Fremsat den 5. november 2025 af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Fremsat den 5. november 2025 af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af toldloven, lov om et indkomstregister,
skatteindberetningsloven og skattekontrolloven
(Skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede likvide midler, tidligere bortskaffelse af ukurante eller urealisable
varer, ophævelse af reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere m.v.)
§ 1
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 4. januar 2022,
som ændret ved § 34 i lov nr. 1795 af 28. december 2023,
§ 17 i lov nr. 1694 af 30. december 2024 og § 4 i lov nr. 409
af 29. april 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 79, nr. 3, ændres »§ 20, stk. 2 og 3« til: »§ 20, stk. 3«.
2. I § 79, nr. 4, ændres »de af EU udstedte forordninger« til:
»forordninger, der er udstedt af EU«.
3. I § 83, stk. 3, 3. pkt., ændres »fristens udløb« til: »udløbet
af den måned, i hvilken sagen om skyldige told- og afgifts-
beløb er endeligt afgjort,«.
§ 2
I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr.
1054 af 21. august 2025, som ændret ved § 5 i lov nr. 198 af
25. februar 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, nr. 11, indsættes efter »m.v.«: », udlændin-
gelovens § 44 a, stk. 21,«.
2. I § 7 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Kreditgivere og«:
»registrerede«.
3. § 7 A, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
4. I § 7 A, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.
§ 3
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1059
af 21. august 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 198 af 25.
februar 2025, § 1 i lov nr. 409 af 29. april 2025 og ved § 4 i
lov nr. 749 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. § 15 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Kreditgivere og«:
»registrerede«.
2. § 15 b, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
3. I § 15 b, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8.
januar 2024, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1473 af 10.
december 2024 og senest ved § 3 i lov nr. 750 af 20. juni
2025, foretages følgende ændringer:
1. § 70, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Kreditgivere og«:
»registrerede«.
2. § 70, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
3. I § 70, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1-3«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2026, jf. dog stk.
2.
Lovforslag nr. L 65 Folketinget 2025-26
Skattemin., j.nr. 2025-1676
AN017105
Stk. 2. § 2, nr. 2-4, og §§ 3 og 4 træder i kraft den 1. juli
2026.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede likvide midler
2.1.1.Gældende ret
2.1.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Tidligere bortskaffelse af ukurante eller urealisable varer
2.2.1.Gældende ret
2.2.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Ophævelse af reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere
2.3.1.Gældende ret
2.3.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Ændring af reglerne om adgang til eSkatData for kreditformidlere
2.4.1.Gældende ret
2.4.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Registrering af oplysninger om digital logbog i indkomstregisteret
2.5.1.Gældende ret
2.5.2.Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.Sammenfattende skema
1. Indledning
Danmark har siden 1991 været medlem af den internationale
organisation Financial Action Task Force (herefter FATF),
der har til formål at bekæmpe hvidvask og terrorfinansie-
ring. FATF udgiver løbende anbefalinger til medlemslande-
ne og gennemfører evalueringer af, hvorvidt anbefalingerne
bliver implementeret. Lovforslaget indeholder på baggrund
af den seneste evaluering af Danmark et tiltag om at skærpe
bødeniveauet ved manglende angivelse af ledsagede likvide
midler, når der ved indrejse i eller udrejse af det danske
toldområde forsætligt eller groft uagtsomt ikke er foretaget
korrekt angivelse til Skatteforvaltningen af likvide midler
med en værdi, der svarer til 10.000 euro eller derover.
Lovforslaget indeholder desuden et tiltag, der vil give Skat-
teforvaltningen mulighed for at kunne bortskaffe varer, der
er taget i bevaring, og som skønnes ukurante eller urealisa-
ble, på et tidligere tidspunkt end i dag. Efter toldloven kan
bl.a. varer, der forsøges smuglet eller allerede er indsmug-
let, tages i bevaring eller beslaglægges for derved at stå til
sikkerhed for skyldige told- og afgiftsbeløb samt eventuelt
bødebeløb og sagsomkostninger. Varer, der ikke udleveres
til den berettigede, bortskaffes af Skatteforvaltningen ved
3
auktion eller, når varerne er ukurante eller urealisable, ved
destruktion. I dag kan bortskaffelsesprocessen først iværk-
sættes, når både sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb
og en eventuel straffesag er endeligt afgjort. Formålet med
lovforslaget er at reducere udgiften til opbevaring af varer,
der skønnes ukurante eller urealisable, idet sådanne varer
fremover vil kunne bortskaffes af Skatteforvaltningen, når
sagen om told- og afgiftskravet er endeligt afgjort. Skatte-
forvaltningen vil hermed ikke længere skulle afvente straffe-
sagens endelige afgørelse.
Lovforslaget indeholder desuden et tiltag om at ophæve
reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgive-
re. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tilladelsesord-
ningen som finansiel rådgiver, der tidligere var reguleret i
medfør af regler på Erhvervsministeriets område, er afskaf-
fet ved lov nr. 1668 af 30. december 2024. Der vurderes
derfor ikke længere at være grundlag for at bevare disse
virksomheders mulighed for at anvende eSkatData. Lovfor-
slaget indeholder desuden et tiltag, hvorefter virksomheder,
der er registreret som kreditformidlere, vil få udvidet mu-
ligheden for at kunne anvende eSkatData. Forslaget skal
ses i sammenhæng med, at der efter implementeringen af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af
18. oktober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævel-
se af direktiv 2008/48/EF vil være en godkendelses-, regi-
strerings- og tilsynsordning for kreditformidlere.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af led-
sagede likvide midler
2.1.1. Gældende ret
I medfør af toldlovens § 10 c, stk. 1, skal bærere, som
medbringer likvide midler, der svarer til værdien af 10.000
euro (cirka 75.000 kr.) eller derover, når de rejser ind i eller
ud af det danske toldområde fra eller til øvrige dele af EU᾽s
toldområde, uopfordret angive de pågældende likvide midler
og stille dem til rådighed for Skatteforvaltningen med hen-
blik på kontrol. Som likvide midler anses bl.a. kontanter og
ihændehaverpapirer, jf. toldlovens § 10 b, stk. 1, nr. 1.
Toldlovens § 10 c, stk. 1, blev indsat ved lov nr. 1061
af 1. juni 2021 og videreførte i vidt omfang den tidligere
toldlovs § 23, stk. 4. Det fremgår af lovbemærkningerne til
den dagældende § 23, stk. 4, at formålet med bestemmelsen
var at bekæmpe, at personer ved indrejse i og udrejse fra
Danmark medtager penge m.v., såfremt det må befrygtes, at
de medtagne penge m.v. enten stammer fra en overtrædelse
af straffeloven eller vil blive brugt til en overtrædelse af
straffeloven, herunder også til finansiering af terrorisme, jf.
Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, side 744.
Der gælder en tilsvarende pligt til at angive ledsagede likvi-
de midler efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2018/1672 af 23. oktober 2018 om kontrol med likvide
midler, der føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse
af forordning (EF) nr. 1889/2005 (herefter pengeforordnin-
gen). Angivelsespligten efter pengeforordningen gælder ved
passage af de ydre grænser af EU’s toldområde og adskiller
sig dermed fra toldlovens § 10 c, stk. 1, som gælder ved
grænsekrydsninger inden for EU’s toldområde.
Ifølge pengeforordningens artikel 3, stk. 1, skal bærere, som
bærer 10.000 euro eller derover i likvide midler, angive de
pågældende likvide midler til de kompetente myndigheder i
den medlemsstat, gennem hvilken de rejser ind i eller ud af
Unionen, og stille midlerne til rådighed for myndighederne
med henblik på kontrol. Pligten til at angive likvide midler
anses ikke for opfyldt, hvis de afgivne oplysninger er ukor-
rekte eller ufuldstændige, eller hvis de likvide midler ikke
stilles til rådighed med henblik på kontrol. Ifølge pengefor-
ordningens betragtning nr. 17 er formålet med artikel 3 at
forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
Det fremgår af toldlovens § 79, nr. 3, at med bøde straffes
den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder eller for-
søger at overtræde lovens § 10 c, stk. 1. Ifølge toldlovens
§ 79, nr. 4, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder eller forsøger at overtræde ordens- og
kontrolforskrifter i de af EU udstedte forordninger på told-
lovgivningens område.
Det følger af bødepraksis for overtrædelse af toldlovens
§ 79, nr. 3, jf. § 10 c, stk. 1, og overtrædelse af §
79, nr. 4, jf. pengeforordningens artikel 3, at en bøde
som udgangspunkt udgør 25 pct. af det medbragte beløb,
der overstiger værdien af 10.000 euro, dog således at
bødebeløbet nedrundes til nærmeste hele tusinde kroner
uanset bødestørrelsen, jf. en Højesteretsdom, der er offent-
liggjort ved SKM2011.269.HR, og senere retspraksis, jf.
SKM2014.873.ØLR og SKM2024.340.ØLR. Der kan for en
uddybende beskrivelse af bødepraksis desuden henvises til
Den juridiske vejledning 2025-1 afsnit A.C.3.5.2.3.3.
I sager, hvor der ved indrejse i eller udrejse fra det danske
toldområde medbringes likvide midler, der overstiger værdi-
en af 10.000 euro med 20.000 kr. eller derunder, straffes
efter praksis med en bøde på 5.000 kr. Der henvises til Den
juridiske vejledning 2025-1 afsnit A.C.3.5.2.3.3 for nærmere
om bøden og dens anvendelse i praksis.
Det fremgår af toldlovens § 20, stk. 2, at ved oprettelse
af passagerruter mellem steder i udlandet og steder i det
danske toldområde samt ved godkendelse af de i § 19, stk.
1, nævnte lufthavne kan Skatteforvaltningen kræve, at der
uden udgift for disse stilles fornødent udstyrede lokaler og
indretninger til rådighed for eftersyn af passagerer m.v.
Der er fastsat bødestraf for overtrædelse af toldlovens § 20,
stk. 2, efter både toldlovens § 79, nr. 2 og 3. Ifølge § 79, nr.
2, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt
undlader at efterkomme et meddelt påbud i medfør af § 20,
stk. 2. Ifølge toldlovens § 79, nr. 3, straffes med bøde den,
der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder eller forsøger
at overtræde § 20, stk. 2.
4
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
I 2023 blev der af Skatteforvaltningen for andet år i træk
tilbageholdt likvide midler for mere end 30 mio. kr. Samlet
angår sagerne overordnet tilfælde, hvor medbragte likvide
midler enten ikke er angivet korrekt til Skatteforvaltningen,
eller hvor der vurderes at være tegn på kriminelle aktivite-
ter. Udviklingen over tilbageholdte likvide midler i perioden
2019-2023 viser, at der samlet er tale om en stigning fra 16
mio. kr. i 2019 til 33 mio. kr. i 2023.
FATF har i en evalueringsrapport om Danmarks gennemfø-
relse af FATF’s anbefaling nr. 32, som omhandler kontrollen
med kontantkurérer, vurderet Danmark til at være ”largely
compliant”. I evalueringsrapporten blev det om bødeniveau-
et, der er beskrevet ovenfor, ved overtrædelse af reglerne
om pligten til at angive ledsagede likvide midler imidlertid
vurderet, at det ikke var afskrækkende eller proportionelt.
Det er på denne baggrund sammenholdt med formålet med
angivelsespligten vurderingen, at der bør fastsættes et skær-
pet bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede li-
kvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller
derover.
Med hensyn til toldlovens § 20, stk. 2, ses der i praksis ikke
at være sager om overtrædelse af bestemmelsen i medfør
af § 79, nr. 3. Henset hertil, og at undladelse af at efterkom-
me et påbud efter § 20, stk. 2, fortsat vil kunne straffes
med bøde i medfør af § 79, nr. 2, er det vurderingen, at
henvisningen til § 20, stk. 2, i § 79, nr. 3, kan udgå. Med
denne ændring af § 79, nr. 3, er det samtidigt hensigten,
at der angives nærmere retningslinjer for strafniveauet for
overtrædelse af toldlovens § 10 c, stk. 1, jf. nærmere herom
nedenfor.
Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen til § 20,
stk. 2 og stk. 3, i toldlovens § 79, nr. 3, ændres, således at
henvisningen til stk. 2 udgår.
Den foreslåede ordning vil medføre, at forsætlig eller grov
uagtsom overtrædelse af toldlovens § 20, stk. 2, ikke læn-
gere vil kunne straffes i medfør af både § 79, nr. 2 og 3,
men alene efter § 79, nr. 2. Efter § 79, nr. 2, straffes med
bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at
efterkomme et meddelt påbud i medfør af bl.a. § 20, stk. 2.
Hensigten med den foreslåede ændring af toldlovens § 79,
nr. 3, er samtidigt at angive nærmere retningslinjer for straf-
niveauet for overtrædelse af toldlovens § 10 c, stk. 1, jf.
§ 79, nr. 3.
Det forudsættes således, at en bøde i medfør af toldlovens
§ 79, nr. 3, jf. § 10 c, stk. 1, vil skulle udgøre 40 pct. af
det medbragte beløb, der overstiger værdien af 10.000 euro
(cirka 75.000 kr.). Bødebeløbet vil som efter gældende ret
skulle nedrundes til nærmeste hele tusinde kroner.
Det foreslåede kan illustreres ved følgende eksempel: En
bærer har forsætligt eller groft uagtsomt undladt at angive li-
kvide midler til en værdi af 250.000 kr. til Skatteforvaltnin-
gen. Bøden vil efter nedrunding udgøre: 40 pct. af (250.000
kr. – 75.000 kr.) = 70.000 kr. Til sammenligning vil en
bøde efter gældende ret, når en bærer forsætligt eller groft
uagtsomt har undladt at angive likvide midler til en værdi af
250.000 kr. til Skatteforvaltningen, efter nedrunding udgøre:
25 pct. af (250.000 – 75.000) = 43.000 kr.
Det forudsættes desuden, at i tilfælde, hvor der bliver med-
bragt likvide midler, der overstiger værdien af 10.000 euro
(cirka 75.000 kr.) med 20.000 kr. eller derunder, vil bøden
skulle udgøre 7.500 kr. Det vil være en skærpelse i forhold
til gældende ret, hvor bøden i disse tilfælde udgør 5.000 kr.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
2.2. Tidligere bortskaffelse af ukurante eller urealisable
varer
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af toldlovens § 83, stk. 1, 1. pkt., at varer, der
smugles eller forsøges smuglet eller findes i forbindelse med
undersøgelser efter § 24, samt varer, for hvilke der i strid
med § 11, stk. 1-3, samt § 11 a, stk. 1, er unddraget eller
søgt unddraget afgifter, tages i bevaring af Skatteforvaltnin-
gen eller af politiet på Skatteforvaltningens vegne.
Herudover kan indsmuglede varer eller andre varer, med
hensyn til hvilke told eller afgifter er unddraget eller søgt
unddraget det offentlige, tages i bevaring eller beslaglægges
af de nævnte myndigheder under iagttagelse af retsplejelo-
vens kapitel 74 om beslaglæggelse, jf. toldlovens § 83, stk.
1, 2. pkt.
Formålet med § 83, stk. 1, er, at der inden for varernes værdi
søges en sikkerhed for den manglende betaling af told og
afgifter samt eventuelt et bødebeløb og sagsomkostninger
som følge af en straffesag.
Når skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostnin-
ger er betalt, udleveres varer, der er taget i bevaring eller
beslaglagt, under iagttagelse af de gældende almindelige
indførselsforskrifter til den, hos hvem de er taget i bevaring
eller beslaglagt, eller til en anden, der godtgør at være beret-
tiget til varerne. Er varerne ikke afhentet inden 2 måneder
efter udløbet af den måned, i hvilken både sagen om told-
og afgiftsbeløb og en eventuel straffesag er endeligt afgjort,
bortsælges de af Skatteforvaltningen ved behørigt bekendt-
gjort offentlig auktion, jf. toldlovens § 83, stk. 3, 1. og 2.
pkt.
Skatteforvaltningen er ansvarlig for, at der er tale om gode
5
og forsvarlige handelsvarer. Varer, der efter Skatteforvalt-
ningens skøn er ukurante eller urealisable, kan destrueres
under kontrol efter 2-måneders fristens udløb, jf. § 83, stk.
3, 3. pkt.
Spørgsmålet om skyldige told- og afgiftsbeløb bliver be-
handlet af Skatteforvaltningen som en civilretlig sag, mens
spørgsmålet om en eventuel bøde samt sagsomkostninger
behandles som en del af en eventuel straffesag.
Er der under Skatteforvaltningens behandling af den civil-
retlige sag mistanke om en strafbar overtrædelse af skatte-
lovgivningen, bliver sagen sendt til ansvarsvurdering hos
Skatteforvaltningens straffesagsenhed, når den civilretlige
sag er afsluttet administrativt. Vurderer Skatteforvaltningens
straffesagsenhed, at der er grundlag for at starte en straffe-
sag, og er Skatteforvaltningens afgørelse i den civilretlige
sag blevet påklaget, vil den administrative behandling af
straffesagen og den civilretlige klagesag som udgangspunkt
blive behandlet parallelt. Der henvises til Den juridiske vej-
ledning 2025-1 afsnit A. C. 3.4.4 for nærmere om praksis
for behandling eller berostillelse af en straffesag i forhold til
en klagesag.
I praksis bliver spørgsmålet om skyldige told- og afgiftsbe-
løb typisk afgjort på et tidligere tidspunkt end straffesagen,
som afhængigt af omstændighederne vil skulle oversendes
af Skatteforvaltningen til politiet med henblik på domstols-
behandling.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det er forudsat i toldlovens § 83, stk. 3, at en civilretlig sag
om skyldige told- og afgiftsbeløb og en eventuel straffesag
bliver behandlet og afsluttet under ét som en samlet sag,
jf. henvisningen til »sagen« i § 83, stk. 3, 2. pkt. Dette
skal ses i sammenhæng med, at toldlovens bestemmelse om
bevaring og beslaglæggelse af varer oprindeligt blev indsat
i toldloven i 1959, jf. § 192 i lov nr. 1 af 28. januar 1959,
hvor told- og afgiftssagen og straffesagen for smugleri i
praksis som udgangspunkt blev behandlet under ét.
Som det er beskrevet ovenfor, behandles en klage i den
civilretlige sag om skyldige told- og afgiftsbeløb imidlertid i
dag parallelt med behandlingen af en eventuel straffesag.
Ordlyden af toldlovens § 83, stk. 3, 2. pkt., hvor der henvi-
ses til »sagen«, har den konsekvens, at Skatteforvaltningen
også for ukurante eller urealisable varer skal afvente en
endelig afgørelse i både den civilretlige sag og straffesagen,
før varerne kan destrueres. Det gælder, uanset at det allerede
på et tidligere tidspunkt viser sig, at varerne er ukurante
eller urealisable og ikke vil skulle udleveres. Det kan for
eksempel være, når der er tale om et stort parti tobaksvarer
beregnet til videresalg, der ikke er påført stempelmærker, og
hvor der ikke ved fakturaer eller anden dokumentation kan
redegøres over for Skatteforvaltningen for tobaksvarernes
oprindelse eller kvalitet. Eftersom varerne herved som ud-
gangspunkt skønnes ukurante og urealisable, kan der heller
ikke ske bortsalg på auktion.
I tillæg til Skatteforvaltningens egne opbevaringsfaciliteter
bliver der efter behov lejet opbevaringsplads til varer, der er
taget i bevaring eller beslaglagt efter toldlovens § 83, stk.
1. At bortskaffe varer ved destruktion indebærer, at der ikke
bliver noget beløb til dækning af bl.a. Skatteforvaltningens
udgift til opbevaring af varerne, mens spørgsmålet om skyl-
dige told- og afgiftsbeløb og en eventuel straffesag bliver
behandlet. Især for større varepartier bliver omkostningerne
til opbevaring ofte betydelige som følge af den relativt lange
periode, opbevaringen finder sted. Foreligger for eksempel
en endelig afgørelse i told- og afgiftssagen i juni 2025,
mens en endelig afgørelse i straffesagen foreligger i august
2027, vil Skatteforvaltningen skulle opbevare de ukurante
og urealisable varer indtil november 2027, før varerne vil
kunne bortskaffes.
På denne baggrund lægges der med lovforslaget op til, at
Skatteforvaltningen vil have mulighed for at kunne bortskaf-
fe ukurante eller urealisable varer i medfør af toldlovens
§ 83, stk. 3, 3. pkt., efter udløbet af den måned, i hvil-
ken sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb er endeligt
afgjort. Skatteforvaltningen vil hermed ikke længere skulle
afvente straffesagens endelige afgørelse.
Der er ved vurderingen lagt vægt på, at de ukurante eller
urealisable varer hverken udleveres eller kan bortsælges på
auktion. I forlængelse af det sidstnævnte bemærkes, at det
også for den, hos hvem varerne er taget i bevaring eller
beslaglagt, er af interesse af begrænse opbevaringsomkost-
ningerne, da Skatteforvaltningens opbevaring sker for den
pågældendes regning.
Der er efter forslaget fortsat tale om en bestemmelse, som
Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering kan bringe i
anvendelse. Er det efter en konkret vurdering betænkeligt
at bortskaffe varerne ved destruktion efter udløbet af den
måned, i hvilken sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb
er endeligt afgjort, vil eventuel destruktion blive udskudt,
indtil det ikke længere vurderes betænkeligt. Det kan for
eksempel være, hvis det fulde vareparti skal tjene som bevis
i en eventuel straffesag, eller hvis den, hos hvem varerne er
taget i bevaring eller beslaglagt, godtgør at kunne lovliggøre
varerne.
Det foreslås, at i toldlovens § 83, stk. 3, 3. pkt., ændres
»fristens udløb« til »udløbet af den måned, i hvilken sagen
om skyldige told- og afgiftsbeløb er endeligt afgjort,«.
Formålet med forslaget er, at varer, der er ukurante eller
urealisable, skal kunne bortskaffes ved destruktion af Skat-
teforvaltningen på et tidligere tidspunkt end efter gældende
ret. Hensigten med at fremrykke tidspunktet er at undgå
unødige omkostninger til opbevaring af varer, der vurderes
at være beregnet til videresalg, når varerne skønnes ukurante
eller urealisable og derfor hverken udleveres eller kunne
bortskaffes ved salg på auktion.
6
En sag om skyldige told- og afgiftsbeløb vil skulle være
»endeligt afgjort«. Skatteforvaltningens sagsbehandling med
iværksættelse af destruktion af ukurante eller urealisable
varer vil således skulle afvente, at de almindelige klage- og
ankemuligheder i den konkrete sag om told- og afgiftsbeløb
er udtømte.
2.3. Ophævelse af reglerne om adgang til eSkatData for
finansielle rådgivere
2.3.1. Gældende ret
Det følger af § 7 A, stk. 4, i lov om et indkomstregister
(herefter indkomstregisterloven), skatteindberetningslovens
§ 15 b, stk. 4, og skattekontrollovens § 70, stk. 4, at finan-
sielle rådgivere kan få videregivet en række oplysninger
fra Skatteforvaltningen, når den, oplysningerne vedrører, har
samtykket hertil. Videregivelsen af oplysningerne sker via
it-løsningen eSkatData og forudsætter bl.a., at den finansiel-
le rådgiver har indgået en aftale om brug af eSkatData med
Skatteforvaltningen.
En finansiel rådgiver, der anvender eSkatData, kan heref-
ter bl.a. få videregivet indkomstoplysninger og oplysninger,
der indgår i den seneste årsopgørelse, når oplysningerne er
nødvendige til den finansielle rådgivers virksomhedsudøvel-
se. Det kan for eksempel være rådgivning til en forbruger
om indgåelse af en kreditaftale eller en forsikringsaftale.
Finansielle rådgivere var omfattet af lov om finansielle råd-
givere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1095 af 21. oktober 2024, der inde-
holdt følgende definition af en finansiel rådgiver: En virk-
somhed, der som led i dennes erhvervsmæssige hoved- eller
bibeskæftigelse yder rådgivning om finansielle produkter,
bortset fra boligkreditaftaler, til forbrugere.
Finansielle rådgiveres mulighed for at anvende eSkatData
blev indført ved lov nr. 2612 af 28. december 2021. Om
overvejelserne bag forslaget fremgår det af bemærkningerne
til lovforslaget, at en finansiel rådgivers behov for oplysnin-
ger om en borgers økonomiske forhold vurderedes at sva-
re til øvrige virksomheder, der har mulighed for at anven-
de eSkatData, f.eks. pengeinstitutter, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 73 som fremsat, side 9.
Det fremgår desuden af bemærkningerne til lovforslaget, at
det er en forudsætning for at kunne få videregivet oplysnin-
ger fra Skatteforvaltningen via eSkatData, at oplysningerne
videregives til brug for en konkret rådgivningssituation,
hvor rådgivningen sker i kraft af rollen som finansiel råd-
giver. Det er ifølge bemærkningerne en forudsætning for
at kunne indgå en aftale med Skatteforvaltningen om tilslut-
ning til eSkatData og efterfølgende anvende it-løsningen, at
den pågældende har fået tilladelse af Finanstilsynet til at
drive virksomhed som finansiel rådgiver i overensstemmelse
med lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere. Til konstateringen af, hvorvidt kravet
om tilladelse hos Finanstilsynet som finansiel rådgive er
opfyldt, vil det offentlige register over virksomhedsregistre-
ringer på Finanstilsynets hjemmeside kunne anvendes.
Med lov nr. 1668 af 30. december 2024 er tilladelses-
ordningen om finansielle rådgivere afskaffet. Det frem-
går af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf.
Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 72 som fremsat, side
14, at ideen om at have én tilladelse til, at der kan ydes
rådgivning om en forbrugers samlede økonomi, allerede er
blevet udvandet ved, at f.eks. rådgivning om boligkreditafta-
ler som følge af MCD-direktivet (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/17 af 4. februar 2014 om forbru-
gerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og
forordning (EU) nr. 1093/2010) er blevet udskilt i en sær-
skilt tilladelse som boligkreditformidler.
Det er ifølge bemærkningerne ønsket at give virksomheder-
ne mere fleksibilitet, så virksomhederne kan vælge, at de
f.eks. kun vil rådgive om pension og udlån, eller kun om
indlån og skadesforsikring.
Afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver indebærer,
at Finanstilsynet ikke længere behandler ansøgninger om
tilladelse som finansiel rådgiver, fører et offentligt register
over finansielle rådgivere eller fører tilsyn med de finansiel-
le rådgivere.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det efter af-
skaffelsen ikke længere vil kræve en tilladelse, hvis en virk-
somhed alene vil yde rådgivning om ind- og udlånsproduk-
ter til forbrugere.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det er efter de databeskyttelsesretlige regler et krav for at
kunne få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen via
eSkatData, at oplysningerne er »nødvendige« at behandle
for modtageren. At oplysningerne er nødvendige, indebærer
i denne sammenhæng, at modtageren har en pligt til at
behandle oplysningerne. Et eksempel på en sådan pligt til
at behandle oplysninger er finansielle virksomheder, som,
inden de yder en forbruger en kredit, efter kreditaftaleloven
har pligt til at foretage en vurdering af forbrugerens kredit-
værdighed.
Det er med afskaffelsen af tilladelsesordningen om finan-
sielle rådgivere ikke længere muligt for en virksomhed at
opfylde forudsætningerne for adgang til eSkatData, herun-
der at anse oplysninger for nødvendige, efter indkomstre-
gisterlovens § 7 A, stk. 4, skatteindberetningslovens § 15
b, stk. 4, og skattekontrollovens § 70, stk. 4. På denne
baggrund lægges der med lovforslaget op til at ophæve de
nævnte bestemmelser.
Det er vurderingen, at virksomheder, der hidtil har kunnet
benytte eSkatData som finansielle rådgivere, efter omstæn-
dighederne vil kunne bevare deres adgang til eSkatData,
7
hvis de registrerer sig som kreditformidlere, jf. herom i pkt.
2.4.
Det foreslås at ophæve reglerne om finansielle rådgiveres
mulighed for at anvende eSkatData i indkomstregisterlovens
§ 7 A, stk. 4, skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 4, og
skattekontrollovens § 70, stk. 4.
Det foreslåede vil medføre, at en finansiel rådgiver ikke
længere vil kunne tilslutte sig eSkatData.
2.4. Ændring af reglerne om adgang til eSkatData for
kreditformidlere
2.4.1. Gældende ret
Det følger af indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt.,
skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., skattekon-
trollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., og gældsinddrivelseslovens
§ 3 A, stk. 1, at kreditgivere og kreditformidlere efter sam-
tykke fra den registrerede kan få videregivet oplysninger
fra Skatteforvaltningen, når oplysningerne er nødvendige til
brug for konkrete kreditgivningssituationer. Videregivelsen
sker via it-løsningen eSkatData.
For en kreditformidler er det et krav for at kunne få vide-
regivet oplysninger via eSkatData, at kreditformidleren er
bemyndiget til at kunne indgå en kreditaftale på vegne af
en kreditgiver, og at oplysningerne er nødvendige i en kon-
kret kreditgivningssituation, jf. Folketingstidende 2024-25,
tillæg A, L 29 som fremsat, side 14.
Det er en betingelse, for at en virksomhed kan anvende
eSkatData, at der forinden er indgået en anvenderaftale mel-
lem virksomheden og Skatteforvaltningen. Anvenderaftalen
skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden
i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den
offentlige sektors informationer, jf. indkomstregisterlovens
§ 7 A, stk. 5, skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 5, skat-
tekontrollovens § 70, stk. 5, og gældsinddrivelseslovens § 3
A, stk. 4.
Reglerne om kreditformidlere har baggrund i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober
2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv
2008/48/EF. Det følger af direktivets artikel 37, at det skal
sikres, at kreditformidlere er underlagt en passende godken-
delsesprocedure, registrering og tilsynsordning.
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Udviklingen på markedet for kreditgivning til forbrugere
indebærer, at der løbende etableres nye virksomhedsformer
og ydelser. Parterne i en kreditgivningssituation er ikke nød-
vendigvis begrænset til en forbruger og en enkelt kreditgi-
vervirksomhed. I lighed med hvad der kendes fra andre
brancher, kan forbrugeren med bistand fra en tredjepart fo-
retage en indledende undersøgelse af sine muligheder for
at optage et lån hos flere forskellige kreditgivervirksomhe-
der. Efter undersøgelsen kan forbrugeren på et mere oplyst
grundlag vælge at ansøge om et lån hos den kreditgivervirk-
somhed, der har de for forbrugeren mest fordelagtige låne-
vilkår.
En tredjepart, der yder bistand med at foretage en undersø-
gelse af lånemulighederne, vil ikke nødvendigvis have et
sådant forhold til en kreditgivervirksomhed, at tredjeparten
er bemyndiget til at kunne indgå en kreditaftale på vegne af
kreditgivervirksomheden, sådan som det efter gældende ret
er forudsat for kreditformidlere, jf. herom ovenfor.
Det er vurderingen, at den ydelse, der består i at bistå en
forbruger med en undersøgelse af og eventuel rådgivning
om en forbrugers lånemuligheder, har en sådan karakter,
at oplysninger om borgerens økonomiske forhold kan være
nødvendige til denne ydelse. Det kan bl.a. være oplysninger
om forbrugerens indkomst og formue, der typisk har betyd-
ning for en vurdering af forbrugerens kreditværdighed.
Det bemærkes, at øvrige virksomheder, der har mulighed
for at anvende eSkatData, bl.a. er kendetegnet ved, at de
er underlagt en godkendelses-, registrerings- og tilsynsord-
ning hos myndighederne, i praksis typisk Finanstilsynet. Det
gælder for eksempel pengeinstitutter, der skal godkendes og
registreres hos Finanstilsynet samt er undergivet myndighe-
dens tilsyn. Med hensyn til kreditformidlere følger det som
nævnt ovenfor af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om forbrugerkreditafta-
ler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF, at der vil være
en selvstændig godkendelses-, registrerings- og tilsynsord-
ning.
Det foreslås, at det indsættes i indkomstregisterlovens § 7
A, stk. 1, 1. pkt., skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 1,
1. pkt., og skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., at det
vil være »registrerede« kreditformidlere, der med samtykke
fra den registrerede vil kunne få videregivet nødvendige
oplysninger via eSkatData fra Skatteforvaltningen.
Formålet med forslaget er at sikre, at en kreditformidler,
der er blevet godkendt, registreret og er under tilsyn, vil
have mulighed for at kunne anvende eSkatData, uanset om
kreditformidleren er bemyndiget til på vegne af en konkret
kreditgivervirksomhed at indgå en kreditaftale med en for-
bruger.
Forslaget skal ses i sammenhæng med artikel 37 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. ok-
tober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af
direktiv 2008/48/EF. Det følger heraf, at medlemsstaterne
vil skulle sikre, at kreditformidlere er underlagt en passende
godkendelsesprocedure, registrering og tilsynsordning. Det
bemærkes, at lovforslaget ikke vil implementere direktivet
eller dele heraf. Hensigten med forslaget er, at når en god-
kendelses-, registrerings- og tilsynsordning er implemente-
ret i anden lovgivning, vil denne ordning kunne lægges
til grund ved Skatteforvaltningens administration af, om en
8
kreditformidler opfylder betingelserne for at kunne anvende
eSkatData.
Efter forslaget vil en registreret kreditformidler kunne få
videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen i medfør af
indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt., skatteindberet-
ningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og skattekontrollovens
§ 70, stk. 1, 1. pkt., når den, som oplysningerne vedrører,
har samtykket til det. Det vil desuden være et krav, at den
registrerede kreditformidler konkret har vurderet, at oplys-
ningerne er nødvendige for den registrerede kreditformidler
at behandle.
Det vil som efter gældende ret være en forudsætning for at
kunne anvende eSkatData, at der indgås en anvenderaftale
med Skatteforvaltningen, jf. indkomstregisterlovens § 7 A,
stk. 5, skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 5, og skatte-
kontrollovens § 70, stk. 5. Adgang til at kunne anvende
eSkatData vil ophøre for en registreret kreditformidler, hvis
denne handler i strid med de vilkår, der fremgår af anven-
deraftalen mellem Skatteforvaltningen og den registrerede
kreditformidler.
Ophører en kreditformidlers registrering, vil forudsætninger-
ne for at anvende eSkatData ikke længere være til stede. Det
vil medføre, at muligheden at anvende eSkatData ophører.
Den tekniske indretning af eSkatData indebærer, at der kun
vil kunne ske videregivelse af nødvendige oplysninger fra
Skatteforvaltningen til en kreditformidler, når den, oplysnin-
gerne vedrører, har givet sit samtykke til videregivelsen.
Efter forslaget vil en registreret kreditformidler kunne få
videregivet nødvendige oplysninger fra indkomstregisteret,
oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og visse
oplysninger fra kvartalsvise indberetninger til Skatteforvalt-
ningen om lån.
2.5. Registrering af oplysninger i indkomstregisteret om
logbog
2.5.1. Gældende ret
Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 21, at Styrelsen
for International Rekruttering og Integration (herefter SIRI)
kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital regi-
strering af oplysninger (logbog) om de personer, der er be-
skæftiget hos den pågældende arbejdsgiver. Registreringen
skal ske senest ved arbejdsdagens påbegyndelse.
I udlændingelovens § 44 a, stk. 22-24, er der fastsat nærme-
re regler om anvendelsen af et pålæg om at føre logbog. Af
stk. 24 fremgår det, hvilke oplysninger der skal registreres,
og at registreringen skal ske i indkomstregisteret, jf. ind-
komstregisterlovens § 3.
Reglerne i udlændingelovens § 44 a om SIRI’s mulighed
for at give en arbejdsgiver et pålæg om at føre logbog blev
indført ved lov nr. 2195 af 29. december 2020. Det fremgår
af lovforslagets bemærkninger om ministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning, at pålægget om at føre logbog
svarer til det pålæg, som Skatteforvaltningen, Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering (herefter STAR) og kom-
munerne i dag kan give arbejdsgivere, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 92 som fremsat, side 21. Skatteforvalt-
ningens, STAR’s og kommunernes hjemmel til at give en ar-
bejdsgiver et pålæg om at føre logbog følger af henholdsvis
kildeskattelovens § 86 A, § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. og § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Indkomstregisteret er et fælles offentligt register, der er
etableret med lov om et indkomstregister og drives af Skat-
teforvaltningen. Det følger af indkomstregisterlovens § 2, at
indberetningspligten efter loven påhviler fysiske eller juridi-
ske personer, som er indberetningspligtige efter de i § 3, stk.
1, nævnte bestemmelser. Det følger af § 3, stk. 1, nr. 11, at
oplysninger om beskæftigede, som en arbejdsgiver er blevet
pålagt at registrere efter kildeskattelovens § 86 A, stk. 1,
§ 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller §
12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, skal indberettes til indkomstregisteret.
Det følger af indkomstregisterlovens § 4, stk. 1, 6. pkt., at
indberetning af oplysninger efter § 3, stk. 1, nr. 11, skal
foretages dagligt.
2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 11, angiver som
nævnt ovenfor, at oplysninger om beskæftigede, som en
arbejdsgiver er blevet pålagt at registrere af enten Skatte-
forvaltningen, STAR eller kommunerne, skal indberettes til
indkomstregisteret.
I forlængelse af vedtagelsen af reglerne om, at også SIRI
kan give en arbejdsgiver et pålæg, vurderes det, at også
udlændingelovens § 44 a, stk. 21, bør fremgå af indkomstre-
gisterlovens § 3, stk. 1, nr. 11.
Det foreslås at indsætte en henvisning i indkomstregisterlo-
vens § 3, stk. 1, nr. 11, til udlændingelovens § 44 a, stk. 21.
Formålet med forslaget er at ajourføre indkomstregisterlo-
vens § 3, stk. 1, nr. 11, med hensyn til bestemmelsens hen-
visninger til den øvrige relevante lovgivning.
Forslaget vil ikke medføre nogen ændringer i SIRI’s forud-
satte mulighed for at kunne give en arbejdsgiver et pålæg
om at føre logbog. Det følger således allerede af udlændin-
gelovens § 44 a, stk. 21, 2. pkt., sammenholdt med stk.
24, 1. pkt., at en arbejdsgiver vil skulle foretage daglig re-
gistrering af oplysninger i indkomstregisteret. Forslaget vil
således ikke have nogen indholdsmæssig betydning.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
9
Lovforslaget vurderes samlet set at have positive økonomi-
ske konsekvenser for staten af en begrænset størrelsesorden.
Lovforslagets del om et skærpet bødeniveau ved manglende
angivelse af ledsagede likvide midler vurderes at medføre et
ikke nævneværdigt merprovenu for det offentlige.
Lovforslagets del vedrørende tidligere bortskaffelse af uku-
rante eller urealisable varer har ikke provenumæssige konse-
kvenser for det offentlige, da forslaget ikke påvirker statens
indtægter.
Lovforslagets del om ophævelse af reglerne om adgang til
eSkatData for finansielle rådgivere, ændring af reglerne om
adgang til eSkatData for kreditformidlere og registrering af
oplysninger i indkomstregisteret om logbog skønnes ikke at
medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative om-
kostninger for Skatteforvaltningen. Det forventes dog, at
lovforslagets del vedrørende tidligere bortskaffelse af uku-
rante eller urealisable varer vil medføre en besparelse for
Skatteforvaltningen i form af reducerede lageromkostnin-
ger. Besparelsen kan ikke kvantificeres nærmere, men vur-
deres at være af en begrænset størrelsesorden.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser og implementeringskonsekvenser for kommuner og re-
gioner.
Lovforslaget vurderes at opfylde principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning, i det omfang principperne er relevante
for lovforslagets indhold.
Lovforslaget vil medføre mere enkle og klare regler, jf. prin-
cip 1 (»enkle og klare regler«). Med forslaget bliver det i
toldloven tydeligere, at behandling af en civil sag om skyl-
dige told- og afgiftsbeløb i udgangspunktet bliver behand-
let selvstændigt, mens en eventuel straffesag har sit eget
forløb. Der ophæves regler, der har mistet deres relevans,
hvilket vil bidrage til en mere enkel lovgivning.
Lovforslaget vil bidrage til at skabe sammenhæng på tværs,
jf. princip 4 (»sammenhæng på tværs – ensartede begreber
og genbrug af data«), og understøtte anvendelse af offentlig
infrastruktur, jf. princip 6 (»anvendelse af offentlig infra-
struktur«) som følge af forslaget om ændring af reglerne
om adgang til eSkatData for kreditformidlere. Med forsla-
get lægges der op til at anvende den regulering af kreditfor-
midlere, der har grundlag i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om forbruger-
kreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF. En
kreditformidlers anvendelse af eSkatData vil ske gennem
eksisterende it-infrastruktur.
Lovforslaget vil bidrage til tryg og sikker datahåndtering,
jf. princip 5 (»Tryg og sikker datahåndtering«), idet eSkat-
Data er en veletableret it-løsning i Skatteforvaltningen. Med
løsningen er det bl.a. sikret, at videregivelse af oplysninger
fra Skatteforvaltningen kræver, at den borger, oplysningerne
vedrører, har givet tilladelse hertil ved hjælp af et digital ID,
f.eks. MitID.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget del om ophævelse af reglerne om adgang til
eSkatData for finansielle rådgivere vurderes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet, dvs. de virksomheder, der har haft en anvenderaftale
med Skatteforvaltningen og kunnet benytte eSkatData i
medfør af reglerne. For disse virksomheder vurderes forsla-
get at kunne medføre en mindre administrativ byrde, idet
virksomhederne vil skulle indhente nødvendige oplysninger
på anden måde, der vil kunne indebære en mere manuel
arbejdsgang med håndteringen af oplysningerne.
Lovforslagets del om ændring af reglerne om adgang til
eSkatData for kreditformidlere vurderes ikke at have næv-
neværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det
bemærkes, at de økonomiske konsekvenser kun er relevan-
te for virksomheder, der vælger at benytte muligheden for
at anvende eSkatData. For de virksomheder, der vælger
at benytte muligheden, vurderes forslaget at medføre en
administrativ lettelse i arbejdsgangen. Det skyldes, at en
virksomhed på en hurtig, let og sikker måde kan få videre-
givet en række oplysninger fra Skatteforvaltningen, der i
det konkrete tilfælde er nødvendige for virksomheden. Vide-
regivelsen forudsætter, at den, oplysningerne vedrører, har
givet sit samtykke hertil. Ved anvendelse af eSkatData kan
fysisk håndtering af papirer med oplysningerne undgås, da
Skatteforvaltningens videregivelse sker digitalt.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets del om ophævelse af reglerne om adgang til
eSkatData for finansielle rådgiveres vurderes at medføre
negative administrative konsekvenser for borgerne. Med for-
slaget vil en finansiel rådgiver ikke længere via eSkatData
kunne få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen om
en borgers økonomiske forhold. Borgeren vil dermed fremo-
ver selv skulle tilvejebringe og fremsende oplysningerne til
den finansielle rådgiver.
Lovforslagets del om ændring af reglerne om adgang til
eSkatData for kreditformidlere vurderes at medføre positive
administrative konsekvenser for borgerne. Med forslaget vil
en kreditformidler, der er registreret, godkendt og under
tilsyn, kunne få videregivet en række nødvendige oplysnin-
ger digitalt om en borgers økonomiske forhold direkte fra
Skatteforvaltningen. Borgeren vil dermed ikke selv skulle
tilvejebringe og fremsende oplysningerne til kreditformid-
leren. Skatteforvaltningens videregivelse af oplysningerne
kræver, at borgeren har samtykket til videregivelsen.
6. Klimamæssige konsekvenser
10
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og klimamæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. august
2025 til den 24. september 2025 (28 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bor-
ger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Busi-
ness Danmark, CEPOS, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Told- og
Skatteforbund, Danske Advokater, Danske A-Kasser, Data-
etisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI,
Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Er-
hvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering (OBR), Fi-
nans Danmark, Foreningen af Danske Skatteankenævn, For-
eningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkono-
mi i Danmark, Forsikringsmæglerforeningen, FSR - danske
revisorer, Justitia, Kraka, Landsskatteretten, Skatteankefor-
valtningen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget vurderes samlet set at have
positive økonomiske konsekvenser for
staten af en begrænset størrelsesorden.
Ingen.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Ingen. Lovforslagets del om ændring af regler-
ne om adgang til eSkatData for kredit-
formidlere vurderes ikke at have nævne-
værdige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet. Det bemærkes, at de øko-
nomiske konsekvenser kun er relevante
for virksomheder, der vælger at benytte
muligheden for at anvende eSkatData.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslagets del om ændring af regler-
ne om adgang til eSkatData for kredit-
formidlere vurderes at medføre en admi-
nistrativ lettelse for erhvervslivet, dvs.
de virksomheder, der vælger at indgå en
anvenderaftale med Skatteforvaltningen.
Lovforslaget del om ophævelse af reg-
lerne om adgang til eSkatData for fi-
nansielle rådgivere vurderes ikke at ha-
ve nævneværdige administrative konse-
kvenser for de virksomheder, der har
haft en anvenderaftale med Skattefor-
valtningen.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Lovforslagets del om ændring af regler-
ne om adgang til eSkatData for kredit-
formidlere vurderes at medføre positi-
ve administrative konsekvenser for bor-
gerne. Med forslaget vil en kreditfor-
midler, der er registreret, godkendt og
under tilsyn, kunne få videregivet en
række nødvendige oplysninger digitalt
om en borgers økonomiske forhold di-
rekte fra Skatteforvaltningen. Borgeren
vil dermed ikke selv skulle tilvejebrin-
ge og fremsende oplysningerne til kre-
ditformidleren. Skatteforvaltningens vi-
deregivelse af oplysningerne kræver, at
Lovforslagets del om ophævelse af reg-
lerne om adgang til eSkatData for fi-
nansielle rådgiveres vurderes at medfø-
re negative administrative konsekvenser
for borgerne. Med forslaget vil en finan-
siel rådgiver ikke længere via eSkatDa-
ta kunne få videregivet oplysninger fra
Skatteforvaltningen om en borgers øko-
nomiske forhold. Borgeren vil dermed
fremover selv skulle tilvejebringe og
fremsende oplysningerne til den finan-
sielle rådgiver.
11
borgeren har samtykket til videregivel-
sen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering (der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke-er-
hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af toldlovens § 79, nr. 3, at med bøde straffes
den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder eller for-
søger at overtræde § 10 c, stk. 1, § 18, § 19, stk. 1-3, § 20,
stk. 2 og stk. 3, § 23, § 27, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5, og § 29,
stk. 1, 3 og 4.
Det følger af toldlovens § 20, stk. 2, at ved oprettelse af
passagerruter mellem steder i udlandet og steder i det dan-
ske toldområde samt ved godkendelse af de i § 19, stk.
1, nævnte lufthavne kan Skatteforvaltningen kræve, at der
uden udgift for disse stilles fornødent udstyrede lokaler og
indretninger til rådighed for eftersyn af passagerer m.v.
Foruden bødestraffen efter toldloven § 79, nr. 3, for over-
trædelse af § 20, stk. 2, er der i toldlovens § 79, nr. 2,
fastsat bødestraf for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
undlader at efterkomme et påbud i medfør af bl.a. § 20, stk.
2.
Det følger af toldlovens § 10 c, stk. 1, at bærere, som med-
bringer likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro
eller derover, skal, når de rejser ind i eller ud af det danske
toldområde fra eller til øvrige dele af EU᾽s toldområde, uop-
fordret angive de pågældende likvide midler og stille dem til
rådighed for Skatteforvaltningen med henblik på kontrol.
En bøde i medfør af toldlovens § 79, nr. 3, for overtrædel-
se af § 10 c, stk. 1, bliver i praksis som udgangspunkt
udmålt til 25 pct. af det medbragte beløb, der overstiger
værdien af 10.000 euro (cirka 75.000 kr.), dog således at
bødebeløbet nedrundes til nærmeste hele tusinde kroner, jf.
SKM2011. 269. HR.
I sager, hvor der ved indrejse i eller udrejse fra Danmark
medbringes likvide midler, der overstiger værdien af 10.000
euro med 20.000 kr. eller derunder, straffes efter praksis
med en bøde på 5.000 kr.
Det foreslås, at i toldlovens § 79, nr. 3, ændres »§ 20, stk. 2
og 3« til »§ 20, stk. 3«.
Med forslaget vil overtrædelse af toldlovens § 20, stk. 2,
ikke længere kunne straffes med bøde efter både § 79, nr.
2 og 3, men alene efter § 79, nr. 2. Det er samtidigt hensig-
ten med den foreslåede ændring af § 79, nr. 3, at angive
nærmere retningslinjer for strafniveauet for overtrædelse af
toldlovens § 10 c, stk. 1.
Forslaget vil således medføre, at forsætlig eller grov uagt-
som overtrædelse af toldlovens § 20, stk. 2, alene vil kunne
straffes i medfør af § 79, nr. 2. Efter § 79, nr. 2, straffes
med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at
efterkomme et meddelt påbud i medfør af bl.a. § 20, stk. 2.
Det forudsættes samtidigt med den foreslåede ændring, at
en bøde for overtrædelse af toldlovens § 10 c, stk. 1, jf.
§ 79, nr. 3, vil skulle fastsættes til 40 pct. af det medbragte
beløb, der overstiger værdien af 10.000 euro (cirka 75.000
kr.). Bødebeløbet vil skulle nedrundes til nærmeste hele tu-
sinde kroner.
Det foreslåede kan illustreres ved følgende eksempel: En
bærer har forsætligt eller groft uagtsomt undladt at angive li-
kvide midler til en værdi af 250.000 kr. til Skatteforvaltnin-
gen. Bøden vil efter nedrunding udgøre: 40 pct. af (250.000
kr. – 75.000 kr.) = 70.000 kr. Til sammenligning vil en
bøde efter gældende ret, når en bærer forsætligt eller groft
uagtsomt har undladt at angive likvide midler til en værdi af
250.000 kr. til Skatteforvaltningen, efter nedrunding udgøre:
25 pct. af (250.000 – 75.000) = 43.000 kr.
Det forudsættes desuden, at i tilfælde, hvor der bliver med-
bragt likvide midler, der overstiger værdien af 10.000 euro
(cirka 75.000 kr.) med 20.000 kr. eller derunder, vil bøden
skulle udgøre 7.500 kr. Det vil være en skærpelse i forhold
til gældende ret, hvor bøden i disse tilfælde udgør 5.000 kr.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
12
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Til nr. 2
Det fremgår af toldlovens § 79, nr. 4, at med bøde straffes
den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder eller for-
søger at overtræde ordens- og kontrolforskrifter i de af EU
udstedte forordninger på toldlovgivningens område. Omfat-
tet af bestemmelsen er dermed bl.a. pengeforordningens arti-
kel 3, stk. 1.
Det foreslås, at i toldlovens § 79, nr. 4, ændres »de af EU
udstedte forordninger« til »forordninger, der er udstedt af
EU«.
Der er tale om en sproglig modernisering, der har til formål
at give mulighed for i bemærkningerne at fastsætte et skær-
pet bødeniveau for overtrædelse af § 79, nr. 4, jf. pengefor-
ordningens artikel 3, stk. 1.
Det forudsættes, at en bøde for overtrædelse af pengeforord-
ningens artikel 3 om pligten til at angive ledsagede likvide
midler, toldlovens jf. § 79, nr. 4, vil skulle fastsættes til
40 pct. af det medbragte beløb, der overstiger værdien af
10.000 euro (cirka 75.000 kr.). Bødebeløbet vil skulle ned-
rundes til nærmeste hele tusinde kroner.
Det foreslåede kan illustreres ved følgende eksempel: En
bærer har forsætligt eller groft uagtsomt undladt at angive li-
kvide midler til en værdi af 250.000 kr. til Skatteforvaltnin-
gen. Bøden vil efter nedrunding udgøre: 40 pct. af (250.000
kr. – 75.000 kr.) = 70.000 kr. Til sammenligning vil en
bøde efter gældende ret, når en bærer forsætligt eller groft
uagtsomt har undladt at angive likvide midler til en værdi af
250.000 kr. til Skatteforvaltningen, efter nedrunding udgøre:
25 pct. af (250.000 – 75.000) = 43.000 kr.
Det forudsættes desuden, at i tilfælde, hvor der bliver med-
bragt likvide midler, der overstiger værdien af 10.000 euro
(cirka 75.000 kr.) med 20.000 kr. eller derunder, vil bøden
skulle udgøre 7.500 kr. Det vil være en skærpelse i forhold
til gældende ret, hvor bøden i disse tilfælde udgør 5.000 kr.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Til nr. 3
Det følger af toldlovens § 83, stk. 1, at varer, der smugles
eller forsøges smuglet eller findes i forbindelse med under-
søgelse efter § 24, samt varer, for hvilke der i strid med
§ 11, stk. 1-3, samt § 11 a, stk. 1, er unddraget eller søgt
unddraget afgifter, tages i bevaring af Skatteforvaltningen
eller af politiet på Skatteforvaltningens vegne. I øvrigt kan
indsmuglede varer eller andre varer, med hensyn til hvilke
told eller afgifter er unddraget eller søgt unddraget det of-
fentlige, tages i bevaring eller beslaglægges af de nævnte
myndigheder under iagttagelse af retsplejelovens kapitel 74
om beslaglæggelse.
Formålet med at tage i bevaring eller beslaglægge varerne
er, at Skatteforvaltningen inden for varernes værdi søger
at opnå sikkerhed for den manglende betaling af told og
afgifter samt eventuelt bødebeløb og sagsomkostninger.
Det følger af toldlovens § 83, stk. 3, at tilbageholdte eller
beslaglagte varer udleveres, når skyldige told-, afgifts- og
bødebeløb og sagsomkostninger er betalt. Er varerne ikke
afhentet inden 2 måneder efter udløbet af den måned, i
hvilken sagen i sin helhed er endeligt afgjort, bortsælges
varerne af Skatteforvaltningen ved behørigt bekendtgjort of-
fentlig auktion. Varer, der efter Skatteforvaltningens skøn er
ukurante eller urealisable, kan dog destrueres under kontrol
efter udløbet af fristen på 2 måneder.
Det foreslås i toldlovens § 83, stk. 3, 3. pkt., at ændre
»fristens udløb« til »udløbet af den måned, i hvilken sagen
om skyldige told- og afgiftsbeløb er endeligt afgjort,«.
Formålet med forslaget er, at Skatteforvaltningen skal kun-
ne destruere ukurante eller urealisable varer på et tidligere
tidspunkt end efter gældende ret af hensyn til at undgå unød-
vendige omkostninger til opbevaring af varerne.
Forslaget vil medføre, at varer, der efter toldlovens § 83,
stk. 3, 3. pkt., skønnes ukurante eller urealisable, vil kunne
bortskaffes af Skatteforvaltningen ved destruktion efter ud-
løbet af den måned, i hvilken sagen om skyldige told- og
afgiftsbeløb er endeligt afgjort.
Ved »ukurante eller urealisable« varer forstås varer, som
ikke er gode og forsvarlige handelsvarer, og som derfor ikke
vil kunne bringes i omsætning. Et eksempel på sådanne va-
rer kunne være tobaksvarer, der ikke er påført stempelmær-
ker og dermed ikke er afgiftsberigtiget, hvor der ikke ved
fakturaer eller anden dokumentation kan redegøres over for
Skatteforvaltningen for varernes oprindelse eller kvalitet, og
hvor det henset til mængden vurderes, at de er tiltænkt at
skulle videresælges.
Med »sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb« er det hen-
sigten at tydeliggøre, at spørgsmålet om skyldige told- og
afgiftsbeløb og eventuelt spørgsmålet om strafskyld som ud-
gangspunkt ikke behandles under ét som en samlet sag. Det
er i praksis hovedreglen, at en klagesag i spørgsmålet om
skyldige told- og afgiftsbeløb og en straffesag behandles
sideløbende, men sådan at der vil være tale om to respektive
sager.
At sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb vil skulle være
13
»endeligt afgjort«, vil som efter gældende ret betyde, at
Skatteforvaltningens iværksættelse af destruktion af ukuran-
te eller urealisable varer vil skulle afvente, indtil de almin-
delige klage- og ankemuligheder i den konkrete sag om
told- og afgiftsbeløb er udtømte.
Der er efter forslaget fortsat tale om en bestemmelse, som
Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering kan bringe i
anvendelse. Er det efter en konkret vurdering betænkeligt
at bortskaffe varerne ved destruktion efter udløbet af den
måned, i hvilken sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb
er endeligt afgjort, vil eventuel destruktion blive udskudt,
indtil det ikke længere vurderes betænkeligt. Det vil for
eksempel kunne være, hvis det fulde vareparti skal tjene
som bevis i en eventuel straffesag, eller hvis den, hos hvem
varerne er taget i bevaring eller beslaglagt, godtgør at kunne
lovliggøre varerne.
Til § 2
Til nr. 1
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SI-
RI) kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital
registrering af oplysninger (logbog) om de personer, der er
beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver, jf. udlændin-
gelovens § 44 a, stk. 21 og 24. Registreringen skal ske
senest ved arbejdsdagens begyndelse og foretages for hver
enkelt beskæftiget i indkomstregisteret.
Foruden SIRI har Skatteforvaltningen, Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering (STAR) og kommunerne
hjemmel til at give et pålæg til arbejdsgiver om at føre
logbog, jf. henholdsvis kildeskattelovens § 86 A, § 91, stk.
4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 12 a, stk.
5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Det følger af indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 11, at
oplysninger om beskæftigede, som en arbejdsgiver er blevet
pålagt at registrere efter kildeskattelovens § 86 A, stk. 1,
§ 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller §
12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, skal indberettes til indkomstregisteret.
Det foreslås, at i indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 11,
indsættes efter »m.v.« », udlændingelovens § 44 a, stk. 21,«.
Formålet med forslaget er at ajourføre henvisningerne i ind-
komstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 11.
Forslaget vil ikke medføre nogen ændringer i SIRI’s mu-
lighed for at kunne give en arbejdsgiver et pålæg om at
føre logbog eller virkningen af et sådant pålæg, idet det
allerede følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 21, 2.
pkt., sammenholdt med stk. 24, 1. pkt., at en arbejdsgiver
vil skulle foretage daglig registrering af oplysninger i ind-
komstregisteret. Forslaget vil således ikke medføre nogen
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 2
Det følger af indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt., at
kreditgivere og kreditformidlere efter samtykke fra den regi-
strerede kan få adgang til oplysninger i indkomstregisteret,
som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssitua-
tioner.
Der er med »adgang til oplysninger i indkomstregisteret« ta-
le om, at Skatteforvaltningen videregiver oplysningerne via
it-løsningen eSkatData, når betingelserne for videregivelsen
er opfyldt.
Med hensyn til kreditformidlere er det et krav for at kunne
få videregivet oplysninger fra indkomstregisteret, at den på-
gældende kreditformidler er bemyndiget til at kunne indgå
en kreditaftale på vegne af en kreditgiver, og at oplysninger-
ne er nødvendige i en konkret kreditgivningssituation, jf.
Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 29 som fremsat, side
14.
Det foreslås, at i indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »Kreditgivere og« »registrerede«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med artikel 37 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. ok-
tober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af
direktiv 2008/48/EF. Det følger heraf, at medlemsstaterne
vil skulle sikre, at kreditformidlere er underlagt en passende
godkendelsesprocedure, registrering og tilsynsordning. Det
bemærkes, at lovforslaget ikke vil implementere direktivet
eller dele heraf. Hensigten med forslaget er, at når en god-
kendelses-, registrerings- og tilsynsordning er implemente-
ret i anden lovgivning, vil denne ordning kunne lægges
til grund ved Skatteforvaltningens administration af, om en
kreditformidler opfylder betingelserne for at kunne anvende
eSkatData.
Efter dette forslag vil en registreret kreditformidler efter
samtykke fra den registrerede kunne få adgang til oplys-
ninger i indkomstregistreret, som er nødvendige til brug
for konkrete kreditgivningssituationer. Oplysningerne vil for
eksempel kunne være nødvendige for den registrerede kre-
ditformidler, når den pågældende skal udføre forberedende
arbejde på en forbrugers anmodning forud for forbrugerens
aftaleindgåelse med en kreditgivervirksomhed.
Det vil være en forudsætning for en registreret kreditformid-
lers anvendelse af eSkatData, at der forinden er indgået en
anvenderaftale med Skatteforvaltningen i overensstemmelse
med indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 5.
Til nr. 3
Det følger af indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 4, at finan-
sielle rådgivere efter samtykke fra den registrerede kan få
adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødven-
dige til brug for konkrete rådgivningssituationer.
Der er med »adgang til oplysninger i indkomstregisteret« ta-
14
le om, at Skatteforvaltningen videregiver oplysningerne via
it-løsningen eSkatData, når betingelserne for videregivelsen
er opfyldt.
Det følger af forarbejderne til § 7 A, stk. 4, at der ved
en finansiel rådgiver »forstås den type virksomhed, der
er reguleret ved og defineret i lov om finansielle rådgi-
vere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere«, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 73 som fremsat, side
17.
Det foreslås, at indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 4, ophæ-
ves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tilladelsen som
finansiel rådgiver er afskaffet ved lov nr. 1668 af 30. decem-
ber 2024. Med afskaffelsen er forudsætningerne for at kunne
anvende eSkatData som finansiel rådgiver ikke længere mu-
lige at opfylde.
Forslaget vil medføre, at finansielle rådgivere ikke længere
vil kunne tilslutte sig eSkatData. Eksisterende anvenderafta-
ler vil i overensstemmelse med aftalernes opsigelsesvilkår
skulle afvikles.
Til nr. 4
Det følger af indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 5, at adgang
efter stk. 1-4 forudsætter, at virksomheden har indgået en af-
tale med Skatteforvaltningen om adgangen. Sådanne aftaler
skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden
i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den
offentlige sektors informationer.
Det foreslås, at i indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 5, æn-
dres »stk. 1-4« til »stk. 1-3«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve ind-
komstregisterlovens § 7 A, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 1, 1.
pkt., at kreditgivere og kreditformidlere efter samtykke fra
den registrerede kan få adgang til oplysninger, der er indbe-
rettet efter lovens § 15, når de er nødvendige til brug for
konkrete kreditgivningssituationer.
Der er med »adgang til oplysninger« tale om, at Skattefor-
valtningen videregiver oplysningerne via it-løsningen eSkat-
Data, når betingelserne for videregivelsen er opfyldt.
Med hensyn til kreditformidlere er det et krav for at kunne
få videregivet oplysninger, at kreditformidleren er bemyndi-
get til at kunne indgå en kreditaftale på vegne af en kredit-
giver, og at oplysningerne er nødvendige i en konkret kredit-
givningssituation, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L
29 som fremsat, side 14.
Det foreslås, at i skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 1, 1.
pkt., indsættes efter »Kreditgivere og« »registrerede«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med artikel 37 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. ok-
tober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af
direktiv 2008/48/EF. Det følger heraf, at medlemsstaterne
vil skulle sikre, at kreditformidlere er underlagt en passende
godkendelsesprocedure, registrering og tilsynsordning. Det
bemærkes, at lovforslaget ikke vil implementere direktivet
eller dele heraf. Hensigten med forslaget er, at når en god-
kendelses-, registrerings- og tilsynsordning er implemente-
ret i anden lovgivning, vil denne ordning kunne lægges
til grund ved Skatteforvaltningens administration af, om en
kreditformidler opfylder betingelserne for at kunne anvende
eSkatData.
Efter dette forslag vil en registreret kreditformidler efter
samtykke fra den registrerede kunne få adgang til oplysnin-
ger, der er indberettet efter skatteindberetningslovens § 15,
når de er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssi-
tuationer. Oplysningerne efter § 15 er for eksempel kvartals-
vise indberetninger til Skatteforvaltningen om en borgers
eventuelle lån. Oplysninger, der vil kunne videregives ef-
ter til en registreret kreditformidler efter forslaget, vil for
eksempel kunne være nødvendige for den registrerede kre-
ditformidler, når den pågældende skal udføre forberedende
arbejde på en forbrugers anmodning forud for forbrugerens
aftaleindgåelse med en kreditgivervirksomhed.
Det vil være en forudsætning for en registreret kreditformid-
lers anvendelse af eSkatData, at der forinden er indgået en
anvenderaftale med Skatteforvaltningen i overensstemmelse
med indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 5.
Til nr. 2
Det følger af skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 4, at
finansielle rådgivere med samtykke fra den registrerede kan
få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, og
som er nødvendige til brug for konkrete rådgivningssituatio-
ner.
Der er med »adgang til oplysninger« tale om, at Skattefor-
valtningen videregiver oplysningerne via it-løsningen eSkat-
Data, når betingelserne for videregivelsen er opfyldt.
Det følger af forarbejderne til skatteindberetningslovens
§ 15 b, stk. 4, at det er en forudsætning for en finansiel råd-
givers anvendelse af eSkatData, at den enkelte virksomhed
har tilladelse af Finanstilsynet til at drive virksomhed som
finansiel rådgiver i overensstemmelse med lov om finansiel-
le rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere,
jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 73 som fremsat,
side 9.
Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 4,
ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tilladelsen som
15
finansiel rådgiver er afskaffet ved lov nr. 1668 af 30. decem-
ber 2024. Med afskaffelsen er forudsætningerne for at kunne
anvende eSkatData som finansiel rådgiver ikke længere mu-
lige at opfylde.
Det foreslås på denne baggrund at ophæve bestemmelsen i
skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 4.
Forslaget vil medføre, at finansielle rådgivere ikke længere
vil kunne tilslutte sig eSkatData. Eksisterende anvenderafta-
ler vil i overensstemmelse med aftalernes opsigelsesvilkår
skulle afvikles.
Til nr. 3
Det følger af skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 5, at ad-
gang efter stk. 1-4 forudsætter, at virksomheden har indgået
en aftale med Skatteforvaltningen om adgangen. Sådanne
aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fra virk-
somheden i overensstemmelse med lov om videreanvendel-
se af den offentlige sektors informationer.
Det foreslås, at i skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 5,
ændres »stk. 1-4« til »stk. 1-3«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve skat-
teindberetningslovens § 15 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr.
2.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., at kre-
ditgivere og kreditformidlere med samtykke fra den registre-
rede kan få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste
årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for konkrete
kreditgivningssituationer.
Der er med »adgang til oplysninger« tale om, at Skattefor-
valtningen videregiver oplysningerne via it-løsningen eSkat-
Data, når betingelserne for videregivelsen er opfyldt.
Med hensyn til kreditformidlere er det et krav for at kunne
få videregivet oplysninger, at kreditformidleren er bemyndi-
get til at kunne indgå en kreditaftale på vegne af en kredit-
giver, og at oplysningerne er nødvendige i en konkret kredit-
givningssituation, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L
29 som fremsat, side 14.
Det foreslås i skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., at efter
»Kreditgivere og« indsættes »registrerede«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med artikel 37 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. ok-
tober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af
direktiv 2008/48/EF. Det følger heraf, at medlemsstaterne
vil skulle sikre, at kreditformidlere er underlagt en passende
godkendelsesprocedure, registrering og tilsynsordning. Det
bemærkes, at lovforslaget ikke vil implementere direktivet
eller dele heraf. Hensigten med forslaget er, at når en god-
kendelses-, registrerings- og tilsynsordning er implemente-
ret i anden lovgivning, vil denne ordning kunne lægges
til grund ved Skatteforvaltningens administration af, om en
kreditformidler opfylder betingelserne for at kunne anvende
eSkatData.
Efter dette forslag vil en registreret kreditformidler efter
samtykke fra den registrerede kunne få videregivet oplys-
ninger fra Skatteforvaltningen via eSkatData, som indgår
i den registreredes seneste årsopgørelse, når oplysningerne
er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituatio-
ner. Oplysninger, der vil kunne videregives til en registreret
kreditformidler efter forslaget, vil for eksempel kunne være
nødvendige for den registrerede kreditformidler, når den på-
gældende skal udføre forberedende arbejde på en forbrugers
anmodning forud for forbrugerens aftaleindgåelse med en
kreditgivervirksomhed.
Det vil være en forudsætning for en registreret kreditformid-
lers anvendelse af eSkatData, at der forinden er indgået en
anvenderaftale med Skatteforvaltningen i overensstemmelse
med indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 5.
Til nr. 2
Det følger af skattekontrollovens § 70, stk. 4, at finansielle
rådgivere med samtykke fra den registrerede kan få adgang
til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og
som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssitua-
tioner.
Der er med »adgang til oplysninger« tale om, at Skattefor-
valtningen videregiver oplysningerne via it-løsningen eSkat-
Data, når betingelserne for videregivelsen er opfyldt.
Det følger af forarbejderne til skattekontrollovens § 70,
stk. 4, at det er en forudsætning for en finansiel rådgivers
anvendelse af eSkatData, at den enkelte virksomhed har
tilladelse af Finanstilsynet til at drive virksomhed som fi-
nansiel rådgiver i overensstemmelse med lov om finansiel-
le rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere,
jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 73 som fremsat,
side 9.
Det foreslås, at skattekontrollovens § 70, stk. 4, ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tilladelsen som
finansiel rådgiver er afskaffet ved lov nr. 1668 af 30. decem-
ber 2024. Med afskaffelsen er forudsætningerne for at kunne
anvende eSkatData som finansiel rådgiver ikke længere mu-
lige at opfylde.
Forslaget vil medføre, at finansielle rådgivere ikke længere
vil kunne tilslutte sig eSkatData. Eksisterende anvenderafta-
ler vil i overensstemmelse med aftalernes opsigelsesvilkår
skulle afvikles.
Til nr. 3
Det følger af skattekontrollovens § 70, stk. 5, at adgang
efter stk. 1-4 er betinget af, at virksomheden betaler et gebyr
16
i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den
offentlige sektors informationer og har indgået en aftale med
Skatteforvaltningen om adgangen.
Det foreslås, at i skattekontrollovens § 70, stk. 5, ændres
»stk. 1-4« til »stk. 1-3«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve skat-
tekontrollovens § 70, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts
2026, jf. dog stk. 2.
De strafskærpelser, der er tilsigtet med lovens § 1, nr. 1 og
2, finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået efter
lovens ikrafttrædelse, jf. straffelovens § 3.
Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 2-4, og §§ 3 og 4 træder i
kraft den 1. juli 2026.
Lovens § 2, nr. 2-4, og §§ 3 og 4 omhandler de ændringer,
der er beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt. 2.3 og
pkt. 2.4 vedrørende eSkatData.
Loven gælder ikke og kan heller ikke sættes i kraft for
Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret,
ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder
en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller
Grønland.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 4. januar 2022,
som ændret ved § 34 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, §
17 i lov nr. 1694 af 30. december 2024 og § 4 i lov nr. 409 af
29. april 2025, foretages følgende ændringer:
§ 79. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt:
1) ---
2) ---
3) Overtræder eller forsøger at overtræde § 10 c, stk. 1, § 18,
§ 19, stk. 1-3, § 20, stk. 2 og 3, § 23, stk. 1-5, § 27, stk. 2,
§ 28, stk. 3 og 5, og § 29, stk. 1, 3 og 4.
1. I § 79, nr. 3, ændres »§ 20, stk. 2 og 3« til: »§ 20, stk. 3«.
4) ---
§ 79. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt:
1-3) ---
4) Overtræder eller forsøger at overtræde ordens- og kon-
trolforskrifter i de af EU udstedte forordninger på toldlov-
givningens område.
2. I § 79, nr. 4, ændres »de af EU udstedte forordninger« til:
»forordninger, der er udstedt af EU«.
§ 83. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Når skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sags-
omkostninger er betalt, udleveres varer, der er taget i beva-
ring eller beslaglagt, under iagttagelse af de gældende almin-
delige indførselsforskrifter til den, hos hvem de er taget i be-
varing eller beslaglagt, eller til en anden, der godtgør at være
berettiget til varerne. Er varerne ikke afhentet inden 2 måne-
der efter udløbet af den måned, i hvilken sagen er endeligt
afgjort, bortsælges de af told- og skatteforvaltningen ved
behørigt bekendtgjort offentlig auktion. Varer, der efter told-
og skatteforvaltningens skøn er ukurante eller urealisable,
kan dog efter fristens udløb destrueres under kontrol. Af det
ved auktionen indkomne beløb dækkes først det offentliges
omkostninger ved opbevaring og salg og derefter skyldige
told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger. Et eventu-
elt overskud udbetales til ejeren, såfremt denne melder sig
inden forløbet af 3 år efter auktionen og behørigt godtgør sin
ejendomsret til de bortsolgte varer.
3. I § 83, stk. 3, 3. pkt., ændres »fristens udløb« til: »udløbet
af den måned, i hvilken sagen om skyldige told- og afgifts-
beløb er endeligt afgjort,«.
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
§ 2
I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr.
1054 af 21. august 2025, som ændret ved § 5 i lov nr. 198 af
25. februar 2025, foretages følgende ændringer:
§ 3. Følgende oplysninger skal indberettes til indkomstre-
gisteret:
1-10) ---
18
11) Oplysninger om beskæftigede, som en arbejdsgiver er
blevet pålagt at registrere efter kildeskattelovens § 86 A, stk.
1, § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller
§ 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
1. I § 3, stk. 1, nr. 11, indsættes efter »m.v.«: », udlændin-
gelovens § 44 a, stk. 21,«.
§ 7 A. Kreditgivere og kreditformidlere kan efter samtyk-
ke fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomst-
registeret, som er nødvendige til brug for konkrete kredit-
givningssituationer. Virksomheder, der udbyder leasing af
motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed
i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er undergi-
vet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter samtykke fra den
registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregisteret,
som er nødvendige til brug for en konkret vurdering af den
registreredes betalingsevne.
2. I § 7 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Kreditgivere og«:
»registrerede«.
Stk. 2-5. ---
§ 7 A. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. Finansielle rådgivere kan efter samtykke fra den re- 3. § 7 A, stk. 4, ophæves.
gistrerede få adgang til oplysninger i indkomstregisteret,
som er nødvendige til brug for konkrete rådgivningssitua-
tioner.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
Stk. 5. ---
§ 7 A. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Adgang efter stk. 1-4 forudsætter, at virksomheden
har indgået en aftale med told- og skatteforvaltningen om
adgangen. Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om
betaling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om
videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
4. I § 7 A, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.
§ 3
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1059
af 21. august 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 198 af 25.
februar 2025, § 1 i lov nr. 409 af 29. april 2025 og ved § 4 i
lov nr. 749 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
§ 15 b. Kreditgivere og kreditformidlere kan efter sam-
tykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, der er
indberettet efter § 15, når de er nødvendige til brug for kon-
krete kreditgivningssituationer. Virksomheder, der udbyder
leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret
virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller
er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter samtykke
fra den registrerede få adgang til oplysninger, der er indbe-
rettet efter § 15, som er nødvendige til brug for en konkret
vurdering af den registreredes betalingsevne.
1. § 15 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Kreditgivere og«:
»registrerede«.
Stk. 2-5. ---
§ 15 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. Finansielle rådgivere kan med samtykke fra den re- 2. § 15 b, stk. 4, ophæves.
19
gistrerede få adgang til oplysninger, der er indberettet efter
§ 15, og som er nødvendige til brug for konkrete rådgiv-
ningssituationer.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
Stk. 5. ---
§ 15 b. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Adgang efter stk. 1-4 forudsætter, at virksomheden
har indgået en aftale med told- og skatteforvaltningen om
adgangen. Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om
betaling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om
videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
3. I § 15 b, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. ja-
nuar 2024, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1473 af 10.
december 2024 og senest ved § 3 i lov nr. 750 af 20. juni
2025, foretages følgende ændringer:
§ 70. Kreditgivere og kreditformidlere kan med samtykke
fra den registrerede få adgang til oplysninger, som indgår i
den seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for
konkrete kreditgivningssituationer. Virksomheder, der udby-
der leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret
virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller
er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter samtykke
fra den registrerede få adgang til oplysninger, som indgår i
den seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for
en konkret vurdering af den registreredes betalingsevne.
1. § 70, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Kreditgivere og«:
»registrerede«.
Stk. 2-5.
§ 70. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. Finansielle rådgivere kan med samtykke fra den re- 2. § 70, stk. 4, ophæves.
gistrerede få adgang til oplysninger, som indgår i den sene-
ste årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for konkrete
rådgivningssituationer.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
Stk. 5. ---
§ 70. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Adgang efter stk. 1-4 er betinget af, at virksomhe-
den
3. I § 70, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1-3«.
1) betaler et gebyr i overensstemmelse med lov om viderea-
nvendelse af den offentlige sektors informationer og
2) har indgået en aftale med told- og skatteforvaltningen om
adgangen.
20