret arbejdsmarkedspension med
samme overordnede rammer som offentligt ansatte i øvrigt.
Kommissionen anbefaler et pensionsbidrag for folketings-
medlemmer på 17,42 pct. af vederlaget. Pensionsbidraget
for folketingsmedlemmer er sammensat som et uvægtet gen-
nemsnit af pensionsbidraget for akademikere i henholdsvis
staten og kommunerne. Kommissionen anbefaler, at en gen-
nemførelse af kommissionens anbefalinger tager udgangs-
punkt i de på tidspunktet for gennemførelsen aktuelle ni-
veauer. Det aktuelle niveau pr. 1. april 2025 er på 19,54 pct.
Kommissionen foreslår, at pensionsbidraget for Folketin-
gets formand er det samme som for statsministeren.
For så vidt angår beregningsgrundlaget, foreslår kommis-
sionen, at der optjenes pension af selve vederlaget for det
politiske hverv.
For så vidt angår folketingsmedlemmer, der samtidig er
ministre, bemærker kommissionen, at det følger af de gæl-
dende regler, at der ikke ydes selvstændigt vederlag for fol-
ketingshvervet. Kommissionen anbefaler på baggrund heraf,
at der tilsvarende ikke ydes pension af vederlaget for folke-
tingshvervet. Kommissionen bemærker i den sammenhæng,
at mens der for borgmestre og regionsrådsformænd kan ske
en nedsættelse af vederlaget, uden at dette modsvares af an-
det vederlag, der er pensionsgivende, bortfalder vederlaget
for folketingsmedlemmer på grund af ministervederlaget,
der omvendt er pensionsgivende. Kommissionen finder såle-
des, at der for et folketingsmedlem, der samtidig er minister,
sker en passende optjening af pensionsydelser gennem ve-
derlaget for ministerhvervet. Kommissionen bemærker i den
sammenhæng som nævnt ovenfor, at der efter de gældende
regler findes regler om samordning mellem pensionen for
folketingshvervet og ministerhvervet, der begrænser udbeta-
ling af pension for begge hverv. Der ydes således heller ikke
i dag i fuldt omfang pension for begge hverv.
Kommissionen foreslår, at modtagelsen af pensionsbidrag
fremover gøres pligtmæssig. Kommissionen finder i lighed
med begrundelsen for, at det almindelige vederlag bør være
pligtmæssigt, at frasigelser af enkelte dele af vederlæggelsen
ikke bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på visse
folketingsmedlemmer for at frasige sig pensionsbidrag, som
tilkommer dem efter lovgivningen.
Kommissionens forslag indebærer, at det enkelte folke-
tingsmedlem selv skal etablere sin pensionsordning og der-
med anvise det pensionsinstitut m.v., som pensionsbidraget
skal indbetales til. Medlemmet vælger således selv pensi-
onsinstitut og indgår i dialog med det valgte pensionsinstitut
om den ønskede ydelsessammensætning. Kommissionens
forslag indebærer på dette punkt en øget fleksibilitet for
det enkelte folketingsmedlem i forhold til at tilrettelægge
sin pension, herunder i forhold til at samle pensionsbidraget
med pensionsrettigheder for anden beskæftigelse m.v.
En arbejdsmarkedspensionsordning er karakteriseret ved,
at der optjenes pensionsrettigheder i alle de erhvervsaktive
år. For et folketingsmedlem, der under forudgående beskæf-
tigelse har været medlem af en kollektiv pensionsordning,
vil det være nærliggende at undersøge, om den pågældende
vil kunne indbetale pensionsbidrag beregnet af vederlaget
til denne kollektive pensionsordning. På linje hermed vil et
folketingsmedlem, der uddannelsesmæssigt opfylder betin-
gelsen for at blive optaget i en tværgående pensionskasse,
kunne bede pensionskassen vurdere, om den pågældende
kan optages i den kollektive ordning med indbetaling af
pensionsbidrag af vederlaget eller en del heraf.
Livsvarige pensionsydelser kan kun tegnes i livsforsik-
ringsselskaber, tværgående pensionskasser m.v., mens op-
sparingsordninger også kan etableres i et pengeinstitut. Af
den grund vil et folketingsmedlem typisk skulle henvende
sig til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, når en
pensionsordning skal sammensættes.
Bortset fra de løbende indbetalinger af pensionsbidrag vil
administrationen af ordningen ligge i det pensionsinstitut,
hvor ordningen etableres. Kommissionens forslag vil såle-
des på dette punkt indebære en administrativ forenkling for
de myndigheder, der i dag administrerer folketingsmedlem-
mers vederlæggelse.
Kommissionen anbefaler, at indholdet af pensionsdæknin-
gen alene bør reguleres af pensionsbeskatningslovgivningen,
dog kombineret med en tilbagekøbsklausul. Kommissionen
har herved lagt vægt på at skabe størst mulig fleksibilitet
i forhold til valg af ydelsessammensætning m.v. Der stilles
således ikke nærmere krav til sammensætningen af ydelser,
for så vidt angår ægtefælle-, børne- og invalidepension. Pen-
sionsbeskatningsloven sætter alene lofter for bidrag til op-
sparingsordninger, herunder ratepensioner. Bidrag ud over
disse lofter skal gå til livsvarige pensionsydelser.
Kommissionen anbefaler videre, at pensionsordningerne
klausuleres, så de ikke kan tilbagekøbes »i utide«, hvormed
pensionsordningerne også kreditorbeskyttes. Et folketings-
medlem har således kun mulighed for at hæve sin pensions-
ordning til udbetaling ved opnåelse af den pensionsudbeta-
lingsalder, der gælder for den almindelige befolkning, eller
hvis det skulle blive aktuelt med udbetaling af invalidepen-
sion.
Kommissionens forslag i forhold til ydelsessammensæt-
ning indebærer, at der ikke længere automatisk ydes ægte-
fællepension til en efterladt ægtefælle og tilsvarende børne-
pension eller børnepensionstillæg til efterladte børn under
21 år. Kommissionen bemærker om disse set i forhold til
8
almindelige pensionsvilkår gunstige ordninger, der gælder
i dag, at det enkelte folketingsmedlem fremover vil kunne
vælge en ydelsessammensætning af sin pension, der inde-
holder lignende begunstigelser af nærmeste pårørende. Den
pågældende vil på linje med andre medlemmer af en almin-
delig arbejdsmarkedspensionsordning i så fald selv skulle
finansiere denne begunstigelse inden for rammerne af pensi-
onsordningens samlede værdi.
Der henvises til Vederlagskommissionens rapport fra janu-
ar 2016, der er offentliggjort på Indenrigs- og Sundhedsmi-
nisteriets hjemmeside.
2.3. Stemmeaftalen om fuldtidspolitikeres vederlæggelse
Den daværende regering (Venstre) indgik den 9. maj 2016
en stemmeaftale med Socialdemokratiet, Liberal Alliance,
Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om æn-
dring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse som opfølgning
på Vederlagskommissionens anbefalinger.
Stemmeaftalen lagde op til en række ændringer i fuld-
tidspolitikeres vederlag, eftervederlag og pension. For folke-
tingsmedlemmer indebar aftalen, at vederlaget årligt skulle
reguleres på baggrund af den faktiske lønudvikling i den
offentlige sektor. Aftalen indebar nærmere, at vederlaget
hvert år skulle reguleres med et uvægtet gennemsnit af den
statslige og den kommunale og regionale lønudvikling. Det
fremgik videre af stemmeaftalen, at folketingsmedlemmer
skulle have afkortet deres mindsteperiode for eftervederlag
fra 12 til 6 måneder. Aftalen indebar endelig, at folketings-
medlemmers pensionsalder skulle hæves fra efterlønsalde-
ren til folkepensionsalderen.
Stemmeaftalen blev efterfølgende revideret i form af en
stemmeaftale af 3. oktober 2016 mellem de samme parti-
er. Den nye stemmeaftale havde overvejende samme indhold
som den tidligere stemmeaftale, dog var der taget stilling til
ikrafttrædelses- og overgangsspørgsmål i større detaljerings-
grad og medtaget en bestemmelse om, at der i forbindelse
med forhøjelsen af fuldtidspolitikeres pensionsalder skulle
være mulighed for førtidspensionering mod livslang reduk-
tion i pensionen.
For folketingsmedlemmers vedkommende blev ændrin-
gerne gennemført ved lov nr. 493 af 22. maj 2017
om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring
af folketingsmedlemmernes vederlæggelse og pensionsfor-
hold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefa-
linger m.v.). Der henvises til www.folketingstidende.dk,
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 106
som fremsat.
2.4. Aftale om en reform af fremtidige
folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse
Der er den 27. maj 2025 indgået en aftale mellem So-
cialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Al-
liance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale
Venstre og Alternativet om en reform af fremtidige folke-
tingsmedlemmers og ministres vederlæggelse. Aftalepartier-
ne har valgt at tage udgangspunkt i de principper, som
Vederlagskommissionen lagde til grund for en reform af
politikernes vederlæggelse, men har valgt at fravige nogle af
kommissionens anbefalinger til fordel for en samlet set mere
enkel og mindre gunstig ordning.
Grundtanken i den nye ordning er som foreslået af Veder-
lagskommissionen, at politikerne primært skal vederlægges,
mens de varetager deres hverv, frem for senere i form af
eftervederlags- og pensionsydelser. Desuden skal vederlæg-
gelsen så vidt muligt svare til de vilkår, som gælder for
overenskomstansatte på arbejdsmarkedet.
Aftalen finder anvendelse på fremtidige folketingsmed-
lemmer og ministre, hvorimod nuværende og forhenværen-
de folketingsmedlemmer og ministre vedbliver med at være
omfattet af de hidtil gældende regler. Aftalen indebærer
dermed, at der i en længere årrække vil være to separate
ordninger for vederlæggelsen af folketingsmedlemmer og
ministre.
Aftalen om en reform af fremtidige folketingsmedlem-
mers og ministres vederlæggelse forventes at medføre en
samlet besparelse på 30 mio. kr. om året, når reformen
er fuldt indfaset omkring år 2090, heraf ca. 25 mio. kr.
vedrørende folketingsmedlemmer og 5 mio. kr. vedrørende
ministre. Det svarer til en samlet besparelse på ca. 20 pct. i
den samlede vederlæggelse af folketingsmedlemmer og mi-
nistre i forhold til den nuværende ordning. Heri er medreg-
net udgifter til vederlag, omkostningstillæg, eftervederlag og
pension for både folketingsmedlemmer og ministre.
På kort og mellemlang sigt vil der være tale om mer-
udgifter på op til ca. 35 mio. kr. om året som følge af
indfasning af den nye ordning. Det skyldes navnlig en frem-
rykning af udgifter til pension på den nye ordning, idet
udgifterne afholdes, mens hvervet varetages, og ikke først i
pensionsalderen, som det er tilfældet under den nuværende
ordning. Merudgifterne på kort og mellemlang sigt skyldes
således primært en teknisk ændring af tidspunktet for de
offentlige udgifter til pension.
For størstedelen af fremtidige folketingsmedlemmer og
næsten alle fremtidige ministre forventes reformen over et
livsforløb at indebære en lavere indkomst sammenholdt med
den nuværende ordning. Den nye ordning er således sam-
let set en mindre gunstig ordning end den nuværende ord-
ning. Konsekvenserne vil dog variere betydeligt afhængigt
af en række individuelle forhold.
For en nærmere beskrivelse af lovforslagets hovedpunkter
henvises til pkt. 3 nedenfor. For en nærmere beskrivelse af
de økonomiske konsekvenser for fremtidige folketingsmed-
lemmer henvises til pkt. 4 nedenfor.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Grundvederlag og omkostningstillæg til
folketingsmedlemmer
3.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 108, stk. 1, i lov om valg til Folketin-
get, at Folketingets medlemmer modtager et grundvederlag
og et omkostningstillæg til dækning af omkostningerne i
forbindelse med hvervet som folketingsmedlem. Ethvert fol-
9
ketingsmedlem er forpligtet til at modtage grundvederlaget
og omkostningstillægget.
Efter § 108, stk. 2, i lov om valg til Folketinget ud-
gør grundvederlaget 638.351 kr. årligt (31. marts 2017-ni-
veau). Pr. 31. marts 2026 udgør grundvederlaget 801.037 kr.
årligt, hvilket svarer til det aktuelt gældende vederlag pr. 1.
april 2025.
Grundvederlaget reguleres en gang årligt pr. 1. april med
samme reguleringsprocent som ministres grundvederlag, jf.
lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Reguleringen
foretages på baggrund af lønudviklingen på det offentlige
arbejdsmarked baseret på et uvægtet gennemsnit af lønud-
viklingen i Danmarks Statistiks implicitte lønindeks på hen-
holdsvis det statslige (ILON22 »Erhverv i alt«) og det kom-
munale og regionale arbejdsmarked (ILON32 »Erhverv i
alt«).
Efter § 108, stk. 3, i lov om valg til Folketinget udgør
omkostningstillægget 60.984 kr. årligt for medlemmer valgt
i Danmark og 81.312 kr. årligt for medlemmer valgt i Grøn-
land og på Færøerne. Efter § 108, stk. 5, er beløbene angivet
i oktober 2015-niveau og reguleres efter reglerne i § 109 a,
stk. 12, 3.-5. pkt., i lov om valg til Folketinget. Pr. 1. april
2025 udgør omkostningstillægget 72.791 kr. årligt for med-
lemmer valgt i Danmark og 97.055 kr. årligt for medlem-
mer valgt i Grønland og på Færøerne. Omkostningstillægget
medregnes ikke i den skattepligtige indkomst, jf. § 108, stk.
4, i lov om valg til Folketinget.
Efter § 109, stk. 1, i lov om valg til Folketinget oppebærer
et ordinært medlem vederlag fra den dag, medlemmet er
valgt, eller, hvis medlemmet er indtrådt i anledning af et
andet medlems død eller endelige udtræden af Folketinget,
fra dagen efter at det hidtidige medlem er afgået ved døden
eller udtrådt af Folketinget, og indtil udgangen af den må-
ned, hvori det ordinære medlem ophører at være medlem af
Folketinget.
Efter § 109, stk. 12, i lov om valg til Folketinget oppebæ-
rer et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning af
et medlems orlov, vederlag, jf. § 108, stk. 1-3, og opnår
pensionsanciennitet, fra den dag Folketinget har besluttet at
indkalde vedkommende, dog tidligst fra den dag, da den
nævnte orlov begynder at løbe, og indtil den dag det midler-
tidige medlemskab ophører.
Der findes regler om ret til vederlag for folketingsmed-
lemmer på orlov i § 109, stk. 8-11 og 13, i lov om valg til
Folketinget.
Efter § 115 i lov om valg til Folketinget finder bestemmel-
serne i kapitel 6 i lov om tjenestemandspension tilsvarende
anvendelse med hensyn til efterindtægt, dog således at det i
§ 108, stk. 2, nævnte grundvederlag træder i stedet for den
i tjenestemandspensionslovens kapitel 6 omtalte lønning og
lønningsindtægt.
Under hvervet er folketingsmedlemmer omfattet af en
gruppelivsordning, der giver samme dækninger, som gælder
for tjenestemænd og en række overenskomstgrupper i sta-
ten. Gruppelivsordningen er en forsikringsordning, der yder
en engangssum til de nærmeste pårørende ved medlemmets
død under hvervet. Gruppelivsordningen giver også med-
lemmer ret til en engangssum ved visse kritiske sygdomme
som f.eks. kræft, der diagnosticeres under hvervet.
3.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at vederlaget for fremtidige folketingsmed-
lemmer ændres, sådan at det vil svare til niveauet for gen-
nemsnitslønnen inklusive tillæg og variable tillæg, eksklu-
sive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag for chefer i
staten i lønramme 38, som bl.a. omfatter visse afdelingsche-
fer, vicedirektører og dommere m.v.
Den foreslåede ordning vil medføre, at vederlaget forhø-
jes fra 801.037 kr. til 1.100.000 kr. årligt (31. marts 2026-
niveau). Forhøjelsen af vederlaget skal ses i lyset af de
forringelser, der samtidig gennemføres i omkostningstillæg,
eftervederlag og pension.
Det foreslås endvidere, at det skattefrie omkostningstil-
læg, der ydes til folketingsmedlemmer valgt i Danmark på
72.791 kr. (1. april 2025-niveau), afskaffes. Forslaget følger
anbefalingen fra Vederlagskommissionen, der i sin rapport
argumenterer for, at tillægget har fået karakter af veder-
lag. Omregnet til skattepligtig indkomst har det nuværende
omkostningstillæg en værdi på 164.686 kr. før skat (1. april
2025-niveau) for folketingsmedlemmer valgt i Danmark.
Omkostningstillægget skal derfor reelt tillægges de nu-
værende vederlagsniveauer. Med den foreslåede ændring i
grundvederlag og omkostningstillæg vil det samlede veder-
lag for folketingsmedlemmer valgt i Danmark derfor reelt
blive forhøjet fra 966.000 kr. til 1.100.000 kr. årligt.
Endelig foreslås det, at det forhøjede skattefrie omkost-
ningstillæg for folketingsmedlemmer valgt i Grønland og
på Færøerne på 97.055 kr. (1. april 2025-niveau) afskaf-
fes. Tillægget svarer til en omregnet skattepligtig indkomst
på 220.580 kr. om året (1. april 2025-niveau). En mindre
del af omkostningstillægget foreslås omdannet til et nyt
særligt skattepligtigt tillæg til medlemmer valgt i Grønland
og på Færøerne på 53.000 kr. årligt før skat (31. marts
2026-niveau). Tillægget vil svare til den særlige forhøjelse
af det nuværende omkostningstillæg, som tildeles medlem-
mer valgt i Grønland og på Færøerne, og har til formål
at kompensere for forskelle i leveomkostninger for medlem-
mer valgt i Danmark og medlemmer valgt i Grønland og på
Færøerne. Det foreslås, at tillægget ikke vil være pensions-
givende.
Den løbende regulering af vederlaget for folketingsmed-
lemmer på den nuværende og nye ordning vil blive foretaget
på samme måde på baggrund af den faktiske lønudvikling
på det offentlige arbejdsmarked. Dette indebærer, for så vidt
angår den nye ordning, at vederlaget ikke nødvendigvis vil
følge den eksakte lønudvikling for chefer i lønramme 38
i staten. Reguleringen vil følge samme princip som den
nuværende reguleringsordning for fuldtidspolitikere, men
vil aktuelt blive baseret på Danmarks Statistiks standard-
beregnede lønindeks for det samlede offentlige arbejdsmar-
ked (SBLON1 »Offentlig forvaltning og service«) i fjerde
kvartal året før reguleringsåret, der giver en mere korrekt
10
vægtning af de offentlige delsektorer. Det særlige skatteplig-
tige tillæg til folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på
Færøerne vil blive reguleret på samme måde som vederla-
get. Første regulering af vederlaget og det særlige tillæg vil
ske den 1. april 2026.
I overensstemmelse med gældende ret foreslås det, at et-
hvert folketingsmedlem vil være forpligtet til at modtage
vederlaget, og at folketingsmedlemmer valgt i Grønland og
på Færøerne tillige vil være forpligtet til at modtage det
særlige tillæg.
Den foreslåede ordning vil endelig medføre, at retten til
efterindtægt efter § 115 ikke vil blive videreført for Folke-
tingets medlemmer, der tidligst ved førstkommende folke-
tingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er
indtrådt som medlemmer af Folketinget og ikke forud for
denne dato er eller har været udnævnt som ministre.
Fremtidige folketingsmedlemmer kan være omfattet af
forsikringsdækninger i den pensionskasse, hvortil deres pen-
sionsbidrag af vederlaget indbetales, jf. pkt. 3.3.2 og 3.6.2
nedenfor. Sådanne dækninger kan f.eks. være engangsudbe-
talinger ved død (dødsfaldssum) til medlemmets nærmeste
pårørende eller udbetaling af en sum til medlemmet ved
en række nærmere angivne kritiske sygdomme. Fremtidige
folketingsmedlemmer vil derfor ikke være omfattet af grup-
pelivsordningen, jf. pkt. 3.1.1 ovenfor.
For en nærmere beskrivelse af fremtidige folketingsmed-
lemmers vederlag og det særlige tillæg henvises til lovfor-
slagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.
3.2. Eftervederlag til folketingsmedlemmer
3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 109, stk. 2, i lov om valg til Folketinget,
at et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et
folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af
Folketinget, oppebærer eftervederlag, der svarer til grundve-
derlag efter § 108, stk. 2, i det antal måneder, der svarer
til det halve af det hele antal måneder, den pågældende
senest i en sammenhængende periode har været medlem
af Folketinget eller medlem af Europa-Parlamentet. Efterve-
derlaget ydes i mindst 6 måneder og i højst 24 måneder. Et
midlertidigt medlem, der er indtrådt som følge af et med-
lems orlov, oppebærer efter sin udtræden i forbindelse med
folketingsvalg, sygdom eller det ordinære medlems tilbage-
venden eftervederlag i det halve af orlovsperiodens hele
antal måneder, såfremt orlovsperioden er sammenhængende
og udgør mindst 6 måneder.
Efter § 109, stk. 3, i lov om valg til Folketinget mod-
regnes medlemmer af Folketinget i eftervederlaget for en
række indtægter i eftervederlagsperioden. Det indebærer, at
eftervederlaget reduceres med disse indtægter. I de første
12 måneder af et medlems eftervederlagsperiode sker der
dog ikke modregning for indtægter op til 135.930 kr. (31.
marts 2017-niveau), jf. lovens § 109, stk. 4. Dette svarer til
170.572 kr. pr. 31. marts 2026.
Der findes regler om bortfald af ret til eftervederlag for
folketingsmedlemmer på orlov i § 109, stk. 11 og 13, i lov
om valg til Folketinget.
3.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den periode, hvori der kan ydes efterve-
derlag, forkortes i et videre omfang end foreslået af Veder-
lagskommissionen. For fremtidige folketingsmedlemmer vil
der være ret til eftervederlag i maksimalt 12 måneder i ste-
det for som i dag 24 måneder. For fremtidige folketingsmed-
lemmer foreslås mindsteperioden for eftervederlag reduceret
fra 6 til 3 måneder.
Den foreslåede ordning vil medføre, at fremtidige ordinæ-
re folketingsmedlemmer, når de tiltræder hvervet, automa-
tisk opnår ret til 3 måneders eftervederlag. Efter at have
varetaget hvervet i 1 helt år opnås ret til eftervederlag i
6 måneder, efter 2 hele år opnås ret til eftervederlag i 9
måneder, og efter 3 hele år opnås ret til eftervederlag i 12
måneder. Der optjenes efter dette tidspunkt ikke yderligere
ret til eftervederlag. Fuld ret til eftervederlag opnås således
efter 3 år i hvervet som folketingsmedlem.
Det foreslås desuden, at fremtidige midlertidige folke-
tingsmedlemmer oppebærer eftervederlag svarende til de
gældende regler i § 109, stk. 2, 5. pkt., i lov om valg til
Folketinget, dog med den ændring, at eftervederlag optjenes
efter samme regler, som foreslås for ordinære medlemmer,
og derfor maksimalt kan ydes i 12 måneder. Der opnås
fortsat ret til eftervederlag som midlertidigt medlem efter 6
måneder.
Endvidere foreslås den ændring, at fremtidige midler-
tidige folketingsmedlemmer også i den situation, hvor
vedkommende er indkaldt som stedfortræder for et andet
midlertidigt medlem, optjener eftervederlag.
Det foreslås, at folketingsmedlemmer optjener ret til efter-
vederlag under orlov svarende til de gældende regler, bortset
fra hvad der gælder ved medlemmers længerevarende orlov
uden vederlag, jf. § 109, stk. 11 og 13. Ved et medlems
orlov uden vederlag foreslås, at der ikke optjenes ret til
eftervederlag for den del af orlovsperioden, der overstiger
60 dage.
Afkortningen af eftervederlagsperioden fra maksimalt 24
måneder til 12 måneder vil indebære, at perioden for anven-
delse af folketingsmedlemmernes efteruddannelsesmidler li-
geledes vil blive afkortet til 12 måneder, efter at medlem-
met er udtrådt af Folketinget. Det skyldes, at det følger
af reglerne for folketingsmedlemmernes efteruddannelse, at
opsparede uddannelsesmidler kan anvendes i den periode,
hvor et folketingsmedlem er medlem af Folketinget, og i
eftervederlagsperioden, jf. § 109 c, stk. 2, i lov om valg til
Folketinget.
Reglerne om modregning af indtægter foreslås videreført
med de ændringer, at bundgrænsen for modregning af ind-
tægter op til 170.572 kr. (31. marts 2026-niveau), der gælder
for folketingsmedlemmer det første år af eftervederlagspe-
rioden, foreslås afskaffet, sådan at der for fremtidige folke-
tingsmedlemmer vil skulle ske modregning i hele efterve-
derlaget, og at folketingsmedlemmer vil blive modregnet i
11
eftervederlaget i udbetalinger fra pensionsordninger, når dis-
se har sammenhæng med hvervene som folketingsmedlem,
Folketingets formand og minister.
Det foreslås som noget nyt, at ethvert folketingsmedlem
vil være forpligtet til at modtage eftervederlaget. Dette er
i overensstemmelse med Vederlagskommissionens forslag
om, at modtagelsen af eftervederlaget fremover gøres pligt-
mæssigt. Kommissionen finder, at frasigelser af enkelte dele
af vederlæggelsen ikke bør kunne anvendes politisk og ska-
be et pres på visse folketingsmedlemmer for at frasige sig
eftervederlag, som tilkommer dem efter lovgivningen.
Den foreslåede ordning vil endelig medføre, at den gæl-
dende bestemmelse i § 109, stk. 6, hvorefter Folketingets
formand efter forhandling med næstformændene ved beslut-
ning i ganske særlige tilfælde, hvor det pågældende folke-
tingsmedlems helbredsmæssige, økonomiske eller sociale
forhold taler derfor, kan bevilge eftervederlag i yderligere
indtil 12 måneder, ikke vil blive videreført for Folketingets
medlemmer, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg
efter den 31. december 2025 for første gang er indtrådt som
medlemmer af Folketinget og ikke forud for denne dato er
eller har været udnævnt som ministre.
For nærmere om fremtidige folketingsmedlemmers efter-
vederlag henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærk-
ningerne hertil.
3.3. Pension til folketingsmedlemmer
3.3.1. Gældende ret
Reglerne om pension til folketingsmedlemmer og deres
ægtefæller og børn findes i §§ 110-114, 116, 118 og 119 i
lov om valg til Folketinget.
Det fremgår af § 110, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om valg
til Folketinget, at et folketingsmedlem er berettiget til egen-
pension, når medlemmet i én eller flere perioder har været
medlem af Folketinget i mindst 1 år. Pensionen ydes fra
udløbet af det tidsrum, for hvilket der er udbetalt grundve-
derlag, såfremt den pågældende på dette tidspunkt har nået
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, og
ellers fra den dag, hvor medlemmet opnår denne alder. Der
findes regler om ret til pension for folketingsmedlemmer på
orlov i § 109, stk. 8-13.
Efter § 110, stk. 2, i lov om valg til Folketinget opnås
den højeste egenpension ved 20 års medlemstid og udgør
57 pct. af den til enhver tid gældende løn på skalatrin
51 (lønskalaen for statstjenestemænd) før fradrag af arbejds-
markedsbidraget på tidspunktet for pensioneringen. De en-
kelte medlemsalderår indgår i beregningsprocenten således,
at 1.-9. medlemsår indgår med hver 3,25 procentpoint, at
10.-17. medlemsår indgår med hver 2,80 procentpoint, at
18.-19. medlemsår indgår med hver 1,80 procentpoint, og
at det 20. medlemsår indgår med 1,75 procentpoint. De for
tjenestemænd gældende regler om beregning af fratrædel-
sesgodtgørelse finder tilsvarende anvendelse.
Det følger af § 110, stk. 3, i lov om valg til Folketinget,
at et tidligere folketingsmedlem kan vælge at få egenpensi-
onen efter lovens § 110, stk. 1 og 2, udbetalt før folkepen-
sionsalderen, dog tidligst fra vedkommendes pensionsudbe-
talingsalder, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a. Der ydes
i så fald, indtil den pågældende når folkepensionsalderen,
et tillæg, der for hvert medlemsår udgør en tyvendedel af
det i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3, til enhver tid
gældende tillæg. Ved udbetaling mindre end 2 år efter pen-
sionsudbetalingsalderen udgør tillægget dog kun det halve
heraf. Endvidere fratrækkes varigt et førtidspensionsfradrag,
jf. lovens § 110, stk. 4.
Det følger af § 111, stk. 1 og 2, i lov om valg til Folketin-
get, at ægtefællen efter et folketingsmedlem, der afgår ved
døden efter i én eller flere perioder at have været medlem af
Folketinget i mindst 1 år, har, uanset om folketingsmedlem-
met ved sin død var pensionsberettiget, og uanset om den
pågældende på dette tidspunkt var ophørt at være medlem
af Folketinget, ret til ægtefællepension, såfremt ægteskabet
blev indgået, før det afdøde folketingsmedlem var fyldt 65
år, og før afdødes medlemskab var ophørt. Endvidere skal
ægteskabet være indgået mindst 3 måneder før dødsfaldet,
medmindre dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en
akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåel-
se.
Efter § 111, stk. 3, i lov om valg til Folketinget udgør
ægtefællepension 71 pct. af egenpensionen beregnet efter §
110, stk. 2.
Efter § 111, stk. 7, i lov om valg til Folketinget berøres
retten til ægtefællepension ikke af, at separation har fundet
sted. Med hensyn til bevarelse af retten til ægtefællepension
i tilfælde af skilsmisse finder de for statens tjenestemænd
gældende regler tilsvarende anvendelse.
Efter § 111, stk. 8, i lov om valg til Folketinget sker
der kun udbetaling af den ægtefællepension, der er størst,
såfremt et folketingsmedlems efterlevende ægtefælle efter
foranstående regler er berettiget til mere end én ægtefælle-
pension fra Folketinget.
Efter § 113 i lov om valg til Folketinget finder bestemmel-
serne i kapitel 4 i lov om tjenestemandspension tilsvarende
anvendelse med hensyn til børnepensionstillæg og børne-
pension. Børnepensionstillæg eller børnepensioner ydes dog
ikke efter lov om valg til Folketinget, i det omfang sådanne
pensionsbeløb kommer til udbetaling på grundlag af et fol-
ketingsmedlems ansættelse i statstjenestemandsstilling eller
anden stilling af den i § 118, stk. 3, i lov om valg til Folke-
tinget nævnte art.
Efter § 114 i lov om valg til Folketinget sidestilles med-
lemsperioder i Europa-Parlamentet med medlemsperioder
i Folketinget ved beregningen af de i §§ 110-113 omhand-
lede pensioner m.v., dog således at perioder, hvori den på-
gældende samtidig har været medlem af Folketinget og af
Europa-Parlamentet, kun medregnes én gang. Pensionen be-
regnes og udbetales af Folketinget, såfremt den pågældendes
medlemstid i Folketinget er længere end medlemstiden i
Europa-Parlamentet, og ellers af Finansministeriet, jf. lov
om vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af
Europa-Parlamentet.
Efter § 116 i lov om valg til Folketinget finder bestemmel-
12
serne om regulering af pensioner i § 27, stk. 1, 1. pkt., og §
27 a i lov om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse
ved regulering af pensioner i henhold til lov om valg til
Folketinget.
Efter § 118, stk. 1, i lov om valg til Folketinget er de
i lovgivningen eller i særlige vedtægter indeholdte bestem-
melser om, at en tjenestemand ikke kan indtage anden med
pensionsret forbunden stilling, ikke til hinder for, at en tje-
nestemand med bevarelse af sin tjenestemandsstilling opnår
pensionsret som folketingsmedlem.
Efter § 125 a, stk. 1, i lov om valg til Folketinget beregner
og anviser Udbetaling Danmark ydelser efter §§ 110-119,
122 og 123 og træffer i forbindelse hermed afgørelse om
tilbagebetaling og forældelse af ydelser og om andre forhold
af formueretlig karakter.
Af § 125 a, stk. 2, i lov om valg til Folketinget fremgår
det, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 1 kan på-
klages til Folketingets formand. Folketingets formand træf-
fer afgørelse efter forhandling med næstformændene.
3.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en bidragsfinansieret arbejds-
markedspensionsordning for fremtidige folketingsmedlem-
mer i stedet for den nuværende ordning baseret på reglerne
om tjenestemandspension.
Den foreslåede ordning vil medføre, at ordinære og mid-
lertidige folketingsmedlemmer vil få indbetalt et pensions-
bidrag af det faktisk ydede vederlag, som medlemmet vil
modtage. Der vil ikke blive indbetalt pensionsbidrag af ef-
tervederlaget. Det vil svare til de gældende regler, hvor der
ikke optjenes ret til pension i eftervederlagsperioden.
Det foreslås, at pensionsbidragets størrelse, tilbagekøb af
pensionsordningen og overflytning af pensionsordningen til
et andet pensionsinstitut vil følge de regler, som finansmi-
nisteren vil blive bemyndiget til at fastsætte, jf. det af fi-
nansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af
lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbe-
skatningsloven.
Pensionsbidragssatsen vil ved lovens ikrafttræden udgøre
en procentsats på 18,07 pct. af det faktisk ydede vederlag for
hvervet som folketingsmedlem. Pensionsbidragssatsen vil
være på niveau med pensionsbidraget for overenskomstan-
satte akademikere i staten. Pensionsbidraget for folketings-
medlemmer vil blive reguleret i takt med ændringer i pensi-
onsbidragssatsen for akademikere i staten.
Pensionsbidraget vil skulle indbetales til det pensionsin-
stitut, som folketingsmedlemmet vælger. Vælger folketings-
medlemmet ikke et pensionsinstitut, indbetales pensionsbi-
draget på den pensionsordning, som Folketingets formand
har indgået aftale med et pensionsinstitut om. Det foreslås,
at Udvalget for Forretningsordenen bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om folketingsmedlemmers anvisning
af pensionsordning.
For at skabe størst mulig fleksibilitet for den enkelte
vil indholdet af pensionsdækningen alene skulle reguleres
af pensionsbeskatningslovgivningen og derudover indehol-
de en tilbagekøbsklausul, sådan at pensionen som udgangs-
punkt ikke kan tilbagekøbes i utide og samtidig beskyttes
mod kreditorforfølgning. Den pågældende vil kunne tilvæl-
ge etablering af ægtefælle- eller samleverpension og børne-
pension, hvis pensionsinstituttet tilbyder disse pensionspro-
dukter. Pensionsinstitutterne vil ikke være forpligtet til at
optage folketingsmedlemmer, og der foreslås derfor indsat
en bemyndigelse for Folketingets formand til at indgå en
aftale med et pensionsinstitut om optag af folketingsmed-
lemmer, der måtte ønske det, eller som ikke anviser et pensi-
onsinstitut.
Pensionsbidraget vil kunne placeres på pensionsordnin-
ger med løbende udbetalinger, ratepensioner og aldersop-
sparing. Pensionsbeskatningsloven regulerer den skattemæs-
sige behandling af pensionsindbetalinger og -udbetalinger,
ligesom den stiller en række betingelser for oprettelsen og
indholdet af en pensionsordning for at opnå skattemæssig
begunstigelse, dvs. en pensionsordning med løbende udbeta-
linger, en ratepension eller en aldersopsparing. Eksempelvis
kan der ikke indbetales mere end 65.500 kr. på ratepensi-
on (2025-niveau) med fradragsret. Et andet eksempel er,
at der i en pensionsordning ikke kan træffes bestemmelse
om udbetaling efter pensionsopsparerens død til andre end
pensionsopsparendes »nærmeste pårørende«, jf. § 5 a i lov
om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i
pengeinstitutter og § 105 a i lov om forsikringsaftaler, eller
pensionsopsparerens ægtefælle eller fraskilte ægtefælle, liv-
sarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger m.fl.
Det foreslås, at ethvert folketingsmedlem vil være for-
pligtet til at modtage pensionsbidraget og derfor ikke vil
kunne frasige sig indbetaling af pensionsbidraget. Dette er
i overensstemmelse med Vederlagskommissionens forslag
om, at modtagelsen af pensionsbidrag fremover gøres pligt-
mæssig. Kommissionen finder, at frasigelser af enkelte dele
af vederlæggelsen ikke bør kunne anvendes politisk og ska-
be et pres på visse folketingsmedlemmer for at frasige sig
pensionsbidrag, som tilkommer dem efter lovgivningen.
For en nærmere beskrivelse af fremtidige folketingsmed-
lemmers pension henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og
bemærkningerne hertil.
For en nærmere beskrivelse af den skattemæssige behand-
ling af pension til fremtidige folketingsmedlemmer henvises
til pkt. 3.7 i de almindelige bemærkninger til det af finans-
ministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov
om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbe-
skatningsloven.
3.4. Grundvederlag og omkostningstillæg til Folketingets
formand
3.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 120, stk. 1, i lov om valg til Folketin-
get, at der tilkommer Folketingets formand et grundvederlag
svarende til 125 pct. af grundvederlaget til ministre, jf. lov
om vederlag og pension m.v. for ministre, hvilket svarer
til vederlaget for statsministeren. Til Folketingets formand
13
ydes endvidere omkostningstillæg efter reglerne i § 108, stk.
3.
Det fremgår af § 120, stk. 2, i lov om valg til Folketinget,
at Folketingets formand ikke kan oppebære vederlag efter
stk. 1 samtidig med eftervederlag eller pension i henhold til
lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
3.4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Folketingets formand vil modtage veder-
lag efter samme regler som for hvervet som statsminis-
ter. Der vil være tale om de regler for vederlag, der vil finde
anvendelse for en statsminister, der tidligst efter førstkom-
mende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første
gang udnævnes som minister uden tidligere at være indtrådt
som medlem af Folketinget, jf. det af finansministeren frem-
satte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og
pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven.
Det foreslås endvidere, at det skattefrie omkostningstil-
læg, der ydes til Folketingets formand, afskaffes. Er Folke-
tingets formand valgt i Grønland eller på Færøerne, foreslås
det, at vedkommende modtager det særlige tillæg, jf. den
foreslåede § 119 d. Der henvises til pkt. 3.1.2 ovenfor.
Det foreslås endelig, at der fremover ydes vederlag til Fol-
ketingets formand på den nuværende og den nye ordning,
uanset om formanden samtidig har ret til eftervederlag eller
pension efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre,
idet det følger af denne og det af finansministeren fremsat-
te lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og
pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven, at
eftervederlag og pension for ministre på den nuværende
ordning og eftervederlag for ministre på den nye ordning
nedsættes, hvis den pågældende modtager vederlag som Fol-
ketingets formand. At pension for ministre på den nye ord-
ning ikke tilsvarende nedsættes som følge af vederlag som
Folketingets formand, svarer til, at vederlaget til fremtidige
folketingsmedlemmer og ministre tilsvarende ikke nedsættes
som følge af pensionsudbetalinger på de nye ordninger.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18, 19 og 24, og
bemærkningerne hertil.
3.5. Eftervederlag til Folketingets formand
3.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 121, stk. 1, i lov om valg til Folketinget,
at Folketingets formand har ret til eftervederlag efter samme
regler, som gælder for statsministeren efter lov om vederlag
og pension m.v. for ministre.
Det fremgår af § 121, stk. 2, i lov om valg til Folketinget,
at Folketingets formand ikke kan oppebære eftervederlag
samtidig med vederlag, eftervederlag eller pension i henhold
til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
3.5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Folketingets formand vil modtage efterve-
derlag efter samme regler som for hvervet som statsminis-
ter. Der vil være tale om de regler for eftervederlag, der
vil finde anvendelse for en statsminister, der tidligst efter
førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025
for første gang udnævnes som minister uden tidligere at
være indtrådt som medlem af Folketinget, jf. det af finans-
ministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov
om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbe-
skatningsloven.
Det foreslås endvidere, at der fremover ydes eftervederlag
til Folketingets formand på den nuværende og den nye ord-
ning, uanset om formanden samtidig har ret til vederlag,
eftervederlag eller pension efter lov om vederlag og pension
m.v. for ministre, idet det følger af denne og det af finans-
ministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov
om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbe-
skatningsloven, at vederlag, eftervederlag og pension for
ministre på den nuværende ordning samt vederlag og efter-
vederlag for ministre på den nye ordning nedsættes, hvis den
pågældende modtager eftervederlag som Folketingets for-
mand. Modtager vedkommende ministerpension på den nye
ordning, vil eftervederlaget for hvervet som Folketingets
formand blive nedsat i henhold til det af finansministeren
fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag
og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, 21 og 24, og
bemærkningerne hertil.
3.6. Pension til Folketingets formand
3.6.1. Gældende ret
Det fremgår af § 122, stk. 1, i lov om valg til Folketinget,
at Folketingets formand har ret til pension efter samme reg-
ler, som gælder for ministre.
Det fremgår af § 122, stk. 2, i lov om valg til Folketinget,
at formandspensionen bortfalder, såfremt en pensionsnyden-
de formand udnævnes til minister.
Det fremgår af § 122, stk. 3, i lov om valg til Folketinget,
at for den, der både har været formand og minister, fastsæt-
tes der en pension, og pensionsalderen er de sammenlagte
funktionstider.
Det fremgår af § 123, stk. 1, i lov om valg til Folketinget,
at den efterlevende ægtefælle efter en formand for Folketin-
get har ret til pension efter samme regler, som gælder for en
ministers efterlevende ægtefælle.
Det fremgår af § 123, stk. 2, i lov om valg til Folketinget,
at bestemmelsen i § 122, stk. 3, finder tilsvarende anvendel-
se.
Det fremgår af § 123, stk. 3, i lov om valg til Folketinget,
at ægtefællepension efter stk. 1 og 2 i forbindelse med æg-
tefællepension, der hidrører fra tjenestemandsstilling, ikke
kan overstige den højeste ægtefællepension, der kan opnås i
henhold til loven om tjenestemandspension.
3.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Folketingets formand vil have ret til pen-
sionsbidrag efter samme regler som for hvervet som statsmi-
nister. Der vil være tale om de regler for pensionsbidrag,
14
der vil finde anvendelse for en statsminister, der tidligst
efter førstkommende folketingsvalg efter den 31. december
2025 for første gang udnævnes som minister uden tidligere
at være indtrådt som medlem af Folketinget, jf. det af fi-
nansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af
lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbe-
skatningsloven.
Det foreslås, at reglerne for folketingsmedlemmers anvis-
ning af pensionsbidrag finder tilsvarende anvendelse for
Folketingets formand, jf. pkt. 3.3.2 ovenfor.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærknin-
gerne hertil.
For en nærmere beskrivelse af den skattemæssige behand-
ling af pension til Folketingets formand henvises til pkt. 3.7
i de almindelige bemærkninger til det af finansministeren
fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag
og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven.
3.7. Målgruppe
3.7.1. Gældende ret
Det følger af afsnit II om vederlag og pension m.v. i lov
om valg til Folketinget, at reglerne om vederlag og pension
m.v. gælder for Folketingets medlemmer. Herved forstås
personer, der er opstillet som kandidater ved et folketings-
valg, og som enten vælges ved valget, eller som senere i
egenskab af stedfortrædere indtræder som midlertidige eller
nye ordinære medlemmer. Når Folketinget har afgjort gyl-
digheden af et valg, er den pågældende valgt til Folketinget
og har adgang til ydelserne i afsnit II. Det har ingen betyd-
ning for modtagelsen af ydelserne, hvornår den enkelte er
valgt til Folketinget.
3.7.2. Den foreslåede ordning
Det følger af aftalen om en reform af fremtidige folke-
tingsmedlemmers og ministres vederlæggelse, at den fore-
slåede ordning vil gælde for fremtidige folketingsmedlem-
mer og ikke for tidligere og nuværende folketingsmedlem-
mer eller ministre.
Den foreslåede ordning vil derfor alene gælde for folke-
tingsmedlemmer, der for første gang vælges til Folketinget
uden tidligere at have været udnævnt som minister. Ordnin-
gen vil omfatte de folketingsmedlemmer, der vælges for
første gang ved det førstkommende folketingsvalg eller se-
nere folketingsvalg efter den 31. december 2025, og som
ikke forud for denne dato er eller har været udnævnt som
ministre. Folketingskandidater, der har været opstillet ved et
folketingsvalg inden det førstkommende folketingsvalg efter
den 31. december 2025, vil være omfattet af den foreslåede
ordning, hvis de pågældende ikke har været indtrådt som
ordinære eller midlertidige medlemmer.
De nuværende regler for den samlede vederlæggelse vil
fortsat gælde for tidligere og nuværende folketingsmedlem-
mer og ministre, der har varetaget et af de to eller begge
hverv inden det førstkommende folketingsvalg efter den 31.
december 2025. Ved folketingsmedlemmer forstås både or-
dinære medlemmer og midlertidige medlemmer, der som
stedfortrædere er indtrådt i Folketinget under medlemmers
orlov uanset orlovsperiodens længde. Det følger heraf, at et
tidligere folketingsmedlem, der ved et folketingsvalg efter
den 31. december 2025 genindtræder i Folketinget, vil være
omfattet af de nugældende regler. Tilsvarende vil en tidlige-
re eller nuværende minister, der ved et folketingsvalg efter
den 31. december 2025 for første gang vælges som medlem
af Folketinget, være omfattet af de nuværende regler.
Et folketingsmedlem, der vælges som formand for Folke-
tinget, vil uanset tidspunktet for dette valg være omfattet
af det regelsæt, som vedkommende er omfattet af som med-
lem af Folketinget. Et tidligere folketingsmedlem, der ved
et folketingsvalg efter den 31. december 2025 genvælges
til Folketinget og for første gang vælges som formand for
Folketinget, vil derfor være omfattet af de nuværende regler.
Aftalen indebærer, at et folketingsmedlem ikke kan være
omfattet af begge regelsæt. Tidligere eller nuværende folke-
tingsmedlemmer vil ikke kunne vælge at skifte over til de
foreslåede regler, ligesom fremtidige folketingsmedlemmer
ikke vil kunne vælge at være omfattet af de nuværende
regler.
4. Økonomiske konsekvenser for fremtidige medlemmer
af Folketinget
Lovforslaget forventes at medføre offentlige besparelser
på 25 mio. kr., når reformen er fuldt indfaset omkring år
2090. Besparelserne afspejler, at langt de fleste fremtidige
folketingsmedlemmer vil opleve en nedgang i livsindkomst
på den nye ordning sammenlignet med den nuværende ord-
ning.
De økonomiske konsekvenser forbundet med lovforslaget
vil for det enkelte fremtidige folketingsmedlem variere be-
tragteligt afhængigt af en række individuelle forhold, herun-
der f.eks. hvornår vedkommende indtræder i det politiske
hverv, hvor længe hvervet varetages, hvornår vedkommende
går på pension, og hvor længe vedkommende modtager pen-
sion.
For et omtrent gennemsnitligt folketingsmedlem valgt i
Danmark, der vælges første gang som 40-årig, og som vare-
tager hvervet i 9 år, vil lovforslaget indebære en nedgang
i disponibel livsindkomst efter skat på 89.000 kr. pr. år,
personen sidder i Folketinget, når værdien af vederlag, om-
kostningstillæg, eftervederlag og pension indregnes.
Den samlede nedgang i livsindkomsten afspejler en forhø-
jelse af vederlaget, afskaffelse af det skattefrie omkostnings-
tillæg, en reduktion i eftervederlagsperioden og en reduktion
i den disponible indkomst under pensionstilværelsen.
For størstedelen af fremtidige folketingsmedlemmer for-
ventes lovforslaget over et livsforløb at indebære en lavere
indkomst sammenholdt med den nuværende ordning. For en
lille andel af fremtidige folketingsmedlemmer valgt relativt
sent i livet og med lang medlemstid vil ordningen være
neutral eller indebære en højere livsindkomst sammenlignet
med den nuværende ordning.
De fleste fremtidige folketingsmedlemmer vil opleve en
15
nedgang i deres disponible livsindkomst ved den nye ord-
ning sammenlignet med den nuværende ordning. Eksempel-
vis vil en person, der i 2026 indtræder i Folketinget som
30-årig og er medlem i 12 år, opleve en nedgang i sin
disponible livsindkomst svarende til 56.000 kr. pr. år i Fol-
ketinget.
Omvendt kan den nye ordning samlet set give højere livs-
indkomst, hvis personen er medlem af Folketinget i over 20
år eller fortsætter som folketingsmedlem efter folkepensi-
onsalderen. Eksempelvis stiger den disponible livsindkomst
med 34.000 kr. pr. år i Folketinget for en person, som væl-
ges som 18-årig og er medlem af Folketinget i 24 år.
De beskrevne økonomiske konsekvenser adskiller sig ik-
ke væsentligt for fremtidige folketingsmedlemmer valgt i
Grønland og på Færøerne.
Generelt er nedgangen i disponibel livsindkomst ved lov-
forslaget mindre, jo tidligere man vælges som folketings-
medlem, og jo længere tid man varetager hvervet. Det
skyldes hovedsagelig, at der med den nye pensionsordning
løbende sker indbetaling til en arbejdsmarkedspension. Jo
flere år hvervet varetages, desto større bliver den samlede
indbetaling, og jo tidligere indbetalingerne sker, desto læn-
gere tid kan pensionsformuen generere afkast fra investerin-
ger og forrentes.
Dertil kommer, at der ikke er noget øvre loft for den sam-
lede sum af pensionsindbetalinger, da der, uanset hvor længe
vedkommende er folketingsmedlem, indbetales et pensions-
bidrag for hver måned, hvervet varetages. Dette adskiller sig
fra den nuværende ordning, hvor pensionsydelsen ligeledes
forøges ved flere år i Folketinget, men kun indtil det maksi-
male niveau opnås for folketingsmedlemmer efter 20 år, og
hvor pensionsydelsens størrelse er uafhængig af, hvornår i
livet den enkelte har varetaget hvervet.
5. Forholdet til grundlovens § 58
Det følger af grundlovens § 58, at Folketingets medlem-
mer oppebærer et vederlag, hvis størrelse fastsættes i valg-
loven (lov om valg til Folketinget). Bestemmelsen er et
delegationsforbud, der betyder, at vederlagets størrelse ikke
kan fastsættes ved bekendtgørelse eller i Folketingets forret-
ningsorden. Bestemmelsen indeholder ikke et krav om, at
vederlagets størrelse skal angives i loven som et beløb i
kroner og øre.
I lov nr. 171 af 31. marts 1953 om valg til Folketinget blev
vederlagets størrelse angivet som et kronebeløb, hvis størrel-
se afhang af afstanden mellem folketingsmedlemmets bopæl
og Københavns Hovedbanegård, jf. § 83, stk. 1. Der hen-
vises til e-Folketingstidende på www.folketingstidende.dk,
Rigsdagstidende 1952-53 (1. samling), Folketingets for-
handlinger, spalte 2062, 2426, 2470, 2964 og 3097, tillæg
A, spalte 3917, tillæg B, spalte 437 og 447, Landstingets
forhandlinger, spalte 642, 1064 og 1066, tillæg B, spalte
1305, og tillæg C, spalte 225 og 1557.
Ved lov nr. 331 af 26. juni 1975 om ændring af lov
om valg til Folketinget (Om folketingsvederlagets størrel-
se m.v.) blev bestemmelsen ændret, sådan at vederlagets
størrelse blev angivet som det samme beløb som den til
enhver tid gældende samlede løn for en tjenestemand på
skalatrin 40, jf. § 83, stk. 1, 2. pkt. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 1974-75 (2.
samling), forhandlingerne, spalte 5425, 5929, 6225 og 6411,
tillæg A, spalte 5061, og tillæg C, spalte 601.
Ved lov nr. 311 af 4. juni 1986 om ændring af lov om
valg til Folketinget (Om folketingsvederlaget, pension m.v.)
blev henvisningen ændret til løn for en statstjenestemand på
skalatrin 49, inkl. generelt tillæg, jf. § 83, stk. 1, 2. pkt. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
1985-86, forhandlingerne, spalte 10394, 10588, 11585 og
11970, tillæg A, spalte 5873, tillæg B, spalte 1809, og tillæg
C, spalte 901.
Ved lov nr. 1101 af 29. december 1999 om ændring af
lov om valg til Folketinget (Ændring af folketingsvederlaget
m.v.) blev henvisningen ændret til den til enhver tid gælden-
de løn på skalatrin 51 (lønskalaen for statstjenestemænd),
jf. § 108, stk. 2. Der henvises til www.folketingstidende.dk,
Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne, side 2313,
2566 og 2794, tillæg A, side 3548, tillæg B, side 275, og
tillæg C, side 326.
Lov nr. 493 af 22. maj 2017 om ændring af lov om
valg til Folketinget (Ændring af folketingsmedlemmernes
vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Veder-
lagskommissionens anbefalinger m.v.), der trådte i kraft den
24. maj 2017, indførte en ny reguleringsordning for folke-
tingsmedlemmers grundvederlag. Vederlagets størrelse er i
§ 108, stk. 2, 1. pkt., angivet som 638.351 kr. årligt pr. 31.
marts 2017-niveau. Efter § 108, stk. 2, 2. pkt., reguleres
grundvederlaget en gang årligt pr. 1. april med samme regu-
leringsprocent som ministres grundvederlag, jf. § 1, stk. 3, i
lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Der henvises
til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17,
tillæg A, lovforslag nr. L 106 som fremsat.
Med den foreslåede § 119 a videreføres måden, hvorpå
vederlagets størrelse angives i lov om valg til Folketin-
get. Vederlagets størrelse er angivet som et årligt beløb pr.
31. marts 2026-niveau, og vederlaget reguleres en gang år-
ligt pr. 1. april med samme reguleringsprocent som ministres
vederlag, jf. det foreslåede § 6 a, stk. 2, i det af finansmini-
steren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om
vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbeskat-
ningsloven.
6. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Det følger af grundlovens § 58, at Folketingets medlem-
mer oppebærer et vederlag, hvis størrelse fastsættes i valg-
loven (lov om valg til Folketinget). Det følger desuden af
afsnit II om vederlag og pension m.v. i lov om valg til
Folketinget, at folketingsmedlemmer modtager forskellige
ydelser under varetagelsen af hvervet, og når hvervet er
fratrådt.
Folketingets Administration forestår administrationen af
folketingsmedlemmers vederlæggelse i henhold til grundlo-
16
vens § 58 og afsnit II i lov om valg til Folketinget og
behandler til dette formål personoplysninger, sådan at fol-
ketingsmedlemmerne kan modtage de ydelser, som efter
loven tilkommer dem. I den forbindelse behandler Folketin-
gets Administration almindelige personoplysninger, jf. data-
beskyttelsesforordningens artikel 6, følsomme personoplys-
ninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, og oplys-
ninger om personnumre, jf. databeskyttelseslovens § 11.
Folketingets Administration behandler almindelige per-
sonoplysninger om folketingsmedlemmer i form af f.eks.
navn, adresse, e-mail, telefonnummer, boligforhold, alder,
køn, medlemsperioder og -anciennitet, nummerpladeoplys-
ninger, oplysninger om brobizz, frikort til offentlig trans-
port, pasinformationer, pensions- og indtægtsforhold, tjene-
sterejser, herunder bonuspoint, og civilstand (ægtefælle eller
partner) og børn. Derudover behandler Folketingets Admini-
stration oplysninger om folketingsmedlemmers personnum-
re.
Folketingets Administration behandler følsomme person-
oplysninger i form af folketingsmedlemmers politiske til-
hørsforhold til et bestemt politisk parti. Der kan også blive
behandlet følsomme personoplysninger i form af helbreds-
oplysninger om folketingsmedlemmer til brug for behand-
ling af eksempelvis sager om pension og tilskadekomst.
Det er vurderingen, at Folketingets Administrations be-
handling af almindelige personoplysninger kan ske i medfør
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c,
hvorefter behandlingen af almindelige personoplysninger er
nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhvi-
ler den dataansvarlige.
Det er desuden vurderingen, at Folketingets Administrati-
ons behandling af følsomme personoplysninger kan ske i
medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2,
litra e, hvorefter behandlingen vedrører personoplysninger,
som tydeligvis er offentliggjort af den registrerede, og arti-
kel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandlingen bl.a. er nødven-
dig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller
forsvares.
Endelig er det vurderingen, at Folketingets Administrati-
ons behandling af personnumre kan ske i medfør af databe-
skyttelseslovens § 11, stk. 1, da det vil være nødvendigt ved
udbetaling af vederlag og eftervederlag og ved indbetaling
af pensionsbidrag til en pensionsordning.
Det forudsættes, at behandlingen skal overholde princip-
perne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder
princippet om dataminimering, hvor behandlingen af per-
sonoplysninger skal være tilstrækkelig, relevant og begræn-
set til det nødvendige for at opfylde formålet med behand-
lingen.
7. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at medføre en besparelse på 25
mio. kr. om året svarende til 20 pct. af de samlede udgifter,
når reformen er fuldt indfaset omkring år 2090.
På kort og mellemlang sigt vil der være tale om mer-
udgifter på op til ca. 30 mio. kr. om året som følge af
indfasning af den nye ordning. Det skyldes navnlig en frem-
rykning af udgifter til pension på den nye ordning, idet
udgifterne afholdes, mens hvervet varetages, og ikke først i
pensionsalderen, som det er tilfældet under den nuværende
ordning. Merudgifterne på kort og mellemlang sigt skyldes
således primært en teknisk ændring af tidspunktet for de
offentlige udgifter til pension. De økonomiske konsekvenser
afhænger bl.a. af sammensætningen af Folketinget i fremti-
den og er behæftet med usikkerhed.
Beregning af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget
følger Finansministeriets sædvanlige praksis. De økonomi-
ske konsekvenser omfatter såvel de direkte offentlige udgif-
ter til bl.a. vederlag, eftervederlag og pension som de afledte
skattemæssige konsekvenser af ændringerne.
Efter det førstkommende folketingsvalg må der forventes
årlige merudgifter på 10-15 mio. kr. for det offentlige, når
såvel udgifter til vederlag, eftervederlag og pension som
skattemæssige virkninger indregnes. Reformen forventes at
medføre besparelser fra omkring år 2075.
Samlet set over hele perioden skønnes besparelserne på
lang sigt at opveje de øgede udgifter på kort og mellemlang
sigt. Det afspejles i en skønnet varig virkning på ca. 10
mio. kr. (2025-niveau), der er udtryk for den faste årlige
besparelse med samme nutidsværdi som de skønnede saldo-
virkninger over hele perioden.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er beregnet
på grundlag af de på aftaletidspunktet den 27. maj 2025
kendte og skønnede forudsætninger. Som følge heraf inde-
holder lovforslaget de satser, der var gældende på aftaletid-
spunktet, herunder vederlag, omkostningstillæg m.v. Efter-
følgende tekniske reguleringer af satser m.v. er ikke indar-
bejdet i lovforslaget.
Den nye ordning vil samlet set være mere enkel og lettere
at administrere end den nuværende ordning. Det gælder sær-
lig, når reformen er fuldt indfaset omkring år 2090. Der vil i
perioden frem mod 2090 være to ordninger for vederlæggel-
se til folketingsmedlemmer – henholdsvis den nuværende og
den nye ordning – som skal administreres.
Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitali-
seringsklar lovgivning, da både vederlag, eftervederlag og
pensionsbidrag kan anvises via Statens Lønløsning (SLS).
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for kommuner og regioner.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
17
10. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
12. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. september
til den 2. oktober 2025 (29 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Datatilsynet, Finansministeriet, Folketingets Ombuds-
mand, Forsikring & Pension, Indenrigs- og Sundhedsmini-
steriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Rigsrevisio-
nen, Skatteministeriet, Statens Administration, Statsreviso-
rerne, Udbetaling Danmark og Økonomistyrelsen.
14. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Lovforslaget forventes at medføre en bespa-
relse på 25 mio. kr. om året svarende til 20
pct. af de samlede udgifter, når reformen er
fuldt indfaset omkring år 2090.
På kort og mellemlang sigt vil der være tale
om merudgifter på op til ca. 30 mio. kr.
om året som følge af indfasning af den nye
ordning.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Den nye ordning vil samlet set være mere
enkel og lettere at administrere end den nu-
værende ordning. Det gælder særlig, når re-
formen er fuldt indfaset omkring år 2090.
Der vil i perioden frem mod år 2090 være to
ordninger for vederlæggelse til folketings-
medlemmer – henholdsvis den nuværende
og den nye ordning – som skal administre-
res.
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de
fem principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering (der i re-
levant omfang også
gælder ved imple-
mentering af ikkeer-
hvervsrettet EU-re-
gulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af overskriften til kapitel 14 i lov om valg
til Folketinget, at kapitlet omfatter regler om vederlag og
pension m.v. til Folketingets medlemmer.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 14 nyaffattes, sådan
at det fremgår, at kapitlet omfatter regler om vederlag og
pension m.v. for Folketingets medlemmer, der inden først-
kommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er
18
indtrådt som medlemmer af Folketinget eller udnævnt som
ministre.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre en tyde-
lig afgrænsning af kapitlets anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 108, stk. 1, 2. pkt., i lov om valg til
Folketinget, at grundvederlaget udgør 638.351 kr. årligt (31.
marts 2017-niveau).
Det foreslås, at det i § 108, stk. 1, 2. pkt., angivne beløb
ændres til »801.037 kr. årligt (31. marts 2026-niveau)«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at niveauet for
grundvederlaget efter § 108, stk. 1, 2. pkt., i lov om valg til
Folketinget ændres til 31. marts 2026-niveau svarende til det
aktuelle niveau. Grundvederlaget angives dermed i samme
niveau som vederlag, jf. det foreslåede § 119 a, stk. 1, 1.
pkt., for fremtidige folketingsmedlemmer. Det vil gøre det
nemmere at sammenligne vederlagene på den nuværende og
den nye ordning og samtidig forenkle administrationen af
vederlæggelsen af folketingsmedlemmer på den nuværende
ordning. Omlægning til nyt grundbeløb vil være udgiftsneu-
tral.
Til nr. 3
Det fremgår af § 108, stk. 2, 2. pkt., i lov om valg til Fol-
ketinget, at grundvederlaget reguleres en gang årligt pr. 1.
april med samme reguleringsprocent som ministres grundve-
derlag, jf. lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Det foreslås, at der i § 108, stk. 2, 2. pkt., indsættes en
henvisning til den relevante bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov
om vederlag og pension m.v. for ministre.
Ændringen, der er af lovteknisk karakter, er begrundet i
det forhold, at der med det af finansministeren fremsatte
lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven foreslås
to særskilte regelsæt for ministre, der inden førstkommende
folketingsvalg efter den 31. december 2025 er udnævnt som
ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og
for ministre, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg
efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt
som ministre og ikke forud for denne dato er indtrådt som
medlemmer af Folketinget. For at modvirke den tvivl, der
som følge heraf vil kunne opstå, om, hvilken del af lov
om vederlag og pension m.v. for ministre, der henvises til
i § 108, stk. 2, 2. pkt., foreslås der indsat en udtrykkelig
henvisning til § 1, stk. 2, i lov om vederlag og pension m.v.
for ministre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger om den fremadrettede regulering af
vederlag efter § 108, stk. 2, 1. pkt., i lov om valg til Folke-
tinget.
Til nr. 4
Det fremgår af § 109, stk. 1, i lov om valg til Folketin-
get, at et ordinært medlem oppebærer vederlag, fra den dag
medlemmet er valgt, eller, hvis medlemmet er indtrådt i an-
ledning af et andet medlems død eller endelige udtræden af
Folketinget, fra dagen efter at det hidtidige medlem er afgået
ved døden eller udtrådt af Folketinget, og indtil udgangen
af den måned, hvori det ordinære medlem ophører at være
medlem af Tinget.
Det foreslås i § 109, stk. 1, at indsætte et nyt 2. pkt.,
hvorefter vederlaget udbetales månedsvis forud.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets
Administrations praksis med at udbetale vederlag i form
af grundvederlag og omkostningstillæg månedsvis forud til
ordinære medlemmer af Folketinget omfattet af kapitel 14
skrives ind i loven.
At vederlag til ordinære folketingsmedlemmer omfattet
af lovens kapitel 14 udbetales månedsvis forud, svarer til,
at udbetalingen af løn til tjenestemænd i staten udbetales
månedsvis forud, jf. § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 943 af 4.
juli 2017 om bestemmelser efter den tidligere statstjeneste-
mandslovgivning, der forbliver i kraft.
Til nr. 5
Det fremgår af § 109, stk. 3, nr. 2, i lov om valg til
Folketinget, at medlemmer af Folketinget modregnes i efter-
vederlaget for løn fra ansættelse på andre vilkår end tjene-
stemandsvilkår under bl.a. Grønlands hjemmestyre.
Det foreslås, at »hjemmestyre« i § 109, stk. 3, nr. 2, æn-
dres til »Selvstyre«, da Grønlands Selvstyre er betegnelsen
for den lovgivende og udøvende magt i Grønland inden for
overtagne sagsområder, jf. § 1, 1. pkt., i lov om Grønlands
Selvstyre.
Den foreslåede sproglige ændring vil medføre, at beteg-
nelsen »Grønlands Selvstyre« vil svare til den tilsvarende
bestemmelse i det foreslåede § 119 e, stk. 7, nr. 2, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 16.
Den foreslåede ændring vil alene være af terminologisk
karakter og vil ikke indebære en realitetsændring af bestem-
melsens anvendelsesområde.
Til nr. 6
Det fremgår af § 109, stk. 3, nr. 5, i lov om valg til Folke-
tinget, at der i folketingsmedlemmers eftervederlag efter stk.
2 modregnes for indtægter fra pension efter lov om vederlag
og pension m.v. for ministre.
Det foreslås, at der i § 109, stk. 3, nr. 5, indsættes en
henvisning til de relevante bestemmelser i §§ 4 og 5 i lov
om vederlag og pension m.v. for ministre.
Ændringen, der er af lovteknisk karakter, er begrundet i
det forhold, at der med det af finansministeren fremsatte
lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven foreslås
to særskilte regelsæt for ministre, der inden førstkommende
folketingsvalg efter den 31. december 2025 er udnævnt som
ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og
for ministre, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg
efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt
19
som ministre og ikke forud for denne dato er indtrådt som
medlemmer af Folketinget. For at modvirke den tvivl, der
som følge heraf vil kunne opstå, om, hvilken del af lov
om vederlag og pension m.v. for ministre der henvises til
i § 109, stk. 3, nr. 5, foreslås der indsat en udtrykkelig
henvisning til §§ 4 og 5 i lov om vederlag og pension m.v.
for ministre.
Til nr. 7
Det fremgår af § 109, stk. 3, nr. 6, i lov om valg til
Folketinget, at medlemmer af Folketinget modregnes i efter-
vederlaget for løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra
medlemskab af bl.a. Kommissionen.
Det foreslås, at »Kommissionen« i § 109, stk. 3, nr. 6,
ændres til »Europa-Kommissionen«, der er den officielle
betegnelse for kollektivet af kommissærer.
Den foreslåede sproglige ændring vil medføre, at beteg-
nelsen »Europa-Kommissionen« vil svare til den tilsvarende
bestemmelse i det foreslåede § 119 e, stk. 7, nr. 6, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 16.
Den foreslåede ændring vil alene være af terminologisk
karakter og vil ikke indebære en realitetsændring af bestem-
melsens anvendelsesområde.
Til nr. 8
Det fremgår af § 109, stk. 3, nr. 8, i lov om valg til
Folketinget, at medlemmer af Folketinget modregnes i efter-
vederlaget for indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed
svarende til bidragsgrundlaget efter §§ 4 og 5 i lov om
arbejdsmarkedsbidrag.
Det foreslås, at »§§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbi-
drag« i § 109, stk. 3, nr. 8, ændres til »arbejdsmarkedsbi-
dragslovens §§ 4 og 5«.
Den foreslåede sproglige ændring vil medføre, at henvis-
ningen til »arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5« vil sva-
re til den tilsvarende bestemmelse i det foreslåede § 119 e,
stk. 7, nr. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 9
Det fremgår af § 109, stk. 3, nr. 11, i lov om valg til Fol-
ketinget, at medlemmer af Folketinget modregnes i efterve-
derlaget for udbetalinger fra pensionsordninger med løbende
udbetalinger og ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i
pensionsbeskatningsloven samt udbetalinger fra tilsvarende
udenlandske pensionsordninger, når disse har sammenhæng
med et tidligere ansættelsesforhold, dog ikke pensioner om-
fattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra
c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Det foreslås, at »afsnit I i pensionsbeskatningsloven« i §
109, stk. 3, nr. 11, ændres til »pensionsbeskatningslovens
afsnit I«.
Den foreslåede sproglige ændring vil medføre, at henvis-
ningen til »pensionsbeskatningslovens afsnit I« vil svare til
den tilsvarende bestemmelse i det foreslåede § 119 e, stk. 7,
nr. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 10
Det fremgår af § 109, stk. 4, 1. pkt., i lov om valg til
Folketinget, at der i de første 12 måneder af et medlems
eftervederlagsperiode ikke sker modregning for indtægter op
til 135.930 kr. (31. marts 2017-niveau).
Det foreslås, at det i § 109, stk. 4, 1. pkt., angivne beløb
ændres til »170.572 kr. årligt (31. marts 2026-niveau)«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at niveauet for
bundgrænsen for modregning af indtægter ændres til 31.
marts 2026-niveau svarende til det aktuelle niveau. Bund-
grænsen angives dermed i samme niveau, som foreslås for
vederlag, jf. § 108, stk. 2, 1. pkt., i lov om valg til Folke-
tinget. Omlægningen til nyt grundbeløb vil være udgiftsneu-
tral.
Til nr. 11
Det fremgår af § 109, stk. 5, i lov om valg til Folketinget,
at stk. 3 ikke gælder, i det omfang der udbetales vederlag og
eftervederlag i henhold til lov om vederlag og pension m.v.
for ministre.
Det foreslås i § 109, stk. 5, at »vederlag og eftervederlag«
ændres til »vederlag, jf. § 1, stk. 1 og 2, eller eftervederlag,
jf. § 3,«, og at »henhold til« udgår.
Det fremgår af § 3, stk. 1, 5. pkt., i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre, at der ikke kan ydes efterveder-
lag samtidig med vederlag. Derfor foreslås »og« ændret til
»eller« i § 109, stk. 5, i lov om valg til Folketinget for at
tydeliggøre, at det enten er vederlag eller eftervederlag, der
udbetales.
Ændringen, der i øvrigt er af lovteknisk karakter, er be-
grundet i det forhold, at der med det af finansministeren
fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag
og pension m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven
foreslås to særskilte regelsæt for ministre, der inden først-
kommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er
udnævnt som ministre eller indtrådt som medlemmer af Fol-
ketinget, og for ministre, der tidligst efter førstkommende
folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang
er udnævnt som ministre og ikke forud for denne dato er
indtrådt som medlemmer af Folketinget. For at modvirke
den tvivl, der som følge heraf vil kunne opstå, om, hvilken
del af lov om vederlag og pension m.v. for ministre der
henvises til i § 109, stk. 5, foreslås der indsat en udtrykkelig
henvisning til § 1, stk. 1 og 2, og § 3 i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre.
Til nr. 12
Det fremgår af § 109, stk. 10, i lov om valg til Folketinget,
at et ordinært medlem, der tillige er medlem af Færøernes
Lagting eller Grønlands Landsting, og som på grund af
midlertidigt fravær som følge af deltagelse i Lagtingets hen-
holdsvis Landstingets møder og i udvalgsmøder i umiddel-
bar tilslutning dertil begærer og får bevilget orlov, bevarer
retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden.
Det foreslås, at i 109, stk. 10, ændres »Færøernes Lagting
eller Grønlands Landsting« til »Lagtinget eller Inatsisartut«,
20
og »henholdsvis Landstingets« ændres til »eller Inatsisar-
tuts«.
De foreslåede sproglige ændringer vil medføre, at beteg-
nelserne i loven vil være i overensstemmelse med den måde,
som myndighederne betegnes på i ny lovgivning.
Til nr. 13
Det fremgår af § 109, stk. 12, i lov om valg til Folketinget,
at et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning af
et medlems orlov, oppebærer vederlag, jf. § 108, stk. 1-3,
og opnår pensionsanciennitet fra den dag, Folketinget har
besluttet at indkalde ham, dog tidligst fra den dag, da den
nævnte orlov begynder at løbe, og indtil den dag, det midler-
tidige medlemskab ophører.
I overensstemmelse med brugen af kønsneutrale betegnel-
ser for personer i lovgivningen foreslås det i § 109, stk. 12,
at ændre »ham« til »vedkommende«.
Til nr. 14
Det fremgår af § 109, stk. 12, i lov om valg til Folketinget,
at et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning af
et medlems orlov, oppebærer vederlag, jf. § 108, stk. 1-3,
og opnår pensionsanciennitet fra den dag, Folketinget har
besluttet at indkalde ham, dog tidligst fra den dag, da den
nævnte orlov begynder at løbe, og indtil den dag, det midler-
tidige medlemskab ophører.
Det foreslås i § 109, stk. 12, at indsætte et nyt 2. pkt.,
hvorefter vederlaget udbetales månedsvis bagud.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets
Administrations praksis med at udbetale vederlag i form
af grundvederlag og omkostningstillæg månedsvis bagud til
midlertidige medlemmer af Folketinget omfattet af kapitel
14 skrives ind i loven.
At vederlag til midlertidige medlemmer af Folketinget
omfattet af kapitel 14 udbetales månedsvis bagud og ikke
månedsvis forud som til ordinære medlemmer, skyldes bl.a.,
at den forventede medlemsperiode ikke på forhånd kendes
med sikkerhed ved et midlertidigt medlems indtræden i Fol-
ketinget.
Til nr. 15
Det fremgår af § 109 a, stk. 13, 2. pkt., i lov om valg til
Folketinget, at det er en betingelse, at ministeren ikke får
dækket udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområdet
eller modtager godtgørelse for en fast supplerende bolig i
Københavnsområdet i henhold til lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre.
Det foreslås, at der i § 109 a, stk. 13, 2. pkt., indsættes en
henvisning til de relevante bestemmelser i § 7, stk. 1 og 2, i
lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Ændringen, der er af lovteknisk karakter, skal ses i sam-
menhæng med, at der med lovforslaget i øvrigt foreslås
indsat paragrafhenvisninger i de dele af lov om valg til Fol-
ketinget, hvor der henvises til lov om vederlag og pension
m.v. for ministre.
Til nr. 16
Kapitel 14 i lov om valg til Folketinget indeholder reg-
ler om vederlag og pension m.v. for Folketingets medlem-
mer. For en gennemgang af gældende ret om grundvederlag
og omkostningstillæg, eftervederlag og pension henvises
til pkt. 3.1.1, 3.2.1 og 3.3.1 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger. Kapitel 14 foreslås afgrænset til at omfatte reg-
ler om vederlag og pension m.v. for Folketingets medlem-
mer, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31.
december 2025 er indtrådt som medlemmer af Folketinget
eller udnævnt som ministre, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 14 a i loven, der
indeholder regler om vederlag og pension m.v. for Folketin-
gets medlemmer, der tidligst ved førstkommende folketings-
valg efter den 31. december 2025 for første gang er indtrådt
som medlemmer af Folketinget uden tidligere at have været
udnævnt som ministre.
Med ordet »tidligere« menes tidligere end førstkommende
folketingsvalg efter den 31. december 2025, og ikke tidli-
gere end det tidspunkt, hvor folketingsmedlemmet vælges
første gang. Reglerne i kapitel 14 a vil således også finde
anvendelse, hvis eksempelvis et folketingsmedlem valgt for
første gang i 2032 i 2028 har været udnævnt som minister.
(Til § 119 a)
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Folketingets medlemmer,
hvorved forstås ordinære og midlertidige folketingsmedlem-
mer, modtager et vederlag, der udgør 1.100.000 kr. i årligt
grundbeløb (31. marts 2026-niveau).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det årlige
beløb, som Folketingets medlemmer vil modtage i vederlag,
fastsættes i loven i form af et årligt grundbeløb pr. 31. marts
2026-niveau. Grundbeløbet vil være beregnet som gennem-
snitslønnen inklusive tillæg og variable tillæg, eksklusive
ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag for chefer i staten
i lønramme 38, som bl.a. omfatter visse afdelingschefer,
vicedirektører og dommere m.v. Vederlaget vil være skatte-
pligtigt og pensionsgivende, jf. den foreslåede § 119 f.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ethvert folketingsmedlem er
forpligtet til at modtage vederlaget efter 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et folketings-
medlem ikke vil kunne frasige sig modtagelsen af vederla-
get. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf. pkt. 3.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, at vederlaget efter stk. 1 reguleres
en gang årligt pr. 1. april med samme reguleringsprocent
som ministres vederlag, jf. det foreslåede § 6 a, stk. 2, i
det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om
ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og
pensionsbeskatningsloven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at størrelsen af
det vederlag, som et folketingsmedlem modtager efter stk.
1, vil blive reguleret en gang årligt pr. 1. april med den
samme reguleringsprocent, som ministres vederlag vil blive
21
reguleret med. Vederlaget vil første gang blive reguleret pr.
1. april 2026.
Forslaget vil betyde, at folketingsmedlemmernes vederlag
fremover forventes at blive reguleret med en reguleringspro-
cent fastsat på baggrund af den faktiske lønudvikling på
det offentlige arbejdsmarked baseret på Danmarks Statistiks
standardberegnede lønindeks for det samlede offentlige ar-
bejdsmarked, jf. det af finansministeren samtidig fremsatte
lovforslag L 60 om ændring af lov om vederlag og pension
m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven.
(Til § 119 b)
Det foreslås i stk. 1, at et ordinært medlem modtager
vederlag fra den dag, medlemmet er valgt, eller, hvis med-
lemmet er indtrådt i anledning af et andet medlems død
eller endelige udtræden af Folketinget, fra dagen efter at det
hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af Folke-
tinget, og indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære
medlem ophører med at være medlem af Folketinget.
Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse
af det gældende § 109, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at den periode, hvori et ordinært medlem vil
modtage vederlag, som hidtil vil fremgå af loven.
Det foreslås i stk. 2, at et midlertidigt medlem, der er ind-
trådt i anledning af et medlems orlov, modtager vederlag, jf.
§ 119 a, stk. 1 og 2, fra den dag, Folketinget har besluttet at
indkalde vedkommende, dog tidligst fra den dag, den nævn-
te orlov begynder at løbe, og indtil den dag, det midlertidige
medlemskab ophører.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det
gældende § 109, stk. 12, med den ændring, at bestemmelsen
ikke omfatter pensionsanciennitet, da bestemmelserne om
fremtidige folketingsmedlemmers pensionsforhold i stedet
vil være samlet i de foreslåede §§ 119 f og 119 g. Den
foreslåede bestemmelse vil medføre, at den periode, hvori
et midlertidigt medlem vil modtage vederlag, som hidtil vil
fremgå af loven.
Det foreslås i stk. 3, at et ordinært medlem, der på grund
af sygdom, pleje af alvorligt syge børn eller nærtstående, der
ønsker at dø i eget hjem, midlertidig udsendelse i offentligt
hverv til udlandet eller tilsvarende udsendelse til Færøerne
eller Grønland begærer og får bevilget orlov, modtager ve-
derlag i orlovsperioden.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det
gældende § 109, stk. 8, med den ændring, at bestemmelsen
ikke omfatter pensionsanciennitet, da bestemmelserne om
fremtidige folketingsmedlemmers pensionsforhold i stedet
vil være samlet i de foreslåede §§ 119 f og 119 g. Den
foreslåede bestemmelse vil medføre, at et ordinært medlem,
der er bevilget orlov efter § 41, stk. 3, litra a eller d, i Folke-
tingets forretningsorden, vil modtage vederlag i orlovsperio-
den.
Det foreslås i stk. 4, at et ordinært medlem, der begærer
og får bevilget orlov på grund af graviditet og fødsel eller
adoption, modtager vederlag i orlovsperioden.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det
gældende § 109, stk. 9, med den ændring, at bestemmelsen
ikke omfatter pensionsanciennitet, da bestemmelserne om
fremtidige folketingsmedlemmers pensionsforhold i stedet
vil være samlet i de foreslåede §§ 119 f og 119 g. Den
foreslåede bestemmelse vil medføre, at et ordinært medlem,
der er bevilget orlov efter § 41, stk. 4, i Folketingets forret-
ningsorden, vil modtage vederlag i orlovsperioden.
Det bemærkes, at det følger af aftalen om en reform af
fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggel-
se, at aftalepartierne har taget initiativ til at nedsætte en ar-
bejdsgruppe under Folketingets Administration med teknisk
bistand fra Beskæftigelsesministeriet og Medarbejder- og
Kompetencestyrelsen med henblik på at udarbejde forslag
til en ny ordning for barsels- og forældreorlov m.v. til nu-
værende og fremtidige folketingsmedlemmer, der i videst
muligt omfang svarer til de almindelige vilkår på arbejds-
markedet for statsansatte med de enkeltstående undtagelser,
der er nødvendige af hensyn til Folketingets funktionsdyg-
tighed. Aftalepartierne er enige om at foretage de nødvendi-
ge justeringer i reglerne, som forslaget måtte give anledning
til, herunder fremsættelse af lovforslag.
Det foreslås i stk. 5, at et ordinært medlem, der tillige
er medlem af Lagtinget eller Inatsisartut, og som på grund
af midlertidigt fravær som følge af deltagelse i Lagtingets
eller Inatsisartuts møder og i udvalgsmøder i umiddelbar
tilslutning dertil begærer og får bevilget orlov, modtager
vederlag i orlovsperioden.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det
gældende § 109, stk. 10, med den ændring, at bestemmelsen
ikke omfatter pensionsanciennitet, da bestemmelserne om
fremtidige folketingsmedlemmers pensionsforhold i stedet
vil være samlet i de foreslåede §§ 119 f og 119 g. Den
foreslåede bestemmelse vil medføre, at et ordinært medlem,
der er bevilget orlov efter § 41, stk. 3, litra b, i Folketingets
forretningsorden, vil modtage vederlag i orlovsperioden.
Det foreslås i stk. 6, at et ordinært medlem, der af andre
grunde end de i stk. 3-5 nævnte begærer og får bevilget
orlov, ikke modtager vederlag i orlovsperioden.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det
gældende § 109, stk. 11, 1. pkt., med den ændring, at
bestemmelsen ikke omfatter pensionsanciennitet, da bestem-
melserne om fremtidige folketingsmedlemmers pensionsfor-
hold i stedet vil være samlet i de foreslåede §§ 119 f og 119
g. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et ordinært
medlem, der er bevilget orlov efter § 41, stk. 3, litra c eller
e, i Folketingets forretningsorden, ikke vil modtage vederlag
i orlovsperioden.
Det foreslås i stk. 7, at et midlertidigt medlem, der begæ-
rer og får bevilget orlov, ikke modtager vederlag i orlovspe-
rioden.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det
gældende § 109, stk. 13, 1. pkt., med den ændring, at
bestemmelsen ikke omfatter pensionsanciennitet, da bestem-
melserne om fremtidige folketingsmedlemmers pensionsfor-
hold i stedet vil være samlet i de foreslåede §§ 119 f og
119 g. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et mid-
22
lertidigt medlem, der er bevilget orlov efter § 41, stk. 3 eller
4, i Folketingets forretningsorden, ikke vil modtage vederlag
i orlovsperioden.
Det foreslås i stk. 8, at vederlag efter stk. 1-5 udbetales
månedsvis bagud.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets
Administration vil skulle udbetale vederlag til ordinære og
midlertidige folketingsmedlemmer omfattet af det foreslåe-
de kapitel 14 a månedsvis bagud.
Dette vil svare til de vilkår, som gælder på det statslige
område, hvor løn til overenskomstansatte som klar hovedre-
gel udbetales månedsvis bagud.
(Til § 119 c)
Det foreslås i 1. pkt., at §§ 109 a og 109 b og § 109 c, stk.
1, 1. pkt., og stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de gældende
regler om Folketingets boligordning, tillæg for dobbelt hus-
førelse og dækning af udgifter til hotelovernatninger, jf. §
109 a, og befordringsgodtgørelse, jf. § 109 b, finder tilsva-
rende anvendelse på fremtidige medlemmer af Folketinget
omfattet af det foreslåede kapitel 14 a. Den foreslåede be-
stemmelse vil desuden medføre, at de gældende regler om
optjening af midler til dækning af udgifter til efteruddannel-
se, jf. § 109 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-7, vil finde tilsvarende
anvendelse på fremtidige medlemmer af Folketinget omfat-
tet af det foreslåede kapitel 14 a, ligesom bemyndigelsen
i stk. 8 til Udvalget for Forretningsordenen til at fastsætte
nærmere regler om dækning af udgifter til efteruddannelse
m.v. også vil finde anvendelse for fremtidige medlemmer af
Folketinget omfattet af det foreslåede kapitel 14 a.
Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at perio-
den, hvori efteruddannelsesmidler vil kunne anvendes, jf.
det foreslåede § 109 c, stk. 2, vil blive forkortet som følge
af den forkortede eftervederlagsperiode, jf. den foreslåede §
119 e.
Det foreslås i 2. pkt., at § 109 c, stk. 1, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse for et medlem, der af andre grunde
end de § 119 b, stk. 3-5, nævnte får bevilget orlov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de gældende
regler om suspendering af optjening af midler til dækning
af udgifter til efteruddannelse vil finde tilsvarende anvendel-
se på fremtidige medlemmer af Folketinget omfattet af det
foreslåede kapitel 14 a, der vil få bevilget orlov af andre
grunde end dem, der foreslås i § 119 b, stk. 3-5.
(Til § 119 d)
Det foreslås i stk. 1, 1. og 2. pkt., at folketingsmedlemmer
valgt i Grønland og på Færøerne, hvorved forstås ordinære
og midlertidige medlemmer, samtidig med vederlag, jf. de
foreslåede § 119 b, stk. 1-5, modtager et særligt tillæg, der
udgør 53.000 kr. årligt, og som udbetales månedsvis bagud.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det årlige
beløb, som Folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på
Færøerne vil modtage som særligt tillæg, vil blive fastsat i
loven. Tillægget vil være skattepligtigt. Tillægget vil ikke
være pensionsgivende.
Det foreslåede særlige tillæg vil være en omdannelse af
forskellen mellem det forhøjede skattefrie omkostningstil-
læg, der efter de gældende regler ydes til folketingsmedlem-
mer valgt i Grønland og på Færøerne, og det almindelige
skattefrie omkostningstillæg til folketingsmedlemmer valgt i
Danmark.
Tillægget er begrundet i højere leveomkostninger i Grøn-
land og på Færøerne, men ydelsen af tillægget vil ikke være
betinget af, at medlemmet har bopæl i disse dele af riget.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at ethvert folketingsmedlem
valgt i Grønland eller på Færøerne er forpligtet til at modta-
ge det særlige tillæg efter 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et folketings-
medlem valgt i Grønland og på Færøerne ikke vil kunne
frasige sig modtagelsen af det særlige tillæg. Dette er en
videreførelse af gældende ret, jf. pkt. 3.1.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, at beløbet i stk. 1, 1. pkt., angives i
31. marts 2026-niveau og reguleres efter § 119 a, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at størrelsen af
det særlige tillæg, som folketingsmedlemmer valgt i Grøn-
land eller på Færøerne modtager efter stk. 1, 1. pkt., vil
blive reguleret en gang årligt pr. 1. april med den samme
reguleringsprocent, som folketingsmedlemmers vederlag vil
blive reguleret med, jf. det foreslåede § 119 a, stk. 2.
(Til § 119 e)
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at et ordinært medlem, hvis
medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på
grund af sygdom udtræder af Folketinget, modtager efterve-
derlag. Eftervederlaget svarer efter stk. 1, 2. pkt. til vederlag
efter § 119 a.
Den foreslåede bestemmelse vil, svarende til hvad der
gælder efter de nugældende regler, medføre, at eftervederla-
get kun vil kunne oppebæres af det forhenværende ordinære
medlem, når den pågældendes medlemskab af Folketinget er
ophørt ved et folketingsvalg – enten ved at medlemmet ikke
er blevet genvalgt, eller ved at medlemmet ikke har genop-
stillet – eller når den pågældende er udtrådt af Folketinget
på grund af sygdom. Størrelsen af eftervederlaget vil svare
til størrelsen af vederlaget efter den foreslåede § 119 a, som
folketingsmedlemmet vil modtage efter de foreslåede § 119
b, stk. 1-5.
Det foreslås i stk. 2, at et midlertidigt medlem, der er
indtrådt som følge af et medlems orlov, og hvis medlemskab
ophører i forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller med-
lemmets tilbagevenden, modtager eftervederlag, jf. stk. 1,
2. pkt., når orlovsperioden er sammenhængende og udgør
mindst 6 måneder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et midlertidigt
medlem ikke vil optjene 3 måneders eftervederlag allerede
ved tiltræden, sådan som ordinære medlemmer vil efter det
foreslåede stk. 4, 1. pkt. Det midlertidige medlem vil først
have optjent 3 måneders eftervederlag, når orlovsperioden er
sammenhængende og udgør mindst 12 måneder.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at et
23
fremtidigt midlertidigt folketingsmedlem også i den situa-
tion, hvor vedkommende vil være indkaldt som stedfortræ-
der for et andet midlertidigt medlem, vil optjene efterveder-
lag.
Størrelsen af eftervederlaget vil svare til størrelsen af ve-
derlaget, som folketingsmedlemmet vil modtage efter den
foreslåede § 119 a.
Det foreslås i stk. 3, at ethvert folketingsmedlem er for-
pligtet til at modtage eftervederlaget efter stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et folketings-
medlem ikke vil kunne frasige sig modtagelsen af efterve-
derlaget. Der henvises til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for,
at udbetaling af det optjente eftervederlag vil kunne stand-
ses, hvis folketingsmedlemmets forventede indtægter i efter-
vederlagsperioden vil overstige eftervederlaget. Viser det
sig, at indtægterne i eftervederlagsperioden ikke vil medføre
bortfald af eftervederlaget, vil den resterende del af efterve-
derlaget komme til udbetaling.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at der ved tiltræden af hvervet
som folketingsmedlem optjenes 3 måneders eftervederlag,
jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når et ordi-
nært medlem af Folketinget tiltræder hvervet, vil den på-
gældende fra datoen for tiltrædelsen optjene 3 måneders
eftervederlag. Henvisningen til stk. 2 vil medføre, at et mid-
lertidigt medlem først vil modtage eftervederlag, når orlovs-
perioden er sammenhængende og udgør mindst 6 måneder.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at der herefter optjenes 3 må-
neders eftervederlag pr. sammenhængende hele medlemsår.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at der maksimalt kan optjenes
12 måneders eftervederlag.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et ordinært
og et midlertidigt medlem, der har varetaget hvervet i 1 helt
år, vil optjene 6 måneders eftervederlag. Efter 2 hele år vil
medlemmet optjene 9 måneders eftervederlag, og efter 3 he-
le år vil medlemmet optjene 12 måneders eftervederlag. Der
vil efter dette tidspunkt ikke kunne optjenes yderligere efter-
vederlag. Maksimalt eftervederlag på 12 måneder vil således
blive opnået efter 3 hele år i hvervet som ordinært medlem.
Det foreslås i stk. 5, at orlov bevilget af andre grunde end
de i § 119 b, stk. 3-5, nævnte ikke indgår i medlemmets
sammenhængende medlemstid efter stk. 4 for den del af
orlovsperioden, der udgør mere end 60 dage, svarende til
hvad der efter de nuværende regler gælder for optjening af
beløb til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v., jf. §
109 c, stk. 1, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis medlem-
met har begæret og fået bevilget orlov af andre grunde end
de i § 119 b, stk. 3-5, nævnte – det vil sige, hvis orloven er
bevilget efter § 41, stk. 3, litra c eller e, i Folketingets forret-
ningsorden – vil varigheden af den pågældende orlov ikke
skulle indgå i beregningen af medlemmets sammenhængen-
de medlemstid efter stk. 4 for den del af orlovsperioden, der
udgør mere end 60 dage. Medlemmets medlemstid betragtes
uanset orlovens længde som sammenhængende.
Det foreslås i stk. 6, at en medlemsperiode i Europa-Parla-
mentet, der ligger umiddelbart forud for folketingsperioden,
indgår i medlemmets sammenhængende medlemstid efter
stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil, svarende til hvad der
gælder efter de nugældende regler, medføre, at en medlems-
periode i Europa-Parlamentet, der ligger umiddelbart forud
for folketingsperioden, vil indgå i beregningen af medlem-
mets sammenhængende medlemstid efter stk. 4. Ved »umid-
delbart forud« forstås, at der vil skulle ske direkte overgang
uden pause fra hvervet som medlem af Europa-Parlamentet
til hvervet som medlem af Folketinget.
Det foreslås i stk. 7, at medlemmer modregnes i efterve-
derlaget efter stk. 1 og 2 for en række nærmere angivne
indtægter.
Bestemmelsen svarer med enkelte sproglige ændringer til
det gældende § 109, stk. 3. Om baggrunden for § 109, stk.
3, nr. 1-8, 10 og 11, henvises til www.folketingstidende.dk,
Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3555. Om
baggrunden for § 109, stk. 3, nr. 9, henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2000-01, til-
læg A, side 7240.
Det foreslås i nr. 10, at medlemmer vil blive modregnet
i eftervederlaget efter stk. 1 og 2 for udbetalinger fra pensi-
onsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsord-
ninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I samt
udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger,
når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesfor-
hold, og som noget nyt når disse har sammenhæng med
hvervene som medlem af Folketinget, Folketingets formand
og minister. Undtaget for modregning vil være pensioner
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3 og nr. 4,
litra c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der udover
modregning i eftervederlaget af udbetalinger fra pensions-
ordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordnin-
ger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I samt ud-
betalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger fra
et tidligere ansættelsesforhold også vil ske modregning i
eftervederlaget af pensionsudbetalinger fra hvervene som
medlem af Folketinget, jf. § 119 f, Folketingets formand, jf.
§ 125 c, og minister, jf. § 6 d i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre.
Det er uden betydning for modregningsadgangen, om der
er tale om udbetalinger fra flere forskellige af de i bestem-
melsen omfattede pensionsordninger eller fra én pensions-
ordning i de situationer, hvor pensionsordningen består af
pensionsindbetalinger fra både tidligere ansættelsesforhold
og fra hverv som folketingsmedlem, Folketingets formand
eller minister. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et medlem af
Folketinget har valgt at få pensionsbidrag af vederlag efter §
119 b, stk. 1-5, indbetalt til en eksisterende pensionsordning,
der er oprettet som led i et ansættelsesforhold.
24
Som følge af den foreslåede bestemmelse videreføres det
gældende § 109, stk. 3, nr. 5, ikke i den foreslåede § 119 e.
Det foreslås i stk. 8, at det foreslåede stk. 7 ikke gælder, i
det omfang der udbetales vederlag, jf. § 6 a, stk. 1 og 2, eller
eftervederlag, jf. § 6 c, i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke vil
ske nedsættelse i et folketingsmedlems eftervederlag i med-
før af det foreslåede stk. 7, i det omfang folketingsmedlem-
met i eftervederlagsperioden vil modtage vederlag eller ef-
tervederlag som minister i medfør af de foreslåede § 6 a,
stk. 1 og 2, og § 6 c i det af finansministeren fremsatte lov-
forslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension
m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven, idet vederla-
get og eftervederlaget efter disse regler vil blive nedsat med
et beløb, der svarer til folketingseftervederlaget.
Det foreslås i stk. 9, at Udvalget for Forretningsordenen
fastsætter nærmere regler om suspendering af efterveder-
lagsperioden, jf. stk. 4, for et tidligere folketingsmedlem,
der genindtræder som midlertidigt medlem af Folketinget,
og regler om modregning efter stk. 7.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Udvalget for
Forretningsordenen bemyndiges til at fastsætte regler for
folketingsmedlemmer omfattet af kapitel 14 a svarende til
bemyndigelsen i § 109, stk. 7, for folketingsmedlemmer
omfattet af kapitel 14. De gældende regler om suspende-
ring af et tidligere folketingsmedlems eftervederlagsperiode
fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 496 af 15. maj 2023 om
eftervederlag til tidligere medlemmer af Folketinget.
(Til § 119 f)
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at der for ordinære og midler-
tidige folketingsmedlemmer indbetales et pensionsbidrag af
det vederlag, som folketingsmedlemmet modtager, jf. § 119
b, stk. 1-5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ordinære og
midlertidige folketingsmedlemmer vil modtage et pensions-
bidrag af det faktisk ydede vederlag, jf. den foreslåede § 119
a, som medlemmet vil modtage efter de foreslåede § 119 b,
stk. 1-5. For et folketingsmedlem, der samtidig er minister,
indebærer det, at der ydes pensionsbidrag af folketingsve-
derlaget, og at der derudover i medfør af lov om vederlag og
pension m.v. for ministre ydes pensionsbidrag af minister-
vederlaget, efter at dette vederlag er blevet nedsat med et
beløb, der svarer til folketingsvederlaget, jf. den foreslåede
§ 6 b i det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60
om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
og pensionsbeskatningsloven.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at et
ordinært medlem, der begærer og får bevilget orlov efter
grundene nævnt i de foreslåede § 119 b, stk. 3-5, vil få ind-
betalt pensionsbidrag af det vederlag, som den pågældende
vil modtage i orlovsperioden.
Den foreslåede bestemmelse vil således også medføre,
at der derimod ikke vil blive indbetalt pensionsbidrag, når
folketingsmedlemmet har begæret og fået bevilget orlov af
andre grunde end de i de foreslåede § 119 b, stk. 3-5, nævn-
te. Tilsvarende vil et midlertidigt medlem ikke få indbetalt
pensionsbidrag, hvis medlemmet er bevilget orlov uanset
årsag, da medlemmet under orloven ikke vil modtage veder-
lag, jf. det foreslåede § 119 b, stk. 7.
Den foreslåede bestemmelse vil endelig medføre, at der
ikke vil blive indbetalt pensionsbidrag af eftervederlaget.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ethvert folketingsmedlem er
forpligtet til at modtage pensionsbidraget efter 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et folketings-
medlem ikke vil kunne frasige sig indbetaling af pensionsbi-
draget. Der henvises til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, at pensionsbidraget efter stk. 1, 1.
pkt., beregnes af vederlaget, jf. § 119 a, med den pensionsbi-
dragssats, som finansministeren fastsætter, jf. § 6 d, stk. 4,
nr. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Det forventes, at finansministeren vil fastsætte regler om,
at pensionsbidragssatsen skal svare til den til enhver tid gæl-
dende pensionsbidragssats i overenskomst for akademikere
i staten. Ved lovens ikrafttræden vil pensionsbidragssatsen
således udgøre 18,07 pct. af det faktisk ydede vederlag efter
de foreslåede § 119 a og § 119 b, stk. 1-5. Ved overenskomst
for akademikere i staten forstås den overenskomst, som Fi-
nansministeriet indgår med en række akademikerorganisati-
oner for akademikere i staten. Ved lovens ikrafttræden er
den seneste overenskomst for akademikere i staten fra den
10. april 2025, der er udsendt med Medarbejder- og Kompe-
tencestyrelsens cirkulære nr. 9333 af 11. april 2025. Pensi-
onsbidragsprocenten findes i denne overenskomsts § 10, stk.
1.
Hvis pensionsbidragssatsen i overenskomsten for akade-
mikere i staten vil blive ændret, f.eks. enten ved aftale mel-
lem overenskomstens parter eller ved lovgivningsmagtens
ophøjelse af et mæglingsforslag til lov, vil den ændrede
pensionsbidragssats fremover skulle finde anvendelse for
beregningen af folketingsmedlemmers pensionsbidrag. Æn-
dringen vil uden videre få virkning fra samme tidspunkt,
som den ændrede pensionsbidragssats for overenskomstan-
satte akademikere i staten får virkning.
Det foreslås i stk. 3, at pensionsbidraget efter stk. 1, 1.
pkt., indbetales til en pensionsordning, som folketingsmed-
lemmet anviser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at folketings-
medlemmet vil skulle oplyse Folketingets Administration
om, hvilken pensionsordning pensionsbidraget skal indbe-
tales til, og hvilket pensionsinstitut der administrerer pen-
sionsordningen. Medlemmet vil også skulle oplyse Folketin-
gets Administration, hvis medlemmet senere ønsker, at pen-
sionsbidraget skal indbetales til en anden pensionsordning.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at hvis
et folketingsmedlem ikke anviser Folketingets Administra-
tion en pensionsordning, som pensionsbidraget vil kunne
indbetales til, vil pensionsbidraget blive indbetalt til den
pensionsordning, som Folketingets formand har indgået af-
tale med et pensionsinstitut om, jf. § 119 g, stk. 1.
25
Det vil være uden betydning, hvorfor folketingsmedlem-
met ikke anviser Folketingets Administration en pensions-
ordning. Det kan f.eks. være, fordi folketingsmedlemmet ik-
ke har en pensionsordning, eller fordi folketingsmedlemmet
har en pensionsordning, som vedkommende ikke ønsker, at
pensionsbidraget fra vederlaget bliver indbetalt til.
Pensionsordninger i pensionskasser m.v. er omfattet af
reglerne i pensionsbeskatningslovgivningen. Det betyder
bl.a., at den foreslåede arbejdsmarkedspensionsordning vil
være omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven. Med
det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om
ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
og pensionsbeskatningsloven foreslås det, at indbetalinger
til pensionsordningen skal være bortseelsesberettigede og
i øvrigt generelt vil skulle behandles som almindelige ar-
bejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Der henvises
til det pågældende lovforslags § 2, nr. 1, og de specielle
bemærkninger hertil.
Folketingsmedlemmet vil inden for rammerne af pen-
sionsordningen kunne til- eller fravælge andre ydelser og
forsikringer, f.eks. invalidedækning, ægtefælle- eller samle-
verpension og børnepension, hvis pensionsinstituttet tilbyder
disse pensionsprodukter.
Det foreslås i stk. 4, at tilbagekøb af pensionsordningen og
overflytning af pensionsordningen til et andet pensionsinsti-
tut er omfattet af de regler, som finansministeren fastsætter,
jf. § 6 d, stk. 4, nr. 2 og 3, i lov om vederlag og pension m.v.
for ministre.
Det forventes, at finansministeren vil fastsætte regler om,
at pensionsordningen efter stk. 3 skal klausuleres mod til-
bagekøb således, at den ikke kan tilbagekøbes i videre om-
fang end de til enhver tid gældende regler om tilbagekøb i
»Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede
pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, til-
bagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte)«.
Ved tilbagekøb – også kaldet for genkøb – af pensions-
ordningen forstås, at medlemmet af pensionsordningen får
udbetalt værdien af sin pensionsopsparing som en samlet
sum før pensionstidspunktet. Dette udløser normalt en afgift
til staten på op til 60 pct. af beløbet, jf. pensionsbeskatnings-
lovens § 29.
For overenskomstansatte i staten er der mellem Finans-
ministeriet og centralorganisationerne indgået en aftale om
generelle krav til indholdet af bidragsdefinerede pensions-
ordninger i staten, jf. cirkulære nr. 9546 af 29. juni 2023
om aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede
pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, til-
bagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte).
Aftalen fastsætter en række krav til pensionsordningerne,
herunder at de ikke må kunne tilbagekøbes i videre omfang
end fastsat i aftalen. Det er fastsat i aftalen, at det i den en-
kelte pensionsordning kan bestemmes, at pensionsordningen
kan tilbagekøbes i følgende tilfælde:
1) Den forsikrede har nået pensionsudbetalingsalderen,
jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, og udtræder af arbejds-
markedet, eller hvor den forsikrede er tilkendt invalidepen-
sion af pensionsordningen. Det er en betingelse for tilbage-
købet, at de løbende ydelser, der ville kunne komme til
udbetaling, ikke kan overstige et grundbeløb på 9.700 kr.
årligt, der reguleres efter personskattelovens § 20 (pr. 1.
januar 2025 12.800 kr.)
2) Der er ikke foretaget indbetaling på pensionsordningen
i de seneste 12 på hinanden følgende måneder, og hvor de-
potet ikke overstiger et grundbeløb på 30.000 kr. (31. marts
2012-niveau), der procentreguleres svarende til statens løn-
ninger (pr. 1. april 2025 36.992,85 kr.)
3) Den forsikrede tager varigt ophold i udlandet, dvs.
framelder sig folkeregisteret i Danmark, har ikke ansættelse
eller andet erhvervsarbejde i Danmark, og hvor der ikke
er sket indbetaling af pensionsbidrag de seneste 12 på hin-
anden følgende måneder, og hvor depotet ikke overstiger
et grundbeløb på 30.000 kr. (31. marts 2012-niveau), der
procentreguleres svarende til statens lønninger (pr. 1. april
2025 36.992,85 kr.)
4) Den forsikrede er udenlandsk statsborger, fratræder sin
stilling og tager varigt ophold i udlandet.
Det forventes endvidere, at finansministeren vil fastsætte
regler om, at pensionsordningen efter stk. 3 kan overflyttes
til en anden pensionsordning, der opfylder de bestemmelser
om tilbagekøb, som finansministeren har fastsat.
Det vil medføre, at folketingsmedlemmet efter ophør med
indbetalinger til pensionsordningen vil kunne overflytte pen-
sionsordningens depotværdi til et andet pensionsinstitut,
hvis folketingsmedlemmet ønsker at samle sine pensioner i
et eller flere pensionsinstitutter. Det modtagende pensionsin-
stitut skal som betingelse for overflytningen respektere den
tilbagekøbsklausul, som er tilknyttet den pensionsopsparing
(depotet), der overflyttes.
Hvis den pensionsordning, hvortil overflytning ønskes
foretaget, indeholder regler om tilbagekøb, der ikke opfylder
betingelserne i regler, som finansministeren har fastsat, jf.
§ 6 d, stk. 4, nr. 2 og 3, i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre, kan pensionsordningen dog overflyttes,
hvis den klausuleres således, at den del, der er opsparet som
medlem af Folketinget, fortsat respekterer de bestemmelser
om tilbagekøb, som finansministeren har fastsat.
Det vil medføre, at der vil kunne ske overflytning af den
pensionsordning (depotet), der er optjent som folketings-
medlem, til en eksisterende pensionsordning, der ikke over-
holder tilbagekøbsklausulen, såfremt det modtagende pen-
sionsinstitut klausulerer pensionsordningen således, at den
del af pensionsordningen, der er opsparet som folketings-
medlem, fortsat respekterer de bestemmelser om tilbagekøb,
som finansminsteren har fastsat.
Dette samlet set vil medføre, at hvis folketingsmedlemmet
ønsker at få pensionsbidraget indbetalt til en pensionsord-
ning, som folketingsmedlemmet selv vælger, vil det være
et krav, at pensionsordningen indeholder en tilbagekøbsklau-
sul. Tilbagekøbsklausulen vil skulle sikre, at pensionsord-
ningen ikke vil kunne tilbagekøbes i utide og samtidig be-
skyttes mod kreditorforfølgning.
26
(Til § 119 g)
Det foreslås i stk. 1, at Folketingets formand efter for-
handling med næstformændene indgår aftale med et pensi-
onsinstitut om en pensionsordning om optag af folketings-
medlemmer, der ikke selv anviser en pensionsordning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets
formand vil skulle indgå en aftale med et pensionsinstitut
om en pensionsordning, hvorefter pensionsinstituttet vil væ-
re forpligtet til at optage folketingsmedlemmer, herunder
Folketingets formand, som ikke anviser en pensionsordning
til Folketingets Administration.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke vil
opstå en situation, hvor der ikke er en pensionsordning, som
folketingsmedlemmets pensionsbidrag kan indbetales til.
Det foreslås i stk. 2, at Udvalget for Forretningsordenen
kan fastsætte nærmere regler om folketingsmedlemmers an-
visning af pensionsordning, jf. § 119 f, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udvalget kan
fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som folketings-
medlemmet, herunder Folketingets formand, skal give til
Folketingets Administration som led i anvisningen af pen-
sionsordningen, og om frist for afgivelse af disse oplysnin-
ger. Det kan f.eks. være oplysninger om den pensionsord-
ning, som folketingsmedlemmet ønsker pensionsbidraget
indbetalt til, herunder en bekræftelse fra pensionsinstituttet
af, at pensionsordningen er klausuleret således, at den ikke
kan tilbagekøbes i videre omfang, end hvad der følger af
de til enhver tid gældende bestemmelser om tilbagekøb i
»Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede
pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, til-
bagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte)« ind-
gået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne.
Hvis den fastsatte frist for afgivelse af oplysninger over-
skrides, vil Folketingets Administration kunne indbetale
pensionsbidraget til den pensionsordning, som Folketingets
formand har indgået aftale med et pensionsinstitut om, jf.
stk. 1.
Af § 5 i bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 om
beskatningen af pensionsordninger følger, at når en pensi-
onsordning er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit
I, dvs. pensionsordninger med løbende udbetalinger, rate-
pensioner og aldersopsparinger, skal det i forsikringspolicen,
aftaledokumentet, kontoudskrifter samt ved registrering af
medlemmer i pensionskasser, pensionsfonde og lignende an-
føres, om pensionsordningen er led i et ansættelsesforhold,
eller om den er oprettet uden for ansættelsesforhold. Desu-
den skal det anføres, hvis ordningen ændres fra en ordning
i et ansættelsesforhold til en ordning uden for et ansættelses-
forhold eller omvendt.
Oplysningen, om hvorvidt der er tale om en ordning i eller
uden for et ansættelsesforhold, har relevans for den årlige
indberetning til Skatteforvaltningen om årets indbetalinger
til pensionsordningen, som pensionsudbyderen er forpligtet
til at foretage efter §§ 13 og 22 i bekendtgørelse nr. 1016 af
22. juni 2023 om skatteindberetning m.v. Ved indberetnin-
gen skal det bl.a. oplyses, om der er tale om indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede eller private pensionsordninger,
hvilket sætter Skatteforvaltningen i stand til at generere en
årsopgørelse for pensionsopspareren.
Det er tanken, at den foreslåede bemyndigelsesbestem-
melse i § 119 g, stk. 2, vil blive benyttet til at fastsætte
regler, der sikrer, at pensionsudbyderen får oplysninger om,
at den pensionsordning, jf. det foreslåede § 119 f, stk.
3, som det pågældende folketingsmedlem anviser, skal be-
handles som værende oprettet i ansættelsesforhold, jf. og-
så den foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens §
19 i det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60
om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for mini-
stre og pensionsbeskatningsloven, hvor det bl.a. foreslås,
at en arbejdsmarkedspensionsordning for folketingsmedlem-
mer skattemæssigt behandles som værende oprettet som led
i et ansættelsesforhold.
For så vidt angår den pensionsordning, som Folketingets
formand efter forhandling med næstformændene efter det
foreslåede § 119 g, stk. 1, indgår aftale om med et pensions-
institut for så vidt angår folketingsmedlemmer, der ikke selv
anviser en pensionsordning til at modtage pensionsbidrage-
ne, vil det pågældende pensionsinstitut være bekendt med,
at der er tale om en pensionsordning, der skal behandles
som værende oprettet som led i et ansættelsesforhold. Denne
pensionsordning vil således hvile på en trepartsaftale mel-
lem den pensionsberettigede, pensionsinstituttet og Folketin-
get.
Til nr. 17
Det fremgår af overskriften til kapitel 15 i lov om valg
til Folketinget, at kapitlet omfatter regler om vederlag og
pension m.v. for Folketingets formand.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 15 nyaffattes, så-
dan at det fremgår, at kapitlet omfatter regler om vederlag
og pension m.v. for Folketingets formand, der inden først-
kommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er
indtrådt som medlem af Folketinget eller udnævnt som mi-
nister.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre en tyde-
lig afgrænsning af kapitlets anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitel 15
afgrænses til at omfatte regler om vederlag og pension
m.v. for Folketingets formand, der inden førstkommende
folketingsvalg efter den 31. december 2025 er indtrådt som
medlem af Folketinget eller udnævnt som minister.
Kapitlet vil som hidtil kun gælde for et folketingsmedlem,
der er valgt til Folketingets formand, jf. § 3, stk. 1, 1. og 2.
pkt., i Folketingets forretningsorden. Det vil ikke gælde for
andre folketingsmedlemmer, der i kortere eller længere tid
faktisk fungerer som formand i egenskab af aldersformand,
midlertidig formand, næstformand eller tingssekretær.
Afgørende for anvendelsen af reglerne i kapitlet vil væ-
re, hvornår Folketingets formand er indtrådt som medlem
af Folketinget, hvorimod det ikke har betydning, hvornår
vedkommende vælges til formand for Folketinget.
27
Til nr. 18
Det fremgår af § 120, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til Fol-
ketinget, at der tilkommer Folketingets formand et grundve-
derlag svarende til 125 pct. af grundvederlaget til ministre,
jf. lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Det foreslås, at der i § 120, stk. 1, 1. pkt., indsættes en
henvisning til den relevante bestemmelse i § 1, stk. 1, 1.
pkt., i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Ændringen, der er af lovteknisk karakter, er begrundet i
det forhold, at der med det af finansministeren fremsatte
lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven foreslås
to særskilte regelsæt for ministre, der inden førstkommende
folketingsvalg efter den 31. december 2025 er udnævnt som
ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og
for ministre, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg
efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt
som ministre og ikke forud for denne dato er indtrådt som
medlemmer af Folketinget. For at modvirke den tvivl, der
som følge heraf vil kunne opstå, om, hvilken del af lov om
vederlag og pension m.v. for ministre der henvises til i §
120, stk. 1, 1. pkt., foreslås der indsat en udtrykkelig henvis-
ning til § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om vederlag og pension m.v.
for ministre.
Til nr. 19
Det fremgår af § 120, stk. 2, i lov om valg til Folketin-
get, at Folketingets formand ikke kan oppebære vederlag
samtidig med eftervederlag eller pension i henhold til lov
om vederlag og pension m.v. for ministre.
Det foreslås, at § 120, stk. 2, ophæves.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets
formand vil oppebære vederlag efter § 120 i lov om valg
til Folketinget, uanset om formanden samtidig har ret til
eftervederlag eller pension efter lov om vederlag og pension
m.v. for ministre, idet det følger af denne lovs § 3, stk. 3, nr.
3, at eftervederlag for hvervet som minister nedsættes med
summen af vederlag, eftervederlag eller egenpension som
formand for Folketinget, og af § 5, stk. 4, at egenpension
for en minister nedsættes med det beløb, hvormed summen
af en række indtægter, herunder vederlag som formand for
Folketinget, sammen med ministerpensionen overstiger det
vederlag, den pågældende vil have haft som minister.
Det vurderes i lyset af de nævnte bestemmelser i lov om
vederlag og pension m.v. for ministre at bidrage til uklarhed,
hvis der også i lov om valg til Folketinget medtages en
bestemmelse, der sigter til samme formål, nemlig at sikre, at
Folketingets formand ikke modtager dobbelt vederlæggelse
i form af formandsvederlag efter lov om valg til Folketinget
og eftervederlag eller pension efter lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre.
Til nr. 20
Det fremgår af § 121, stk. 1, i lov om valg til Folketinget,
at Folketingets formand har ret til eftervederlag efter samme
regler, som gælder for statsministeren efter lov om vederlag
og pension m.v. for ministre.
Det foreslås, at der i § 121, stk. 1, indsættes en henvisning
til den relevante bestemmelse i § 3 i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre.
Ændringen, der er af lovteknisk karakter, er begrundet i
det forhold, at der med det af finansministeren fremsatte
lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven foreslås
to særskilte regelsæt for ministre, der inden førstkommende
folketingsvalg efter den 31. december 2025 er udnævnt som
ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og
for ministre, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg
efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt
som ministre og ikke forud for denne dato er indtrådt som
medlemmer af Folketinget. For at modvirke den tvivl, der
som følge heraf vil kunne opstå, om, hvilken del af lov om
vederlag og pension m.v. for ministre der henvises til i §
121, stk. 1, foreslås der indsat en udtrykkelig henvisning til
§ 3 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Til nr. 21
Det fremgår af § 121, stk. 2, i lov om valg til Folketinget,
at Folketingets formand ikke kan oppebære eftervederlag
samtidig med vederlag, eftervederlag eller pension i henhold
til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Det foreslås, at § 121, stk. 2, ophæves.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets
formand vil oppebære eftervederlag efter § 121 i lov om
valg til Folketinget, uanset om formanden samtidig har ret
til vederlag, eftervederlag eller pension efter lov om veder-
lag og pension m.v. for ministre, idet det følger af denne
lovs § 2, stk. 1, at vederlag som minister nedsættes med et
beløb, der svarer til eftervederlag for hvervet som Folketin-
gets formand, af § 3, stk. 3, nr. 3, at eftervederlag for hver-
vet som minister nedsættes med summen af vederlag, efter-
vederlag eller egenpension som formand for Folketinget, og
af § 5, stk. 4, at egenpension for en minister nedsættes med
det beløb, hvormed summen af en række indtægter, herunder
eftervederlag som formand for Folketinget, sammen med
ministerpensionen overstiger det vederlag, den pågældende
vil have haft som minister.
Det vurderes i lyset af de nævnte bestemmelser i lov om
vederlag og pension m.v. for ministre at bidrage til uklarhed,
hvis der også i lov om valg til Folketinget medtages en
bestemmelse, der sigter til samme formål, nemlig at sikre, at
Folketingets formand ikke modtager dobbelt vederlæggelse
i form af formandseftervederlag og vederlag, eftervederlag
eller pension efter lov om vederlag og pension m.v. for
ministre.
Til nr. 22
Det fremgår af § 122, stk. 1, i lov om valg til Folketinget,
at Folketingets formand har ret til pension efter samme reg-
ler, som gælder for ministre.
Det foreslås, at der i § 122, stk. 1, indsættes en henvisning
28
til de relevante bestemmelser i §§ 4 og 5 i lov om vederlag
og pension m.v. for ministre.
Ændringen, der er af lovteknisk karakter, er begrundet i
det forhold, at der med det af finansministeren fremsatte
lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven foreslås
to særskilte regelsæt for ministre, der inden førstkommende
folketingsvalg efter den 31. december 2025 er udnævnt som
ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og
for ministre, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg
efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt
som ministre og ikke forud for denne dato er indtrådt som
medlemmer af Folketinget. For at modvirke den tvivl, der
som følge heraf vil kunne opstå, om, hvilken del af lov om
vederlag og pension m.v. for ministre der henvises til i §
122, stk. 1, foreslås der indsat en udtrykkelig henvisning til
§§ 4 og 5 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Til nr. 23
Det fremgår af § 123, stk. 1, i lov om valg til Folketinget,
at den efterlevende ægtefælle efter en formand for Folketin-
get har ret til pension efter samme regler, som gælder for en
ministers efterlevende ægtefælle.
Det foreslås, at der i § 123, stk. 1, indsættes en henvisning
til de relevante bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og § 5, stk.
1-3, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Ændringen, der er af lovteknisk karakter, er begrundet i
det forhold, at der med det af finansministeren fremsatte
lovforslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven foreslås
to særskilte regelsæt for ministre, der inden førstkommende
folketingsvalg efter den 31. december 2025 er udnævnt som
ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og
for ministre, der tidligst efter førstkommende folketingsvalg
efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt
som ministre og ikke forud for denne dato er indtrådt som
medlemmer af Folketinget. For at modvirke den tvivl, der
som følge heraf vil kunne opstå, om, hvilken del af lov om
vederlag og pension m.v. for ministre der henvises til i §
123, stk. 1, foreslås der indsat en udtrykkelig henvisning
til § 4, stk. 3 og 4, og § 5, stk. 1-3, i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre.
Til nr. 24
Kapitel 15 a i lov om valg til Folketinget indeholder regler
om Udbetaling Danmarks beregning og anvisning af ydel-
ser efter loven, Udbetaling Danmarks afgørelsesvirksomhed,
adgangen til at klage over Udbetaling Danmarks afgørelser
til Folketingets formand og Folketingets formands afgørel-
ser efter forhandling med næstformændene.
Det foreslås at ophæve kapitel 15 a, og i stedet indsætte et
nyt kapitel 15 a og 15 b.
Kapitel 15 a vil indeholde regler om vederlag og pension
m.v. for Folketingets formand, der tidligst ved førstkom-
mende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første
gang er indtrådt som medlem af Folketinget og ikke forud
for denne dato er eller har været udnævnt som minister.
Kapitel 15 a vil kun gælde for et folketingsmedlem, der
er valgt til Folketingets formand, jf. § 3, stk. 1, 1. og 2.
pkt., i Folketingets forretningsorden. Det vil ikke gælde for
andre folketingsmedlemmer, der i kortere eller længere tid
faktisk fungerer som formand i egenskab af aldersformand,
midlertidig formand, næstformand eller tingssekretær.
Den foreslåede nyaffattelse af kapitel 15 a vil skulle ses
i lyset af den foreslåede ændring af overskriften til kapitel
15, der foreslås afgrænset til at omfatte regler om vederlag
og pension m.v. for Folketingets formand, der inden først-
kommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er
indtrådt som medlem af Folketinget eller udnævnt som mi-
nister, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.
Kapitel 15 b vil bortset fra en lovteknisk konsekvensæn-
dring indeholde de gældende regler om Udbetaling Dan-
marks beregning og anvisning af ydelser efter loven, Ud-
betaling Danmarks afgørelsesvirksomhed, adgangen til at
klage over Udbetaling Danmarks afgørelser til Folketingets
formand og Folketingets formands afgørelser efter forhand-
ling med næstformændene.
(Til § 125 a)
Det foreslås, at Folketingets formand modtager vederlag
efter samme regler som for hvervet som statsminister, jf.
den foreslåede § 6 a i det af finansministeren fremsatte lov-
forslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension
m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven, der finder
anvendelse for en statsminister, der tidligst efter førstkom-
mende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første
gang udnævnes som minister uden tidligere at være indtrådt
som medlem af Folketinget. Det er uden betydning for reg-
lernes anvendelse, hvilken vederlæggelsesordning den på
tidspunktet værende statsminister er omfattet af, og Folke-
tingets formand og statsministeren vil derfor kunne modtage
vederlag efter forskellige regler.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets
formand vil modtage et vederlag af samme størrelse og
under de vilkår, som vil følge af den foreslåede § 6 a i det af
finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring
af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pen-
sionsbeskatningsloven. Dette vil bl.a. indebære forpligtelsen
til at modtage vederlaget. Vederlaget vil udgøre 2.527.000
kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2026-niveau), svarende
til gennemsnitslønnen for chefer i centraladministrationen i
lønramme 42+ inklusive tillæg og variable ydelser, eksklusi-
ve ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag.
§ 119 b, stk. 3-7, om udbetaling af vederlag, herunder
under orlov, finder tilsvarende anvendelse, jf. det foreslåede
§ 125 d, stk. 1.
(Til § 125 b)
Det foreslås, at Folketingets formand modtager efterve-
derlag efter samme regler som for hvervet som statsminister
i den foreslåede § 6 c i det af finansministeren fremsatte lov-
forslag nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension
m.v. for ministre og pensionsbeskatningsloven, der finder
29
anvendelse for en statsminister, der tidligst efter førstkom-
mende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første
gang udnævnes som minister uden tidligere at være indtrådt
som medlem af Folketinget. Det er uden betydning for reg-
lernes anvendelse, hvilken vederlæggelsesordning den på
tidspunktet værende statsminister er omfattet af.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets
formand vil modtage et eftervederlag af samme størrelse
og under de vilkår, som vil følge af den foreslåede § 6 c
i det af finansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om
ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
og pensionsbeskatningsloven. Dette vil bl.a. indebære, at
vedkommende vil modtage eftervederlaget, uanset af hvil-
ken grund hvervet som Folketingets formand fratrædes, og
at vedkommende vil have pligt til at modtage eftervederla-
get.
(Til § 125 c)
Det foreslås, at Folketingets formand vil have ret til pen-
sionsbidrag efter samme regler som for hvervet som stats-
minister i de foreslåede § 6 d, stk. 1, 2 og 4, i det af fi-
nansministeren fremsatte lovforslag nr. L 60 om ændring af
lov om vederlag og pension m.v. for ministre og pensionsbe-
skatningsloven, der finder anvendelse for en statsminister,
der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31.
december 2025 for første gang udnævnes som minister uden
tidligere at være indtrådt som medlem af Folketinget. Det er
uden betydning for reglernes anvendelse, hvilken vederlæg-
gelsesordning den på tidspunktet værende statsminister er
omfattet af.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets
formand vil modtage et pensionsbidrag af samme størrelse
og under de vilkår, som vil følge af de foreslåede § 6 d,
stk. 1, 2 og 4, i det af finansministeren fremsatte lovforslag
nr. L 60 om ændring af lov om vederlag og pension m.v.
for ministre og pensionsbeskatningsloven. Dette vil bl.a. in-
debære, at vedkommende vil være forpligtet til at modtage
pensionsbidraget.
§ 119 f, stk. 3, om indbetaling af pensionsbidrag til den
pensionsordning, som folketingsmedlemmet anviser, vil fin-
de tilsvarende anvendelse, jf. det foreslåede § 125 d, stk. 1.
Den pågældende vil kunne til- eller fravælge andre ydel-
ser og forsikringer, f.eks. invalidedækning, ægtefælle- eller
samleverpension og børnepension, hvis pensionsinstituttet
tilbyder disse pensionsprodukter.
For den skattemæssige behandling af pensionsordningen
henvises til de specielle bemærkninger til det foreslåede §
119 f, stk. 3.
(Til § 125 d)
Det foreslås i 1. pkt., at § 119 b, stk. 3-7, § 119 c, § 119 f,
stk. 3, og §§ 124 og 125 finder tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne om
modtagelse af vederlag i en orlovsperiode, jf. § 119 b, stk.
3-7, bolig, tillæg for dobbelt husførelse og dækning af ud-
gifter til hotelovernatninger, befordringsgodtgørelse og ef-
teruddannelse, jf. § 119 c, anvisning af pensionsbidrag, jf. §
119 f, stk. 3, Folketingets formands varetagelse af hverv, jf.
§ 124, og valg af en tjenestemand til Folketingets formand,
jf. § 125, vil finde anvendelse for Folketingets formand
omfattet af kapitel 15 a.
Det foreslås i 2. pkt., at § 119 d finder tilsvarende anven-
delse, når Folketingets formand omfattet af kapitel 15 a er
valgt som folketingsmedlem i Grønland eller på Færøerne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets
formand, når denne er valgt som folketingsmedlem i Grøn-
land eller på Færøerne, samtidig med vederlaget som Folke-
tingets formand, jf. § 125 a, modtager det særlige tillæg, jf.
§ 119 d.
(Til § 125 e)
Det foreslås i stk. 1, at Udbetaling Danmark beregner og
anviser ydelser efter §§ 110-116, 118, 119, 122 og 123 og i
forbindelse hermed træffer afgørelse om tilbagebetaling og
forældelse af ydelser og om andre forhold af formueretlig
karakter.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende bestemmelse i § 125 a, stk. 1, med den ændring,
at § 117 ikke længere indgår i opregningen af bestemmelser,
som Udbetaling Danmark vil skulle beregne og anvise ydel-
ser efter. Det skyldes, at § 117 blev ophævet den 1. januar
1994, jf. § 1, nr. 9, i lov nr. 1087 af 22. december 1993
om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring i pensi-
onsbestemmelserne). Der er således tale om en lovteknisk
konsekvensændring, og Udbetaling Danmark vil hverken
få tilført eller frataget opgaver i medfør af den foreslåede
bestemmelse.
Det foreslås i stk. 2, at Udbetaling Danmarks afgørelser
efter stk. 1 kan påklages til Folketingets formand. Folketin-
gets formand træffer afgørelse efter forhandling med næst-
formændene.
Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse
af den gældende bestemmelse i § 125 a, stk. 2.
Om baggrunden for § 125 a henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2015-16, til-
læg A, lovforslag nr. L 151 som fremsat, side 28 og 89.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar
2026. De foreslåede kapitler 14 a og 15 a vil efter deres
indhold få virkning fra det første folketingsvalg efter den 31.
december 2025 for de af Folketingets medlemmer, der for
første gang vil indtræde i Folketinget uden forud for denne
dato at have været udnævnt som ministre.
30
Skriftlig fremsættelse
Leif Lahn Jensen (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte:
Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget
(Ændring af folketingsmedlemmers vederlæggelse som
opfølgning på »Aftale om en reform af fremtidige
folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse«).
(Lovforslag nr. L 59)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behand-
ling.
31
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr.
1137 af 22. september 2025, foretages følgende ændringer:
Kapitel 14
Vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer
1. Overskriften til kapitel 14 affattes således:
»Kapitel 14
Vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer, der
inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december
2025 er indtrådt som medlemmer af Folketinget eller ud-
nævnt som ministre«.
§ 108. ---
Stk. 2. Grundvederlaget udgør 638.351 kr. årligt (31. marts
2017-niveau). Grundvederlaget reguleres en gang årligt pr.
1. april med samme reguleringsprocent som ministres grund-
vederlag, jf. lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Stk. 3-4. ---
2. I § 108, stk. 2, 1. pkt., ændres »638.351 kr. årligt (31.
marts 2017-niveau)« til: »801.037 kr. årligt (31. marts 2026-
niveau)«.
3. I § 108, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »jf.«: »§ 1, stk. 2,
i«.
§ 109. Et ordinært medlem oppebærer vederlag fra den
dag, medlemmet er valgt, eller, hvis medlemmet er indtrådt
i anledning af et andet medlems død eller endelige udtræden
af Folketinget, fra dagen efter, at det hidtidige medlem er
afgået ved døden eller udtrådt af Folketinget, og indtil ud-
gangen af den måned, hvori det ordinære medlem ophører at
være medlem af Tinget.
Stk. 2. ---
Stk. 3. I eftervederlaget efter stk. 2 modregnes for med-
lemmer for følgende indtægter, jf. dog stk. 4-6:
1) ---
2) løn fra ansættelse på andre vilkår end tjenestemands-
vilkår inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Folketin-
get, under Københavns Kommunes skolevæsen, Færøernes
landsstyre, Grønlands hjemmestyre, i en kommune, et kon-
cessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret
virksomhed,
3)-4) ---
5) pension efter lov om vederlag og pension m.v. for mini-
stre,
6) løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlem-
skab af Europa-Parlamentet og Kommissionen samt fra
hverv i internationale organisationer, hvortil udpegning sker
efter indstilling af den danske stat,
7) ---
4. I § 109, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Vederlaget udbetales månedsvis forud.«
5. I § 109, stk. 3, nr. 2, ændres »hjemmestyre« til: »Selv-
styre«.
6. I § 109, stk. 3, nr. 5, indsættes efter »efter«: »§§ 4 og 5
i«.
7. I § 109, stk. 3, nr. 6, ændres »Kommissionen« til: »Eu-
ropa-Kommissionen«.
8. I § 109, stk. 3, nr. 8, ændres »§§ 4 og 5 i lov om ar-
bejdsmarkedsbidrag« til: »arbejdsmarkedsbidragslovens §§
4 og 5«.
9. I § 109, stk. 3, nr. 11, ændres »afsnit I i pensionsbeskat-
ningsloven« til: »pensionsbeskatningslovens afsnit I«.
10. I § 109, stk. 4, 1. pkt., ændres »135.930 kr. årligt
(31. marts 2017-niveau)« til: »170.572 kr. årligt (31. marts
2026-niveau)«.
32
8) indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende
til bidragsgrundlaget efter §§ 4 og 5 i lov om arbejdsmar-
kedsbidrag,
9)-10) ---
11) udbetalinger fra pensionsordninger med løbende ud-
betalinger og ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i
pensionsbeskatningsloven samt udbetalinger fra tilsvarende
udenlandske pensionsordninger, når disse har sammenhæng
med et tidligere ansættelsesforhold, dog ikke pensioner om-
fattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra
c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 4. I de første 12 måneder af et medlems efterveder-
lagsperiode sker der dog ikke modregning for indtægter op
til 135.930 kr. (31. marts 2017-niveau). Beløbet reguleres på
samme måde som grundvederlaget, jf. § 108, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 5. Stk. 3 gælder ikke, i det omfang der udbetales
vederlag og eftervederlag i henhold til lov om vederlag og
pension m.v. for ministre.
Stk. 6-9. ---
Stk. 10. Et ordinært medlem, der tillige er medlem af
Færøernes Lagting eller Grønlands Landsting, og som på
grund af midlertidigt fravær som følge af deltagelse i Lag-
tingets henholdsvis Landstingets møder og i udvalgsmøder
i umiddelbar tilslutning dertil begærer og får bevilget orlov,
bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovspe-
rioden.
Stk. 11. ---
Stk. 12. Et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning
af et medlems orlov, oppebærer vederlag, jf. § 108, stk.
1-3, og opnår pensionsanciennitet fra den dag, Folketinget
har besluttet at indkalde ham, dog tidligst fra den dag, da
den nævnte orlov begynder at løbe, og indtil den dag, det
midlertidige medlemskab ophører.
Stk. 13. ---
11. I § 109, stk. 5, ændres »vederlag og eftervederlag« til:
»vederlag, jf. § 1, stk. 1 og 2, eller eftervederlag, jf. § 3,«, og
»henhold til« udgår.
12. I § 109, stk. 10, ændres »Færøernes Lagting eller
Grønlands Landsting« til: »Lagtinget eller Inatsisartut«, og
»henholdsvis Landstingets« ændres til: »eller Inatsisartuts«.
13. I § 109, stk. 12, ændres »ham« til: »vedkommende«.
14. I § 109, stk. 12, indsættes som 2. pkt.:
»Vederlaget udbetales månedsvis bagud.«
§ 109 a. ---
Stk. 2-12. ---
Stk. 13. Har Folketinget efter tildelingen i henhold til stk.
1, 2 og 6 ledige boliger til rådighed, kan disse efter ansøg-
ning vederlagsfrit stilles til rådighed for 1 folketingsår ad
gangen for en minister, der ikke er medlem af Folketinget,
og som har bopæl uden for det sjællandske område. Det
er en betingelse, at ministeren ikke får dækket udgifter
til hotelovernatninger i Københavnsområdet eller modtager
godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsom-
rådet i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for mini-
stre. Ved vurderingen af, hvilken af flere ansøgende ministre
der skal tildeles en bolig, lægges der vægt på samme forhold
som ved tildelingen af ledige boliger efter stk. 6, jf. stk.
7. Boligen skal fraflyttes senest 2 uger efter fratræden som
minister. Værdien af en bolig, der stilles til rådighed for en
minister, der ikke er medlem af Folketinget, indgår ikke i
15. I § 109 a, stk. 13, 2. pkt., ændres »i henhold til« til: »,
jf. § 7, stk. 1 og 2, i«.
33
den skattepligtige indkomst. En bolig, der stilles til rådighed
for en minister, der ikke er medlem af Folketinget, kan fra
Folketingets side opsiges med 2 ugers varsel, hvis der er
behov for at stille boligen til rådighed for et medlem, der
er berettiget hertil efter stk. 1, 2 og 6. Ved vurderingen af,
hvilken minister der skal fraflytte en tildelt bolig, lægges der
vægt på samme forhold som ved tildelingen af ledige boliger
efter stk. 6, jf. stk. 7.
Stk. 14-15. ---
16. Efter kapitel 14 indsættes:
»Kapitel 14 a
Vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer, der
tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. de-
cember 2025 for første gang er indtrådt som medlemmer af
Folketinget og ikke forud for denne dato er eller har været
udnævnt som ministre
Vederlag
§ 119 a. Folketingets medlemmer modtager et vederlag,
der udgør 1.100.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2026-
niveau). Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modta-
ge vederlaget efter 1. pkt.
Stk. 2. Vederlaget efter stk. 1 reguleres en gang årligt pr.
1. april med samme reguleringsprocent som ministres veder-
lag, jf. § 6 a, stk. 2, i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre.
§ 119 b. Et ordinært medlem modtager vederlag, jf. § 119
a, fra den dag medlemmet er valgt, eller, hvis medlemmet
er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endeli-
ge udtræden af Folketinget, fra dagen efter at det hidtidige
medlem er afgået ved døden eller udtrådt af Folketinget, og
indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære medlem
ophører med at være medlem af Folketinget.
Stk. 2. Et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning
af et medlems orlov, modtager vederlag, jf. § 119 a, fra den
dag Folketinget har besluttet at indkalde vedkommende, dog
tidligst fra den dag den nævnte orlov begynder at løbe, og
indtil den dag, det midlertidige medlemskab ophører.
Stk. 3. Et ordinært medlem, der på grund af sygdom, pleje
af alvorligt syge børn eller nærtstående, der ønsker at dø
i eget hjem, eller midlertidig udsendelse i offentligt hverv
til udlandet eller tilsvarende udsendelse til Færøerne eller
Grønland begærer og får bevilget orlov, modtager vederlag i
orlovsperioden.
Stk. 4. Et ordinært medlem, der begærer og får bevilget or-
lov på grund af graviditet og fødsel eller adoption, modtager
vederlag i orlovsperioden.
Stk. 5. Et ordinært medlem, der tillige er medlem af Lag-
tinget eller Inatsisartut, og som på grund af midlertidigt
fravær som følge af deltagelse i Lagtingets eller Inatsisartuts
møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning dertil be-
34
gærer og får bevilget orlov, modtager vederlag i orlovsperio-
den.
Stk. 6. Et ordinært medlem, der af andre grunde end de i
stk. 3-5 nævnte begærer og får bevilget orlov, modtager ikke
vederlag i orlovsperioden.
Stk. 7. Et midlertidigt medlem, der begærer og får bevilget
orlov, modtager ikke vederlag i orlovsperioden.
Stk. 8. Vederlag efter stk. 1-5 udbetales månedsvis bagud.
Bolig m.v., befordringsgodtgørelse og efteruddannelse
§ 119 c. §§ 109 a og 109 b og § 109 c, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2-8, finder tilsvarende anvendelse. § 109 c, stk. 1,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for et medlem, der af
andre grunde end de i § 119 b, stk. 3-5, nævnte får bevilget
orlov.
Særligt tillæg til folketingsmedlemmer valgt i Grønland og
på Færøerne
§ 119 d. Folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på
Færøerne modtager samtidig med vederlag, jf. § 119 b, stk.
1-5, et særligt tillæg, der udgør 53.000 kr. årligt. Tillægget
udbetales månedsvis bagud. Ethvert folketingsmedlem valgt
i Grønland eller på Færøerne er forpligtet til at modtage det
særlige tillæg efter 1. pkt.
Stk. 2. Beløbet i stk. 1, 1. pkt., er angivet i 31. marts
2026-niveau og reguleres efter § 119 a, stk. 2.
Eftervederlag
§ 119 e. Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører
ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræ-
der af Folketinget, modtager eftervederlag. Eftervederlaget
svarer til vederlag efter § 119 a.
Stk. 2. Et midlertidigt medlem, der er indtrådt som følge af
et medlems orlov, og hvis medlemskab ophører i forbindelse
med folketingsvalg, sygdom eller medlemmets tilbageven-
den, modtager eftervederlag, jf. stk. 1, 2. pkt., når orlovspe-
rioden er sammenhængende og udgør mindst 6 måneder.
Stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modta-
ge eftervederlaget efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Ved tiltræden af hvervet som folketingsmedlem
optjenes 3 måneders eftervederlag, jf. dog stk. 2. Der op-
tjenes herefter 3 måneders eftervederlag for hvert sammen-
hængende hele medlemsår. Der kan maksimalt optjenes 12
måneders eftervederlag.
Stk. 5. I medlemmets sammenhængende medlemstid efter
stk. 4 indgår ikke orlov bevilget af andre grunde end de i
§ 119 b, stk. 3-5, nævnte for den del af orlovsperioden, der
udgør mere end 60 dage.
Stk. 6. I medlemmets sammenhængende medlemstid efter
stk. 4 indgår en medlemsperiode i Europa-Parlamentet, der
ligger umiddelbart forud for folketingsperioden.
Stk. 7. I eftervederlaget efter stk. 1 og 2 modregnes for
medlemmer for følgende indtægter, jf. dog stk. 8:
1) Løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som tje-
nestemand.
35
2) Løn fra ansættelse på andre vilkår end tjenestemands-
vilkår inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Folketin-
get, under Københavns Kommunes skolevæsen, Færøernes
landsstyre, Grønlands Selvstyre, i en kommune, et koncessi-
oneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret virk-
somhed.
3) Løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en opga-
veomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke
den pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller fol-
kekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.
4) Vederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor,
borgmester, regionsrådsformand eller rådmand.
5) Løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlem-
skab af Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen samt
fra hverv i internationale organisationer, hvortil udpegning
sker efter indstilling af den danske stat.
6) Løn for personligt arbejde i ansættelsesforhold, som
ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 5.
7) Indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende
til bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§
4 og 5.
8) Vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt
arbejde uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres
til selvstændig erhvervsvirksomhed, samt vederlag for ud-
nyttelse af immaterielle rettigheder.
9) Fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og
pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med
et tidligere ansættelsesforhold eller erhvervsforhold, i det
omfang de nævnte indkomster ikke er omfattet af nr. 1 eller
5.
10) Udbetalinger fra pensionsordninger med løbende ud-
betalinger og ratepensionsordninger omfattet af pensionsbe-
skatningslovens afsnit I samt udbetalinger fra tilsvarende
udenlandske pensionsordninger, når disse har sammenhæng
med et tidligere ansættelsesforhold og hvervene som folke-
tingsmedlem, Folketingets formand og minister. Dette gæl-
der dog ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslo-
vens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra c-e, samt opsparing fra Løn-
modtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 8. Stk. 7 gælder ikke, i det omfang der udbetales
vederlag, jf. § 6 a, stk. 1 og 2, eller eftervederlag, jf. § 6 c i
lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Stk. 9. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter nærme-
re regler om suspendering af eftervederlagsperioden, jf. stk.
4, for et tidligere folketingsmedlem, der genindtræder som
midlertidigt medlem af Folketinget, og regler om modreg-
ning efter stk. 7.
Pension
§ 119 f. For ordinære og midlertidige folketingsmedlem-
mer indbetales et pensionsbidrag af det vederlag, som fol-
ketingsmedlemmet modtager, jf. § 119 b, stk. 1-5. Ethvert
folketingsmedlem er forpligtet til at modtage pensionsbidra-
get efter 1. pkt.
36
Stk. 2. Pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., beregnes af
vederlaget, jf. § 119 a, med den pensionsbidragssats, som
finansministeren fastsætter, jf. § 6 d, stk. 4, nr. 1, i lov om
vederlag og pension m.v. for ministre.
Stk. 3. Pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., indbeta-
les til en pensionsordning, som folketingsmedlemmet anvi-
ser. Hvis folketingsmedlemmet ikke anviser en pensionsord-
ning, indbetales pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., til
den pensionsordning, som Folketingets formand har indgået
aftale med et pensionsinstitut om, jf. § 119 g, stk. 1.
Stk. 4. Tilbagekøb af pensionsordningen og overflytning af
pensionsordningen til et andet pensionsinstitut er omfattet af
de regler, som finansministeren fastsætter, jf. § 6 d, stk. 4,
nr. 2 og 3, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
§ 119 g. Folketingets formand indgår efter forhandling
med næstformændene aftale med et pensionsinstitut om en
pensionsordning om optag af folketingsmedlemmer, der ikke
selv anviser en pensionsordning.
Stk. 2. Udvalget for Forretningsordenen kan fastsætte nær-
mere regler om folketingsmedlemmers anvisning af pensi-
onsordning, jf. § 119 f, stk. 3.«
Kapitel 15
Vederlag og pension m.v. for Folketingets formand
17. Overskriften til kapitel 15 affattes således:
»Kapitel 15
Vederlag og pension m.v. for Folketingets formand, der in-
den førstkommende folketingsvalg efter den 31. december
2025 er indtrådt som medlem af Folketinget eller udnævnt
som minister«.
§ 120. Der tilkommer Folketingets formand et grundve-
derlag svarende til 125 pct. af grundvederlaget til ministre,
jf. lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Til Fol-
ketingets formand ydes endvidere omkostningstillæg efter
reglerne i § 108, stk. 3.
Stk. 2. Vederlaget kan ikke oppebæres samtidig med ef-
tervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og
pension m.v. for ministre.
18. I § 120, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf.«: »§ 1, stk. 1,
1. pkt., i«.
19. § 120, stk. 2, ophæves.
§ 121. Folketingets formand har ret til eftervederlag efter
samme regler, som gælder for statsministeren efter lov om
vederlag og pension m.v. for ministre.
Stk. 2. Eftervederlag kan ikke oppebæres samtidig med
vederlag, eftervederlag eller pension i henhold til lov om
vederlag og pension m.v. for ministre.
20. I § 121, stk. 1, indsættes efter »efter«: »§ 3 i«.
21. § 121, stk. 2, ophæves.
§ 122. Folketingets formand har ret til pension efter
samme regler, som gælder for ministre.
Stk. 2-3. ---
22. I § 122, stk. 1, indsættes efter »ministre«: », jf. §§ 4 og
5 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre«.
37
§ 123. Den efterlevende ægtefælle efter en formand for
Folketinget har ret til pension efter samme regler, som gæl-
der for en ministers efterlevende ægtefælle.
Stk. 2-3. ---
23. I § 123, stk. 1, indsættes efter »ministers efterlevende
ægtefælle«: », jf. § 4, stk. 3 og 4, og § 5, stk. 1-3, i lov om
vederlag og pension m.v. for ministre«.
Kapitel 15 a
Administration
§ 125 a. Udbetaling Danmark beregner og anviser ydelser
efter §§ 110-119, 122 og 123 og træffer i forbindelse hermed
afgørelse om tilbagebetaling og forældelse af ydelser og om
andre forhold af formueretlig karakter.
Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 1 kan på-
klages til Folketingets formand. Folketingets formand træf-
fer afgørelse efter forhandling med næstformændene.
24. Kapitel 15 a ophæves, og i stedet indsættes i afsnit II:
»Kapitel 15 a
Vederlag og pension m.v. for Folketingets formand, der
tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. de-
cember 2025 for første gang er indtrådt som medlem af
Folketinget og ikke forud for denne dato er eller har været
udnævnt som minister
§ 125 a. Folketingets formand modtager vederlag efter
samme regler som for hvervet som statsminister, jf. § 6 a i
lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
§ 125 b. Folketingets formand modtager eftervederlag ef-
ter samme regler som for hvervet som statsminister, jf. § 6 c
i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
§ 125 c. Folketingets formand har ret til pensionsbidrag
efter samme regler som for hvervet som statsminister, jf. §
6 d, stk. 1, 2 og 4-6, i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre.
§ 125 d. § 119 b, stk. 3-7, § 119 c, § 119 f, stk. 3, og
§§ 124 og 125 finder tilsvarende anvendelse. § 119 d finder
tilsvarende anvendelse, når Folketingets formand er valgt
som folketingsmedlem i Grønland eller på Færøerne.
Kapitel 15 b
Administration
§ 125 e. Udbetaling Danmark beregner og anviser ydelser
efter §§ 110-116, 118, 119, 122 og 123 og træffer i forbin-
delse hermed afgørelse om tilbagebetaling og forældelse af
ydelser og om andre forhold af formueretlig karakter.
Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 1 kan på-
klages til Folketingets formand. Folketingets formand træf-
fer afgørelse efter forhandling med næstformændene.«
38