Fremsat den 5. november 2025 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 5. november 2025 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af kriminallov for Grønland
(Forhøjelse af maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse)
§ 1
I kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1016
af 7. juli 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 147, stk. 1, ændres »10 år« til: »16 år«.
2. I § 147 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En gerningsmand under 18 år må ikke dømmes til
anbringelse i anstalt i mere end 10 år.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
3. I § 147, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »Stk. 2« til: »Stk.
3«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Lovforslag nr. L 62 Folketinget 2025-26
Justitsmin., j.nr. 2023-04516
AA014971
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Forhøjelse af maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse
2.1. Gældende ret
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen ønsker et tæt og løsningsorienteret samarbejde
med Grønland. Derfor arbejder regeringen for, at standarden
på bl.a. danske ansvarsområder i Grønland følger standarden
i Danmark – med respekt for de særlige forhold og forskelle,
der er mellem landene.
Som led i dette arbejde har Justitsministeriet efter ønske fra
Naalakkersuisut udarbejdet dette lovforslag om at forhøje
kriminallovens maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringel-
se fra 10 år til 16 år, når der er tale om de alvorligste tilfælde
af navnlig personfarlige forbrydelser.
Forslaget giver mulighed for, at domstolene i de helt alvor-
ligste tilfælde, hvor en person findes skyldig i de groveste
forbrydelsestyper, navnlig drab, røveri, frihedsberøvelse, al-
vorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 98 nævnte art,
voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse eller brand-
stiftelse eller i forsøg på en af de nævnte forbrydelser, kan
differentiere yderligere i udmålingen af en tidsbestemt an-
staltsanbringelse, end domstolene finder grundlag for i dag,
hvor maksimum for en tidsbestemt anstaltsanbringelse er 10
år.
Der er imidlertid ikke i øvrigt tilsigtet nogen forhøjelse af
foranstaltningsniveauet, og det er således med forslaget for-
udsat, at det foranstaltningsniveau, der i øvrigt anvendes ved
domstolene i dag, videreføres uændret.
2. Forhøjelse af maksimum for tidsbestemt anstaltsan-
bringelse
2.1. Gældende ret
Den gældende kriminallov bygger på Den Grønlandske
Retsvæsenskommissions betænkning nr. 1442/2004 om det
grønlandske retsvæsen. En markant forskel mellem krimi-
nalloven og den danske straffelovgivning er kriminallovens
anvendelse af begrebet »foranstaltninger« i stedet for begre-
bet »straffe«. Den principielle baggrund for denne forskel
i ordvalg er efter Retsvæsenskommissionens opfattelse, at
man i Grønland i højere grad har lagt vægt på at se fremad
og forebygge fremtidig kriminalitet, herunder ved resociali-
sering af den kriminelle, end at anlægge en bagudskuende
(repressiv) holdning til den kriminelle handling. Der henvi-
ses til Retsvæsenskommissionens betænkning, bind I, side
121 f.
Den gældende kriminallov blev vedtaget i 2008 og trådte i
kraft den 1. januar 2010. Et centralt element i kriminalloven
i forhold til den tidligere kriminallov fra 1954 var en nyord-
ning af foranstaltningssystemet.
Kriminelle kan efter kriminalloven pålægges en række for-
2
anstaltninger, der kan indplaceres efter strenghed på en
såkaldt sanktionsstige, jf. kriminallovens § 119: Advarsel,
bøde, betinget dom med fastsat foranstaltningstid, dom til
tilsyn, dom til samfundstjeneste, dom til anstalt og tilsyn,
dom til anbringelse i anstalt og forvaring. Foranstaltningerne
advarsel, betinget dom med fastsat foranstaltningstid, dom
til samfundstjeneste og dom til anstalt og tilsyn var nye
foranstaltninger i forhold til kriminalloven fra 1954.
Over for unge lovovertrædere kan der som alternativ til
de almindelige foranstaltninger på sanktionsstigen anvendes
dom til særlige hjælpeforanstaltninger, og over for psykisk
syge eller mentalt retarderede kan der anvendes dom til
anbringelse på hospital eller anden institution eller dom til
behandling.
Det er med kriminalloven forudsat, at der ved domstolenes
valg af foranstaltning på sanktionsstigen tages udgangspunkt
i kriminalitetens grovhed m.v., og at der på alle trin kan
tilbydes behandling til den dømte, jf. Folketingstidende
2007-08 (2. samling), tillæg A, side 1620. Retten skal i den
enkelte kriminalsag vurdere, hvilken foranstaltningstype der
som udgangspunkt svarer til den begåede kriminalitet, og
herunder vurdere, hvor langt op eller ned ad sanktionsstigen
det foreliggende tilfælde skal placeres, jf. Folketingstidende
2007-08 (2. samling), tillæg A, side 1631. Ved denne grov-
hedsvurdering skal der ikke fokuseres isoleret på det aktuel-
le kriminelle forhold, men foretages en samlet vurdering,
hvori også kan indgå hensyn som alder, motiv, og om der
foreligger førstegangs- eller gentagelseskriminalitet. Skær-
pende omstændigheder, f.eks. tidligere lignende kriminali-
tet, kan medføre, at der anvendes en trinhøjere foranstalt-
ning end ellers. Omvendt med formildende omstændigheder,
f.eks. ung alder. Et konkret resocialiseringsbehov kan desu-
den medføre, at der anvendes en trinlavere foranstaltning.
Det følger af kriminallovens § 121, stk. 1, at der ved valget
og udmålingen af foranstaltning skal tages hensyn til 1)
lovovertrædelsens grovhed, herunder samfundets interesse
i at modvirke handlinger af den pågældende art, og 2) ger-
ningsmandens personlige forhold, herunder hvad der skøn-
nes nødvendigt for at afholde den pågældende fra yderligere
lovovertrædelser. Det første led betegnes gerningsprincippet
og det andet princip gerningsmandsprincippet.
Bestemmelsen indebærer ifølge forarbejderne, at rettens af-
gørelse om valg og udmåling af foranstaltning skal bero på
en ligelig hensyntagen dels til grovheden af den begåede
kriminalitet, dels til gerningsmandens personlige forhold,
jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, side
1668. I forhold til den tidligere kriminallov fra 1954 er hen-
synet til gerningsmandens personlige forhold nedtonet og nu
ligestillet med hensynet til lovovertrædelsens grovhed.
Det følger af kriminallovens § 147, stk. 1, at tiden for an-
bringelse i anstalt ikke kan overstige 10 år, hvilket også var
tilfældet efter den tidligere gældende kriminallov.
Det fremgår af forarbejderne, at Den Grønlandske Retsvæ-
senskommission overvejede, om der var grundlag for at
forhøje maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse, jf.
betænkning nr. 1442/2004, bind III, side 920. Efter den da-
gældende praksis idømtes der sjældent tidsbestemt anstalts-
anbringelse i mere end 5 år. Hertil kom, at muligheden for at
idømme tidsubestemt anstaltsanbringelse af lovovertrædere,
der kan karakteriseres som særligt farlige, blev foreslået op-
retholdt. Kommissionen fandt på den baggrund ikke grund-
lag for at foreslå ændringer af 10-årsgrænsen for tidsbestemt
anstaltsanbringelse.
Det følger af kriminallovens § 161, at forvaring på ubestemt
tid kan anvendes, hvis 1) gerningsmanden findes skyldig
i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse,
trusler af den i § 98 nævnte art, voldtægt eller anden al-
vorlig seksualforbrydelse eller brandstiftelse eller i forsøg
på en af de nævnte forbrydelser, 2) det efter karakteren af
det begåede forhold og oplysningerne om den pågældende,
herunder navnlig om tidligere kriminalitet, må antages, at
den pågældende frembyder nærliggende fare for andres liv,
legeme, helbred eller frihed, og 3) anvendelse af forvaring
er nødvendig for at forebygge denne fare.
Det fremgår af forarbejderne, at Den Grønlandske Retsvæ-
senskommission overvejede, om der var grundlag for at
ændre de dagældende betingelser for tidsubestemt anbrin-
gelse, men at kommissionen efter grundige overvejelser af
en række mulige ændringer fandt, at de gældende betingel-
ser burde opretholdes, jf. betænkning nr. 1442/2004, bind
III, side 841 ff.
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord­
ning
Da Den Grønlandske Retsvæsenskommission udarbejdede
sin betænkning, var anstaltsanbringelse i 5 år en almindelig
sanktion for manddrab, jf. betænkning nr. 1442/2004, bind
III, side 919.
Med kriminalloven var der ikke tilsigtet nogen skærpelse
af sanktionsniveauet, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. sam-
ling), tillæg A, side 1633.
Efterfølgende har der ikke desto mindre været en udvikling
i retspraksis i skærpende retning. Den almindelige sanktion
for manddrab er således først blev forhøjet til anstaltsanbrin-
gelse i 6 år og senest ved en dom afsagt af Grønlands
Landsrets den 12. april 2022 (sag. nr. K 021/22) forhøjet
til anstaltsanbringelse i 7 år. Det fremgår således af lands-
rettens udtalelse, at drab må karakteriseres som en af de
groveste overtrædelser af kriminalloven, der kan begås, og
at landsretten derfor – og under hensyn til de generelle skær-
pelser af foranstaltningsniveauerne, der de senere år er gen-
nemført efter et udtrykkeligt politisk ønske, sammenholdt
med, at tiden for anbringelse i anstalt ikke kan overstige 10
år – finder, at drab som udgangspunkt bør foranstaltes med
anstaltsanbringelse i 7 år.
At den almindelige sanktion for manddrab er 7 år, skal for-
stås på den måde, at sanktionsfastsættelsen ved manddrab
3
sker med et udgangspunkt i en anstaltsanbringelse i 7 år,
men at sanktionen kan fastsættes både lavere og højere på
sanktionsstigen afhængig af sagens konkrete skærpende og
formildende omstændigheder.
Som eksempel kan nævnes, at i den nævnte dom fra Grøn-
lands Landsret blev sanktionen konkret fastsat til anstaltsan-
bringelse i 9 år, idet landsretten i skærpende retning lagde
vægt på, at der var tale om et umotiveret drab på et barn,
begået ved særdeles farlig og grov vold og ved drukning,
at der var tale om drab på en person, som for tiltalte var
tilfældig, og at drabet skete på et offentligt område ved et
boligkvarter, hvor man burde kunne færdes trygt om aften-
en.
Ved lov nr. 572 af 10. maj 2022, der trådte i kraft den 1.
juli 2022, blev der indsat et nyt stk. 3 i kriminallovens § 77
om voldtægt, hvorefter der ved fastsættelse af foranstaltning
skal lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet
med lovovertrædelsen, når den er begået mod en person
under 18 år.
Det fremgår af forarbejderne, at det med ændringen forud-
sattes, at der generelt skete en forhøjelse af foranstaltnings-
niveauet med 50 pct. for voldtægt af personer under 18
år efter det dagældende § 77, stk. 1 (voldtægt ved vold
eller trussel om vold, ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand
eller situation eller ved seksuelt forhold til barn under 12
år). Derimod havde ændringen ikke til formål at forhøje
foranstaltningsniveauet for overtrædelse af kriminallovens §
77, stk. 2 (voldtægt ved anden ulovlig tvang). Der henvises
til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 126 som fremsat,
side 125.
Ved lov nr. 414 af 25. april 2023, der trådte i kraft den 1. juli
2023, blev kriminallovens § 77, stk. 1, ændret til en sam-
tykkebaseret voldtægtsbestemmelse, mens kriminaliseringen
af voldtægt ved seksuelt forhold til barn under 12 år blev
videreført som § 77, stk. 2.
Det fremgår af forarbejderne, at den nye samtykkebasere-
de voldtægtsbestemmelse og den videreførte bestemmelse
om voldtægt ved seksuelt forhold til barn under 12 år vi-
dereførte det på det tidspunkt eksisterende foranstaltningsni-
veau for voldtægt uændret. Det videreførte foranstaltnings-
niveau inkluderede den forhøjelse af foranstaltningsniveauet
for visse typer af voldtægt af personer under 18 år, der
som nævnt var blevet gennemført året før. Der henvises til
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 49 som
fremsat, side 33.
Naalakkersuisut har udtrykt ønske om forhøjelse af krimi-
nallovens maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse fra
10 år til 16 år for de alvorligste forbrydelser. Naalakkersui-
sut har tilkendegivet, at der ikke ønskes et generelt løft i
foranstaltningsniveauet eller indført foranstaltningsrammer
i de enkelte forbrydelser. Der er imidlertid et ønske om at
give mulighed for ved de helt alvorligste forbrydelser at
idømme en foranstaltning på mere end 10 år, herunder også
med mulighed for, at der herved kan være tilfælde, hvor man
vil vælge en tidsbestemt foranstaltning som alternativ til den
tidsubestemte forvaringsdom.
Justitsministeriet vil gerne imødekomme Naalakkersuisuts
ønske. Ministeriet noterer sig endvidere, at der, efter at Den
Grønlandske Retsvæsenskommission afsluttede sit arbejde
for mere end 20 år siden, har været en gradvis udvikling i
retspraksis, som har ført til et højere foranstaltningsniveau
for visse alvorlige forbrydelser, end da Retsvæsenskommis-
sionen anbefalede at videreføre det dagældende maksimum
for tidsbestemt anstaltsanbringelse på 10 år. Dertil kommer,
at foranstaltningsniveauet for visse typer af voldtægt af per-
soner under 18 år blev forhøjet med 50 pct. ved en lovæn-
dring i 2022.
På den baggrund foreslås det at forhøje kriminallovens mak-
simum for tidsbestemt anstaltsanbringelse fra 10 år til 16 år.
Justitsministeriet har overvejet, om forhøjelsen i loven bur-
de begrænses til bestemte forbrydelser, sådan at der kun
for disse forbrydelsers vedkommende blev mulighed for at
idømme en anstaltsanbringelse i mere end 10 år.
Justitsministeriet finder imidlertid, at det vil komplicere kri-
minallovens foranstaltningssystem unødigt at fastsætte to
forskellige maksima for anstaltsanbringelse afhængig af for-
brydelsens art. Det ville også kunne opfattes som en delvis
indførelse af foranstaltningsrammer, hvilket Justitsministeri-
et ikke finder behov for. Justitsministeriet har også lagt vægt
på, at det med undtagelse af det strengeste trin på foranstalt-
ningsstigen, forvaring, der er begrænset til bestemte forbr-
ydelser, kan enhver foranstaltning principielt anvendes ved
enhver overtrædelse af kriminalloven. Efter Justitsministeri-
ets opfattelse har dette ikke givet anledning til problemer i
praksis, selv om det er åbenbart, at det ved mange mindre
alvorlige overtrædelser af kriminalloven ville stride såvel
mod kriminallovens § 121 om udmåling af foranstaltning
som mod grundlæggende principper om proportionalitet,
hvis der idømtes en lang anstaltsanbringelse, uanset at der
formelt er hjemmel til det, når blot de generelle betingelser
for anstaltsanbringelse i kriminallovens § 146 er opfyldt.
Justitsministeriet finder videre, at det bør fremgå af bestem-
melsen, at en gerningsmand, der ikke på gerningstidspunktet
var fyldt 18 år, maksimalt kan idømmes anstaltsanbringelse i
10 år. En gerningsmand under 18 år kan i det hele taget kun
dømmes til anbringelse i anstalt, hvis særlige omstændighe-
der gør en sådan anbringelse påkrævet, jf. kriminallovens
§ 146, stk. 2. Når der foreligger sådanne særlige omstæn-
digheder, bør en gerningsmand under 18 år imidlertid også
efter en forhøjelse af det generelle maksimum for anstalts-
anbringelse aldrig kunne idømmes en længere tidsbestemt
anstaltsanbringelse end 10 år.
Med forslaget om at forhøje maksimum for en tidsbestemt
anbringelse i anstalt forudsættes som udgangspunkt, at det
foranstaltningsniveau, der anvendes ved domstolene i dag, i
øvrigt videreføres uændret.
4
Det forudsættes således for det første, at overtrædelser af
kriminalloven fremover vil blive sanktioneret på samme trin
på sanktionsstigen som i dag, jf. dog nedenfor om tilfælde,
hvor der i dag idømmes forvaring.
Det forudsættes for det andet, at forbrydelser, der i dag
sanktioneres med tidsbestemt anstaltsanbringelse, som alt-
overvejende hovedregel fremover vil blive sanktioneret med
en anstaltsanbringelse af samme længde som i dag. Forsla-
get åbner imidlertid for, at domstolene i de helt alvorligste
tilfælde af navnlig personfarlige forbrydelser, men efter om-
stændighederne også f.eks. grov narkokriminalitet, fly- og
skibskapringer og forbrydelser med radioaktive stoffer, nu-
kleart materiale m.v. kan differentiere yderligere i udmålin-
gen af en tidsbestemt anstaltsanbringelse, end domstolene
finder grundlag for i dag, hvor maksimum for en tidsbestemt
anstaltsanbringelse er 10 år.
Det vil give mulighed for, at der ved nogle af de forbr-
ydelser, hvor foranstaltningen i dag fastsættes til anstaltsan-
bringelse i f.eks. 8 eller 9 år, fremover i stedet vil kunne
fastsættes en anstaltsanbringelse i 9 eller 10 år eller – helt
undtagelsesvis og gradvist på sigt som led i den almindelige
udvikling af retspraksis – til anstaltsanbringelse i mere end
10 år.
Det kan heller ikke udelukkes, at der i enkelte tilfælde,
hvor der i dag idømmes forvaring, fremover i stedet vil
kunne idømmes en lang tidsbestemt anstaltsanbringelse. Det
vil dog afhænge af en samlet vurdering af den begåede
kriminalitet og gerningsmandens person, om en tidsbestemt
anstaltsanbringelse vil være tilstrækkelig til at forebygge, at
gerningsmanden begår yderligere lovovertrædelser. Det er
således en betingelse for at idømme forvaring, at gernings-
manden frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme,
helbred eller frihed, og det må forventes, at i mange af de
tilfælde, hvor anvendelse af forvaring i dag er nødvendig for
at forebygge denne fare, vil forvaring fortsat være nødven-
dig.
Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes med betydeligt usikkerhed at medfø-
re et øget kapacitetsbehov i Kriminalforsorgen i Grønland
på ca. 8 pladser fuldt indfaset. Lovforslaget vil først medfø-
re et øget kapacitetsbehov i kriminalforsorgen, når de døm-
te har afsonet i henhold til det nuværende maksimum for
tidsbestemt anstaltsanbringelse, og den del af afsoningen,
der kan henføres til foranstaltningsforhøjelsen, således skal
afsones.
Lovforslaget forventes at medføre merudgifter på drift for
kriminalforsorgen på skønnet 6,0-6,6 mio. kr. årligt (2025-
pl) fuldt indfaset, som kan henføres til øget kapacitetsbehov
i kriminalforsorgen i Grønland. Hertil kommer udgifter til
eksempelvis bygningstilpasninger eller ændringer, der på
nuværende tidspunkt er behæftet med en sådan usikkerhed,
at det ikke har været muligt at skønne over.
Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgiv-
ning ikke er relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke administrative eller økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december
2024 til den 31. januar 2025 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International,
Avannaata Kommunia, Danske Advokater, Dansk IT, Da-
tatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Dom-
merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Forsvarerfor-
eningen i Grønland, Foreningen af Advokater og Advokat-
fuldmægtige, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forenin-
gen af Offentlige Anklagere i Grønland, Foreningen af
Statsadvokater, Fængselsforbundet, Grønlandske Advokater,
Grønlands Landsret, Grønlands Politiforening, Grønlands
Råd for Menneskerettigheder, Institut for Menneskerettighe-
der, Justitia, Kommune Qeqertalik, Kommuneqarfik Sermer-
sooq, Kommune Kujalleq, Kredsdommerforeningen, Krimi-
nalforsorgsforeningen, Kriminalpolitisk Forening (KRIM),
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforsvareren for
Grønland, Nunatsinni Advokatit, PiSiu (Det Grønlandske
Kriminalpræventive Råd), Politiforbundet i Danmark, Po-
litiklagenævnet i Grønland, Retspolitisk Forening, Retten
i Grønland, Østre Landsret, Vestre Landsret og Qeqqata
Kommuni.
5
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, an-
giv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og re-
gioner
Ingen Lovforslaget forventes at medføre merudgifter
på drift for kriminalforsorgen på skønnet 6,0-6,6
mio. kr. årligt (2025-pl) fuldt indfaset, som kan
henføres til øget kapacitetsbehov i kriminalfor-
sorgen i Grønland. Hertil kommer udgifter til ek-
sempelvis bygningstilpasninger eller ændringer,
der på nuværende tidspunkt er behæftet med en
sådan usikkerhed, at det ikke har været muligt at
skønne over.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og na-
turmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering (der i re-
levant omfang også
gælder ved imple-
mentering af ikke-
erhvervsrettet EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
6
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af kriminallovens § 146, at anbringelse i anstalt
kan anvendes, når det er nødvendigt for at forebygge, at ger-
ningsmanden begår yderligere overtrædelser, eller af hensyn
til lovovertrædelsens grovhed. En gerningsmand under 18
år må ikke dømmes til anbringelse i anstalt, medmindre
særlige omstændigheder gør anbringelse påkrævet.
Det følger af kriminallovens § 147, stk. 1, at tiden for an-
bringelse i anstalt fastsættes i dommen og ikke kan overstige
10 år.
Det foreslås i § 147, stk. 1, at ændre 10 år til 16 år.
Forslaget indebærer, at maksimum for tidsbegrænset an-
staltsanbringelse forhøjes fra 10 år til 16 år.
Det foreslås samtidig, at en gerningsmand under 18 år ik-
ke må idømmes anstaltsanbringelse i mere end 10 år, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, og det nye maksimum for anstaltsan-
bringelse på 16 år vil på den baggrund angå dømte, der på
gerningstidspunktet var fyldt 18 år.
Forslaget indebærer ikke ændringer i betingelserne for an-
vendelse af anstaltsanbringelse, og det forudsættes, at an-
staltsanbringelse fremover vil blive anvendt i samme tilfæl-
de som i dag, jf. dog nedenfor om tilfælde, hvor der i dag
idømmes forvaring.
Det forudsættes endvidere, at forbrydelser, der i dag sankti-
oneres med anstaltsanbringelse, som altovervejende hoved-
regel fremover vil blive sanktioneret med en anstaltsanbrin-
gelse af samme længde som i dag.
Forslaget åbner imidlertid for, at domstolene i de helt alvor-
ligste tilfælde, hvor en person findes skyldig i de groveste
forbrydelsestyper, navnlig personfarlig kriminalitet, men ef-
ter omstændighederne også f.eks. grov narkokriminalitet,
fly- og skibskapringer og forbrydelser med radioaktive stof-
fer, nukleart materiale m.v. eller i forsøg herpå, kan diffe-
rentiere yderligere i udmålingen af en tidsbestemt anstalts-
anbringelse, end domstolene finder grundlag for i dag, hvor
maksimum for en tidsbestemt anstaltsanbringelse er 10 år.
Det vil give mulighed for, at der ved nogle af de forbr-
ydelser, hvor foranstaltningen i dag fastsættes til anstaltsan-
bringelse i f.eks. 8 eller 9 år, fremover i stedet vil kunne
fastsættes en anstaltsanbringelse i 9 eller 10 år eller – helt
undtagelsesvis og gradvist på sigt som led i den almindelige
udvikling af retspraksis – til anstaltsanbringelse i mere end
10 år.
Det kan heller ikke udelukkes, at der i enkelte tilfælde,
hvor der i dag idømmes forvaring, fremover i stedet vil
kunne idømmes en lang tidsbestemt anstaltsanbringelse. Det
vil dog afhænge af en samlet vurdering af den begåede
kriminalitet og gerningsmandens person, om en tidsbestemt
anstaltsanbringelse vil være tilstrækkelig til at forebygge, at
gerningsmanden begår yderligere lovovertrædelser. Det er
således en betingelse for at idømme forvaring, at gernings-
manden frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme,
helbred eller frihed, og det må forventes, at i mange af de
tilfælde, hvor anvendelse af forvaring i dag er nødvendig for
at forebygge denne fare, vil forvaring fortsat være nødven-
dig.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af kriminallovens § 146, at anbringelse i anstalt
kan anvendes, når det er nødvendigt for at forebygge, at ger-
ningsmanden begår yderligere overtrædelser, eller af hensyn
til lovovertrædelsens grovhed. En gerningsmand under 18
år må ikke dømmes til anbringelse i anstalt, medmindre
særlige omstændigheder gør anbringelse påkrævet.
Det følger af kriminallovens § 147, stk. 1, at tiden for an-
bringelse i anstalt fastsættes i dommen og i dag ikke kan
overstige 10 år. Dette maksimum foreslås imidlertid forhøjet
til 16 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Det foreslås at indsætte et nyt § 147, stk. 2, hvorefter en
gerningsmand under 18 år ikke må dømmes til anbringelse i
anstalt i mere end 10 år.
Forslaget indebærer, at den maksimale tidsbestemte anbrin-
gelse i anstalt for en gerningsmand, der på gerningstids-
punktet var under 18 år, fortsat vil være 10 år, selv om det
almindelige maksimum for anstaltsanbringelse forhøjes til
16 år.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Kriminallovens § 147, stk. 2, angår tilfælde, hvor en person,
der er dømt til anbringelse i anstalt, under opholdet i anstal-
ten begår en ny lovovertrædelse.
Ifølge kriminallovens § 147, stk. 3, finder stk. 2 tilsvarende
anvendelse, hvis den dømte begår en ny lovovertrædelse
efter at være dømt til anbringelse i anstalt, men inden an-
bringelse i anstalt er iværksat.
Det foreslås i § 147, stk. 3, at ændre henvisningen til stk. 2
til en henvisning til stk. 3.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indsætte et nyt
§ 147, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvilket medfører, at
det gældende § 147, stk. 2, bliver stk. 3.
Til § 2
7
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1016
af 7. juli 2025, foretages følgende ændringer:
§ 147. Tiden for anbringelsen i anstalt, som ikke kan over-
stige 10 år, fastsættes i dommen.
1. I § 147, stk. 1, ændres »10 år« til »16 år«.
2. I § 147 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En gerningsmand under 18 år må ikke dømmes til
anbringelse i anstalt i mere end 10 år.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 2. Begår den dømte ny lovovertrædelse under ophold
i anstalt, fastsætter retten en samlet foranstaltning for dette
forhold og for den tidligere pådømte lovovertrædelse, med-
mindre den anser den tidligere foranstaltning for tilstrække-
lig. Retten kan i stedet fastsætte en foranstaltning alene for
det nye forhold.
Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis den døm-
te begår ny lovovertrædelse efter at være dømt til anbringel-
se i anstalt, men inden anbringelse i anstalt er iværksat.
3. I § 147, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »Stk. 2« til:
»Stk. 3«.
9