Fremsat den 5. november 2025 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Fremsat den 5. november 2025 af finansministeren (Nicolai Wammen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre og
pensionsbeskatningsloven
(Ændring af ministres vederlæggelse som opfølgning på »Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og
ministres vederlæggelse« og reglerne om godtgørelse til ministre for dobbelt husførelse m.v.)
§ 1
I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf.
lovbekendtgørelse nr. 939 af 16. juni 2017, som ændret
ved lov nr. 1579 af 27. december 2019, lov nr. 2069 af
21. december 2020, lov nr. 2609 af 28. december 2021
og lov nr. 1775 af 28. december 2023, foretages følgende
ændringer:
1. Før § 1 indsættes:
»Kapitel 1
Vederlag og pension m.v. for ministre, der inden
førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025
er eller har været udnævnt som ministre eller indtrådt som
medlemmer af Folketinget
Vederlag«.
2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.248.386 kr. i årligt grund-
beløb (31. marts 2017-niveau)« til: »1.566.541 kr. i årligt
grundbeløb (31. marts 2026-niveau)«, og », jf. dog stk. 2«
udgår.
3. § 1, stk. 2 og 6-11, ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
4. I § 1, stk. 3, der bliver § 1, stk. 2, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1«.
5. I § 1, stk. 4, der bliver § 1, stk. 3, indsættes efter »med-
lemmer af Folketinget«: »efter § 108, stk. 1 og 3-5, i lov om
valg til Folketinget«.
6. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om valg til Folketinget«
til: »§ 108, stk. 1, eller § 109, stk. 2, i lov om valg til
Folketinget«, »§ 1, stk. 1-3« ændres til: »§ 1, stk. 1«, og
»det af Folketinget ydede grundvederlag eller eftervederlag«
ændres til: »det grundvederlag eller eftervederlag, som Fol-
ketinget har ydet«.
7. § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
8. I § 2, stk. 2, ændres »lov om valg til Folketinget« til: »§
108, stk. 1 og 3-5, i lov om valg til Folketinget«, »det i § 1,
stk. 4, anførte tillæg« ændres til: »det tillæg, der er anført i
§ 1, stk. 3,«, og »det af Folketinget ydede tillæg« ændres til:
»det tillæg, som Folketinget har ydet.«
9. Før § 3 indsættes:
»Eftervederlag«.
10. I § 3, stk. 2, og § 5, stk. 4, nr. 4, ændres »§ 1, stk. 1-3«
til: »§ 1, stk. 1«.
11. I § 3, stk. 3, nr. 2, og § 5, stk. 4, nr. 2, indsættes efter
»folketingsmedlem«: »efter §§ 108, stk. 1, 109, stk. 2, og
110, stk. 1, i lov om valg til Folketinget«.
12. I § 3, stk. 3, nr. 3, og § 5, stk. 4, nr. 3, indsættes efter
»formand for Folketinget«: »efter §§ 120-122 i lov om valg
til Folketinget«.
13. Før § 4 indsættes:
»Pension«.
14. Før § 6 indsættes:
»Administration«.
15. I § 6, stk. 1, ændres »denne lov« til: »§§ 4 og 5«.
Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2025-26
Finansmin.,
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, j.nr. 2025-1544
AE003381
16. Efter § 6 indsættes:
»Kapitel 2
Vederlag og pension m.v. for ministre, der tidligst efter
førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025
for første gang udnævnes som ministre og ikke forud for
denne dato er eller har været indtrådt som medlemmer af
Folketinget
Vederlag
§ 6 a. Vederlaget til ministre udgør 2.053.000 kr. i årligt
grundbeløb (31. marts 2026-niveau). Vederlaget til statsmi-
nisteren udgør 2.527.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts
2026-niveau). Vederlaget til udenrigsministeren, finansmini-
steren og den minister, der er nummer 2 i statsrådsrække-
følgen, udgør 2.290.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts
2026-niveau). Ingen minister kan oppebære mere end ét
vederlag efter denne bestemmelse.
Stk. 2. Vederlag efter stk. 1 reguleres en gang årligt pr. 1.
april med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund
af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked. Finans-
ministeren fastsætter årligt reguleringsprocenten.
Stk. 3. Vederlag udbetales månedsvis bagud med virkning
fra udnævnelsen og indtil afgangen fra ministerstillingen.
§ 6 b. For en minister, som modtager vederlag eller efter-
vederlag efter § 119 a, stk. 1, eller § 119 e, stk. 1, i lov om
valg til Folketinget, nedsættes vederlaget efter § 6 a, stk. 1,
med et beløb, der svarer til det vederlag eller eftervederlag,
som Folketinget har ydet.
Eftervederlag
§ 6 c. Ved afgang fra en ministerstilling uden umiddelbar
overgang til en anden ministerstilling har en minister ret til
eftervederlag i 3 måneder, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Efter at have varetaget hvervet i en sammenhæn-
gende periode på 1 år eller derover, men under 2 år, har en
minister ret til eftervederlag i 6 måneder.
Stk. 3. Efter at have varetaget hvervet i en sammenhæn-
gende periode på 2 år eller derover, men under 3 år, har en
minister ret til eftervederlag i 9 måneder.
Stk. 4. Efter at have varetaget hvervet i en sammenhæn-
gende periode på 3 år eller derover har en minister ret til
eftervederlag i 12 måneder.
Stk. 5. Eftervederlagsperioden kan ikke udløbe på et tid-
ligere tidspunkt end udløbstidspunktet for eftervederlagspe-
rioden fra en tidligere ministerperiode.
Stk. 6. Eftervederlaget svarer til vedkommende ministers
vederlag efter § 6 a, stk. 1.
Stk. 7. Eftervederlag efter stk. 6 nedsættes med summen
af
1) de indtægter, der er anført i § 119 e, stk. 7, i lov om
valg til Folketinget,
2) vederlag eller eftervederlag som folketingsmedlem ef-
ter §§ 119 a eller 119 e i lov om valg til Folketinget og
3) vederlag eller eftervederlag som formand for Folketin-
get efter §§ 125 a eller 125 b i lov om valg til Folketin-
get.
Stk. 8. Eftervederlag kan ikke ydes samtidig med vederlag
efter § 6 a, stk. 1.
Stk. 9. Finansministeren fastsætter nærmere regler om
nedsættelse af ministereftervederlaget efter stk. 7 og om
administration af ministereftervederlaget.
Pension
§ 6 d. For ministre indbetales et pensionsbidrag af det
vederlag, som ministeren modtager efter § 6 a, stk. 1.
Stk. 2. Pensionsbidraget efter stk. 1 beregnes af vederlaget
efter § 6 a, stk. 1, med den pensionsbidragssats, som finans-
ministeren fastsætter i regler udstedt i medfør af stk. 4, nr. 1.
Stk. 3. Pensionsbidraget efter stk. 1 indbetales til en pen-
sionsordning, som ministeren anviser. Hvis ministeren ikke
anviser en pensionsordning, indbetales pensionsbidraget ef-
ter stk. 1 til den pensionsordning, som finansministeren har
indgået aftale med et pensionsinstitut om, jf. § 6 e.
Stk. 4. Finansministeren fastsætter regler om
1) pensionsbidragets størrelse,
2) tilbagekøb af pensionsordningen og
3) overflytning af pensionsordningen til et andet pensions-
institut efter ministerens fratræden.
§ 6 e. Finansministeren indgår aftale med et pensionsin-
stitut om en pensionsordning om optag af ministre, der ikke
selv anviser en pensionsordning.
Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om
ministres anvisning af en pensionsordning, jf. § 6 d, stk. 3.
Pligt til at modtage vederlæggelse
§ 6 f. Ministre er forpligtet til at modtage vederlag, efter-
vederlag og pensionsbidrag efter reglerne i denne lov.
Kapitel 3
Fælles bestemmelser
Dækning af udgifter og ydelse af godtgørelse m.v.
§ 7. En minister, der ikke er medlem af Folketinget, og
som har bopæl uden for det sjællandske område, kan få
dækket udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområdet
i forbindelse med sit hverv som minister.
Stk. 2. I stedet for dækning af udgifter til hotelovernat-
ninger efter stk. 1 kan en minister, der ikke er medlem af
Folketinget, og som har bopæl uden for det sjællandske om-
råde, vælge at modtage godtgørelse for en fast supplerende
bolig i Københavnsområdet. Godtgørelsen kan ydes i op til
3 måneder efter fratræden som minister.
Stk. 3. Der kan ikke ydes dækning for udgifter til hotelo-
vernatninger efter stk. 1 og godtgørelse for en fast supple-
rende bolig efter stk. 2, hvis ministeren får stillet en bolig
vederlagsfrit til rådighed af Folketinget i henhold til § 109 a,
stk. 13, i lov om valg til Folketinget.
Stk. 4. Det samlede beløb efter stk. 1 og 2 kan maksi-
malt udgøre 75.698 kr. i årligt grundbeløb (oktober 2015-ni-
veau). Beløbet udbetales mod dokumentation for udgifter
til hotelovernatninger og for egentlige boligudgifter. Beløbet
reguleres efter § 109 a, stk. 12, i lov om valg til Folketinget.
2
Stk. 5. Der kan uden dokumentation ydes godtgørelse for
dobbelt husførelse til en minister, der får godtgørelse for
en fast supplerende bolig efter stk. 2, eller som får stillet
en bolig vederlagsfrit til rådighed af Folketinget i henhold
til § 109 a, stk. 13, i lov om valg til Folketinget. Godtgø-
relsen udgør 30.208 kr. i årligt grundbeløb (oktober 2015-ni-
veau). Beløbet reguleres efter § 109 a, stk. 12, i lov om valg
til Folketinget.
Stk. 6. En minister kan i 1 kalenderår få dækket udgifterne
til op til 12 hotelovernatninger i Danmark i forbindelse med
varetagelsen af sit hverv som minister. Der ydes dog ikke
dækning til ministre, der får dækning af udgifter til hotelo-
vernatninger efter stk. 1, godtgørelse for en fast supplerende
bolig efter stk. 2 eller godtgørelse for dobbelt husførelse
efter stk. 5, såfremt der er tale om hotelovernatning i Køben-
havnsområdet.
Stk. 7. Værdien af hotelovernatninger, som dækkes efter
stk. 1 og 6, godtgørelse for en fast supplerende bolig efter
stk. 2, jf. stk. 4, og godtgørelse for dobbelt husførelse efter
stk. 5 indgår ikke i den skattepligtige indkomst. Der kan
ikke foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for ud-
gifter, der er forbundet med hvervet som minister, herunder
boligudgifter, indenlandsk befordring m.v.
Stk. 8. Finansministeren fastsætter nærmere regler om ud-
gifter til hotelovernatning efter stk. 1, om godtgørelse af
egentlige boligudgifter efter stk. 2, om godtgørelse af egent-
lige boligudgifter efter fratræden som minister efter stk. 2, 2.
pkt., om krav til dokumentation for egentlige boligudgifter
og om beregning af udgifter til ejerbolig og lign. efter stk. 4,
om dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter stk. 5 og
om dækning af udgifter til hotelovernatning efter stk. 6.
Stk. 9. Finansministeren fastsætter endvidere regler om
adgang til ydelser efter stk. 1-6 under orlov og om adgangen
til at bevare sådanne ydelser efter en flytning samt om ho-
telovernatning i forbindelse med fratræden som minister.«
17. Før § 8 indsættes:
»Varetagelse af hverv m.v.«
18. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres »han« til: »ministeren«, og to
steder ændres »hans« til: »ministerens«.
19. I § 8, stk. 4, ændres »han« til: »statsministeren«.
20. I § 9, 1. pkt., ændres »ham« til: »ministeren«, og »hans«
ændres til: »dennes«.
21. § 10, stk. 2, og § 11 ophæves.
§ 2
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1243 af 26. november 2024, som ændret ved § 21 i lov
nr. 1655 af 30. december 2024, § 8 i lov nr. 1691 af 30.
december 2024, § 10 i lov nr. 369 af 9. april 2025 og § 5 i
lov nr. 730 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 19 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Beløb, der efter §§ 119 f eller 125 c i lov om valg
til Folketinget eller § 6 d i lov om vederlag og pension m.v.
for ministre indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning
for personen, anses som indbetalt af en arbejdsgiver, jf. stk.
1. Ordningen behandles også i øvrigt i skattemæssig hense-
ende som værende oprettet som led i et ansættelsesforhold.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
2.1. Vederlagskommissionen
2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger
2.2.1. Vederlag til ministre
2.2.2. Eftervederlag til ministre
2.2.3. Pension til ministre
2.3. Stemmeaftalen om fuldtidspolitikeres vederlæggelse
2.4. Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Lovens anvendelsesområde
3.2. Vederlag og omkostningstillæg
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Eftervederlag
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Pension
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Dækning af udgifter og ydelse af godtgørelse m.v.
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Øvrige ændringer
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7. Den skattemæssige behandling af pension til fremtidige ministre, folketingsmedlemmer og formænd for Folketin-
get
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser for fremtidige ministre
5. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Klimamæssige konsekvenser
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 27. maj 2025 indgik Socialdemokratiet, Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det
Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet
en aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers
og ministres vederlæggelse. Aftalen tog afsæt i Vederlags-
kommissionens anbefalinger fra 2016. Flere af Vederlags-
kommissionens anbefalinger blev dog fraveget til fordel for
en samlet set mere enkel og mindre gunstig ordning. For en
nærmere beskrivelse af aftalens indhold henvises til pkt. 2.4
nedenfor.
Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der angår frem-
tidige ministre, dvs. personer, der efter det førstkommende
folketingsvalg efter lovens ikrafttræden for første gang ud-
nævnes som ministre uden tidligere at have været medlem-
mer af Folketinget.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte lovforslag nr. L 59 om ændring af lov om valg
4
til Folketinget, der udmønter den del af aftalen, der angår
fremtidige folketingsmedlemmer.
Det foreslås, at vederlaget til fremtidige almindelige mini-
stre, udenrigsministeren, finansministeren og den minister,
der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, samt statsministe-
ren hæves til et spænd mellem gennemsnitslønnen for chefer
i lønramme 41 og 42+ i centraladministrationen, som bl.a.
omfatter departementschefer.
Samtidig foreslås det skattefrie omkostningstillæg til
fremtidige ministre afskaffet.
Det foreslås, at eftervederlag til fremtidige ministre mak-
simalt kan ydes i 12 måneder i stedet for som i dag 36
måneder. Det foreslås også at forkorte mindsteperioden for
eftervederlag til fremtidige ministre fra 6 måneder til 3 må-
neder. Den fulde ret til eftervederlag optjenes efter 3 års
sammenhængende funktionstid. Der foretages modregning i
hele eftervederlaget for fremtidige ministre på samme måde,
som allerede gælder for ministre i dag.
Det foreslås desuden, at pensionsordningen for fremtidi-
ge ministre ændres fra en tjenestemandspension til en bi-
dragsdefineret arbejdsmarkedspension. Fremtidige ministre
vil modtage et pensionsbidrag på 18,07 pct. af vederlaget
svarende til pensionsbidraget til overenskomstansatte akade-
mikere i staten, der indbetales til den pågældendes pensions-
ordning i det pensionsinstitut, som ministeren har valgt, eller
som der indbetales pensionsbidrag til, hvis ministeren ikke
selv anviser en pensionsordning.
Endelig foreslås det, at det for fremtidige ministre vil være
pligtmæssigt at modtage de ydelser i form af vederlag, efter-
vederlag og pensionsbidrag, der tilkommer den pågældende.
2. Baggrund
2.1. Vederlagskommissionen
I marts 2014 indgik den daværende regering (Socialdemo-
kratiet og Radikale Venstre) en politisk aftale med Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om
en mere tidssvarende vederlæggelse af politikere.
Med aftalen forpligtede aftaleparterne sig til at fremsætte
forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kom-
mission, der på baggrund af det kommissorium, der indgik
som bilag til aftalen, skulle have til opgave at udarbejde et
forslag til, hvordan den samlede vederlæggelse af borgme-
stre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre
fremadrettet skulle være.
Med folketingsbeslutning af 20. maj 2014 om udmønt-
ning af politisk aftale om en mere tidssvarende og gennem-
sigtig vederlæggelse af politikere opfordrede Folketinget
bl.a. regeringen til at nedsætte en kommission vedrørende
den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsfor-
mænd, folketingsmedlemmer og ministre. Der henvises til
Folketingstidende 2013-14, tillæg C, beslutningsforslag nr.
B 96 som vedtaget.
Vederlagskommissionen blev nedsat i sommeren 2014 og
afgav sin rapport den 18. januar 2016.
2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger
Vederlagskommissionens rapport baserede sig på princip-
per om afspejling af ligheder med andre ansvarsfulde poster
i respekt for de politiske hvervs særlige karakter, fasthol-
delse af kendte rationaler for vederlæggelsen, tilpasning i
forhold til udviklingen på det offentlige arbejdsmarked, en
gennemsigtig og tidssvarende vederlæggelse, nutidsveder-
læggelse frem for fremtidshonorering og en tilbageholden-
hed med anbefalinger, hvor der ligger andre hensyn bag
reglerne.
Rapporten indeholder en række anbefalinger om den
fremtidige vederlæggelse af politikere, om ny regulering af
vederlag, om eftervederlag og om pension. Anbefalingerne
finder både anvendelse for nuværende og fremtidige politi-
kere.
2.2.1. Vederlag til ministre
Vederlagskommissionen foreslår, at ministres vederlag
bringes på niveau med gennemsnitslønnen for chefer i løn-
ramme 41 til 42+ i centraladministrationen inklusive tillæg
og variable ydelser, eksklusive ferierelaterede ydelser og
pensionsbidrag. Kommissionen anbefaler, at det præcise ve-
derlagsniveau beregnes på baggrund af den på tidspunktet
for forhøjelsen værende gennemsnitsløn i lønramme 41 til
42+ inklusive tillæg og variable ydelser, eksklusive feriere-
laterede ydelser og pensionsbidrag.
Ministres vederlag består i dag af et grundbeløb. Hertil
kommer et skattefrit omkostningstillæg. Det er kommission-
ens opfattelse, at begrundelsen for omkostningstillægget i
dag er faldet bort, idet de omkostninger, som tillægget tidli-
gere sigtede at dække, i dag i det væsentligste afholdes af
Folketinget. Kommissionen finder derfor, at tillægget har
karakter af vederlag.
Kommissionen foreslår på den baggrund, at der ikke læn-
gere ydes omkostningstillæg, men at der ydes et samlet ve-
derlag svarende til gennemsnitslønnen for offentlige chefer
i lønramme 41 til 42+ inklusive tillæg og variable ydelser,
eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag. Kom-
missionen anbefaler, at der fortsat skal ydes et ensartet ve-
derlag til samtlige ministre med undtagelse af udenrigsmini-
steren, finansministeren og den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, samt statsministeren.
Kommissionens forslag indebærer, at ministres vederlag
ikke længere vil tage afsæt i tjenestemandssystemet, men
at vederlaget angives som et ensartet beløb, der løbende
reguleres.
Kommissionen foreslår endvidere ud fra et hensyn til et
ensartet og gennemsigtigt vederlag, at der ikke fremover
ydes efterindtægt til et afdødt folketingsmedlems eller mini-
sters ægtefælle eller børn under 21 år.
Det er kommissionens opfattelse, at vederlaget til mini-
stre på denne baggrund bliver mere gennemsigtigt og umid-
delbart sammenligneligt med anden lønindkomst. Det sker
særligt ved, at der med forslaget vil blive ydet ét samlet
fuldt ud skattepligtigt vederlag. Kommissionen finder, at det
5
foreslåede niveau er tidssvarende i forhold til ministrenes
ansvar og arbejdsvilkår.
Kommissionen foreslår, at modtagelsen af vederlaget
fremover gøres pligtmæssigt. Kommissionen finder, at fra-
sigelser af enkelte dele af vederlæggelsen ikke bør kunne
anvendes politisk og skabe et pres på visse politikere for at
frasige sig vederlag, som tilkommer dem efter lovgivningen.
2.2.2. Eftervederlag til ministre
Vederlagskommissionen bemærker i relation til spørgsmå-
let om eftervederlag, at der for kontraktansatte chefer i sta-
ten gælder et opsigelsesvarsel på op til 6 måneder og en ret
til en fratrædelsesgodtgørelse på op til 1 års løn i tilfælde af
uansøgt afsked, der ikke skyldes chefens væsentlige mislig-
holdelse. Vilkårene for fratræden af de politiske hverv lader
sig vanskeligt sammenligne direkte hermed, idet der ikke
på samme måde kan tales om varsel for opsigelse af vareta-
gelse af de politiske hverv, og idet eftervederlaget generelt
set primært udbetales som månedlige ydelser. Uanset denne
principielle forskel kan det anføres, at et opsigelsesvarsel
og en eftervederlagsperiode tjener samme formål, nemlig
at den pågældende kan indstille sig på at fratræde og søge
ny beskæftigelse. Hvor denne omstilling sker i opsigelsespe-
rioden og dermed inden selve afskedigelsen for almindeligt
ansatte, sker omstillingen for politikere efter fratræden af
det politiske hverv.
Vederlagskommissionen finder det bl.a. på baggrund heraf
passende, at der som minimum ydes 6 måneders efterveder-
lag ved fratræden som minister. Perioden svarer dermed til
det længste opsigelsesvarsel for funktionærer og kontraktan-
satte offentlige chefer.
Kommissionen anbefaler, at retten til eftervederlag optje-
nes forholdsmæssigt afhængigt af funktionstidens varighed
i lighed med, hvad der gælder efter de nuværende efterve-
derlagsordninger. Dermed tages der hensyn til, at der for
ministre med en længere funktionstid kan være særlige ud-
fordringer i forhold til at vende tilbage til tidligere beskæf-
tigelse. Der kan således over tid være opstået et behov
for efteruddannelse inden for et givent fagområde, og den
enkelte minister vil måske have oplevet en gradvis løsere
tilknytning til relevante faglige miljøer og netværk m.v.
Kommissionen foreslår, at optjeningen sker pr. påbegynd-
te år, funktionstiden varer. Det vil sige, at der for ministre
optjenes 6 måneders eftervederlag pr. påbegyndte år. Fuld
optjening sker således ved en sammenhængende funktions-
tid ud over 3 år svarende til ved det fjerde påbegyndte år.
Kommissionen betragter eftervederlagsordningen som en
midlertidig sikring af ministres indtægtsniveau, når hvervet
fratrædes. Kernen i denne sikring er rettet mod de ministre,
der fratræder, uden at dette sker frivilligt, herunder når
vedkommende ikke genudnævnes eller må fratræde i løbet
af valgperioden, f.eks. på grund af sygdom. Kommissionen
ser derimod ikke samme beskyttelseshensyn i de tilfælde,
hvor en minister frivilligt fratræder i løbet af valgperioden,
da den pågældende i disse tilfælde typisk vil have bedre
mulighed for at planlægge fratrædelsen, herunder på forhånd
søge ny beskæftigelse, end en minister, der ufrivilligt fratræ-
der uden eller med kort varsel.
Kommissionen foreslår derfor, i lighed med, hvad der
gælder for folketingsmedlemmer i dag, at der ydes efterve-
derlag til politikere, der fratræder i løbet af valgperioden,
uden at dette kan tilskrives et frivilligt ønske. Dette indebæ-
rer, at der ydes eftervederlag, når fratræden skyldes sygdom,
samt når den pågældende afskediges.
Kommissionens forslag indebærer dermed, at retten til
eftervederlag som det klare udgangspunkt bortfalder ved
frivillig fratræden. Dette udgangspunkt fraviges imidlertid i
to situationer.
For det første bortfalder retten til eftervederlag ikke, når
ministeren fratræder frivilligt ved ministerperiodens udløb, i
praksis ved beslutning om ikke at blive udnævnt som minis-
ter efter funktionsperiodens ophør. En sådan regel gælder på
nuværende tidspunkt for folketingsmedlemmer.
For det andet bortfalder retten til eftervederlag ikke ved
frivillig fratræden, når ministeren fortsætter med at varetage
et andet politisk fuldtidshverv. Situationen kan forekomme
i to tilfælde. For det første, hvis ministeren i forvejen vare-
tager et andet politisk hverv og fortsætter med at varetage
dette. I praksis vil det formentlig ofte være en minister,
der fratræder og herefter fortsætter som medlem af Folketin-
get. Endvidere bortfalder retten til eftervederlag ikke, når
politikeren tiltræder et andet politisk hverv i direkte forlæn-
gelse af fratræden af et politisk hverv.
Kommissionen finder det fremmende for mobiliteten mel-
lem de politiske hverv, at eftervederlagsreglerne i en be-
grænset periode sikrer politikeren sit hidtidige indtægtsni-
veau, hvis denne overgår til at varetage et politisk hverv
med et lavere vederlag end vederlaget som minister. Ordnin-
gen skal ses, i sammenhæng med at eftervederlaget som be-
skrevet nedenfor nedsættes med vederlaget for det hidtidige
eller nye hverv, således at det alene er differencen mellem
de to vederlag, der udbetales. Ministeren får således i efter-
vederlagsperioden maksimalt det højeste vederlag, enten for
det hverv, der fratrædes, eller for det hverv, som herefter
varetages.
Kommissionen bemærker i øvrigt, at dette forslag i prak-
sis må forventes at kunne få betydning for særligt ministre,
der i forvejen er medlem af Folketinget, og som fratræ-
der frivilligt i situationer, hvor det fremstår sandsynligt, at
vedkommende vil blive afskediget af statsministeren eller
mødt af et mistillidsvotum af Folketinget. Der vil i denne
situation være forskel på at være minister og medlem af
Folketinget og minister uden samtidig at være medlem af
Folketinget.
Kommissionen anbefaler, at eftervederlaget svarer til det
vederlag, som den pågældende ville have oppebåret ved
fortsat varetagelse af hvervet som minister i lighed med,
hvad der gælder i dag. Kommissionen foreslår, at modtagel-
sen af eftervederlaget fremover gøres pligtmæssig. Kommis-
sionen finder i lighed med begrundelsen for, at det alminde-
lige vederlag bør være pligtmæssigt, at frasigelser af enkelte
dele af vederlæggelsen ikke bør kunne anvendes politisk og
6
skabe et pres på visse ministre for at frasige sig efterveder-
lag, som tilkommer dem efter lovgivningen.
Kommissionen foreslår, at der skabes enkle og ensartede
regler om nedsættelse af eftervederlag baseret på et hensyn
om, at det ikke bør være muligt at modtage fuldt vederlag
og eftervederlag på samme tid. Kommissionen foreslår nær-
mere, at eftervederlaget nedsættes med vederlaget for et nyt
politisk fuldtidshverv, således at det alene er differencen
mellem de to vederlag, der udbetales. Ministre får således
maksimalt, hvad der svarer til det højeste vederlag for de
hverv, der skiftes mellem. Overgår en minister til et bedre
vederlagt hverv, bortfalder eftervederlaget således helt.
Kommissionen foreslår, at der skal ske nedsættelse af
eftervederlag med vederlag for alle andre politiske fuld-
tidshverv, dvs. for hvervet som borgmester, herunder magi-
stratsmedlem eller udvalgsformand i en kommune med delt
administrativ ledelse, regionsrådsformand, lagtingsmedlem,
landstingsmedlem, medlem af det grønlandske landsstyre,
medlem af det færøske landsstyre, medlem af Europa-Par-
lamentet og medlem af Europa-Kommissionen. Derimod
finder kommissionen, at reglen ikke bør omfatte hverv i
internationale organisationer, hvortil udpegningen sker efter
indstilling af den danske stat, idet sådanne hverv efter kom-
missionens opfattelse ikke i lige så høj grad er af udelukken-
de politisk karakter og derfor nærmere bør sidestilles med
almindelig lønindkomst.
Det er kommissionens opfattelse, at hensynet til at opnå
en enkel eftervederlagsordning, der er nem at administrere i
praksis, taler imod en modregningsordning, når der henses
til de vilkår for eftervederlag, der i øvrigt anbefales.
Det bemærkes således, at der for det første med kommis-
sionens forslag er lagt op til en væsentlig begrænsning af
den periode, hvori der kan ydes eftervederlag til ministre.
For det andet står det klart for kommissionen, at de gæl-
dende regler om nedsættelse for ministre har vist sig yderst
komplicerede at forstå og vanskelige at administrere i prak-
sis. Reglerne beror således på, at ministeren selv indberet-
ter relevant indkomst, som eftervederlaget skal nedsættes
med. Kommissionen bemærker i den forbindelse, at hensy-
net til gennemsigtighed og transparens også bør gælde i
forhold til ministeren selv, og at de derfor ikke bør være
undergivet regler om oplysningspligt, der er så vanskelige at
forstå, at det ofte er nødvendigt med vejledning fra bl.a. de
administrerende myndigheder.
For det tredje er der med kommissionens forslag lagt op til
at begrænse retten til eftervederlag ved frivillig fratræden i
løbet af valgperioden. Det vil sige, at en minister, der fratræ-
der, uden at det sker i forbindelse med et valg, for at overgå
til en anden lønnet stilling, ikke har ret til eftervederlag.
Det er på baggrund af ordningens udformning og efter
en afvejning af hensynet til enkle og gennemsigtige regler
over for hensynet til at undgå dobbelt indtægt betalt af det
offentlige kommissionens anbefaling, at der ikke bør ske
nedsættelse i eftervederlaget af andet end vederlag for andet
politisk hverv. Kommissionen finder dog, at der for ministre,
der modtager eftervederlag i mere end et år, og dermed i en
længere periode, end det er muligt for de øvrige politiske
hverv, bør gælde særlige regler om nedsættelse af efterve-
derlaget med anden indkomst.
Kommissionen foreslår, at der sker nedsættelse af efterve-
derlag, som en minister modtager efter et år, for indtægter
fra ansættelse i det offentlige efter gældende regler for tje-
nestemænd på rådighedsløn. Kommissionen lægger i den
forbindelse vægt på, at det vil kunne virke stødende, hvis
der i en periode på op til to år kan ydes fuldt efterveder-
lag samtidig med løn fra det offentlige. Reglerne om ned-
sættelse af tjenestemænds rådighedsløn udgør efter kommis-
sionens opfattelse et veldefineret og gennemprøvet modreg-
ningsgrundlag, der tilgodeser hensynet om, at der ikke skal
betales dobbelt løn af offentlige midler.
Ordningen vil indebære, at eftervederlag nedsættes med
summen af løn fra stillinger med tilknyttet tjenestemands-
pensionsret. Endvidere nedsættes eftervederlaget med løn
fra stillinger på andre vilkår end tjenestemandsvilkår, dvs.
ansættelse inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Folke-
tinget, under Københavns kommunes skolevæsen, Færøer-
nes landsstyre, Grønlands Selvstyre, i en kommune, en
region, et koncessioneret selskab, en stats- eller kommune-
garanteret virksomhed eller i en tilsvarende virksomhed. Til-
svarende med løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter
en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for
hvilken den pågældende var beskæftiget som ansat i staten
eller folkekirken, og hvor staten ejer mere end 50 pct. af
aktierne. Eftervederlaget bortfalder helt, hvis lønindtægter
fra ovennævnte stillinger overstiger størrelsen på efterveder-
laget.
2.2.3. Pension til ministre
Vederlagskommissionen foreslår, at ministre overgår til en
bidragsdefineret arbejdsmarkedspension med samme over-
ordnede rammer som offentligt ansatte i øvrigt.
Kommissionen anbefaler et pensionsbidrag for ministre på
25 pct. af vederlaget. Kommissionen foreslår i lighed med,
hvad gælder for enkelte særlige stillingskategorier med ty-
pisk korte ansættelsesforhold, en højere pensionsbidragspro-
cent for ministre end for borgmestre, regionsrådsformænd
og folketingsmedlemmer. Kommissionen foreslår konkret
en pensionsbidragsprocent på 25 pct., der omtrent svarer
til, hvad departementschefers vægtede tjenestemands- og ar-
bejdsmarkedspensionsbidrag kan opgøres til. Kommissionen
har i den forbindelse lagt vægt på, at ministre opsiger alle
andre hverv og poster ved tiltrædelse af ministerhvervet,
samt at ministrene generelt set har en væsentligt kortere
funktionstid end for de øvrige politiske hverv.
For så vidt angår beregningsgrundlaget foreslår kommis-
sionen, at der optjenes pension af selve vederlaget for det
politiske hverv.
For så vidt angår folketingsmedlemmer, der samtidig er
ministre, bemærker kommissionen, at det følger af de gæl-
dende regler, at der ikke ydes selvstændigt vederlag for fol-
ketingshvervet. Kommissionen anbefaler på baggrund heraf,
at der tilsvarende ikke ydes pension af vederlaget for folke-
7
tingshvervet. Kommissionen bemærker i den sammenhæng,
at mens der for borgmestre og regionsrådsformænd kan ske
en nedsættelse af vederlaget uden, at dette modsvares af an-
det vederlag, der er pensionsgivende, bortfalder vederlaget
for folketingsmedlemmer på grund af ministervederlaget,
der omvendt er pensionsgivende. Kommissionen finder såle-
des, at der for et folketingsmedlem, der samtidig er minister,
sker en passende optjening af pensionsydelser gennem ve-
derlaget for ministerhvervet. Kommissionen bemærker i den
sammenhæng, som nævnt ovenfor, at der efter de gældende
regler findes regler om samordning mellem pensionen for
folketingshvervet og ministerhvervet, der begrænser udbeta-
ling af pension for begge hverv. Der ydes således heller ikke
i dag i fuldt omfang pension for begge hverv.
Kommissionen foreslår, at modtagelsen af pensionsbidrag
fremover gøres pligtmæssigt. Kommissionen finder, i lighed
med begrundelsen for at det almindelige vederlag bør være
pligtmæssigt, at frasigelser af enkelte dele af vederlæggelsen
ikke bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på visse
ministre for at frasige sig pensionsbidrag, som tilkommer
dem efter lovgivningen.
Kommissionens forslag indebærer, at den enkelte minister
selv skal etablere sin pensionsordning og dermed anvise det
pensionsinstitut m.v., som pensionsbidraget skal indbetales
til. Ministeren vælger således selv pensionsinstitut og indgår
i dialog med det valgte pensionsinstitut om den ønskede
ydelsessammensætning. Kommissionens forslag indebærer
på dette punkt en øget fleksibilitet for den enkelte minister
i forhold til at tilrettelægge sin pension, herunder i forhold
til at samle pensionsbidraget med pensionsrettigheder for
anden beskæftigelse m.v.
En arbejdsmarkedspensionsordning er karakteriseret ved,
at der optjenes pensionsrettigheder i alle de erhvervsaktive
år. For en minister, der under forudgående beskæftigelse
har været medlem af en kollektiv pensionsordning, vil det
være nærliggende at undersøge, om den pågældende vil
kunne indbetale pensionsbidrag beregnet af vederlaget til
denne kollektive pensionsordning. På linje hermed vil en
minister, der uddannelsesmæssigt opfylder betingelsen for
at blive optaget i en tværgående pensionskasse, kunne bede
pensionskassen vurdere, om den pågældende kan optages i
den kollektive ordning med indbetaling af pensionsbidrag af
vederlaget eller en del heraf.
Livsvarige pensionsydelser kan kun tegnes i livsforsik-
ringsselskaber, tværgående pensionskasser m.v., mens op-
sparingsordninger også kan etableres i et pengeinstitut. Af
den grund vil en minister typisk skulle henvende sig til et
livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, når en pensi-
onsordning skal sammensættes.
Bortset fra de løbende indbetalinger af pensionsbidrag vil
administrationen af ordningen ligge i det pensionsinstitut,
hvor ordningen etableres. Kommissionens forslag vil såle-
des på dette punkt indebære en administrativ forenkling for
de myndigheder, der i dag administrerer ministres vederlæg-
gelse.
Kommissionen anbefaler, at indholdet af pensionsdæknin-
gen alene bør reguleres af pensionsbeskatningslovgivningen,
dog kombineret med en tilbagekøbsklausul. Kommissionen
har herved lagt vægt på at skabe størst mulig fleksibilitet
i forhold til valg af ydelsessammensætning m.v. Der stilles
således ikke nærmere krav til sammensætningen af ydelser,
for så vidt angår ægtefælle-, børne- og invalidepension. Pen-
sionsbeskatningsloven sætter alene lofter for bidrag til op-
sparingsordninger, herunder ratepensioner. Bidrag ud over
disse lofter skal gå til livsvarige pensionsydelser.
Kommissionen anbefaler videre, at pensionsordningerne
klausuleres, så de ikke kan tilbagekøbes »i utide«, hvormed
pensionsordningerne også kreditorbeskyttes. En minister har
således kun mulighed for at hæve sin pensionsordning til
udbetaling ved opnåelse af den pensionsudbetalingsalder,
der gælder for den almindelige befolkning, eller hvis det
skulle blive aktuelt med udbetaling af invalidepension.
Kommissionens forslag i forhold til ydelsessammensæt-
ning indebærer, at der ikke længere automatisk ydes ægte-
fællepension til en efterladt ægtefælle og tilsvarende børne-
pension eller børnepensionstillæg til efterladte børn under
21 år. Kommissionen bemærker om disse, set i forhold til
almindelige pensionsvilkår gunstige ordninger, der gælder
i dag, at den enkelte minister fremover vil kunne vælge
en ydelsessammensætning af sin pension, der indeholder
lignende begunstigelser af nærmeste pårørende. Den pågæl-
dende vil på linje med andre medlemmer af en almindelig
arbejdsmarkedspensionsordning i så fald selv skulle finan-
siere denne begunstigelse inden for rammerne af pensions-
ordningens samlede værdi.
Der henvises til Vederlagskommissionens rapport fra janu-
ar 2016, der er offentliggjort på Indenrigs- og Sundhedsmi-
nisteriets hjemmeside.
2.3. Stemmeaftalen om fuldtidspolitikeres vederlæggelse
Den daværende regering (Venstre) indgik den 9. maj 2016
en stemmeaftale med Socialdemokratiet, Liberal Alliance,
Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om æn-
dring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse som opfølgning
på Vederlagskommissionens anbefalinger.
Stemmeaftalen lagde op til en række ændringer i fuld-
tidspolitikeres vederlag, eftervederlag og pension. For mini-
stre indebar aftalen, at vederlaget årligt skulle reguleres på
baggrund af den faktiske lønudvikling i den offentlige sek-
tor. Aftalen indebar nærmere, at vederlaget hvert år skulle
reguleres med et uvægtet gennemsnit af den statslige og
den kommunale og regionale lønudvikling. Det fremgik vi-
dere af stemmeaftalen, at ministre skulle have afkortet deres
mindsteperiode for eftervederlag fra 18 til 6 måneder. Afta-
len indebar endelig, at ministres pensionsalder skulle hæves
fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen.
Stemmeaftalen blev efterfølgende revideret i form af en
stemmeaftale af 3. oktober 2016 mellem de samme parti-
er. Den nye stemmeaftale havde overvejende samme indhold
som den tidligere stemmeaftale, dog var der taget stilling til
ikrafttrædelses- og overgangsspørgsmål i større detaljerings-
grad og medtaget en bestemmelse om, at der i forbindelse
8
med forhøjelsen af fuldtidspolitikeres pensionsalder skulle
være mulighed for førtidspensionering mod livslang reduk-
tion i pensionen.
For ministres vedkommende blev ændringerne gennem-
ført ved lov nr. 492 af 22. maj 2017 om ændring af lov
om vederlag og pension m.v. for ministre (Ændring af mi-
nistres vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på
Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.). Der henvises
til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 100
som fremsat.
2.4. Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlem-
mers og ministres vederlæggelse
Der er den 27. maj 2025 indgået en aftale mellem So-
cialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Al-
liance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale
Venstre og Alternativet om en reform af fremtidige folke-
tingsmedlemmers og ministres vederlæggelse. Aftalepartier-
ne har valgt at tage udgangspunkt i de principper, som
Vederlagskommissionen lagde til grund for en reform af
politikernes vederlæggelse, men har valgt at fravige nogle af
kommissionens anbefalinger til fordel for en samlet set mere
enkel og mindre gunstig ordning.
Grundtanken i den nye ordning er som foreslået af Veder-
lagskommissionen, at politikerne primært skal vederlægges,
mens de varetager deres hverv, frem for senere i form af
eftervederlags- og pensionsydelser. Desuden skal vederlæg-
gelsen så vidt muligt svare til de vilkår, som gælder for
overenskomstansatte på arbejdsmarkedet.
Aftalens ændringer af fremtidige politikeres vederlæggel-
se omfatter navnlig vederlag og omkostningstillæg, efterve-
derlag og pension.
Ifølge aftalen hæves vederlaget til almindelige ministre,
udenrigsministeren, finansministeren og den minister, der er
nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, samt statsministeren til et
spænd mellem gennemsnitslønnen for chefer i lønramme 41
til 42+ i centraladministrationen (departementschefer).
Det skattefrie omkostningstillæg til folketingsmedlemmer
og ministre afskaffes. For folketingsmedlemmer, der er valgt
i Grønland og på Færøerne omdannes en mindre del af
omkostningstillægget dog til et skattepligtigt tillæg.
Vederlagene reguleres årligt på baggrund af den faktiske
lønudvikling på det offentlige arbejdsmarked.
Ifølge aftalen kan eftervederlag maksimalt ydes i 12 må-
neder i stedet for som i dag 24 måneder til folketingsmed-
lemmer og 36 måneder til ministre. Mindsteperioden for
eftervederlag til folketingsmedlemmer og ministre forkortes
fra 6 måneder til 3 måneder. Den fulde ret til efterveder-
lag optjenes efter 3 års sammenhængende funktionstid. Der
foretages modregning i hele eftervederlaget for folketings-
medlemmer og ministre på samme måde, som allerede gæl-
der for ministre.
Eftervederlagsperioden forkortes således i et videre om-
fang end foreslået af Vederlagskommissionen.
Ifølge aftalen ændres pensionsordningen for folketings-
medlemmer og ministre fra en tjenestemandspension til
en bidragsdefineret arbejdsmarkedspension. Folketingsmed-
lemmer og ministre modtager et pensionsbidrag på 18,07
pct. af vederlaget svarende til akademikere i staten, der ind-
betales til den pågældende pensionskasse.
Vederlagskommissionens forslag om en forhøjet pensions-
bidragssat til 25 pct. til ministre fraviges dermed til fordel
for en ensartet sats for begge politiske hverv.
Aftalen finder anvendelse på fremtidige folketingsmed-
lemmer og ministre, hvorimod nuværende og forhenværen-
de folketingsmedlemmer og ministre vedbliver med at være
omfattet af de hidtil gældende regler. Aftalen indebærer
dermed, at der i en længere årrække vil være to separate
ordninger for vederlæggelsen af folketingsmedlemmer og
ministre.
Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der angår frem-
tidige ministre.
For en nærmere beskrivelse af lovforslagets hovedpunkter,
herunder gældende ret og henholdsvis Finansministeriets og
Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning,
henvises til pkt. 3 nedenfor.
For en nærmere beskrivelse af de økonomiske konsekven-
ser for fremtidige ministre henvises til pkt. 4 nedenfor.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Lovens anvendelsesområde
Det følger af »Aftale om en reform af fremtidige folke-
tingsmedlemmers og ministres vederlæggelse«, at den fore-
slåede ordning med hensyn til vederlæggelse vil gælde
fremtidige ministre og ikke for tidligere og nuværende mini-
stre.
Den foreslåede ordning vil derfor alene gælde for mini-
stre, der for første gang udnævnes til ministre uden tidligere
at have været medlemmer af Folketinget. Ordningen vil om-
fatte de ministre, der udnævnes for første gang efter det
førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025,
og som ikke forud for denne dato har været medlemmer af
Folketinget. For nærmere om fremtidige ministres vederlæg-
gelse henvises til forslaget til kapitel 2 i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
De nuværende regler for den samlede vederlæggelse vil
fortsat gælde for tidligere og nuværende folketingsmedlem-
mer og ministre, der har varetaget et af de to eller begge
hverv inden det førstkommende folketingsvalg efter den 31.
december 2025. Det følger heraf, at en tidligere minister, der
efter den 31. december 2025 på ny udnævnes til minister,
vil være omfattet af de nugældende regler. Tilsvarende vil
et tidligere eller nuværende folketingsmedlem, der efter den
31. december 2025 for første gang udnævnes til minister,
være omfattet af de nugældende regler. For nærmere om
tidligere og nuværende ministres vederlæggelse henvises til
forslaget til kapitel 1 i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-15.
En minister kan ikke være omfattet af begge regel-
sæt. Tidligere eller nuværende ministre kan ikke vælge at
9
skifte over til de foreslåede regler, ligesom fremtidige mini-
stre ikke vil kunne vælge at være omfattet af de nuværende
regler.
I forslaget til kapitel 3 i lov om vederlag og pension m.v.
for ministre er der forslag til fælles bestemmelser for tidlige-
re og nuværende samt fremtidige ministre, jf. lovforslagets §
1, nr. 16.
3.2. Vederlag og omkostningstillæg
3.2.1. Gældende ret
Vederlæggelsen af ministre er fastsat i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af
16. juni 2017, med senere ændringer.
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre, at grundvederlaget til ministre udgør
1.248.386 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau),
jf. dog stk. 2. Pr. 31. marts 2026 udgør grundvederlaget
1.566.541 kr. årligt, hvilket svarer til det aktuelt gældende
vederlag pr. 1. april 2025. Vederlaget til statsministeren
udgør 125 pct. af grundvederlaget, og vederlaget til uden-
rigsministeren og finansministeren samt til den minister,
der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, udgør 110 pct. af
grundvederlaget. Ingen minister kan oppebære mere end ét
vederlag efter denne bestemmelse.
Af § 1, stk. 2, fremgår, at i perioden 1. april 2012 - 31. de-
cember 2024 udgjorde grundvederlaget 1.185.966 kr. i årligt
grundbeløb (31. marts 2017-niveau). Denne bestemmelse
har ikke længere betydning efter periodens udløb.
Det fremgår af § 1, stk. 3, at vederlag efter stk. 1 og 2
reguleres en gang årligt pr. 1. april med en reguleringspro-
cent, der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det
offentlige arbejdsmarked. Finansministeren fastsætter årligt
reguleringsprocenten. Der henvises herom til bekendtgørelse
nr. 527 af 23. maj 2017 om regulering af vederlag for mini-
stre.
Reguleringen foretages på baggrund af lønudviklingen på
det offentlige arbejdsmarked baseret på et uvægtet gennem-
snit af lønudviklingen i Danmarks Statistiks implicitte lønin-
deks på henholdsvis det statslige (ILON22 »Erhverv i alt«)
samt det kommunale og regionale arbejdsmarked (ILON32
»Erhverv i alt«).
Af § 1, stk. 4, fremgår, at der til ministre ydes omkost-
ningstillæg efter tilsvarende regler, som efter lov om valg
til Folketinget gælder for medlemmer af Folketinget. Om-
kostningstillægget udgør 60.984 kr. årligt for medlemmer
valgt i Danmark og 81.312 kr. årligt for medlemmer valgt i
Grønland og på Færøerne (oktober 2015-niveau).
Det fremgår af § 1, stk. 5, at vederlag og tillæg m.v.
udbetales med 1/12 månedlig forud fra den første dag i den
efter udnævnelsen følgende måned og til udgangen af den
måned, i hvilken afgangen fra ministerstillingen finder sted.
Det følger af § 2, stk. 1, i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre, at for en minister, som modtager grundve-
derlag eller eftervederlag efter lov om valg til Folketinget,
nedsættes vederlaget efter § 1, stk. 1-3, med et beløb, der
svarer til det af Folketinget ydede grundvederlag eller efter-
vederlag. Tilsvarende gælder for eftervederlag efter lov om
vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af Euro-
pa-Parlamentet.
Af § 2, stk. 2, fremgår, at for en minister, som modtager
omkostningstillæg efter lov om valg til Folketinget, nedsæt-
tes det i § 1, stk. 4, anførte omkostningstillæg med et beløb,
der svarer til det af Folketinget ydede tillæg.
Det fremgår af § 4, stk. 6, at bestemmelserne om efter-
indtægt i kapitel 6 i lov om tjenestemandspension finder
tilsvarende anvendelse, for så vidt angår vederlag, efterve-
derlag og pension efter lov om vederlag og pension m.v. for
ministre.
Under hvervet er ministre omfattet af en gruppelivsord-
ning, der giver samme dækninger, som gælder for tjeneste-
mænd og en række overenskomstgrupper i staten. Gruppe-
livsordningen er en forsikringsordning, der yder en engangs-
sum til de nærmeste pårørende ved ministerens død under
hvervet. Gruppelivsordningen giver også ministre ret til en
engangssum ved visse kritiske sygdomme som f.eks. kræft,
der diagnosticeres under hvervet.
En minister er ikke forpligtet til at modtage grundvederla-
get eller omkostningstillægget, jf. Vederlagskommissionens
rapport side 117.
3.2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Finansministeriet er enig i de ændringer af vederlæggelsen
af fremtidige ministre, der fremgår af aftalen om en reform
af fremtidige folketingsmedlemmer og ministres vederlæg-
gelse for så vidt angår vederlag og omkostningstillæg.
På den baggrund foreslås det, at vederlaget for fremtidi-
ge ministre ændres, sådan at det vil svare til niveauet for
gennemsnitslønnen inklusive tillæg og variable ydelser, eks-
klusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag for chefer
i centraladministrationen i lønramme 41 til 42+, som bl.a.
omfatter departementschefer.
Den foreslåede ordning vil medføre, at vederlaget til al-
mindelige ministre forhøjes fra 1.566.541 kr. til 2.053.000
kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2026-niveau). For uden-
rigsministeren, finansministeren og den minister, der er
nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, forhøjes vederlaget fra
1.723.195 kr. til 2.290.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts
2026-niveau). For statsministeren forhøjes vederlaget fra
1.958.176 kr. til 2.527.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts
2026-niveau). Forhøjelsen af vederlaget skal ses i lyset af de
forringelser, der samtidig gennemføres i omkostningstillæg,
eftervederlag og pension.
Det foreslås endvidere, at det skattefrie omkostningstil-
læg, der ydes til ministre på 72.791 kr. årligt (31. marts
2026), afskaffes. Forslaget følger anbefalingen fra Veder-
lagskommissionen, der i sin rapport argumenterer for, at
tillægget har fået karakter af vederlag. Omregnet til skatte-
pligtig indkomst har det nuværende omkostningstillæg en
værdi på 168.109 kr. årligt (31. marts 2026) før skat for mi-
nistre. I omregningen er der anvendt en marginalskat på 56,7
10
pct. svarende til marginalskatten i en gennemsnitskommune
i 2026 for personer med indkomster over topskattegrænsen,
men under top-topskattegrænsen, og som betaler kirkeskat. I
praksis vil omregningen til et niveau før skat afhænge af
individuelle skatteforhold.
Omkostningstillægget skal derfor reelt tillægges de nu-
værende vederlagsniveauer. Med den foreslåede ændring i
grundvederlag og omkostningstillæg vil det samlede veder-
lag for almindelige ministre derfor reelt blive forhøjet fra
1.734.649 kr. til 2.053.000 kr. årligt (31. marts 2026). For
udenrigsministeren, finansministeren og den minister, der
er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, bliver vederlaget reelt
forhøjet fra 1.891.304 kr. til 2.290.000 kr. årligt (31. marts
2026). For statsministeren hæves det samlede vederlag reelt
fra 2.126.285 kr. til 2.527.000 kr. årligt (31. marts 2026).
Den løbende regulering af vederlaget vil blive foretaget på
baggrund af den faktiske lønudvikling på det offentlige ar-
bejdsmarked. Dette indebærer, for så vidt angår den nye ord-
ning, at vederlaget ikke nødvendigvis vil følge den eksakte
lønudvikling for lønramme 41 til 42+ i centraladministrati-
onen. Den foreslåede regulering vil følge samme princip
som den nuværende reguleringsordning for fuldtidspolitike-
re, men vil blive baseret på Danmarks Statistiks standardbe-
regnede lønindeks for det samlede offentlige arbejdsmarked
(SBLON1 ’Offentlig forvaltning og service’) i fjerde kvartal
året før reguleringsåret, der giver en mere korrekt vægtning
af de offentlige delsektorer.
Fremtidige ministre kan være omfattet af forsikringsdæk-
ninger i den pensionskasse, hvortil deres pensionsbidrag af
vederlaget indbetales, jf. nærmere herom i pkt. 3.2.1. Så-
danne dækninger kan f.eks. være engangsudbetalinger ved
død (dødsfaldssum) til ministerens nærmeste pårørende eller
udbetaling af en sum til ministeren ved en række nærmere
angivne kritiske sygdomme.
Den foreslåede ordning vil endelig medføre, at retten til
efterindtægt efter § 4, stk. 6, i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre ikke vil blive videreført for ministre, der
tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. de-
cember 2025 for første gang er udnævnt som ministre og
ikke forud for denne dato er indtrådt som medlemmer af
Folketinget.
Det foreslås, at ministre vil være forpligtet til at modtage
vederlaget, jf. forslaget til § 6 f i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre. Dette er i overensstemmelse med Veder-
lagskommissionens forslag om, at modtagelsen af vederla-
get fremover gøres pligtmæssigt. Kommissionen finder, at
frasigelser af enkelte dele af vederlæggelsen ikke bør kunne
anvendes politisk og skabe et pres på visse ministre for at
frasige sig vederlag, som tilkommer dem efter lovgivningen.
For så vidt angår fremtidige ministres vederlag henvises i
øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 16, der indeholder forslag til
§§ 6 a og 6 b i lov om vederlag og pension m.v. for ministre,
og bemærkningerne hertil.
3.3. Eftervederlag
3.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre, at ved afgang fra en ministerstilling uden
umiddelbar overgang til en anden ministerstilling har en
minister ret til eftervederlag. Eftervederlag ydes i en perio-
de, der udgør halvdelen af det antal hele måneder, hvori
vedkommende senest har været minister. Dog ydes der efter-
vederlag i mindst 6 måneder og højst 36 måneder. Efterve-
derlagsperioden kan ikke udløbe på et tidligere tidspunkt
end udløbstidspunktet for eftervederlagsperioden fra en tid-
ligere ministerperiode. Eftervederlag kan ikke ydes samtidig
med vederlag efter § 1, stk. 1 og 2.
Af § 3, stk. 2, fremgår, at eftervederlaget svarer til det
vederlag, vedkommende senest fik som minister, jf. § 1, stk.
1-3.
Det følger af § 3, stk. 3, at eftervederlag efter stk. 2
nedsættes med summen af de indtægter, der er anført i §
109, stk. 3, nr. 1-4 og 6-11, i lov om valg til Folketinget,
grundvederlag, eftervederlag eller egenpension som folke-
tingsmedlem og vederlag, eftervederlag eller egenpension
som formand for Folketinget.
Af § 3, stk. 4, fremgår, at finansministeren fastsætter nær-
mere regler om beregning af eftervederlagsperioden efter
stk. 1, om nedsættelse af ministereftervederlaget efter stk. 3
og om administration af ministereftervederlaget.
Der henvises til bekendtgørelse nr. 528 af 23. maj 2017
om godtgørelse for boligudgifter m.v. for ministre og efter-
vederlag til forhenværende ministre.
Det fremgår af § 4, stk. 6, at bestemmelserne om efter-
indtægt i kapitel 6 i lov om tjenestemandspension finder
tilsvarende anvendelse, for så vidt angår vederlag, efterve-
derlag og pension efter lov om vederlag og pension m.v. for
ministre.
Det antages, at en forhenværende minister kan få den
løbende udbetaling af ministereftervederlaget standset. Det
gælder f.eks. for at undgå tilbagebetaling af for meget udbe-
talt ministereftervederlag, hvis den pågældende forventer at
få modregningspligtige indtægter i eftervederlagsperioden,
der overstiger ministereftervederlaget.
Den forhenværende minister kan til enhver tid i efterve-
derlagsperioden anmode om, at den løbende udbetaling af
ministereftervederlag genoptages med fremadrettet virkning
indtil eftervederlagsperiodens udløb. Hvis den forhenværen-
de minister har anmodet om at få genoptaget den løbende
udbetaling af ministereftervederlaget, vil det ved udløbet
af eftervederlagsperioden (der så vidt muligt opgøres i 12-
måneders perioder) blive opgjort, om den pågældende skal
have efterbetalt for lidt udbetalt ministereftervederlag eller
skal tilbagebetale for meget udbetalt ministereftervederlag.
3.3.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Finansministeriet er enig i de ændringer af vederlæggelsen
af fremtidige ministre, der fremgår af aftalen om en reform
11
af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæg-
gelse for så vidt angår eftervederlag.
På den baggrund foreslås det, at den periode, hvori der
kan ydes eftervederlag, forkortes i et videre omfang end
foreslået af Vederlagskommissionen. For fremtidige ministre
vil der efter forslaget være ret til eftervederlag i maksimalt
12 måneder i stedet for som i dag 36 måneder. For frem-
tidige ministre foreslås mindsteperioden for eftervederlag
reduceret fra 6 til 3 måneder.
Den foreslåede ordning vil medføre, at fremtidige mini-
stre, når de udnævnes, automatisk opnår ret til 3 måneders
eftervederlag. Efter at have varetaget hvervet i en sammen-
hængende periode på 1 helt år opnås ret til eftervederlag
i 6 måneder, efter 2 hele år opnås ret til eftervederlag i 9
måneder, og efter 3 hele år opnås ret til eftervederlag i 12
måneder. Der optjenes efter dette tidspunkt ikke yderligere
ret til eftervederlag. Fuld ret til eftervederlag opnås således
efter 3 år i hvervet som minister.
Eftervederlaget udgør det vederlag efter det foreslåede §
6 a, stk. 1, som ministeren modtog under sit hverv som
minister. Eftervederlaget er ikke pensionsgivende.
Reglerne om nedsættelse af eftervederlaget med en række
indtægter foreslås videreført.
Det foreslås, at ministre vil være forpligtet til at modtage
eftervederlaget, jf. forslaget til § 6 f i lov om vederlag
og pension m.v. for ministre. Dette er i overensstemmelse
med Vederlagskommissionens forslag om, at modtagelsen
af eftervederlaget fremover gøres pligtmæssigt. Kommissio-
nen finder, at frasigelser af enkelte dele af vederlæggelsen
ikke bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på visse
ministre for at frasige sig eftervederlag, som tilkommer dem
efter lovgivningen.
Den foreslåede ordning vil endelig medføre, at retten til
efterindtægt efter § 4, stk. 6, i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre ikke vil blive videreført for ministre, der
tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. de-
cember 2025 for første gang er udnævnt som ministre og
ikke forud for denne dato er indtrådt som medlemmer af
Folketinget.
For så vidt angår fremtidige ministres eftervederlag hen-
vises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 16, der indeholder
forslag til § 6 c i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre, og bemærkningerne hertil.
3.4. Pension
3.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre, at en minister, som har haft mindst
1 års funktionstid som minister, er berettiget til egenpen-
sion. Egenpensionen udbetales fra den 1. i måneden efter, at
vedkommende har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov
om social pension. Såfremt den pågældendes erhvervsevne
er nedsat til halvdelen eller derunder på grund af helbreds-
mæssige forhold, kan finansministeren dog efter indhentet
udtalelse fra Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjeneste-
mandssager bestemme, at pensionen udbetales fra den 1. i
måneden efter, at sag herom er rejst over for finansministe-
ren. Egenpension udbetales dog tidligst fra udløbet af det
tidsrum, hvori vedkommende har ret til eftervederlag efter §
3, stk. 1.
Af § 4, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at en forhenværende
minister, der ikke er omfattet af overgangsordninger om
pensionsudbetalingstidspunkter, kan vælge at få pensionen
udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst fra pensions-
udbetalingsalderen, mod et førtidspensionsfradrag efter de
regler, der gælder for tjenestemænd i staten. Hvis en for-
henværende minister, der er omfattet af overgangsordninger
med hensyn til pensionsudbetalingstidspunkt og tillige har
optjent ministerpension, der skal udbetales fra folkepensi-
onsalderen, vælger førtidsalderspensionering, beregnes det
førtidspensionsfradrag, der er nævnt i 1. pkt., af den samlede
pension fra det første pensionsudbetalingstidspunkt, jf. § 4,
stk. 2, 2. pkt.
Det følger af § 4, stk. 3, at den efterlevende ægtefælle
efter en fungerende eller afgået minister er berettiget til æg-
tefællepension, hvis ægteskabet blev indgået, 1) før afdøde
var fyldt 65 år, og 2) før afdøde var fratrådt som minister og
3) mindst 3 måneder før dødsfaldet.
Det fremgår af § 4, stk. 4, at § 4, stk. 3, nr. 3, ikke
finder anvendelse, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde
eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets
indgåelse.
Af § 4, stk. 5, fremgår, at med hensyn til børnepensionstil-
læg og børnepension finder bestemmelserne i kapitel 4 i lov
om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse.
Af § 4, stk. 6, fremgår, at bestemmelserne om efterindtægt
i kapitel 6 i lov om tjenestemandspension finder tilsvarende
anvendelse, for så vidt angår vederlag, eftervederlag og pen-
sion efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre, at pensionen til en minister og til en mini-
sters efterlevende ægtefælle beregnes på grundlag af funkti-
onstiden som minister regnet fra den første udnævnelse.
Af § 5, stk. 2, fremgår, at egenpensionen og ægtefælle-
pensionen svarer til pensionen til en statstjenestemand på
skalatrin 49 og dennes efterlevende ægtefælle og beregnes
på grundlag af nedennævnte pensionsaldre i forhold til funk-
tionstiden som minister:
1) Egenpension:
Funktionstid: Pensionsalder:
fra 1 indtil 2 år 9 år
fra 2 indtil 3 år 14 år
fra 3 indtil 4 år 18 år
fra 4 indtil 5 år 20 år
fra 5 indtil 6 år 23 år
fra 6 indtil 7 år 27 år
fra 7 indtil 8 år 29 år
8 år og derover 37 år
2) Ægtefællepension
12
Funktionstid: Pensionsalder:
under 2 år 15 år
fra 2 indtil 4 år 24 år
fra 4 indtil 8 år 28 år
fra 8 indtil 12 år 33 år
12 år og derover 37 år.
Det fremgår af § 5, stk. 3, at bestemmelserne i § 27
henholdsvis § 27 a i lov om tjenestemandspension finder
tilsvarende anvendelse for regulering af egenpension og æg-
tefællepension, børnepensionstillæg og børnepension samt
efterindtægt af pension henholdsvis for efterindtægt af ve-
derlag og eftervederlag i henhold til lov om vederlag og
pension m.v. for ministre.
Det følger af § 5, stk. 4, at egenpensionen nedsættes
med det beløb, hvormed summen af (1) de indtægter, der
er anført i § 109, stk. 3, nr. 1, 4 og 6, i lov om valg til
Folketinget, (2) grundvederlag, eftervederlag eller egenpen-
sion som folketingsmedlem, (3) vederlag, eftervederlag eller
egenpension som formand for Folketinget, (4) folkepension
og egenpension som minister, overstiger vedkommendes ve-
derlag efter § 1, stk. 1-3.
En ministers egenpension udbetales tidligst fra udløbet af
det tidsrum, hvori ministeren har ret til eftervederlag, jf. §
4, stk. 1, 4. pkt., i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre. Der kan således ikke udbetales pension i en perio-
de, hvor de løbende udbetalinger af ministereftervederlag er
standset.
Det antages, at en minister kan få den løbende udbetaling
af pensionsydelser standset. Hvis ministeren senere anmoder
om, at udbetalingen genoptages, vil dette ske med fremad-
rettet virkning. Pensionsydelser for den periode, hvor udbe-
talingen har været standset, efterbetales ikke.
Det følger af § 6, stk. 1, i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre, at Udbetaling Danmark anviser pension og
efterindtægt efter denne lov og i forbindelse hermed træffer
afgørelse om tilbagebetaling og forældelse af ydelser og om
andre forhold af formueretlig karakter.
Af § 6, stk. 2, fremgår, at Udbetaling Danmarks afgørelser
efter stk. 1 kan påklages til finansministeren.
Endvidere fremgår det af § 6, stk. 3, at finansministeren
kan fastsætte regler om, at Udbetaling Danmarks afgørelser
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Der
er for tiden ikke fastsat sådanne regler.
3.4.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Finansministeriet er enig i de ændringer af vederlæggelsen
af fremtidige ministre, der fremgår af aftalen om en reform
af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæg-
gelse for så vidt angår pension.
På den baggrund foreslås det, at der indføres en bidragsfi-
nansieret arbejdsmarkedspensionsordning for fremtidige mi-
nistre i stedet for den nuværende ordning baseret på reglerne
om tjenestemandspension.
Den foreslåede ordning vil medføre, at fremtidige mini-
stre vil få indbetalt et pensionsbidrag af det faktisk ydede
vederlag, som ministeren vil modtage. Der vil ikke blive
indbetalt pensionsbidrag af eftervederlaget. Det vil svare til
de gældende regler, hvor der ikke optjenes ret til pension i
eftervederlagsperioden.
Det foreslås, at finansministeren bemyndiges til at fastsæt-
te regler om pensionsbidragets størrelse, tilbagekøb af pen-
sionsordningen og overflytning af pensionsordningen til et
andet pensionsinstitut efter ministerens fratræden.
Pensionsbidragssatsen vil ved lovens ikrafttræden udgøre
en procentsats på 18,07 pct. af det faktisk ydede vederlag
for hvervet som minister. Pensionsbidragssatsen vil være på
niveau med pensionsbidragssatsen for overenskomstansatte
akademikere i staten. Pensionsbidragssatsen for ministre vil
blive reguleret i takt med ændringer i pensionsbidragssatsen
for overenskomstansatte akademikere i staten.
Pensionsbidraget vil skulle indbetales til en pensionsord-
ning, som ministeren anviser. Anviser ministeren ikke en
pensionsordning, indbetales pensionsbidrag til den pensions-
ordning, som finansministeren har indgået aftale med et
pensionsinstitut om. Det foreslås, at finansministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om ministres anvis-
ning af en pensionsordning.
For at skabe størst mulig fleksibilitet for den enkelte
vil indholdet af pensionsdækningen alene skulle reguleres
af pensionsbeskatningslovgivningen og derudover indehol-
de en tilbagekøbsklausul, sådan at pensionen som udgangs-
punkt ikke kan tilbagekøbes i utide og samtidig beskyttes
mod kreditorforfølgning. Den pågældende vil kunne tilvæl-
ge etablering af ægtefælle- eller samleverpension og børne-
pension, hvis pensionsinstituttet tilbyder disse pensionspro-
dukter.
Pensionsbidraget vil kunne placeres på pensionsordnin-
ger med løbende udbetalinger, ratepensioner og aldersop-
sparing. Pensionsbeskatningsloven regulerer den skattemæs-
sige behandling af pensionsindbetalinger og -udbetalinger,
ligesom den stiller en række betingelser for oprettelsen og
indholdet af en pensionsordning for at opnå skattemæssig
begunstigelse, dvs. en pensionsordning med løbende udbeta-
linger, en ratepension eller en aldersopsparing. Eksempelvis
kan der ikke indbetales mere end 65.500 kr. på ratepension
(2025-niveau) med fradragsret. Et andet eksempel er, at der i
en pensionsordning ikke kan træffes bestemmelse om udbe-
taling efter pensionsopsparerens død til andre end pensions-
opsparendes »nærmeste pårørende«, jf. § 5 a i lov om visse
civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinsti-
tutter og forsikringsaftalelovens § 105 a, eller pensionsop-
sparerens ægtefælle eller fraskilte ægtefælle, livsarvinger,
stedbørn eller stedbørns livsarvinger m.fl.
Pensionsinstitutterne vil ikke være forpligtet til at optage
ministeren, og der foreslås derfor indsat en bemyndigelse
for finansministeren til at indgå en aftale med et pensionsin-
stitut om optag af ministre, der måtte ønske det, eller som
ikke anviser en pensionsordning.
Det foreslås, at ministre vil være forpligtet til at modtage
13
pensionsbidraget og derfor ikke vil kunne frasige sig ind-
betaling af pensionsbidraget. Dette er i overensstemmelse
med Vederlagskommissionens forslag om, at modtagelsen af
pensionsbidrag fremover gøres pligtmæssigt. Kommissionen
finder, at frasigelser af enkelte dele af vederlæggelsen ikke
bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på visse mini-
stre for at frasige sig pensionsbidrag, som tilkommer dem
efter lovgivningen.
For så vidt angår fremtidige ministres pension henvises i
øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 16, der indeholder forslag til
§§ 6 d og 6 e i lov om vederlag og pension m.v. for ministre,
og bemærkningerne hertil.
3.5. Dækning af udgifter og ydelse af godtgørelse m.v.
3.5.1. Gældende ret
Af § 1, stk. 6, 1. pkt., i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre følger, at en minister, der ikke er medlem
af Folketinget, og som har bopæl uden for det sjællandske
område, kan få dækket udgifter til hotelovernatninger i Kø-
benhavnsområdet i forbindelse med sit hverv som minister.
I stedet for dækning af udgifter til hotelovernatninger efter
§ 1, stk. 6, 1. pkt., kan en minister, der ikke er medlem af
Folketinget, og som har bopæl uden for det sjællandske om-
råde, efter § 1, stk. 6, 2. pkt., vælge at modtage godtgørelse
for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet. Godt-
gørelsen kan ydes i op til 3 måneder efter fratræden som
minister.
Det følger af § 1, stk. 7, at den samlede godtgørelse efter
stk. 6 maksimalt kan udgøre 75.698 kr. pr. år i oktober
2015-niveau og udbetales mod dokumentation til dækning
af egentlige boligudgifter. Beløbet i 1. pkt. reguleres efter
reglerne i § 109 a, stk. 12, i lov om valg til Folketinget.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 100
som fremsat, side 10, kan en minister, der inden for samme
kalenderår både får dækket hotelovernatninger og modtager
godtgørelse for en fast supplerende bolig, inden for samme
år højst modtage 75.698 kr. i årligt grundbeløb.
Af § 1, stk. 8, fremgår, at der uden dokumentation kan
ydes godtgørelse for dobbelt husførelse til en minister, der
efter stk. 6 får dækning af hoteludgifter eller godtgørelse for
en fast supplerende bolig. Godtgørelsen udgør 30.208 kr. pr.
år i oktober 2015-niveau og reguleres efter reglerne i § 109
a, stk. 12, i lov om valg til Folketinget.
Det fremgår af § 1, stk. 9, at en minister i 1 kalenderår
kan få dækket udgifterne til op til 12 overnatninger på hotel
i Danmark i forbindelse med varetagelsen af sit hverv som
minister. Der ydes dog ikke dækning til ministre, der mod-
tager godtgørelse efter stk. 6 og 8, såfremt der er tale om
hotelovernatning i Københavnsområdet.
Af § 1, stk. 10, fremgår, at værdien af hotelovernatninger,
som dækkes efter stk. 6, 1. pkt., og stk. 9, godtgørelse for
fast supplerende bolig efter stk. 6, 2. pkt., jf. stk. 7, og godt-
gørelse for dobbelt husførelse efter stk. 8 ikke indgår i den
skattepligtige indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i den
skattepligtige indkomst for udgifter, der er forbundet med
hvervet som minister, herunder boligudgifter, indenlandsk
befordring m.v.
Det følger af § 1, stk. 11, at finansministeren fastsætter
nærmere regler om udgifter til hotelovernatning efter stk. 6,
1. pkt., om godtgørelse for boligudgifter efter stk. 6, 2. pkt.,
om godtgørelse af egentlige boligudgifter efter medlemska-
bets ophør efter stk. 6, 3. pkt., om krav til dokumentation for
egentlige boligudgifter og om beregning af udgifter til ejer-
bolig og lign. efter stk. 7, om dækning af udgifter til dobbelt
husførelse efter stk. 8, om dækning af udgifter til hotelover-
natning efter stk. 9 og om hotelovernatning i forbindelse
med udtræden af Folketinget. Finansministeren fastsætter
endvidere regler om adgang til ydelser efter stk. 6-9 under
orlov og om adgangen til at bevare sådanne ydelser efter en
flytning.
Der henvises til bekendtgørelse nr. 528 af 23. maj 2017
om godtgørelse for boligudgifter m.v. for ministre og efter-
vederlag til forhenværende ministre.
3.5.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Efter Finansministeriets opfattelse vil de gældende regler
om dækning af ministres udgifter og ydelse af forskellige
godtgørelser til ministre i § 1, stk. 6-11, i lov om vederlag
og pension m.v. for ministre fremover skulle omfatte såvel
nuværende som fremtidige ministre.
I den forbindelse foreslås enkelte ændringer i forhold til
gældende ret, herunder med hensyn til godtgørelse for dob-
belt husførelse.
Finansministeriet finder således, at der skal foretages en
ændring i reglerne vedrørende godtgørelse for dobbelt hus-
førelse i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, så
reglerne om godtgørelse for dobbelt husførelse igen så vidt
muligt følger de regler, der gælder for medlemmer af Folke-
tinget efter lov om valg til Folketinget.
Det bemærkes, at forslagene beror på Finansministeriets
overvejelser og ikke er baseret på »Aftale om en reform af
fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggel-
se«.
Ved lov nr. 492 af 22. maj 2017 om ændring af lov om
vederlag og pension m.v. for ministre blev der samtidig fore-
taget en ændring af reglerne om godtgørelse for dobbelt hus-
førelse. Før lovændringen i 2017 kunne der uden dokumen-
tation ydes godtgørelse for dobbelt husførelse til en minister
efter tilsvarende regler, som efter lov om valg til Folketinget
gjaldt for medlemmer af Folketinget. Det betød, at der uden
dokumentation kunne udbetales godtgørelse for dobbelt hus-
førelse til et medlem af Folketinget, som har bopæl uden
for det sjællandske område, og som i Københavnsområdet
råder over en bolig, som anvendes som supplerende bolig af
medlemmet.
Med lovændringen i 2017 var det hensigten at indsætte
ordlyden af de relevante bestemmelser vedrørende dækning
af udgifter til hotelovernatninger, godtgørelse for fast sup-
plerende bolig, godtgørelse for dobbelt husførelse m.v. fra
14
lov om valg til Folketinget i lov om vederlag og pension
m.v. ministre. I forbindelse med denne ændring blev det
imidlertid utilsigtet tilføjet, at der kunne ydes godtgørelse
for dobbelt husførelse til en minister, der efter § 1, stk. 6,
i lov om vederlag og pension m.v. for ministre fik dækning
af hoteludgifter eller godtgørelse for en fast supplerende
bolig. En minister fik således også godtgørelse for dobbelt
husførelse, når den pågældende fik dækket sine udgifter til
hotelovernatninger efter stk. 6.
Finansministeriet finder, at der fremadrettet igen kun skal
kunne ydes godtgørelse for dobbelt husførelse til en minis-
ter, der efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre
får godtgørelse for en fast supplerende bolig og som noget
nyt nu også, hvis ministeren får stillet en bolig vederlagsfrit
til rådighed af Folketinget i henhold til lov om valg til
Folketinget.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 16, der inde-
holder forslag til § 7 i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre. Bestemmelsen foreslås indsat i lovens kapitel 3 om
fælles bestemmelser for nuværende og fremtidige ministre.
3.6. Øvrige ændringer
3.6.1. Gældende ret
Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre, at besidder en minister ved sin tiltræden
hverv i offentlige eller private virksomheders, foretagenders
eller institutioners tjeneste, vil disse være at fratræde. Dog
kan han undtagelsesvis med foreløbig billigelse af statsmini-
steren bevare sådanne hverv, hvis varetagelse efter dennes
skøn ikke kan berede vanskeligheder i udførelsen af hans
embedspligt som minister eller i hans forhold til de forskel-
lige statsforvaltningsgrene. Statsministeren skal i så fald
straks skriftligt tilstille et af Folketinget nedsat udvalg med-
delelse herom. Udvalget kan inden forløbet af 14 dage ef-
ter meddelelsens modtagelse nægte vedkommende minister
tilladelse til at bevare sådanne hverv. Efter forløbet af det-
te tidsrum meddeler statsministeren Folketingets formand,
hvilke hverv vedkommende minister har tilladelse til at va-
retage.
Det følger af § 8, stk. 2, at hvis det i stk. 1 nævnte
udvalg endnu ikke har konstitueret sig, når statsministerens
foreløbige billigelse indhentes, har denne gyldighed, indtil
konstitutionen har fundet sted. Sagen vil derefter være at
behandle som forannævnt.
Af § 8, stk. 3, fremgår, at ingen minister i sin ministertid
må overtage noget nyt hverv af den i § 8, stk. 1, nævnte art.
Det fremgår af § 8, stk. 4, at besidder statsministeren
ved et ministeriums tiltræden hverv af den heromhandlede
art, skal meddelelse til udvalget finde sted derom, hvis han
ønsker at bevare noget af disse, hvorefter der forholdes i
overensstemmelse med § 8, stk. 1.
Det fremgår endelig af § 8, stk. 5, at folketingsvirksomhed
er undtaget fra bestemmelserne i § 8.
Det fremgår af § 9 i lov om vederlag og pension m.v.
for ministre, at udnævnes en tjenestemand til minister, kan
den af ham hidtil beklædte tjenestemandsstilling holdes be-
sat ved konstitution for hans funktionstid, hvis det skønnes
forsvarligt af hensyn til stillingens tarv, og for så vidt og så
længe konstitution i stillingen overhovedet er tilladt. Stats-
ministeren skal herom give meddelelse til det i § 8, stk. 1,
nævnte udvalg, hvorefter der forholdes i overensstemmelse
med § 8, stk. 1.
3.6.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Finansministeriet foreslår, at der foretages enkelte ændrin-
ger i §§ 8 og 9 i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre for at gøre formuleringerne i bestemmelserne køns-
neutrale. Forslagene vil ikke indebære indholdsmæssige æn-
dringer af bestemmelserne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 18-20, der
indeholder forslag til ændring af §§ 8 og 9 i lov om vederlag
og pension m.v. for ministre.
3.7. Den skattemæssige behandling af pension til frem-
tidige ministre, folketingsmedlemmer og formænd for
Folketinget
3.7.1. Gældende ret
Ministre opnår ret til egenpension efter en funktionstid på
mindst 1 år. Egenpensionen ydes med enkelte undtagelser
efter de regler, der gælder for egenpension m.v. til tjeneste-
mænd i henhold til lov om tjenestemandspension. Pensions-
tilsagnet er således ikke opbygget på baggrund af løbende
indbetalinger af pensionsbidrag. Udbetalinger af minister-
pension er skattepligtige.
Tilsvarende gælder for pensionsordninger for medlemmer
af Folketinget. Pensionstilsagnet er således ikke opbygget
på baggrund af løbende indbetalinger af pensionsbidrag. Ud-
betalinger af pension til tidligere folketingsmedlemmer er
skattepligtige.
En arbejdsmarkedspension er en pension, man som løn-
modtager indbetaler til gennem sit job, oftest fastsat som en
del af en kollektiv overenskomst. En del af lønnen består så-
ledes af pensionsindbetalinger, som arbejdsgiveren foretager
på lønmodtagerens pensionsordning. Arbejdsmarkedspensi-
onen hviler på en trepartsaftale mellem den pensionsberetti-
gede, pensionsinstituttet og arbejdsgiveren.
Indbetalinger til ratepensioner og pensionsordninger med
løbende udbetalinger, herunder livrenter, som foretages af
en arbejdsgiver, er bortseelsesberettigede. Det følger af pen-
sionsbeskatningslovens § 19. Ved bortseelsesret forstås, at
arbejdsgiverens indbetaling til den ansattes pensionsordning
ikke skal medregnes ved opgørelsen af den ansattes skatte-
pligtige indkomst. Indbetalinger til aldersopsparing er ikke
bortseelsesberettigede.
Der betales arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiverens pen-
sionsindbetalinger. Det gælder både indbetalinger til alders-
opsparinger, ratepensioner og pensionsordninger med løben-
de udbetalinger. Det følger af arbejdsmarkedsbidragslovens
15
§ 2, stk. 1, nr. 4. Arbejdsmarkedsbidraget indeholdes af
pensionsinstituttet.
Udbetalinger af ratepensioner og pensionsordninger med
løbende udbetalinger i overensstemmelse med pensionsvil-
kårene er skattepligtige. Det følger af pensionsbeskatnings-
lovens § 20. Udbetalinger af aldersopsparinger i overens-
stemmelse med pensionsvilkårene er skattefri. Det følger af
pensionsbeskatningslovens § 25 A.
3.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Med den foreslåede indsættelse af § 6 d i lov om ve-
derlag og pension m.v. for ministre, jf. lovforslagets § 1,
nr. 16, foreslås der indført en bidragsfinansieret arbejdsmar-
kedspensionsordning for fremtidige ministre i stedet for den
nuværende ordning baseret på reglerne om tjenestemands-
pension.
I det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov
om valg til Folketinget, der angår fremtidige folketingsmed-
lemmer, foreslås der med den foreslåede indsættelse af §
119 f i lov om valg til Folketinget tilsvarende indført en
bidragsfinansieret arbejdsmarkedspensionsordning for frem-
tidige folketingsmedlemmer i stedet for den nuværende ord-
ning baseret på reglerne om tjenestemandspension. Desuden
foreslås der med den foreslåede indsættelse af § 125 c i
lov om valg til Folketinget indført en bidragsfinansieret
arbejdsmarkedspensionsordning for fremtidige formænd for
Folketinget i stedet for den nuværende ordning baseret på
reglerne om tjenestemandspension.
Grundtanken i Vederlagskommissionens forslag, som Af-
tale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og
ministres vederlæggelse hviler på, er som tidligere nævnt,
at politikerne primært skal vederlægges, mens de varetager
deres hverv frem for senere i form af eftervederlags- og
pensionsydelser, og at vederlæggelsen så vidt muligt skal
svare til de vilkår, som gælder for overenskomstansatte på
arbejdsmarkedet.
Skatteministeriet finder på denne baggrund, at den skatte-
mæssige behandling af den bidragsfinansierede arbejdsmar-
kedspension for fremtidige ministre, folketingsmedlemmer
og formænd for Folketinget mest hensigtsmæssigt bør svare
til den skattemæssige behandling af bidragsfinansierede ar-
bejdsmarkedspensioner for almindelige lønmodtagere.
Det foreslås derfor at ændre pensionsbeskatningslovens §
19, så
1. de pensionsbidrag, som efter den foreslåede § 6 d i lov
om vederlag og pension m.v. for ministre indbetales til
fremtidige ministres pensionsordninger,
2. de pensionsbidrag, som efter den foreslåede § 119 f
i lov om valg til Folketinget indbetales til fremtidige
folketingsmedlemmers pensionsordninger og
3. de pensionsbidrag, som efter den foreslåede § 125 c
i lov om valg til Folketinget indbetales til fremtidige
folketingsformænds pensionsordninger
vil være bortseelsesberettigede, selvom de ikke foretages
af en arbejdsgiver.
Med den foreslåede ændring af pensionsbeskatningslo-
vens § 19 foreslås videre, at de bidragsfinansierede ar-
bejdsmarkedspensionsordninger for fremtidige ministre, fol-
ketingsmedlemmer og formænd for Folketinget generelt
behandles som værende oprettet som led i et ansættelses-
forhold. De regler i pensionsbeskatningsloven og eksem-
pelvis arbejdsmarkedsbidragsloven, der gælder særligt for
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, vil således
også finde anvendelse på de bidragsfinansierede arbejdsmar-
kedspensionsordninger for fremtidige ministre folketings-
medlemmer og formænd for Folketinget.
For så vidt angår den skattemæssige behandling af pen-
sion til fremtidige ministre, folketingsmedlemmer og for-
mænd for Folketinget henvises i øvrigt til lovforslagets § 2,
nr. 1, der indeholder forslag til ændring af pensionsbeskat-
ningslovens § 19, og bemærkningerne hertil.
4. Økonomiske konsekvenser for fremtidige ministre
Lovforslaget forventes at medføre offentlige besparelser
på 5 mio. kr., når reformen er fuldt indfaset omkring år
2090. Besparelserne indebærer, at langt de fleste fremtidige
ministre vil opleve en nedgang i livsindkomst på den nye
ordning sammenlignet med den nuværende ordning.
De økonomiske konsekvenser forbundet med lovforslaget
vil for den enkelte fremtidige minister variere betragteligt
afhængig af en række individuelle forhold, herunder f.eks.
hvornår vedkommende udnævnes til hvervet, hvor længe
hvervet varetages, hvornår vedkommende går på pension,
og hvor længe vedkommende modtager pension.
For en person, der udnævnes som minister som 44-årig
uden tidligere at have været minister og derefter er minis-
ter i 4 år, samtidig med at vedkommende er folketingsmed-
lem, forventes lovforslaget at indebære en nedgang i dispo-
nibel livsindkomst (dvs. efter skat) på 553.000 kr. pr. år,
vedkommende er minister.
For en person, der udnævnes som finansminister, uden-
rigsminister eller som den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, som 44-årig uden tidligere at have
været minister og derefter er finansminister, udenrigsminis-
ter eller den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkeføl-
gen, i 4 år, samtidig med at vedkommende er folketings-
medlem, forventes lovforslaget at indebære en nedgang i
disponibel livsindkomst (dvs. efter skat) på 494.000 kr. pr.
år, vedkommende er finansminister, udenrigsminister eller
den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen.
For en person, som udnævnes som statsminister som 44-
årig uden tidligere at have været minister og derefter vareta-
ger hvervet i 4 år, samtidig med at vedkommende er folke-
tingsmedlem, forventes lovforslaget at indebære en nedgang
i disponibel livsindkomst (dvs. efter skat) på 485.000 kr. pr.
år, vedkommende er statsminister.
Den samlede nedgang i livsindkomsten afspejler en forhø-
jelse af vederlaget, afskaffelse af det skattefrie omkostnings-
tillæg, en reduktion i eftervederlagsperioden og en reduktion
i den disponible indkomst under pensionstilværelsen.
For næsten alle fremtidige ministre forventes lovforslaget
16
over et livsforløb at indebære en lavere indkomst sammen-
holdt med den nuværende ordning. For en lille andel af
fremtidige ministre udnævnt relativt sent i livet og med
lang funktionstid vil ordningen være neutral eller indebære
en højere livsindkomst sammenlignet med den nuværende
ordning.
Eksempelvis forventes en person, der i 2026 udnævnes
som minister som 30-årig, og som er minister i 4 år, at
opleve en nedgang i sin disponible livsindkomst svarende til
517.000 kr. pr. år i hvervet.
Den nye ordning kan i enkelte tilfælde samlet set give
højere livsindkomst. Eksempelvis forventes en person, som
udnævnes til minister som 60-årig og er minister i 16 år, at
opleve en stigning i sin disponible livsindkomst svarende til
ca. 22.000 kr. pr. år i hvervet.
Generelt er nedgangen i disponibel livsindkomst ved lov-
forslaget mindre, jo tidligere man udnævnes som minister,
og jo længere tid man varetager hvervet. Det skyldes hoved-
sageligt, at der med den nye pensionsordning løbende sker
indbetaling til en arbejdsmarkedspension. Jo flere år hvervet
varetages, desto større bliver den samlede indbetaling, og
jo tidligere indbetalingerne sker, desto længere tid kan pen-
sionsformuen generere afkast fra investeringer og forrentes.
Dertil kommer, at der ikke er noget øvre loft for den sam-
lede sum af pensionsindbetalinger, da der, uanset hvor længe
vedkommende er minister, indbetales et pensionsbidrag for
hver måned, hvervet varetages. Dette adskiller sig fra den
nuværende ordning, hvor pensionsydelsen ligeledes forøges
ved flere år som minister, men kun indtil det maksimale ni-
veau opnås for ministre efter 8 år, og hvor pensionsydelsens
størrelse er uafhængig af, hvornår i livet den enkelte har
varetaget hvervet.
5. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
Finansministeriet forestår administrationen af ministres
vederlæggelse i henhold til reglerne i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre og behandler til dette formål per-
sonoplysninger, sådan at ministre kan modtage de ydelser,
som efter loven tilkommer dem. I den forbindelse behandler
Finansministeriet almindelige personoplysninger, jf. databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, følsomme personoplysnin-
ger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, og oplysnin-
ger om personnumre, jf. databeskyttelseslovens § 11.
Finansministeriet behandler almindelige personoplysnin-
ger om ministre i form af f.eks. navn, adresse, e-mail, te-
lefonnummer, boligforhold, alder, køn, funktionsperioder,
pensions- og indtægtsforhold og civilstand. Derudover be-
handler Finansministeriet oplysninger om ministres person-
numre.
Finansministeriet behandler følsomme personoplysninger
i form af ministrenes politiske tilhørsforhold til et bestemt
politisk parti. Der kan også blive behandlet følsomme per-
sonoplysninger i form af helbredsoplysninger om ministre
og forhenværende ministre til brug for behandling af sager
om pension.
Behandling af almindelige oplysninger er lovlig, hvis én
af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder hvis behandlingen er
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra e).
Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 6, stk. 1, litra e, skal have et såkaldt supplerende rets-
grundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at
udføre en bestemt myndighedsopgave. Det følger af forord-
ningens artikel 6, stk. 3.
Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra
f, kan behandling af følsomme oplysninger finde sted, hvis
behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges,
gøres gældende eller forsvares.
De foreslåede bestemmelser udgør således det suppleren-
de retsgrundlag for behandling i medfør af databeskyttelses-
forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Endelig er det vurderingen, at Finansministeriets behand-
ling af personnumre kan ske i medfør af databeskyttelseslo-
vens § 11, stk. 1, da det vil være nødvendigt ved udbetaling
af vederlag og eftervederlag samt indbetaling af pensionsbi-
drag til en pensionsordning.
Det forudsættes derudover, at behandlingen skal overhol-
de principperne i databeskyttelsesforordningens artikel 5,
herunder princippet om dataminimering, hvor behandlingen
af personoplysninger skal være tilstrækkelig, relevant og
begrænset til det nødvendige for at opfylde formålet med
behandlingen.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at medføre en besparelse på 5 mio.
kr. om året svarende til 26 pct. af de samlede udgifter, når
reformen er fuldt indfaset omkring år 2090. Besparelsen i
procent er sat i forhold til et beregningsteknisk skøn for
de langsigtede udgifter til den nuværende ordning givet en
fremskrevet sammensætning af ministre.
På kort og mellemlang sigt vil der være tale om merudgif-
ter på op til ca. 5 mio. kr. om året som følge af indfasning af
den nye ordning. Det skyldes navnlig en fremrykning af ud-
gifter til pension på den nye ordning, idet udgifterne afhol-
des, mens hvervet varetages, og ikke først i pensionsalderen,
som det er tilfældet under den nuværende ordning. Merud-
gifterne på kort og mellemlang sigt skyldes således primært
en teknisk ændring af tidspunktet for de offentlige udgifter
til pension. De økonomiske konsekvenser afhænger bl.a. af
sammensætningen af ministre i fremtiden og er behæftet
med usikkerhed.
Beregning af de økonomiske konsekvenser af reformen
følger Finansministeriets sædvanlige praksis. De økonomi-
ske konsekvenser omfatter såvel de direkte offentlige udgif-
ter til bl.a. vederlag, eftervederlag og pension som de afledte
skattemæssige konsekvenser af ændringerne.
Efter førstkommende folketingsvalg skønnes det, at der er
årlige merudgifter på omkring 5 mio. kr., når såvel udgifter
til vederlag, eftervederlag og pension såvel som skattemæs-
17
sige virkninger indregnes. Udgifterne vil bl.a. afhænge af
antallet, som udnævnes til minister for første gang, og som
ikke tidligere har været medlem af Folketinget. Reformen
forventes at medføre besparelser fra omkring år 2075.
Samlet set over hele perioden skønnes besparelserne på
lang sigt at udligne de øgede udgifter på kort og mellemlang
sigt. Det afspejles i en skønnet varig virkning på ca. 0 mio.
kr. (2025-niveau).
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er beregnet
på grundlag af de på aftaletidspunktet den 27. maj 2025
kendte og skønnede forudsætninger. Som følge heraf inde-
holder lovforslaget de satser, der var gældende på aftaletid-
spunktet, herunder vederlag, omkostningstillæg m.v. Efter-
følgende tekniske reguleringer af satser m.v. er ikke indar-
bejdet i lovforslaget.
Den nye ordning vil samlet set være mere enkel og lettere
at administrere end den nuværende ordning. Det gælder sær-
lig, når reformen er fuldt indfaset omkring år 2090. Der vil
i perioden frem mod 2090 være to ordninger for vederlæg-
gelse til ministre – henholdsvis den nuværende og den nye
ordning – som skal administreres.
For så vidt angår forslaget om ændring af bestemmelserne
om godtgørelse for dobbelt husførelse vurderes lovforslaget
at medføre en merudgift for staten til godtgørelse for dob-
belt husførelse pr. minister, der er berettiget til godtgørelse
for dobbelt husførelse som følge af, at den pågældende mi-
nister får stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed af Folke-
tinget. Godtgørelsen udgør 36.553 kr. årligt med de pr. 1.
oktober 2025 gældende satser.
Lovforslaget vurderes samtidig at medføre en mindreud-
gift for staten til forholdsmæssig godtgørelse for dobbelt
husførelse pr. minister, der ikke er medlem af Folketinget,
som får dækket sine udgifter til hotelovernatninger i Kø-
benhavnsområdet i forbindelse med sit hverv som minis-
ter. Godtgørelsen udgør 36.553 kr. årligt med de pr. 1. okto-
ber 2025 gældende satser.
Loven vurderes desuden at medføre en besparelse for
staten med hensyn til udgifter til hotelovernatninger i Kø-
benhavnsområdet eller godtgørelse for en fast supplerende
bolig (boliggodtgørelse). Besparelsen vedrører ministre, der
ikke er medlem af Folketinget, og som får stillet en bolig
til rådighed af Folketinget. Disse ministre vil ikke samtidig
kunne få dækket udgifter til hotelovernatninger i Køben-
havnsområdet eller modtage boliggodtgørelse. Besparelsen
vil maksimalt udgøre 91.380 kr. årligt pr. minister med de
pr. 1. oktober 2025 gældende satser.
Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitali-
seringsklar lovgivning, da både vederlag, eftervederlag og
pensionsbidrag kan anvises via Statens Lønløsning.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for kommuner og regioner.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. september
til den 2. oktober 2025 (29 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Datatilsynet, Folketingets Administration, Folketingets
Ombudsmand, Forsikring & Pension, Rigsrevisionen, Stats-
revisorerne og Udbetaling Danmark.
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget forventes at medføre en bespa-
relse på 5 mio. kr. om året svarende 26 pct.
af de samlede udgifter, når reformen er fuldt
indfaset omkring år 2090.
Der forventes en besparelse på hoteludgifter
og godtgørelse for fast supplerende bolig.
På kort og mellemlang sigt vil der være tale
om merudgifter på op til ca. 5 mio. kr. om
året som følge af indfasning af den nye ord-
ning.
Der forventes en merudgift til godtgørelse
til dobbelt husførelse i forbindelse med ve-
derlagsfri bolig.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Den nye ordning vil samlet set være mere
enkel og lettere at administrere end den nu-
værende ordning. Det gælder særlig, når re-
formen er fuldt indfaset omkring år 2090.
Der vil i perioden frem mod år 2090 være
to ordninger for vederlæggelse til ministre
– henholdsvis den nuværende og den nye
ordning – som skal administreres.
18
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede ordning for ministres vederlæggelse vil
alene gælde for fremtidige ministre, jf. pkt. 3.1 i de alminde-
lige bemærkninger til lovforslaget.
De nuværende regler for ministres vederlæggelse vil såle-
des fortsat gælde for tidligere og nuværende ministre, der –
også kortvarigt - har varetaget hvervet som minister inden
førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025.
Det foreslås på den baggrund, at loven inddeles i tre kapit-
ler: Kapitel 1 om tidligere og nuværende ministre, kapitel 2
om fremtidige ministre og kapitel 3 om fælles bestemmelser.
Det foreslås, at der før den gældende bestemmelse i § 1
indsættes følgende overskrift til det foreslåede kapitel 1:
Kapitel 1. Vederlag og pension m.v. for ministre, der in-
den førstkommende folketingsvalg efter den 31. december
2025 er eller har været udnævnt som ministre eller indtrådt
som medlemmer af Folketinget.
Den foreslåede overskrift vil afgrænse, hvilke ministre
der omfattes af de nuværende regler om vederlæggelse af
ministre.
For så vidt angår afgrænsningen af, hvilke ministre der
omfattes af de foreslåede regler, henvises til forslaget til
overskrift til det foreslåede kapitel 2, jf. forslaget i nr. 16.
En minister kan ikke være omfattet af begge regel-
sæt. Tidligere eller nuværende ministre kan ikke vælge at
skifte over til de foreslåede regler, ligesom fremtidige mini-
stre ikke vil kunne vælge at være omfattet af de nuværende
regler.
Den gældende lov indeholder ikke overskrifter til de en-
kelte bestemmelser i loven.
Det foreslås, at der før den gældende bestemmelse i § 1
tillige indsættes overskriften Vederlag.
Overskriften vil dække §§ 1 og 2. Forslaget vil afspej-
le indholdet i bestemmelserne, men vil ikke indebære ind-
holdsmæssige ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 1. pkt., ud-
gør grundvederlaget til ministre 1.248.386 kr. i årligt grund-
beløb (31. marts 2017-niveau), jf. dog stk. 2. Vederlaget til
statsministeren udgør 125 pct. af grundvederlaget, og veder-
laget til udenrigsministeren og finansministeren samt til den
minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, udgør 110
pct. af grundvederlaget. Ingen minister kan oppebære mere
end ét vederlag efter denne bestemmelse, jf. § 1, stk. 1, 2.
pkt.
Det foreslås i § 1, stk. 1, 1. pkt., at 1.248.386 kr. i årligt
grundbeløb (31. marts 2017-niveau) ændres til 1.566.541 kr.
i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2026-niveau).
Den foreslåede ændring vil indebære, at grundbeløbsni-
veauet for grundvederlaget til nuværende ministre ændres
fra 31. marts 2017-niveau til 31. marts 2026-niveau svaren-
de til det aktuelle niveau. Grundbeløbet vil således blive
fastsat i samme niveau som vederlag til fremtidige ministre,
jf. forslaget til § 6 a, stk. 1. Det vil gøre det nemmere at
sammenligne vederlagene på den nuværende og nye ordning
og samtidig forenkle administrationen af vederlæggelsen
til ministre på den nuværende ordning. Omlægning til nyt
grundbeløb vil være udgiftsneutral.
Vederlaget til statsministeren vil fortsat udgøre 125 pct. af
grundvederlaget. Vederlaget til udenrigsministeren, finans-
ministeren og den minister, der er nummer 2 i statsrådsræk-
kefølgen, vil fortsat udgøre 110 pct. af grundvederlaget. In-
gen minister kan oppebære mere end ét vederlag efter denne
bestemmelse.
Det foreslås endvidere, at henvisningen til undtagelsen i
stk. 2 udgår.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
§ 1, stk. 2, jf. forslaget i nr. 3.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, udgjor-
19
de grundvederlaget i perioden 1. april 2012-31. december
2024 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2017-ni-
veau). Denne bestemmelse har ikke længere betydning efter
periodens udløb.
Det foreslås derfor, at § 1, stk. 2, ophæves.
De gældende bestemmelser i § 1, stk. 6-11, indeholder
regler om dækning af ministres udgifter og om ydelse af
forskellige godtgørelser til ministre m.v. Efter Finansmini-
steriets opfattelse vil disse regler fremover skulle omfatte
såvel tidligere og nuværende ministre som fremtidige mini-
stre. Det foreslås på den baggrund, at reglerne med enkelte
ændringer i forhold til gældende ret indsættes i det foreslåe-
de kapitel 3 med fælles bestemmelser, jf. forslaget i nr. 16.
Det foreslås derfor, at § 1, stk. 6-11, ophæves.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, reguleres
vederlag efter § 1, stk. 1 og 2, en gang årligt pr. 1. april med
en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønud-
viklingen på det offentlige arbejdsmarked. Finansministeren
fastsætter årligt reguleringsprocenten. Der henvises herom
til bekendtgørelse nr. 527 af 23. maj 2017 om regulering af
vederlag for ministre.
Det foreslås i § 1, stk. 3, der bliver § 1, stk. 2, at »stk. 1 og
2« ændres til: »stk. 1«.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
§ 1, stk. 2, jf. forslaget i nr. 3, og vil således ikke indebære
indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 4, ydes der
til ministre omkostningstillæg efter tilsvarende regler, som
efter lov om valg til Folketinget gælder for medlemmer af
Folketinget.
Det foreslås i § 1, stk. 4, der bliver § 1, stk. 3, at der
indsættes en henvisning til § 108, stk. 1 og 3-5, i lov om
valg til Folketinget.
Forslaget vil indebære, at det i forbindelse med henvisnin-
gen til lov om valg til Folketinget anføres, hvilke bestem-
melser der specifikt henvises til. Den foreslåede bestemmel-
se svarer i øvrigt til den gældende bestemmelse i § 1, stk.
4. Forslaget vil således ikke indebære ændringer med hen-
syn til ydelse af omkostningstillæg til nuværende ministre.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1,
1. pkt., at for en minister, som modtager grundvederlag eller
eftervederlag efter lov om valg til Folketinget, nedsættes
vederlaget efter § 1, stk. 1-3, med et beløb, der svarer til det
af Folketinget ydede grundvederlag eller eftervederlag.
Det foreslås i § 2, stk. 1, 1. pkt., at der indsættes en
henvisning til §§ 108, stk. 1, og 109, stk. 2, i lov om valg til
Folketinget.
Forslaget vil indebære, at det i forbindelse med henvisnin-
gen til lov om valg til Folketinget anføres, hvilke bestem-
melser der specifikt henvises til. Den foreslåede bestemmel-
se svarer i øvrigt til den gældende bestemmelse i § 2, stk.
1, 1. pkt. Forslaget vil således ikke indebære ændringer med
hensyn til nedsættelse af vederlag for nuværende ministre.
Det foreslås endvidere, at »stk. 1-3« ændres til: »stk. 1«.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
§ 1, stk. 2, jf. forslaget i nr. 3, og vil således ikke indebære
indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Det foreslås endelig, at »det af Folketinget ydede grund-
vederlag eller eftervederlag« ændres til: »det grundvederlag
eller eftervederlag, som Folketinget har ydet«.
Den foreslåede ændring er af rent sproglig karakter og
vil således ikke indebære indholdsmæssige ændringer af be-
stemmelsen.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 2. pkt.,
gælder tilsvarende regler om nedsættelse af vederlag og ef-
tervederlag som nævnt i 1. pkt. for eftervederlag efter lov
om vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af
Europa-Parlamentet.
Der er ikke længere personer, der er eller kan omfattes af
bestemmelsen.
Det foreslås derfor, at § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Til nr. 8
Af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, fremgår, at
for en minister, som modtager omkostningstillæg efter lov
om valg til Folketinget, nedsættes det i § 1, stk. 4, nævnte
omkostningstillæg med et beløb, der svarer til det af Folke-
tinget ydede tillæg.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at der indsættes en henvisning til
§ 108, stk. 1 og 3-5, i lov om valg til Folketinget.
Forslaget vil indebære, at det i forbindelse med henvisnin-
gen til lov om valg til Folketinget anføres, hvilke bestem-
melser der specifikt henvises til. Den foreslåede bestemmel-
se svarer i øvrigt til den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2.
Det foreslås endvidere, at »det i § 1, stk. 4, anførte tillæg«
ændres til: »det tillæg, der er anført i § 1, stk. 3«.
Forslaget er dels en konsekvens af den foreslåede ophæ-
velse af § 1, stk. 2, jf. forslaget i nr. 3, dels en ændring af
rent sproglig karakter.
Det foreslås endelig, at »det af Folketinget ydede tillæg«
ændres til: »det tillæg, som Folketinget har ydet«.
Den foreslåede ændring er af rent sproglig karakter.
De foreslåede ændringer vil således ikke indebære ind-
holdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 9
Den gældende lov indeholder ikke overskrifter til de en-
kelte bestemmelser i loven.
Det foreslås, at der før den gældende bestemmelse i lo-
vens § 3 indsættes overskriften Eftervederlag.
Forslaget vil afspejle indholdet af bestemmelsen, men vil
ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
20
Til nr. 10
Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, svarer
eftervederlaget til en minister til vedkommende ministers
vederlag efter § 1, stk. 1-3.
Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 4, nr. 4, ned-
sættes egenpensionen til ministre med det beløb, hvormed
summen af folkepension og egenpension som minister og
en række andre indtægter m.v. overstiger vedkommendes
vederlag efter § 1, stk. 1-3.
Det foreslås i § 3, stk. 2, og § 5, stk. 4, nr. 4, at henvisnin-
gen til § 1, stk. 1-3, ændres til en henvisning til § 1, stk. 1.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
§ 1, stk. 2, jf. forslaget i nr. 3, og vil således ikke indebære
indholdsmæssige ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 11
Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, nr. 2, ned-
sættes eftervederlag til ministre med summen af grundve-
derlag, eftervederlag eller egenpension som folketingsmed-
lem og en række andre indtægter m.v.
Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 4, nr. 2, ned-
sættes egenpensionen til ministre med det beløb, hvormed
summen af grundvederlag, eftervederlag eller egenpension
som folketingsmedlem og en række andre indtægter m.v.
overstiger vedkommendes vederlag efter § 1, stk. 1-3.
Det foreslås, at der i § 3, stk. 3, nr. 2, og § 5, stk. 4, nr.
2, indsættes en henvisning til §§ 108, stk. 1, 109, stk. 2, og
110, stk. 1, i lov om valg til Folketinget.
Forslaget vil indebære, at det i forbindelse med henvisnin-
gen til lov om valg til Folketinget anføres, hvilke bestem-
melser der specifikt henvises til. De foreslåede bestemmel-
ser svarer i øvrigt til de gældende bestemmelser i § 3, stk. 3,
nr. 2, og § 5, stk. 4, nr. 2.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af
bestemmelserne.
Til nr. 12
Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, nr. 3, ned-
sættes eftervederlag til ministre med summen af vederlag,
eftervederlag eller egenpension som formand for Folketinget
og en række andre indtægter m.v.
Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 4, nr. 3, ned-
sættes egenpensionen til ministre med det beløb, hvormed
summen af vederlag, eftervederlag eller egenpension som
formand for Folketinget og en række andre indtægter m.v.
overstiger vedkommendes vederlag efter § 1, stk. 1-3.
Det foreslås, at der i § 3, stk. 3, nr. 3, og § 5, stk. 4, nr.
3, indsættes en henvisning til §§ 120-122 i lov om valg til
Folketinget.
Forslaget vil indebære, at det i forbindelse med henvisnin-
gen til lov om valg til Folketinget anføres, hvilke bestem-
melser der specifikt henvises til. De foreslåede bestemmel-
ser svarer i øvrigt til de gældende bestemmelser i § 3, stk. 3,
nr. 3, og § 5, stk. 4, nr. 3.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af
bestemmelserne.
Til nr. 13
Den gældende lov indeholder ikke overskrifter til de en-
kelte bestemmelser i loven.
Det foreslås, at der før den gældende bestemmelse i lo-
vens § 4 indsættes overskriften Pension.
Overskriften vil dække §§ 4 og 5. Forslaget vil afspejle
indholdet af bestemmelserne, men vil ikke indebære ind-
holdsmæssige ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 14
Den gældende lov indeholder ikke overskrifter til de en-
kelte bestemmelser i loven.
Det foreslås, at der før den gældende bestemmelse i lo-
vens § 6 indsættes overskriften Administration.
Forslaget vil afspejle indholdet af bestemmelsen, men vil
ikke indebære indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 15
Efter den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, i lov om
vederlag og pension m.v. for ministre anviser Udbetaling
Danmark pension og efterindtægt efter denne lov og træf-
fer i forbindelse hermed afgørelse om tilbagebetaling og
forældelse af ydelser og om andre forhold af formueretlig
karakter.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at »denne lov« ændres til: »§§ 4
og 5«.
Forslaget vil indebære en præcisering af Udbetaling Dan-
marks opgaver i forbindelse med administrationen af tidlige-
re og nuværende ministres pension og efterindtægt. Udbeta-
ling Danmark vil ikke få tilført nye opgaver i forbindelse
med administration af tidligere og nuværende ministres ve-
derlæggelse, og Udbetaling Danmark vil ikke få opgaver
med administration af de fremtidige ministres vederlæggel-
se.
Til nr. 16
Den foreslåede ordning for ministres vederlæggelse vil
alene gælde for fremtidige ministre, jf. 3.1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der efter § 6 indsættes et kapitel 2 med
følgende overskrift:
Kapitel 2. Vederlag og pension m.v. for ministre, der
tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31.
december 2025 for første gang udnævnes som ministre og
ikke forud for denne dato er eller har været indtrådt som
medlemmer af Folketinget.
Den foreslåede overskrift vil afgrænse, hvilke ministre
der omfattes af de foreslåede regler om vederlæggelse af
ministre.
For så vidt angår afgrænsningen af, hvilke ministre der
omfattes af de nuværende regler om vederlæggelse af mini-
stre, henvises til forslaget til nr. 1.
21
En minister kan ikke være omfattet af begge regel-
sæt. Tidligere eller nuværende ministre kan ikke vælge at
skifte over til de foreslåede regler, ligesom fremtidige mini-
stre ikke vil kunne vælge at være omfattet af de nuværende
regler.
(Til § 6 a)
Den foreslåede bestemmelse i § 6 a i lov om vederlag
og pension m.v. for ministre vedrører vederlag til ministre,
der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31.
december 2025 for første gang udnævnes som ministre uden
tidligere at have været medlemmer af Folketinget.
Det foreslås i § 6 a, stk. 1, at vederlaget til fremtidige
ministre skal udgøre 2.053.000 kr. i årligt grundbeløb (31.
marts 2026-niveau). Vederlaget til udenrigsministeren, fi-
nansministeren og den minister, der er nummer 2 i statsråds-
rækkefølgen, skal udgøre 2.290.000 kr. i årligt grundbeløb
(31. marts 2026-niveau), og vederlaget til statsministeren
skal udgøre 2.527.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts
2026-niveau).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gennemsnits-
lønnen for ministre, der udnævnes som ministre tidligst ved
førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025
for første gang uden tidligere at have været medlemmer af
Folketinget, hæves. Vederlaget til almindelige ministre vil
stige fra 1.566.541 kr. til 2.053.000 kr. årligt (31. marts
2026-niveau). For udenrigsministeren, finansministeren og
den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, vil
vederlaget stige fra 1.723.195 kr. til 2.290.000 kr. årligt (31.
marts 2026-niveau), og for statsministeren vil vederlaget
stige fra 1.958.176 kr. til 2.527.000 kr. årligt (31. marts
2026-niveau).
Efter forslaget i § 6 a, stk. 2, reguleres vederlag efter stk.
1 en gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der
beregnes på baggrund af lønudviklingen på det offentlige
arbejdsmarked. Vederlaget til nuværende ministre reguleres
efter tilsvarende regler, jf. den gældende bestemmelse i § 1,
stk. 3, der bliver § 1 stk. 2. Dette vil medføre en administra-
tiv enklere regulering af vederlag.
Den foreslåede reguleringsordning er nærmere beskrevet i
pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 6 a, stk. 3, at vederlag skal udbetales
månedsvis bagud med virkning fra udnævnelsen og indtil
afgangen fra ministerstillingen. Ved udnævnelse og afgang
på andre tidspunkter end den 1. i en måned forudsættes
vederlaget for den pågældende del af måneden beregnet som
en brøkdel af det månedlige vederlag (1/12 af det årlige
vederlag) svarende til antallet af periodens kalenderdage
divideret med antallet af månedens kalenderdage.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finansmini-
steriet vil skulle udbetale vederlag til fremtidige ministre
månedsvis bagud med virkning fra den dag, udnævnelsen
har virkning, og indtil den dag, afgangen har virkning.
Dette vil svare til de vilkår, som gælder på det statslige
arbejdsmarked, hvor løn til overenskomstansatte udbetales
månedsvis bagud.
Det foreslås i § 6 f i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre, at ministre er forpligtet til at modtage vederlaget.
De nuværende ministre vil fortsat få vederlag udbetalt
forud, jf. den gældende bestemmelse i § 1, stk. 5, der bliver
§ 1, stk. 4. Efter bestemmelsen vil vederlag og tillæg m.v.
blive udbetalt med 1/12 månedlig forud fra den første dag
i den efter udnævnelsen følgende måned og til udgangen af
den måned, i hvilken afgangen fra ministerstillingen finder
sted.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
(Til § 6 b)
I den foreslåede bestemmelse i § 6 b i lov om vederlag
og pension m.v. for ministre foreslås, at for en minister, som
modtager vederlag eller eftervederlag efter § 119 a, stk. 1,
eller § 119 e, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, nedsættes
vederlaget efter § 6 a, stk. 1, med et beløb, der svarer til det
af Folketinget ydede vederlag eller eftervederlag. Nedsættel-
sen af vederlaget vil også omfatte reguleringen af vederlaget
efter § 6 a, stk. 2.
En tilsvarende bestemmelse vil gælde for nuværende mi-
nistre, jf. § 2, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
(Til § 6 c)
Den foreslåede bestemmelse i § 6 c i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre vedrører eftervederlag til ministre,
der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31.
december 2025 for første gang udnævnes som ministre uden
tidligere at have været medlemmer af Folketinget.
Det foreslås i § 6 c, stk. 1, at ved afgang fra en minister-
stilling uden umiddelbar overgang til en anden ministerstil-
ling har en minister ret til eftervederlag i 3 måneder.
Det foreslås i § 6 c, stk. 2, at efter at have varetaget
hvervet i en sammenhængende periode på 1 år opnås ret til
eftervederlag i 6 måneder.
Det foreslås i § 6 c, stk. 3, at efter 2 år opnås ret til
eftervederlag i 9 måneder.
Det foreslås i § 6 c, stk. 4, at efter 3 år opnås ret til
eftervederlag i 12 måneder.
I § 6 c, stk. 5, foreslås det, at eftervederlagsperioden ikke
kan udløbe på et tidligere tidspunkt end udløbstidspunktet
for eftervederlagsperioden fra en tidligere ministerperiode.
I § 6 c, stk. 6, foreslås det, at eftervederlaget svarer til
vedkommende ministers vederlag efter § 6 a, stk. 1. Efterve-
derlaget vil også omfatte reguleringen af vederlaget efter § 6
a, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at eftervederla-
get til ministre, der tidligst ved førstkommende folketings-
valg efter den 31. december 2025 for første gang er udnævnt
som ministre uden tidligere at have været medlemmer af
Folketinget, maksimalt kan ydes i 12 måneder i stedet for 36
22
måneder, og mindsteperioden for eftervederlaget forkortes
fra 6 måneder til 3 måneder.
Det foreslås i § 6 f i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre, at ministre er forpligtet til at modtage eftervederla-
get.
Efter forslaget i § 6 c, stk. 7, nedsættes eftervederlag efter
stk. 6 med summen af
1) de indtægter, der er anført i § 119 e, stk. 7, i lov om
valg til Folketinget,
2) vederlag eller eftervederlag som folketingsmedlem ef-
ter § 119 a eller § 119 e i lov om valg til Folketinget og
3) vederlag eller eftervederlag som formand for Folketin-
get efter § 125 a eller § 125 b i lov om valg til Folketinget.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at eftervederlag
efter § 6 c, stk. 6, nedsættes med summen af de indtægter,
der fremgår af de foreslåede bestemmelser i §§ 119 e, stk.
7, 119 a, 119 e, 125 a og 125 b i det samtidigt fremsatte
lovforslag om ændring af lov om valg til Folketinget.
Der er tale om indtægter som vederlag og eftervederlag
som medlem af eller formand for Folketinget, løn mv.
som tjenestemand, tjenestemandspension, lønindtægter fra
offentlige eller privat ansættelse, vederlag mv. som borg-
mester, regionsrådsformand mv., vederlag mv. som medlem
af Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen mv., udbe-
talinger fra arbejdsmarkedspensioner mv.
Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i §
3, stk. 3, der finder anvendelse for tidligere og nuværende
ministre.
Den foreslåede bestemmelse vil som noget nyt medføre,
at der ud over nedsættelse af eftervederlaget med udbeta-
linger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og
ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskat-
ningsloven samt udbetalinger fra tilsvarende udenlandske
pensionsordninger fra et tidligere ansættelsesforhold, også
vil ske nedsættelse af eftervederlaget med pensionsudbeta-
linger fra hverv som medlem af Folketinget, Folketingets
formand eller som minister.
Det er uden betydning for adgangen til at nedsætte efter-
vederlaget, at der er tale om udbetalinger fra flere forskelli-
ge af de i bestemmelsen omfattede pensionsordninger eller
fra én pensionsordning i de situationer, hvor pensionsordnin-
gen består af pensionsindbetalinger fra både tidligere ansæt-
telsesforhold og fra hverv som folketingsmedlem, Folketin-
gets formand eller minister. Det vil f.eks. være tilfældet,
hvis en minister har valgt at få pensionsbidrag af sit veder-
lag efter det foreslåede § 6 a, stk. 1, i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre indbetalt til en eksisterende pensi-
onsordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 119 e, stk.
7, i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om
valg til Folketinget.
Bestemmelsen i § 119 e, stk. 7, i det samtidigt fremsatte
lovforslag om ændring af lov om valg til Folketinget svarer
med enkelte sproglige ændringer til det gældende § 109,
stk. 3. Om baggrunden for § 109, stk. 3, nr. 1-8, 10 og
11, henvises til Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side
3555. Om baggrunden for § 109, stk. 3, nr. 9, henvises til
Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 7240.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at eftervederlag
efter lov om valg til Folketinget nedsættes med en række
nærmere opregnede indtægter.
Det foreslås i § 6 c, stk. 8, at eftervederlag ikke kan ydes
samtidig med vederlag efter § 6 a, stk. 1.
Det foreslås i § 6 c, stk. 9, at finansministeren fastsætter
nærmere regler om nedsættelse af ministereftervederlaget
efter stk. 3 og om administration af ministereftervederlaget.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelsesbestem-
melse i § 6 d, stk. 2, vil blive benyttet til at fastsætte regler
om forhenværende ministres afgivelse af oplysninger om
indtægtsforhold m.v. i perioden, hvor den forhenværende
minister modtager eftervederlag. Det forventes, at der i med-
før af bemyndigelsen vil blive fastsat regler svarende til
de regler, der gælder for tidligere og nuværende ministre i
henhold til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 23.
maj 2017 om godtgørelse for boligudgifter m.v. for ministre
og eftervederlag til forhenværende ministre.
Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsæt-
te regler om krav om dokumentation for, at en pensionsord-
ning, som en minister selv anviser efter det foreslåede § 6,
stk. 3, 1. pkt., er klausuleret mod tilbagekøb i overensstem-
melse med de regler, der fastsættes efter det foreslåede § 6
d, stk. 4, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
(Til § 6 d)
Den foreslåede bestemmelse i § 6 d i lov om vederlag
og pension m.v. for ministre vedrører pension til ministre,
der tidligst efter førstkommende folketingsvalg efter den 31.
december 2025 for første gang udnævnes som ministre uden
tidligere at have været medlemmer af Folketinget.
Det foreslås i § 6 d, stk. 1, at der for fremtidige ministre
indbetales et pensionsbidrag af det vederlag, som ministeren
modtager efter § 6 a, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fremtidige
ministre vil få indbetalt et pensionsbidrag af det faktisk
ydede vederlag, som ministeren vil modtage efter den fore-
slåede § 6 a, stk. 1. For en minister, der samtidig er medlem
af Folketinget, indebærer det, at der ydes pensionsbidrag af
ministervederlaget, efter at dette er nedsat med et beløb, der
svarer til det af Folketinget ydede vederlag eller efterveder-
lag, jf. den foreslåede § 6 b i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre.
Den foreslåede bestemmelse vil tillige medføre, at der
ikke vil blive indbetalt pensionsbidrag af eftervederlaget,
når ministeren udtræder af ministerhvervet.
Det foreslås i § 6 f i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre, at ministre er forpligtet til at modtage pensionsbi-
draget efter lovens § 6 d, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en minister
23
ikke vil kunne frasige sig indbetalingen af pensionsbidra-
get. Der henvises til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i § 6 d, stk. 2, at pensionsbidraget efter stk. 1
beregnes af vederlaget efter den foreslåede § 6 a, stk. 1, med
den pensionsbidragssats, som finansministeren fastsætter i
regler udstedt i medfør af stk. 4, nr. 1.
Pensionsbidraget vil også blive beregnet af reguleringen
af vederlaget efter § 6 a, stk. 2.
Det foreslås i § 6 d, stk. 3, at pensionsbidraget efter stk.
1 indbetales til en pensionsordning, som ministeren anvi-
ser. Hvis ministeren ikke anviser en pensionsordning, indbe-
tales pensionsbidraget efter stk. 1 til den pensionsordning,
som finansministeren har indgået aftale med et pensionsin-
stitut om, jf. § 6 e.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil
skulle oplyse Finansministeriet om, hvilken pensionsordning
pensionsbidraget skal indbetales til, og hvilket pensionsin-
stitut der administrerer pensionsordningen. Ministeren vil
også skulle oplyse til Finansministeriet, hvis ministeren se-
nere ønsker, at pensionsbidraget skal indbetales til en anden
pensionsordning.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at hvis
en minister ikke anviser Finansministeriet en pensionsord-
ning, som pensionsbidraget vil kunne indbetales til, vil pen-
sionsbidraget blive indbetalt til den pensionsordning, som
finansministeren har indgået aftale med et pensionsinstitut
om, jf. den foreslåede § 6 e i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre.
Det vil være uden betydning, hvorfor ministeren ikke an-
viser Finansministeriet en pensionsordning til at modtage
pensionsbidrag af ministervederlaget. Det kan f.eks. være,
fordi ministeren ikke har en pensionsordning, eller fordi
ministeren har en pensionsordning, som vedkommende ik-
ke ønsker, at pensionsbidraget fra ministervederlaget bliver
indbetalt til.
Pensionsordninger i pensionskasser m.v. er omfattet af
reglerne i pensionsbeskatningslovgivningen. Det betyder
bl.a., at den foreslåede arbejdsmarkedspensionsordning vil
være omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven, Med
lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at indbetalinger til pen-
sionsordningen skal være bortseelsesberettigede og i øvrigt
generelt vil skulle behandles som almindelige arbejdsgiver-
administrerede pensionsordninger.
Ministeren vil inden for rammerne af pensionsordningens
pensionsregulativ kunne til- eller fravælge ydelser og forsik-
ringer, f.eks. invalidedækning, ægtefælle- eller samleverpen-
sion og børnepension, hvis pensionsinstituttet tilbyder disse
pensionsprodukter.
Det foreslås i § 6 d, stk. 4, at finansministeren fastsæt-
ter regler om pensionsbidragets størrelse, tilbagekøb af pen-
sionsordningen og overflytning af pensionsordningen til et
andet pensionsinstitut efter ministerens fratræden.
Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelsesbestem-
melse i § 6 d, stk. 4, vil blive benyttet til at fastsætte,
at pensionsbidragssatsen vil være 18,07 pct. af det faktisk
ydede vederlag efter § 6 a, stk 1. Det svarer til den gældende
pensionsbidragssats i overenskomsten for akademikere i sta-
ten. Ved overenskomst for akademikere i staten forstås den
overenskomst, som Finansministeriet indgår med en række
akademikerorganisationer for akademikere i staten. Ved lo-
vens ikrafttræden er den seneste overenskomst for akademi-
kere i staten fra den 10. april 2025, der er udsendt med
Medarbejder- og Kompetencestyrelsens cirkulære nr. 9333
af 11. april 2025. Pensionsbidragsprocenten findes i denne
overenskomsts § 10, stk. 1.
Hvis pensionsbidragssatsen i overenskomsten for akade-
mikere i staten vil blive ændret, f.eks. enten ved aftale mel-
lem overenskomstens parter eller ved lovgivningsmagtens
ophøjelse af et mæglingsforslag til lov, vil den ændrede pen-
sionsbidragssats fremover skulle finde anvendelse for bereg-
ningen af pensionsbidrag for ministre. Ændringen vil uden
videre få virkning fra samme tidspunkt, som den ændrede
pensionsbidragssats for overenskomstansatte akademikere i
staten får virkning.
Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelsesbestem-
melse i § 6 d, stk. 4, tillige vil blive benyttet til at fastsætte
regler om, at pensionsordningen efter stk. 3 skal klausule-
res mod tilbagekøb således, at den ikke kan tilbagekøbes i
videre omfang end efter de til enhver tid gældende regler
om tilbagekøb i »Aftale om generelle krav til indhold af
bidragsdefinerede pensionsordninger i staten m.v. (ydelses-
sammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse
med jobskifte)«.
Ved tilbagekøb – også kaldet for genkøb – af pensionsord-
ningen forstås, at medlemmet af pensionsordningen får ud-
betalt værdien af sin pensionsopsparing som en samlet sum
før pensionstidspunktet. Dette udløser en afgift til staten på
op til 60 pct. af beløbet, jf. pensionsbeskatningslovens §
29. For overenskomstansatte i staten er der mellem Finans-
ministeriet og centralorganisationerne indgået en aftale om
generelle krav til indholdet af bidragsdefinerede pensions-
ordninger i staten, jf. cirkulære nr. 9546 af 29. juni 2023
om aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede
pensionsordninger i staten m.v. (ydelsessammensætning, til-
bagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte).
Aftalen fastsætter en række krav til pensionsordningerne,
herunder at de ikke må kunne tilbagekøbes i videre omfang
end fastsat i aftalen. Det er fastsat i aftalen, at det i den en-
kelte pensionsordning kan bestemmes, at pensionsordningen
kan tilbagekøbes i følgende tilfælde:
1) Den forsikrede har nået pensionsudbetalingsalderen,
jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, og udtræder af arbejds-
markedet, eller hvor den forsikrede er tilkendt invalidepen-
sion af pensionsordningen. Det er en betingelse for tilbage-
købet, at de løbende ydelser, der ville kunne komme til
udbetaling, ikke kan overstige et grundbeløb på 9.700 kr.
årligt, der reguleres efter personskattelovens § 20 (pr. 1.
januar 2025 12.800 kr.).
2) Der er ikke foretaget indbetaling på pensionsordningen
i de seneste 12 på hinanden følgende måneder, og hvor de-
24
potet ikke overstiger et grundbeløb på 30.000 kr. (31. marts
2012-niveau), der procentreguleres svarende til statens løn-
ninger (pr. 1. april 2025 36.992,85 kr.).
3) Den forsikrede tager varigt ophold i udlandet, dvs.
framelder sig folkeregisteret i Danmark, har ikke ansættelse
eller andet erhvervsarbejde i Danmark, og hvor der ikke
er sket indbetaling af pensionsbidrag de seneste 12 på hin-
anden følgende måneder, og hvor depotet ikke overstiger
et grundbeløb på 30.000 kr. (31. marts 2012-niveau), der
procentreguleres svarende til statens lønninger (pr. 1. april
2025 36.992,85 kr.).
4) Den forsikrede er udenlandsk statsborger, fratræder sin
stilling og tager varigt ophold i udlandet.
Det forudsættes endvidere, at den foreslåede bemyndigel-
sesbestemmelse i § 6 d, stk. 4, vil blive benyttet til at
fastsætte regler om, at pensionsordningen efter stk. 3 kan
overflyttes til en anden pensionsordning, der opfylder de be-
stemmelser om tilbagekøb, som finansministeren har fastsat.
Det vil medføre, at en minister efter ophør med indbetalin-
ger til pensionsordningen kan overflytte pensionsordningens
depotværdi til et andet pensionsinstitut, hvis ministeren øn-
sker at få sine pensioner samlet i et eller flere pensionsinsti-
tutter. Det modtagende pensionsinstitut skal som betingelse
for overflytningen respektere den tilbagekøbsklausul, som er
tilknyttet den pensionsopsparing (depotet), der overflyttes.
Hvis den pensionsordning, hvortil overflytning ønskes
foretaget, indeholder regler om tilbagekøb, der ikke opfylder
betingelserne i stk. 4, kan pensionsordningen dog overflyt-
tes, hvis den klausuleres således, at den del, der er opsparet
som minister, fortsat respekterer de bestemmelser om tilba-
gekøb, som ministeren har fastsat i medfør af stk. 4.
Den vil medføre, at der kan ske overflytning af den pen-
sionsordning (depotet), der er optjent som minister, til en
eksisterende pensionsordning, der ikke overholder tilbage-
købsklausulen i stk. 4, såfremt det modtagende pensionsin-
stitut klausulerer pensionsordningen således, at den del af
pensionsordningen, der er opsparet som minister, fortsat re-
spekterer bestemmelsen om tilbagekøb i stk. 4.
Dette vil samlet set medføre, at hvis ministeren ønsker
at få pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning, som
ministeren selv vælger, vil det være et krav, at pensionsord-
ningen indeholder en tilbagekøbsklausul. Tilbagekøbsklau-
sulen vil skulle sikre, at pensionsordningen ikke vil kunne
tilbagekøbes i utide og samtidig beskyttes mod kreditorfor-
følgning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
(Til § 6 e)
Den foreslåede bestemmelse i § 6 e i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre vedrører finansministerens indgå-
else af aftale med et pensionsinstitut om en pensionsordning
om optag af ministre, der ikke selv anviser en pensionsord-
ning.
Det foreslås i § 6 e, stk. 1, at finansministeren indgår
aftale med et pensionsinstitut om en pensionsordning om
optag af ministre, der ikke selv anviser en pensionsordning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at finansmini-
steren vil skulle indgå en aftale med et pensionsinstitut om
en pensionsordning, hvorefter pensionsinstituttet vil være
forpligtet til at optage ministre, som ikke selv anviser en
pensionsordning.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke vil
opstå en situation, hvor der ikke er en pensionsordning, som
ministerens pensionsbidrag kan indbetales til.
Det foreslås i § 6 e, stk. 2, at finansministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om ministres anvisning af en pensionsord-
ning, jf. den foreslåede § 6 d, stk. 3, i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at finansmini-
steren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger,
som ministre skal give til Finansministeriet som led i anvis-
ningen af pensionsordningen og om frist for afgivelse af
disse oplysninger. Det kan f.eks. være oplysninger om den
pensionsordning, som ministeren ønsker pensionsbidraget
indbetalt til, herunder en bekræftelse fra pensionsinstituttet
af, at pensionsordningen er klausuleret således, at den ikke
kan tilbagekøbes i videre omfang end hvad der følger af
de til enhver tid gældende bestemmelser om tilbagekøb i
»Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede
pensionsordninger i staten m.v. (ydelsessammensætning, til-
bagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte)« ind-
gået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne.
Hvis den fastsatte frist for afgivelse af oplysninger over-
skrides, vil Finansministeriet kunne indbetale pensionsbidra-
get til den pensionsordning, som finansministeren har indgå-
et aftale med et pensionsinstitut om, jf. stk. 1.
Af § 5 i bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 om
beskatningen af pensionsordninger følger, at når en pensi-
onsordning er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit
1, dvs. pensionsordninger med løbende udbetalinger, rate-
pensioner og aldersopsparinger, skal det i forsikringspolicen,
aftaledokumentet, kontoudskrifter samt ved registrering af
medlemmer i pensionskasser, pensionsfonde og lignende an-
føres, om pensionsordningen er led i et ansættelsesforhold,
eller om den er oprettet uden for ansættelsesforhold. Desu-
den skal det anføres, hvis ordningen ændres fra en ordning
i et ansættelsesforhold til en ordning uden for et ansættelses-
forhold eller omvendt.
Oplysningen om, hvorvidt der er tale om en ordning i eller
uden for et ansættelsesforhold, har relevans for den årlige
indberetning til Skatteforvaltningen om årets indbetalinger
til pensionsordningen, som pensionsudbyderen er forpligtet
til at foretage efter §§ 13 og 22 i bekendtgørelse nr. 1016
af 22. juni 2023 om skatteindberetning. Ved indberetningen
skal det bl.a. oplyses, om der er tale om indbetalinger til
arbejdsgiveradministrerede eller private pensionsordninger,
hvilket sætter Skatteforvaltningen i stand til at generere en
årsopgørelse for pensionsopspareren.
Det er forventningen, at den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse i § 6 e, stk. 2, vil blive benyttet til at fastsætte
25
regler, der sikrer, at pensionsudbyderen får oplysninger om,
at den pensionsordning, jf. den foreslåede § 6 d, stk. 3,
i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, som den
pågældende minister anviser, skal behandles som værende
oprettet i ansættelsesforhold, jf. også den foreslåede ændring
af pensionsbeskatningslovens § 19, jf. lovforslagets § 2, nr.
1, hvorefter det bl.a. foreslås, at en arbejdsmarkedspensions-
ordning for ministre behandles som værende oprettet som
led i et ansættelsesforhold.
For så vidt angår den arbejdsmarkedspensionsordning,
som finansministeren efter den foreslåede § 6 e, stk. 1,
indgår aftale om med et pensionsinstitut for så vidt angår
ministre, der ikke selv anviser en pensionsordning til at
modtage pensionsbidragene, vil det pågældende pensionsin-
stitut være bekendt med, at der er tale om en pensionsord-
ning, der skal behandles som værende oprettet som led i et
ansættelsesforhold. Denne pensionsordning vil således hvile
på en trepartsaftale mellem den pensionsberettigede, pensi-
onsinstituttet og ”arbejdsgiveren”.
(Til § 6 f)
Efter den foreslåede bestemmelse i § 6 f i lov om vederlag
og pension m.v. for ministre vil ministre være forpligtet til
at modtage vederlag, eftervederlag og pensionsbidrag efter
reglerne i denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en minister
ikke vil kunne frasige sig modtagelse af vederlag, efterve-
derlag eller indbetaling af pensionsbidrag. Der henvises til
pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for,
at udbetalingen af det optjente eftervederlag vil kunne stand-
ses, hvis ministerens forventede indtægter i eftervederlags-
perioden vil overstige eftervederlaget. Viser det sig, at ind-
tægterne i eftervederlagsperioden ikke vil medføre bortfald
af eftervederlaget, vil den resterende del af eftervederlaget
komme til udbetaling.
(Til § 7)
De gældende bestemmelser i § 1, stk. 6-11, i lov om
vederlag og pension m.v. for ministre indeholder regler om
dækning af ministres udgifter og om ydelse af forskellige
godtgørelser til ministre m.v.
Disse bestemmelser blev indsat i loven ved lov nr. 492
af 22. maj 2017 i forbindelse med opfølgningen på Veder-
lagskommissionens anbefalinger m.v. om ændring af mi-
nistres vederlæggelse og pensionsforhold. Der henvises til
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 100
som fremsat.
Efter Finansministeriets opfattelse vil disse regler fremo-
ver skulle omfatte såvel tidligere og nuværende som fremti-
dige ministre.
Det foreslås derfor i § 7, at reglerne indsættes i det fore-
slåede kapitel 3 i lov om vederlag og pension m.v. for mi-
nistre med fælles bestemmelser. I den forbindelse foreslås
enkelte ændringer i forhold til gældende ret, som gennemgås
i det følgende i forbindelse med de enkelte forslag.
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 6, 1. pkt., kan
en minister, der ikke er medlem af Folketinget, og som har
bopæl uden for det sjællandske område, få dækket udgifter
til hotelovernatninger i Københavnsområdet i forbindelse
med sit hverv som minister. Det sjællandske område udgø-
res af øerne Sjælland, Amager og småøer med broforbindel-
se til Sjælland.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at en minister, der ikke er med-
lem af Folketinget, og som har bopæl uden for det sjælland-
ske område, kan få dækket udgifter til hotelovernatninger i
Københavnsområdet i forbindelse med sit hverv som minis-
ter.
Forslaget vil indebære, at såvel nuværende som fremtidige
ministre vil blive omfattet den foreslåede bestemmelse. Den
foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til den gældende be-
stemmelse i § 1, stk. 6, 1. pkt. Forslaget vil således ikke
indebære indholdsmæssige ændringer i forhold til den gæl-
dende bestemmelse.
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 6, 2. pkt., kan
en minister, der ikke er medlem af Folketinget, og som har
bopæl uden for det sjællandske område, i stedet for dækning
af udgifter til hotelovernatninger efter § 1, stk. 6, 1. pkt.,
vælge at modtage godtgørelse for en fast supplerende bolig i
Københavnsområdet. Godtgørelsen kan ydes i op til 3 måne-
der efter fratræden som minister, jf. § 1, stk. 6, 3. pkt.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at i stedet for dækning af udgifter
til hotelovernatninger efter stk. 1 kan en minister, der ikke
er medlem af Folketinget, og som har bopæl uden for det
sjællandske område, vælge at modtage godtgørelse for en
fast supplerende bolig i Københavnsområdet. Godtgørelsen
kan ydes i op til 3 måneder efter fratræden som minister.
Forslaget vil indebære, at såvel nuværende som fremtidige
ministre vil blive omfattet den foreslåede bestemmelse. Den
foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til de gældende be-
stemmelser i § 1, stk. 6, 2. og 3. pkt. Forslaget vil således
ikke indebære indholdsmæssige ændringer i forhold til de
gældende bestemmelser.
Det foreslås i § 7, stk. 3, at der ikke kan ydes dækning
for udgifter til hotelovernatninger efter stk. 1 og godtgørelse
for en fast supplerende bolig efter stk. 2, hvis ministeren
får stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed af Folketinget i
henhold til § 109 a, stk. 13, i lov om valg til Folketinget.
Den foreslåede bestemmelse er ny. Forslaget skal ses på
baggrund af de bestemmelser om tildeling af Folketingets
boliger til ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget,
der blev gennemført ved lov nr. 653 af 11. juni 2024 om
ændring af lov om valg til Folketinget. Efter § 109 a, stk. 13,
2. pkt., i lov om valg til Folketinget er det en betingelse, at
ministeren ikke får dækket udgifter til hotelovernatninger i
Københavnsområdet eller modtager godtgørelse for en fast
supplerende bolig i Københavnsområdet i henhold til lov om
vederlag og pension m.v. for ministre.
Efter den gældende bestemmelse i § 1 stk. 7, 1. pkt., kan
den samlede godtgørelse efter § 1, stk. 6, maksimalt udgøre
75.698 kr. pr. år i oktober 2025-niveau og udbetales mod do-
kumentation til dækning af egentlige boligudgifter. Beløbet i
26
§ 1, stk. 7, 1. pkt., reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12,
i lov om valg til Folketinget.
Det foreslås i § 7, stk. 4, 1. pkt., at det samlede beløb
efter stk. 1 og 2 maksimalt kan udgøre 75.698 kr. i årligt
grundbeløb (oktober 2015-niveau).
Dette svarer til 91.380 kr. årligt pr. 1. oktober 2025.
Det foreslås i § 7, stk. 4, 2. pkt., at beløbet udbetales
mod dokumentation for udgifter til hotelovernatninger og
for egentlige boligudgifter.
Det foreslås i § 7, stk. 4. 3. pkt., at beløbet reguleres efter i
§ 109 a, stk. 12, i lov om valg til Folketinget.
Forslagene vil indebære, at såvel nuværende som frem-
tidige ministre vil blive omfattet de foreslåede bestemmel-
ser. De foreslåede bestemmelser svarer i øvrigt til den gæl-
dende bestemmelse i § 1, stk. 7. Formuleringen »den samle-
de godtgørelse« i den gældende bestemmelse foreslås dog
ændret til »det samlede beløb« for at tydeliggøre, at belø-
bet omfatter såvel udgifter til hotelovernatninger efter stk.
1 som godtgørelse for en fast supplerende bolig efter stk.
2. Dette er i overensstemmelse med forarbejderne til den
gældende bestemmelse, jf. redegørelsen for gældende ret i
pkt. 3.5.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 8, 1. pkt., kan
der uden dokumentation ydes godtgørelse for dobbelt husfø-
relse til en minister, der efter den gældende lovs § 1, stk.
6, får dækning af hoteludgifter eller godtgørelse for en fast
supplerende bolig. Godtgørelsen udgør 30.208 kr. i oktober
2025-niveau og reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i
lov om valg til Folketinget, jf. den gældende bestemmelse i
§ 1, stk. 8, 2. pkt.
Det foreslås i § 7, stk. 5, 1. pkt., at der uden dokumen-
tation kan ydes godtgørelse for dobbelt husførelse til en
minister, der får godtgørelse for en fast supplerende bolig
efter stk. 2, eller som får stillet en bolig vederlagsfrit til
rådighed af Folketinget i henhold til § 109 a, stk. 13, i lov
om valg til Folketinget.
Forslaget vil indebære, at der ikke længere kan ydes godt-
gørelse for dobbelt husførelse til en minister, der får dæk-
ning af udgifter til hotelovernatninger efter den foreslåede
bestemmelse i stk. 1. Forslaget vil endvidere indebære, at
der fremadrettet kan ydes godtgørelse for dobbelt husførelse
til en minister, som får stillet en bolig vederlagsfrit til rådig-
hed af Folketinget.
Det foreslås i § 7, stk. 5, 2. pkt., at godtgørelsen udgør
30.208 kr. i årligt grundbeløb (oktober 2015-niveau).
Dette svarer til 36.553 kr. årligt pr. 1. oktober 2025.
Det foreslås i § 7, stk. 5, 3. pkt., at beløbet reguleres efter
§ 109 a, stk. 12, i lov om valg til Folketinget.
Forslagene vil i øvrigt indebære, at såvel nuværende som
fremtidige ministre vil blive omfattet de foreslåede bestem-
melser.
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 9, 1. pkt.,
kan en minister i 1 kalenderår få dækket udgifterne til op
til 12 overnatninger på hotel i Danmark i forbindelse med
varetagelsen af sit hverv som minister. Efter § 1, stk. 9, 2.
pkt., ydes der dog ikke dækning til ministre, der modtager
godtgørelse efter § 1, stk. 6 og 8, såfremt der er tale om
hotelovernatning i Københavnsområdet.
Det foreslås i § 7, stk. 6, 1. pkt., at en minister i 1 kalen-
derår kan få dækket udgifterne til op til 12 hotelovernatnin-
ger i Danmark i forbindelse med varetagelsen af sit hverv
som minister.
Efter forslaget i § 7, stk. 6, 2. pkt., ydes der dog ikke
dækning til ministre, der får dækning af udgifter til hotelo-
vernatninger efter stk. 1, godtgørelse for en fast supplerende
bolig efter stk. 2 eller godtgørelse for dobbelt husførelse
efter stk. 5, såfremt der er tale om hotelovernatning i Køben-
havnsområdet.
En minister, der får stillet en bolig vederlagsfrit til rådig-
hed af Folketinget, får ikke dækning af udgifter til hotelo-
vernatninger efter stk. 1 og får således heller ikke dækning
af udgifter til hotelovernatning efter stk. 6.
Forslaget vil indebære, at såvel nuværende som fremtidige
ministre vil blive omfattet de foreslåede bestemmelser. De
foreslåede bestemmelser svarer i øvrigt til den gældende
bestemmelse i § 1, stk. 9. Forslaget vil således ikke indebæ-
re indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende
bestemmelse.
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 10, 1. pkt.,
indgår værdien af hotelovernatninger, som dækkes efter stk.
6, 1. pkt., og stk. 9, godtgørelse for fast supplerende bolig
efter stk. 6, 2. pkt., jf. stk. 7, og godtgørelse for dobbelt hus-
førelse efter stk. 8 ikke i den skattepligtige indkomst. Efter
den gældende bestemmelse i § 1, stk. 10, 2. pkt., kan der
ikke foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for ud-
gifter, der er forbundet med hvervet som minister, herunder
boligudgifter, indenlandsk befordring m.v.
Det foreslås i § 7, stk. 7, 1. pkt., at værdien af hotelover-
natninger, som dækkes efter stk. 1 og 6, godtgørelse for en
fast supplerende bolig efter stk. 2, jf. stk. 4, og godtgørelse
for dobbelt husførelse efter stk. 8 ikke indgår i den skatte-
pligtige indkomst.
Det foreslås i § 7, stk. 7, 2. pkt., at der ikke kan foretages
fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter, der er
forbundet med hvervet som minister, herunder boligudgifter,
indenlandsk befordring m.v.
Forslaget vil indebære, at såvel nuværende som fremtidige
ministre vil blive omfattet de foreslåede bestemmelser. De
foreslåede bestemmelser svarer i øvrigt til den gældende
bestemmelse i § 1, stk. 10. Forslaget vil således ikke inde-
bære indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende
bestemmelse.
Det bemærkes, at værdien af en bolig, som Folketinget
stiller til rådighed for en minister, der ikke er medlem af
Folketinget, ikke indgår i den skattepligtige indkomst, jf. §
109 a, stk. 13, 5. pkt., i lov om valg til Folketinget.
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 11, 1. pkt.,
fastsætter finansministeren nærmere regler om udgifter til
hotelovernatning efter stk. 6, 1. pkt., om godtgørelse for bo-
ligudgifter efter stk. 6, 2. pkt., om godtgørelse af egentlige
27
boligudgifter efter medlemskabets ophør efter stk. 6, 3. pkt.,
om krav til dokumentation for egentlige boligudgifter og om
beregning af udgifter til ejerbolig og lign. efter stk. 7, om
dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter stk. 8, om
dækning af udgifter til hotelovernatning efter stk. 9 og om
hotelovernatning i forbindelse med udtræden af Folketinget.
Det foreslås i § 7, stk. 8, at finansministeren fastsætter
nærmere regler om udgifter til hotelovernatning efter stk. 1,
om godtgørelse af egentlige boligudgifter efter stk. 2, om
godtgørelse af egentlige boligudgifter efter fratræden som
minister efter stk. 2, 2. pkt., om krav til dokumentation
for egentlige boligudgifter og om beregning af udgifter til
ejerbolig og lign. efter stk. 4, om dækning af udgifter til
dobbelt husførelse efter stk. 5, om dækning af udgifter til
hotelovernatning efter stk. 6 og om hotelovernatning i for-
bindelse med fratræden som minister.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende be-
stemmelse i § 1, stk. 11. Det foreslås dog at rette to redaktio-
nelle fejl i forhold til den gældende bestemmelse, således
at der her og i § 7, stk. 9, vil stå »fratræden som minister«
i stedet for henholdsvis »medlemskabets ophør« og »udtræ-
den af Folketinget«. Endvidere foreslås det tydeliggjort, at
bestemmelsen vedrører fastsættelse af nærmere regler om
godtgørelse af »egentlige boligudgifter« efter stk. 2.
Forslaget vil ikke herudover indebære ændringer i forhold
til den gældende bestemmelse. Forslagene vil have betyd-
ning for såvel nuværende som fremtidige ministre.
Det vil kunne fastsættes, at godtgørelser så vidt muligt
betales forud for tidligere og nuværende ministre og bagud
for fremtidige ministre.
Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 11, 2. pkt.,
fastsætter finansministeren endvidere regler om adgang til
ydelser efter stk. 6-9 under orlov og om adgangen til at
bevare sådanne ydelser efter en flytning.
Det foreslås i § 7, stk. 9, at finansministeren endvidere
fastsætter regler om adgang til ydelser efter stk. 1-6 under
orlov og om adgangen til at bevare sådanne ydelser efter en
flytning.
Den foreslåede bestemmelse svarer i øvrigt til den gæl-
dende bestemmelse i § 1, stk. 11, 2. pkt. Forslaget vil såle-
des ikke indebære indholdsmæssige ændringer i forhold til
den gældende bestemmelse. Forslaget vil have betydning for
såvel nuværende som fremtidige ministre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
Til nr. 17
Den gældende lov indeholder ikke overskrifter til de en-
kelte bestemmelser i loven.
Det foreslås, at der før den gældende bestemmelse i lo-
vens § 8 indsættes overskriften Varetagelse af hverv m.v.
Overskriften dækker § 8 om ministres varetagelse af hverv
i offentlige eller private virksomheders, foretagenders og in-
stitutioners tjeneste og § 9 om besættelse af tjenestemands-
stillinger ved konstitution i forbindelse med en tjeneste-
mands udpegning til minister.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af
bestemmelserne. Der henvises til forslagene i nr. 18-20 om
ændring af §§ 8 og 9 med henblik på at gøre formuleringen
kønsneutral.
Til nr. 18
Efter de gældende bestemmelser i § 8, stk. 1, 1. og 2.
pkt., i lov om vederlag og pension m.v. for ministre skal en
minister, der ved sin tiltræden besidder hverv i offentlige el-
ler private virksomheders, foretagenders eller institutioners
tjeneste, fratræde disse. Dog kan han undtagelsesvis med
foreløbig billigelse af statsministeren bevare sådanne hverv,
hvis varetagelse efter dennes skøn ikke kan berede vanske-
ligheder i udførelsen af hans embedspligt som minister eller
i hans forhold til de forskellige statsforvaltningsgrene.
Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., at »han« ændres
til: »ministeren«, og at »hans« to steder ændres til: »ministe-
rens«.
Forslaget vil indebære, at formuleringen bliver kønsneu-
tral, men vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af
bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
Til nr. 19
Af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 4, fremgår, at
besidder statsministeren ved et ministeriums tiltræden hverv
i offentlige eller private virksomheders, foretagenders eller
institutioners tjeneste, skal der ske meddelelse til et af Fol-
ketinget nedsat udvalg, hvis han ønsker at bevare noget af
disse.
Det foreslås i § 8, stk. 4, at »han« ændres til: »statsmini-
steren«.
Forslaget vil indebære, at formuleringen bliver kønsneu-
tral, men vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af
bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
Til nr. 20
Af den gældende bestemmelse i § 9, 1. pkt., fremgår, at
udnævnes en tjenestemand til minister, kan den af ham hidtil
beklædte tjenestemandsstilling holdes besat ved konstitution
for hans funktionstid, hvis det skønnes forsvarligt af hensyn
til stillingens tarv, og for så vidt og så længe konstitution
overhovedet er tilladt.
Det foreslås i § 9, 1. pkt., at »ham« ændres til: »ministe-
ren«, og at »hans« ændres til: »dennes«.
Forslaget vil indebære, at formuleringen bliver kønsneu-
tral, men vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af
bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
Til nr. 21
Det fremgår af den gældende § 10, stk. 1, i lov om veder-
28
lag og pension m.v. for ministre, at de i loven indeholdte
lønnings- og pensionsbestemmelser har virkning fra 1. april
1959.
Af lovens § 10, stk. 2, fremgår, at for de i henhold til
de hidtil gældende bestemmelser ydede pensioner finder be-
stemmelserne i § 1 i lov nr. 81 af 21. marts 1959 om pensi-
oner, der er fastsat i henhold til de før 1. april 1958 inden
for staten gældende lønnings- og pensionslove, tilsvarende
anvendelse. I øvrigt omfattes ministre, der er afgået før 1.
april 1959, samt sådanne ministres efterladte ikke af loven.
Det foreslås, at § 10, stk. 2, ophæves, idet der ikke længe-
re er personer, for hvem bestemmelsen er relevant.
Efter den gældende § 11 i lov om vederlag og pension
m.v. for ministre omberegnes pensioner efter lovens § 4,
der er påbegyndt udbetalt pr. 31. december 1993, pr. 1.
januar 1994 efter bestemmelserne i lovens § 5. Hvor denne
omberegning medfører ændring i pensionen, ydes eventuelt
personligt tillæg, så det hidtidige pensionsniveau bevares.
Det foreslås, at § 11 ophæves, idet den nævnte ombereg-
ning er foretaget, og der ikke er personer, der modtager
personligt tillæg efter bestemmelsen.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende ret er pensionsordninger for ministre om-
fattet af bestemmelserne i lov om vederlag og pension m.v.
for ministre. En minister har ret til ministerpension, når
ministeren har mindst 1 års funktionstid som minister. Pen-
sionsordninger for medlemmer af Folketinget, herunder Fol-
ketingets formand, er omfattet af bestemmelserne i lov om
valg til Folketinget. Med nærværende lovforslag foreslås der
i stedet indført bidragsfinansierede arbejdsmarkedspensions-
ordninger for fremtidige ministre. Det samme foreslås i det
samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om valg til
Folketinget for så vidt angår fremtidige folketingsmedlem-
mer og formænd for Folketinget.
Private indbetalinger til ratepension og pensionsordninger
med løbende udbetalinger, herunder livrenter, er fradragsbe-
rettigede. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 18, stk.
1. Er der i stedet tale om pensionsindbetalinger fra en løn-
modtagers arbejdsgiver, herunder indbetalinger til arbejds-
markedspensioner, er indbetalingerne ikke fradragsberettige-
de, men bortseelsesberettigede. Ved bortseelsesret forstås, at
arbejdsgiverens indbetaling til den ansattes pensionsordning
ikke skal medregnes ved opgørelsen af den ansattes skatte-
pligtige indkomst. Med andre ord er pensionsindbetalingen
skattefri for lønmodtageren. Det følger af pensionsbeskat-
ningslovens § 19, stk. 1. Der kan ikke være både fradragsret
og bortseelsesret for en pensionsindbetaling.
De gældende pensionsordninger for ministre, folketings-
medlemmer og formænd for Folketinget er ikke omfattet af
hverken pensionsbeskatningslovens §§ 18 eller 19 allerede
af den grund, at der ikke sker indbetalinger til pensionsord-
ningerne.
Med den foreslåede bestemmelse i § 6 d i lov om vederlag
og pension m.v. for ministre, jf. lovforslagets § 1, nr. 16,
foreslås, at der for ministre, der tidligst ved førstkommende
folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang
er udnævnt som ministre uden tidligere at have været med-
lemmer af Folketinget, i stedet indbetales et pensionsbidrag
af det vederlag, som ministeren modtager for sit hverv.
Med den foreslåede bestemmelse i § 119 f i det samtidigt
fremsatte lovforslag om ændring af lov om valg til Folke-
tinget, foreslås det tilsvarende, at der for folketingsmedlem-
mer, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den
31. december 2025 for første gang er indtrådt som medlem-
mer af Folketinget og ikke forud for denne dato har været
udnævnt som ministre, indbetales et pensionsbidrag af det
vederlag, som folketingsmedlemmet modtager for sit hverv.
Endelig foreslås det med den foreslåede bestemmelse i §
125 c i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af
lov om valg til Folketinget, at der for Folketingets formand,
der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31.
december 2025 for første gang er indtrådt som medlem af
Folketinget og ikke forud for denne dato har været udnævnt
som minister, indbetales et pensionsbidrag af det vederlag,
som formanden modtager for sit hverv.
Med andre ord foreslås der indført bidragsfinansierede
arbejdsmarkedspensionsordninger for fremtidige ministre,
folketingsmedlemmer og formænd for Folketinget i stedet
for de nuværende ordninger, der er baseret på reglerne om
tjenestemandspension.
Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 19 at indsætte
et nyt stk. 6. Det foreslås i 1. pkt., at beløb, der efter §§ 119
f eller 125 c i lov om valg til Folketinget eller § 6 d i lov
om vederlag og pension m.v. for ministre indbetales til en af
kapitel 1 omfattet ordning for personen, anses som indbetalt
af en arbejdsgiver, jf. § 19, stk. 1.
Det betyder, at der vil være bortseelsesret for de beløb, der
efter §§ 119 f eller 125 c i lov om valg til Folketinget og
de beløb, der efter § 6 d i lov om vederlag og pension m.v.
for ministre indbetales til en af pensionsbeskatningslovens
kapitel 1 omfattet ordning for henholdsvis folketingsmed-
lemmet, folketingsformanden og ministeren. Indbetalingen
til pensionsordningen vil således ikke skulle medregnes ved
opgørelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst. Ind-
betalinger til aldersopsparing vil dog ikke være bortseelses-
berettigede, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 8.
pkt.
I det hele taget vil pensionsordningen skulle behandles
som andre pensionsordninger omfattet af pensionsbeskat-
ningslovens kapitel 1.
Eksempelvis vil pensionsordningen kunne udbetales ved
pensionsudbetalingsalderen, som er tidspunktet 3 år før fol-
kepensionsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, jf. 1
a i lov om social pension. Efter pensionsbeskatningslovens
§ 42 A vil ordningen efter omstændighederne dog kunne
udbetales allerede, når pensionsopspareren fylder 60 år, eller
5 år før folkepensionsalderen.
Af pensionsbeskatningslovens § 1 a, stk. 2, følger endvi-
dere, at for personer født i perioden til og med den 31.
29
december 1958 er pensionsudbetalingsalderen 60 år. For
personer født i perioden 1. januar 1959 - 30. juni 1959
er pensionsudbetalingsalderen 60½ år. For personer født i
perioden 1. juli 1959 - 31. december 1959 er pensionsudbe-
talingsalderen 61 år. For personer født i perioden 1. januar
1960 - 30. juni 1960 er pensionsudbetalingsalderen 61½ år.
Et andet eksempel på, at pensionsordningen vil skulle
behandles som andre pensionsordninger omfattet af pensi-
onsbeskatningslovens kapitel 1, er, at der ikke vil kunne
indbetales mere end 65.500 kr. på ratepension (2025-niveau)
med bortseelsesret.
Et tredje eksempel er, at der ikke vil kunne træffes be-
stemmelse om udbetaling efter pensionsopsparerens død til
andre end pensionsopsparendes »nærmeste pårørende«, jf. §
5 a i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsop-
sparing i pengeinstitutter og forsikringsaftalelovens § 105 a,
eller pensionsopsparerens ægtefælle eller fraskilte ægtefæl-
le, livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger eller en
navngiven person, der har fælles bopæl med pensionsopspa-
reren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.
Yderligere eksempler er pensionsbeskatningslovens §§ 22
C og 22 D. Efter pensionsbeskatningslovens § 22 C kan ar-
bejdsgivere foretage korrektion af for store indbetalinger til
de ansattes pensionsordninger (negative korrektioner). Ar-
bejdsgiveren kan kun foretage korrektionen, hvis indbetalin-
gen er en fejl i forhold til aftalegrundlaget for pensionsord-
ningen. Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D kan beløb,
der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiver-
administreret pensionsordning, senest den 19. januar i det
følgende kalenderår helt eller delvist overføres til en anden
arbejdsgiveradministreret pensionsordning, uden at dette be-
tragtes som en afgiftspligtig udbetaling.
Når beløb, der efter §§ 119 f eller 125 c i lov om valg til
Folketinget eller § 6 d i lov om vederlag og pension m.v. for
ministre indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for
personen, anses som indbetalt af en arbejdsgiver, vil indbe-
talingerne være omfattet af arbejdsmarkedsbidragspligt, jf.
arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Efter ligningslovens § 9 J indgår bortseelsesberettigede
pensionsindbetalinger i beregningsgrundlaget for det almin-
delige beskæftigelsesfradrag, beskæftigelsesfradraget for en-
lige forsørgere og det ekstra beskæftigelsesfradrag for senio-
rer.
Efter ligningslovens § 9 L beregnes der et ekstra lignings-
mæssigt fradrag af indbetalinger til pensionsordninger med
løbende udbetalinger og ratepensioner. Fradraget beregnes
som en procentdel af indbetalingerne, dog højst af et beløb
på 83.800 kr. (2025-niveau). Procentdelen afhænger af, hvor
mange år, der er til det indkomstår, hvor pensionsopspareren
når folkepensionsalderen. Er der 15 år eller mindre til folke-
pensionsalderen, udgør procentdelen 32. Er der mere end 15
år til folkepensionsalderen, udgør procentdelen 12.
Afkastet af pensionsordningerne vil være pensionsafkast-
skattepligtigt efter pensionsafkastskatteloven.
Det foreslås som pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 6,
2. pkt., at ordningen også i øvrigt i skattemæssig henseende
behandles som værende oprettet som led i et ansættelsesfor-
hold.
Det betyder, at ikke kun skal indbetalingerne anses som
værende foretaget af en arbejdsgiver, jf. det foreslåede 1.
pkt., men ordningen skal i det hele taget skal behandles som
en arbejdsgiveradministreret pensionsordning.
Af § 5 i bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 om
beskatningen af pensionsordninger følger, at når en pensi-
onsordning er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit
1, skal det i forsikringspolicen, aftaledokumentet, kontoud-
skrifter samt ved registrering af medlemmer i pensionskas-
ser og lignende anføres, om pensionsordningen er led i et
ansættelsesforhold, eller om den er oprettet uden for ansæt-
telsesforhold. Desuden skal det anføres, hvis ordningen æn-
dres fra en ordning i et ansættelsesforhold til en ordning
uden for et ansættelsesforhold eller omvendt.
En ordning omfattet af den foreslåede § 6 d i lov om ve-
derlag og pension m.v. for ministre, jf. lovforslagets § 1, nr.
16, eller af de foreslåede §§ 119 f eller 125 c i det samtidigt
fremsatte lovforslag om ændring af lov om valg til Folketin-
get skal således angives som værende oprettet som led i
ansættelsesforhold, ligesom det vil skulle anføres, hvis ord-
ningen ændres fra en ordning i et ansættelsesforhold til en
ordning uden for et ansættelsesforhold eller omvendt. Denne
oplysning har relevans for den årlige indberetning til Skatte-
forvaltningen om årets indbetalinger til pensionsordningen,
som pensionsudbyderen er forpligtet til at skal foretage efter
§§ 13 og 22 i bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023 om
skatteindberetning. Ved indberetningen skal det oplyses, om
der er tale om indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede
eller private pensionsordninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026. De
foreslåede bestemmelser i §§ 6 a - 6 f i lov om vederlag og
pension m.v. for ministre vil efter deres indhold få virkning
fra det første folketingsvalg efter den 31. december 2025 for
ministre, der udnævnes for første gang uden forud for denne
dato at have været medlemmer af Folketinget. Tilsvarende
vil gælde for de foreslåede fælles bestemmelser i §§ 7-9 i
lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Lov om vederlag og pension m.v. for ministre finder ikke
anvendelse for Færøerne og Grønland, og derfor vil denne
lov heller ikke finde anvendelse for Færøerne og Grønland.
Pensionsbeskatningsloven gælder ikke for Færøerne og
Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land, og derfor vil denne lov heller ikke gælde for Færøerne
og Grønland.
30
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 939 af 16. juni 2017, som ændret ved lov
nr. 1579 af 27. december 2019, lov nr. 2069 af 21. december
2020, lov nr. 2609 af 28. december 2021 og lov nr. 1775 af
28. december 2023, foretages følgende ændringer:
1. Før § 1 indsættes:
»Kapitel 1
Vederlag og pension m.v. for ministre, der inden førstkom-
mende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er eller
har været udnævnt som ministre eller indtrådt som medlem-
mer af Folketinget
Vederlag«.
§ 1. Grundvederlaget til ministre udgør 1.248.386 kr. i
årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau), jf. dog stk. 2. Ve-
derlaget til statsministeren udgør 125 pct. af grundvederla-
get, og vederlaget til udenrigsministeren og finansministeren
samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkeføl-
gen, udgør 110 pct. af grundvederlaget. Ingen minister kan
oppebære mere end ét vederlag efter denne bestemmelse.
2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.248.386 kr. i årligt grund-
beløb (31. marts 2017-niveau)« til: »1.566.541 kr. i årligt
grundbeløb (31. marts 2026-niveau)«, og », jf. dog stk. 2«
udgår.
Stk. 2. I perioden 1. april 2012-31. december 2024 udgør
grundvederlaget 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts
2017-niveau).
3. § 1, stk. 2 og 6-11, ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
Stk. 3. Vederlag efter stk. 1 og 2 reguleres en gang årligt
pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på bag-
grund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked. Fi-
nansministeren fastsætter årligt reguleringsprocenten.
4. I § 1, stk. 3, der bliver § 1, stk. 2, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1«.
Stk. 4. Til ministre ydes omkostningstillæg efter tilsvaren-
de regler, som efter lov om valg til Folketinget gælder for
medlemmer af Folketinget.
5. I § 1, stk. 4, der bliver § 1, stk. 3, indsættes efter »med-
lemmer af Folketinget«: »efter § 108, stk. 1 og 3-5, i lov om
valg til Folketinget«.
Stk. 5. Vederlag og tillæg m.v. udbetales med 1/12 måned-
lig forud fra den første dag i den efter udnævnelsen følgende
måned og til udgangen af den måned, i hvilken afgangen fra
ministerstillingen finder sted.
§ 2. For en minister, som modtager grundvederlag eller
eftervederlag efter lov om valg til Folketinget, nedsættes
vederlaget efter § 1, stk. 1-3, med et beløb, der svarer til det
af Folketinget ydede grundvederlag eller eftervederlag. Til-
svarende gælder for eftervederlag efter lov om vederlag og
6. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om valg til Folketinget«
til: »§ 108, stk. 1, eller § 109, stk. 2, i lov om valg til Folke-
tinget«, »§ 1, stk. 1-3« ændres til: »§ 1, stk. 1«, og »det af
Folketinget ydede grundvederlag eller eftervederlag« ændres
31
pension m.v. for de danske medlemmer af Europa-Parlamen-
tet.
til: »det grundvederlag eller eftervederlag, som Folketinget
har ydet«.
7. § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Stk. 2. For en minister, som modtager omkostningstillæg
efter lov om valg til Folketinget, nedsættes det i § 1, stk. 4,
anførte tillæg med et beløb, der svarer til det af Folketinget
ydede tillæg.
8. I § 2, stk. 2, ændres »lov om valg til Folketinget« til: »§
108, stk. 1 og 3-5, i lov om valg til Folketinget«, »det i § 1,
stk. 4, anførte tillæg« ændres til: »det tillæg, der er anført i
§ 1, stk. 3,«, og »det af Folketinget ydede tillæg« ændres til:
»det tillæg, som Folketinget har ydet.«
§ 3. --- 9. Før § 3 indsættes:
»Eftervederlag«.
Stk. 2. Eftervederlaget svarer til vedkommende ministers
vederlag efter § 1, stk. 1-3.
10. I § 3, stk. 2, og § 5, stk. 4, nr. 4, ændres »§ 1, stk. 1-3«
til: »§ 1, stk. 1«.
Stk. 3. Eftervederlag efter stk. 2 nedsættes med summen af
1) de indtægter, der er anført i § 109, stk. 3, nr. 1-4 og
6-11, i lov om valg til Folketinget,
2) grundvederlag, eftervederlag eller egenpension som fol-
ketingsmedlem og
11. I § 3, stk. 3, nr. 2, og § 5, stk. 4, nr. 2, indsættes efter
»folketingsmedlem«: »efter §§ 108, stk. 1, 109, stk. 2, og
110, stk. 1, i lov om valg til Folketinget«.
3) vederlag, eftervederlag eller egenpension som formand
for Folketinget.
12. I § 3, stk. 3, nr. 3, og § 5, stk. 4, nr. 3, indsættes efter
»formand for Folketinget«: »efter §§ 120-122 i lov om valg
til Folketinget«.
§ 5. --- 13. Før § 4 indsættes:
»Pension«.
Stk. 4. Egenpensionen nedsættes med det beløb, hvormed
summen af
1) de indtægter, der er anført i § 109, stk. 3, nr. 1, 4 og 6, i
lov om valg til Folketinget,
2) grundvederlag, eftervederlag eller egenpension som fol-
ketingsmedlem,
3) vederlag, eftervederlag eller egenpension som formand
for Folketinget,
4) folkepension og egenpension som minister overstiger
vedkommendes vederlag efter § 1, stk. 1-3.
14. Før § 6 indsættes:
»Administration«.
§ 6. Udbetaling Danmark anviser pension og efterindtægt
efter denne lov og træffer i forbindelse hermed afgørelse om
tilbagebetaling og forældelse af ydelser og om andre forhold
af formueretlig karakter.
15. I § 6, stk. 1, ændres »denne lov« til: »§§ 4 og 5«.
Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 1 kan
påklages til finansministeren.
32
Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte regler om, at Udbe-
taling Danmarks afgørelser ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
16. Efter § 6 indsættes:
»Kapitel 2
Vederlag og pension m.v. for ministre, der tidligst efter først-
kommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for
første gang udnævnes som ministre og ikke forud for denne
dato er eller har været indtrådt som medlemmer af Folketin-
get
Vederlag
§ 6 a. Vederlaget til ministre udgør 2.053.000 kr. i årligt
grundbeløb (31. marts 2026-niveau). Vederlaget til statsmi-
nisteren udgør 2.527.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts
2026-niveau). Vederlaget til udenrigsministeren, finansmini-
steren og den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkeføl-
gen, udgør 2.290.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2026-
niveau). Ingen minister kan oppebære mere end ét vederlag
efter denne bestemmelse.
Stk. 2. Vederlag efter stk. 1 reguleres en gang årligt pr. 1.
april med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund
af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked. Finans-
ministeren fastsætter årligt reguleringsprocenten.
Stk. 3. Vederlag udbetales månedsvis bagud med virkning
fra udnævnelsen og indtil afgangen fra ministerstillingen.
§ 6 b. For en minister, som modtager vederlag eller efter-
vederlag efter § 119 a, stk. 1, eller § 119 e, stk. 1, i lov om
valg til Folketinget, nedsættes vederlaget efter § 6 a, stk. 1,
med et beløb, der svarer til det vederlag eller eftervederlag,
som Folketinget har ydet.
Eftervederlag
§ 6 c. Ved afgang fra en ministerstilling uden umiddelbar
overgang til en anden ministerstilling har en minister ret til
eftervederlag i 3 måneder, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Efter at have varetaget hvervet i en sammenhæn-
gende periode på 1 år eller derover, men under 2 år, har en
minister ret til eftervederlag i 6 måneder.
Stk. 3. Efter at have varetaget hvervet i en sammenhæn-
gende periode på 2 år eller derover, men under 3 år, har en
minister ret til eftervederlag i 9 måneder.
Stk. 4. Efter at have varetaget hvervet i en sammenhæn-
gende periode på 3 år eller derover har en minister ret til
eftervederlag i 12 måneder.
Stk. 5. Eftervederlagsperioden kan ikke udløbe på et tid-
ligere tidspunkt end udløbstidspunktet for eftervederlagspe-
rioden fra en tidligere ministerperiode.
Stk. 6. Eftervederlaget svarer til vedkommende ministers
vederlag efter § 6 a, stk. 1.
33
Stk. 7. Eftervederlag efter stk. 6 nedsættes med summen af
1) de indtægter, der er anført i § 119 e, stk. 7, i lov om
valg til Folketinget,
2) vederlag eller eftervederlag som folketingsmedlem efter
§§ 119 a eller 119 e i lov om valg til Folketinget og
3) vederlag eller eftervederlag som formand for Folketin-
get efter §§ 125 a eller 125 b i lov om valg til Folketinget.
Stk. 8. Eftervederlag kan ikke ydes samtidig med vederlag
efter § 6 a, stk. 1.
Stk. 9. Finansministeren fastsætter nærmere regler om
nedsættelse af ministereftervederlaget efter stk. 7 og om
administration af ministereftervederlaget.
Pension
§ 6 d. For ministre indbetales et pensionsbidrag af det
vederlag, som ministeren modtager efter § 6 a, stk. 1.
Stk. 2. Pensionsbidraget efter stk. 1 beregnes af vederlaget
efter § 6 a, stk. 1, med den pensionsbidragssats, som finans-
ministeren fastsætter i regler udstedt i medfør af stk. 4, nr. 1.
Stk. 3. Pensionsbidraget efter stk. 1 indbetales til en pen-
sionsordning, som ministeren anviser. Hvis ministeren ikke
anviser en pensionsordning, indbetales pensionsbidraget ef-
ter stk. 1 til den pensionsordning, som finansministeren har
indgået aftale med et pensionsinstitut om, jf. § 6 e.
Stk. 4. Finansministeren fastsætter nærmere regler om
1) pensionsbidragets størrelse,
2) tilbagekøb af pensionsordningen og
3) overflytning af pensionsordningen til et andet pensions-
institut efter ministerens fratræden.
§ 6 e. Finansministeren indgår aftale med et pensionsinsti-
tut om en pensionsordning om optag af ministre, der ikke
selv anviser en pensionsordning.
Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om
ministres anvisning af en pensionsordning, jf. § 6 d, stk. 3.
Pligt til at modtage vederlæggelse
§ 6 f. Ministre er forpligtet til at modtage vederlag, efter-
vederlag og pensionsbidrag efter reglerne i denne lov.
§ 1. --- Kapitel 3
Fælles bestemmelser
Dækning af udgifter og ydelse af godtgørelse m.v.
Stk. 6. En minister, der ikke er medlem af Folketinget,
og som har bopæl uden for det sjællandske område, kan
få dækket udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområ-
det i forbindelse med sit hverv som minister. I stedet for
dækning af udgifter til hotelovernatninger efter 1. pkt. kan
en minister, der ikke er medlem af Folketinget, og som har
§ 7. En minister, der ikke er medlem af Folketinget, og
som har bopæl uden for det sjællandske område, kan få
dækket udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområdet
i forbindelse med sit hverv som minister.
Stk. 2. I stedet for dækning af udgifter til hotelovernatnin-
ger efter stk. 1 kan en minister, der ikke er medlem af
34
bopæl uden for det sjællandske område, vælge at modtage
godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsom-
rådet. Godtgørelsen kan ydes i op til 3 måneder efter fratræ-
den som minister.
Folketinget, og som har bopæl uden for det sjællandske om-
råde, vælge at modtage godtgørelse for en fast supplerende
bolig i Københavnsområdet. Godtgørelsen kan ydes i op til 3
måneder efter fratræden som minister.
Stk. 3. Der kan ikke ydes dækning for udgifter til hotelo-
vernatninger efter stk. 1 og godtgørelse for en fast supple-
rende bolig efter stk. 2, hvis ministeren får stillet en bolig
vederlagsfrit til rådighed af Folketinget i henhold til § 109 a,
stk. 13, i lov om valg til Folketinget.
Stk. 7. Den samlede godtgørelse efter stk. 6 kan maksimalt
udgøre 75.698 kr. pr. år i oktober 2015-niveau og udbeta-
les mod dokumentation til dækning af egentlige boligudgif-
ter. Beløbet i 1. pkt. reguleres efter reglerne i § 109 a, stk.
12, i lov om valg til Folketinget.
Stk. 4. Det samlede beløb efter stk. 1 og 2 kan maksi-
malt udgøre 75.698 kr. i årligt grundbeløb (oktober 2015-ni-
veau). Beløbet udbetales mod dokumentation for udgifter
til hotelovernatninger og for egentlige boligudgifter. Beløbet
reguleres efter § 109 a, stk. 12, i lov om valg til Folketinget.
Stk. 8. Der kan uden dokumentation ydes godtgørelse for
dobbelt husførelse til en minister, der efter stk. 6 får dæk-
ning af hoteludgifter eller godtgørelse for en fast suppleren-
de bolig. Godtgørelsen udgør 30.208 kr. pr. år i oktober
2015-niveau og reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i
lov om valg til Folketinget.
Stk. 5. Der kan uden dokumentation ydes godtgørelse for
dobbelt husførelse til en minister, der får godtgørelse for
en fast supplerende bolig efter stk. 2, eller som får stillet
en bolig vederlagsfrit til rådighed af Folketinget i henhold
til § 109 a, stk. 13, i lov om valg til Folketinget. Godtgø-
relsen udgør 30.208 kr. i årligt grundbeløb (oktober 2015-ni-
veau). Beløbet reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i
lov om valg til Folketinget.
Stk. 9. En minister kan i 1 kalenderår få dækket udgifterne
til op til 12 overnatninger på hotel i Danmark i forbindelse
med varetagelsen af sit hverv som minister. Der ydes dog
ikke dækning til ministre, der modtager godtgørelse efter
stk. 6 og 8, såfremt der er tale om hotelovernatning i Køben-
havnsområdet.
Stk. 6. En minister kan i 1 kalenderår få dækket udgifterne
til op til 12 hotelovernatninger i Danmark i forbindelse med
varetagelsen af sit hverv som minister. Der ydes dog ikke
dækning til ministre, der får dækning af udgifter til hotelo-
vernatninger efter stk. 1, godtgørelse for en fast supplerende
bolig efter stk. 2 eller godtgørelse for dobbelt husførelse
efter stk. 5, såfremt der er tale om hotelovernatning i Køben-
havnsområdet.
Stk. 10. Værdien af hotelovernatninger, som dækkes efter
stk. 6, 1. pkt., og stk. 9, godtgørelse for fast supplerende
bolig efter stk. 6, 2. pkt., jf. stk. 7, og godtgørelse for dob-
belt husførelse efter stk. 8 indgår ikke i den skattepligtige
indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige
indkomst for udgifter, der er forbundet med hvervet som mi-
nister, herunder boligudgifter, indenlandsk befordring m.v.
Stk. 7. Værdien af hotelovernatninger, som dækkes efter
stk. 1 og 6, godtgørelse for en fast supplerende bolig efter
stk. 2, jf. stk. 4, og godtgørelse for dobbelt husførelse efter
stk. 5 indgår ikke i den skattepligtige indkomst. Der kan
ikke foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for ud-
gifter, der er forbundet med hvervet som minister, herunder
boligudgifter, indenlandsk befordring m.v.
Stk. 11. Finansministeren fastsætter nærmere regler om
udgifter til hotelovernatning efter stk. 6, 1. pkt., om godtgø-
relse for boligudgifter efter stk. 6, 2. pkt., om godtgørelse af
egentlige boligudgifter efter medlemskabets ophør efter stk.
6, 3. pkt., om krav til dokumentation for egentlige boligud-
gifter og om beregning af udgifter til ejerbolig og lign. efter
stk. 7, om dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter
stk. 8, om dækning af udgifter til hotelovernatning efter stk.
9 og om hotelovernatning i forbindelse med udtræden af
Folketinget. Finansministeren fastsætter endvidere regler om
adgang til ydelser efter stk. 6-9 under orlov og om adgangen
til at bevare sådanne ydelser efter en flytning.
Stk. 8. Finansministeren fastsætter nærmere regler om ud-
gifter til hotelovernatning efter stk. 1, om godtgørelse af
egentlige boligudgifter efter stk. 2, om godtgørelse af egent-
lige boligudgifter efter fratræden som minister efter stk. 2, 2.
pkt., om krav til dokumentation for egentlige boligudgifter
og om beregning af udgifter til ejerbolig og lign. efter stk.
4, om dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter stk. 5,
om dækning af udgifter til hotelovernatning efter stk. 6 og
om hotelovernatning i forbindelse med fratræden som minis-
ter. Finansministeren fastsætter endvidere regler om adgang
til ydelser efter stk. 1-6 under orlov og om adgangen til at
bevare sådanne ydelser efter en flytning.
Stk. 9. Finansministeren fastsætter endvidere regler om
adgang til ydelser efter stk. 1-6 under orlov og om adgangen
til at bevare sådanne ydelser efter en flytning samt om ho-
telovernatning i forbindelse med fratræden som minister.«
17. Før § 8 indsættes:
»Varetagelse af hverv m.v.«
35
§ 8. Besidder en minister ved sin tiltræden hverv i offent-
lige eller private virksomheders, foretagenders eller institu-
tioners tjeneste, vil disse være at fratræde. Dog kan han
undtagelsesvis med foreløbig billigelse af statsministeren
bevare sådanne hverv, hvis varetagelse efter dennes skøn
ikke kan berede vanskeligheder i udførelsen af hans embeds-
pligt som minister eller i hans forhold til de forskellige
statsforvaltningsgrene. Statsministeren skal i så fald straks
skriftligt tilstille et af Folketinget nedsat udvalg meddelelse
herom. Udvalget kan inden forløbet af 14 dage efter medde-
lelsens modtagelse nægte vedkommende minister tilladelse
til at bevare sådanne hverv. Efter forløbet af dette tidsrum
meddeler statsministeren Folketingets formand, hvilke hverv
den vedkommende minister har tilladelse til at varetage.
18. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres »han« til: »ministeren«, og to
steder ændres »hans« til: »ministerens«.
Stk. 4. Besidder statsministeren ved et ministeriums tiltræ-
den hverv af den heromhandlede art, skal meddelelse til
udvalget finde sted derom, hvis han ønsker at bevare noget
af disse, hvorefter der forholdes i overensstemmelse med
stk. 1.
19. I § 8, stk. 4, ændres »han« til: »statsministeren«.
§ 9. Udnævnes en tjenestemand til minister, kan den af
ham hidtil beklædte tjenestemandsstilling holdes besat ved
konstitution for hans funktionstid, hvis det skønnes forsvar-
ligt af hensyn til stillingens tarv, og for så vidt og så længe
konstitution i stillingen overhovedet er tilladt. Statsministe-
ren skal herom give meddelelse til det i § 8, stk. 1, nævnte
udvalg, hvorefter der forholdes i overensstemmelse med § 8,
stk. 1.
20. I § 9, 1. pkt., ændres »ham« til: »ministeren«, og »hans«
ændres til: »dennes«.
§ 10. --- 21. § 10, stk. 2, og § 11 ophæves.
Stk. 2. For de i henhold til de hidtil gældende bestemmel-
ser ydede pensioner finder bestemmelserne i § 1 i lov nr. 81
af 21. marts 1959 om pensioner, der er fastsat i henhold til
de før 1. april 1958 inden for staten gældende lønnings- og
pensionslove, tilsvarende anvendelse. I øvrigt omfattes mini-
stre, der er afgået før 1. april 1959, samt sådanne ministres
efterladte ikke af nærværende lov.
§ 11. Pensioner efter § 4, der er påbegyndt udbetalt pr.
31. december 1993, omberegnes pr. 1. januar 1994 efter
bestemmelserne i § 5. Hvor denne omberegning medfører
ændring i pensionen, ydes eventuelt personligt tillæg, så det
hidtidige pensionsniveau bevares.
§ 2
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1243
af 26. november 2024, som ændret ved § 21 i lov nr. 1655 af
30. december 2024, § 8 i lov nr. 1691 af 30. december 2024,
§ 10 i lov nr. 369 af 9. april 2025 og § 5 i lov nr. 730 af 20.
juni 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 19 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Beløb, der efter §§ 119 f eller 125 c i lov om valg
til Folketinget eller § 6 d i lov om vederlag og pension m.v.
36
for ministre indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning
for personen, anses som indbetalt af en arbejdsgiver, jf. stk.
1. Ordningen behandles også i øvrigt i skattemæssig hense-
ende som værende oprettet som led i et ansættelsesforhold.«
37