Høringsnotat og høringssvar, fra kirkeministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Ministerbrev til KIU vedr. høringsnotat og høringssvar.pdf
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090842.pdf
Vedr. forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekir- kens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og for- skellige andre love (Forenkling og bedre understøttelse af menigheds- rådsarbejdet, understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov) Hermed fremsendes notater om hovedtendenser, høringsnotater og hørings- svar til ovennævnte lovforslag. Lovforslaget er en sammenskrivning af to udkast til lovforslag, som var i høring fra den 1. juli 2025-25. august 2025 kl. 12:00. Det drejer sig om udkast til • forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om an- sættelse af stillinger i folkekirken m.v. og lov om valg til menighedsråd (Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet) og • forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kir- kegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi (Understøttelse af menighedsrådenes vedli- geholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige lignings- behov). Der fremsendes derfor følgende materiale: • Vedr. høring over forslag til forslag til lov om ændring af lov om menig- hedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebyg- ninger og kirkegårde, lov om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v. og lov om valg til menighedsråd (Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet): o Notat om hovedtendenser i høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af menigheds- rådsarbejdet. o Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om menig- hedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kir- kebygninger og kirkegårde, lov om ansættelse af stillinger i fol- kekirken m.v. og lov om valg til menighedsråd (Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet). o 526 høringssvar – se bilag A1-A15. • Vedr. høring over forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens kir- kebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens Kirkeministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post km@km.dk Akt nr.: 521809 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til ministeriet Dato: 5. november 2025 Til Kirkeudvalget Folketinget Offentligt L 68 - Bilag 1 Kirkeudvalget 2025-26 Akt nr.: 521809 Side 2 kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi (Understøttelse af menig- hedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov): o Notat om hovedtendenser i høringssvar til lovforslag vedr. un- derstøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelal- derkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov. o Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om folkekir- kens kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi (Un- derstøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelal- derkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov). o 134 høringssvar – se bilag B1-B10. Med venlig hilsen Morten Dahlin
Notat om hovedtendenser i høringssvar vedr udkast til lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090363.pdf
Notat Notat om hovedtendenser i høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet Lovforslaget vedrørende forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet blev sendt i høring den 1. juli 2025 med en høringsfrist den 25. august 2025 kl. 12:00 (56 dages høring). Lovforslaget har været sendt i høring hos ADF – Det Administrative Fællesskab, Akademikerne, Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening, alle biskopper, alle budgetudvalg, alle menighedsråd, alle provstiudvalg, alle stiftsråd, alle stiftsøvrigheder, Budgetfølgegruppen, Danmarks Kirketjenerforening, Danmarks Provsteforening, Danmarks Kordegnetjenerforening, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Den danske Præsteforening, FLC – Fællesfondens løncenter, Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter (FUV), Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Foreningen af Personalekonsulenter, Foreningen af Provstisekretærer, Foreningen Danske Revisorer, FSR – Danske Revisorer, HK, Kirkekultur.nu, Kirkemusikskolerne, Landsforeningen af Menighedsråd, Nationalmuseet i København, Organistforeningen, Provstirevisorerne, Rigsrevisionen, SLM – Stifternes løncenter for menighedsråd, 3F Fagligt Fælles Forbund. Lovforslagets forslag er i høringsbrevet inddelt i tre temaer: 1. Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken. 2. Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejde om økonomiforvaltning i provstiet. 3. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd. Dette notat om hovedtendenserne i de modtagne høringssvar redegør for høringsparternes holdninger til de tre temaer og er underinddelt i følgende 8 emner: 1 Lovforslaget i sin helhed 2 Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem de gejstlige og læge funktioner i menighedsrådet 2.1 Forslag om personaleansvar, obligatoriske uddannelse og fratagelse af medlemskab af menighedsrådet 3 Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejde om økonomiforvaltning i provstiet 3.1 Forslag om at ansvaret og opgaven vedrørende præsteembedernes faste ejendom flyttes til provstiudvalget 3.2 Forslaget om afskaffelse af godkendelseskrav på kirkegårdsområdet Dato: 5. september 2025 Akt nr. 515239 Sagsbehandler Thomas Yde/Karen Ebbensgaard Jessen Offentligt L 68 - Bilag 1 Kirkeudvalget 2025-26 Notat Akt nr. 515239 Side: 2 4 Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd. 4.1 Forslag om antal valgte medlemmer i menighedsrådet 4.2 Forslag om præsters medlemskab af menighedsrådet 4.3 Forslag om valgfrihed mellem to konstitueringsformer 4.4 Forslag om valg til provstiudvalg og stiftsråd Til lovforslaget har By-, Land- og Kirkeministeriet modtaget i alt 526 høringssvar inden høringsfristens udløb den 25. august 2025 kl. 12. Høringssvarene er fordelt på følgende høringsparter: Høringsparter Antal Interesseorganisationer1 23 Biskopper 10 Stiftsråd og stiftsøvrigheder 5 Provstiudvalg 45 Menighedsråd 391 Distriktsforeninger for menighedsråd 5 Præster og provster 22 Borgere 25 I alt 526 Kategorisering af tilkendegivelser i høringssvar Flere af høringssvarene indeholder en særskilt stillingtagen til lovforslagets enkelte emner. Disse tilkendegivelser er i dette notat opdelt i 4 kategorier: 1. Positiv: Høringsparten har tilkendegivet at være overvejende positivt indstillet over for forslaget ved fx at udtrykke støtte eller tilslutning til forslaget eller udelukkende at udtrykke positive tilkendegivelser om forslaget. 2. Negativ: Høringsparten har tilkendegivet at være overvejende kritisk indstillet over for forslaget ved fx at opfordre til, at forslaget forkastes eller ikke gennemføres, eller ved udelukkende at udtrykke negative eller kritiske tilkendegivelser om forslaget. 1 Interesseorganisationer omfatter: Akademiraadet, Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte, Forening for kirkegårdskultur, DOKS, Danske Landskabsarkitekter, Træenigheds, Grøn Kirke, Opland Landskabsarkitekter, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Foreningen Vild med Vilje, Nationalmuseet, Forening for personale- og HR-konsulenter, FUV, Grundtvigsk Forum, Danmarks Kordegneforening, 3F, Kirkegårdskonsulenter fra alle stifter, HK, Organistforeningen, Studenterpræsterne, bestyrelsen for et samarbejde mellem 8 provstier i Aalborg Stift. Notat Akt nr. 515239 Side: 3 3. Neutral: Høringsparten er hverken klart positivt eller klart negativt stemt over for forslaget, men har dog haft bemærkninger. Størstedelen af svarene i denne kategori indeholder en anerkendelse af hensigten bag forslaget, men udtrykker bekymringer ved forskellige elementer heraf. 4. Ingen bemærkninger: Høringsparten har ikke haft bemærkninger til forslaget. Denne kategori dækker både over høringssvar, hvori det er oplyst, at høringsparten ingen bemærkninger har til forslaget, samt høringssvar, der ikke indeholder en stillingtagen til det konkrete forslag. 1. Lovforslaget i sin helhed De høringssvar, hvor afsenderen eksplicit har tilkendegivet at være overordnet positivt eller negativt stemt over for lovforslaget i sin helhed, opgøres i nedenstående tabel. Positiv Negativ Interesseorganisationer 11 0 Biskopper 7 1 Stiftsråd og stiftsøvrigheder 1 0 Provstiudvalg 19 1 Menighedsråd 45 11 Distriktsforeninger for menighedsråd 0 0 Præster og provster 6 0 Borgere 4 1 I alt 93 14 Blandt interesseorganisationerne har bl.a. Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Danmarks Kordegneforening, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Dansk Organist og Kantorsamfund (DOKS), Akademirådet og 3F afgivet høringssvar, der overordnet støtter lovforslaget. Syv biskopper (Aarhus, Viborg, Haderslev, Lolland-Falster, Helsingør, København og Roskilde) støtter overordnet lovforslaget, mens en biskop (Ribe) afviser lovforslaget i sin helhed Det bemærkes, at hovedparten af høringssvarene (419) ikke indeholder en tydelig stillingtagen til lovforslaget i sin helhed, men derimod indeholder kommentarer til lovforslagets enkelte dele. Disse høringssvar indgår ikke i ovenstående oversigt over høringssvar med bemærkninger til lovforslaget i sin helhed. Notat Akt nr. 515239 Side: 4 2. Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken. 2.1. Forslag om personaleansvar, obligatoriske uddannelse og fratagelse af medlemskab af menighedsrådet Høringsparter Positiv Neutral Negativ Ingen bemærkninger Interesseorganisationer 8 3 0 12 Biskopper 7 1 0 2 Stiftsråd og stiftsøvrighed 1 0 0 4 Provstiudvalg 16 5 0 24 Menighedsråd 137 23 11 220 Distriktsforeninger for menighedsråd 4 0 0 1 Præster og provster 6 1 2 13 Borgere 4 5 2 14 I alt 183 38 15 290 Forslagene om personaleledelse og uddannelse vedrører forslagene om, at menighedsrådet vælger, om opgaven som personaleansvarlig skal varetages af et menighedsrådsmedlem eller en ansat daglig leder, at der indføres et obligatorisk 3-dages kursus for den personaleansvarlige, at der indføres hjemmel til økonomisk kompensation til personaleansvarlige, der er valgte medlemmer af menighedsrådet, og at reglerne om udelukkelse af menighedsrådet og fratagelse af enkeltmandsposter ændres. Blandt høringssvarene har 183 forholdt sig positivt til forslaget, 38 har forholdt sig neutralt til forslaget og 15 har forholdt sig negativt til forslaget. 290 har ingen bemærkninger til forslaget. Forslagene om personaleledelse og uddannelse bliver således overordnet mødt med tilslutning. Blandt interesseorganisationerne støtter Landsforeningen af Menighedsråd, Den danske Præsteforening, Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte, Danmarks Kordegneforening, Organistforeningen, 3F, HK og Grundtvigsk Forum forslaget om at styrke personaleledelsen og indførelsen af obligatoriske kurser. Syv biskopper (Viborg, Aalborg, Haderslev, Lolland-Falster, Helsingør, København og Roskilde) støtter forslaget, mens en biskop (Fyen) er neutral. En biskop (Ribe) har afvist lovforslaget i sin helhed og indgår derfor ikke i optællingen. Notat Akt nr. 515239 Side: 5 Blandt de høringssvar, der støtter forslaget, tilkendegiver flere, at lovforslaget indebærer en øget professionalisering omkring personaleledelse, som vil medvirke til at skabe et bedre arbejdsmiljø for ansatte i folkekirken. Der er desuden bred opbakning til ændringen af titel fra ”kontaktperson” til ”personaleansvarlig” som en sproglig præcisering, der gør ansvarsområdet tydeligere. Flere høringssvar peger på, at et kursus på 3 dage må betragtes som et minimum, mens andre nævner de økonomiske udgifter, der er forbundet med uddannelse. Der er blandt disse høringssvar generel opbakning til forslaget om kompensation til en personaleansvarlig, som er valgt medlem af menighedsrådet. Blandt de høringssvar, der er registreret som neutrale, er der særligt bemærkninger om kurserne og udgifterne hertil. Blandt de høringssvar, der er imod forslaget, tilkendegiver flere, at der ønskes større fleksibilitet eller frivillighed i forhold til deltagelse i det foreslåede 3- dages kursus. Der advares i den forbindelse mod, at for rigide uddannelseskrav kan afskrække frivillige og gøre det sværere at rekruttere personaleansvarlige blandt menighedsrådets medlemmer. Flere nævner desuden, at professionaliseringen i form af ansættelse af en daglig leder er forbundet med betydelige udgifter for det enkelte menighedsråd, som kan være svære at finansiere. I forhold til spørgsmålet om udelukkelse af menighedsrådet og fratagelse af enkeltmandsposter er hovedparten af høringssvarene positive over for forslaget. Enkelte peger i den forbindelse på, at proceduren med beslutning på to menighedsrådsmøder kan opleves som langtrukken eller besværlig og er bekymrede for, at forløbet kan blive for langstrakt og gå ud over det kirkelige liv og samarbejdet i menighedsrådet. Heroverfor står, at nogle høringssvar peger på den demokratiske udfordring ved at fratage et folkevalgt medlem medlemskab af menighedsrådet og som derfor peger på, at kriterierne i bestemmelsen bør være præcist formuleret. Notat Akt nr. 515239 Side: 6 3. Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejde om økonomiforvaltning i provstiet. 3.1. Forslag om at ansvaret og opgaven vedrørende præsteembedernes faste ejendom flyttes til provstiudvalget Høringsparter Positiv Neutral Negativ Ingen bemærkninger Interesseorganisationer 4 2 0 17 Biskopper 5 0 4 1 Stiftsråd og stiftsøvrighed 1 2 1 1 Provstiudvalg 17 5 20 3 Menighedsråd 102 44 181 64 Distriktsforeninger for menighedsråd 1 3 1 0 Præster og provster 6 1 9 6 Borgere 3 6 9 7 I alt 139 63 225 99 Forslaget indebærer, at ansvaret og opgaven med tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorde m.v. flyttes til provstiudvalget, men at menighedsrådene på budgetsamrådet kan beslutte, at kompetencen fastholdes hos menighedsrådene i provstiet eller hos enkelte menighedsråd, jf. den politiske aftale af 21. maj 2025. Blandt høringssvarene har 139 forholdt sig positivt til forslaget, 63 har forholdt sig neutralt til forslaget, og 225 har forholdt sigt negativt til forslaget. 99 har ingen bemærkninger. Blandt interesseorganisationerne støtter Landsforeningen af Menighedsråd, Provsteforeningen, Den danske Præsteforening og Danmarks Kordegneforening forslaget om, at ansvaret for præsteembedets faste ejendomme flyttes til provstiudvalget. Fem biskopper (Aarhus, Viborg, Lolland-Falster, Helsingør og København) støtter forslaget, mens fire biskopper (Aalborg, Fyen, Haderslev og Roskilde) ikke støtter forslaget. En biskop (Ribe) har afvist lovforslaget i sin helhed og indgår derfor ikke i optællingen. Det bemærkes, at to biskopper (Fyen og Haderslev) er mere positivt indstillet over for flytning af ansvaret for tjenesteboliger end over for flytning af ansvaret for jorde. Blandt de høringssvar, der støtter forslaget, peges særligt på, at forslaget vil medføre en aflastning af menighedsrådene og dermed en forbedring af arbejdsmiljøet i menighedsrådene. Der peges ligeledes på, at opgaven mere naturligt ligger hos provstiudvalget, som bedre kan sikre vedligeholdelse, Notat Akt nr. 515239 Side: 7 professionel drift og ensartet kvalitet i præsteboligerne. Nogle af disse høringssvar peger endvidere på, at det er positivt, at der er fleksibilitet til at beslutte at beholde ansvar og opgave i menighedsrådet, mens andre gerne ser, at ændringen gøres obligatorisk, så menighedsrådene ikke har denne mulighed. Flere peger desuden på, at ændringen vil have en positiv betydning for den grønne omstilling. Flere høringssvar (bl.a. fra menighedsråd) peger på, at de allerede har positive erfaringer med, at provstiudvalget varetager dele af opgaven omkring præsteboligerne. Flere provstiudvalg udtrykker bekymring over, at en fast fireårig beslutningsperiode skaber usikkerhed og hindrer langsigtet planlægning. De anbefaler varige aftaler, der fastlåser beslutningen for bl.a. at sikre kontinuitet. Blandt de høringssvar, der er imod forslaget, peges særligt på, at forslaget er udtryk for en uønsket centralisering, og at samarbejdsmulighederne allerede indeholder mulighed for hjælp fra provstiudvalget. Der peges ligeledes på, at det bør være frivilligt for menighedsrådene at beslutte, om opgaven skal flyttes til provstiudvalget, så der er tale om et tilvalg i stedet for et fravalg, og at det bør være muligt at omgøre menighedsrådets beslutning. En stor del af disse høringssvar tilkendegiver således, at de ville kunne tilslutte sig forslaget, hvis flytningen af opgaven var frivillig og beslutningen senere kunne omgøres. Flere peger også på, at en flytning af opgaven ikke vil betyde en væsentlig aflastning af menighedsrådet, og at flere oplever opgaven som interessant og meningsfuld, hvorfor en flytning til provstiudvalget muligvis vil afholde nogle fra at deltage i menighedsrådsarbejdet. Det påpeges desuden, at ændringen vil medføre øgede omkostninger, fordi opgaven fremover skal varetages af ansatte i stedet for frivillige. Blandt de høringssvar, der er kategoriseret som neutrale, peges særligt på, at man kan tilslutte sig dele af forslaget, fx flytning af ansvaret for tjenesteboliger, men at man ikke ønsker en flytning af ansvaret for jorde. En stor del af disse ønsker således større fleksibilitet i ordningen. Notat Akt nr. 515239 Side: 8 3.2. Forslaget om afskaffelse af godkendelseskrav på kirkegårdsområdet Høringsparter Positiv Neutral Negativ Ingen bemærkninger Interesseorganisationer 1 3 5 14 Biskopper 5 1 3 1 Stiftsråd og stiftsøvrighed 1 1 0 3 Provstiudvalg 4 1 13 27 Menighedsråd 46 8 19 318 Distriktsforeninger for menighedsråd 0 1 1 3 Præster og provster 1 0 1 20 Borgere 1 1 4 19 I alt 59 16 46 405 Forslaget omfatter, at ansvaret og opgaven med kirkegårde fastholdes hos menighedsrådene, men alle krav om godkendelse ved provstiudvalg og stiftsøvrighed af ændringer m.v. afskaffes. Der foretages en kategorisering af kirkegårdene, så umistelige kirkegårde fortsat vil være omfattet af krav om godkendelse af ændringer m.v. ved stiftsøvrigheden. Blandt høringssvarene har 59 forholdt sig positivt til forslaget, 16 har forholdt sig neutralt til forslaget, og 46 har forholdt sigt negativt til forslaget. 405 har ingen bemærkninger. Forslaget bliver således overordnet mødt med tilslutning. Blandt interesseorganisationerne støtter Landsforeningen af Menighedsråd forslaget, mens Provsteforeningen og Den danske Præsteforening ikke har bemærkninger. Fem biskopper (Aarhus, Viborg, Aalborg, Lolland-Falster og Helsingør) støtter forslaget, mens tre biskopper (Fyen, Haderslev og Roskilde) ikke støtter forslaget. En biskop (Ribe) har afvist lovforslaget i sin helhed og indgår derfor ikke i optællingen. Den sidste biskop (København) støtter delvist forslaget, idet han foreslår, at anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde fortsat skal godkendes. Blandt de høringssvar, der støtter forslaget, nævner flere, at menighedsrådet bør være forpligtet til at høre kirkegårdskonsulenten. Det nævnes i den forbindelse, at menighedsrådene er kompetente til at løfte opgaven, og at menighedsrådene vil lytte til den rådgivning, de er forpligtet til at indhente og derved får. Det nævnes også, at den nugældende model har givet anledning til frustrationer hos mange råd. Høringssvarene lægger også vægt på effektivitet, lokal viden og afbureaukratisering. Notat Akt nr. 515239 Side: 9 Blandt de høringssvar, der er imod forslaget, nævnes en bekymring for, om frivillige, der ikke kan forventes at have kendskab til kulturværdier, kan forvalte området. Der nævnes endvidere behov for faglig kvalitetssikring, kulturarvsbevarelse, overordnet koordinering og nødvendighed for at beskytte kirkegårdenes kulturarv og æstetik. Nationalmuseet peger særligt på, at forslaget vil betyde, at menighedsrådene selv skal håndtere beslutninger, som kræver specialiseret viden om kulturarv og arkitektur, og at det kan føre til utilsigtede skader på kirkegårdenes og kirkebygningernes antikvariske værdier. 4. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd 4.1. Forslag om antal valgte medlemmer i menighedsrådet Høringsparter Positiv Neutral Negativ Ingen bemærkninger Interesseorganisationer 3 1 0 19 Biskopper 5 2 2 1 Stiftsråd og stiftsøvrighed 1 0 3 1 Provstiudvalg 13 0 16 16 Menighedsråd 45 25 164 157 Distriktsforeninger for menighedsråd 0 2 2 1 Præster og provster 3 1 7 11 Borgere 1 7 6 11 I alt 71 38 200 217 Forslaget indebærer, at antallet af valgte medlemmer i menighedsrådet som udgangspunkt skal være mellem 5 og 10 medlemmer ved, at antallet af valgte medlemmer fastsættes til 5 i sogne med indtil 2.000 folkekirkemedlemmer og stiger med 1 for hver påbegyndt 2.000 folkekirkemedlemmer. For at give en vis lokal fleksibilitet til at fastsætte menighedsrådets størrelse kan menighedsrådet beslutte at hæve antallet af medlemmer med yderligere 1 i forhold til det medlemstal, antallet af folkekirkemedlemmer berettiger til. Beslutningen om antallet af valgte medlemmer, herunder beslutningen om eventuelt at hæve antallet med 1, skal være truffet senest den 1. april i valgåret med henblik på at oplysningerne kan indtastes i Valgsystemet senest den 1. maj og med henblik på at antallet af medlemmer kan offentliggøres i forbindelse med indkaldelse til orienteringsmødet. Notat Akt nr. 515239 Side: 10 Blandt høringssvarene har 71 forholdt sig positivt til forslaget, 38 har forholdt sig neutralt til forslaget, og 200 har forholdt sigt negativt til forslaget. 217 har ingen bemærkninger. Blandt interesseorganisationerne støtter Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Kordegneforening og Dansk Organist og Kantorsamfund (DOKS) forslaget, mens bl.a. Provsteforeningen og Den danske Præsteforening ikke har bemærkninger. Fem biskopper (Aarhus, Viborg, Lolland-Falster, Helsingør og København) støtter forslaget, mens to biskopper (Fyen og Roskilde) ikke støtter forslaget. En biskop (Ribe) har afvist lovforslaget i sin helhed og indgår derfor ikke i optællingen. Blandt de høringssvar, der støtter forslag, peges der bl.a. på, at der er fundet en god balance mellem at gøre menighedsrådet mere beslutningsdygtig og samtidig reducere menighedsrådets opgaver. I den forbindelse nævnes, at forslaget kan hjælpe med at imødekomme rekrutteringsudfordringer ved at skabe en mere fleksibel struktur, hvor det bliver lettere at få tilstrækkeligt antal medlemmer til rådet. Et mindre menighedsråd kan gøre det nemmere at finde og stille kandidater, især i sogne hvor det tidligere har været svært at få nok til at stille op. Det nævnes endvidere, at forslaget kan gøre det lettere at samle en engageret gruppe, og at ansvaret måske bliver mere meningsfuldt for den enkelte, ligesom færre medlemmer kan gøre beslutningsprocesserne mere smidige. Flere af disse høringssvar nævner endvidere, at muligheden for at konstituere sig efter minimumsmodellen, og dermed engagere frivillige, vil indebære en aflastning af menighedsrådsmedlemmerne. Blandt de høringssvar, der har tilkendegivet at have en neutral holdning til forslaget, nævner flere, at de tilslutter sig logikken bag forslaget, men har fokus på at bevare den gode repræsentation og engagement i menighedsrådet. Blandt de høringssvar, der er imod forslaget, nævnes en bekymring for, at færre medlemmer vil øge belastningen pr. medlem, hvilket kan føre til lavere motivation, øget risiko for udbrændthed, flere tidlige udtrædelser og svækkelse af rådenes funktion. Det nævnes også, at forslaget kan betyde skævvridning mellem store og små sogne, særligt ved fx bispevalg, hvor mindre sogne potentielt kan få større relativ indflydelse, hvilket kan skade det samlede demokratiske billede. Disse høringssvar peger også på, at der bør være større fleksibilitet i muligheden for at sætte antallet af menighedsrådsmedlemmer op, eller at den nuværende ordning bør fastholdes med mulighed for lokalt at reducere antallet. Notat Akt nr. 515239 Side: 11 4.2. Forslag vedr. præsters medlemskab af menighedsrådet Høringsparter Positiv Neutral Negativ Ingen bemærkninger Interesseorganisationer 1 1 2 19 Biskopper 4 0 3 3 Stiftsråd og stiftsøvrighed 0 0 3 2 Provstiudvalg 9 1 14 21 Menighedsråd 20 13 75 283 Distriktsforeninger for menighedsråd 1 0 1 3 Præster og provster 3 1 9 9 Borgere 1 0 6 18 I alt 39 16 113 358 Forslaget omfatter ændring af præsters medlemskab af menighedsrådet, så præster kun er fødte medlemmer, hvis de har en beskæftigelsesgrad i pastoratet på mindst 50 %, og ansættelsen har en varighed på et år eller mere. Reglerne ændres endvidere, så provsten som hovedregel ikke er født medlem af menighedsrådet, og så biskoppen i flersognspastorater med flere præster skal udpege en primærpræst til hvert sogn, som er det fødte medlem af det pågældende menighedsråd. Præster, der ikke er fødte medlemmer af menighedsrådet, har mulighed for at deltage i menighedsrådsmøder uden stemmeret. Blandt høringssvarene har 39 forholdt sig positivt til forslaget, 16 har forholdt sig neutralt til forslaget, og 113 har forholdt sigt negativt til forslaget. 358 har ingen bemærkninger. Blandt interesseorganisationerne støtter Landsforeningen af Menighedsråd forslaget, mens Den danske Præsteforening og Foreningen af Studenterpræster i Danmark ikke kan støtte forslaget. Provsteforeningen har ikke bemærkninger til forslaget. Fire biskopper (Viborg, Lolland-Falster, Helsingør og København) støtter forslaget, mens tre biskopper (Aalborg, Fyen og Roskilde) ikke støtter forslaget. En biskop (Ribe) har afvist lovforslaget i sin helhed og indgår derfor ikke i optællingen. Blandt de høringssvar, der støtter forslaget, noteres det med tilfredshed, at et menighedsråd altid skal have et gejstligt medlem. Der peges endvidere på, at forslaget særligt i storpastorater kan give ikke uvæsentlige lettelser i det præstelige arbejde. Det nævnes i den forbindelse, at forslaget om at udpege en primærpræst eventuelt kan ændres til en mulighed frem for et krav, for dermed at sikre, at der i højere grad kan tages lokale hensyn. Notat Akt nr. 515239 Side: 12 Disse høringssvar bemærker også, at det er hensigtsmæssigt, at provsten ikke automatisk er medlem, da provstens rolle primært er ledelse, tilsyn og administration, og at forslaget stemmer med udviklingen i provstens opgaver gennem de senere år. Forslaget reducerer samtidig også en usymmetrisk relation, hvor provsten i nogle sammenhænge er leder og i andre er kollega. Blandt de høringssvar, der er neutrale, nævnes, at kvoten for, hvornår præsten ikke er medlem, er sat for højt. Blandt de høringssvar, der er imod forslaget, nævnes, at præstens deltagelse er afgørende for et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem menighedsråd og præst, og at præsters medlemskab skaber medejerskab og stærkere tilhørsforhold til sognet og det kirkelige arbejde. Flere af disse høringssvar, heriblandt svaret fra Den danske Præsteforening, peger også på, at kvoten for, hvornår præsten ikke er født medlem, er for høj, og det nævnes, at forslaget bør reguleres, sådan at ansættelseskvoten for født medlemskab fastsættes til mindst 25 % fremfor 50 %. Det forslås endvidere, at præster med mindre end 25 % ansættelse bør kunne søge om født medlemskab. Disse høringssvar støtter heller ikke forslaget om obligatorisk udpegning af en primærpræst og nævner bl.a., at præster, som ikke udpeges som primærpræst, mister indflydelse. Det nævnes også, at en primærpræst kan have et forskelligt teologisk syn end de øvrige præster. En biskops udpegning af en primærpræst vil derfor kunne give et uheldigt signal om, at den ene teologiske tilgang er bedre end en anden. 4.3. Forslag om valgfrihed mellem to konstitueringsformer Høringsparter Positiv Neutral Negativ Ingen bemærkninger Interesseorganisationer 2 1 0 20 Biskopper 6 0 0 4 Stiftsråd og stiftsøvrighed 1 0 0 4 Provstiudvalg 9 1 4 31 Menighedsråd 54 4 19 314 Distriktsforeninger for menighedsråd 0 0 1 4 Præster og provster 2 0 0 20 Borgere 0 0 0 25 I alt 74 6 24 422 Forslaget omfatter menighedsrådenes valgfrihed til at konstituere sig efter en ny minimumsmodel, hvor der alene er krav om at vælge en formand, en Notat Akt nr. 515239 Side: 13 tegningsberettiget og en personaleansvarlig, men hvor organiseringen herudover er fri. Den nuværende model med valg af enkeltmandsposter og nedsættelse af enkelte stående udvalg fastholdes som alternativ til den nye model. Blandt høringssvarene har 74 forholdt sig positivt til forslaget, 6 har forholdt sig neutralt til forslaget, og 24 har forholdt sigt negativt til forslaget. 422 har ingen bemærkninger. Forslaget bliver således overordnet mødt med tilslutning. Blandt interesseorganisationer støtter Landsforeningen af Menighedsråd og Den danske Præsteforening forslaget, mens Organistforeningen overordnet set støtter forslaget, men er bekymrede for frivilliges indflydelse. Provsteforeningen har ikke bemærkninger til forslaget. Seks biskopper (Aarhus, Viborg, Aalborg, Fyen, Lolland-Falster og København) støtter forslaget. En biskop (Ribe) har afvist lovforslaget i sin helhed og indgår derfor ikke i optællingen. De øvrige tre biskopper (Roskilde, Haderslev og Helsingør) har ikke bemærkninger til forslaget. Blandt de høringssvar, der støtter forslaget, peges på, at forslaget giver menighedsråd mulighed for lokal valgfrihed og fleksibel organisering, og at forslaget imødekommer, at nogle råd ikke har brug for (eller kan finde personer til) faste poster som kirkeværge, kontaktperson, mv. Det nævnes også, at færre formelle krav kan gøre det nemmere at være menighedsrådsmedlem, og at enklere struktur kan gøre det mere attraktivt at stille op. Landsforeningen af Menighedsråd peger særligt på, at der er stor forskel på, hvordan menighedsrådsarbejdet opleves og organiseres, hvor store de folkekirkelige arbejdspladser er, og hvilke erfaringer, man har gjort sig med samarbejde. De ser positivt på, at opgavefordelingen med forslaget vil kunne passe til lokale forhold. Blandt de høringssvar, der er imod forslaget, peges på, at ansvaret bliver uklart eller går tabt, hvis rollerne ikke er tydeligt fordelt, og at for meget ansvar samles på få eller et enkelt medlem. Notat Akt nr. 515239 Side: 14 4.4. Forslag om valg til provstiudvalg og stiftsråd Høringsparter Positiv Neutral Negativ Ingen bemærkninger Interesseorganisationer 1 1 0 21 Biskopper 3 0 2 5 Stiftsråd og stiftsøvrighed 1 2 0 2 Provstiudvalg 9 2 7 27 Menighedsråd 43 3 12 333 Distriktsforeninger for menighedsråd 1 1 1 2 Præster og provster 0 1 1 20 Borgere 0 1 0 24 I alt 58 11 23 434 Forslaget indebærer, at valgformen til provstiudvalget ændres til valgforsamling ligesom ved menighedsrådsvalget, og at både fødte og valgte medlemmer af menighedsrådene i provstiet samt provsten får stemmeret ved såvel valg af menighedsrepræsentanter som præsterepræsentant i provstiudvalget. Forslaget indebærer også, at valgformen ved valg af menighedsrepræsentanter til stiftsrådet ændres til valgforsamling ligesom ved menighedsrådsvalget, og kredsen af stemmeberettigede ved valg af præsterepræsentanter ændres, så den svarer til kredsen, der har stemmeret ved bispevalg. Blandt høringssvarene har 58 forholdt sig positivt til forslaget, 11 har forholdt sig neutralt til forslaget, og 23 har forholdt sigt negativt til forslaget. 434 har ingen bemærkninger. Forslaget bliver således overordnet mødt med tilslutning. Blandt interesseorganisationer støtter Landsforeningen af Menighedsråd forslaget, mens Den danske Præsteforening ikke støtter forslaget om, at de valgte medlemmer deltager i valget af præsterepræsentant i provstiudvalget. Præsteforeningen støtter resten af forslaget. Provsteforeningen har ikke bemærkninger til forslaget. Tre biskopper (Viborg, Lolland-Falster og København) støtter forslaget. En biskop (Aalborg) støtter ikke forslaget om den ændrede valgform til stiftsrådet, mens en biskop (Fyen) ikke har bemærkninger til valgformen, men ikke kan støtte forslaget om ændring af kredsen af valgbare præster ved valg af præsterepræsentant i provstiudvalget. En biskop (Ribe) har afvist lovforslaget i sin helhed og indgår derfor ikke i optællingen. De sidste fire biskopper har ikke bemærkninger til forslaget. Notat Akt nr. 515239 Side: 15 Blandt de høringssvar, der støtter forslaget, nævnes, at det er positivt at ensarte valgformerne på tværs af de folkekirkelige valg, og at ændringen af valgformen vil øge gennemsigtighed, dialog og debat i valgprocesserne. Blandt de høringssvar, der er registreret som neutrale, er bl.a. svaret fra Præsteforeningen, som ikke kan tilslutte sig, at de valgte medlemmer af menighedsrådet skal være med til at vælge præsterepræsentant i provstiudvalget. De peger på, at præsterepræsentanten netop skal repræsentere præsterne, og derfor bør vælges af præsterne selv. Blandt de høringssvar, der er imod forslaget nævnes, at kravet om fysisk fremmøde ved valgforsamlinger begrænser deltagelsen, fordi det kan være besværligt og tidskrævende.
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090360.pdf
Notat Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om menig- hedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v. og lov om valg til menighedsråd (Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet) Indholdsfortegnelse 1. Høringen 1.1. Høringsperiode 1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 2. Høringssvarene 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget 2.2. Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem de gejst- lige og læge funktioner i folkekirken 2.2.1. Høringssvar til forslaget om øget professionalisering – forslag om personaleansvar, obligatorisk uddannelse og fratagelse af med- lemskab af menighedsrådet 2.2.2. Ændret betegnelse for personaleansvarlig og valgfrihed mellem om opgaven som personaleansvarlig varetages af et menigheds- rådsmedlem eller en ansat 2.2.3. Obligatoriske kurser 2.2.4. Hjemmel til økonomisk kompensation til personaleansvarlige 2.2.5. Reglerne om udelukkelse af menighedsråd og fratagelse af en- keltmandsposter 2.2.6. Spørgsmål om hvem, der kan sætte liturgi på dagsordenen 2.3. Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om økonomiforvaltning i provstiet Dato:4. november 2025 Akt nr. 521809 Sagsbehandler Karen Ebbensgaard Jessen Offentligt L 68 - Bilag 1 Kirkeudvalget 2025-26 Notat Akt nr. 521809 Side: 2 2.3.1. Ansvaret og opgaven vedrørende præsteembedernes faste ejen- domme flyttes til provstiudvalget 2.3.2. Særligt om flytning af ansvaret og opgaven vedrørende land- brugsejendomme og jorde 2.3.3. Indførelse af en ny kapitaltype, provstikapitalen 2.3.4. Tjenesteboliger og sognegårde på samme matrikel 2.3.5. Afskaffelse af godkendelseskrav på kirkegårdsområdet 2.3.6. Formålsbestemmelsen i menighedslovens § 1 og udvidede sam- arbejdsmuligheder mellem lokale kirkelige myndigheder 2.4. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd 2.4.1. Antal valgte medlemmer i menighedsrådet 2.4.2. Præsters medlemskab af menighedsrådet 2.4.3. Valgfrihed mellem to konstitueringsformer 2.4.4. Online-møder og elektronisk beslutningsprotokol 2.4.5. Mulighed for nedsættelse af ansættelsesudvalg ved ansættelse i pastorater, hvor der skal medvirke tre eller flere menighedsråd 2.4.6. Valgform ved valg til provstiudvalg og stiftsråd 3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet 1. Høringen 1.1. Høringsperiode Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekir- kens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om ansæt- telse af stillinger i folkekirken m.v. og lov om valg til menighedsråd (Forenkling Notat Akt nr. 521809 Side: 3 og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet) blev sendt i høring den 1. juli 2025 med høringsfrist den 25. august 2025 kl. 12:00. Udkastet til lovforslag blev samme dag offentliggjort på Høringsportalen og sendt til Kirkeudvalget til orientering. 1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Lovforslaget har været sendt i høring hos ADF – Det Administrative Fællesskab, Akademikerne, Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening, alle biskopper, alle budgetudvalg, alle menighedsråd, alle provstiudvalg, alle stiftsråd, alle stiftsøv- righeder, Budgetfølgegruppen, Danmarks Kirketjenerforening, Danmarks Provsteforening, Danmarks Kordegnetjenerforening, Dansk Kirkemusiker For- ening, Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS), Den danske Præsteforening, FLC – Fællesfondens løncenter, Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter (FUV), Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Danske Kirke- gårdsledere, Foreningen af Personalekonsulenter, Foreningen af Provstisekre- tærer, Foreningen Danske Revisorer, FSR – Danske Revisorer, HK, Kirkekul- tur.nu, kirkemusikskolerne, Landsforeningen af Menighedsråd, Nationalmuseet i København, Organistforeningen, Provstirevisorerne, Rigsrevisionen, SLM – Stifternes løncenter for menighedsråd, 3F Fagligt Fælles Forbund. Til lovforslaget har By-, Land- og Kirkeministeriet modtaget i alt 526 høringssvar inden høringsfristens udløb den 25. august 2025 kl. 12:00. Høringssvarene er fordelt på følgende høringsparter: Høringsparter Antal Interesseorganisationer 23 Biskopper 10 Stiftsråd og stiftsøvrigheder 5 Provstiudvalg 45 Menighedsråd 391 Distriktsforeninger for menighedsråd 5 Præster og provster 22 Borgere 25 I alt 526 Interesseorganisationer (23 høringssvar): Akademiraadet, Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte, Forening for kirkegårdskultur, Dansk Organist og Kantor- samfund (DOKS), Danske Landskabsarkitekter, TræEnighed, Grøn Kirke, Opland Landskabsarkitekter, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provstefor- ening, Den danske Præsteforening, Foreningen Vild med Vilje, Nationalmuseet, Foreningen for personale- og HR-konsulenter i Folkekirken, Folkekirkens Ud- dannelses- og Videnscenter (FUV), Grundtvigsk Forum, Danmarks Notat Akt nr. 521809 Side: 4 Kordegneforening, 3F, kirkegårdskonsulenter fra alle stifter, HK Stat, Organist- foreningen, Foreningen for studenterpræster i Danmark, bestyrelsen for et sam- arbejde mellem 8 provstier i Aalborg Stift. Biskopper (10 høringssvar): biskoppen over Københavns Stift, biskoppen over Helsingør Stift, biskoppen over Roskilde Stift, biskoppen over Lolland-Falsters Stift, biskoppen over Fyens Stift, biskoppen over Aalborg Stift, biskoppen over Viborg Stift, biskoppen over Aarhus Stift, biskoppen over Ribe Stift og biskoppen over Haderslev Stift. Stiftsråd (4 høringssvar): Roskilde Stiftsråd, Aalborg Stiftsråd, Viborg Stiftsråd, Ribe Stiftsråd. Stiftsøvrigheder (1 høringssvar): Aarhus Stiftsøvrighed. Provstiudvalg (45 høringssvar): Frederiksværk Provstiudvalg, Aalborg Østre Provstiudvalg, Skads Provstiudvalg, Aarhus Nordre Provstiudvalg, Lolland Ve- stre Provstiudvalg, Falster Provstiudvalg, Favrskov Provstiudvalg, Gentofte Provstiudvalg, Tryggevælde Provstiudvalg, Kolding Provstiudvalg, Rudersdal Provstiudvalg, Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg, Aarhus Vestre Provstiudvalg, Ribe Domprovstiudvalg, Malt Provstiudvalg, Ringkøbing Provstiudvalg, Hol- mens og Østerbro Provstiudvalg, Sønderborg Provstiudvalg, Frederikssund Provstiudvalg, Frederiksberg Provstiudvalg, Bogense Provstiudvalg, Aabenraa Provstiudvalg, MidtFyn Provstiudvalg, Hjørring fælles Provstiudvalg, Aalborg Budolfi Provstiudvalg, Syddjurs Provstiudvalg, Nørrebro Provstiudvalg, Randers Nordre Provstiudvalg, Aarhus Søndre Provstiudvalg, Kerteminde-Nyborg Prov- stiudvalg, Roskilde Domprovstiudvalg, Grene Provstiudvalg, Varde Provstiud- valg, Haderslev Domprovstiudvalg, Odense Skt. Knuds Provstiudvalg, Odsherred Provstiudvalg, Fredericia Provstiudvalg, Skanderborg Provstiudvalg, Maribo Domprovstiudvalg, Randers Søndre Provstiudvalg, Tønder Provstiudvalg, Her- ning Nordre og Søndre Provstiudvalg, Ballerup-Furesø Provstiudvalg, Skive og Salling Provstiudvalg, Amagerland Provstiudvalg. Menighedsråd (391 høringssvar): Kildevæld Menighedsråd, Tønder Menigheds- råd, Frørup-Tårup Menighedsråd, Kattrup-Tolstrup Menighedsråd, Grundtvig Menighedsråd, Brøns-Vodder Menighedsråd, Hjerndrup Menighedsråd, Karlebo Menighedsråd, Esbønderup og Villingerød Menighedsråd, Rømø Menighedsråd, Højrup Menighedsråd, Aalborg Domsogns Menighedsråd, Brenderup-Indslev Menighedsråd, Rødding Menighedsråd, Gl. Haderslev Menighedsråd, Risbjerg Menighedsråd, Dalum Menighedsråd, Kystpastoratets Menighedsråd, Bjerring Menighedsråd, Holstebro Menighedsråd, Vor Frue Kirke Odense Menighedsråd, Hendriksholm Menighedsråd, Fole Menighedsråd, Løsning Menighedsråd, Kok- kedal Menighedsråd, Øster Nykirke Menighedsråd, Sankt Nicolai i Vejle Menig- hedsråd, Skævinge-Lille Lyngby Menighedsråd, Helligåndskirken i Aarhus Me- nighedsråd, Rungsted Menighedsråd, Anna Menighedsråd, Mariehøj Kirke Me- nighedsråd, Sønder Omme Menighedsråd, Sdr. og Nr. Bork Menighedsråd, Fjord- pastoratets Menighedsråd, Vallekilde-Hørve Menighedsråd, Sankt Povl i Korsør Menighedsråd, Antvorskov Menighedsråd, Stensby Menighedsråd, Helleruplund Menighedsråd, Tveje-Merløse Menighedsråd, Give-Vorslunde Menighedsråd, Vær-Nebel Menighedsråd, Staby-Madum Menighedsråd, Hørsholm Menigheds- råd, Vedsted Menighedsråd, Gangsted-Søvind Menighedsråd, Agerbæk-Vester Notat Akt nr. 521809 Side: 5 Starup Menighedsråd, Søborggård-Haralds Menighedsråd, Frederikshavn Me- nighedsråd, Tommerup Menighedsråd, Ødsted-Jerslev Menighedsråd, Rejsby Menighedsråd, Årre Menighedsråd, Thomas Kingos Menighedsråd, Hans Egedes i Aalborg Menighedsråd, Karlebo Menighedsråd, Treenigheds Menighedsråd, Faxe-Roholte Menighedsråd, Elling-Strandby-Jerup Menighedsråd, Stokke- marke Menighedsråd, Grene Menighedsråd, Mørke Menighedsråd, Agerskov og Branderup Menighedsråd, Rorup Menighedsråd, Tjørring Menighedsråd, Bram- ming Menighedsråd, Hunderup-Vilslev Menighedsråd, Skrydstrup Menigheds- råd, Sæby Menighedsråd, Hee-No Menighedsråd, Skalborg Menighedsråd, Torup Menighedsråd, Ugerløse Menighedsråd, Vester Vandet Menighedsråd, Hjerting Menighedsråd, Øster Lindet Menighedsråd, Sønder Tranders Menighedsråd, Bangsbostrand Menighedsråd, Rødovre Menighedsråd, Engesvang Menigheds- råd, Ringkøbing Menighedsråd, Jerne Menighedsråd, Nørresundby Menigheds- råd, Havnbjerg Menighedsråd, Balling-Volling-Oddense-Otting-Krejbjerg Menig- hedsråd, Grønbæk Menighedsråd, Skelby-Gunderslev Menighedsråd, Vester Vedsted-Hviding Menighedsråd, Hvidbjerg-Lyngs-Jegindø Menighedsråd, Jord- løse og Haastrup Menighedsråd, Skamby Menighedsråd, Tirstrup-Fuglslev-Hyl- lested-Rosmus Menighedsråd, Klosterkirken Horsens Menighedsråd, Tiset Me- nighedsråd, Bjerringbro Menighedsråd, Ørbæk Menighedsråd, Værløse Menig- hedsråd, Præstevang Menighedsråd, Gjellerup Menighedsråd, Vojens Menig- hedsråd, Butterup-Tuse Menighedsråd, Søndermark Menighedsråd, Hellerup Menighedsråd, Sct. Jørgens Menighedsråd, Skovlund-Ansager Menighedsråd, Hirtshals Menighedsråd, Vindinge Menighedsråd, Ørre-Sinding Menighedsråd, Tapdrup Menighedsråd, Vissing Menighedsråd, Fur Menighedsråd, Skallerup- Vennebjerg-Mårup Menighedsråd, Tingsted Menighedsråd, Ellevang Menig- hedsråd, Skanderborg Menighedsråd, Gørlev-Bakkendrup Menighedsråd, Bol- bro Menighedsråd, Turup Menighedsråd, Sunds Menighedsråd, Gladsaxe Menig- hedsråd, Burkal Menighedsråd, Mejdal-Halgård Menighedsråd, Holmens Menig- hedsråd, Vejlby Menighedsråd, Vestervang Menighedsråd, Bethlehemskirkens Menighedsråd, Christianskirkens Menighedsråd, Sønderborg Menighedsråd, Thisted Menighedsråd, Sommersted Menighedsråd, Brønderslev Menighedsråd, Simeon-Skt. Johannes Menighedsråd, Skovlunde Menighedsråd, Ikast Menig- hedsråd, Brændkjær Menighedsråd, Sct. Olai i Hjørring Menighedsråd, Tranbjerg Menighedsråd, Aabenraa Menighedsråd, Næsborg-Salling-Ourdrup-Vindblæs Menighedsråd, Karlstrup Menighedsråd, Sct. Mortens i Randers Menighedsråd, Hasseris Menighedsråd, Sct. Nicolai i Kolding Menighedsråd, Thorstrup Menig- hedsråd, Kgs. Thisted-Binderup-Durup Menighedsråd, Rolfsted Menighedsråd, Sct. Johannes i Vejle Menighedsråd, Haderslev Domsogns Menighedsråd. Kregme-Ølsted Menighedsråd, Espe-Vantinge-Hillerslev Menighedsråd, Maug- strup Menighedsråd, Sorgenfri Menighedsråd, Oksenvad Menighedsråd, Nykø- bing Falster Menighedsråd, Randbøll-Nørup Menighedsråd, Vor Frelsers i Hor- sens Menighedsråd, Brøndby Strand Menighedsråd, Kastelkirkens Menigheds- råd, Vejgaard Menighedsråd, Thise Menighedsråd, Sankt Knuds i Odense Menig- hedsråd, Nibe-Vokslev Menighedsråd, Overlade Menighedsråd, Vanløse Menig- hedsråd, Sankt Lukas Menighedsråd, Middelfart Menighedsråd, Balle Menig- hedsråd, Zions i Esbjerg Menighedsråd, Vejleby Menighedsråd, Jelling Menig- hedsråd, Islev Menighedsråd, Enghøj Menighedsråd, Jebjerg-Lyby Menigheds- råd, Hatting Menighedsråd, Ilderhede Menighedsråd, Asnæs Menighedsråd, Lumby-Stige Menighedsråd, Egebæksvang Menighedsråd, Hjallese Notat Akt nr. 521809 Side: 6 Menighedsråd, Himmelevs Menighedsråd, Nollund Menighedsråd, Islands Bryg- ges Menighedsråd, Sct. Catharinæ i Hjørring Menighedsråd, Grøndalslund Me- nighedsråd, Stenløse-Veksø Menighedsråd, Emdrup Menighedsråd, Karlslunde Menighedsråd, Stoholm Menighedsråd, Christians Sogns Menighedsråd, Gjesing Menighedsråd, Tved-Helgenæs-Vistoft Menighedsråd, Farsø Menighedsråd, Åsted-Skærum-Kvissel Menighedsråd, Randerup Menighedsråd, Blovstrød Me- nighedsråd, Sir og Naur Menighedsråd, Åstrup i Haderslev Menighedsråd, Vef- linge Menighedsråd, Hurup Menighedsråd, Lyngå-Skjød-Lerbjerg Menigheds- råd, Advents Menighedsråd, Ny- og Gammel Menighedsråd, Vejen Menigheds- råd, Givskud-Gadbjerg Menighedsråd, Munkebjerg i Odense Menighedsråd, Ribe Domsogns Menighedsråd, Stenderup Menighedsråd, Alle Menighedsråd i Skjern provsti, Ullerød Menighedsråd, Aarhus Domsogns Menighedsråd, Lindevang Me- nighedsråd, Alderslyst Menighedsråd, Allerslev Menighedsråd, Ejsing Menig- hedsråd, Virring-Essenbæk-Årslev-Hørning Menighedsråd, Godthaabskirkens Menighedsråd, Vipperøds Menighedsråd, Vejby-Sejlstrup-Jelstrup-Harritslev- Rakkeby Menighedsråd, Bryndum-Vester Nebel Menighedsråd, Snedsted Menig- hedsråd, Rindum Menighedsråd, Farup Menighedsråd, Tulstrup-Faurholt Me- nighedsråd, Bagsværd Menighedsråd, Gesten Menighedsråd, Skagen-Hulsig Me- nighedsråd, Ebeltoft-Dråby-Handrup Menighedsråd, Varde Menighedsråd, Stege Menighedsråd, Skellerup Ellinge Menighedsråd, Grindsted-Urup Menighedsråd, Hostrup Menighedsråd, Kirke Hvalsø-Særløse Menighedsråd, Nørre Nebel-Ly- dum Menighedsråd, Hover-Torsted Menighedsråd, Væggerløse Menighedsråd, Frederiksberg Menighedsråd, Kølstrup Menighedsråd, Gram Menighedsråd, Thorsager-Bregnet-Feldballe Menighedsråd, Valby Søndre Menighedsråd, Gau- erslund Menighedsråd, Funder Menighedsråd, Ryde-Handbjerg Menighedsråd, Smørum Menighedsråd, Vor Frue-Vindinge Menighedsråd, Højby i Odense Me- nighedsråd, Flødstrup-Ullerslev Menighedsråd, Frederiks sogn i Viborg Menig- hedsråd, Sankt Stefans Menighedsråd, Nr. Snede-Hampen Menighedsråd, Rød- ding-Lem-Lihme-Vejby Menighedsråd, Pedersborg-Bromme Menighedsråd, Forretningsudvalg for Menighedsråd i Ommersyssel Pastorat, Måløv Menigheds- råd, Bredstrup-Pjedsted Menighedsråd, Sevel Menighedsråd, Hobro Menigheds- råd, Skt. Catharinæ i Ribe Menighedsråd, Skarrild Menighedsråd, Farre Menig- hedsråd, Snejbjerg Menighedsråd, Lintrup-Hjerting Menighedsråd, Skive Menig- hedsråd, fællessvar fra Sønder Starup, Øsby og Halk-Grarup Menighedsråd, Ma- riendal Menighedsråd, Astrup-Tulstrup-Hvilsted Menighedsråd, Gårslev Menig- hedsråd, Kristkirkens Menighedsråd, Gørding Menighedsråd, Faaborg Menig- hedsråd, Bispebjerg Menighedsråd, Skejby-Lisbjerg Menighedsråd, Nr. Jernløse Menighedsråd, Vorbasse-Skjoldbjerg Menighedsråd, Hoptrup Menighedsråd, Skt. Olai i Helsingør Menighedsråd, Hørup Menighedsråd, Sønder Borris Menig- hedsråd, Christians i Aarhus Menighedsråd, Davinde Menighedsråd, Hårslev-Pa- desø Menighedsråd, Skt. Markus Menighedsråd, Buddinge Menighedsråd, Sot- trup-Nybøl Menighedsråd, Jungshoved Menighedsråd, Brønderslev Menigheds- råd, Roskilde Domsogns Menighedsråd, Em Menighedsråd, Fanø Menighedsråd, Sønder Jerløse Menighedsråd, Ballum Menighedsråd, Dronningborg-Gimming Menighedsråd, Skodborg Menighedsråd, Rougsø Nord Menighedsråd, 6 Menig- hedsråd i Jammerbugt provsti, Fåborg Menighedsråd, Frederiksborg Slotssogns Menighedsråd, Spentrup-Gassum og Asferg Menighedsråd, Særslev-Ejlby-Melby Menighedsråd, Mesinge-Viby Menighedsråd, Hørdum-Skyum Menighedsråd, Stormarks Menighedsråd, Karlslunde strandsogns Menighedsråd, Taulov Notat Akt nr. 521809 Side: 7 Menighedsråd, Sønderholm-Frejlev Menighedsråd, Taastrup Nykirke Menig- hedsråd, Nustrup Menighedsråd, Assing Menighedsråd, Tune Menighedsråd, Ve- stervig Menighedsråd, Virum Menighedsråd, Marslev-Birkede Menighedsråd, Smidstrup Menighedsråd, Nykøbing Mors-Tødsø Menighedsråd, Odder Menig- hedsråd, Skæring Menighedsråd, Ølstrup Menighedsråd, Tangsø Menighedsråd, De 4kirker i Vendsyssel Menighedsråd, Langenæs Menighedsråd, Sydhavn Me- nighedsråd, Bredballe Menighedsråd, Lindehøj Menighedsråd, Vor Frue i Ka- lundborg Menighedsråd, Egeris Menighedsråd, Pederstrup Menighedsråd, Haur- vig Menighedsråd, Nørre Ørslev-Systofte Menighedsråd, Roskilde Søndre Menig- hedsråd, Sæby-Gershøj Menighedsråd, Sennels Menighedsråd, Idestrup Menig- hedsråd, Stengård Menighedsråd, Dyrup Menighedsråd, Vonsbæk Menigheds- råd, Horne Menighedsråd, Sankt Johannes i Aarhus Menighedsråd, Kvong Menig- hedsråd, Jersie-Kirke Skensved Menighedsråd, Ærø Menighedsråd, Lemvig Me- nighedsråd, Hinge Menighedsråd, Skødstrup Menighedsråd, Nørre Aaby Menig- hedsråd, Gl. Rye Menighedsråd, Gellerup Menighedsråd, Blågården Menigheds- råd, Lundtofte Menighedsråd, Ørestad Menighedsråd, Kollerup-Vindelev Menig- hedsråd, Lynge-Uggeløse Menighedsråd, Aldersro-Lundehus Menighedsråd, Ve- sterbro Menighedsråd, Skt. Peders kirke i Slagelse Menighedsråd, Bislev Menig- hedsråd, Bogense Menighedsråd, Hareskov Menighedsråd, Sthens Menigheds- råd, Sankt Jakobs i København Menighedsråd, Helsinge-Valby Menighedsråd, Hals Menighedsråd, Uldum-Langskov Menighedsråd, Stenløse-Fangel Menig- hedsråd, Falde-Gærum Menighedsråd, Gjøl Menighedsråd, Hove-Hygum-Tørring Menighedsråd, Øse Menighedsråd, Mjolden Menighedsråd, Solvang Menigheds- råd, Søften-Foldby Menighedsråd, Ørslev Menighedsråd, Galten Menighedsråd, Ansgars i Aalborg Menighedsråd, Hans Egedes i København Menighedsråd, Strandmark Menighedsråd, Sct. Peders i Randers Menighedsråd, Hjortshøj Me- nighedsråd, Augustenborg Menighedsråd, Torsted Menighedsråd, Torkilstrup- Lillebrænde Menighedsråd, Vejrup-Vester Nykirke Menighedsråd, Nørre Sand- ager Menighedsråd, Fjelstrup Menighedsråd, Sydlangeland Menighedsråd, Sjør- ring-Thorsted-Skjoldborg-Kallerup Menighedsråd, Højby Menighedsråd, Ege- bjerg Menighedsråd, Rørvig Menighedsråd, Vig Menighedsråd, Aastrup Menig- hedsråd. Distriktsforeninger for menighedsråd (5 høringssvar): Distriktsforening i Greve- Solrød, Køge, Lejre og Roskilde provstier, Distriktsforeningen Himmerland, Di- striktsforening for menighedsråd på Frederiksberg, Distriktsforeningen Sydthy, Distriktsforeningen af Menighedsråd i Kolding Provsti. Præster og provster (22 høringssvar): sognepræst i Frederiksberg Pastorat, sog- nepræst i Farum Pastorat, sognepræst i Assing Pastorat, sognepræst i Fornæs Pastorat, 11 provster i Roskilde Stift, sognepræst i Nørre Alslev-Kirkeby Pasto- rat, sognepræst i Hvidovre Pastorat, provst for Frederiksberg Provsti, sogne- præst ved Skt. Marie Kirke i Sønderborg, en anden sognepræst i Farum Pastorat, provst for Assens Provsti, provst for Morsø Provsti, sognepræst i Øse-Næsbjerg Pastorat, sognepræst i Tamdrup Pastorat, alle provster i Ribe Stift (7 provster), sognepræst i Stormarkskirken, domprovst for Ribe Domprovsti, sognepræst ved Skt. Hans Kirke i Odense, præster i Aarhus Domprovsti, sognepræst i Vesterma- rie-Nylarsker Pastorat, sognepræst i Sjørring-Thisted-Skjoldborg og Kallerup Pastorat og en arresthuspræst i Aalborg. Notat Akt nr. 521809 Side: 8 Borgere og valgte medlemmer, som ikke taler på vegne af hele rådet (25 hørings- svar): En borger fra Viborg, to menighedsrådsmedlemmer fra Sønder Tranders Menighedsråd, en menighedsrådssuppleant, et medlem af menighedsrådet ved Vor Frue Kirke i Aalborg, et medlem af Raklev Menighedsråd, et medlem af Vi- borg Østre Provstiudvalg, et medlem af menighedsrådet ved Vor Frue Sogn i Budolfi Provsti, to repræsentanter fra Helsingør Domprovsti, en repræsentant fra Kongens Lyngby Provsti, en repræsentant fra et sogn i Roskilde Stift, en bor- ger, en anonym borger, professor emeritus i Ret og Religion ved Roskilde Uni- versitet, en tidligere provst (og fhv. formand for Danmarks Provsteforening og Foreningen for Kirkegårdskultur), et medlem af Ellevang Menighedsråd, et med- lem af Næsbjerg Menighedsråd, en regnskabsfører i Aalborg Budolfi Provsti, en provstisekretær i Skjern Provsti, tre medlemmer fra Ølgod Menighedsråd, et medlem af Faaborg Menighedsråd, fire medlemmer fra Stormarks Menigheds- råd, et medlem af Sahl-Gullev Menighedsråd, et medlem af Jyllinge Menigheds- råd, et medlem af Helsingør Domsogns Menighedsråd samt en formand for kir- kerne i Sahl og Gullev. 2. Høringssvarene Lovforslagets forslag er i høringsbrevet inddelt i tre temaer: 1. Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styr- ket fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken. 2. Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejde om økonomiforvaltning i provstiet. 3. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lo- kale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd. Hovedtendenserne i høringssvarene er i øvrigt beskrevet i Notat om hovedten- denser i høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet, som fremsendes til Kirkeudvalget sammen med dette høringsnotat. I dette høringsnotat redegøres for de væsentligste punkter i de indkomne hø- ringssvar om udkastet til lovforslag. Bemærkninger, der ikke vedrører lovforsla- get, er ikke medtaget i dette notat. By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er foretaget ændringer i lovforslaget i anledning af høringssvarene, fremgår med kursiv. Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til det udkast, som har været i høring. Der henvises i øvrigt til høringssvarene. Det bemærkes endvidere, at der fra visse høringsparter er modtaget forslag til præciseringer og øvrige ændringer, herunder lovtekniske, som ikke er omtalt i dette notat. Forslagene er indarbejdet i det reviderede lovudkast i det omfang, det er fundet relevant. Det bemærkes, at visse bestemmelsers placering i lovforslaget er ændret efter høringen. I nedenstående bemærkninger tages der udgangspunkt i bestemmel- sernes placering i den version af lovforslaget, som indgik i høringen. Notat Akt nr. 521809 Side: 9 Høringssvar, der er modtaget efter høringsfristen, er ikke medtaget i høringsno- tatet. 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget De høringssvar, hvor afsenderen eksplicit har tilkendegivet at være overordnet positivt eller negativt stemt over for lovforslaget i sin helhed, opgøres i neden- stående tabel. Positiv Negativ Interesseorganisationer 11 0 Biskopper 7 1 Stiftsråd og stiftsøvrigheder 1 0 Provstiudvalg 19 1 Menighedsråd 45 11 Distriktsforeninger for menighedsråd 0 0 Præster og provster 6 0 Borgere 4 1 I alt 93 14 Blandt interesseorganisationerne har Landsforeningen af Menighedsråd, Dan- marks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Danmarks Kordegnefor- ening, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Dansk Organist og Kantorsam- fund (DOKS), Organistforeningen, 3F, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscen- ter (FUV) Akademirådet og Nationalmuseet afgivet høringssvar, der overordnet støtter lovforslaget. Biskopperne over Aarhus, Viborg, Haderslev, Lolland-Falsters, Helsingør, Kø- benhavns og Roskilde stifter støtter overordnet lovforslaget, mens biskoppen over Ribe Stift afviser lovforslaget i sin helhed og indgår derfor ikke i de øvrige optællinger. Stiftsøvrigheden over Aarhus Stift støtter lovforslaget i sin helhed. Blandt provstiudvalgene støtter Frederiksværk, Aarhus Nordre, Lolland Vestre, Tryggevælde, Bispebjerg-Brønshøj, Aarhus Vestre, Holmens og Østerbro, Frede- riksberg, Aabenraa, Hjørring fælles provstiudvalg, Aalborg Budolfi, Syddjurs, Aarhus Søndre, Kerteminde-Nyborg, Fredericia, Skanderborg, Randers Søndre, Herning Nordre og Søndre og Amagerland Provstiudvalg lovforslaget i sin hel- hed, mens Gentofte Provstiudvalg ikke støtter lovforslaget i sin helhed. Kildevæld, Esbønderup og Villingerød, Kystpastoratet, Hendriksholm, Stensby, Helleruplund, Elling-Strandby-Jerup, Tjørring, Balling-Volling-Oddense-Otting- Krejbjerg, Bjerringbro, Søndermark, Skovlund-Ansager, Holmens, Næsborg-Sal- ling-Ourdrup-Vindblæs, Thise, Overlade, Sankt Lukas, Enghøj, Stenløse-Veksø, Notat Akt nr. 521809 Side: 10 Farsø, Virring-Essenbæk-Årslev-Hørning, Tulstrup-Faurholt, Vor Frue og Vin- dinge, Rødding-Lem-Lihme-Vejby, Bredstrup og Pjedsted, Faaborg, Em, Rougsø Nord, Spentrup-Gassum og Asferg, Stormarks, Taulov, Tangsø, De4Kirker i Vend- syssel, Vor Frue i Kalundborg, Egeris, Roskilde Søndre, Sennels, Dyrup, Nørre Aaby, Gl. Rye, Ørestad, Vesterbro, Strandmark og Egebjerg Menighedsråd støtter lovforslaget i sin helhed, mens Karlebo, Bangsbostrand, Burkal, Maugstrup, Flødstrup-Ullerslev, Sankt Stefans Kirke, Skt. Markus, Sankt Johannes Aarhus, Øse, Solvang og Rørvig Menighedsråd ikke støtter lovforslaget i sin helhed. Blandt svarene fra sognepræster og provster støtter en sognepræst i Fosnæs Pa- storat, 11 provster i Roskilde Stift, en sognepræst i Hvidovre Pastorat, provsten for Frederiksberg Provsti, en sognepræst i Farum Pastorat og provsten for Morsø Provsti støtter lovforslaget i sin helhed. Et medlem af Viborg Østre Provstiudvalg, to repræsentanter fra Helsingør Domprovsti, professor emeritus i Ret og Religion ved Roskilde Universitet og fire medlemmer fra Stormarks Menighedsråd støtter lovforslaget i sin helhed, mens et medlem af Ellevang Menighedsråd ikke støtter lovforslaget i sin helhed. Det bemærkes i forlængelse heraf, at hovedparten af høringssvarene (419) ikke indeholder en tydelig stillingtagen til lovforslaget i sin helhed, men derimod in- deholder kommentarer til lovforslagets enkelte dele. Disse høringssvar indgår ikke i ovenstående oversigt over høringssvar med bemærkninger til lovforslaget i sin helhed. I det følgende redegøres for bemærkningerne i høringssvarene til lovforslagets enkelte dele. 2.2. Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken Forslagene om øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og større fokus på arbejdsmiljø vedrører de dele af lovforslaget, der handler om personaleledelse og uddannelse. Det drejer sig om forslagene om, at menighedsrådet vælger, om opgaven som personaleansvarlig skal varetages af et menighedsrådsmedlem eller en ansat daglig leder, at der indføres et obligatorisk 3-dages kursus for den personalean- svarlige, at der indføres hjemmel til økonomisk kompensation til personalean- svarlige, der er valgte medlemmer af menighedsrådet, og at reglerne om udeluk- kelse af menighedsrådet og fratagelse af enkeltmandsposter ændres. I notatet om hovedtendenser i høringssvarene vedrørende udkast til lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet er det afsnit 2.1. belyst, hvordan høringssvarene samlet set har forholdt sig til forslagene om øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse. I dette notat uddybes denne optælling, jf. nedenfor i afsnit 2.2.1., mens der i af- snit 2.2.2-2.2.5 redegøres for de væsentligste indholdsmæssige bemærkninger til lovforslagets enkelte dele om øget professionalisering. Notat Akt nr. 521809 Side: 11 I afsnit 2.2.6. redegøres for forslaget om tydeliggørelse af bestemmelsen om ind- samlinger og ændring i liturgi m.v. 2.2.1. Høringssvar til forslaget om øget professionalisering - forslag om perso- naleansvar, obligatorisk uddannelse og fratagelse af medlemskab af me- nighedsrådet Blandt interesseorganisationerne støtter Landsforeningen af Menighedsråd, Den danske Præsteforening, Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte, Danmarks Kordegneforening, Organistforeningen, 3F, HK Stat og Grundt- vigsk Forum forslaget. Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS), Forenin- gen for Personale- og HR-konsulenter i Folkekirken og bestyrelsen for samarbejdet om Personalekonsulenter i 8 provstier i Aalborg Stift har be- mærkninger, der både taler for og imod forslaget og er derfor kategoriseret som neutrale. Biskopperne over Viborg, Aalborg, Haderslev, Lolland-Falsters, Helsingør, Københavns og Roskilde stifter støtter forslaget, mens biskoppen over Fy- ens Stift er neutral. Biskoppen over Ribe Stift har afvist lovforslaget i sin hel- hed og indgår derfor ikke i optællingen. Roskilde Stiftsråd støtter forslaget. Frederiksværk, Skads, Falster, Gentofte, Tryggevælde, Kolding, Rudersdal, Bispebjerg-Brønshøj, Holmens og Østerbro, Frederikssund, Frederiks- berg, Odsherred, Skanderborg, Randers Søndre, Herning Nordre og Søndre og Amagerland Provstiudvalg støtter forslaget. Ribe Dom-, Maribo Dom-, Ringkøbing, Midtfyn og Nørrebro Provstiudvalg forholder sig neutrale til forslaget. Frørup-Tårup, Grundtvig, Brenderup-Indslev, Risbjerg, Holstebro, Vor Frue Odense, Sdr. og Nr. Bork, Vallekilde-Hørve, Antvorskov, Helleruplund, Hørsholm, Vedsted, Gangsted-Søvind, Frederikshavn, Tommerup, Treenig- hedskirken, Rorup, Bramming, Skrydstrup, Sæby, Hee-No, Torup, Uger- løse, Hjerting, Øster Lindet, Rødovre, Engesvang, Jerne, Nørresundby, Grønbæk, Jordløse-Haastrup, Klosterkirken i Horsens, Tiset, Ørbæk, But- terup-Tuse, Hellerup, Hirtshals, Ørre-Sinding, Vissing, Fur, Skallerup-Ven- nebjerg-Mårup, Tingsted, Skanderborg, Turup, Sunds, Mejdal-Halgård, Holmens, Vejlby, Vestervang, Christianskirken i Sønderborg, Thisted, Som- mersted, Skovlunde, Ikast, Aabenraa, Hasseris, Thorstrup, Sct. Johannes i Vejle, Haderslev Domsogn, Espe-Vantinge-Hillerslev, Randbøl-Nørup, Vor Frelsers Sogn i Horsens, Brøndby Strand, Kastelkirkens, Vanløse, Sankt Lu- kas, Zions i Esbjerg, Vejleby, Jelling, Enghøj, Hatting, Asnæs, Egebæksvang, Hjallese, Islands Brygge, Sct. Catharinæ i Hjørring, Grøndalslund, Emdrup, Christians Sogns, Gjesing, Tved-Helgenæs-Vistoft, Åsted-Skærum-Kvissel, Hurup, Givskud-Gadbjerg, Munkebjerg i Odense, Aarhus Domsogn, Allers- lev, Godthåbskirken, Vejby-Sejlstrup-Jelstrup-Harritslev-Rakkeby, Bryn- dum og Vester Nebel, Snedsted, Rindum, Tulstrup-Faurholt, Gesten, Væg- gerløse, Valby Søndre, Smørum, Højby (Odense), Skarrild, Skive, fælles svar fra Sønder Starup, Øsby og Halk-Grarup, Mariendal, Vorbasse og Notat Akt nr. 521809 Side: 12 Skjoldbjerg, Skt. Olais (Helsingør), Hørup, Jungshoved, Sønder Jernløse, Dronningborg-Gimming, Spentrup-Gassum og Asferg, Stormarks, Karls- lunde Strandsogn, Taulov, Tune, Smidstrup-Skærup, Skæring, Pederstrup, Nørre Ørslev-Systofte, Sæby og Gershøj, Sennels, Idestrup, Ærø, Nørre Aaby, Gl. Rye, Gellerup, Ørestad, Lynge-Uggeløse, Vesterbro, Hareskov, Sthens, Helsinge-Valby, Hals, Gjøl, Hove-Hygum-Tørring, Søften-Foldby, Strandmark, Torsted og Torkilstrup-Lillebrænde Menighedsråd støtter for- slaget. Aalborg Domsogn, Bjerring, Løsning, Øster Nykirke, Sankt Nicolai i Vejle, Helligåndskirken i Aarhus, Rungsted, Sønder Omme, Tveje Merløse, Hans Egedes i Aalborg, Ellevang, Sorgenfri, Oksenvad, Sankt Knuds i Odense, Il- derhede, Stoholm, Ny- og Gammel, Alle MR i Skjern provsti, Ullerød, Vir- ring-Essenbæk-Årslev-Hørning, Farup, Særslev-Ejlby-Melby og Vig Menig- hedsråd forholder sig neutrale til forslaget. Højrup, Årre, Thomas Kingo i Odense, Karlebo, Skamby, Vindinge, Vej- gaard, Ejsing, Vipperøds, Gauerslund og Augustenborg Menighedsråd støt- ter ikke forslaget. Distriktsforening i Greve-Solrød, Køge, Lejre og Roskilde provstier, Di- striktsforening for menighedsråd på Frederiksberg, Distriktsforeningen Sydthy og Distriktsforeningen af Menighedsråd i Kolding Provsti støtter for- salget. 11 provster i Roskilde Stift, en sognepræst i Nørre Alslev-Kirkeby Pastorat, en sognepræst i Hvidovre Pastorat, provsten for Frederiksberg Provsti, en sognepræst i Farum Pastorat og en sognepræst ved Skt. Hans Kirke i Odense støtter forslaget. En sognepræst ved Skt. Marie Kirke i Sønderborg og en sognepræst ved Stormarkskirken støtter ikke forslaget, mens præster i Aarhus Domprovsti forholder sig neutralt. Et medlem af Raklev menighedsråd, en borger, en anonym borger og et medlem af Næsbjerg Menighedsråd støtter forslaget. En tidligere provst (og fhv. formand for Danmarks Provsteforening og Foreningen for Kirkegårds- kultur), et medlem af Ellevang Menighedsråd, en regnskabsfører i Aalborg Budolfi Provsti, et medlem af Sahl-Gullev Menighedsråd og et medlem af Helsingør Domsogns Menighedsråd forholder sig neutralt til forslaget. En me- nighedsrådssuppleant og formanden for Kirkerne i Sahl-Gullev støtter ikke forslaget. 2.2.2. Ændret betegnelse for personaleansvarlig og valgfrihed mellem om opga- ven som personaleansvarlig varetages af et menighedsrådsmedlem eller en ansat Landsforeningen af Menighedsråd, Den danske Præsteforening, Organist- foreningen, 3F, HK Stat og Grundtvigsk Forum støtter forslaget om, at beteg- nelsen kontaktperson ændres til personaleansvarlig, og menighedsrådet får Notat Akt nr. 521809 Side: 13 valgfrihed mellem, om opgaven som personaleansvarlig skal varetages af et me- nighedsrådsmedlem eller en ansat personaleansvarlig. Den danske Præsteforening er positiv overfor forslagets ordlyd i lovforslagets § 8 a, stk. 1, hvorefter det fremover vil være sådan, at der ikke skelnes imellem præster og valgte medlemmer i relation til udpegning af en personaleansvarlig. Den danske Præsteforening noterer sig også med tilfredshed, at der fortsat kan ske honorering af en præst, der påtager sig hvervet som personaleansvarlig, og at der ikke er pligt til at påtage sig hvervet. Organistforeningen anfører i forbindelse med den personaleansvarliges roller, at det er rigtig godt, at der bliver formuleret en vedtægt for den personalean- svarliges ansvarsområde. De anfører i øvrigt, at det er afgørende for den enkelte medarbejders funktion og trivsel, at der ikke er tvivl om, hvem ens leder er, og hvem der har ledelsesretten. 3F og HK Stat ser positivt på, at man klarere definerer en personaleansvarlig, og at det åbner op for at tage større ansvar for opgaven. De støtter, at ”kontaktper- son” ændres til ”personaleansvarlig”´, da det er helt essentielt, at der er klarhed over, hvem der påtager sig ansvaret, og at der er tale om en egentlig arbejdsgi- verrolle og ikke blot en kontaktfunktion. Dansk Organist og Kantor Samfund anfører, at hvis man beslutter at ændre ledelsen fra et menighedsrådsmedlem til en ansat, må det efter deres opfattelse anses som en ændring, der forinden beslutning skal drøftes på et medarbejder- møde, jf. aftale om medarbejdermøder i folkekirken. Biskoppen over Roskilde Stift finder, at der forsat bør være mulighed for, at funktionen som personaleansvarlig deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer, som det er muligt efter den nugældende § 9, stk. 5, i menighedsrådsloven, der foreslås ophævet. Frederiksværk, Skads, Falster, Tryggevælde, Rudersdal, Holmens og Øster- bro, Skanderborg, Randers Søndre, Herning Nordre og Søndre, Amager- land, Ribe Dom-, Nørrebro, Odsherred, Fredericia og Lolland-Vestre Prov- stiudvalg støtter forslaget om ændring af betegnelsen fra kontaktperson til per- sonaleansvarlig og forslaget om valgfrihed så opgaven som personaleansvarlig kan varetages af et valgt medlem eller af en ansat personaleansvarlig. Rudersdal Provstiudvalg bifalder øgede krav til professionalisering af menig- hedsrådets personaleledelse og styrkelse af samarbejde mellem de to ledelses- strenge. Det bemærkes, at der allerede nu mulighed for ansættelse af en perso- naleansvarlig, men at det ikke altid er en mulighed i økonomisk trængte sogne og provstier. Skanderborg Provstiudvalg anfører, at det bør noteres, at ansættelsen af en daglig leder, kun kan ske, såfremt der er økonomi i sognet til at dække udgif- terne, eller provstiudvalget har tildelt midler til ansættelsen. Herning Nordre og Søndre Provstiudvalg anfører, at de anerkender, at der kan være behov for at professionalisere personaleledelsen i enkelte sogne, men gør opmærksom på, at det vil betyde en ikke uvæsentlig omkostning for mange menighedsråd, specielt hvis den personaleansvarlige udskiftes ved den årlige konstituering. Et forslag kunne være, at der fx i provstierne kan uddannes Notat Akt nr. 521809 Side: 14 personale, som kan forestå undervisningen af personaleansvarlige i de enkelte provstier, hvis der er kvalificerede medarbejdere ansat i provstierne. I flere provstier er der efterhånden ansat kompetencer, der vil kunne bidrage til gen- nemførelsen. Provstiudvalget anfører endvidere, at det er utydeligt, hvad der sker, hvis menighedsrådet ikke kan konstituere sig med en personaleansvarlig, da der ikke længere pligt til at modtage valg. Hvis svaret er en daglig leder, kan det blive meget dyrt for folkekirken. Tryggevælde Provstiudvalg anfører, at en ændret betegnelse ikke i sig selv vil løse den vigtig og komplekse opgave, der er henlagt til rollen. De anfører, at det at personaleansvarsopgaven kan tillægges den daglige leder, forekommer logisk men forudsætter forsat – af hensyn til arbejdsmiljøet og en korrekt overens- komstforvaltning- de rette kompetencer. De anfører, at det at en præst kan va- retage den daglige lederfunktion, synes at være en slags ”kortslutning” af folke- kirkens 2 selvstændige ledelsesspor – det gejstlige og lægmands-sporet. Odsherred Provstiudvalg bemærker, at det vil være en lettelse af menigheds- rådenes administrative byrder, hvis man flyttede personaleforvaltningen til provstiniveauet. Dette vil indebære en professionalisering af medarbejdernes ansættelser og vil samtidig bidraget til, at både medarbejdere og sogne får en bedre forståelse for, at de ansatte også gerne skulle kunne vikariere over sogne- grænsen. Treenighedskirkens, Hjerting, Hellerup, Skamby, Hee-No, Turup, Jerne, Grønbæk, Klosterkirkens, Thorstrup, Sankt Stefans, Skovlunde, Rødding- Lem-Lihme-Vejby, Gjesing, Ny- og Gammel, Ullerød, Sankt Lukas, Zions, Jel- ling, Aarhus Domsogns, Allerslev, Hostrup, Mjolden, Vester Nykirke og Vej- rup, forretningsudvalget i Ommersyssel Østre Pastorat og Skallerup-Ven- nebjerg-Mårup Menighedsråd støtter forslaget. Skovlunde, Rødding-Lem-Lihme-Vejby, Gjesing og Aarhus Domsogns Me- nighedsråd bemærker i den forbindelse, at de allerede har implementeret mo- deller med en ansat daglig leder eller professionel ledelse, og oplyser om gode erfaringer. Tommerup, Gellerup, Tved-Helgenæs-Vistoft, Skodborg, Hover-Torsted, Særslev-Ejlby-Melby og Sommersted Menighedsråd foreslår en større grad af centralisering, fx at visse personalefunktioner (løn, kontrakter, HR) flyttes til provstiudvalg eller stift, mens den daglige personaleledelse forbliver lokalt. Dalum Menighedsråd, Vejlby Menighedsråd, Rindum Menighedsråd, Lan- genæs Menighedsråd, Sankt Jakobs Menighedsråd, Nr. Snede-Hampen Me- nighedsråd, Maugstrup Menighedsråd, Vindinge Menighedsråd og Hinge Menighedsråd anfører, at de er bekymret for de økonomiske konsekvenser ved ansættelse af en daglig leder. De efterspørger i deres høringssvar en model for finansiering. Vindinge Menighedsråd, Sankt Jakobs Menighedsråd og Hinge Menigheds- råd ønsker at fastholde betegnelsen ”kontaktperson”. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at der i høringssvarene er bred opbak- ning til forslaget om ændring af reglerne vedrørende opgaven som Notat Akt nr. 521809 Side: 15 personaleansvarlig, herunder ændret betegnelse og muligheden for at menigheds- rådet kan vælge om opgaven som personaleansvarlig skal varetages af et menig- hedsrådsmedlem eller en ansat personaleansvarlig. Det gælder blandt andet Landsforeningen af Menighedsråd, Den danske Præsteforening, flere af de faglige organisationer for kirkefunktionærerne samt en række provstiudvalg og menig- hedsråd. Ændringen vil medvirke til at skabe tydeligere ledelsesforhold samt styrke professionalisering og ansvarlighed i opgavevaretagelsen. Bemærkningerne giver samlet set ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 2.2.3. Obligatoriske kurser Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Kordegneforening, Forbun- det af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Organistforeningen, 3F, Dansk Orga- nist og Kantor Samfund (DOKS), HK Stat, Folkekirkens Uddannelses- og Vi- denscenter (FUV) og Foreningen af Personale- og HR-Konsulenter støtter forslaget. Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Danmarks Kordegneforening, Organistforeningen, Dansk Organist og Kantorsamfund (DOKS) og 3F anfø- rer, at de bakker op om indførelsen af obligatoriske kurser for formand, kasserer og personaleansvarlig som et vigtigt skridt mod en mere professionel ledelse. Dog vurderes de foreslåede tre kursusdage generelt som utilstrækkelige til at dække den brede og komplekse ledelsesopgave, som både omfatter juridiske aspekter, overenskomstkendskab og arbejdsmiljø samt praktisk ledelse af med- arbejdere. Organistforeningen og 3F peger desuden på, at ledelsesansvaret ideelt bør overgå til professionelt uddannede ledere, eksempelvis på provstini- veau. Organistforeningen og DOKS understreger behovet for opfølgning og tilsyn, der sikrer, at kurserne reelt professionaliserer ledelsen, og DOKS anbefaler des- uden, at der nedsættes en arbejdsgruppe med relevante repræsentanter for at uddybe og konkretisere kravene til lederuddannelsen. HK Stat støtter forslaget og anfører, at der er erfaringer fra den offentlige sektor, hvor korte kursusforløb ikke er tilstrækkelige til at håndtere komplekse opgaver som psykisk arbejdsmiljø og konflikthåndtering. HK Stat anbefaler derfor at ud- vide kurset til mindst fem dage og etablere løbende opdateringskurser for at sikre, at personaleansvarlige er opdaterede på lovgivning og best practice. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) støtter forslaget og frem- hæver behovet for uddannelse og efteruddannelse på tværs af ledelsesstruktu- rer og henviser til positive erfaringer fra pilotprojektet ”tostrenget struktur, en- strenget kultur”, som FUV udviklede og testede i to provstier i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd. Foreningen af Personale- og HR-konsulenter foreslår, at HR-eksperter ind- drages i fastsættelsen af kursusindhold, og at kurserne kan tilrettelægges lokalt og fleksibelt, herunder som aften- eller weekendkurser. De anbefaler også, at kursusvirksomheden kan varetages i samarbejde mellem provstier ved brug af allerede ansatte HR-konsulenter, hvilket vil kunne sikre både faglig kvalitet og økonomiske fordele. Notat Akt nr. 521809 Side: 16 Biskoppen over Haderslev Stift anfører, at forslaget om obligatorisk uddan- nelse til en personaleansvarlig, formand og kasserer kan kritiseres for at på- lægge folkevalgte en byrde og stille betingelser. Dog mener biskoppen, at nytten af den fælles uddannelse samt det lokale menighedsråds uanfægtede mulighed for at vælge, hvem de vil have til posterne, opvejer ulempen. Biskoppen over Lolland-Falsters Stift hilser et tredages kursus velkomment, men gør opmærksom på, at når de små og fattige menighedsråd fremadrettet skal afsætte midler til kurser og til fridagskompensation for tabt arbejdskraft, vil det reducere de i forvejen sparsomme midler til kirkelige aktiviteter. Biskoppen over Københavns Stift nævner, om kurset også bør være obligato- risk for den daglige leders personaleansvarligt. Der peges i den forbindelse på behovet for at minimere arbejdsmiljøproblemerne generelt, og at menighedsrå- det fortsat er ansættelsesmyndighed, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at mindst en fra menighedsrådet skal deltage i de obligatoriske kursus. Biskoppen over Fyens Stift anfører, at man grundlæggende er glade for kurser og efteruddannelse og finder det godt med kurser for personaleansvarlige. Man savner dog en redegørelse for det økonomiske grundlag for at betale kurser. Det anføres i den forbindelse, at det ikke i praksis vil være muligt for mindre fynske menighedsråd at afholde udgifterne til lønninger og obligatoriske kurser. Roskilde Stiftsråd støtter forslaget, med bemærkning om, at det dog er uklart, hvem der står som ansvarlig for den personaleansvarliges 3-dages kursus og an- befaler, at kurserne foregår i regi af Fællesfonden/FUV. Det er efter stiftsrådets opfattelse vigtigt, at man sikrer sig, at uddannelsen for de forskellige personale- grupper sker i et professionelt og konsolideret miljø, således at der opnås ens- artethed og sammenhæng i de forskellige uddannelsesforløb. Frederiksværk, Skads, Falster, Tryggevælde, Rudersdal, Bispebjerg-Brøns- høj, Holmens og Østerbro, Frederikssund, Skanderborg, Randers Søndre, Amagerland, Ribe Dom-, Fredericia og Lolland-Vestre Provstiudvalg støtter forslaget om obligatoriske kurser. Skanderborg Provstiudvalg anfører, at man i fastsættelsen af de nærmere reg- ler skal være opmærksom på, at der allerede er ansat mange personalekonsu- lenter på landsplan, der har kompetencer til at uddanne de lokale personalean- svarlige, hvorfor det bør indgå som en mulighed, at kursusvirksomheden kan lø- ses i et professionelt samarbejde mellem flere provstier og ikke som eneste mu- lighed henlægges til fx FUV eller Landsforeningen af Menighedsråd. Ribe Domprovstiudvalg tilslutter sig, at den personaleansvarlige skal tilbydes at gennemgå en uddannelse som forudsætning for at bestride dette hverv, men sætter spørgsmålstegn ved eventuelle konsekvenser, hvis et menighedsråd ikke følger det obligatoriske kursus. Provstiudvalget gør endvidere opmærksom på forslagets brud på dansk demokratisk tradition ved, at folkevalgte skal på obli- gatoriske kurser for at kunne varetage de opgaver, de er valgt til. Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg anfører, at det er godt, at både de valgte menighedsrådsmedlemmer og en ansat daglig leder skal efteruddannes. Det vil forhåbentligt betyde noget godt for de ansattes arbejdsmiljø og fysiske og psyki- ske trivsel. Dog anfører de, at det er skidt, at det er nødvendigt at lovgive herom, Notat Akt nr. 521809 Side: 17 men at erfaringen viser, at det ofte er dem, som har mest brug for det, der ikke efteruddanner sig. Nørrebro Provstiudvalg støtter ikke forslaget, og anfører, at de ikke ser nogen grund til tvungen uddannelse af de demokratisk valgte menighedsrådsmedlem- mer og heller ikke af de medlemmer, der tildeles tillidshverv som formand, kas- serer, kirkeværge eller kontaktperson, da Landsforeningen af Menighedsråd al- lerede tilbyder gode og relevante kurser. Højrup, Brenderup-Indslev, Treenighedskirken, Ørre-Sinding, Vallekilde- Hørve, Antvorskov, Munkebjerg, Aarhus Domsogn, Skanderborg, Sct. Jo- hannes, Espe-Vantinge-Hillerslev, Gellerup, Blågårds og Stenløse-Fangel Menighedsråd støtter forslaget om obligatorisk kursus og anfører bl.a., at for- slaget er nødvendigt for at sikre kvalitet, ansvarlighed og bedre ledelse. Aalborg Domsogn, Løsning, Sankt Nicolai, Sorgenfri, Vindinge, Flødstrup- Ullerslev, Karlebo, samarbejdende menighedsråd i 8 nordjyske provstier, Hørdum-Skyum, Nr. Snede-Hampen, Pedersborg-Bromme, Gørding, Haur- vig, Nørre-Ørslev-Systofte, Astrup-Tulstrup-Hvilsted, Hostrup, Gauers- lund, Frederiks i Viborg og Vejgaard Menighedsråd anfører, at de er bekym- ret for, at obligatoriske 3-dages kurser vil afholde kvalificerede frivillige fra at varetage posterne. Holstebro, Vor Frue Kirke Odense, Skallerup-Venne- bjerg-Mårup, Hirtshals, Butterup-Tuse, Frederikshavn, Gesten, Hørsholm, Dyrup, Hinge, Sennels, Bredballe, Jungshoved, Stenløse-Fangel, Torsted, Vallekilde-Hørve, Grønbæk, Tiset, Jordløse-Haastrup, Thisted, Vanløse, Vejleby, Zions, Jelling, Asnæs, Skt. Catharinæ og Åsted-Skærum-Kvissel Me- nighedsråd anfører, at de ønsker større fleksibilitet og eventuelt længere eller udvidet kursusforløb. Hørsholm, Sdr. og Nr. Bork og Tommerup Menighedsråd anfører deres be- kymret for, at et 3-dages kursus ikke er tilstrækkeligt. Astrup-Tulstrup-Hvilsted, Vindinge og Frederiks (Viborg) Menighedsråd anfører, at forslaget kan føre til unødig belastning og udgifter, særligt i lyset af, at relevante kurser og erfaring allerede findes hos mange medlemmer. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at der generelt er opbakning til intenti- onen om at styrke kvaliteten og professionaliseringen af menighedsrådenes ledel- sesfunktioner gennem obligatoriske kurser for formand, kasserer og personalean- svarlig. Forslaget støttes blandt andet af Landsforeningen af Menighedsråd, flere af de faglige organisationer for kirkefunktionærerne, FUV, Foreningen af Perso- nale- og HR-konsulenter samt provstiudvalg og menighedsråd. Det nævnes bl.a., at et kursus på 3 dages må betragtes som minimum, mens andre nævner de økonomi- ske udgifter, der er forbundet med uddannelse. Bemærkningerne giver samlet set ikke anledning til ændringer i lovforslaget. Notat Akt nr. 521809 Side: 18 2.2.4. Hjemmel til økonomisk kompensation til personaleansvarlige Biskopperne over Lolland-Falsters, Københavns og Roskilde stifter støtter forslaget. Biskoppen over Lolland-Falsters Stift gør i den forbindelse opmærksom på, at når de små og fattige menighedsråd fremadrettet skal afsætte midler til kurser og til fridagskompensation for tabt arbejdskraft, vil det reducere de i forvejen sparsomme midler til kirkelige aktiviteter. Biskoppen over Københavns Stift anfører, at der må foreslås et maksimumbe- løb til kompensation for anvendte fridage eller alternativt et krav om provstiud- valgets godkendelse af de konkrete kompensationstakster til den enkelte. Frederiksværk, Falster, Tryggevælde, Bispebjerg-Brønshøj, Holmens- Østerbro, Randers Søndre, Skanderborg, Amagerland, Maribo Dom, Frede- ricia og Lolland Vestre Provstiudvalg støtter forslaget. Amagerland Provstiudvalg foreslår, at der i stedet for kompensation bør ud- betales et egentligt honorar. Maribo Domprovstiudvalg anbefaler, at kompen- sationens størrelse enten fastsættes centralt af ministeriet eller stiftet eller kræ- ver godkendelse fra provstiudvalget. Skanderborg, Bispebjerg-Brønshøj og Lolland Vestre Provstiudvalg anfø- rer, at der kan være økonomiske udfordringer ved forslaget. De efterlyser klar- hed om kompensationssats og finansiering, og anfører, at visse menighedsråd kan have svært ved at bære udgiften. Vor Frue Kirke i Odense, Holstebro, Vallekilde-Hørve, Hørsholm, Sæby, Ugerløse, Øster Lindet, Grønbæk, Butterup-Tuse, Hirtshals, Skallerup-Ven- nebjerg-Mårup, Vejlby, Vestervang, Thisted, Gesten, Bredballe, Hinge og Vanløse Menighedsråd støtter forslaget. Flere anfører, at dette er særligt vig- tigt for erhvervsaktive medlemmer, og enkelte foreslår, at kompensation bør være differentieret afhængigt af, om sognet har ansat daglig leder. Samlet set er der bred tilslutning til princippet om økonomisk kompensation blandt de nævnte menighedsråd. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at der i høringssvarene er tilslutning til forslaget om at etablere hjemmel til økonomisk kompensation til den personalean- svarlige i et menighedsråd. Der peges i den forbindelse på, at ordningen kan være særligt vigtig for, at erhvervsaktive vil påtage sig rollen som personaleansvarlig, ligesom det nævnes, at der bør være regulering af kompensationens størrelse. By-, Land- og Kirkeministeriet henviser til, at det fremgår af lovforslagets bemærk- ninger, at det forudsættes, at udgifterne til kompensation til den personaleansvar- lige svarer til højeste dagpengesats. Bemærkningerne giver herefter ikke anled- ning til ændringer i lovforslaget. Notat Akt nr. 521809 Side: 19 2.2.5. Reglerne om udelukkelse af menighedsråd og fratagelse af enkeltmands- poster Landsforeningen af Menighedsråd, Den danske Præsteforening, Forbun- det for kirke- og kirkegårdsansatte, Organistforeningen, Dansk Organist og Kantorsamfund (DOKS), 3F og Grundtvigsk Forum støtter forslaget. Landsforeningen af Menighedsråd anfører, at det er afgørende i en konfliktsi- tuation og for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, at situationerne ikke trækkes i langdrag på grund af lange sagsbehandlingstider. Der skal derfor indsættes kla- gefrister og frister for sagsbehandling ved biskoppen og kirkeministeren om både fratagelse af enkeltmandsposter og udelukkelse fra menighedsrådet, så sa- gerne bliver fulgt op hurtigst muligt. Det bør også fremgå, at klager ikke har op- sættende virkning således, at menighedsrådets beslutning kan effektueres umiddelbart for at skabe ro på arbejdspladsen. Den danske Præsteforening anfører, at de støtter formålet, men advarer mod, at sanktioner kan trække ud og skade samarbejdet og det kirkelige liv. De ønsker derfor, at der fastsættes en tidsfrist for sagsbehandlingen. Præsteforeningen fo- reslår også, at reglerne tydeligt skal gælde for valgte medlemmer. Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte finder, at det er positivt, at der bliver mere tilsyn med menighedsrådenes virke og adfærd i forbindelse med påbud fra arbejdstilsynet fra biskoppens side, og at der kan gribes ind fra stiftet i forbindelse med konflikter mellem rådsmedlemmerne. Det er konflikter der kan påvirke arbejdsmiljøet negativt, da medarbejderne mange gange bliver in- volveret i disse konflikter af rådets medlemmer. FAKK finder, det også positivt at der er mulighed for udelukkelse af et eller flere medlemmer af rådet, hvis de skader arbejdsmiljøet i sognets kirke. FAKK anføres dog, tilsynet skal være så aktivt, at medarbejderne føler, at der er et reelt tilsyn med rådet. Organistforeningen anfører, at de er tilfredse med at pligten til at underrette biskoppen om påbud fra Arbejdstilsynet lovfæstes, og bemærker, at forslaget kan have positiv indflydelse på et sundt arbejdsmiljø og sikre, at der bliver fulgt op og handlet på påbud. DOKS anfører, at den politiske aftale kan gøre det vanskeligere at sanktionere end tidligere forslag, og at der lægges for meget vægt på rettighederne for det valgte medlem fremfor arbejdsmiljøet for de berørte. Grundtvigsk Forum anfører, at en eksklusion af et medlem kun skal ske helt undtagelsesvist og have sin endelige forankring hos biskoppen, der har det over- ordnede tilsyn med kirkens liv. Biskopperne over Aalborg, Haderslev, Lolland-Falsters, Helsingør og Kø- benhavns stifter støtter forslaget. Biskoppen over Lolland-Falsters Stift anfører, at det er sjældent, at enkelte rådsmedlemmer er skadende for hele arbejdet i menighedsrådet, men de få gange det er tilfældet, er det nødvendigt, at der er mulighed for at handle derpå. Derfor støtter biskoppen en lovfæstning af underretningspligten ved påbud fra Arbejdstilsynet i kombination med biskoppens rolle samt obligatorisk mæg- lingsforsøg. Biskoppen bemærker, at muligheden for at udelukke menigheds- rådsmedlemmer ikke findes for andre demokratisk valgte organer, men Notat Akt nr. 521809 Side: 20 understreger i den forbindelse, at der for menighedsråd er den væsentlige for- skel, at de har et direkte arbejdsgiveransvar modsat andre folkevalgte. Et dårligt arbejdsmiljø kan være ødelæggende ikke kun for arbejdsglæden, men også i sid- ste ende kirkens liv og vækst, og der er derfor tale om nødvendige ændringer. Biskoppen over Helsingør Stift tilslutter sig i den forbindelse forslaget om, at forpligtelsen til at underrette biskoppen om påbud fra Arbejdstilsynet lovfæstes. Biskoppen over Haderslev Stift anfører i den forbindelse, at udvidelsen af § 15 i menighedsrådsloven ses som en ønskværdig retning, der trods risikoen for at indskrænke folkevalgtes ytringsfrihed, giver nødvendige handlemuligheder i de få ekstreme tilfælde. Frederiksværk, Skads, Falster, Tryggevælde, Kolding, Rudersdal, Holmens og Østerbro, Frederikssund, Frederiksberg, Odsherred, Skanderborg, Ran- ders Søndre, Amagerland, Fredericia, Lolland Vestre, Ribe Dom-, Nørrebro og Syddjurs Provstiudvalg støtter forslaget. Frederiksberg Provstiudvalg anfører, at det bør fremgå af lovbemærknin- gerne, at de forvaltningsretlige regler også skal overholdes – ikke blot arbejds- miljømæssige. Syddjurs Provstiudvalg anfører, at denne mulighed også bør kunne stilles til rådighed, når det kommer til medlemmer af provsti- eller stiftsudvalg. Tryggevælde Provstiudvalg anfører, at de hellere så den oprindelige formule- ring fra Styregruppen end den politiske aftale, hvor ekskluderingen er blevet mere omstændigt. Midtfyns Provstiudvalg forholder sig neutrale til forslaget, men anfører, at det ikke bliver let at få gavn af muligheden for at udelukke at medlem, ligesom en mæglingsproces, før et menighedsrådsmedlem kan ekskluderes, ikke bør være nødvendig. Provstiudvalget anfører endvidere, at de ønsker et tydeligere deko- rum for menighedsrådsmedlemmer. Frørup-Tårup, Risbjerg, Holstebro, Bjerring, Løsning, Øster Nykirkes, Val- lekilde-Hørve, Antvorskovs, Helleruplunds, Tveje Merløse, Treenigheds- kirkens, Bramming, Torup, Hjerting, Øster Lindet, Jerne, Jordløse og Haa- strup, Tiset, Butterup-Tuse, Skovlunde, Brændkjærkirken, Sankt Nicolai i Kolding, Randbøl-Nørup, Kastelkirkens, Vejleby, Ilderhede, Egebæksvang, Skjern, Ullerød, Vejby-Sejlstrup-Jelstrup-Harritslev-Rakkeby, Sankt Ste- fans, Sct. Catharinæ i Ribe, Vorbasse og Skjoldbjerg, Hørdum-Skyum, Nu- strup, Tune, Virum, Ølstrup, Sæby-Gershøj, Sennels, Gl. Rye, Lynge-Ugge- løse, Sankt Peders, Sthens, Mjolden, Hans Egedes, Vester Nykirke og Vejrup Menighedsråd støtter forslaget. Mange understreger, at udelukkelse kun skal ske i alvorlige tilfælde, og ofte med krav om en grundig proces, herunder mæg- lingsforsøg og krav om 2/3 flertal ved to på hinanden følgende møder. Anna, Vor Frue Kirke i Odense, Sønder Omme, Skanderborg, Ørre-Sinding, Gjesing, Dronningborg-Gimming, Rungsted og Stenløse-Fangel Menigheds- råd støtter også forslaget, men anfører, at de ønsker mere præcise kriterier, klare procedurer, tydelig hjemmel og vejledning for at undgå misbrug af eksklu- sionsmuligheden. Flere ønsker også en tydelig rolle for biskoppen, evt. som mæglingsinstans eller beslutningstager, samt sikre at eksklusion ikke bruges til Notat Akt nr. 521809 Side: 21 at fjerne mindretalsmedlemmer. Rungsted menighedsråd er enig i hensigten med ændringen, men anfører, at processen fortsat er vanskelig. Gl. Haderslev, Helligåndskirken, Agerbæk-Vester Starup, Søborggård-Ha- ralds, Hee-No, Ugerløse og Skt. Markus Menighedsråd anfører, at de er skep- tiske eller direkte imod muligheden for eksklusion, fordi det kan stride mod de- mokratiske principper. Enkelte anfører, at udelukkelse kun bør ske ved kom- mende valg eller ved domstolsafgørelse. 11 provster i Roskilde Stift støtter forslaget, men anfører, at det ikke bør være nødvendigt med proceduren med beslutning på to menighedsrådsmøder. Præsterne i Aarhus Domprovsti anfører, at det er et vanskeligt og kontrover- sielt emne, men at eksklusion kan være nødvendig for et godt arbejdsmiljø. En sognepræst i Stormarkskirken og en sognepræst i Sønderborg Pastorat anfører, at forslaget bør udvides således, at biskoppen får initiativret og kompe- tence til at udelukke et medlem af menighedsrådet, der skader arbejdsmiljøet. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at der generelt er opbakning til forslaget om at udvide hjemlen i menighedsrådslovens § 15 til også at kunne fratage med- lemmer deres enkeltmandsposter og i særlige tilfælde udelukke et medlem fra me- nighedsrådet, når det vurderes nødvendigt for at sikre et forsvarligt arbejdsmiljø og et velfungerende samarbejde i rådet. By-, Land- og Kirkeministeriet har på baggrund af høringssvarene indsat en klage- frist på 4 uger til at indbringe menighedsrådets afgørelse om fratagelse af hvervet for som formand, næstformand eller enkeltmandsposter for biskoppen, jf. den fore- slåede § 15, stk. 8, i menighedsrådsloven. Ministeriet har endvidere præciseret i den foreslåede § 15, stk. 6, der bliver stk. 7, i menighedsrådsloven, at afgørelse om ud- træden af menighedsrådet først kan træffes, når menighedsrådet har deltaget i et mæglingsforløb, som er fastsat af biskoppen. 2.2.6. Spørgsmål om hvem, der kan sætte liturgi på dagsordenen Den danske Præsteforening noterer sig med tilfredshed, at det klart fremgår, at forslaget om, at menighedsrådet kan sættes spørgsmål om indsamlinger og ændring i liturgi m.v. på dagsordenen for et menighedsrådsmøde, ikke ændrer på, at præsten fortsat vil have vetoret og ikke vil kunne pålægges at anvende en anden autoriseret liturgi eller andre autoriserede ritualer ved de faste gudstje- nester end dem, der hidtil har været anvendt i menigheden. Grundtvigsk Forum anfører, at de tilslutter sig tydeliggørelsen af, at både præ- sten og menighedsrådet har initiativret til at sætte liturgiske spørgsmål på dags- ordenen. Aarhus Nordre, Lolland Vestre, Falster, Gentofte, Tryggevælde, Holmens- Østerbro, Frederiksberg, Fredericia og Randers Søndre Provstiudvalg støt- ter forslaget om, at det tydeliggøres i menighedsrådsloven, at både valgte med- lemmer og præster kan sætte spørgsmål om indsamlinger og ændring i liturgi m.v. på dagsordenen. Notat Akt nr. 521809 Side: 22 Frederiksberg Provstiudvalg anfører, at en ændring af § 38 bør føre til æn- dring af § 27, således at præstens vetoret fremgår af selve lovteksten. Holstebro, Løsning, Tveje Merløse, Haderslev Domsogn, Vejby-Sejlstrup- Jelstrup-Harritslev-Rakkeby og Galten Menighedsråd støtter forslaget og an- fører, at de ser tydeliggørelsen som en formaliseret ret og anerkender dette som en lovfæstelse af eksisterende praksis. Professor i Ret og Religion ved institut for samfund og erhverv på Roskilde Universitet støtter forslaget men ønsker præciseret i lovteksten, at præsten har kompetencen til at træffe beslutninger om liturgi og ritualer. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene bakker op om, at det præciseres i menighedsrådsloven, at både præst og menighedsrådets valgte med- lemmer kan sætte spørgsmålet om indsamlinger og liturgi m.v. til drøftelse. Hø- ringssvarene bakker endvidere op om, at den gældende retstilstand i forhold til præstens vetoret i disse spørgsmål fastholdes. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 2.3. Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styr- kelse af samarbejdet om økonomiforvaltning i provstiet Forslagene om aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom, in- debærer, at ansvaret og opgaven med tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorde m.v. flyttes til provstiudvalget, men at menighedsrådene på budgetsamrå- det kan beslutte, at kompetencen fastholdes hos menighedsrådene i provstiet eller hos enkelte menighedsråd. I notatet om hovedtendenser i høringssvarene vedrørende udkast til lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet er det afsnit 3.1. belyst, hvordan høringssvarene samlet set har forholdt sig til forslagene om at ansvaret og opgaven vedrørende præsteembedernes faste ejendomme flyttes til provstiudvalget. I dette notat uddybes denne optælling, jf. nedenfor i afsnit 2.3.1., mens der i af- snit 2.3.2.-2.3.4 redegøres for de væsentligste indholdsmæssige bemærkninger til lovforslagets enkelte dele. I afsnit 2.3.5. redegøres for høringssvar vedrørende afskaffelse af godkendelses- kravet på kirkegårdsområdet, mens der i afsnit 2.3.6. redegøres for høringssvar vedr. formålsbestemmelsen i menighedsrådslovens § 1 og forslaget om udvi- dede samarbejdsmuligheder mellem lokale kirkelige myndigheder. 2.3.1. Ansvaret og opgaven vedrørende præsteembedernes faste ejendomme flyttes til provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den dan- ske Præsteforening og Danmarks Kordegneforening støtter forslaget om, at ansvaret og opgaven vedr. præsteembedets faste ejendomme flyttes til Notat Akt nr. 521809 Side: 23 provstiudvalget, mens Grøn Kirke og Grundtvigsk Forum forholder sig neu- trale til forslaget. Landsforeningen af Menighedsråd anfører i den forbindelse, at der i takt med, at der overdrages opgaver til provstiudvalg, mangler en stillingtagen til tilsynet med provstiudvalgene. Landsforeningen foreslår, at der udstedes en hjemmel for biskopperne til at skulle føre tilsyn med både provstiudvalgenes virksomhed – herunder forvaltning af tjenesteboliger og økonomiske beslutninger herom – samt med provstiudvalg, der opretter samarbejder mellem provstier, hvor god- kendelseskravet hos kirkeministeren foreslås fjernet for så vidt angår samarbej- der mellem provstiudvalg om bygningskonsulenter og HR-konsulenter. Danmarks Provsteforening anbefaler, at tjenesteboligcirkulæret tages op så- ledes, at samtlige forhold belyses grundigt og giver det bedste grundlag for vide- reførelsen af embedsboligernes drift og implementeringen af provstiudvalgets nye ansvar. Da embedsboligen på samme tid er et vilkår for præsten og provsten, der indebærer arbejdsmiljøperspektiver, og er ramme for familieliv, er det afgø- rende, at cirkulæret giver en god ramme for en ny praksis. Heraf følger, at besty- relsen også mener, at tilsyn af og forholdene omkring provstens embedsbolig tydeliggøres i samme sammenhæng. Den danske Præsteforening er overordnet set enig i forslaget om flytning af administrationen af tjenesteboliger til provstiniveauet, som blandt andet vil medføre en lettelse af menighedsrådsarbejdet. Modellen med valgfrihed inden- for et provsti finder de uhensigtsmæssig - særligt i arbejdsmiljømæssig hen- seende, hvor forslaget fx vil kunne medføre væsentligt forskellige ansættelses- vilkår for to nabopræster. Danmarks Kordegneforening anfører, at ved en flytning af ansvar og opgave bør det fremgå og tages stilling til, hvem der fremadrettet vil have ledelses - og instruktionsbeføjelser i forhold til de ansatte, som pt. og vel også fremadrettet fx passer præstegårdshaven og evt. fælles p-plads og udenomsarealer, og dette vil også i nogle tilfælde gælde for sognegården: Hvem vil i givet fald skulle være ansættelsesmyndighed for de ansatte der udfører disse opgaver. Grundtvigsk Forum anfører, at de savner en økonomisk beregning af, hvad det vil koste at overdrage ejendomme fra menighedsråd til provstier. Grøn Kirke omtaler ikke tjenesteboliger i deres høringssvar, men anfører at me- nighedsråd som udgangspunkt bør beholde ansvaret for deres jorde. Biskopperne over Aarhus, Viborg, Lolland-Falsters, Helsingør og Køben- havns stifter støtter forslaget om, at præsteembedernes faste ejendomme flyt- tes til provstiudvalget. Biskoppen over Viborg Stift anfører, at forsalget balancerer præsternes ar- bejdsmiljø på fin vis. Det er vigtigt, at alles arbejdsmiljø tages alvorligt, og at flytte administrationen af præsteboligerne til provstiudvalget, hvor der er kon- sensus herom, vil uden tvivl for mange præster og deres familier give et bedre familieliv og dermed et bedre arbejdsmiljø for præsten. Biskoppen anfører i for- længelse heraf, at en præstebolig er et ansættelsesvilkår for mange præster, og at det derfor bør sikres, at boligen forvaltes bedst muligt og mest gnidningsfrit. Biskoppen nævner, at de sikkerhedsgarantier, der er indbygget i forslaget, er nye Notat Akt nr. 521809 Side: 24 i forhold til den forvaltning, der finder sted i dag, og er et yderligere hensyn til såvel præst som menighedsråd. Biskoppen over Viborg Stift bemærker også, at forslaget betyder, at forvaltnin- gen kommer tættere på provsten, der på biskoppens vegne er den lokale ansvar- lige for præstens arbejdsmiljø, og derved kan få handlemuligheder via provsti- udvalget og tillige sikre ensartede standarter i provstiet for boligerne der. Det vil fx. betyde, at det ikke skal diskuteres med det lokale menighedsråd, om der skal være et præstekontor i boligen. Det skal provstiudvalget med provsten som medlem forholde sig til, og forhåbentlig afgøre ens for boligerne i provstiet. Det antages, at alle provster er i stadig dialog med biskoppen om præsternes ar- bejdsmiljø, og der arbejdes med dette. At det bliver frivilligt at flytte boligforvaltningen til provstiudvalget, kan efter biskoppen over Viborg Stifts vurdering betyde, at der vil komme et A og et B hold for præster i forbindelse med ansættelser. Det kan frygtes, at der, hvor der er problemer, vil præsteboligerne ikke blive flyttet væk fra menighedsrådene. Des- uden vil det forhold, at enkelte menighedsråd i et provsti kan beholde forvalt- ningen af præsteboligerne, forventes at medføre en ikke ubetydelig merudgift, da stordriftsfordele vil forsvinde. I forhold til flytning af jordene til provstiudvalget af hensyn til den grønne om- stilling anfører biskoppen over Viborg Stift, at dette ligeledes er positivt. Det store overblik for jordene vil stå klarere frem. Evt. forpagtningsafgifter m.v. for- bliver stadig i provstiet til fælles bedste for alle, og giver en mere ligelig forstå- else af og gennemsigtig fordeling af økonomien. Biskoppen forudser ikke, at me- nighedsråd, som nu har forpagtningsindtægter, vil få skåret i deres økonomi, som allerede i dag er reguleret via provstierne. Biskoppen over Viborg Stift anfører, at for begge forslag om flytning til provsti- udvalgene er det vigtigt at slå fast, at opgaven ikke flyttes væk fra det lokale ni- veau. Provstiudvalget er valgt af de lokale menighedsråd, og er dermed repræ- sentanter for disse. Det lokale går netop ikke tabt. Biskoppen over Lolland-Falsters Stift anfører, at en flytning til provstiet vil kunne forebygge konflikter for både præster og menighedsråd. I dag kan menig- hedsrådet bruge tjenesteboligen som et ’pressionsmiddel’ mod præsten ved fx ikke at være lydhøre overfor ønsker om istandsættelse eller forbedringer, lige- som præsten kan gøre det besværligt for menighedsrådet løbende at varetage deres ansvar med at vedligeholde boligen. Biskoppen over Lolland-Falsters Stift havde dog hellere set, at det var lovpligtigt for alle og ikke frivilligt, da biskoppen kan være bekymret for, at de steder hvor ovenstående scenarier er en udfor- dring i dag, vil man ikke beslutte at overføre forvaltningen til provstiudvalget. I forhold til landbrugsejendomme og jorde m.v. hilser biskoppen over Lolland- Falsters Stift forslaget velkommen af hensyn til gennemførelsen af den nødven- dige grønne omstilling. En forankring af forvaltningen i provstiudvalget vil des- uden kunne forebygge uhensigtsmæssig lokal favorisering grundet personkend- skab til menighedsrådet. Biskoppen havde dog gerne set, at flytning af jorder til provstiudvalget også var lovpligtigt for alle. Notat Akt nr. 521809 Side: 25 Når der nu lægges op til, at flytningen af forvaltningen af både tjenesteboliger og landbrugsjorder til provstiudvalget er frivillig, kunne biskoppen ønske, at be- slutningen om flytningen af forvaltningen i begge tilfælde ikke i første omgang er en ultimativ beslutning, idet det vil kunne afholde mange menighedsråd fra at tage beslutningen, da de ikke kan overskue konsekvenserne. Biskoppen foreslår derfor, at ændringen til en begyndelse indføres som en prøveordning, så menig- hedsrådene i praksis kan se og erfare af en flytning, inden de bliver bedt om at træffe en ultimativ beslutning. Biskoppen over Helsingør Stift havde hellere set, at det blev en pligt at flytte ansvar og opgaver vedr. præsteembedernes faste ejendomme i stedet for en mu- lighed. Biskoppen er bevidst om og anerkender, at mange menighedsråd ser det som en væsentlig opgave, som de tillige løfter på flotteste og smidigste vis, at sørge for, at en sognepræst, der bebor en tjenestebolig, har ordentlige vilkår i dagligdagen sådan, at arbejdsmiljøet fungerer på bedste vis. Ikke desto mindre er der mange eksempler på, at præsteboliger er en del af eller hele konfliktens omdrejningspunkt, hvor forholdet mellem præst og et eller flere menighedsråd ikke fungerer. Den omstændighed, at det bliver fakultativt at flytte administrati- onen af tjenesteboligerne kan i yderste konsekvens medføre, at der kommer et A-hold og et B-hold i forbindelse med ansættelser. Flytning af administration af jordene fra menighedsrådene til provstiudvalgene vil også – som flytning af administration af tjenesteboligerne – sikre et fortsat lokalt islæt, ligesom det vil udgøre endnu en lettelse for menighedsrådene ift. varetagelse af deres mangefacetterede og administrative opgaver. Biskoppen over Københavns Stift anfører, at ændringen kan frygtes ikke at have den ønskede effekt i forhold til aflastning af menighedsrådene såvel som til for- bedring af arbejdsmiljøet fordi det efter forslaget bliver muligt, når budgetsam- rådet kan beslutte at beholde ansvaret lokalt. Hvis forslaget fastholdes, må det anses for væsentligt, at beslutningen om overdragelse til provstiudvalget ikke kan omgøres på efterfølgende budgetsamråd. Biskopperne over Aalborg, Fyens, Haderslev og Roskilde, stifter støtter ikke forslaget om flytning af ansvaret og opgaven vedr. præsteembedets faste ejen- domme. Biskopperne over Fyens og Haderslev stifter er dog mere positivt indstillede over for flytning af ansvaret for tjenesteboliger end over for flytning af ansvaret for jorde. Biskoppen over Aalborg Stift anfører, at forslaget set fra bispeembedet ikke er gavnligt for folkekirkens demokrati og heller ikke nødvendigt. Biskoppen note- rer, at det på et budgetsamråd kan besluttes, at ansvaret for bygningerne ikke flyttes til provstiudvalget, men det er yderst problematisk, at der alene skal tages stilling til det én gang. Hvis man på første budgetsamråd beslutter at bevare ad- ministrationen af præsteembedets ejendomme hos provstiudvalgene, kan et se- nere budgetsamråd ikke ændre beslutningen. Et menighedsråd bør også efter nyvalg have mulighed for at tage stilling, så beslutningen sidestilles med det modsatte tilfælde. Det er biskoppens erfaring, at mange menighedsråd finder stor værdi i forvalt- ningen af disse bygninger, som de varetager med omhu og ære, og biskoppen er derfor fortaler for at bevare den nuværende model, hvor menighedsråd i et Notat Akt nr. 521809 Side: 26 provsti frivilligt kan beslutte at etablere et samarbejde efter menighedsrådslo- vens regler om, at administrationen af tjenesteboliger flyttes til provstiudvalget. Det kan allerede ske inden for lovens rammer. Det er folkekirkeligt og i overens- stemmelse med folkekirkens forankring i menighedsrådene. Biskoppen er end- videre betænkelig ved, at den centralisering, forslaget lægger op til, vil pålægge provstiudvalgene en betydelig administrativ byrde, som før har været varetaget af frivillige i menighedsrådene. Fremover vil provstiudvalget skulle admini- strere et stort antal bygninger. Det vil formentlig kræve ansættelser i provsti- erne og betyde færre midler til kirkelivet i sognene. Forslaget vil dermed ændre sognenes forvaltning og gøre det dyrere at være kirke, fordi den økonomiske byrde alene kan hentes fra det lokale kirkelige liv. Biskoppen over Fyens Stift glæder sig over, at der med lovforslag lægges op til, at menighedsrådene fortsat kan bestyre præsteboligen. Til gengæld undrer han sig over, at de menighedsråd, som vælger denne ordning, skal indgå besværlige samarbejdsaftaler med provstiudvalget for at kunne varetage bygningsvedlige- holdelse og drift af deres egen bolig. Biskoppen undrer sig samtidig over, at der ikke også er mulighed for at beholde råderetten over præsteembedets jorde. En- delig finder biskoppen det beklagelig, at hverken arbejdsgruppen eller ministe- riet har taget stilling til, hvordan provstierne skal løfte arbejdsopgaven med at administrere tjenesteboligerne. Biskoppen hæfter sig samtidig ved, at der ikke er udarbejdet forslag til, om der må ske delegation til fx en ejendomsservicevirk- somhed, med mindre at opgaven ikke er forbundet med et delegationsforbud. Biskoppen over Haderslev Stift anbefaler, at man genovervejer den indgåede politiske aftale mht. forslaget om, at ansvaret for og opgaven med tjenesteboli- ger, landbrugsejendomme, jorder m.v. som udgangspunkt flyttes til provstiud- valget. Biskoppen peger i den forbindelse på, at man som minimum bør skelne imellem tjenesteboligen og de øvrige ejendomme og jorder, og at der bør indfø- res mulighed for, at menighedsrådene aktivt vælger og igen kan fravælge at lade tjenesteboligen administrere af provstiudvalget. Biskoppen over Haderslev Stift finder det afgørende for folkekirkens lokale for- ankring, som er dens fornemme kendetegn, at ansvaret for såvel bygninger og jorder som det kirkelige liv i sognet som udgangspunkt bevares hos menigheds- rådene. Menighedsrådene har ifølge biskoppens erfaring ikke brug for at blive tømt for opgaver og ansvar, men alene brug for bedre hjælp til at løfte deres op- gaver. Det sker allerede mange steder ved ansættelser i provsti og stift, og ind- trykket er, at det opleves som en forenkling af opgaverne og en lettelse. Mens biskoppen kan se gode argumenter for at flytte bestyrelsen af tjenesteboligen til provstiudvalg – først og fremmest lettelse af menighedsrådet, lettelse i samar- bejdet mellem valgte og fødte medlemmer i menighedsrådet og en mulig bedre sikring af sognepræsternes arbejdsmiljø - så kan der også være gode lokale grunde til ikke at ønske at flytte ansvaret. Biskoppen mener derfor, at det er vig- tigt, at menighedsrådene kan vælge at overdrage ansvaret til provstiudvalget, men at det også skal være muligt ikke at gøre det og muligt senere at omgøre beslutningen. Hvis muligheden for at omgøre beslutningen i en senere menig- hedsrådsperiode ikke findes, vil det under alle omstændigheder lægge en væ- sentlig dæmper på incitamentet til overhovedet at overlade bestyrelsen til prov- stiudvalget. Notat Akt nr. 521809 Side: 27 Efter samtaler med menighedsrådene i Haderslev stift kan biskoppen ikke gå ind for at flytte ansvaret for jorderne og præsteembedets øvrige ejendomme til provstiudvalget. Det lokale kendskab er en afgørende fordel i forvaltningen af jordene og ejendommene såvel som for ansvarsfølelsen. At menighedsrådet er forvalter af sognets/præsteembedets jorder og ejendomme er for mange en væ- sentlig motivation for menighedsrådsarbejdet, og er også en del af relevansen af menighedsrådet i lokalsamfundet. Flytningen opleves af de berørte ikke som en lettelse i arbejdet, men som en fratagelse af en vigtig del af menighedsrådets an- svarsområde. På den baggrund forslår biskoppen over Haderslev Stift for det første, at det som udgangspunkt fastholdes, at ansvaret for forvaltningen af præsteembedets faste ejendomme er hos menighedsrådene, for det andet at der i forhold til mulighe- den for at overdrage ansvaret for forvaltningen til provstiudvalget sondres mel- lem tjenesteboligerne og præsteembedets øvrige faste ejendomme, og for det tredje, at der indføres en hjemmel til, at provstiudvalget og budgetsamrådet i fællesskab kan beslutte, at ansvaret for forvaltning tilbageføres til menighedsrå- dene. Konkret foreslås det, at der indføres en hjemmel for budgetsamrådet til at beslutte, at ansvaret for præsteembedets præsteboliger og/eller præsteembe- dets øvrige faste ejendomme med et kvalificeret flertal på 2/3 på det første bud- getsamråd efter ordinært valg til menighedsråd, kan overgå til provstiudvalget, samt at en tilbageførsel af ansvaret ligeledes kan ske efter beslutning med et kva- lificeret flertal på 2/3 på det første budgetsamråd efter ordinært valg til menig- hedsråd samt efter beslutning af provstiudvalget. Biskoppen over Roskilde Stift mener grundlæggende, at ansvaret for tjeneste- boligerne bør ligge i sognene, og eftersom jordene flere steder hører sammen med præstegårdene, bør de også blive liggende i sognene. Som reglerne er i dag, er det allerede muligt at få provstiet til at overtage det daglige ansvar og forvalt- ning af både præstegårde og jorde fra sognene, hvis sognene ønsker det. Hvis ansvaret for tjenesteboligerne skal flyttes fra sognene, vil det mest optimale ef- ter biskoppens opfattelse være, hvis administrationen af boligerne blev placeret i stiftet, da boligerne har betydning for præstens arbejdsmiljø. Biskoppen over Roskilde Stift nævner endvidere, at det bør være muligt for me- nighedsrådene hvert 4. år på første budgetsamråd efter nyvalg at flytte ansvaret tilbage til menighedsrådet. I mange menighedsråd fungerer administrationen af præsteembedets ejendomme, herunder tjenesteboliger, rigtig godt og i de til- fælde er det unødigt at der skal ansættes personale på provstikontorene for at varetage opgaven. Det er vigtigt at værne om det lokale kirkelige demokrati og det lokale engagement. Det fremgår af lovforslaget, at det forventes, at der skal foretages ændringer i tingbogen af den tinglyste ejer af de tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jor- der m.v. der efter forslag til nye regler, vil skulle bestyres af provstiudvalget. Roskilde Stiftsråd støtter forslaget, mens Aalborg Stiftsråd og Viborg Stifts- råd forholder sig neutrale. Ribe Stiftsråd støtter ikke forslaget. Aalborg og Viborg Stiftsråd anfører, at det er afgørende for et godt samarbejde om tjenesteboligerne, at det sker via et frivilligt samarbejde, sådan som det er muligt i dag i medfør af menighedsrådslovens regler. På den måde bevarer Notat Akt nr. 521809 Side: 28 menighedsrådene medansvar og medinddragelse, og der bliver tale om et fæl- lesskab frem for en centralisering. Stiftsrådet er betænkeligt ved den foreslåede form for centralisering, som de vurderer, vil kræve ansættelse af yderligere ad- ministrativt personale i provstierne, hvilket vil medføre færre penge til kirkeli- vet i sognene. Ribe Stiftsråd bemærker, at 25 % af folkekirkens landbrugsjord ligger i Ribe Stift, og at stiftet derfor burde have været inddraget i processen på et langt tidli- gere tidspunkt. Stiftsrådet peger på en række udfordringer i forbindelse med en overførsel af forvaltningen af præsteembedets jord til provstiudvalgene. De fremhæver, at forvaltningen af præstejord for mange er et væsentligt incitament til at engagere sig i menighedsrådsarbejdet, og at en centralisering derfor kan begrænse bredden i rekrutteringen og fjerne et meningsfuldt ansvarsområde. Endvidere påpeger de, at mulighederne for lokalt arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling svækkes, når beslutningskompetencen flyttes væk fra menig- hedsrådene. Ribe Stiftsråd anfører desuden, at jord og ejendomme derved ændrer karakter fra lokale aktiver til en centraliseret økonomisk ressource, hvilket kan betyde, at lokale behov og hensyn ikke i samme grad tilgodeses. Endelig fremhæves, at en sådan ordning bryder med folkekirkens tradition for magtspredning og vil æn- dre den grundlæggende balance mellem menighedsråd og provstiudvalg. De an- fører endvidere, at opgaveoverførslen nødvendigvis vil indebære højere admi- nistrationsudgifter i provstierne, da der vil være behov for øget personale eller ekstern bistand til forvaltningen af ejendomme og jorde. Frederiksværk, Aalborg Østre, Aarhus Nordre, Favrskov, Tryggevælde, Bi- spebjerg-Brønshøj, Aarhus Vestre, Holmens og Østerbro, Midtfyn, Syddjurs, Roskilde Dom-, Fredericia, Maribo Dom-, Randers Søndre, Her- ning Nordre og Søndre, Skive og Salling og Amagerland Provstiudvalg støt- ter forslaget og lægger vægt på administrative fordele, bedre arbejdsmiljø for præster, professionel og ensartet forvaltning, samt reduktion af konfliktrisici mellem præst og menighedsråd. Flere af disse provstiudvalg fremhæver også, at ordningen vil kunne sikre en mere langsigtet og bæredygtig vedligeholdelses- praksis, samt skabe klarere rollefordeling og dermed fremme trivslen. Skads, Falster, Gentofte, Kolding, Rudersdal, Ribe Dom-, Malt, Ringkøbing, Sønderborg, Frederikssund, Bogense, Hjørring fælles provstiudvalg, Aal- borg Budolfi, Nørrebro, Aarhus Søndre, Kerteminde-Nyborg, Haderslev Dom-, Odense Skt. Knuds, Odsherred og Skanderborg Provstiudvalg støtter ikke forslaget. Frederiksværk, Skads, Syddjurs, Haderslev Dom- og Aarhus Vestre Prov- stiudvalg advarer imod en fireårig beslutningshorisont, som kan underminere planlægning og investeringer i ejendomsdriften. Aalborg Budolfi, Hjørring fælles Provstiudvalg, Bispebjerg-Brønshøj, Søn- derborg, Kerteminde-Nyborg, Falster, Aarhus Søndre, Ribe Dom-, Kolding, Bogense, Malt, Ringkøbing, Frederikssund, Odense Skt. Knuds og Skander- borg Provstiudvalg anfører, at overdragelsen bør ske frivilligt, enten på menig- hedsrådets eget initiativ eller med lokal accept. Disse provstiudvalg fremhæver betydningen af lokalt ejerskab, forankring og engagement og ser en værdi i den Notat Akt nr. 521809 Side: 29 eksisterende fleksibilitet og samarbejdsmuligheder. Flere vurderer, at opgaven kan løses inden for gældende rammer og advarer mod at tvinge en model ned over sognene, hvor både interesse og kompetence allerede er til stede. Bogense, Skanderborg, Kerteminde-Nyborg, Nørrebro, Hjørring fælles provstiudvalg, Sønderborg, Odense Skt. Knuds og Gentofte Provstiudvalg anfører et ønske om at bevare det lokale ejerskab og ansvar i menighedsrådene. Mange anfører, at præstegårde og kirkejorde er tæt knyttet til sognets kulturhi- storie, identitet og lokale fællesskab, og at det netop er den lokale forankring, der sikrer engagement og ansvarlighed i forvaltningen. Der peges desuden på, at mange menighedsråd er stolte af og engagerede i opgaven, og at frivillige ildsjæle bidrager med værdifuld viden og indsats – noget, de frygter, vil gå tabt ved en centralisering. Skads, Ribe Domprovsti, Rudersdal, Gentofte og Odense Skt. Knuds Prov- stiudvalg anfører, at centralisering ikke nødvendigvis mindsker konflikter, men blot flytter dem til et andet niveau – fx mellem præst og provst i stedet for præst og menighedsråd. Det påpeges, at et øget ansvar i provstiudvalget kan kompli- cere tilsynsrollen, skabe uklarhed om kompetencefordelingen og i værste fald føre til flere konflikter og svækket lokaldemokrati. Skanderborg, Hjørring fælles provstiudvalg, Rudersdal, Haderslev Dom- og Syddjurs Provstiudvalg anfører en bekymring for øget bureaukrati, ekstra til- synslag og økonomiske konsekvenser for provstierne, hvis ansvaret løftes cen- tralt uden tilsvarende ressourcetilførsel. Nogle provstiudvalg – herunder Skan- derborg og Hjørring – advarer mod, at overdragelsen kan belaste den kirkelige økonomi, samtidig med at det underminerer eksisterende, velfungerende ord- ninger. Kerteminde-Nyborg Provstiudvalg anfører, at ud over præstegårdene peger rapporten flere steder på, at provstiudvalgene skal tilføres nye opgaver: en styr- ket rolle i økonomistyring, et mere samlet ansvar for ejendomsforvaltning samt et større ansvar i forhold til arbejdsgiver- og personaleopgaver. De er bekym- rede for, at disse forslag samlet set vil føre til en markant centralisering af ansvar i provstiudvalgene, hvilket kan udhule menighedsrådenes myndighed og mind- ske den lokale forankring, som er selve kernen i folkekirkens struktur. Samtidig risikerer det at skabe en ny form for kompleksitet: provstiudvalgene vil skulle opbygge administrative enheder, der i praksis blot efterligner menighedsråde- nes nuværende opgaver – uden at det nødvendigvis fører til besparelse eller ef- fektivisering. Lolland Vestre, Frederiksberg, Aabenraa, Tønder og Ballerup-Furesø Prov- stiudvalg har afgivet neutrale høringssvar. Flere af provstiudvalgene peger på at de kan tilslutte sig flytning ansvar og opgaver vedr. tjenesteboliger men ikke vedr. landbrugsejendomme og jorde. Det nævnes af nogle, at ordningen bør være frivillig, mens andre nævner, at hvis man flytter tjenesteboligerne skal det om- fatte alle boliger i provstiet. Grundtvig, Esbønderup og Villingerød, Højrup, Vor Frue Odense, Valle- kilde-Hørve, Antvorskov, Vær og Nebel, Staby-Madum og Hee-No, Hørs- holm, Agerbæk-Vester Starup, Frederikshavn, Ødsted-Jerslev, Årre, Kar- lebo, Faxe-Roholte, Agerskov og Branderup, Hunderup og Vilslev, Øster Notat Akt nr. 521809 Side: 30 Lindet, Engesvang, Skelby-Gunderslev, Vester Vedsted-Hviding, Skamby, Butterup-Tuse, Hirtshals, Ørre-Sinding, Skanderborg, Holmens, Vejlby, Bethlehemskirken, Brønderslev, Ikast, Næsborg-Salling-Ourdrup-Vind- blæs, Hasseris, Rolfsted, Kastelkirkens, Vejgaard, Overlade, Vanløse, Sankt Lukas, Hatting, Ilderhede, Asnæs, Christians Sogns, Gjesing, Åsted-Skæ- rum-Kvissel, Åstrup, Haderslev, Vejen, Givskud-Gadbjerg, Ribe Domsogn, Bryndum og Vester Nebel, Tulstrup-Faurholt, Gesten, Skagen-Hulsig, Skel- lerup-Ellinge, Hostrup, Kirke-Hvalsø og Særløse, Nørre Nebel-Lydum, Ho- ver-Torsted, Gram, Thorsager-Bregnet-Feldballe, Gauerslund, Funder, Pe- dersborg-Bromme, Måløv, Skt. Catharinæ i Ribe Domprovsti, Christians i Aarhus, Buddinge, Sottrup-Nybøl, Sønder Jernløse, Skodborg, Særslev- Ejlby-Melby, Mesinge-Viby, Stormarks, Karlslunde Strandsogn, Assing, Ve- stervig, Virum, Nykøbing Mors-Tødsø, Langenæs, Sydhavn, Vor Frue i Ka- lundborg, Sæby og Gershøj, Dyrup, Kvong, Lemvig, Skødstrup, Gl. Rye, Gel- lerup, Lundtofte, Lynge-Uggeløse, Bogense, Sankt Jakobs i København, Hel- singe-Valby, Uldum-Langskov, Hove-Hygum-Tørring, Øse, Solvang, Søften- Foldby, Ørslev, Galten og Torkildstrup-Lillebrænde Menighedsråd støtter forslaget. Kildevæld, Tønder, Frørup-Tårup, Hjerndrup, Rømø, Aalborg Domsogn, Brenderup-Indslev, Rødding, Risbjerg, Dalum, Kystpastoratet, Holstebro, Fole, Løsning, Kokkedal, Øster Nykirke, Sankt Nicolai i Vejle, Skævinge og Lille Lyngby, Helligåndskirken i Aarhus, Sønder Omme, Sdr. og Nr. Bork, Fjordpastoratet, Sankt Povls i Korsør, Stensby, Tveje Merløse, Give-Vors- lunde, Vedsted, Gangsted-Søvind, Søborggård-Haralds, Thomas Kingo i Odense, Hans Egedes i Aalborg, Treenighedskirken, Tjørring, Grene, Mørke, Bramming, Skrydstrup, Sæby, Hee-No, Skalborg, Torup, Ugerløse, Hjerting, Vester Vandet, Sønder Tranders, Bangsbostrand, Rødovre, Ring- købing, Jerne, Balling-Volling-Oddense-Otting-Krejbjerg, Grønbæk, Hvid- bjerg-Lyngs-Jegindø, Jordløse-Haastrup, Tirstrup-Fuglslev-Hyllested-Ros- mus, Klosterkirken i Horsens, Tiset, Bjerringbro, Ørbæk, Vojens, Hellerup, Skovlund-Ansager, Tapdrup, Vissing, Skallerup-Vennebjerg-Mårup, Elle- vang, Bolbro, Sunds, Burkal, Mejdal-Halgård, Vestervang, Christianskir- kens i Sønderborg, Thisted, Skovlunde, Brændkjærkirken, Sct. Olai i Hjør- ring, Aabenraa, Sct. Mortens i Randers, Thorstrup, Kgs. Tisted-Binderup- Durup, Sct. Johannes i Vejle, Haderslev Domsogn, Maugstrup, Oksenvad, Nykøbing Falster, Randbøl-Nørup, Vor Frelsers Sogn i Horsens, Brøndby Strand, Thise, Sankt Knuds i Odense, Nibe-Vokslev, Middelfart, Balle, Vej- leby, Islev, Jebjerg-Lyby, Egebæksvang, Nollund, Islands Brygge, Sct. Catha- rinæ i Hjørring, Stenløse-Veksø, Stoholm, Farsø, Blovstrød, Sir og Naur, Hu- rup, Lyngå-Skjød-Lerbjerg, Advents, Ny- og Gammel, Alle MR i Skjern prov- sti, Ullerød, Aarhus Domsogn, Lindevang, Alderslyst, Allerslev, Ejsing, Godthåbskirken, Vipperøds, Rindum, Farup, Varde, Frederiksberg, Valby Søndre, Ryde-Handbjerg, Højby i Odense, Flødstrup-Ullerslev, Nr. Snede- Hampen, Forretningsudvalg for MR i Ommersyssel Pastorat, Bredstrup og Pjedsted, Sevel Kirke, Hobro, Lintrup-Hjerting, Skive, Mariendal, Gårslev, Kristkirken, Gørding, Faaborg, Skejby-Lisbjerg, Hårslev-Padesø, Brønders- lev, Roskilde Domsogn, Em, Fanø, Dronningeborg-Gimming, Rougsø Nord, Frederiksborg Slotssogn, Spentrup-Gassum og Asferg, Hørdum-Skyum, Notat Akt nr. 521809 Side: 31 Taulov, Sønderholm-Frejlev, Nustrup, Tune, Odder, Skæring, Tangsø, De4Kirker i Vendsyssel, Bredballe, Egeris, Pederstrup, Haurvig, Nørre Ørs- lev-Systofte, Roskilde Søndre, Horne, Sankt Johannes i Aarhus, Jersie og Kirke Skensved, Ærø, Nørre Aaby, Kollerup og Vindelev, Aldersro og Lun- dehus, Vesterbro, Sankt Peders Kirke i Slagelse, Hareskov, Sthens, Hals, Stenløse og Fangel, Mjolden, Hjortshøj, Vejrup og Vester Nykirke, Fjelstrup, Egebjerg og Vig Menighedsråd støtter ikke forslaget. Rømø, Rødding, Gl. Haderslev Kirke, Staby-Madum og Hee-No, Gangsted- Søvind, Grene, Mørke, Vindinge, Fur, Skallerup-Vennebjerg-Mårup, Turup, Sct. Olai i Hjørring, Lumby-Stige, Givskud-Gadbjerg, alle menighedsråd i Skjern Provsti, Ullerød, Aarhus Domsogn, Allerslev, Ejsing, Snedsted, Fa- rup, Bagsværd, Ebeltoft-Dråby-Handrup, Væggerløse, Thorsager-Bregnet- Feldballe, Funder, Højby i Odense, Frederiks Sogn i Viborg, Christians i Aar- hus, Roskilde Domsogn, et samlet svar fra 5 menighedsråd (Hjortdal, Ket- trup-Gøttrup, Klim-Vester Thorup-Vust, Haverslev-Skræm-Bejstrup og Kollerup-Fjerritslev) i Jammerbugt Provsti, Mesinge-Viby, Hørdum- Skyum, Nykøbing Mors-Tødsø, Kvong, Lynge-Uggeløse, Vesterbro, Gjøl, Hove-Hygum-Tørring, Solvang, Hans Egedes Kirke i København, Tor- kildstrup-Lillebrænde, Højby i Odsherred og Aastrup Menighedsråd forhol- der sig neutrale til forslaget. Brøns-Vodder, Hendriksholm, Mariehøj, Tommerup, Rejsby, Stokke- marke, Havnbjerg, Præstevang, Søndermark, Sct. Jørgens i Svendborg, Fur, Tingsted, Gørlev-Bakkendrup, Sommersted, Simeon-Skt. Johannes, Tran- bjerg, Sorgenfri, Jelling, Enghøj, Karlslunde, Veflinge, Bagsværd, Stege, Nr. Jernløse, Vorbasse og Skjoldbjerg, Hoptrup, Hørup, Sønder Borris, Skt. Markus, Jungshoved, Ballum, Hjortdal, Kettrup-Gøttrup, Klim-Veste Tho- rup-Vust, Haverslev-Skræm-Bejstrup og Kollerup-Fjerritslevs i Jammer- bugt Provsti, Ølstrup, Idestrup, Stengård, Bislev, Flade og Gærum, Hans Egedes i København, Strandmark, Sct. Peders i Randers, Torsted, Nørre Sandager, Højby i Odsherred og Aastrup Menighedsråd anfører betinget støtte til forslaget, ofte med fokus på at bevare lokal forankring og medbestem- melse. Flere støtter overdragelsen på betinget vis, og anfører, at beslutningerne skal træffes i tæt dialog med de lokale menighedsråd for at sikre, at den daglige drift og de lokale behov fortsat varetages tilfredsstillende. Enkelte fremhæver også vigtigheden af, at ordningen skal være frivillig, så menighedsrådene kan be- vare valgfrihed og fleksibilitet i forhold til, hvordan ansvaret for bygninger og boliger håndteres. Der er også bekymring for, at kvaliteten af opgaveløsningen ikke må forringes, og at der skal afsættes tilstrækkelige midler, så det ikke går ud over andre opgaver i sognet. Disse betingelser afspejler et ønske om at kom- binere effektivitet og professionalisering med fortsat lokal indflydelse og enga- gement. Distriktsforeningen af Menighedsråd i Kolding Provsti støtter forslaget men anfører, at det vil være langt at foretrække, at menighedsrådene selv kan afgøre, om de vil afgive driften af præsteboligen. Distriktsforeningen Himmerland, Distriktsforening for menighedsråd på Frederiksberg og Distriktsforenin- gen Sydthy forholder sig neutrale, mens Distriktsforeningen i Greve-Solrød, Køge, Lejre og Roskilde Provstier ikke støtter forslaget. Notat Akt nr. 521809 Side: 32 Distriktsforeningen i Greve-Solrød, Køge, Lejre og Roskilde Provstier øn- sker, at menighedsråd fortsat skal kunne styre økonomi, ejendomme og præste- boliger. Distriktsforeningen i Sydthy ønsker større fokus på støtte og erfa- ringsudveksling, ikke flytning af opgaver. En sognepræst i Assing Pastorat, en sognepræst i Fosnæs Pastorat, prov- sten for Frederiksberg Provsti, en sognepræst i Sønderborg, en sogne- præst i Farum Pastorat og provsten for Morsø Provsti støtter forslaget. Præster i Aarhus Domprovsti har afgivet et neutralt høringssvar, hvor de an- fører, at nogle præster er for forslaget mens andre er imod. En sognepræst i Farum Pastorat, 11 provster i Roskilde Stift, en sogne- præst i Aslev-Kirkeby Pastorat, en sognepræst i Hvidovre Pastorat, en sog- nepræst i Øse-Næsbjerg Pastorat, en sognepræst i Tamdrup Pastorat, en sognepræst i Skt. Hans Kirke i Odense, en sognepræst i Vestermarie-Nylar- sker Pastorat og en arresthuspræst i Aalborg støtter ikke forslaget og anfører, at lokal forvaltning er vigtig for at sikre beslutninger, der passer til lokale forhold og menighedens interesser. 11 provster i Roskilde Stift anfører, at hvis forsla- get implementeres, bør det være ens for alle menighedsråd i provstiet. En repræsentant fra Raklev Menighedsråd, to repræsentanter fra Helsin- gør Domprovsti og en borger støtter forslaget om overdragelse af præsteem- bedets faste ejendomme, mens en anonym borger, professor emeritus i Ret og Religion ved Roskilde Universitet, en tidligere provst (og fhv. formand for Danmarks Provsteforeningen og Foreningen for Kirkegårdskultur), et medlem af Næsbjerg Menighedsråd, tre medlemmer af Ølgod Menigheds- råd og et medlem af Sahl-Gullev Menighedsråd forholder sig neutrale til for- slaget. En menighedsrådssuppleant, et medlem af menighedsrådet ved Vor Frue Kirke i Aalborg, et medlem af Viborg Østre Provstiudvalg, et medlem af me- nighedsrådet ved Vor Frue Sogn i Budolfi Provsti, en repræsentant fra Kon- gens Lyngby Provsti, et medlem af Ellevang Menighedsråd, en provstise- kretær, et medlem af Jyllinge Menighedsråd samt et medlem af Helsingør Domsogns Menighedsråd støtter ikke forslaget. By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret det anførte og har på baggrund af hø- ringssvarene samt politiske drøftelser i september 2025 mellem parterne bag re- geringens aftale af 21. maj 2025 om ”Forenkling og bedre understøttelse af menig- hedsrådsarbejdet” besluttet at justere lovforslaget med henblik på at give yderli- gere lokal fleksibilitet ved flytning af ansvaret for præsteembedernes faste ejen- domme til provstiudvalget. Det foreslås herefter, at der indføres hjemmel til at give budgetsamrådet kompetence til at beslutte, at ansvaret for præsteembedets ejen- domme ikke overføres til provstiudvalget, herunder til at ansvaret for landbrugs- ejendomme og jorder skal forblive hos menighedsrådene, mens ansvaret for tjene- steboliger flyttes til provstiudvalget, eller omvendt. Det foreslås endvidere, at en- kelte menighedsråd kan beholde ansvaret for præsteembedets faste ejendomme i tilfælde, hvor ejendommene i øvrigt flytter til provstiudvalget, medmindre budget- samrådet ved vægtet, kvalificeret flertal modsætter sig dette. Endelig foreslås Notat Akt nr. 521809 Side: 33 indført hjemmel til at fastsætte regler om, at provstiudvalgets afgørelse skal be- grundes i det tilfælde, at et menighedsråds ønske om at fastholde ansvaret for præsteembederne faste ejendomme bliver afvist. 2.3.2. Særligt om flytning af ansvaret og opgaven vedr. landbrugsejendomme og jorde Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den dan- ske Præsteforening og Danmarks Kordegneforening støtter forslaget om, at ansvaret for præsteembedets faste ejendomme flyttes til provstiudvalget. For en gennemgang af disse høringssvar henvises til afsnit 2.3.1. Grøn Kirke anbefaler, at ansvaret og finansieringen af kirkens jorde som ud- gangspunkt forbliver hos menighedsrådene, medmindre disse ønsker at uddele- gere det. De påpeger, at menighedsrådene har stort engagement i grøn forvalt- ning, og advarer mod, at en opgaveflytning til provstierne kan mindske det lo- kale engagement og dermed skade folkekirkens grønne omstilling. Biskopperne over Aarhus, Viborg, Lolland-Falsters, Helsingør og Køben- havns stifter støtter forslaget om at præsteembedernes faste ejendomme flyt- tes til provstiudvalget. Disse høringssvar er gennemgået i afsnit 2.3.1. Biskopperne over Aalborg, Fyens, Haderslev og Roskilde stifter støtter ikke forslaget om, at præsteembeders faste ejendomme flyttes til provstiudvalget. For en gennemgang af disse svar henvises til afsnit 2.3.1., hvor det bl.a. fremgår, at det for flere af disse biskopper er særligt afgørende, at ansvaret og opgaverne vedr. landbrugsejendomme og jorde kan fastholdes hos menighedsrådene. For så vidt angår svarene fra stiftsrådene, herunder særligt svaret fra Ribe Stifts- råd, henvises til afsnit 2.3.1. Frederiksværk, Aarhus Nordre, Tryggevælde, Aarhus Vestre, Aalborg Budolfi, Fredericia, Maribo Dom, Skive-Salling og Amagerland Provstiud- valg støtter forslaget om, at landbrugsejendomme og jorde flyttes til provstiud- valget. Disse provstiudvalg fremhæver især mulighederne for strategisk sam- menhæng, herunder et helhedsperspektiv på grøn omstilling, bæredygtig drift og en mere professionel forvaltning, som vil kunne styrke både økonomi og mil- jømæssige hensyn. Haderslev Dom-, Ribe Dom-, Ringkøbing, Malt, Sønderborg, Odense Sankt Knuds, Kerteminde-Nyborg, Skanderborg, Kolding, Bogense, Frederiks- sund, Falster, Aabenraa, Lolland Vestre, Aarhus Søndre, Skads og Tønder Provstiudvalg støtter ikke forslaget om, at ansvaret og opgaven med landbrugs- ejendomme og jorde flyttes til provstiudvalget. De lægger vægt på betydningen af at bevare det lokale ejerskab og ansvar hos menighedsrådene, som ofte ser forvaltningen af kirkens jorde som en vigtig del af sognenes kulturhistorie, iden- titet og lokale fællesskab. Flere understreger, at menighedsrådenes engagement og frivillige indsats risikerer at blive svækket ved en centralisering, ligesom de advarer mod, at overdragelsen kan føre til øget bureaukrati, uklare kompeten- cefordelinger og svækket lokaldemokrati. Notat Akt nr. 521809 Side: 34 Skanderborg Provstiudvalg fremhæver, at for nogle sogne kan økonomien blive hårdt ramt, hvis forpagtningsindtægter flyttes til provstiet, og efterlyser kompensationsordninger for berørte sogne. Haderslev Dom- og Aabenraa Provstiudvalg anfører, at den nuværende mo- del, hvor jorden forvaltes lokalt, fremmer samarbejde og effektiv grøn omstilling. Ribe Dom-, Odense Sankt Knuds, og Skads Provstiudvalg anfører, at centra- lisering ikke nødvendigvis mindsker konflikter, men kan flytte dem til et højere niveau, hvilket kan komplicere tilsynsrollen og skabe uklarheder om kompeten- cefordelingen. Haderslev Dom og Skanderborg Provstiudvalg udtrykker bekymring for, at centralisering vil øge bureaukratiet, tilføje ekstra tilsynslag og påføre provsti- erne økonomiske byrder uden tilsvarende ressourcetilførsel. Flere af disse prov- stiudvalg advarer om, at en sådan udvikling kan belaste kirkens økonomi og un- derminere allerede velfungerende lokale ordninger. Sommersted og Sct. Olai Menighedsråd støtter, at jorde og landbrugsejen- domme kan forvaltes centralt, bl.a. med henvisning til den grønne omstilling og ønsket om ensartethed. Torkilstrup-Lillebrænde Menighedsråd støtter også forslaget, men ønsker at menighedsrådene bevarer en form for vetoret. Andre, som Fåborg, Spentrup-Gassum og Asferg og Sæby-Gershøj Menighedsråd foreslår, at det gøres til en frivillig ordning, så man lokalt kan vælge at overdrage ansvaret, hvis det findes hensigtsmæssigt. Vojens Menighedsråd støtter også en fleksibel og valgfri model, hvor man kan overdrage ansvaret, men også få det tilbage senere, hvis det ønskes. Hjerndrup, Højrup, Rødding, Gl. Haderslev, Sdr. og Nr. Bork, Staby-Madum og Hee-No, Agerskov og Branderup, Skelby-Gunderslev, Jordløse og Haa- strup, Hunderup og Vilslev, Maugstrup, Oksenvad, Kølstrup, Egebjerg, Nørre Sandager, Bogense-Klinte-Grindløse, Stenløse-Fangel, Sdr. Borris, Hørup, Jungshoved, Ballum, Rougsø Nord, Mjolden, Marslev-Birke, Nykø- bing-Falster, Skarrild og Frederiks Menighedsråd anfører, at lokalkendskab er afgørende for bæredygtig drift og udvikling – både økonomisk og i forhold til grøn omstilling. Bredstrup og Pjedsted Menighedsråd påpeger de økonomiske konsekvenser ved at overdrage forvaltningen, idet indtægter fra jord og skov i flere tilfælde udgør en væsentlig del af kirkens budget. De udtrykker bekymring for, at centra- liseringen vil føre til tabt indtjening uden tilsvarende aflastning. Næsborg-Salling-Oudrup-Vindblæs Menighedsråd anfører, at mange jorder er gaver eller arv, og anser det for uetisk at overdrage sådanne værdier uden hensyntagen til donorernes intentioner og Treenighedskirkens Menigheds- råd anfører, at ejendomsretten til jorden ligger hos menighedsrådene og derfor ikke bør overføres uden deres samtykke. By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret det anførte og har på baggrund af hø- ringssvarene samt politiske drøftelser i september 2025 mellem parterne bag re- geringens aftale af 21. maj 2025 om ”Forenkling og bedre understøttelse af menig- hedsrådsarbejdet” besluttet at justere lovforslaget med henblik på at give Notat Akt nr. 521809 Side: 35 yderligere lokal fleksibilitet ved flytning af ansvaret for præsteembedernes faste ejendomme til provstiudvalget. Med justeringen indføres en hjemmel til at give budgetsamrådet kompetence til at beslutte, at ansvaret for præsteembedets ejen- domme ikke overføres til provstiudvalget, herunder til at ansvaret for landbrugs- ejendomme og jorder skal forblive hos menighedsrådene, mens ansvaret for tjene- steboliger flyttes til provstiudvalget, eller omvendt. Justeringen medfører endvi- dere, at enkelte menighedsråd kan beholde ansvaret for præsteembedets faste ejendomme i tilfælde, hvor ejendommene i øvrigt flytter til provstiudvalget, med- mindre budgetsamrådet ved vægtet, kvalificeret flertal modsætter sig dette. Ende- lig er der med justeringen indført en hjemmel til at fastsætte regler om, at provsti- udvalgets afgørelse skal begrundes i det tilfælde, at et menighedsråds ønske om at fastholde ansvaret for præsteembederne faste ejendomme bliver afvist. 2.3.3. Indførelse af en ny kapitaltype, provstikapitalen Aalborg Stiftsråd anfører, at der oprettes en ny form for kapital, provstikapital, og ser i den forbindelse frem til at modtage forslag til regler om bestyrelse af provstikapitalen. Dog gør de opmærksom på den økonomiske konsekvens for de menighedsråd, som ufrivilligt overdrager deres ejendomme og jorde til provsti- udvalget. De anfører ligeledes, at de ligeledes ufrivilligt skal afgive deres præsteembedekapital til provstikapitalen Amagerland, Skive-Salling, Randers Søndre, Fredericia, Tryggevælde, Lol- land Vestre, Aalborg Budolfi og Aarhus Nordre Provstiudvalg støtter forsla- get. Haderslev Dom og Nørrebro Provstiudvalg støtter ikke forslaget. Nørrebro Provstiudvalg anfører, at provstiudvalget med forslaget vil få magten til at disponere over al indtægt fra leje og salg af præstegårde samt renter af provstikapitalen samt beslutte, om en præstegård skal sælges og nye købes, uden det lokale menighedsråd trods høring kan ændre provstiudvalgets beslut- ning. Dette ses som et radikalt brud med hidtidig praksis og en alvorlig magtfor- skydning, som provstiudvalget i Nørrebro provsti ikke finder hensigtsmæssig. Falster Provstiudvalg er imod forslaget om at flytte ansvaret for præsteembe- dernes faste ejendomme men anerkender nødvendigheden af en ny kapital, så- fremt forslaget gennemføres. Haderslev Domprovstiudvalg anfører, at det er vanskeligt at se etableringen af en ny type kapital som en forenkling, idet provstiudvalget naturligvis skal fo- relægge sit regnskab for menighedsrådene på budgetsamrådet. Endvidere rejser de et spørgsmål om forslaget giver anledning til ændringer i procedure for prov- stiudvalgenes budgetter og regnskaber i forhold til stiftets formodede tilsyns- rolle. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene sammenfattende vi- ser, at der er generel forståelse for nødvendigheden af en ny kapitaltype, provsti- kapital, hvis forvaltningsansvaret ændres, men også bekymring for centralisering, tab af lokal beslutningskompetence og manglende klarhed om økonomisk styring Notat Akt nr. 521809 Side: 36 og tilsyn. Det peger på behov for yderligere præcisering af regler for provstikapi- talens bestyrelse og fordeling, samt tydeliggørelse af menighedsrådenes fremtidige rolle i økonomiske beslutninger. Formålet er at sikre en klar og sammenhængende forvaltning af præsteembedets faste ejendomme på tværs af menighedsråd indenfor et provsti. Ministeriet henviser endvidere til, at det forudsættes i lovforslagets bemærkninger, at der vil blive nedsat en arbejdsgruppe med relevante repræsentanter fra folke- kirken og By-, Land- og Kirkeministeriet, der skal være med til at sikre en smidig implementering af forslaget om flytning af opgaverne med tjenesteboliger og land- brugsejendomme, jorder m.v. til provstiudvalgene. Med inddragelse fra arbejds- gruppen skal der indsamles erfaringer og afklares juridiske spørgsmål med henblik på, at de foreslåede ændringer træder i kraft i 2029. Ministeriet finder herefter ikke anledning til at ændre forslaget, men vil være op- mærksom på behovet for tydelige regler om kapitalens forvaltning i forbindelse med implementeringen af forslaget. 2.3.4. Tjenesteboliger og sognegårde på samme matrikel Biskoppen over Fyens Stift finder det beklageligt, at der ikke er en mere fyl- destgørende redegørelse for forslaget om præsteembedets faste ejendomme og sognegårde på samme matrikel, da en stor del af sognegårdene i Fyens Stift lig- ger på samme matrikel som tjenesteboligen. Spørgsmål vedrørende sognegår- den kan have stor betydning for, om de fynske menighedsråd ønsker at overlade administrationen af præsteembedet til et provstiudvalg. Lolland Vestre, Tryggevælde, Aarhus Nordre, Randers Søndre, Fredericia og Amagerland Provstiudvalg støtter forslaget. Aarhus Søndre, Roskilde Dom-, Skads og Aalborg Østre Provstiudvalg støt- ter ikke forslaget om, at sognegårde, der ligger på samme matrikel som en tjene- stebolig, overføres til provstiudvalget, men menighedsrådet bevarer brugsret. Roskilde Domprovstiudvalg ser gerne, at ansvaret for sognegårde stadig ligger hos menighedsrådene, og at det også bør være en mulighed, når sognegård og tjenesteboligen ligger på samme matrikel. Skads Provstiudvalg anfører, at forslaget er problematisk og foreslår, at der ved lovændringerne indføres mulighed for, at et menighedsråd kan beholde kon- krete bygninger, dvs. sognegårde med et tilhørende grundareal under menig- hedsrådets forvaltning og ejerskab. Rødding, Gl. Haderslev og Sommersted Menighedsråd støtter forslaget. De fremhæver, at en overdragelse af ansvar til provstiudvalget kan medføre bedre budgetstyring, ensartethed og et mere hensigtsmæssigt samarbejde ved etable- ring og udbygning af sognegårde, når det sker i samspil med de lokale menig- hedsråd. Spentrup-Gassum og Asferg, Falster, Jordløse, Haastrup og Skjern Menig- hedsråd støtter ikke forslaget i sin nuværende form, men anfører åbenhed for en frivillig eller justeret model. Der peget i den forbindelse på alternative Notat Akt nr. 521809 Side: 37 løsninger såsom ressourcefællesskaber på tværs af pastorater, mulighed for fri- villige serviceaftaler med provstiet og klare konflikthåndteringsmekanismer. Enkelte bemærker, at tekniske løsninger som tildeling af egne identifikations- numre kan omgå problematikken med fælles matrikler. Dalum, Holstebro, Årre, Mørke, Hvidbjerg-Lyngs-Jegindø, Butterup-Tuse, Skallerup-Vennebjerg-Mårup, Asnæs, Gjesing, Hurup, Bredstrup og Pjed- sted, Hørup, Helsingør Domsogns og Torkilstrup-Lillebrænde Menigheds- råd er imod forslaget og anfører, at de er imod, at sognegårde og præstegårde organisatorisk adskilles på baggrund af matrikulære forhold. Flere af dem frem- hæver, at sognegårde ofte anvendes mere aktivt end præsteboliger og derfor na- turligt bør blive under menighedsrådets ansvar. Gjesing og Asnæs Menighedsråd advarer mod øget bureaukrati og tab af be- slutningskraft, hvis ansvaret centraliseres. Butterup-Tuse Menighedsråd pe- ger på, at det svækker menighedsrådenes rolle i sognet, mens Skjern Menig- hedsråd påpeger, at man teknisk kan undgå problemet ved at tildele særskilte identifikationsnumre til bygningerne. By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret de delte synspunkter i høringen vedrø- rende overførsel af sognegårde til provstiudvalgets forvaltning, når de ligger på samme matrikel som en tjenestebolig. Ministeriet bemærker, at forslaget alene vedrører disse tilfælde, og at menighedsrådet fortsat bevarer brugsretten til sog- negården. Formålet er at sikre en klar og sammenhængende forvaltning af ejendomme på fælles matrikel. Der vurderes at være tilstrækkelig fleksibilitet til at håndtere sær- lige tilfælde administrativt. Ministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der for- ventes fastsat regler om, at menighedsrådet skal høres i forbindelse med salg af sognegårde, der ligger på samme matrikel som tjenesteboligen, og at en eventuel indsigelse fra menighedsrådet vedrørende salget medfører, at salget ikke vil kunne gennemføres, medmindre provstiudvalget i forbindelse med salget sikrer, at der findes andre lokaler, der kan anvendes som sognegård. Ministeriet finder derfor ikke anledning til at ændre forslaget. 2.3.5. Afskaffelse af godkendelseskrav på kirkegårdsområdet Landsforeningen af Menighedsråd støtter forslaget. TræEnighed, Foreningen Vild med Vilje og Grundtvigsk Forum forholder sig neutralt til forslaget. Træenighed og Foreningen Vild med Vilje har særligt forbehold i forhold til fældning af træer på kirkegården. Træenighed støtter udpegning af særligt bevaringsværdige kirkegårde, men understreger, at langt de fleste kirkegårde har værdifulde træk, som bør beskyt- tes, særligt træerne. De frygter, at menighedsrådene ikke altid vil prioritere træ- beskyttelse. Notat Akt nr. 521809 Side: 38 Foreningen Vild Med Vilje advarer mod at overlade fuld råderet over kirkegår- dene til menighedsrådene uden faglig godkendelse, især med fokus på beskyt- telse af gamle træer, der er økologisk og historisk værdifulde. De anbefaler en mere fagligt funderet og langsigtet forvaltning. Foreningen for Kirkegårdskultur, Danske Landskabsarkitekter, Opland Landskabsarkitekter, Nationalmuseet og kirkegårdskonsulenterne fra alle stifter støtter ikke forslaget. Foreningen for Kirkegårdskultur påpeger, at den eksisterende lovgivning, med det tætte samspil mellem menighedsråd, stiftsøvrighed og fagkonsulenter, fungerer godt til at sikre kirkegårdenes kulturarv. De advarer mod, at lovforsla- get vil svække denne model ved at fjerne obligatorisk faglig støtte og myndig- hedsgodkendelse, hvilket kan føre til fragmentering og overbelastning af menig- hedsrådene. Foreningen anbefaler derfor, at den nuværende ordning fastholdes og styrkes. Danske Landskabsarkitekter (DL) udtrykker stor bekymring for, at fjernelse af krav om godkendelse ved ændringer på kirkegårde kan true kirkegårdenes kulturhistoriske og landskabelige værdier. De advarer mod, at økonomiske hen- syn får forrang, hvilket kan føre til tab af historiske elementer og identitet. De fremhæver nødvendigheden af faglig rådgivning for at bevare kirkegårdenes værdier og advarer mod at overlade beslutninger til personer uden den nødven- dige ekspertise. Opland Landskabsarkitekter deler bekymringen over at fjerne godkendelses- krav, idet dette kan skade kirkegårdenes kulturhistorie og landskabsidentitet. De opfordrer til at bevare og styrke godkendelsesordningen med øget støtte til menighedsrådene, idet faglighed ses som nødvendig beskyttelse af kulturarven. Nationalmuseet støtter forenkling og bedre understøttelse af menighedsrå- dene, men udtrykker bekymring for, at fjernelse af godkendelseskrav kan true kirkegårdenes kulturarv. Museet anbefaler derfor, at kirkegårde og kirkebygnin- ger fortsat ses som samlet kulturarv, og at faglig rådgivning og godkendelsespro- cesser bevares for at undgå utilsigtede skader på kirkegårdens og bygningernes antikvariske værdier. De foreslår også, at menighedsrådene skal orientere Nati- onalmuseets Kirkekonsulent ved grave- og anlægsarbejder for arkæologisk til- syn. Kirkegårdskonsulenterne i stifterne understreger kirkegårdenes betydning som kulturarv og advarer mod lempelser i godkendelsesordningen uden sikring af faglig inddragelse. De peger på, at menighedsrådene ofte mangler specialvi- den, og at fjernelse af godkendelser kan føre til uheldige beslutninger, tab af kul- tur- og naturværdier samt svækkelse af helhedsindtrykket. Deres kritik omfatter også manglende inddragelse af fagfolk i lovforslagets forberedelse og utilstræk- kelig økonomi til screening af “umistelige” kirkegårde. Biskopperne over Aarhus, Viborg, Aalborg, Lolland-Falsters og Helsingørs stifter støtter forslaget, men anfører, at der bør være krav om høring af en kir- kegårdskonsulent. Biskoppen over Viborg Stift noterer, at menighedsrådene er kompetente til at løfte denne opgave, og at menighedsrådene vil lytte til den rådgivning, de er Notat Akt nr. 521809 Side: 39 forpligtet til at indhente og derved får. Den nugældende model har igennem lang tid har givet anledning til frustrationer hos mange råd. Biskoppen over Københavns Stift anfører, at han kan tilslutte sig dele af for- slaget, men at anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse fortsat skal godkendes af provstiudvalget. Det nævnes i den forbindelse, at disse beslutninger er af væ- sentlig samfundsmæssig betydning og kræver inddragelse af flere hensyn end de lokale. Den formelle gennemførelse af anlæggelse m.v. er derudover en spe- cialiseret opgave og bør bevares centralt hos stiftsøvrighederne, uanset om kir- kegården er umistelig eller ej. Biskopperne over Fyens, Haderslev og Roskilde stifter støtter ikke forslaget. Biskoppen over Haderslev Stift anfører, at det er af afgørende betydning for de kulturhistoriske interesser, der er knyttet til vores kirker, at disse ses i sam- menhæng med kirkegården og kirkens omgivelser. De kulturhistoriske interes- ser, der er knyttet til kirkerne, kan ikke ses isoleret i forhold til selve kirkebyg- ningen, men må ses i samspil med de kulturhistoriske interesser, der er knyttet til såvel kirkegården som kirkens nærmeste omgivelser. Der henvises i den for- bindelse til, at beslutninger, der træffes uden opmærksomhed på sammenhæn- gen med kirken, kan være aldeles ødelæggende for oplevelsen af kirken og den kulturarv og de kulturhistoriske interesser, der er knyttet til kirken – selvom menighedsrådene træffer deres valg ud fra legitime hensyn som fx adgangsfor- hold og arbejdsmiljø. Biskoppen over Haderslev Stift nævner endvidere, at den hidtidige forpligtende dialog mellem menighedsrådet og stiftsøvrighedens konsulenter har sikret, at menighedsrådenes ønsker og initiativer har kunnet føres ud i livet under former, der er berigende for kirkegårdens skønhed og oplevelsen af kirken og kulturar- ven. Konsulenternes indspil har givet kreative og æstetiske løsninger, som ikke var fundet uden den forpligtende samtale. Menighedsrådene er bestyrere af fol- kekirkens kirkegårde, og ingen andre kan tage beslutninger på kirkegården, men godkendelsesprocessen har tilført disse beslutninger en kvalitet, som gør, at lan- dets kirkegårde i dag er så forskellige og smukke og i stadig udvikling. Biskoppen over Fyens Stift efterlyser retningslinjer for, hvad der kan karakte- riseres som en ”umistelige kirkegård”, og anfører i den forbindelse, at den umid- delbare vurdering er, at der i Fyens Stift er mange umistelige kirkegårde. Det nævnes endvidere, at forslaget om afskaffelse af godkendelseskompetence vil medføre store forandringer på de fynske kirkegårde. Under gældende lovgivning er stiftet forpligtet til at høre stiftets konsulenter, inden stiftsøvrigheden træffer afgørelse. Det medfører bl.a., at der bliver taget stilling til økonomi, udseende, kvalitet, kulturhistoriske forhold m.v. Det er derfor biskoppens vurdering, at for- slaget kan få katastrofale konsekvenser for kirkegårdes kulturarv, uagtet om disse betragtes som ”umistelige”. Biskoppen over Roskilde Stift anfører, at det er dybt bekymrende, hvis kravet om provstiudvalgets og stiftsøvrighedens godkendelse i disse sager vedrørende kirkegårde afskaffes, og at der vil være stor risiko for, at kulturværdierne på lan- dets kirkegårde lider stor skade. Biskoppen anfører endvidere at screeningen af kirkegården bør være bredere, så den også omfatter bevaringsværdige kirke- gårde, der ligesom umistelige kirkegårde fortsat bør være omfattet af Notat Akt nr. 521809 Side: 40 godkendelseskrav. For så vidt angår træer på kirkegårdene, er biskoppen be- kymret for, at de foreslåede regler, om at menighedsrådet selv kan beslutte, om de vil fælde træer på kirkegården, vil kunne medføre uoprettelig skade. Gamle træer, der har stået på kirkegårdene mange år – i generationer - kan hurtigt fæl- des, men kan ikke bare erstattes med noget tilsvarende. I forhold til afskaffelse af kravet om godkendelse af opførelse og ændring af bygninger på kirkegården henvises til, at særligt bygninger på kirkegården risikerer at forstyrre oplevelsen af kirkebygningen og hele kompleksets antikvariske værdi, og at det derfor må anbefales, at der fortsat opretholdes et godkendelseskrav ved nybyggeri og om- bygning af eksisterende byggeri på kirkegården. Biskoppen anbefaler, at forplig- telsen til at høre kirkegårdskonsulenten inden ændringer på kirkegården opret- holdes. Roskilde Stiftsråd støtter forslaget, mens Ribe Stiftsråd forholder sig neutralt til forslaget med den bemærkning, at det bør fremgå, at der skal være krav om at høre en kirkegårdskonsulent. Lolland Vestre, Favrskov, Tryggevælde og Amagerland Provstiudvalget støtter forslaget og fremhæver, at fjernelse af godkendelseskravet vil forenkle arbejdsgange og styrke det lokale engagement. Tryggevælde og Amagerland Provstiudvalg lægger vægt på fortsat mulighed for vejledning samt udbygget samarbejde mellem menighedsråd og provstiud- valg. Favrskov Provstiudvalg ser det som en administrativ lettelse. Midtfyns Provstiudvalg har afgivet et neutralt høringssvar. Midtfyn Provstiud- valg bemærker, at reguleringsplaner for kirkegården fortsat bør godkendes for at sikre en hensigtsmæssig forvaltning af kirkegården. I forhold til fældning af træer støtter provstiudvalget at godkendelseskravet afskaffes. Provstiudvalget udtrykker bekymring over de potentielt høje omkostninger ved arbejdet med at identificere og screene umistelige kirkegårde. Skads, Falster, Ribe Dom, Frederikssund, Hjørring fælles provstiudvalg, Aarhus Søndre, Varde, Haderslev Dom, Odsherred, Fredericia, Maribo Dom, Herning Nordre og Søndre og Ballerup-Furesø Provstiudvalg støtter ikke forslaget. Mange fremhæver, at den gældende godkendelsesprocedure sik- rer kontinuitet, faglighed og hensyn til kirkegårdskultur. Flere ønsker, at kirke- gårdskonsulenternes faglige vurderinger fortsat indgår som bindende element i beslutningsprocessen. Frederikssund, Maribo Dom- og Odsherred Provstiudvalg fremhæver, at godkendelsesproceduren er nødvendig for at sikre objektivitet, beskytte kultur- arven og forhindre uheldige eller uigenkaldelige beslutninger på et for løst grundlag. Ribe Dom- og Aarhus Søndre Provstiudvalg understreger vigtigheden af dia- log og fælles planlægning. Aarhus Søndre Provstiudvalg foreslår i stedet en forpligtelse til helhedsplaner med faglig bistand eller en kirkegårdsleder på provstiniveau. Falster og Varde Provstiudvalg advarer mod konsekvenserne for kirkegårds- kulturen. Falster Provstiudvalg ønsker at sikre landsdækkende hensyn fremfor lokale særinteresser. Varde Provstiudvalg peger på risikoen ved manglende Notat Akt nr. 521809 Side: 41 kendskab til bevaringsværdier og erfaringer med stor udskiftning i menigheds- råd og kirkegårdspersonale. Fredericia, Herning Nordre og Søndre og Ballerup-Furesø Provstiudvalg ønsker at bevare provstiudvalgenes godkendelseskompetence og tilsyn, da det sikrer helhedstænkning og bæredygtige løsninger. Ballerup-Furesø Provstiud- valg tilføjer, at en fjernelse af denne funktion vil svække den lokale forankring og samspillet mellem provsti og menighedsråd. De støtter dog idéen om udpeg- ning af umistelige kirkegårde som alternativ. Hjørring Provstiudvalg påpeger dog, at afskaffelse af godkendelseskrav vil øge rådgivningspresset på provstiudvalget og kan føre til øgede udgifter, hvis menig- hedsråd skal købe ekstern bistand. Holstebro, Rorup, Hee-No, Nørresundby, Ørre-Sinding, Fur, Skallerup-Ven- nebjerg-Mårup, Tingsted, Vejlby, Thisted, Ikast, Sct. Olai i Hjørring, Rand- bøl-Nørup, Sankt Lukas, Vejleby, Enghøj, Sct. Catharinæ i Hjørring, Emdrup, Givskud-Gadbjerg, Tulstrup-Faurholt, Valby Søndre, Højby i Odense, Rød- ding-Lem-Lihme-Vejby, Snejbjerg, fællessvar fra Sønder Starup, Øsby og Halk-Grarup, Skejby-Lisbjerg, Vorbasse og Skjoldbjerg, Hørup, Sønder Jernløse, Dronningborg-Gimming, Hørdum-Skyum, Stormarks, Sønder- holm-Frejlev, Tune, Tangsø, De4Kirker i Vendsyssel, Bredballe, Nørre Ørs- lev-Systofte, Sæby og Gershøj, Ærø, Hinge, Lynge-Uggeløse, Søften-Foldby, Galten, Torkildstrup-Lillebrænde og Vig Menighedsråd støtter forslaget. Øster Nykirke, Sommersted, Gauerslund, Nr. Snede-Hampen, Skt. Olai i Helsingør, Taulov, Bislev og Hove-Hygum-Tørring Menighedsråd forholder sig neutrale til forslaget. Vedsted, Stokkemarke, Bramming, Hunderup og Vilslev, Jordløse-Haa- strup, Haderslev Domsogn, Espe-Vantinge-Hillerslev, Hatting, Vejen, Fa- rup, Væggerløse, Skt. Catharinæ i Ribe Domprovsti, Fanø, Hareskov, Øse, Torsted, Vejrup og Vester Nykirke, Sydlangeland og Egebjerg Menigheds- råd støtter ikke forslaget og anfører, at den nuværende ordning vurderes at sikre kontinuitet, kvalitet og kulturarvsbevarelse. Sct. Olai i Helsingør, Givskud og Gadbjerg, Hinge, Espe-Vantinge-Hillerslev og Søften-Foldby Menighedsråd anfører, at forenklingen bør ske med visse for- behold, fx ved fortsat adgang til faglig rådgivning fra kirkegårdskonsulenter og klare retningslinjer for, hvad menighedsrådene selv kan beslutte. Distriktsforeningen for menighedsråd i Himmerland støtter ikke forslaget, mens distriktsforeningen for menighedsråd i Kolding Provsti forholder sig neutralt til forslaget. Sognepræst i Nørre Alslev-Kirkeby Pastorat støtter forslaget, mens 11 prov- ster i Roskilde Stift ikke støtter forslaget. Et medlem af Raklev Menighedsråd støtter forslaget, mens et medlem af El- levang Menighedsråd forholder sig neutralt. Et medlem af Viborg Østre Prov- stiudvalg, to repræsentanter fra Helsingør Domprovsti, en tidligere provst (og fhv. formand for Danmarks Provsteforening og Foreningen for Kirke- gårdskultur) og en provstisekretær i Skjern Provsti støtter ikke forslaget. Notat Akt nr. 521809 Side: 42 By-, Land- og Kirkeministeriet henviser til, at det fremgår af lovforslagets bemærk- ninger, at kriterierne for vurderingen af en kirkegård som umistelig forudsættes at ligge på et højt niveau og skal tage udgangspunkt i de kriterier, som er formuleret i Verdensarvskonventionen. Ved vurderingen af kirkegården må der således fore- tages en vurdering af anlæggets autenticitet, originalitet og integritet. Ministeriet har på baggrund af høringssvarene præciseret i lovforslagets bemærk- ninger, at det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at menighedsrådet er forpligtet til at inddrage de lokale kirkegårdskonsulenter for forudgående rådgiv- ning og udtalelse til brug for menighedsrådet behandling og beslutning om visse ændringer af kirkegården. Ministeriet bemærkninger endvidere, at de nye regler vedrørende kirkegårdsom- rådet hovedsageligt vil blive fastsat administrativt, og at ministeriet den 27. okto- ber 2025 har sendt et udkast til administrativ regulering blandt andet vedrørende ændrede regler på kirkegårdsområdet i høring med frist den 24. november 2025. 2.3.6. Formålsbestemmelsen i menighedslovens § 1 og udvidede samarbejdsmu- ligheder mellem lokale kirkelige myndigheder Landsforeningen af Menighedsråd, Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS), Danmarks Kordegneforening, Organistforeningen, 3F og Grundt- vigsk Forum støtter forslaget. Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) og finder det væsentligt, at det slås fast, at menighedsråd, provst og biskop skal samarbejde om forhold, der har betydning for arbejdspladsen. Foreningen havde gerne set, at det i § 1 stod tyde- ligt, at den folkekirkelige arbejdsplads udgøres af et forpligtende samarbejde mellem menighedsråd, præster og kirkefunktionærer. Organistforeningen anfører, at menighedsrådets opgaver og ansvar med for- slaget til ny § 1 udfoldes i højere grad end tidligere, og at det tydeliggøres, at menighedsrådet er arbejdsgiver for medarbejderne ved kirken og har ledelses- ansvaret for arbejdspladsen. Organistforeningen hilser det velkomment, at me- nighedsråd, provst og biskop bliver forpligtet på at samarbejde og sikre gensidig orientering om forhold, der har betydning for arbejdspladsen. I understregnin- gen af, at det skal styrke det fælles ansvar for arbejdspladsen hos menighedsrå- det, præster og medarbejdere, savnes dog en tilføjelse om, at menighedsrådet skal være forpligtiget på at videregive denne gensidige orientering mellem me- nighedsråd, præst og medarbejder til medarbejderne for så vidt, det angår deres arbejde og vilkår. 3F finder det væsentligt, at det slås fast, at menighedsråd, provst og biskop skal samarbejde om forhold, der har betydning for arbejdspladsen. 3F havde gerne set, at det i § 1 stod tydeligt, at den folkekirkelige arbejdsplads udgøres af et for- pligtende samarbejde mellem menighedsråd, præster og kirkefunktionærer. Biskopperne over Viborg, Haderslev, Lolland-Falsters og Københavns stif- ter støtter forslaget om formuleringen af § 1 i menighedsrådsloven. Notat Akt nr. 521809 Side: 43 Biskoppen over Haderslev Stift værdsætter den udviderede § 1, der ved en klarere formulering af menighedsrådenes opgaver og formål i sig selv er med til at forenkle arbejdet, fordi der undgås usikkerhed og forebygges konflikter i hen- seende til sigtet med menighedsrådsarbejdet. Biskoppen over Lolland-Falsters Stift anfører, at hun hilser det skærpede fo- kus på samarbejde og økonomiforvaltning velkommen samt præciseringen af samarbejdspligten. Dette i kombination med en øget professionalisering om- kring personaleledelse kan forhåbentlig bidrage til et bedre arbejdsmiljø for fol- kekirkens ansatte og internt i menighedsrådene. Biskoppen over Viborg Stift anfører i den forbindelse, at herved samles og ty- deliggøres på en fin måde menighedsrådets arbejde og samspillet mellem provst og biskop. Biskoppen over Københavns Stift foreslår, at det i formuleringen af § 1, stk. 2 tydeliggøres, at menighedsrådets indsats på de kirkelige områder skal ske i sam- virke mellem den gejstlige og den læge søjle for at undgå konflikter mellem præst og menighedsråd. Biskoppen påpeger endvidere, at formuleringen om ”forhold af betydning for arbejdspladsen” kan være for bred, og anbefaler en snævrere afgrænsning for at undgå unødig orientering. Endvidere fremhæves, at lovteksten bør afspejle den gensidige respekt for præsters og menighedsråds fagområder, som fremgår af bemærkningerne til den gældende § 37. Vedrørende § 1, stk. 5, anerkender biskoppen intentionen om fælles økonomisk ansvar i provstiet, men advarer om, at bestemmelsen kan give provsterne en øget admi- nistrativ byrde. Biskopperne over Viborg, København og Roskilde stiftet tilslutter sig forsla- get om udvidelse af mulighederne for samarbejde mellem lokale kirkelige myn- digheder. Biskoppen over Viborg Stift ser også positivt på, at samarbejdet mellem de for- skellige niveauer udvides. Efter biskoppens deres opfattelse vil stifterne få en opgave i at synliggøre disse muligheder. Biskoppen over Københavns Stift bemærker at der er tale om meget væsent- lige ændringer, der vil forbedre samarbejdsmulighederne og lette administrati- onen på tværs af provstigrænser og ligningsområder. Biskoppen peger på om opregningen i menighedsrådslovens §§ 42 b-c evt. kunne udvises til samarbejder om kirkelige arrangementer eller udvikling af det kirkelige liv. Biskoppen over Roskilde Stift finder, at den forslåede ændring som gør det muligt at menighedsråd og flere provstiudvalg kan samarbejde om en række op- gaver (menighedsrådslovens § 42 b) er meget tilfredsstillende og vil give øget mulighed for at etablere samarbejde uden, at vedtægten skal godkendes af mini- steriet. Aarhus Nordre, Lolland Vestre, Falster, Gentofte, Tryggevælde, Aarhus Ve- stre, Holmens og Østerbro, Frederiksberg, Roskilde Dom, Haderslev Dom, Fredericia, Randers Søndre og Amagerland Provstiudvalg støtter den nye formulering af § 1 i menighedsrådsloven. Flere fremhæver, at den tydeliggør sa- marbejdsforpligtelser mellem valgte medlemmer, præster og ansatte og skaber et bedre grundlag for samvirket mellem menighedsråd og provstiudvalg. Notat Akt nr. 521809 Side: 44 Haderslev Domprovstiudvalg kalder det en væsentlig forbedring, særligt med tydeligere arbejdsgiveransvar og økonomisk forpligtelse. Aarhus Nordre, Lolland Vestre, Tryggevælde, Sønderborg, Roskilde Dom, Haderslev Dom, Randers Søndre og Amagerland Provstiudvalg støtter des- uden, at mulighederne for frivilligt samarbejde mellem menighedsråd og prov- stiudvalg gøres tydeligere. Flere ser det som en administrativ lettelse, som kan fremme samarbejde uden unødvendig sagsbehandling. Roskilde Domprovstiud- valg har dog indvendinger mod kompleksiteten i regler og kommunikation. Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg støtter, at menighedsråd kan samarbejde om HR-rådgivning uden By-, Land- og Kirkeministeriets godkendelse. Rudersdal Provstiudvalg støtter, at grænsen for oprettelse af selvstændige ju- ridiske enheder sænkes. Rungsted, Helleruplund, Vær og Nebel, Gangsted-Søvind, Mejdal-Halgård, Skovlunde, Vejleby, Nørre-Ørslev-Systofte og Sennels Menighedsråd støtter forslaget om formuleringen af formålsbestemmelsen i § 1 i menighedsrådsloven. Søborggård-Haralds, Bagsværd og Skt. Markus Menighedsråd udtrykker be- kymring for, at formuleringen af menighedsrådslovens § 1 udvisker folkekirkens grundlæggende forståelse af forholdet mellem læg og gejstlig. Bagsværd Menig- hedsråd foretrækker den tidligere formulering af formålsbestemmelsen, som de anser som mere rummelig og i bedre overensstemmelse med den praktiske virkelighed. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at der generelt er opbakning til den fo- reslåede ændring af menighedsrådslovens § 1, som præciserer menighedsrådets formål og opgaver samtidig med, at formuleringen tydeliggør samarbejdsrelatio- nerne mellem menighedsrådets valgte medlemmer, præster og ansatte og mellem menighedsråd, provst og biskop. Ligeledes er der opbakning til forslagene om udvidelse af samarbejdsmulighederne mellem lokale kirkelige myndigheder uden By-, Land- og Kirkeministeriets godken- delse. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 2.4. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stifts- råd 2.4.1. Antal valgte medlemmer i menighedsrådet Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Kordegneforening og Dansk Organist og Kantorsamfund (DOKS) støtter forslaget. DOKS anfører, at ændringen af størrelsen på landets menighedsråd efter deres opfattelse er en nødvendig og realistisk tilpasning til folkekirkens aktuelle situ- ation, idet man mange steder kæmper med at opfylde de nugældende regler om menighedsrådets størrelse. Notat Akt nr. 521809 Side: 45 Grundtvigsk Forum har afgivet et neutralt høringssvar og nævner, at forslaget om, at man kan øge antallet af valgte medlemmer i menighedsrådet med 1 er en mulighed for at justere menighedsrådets medlemmer efter behov. Men menig- hedsråd med flere sognekirker, kan blive for små. Biskopperne over Aarhus, Viborg, Lolland-Falsters, Helsingør og Køben- havns stifter støtter forslaget. Biskoppen over Aarhus Stift anfører, det er hans vurdering, at der med for- slaget om at reducere antallet af menighedsrådsmedlemmer, og samtidig åbne for muligheden for en ændret organisering af menighedsrådsarbejdet med del- tagelse af eksterne parter, og med muligheden for at lade provstiudvalget over- tage administrationen af tjenesteboliger og landbrugsjorden, er fundet en god balance mellem at gøre menighedsrådet mere beslutningsdygtigt og samtidig reducere menighedsrådets opgaver. Biskoppen over Viborg Stift hilser respekten for, at menighedsrådene selv kan vurdere, hvad der er godt lokalt, velkomment. Biskoppen nævner i forlængelse heraf, at erfaringerne fra valget i 2024 desværre er, at det flere og flere steder bliver sværere og sværere at få fyldt såvel større som mindre menighedsråd ud, og at der mange steder manglede et eller to medlemmer. Biskoppen bemærker, at så længe det pligtige antal ikke bliver under 5 + præsten, vurderes forslaget som ganske forsvarligt. Biskopperne over Aarhus, Viborg, Lolland-Falsters og Helsingør stifter fin- der, at det vil være tilrådeligt, om bestemmelsen om antal medlemmer af et me- nighedsråd følges op af et arbejde om stemmer til bispevalget, så dette valg sta- dig vil have en fornuftig vægtning store og små menighedsråd imellem og læge og gejstlige imellem. Biskoppen over Aalborg og Haderslev stifter anfører argumenter både for og imod forslaget. Biskoppen over Aalborg Stift anføres, at færre medlemmer uvægerligt vil med- føre en større arbejdsbyrde for menighedsrådet og vurderer ikke umiddelbart, at den støtte frihed i konstitueringen vil afbøde denne virkning. Biskoppen anser i øvrigt ikke antallet af medlemmer som et stort problem. Biskoppen over Haderslev Stift bemærker, at den svækkende virkning af for- slaget afbødes af, at menighedsråd selv kan øge sit antal. Biskopperne over Roskilde og Fyens stifter støtter ikke forslaget og anfører, at det bør være muligt at hæve antallet af valgte medlemmer til det nuværende antal i store sogne. Biskoppen over Fyens Stift nævner i den sammenhæng, at stort set alle fynske menighedsråd ved sidste menighedsrådsvalg blev fuldtallige, og at man oplever en stor interesse for menighedsrådsarbejdet. Det anføres, at folkekirken hviler på mange frivillige hænder, og at det vil svække folkekirken at skære i antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer. Roskilde Stiftsråd støtter forslaget og finder det hensigtsmæssigt, at menig- hedsrådet har beslutningskompetence til at hæve antallet af Notat Akt nr. 521809 Side: 46 menighedsrådsmedlemmer med yderligere 1 medlem. Det vil være formålstjen- ligt at fastsætte en deadline /en dato for denne beslutning. Aalborg, Ribe og Viborg Stiftsråd støtter ikke forslaget. Aalborg Stiftsråd anfører, at det vil øge arbejdsbyrden for de tilbageværende medlemmer i det enkelte menighedsråd, fordi der bliver færre til at løse de samme opgaver. De foreslår i stedet en model, hvor man fastholder den nuvæ- rende ramme for antal menighedsrådsmedlemmer, men giver deltagerne på ori- enteringsmødet – eller på det sidste menighedsmøde inden et valg – mulighed for at træffe beslutning om en evt. reduktion i antallet af medlemmer. Frederiksværk, Lolland Vestre, Tryggevælde, Bispebjerg-Brønshøj, Aarhus Vestre, Holmens og Østerbro, Sønderborg, Frederikssund, Odsherred, Fre- dericia, Skanderborg, Randers Søndre og Amagerland Provstiudvalg støtter forslaget. Flere af provstiudvalgene fremhæver, at en justering af medlemstallet fra det nuværende spænd på 5–15 til en ramme på 5–10 kan bidrage til øget effektivitet i menighedsrådsarbejdet. Samtidig understreges vigtigheden af, at der fortsat gi- ves lokal mulighed for at tilpasse antallet af medlemmer efter behov. Odsherred og Frederikssund Provstiudvalg betoner denne fleksibilitet som central, mens Aarhus Vestre Provstiudvalg ser det som positivt, at menighedsrådene kan vælge at supplere med et ekstra medlem, hvor det vurderes nødvendigt. Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg anfører, at det er hensigtsmæssigt at kunne stille et fuldtalligt menighedsråd med færre medlemmer, hvilket kan mindske situationer, hvor medlemmer presses til opstilling uden reelt engage- ment. Sønderborg og Fredericia Provstiudvalg anbefaler dog, at det fortsat skal være muligt at hæve antallet af medlemmer mere end den foreslåede én ekstra, henholdsvis to og tre ekstra medlemmer. Skads, Falster, Kolding, Rudersdal, Ribe Dom, Ringkøbing, Frederiksberg, Midtfyn, Hjørring fælles Provstiudvalg, Aalborg Budolfi, Nørrebro, Ran- ders Nordre, Roskilde Dom, Grene, Haderslev Dom og Varde Provstiudvalg støtter ikke forslaget. Disse provstiudvalg peger på flere centrale bekymringer. Et reduceret medlems- tal vil kunne føre til øget arbejdsbyrde på de tilbageværende medlemmer, svæk- kelse af lokaldemokratiet, reduceret engagement i sognet samt et fald i aktivi- tetsniveauet. Flere provstiudvalg fremhæver, at menighedsråd med et lavere an- tal medlemmer risikerer at miste bredde i repræsentationen og dermed det lo- kale forankringspunkt. Særligt fremhæves det, at de komplekse opgaver, der lig- ger i menighedsrådsarbejdet, kræver tilstrækkelig bemanding. Flere provstiud- valg, herunder Ribe Domprovsti og Grene Provstiudvalg, understreger, at fri- villige ikke kan erstatte de folkevalgte med deres ansvar og mandat. Nørrebro og Randers Nordre Provstiudvalg peger desuden på, at en reduktion kan for- værre rekrutteringsproblemer og skabe demokratisk skævhed ved valg til bi- skopper og provstiudvalg. Frørup-Tårup, Risbjerg, Holstebro, Vor Frue i Odense, Rungsted, Hellerup- lund, Gangsted-Søvind, Hans Egedes i Aalborg, Mørke, Torup, Ørre-Sinding, Tingsted, Gørlev-Bakkendrup, Mejdal-Halgård, Holmens, Vestervang, Notat Akt nr. 521809 Side: 47 Ikast, Thorstrup, Enghøj, Givskud-Gadbjerg, Snedsted, Bagsværd, Hover- Torsted, Væggerløse, Valby Søndre, Smørum, Skarrild, Snejbjerg, Kristkir- ken, Gørding, Fanø, Mesinge-Viby, Stormarks, Tune, Marslev-Birkede, Pe- derstrup, Sennels, Idestrup, Blågården, Ørestad, Hareskov, Hals, Tor- kildstrup-Lillebrænde, Egebjerg og Vig Menighedsråd støtter forslaget. Blandt de menighedsråd, der støtter forslaget, peges der bl.a. på, at der er fundet en god balance mellem at gøre menighedsrådet mere beslutningsdygtig og sam- tidig reducere menighedsrådets opgaver. I den forbindelse nævnes, at forslaget kan hjælpe med at imødekomme rekrutteringsudfordringer ved at skabe en mere fleksibel struktur, hvor det bliver lettere at få tilstrækkeligt antal medlem- mer til rådet. Det nævnes endvidere, at forslaget kan gøre det lettere at samle en engageret gruppe, og at ansvaret måske bliver mere meningsfuldt for den en- kelte, ligesom færre medlemmer kan gøre beslutningsprocesserne mere smi- dige. Hjallese, Hurup, Advents, Ny- og Gammel, alle MR i Skjern Provsti, Aarhus Domsogn, Måløv, Bredstrup og Pjedsted, Hobro, Farre, Skive, Bispebjerg, Buddinge, Skodborg, Spentrup-Gassum og Asferg, Karlslunde Strandsogn, Taulov, Nustrup, Kvong, Gl. Rye, Kollerup og Vindelev, Bislev, Helsinge- Valby, Søften-Foldby og Hjortshøj Menighedsråd forholder sig neutralt til for- slaget. Tønder, Grundtvig, Brøns-Vodder, Aalborg Domsogn, Brenderup-Indslev, Gl Haderslev Kirke, Dalum, Kystpastoratet, Hendriksholm, Løsning, Øster Nykirke, Helligåndskirken i Aarhus, Anna Sogn, Mariehøj, Sønder Omme, Sdr. og Nr. Bork, Fjordpastoratet, Tveje Merløse, Give-Vorslunde, Vær og Nebel, Staby-Madum og Hee-No, Hørsholm, Vedsted, Agerbæk-Vester Sta- rup, Rejsby, Thomas Kingo i Odense, Karlebo, Treenighedskirken, Faxe- Roholte, Tjørring, Grene, Bramming, Sæby, Hee-No, Skalborg, Hjerting, Bangsbostrand, Rødovre, Ringkøbing, Jerne, Havnbjerg, Grønbæk, Kloster- kirken i Horsens, Tiset, Ørbæk, Værløse, Gjellerup, Butterup-Tuse, Hirts- hals, Vindinge, Vissing, Skallerup-Vennebjerg-Mårup, Skanderborg, Glad- saxe, Thisted, Sommersted, Brønderslev, Brændkjærkirken, Sankt Nikolai i Nakskov, Sct. Olai i Hjørring, Tranbjerg, Aabenraa, Karlstrup, Sct. Mortens i Randers, Hasseris, Rolfsted, Sct. Johannes i Vejle, Haderslev Domsogn, Espe-Vantinge-Hillerslev, Nykøbing Falster, Randbøl-Nørup, Brøndby Strand, Kastelkirkens, Vejgaard, Sankt Knuds i Odense, Sankt Lukas i Mid- delfart, Balle, Zions i Esbjerg, Jelling, Islev, Asnæs, Lumby-Stige, Egebæks- vang, Himmelevs, Islands Brygge, Sct. Catharinæ i Hjørring, Grøndalslund, Emdrup, Karlslunde, Christians Sogns, Åsted-Skærum-Kvissel, Lyngå- Skjød-Lerbjerg, Vejen, Munkebjerg i Odense, Ribe Domsogn, Stenderup, Ul- lerød, Lindevang, Godthåbskirken, Bryndum og Vester Nebel, Farup, Ska- gen-Hulsig, Ebeltoft-Dråby-Handrup, Varde, Stege, Grindsted-Urup, Kirke- Hvalsø og Særløse, Frederiksberg, Gram, Thorsager-Bregnet-Feldballe, Gauerslund, Funder, Ryde-Handbjerg, Vor Frue og Vindinge, Højby i Odense, Flødstrup-Ullerslev, Sankt Stefans Kirke, Nr. Snede-Hampen, fæl- les svar for Sønder Starup, Øsby og Halk-Grarup, Mariendal, Gårslev, Nr. Jernløse, Vorbasse og Skjoldbjerg, Hoptrup, Skt. Olai i Helsingør, Skt. Mar- kus, Brønderslev, Roskilde Domsogn, Dronningeborg-Gimming, et samlet Notat Akt nr. 521809 Side: 48 svar fra 5 menighedsråd (Hjortdal, Kettrup-Gøttrup, Klim-Vester Torup- Vust, Haverslev-Skræm-Bejstrup og Kollerup-Fjerritslev) i Jammerbugt Provsti, Frederiksborg Slotssogn, Sønderholm-Frejlev, Taastrup Nykirke, Assing, Virum, Nykøbing Mors-Tødsø, De4Kirker i Vendsyssel, Langenæs, Bredballe, Lindehøj, Egeris, Roskilde Søndre, Sæby og Gershøj, Stengård, Dyrup, Sankt Johannes i Aarhus, Ærø, Lemvig, Skødstrup, Lundtofte, Ve- sterbro, Sankt Jakobs i København, Stenløse og Fangel, Flade og Gærum, Øse, Mjolden, Galten, Ansgars i Aalborg, Strandmark, Sct. Peders i Randers, Augustenborg, Vejrup og Vester Nykirke og Sydlangeland Menighedsråd støtter ikke forslaget. Blandt de menighedsråd, der ikke støtter forslaget, nævnes en bekymring for, at færre medlemmer vil øge belastningen per medlem, hvilket kan føre til lavere motivation, øget risiko for udbrændthed, flere tidlige udtrædelser og svækkelse af rådenes funktion. Det nævnes også, at forslaget kan betyde skævvridning mel- lem store og små sogne, særligt ved fx bispevalg, hvor mindre sogne potentielt kan få større relativ indflydelse, hvilket kan skade det samlede demokratiske bil- lede. Disse høringssvar peger også på, at der bør være større fleksibilitet i mu- ligheden for at sætte antallet af menighedsrådsmedlemmer op, eller at den nu- værende ordning bør fastholdes med mulighed for lokalt at reducere antallet. Distriktsforeningen Himmerland og Distriktsforeningen for menigheds- råd på Frederiksberg støtter ikke forslaget. Distriktsforeningen Sydthy og Distriktsforeningen i Greve-Solrød, Køge, Lejre og Roskilde provstier for- holder sig neutrale, men anfører, at de generelt støtter mere fleksibilitet og selv- bestemmelse. En provst for Frederiksberg Provsti, 11 provster i Roskilde Stift og prov- sten for Morsø Provsti støtter forslaget og anfører, at det kan øge interessen for udvalgsarbejde og styrke demokratisk rækkevidde i mindre sogne samt gøre arbejdet mere effektivt og beslutningsdygtigt. Præster i Aarhus Domprovsti forholder sig neutralt til forslaget. Provsterne i Ribe Stift, sognepræst i Farum Pastorat, sognepræst i Assing Pastorat, sognepræst i Hvidovre Pastorat, præster i Aarhus Domprovsti, sognepræst i Øse-Næsbjerg Pastorat, og arresthuspræst i Aalborg støtter ikke forslaget og anfører, at det vil gøre rekruttering vanskeligere og øge ar- bejdsbyrden på de tilbageværende medlemmer. Sognepræsten i Hvidovre Pasto- rat og sognepræsten i Øse-Næsbjerg Pastorat anfører endvidere, at de ønsker lokal fleksibilitet til selv at fastsætte antallet. De to repræsentanter fra Helsingør Domprovsti støtter forslaget om antallet af valgte medlemmer, mens to menighedsrådsmedlemmer fra Sønder Tran- ders Menighedsråd, en menighedsrådssuppleant, et medlem af Raklev Me- nighedsråd, et medlem af menighedsrådet ved Vor Frue Sogn i Budolfi Provsti, en borger, en anonym borger og et medlem af Næsbjerg Menig- hedsråd forholder sig neutrale til forslaget. Et medlem af menighedsrådet ved Vor Frue Kirke i Aalborg, et medlem af Viborg Østre Provstiudvalg, et medlem af Ellevang Menighedsråd, en Notat Akt nr. 521809 Side: 49 regnskabsfører i Aalborg Budolfi Provsti, en provstisekretær samt tre medlemmer fra Ølgod Menighedsråd støtter ikke forslaget. By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret det anførte og har på baggrund af hø- ringssvarene samt politiske drøftelser i september 2025 mellem parterne bag re- geringens aftale af 21. maj 2025 om ”Forenkling og bedre understøttelse af menig- hedsrådsarbejdet” besluttet at justere lovforslaget med henblik på at give yderli- gere lokal fleksibilitet ved fastsættelsen af antallet af valgte menighedsrådsmed- lemmer. Lovforslaget er herefter justeret således, at menighedsrådene som ud- gangspunkt skal bestå af mellem 5-10 medlemmer i forhold til det medlemstal, an- tallet af folkekirkemedlemmer berettiger til, samtidig med at der indføres hjemmel til, at menighedsrådet kan hæve antallet af valgte medlemmer med op til tre med- lemmer. Som konsekvens af den øgede fleksibilitet i fastsættelsen af antallet af valgte me- nighedsrådsmedlemmer er lovforslaget ligeledes justeret således, at den vægtede stemmeafgivning i budgetsamrådet, der består af repræsentanter for provstiets menighedsråd, og som efter de gældende regler i lov om folkekirkens økonomi kan træffe en række bindende beslutninger for provstiets økonomi og organisering, fremover skal baseres på antallet af folkekirkemedlemmer i det sogn eller sogne, som et menighedsråd dækker, fremfor antal valgte medlemmer i menighedsråds- rådet. 2.4.2. Præsters medlemskab af menighedsrådet Landsforeningen af Menighedsråd støtter forslaget, mens Den danske Præsteforening og Foreningen af Studenterpræster i Danmark ikke støtter forslaget. Den danske Præsteforening anfører, at der i lovforslaget ligger en intention om at begrænse præsters arbejde i menighedsrådene, eller i hvert fald vil dette være en følge, såfremt forslaget vedtages i sin nuværende form, hvor ikke alle præster i sognet skal være fødte medlemmer. Præsteforeningen gør desuden indsigelse overfor lovforslagets forslag til lovens § 2, stk. 6, (som bliver stk. 8), hvorefter biskoppen skal udpege en ”primærpræst”. Dette er ligeledes med til at begrænse præstens arbejde i menighedsrådet. Præsteforeningen peger på, at der ligger en arbejdsmiljømæssig og kollegial udfordring heri. Foreningen af Studenterpræster i Danmark anfører, at fjernelsen af funkti- onspræsterne fra menighedsrådene vil skabe en uhensigtsmæssig afstand mel- lem præst, menighed og sogn, og den tætte kontakt, der i dag eksisterer via me- nighedsråds-arbejdet, vil blive brudt. Dette vil svække funktionspræstens foran- kring i det lokale kirkeliv, og i praksis vil det betyde, at studenterpræsten mister både stemme og indflydelse i menighedsrådet. Omvendt vil menighedsrådene miste et vigtigt indblik i et arbejde, der foregår i en fremskudt funktion på ud- dannelsesinstitutionerne (”Folkekirken på udebane”), hvor studenterpræsterne i praksis er den gruppe af præster i folkekirken, som har den største kontakt til unge i perioden fra de bliver konfirmeret, til de skal giftes eller have deres børn døbt. De anbefaler derfor, at funktionspræster – uanset ansættelsesgrad – fortsat Notat Akt nr. 521809 Side: 50 bevarer deres medlemskab af menighedsrådet i de sogne, hvortil de er kaldet, og hvor de er ansat. Dette vil sikre både den nødvendige sammenhæng mellem præst og menighed, samt fastholde en helt rimelig ligeværdig og kollegial rela- tion mellem præsterne. Dansk Organist og Kantorsamfund (DOKS) anfører, at det efter deres opfat- telse er rigtigt, at bestemmelsen ændres, således at kun præster, der har den væ- sentligste del af deres ansættelse på den konkrete folkekirkelige arbejdsplads, er medlemmer af menighedsrådet. Grundtvigsk Forum anfører, at provsten bør være født medlem af menigheds- rådet, for at have forankring i lokalt kirkeliv og menighedsråd. De anfører også, at præster i varige kvoteansættelser i udgangspunktet bør være fødte medlem- mer af et menighedsråd. Et medlemskab, som biskoppen i forbindelse med di- striktsdeling kan løse dem fra. Biskopperne over Viborg, Lolland-Falsters, Helsingør og Københavns stif- ter støtter forslaget. Biskopperne over Viborg og Helsingør stifter noterer med tilfredshed, at et menighedsråd altid skal have mindst ét gejstligt medlem. I både store og småpa- storater vil det kunne give ikke uvæsentlige lettelser i det præstelige arbejde. Muligheden for at deltage er ikke at fratage præsterne. Det vil dog være positivt, hvis ordet ”skal” om udnævnelse af en primærpræst ændres til ”kan”. Biskopperne over Viborg, Lolland-Falsters og Helsingør stifter hilser forsla- get om, at provsten ikke længere er pligtigt medlem, hvor der er flere gejstlige i rådet, velkomment. Med den udvikling, der gennem de senere år har været i provstens arbejdsopgaver, er dette et rimeligt tiltag. Biskoppen over Lolland-Falsters Stift bemærker, at provstens nuværende medlemskab giver en uhensigtsmæssig asymmetrisk relation, hvor provsten i nogle situationer er leder for de øvrige præster i menighedsrådet, men i andre situationer er kollega. Biskoppen over Lolland-Falsters Stift peger i den sam- menhæng på, at man kunne tage fulde skridt og løsne provsternes præstefunk- tion fra et enkelt sogn. I stedet kunne provstens præstefunktion tilknyttes hele provstiet og give mulighed for, at provsten kunne tage tjenester, når sognepræ- sterne er forhindret. Dette vil give provsterne et godt indblik i og kendskab til kirkelivet i sognene i provstiet og dermed styrke ledelsesfunktionen. Biskopperne over Aarhus, Viborg og Helsingør stifter anbefaler, at forslaget om, at provsten ikke skal være medlem af menighedsrådet, bør følges op af en revision af reglerne om provsteansættelse. Biskopperne over Aalborg, Fyens og Roskilde stifter støtter ikke forslaget. Biskoppen over Aalborg Stift kan ikke tilslutte sig forslaget om, at præsters fødte medlemskab af menighedsråd ændres, så det fremover vil kræve mindst 50 % ansættelse i pastoratet og mindst et års ansættelse at blive ”født medlem” af et råd. Det vil betyde, at også provster tages ud af menighedsrådsarbejdet, da provster, som hovedregel efter forslaget, ikke skal være fødte medlemmer af et menighedsråd. Forslaget vil efter biskoppens opfattelse ændre fundamentalt på præstens/provstens stilling i sit sogn. Det er en væsentlig del af provsteembe- dets identitet, at provsten først og fremmest er præst med særlige opgaver, men Notat Akt nr. 521809 Side: 51 med forslaget ændres provstens rolle til at få mere fokus på lederrollen og sam- tidig miste medbestemmelse i sognet. Det vil få betydning for provstens relation til menighedsrådet og sognet i øvrigt. Biskoppen forventer, at forslaget vil be- tyde, at præster vil opleve at miste føling med, hvad der sker i sognet, og at det for nogle provster og præster kan opleves negativt for deres præsteidentitet. I stedet foreslår biskoppen over Aalborg Stift, at man indfører en hjemmel til, at biskoppen, efter en konkret vurdering, kan fritage en præst eller en provst for at deltage i menighedsrådsmøder i en nærmere afgrænset periode, hvis biskoppen skønner, at det er nødvendigt. En sådan hjemmel vil give mulighed for den af- lastning, som præster og provster kan have brug for, uden at de oplever at være ”andenrangs-medlemmer” af menighedsrådet, fordi de kun kan deltage uden stemmeret. Biskoppen over Fyens Stift noterer, at ved at tage provsten ud af menigheds- rådsarbejdet, risikerer provsten at miste blik for den kirkelige virkelighed her- under menighedsrådsarbejdet som stedet og udgangspunktet for provstens dag- lige arbejde og beslutninger. Biskoppen finder det endvidere problematisk, at der ved flere præster ved samme kirke udnævnes en primærpræst, da der ved at udnævne en primærpræst vil kunne opstå en gruppe sekundære præster (ka- pellaner), som ikke får indflydelse på menighedsrådsarbejdet og dermed kirkens daglige drift. Biskoppen over Fyens Stift frygter samtidig, at det kan føre til ar- bejdsmiljøproblemer præsterne imellem. Biskoppen over Roskilde Stift er ikke enig i den foreslåede ændring om udpeg- ning af en primærpræst i flersognspastorater, da biskoppen er bekymret for, at præster, der ikke er udpegede som primærpræster, dermed vil miste vigtig ind- flydelse. Biskoppen mener, at alle præster der er ansat mere end 50% bør have ret til at deltage i menighedsrådsmøder i pastoratet med stemmeret, men at kun primærpræsten har pligt til at deltage. Aalborg, Ribe og Viborg Stiftsråd støtter ikke forslaget. Aalborg Stiftsråd anfører, at det er overordentligt vigtigt, at præster i et sogn og dermed også provsten er en aktiv deltager i menighedsrådsarbejde, bl.a. fordi det er vigtigt, at de to “strenge” løbende har en tæt dialog og gensidig udveksling af synspunkter. Dette bl.a. og ikke mindst af hensyn til arbejdsmiljøet – både for præster og medarbejdere, men også for arbejdet i menighedsrådet. Ribe Stiftsråd anfører, at det vurderes uhensigtsmæssigt, at præster med min- dre end 50 % beskæftigelse ikke automatisk er medlemmer af menighedsrådet. Præsterne udgør en central del af kirkens liv og vækst, og deres faglige viden er væsentlig for både drøftelser og beslutninger i rådet. Samtidig er præster med til at bære ansvar for de beslutninger, menighedsrådet træffer, hvilket styrker forankringen af beslutningerne på arbejdspladsen. For kirker med præster, der har forskellige teologiske ståsteder, kan manglende medlemskab svække den te- ologiske mangfoldighed i både diskussioner og beslutninger. Det samme gælder for provster, der samtidig fungerer som sognepræster; at de ikke automatisk er medlemmer i sogne med flere præster, bryder med den naturlige sammenhæng mellem præste- og rådsarbejde. Eventuelle udfordringer omkring rollefordeling mellem provst- og præstfunktion bør løses lokalt og ikke ved at fjerne provstens medlemskab af menighedsrådet. Notat Akt nr. 521809 Side: 52 Viborg Stiftsråd anfører, at det er overordentligt vigtigt, at præster i et sogn og dermed også provsten er en aktiv deltager i menighedsrådsarbejde, bl.a. fordi det er vigtigt, at de to “strenge” løbende har en tæt dialog og gensidig udveksling af synspunkter. Dette bl.a. og ikke mindst af hensyn til arbejdsmiljøet – både for præster og medarbejdere, men også for arbejdet i menighedsrådet. Lolland Vestre, Falster, Favrskov, Bispebjerg-Brønshøj, Aarhus Vestre, Fre- derikssund, Frederiksberg, Randers Søndre og Amagerland Provstiudvalg støtter forslaget. Skads, Rudersdal, Ribe Dom, Malt, Midtfyn, Hjørring fælles provstiudvalg, Aalborg Budolfi, Nørrebro, Aarhus Søndre, Kerteminde-Nyborg, Grene, Ha- derslev Dom, Maribo Dom og Varde Provstiudvalg støtter ikke forslaget. Randers Nordre Provstiudvalg er hverken for eller imod, men foreslår, at bi- skoppen i stedet kan beslutte sammenlægning af menighedsråd i forbindelse med pastoratsdannelser, så alle præster deltager som fødte medlemmer på lige fod. Risbjerg, Holstebro, Øster Lindet, Butterup-Tuse, Sommersted, Ikast, Sankt Knuds i Odense, Sankt Lukas, Enghøj, Egebæksvang, Tulstrup-Faurholt, Højby i Odense, Tune, Skæring, De4Kirker i Vendsyssel, Egeris, Sæby og Gershøj, Sennels, Hals og Vig Menighedsråd støtter forslaget. Grundtvig, Vor Frue Odense, Bramming, Rødovre, Jerne, Jordløse-Haa- strup, Hirtshals, Haderslev Domsogn, Farup, Forretningsudvalg for MR i Ommersyssel Pastorat, Skt. Catharinæ i Ribe Domprovsti, Karlslunde Strandsogn og Taastrup Nykirkes Menighedsråd forholder sig neutralt til for- slaget. Aalborg Domsogn, Dalum, Løsning, Øster Nykirke, Rungsted, Anna Sogn, Sønder Omme, Fjordpastoratet, Tveje Merløse, Give-Vorslunde, Søborg- gård-Haralds, Hans Egedes i Aalborg, Treenighedskirken, Grene, Skryds- trup, Sæby, Hee-No, Skalborg, Hjerting, Sønder Tranders, Ringkøbing, Ør- bæk, Værløse, Ørre-Sinding, Skallerup-Vennebjerg-Mårup, Bolbro, Thi- sted, Karlstrup, Hasseris, Espe-Vantinge-Hillerslev, Randbøl-Nørup, Ka- stelkirkens, Vejgaard, Nibe-Vokslev, Middelfart, Islands Brygge, Sct. Catha- rinæ Hjørring, Karlslunde, Hurup, Vejen, Ribe Domsogn, Alle MR i Skjern provsti, Godthåbskirken, Bryndum og Vester Nebel, Snedsted, Varde, Grindsted-Urup, Væggerløse, Frederiksberg, Smørum, Frederiks sogn i Vi- borg, Farre, Lintrup-Hjerting, Bispebjerg, Skejby-Lisbjerg, Vorbasse og Skjoldbjerg, Skt. Olai (Helsingør), Buddinge, Fanø, Fåborg, Stormarks, Nu- strup, Nykøbing Mors-Tødsø, Pederstrup, Dyrup, Blågården, Aldersro og Lundehus, Sankt Peders Kirke i Slagelse, Hareskov, Sankt Jakobs i Køben- havn, Mjolden, Ansgars i Aalborg, Torkildstrup-Lillebrænde, Vejrup og Ve- ster Nykirke og Sydlangeland Menighedsråd er i mod forslaget. Butterup-Tuse, Risbjerg, Holstebro, Vor Frue Odense, Taastrup Nykirke, Hirtshals (dog med lavere grænse), Sæby-Gershøj, Øster Lindet, Ikast, Hals, Vig, Højby, Skæring, Sankt Knuds, Sankt Stefans og Idestrup Menighedsråd tilslutter sig ønsket om at undgå et for stort antal præster i rådet i store pasto- rater og hensigten om at sikre kontinuitet i rådsarbejdet. Der peges på, at Notat Akt nr. 521809 Side: 53 forslaget om udpegning af en primærpræst kan give ikke uvæsentlige lettelser i det præstelige arbejde. Det nævnes i den forbindelse, at forslaget om at udpege en primærpræst eventuelt kan ændres til en mulighed frem for et krav, for der- med at sikre, at der i højere grad kan tages lokale hensyn og, at præster, som ikke udpeges som primærpræst, mister indflydelse. Dalum, Anna, Ørbæk, Skalborg, Fanø, Øster Nykirke, Hans Egedes, Hasse- ris, Gjellerup, Karlslunde, Karlslunde Strand, Smørum, Stormarks, Vær- løse, Bramming, Jordløse og Haastrup, Hurup, Bryndum og Vester Nebel, Rindum, Varde, Grindsted-Urup, Frederiks, Frederiksberg, Buddinge, Mjolden, Nustrup, Nibe-Vibskov, Islands Brygge, Kastelskirken, Ansgars, Torkilstrup-Lillebrænde, Ny- og Gammel, Rødovre, Godthåb, Espe-Van- tinge-Hillerslev, Blågårds, Aldersro og Lundehus, Sankt Jakobs, Skt. Catha- rinæ, Sønder Tranders, Skjern, Ribe Domsogn, Dyrup, Søborggård-Haralds, Sønder Omme, Treenighedskirken, Bolbro, Ringkøbing, Skallerup-Venne- bjerg-Mårup, Rungsted, Væggerløse, Hellerup, Farre, Middelfart, Frederiks i Viborg, Skrydstrup, Holmens, Thisted, Hirtshals, Vig, Sydlangeland, Sæby, Pederstrup og Vor Frue i Odense Menighedsråd anfører, at de ønsker alle præsters medlemskab bevaret uanset ansættelsesgrad for at bevare nærhed, ejerskab og samspil mellem præst og menighed. Mange advarer mod at skabe A- og B-hold blandt præsterne, hvilket ifølge dem vil skade samarbejdet og præ- sternes motivation. Det fremhæves, at også præster med lavere ansættelse ofte har stor betydning lokalt. Endvidere anføres, at præstens deltagelse således er afgørende for et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem menighedsråd og præst, og at præsters medlemskab skaber medejerskab og stærkere tilhørsforhold til sognet og det kirkelige arbejde. Fjordpastoratet, Ribe Domsogn, Skjern, Bolbro, Rindum, Karlstrup, Karls- lunde Strand, Bryndum og Vester Nebel, Farre, Frederiks, Ny- og Gammel, Kastelkirken, Grindsted-Urup, Blågårds og Sankt Jakobs Menighedsråd fo- reslår, at alle præster med tilknytning til sognet bør kunne deltage og have stem- meret – evt. med lokal fleksibilitet og mulighed for frivillig deltagelse. Aalborg Domsogn, Søborggård-Haralds, Rungsted, Hørup, Holmens, Jerne, Ringkøbing, Skt. Catharinæ, Skallerup-Vennebjerg-Mårup, Buddinge, Varde, Karlslunde Strand, Hjerting, Nibe-Vibskov, Nykøbing Mors-Tødsø, Frederik i Viborg, Hellerup og Skjern Menighedsråd anfører bekymring over at provster fjernes som fødte medlemmer, da det svækker forbindelsen til prov- stiet og kan forringe både samarbejde og helhedstænkning. Distriktsforeningen i Greve-Solrød, Køge, Lejre og Roskilde provstier støt- ter forslaget, mens Distriktsforeningen Himmerland er imod forslaget. Provsterne i Roskilde Stift, en sognepræst i Hvidovre Pastorat og provsten for Morsø Provsti støtter forslaget, mens præster i Aarhus Domprovsti for- holder sig neutralt. Sognepræst i Frederiksberg Pastorat, sognepræst i Alslev-Kirkeby Pasto- rat, en sognepræst i Farum pastorat, provsten for Assens Provsti, alle prov- ster i Ribe Stift, sognepræst ved Stormarkskirken, domprovsten for Ribe Domprovsti, en sognepræst i Skt. Hans Kirke i Odense og en Notat Akt nr. 521809 Side: 54 arresthuspræst i Aalborg støtter ikke forslaget. Sognepræst i Stormarkskirken anfører, at kvotepræster selv bør kunne vælge, om de vil sidde aktivt i et menig- hedsråd. Et medlem af Raklev Menighedsråd støtter forslaget. To menighedsrådsmedlemmer fra Sønder Tranders Menighedsråd, et medlem af menighedsrådet ved Vor Frue Kirke i Aalborg, et medlem af Vi- borg Østre Provstiudvalg, en regnskabsfører i Aalborg Budolfi provsti, en provstisekretær i Skjern provsti og tre medlemmer fra Ølgod menigheds- råd og støtter ikke forslaget. By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret det anførte og har på baggrund af hø- ringssvarene samt de politiske drøftelser i september 2025 mellem parterne bag regeringens aftale af 21. maj 2025 om ”Forenkling og bedre understøttelse af me- nighedsrådsarbejdet” besluttet at justere lovforslaget med henblik på at sikre en bedre balance mellem den lokale repræsentation og hensynet til præsternes ar- bejdsvilkår. Lovforslaget er derfor justeret således, at de gældende regler om, hvilke præster der er fødte medlemmer af menighedsrådet, opretholdes, men suppleres med mu- lighed for, at biskoppen efter en konkret vurdering kan fritage provsten for med- lemskab, hvis der i sognet er en anden præst, som er født medlem. Der indføres desuden mulighed for, at biskoppen – uden pligt – i et pastorat, der består af flere sogne, og som betjenes af flere præster, kan beslutte, hvilke præster der er fødte medlemmer af de enkelte menighedsråd i pastorat. Forslaget om, at præster med en beskæftigelsesgrad på under 50 pct. samt provster generelt ikke skulle være fødte medlemmer, udgår således af lovforslaget. Med disse ændringer imødekommes en række høringssvar, der har peget på beho- vet for fleksibilitet og hensyn til lokale forhold, samtidig med, at den grundlæg- gende model for præsters medlemskab af menighedsrådet fastholdes. 2.4.3. Valgfrihed mellem to konstitueringsformer Landsforeningen af Menighedsråd og Den danske Præsteforening støtter forslaget, mens Organistforeningen overordnet set støtter forslaget, men er be- kymrede for frivilliges indflydelse. Organistforeningen finder det betænkeligt, at der åbnes mulighed for, at de tunge opgaver, som nævnt i § 11 b, kan varetages af meget få personer, idet et menighedsrådsmedlem har lov at bestride flere forskellige opgaver og poster. Det kan føre til en uhensigtsmæssig stor magtkoncentration hos en enkelt per- son, og medføre lukkethed og uigennemsigtighed omkring beslutninger og le- delse, og bære et utilsigtet konfliktpotentiale med sig. Der er ikke i forslaget an- givet et loft for, hvor mange frivillige uden for menighedsrådet, der kan sidde i et udvalg, det burde være anført, så der altid sikres et flertal af menighedsråds- medlemmer. Notat Akt nr. 521809 Side: 55 Danmarks Kordegneforening anfører, at der ved valg af minimumsmodellen bør være krav om, at der ved konstituering vælges en kasserer, som regnskabs- fører kan have sparring med, og som kan være kontaktperson til menighedsrå- det. Det fremgår bl.a. af udkastet til § 11 d, at menighedsrådet kan nedsætte ud- valg, også udvalg bestående af ikke valgte menighedsrådsmedlemmer til at va- retage forskellige opgaver i sognet, og at der til disse udvalg skal udarbejdes pro- cedurer og kommissorier. Ved denne mulighed anfører Danmarks Kordegnefor- ening, at det bør tydeliggøres, hvem i udvalget der har hvilke ledelses – og in- struktionsbeføjelser i forhold til kirkefunktionærerne. Dansk Organist og Kantorsamfund (DOKS) nævner, at minimumsmodellen kan komme til at betyde en magtkoncentration på én eller få personer og en le- delse på den folkekirkelige arbejdsplads, der lukker sig om sig selv og unddrager sig demokratisk kontrol. Allerede under den nuværende lovgivning oplever for- eningen, at enkeltpersoner i menighedsråd reelt sætter sig på al indflydelse, og at det øvrige menighedsråd ikke evner eller ønsker at modsætte sig. Med mini- mumsmodellen indføres der et regelgrundlag, der understøtter en sådan udvik- ling og øger risikoen for folkekirkelige arbejdspladser, der præges af mistrivsel. Foreningens bekymringen hænger i høj grad også sammen med, at der ikke i lov- forslaget er lagt op til et stærkere eksternt tilsyn med menighedsrådene, når det kommer til arbejdsmiljø og trivsel. DOKS er endvidere bekymrede for mulighe- den for, at frivillige kan indgå i udvalg uden begrænsning. Adgang til reel beslut- ningskompetence i udvalg, der principielt kan bestå af et flertal af frivillige, har et betydeligt konfliktpotentiale, fordi de frivillige ikke på samme måde står til ansvar for de beslutninger, der træffes. Udvalgene kan have betydelige konse- kvenser for de ansattes arbejde og trivsel, da det ofte vil være de ansatte, der skal effektuere udvalgenes beslutninger. DOKS foreslår, at man sletter ”frivillige” i forslaget til § 11 d., skt. 2, subsidiært, at der indskrives en begrænsning, således at det bliver tydeligt, at besluttende udvalg altid skal være forankret hos med- lemmer af menighedsrådet. Foreningen anfører endelig, at hvis man indfører ad- gang til konstituering efter en minimumsmodel, skærpes behovet for et syste- matisk tilsyn, så man sikrer, at der findes retvisende og tilstrækkelige kommis- sorium for besluttende udvalg og at der foretages den fornødne afrapportering fra udvalgene til menighedsrådet. Biskopperne over Aarhus, Viborg, Aalborg, Fyens, Lolland-Falsters og Kø- benhavns stifter, støtter forslaget. Biskoppen over Viborg Stift anfører, at forslaget bygger på den grundtanke, at menighedsrådene allerede i dag er velfungerende og dermed de bedste til selv at vurdere, hvordan de skal og vil arbejde og organiserer sig, herunder om de fx ønsker en kirkeværge eller ej og hvor mange, de vil inddrage i menighedsrådets arbejde for at involvere flest muligt, hvor det giver mening. Denne tilgang er po- sitiv og kan bestemt støttes. Det anføres videre, at det ikke betyder, at der kastes vrag på fx kirkeværgens arbejdet, som er vigtigt og godt og løses fint i dag. Det betyder blot, at hvis rådet ser en anden løsningsmulighed, vil der være rum for det. Som reglerne er i dag, skal kirkeværgen heller ikke nødvendigvis være med- lem af rådet. Biskoppen ser den udvidede mulighed for at tilknytte frivillige og også med en vis beslutningskraft som positiv og udtryk for en tænkning om, at Notat Akt nr. 521809 Side: 56 menighedsrådene, hvis de vil, kan brede det gode arbejde ud og få flere til at være involverede i arbejdet omkring den lokale kirke. Biskoppen over Fyens Stift finder det grundlæggende godt, at der er to forskel- lige modeller for menighedsrådenes konstituering, nemlig en minimumsmodel og en model med valg af enkeltmandsposter og stående udvalg. Biskoppen over Lolland-Falsters Stift nævner, at menighedsrådenes mulig- hed for i højere grad at kunne organisere sig i overensstemmelse med egne øn- sker, behov og muligheder, herunder at inddrage flere frivillige, er en meget po- sitiv udvikling for arbejdet i rådene. Det vil åbne for muligheden for, at flere men- nesker involverer sig i arbejdet i deres sognekirke og får et indblik i kirkens lo- kale arbejde. Medinddragelse og medansvar avler engagement og interesse. Roskilde Stiftsråd støtter forslaget, men bemærker, at der er uklart, hvem i me- nighedsrådet, der skal påtage sig formandens opgaver ved dennes forfald, idet der tilsyneladende ikke skal vælges en næstformand. Stiftsrådet anbefaler på denne baggrund, at lovgivningen herom tydeliggøres. Endvidere anfører stifts- rådet, at det er positivt, at menighedsrådene får frihed til at vælge, hvorledes de vil konstituere sig med hensyn til tillidsposter og udvalg. Der ses dog visse risici ved, at et menighedsråd uden et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag kan ende i en uklar organisering med hensyn til opgavefordeling og ansvar. Der kan også pe- ges på, at såfremt der nedsættes udvalg med beslutningskompetence, som har frivillige og ansatte som medlemmer, kan dette muligvis resultere i uhensigts- mæssige beslutninger, som menighedsrådet i sidste ende får ansvaret for. Frederiksværk, Lolland Vestre, Falster, Gentofte, Tryggevælde, Rudersdal, Bispebjerg-Brønshøj, Aarhus Vestre og Amagerland Provstiudvalg støtter forslaget. Frederiksværk, Bispebjerg-Brønshøj og Aarhus Vestre Provstiudvalg anfø- rer, at den øgede fleksibilitet vil gøre det muligt for menighedsrådene at konsti- tuere sig lokalt som det er mest formålstjenligt med mulighed for inddragelse og uddelegering af ansvar til underudvalg. Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg anfører, at det er godt, at man fortsat også har mulighed for at konstituere sig efter den nugældende model, hvor det fun- gere. Tryggevælde Provstiudvalg anfører, at muligheden for nedsættelse af stående udvalg med beslutningskompetence, hvori også ikke valgte menighedsrådsmed- lemmer med særlig kompetencer kan have sæde, potentielt vil kunne bidrage til såvel en aflastning som professionalisering af opgaveløsningen i menighedsrå- det. Varde Provstiudvalg tager ikke stilling til konstitueringsformerne, men anfø- rer, at hvis dele af menighedsrådsarbejdet overtages af udvalg bestående af per- soner uden plads i rådet, bliver det meget vanskeligt for provstiudvalg og andre myndigheder at vide, om man er i kontakt med dem, der faktisk træffer afgørel- serne i sognets kirkelige anliggender. Skads, Ribe Dom-, Frederikssund og Nørrebro Provstiudvalg støtter ikke forslaget og advarer mod at reducere antallet af tillidshverv, da det kan koncen- trere arbejdet på for få personer og true rådets funktionsdygtighed. Notat Akt nr. 521809 Side: 57 Esbønderup og Villingerød, Holstebro, Vor Frue Odense, Løsning, Antvor- skov, Helleruplund, Tveje Merløse, Skalborg, Engesvang, Grønbæk, Hvid- bjerg-Lyngs-Jegindø, Klosterkirken i Horsens, Præstevang, Butterup-Tuse, Hirtshals, Tingsted, Skanderborg, Turup, Mejdal-Halgård, Thisted, Skovl- unde, Ikast, Sct. Olai, Hjørring, Aabenraa, Haderslev Domsogn, Randbøl- Nørup, Sankt Lukas, Vejleby, Enghøj, Islands Brygge, Emdrup, Christians Sogns i Aarhus, Gjesing, Givskud-Gadbjerg, Tulstrup-Faurholt, Funder, Nr. Snede-Hampen, Pedersborg-Bromme, Hørdum-Skyum, Tune, Virum, Mars- lev-Birkede, Bredballe, Haurvig, Sæby og Gershøj, Sennels, Vesterbro, Ha- reskov, Sankt Jakobs i København, Helsinge-Valby, Hals, Hove-Hygum-Tør- ring, Torkildstrup-Lillebrænde og Vig Menighedsråd støtter forslaget og ser fleksibiliteten som en fordel, der kan fremme lokal tilpasning og effektivitet. Løsning Menighedsråd fremhæver konkrete fordele ved fleksibiliteten, som fx mulighed for et samlet bygning-/kirkeudvalg, men efterspørger samtidig klar- hed omkring visse procedurer. Helleruplunds Menighedsråd anfører deres ønske om en mellemvej mellem den nuværende model og minimumsmodellen, mens Tveje Merløse og Hirts- hals Menighedsråd støtter minimumsmodellen specifikt for at undgå overlap og fremme enklere struktur. Farup, Højby i Odense, Stengård og Højby i Odsherreds Menighedsråd for- holder sig neutrale til forslaget. Staby-Madum og Hee-No, Ødsted-Jerslev, Karlebo, Treenighedskirken, Bramming, Hee-No, Hjerting, Jerne, Ørre-Sinding, Tapdrup, Sommersted, Ilderhede, Egebæksvang, Stege, Skt. Catharinæ i Ribe Domprovsti, Gørding, Fanø, Nørre Ørslev-Systofte og Øse Menighedsråd støtter ikke forslaget og anfører, at der med forslaget vil være risici som øget magtkoncentration, uklar rollefordeling, tab af transparens, samt bekymringer om at frivillige ikke bør overtage kerneopgaver. Distriktsforeningen Sydthy støtter ikke forslaget. En sognepræst i Nørre Aslev-Kirkeby Pastorat og provsten for Morsø Prov- sti støtter forslaget. By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer ikke, at høringssvarene giver anledning til at ændre denne del af lovforslaget. Det bemærkes i den forbindelse, at menigheds- rådene efter forslaget får valgfrihed mellem konstituering efter minimumsmodel- len eller den gældende model med enkeltmandsposter og stående udvalg. 2.4.4. Online-møder og elektronisk beslutningsprotokol Landsforeningen af Menighedsråd støtter forslaget. DOKS anfører, at hvis menighedsrådet overvejer at afholde online møder, så må det forudsættes, at man stiller det fornødne udstyr til rådighed for medarbejder- repræsentanten. Dette kunne med fordel fremgå af bemærkningerne. Notat Akt nr. 521809 Side: 58 Biskoppen over Viborg, Lolland-Falsters, Helsingør og Københavns stifter støtter forslaget. I forhold til muligheden for menighedsråd under visse betingelser at holde vir- tuelle møder og anvende en elektronisk protokol, ser biskoppen over Viborg Stift, at dette tiltag må formodes at kunne gøre det lettere for mange at medvirke ved flere møder. Biskoppen over Lolland-Falsters Stift nævner, at forslaget om digitale menig- hedsrådsmøder vil være en stor fordel for rådsmedlemmer, der er sognebånds- løsere og bosat et andet sted i landet. Samtidig nævnes, at der i Lolland-Falsters Stift er flere sommerhus- eller flexboligejere, som er medlemmer af et menig- hedsråd og at det vil blive lettere for dem at være menighedsrådsmedlem, når de ikke nødvendigvis skal være fysisk til stede ved menighedsrådsmøderne. Biskoppen over Helsingør Stift peger på, at muligheden for at afholde virtuelle møder vil gøre det lettere for medlemmer af menighedsråd at deltage i menig- hedsrådsmøder i de tilfælde, hvor medlemmet ellers ville være forhindret fx som følge af at medlemmet er på arbejde i f.eks. andre landsdele eller i udlandet. Biskoppen over Københavns Stift anfører, at lukkede punkter ikke bør kunne behandles på online-møder. Biskoppen over Roskilde Stift forholder sig neutralt til forslaget, men anfører, at hvis der åbnes op for afholdelse af elektroniske møder og førelse af elektro- nisk beslutningsprotokol, er det vigtigt, at man sikrer sig, at IT-sikkerheden er tilstrækkelig til, at det er forsvarligt. Roskilde Stiftsråd anbefaler, at beslutning om online-møder kan træffes ved kvalificeret flertal og ikke enstemmighed, som det fremgår af lovforslaget. Lolland Vestre, Falster, Gentofte, Bispebjerg-Brønshøj, Amagerland, Ros- kilde Dom- og Frederikssund Provstiudvalg støtter forslaget. Frederiksværk Provstiudvalg støtter også forslaget, men anfører, at det ikke må føre til eksklusion, fejlkommunikation eller forringet indflydelse i rådsarbej- det. Roskilde Domprovstiudvalg anfører, at muligheden ikke skal begrænses til et system, der stilles til rådighed af By-, Land-, og Kirkeministeriet, men udbredt til andre digitale mødesystemer, hvor faciliter allerede er indarbejdet. Maribo Dom, Randers Nordre og Nørrebro Provstiudvalg støtter ikke forsla- get. Nørrebro Provstiudvalg anfører, at der i provstiudvalget er modstand mod on- line-møder, da fysisk nærvær klart er at foretrække ved menighedsrådsmøder. Maribo Domprovstiudvalg anfører, at online-møder kan være en rigtig god løs- ning for mange, men ikke for menighedsrådsmøder. Det skyldes blandt andet, at offentlighed bliver problematisk ved et online format, og at fysisk møde mellem mennesker er meget vigtigt. Dalum, Holstebro, Vor Frue Kirke i Odense, Løsning, Øster Nykirke, Rung- sted, Helleruplunds, Tveje Merløse, Vær og Nebel, Tommerup, Ødsted-Jer- lev, Klosterkirken, Hellerup, Hirtshals, Skive, Jelling, Randbøl-Nørup, Notat Akt nr. 521809 Side: 59 Ilderhede, Åsted-Skærum-Kvissel, Pedersborg-Bromme, Virum og Lynge- Uggeløse Menighedsråd støtter muligheden for online-møder, ofte med krav om, at der skal være enighed eller flertal blandt menighedsrådets medlemmer. Hee-No, Øster Lindet, Rødovre, Hirtshals og Skovlunde Menighedsråd, fore- trækker fortsat fysiske møder, men anerkender, at online-møder kan være et nyttigt supplement, især til at tiltrække yngre medlemmer eller som alternativ i særlige tilfælde. Sommersted og Sankt Stefans Menighedsråd er imod online-møder og frem- hæver risikoen for eksklusion af ikke-digitale borgere og behovet for fysisk fremmøde som udgangspunkt. På området elektronisk underskrift af beslutningsprotokoller er der også opbak- ning fra menighedsråd som fx Dalum, Rungsted, Helleruplunds, Tommerup, Ødsted-Jerlev, Tiset, Hirtshals, Kastelkirken og Ilderhede, hvor det ses som en effektiv og forenklende løsning. Distriktsforeningen Sydthy er positiv over for online møder og elektronisk un- derskrift, men ønsker, at fysiske møder forbliver hovedreglen. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at høringssvarene viser overvejende po- sitiv opbakning til muligheden for virtuelle menighedsrådsmøder og elektronisk underskrift af beslutningsprotokoller. By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer ikke, at høringssvarene giver anledning til at ændre denne del af lovforslaget. 2.4.5. Mulighed for nedsættelse af ansættelsesudvalg ved ansættelse i pastora- ter, hvor der skal medvirke tre eller flere menighedsråd Landsforeningen af Menighedsråd støtter forslaget. Den danske Præsteforening anfører, at der ved nedsættelse af udvalg skal ske en bred repræsentation, og at ingen, ej heller præster, kan udelukkes fra visse udvalg. Biskopperne over Viborg, Lolland-Falsters og Helsingør stifter støtter for- slaget. Biskoppen over Viborg Stift finder, at muligheden for ansættelsesudvalg, hvor flere sogne er sammen, mange steder vil medføre betydelige lettelser for de in- volverede råd, og også for de potentielle ansøgere til stillingen som sognepræst. Biskoppen over Lolland-Falsters Stift ser muligheden for nedsættelse af et an- sættelsesudvalg ved præsteansættelser, hvor flere menighedsråd skal ansætte en fælles præst, som en naturlig udvikling. I takt med at flere sogne sammenlæg- ges i storpastorater i tyndtbefolkede områder, giver det god mening, at ikke alle medlemmer fra flere råd skal deltage i ansættelsesprocessen. Biskoppen over Helsingør Stift vurderer, at muligheden for nedsættelse af an- sættelsesudvalg, hvor flere sogne er sammen, vil give betydelige lettelser ift. en Notat Akt nr. 521809 Side: 60 ansættelsesproces, således at alle medlemmer af rådet ikke behøves af deltage i møderne ifm. ansættelsen. Biskoppen nævner, at det er en kendt omstændighed, at for så vel store som små menighedsråd kan det være svært at finde et tids- punkt, hvor alle kan deltage. Dette er et af flere væsentlige tiltag i lovforslaget for at lette menighedsrådene i deres administrative arbejde. Biskoppen over Københavns Stift har ingen bemærkninger til forslaget. Roskilde Stiftsråd anfører, at det bør forudsættes, at ansættelsesudvalget har mandat fra de respektive menighedsråd til at afholde samtaler og indstilling. Amagerland, Randers Søndre, Bispebjerg-Brønshøj, Tryggevælde, Falster, Lolland Vestre og Aarhus Nordre Provstiudvalg støtter forslaget. Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg anfører, at det er godt med forenkling af præsteansættelser. De henviser til eksempler på, at man som præsteansøger kan blive mødet af ’ansættelsesudvalg’ på over 20 prs. Esbønderup-Villingerød, Holstebro, Rungsted, Hee-No, Øster Lindet, Ve- stervang, Sunds, Fur, Gjesing og Rougsø Nord Menighedsråd støtter mulig- heden for nedsættelse af ansættelsesudvalg i forbindelse med præsteansættel- ser. Esbønderup-Villingerød og Rougsø Nord Menighedsråd fremhæver desu- den, at dette kan lette store ansættelsesprocesser i storpastorater, hvor mange personer ellers skal involveres. Øster Lindet Menighedsråd anfører, at den nu- værende ordning for præsteansættelser er tung, og hilser derfor forslaget vel- komment som en forenkling. Løsning og Gårslev Menighedsråd anfører bekymring for, at mindre sogne kan miste indflydelse i ansættelsesprocessen og mener, at alle menighedsrådsmed- lemmer bør høres ved præsteansættelse. Grønbæk Menighedsråd finder veto- retten for primærsognet udemokratisk. By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer ikke, at høringssvarene giver anledning til at ændre denne del af lovforslaget. 2.4.6. Valgform ved valg til provstiudvalg og stiftsråd Landsforeningen af Menighedsråd støtter forslaget. Den danske Præsteforening har afgivet et neutralt svar. Det fremgår af svaret, at præsteforeningen ikke støtter forslaget om, at de valgte medlemmer deltager i valget af præsterepræsentanten i provstiudvalget. Præsteforeningen bemær- ker, at præsterepræsentanten jo netop er repræsentant for præsterne, så det vir- ker umiddelbart uforståeligt, at også menige menighedsrådsmedlemmer og provsten fremover skal have stemmeret i forhold til en konkret præst. Præste- foreningen mangler umiddelbart forklaring for ændringsforslaget, og kan – som det ser ud nu – ikke bakke op herom. Præsteforeningen har ikke bemærkninger til de øvrige dele af forslaget. Notat Akt nr. 521809 Side: 61 Biskopperne over Viborg, Lolland-Falsters og Københavns stifter støtter forslaget. Biskoppen over Aalborg Stift støtter ikke forslaget om den ændrede valgform til stiftsrådet, mens biskoppen over Fyens Stift ikke har bemærkninger til valg- formen, men ikke kan støtte forslaget om ændring af kredsen af valgbare præ- ster ved valg af præsterepræsentant i provstiudvalget. Roskilde Stiftsråd støtter forslaget, mens Aalborg og Viborg Stiftsråd forhol- der sig neutralt til forslaget. Viborg og Aalborg Stiftsråd finder det uheldigt, at der bliver tre forskellige valgformer, når det drejer sig om valg til stiftsråd, idet menighedsrepræsentan- terne vælges efter valgforsamlingsmodellen, præsterepræsentanter kan opstille som enkeltpersoner og provsterepræsentanterne vælges på et møde. Det kan give et meget lidt gennemsigtigt valg og kan gøre det vanskeligt for udefrakom- mende at gennemskue valgprocessen. Aalborg Stiftsråd finder det dog positivt, at der forventes at blive fastsat regler om, at biskoppen kan udskrive udfyld- ningsvalg, hvis et medlem af stiftsrådet dør eller udtræder af stiftsrådet, og der ikke er stedfortrædere, som kan indtræde på vedkommendes plads. Frederiksværk, Falster, Favrskov, Tryggevælde, Bispebjerg-Brønshøj, Aal- borg Budolfi, Fredericia, Randers Søndre og Amagerland Provstiudvalg støtter forslaget og bifalder intentionen om at modernisere valgreglerne. Nørrebro og Kerteminde-Nyborg Provstiudvalg forholder sig neutralt, mens Lolland Vestre, Gentofte, Rudersdal, Holmens og Østerbro, Hjørring fælles provstiudvalg, Grene og Varde Provstiudvalg ikke støtter forslaget. Aalborg Budolfi og Favrskov Provstiudvalg fremhæver valgforsamlingsmo- dellen som en god og ajourført praksis, mens Tryggevælde Provstiudvalg øn- sker en beslutningsdygtig valgforsamling uden alternative lister. Bispebjerg- Brønshøj Provstiudvalg værdsætter ensartethed i valgprocedurer til menig- hedsråd, provstiudvalg og stiftsråd, da det forenkler processen. Lolland Vestre Provstiudvalg anfører, at præsterepræsentanten bør vælges af præsterne alene. Rudersdal samt Holmens og Østerbro Provstiudvalg ønsker harmonisering af regler, men ikke valgforsamlingsmodellen som valgform. Hol- mens og Østerbro Provstiudvalg anfører i den forbindelse, at valgforsamlinger til menighedsrådsvalg kan være udemokratiske. Hvis reglerne for menigheds- rådsvalg ikke ændres, anbefaler Holmens-Østerbro Provstiudvalg at bevare nu- værende valgform til provstiudvalg og stiftsråd for at sikre lokal forankring og kontinuitet, og undgå tilfældig repræsentation. Gentofte Provstiudvalg frygter lavere fremmøde og dermed mindre legitimitet ved valgforsamlinger sammenlignet med menighedsrådsmøder med højt frem- møde og Varde Provstiudvalg kritiserer overgangen til valgforsamling som en model, der favoriserer snæver repræsentation og skader bredt engagement i fol- kekirkens liv. Grene Provstiudvalg påpeger, at valgforsamlinger ofte er utilgængelige for mange vælgere grundet krav om fysisk fremmøde og transport, hvilket begræn- ser stemmeretten og svækker repræsentationen. Notat Akt nr. 521809 Side: 62 Kerteminde-Nyborg Provstiudvalg anfører, at de er bekymret for en ind- skrænkning af demokratiet hvis forslaget indføres. Holstebro, Vor Frue Odense, Løsning, Øster Nykirke, Helligåndskirken i Aarhus, Vallekilde-Hørve, Tveje Merløse, Sønder Tranders, Rødovre, Ør- bæk, Vissing, Tingsted, Mejdal-Halgård, Sommersted, Skovlunde, Thor- strup, Randbøl-Nørup, Sankt Lukas, Enghøj, Egebæksvang, Emdrup, Tved- Helgenæs-Vistoft, Vejen, Givskud-Gadbjerg, Allerslev, Thorsager-Bregnet- Feldballe, Højby i Odense, Hobro, Mariendal, Hørup, Jungshoved, Dron- ningborg-Gimming, Tune, Nørre Ørslev-Systofte, Sæby og Gershøj, Sennels, Lynge-Uggeløse, Vesterbro, Hareskov, Hove-Hygum-Tørring, Torkilstrup- Lillebrænde og Vig Menighedsråd støtter forslaget. Karlebo, Måløv og Sønderholm-Frejlev Menighedsråd forholder sig neutralt til forslaget, mens Risbjerg, Sønder Omme, Hirtshals, Haderslev Domsogn, Vanløse, Himmelevs, Islands Brygge, Vor Frue og Vindinge, Skt. Markus, Øl- strup, De4Kirker i Vendsyssel og Sankt Jakobs i København Menighedsråd ikke støtter forslaget. Distriktsforeningen Himmerland støtter forslaget, mens distriktsforenin- gen i Greve-Solrød, Køge, Lejre og Roskilde provstier forholder sig neutralt. Distriktsforeningen Sydthy støtter ikke forslaget. Alle provster i Ribe Stift forholder sig neutralt, men anfører, at de er imod valg- forsamling til valg til menighedsråd. En sognepræst i Skt. Marie Kirke i Søn- derborg er imod forslaget og anfører at vedkommende særligt ikke kan støtte særreglen for det tyske mindretal. En anonym borger forholder sig neutralt til forslaget, men anfører, at det er utydeligt om stemmeafgivning differentieres ved afstemning i forhold til sognets størrelse. By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer ikke, at høringssvarene giver anledning til at ændre denne del af lovforslaget. Det bemærkes i den forbindelse, at valg til prov- stiudvalg og menighedsrepræsentanter til stiftsrådet i dag typisk afvikles i forbin- delse med det obligatoriske orienteringsmøde og dermed forudsætter fysisk frem- møde til et møde. 3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer: 1) Større lokal fleksibilitet i fastsættelsen af antal valgte menighedsråds- medlemmer: Menighedsrådene skal fremover have mellem 5 og 10 valgte medlemmer, afhængigt af antallet af folkekirkemedlemmer i sog- net, med mulighed for at forhøje antallet med op til tre. Samtidig ændres den vægtede stemmeafgivning i budgetsamrådene, så den fremover ba- seres på antallet af folkekirkemedlemmer i sognet/sognene, ikke antal- let af valgte rådsmedlemmer. De foreslåede regler får virkning fra det ordinære valg til menighedsråd i 2028. Notat Akt nr. 521809 Side: 63 2) Fleksibel overførsel af ejendomsansvar til provstiudvalg: Forslaget om at indsætte en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at ansvaret for præsteembedernes faste ejendomme overføres til provstiudvalget fast- holdes, men det uddybes i bemærkningerne, at bemyndigelsen også for- ventes anvendt til at fastsætte regler om, at budgetsamrådet kan be- slutte, at kun dele af ejendommene (fx kun tjenesteboliger eller kun land- brugsjord) overføres. Derudover forventes fastsat regler om, at enkelte menighedsråd kan fravælge overflytning, medmindre budgetsamrådet med 2/3 af de vægtede stemmer beslutter andet. Afvisning forudsætter forudgående drøftelse og skal begrundes skriftligt. De foreslåede regler forventes indført i 2029. 3) Ændringer i reglerne om præsters og provsters medlemskab af menig- hedsråd: Forslaget om automatisk udelukkelse af præster under 50 % ansættelse og provster som fødte medlemmer udgår. I stedet får biskop- pen mulighed for at fritage en provst for medlemskab, hvis en anden præst er født medlem. Der indføres hjemmel til, at biskoppen, i et pasto- rat, der består af flere sogne, og som betjenes af flere præster, kan be- slutte, hvilke præster der er fødte medlemmer af de enkelte menigheds- råd i pastoratet. 4) Der er indsat en klagefrist på 4 uger for klage over menighedsrådets af- gørelse om fratagelse af hvervet som formand, næstformand eller enkelt- mandsposter. Herudover har By-, Land- og Kirkeministeriet foretaget en sammenskrivning af lovforslaget med forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygnin- ger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi (Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov). Der er i den forbindelse foretaget sproglige og lovtekniske justeringer.
bilag A1. Høringssvar fra interesseorganisationer (Forenkling)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090334.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
Hjulmagervej 8a, 7100 Vejle
Telefon: 75 34 17 77
Mail: kontor@fakk.dk
Vejle den 9. august 2025
Ang. Høring 2025-4679
Akt. 497939
By-, Land og kirkeministeriet har sendt forslag til ændring af menighedsrådet til høring og Forbundet af kirke og kirkegårdsansatte
(FAKK) har følgende kommentarer til ændringen af loven.
Det er positivt at der bliver mere tilsyn med menighedsrådenes virke og adfærd i forbindelse med påbud fra arbejdstilsynet fra
biskoppens side, og at der kan gribes ind fra stiftet i forbindelse med konflikter mellem rådsmedlemmerne. Det er konflikter der
kan påvirke arbejdsmiljøet negativt, da medarbejderne mange gange bliver involveret i disse konflikter af rådets medlemmer.
Det er også positivt at der er mulighed for udelukkelse af et eller flere medlemmer af rådet, hvis de skader arbejdsmiljøet i sognets
kirker, det skal dog fra FAKK s side indskærpes at det tilsyn skal være så aktivt, at medarbejderne føler, at der er et reelt tilsyn med
rådet.
Der burde også i lovforslaget være en hindring for, at en familie, kan besætte et flertal i rådet, eller sætte sig på alle nøgleposter,
det ses flere steder i landet, hvor der ikke er interesse for menighedsrådsarbejdet i sognet. Det kan ved at skære i antallet af
medlemmer i rådet blive en endnu større trussel for demokratiet i sognet, ved at en` familie kan besætte alle pladser.
Det er positivt at nøglepersoner i menighedsrådet skal gemmenføre obligatorisk uddannelse, og at den personaleansvarlige skal på
3 dages kursus for at besætte denne opgave, 3 dage er ikke tilstrækkeligt, men er dog en begyndelse på et behov flere kirkelige
organisationer har efterlyst i mange år, der burde indføres mindst 1 uges obligatorisk uddannelse inden for det første år, for den
personaleansvarlige som har en daglig leder som assistent, mens den personaleansvarlige som selv har den daglige ledelse, burde
have mindst 14 dages obligatorisk ledelseskursus inden for det første valgår.
Forbundet af kirke og kirkegårdsansatte har ikke yderlige kommentarer til høringen.
Med Venlig Hilsen
John Lykkedal
Forbundsformand FAKK
Hjulmagervej 8a, 7100 Vejle
Telefon: 75 34 17 77
Mail: kontor@fakk.dk
Med venlig hilsen
John Lykkedal
Forbundsformand FAKK
Forbundet af kirke og kirkegårdsansatte
Foreningen for Kirkegårdskultur
c/o Lea Christensen, Møllevej 69, DK-7700 Thisted
Tlf. +45 23719722 - www.kirkegaardskultur.dk - post@kirkegaardskultur.dk
d. 19.08.2025
Høringssvar til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet (Akt nr:477939)
Foreningen for Kirkegårdskultur har til formål både at værne om de danske kirkegårde og den
kulturarv, de repræsenterer og at inspirere og udvikle dansk kirkegårdskultur, så kirkegårdene
fortsat kan være attraktive og værdige begravelsespladser. Det er i praksis den samme opgave,
landets menighedsråd udfører i dagligdagen.
Overalt i landet møder vi et stort lokalt engagement i forhold til kirkegårdene. Derfor er det
afgørende, at de, der leder og bestyrer dem, har adgang til kvalificeret viden og rådgivning.
Den nuværende lovgivning og organisering med rødder tilbage til 1922, hvor menighedsrådene
fik ansvaret for bygninger og kirkegårde har vist sig både robust og velfungerende. I samspillet
mellem menighedsråd, provsti, stiftsøvrighed og fagkonsulenter forener ordningen lokalt ejerskab
og stedbunden viden med høj faglighed og specialiseret kirkegårdskompetence. Dette samspil, der
involverer såvel rådgivning som myndighedsarbejdet med godkendelseskrav, er årsagen til, at
danske kirkegårde fortsat fremstår som levende kulturmiljøer med dybe rødder i tradition og lokal
identitet og i balance med den nødvendige tilpasning og fornyelse.
Det fremlagte lovforslag risikerer at bryde denne sammenhæng. Når de lokale kompetencer og det
faglige beredskab ikke længere understøtter hinanden, svækkes både ansvarsfølelse og kvalitet.
Konsekvensen kan blive en fragmentering eller ligefrem opløsning af dansk kirkegårdskultur,
hvor menighedsråd og lokale gravere overlades til sig selv med et meget stort ansvar og en meget
stor arbejdsbyrde.
Det er urealistisk at forvente, at menighedsråd alene kan varetage de tværgående faglige ekspertiser,
som området kræver. Bemærkninger til forslaget (s. 173) om, at
forudsætter netop en lettilgængelig, kvalificeret rådgivning. Den leverer den nuværende ordning
men den svækkes markant, hvis forslaget gennemføres i sin nuværende form.
langtidsholdbar og balanceret udvikling af kirkegårdene. En obligatorisk men uforpligtende
rådgivning fra kirkegårdskonsulenter er utilstrækkelig, hvis den ikke er koblet til en bindende
Foreningen for Kirkegårdskultur
c/o Lea Christensen, Møllevej 69, DK-7700 Thisted
Tlf. +45 23719722 - www.kirkegaardskultur.dk - post@kirkegaardskultur.dk
godkendelses- og myndighedsproces hos stiftsøvrigheden. Det er denne
proces, der sikrer, at hensyn til både kulturarv, biodiversitet, funktion, værdighed, religiøsitet,
teologi og økonomi vejes op mod hinanden til gavn for både nutid og fremtid.
Vi finder det kritisabelt, at man fjerner myndighedsgodkendelsen på kirkegårdene, da de er del af et
samlet kulturmiljø og må ses i sammenhæng med kirkebygningerne og det omgivende landskab.
Vi opfordrer derfor til, at lovforslaget ændres, så det bevarer og styrker det eksisterende samspil
mellem lokal forankring og faglig ekspertise og ikke svækker det.
Forslaget om at screene alle landets kirkegårde og her udpege 10-20 kirkegårde er med al
sandsynlighed inspireret af den udgivelse, som vi udgav i Foreningen for Kirkegårdskultur i 2022:
skrevet af kirkegårdskonsulent Mette Fauerskov, pegede på umistelig kulturarv på kirkegården, men
kan ikke bruges som baggrund for at stille landets øvrige kirkegårde fri. I bogen peger vi på en
række bevaringsværdige gravstedsstrukturer, men det er blot en enkelt af mange kulturværdier, der
kan findes på kirkegårdene. Der er f. eks mere end tusinde middelalderlige kirkegårde, som alle er
bevaringsværdige. Forslaget vil efter vores opfattelse betyde, at menighedsrådene vil få en
betydelig opgave med at varetage den antikvariske sagsbehandling m.m.
Helt grundlæggende finder vi det forkert at foretage en kategorisering af kirkegårdene. Først og
fremmest fordi man ikke må tilsidesætte den betydning, alle kirkegårde har for deres brugere og
forståelsen for, at alle kirkegårde er levende kulturarv.
Vi anbefaler, at den nuværende lovtekst fastholdes. I stedet ønsker vi, at hele den nuværende
ordning bliver styrket og udviklet.
Med venlig hilsen
Foreningen for Kirkegårdskultur
Biskop Elof Westergaard og landskabsarkitekt Mette Fauerskov
Stenhuggermester Filip Møller og landskabsarkitekt Anne Vium Skaarup
Kirkegårdsvejleder Stine Helweg og historiker og forfatter Klaus Bertelsen
Museumsinspektør Claus Rohden Melin og kirkegårdsleder Dennis Georg Næser
Menighedsrådsmedlem Hans-Henrik Nielsen og kirkegårdsleder Lea Christensen
DOKS – Store Kannikestræde 8, st. - 1169 København K
Tlf. 33 79 16 85 - doks@doks.dk - Bank 0400-4011611988 - CVR-nr. 34 82 35 10
Kirkeministeriet
KM@KM.DK
Sags.nr.:2025-4679
København d. 19. august 2025
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet, sagsnr.: 2025-4679.
Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) takker for det fremsendte lovforslag og for muligheden for at
afgive bemærkninger. Foreningens bestyrelse har behandlet lovforslaget og ønsker på den baggrund at
komme med følgende bemærkninger:
Overordnede betragtninger:
Vi finder det uhyre positivt, at det i bemærkningerne til lovforslaget slås fast, at folkekirken virker ved et
forpligtende samarbejde mellem menighedsråd, ansatte kirkefunktionærer og præster. Denne
helhedsforståelse af folkekirkens organisation har ikke tidligere været udtrykt med den fornødne
tydelighed. Vi havde gerne set, at denne forståelse også var at finde i § 1 i lovforslaget, jf. vores
bemærkning længere nede til Pkt. 1, § 1 stk. 3.
Vi finder det positivt, at lovforslaget har som udgangspunkt, at der er behov for bedre og mere professionel
ledelse i folkekirken. Denne anerkendelse af, at der er ledelsesmæssige udfordringer og begrænsninger i
den måde folkekirken er opbygget på, er helt nødvendig for at kunne løse folkekirkens
arbejdsmiljøudfordringer. Det gælder udfordringer som følge af den tostrengede ledelsesstruktur, som
stiller krav til dialog og samarbejde på tværs af de to ledelsesstrenge, og det gælder især de
problemstillinger, der følger af, at menighedsrådene har ansvar som arbejdsgivere i en stadig mere
kompleks og krævende virkelighed. Menighedsrådsmedlemmer stiller sig som oftest til rådighed af
interesse for kirken, men de har ikke nødvendigvis ledelsesmæssige erfaringer. De indtræder som
arbejdsgivere i en kompleks organisation med ansvar for betydelige lønbudgetter og stilles over for alle de
krav og forventninger, der er til en nutidig ledelse.
Vi finder det positivt, at lovforslaget indeholder bestemmelse om obligatorisk ledelsesuddannelse, men vi
må understrege, at man ikke bliver leder på et tredages kursus. Der er behov for en nøjere definition af en
folkekirkelig lederuddannelse og af, hvilke krav folkekirken stiller til sine ledere. Vi opfordrer i den
forbindelse til, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra arbejdsgivere, lønmodtagere og
ministeriet, der kan udfolde lovforslagets bestemmelse om lederuddannelse.
Der er brug for nytænkning på området og behov for, at der arbejdes videre med ledelsesbegrebet i
folkekirken. Vi har desværre erfaringer, som viser, at forsøg på at professionalisere ledelse i form af at
overlade opgaven til en ansat eller ved at ansætte en daglig leder, har medført alvorlige problemer med
arbejdsmiljøet. Der er folkekirkelige arbejdspladser, der lider under en forældet ledelsesfilosofi, der er
uegnet til en værdibåren organisation som folkekirken. Menighedsrådene har brug for en bedre forståelse
af ”den gode ledelsesstil” og tydelige krav om at påtage sig det fulde ansvar.
Vi finder det på grænsen til det absurde, at man i bemærkninger til lovforslaget anfører, at ansættelse af
daglige ledere på AC-overenskomsten vil have ”undtagelseskarakter”. Der efterspørges kompetent og
professionel ledelse i folkekirken, og alligevel lægger man sten på vejen i forhold til at ansætte de
DOKS – Store Kannikestræde 8, st. - 1169 København K
Tlf. 33 79 16 85 - doks@doks.dk - Bank 0400-4011611988 - CVR-nr. 34 82 35 10
faggrupper, der både uddannelsesmæssigt og erfaringsmæssigt er bedst rustede til at påtage sig opgaven.
Selvfølgelig findes der dygtige ledere, der ikke kan favnes af AC-overenskomsten, men at betragte
ansættelse som daglig leder efter AC-overenskomsten som undtagelse, er kontraproduktivt i forhold til et
af formålene med lovforslaget.
Vi finder det beklageligt, at ”styregruppen vedrørende forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet” har arbejdet ud fra et kommissorium, hvor den eksisterende organisering af
folkekirken blev forudsat uændret. Det har begrænset løsningsperspektiverne, men DOKS mener, at tiden
er inde til en grundigere drøftelse af folkekirkens struktur. Ser vi på vores nabolande, som på mange måder
har en sammenlignelig folkekirke, kan vi se, at der i Sverige er 600 kirkelige arbejdsgivere, mens der i Norge
er 350 kirkelige arbejdsgivere. I Danmark har vi 1200 kirkelige arbejdsgivere. Det burde være legitimt at
drøfte, om den nuværende struktur giver grundlag for en bæredygtig lokal ledelse.
Bemærkninger til nogle af lovforslagets konkrete bestemmelser:
Lov om menighedsråd
Pkt. 1, § 1 stk. 3.
Vi finder det væsentligt at det slås fast, at menighedsråd, provst og biskop skal samarbejde om forhold, der
har betydning for arbejdspladsen. Vi havde gerne set, at det i § 1 stod tydeligt, at den folkekirkelige
arbejdsplads udgøres af et forpligtende samarbejde mellem menighedsråd, præster og kirkefunktionærer.
Pkt. 3, § 2 stk. 1, 1 pkt.
Det er efter vores opfattelse rigtigt, at bestemmelsen ændres, således at kun præster, der har den
væsentligste del af deres ansættelse på den konkrete folkekirkelige arbejdsplads, er medlemmer af
menighedsrådet.
Pkt. 6, § 2 stk. 4, 2. pkt.
Ændringen af størrelsen på landets menighedsråd er efter vores opfattelse en nødvendig og realistisk
tilpasning til folkekirkens aktuelle situation, idet man mange steder kæmper med at opfylde de
nugældende regler om menighedsrådets størrelse.
Pkt. 7, §2, stk. 4, 3. pkt.
Bestemmelsen giver en fornuftig fleksibilitet i forhold til Pkt. 6. når menighedsråd kan beslutte at øge
antallet af menighedsrådsmedlemmer med én.
Pkt. 16 § 8 a stk. 1.
Vi støtter at begrebet ”kontaktperson” udgår, og erstattes af ”personaleansvarlig”. Hvis man beslutter at
ændre ledelsen fra et menighedsrådsmedlem til en ansat, må det efter vores opfattelse anses som en
ændring, der forinden beslutning skal drøftes på et medarbejdermøde, jf. aftale om medarbejdermøder i
folkekirken. Dette kunne med fordel have været adresseret i bemærkningerne.
Pkt. 16, § 8 a, stk. 2.
Når der skrives ”hvis hvervet varetages af en valgt personaleansvarlig” (vores fremhævning), så kan det føre
til en misforståelse om, at det kun er valgte menighedsrådsmedlemmer der kan bestride funktionen som
personaleansvarlig. Formuleringen kunne i stedet være:
”Hvis hvervet varetages af et menighedsrådsmedlem, vælges vedkommende blandt alle medlemmer af
menighedsrådet”.
DOKS – Store Kannikestræde 8, st. - 1169 København K
Tlf. 33 79 16 85 - doks@doks.dk - Bank 0400-4011611988 - CVR-nr. 34 82 35 10
Pkt. 16 § 8 a stk. 6.
Vi opfatter det som positivt, at det slås fast, at der skal laves en vedtægt for den personaleansvarliges virke.
Det er vores opfattelse, at man med fordel kunne tilføje: ”vedtægten gøres tilgængelig for kirkens ansatte
og uddeles i forbindelse med nyansættelser”.
Pkt. 27 Kap. 2 b, § 11 b & c
Vi har en stærk bekymring ved minimumsmodellen. Modellen kan komme til at betyde en
magtkoncentration på én eller få personer og en ledelse på den folkekirkelige arbejdsplads der lukker sig
om sig selv og unddrager sig demokratisk kontrol. Allerede under den nuværende lovgivning oplever vi, at
enkeltpersoner i menighedsråd reelt sætter sig på al indflydelse, og at det øvrige menighedsråd ikke evner
eller ønsker at modsætte sig. Med minimumsmodellen indføres der et regelgrundlag, der understøtter en
sådan udvikling og øger risikoen for folkekirkelige arbejdspladser, der præges af mistrivsel.
Bekymringen hænger i høj grad også sammen med, at der ikke i lovforslaget er lagt op til et stærkere
eksternt tilsyn med menighedsrådene, når det kommer til arbejdsmiljø og trivsel, jf. vores bemærkninger til
pkt. 32-35 længere nede.
Pkt. 27, § 11 d
Vi har tilsvarende en stærk bekymring for adgangen til at lade frivillige indgå i udvalg uden begrænsning (§
11. d.) Adgang til reel beslutningskompetence i udvalg, der principielt kan bestå af et flertal af frivillige, har
et betydeligt konfliktpotentiale, fordi de frivillige ikke på samme måde står til ansvar for de beslutninger,
der træffes. Udvalgene kan have betydelige konsekvenser for de ansattes arbejde og trivsel, da det ofte vil
være de ansatte, der skal effektuere udvalgenes beslutninger. Vi foreslår at man sletter ”frivillige” i § 11 d.,
skt. 2, subsidiært at der indskrives en begrænsning, således at det bliver tydeligt, at besluttende udvalg
altid skal være forankret hos medlemmer af menighedsrådet.
Pkt. 27, § 11 f
Som nævnt indledningsvist opfatter vi det som positivt, at der indføres obligatorisk uddannelse for
personaleansvarlige, men et kortvarigt kursus vil kun i beskedent omfang forøge de ledelsesmæssige
kompetencer.
Pkt. 32 - pkt. 35, § 15
Vi ser det som uhyre positivt, at der indføres en mulighed for at fratage et menighedsrådsmedlem
enkeltmandsposter, samt at menighedsrådet kan beslutte, at et rådsmedlem skal udtræde af
menighedsrådet, når vedkommende systematisk belaster arbejdsmiljøet på den folkekirkelige arbejdsplads.
Vi oplever dog, at den politiske aftale svækker styregruppens forslag, fordi man gør det vanskeligere og
mere omstændeligt at sanktionere i sådanne tilfælde. Fokus er mere på rettighederne for det valgte
menighedsrådsmedlem end på sikkerheden og arbejdsmiljøet for ofrene for den destruktive adfærd fra det
valgte menighedsrådsmedlem.
Vi savner, at der i lovforslaget indskrives et stærkere eksternt tilsyn på arbejdsmiljøområdet, gerne
forankret hos biskoppen. Den nugældende lovgivning, kap. 9, anfører bestemmelser om tilsynet med
menighedsrådets økonomiske dispositioner inkl. sanktionsmuligheder, ligesom der er et stærkt tilsyn med
menighedsrådets forvaltning af kirkebygninger m.m.
Det er vores opfattelse, at der på samme måde burde være et tilsyn med arbejdsmiljøet med mulighed for
at sætte menighedsrådsbeslutninger ud af kraft og i de mest ekstreme tilfælde at hjemsende personalet,
indtil forholdene på arbejdspladsen ikke længere udgør en risiko for personalets ve og vel. Det er ikke noget
vi ville forvente anvendt hyppigt, men det vil sikre, at et menighedsråd for en belastet arbejdsplads
nødvendigvis må gå i dialog med biskoppen for at finde løsninger.
DOKS – Store Kannikestræde 8, st. - 1169 København K
Tlf. 33 79 16 85 - doks@doks.dk - Bank 0400-4011611988 - CVR-nr. 34 82 35 10
På samme måde er der efter vores opfattelse behov for, at der føres et systematisk tilsyn med
menighedsrådenes varetagelse af deres forvaltningsmæssige forpligtelser, herunder kontrol med, at der
foreligger en gyldig forretningsorden, at der udsendes de fornødne dagsordener, at der findes
beslutningsreferater m.m.
Vælger man at indføre adgang til minimumsmodellen, skærpes behovet for et systematisk tilsyn, så man
sikrer, at der findes retvisende og tilstrækkelige kommissorium for besluttende udvalg og at der foretages
den fornødne afrapportering fra udvalgene til menighedsrådet.
Pkt. 41 § 24
Hvis menighedsrådet overvejer at afholde online møder, så må det forudsættes, at man stiller det fornødne
udstyr til rådighed for medarbejderrepræsentanten. Dette kunne med fordel fremgå af bemærkningerne.
Pkt. 50 § 39
Vi hilser det velkomment, at det slås fast, at menighedsrådene har en orienteringspligt overfor provst og
biskop, hvis man modtager et påbud fra arbejdstilsynet.
Lov om ansættelse i stillinger i folkekirken
Pkt. 1 § 8
Det er positivt, at det slås fast, at der ved nedsættelse af ansættelsesudvalg for præstestillinger i pastorater
med tre eller flere menighedsråd skal være en medarbejderrepræsentant fra alle berørte arbejdspladser.
P.f.v.
Bjørn Arberg
Sekretariatsleder
By-, Land- og Kirkeministeriet Frederiksberg d. 19. august 2025
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Høringssvar til: Menighedsrådenes rolle og forslag til forenkling og bedre under-
støttelse af menighedsrådsarbejdet s. 19, afsnit 2.2.
"Ansvaret og opgaven med kirkegårde fastholdes hos menighedsrådene, men alle krav
om godkendelse ved provstiudvalg og stiftsøvrighed af ændringer m.v. afskaffes. Der fo-
retages en kategorisering af kirkegårdene, så umistelige kirkegårde fortsat vil være om-
fattet af krav om godkendelse af ændringer m.v. ved stiftsøvrigheden."
På vegne af Danske Landskabsarkitekter (DL)
Danske Landskabsarkitekter (DL) udtrykker bekymring over den foreslåede forenkling af
procedurerne omkring ændringer på kirkegårdene. Kirkegårdene udgør en væsentlig del
af vores kulturarv og er blandt de have- og kulturområder, der har bestået i længst tid.
Allerede i dag ses ændringer på kirkegårdene, hvor kulturhistoriske spor går tabt, ofte
som følge af tidligere misforvaltning eller manglende lokal anerkendelse af deres værdi.
Disse spor har fortsat en betydning, både i nutiden og fremtiden.
DL frygter, at den foreslåede forenkling vil føre til, at den daglige drift og økonomi får et
alt for stort fokus. Der kan blive tilfælde, hvor gravere og menighedsråd fjerner træer,
som ofte er flere hundrede år gamle, simpelthen fordi de medfører praktiske problemer,
som fx faldende blade. Ligeledes kan den historiske kirkegårdsstruktur gå tabt, da nye
tiltag vil blive baseret på de maskiner, der i dag benyttes til kirkegårdsdrift. Dette kunne
sammenlignes med at rive bygninger i en middelalderby ned for at skabe plads til mo-
derne transportmidler.
Det er her, at landskabsarkitekter og kirkegårdskonsulenter kan bidrage. Ved at vurdere
og formidle de kulturelle lag og strukturer på kirkegårdene kan vi sikre, at værdifulde ele-
menter ikke går tabt. Desuden modvirkes modetrends, som kan føre til unødvendige ud-
gifter eller ændringer, der ikke passer ind i kirkegårdens samlede helhed. En kirkegård
bør fremstå som et sammenhængende rum for refleksion og sorgbearbejdelse, der både
tjener de lokale og de besøgende.
Menighedsrådene bærer allerede et stort ansvar. Dette ansvar bør ikke udvides yderli-
gere til beslutningstagning, som måske ikke kan håndteres af personer uden de nødven-
dige kompetencer. Forvaltningen af vores kulturarv bør ikke overlades til de personer,
der tilfældigvis er i menighedsrådet i en kort periode, hvis ikke de har de fornødne faglige
kvalifikationer. Fire år kan være tilstrækkeligt til at forårsage uoprettelige skader på en
kirkegård, som i mange tilfælde har eksisteret i flere hundrede år.
Med venlig hilsen
Danske Landskabsarkitekter
Martin Hedegaard Andersen, forperson og Landskabsarkitekt MDL
Catrine Hancke, bestyrelsesmedlem og Landskabsarkitekt MDL
Fanny Møller, bestyrelsesmedlem og Landskabsarkitekt MDL
Stephan Gustin, bestyrelsesmedlem og Landskabsarkitekt MDL
Matthew Poot, bestyrelsesmedlem og Landskabsarkitekt MDL
Marina Rets, bestyrelsesmedlem og Landskabsarkitekt MDL
Emilie Kjeldsen Kjær, bestyrelsesmedlem og Landskabsarkitekt MDL
Kira Reiter, bestyrelsens suppleant og Landskabsarkitekt MDL
Mette Bruun Yde, bestyrelsens suppleant og Landskabsarkitekt MDL
Victor Grau Hansen, studenterrepræsentant og stud.hort.arch.MDL
København d.20. august 2025
By-, Land- og Kirkeministeriet Frederiksberg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Høringssvar til Menighedsrådenes rolle og forslag til forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet s. 19, afsnit 2.2.
På vegne af Opland Landskabsarkitekter
Vi er en landskabsarkitektvirksomhed med mangeårig erfaring i arbejdet med de danske kirkegårde, og vi har med
kirkegårde – med undtagelse af enkelte kategoriserede ”umistelige” anlæg.
Vi forstår til fulde ønsket om at lette menighedsrådenes arbejde og reducere bureaukratiske byrder. Men vi
mener, at forslaget vil få alvorlige og langsigtede konsekvenser for både kirkegårdenes kulturhistoriske arv og det
Kirkegårdene er levende kulturarv og kræver faglig forvaltning
Kirkegårdene udgør nogle af de mest langvarige og betydningsfulde kulturhistoriske steder i Danmark. Her mødes
historie, tro, natur og menneskeliv. Kirkegårdene – som
Men kirkegårde er ikke statiske. De er i forandring – og det er uundgåeligt.
sker med både dyb, faglig
–
langsigtede helhedssyn. Et helhedssyn som vi som fagfolk har et indgående indblik i.
Et stærkt tværfagligt samspil er forudsætningen for kvalitet
samarbejde mellem menighedsråd og fagfolk – fx kirkegårdskonsulenter, bygningskyndige, landskabsarkitekter
–
te
velmenende, men ofte uforberedte aktører uden den nødvendige landskabsarkitektoniske eller kulturhistoriske
indsigt.
Kategorisering skaber falsk tryghed
Det foreslås, at kun ”umistelige” kirkegårde skal være omfattet af godkendelseskrav fremover. Men hvem
kulturarven ofte subtil –
Faglighed er ikke bureaukrati – det er beskyttelse af vores kulturarv
Det er ikke en hindring for udvikling, at fagfolk høres. Det er en forudsætning for, at udviklingen sker med
arkitektonisk, historisk og klimamæssigt bæredygtige.
hundredårige
etablering af anlæg, som savner både stedbundne kvaliteter og langsigtet relevans.
Et skridt væk fra fællesskabets ansvar
Kirkegårde er fælles kulturarv. De er ikke blot funktionelle arealer, men en del af vores historiske bevidsthed. De
vidner om tidligere generationers tankesæt, sorg, æstetik og livssyn.
en styrkelse af det lokale. Det er en frasigelse af det fælles ansvar.
Opland opfordrer til følgende:
1. Bevar den eksisterende godkendelsesordning,
Udbyg i stedet ordningen, så samarbejdet mellem
menighedsråd og fagfolk styrkes, fx gennem bedre vejledning, rådgivning og støtte.
2.
3. Giv menighedsrådene støtte frem for direkte ansvar. Menighedsrådene bærer i forvejen et stort ansvar –
Kirkegårdene er ikke bare fysiske steder for de døde. De er levende rum –
kræver både hjerte og håndelag. Menighedsrådene har hjertet – fagfolkene har håndelaget. Vi mener, at
lovgivningen bør sikre, at håndelag og hjerte fortsat arbejder sammen.
På vegne af
Opland landskabsarkitekter
Tranevej 16, 2. sal
2400 Kbh. NV
Tlf. +45 3393 1506
Email:
21. august 2025
Landsforeningen af Menighedsråd
Damvej 17-19
8471 Sabro
Tlf.: 8732 2133
CVR: 1393 7516
www.menighedsraad.dk
kontor@menighedsraad.dk
Landsforeningen af Menighedsråds høringssvar til ændring af lov om menighedsråd, lov om folke-
kirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om ansættelse af stillinger i
folkekirken mv. og lov om valg til menighedsråd. (Forenkling og bedre understøttelse af menigheds-
rådsarbejdet.)
Kære Morten Dahlin
Da du tiltrådte som Kirkeminister for godt 1½ år siden, tog du godt imod vores forslag om at arbejde
målrettet for bedre vilkår for fremtidens menighedsråd og en bevarelse af engagementet og nærdemo-
kratiet på lang sigt gennem afbureaukratisering.
I Landsforeningens bestyrelse havde vi i en lang periode forud for dette tiltag bl.a. arbejdet for nye og
friere organiseringsmodeller, forslag til styrkelse af samvirket mellem præster og valgte medlemmer
samt tiltag til forbedring af arbejdsmiljøet.
Derfor vil vi indledningsvist gerne takke dig for at nedsætte dette udvalgsarbejde, ligesom vi gerne vil
takke for det konstruktive samarbejde, der har været med ministeriets embedsfolk. I udvalgsarbejdet
lykkedes det repræsentanter for folkekirkens parter at nå frem til en række fælles forslag.
For så vidt angår processen er det nyt for folkekirken, at vi ikke har haft mulighed for løbende af vende
idéer og forslag i vores bagland. Vi har kendskab til, at der blandt vores medlemmer er bekymringer.
Mange har nævnt, at det havde været ønskeligt, om der havde været bedre tid og mulighed for at
drøfte forslagene løbende i baglandet, ligesom det er uheldigt, at lovforslaget sendes i høring hen over
sommerferien. Vi kunne her have ønsket os en mere åben og løbende debat.
I Landsforeningen af Menighedsråds bestyrelse bakker vi grundlæggende op om forslagene ud fra en
overordnet målsætning om, at menighedsrådsarbejdet skal forenkles og understøttes bedre. Det skal
være attraktivt for folkekirkens medlemmer at engagere sig i deres lokale kirke, og vi ønsker, at det
fortsat skal være attraktivt at være valgt og ansat i folkekirken. Ud fra de målsætninger indeholder lov-
forslagene her rigtig mange gode forslag.
I forbindelse med denne høring er der i menighedsrådene og i medierne en livlig debat om lovforsla-
get. Debatten afspejler de forskellige vilkår og forudsætninger, som menighedsrådene virker under
mere end 1.500 steder i Danmark. Der er inden for de regler og rammer, som gælder for alle, stor
By-, Land- og Kirkeministeriet
km@km.dk
Sags nr. 2025-4679
2/6
forskel på, hvordan menighedsrådsarbejdet opleves og organiseres, hvor store de folkekirkelige ar-
bejdspladser er, og hvilke erfaringer, man har gjort sig med samarbejde både mellem folkekirkens to
ledelsesstrenge og mellem sogn, provsti og stift.
På møder i alle dele af landet har præster og valgte menighedsrådsmedlemmer haft lejlighed til at
drøfte de udfordringer, der opleves i menighedsrådsarbejdet, og de forslag til forenkling og bedre un-
derstøttelse, som udvalgsarbejdet nåede frem til. I Landsforeningens bestyrelse noterer vi os både
synspunkter om, at forslagene går for vidt, men også, at forslagene ikke er vidtgående nok.
På Landsforeningens delegeretmøde i juni 2025 blev der fremsat bekymringer særligt om reduktionen
i antallet af menighedsrådsmedlemmer og om overdragelse af tjenesteboliger til provstiudvalget. Vi
noterer os, at den politiske aftale, som ligger til grund for lovforslaget, adresserer nogle af de bekym-
ringer, som er kommet frem i debatten.
Landsforeningens bestyrelse håber, at vi i forlængelse af denne lovændring kan arbejde videre med
hele organiseringen af folkekirkens øvrige myndigheder og en samlet lov, der sammentænker an-
svarsområder og opgavefordelingen på alle folkekirkens niveauer.
I det følgende præsenteres bestyrelsens politiske bemærkninger. Herefter følger et bilag med be-
mærkninger af mere forståelsesmæssig og teknisk karakter.
Vi har følgende politiske bemærkninger til lov om ændring af lov om menighedsråd:
1. Generelt anføres mange steder hjemmel til ministeriets udarbejdelse af yderligere regler om
forskellige områder. Der forventes en påpasselighed hermed, ud fra hele formålet om afbu-
reaukratisering.
2.
liger, stemmevægte ved bispevalg, mv. ser vi gerne formuleret som mere forpligtende, da det
er væsentligt, at folkekirkens parter involveres i disse spørgsmål.
3. Det er afgørende i en konfliktsituation og for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, at situationerne
ikke trækkes i langdrag på grund af lange sagsbehandlingstider. Der skal derfor indsættes kla-
gefrister og frister for sagsbehandling ved biskoppen og kirkeministeren om både fratagelse af
enkeltmandsposter og udelukkelse fra menighedsrådet, så sagerne bliver fulgt op hurtigst mu-
ligt. Det bør også fremgå, at klager ikke har opsættende virkning, således, at menighedsrå-
dets beslutning kan effektueres umiddelbart for at skabe ro på arbejdspladsen.
4. I takt med, at der overdrages opgaver til provstiudvalg, mangler der en stillingtagen til tilsynet
med provstiudvalgene. Vi foreslår, at der udstedes en hjemmel for biskopperne til at skulle
føre tilsyn med både provstiudvalgenes virksomhed herunder forvaltning af tjenesteboliger
og økonomiske beslutninger herom samt med provstiudvalg, der opretter samarbejder mel-
lem provstier, hvor godkendelseskravet hos kirkeministeren foreslås fjernet for så vidt angår
samarbejder mellem provstier om bygningskonsulenter og HR-konsulenter.
3/6
Vi har følgende politiske bemærkninger til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi:
1. Størrelsen af selvstændige juridiske enheder foreslås reduceret. Bestyrelsen kan ikke støtte
dette forslag, da det er et demokratisk problem, at mindre juridiske enheder ikke bliver omfat-
tet af den generelle prioritering af økonomi i de sogne, samarbejdet vedrører.
2. § 2 hjemmel til fridage kan med fordel overføres til bemærkninger, så bestemmelsen ikke be-
gynder at tage karakter af en fuldstændig opregning af hjemmelsbestemmer, da udgangs-
punktet om, at det beror på menighedsrådets skøn, ønskes opretholdt.
Et mindretal bestående af Peter Hundebøll, Verner Bech og Jesper Bacher støtter ikke høringssvaret i
sin helhed.
På bestyrelsens vegne
Med venlig hilsen
Anton Pihl, formand
4/6
Bilag 1: Bemærkninger af mere forståelsesmæssige og teknisk karakter
Forslag til ændring af lov om menighedsråd - § 1
5/6
Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi - § 2
6/6
Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde - § 3
Præsteforeningen
Rosenvængets Allé 16, 3
sal
2100 København Ø
Tlf. 35 26 05 55
Fax 35 43 05 88
ddp@praesteforening.dk
Telefonerne er åbne alle
hverdage fra klokken
10.00 til 15.00.
By-, Land- og Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
22. august 2025
Høringssvar i forbindelse med Høring over udkast til lovforslag vedr.
forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
Sagsnr. 2025 4679
Hermed følger Præsteforeningens høringssvar på den den 1. juli 2025
udsendte høring over ovennævnte lovforslag (forslag til Lov om ændring af lov
om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde, lov om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v.
og lov om valg til menighedsråd (Forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet).
Præsteforeningen skal indledningsvis udtrykke stor utilfredshed med den
meget korte høringsfrist ikke mindst henset til dette meget omfattende
lovforslagskompleks.
Der er givet frist hen over en sommerferie, hvor de relevante høringsparter
afholder ferie på skift og ikke har mulighed for at mødes. Når høringsfristen
fastlægges, bør der selvsagt skeles til tidspunktet for, hvornår den finder sted
og ikke det konkrete antal uger i sig selv.
I forhold til det indholdsmæssige i lovforslaget ser Præsteforeningen
overordnet positivt på intentionerne i Styregruppens grundige arbejde, som i
store træk er udmøntet i lovforslaget.
Foreningen er således enig i den overordnede hensigt med forslaget, som er
konkretiseret, som følger:
1) Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket
fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem de to ledelsesstrenge i
folkekirken.
Side 2
2) Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af
samarbejdet om økonomiforvaltningen i provstiet.
3) Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale
demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
Præsteforeningen har valgt at udarbejde sine bemærkninger som temaer, og
som udgangspunkt ikke kommentere på lovforslagenes enkelte dele.
Samarbejde i menighedsrådet
Styregruppens og lovforslagets hensigt med at styrke samarbejdet i
menighedsrådet ser Præsteforeningen meget positivt på. Dette vil kunne
gavne arbejdsmiljøet i sognene mv., og er et godt skridt i den rigtige retning.
Præsteforeningen noterer sig med tilfredshed, at det klart fremgår, at
ikke ændrer på, at præsten fortsat vil have vetoret og ikke vil
kunne pålægges at anvende en anden autoriseret liturgi eller andre
autoriserede ritualer ved de faste gudstjenester end dem, der hidtil har været
Dette fremgår blandt andet af bemærkningerne til §
39.
Præsteforeningen ser ligeledes positivt på, at lovens § 37 ej heller foreslås
ændret med lovforslaget, og noterer sig også med tilfredshed, at det blandt
Menighedsrådet kan derfor ikke pålægge præsten af udføre
Præsteforeningen ser i øvrigt positivt på lovforslagets generelle ændring,
hvorefter der som udgangspunkt ikke skelnes imellem valgte og fødte
medlemmer i flere henseender.
Vedrørende lovforslagets forslag om født medlemskab af menighedsråd
Præsteforeningen opfatter, at der i lovforslaget ligger en intention om at
begrænsepræsters arbejde i menighedsrådene, eller ihvert fald vildette være
en følge, såfremt forslaget vedtages i sin nuværende form, hvor ikke alle
præster i sognet skal være fødte medlemmer.
Særligt i relation til forslaget om begrænsning af mulighederne for født
medlemskab for præster, finder Præsteforeningen, at kvoten er for højt
fastsat. Det skal også ses i forlængelse af, at der med den politiske aftale er
givet mulighed for at øge antallet af valgte medlemmer i forhold til
befolkningstallet.
Side 3
Præsteforeningen skal bringe i forslag, at grænsen fremover er 25% (og ikke
50%), hvorefter præster, der er ansat med 25% eller mere i sognet, skal være
fødte medlemmer. Dermed vil det alene være præster, ansat med en kvote på
25% eller derunder, der ikke længere kan anses for at være fødte medlemmer.
Præsteforeningen skal samtidig bringe i forslag, at præster med en
ansættelseskvote på under 25%, skal have mulighed for at søge om at blive
fødte medlemmer af menighedsrådet.
Præsteforeningen tilslutter sig forslaget til ændringaf § 2(nytstk. 2), hvorefter
der er født medlemskab af menighedsrådet for såvel en provst som en præst,
såfremt pågældende er den eneste præst, der er ansat i pastoratet, uanset
beskæftigelsesgraden i pastoratet, og når ansættelsen har en varighed af et år
eller mere.
Primærpræst
Præsteforeningen skal desuden gøre indsigelse overfor lovforslagets forslag til
lovens § 2, stk. 6, (som bliver stk. 8), hvorefter biskoppen skal udpege en
menighedsrådet.
Præsteforeningen finder dette uhensigtsmæssigt af flere årsager, herunder
navnlig de kollegiale udfordringer, der kan ligge heri. Der skelnes ikke imellem
embeder, sådan som forslaget lægger op til.
De pågældende præster kan også have forskellige teologiske opfattelser, og
er måske netop kaldet af hensyn til bredden. En biskops udpegning af en
primærpræst vil kunne give et uheldigt signalom, atden ene teologiske tilgang
er bedre end en anden.
Der ligger en arbejdsmiljømæssig og kollegial udfordring heri.
Præsteforeningen skal gøre indsigelse overfor dette forslag.
Hvis lovgiver alligevel måtte ønske at gå videre ad den vej, bør der som
minimum være en revision af dette efter relativ kort tid.
Vedrørende nedsættelse af udvalg i menighedsrådene
Side 4
Præsteforeningen skal foreslå, at det understreges, at der ved nedsættelse af
udvalg skal ske en bred repræsentation, og at ingen, ej heller præster, kan
udelukkes fra visse udvalg.
Dette fremgår ikke klart og foreslås præciseret.
Vedrørende valg til personaleansvarlig
Præsteforeningen er positiv overfor forslagets ordlyd i forslagets § 8a, stk. 1,
hvorefter det fremover vil være sådan, at der ikke skelnes imellem præster og
valgte medlemmer i relation til udpegning af en personaleansvarlig.
Ordlyden af stk. 2, 4 og 5, kan være en smule misvisende, da der her tales om
i relation til en
at både valgte medlemmer af menighedsrådet og præster kan vælges til
personaleansvarlig, dog sådan at rollen ikke længere kan deles imellem
præsten og et valgt medlem af rådet (side 78 i lovforslaget).
Præsteforeningen noterer sig også med tilfredshed, at der fortsat kan ske
honorering af en præst, der påtager sig hvervet som personaleansvarlig, og at
der ikke er pligt til at påtage sig hvervet.
Præsteforeningen bakker op herom, herunder om den foreslåede ordning
med obligatorisk kursus for den personaleansvarlige - målrettet rollen som
personaleansvarlig.
Vedrørende lovforslagets forslag til ændringer i relation til administration af
tjenesteboliger:
Præsteforeningen er overordnet set enig i forslaget om flytning af
administrationen af tjenesteboliger til provstiniveauet, som blandt andet vil
medføre en lettelse af menighedsrådsarbejdet.
Præsteforeningen finder dog, at der i det enkelte provsti skal være en ensartet
administration, forstået således at det enten er alle sogne i provstiet, der
overlader administrationen til provstiet, eller alle sogne, der selv
administrerer tjenesteboligerne. Modellen med valgfrihed indenfor et provsti
finder Præsteforeningen uhensigtsmæssig - særligt i arbejdsmiljømæssig
henseende, hvor forslaget fx vil kunne medføre væsentligt forskellige
ansættelsesvilkår for to nabopræster.
Side 5
Præsteforeningen foreslår desuden, at der indskrives en forudsætning om, at
provstiudvalget og biskoppen går i dialog forud for køb og salg af
tjenesteboliger, for at sikre, at der er sammenhæng i tiltagene vedrørende
rekruttering fastholdelse af præster.
Præsteforeningen ønsker desuden, at der i forbindelse med den påtænkte
revision af cirkulære om tjenesteboliger for præster, bliver nedsat et udvalg,
der i fællesskab kan bidrage til udarbejdelsen af et tidssvarende
boligcirkulære, som der tidligere har været praksis for.
Til forslaget om valg af præsterepræsentant til provstiudvalg
Til forslaget om udvidelse af kredsen af stemmeberettigede i forhold til valg af
provstiudvalgets repræsentant for præsterne, hvorefter alle
menighedsrådsmedlemmer kan stemme ved valg af præsterepræsentanten i
provstiudvalget, har Præsteforeningen følgende bemærkninger:
Præsteforeningen undrer sig over forslaget, som ikke ses at være yderligere
begrundet.
Præsterepræsentanten er er jo netop repræsentant for præsterne, så det
virker umiddelbart uforståeligt, at også menige menighedsrådsmedlemmer og
provsten fremover skal have stemmeret i forhold til en konkret præst.
Og hvad er nærmere baggrunden for, at det af bemærkningerne fremgår, at
ændringen vil tydeliggøre, at en præsterepræsentant i provstiudvalget ikke
alene arbejder for præsternes interesser
Præsterepræsentanten er jo netop en repræsentant for præsterne på samme
måde, som at menighedsrådsmedlemmerne er repræsentanter for
menigheden.
Præsteforeningen mangler umiddelbart forklaring for ændringsforslaget, og
kan som det ser ud nu ikke bakke op herom.
Hvis lovgiver måtte fastholde forslaget, er det Præsteforeningens forslag, at
forslaget først træder i kraft, når tjenesteboligerne flyttes til provstiudvalget.
Vedrørende forslag til ændring af menighedsrådslovens § 15 (forslagets punkt
32-25)
Side 6
Præsteforeningen bakker op om hensigten, hvorefter det skal være klarere,
hvornår der kan ske sanktioner overfor et menighedsrådsmedlem, der ikke
opfylder sine forpligtelser, udviser belastende adfærd med videre.
Om end Præsteforeningen er enig i, at konflikter skal løses ved den mindst
indgribendemetode, ser foreningen dog en udfordring i den totrinsmodel, der
er skitseret, hvorefter der i førsteomgang er taleomfratagelse af enkeltposter
(denne bestemmelse kan dog i sagens natur alene have relevans for
menighedsrådsmedlemmer, der varetager enkeltposter).
Beslutning om egentlig udtræden af menighedsrådet kan således først ske
efter fratagelse af enkeltposter og efter mæglingsforløb hos biskoppen.
Præsteforeningen har den bekymring, at dette forløb kan blive langstrakt og
gå udover det kirkelige liv, samarbejdet i menighedsrådet med videre. En
længerevarende konflikt med et menighedsrådsmedlem vil tillige kunne få
alvorlig negativ indflydelse på arbejdsmiljøet i det pågældende sogn.
Præsteforeningen vil derfor bringe i forslag, at der sættes en tidsmæssig
grænse for, hvornår der fx senest skal have være forsøgt mægling med videre.
En sådan tidsfrist er eksempelvis fastsat i nogle overenskomster, hvor
hensigten netop er at få afgjort stridigheder hurtigt.
Præsteforeningen noterer sig, at det fremgår af bemærkningerne, at præsten
som født medlem afmenighedsrådet, ikke er omfattet af ændringerne til § 15.
Dette er foreningen naturligvis enig i.
Præsteforeningen skal foreslå, at det direkte kommer til at fremgå af
bestemmelsen, at den alene vedrører valgte medlemmer af menighedsrådet.
Inddragelse af Arbejdstilsynet
Lovforslaget omhandler blandt andet undladelse af at efterkomme påbud fra
Arbejdstilsynet. Præsteforeningen skal i den henseende henlede lovgivers
opmærksomhed på et skisma:
Det er i dag praksis, at Arbejdstilsynet ikke orienterer eller hører den præst,
der eksempelvis er genstand for kritik som led i undersøgelser fra
Arbejdstilsynet.
Side 7
Præsten bliver eksempelvis heller ikke hørt, når Arbejdstilsynet fra fx
kirkefunktionærerne modtager en række for præsten belastende oplysninger.
Arbejdstilsynet kansåledes konkluderepå baggrund afoplysninger fra kunden
ene part, sådan som reglerne administreres i dag.
Præsteforeningen har længe undret sig over dette blandt andet med
henvisning til såvel forvaltningslov som til GDPR-lovgivningen, hvorefter man
skal orienteres om registrerede, personhenførbare oplysninger. Ofte hører en
præst først om resultatet af en undersøgelse, når undersøgelsen er færdig og
der eventuelt er givet påbud.
Det fremgår af forslag til §39, stk. 4, at provst og biskop skal orienteres om
påbud fra Arbejdstilsynet. Det er i denne henseende hensigtsmæssigt, at også
præstens bemærkninger til den forudgående undersøgelse indgår. Det er ikke
hensigtsmæssigt, hvis præsten først høres i forbindelse med en eventuel
tjenstlig sag.
For at sikre, at konflikter løses på så lavt et niveau som muligt, skal
Præsteforeningen derfor bringe i forslag, at det tydeliggøres, at alle parter
orienteres, inddrages og høres for at sikre en fuldstændig sagsoplysning og
sikring af alles retssikkerhed, når Arbejdstilsynet er hidkaldt lokalt.
Evaluering/revision
Afslutningsvist skal Præsteforeningen bringe i forslag, at de eventuelle
ændringer, der følger af forslaget, evalueres efter en given periode.
Præsteforeningen skal konkret foreslå, at de folkekirkelige aktører sætter sig
sammen efter eksempelvis en periode på fire år efter ikrafttræden af en given
ændring med henblik på en drøftelse af, om der skal ske tilpasning af dele af
de konkrete lovændringer. Der er flere steder tale om endog meget
vidtgående ændringer, og der bør derfor være mulighed for drøftelse og
eventuelt revision heraf efter en periode.
Med venlig hilsen
Lars Qvistgaard
Direktør
22. august 2025
Sagsnummer: 25/01760
By-, Land- og Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Forskning og Kulturarv
Oldtid, Middelalder og
Renæssance
+45 41206110
Michael.Andersen@nat-
mus.dk
Høringssvar på lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af menighedsråds-
arbejdet (sagsnr. 2025-4679)
Medarbejdere fra Nationalmuseet er jævnligt i kontakt med menighedsråd, og det står klart,
at der er behov for at aflaste folkekirkens frivillige kræfter, som varetager vigtige opgaver
for at sikre kirkeliv, fællesskab og kulturarv. Nationalmuseet støtter derfor en forenkling og
bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet.
Nationalmuseet skal i nærværende høringssvar forholde sig til de foreslåede ændringer i
lov om folkekirkens økonomi og i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde,
som bl.a. medfører afskaffelsen af krav om provstiudvalgets og stiftsøvrighedens godken-
delse af arbejder på kirkegården, på nær på udpegede umistelige kirkegårde (lovforslagets §
2, nr. 15 og § 3).
Som en del af §1, formål 3 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirke-
gårde (at sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirke-
bygninger og kirkegårde), rådgiver Nationalmuseet de kirkelige myndigheder i antikvariske
spørgsmål. Med tanke på den væsentlige kulturarv og de antikvariske værdier, som findes
overalt på de danske kirkegårde, giver det aktuelle lovforslag anledning til følgende forslag
(s.1) med uddybende bemærkninger (s. 2-3):
Nationalmuseets forslag:
- Med henvisning til styregruppens forslag om fortsat inddragelse af de lokale kirke-
gårdskonsulenter (hovedrapportens s. 153), må det anbefales, at der indføres krav
om, at menighedsråd, forud for arbejder på kirkegården, indsender relevant informa-
tion til Nationalmuseets Kirkekonsulentfunktion med henblik på en vurdering af be-
hovet for arkæologisk tilsyn.
- Kirkebygning og kirkegård står som samlede kulturarvskomplekser og kan ikke ses
som adskilte størrelser. Særligt bygninger på kirkegården risikerer at forstyrre ople-
velsen af kirkebygningen og hele kompleksets antikvariske værdi. Det må derfor an-
befales, at der fortsat opretholdes et godkendelseskrav ved nybyggeri og ved om-
bygning af eksisterende byggeri på kirkegården.
22. august 2025
Sagsnummer: 25/01760
2
Uddybende bemærkninger:
Nationalmuseet frygter, at de kirkegårde, som ikke udpeges som umistelige, vil lide under,
at området nu gives frit. Nogle kirkegårde kan fremhæves for deres særlige kulturværdi. Det
må dog understreges, at alle kirkegårde, hvoraf mere end 1000 har fungeret siden middelal-
deren, rummer væsentlig kulturværdi af enten lokal eller national betydning. Her tænkes
bl.a. på særlige, egnsspecifikke træk og indretninger, beplantning, omgivelser, ældre byg-
ninger på kirkegården og arkæologiske spor under terræn. En ikke uvæsentlig del af kirke-
gårdenes kulturværdi ligger desuden i antallet af velbevarede anlæg; rundt om i hele landet
står vores middelalderlige kirker og kirkegårde som lokale forankringspunkter, der tilsam-
men udgør én stor fælles, national kulturarv.
Da fredningslovgivningen i sin tid blev udformet, var kirker og kirkegårde allerede under-
lagt lovmæssig beskyttelse. I dag er vores kirker og kirkegårde således ikke underlagt almin-
delige fredningsbestemmelser, da de er beskyttet i henhold til lov om folkekirkens kirkebyg-
ninger og kirkegårde med tilhørende bekendtgørelse. Denne ordning er forudsætningen for,
at disse væsentlige kulturarvskomplekser ikke er fredet, og den giver mulighed for, at me-
nighedsråd, efter rådgivning fra relevante fagkonsulenter, kan gennemføre ændringer, som
på én gang tager hensyn til brug, udvikling og kulturarv. Kirkegårdene rummer derfor dan-
markshistorie fra oldtid og frem til i dag. Med nærværende forslag risikerer vi, at landets
kirkegårde stilles ringere end resten af landets beskyttelsesværdige lokaliteter, eftersom øv-
rige middelalderanlæg automatisk er fredet.
Nærværende lovforslag udviser bestemt en bevidsthed om kirkegårdenes kulturværdier: me-
nighedsråd skal fortsat sikre, at der ikke sker en forringelse af disse. Fastsættelse af kultur-
værdi er dog ikke altid indlysende, og man kan være bekymret for, hvordan menighedsråd
fremover forventes at vide, hvilke kulturværdier, fredninger og øvrige bestemmelser, der er
aktuelle for netop deres kirkegård.
Behovet for rådgivning bliver bl.a. relevant ved forslagets krav om, at et kulturhistorisk mu-
seum fortsat skal inddrages i relevant omfang, jf. museumsloven. Dette er naturligvis posi-
tivt, men det er også et punkt, der erfaringsmæssigt leder til mange spørgsmål hos menig-
hedsrådene. Det må her præciseres, at Nationalmuseet, i henhold til gældende praksis, udta-
ler sig om behovet for arkæologisk tilsyn inden for kirkegårdsmuren, mens øvrige relevante
kulturhistoriske museer med arkæologisk tilsynspligt kontaktes ved arbejder uden for kirke-
gårdsmuren. Netop behovet for arkæologisk tilsyn kræver en fagkyndig vurdering, og med
nærværende forslag er Nationalmuseet bekymret for, hvordan menighedsråd fremadrettet
finder denne rådgivning. For at lette menighedsrådets arbejde, bør det være et krav, at pro-
jekter, der indebærer grave- og anlægsarbejder på kirkegården, fremsendes til Nationalmu-
seet for en vurdering af behovet for arkæologisk tilsyn. I den forbindelse kan Nationalmu-
seet også vejlede menighedsråd ang. kontakt til øvrige relevante kulturhistoriske museer ved
arbejder uden for kirkegården.
Ændringer ved kirkebygningen og ved indhegning og indgangspartier skal fortsat godken-
des; dette giver dog anledning til at bemærke, at selve kirkegårdene vanskeligt lader sig ad-
skille fra og altid bør forstås i en sammenhæng med kirkebygning, indhegning og omgivel-
ser i øvrigt. Dette overlades det nu i høj grad til menighedsrådet at overskue. I den sammen-
hæng vækker det særligt bekymring, at byggeprojekter på kirkegården ikke længere skal
godkendes. Byggeprojekter på kirkegården kræver en alsidig faglighed (kulturhistorie, arki-
tektur, materialekendskab, byggeteknik etc.), som frivillige menighedsråd ikke kan
22. august 2025
Sagsnummer: 25/01760
3
forventes at besidde. Graver- og kontorfaciliteter, kapeller, legepladser, turistinformation
m.m. kan have stor indflydelse på oplevelsen af kirkegården, og en uheldig placering, ud-
formning og størrelse risikerer at forringe kirkebygningens antikvariske værdi. De faste kon-
struktioners potentielle indflydelse på kirkebygningen og det fortsatte godkendelseskrav for
kirkebygningen taget i betragtning, kan det bekymre, at byggeri på kirkegården ikke fortsat
skal være underlagt et godkendelseskrav.
Hidtil har det eksisterende godkendelseskrav medført, at stiftsøvrighedernes konsulenter ved
høring har kunne formidle og fremhæve opmærksomhedspunkter i en given sag på en speci-
fik kirkegård. Afskaffelsen af høringsproces og godkendelseskrav indebærer en stor risiko
for, at menighedsråd nu i høj grad overlades et til tider uoverskueligt ansvar for at sikre, at
kulturværdier ikke forringes. Menighedsråd vil fremover stå alene i varetagelsen af kultur
såvel som natur, og de vil ikke have samme mulighed for at støtte sig op ad konsulenternes
anbefalinger. Det faktum, at projekter ikke længere skal vurderes af de fagkyndige konsu-
lenter, vil altså ikke nødvendigvis fremstå som en forenkling af menighedsrådsarbejdet.
Med venlig hilsen
Michael Andersen
Forskningschef
By-, Land- og Kirkeministeriet
22. august 2025
Høringssvar vedr. 2025 4679: Udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
Tak for lejligheden til at afgive høringssvar.
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) noterer, at en række af de påtænkte ændringer kan
afstedkomme væsentlige ændringer i arbejdsområder for bl.a. provster og provstisekretærer, hvis
uddannelse og efteruddannelse FUV varetager. Det er vi opmærksomme på og naturligvis indstillet på
at justere uddannelsesindhold efter forholdene. Vi gør opmærksom på, at såfremt der er behov for
ikke blot ændret, men øget uddannelse, betyder det også et behov for øget finansiering.
Vedr. indførelse af obligatorisk 3-dages kursus for menighedsrådenes personaleansvarlige bemærker
vi, at det er afgørende, at der tages højde for folkekirkens tostrengede struktur, og at uddannelsen
varetages med opmærksomhed for denne og for folkekirkens lederuddannelse for præster (frivillig)
og provster (obligatorisk), som varetages af FUV. Kun på denne måde kan uddannelsen af
personaleansvarlige medvirke til at understøtte et godt arbejdsmiljø lokalt. Vi gør opmærksom på
behovet for uddannelse og efteruddannelse på tværs af de to ledelsesstrenge og henviser til de
positive erfaringer fra strenget struktur
testede i to provstier i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd.
Med venlig hilsen
Birgitte Stoklund Larsen Elof Westergaard
Rektor Bestyrelsesformand
Grundtvigsk Forum
Vartov - Farvergade 27
1463 København K
4193 9000
hej@grundtvigskforum.dk
grundtvigskforum.dk
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
km@km.dk
Akt nr.: 477939
Sagsnr. 2025 4679
Vartov, 22. august 2025
Grundtvigsk Forum (stiftet 1898) er en forening bestående af enkeltmedlemmer og
kredse ud over hele landet med hovedsæde på Vartov, Farvergade 27, København.
Foreningens formål er at udbrede kendskab til Grundtvigs tanker om kristendom og
menneskeliv gennem oplysningsvirksomhed om folkelige og kirkelige spørgsmål,
styrke samhørigheden mellem kirke og folk i Danmark, at sikre frihed og gode vilkår
for evangeliets forkyndelse og at fremme et forpligtende folkeligt fællesskab.
Grundtvigsk Forums styrelse vil indledningsvist give udtryk for glæde over, at man
med arbejdet med den fremlagte rapport og det efterfølgende lovgivningsarbejde
forholder sig til både de undersøgelser, der har peget på et belastet arbejdsmiljø
mange steder i folkekirken og til det faktum, at en stor mængde
menighedsrådsmedlemmer har ønsket forenkling af menighedsrådsarbejdet.
For Grundtvigsk Forum er det afgørende, at de folkevalgte menighedsråd ikke kun er
en bestyrelse, men også er sognemenighedens valgte repræsentanter. Som sådan
skal deres mulighed for at udføre deres tillidshverv styrkes, sådan at deres
medejerskab og enga
I Grundtvigsk Forums styrelse findes der flere synspunkter på de forskellige dele af
lovforslaget også nogle af dem, der berøres nedenfor men vi vil som fælles svar
på lovforslaget gerne fremkomme med følgende bemærkninger:
1. Vedrørende § 2: Vi er klar over, at det mange steder kan være vanskeligt at
stille fuldt menighedsråd velvidende at der er forskel på land- og bysognes
udfordringer. Ideal i rapporten for det lovforberedende arbejde er effektive
bestyrelser, men vi mener dog, at ligesom bysognes menighedsråd kan blive
for stor, så kan landsognes menighedsråd blive for små, hvor opgaverne er
mange og store. Vi mener ikke at kræfter i menighedsrådet uden videre kan
erstattes af frivillige kræfter ad hoc. Der er principiel forskel på folkevalgte til
tillidshverv, der har mandat og kan holdes ansvarlige og er forpligtet på
kontinuitet på den ene side og frivillige, der ikke tilsvarende kan holdes
ansvarlige, på den anden. Folkekirkens midler og beslutninger bør forvaltes
af folkevalgte.
a. Provsten bør være født medlem af et menighedsråd, for at have
forankring i lokalt kirkeliv og menighedsråd (stk. 1)
b. Suppleringen af medlemmer med en ekstra, og forslag om ekstra
medlemmer pr. sogn i fælles menighedsråd giver mulighed for at
justere menighedsrådets medlemmer efter behov. Men
menighedsråd med flere sognekirker, kan blive for små.
c. § 2 stk. 4: Det er uklart hvad et fælles menighedsråd er til forskel fra
et menighedsråd?
2. § 2 fortsat: Vi har fuld forståelse for at det for nogle præster kan blive
uoverskueligt at sidde i flere menighedsråd bl.a. hvor præsterne f.eks. er
ansat i små kvoter eller i storpastorater. Denne forpligtelse må begrænses,
hvad rapporten også ønsker. Vi mener dog det bør ske i en afvejning i
forhold til det principielle synspunkt, at præster bør deltage i
menighedsrådsarbejdet, hvor det på nogen måde er muligt og evt. på
aftalte vilkår. Hvis forpligtelsen kommer til at hvile på få eller måske kun en
enke
sidder en repræsentant for de øvrige medarbejdere. Men præster er ansat
og forpligtet på særlig vis. Enhver præsts fødte medlemskab af et
menighedsråd er med til at fastholde såvel præst som menighedsråd på et
gensidigt forpligtende og godt samvirke mellem teologens og lægmandens
aspekter på sognets kirkelige arbejde. Vi vil i forlængelse af dette også slå et
slag for at funktionspræster fortsat har en form for tilknytning til et
menighedsråd eller sogn, for ikke at blive institutionelle eller stærkt
funktionsorienterede satellitter.
a. Præster i varige kvoteansættelser bør i udgangspunktet være fødte
medlemmer af et menighedsråd. Et medlemskab, som biskoppen i
forbindelse med distriktsdeling kan løse dem fra.
3. Vi tilslutter os forslaget om ændret titel til kontaktpersonen således at denne
i fremtiden kaldes personaleansvarlig og skal gennemgå en uddannelse som
forudsætning for at bestride dette hverv.
4. Vedr. § 15 stk 5: Lovforslaget kan rykke ved opfattelsen af rådets legitimitet
som demokratisk valgt men erkender at rådet både er valgt og arbejdsgiver.
Vi tilslutter os den nye mulighed for at ekskludere et
menighedsrådsmedlem, hvor der er tale om overtrædelse af lov og følgelig
en vedvarende og voldsom belastning af arbejdsmiljøet som følge af et
medlems ageren. Det skal kun ske helt undtagelsesvist og have sin endelige
forankring hos biskoppen, der har det overordnede tilsyn med kirkens liv.
Skal en afgørelse om eksklusion kunne appelleres til Kirkeministeriet, som i
gældende lov?
5. Vi noterer at lovforslaget mod rapportens anbefaling, fastholder
muligheden for drift af præsteboliger i menighedsrådets regi, hvor det
ønskes og omvendt overdrages til provstiet, hvor det ønskes. En sådan
frivillighed findes i den nuværende lovgivning og giver dermed allerede
mulighed for forenkling i menighedsrådets arbejde, hvis det er i denne
sammenhæng, den ønskes. Det er klart at placeringen skal fastlægges for en
årrække, så eventuel tilknytning af arbejdskraft i provstiet til opgaven kan
planlægges med rimelighed. Det er i denne sammenhæng vigtigt for
Grundtvigsk Forum at fastslå, at der findes forskellige lige legitime
motivationer til at lade sig vælge ind i et menighedsråd.
Menighedsrådsmedlemmer, der gerne vil og mener sig kompetente til at
bidrage til det lokale kirkeliv i forbindelse med vedligehold af bygninger, har
lige så legitim motivation som medlemmer, der nærer ønske om at sidde i
menighedsrådets gudstjenesteudvalg eller kulturudvalg. Lovforslaget
angiver i øvrigt risikoen for misforhold mellem menighedsråd og præst som
grund til at flytte vedligehold af boliger fra alle menighedsråd. Her mener vi,
at der også kan opstå konflikter og misforhold, hvor præsten oplever at
dennes direkte leder (provsten) sidder med delansvar for præstens bolig.
a. Det bør præciseres at præsteboliger og sognegårde fastholdes i
menighedsrådets regi og kan overdrages til provstiudvalget.
b. Vedr. § 21: Hvilken ret har et menighedsråd over en sognegård, der
ligger i tilknytning til en præstegård i de tilfælde, hvor
præstegården er overdraget til provstiet? I det lovforberedende
for brug
brugsretsaftale for at få adgang til sognegården?
c. Det er uklart hvilken juridisk ret eller høring menighedsråd har i
forbindelse med salg eller nedlæggelse af præsteboliger, hvis de er
overdraget til provstiet.
6. Vi savner en økonomisk beregning af, hvad det vil koste at overdrage
ejendomme fra menighedsråd til provstier, obligatoriske kurser og
honorarer, ansættelser i provstiet til at centralisere opgaver.
7. Vi tilslutter os tydeliggørelsen af, at præster/menighedsråd har initiativret til
at rejse liturgiske spørgsmål.
8. Vi forstår, at det kan være en forenkling at fjerne en række
godkendelseskrav for ændringer af kirkegårdenes indretning. Ikke desto
mindre er de nuværende krav for os at se, også en god mulighed for, at
ændringerne altid sker i samarbejde med provsti og stiftsøvrighed. Denne
samtale sikrer, at menighedsrådet ikke står alene, når der skal træffes
beslutninger om kirkegårdenes indretning. Ved at indretningen af
kirkegården sker i samtale med andre myndigheder sikres der en
kontinuitet, der varer længere en menighedsrådets funktionsperiode.
9. Vedr. § 1 stk. 2: Vi er bekymrede over den linje der gives for
menighedsrådsarbejdet, idet man modarbejder de lokale særkender i de
forskellige menighedsråd, når man ligestiller evangeliets forkyndelse,
gudstjenester, kirkelige handlinger, den kirkelige undervisning, diakoni og
mission. Desuden giver man måske menighedsrådet det indtryk, at der er
flere opgaver, som de ville have svært ved at løfte.
10. Menighedsrådet er ansvarligt for
folkekirkens virke i sognet og skal sørge for gode rammer for evangeliets
forkyndelse og kirkens liv og vækst
særlige opgaver, et medlem som uværdigt hvis vedkommende for eksempel
ikke opfatter sit arbejde i menighedsråd som missionsarbejde.
Vi anmoder om en udvidelse af høringsperioden. Forslaget er udarbejdet i et lukket
udvalg bestående af repræsentanter for kirkelige interesseorganisationer.
Lovforslaget 1. juli 2025. Folkekirkens valgte medlemmer i menighedsråd,
provstiudvalg og stiftsråd holder ikke møder i det vante omfang hen over sommer
og ferie, og har derfor ikke haft mulighed for at sætte sig ind i et omfattende
lovforslag, der rykker ved forholdet mellem sogn, provsti og stift. Folkekirkens
demokratiske råd og udvalg har ansvar for den folkekirkens økonomi. Et lovforslag,
hvis økonomiske konsekvenser det lovforberedende udvalg ikke har regnet på.
På vegne af Grundtvigsk Forum,
Kirsten Margrethe Andersen Ulla Morre Bidstrup
Formand, Grundtvigsk Forum Næstformand, Grundtvigsk Forum
Tlf. 2680 1650 Tlf. 2464 4147
formand@grundtvig.dk umb@km.dk
Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte lovforslag.
Lovforslaget foreslår et nyt §11f, stk. 2, hvoraf det fremgår, at man ønsker et lovpligtigt kursus for alle
personaleansvarlige. Det fremgår endvidere af kommentarerne til lovforslaget, at kurset skal afholdes som
internatkursus af 3 dages varighed og med en estimeret udgift på kr. 15.000 pr. deltager.
Vi foreslår således en model, hvor Kirkeministeriet fastsætter rammer og mål for kursernes indhold og
varighed, mens selve undervisningen kan varetages lokalt på samme måde som det kendes fra den
lovpligtige uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanter.
Vi finder det problematisk, at lovforslaget med indførelse et nyt §11f, stk. 2, vil pålægge
personaleansvarlige et obligatorisk kursus af tre dages varighed, suppleret med webinarer. Ifølge den
estimerede kursusudgift på ca. 15.000 kr. pr. personaleansvarlig, vil det medføre en udgift på 1.605.000 kr.
for de 107 menighedsråd i vores samarbejde hvortil yderligere udgifter for webinarer kommer. Da
kirkekasserne selv skal afholde udgifterne, vil dette udgøre en betydelig belastning af en i forvejen presset
folkekirkelig økonomi.
Ved at lade vores egne personalekonsulenter forestå undervisningen kan vi gennemføre kurserne billigere,
mere fleksibelt og samtidig styrke relationen mellem personaleansvarlige og konsulenter. Samtidig
forventer vi, at det vil være mere attraktivt at påtage sig funktionen som personaleansvarlig, end hvis man
skal pålægges et 3-dages internatkursus.
Henrik Højen, Margrethesvej 43, 8600 Silkeborg
Mobil 21697305 E-mail: heh@kordegn.dk
Vejle, den 24. august 2025
Høringssvar til udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet.
Til Kirkeministeriet
Høringssvar til forslag til ændring af bkg. af lov om MR m.fl.
Ministeriets sagsnr. 2025 4679, 1) og sagsnr. 2025- 5593, 2).
Danmarks Kordegneforenings høringssvar tager udgangspunkt i hvilke ændringer, der kan
have betydning for kirkefunktionærer som er ansat af menighedsrådene i henhold til
organisationsaftale og protokollat gældende for kordegne.
Danmarks Kordegneforening har flg. bemærkninger.
Danmarks Kordegneforening kan bakke op omkring udkastes formuleringer i § 1. stk. 3.
§6. Ændring i antallet af valgte medlemmer: Bemærkninger vedr. muligheder for
konstituering efter minimumsmodellen.
Der bør ved valg af minimumsmodellen være krav om, at der ved konstituering vælges en
kasserer, som regnskabsfører kan have sparring med og som kan være kontaktperson til
menighedsrådet.
Sognets økonomi er et væsentligt omdrejningspunkt og bør været et betydeligt fokuspunkt. I
minimumsmodellen, bør det overvejes hvor mange opgaver der kan placeres hos formanden.
Konstituering
Det fremgår af udkastet, bl.a. § 11.d. at menighedsrådet kan nedsætte udvalg, også udvalg
bestående af ikke valgte menighedsrådsmedlemmer til at varetage forskellige opgaver i sognet
og at der til disse udvalg skal udarbejdes procedurer og kommissorier. Ved denne mulighed
bør det tydeliggøres hvem i udvalget der har hvilke ledelses og instruktionsbeføjelser i
forhold til kirkefunktionærerne.
Kordegneforeningen hilser forslaget om obligatoriske kurser til formand, kasserer,
personaleansvarlig og daglig leder velkomment. De foreslåede antal kursusdage må anses som
et absolut minimum.
§39. stk. 4 tilføjelse, opbakning til et tydeligt krav om at menighedsråd orienterer provst og
biskop om påbud fra Arbejdstilsynet
Sekretariatet
Hjulmagervej 8
7100 Vejle
dk@kordegn.dk
Tlf. 75 84 11 19
www.kordegn.dk
Henrik Højen, Margrethesvej 43, 8600 Silkeborg
Mobil 21697305 E-mail: heh@kordegn.dk
Vedr. forslag om at forvaltning af fast ejendom.
Det fremgår af lovforslaget §2, nr. 15 af ansvaret for præsteembedets ejendomme flyttes til
provstiet.
Ved en sådan flytning bør det fremgå og tages stilling til, hvem der fremadrettet vil have
ledelses - og instruktionsbeføjelser i forhold til de ansatte som pt. og vel også fremadrettet
f.eks. passer præstegårdshaven og evt. fælles p-plads og udenomsarealer og dette vil også i
nogle tilfælde gælde for sognegården: Hvem vil i givet fald skulle være
ansættelsesmyndighed for de ansatte der udfører disse opgaver.
Årsagen til at vi nævner denne problematik, er at daglige ledere ofte er personaleansvarlige
for ansatte i sognegårde og på kirkegårde
Med venlig hilsen
Med venlig hilsen
Henrik Højen
Formand for Danmarks Kordegneforening
Kirkeministeriet
Høring over ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov
om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v. og lov om valg til
menighedsråd (KM F2: 505815).
Sagsnr. 2025-4679.
3F takker for mulighed for at afgive høringssvar til lovforslaget
Overordnede vurderinger
3F mener at det er positivt at lovforslaget forsøger at imødekomme nogle af
udfordringer som er omkring arbejdsmiljøet i Folkekirken og med
menighedsrådenes rolle som arbejdsgiver.
Samtidig må vi påpege at det er meget små skridt der tages her og at man
med lovforslaget risikerer at forpasse muligheden for at gøre endnu mere,
som kunne skabe en bedre struktur, der understøtter en professionalisering
af Folkekirkens rolle som arbejdsgiver.
3F har ikke en holdning til hvordan Folkekirken indrettes i antal sogne eller
samarbejder mellem sogne, provstier og skift. Men strukturen i Folkekirken
er nødt til at forholde sig til sin rolle, som arbejdsgiver og også i praksis i
hvert eneste sogn at kunne varetage den rolle og leve op til lovgivning og de
aftaler vi har som parter.
Vi ser gerne en drøftelse af hvordan strukturen i Folkekirken kan understøtte
rollen som arbejdsgiver endnu bedre for at sikre et bedre arbejdsmiljø.
Vi ser dog positivt på at man klarere definerer en personaleansvarlig og at
det åbner op for at tage større ansvar for opgaven. Når det er sagt, så er et 3
dages kursus meget lidt til at nå at forstå rollen som personaleansvarlig, der
både rummer jura, kendskab til overenskomsterne og arbejdsmiljøloven og
dertil hele rollen med at lede arbejdet.
Vi håber derfor at der arbejdes med yderligere lederkurser særligt indenfor
arbejdsmiljø og overenskomstkendskab
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Pkt. 1, § 1 stk. 3. Vi finder det væsentligt at det slås fast, at menighedsråd,
provst og biskop skal samarbejde om forhold, der har betydning for
arbejdspladsen. Vi havde gerne set, at det i § 1 stod tydeligt, at den
folkekirkelige arbejdsplads udgøres af et forpligtende samarbejde mellem
menighedsråd, præster og kirkefunktionærer.
- 2 -
Pkt. 16 § 8 a stk. 1.
Vi støtter at man udskifter med Det er
helt essentielt at der er klarhed over hvem der påtager sig ansvaret og hvad
det ansvar indebærer
Vi ser gerne at der kommer materiale, som personaleansvarlige skal støtte
sig til i arbejdet. Det kan indeholde grundlæggende principper indenfor
personaleledelse, lovgivning, aftalevilkår og principperne i den danske
aftalemodel.
Pkt. 27, § 11 f
Som allerede nævnt ser vi det som positivt, at der indføres obligatorisk
uddannelse for personaleansvarlige, men et kortvarigt kursus vil kun i
beskedent omfang forøge de ledelsesmæssige kompetencer. Vi mener der
bør arbejdes med supplerende kurser indenfor relevante område.
Pkt. 32 - pkt. 35, § 15 Vi ser det som uhyre positivt, at der indføres en
mulighed for at fratage et menighedsrådsmedlem enkeltmandsposter, samt
at menighedsrådet kan beslutte, at et rådsmedlem skal udtræde af
menighedsrådet, når vedkommende systematisk belaster arbejdsmiljøet på
den folkekirkelige arbejdsplads.
Med venlig hilsen
3F
På vegne af 3F
Louise Røssell Wredstrøm
Forhandlingssekretær
3F Den Offentlige Gruppe
Tlf: 60 25 35 09
@: louise.wredstrom@3f.dk
1
Til By-, Land-, og Kirkeministeriet
Ang.: Sagsnr. 2025-4679
25. august 2025
Organistforeningen afgiver hermed høringssvar til lovforslag vedrørende forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådets arbejde.
Organistforeningen er en faglig organisation for organister, der har uddannelsen som Kirkemusiker
med Orgel og Korledelse (KMOK) fra én af landets tre kirkemusikskoler.
Foreningen har 636 medlemmer, hvoraf ca. 500 er i fast stilling i Den danske Folkekirke.
Generelle bemærkninger:
Organistforeningen konstaterer med stor tilfredshed, at lovforslaget tager udgangspunkt i arbejdet
og anbefalingerne fra styregruppen vedrørende forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet. Heri aner vi et klart fokus på og tydelig politisk vilje til at styrke, forandre
og udvikle den folkekirkelige arbejdsplads til en vis grad i henseende til ledelse og arbejdsmiljø.
Vi bifalder, at der i bemærkningerne til lovforslaget finder en pointering sted af forpligtigelsen til
samarbejde og inddragelse på den daglige arbejdsplads mellem menighedsråd, præster og
medarbejdere samt øget samarbejde mellem menighedsråd, provst og biskop. Det anser vi som en
anerkendelse af og et klart signal om, at en god og attraktiv folkekirkelig arbejdsplads samt en
optimal opgaveløsning og arbejdsindsats grunder sig på et gensidigt fagligt og respektfuldt
arbejdsfællesskab. Hermed kommer der tillige fokus på et nødvendigt øget samspil på tværs af
folkekirkens til to ledelsesstrenge, som i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, bør udvikles
ikke mindst set i forhold til at betragte arbejdspladsen som en helhed.
Vi ser gode takter i forhold til lovforslagets tiltag om bedre uddannelse af de personaleansvarlige og
daglige ledere i retning af større professionalisering. Vi må dog konstatere, at på baggrund af de
massive problemer henført til ledelse og mangelfuldt godt arbejdsmiljø i folkekirken, som
undersøgelsen af folkekirkens psykosociale arbejdsmiljø fra 2023 afdækkede, er det kun
begyndelsen ad den rette vej. Vores erfaringer gennem mange år i forhold til konflikter og alvorlige
og komplekse personalesager i folkekirken er, at det meget ofte grunder sig på manglende og
inkompetent ledelse. Dertil kan lægges de alt for mange fratrædelsesaftaler, der indgås, som resultat
af fraværende rettidig og dygtig ledelse.
På den baggrund anbefaler vi, at der efter lovforslagets formodentlige vedtagelse meget hurtigt
arbejdes videre med folkekirkens ledelsesstruktur og optimering af de personaleansvarliges
kompetencer med inddragelse af alle folkekirkens parter.
2
Med udgangspunkt i de ovenfor anførte emner, har vi følgende bemærkninger til enkelte
forslag i Lov om menighedsråd:
Nr. 1, §1
Vi er enige i, at menighedsrådets opgaver og ansvar udfoldes i højere grad end tidligere, og at det i
stk. 3 tydeliggøres, at menighedsrådet er arbejdsgiver for medarbejderne ved kirken og har
ledelsesansvaret for arbejdspladsen. Det finder vi særdeles vigtigt, da det af
arbejdsmiljøundersøgelsen i 2023 fremgik, at mange medarbejdere ikke vidste, hvem der var deres
nærmeste leder.
Det er afgørende for den enkelte medarbejders funktion og trivsel, at der ikke er tvivl om, hvem ens
leder er og hvem der har ledelsesretten. Det er samtidig en markering af arbejdsgiverrollen som en
af de vigtigste funktioner og opgaver i menighedsrådets hele arbejde og som herved fremhæves og
prioriteres. Vi hilser endvidere velkommen, at menighedsråd, provst og biskop bliver forpligtiget på
at samarbejde og sikre gensidig orientering om forhold, der har betydning for arbejdspladsen.
I understregningen af at det skal styrke det fælles ansvar for arbejdspladsen hos menighedsråd,
præster og medarbejdere, savner vi en tilføjelse om, at menighedsrådet skal være forpligtiget på at
videregive denne gensidige orientering til medarbejderne for så vidt, det angår deres arbejde og
vilkår. Det ville være oplagt her at henvise til aftalen om medarbejdermøder i folkekirken.
Nr. 16, §8 a, stk. 6
Vi mener det er rigtig godt, at der bliver formuleret en vedtægt for den personaleansvarliges
ansvarsområde. Desuden foreslår vi, at vedtægten vedlægges personalehåndbogen.
Nr. 27, kap. 2 b, §11 b og c
I forhold til forslaget om en minimumsmodel ved menighedsrådets organisering og konstituering,
finder vi det aldeles betænkeligt, at der åbnes mulighed for, at de tunge opgaver, som nævnt i §11 b,
kan varetages af meget få personer, idet et menighedsrådsmedlem har lov at bestride flere
forskellige opgaver og poster. Det kan føre til en uhensigtsmæssig stor magtkoncentration hos en
enkelt person, og medføre lukkethed og uigennemsigtighed omkring beslutninger og ledelse, og
bære et utilsigtet konfliktpotentiale med sig. Vi kan være bekymrede for, at biskoppens
legalitetstilsyn ikke dækker denne situation i tilstrækkelig grad.
Nr. 27, §11 d
Vi finder forslaget om, at der gives mulighed for at frivillige, der ikke er medlem af
menighedsrådet, kan hentes ind i udvalg nedsat af menighedsrådet til varetagelse af bestemte hverv
eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for menighedsrådet, meget
bekymrende. Menighedsrådet kan give et udvalg besluttende kompetence samt tildele en
budgetramme. Vores bekymring går især på, hvordan en medarbejder kan komme i klemme over
for et udvalg, der består af x antal frivillige, der ikke har arbejdsgiveransvar eller ledelsesbeføjelser
over for medarbejderen. Og dog kan være med til at tage beslutninger, der kan have stor indvirkning
på medarbejderens faglige arbejde og kompetenceområde. Der er ikke i forslaget angivet et loft for,
hvor mange frivillige uden for menighedsrådet, der kan sidde i et udvalg, det burde være anført, så
der altid sikres et flertal af menighedsrådsmedlemmer.
Nr. 27, §11 f
Vi anser det som et skridt i den rigtige retning, at formand, kasserer og den personaleansvarlige skal
være pligtig til at gennemføre obligatoriske kurser.
3
Vi mener dog ikke, at 3 dages kurser kan skabe det fagligt velfunderede fundament for i
tilstrækkelig grad at varetage den store og krævende opgave det er at udføre en professionel ledelse.
Vi betragter forslaget som en begyndelse til at bane vejen for en professionalisering af
personaleledelsen i folkekirken, men vi er grundlæggende af den overbevisning, at ledelsesansvaret
for medarbejderne skal overgå til professionelle lederuddannede fagpersoner, eventuelt på
provstiniveau. Professionaliseringen af folkekirken må bero på, at menighedsrådene gives mulighed
for reelt at ansætte personale med de nødvendige og specialiserede kompetencer. I dag ansættes
f.eks. personalekonsulenter kun efter HK-Stat overenskomst selvom opgaveløsningen er særdeles
kompleks. På det øvrige offentlige område ansættes akademisk personale til at løse tilsvarende
opgaver.
Vi ser gerne, at der bliver tilsyn med at de obligatoriske kurser gennemføres tillige med en
opfølgning af, om hensigten med kurserne indfries, nemlig at ledelsen af medarbejderne bliver
professionaliseret og forbedret i væsentlig grad.
Nr. 50, § 39
Vi er meget tilfredse med, at pligten til at underrette biskoppen om påbud fra Arbejdstilsynet
lovfæstes. Det kan have positiv indflydelse på et sundt arbejdsmiljø og sikre, at der bliver fulgt op
og handlet på påbuddene.
På vegne af Organistforeningens bestyrelse
Med venlig hilsen
Ingrid Bartholin Gramstrup
bilag A5. Høringssvar fra menighedsråd, del 1 (Forenkling)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090338.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
Høringsbrev – vedr. 6.1. Menighedsrådets sammensætning
Brøns-Vodder Menighedsråd 4. august 2025
Tingvej 3B
6780 Skærbæk
9032@km.dk
Til Kirkeministeriet
Høringssvar vedr. Kapitel 6. - Menighedsrådets sammensætning m.v.
Brøns-Vodder Menighedsråd anerkender ambitionen om at forenkle menighedsrådenes
arbejde og forbedre rammerne for det lokale kirkeliv. Vi vil dog gerne udtrykke alvorlig
bekymring for, hvordan flere af forslagene vil ramme de sogne, hvor flere kirker er lagt
sammen, særligt i landdistrikterne.
Vores hovedindsigelser mod forslaget:
1. Øget arbejdsbyrde i sammenlagte sogne
En model med færre menighedsrådsmedlemmer vil i praksis betyde, at hver enkelt frivillig får
flere opgaver – særligt i sogne med flere kirker og geografisk spredning.
Dette vil:
Øge belastningen for det enkelte medlem
Gøre det sværere at fastholde motivation og arbejdsglæde
Skabe praktiske udfordringer med koordinering og møder
Øge chancen for at menighedsrådsmedlemmer udtræder før tid
Skabe interne konflikter på grund af tunge arbejdsbyrder
Menighedsrådsopgaverne risikerer at blive så omfattende, at de ikke kan varetages på
et forsvarligt niveau – hvilket i sidste ende kan få negativ indflydelse på præstens
arbejdsbetingelser og samarbejdet i sognet.
2. Rekrutteringsproblemer er allerede tydelige
Det er i forvejen meget vanskeligt at rekruttere nye medlemmer – det blev tydeligt ved valget i
2024, hvor mange steder havde svært ved at udfylde pladserne og der tilsammen manglede
1.946 medlemmer. Disse tal understreger de rekrutteringsudfordringer, som mange
menighedsråd står over for, især i landdistrikterne. Det er en problematik, der kræver
opmærksomhed og handling og ikke begrænsning - for at sikre en bred og repræsentativ
deltagelse i folkekirkens lokale demokrati.
Et lavere medlemstal vil yderligere forværre denne situation, da det:
Gør opgaven mindre attraktiv og mere krævende
Kan skabe en oplevelse af mangel på repræsentation og lokalt tilhørsforhold
3. Det bliver sværere at holde kirkerne i gang
I mange sogne samarbejder man i dag på tværs af flere kirker for at sikre gudstjenester,
aktiviteter og liv i de lokale kirker.
Hvis rådene reduceres i størrelse uden mulighed for fleksibilitet, vil det blive sværere at
opretholde dette samarbejde, og det vil svække forsøget på at holde kirkerne åbne og aktive,
og forsat vedholde aktiviteter for sognebørnene.
Vores anbefalinger
Vi anbefaler derfor, at:
1. Der gives fleksibilitet i antal valgte medlemmer, så sogne med flere kirker eller store
geografiske områder kan fastholde et tilstrækkeligt antal medlemmer.
2. Der ved fleksibilitet er mulighed for at sikre mindst én repræsentant per kirkested, så
lokal forankring bevares i de sogne som er sammenlagte.
3. Rekrutteringsproblematikken bør anerkendes eksplicit i den videre lovgivningsproces.
Det er afgørende, at ansvaret ikke placeres hos menighedsrådene, hvis en eventuel
politisk lovændring fører til, at det bliver vanskeligere at bemande rådene og holde
kirkerne i drift. Ansvaret for strukturelle begrænsninger må ikke skubbes nedad i
systemet.
Menighedsrådene gør allerede en stor frivillig indsats – den indsats bør understøttes,
ikke belastes yderligere.
Afsluttende bemærkning
Forenkling må ikke ske på bekostning af folkekirkens demokrati, lokale liv og bæredygtighed.
Med venlig hilsen
Zaza Olesen Hamann
Formand for Brøns-Vodder menighedsråd
Tlf. 25381335 | M: 9032zah@km.dk
Høringsbrev – vedr. forslag om overførsel af ansvar for præsteembedets
landbrugsejendomme til provstiudvalg
Brøns-Vodder Menighedsråd 4.august 2025
Tingvej 3B
6780 Skærbæk
9032@km.dk
Til Kirkeministeriet
Høringssvar til rapportens kapitel 10.4.1.2 – Forslag om overførsel af ansvar for
præsteembedets landbrugsejendomme til provstiudvalgene
Brøns-Vodder ønsker med dette høringssvar at udtrykke vores modstand mod forslaget om, at
skal overgå fra menighedsrådene til provstiudvalgene.
mener vi, at det svækker den lokale forankring, og at det kan have utilsigtede konsekvenser for
kirkens selvstændighed og jordforvaltning på længere sigt.
Vores hovedindsigelser mod forslaget:
1. Lokal forankring og kendskab forsvinder
Landbrugsjorden er ofte nært knyttet til sognets historie og landskab, og lokale menighedsråd
har det bedste kendskab til jorden, dens anvendelse og betydning i lokalsamfundet. At fjerne
beslutningskompetencen fra det lokale plan vil:
Gøre forvaltningen mere fjern og teknokratisk
Skabe ringere vilkår for dialog med forpagtere
Underminere oplevelsen af lokalt ansvar og ejerskab
2. Det er ikke en uforholdsmæssig arbejdsbyrde
Det fremføres, at opgaven med administration af jorde og forpagtningsaftaler er tung for
menighedsrådene. I vores erfaring er dette ikke tilfældet.
Opgaven løses i dag samarbejdende og ansvarligt – ofte med hjælp fra regnskabsførere og
lokale rådgivere. Det er en overskuelig og værdifuld funktion, som mange råd har oparbejdet
solide rutiner omkring.
3. Centralisering strider mod folkekirkens struktur
Folkekirken er kendetegnet ved lokalt selvstyre og nærdemokrati. Et forslag som dette, hvor
ejendomsforvaltning og økonomisk råderum trækkes op på provstiniveau, er udtryk for en
administrativ centralisering.
Vi frygter, at dette kan skabe præcedens for yderligere overførsler af kompetence væk fra
menighedsrådene – i retning af en mere topstyret og ensrettet kirkelig struktur. Det svækker
folkekirkens identitet som en lokalt forankret kirke med tillid til frivillighed og lokalt ansvar.
Det er desuden problematisk, at menighedsråd, der har valgt et administrativt samarbejde
med provstiet om forvaltningen af landbrugsejendomme og jorder, ikke har mulighed for at
træde ud af dette samarbejde igen. En sådan ordning er uhensigtsmæssig og virker
udemokratisk. Det er stærkt bekymrende, at en beslutning om at indgå i et samarbejde –
– ikke kan
omgøres. En sådan binding underminerer det lokale selvstyre og harmonerer dårligt med
folkekirkens grundlæggende struktur og værdier.
4. Risiko for politisk og økonomisk pres
En centralisering af jordbesiddelse og forvaltning kan gøre det nemmere at påvirke
forvaltningen politisk – fx hvis fremtidige dagsordener lægger pres for, at jorde skal sælges,
omlægges eller bruges til bestemte formål.
Menighedsrådene er bedst rustet til at balancere praktiske, lokale og kirkelige hensyn i
forvaltningen af jorden. De har ikke samme afstand til jordens brugere eller værdier.
Vores anbefaling
Vi anbefaler, at:
Ansvar og beslutningskompetence for præsteembedets jorder bevares i menighedsrådene.
Der i stedet tilbydes vejledning og fælles støtteværktøjer fra provstiet til menighedsråd, der
har behov for hjælp.
Man gennemfører ikke strukturelle ændringer, der undergraver det lokale selvstyre og den
folkelige forankring i sognene.
Afsluttende bemærkning
Vi anerkender ønsket om professionalisering og ensartethed, men det må ikke ske på
bekostning af det bærende princip om lokal forankring og medejerskab.
Med venlig hilsen
Zaza Olesen Hamann
Formand for Brøns-Vodder Menighedsråd
Tlf. 25381335 | M. 9032zah@km.dk
Indsigelse mod overdragelse af forpagtning fra Menighedsrådet til
Provstiet
Til rette vedkommende,
Jeg vil hermed gerne udtrykke min bekymring og gøre indsigelse mod, at
beslutningskompetencen vedrørende forpagtningen af Hjerndrup Kirkejord overgår fra det
lokale menighedsråd til provstiet.
Jeg har med stor glæde og ansvarlighed forpagtet disse jorder gennem de sidste 30 år. Som
lille, lokal landmand har jeg haft en nær og respektfuld relation til både jorden og det
lokalsamfund, den er en del af. Det har altid været min oplevelse, at menighedsrådet har
haft en dybere forståelse for de lokale forhold og har prioriteret hensynet til nærområdets
sammenhængskraft og historie i deres beslutninger.
En overdragelse af beslutningskompetencen til provstiet som står længere væk fra det
daglige liv og de lokale relationer kan føre til, at hensynet til lokal forankring og langsigtet
ansvarlig drift svækkes. Det er min overbevisning, at landbrugsjord tilknyttet kirken bør
forvaltes med respekt for de lokale værdier og med blik for kontinuitet og engagement i
lokalsamfundet.
Jeg mener derfor, at menighedsrådet fortsat bør have det afgørende ansvar for, hvem der
forpagter kirkens jord, da de bedst kender områdets behov og har mulighed for at tage
hensyn til mere end blot økonomiske hensyn herunder stabilitet, lokal tilknytning og
kulturarv.
Jeg håber, at denne indsigelse vil blive taget til overvejelse, og at man vælger at bevare den
lokale forankring i beslutningsprocessen.
Med venlig hilsen
Jens Hjorth
Hjerndrup Kirkevej 14
6070 Christiansfeld
Budolfi Sogns Menighedsråd
Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg
07.08.2025
På vegne af Aalborg Domsogns Menighedsråd (8364) fremsendes høringssvar ift. Lovforslag om ny
Menighedsrådslov.
Aalborg Domsogns menighedsråd anerkender behovet for, at problemstillingerne i landets små
landsbysogne imødekommes men må samtidig fastslå, at den foreliggende lovgivning måske løser de
små sognes kvaler, men at den også skaber nogle nye uhensigtsmæssigheder for os som Domsogn.
Konklusionen
Nedenfor fremhæves eksempler på forhold, der vil have stor negativ betydning for os som Domsogn:
Et Domsogn som Aalborg, som er landets mindste både ift. kirkens og sognets størrelse, er
karakteriseret ved et højt aktivitetsniveau på gudstjeneste- og særtjenestesiden i såvel Domkirken som
Klosterkirken , et veludviklet musikliv og ressourcekrævende diakonalt liv samt at Folkekirkens Hus,
der er et initiativ mellem de 4 Aalborgprovstier, juridisk er placeret i Domsognets menighedsråd. Det er
således ikke en løsning for os, at Menighedsrådet bliver beskåret på medlemssiden ikke alt kan løses
ved frivilliges hjælp. Vi har brug for fortsat at være et råd med 10 valgte og dermed forpligtede
medlemmer
Der er en tradition for, at Domsognets Menighedsråd tiltrækker særdeles kompetente medlemmer på
økonomi-, HR-, bygnings- og ledelsessiden. Denne tiltrækningskraft kan man kun frygte vil aftage, hvis i
forvejen særdeles kompetente folk påtvinges obligatoriske kurser. Det er fint at tilbuddet foreligger
men det må være fleksibelt.
Med en gejstlig bemanding på én fuldtidspræst, en halvtidspræst (der også er psykiatripræst) og en
domprovst, der er sognets kirkebogsførende præst, vil det være en katastrofe for os, hvis den skitserede
hovedregel om, at provsten ikke længere skal have sæde i MR gennemføres. Vi er med relativ lav
bemanding afhængige af, at også Domprovsten indgår i samarbejdet omkring såvel Domkirke,
Klosterkirke som Folkekirkens Hus. For at fastholde tilknytningen af funktionspræster mener vi ligeledes
at deres tilknytning skal styrkes ikke nedtones.
Vedtages Lovforslag om ny Menighedsrådslov i sin nuværende form, vil det betyde, at væsentlige
kompetencer og ansvarsområder flyttes ud af menighedsrådene, samt at mange menighedsråd
beskæres både i antallet af læge og gejstlige medlemmer. Hermed svækkes det demokratiske lokale
selvstyre, som folkekirken ellers er og har været kendetegnet ved. Ethvert menighedsrådsmedlem har
forbindelser til mange andre mennesker og sammenhænge, og det er netop denne vidtforgrenede
lokale rodfæstethed, der giver folkekirken styrke. En hårdhændet beskæring heraf vil alt andet lige
svække både folkekirkens liv og dens demokratiske legitimitet.
Budolfi Sogns Menighedsråd
Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg
I respekt for at dele af lovforslaget kan være gavnlige for nogle af landets menighedsråd, vil vores ønske
til en modernisering af lovgivningen være, at der åbnes op for, at de enkelte råd selv vælger, om man
ønsker at følge det nye spor helt eller delvis ELLER om man ønsker at fortsætte den hidtidige praksis i
forhold til bl.a. de nævnte eksempler med antal af valgte MR-medlemmer, at uddannelse kun er et
tilbud og at Domprovsten fortsat kan have sæde i Domsognets Råd.
På vegne af Aalborg Domsogns Menighedsråd
Jette Engelbreth Holm
Formand
Brenderup, den 6. august 2025
Høringssvar
Menighedsrådet for Brenderup-Indslev Sogne takker for muligheden for at afgive et høringssvar vedr.
ændring af menighedsrådsloven, samt ændring af folkekirkens fælles økonomi.
Arbejdsmiljø
Vi bifalder, at der er fokus på arbejdsmiljø og der er et mål om uddannelse og professionalisering af
personaleledelse. Det er helt nødvendigt, at ledelse af medarbejdere udvikles, og at både tid og
kompetencer til dette prioriteres.
Antal medlemmer i menighedsråd og arbejdsopgaver
Vi er betænkelige ved, at menighedsrådene kommer til at bestå af færre medlemmer. MR varetager mange
og forskelligartede opgaver i lokalsamfundet. Derfor er der behov for at beholde det nuværende antal
medlemmer for at kunne fordele opgaverne. I forvejen er der meget arbejde. Med den løsning, der lægges
op til, bliver der bare færre mennesker med for meget at gøre. Respekt for, at det kan være svært at få
valgt medlemmer til MR, men det må være frivilligt, om man ønsker det lave eller høje antal medlemmer.
Det er fornuftigt, at de evt. kommende ændringer først bliver gældende fra en ny MR-periode. Det giver
nuværende MR-medlemmer mulighed for, at finde ud af om man vil genopstille på ændrede vilkår.
Desuden at få afklaret, hvilke arbejdsopgaver nye MR skal varetage.
Hvis menighedsrådsarbejdet skal give mening, så skal der være et lokalt engagement og indflydelse. Derfor
skal der være en opmærksomhed på, at balancen mellem centralisering og decentralisering. Bliver tingene
centraliseret, vil det betyde manglende lokalt engagement.
Administration af præstegårde og jorde flyttes fra MR
Da Provstiet kun har en begrænset sum penge, finder vi, at hvis administrationen af Præstegården flyttes
fra MR, vil det formentlig betyde, at , til at
foretage det arbejde, som pt. foretages af frivillige i MR. Det vil betyde færre penge til MR - netop til det
arbejde der nu udføres ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Det er en fordyrende proces. Man skal tænke sig
godt om, inden man professionaliserer et arbejde, som frivilligt valgte har gjort før.
Økonomi
Vi er betænkelige ved konsekvenserne ved en nulsums løsning og hvilke konsekvenser det vil få for det
lokale MR-arbejde. Argumenter for både en mindre og/eller en større økonomi skal være klare og
forståelige.
Med venlig hilsen
Menighedsrådet ved Brenderup-Indslev sogne
www.kystpastoratet.dk
Side 1 af 1
Høringssvar
Til lovforslag vedrørende forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
Sagsnr. 2025-4679
Hou 12. august 2025
Som helhed mener vi lovforslaget er udmærket.
1)
Det er dog bekymrende med kun 5-9 antal medlemmer i menighedsrådet. Det bliver svært
at få tilstrækkeligt medlemmer nok til arbejdet i rådet og frivillige er ikke så forpligtede som
valgte medlemmer siger vores erfaring.
Efterhånden er mange menighedsråd sammensat af flere sogne
Der bør minimum være et medlem fra hvert sogn. Og gerne det der svarer til min. 2
medlemmer fra hvert sogn.
Eksempelvis er vi nu blevet et storpastorat bestående af 6 sogne og vi er 12 medlemmer i
rådet hvilket er passende for vores storpastorat til at dække opgaverne.
2)
Det er en god ide at lade provstiet overtage administration af embedsboliger. Det kan være
et særdeles konfliktfyldt område og i dag hvor flere sogne er slået sammen til storpastorater
er den nære kontakt til præsten væk.
Vores menighedsråd dækker 6 sogne og har 2 præster og 2 embedsboliger og faktisk har vi
allerede et samarbejde i provstiet vedrørende vedligehold af embedsboliger.
3)
Det er en god ide at administration af jorder overgår til provstiet. Men der bør ydes en
kompensation for tabt indtægt af forpagtning af jordene. Menighedsrådet kommer til at
mangle en vigtig årlig indtægt til menighedsrådsarbejdet.
Mvh Kystpastoratet
Rikke Gade, formand
Holstebro, tirsdag d. 13.08.2025
Side 1 af 5
Holstebro Sogns Menighedsråds svar på høring om lovforslag om ændring af menigheds-
rådsloven.
Vi har valgt nedenfor at kommentere kort på de enkelte punkter i forslaget.
• Ansvaret og opgaven med tjenesteboliger flyttes i sin helhed til provstiudvalget.
Vi kan tilslutte os forslaget, men lægger vægt på, at kompetencen til at beslutte, om en tje-
nestebolig skal opretholdes, forbliver hos det lokale menighedsråd.
Generelt vedrørende flytning af opgaver fra menighedsråd til provstiudvalg, har vi den
overvejelse, at man for en stor dels vedkommende flytter opgaver fra ulønnede frivillige
til lønnet personale. Dette kan som noget positivt medføre en øget kvalitet og effektivitet i
opgaveløsningen, men kan også som noget negativt tage penge fra kirkernes løsning af
kerneopgaver og andre tilbud til borgerne og overføre dem til administration. Der bør
være stort fokus på at minimere de økonomiske konsekvenser for aktiviteten i sognene.
• Ansvaret og opgaven med landbrugsejendomme, jorde m.v. flyttes i sin helhed til
provstiudvalget.
• Den tinglyste ejer af disse ejendomme er fortsat præsteembedet, men fremover med
provstiudvalget som bestyrer. Afledt heraf indføres en ny kapitalbetegnelse benævnt
provstikapitalen. Provstiudvalgene får metodefrihed til at tilrettelægge forvaltningen af
disse ejendomme inden for nærmere rammer.
Ovenstående har ikke betydning for Holstebro Kirke, og vi har derfor ingen holdning til
punkterne.
• Ansvaret og opgaven med kirker og sognegårde fastholdes hos menighedsrådene,
og de nye muligheder for frivilligt samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg
om delegation til provstiudvalget synliggøres. Sognegårde, der ligger på samme matrikel som en tje-
nestebolig, overføres til provstiudvalget, men menighedsrådet bevarer brugsret.
Vi kan tilslutte os, at menighedsrådene fortsat skal varetage opgaven, da vores opgaveløs-
ning og identitetsfølelse er tæt knyttet til disse bygninger.
• Ansvaret og opgaven med kirkegårde fastholdes hos menighedsrådene, men alle krav
om godkendelse ved provstiudvalg og stiftsøvrighed af ændringer m.v. afskaffes. Der
foretages en kategorisering af kirkegårdene, så umistelige kirkegårde fortsat vil være
omfattet af krav om godkendelse af ændringer m.v. ved stiftsøvrigheden.
Holstebro, tirsdag d. 13.08.2025
Side 2 af 5
Vi kan tilslutte os, at opgaven fortsat skal varetages af menighedsrådene, og er enige i, at
det vil være ønskeligt, at de administrative procedurer forenkles.
• Formålsbestemmelsen i § 1 i menighedsrådsloven formuleres med fokus på bl.a. det
lokale samarbejde i provstiet om økonomiforvaltningen, og de eksisterende muligheder for frivilligt
samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalget synliggøres og udvides, ligesom der sættes fo-
kus på muligheden for at få vejledning fra stiftet.
Vi kan tilslutte os forslaget.
• Betegnelsen kontaktperson ændres til personaleansvarlig, og menighedsrådet vælger, om opgaven
som personaleansvarlig skal varetages af et menighedsrådsmedlem eller en ansat daglig leder.
Vi kan tilslutte os forslaget og lægger vægt på, at der fremadrettet er frihed for det enkelte
menighedsråd til at organisere varetagelsen af personaleansvaret.
• Der indføres et obligatorisk 3-dages kursus for personaleansvarlige, uanset om vedkommende er
valgt eller ansat. Formanden og kassereren skal endvidere gennemføre et obligatorisk online-kursus
målrettet deres opgaver.
• Der indføres mulighed for økonomisk kompensation til personaleansvarlige, der
er valgte medlemmer af menighedsrådet, for anvendte fridage i funktionen som
personaleansvarlig.
Vi er som udgangspunkt enige i forslaget, herunder at der er behov for øget uddannelse af
den personaleansvarlige. Vi vil dog henstille til, at man laver uddannelsen så fleksibel, at
uddannelseskravet ikke bliver en hindring for at rekruttere egnede personaleansvarlige.
Det er ikke alle erhvervsaktive, som til enhver tid kan købe sig fri til kursusdeltagelse.
Endvidere bør man lave en uddannelse på to niveauer, så der er forskellige tilbud til de
personaleansvarlige, som ikke har forudsætninger for personaleledelse, og de, som er er-
farne personaleledere, men blot mangler indsigt i de særlige forhold, som gør sig gæl-
dende i folkekirken.
• Formålsbestemmelsen i § 1 i menighedsrådsloven formuleres med fokus på bl.a. den
gensidige forpligtelse for valgte medlemmer, præster og kirkefunktionærer til at
samarbejde for at sikre gode rammer for det kirkelige liv i sognet og på den gensidige
forpligtelse til samarbejde mellem de to ledelsesstrenge.
Vi kan tilslutte os forslaget og vurderer, at det er vigtigt, at man aktivt faciliterer og bedrer
samarbejdet mellem de to ledelsesstrenge.
Holstebro, tirsdag d. 13.08.2025
Side 3 af 5
• Det tydeliggøres i menighedsrådsloven, at både valgte medlemmer og præster kan sætte
spørgsmål om indsamlinger og ændring i liturgi m.v. på dagsordenen.
Vi kan tilslutte os forslaget.
• Muligheden for udelukkelse af et medlem af menighedsrådet udvides til situationer,
hvor et medlems adfærd vedholdende skader arbejdsmiljøet i sognet. Der indføres
mulighed for at fratage enkeltmandsposter for resten af funktionsperioden i de samme
situationer.
Vi kan tilslutte os forslaget, men finder det afgørende, at menighedsrådene modtager en
grundig vejledning i, hvornår og hvordan de udvidede regler kan anvendes.
• Den eksisterende pligt til at underrette biskoppen om påbud fra Arbejdstilsynet lovfæstes, og mu-
ligheden for bistand og mægling fra biskoppen ved konflikter præciseres.
Vi kan tilslutte os forslaget.
• Valgformen til provstiudvalget ændres til valgforsamling ligesom ved menighedsrådsvalget, og
både fødte og valgte medlemmer af menighedsrådene i provstiet samt provsten får stemmeret til så-
vel menighedsrepræsentanter som præsterepræsentant i provstiudvalget.
Vi kan tilslutte os forslaget.
• Valgformen ved valg af menighedsrepræsentanter til stiftsrådet ændres til valgforsamling ligesom
ved menighedsrådsvalget, og kredsen af stemmeberettigede ved valg af præsterepræsentanter æn-
dres, så den svarer til kredsen, der har stemmeret ved bispevalg.
Vi kan tilslutte os forslaget.
• Der indføres krav om, at menighedsrådet afholder et menighedsmøde, hvis sognet ønskes delt eller
sammenlagt med et andet sogn.
Vi kan tilslutte os forslaget.
• Antallet af valgte medlemmer i menighedsrådet reduceres fra de nuværende 5-15 medlemmer af-
hængig af sognets størrelse til 5-9 medlemmer på nær i de allerstørste sogne. Antallet af valgte med-
lemmer fastsættes til 5 for sogne med indtil 2.000 folkekirkemedlemmer og stiger med 1 for hver på-
begyndt 2.000 folkekirkemedlemmer. I sogne med mere end 10.000 folkekirkemedlemmer kan menig-
hedsrådet fastsætte antallet af valgte medlemmer til 10 eller 11 i stedet for til 9.
Holstebro, tirsdag d. 13.08.2025
Side 4 af 5
Det er generelt svært at rekruttere tilstrækkeligt mange medlemmer til landets menigheds-
råd, så vi kan tilslutte os forslaget, når det ses i sammenhæng med, at menighedsrådene
lettes for en række opgaver.
• Reglerne om præsters medlemskab af menighedsrådet ændres, så præster kun er fødte medlemmer,
hvis de har en beskæftigelsesgrad i pastoratet på mindst 50 %, og ansættelsen har en varighed på et
år eller mere. Reglerne ændres endvidere, så provsten som hovedregel ikke er født medlem af menig-
hedsrådet, og så biskoppen i flersognspastorater med flere præster udpeger en primærpræst til hvert
sogn, som er det fødte medlem af det pågældende menighedsråd. Præster, der ikke er fødte medlem-
mer af menighedsrådet, har mulighed for at deltage i menighedsrådsmøder uden stemmeret.
Vi kan tilslutte os forslaget, men bemærker, at vi finder det vigtigt, at præster, der er delt
mellem flere kirker eller funktioner, herunder provster, opretholder en aktiv tilknytning til
menighedsrådet i deres primære sogn, da noget sådant både gavner kirkelivet i sognet og
tilfører menighedsrådene nyttig viden.
• Ved valg til menighedsråd indføres en særregel for det tyske mindretal om repræsentation uden
stemmeret og personlige stedfortrædere i de sogne i Sønderjylland, hvor en af folkekirkens fire sog-
nepræster for den tyske del af menigheden er ansat, samt større fleksibilitet for små ø-samfund til at
afholde hhv. orienteringsmøde og valgforsamling
en anden dag i samme uge.
Ovenstående har ikke betydning for Holstebro Kirke, og vi har derfor ingen holdning til
punktet.
• Der implementeres en elektronisk løsning, så der kan udsendes invitationer med elektronisk post
til orienteringsmøde og valgforsamling til sognets folkekirkemedlemmer.
Det foreslås endvidere, at valgformen ved menighedsrådsvalg evalueres og ajourføres efter næste
menighedsrådsvalg i 2028.
Vi kan tilslutte os forslaget. Mulighed for elektronisk post bør være en selvfølge, men sam-
tidig skal der tages højde for kommunikation med den ikke digitale del af menigheden.
Vi er også enige i, at valgformen bør evalueres og ajourføres efter næste menighedsråds-
valg, både som følge af de påtænkte ændringer, og fordi der ved de seneste to valg er hø-
stet erfaringer med den nugældende valgform, som bør indsamles og bruges.
• Funktionsperioden for menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd begynder fremover 1.
januar.
Holstebro, tirsdag d. 13.08.2025
Side 5 af 5
Vi kan tilslutte os forslaget. Der vil være praktiske fordele ved at følge kalenderåret. Desu-
den er den første måned af kirkeåret en travl tid i sognene, og det er derfor ikke optimalt
at skifte ledelse ved kirkeårets start.
• Menighedsrådet får valgfrihed til at konstituere sig efter en ny minimumsmodel, hvor
der alene er krav om at vælge en formand og en tegningsberettiget, men hvor organiseringen herud-
over er fri. Den nuværende model med valg af enkeltmandsposter og nedsættelse af enkelte stående
udvalg fastholdes som alternativ til den nye model.
Vi kan tilslutte os, at der indføres valgfrihed for det enkelt menighedsråd med hensyn til
konstitueringen.
• Ved præsteansættelser, hvor der medvirker tre eller flere menighedsråd, kan der nedsættes et an-
sættelsesudvalg, som består af menighedsrådsmedlemmerne i primærsognet og to repræsentanter
fra de øvrige menighedsråd samt en medarbejderrepræsentant fra hvert menighedsråd.
Vi kan tilslutte os forslaget.
• Der indføres mulighed for online-møder i menighedsrådet og for elektronisk underskrift af beslut-
ningsprotokollen. Afholdelse af online-møder kræver enighed i menighedsrådet.
Vi kan tilslutte os forslaget.
Venlig hilsen
Holstebro Sogns Menighedsråd
1. Ansvaret og opgaverne med præsteboliger, landbrugsejendomme og jorde m.m. flyttes til
provstiudvalget.
Så kom det længe omtalte lovforslag om, at vores præstegård, skal overgå til provstiet, i stedet for som nu
hvor det er os i menighedsrådet, der sammen med vores præst, står for at holde den flot og vedligeholdt,
Det skulle være for at gøre det nemmere at sidde i et menighedsråd samt spare penge.
Vi er fuldt ud klar over, at for nogle menighedsråd er det en stor post og det kan være svært at løfte denne
opgave. Der er det fint at de kan få hjælp. Vi synes at det er godt at det er frivilligt, da vi ellers mener at nu
er det igen de mange, hvor det fungerer, der skal betale prisen for de få hvor det ikke gør. Mon ikke rådene
der skulle kikke lidt indad på deres måde at gøre tingene på.
Men for vores vedkommende synes vi, at det er en af de sjove opgaver at lave. Vi har både skovdrift, jord vi
lejer ud til en lokal landmand, samt jagt vi lejer ud.
Vi synes at vores præstegård er en så stor del af vores sogn, at det ville være svært at se andre (provstiet)
holde den, da der foregår mange forskellige arrangementer der.
At spare penge: Jo vi få jo ikke ekstra for at holde vores præstegård, men skal provstiet til at holde alle
præstegårde, skal de jo nok til at ansætte nogen, der kan gøre det, og så kan jeg ikke lige se hvor de vil
spare de penge.
2. Ansvaret og opgaverne med kirkegårdene fastholdes hos menighedsrådet, men
alle krav om godkendelser af ændringer m.m. ved provstiudvalg og stiftsøvrighed
bortfalder.
Der er både fordele og ulemper: Nogle gange er det godt at skulle søge om at ændre nogle ting og at der er
flere øjne der ser på det. For det har været svært at holde en gammel kirkegård, med de mange regler der
er.
3. Der indføres et obligatorisk 3-dages kursus for den personaleansvarlige (som enten kan
være et valgt MR-medlem eller en ansat). Formand og kasserer skal endvidere gennemføre
et obligatorisk en-dags online-kursus målrettet deres funktioner.
Der er fint at blive klædt på til opgaven, men der sidder jo også mange der har et arbejde ved
siden af, som kan have svært ved at tage fri i 3 dage for at tage på kursus.
4. Et medlem af menighedsrådet kan udelukkes og/eller fratages enkeltmandsposter, hvis
pågældende vedholdende skader arbejdsmiljøet i sognet. Af hensyn til medlemmets
demokratiske mandat skal der være et kvalificeret flertal på 2/3 for et medlems udelukkelse
på to på hinanden følgende ordinære MR-møder.
Det er fint for os.
5. Valgformen til provstiudvalg og stiftsråd ændres til valgforsamling som ved
menighedsråd. Og ved provstiudvalgs-valg får både fødte og valgte medlemmer af
menighedsråd i provstiet stemmeret ved valget af såvel de læge medlemmer som af
præsterepræsentanten i provstiudvalget.
Det er fint for os.
6. Antallet af valgte medlemmer i et menighedsråd reduceres i alle store og mellemstore
menighedsråd.
Dette forslag er rigtig dårligt, da en reduktion af antallet af valgte medlemmer i et råd er
ensbetydende med at der bliver færre til at løse de opgaver, der er i et menighedsråd. Og der
bliver færre valgte ambassadører for folkekirken i lokalsamfundet.
7. Præsters medlemskab af menighedsrådet ændres, så kun præster med en kvote over
50% og en ansættelse på et år eller længere er fødte medlemmer af et menighedsråd.
Provsten vil med forslaget heller ikke være født medlem af et menighedsråd. Og så skal
biskoppen i flersognspastorater med flere præster (f.eks. i Grindsted/Nollund og i
Give/Farre) udpege en primærpræst til hvert sogn, som vil være det fødte medlem af det
pågældende menighedsråd.
Dette er ikke en god ide. Vi har stor glæde af, at vores præst er med, også når de er nyansatte.
Dette vil gøre meget stor forskel på vores præster.
8. Menighedsråd får valgfrihed til at konstituere sig frit - enten som nu med stående udvalg
og enkeltmandsposter eller som en mere fri organisering.
Vi synes det fungerer godt som det er nu.
9. Der indføres mulighed for at afholde online-møder i menighedsrådet, hvis der er enighed
om det. Samtidig bliver det muligt at underskrive beslutningsprotokollen digitalt.
Der er både fordele og ulemper ved det.
På rådets vegne
Formand for Øster Nykirke menighedsråd
Diana Hansen
Helligåndskirken, Torpevænget 1, 8210 Aarhus V.
Endeligt høringssvar fra MR,
Deadline er overraskende allerede 25. august 2025
Helligåndskirkens Menighedsråds høringssvar af d. 13. august 2025.
Høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet til km@km.dk vedr. sagsnr. 2025 4679.
Helt overordnet ønsker vi:
MINDRE TOPSTYRING MERE ÆGTE FRIHED OG DEMOKRATISK OVERSKUD!
Først til det helt formelle omkring selve nedsættelsen af det kirkeministerielle udvalg og dets
anbefalinger som desværre efterlader en kraftig bismag af
Af de 11 personer i arbejdsgruppen bag forslaget kommer kun 2 fra valgte medlemmer af
menighedsrådene. Resten er embedsfolk, biskopper og repræsentanter fra centrale
organisationer. Glimrende repræsentation for så vidt men rystende få valgte medlemmer og
ikke mindst i betragtning af den korte uacceptabelt korte proces, der er lagt op til i
, og som slet ikke giver nok tid til dialog i MR!
Derfor er antallet af de valgte medlemmer af MR uhørt og uacceptabelt.
Biskoppen over Ribe Stift Elof Westergaard Det er svært ikke at se dette som
en centralisering af både indflydelse og perspektiv. Ikke mindst, når udvalgene samtidig ikke har
haft mulighed for at gå tilbage til deres bagland og drøfte de enkelte forslag undervejs. Hvor ville
det f.eks. have været velgørende, at vi de enkelte stiftsråd kunne have bidraget med input og
drøftet for og imod undervejs.
Det rejser et grundlæggende spørgsmål: Hvordan kan man tale om forenkling og nærdemokrati
uden at lade dem, det hele handler om, få en reel stemme i processen? .
Og Anders Ellebæk Madsen skriver i LEDEREN i Kristeligt Dagblad d. 29. juli 2025 sådan:
"Det skal være lettere at sidde i menighedsråd, mener kirkeminister Morten Dahlin (V). Det er en
god hensigt, for bøvl har betydet, at det er blevet sværere at få danskere til at træde ind i arbejdet
i folkekirkens sogne.
Men processen har været dårlig. Lovændringerne er blevet fremlagt i en politisk aftale mellem 10
partier, uden at have været til reel debat i folkekirken først. Man holder nu en høring for kirken i
sommerferien, hvor der ikke er møder i de menighedsråd, der skal indsende høringssvar. Og det
hele er baseret på et udvalgsarbejde, som ikke tilstrækkeligt har repræsenteret de mange, der vil
fastholde magten i sognene."
Helligåndskirken, Torpevænget 1, 8210 Aarhus V.
Vi stiller os meget undrende over, at Landsforeningen af Menighedsråd har kunnet lægge navn
til dette hastværk, som reelt har gjort det næsten umuligt for alle MR at forholde sig til. Det bør
vel få et internt efterspil i Landsforeningen, hvis man her ønsker, at vi skal bevare tilliden til
?
Og der bør vel også være politikere i Folketinget, som må undre sig? Det klæder ikke en FOLKE-
Kirke.
Det udgør et meget vitalt problem, at så mange ting i oplægget og debatten i øvrigt går i
retning af mere top-styring og mindre lokalt ansvar i Folkekirken. Det kan blive en helt
fundamental snublesten i Folkekirkens fremtid, hvis denne tendens ikke ændres.
Selv om man kan argumentere godt for mange ting heri, så vil topstyringen aldrig bringe den
ønskede fornyelse til Folkekirken som netop en FOLKE-kirke.
Måden at gøre brug af de positive muligheder uden at top-STYRE kunne være, at man i stedet
gør det meget mere attraktivt og lettere at finde ind i konstruktive samarbejder, som ikke er låst i
en topstyret skruetvinge, men 100% ad frivillighedens vej. Og at man samtidig opstiller nogle
meget klare, operationelle og forpligtende kvalitetsstandarder. Og tydeliggør, hvordan der til
stadighed er et veldefineret tilsyn med, hvorvidt disse kvalitetsstandarder faktisk efterleves.
HØRINGSSVAR Til BOKS 6:
Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet
om økonomiforvaltningen i provstiet
o Sagen med tjenesteboliger, som måske kan overgå til PU?:
Vores frygt er, at det bliver væsentligt dyrere, uden at det nødvendigvis bliver
bedre. Det er næsten uundgåeligt - og slet ikke acceptabelt for det lokale
demokrati/MR!
Og et af de store minusser er også: At det område jo også er et vigtigt
kompetenceområde i MR .
Igen: Hvis der skal ske noget i denne retning, så skal det 100% være ad
frivillighedens vej og ellers ikke!
Men det er klart, at for at sikre det gode arbejdsmiljø også omkring
tjenesteboligerne, så bør der indføres meget klare kvalitetsstandarder (jf.
ovenfor inkl. også bemærkningen om tilsynet, som skal sikre at
kvalitetsstandarder efterleves.)
Helligåndskirken, Torpevænget 1, 8210 Aarhus V.
o Tjenesteboliger hvad er vores grundholdning til dette?
Det klæder ikke nogen valid demokratisk proces med sådan et hastværk, som MR
bliver pålagt i denne sag, men vores MR har ønsket at netop hele dette spørgsmål
om embedsboligerne kunne blive genstand for et langt dybere arbejde for at
undersøge problemstillingerne og se forskellige løsningsmodeller. Derfor er hele
dette afsnit et indspil til overvejelse Derfor bør der ikke
træffes bindende beslutninger herom men kun 100% efter frivillighedsvejen.
Dette spørgsmål er et vigtigt tema, som fortjener en grundig gennemarbejdning.
Vi ser umiddelbart flere vinkler her:
Tjenesteboliger er dyre at anskaffe og vedligeholde. Ofte horribelt dyre, da
der stilles krav, som man aldrig ellers ville stille til egen bolig. Og dermed
bidrager de til at dræne den folkekirkelige økonomi. Skal vi have
tjenesteboliger eller ej? Umiddelbart blafrer svaret lidt i vinden hos os. Men
under alle omstændigheder handler det om et afgørende tema, som man
må forholde sig til både som MR og som præster:
Hvad er effekten af tjenesteboliger eller den ønskede effekt??
Hvis det er fordi,
og være en del af sognets daglige liv med skole, institutioner
foreninger og sognets liv ellers i som uden for kirken?
Så kan det give god mening.
Men hvis det er, fordi præsten skal kunne komme billigere til en
så er det helt
principielt et NO GO!
Bortset fra, at man må som MR og præster afklare sig med værdien
eller den manglende værdi af nærhedsprincippet? Og hvad der ville
ske, hvis alle provstiets præster kom til at bo i 4-5 opgange i
provstiets almennyttige blokområde?
Hænger måske sammen med sognegårdenes faciliteter?
o Det hænger klart sammen med sognegårdens placering og
faciliteter. Og præsterne skal naturligvis ikke have et betalt
kontor i boligen + et fast kontor i sognegården.
Men præsterne skal naturligvis kunne få mulighed for at
booke et relevant lokale til samtaler o.l. i sognegården.
Og tjenesteboliger eller ej hænger også sammen med sognets og
præsternes vilje/evne til at engagere sig synligt i lokalområdet?
o Det kan ikke udelukkes, at spørgsmålet også til en vis grad
hænger sammen med præsternes ønske om og vilje til at
anvende tid og ressourcer til at engagere sig i lokalområdets
Helligåndskirken, Torpevænget 1, 8210 Aarhus V.
faciliteter som på det menneskelige plan og i relation til
kirken vil kunne være en åbenlys mulighed og fordel. Men vil
det være præstens opgave? Og vil præsten se den som
sådan? Og vil MR ønske dette?
o Frivilligt samarbejde i provstiets økonomiforvaltning
Vi har siden 2008 haft dette etableret i vores provsti, og det vil vi ikke
undvære. Men vi kunne ønske en endnu mere smidig løsning her, som
fastholder det lokale demokratiske overskud og ikke underskud!
HØRINGSSVAR Til BOKS 7:
Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på
arbejdsmiljø og samarbejde mellem de to ledelsesstrenge i folkekirken
o Her røres ved flere vitale strenge i det lokale demokrati, som vi kraftigt vil advokere
for:
de faktiske tilstande, så det er vigtigt og nødvendigt for at signalere den
personaleansvarliges kompetence her.
Og det giver sig selv, at der bør stilles alle relevante og valide kurser og
redskaber til rådighed for sådanne og andre tillidsvalgte. MR må ved
valgene sikre sig, om den valgte rent faktisk har de nødvendige
kompetencer og redskaber til at varetage hvervet på en tilstrækkelig
professionel måde.
Det er meget mere problematisk at søge at trække obligatoriske kurser ned
over hovedet på såvel kontaktpersoner som formand og næstformand o.l.
Denne topstyring vil ikke klæde Folkekirken. Derimod vil det være klædeligt
med så gode frivillige kursustilbud, som de folkevalgte har lyst til at afsætte
tid til at gennemføre. Vi hylder frivillighedsprincippet!
De kontrakt- og ansættelsesretlige opgaver bør MR kunne få professionel
hjælp til fra Provstiet mens den daglige ledelse varetages af MRs
Det er selvklart, at den personaleansvarlige har skarpt fokus på
arbejdsmiljøet i sognet hvorfor sognets arbejdsmiljøarbejde netop også
bør omfatte præsterne, som jo i dagligdagen er en væsentlig del af det
lokale arbejdsmiljø.
Helligåndskirken, Torpevænget 1, 8210 Aarhus V.
o
klart forvente i forhold til provsten som præsternes nærmeste tjenstlige foresatte,
at prioritering af ressourcer til præstens videreuddannelse og kurser nødvendigvis
må ske i et vist samråd/samspil mellem provsten, præsten og MR med inddragelse
af MRs strategiske prioriteringer, da MR har det overordnede ansvar i sognet for de
samlede strategiske prioriteringer til sognets bedste. Hermed tænker vi ikke på
detailniveau (hvis præsten ønsker et kursus i relevant nyere litteraturs anvendelse i
prædikenforberedelsen, eller et kursus i den lutherske toregimentelære i relation til
voksende pres fra muslimsk indflydelse med parallelsamfundsdannelse o.l.) men
der tænkes på nogle overordnede strategiske prioriteringer i sognet.
o Hele talen om udelukkelse af et medlem af Menighedsrådet og fratagelse af
enkeltmandsposter er et anliggende 100% for MR og ingen anden instans, idet
der er tale om en folkevalgt person og det må overvejes, hvordan dette tackles
med præster (som fødte medlemmer af MR), som udfordrer det psykiske
arbejdsmiljø? Der bør være en form for sanktionsmuligheder uden at MR skal
. Dette bør tænkes ind i denne væsentlige
problemkreds.
HØRINGSSVAR Til BOKS 8:
Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske
organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
o Vi anser forslagene om valgform til provstiudvalg og stiftsråd som væsentlige
ajourføringer af praksis ved MR.
o Vi er derimod dybt uenige i styregruppens anbefalinger om antallet af valgte
medlemmer til MR. Det er igen en topstyring, som ikke hører hjemme i Folkekirken!
Og det bør ikke kunne få sin gang i Folkekirkens regi!
Hvis man i meget aktive sogne/MR reducerer antallet efter styregruppens
forslag, så fører det den præcis modsatte vej, man ellers har villet med det
hele her: Så bliver det jo ikke en aflastning, men en yderligere byrde for de
færre MR-medlemmer!
Vi anbefaler i stedet frivilligheds-princippet!
Forslaget om reduktion af valgte MR-medlemmer fra 5-15 til 5-9 bør i stedet
gøres frivilligt, til et minimum, som sognet frivilligt kan agere efter opad til
fx max. 15. Det vil rime godt på en ikke-topstyret FOLKE-kirke!
Helligåndskirken, Torpevænget 1, 8210 Aarhus V.
o Vi har ikke kommentarer til de resterende forslag bortset fra:
o Hvorfor ændre fra kirkeår til kalenderår? Det bør klart afvises. Lad dog KIRKEN få
lov at være Kirke med et Kirke-år og ikke den
Således besluttet i Helligåndskirkens Menighedsråd d. 13. august 2025.
Mvh
Erik Berre Eriksen Poul Langagergaard
Formand Kontaktperson
erik@berre.com poul@langagergaard.dk
Nuværende godkendelseskrav fjernes, men erstattes af krav om, at
stiftets kirkegårdskonsulent konsulteres forud for igangsætning af arbejder, som kan ændre
kirkegårdens indretning, fremtoning og kulturelle udtryk. Under Foreningen for
Kirkegårdskulturs generalforsamling i år (2025), som bl.a. nogle af bestyrelsesmedlemmerne i
Hørsholm Kirkegårds bestyrelse deltog i (Rungsted menighedsråd har to repræsentanter i denne
bestyrelse), opfordrede foreningens formand, biskop Elof Westergaard deltagerne til, at
underskrive en erklæring for bevarelsen af den nuværende godkendelsesordning for at sikre
indflydelse fra fagfolk, hvis et menighedsråd ønsker at ændre forholdene på en kirkegård.
1. Der er stort behov for, at menighedsrådene - og navnlig disses regnskabsfolk og kasserere -
får adgang til rapporter, der tillader både overblik og en nem eksponering af detaljer. F.eks.
at man på en brugervenlig måde ved en simpel drill-down fra hovedtal kan få fremvist
relevante bilag, der indgår i diverse sumtal, f.eks. indscannede leverandørfakturaer, der
indgår i en hovedsum på en given artskonto.
2. Det anbefales, at man som minimum vil sørge for, at perioderapporter (kaldet
) uanset hvilke perioder, man beder om rapportering på, også
fremviser tilsvarende ligeligt periodiserede budgettal og ikke, som det er tilfældet i dag,
budgettal for hele året, hvilket gør det vanskeligere at bedømme omkostningsniveauet i
forhold til forventet forbrug for perioden.
Menighedsrådet ved Mariehøj Kirke i Silkeborg ønsker hermed at udtrykke vores
bekymring over det foreliggende forslag:
1. Forslag om reduktion af antallet af menighedsrådsmedlemmer
Vi ser med bekymring på forslaget om at reducere antallet af medlemmer i
menighedsrådene. Opgaverne i menighedsrådet er over de seneste mange år blevet flere
og langt mere komplekse, og der er intet der tyder på, at de bliver mindre i årene, der
kommer. En reduktion af antal medlemmer vil betyde, at færre personer skal løfte det
samme ansvar og den samme arbejdsbyrde, hvilket kan føre til øget pres på rådets
medlemmer, som bruger deres fritid på at varetage disse opgaver. Bliver arbejdsbyrden
større, kan det desuden være en afgørende faktor for, hvorvidt nogen overhovedet har lyst
til at engagere sig i menighedsrådsarbejde. Samtidig risikerer det at svække folkekirkens
lokale forankring og bredde, da færre stemmer og perspektiver vil være repræsenteret i
det lokale kirkelige arbejde. Menighedsrådene er en vigtig del af det lokale demokrati i
folkekirken, og en reduktion i antallet af medlemmer kan mindske både engagement og
ejerskab i menigheden. Det er muligt, at færre medlemmer vil gøre arbejdet med at
rekruttere nye medlemmer hvert fjerde år lettere, men det lange seje træk, der ligger
mellem valgene, vil ikke blive lettet.
2. Høringsfristens længde og placering i sommerperioden
Den fastsatte høringsfrist falder i sommermånederne, hvor mange af menighedsrådets
medlemmer både valgte og ansatte holder ferie. Dette begrænser i praksis muligheden
for at gennemgå materialet grundigt og drøfte det i menighedsrådet. Da menighedsrådene
i høj grad bygger på frivilligt engagement, er det afgørende, at høringsperioder
tilrettelægges, så de giver reel mulighed for deltagelse. En kort frist hen over sommeren
underminerer dette og svækker den demokratiske proces.
Udover den i punkt 1 nævnte bekymring, er der flere andre forhold i forslaget som vi både
kan se muligheder og problematikker ved - og derfor kunne have brug for at arbejde mere i
dybden med, inden vi kommer med et høringssvar, men pga. den korte høringsperiode har
dette ikke været muligt.
På menighedsrådets vegne
Marianne Thompson
Formand for menighedsrådet ved Mariehøj Kirke
Centralisering.
Der var også bred bekymring for centralisering af opgaver, især forvaltningen af ejendomme,
præstegårde og jord. Mange pegede på, at det lokale kendskab ikke kan erstattes af provstiudvalg
eller konsulenter. Når man flytter ansvar væk fra det sted, hvor virkeligheden udspiller sig, går
både kvalitet og engagement tabt.
Præsteboligerne er et godt eksempel: Hvis ansvaret placeres for højt oppe, mister både præsten
og menighedsrådet indflydelse og i sidste ende kan det gå ud over samarbejdet med præst og
menighedsråd og det daglige kirkeliv. hvem kan hjælpe præstefamilien i nødsiterationer, hvem
skal de kontakte, hvem skal vurdere hvornår hjælpen må gives? Man mister fuldstændig
tilhørsforholdet til præst, menighedsrådet og ikke mindst lokalsamfundet.
Der er brug for tillid til dem, der står med fødderne i kirkens jord og hænderne i opgaverne. Det er
dem, der holder Folkekirken levende. Ikke af pligt, men af hjerte.
Vallekilde-Hørve Menighedsråd Formand Inge-Lise Christensen, Snebærvej 5, 4540 Fårevejle
7255@sogn.dk
BY-, Land- og Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
km@km.dk
Kopi: Odsherred Provsti
Odsherred.provsti@km.dk
14. august 2025
Høringssvar vedr. kirkeministerens forslag til ændring af lov om menighedsråd mv.,
Sagsnr. 2025-4679
Kommentarer til lovforslaget
Menighedsrådet har med udgangspunkt i ministeriets høringsbrev og bemærkninger til
lovforslaget følgende kommentarer, idet
(numrene i Bilag 1)
Afsnit 2.1.1.
1-2. Menighedsrådet har ikke bemærkninger til den foreslåede ny formulering af
menighedsrådslovens § 1.
32-33 og 42. Menighedsrådet finder det hensigtsmæssigt, at det i loven præciseres på hvilket
grundlag et medlem af menighedsrådet kan udelukkes, hvis det pågældende medlems adfærd
vedholdende skader arbejdsmiljøet i sognet, ligesom der indføres regler for at fratage
enkeltmandsposter for resten af funktionsperioden i samme situationer.
Menighedsrådet finder det tillige hensigtsmæssigt, at loven indeholder regler og procedure
omkring evt. fratagelse af medlemskab.
Afsnit 2.1.2.
3-4 og 6-9. Det er noteret, at den nedre grænse for størrelsen af menighedsråd fastsættes til 5
(hvortil kommer sognepræst(er) med en beskæftigelsesgrad på 50% eller mere) og noterer
samtidig, at menighedsrådene forud for menighedsrådsvalg kan beslutte at hæve antallet af
medlemmer med yderligere 1.
Vallekilde-Hørve Menighedsråd Formand Inge-Lise Christensen, Snebærvej 5, 4540 Fårevejle
7255@sogn.dk
Menighedsrådet finder det imidlertid lidt uklart, hvordan det nye indsatte punktum i § 2, stk. 1
skal forstås
mindst halvtidsbeskæftigelse, og hvis ansættelse i pastoratet har en varighed af et år eller
mere , set i sammenhæng med det ny stk. 2 i § 2 en præst eller provst, der er ansat
i pastoratet, er vedkommende født medlem af rådet, uanset beskæftigelsesgraden i pastoratet.
Det er en
Det foreslås derfor, at det i stk. 1 tydeliggøres, at konstituerede sognepræster/vikarer
med en beskæftigelsesgrad i pastoratet svarende til mindst halvtidsbeskæftigelse, og hvis
Afsnit 2.1.2.
r
vi finder det hensigtsmæssigt, at der indføres et obligatorisk 3-
dages kursus for personaleansvarligt medlem af menighedsrådet og til en ansat daglig leder.
Det forudsætter dog, at disse obligatoriske kurser tilrettelægges med et hensigtsmæssigt
indhold og gennemføres på en sådan måde, at de pågældende kursister får mulighed for at
deltage i fysiske kurser umiddelbart efter deres tiltræden (dvs. primært efter stedfundne
menighedsrådsvalg) og at der dækkes tabt arbejdsfortjeneste for erhvervsaktive
rådsmedlemmer.
Menighedsrådet kan endvidere tilslutte sig, at formand og kasserer skal gennemføre et
obligatorisk online-kursus målrettet deres opgaver.
Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejde
om økonomiforvaltningen i provstiet
Afsnit 2.2.
Vallekilde-Hørve Menighedsråd er enig i, at der skal indsættes regler om at ansvaret og
opgaven med tjenesteboliger, landejendomme, jorder m.v. som udgangspunkt kan flyttes til
provstiudvalget.
Vallekilde-Hørve Menighedsråd Formand Inge-Lise Christensen, Snebærvej 5, 4540 Fårevejle
7255@sogn.dk
Det forudsætter efter menighedsrådets opfattelse, at menighedsrådet efter fastlagte regler
aktivt skal tilkendegive, hvorvidt man ønsker at flytte opgaven til provstiudvalget.
Rådet er bekendt med, at der forskellige steder kan være forhold, der gør det påkrævet, at
opgaven flyttes af forskellige årsager (fx menighedsråds trang om påtrængende mulighed for
inspektion af tjenesteboliger; anspændt forhold mellem menighedsråd og præst o.l.).
En generel overførsel af opgaven med forvaltningen af fast ejendom til provstiudvalget vil efter
vores opfattelse betyde en forøgelse af udgifterne til administration. Det er af Kirkeministeriet
allerede tidligere oplyst, at omkostningerne vil være omkring 50 mio. kroner årligt, og disse
(ekstra)udgifter vil følgelig formentlig skulle hentes i de lokale kirkekasser.
Det er uklart, om et flertal af budgetsamrådets deltagere kan bestemme, at samtlige sogne i et
provsti skal overføre forvaltningen af fast ejendom til provstiudvalget, eller om det kun gælder
for de sogne, der ved en afstemning stemmer for, at opgaven flyttes.
Det fremgår, så vidt vi kan se, ikke, om det er muligt for et menighedsråd at kræve en
tilbageføring af opgaven fra provstiudvalget til menighedsrådet.
Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale
demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd
Afsnit 2.3.
Vallekilde-Hørve Menighedsråd har ikke bemærkninger til forslaget om, at valgformen til såvel
provstiudvalg som stiftsråd ændres til valgforsamling, og at såvel fødte som valgte
menighedsrådsmedlemmer samt provsten får stemmeret til valg af menighedsrepræsentanter
og præsterepræsentant i provstiudvalget. Tilsvarende gælder ændringen af kredsen af
stemmeberettigede ved valg af præsterepræsentanten så den svarer til kredsen af
stemmeberettigede ved bispevalg.
Menighedsrådet har ikke bemærkninger til, at der indføres en særregel for det tyske mindretal
om repræsentation og personlige stedfortrædere.
Vallekilde-Hørve Menighedsråd Formand Inge-Lise Christensen, Snebærvej 5, 4540 Fårevejle
7255@sogn.dk
Der er ikke bemærkninger til regler om større fleksibilitet for små øsamfund til at afholde
henholdsvis orienteringsmøde og valgforsamling en anden dag i samme uge.
Kopi af dette høringssvar er som nævnt ovenfor sendt til Odsherred Provsti.
Med venlig hilsen
på menighedsrådets vegne
Inge-Lise Christensen Hans-Jørgen Møllegaard
formand næstformand
Sankt Povls Sogns Menighedsråd Kirkepladsen 5 4220 Korsør
T: 5837 1309 E: 7348@sogn.dk W: sktpovls.dk
Høringssvar til Kirkeministeriet
Sagsnr. 2025 4679
Korsør den 15. august 2025
Høringssvar vedr. menighedsrådenes rolle og forslag til forenkling og bedre understøttelse af menighedsråds-
arbejdet.
Menighedsrådet ved Sankt Povls Kirke i Korsør udtaler følgende, ud over de gode forslag fra styregruppen:
Vi er mange frivillige, der sammen med præsterne bruger en rum tid ved vores kirke, så den fremstår som et
samlende kulturcenter i hele vores by med gudstjenester og mange forskellige kulturelle aktiviteter hen over
ugen.
Vi ser ikke behovet for at flytte opgaven med tjenesteboliger fra menighedsrådene til provstiet. Menighedsrå-
dene skal stadig være opmærksomme på kirken og menighedshuset. Det betyder, at menighedsrådet fortsat
skal varetage en bygningsmasse og have kompetencer til den rette vedligeholdelse.
Med forslaget om, at tjenesteboliger overgår til provstiet, skal der ansættes mere personale og derved en
yderligere centralisering. Vi ser alene jeres forslag om at flytte vedligeholdelse af tjenesteboliger til provstiet,
som et udtryk for, at menighedsrådene ikke lever op til deres forpligtigelser, hvad vi bestemt mener, vi gør.
Ligeledes betyder det, at menighedsrådet mister indtægter fra tjenesteboligerne. I Slagelse Provsti er der tra-
dition for, at mindre vedligeholdelsesopgaver klares af MR, mens der ved større opgaver gives anlægsmidler
fra provstiet
Hvis I virkelig vil gøre arbejdet, både mere spændende og knap så arbejdskrævende, er der andet, der kunne
hjælpe os meget mere:
Menighedsrådene skal i dag spørge andre myndigheder hver gang, der skal foretages bare det mindste, som vi
godt kan klare uden at ødelægge vores kulturarv, som det siges.
For det første er det altid en meget langsommelig proces. Derudover er det altid meget dyrere at få de for-
skellige kirkekonsulenter til at komme med en udtalelse, så selv enkle opgaver bliver uhensigtsmæssigt dyre.
I den forbindelse læste vi i , hvor formanden for Tveje Merløse
menighedsråd og formand for Holbæk Provsti skriver i afsnittet
- I dag opleves konsulenterne ikke som rådgivere, men bestemmende personer, idet et svar typisk lyder: Hvis
arbejdet laves som foreslået af konsulent NN, .
På den måde bliver MR alene et arbejdende organ, mens andre bestemmer. Det synes vi ikke er en måde, at
frivillige skal arbejde på i nutidens Danmark. Ja, vi skal måske have rådgivning, men hvis vi vil have moderne
mennesker til at lave frivilligt arbejde, er det nødvendigt, at der udvises tillid og en høj grad af selvbestem-
melse, og ikke altid kontrol.
Med venlig hilsen
f/Menighedsrådet
Markvard Hovmøller, formand
Udkast til høringssvar Lovforslag om ændring af lov om menighedsråd
Menighedsrådet i Antvorskov Sogn har gennemgået det fremsendte lovudkast og ønsker
hermed at afgive følgende høringssvar. Vores bemærkninger koncentrerer sig særligt om de
forhold, der har betydning for vores daglige arbejde med ledelse, økonomi og demokratisk
forankring.
1. Valg, konstituering og enkeltmandsposter
Vi anerkender intentionen bag de to konstitueringsmodeller. Den kendte model med
enkeltmandsposter (formand, næstformand, personaleansvarlig m.fl.) giver tydelighed i
opgavefordelingen og ansvar. Den foreslåede minimumsmodel kan blive relevant i og med
det også foreslås at reducere antallet af valgte medlemmer. Det vurderes positivt, at
konstitueringsmodel kan ændres årligt.
Vi hilser det velkommen, at der i forslaget tydeliggøres det ansvar og den forpligtelse, der
følger med at være valgt menighedsrådsmedlem i almindelighed, og i særdeleshed for dem,
der vælges til at bestride enkeltmandsposter.
Vi har noteret os muligheden for at afsætte medlemmer, hvis det efter saglig bedømmelse
vurderes, at denne forpligtigelse ikke opfyldes.
2. Personaleledelse og arbejdsmiljø
I lovforslaget tages mange positive skridt til at professionalisere personaleledelsen. Vi har
store forventninger til, at disse i det daglige vil gavne personalets arbejdsmiljø, og
forhåbentlige forbedre Folkekirkens omdømme som arbejdsplads. Blandt andet noteres det
med stor tilfredshed, at der beskrives sanktionsmuligheder overfor et
menighedsrådsmedlem, der med sin adfærd belaster det lokale arbejdsmiljø.
Vi ser, at forslaget tilgodeser sogne af alle størrelser og økonomier. Det spænder fra
obligatorisk kursus for den valgte personaleansvarlige (tidl. kontaktperson) til ansættelse af
en professionel leder.
Vi ser positivt på, at arbejdsmiljøet placeres som et ledelsesansvar i samarbejde med
provsti og biskop.
3. Demokratiske principper og offentlighed
Den nuværende menighedsrådslov bærer stærkt præg af at være inspireret af Hal Kochs
demokratiforståelse, som ligger stor vægt på processen (samtalen), der går forud for
beslutningen. Her tænkes på den direkte samtale, som skaber ejerskab og legitimitet
omkring beslutningerne.
Det er menighedsrådets opfattelse, at onlinemøder på to måder udfordrer dette
demokratisyn. For det første amputerer digitale møder den mellemmenneskelige
totalkommunikation, og dermed vil de for det andet komme til at tilgodese
beslutningseffektivitet frem for konsensussøgning.
Imidlertid er menighedsrådet opmærksom på, at det under visse forhold kan være nyttigt
med onlinemøder. For eksempel når en sag er færdigbehandlet og det udelukkende handler
om en beslutning, der skal træffes før en presserende deadline.
Onlinemøder udfordrer også principperne om offentlighed i den demokratiske proces.
Bemærkningerne til lovforslaget (s. 119-121) om, hvorledes dette vil kunne afhjælpes,
finder menighedsrådet ikke betryggende. Overordnet er menighedsrådet bekymret for, at
hvis onlinemøder indskrives i loven som en mulighed, så kan det meget hurtigt udvikle sig
til en pligt. Det er der desværre alt for mange eksempler på indenfor den offentlige
forvaltning.
Med venlig hilsen
Menighedsrådet ved Antvorskov Sogn, sognekode 9160
Tveje Merløse Kirke
Menighedsrådet
Bent Løvschal
Formand
Vænget 22.
4300 Holbæk
Tel. 22 99 21 60
By-, Land- og Kirkeministeriet
cc. Landsforeningen af Menighedsråd
Holbæk, den 15. august 2025
Høringssvar vedr. sagsnr. 2025 4679 og 2025 5593
Menighedsrådet i Tveje Merløse Kirke, Holbæk Provsti, har behandlet de nævnte lovudkast.
Allerførst ønsker menighedsrådet at kritisere det uacceptable i at foretage en høring af et meget
omfattende og komplekst lovudkast hen over sommeren. Det har i en uacceptabel grad
vanskeliggjort behandlingen af udkastet og begrænset antallet af medlemmer, som har kunnet
deltage i behandlingen.
Det klæder ikke en proces, som ellers er startet med god, demokratisk involvering af
menighedsrådene.
Da det omfattende materiale (269 sider) ikke er specielt overskueligt, har menighedsrådet taget
udgangspunkt i den gennemgang, som Landsforeningen af Menighedsråd har udarbejdet.
Nu til det konkrete punkter:
Professionalisering af personaleledelse
Menighedsrådet er utrygt ved forslaget om, at opgaven som personaleansvarlig kan delegeres
fuldtud til en ansat leder. Vi er enige i, at daglig ledelse med fordel kan delegeres til en ansat leder.
Sådan er det også i Tveje Merløse. Men vi mener, der fortsat skal være en valgt
personaleansvarlig, som er medlem af menighedsrådet. Kun derved sikrer vi, at rådet tager det
fornødne ansvar.
Menighedsrådet kan støtte forslaget om et obligatorisk kursus for den personaleansvarlige, samt at
der er mulighed for økonomisk kompensation til en personaleansvarlig, om er medlem af
menighedsrådet.
Fokus på arbejdsmiljø og samarbejde
Menighedsrådet støtter forslaget om udvidelse af muligheden for at udelukke et medlem af
menighedsrådet ved en adfærd, der vedholdende skader arbejdsmiljøet i sognet. Vi er også enige i
den beskrevne proces, som gør, at det er meget velovervejet, hvis det sker.
Det er en god ting at lovfæste pligten til at underrette biskoppen om Arbejdstilsynets påbud.
Det er en god ide, at både præster og læge medlemmer af menighedsrådet kan foreslå
indsamlinger og ændringer i liturgi. Det er vist bare at lovfæste det, som allerede sker, hvis man
har et godt samarbejde.
Tveje Merløse Kirke
Menighedsrådet
Bent Løvschal
Formand
Vænget 22.
4300 Holbæk
Tel. 22 99 21 60
Forvaltning af fast ejendom
Menighedsrådet er betænkeligt ved overflytning af ansvaret og ejerskabet af tjenesteboliger til
provstiet.
Vi er enige i, at det kan være hensigtsmæssigt at have en anden instans end menighedsrådet til at
varetage den løbende vedligeholdelse. Det har vi i Holbæk Provsti løst ved at lægge opgaven i en
fællesvirksomhed, som bestyres af menighedsrådene.
Ved den foreslåede model forekommer det, at beslutningen om at overføre ejerskabet til provstiet
er irreversibel, idet det vil være vanskeligt at administrere den nye provstikapital, hvis det ikke er.
Endvidere er forslaget om, at menighedslokaler mv. på samme matrikel også overgår til provstiet,
ikke hensigtsmæssigt. I samarbejdet i Holbæk Provsti har vi fastlagt, at vedligeholdelse af
klimaskærmen overgår til samarbejdet, men det indvendige fortsat varetages af det enkelte
menighedsråd.
Menighedsrådet i Tveje Merløse Kirke er meget enigt i forslaget om, at alle krav om godkendelse
ved provstiudvalg og stiftsøvrighed omkring kirkegårde afskaffes. Der er i dag et helt umuligt
bureaukrati omkring selv små ændringer som fx fældning af træer, som er gået ud.
Valg og sammensætning af lokale demokratiske organer
Menighedsrådet er ikke enig i forslaget om at begrænse antallet af medlemmer af menighedsrådet.
Vi har 13 læge medlemmer og et velfungerende menighedsråd.
Specielt frygter vi, at begrænsningen, som især vil ramme store bysogne, vil skævvride valg til
provstiudvalg og valg af biskop. Allerede i dag er der en skævhed, således at små landsogne har
relativt meget større indflydelse ved sådanne valg. Denne skævhed vil blive forøget ved dette
forslag.
Omkring præsters medlemskab mener vi, man skal være opmærksom på, at mange præster har
kvoter på 25%, men er en fast del af sognets betjening. Det forekommer ikke rimeligt, at de ikke
skal have indflydelse på menighedsrådets beslutninger.
Vi er meget enige i forslaget om en minimumsmodel for konstituering. De nuværende regler er
meget detaljerede og medfører ikke mindst på bygningsområdet et antal overlappende
funktioner.
Vi tilslutter os også, at menighedsrådene i særlige situationer kan holde møder som onllige-møder.
Vi har ikke forståelse for, at der skal indføres en elektronisk beslutningsprotokol. Allerede i dag er
menighedsrådet forpligtet til at offentliggøre sin beslutningsprotokol, og det sker oftest på
hjemmesider. Et bundet system som fx F2 vil yderligere vanskeliggøre arbejdet i menighedsrådet.
Vi kan tilslutte os forslaget om, at provstiudvalg og stiftsråd vælges endeligt på en valgforsamling.
Det nuværende system er unødigt kompliceret at arbejde i.
Understøttelse af vedligeholdelse af middelalderkirker
Vi forstår behovet for hjælp til vedligeholdelse af de mange middelalderkirker ikke mindst i tyndt
befolkede områder.
Tveje Merløse Kirke
Menighedsrådet
Bent Løvschal
Formand
Vænget 22.
4300 Holbæk
Tel. 22 99 21 60
Men vi forstår ikke logikken i, at nogle enkelte kirker bliver udvalgt, mens resten fortsat må
vedligeholdes for de lokale kirkeskattemidler.
Det var kommentarerne.
Med venlig hilsen
Bent Løvschal
Formand for menighedsrådet
Hermed fremsendes bemærkninger til følgende lovforslag
Bemærkninger til lovforslagets §1, nr 3-4 og 6-9
Hvis antallet af menighedsrådsmedlemmer nedsættes, vil det tilknyttede netværk også blive
mindre:
Hvert enkelt menighedsrådsmedlem har et netværk, hvor kendskab til menighedsrådsarbejdet
naturligt bliver videregivet. Personer i dette netværk kunne med tiden også få interesse for at
engagere sig i menighedsrådsarbejdet.
Dette netværk beskæres, hvis antallet af menighedsrådsmedlemmer sættes ned.
Derudover er der en god idé at erfaringen i et menighedsråd gives videre til de nye medlemmer,
igennem en årrække. Derfor er det vigtigt, at der er flere skuldre til at bære erfaring og viden
videre. På den måde kan vi også forsøge at undgå, at et helt menighedsråd skiftes ud på en gang.
Bemærkninger til lovforslagets §1, nr 4,5 og 10
Mht. præsternes rolle: det er afgørende at alle præster i et sogn er medlemmer i alle
menighedsråd. Det er bl.a. herigennem at præsterne er i kontakt med vigtige debatter og
beslutninger, der skal tages på pastoratets vegne. Det vil derfor ikke være at foretrække, at en
præst ikke kan stemme i et menighedsråd.
Arbejdsgangen er kortest, når menighedsrådet er beslutningsmyndighed og ønsker at handle efter
de bedste økonomiske rammer i et forsøg på at tilgodese ønsker til vedligehold og forbedringer af
boligen.
Vi, der er medlemmer af et par forskellige små menighedsråd sender hermed et høringssvar.
Vi er bekymrede over, at det nedsatte udvalg, der har arbejdet med lovforslaget, ikke har haft
medlemmer med fra de mindre sogne, og at medlemmerne ifølge de udsagn, vi har modtaget, ikke
har haft mulighed for at drøfte forslaget med deres bagland.
Endvidere er vi meget utilfredse med, at høringsperioden ligger i en sommerperiode, hvor de
fleste holder ferie, og at det derfor har været meget svært at få samlet hele menighedsrådet til
drøftelserne, der ligger forud for at indsende et svar.
Vi er bange for, at man, ved at prioritere og flytte flere beslutninger til provstierne, vil udhule
menighedsrådets arbejde og dermed gøre det mindre attraktivt at stille op til valg. Ved at flytte
nogle af de tungeste opgaver i menighedsrådet op i stiftet, risikerer man også at skære i det
ansvar, der gør det spændende at være med i menighedsrådet. Vi er dog mest bange for, at
ændringerne vil ødelægge menighedsrådenes økonomiske råderum. For os er det vigtigt, at mange
af de ændringer, der foreslås, gøres frivillige og også sådan at man efter hvert valg skal tage stilling
til, hvordan man vil organisere sig i de fire kommende år. Vi vil nødig miste ejerskabet for kirke,
præstegård og de omliggende jorde m.m. Det er også vigtigt, at vi bevarer de demokratiske
principper for folkekirken, som vores kære I.C. Christensen kæmpede for og som de forskellige
kirkeministre altid omtaler meget positivt, når de holder oplæg på Landsforeningens årsmøder.
Vi har valgt at kommentere på følgende punkter, som for os er de vigtigste
Antal valgte medlemmer af menighedsrådet
Dette er nok det vigtigste punkt ikke at lave om på!
Vu er bekymret over, at der i små sogne fremover kun skal være 5 medlemmer af menighedsrådet
i forhold til i dag, hvor der kan 8-10 valgte medlemmer. Færre medlemmer vil medføre, at der vil
blive mere arbejde lagt på den enkelte person, og så er vi sikker på, at det bliver sværere at få folk
til at stille op til menighedsrådsvalget. Der kan godt være, at man i de større byer kan være for
mange i menighedsrådet, men i de små sogne, hvor arbejdsmængden nok ikke er meget mindre
end den er i de større byer, hvor man også kan ansætte personale til at tage dele af de opgaver, vi
som menighedsråd varetager i dag.
Vi foreslår, at antallet af valgte medlemmer fastsættes til 6-8 for sogne med indtil 2.000
folkekirkemedlemmer og derefter stiger med 1 for hvert påbegyndt 4.000 folkekirkemedlemmer. I
sogne med mere end 12.000 kan man fastsætte antallet af valgte medlemmer til 10 11 personer.
Hvis dette giver problemer i forhold til afstemninger om f.eks. biskopvalg, kan man udarbejde en
model, som gør, at alle menighedsråds mening tæller ens.
Konstituering
Vi er helt uenige i, at man kan nøjes med at finde en formand og en tegningsberettiget ved
konstitueringen af menighedsrådet. Det er nødvendigt, at der er en formand, en næstformand, en
sekretær, en eller flere kirkeværger, da der i mange af de små menighedsråd er mere end 1 kirke
samt en personaleansvarlig. Vi mener ikke, det er holdbart, at en person har mere end en post.
Frivillige kan bruges til aktiviteter, men ikke til selve menighedsrådsarbejdet.
Ansvaret og opgaver med tjenesteboliger og menighedsrådenes jorde
Den ene af os, Anne-Marie Meller, har været glad for at stå for renovering af præstegården, men
vi kan godt se, at det har været og er en stor opgave at stå for tjenesteboligen. Det lyder
besnærende at provstiet overtager arbejdet med tjenesteboligen, men vi tror ikke, at de vil gøre
arbejdet med tilsyn og alt det, der følger med, når der renoveres gratis, som vi jo gør i
menighedsrådet. Det vil medføre endnu en udgift for menighedsrådet. Det vil være fint, at vi kan
få hjælp fra provstiet eller stiftet. En vejledning vil være en rigtig god ide og at gøre det frivilligt at
flytte ansvaret og opgaverne omkring tjenesteboliger vil også være passende.
Med hensyn til jordene skal der et større arbejde til, da mange af menighedsrådene har valgt at
leje jorden ud og derved opnå en indtægt, som man sikkert vil gå glip af, hvis opgaven flyttes til
provstiet.
Som afslutning på vores høringssvar, vil vi igen gøre jer opmærksom på, at man skal passe på, at
man ikke laver det hele om til en provstikirke, som så har mindst 10 små kirker at passe. Det er
ikke altid at større enheder gør tilværelsen nemmere for folket.
De kærligste hilsner
Henning Rindom, Staby-Madum Menighedsråd
Anne-Marie Meller, Hee-No Menighedsråd
Hørsholm, den 16.august 2025
Vedr. høring over lovforslag om ændring af lov om menighedsråd mv.
Lovforslaget omfatter i det væsentlige 3 ændringer, som kræver nogle bemærkninger og
synspunkter, som bør tages i betragtning inden endelig vedtagelse
I lovforslaget indgår i det væsentlige følgende ændringer:
1. Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på
arbejdsmiljø og samarbejdet mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken.
2. Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om
økonomiforvaltningen i provstiet.
3. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske
organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
Vedr. pkt. 1
Dette kan vi støtte fuldt ud. Menighedsrådene bør, så vidt det kan lade sig gøre, have en
personaleansvarlig, der enten er uddannet personaleleder eller gennemgået et 5 dages kursus (3 dage
skønnes for lidt). Vi anbefaler fysiske kurser, da det er væsentlig, at der er mulighed for at
rollespil en person, der søger en stilling, medens 3-5 andre
personer spillet
evalueres forløbet af alle kursusdeltagere. Dette vil ikke på samme måde kunne lade sig gøre ved
onlinekurser. Et sådant kursusforløb vil ikke være gratis for menighedsrådet, som bør kompenseres
økonomisk for denne udgift.
Vedr. pkt. 2
Bemærkning til dette forslag:
Indledningsvis skal der gøres opmærksom på, at det er menighedsrådet, der kalder en præst. Den
pågældende har søgt en stilling med tjenestebolig, der har været forudsætningen for ansøgerens
interesse for at søge. Hvis boligens tilhørsforhold ændres fra menighedsråd til provstiudvalg, vil
præsten ikke har samme tryghed i ansættelsen, idet provstiudvalget til enhver tid kan sælge boligen.
Dette vil ikke være tilfældet, når tilhørsforholdet stadig ligger hos menighedsrådet.
At tilhørsforholdet er forankret i et menighedsråd finder vi også vigtigt for det lokale demokrati.
Hvis det forsvinder, som forslaget lægger op til, ved at flytte ansvaret for sognets præstebolig(er), så
vil interessen for menighedsrådsarbejdet dale og dermed kan forudses, at det bliver endnu sværere
at rekruttere medlemmer. Præsteboligen er i tæt samhørighed med sognet og dets medlemmer. Man
sætter en ære i at vedligeholde en præstegård den være sig gammel eller nyere. Hvis den opgave
forsvinder, vil interessen dale, man vil ikke opfatte præstegården som værende noget særlig den er
blot en af alle de andre bygninger og huse i sognet. Det lokale ansvar er vigtigt også af hensyn
til præsterne.
Styrken ved, at det er menighedsrådet, der har ansvaret, kommer også præsten til gode. Der er
f.eks. i forbindelse med den løbende
vedligeholdelse. Hvis der sker et uheld - et vandrør bliver utæt, toilettet eller håndvasken ikke
fungerer, hvis køleskabet eller vaskemaskine ikke virker, kan der meget hurtigt gribes ind, så fejlen
bliver rettet. Hvis ansvaret ligger hos Provstiudvalget, skal de først kontaktes, måske via Provstiets
bygningssagkyndige, hvilket uundgåeligt vil koste penge. I øvrigt er det menighedsrådets erfaring,
at det er meget lidt tid, der anvendes på præsteboligopgaver ved det enkelte møde.
Et provsti har mange præsteboliger og hvis ansvaret for disse lægges her, kan provstiet ikke undgå
at skulle ansætte en bygningssagkyndig eller rettere måske den bygningssagkyndige, der i forvejen
er tilknyttet provstiet, får væsentlig mere at lave. Så en flytning af ansvaret fra menighedsråd til
provstiudvalg er ikke omkostningsfrit, som påstået. Man kunne frygte at merudgiften skulle dækkes
af provstiets sogne. I dag ligger det praktiske ansvar for præsteboligens vedligeholdelse enten hos
kirkeværgen (som ganske vist får et beskedent honorar, som kun dækker lidt transportudgifter) eller
hos et menighedsrådsmedlem, som er ulønnet.
Så vores anbefaling vil derfor være: Lad ansvaret som udgangspunkt blive liggende i
menighedsrådet. Der bør argumenteres for en flytning til provstiudvalget og ikke som det er
tilfældet iflg. forslaget omvendt.
Vedr. pkt. 3
Bemærkning til dette forslag:
Menighedsrådet opfatter forslaget som et forsøg på, at gøre det nemmere at skaffe medlemmer. Vi
skal her gøre opmærksom på forslagets negative sider:
Der sker en demokratisk forskydning ved at reducere antallet af menighedsrådsmedlemmer, f.eks. i
forbindelse med bispevalg. Her vil mindre sogne få større vægt i stiftet end store sogne i forhold til
nuværende forhold.
Lad os tage et eksempel. Et sogn har i dag ca. 9.100 folkekirkemedlemmer, hvilket ved valget i
2024 udløste 14 læge medlemmer af menighedsrådet. Ved næste valg i 2028 er
folkekirkemedlemstallet i det pågældende sogn reduceret til 8.850 medlemmer. Dette ville efter
nugældende regler betyde 13 menighedsrådsmedlemmer. Efter de nye regler vil det være 9
medlemmer, der skulle vælges.
Vi kan være enige om, at det måske er nemmere at skaffe 9 medlemmer end at skaffe 13
medlemmer. Til gengæld vil de 9 medlemmer blive mere belastet. Med et uændret antal udvalg, kan
det enkelte medlem risikere at sidde i flere udvalg end ved den nuværende ordning, hvilket derfor
betyder mere arbejde. Dette fremmer ikke specielt lysten til at lade sig indvælge i menighedsrådet
med deraf følgende svækkelse af den lokale folkekirke. Så spørgsmålet er, om det når det kommer
til stykket, vil være nemmere at skaffe medlemmer?
Vores anbefaling vil derfor være: Bibehold den nuværende regel. Hvis ikke alle pladser bliver
besat, så er der bare færre medlemmer i det pågældende råd.
Med venlig hilsen
Jørn Chjeffer Rasmussen Klaus Thiesen
formand for Hørsholm Menighedsråd kirkeværge
Henrik Dørum Jensen
Bragesvej 19 Telefon 30 30 56 79
9900 Frederikshavn Mail: henrikdj2@gmail.com
Side 1 af 1
Frederikshavn, den 17. august 2025
Kirkeministeriet
Sagsnr. 2025-4679
Jeg kommenterer ikke på et enkelt lovforslag jeg kommenterer på processen der har ført frem til
lovforslaget!
Jeg er kontaktperson ved Frederikshavn Kirke, Frederikshavn Sogn og jeg kommenterer som
enkeltperson.
Jeg finder det ganske urimeligt, at Styregruppen, formentlig nedsat af Kirkeministeriet, der
bestod af 11 medlemmer, var sammensat så 4 medlemmer var præster og 1 medlem som
repræsentant for Viborg Stift, men hvor der overhovedet ikke var indvalgt almindelige MR-
medlemmer, idet jeg antager, at Anton Pihl og Karen J. Klint er med som repræsentanter for
Landsforeningen af Menighedsråd, det vil sige, at præsterne har haft stor indflydelse på
hvordan MR skal fungere i fremtiden, hvor os der er folkevalgt medlem af et MR ikke har haft
nogen som helst indflydelse det lugter langt væk af præstestyre samtidig har man med nogle
af forslagene fjernet de menige MR-medlemmers motivation til at fortsætte eller lade sig vælge
til et MR!
Mit forslag til Kirkeministeren er, lad hele processen gå om og lad alle der arbejder i
folkekirken og alle der er medlemmer af et menighedsråd blive repræsenteret i en nye
styregruppe lad være med, at lade den ene medarbejdergruppe være dominerende!
Det man i store træk har gjort, er ikke en bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet men
derimod en afvikling af menighedsrådsarbejdet!
Det er mit håb, at kirkeministeren vil tage den generelle utilfredshed med lovforslaget til efterretning,
og efterfølgende iværksætte en helt ny proces med repræsentanter fra hele Folkekirken!
Med venlig hilsen
Henrik Dørum Jensen
Kontaktperson (Personalechef)
Frederikshavn Kirke
bilag A4. Høringssvar fra provstiudvalg (Forenkling)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090337.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
Frederiksværk Provsti
Vestergade 2
3200 Helsinge
Frederiksvaerk.provsti@km.dk
Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om menighedsråd
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
1. Overordnede betragtninger
Det er positivt, at lovforslaget tager afsæt i et ønske om at styrke menighedsrådenes
muligheder for at løfte deres opgaver i et balanceret spænd mellem lokal forankring og
offentlig forvaltning. Lovforslaget rummer en række nødvendige justeringer, og bygger på
grundige analyser og erfaringer fra praksis.
Vi anerkender lovforslagets ambition om at mindske administrative byrder, tydeliggøre roller
og ansvar samt understøtte arbejdsmiljø og demokratisk deltagelse i folkekirkens lokale
ledelsesstruktur.
2. Aflastning og opgaveflytning
Lovforslagets bestemmelser om overdragelse af ansvaret for tjenesteboliger og
landbrugsejendomme til provstiudvalgene vurderes som et markant og velbegrundet skridt.
Det vil både mindske menighedsrådenes administrative belastning og sikre en mere
professionel og sammenhængende forvaltning på tværs af provstiet.
Det er især værdifuldt, at boligforvaltningen flyttes fra menighedsrådene, idet det mindsker
risikoen for konflikter om præsternes boliger og skaber klarere rollefordeling til gavn for
arbejdsmiljø og trivsel.
Samtidig åbner den samlede forvaltning af landbrugsejendomme og kirkens jorde i provstiet
for større strategisk sammenhæng, herunder i relation til grøn omstilling, bæredygtig drift og
biodiversitet på tværs af sogne.
Dog udtrykker vi stor bekymring for, at lovforslaget lægger op til, at opgaveflytning til
provstiudvalget alene sker på baggrund af en beslutning i forbindelse med budgetsamrådet
og skal genvedtages hvert fjerde år. En sådan midlertidig og ustabil model vil i praksis
hæmme muligheden for at etablere en langsigtet og effektiv administration omkring de
overførte opgaver.
Særligt hvad angår tjenesteboliger og forpagtede arealer (fx kirkeskove), er der behov for
flerårige kontrakter, budgetplanlægning, huslejeadministration og forbrugsstyring, som
forudsætter stabil forankring og forudsigelighed. Hvis beslutningen skal genforhandles hvert
fjerde år, risikerer vi at undergrave både kompetenceopbygning og den administrative
infrastruktur.
Det gælder ikke mindst de nødvendige langsigtede vedligeholdelsesplaner for præsteboliger,
hvor en ustabil opgavefordeling strider imod behovet for kontinuitet, økonomisk ansvarlighed
og hensyn til præsternes trivsel.
Vi anbefaler derfor, at lovforslaget ændres, så opgaveflytning enten sker som en varig ordning
eller reguleres via flerårige, formaliserede aftaler med klare opsigelsesprocedurer og
implementeringsrammer.
3. Personaleledelse og arbejdsmiljø
Frederiksværk Provstiudvalg tilslutter sig helhjertet de foreslåede tiltag til styrket
personaleledelse. Den klare opdeling af ansvar, obligatoriske kurser for personaleansvarlige
og mulighed for kompensation til frivillige med ledelsesopgaver vil styrke både arbejdsmiljø
og den professionelle kultur.
Vi understreger betydningen af, at der også udvikles redskaber til konfliktforebyggelse og
trivsel særligt i mindre sogne, hvor ressourcer og erfaring ofte er begrænsede. En
systematisk understøttelse af både ansatte og frivillige er afgørende for at sikre bæredygtigt
engagement.
4. Demokratisk struktur og repræsentation
Vi bifalder intentionen om at modernisere valgregler og sammensætning af menighedsråd,
provstiudvalg og stiftsråd. Den foreslåede fleksible konstitueringsmodel giver mulighed for
lokal tilpasning og effektivitet.
Men vi vil kraftigt opfordre til, at valgformen for menighedsråd og provstiudvalg revurderes
snarest gerne allerede i efteråret 2025. Den nuværende model med valgforsamling
indebærer, at kun deltagere, der er fysisk til stede hele mødet igennem, kan stemme. Det
udgør en barriere for bred folkelig deltagelse og risikerer at underminere valgenes legitimitet.
Vi anbefaler også, at orienteringsmødernes form og funktion opdateres, og at der hurtigst
muligt udvikles en løsning, hvor valgkommunikation foregår via e-Boks, så kontakten til
folkekirkens medlemmer moderniseres.
5. Bekymringer og opmærksomhedspunkter
- Sanktioner og værdighedskrav: Vi anser det som nødvendigt, at der etableres klare og
anvendelige sanktionsmuligheder i tilfælde af vedvarende adfærd fra
menighedsrådsmedlemmer, som skader arbejdsmiljøet. Det er imidlertid afgørende, at
sådanne mekanismer balanceres med retssikkerhed: objektive kriterier, adgang til mægling
og en fair proces er ufravigelige krav.
- Digitalisering: Lovforslagets bestemmelser om digitale løsninger er vigtige og relevante.
Men vi advarer mod utilsigtede konsekvenser for deltagelse og informationsadgang. Ikke alle
medlemmer har lige adgang til digitale platforme. Det må ikke føre til eksklusion,
fejlkommunikation eller forringet indflydelse i rådsarbejdet.
- Frivillighedens grænser: Vi ønsker at fremhæve, at forventninger til menighedsråd må
afstemmes med frivillighedens karakter. Forenkling må ikke føre til yderligere opgavepres
hverken for frivillige eller ansatte.
6. Afslutning
Frederiksværk Provstiudvalg støtter hovedlinjerne i lovforslaget og ser det som et vigtigt
skridt i retning af en mere moderne og bæredygtig folkekirke. Vi anerkender det store
analysearbejde bag lovforslaget og håber, at høringssvarene vil blive brugt aktivt i den videre
lovgivningsproces.
Vi understreger samtidig, at en snarlig revision af bekendtgørelse om provstiudvalgenes virke
og lov om folkekirkens økonomi er nødvendig, så der sikres sammenhæng i hele den kirkelige
forvaltningsstruktur.
Med venlig hilsen
Frederiksværk Provstiudvalg
Aalborg den 18. juli 2025
Aalborg Østre Provsti Folkekirkens hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg
18. juli 2025
Høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet. Sagsnr. 2025 4679
Ved lovforslagets fremlæggelse fremgår:
Med ændringerne fastholdes menighedsrådenes ansvar for kirke, kirkegård og
sognegård, som udgør centrale omdrejningspunkter for det lokale kirkeliv. Kirken,
kirkegården og sognegården danner således både rammen om menighedens
gudstjenester og fællesskab og udgør samtidig en værdifuld kulturarv.
HØRINGSSVAR
Det er et problem, at alle sognegårde beliggende på samme matrikel som en
tjenestebolig eller præsteembedets jorder skal overgå til provstiets forvaltning.
I nogle tilfælde er der en sådan bygningsmæssig sammenhæng, at det vil være naturligt
at lade sognegården forvalte i samme regi som en tjenestebolig.
I mange tilfælde derimod udgør sognegården en selvstændig bygningsmasse helt adskilt
fra tjenesteboligen, og det vil være naturligt, at disse sognegårde forbliver i
menighedsrådets forvaltning efter de gældende regler om tilsyn og godkendelser mv.
Den foreslåede lovændring vil skabe ulogiske og vanskeligt forståelige forskelle i
opgavefordelingen mellem menighedsråd inden for samme provsti. Eksempelvis vil der i
Aalborg Østre Provsti være fire sognegårde, der skal forvaltes af provstiet, mens fem
sognegårde forbliver under menighedsrådets forvaltning, til trods for at alle har samme
funktion, og kun én er i samme bygningsmasse som tjenesteboligen.
Aalborg den 18. juli 2025
Aalborg Østre Provsti Folkekirkens hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg
FORSLAG:
Det foreslås, at der ved lovændringerne indføres mulighed for, at et menighedsråd kan
beholde konkrete bygninger, dvs. sognegårde med et tilhørende grundareal under
menighedsrådets forvaltning og ejerskab.
Man kunne forestille sig en kommende bekendtgørelse indeholde adgang til indenfor det
første år efter lovændringens ikrafttrædelse, at visse sognegårde med tilhørende
grundareal ved overenskomst mellem menighedsråd og provstiudvalg med stiftes
godkendelse forbliver præsteembedets ejendom. En sådan klausul kunne af praktiske
hensyn tinglyses på ejendommen.
På Aalborg Østre Provstiudvalgs vegne
Med venlig hilsen
Formand Gunnar Høj
Aalborg den 18. juli 2025
Aalborg Østre Provsti Folkekirkens hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg
Aalborg den 18. juli 2025
Aalborg Østre Provsti Folkekirkens hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg
Aalborg den 18. juli 2025
Aalborg Østre Provsti Folkekirkens hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg
Aalborg den 18. juli 2025
Aalborg Østre Provsti Folkekirkens hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg
AARHUS NORDRE PROVSTI
Vejlby Centervej 25
8240 Risskov
Tlf.: 20759382
Mail: aarhusnordre.provsti@km.dk
Til By-, Land og Kirkeministeriet
Tak for de fremsatte forslag til ændringer af menighedsrådsloven, som samler sig i følgende
overskrifter:
Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på
arbejdsmiljø og samarbejde mellem de to ledelsesstrenge i folkekirken.
Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om
økonomiforvaltningen i provstiet.
Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske
organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
Provstiudvalget for Aarhus Nordre provsti har drøftet forslagne og kan overordnet set anbefale dem,
idet vi ser det som nødvendige forbedringer af rammevilkårene for menighedsrådsarbejdet.
I lovforslagets § 2, nr. 15, foreslås det, at provstiudvalget kan overtage bestyrelsen af
præsteembedets faste ejendomme. En sådan flytning vil indebære et brud med sædvane, lokal kultur
og aktuel retstilstand, hvilket lovforslagets bemærkninger gennemgår. Vi anbefaler derfor, at
tjenesteboligcirkulæret tages op, så samtlige forhold belyses grundigt og giver det bedste grundlag
for videreførelsen af embedsboligernes drift og implementeringen af provstiudvalgets nye ansvar.
Da embedsboligen på samme tid er et vilkår for præsten, der indebærer arbejdsmiljøperspektiver, og
er ramme for familieliv, er det afgørende at cirkulæret giver en god ramme for en ny praksis.
Hertil kommer, at vi finder det væsentligt, at provstiudvalget forpligtes til i alle væsentlige forhold
(køb og salg) at høre såvel præst som menighedsråd.
Med venlig hilsen
Esben Thusgård
Provst Aarhus Nordre Provsti
Folkekirken i Aarhus
Vejlby Centervej 25
M: 51 14 73 87
E: etk@km.dk
W: fkaa.dk
1 Høringsskema indsendt af:__________________________________________________________
Høringsskema Lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
Nr. Overskrift
(forslagets
emne)
Kort
beskrivelse
Stilling-
tagen
(for/imod/
ingen
holdning)
Høringspartens bemærkninger
AFLASTNING
AF
MENIGHEDSRÅDENES
FORVALTNING
AF
FAST
EJENDOM
OG
STYRKELSE
AF
SAMARBEJDET
OM
ØKONOMIFORVALTNING
I
PROVSTIET
1 Ejendomsfor-
valtning:
tjenesteboliger
Flyttes til
provstiudvalg
2 Ejendomsfor-
valtning:
landbrug og
jorder
Flyttes til
provstiudvalg
3 Provstikapital
og
metodefrihed
Ny kapital og
metodefrihed
for
provstiudvalg
4 Ejendomsfor-
valtning: kirker
og sognegårde
Kirker
forbliver hos
menighedsråd
; sognegårde
på samme
matrikel som
bolig flyttes
5 Kirkegårde Forbliver hos
menighedsråd
;
godkendelses
krav forenkles
6 Ny
formålsbestem-
melse,
menighedsråds
loven
§1 ændres:
fokus på
samarbejde og
økonomifor-
valtning
2 Høringsskema indsendt af:__________________________________________________________
Nr. Overskrift
(forslagets
emne)
Kort
beskrivelse
Stilling-
tagen
(for/imod/
ingen
holdning)
Høringspartens bemærkninger
ØGET
PROFESSIONALISERING
AF
MENIGHEDSRÅDENES
PERSONALELEDELSE
OG
STYRKET
FOKUS
PÅ
ARBEJDSMILJØ
OG
SAMARBEJDE
MELLEM
DE
TO
LEDELSESSTRENGE
I
FOLKEKIRKEN
7 Navneændring:
kontaktperson
-
ansvarlig
Ny betegnelse
og mulighed
for ansat
daglig leder
8 Obli. kurser:
personale-
ansvarlig,
formand,
kasserer
3-dages
kursus
(personalean-
svarlig) og
onlinekurser
9 Økonomisk
kompensation
Fridagskom-
pensation til
valgte
personalean-
svarlige
10 Menighedsrådsl
ovens §1 om
samarbejde i
ledelsesstrenge
Formåls-
bestemmelse
præciserer
samarbejds-
pligt
11 Liturgi og
indsamlinger
på dagsorden
Tydeliggørelse
af alle
menighedsråd
smedlemmers
ret til at sætte
liturgi- og
indsamlings-
spørgsmål på
dagsordenen
12 Udelukkelse af
medlemmer
Skærpede krav
og klagevej
Udvides:
arbejdsmiljø-
skadende
adfærd m.v.
To møder, 2/3
flertal, klage
til
biskop/mini-
ster
13 Lovfæstning af
underretningsp
ligt ved påbud
fra
Arbejdstilsynet
Biskoppens
rolle og
mægling
Mæglingsfor-
løb
obligatorisk;
biskoppens
afgørelse kan
ankes
3 Høringsskema indsendt af:__________________________________________________________
Nr. Overskrift
(forslagets
emne)
Kort
beskrivelse
Stilling-
tagen
(for/imod/
ingen
holdning)
Høringspartens bemærkninger
STYRKELSE
OG
FORENKLING
AF
REGLERNE
OM
VALG
OG
SAMMENSÆTNING
AF
DE
LOKALE
DEMOKRATISKE
ORGANER:
MENIGHEDSRÅD,
PROVSTIUDVALG
OG
STIFTSRÅD
14 Ændret
valgform til
provstiudvalg
Valgforsam-
ling; ny
stemmekreds
ved valg af
præsterepræ-
sentant
15 Ændret
valgform af
menighedsre-
præsentanter
til stiftsråd
Valgforsam-
ling og ny
stemmekreds
ved valg af
præsterepræ-
sentant
16 Menigheds-
møde ved
sognedeling
Obligatorisk
menigheds-
møde før
ændringer
17 Antal valgte
medlemmer i
menighedsråd
Lokal
fleksibilitet:
5 10 (+1 efter
lokal
beslutning)
medlemmer
afh. af
størrelse
18 Præsters og
provsters
medlemskab af
menighedsråd
Kun ved >50
% ansættelse
og >1 års
varighed
19 Repræsentation
af det tyske
mindretal
Flexsibilitet for
ø-samfund
Særregler for
repræsentatio
n af det tyske
mindretal i
menighedsråd
.
Flexsibilitet
for ø-samfund
mht.
orientering og
valgforsam-
ling
20 Elektronisk
løsning
Implementeri
ng af
elektronisk
løsning så
invitationer til
orienteringsm
øde og
valgforsam-
4 Høringsskema indsendt af:_
ling kan
udsendes med
elektronisk
post
22 Indførelse af
minimumsmo-
del for
menigheds-
rådets
konstituering
(OBS 21
ændring af start
fra 1. s. i advent
til 1. januar
udgår)
Menighedsråd
et kan ente
konstituere
sig med
enkeltmands-
poster som
nu, eller efter
en
minimumsmo-
del
23 Mulighed for
nedsættelse af
ansættelsesudv
alg ved
præsteansættel
se
Tre eller flere
menighedsråd
, der skal
ansætte præst
sammen, kan
nedsætte et
ansættelsesud
valg
24 Online
menighedsråds
møder
Der indføres
mulighed for
onlinemøder,
samt
elektronisk
underskrifts-
protokol ved
nogle møder
Supplerende bemærkninger Lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
Her kan høringsparten skrive yderligere bemærkninger til de enkelte forslag, samt supplerende bemærkninger i
øvrigt:
AFLASTNING
AF
MENIGHEDSRÅDENES
FORVALTNING
AF
FAST
EJENDOM
OG
STYRKELSE
AF
SAMARBEJDET
OM
ØKONOMIFORVALTNING
I
PROVSTIET
ØGET
PROFESSIONALISERING
AF
MENIGHEDSRÅDENES
PERSONALELEDELSE
OG
STYRKET
FOKUS
PÅ
ARBEJDSMILJØ
OG
SAMARBEJDE
MELLEM
DE
TO
LEDELSESSTRENGE
I
FOLKEKIRKEN
STYRKELSE
OG
FORENKLING
AF
REGLERNE
OM
VALG
OG
SAMMENSÆTNING
AF
DE
LOKALE
DEMOKRATISKE
ORGANER:
MENIGHEDSRÅD,
PROVSTIUDVALG
OG
STIFTSRÅD
Provstiudvalget har i sit møde tirsdag den 12. august 2025 behandlet Høring over lovforslag om
ændring af lov om menighedsråd mv. vedr. forenkling og bedre understøttelse af menighedsråds-
arbejdet .
Vedhæftet fremsendes Falster Provstiudvalgs høringssvar.
Med venlig hilsen
p.u.v.
Dennis Jelstrup
Provst
Falster Provstiudvalg
Klosterstræde 3, 1.
4800 Nykøbing F.
Den 19. august 2025
Til
By-, Land- og Kirkeministeriet tlf. 21 69 20 00
falster.provsti@km.dk
J.nr. 2025-28888
Kirkevej 11, 8370 Hadsten Tlf. nr. 86910144 Mail: favrskov.provsti@km.dk
www.folkekirkenfavrskov.dk Cvr. nr. 30106326
Hadsten den 18.8.2025
Høringssvar fra Favrskov Provstiudvalg vedr. lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet.
Generelle betragtninger:
Provstiudvalget understreger vigtigheden af at værne om den lokale selvbestemmelse.
Vi undrer os over, at der er lavet en politiks aftale forud for høringen hos menighedsråd, provstier og stifter, da vi
mener, det underkender den demokratiske proces.
Vi forudsætter derfor, at de indkomne høringssvar vil indgå i den endelige politiske beslutningsproces.
Specifikke betragtninger:
Provstiudvalget har forholdt sig til det samlede udspil og finder følgende punkter væsentlige at kommentere:
Ansvar og opgave med tjenestebolig samt landbrugsejendomme, jorde mv. flyttes til provstiudvalget:
Provstiudvalget anbefaler arbejdsgruppens forslag om at provstiudvalget fremover skal administrere
tjenesteboligerne, med baggrund i det vil skabe ensartede vilkår for provstiets præster med bopælspligt og sikre
godt arbejdsmiljø. Desuden vurderer vi, at det vil være en økonomisk fordel for provstiet, da midler til
vedligeholdelse af tjenesteboliger ofte bevilges af Reserven.
Vi anbefaler desuden, at menighedsrådene frivilligt kan bede provstiudvalget om at administrere
præstegårdsjorde.
Vi anbefaler dog, at ændringen af administration af tjenesteboliger og præstegårdsjord bør besluttes på
budgetsamråd.
Ansvar og opgave med kirkegårde fastholdes alene hos menighedsrådene.
Provstiudvalg anbefaler, at ansvar og opgaver for kirkegård fastholdes alene hos menighedsrådene, idet det er en
forenkling arbejdsgange, styrke det lokale engagement og lette den administrative byrde for menighedsråd.
Antal af valgt menighedsrådsmedlemmer reduceres:
Vi anbefaler arbejdsgruppens forslag om valg til provstiudvalg og stiftsråd, da vi anser det som en væsentlig
ajourføring af praksis, som ved menighedsrådsvalg.
Reglerne om præsters medlemskab af menighedsråd ændres:
Vi anbefaler, at alle præster, uanset kvote, i spørgsmål om liturgi, gudstjenesteplanlægning og lignende, skal have
taleret ved emnernes behandling på menighedsrådsmøde.
Det bør overvejes, om ideen med én primærpræst, giver mening, fx hvis der er to fuldtidspræster i et sogn.
Funktionsperioden for menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd ændres fra 1. søndag i advent til 1. januar:
Vi anbefaler, at menighedsrådenes funktionsperiode fortsat følger kirkeåret, da det er en del af den kirkelige
identitet.
På provstiudvalgets vegne
Med venlig hilsen
Jacob D. Krogh Rasmussen
Provst
Gentofte 19. august 2025
Høringssvar vedrørende forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
Ved høringsbrev af 1. juli 2025 har By-, Land- og
–
Resultatet er en rapport som
Skulle le
”
”
En alternativ – og i vores øjne mere retvisende –
professionaliseres
af
folkekirken.
Eksempler på konsekvenser af unødigt bureaukrati
Økonomistyring:
De detaljerede krav til budget- – fx obligatoriske lange
artskoder –
og helt umulige for lokale skoletjenester o.l. De meget detaljerede og
krav har desuden nødvendiggjort udvikling af IT-systemer for folkekirken – en
løsning, som
Valgprocedure:
generalforsamlinger og valg i foreningsregi og har ikke behov for obligatoriske
Bemærkninger til lovudkastet og aftaleteksten
Forslag 1–6 (ændringer i § 1 om menighedsrådets konstituering m.m.):
Forslag 7–13 (ændringer i §§ 1, 2 og 4):
-
forbudt. Vi støtter forslaget om at tillade dem.
- –
.
retvisende og transparent tolkning af det samlede datagrundlag.
Flytning af ansvar for præsteboliger til provstiudvalget:
spinkelt begrundet i rapportens datagrundlag og slører den vigtige
opgave-
flere muligheder som endnu ikke er afprøvet.
Vi noterer med tilfredshed, at forslag 15 giver mulighed for at bevare ansvaret lokalt – eventuelt i
samarbejde med andre.
Forslag 20 (udvidede samarbejdsmuligheder):
Forslag 21 og 22 (ændringer i valgform til provstiudvalg og stiftsråd):
demokratiet, men den formulering Afstemningen flyttes fra
potentielt er langt lavere –
Afsluttende bemærkninger:
Afslutningsvis kan vi konstatere, at det omfattende arbejde vil bidrage til øget struktur og
il opleve det kirkelige arbejde som komplekst
.
es midt i sommerferien
planlagt møder.
høringsparterne.
for provstiudvalget Yvonne Alstrup, provst
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
Ribe den 18. august 2025
Provstiudvalget i Ribe Domprovstis høringssvar til lovforslag om forenkling og
større bæredygtighed i menighedsrådsarbejdet.
Provstiudvalget i Ribe Domprovsti vil indledningsvist udtrykke glæde over, at
lovforslaget om forenkling og større bæredygtighed i menighedsrådsarbejdet forholder
sig til undersøgelser om arbejdsmiljøet i folkekirken og, at mange
menighedsrådsmedlemmer har ønsket en forenkling af menighedsrådsarbejdet.
Dette sagt, så er det dog vores klare holdning, at lovforslaget er for vidtgående og reelt
er et opgør med menighedsrådenes suverænitet og derved folkekirkens forankring i de
enkelte sogne.
Til lovforslaget har vi følgende bemærkninger:
Personaleansvarlig. Problematisk med obligatoriske kurser.
Vi tilslutter os forslaget om at ændre kontaktpersonens titel til personaleansvarlig. Vi
tilslutter os også, at den personaleansvarlige skal tilbydes at gennemgå en uddannelse
som forudsætning for at bestride dette hverv. Vi vil dog gøre opmærksom på forslagets
brud på dansk demokratisk tradition ved, at folkevalgte skal på obligatoriske kurser for
at kunne varetage de opgaver, de er valgt til. Endvidere er det uklart, hvilke
konsekvenser, det måtte have, hvis et menighedsrådsmedlem ikke følger et obligatorisk
kursus.
Mulighed for eksklusion og menighedsrådsmedlem
Provstiudvalget i Ringkøbing Provsti, Ribe Stift har følgende bemærkninger til lovforslag om
Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
1.Mindre menighedsråd
Lovforslaget lægger op til, at antallet af menighedsrådsmedlemmer skal reduceres. Begrundelsen er,
at det vil gøre menighedsrådene mere effektive. Vi mener dog, at menighedsråd kan blive for små,
hvor opgaverne er mange og store. Hvis lovforslaget vedtages, vil der i Ringkøbing Provsti være
flere menighedsråd med 5-6 medlemmer, der skal varetage driften af 3 kirker med tilhørende
kirkegårde. Det er vores opfattelse og alvorlige bekymring, at menighedsrådsarbejdet vil lide skade
med færre medlemmer af rådene.
Det er blevet anført, at de færre menighedsrådsmedlemmer kan erstattes af frivillige kræfter. Det
mener vi ikke er en farbar vej at gå. Der er principiel forskel på folkevalgte, der har mandat og kan
holdes ansvarlige og er forpligtet på kontinuitet på den ene side og frivillige, der ikke tilsvarende
kan holdes ansvarlige, på den anden. Desuden ved vi fra vores provstis sogne, som i hovedsagen er
landsogne, at der i forvejen trækkes hårde veksler på de frivillige kræfter i alle sammenhænge i de
små samfund.
Vi mener, at Folkekirkens midler og beslutninger alene bør forvaltes af folkevalgte og ikke af
frivillige.
Vi foreslår derfor, at antallet af menighedsrådsmedlemmer fastholdes på samme niveau som hidtil.
2.Præstegårdsjordene
Der er i lovforslaget lagt op til, at forvaltningen af præstegårdsjordene lægges over i provstiet.
Baggrunden for dette forslag er, går vi ud fra, at man ønsker, at den grønne omstilling skal gå
hurtigere.
Vi mener, at det netop i denne sammenhæng er meget vigtigt, at initiativerne tages lokalt. Som
eksempel kan vi nævne, at der i vores provsti netop er blevet rejst en kirkeskov. Der er stor stolthed
over projektet, ikke mindst fordi man føler et lokalt ejerskab. Det ville der ikke have været, hvis
Vi foreslår derfor, at jordene fortsat hører under de lokale menighedsråd. Evt. kan man, som det er
tilfældet med præstegårdene, gøre det valgfrit, om et menighedsråd ønsker at lægge jordene op i
provstiet eller vil beholde dem selv.
3.Menighedsrådenes arbejde med at være arbejdsgivere
Vi hører jævnligt i provstiudvalget, at den del af menighedsrådsarbejdet,
menighedsrådsmedlemmerne synes er tungest, er den del, som har at gøre med deres
arbejdsgiveransvar. Det er den del af arbejdet, vi havde håbet på, de kunne være blevet lettet for
med lovforslaget, men det er ikke sket. Skulle menighedsrådene have været lettet for det arbejde,
ville det have krævet et helt andet lovforslag end det foreliggende.
Ringkøbing Provstiudvalg
Holmens og Østerbro Provstiudvalg
Nyhavn 22, 1051 Kbh. K
Vedr. BLKM sagsnr. 2025-4679
Att: Kirkeministeriet
Høringssvar til:
Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v.
og lov om valg til menighedsråd (Forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet)
Holmens og Østerbro Provstiudvalg anerkender og bifalder de bærende intentioner i
nærværende lovforslag og anser det for et afgørende skridt mod en mere fremtidssikret
folkekirke. Det er glædeligt, at anbefalingerne er funderet i både en styregruppe, der er
bredt sammensat af folkekirkens interessenter, og en omfattende brugerundersøgelse, som
dokumenterer viljen til forandring blandt menighedsrådsmedlemmerne selv.
Vi ser det således som en forudsætning for at sikre et levende lokalt kirkeliv, at strukturen
moderniseres og administrationen professionaliseres. Dog er vi også opmærksomme på de
udfordringer, der ligger, når opgaver flyttes fra et niveau til et andet, og økonomiske såvel
som medarbejderressourcer ikke følger med.
Vi bakker op om hovedretningen i lovforslaget, og ser det som et tiltrængt og realistisk bud
på, hvordan folkekirken kan rustes til fremtiden. Den lokale forankring er folkekirkens sjæl
men må ikke blive en undskyldning for at fastholde strukturer, der modarbejder
samarbejde, gennemsigtighed og faglighed. Der er behov for både smidighed og
professionalisme, og denne reform rummer de første skridt i dén retning.
Vi skal derfor opfordre til, at reformarbejdet ikke stopper her, men følges op af yderligere
klarhed over folkekirkens struktur og fælles opgave.
1. Styrket arbejdsmiljø og ledelse professionalisering er afgørende
Vi støtter fuldt op om forslaget om øget professionalisering af personaleledelsen i
menighedsrådene. Den delte ledelsesstruktur i folkekirken har længe kaldt på
opmærksomhed og støtte. Her er provstiudvalgene allerede i dag en væsentlig og stabil
aktør som sparringspartner, og i kraft af samarbejdsmodellerne den rolle kan nu styrkes
yderligere.
Side 2 af 4
2. Fast ejendom et godt udgangspunkt, men ikke konsekvent nok
Vi anerkender ønsket om at aflaste menighedsrådene i forhold til ejendomsforvaltning, men
vi må udtrykke en vis kritik af den ufuldstændige valgfrihedsmodel, der foreslås. Potentialet
for helhedsorienteret, professionel administration undermineres, når enkelte råd i et
provsti kan insistere på at bevare den lokale forvaltning. Det får konsekvenser for alle og
skaber en administrativ uigennemsigtighed og en kompleksitet, som er praktisk uholdbar.
Når det gælder arbejdsmiljøet, gør provsten opmærksom på, at der allerede eksisterer
problemer i kraft af den nuværende ordning pga. uens varetagelse af tjenesteboliger og
forskellige holdninger i rådene til ejendommenes beskaffenhed. Selvom præster ikke
deltager i behandlingen af sager vedr. tjenesteboliger, opstår i mere uformelle regi indirekte
pres valgte og fødte medlemmer imellem, hvor præsten kommer i klemme. I sogne med
flere tjenesteboliger opstår tillige forfordelinger, som heller ikke gavner arbejdsmiljøet.
Ved at flytte ejendomsforvaltningen til provstiniveau sikres ensartet behandling af
tjenesteboligernes vedligeholdelse og drift, samt køb og salg. Ydermere undgås det, at
præsterne kommer i klemme, da beslutningsniveauet varetages af et bredt sammensat
provstiudvalg i samarbejde med provsten.
Brugerundersøgelsen viser desuden klart, at 7 ud af 10 menighedsrådsmedlemmer ønsker,
at drift og vedligeholdelse af tjenesteboliger varetages af provstiet. Også på denne baggrund
virker det inkonsekvent, at det fortsat skal bero på et fravalg fra enkelte menighedsråd.
Med en fair og ensartet forvaltning på provstiniveau er der desuden betydelige fordele og
gevinster at hente i forhold til den grønne omstilling, serviceydelser, leverancer mm.
Vi foreslår derfor, at beslutningen om at flytte administrationen af tjenesteboliger skal
gælde samtlige tjenesteboliger i provstiet. Det vil være en mere konsekvent og praktisk
gennemførlig model, som stadig rummer demokratisk forankring, men som samtidig
understøtter et reelt fællesskab. Vi foreslår samtidig, at niveauflytningen sker uafhængigt af
Budgetsamrådet og straks, så den ikke placeres mellem valgperioder.
3. Demokratiske organer både forenkling og forankring er nødvendige
Vi støtter intentionen om at reducere antallet af menighedsrådsmedlemmer, da mange
menighedsråd har vanskeligt ved at rekruttere. Dog advarer vi samtidig imod, at for få
medlemmer skal løfte samme mængde ansvar, især hvis valgfriheden fortsat lader rådene
stå alene på afgørende områder.
Vi kan overordnet tilslutte os, at der sker en harmonisering af reglerne for valg til
provstiudvalg og stiftsråd med reglerne for menighedsrådsvalget. Samtidig vil vi dog
anbefale, at der finder en revidering af valgreglerne til samtlige tre organer sted. Det er
således vores opfattelse, at valgforsamlingen til menighedsrådsvalg fremstår som et svagt
og til tider udemokratisk forum. Det er således ret uforudsigeligt, hvem og hvor mange der
Side 3 af 4
stiller op til valgene (oplyses først ved selve valgforsamlingen), og menigheden ved derfor
ikke forud for valgforsamlingen, om der faktisk bliver tale om et valg og i givet fald, hvem
valget står mellem.
Hvis der ikke sker en ændring af reglerne vedrørende menighedsrådsvalg, mener vi ikke, at
reglerne om valg til provstiudvalg og stiftsråd bør harmoniseres med reglerne for
menighedsrådsvalg, og vi anbefaler i så fald, at reglerne om valg til provstiudvalg og
stiftsråd forbliver uændrede. Den nuværende valgmodel sikrer den lokale forankring, som
giver bedre kontinuitet og er mindre sårbar overfor tilfældig repræsentation.
I henseende til stiftsrådet kunne medlemmer udpeges af provstiudvalget og gerne
kombineret med klare retningslinjer for, hvilke opgaver og beføjelser stiftsrådene kan og
bør have. Hér tænkes især på beføjelser, der gør det muligt for stiftsrådene at oprette
selvstændige juridiske enheder. Det ville afhjælpe nogle af de udfordringer, de eksisterende
samarbejdsmuligheder indeholder. Problemerne gælder især arbejdet på tværs af provstier
og stifter. Det er svært at rekruttere folk til bestyrelser og bevare gejsten pga.
administration samt sikre det gode arbejdsmiljø, fordi arbejdsgiveransvaret for det
tværgående er forankret lokalt.
4. Den lokale styrke ikke trods, men gennem provstiet
Holmens og Østerbro Provstiudvalg ser ikke lovforslaget som et spørgsmål om magtkamp
mellem niveauer, men som en ny måde at forvalte det lokale på. Når flere opgaver flyttes til
provstiet, er det ikke et tab for menighedsrådene, men en styrkelse af deres muligheder for
at fokusere på kirkelivet. Opgaveflytningen ligger desuden i klar forlængelse af
brugerundersøgelsens indsigter.
Styrkelsen af provstiudvalgenes rolle er nødvendig, for når beslutningskompetence og
økonomisk ansvar samles i samme led, forvaltes det fælles bedst og mest ansvarligt.
Afslutning
Fremtidens folkekirke kræver flere og bedre muligheder for at etablere fællesprojekter,
også tværstiftsligt, med tydelig ledelse og forenklet administration. Fremtiden kræver også,
at vi tager stilling til fx kirkelukninger. Lovforslaget nævner ikke dette, men hvis vi for alvor
vil styrke det lokale, må vi turde tage ansvar for, at nogle steder skal prioriteres, og andre
muligvis nedlægges.
Holmens og Østerbro Provstiudvalg støtter i det store og hele lovforslagets ambition om
forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet. Vi anser det for at være et
nødvendigt paradigmeskifte. Og det er vores håb, at den videre behandling vil:
Skabe mere konsekvens og tydelighed i ansvarsfordelingen,
Styrke provstiudvalgets rolle som lokal og professionel forvaltningsmyndighed
Anerkende stiftsrådets uudnyttede potentiale
Side 4 af 4
Og frem for alt forny og styrke det lokale frivillige og folkelige engagement
På provstiudvalgets vegne
Anne-Marie Grue Søby
Formand
Holmens og Østerbro Provstiudvalg
Sønderborg Provsti
Østergade 19 st.tv. | 6400 Sønderborg
Mail: soenderborg.provsti@km.dk | sonderborgprovsti.dk
Sønderborg Provsti
Østergade 19 st.tv. | 6400 Sønderborg
Mail: soenderborg.provsti@km.dk | sonderborgprovsti.dk
lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v.
og lov om valg til menighedsråd (Forenkling og bedre
Indsendt af Bogense provstiudvalg
Vores høringssvar gælder bemærkninger til lovforslaget afsnit 2.2.2. (side 33 36 og side 157
158), der vedrører præstegårdene og kirkens jorder.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at opgaven, ansvaret og finansieringen af
vedligeholdelse og drift af tjenesteboliger, præsteembedernes landejendomme og jorder m.v.,
herunder sognegårde, der er beliggende på samme matrikel som tjenesteboligen, samt opgaver
vedrørende køb og salg af disse ejendomme som udgangspunkt varetages af provstiudvalget (side
35). Dette kan vi imidlertid ikke anbefale.
Vi ønsker derimod, at ansvaret for tjenesteboligerne m.v. samt kirkens jorder som udgangspunkt
forbliver hos menighedsrådene, medmindre et menighedsråd selv ønsker sig fritaget for
forvaltningen og derfor ønsker jorden henlagt under provstiudvalgenes forvaltning.
Vi har erfaring for, at menighedsrådene mange steder tillægger forvaltningen af sine bygninger
samt af kirkejorden stor værdi. Man er fx stolte af sin præstegård, og man er mange steder også
stolte af at kunne forvalte kirkejord til gavn for klimaet, miljøet og lokalsamfundet.
Derfor er Bogense provstiudvalg fortaler for, at menighedsrådene som udgangspunkt beholder
ansvaret for deres bygninger og for deres jord.
Samtidig har vi den tilføjelse, at menighedsrådene bør gives bedre betingelser for at forvalte deres
kirkejord ansvarligt.
Dette indebærer efter vores opfattelse bl.a., at den faglige rådgivning af menighedsrådene i
forhold til kirkernes jorder bør øges. Derfor er vi også kritiske over for bemærkningerne til
lovforslaget side 157 158, hvor der står følgende:
præsteembedernes landbrugsejendomme vurderes der umiddelbart ikke at være behov for øgede
ressourcer til brug for den nødvendige sagkyndige bistand, som fremover skal ydes til
provstiudvalget. Det skyldes, at det meste jord allerede i dag er bortforpagtet, at provstiudvalget
umiddelbart forventes at kunne overtage forpagtningsaftalerne, og at provstiudvalget vil kunne få
samme sagkyndige bistand af præstegårdskonsulenterne for landbrug, som menighedsrådene
hidtil har fået.
Vores erfaring er, at der er mangel på konsulenter, der kan yde menighedsrådene en kvalificeret
rådgivning i forhold til en grøn omlægning af kirkernes jorder. En øget satsning på kvalificeret
rådgivning vil efter vores opfattelse kunne gøre det lettere for menighedsrådene at vælge mere
klima- og miljøvenlige måder at forvalte kirkejorden på end bortforpagtning til traditionel
landbrugsdrift.
Vi er bevidste om, at baggrunden for lovforslaget er et ønske om at lette menighedsrådene i deres
arbejde. Derfor giver det mening, at et menighedsråd skal kunne bede sit provstiudvalg om i
kortere eller længere tid - at overtage ansvaret for dets præstegård, sognegård eller kirkejord.
Men der bør også værnes om det lokale demokrati og om den glæde og den stolthed, et
menighedsråd kan opleve ved, at man har ansvaret for sin præstegård, sin sognegård og sin
kirkejord, herunder muligheden for at kunne omlægge jorden til gavn for klimaet, miljøet og
lokalsamfundet.
I Lovforslaget er der en forventning om, at overdragelse af ansvaret for kirkens jorder til
provstiudvalgene vil . Vi frygter
derimod, at en overdragelse af ansvaret for kirkens jorder vil svække folkekirkens grønne
omstilling.
Vi bygger denne antagelse på erfaringer med menighedsråd i Bogense provsti, der gennem
skovrejsning viser ansvarsfølelse over for det lokale, herunder den lokale natur-, miljø- og
klimaindsats.
Fra andre provstiudvalg har vi erfaret, at de har fokus på økonomien i deres ligningsområde og
derfor mangler incitamentet til omlægning af jorden fra konventionel landbrugsdrift.
Bogense Provstiudvalg består af Hans Sørensen, Doris Mogensen, Kjeld Bruun, Annette Kirstine
Jørgensen, Anne Kuntz Jacobsen, Bodil Pedersen og Keld Balmer Hansen
På vegne af Bogense Provstiudvalg
Keld Balmer Hansen
Provst
Provstiudvalget for Aabenraa provsti skal hermed indgive høringssvar vedrørende de to forslag til
lovændring;
1) udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
2) lovforslag om ændring af lov om menighedsråd mv.
Vi vil gerne indledningsvis tilkendegive at vi mener der er gjort et udmærket stykke arbejde i de to
udvalg som har arbejdet med forslagene til ændringer. Generelt ser det ud til at der skabes mulighed
for gode og meningsfulde forbedringer af Folkekirkens overordnede fælles formål og for
menighedsrådenes arbejde.
Vi har derfor kun bemærkninger til det afsnit i lovforslag 2 der handler om flastning af
menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om økonomiforvaltning i
provstiet
Som bekendt var Sønderjylland ikke dansk ved den danske jordskiftereform i 1919 hvor
præstegårdsjorderne i Danmark blev udskiftet til brug for oprettelse af de såkaldte
statshusmandsbrug. Derfor er præstegårdsjordenes omfang fortsat omfattende i et sønderjysk
provsti som Aabenraa. Flertallet af menighedsrådene i provstiet forvalter den dag i dag jord som
skov, natur og landbrugsforpagtninger.
Provstiudvalget vurderer at de fleste menighedsråd gør det med stolthed og dygtighed. Enkelte
menighedsråd har dog oplevet det som en belastning af deres arbejde og rækker ud efter hjælp.
Provstiudvalget mener grundlæggende at forvaltningen af præstegårdsjorden skal forblive hos
menighedsrådene. Det er et sønderjysk særkende, menighedsrådene påtager sig (de fleste) opgaven
med stolthed og det er forbundet med stærke lokale traditioner.
Hvad angår præstegårdenes forvaltning er det også provstiudvalgets grundlæggende indstilling at
deres forvaltning skal forblive hos menighedsrådene.
Vi er dog, i det vi er opmærksomme det konfliktpotentiale præstegården kan være mellem
menighedsråd og præst og menighedsråd og sognene bredt, indstillede på at det kan være fornuftigt
at flytte ansvaret for deres forvaltning til provstiudvalget.
En samlet forvaltning af præstegårdene kan betyde en mere ensartet forhøjet standard i vedligehold
og niveau. Provstiudvalget er opmærksomme på at der er mangel på præster og at vi som er
fra en ordentlig kan have rekrutteringsproblemer. Som landsognsprovsti er vi desuden bevidste
om præstegårdenes betydning, både for sognene og for præsterekrutteringen. Vi er klar til, og
menighedsrådene vil have tillid til, at vi som provstiudvalg kan varetage den del af opgaven som
vedrører selve præstegårdenes forvaltning.
Med forvaltningen af præstegårdsjordene vil det stille sig anderledes.
Sagt ligeud så tror vi, at vi og menighedsrådene kan leve med og en stor del af dem kan acceptere at
præstegårdenes forvaltning flyttes til provstiet, men at sammenhængen med præstegårdsjordene gør
det meget vanskeligt at acceptere for vores menighedsråd og os i provstiudvalget.
Derfor sætter vi pris på muligheden for at fravælge overdragelsen af forvaltning af denne opgave
ved budgetsamråd.
På vegne af provstiudvalget
Kirsten Sønderby
1
Den nuværende paragraf 15
bliver det desværre ikke så let
at få gavn af, nu hvor
lovforslaget lægger op til, at
der tilmed skal en
mæglingsproces til, før et
menighedsrådsmedlem kan
ekskluderes. Dette burde ikke
være nødvendigt. Endvidere
nævnes i lovforslaget og i den
politiske aftale, at
menighedsrådsmedlemmer
har ret til at ytre sig om
menighedsrådets arbejde.
Selvfølgelig, men kunne der
2
ikke i den forbindelse
fremhæves en loyalitetspligt
overfor de demokratisk
trufne beslutninger?
Andetsteds omtales de
ansattes loyalitetspligt, i
sammenhæng med
præsteløftet og
menighedsrådsløftet. Vi ser
problemet, når der er
betændte sager, der kan have
mediernes interesse, som fx
noget om tjenesteboliger
eller præsteansættelse. Vi
ønsker et tydeligere dekorum
for
menighedsrådsmedlemmer.
Vi savner en god begrundelse
for, hvorfor alle
menighedsråd partout skal
beskæres så kraftigt i antal af
medlemmer. Der synes ikke
at have været en
efterspørgsel på det i
spørgeundersøgelsen?! Hvad
med pastorater, der består af
flere små sogne? De kan blive
uforholdsvis store
sammenlignet med de mindre
bysognes.
Der synes ikke at være en
ordentlig definition på de
større landpastoraters
sammensætning, idet
lovforslagets tekst blot
tilkendegiver, at der uanset
sognets størrelse skal være
fem medlemmer. Er det pr.
sogn eller i virkeligheden pr.
pastorat? Det kunne godt
præciseres, at en sådan
optælling ikke skal gælde for
de små sogne på landet, der
indgår i større pastorater med
3
et fælles menighedsråd, idet
disse menighedsråd da fortsat
vil blive for store.
Forslaget om at frigøre
provsten fra
menighedsrådsarbejdet er vel
en imødekommelse af det
øgede arbejdspres på
provsten. Desuden skyldes
forslaget vel også, at de
gejstlige kan udgøre en
uforholdsmæssig stor andel,
når der beskæres i
menighedsrådets øvrige
medlemstal for valgte. Men
det ligger i både præsters og
provsters rolle -og tager
højde for kaldsretten- at man
er en del af et menighedsråd
og påtager sig ansvar for det
lokale kirkelige liv, der hvor
man er ansat. Har man ikke
stemmeret, bliver det
gensidige engagement i
menighedsrådet derefter. Det
vil desuden give en ubalance
for provstens vedkommende
at have mindre at skulle have
sagt i et menighedsråd end
den eller de præster, der har
denne ret i rådet, og som
man er leder for. Der vil
mangle et nært kendskab til
arbejdet i menighedsråd for
provstens vedkommende, og
man skal dele vilkår med
præsterne, da det at være en
præst med en tillægsfunktion
som leder, giver
provsteembedet legitimitet.
Det vil ikke være muligt som
provst at kunne bebo en
tjenestebolig, som
menighedsrådet har ansvar
4
for, hvis man ikke er medlem
af dette menighedsråd. Af
den grund at menighedsrådet
næppe vil kunne se det som
deres ansvar at sørge for en
rimelig tjenestebolig som
ramme for
præstens/provstens arbejde.
Der er desuden en
besynderlig redegørelse for
habilitet i den forklarende
tekst: Provstiudvalget består
som oftest af valgte
medlemmer, der har virke
som valgte
menighedsrådsmedlemmer i
et sogn i provstiet. Herved er
der på hver en dagsorden
punkter, hvor et medlem af
provstiudvalget må erklære
sig inhabil. Så det arbejder
provstiudvalget altid med, så
at man for at undgå, at netop
provsten ikke må komme i
klemme i forhold til
inhabilitet dermed skriver
provsten ud af
menighedsrådet, virker
uigennemtænkt.
Når nu der henvises til,
at det af hensyn til Den
Grønne omstilling er
formålstjenligt at flytte
jordene op i provstiet,
5
kan det godt undre os,
at der i
bemærkningerne blot
står, at provstiudvalget
vil kunne få samme
sagkyndige bistand,
som menighedsrådene
hidtil har fået (s158).
Dvs. fra
konsulentbistand, der
mest er målrettet
landbruget. Er det
særligt ambitiøst, og vil
det sikre gode,
klimavenlige tiltag?
Det går ikke, at man i
et provsti kan have
forskellige ordninger
for administration og
ansvar for
tjenesteboligerne. Det
bedste vil være, at der
på landsplan ikke er en
valgmulighed, og at der
kun i helt særlige
velbegrundede tilfælde
kunne gives tilladelse
til, at tjenesteboligen
ikke løftes op i
provstiet. Er det ikke
ensartet, kan det blive
en udfordring for
mobiliteten. Det kan
desuden være svært at
rådgive og regulere på
tjenesteboligområdet,
hvilket øget
arbejdsbyrden i
provstiet.
Skal der indføres en
valgmulighed, som
forslaget lægger op til,
så skal der på
6
budgetsamråd tages
stilling til, om man vil
fravige
udgangspunktet om, at
præsteembedets
ejendomme løftes op i
provstiet, og i stedet
har menighedsrådet
ansvaret, hvilket bør
være samme model i
hele provstiet.
Hvad nu, hvis man
stemmer for at få det
undtaget, alene fordi
man ønsker at bevare
sognegården på egne
hænder? Og så hører
tjenesteboligen
nødvendigvis med i det
valg?! Kunne man
adskille disse i valget? -
Så det ikke er både
tjenestebolig og
sognegård, man tager
stilling til under samme
afgørelse?
Vi savner en bedre
beskrivelse af tilsynet,
som dermed fratages
provstiudvalget. Det er
vigtigt, at
stiftsadministrationen
stadigvæk kan rådgive
provstiet om
bygninger, men det
frygter vi, kan blive
udfordret, hvis de
fremadrettet får et
øget tilsyn.
I Midtfyn Provsti har vi
positiv erfaring med
reguleringsplaner for
kirkegårdene, og
7
oplever det sværere at
få forvaltet
kirkegårdene
hensigtsmæssigt, når
en sådan plan ikke på
forhånd og som
nuværende lovgivning
tilsiger det, sendes til
godkendelse i
provstiet. Derfor
beklager vi, at den
mulighed afskaffes
med forslaget. Det er
helt fint ikke at skulle
godkende fx fældning
af træer, men det
andet er noget rod, når
provstiudvalget fortsat
skal godkende
kirkegårdens vedtægt
og føre tilsyn med
menighedsrådenes
bestyrelse af
kirkegården.
Det lyder meget dyrt
med tiltagene for de
umistelige kirkegårde
og screeningen heraf.
I bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser s. 136 omtales provstiudvalgets og stiftsøvrigheds funktion som tilsyn i fht.
menighedsrådenes opgavevaretagelse. Når der etableres samarbejder, der efter den kirkelige
lovgivning som udgangspunkt varetages af et menighedsråd, og finansieringen heraf flyttes fra
kirkekassen til provstiudvalgskassen, vil samarbejdet indebære fravigelse af den kirkelige
lovgivning. -Når det ophæves - hvad så med tilsynet? Det omtales i en opremsning af, hvad en
vedtægt skal indeholde men er ikke nærmere defineret. Det er særligt et problem i fht. bestyrelse
af og ansvaret for tjenesteboliger.
På vegne af Midtfyns provstiudvalg,
Ringe d. 21. august 2025,
8
Signe Høg, provst
Aalborg Budolfi Provstiudvalg
Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4
9000 Aalborg
Tlf.: 98 12 27 11
Mail: aalborgbudolfi.provsti@km.dk
Aalborg, den 22. august 2025
Til By-, Land- og Kirkeministeriet (via mail)
Høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet.
Provstiudvalget har behandlet denne høring på møde d. 21. august 2025.
Provstiudvalget har følgende bemærkninger, til de overordnede områder:
Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse, styrket fokus på arbejdsmiljø og
samarbejde mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken.
Provstiudvalget er betænkelige ved forslaget om, at antallet af menighedsrådsmedlemmer skal
nedsættes til maksimalt 10, med mulighed for 1 yderligere medlem. Provstiudvalget finder, at det
giver en øget arbejdsbyrde til de tilbageværende medlemmer i menighedsrådet, fordi der bliver
færre hænder til at løse de samme opgaver. Dette forekommer uheldigt, i et forslag, som samlet set
handler om at forenkle menighedsrådenes arbejde.
Den store og gode kontakt mellem menighedsrådsmedlemmer og frivillige vil i store sogne blive
reduceret med væsentlig færre berøringspersoner mellem menighedsråd og de mange frivillige. Det
anser provstiudvalget som yderst uheldigt.
Den nuværende model, hvor biskoppen har mulighed for at godkende muligheden for et reduceret
antal medlemmer i menighedsrådet, anser provstiudvalget som værende velfungerende.
.
Præster og provsters medlemskab af menighedsråd.
Provstiudvalget anser det for væsentligt for kontinuitet og fællesskab, at præster og provst er
fuldgyldige medlemmer af menighedsråd. Det bør også gælde ansættelser under fuld tid.
Provsten er dermed fuldgyldigt medlem i det sogn, hvortil provstens tjeneste er knyttet.
Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om
økonomiforvaltning i provstiet.
Provstiudvalget mener, at det er en god løsning, at den foreslåede administration af tjenesteboliger,
landbrugsejendomme, jorder mv. som udgangspunkt kan flyttes til provstiudvalget. Men det er
provstiudvalgets opfattelse, at det er afgørende for et godt samarbejde herom, at det sker på frivillig
basis, fordi menighedsrådene har lyst til at tilslutte sig et samarbejde herom. Menighedsrådene
bevarer medansvar og medinddragelse ved at vælge denne løsning, og der bliver tale om et
fællesskab frem for en centralisering.
Den nye økonomilov giver efter provstiudvalgets mening et tilstrækkeligt grundlag for denne
løsning - både administrativt og økonomisk.
Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske
organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
Den foreslåede ændring valgformen for valg til provstiudvalg, til valgforsamlingsmodellen, som
anvendes til menighedsrådsvalg, ser provstiudvalget som en god model.
Det samme bør gælde for valg af menighedsrepræsentanter til stiftsråd.
Provstiudvalget finder det fornuftigt, at der forventes fastsat regler om, at biskoppen kan udskrive
udfyldningsvalg, hvis et medlem af stiftsrådet dør eller udtræder af stiftsrådet, og der ikke er
stedfortrædere, som kan indtræde på vedkommendes plads.
Tilføjelse.
I Aalborg Budolfi Provsti ser vi en udfordring i reglerne om præsternes mulighed for
udlejning af hele eller dele af tjenesteboligen.
Som reglerne er i dag, er det menighedsrådet, der godkender udlejningen. Det gælder også,
selv om vi i Aalborg Budolfi Provsti har samarbejde om fælles administration af alle vores
præsteboliger. Et samarbejde styret af et underudvalg under provstiudvalget.
Udfordringen i dag er, at der ikke er en genbehandling/opsigelsesmulighed af udlejningen
f.eks. med fast ansat åremål, eller ved ny behandling efter nyvalg til
menighedsråd/provstiudvalg med opsigelsesfrist f.eks. på 1 år.
Ovennævnte ser vi gerne konkretiseret på rette sted i lovgivningen.
Eventuelle spørgsmål til ovenstående høringssvar kan rettes til Aalborg Budolfi Provsti.
Med venlig hilsen
på provstiudvalgets vegne
Peter Stilling
(formand)
Til By-, Land- og Kirkeministeriet (via mail)
Høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
Provstiudvalget har behandlet denne høring på møde d. 21. august 2025.
Provstiudvalget har følgende bemærkninger.
Oprettelse af enhed for folkekirkens middelalderkirker.
Provstiudvalget ser positivt på, at man fra central hånd ønsker at se nærmere på de udfordringer
som nogle menighedsråd i landdistrikter med mange middelalderkirker oplever. Provstiudvalget er
dog betænkeligt ved, om den foreslåede model kan løse de udfordringer, som der er i visse områder
af landet. Forslaget kan indgå som en af de mange veje, som på sigt skal finde løsninger på både
håndtering og finansiering af vedligeholdelsen af de mange værdifulde kirker, som findes især på
landet med beskedent ligningsgrundlag.
Provstiudvalget er desuden betænkelige ved, at finansieringen af enheden ifølge forslaget sker ved
en forhøjelse af landskirkeskatten, som dermed forventes modsvaret af tilsvarende besparelser på
lokalt niveau. Hvis dette er tilfældet, kan provstiudvalget kun se, at midlerne til enheden vil gå fra
kirkelivet i sognene. Dette er ikke hensigtsmæssigt.
Provstiudvalget mener, at der skal arbejdes for en model for løsningen af denne opgave, hvor alle i
samfundet skal være med i løsningen af bevarelsen, og ikke kun folkekirkemedlemmer.
Procesmæssige regler for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov.
Provstiudvalget har forståelse for, at man ønsker at sikre en bedre koordinering for at holde
landskirkeskatten i ro, men modellen må undgå at være administrativ krævende.
Eventuelle spørgsmål til ovenstående høringssvar kan rettes til Aalborg Budolfi Provsti.
Med venlig hilsen
på provstiudvalgets vegne
Peter Stilling
(formand)
1
HØRINGSSVAR FRA PROVSTIUDVALGET I NØRREBRO PROVSTI,
KØBENHAVNS STIFT, TIL UDKAST TIL LOVFORSLAG VEDRØRENDE
FORENKLING OG BEDRE UNDERSTØTTELSE AF MENIGHEDSRÅDSARBEJDET
MED SAGSNR. 2025 4679.
Enstemmigt vedtaget på ekstraordinært Provstiudvalgsmøde 18. august 2025
Indholdsoversigt:
1. Resume af høringssvaret fra provstiudvalget i Nørrebro provsti
2. Høringsfristens placering
3. Læsbarheden af lovforslaget
4. Uigennemskuelig proces
5. Bruddet med folkekirkens demokratiske struktur og lutherske arv
6. Koncernkirkens brud med folkekirkens lokale forankring
7. De skræmmende spor fra kommunalreformen 2007
8. Arbejdsvilkår og konsekvenser for menighedsrådsmedlemmerne
9. Erfaringer med centralisering i Nørrebro provsti
10. Provstiudvalgets bemærkninger angående menighedsråd
11. Provstiudvalgets bemærkninger angående funktionspræster
12. Provstiudvalgets bemærkninger angående provsten
13. Fra præsteembedekapital til provstikapital.
14. Konklusion på høringssvaret
1. Resume af høringssvaret fra provstiudvalget i Nørrebro provsti
Provstiudvalget i Nørrebro provsti påskønner, at der er taget initiativ til forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet, men provstiudvalget har så betydelige forbehold i forhold til
udkastet til lovforslaget, at lovbehandlingen i folketinget kræves udsat til folketingsåret 2026 og tidligst
begyndes efter en nødvendig og folkelig debat i alle folkekirkens demokratiske organer om
konsekvenserne.
2
2. Høringsfristens placering
Provstiudvalget i Nørrebro provsti kritisabelt, at høringsfristen på så omfattende et
præcis midt i den sommerperiode, hvor de demokratisk valgte organer i folkekirken
herunder menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd holder ferie på samme tid som også andre
demokratisk valgte organer som kommunalbestyrelser, regionsråd og folketing selv holder ferie.
Lovforslaget blev sendt i høring den 1. juli 2025 og fristen for høringssvar er den 25. august 2025, altså
akkurat midt i alles sommerferie, hvilket er stærkt utilfredsstillende.
3. Læsbarheden af lovforslaget
Dette skærpes af at udkastet til lovforslaget på 239 sider er svært gennemskueligt, hvor noget så enkelt
som en indholdsfortegnelse og en samlet oversigt med forslagets juridiske ville
have lettet læsningen.
Læsningen vanskeliggøres betydeligt af mange uklarheder, som så dækkes ind med udsagn om at
som fx i § 1 a. Stk.
5; § 3 a; § 11 f. Stk. 3 og § 21. Stk 2 og Stk.3.
Lovforslaget og bemærkningerne har mange gentagelser og den samme tekst kopieres og indsættes i
nye sammenhænge, så det er svært at afkode den egentlige mening, og de 239 sider er sammenlignelige
med en labyrintisk mosaik.
4. Uigennemskuelig proces
særdeles kritisabelt, at der i processen med udarbejdelse
af forslaget ikke har været gennemsigtighed eller mulighed for drøftelse af overvejelserne i de
demokratisk valgte og særdeles relevante organer i folkekirken, nemlig menighedsråd, provstiudvalg og
stiftsråd, der alle er demokratisk valgte organer, som lovforslaget vil påvirke radikalt.
Der kan desuden rejses tvivl om vægtningen af læge og gejstlige medlemmer af det af ministeren
nedsatte udvalg, idet kun to læge menighedsrådsmedlemmer har været repræsenteret mod 4 gejstlige,
men da lovforslaget i særdeleshed berører menighedsrådene, forekommer denne vægtning særdeles
skæv.
Desuden kan det undre, at der ikke har været indkaldt repræsentanter for stiftsråd og i særdeleshed
provstiudvalg, som lovforslagets eventuelle vedtagelse vil få betydelige konsekvenser for.
3
5. Bruddet med folkekirkens demokratiske struktur og lutherske arv
en tavshedsbelagte proces med styregruppens udarbejdelse
af forslaget, som vil medføre markante forandringer for folkekirken, uforenelig med dansk
foreningskultur og i særdeleshed med den unikke, demokratiske kultur i folkekirken. En kultur, der blev
initieret af Venstres kirkeminister I. C. Christensen, der kæmpede for at folkekirkelige forhold skulle
opbygges efter demokratiske principper og at lovgivningen derfor skulle begynde nedefra.
Med I. C. Christensens indførsel af menighedsrådsvalg i 1903 kvinder som et folkekirkeligt særkende
for første gang i danmarkshistorien stemmeret, og senere I.C. Christensen yderligere udvidet
menighedsrådenes beføjelser, så disse også sammen med præsterne kom til at deltage i afstemningen
ved bispevalg.
I udkastet til lovforslaget er der tale om en markant centralisering, som både er et brud med I. C.
Christensen demokratiske principper, men langt mere alvorligt også med vores grundlovshjemlede
kirkefader Martin Luthers opgør netop med den kirkelige centralisme, der kendetegner den katolske
kirke med en pave centralt placeret øverst.
Med lovforslaget fortyndes Den danske folkekirkes lutherske adelsmærke og fornemmeste kendetegn,
nemlig det decentrale og absolutte sogn, der består af de døbte, der søger den samme kirke, som også
kaldes det almindelige præstedømme.
Repræsentanter for det almindelige præstedømme i form af lægfolket står i menighedsrådet som sin
egen øverste myndighed i forhold til økonomi, personaleansættelser, vedligehold af kirker og
præstegårde og ikke mindst det kirkelige liv i sognet, og så har man ellers provstiudvalg, stiftsråd,
stiftsøvrighed og ministerium til at føre tilsyn med menighedsrådets beslutninger.
Adskillige lutherske kendetegn synes afkobles med den centralisering, som lovforslaget lægger op til og
tidligere tillagte ansvarsområder ønskes nu med lovforslaget fjernet fra menighedsrådene.
6. Koncernkirkens brud med folkekirkens lokale forankring
Ansvaret for det kirkelige liv i sognet med placeringen af beslutningskompetencen i menighedsrådene
er en afgørende del af det folkekirkelige demokrati. Dette lokale ansvar vil fortyndes i takt med at
beslutningskompetencer lægges op på provstiniveau, og vil medføre at den folkekirkelige forankring
forsvinder og erstattes af en central magtfuld koncernkirke, hvor der på provstiniveau skal ansættes
adskillige konsulenter til at udføre de opgaver, som for nuværende bliver løst af menighedsrådene
frivilligt for et beskedent honorar.
Menighedsrådene, som repræsentanter for det almindelige præstedømme, vil ikke længere være
folkekirkens krumtap, og vi vil i stedet for en folkekirke få en professionel institutionskirke, der fremover
kan kaldes Den danske koncernkirke.
4
7. De skræmmende spor fra kommunalreformen 2007
ved at forenkle vil man med lovforslaget centralisere, men al erfaring viser
at det kun bliver dyrere og mere bureaukratisk, og at magten centraliseres hos færre og medfører
demokratisk underskud.
Analyser af Strukturreformen 2007 fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE
viser, at interessen for kommunalpolitik, det generelle vidensniveau og valgdeltagelsen er blevet
markant lavere i de store centraliserede kommuner. Analyserne viser også at demokratiet i
kommunerne påvirkes, idet borgernes følelse af at være knyttet til kommunen falder.
Analyserne viser også, at der ikke er økonomiske stordriftsfordele ved at gøre politiske enheder større.
Desuden har det vist sig, at det reducerede antal kommunalpolitikere, som blev en konsekvens af
kommunalreformen, har fået langt større arbejdsbyrder, hvilket har medført at potentielle kandidater i
de politiske partier ikke længere melder sig, idet opgaverne er blevet for store for en fritidspolitiker.
Det samme vil gøre sig gældende med lovforslagets tanke om at reducere antallet af
menighedsrådsmedlemmer – også her vil arbejdsopgaverne blive større, når der som i lovforslaget
lægges op til at menighedsrådene reduceres, og dermed bliver der færre til at løfte opgaverne.
Lovforslagets tanker om centralisering virker som et udslag af New Public Management. Men dette
styringsparadigme er for længst erstattet af New Public Governance, der også
har haft sin tid, hvor tilgangen nu kaldes Post-NPG, som er kendetegnet ved en vidtrækkende
decentralisering af beslutningskompetencen, og det er netop dette, der hidtil har været folkekirkens
særkende i over 100 år, nemlig at være en decentraliseret netværksorganisation.
På grund af den generelle centralisering i samfundet, så står den lokale kirke og menighedsrådet
tilbage som det, der reelt udgør sammenhængskraften i lokalsamfundet, hvor der mange steder
hverken er bager, brugs, bibliotek eller borgmester tilbage.
8. Arbejdsvilkår og konsekvenser for menighedsrådsmedlemmerne
menighedsrådsarbejdet, så vil
lovforslaget medfører betydelige ringere arbejdsvilkår for menighedsrådene.
meget problematisk, at menighedsrådsmedlemmernes
antal påtænkes reduceret, hvilket medfører en demokratisk indskrænkning, og derudover vil det blandt
de færre menighedsrådsmedlemmer blive vanskeligt at rekruttere til provstiudvalget, som der er
tradition for i Nørrebro provsti, hvor alle menighedsråd er repræsenteret.
Reduktionen af menighedsrådsmedlemmernes
menighedsrådet, og derfor vil det blive langt sværere at hverve menighedsrådsmedlemmer fremover.
Det færre antal menighedsrådsmedlemmer vil som konsekvens også betyde at aktivitetsniveauet vil
falde i sognene i Nørrebro provsti.
5
9. Erfaringer med centralisering i Nørrebro provsti
I 2011 blev det besluttet at bevillige betydelige anlægsmidler til at lave et fælles kordegnekontor i første
, hvilket et enkelt sogn
senere gjorde. Men i 2016 blev det fælles kordegnekontor nedlagt, og borgerbetjeningen ført tilbage til
de enkelte sogne.
I 2012 blev det besluttet at ansætte en fuldtids personalekonsulent for hele provstiet, men i 2017 blev
stillingen nedlagt, da menighedsrådene selv ønskede atter at stå for personaleadministrationen.
Ved et møde for alle provstiets menighedsrådsformænd i 2023 blev der fremlagt et gennemarbejdet
forslag om at tilsyn og administration af præsternes embedsboliger kunne lægges op på provstiniveau,
hvilket dog kun blev positivt modtaget i et enkelt sogn, og derfor blev forslaget ikke e
Disse erfaringer peger entydigt på ønske om en fortsat decentral styring i de enkelte menighedsråd.
10. Provstiudvalgets bemærkninger angående menighedsråd
Som angivet i ovenstående fraråder provstiudvalget en reduktion af menighedsrådenes medlemmer, og
menighedsrådets konstituering.
Der er i provstiudvalget for Nørrebro provsti desuden modstand mod online-møder, da fysisk nærvær
klart er at foretrække ved menighedsrådsmøder.
Der ses ingen grund til tvungen uddannelse af de demokratisk valgte menighedsrådsmedlemmer, og
heller ikke de medlemmer, der tildeles tillidshverv som formand, kasserer, kirkeværge eller
kontaktperson, da Landsforeningen af Menighedsråd allerede tilbyder gode og relevante kurser.
Til gengæld ses der positivt for muligheden for at sanktionere menighedsrådsmedlemmer, der ikke er i
stand til at bestride dette hverv, med udelukkelse af menighedsrådet.
Ligeledes ses der positivt på at menighedsrådets kontaktperson fremover får titel af personaleansvarlig.
11. Provstiudvalgets bemærkninger angående funktionspræster
Det er for provstiudvalget vigtigt at funktionspræster fortsat har en tilknytning til et sogn som fødte
medlemmer af et menighedsråd, da den folkekirkelige sammenhængskraft ellers vil forsvinde.
Der er til orientering 7 funktionspræster i Nørrebro provsti med en kvote på over 50%, der med forslaget
vil miste deres fødte medlemskab af deres menighedsråd og dermed deres kaldelse.
Det betyder desuden at kredsen af præster med stemmeret ved valg af præsterepræsentanten til
provstiudvalget, som fremover kun skal være de fødte medlemmer, modsat intentionen med forslaget
bliver betydeligt smallere på Nørrebro.
6
12. Provstiudvalgets bemærkninger angående provsten
t problematisk, at det ikke er beskrevet i lovforslaget, hvor
provstens præsteembede skal udøves, når denne ikke skal være født medlem af et menighedsråd.
En provst er først og fremmest kaldet som sognepræst af en sognemenighed repræsenteret ved
menighedsrådet, og denne kaldstanke synes helt fraværende i udkastet til lovforslaget. Provstens
primære identitet vil trods administrative opgaver altid være som en nærværende sognepræst, der tager
på hjemmebesøg, underviser og vejleder ungdommen og i det hele taget har tid til at forkynde Kristus
som verdens frelser i stedet for at gå fortabt i regneark.
hvordan en
provsteansættelse skal foregå, når provsten ikke skal være født medlem af et menighedsråd.
Derudover er det heller ikke beskrevet i lovforslaget, hvem der fremover tænkes, skal have ansvaret for
provstens embedsbolig, hvis dette ikke længere skal være menighedsrådet.
13. Fra præsteembedekapital til provstikapital.
Med lovforslaget vil menighedsrådenes præsteembedekapital, der for nuværende består i
menighedsrådenes investeringer i embedsboliger og opsparede midler, fremover skulle administreres
af provstiudvalgene med det nye begreb provstikapitalen. Provstiudvalget vil således få magten til at
disponere over al indtægt fra leje og salg af præstegårde samt renter af provstikapitalen samt beslutte
om en præstegård skal sælges og nye købes uden det lokale menighedsråd trods høring kan ændre
provstiudvalgets beslutning.
Dette ses som et radikalt brud med hidtidig praksis og en alvorlig magtforskydning, som provstiudvalget
i Nørrebro provsti ikke
14. Konklusion på høringssvaret
Trods gode hensigter så er det svært at se forenklingsforslaget som andet end en enorm administrativ
merudgift, som ifølge ministerens svar i folketinget 15/5 2025 vil være over 50 millioner, og da
ligningsmidlerne kun kan bruges en gang, så vil mere central administration føre til
mindre lokal kirke med ringere vilkår for sognemenighedens liv og vækst.
På baggrund af ovenstående, alvorlige forbehold provstiudvalget i Nørrebro provsti det
nødvendigt, at behandlingen af lovforslaget udsættes til folketingsåret 2026, så der forinden kan nå at
ordentlig folkelig drøftelse sted i de relevante, demokratiske organer, som er stiftsråd,
provstiudvalg og i særdeleshed alle landets menighedsråd.
Den danske folkekirke står sig fortsat bedst ved at lade forandringer vokse nedefra og at sætte
lovudkastet til behandling i folketinget i 2025 er aldeles forhastet og uden demokratisk fortilfælde.
Aarhus Søndre Provsti, Hjulbjergvej 175, 8270 Højbjerg 86 27 77 30 E-mail: aarhussoendre.provsti@km.dk
Til: By-, Land- og Kirkeministeriet
Holme, 22-08-2025
JMBN/mhm
Sagsnr. 2025 4679
Vedr: Høringsbrev om styregruppernes forslag til ændring af
menighedsrådsloven og folkekirkens økonomi.
Århus Søndre Provstiudvalg kan tilslutte sig den overordnede hensigt med
loven, som handler om forenkling af valg til de demokratiske organer,
aflastning af menighedsrådene, tilpasning til den nutidige virkelighed, som
kræver administrativ og professionel styrkelse af folkekirken som
forvaltningsmyndighed med øget faglighed ikke mindst af hensyn til
arbejdsmiljø og folkekirkens legitimitet i omverdenen. Vi skal være bevidste
om, at det koster ansættelse af den faglige bistand, men spørgsmålet er, om vi
har råd til at lade være. Vi er allerede godt i gang på flere felter inden for den
nuværende lovgivning.
Vi har dog følgende refleksioner til jeres overvejelser:
Aarhus Søndre Provsti, Hjulbjergvej 175, 8270 Højbjerg 86 27 77 30 E-mail: aarhussoendre.provsti@km.dk
Domkirkepladsen 4
4000 Roskilde
+45 4635 0874
roskilde.domprovsti@km.dk
M
rådene
Odense Sankt Knuds Provstiudvalg
Provstikontoret
Frue Kirkestræde 14, 5000 Odense C.
Tlf.:51143180
Til
Kirkeministeriet
Att.: [Evt. kontaktperson, hvis oplyst]
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Dato: 22. august 2025
Sagsnr.: 2025 4679
Emne: Høringssvar til lovforslag om menighedsråd Provstiudvalgets rolle
Vedlagt fremsendes Odense Sankt Knuds Provstiudvalgs høringssvar til udkast til
lovforslag om menighedsråd mv.
Med venlig hilsen
Odense Sankt Knuds Provstiudvalg
Bilag: Høringssvar
Sagsnr. 2025 4679
Høringssvar til lovforslag om menighedsråd Provstiudvalgets rolle
Indledning
Lovforslaget søger at forenkle menighedsrådenes arbejde og aflaste dem for visse
administrative opgaver ved at overføre ansvaret for kirkens jorder, herunder
præsteboliger, til provstiudvalgene. Det fremhæves i lovforslagets bemærkninger (s. 45-
50), at en centralisering skal skabe større professionalisme og ensartethed i forvaltningen
af ejendomme og jordbesiddelser.
Vi anerkender ønsket om at aflaste menighedsrådene og sikre en kompetent drift af
kirkens aktiver. Men forslaget indebærer en markant ændring af provstiudvalgets rolle og
forrykker balancen i folkekirkens tostrengede ledelsesstruktur (jf. lov om menighedsråd
§§ 1 og 9 samt lov om folkekirkens økonomi §§ 23 og 24).
Provstiudvalgets rolle ændringer og konsekvenser
Nuværende rolle
Provstiudvalgene fungerer i dag primært som tilsyns- og budgetmyndigheder med fokus
på koordinering og fordeling af økonomiske ressourcer mellem sogne. Det er
menighedsrådene, der i henhold til lov om menighedsråd har det direkte ansvar for
kirkens bygninger, præsteboliger og øvrige jordbesiddelser.
Foreslået rolleændring
Med lovforslagets ændringer (bl.a. § 5 og bemærkninger s. 62-67) foreslås det, at
provstiudvalgene fremover får direkte ansvar for forvaltning, vedligeholdelse og eventuel
afhændelse af kirkens jorder og præsteboliger. Dette indebærer:
1. En ny myndighedsrolle for provstiudvalgene, der udvider deres opgaver fra
koordinerende og tilsynsmæssige funktioner til direkte ejendomsforvaltning.
2. En ændret magtbalance mellem menighedsråd og provstiudvalg, hvor menighedsråd i
højere grad bliver rådgivende, mens beslutningskompetencen flyttes opad.
Eksisterende mulighed for samarbejdsaftaler
Efter gældende regler har menighedsrådene allerede mulighed for at indgå en
samarbejdsaftale med provstiudvalget om overdragelse af forvaltningen af præsteboliger
og øvrige aktiver. Denne ordning bygger på frivillighed og respekt for det lokale
menighedsråds vurdering af egne ressourcer og behov.
Lovforslagets ændringer medfører, at en sådan frivillig aftalemodel erstattes af en generel
og obligatorisk overflytning af ansvar, hvilket rejser spørgsmål om nødvendighed og
proportionalitet.
Tab af lokal forankring
Kirkens jorder og præsteboliger er historisk og kulturelt knyttet til de lokale sogne.
Flytningen af ansvaret til provstiet svækker menighedsrådenes indflydelse og
lokalkendskab. Beslutninger om vedligeholdelse, brug og eventuel afhændelse kan
træffes uden det direkte ejerskab og engagement, som kendetegner menighedsrådenes
arbejde.
Risiko for teknokratisering
En centralisering risikerer at gøre ejendomsforvaltning til en teknisk-administrativ
funktion, løsrevet fra kirkens mission og lokale liv. Kirkens bygninger og jorder er ikke
blot aktiver de er rammer om præstetjeneste, menighedsliv og lokal diakoni.
Provstiudvalgets sammensætning og kapacitet
Provstiudvalgene er ikke sammensat med henblik på ejendomsforvaltning i stor skala.
Der opstår spørgsmål om:
Har de nødvendige faglige og administrative kompetencer og ressourcer?
Skal sammensætningen ændres eller suppleres med eksterne fagpersoner?
Hvordan sikres det, at provstiudvalgene forbliver tæt forbundet med de lokale
menighedsråd?
Økonomisk og juridisk ansvar
Ved overførsel af ejendomsansvar opstår nye spørgsmål:
Hvem bærer det juridiske ansvar ved fejl eller forsømmelser?
Hvordan skal indtægter og udgifter fra kirkens jorder og boliger håndteres i nye
budgetrammer?
Anbefalinger
1. Bevar menighedsrådenes ejerskab og beslutningskompetence i henhold til § 9, og byg
videre på den eksisterende mulighed for frivillige samarbejdsaftaler efter gældende ret,
hvor menighedsrådet kan overdrage forvaltningsansvar til provstiet efter lokal vurdering.
2. Etabler kompetencekrav og uddannelse for provstiudvalg, hvis de skal overtage
ejendomsansvar.
3. Indfør hørings- og godkendelsesprocedurer, så menighedsrådene bevarer reel
indflydelse på beslutninger om lokale ejendomme og præsteboliger.
4. Foretag en grundig konsekvensanalyse, før loven implementeres med særligt fokus
på økonomi, ansvar og relationen mellem provsti og menighedsråd.
Afsluttende bemærkninger
Lovforslaget udvider provstiudvalgenes rolle væsentligt og svækker menighedsrådenes
historiske ejerskab over kirkens jorder og præsteboliger. Denne ændring kan få
utilsigtede konsekvenser for lokalt engagement, kaldsforståelse og forvaltning.
Vi anbefaler en balanceret model, hvor provstiudvalgene understøtter menighedsrådene
ikke overtager deres opgaver.
Vallekilde-Hørve Menighedsråd Formand Inge-Lise Christensen, Snebærvej 5, 4540 Fårevejle
7255@sogn.dk
BY-, Land- og Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
km@km.dk
Kopi: Odsherred Provsti
Odsherred.provsti@km.dk
14. august 2025
Høringssvar vedr. kirkeministerens forslag til ændring af lov om menighedsråd mv.,
Sagsnr. 2025-4679
Kommentarer til lovforslaget
Menighedsrådet har med udgangspunkt i ministeriets høringsbrev og bemærkninger til lov-
forslaget følgende kommentarer, idet
(numrene i Bilag 1)
Afsnit 2.1.1.
1-2. Menighedsrådet har ikke bemærkninger til den foreslåede ny formulering af menigheds-
rådslovens § 1.
32-33 og 42. Menighedsrådet finder det hensigtsmæssigt, at det i loven præciseres på hvilket
grundlag et medlem af menighedsrådet kan udelukkes, hvis det pågældende medlems adfærd
vedholdende skader arbejdsmiljøet i sognet, ligesom der indføres regler for at fratage enkelt-
mandsposter for resten af funktionsperioden i samme situationer.
Menighedsrådet finder det tillige hensigtsmæssigt, at loven indeholder regler og procedure om-
kring evt. fratagelse af medlemskab.
Afsnit 2.1.2.
3-4 og 6-9. Det er noteret, at den nedre grænse for størrelsen af menighedsråd fastsættes til 5
(hvortil kommer sognepræst(er) med en beskæftigelsesgrad på 50% eller mere) og noterer
samtidig, at menighedsrådene forud for menighedsrådsvalg kan beslutte at hæve antallet af
medlemmer med yderligere 1.
Vallekilde-Hørve Menighedsråd Formand Inge-Lise Christensen, Snebærvej 5, 4540 Fårevejle
7255@sogn.dk
Menighedsrådet finder det imidlertid lidt uklart, hvordan det nye indsatte punktum i § 2, stk. 1
skal forstås
mindst halvtidsbeskæftigelse, og hvis ansættelse i pastoratet har en varighed af et år eller
mere , set i sammenhæng med det ny stk. 2 i § 2 en præst eller provst, der er ansat
i pastoratet, er vedkommende født medlem af rådet, uanset beskæftigelsesgraden i pastoratet.
Det foreslås derfor, at det i stk. 1 tydeliggøres, at konstituerede sognepræster/vikarer
med en beskæftigelsesgrad i pastoratet svarende til mindst halvtidsbeskæftigelse, og hvis an-
Afsnit 2.1.2.
r
vi finder det hensigtsmæssigt, at der indføres et obligatorisk 3-dages kursus for
personaleansvarligt medlem af menighedsrådet og til en ansat daglig leder.
Det forudsætter dog, at disse obligatoriske kurser tilrettelægges med et hensigtsmæssigt ind-
hold og gennemføres på en sådan måde, at de pågældende kursister får mulighed for at del-
tage i fysiske kurser umiddelbart efter deres tiltræden (dvs. primært efter stedfundne menig-
hedsrådsvalg) og at der dækkes tabt arbejdsfortjeneste for erhvervsaktive rådsmedlemmer.
Menighedsrådet kan endvidere tilslutte sig, at formand og kasserer skal gennemføre et obliga-
torisk online-kursus målrettet deres opgaver.
Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejde
om økonomiforvaltningen i provstiet
Afsnit 2.2.
Vallekilde-Hørve Menighedsråd er enig i, at der skal indsættes regler om at ansvaret og opga-
ven med tjenesteboliger, landejendomme, jorder m.v. som udgangspunkt kan flyttes til prov-
stiudvalget.
Det forudsætter efter menighedsrådets opfattelse, at menighedsrådet efter fastlagte regler
aktivt skal tilkendegive, hvorvidt man ønsker at flytte opgaven til provstiudvalget.
Vallekilde-Hørve Menighedsråd Formand Inge-Lise Christensen, Snebærvej 5, 4540 Fårevejle
7255@sogn.dk
Rådet er bekendt med, at der forskellige steder kan være forhold, der gør det påkrævet, at
opgaven flyttes af forskellige årsager (fx menighedsråds trang om påtrængende mulighed for
inspektion af tjenesteboliger; anspændt forhold mellem menighedsråd og præst o.l.).
En generel overførsel af opgaven med forvaltningen af fast ejendom til provstiudvalget vil efter
vores opfattelse betyde en forøgelse af udgifterne til administration. Det er af Kirkeministeriet
allerede tidligere oplyst, at omkostningerne vil være omkring 50 mio. kroner årligt, og disse
(ekstra)udgifter vil følgelig formentlig skulle hentes i de lokale kirkekasser.
Det er uklart, om et flertal af budgetsamrådets deltagere kan bestemme, at samtlige sogne i et
provsti skal overføre forvaltningen af fast ejendom til provstiudvalget, eller om det kun gælder
for de sogne, der ved en afstemning stemmer for, at opgaven flyttes.
Det fremgår, så vidt vi kan se, ikke, om det er muligt for et menighedsråd at kræve en tilbage-
føring af opgaven fra provstiudvalget til menighedsrådet.
Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokrati-
ske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd
Afsnit 2.3.
Vallekilde-Hørve Menighedsråd har ikke bemærkninger til forslaget om, at valgformen til såvel
provstiudvalg som stiftsråd ændres til valgforsamling, og at såvel fødte som valgte menigheds-
rådsmedlemmer samt provsten får stemmeret til valg af menighedsrepræsentanter og præ-
sterepræsentant i provstiudvalget. Tilsvarende gælder ændringen af kredsen af stemmeberet-
tigede ved valg af præsterepræsentanten så den svarer til kredsen af stemmeberettigede ved
bispevalg.
Menighedsrådet har ikke bemærkninger til, at der indføres en særregel for det tyske mindretal
om repræsentation og personlige stedfortrædere.
Der er ikke bemærkninger til regler om større fleksibilitet for små øsamfund til at afholde hen-
holdsvis orienteringsmøde og valgforsamling en anden dag i samme uge.
Vallekilde-Hørve Menighedsråd Formand Inge-Lise Christensen, Snebærvej 5, 4540 Fårevejle
7255@sogn.dk
Kopi af dette høringssvar er som nævnt ovenfor sendt til Odsherred Provsti.
Med venlig hilsen
på menighedsrådets vegne
Inge-Lise Christensen Hans-Jørgen Møllegaard
formand næstformand
1
Fredericia Provsti · Kirkernes Hus · Christiansvej 6 · 7000 Fredericia · tlf. 76 20 65 21 · fredericia.provsti@km.dk
www.fredericia-provsti.dk
Fredericia, 22.08.2025
Høringssvar fra Fredericia Provstiudvalg vedr. udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet (BLKM’s sagsnr. 2025-4679).
Fredericia Provstiudvalg har på et møde 21.08.2025 drøftet sammenfatning af rapporten fra udvalget vedr.
forslag til forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet og ønsker at afgive nedenstående
høringssvar til udvalgets anbefalinger:
Vedr. forslagene i boks 6, side 19:
1. Ansvaret og opgaven med tjenesteboliger flyttes i sin helhed til provstiudvalget
Provstiudvalget bakker op om, at forslaget gøres til lov, således at det IKKE skal være frivilligt, om enkelte
menighedsråd ønsker at beholde ansvaret for tjenesteboligerne, men at alle tjenesteboliger skal overdrages
til provstiudvalget
2. Ansvaret og opgaven med landbrugsejendomme, jorde m.v. flyttes i sin helhed til provstiudvalget
Provstiudvalget bakker op om, at forslaget gøres til lov, således at det IKKE skal være frivilligt, om enkelte
menighedsråd ønsker at beholde ansvaret for landbrugsejendomme, jorde m.v., men at alle ejendommene
skal overdrages til provstiudvalget.
3. Ansvaret og opgaven med kirker og sognegårde fastholdes hos menighedsrådene. Sognegårde, der
ligger på samme matrikel som en tjenestebolig, overføres til provstiudvalget, men menighedsrådet
bevarer brugsretten.
Provstiudvalget tilslutter sig forslaget.
4. Ansvaret og opgaven med kirkegårde fastholdes hos menighedsrådene, men alle krav om
godkendelse ved provstiudvalg og stiftsøvrighed af ændringer m.v. afskaffes.
Provstiudvalget er ikke enigt i forslaget. Provstiudvalget ønsker, at det stadigvæk skal være provstiudvalgets
kompetence at godkende kirkegårdsvedtægter og have tilsyn med menighedsrådene for at sikre en vis
ensartethed på kirkegårdene.
Vedr. forslagene i boks 7, side 20:
Provstiudvalget tilslutter sig forslagene.
Vedr. forslagene i boks 8, side 21:
1. Valgformen til provstiudvalget ændres til valgforsamling.
Provstiudvalget bakker op om forslaget om, at provstiudvalget fremover vælges via valgforsamling. Det
samme gælder for valg til stiftsrådet.
2. Antallet af valgte medlemmer i menighedsrådet reduceres fra de nuværende 5-15 til 5-9 medlemmer
ved at antallet fastsættes til 5 for sogne med indtil 2.000 folkekirkemedlemmer og stiger med 1 for
hver påbegyndt 2.000 folkekirkemedlemmer. I sogne med mere end 10.000 folkekirkemedlemmer
kan menighedsrådet fastsætte antallet af valgte medlemmer til 10 eller 11 i stedet for til 9.
Provstiudvalget bakker op om forslaget, dog med den ændring, at det skal være op til det enkelte
menighedsråd, om man ønsker at udvide antallet med op til 3 medlemmer.
Med venlig hilsen
På vegne af Fredericia Provstiudvalg
Søren Fibiger-Olesen, provstiudvalgsformand
Ulrik Overgaard, provst
Skanderborg 15. august 2025
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Høringssvar fra Skanderborg Provstiudvalg ang. udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet
Først og fremmest takker provstiudvalget i Skanderborg Provsti for det meget store arbejde styregruppen
gjort for at nå i mål med de 24 anbefalinger til forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet. Det er tiltrængt og på tide, at det tages alvorligt, at der er brug for øget
professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse, styrkelse af samarbejdet om
økonomiforvaltningen i provstiet og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af bl.a.
menighedsrådene.
I det store hele bakker provstiudvalget forslagene op inkl. de supplerende forslag fra aftaleparterne.
Det er bl.a. positivt, at antallet af medlemmer i menighedsråd sættes ned til maksimalt 10 (11), så det
stemmer overens med antallet i forhold til, hvad man anser i andre sammenhænge for at være en
handlekraftig bestyrelse. Det er positivt, at kontaktpersonrollen ændrer titel til personaleansvarlig, så det
er tydeligt, både internt og eksternt, hvad der er i fokus. Det er positivt, at et medlem, når grundene er
alvorlige, kan fratages sin enkeltmandspost og i sidste ende skal udtræde af rådet, hvis også
konfliktmægling er grundigt forsøgt.
Derudover har provstiudvalget følgende mindre kommentarer til enkelte dele:
1. Særligt om tjenesteboliger
På baggrund af brugerundersøgelsen og på baggrund af erfaringerne med forsøgslovgivningen
foreslår styregruppen, at opgaven med og ansvaret for vedligeholdelse og drift af tjenesteboliger
samt finansieringen heraf flyttes fra menighedsrådene til provstiudvalget. Herefter også forslaget
om, at hvis der ikke er flertal for at beholde ansvaret hos menighedsrådene, flyttes ansvaret til
provstiudvalget og kan ikke senere flyttes tilbage.
Provstiudvalget har en bekymring om, at der går for meget engagement, ejerskab og frivilligt arbejde tabt
ved at flytte vedligeholdelse og drift af tjenesteboligerne til provstiudvalget. Vi iagttager lokalt mange
ildsjæle i de lokale præstegårdsudvalg for hvem, det er betydningsfuldt arbejde at have ansvar for
forvaltning og vedligehold af tjenesteboligen. Omvendt er vi også bevidste om, at der ved en fastholdelse af
opgaven og ansvaret lokalt er risiko for uensartede vedligeholdelsesstandarter, og at det kan være kilde til
konflikter mellem menighedsråd og præst. Men det er ikke her i provstiet erfaringen, at de problematikker
fylder så meget, at det er værd at sætte det, man vinder ved lokal forvaltning helt over styr. Der er mange
frivillige, dygtige bygningskyndige mennesker i menighedsrådene i provstiet, der løfter et kæmpe stykke
arbejde med vedligeholdelse og istandsættelse af de 15 præstegårde i provstiet. Mandetimer der ikke kan
løftes af et enkelt underudvalg i provstiet, da arbejdsopgaven er for stor, hvorfor det i sidste ende vil kræve
en lønnet ansat for at få løst. Hvor de midler skal komme fra, bør der findes en løsning på, inden
lovforslaget evt. besluttes.
Provstiudvalget anbefaler af ovenstående grunde, at det bør være sådan, at et menighedsråd selv har
beslutningskompetence i forhold til, hvorvidt man ønsker at fastholde vedligeholdelse og drift selv, hvis det
har stor lokal betydning. Ansvaret bør ikke kunne flyttes fra et menighedsråd, hvis ikke dette menighedsråd
er enig deri. I et nuværende lovforslag står der: at budgetsamrådet får kompetence til at træffe beslutning
om, at ansvaret for præsteembedets ejendomme ikke overføres til provstiudvalget, herunder om, at enkelte
menighedsråd kan beholde ansvaret for præsteembedets faste ejendomme i tilfælde, hvor ejendommene i
øvrigt flytter til provstiudvalget.
2. Ang. flytning af ansvaret for præstegårdsjordene fra sogn til provsti.
Dette kan for nogle sogne have store økonomiske konsekvenser og gå ud over kirkelivet, hvis ansvar og
økonomi flyttes til provstiet, da en større procentdel af et sogns indtægt kan komme fra
forpagtningsindtægter og ikke alene fra ligningsmidlerne. Derfor skal der indføjes, hvordan et sogn evt. skal
kompenseres, hvis indtægterne tages fra dem.
3. Ang. ansættelsen af en daglig leder. (§ 8 a). Menighedsrådet beslutter, om hvervet som
personaleansvarlig over for kirkefunktionærerne i sognet skal varetages af et
menighedsrådsmedlem eller af en ansat daglig leder, der bemyndiges til at varetage
menighedsrådets opgaver som arbejdsgiver.
Herefter bør det noteres, at ansættelsen af en daglig leder, kun kan ske såfremt, der er økonomi i sognet til
at dække udgifterne, eller provstiudvalget har tildelt midler til ansættelsen.
Derefter følgende ang. Kapitel 2 c: Kursuskrav og medlemskabet af menighedsrådet
Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om kurser, jf. stk. 1-2
Kirkeministeriet bør i fastsættelsen af de nærmere regler være opmærksom på, at der allerede er ansat
mange personalekonsulenter på landsplan, der har kompetencer til at uddanne de lokale
personaleansvarlige, hvorfor det bør indgå som en mulighed, at kursusvirksomheden kan løses i et
professionelt samarbejde mellem flere provstier og ikke som eneste mulighed henlægges til f.eks. FUC eller
Landsforeningen.
Derudover peger provstiudvalget på, at der kan blive økonomiske udfordringer, hvis en valgt
personaleansvarlig skal have kompensation i forhold til arbejdet i et meningsråd. Det bør, såfremt reglen
indføres, også fremgå klart, hvilken sats der kompenseres efter.
_______________________________________________________________________________________
Tønder Provsti | Nørregade 31, 6270 Tønder | Tlf.: 23 66 70 70
mail: toender.provsti@km.dk | web: toenderprovsti.dk
Tønder 25.august 2025
Høringssvar fra lægmedlemmerne af Tønder Provstiudvalg til lovforslag 2
Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af
samarbejdet om økonomiforvaltningen i provstiet.
Tønder Provsti er det provsti i landet, hvor menighedsrådene har mest jord, hvorfor vi har valgt at
afgive høringssvar om den del af lovforslaget, der har med menighedsrådenes forvaltning af jorden
at gøre.
Den store mængde jord er betinget af de særlige historiske forhold i Sønderjylland, der endnu ikke
var dansk ved jordskiftereformen i 1919. Der er tale om et sønderjysk særkende, og
menighedsrådenes forvaltning af jorden er forbundet både med stærke traditioner og stor glæde.
Det er provstiudvalgets erfaring, at der i menighedsrådene er stor velvilje overfor at indgå i
samarbejder med andre interessenter om div. projekter til fremme af grøn omstilling.
Det ligger de læge medlemmer af Tønder Provstiudvalg meget på sinde, at der tilføjes en mulighed i
loven for, at man på et budgetsamråd kan vælge, at jorden fortsat skal forvaltes af de enkelte
menighedsråd lokalt der, hvor man kender til forholdene og har muligheden for at holde øje med
sin jord.
Det er provstiudvalget opfattelse, at det - for det overvældende flertal af provstiet menighedsråd -
vil forringe glæden ved menighedsrådsarbejdet, skulle det ende således, at forvaltningen af jorden
endegyldigt flyttes til provstiniveau.
Afslutningsvis vil provstiudvalget gerne give udtryk for, at man finder, at det ville have været
hjælpsomt, hvis størstedelen af høringsperioden ikke havde ligget på et tidspunkt, hvor
menighedsrådene typisk ikke forsamler sig, men havde varet et stykke ind i efteråret. Dette ville
have fremmet muligheden for et bredere folkeligt engagement. I tider, hvor opbakningen til
demokratiske processer ikke altid er så stor, som man måtte kunne ønske, ville dette have været et
gode og en styrkelse af den demokratiske debat.
_______________________________________________________________________________________
Tønder Provsti | Nørregade 31, 6270 Tønder | Tlf.: 23 66 70 70
mail: toender.provsti@km.dk | web: toenderprovsti.dk
Pva. de læge medlemmer af Tønder Provstiudvalg
Formand Bjarne Friis Pedersen
Til By- Land og Kirkeministeriet
HERNING PROVSTIERNE
Herning Provstikontor Gl. Kirkevej 33, 7400 Herning
Høringssvar fra det fællesprovstiudvalg i Herning Nordre og Herning Søndres
provstier, sagsnr. 2025-4679 (lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse
af menighedsrådsarbejdet)
Det fælles provstiudvalg for de to Herning provstier takker for muligheden for at afgive høringssvar omkring
forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet.
Det fælles Provstiudvalg for Herning Nordre og Herning Søndre provstier kan tilslutte sig den overordnede
hensigt med loven.
Provstiudvalget ser det som en stor forbedring, at samarbejder mellem provstier nu kan laves uden
godkendelse i By- Land og Kirkeministeriet.
Ansvaret for tjenesteboligerne
Provstiudvalget har forståelse for, at menighedsrådene i de enkelte sogne kan have en
tilknytning/holdninger til tjenesteboligen i det enkelte sogn, og at de føler et stærkt ansvar for den.
Provstiudvalget mener dog alligevel, at det overordnet vil være en fordel, at tjenesteboligerne overføres til
provstiets forvaltning. Derved mener vi, at det skaber en større ensartethed i forvaltningen af
tjenesteboligerne. Provstiudvalget forventer også, at det kan bidrage positivt til præsternes arbejdsmiljø.
Provstiet vil også have mulighed for en mere systematisk videns-opsamling omkring vedligeholdelsen af
tjenesteboliger, når vi kommer endnu tættere på driften af dem. Det, vurderer vi, vægter højere end det
lokale tilknytningsforhold.
Ansvaret for kirkegårdene
Der er stor opmærksomhed på og holdninger til driften af folkekirkens kirkegårde, og det er noget som
mange forståeligt nok har en holdning til. Provstiudvalget ser gerne, at provstiudvalget fortsat har den
overordnede godkendelsesmyndighed vedr. helhedsplaner.
Professionalisering af personaleledelsen
Provstiudvalget anerkender, at der kan være behov for at professionalisere personaleledelsen i enkelte
sogne. Men provstiudvalget vil gerne gøre opmærksom på, at det vil betyde en ikke uvæsentlig omkostning
for mange menighedsråd, specielt hvis den personaleansvarlige udskiftes ved den årlige konstituering. Et
forslag kunne være, at der fx i provstierne kan uddannes personale, som kan forestå undervisningen af
personaleansvarlige i de enkelte provstier, hvis der er kvalificerede medarbejdere ansat i provstierne. I flere
provstier er der efterhånden ansat kompetencer, der vil kunne bidrage til gennemførelsen.
Det er utydeligt for os, hvad der sker, hvis menighedsrådet ikke kan konstituere sig med en
personaleansvarlig, da der ikke længere pligt til at modtage valg. Hvis svaret er en daglig leder, kan det blive
meget dyrt for folkekirken.
Til By- Land og Kirkeministeriet
HERNING PROVSTIERNE
Herning Provstikontor Gl. Kirkevej 33, 7400 Herning
På vegne af provstiudvalget i Herning Nordre og Herning Søndre provstier
______________________________ _________________________________
Brian Krüger Iversen Carsten Hoffmann
Provst Herning Søndre provsti Provst Herning Nordre provsti
BALLERUP-FURESØ PROVSTI
Ballerup-Furesø provsti, Hold-An vej 12, 1., 2750 Ballerup, mail: ballerup-furesoe.provsti@km.dk tlf.: 23 41 00 12
Dok.id. nr. 3605433
Dato: 25. august 2025
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
Ad. Jeres sagsnr. 2025-4679
Høringssvar til lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet, herunder ændring af lov om menighedsråd, lov
om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde, lov om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v. og lov om valg
til menighedsråd.
Ballerup-Furesø Provstiudvalg har følgende bemærkninger til lovforslaget om ændring af lov om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
Overordnet set anser Provstiudvalget det for meget problematisk at høringsperioden ligger hen
over sommerferien, hvor der ikke holdes møder hverken i menighedsråd eller provstiudvalg.
Provstiudvalget anmoder derfor om, at lovforslaget udskydes og først fremsættes til folketingets
samling i foråret 2026. Det vil sikre at der bliver tid til en ordentlig og bred drøftelse blandt alle
interessenter i folkekirken.
Bemærkninger til Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og
styrkelse af samarbejdet om økonomiforvaltning i provstiet – Afsnit 2.2, § 2, nr. 15
Provstiudvalget finder det betænkeligt, at meget vidtgående ændringer i driften af folkekirkens
tjenesteboliger tænkes implementeret alene ved bemyndigelse af ministeren til at fastsætte
regler herom. De overordnede rammer burde fremgå af lovteksten. En ordning om overdragelse
af tjenesteboliger mv. til provstiudvalget bør desuden hvile på frivillighed.
Afsnit 2.2, § 2 nr. 15 og § 3, nr. 4
Provstiudvalget mener, at provstiudvalgenes tilsyn med kirkegårdene bør fastholdes. Det sikrer
inddragelse af en kompetent, faglig bistand fra kirkegårdskonsulenten ved ønsker om
forandring. Provstiudvalget har et indgående kendskab til både de økonomiske og praktiske
forhold i provstiet, og deres tilsyn bidrager til at sikre helhedstænkning og bæredygtige
løsninger. En fjernelse af denne funktion vurderes som en forringelse af den lokale forankring og
det nødvendige samspil mellem menighedsråd og provstiudvalg.
Skulle kravet om provstiudvalgenes tilsyn med kirkegårdene alligevel ophøre, kan
provstiudvalget tilslutte sig forslaget om en udpegning af umistelige kirkegårde hvor
stiftsøvrigheden er godkendende myndighed.
Endelig efterlyser Ballerup-Furesø Provstiudvalg at der åbnes op for, at provstiudvalgene i alle
BALLERUP-FURESØ PROVSTI
Ballerup-Furesø provsti, Hold-An vej 12, 1., 2750 Ballerup, mail: ballerup-furesoe.provsti@km.dk tlf.: 23 41 00 12
tilfælde får kompetence til at ansætte det personale, det finder mest hensigtsmæssigt for
varetagelsen af opgaveløsningen i provstiet og ikke skal afvente en langsommelig proces i
ministeriet og dets udvalg.
Med venlig hilsen
Ballerup-Furesø Provstiudvalg
SKIVE OG SALLING PROVSTIUDVALG
Resenvej 85, 7800 Skive
tlf. 9752 5292, tlf. 9676 1044,
e-mail skive.provsti@km.dk og salling.provsti@km.dk
Skive den 25. august 2025
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
Sagsnr. 2025 4679.
Høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet.
Provstiudvalget for Skive og Salling provstier vil først og fremmest sige tak for det
store og dybtgående arbejde udvalget har gjort mht. forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet. Vi håber, at man vil modtage mange svar
fra menighedsråd og provstiudvalg. Vi vil dog også gøre opmærksom på, at vi finder
det alt for kort tid (og dobbelt uheldigt, at det er hen over sommerferien)
folkekirkens parter har, til at respondere på udvalgets arbejde.
Når det er sagt, vil vi i al korthed kun beskæftige os med det niveau, vi som
provstiudvalg direkte har med at gøre. På de sociale medier kan man få indtryk af, at
alting nu skal centraliseres og at menighedsrådene vil miste deres selvbestemmelse i
forhold til mange ting. Det er absolut ikke vores indtryk ud fra forslagene.
Tværtimod er det vores opfattelse, at man har bestræbt sig på at lægge så mange
muligheder af frihed og selvbestemmelse ind, så menighedsrådene selv, på
budgetsamrådene kan tage beslutning om, hvilken vej de ønsker at gå.
Vi interesserer os, af gode grunde, mest for afsnit 2.2, § 2 og 3, hvor vi har en enkelt
kommentar:
Her vil vi først og fremmest tilslutte os den klare hensigt med at give
menighedsrådene klare valgmuligheder mht. at overdrage ansvaret og opgaven med
tjenesteboliger mv. til provstiudvalget. Hertil, at budgetsamrådet kan beslutte om
ansvaret flyttes til provstiudvalget eller ej og om enkelte menighedsråd kan
undtages, hvis de ønsker det. Vi formoder, at sådanne beslutninger fortsat skal være
med 2/3 flertal? Dette medtages muligvis ikke i en lovtekst, men det kunne være
rart med klarhed om vægtningen.
Derudover kan vi kun tilslutte os hele stykket omkring aflastningen af
menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om
økonomiforvaltning i provstiet. Det er også meget positivt at læse forslaget om, at
frivilligt samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg og mellem
provstiudvalg udvides. Det er et absolut tiltrængt og jo allerede med
dispensationer en virkelighed mange steder. Hos os i Skive og Salling provstier vil
samtidig vil de også
meget gerne aflastes på bygningsområdet. Vi har næsten ingen jorde tilbage, så her
er der ikke noget af den slags at kapitalisere. Og præsteboligerne er i disse år, i
SKIVE OG SALLING PROVSTIUDVALG
Resenvej 85, 7800 Skive
tlf. 9752 5292, tlf. 9676 1044,
e-mail skive.provsti@km.dk og salling.provsti@km.dk
højere og højere grad, vanskelige at vedligeholde korrekt. Alene af den grund kaldes
der på en professionalisering af varetagelsen af dem.
På vegne af Provstiudvalget for Skive og Salling provstier
Med venlig hilsen
p.p.v.
Betty Ahrenfeldt
Provst for Skive provsti, konstitueret provst for Salling provsti
Provstiudvalget
Høringssvar om udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet (Sagsnr. 2025-4679)
På vegne af provstiudvalget og menighedsrådene i Amagerland Provsti:
Kastrup, Korsvejen, Skelgård og Tårnby Sognes Menighedsråd i Tårnby Kommune samt Dragør og
Store Maglebys Sognes Menighedsråd i Dragør Kommune.
Afgives hermed – efter drøftelser den 25. juni og den 20. august 2025 – høringssvar vedrørende
ændringsforslaget under titlen: Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet.
Provstiudvalget og menighedsrådene i Amagerland Provsti finder det meget tilfredsstillende, at det
udarbejdede forslag til ”Lov om ændringer af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov
om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v. og lov
om valg til menighedsråd” tager udgangspunkt i den gennemførte brugerundersøgelse, styregruppens
anbefalinger samt en bred politisk aftale.
Vi finder, at intentionerne i lovforslaget helt overordnet kan bidrage til nødvendige strukturelle
moderniseringer, ligesom indsatserne i forhold til et forbedret og styrket arbejdsmiljø vil være vigtige
skridt til at videreudvikle kirken lokalt.
I høringssvaret gennemgås på de følgende sider vore betragtninger vedrørende:
1. generelle forhold for menighedsrådet, personaleledelse, arbejdsmiljø og samarbejde mellem
de læge- og gejstlige søjler;
2. samarbejde med provstiet om forvaltning af kirkens ejendomme og økonomiforvaltning;
3. de demokratiske organer (menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd).
Desuden et afsnit om forhåbninger, som det videre arbejde kan give anledning til.
Afslutningsvis vil vi udtrykke kritik af, at ministeriet finder det nødvendigt at sende et så omfattende
lovforslag i høring på et tidspunkt, hvor hovedparten af aktørerne holder ferie. Ministeriet er bekendt
med, at den demokratiske samtale i denne periode er sat på pause.
Dette underbygger ikke lovforslagets intentioner om at øge kvaliteten i menighedsrådenes
opgaveløsning.
Med venlig hilsen
Torben Stærgaard
På vegne af
Menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti
2
Ad 1 Om generelle forhold for menighedsrådet, personaleledelse, arbejdsmiljø og
samarbejde
Det er positivt, at menighedrådslovens § 1 nyskrives og tydeliggør formålet med menighedsrådets
virke og rammerne for det kirkelige liv foruden dets ansvar og opgaver i forhold til arbejdspladsen og
dens personale.
Herudover også mgh’s opgaver i forhold til kirken og kirkegården mv., ansvaret for sognets økonomi og
medansvaret for den samlede økonomi i provstiet. Endelig også dets medvirken ved forskellige valg og
indstilling til vakante præstestillinger.
Menighedsrådene og provstiudvalget støtter op om:
2. Begrænsning af præsters pligt til at indgå som ”fødte medlemmer” og at provsten som
udgangspunkt ikke er født medlem i eget sogn;
3. Styrkelse og tydeliggørelse af mgh’s personaleansvar og kvalitet i ledelse gennem obligatorisk
uddannelse;
4. Pligter ift. arbejdsmiljø og herunder muligheden for – gennem en struktureret og veltilrettelagt
proces – at kunne udelukke et medlem, når et samarbejde er uopretteligt;
5. En modernisering af mødeformen, som fortsat er baseret på fysiske møder, men som
indimellem kan suppleres med online-tilstedeværelse. Tilsvarende med hensyn til en
digitalisering af mødeprotokollen og dens underskrifter;
6. Krav om menighedsmøder ifm. strukturændringer samt
7. En forenklet ansættelsesproces i flersognspastorater.
8. Med hensyn til muligheden for at kompensere menighedsrådsmedlemmer for tab af fridage
eller arbejdsfortjeneste er vi imidlertid af den opfattelse, at der i stedet bør være tale om
mulighed for at give et honorar for det arbejde, der udføres
1. Forslag om antal medlemmer af menighedsrådet og fleksibilitet med hensyn til konstitution
kan et flertal eg menighedsrådene støtte op op mens et mindretal ønsker at fastholde
muligheden for at bevare de samme antal medlemmer.
Endelig noteres det med tilfredshed, at de ledsagede bemærkninger til lovforslaget som helhed er
fyldige og udgør et godt grundlag for at forstå lovgivers intentioner.
Ad 2 Om samarbejde med provstiet om forvaltning af kirkens ejendomme og
økonomiforvaltning
De foreslåede bestemmelser vedrørende en overdragelse til provstiudvalget af bestyrelse og
forvaltning af tjenesteboligerne er menighedsrådene og provstiudvalget i udgangspunktet indstillet på
at støtte op om.
Ordningen, som udover tjenesteboligerne tillige omfatter alle præsters arbejdsredskaber i form af it-
udstyr og kontorindretning, vil være et godt redskab til at sikre mere ensartede vilkår for alle provstiets
3
præster. Særligt i forhold til tjenesteboligerne forventes det, at en sådan ordning kan nedbringe –
måske eliminere – antallet af konflikter, som arbejdsmiljøundersøgelsen har vist, eksisterer for mange
steder i landet.
Endelig frigør ordningen ressourcer i menighedsrådene, som kan bruges på opgaver, som i højere grad
vil kunne understøtte det lokale kirkeliv, hvilket er positivt.
Den foreslåede bestemmelse vedrørende sognegårde, som ligger på samme matrikel som en
tjenestebolig, synes imidlertid at være så problematisk, at det er forventningen, at menighedsråd, der
har en sådan konstruktion, må forventes at være skeptiske i forhold til at blive ”lejere” – alene med en
brugsret til deres egen sognegård.
Samlet set betyder det, at vi derfor kun kan støtte op om disse ændringer, såfremt de regler, loven
giver bemyndigelse til at udforme, kan sikre de menighedsråd, der har sognegård og en tjenestebolig
på samme matrikel, den fornødne indflydelse på, hvordan sognegården vedligeholdes og indrettes.
Forslagene vedrørende fjernelse af krav om godkendelse i forhold til kirkegårde henholdsvis
muligheder for samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg henholdvis til muligheder om
samarbejde mellem provstiudvalg kan vi støtte op om.
Ad 3 Om de demokratiske organer (menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd)
Med hensyn til forslagene om at ændre valgformen for valg til provstiudvalg og stiftsråd kan vi støtte op
om disse.
Selvom valgforsamlingen indtil videre fremstår som noget uforudsigelig, anses det for at være en
fordel at have nogenlunde ensartede regler og valgformer til de demokratiske organer.
I den forbindelse er ministeriets beslutning om at fjerne muligheden for at invitere folkekirkens
medlemmer til valgforsamling via eBoks både kritisabel og uforståelig. Det bør være en mulighed ved
fremtidige valg.
Forhåbninger, som ministeriet opfordres til at tænke ind i den forestående proces.
Ved udformningen af det endelige lovforslag m.m. vil vi opfordre ministeriet til at overveje at erstatte
ordet professionalisering, som udspringer af en omsiggribende new-speak. Ingen bliver professionel
af et 3-dages kursus, men forhåbentlig i stand til at løse opgaverne med den fornødne kvalitet.
Tilsvarende håber vi, at ordet umistelig, som anvendes om nogle kirkegårde kan erstattes af ord som
vigtige kulturværdier og lign. Dette fordi kirkegårde i lokalsamfundet generelt opfattes som umistelige.
Det betydelige arbejde der ligger i lovforslaget, som udmøntning af projektet ”Forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet”, tegner på mange måder rigtig godt for det fortsatte
arbejde med det lokale kirkeliv.
Øget samarbejde og mere kvalitet eller professionalisering af opgaveløsningen er der behov for, når
kompleksiteten i både personale- og økonomiforvaltning er stigende samtidig med, at medlemstallene
er vigende.
Intentionerne med mere samarbejde er derfor gode, men den fælles opgaveløsning kan styrkes endnu
mere.
4
Provstiudvalgene indgår allerede nu i de fremlagte forslag, men der savnes tydelige signaler om
hvordan det sikres, at de kan magte og leve op til de nye opgaver.
Tilsvarende savnes også initiativer til at styrke stiftsrådene, som også er et aktiv i forhold til den fælles
opgaveløsning. Her opfordres ministeriet til i den forestående proces at arbejde for at tydeliggøre
stiftrådenes opgaver og beføjelser. I samme forbindelse bør det indgå, at give stiftsrådene mulighed
for at indgå samarbejder på tværs af stifter og provstier, herunder for at kunne oprette juridiske
enheder på samme måde som andre fællesskaber har mulighed for.
Endelig med hensyn til forslaget om at nedbringe antallet af menighedsrådsmedlemmer, bør det indgå
i ministeriets overvejelser, hvordan rådenes medlemmer kan honoreres (kompenseres), i de tilfælde
hvor de samme opgaver skal løses af færre medlemmer.
Bilag til høringssvar 1 fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti
Side 1
Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø
og samarbejdet mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken
- vedrører menighedsrådsloven, LBK 1299 af 8. november 2023
Forslag Almindelige
bemærkninger
Lovforslagets
§ og nr.
Forslag til
høringssvar
. Den § 1, nr. 1- Ingen bemærkninger
å
Ingen bemærkninger
ner.
- Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
-16,
-
Ingen bemærkninger
å
- - af
menighedsrådene (4)
kan støtte forslaget
mens et mindretal (2)
ønsker at fastholde
det samme antal
medlemmer som nu .
å
Ingen bemærkninger
§ 1, nr. 16- Ingen bemærkninger
Bilag til høringssvar 1 fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti
Side
Forslag Almindelige
bemærkninger
Lovforslagets
§ og nr.
Forslag til
høringssvar
-dages kursus for
-
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
-
-
Ingen bemærkninger,
MEN det anbefales,
at iværksætte
udvikling og
implementering af et
underskriftssystem
når lovforslaget er
vedtaget, herunder at
give menighedsråd
mulighed for af
afprøve/anvende det,
så snart det er muligt
.
Ingen bemærkninger
- - Ingen bemærkninger
Bilag til høringssvar 1 fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti
Side
økonomiforvaltning i provstiet
- vedrører økonomiloven, LBK 424 af 19. april 2023
Forslag Almindelige
bemærkninger
Lovforslagets §
og nr.
Forslag til
høringssvar
Afsnit 2.2. § 2, nr. 15
Ingen
bemærkninger,
under forudsætning
af nedenstående
vedr. sognegårde
beliggende på
samme matrikel
som en tjenestebolig
kan tilgodeses.
lfælde, hvor
å
Afsnit 2.2. § 2, nr. 15
å
Afsnit 2.2. § 2, nr. 15
å
Afsnit 2.2. § 2, nr. 14, 17, 18
og 21
å
Afsnit 2.2. § 2, nr. 15 Foruden brugsret
skal det sikres, at
menighedsrådet i
bredere forstand har
den fornødne
hvordan
sognegården
vedligeholdes og
indrettes.
Afsnit 2.2. § 2, nr. 15 og § 3,
nr. 4
Ingen bemærkninger
Afsnit 2.3. § 1, nr. 51-57 Ingen bemærkninger
Bilag til høringssvar 1 fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti
Side
Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske
organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
Forslag Almindelige
bemærkninger
Lovforslagets
§ og nr.
Forslag til
høringssvar
å
år
Afsnit 2.3. § 2, nr. 8 og 12 Ingen bemærkninger
å
Afsnit 2.3. § 2, nr. 20 Ingen bemærkninger
-
Afsnit 2.3. § 1, nr. 11
§ 4, nr. 5 § 5, nr.
1-4
Ingen bemærkninger
Provstiudvalget
Høringssvar om udkast til lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens
økonomi (Sagsnr. 2025-5593)
(Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om
foreløbige ligningsbehov)
På vegne af provstiudvalget og menighedsrådene i Amagerland Provsti:
Kastrup, Korsvejen, Skelgård og Tårnby Sognes Menighedsråd i Tårnby Kommune samt Dragør og
Store Maglebys Sognes Menighedsråd i Dragør Kommune.
Afgives hermed – efter drøftelser den 25. juni og den 20. august 2025 – høringssvar vedrørende
ændringsforslaget under titlen:
Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og
orientering om foreløbige ligningsbehov.
Vedr. § 1 Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker,
herunder oprettelse af en enhed for folkekirkens middelalderkirker
Menighedsrådene og provstiudvalget støtter op om initiativet til at tage et antal middelalderkirker ud af
brug og finder de anførte begrundelser velbegrundede. Dog vurderer vi, at den foreslåede
fremgangsmåde er unødigt omkostningstung og kompleks.
Den gældende lovgivning tildeler hverken menighedsråd, provstiudvalg eller biskoppen initiativret i
forhold til lukning af kirker. Den foreslåede lovændring giver alene menighedsrådene denne ret.
Det anbefales, at initiativretten udvides til også at omfatte provstiudvalg og biskopper.
Stiftsrådet i Københavns Stift har tidligere taget initiativ til en struktursamtale, hvilket førte til en
velovervejet nedlæggelse af flere kirker. Vi foreslår derfor, at initiativretten ligeledes tildeles
stiftsrådene, som har et samlet overblik over stiftets behov for både nedlæggelser og nyopførelser af
kirkebygninger.
Det bør desuden lovfæstes, hvordan processen for nedlæggelse af kirker skal gennemføres, med
inddragelse af de eksisterende råd og udvalg.
Den foreslåede enhed for folkekirkens middelalderkirker skal ifølge lovforslaget ledes af en bestyrelse,
have fire medarbejdere og et årligt budget, som i de første år stiger fra 4 til 7 mio. kr. og skal omfatte 5
kirker. Der savnes et længerevarende perspektiv, og i den forbindelse en beskrivelse af, hvordan en
afvikling af ordningen kan ske, såfremt ”solnedgangsklausulen” efter 5 år fører til en lukning af
enheden.
Det anbefales, at forslaget genovervejes, herunder med henblik på at medinddrage provstiudvalg,
stiftsråd og biskopper.
Vedr. § 2. Den lokale budgetproces
2
Det fremgår, at formålet med lovforslaget er at sikre, at den gennemsnitlige samlede
kirkeskatteprocent ikke overstiger det nuværende niveau på 0,87 % på landsplan. Med lovforslaget
implementeres en proces, som gennem koordinering mellem biskopper og provstiudvalg har til formål
at sikre, at det nuværende niveau kan fastholdes.
Menighedsrådene og provstiudvalgene i Amagerland Provsti har stor sympati for intentionerne i
lovforslaget, som på sigt også kan bidrage til at sikre, at folkekirken, på det tidspunkt hvor et dalende
medlemstal vil medføre et mindre provenu af udskrivningsgrundlaget, ikke vil resultere i en vækst i
antal udmeldelser af folkekirken.
I overvejelserne om kirkeministerens kompetence til at fastsætte regler på området, konkluderes det,
at sådanne regler ikke kan omfatte størrelsen af kirkekassernes udgifter, men derimod godt
processkridt, som giver den fornødne indsigt i udviklingen af udgifterne i forbindelse med
budgetprocessen.
Da de beskrevne processer i det hele påtænkes udført i et samspil mellem provstiudvalg og
biskopperne, og med hensyn til en konsolidering af oplysningerne til processer i Københavns Stift, ser
menighedsrådene og provstiudvalget i Amagerland Provsti ingen grund til, at en sådan proces skal
lovfæstes.
Vi vil derimod opfordre til, at biskopperne tager initiativ til, at folkekirken selv gennemfører en sådan
ordning.
bilag A3. Høringssvar fra stiftsråd og stiftsøvrigheder (Forenkling)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090336.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
Bilag til stiftsrådet i Roskildes høringssvar vedr. forenkling af og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet + understøttelse af menighedsrådets
vedligehold af midddelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
Bemærkninger til de enkelte paragraffer:
A.Lovforslag om øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse,
styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejdet mellem de gejstlige og læge
funktioner i folkekirken.
Forslag Høringssvar
Menighedsrådslovens § 1 ny affattes.
Den nugældende bestemmelse i § 34
om opgaver ophæves og indarbejdes i
§1
§1. stk. 5. Heraf fremgår det, at menighedsrådet
indgår i et forpligtende samarbejde om provstiets
samlede økonomi. I lovbemærkningerne side 53
præciseres det, at det ikke alene er sognet, der er
menighedsrådets ansvarsområde, men at
menighedsrådets økonomi også skal ses i lyset af
provstiets samlede økonomi.
Det er uklart, hvordan dette ansvar skal forstås, og
hvorvidt de enkelte menighedsrådsmedlemmer
risikerer at blive draget til ansvar for provstiets
dispositioner.
Den eksisterende pligt til at
underrette biskoppen om påbud fra
Arbejdstilsynet lovfæstes, og
muligheden for bistand og mægling fra
biskoppen ved konflikter præciseres.
Ingen bemærkninger
Muligheden for udelukkelse af et
medlem af menighedsrådet udvides til
situationer, hvor et medlems adfærd
vedholdende skader arbejdsmiljøet i
sognet. Der indføres mulighed for at
fratage enkeltmandsposter for resten
af funktionsperioden i de samme
Ingen bemærkninger
Beslutningen om fratagelse af
medlemskab skal træffes pa to
ordinære møder i menighedsrådet og
skal kræve, at mindst 2/3 af
medlemmerne er til stede, og at
beslutningen træffes med kvalificeret
flertal pa 2/3 blandt de
tilstedeværende medlemmer
Ingen bemærkninger
Der indføres en ny minimumsmodel
for konstituering af menighedsrådet
Heraf fremgår, at menighedsrådet kan vælge at
konstituere sig efter en minimumsmodel.
Det er uklart, hvem i menighedsrådet, der skal påtage
sig formandens opgaver ved dennes forfald, idet der
tilsyneladende ikke længere skal vælges en
næstformand. Det anbefales, at lovgivningen
tydeliggøres her.
Ligeså er det bemærkelsesværdigt og uforståeligt, at
kirkeværgen ikke er en del af grundstrukturen i
minimumsmodellen.
Det er positivt, at menighedsrådene får frihed til at
vælge, hvorledes de vil konstituere sig med hensyn til
tillidsposter og udvalg. Der ses dog visse risici ved, at
et menighedsråd uden et tilstrækkeligt
erfaringsgrundlag kan ende i en uklar organisering
med hensyn til opgavefordeling og ansvar.
Der kan også peges på, at såfremt der nedsættes
udvalg med beslutningskompetence, som har frivillige
og ansatte som medlemmer, kan dette muligvis
resultere i uhensigtsmæssige beslutninger, som
menighedsrådet i sidste ende får ansvaret for.
Antallet af valgte medlemmer i
menighedsrådet skal som
udgangspunkt være mellem 5 og 10
medlemmer ved, at antallet af valgte
medlemmer fastsættes til 5 i sogne
med indtil 2.000
folkekirkemedlemmer og stiger med 1
for hver pa begyndt 2.000
folkekirkemedlemmer.
Menighedsrådet kan beslutte at hæve
antallet af medlemmer med yderligere
1 i forhold til det medlemstal, antallet
af folkekirkemedlemmer berettiger til.
§2 stk.5. Antallet af menighedsrådsmedlemmer.
Man kunne efter Stiftsrådets vurdering overveje en
model, hvor der fastsættes et minimum (5)
henholdsvis maksimum (f.eks. 10) for antallet af
menighedsrådsmedlemmer, hvor det er
menighedsrådet som forud for valgforsamlingen eller
på valgforsamlingen forelægger det antal
medlemmer, menighedsrådet finder er
hensigtsmæssigt. Det svarer til fremgangsmåden ved
valg til provstiudvalgene.
Det findes også hensigtsmæssigt, at menighedsrådet
har beslutningskompetence til at hæve antallet af
menighedsrådsmedlemmer med yderligere 1
medlem. Det vil være formålstjenligt at fastsætte en
deadline /en dato for denne beslutning.
Præsters medlemskab som fødte
medlemmer i menighedsrådet kræver
mindst 50 % ansættelse i pastoratet
og mindst et års ansættelse. Provsten
er som hovedregel ikke født medlem.
Biskoppen udpeger primærpræst i
flersognspastorater. Præster, der ikke
er fødte medlemmer, kan deltage
uden stemmeret
Ingen bemærkninger
Betegnelsen kontaktperson ændres til
personaleansvarlig, og
menighedsrådet vælger, om denne
opgave skal varetages af et
menighedsrådsmedlem eller en ansat
daglig leder.
Ændring i betegnelse for kontaktperson til
personaleansvarlig giver mening.
ansætte en daglig leder, gælder ordningen indtil
videre?
Der indføres obligatorisk 3-dages
kursus for personaleansvarlige.
Formand og kasserer skal gennemføre
et obligatorisk online-kursus målrettet
deres opgaver.
§ 11 f stk.1-2, Heraf fremgår det, at de obligatoriske
kurser for formand og kasserer skal foregå ved korte
online kurser.
Stiftsrådet mener ikke, at der er hensigtsmæssigt at
lægge sig entydigt fast på online-løsningen.
Det er uklart, hvem der står som ansvarlig for den
personaleansvarliges 3-dages kursus.
Stiftsrådet anbefaler, at kurserne foregår i regi af
Fællesfonden/FUV. Det er efter rådets opfattelse
vigtigt, at man sikrer sig, at uddannelsen for de
forskellige personalegrupper sker i et professionelt og
konsolideret miljø, således at der opnås ensartethed
og sammenhæng i de forskellige uddannelsesforløb.
Der indføres mulighed for
onlinemøder i menighedsrådet og for
elektronisk beslutningsprotokollen.
Afholdelse af online-møder kræver
enighed i menighedsrådet
§24 stk.2 Beslutning om online-møder.
Stiftsrådet anbefaler, at beslutning herom kan træffes
ved kvalificeret flertal og ikke enstemmighed, som
det fremgår af lovforslaget.
Der indføres krav om, at
menighedsrådet afholder et
menighedsmøde, hvis sognet ønskes
delt eller sammenlagt med et andet
sogn.
Ingen bemærkninger
Ved præsteansættelser, hvor der
medvirker tre eller flere
menighedsråd, kan der nedsættes et
ansættelsesudvalg, som består af
menighedsrådsmedlemmerne i
primærsognet og to repræsentanter
fra de øvrige menighedsråd samt en
medarbejderrepræsentant fra hvert
menighedsråd
Det forudsættes, at ansættelsesudvalget har mandat
fra de respektive menighedsråd til at afholde
samtaler og indstilling.
B.Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af
samarbejdet om økonomiforvaltning i provstiet
Forslag Høringssvar
Der indføres hjemmel til, at der kan
fastsættes regler om, at ansvaret og
opgaven med tjenesteboliger,
landbrugsejendomme, jorder m.v.
som udgangspunkt flyttes til
provstiudvalget.
Ingen bemærkninger
Der indføres hjemmel til, at der kan
fastsættes regler om, at
budgetsamrådet kan beslutte, at
ansvaret for præsteembedets
ejendomme ikke flytter til
provstiudvalget, og om at enkelte
menighedsråd kan beholde ansvaret
for præsteembedets faste
ejendomme i tilfælde, hvor
ejendommene i øvrigt flytter til
provstiudvalget. Beslutningen træffes
på det første budgetsamråd efter
ordinært valg til menighedsråd.
Ingen bemærkninger
Der indføres hjemmel til, at der kan
fastsættes regler om, at i provstier,
hvor ansvaret er flyttet til
provstiudvalget, skal
menighedsrådene være enige i
provstiudvalgets beslutninger i
forhold til dispositioner vedrørende
opførelse af tekniske anlæg på
præsteembedets ejendom og ved
salg af en sognegård, der ligger på
Ingen bemærkninger
samme matrikel som en
tjenestebolig.
Der oprettes en ny kapitaltype,
fra fremtidige salg af ejendomme
bestyret af provstiudvalget,
indbetales til. Provstiudvalgene får
metodefrihed til at tilrettelægge
forvaltningen af præsteembedets
ejendomme inden for nærmere
rammer.
Forvaltning af ejendomsportefølje vil belaste
økonomien i provstiet, da der må formodes at
skulle ansættes kompetente folk til at
håndtere det nye ansvar.
Menighedsrådene bevarer ansvaret
for kirker og sognegårde.
Sognegårde, der ligger pa samme
matrikel som en tjenestebolig,
overføres til Afsnit 2.2. § 2, nr. 15 Akt
nr.: 497939 Side 6 provstiudvalget,
men menighedsrådet bevarer
brugsret.
Ingen bemærkninger
Menighedsrådene bevarer ansvaret
for kirkegårde, men krav om
godkendelse hos provstiudvalg og
stiftsøvrighed afskaffes. Der
gennemføres en screening af
kirkegårde, for at udpege kirkegårde,
der er umistelige, og hvor væsentlige
beslutninger fortsat kræver
godkendelse hos stiftsøvrigheden
Det er uklart, hvem der efter udpegning af umistelig
kirkegård, har ansvaret for den, da det ligner en form
for fredningssag.
C.Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale
demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
Forslag Høringssvar
Valgformen ved valg til provstiudvalget
ændres til valgforsamling. Både fødte
og valgte menighedsrådsmedlemmer
samt provsten får stemmeret til valg af
menighedsrepræsentanter og
præsterepræsentant i provstiudvalget.
Ingen bemærkninger
Valgformen ved valg til
menighedsrepræsentanter i stiftsrådet
ændres til valgforsamling. Kredsen af
stemmeberettigede ved valg af
præsterepræsentanten ændres så den
svarer til kredsen af
stemmeberettigede ved
bispevalgsreglerne
Ingen bemærkninger
Ved valg til menighedsråd indføres en
særregel for det tyske mindretal om
repræsentation uden stemmeret og
personlige stedfortrædere i de sogne i
Sønderjylland, hvor en af folkekirkens
fire sognepræster for den tyske del af
menigheden er ansat, samt større
fleksibilitet for små øsamfund til at
afholde hhv. orienteringsmøde og
valgforsamling.
Ingen bemærkninger
Roskilde Stift E-mail kmros@km.dk
Palæet, Stændertorvet 3 A tlf. 4638 1920
4000 Roskilde, d. 22. august 2025
Akt nr.: 3597560
/TSD
By- Land- og Kirkeministeriet
Høringssvar fra Roskilde Stiftsråd vedrørende udkast til lovforslag om forenkling af og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet samt lovforslag vedrørende finansiering af
folkekirkens fællesopgaver hhv. sag nr. 2025-4679 og sag nr. 2025-5593
Roskilde Stiftsråds høringssvar til de specifikke paragraffer fremgår af de udfyldte skabeloner, se
det medsendte bilag.
Roskilde Stiftsrådet har derudover følgende generelle bemærkninger til høringsskrivelsen:
1. Stiftsrådet finder det problematisk, at der udsendes et så stort et lovkompleks med tilhørende
omfattende bemærkninger til høring (295 sider) i sommerferieperioden, hvorved arbejdet med
høringssvaret har måttet foregå i medlemmernes sommerferie.
2. Stiftsrådet har noteret sig, at der som konsekvens af den nye lovgivning skal udarbejdes et
betydeligt antal bemyndigelsesregler, cirkulærer, vejledninger mv. Det er af stor betydning for
menighedsråd, provstier og stiftsråd, at disse regler foreligger i god tid af hensyn til en forsvarlig
implementering af lovgivningen.
3. Stiftsrådet kan være bekymret for, at flytningen af en række opgaver væk fra menighedsråd til
provstier, enheden for middelalderkirker mv. udløser merudgifter, som ikke i praksis vil kunne
modsvares af besparelser i menighedsrådene.
4. Stiftsrådet noterer sig, at der bliver forbedrede muligheder for samarbejder mellem menighedsråd,
provstier og stifter. Det hilses velkomment. Men når det er sagt, ser Rådet, at der kan være risici
ved, at den samlede kirkelige organisation i takt med fremkomsten af stadig flere nye samarbejder
bliver mere kompleks og uigennemskuelig, når opgaver og ansvar skal fordeles på mange forskellige
enheder. Spørgsmålet er også, hvordan det kirkelige tilsyn kan komme til at fungere i praksis i denne
situation.
5. Bemærkninger til forslag om lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
§ 8 a. Enheden for middelalderkirker
Stiftsrådet er enig i, at der er behov for en afklaring med hensyn til, hvordan folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde tages ud af drift og ikke længere skal bestyres/ejes af
menighedsrådet. Ligeledes at der er behov for vejledning med hensyn til vedligeholdelse og
istandsættelse af folkekirkens kirkebygninger.
Der er ikke behov for en ny selvstændig enhed til at varetage disse opgaver, da der allerede findes
statslige myndigheder, der kan varetage disse opgaver.
Det gælder således Slots- og Kulturstyrelsen, der har ansvaret for registreringen af fredede
bygninger og har udarbejdet en række faglige retningslinjer for bevaring og vedligeholdelse af
fredede bygninger.
Ligeså har Nationalmuseet på samme måde som Slots- og kulturstyrelsen erfaring i folkekirkens
bygninger. De skal altid høres, når menighedsrådet har et ønske om større vedligeholdelsesarbejde
på kirkebygninger.
Dertil kommer, at når folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde tages ud af drift, er det ikke
rimeligt, at det kun er folkekirkemedlemmer, der skal betale for den forsatte bevaring af
kirkebygninger og kirkegårde som kulturminde. Opgaven skal overgå til staten eller føres tilbage til
de oprindelige ejere eller overtages af en fond, som f.eks. Højerup gamle kirke.
6. Økonomiloven: Lovbemærkninger vedr. fremtidig styring af folkekirkens samlede økonomi
Det er bekymrende, at der lægges op til, at Kirkeministeren de facto kan fastsætte
kirkeskatteprocenten for hele folkekirken, hvilket virker inkonsistent med den i bemærkningerne
gentagne understregning af, at Kirkeministeren jf. §7, stk. 6, 2, ikke kan bestemme kirkeskattens
størrelse.
Demokratisk underskud
Den foreslåede proces, som opregnet i lovbemærkningerne siderne 24 til 29 med indberetninger,
beregninger og forhandlinger ad tjenestevejen, kan ikke undgå at forskyde ansvarsfordelingen
mellem stat og folkekirke, når kirkens ledelse pålægges at arbejde på at holde kirkeskatteprocenten
på samlet 0,87 %.
Det er en del af det folkekirkelige nærdemokrati og den lokale forankring, at menighedsråd og
provstiudvalg står til ansvar for sine økonomiske dispositioner over for deres menigheder og ikke
andre instanser.
Folkekirkens medlemmer kan som eneste skatteområde i kongeriget stemme med fødderne og melde
sig helt ud, hvis skatten bliver for høj. Det kan desuden medvirke til udmeldelser, hvis folkekirken
kommer i samme situation som mange af landets kommuner, hvor der ikke er råd til at opfylde
berettigede forventninger fra borgerne på grund af centrale budgetrammer.
Hvis statens mål om 0,87 % bliver overskredet, skal man lokalt stå på mål for hele folkekirken,
selvom man ingen demokratisk indflydelse har på dispositionerne i de øvrige 102 provstier i landet.
Tidsplan ikke realistisk
Den foreslåede tidsplan er i øvrigt temmelig urealistisk. Der er i realiteten 14 dage fra sidst i
august til 15. september til eventuelle korrektioner af ligningsbeløb. Det er i forvejen et puslespil i
provstierne at få drifts- og anlægstal fra alle sogne, selvstændige juridiske enheder og samarbejder
til at gå op i en højere enhed. Provstierne bliver således ved opstart af budgetlægning i
forsommeren nødt til at basere sig på egne gæt, eftersom udmeldingen af udskrivningsgrundlag og
pris- og lønregulering først kommer i juli. Der tegner sig således et risikofyldt, komprimeret
forløb med iterative beregninger og forhandlinger, som stiftsadministration i København vil skulle
forestå.
Lempelse udhules
I 2023 blev der frihed til at fastsætte lokale budgetprocesser. Provstiudvalgene kan efter høring
beslutte en budgetproces, som adskiller sig fra den standardprocedure, der er beskrevet i cirkulære
om folkekirkens lokale kasser. Det har betydet en tiltrængt lempelse af både menighedsrådenes og
provstiudvalgenes arbejdsvilkår, når budgetarbejdet kan vente på, at man kender grundlaget i form
af udskrivningsgrundlag, pris- og lønudvikling m.v. Den påtænkte proces for styring af kirkeskatten
underminerer imidlertid den ovennævnte frihed.
Bemyndigelseslovgivning og folkekirkens fremtid
Menighedsrådene er - som det hidtil har heddet sig - folkekirkens øverste myndighed. Men åbenbart
ikke så meget længere, nu hvor Kirkeministeren får bemyndigelse til egenhændigt at bestemme en
proces, der afgørende ændrer vilkårene for den danske folkekirkes virke.
Med venlig hilsen
Stiftsrådet i Roskilde Stift
Bodil Therkelsen
Formand
Kopi til:
Landsforeningen af Menighedsråd
Telefon: 8614 5100 kmaar@km.dk www.aarhusstift.dk
Ean nr. 5798 0008 18736 CVR nr. 39902613
Side 1 af 1
AARHUS STIFT
Dalgas Avenue 46
8000 Aarhus C
By-, Land- og Kirkeministeriet
Høringssvar lovforslag om ændring af menighedsrådsloven
Aarhus Stiftsøvrighed har den 1. juli 2025 modtaget høring over udkast til
lovforslag vedrørende forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådet
med frist for bemærkninger den 25. august 2025.
Stiftsøvrigheden har ikke bemærkninger til udkast til lovforslaget.
Med venlig hilsen og på stiftsøvrighedens vegne
Jette Madsen
stiftskontorchef
Kopi sendt til: Alle stifter
Den
Akt.id.
Sagsnr.
Ansvarlig
20. august 2025
3595130
2025 - 28095
JMM/lp
Korsbrødregade 7, 6760 Ribe Tlf. 75421800 kmrib@km.dk
Ean-nr. 5798000818743 CVR 57244615 www.ribestift.dk
Sagsnummer: 2024 - 44790
Aktid.: 3581983
Sagsbeh.: ELTAG
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
Ribe, den 21. august 2025
Høringssvar fra Ribe Stiftsråd vedr. udkast til lovforslag vedr. forenkling
og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
Ribe Stiftsråd har den 19. august 2025 drøftet udkastet til lovforslaget om forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet og har bemærkninger til både processen og lovforslaget.
Efter Ribe Stiftsråds opfattelse kunne de anførte bemærkninger til processen i væsentlig grad have
bidraget til at undgå de utilsigtede konsekvenser, som dele af lovforslaget medfører
Processen
Indledningsvis ønsker stiftsrådet at pege på, at processen forud for lovforslaget ikke har været
tilrettelagt på en måde, der kunne skabe grundlag for et velafbalanceret og kvalificeret forslag fra
styregruppen til ministeren.
Stiftsrådet oplevede i den aktuelle proces følgende:
Manglende åbenhed
Arbejdet i styregruppen var lukket, hvilket umuliggjorde, at organisationer og menighedsråd
kunne bidrage til at kvalificere forslagene. Styregruppens medlemmer blev hørt, men den
bredere folkekirkelige offentlighed blev ikke inddraget.
Skæv repræsentation af menighedsrådsmedlemmer samt mellem by og land
Styregruppen var domineret af en underrepræstentation fra menighedsrådene og af
deltagere fra byområder:
Kun to medlemmer repræsenterede menighedsrådene ud af elleve medlemmer:
En fra Landsforeningen af menighedsråd og en fra Bredballe menighedsråd.
Ni ud af elleve medlemmer havde bymæssig baggrund:
o To repræsentanter fra Landsforeningen af Menighedsråd (Bredballe ved Vejle og
Nørrebro i København)
o Provsteforeningens formænd (Horsens og senere Aarhus)
o Biskoppen i Aarhus
o En præst fra Aarhus (Den Danske Præsteforening)
o En organist fra København (Kirkefunktionærorganisationerne)
2
o Tre repræsentanter fra By-, Land- og Kirkeministeriet (København og Aarhus)
Kun to medlemmer repræsenterede ikke større byområder: Biskoppen i Haderslevog
Stiftskontorchefen i Viborg
Manglende inddragelse af stiftsrådene
Stiftsrådet finder det uacceptabelt, at landets stiftsråd er blevet fuldstændig forbigået i
denne proces og ved udarbejdelsen af lovforslagene. Ministeriet har undladt at inddrage
folkekirkens eget demokratiske system og har i stedet erstattet dette med høringer af
fagforeninger og interesseorganisationer. Dermed har man bevidst fravalgt den legitimitet
og den direkte adgang til baglandet, som landets ti stiftsråd repræsenterer. Stiftsrådene
ville kunne have bidraget på en måde så både regionale forskellige ønsker og behov for
forenkling kunne være bragt frem.
Ingen bred høring inden lovforslaget
Der blev ikke gennemført en åben høring af styregruppens forslag, som kunne have
kvalificeret lovgivningsarbejdet. I stedet fremstod processen som præget af ønsket om
hurtig eksekvering af hensyn til politisk handlekraft frem for lydhørhed og udvikling af gode
løsninger.
Politisk forlig
Umiddelbart efter offentliggørelsen af styregruppens forslag blev der indgået et bredt
politisk forlig med støtte til samtlige 24 forslag, dog med enkelte justeringer herunder:
o Krav om udelukkelse af et medlem fra menighedsrådet
o Begrænsninger i forhold til varetagelse af ansvaret for ejendomme og jorde
o Lokal fleksibilitet til fastsættelse af antallet af valgte medlemmer
o Indgåelsen af et sådant forlig forud for høringen rejser principielle spørgsmål om
høringsprocessens reelle karakter.
Når de politiske partier allerede har tilsluttet sig hovedindholdet i forslaget inden
høringsfristen, giver det indtryk af, at høringen alene har formel karakter, og at der ikke
reelt er åbnet for, at de berørte parters synspunkter kan påvirke lovgivningens indhold.
Høring over lovforslaget hen over sommerferien
Stiftsrådet finder det uhensigtsmæssigt, at høringsperioden for lovforslaget blev placeret
hen over sommerferien, fra 1. juli til 25. august 2025. Denne tidsplacering har i praksis
reduceret mulighederne for, at relevante parter kunne behandle materialet grundigt,
indhente baglandets synspunkter og afgive et velkvalificeret svar. Når dette samtidig
gælder for to omfattende lovforslag både nærværende lov og lov om understøttelse af
menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker forstærkes problemet. Det
svækker den reelle inddragelse og bidrager til oplevelsen af manglende lydhørhed, fordi
væsentlige aktører herunder menighedsrådene ikke har rimelige vilkår for at blive hørt.
Samlet set fremstod processen altså som en uanstændig proces uden reel mulighed for
inddragelse uden for styregruppen. En brugerundersøgelse kan ikke i sig selv erstatte bred dialog
og inddragelse. Stiftsrådet og formentlig andre parter står derfor tilbage med en oplevelse af at
være blevet overhørt. Dette svækker lovforslagets legitimitet og øger risikoen for dårlige løsninger
for folkekirken.
3
Ribe Stiftsråd bemærker, at processen bærer præg af
det, som i forskningen betegnes som processuel
uretfærdighed, hvor manglende åbenhed, skæv
repræsentation og fravær af reel høring svækker
oplevelsen af retfærdighed og dermed lovgivningens
legitimitet
Når man betænker, at vi står overfor forslag,
som ministeren selv beskriver, som de mest
vidtgående gennem de sidste tredive år, er
det stærkt kritisabelt, at men har ikke har
skabt en mere inddragende proces.
Stiftsrådet opfordrer til, at der politisk afsættes mere tid til processen, så grundlaget for en
bredere debat kan styrkes og dermed sikre et mere bæredygtigt resultat for folkekirken
Aldrig mere denne proces
Med henblik på at lære af de negative erfaringer fra dette forløb anbefaler stiftsrådet, at følgende
principper indgår i folkekirkens fremtidige lovarbejde:
Klare roller: By-, Land- og Kirkeministeriet bør ikke betragte de udpegede medlemmer af
en styregruppe som repræsentanter for hele folkekirken. Repræsentanter fra
Landsforeningen af Menighedsråd, biskopper, provster m.fl. afspejler kun dele af
baglandets holdninger og kan kun overskue en del af de mulige konsekvenser.
Tæt dialog: Repræsentanterne fra de forskellige organisationer bør have en tæt og åben
dialog med deres bagland gennem hele processen.
Bred høring: Styregruppens anbefalinger bør trykprøves i hele det kirkelige landskab, så
forslagene kan kvalificeres, før lovgivningsarbejdet går i gang.
Bemærkninger til lovforslaget
Ribe Stiftsråd har valgt at prioritere sine bemærkninger til følgende ændringer i lovforslaget:
Reduktion i antallet af menighedsrådsmedlemmer
Præsters og provsters medlemskab af menighedsrådene
Jorde og præstegårdes flytning til provstierne
Mulighed for at fratage et menighedsrådsmedlem en konkret enkeltmandspost og mulighed
for at fratage et valgt medlem hvervet som menighedsrådsmedlem
Kirkegårde
Tjenesteboliger
Reduktion i antallet af menighedsrådsmedlemmer
Ministeren foreslår at reducere antallet af menighedsrådsmedlemmer ved at hæve
medlemsgrundlaget for de første fem medlemmer fra 1.000 til 2.000 folkekirkemedlemmer.
Fremover vil et menighedsråd som udgangspunkt bestå af mellem 5 og 10 personer. Alle sogne
kan vælge ét ekstra medlem.
4
Stiftsrådet finder det ulogisk at ville lette arbejdsbyrden for menighedsrådene og samtidig mindske
antallet af medlemmer. I små sogne med store opgaver er der brug for flere end fem-seks
medlemmer til at løfte arbejdet. En mindre kreds vil gøre det sværere at rekruttere og fastholde
frivillige til menighedsrådsarbejdet.
Muligheden for at vælge ét ekstra medlem ændrer ikke væsentligt på problemstillingen. Opgaverne
i et menighedsråd kræver lovfastsat ansvar, kulturel forståelse og tæt dialog om kirkens drift og
udvikling. At finde frivillige til at overtage større opgaver er lige så udfordrende og ofte mere
end at finde nye rådsmedlemmer, da frivillige ikke har samme forpligtelse. Menighedsrådet vil
samtidig få et ekstra ansvar for løbende at understøtte det frivillige arbejde.
Forslaget vil også gøre det vanskeligere for små menighedsråd at lægge sig sammen. Tre
menighedsråd med i alt tre kirker har i dag 15 medlemmer. Fremover vil de have maksimalt 6 til at
varetage alle opgaver. Det kan mindske muligheden for at løse opgaverne lokalt ligesom et eller
flere sogne vil miste den geografiske repræsentativitet.
På landsplan vil reduktionen i antallet af medlemmer betyde, at der vil være færre, der
repræsenterer folkekirken, færre der vil føle sig knyttet til den og være talsmand for den og færre
der kan lytte til de, der har synspunkter omkring den lokale kirke. De op mod 1.600 færre
menighedsrådsmedlemmer kan suppleres med deres familie og venner, som også gennem dem
opnår kendskab til den lokale kirke. Det er et stort tab!
Nationalt vil op mod 1.600 færre menighedsrådsmedlemmer betyde, at færre repræsenterer,
kender og føler ejerskab til folkekirken. Det er et væsentligt tab for kirken og lokalsamfundet.
Præsters og provsters medlemskab af menighedsrådene
At præster med under 50 % beskæftigelse ikke er fødte medlemmer af menighedsrådet, er
uhensigtsmæssigt. Det er det af flere grunde:
Præsterne er en central del af kirkens liv og vækst. Derfor er deres viden vigtig for såvel
drøftelser som beslutninger i menighedsrådet.
Præsterne skal være med til at bære beslutninger og ansvar for det fælles ind på
arbejdspladsen
For kirker hvor præsterne har forskellige teologiske ståsteder, vil den teologiske
mangfoldighed stå svagere i såvel diskussioner som i beslutninger.
Det samme gør sig gældende for provster, der også fungerer som sognepræster. At de ikke
automatisk er medlemmer i sogne med flere præster, bryder med den naturlige sammenhæng
mellem præste- og rådsarbejde. Hvis der er problemer med rollefordeling, ift. at provsten både er
præst og provst, bør de løses lokalt ikke ved at fjerne provstens medlemskab.
Præsteembedets landbrugsejendomme og jorde samt køb og salg af disse flyttes fra
menighedsrådet til provstiudvalget.
I dag ejes præsteembedets landbrugsejendomme og jorde af menighedsrådene. Disse
bortforpagtes eller udlejes som oftest, og indtægterne indgår som en del af kirkens drift.
Med lovforslaget foreslås det, at præsteembedets ejendomme og jorde overgår til provstiudvalget,
og at der i den forbindelse oprettes en ny kapital provstikapitalen.
5
Stiftsrådet bemærker at 25% af folkekirkens landbrugsjord ligger i Ribe Stift og at stiftet derfor
burde have været inddraget i processen på et langt tidligere tidspunkt.
Stiftsrådet ønsker at pege på de udfordringer, dette vil medføre:
Rekruttering til menighedsråd: Mange menighedsrådsmedlemmer vælger at engagere
sig af forskellige grunde. I Ribe Stift er forvaltningen af præsteembedets jord en af disse
grunde. Flyttes jorden til provstiudvalget, reduceres bredden i rekrutteringen til
menighedsrådene, og man fratager rådene et vigtigt og meningsfuldt ansvarsområde.
Den grønne omstilling: Med en centralisering fratages menighedsrådene muligheden for
at arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling på lokalt plan. Dette kan svække både
lokalt engagement og folkekirkens mulighed for at bidrage konkret til klimadagsordenen.
Lokalt forankrede aktiver: Når forvaltningen flyttes til provstiudvalget, ændres jord og
ejendomme fra at være et lokalt aktiv til en centraliseret økonomisk ressource. Det kan
medføre, at lokale behov og særlige hensyn ikke i samme grad tilgodeses.
Folkekirkens tradition for magtspredning: Folkekirken har historisk været karakteriseret
ved en høj grad af magtspredning. Når midler og beslutningskompetence samles i
provstiet, brydes denne balance, og magten centraliseres. Det vil ændre relationen mellem
provstiudvalg og menighedsråd på en grundlæggende måde.
Øgede administrative udgifter: Opgaveoverførslen vil nødvendigvis indebære højere
administrationsudgifter i provstierne, da der vil være behov for øget personale eller ekstern bistand
til forvaltningen af ejendomme og jorde.
Mulighed for at fratage et menighedsrådsmedlem en konkret enkeltmandspost og mulighed
for at fratage et valgt medlem hvervet som menighedsrådsmedlem
Når der indføres mulighed for at fratage et folkevalgt medlem en enkeltpost eller selve hvervet som
menighedsrådsmedlem, bevæger man sig væk fra menighedsrådet som et rent demokratisk valgt
organ og over mod en model, hvor interne beslutninger kan tilsidesætte vælgernes mandat. Det
ændrer grundlæggende på menighedsrådets demokratiske legitimitet og på den måde,
folkekirkens lokale ledelse er forankret.
Kirkegårde
Stiftsrådet finder, at den foreslåede kategorisering af kirkegårde indebærer en risiko for at nedtone
Alle kirkegårde udgør
væsentlige kulturmiljøer og har stor betydning for lokalsamfund og de pårørende.
Den nuværende ordning, hvor dialogen mellem sogn, provsti og stift sikrer lokal forankring
kombineret med kvalificeret rådgivning og myndighedsbehandling, er grundlæggende god og
velfungerende. En ændring, som reducerer dette samspil, vil medføre tab af kvalitet og
kulturværdier over tid.
Stiftsrådet bemærker, at udvalget har foreslået, at menighedsrådene skal høre
kirkegårdskonsulenten, hvis kompetencen på kirkegårdsområdet overdrages. Stiftsrådet forventer
derfor, at det bliver et krav at inddrage kirkegårdskonsulenterne, hvis ministeren vælger at
overdrage denne kompetence
6
Stiftsrådet anbefaler, at gældende lovgivning fastholdes og styrkes frem for at indføre en
kategoriseringsmodel og overlade menighedsrådet til sig selv.
Tjenesteboliger: Opgaven, ansvaret og finansiering af vedligeholdelse og drift af
tjenesteboliger flyttes til provstiudvalget.
Ministeren ønsker at flytte ansvaret for tjenesteboligen fra menighedsrådet til provstiudvalget med
henblik på at forebygge konflikter mellem sognepræst og menighedsråd.
Stiftsrådet er enigt i at der fra tid til anden er konflikter mellem en sognepræst og menighedsrådet
om boligen, men med en flytning til provstiudvalget kan der opstå nye problemstillinger:
Når provsten både bliver nærmeste leder og udlejer, skabes en situation, som Stiftsrådet
vurderer, er mindst lige så uhensigtsmæssig som den nuværende sammenhæng mellem
præst og menighedsråd. I dette tilfælde mister præsten sin nærmeste leder som uvildig
sparringspartner i forhold til boligforhold.
En centralisering af ansvaret vil fjerne præstegårdene fra de lokale håndværkere, som ofte
har indgående kendskab til de enkelte bygninger og kan rykke ud hurtigt ved behov. Dette
vil både kunne forringe kvaliteten og forlænge sagsbehandlingstiden.
Mange præstegårde er beliggende på samme matrikel som sognegårdene. Hvis
sognegårdene overgår til provstiudvalget, men fortsat anvendes af menighedsrådet, opstår
der en risiko: Skulle provstiudvalget beslutte at afhænde en sognegård, påhviler det
provstiudvalget at finde erstatningslokaler. En sognegård udgør rammen for et væsentligt
antal af sognets aktiviteter, men provstiudvalget kan have andre prioriteringer. At flytte
ansvaret væk fra menighedsrådet og dermed fra det enkelte sogn kan give anledning til
konflikter og få direkte konsekvenser for kirkens liv og udvikling.
Det fremgår ikke af lovforslaget, at provstiudvalget ved salg af en tjenestebolig skal stille en
ny til rådighed i samme sogn. Derfor kan PU vælge at lægge tjenesteboligen udenfor
sognet.
Når ansvaret for tjenesteboligerne flyttes, vil der følge en række opgaver med, som hidtil
har været varetaget af menighedsrådene. Ministeren vurderer, at dette ikke vil medføre
øgede udgifter. Stiftsrådet vurderer, at en centralisering uundgåeligt vil øge
udgifterne, fordi provstiudvalgene enten må ansætte ekstra personale eller købe
ekstern administrativ bistand.
Hertil kommer, at den tætte og fleksible kontakt til de lokale håndværkere vil blive
væsentligt reduceret eller helt forsvinde.
Stiftsrådsmedlem Mette Hvid-Olsen har følgende dissens til stiftsrådets bemærkninger til forslaget
om flytning af tjenesteboliger:
7
Mette Hvid-Olsen tilslutter sig rapportens anbefaling af at delegere ansvaret for præsteboligerne til
provstiudvalget. Dels for at undgå konfliktstof menighedsråd og præst imellem, og dels for at sikre
et ansvarligt, ensartet og løbende vedligehold af provstiets embedsboliger.
AALBORG STIFT
Sag nr. 2025 - 28404 / Akt. nr. 3574560
HMH/PEBN
Dato: 21. august 2025
Til By-, Land- og Kirkeministeriet (via mail)
Høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
Aalborg Stiftsråd modtog den 1. juli 2025 høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet med frist for eventuelle bemærkninger den 25. august 2025,
klokken 12.00.
Aalborg Stiftsråd har set frem til at modtage høringen og vil i den forbindelse takke for de modtagne
forslag. Vi har grundet høringsperiodens placering i sommerferien behandlet høringen skriftligt.
Stiftsrådet har følgende bemærkninger til de tre overordnede områder:
Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse, styrket fokus på arbejdsmiljø og
samarbejde mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken
Aalborg Stiftsråd er dybt betænkeligt ved forslaget om at nedsætte antallet af
menighedsrådsmedlemmer til maksimalt 10 med mulighed for 1 yderligere medlem. Stiftsrådet
finder, at det vil øge arbejdsbyrden for de tilbageværende medlemmer i det enkelte menighedsråd,
fordi der bliver færre til at løse de samme opgaver.
Det forekommer uheldigt i et forslag, der samlet set handler om at forenkle menighedsrådenes
arbejde. Aalborg Stift har mange menighedsråd uden ansatte, som kan løse de opgaver et
menighedsråd har, og som efter forslaget vil blive pålagt færre medlemmer. Vi har heller ikke den
nødvendige økonomi til at kompensere ved at ansætte flere medarbejdere til opgaver, der i dag løses
af frivillige.
Stiftsrådet finder således, at forslaget kan få den modsatte effekt end tilsigtet: at det bliver sværere
at rekruttere til menighedsrådene og dermed også kan få negativ påvirkning af arbejdet med og
udviklingen af kirkelivet i sognene. At arbejdet i råd nu skal fordeles på færre hænder, synes således
heller ikke at hænge sammen med forenkling og understøttelse af arbejdet i rådene.
Aalborg Stiftsråd vurderer, at det er de større sogne i stiftet, der vil blive ramt. En reduktion vil
nødvendiggøre flere ansættelser i kirken til de opgaver, som hidtil er løst af frivillige, og at midlerne
hertil kan kun tages fra de midler, som nu bliver brugt på kirkelivet i sognene.
Vi foreslår i stedet en model, hvor man fastholder den nuværende ramme for antal
menighedsrådsmedlemmer, men giver deltagerne på orienteringsmødet eller på det sidste
menighedsmøde inden et valg mulighed for at træffe beslutning om en evt. reduktion i antallet af
medlemmer. På den måde bliver det individuelt ud fra lokale forhold bl.a. ud fra, hvor aktive
medlemmerne i sognene er men også ud fra ønskerne til aktivitetsniveau i det enkelte sogn. Der
skal naturligvis fastsættes et minimum for antallet af medlemmer i et råd.
Aalborg Stiftsråd finder det meget problematisk, at man med forslaget begrænser præsters
medlemskab som fødte medlemmer af menighedsrådene, herunder at provsten som hovedregel ikke
længere er født medlem af rådene.
Stiftsrådet finder, at det er overordentligt vigtigt, at præster i et sogn og dermed også provsten er en
aktiv deltager i menighedsrådsarbejde, bl.a. fordi det er vigtigt,
dialog og gensidig udveksling af synspunkter. Dette bl.a. og ikke mindst af hensyn til arbejdsmiljøet
både for præster og medarbejdere, men også for arbejdet i menighedsrådet.
Beslutninger træffes på menighedsrådsmøderne, og det er i dialogen på møderne vigtigt, at alle med
ansvar for kirkelivet har pligt til at være med. Det er i fællesskabet, at kirkelivet fungerer og udvikles.
Særligt for provsten bemærkes, at vi finder, at denne ikke må komme for langt væk fra det daglige
arbejde i menighedsrådet og sognet.
Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om
økonomiforvaltning i provstiet
Aalborg Stiftsråd er betænkeligt ved den foreslåede løsning om, at tjenesteboliger,
landbrugsejendomme, jorder mv. som udgangspunkt flyttes til provstiudvalget.
Det er stiftsrådets opfattelse, at det er afgørende for et godt samarbejde om tjenesteboligerne, at det
sker via et frivilligt samarbejde sådan som det er muligt i dag i medfør af menighedsrådslovens regler.
På den måde bevarer menighedsrådene medansvar og medinddragelse, og der bliver tale om et
fællesskab frem for en centralisering. Stiftsrådet er betænkeligt ved den foreslåede form for
centralisering, som vi vurderer, vil kræve ansættelser af yderligere administrativt personale i
provstierne, hvilket vil medføre færre penge til kirkelivet i sognene.
Stiftsrådet har noteret, at der oprettes en ny form for kapital, provstikapital. Vi ser i den forbindelse
frem til at modtage forslag til regler om bestyrelse af provstikapitalen. Dog gør vi opmærksom på den
økonomiske konsekvens for de menighedsråd, som ufrivilligt overdrager deres ejendomme og jorde
til provstiudvalget. De skal ligeledes ufrivilligt afgive deres præsteembedekapital til provstikapitalen.
Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer:
menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd
Det foreslås at ændre valgformen for valg til provstiudvalg til valgforsamlingsmodellen, som
anvendes til menighedsrådsvalg. Det samme skal gælde for valg af menighedsrepræsentanter til
stiftsråd.
Stiftsrådet finder det uheldigt, at der bliver tre forskellige valgformer, når det drejer sig om valg til
stiftsråd, idet menighedsrepræsentanterne vælges efter valgforsamlingsmodellen,
præsterepræsentanter kan opstille som enkeltpersoner og provsterepræsentanterne vælges på et møde.
Det kan give et meget lidt gennemsigtigt valg og kan gøre det vanskeligt for udefrakommende at
gennemskue valgprocessen.
Stiftsrådet finder det positivt, at der forventes at blive fastsat regler om, at biskoppen kan udskrive
udfyldningsvalg, hvis et medlem af stiftsrådet dør eller udtræder af stiftsrådet, og der ikke er
stedfortrædere, som kan indtræde på vedkommendes plads.
Eventuelle spørgsmål til ovenstående høringssvar kan rettes til Aalborg Stiftsadministration.
Med venlig hilsen
på stiftsrådets vegne
Karsten Konradsen Thomas Reinholdt Rasmussen
Formand for Aalborg Stiftsråd Biskop
Kopi til (via mail):
Alle stiftsråd
AALBORG STIFT
Sag nr. 2025 - 28404 / Akt. nr. 3574560
HMH/PEBN
Dato: 21. august 2025
Til By-, Land- og Kirkeministeriet (via mail)
Høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
Aalborg Stiftsråd modtog den 1. juli 2025 høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet med frist for eventuelle bemærkninger den 25. august 2025,
klokken 12.00.
Aalborg Stiftsråd har set frem til at modtage høringen og vil i den forbindelse takke for de modtagne
forslag. Vi har grundet høringsperiodens placering i sommerferien behandlet høringen skriftligt.
Stiftsrådet har følgende bemærkninger til de tre overordnede områder:
Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse, styrket fokus på arbejdsmiljø og
samarbejde mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken
Aalborg Stiftsråd er dybt betænkeligt ved forslaget om at nedsætte antallet af
menighedsrådsmedlemmer til maksimalt 10 med mulighed for 1 yderligere medlem. Stiftsrådet
finder, at det vil øge arbejdsbyrden for de tilbageværende medlemmer i det enkelte menighedsråd,
fordi der bliver færre til at løse de samme opgaver.
Det forekommer uheldigt i et forslag, der samlet set handler om at forenkle menighedsrådenes
arbejde. Aalborg Stift har mange menighedsråd uden ansatte, som kan løse de opgaver et
menighedsråd har, og som efter forslaget vil blive pålagt færre medlemmer. Vi har heller ikke den
nødvendige økonomi til at kompensere ved at ansætte flere medarbejdere til opgaver, der i dag løses
af frivillige.
Stiftsrådet finder således, at forslaget kan få den modsatte effekt end tilsigtet: at det bliver sværere
at rekruttere til menighedsrådene og dermed også kan få negativ påvirkning af arbejdet med og
udviklingen af kirkelivet i sognene. At arbejdet i råd nu skal fordeles på færre hænder, synes således
heller ikke at hænge sammen med forenkling og understøttelse af arbejdet i rådene.
Aalborg Stiftsråd vurderer, at det er de større sogne i stiftet, der vil blive ramt. En reduktion vil
nødvendiggøre flere ansættelser i kirken til de opgaver, som hidtil er løst af frivillige, og at midlerne
hertil kan kun tages fra de midler, som nu bliver brugt på kirkelivet i sognene.
Vi foreslår i stedet en model, hvor man fastholder den nuværende ramme for antal
menighedsrådsmedlemmer, men giver deltagerne på orienteringsmødet eller på det sidste
menighedsmøde inden et valg mulighed for at træffe beslutning om en evt. reduktion i antallet af
medlemmer. På den måde bliver det individuelt ud fra lokale forhold bl.a. ud fra, hvor aktive
medlemmerne i sognene er men også ud fra ønskerne til aktivitetsniveau i det enkelte sogn. Der
skal naturligvis fastsættes et minimum for antallet af medlemmer i et råd.
Aalborg Stiftsråd finder det meget problematisk, at man med forslaget begrænser præsters
medlemskab som fødte medlemmer af menighedsrådene, herunder at provsten som hovedregel ikke
længere er født medlem af rådene.
Stiftsrådet finder, at det er overordentligt vigtigt, at præster i et sogn og dermed også provsten er en
aktiv deltager i menighedsrådsarbejde, bl.a. fordi det er vigtigt,
dialog og gensidig udveksling af synspunkter. Dette bl.a. og ikke mindst af hensyn til arbejdsmiljøet
både for præster og medarbejdere, men også for arbejdet i menighedsrådet.
Beslutninger træffes på menighedsrådsmøderne, og det er i dialogen på møderne vigtigt, at alle med
ansvar for kirkelivet har pligt til at være med. Det er i fællesskabet, at kirkelivet fungerer og udvikles.
Særligt for provsten bemærkes, at vi finder, at denne ikke må komme for langt væk fra det daglige
arbejde i menighedsrådet og sognet.
Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om
økonomiforvaltning i provstiet
Aalborg Stiftsråd er betænkeligt ved den foreslåede løsning om, at tjenesteboliger,
landbrugsejendomme, jorder mv. som udgangspunkt flyttes til provstiudvalget.
Det er stiftsrådets opfattelse, at det er afgørende for et godt samarbejde om tjenesteboligerne, at det
sker via et frivilligt samarbejde sådan som det er muligt i dag i medfør af menighedsrådslovens regler.
På den måde bevarer menighedsrådene medansvar og medinddragelse, og der bliver tale om et
fællesskab frem for en centralisering. Stiftsrådet er betænkeligt ved den foreslåede form for
centralisering, som vi vurderer, vil kræve ansættelser af yderligere administrativt personale i
provstierne, hvilket vil medføre færre penge til kirkelivet i sognene.
Stiftsrådet har noteret, at der oprettes en ny form for kapital, provstikapital. Vi ser i den forbindelse
frem til at modtage forslag til regler om bestyrelse af provstikapitalen. Dog gør vi opmærksom på den
økonomiske konsekvens for de menighedsråd, som ufrivilligt overdrager deres ejendomme og jorde
til provstiudvalget. De skal ligeledes ufrivilligt afgive deres præsteembedekapital til provstikapitalen.
Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer:
menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd
Det foreslås at ændre valgformen for valg til provstiudvalg til valgforsamlingsmodellen, som
anvendes til menighedsrådsvalg. Det samme skal gælde for valg af menighedsrepræsentanter til
stiftsråd.
Stiftsrådet finder det uheldigt, at der bliver tre forskellige valgformer, når det drejer sig om valg til
stiftsråd, idet menighedsrepræsentanterne vælges efter valgforsamlingsmodellen,
præsterepræsentanter kan opstille som enkeltpersoner og provsterepræsentanterne vælges på et møde.
Det kan give et meget lidt gennemsigtigt valg og kan gøre det vanskeligt for udefrakommende at
gennemskue valgprocessen.
Stiftsrådet finder det positivt, at der forventes at blive fastsat regler om, at biskoppen kan udskrive
udfyldningsvalg, hvis et medlem af stiftsrådet dør eller udtræder af stiftsrådet, og der ikke er
stedfortrædere, som kan indtræde på vedkommendes plads.
Eventuelle spørgsmål til ovenstående høringssvar kan rettes til Aalborg Stiftsadministration.
Med venlig hilsen
på stiftsrådets vegne
Karsten Konradsen Thomas Reinholdt Rasmussen
Formand for Aalborg Stiftsråd Biskop
Kopi til (via mail):
Alle stiftsråd
bilag A2. Høringssvar fra biskopper (Forenkling)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090335.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
Side 1 af 2
BISKOPPEN OVER AARHUS STIFT
Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C
Telefon
Mail
www
8614 5100
kmaar@km.dk
aarhusstift.dk
By-, Land- og Kirkeministeriet
Høringssvar lovforslag om ændring af menighedsrådsloven
Jeg har den 1. juli 2025 modtaget høring over udkast til lovforslag
vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet med frist for bemærkninger den 25.
august 2025.
Helt overordnet kan jeg tilslutte mig udkast til lovforslag, som
bygger på forslag fra styregruppen vedrørende forenkling og
bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet og den politiske
aftale fra den 21. maj 2025 mellem Regeringen og en række
politiske partier.
Jeg har været medlem af styregruppen og har deltaget i de
drøftelser og overvejelser, der har dannet grundlag for gruppens
forslag, og jeg finder tilpasningerne i den politiske aftale for kloge
tilpasninger, for at tilgodese eventuelle lokale ønsker om at
fastholde administrationen af tjenesteboligerne og
landbrugsjorden.
Det er min vurdering, at der med forslaget om at reducere
antallet af menighedsrådsmedlemmer, og samtidig åbne for
muligheden for en ændret organisering af
menighedsrådsarbejdet med deltagelse af eksterne parter, og
med muligheden for at lade provstiudvalget overtage
administrationen af tjenesteboliger og landbrugsjorden, er fundet
en god balance mellem at gøre menighedsrådet mere
beslutningsdygtigt og samtidig reducere menighedsrådets
opgaver.
Ændringerne i antal menighedsrådsmedlemmer bør dog også
følges op af en revision af reglerne for valg af biskop, så der sikres
en balance mellem by og land i de enkelte stifter.
I forhold til de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, jf. side
43 skal jeg gøre opmærksom på, at der vil komme en udgift for
menighedsrådene i forhold til at tilrette KAS
(KapitalAdministrationsSystem) til at håndtere en ændring af
kirke- og præsteembedekapitalen til kirkekapital og til at
håndtere den nye kapitaltype som provstikapital.
Endvidere skal jeg gøre opmærksom på, at der, jf. styregruppens
rapport side 157, forventes gennemført en pligtmæssig høring for
Den
Akt.id.
Sagsnr.
Ansvarlig
18. august 2025
3577252
2025 - 28095
JMM/lp
Side 2 af 2
menighedsrådene af kirkegårdskonsulenten i forhold til de
arbejder, som menighedsrådene ønsker gennemført på
kirkegården, og som de fremadrettet ikke skal have godkendelse
af fra hverken provstiudvalg eller stiftsøvrighed.
Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at forslaget om at provsten
ikke skal være medlem af menighedsrådet bør følges op af en
revision af reglerne om provsteansættelse.
Med venlig hilsen
Henrik Wigh-Poulsen
Kopi sendt til: Alle stifter
Stiftamtmand Morten Starch Lauritsen
Viborg Stift · Bispegården · Domkirkestræde 1 · 8800 Viborg
Telefon 8662 0911 / 2329 6600· E-mail: kmvib@km.dk · viborgstift.dk
By-, Land og Kirkeministeriet
Jeg har den 1. juli 2025 modtaget høringsbrev over lovforslag om ændring af lov om menighedsråd m.v.
Høring kommer på baggrund af et udvalgsarbejde, hvor alle de folkekirkeinteressenter har været
repræsenteret, herunder kirkefunktionærerne. Desuden har der til brug for udvalgets arbejde været
gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige landets menighedsråd.
Der har i forbindelse med offentliggørelsen af udvalgets rapport været afholdt 4 offentlige møder
forskellige steder i landet med deltagelse af et flertal af udvalgets medlemmer og med mulighed for at stille
spørgsmål.
Herefter er der indgået en forligsaftale mellem et bredt udsnit af Folketingets partier.
Aftalen mellem Folketingets partier er indarbejdet i høringsforslaget.
Høringen giver anledning til følgende bemærkninger:
Lovforslaget lægger op til en ændring af Menighedsrådslovens § 1. Herved samles og tydeliggøres på en fin
måde menighedsrådets arbejde og samspillet med provst og biskop.
Desuden indebærer lovforslag en øget professionalisering omkring personaleledelse, som givet vil medvirke
til at skabe et bedre arbejdsmiljø for ansatte i folkekirken. Dette kan kun hilses velkomment.
Konstituering mv. i menighedsrådet: Forslaget bygger på den grundtanke, at menighedsrådene allerede i
dag er velfungerende, og dermed de bedste til selv at vurdere, hvordan de skal og vil arbejde og organiserer
sig, herunder om de f.eks. ønsker en kirkeværge eller ej og hvor mange, de vil inddrage i menighedsrådets
arbejde for at involvere flest muligt, hvor det giver mening. Denne tilgang er positiv og kan bestemt støttes.
Det betyder ikke, at der kastes vrag på f.eks. kirkeværgens arbejdet, som er vigtigt og godt og løses fint i
dag. Det betyder blot, at hvis rådet ser en anden løsningsmulighed, vil der være rum for det. Som reglerne
er i dag, skal kirkeværgen heller ikke nødvendigvis være medlem af rådet.
Den udvidede mulighed for at tilknytte frivillige og også med en vis beslutningskraft er positiv og udtryk for
en tænkning om, at menighedsrådene kan, hvis de vil, brede det gode arbejde ud og få flere til at være
involverede i arbejdet omkring den lokale kirke.
Dertil kommer, at der gives nye muligheder - evt. med en budgetramme - for at organisere
menighedsrådsmedlemmer, frivillige og ansatte i sognet således, at mange kan indtænkes og dermed høres
mv.
Viborg, den 19. august 2025
Akt nr. 3596253
/MENI
2
Det noteres med tilfredshed, at et menighedsråd altid skal have mindst ét gejstligt medlem. I storpastorater
vil det kunne give ikke uvæsentlige lettelser i det præstelige arbejde. Muligheden for at deltage er ikke at
fratage præsterne. Det vil dog være po
At provsten ikke længere er pligtigt medlem, hvor der er flere gejstlige i rådet, hilses velkomment. Med den
udvikling, der gennem de senere år har været i provstens arbejdsopgaver, er dette et rimeligt tiltag.
Forslaget om provstens ikke længere pligtige deltagelse i menighedsrådet arbejde bør følges op af en
ændring i den måde, provster ansættes på.
Antallet af medlemmer af menighedsrådene reduceres for visse menighedsråds vedkommende.
Forligsaftalen giver mulighed for, at det konkrete råd kan beslutte sig for én mere end udgangspunktet.
Respekten for, at menighedsrådene selv kan vurdere, hvad der er godt lokalt, hilses velkomment.
Erfaringerne fra valget i 2024 viste desværre, at det flere og flere steder bliver sværere og sværere at få
fyldt såvel større som mindre menighedsråd ud. Mange steder manglede der ved sidste valg et eller to
medlemmer. Så længe det pligtige antal ikke bliver under 5 + præsten, må det vurderes som ganske
forsvarligt.
Det vil være tilrådeligt, om bestemmelsen om antal medlemmer af et menighedsråd følges op af et arbejde
om stemmer til bispevalget, så dette valg stadig vil have en fornuftig vægtning store og små menighedsråd
imellem og læge og gejstlige imellem.
Muligheden for ansættelsesudvalg, hvor flere sogne er sammen, må antages mange steder at medføre
betydelige lettelser for de involverede råd, og også for de potentielle ansøgere til stillingen som
sognepræst.
Det vil blive muligt for menighedsråd under visse betingelser at holde virtuelle møder og anvende en
elektronisk protokol. Dette tiltag må formodes at kunne gøre det lettere for mange at medvirke ved flere
møder.
Det foreslås, at bestyrelsen af præsteboligerne flyttes til provstiudvalgene. Det skal bemærkes, at
ejerforholdet ikke ændres; men det er kun bestyrelsen af boligerne.
Dette balancerer præsternes arbejdsmiljø på fin vis. Det er vigtigt, at alles arbejdsmiljø tages alvorligt, og at
flytte administrationen af præsteboligerne til provstiudvalget, hvor der er konsensus herom, vil uden tvivl
for mange præster og deres familier give et bedre familieliv og dermed et bedre arbejdsmiljø for præsten.
En præstebolig er et ansættelsesvilkår for mange præster, og det bør derfor sikres, at boligen forvaltes
bedst muligt og mest gnidningsfrit. De sikkerhedsgarantier, der i forslaget er indbygget, er nye i forhold til
den forvaltning, der finder sted i dag, og er et yderligere hensyn til såvel præst som menighedsråd.
Desuden betyder det, at forvaltningen kommer tættere på provsten, der på biskoppens vegne er den lokale
ansvarlige for præstens arbejdsmiljø, og derved kan få handlemuligheder via provstiudvalget og tillige sikre
ensartede standarter i provstiet for boligerne der.
Det vil f.eks. betyde, at det ikke skal diskuteres med det lokale menighedsråd, om der skal være et
præstekontor i boligen. Det skal provstiudvalget med provsten som medlem forholde sig til, og forhåbentlig
afgøre ens for boligerne i provstiet. Det antages, at alle provster er i stadig dialog med biskoppen om
præsternes arbejdsmiljø, og der arbejdes med dette.
At det bliver frivilligt at flytte boligforvaltningen til provstiudvalget, kan desværre betyde, at der vil komme
et A og et B hold for præster i forbindelse med ansættelser. Det kan frygtes, at der, hvor der er problemer,
vil præsteboligerne ikke blive flyttet væk fra menighedsrådene. Desuden vil det forhold, at enkelte
menighedsråd i et provsti kan beholde forvaltningen af præsteboligerne, forventes at medføre en ikke
ubetydelig merudgift, da stordriftsfordele vil forsvinde.
At jordene flyttes til provstiudvalget af hensyn til den grønne omstilling, er ligeledes positivt.
Det store overblik for jordene vil stå klarere frem. Evt. forpagtningsafgifter mv forbliver stadig i provstiet til
fælles bedste for alle, og giver en mere ligelig forståelse af og gennemsigtig fordeling af økonomien. Jeg
forudser ikke, at menighedsråd, som nu har forpagtningsindtægter, vil få skåret i deres økonomi, som
allerede i dag er reguleret via provstierne.
For begge forslag om flytning til provstiudvalgene er det vigtigt at slå fast, at opgaven ikke flyttes væk fra
det lokale niveau. Provstiudvalget er valgt af de lokale menighedsråd, og er dermed repræsentanter for
disse.
Det lokale går netop ikke tabt.
Ændringen i forhold til kapitalerne er en konsekvens af disse forslag.
Det er vigtigt at understrege, at menighedsrådene stadig har ansvar for kirke, sognegårde, hvis denne ikke
ligger på præsteboligen matrikel og kirkegård. I forhold til arbejdet med folkekirkens forkyndelse og virke er
dette kærneområder for menighedsrådene, ligesom kaldelse af sognet præst er det.
Med hensyn til kirkegårdene forventes det, at der gennemføres en ændring om en pligtig høring af
kirkegårdskonsulenterne, hvis menighedsrådene skal have kompetencen på kirkegårdene.
Det fremgår af Styregruppens rapport s. 157, at det er en del af forståelsen for denne ændring, og vil være
en vigtig faktor til sikring af kirkegårdens kulturelle og æstetiske værdi.
Det er en vigtig pointe i opgaveflytningen. En screening i forhold til umistelige kirkegårde samt en
obligatorisk høring af kirkegårdskonsulenterne sikrer kirkegårdenes værdi, udtryk og brugervenlighed.
Desuden er det forudsat, at diget og indgangspartierne undtaget stadigvæk skal godkendes af
Stiftsøvrigheden.
Forslaget ændrer ikke ved det tilsyn, der skal føres af provstiudvalget med kirkegården, og at
provstiudvalget skal godkende kirkegårdens vedtægt. Desuden skal det bemærkes, at bevaringsværdige
gravsteder er omfattet af anden lovgivning.
Det er min klare opfattelse, at menighedsrådene er kompetente til at løfte denne opgave, og at
menighedsrådene vil lytte til den rådgivning, de er forpligtet til at indhente og derved får. Den nugældende
model har igennem lang tid har givet anledning til frustrationer hos mange råd.
Der er nytænkt for så vidt angår valg til provstiudvalg og stiftsråd for at smidiggøre og lette disse valg og
give alle medlemmer af menighedsrådene uanset om de er læge eller gejstlige samme valgmuligheder
og gøre alle valg til valg som valgforsamlinger.
Samarbejdet mellem de forskellige niveauer udvides. Dette hilses velkomment. Efter min opfattelse vil
stifterne her få en opgave i at synliggøre disse muligheder.
4
Med venlig hilsen
Henrik Stubkjær
Biskop
Kopi til alle øvrige stifter
Sag nr. 2025 - 28404 / Akt. nr. 3575241
Dato: 22. august 2025
TRR/HMH/PEBN
Til By-, Land- og Kirkeministeriet (via mail)
Høringssvar over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
Aalborg Stift modtog den 1. juli 2025 høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af
menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov, med
frist for bemærkninger den 25. august 2025.
Overordnet indeholder lovforslaget elementer, som jeg mener kan bidrage til forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet, men samlet efterlader det et indtryk af, at kirken bevæger sig fra
folkekirke til organisationskirke.
folkekirkens identitet og føre til en professionalisering på
bekostning af det lokale kirkeliv.
En folkekirke er der, hvor folket er, og den bæres og administreres af lokale kræfter. Jeg anerkender fuldt
ud, at det i nogle tilfælde kan medføre udfordringer som manglende kompetencer o.l., men også, at de
kan afhjælpes inden for gældende lovgivning gennem for eksempel sammenlægninger.
Her følger mine bemærkninger til forslagene:
1. Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse, styrket fokus på arbejdsmiljø og
samarbejde mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken
Det foreslås, at antallet af valgte menighedsråd som udgangspunkt skal bestå af mellem 5 og 10
medlemmer med mulighed for at vælge 1 ekstra medlem. Jeg er betænkelig ved forslaget, der reducerer
antallet af menighedsrådsmedlemmer i forhold til i dag.
Færre medlemmer vil uvægerligt medføre en større arbejdsbyrde for menighedsrådet, fordi de samme
opgaver skal løses med færre hænder. Selv om arbejdet kan fordeles gennem udvalg eller ved at ansatte
medarbejdere, så vurderer jeg ikke, at det vil opleves som en aflastning for menighedsrådene.
Jeg kan konstatere, at en stor del af menighedsrådene i Aalborg Stift vil blive væsentligt begrænset i
antallet af valgte medlemmer i både byer og landdistrikter.
Jeg anser ikke antallet af medlemmer for at være et stort problem. Aalborg Stift havde ved
menighedsrådsvalget i 2024 19 menighedsråd (ud af 193), som fik dispensation til ikke at besætte i alt 31
2
ledige pladser. Derudover havde 7 menighedsråd udfyldningsvalg med i alt 14 ledige pladser. Altså 45
ledige pladser ud af i alt 1.263 pladser. En reduktion af antallet af medlemmer vil altså ikke forbedre eller
løse noget i forhold til at udfylde menighedsrådene i Aalborg Stift, men som sagt pålægge dem en større
arbejdsbyrde.
Jeg tilslutter mig forslaget om at udelukke et menighedsrådsmedlem, som vedvarende skader
arbejdsmiljøet i sognet, og at det skal ske med kvalificeret flertal på to menighedsrådsmøder. Ligeledes i
de tilfælde at gøre det muligt at fratage menighedsrådsmedlemmers enkeltmandsposter for resten af
funktionsperioden.
Derimod kan jeg ikke tilslutte mig forslaget om, at præsters fødte medlemskab af menighedsråd ændres,
provster tages ud af menighedsrådsarbejdet, da provster, som
hovedregel efter forslaget, ikke skal være fødte medlemmer af et menighedsråd.
Forslaget vil ændre fundamentalt på præstens/provstens stilling i sit sogn. Det er en væsentlig del af
provsteembedets identitet, at provsten først og fremmest er præst med særlige opgaver, men med
forslaget ændres provstens rolle til at få mere fokus på lederrollen og samtidig miste medbestemmelse i
sognet. Det vil få betydning for provstens relation til menighedsrådet og sognet i øvrigt. Jeg forventer,
at præster vil opleve at miste føling med, hvad der sker i sognet, og at det for nogle provster og præster
kan opleves negativt for deres præsteidentitet.
I stedet vil jeg foreslå, at man indfører en hjemmel til at biskoppen, efter en konkret vurdering, kan fritage
en præst eller en provst for at deltage i menighedsrådsmøder i en nærmere afgrænset periode, hvis
biskoppen skønner, at det er nødvendigt. En sådan hjemmel vil give mulighed for den aflastning, som
præster -
menighedsrådet, fordi de kun kan deltage uden stemmeret.
Jeg har ikke overordnede bemærkninger til de øvrige forslag under dette emne i lovforslaget. Jeg henviser
dog til detailbemærkningerne nedenfor på side 4.
2. Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om
økonomiforvaltning i provstiet
Det foreslås, at tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorder mv. som udgangspunkt overgår til
provstiudvalget, som dermed bliver ansvarlig myndighed. Set fra bispeembedet er det ikke gavnligt for
folkekirkens demokrati, og det er heller ikke nødvendigt.
Jeg har noteret mig, at det på et budgetsamråd kan besluttes, at ansvaret for bygningerne ikke flyttes til
provstiudvalget, men det er yderst problematisk, at der alene skal tages stilling til det én gang. Hvis man
på første budgetsamråd beslutter at bevare administrationen af præsteembedets ejendomme hos
provstiudvalgene, kan et senere budgetsamråd ikke ændre beslutningen. Et menighedsråd bør også efter
nyvalg have mulighed for at tage stilling, så beslutningen sidestilles med det modsatte tilfælde.
Som biskop er det min erfaring, at mange menighedsråd finder stor værdi i forvaltningen af disse
bygninger, som de varetager med omhu og ære. Jeg er fortaler for at bevare den nuværende model, hvor
menighedsråd i et provsti frivilligt kan beslutte at etablere et samarbejde efter menighedsrådslovens regler
om, at administrationen af tjenesteboliger flyttes til provstiudvalget. Det kan allerede ske inden for lovens
rammer. Det er folkekirkeligt og i overensstemmelse med folkekirkens forankring i menighedsrådene.
I Aalborg Stift har flere menighedsråd indgået frivillige samarbejdsaftaler, og netop frivilligheden er
afgørende for et godt samarbejde. Når menighedsrådene selv har valgt løsningen, bevarer de medansvar
og medinddragelse, og der bliver skabt et fællesskab frem for en centralisering.
Jeg er betænkelig ved, at den centralisering, forslaget lægger op til, vil pålægge provstiudvalgene en
betydelig administrativ byrde, som før har været varetaget af frivillige i menighedsrådene. Fremover vil
3
de skulle administrere et stort antal bygninger. Det vil formentlig kræve ansættelser i provstierne og
betyde færre midler til kirkelivet i sognene. Forslaget vil dermed ændre sognenes forvaltning og gøre det
dyrere at være kirke, fordi den økonomiske byrde alene kan hentes fra det lokale kirkelige liv.
Desuden vil selve overgangen til den nye ordning være ressourcekrævende. Til hver tjenestebolig skal
der oprettes et frivilligt CVR-nummer til brug for navneændringer i tingbogen i forbindelse med
ejerskiftet. Provstiudvalgene skal oprette CVR-numre, foretage ændringerne i tingbogen og løbende
tjekke digital post for hvert enkelt CVR-nummer. Det vil udgøre en væsentlig ekstra arbejdsbyrde i den
daglige drift.
Særligt ansvaret og forvaltningen af præsteembedets faste ejendomme har givet anledning til mange
drøftelser i Aalborg Stift.
Det foreslås, at kravet om godkendelse hos provstiudvalg og stiftsøvrighed afskaffes, når det gælder
ændringer på kirkegården. Jeg støtter forslaget, men det bør følges af et krav om, at menighedsrådene
indhenter sagkyndig bistand fra de stedlige kirkegårdskonsulenter i de sager, som menighedsrådene
fremover selv vil kunne træffe afgørelse i. Det skal ske for at sikre faglig sparring, før ændringer på
kirkegården, men det handler også om at sikre kirkegårdens æstetiske udtryk og om at f.eks.
reguleringsplaner kan have juridiske mangler, der kan føre til flere utilfredse borgere og klager. På
anmodning har jeg modtaget vedhæftede udtalelse fra stiftets kirkegårdskonsulent Mogens Bjørn
Andersen, som jeg finder meget relevant i forhold til de foreslåede ændringer på kirkegården.
Jeg bifalder, at ændringer i kirkegårdens indhegning og indgangsparti fortsat skal godkendes af
stiftsøvrigheden. Jeg henviser til detailbemærkningerne nedenfor på side 4.
3. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer:
menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd
Det foreslås at ændre valgformen for valg til provstiudvalg, til valgforsamlingsmodellen, som anvendes
til menighedsrådsvalg. Det kan gøre valget uigennemsigtig og vanskeligt for udefrakommende at
gennemskue valgprocessen, hvis der bliver tre forskellige valgformer til stiftsrådet.
Det er positivt, at der forventes at blive fastsat regler om, at biskoppen kan udskrive udfyldningsvalg, hvis
et medlem af stiftsrådet dør eller udtræder af stiftsrådet, og der ikke er stedfortrædere, som kan indtræde
på vedkommendes plads.
Jeg har noteret mig, at der til mange af forslagene forventes at blive fastsat regler i bekendtgørelser mv.,
og jeg ser frem til at modtage forslagene i høring.
Stiftsøvrigheden, som ligeledes har haft forslaget i høring, har ikke yderligere at tilføje til nærværende
høringssvar.
Hvis der er spørgsmål til ovenstående høringssvar, kan de rettes til stiftsadministrationen.
Med venlig hilsen
Thomas Reinholdt Rasmussen
biskop
Kopi til (via mail):
Alle stifter
4
Detailbemærkninger:
Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse, styrket fokus på arbejdsmiljø og
samarbejde mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken
Det bør præciseres, om beslutningen om at fratage enkeltmandsposter også træffes med kvalificeret
flertal, og over to møder, eller om det sker med almindeligt flertal på ét møde.
Det bør præciseres til § 1a, stk. 1, hvem der beslutter hvorvidt der skal være nyvalg, hvis der oprettes
et fælles menighedsråd midt i en valgperiode. Dette er der taget stilling til i § 1a, stk. 4 som omhandler
sogneudskillelse, men ikke vedrørende fælles menighedsråd, som der er betydeligt flere eksempler
på.
Det bør tydeliggøres, eventuelt som en note til loven, at præsten, som ikke er født medlem, stadig har
ret til at deltage i menighedsrådsmøder med tale- og forslagsret. Det samme gælder provsten, som
heller ikke måtte være født medlem.
Der er behov for at tydeliggøre reglerne omkring fælles menighedsråd, og antallet af
menighedsrådsmedlemmer i de fælles menighedsråd, herunder om fastsættelse af antal i
menighedsrådene forud for næste ordinære menighedsrådsvalg påvirkes af de nye regler om antallet
af menighedsrådsmedlemmer.
§ 8a giver ikke mulighed for at dele opgaven som personaleansvarlig, som man kender det fra i dag.
Vi har i stiftet flere eksempler på, at opgaven enten er delt mellem et valgt medlem og sognepræsten
eller varetages af sognepræsten alene.
I § 11d, stk. 4 anvendes ordret kommissorium om den vedtægt udvalget skal have, men alle andre
steder står der fortsat vedtægt. Det bør derfor rettes, så der også i § 11d, stk. 4 står vedtægt.
Det er utydeligt, hvad der skal ske med § 20a. Skal den fortsætte i sin nuværende form?
Det fremgår af forslaget, at beslutningen om at afholde online-møde skal vedtages enstemmigt. Hvad
med beslutningen om at holde et hybrid-møde, skal den også vedtages enstemmigt, eller blot med
simpelt flertal? Dette bør præciseres.
menighedsrådets fornemmeste opgave
i at repræsentere sognets kirkelige liv, fordi antallet af demokratisk valgte medlemmer nedsættes
kraftigt.
Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om
økonomiforvaltning i provstiet
Beslutningen om ikke at flytte ansvaret for præsteembedernes ejendomme til provstiudvalget, skal
træffes på det første budgetsamråd efter ordinært valg til menighedsråd. Budgetsamrådene holdes på
forskellige datoer i de forskellige provstier, og der kan derfor godt gå noget tid, inden der er
budgetsamråd. Hvordan forholder man sig indtil da? Er det da fortsat menighedsrådene, som har
ansvaret?
Det fremgår af forslagets § 2, nr. 15, at biskopperne udpeger bygningskonsulenter vedrørende
præstegårde og præstegårdskonsulenter. Man bør overveje at ændre dette punktum i bestemmelsen,
da der rettelig er tale om en almindelig ansættelsesprocedure med stillingsopslag mv.
Det fremgår af bemærkningerne, at hvis der ikke er flertal for at beholde ansvaret hos
menighedsrådene, flyttes ansvaret til provstiudvalget, og kan ikke senere flyttes tilbage. Dette synes
voldsomt, idet beslutningen afhænger helt og holdent af hvem der sidder på menighedsrådenes pladser
det pågældende år. Der bør være mulighed for på et senere tidspunkt at ændre beslutningen, fx til det
efterfølgende ordinære menighedsrådsvalg.
Det fremgår af bemærkningerne, at kirke- og præsteembedekapitaler ændrer navn til kirkekapitaler,
er provstier, hvor opgaven fortsat varetages af menighedsrådene, vil alle menighedsrådets kapitaler i
så fald benævnes kirkekapitaler?
Gælder kravet om godkendelse på kirkegårdene fortsat for klokkestabler, som står på kirkegården?
Dette er ikke klart.
Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer:
menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd
5
Det bør præciseres, hvad der forstås ved mindre øer, og hvilke kriterier man lægger vægt på. Hvad er
afgørende? Der må ikke være tvivl herom.
1 6
2 6
3 6
4 6
5 6
6 6
Ri be La nde vej 3 5 - 37 · 61 0 0 H a de r sl e v · + 45 74 5 2 2 0 25 · ha d ersl e vst i ft .d k · km had @k m. dk
By-, Land-, og Kirkeministeriet
Den 25-08-2025/LCK
Sagsnr. 2025 - 28146
Akt. nr. 3599899
BLKM - høring - lovforslag om ændring af lov om menighedsråd m.v. Sags nr.
2025-4679.
Overordnet vil jeg bemærke, at da jeg selv har været en del af styregruppen bag
rapporten, hilser jeg de fleste af lovforslagets ændringer velkommen. Blandt andet
værdsætter jeg den udvidede § 1, der ved en klarere formulering af
menighedsrådenes opgaver og formål i sig selv er med til at forenkle arbejdet, fordi
der undgås usikkerhed og forebygges konflikt i henseende til sigtet med
menighedsrådsarbejdet.
Jeg vil i den henseende bemærke, at arbejdet med lovgivningen bør videreføres i en
samlet styrelseslov for folkekirken. En sådan lov vil give menighedsråd og alle andre
et klart billede af folkekirkens struktur og de forskellige instansers kompetencer og
på den måde lette arbejdet for alle i folkekirken. Det vil desuden lade folkekirken
fremstå klart beskrevet.
Med hensyn til de foreslåede ændringer vil jeg takke for ændringen i forhold til det
tyske mindretals repræsentation i menighedsrådene, som er af stor betydning for
mindretallets kirkelige engagement.
Forslaget, der nedsætter antallet af medlemmer, er jeg i udgangspunktet betænkelig
ved, men den svækkende virkning afbødes af muligheden af, at menighedsrådet selv
kan øge sit antal.
Side 2 af 5
Forslaget om obligatorisk uddannelse til personaleansvarlig, formand og kasserer kan
kritiseres for at pålægge folkevalgte en byrde og stille betingelser. Dog mener jeg, at
nytten af den fælles uddannelse samt det lokale menighedsråds uanfægtede
mulighed for at vælge, hvem de vil til posterne, opvejer ulempen. Også udvidelsen af
§ 15 er, med den risiko den kan indebære for at indskrænke folkevalgtes
meningstilkendegivelser, at foretrække, fordi den angiver en retning og desuden vil
give handlemuligheder i de heldigvis få ekstreme tilfælde.
Jeg har imidlertid to forbehold dels overfor ændringen af bestyrelsen af
præsteembedets jorder og ejendomme, dels over for bortfald af godkendelse på
kirkegårdens område samt en efterlysning af hjemmel i forbindelse med forslagets §
1 nr. 57l.
Ad lovforslagets § 2, nr. 15:
Jeg håber, man vil genoverveje den indgåede politiske aftale mht. forslaget om, at ansvaret for
og opgaven med tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorder m.v. som udgangspunkt flyttes
til provstiudvalget. Jeg håber endvidere, at man som minimum vil skelne imellem
tjenesteboligen og de øvrige ejendomme og jorder. Jeg håber endelig, at man vil indføre en
mulighed for, at menighedsrådene aktivt vælger og igen kan fravælge at lade tjenesteboligen
administrere af provstiudvalget.
Jeg finder det afgørende for folkekirkens lokale forankring, som er dens fornemme
kendetegn, at ansvaret for såvel bygninger og jorder som det kirkelige liv i sognet
som udgangspunkt bevares hos menighedsrådene. Menighedsrådene har ifølge min
erfaring ikke brug for at blive tømt for opgaver og ansvar, men alene brug for bedre
hjælp til at løfte deres opgaver. Det sker allerede mange steder ved ansættelser i
provsti og stift, og mit indtryk er, det opleves som en forenkling af opgaverne og en
lettelse.
Mens jeg kan se gode argumenter for at flytte bestyrelsen af tjenesteboligen til
provstiudvalg først og fremmest lettelse af menighedsrådet, lettelse i samarbejdet
mellem valgte og fødte medlemmer i menighedsrådet og en mulig bedre sikring af
sognepræsternes arbejdsmiljø - så kan der også være gode lokale grunde til ikke at
ønske at flytte ansvaret. Jeg mener derfor, at det er vigtigt, at menighedsrådene kan
vælge at overdrage ansvaret til provstiudvalget, men at det også skal være muligt
ikke at gøre det og muligt senere at omgøre beslutningen., se nedenfor. Hvis
muligheden for at omgøre beslutningen i en senere menighedsrådsperiode ikke
Side 3 af 5
findes, vil det under alle omstændigheder lægge en væsentlig dæmper på
incitamentet til overhovedet at overlade bestyrelsen til provstiudvalget.
Efter samtaler med menighedsrådene i Haderslev stift kan jeg ikke gå ind for at flytte
ansvaret for jorderne og præsteembedets øvrige ejendomme til provstiudvalget. Det
lokale kendskab er en afgørende fordel i forvaltningen af jordene og ejendommene
såvel som for ansvarsfølelsen. At menighedsrådet er forvalter af
sognets/præsteembedets jorder og ejendomme er for mange en væsentlig motivation
for menighedsrådsarbejdet, og er også en del af relevansen af menighedsrådet i
lokalsamfundet. Flytningen opleves af de berørte ikke som en lettelse i arbejdet, men
som en fratagelse af en vigtig del af menighedsrådets ansvarsområde.
På den baggrund skal jeg for det første foreslå, at det som udgangspunkt fastholdes, at
ansvaret for forvaltningen af præsteembedets faste ejendomme er hos
menighedsrådene, for det andet skal jeg foreslå at det i forhold til muligheden for at
overdrage ansvaret for forvaltningen til provstiudvalget sondres mellem
tjenesteboligerne og præsteembedets øvrige faste ejendomme, og for det tredje, at der
indføres en hjemmel til, at provstiudvalget og budgetsamrådet i fællesskab kan
beslutte at ansvaret for forvaltning tilbageføres til menighedsrådene.
Konkret skal jeg altså foreslå, at der indføres en hjemmel for budgetsamrådet til at
beslutte, at ansvaret for præsteembedets præsteboliger og/eller præsteembedets
øvrige faste ejendomme med et kvalificeret flertal på 2/3 på det første budgetsamråd
efter ordinært valg til menighedsråd, kan overgå til provstiudvalget, samt at en
tilbageførsel af ansvaret ligeledes kan ske efter beslutning med et kvalificeret flertal
på 2/3 på det første budgetsamråd efter ordinært valg til menighedsråd samt efter
beslutning af provstiudvalget.
Ad lovforslagets § 2, nr. 15 og § 3, nr. 4.
Jeg kan ikke tilslutte mig, at stiftsøvrighedens og provstiudvalgets godkendelseskompetence i
forhold til kirkegården og bygninger udenfor kirkegården ændres, jf. min mindretalsudtalelse i
styregruppen. Jeg håber derfor, at man vil genoverveje den indgåede politiske aftale herom.
Det er efter min vurdering af afgørende betydning for de kulturhistoriske interesser,
der er knyttet til vores kirker, at disse ses i sammenhæng med kirkegården og kirkens
Side 4 af 5
omgivelser. De kulturhistoriske interesser, der er knyttet til kirkerne, kan ikke ses
isoleret i forhold til selve kirkebygningen, men må ses i samspil med de
kulturhistoriske interesser, der er knyttet til såvel kirkegården som kirkens nærmeste
omgivelser.
En eventuel asfaltering af en kirkegård eller opførelse af et nyt hus på kirkegården,
uden opmærksomhed på sammenhængen med kirken, kan f.eks. være aldeles
ødelæggende for oplevelsen af kirken og den kulturarv og de kulturhistoriske
interesser, der er knyttet til kirken selvom menighedsrådene træffer deres valg ud
fra legitime hensyn som f.eks. adgangsforhold og arbejdsmiljø.
Dertil kommer, at de ændringer, der foretages på kirkegården, i sagens natur vil have
langtidsvirkninger, fordi der er tale om i nogle tilfælde langsomt groende planter og
træer. Menighedsrådet vil uden professionel bistand have vanskeligt ved at danne sig
fyldestgørende indtryk af langtidsvirkningerne forud for beslutningerne.
På den baggrund skal jeg på det kraftigste opfordre til at stiftsøvrighedens og
provstiudvalgets kompetencer i forhold til kirkegården, og parkeringspladser og
bygninger uden for denne bevares.
Det handler ikke om umistelige kirkegårde, men om umistelig kulturarv knyttet til
kirkerne i deres samspil med kirkegårde og omgivelser.
Min erfaring er, at den hidtidige forpligtende dialog mellem menighedsrådet og
stiftsøvrighedens konsulenter har sikret, at menighedsrådenes ønsker og initiativer
har kunnet føres ud i livet under former, der er berigende for kirkegårdens skønhed
og oplevelsen af kirken og kulturarven. Konsulenternes indspil har givet kreative og
æstetiske løsninger, som ikke var fundet uden den forpligtende samtale.
Menighedsrådene er bestyrere af folkekirkens kirkegårde og ingen andre kan tage
beslutninger på kirkegården, men godkendelsesprocessen har tilført disse
beslutninger en kvalitet, som gør, at landets kirkegårde i dag er så forskellige og
smukke og i stadig udvikling.
Ad lovforslagets § 1, nr. 57
Som det sidste vil jeg i forhold til lovforslagets § 1, nr. 57 påpege, at provstiudvalgets
opgavevaretagelse som enhver anden offentlig myndighed skal have hjemmel i en
Side 5 af 5
lov. For provstiudvalgets vedkommende er dets opgaver blandt andet fastsat i
økonomiloven og uddybet i bekendtgørelsen om provstiudvalgets virksomhed.
I menighedsrådslovens § 42 b er der hjemmel til, at menighedsråd og provstiudvalg
kan samarbejde om nærmere bestemte opgaver, og i § 42 c til, at menighedsrådene
kan delegere kompetence til provstiudvalget i forhold til nærmere bestemte opgaver.
Omvendt ser jeg ikke, at der er hjemmel til, at et provstiudvalg uden om
menighedsrådene selv kan beslutte at varetage opgaver i forhold til
bygningsvedligeholdelse eller fælles personaleadministration mv.. Hvad et
provstiudvalg ikke kan gøre, kan flere provstiudvalg naturligvis heller ikke gøre i et
samarbejde.
Det skal i tilslutning hertil bemærkes, at ministeriets adgang til at dispensere fra
menighedsrådslovens regler specifikt ikke omfatter reglerne i kapitel 8, hvor reglerne
i §§ 42 b og 42 c fremgår.
Såfremt ministeriet derfor ønsker, at provstiudvalgene uden om et formelt
samarbejde med menighedsrådene efter §§ 42 b eller 42 c skal kunne indgå
samarbejde om bygningsvedligeholdelse mv. som anført i forslaget, skal jeg foreslå,
at der indføjes en hjemmel i f.eks. økonomiloven til, at provstiudvalget kan varetage
bestemmelse, hvis det er ønskeligt af hensyn til løsning af folkekirkelige opgaver i
Med venlig hilsen
Marianne Christiansen
By-, Land- og Kirkeministeriet Dato: 25. august 2025.
Dok.nr.: 3601267
Sagsbehandler: TRFP
Sendt med e-post. Bispeembedet
Høringssvar til forslag om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
Jeg har den 1. juli 2025 modtaget høringsbrev vedrørende ovenstående lovforslag.
Indledningsvis vil jeg gerne anerkende arbejdet med at ændre lovgivningen med henblik på at
give menighedsrådene bedre og mere tidssvarende vilkår at arbejde under. Selvom
intentionen primært er formuleret som en administrativ aflastning af menighedsrådene, så
hæfter jeg mig især ved det øgede fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø, som tiden kalder på.
Så jeg støtter lovforslaget i det store hele, men det giver anledning til følgende bemærkninger
fra min side:
Flytning af forvaltning af tjenesteboliger til provstiudvalget
Som udgangspunkt mener jeg, at det er en god idé at flytte forvaltningen af tjenesteboligerne
til provstiet. Ikke så meget for at lette menighedsrådet for det administrative arbejde, som for
at styrke arbejdsmiljøet, sikre en ligeværdig relation mellem præsten og menighedsrådet og
reducere konfliktpotentialer.
En flytning til provstiet vil kunne forebygge konflikter for både præster og menighedsråd. I dag
fx ikke
at være lydhøre overfor ønsker om istandsættelse eller forbedringer, ligesom præsten kan
gøre det besværligt for menighedsrådet løbende at varetage deres ansvar med at vedligeholde
boligen.
Jeg havde dog hellere set, at det var lovpligtigt for alle og ikke frivilligt, da jeg kan være
bekymret for, at de steder hvor ovenstående scenarier er en udfordring i dag, vil man ikke
beslutte at overføre forvaltningen til provstiudvalget.
Flytning af forvaltning af landbrugsjorder til provstiudvalget
Jeg hilser forslaget velkommen af hensyn til gennemførelsen af den nødvendige grønne
omstilling. En forankring af forvaltningen i provstiudvalget vil desuden kunne forebygge
uhensigtsmæssig lokal favorisering grundet personkendskab til menighedsrådet. Jeg havde
gerne set, at flytning af jorder til provstiudvalget var lovpligtigt for alle.
Når der nu lægges op til, at flytningen af forvaltningen af både tjenesteboliger og
landbrugsjorder til provstiudvalget er frivillig, kunne jeg ønske, at beslutningen om flytningen
af forvaltningen i begge tilfælde ikke i første omgang er en ultimativ beslutning. Jeg tror, at
det vil kunne afholde mange menighedsråd fra at tage beslutningen, da de ikke kan overskue
konsekvenserne.
Jeg skal derfor foreslå, at ændringen til en begyndelse indføres som en prøveordning, så
menighedsrådene i praksis kan se og erfare af en flytning, inden de bliver bedt om at træffe en
ultimativ beslutning.
Kirkegårde
Som udgangspunkt er jeg overbevist om, at alle menighedsråd ønsker det bedste for deres
kirkegårde. Men jeg har også set eksempler på, at menighedsråd har fældet fredede træer på
kirkegården, da det fx har været meget arbejdskrævende at samle blade. Når gamle træer
først er fældet, kan de ikke rejses igen.
Det vil derfor være at foretrække, at der indføres et krav om en pligtig høring af
kirkegårdskonsulenterne inden menighedsrådene træffer de beslutninger, hvor kompetencen i
den nugældende lovgivning ligger hos provstiudvalgene.
Ændring af § 1 og mulighed for udelukkelse af medlemmer
Jeg hilser det skærpede fokus på samarbejde og økonomiforvaltning velkommen samt
præciseringen af samarbejdspligten. Dette i kombination med en øget professionalisering
omkring personaleledelse kan forhåbentlig bidrage til et bedre arbejdsmiljø for folkekirkens
ansatte og internt i menighedsrådene.
Det er sjældent, at enkelte rådsmedlemmers adfærd er skadende for hele arbejdet i
menighedsrådet, men de få gange det er tilfældet, er det nødvendigt, at der er mulighed for at
handle derpå. Derfor støtter jeg en lovfæstning af underretningspligt ved påbud fra
Arbejdstilsynet i kombination med biskoppens rolle samt obligatoriske mæglingsforsøg.
Jeg er klar over, at muligheden for at udelukke menighedsrådsmedlemmer ikke findes for
andre demokratisk valgte organer, men jeg må her understrege, at der for menighedsråd er
den væsentlige forskel, at de har et direkte arbejdsgiveransvar modsat andre folkevalgte.
Et dårligt arbejdsmiljø kan være ødelæggende ikke kun for arbejdsglæden, men også i sidste
ende kirkens liv og vækst, så derfor mener jeg, at der er tale om en nødvendig ændring af
loven.
Rådenes organisering og obligatoriske kurser
Jeg hilser også tredages kursus for personaleansvarlige velkommen, men gør opmærksom på,
at når de små og fattige menighedsråd fremadrettet skal afsætte midler til kurser og til
fridagskompensation for tabt arbejdskraft, vil det reducere de i forvejen sparsomme midler til
kirkelige aktiviteter.
Menighedsrådenes mulighed for i højere grad at kunne organisere sig i overensstemmelse med
egne ønsker, behov og muligheder, herunder at inddrage flere frivillige, ser jeg som en meget
positiv udvikling for arbejdet i rådene. Det vil åbne for muligheden for at flere mennesker
involverer sig i arbejdet i deres sognekirke, og får et indblik i kirkens lokale arbejde.
Medinddragelse og medansvar avler engagement og interesse.
Jeg ser muligheden for nedsættelse af et ansættelsesudvalg ved præsteansættelser, hvor flere
menighedsråd skal ansætte en fælles præst, som en naturlig udvikling. I takt med at flere
sogne sammenlægges i storpastorater i tyndtbefolkede områder, giver det god mening at ikke
alle medlemmer fra flere råd skal deltage i ansættelsesprocessen.
Provsters medlemskab af menighedsråd
Jeg tilslutter mig som udgangspunkt forslaget om, at provsten ikke skal være født medlem af
menighedsrådet, da det er en uhensigtsmæssig asymmetrisk relation, hvor provsten i nogle
situationer er leder for de øvrige præster i menighedsrådet, men i andre situationer er kollega.
Desuden vil det givetvis reducere habilitetsproblemer vedrørende menighedsrådets
samarbejde med provstiudvalget.
Jeg havde dog gerne set, at man tog det fulde skridt og løsnede provsternes præstefunktion
fra et enkelt sogn. I stedet kunne provstens præstefunktion tilknyttes hele provstiet og give
mulighed for, at provsten kunne tage tjenester, når sognepræsterne er forhindret. Dette vil
give provsterne et godt indblik i og kendskab til kirkelivet i sognene i provstiet og dermed
styrke ledelsesfunktionen.
Ændret valgform til provstiudvalg og stiftsråd, antal medlemmer og digitale løsninger
Jeg støtter som udgangspunkt begge forslag til valg af provsti- og stiftsråd, dog med det
forbehold, at det virker uhensigtsmæssigt, at lægfolk skal være med til at vælge
præsterepræsentanterne til stiftsrådet.
Præsternes repræsentanter i stiftsrådet skal varetage deres kollegers interesse og ikke
menighedsrådenes det må forventes, at menighedsrådenes interesse varetages af de valgte
medlemmer fra provstiudvalgene.
Derudover overstiger andelen af stemmeberettigede lægfolk antallet af præster, hvorfor det de
facto ville være lægfolkene, som valgte præsterepræsentanterne til stiftsrådet.
Vedrørende størrelsen på menighedsrådene støtter jeg muligheden for, at de store
menighedsråd reduceres med fleksibilitet og mulighed for at øge rådet med ét medlem i
kombination med muligheden for at tilknytte flere frivillige til menighedsråd.
Det vil dog få indflydelse på et bispevalg, hvis alle store råd reduceres, så jeg opfordrer til, at
der sker en revision af reglerne for bispevalg.
Implementering af elektroniske løsninger, så invitationer til orienteringsmøde og
valgforsamling kan udsendes med elektronisk post, er helt oplagt en god idé i et digitalt
samfund, hvor også bispevalg gennemføres digitalt.
Ligeledes vil det være en stor fordel at kunne afholde digitale menighedsrådsmøder for
rådsmedlemmer, der er sognebåndsløsere og bosat et andet sted i landet.
I Lolland-Falsters Stift er der flere sommerhus- eller flexboligejere, som er medlemmer af et
menighedsråd og det vil blive lettere for dem at være menighedsrådsmedlem, når de ikke
nødvendigvis skal være fysisk til stede ved menighedsrådsmøderne.
Afslutningsvis skal jeg bemærke, at en høringsperiode fra den 1. juli til den 25. august ikke
giver menighedsråd og stiftsråd mange muligheder for i fællesskab at drøfte lovforslaget, da
der normalt ikke afholdes møder i sommerferien. Det afskærer i praksis mange råd fra at
afgive høringssvar.
En af de store styrker i organiseringen af Den Danske Folkekirke er den lokale forankring og
det lokale engagement og medejerskab. Lovgivningen er og bør fortsat være den centrale
forudsætning for den decentrale folkekirke, men en høring i sommerferieperioden understøtter
ikke en decentral folkekirke.
Med venlig hilsen
Marianne Gaarden
Biskop over Lolland-Falsters Stift
Kopi:
Stiftamtmand Henrik Horster
Alle stifter
Helsingør Stift
Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK-3000 Helsingør
Telefon 49 21 35 00 · kmhel@km.dk · www.helsingørstift.dk
Sagsnr.
2025 - 28064-2
By-, Land- og Kirkeministeriet
Biskop Peter Birchs høringssvar ad 2025 4679, udkast til lovforslag vedr.
forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
Først og fremmest vil jeg gerne takke for det store arbejde styregruppen og de
tilhørende arbejdsgrupper har udført i forbindelse med afgivelse af rapporten Projekt
forenkling i maj 2025.
Der er efter en meget stram og efter min opfattelse for kort arbejdsperiode udført
et kæmpe arbejde, der indeholder mange gode forslag til dels at forenkle
menighedsrådenes arbejde og dels sigte efter de forbedringer af arbejdsmiljøet, der
er så vitale at få gennemført, som også den i 2023 gennemførte undersøgelse af det
psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken viste.
Jeg kan i det hele tilslutte mig det foreliggende lovforslag, idet jeg dog er enig med
styregruppen i, at der vil være nogle afledte konsekvenser ifm. en vedtagelse af
lovforslaget i det foreliggende udkast, som har brug for en yderligere/opfølgende
udredning.
Det glæder mig som medlem af APPA, og som biskop - at se, at nogle af APPAs forslag
til indsatser er indeholdt i nærværende udkast til lovforslag. Jeg kunne have ønsket
mig, at flere af APPAs forslag til forbedring af arbejdsmiljøet havde været afspejlet i
udvalgsrapporten, men forslagene om øget professionalisering af ledelsen i
folkekirken er efter min opfattelse en nødvendighed for bedre arbejdsmiljø for alle
ansatte.
I den forbindelse vil jeg udtrykke forhåbning om, at lovforslagets forslag om
bestemmelse om underretning af biskoppen om påbud fra Arbejdstilsynet vedtages.
Jeg vil også udtrykke forhåbning om, at det vedtages, at der skabes en klar hjemmel
25. august 2025
Helsingør Stift
Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK-3000 Helsingør
Telefon 49 21 35 00 · kmhel@km.dk · www.helsingørstift.dk
Side 2
for, at muligheden for udelukkelse af et medlem af et menighedsrådet udvides til
situationer, hvor medlemmets adfærd vedholdende skader arbejdsmiljøet i sognet og
at der indføres mulighed for at fratage enkeltmandsposter for resten af
funktionsperioden i de samme situationer.
Jeg finder det nødvendigt, at de foreslåede ændringer i antallet af medlemmer af de
fremtidige menighedsråd følges op af en revision af reglerne om valg til biskop, sådan
at der sikres en balance mellem små og store menighedsråd og mellem læge og
gejstlige imellem i alle stifter i Danmark. Jeg finder det væsentligt, at en ændring i
antallet af valgte medlemmer og præster i de enkelte menighedsråd ikke forrykker
den balance, de nuværende regler om valg til biskop indeholder.
Jeg hilser forslaget om, at et menighedsråd altid skal have mindst et gejstligt medlem
velkomment. Denne ændring i forhold til de nuværende regler, vil kunne give lettelser
i det præstelige arbejde i såvel store som små pastorater. I Helsingør stift er der
således kvoteansatte sognepræster i såvel store som små pastorater. Det er min
erfaring, at en kvoteansat sognepræst - med al respekt for det vigtige arbejde og
samvirke, der pågår i menighedsrådene - meget hurtigt kan komme til at anvende en
ikke uvæsentlig del af den samlede arbejdstid på deltagelse i menighedsrådsmøder.
Forslaget om, at en provst ikke længere skal være medlem af menighedsrådet i de
tilfælde, hvor der er flere gejstlige i rådet er et væsentligt tiltag set i lyset af den
udvikling provsterollen har gennemgået og stadig gennemgår. Dette bør dog efter min
mening følges op af en gennemgang og eventuel ændring af reglerne om ansættelse
af provster.
Jeg vurderer, at muligheden for nedsættelse af ansættelsesudvalg, hvor flere sogne er
sammen, vil give betydelige lettelser ift. en ansættelsesproces, således at alle
medlemmer af rådet ikke behøves af deltage i møderne ifm. ansættelsen. Det er en
kendt omstændighed, at for såvel store som små menighedsråd kan det være svært at
finde et tidspunkt, hvor alle kan deltage. Dette er et af flere væsentligt tiltag i
lovforslaget for at lette menighedsrådene i deres administrative arbejde.
Jeg finder også, at forslaget om muligheden for at afholde virtuelle møder, vil gøre det
lettere for medlemmer af menighedsråd at deltage i menighedsrådsmøder i de
tilfælde, hvor medlemmet ellers ville være forhindret f.eks. som følge af at
medlemmet er på arbejde i f.eks. andre landsdele eller i udlandet.
Jeg hilser også forslaget om, at administrationen af præsteboligerne kan flyttes til
provstiudvalgene, velkomment. Jeg havde dog hellere set, at det blev en pligt i stedet
Helsingør Stift
Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK-3000 Helsingør
Telefon 49 21 35 00 · kmhel@km.dk · www.helsingørstift.dk
Side 3
for en mulighed. Jeg er bevidst om og anerkender, at mange menighedsråd ser det
som en væsentlig opgave, som de tillige løfter på flotteste og smidigste vis, at sørge
for, at en sognepræst, der bebor en tjenestebolig, har ordentlige vilkår i dagligdagen
sådan at arbejdsmiljøet fungerer på bedste vis. Ikke desto mindre er der mange
eksempler på, at præsteboliger er en del af eller hele konfliktens omdrejningspunkt,
hvor forholdet mellem præst og et eller flere menighedsråd ikke fungerer.
Den omstændighed, at det bliver fakultativt at flytte administrationen af
tjenesteboligerne kan i yderste konsekvens medføre, at der - som biskop Henrik
Stubkjær nævner i sit høringssvar kommer et A-hold og et B-hold i forbindelse med
ansættelser.
Flytning af administration af jordene fra menighedsrådene til provstiudvalgene vil
også som flytning af administration af tjenesteboligerne sikre et fortsat lokalt islæt
ligesom at det vil udgøre endnu en lettelse for menighedsrådene ift. varetagelse af
deres mangefacetterede og administrative opgaver.
Jeg skal slutteligt bemærke, at jeg i lighed med biskopperne Henrik Stubkjær og
Henrik Wigh-Poulsen foreslår gennemførelsen af en ændring, således at
menighedsrådene forpligtes til at høre kirkegårdskonsulenterne, hvis rådene skal
have den fulde kompetence på kirkegårdene. En sådan forpligtelse for
menighedsrådene vil sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er
på landet kirkegårde og som også er knyttet til kirkerne.
Dette svar er også afgivet på vegne af stiftsøvrigheden over Helsingør Stift.
Venlig hilsen
Peter Birch
Kopi til:
Alle stifter
Alle provster i Helsingør Stift
Stiftamtmand Henrik J Horster
By-, Land- og Kirkeministeriet
(km@km.dk)
Høringssvar til udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet
Herunder svar på ministeriets høring af 1. juli 2025 (ministeriets akt. nr.
497939). Høringssvarets opbygning følger ministeriet oversigt i
høringsbrevet, men med biskoppens bemærkninger i midterste kolonne i
stedet for
Herefter følger (punkt 4) separate bemærkninger med fokus på
økonomiloven.
Indledningsvist skal det store og arbejde med lovforslaget anerkendes som
væsentligt for adressering af menighedsrådenes udfordringer i det daglige.
Ligesom det må anses for at være meget betydningsfuldt, at der gøres
bestræbelser for at sikre bedre arbejdsvilkår i sognene generelt.
1. Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og
styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejdet mellem de gejstlige og
læge funktioner i folkekirken
Forslag Biskoppens bemærkninger Lovforslag-
ets § og nr.
Menighedsrådslovens §
1 nyaffattes.
Den nugældende
bestemmelse i § 34 om
opgaver ophæves og
indarbejdes i stedet i §
1.
I relation til nyaffatning af stk. 2, hvori
påtænkes formuleringen
skal sørge for gode rammer for evangeliets
forkyndelse, gudstjeneste, kirkelige
handlinger, den kirkelige undervisning,
indsatsen på områderne skal ske i et samvirke
mellem den gejstlige og den læge søjle. Dette
for at undgå konflikter mellem præst og
menighedsråd.
§ 1, nr. 1-2,
og 48
Det bør desuden overvejes om det med fordel
kan præciseres, at menighedsrådets
arbejdsgiverrolle jf. det foreslåede stk. 3, 1.
pkt. og ledelsesansvar ikke omfatter
præsterne.
Alternativt, at det kun vedrører
kirkefunktionærer , der som begreb er
afgrænset i organisationsaftaler og
overenskomster.
Det kan derudover overvejes om
bestemmelsens formulering i 2. pkt.
for bred. Lovforslagets bemærkninger
indkredser orienteringen til at omhandle
tværs af niveauer og på tværs af gejstlige og
ansættelse af kirkefunktionærer være af
betydning for arbejdspladsen, men ikke
relevant for biskoppen. En mere snæver
formulering kan forhindre unødvendig
orientering.
Yderligere bemærkes det, at lovforslagets
bemærkninger indlægger i den nuværende §
37, p.20 i.f. (Præsten er i sin pastorale
forpligtelse, herunder sin sjælesorg og sin
undervisning, uafhængig af menighedsrådet)
en forpligtelse til:
Samarbejdet mellem valgte medlemmer og
præster i menighedsrådet skal derfor ske med
respekt for hinandens fagområder og
kompetencer, både når det gælder
almindelige driftsopgaver, administration og
rammerne for præstens pastorale
forpligtelser, som fremgår af
menighedsrådslovens § 37.
Denne respekt for hinandens fagområder og
kompetencer ses ikke afspejlet i
lovbestemmelsens formulering.
Det er en bekymring, at denne bestemmelse
at jeg ikke er blevet informeret om dit eller
der skal finde sit leje. Ligeledes er det en
bekymring, hvilken faktuel værdi, denne
informationspligt giver. Er det blot et omsvøb
og (endnu) en tidsrøver uden indhold for
opgaven?
Vedr. ny § 1, stk. 5:
Ifølge bemærkningerne, p. 53:
for og samarbejdet mellem menighedsråd og
provstiudvalget om ligningsområdets samlede
økonomi tydeliggøres. Den foreslåede
bestemmelse understreger, at
menighedsrådsmedlemmer ikke alene skal
have øje for egen økonomi, men også for hele
provstiets økonomi. Formålet er således at
sikre både trivsel, fællesskab og udvikling af
det kirkelige liv på tværs af sognene i
provstiet.
Der bør således i det lokale budgetarbejde
være opmærksomhed på de enkelte sognes
behov og mulighed for administrativ bistand, i
form af fx ansættelse af personale eller
ekstern understøttelse.
Forslaget understreger det samarbejde, der
allerede i dag er forudsat som en del af
budgetprocessen for de lokale kirkelige
kasser. Med bestemmelsen tydeliggøres det, at
det ikke alene er sognet, der er
menighedsrådets ansvarsområde, men at
menighedsrådets økonomi skal ses i lyset af
Intentionen bag anvendelsen er
anerkendelsesværdig, men det må frygtes, at
bestemmelsen kan komme til at fylde meget
for provsterne i forhold til forberedelse og
drøftelser af de forskellige sognes økonomi.
Vedr. ny § 1a, stk. 1-4:
Cirkulære 10156 2024 om decentralisering af
sager om sognestruktur og sager om
stadfæstelse af præster udsendt af Den Danske
Kirke i Udlandet, giver biskoppen beføjelser.
Den eksisterende pligt
til at underrette
biskoppen om påbud fra
Arbejdstilsynet
lovfæstes, og
muligheden for bistand
og mægling fra
biskoppen ved
konflikter præciseres.
Kravet om mægling foranlediget af biskoppen
synes ikke at være præciseret i lovforslagets
udkast vedr. § 15. Dette skyldes muligvis blot
en forglemmelse i lovforslagets § 1, nr. 34,
hvor sætningen fra de specielle bemærkninger
deltage i et mæglingsforløb, som er
fastsat af biskoppen, og, hvis relevant, ved at
synes at mangle.
Hvis der stilles krav om mægling forud for
udelukkelse, bør dette tydeliggøres i
lovteksten.
Det må også foreslås, at muligheden for at
uddelegering den egentlige mægling, udvides
til, at biskoppen frit kan uddelegere. Dette
eftersom det kan være hensigtsmæssigt at
lade en professionel og upartisk person
forestå mæglingen.
uden yderligere tilføjelse, stadig opfattes som
en klageadgang, mere end et krav om
mægling.
§ 1, nr. 33 og
50
Muligheden for
udelukkelse af et
medlem af
menighedsrådet udvides
til situationer, hvor et
medlems adfærd
vedholdende skader
arbejdsmiljøet i sognet.
Der indføres mulighed
for at fratage
enkeltmandsposter for
resten af
funktionsperioden i de
samme situationer.
Ingen bemærkninger § 1, nr. 32-33
Beslutningen om
fratagelse af
medlemskab skal
træffes på to ordinære
møder i menighedsrådet
og skal kræve, at mindst
2/3 af medlemmerne er
til stede, og at
beslutningen træffes
med kvalificeret flertal
på 2/3 blandt de
tilstedeværende
medlemmer.
Ingen bemærkninger § 1, nr. 42
Der indføres en ny
minimumsmodel for
konstituering af
menighedsrådet
Ingen bemærkninger § 1, nr. 12-16,
21, 27 og 28-
29
Antallet af valgte
medlemmer i
menighedsrådet skal
som udgangspunkt være
mellem 5 og 10
medlemmer ved, at
antallet af valgte
medlemmer fastsættes
til 5 i sogne med indtil
2.000
folkekirkemedlemmer
og stiger med 1 for hver
påbegyndt 2.000
folkekirkemedlemmer.
Menighedsrådet kan
beslutte at hæve antallet
af medlemmer med
yderligere 1 i forhold til
det medlemstal, antallet
af folkekirkemedlemmer
berettiger til.
Ingen bemærkninger § 1, nr. 3-4 og
6-9,
Præsters medlemskab
som fødte medlemmer i
menighedsrådet kræver
mindst 50 % ansættelse
i pastoratet og mindst et
års ansættelse. Provsten
er som hovedregel ikke
Det er ikke tydeligt af udkast til
bemærkninger til lovforslag p.59, om
fuldtidsansatte sognepræster, der er kvoteret
til fx hospital (70%) og menighedsråd (30%)
skal deltage i MR møder?
P 59, mf: Forslaget medfører endvidere at
provsten ikke er født medlem af
§ 1, nr. 4, 5
og 10
født medlem. Biskoppen
udpeger primærpræst i
flersognspastorater.
Præster, der ikke er
fødte medlemmer, kan
deltage uden stemmeret.
menighedsrådet, jf. dog det foreslåede stk. 2,
jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Provsten er herefter ikke inhabil ved
behandling af sager fra eget sogn i PU, dog
undtagen hvis provsten er enepræst, se § 2,
stk. 2.
p. 70. Det er biskoppens ansvar at sikre, at alle
sogne har en primærpræst, der er født
medlem af menighedsrådet i det pågældende
sogn.
Dette hænger bl.a. sammen med præstens ret
og pligt til at deltage i menighedsrådets
møder med forslags-, tale- og stemmeret.
Betegnelsen
kontaktperson ændres
til personaleansvarlig,
og menighedsrådet
vælger, om denne
opgave skal varetages af
et
menighedsrådsmedlem
eller en ansat daglig
leder.
Ingen bemærkninger § 1, nr. 16-19
og 25
Der indføres
obligatorisk 3-dages
kursus for
personaleansvarlige.
Formand og kasserer
skal gennemføre et
obligatorisk online-
kursus målrettet deres
opgaver.
Valg af kursusudbyder bør selvsagt være
omhyggeligt da der kræves specialviden om
folkekirkens vilkår.
Det må foreslås overvejet, om ikke kursus for
personaleansvarlige bør udvides til daglig
leders personaleansvarlige. Dette ud fra en
betragtning om, at vi skal minimere
arbejdsmiljøproblemer generelt, og at
menighedsrådet fortsat er
ansættelsesmyndighed, så kan det være yderst
hensigtsmæssigt, at mindst én fra
menighedsrådet, skal deltage i det
obligatoriske kursus.
Et af problemerne for de ansatte er ofte, at
menighedsrådsmedlemmer blander sig i
opgavefordeling og prioritering, uden skelen
§ 1, nr. 27
til om de er personaleansvarlig (i dag,
kontaktperson).
P.99 Vedr. ledelseskursus og merit:
Stiftet imødeser retningslinjer for afvikling af
ledelseskursus, ifald det er ministeriets
forventning, at sådanne afvikles af stifterne.
Der indføres mulighed
for økonomisk
kompensation til
personaleansvarlige, der
er valgte medlemmer,
for anvendte fridage i
funktionen som
personaleansvarlig.
Der må foreslås et maksimumbeløb for beløb
til kompensation for anvendte fridage.
Alternativt et krav om PU-godkendelse af de
konkrete kompensationstakster til den
enkelte.
§ 1, nr. 16 §
2, nr. 3
Der indføres mulighed
for online-møder i
menighedsrådet og for
elektronisk
beslutningsprotokollen.
Afholdelse af online-
møder kræver enighed i
menighedsrådet.
Det må anses for væsentligt, at
begrænsningen i den foreslåede § 24, stk. 2
udvides til også at omfatte lukkede punkter.
Dette både af hensyn til sikkerhed for
fortrolighed, samt til mødedeltagernes
mulighed for lige deltagelse i forhandlingerne.
Muligheden for ligebyrdig deltagelse i
forhandlinger må (uanset den almindelige
tilvænning til en digital mødeform) anses for
kompromitteret ved onlinemøder.
Yderligere kan der heller ikke være sikkerhed
for, hvem der måtte være til stedet i lokalet
sammen med den digitale mødedeltager.
Af hensyn til sagernes beskaffenhed ved
behandling af lukkede punkter, bør
undtagelsen derfor udvides til at omfatte
disse.
Det lægges naturligvis til grund, at
menighedsrådene tilbydes den nødvendige
tekniske løsning fra ministeriet med passende
IT-sikkerhed.
§ 2, nr. 43
Der indføres krav om, at
menighedsrådet
afholder et
menighedsmøde, hvis
sognet ønskes delt eller
sammenlagt med et
andet sogn.
Ingen bemærkninger § 1, nr. 2, 5
og 8
Ved præsteansættelser,
hvor der medvirker tre
eller flere
menighedsråd, kan der
nedsættes et
ansættelsesudvalg, som
består af
menighedsrådsmedlem
merne i primærsognet
og to repræsentanter fra
de øvrige menighedsråd
samt en
medarbejderrepræsenta
nt fra hvert
menighedsråd.
Ingen bemærkninger § 4, nr. 1-4 og
6-8
2. Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og
styrkelse af samarbejdet om økonomiforvaltning i provstiet
Forslag Biskoppens bemærkninger Lovforslagets §
og nr.
Der indføres hjemmel til, at
der kan fastsættes regler om,
at ansvaret og opgaven med
tjenesteboliger,
landbrugsejendomme, jorder
m.v. som udgangspunkt flyttes
til provstiudvalget.
Ingen bemærkninger § 2, nr. 15
Der indføres hjemmel til, at
der kan fastsættes regler om,
at budgetsamrådet kan
beslutte, at ansvaret for
præsteembedets ejendomme
ikke flytter til provstiudvalget,
og om at enkelte
menighedsråd kan beholde
ansvaret for præsteembedets
faste ejendomme i tilfælde,
hvor ejendommene i øvrigt
flytter til provstiudvalget.
Beslutningen træffes pa det
første budgetsamråd efter
ordinært valg til
menighedsråd.
Selvom det må anerkendes, at
frivillighed fra det lokale niveau som
altovervejende hovedregel, er et
bærende element i folkekirkens
tradition og struktur, må det også
samtidig påpeges, at denne
frivillighed allerede er til stede ved
den nugældende § 42c i
menighedsrådsloven. På trods af
dette, er muligheden kun i beskedent
omfang udnyttet. Årsagerne er
naturligvis mange, men, at der er tale
om et følsomt emne er uden tvivl
medvirkende til, at springet ikke
tages frivilligt.
Ændringen kan derfor frygtes ikke at
have den ønskede effekt i forhold til
aflastning af menighedsrådene såvel
som til forbedring af arbejdsmiljøet.
Tværtimod må det forventes at give
anledning til konflikter i
menighedsråd, imellem
menighedsråd, imellem præster og
imellem menighedsråd og
provstiudvalg. Særligt henset til, at
afstemningen afgøres ved almindeligt
flertal med vægtede stemmer, med
risiko for at ejendomme skal
overdrages imod nuværende
bestyrers vilje, uanset muligheden for
delvis overdragelse.
Dertil kommer, at et helt nyvalgt
menighedsråd ikke kan forventes at
have den nødvendige indsigt til at
kunne træffe en sådan beslutning.
Det må samlet set anbefales, at den
foreslåede lovændring ikke bliver
frivillighedsbaseret.
Fastholdes forslaget, må det anses for
væsentligt, at beslutningen omkring
overdragelse til provstiudvalget ikke
§ 2, nr. 15
kan omgøres på efterfølgende
budgetsamråd.
Endelig lægges det til grund, at
habilitetsbestemmelsen i § 2 i
Bekendtgørelse om
provstiudvalgenes og
budgetudvalgenes virksomhed,
fortsat finder anvendelse, selvom
tjenesteboligen ikke administreres på
menighedsrådsniveau.
Der indføres hjemmel til, at
der kan fastsættes regler om,
at i provstier, hvor ansvaret er
flyttet til provstiudvalget, skal
menighedsrådene være enige i
provstiudvalgets beslutninger
i forhold til dispositioner
vedrørende opførelse af
tekniske anlæg på
præsteembedets ejendom og
ved salg af en sognegård, der
ligger på samme matrikel som
en tjenestebolig.
Høring synes passende, mens vetoret
må anses for udhulende for
ændringens formål.
Det forudsættes naturligvis at
provstiudvalget træffer vægtede og
saglige beslutninger under
hensyntagen til det lokale kirkeliv
såvel som til provstiet som helhed.
§ 2, nr. 15
Der oprettes en ny kapitaltype,
salgssummer fra fremtidige
salg af ejendomme bestyret af
provstiudvalget, indbetales til.
Provstiudvalgene får
metodefrihed til at
tilrettelægge forvaltningen af
præsteembedets ejendomme
inden for nærmere rammer.
Ingen bemærkninger § 2, nr. 14, 17, 18
og 21
Menighedsrådene bevarer
ansvaret for kirker og
sognegårde. Sognegårde, der
ligger pa samme matrikel som
en tjenestebolig, overføres til
provstiudvalget, men
menighedsrådet bevarer
brugsret.
Ingen bemærkninger § 2, nr. 15
Menighedsrådene bevarer
ansvaret for kirkegårde, men
krav om godkendelse hos
provstiudvalg og
stiftsøvrighed afskaffes. Der
gennemføres en screening af
kirkegårde, for at udpege
kirkegårde, der er umistelige,
og hvor væsentlige
beslutninger fortsat kræver
godkendelse hos
stiftsøvrigheden.
Beslutning om anlæggelse, udvidelse
og nedlæggelse af kirkegårde bør
ikke overgå til menighedsrådene.
Disse beslutninger er af væsentlig
samfundsmæssig betydning og
kræver inddragelse af flere hensyn
end de lokale. Den formelle
gennemførelse er derudover en
specialiseret opgave (fx høring af
sundhedsmyndigheder) og bør
bevares centralt hos
stiftsøvrighederne uanset om
kirkegården er umistelig eller ikke.
Det findes hensigtsmæssigt, at
forslaget ikke indebærer ændring ift.
godkendelse af kirkegårdens
indhegning og indgangspartier.
Det bør overlades til udvalget om
kirkegårde at foretage fri og saglig
bedømmelse af, hvor mange
kirkegårde der kan kategoriseres
som umistelige og ikke, som
bemærkningerne foreslår, et antal
begrænset til 10-20.
§ 2, nr. 15 og § 3,
nr. 4
Mulighederne for frivilligt
samarbejde mellem
menighedsråd og
provstiudvalg og mellem
provstiudvalg udvides.
Nr. 51 og 55 er en meget væsentlig
ændring, der stærkt vil forbedre
samarbejdsmulighederne og lette
administrationen på tværs af
provstigrænser og ligningsområder.
Det noteres, at der ikke er sat en
begrænsning op for så vidt angår
stiftsgrænser.
Det ville være ønskeligt, at
samarbejder jf. § 42b og 42c også
inkluderede samarbejder om
kirkelige arrangementer eller
udvikling af det kirkelige liv.
§ 1, nr. 51-57
3. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de
lokale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
Forslag Biskoppens bemærkninger Lovforslagets §
og nr.
Valgformen ved valg til
provstiudvalget ændres til
valgforsamling. Både fødte og
valgte menighedsråds-
medlemmer samt provsten får
stemmeret til valg af
menighedsrepræsentanter og
præsterepræsentant i
provstiudvalget.
Ingen bemærkninger § 2, nr. 8 og 12
Valgformen ved valg til
menighedsrepræsentanter i
stiftsrådet ændres til
valgforsamling. Kredsen af
stemmeberettigede ved valg af
præsterepræsentanten
ændres så den svarer til
kredsen af stemmeberettigede
ved bispevalgsreglerne.
Ingen bemærkninger § 2, nr. 20
Ved valg til menighedsråd
indføres en særregel for det
tyske mindretal om
repræsentation uden
stemmeret og personlige
stedfortrædere i de sogne i
Sønderjylland, hvor en af
folkekirkens fire sognepræster
for den tyske del af
menigheden er ansat, samt
større fleksibilitet for sma ø-
samfund til at afholde hhv.
orienteringsmøde og
valgforsamling en anden dag i
samme uge.
Ingen bemærkninger § 1, nr. 11
§ 4, nr. 5 § 5, nr.
1-4
4. Kommentarer til forslaget til opfølgning på Projekt forenkling med
særlig fokus på økonomiloven
Det følgende er iagttagelser med særligt fokus på ændringsforslag, der ikke er
omfattet af arbejdsgruppens rapport, men er indsat af Kirkeministeriet i det
fremsatte forslag. Det er heller ikke ændringer, der er en følge af den politiske
stemmeaftale.
Ad § 1, pkt 51-57 samarbejde mellem flere provstiudvalg side 10 og detaljeret
side 130-138.
gælder ikke for samarbejder mellem provstiudvalg om
bygningsvedligeholdelse og drift af præsteembedernes faste ejendomme samt
samarbejder mellem provstiudvalg om fælles personaleadministration,
herunder rekrutteringstiltag og HR-rådgivning. De nærmere bestemmelser om
samarbejdet skal optages i en vedtægt, der skal offentliggøres på stiftets
Forslagene fremstår logisk, men der er en udfordring, som mangler at blive
beskrevet og håndteret. I forbindelse med arbejdsgruppen om opdatering af
økonomiloven i 2022, så stoppede man ved udvidelse af samarbejder indenfor
provstiet. Baggrunden herfor er, at man var usikker på, hvordan man skulle
håndtere provstiudvalgets tilsynsforpligtelser. Det var også baggrunden for, at
menighedsråd ikke kan overføre regnskabsopgaven til provstiudvalget jf. den
nye § 42, c, om afgivelse af opgaver fra menighedsråd til provstiudvalg.
Det betyder, at der mangler en beskrivelse i lovbemærkningerne af, hvordan
tilsynet skal håndteres eller en bemyndigelsesbestemmelse til ministeren, der
giver lov til at regulere dette i en bekendtgørelse efterfølgende. Det kan meget
vel være relevant at lave samarbejder på tværs af stiftsgrænser, hvilket rejser
spørgsmålet, om hvilken biskop, der har tilsynet med samarbejdet? I praksis
kan dette løses ved at lægge det fast i samarbejdets vedtægt. Det er fx sket i
vedtægten for samarbejdet kirkeadministration, hvor tilsynet er henlagt til
Københavns biskop. Men der kan være andre tilsynsbehov end de rent
økonomiske.
Ad § 2 nr. 1 og 2 er et forslag om at nedsætte grænsen for, hvornår man kan
oprette en selvstændig juridisk enhed.
I det oprindelig lovforslag fra 2022 var grænsen sat til 4 medarbejdere og en
omsætning på 3 mio. kr. for at sikre, at der blev en rimelig balance mellem
enhedens størrelse og omkostningerne ved at have en selvstændig juridisk
enhed til regnskab, revision, administration, bestyrelse mm. Efter høring blev
grænsen sænket til de senere vedtagne 3 medarbejdere og en omsætning på 2
mio. kr.
Forslaget om at sænke grænsen yderligere til 2 medarbejdere og 1 mio. kr. er
nyt og indgår ikke i forenklingsarbejdsgruppens rapport. Det fremgår på side
for menighedsråd at oprette samarbejde som selvstændige juridiske enheder.
Derudover er nedjusteringen baseret på erfaringerne fra forsøgsordningerne
under lov om forsøg i folkekirken, hvor der netop var gode erfaringer med
samarbejder oprettet som selvstændige juridiske enheder, hvor samarbejdets
omfang udgjorde minimum 2 årsværk eller en omsætning på mindst 1 mio. kr.
De fleste samarbejder som selvstændige juridiske enheder under
forsøgslovgivningen var større kirkegårde, Kirkernes Hus i Fredericia,
Kirkeadministration o.lign. Der var ganske få mindre samarbejder.
Og ved evalueringen blev der ikke spurgt til samarbejdernes omsætning eller
antal ansatte: Evaluering af forsøg under Lov om forsøg i folkekirken 2022[2] ,
men det var kun forsøg med mindst 2 ansatte og en omsætning på mindst 1
mio. kr., der kunne deltage i forsøgene.
Hvis man skal forstå afsenderen for det politiske ønske om at sænke grænsen,
skal svaret nok findes i den kendsgerning, at mindre samarbejder som
Bibliarium og nogle skoletjenester gerne så, at de fik en mulighed for at blive
selvstændige juridiske enheder med egen bestyrelse og direkte tildeling af
ligningsmidler. De lavede et stort lobbyarbejde herfor i lovgivningsprocessen
og efterfølgende overfor Kirkeudvalgets medlemmer og ministeren.
Ad §2 pkt 3 indsættelse af hjemmel til at afholde udgifter til
menighedsrådsmedlemmers uddannelse og kompensation for anvendte
fridage side 10 og 141-142.
Udgiftsbestemmelsen i økonomilovens § 2 er i dag meget enkel og ren og
gjorde op med en 23 punkts liste, over hvilke udgifter menighedsråd må
afholde.
Det fremgår af økonomilovens § 2, stk. 1, at menighedsrådet må afholde
udgifter til sognets kirkelige virksomhed. Lovteknisk burde det være
tilstrækkeligt med et ændringsforslag til de oprindelige lovbemærkninger til
denne bestemmelse, der uddyber, at de nævnte udgifter kan afholdes af
kirkekassen, hvis man mener, at der er behov for at få tydeliggjort denne
hjemmel.
Ad § 6 flytning af præsteboliger til provstiudvalget - side 36, side 176 og side
202.
I relation til forslaget om flytning af præsteboliger mm. til provstiet, så træder
dette ifølge § 6 i kraft 1. januar 2029. Det giver tid til forberedelsen, men da
det er usikkert hvilke boliger, der skal overføres og måske slet ikke nogen, så
er der brug for en implementeringsfase efter provstiudvalgsvalget og
budgetsamråd, hvor man i praksis tager stilling til at overføre helt eller delvis.
Det vil være for dyrt, at alle provstier skal være klar til at overtage
ejendommene uden at kende omfanget. Der er derfor brug for en
implementeringsperiode efter beslutningen er taget på det første
budgetsamråd i 2029 efter menighedsrådsvalget, hvor både ændring af
ejendomsforholdet og den praktiske forvaltning kan komme på plads. Denne
implementeringsperiode fremgår ikke tydeligt af bemærkningerne til
ikrafttrædelsesbestemmelsen, og det vil være hjælpsomt, hvis ministeren kan
fastsætte denne ved bekendtgørelse. Det er hensigten, at den i
bemærkningerne nævnte implementeringsgruppe (med folkekirkelig
deltagelse) skal lave modeller for overgangen og først i forbindelse med dette
arbejde, vil man kunne sætte en bagkant for, hvornår et provstiudvalg skal
have overtaget bygningerne i praksis.
Roskilde Stift
Stændertorvet 3A
4000 Roskilde
14. august 2025
ERIK Arkitekter A/S (+45) 8999 2299 info@erik.dk www.erik.dk 1
Akt. nr. 3565187
Høring om lovforslag til forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsar-
bejdet.
Med anmodning om en udtalelse har Roskilde Stift fremsendt høringsforslag hvor
der er bedt om stillingtagen til de forslåede ændringer som vedrører kirkegår-
dene.
Følgende materiale danner grundlag i udtalelsen:
Anmodningsbrev af 17.07.2025
Aktdokument af 01.07.2025
Høringsliste
Høringsbrev
Link til høringsportal
Link til Politiskaftaleomforenklingogbedreunderstoettelseafmenigheds-
raadsarbejdet april 2025
Udtalelsen forholder sig til lovforslagets § 3 side 12 samt til de enkelte bestemmel-
ser angivet fra side 186.
1. I §18 stk. 1 udgår en af provstiudvalgets godkendt fremadrettet vil lyde:
Til gennemførelse af en af provstiudvalget godkendt reguleringsplan for kirkegår-
den kan et gravsted inddrages helt eller delvis, når fredningstiden efter den seneste
begravelse er udløbet
(En reguleringsplan som menighedsrådet har vedtaget vedr. ændring af kirkegår-
dens indretning skal ikke længere skal godkendes af provstiudvalget.)
2. I §18 indsættes nyt stykke:
Stk. 2 Stiftsøvrigheden skal godkende reguleringsplaner for umistelige kirkegårde
jævnfør §19 stk. 3 nr. 1
(Stiftsøvrigheden skal derfor jævnfør lovforslaget kun høres ved igangsætning af
initiativer på kirkegårdsområdet når kirkegården er kategoriseret som umistelig.)
3. I § 18 stk. 2 udgår godkendt og efter godkendelse indsættes: eller vedtagelse:
Stk. 3. Retten til at foretage yderligere begravelse i et gravsted, der er omfattet af
en godkendt reguleringsplan, ophører, når der er forløbet en fredningsperiode efter
den senest forud for planens godkendelse eller vedtagelse foretagne begravelse,
uanset om brugsretten til gravstedet måtte være erhvervet for et længere tidsrum.
4. I § 19 stk. 5 indsættes som pkt. 2:
Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om umistelige kirkegårde.
ERIK Arkitekter A/S (+45) 8999 2299 info@erik.dk www.erik.dk 2
Spørgsmål og kommentarer til lovforslaget fremgår af nedenstående:
Reguleringsplan og afskaffelse af godkendelseskrav
Uden godkendelseskrav kan menighedsrådene ved ændring af lovforslaget be-
slutte initiativer på eller udenfor kirkegården som opførelse, ombygning og nedriv-
ning af bygninger samt anlæggelse, udvidelser og nedlæggelser af kirkegårde og
p-pladser og fældning af træer. Ændringerne må dog ikke forringe de til kirkegården
og kirkebygningens knyttede kulturværdier. Hvorledes menighedsrådene skal sikre
at det sker er ved fortsat at inddrage kirkegårdskonsulenterne til at yde rådgivning
og udarbejde udtalelser omkring de fremsatte ønsker.
Denne professionelle rådgivning synes meget vigtig for at sikre bevarelsen af kul-
turarven, dog vil bygningerne på kirkegården ved dette forslag ikke nødvendigvis
få samme opmærksomhed og der vil kunne gå vigtig kulturarv tabt.
Det er ikke selvskrevet at menighedsrådene ønsker at deltage i Stifternes konsu-
lentrunder hvor kulturværdierne og betydningen for den enkelte kirkegård kan drøf-
tes, det burde ikke kun være angivet som en mulighed for menighedsrådene men
som et krav.
Umistelige Kirkegårde
Stiftsøvrigheden tænkes fortsat at skulle høres ved initiativer på kirkegårdsområdet
når det drejer sig om umistelige kirkegårde.
Udvalget om kirkegårde arbejder med tre kriterier hhv. umistelig, bevaringsværdig
og andre kirkegårde i lovforslagets tekst og bemærkninger synes bevaringsværdig
at udgå, dette synes beklageligt da der må forventes at netop denne kategori rum-
mer et stort antal kirkegårde der skal have særlig opmærksomhed for netop at be-
vare og tydeliggøre dens kulturhistoriske betydning.
Menighedsrådene skal fortsat sikre at der ikke sker forringelser af de kulturværdier
der er knyttet til kirkebygningen og kirkegårde, hvordan sikres det? Hvorledes sik-
res at menighedsrådene får sparring i forhold til at udpege og bevare de respektive
kulturværdier på kirkegårdene?
Hvorledes fastholdes det det store overblik? Hvem har fremadrettet blik for at byg-
ningsdele eller beplantning som gamle træer eller gravstedsstrukturer kan være
særlige for et område og ikke kun gældende for en kirkegård men for flere i samme
område og at netop dette eller disse særlige udtryk eller strukturer udgør kultur-
værdien?
Screening af kirkegårde
En kategorisering af kirkegårdene er pt ikke foretaget, det foreslås at kirkegårds-
konsulenterne ved landets 10 stifter skal foretage screening og derefter udpege de
kirkegårde som vurderes umistelige i deres respektive Stift. Herefter indstilles vur-
deringerne til Udvalget om kirkegårde til afgørelse.
Det bemærkes at der findes i alt ca. 2000 kirkekårde i landet. På tværs af landet
forventes udpeget 10 - 20 som umistelige. Det betyder ved en ligelig fordeling 1
2 umistelige kirkegårde pr. Stift, hvilket synes som et meget lille antal.
Hvis kriterierne for screening skal følge formuleringer i Verdensarvskonventionen
hvor der lægges vægt på autenticitet, originalitet og integritet synes forventningen
ERIK Arkitekter A/S (+45) 8999 2299 info@erik.dk www.erik.dk 3
om at udpege ca. 10 20 umistelige kirkegårde som et meget lille antal set i lyset
af at der bare til landets ca. 1700 middelalderkirker er tilknyttet kirkegårde der grun-
det deres samhørighed med kirken netop fremstår med høj autenticitet, originalitet
og integritet.
Screeningsudgifterne er estimeret til 2,6 mio. ved ca. 2000 kirkegårde svarer det til
et beløb på ca. 1300, pr kirkegård, et screeningsarbejde synes indenfor denne
ramme ikke mulig.
Med venlig hilsen
Gitta Hammer
Arkitekt MAA, Kgl Bygningsinspektør, DGNB konsulent
4214 7037
gh@erik.dk
15. august 2025
Sagsnummer: 25/01936
Roskilde Stiftsøvrighed
Stændertorvet 3A
4000 Roskilde
Forskning og Kulturarv
Oldtid, Middelalder og Renæssance
FREDERIKSHOLMS KANAL 12
1220 KØBENHAVN K.
SEKRETARIAT TLF +45 41206121
E-MAIL MARIE.LOUISE.BODE.BLYME@NATMUS.DK
DIREKTE TLF +45 41206701
Vedr. Lovforslag om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, om lov om besty-
relse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi. Deres dok.nr. 3565239.
Nationalmuseet har modtaget Roskilde Stifts anmodning om en udtalelse vedr. lovforslag om ændring
af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker
m.m. og lov om folkekirkens økonomi (lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af menig-
hedsrådsarbejdet).
Nationalmuseet er høringspart vedr. ovennævnte lovforslag, som fremsendt af By-, Land- og Kirkemi-
nisteriet pr. 1. juli 2025; museet har derfor udarbejdet et høringssvar desangående, som fremsendes til
ministeriet inden høringsfristen 25. august 2025. Til stiftets orientering, og som svar på stiftets an-
modning om udtalelse, indsættes Nationalmuseets høringssvar herunder:
Høringssvar på lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
(sagsnr. 2025-4679)
Medarbejdere fra Nationalmuseet er jævnligt i kontakt med menighedsråd, og det står klart, at der er behov
for at aflaste folkekirkens frivillige kræfter, som varetager vigtige opgaver for at sikre kirkeliv, fællesskab og
kulturarv. Nationalmuseet støtter derfor en forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet.
Nationalmuseet skal i nærværende høringssvar forholde sig til de foreslåede ændringer i lov om folkekir-
kens økonomi og i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, som bl.a. medfører afskaffelsen af
krav om provstiudvalgets og stiftsøvrighedens godkendelse af arbejder på kirkegården, på nær på udpegede
umistelige kirkegårde (lovforslagets § 2, nr. 15 og § 3).
Som en del af §1, formål 3 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (at sikre, at
der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde), rådgiver
Nationalmuseet de kirkelige myndigheder i antikvariske spørgsmål. Med tanke på den væsentlige kulturarv
og de antikvariske værdier, som findes overalt på de danske kirkegårde, giver det aktuelle lovforslag anled-
ning til følgende forslag (s.1) med uddybende bemærkninger (s.2-3):
Nationalmuseets forslag:
- Med henvisning til styregruppens forslag om fortsat inddragelse af de lokale kirkegårdskonsulenter
(hovedrapportens s. 153), må det anbefales, at der indføres krav om, at menighedsråd, forud for ar-
bejder på kirkegården, indsender relevant information til Nationalmuseets Kirkekonsulentfunktion
med henblik på en vurdering af behovet for arkæologisk tilsyn.
- Kirkebygning og kirkegård står som samlede kulturarvskomplekser og kan ikke ses som adskilte
størrelser. Særligt bygninger på kirkegården risikerer at forstyrre oplevelsen af kirkebygningen og
hele kompleksets antikvariske værdi. Det må derfor anbefales, at der fortsat opretholdes et godken-
delseskrav ved nybyggeri og ved ombygning af eksisterende byggeri på kirkegården.
Uddybende bemærkninger:
Nationalmuseet frygter, at de kirkegårde, som ikke udpeges som umistelige, vil lide under, at området nu gi-
ves frit. Nogle kirkegårde kan fremhæves for deres særlige kulturværdi. Det må dog understreges, at alle kir-
kegårde, hvoraf mere end 1000 har fungeret siden middelalderen, rummer væsentlig kulturværdi af enten lo-
kal eller national betydning. Her tænkes bl.a. på særlige, egnsspecifikke træk og indretninger, beplantning,
omgivelser, ældre bygninger på kirkegården og arkæologiske spor under terræn. En ikke uvæsentlig del af
kirkegårdenes kulturværdi ligger desuden i antallet af velbevarede anlæg; rundt om i hele landet står vores
middelalderlige kirker og kirkegårde som lokale forankringspunkter, der tilsammen udgør én stor fælles, na-
tional kulturarv.
Da fredningslovgivningen i sin tid blev udformet, var kirker og kirkegårde allerede underlagt lovmæssig be-
skyttelse. I dag er vores kirker og kirkegårde således ikke underlagt almindelige fredningsbestemmelser, da
de er beskyttet i henhold til lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde med tilhørende bekendtgø-
relse. Denne ordning er forudsætningen for, at disse væsentlige kulturarvskomplekser ikke er fredet, og den
giver mulighed for, at menighedsråd, efter rådgivning fra relevante fagkonsulenter, kan gennemføre ændrin-
ger, som på én gang tager hensyn til brug, udvikling og kulturarv. Kirkegårdene rummer derfor danmarkshi-
storie fra oldtid og frem til i dag. Med nærværende forslag risikerer vi, at landets kirkegårde stilles ringere
end resten af landets beskyttelsesværdige lokaliteter, eftersom øvrige middelalderanlæg automatisk er fredet.
Nærværende lovforslag udviser bestemt en bevidsthed om kirkegårdenes kulturværdier: menighedsråd skal
fortsat sikre, at der ikke sker en forringelse af disse. Fastsættelse af kulturværdi er dog ikke altid indlysende,
og man kan være bekymret for, hvordan menighedsråd fremover forventes at vide, hvilke kulturværdier,
fredninger og øvrige bestemmelser, der er aktuelle for netop deres kirkegård.
Behovet for rådgivning bliver bl.a. relevant ved forslagets krav om, at et kulturhistorisk museum fortsat skal
inddrages i relevant omfang, jf. museumsloven. Dette er naturligvis positivt, men det er også et punkt, der
erfaringsmæssigt leder til mange spørgsmål hos menighedsrådene. Det må her præciseres, at Nationalmuseet,
i henhold til gældende praksis, udtaler sig om behovet for arkæologisk tilsyn inden for kirkegårdsmuren,
mens øvrige relevante kulturhistoriske museer med arkæologisk tilsynspligt kontaktes ved arbejder uden for
kirkegårdsmuren. Netop behovet for arkæologisk tilsyn kræver en fagkyndig vurdering, og med nærværende
forslag er Nationalmuseet bekymret for, hvordan menighedsråd fremadrettet finder denne rådgivning. For at
lette menighedsrådets arbejde, bør det være et krav, at projekter, der indebærer grave- og anlægsarbejder på
kirkegården, fremsendes til Nationalmuseet for en vurdering af behovet for arkæologisk tilsyn. I den forbin-
delse kan Nationalmuseet også vejlede menighedsråd ang. kontakt til øvrige relevante kulturhistoriske mu-
seer ved arbejder uden for kirkegården.
Ændringer ved kirkebygningen og ved indhegning og indgangspartier skal fortsat godkendes; dette giver dog
anledning til at bemærke, at selve kirkegårdene vanskeligt lader sig adskille fra og altid bør forstås i en sam-
menhæng med kirkebygning, indhegning og omgivelser i øvrigt. Dette overlades det nu i høj grad til menig-
hedsrådet at overskue. I den sammenhæng vækker det særligt bekymring, at byggeprojekter på kirkegården
ikke længere skal godkendes. Byggeprojekter på kirkegården kræver en alsidig faglighed (kulturhistorie, ar-
kitektur, materialekendskab, byggeteknik etc.), som frivillige menighedsråd ikke kan forventes at besidde.
Graver- og kontorfaciliteter, kapeller, legepladser, turistinformation m.m. kan have stor indflydelse på ople-
velsen af kirkegården, og en uheldig placering, udformning og størrelse risikerer at forringe kirkebygningens
antikvariske værdi. De faste konstruktioners potentielle indflydelse på kirkebygningen og det fortsatte god-
kendelseskrav for kirkebygningen taget i betragtning, kan det bekymre, at byggeri på kirkegården ikke fort-
sat skal være underlagt et godkendelseskrav.
Hidtil har det eksisterende godkendelseskrav medført, at stiftsøvrighedernes konsulenter ved høring har
kunne formidle og fremhæve opmærksomhedspunkter i en given sag på en specifik kirkegård. Afskaffelsen
af høringsproces og godkendelseskrav indebærer en stor risiko for, at menighedsråd nu i høj grad overlades
et til tider uoverskueligt ansvar for at sikre, at kulturværdier ikke forringes. Menighedsråd vil fremover stå
alene i varetagelsen af kultur såvel som natur, og de vil ikke have samme mulighed for at støtte sig op ad
konsulenternes anbefalinger. Det faktum, at projekter ikke længere skal vurderes af de fagkyndige konsulen-
ter vil altså ikke nødvendigvis fremstå som en forenkling af menighedsrådsarbejdet.
P.N.V
Med venlig hilsen
Marie Louise Bode Blyme
Museumsinspektør
Kopi til: Den kongelige Bygningsinspektør, kirker@erik.dk
Kirkegårdskonsulenten, knc@opland.eu
Roskilde Stift E-mail kmros@km.dk
Palæet, Stændertorvet 3 A tlf. 4638 1920
4000 Roskilde, d. 25. august 2025
1
Akt nr.: 3597698
/TSD
By- Land- og Kirkeministeriet
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet sag nr. 2025-4679
Jeg har den 1. juli 2025 modtaget ovennævnte høring med en høringsfrist den 25. august 2025.
Indledningsvis vil jeg gerne påpege, at jeg finder det kritisabelt, at lovforslaget sendes i høring ind
over sommerferien i perioden fra den 1. juli til den 25. august 2025. Det giver meget dårlige vilkår
for en grundig drøftelse og gennemgang af de foreslåede ændringer og for så vidt angår de
demokratisk valgte organer er det en periode hvor der ikke - eller kun i begrænset omfang - holdes
møder.
Da jeg deltog på sættemødet i arbejdet med forenkling af menighedsrådenes arbejde, fik jeg den
opfattelse, at arbejdsgruppens forslag ville blive sendt i en bred folkekirkelig høring. Denne høring
er ikke gennemført, hvilket medfører at bl.a. menighedsrådsmedlemmers holdning til forslaget først
kommer frem i den ovenfor nævnte høringsperiode hen over sommerferien efter at der er indgået
forlig på området. Det er, ud over den brudte forventning i forhold til sættemødet, et brud på en lang
tradition på folkekirkelig inddragelse i større lovinitiativer på folkekirkens område. Dette er en
uhensigtsmæssig ændring af forholdet mellem kirke og stat.
Vi har indhentet udtalelser til lovforslaget fra Nationalmuseet, kgl. bygningsinspektør, arkitekt
m.a.a. Gitta Hammer og kirkegårdskonsulent, landskabsarkitekt m.d.l. Karin N. Corfitzen.
Udtalelserne, der alle er dateret den 15. august 2025 medsendes. Nationalmuseets udtalelse er også
sendt til ministeriets som selvstændigt høringssvar, da Nationalmuseet er høringspart.
Overordnet finder jeg det positivt, at der er taget initiativ til at forenkle og bedre understøtte
menighedsrådsarbejdet.
Lovforslaget giver mig i øvrigt anledning til følgende bemærkninger:
Ad lovforslagets § 1, nr. 3-4 og 6-9 antal menighedsrådsmedlemmer
Med lovforslaget nedsættes antallet af menighedsrådsmedlemmer i forhold til de nugældende regler.
Der er forslag om at menighedsrådet kan hæve antallet af menighedsrådsmedlemmer med yderligere
1 i forhold til det medlemstal, som antallet af folkekirkemedlemmer berettiger til.
Jeg finder ikke at det er tilstrækkeligt, at menighedsrådet kan beslutte at hæve antallet med
yderligere 1. Der bør være mulighed for, at man f.eks. ved store bykirker og i store pastorater, kan
2
vælge at menighedsrådet skal bestå af det antal menighedsrådsmedlemmer, der er mulighed for efter
den nugældende lovgivning. For så vidt angår disse menighedsråd er der normalt heller ikke
rekrutteringsproblemer tværtimod og der er mange opgave at løse.
Ad lovforslagets § 2, nr. 15 forslag om at ansvaret og opgaven med tjenesteboliger,
landbrugsejendomme, jorder m.v. som udgangspunkt flyttes til provstiudvalget
Der er forslag om at udgangspunktet skal være, at provstiudvalget overtager ansvaret for
præstembedets ejendomme. Der er dog samtidig forslag om, at budgetsamrådet kan beslutte, at
ansvaret for præsteembedets ejendomme ikke flytter til provstiudvalget og om at enkelte
menighedsråd kan beholde for præsteembedes faste ejendomme i tilfælde, hvor ejendommene i
øvrigt flytter til provstiudvalget. Beslutningen træffes på det første budgetsamråd efter ordinært valg
til menighedsråd. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at hvis præsteembedets
ejendomme er overgået til provstiudvalget, kan de ikke senere flyttes tilbage til menighedsrådene.
Jeg mener grundlæggende, at ansvaret for tjenesteboligerne bør ligge i sognene, og eftersom jordene
flere steder hører sammen med præstegårdene, bør de også blive liggende i sognene. Som reglerne
er i dag, er det allerede muligt at få provstiet til at overtage det daglige ansvar og forvaltning af både
præstegårde og jorde fra sognene, hvis sognene ønsker det.
Hvis ansvaret for tjenesteboligerne skal flyttes fra sognene, så ville det mest optimale dog efter min
opfattelse være, hvis administrationen af boligerne blev placeret i stiftet da boligerne har betydning
for præstens arbejdsmiljø. Jeg henviser i den forbindelse også til min bemærkning i brev af 21.
august 2025 til høringen over udkast til cirkulære om tjenestebolig for folkekirkens præster (KM
F2: 506731) hvor jeg har skrevet dette:
Jeg vil også foreslå, at biskoppen som den ansvarlige for præstens arbejdsmiljø bliver hørt i
afgørelser efter §§ 33 og 34 og afgiver svar i sagen inden menighedsrådet træffer endelig afgørelse.
Det er min erfaring fra mine få år som biskop, at det er et område der giver anledning til store
problemer. På denne måde vil biskoppen få mulighed for at gribe ind og sikre gode tjenesteboliger
for præsterne.
Hvis loven vedtages, bør det være muligt for menighedsrådene hvert 4. år på første budgetsamråd
efter nyvalg at flytte ansvaret tilbage til menighedsrådet. I mange menighedsråd fungerer
administrationen af præsteembedets ejendomme, herunder tjenesteboliger, rigtig godt og i de
tilfælde er det unødigt at der skal ansættes personale på provstikontorene for at varetage opgaven.
Det er vigtigt at værne om det lokale kirkelige demokrati og det lokale engagement.
Det fremgår af lovforslaget, at det forventes, at der skal foretages ændringer i tingbogen af den
tinglyste ejer af de tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorder m.v. der efter forslag til nye regler,
vil skulle bestyres af provstiudvalget.
Det er vigtigt at der indgås en aftale med tinglysningsretten om en smidig løsning af den opgave.
Det vil være en meget stor opgave administrativt, hvis det skal foretages enkeltvis for hver enkelt
ejendom. Hvis der ikke bliver lavet en generel aftale med tinglysningsretten, bør tinglysningen af
det nye ejerforhold ske provstivis med en samlet liste over alle provstiets berørte ejendomme på en
gang.
3
Forslag til hensigtsmæssig sagsbehandling er nok noget som vil være relevant at arbejde med i den
arbejdsgruppe, der omtales på side 170 og som skal sikre at overførslen sker smidigt og at eventuelle
udfordringer håndteres og afhjælpes hensigtsmæssigt.
Ad lovforslagets afsnit 2.1.2 - § 1, nr. 10 - vedr. primærpræst
Ifølge lovforslaget definerer biskoppen i pastorater med flere sogne, der betjenes af flere præster, en
primærpræst til hvert sogn. Det fremgår, at begrundelsen herfor er at det i pastorater med mange
sogne, der ikke har fælles menighedsråd, kan være en stor opgave at være født medlem af flere
menighedsråd. Med forslaget vil det alene være den udpegede primærpræst, der er født medlem af
menighedsrådet i det pågældende sogn, mens øvrige præster har ret til at deltage i
menighedsrådsmøder uden stemmeret.
Jeg er ikke enig i den foreslåede ændring, da jeg bekymret for at præster, der ikke er udpegede som
primærpræster, dermed vil miste vigtig indflydelse. Jeg mener, at alle præster der er ansat mere end
50% bør have ret til at deltage i menighedsrådsmøder i pastoratet med stemmeret, men at kun
primærpræsten har pligt til at deltage.
Ad lovforslagets § 1 nr. 51-55 - Øgede muligheder for samarbejde
giver øget mulighed for at etablere samarbejde
uden at vedtægten skal godkendes af ministeriet.
Ad afsnit 2.2. lovforslagets § 2, nr. 15 og § 3, nr. 4 vedr. godkendelseskompetencen på
kirkegårdene
Menighedsrådet bevarer ansvaret for kirkegårdene, men krav om godkendelse hos provstiudvalg og
stiftsøvrighed foreslås afskaffet. Der gennemføres en screening af kirkegårde, for at udpege
kirkegårde, der er umistelige. For de umistelige kirkegårde, vil væsentlige beslutninger fortsat kræve
godkendelse hos stiftsøvrigheden.
Det er dybt bekymrende, hvis kravet om provstiudvalgets og stiftsøvrighedens godkendelse i disse
sager vedrørende kirkegårde afskaffes, og der vil være stor risiko for at kulturværdierne på landets
kirkegårde lider stor skade. Vi henviser i øvrigt på dette område til bemærkningerne i udtalelserne
fra Nationalmuseet, kirkegårdskonsulenten og den kgl. bygningsinspektør, hvor konsulenterne også
udtaler stor bekymring for de foreslåede ændringer på området.
For så vidt angår de er forventningen er at det kun vil dreje sig om 10-20
kirkegårde på landsplan, så det er kun en meget lille del af landets kirkegårde. Vi henviser i den
forbindelse til Nationalmuseets bemærkning om at alle kirkes kirkegårde, hvoraf mere end 1000 har
fungeret siden middelalderen, rummer væsentlig kulturarv enten af lokal eller national betydning.
Desuden arbejder
Denne kategori er ikke medtaget i lovforslaget. Bevaringsværdige kirkegårde bør også udpeges, og
krav om godkendelse fra provstiudvalg og stiftsøvrighed bør også gælde for disse kirkegårde, jf.
også kirkegårdskonsulentens og den kgl. bygningsinspektørs bemærkning herom.
Det fremgår af lovforslaget, at menighedsrådet fortsat skal sikre, at der ikke sker forringelser af de
kulturværdier, der er knyttet til kirkebygningen og kirkegårde, men man kan ikke forvente, at
frivillige menighedsrådsmedlemmer, der kommer med meget forskellige baggrund, har den viden,
der skal til for at kunne sikre det, og har viden om hvordan denne kulturværdi skal forvaltes. Det
kan heller ikke forventes, at menighedsrådene har kompetencer til at vurdere de langsigtede
4
konsekvenser af evt. ændringer og reguleringer på kirkegården. Med de forslåede ændringer vil man
derfor pålægge de frivillige et meget stort ansvar.
Ifølge lovforslaget bevarer stiftsøvrigheden fortsat godkendelseskompetencen vedr.
kirkebygningen, indhegning og indgangspartier til kirkegården, men bevaringsværdien ligger også
i de velbarede kirkelige anlæg, som en helhed, jf. også kirkegårdskonsulentens og Nationalmuseets
udtalelser herom.
Kirker og kirkegårde er ikke fredede men er i stedet sikret af bestemmelserne i den kirkelige
lovgivning. Det vil i henhold til lovforslaget fremadrettet kun være et meget lille antal kirkegårde,
der stadig vil være beskyttet af regler om godkendelse i den kirkelige lovgivning. Det bør forsat
være sikkerhed for at disse anlæg ikke stilles ringere end andre beskyttelsesværdige lokaliteter, jf.
Nationalmuseets udtalelse herom.
For så vidt angår træer på kirkegårdene har jeg en stor bekymring for, at de foreslåede regler, om at
menighedsrådet selv kan beslutte om de vil fælde træer på kirkegården, vil kunne medføre
uoprettelig skade. Gamle træer, der har stået på kirkegårdene mange år i generationer - kan hurtigt
fældes, men kan ikke bare erstattes med noget tilsvarende. Derfor er man nødt til at værne om dem.
Vi henviser til kirkegårdskonsulentens udtalelse om at træerne er kulturværdi af ypperste klasse, og
nærmere beskrivelse af træernes betydning for kirkegården.
Jeg er også bekymret for forslaget om, at opførelse og ændring af bygninger på kirkegården ikke
længere skal godkendes af stiftsøvrighederne. Jeg henviser til, at særligt bygninger på kirkegården
risikerer at forstyrre oplevelsen af kirkebygningen og hele kompleksets antikvariske værdi og at det
derfor må derfor anbefales, at der fortsat opretholdes et godkendelseskrav ved nybyggeri og
ombygning af eksisterende byggeri på kirkegården.
Der er mange eksempler fra praksis, hvor menighedsrådet har ønsket at opføre eller ændre bygninger
på kirkegårdene, som ville have været problematiske i forhold til det kirkelige anlæg, men hvor det
i forbindelse med godkendesproceduren er lykkedes at finde en god løsning, der både passer til det
kirkelige anlæg og som menighedsrådet bliver glade for.
Desuden må man med de foreslåede bestemmelser være opmærksom på, at man må forvente, at der
vil blive indrettet f.eks. legepladser, shelterpladser mv. kirkegårdene og man vil risikere at
reguleringsplaner vil tage mere højde for det praktiske med arbejdet på kirkegården end hensynet til
kulturværdierne, navnlig når området skal forvaltes af frivillige, der ikke kan forventes at have
kendskab til kulturværdier.
Vedr. kirkegårdene vil jeg også påpege den betydning kirkegårdene har for de pårørende. De
pårørende har valgt gravplads på en kirkegård/afdeling af en kirkegård ud fra de eksisterende
forhold, og man skal derfor også være opmærksom på det hensyn, der er at tage til det.
Afsluttende skal jeg bemærke, at jeg ikke i forslaget kan se, at menighedsrådene fortsat er pligtige
at høre kirkegårdskonsulenten inden ændringer af indretningen på kirkegården. Jeg vil opfordre til,
at denne pligt skrives tydeligt frem i loven.
Ad afsnit 2.1.2 § 1 nr. 16 funktionen som personaleansvarlig
Jeg finder at der forsat bør være mulighed for at funktionen som personaleansvarlig deles mellem
en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer som det er muligt efter den nugældende § 9,
stk. 5 i menighedsrådsloven, der foreslås ophævet.
5
Ad afsnit 2.1.2 - § 1, nr. 16 og § 2, nr. 3 økonomisk kompensation til personaleansvarlig
Jeg finder det meget tilfredsstillende, at der er forslag om at der indføres mulighed for økonomisk
kompensation til personaleansvarlige, der er valgte medlemmer, for anvendte fridage i funktionen
som personaleansvarlig.
Ad afsnit 2.1.2 - § 2, nr. 41 og nr. 43 elektroniske møder og elektronisk beslutningsprotokol
Hvis der åbnes op for afholdelse af elektroniske møder og førelse af elektronisk beslutningsprotokol,
er det vigtigt at man sikrer sig, at IT-sikkerheden er tilstrækkelig til at det er forsvarligt.
Ad afsnit 2.3. lovforslagets § 5 - forenkling af reglerne om valg til menighedsråd
Jeg finder det positivt, at reglerne om fast dato for hhv. orienteringsmødet og valgforsamlingen,
lempes, sådan at der bliver mulighed for, at valgbestyrelsen i helt konkrete, ekstraordinære
situationer kan beslutte at afholde en anden dag i samme uge, så der tages hensyn til sogne, der
geografisk dækker mindre øer.
Med venlig hilsen
Ulla Thorbjørn Hansen
Kopi til:
Øvrige stifter
Stiftsrådsformand Bodil Therkelsen
Nationalmuseet
Kirkegårdskonsulent, landskabsarkitekt m.d.l. Karin N. Corfitzen
Kgl. bygningsinspektør, arkitekt m.a.a. Gitta Hammer
bilag A7. Høringssvar fra menighedråd, del 3 (Forenkling)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090340.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
Butterup-Tuse Menighedsråd
Tuse Byvej 47, 4300 Holbæk
CVR 37345423
Butterup-Tuse Menighedsråd
Tuse Byvej 47, 4300 Holbæk
CVR 37345423
Butterup-Tuse Menighedsråd
Tuse Byvej 47, 4300 Holbæk
CVR 37345423
Hellerup Kirke, Kirkekontoret, Margrethevej 7B, 2900 Hellerup
Til By-, Land- og Kirkeministeriet.
Sagsnr. 2025 4679. Høringssvar fra Hellerup Kirkes menighedsråd over udkast til lovforslag
vedrørende forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
Menighedsrådet ved Hellerup Kirke har med interesse læst ovennævnte udkast til lovforslag og
ønsker at afgive følgende bemærkninger:
Det er overordnet særdeles positivt, at der med lovforslaget tilstræbes en forenkling og
understøttelse af menighedsrådsarbejdet. Lovforslagets omfang og kompleksitet peger dog også i
retning af, at det ikke er helt enkelt at opnå den tilstræbte enkelthed! Men vi anerkender de mange
gode tiltag i forslaget.
Ad øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø
og samarbejdet mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken
Vi ser positivt på muligheden for at kunne vælge, om personaleledelsen skal varetages af et medlem
af rådet eller af en ansat personaleansvarlig. Vi noterer os dog, at begge de nye modeller (ud over at
blive mere professionelle, hvilket selvsagt er positivt) også vil blive væsentligt dyrere for
menighedsrådet. Det skyldes både det obligatoriske 3-dages kursus, som navnlig kan blive kostbart
for menighedsråd, der vælger modellen med et personaleansvarligt medlem af rådet, der vælges for
ét år ad gangen. Men også udgifter til lønkompensation eller løn til henholdsvis et rådsmedlem, der
har personaleansvar, eller en ansat daglig leder vil være betydelige, jf. også lovforslagets
bemærkninger om de økonomiske konsekvenser. Lovforslaget bør derfor suppleres med en løsning
for, hvordan menighedsrådene kan kompenseres for de øgede udgifter.
Vi har med beklagelse noteret, at provsten ifølge lovforslaget ikke længere skal være født medlem
af menighedsrådet, medmindre provsten er den eneste præst i pastoratet. I Hellerup Kirkes
menighedsråd indgår tre præster, herunder provsten, der er 50 % præst ved kirken, og vi finder, at
deltagelsen af alle tre præster har stor værdi for såvel samarbejdet i rådet som omkring kirken i
øvrigt. Forslaget om, at provsten ikke skal være født medlem af menighedsrådet, harmonerer
dårligt, vurderer vi, med lovforslagets intentioner om at styrke samarbejdet mellem både de
gejstlige og de læge funktioner i folkekirken og mellem menighedsråd og provsti.
Vi er glade for muligheden for at kunne vælge at holde online-møder!
Ad aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om
økonomiforvaltningen i provstiet
Vi vurderer, at det utvivlsomt vil indebære en aflastning af menighedsrådet, hvis ansvar og opgaver
vedrørende drift og vedligeholdelse af bl.a. tjenesteboliger overføres til provstiet. Ifølge lovforslaget
vil denne ændring have "begrænsede økonomiske konsekvenser for folkekirken", idet udgifterne til
vedligeholdelse og drift som udgangspunkt flyttes fra kirkekasserne til provstiudvalgskassen,
ligesom provstiudvalget vil skulle finansiere anlægsudgifter. Disse udgifter for
provstiudvalgskassen modsvares af "tilsvarende besparelser på bevillingerne til kirkekasserne".
Det er på baggrund af denne beskrivelse i lovforslaget imidlertid ikke helt klart, om
menighedsrådene risikerer at blive påvirket økonomisk negativt af den foreslåede ændring, f.eks.
hvis meningen er, at midlerne til menighedsrådene beskæres på grundlag af et skøn, der risikerer at
ramme skævt. Lovforslaget eller den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
vedrørende ovenstående bør tage højde for mulighed for justering, så menighedsrådene ikke som
følge af opgaveoverdragelsen vedrørende tjenesteboliger m.v. reelt beskæres i deres midler til andre
opgaver.
Med venlig hilsen
Marie Louise Wedel Bruun, formand, menighedsrådet, Hellerup Kirke
1 Høringsskema indsendt af:_Tingsted Sogns menighedsråd______________________________
Høringsskema Lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
Nr. Overskrift
(forslagets
emne)
Kort
beskrivelse
Stilling-
tagen
(for/imod/
ingen
holdning)
Høringspartens bemærkninger
AFLASTNING
AF
MENIGHEDSRÅDENES
FORVALTNING
AF
FAST
EJENDOM
OG
STYRKELSE
AF
SAMARBEJDET
OM
ØKONOMIFORVALTNING
I
PROVSTIET
1 Ejendomsfor-
valtning:
tjenesteboliger
Flyttes til
provstiudvalg
For
2 Ejendomsfor-
valtning:
landbrug og
jorder
Flyttes til
provstiudvalg
For
3 Provstikapital
og
metodefrihed
Ny kapital og
metodefrihed
for
provstiudvalg
For
4 Ejendomsfor-
valtning: kirker
og sognegårde
Kirker
forbliver hos
menighedsråd
; sognegårde
på samme
matrikel som
bolig flyttes
For
5 Kirkegårde Forbliver hos
menighedsråd
;
godkendelses
krav forenkles
For
6 Ny
formålsbestem-
melse,
menighedsråds
loven
§1 ændres:
fokus på
samarbejde og
økonomifor-
valtning
For
2 Høringsskema indsendt af:_Tingsted Sogns menighedsråd______________________________
Nr. Overskrift
(forslagets
emne)
Kort
beskrivelse
Stilling-
tagen
(for/imod/
ingen
holdning)
Høringspartens bemærkninger
ØGET
PROFESSIONALISERING
AF
MENIGHEDSRÅDENES
PERSONALELEDELSE
OG
STYRKET
FOKUS
PÅ
ARBEJDSMILJØ
OG
SAMARBEJDE
MELLEM
DE
TO
LEDELSESSTRENGE
I
FOLKEKIRKEN
7 Navneændring:
kontaktperson
-
ansvarlig
Ny betegnelse
og mulighed
for ansat
daglig leder
For
8 Obli. kurser:
personale-
ansvarlig,
formand,
kasserer
3-dages
kursus
(personalean-
svarlig) og
onlinekurser
For
9 Økonomisk
kompensation
Fridagskom-
pensation til
valgte
personalean-
svarlige
For
10 Menighedsråds-
lovens §1 om
samarbejde i
ledelsesstrenge
Formåls-
bestemmelse
præciserer
samarbejds-
pligt
For
11 Liturgi og
indsamlinger
på dagsorden
Tydeliggørelse
af alle
menighedsråd
smedlemmers
ret til at sætte
liturgi- og
indsamlings-
spørgsmål på
dagsordenen
For
12 Udelukkelse af
medlemmer
Skærpede krav
og klagevej
Udvides:
arbejdsmiljø-
skadende
adfærd m.v.
To møder, 2/3
flertal, klage
til
biskop/mini-
ster
For
13 Lovfæstning af
underretnings-
pligt ved påbud
fra
Arbejdstilsynet
Biskoppens
rolle og
mægling
Mæglingsfor-
løb
obligatorisk;
biskoppens
afgørelse kan
ankes
For
3 Høringsskema indsendt af:_Tingsted Sogns menighedsråd______________________________
Nr. Overskrift
(forslagets
emne)
Kort
beskrivelse
Stilling-
tagen
(for/imod/
ingen
holdning)
Høringspartens bemærkninger
STYRKELSE
OG
FORENKLING
AF
REGLERNE
OM
VALG
OG
SAMMENSÆTNING
AF
DE
LOKALE
DEMOKRATISKE
ORGANER:
MENIGHEDSRÅD,
PROVSTIUDVALG
OG
STIFTSRÅD
14 Ændret
valgform til
provstiudvalg
Valgforsam-
ling; ny
stemmekreds
ved valg af
præsterepræ-
sentant
For
15 Ændret
valgform af
menighedsre-
præsentanter
til stiftsråd
Valgforsam-
ling og ny
stemmekreds
ved valg af
præsterepræ-
sentant
For
16 Menigheds-
møde ved
sognedeling
Obligatorisk
menigheds-
møde før
ændringer
For
17 Antal valgte
medlemmer i
menighedsråd
Lokal
fleksibilitet:
5 10 (+1 efter
lokal
beslutning)
medlemmer
afh. af
størrelse
For
18 Præsters og
provsters
medlemskab af
menighedsråd
Kun ved >50
% ansættelse
og >1 års
varighed
Ingen
holdning
19 Repræsentation
af det tyske
mindretal
Flexsibilitet for
ø-samfund
Særregler for
repræsentatio
n af det tyske
mindretal i
menighedsråd
.
Flexsibilitet
for ø-samfund
mht.
orientering og
valgforsam-
ling
For
20 Elektronisk
løsning
Implemente-
ring af
elektronisk
løsning så
invitationer til
orienterings-
møde og
valgforsam-
For
4 Høringsskema indsendt af:_Tingsted Sogns menighedsråd______________________________
ling kan
udsendes med
elektronisk
post
22 Indførelse af
minimumsmo-
del for
menigheds-
rådets
konstituering
(OBS 21
ændring af start
fra 1. s. i advent
til 1. januar
udgår)
Menighedsråd
et kan enten
konstituere
sig med
enkeltmands-
poster som
nu, eller efter
en
minimumsmo-
del
For
23 Mulighed for
nedsættelse af
ansættelsesudv
alg ved
præsteansættel
se
Tre eller flere
menighedsråd
, der skal
ansætte præst
sammen, kan
nedsætte et
ansættelsesud
valg
For
24 Online
menighedsråds
møder
Der indføres
mulighed for
onlinemøder,
samt
elektronisk
underskrifts-
protokol ved
nogle møder
For
Supplerende bemærkninger Lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
Her kan høringsparten skrive yderligere bemærkninger til de enkelte forslag, samt supplerende bemærkninger i
øvrigt:
Der ytres utilfredsfred omkring processen i det hele taget, særligt korte tidsfrister/høringsfrist.
Skanderborg, den 24. august 2025.
Til By-, Land- og Kirkeministeriet,
Skanderborg Sogn ønsker at afgive nedenstående høringssvar til udkast til lovforslag til lov om
ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde, lov om ansættelse i folkekirken m.v. og lov om valg til
menighedsråd.
Høringsfristen er fastsat til den 25. august 2025 kl. 12.00.
Skanderborg Sogn er beliggende i Skanderborg Provsti i Aarhus Stift. Sognet har 13.154 medlemmer
af folkekirken ud af en befolkning på 16.736 svarende til en medlemsprocent på 78,6 %. Sognet har
3 kirker, idet den sidste kirke blev indviet 1. søndag i advent 2024 og 3 kirkegårde. Desuden har
sognet 2 kirkecentre og 3 selvstændigt matrikulerede præstegårde. Der er knyttet 5 præster til
sognet, hvoraf den ene er provst. Der er ansat 20 medarbejdere fordelt med 10 på kirkegårdene,
der ledes af kirkegårdslederen og 10 ved administrationen, der ledes af en administrationsleder.
Kontaktpersonen er bindeled mellem menighedsrådet og de 2 ledere.
Til sognet er der endvidere knyttet ca. 110 frivillige.
På grund af sommerferien har det ikke været muligt at drøfte høringssvaret på et menighedsråds-
møde. Menighedsrådsmedlemmerne er i stedet opfordret til at fremkomme med bemærkninger til
lovforslaget. Disse bemærkninger er indarbejdet i høringssvaret.
Menighedsrådet ønsker at komme med bemærkninger til 3 ændringer i det fremsatte lovforslag,
som særligt har betydning for sognet.
1) Kommentar til lovforslagets § 1, nr. 6-7.
Menighedsrådet finder det unødvendigt at skære i antallet af menighedsrådsmedlemmer. Sognet
har i dag 15 valgte medlemmer og 3 stedfortrædere, der aktivt er med til at drive sognets høje
aktivitetsniveau. Dette sker naturligvis i samarbejde med præsterne, kirkens personale og de mange
frivillige. Efter forslaget vil de folkevalgte medlemmer blive reduceret til 11 medlemmer. Der
henvises til lovforarbejdets s. 63 ff. Der er i sognet nedsat 12 udvalg og et mindre antal underudvalg.
Med det høje aktivitetsniveau, der er i sognet i dag, er der et meget stort ressourcetræk på de
folkevalgte medlemmer. Det er således ikke en forenkling, snarere tværtimod, hvis antallet af
folkevalgte medlemmer skæres ned til 11.
2) Kommentar til lovforslagets § 1, nr. 16 og 27..
Menighedsrådet er meget positiv overfor muligheden for en friere organisering, med en model med
valg af enkeltmandsposter og stående udvalg. Der henvises til lovforarbejdets s. 73 ff. Som nævnt
indledningsvist er personalet allerede i dag organiseret i 2 afdelinger, hver med en personaleleder.
Kontaktpersonen, som efter forslaget skal have det mere retvisende navn personaleansvarlig har
det overordnede ledelsesansvar på rådets vegne. Menighedsrådet er også helt enig i den
videreuddannelsesstrategi, der er lagt op til. De foreslåede ændringer på dette område giver god
mening i hverdagen.
3) Kommentar til lovforslagets § 2, nr. 14-18.
Som nævnt ovenfor, har sognet 3 præstegårde, som er tjenestebolig for 3 af de 5 præster. Det vil
sige, at nogle af præsterne har en tættere tilknytning til sognes daglige liv, skoler, institutioner,
foreninger m.v. Ligeledes vil disse præster også i højere grad være tilgængelige udenfor normal
arbejdstid. Det er rådets opfattelse, at det giver god mening, at nogle af præsterne bor i sognet,
medens andre er mere frit stillet på dette område. Selvom tjenesteboligerne er dyre at anskaffe og
vedligeholde, er det generelt et stort gode for sognet.
Hvad angår ejerskabet herunder den daglige drift, lægger lovforslaget op til, at dette ligger i
provstiet, idet det dog også er muligt, at bevare det nuværende ordning, hvor det er
menighedsrådet, der ejer og driver præstegårdene. Der henvises til lovforarbejdet s. 34 ff. Da
lovforforslaget først træder i kraft efter nyvalg, er der god tid til at overveje, hvilken løsning der
foretrækkes.
Afsluttende bemærkninger.
Der er mange større og mindre ændringer og ajourføringer i lovforslaget, som menighedsrådet er
helt enig i, men som rådet ikke har følt, det var nødvendigt at kommentere på. Generelt er det
opfattelsen, at de foreslåede ændringer vil være med til at modernisere arbejdet i
menighedsrådene til glæde for Folkekirken.
Med venlig hilsen
Anny Jessen
Formand
Skanderborg Menighedsråd
Vedr. høring over lovforslag om ændring af menighedsrådsloven sagsnr.
2025-4679
Sendes til: km@km.dk senest 25. august 2025 kl. 12.00
Til Kirkeministeriet
Menighedsrådet i Gladsaxe Sogn ønsker hermed give sit høringssvar i forbindelse
med lovforslaget om ændring af menighedsrådsloven, hvor det bl.a. foreslås, at
præsteboliger og sognegårde der ligger på samme matrikel, fremover skal overdrages
til provstier eller stiftet.
Desuden er vi ikke tilfredse med forslaget om en reducering af valgte
menighedsrådsmedlemmer.
Vi ønsker at udtrykke vores modstand mod disse ændringer, og anmoder om at den
foreslåede overdragelse af præsteboliger og sognegårde, samt reducering af valgte
medlemmer ikke gennemføres i den form, de er fremlagt.
Vores begrundelser er følgende:
1. Nært ejerskab og lokal forankring:
Vi oplever, at det lokale ejerskab til præsteboligen og sognegården sikrer, at
der tages hensyn til sognets behov, præstens trivsel og menighedsrådets behov
for selv at råde over vedligeholdelse i overensstemmelse med lokale traditioner
og prioriteringer.
2. Demokratisk kontrol:
At flytte ejerskabet væk fra menighedsrådet er et demokratisk tilbageskridt,
hvor lokalt valgte medlemmer mister reelt ansvar.
3. Praktiske ulemper og risiko for forringet drift:
Centralisering af ansvaret kan medføre længere beslutningsgange, mindre
fleksibilitet og risiko for forringet vedligehold og tilsyn, som vi frygter, vil få
både menneskelige og økonomiske konsekvenser.
4. Ingen dokumenteret besparelse:
Vi savner en konkret analyse af, hvordan denne omlægning vil være
økonomisk fordelagtig eller administrativt lettere. Tværtimod frygter vi øgede
udgifter og bureaukrati.
5. Vedr. reducering af medlemmer i menighedsråd:
Et mindre råd risikerer at arbejdsbyrden gør det sværere at fordele de mange
arbejdsopgaver på de valgte medlemmer. Dette kan medføre at det bliver
vanskeligt at rekrutterer medlemmer til menighedsrådene da arbejdsbyrden for
stor.
Afslutning
Vi anerkender behovet for at understøtte menighedsrådenes arbejde bedre, men
mener ikke, at tvungen overdragelse af præsteboliger og sognegårde er vejen frem. Vi
foreslår i stedet en model hvor menighedsrådet selv kan beslutte om man ønsker
overdragelse til provstiet af præsteboliger og sognegårde.
Ligeledes mener vi at en indskrænkning i antallet af medlemmer vil derfor ikke
mindske det samlede arbejde, men blot fordele det på færre skuldre. Dette risikerer at
skabe udbrændthed blandt de tilbageværende medlemmer og vil i sidste ende skade
det frivillige arrangement og det lokale kirkeliv.
Med venlig hilsen
På vegne af Menighedsrådet i Gladsaxe Sogn
Jens Aaman Holzher
Formand
1
Menighedsrådet Lundebjerggårdsvej 3, 2740 Skovlunde
21. august 2025
Att.
By-, Land- og Kirkeministeriet
Ministeriets sagsnr. 2025 - 4679
Høringssvar på udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
Kontaktperson: Connie Hartz, formand for menighedsrådet og kontaktperson
E-mail: conniehartz.menighedsraad@gmail.com
______________________________________________________________________________________
Indledning - Baggrund for afgivelse af høringssvar
Menighedsrådet I Skovlunde Sogn har i møde den 3. juni 2025 drøftet styregruppens forslag til
forenkling og bedre understøttelse af menighedsarbejdet samt politisk aftale af 21. maj 2025
.
mellem sognene i kommunen, hvor agendaen har været de forventede lovændringer.
Forslag + bemærkninger til lovændringer er læst.
nærværende høringssvar.
2
Høringssvar:
Menighedsrådet har med sit høringssvar besluttet primært at forholde sig til / have fokus på
styregruppens 24 anbefalinger omfattende tre hovedområder, som hver især og tilsammen
indeholder tiltag til forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet:
1. Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på
arbejdsmiljø og samarbejde mellem de to ledelsesstrenge i folkekirken
2.
samarbejdet om økonomiforvaltning i provstiet
3. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale
demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd
Derudover har menighedsrådet forholdt sig til de supplerende forslag fra den politiske aftale
og inkluderet disse i sit høringssvar - omfattende:
- Skærpede krav til udelukkelse af et medlem fra menighedsrådet
- Begrænsninger i forhold til varetagelse af ansvaret for ejendomme og jorde m.v.
-
- Funktionsperiodens start forbliver uændret
AD 1) Øget professionalisering….
Menighedsrådet i Skovlunde kan kun bifalde, at lovforslag om øget professionalisering
besluttes og udmøntes.
Gennem en årrække har menighedsrådet i Skovlunde økonomisk prioriteret og haft
ansættelse af fuldtidsbeskæftiget administrationschef, som med sin nøgleposition i kirken,
binder arbejdet sammen mellem menighedsråd, præster, medarbejdere og frivillige. Opgaven
er – under ansvar overfor menighedsrådet - at sikre og koordinere det daglige arbejde, være
personaleleder for kirkens og kirkegårdens medarbejdere, sekretær for menighedsrådet og
have det daglige ansvar for kirkens drift, økonomi og kommunikation.
afspejle den bestyrelsesmodel, der var gjort forsøg med i folkekirken. Dvs. med
menighedsrådet som det politiske organ, der arbejder overordnet med strukturen, retningen
og prioriteringerne i kirken og med en administration under ledelse af administrationschefen,
der som nævnt varetager den daglige drift af kirkens personale, herunder gennemfører
medarbejderudviklingssamtaler og ansættelsesforhold - opgaver, bygninger og kirkegård.
Kirkens kontaktperson forestår udviklingssamtaler med administrationschefen, er
sparringspartner med samme samt indgår i administrative og personalemæssige opgaver ved
administrationschefens ferie/ fravær.
3
Udover at have en administrationschef skønnes Skovlunde Sogn at være velorganiseret med
nedsættelse af diverse udvalg og med sammensætninger, der inkluderer såvel
lægemedlemmer som fødte medlemmer. For alle udvalg er formuleret og besluttet vedtægter.
Alle stående udvalg refererer til menighedsrådet. Udvalgene omfatter:
Forretningsudvalg
Økonomiudvalg
Bygnings- og kirkegårdsudvalg
Børn- og ungeudvalg
Sogne- og menighedsudvalg
Udvalg for PR og kommunikation
Valgbestyrelse
Derudover er nedsat ad hoc arbejdsgrupper. Aktuelt omkring:
Dåb
Demens
Nadver
Med sin organisering matcher Skovlunde Sogn allerede ret godt det foreliggende lovforslag.
Det mener vi:
Menighedsrådet i Skovlunde vurderer - på baggrund af - med vægt at
kunne udtale sig absolut positivt i forhold til, at man i folkekirken nu med lovændringerne
arbejder for øget professionalisering.
Med ansættelsen af administrationschefen blev personlige og ledelsesmæssige kompetencer
prioriteret, herunder ikke mindst solide ledererfaringer samt et godt kendskab til og erfaringer
med arbejdet og funktionerne i en politisk styret organisation og i en virkelighed med et
tostrenget ledelsessystem.
Om kontaktperson / personaleleder
Opgaven som personaleleder er kompleks og vurderes at forudsætte faglige- og personlige
kompetencer. Hvorvidt et valgt medlem i et menighedsråd altid kan matche sådanne
forudsætninger er selvfølgelig afhængig af såvel egen baggrund, som organisationens
størrelse, udfordringer og økonomi samt mulighed for faglig konsulentbistand.
4
Om indførelse af obligatorisk 3-dages kursus for personaleansvarlige
Med ovennævnte tilgang til besluttet ledelsesform og tilhørende ledelseskompetencer i
Skovlunde Sogn skønnes et 3-dages kursus at være bedre end ingenting, MEN LANGT FRA
GODT NOK. Ledelse er et fag og forudsætter noget mere end, hvad der her
lovgivningsmæssigt lægges op til. Et skridt på vejen kunne være anbefaling af
Landsforeningens lederuddannelse.
Om formålsbestemmelsen i § 1 i menighedsrådsloven – forpligtelse til samarbejde
Herfra kan kun ske bifald til, at § 1 i menighedsrådsloven omformuleres og får et absolut fokus
på den gensidige forpligtelse for valgte medlemmer, præster og kirkefunktionærer til at
samarbejde med mål om at sikre gode rammer for det kirkelige liv i sognet og på den gensidige
forpligtelse til at samarbejde mellem de to ledelsesstrenge.
Formålet skønnes på alle organisatoriske niveauer at forudsætte gensidig god indsigt i
formålsbestemmelsen og indgåelse af samarbejdsmodeller.
AD 2)
om økonomiforvaltning i provstiet
Med omformulering af § 1 i menighedsrådsloven lægges op til, at omformulering ikke kun
inkluderer den gensidige forpligtelse til det daglige (personlige)samarbejde, men også et fokus
på det lokale samarbejde i provstiet om økonomiforvaltning og fokus på muligheden for at få
vejledning fra stiftet.
en ny kapitalbetegnelse benævnt provstikapitalen – ensbetydende med, at provstiudvalget får
metodefrihed til at tilrettelægge forvaltningen af ejendomme inden for nærmere rammer –
herunder omkring vedligeholdelse, lån, salg.
5
Det mener vi:
Menighedsrådet i Skovlunde Sogn ØNSKER IKKE på nuværende tidspunkt at delegere ansvaret
og opgaven med tjenestebolig til provstiudvalget. Menighedsrådet ønsker at fastholde såvel
ansvar som opgaver med afsæt i, at rådet hylder NÆRHEDSPRINCIPPET og ser god mening i
at beholde tjenesteboligen i sit ressortområde sammen med både kirke, kirkecenter og
kirkegård. Menighedsrådet bemærker sig i den sammenhæng, at rådet bevarer ansvaret for
kirkegården, men at krav om godkendelse hos provstiudvalg og stiftsøvrighed !
Menighedsrådet i Skovlunde Sogn har selvfølgelig stor forståelse for, at det for andre sogne
kan give god mening at
provstiudvalget – herunder, at der nedsættes en arbejdsgruppe med relevante repræsentanter
AD 3)
organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd
Vedr. menighedsråd
Forslaget inkluderer, at antallet af valgte medlemmer til menighedsrådet reduceres fra
nuværende 5-15 medlemmer afhængig af sognets størrelse / antallet af folkekirkemedlemmer
til 5-9 medlemmer på nær i de allerstørste sogne. Der lægges op til, at antallet af valgte
medlemmer udgør 5 for sogne med op til 2.000 folkekirkemedlemmer stigende med 1 for hver
påbegyndt 2.000 folkekirkemedlemmer samt, at sogne med mere end 10.000
folkekirkemedlemmer kan fastsætte, at antallet af valgte medlemmer kan forøges til 10 eller
11 i stedet for 9.
Baggrunden er, at det for nogle sogne har været mere end svært at rekruttere medlemmer. En
anden udfordring kan være, at med et reduceret antal valgte medlemmer i menighedsrådet, at
det kan være svært at have hænder nok til at mestre alle de opgaver et menighedsråd skal
håndtere.
I Skovlunde Sogn skal antallet af valgte medlemmer i dag udgøre 13 personer. Med en
besluttet lovændring vil det antal – med afsæt i antal folkekirkemedlemmer - skulle reduceres
til 9 personer = en forventet mærkbar ændring.
Samtidig foreslås en valgfrihed til at konstituere sig med en ny minimumsmodel, hvor kravet
alene vil være, at der vælges formand og en tegningsberettiget, men derudover vil
6
organiseringen være fri. Som alternativ kan vælges en fortsættelse af enkeltstående udvalg og
valg af enkeltmandsposter.
Om udelukkelse af et medlem / ekskludering
I eksisterende lovgivning har menighedsrådet mulighed for at udelukke et medlem, hvis
vedkommende vedholdende forsømmer sine pligter eller ikke udfører de pålagte opgaver.
I den nye lovgivning udvides menighedsrådets muligheder for ekskludering af et medlem, hvis
medlemmets adfærd vedholdende skader arbejdsmiljøet i sognet. Ligeså indføres mulighed
for at fratage enkeltmandsposter for resten af funktionsperioden i de samme situationer.
Udelukkelse / fratagelse af medlemskab kan alene ske med opfyldelse af lovbestemte
forudsætninger.
Om mødevirksomhed
Under Corona-perioden mødtes menighedsrådene online. Derefter fysisk. Med den nye lov
gives mulighed for afholdelse af menighedsrådsmøder online og for elektronisk underskrift af
beslutningsprotokollen- hvis altså menighedsrådet er enige derom.
Det mener vi:
Menighedsrådet i Skovlunde er tilhænger af den alternative organisationsmodel med erfaring
i, at modellen giver mest mulig demokratifølelse: medbestemmelse, indsigt og ejerskab i
forhold til kirkelivet. Men vi ser også en udfordring i, om der i menighedsrådet fremadrettet vil
være hænder / personer nok til aktiv medvirken i fortsat deltagelse i interne udvalg og i
eksterne udvalg, som samordnede budgetudvalg med andre sogne i kommunen og i udvalg på
provstiniveau samt deltagelse i kurser, inspirationsdage og møder i regi af Landsforeningen for
menighedsråd.
Med et medlems bekymringer komme i spil:
- Det kan blive svært at rekruttere medlemmer, hvis mængden af opgaveløsninger synes
for stor, herunder ikke mindst i forhold til personaleledelse, økonomi, kirkelivet,
synliggørelse af kirken i sognet / tiltrækning af sognets borgere til kirken og
lokalområdet / samspil med frivillige, øgning af dåbstal osv.
- Færre medlemmer skal løfte de mange opgaver
Menighedsrådet hilser en kommende lovbestemmelse om mulighed for ekskludering
velkommen, men er sig også bevidst, at det må være en sidste udvej.
7
Med hensyn til onlinemøder er menighedsrådet tilhænger af den fysiske mødeform, som i sit
virke bidrager med større udøvelse af personlighed, friere debatlyst / meningstilkendegivelser
og mødetilgængelighed og ikke mindst understøttelse af rådets indbyrdes sociale relationer
og samhørighed.
Onlinemøder vil undtagelsesvis komme i brug, men betragtes som et godt og muligt redskab
ikke mindst i forhold til yngre generationer, som er IT-vante og for hvem en sådan mulighed kan
betyde noget i forhold til rekruttering.
Vedr. provstiudvalg
Valgformen til provstiudvalget ændres med den nye lov til valgforsamling svarende til, hvad
der er gældende ved menighedsrådsvalget – og både valgte og fødte medlemmer af
menighedsrådene i provstiet samt provsten får stemmeret til såvel menighedsrepræsentanter
som præsterepræsentant i provstiudvalget.
Valgforsamling =
a) kandidater stiller op og præsenterer sig og begrunder sit kandidatur
b) debat og spørgsmål til kandidater
c) skriftlig afstemning
Vedr. valg til stiftsrådet
Valgformen ved valg af menighedsrepræsentanter til stiftsrådet ændres ligeså til
valgforsamling – jf. under provstiudvalg – og kredsen af stemmeberettigede ved valg af
præsterepræsentanter ændres, så den svarer til kredsen, der har stemmeret ved bispevalg.
Det mener vi:
Menighedsrådet kan kun tilslutte sig den foreslåede lovændring og ser den som en mere
demokratisk valgform.
8
Afsluttende
Menighedsrådet bifalder, det store arbejde styregruppen har gennemført og, at der nu
vedtages en ny lov om forenkling og styrkelse af menighedsrådsarbejdet, men henviser i den
sammenhæng til ovenstående afsnit om vigtigheden af, hvad professionalisering er, når der
tales om personaleledelse, drift og økonomisk styring. At man erindrer sig, at det ikke er givet,
at valgte eller fødte medlemmer besidder de nødvendige kompetencer.
Og endelig bevarelse af, at kirkeåret starter 1. søndag i advent.
På vegne af menighedsrådet i Skovlunde
Eb.
Connie Hartz
Fm. menighedsrådet
Nakskov, 21. august 2025
Til Kirkeministeriet
Høring vedr. lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
Sankt Nikolai Sogns Menighedsråd 7670, Svingelsvej 80, 4900 Nakskov, har på
menighedsrådets møde 20. august 2025 enstemmigt vedtaget følgende høringssvar
vedrørende aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse
af samarbejdet om økonomiforvaltning i provstiet:
Nr. 3, Ejendomsforvaltning: Kirker og sognegårde:
Der er behov for en væsentlig forhøjelse af kirkeistandsættelsespuljen som en
håndsrækning til menighedsrådene, når de skal istandsætte kirkerne, og derved
lette deres arbejde.
Menighedsrådet har, ligeledes på møde 20. august 2025, enstemmigt vedtaget
følgende høringssvar vedrørende styrkelse og forenkling af reglerne om valg og
sammensætning af de lokale demokratiske organer o.s.v.
Nr. 21, antal medlemmer i menighedsråd
Vi finder det bekymrende at reducere antallet af menighedsrådsmedlemmer i
forhold til kirkens arbejde og aktiviteter.
Generelt skal vi desuden beklage at et så omfattende materiale udsendes i
ferieperioden med en høringsfrist, som betyder at mange menighedsråd skal indlægge
et ekstraordinært møde, hvis høringsfristen skal overholdes.
Med venlig hilsen
menighedsrådsformand
Den 19. august 2025
Høringssvar
Høringssvar til sagsnr: 2025-4679 Afsnit 2.2, § nr. 15.
Menighedsrådet i Kgs. Tisted, Binderup, Durup pastorat er ikke enige i, at der skal indføres
hjemmel til, at ansvaret for og opgaven med tjenesteboliger mv. som udgangspunkt flyttes til
provstiudvalget.
Vi mener, at det lokale menighedsråd som udgangspunkt er de bedste til at forvalte
præstegårde/tjenesteboliger. Vi har det største kendskab til både bolig og præst, og behovet for
pasning, vedligehold og krav til boligens indretning.
Vi vil meget gerne selv være ansvarlig for vores smukke ældre velholdte præstegård. Vi har
dig fremstår som en pæn
og velegnet bolig for vores sognepræst.
boligerne, så de fremstår indbydende både for sognepræsten og den lokale menighed.
Derfor vil vi stærkt anbefale, at det bliver det enkelte menighedsråd, der selv tager stilling til
om de vil beholde ansvaret, eller om de vil overgive ansvaret til provstiet.
Med venlig hilsen
Kgs. Tisted, Binderup, Durup menighedsråd
Orla Kastrup Kristensen, fmd.
Majbrit D
Sognepræst
Lene Flensted Johansen
Tlf. 29 48 00 30
lfj@km.dk
Kirkekontor i Kregme
Frederikssundsvej 14, 3300 Frederiksværk
Tlf. 71 99 02 40
kregme.sogn@km.dk
Sognepræst
Majbrit Daugaard
Tlf. 42 73 45 43
md@km.dk
Kirkekontor i Ølsted
Hovedgaden 14, 3310 Ølsted
Tlf. 71 99 02 40
oelsted.sognfrederiksvaerk@km.dk
Kregme 22. august 2025
Til km@km.dk
Sagsnr. 2025-4679 og 2025-5593
Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af menighedsrådsloven
Det ligger os stærkt på sinde, at forslagene behandles grundigt og med inddragelse af de
berørte parter, og menighedsrådet har læst lovforslagene og drøftet dem i det omfang, det har
været muligt. Men der er tale om en kompleks problematik, og det har ikke været muligt at
gennemgå dem med den grundighed, sagen kræver.
Vi ønsker at af samme årsag at kritisere selve høringsforløbet. Det er ikke tilfredsstillende at
skulle sætte sig ind i og drøfte to så omfattende lovforslag midt i ferietiden. Lovforslagene er
modtaget til høring den 1. juli 2025, og høringsfristen er 25. august 2025.
Dels er der ikke menighedsrådsmøde i juli måned og der har derfor været en pause på to
måneder uden formel mødeaktivitet i rådet. Dels har andre aktiviteter og anden
mødevirksomhed i sognet kørt på lavt blus i ferietiden, hvilket medfører, at også de mere
uformelle drøftelser og snakke har været få.
Menighedsrådet ser sig således ikke i stand til på et seriøst grundlag at give substantielle
høringssvar, da der ikke har været tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i og drøfte forslagene.
På Kregme Menighedsråds vegne
Allan Poulsen
formand
bilag A6. Høringssvar fra menighedsråd, del 2 (Forenkling)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090339.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
Til Kirkeministeriet
Fra: Thyge Nielsen, Elmegade 9, 6818 Årre Tlf 20313624, Mail Thygeknielsen@gmail.com
Næstformand og kirkeværge i Årre Menighedsråd
På vegne af Årre Menighedsråd, Varde Provsti, Ribe Stift fremsender jeg hermed :
Høringssvar til lovforslag om forenkling af Menighedsrådsarbejdet.
Sagsnr. 2025-4679
Indledningsvis skal vi gøre opmærksom på, den helt skæve sammensætning af det udvalg som har
rådført ministeren/Folketinget.
I udvalget har de 9 af deltagerne repræsenteret embedssystemet og kun 2 repræsentanter har skullet
varetage de interesser som det omhandlede nemlig menighedsrådsmedlemmernes arbejdsvilkår.
Ingen af de 2 kommer fra de små landsogne, som udgør langt hovedparten af
menighedsrådsmedlemmerne, og som måske mest er udfordret af de stadig mere komplicerede
arbejdsgange, og utidssvarende beslutningsveje. I de små landsogne har vi ingen administrerende
personale ansat, og derfor har vi brug for rådgivning, og ikke som forslaget anbefaler flytning af
opgaver.
Alene den problematik med skævheden i udvalgsarbejdet bør medføre, at processen bør gå om.
Problemer i forslaget og mulige løsninger:
Problem : Præstebolig/sognegårde
Præstebolig/sognehuse hænger mange steder sammen, og i mange små landsogne er det eneste
tilbageværende samlingspunkt sammen med kirken.
I forslaget se der lagt op til, at sognegårde fremover fortsat skal være en del af menighedsrådenes
arbejdsområde, medens præsteboligen skal overgå til provstierne. Det anser vi som en meget
uheldig opdeling, og vi foreslår at præsteboligen forbliver i menighedsrådene.
Så længe der er bopælspligt for sognets præst, og der skal stilles en tidssvarende bolig til rådighed
kan den opgave kun ligge i menighedsrådene. Når vi har en præst ansat, og sognene føler det er
deres præstegård, vil de også føle sig ansvarlige for en god og tidssvarende bolig. Det lokale
engagement i præstens boligforhold skal komme ud fra engagementet i det lokale menighedsråd, og
ikke i et provstiudvalg, som nødvendigvis må ansætte personale til at løse opgaven. En opdeling
mellem præstebolig og sammenbygget sognegård i to beslutningslag menighedsråd/provsti vil
meget nemt kunne blive arnested for nye konfliktområder.
Løsning: Vi foreslår, at præstebolig og sognegårde naturlig hører hjemme i menighedsrådene.
Problem: Kirkeværge
I forslaget er der lagt op til en mere fri organisering af arbejdet i menighedsrådene. Det bliver f.eks.
muligt at undlade valg af kirkeværge. Det ser vi som en klar nedvurdering af kirkeværgeposten. I
mange landsogne har vi kun en graver ansat, og ingen overordnet organisation, hvad vi heller ikke
ønsker; men det betyder, at kirkeværge er graverens nærmeste sparringspartner, og derfor får en ret
vigtig funktion i dagligdagen også som bindeled til menighedsrådet.
Løsning: Graveren arbejder jo under menighedsrådenes ansvar, og derfor bør kirkeværge
funktionen styrkes/bevares.
Problem: Administrative tunge arbejdsopgaver
Det er blevet mere kompliceret at være menighedsrådsmedlem med stadig mere kompleks
lovgivning. Lovgivning omkring personalespørgsmål er et godt eksempel på det. Ligeledes er
regnskabsføring og bygningsadministration gode eksempler.
Løsning: Der oprettes et fælles rådgivningscenter i de enkelte provstier. Der tilknyttes
regnskabskontor, personalekonsulent, bygningskonsulent m.m. Ved at lade det være en uvildig
rådgivningscenter, hvor rådgiverne ansættes med rådgivningsansvar i forhold til gældende lov, vil
beslutningerne stadig skulle tages i de lokale menighedsråd. Det vil betyde, at provstiernes ansvar
formindskes medens menighedsrådenes øges. Hvor der kun er behov for et beslutningsled, så lad os
nøjes med det.
Problem: Mindre økonomisk råderum i den lokale kirke.
Hvis opgaverne i provstiet skal styrkes, vil det nødvendigvis betyde, at provstierne skal bruge flere
af de tildelte liningsmidler. F.eks. vil tilsynet med præsteboligerne kræve ansættelse af personale.
Nedsættelse af antal medlemmer i de større m
ansat personale.
Centralisering vil flytte opgaver fra menighedsrådene til ansat personale, og da der ikke er lagt op
til flere midler betyder det færre midler lokale sammen med mindre engagement.
Løsning: Lad opgaverne blive ude lokalt og lad os beholde vore midler
Problem: Tvungen uddannelseskrav
Der lægges op til tvungen uddannelseskrav til valgte medlemmer. Dermed afviger forslaget fra et
hævdvundet princip i dansk demokrati. Nemlig at alle kan vælges til selv den største stilling. Vi har
hvorfor
er det pludselig ikke godt nok til Menighedsrådene.
Løsning: Respekter demokratiet og slet kravet om uddannelsestvang.
1
2
3
4
5
6
Treenighedskirken · Grådybet 23 · 6700 Esbjerg · 75 12 93 73 · kordegn@treenighedskirken.dk
www.treenighedskirken.dk
By- Land og Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Esbjerg, 18.august 2025
Høringssvar vedr. de 2 høringer ministeriet har sendt til høring bla. i landets
menighedsråd.
Menighedsrådet ved Treenighedskirken har i den konkrete situation været nødt til at
indkalde medlemmerne til et ekstraordinært menighedsrådsmøde, mandag den 11.8., hvor
flere medlemmer afbrød deres ferie for at møde op.
Vi vedlægger menighedsrådets 2 høringssvar, velvidende der har været alt for kort tid til at
samtale med personalet ved vor kirke og kollegaer ved i sogne, vi normalt samarbejder med.
Vi står som altid gerne til rådighed med yderligere kommentarer, hvis der er ting, der
ønskes uddybet.
Med venlig hilsen
Treenighedskirkens menighedsråd
Grådybet 23
6700 Esbjerg
CC:
Folketingets kirkeudvalg, folketinget@ft.dk att. Folketingets Kirkeudvalg
Ribe Stift, 6760 Ribe
Skads provsti, 6700 Esbjerg
Landsforeningen af menighedsråd
Distriktsforeningen SAMS
Treenighedskirken · Grådybet 23 · 6700 Esbjerg · 75 12 93 73 · kordegn@treenighedskirken.dk
www.treenighedskirken.dk
Sammenfatning af bemærkninger til lovforslag om forenkling og større bæredygtighed
i menighedsrådsarbejdet
Treenighedssogns menighedsråd i Skads Provsti anerkender intentionerne bag lovforslaget,
herunder ønsket om at forbedre arbejdsmiljøet og forenkle menighedsrådsarbejdet. Dog
vurderes det samlede forslag som for vidtgående og må opfattes som et indgreb i
menighedsrådenes suverænitet. Et indgreb som kan føre til en svækkelse af folkekirkens
lokale forankring.
1. Titelændring og uddannelse
Der er opbakning til at ændre kontaktpersonens titel til personaleansvarlig.
Det støttes, at denne funktion forudsætter relevant uddannelse.
2. Eksklusion af medlemmer
Muligheden for eksklusion af et menighedsrådsmedlem ved alvorlig belastning af
arbejdsmiljøet støttes.
Det understreges, at dette kun bør ske undtagelsesvist og med endelig beslutning hos
biskoppen.
3. Antal medlemmer og tillidshverv
En reduktion i antallet af menighedsrådsmedlemmer afvises som urimelig og urealistisk,
især i små sogne med stor arbejdsbyrde.
Færre medlemmer svækker både demokratisk repræsentation og lokalt engagement.
Det foreslås, at nuværende antal medlemmer og tillidshverv fastholdes, da færre hænder kan
føre til overbelastning og nedsat funktionsevne.
4. Drift af præsteboliger
Drift af præsteboliger bør fortsat kunne varetages af menighedsrådet, hvor det ønskes, og
overdrages til provstiet, hvor det er hensigtsmæssigt.
Overdragelse bør besluttes ved første budgetråd efter valg og gælde for én funktionsperiode
ad gangen.
Tjenesteboliger bør forblive i det pastorat, hvor præsten har tjeneste.
5. Drift af kirkens jorde
Ejendomsretten ligger hos menighedsrådet, og driften bør kun overdrages til provstiet efter
lokal beslutning.
Treenighedskirken · Grådybet 23 · 6700 Esbjerg · 75 12 93 73 · kordegn@treenighedskirken.dk
www.treenighedskirken.dk
Tvangsmæssig overdragelse afvises, da det kan underminere lokalt engagement i grøn
omstilling.
Forskellige motivationer for menighedsrådsarbejde både teologisk og praktisk bør
respekteres som lige legitime.
6. Præsters deltagelse i menighedsråd
Præster bør som udgangspunkt deltage i menighedsrådsarbejdet, hvor det er muligt.
Præstens fødte medlemskab understøtter samspillet mellem teologi og lægfolk.
Det gælder også for provster, der er kaldede som sognepræster.
7. Kirkegårdenes indretning
Behovet for godkendelse ved ændringer af kirkegårde bør fastholdes.
Samarbejde med provsti og stiftsøvrighed sikrer kontinuitet og kvalificeret
beslutningsgrundlag.
Afsluttende bemærkning
Lovforslagets intention om forenkling må ikke føre til en svækkelse af nærdemokratiet i
folkekirken. Menighedsrådene er bærere af lokalt engagement og ansvar, og enhver
strukturændring bør understøtte ikke underminere dette fundament.
Med venlig hilsen
Treenighedssogns Menighedsråd
CC:
Folketingets kirkeudvalg, folketinget@ft.dk att. Folketingets Kirkeudvalg
Ribe Stift, 6760 Ribe
Skads provsti, 6700 Esbjerg
Landsforeningen af menighedsråd
Distriktsforeningen SAMS
Kirkeministeriet
km@km.dk
Sagsnr. 2025 4679
Lejre, den 18. august 2025
Svar på høring om menighedsrådenes rolle og forslag til forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejde
Menighedsrådet i Rorup sogn, Lejre provsti indgiver hermed svar på ovennævnte høring.
Menighedsrådet vil indledningsvis udtrykke anerkendelse af det forudgående grundige
analysearbejde, styregruppens brede sammensætning og det omfattende arbejde, der er
udmøntet i forslaget.
Hvad angår forslag om forvaltning af fast ejendom, støtter menighedsrådet forslag om, at ansvar
og opgaver for tjenesteboliger og sognegårde på præsteboligens matrikel overflyttes til provstiet.
Baseret på egne erfaringer vil vi dog fremhæve vigtigheden af, at der bliver udarbejdet meget
klare retningslinjer for, hvilke opgaver og udgifter i tilknytning til den daglige brug der fortsat skal
varetages af menighedsrådet. Vi forudsætter, at der også efter provstiets overtagelse af opgaven
vil være brug for at placere et ansvar hos menighedsrådet, hvad angår den daglige drift og som
kontaktled til provstiet ved større renoveringsarbejder eller lignende.
Afskaffelsen af krav om godkendelse i provstiudvalg og stiftsøvrighed af ændringer på kirkegård
hilser vil umiddelbart velkommen. Den fortsatte ordning, hvor vedtægt for kirkegården skal
godkendes af provstiet giver menighedsrådet rygdækning for at opretholde
på kirkegården, hvilket ellers kan blive udfordret af
enkelte brugeres ønsker til gravsted.
Vi ser ligeledes positivt på, at der med forslaget lægges op til en professionalisering af
personaleansvaret ved uddannelse af rådsmedlem eller ansættelse af daglig leder. For et lille sogn
med få ansatte er det dog fortsat af stor betydning, at der på provstiniveau kan hentes juridisk
støtte i personalesager. Ansættelse af en daglig leder vil forudsætte, at flere mindre sogne
samarbejder om denne løsning, hvilket i sig selv kan virke befordrende for et frugtbart samarbejde
mellem sognene.
Vi støtter forslaget om at lade valg til provstiudvalg og stiftsråd overgår til de nugældende regler
for valg til menighedsråd ved afholdelse af valgforsamling. Den nuværende ordning med
konstituering har vi gode erfaringer med, men vi kan også se perspektivet i at stille
menighedsrådene fri til at organisere sig anderledes, herunder i højere grad at arbejde med
forskellige udvalg, som også kan omfatte deltagere, som ikke er rådsmedlemmer, men som gerne
vil bidrage til arbejdet i sognet.
Vi ser frem til at følge forslagets endelige behandling i Folketinget.
På vegne af Rorup menighedsråd
Agnete Vibholt
formand
Menighedsrådet i Bramming Sogn høringssvar til lovforslag om forenkling og
større bæredygtighed i menighedsrådsarbejdet.
Menighedsrådet i Bramming sogn (fremover anført som Menighedsrådet) vil udtrykke
glæde over, at lovforslaget om forenkling og større bæredygtighed i
menighedsrådsarbejdet forholder sig til undersøgelser om arbejdsmiljøet i folkekirken
og, at mange menighedsrådsmedlemmer har ønsket en forenkling af
menighedsrådsarbejdet.
Menighedsrådets data:
2 Kirker og kirkegårde. Sankt Ansgar kirke & Sankt Knuds kirke
11 aktive medlemmer.
7 udvalg.
Kirkegårdsudvalg 3 medlemmer. Kirke & bygningsudvalg 3 medlemmer.
Aktivitetsudvalg 7 medlemmer. Økonomiudvalg 4 medlemmer. Gudstjenesteudvalg 5
medlemmer. PR-udvalg 4 medlemmer. Valgudvalg 3 medlemmer.
Menighedsrådets holdning:
Det er vores holdning, at lovforslaget er for vidtgående og reelt er et opgør med
menighedsrådenes suverænitet og derved folkekirkens forankring i de enkelte sogne.
Hvis lovforslaget bliver gennemført, vil vi som menighedsråd ikke alene blive
reduceret i antal medlemmer, med dertil hørende mindre antal aktiviteter, men flere
dedikerede medlemmer har også givet udtryk for ikke at vil lade sig genopstille, hvis
lovforslaget gennemføres
vores lokalområde.
Vi har i Menighedsrådet forståelse for, at der er en del mindre menighedsråd, der kan
have vanskeligt ved at løse alle opgaver der pt er dem pålignet. Hertil foreslår vi, at de
enten kan søge assistance/samarbejdsaftaler hos de større menighedsråd i lokal
området man kan købe sig den
nødvendige assistance.
Til lovforslaget har vi følgende bemærkninger:
1: Vi tilslutter os forslaget om at ændre kontaktpersonens titel til personaleansvarlig.
Vi foreslår, at den personaleansvarlige skal tilbydes en uddannelse for at bestride dette
hverv.
Hunderup menighedsråds og Vilslev menighedsråds høringssvar til lovforslag om
forenkling og større bæredygtighed i menighedsrådsarbejdet.
Vi er 2 små menighedsråd med 5 medlemmer hver, så vi bliver ikke så berørt af
lovforslaget, men vi har dog følgende bemærkninger:
Hee-No sognes Menighedsråd, I.C. Christensensvej 15, Hee 6950 Ringkøbing 8752@sogn.dk
Hee-No Sognes menighedsråd sender hermed høringssvar til forenkling af Menighedsrådet
Vi er bekymrede over at det nedsatte udvalg, der har arbejdet med lovforslaget, ikke har haft medlemmer
med fra de mindre sogne og at medlemmerne ifølge de udsagn, vi har modtaget, ikke har haft mulighed for
at drøfte forslaget med deres bagland.
Endvidere er vi meget utilfredse med, at høringsperioden ligger i en sommerperiode, hvor de fleste holder
ferie, og at det derfor har været meget svært at få samlet menighedsrådet til drøftelserne, der ligger forud
for at indsende et svar. Det gælder nok ikke kun os, men alle menighedsråd.
Vi er bange for, at mange af forslagene gør, at der bliver mindre rådighedsbeløb for menighedsrådene, da
der er lagt op til at flytte ansvaret for en del opgaver væk fra menighedsrådet til provstiudvalget. Dette vil
medføre, at vi vil skulle lægge et større beløb til provstierne og derved ikke får midler til aktiviteterne i
kirkerne. Nogle steder er der allerede problemer med at kunne udlevere en bibel til konfirmanderne m.m.
Vi har valgt at svare på følgende punkter:
1. Ansvaret og opgaver med tjenesteboliger
Der er i forslaget lagt op til at alle bygninger, landbrugsejendomme og jorde m.v. flyttes i sin helhed til
provstiudvalget.
Det må vi nok sige, kan være en udfordring, hvis der ikke er et godt samarbejde mellem provstiet og
menighedsrådet. Det vil være praktisk, hvis provstiet er bygningsansvarlige dog med menighedsrådet som
bisidder, , især vil det være godt med hjælp, når man skal renovere. Det kan være en fordel for præsten, at
alle præster bliver behandlet ens og ikke er afhængig af, hvad menighedsrådet siger. Vi ønsker dog, at det
skal være frivilligt, og at man efter hvert valg af menighedsråd skal tage stilling til, hvordan man ønsker
fremtiden for boligen skal se ud.
Det bør også lovgives, at selv om det er provstiudvalget, der står for boligerne, skal menighedsrådet tages
med på råd og deltage ved byggesyn m.m.
Vores største indvendig er dog, at det sikkert vil komme til at koste mere for menighedsrådene, når det er
provstiet, der skal stå for renovering og vedligeholdelse af præsteboliger m.m.
2. Ansvaret og opgaven med kirkegårde fastholdes hos menighedsrådene
Det er positivt, at ansvaret for kirkegården bliver hos menighedsrådet og at der bliver færre krav om
godkendelse af ændringer afskaffes. Det må dog ikke gøre, at man ødelægger kirkegårdene.
3. Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse samt styrket fokus på arbejdsmiljø og
samarbejde mellem de to ledelsesstrenge i folkekirken
Det er helt i orden at ændre titlen til personaleansvarlig i stedet for kontaktperson. Det er vigtigt, at der
sættes ressourcer af til den personaleansvarlige, når vedkommende skal deltage i det obligatoriske kursus.
Kurset bør endvidere udbydes, så alle har mulighed for at deltage. Kurserne bør kunne afholdes inden for
en radius på 50 km og kunne tilbydes som lørdagskurser. Det skal være muligt for den personaleansvarlige
Hee-No sognes Menighedsråd, I.C. Christensensvej 15, Hee 6950 Ringkøbing 8752@sogn.dk
at kunne få hjælp fra HR-konsulenter, som måske kan tilknyttes et par provstier eller som i dag, hvor man
kan få hjælpen i stiftet samt i Landsforeningen af Menighedsråd. Det skal være den personaleansvarlige
som står for MUS-samtaler m.m., men gerne i samarbejde med HR-konsulent.
Endvidere vil det være bedst for formænd og kasserer, at de deltage i et 2-dages kursus, så de også bliver
klædt på til opgaven. Dette kunne også gælde for kirkeværgen.
4. Gensidig forpligtigelse til samarbejde
Den gensidige forpligtigelse for valgte medlemmer, præster og kirkefunktionærer til at samarbejde skal
være en naturlig del af menighedsrådsarbejdet, hvor alle også er velkomne til at sætte punkter på
dagsordenen til de forskellige menighedsrådsmøder. Det vil være godt, hvis der bliver tid til at drøfte
indsamlinger og liturgi m.m. på menighedsrådsmøderne i stedet for at alt går op i bygninger og den slunkne
økonomi.
4. Mulighed for udelukkelse af medlem af menighedsrådet
En meget ubehagelig mulighed, hvor vi mener, man bør kunne snakke sig ud af problemerne, og hvis man
ikke kan, bør man kunne ændre på posterne.
5. Valgform til provstiudvalget og stiftsrådet
Det er i orden, at kalde det valgforsamling for begge udvalg/råd. Dog bør der, hvis loven godkendes, være
flere medlemmer i provstiudvalget. Deres arbejdsbyrde bør ikke blive større end det er i dag.
6. Krav om afholdelse af menighedsmøde
Det er helt ok at der skal afholdes et menighedsmøde ved ændring af sognenes sammensætning.
7. Antal valgte medlemmer af menighedsrådet
Dette er nok det vigtigste punkt ikke at lave om på. Hee-No sognes Menighedsråd er et af de små
menighedsråd med kun 1470 indbyggere, hvilket vil gøre, at vi i forhold til loven kun skal være 5
medlemmer af menighedsrådet i forhold til i dag, hvor vi er 8 valgte medlemmer. Færre medlemmer vil
medføre, at der vil blive mere arbejde lagt på den enkelte person, og så er vi sikker på, at det bliver sværere
at få folk til at stille op til menighedsrådsvalget. Der kan godt være, at man i de større byer kan være for
mange i menighedsrådet, men i de små sogne, hvor arbejdsmængden nok ikke er meget mindre end den er
i de større byer, hvor man også kan ansætte personale til at tage dele af de opgaver, vi som menighedsråd
varetager i dag.
Vi foreslår, at antallet af valgte medlemmer fastsættes til 8 for sogne med indtil 2.000
folkekirkemedlemmer og derefter stiger med 1 for hvert påbegyndt 4.000 folkekirkemedlemmer. I sogne
med mere end 12.000 kan man fastsætte antallet af valgte medlemmer til 10 11 personer.
8. Præsternes medlemskab af menighedsrådet
Det er uholdbart, og man skyder sig selv i foden, hvis man ændrer, så præster kun er fødte medlemmer,
hvis de har en beskæftigelsesgrad i pastoratet med mindst 50%. Der kan være sogne, hvor præsten har
mindre end 50% beskæftigelse, og der vil man så have et menighedsråd uden præstedeltagelse. Det bør
ændres, så der i alle sogne er mindst en præst repræsenteret i menighedsrådet uanset ansættelsesgrad.
Hee-No sognes Menighedsråd, I.C. Christensensvej 15, Hee 6950 Ringkøbing 8752@sogn.dk
9. Elektronisk løsning til orienteringsmøder og valgforsamling
Det kan kun vær et plus for alle menighedsråd, for herved får alle mulighed for at stille op og deltage i
orienteringsmødet.
10. Funktionsperioden for menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd starttidspunkt
Der skal ikke ændres, så det er pr. 1. januar i året efter valget. Funktionsperioden starter 1. søndag i advent.
11. Valgfrihed for konstituering
Da vi ikke en frivillig forening, men et menighedsråd med ansvar for økonomi, kirken m.m. kan man ikke
nøjes med at vælge en formand og en tegningsberettiget. Det er vigtigt, at det slås fast, at der i alle
menighedsråd skal vælges en formand, en næstformand, en kasserer, en personaleansvarlig, en eller flere
kirkeværger alt efter hvor mange kirker, der hører under menighedsrådet samt en sekretær. De skal også
være plads til at man er medlem af menighedsrådet uden at have en fat rolle. Hvis man vælger at indkalde
frivillige, skal man lige huske på, at frivillige ikke er
12. Præsteansættelser
Det er vigtigt, at hele menighedsrådet er med til at vælge den nye præst, men det er forståeligt at man
ønsker, at der nedsættes et udvalg, hvis der skal mere end 3 menighedsråd ind over.
13. Online-møder
Vi kan ikke modsætte os online-møder, men det er at foretrække, at man mødes i de forskellige sognegårde
eller hvor man normalt holder menighedsrådsmøder.
Med venlig hilsen
Hee-No Menighedsråd
Formand Anne Katrine Damgaard Nielsen
Næstformand Mai Britt Nielsen
Kasserer Ole Byskov
Kirkeværge Susan Høyer Holgersen
Kirkeværge Nicolaj Røn Lundquist
Sekretær Lene Kemph Mortensen
Tommy Nygaard Kristensen
Sognepræst Maj-Brit Hvid Christensen
Personaleansvarlig Anne-Marie Meller
Sagsnr. 2025 4679
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om
menighedsråd
Vedrørende forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådenes arbejde
Fra: Menighedsrådet i Torup Sogn, ved næstformand Pernille Aalund og sognepræst Kristian Hein
Til: By-, Land- og Kirkeministeriet
Dato: 15/8-25
Vi takker for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovudkast. Det er vores klare
overbevisning, at et velfungerende menighedsråd er en hjørnesten i det lokale kirkeliv og i folkekirkens
demokratiske struktur.
Som overordnet betragtning vil vi gerne understrege, at vi bakker op om de tiltag i lovforslaget, som styrker
og værner om det lokale demokrati og tager afstand fra de forslag, som efter vores opfattelse svækker eller
begrænser det samme demokrati.
1. Om ansvar for præstegårde og kirkens jorde.
(Punkt 2.2)
Vi må på det allerstærkeste tage afstand fra enhver form for overdragelse af ansvar vedrørende embedsboliger
og kirkens jorde til provstiet eller andre centrale instanser. Dette ansvar hører naturligt hjemme i det enkelte
sogn og menighedsråd, hvor kendskabet, nærheden og engagementet er størst. Kirkens bygninger og jorde er
ikke blot praktiske faciliteter de er bærere af lokal identitet, kulturarv og hjerteblod. Det er netop i denne
forankring, at en stor del af menighedsrådenes frivillige engagement har rod.
At fjerne eller begrænse dette ansvar vil, efter vores mening, være at fjerne noget af selve sjælen i det lokale
kirkeliv og dermed underminere det engagement, som netop har gjort folkekirken til det stærke fællesskab,
den er.
2. Om professionelt og ansvarligt menighedsrådsarbejde
Vi ser med positive øjne på forslag, der muliggør en mere professionel håndtering af situationer, hvor
enkeltpersoners adfærd er direkte hæmmende for samarbejdet i et menighedsråd. Det er vigtigt, at der kan
handles, når grænser for respekt og ordentlighed overskrides, og at alle medlemmer kan føle sig trygge og
anerkendte i deres virke.
Dog vil vi samtidig understrege, at menighedsrådet i sin natur rummer store forskelligheder både
aldersmæssigt, kulturelt, politisk og teologisk. Dette er en styrke. Det er vigtigt, at højt til loftet fortsat er et
ideal, og at den frie og levende debat bevares så længe den føres med respekt for fællesskabet og de enkelte
medlemmer.
3. Om fleksibilitet i mindre sogne
Vi anerkender og støtter ønsket om større fleksibilitet i forhold til menighedsrådenes størrelse i mindre sogne.
Det er en væsentlig forudsætning for, at alle sogne også de mindre fortsat kan have et velfungerende
menighedsråd. At sikre lokal repræsentation og demokratisk medejerskab i hele landet er essentielt for
folkekirkens relevans og livskraft.
Afslutningsvis vil vi gentage, at vi hilser enhver indsats velkommen, der styrker det lokale engagement og den
folkelige forankring af folkekirken.
Vi håber, at vores bemærkninger vil blive taget til efterretning og ser frem til en fortsat åben dialog om
folkekirkens fremtid og virke.
Med venlig hilsen
Pernille Aalund (underskrift)
Næstformand, Menighedsrådet i Torup Sogn
Kristian Hein (underskrift)
Sognepræst, Torup Sogn
Dette høringssvar er godkendt af menighedsrådet i Torup Sogn.
Høringssvar fra
Vester Vandet Menighedsråd, Thisted Provsti, Aalborg Stift.
Først et par kommentarer der strækker sig ud over de aktuelle lovforslag, der er udsendt i høring:
Et Menighedsråd er sammensat af lægfolk, der ikke nødvendigvis er fagligt uddannede til de
forskellige poster, der skal varetages i et Menighedsråd. Vi har de seneste mange år oplevet, at krav
om faglighed (fx personaleansvarlig, økonomi m.m.), administrative krav og bureaukrati er steget
meget der bliver mere og mere at forholde sig til. Et eksempel: vores kirkegårdspersonale arbejder
meget samvittigsfuldt og ansvarsbevidst, og er gode til at se, hvad der er brug for det ved de bedst,
og ikke vi. Nu skal der laves mødeplan/timeplan. Måske det kan være relevant for de store steder
med mange ansatte vi har 1 ansat på kirkegården og en afløser. Både den ansatte og
kontaktpersonen (er er frivillig) oplever det som endnu en arbejdsopgave - af noget der fungerer.
Der er formentlig forskel på, om man er et Menighedsråd i en stor/større by, med større et
Menighedsråd, eller om man er fra en lille by/flække med et råd på 5, der stort set skal klare det
Det bliver sværere og sværere at rekruttere medlemmer til et Menighedsråd, og nye medlemmer i
rådet overraskes oftest over de mange og store administrative opgaver, som , hos os, altid er forsøgt
anskuelig gjort.
(Dette blot lidt videregivelse af snakke, som et mangeårigt medlem har mødt igen og igen fra vore
nye medlemmer af vort lille Menighedsråd på 5 medl.)
Vore kommentarer til Høringen:
Aflastning af Menighedsrådenes forvaltning af samarbejdet om økonomiforvaltning i
Provstiet.
Tjenesteboliger flyttes til Provsti-udvalget finder vi en meget god logik i:
Der vil være fælles kurs/behandling af alle tjenesteboliger i et Provsti.
Ligger det lokalt, som nu, kan der opstå uheldige situationer for præst og medlemmer af
Præstegårdsudvalget, hvis der skulle blive uenighed omkring vedligeholdelse af tjenesteboligen. ( I
vores lille sogn, er vi nogen der husker, at for en del år tilbage, var der medlemmer af et
Præstegårdsudvalg, der var meget ufine overfor den daværende præst, hvilket fik indflydelse på
vedligeholdelsen af Præstegården, som det har taget en del år at rette op på. Det var absolut ikke
rimeligt, at det skete men det skete).
I næste øjeblik skal de samme personer arbejde positivt sammen om et kirkeligt tiltag.
Øvrige bygninger/jord tænker vi,der skal være mulighed for,at det kan forblive i det lokale
Menighedsråd. (På samme måde som der i afsnittet om Personaleledelse, hvor der gives mulighed
for, at Menighedsrådet kan vælge, om opgaven skal ligge i det lokale Menighedsråd, eller forvaltes
af en ansat daglig leder).
Altså at det bliver en KAN mulighed og ikke en SKAL.
Vi er et lille sogn, der er optaget af vores lokale område og vil gerne have indflydelse på livet
omkring os. Vi mener, at lokale folk har mere indsigt/føling med det lokale, end hvis det bliver lagt
ud til PU. (Et lokalt eksempel Forpagterboligen/Udlejningsboligen ligger tæt på kirken, og det er
ikke ligemeget, hvilken udsigt der er, når vi træder ud af kirkedøren med udsigt ned over boligen
med søen bagved. (om det er et sted fyldt med rod, om der bliver bygget højt m.m.)
Jorden vi vil gerne have samarbejde med forpagteren om jorden. Pt har vi en aftale med ham om,
at 2 mindre stykker er udlagt til blomstermarker, hvor han er behjælpelig med såning. Ligeledes har
vi en aftale med ham om, at vi må lave en trampesti over den opdyrkede jord fra kirken ned til søen.
Vi er af den overbevisning, at sådanne aftaler bedst klares lokalt.
Vi vil gerne beholde vores smukke og unikke udsigt fra kirken til mark og sø (- og ikke til
skov,solceller og vindmøller o.lign.)
Det er det vi nåede.
Vi vil gerne være en del af beslutninger, men der er blevet givet KRAFTIGT udtryk for, at det er
MEGET UHELDIGT med en høringsperiode, der ligger hen over sommeren, hvor vi ellers lige
tager et pusterum, for at være klar til en ny sæson. Det har været meget svært at samle folk.
DET HÅBER VI IKKE GENTAGER SIG.
Med venlig hilsen
På Vester Vandet Menighedsråds vegne
Ruth Jeppesen
Høringssvar til 2 lovgivningsudkast fra Øster Lindet Sogns Menighedsråd nr. 8953.
Øster Lindet den 14. august 2025
Indledende kommentarer:
Det er meget vanskeligt for os som menighedsråd at give en kvalificeret
tilbagemelding på de 2 lovudkast, når de udsendes med så kort varsel og lige midt i
den periode, hvor vi skal afvikle vores sommerferie.
Vi har på vore MR-møde i går gennemgået de 2 fremsendte lovændringsforslag og
har følgende kommentarer:
1. Ny lov om forenkling.
2. Ny lovgivning om folkekirkens fælles økonomi og middelalderkirker.
Kommentar til 1: Ny lov om forenkling
A) Øget professionalisering af personaleledelse og styrket fokus på
arbejdsmiljø og samarbejde mellem ledelsesstrenge:
1) Vi anser også opgaven som personaleansvarlig som meget vigtig og er enig i at
obligatorisk uddannelse af personaleansvarlig samt online til formand og
kasserer er godt. Og muligheden for økonomisk kompensation til
personaleansvarlig kan også være nyttigt. Vi går også ind for disse ændringer.
2) Styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem ledelsesstrenge.
Mulighed for at udelukke et medlem af menighedsrådet kan være nødvendigt
for at får samarbejdet til at fungere. Vi går også ind for disse ændringer.
B) Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af
samarbejdet om økonomiforvaltning i provstiet:
1) Dette er nok det punkt hvor vi mangler svar på en flest spørgsmål. Vi har ikke
egen præstegård, men har jord, som forpagtes ud. Vi er usikre på om dette
forslag er en fordel for os. Vi tænker på om der vil gives kompensation til de
sogne som afgiver jord, for de indtægter, vi i dag får fra forpagtningen. Men vi
er også af den opfattelse at kirken ikke behøver at besidde jord.
2) Angående ansvaret for kirkegårdene bliver hos menighedsrådene, men alle
krav om godkendelse ved provstiudvalg og stiftsøvrighed af ændringer
afskaffes: Dette er vi enig i. Det er unødvendig bureaukrati.
C) Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale
demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd:
1) Antallet af valgte medlemmer: For os som lille MR betyder ændringen ikke
noget, men for store sogne over 1000 medlemmer betyder det en væsentlig
reduktion i antal medlemmer i deres MR og det kan vi se og høre i pressen
kan give dem problemer.
2) Præsters medlemskab: Vi er helt enige.
3) Organisering af menighedsrådsarbejdet: vi går ikke ind for
minimumsmodellen men foretrækker den nuværende model med
enkeltmandsposter
4) Muligheden for onlinemøder kan bruges nogle steder hvor der ikke er
hørehæmmede. Der skal være enighed om brugen i MR.
5) Mulighed for ansættelsesudvalg ved ansættelse af præst synes vi er godt. I
dag skal alle deltage i orienteringsmødet. Det synes vi er for tungt.
6) Styrkelse og forenkling af reglerne om valg: her har vi ingen kommentarer.
Kommentar til 2:
Ny lovgivning om folkekirkens fælles økonomi og middelalderkirker.
Dette er også en stor omgang at sætte sig ind i og med den korte tid
der har været til rådighed og midt i sommerferieperioden, har vi ikke
nået at sætte os så grundigt ind i det hele, som vi gerne ville.
Vi synes det er positivt, at der arbejdes på at tilpasse lovgivningen
om kirkens økonomi til tidens krav.
Det er vigtigt at sikre gode præstestillinger over hele landet, også
i yderområderne, så det ikke kun er de rige kommuner/sogne,
som kan betale for en dækkende præstedækning via egne midler.
Vi synes også det er fint at staten kan gå ind og hjælpe med
vedligeholdelse af et antal middelalderkirker. Det kan være en
meget krævende opgave for især de små sogne.
Med venlig hilsen
Øster Lindet Sogns Menighedsråd
Henning Jensen (formand)
BANGSBOSTRAND KIRKE / SØNDERGADE 206 / 9900 FREDERIKSHAVN / TLF. 98 42 06 93
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
Sagsnr. 2025-4679 Frederikshavn den 19. august 2025
Hørings svar til lovforslag om ændring af lov om Menighedsråd mv.
239 sider langt udkast til ny forenklingslov om folkekirkens struktur er fyldt med
gentagelser, teknisk jurasprog og uoverskuelige definitioner spredt rundt om i teksten.
Lykkes det menighedsrådene at afkode det, vil de opdage at menighedsrådene vil blive
svækket.
Bangsbostrand Menighedsråd, Frederikshavn Provsti, syntes det er meget bekymrende at
sende et så omfattende lovforslag i høring med så kort varsel. Samtidig er lovforslaget
svært forståeligt og svært at tilgå, hvis man ikke er vant til lovstof.
Et sådan udkast til et
store ændringer i folkekirkens nuværende struktur.
Ligeledes finder vi det ganske urimeligt, at arbejdsgruppen var meget skævt sammensat
og bestod primært af ansatte i kirkeministeriet, suppleret med et par repræsentanter fra
Landsforeningen af Menighedsråd. De læge menighedsråds medlemmer var ikke
repræsenteret.
Samtidig har man med nogle af forslagene fjernet de menige MR-medlemmer motivation til
at fortsætte eller lade sig vælge til et MR.
Vores forslag til Kirkeministeren er, lad processen gå om og lad alle der arbejder i
folkekirken og alle der er medlemmer af et menighedsråd blive repræsenteret i den nye
styregruppe, lad være med at lade den ene medarbejder gruppe være dominerende.
Det man i store træk er i gang med at gøre, er ikke understøttelse af
menighedsrådsarbejdet med derimod en afvikling af menighedsrådsarbejdet.
Færre valgte menighedsmedlemmer flere frivillige
I lovforslaget ligges der op til at der skal være færre medlemmer at et menighedsråd, de
skal erstattes af frivillige, hvordan det skal lade sige gøre kunne vi godt tænke os at vide,
for det første vil en frivillig lettere sige nej til en opgave og for det andet er der ikke så
mange der vil være frivillig, også set i lyset at folk skal blive længere på arbejdsmarked,
det hænger ikke sammen.
Men er man valgt og medlem af et MR-råd påtager man sig det ansvar og føler ejerskab
over de opgaver der måtte være.
Forslaget om færre valgte medlemmer skal droppes, det går bare ikke
Vi har mange velfungerende udvalg, hvor der selvfølgelig også sidder frivillige, men
tovholderen er en fra rådet, som påtager sig opgaven og ansvaret for udvalget.
Færre rådsmedlemmer vil give mere arbejde til de tilbageværende rådsmedlemmer.
BANGSBOSTRAND KIRKE / SØNDERGADE 206 / 9900 FREDERIKSHAVN / TLF. 98 42 06 93
Præsteboliger
Med hensyn til ensartetheden i standarden på præsteboliger giver det god mening at flytte
administrationen af disse til provstiudvalgene. Det er vigtigt at præsternes bopælspligt er
forenet med godt vedligeholdt tidssvarende boliger.
Og det er godt at menighedsråd, der ikke har tilstrækkelige menneskelige ressourcer til
denne opgave kan aflastes.
Vi er dog bekymret for provstiudvalgenes mulighed for at varetage denne administration.
Der kommer til at ligge et meget stort arbejde hos den eller de af provstiudvalgets
medlemmer, der bliver ansvarlige for det større antal huse. Vi antager derfor det vil blive
nødvendig at ansætte professionelle folk til at løse opgaven, for at målet med gode boliger
kan holdes.
Det ville give god mening hvis der bliver indført den mulighed at et menighedsråd kan
beholde ansvaret for præsteboligen hvis et menighedsråd og præsten ønsker det.
Med venlig hilsen
på vegne af hele
Bangsbostrand Menighedsråd
Formand
Søren Borup
Til Kirkeministeret
Høringssvar fra Engesvang Menighedsråd til sag 2025 4679 (udkast til lovforslag
vedr. forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet)
Engesvang Menighedsråd hilser det velkomment, at menighedsrådsarbejdet bliver
forenklet. Vi kan derfor bakke op om de foreslåede forenklinger, omend vi gerne
havde set, at man var gået endnu videre.
Vi har forståelse for det synspunkt, at vores folkekirkeordning bygger på lokal
forankring. Det er den lokale menighed, der udgør den lokale kirke. Men dels er
befolkningens lokale forankring (sognebevidsthed) på stærk tilbagetog, og dels er de
formelle krav til folkekirkens ledelse efterhånden så store, at lokale, frivillige
amatører ikke kan leve op til kravene.
For os ville det naturlige med de stadig større krav om professionalisme være, at de
lokale menighedsråd kun har ansvar for de lokale aktiviteter. Langt de fleste
menighedsrådsmedlemmer melder sig til opgaven på grund af interesse for at være
kirke. Vi melder os, fordi vi gerne vil bidrage til forkyndelsen, til undervisningen, til
diakonien, til missionen.
Det er kun et fåtal af de frivillige, der melder sig til arbejdet, fordi de vil styre
økonomi, kirkegårdsdrift, personaleledelse og så videre. De mennesker findes, og de
bliver forhåbentlig valgt til provstiudvalgene, så det kunne passende være på
provstiniveau, at man tager sig af de opgaver.
Så langt går de nuværende forslag ikke, men de er dog efter vores opfattelse et skridt
på vejen.
Vi kan fuldt ud gå ind for forslaget om, at provstiet skal overtage ansvaret for
præsteboligen (og jordbesiddelser, som vi ikke har nogen af i vores menighed).
Provsten er præstens arbejdsgiver, og vi oplever, at provsten pålægger
menighedsrådet at udføre arbejder på præsteboligen. Så kan provsten lige så godt selv
bestille og betale de håndværkere, der er brug for.
På samme måde kunne man argumentere for, at når provstiudvalget sætter rammer for
og har vetoret i forhold til kirkegårdsdriften, så kunne kirkegårdsdrift også være en
provstiopgave.
Professionaliseringen af personaleledelsen er afgjort en nødvendighed. Vi glade
amatører har ingen jordisk mulighed for at forstå og leve op til de krav, der er til
personaleledelse. Ja, vi kan engagere en medarbejder til at tage sig af den praktiske
del af opgaven. Men det er langt fra sikket, at vi kan få provstiudvalget til bevilge
lønkroner til personaleledelse i et landsogn. I et landsogn er der kun ressourcer til at
frivillige amatører tager sig af opgaven. I praksis er al vores menighedsrådsarbejde
begrænset af, hvad provstiudvalget bevilger penge til.
Vores forrige kontaktperson havde den holdning, at hun ikke ville bruge dyrebare
fritid på at deltage i kurser. Hvis vi stillede krav om det, ville hun ikke være med i
menighedsrådet. Nu er der så udsigt til, at det bliver et krav med uddannelse.
Forhåbentlig vil det ikke afskrække nogen fra at stille op til menighedsrådet. Man
kan også gøre sig overvejelser om, at det er et nybrud i danske demokratiske
principper. I alle danske demokratisk valgte organer er der ikke krav om en specielle
uddannelse for at lade sig vælge. Nu vil man i menighedsråd indføre et krav om
uddannelse for at være befolkningens repræsentant i rådet.
De foreslåede ændringer om menighedsrådenes sammensætning og valg kan vi
tilslutte os, men vi tvivler på, de vil have nogen særlig effekt.
Vi vil anbefale, at de foreslåede ændringer bliver til ny lovgivning.
På Engesvang Menighedsråds vegne 19. august 2025
Hans Jørgen Hansen
menighedsrådsformand
Ringkøbing Kirke og Kirkehus, Kirkepladsen 1-2, 6950 Ringkøbing.
Tlf.: 61201314 E-post: ringkoebing.sogn@km.dk Hjemmeside: www.ringkoebingkirke.dk
Ringkøbing, den 20 august 2025
Til Kirkeministeriet
Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om menighedsråd mv.
I forbindelse med det af ministeriet under 1. juli 2025 i høring sendte lovforslag om ændring af lov
om menighedsråd skal menighedsrådet for Ringkøbing Sogn herved tillade sig at afgive
nedenstående høringssvar:
Menighedsrådet tilslutter sig lovforslagets intentioner; men skal påpege
at en obligatorisk reduktion i antallet af menighedsrådsmedlemmer synes uhensigtsmæssig,
da det vil betyde en væsentlig forøgelse af arbejdsbyrden for de resterende medlemmer,
hvorved fremtidig rekruttering af menighedsrådsmedlemmer kunne vanskeliggøres.
Menighedsrådet vil derfor foretrække, at de nuværende regler på dette punkt ikke ændres,
subsidiært at der gives mulighed lokalt for at fastsætte et medlemsantal mindst på niveau
med det nuværende.
at provster fortsat bør være medlemmer af menighedsrådet ved det sogn, hvor den
pågældende også virker som sognepræst, dog bør habilitetsreglerne tydeliggøres.
Med venlig hilsen
På menighedsrådets vegne
Per Aksel Petersen
formand
Til By-, Land- og Kirkeministeriet Esbjerg, den 18.8.2025
km@km.dk
Sagsnr. 2025-4679
Høringssvar fra Jerne Sogns Menighedsråd til lovforslag om forenkling og større bæredygtighed i
menighedsrådsarbejdet
Jerne Sogn Menighedsråd vil indledningsvist udtrykke glæde over, at lovforslaget om forenkling og
større bæredygtighed i menighedsrådsarbejdet forholder sig til undersøgelser om arbejdsmiljøet i
folkekirken, og at mange menighedsrådsmedlemmer har ønsket en forenkling af
menighedsrådsarbejdet.
Dette sagt, så er det dog vores klare holdning, at lovforslaget er for vidtgående og reelt er et opgør
med menighedsrådenes suverænitet og derved folkekirkens forankring i de enkelte sogne.
Til lovforslaget har vi følgende bemærkninger:
1: Vi tilslutter os forslaget om at ændre kontaktpersonens titel til personaleansvarlig. Vi tilslutter
os også, at den personaleansvarlige skal gennemgå en uddannelse som forudsætning for at
bestride dette hverv.
2: Vi tilslutter os muligheden for at ekskludere et menighedsrådsmedlem, hvor der er tale om, at
menighedsrådsmedlemmets ageren vedvarende og voldsomt belaster arbejdsmiljøet. Det skal dog
kun ske helt undtagelsesvist og have sin endelige forankring hos biskoppen, der har det
overordnede tilsyn med kirkens liv.
3: Vi er klar over, at det nogle steder i landet kan være vanskeligt at stille fuldt menighedsråd. Vi
mener dog, at menighedsråd kan blive for små, hvor opgaverne er mange og store, og vi mener
ikke, at de uden videre kan erstattes af frivillige kræfter ad hoc. Der er principiel forskel på
folkevalgte, der har mandat og kan holdes ansvarlige og er forpligtet på kontinuitet, på den ene
side, og frivillige, der ikke tilsvarende kan holdes ansvarlige, på den anden. Folkekirkens midler og
beslutninger bør forvaltes af folkevalgte.
Vi foreslår derfor, at antallet af menighedsrådsmedlemmer fastholdes på samme niveau som
hidtil.
I lovforslaget er det muligt at reducere de forskellige tillidshverv i menighedsrådene. Vi mener, at
det øger risikoen for, at for stor en del af menighedsrådets arbejde kommer til at ligge hos ét eller
to medlemmer. Dette øger risikoen for, at menighedsrådet ikke er funktionsdygtigt, hvis
formanden f.eks. får forfald.
Vi foreslår derfor, at det bliver obligatorisk, at der skal være samme antal tillidshverv som hidtil.
4: Vi foreslår, modsat lovforslaget, at drift af præsteboliger fastholdes i menighedsrådets regi, hvor
det ønskes, og omvendt overdrages til provstiet, hvor det ønskes. En sådan frivillighed findes i den
nuværende lovgivning og giver dermed mulighed for forenkling i menighedsrådets arbejde, hvis
det er i denne sammenhæng, den ønskes. Det er klart, at placeringen skal fastlægges for en
årrække, så eventuel tilknytning af arbejdskraft i provstiet til opgaven kan planlægges med
rimelighed.
Vi foreslår, at en overdragelse til provstiudvalget besluttes på første budgetråd efter
menighedsrådsvalget. Overdragelsen sker for en funktionsperiode ad gangen. Det må ikke være
sådan, at når overdragelsen er blevet besluttet én gang, er den sket én gang for alle.
Vi foreslår, at det præciseres, at en tjenestebolig fortsat ligger i samme pastorat, hvor præsten har
tjeneste. Et provstiudvalg må således ikke beslutte at flytte tjenesteboligen væk fra pastoratet.
Lovforslaget omtaler risikoen for et misforhold mellem menighedsråd og præst som grund til at
flytte vedligehold af boliger fra alle menighedsråd. Her mener vi, at der også kan opstå konflikter
og misforhold, hvor præsten oplever, at dennes direkte leder (provsten) sidder med delansvar for
præstens bolig.
5: I forhold til driften af tjenesteboliger er det i denne sammenhæng vigtigt at fastslå, at der findes
forskellige, lige legitime motivationer til at lade sig vælge ind i et menighedsråd.
Menighedsrådsmedlemmer, der gerne vil og mener sig kompetente til at bidrage til det lokale
kirkeliv i forbindelse med vedligehold af bygninger, har lige så legitim motivation som medlemmer,
der nærer ønske om at sidde i menighedsrådets gudstjenesteudvalg eller kulturudvalg.
6: Vi har forståelse for, at det for nogle præster kan blive uoverskueligt at sidde i flere
menighedsråd, bl.a. hvor præsterne f.eks. er ansat i små kvoter eller i storpastorater. Denne
forpligtelse må begrænses, hvilket lovforslaget også ønsker.
Da sognepræsten i luthersk forstand er kaldet af menigheden og som sådan også er født medlem
af menighedsrådet, mener vi dog principielt, at præster bør deltage i menighedsrådsarbejdet, hvor
det på nogen måde er muligt. Hvis forpligtelsen kommer til at hvile på få eller måske kun én præst
øvrige medarbejdere. Men præster er ansat og forpligtet på særlig vis. Enhver præsts fødte
medlemskab af et menighedsråd er med til at fastholde såvel præst som menighedsråd på et
forpligtende og godt samvirke mellem teologens og lægmandens aspekter på sognets kirkelige
arbejde.
Da provster også er præster, gælder det også her, at provsterne er fødte medlemmer af et
menighedsråd. Derfor bør provsterne som udgangspunkt deltage i menighedsrådsarbejdet, hvor
det er muligt, ved de kirker, de er kaldede som sognepræster.
7: Jerne Kirkegård drives af Esbjerg Kommune, derfor har vi ingen kommentarer til dette konkrete
område.
På vegne af Jerne Sogns Menighedsråd
Formand, Annemette Hauschildt
1
NØRRESUNDBY MENIGHEDSRÅD
v/ Formanden Jørgen Pedersen, Beddingen 7 B, 6. tv. 9000 Aalborg tlf. 40 53 39 01 mail bogj@outlook.dk
Nørresundby 9. august 2025
Kirkeminister
Kirkeministeriet
Folketingets Kirkeordfører
Landsforeningen af Menighedsråd
Menighedsrådet for Nørresundby sogn vil hermed gerne indgive høringssvar
i forhold til det fremsendte udkast til en ny menighedsrådslov.
Det er positivt at loven bliver justeret og vi støtter en stor del af
justeringerne, men der er afgørende ændringer vi er imod af den grund, at
det svækker interessen for at være menighedsrådsmedlem og fordi det efter
vores mening vil svække kirkens arbejde.
Personaleledelse:
Vi anerkender behov for styrkelse af personaleledelse i Folkekirken og ser
positivt på muligheden for valg mellem et rådsmedlem eller en ansat til at
varetage personaleledelsen.
Vigtigt at det har udgangspunkt i det enkelte menighedsråds kompetencer på
området.
Yderligere kvalificering af menighedsrådene:
Vi ser positivt på initiativer til kurser, der yderligere kvalificerer arbejdet i
menighedsråd.
Forvaltning af kirkens faste ejendom.
Vi tager afstand fra yderligere centralisering, som der lægges op til med
forslag om forvaltning af fast ejendom.
2
Vi anser forvaltningen af fast ejendom som en mulighed for at det
folkevalgte element kan skabe gode rammebetingelser for kirkens arbejde i
det enkelte sogn.
Yderligere bureaukratiseret forvaltning vil reducere menighedsrådenes
engagement og fordyre forvaltningen.
Forvaltning af kirkegårde:
Vi anser forslaget om at ansvaret for kirkegårde fortsat ligger i
menighedsrådene med afskaffelse af krav om godkendelse i provstiudvalg
som fornuftigt.
Betingelser for en levende, nærværende og aktiv kirke:
Opbakning og opslutning bag Folkekirken beror på at sognenes beboere har
mulighed for at tage del i ansvar for den lokale kirke og dens virke.
Folkestyrets principper og traditioner anser vi som de bedste til at sikre en
levende, nærværende og aktiv kirke.
Vi ser ikke behovet for at reducerer antallet af menighedsrådsmedlemmer,
som vil reducerer den lokale engagement i kirkens arbejde. Vi anerkender
nogle sogne kan have svært ved at få medlemmer nok, men det bør ikke
løses ved laveste fællesnævner, men accepteres at nogle råd blot er
reduceret.
Venlig hilsen
/
Menighedsrådet for Nørresundby Sogn
Havnbjerg d. 2025-08-20.
____________________________________________________________________________________________________________________
__________
Overvejelser vedrørende forslag til forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejede.
Baggrund:
Styregruppen som har udarbejdet forslaget, består af 11 medlemmer. Det bemærkes, ar kun to af disse er
menighedsrådsmedlemmer, mens tre repræsenterer Kirkeministeriet. Dette forhold rejser spørgsmålet om hvorvidt
menighedsrådenes perspektiver er tilstrækkeligt repræsenteret i processen.
_______________________________________________________________________________________________
________
Brugerundersøgelse.
Ud af ca. 13.800 menighedsrådsmedlemmer har 43% svaret på brugerundersøgelsen. Resultaterne viser b.la.:
5 ud af 10 mener at arbejdsgiverrolle kan være for stort et ansvar.
7 ud af 10 ønsker større frihed til at delegere administrative opgaver.
6 ud af 10 ønsker større frihed til intern organisation.
Bemærkning: Større frihed til at delegere administrative opgaver, og frihed til intern organisation vil være
ønskværdigt.
_______________________________________________________________________________________________
________
Præstegård og jord m.v.
Forslaget indebærer, at ansvaret tor tjenesteboliger, landbrugsejendomme og jord overgår til provstiudvalget.
Bemærkning: Det skal være frivilligt, om et menighedsråd ønsker at overdrage disse opgaver til provstiudvalget eller
fortsat varetage dem selv.
_______________________________________________________________________________________________
________
Antal medlemmer i menighedsråd.
Forslaget indebærer at menighedsråd fremover skal have max. 9 medlemmer og min. 5 medlemmer i sogne under
1.000 medlemmer.
Bemærkning: Det bør være frivilligt, om et menighedsråd vælger 5 eller 7 medlemmer, for sogne med 1-4.000
medlemmer.
I tabellen vises de 1185 menighedsråd som kun består af et sogn,
Antal folkekirke
medlemmer
Antal
medlemmer i
menighedsråd
forslag
Antal
menighedsråd
Antal
medlemmer
efter forslaget
Antal medlem i
dag
Ændring i antal
medlemmer.
1-2000 5 608 3040 3222 -182
2001-4000 6 233 1398 1744 -346
4001-6000 7 160 1120 1514 -394
6001-8000 8 98 784 1114 -330
Over 8000 9 86 774 1200 -426
Ialt 1185 7116 8794 -1678
_______________________________________________________________________________________________
________
Arbejdsgiverrollen.
Her to forslag.
1. at der vælger en kontakt/personansvarligperson.
2. At opgaven delegeres til en ansat ( fx koordinator for flere sogne).
Bemærkning: Det bør være frivilligt, hvilken model det enkelte menighedsråd vælger.
Vælges model 1 stilles der krav om et obligatorisk 3- dages kursus.
Kursusindholdet foreslås at omfatte:
Ledelsesbegrebet
Folkekirkens organisation.
At være daglig leder i folkekirken
Ledelsesret og -pligt.
Arbejdsmiljø.
Konflikthåndtering.
Psykologisk tryghed.
Kommunikation og samarbejde.
Forandring, kultur og udvikling.
Overenskomster
Arbejdstidsplanlægning
Ansættelsesprocesser.
Håndtering af sygdom.
Ferieregler.
Personalepolitik.
Løn
MU.
Det forventes at koste 15000 kr./deltager.
Med 1561 menighedsråd giver det en potentiel udgift på 23.415.000 kr. selv hvis kun halvdelen deltager er det en
væsentlig udgift.
Med venlig hilsen.
Havnbjerg menighedsråd.
V. Andreas Schmidt kontaktperson.
Balling- Volling Oddense Otting Krejbjerg Menighedsråd
___________________________________________________________________________________
Høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
Høringssvar fra Balling-Volling-Oddense-Oddense-Otting-Krejbjerg Menighedsråd, Salling provsti
Menighedsrådet har drøftet udkastet.
Der er bred enighed om, at vi vil kunne se en stor del af forslaget som en understøttelse af vores arbejde i et
pastorat på landet med 5 kirker og kirkegårde, 1 præstegård og 1 menighedsråd.
Vi ser ikke, at der er noget, der vil gøre det sværere.
Med venlig hilsen
Kirsten Skjøtt Kjær
Formand
Balling-Volling-Oddense-Otting-Krejbjerg menighedsråd
Mail: kirsten@skjoett-kjaer.dk
Tlf: 30259058
Høringssvar vedrørende overførsel af ansvar
og opgaver omkring tjenesteboliger til
provstiet
Skelby-Gunderslev Menighedsråds anbefaling og begrundelse
Høringssvar vedrørende flytning af
landbrugsejendomme og jorde til provstiet
Skelby Gunderslev Menighedsråds kritiske vurdering af den foreslåede
omlægning
Formand Per Møller Henriksen
Mobil 22 29 61 89
Mail pmh@kfums-soldatermission.dk
Christiansvej 4 7000 Fredericia
Fredericia d. 20. August 2025
Høringssvar fra Christians Sogns Menighedsråd i Fredericia Provsti
Vedrørende lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
Christians Sogns Menighedsråd støtter intentionerne i lovforslaget og hilser arbejdet for at forenkle
og styrke menighedsrådenes rammer velkomment.
Vi bakker op om forslagets styrkelse af menighedsrådenes kompetencer med henblik på at sikre et
godt arbejdsmiljø og et mere velfungerende samarbejde både i menighedsrådene og imellem
kirkens læge og gejstlige aktører med respekt for både det folkevalgte ansvar og præstens særlige
opgave.
Vi ser positivt på forslagets forenklinger og tydeligere beskrivelser af menighedsrådets ansvar og
opgaver, herunder et styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejdet mellem de gejstlige og læge
funktioner i folkekirken. Også muligheden for lokale samarbejder i provstierne om bl.a.
økonomistyring og den frivillige overdragelse af ansvaret for og opgaven med præsteboliger til
provstiudvalget vinder opbakning hos os.
Vi støtter også, at menighedsråd får større frihed til at organisere arbejdet, f.eks. gennem udvalg
med deltagelse af ansatte og frivillige. Det giver bedre muligheder for at inddrage flere i det lokale
kirkeliv og aflaste menighedsrådsmedlemmerne.
Dog ser vi som et stort bysogn med nervøsitet på følgende aspekter af forslaget:
menighedsrådene. Lovforslaget vil imidlertid være en ulempe for os, idet antallet af
menighedsrådsmedlemmer hos os reduceres fra 11 valgte medlemmer til 7 - dog med mulighed for
at supplere med ét yderligere medlem. Den samme arbejdsbyrde vil dermed skulle fordeles på
væsentligt færre medlemmer. Vi foreslår derfor, at der gives mulighed for at supplere med op til 3-4
medlemmer.
emøder er vi positive over muligheden, men vi vil opfordre til, at
menighedsrådsmøder som udgangspunkt fastholdes som fysiske møder også af hensyn til, at
møderne er offentlige.
Vi ser positivt på, at forslaget fremhæver kirkens kerneopgaver, idet gudstjeneste, undervisning,
diakoni og mission eksplicit nævnes. Det skaber et ønsket fokus på det kirkelige liv i sognet.
Vi håber, at lovforslaget vil blive gennemført i en form, der både skaber bedre arbejdsvilkår og
styrker det lokale engagement i folkekirken.
Med venlig hilsen
Per Møller Henriksen
Formand for Christians Sogns Menighedsråd
Fredericia Provsti
2
Emne: Erfaringer med flytning af tjenestebolig til provstiet
Kære alle
Tak til udvalget for jeres arbejde og høringssvar.
Jeg vil her dele mine erfaringer med, at ansvaret for Klostersognets tjenestebolig er flyttet til
provstiet særligt i lyset af lovforslaget om, at ansvaret i sin helhed flyttes til provstiudvalget (PU).
Manglende professionalisering
I skriver i jeres hør Da så meget bygger på frivilligt arbejde, er det vigtigt at åbne for frihed til at
P s præsteboligudvalg består også af frivillige: to MR-medlemmer og en pensioneret arkitekt. Opgaven
ville være bedre varetaget af fagfolk, som fx vores bygningskonsulent i provstiet.
Eksempel: Da PU ville bygge ny tjenestebolig i røde mursten på Askevej, gjorde jeg opmærksom på, at hele
kvarteret er i gule mursten. Svaret fra et medlem var:
skal være røde
Ejerskab og økonomi bør følges ad
boligen og endnu flere interessenter at forholde sig til.
Eksempel: PU var klar til at igangsætte byggeprojektet på Askevej, men MR bad om ændringer af
økonomiske grunde. Det skabte unødvendig kompleksitet i stedet for forenkling.
Nærhedsprincippet forsvinder
Jeg oplever mindre lokal interesse for præsteboligen, efter at ansvaret er flyttet til provstiet, måske med
samme begrundelse
Jeg ved jo, hvor engageret udvalget om Klostergårdens fremtid
arbejder, og savner samme interesse med hensyn til sognets nye præstebolig.
Eksempel: PU ønskede at opføre tjenesteboligen i Hansted Sogn, og jeg måtte selv samle provst og udvalg
for at forklare, at den tjenestebolig-boende præst bør bo i eget sogn.
Manglende kommunikation
Jeg får ofte ny information om projektet tilfældigt, uden at MR eller jeg er blevet orienteret. Seneste
melding er, at byggeriet starter nu, med indflytning om et år.
Betydning for rekruttering af præster
Tjenesteboligen er en af de ting, MR kan bruge aktivt til at tiltrække nye præster. Flyttes ansvaret helt til
provstiet, mister MR den mulighed. I Klostersognet har vi gode erfaringer med at inddrage præsten. Da jeg
kom, var jeg inddraget i valg af køkken, farver og detaljer. Det viser interesse og skaber ejerskab.
Som biskop Elof Westergård skriver om lovforslaget:
På papiret kan det ligne en administrativ forenkling og nogle af jer vil sige, det vil skabe mere ensartede
boligforhold. I virkeligheden er det imidlertid en fjernelse af noget, som mange menighedsråd oplever som
en vigtig og meningsfuld opgave: At tage vare på sognets præstebolig og dermed på præsten og
præstefamiliens hjem. Det er ofte med både stolthed og ansvarsfølelse, at rådene vedligeholder boligerne.
Når man fjerner det ansvar, risikerer vi, at nærheden og engagementet forsvinder. Man skal ikke
undervurdere betydningen af det lokale ejerskab. Det er her fællesskabet og omsorgen opstår. Og det er
her, præsten også forankres som en del af menighedens liv ikke bare som funktion, men som
medmenneske. Hvad angår evt. mere ensartede boligforhold ved at løfte præsteboligerne op i provstiet, så
mener jeg det er en illusion. Der er forskel på, hvad man har af midler fra provsti til provsti, stift til stift, og
det vil jo ikke ændre sig ved, at boligerne flyttes op i provstiet.
Jeg deler dette, ikke nødvendigvis for at ændre høringssvaret, hvis der er flertal for det, men for at vi som
råd er opmærksomme på konsekvenserne ved at flytte ansvaret fra MR til provstiet.
Med venlige hilsner
Hanne Henriksen
Sognepræst i Horsens Klostersogn
Menighedsrådet
1
Høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådets
arbejde
Til Kirkeministeriet
Sagsnummer 2025-5593
Høringssvar fra Klosterkirken i Horsens:
Dette svar er specifikt fra Klosterkirken i Horsens en stort sogn med en middelalderlig bykirke med
ca. 8.500 medlemmer af Folkekirken.
Klosterkirken har et menighedsråd med 14 valgte medlemmer.
Klosterkirken er en aktiv kirke med en bred vifte af og mange kirkelige aktiviter året rundt.
Det kan bl.a. lade sig gøre, fordi samtlige 14 folkevalgte medlemmer er aktive medspillere og
tovholdere i kirkens aktiviteter og projekter.
Klosterkirkens kommentarer til konkrete punkter:
Ansvar og opgaven med tjenestebolig flyttes til Provstiudvalget
Da så meget bygger på frivilligt arbejde, er det vigtigt at åbne for frihed til at lave aftaler, hvor
provstiet overtager opgaven med administration af præsteboliger. Som det fremgår af
erfaringer i vores sogn (se vedhæftede bilag 1) kan det dog være en løsning med risiko for
komplikationer. Derfor bør man sikre, at der i provstiet er tilknyttet medarbejdere med den
nødvendige arkitektoniske og byggetekniske indsigt, hvis opgaveoverførsel aftales
Ansvar og opgaver med kirker og sognegårde fastholdes hos
menighedsrådene
Vi er enige i dette forslag det giver følelse af ejerskab og identifikation.
Kontakt til konsulenter i forbindelse med menighedsrådets ansvar og
opgaver for kirkens renovering, vedligeholdelse og fornyelse
Dette er et vigtigt anliggende, som ikke direkte er nævnt i lovforslaget.
Trægheden i sagsgange er dræbende og det (måske) største problem for os
er konsulenterne. Vi har et fornuftigt samarbejde med stiftets konsulenter,
men det er katastrofalt for lysten til at gøre en indsats, at vi skal vente op til
et år på Nationalmuseets konsulenter. Et konkret forslag kan være, at
Nationalmuseet får penge til at ansætte flere konsulenter, eller at
konsulenterne i stedet skal være tilknyttet Kirkeministeriet, måske stifterne
eller noget helt tredje, som betyder, at vi kommer ned på maks en måned
eller to, inden vi har svar fra konsulenterne.
Denne problematik indgår ikke direkte i lovforslaget, men det er vigtigt at
påpege, at her ligger kimen til rigtig mange frustrationer.
Personaleansvarlig fra MR eller daglig leder
Menighedsrådet skal fortsat have mulighed for at udpege en
personaleansvarlig på menighedsrådets vegne.
Vi er enige i, at man fravælger udtrykket kontaktperson.
Men at kalde personen personaleansvarlig giver også udfordringer, fordi det
grundlæggender er menighedsrådet, der han personaleansvaret
MR-valg og antal medlemmer i menighedsråd
Omkring antallet af medlemmer i menighedsrådet, er vi bevidste om, at den
politiske aftale af 21. maj 2025, lægger op til, at antallet af valgte
medlemmer i menighedsrådet som udgangspunkt skal være mellem 5 og 10
medlemmer.
Det mener vi er en dårlig løsning.
I Klosterkirken har i dag (som nævnt i indledningen) 14 valgte medlemmer i
menighedsrådet.
Vi har ikke problemer med at skaffe medlemmer til menighedsrådet, og alle
menighedsrådsmedlemmer har opgaver.
Der indføres mulighed for onlinemøder
God idé
Konstituering valgfrihed.
God idé
Med venlig hilsen
Menighedsrådet ved Klosterkirken i Horsens
Borgergade 30
8700 Horsens
Claus Holck Pape
Formand for menighedsrådet
Mail: fmklosterkirken@gmail.com
Mobil: 0045 20 58 54 02
Menighedsrådet
1
Åbent brev
Urimelig kort høringsfrist - ny menighedsrådslov
Til kirkeminister Morten Dahlin, Folketingets Kirkeudvalg og Landsforeningen af Menighedsråd
Danmark skal have en ny Menighedsrådslov for første gang i mange år.
Det er vigtigt stof af gøre menighedsrådsarbejdet enklere og give mulighed for at uddelegere visse
arbejdsområder. Derfor er det også ganske naturligt at sende lovforslagene i høring, ikke mindst hos
landets menighedsråd, der alle arbejder frivilligt og repræsenterer det mest nære demokrati i
Danmark.
Vi er i rådene vant til at udvise stor tålmodighed, når svar skal indhentes fra de kirkelige
myndigheder, ikke mindst Kirkeministeriet. Mange måneders svartid er der masser af eksempler på.
Det forekommer derfor ganske urimeligt, at dette lovgivningsarbejde skal hastes igennem med en
superkort høringsfrist 25. august 2025, altså hen over sommeren med dertilhørende ferieperiode.
I forhold til det sædvanlige tempo i folkekirkeligt regi ville der ikke ske noget ved, at høringsfristen
blev forlænget et par måneder. Det ville kvalificere svarene, og det er ikke på dette sted, at
Klostersogns menighedsråd
Horsens Provsti
20. august 2025
Tiset Sogn
Freddy Horslund Alberg - menighedsrådsformand - Fastrupvej 35 - 8355 Solbjerg - tlf. 4025 4080 - e-mail: freddy@alberg.dk
Høringssvar vedr. Udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
sagsnr. 2025-4679
§1
Afsnit 2.1.1
I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 24. juni 2013, med de ændringer,
der følger af lov nr. 312 af 25. april 2018 og § 1 i lov nr. 1428 af 17. december 2019 er muligheden
for afstemningsvalg bevaret og dette ønskes videreført i den nye lov.
Det som tilsyneladende skal styrke demokratiet er i stedet undergravende herfor. Når der har
været afholdt valgforsamling og kandidaterne er valgt virker det besynderligt at valget
underkendes ved at der indgives en valgliste med andre kandidater. En sådan ordning findes ikke
ved andre valg, som f.eks. kommunal- og folketingsvalg.
Tidsintervallet mellem orienteringsmøder og valgforsamling er for stort. Det foreslås at
orienteringsmøder afholdes i august og valgforsamling i september og at muligheden for at udløse
afstemningsvalg afskaffes.
§1, nr. 3-4 og 6-9.
Reduktion af antal medlemmer i menighedsrådet anser vi ikke som en forbedring i forhold til at
rekruttere medlemmer til menighedsrådet. Jo færre der er til af løse opgaverne, jo flere opgaver
bliver der til det enkelte menighedsrådsmedlem.
Det vil være ønskeligt at menighedsrådet for mulighed for at udvide antallet af rådsmedlemmer
øges fra en til to.
§1 stk. 27. Det bliver interessant at se om minimumsmodellen giver et større engagement i de
sogne, som vælger at arbejde efter denne model.
Vi anser det som en klar forbedring at der indføres obligatorisk uddannelse af formand, kasserer og
personaleansvarlig,
§1. nr. 32-33 og 42.
Det er en klar forbedring at denne mulighed indføres, så man ikke i en hel valgperiode skal døjes
med et medlem, som ikke vil arbejde loyalt i menighedsrådet.
Afsnit 2.2.2
§ 25. Nr. 2. Det vil være en klar forbedring og forenkling at beslutningsprotokollen kan føres
digitalt.
Tiset Sogn
Freddy Horslund Alberg - menighedsrådsformand - Fastrupvej 35 - 8355 Solbjerg - tlf. 4025 4080 - e-mail: freddy@alberg.dk
§34. stk. 2. At fastholde menighedsrådenes pligt til at vedligeholde kirkebygninger (især
middelalderkirker) er bestemt ikke en forenkling eller aflastning. Den kulturarv, som
middelalderkirkerne er bør vedligeholdes af Slots-og kulturstyrelsen.
§2
afsnit 2.2
§2 nr. 15. Det giver næppe den store aflastning af menighedsrådet at overlade administrationen af
tjenesteboliger til provstiudvalg. Endvidere forøger det provstiudvalgenes arbejdsbyrde i en sådan
grad at der skal ansættes personale til at varetage denne opgave. Det får økonomiske konsekvenser
for provstiernes kirkekasser. Præstegårdens lokale forankring i sognet går også tabt i denne model.
Det er positivt at såvel menighedsråd som provstiudvalg får mulighed for at vælge, at
embedsboligernes forvaltning forbliver i sognene. Det skal dog indvendes at det er meget uheldigt
at en beslutning om at lade provstiet overtage ansvaret for præsteembedets ejendomme er
irreversibel.
Tiset sogns menighedsråd
Freddy Horslund Alberg
menighedsrådsformand
bilag A11. Høringssvar fra menighedsråd, del 7 (Forenkling)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090344.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
Tangsø Menighedsråd
Tangsø, den 20. august 2025
Til
By-, Land- og Kirkeministeriet
Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om menighedsråd mv.
På vegne af Tangsø Menighedsråd (sognekode 8847) vil vi gerne udtrykke vores anerkendelse
af intentionerne i forslaget om at lette arbejdsbyrderne for menighedsrådene, som føles større
og større de seneste år/årtier og ikke mindst på personaleområdet.
Det er meget positivt med større selvbestemmelse på kirkegården.
- at ændringer fremover ikke kræver godkendelse af provstiudvalget og stiftsøvrighed.
Hvad angår bygningsområdet herunder vore præsteboliger vil en mere ensartet behandling
af præsternes ønsker være til gavn for arbejdsmiljøet, men dette har hidtil ikke skabt
problemer/udfordringer i vores provsti.
Vores betænkelighed er dog den, at det fremover vil blive dyrere, når provstierne skal have
her-
under kirkens liv og vækst.
I et område som vores, hvor befolkningstallet daler år for år, kunne vi godt ønske os en større
udligning, idet vore mange middelalderkirker kræver mange midler til vedligehold ikke
mindst på grund af klimaforholdene og den til tider barske vestenvind.
På vegne at
Tangsø Menighedsråd
Annalise Lind Øgendahl
formand
Menighedsrådsformand:
Uni Isenstein Nielsen, Askevænget 33, 2.mf., 2830 Virum
Tel: 20 83 28 30 E-mail: uni@unis.dk
By-, Land- og Kirkeministeriet
Sagsnr. 2025-4679
25, august 2025
Lovforslagets formål er bl.a. at forenkle arbejdet for menighedsrådene. Det er derfor ironisk, at
høringsperioden ligger i sommerferien, hvor der meget få, eller nok snarere ingen, menighedsråds
holder ordinære møder. Det er ikke at tage hensyn til menighedsrådenes arbejde
Det gælder også Virum Sogns menighedsråd, som ikke har haft mulighed for at komme med et
samlet høringssvar. Dette svar er derfor udarbejdet af mig som menighedsrådsformand.
Overordnet set sker der en større grad af professionalisering af arbejdet i menighedsråd og
provstiudvalg. Dette strider i høj grad mod ånden i den danske FOLKEkirke, som er baseret på
menige menighedsrådsmedlemmer.
Nedenstående bemærkninger dækker ikke samtlige ændringer, men er nedslag i bl.a. nogle af de
ændringer, som umiddelbart vurderes at have størst betydning for Virum Sogn.
Samarbejdet mellem menighedsråd, provst og biskop om arbejdspladsen
Det er vigtigt at dette bliver fastsat i loven. Der er i dag for mange eksempler på at menighedsråd,
som har ansvaret for den lokale kirkes drift, ikke nødvendigvis får væsentlige informationer om
præsternes forhold. Det giver anledning til mange frustrationer.
Menighedsrådenes størrelse
I lovforslaget foreslås det at gøre menighedsrådene mindre. Det er tvivlsomt om dette vil bevirke,
at flere menighedsråd end i dag kan få besat samtlige pladser. Omvendt vil der være
menighedsråd, som skal sige farvel til engagerede og kvalificerede medlemmer. Man burde give
menighedsrådene en større selvbestemmelse i forhold til fastsættelsen af antallet af
menighedsrådsmedlemmer. Dette kunne besluttes enten af menighedsrådet eller ske på
orienteringsmødet i foråret. I dag findes den bestemmelse i relation til provstiudvalgene, som på
det offentlige møde beslutter antallet af provstiudvalgsmedlemmer (4-8).
Menighedsrådenes konstituering
Det foreslås, at menighedsrådet kan nøjes med en minimumsmodel. Det er glimrende at give
menighedsrådene større frihed i forbindelse med konstitueringen. Dog bør det være et krav, at der
også vælges en næstformand. I det daglige har næstformanden ingen funktioner, men i tilfælde af
formandens forfald (det være sig sygdom, død eller bortrejse) er det vigtigt, at der er en person,
som har bemyndigelse til at handle og til at indkalde menighedsrådet.
Virum Kirke
Menighedsrådsformand:
Uni Isenstein Nielsen, Askevænget 33, 2.mf., 2830 Virum
Tel: 20 83 28 30 E-mail: uni@unis.dk
Uddannelse af menighedsrådsmedlemmer
Der tales om kursuskrav for nogle af menighedsrådsmedlemmerne. Dette kan gøre
konstitueringen meget vanskeligere. Hvorfor er der lige præcist forslag om et tre-dages kursus for
personaleansvarlige? Hvorfor ikke to eller fire dage? Der er ingen begrundelse for varigheden. Der
bør også være mulighed for dispensation, såfremt personen allerede har erfaring fra
personaleledelse. Tit vil man vælge et menighedsrådsmedlem, som enten er eller har været leder,
ansat i HR-afdeling eller lignende.
Udelukkelse af medlemmer
Der indføres en mulighed for at fratage et medlem enkeltposter. Tilsvarende indføres en mulighed
for at tvinge et medlem til at udtræde af menighedsrådet i særlige tilfælde. Det er i lovteksten
blevet vanskeligere end det oprindelige oplæg, hvilket er fornuftigt. Interne konflikter er altid
problematiske, men lovforslaget lægger op til, at det fremover formentlig vil være muligt at gøre
noget ved dem.
Mødeform
Der lægges i lovforslaget op til at menighedsrådsmøder kan holdes online eller som hybridmøder
(bortset fra det konstituerende møde, mødet hvor hhv. budget og regnskab godkendes). Det vil
gøre det lettere at afholde f.eks. ekstraordinære møder, hvis disse kan holdes online. Hybridmøder
er i dag efterlyst af menighedsrådsmedlemmer, som er forhindret i deltagelse i det fysiske møde
som følge af sygdom, forretningsrejse eller ferie. Dermed vil fraværet blive mindre. Hvordan det
konkret er muligt at gøre et onlinemøde offentligt står der intet om. Der nævnes noget om, at
ministeriet skal stille et system til digital underskrift af beslutningsprotokollen. Det er måske også
ministeriet, der skal stillet et digitalt mødesystem til rådighed. Med de priser (og prisstigninger),
der er på Microsoft licenser, kan det blive en væsentlig udgift for menighedsrådene. Det er
overordnede betragtninger i bemærkningerne, men det kan ikke være rigtigt at alle sogne skal
opfinde den dybe tallerken! Er det kun rene online møder, det skal være muligt at tilgå digitalt
eller gælder det også hybridmøder?
Præsteboliger m.v.
Administrationen af boliger m.v. fylder naturligvis meget i menighedsrådene sammen med
administrationen af kirkerne og sognegårdene. Opgaverne varetages primært af ulønnede
menighedsrådsmedlemmer. Der lægges i lovforslaget op til at præsteboliger og kirkens jorder
fremover skal administreres af provstiudvalgene. Det er allerede i dag muligt at indgå frivillige
samarbejder mellem sognene om administrationen af f.eks. præsteboliger. Det skal bemærkes, at
der ikke lægges op til en ændring af provstiudvalgene. De består i dag af 4-8 læge medlemmer, en
præst samt provsten, som samtidig er sekretær. Hvordan skal det være lettere for 6-10 personer
at bestyre præsteboliger for i gennemsnit 20 sogne? Dette sideløbende med arbejdet i
provstiudvalget med byggesager for kirker og sognegårde, økonomien i provstiet samt tilsyn med
menighedsrådene. Hvem skal føre tilsyn med provstiudvalgenes arbejde? Dette er der intet om i
lovforslaget. Det bliver nødvendigt at ansætte bygningskyndige medarbejdere i samtlige mere end
100 provstier i landet og dermed vil en del af skatterne gå til større administration i stedet for at
blive anvendt på kirkeligt arbejde. Der lægges op til, at menighedsrådene i forbindelse 2028 kan
beslutte ikke at flytte administrationen til provstiudvalget. Men hvis man ikke benytter sig af
mulighed, er det ikke efterfølgende muligt at ophæve overførslen. Fælden klapper! Det bør være
muligt at tage ændre beslutningen efter det følgende ordinære menighedsrådsvalg.
Menighedsrådsformand:
Uni Isenstein Nielsen, Askevænget 33, 2.mf., 2830 Virum
Tel: 20 83 28 30 E-mail: uni@unis.dk
Det er formentligt temmelig naivt at forestille sig at det på sigt bliver billigere at lade
provstiudvalgene overtage administrationen af præsteboliger mv. I starten bliver det helt klart
dyrere.
Provstiudvalg
Der lægges op til at provstiudvalgene skal have en mere fremtrædende rolle i fremtiden. Men
lovforslaget indeholder ingen ændringer i hverken provstiudvalgenes sammensætning,
konstituering eller beføjelser. Der findes i dag en mulighed for en menighedsrådsformand til at
handle i uopsættelige sager og derefter orientere menighedsrådet om handlingen. Tilsvarende
mulighed findes ikke for en provstiudvalgsformand. Dette bør ændres. Ved en overførsel af
opgaver til provstiudvalget vil der opstå situationer, hvor der skal handles omgående og hvor der
ikke er tid til at indkalde til et ekstraordinært provstiudvalgsmøde. Der er derfor nødvendigt, at
provstiudvalgsformanden får samme mulighed for at handle i uopsættelige sager som en
menighedsrådsformand.
Venlig hilsen
Uni Isenstein Nielsen
Formand for menighedsrådet ved Virum Kirke
Tlf. 20832830
e-mail uni@unis.dk
Nykøbing Mors Tødsø sognes
Menighedsråd
Den 24. august 2025
Til By-, Land- og Kirkeministeriet (km@km.dk)
Høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet - sagsnr. 2025 4679.
Nykøbing Mors Tødsø sognes Menighedsråd har på grund af høringsperiodens
placering i sommerferien behandlet høringer på et ekstraordinært menighedsrådsmøde.
Meningsrådet har følgende bemærkninger til forslaget.
Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale
demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
Menighedsrådet er meget betænkelig ved - og kan ikke tilslutte sig - forslaget om at
nedsætte antallet af menighedsrådsmedlemmer til maksimalt 10 med mulighed for 1
yderligere medlem. Vi er overbevist om, at det vil øge arbejdsbyrden for de
tilbageværende medlemmer i det enkelte menighedsråd, fordi der bliver færre til at løse
de samme opgaver. Det er uheldigt i et forslag, der samlet set handler om at forenkle og
understøtte menighedsrådenes arbejde.
Pga den forventede øgede arbejdsbyrde vil det blive endnu vanskeligere at rekruttere
nye kandidater/medlemmer til menighedsrådene. Vi vurderer, at det er de større sogne,
der vil blive ramt, hvor der forventelig også er et højere aktivitetsniveau. Færre
medlemmer i menighedsrådene vil gøre det nødvendigt med flere ansættelser i kirken til
de opgaver, som hidtil er løst af frivillige. Midlerne hertil kan kun tages fra de midler,
som nu bliver brugt på kirkelivet i sognene.
Vi er overbevist om, at forslaget kan få den modsatte effekt end tilsigtet: som nævnt at
det bliver sværere at rekruttere til menighedsrådene, og det nuværende aktivitetsniveau
vil ikke kunne opretholdes, men også at udviklingen af kirkelivet i sognene vil blive
Nykøbing Mors Tødsø sognes
Menighedsråd
negativt ramt. Motivationen for at deltage aktivt i arbejdet vurdere vi er højere, når man
er medlem af menighedsrådet. At arbejdet i menighedsråd nu skal fordeles på færre
hænder, hænger således ikke sammen med forenkling og understøttelse af arbejdet i
menighedsrådene
Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse, styrket fokus på
arbejdsmiljø og samarbejde mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken
Menighedsrådet er helt enig i, at det er meget vigtigt med fokus på og en indsats for at
styrke personaleledelsen, og at det er vigtigt med et godt samarbejde på tværs i
Folkekirken. Det er et meget vigtigt område.
Vedr. forslaget om uddannelse af personalelederen vil menighedsrådet opfordre til, at
det laves så fleksibelt som muligt. Hvis det skal foregå på hverdage, vil en
personaleleder, som er på det øvrige arbejdsmarked, skulle bruge ferie e.l. på
uddannelsen. Det er ikke hensigtsmæssigt og optimalt for frivilligt arbejde, på trods af
muligheden for kompensation. Det vil være optimalt, at det sker så lokalt og fleksibelt
som muligt f.eks. over nogle weekender.
Vi syntes at det er problematisk, at man med forslaget begrænser præsters medlemskab
som fødte medlemmer af menighedsrådene, herunder også at provsten som hovedregel
ikke længere er født medlem af rådene.
Vi mener, at det er vigtigt, at præster i et sogn, men også provsten, er med i drøftelser
og dialoger ledelses udveksler
synspunkter og er med der hvor beslutningerne træffes. Det mener vi ud fra bl.a.
hensyn til at sikre et godt arbejdsmiljø både for præster og medarbejdere, men også
for arbejdet i menighedsrådet.
Beslutninger træffes på menighedsrådsmøderne, og det er i dialogen på møderne vigtigt,
at alle med ansvar for kirkelivet har pligt til at være med. Det er i fællesskabet, at
kirkelivet fungerer og udvikles.
Nykøbing Mors Tødsø sognes
Menighedsråd
Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet
om økonomiforvaltning i provstiet
Vi er i Menighedsrådet betænkelig ved den foreslåede løsning om, at tjenesteboliger,
landbrugsejendomme, jorder mv. som udgangspunkt flyttes til provstiudvalget.
Vi er betænkelig ved, at det er Budgetsamrådet, som kan beslutte om samtlige
præsteboliger i et provsti skal flyttes til provstiet. I provstier med f.eks. et enkelt større
sogn og mange mindre sogne, forekommer det os uheldigt, at eventuelt forskellige
interesser kan have besluttende myndighed over andre sogne på et område som er så
grundlæggende.
Med venlig hilsen
Karsten Konradsen
Formand for Nykøbing Mors Tødsø sognes Menighedsråd
Kirkeministeriet
km@km.dk
Sagsnr. 2025 4679
Odder, 25.08.2025
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af menighedsråds-
arbejdet
Høring af udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet hen over
sommerferien, hvor menighedsrådene ikke holder ordinære møder, skaber et demokratisk underskud i
lovprocessen. Forretningsudvalget for Odder Sogns Menighedsråd opfordrer til, at fristen for høringssvar
udsættes til engang i efteråret, så menighedsrådene kan drøfte udkast til lovforslag og beslutte høringssvar
på ordinære møder.
Med venlig hilsen
f/ Ole Magnussen
Menighedsrådsformand
Odder Sogn
Høringssvar august 2025
Haurvig Menighedsråd fremsender herved følgende bemærkninger til lovforslagene 2025-4679 og 2025-
5593
Lov om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet:
Der må ikke stilles krav om obligatoriske kurser for hverken personaleansvarlige (kontaktpersoner) eller
formænd og kasserere. Der skal stadig være frihed til selv at bestemme.
Et krav kan meget vel bevirke, at det bliver svært at besætte de pågældende poster.
Hvis man ønsker opdatering eller er ny i en rolle, vil der formentlig stadig være mulighed for at deltage i de
forskellige kurser, der hvert år udbydes til menighedsrådenes medlemmer.
I øvrigt vil vi præcisere vigtigheden af, at muligheden for fleksibilitet bibeholdes, således som flere af
forslagene giver mulighed for. Det er derfor vigtigt, at sætninger som:
Minimumsmodel
mulighed for
kan ,
kan
der indføres hjemmel til, at der kan
bevares.
At der netop er tale om valgfrihed og ikke krav.
Sidstnævnte bemærkning gælder tillige Lovforslag om ændring af lov om ændring om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde mv.
Endelig bemærkes, at vi finder det uhensigtsmæssigt, at høringsperioden har ligget i sommerferien, hvilket
har besværliggjort muligheden for at drøfte forslagene i menighedsrådene.
Hvide Sande, den 22. august 2025
På vegne Haurvig Menighedsråd
Esther Blichfeldt
Høringssvar Side 1 Nørre Ørslev-Systofte Sognes Menighedsråd
Nørre Ørslev-Systofte Sognes Menighedsråd
Falster Provsti
Lolland-Falsters Stift
Til
By-, Land- og Kirkeministeriet
Sagsnr. 2025-4679
Hermed skematisk opstilling af vores bemærkninger i forbindelse med høringen af Lovforslag vedr. forenkling
og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet .
Nr. Overskrift
(forslagets
emne)
Kort beskri-
velse
Stillingta-
gen (for/
imod/
ingen hold-
ning)
Menighedsrådets
bemærkninger:
AFLASTNING
AF
MENIGHEDSRÅDENES
FORVALTNING
AF
FAST
EJENDOM
OG
STYRKELSE
AF
SAMARBEJDET
OM
ØKONOMIFORVALTNING
I
PROVSTIET
1 Ejendomsfor-
valtning:
tjenesteboliger
Flyttes til
provstiudvalg
Imod Ønsker fortsat selvbestemmelse, da
det opfattes som en naturlig, vigtig
og uproblematisk del af menigheds-
rådets ansvars- og arbejdsområder.
I den nuværende ordning indgår
præstegårdens have og præstegår-
dens tilhørende konfirmandstue
m.v. som en del af graverens
arbejde. Dette er med til at mulig-
gøre, at graverens stilling har et
attraktivt timetal ifm besættelse af
stillingen.
Stor tilfredshed med den tilføjede
Provstiet kan bestemme, at præste-
gårdene ikke skal flyttes til Provsti-
udvalget.
2 Ejendomsfor-
valtning:
landbrug og
jorder
Flyttes til
provstiudvalg
Imod Ønsker fortsat selvbestemmelse, da
det opfattes som en naturlig og
uproblematisk del af menigheds-
rådets ansvars- og arbejdsområder.
Høringssvar Side 2 Nørre Ørslev-Systofte Sognes Menighedsråd
3 Provstikapital
og metode-
frihed
Ny kapital og
metodefrihed
for provsti-
udvalg
Imod Kun aktuel, hvor
gældende.
4 Ejendomsfor-
valtning: kirker
og sognegårde
Kirker for-
bliver hos
menighedsråd
; sognegårde
på samme
matrikel som
bolig flyttes
Imod Kun aktuel mht. sognegårde/ kon-
firmationsstue, hvor -
ver gældende.
5 Kirkegårde Forbliver hos
menigheds-
råd;
godkendelses-
krav forenkles
For Giver mulighed for større selvbe-
stemmelse under ansvar.
Tilfreds med den beskrevne ind-
flydelse/vetoret ifm en evt.flytning
til Provstiudvalget
6 Ny formåls-
bestemmelse,
menighedsråds
loven
§1 ændres:
fokus på sam-
arbejde og
økonomifor-
valtning
For Tilfredshed med, at der åbnes for et
større samarbejde i Provstiet
ØGET
PROFESSIONALISERING
AF
MENIGHEDSRÅDENES
PERSONALELEDELSE
OG
STYRKET
FOKUS
PÅ
ARBEJDSMILJØ
OG
SAMARBEJDE
MELLEM
DE
TO
LEDELSESSTRENGE
I
FOLKEKIRKEN
7 Navneændring:
kontaktperson
-
ansvarlig
Ny betegnelse
og mulighed
for ansat
daglig leder
For/Imod Tilfreds med betegnelsen Kontakt-
person, men kan godt leve med en
Personaleansvarlig
8 Obli. kurser:
personale-
ansvarlig,
formand, kas-
serer
3-dages
kursus
(personalean-
svarlig) og
onlinekurser
For
Imod
Tilfredshed med et obligatorisk
kursus for Personaleansvarlig/
Kontaktperson, hvis det kan afhol-
des som regionale og stærkt rele-
vante kurser.
Obligatoriske online-kurser for
formand og kasserer bør være
uimodståelige tilbud, som kan
motivere i stedet for at tvinge med
frygt for, at det ville kunne afholde
personer fra opstilling som folke-
valgt.
9 Økonomisk
kompensation
Fridagskom-
pensation til
valgte perso-
naleansvarlige
For Det vil gøre det lettere at kunne
tilrettelægge sit arbejde inden for
normal arbejdstid ift de ansatte.
10 Menighedsråds-
lovens §1 om
samarbejde i
ledelsesstrenge
Formåls-
bestemmelse
præciserer
samarbejds-
pligt
For Tydeliggør forpligtelsen til sam-
arbejde.
11 Liturgi og ind-
samlinger på
dagsorden
Tydeliggørelse
af alle menig-
hedsråds-
medlemmers
ret til at sætte
For Vil være med til at gøre disse
områder til naturlige drøftelser,
hvor præsten fortsat vil have
vetoret.
Høringssvar Side 3 Nørre Ørslev-Systofte Sognes Menighedsråd
liturgi- og ind-
samlings-
spørgsmål på
dagsordenen
12 Udelukkelse af
medlemmer
Skærpede krav
og klagevej
Udvides:
arbejdsmiljø-
skadende
adfærd m.v.
To møder, 2/3
flertal, klage
til biskop/
minister
Ingen
holdning
Hvis der anses at være et behov for
skærpede krav, kan man ikke være
imod, selvom det virker voldsomt.
13 Lovfæstning af
underretnings-
pligt ved påbud
fra Arbejds-
tilsynet
Biskoppens rol-
le og mægling
Mæglingsfor-
løb obligato-
risk; biskop-
pens afgørelse
kan ankes
For
STYRKELSE
OG
FORENKLING
AF
REGLERNE
OM
VALG
OG
SAMMENSÆTNING
AF
DE
LOKALE
DEMOKRATISKE
ORGANER:
MENIGHEDSRÅD,
PROVSTIUDVALG
OG
STIFTSRÅD
14 Ændret valg-
form til provsti-
udvalg
Valgforsam-
ling; ny stem-
mekreds ved
valg af præste-
repræsentant
For Vil smidiggøre nuværende bestem-
melser.
15 Ændret valg-
form af menig-
hedsrepræsen-
tanter til stifts-
råd
Valgforsam-
ling og ny
stemmekreds
ved valg af
præsterepræ-
sentant
For Vil smidiggøre nuværende bestem-
melser.
16 Menigheds-
møde ved sog-
nedeling
Obligatorisk
menigheds-
møde før
ændringer
For Helt naturligt.
17 Antal valgte
medlemmer i
menighedsråd
Lokal fleksi-
bilitet: 5 10
(+1 efter lokal
beslutning)
medlemmer
afh. af stør-
relse
Ingen
holdning
Som fælles menighedsråd for 2
sogne med 4 medlemmer valgt fra
hvert sogn har vi ingen holdning.
18 Præsters og
provsters med-
lemskab af
menighedsråd
Kun ved >50
% ansættelse
og >1 års
varighed
Ingen
holdning
Som deltager i et 3-sogns pastorat
med én fælles præst har vi ingen
holdning.
19 Repræsentation
af det tyske
mindretal
Særregler for
repræsenta-
tion af det
tyske mindre-
Ingen
holdning
Høringssvar Side 4 Nørre Ørslev-Systofte Sognes Menighedsråd
Flexsibilitet for
ø-samfund
tal i menig-
hedsråd
Flexsibilitet
for ø-samfund
mht. orien-
tering og valg-
forsamling
20 Elektronisk
løsning
Implemente-
ring af elek-
tronisk løs-
ning så invi-
tationer til
orienterings-
møde og valg-
forsamling
kan udsendes
med elek-
tronisk post
For Absolut god forbedring!
22 Indførelse af
minimumsmo-
del for menig-
hedsrådets
konstituering
(OBS 21 ændring af
start fra 1. s. i ad-
ent til 1. januar ud-
går)
Menigheds-
rådet kan
enten konst-
ituere sig med
enkeltmands-
poster som
nu, eller efter
en minimums-
model
Imod Godt tilfreds med nugældende ord-
ning med valg til enkeltmands-
poster.
23 Mulighed for
nedsættelse af
ansættelsesud-
valg ved præ-
steansættelse
Tre eller flere
menighedsråd
, der skal an-
sætte præst
sammen, kan
nedsætte et
ansættelsesud
valg
Ingen
holdning
Som fælles menighedsråd for 2
sogne med 4 medlemmer valgt fra
hvert sogn har vi ingen holdning i
et 3-sogns pastorat.
24 Online menig-
hedsrådsmøder
Der indføres
mulighed for
onlinemøder,
samt elektro-
nisk under-
skriftsproto-
kol ved nogle
møder
For Online-møder kun som en helt
ekstraordinær foranstaltning.
Elektronisk underskrift af beslut-
ningsprotokollen vil være meget
fremmende for processen med at få
protokollen endelig godkendt.
Med venlig hilsen
på menighedsrådets vegne
Knud Brusgaard Nielsen
Formand
Nørre Ørslev den 25. august 2025
JAKOBSKIRKEN
Astersvej 11, 4000 Roskilde
Web: jakobskirken.dk
Mail: info@jakobskirken.dk
Telefon: 46 36 65 35
Til Kirkeministeriet
Roskilde, den 19-8-2025
Sagsnr. 2025 – 4679
Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
Menighedsrådet ved Roskilde Søndre Sogn ser mange gode og fornuftige tiltag i
lovforslaget. Vi er dog ikke overbevist om at det vil lette arbejdsbyrden mærkbart i
menighedsrådene.
Især er vi ikke enige i den påtænkte indskrænkning i antallet af menighedsrådsmedlemmer.
Vi har oplevet en periode med færre medlemmer, hvor det har været svært at få løst de
opgaver der var og at dynamikken i rådet var mindre end nu, hvor vi er flere om opgaverne.
Det kræver en del at være en kirke med mange frivillige.
Vi anerkender at det mange steder – også hos os – er svært at finde medlemmer til
menighedsrådene; men vi tror ikke at det bliver nemmere ved at reducere antallet, så færre
menighedsrådsmedlemmer skal dele opgaverne.
Med venlig hilsen
Roskilde Søndre Sogns Menighedsråd
Else-Marie Nielsen
Forperson
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1Høringsskema indsendt af:____IDESTRUP SOGNS MENIGHEDSRÅD______________________________________________________
Høringsskema Lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
Nr. Overskrift
(forslagets
emne)
Kort
beskrivelse
Stilling-
tagen
(for/imod/
ingen
holdning)
Høringspartens bemærkninger
AFLASTNING
AF
MENIGHEDSRÅDENES
FORVALTNING
AF
FAST
EJENDOM
OG
STYRKELSE
AF
SAMARBEJDET
OM
ØKONOMIFORVALTNING
I
PROVSTIET
1 Ejendomsfor-
valtning:
tjenesteboliger
Flyttes til
provstiudvalg
Fleste imod MR i Idestrup ser fordele ved
lovændringen i den henseende, at
den kan gøre det lettere og bedre i
sogne, hvor det er svært at stille
fuldtallige menighedsråd eller
hvor der mangler kompetencer i
MR. MR er dog meget bekymret
over at miste en vigtig del af
nærdemokratiet omkring ansvaret
for præstegården. I mange
landsogne har præstegården
fortsat en kulturel og institutionel
status, og ligesom
ændringsforslaget kan bidrage til
at er der også
de steder, hvor der er ønske om
samt vilje og kompetencer til at
gøre noget ekstra for en landsbys
præstegård, vil dette blive
forhindret. Skrækscenariet i den
øgede centralisering vil være, at
præstegårde sælges fra imod
menighedens ønske. MR tvivler
også på, om den forslåede løsning
er økonomisk bedre. Man kunne
sagtens forestille sig en model,
hvor provstiet får øgede
kompetencer og ressourcer til
bedre at varetage tilsynet med
præstegårdene bedre men uden, at
ansvaret helt fratages
menighedsrådene.
2 Ejendomsfor-
valtning:
landbrug og
jorder
Flyttes til
provstiudvalg
Fleste imod MR har principielt samme
holdning til forvaltningen af
landbrug og øvrige jorder som i
pkt 1 vedr. præstegårde.
3 Provstikapital
og
metodefrihed
Ny kapital og
metodefrihed
for
provstiudvalg
Ingen
holdning
4 Ejendomsfor-
valtning: kirker
og sognegårde
Kirker
forbliver hos
menighedsråd
Fleste imod MR finder, at det er besynderligt,
at provstiudvalget skal overtage
embedsboliger men ikke
2Høringsskema indsendt af:____IDESTRUP SOGNS MENIGHEDSRÅD______________________________________________________
; sognegårde
på samme
matrikel som
bolig flyttes
kirkebygninger. MR mener, det var
bedre, at det var omvendt. MR
bruger utroligt meget tid og
arbejde på kirkebygningen, blandt
andet på grund af en i forvejen
svækket beslutningskompetence.
MR skal alligevel spørge om lov til
hver enkelt mindste detalje i
vedligeholdelsen af kirken, hvorfor
MR hellere så, at en mere central
myndighed, som lettere kan
eksekvere beslutninger, overtog.
5 Kirkegårde Forbliver hos
menighedsråd
;
godkendelses
krav forenkles
For
6 Ny
formålsbestem-
melse,
menighedsråds
loven
§1 ændres:
fokus på
samarbejde og
økonomifor-
valtning
For
3Høringsskema indsendt af:____IDESTRUP SOGNS MENIGHEDSRÅD______________________________________________________
Nr. Overskrift
(forslagets
emne)
Kort
beskrivelse
Stilling-
tagen
(for/imod/
ingen
holdning)
Høringspartens bemærkninger
ØGET
PROFESSIONALISERING
AF
MENIGHEDSRÅDENES
PERSONALELEDELSE
OG
STYRKET
FOKUS
PÅ
ARBEJDSMILJØ
OG
SAMARBEJDE
MELLEM
DE
TO
LEDELSESSTRENGE
I
FOLKEKIRKEN
7 Navneændring:
kontaktperson
-
ansvarlig
Ny betegnelse
og mulighed
for ansat
daglig leder
For
8 Obli. kurser:
personale-
ansvarlig,
formand,
kasserer
3-dages
kursus
(personalean-
svarlig) og
onlinekurser
For
9 Økonomisk
kompensation
Fridagskom-
pensation til
valgte
personalean-
svarlige
For
10 Menighedsråds-
lovens §1 om
samarbejde i
ledelsesstrenge
Formåls-
bestemmelse
præciserer
samarbejds-
pligt
For
11 Liturgi og
indsamlinger
på dagsorden
Tydeliggørelse
af alle
menighedsråd
smedlemmers
ret til at sætte
liturgi- og
indsamlings-
spørgsmål på
dagsordenen
For
12 Udelukkelse af
medlemmer
Skærpede krav
og klagevej
Udvides:
arbejdsmiljø-
skadende
adfærd m.v.
To møder, 2/3
flertal, klage
til
biskop/mini-
ster
For
13 Lovfæstning af
underretnings-
pligt ved påbud
fra
Arbejdstilsynet
Biskoppens
rolle og
mægling
Mæglingsfor-
løb
obligatorisk;
biskoppens
afgørelse kan
ankes
For
4Høringsskema indsendt af:____IDESTRUP SOGNS MENIGHEDSRÅD______________________________________________________
Nr. Overskrift
(forslagets
emne)
Kort
beskrivelse
Stilling-
tagen
(for/imod/
ingen
holdning)
Høringspartens bemærkninger
STYRKELSE
OG
FORENKLING
AF
REGLERNE
OM
VALG
OG
SAMMENSÆTNING
AF
DE
LOKALE
DEMOKRATISKE
ORGANER:
MENIGHEDSRÅD,
PROVSTIUDVALG
OG
STIFTSRÅD
14 Ændret
valgform til
provstiudvalg
Valgforsam-
ling; ny
stemmekreds
ved valg af
præsterepræ-
sentant
For
15 Ændret
valgform af
menighedsre-
præsentanter
til stiftsråd
Valgforsam-
ling og ny
stemmekreds
ved valg af
præsterepræ-
sentant
For
16 Menigheds-
møde ved
sognedeling
Obligatorisk
menigheds-
møde før
ændringer
For
17 Antal valgte
medlemmer i
menighedsråd
Lokal
fleksibilitet:
5 10 (+1 efter
lokal
beslutning)
medlemmer
afh. af
størrelse
For
18 Præsters og
provsters
medlemskab af
menighedsråd
Kun ved >50
% ansættelse
og >1 års
varighed
For
19 Repræsentation
af det tyske
mindretal
Flexsibilitet for
ø-samfund
Særregler for
repræsentatio
n af det tyske
mindretal i
menighedsråd
.
Flexsibilitet
for ø-samfund
mht.
orientering og
valgforsam-
ling
For
20 Elektronisk
løsning
Implemente-
ring af
elektronisk
løsning så
invitationer til
orienterings-
møde og
valgforsam-
For/imod Forslaget er godt, men MR mener,
at prisen skal ned. MR i Idestrup
annoncerer på mange forskellige
måder allerede og når i høj grad
ud til sognets medlemmer. Det er
en god ide at sende elektronisk,
men ikke, hvis det belaster sognets
budget med 20.000kr.
5Høringsskema indsendt af:____IDESTRUP SOGNS MENIGHEDSRÅD______________________________________________________
ling kan
udsendes med
elektronisk
post
21 For MR er for at bibeholde den
nuværende funktionsperiode med
start den 1. s.i.adv.
22 Indførelse af
minimumsmo-
del for
menigheds-
rådets
konstituering
(OBS 21
ændring af start
fra 1. s. i advent
til 1. januar
udgår)
Menighedsråd
et kan enten
konstituere
sig med
enkeltmands-
poster som
nu, eller efter
en
minimumsmo-
del
For
23 Mulighed for
nedsættelse af
ansættelsesudv
alg ved
præsteansættel
se
Tre eller flere
menighedsråd
, der skal
ansætte præst
sammen, kan
nedsætte et
ansættelsesud
valg
For
24 Online
menighedsråds
møder
Der indføres
mulighed for
onlinemøder,
samt
elektronisk
underskrifts-
protokol ved
nogle møder
For
Supplerende bemærkninger Lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
Her kan høringsparten skrive yderligere bemærkninger til de enkelte forslag, samt supplerende bemærkninger i
øvrigt:
Horne Rundkirke
Horne, den 25.8.25
Horne Menighedsråds Høringssvar
Horne menighedsråd består af 6 valgte medlemmer, der hver især er indtrådt for kort eller
llængere tid siden:
Gudrun Bächler April 2025
Heidi Bild Granby December 2024
Lis Tolderlund December 2022
Henning Halvorsen December 2020
Niels Sønderby December 2008
Hanne Wolfsberg December 2000
Johanne Sloth er fra 10. august vores vikarpræst og derfor også medlem af Horne
Menighedsråd.
Vores høringssvar kommer især til at handle om processen vedrørende de to
lovforslag:
Tusindvis af menighedsrådsmedlemmer udfører frivilligt arbejde i folkekirken, fordi de er
engagerede i deres kirke og sogn. Opgaverne er mange og udfordrende, men netop det nærer
inspirationen. Vi er meget lokalt forankrede og har en god erfaring med at fylde rammer ud.
Rammer sat af det repræsentative demokrati, regering og folketing, fyldt ud af de mange
Menighedsrådets formand
Hanne Vammen Wolfsberg
Fiskervænget 6, Dyreborg
5600 Faaborg
Tlf. 6261 8652 / 4035 8387
hannewolfsberg@gmail.com
menighedsrådsmedlemmer. De to bevægelser - rammerne ovenfra og udfyldelsen nedenfra -
balancerer ofte og giver os et meningsfuldt arbejde inden for kirkens demokrati.
Med disse to lovforslags tilblivelse er noget kæntret, ubalancen er kommet tæt på. Tidspresset
fra oven hen over sommeren giver os indtryk af, at vi er i gang med en proces, hvor der ganske
vist er givet os muligheder for at sætte os ind i teksten, men mulighederne har ikke været
realistiske. Vi kan kun opfatte det som mangel på respekt for vores arbejde. Vores mening ser
ikke ud til at have betydning.
Om lovforslagets indhold:
Som ovenfor beskrevet har vi ikke haft tid til at sætte os grundigt ind i de enkelte dele.
Overordnet har vi det syn, at styregruppen og kirkeministeriets folk har haft gode og fine
hensigter med forslagene, fordi menighedsrådsarbejdet er blevet mere omfattende i takt med
digitaliseringen og det øvrige samfunds acceleration.
Det er Horne Menighedsråds erfaring, at alle vore opgaver har kunnet løses tilfredsstillende
gennem tiden. Har der været behov for provstiets og stiftets bistand, har vi fået den i det
omfang, der var nødvendigt.
Derfor kan vi ikke acceptere, at væsentlige opgaver tages fra menighedsrådet. Den lokale
forankring, hvor kirken, kirkegården og præstegården er sognets og drives af menighedsrådet,
er afgørende for motivationen til at sidde i et menighedsråd. Vi mener, at det enkelte
menighedsråd skal have mandat til også at bestemme over præstegården. Og ikke
budgetsamrådet. Eller provstiudvalget.
Vi er bekymrede for, at lovforslagene skaber mere bureaukrati og mindre kirke. En truende
udvikling for folkekirken, som netop i disse år har en hidtil uset opgave med at nå ud til større
dele af befolkningen, fordi interessen for kristendommen er stigende.
Vision: Lad et lille udsnit af landets menighedsråd i by og på land være pilotprojekter på
ændringer, der senere kan komme os alle til gavn. På den måde genoprettes balancen mellem
de to bevægelser: nedenfra og ovenfra, folkekirkens demokrati.
Venlig hilsen
Horne Menighedsråd.
Hanne Wolfsberg
Lundtofte, den 28. august 2025
På Menighedsrådsmøde den 21. august har Lundtofte Menighedsråd enstemmigt godkendt nedenstående
høringssvar:
Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om menighedsråd mv. (KM.sagsnr. 2025-4679).
Ved skrivelse af 1. juli 2025 har By-, Land- og Kirkeministeriet iværksat en høring vedr. ovennævnte
lovforslag, der angives at have til formål af forenkle og bedre understøtte arbejdet i landets
menighedsråd. Der er tale om et ganske omfattende forslag, der på afgørende vis vil ændre
vilkårene og rammerne for menighedsrådene, idet der bl.a. lægges op til fjernelse af kompetencer
og ændring af antallet af rådsmedlemmer m.v.
I denne anledning skal Menighedsrådet i Lundtofte sogn (Helsingør Stift) bemærke følgende:
Vi finder overordnet, at forslaget indeholder en række elementer, der på afgørende vis vil svække
menighedsrådenes rolle og dermed risikere at svække den folkelige forankring, det lokale
engagement og kirkeliv. Herudover er der visse tiltag, der synes yderligere at øge bureaukratiet
omkring rådenes virksomhed.
Vi skal særligt fremhæve forslaget om at centralisere ansvaret og beslutningskompetencen
vedrørende præsteboliger i provstiudvalget. Der er ikke hos os et behov for en sådan ændring, idet
opgaven med boligerne og deres vedligeholdelse efter vores opfattelse sker både effektivt og i god
dialog og samarbejde mellem rådet og sognets præster. Vi finder derfor, at bestemmelsen om
flytning af ansvaret for præsteboliger bør udgå, eller at en afgivelse af opgaven må være op til det
enkelte menighedsråd.
Generelt finder vi, at Folkekirkens ansvars- og beslutningsstruktur bør være så flad som muligt, og
at en reduktion af menighedsrådenes rolle og ansvar som den her foreslåede - vil gøre det mindre
interessant og spændende at engagere sig i rådsarbejdet. Dette vil kunne gøre kirken mindre
nærværende og også på sigt reducere det lokale frivillige arbejde og opbakningen til kirken.
Dette gælder også forslaget om at reducere antallet af rådsmedlemmer. Vi har intet ønske eller
behov for at reducere medlemstallet, der for Lundtofte sogns vedkommende i henhold til forslaget
ville blive reduceret fra de nuværende 13 til 8 (eventuelt 9) valgte medlemmer. Vi ser det således
som en styrke for det lokale engagement at have et råd af den nuværende størrelse og
erfaringsmæssige bredde, der kan udgøre kernen i sognets frivillige arbejde og aktiviteter. Vi finder
derfor, at bestemmelsen om tvungen reduktion af medlemsantallet bør udgå eller at en eventuel
reduktion af antallet af valgte medlemmer må være op til det enkelte menighedsråd.
Vi skal endvidere foreslå, at der foretages en fornyet vurdering af forslagets indførelse af yderligere
bureaukratiske tiltag, herunder bl.a. forslaget om indførelse af obligatoriske kurser (§ 11 f). Vi er
naturligvis enige i, at rådsmedlemmer skal sikre sig at have kompetencer til at bestride de betroede
opgaver, og der findes da også i dag en lang række tilbud om kurser, som landets menighedsråd af
egen drift benytter sig af. Obligatoriske kurser vil kræve opbygning af bureaukratiske rutiner til
kontrol, og det kan i øvrigt opfattes som mistillid fra politisk side, at der opstilles særlige
uddannelseskrav til menighedsråd, som ikke stilles til andre folkevalgte. Vi skal derfor foreslå, at
bestemmelsen udgår.
Vi skal endelig afslutningsvis beklage, at By-, Land- og Kirkeministeriet finder det passende at
gennemføre en høring i sommerperioden, hvor der er begrænsede muligheder for lokal drøftelse af
det i flere henseender vidtgående lovforslag. Det forekommer ligeledes ejendommeligt, at et bredt
politisk flertal i Folketinget inden der har været en bred offentlig høring - ved aftale af 21. maj
2025 i detaljer lægger sig fast på indholdet af en kommende lovgivning. Dette kan desværre - givet
utilsigtet - opfattes som en manglende respekt for det lokale folkelige demokrati og det
folkekirkelige liv.
Med venlig hilsen
LUNDTOFTE MENIGHEDSRÅD
LONE MARCUSSEN
Formand for menighedsrådet
Nyvangsvej 18
3540 Lynge
Tlf. 61 30 80 22
E-mail: lma@lundtofte-kirke.dk
Ørestad Sogns menighedsråd
Robert Jacobsens Vej 70A, 2300 København S
Att: Kirkeministeriet
Vedr. BLKM – sagsnr. 2025 4679
Høringssvar til: ”Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov
om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v.
og lov om valg til menighedsråd (Forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet)”
Ørestad Sogns Menighedsråd anerkender og bifalder de bærende intentioner i nærværende
lovforslag og vurderer, at ændringerne vil kunne bidrage til en væsentlig og positiv forenkling
og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet.
Vi bakker op om hovedretningen i lovforslaget og ser det som et tiltrængt og realistisk bud på,
hvordan folkekirken kan rustes til fremtiden. Den lokale forankring er folkekirkens sjæl – men
må ikke blive en undskyldning for at fastholde strukturer, der modarbejder samarbejde,
gennemsigtighed og faglighed. Der er behov for både smidighed og professionalisme, og
denne reform er et vigtigt skridt i dén retning.
1. Styrket arbejdsmiljø og ledelse – professionalisering er afgørende
Vi støtter fuldt op om forslaget om øget professionalisering af personaleledelsen i
menighedsrådene.
2. Fast ejendom
Vi .
tjenesteboligernes vedligeholdelse og drift samt køb og salg. Ydermere undgås det, at
præster kan komme i klemme, da beslutningsniveauet varetages af et bredt sammensat
provstiudvalg i samarbejde med provsten.
Med forvaltning på provstiniveau kan der desuden være betydelige fordele og gevinster at
hente i forhold til den grønne omstilling, serviceydelser, leverancer mm.
, at det bør overvejes, om
tjenesteboliger skal gælde samtlige tjenesteboliger i provstiet. Det vil være en mere
konsekvent og praktisk gennemførlig model, som stadig rummer demokratisk forankring, men
som samtidig understøtter et reelt fællesskab. Potentialet ved en samlet professionel
administration svækkes, når enkelte råd i et provsti kan insistere på at bevare den lokale
forvaltning.
3. Demokratiske organer
Vi støtter intentionen om at reducere antallet af menighedsrådsmedlemmer, da mange
menighedsråd har vanskeligt ved at rekruttere. Dog advarer vi samtidig imod, at for få
medlemmer skal løfte samme mængde ansvar, især hvis valgfriheden fortsat lader rådene stå
alene på afgørende områder. Med reduktionen i antallet af medlemmer må det derfor også
anbefales at der gives mulighed for, at suppleanter kan gives en mere aktiv rolle i rådet.
Vi er uenige i forslaget om, at provsten som hovedregel ikke skal være født medlem af
menighedsrådet. I Ørestad sogn har vi oplevet at have særdeles positive erfaringer med dette
medlemskab og samarbejde med provsten, og det ville være et stort tab for menighedsrådet
at undvære provstens deltagen.
Afslutningsvis
Ørestad Sogns menighedsråd støtter lovforslagets ambition om forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet. Vi anser det for at være et nødvendigt
paradigmeskifte. Og det er vores håb, at den videre behandling vil:
Skabe mere konsekvens og tydelighed i ansvarsfordelingen,
Styrke provstiudvalgets rolle som lokal og professionel forvaltningsmyndighed
Og frem for alt forny og styrke det lokale frivillige og folkelige engagement
På vegne af
Ørestad Sogns menighedsråd
Andreas Klein Eriksen
(menighedsrådsformand)
bilag A10. Høringssvar fra menighedsråd, del 6 (Forenkling)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090343.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
Måløv Menighedsråd
Liljevangsvej 38 A, 2760 Måløv
Tlf.: 44 66 08 60
Formand Lise Bramsen
Tlf.: 21 90 32 05
Måløv, den 24. august 2025
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
Høringssvar vedrørende sagsnr. 2025 4679 udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet.
§2, Antal menighedsrådsmedlemmer
Vi er reserverede overfor reduktionen af menighedsrådsmedlemmer af hensyn til de opgaver og aktiviteter
som menighedsrådsmedlemmer udfører udenfor funktionen som menighedsrådsmedlemmer, opgaver som
det ikke altid er frivillige til at løse.
Vi er også reserverede overfor forslaget ikke mindst i lyset af den demokratiske forskydning, der sker mod
de mindre sogne, som kan påvirke valg til provstiudvalg, stiftsråd og ikke mindst valg af biskop. Det samme
gælder afstemninger i budgetsamråd. Uanset om ændringen gennemføres eller ej, så bør
menighedsrådsmedlemmer ved afstemninger og valg tillægges stemmevægt i forhold til antallet af
folkekirkemedlemmer i sognet.
Aftale af 21. maj 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
Vi er betænkelige ved den foreslåede beslutningsproces, hvor det skal besluttes ikke at flytte ansvaret og
opgaven med præsteembedets ejendomme til provstiudvalget.
Det rigtige vil være, at en eventuel flytning sker ved et positivt tilvalg fra sognenes side.
Muligheden for at samle ansvaret for ejendommene findes jo allerede i økonomiloven, som giver muligheder
for at lave samarbejder, også om ejendommene, og det forekommer at være en bedre løsning end den
foreslåede.
§23.stk. 5
Det fremgår ikke tydeligt, hvem der har stemmeret ved de tre separate valg af menighedsrepræsentanter,
præsterepræsentanter og provsterepræsentanter. Formodningen er at alene menighedsrådsmedlemmer har
stemmeret ved valg at menighedsrepræsentant, præster ved valg af præsterepræsentant, og provster ved valg
af provsterepræsentant.
Økonomilovens §1, stk. 2 nr. 1
Vi mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at kravene til oprettelse af juridiske enheder ændres fra de
nuværende krav med 3 årsværk og en årsomsætning på 2 mio. kr. til 2 årsværk og en årsomsætning på 1 mio.
kr.
Med venlig hilsen
Lise Bramsen
Formand
Bredstrup og Pjedsted Kirker | Bredstrupvej 128, Bredstrup | 7000 Fredericia
Kirkeret og Tværgående Jura
km@km.dk
By-, Land- og Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
24. august 2025
Høringssvar vedrørende Udkast til
lovforslag om ændring af lov om
menighedsråd m.v. - sagsnr. 2025 4679
Bredstrup og Pjedsted Sognes Menighedsråd hilser forslag til ændring
af lov om menighedsråd velkommen. Vi kan både se udfordringer og
muligheder i forslagene.
Vi vil i nedenstående punkter pege på følgende områder:
1 - Antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer
2 Overflytning af ansvaret for præsteboligen til provstiudvalget
3 - Overflytning af ansvaret for præsteembedets jorder til
provstiudvalget
Ad 1 (vedrører afsnit 2.1.2)
Vi har i vores landsbysamfund igennem årtier haft et fælles menighedsråd, der
trods forskelle i sognenes størrelser stort set altid har bestået af 4 valgte fra hvert
sogn - og med en uskreven aftale om, at blev formanden valgt fra det ene sogn,
så blev næstformanden valgt fra det andet sogn.
Det glimrende samarbejde er vi bekymrede for, om vi kan opretholde med forslag
til ændring af lov om menighedsråd. Vi har allerede i denne periode mærket
udfordringerne med at løse de opgaver og ambitioner, menighedsrådet har, da vi
kun fik besat tre ud af fire pladser i det ene af sognene. Det har haft indflydelse på
de udvalg og arbejdsgrupper, vi har været i stand til at sætte i gang, fx har vi
måttet lade vores Grønne Udvalg og Menighedsplejen gå på standby.
Vi har ydermere arbejdet efter den strategi, at ingen skal stå alene med en
opgave. Vi har selvfølgelig en næstformand udover formanden, men vi har også
valgt at kontaktpersonen og kassereren har en direkte udpeget sparringspartner.
På den måde mener vi, at vi styrker arbejdet i menighedsrådet og den enkeltes
lyst til at påtage sig et ansvar betydeligt.
Hvis vi fremover med afsæt i lovforslaget kan risikere at blive endnu færre valgte
medlemmer, frygter vi for, om vi kan magte de opgaver, vi står med for slet ikke at
tale om de ambitioner, vi har for aktiviteter og liv i og omkring kirkerne.
Vi har ved begyndelsen af 2025 tilsammen 2.013 folkekirkemedlemmer, hvorfor vi
kan frygte, at vi ved næste menighedsrådsvalg trods vækst i sognene kan komme
under de 2.000 medlemmer. Ifølge lovforslaget vil vi dermed ende på 5 valgte
medlemmer med mulighed for at hæve antallet til 7 valgte medlemmer jfr. punkt
som nyt punktum: »Det fælles menighedsråd kan beslutte at hæve summen af
antal valgte medlemmer med et me
medlemmer, kan vi selvsagt glæde os over, at vi vil kunne vælge 6 medlemmer
og yderligere beslutte at forhøje med en for hvert sogn. Men det er trods væksten i
sognene et spinkelt håb med den generelle tilbagegang i medlemmer af
Folkekirken.
Helt generelt er sogne meget forskellige, og vi må derfor kraftigt opfordre til, at der
indbygges fleksibilitet i lovgivningen, så det er muligt at tilpasse modellerne, så
det giver mest mening lokalt.
Ad 2. (vedrører afsnit 2.2)
Menighedsrådet hilser forslaget om, at provstiudvalget fremover skal bestyre de
øvrige ejendomme i sognet, dvs. præsteembedets faste ejendomme
velkomment. Vi har aldrig helt forstået, at præsten er ansat af provsti og stift,
mens ansvaret for præsteboligen - og dermed tjenesteboligen - har ligget hos
menighedsrådet. Det giver derfor god mening, at opgaver og ansvar for
bygningsvedligeholdelse og drift af præsteboligen overgår til provstiet.
Samtidig vil vi benytte lejligheden til at argumentere imod, at sognegårde, der
ligger på samme matrikel som en tjenestebolig, overføres til provstiudvalget. Vi er
klar over, at menighedsrådet bevarer brugsretten. Vi kan ikke se meningen med at
en sognegård, som vores, opført af et menighedsråd men beliggende på samme
matrikel som tjenesteboligen overføres til provstiudvalget, hvorimod en
tilsvarende sognegård, der ligger på en særskilt matrikel, ikke overføres. Hvori
ligger logikken? Endvidere er sognegårde langt oftere ramme om
menighedsrådets og menighedens aktiviteter end præsteboligen er.
Ad 3 (vedrører afsnit 2.2)
Menighedsrådet anerkender i samme forbindelse forslaget om at flytte ansvaret
for præsteembedets jorder til provstiudvalget, idet det som nævnt i forslaget
giver mulighed for at bidrage positivt til folkekirkens grønne omstilling.
Dog ser vi med bekymring på, at vi som både jord- og skovejere i begge sogne
har betydelige indtægter fra den bortforpagtede jord og fra driften af skovene.
Indtægter, der ligger i størrelsesordenen 3-4 % af vores samlede kirkelige ligning,
som vi med forslaget kan frygte, overgår til provstiudvalget.
Tabet af disse indtægter overstiger langt arbejdsbyrden med forvaltningen af jord
og skov. Vi er klar over, at der er indbygget undtagelser i forslaget i form af
muligheden for at beslutte, at ansvaret for præsteembedets ejendomme ikke
flytter til provstiudvalget, samt at menighedsrådene efter flytning af ansvaret får
vetoret i forhold til provstiudvalgets dispositioner i visse tilfælde.
Men vi kunne ønske os en præcisering af mulighederne for at flytte ansvaret for
jord og skov til provstiet mod en aftale om, at hovedparten af indtægten ved drift
eller salg tilfalder de enkelte sogne.
Ligeledes er vi bekymrede over udsigten til en provstikapital, idet vi har dårlige
erfaringer for, at kapital fra tidligere menighedsråd er for låste, når de tilfalder
andre som provstier eller stifter. I vores tilfælde har vi knap 195.000 kr. stående
som stiftskapital, som vi ikke kan få frigivet i henhold til BEK nr. 55 af 22/01 2018.
Her fremgår det i
ved salg eller anden afståelse af rettigheder over kirkens eller præsteembedets
faste ejendom, udbetales til kirkekassen, såfremt provenuet anvendes til
finansiering af ejendomserhvervelse eller særskilte anlægsarbejder vedrørende
. Dog
kan indtægter i form af Tiendeafløsning, gravstedskapital, anden kapital og
grundbyrdeafløsning ikke udbetales.
For vores vedkommende har det i praksis betydet, at beløbet er låst som
stiftskapital. Det får vi årligt en forrentning af på 971 kroner, hvilket med al respekt
må siges at være en meget ringe forrentning (cirka 0,5 %).
Vi frygter at noget lignende kan gentage sig, hvis jord og skov overgår fra
sognene til provstierne, og vil derfor anbefale en større grad af gennemsigtighed i
denne del af lovforslaget, så der tages hensyn til de sogne, der faktisk har en
fornuftig indtægt på jord og skovdrift og selv er i stand til at forvalte jord og skov
på en samfundsmæssig og økonomisk forsvarlig måde.
Venlig hilsen og på vegne af menighedsrådet
Stefan Nüchel, formand Else Friis Jensen, næstformand
valgt i Pjedsted Sogn valgt i Bredstrup Sogn
Pjedsted Kirkevej 4, 7000 Fredericia
4042 4975, 7914STN@km.dk
https://www.bredstruppjedstedkirker.dk/
Forslag om ændringer af Lov om Menighedsråd
Høringssvar
Sevel Kirkes Menighedsråd anerkender, at der kan være et behov for, på visse områder, at tilpasse de
gældende bestemmelser for menighedsrådenes virke.
Samtidigt er det vores opfattelse, at der er store forskelle på sognenes størrelse og dermed opgaver og
vilkår. Dette betyder forskellige behov for enten at bevare eller ændre på opgaveløsninger.
I Sevel sogn er der stor tilslutning til kirken og det, som den står for. Der er kort sagt stor lokal ejerskab til
kirken.
Foruden kirken og kirkegården, samt præsteboligen med kirkekontor, så administrerer menighedsrådet 3
sammenhængende bynære skovområder, Præstegårdsskovene, der med et stisystem fremstår som "vild
natur" og benyttes rekreativt af både lokale og turister.
Umiddelbart uden for kirkediget ved indgangen til kirken, ligger et gammel hus dateret 1877. Det blev i
1995 købt af menighedsrådet og istandsat. I dag fungerer det som kirke- og kulturhus. Af aktiviteter kan
nævnes konfirmandforberedelse, minikonfirmand, søndagsskole, møder for menighedsråd og udvalg samt
forskellige sociale arrangementer, foredrag og kulturelle aktiviteter
En del af den gammel præstegård tilhører fortsat Sevel Kirke. Den kaldes nu Spejdergården, og her har de
lokale KFUM/K-spejdere deres base .
Den nye præstegård er fra 1981 og beliggende på grænsen mellem byen og landet tæt på Stubbergård Sø .
Dens første forpagter havde den fra 1981 til 2024, hvorefter en ny (ung) familie tog over.
Længere væk mod øst administreres et mindre skovområde, der er udliciteret til jagt. På de samme arealer
høstes der pyntegrønt til kirkegården. Èn gang årligt op mod jul arrangeres der klippedag, hvor sognets
beboere gratis kan klippe og sanke julepynt. En festdag med stor deltagelse.
Alt dette kan sammenfattes til "Sevel Sogns DNA", hvor borgerne bruger udtrykket "vores" om både
bygninger, steder og aktiviteter.
Såfremt ejerskabet og/eller administrationen af dette flyttes fra menighedsrådet til en anden instans, så vil
fællesskabsfølelsen, ejerskabet og opbakningen til kirken helt sikkert dale mærkbart.
Derfor siger vi fra overfor de dele af ændringsforslagene og kompetencen, der vedrører menighedsrådet.
Sevel Menighedsråd, august 2025
Menighedsrådet ved Sct. Catharinæ kirke, Ribe Domprovsti, har på menighedsrådsmødet d.18.juni
2025, tilsluttet sig flg. høringssvar fra Ribe Domprovsti til lovforslag om forenkling og større
bæredygtighed i menighedsrådsarbejdet.
Provstiudvalget i Ribe Domprovsti vil indledningsvist udtrykke glæde over, at lovforslaget om forenkling og
større bæredygtighed i menighedsrådsarbejdet forholder sig til undersøgelser om arbejdsmiljøet i folkekirken
og, at mange menighedsrådsmedlemmer har ønsket en forenkling af menighedsrådsarbejdet.
Dette sagt, så er det dog vores klare holdning, at lovforslaget er for vidtgående og reelt er et opgør med
menighedsrådenes suverænitet og derved folkekirkens forankring i de enkelte sogne.
Til lovforslaget har vi følgende bemærkninger:
1: Vi tilslutter os forslaget om at ændre kontaktpersonens titel til personaleansvarlig. Vi tilslutter os også, at
den personaleansvarlige skal tilbydes at gennemgå en uddannelse som forudsætning for at bestride dette hverv.
Vi vil dog gøre opmærksom på forslagets brud på dansk demokratisk tradition ved, at folkevalgte skal på
obligatoriske kurser for at kunne varetage de opgaver, de er valgt til. Endvidere er det uklart, hvilke
konsekvenser, det måtte have, hvis et menighedsrådsmedlem ikke følger et obligatorisk kursus.
Høringssvar vedr. lov om menighedsråd
Menighedsrådet for Mariendal sogn på Frederiksberg har med stor interesse gennemgået
lovforslagene vedr. Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet æredygtig
finansiering af folkekirkens fællesopgaver
Indledningsvis skal vi erklære os enige i de politiske intentioner om
- Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på
arbejdsmiljø og samarbejde
- Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske
organer.
Men vi finder, at de to lovforslag indeholder nogle bestemmelser, som meget mærkbart vil gå ud
over menighedsrådenes arbejde i lokalsamfundet og de principper om nærdemokrati i sognene, som
er et bærende princip for menighedsrådenes arbejde i den danske folkekirke.
Vores indsigelser gælder først og fremmest følgende forhold, som vi begrunder i den efterfølgende
del af vores høringssvar:
- Nedskæring af antallet af menighedsrådsmedlemmer
- Centralisering af beslutningskompetencen væk fra de lokale sogne
Dertil kommer en indsigelse imod den meget korte høringsfrist og den tidsmæssige placering af
høringsfristen.
1. Nedskæring af antallet af menighedsrådsmedlemmer
Vi ser med meget stor bekymring på, at antallet af menighedsrådsmedlemmer reduceres til ét
medlem for hver påbegyndt 2000 folkekirkemedlemmer, dog min. 5 medlemmer.
Nedskæringen af antallet af menighedsrådsmedlemmer øger arbejdsbyrden og de faglige krav for de
tilbageværende medlemmer i form af udvalgsarbejde, planlægning af aktiviteter og medvirken ved
sognets arrangementer.
Med det nuværende antal menighedsrådsmedlemmer kan opgaverne i de forskellige udvalg fordeles
på en sådan måde, at hvert enkelt medlem får bedre mulighed for at sætte sig ind i de enkelte
områder og deltage i kurser og uddannelse om de specifikke områder, som fx økonomi, HR,
bygningsvedligeholdelse, provstikoordinering, m.m.
Med den nuværende størrelse har menighedsrådet mulighed for at fordele opgaverne bredt, så de
pågældende udvalgsmedlemmer har mulighed for at specialisere sig og uddanne sig inden for deres
område.
Tilsvarende giver menighedsrådets nuværende størrelse mulighed for at have stor fokus på frivillige
aktiviteter og kulturtilbud. I Mariendal sogn er der en mangeårig tradition for et rigt og varieret
tilbud af aktiviteter for borgerne i sognet. Aktiviteterne består bl.a. af
- kirkekoncerter
- kirkekaffe
- babysang
- udflugter til seværdigheder og kulturelle institutioner
- foredrag om litterære, historiske og kulturelle emner
- debatmøder med kendte personligheder
Det er aktiviteter, som udgør en meget vigtig del af de kulturelle tilbud i sognet. Vi kan glæde os
over, at der er meget stor opbakning til disse aktiviteter. Søgningen til aktiviteterne kommer fra en
stor del af befolkningen i lokalområdet og bestemt ikke kun fra den faste del af menigheden.
Den brede vifte af aktiviteter kan kun gennemføres med hjælp fra mange frivillige kræfter. Og
planlægning og koordinering af aktiviteterne kræver en stor indsats fra menighedsrådet og dets
aktivitetsudvalg.
For Mariendal sogn vil lovforslaget betyde, at menighedsrådet bliver reduceret fra de nuværende 13
medlemmer (plus præster og suppleanter) til 5 6 medlemmer. Det samme vil være tilfældet for de
øvrige sogne på Frederiksberg, med undtagelse af Frederiksberg sogn, som vil have 6-7 medlemmer.
Denne reduktion vil begrænse menighedsrådets ressourcer til at lede og koordinere opgaverne i
sognet og vil derfor være en trussel imod det nærdemokrati, som er hele grundlaget for den danske
folkekirke.
Det er vigtigt at bemærke, at interessen for menighedsrådets arbejde er meget stor i Mariendal sogn
og i nabosognene på Frederiksberg. Vi kan glæde os over en høj valgdeltagelse, og antallet af
opstillede kandidater var i 2024 så stort, at der var langt flere opstillede end pladser i
menighedsrådet.
Vores anbefaling er derfor, at lovforslaget ændres, så menighedsrådene selv kan beslutte antallet af
menighedsrådsmedlemmer, så der minimum skal vælges 5 medlemmer og maksimalt kan vælges det
nuværende antal.
2. Centralisering af beslutningskompetencen væk fra de lokale sogne
Vi frygter, at reduktionen af antallet af menighedsrådsmedlemmer vil føre til, at menighedsrådene i
stort omfang mister muligheden for selv at varetage styringen af en række vigtige opgaver i sognet.
De vil så se sig nødsaget til at tage imod tilbuddet om at overlade disse opgaver til centrale
funktioner i stifter og provstier.
Flytning af opgaver fra de lokale, demokratisk valgte menighedsråd til centrale funktioner med
lønnede medarbejdere i stifter og provstier fjerner det grundlæggende princip i den danske
folkekirke om, at kvalificerede lægfolk kan udføre frivilligt arbejde for sognet med forankring i
lokalsamfundet - og på den måde skabe nærhed og fortrolighed i den måde, opgaverne bliver
varetaget på.
Vi mener, at den nye lov er udtryk for en centralisering og dermed udgør en trussel imod det
nærdemokrati, som menighedsrådene repræsenterer. På den måde lider den nye lovgivning om
menighedsråd af et demokratisk underskud.
Efter vores opfattelse skal en central varetagelse af opgaver for sognene alene være baseret på
frivillighed og være et tilbud, som kan tilvælges af menighedsråd, der ikke har erfaringerne eller
ressourcerne til at varetage disse opgaver.
I den forbindelse vil vi gerne nævne, at der er en lang række målrettede kurser til menighedsråds-
medlemmer, der skal varetage opgaver, som kræver særlige kundskaber, fx regnskab, kontakt til
personale eller planlægning af bygningsvedligehold. Disse uddannelsestilbud giver menighedsråds-
medlemmerne det faglige grundlag for som lægfolk at varetage disse opgaver på en meget
kvalificeret måde.
Vi er ikke tilhængere af, at ansvaret for sognets præsteboliger skal flyttes fra menighedsrådet til en
central forvaltning i provstiet. I Mariendal sogn har menighedsrådet et mangeårigt og detaljeret
kendskab til præsternes embedsboliger. Det betyder, at budgetmidlerne hurtigt og effektivt kan
prioriteres, så de mest nødvendige reparationer kan iværksættes, så fordyrende følgeskader undgås.
Det mangeårige lokale kendskab til bygningerne gør, at midlerne kan anvendes hensigtsmæssigt, så
bygningerne er velfungerende og i god stand. Efter vores mening vil de lokale menighedsråd i langt
højere grad end en central forvaltning være rustet til at forvalte budgetmidlerne optimalt på
samme måde som en privat boligejer vil gør det.
Vores anbefaling er derfor, at centraliseringen af opgaver og overførslen af kompetence til centrale
funktioner i stifter og provstier opgives, og at de nuværende tilbud om rådgivning og uddannelse af
menighedsrådsmedlemmer styrkes, så ansvaret for disse opgaver fortsat kan forankres i
nærsamfundet.
3. Indsigelse imod høringsfristen
Vi må desværre konstatere, at beslutningsprocessen for loven udgør et demokratiske problem.
Tidsfristerne for høringssvar er urimeligt korte, samtidig med at menighedsrådene på grund af
sommerferieperioden har ekstra vanskeligt ved at honorere disse korte tidsfrister.
Arbejdet med den nye lov om menighedsråd har stået på i lang tid, og derfor føles den korte
høringsfrist som et bevidst forsøg på at svække menighedsrådenes mulighed for at sætte sig
grundigt ind i den nye lov og komme med indsigelser imod de åbenlyse uhensigtsmæssigheder, som
loven efter vores mening indeholder.
Med den fremgangsmåde opnår man ikke en bred offentlig høring , som forligskredsen i
lovforslaget giver udtryk for, at de ønsker.
Vi skal derfor kraftigt opfordre til, at høringsfristen forlænges, så flere menighedsråd får tid til at
sætte sig grundigt ind i loven og dens konsekvenser og tilkendegive deres holdning til forslagene.
På vegne af Mariendal sogns menighedsråd,
Vibeke Herskind
Formand
Høringssvar. Sagsnr. 2025 4679
Udkast til lovforslag vedrørende forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet.
Menighedsrådet i Gørding har følgende indvendinger til lovforslaget:
Pkt. 1: Afsnit 2.1.2 - §1, nr.12-16, 21, 27 og 28-29
Vi fraråder stærkt at indføre en minimumsmodel.
Der er store og vigtige opgaver til:
Formand
Næstformand
Personaleansvarlig
Kasserer
Kirkeværge
Formand for Kirkegårdsudvalget
Hvis der indføres en minimumsmodel, bliver det nødvendigt, at flere medlemmer må påtage sig to eller
flere af ovennævnte poster.
Det er en hel forkert retning og vil i virkelighedens verden være stik imod lovens intentioner.
Pkt. 2: Afsnit 2.1.2 - §1, nr. 3-4 og 6-9
Fem valgte menighedsrådsmedlemmer er for lidt til at varetage opgaverne i de fleste menighedsråd. (Se
pkt. 1).
yderligere 2 i forhold
Dette vil øge nærdemokratiet og give mulighed for at bruge flest mulige lokale kræfter.
Pkt. 3: Afsnit 2.1.2 - §1, nr 27
Al menighedsrådsarbejde er baseret på frivillighed.
Derfor bør der ikke indføres TVANG i lovgivningen.
Forslaget bør derfor ændres til:
-dages kursus for personaleansvarlige. Formand og kasserer tilbydes et online-kursus
Pkt. 4: Afsnit 2.1.2 - §1, nr. 16 og §2, nr. 3
Forslaget om økonomisk kompensation til personaleanvarlige for at anvende fridage i hvervet komplicerer
arbejdet med yderlige dokumentation i stedet for at forenkle, som er lovens hensigt.
Vederlaget bør derimod fastsættes, så det skønsmæssigt dækker tabt arbejdsfortjeneste.
Ingen arbejder i Menighedsråd for pengenes skyld, så stop yderligere nidkært bogholderi.
Pkt. 5: Afsnit 2.2 - §2, nr. 15
Forslaget bør udgå. Det medfører topstyring.
I stedet bør det ændres til:
Der indføres hjemmel til, at ansvaret og opgaven kan flyttes til provstiudvalget, hvis Menighedsrådet
Derudover bakker vi fuldt op om Ribe Domprovstis høringssvar vedr. samme sagsnr.
Med venlig hilsen
Gørding Menighedsråd
Bispebjerg Sogns menighedsråd
Grundtvigs Kirke På Bjerget 14B 2400 København NV
tlf. 3581 5442 e-mail: 7064@sogn.dk
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
(sendt pr. e-mail til km@km.dk)
København NV, den 24. august 2025
Høringssvar sagsnr. 2025-4679
Vedr. forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
Menighedsrådet ved Bispebjerg Sogn (Grundtvigs Kirke) har drøftet lovforslaget vedrørende for-
enkling og bedre understøttelse af menighedsrådet arbejde og er enige om vedlagte høringssvar.
Generelt
Først vil menighedsrådet dog gøre opmærksom på, at svarfristen for et lovforslag af dette omfang
er uacceptabelt kort, og dertil kommer, at det er fremsendt hen over sommerferien, hvilket har for-
hindret en tilstrækkelig grundig behandling.
I lyset af dette og også som et generelt forslag mener menighedsrådet, at lovforslaget bør ud-
vides med en plan for evaluering af forslagets virkninger inden for en kort årrække, så loven kan
justeres med henblik på at opnå den mest hensigtsmæssige udformning.
Antal medlemmer af menighedsråd
Menighedsrådet ved Bispebjerg Sogn finder, at det er godt for det lokale demokrati, at der i me-
nighedsrådene er en bred repræsentation af sognets beboere med flere medlemmer i rådet. Med
lovforslaget sker der en begrænsning af antallet af medlemmer i vores sogn. Vi finder, at en større
fleksibilitet i fastsættelse af antallet af valgte medlemmer til menighedsrådet vil være ønskelig, så
menighedsrådet i større omgang selv kan fastsætte antallet af medlemmer ud fra hensyntagen til
det enkelte sogns behov. Det kan ske ved, at der stedet for kunne vælge et eller evt. flere ekstra
medlemmer til, som lovforslaget lægger op til, fastholdes den nuværende beregning af antal med-
lemmer, men der åbnes for, at menighedsråd lokalt kan vælge at reducere antallet.
Præsters medlemskab af menighedsråd
Menighedsrådet ved Bispebjerg Sogn finder, at en grænse på 50% ansættelse for præst, som
grundlag for stemmeret i et menighedsråd er meget højt sat. Det kan give mindre motivation for
en præst til at tage del og ansvar i menighedsrådets arbejde. Menighedsrådet ved Bispebjerg
Sogn foreslår, at der i stedet vælges en model, hvor en præst med en lav ansættelsesgrad i et
sogn kan vælge at blive fritaget for forpligtelsen til at være medlem af menighedsråd. Det kan
være relevant for funktionspræster som for eksempel hospitalspræster med lav tilknytning til sogn.
Lønvilkår for professionel ledelse
Menighedsrådet ved Bispebjerg Sogn er opmærksom på, at baggrunden for lovforslaget i høj grad
også skal findes i at forbedre arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for både menighedsråd og ansatte.
Dette skal blandt andet ske ved en øget professionalisering. Menighedsrådet ved Bispebjerg
Sogn hilser denne dagsorden velkommen, men en sådan professionalisering af den daglige le-
delse nødvendiggør en opfølgning af mulighederne for at indplacere ansatte i kirken på overens-
komster, der afspejler de kompetencer, der efterspørges. Dette er der ikke mulighed for nu. Me-
nighedsrådet ved Bispebjerg Sogn opfordrer kraftigt ministeren til at åbne for denne mulighed.
På menighedsrådets vegne,
Karen-Marie Olesen
Formand
1
2
3
4
5
HELSINGØR DOMKIRKE, SKT. OLAI KIRKE
Menighedsrådet, Kirkekontoret, Sct. Olaigade 51, 3000 Helsingør
Helsingør d. 24. august 2025
Høringssvar vedr. forslag til ændring af lov om menighedsråd (§ 1), forslag til ændring af lov
om folkekirkens økonomi (§ 2) og forslag til lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde (§ 3). Jeres Sag nr. 2025-4679
Menighedsrådet i Helsingør Domsogn, Skt. Olai, takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Vi vil indledningsvist dybt beklage, at høringen er sket hen over sommerferien, hvor de fleste er på
ferie, og hvor Menighedsrådet ikke har møder. Der er en del gode takter i forslaget, men der er også
punkter, der vil få store og negative konsekvenser for vores menighedsråd. På vores møde d. 19.
august har vi besluttet at kommentere udvalgte punkter:
§ 1, nr. 3, 4, 6, 7 og 9 Antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer
Vi er et mellemstort sogn, men har samtidig en masse domkirkeopgaver. Med forslaget skal vi
reducere fra 11 til 8 - 9 valgte. Vi har hidtil kunnet rekruttere nye rådsmedlemmer, lige som de
fleste sidder hos os i flere perioder. Men der er mange opgaver, selv for 11. Vi ønsker mulighed for
at kunne udvide antallet af menighedsrådsmedlemmer med mere end 1, såfremt forslaget vedtages.
Det kan med forslaget blive sværere at rekruttere, fordi der bliver for mange opgaver for de færre.
Det er ikke rimeligt, at man kun kan være menighedsrådsmedlem, hvis man kan tage flere
udvalgsposter. Vi ser i vores råd, at nogle har megen tid at lægge i arbejdet, mens andre er i en
anden livsfase og har knap så meget tid eller knap så mange kræfter. Det er vigtigt for demokratiet,
at der er plads til også dem, der ikke kan yde på kvart- eller halvtidsbasis for at få en bred og god
diskussion i rådet og for at sikre folkekirkens forankring i befolkningen.
Det er vores erfaring, at det også kræver aktive menighedsrådsmedlemmer at rekruttere og inddrage
frivillige i arbejdet. Som domkirke er der mere at se til end for en almindelig sognekirke.
§ 1, nr. 3 og 4, Provsten
Vi ønsker, at domprovsten fortsat er født medlem af domsognets menighedsråd.
Hos os er domprovsten den kirkebogsførende sognepræst. Som præst skal man kunne følge med i
og have indflydelse i det sogn, hvor man er præst.
Det er domprovsten, der sikrer den vigtige sammenhæng mellem stift og domkirke. Vi finder det
helt naturligt, at domprovsten fortsat skal være et vigtigt medlem af menighedsrådet. Det bidrager
til at sikre den gensidige information
Såfremt lovgiver ønsker at fastholde den bestemmelse, at provsten ikke er født medlem af
menighedsrådet, foreslår vi, at stk. 2 tilføjes et nyt stykke, som muliggør, at det enkelte
menighedsråd kan beslutte, at provsten er født medlem af menighedsrådet. Evt. kun gældende for
domprovster.
§ 1, nr. 16 og 27 Den personaleansvarlige
Menighedsrådet støtter, at kontaktpersonen fremover hedder den personaleansvarlige, og vi støtter
kravet om obligatorisk 3-dages kursus.
Det sker hele tiden noget nyt på personaleområdet, og vi er derfor glade for, at vores provsti i
samarbejde med naboprovstiet er ved at ansætte en HR-konsulent, vi kan indhente bistand hos i
svære spørgsmål. Vi vil også foreslå, at der også afholdes opfølgningskurser efter hver ny
overenskomst, og at den personaleansvarlige har pligt til at deltage heri.
§ 2, nr. 15 Ansvaret for tjenesteboliger flyttes til provstiudvalget
Nedvurder ikke de kompetencer, der ligger i et menighedsråd. Vi kan godt, og vi er en folkekirke.
Vedligehold af vore tjenesteboliger er en vigtig opgave for menighedsrådet, men vi erkender, at der
ved samling i provstiet kan lægges et mere ensartet niveau, end der sker i dag, hvor
menighedsrådene administrerer med midler, der af provstiet er tildelt netop den enkelte
anlægsopgave. Også det mulige bidrag til forbedring af præsters arbejdsmiljø påskønnes.
Provstiudvalget vil have bedre mulighed for at styre de samlede udgifter.
Samling af opgaverne hos enkelte håndværkere efter samlet udbud vil måske gøre det billigere, men
samtidig gøre det sværere for de mindre lokale håndværksfirmaer, som vi gerne vil holde liv i.
Det fremgår af lovforslaget, at de økonomiske konsekvenser vil være minimale. Det tror vi ikke på.
Dette vil forudsætte, at et eller flere provstiudvalgsmedlemmer varetager den samlede opgave med
boligerne ulønnet. Da det er en stor opgave i et sogn med 2 3 embedsboliger, vil det være en
endnu større opgave i et provsti med måske over 20 boliger. Mon ikke et provstiudvalg vil vælge at
ansætte en person til at varetage denne opgave med det resultat, at der må flyttes mere end
udgifterne til vedligehold tilbage til PU af ligningsmidlerne?
Vi hilser med tilfredshed, at budgetsamrådet kan beslutte, at ansvaret for embedsboligerne ikke
flyttes, eller at enkelte menighedsråd kan beholde ansvaret for alle eller enkelte boliger.
.
§ 2, nr. 15 Sognegårde
Det er foreslået, at sognegårde, som ligger på samme matrikel som en præstebolig, flyttes til
provstiudvalget. Dette er måske rimeligt i de mange tilfælde, hvor sognegården eller
konfirmandstuen udgør en del af eller ligger sammen med en embedsbolig.
Hos os vil det derimod være helt urimeligt. Det er nemlig omvendt. Domkirkens Hus, som er vores
sognehus, er en 3-etages bygning med 2 opgange, og det rummer mange forskellige arbejdspladser
og funktioner ud over at huse en embedsbolig. Vi vender os kraftigt imod, at vi ikke længere skal
have ansvaret for vores egen sognegård.
§ 3 Kirkegårde og godkendelse
I en gammel kirke som vores må vi ikke slå et søm i væggen uden godkendelse af stiftet og høring
af Nationalmuseet og den kongelige bygningsinspektør. De gamle kirkegårde er tilsvarende en
vigtig del af kulturarven. Det forekommer os underligt, at alle godkendelseskrav ophæves her.
Forenkling af godkendelsessystemer er ønskeligt, men vi anser det for betænkeligt helt at slippe
tøjlerne for vores kirkegårde.
Andet
Lovforslaget vedrører Forslag til forenkling, og vi anbefaler at arbejde videre med forenklinger.
Praksis viser, at det er et tungt system at arbejde i. Kunne man mon rydde op i noget af
bureaukratiet? Fx på regnskabsområdet? Og lempe lidt på reglerne om, at Nationalmuseet og den
kongelige bygningsinspektør skal ind over selv de allermindste sager?
Som menighedsråd har vi brug for frihedsgrader. Vi kan godt selv, men kan med fordele hente
støtte i Provstiet, fx vedr HR. Vi ser også gerne, at vi kan hente rådgivning fra en byggeteknisk
rådgiver i fx provstiet om særligt vanskelige byggetekniske opgaver, hvis opgaven med
embedsboliger forbliver hos menighedsrådene.
Med venlig hilsen
Ulla Ringbæk
Formand for menighedsrådet
Sønder Borris Sogns menighedsråd Den 24. august 2025
Sønder Borris Sogns Menighedsråd, CVR-nr. 28677510. 1
Til By-, Land- og Kirkeministeriet på km@km.dk vedrørende sagsnr. 2025
4679
Sønder Borris Sogns menighedsråd har tilsluttet os det fælles høringssvar fra Menighedsrådene i
Skjern Provsti, men har yderligere kommentarer.
Vedr. bevaringsværdige bygninger:
Når man i forslaget vil aflaste menighedsrådene, så vurderer vi, at menighedsrådene med
fordel kunne hjælpes bedre ved vedligehold af bevaringsværdige præstegårde og
middelalderkirker - og især hvor Nationalmuseet skal inddrages. Vi vil fortsat gerne have
ansvar for det årlige kirke- og kirkegårdssyn og deltage ved provstesynet hver fjerde år.
Men vi kunne godt forestille os, at det så var provsti og stift der tog over og sørgede for
diverse godkendelser og ansvar for udførelse af arbejdet dog stadig så vidt muligt med
lokal arbejdskraft. På denne måde undgår vi at skulle søge om bevilliger fra forskellige
kasser . Samtidig skal vi også have godkendt om vi kan benytte egne frie midler. Vores
oplæg lægger op til at det bliver provstiet, som må tage stilling til, hvilke kirker der er mest
, og sådan at det ikke er de menighedsråd, der er bedst til at skrive
ansøgninger og formulere sig, som kommer i første række. Alle vil således spare tid, når det
ikke skal frem og tilbage så mange gange.
Konklusion
Menighedsrådene vil fortsat have det daglige ansvar med at holde øje med bygningerne,
men hvis der skal ske vedligehold, hvor Nationalmuseet skal bistå med rådgivning og
vejledning, så kunne der spares meget tid for alle parter ved, at provsti og stift overtog
vedligeholdet, hvor det handler om, hvordan bygningerne bevares i respekt for
kulturarven.
Kirkens jorde
Vi ønsker ikke at kirkens jord skal overgå til provstiet
På vegne af Menighedsrådet ved Sønder Borris Sogn
Borris den 24. august 2025
Marie Jørgensen Lilli Thingmann Christensen
Kirkeværge Næstformand og sekretær
Fra Christians sogns menighedsråd, Aarhus
Udarbejdet 24. august 2025
C H R I S T I A N S K I R K E N
Frederikshaldsgade 15 8200 Aarhus N
+45 4172 7100 christians.sognaarhus@km.dk www.christianskirken.dk
Høringssvar i forbindelse med lovforslag på baggrund af rapporten Menighedsrådenes rolle og
I forbindelse med den nuværende høringsrunde ønsker vi at gøre opmærksom på følgende
forhold.
1. Vi mener, at det er problematisk overhovedet at initiere en proces og lave en politisk
aftale om så omfattende lovændringer med store konsekvenser for folkekirken, før
folkekirkens forskellige aktører er blevet ordentligt inddraget.
2. Vi finder det ligeledes kritisabelt, at høringsperioden ligger hen over en sommerferie,
hvor det er vanskeligt at organiserer sig og samle menighedsråd til en ordentlig proces.
3. I forhold til forslaget om at lægge administrationen af tjenesteboligerne i provstierne
ønsker vi at pege på et andet perspektiv som er uafhængigt af, hvad udfaldet bliver.
Det vigtigste for os er at komme den vilkårlighed til livs, som der pt kan være i
varetagelsen af tjenesteboliger. Der er store forskel i kompetencer og engagement fra
menighedsråd til menighedsråd i netop denne opgave. Der bør være meget klare og
forpligtende retningslinjer for tjenesteboliger, så samme standarder håndhæves og kan
forventes i alle sogne. Det kunne eventuelt være gennem et opdateret cirkulære for
tjenesteboliger. Det kunne også være med til at forhindre nogle af de mange
samarbejdsudfordringer, tjenesteboligerne medfører. Dette forhold finder vi vigtigere,
end hvor ansvaret for embedsboligerne ligger. Vi vil dog påpege, at den foreslåede
løsning ift. at placere ansvaret i provstiudvalget vil medføre en større økonomisk byrde,
da opgaven her ikke kan løses af frivillige.
På vegne af Christians sogns menighedsråd
Anders Broe Kobbersmed (præst)
Jens Jul Jacobsen (formand)
Skt. Markus Sogns Menighedsråd, Skt. Marcus Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
24. august 2025
Kirkeministeriet
km@km.dk
Sagsnr. 2025 - 4679
Vedr. sagsnr. 2025 - 4679. Høringssvar over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse
af af menighedsrådsarbejdet
Kirkeministeriet har den 1. juli udsendt høringsbrev og diverse bilag vedr. ovennævnte lovforslag med
svarfrist den 25. august.
Indledningsvis må menighedsrådet udtrykke undren over, at ministeriet blot 2 år efter ikrafttræden af
væsentlige ændringer i lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi har fundet det fornødent at
tiltag til forenkling af og bedre
Dernæst må menighedsrådet på det kraftigste gøre indsigelse mod den fastsatte høringsfrist, der pga.
sammenfald med sommerferie på ganske urimelig vis har forringet menighedsrådenes muligheder for at
udøve deres demokratiske ret til at drøfte lovforslaget og formulere rettidigt høringssvar.
På trods af den urimelige høringsfrist har menighedsrådet på møde den 20. august vedtaget nedenstående
høringssvar. Høringssvaret tager udgangspunkt i høringsbrevets systematik.
1. Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø og
samarbejde mellem gejstlige og læge funktioner i folkekirken
Nyaffattelse af menighedsrådslovens § 1
Der ses ikke at være saglige grunde for nyaffattelse af menighedsrådslovens § 1 og dermed sammenknytte
menighedsrådets formål med menighedsrådets virke og konkrete opgaver som beskrevet i
menighedslovens kapitel 6, § 34 til 40.
Nyaffattelsen ændrer ikke umiddelbart i retstilstanden, men ekspliciteringen af et forpligtende samarbejde
om arbejdsmiljøet med biskop og provst indicerer skærpet tilsyn med og øget indflydelse på arbejdsforhold
i den lokale kirke med deraf følgende tab af menighedsrådets arbejdsgiverkompetence i forhold til kirkens
ansatte. Ligeledes indicerer ekspliciteringen af et forpligtende samarbejde med provstiudvalget om
provstiets økonomi øget kompetence for provstiudvalget til at bestemme om finansiering af kirkelige tiltag,
herunder diakonale projekter i provstiet og samarbejde herom med andre provstier uden
menighedsrådenes tilslutning.
Sådanne kompetenceglidninger mellem de kirkelige niveauer må afvises, da de reelt gør indgreb i
menighedsrådenes muligheder for selvbestemmelse om lokale kirkelige forhold.
Udelukkelse af et medlem af menighedsrådet og fratagelse af enkeltmandsposter
Der ses ikke at være saglige grunde til de forslåede tilføjelser til eksisterende bestemmelse i
menighedsrådslovens § 15, stk. 5.
Tilføjelserne ændrer ikke reelt i retstilstanden om, hvornår et medlem skal forlade menighedsrådet, idet de
er at betragte som tydeliggørelse gennem eksempler på et medlems manglende opfyldelse af sine pligter
over for rådet. En sådan kasuistisk beskrivelse hører snarere hjemme i arbejdspladsers interne
adfærdskodeks end i en lovtekst og må afvises.
Kravet om, at fratagelse af medlemskab skal godkendes med 2/3 flertal på to møder, hvor mindst 2/3 af
medlemmerne er til stede, og kravet om obligatorisk mægling ved biskoppen forekommer unødigt
bureaukratisk og vil desuden give et langstrakt procedureforløb, der næppe er befordrende for
samarbejdsrelationerne i rådet eller på arbejdspladsen. Biskoppens ekspliciterede funktion som mægler og
vejleder er et indgreb i menighedsrådets arbejdsgiverkompetence og vil desuden være i konflikt med
biskoppens funktion som klagemyndighed.
Forslaget om fratagelse af enkeltmandsposter i samme situationer som fratagelse af medlemskab, der er en
nyskabelse, forekommer overflødigt, da funktionsperioden for enkeltmandsposter kun er ét år, og
afsøgning af om betingelserne for fratagelse af posten er til stede næppe kan nå sin afslutning, inden
menighedsrådet blot kan vælge en anden på konstituerende møde. Som ovenfor er biskoppens
eksplicitrede funktion som mægler og vejleder indgreb i menighedsrådets kompetence og uforenelig med
biskoppens funktion som klagemyndighed.
Indførelse af en minimumsmodel
Der ses ikke at være saglige grunde til indførelse af den foreslåede minimumsodel, hvorefter der på
konstituerende møde blot skal vælges en formand, en tegningsberettiget og en personaleansvarlig (det
være sig et medlem af menighedsrådet eller en ansat). Valg af konstitueringsform gælder for et år ad
gangen. En iøjnefaldende mangel ved minimumsmodellen er, at den ikke indeholder en næstformand, der
kan overtage formandshvervet i tilfælde af formandens fravær fra menighedsrådsarbejdet. Hertil kommer,
at menighedsrådet på det konstituerende møde uanset model fortsat skal tage stilling til, hvordan opgaver
vedr. regnskab, valgbestyrelse og bygninger skal varetages. Denne stillingtagen skal blot ikke indberettes,
men bortset herfra repræsenterer minimumsmodellen reelt ingen forenkling, men derimod usikkerhed
både indadtil og udadtil, om hvem der har kompetence til hvad.
Reduktion af antal valgte medlemmer af menighedsrådet
Der ses ikke at være saglige grunde til ændring af beregning af antal valgte medlemmer af menighedsrådet
ved at ændre intervallet for udløsning af et ekstra medlem fra 1.000 til 2.000 og fastsætte maksimum til 10
medlemmer, idet menighedsrådet på ethvert interval kan beslutte sig for ekstra medlem. Eksisterende
maksimum er 15 medlemmer. For det første er det vigtigt, at der er mulighed for bred repræsentation i
menighedstrådet, for det andet er det vigtigt, at der er medlemmer nok til at varetage enkeltmandsposter
og udvalgsposter. For det tredje er det vigtigt, at balancen mellem antal valgte medlemmer og antal
ansatte med eller uden stemmeret præster ikke forrykkes væsentligt.
Præsters fødte medlemskab af menighedsrådet
Ingen bemærkninger.
Betegnelsen kontaktperson ændres til personaleansvarlig
Ingen bemærkninger
Obligatoriske kurser for personaleansvarlig, formand og kasserer målrettet deres opgaver
Det er positivt, at der tilbydes relevante kurser målrettet forskellige menighedsrådsopgaver. Imidlertid er
det de folkevalgtes evt. menighedsrådets eget fri valg, hvorledes medlemmerne bedst kvalificeres til
opgaverne. Der ses således heller ikke at være tilsvarende obligatoriske krav til hverken
folketingsmedlemmer, regionsrådsmedlemmer eller kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Hjemmel til økonomisk kompensation til valgt personaleansvarlig
Ingen bemærkninger.
Mulighed for indførelse af online-møder og elektronisk beslutningsprotokol
Ingen bemærkninger.
Krav om afholdelse af menighedsmøde, hvis sognet ønskes delt eller sammenlagt
Ingen bemærkninger.
Mulighed for nedsættelse af ansættelsesudvalg ved præsteansættelser, hvor der medvirker tre eller flere
menighedsråd
Ingen bemærkninger.
2. Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om
økonomiforvaltning i provstiet
Om overflytning af ansvaret og opgaven med tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorder m.v. overflyttes
til provstiudvalget (punkterne i høringsbrevet p. 5)
Der ses ikke at være saglig begrundelse for overflytning af ansvaret for præstembedets ejendomme flyttes
til provstiudvalget. Forvaltningen af tjenesteboliger mv. er en kerneopgave for menighedsrådet og indgår
som en vigtig del af samarbejdet mellem præst og menighedsråd. Den korte afstand mellem parterne
betyder, at evt. problemer hurtigt kan behandles og løses, hvorimod overførsel af ansvaret til provstiudvalg
vil medføre afstand og bureaukratisering af sagsbehandlingen. Hertil kommer en betragtelig fordyrelse, da
provstiudvalget hverken har kapacitet eller nødvendige kompetencer til at overtage ansvaret uden
ansættelse af omkostningskrævende bygningskonsulenter. Endelig vil der være betydelig risiko for, at
provstiudvalgene for at undgå besværet og udgifterne forbundet med forvaltningen af tjenesteboligerne
mv. sælger ud af dem og dermed fratager menighedsrådenes muligheder for at tilbyde ansættelse med
tjenestebolig, hvorved kontakten mellem præst og menigheds vil lide betydelig skade.
Der er i lovforslaget indført mulighed for, at menighedsrådene på første budgetsamråd efter ordinært valg
kan beslutte, at ansvaret for præsteembedets faste ejendomme ikke flytter til provstiudvalget. Imidlertid
skal beslutning herom træffes efter hvert ordinært valg, og træffes en sådan beslutning ikke, overgår
ansvaret til provstiudvalget og kan ikke flyttes tilbage. Undtagelsesbestemmelsen er således utilstrækkelig
til at sikre menighedsrådets grundlæggende kompetence vedr. forvaltning af præsteboliger mv. Når i øvrigt
henses til, er der for menighedsråd, der måtte finde ansvaret tyngende, er rige muligheder for at indgå
frivillige samarbejdsaftaler med andre menighedsråd og provstiudvalget, må forslaget om placering af
ansvaret for præsteboliger mv. betegnes ikke som alene som uønsket, men aldeles overflødigt.
Bortfald af krav om godkendelse hos provstiudvalg og stiftsøvrighed vedr. kirkegårde
Ingen bemærkninger
Udvidelse af mulighederne for frivilligt samarbejde mellem menighedsråd og og provstiudvalg og mellem
provstiudvalg udvides
Ingen bemærkninger til udvidelse af mulighederne for frivilligt samarbejde mellem menighedsråd og
provstiudvalg under forudsætning af, at ikke-deltagende menighedsråd friholdes for udgifter til
samarbejdet.
Forslag om udvidelse af mulighederne for frivilligt samarbejde mellem provstier alene afvises. Samarbejde
mellem provstier alene gør indgreb i menighedsrådene kompetence og økonomiske råderum og bør derfor
kun kunne aftales under forudsætning af menighedsrådenes godkendelse på budgetsamråd..
3. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer:
menighedsråd provstiudvalg og stiftsrådet.
Der ses ikke at være saglig begrundelse for ændring af reglerne om valg til provstiudvalg og stiftsråd. De
eksisterende enkle regler har menighedsrådet bekendt hidtil fungeret problemfrit og uden klager, og
indførelse af valgforsamling vil medføre unødig bureaukratisering og besværliggørelse af valgene, som det
har været tilfældet med valgforsamling ved valg til menighedsråd. I stedet for at bruge ét møde skal der
nu bruges to møder om det samme. Der er således ikke tale om en forenkling ej heller set i lyset af, at
mulighed for afstemningsvalg afskaffes.
Menighedsrådsmedlemmer vil finde valgforsamling besværlig og tidkrævende. Medlemmerne af
menigheden, der nu i to omgange har skullet vælge menighedsråd efter reglerne om først
orienteringsmøde og siden valgforsamling har fundet reglerne ikke alene besværlige og tidkrævende, men
aldeles uforståelige. Hertil kommer, at indførelse af valgforsamling ikke som tilsigtet har medført øget
interesse for valg til menighedsråd. Disse forhold burde give anledning til overvejelse om tilbagerulning til
de tidligere mere enkle valgregler.
Uanset valgreglernes beskaffenhed opfordres til implementering af elektronisk løsning til udsendelse
digital post til den enkelte stemmeberettigede med information om valg til menighedsråd.
Afsluttende bemærkninger
I gennemgangen af det udsendte forslag er det svært at få øje på forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet. Iøjnefaldende er derimod indgreb i menighedsrådets autonomi og form af krav
om øget samarbejde med provsti og stift om økonomi og arbejdsmiljø og uddannelsesmæssige krav til
folkevalgte, hvortil kommer direkte fratagelse af kompetencen vedr. præsteboliger mv., italesat som
aflastning. Iøjnefaldende er tillige den tiltagende bureaukratisering. Det gælder for stiftets rolle i
arbejdsmiljøsager, provstiudvalgets overtagelse ansvaret og præsteboliger mv. og indførelse af
valgforsamling for valg til provstiudvalg og stiftsråd.
Snarere end at forenkle og understøtte menighedsrådsarbejdet fratager forslaget menighedsrådene vægt,
myndighed og værdighed i det kirkelige landskab og reducerer dem til afdelinger under provstiet uden reel
selvbestemmelse og ansvar for sognets kirkelige og administrative anliggender, der i stedse stigende
omfang overtages af provstiet. En sådan udvikling er dybt beklagelig og i strid med hele idegrundlaget for
folkekirken, hvor det bærende element er sognet og menighedsrådet.
Kirkeministeriet og forligsparterne opfordres til at stille forslaget i bero eventuelt med henblik på et senere
udvalgsarbejde, der tager sigte på at værne om menighedsrådenes position og kompetence og sikre dem
økonomiske og forvaltningsmæssige muligheder for at kunne varetage forpligtelsen til at virke for gode
vilkår for evangeliets forkyndelse i sognet.
Med venlig hilsen
Benedicte Baumgarten
formand for menighedsrådet
.
-
-
-
Høringssvar fra Særslev-Ejlby-Melby menighedsråd
Vi har i vores høringssvar valgt at svare på afsnittet om
Folkekirken er på vej i mod at blive en mere professionel arbejdsplads, hvilket vi kun kan bifalde, som skal
overholde gældende regler og lovkrav for personalestyring, arbejdsmiljø mm. samtidig med, at den er ledet af
frivillige, som ikke har de fornødne kompetencer og viden til at forestå denne ledelse. Man kan ikke forvente,
at frivillige i et menighedsråd kender til arbejdsmiljølovgivningen og arbejdstidsregler mm. og det for
medarbejdere, som er ansat på flere forskellige overenskomster.
Et Menighedsråd er en samling helt almindelige mennesker, der vil gøre en indsats for vores kirker og
menigheder. Men tiden er løbet fra den konstruktion, der p.t. er gældende for menighedsrådsarbejde - det vil
sige, at et menighedsråd har det fulde ansvar for alt..... - både økonomisk, arbejdsmæssigt, ansættelse,
miljøkrav, vedligeholdelse af kirker og præstegård osv.
Vi er et nyt menighedsråd, og da vi skulle fordele opgaverne, valgte vi. at dele opgaven som kontaktperson
mellem to medlemmer med erfaring fra kommunale arbejdspladser som henholdsvis TR og AMR. Vi mente,
at dette ville være tilstrækkeligt til at varetage opgaven, men vi har nu erfaret, at det er langt mere omfattende,
end vi havde forestillet os.
Vi står med arbejdsplaner, APV, medarbejdermøder, daglig ledelse, vikardækning, MUS-samtaler, ansættelser
og andre opgaver, samtidig med at vi også skal passe vores almindelige job. Opgaven er stor og uoverskuelig,
og vi føler os konstant bagefter, hvilket vi ikke finder acceptabelt overfor de ansatte.
Vi ser fordelene ved at ansætte en personaleansvarlig eller frikøbe en til opgaven, men da vi skal finde pengene
i eget budget, er dette ikke økonomisk muligt for et lille sogn som vores. Derfor mener vi, at der er behov for
at finde alternative løsninger, hvis folkekirken skal være en attraktiv og professionel arbejdsplads med et godt
arbejdsmiljø.
Vi oplever, at vi gang på gang kommer i klemme mellem de ønsker og krav, der i forhold til de kirkelige
handlinger og samtidig de muligheder vi har for at få den daglige arbejdstid til at gå op for de ansatte, hvis vi
ikke skal gå på kompromis med de regler, der er for arbejdstilrettelæggelse.
Vi mener, det er på tide at overveje muligheden for at flytte ansvaret for personaleledelsen fra
menighedsrådene til provstierne. En sådan ændring vil lette arbejdsbyrden for menighedsrådene, sikre bedre
og mere ensartede arbejdsvilkår for de ansatte samt gøre det økonomisk lettere at administrere.
I øjeblikket har mange små sogne ansatte som gravere, gravermedhjælpere, kirkesangere, organister og
kirketjenere. Det kunne være mere økonomisk fordelagtigt at centralisere personaleledelsen og flytte
ansvaret til provstierne, særligt i områder med flere små landsogne.
Vi ser fordelene i, at provstiet ansætter en ledende graver samt et antal gravere, der så kan varetage arbejdet
på de enkelte kirkegårde. En lignende model er allerede anvendt i flere kommuner med pedeltjenester i
folkeskolerne, og det burde kunne implementeres i kirken. Dette vil kunne føre til besparelser på både
maskiner og vedligeholdelse, da ikke alle kirker behøver at eje alt udstyr selv, og det vil også kunne reducere
udgifterne til vikarer.
En tilsvarende tilgang kunne også anvendes på stillinger som kirkesangere og organister. Mange er ansat på
få timer, og ved at samle ansættelserne kunne man muligvis skabe mere attraktive og stabile stillinger.
Endvidere vil en centralisering af personaleledelsen i provstiet give mulighed for at ansætte en dedikeret
personaleansvarlig på fuld tid, hvilket vil være økonomisk mere bæredygtigt end at have en ansat i hvert
sogn på et lavt timetal. Denne ansættelse vil kunne sikre en mere effektiv og professionel håndtering af
personaleledelsen.
En sådan løsning vil også give de ansatte bedre mulighed for at vælge en tillidsrepræsentant (TR) og
arbejdsmiljørepræsentant (AMR), hvilket vil bidrage til at skabe et positivt og sundt arbejdsmiljø.
Udover arbejdet med personaleledelse oplever vi også at budgettet er en hel videnskab for sig - vi har ingen
indflydelse overhovedet - der bliver givet besked om, hvad vores årlige ligningsbeløb er - og så skal man få
det til at passe i et budget, hvor der ikke er mulighed for afvigelser/overskridelser uden, at man skal på knæ
og bede om ekstra tilskud sidst på året - hvilket siger sig selv, når der i vores landsogn ikke er så mange
mennesker, at der kun gives til faste udgifter - når der så sker noget uforudset - som f.eks. indbrud, fældning
af gamle udgåede kæmpetræer, betaling af regninger for konsulentbesøg, indkøb af toner til kopimaskiner,
indkøb af bibler til konfirmandundervisningen osv. - altså beløb, der ikke er budgetteret med, så vil det
automatisk give underskud. Budgettet for det kommende år er først under behandling nu, så vi ved faktisk
ikke, hvordan 2026 vil kunne hænge sammen.
Der er ikke i vores budget afsat midler til vedligeholdelse - det vil sige, at alle arbejder skal godkendelse af
provstiudvalget - en langvarig proces - selv for små opgaver.
Så vores svar er, at hvis man vil gøre noget godt for kirkens ansatte og deres arbejdsmiljø, så skal der mere
end en mulighed for at have en personaleansvarlig og et kursus til. Man er nødt til at turde tænke anderledes
og se på en hel ny måde at gøre tingene på. Man kan ikke have en professionel arbejdsplads som er leder af
frivillige.
Og hvis man tør det og man laver de ændringer, vil det give os der sidder i menighedsrådet tid og rum til rent
faktisk at kunne snakke om hvad vi godt kunne tænke os i forhold til kirkelivet og menigheden. Vi oplever at
vi mangler kræfter til menighedspleje, for lige nu drukner det hele i økonomi, vedligeholdelse og
personaleledelse. Man har det fulde ansvar for at lede en virksomhed - for vores vedkommende med 6
ansatte med 5 forskellige overenskomster, 3 middelalderkirker og en fredet præstegård med lidt jord.
Og hvis man fortsat vil have frivillige til at melde sig til menighedsrådene, er en fornyelse nødvendig.
Det er jo ikke vores arbejde, men frivilligt arbejde. Og hvis der også skal være plads i menighedsrådet til at
medlemmerne afspejler beboerne i det sogn de repræsenterer, så er der nødt til at ske noget. For som
arbejdsbyrden er nu, så er det faktisk svært at klare ved siden af et helt almindeligt arbejde og familieliv,
hvilket måske er en af grundene til, at der ikke er mange yngre medlemmer i menighedsrådene.
Vi er i hvert fald flere i vores helt nye menighedsråd, der efter knap et år på posten, allerede er begyndt at
sige, at hvis det fortsætter sådan her, så genopstiller vi ikke om tre år.
Dette er et høringssvar på lovforslag b
2025 til sagsnr.: 2025-4679
Følgende høringssvar sendes af Mesinge-Viby menighedsråd. Vi er menighedsråd for 2 sogne (Mesinge og Viby sogne)
for i alt 894 medlemmer af folkekirken og er på 6 medlemmer + 1 præst.
Vi er en del af et samarbejde mellem 5 kirkesogne i Kerteminde og på Hindsholm.
Der er et formaliseret samarbejde mellem præsterne i de 5 sogne og de 3 menighedsråd. Vi deler udgiften til en fælles
personalekonsulent men hvert menighedsråd har dog valgt en kontaktperson.
Herudover samarbejder vi om arrangementer i sognene med arbejdsgrupper på tværs af menighedsrådene.
Vi anerkender intentionen om at aflaste menighedsrådenes arbejdsbelastning, men som det fremgår af ovenstående, har
vi selv skabt nogle rammer om arbejdet, som er tilfredsstillende for os:
- Først og fremmest hjælp til den administrative del af personaleledelse ved at ansætte en fælles
personalekonsulent for Kerteminde og Hindsholm kirkesogne, men stadig med en lokalvalgt kontaktperson for at
bibeholde beslutningskompetence ved menighedsrådet og kontakt til personalet.
Vi er meget betænkelige ved den ændring af beslutningskompetence og økonomiansvar fra menighedsråd til provsti.
Dette gælder bl.a. forvaltning af tjenestebolig og præstegårdsjord. Med denne del af lovforslaget vil der ske en øget
centralisering og når man fjerner beslutningskompetencer fra menighedsrådene, fjerner man også det lokale
engagement.
En moderne folkekirke må efter vores opfattelse have en stærk lokal forankring. Den nye fastsættelse af antallet
menighedsrådsmedlemmer vil forringe den lokale forankring og det er derfor vigtigt, at det fastholdes, at det enkelte
menighedsråd lokalt kan beslutte af øge antallet af medlemmer med 1.
Hvis vores synspunkter ikke bliver efterkommet, vil vi ønske, at det bliver frivilligt, om man vil tilslutte sig den foreslåede
aflastning og afgivelse af kompetencer.
Vi er dybt forundret over, at et lovforslag som det forliggende kommer ovenfra og ned (top-down). De personer, der sidder
i udvalget, har ikke haft mulighed for at få respons fra deres bagland.
Når man tænker på, at det er den danske FOLKEkirke, er det vigtigt, at et lovforslag er demokratisk funderet. Der bliver
ofte refereret til en brugerundersøgelse blandt menighedsrådsmedlemmer om arbejdsopgaver. Der refererer man til
besvarelse fra 6.000 menighedsrådsmedlemmer, som kun udgør 43% af alle menighedsrådsmedlemmer og der er
præsterne ikke medtaget medtages præsterne vil procentsatsen falde til 37,5%.
Kirkeministeren er i Kristelig Dagblad citeret for at sige følgende: eningen med reformen er, at ressourcerne skal følge
opgaverne. Så hvis opgaven ligger i provstiet, ligger ressourcerne der og hvis opgaven ligger i menighedsrådet, ligger
ressourcerne der.
Det gode ved, at vi har valgt en frivillig ordning er, at virkeligheden nu vil vise, hvad der efterspørges efter
Vi ønsker at bevare ansvaret for opgaver med præstegård og præstegårdsjord i menighedsrådet for Mesinge og
Viby.
bilag A12 Høringsvar fra menighedsråd, del 8 (Forenkling)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090345.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
Klinte/Grindløse Menighedsråd den 23. august 2025
5400 Bogense
Kort beskrivelse af sognene:
Vi er et pastorat, (siden 2021) bestående af Bogense (hovedsogn) Nørre Sandager, Grindløse
og Klinte.
Klinte sogn er et lille landsogn og er beliggende på det nordligste af Nordfyn med stor kyststrækning.
Sognet har 328 indbyggere og 255 medlemmer af folkekirken svarende til 77 %. Klinte sogn har
fælles menighedsråd med Grindløse sogn. Den til præstegården tilhørende jord er beliggende i
Klinte.
Grindløse sogn er ligeledes et lille landsogn beliggende sydvest for Klinte sogn. Sognet har 299
indbyggere, hvoraf 253 er medlem af folkekirken svarende til 84 %. Præstegården blev i 1972
bygget i Grindløse og anvendes nu som sognegård og præstekontor.
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd.
Processen omkring tilblivelsen af lovforslaget finder vi utilfredsstillende da arbejdet er foregået uden
successiv tilbagemelding og uden inddragelse af menighedsråd.
Endvidere må menighedsrådene føle sig underløbet, idet en politisk aftale allerede var indgået inden
lovforslaget blev sendt til høring den 1. juli 2025.
Derudover finder vi, at det en væsentlig mangel, at man ikke for forsøgt ag differentiere lovforslaget
i retning af landsbykirker og kirker i større byer.
Det er vores helt klare holdning at præstegårde skal forblive ved menighedsrådene da det har stor
betydning at præstegårdene administreres af præster og menighedsråd i forening. Man bør arbejde
for at præsterne i landsbyerne har bopæl i sognene.
Det enkelte menighedsråd bør bestemme om det ønsker hjælp af provstiet eller om man vil
samarbejde med andre menighedsråd.
Præstegårdsjordene bør forblive under menighedsrådenes administration, da menighedsrådene har
det største lokalkendskab samt viden om menighedens holdning.
Hareskov sogn
Hareskov sogn Højeloft Vænge 20, 3500 Værløse 1
Hareskovby 25. august 2025
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
Høringssvar fra Hareskov Menighedsråd
m.v. og lov om valg til
Generelle bemærkninger:
et
anmoder derfor om, at lovforslaget udskydes og først fremsættes til
, at der bliver tid til en ordentlig og bred drøftelse
blandt alle interessenter i folkekirken.
ændringsforslaget. ”Enig” betyder at vi støtter forslaget evt. med et ønske om ”frivillighed”
enig ” betyder at vi støtter en del af forslaget, men har ønsker til ændringer. ”Uenig betyder” at vi
ikke kan støtte forslaget.
Bemærkninger vedr.:
fokus
Forslag Almindelige
bemærkninger
Lovforslagets §
og nr.
Bemærkninger fra
Hareskov
i § 1.
Afsnit 2.1.1.
§ 1, nr. 1-2, og
48
ENIG
fra Arbejdstilsynet lovfæstes, og
muligheden for bistand og
Afsnit 2.1.1.
§ 1, nr. 33 og
50
ENIG
Hareskov sogn
Hareskov sogn Højeloft Vænge 20, 3500 Værløse 2
Muligheden for udelukkelse af
udvides til situationer, hvor et
medlems adfærd vedholdende
skader arbejdsmiljøet i sognet.
resten af
samme situationer.
Afsnit 2.1.1.
§ 1, nr. 32-33
ENIG
Beslutningen om fratagelse af
ordinære møder i menigheds-
skal kræve, at mindst
2/3 af medlemmerne er til
stede, og at beslutningen træffes
blandt de tilstedeværende
medlemmer.
Afsnit 2.1.1.
§ 1, nr. 42
ENIG
minimumsmodel for
konstituering af
.
Afsnit 2.1.2. § 1, nr. 12-
21, 27 og 28-29
ENIG
Antallet af valgte medlemmer i
10 medlemmer ved, at antallet
af valgte medlemmer fastsættes
til 5 i sogne med indtil 2.000
folkekirkemedlemmer og stiger
folkekirkemedlemmer.
hæve antallet af medlemmer
med yderligere 1 i forhold til det
medlemstal, antallet af
folkekirkemedlemmer
berettiger til.
Afsnit 2.1.2. § 1, nr. 3-4 og
-9,
ENIG
Præsters medlemskab som
fødte medlemmer i
Provsten er som hovedregel
Afsnit 2.1.2.
§ 1, nr. 4, 5 og
10
det er
vigtigt ,
kriterierne
(
samtidig ) er
stemmeberettigede i
menig For
- -sogne bør
Hareskov sogn
Hareskov sogn Højeloft Vænge 20, 3500 Værløse 3
Præster, der ikke er fødte
medlemmer, kan deltage uden
stemmeret.
hvor der bliver en
rimelig fordeling
medlemmer og hvor det
der
afgør hvordan de skal
en ansat daglig leder.
Afsnit 2.1.2.
-19 og 25
ENIG
-
-
ansvarlige. Formand og kasserer
skal gennemføre et obligatorisk
online-
Afsnit 2.1.2.
§ 1, nr. 27
ENIG
valgte medlemmer, for anvendte
fridage i funktionen som
Afsnit 2.1.2.
§ 2, nr. 3
ENIG
og for elektronisk beslutnings-
okoller
online-møder kræver enighed i
Afsnit 2.1.2.
§ 2, nr. 43
ENIG
Hareskov sogn
Hareskov sogn Højeloft Vænge 20, 3500 Værløse 4
menighedsmøde, hvis sognet
ønskes delt eller sammenlagt
med et andet sogn.
Afsnit 2.1.2.
§ 1, nr. 2, 5 og
8
ENIG
-
sættes et ansættelsesudvalg,
-
-
Afsnit 2.1.2.
§ 4, nr. 1-4 og
-8
ENIG,
frivilligt
Bemærkninger vedr.:
Forslag Almindelige
bemærkninger
Lovforslagets §
og nr.
Bemærkninger fra
Hareskov
kan fastsættes regler om, at
tjenesteboliger, landbrugs-
ejendomme, jorder m.v. som
Afsnit 2.2.
§ 2, nr. 15
ENIG
frivilligt
der kan fastsættes regler om,
at budgetsamr det kan
beslutte, at ansvaret for
og om at enkelte menigheds-
r kan beholde ansvaret for
ejendomme i tilfælde, hvor
det
Afsnit 2.2.
§ 2, nr. 15
ENIG
Hareskov sogn
Hareskov sogn Højeloft Vænge 20, 3500 Værløse 5
første budgetsamr d efter
ordinært valg til menigheds-
r d.
kan fastsættes regler om, at i
menighedsr dene være enige i
-
embedets ejendom og ved salg
af en sogneg
samme matrikel som en
tjenestebolig.
Afsnit 2.2.
§ 2, nr. 15
ENIG
salgssummer fra fremtidige
salg af ejendomme bestyret af
Provstiudvalgene f r metode-
frihed til at tilrettelægge
-
embedets ejendomme inden
for nærmere rammer.
Afsnit 2.2.
§ 2, nr. 14,
17, 18 og 21
ENIG
frivilligt
ansvaret for kirker og
en tjenestebolig, overføres til
brugsret.
Afsnit 2.2. § 2, nr. 15 ENIG det er
frivilligt
krav om godkendelse hos
umistelige, og hvor væsentlige
beslutninger fortsat kræver
Afsnit 2.2.
§ 2, nr. 15 og
§ 3, nr. 4
Ikke enig. Provstiudvalg
og stiftsøvrighed bør
bevare retten til at føre
tilsyn med og godkende
kirke e
Hareskov sogn
Hareskov sogn Højeloft Vænge 20, 3500 Værløse
godkendelse hos stifts-
øvrigheden.
Mulighederne for frivilligt
samarbejde mellem
udvides.
Afsnit 2.3.
§ 1, nr. 51-57
ENIG
Bemærkninger vedr.: Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og
sammensætning af de lokale demok
Forslag Almindelige
bemærkninger
Lovforslagets §
og nr.
Bemærkninger fra
Hareskov
Valgformen ved valg til
valgforsamling. B de fødte og
valgte menighedsr ds-
medlemmer r
stemmeret til valg af
Afsnit 2.3.
§ 2, nr. 8 og
12
ENIG
Valgformen ved valg til
stiftsr det ændres til
valgforsamling. Kredsen af
stemmeberettigede ved valg af
s den svarer til kredsen af
stemmeberettigede ved
Afsnit 2.3.
§ 2, nr. 20
ENIG
Ved valg til menighedsr d
indføres en særregel for det
-
tation uden stemmeret og
sogne i Sønderjylland, hvor en
-
menigheden er ansat, samt
ø-
Afsnit 2.3.
§ 1, nr. 11
§ 4, nr. 5
§ 5, nr. 1-4
ENIG
Hareskov sogn
Hareskov sogn Højeloft Vænge 20, 3500 Værløse 7
orienteringsmøde og valg-
forsamling en anden dag i
samme uge.
Menighedsrådet
Sognepræst kbf.
Karin Christiansen
Løntoften 55
3070 Snekkersten
tlf.: 23 23 34 28
Sognepræst
Mette Enevold
Magnolievej 2
3000 Helsingøt
tlf.: 45 87 85 82
Formand for menighedsrådet
Otto Rühl
Sprydet 81
3070 Snekkersten
tlf.: 29 91 28 51
Kordegn
Kirsten Ejlerskov Japp
Sthens Kirke
3000 Helsingør
tlf 49 22 29 51
Helsingør, den 25. august 2025
Kirkeministeriet
Vedr. sagsnr. 2025 4679.
Menighedsrådet ved Sthens Kirke, Helsingør Domprovsti, skal i forbindelse med det
netop udsendte lovforslag udtale:
Vi påskønner, at mange dele af Folkekirken har været inddraget i arbejdet, men er
noget rystede over, at høringsfristen ligger midt i en periode, hvor få menighedsråd
holder møder selv har vi måtte fremskynde vores møde planlagt til ultimo august.
Vi påskønner, at det understreges, at der er en gensidig forpligtelse for valgte
medlemmer, præster og kirkefunktionærer til at samarbejde for at sikre gode rammer
for det kirkelige liv.
I forbindelse med det styrkede fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem
ledelsesstrenge ser vi ud fra bitre erfaringen særdeles positivt på den udvidelse af
muligheden for at udelukke et medlem af menighedsrådet ved en adfærd, der
vedholdende skader arbejdsmiljøet i sognet og på den ny mulighed for at fratage
enkeltposter i løbet af et kirkeår.
Vi er positive overfor overflytningen af ansvaret med tjenesteboliger til
provstiudvalget dette vil fremover hindre en mængde dobbeltarbejde, idet
provstiudvalget alligevel er ind over meget. Det er i den forbindelse vigtigt, at
mulighederne for samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg som
lovforslaget lægger op til - synliggøres og udvides.
Menighedsrådet i Sthens Kirke kan tilslutte sig, at der åbnes for mulighed for
onlinemøder i det tilfælde, hvis man ikke kan mødes fysisk.
Pmv
Otto Rühl
Formand for Menighedsrådet
SANKT JAKOBS SOGNS MENIGHEDSRÅD, ØSTERBROGADE 59, 2100 KØBENHAVN Ø
TLF: 24 26 03 66 MAIL: SANKTJAKOBS.SOGN@KM.DK
SANKT JAKOBS SOGNS MENIGHEDSRÅD, ØSTERBROGADE 59, 2100 KØBENHAVN Ø
TLF: 24 26 03 66 MAIL: SANKTJAKOBS.SOGN@KM.DK
SANKT JAKOBS SOGNS MENIGHEDSRÅD, ØSTERBROGADE 59, 2100 KØBENHAVN Ø
TLF: 24 26 03 66 MAIL: SANKTJAKOBS.SOGN@KM.DK
SANKT JAKOBS SOGNS MENIGHEDSRÅD, ØSTERBROGADE 59, 2100 KØBENHAVN Ø
TLF: 24 26 03 66 MAIL: SANKTJAKOBS.SOGN@KM.DK
SANKT JAKOBS SOGNS MENIGHEDSRÅD, ØSTERBROGADE 59, 2100 KØBENHAVN Ø
TLF: 24 26 03 66 MAIL: SANKTJAKOBS.SOGN@KM.DK
SANKT JAKOBS SOGNS MENIGHEDSRÅD, ØSTERBROGADE 59, 2100 KØBENHAVN Ø
TLF: 24 26 03 66 MAIL: SANKTJAKOBS.SOGN@KM.DK
SANKT JAKOBS SOGNS MENIGHEDSRÅD, ØSTERBROGADE 59, 2100 KØBENHAVN Ø
TLF: 24 26 03 66 MAIL: SANKTJAKOBS.SOGN@KM.DK
HELSINGE-VALBY SOGNES MENIGHEDSRÅD
Kirkegade 3
3200 Helsinge
7434@sogn.dk
HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM MENIGHEDSRÅD
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
Helsinge-Valby sognes Menighedsråd vil gerne afgive høringssvar vedr. efterfølgende punkter i
lovforslaget:
1 Øget professionalisme omkring personalehåndteringen samt styrket focus på arbejdsmiljø.
2 Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer.
3 Aflastning omkring styring af fast ejendom (tjenesteboliger) og jordbesiddelser, samt kirkegårdsdrift.
Ad 1 - afsnit 2.1.2. § 1
ersonaleansvarlig
Kommentar:
Hovedsigtet med øget professionalisering er godt nok, men effekten af et 3-dages kursus anser vi for
tilfredsstillende i det
virkelige liv. Derfor vil vi foreslå
1. at der nedsættes et personaleudvalg på min 3 personer, som sammen med den personaleansvarlige
og med ansvar overfor MR kan behandle personalesager
2. eller at det stående udvalg (KU)fører tilsyn med den personaleansvarliges embedsførelse, hvilket
medfører, at denne IKKE kan være medlem af KU
Model 2 svarer fuldstændig til den nuværende ordning omkring kirkeværger, hvilket betyder at der etableres
en afprøvet og brugbar som fungerer i praksis. Det vil vi stærkt anbefale med afsæt i lokale anbefalinger.
Ad 2 afsnit 2.1.2. § 1 og § 2
Kommentar:
Antallet af medlemmer forekommer umiddelbart ikke at løse problemerne, hverken for de små MR eller de
store! De små kan stadig ikke samle 5 og de store kommer til at mangle folkevalgte til det vigtigste, nemlig
at drive KIRKE!
Det er umiddelbart en god ide at åbne for udvidelse af antal medlemmer for hvert sogn, men vi finder ikke
at der nok!
Af hensyn til de mellemstore og store MR, så bør løsningen være, at der gives mulighed for at vælge op til 5
ekstra medlemmer uanset antal sogne, d.v.s. at hvis det vurderes, at det er muligt at skaffe medlemmer
nok, så betyder det status quo i forhold til nugældende regler.
Kommentar:
Valgfrihed med hensyn til afholdelse af MR-møder som fysiske, online eller hybride forekommer rimeligt når
det er en betingelse, at der er skal være fuld enighed i rådet..
Ad 3 afsnit 2.2. § 2 og § 3
Kommentar:
Lovændringen har vores støtte, både hvad angår tjenesteboliger og jordbesiddelser overførsel til
Provstiudvalget.
En tilføjelse er dog, at hvis der iflg. lovens kan gives dispensation fra enkelte tjenesteboligers overførsel til
Provstiudvalget, så bør det ske på baggrund af klare og utvetydige regler.
Kommentar:
Forenkling og modernisering har godkendelsesregler har længe været tiltrængt og efterlyst.
Generelle bemærkninger
Generelt kan der opfordres til en omfattende revision af reglerne for provstiudvalgenes virke samt
revurdering af præstenormeringen mellem sogne / provstier / stifter, herunder provstens virke i samspillet
mellem Menighedsråd og Provstiudvalg.
Efterlysning:
Det foreliggende lovforslag indeholder flytning af væsentlige opgaver til og fra Provstiudvalg, hvilket vil
medføre konsekvenser for provstiernes administrative opgaver. Der forekommer ingen stillingtagen
hertll i lovforslaget
hurtig handling!
Godkendt på Menighedsrådets ordinære møde d. 13. august 2025
Side 1 af 3
Hals, den 25. august 2025
Høringssvar fra Hals Sogns Menighedsråd
Vedrørende: Lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet.
Sagsnr.: 2025-4679
Afsnit: 2.1.1. § 1, nr. 32 33 og nr. 42 Fratagelse af enkeltmandspost og eksklusion
Dette høringssvar fremsendes som vedhæftet fil til e-mail sendt til Kirkeministeriet den 25.
august 2025.
Til Kirkeministeriet,
1. Fratagelse af enkeltmandspost
Det er positivt, at der med det nye forslag skabes en graduering i sanktionsmulighederne,
så der i alvorlige tilfælde er mulighed for at fratage en person en enkeltmandspost uden
nødvendigvis at kræve udtræden af hele rådet.
Det kan være en passende og afbalanceret løsning i situationer, hvor et medlem ikke løfter
sit hverv som fx personaleansvarlig eller kasserer, men hvor der ikke er tale om forhold,
der nødvendiggør eksklusion.
Vi anbefaler dog følgende:
Der bør være meget klare procedurer for, hvordan rådet dokumenterer og
kommunikerer det pågældende medlems pligtforsømmelse eller adfærd, før der
træffes beslutning.
Forvaltningen af bestemmelsen bør ledsages af vejledningsmateriale eller
procesbeskrivelser, så den ikke utilsigtet bliver brugt som et magtmiddel i
situationer, hvor der er tale om interne uenigheder frem for egentlig forsømmelse.
Der bør fastsættes minimumskrav til partshøring, dokumentation og mulighed for
bistand fra provsti eller stift i processen.
Det anbefales, at der skabes klar hjemmel til, at et medlem, der er blevet frataget
sin enkeltmandspost, kan genindsættes i funktionen, hvis samarbejdet senere
genoprettes, og tidligere forhold er bragt i orden. En sådan mulighed vil understøtte
konfliktløsning og sikre fleksibilitet i rådsarbejdet.
2. Udvidelse af bestemmelsen om udtræden (eksklusion)
Side 2 af 3
Det er en alvorlig sag at fratage et medlem dets mandat i et demokratisk valgt råd. Vi har
forståelse for, at visse særligt alvorlige og systematiske forhold som krænkende adfærd,
tilsidesættelse af Arbejdstilsynets påbud eller vedvarende belastning af arbejdsmiljøet
kan nødvendiggøre sådanne skridt.
Det er derfor positivt, at:
Der kræves et kvalificeret flertal ved beslutningen
Beslutningen skal behandles på to ordinære møder
Der stilles krav om forudgående mægling med inddragelse af biskop eller provst
Vi ser disse tiltag som vigtige sikkerhedsnet, der beskytter den demokratiske legitimitet og
hindrer, at udelukkelse sker på baggrund af interne spændinger, holdningsforskelle eller
personlige konflikter.
Det er ligeledes væsentligt, at forslaget slår fast, at:
Et medlem stadig har ret til ytringsfrihed
Det er legitimt at være uenig med flertallet
Uoverensstemmelser om strategi eller formål ikke i sig selv kan føre til eksklusion
Vi anbefaler desuden:
At det i den tilhørende vejledning præciseres yderligere, hvordan rådet skal
dokumentere, at de nævnte adfærdsformer (især "varig og systematisk belastende
adfærd") faktisk foreligger
At der fastsættes en tidsmæssig ramme for, hvornår adfærden er sket og at
isolerede hændelser som udgangspunkt ikke udløser sanktion
At der gives mulighed for uafhængig bistand til både det pågældende medlem og
menighedsrådet, fx via provsti eller stift, så processen bliver så fair og gennemsigtig
som muligt
At der indføres et minimumsinterval mellem de to ordinære møder, hvor sagen om
udtræden skal behandles. Et interval på f.eks. mindst 14 dage vil bidrage til en
mere afbalanceret og gennemtænkt beslutningsproces, hvor alle parter har
mulighed for refleksion og rådgivning
At lovgivningen tydeligt præciserer, at beslutning om eksklusion skal kunne
træffes uanset, hvilken funktion medlemmet har i rådet. Det er ikke posten, men
adfærden, der skaber problemer. Groft samarbejdshæmmende adfærd kan
underminere arbejdsmiljøet, tilliden og rådsarbejdet også når den udøves af et
medlem uden særligt ansvar. Derfor bør adfærdens karakter og konsekvens
være det afgørende, ikke om vedkommende har en enkeltmandspost.
Sammenfattende bemærkninger
Vi anbefaler derfor, at lovændringerne følges af:
Side 3 af 3
Tydelig vejledning om proces, dokumentation og inddragelse af stift og provsti
Fokus på forebyggelse og mægling frem for sanktion
En klar sikring af retssikkerhed og fair behandling for det enkelte medlem
Mulighed for genindtræden i funktion, hvis samarbejdet genoprettes
Minimumsinterval mellem beslutningsmøder
Klare kriterier for dokumentation og tidsramme for adfærd
Præcisering af, at eksklusion kan ske uafhængigt af funktion, hvis adfærden er
groft samarbejdshæmmende
Afslutning
Vi håber, at vores synspunkter vil indgå i det videre lovarbejde.
I er naturligvis velkomne til at kontakte mig, hvis der skulle være spørgsmål til
høringssvaret.
Med venlig hilsen
På vegne af Hals Sogns Menighedsråd
Jan Viffert Sørensen
Kasserer
Østergade 30
9370 Hals
E-mail: kasserer@halskirke.dk
Telefon: 25 48 48 03
Side 1 af 2
Hals, den 25. august 2025
Høringssvar fra Hals Sogns Menighedsråd
Vedrørende: Lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet.
Sagsnr.: 2025-4679
Afsnit: 2.1.2. § 1, nr. 12 16, 21, 27 og 28 29 Minimumsmodel for konstituering
Dette høringssvar fremsendes som vedhæftet fil til e-mail sendt til Kirkeministeriet den 25.
august 2025.
Til Kirkeministeriet,
1. Overordnet vurdering
Vi anerkender intentionen om at give menighedsråd større fleksibilitet i organiseringen af
deres arbejde. Forslaget om valgfrihed mellem to konstitueringsmodeller den nuværende
model med enkeltmandsposter og stående udvalg samt en ny minimumsmodel kan
imødekomme forskellige lokale behov og ressourcemæssige vilkår.
2. Fordele og udfordringer ved modellerne
Model 1 Enkeltmandsposter og udvalg Denne model er velkendt og giver tydelig
rollefordeling. Den understøtter ansvarlighed og muliggør udnyttelse af medlemmernes
kompetencer. Dog kan den være krævende i sogne med begrænset engagement eller få
medlemmer, der ønsker at påtage sig opgaver.
Model 2 Minimumsmodel Den nye model giver større organisatorisk frihed og kan
være en fordel i sogne med færre ressourcer. Samtidig indebærer den en risiko for uklar
ansvarsfordeling og svagere fællesskab, hvis roller og opgaver ikke tydeligt defineres.
3. Behov for tydelighed og praktisk hjælp
Lovforslaget giver mulighed for at vælge mellem to modeller, men det er vigtigt, at rådene
får god støtte til at bruge dem i praksis.
Vi anbefaler derfor:
At der laves en vejledning med eksempler på, hvordan minimumsmodellen kan
bruges
At der udarbejdes en enkel tjekliste til konstitueringsmøder, som kan bruges uanset
model
Side 2 af 2
At lovteksten tydeligt forklarer, hvem der har ansvar for hvad i minimumsmodellen
At det bliver klart, hvordan rådet beslutter og dokumenterer, hvis man skifter model
fra år til år
4. Refleksioner om konsekvenser
Uanset modelvalg bør alle rådsmedlemmer have indsigt i, hvordan opgaver fordeles, og
hvilke roller der er aktive. Det er særligt vigtigt i sogne, hvor opgaver varetages af ansatte,
at ansvarsforhold og beslutningskompetence er tydeligt defineret.
5. Afsluttende bemærkninger
Vi støtter intentionen om at give menighedsråd mulighed for lokal tilpasning, men opfordrer
til, at lovændringen følges af tydelig vejledning og praktiske redskaber, der sikrer en
gennemsigtig og ansvarlig konstituering uanset modelvalg.
Vi håber, at vores synspunkter vil indgå i det videre lovarbejde.
I er naturligvis velkomne til at kontakte mig, hvis der skulle være spørgsmål til
høringssvaret.
Med venlig hilsen
På vegne af Hals Sogns Menighedsråd
Jan Viffert Sørensen
Kasserer
Østergade 30
9370 Hals
E-mail: kasserer@halskirke.dk
Telefon: 25 48 48 03
Side 1 af 2
Hals, den 25. august 2025
Høringssvar fra Hals Sogns Menighedsråd
Vedrørende: Lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet.
Sagsnr.: 2025-4679
Afsnit: 2.1.2. § 1, nr. 3 4 og 6 9, nr. 4, 5 og 10 Antal valgte medlemmer og præsters
fødte medlemskab m.v.
Dette høringssvar fremsendes som vedhæftet fil til e-mail sendt til Kirkeministeriet den 25.
august 2025.
Til Kirkeministeriet,
1. Overordnet vurdering
Menighedsrådet hilser lovforslaget velkomment. Det giver øget fleksibilitet og mulighed for
lokal tilpasning, hvilket kan styrke rådsarbejdet.
2. Antal valgte medlemmer
Den foreslåede trappemodel er enkel og tilpasset sognets størrelse. Vi anbefaler, at der
udarbejdes tydelig vejledning om beslutningsproceduren ved forhøjelse af medlemstal,
herunder frist og offentliggørelse.
3. Præsters og provsters medlemskab
og minimum ét år). Det sikrer stabil deltagelse.
Vi anbefaler:
At præstens rolle som aktiv medspiller i rådet fremhæves
At provsten fortsat inviteres som observatør og rådgiver
4. Undtagelse ved én præst eller provst
Vi støtter, at en præst med deltidsstilling bliver født medlem, når vedkommende er den
eneste præst. Det sikrer lokal repræsentation.
Vi anbefaler:
Side 2 af 2
At undtagelsen også omfatter provsten, hvis denne er eneste præstelige
medarbejder
Afslutning
Vi håber, at vores synspunkter vil indgå i det videre lovarbejde.
I er naturligvis velkomne til at kontakte mig, hvis der skulle være spørgsmål til
høringssvaret.
Med venlig hilsen
På vegne af Hals Sogns Menighedsråd
Jan Viffert Sørensen
Kasserer
Østergade 30
9370 Hals
E-mail: kasserer@halskirke.dk
Telefon: 25 48 48 03
Side 1 af 3
Hals, den 25. august 2025
Høringssvar fra Hals Sogns Menighedsråd
Vedrørende: Lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet.
Sagsnr.: 2025-4679
Afsnit: 2.1.2. § 1, nr. 16 19 og 25 og nr. 16 samt § 2, nr. 3 Modernisering af
arbejdsgiverrollen
Dette høringssvar fremsendes som vedhæftet fil til e-mail sendt til Kirkeministeriet den 25.
august 2025.
Til Kirkeministeriet,
Dette høringssvar forholder sig udelukkende til de økonomiske konsekvenser af
forslaget samt behovet for klar og tilstrækkelig økonomisk kompensation til
menighedsrådene.
1. Øgede økonomiske byrder for menighedsrådene
Lovforslaget indebærer flere nye økonomiske forpligtelser for menighedsrådene, herunder:
Obligatorisk kursus for personaleansvarlige (3 dage + webinarer)
Honorar til valgte personaleansvarlige medlemmer
Kompensation for anvendte fridage (fx i forbindelse med fremmøde og kursus)
Mulighed for ansættelse af en daglig leder med ledelsesansvar
Disse tiltag kan samlet set medføre betydelige udgifter, især for mindre sogne med
begrænsede midler. Samtidig forbliver arbejdsgiveransvaret forankret hos
menighedsrådet, hvilket ikke ændrer på deres ansvar og potentielle omkostninger i
personalesager.
2. Behov for øremærket og tilstrækkelig kompensation
Vi anerkender, at der foreslås hjemmel i økonomiloven (§ 2, stk. 1, nr. 4) til, at
menighedsrådene kan afholde udgifter til uddannelse og kompensation via
kirkekassen. Vi vurderer dog, at dette ikke i sig selv sikrer, at alle sogne har midler nok til
at gennemføre de foreslåede tiltag.
Side 2 af 3
Der bør derfor:
Enten tilføres øremærkede midler til dækning af de nye obligatoriske kurser og
kompensationsordninger
Eller etableres en central pulje i provstiet eller stiftet, hvor mindre sogne kan søge
fuld støtte uden egenfinanciering
Uden en klar og bæredygtig finansieringsmodel risikerer man, at økonomisk svagere
sogne reelt fravælger muligheden for professionel ledelse eller undlader at udpege en
kvalificeret personaleansvarlig af økonomiske hensyn.
3. Uklare konsekvenser ved ansættelse af daglig leder
Lovforslaget åbner for ansættelse af daglig leder som personaleansvarlig, hvilket
indebærer lønomkostninger, eventuelle overenskomstmæssige forpligtelser og
administrative udgifter. Det fremgår, at dette primært vil være aktuelt i større sogne, men
for mindre sogne er det uklart, hvordan dette økonomisk skal bæres særligt ved
fællesansættelser på tværs af sogne.
Det bør præciseres:
Hvordan finansiering og fordeling af lønudgifter håndteres ved tværgående
ansættelser
Hvordan man sikrer, at små sogne ikke økonomisk afskæres fra at vælge denne
model
4. Administration og godkendelsesprocedurer
Honorering af valgte personaleansvarlige kræver provstiudvalgets godkendelse, og
kompensation for fridage skal ske via kirkekassen. Det er vigtigt, at:
Der fastsættes klare og ensartede retningslinjer for godkendelse og udbetaling
Administrationen bliver ikke unødigt tung, da det i sig selv kan virke afskrækkende
Det bør overvejes, om provstiet kan tilbyde standardiserede satser eller vejledninger,
så den økonomiske behandling bliver mere smidig.
5. Risiko for skævvridning
Forslaget risikerer at skabe en situation, hvor ressourcestærke sogne får bedre
mulighed for professionel personaleledelse, mens mindre sogne trods ønsket
afholder sig pga. økonomiske begrænsninger.
Side 3 af 3
Det strider mod ønsket om ensartet arbejdsgiverkvalitet i folkekirken og kan medføre ulige
vilkår for kirkefunktionærerne afhængigt af sognets økonomiske formåen.
Afsluttende bemærkninger
Det er positivt, at lovforslaget styrker fokus på ledelse, trivsel og arbejdsmiljø i folkekirken.
Men det er afgørende, at de økonomiske konsekvenser ikke placeres uforholdsmæssigt
hos det enkelte menighedsråd især ikke de små sogne.
Vi anbefaler derfor:
At der sikres fuld finansiering af de obligatoriske kurser og kompensationer
At der etableres en ensartet økonomisk støtteordning eller tilskudsmodel til
dækning af nye udgifter
At der udarbejdes en økonomisk vejledning med tydeliggørelse af de nye
muligheder, pligter og økonomiske mekanismer
Uden en sådan økonomisk understøttelse risikerer intentionerne i lovforslaget at blive
udhulet i praksis.
Afslutning
Vi håber, at vores synspunkter vil indgå i det videre lovarbejde.
I er naturligvis velkomne til at kontakte mig, hvis der skulle være spørgsmål til
høringssvaret.
Med venlig hilsen
På vegne af Hals Sogns Menighedsråd
Jan Viffert Sørensen
Kasserer
Østergade 30
9370 Hals
E-mail: kasserer@halskirke.dk
Telefon: 25 48 48 03
Side 1 af 4
Hals, den 25. august 2025
Høringssvar fra Hals Sogns Menighedsråd
Vedrørende: Lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet.
Sagsnr.: 2025-4679
Afsnit: 2.1.2. § 1, nr. 27 - Kursuskrav
Dette høringssvar fremsendes som vedhæftet fil til e-mail sendt til Kirkeministeriet den 25.
august 2025.
Til Kirkeministeriet,
1. Obligatorisk kursus for personaleansvarlige
Hals Sogns Menighedsråd støtter indførelsen af et obligatorisk kursus for
personaleansvarlige. Et 3-dages fysisk kursus kan være et vigtigt bidrag til at styrke
forståelsen af ledelsesopgaver i folkekirken.
Vi vil gerne understrege, at de nuværende kontaktpersoner i menighedsrådene gør et
rigtigt godt stykke arbejde under ofte komplekse og ressourcemæssigt begrænsede vilkår.
Men da der stilles stadig større krav til personaleledelse, er et struktureret og målrettet
kursus relevant og nødvendigt. Blandt andet har der i de senere år været øget fokus på
arbejdsmiljøet i den danske folkekirke, hvilket stiller krav til både viden, ansvarsfølelse og
evne til at håndtere ledelsesmæssige udfordringer.
Vi noterer os, at kursuskravet ifølge lovbemærkningerne gælder uanset om den
personaleansvarlige er:
Et menighedsrådsmedlem
En præst, der er udpeget som personaleansvarlig
En ansat daglig leder
Vi finder det positivt, at alle relevante aktører med personaleansvar omfattes af kravet.
Dog bør det præciseres, at menighedsrådsmedlemmer, som alene er personaleansvarlige
for en daglig leder, ikke er forpligtet til at deltage i kurset, men har mulighed for det. Det er
vigtigt, at denne undtagelse ikke fører til manglende kompetenceudvikling i praksis.
Side 2 af 4
2. Økonomiske konsekvenser og manglende finansiering
Vi anerkender behovet for kompetenceudvikling og ser positivt på, at der med forslaget
indføres et obligatorisk kursus for personaleansvarlige. Det er vigtigt, at både valgte og
ansatte, som varetager arbejdsgiveropgaver i sognet, har den nødvendige viden og støtte
til at løfte ansvaret.
Vi bemærker dog, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvad det obligatoriske kursus
forventes at koste. Der nævnes hverken konkrete kursuspriser, kompensationsniveauer
eller samlede omkostninger. Tidligere faglige vurderinger har nævnt et anslået beløb på
ca. 15.000 kr. pr. deltager, men dette er ikke angivet i selve lovudkastet.
Den manglende gennemsigtighed omkring udgifterne skaber usikkerhed for
menighedsrådene især for mindre sogne med begrænsede midler og frivillige kræfter.
Når udgiften desuden skal afholdes af kirkekassen, uden økonomisk kompensation eller
støtte fra centralt hold, risikerer det at pålægge menighedsrådene en væsentlig økonomisk
byrde.
Vi opfordrer derfor til, at der tydeligt redegøres for de forventede udgifter, og at der i det
videre lovarbejde overvejes en central finansiering af kurserne for at sikre ligelig adgang
og undgå, at økonomien bliver afgørende for, om rådsmedlemmer reelt kan påtage sig
rollen som personaleansvarlig.
Derudover bemærker vi, at lovforslaget kan medføre merudgifter på op til:
100.000 kr. årligt ved udpegning af daglig leder blandt eksisterende personale
485.000 kr. årligt ved oprettelse af nye stillinger
Hertil kommer kursusudgifter og eventuel kompensation til frivillige med
personaleansvar
Mange menighedsråd, herunder vores, har begrænsede midler og ledes af frivillige
medlemmer, som samtidig har ansvar for en række ansatte medarbejdere, herunder et
korps af frivillige m.v.
Selvom lovforslaget formelt vurderes ikke at have administrative konsekvenser for
borgerne, vil det i praksis kunne få betydelige konsekvenser for menigheden. Når
menighedsrådet skal afholde merudgifter uden kompensation, risikerer det at gå ud over
de aktiviteter og tilbud, som borgerne i sognet nyder godt af. Vi mener derfor, at
lovforslaget undervurderer den indirekte påvirkning af borgerne og opfordrer til, at dette
perspektiv indgår i den videre vurdering.
3. Uddannelse af formand og kasserer samt krav ved elektronisk bogføring
Lovforslaget lægger op til, at formand og kasserer kun skal gennemføre ét onlinekursus i
hele deres funktionsperiode. Det finder vi utilstrækkeligt, da disse roller indebærer
komplekse og centrale opgaver i menighedsrådet.
Vi foreslår i stedet:
Side 3 af 4
Et obligatorisk, fysisk 3-dages kursus for både formand og kasserer
Kurset bør dække:
o Ledelse, økonomistyring og lovgivning
o Etik og samarbejde
o Tidsfrister og administrative procedurer
o Samarbejde med Provstiudvalget
o Udarbejdelse og håndtering af ansøgninger, herunder til budget og anlæg
o Introduktion til elektronisk bogføring og de tekniske og praktiske krav, der
følger med
Overgangen til elektronisk bogføring stiller betydelige krav til de frivillige i
menighedsrådene. Det kræver både teknisk forståelse, tid og oplæring kompetencer,
som ikke nødvendigvis er til stede i alle råd. Uden tilstrækkelig støtte og uddannelse
risikerer man fejl, usikkerhed og belastning af de frivillige.
Kurset bør derfor finansieres centralt, så det ikke belaster det lokale budget.
Et fysisk kursus giver bedre mulighed for at stille spørgsmål, få konkret afklaring, udveksle
erfaringer og opbygge netværk på tværs af sogne. Det styrker både faglighed og
engagement. Et onlinekursus kan ikke erstatte den interaktive læring, refleksion og dialog,
som opstår i et fysisk rum.
4. Introduktionskursus for nyvalgte menighedsrådsmedlemmer
Vi anbefaler, at der indføres et obligatorisk introduktionskursus for alle nyvalgte
menighedsrådsmedlemmer. Kurset bør:
Være fysisk og vare minimum tre dage
Give en grundlæggende forståelse af menighedsrådets rolle, ansvar og lovgivning
Introducere medlemmerne til gældende regler samt deres rettigheder og pligter i
valgperioden
Gøre rede for de mulige konsekvenser ved manglende overholdelse af pligter og
ansvar
Bidrage til tryghed i opgaven og en fælles forståelse af samarbejdet i rådet
Finansieres centralt, så det ikke belaster det lokale budget
Menighedsrådsarbejdet er en demokratisk funktion, båret af lokalt engagement ikke af
professionel erfaring. Medlemmerne vælges af menigheden og er ikke ansat på baggrund
af faglige kvalifikationer. De har heller ikke adgang til en administrativ stab, som man ser i
kommunalt regi. Derudover er der ikke garanti for, at nyvalgte medlemmer får støtte fra
Side 4 af 4
tidligere valgte med stor erfaring. I nogle tilfælde består rådet udelukkende af nye
medlemmer, hvilket gør behovet for en grundig introduktion endnu mere påtrængende.
Derfor er introduktion og støtte afgørende for at sikre både kvalitet og engagement i
menighedsrådsarbejdet.
Afslutning
Vi håber, at vores synspunkter vil indgå i det videre lovarbejde.
I er naturligvis velkomne til at kontakte mig, hvis der skulle være spørgsmål til
høringssvaret.
Med venlig hilsen
På vegne af Hals Sogns Menighedsråd
Jan Viffert Sørensen
Kasserer
Østergade 30
9370 Hals
E-mail: kasserer@halskirke.dk
Telefon: 25 48 48 03
Side 1 af 2
Hals, den 25. august 2025
Høringssvar fra Hals Sogns Menighedsråd
Vedrørende: Lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet.
Sagsnr.: 2025-4679
Afsnit: 2.2. § 2, nr. 15 Tjenesteboliger m.v. flyttes til provstiudvalget
Dette høringssvar fremsendes som vedhæftet fil til e-mail sendt til Kirkeministeriet den 25.
august 2025.
Til Kirkeministeriet,
1. Menighedsrådets holdning
Vi i menighedsrådet ønsker at fremhæve, at tjenesteboligerne og præsteembedets
landejendomme ikke bør overgå til provstiudvalgets ansvar. Vores begrundelse er:
Manglende bygningsfaglig ekspertise i provstiudvalget
Vi vurderer, at provstiudvalget ikke har tilstrækkelig ekspertise til at administrere,
vedligeholde og udvikle disse komplekse ejendomme.
Ønske om professionel forvaltning
Vi mener, at administrationen bør flyttes til stiftsniveau, hvor der bedre kan tilknyttes
bygningskyndige og specialiserede ressourcer til opgaven, hvilket vil sikre en mere
fagligt kvalificeret og ensartet drift.
Bevare lokal forankring
Selvom administrationen lægges ud til stiftet, skal menighedsrådene stadig sikres
god dialog og medindflydelse, især ved beslutninger om køb, salg og større
ændringer.
Rekrutteringshensyn til provstiudvalget
Hvis tjenesteboliger og landejendomme flyttes til provstiudvalget, kan det gøre
opgaven meget omfattende og kompleks. Det kan afskrække potentielle kandidater
fra at stille op til provstiudvalget, hvilket kan skabe rekrutteringsudfordringer og
svække udvalgets effektivitet.
2. Forslag til anbefaling
Side 2 af 2
Menighedsrådet anbefaler, at ansvaret for tjenesteboliger og landejendomme overføres til
stiftet fremfor provstiudvalget, og at der etableres en professionel, bygningsfaglig
administration med klare retningslinjer for samarbejde og dialog med menighedsrådene.
Afslutning
Vi håber, at vores synspunkter vil indgå i det videre lovarbejde.
I er naturligvis velkomne til at kontakte mig, hvis der skulle være spørgsmål til
høringssvaret.
Med venlig hilsen
På vegne af Hals Sogns Menighedsråd
Jan Viffert Sørensen
Kasserer
Østergade 30
9370 Hals
E-mail: kasserer@halskirke.dk
Telefon: 25 48 48 03
1
Høringssvar:
Flade-Gærum Menighedsråd er et fælles menighedsråd for de to sogne Flade
(1.115 medlemmer) og Gærum (675 medlemmer). Menighedsrådet består pt.
af 9 valgte medlemmer samt 1 sognepræst.
Flade og Gærum sogne hører under Frederikshavn Provsti og Aalborg Stift.
Sognene har to middelalderkirker, Flade Kirke og Gærum Kirke, hvortil
kommer en præstegård med tilhørende skov samt et mindre areal med
landbrugsjord, der er forpagtet ud.
Menighedsrådet for Flade og Gærum sogne afgiver følgende høringssvar
Indledningsvis vil vi gerne rose politikere samt embedsmænd i By-, Land- og
Kirkeministeriet for i den politiske aftale at have fjernet de værste knaster i det
oprindelige forslag, som styregruppen
kom med. Blandt andet ved at
indføre:
- Skærpede krav til udelukkelse af et menighedsrådsmedlem
- Begrænsninger i forhold til Provstiernes varetagelse af ansvaret for
ejendomme og jorder mv.
- Lokal fleksibilitet til fastsættelse af antal valgte
menighedsrådsmedlemmer.
Tak for det!
Ad 1) Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse,
Menighedslovens § 1
Betegnelsen kontaktperson ændres til personaleansvarlig, og
menighedsrådet vælger, om denne opgave skal varetages af et
menighedsrådsmedlem eller en ansat daglig leder.
Der indføres obligatorisk 3-dages kursus for personaleansvarlige.
Formand og kasserer skal gennemføre et obligatorisk online-kursus
målrettet deres opgaver.
Menighedsrådet for Flade og Gærum sogne har følgende bemærkninger til
lovforslaget:
Vi mener at forslaget ikke er vidtgående nok. Opgaven med personaleledelse
skal som hovedregel varetages af en ansat daglig leder, og kun rent
undtagelsesvis af et menighedsrådsmedlem.
Med de krav, der stilles til en personaleleder i dag, hvor mængden af regler og
love, der kræves kendskab til konstant øges, samtidig med at lederen også har
2
til opgave at motivere og inspirere medarbejderne, er det urealistisk at denne
opgave i fremtiden kan varetages af skiftende menighedsrådsmedlemmer, der
gennemfører et 3 dages kursus.
Lovforslaget med muligheden for skiftende menighedsrådsmedlemmer som
ledere, er en discountudgave, og udtryk for at Folkekirken ikke tager
ledelsesopgaven alvorligt.
Hvis menighedsrådet ansætter en aktuelt ansat kordegn som daglig leder,
skønnes det jf. styregruppens rapport, at det vil medføre øgede udgifter på ca.
100.000 kr. årligt. Det er en omkostning som vil være særlig byrdefuld for os i
de små sogne. Løsningen på den udfordring vil være at indgå
samarbejdsaftaler med andre sogne, eller sognesammenlægninger, så sognene
får en størrelse, hvor der er basis for at ansætte en kordegn til varetagelse af
ledelsesopgaven.
Ad 2) Menighedsrådets sammensætning. Menighedsrådslovens §2.
Antallet af valgte medlemmer
Menighedsrådet består af mindst fem medlemmer, der vælges
efter lov om valg til menighedsråd.
Antallet af valgte medlemmer fastsættes af menighedsrådet efter
antallet af folkekirkemedlemmer i menighedsrådskredsen pr. 1.
januar i valgåret som opgjort af Danmarks Statistik. Antallet udgør
fem for de første to tusinde og yderligere et medlem for hvert
påbegyndt to tusinde, dog ikke over 10 i alt.
Menighedsrådet kan beslutte at hæve antallet af valgte
medlemmer med yderligere et medlem.
Menighedsrådet for Flade og Gærum sogne har følgende bemærkninger til
lovforslaget:
Vi mener at lovforslaget skal ændres, så de enkelte menighedsråd uanset
antallet af folkekirkemedlemmer - kan beslutte at de vil være op til 10 valgte
medlemmer.
I vores menighedsråd har vi ingen frivillige, det vil sige at det er de valgte
menighedsrådsmedlemmer, der også er de frivillige, der udfører en række
praktiske opgaver i forbindelse med diverse arrangementer i sognene.
Også i relation til at besætte posterne i menighedsrådet, mener vi at vi bliver
for få, hvis vi kun må være 5-6 medlemmer.
Vi er pt. 9 valgte medlemmer i menighedsrådet, og har tidligere drøftet
muligheden for, at vi ved det kommende menighedsrådsvalg kan gå ned på 8
valgte medlemmer.
3
Det mener vi er smertegrænsen i vores tilfælde.
Nedsættelse af antallet af medlemmer i menighedsrådet vil desuden stå i vejen
for kommende sognesammenlægninger. Når f.eks. et mindre landsogn
sammenlægges med et større bysogn er det vigtigt at der er plads til at et
antal medlemmer fra det mindre landsogn også kan være repræsenteret i det
nye menighedsråd. Det er det fordi det er menighedsrådsmedlemmerne, der er
med til at sikre kirkens lokale forankring og tilstedeværelse.
Demografien Nord- og Nordvestjylland ændrer sig. Flere flytter fra land til by,
og det ændrer vilkårene for lokalsamfundene og de lokale kirker, både i tæt
befolkede områder og i mere tyndt befolkede egne.
I Ålborg Stift, som vi hører under, er der i februar måned igangsat et nyt
strukturprojekt, som skal komme med konkrete anbefalinger til en ny sogne-
og provstistruktur.
Strukturprojektet vil højst sandsynligt føre til, at der i Nordjylland og andre
egne af landet ramt af affolkning, vil komme en del sognesammenlægninger.
Det tager lovforslaget ikke højde for.
Derfor foreslår vi, at der i lovforslaget indarbejdes bestemmelser om, at der
ved sognesammenlægninger i en overgangsperiode fra
sognesammenlægningen og frem til førstkommende menighedsrådsvalg kan
være det antal menighedsrådsmedlemmer, der inden sammenlægningen af
sognene er i menighedsrådene i de sogne, der sammenlægges. Det vil typisk
være op til 16-20 valgte medlemmer. Ved sammenlægning af sogne skal det
nye menighedsråd for de sammenlagte sogne konstituere sig i henhold til
menighedsrådslovens § 7a, hvor der kan vælges mellem en model med valg af
enkeltmandsposter og stående udvalg, eller en minimumsmodel.
Det betyder, at der ved en sognesammenlægning ikke er
menighedsrådsmedlemmer, der tvinges til at forlade rådet midt i en
valgperiode. Det mener vi vil være med til at fremme incitamentet til
sognesammenlægninger, som efter vores mening er en nødvendig
forudsætning for, at vi i også i fremtiden har kirker og kirkelige aktiviteter i
yderområderne.
Ovennævnte løsning vil også betyde, at der ved sognesammenlægninger ikke
skal afholdes nyvalg til menighedsrådet.
Ad 3) Ansvaret og opgaven med tjenesteboliger, lov om Folkekirkens
økonomi
Ansvaret og opgaven med tjenesteboliger flyttes som hovedregel til
4
provstiudvalget:
Ansvaret og opgaven med landbrugsejendomme, jorde m.v. flyttes til
provstiudvalget.
Fælles for de to forslag:
Der indføres en ny kapital i provstikapital som kommer til at bestå
af salgssummer fra fremtidige salg af tjenesteboliger og
landbrugsejendomme m.v.
Provstikapitalen kan bruges til køb af nye tjenesteboliger eller til
anlægsarbejder på ejendomme, provstiudvalget bestyrer.
Budgetsamråd kan beslutte, at ansvaret for præsteboliger og jorder
ikke flytter til provstiudvalg eller at enkelte boliger/jorder ikke flyttes.
Menighedsrådet for Flade og Gærum sogne har følgende bemærkninger til
lovforslaget:
Vi mener at ansvaret og opgaven med tjenesteboliger samt ansvaret og
opgaven med landbrugsejendomme og jorder som hovedregel skal forblive hos
menighedsrådene.
Budgetsamråd skal undtagelsesvis kunne beslutte, at ansvaret og opgaven
med tjenesteboliger, landbrugsejendomme og jorder flyttes til provstiudvalget.
Som vi læser rapporten fra Styregruppen, er det primære formål med at
Provstiudvalgene skal overtage ansvaret for alle ejendomme, som er
omsættelige - det vil sige ejendomme, der kan sælges og købes i fri handel -,
at Provstierne ønsker at råde over den kapital, som disse ejendomme
repræsenterer.
ønsker at lette de administrative byrder for menighedsrådene.
Det mener vi er usagligt.
For det første er det ikke ansvaret for og arbejdet med tjenesteboliger,
landbrugsejendomme og jorder, der er mest arbejdskrævende for
menighedsrådene.
Det er til gengæld arbejdet med kirkerne (vi har to middelalderkirker) og
kirkegårdene, der er det tungeste og mest komplicerede. Det er det blandt
andet på grund af de mange restriktioner, der gælder for middelalderkirkerne,
samt fredningsbestemmelserne, som kirkegårdene er omfattet af.
Så hvis ønsket er at lette menighedsrådenes arbejde, skal man i stedet for
flytte ansvaret og opgaven med kirker og kirkegårdene til provstiet. Det vil
give rigtig god mening.
5
Der næst mener vi også at en flytning af ansvaret for tjenesteboliger til
provstiet kan give anledning til konflikter mellem provst og præster, da
provsten foruden at være præstens arbejdsgiver, nu også skal tage stilling til
og have ansvaret for hvor god en boligstandard de enkelte præster tilbydes.
Afslutningsvis bemærkes at vi i menighedsrådet ikke har oplevet, at
tjenesteboligen er et massivt konfliktområde mellem præst og det øvrige
menighedsråd, sådan som det fremstilles i styregruppens rapport. I
menighedsrådet er vi meget opmærksomme på, at attraktive tjenesteboliger
naturligvis er en væsentlig faktor, når vi skal tiltrække og rekruttere nye
præster.
Med venlig hilsen
Menighedsrådet for Flade og Gærum sogne
Mail: 8435@sogn.dk
Høring over udkast til lov vedr. forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet.
Fra: Hove Hygum Tørring Sognes Menighedsråd
Til: Kirkeministeriet / Folketingets Kirkeudvalg
Dato: 24. august 2025
Sagsnr.: 2025 - 4679
Indledning
Hove Hygum Tørring Sognes Menighedsråd takker for muligheden for at afgive høringssvar
til lovforslaget om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet. Vi ønsker at
medvirke til klare rammer, der både sikrer god forvaltning, trygge ansættelsesforhold og en
bæredygtig drift af sognets kirker, kirkegårde og bygninger.
1) Styrket kompetence for den personaleansvarlige
Vi bakker varmt op om forslag, der giver mere og målrettet uddannelse til den
personaleansvarlige i menighedsrådet.
Begrundelse:
Personaleopgaver kræver opdateret viden om ansættelsesret, arbejdsmiljø, APV,
MED-samarbejde og konflikthåndtering.
Systematisk kompetenceudvikling mindsker risikoen for fejl og skaber større tryghed
for medarbejderne.
Forslag: Gør uddannelsen obligatorisk ved konstituering og tilbyd løbende opkvalificering
2) Behov for kvalificeret, tæt personalestøtte fra provstiet
Vi er skeptiske over for, at man udvider muligheden for at udelukke medlemmer af
menighedsrådet, og vi efterspørger i stedet kvalificeret hjælp fra en personalekonsulent ansat
af provstiudvalget, som kan bistå menighedsrådene i konkrete sager.
Begrundelse:
Mange sager (sygefravær, arbejdsmiljø, rekruttering, MUS/LUS, svære samtaler)
kræver professionel og neutral rådgivning.
En lokal forankret konsulent kender provstiets vilkår og kan sikre hurtig, ensartet
praksis.
Forslag: Etabler en personalekonsulentfunktion på provstiniveau med tydeligt
kommissorium, responstider og mulighed for on-site rådgivning.
3) Skepsis ved overførsel af embedsbolig og
præstegårde/præstegårdsjord til provstiudvalget
Vi stiller os skeptiske over for at overføre den fulde varetagelse af embedsbolig samt
præstegårde og præstegårdsjord til provstiudvalget.
Begrundelse:
Lokalkendskab er afgørende: menighedsrådet har nær kontakt til brugere, naboer og
lokale håndværkere.
Ansvar og ejerskab svækkes, hvis beslutningskraften fjernes fra dem, der dagligt
oplever konsekvenserne.
Risiko for flaskehalse og længere sagsbehandling, hvis forvaltning centraliseres for
meget.
Alternativt forslag:
I stedet for at flytte kompetencen ønsker vi, at der ansættes en bygningskonsulent på
provstiniveau, som kan:
Medvirke ved tilsyn, vedligeholdelsesplaner og udbud,
sikre kvalitet, budgetdisciplin og lovmedholdelighed,
understøtte menighedsrådets beslutninger uden at fjerne det lokale mandat.
Denne model kombinerer faglighed og lokal forankring.
4) Skepsis ved at fjerne krav om godkendelse af projekter på
kirkegården
Vi udtrykker skepsis over for helt at fjerne godkendelseskrav for projekter på kirkegården.
Begrundelse:
Kirkegården er et følsomt, værdibårent rum for hele sognet.
Et fuldt bortfald af godkendelse kan gøre kirkegården til en
i menighedsrådet, hvilket skader kontinuitet, æstetik og fredning/hensyn til
efterladte.
Et eksternt eller højere-niveau check styrker retssikkerhed, gennemsigtighed og
langsigtet planlægning.
Forslag:
Bevar et proportionelt godkendelsesregime: Mindre driftstiltag kan håndteres lokalt,
mens større ændringer (anlæg, struktur, materialer, fredningsforhold,
kunst/monumenter) fortsat kræver formel godkendelse af provstiudvalget.
Indfør klare tærskler (økonomi/omfang) og standardiserede retningslinjer, så sager
behandles ens.
5) Sammensætning og valg til menighedsråd og andre organer
Vi ønsker en styrkelse og forenkling af reglerne om sammensætning og valg til de lokale
demokratiske organer.
Vi finder det vigtigt, at der fastholdes mulighed for, at fælles menighedsråd for flere
sogne kan bestå af lige så mange medlemmer, som de medvirkende sogne tilsammen
kunne have haft ved separate menighedsråd. Det sikrer bred repræsentation og lokalt
ejerskab i hvert sogn.
Vi bakker op om valgfrihed i organiseringen af menighedsrådet, så menighedsrådet
kan vælge mellem:
o en minimumsmodel med kun formand og underskriftberettiget, eller
o den nuværende model med formand, enkeltpersonsposter og stående udvalg.
Denne fleksibilitet gør det muligt at tilpasse organiseringen til lokale
ressourcer og behov.
Vi ønsker at udtrykke skepsis vedrørende indførelse af ansættelsesudvalg i forbindelse
med præsteansættelser. Hvis kun et udvalg skal deltage, risikerer nogle
rådsmedlemmer at blive afskåret fra at tage del i den væsentlige opgave, det er at
udvælge præst til sognet. Det kan svække både sammenhængskraften og oplevelsen af
ansvar i rådet.
Endelig bakker vi op om indførelsen af valgforsamlinger ved valg til provstiudvalg og
stiftsråd. Vi ser dette som en demokratisk styrkelse, der kan samle og engagere
menighedsrådsmedlemmerne mere bredt.
Afslutning
Vi hilser en modernisering af lovgivningen om menighedsrådets arbejde velkommen, når den
styrker kompetencerne, sikrer professionel støtte, bevarer lokalt ejerskab og samtidig
forenkler de demokratiske processer uden at svække den nødvendige faglige og retlige
kontrol på områder, hvor værdierne er særligt følsomme.
Med venlig hilsen
Hove Hygum Tørring Sognes Menighedsråd
Arne Jeppesen, formand
Jens Husted Nielsen, næstformand
8860@sogn.dk
Sundby, d. 25. august 2025
Høringssvar Solvang Sogns Menighedsråd
sagsnr. 2025 4679
På vegne af Solvang Sogns Menighedsråd fremsendes hermed høringssvar vedrørende ændring i
lovbekendtgørelse nr. 1299 af 8. november 2023 og lovbekendtgørelse nr. 424 af 19. april 2023, som
beskrevet i Udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet.
formulering, når lovgivningen udmøntes gennem bekendtgørelser, men da udsendes udkast til
bekendtgørelserne sædvanligvis samtidig med lovforslaget. Disse udkast foreligger ikke som bilag til Udkast
til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet. Det er altså 25 punkter,
hvor udkastet endnu ikke er gennemarbejdet og hvor ingen af høringsparterne har mulighed for at give
høringssvar på nuværende tidspunkt. Hvornår og hvordan, Kirkeministeren påtænker at udfylde disse
punkter, er uafklaret.
En stor del af udkastets tekst omhandler overførslen af præstebolig fra sognene til provstierne. Jfr.
høringsbrevet er det udkastets §1 pkt. 51-57, §2 pkt. 14,15, 17 og 21, og §3 pkt. 4. Men det er ikke
deklareret at også §2 pkt. 4- Aflastning af menighedsrådenes forvaltning
af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om økonomiforvaltning i provstiet . Det er ikke befordrende for
Sammenfattende ændres lovbekendtgørelse nr. 1299 af 8. november 2023 og lovbekendtgørelse nr. 424 af
19. april 2023, med forslagets nuværende formuleringer, på en måde, så de to lovtekster i praksis vil
umuliggøre sognes administration af præsteboliger, skulle de modsætte sig en overdragelse til provstierne.
Det opfatter vi som i modstrid med politisk aftale af 21. maj 2025 mellem Regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
I udgangspunktet ser vi positivt på en mulig overdragelse af præsteboligadministrationen fra sognene til
provstierne, men vi opfatter ikke lovforslaget som tilstrækkeligt gennemarbejdet til at kunne støtte
overdragelsen af præsteboliger fra sognene til provstierne. Og vi ser, som nævnt, betydelige udfordringer
for de sogne, som måtte ønske at bibeholde administrationen af præsteboliger i sognet, og deres mulighed
for at varetage denne administration.
På baggrund af Forslag fra styregruppen vedrørende forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet har vi følgende kritikpunkter vedrørende overførsel af præsteboliger fra sognene til
provstierne:
- Ønsket om at flytte administrationen af præsteboligerne udspringer af, at disse ofte er kilde til
samarbejdsproblemer mellem råd og præst. I den forbindelse ignoreres det, at overdragelsen kan bevare de
gamle konfliktflader samtidig med at nye åbnes mellem menighedsråd og provstiudvalg, og mellem præst
og provstiudvalg. Dette kan især forventes at ske i provstier hvor ikke alle sogne er repræsenteret i
provstiudvalget.
-Magtbalancen mellem præst og provst forskubbes. Med provstens rolle som født medlem af
provstiudvalget kan samarbejdsproblemer mellem præst og provst få en virkelig ubehagelig karakter.
Navnlig i provstier hvor provsten har en dominerende rolle i forhold til provstiudvalget.
-Afstanden mellem fordeling af ligningsmidler og forbrug af ligningsmidler forsvinder, når provstiudvalget
ikke kun skal fordele midler til sognene, men også skal bestemme hvor meget af den samlede ligning,
sognet eller provstiudvalget kan bruge på præsteboliger.
-Præst og menighedsråd stilles i udsigt at have høringsret ved køb og salg. Det er i Udkast til lovforslag vedr.
forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet §2 pkt. 15 blevet til:
Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter regler om bestyrelse, brug, indretning og vedligeholdelse af
præsteembedernes faste ejendomme, herunder om høringspligt og klageadgange, og om afholdelse af syn
over præsteembedernes faste ejendomme. Biskopperne udpeger bygningskonsulenter vedrørende
præstegårde og præstegårdskonsulenter.
Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter regler om forbrug af kirkers og præsteembedernes formue samt regler om
Heri er løftet om høringsret ved køb og salg faldet bort.
- Provstiudvalget gives myndighed til efter en evt. overdragelse at træffe beslutning om anvendelse af
præsteboliger, herunder hvilket sogns embede der har råderet over boligen. Gives menighedsrådet ikke
vetoret i en sådan flytning af råderet, vil det være i modstrid med Udkast til lovforslag vedr. forenkling og
Menighedsrådet er ansvarlig for
folkekirkens virke i sognet og skal sørge for gode rammer for evangeliets forkyndelse, gudstjenester, kirkelige
handlinger, den kirkelige undervisning, diakoni og mission.
forpligtigelse.
Hverken forslag fra Styregruppen vedrørende forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
eller Politisk aftale af 21. maj 2025 mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,
Dansk Folkeparti og Radikale Venstre omtaler mulighed for at administration af præsteboliger overføres til
andre enheder end provstierne. Derfor overrasker Udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre
57. I § 43
vet om kirkeministerens godkendelse efter § 43, stk. 2, 3 og 5 gælder
ikke for samarbejder mellem provstiudvalg om bygningsvedligeholdelse og drift af præsteembedernes faste
ejendomme samt samarbejder mellem provstiudvalg om fælles personaleadministration, herunder
rekrutteringstiltag og HR-rådgivning. De nærmere bestemmelser om samarbejdet skal optages i en vedtægt,
. Dette indikerer et ønske om at give let og ukontrolleret
adgang til provstisamarbejder vedrørende præsteboliger. Afhængig af udformningen kan det være i
modstrid med præsters ønske om at have indflydelse på egne boligforhold, og fratage menighedsrådene
mulighed for at tilbyde præsterne gode arbejdsforhold, der hvor præsten har tjenestekontor som en del af
præsteboligen. Forslag fra Styregruppen vedrørende forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet indeholder blandt andet ønske om bedre uddannelse af tillidsvalgte. Det har i
Udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet udmøntet sig i §1
pkt. 27 §11f: Formanden og kassereren eller det medlem, der varetager kassereropgaven, jf. § 7 a, stk. 1,
nr. 2, har pligt til én gang at gennemføre et obligatorisk online-kursus målrettet varetagelse af deres
Da de tillidsvalgte er valgt til netop at indgå i fællesskab omkring opgaven med at løfte arbejdet i
sognet, ser vi dette udkast som en udhuling af muligheden for at blive klædt på til opgaven, at
undervisningen foregår individuelt, i stedet for med fysisk fremmøde og mulighed for erfaringsdeling med
ligestillede. Der er evidens for forringet læringsudbytte ved online undervisning generelt. Derfor foreslås det
reropgaven, jf. § 7 a,
stk. 1, nr. 2, har pligt til én gang at gennemføre et obligatorisk kursus målrettet varetagelse af deres
- med mulighed for, at dette kursus kan afvikles med fysisk fremmøde, eller afvikles online, der
hvor det måtte være foretrukket. Evt. kunne et fysisk kursus streames til øvrige deltagere.
På baggrund af Forslag fra styregruppen vedrørende forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet har vi følgende kritikpunkter/kommentarer vedrørende forenkling af
menighedsrådets struktur:
- Ved en normalmodel forudsættes at flere opgaver, herunder personaleledelse, varetages af ansatte. Det
vil et sogn i mellemstørrelse ikke have råd til og derfor er dette en uholdbar antagelse at bygge forslaget
på.
For Solvang Sogns Menighedsråd
Arne Kappelgaard, fmd.
21. august 2025
Landsforeningen af Menighedsråd
Damvej 17-19
8471 Sabro
Tlf.: 8732 2133
CVR: 1393 7516
www.menighedsraad.dk
kontor@menighedsraad.dk
Landsforeningen af Menighedsråds høringssvar til ændring af lov om menighedsråd, lov om folke-
kirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om ansættelse af stillinger i
folkekirken mv. og lov om valg til menighedsråd. (Forenkling og bedre understøttelse af menigheds-
rådsarbejdet.)
Kære Morten Dahlin
Da du tiltrådte som Kirkeminister for godt 1½ år siden, tog du godt imod vores forslag om at arbejde
målrettet for bedre vilkår for fremtidens menighedsråd og en bevarelse af engagementet og nærdemo-
kratiet på lang sigt gennem afbureaukratisering.
I Landsforeningens bestyrelse havde vi i en lang periode forud for dette tiltag bl.a. arbejdet for nye og
friere organiseringsmodeller, forslag til styrkelse af samvirket mellem præster og valgte medlemmer
samt tiltag til forbedring af arbejdsmiljøet.
Derfor vil vi indledningsvist gerne takke dig for at nedsætte dette udvalgsarbejde, ligesom vi gerne vil
takke for det konstruktive samarbejde, der har været med ministeriets embedsfolk. I udvalgsarbejdet
lykkedes det repræsentanter for folkekirkens parter at nå frem til en række fælles forslag.
For så vidt angår processen er det nyt for folkekirken, at vi ikke har haft mulighed for løbende af vende
idéer og forslag i vores bagland. Vi har kendskab til, at der blandt vores medlemmer er bekymringer.
Mange har nævnt, at det havde været ønskeligt, om der havde været bedre tid og mulighed for at
drøfte forslagene løbende i baglandet, ligesom det er uheldigt, at lovforslaget sendes i høring hen over
sommerferien. Vi kunne her have ønsket os en mere åben og løbende debat.
I Landsforeningen af Menighedsråds bestyrelse bakker vi grundlæggende op om forslagene ud fra en
overordnet målsætning om, at menighedsrådsarbejdet skal forenkles og understøttes bedre. Det skal
være attraktivt for folkekirkens medlemmer at engagere sig i deres lokale kirke, og vi ønsker, at det
fortsat skal være attraktivt at være valgt og ansat i folkekirken. Ud fra de målsætninger indeholder lov-
forslagene her rigtig mange gode forslag.
I forbindelse med denne høring er der i menighedsrådene og i medierne en livlig debat om lovforsla-
get. Debatten afspejler de forskellige vilkår og forudsætninger, som menighedsrådene virker under
mere end 1.500 steder i Danmark. Der er inden for de regler og rammer, som gælder for alle, stor
By-, Land- og Kirkeministeriet
km@km.dk
Sags nr. 2025-4679
2/6
forskel på, hvordan menighedsrådsarbejdet opleves og organiseres, hvor store de folkekirkelige ar-
bejdspladser er, og hvilke erfaringer, man har gjort sig med samarbejde både mellem folkekirkens to
ledelsesstrenge og mellem sogn, provsti og stift.
På møder i alle dele af landet har præster og valgte menighedsrådsmedlemmer haft lejlighed til at
drøfte de udfordringer, der opleves i menighedsrådsarbejdet, og de forslag til forenkling og bedre un-
derstøttelse, som udvalgsarbejdet nåede frem til. I Landsforeningens bestyrelse noterer vi os både
synspunkter om, at forslagene går for vidt, men også, at forslagene ikke er vidtgående nok.
På Landsforeningens delegeretmøde i juni 2025 blev der fremsat bekymringer særligt om reduktionen
i antallet af menighedsrådsmedlemmer og om overdragelse af tjenesteboliger til provstiudvalget. Vi
noterer os, at den politiske aftale, som ligger til grund for lovforslaget, adresserer nogle af de bekym-
ringer, som er kommet frem i debatten.
Landsforeningens bestyrelse håber, at vi i forlængelse af denne lovændring kan arbejde videre med
hele organiseringen af folkekirkens øvrige myndigheder og en samlet lov, der sammentænker an-
svarsområder og opgavefordelingen på alle folkekirkens niveauer.
I det følgende præsenteres bestyrelsens politiske bemærkninger. Herefter følger et bilag med be-
mærkninger af mere forståelsesmæssig og teknisk karakter.
Vi har følgende politiske bemærkninger til lov om ændring af lov om menighedsråd:
1. Generelt anføres mange steder hjemmel til ministeriets udarbejdelse af yderligere regler om
forskellige områder. Der forventes en påpasselighed hermed, ud fra hele formålet om afbu-
reaukratisering.
2.
liger, stemmevægte ved bispevalg, mv. ser vi gerne formuleret som mere forpligtende, da det
er væsentligt, at folkekirkens parter involveres i disse spørgsmål.
3. Det er afgørende i en konfliktsituation og for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, at situationerne
ikke trækkes i langdrag på grund af lange sagsbehandlingstider. Der skal derfor indsættes kla-
gefrister og frister for sagsbehandling ved biskoppen og kirkeministeren om både fratagelse af
enkeltmandsposter og udelukkelse fra menighedsrådet, så sagerne bliver fulgt op hurtigst mu-
ligt. Det bør også fremgå, at klager ikke har opsættende virkning, således, at menighedsrå-
dets beslutning kan effektueres umiddelbart for at skabe ro på arbejdspladsen.
4. I takt med, at der overdrages opgaver til provstiudvalg, mangler der en stillingtagen til tilsynet
med provstiudvalgene. Vi foreslår, at der udstedes en hjemmel for biskopperne til at skulle
føre tilsyn med både provstiudvalgenes virksomhed herunder forvaltning af tjenesteboliger
og økonomiske beslutninger herom samt med provstiudvalg, der opretter samarbejder mel-
lem provstier, hvor godkendelseskravet hos kirkeministeren foreslås fjernet for så vidt angår
samarbejder mellem provstier om bygningskonsulenter og HR-konsulenter.
3/6
Vi har følgende politiske bemærkninger til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi:
1. Størrelsen af selvstændige juridiske enheder foreslås reduceret. Bestyrelsen kan ikke støtte
dette forslag, da det er et demokratisk problem, at mindre juridiske enheder ikke bliver omfat-
tet af den generelle prioritering af økonomi i de sogne, samarbejdet vedrører.
2. § 2 hjemmel til fridage kan med fordel overføres til bemærkninger, så bestemmelsen ikke be-
gynder at tage karakter af en fuldstændig opregning af hjemmelsbestemmer, da udgangs-
punktet om, at det beror på menighedsrådets skøn, ønskes opretholdt.
Et mindretal bestående af Peter Hundebøll, Verner Bech og Jesper Bacher støtter ikke høringssvaret i
sin helhed.
På bestyrelsens vegne
Med venlig hilsen
Anton Pihl, formand
4/6
Bilag 1: Bemærkninger af mere forståelsesmæssige og teknisk karakter
Forslag til ændring af lov om menighedsråd - § 1
5/6
Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi - § 2
6/6
Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde - § 3
19. august 2025
Landsforeningen af Menighedsråd
Damvej 17-19
8471 Sabro
Tlf.: 8732 2133
CVR: 1393 7516
www.menighedsraad.dk
kontor@menighedsraad.dk
By-, Land- og Kirkeministeriet
km@km.dk
Sagsnr. 2025-5593
Høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedlige-
holdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
Landsforeningen af Menighedsråd har deltaget aktivt i arbejdet i Udvalget om bæredygtig finansiering
af folkekirkens fællesopgaver (UBFFF). En række af temaerne i udvalgsarbejdet har Landsforenin-
gens bestyrelse arbejdet med i en årrække forud for udvalgsarbejdet.
Behovet for, at folkekirken kan løse og finansiere fælles opgaver til gavn for sogne og provstier og for
folkekirken og dens medlemmer som helhed, er stigende. Landsforeningen har de senere år støttet
fælles investeringer i grøn omstilling, forbedring af arbejdsmiljøet i folkekirken mv. Også velfunge-
rende uddannelser, it, kommunikation og andre fællesfunktioner er afgørende for den lokale folkekirke.
Landsforeningen støtter derfor op om de samlede anbefalinger fra Udvalget om bæredygtig finansie-
ring af folkekirkens fællesopgaver, herunder:
Forhøjelse af landskirkeskatten til nødvendige fællesopgaver
En let forøgelse og fokusering af udligningsordningen
Strategisk prioritering af de samlede præsteårsværk
De fleste af udvalgets forslag forventes gennemført uden ny lovgivning.
Enhed for middelalderkirker
Landsforeningen støtter udvalgets forslag om en ny enhed for folkekirkens middelalderkirker, som får
to hovedopgaver:
Mulighed for at kunne overtage det fulde ansvar for et mindre antal middelalderkirker, som et
menighedsråd ønsker taget helt ud af sognekirkelig brug
Yde generel rådgivning, indsamle viden og gennemføre analyser af økonomi og bygningsfag-
lighed og varetage dialog med statslige og andre centrale aktører
Den førstnævnte opgave kræver lovændring.
Landsforeningen sætter pris på, at udvalgsarbejdet har ført til dette forslag. Det er et konkret eksem-
pel på et felt, hvor folkekirken har behov for at opbygge mere viden og tilvejebringe fælles løsninger til
gavn for sogne og provstier.
Folkekirken varetager med stolthed den rige kulturarv, som middelalderkirkerne udgør. Anvendelsen
af kirkerne forandrer sig imidlertid i disse årtier. Særligt i de tyndt befolkede områder, hvor også
2/3
økonomien er udfordret, prioriterer menighedsrådene i stadig højere grad, hvilke kirkebygninger der
anvendes til hvilke formål. For at kunne bevare den samlede kulturarv, er der behov for at kunne redu-
cere udgifterne til vedligeholdelsen af kirkebygninger, som bruges mindre, men naturligvis skal beva-
res. Med den foreslåede organisering vil enheden kunne styrke menighedsrådenes, provstiudvalgenes
og stifternes arbejde på området og varetage folkekirkens dialog med centrale aktører som kgl. byg-
ningsinspektører og Nationalmuseet.
Landsforeningen støtter, at enheden som en allersidste udvej i enkelte økonomisk pressede områder,
hvor behovet for kirkebygningen ikke længere findes, vil kunne overtage ansvaret for vedligeholdelsen
af enkelte kirker.
Behov for ændring af udkastet til lovforslag vedr. middelalderkirker
Det er afgørende for Landsforeningen, at enhedens to hovedopgaver fremstår tydelige og ligeværdige
i lovteksten ligesom i udvalgets rapport. Den ene opgave forudsætter den anden og omvendt. Det er
ikke tilstrækkeligt, at rådgivnings- og udviklingsopgaven alene fremgår af lovbemærkningerne.
Det foreslås, at den foreslåede nye § 8 a i lov om folkekirkens bygninger og kirkegårde udvides med
et nyt stk. 2 om enhedens rådgivende og udviklende funktion. Et tekstudkast fremgår af nedenstående
bilag.
Budgetproces med henblik på at holde kirkeskatten i ro
Det er afgørende, at kirkeskatten fortsat fastsættes lokalt, hvor provstiudvalgene rådfører sig med me-
nighedsrådene. I tidens løb og under skiftende konjunkturer er denne opgave løst med dygtighed og
stor ansvarlighed overfor folkekirkens medlemmer.
Landsforeningen forventer på ingen måde, at folkekirken ikke vil kunne håndtere de øgede udgifter til
det fælles og samtidig holde kirkeskatten i ro. Hvis råderummet for fællesfonden øges fuldt ud med de
i rapporten anførte 20 mio. kr., svarer det til i gennemsnit 200.000 kr. pr. provsti. Det er indenfor den
normale opgave med budgetlægningen i provstierne.
Landsforeningen tager til efterretning, at der er et stærkt politisk ønske om at overvåge den samlede
kirkeskat årligt og etablere mulighed for en korrigerende proces. Foreningen har ingen bemærkninger
til den foreslåede udmøntning, som vil give bemyndigelse til, at kirkeministeren kan fastsætte nær-
mere regler om orientering af stiftets biskop om provstiudvalgenes foreløbige ligningsbehov.
Landsforeningen af Menighedsråd skal ikke undlade at bemærke, at menighedsrådene har været ud-
fordret af, at denne høring er sket hen over sommerferien.
Med venlig hilsen
Anton Pihl
Formand
3/3
Bilag:
Tekstudkast til et nyt stk. 2 i forslag til ny § 8 a i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og
redaktionel tilpasning af stk. 3:
Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9:
Ȥ 8 a. Kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker. Enheden kan efter
beslutning af kirkeministeren på baggrund af en ansøgning fra menighedsrådet overtage bestyrelsen
af en kirke, dens inventar og kirkegård med henblik på, at kirken tages ud af brug som sognekirke.
Stk. 2. En sådan enhed skal yde rådgivning af folkekirken og varetage dialog med relevante myndig-
heder m.v. i relation til folkekirkens middelalderkirker i øvrigt. Kirkeministeren fastsætter nærmere reg-
ler om enhedens virksomhed og ledelse.
Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter kriterier for overtagelse af en kirke, dens inventar og kirkegård. Kir-
keministeren fastsætter endvidere regler om vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens inven-
tar og udsmykning, regler om brug og salg af kirkebygningen samt regler om vedligeholdelse og salg
af kirkegården.«
ANSGARS SOGNS MENIGHEDSRÅD
Aalborg, den 25. august 2025
Til Kirkeministeriet
Høringssvar sagsnr. 2025 4679 fra Ansgars Kirken sogn, Aalborg ang.
og forslag til forenkling og bedre understøttelse af m
Ansgars Kirkens menighed er en aktiv menighed med mere end 35000 mennesker som deltager i
vores aktiviteter om året. Dette kan kun lade sig gøre ved at vi har en stort antal af frivillige.
Ligeledes har der de seneste årtier heller ikke været en udfordringen med at finde kvalificerede
kandidater til menighedsråd og udvalg.
Det skønnes at den nye menighedsrådslov primært har sigte på sogne, hvor besætning af
menighedsråd og poster er problematisk. Vi har nogle betænkninger ved nogle af disse nye forslag
kan sætte begrænsninger for vores konkrete arbejde som er anført nedenfor. Dog anerkender vi
også at nogle af de nye tiltag til give muligheder og fjerne noget bøvl.
Sammensætning af menighedsråd
Vores primære bekymring er reduktionen af antallet af menighedsrådsmedlemmer. Vi skal konkret
gå fra 11 valgte medlemmer til 8. Vi understøtter bestemt ikke dette. Dette begrundes i at vi ikke
har problemer med de nuværende antal hverken at besætte rådet og ej heller effektiv styring af
menighedsrådet arbejde. Et mindre antal valgte vil gøre os mere sårbare for at kunne besætte
menighedsrådet med de rette kompetencer og ikke mindst sikre oplæring af nye
menighedsrådsmedlemmer. Vi foreslår at bevare det nuværende antal men give frihed til et
reduceret antal medlemmer, hvor det findes nyttigt
Præsters medlemskab af menighedsrådet.
Vi ser ingen grund til at provsten ikke er et født medlem af menighedsrådet og understøtter ikke
denne ændring. Alle præster med ansættelse bør have stemmeret.
Tjenesteboliger
Ansgars sogn har sammen med sogn i Budolfi Provsti i flere år været en del af forsøgsordning
omkring præsteboliger. Dette har været et meget positivt tiltag for både præster og
menighedsråd. Det giver en mere professionel håndtering af sager og sikre ensartet standarder på
tværs af boliger i provstiet. Ansgars sogn vil bakke op om en tilsvarende model som allerede
fungerer. Vi støtter derfor dette initiativ
På vegne af Ansgars Kirkens menighedsråd.
Heine Bach
Formand for menighedsrådet ved Ansgars Kirken
Menighedsrådet i Strandmarks Sogn
Strandmarksvej 38
2650 Hvidovre
Tlf. 36782006
E-mail: strandmarks.sogn@km.dk
24. august 2025
By-Land- og Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Sendt pr. e-mail til km@km.dk sagsnr. 2025 43679
Bemærkninger til forslag til ændring af lov om menighedsråd
Med henvisning til ministeriets høringsbrev af 01. juli 2025 fremsætter Menighedsrådet i
Strandmarks Sogn følgende bemærkninger og forslag.
Vi er som udgangspunkt taknemmelige for den overordnede målsætning om forenkling og fulde af
respekt for den proces og det arbejde, som er foregået forud for forslagene.
(1) Antal medlemmer af menighedsråd
Ministeriet foreslår, at antallet af valgte medlemmer i menighedsråd som udgangspunkt skal være
mellem 5 og 10, altså en reduktion i forhold til det nuværende maksimum på 15.
Menighedsrådet finder denne reduktion både uhensigtsmæssig og unødvendig. Begrundelsen for
dette synspunkt er, at menighedsrådene i tillæg til de lovbefalede opgaver har en lang række
forskellige arrangementer, som varierer i både antal og omfang og i væsentligt omfang tilbyder både
kirkelige, sociale og kulturelle aktiviteter.
For at beklæde både de lovpligtige stillinger og udføre opgaverne forbundet med de yderligere
aktiviteter er det nødvendigt med en væsentlig arbejdsindsats fra menighedsrådets
medlemmer, eksempelvis gennem medlemskab af bestyrelser og udvalg samt fysisk deltagelse i
aktiviteterne. Det er derfor vigtigt, at menighedsrådet har et rimeligt stort antal interesserede og
kompetente medlemmer at trække på.
Vi foreslår på denne baggrund, at det nugældende maksimum på 15 valgte menighedsråd-
medlemmer fastholdes; men at menighedsrådene får ret til beslutte et lavere antal valgte
medlemmer, som bør være et lovbestemt minimum. Menighedsrådene får således mulighed for at
have et antal medlemmer mellem det fastsatte minimum og det gældende maksimum, begge tal
inklusive. Herved får menighedsrådene bedre mulighed for at tilpasse sig det lokale behov.
(2) Øget professionalisering af Menighedsråd
Der foreslås øget professionalisering af personaleledelsen og styrket fokus på arbejdsmiljø og
samarbejde imellem de to ledelsesstrenge i folkekirken. Vi tilslutter os til fulde forslaget om øget
uddannelse. Betegnelsen Personaleansvarlig dækker godt den nuværende kontaktpersons opgaver. 3
obligatoriske dage er ikke meget men bedre end ingen ting og det er realistisk. Vi ser meget gerne
en obligatorisk opfølgning, når der f.eks. er indgået nye overenskomster eller anden ny
lovgivning/aftaler på både det personalemæssige og folkekirkelige område. Vi kan tilslutte os
forslaget om mulighed for øget kompensation til de valgte personaleansvarlige grundet det store og
vigtige arbejde.
Vi bakker endvidere op om obligatoriske kurser for formand og kasserer.
(3)
Overordnet flyttes opgaven med tjenesteboliger fra Menighedsråd til Provstierne. Dette er en
centralisering, vi ikke finder hensigtsmæssig. For det første risikerer vi, at det bliver langt dyrere,
når ikke Provstiet er så tæt på som MR. Endvidere opstår der meget ofte konflikter, når den som
betaler og den, som har opgave og ansvar ikke er den samme. For det tredje har små provstier som
vores med kun provst og en deltidssekretær ikke mulighed for at løse opgaverne, så der skal enten
ansættes flere eller købes mere ekstern hjælp, hvilket unødigt vil fordyre dette arbejde. Vores
erfaring på dette område er, at løsningerne er gode grundet nærheden. Vore erfaringer på dette
område er, at reparationer og istandsættelsesopgaver på kirkens ejendomme ikke nødvendiggør, at
arkitekt eller anden bygningssagkyndig tilknyttes opgaverne.
Vi står til rådighed for at besvare spørgsmål til ovennævnte og uddyber gerne.
Strandmarks sogns Menighedsråd
Erik Pedersen, Lars Riber Broberg og Kirsten Østergaard
AFLASTNING
AF
MENIGHEDSRÅ
DENES
ØGET
PROFESSIONALISERING
AF
MENIGHEDSRÅDENES
PERSONALELEDELSE
OG
STYRKET
STYRKELSE
OG
FORENKLING
AF
REGLERNE
OM
VALG
OG
SAMMENSÆTNING
AF
DE
LOKALE
Side 1 af 4
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd,
lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens bygninger og kirkegårde,
lov om ansættelse af stillinger i folkekirken mv. og lov om valg til
menighedsråd (Forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet).
Dette høringssvar er udarbejdet af Sydlangeland Menighedsråd (Magleby,Tryggelev,
Fodslette og Bagenkop Menighedsråd) den 24. august 2025.
Vi erklærer os enige i høringssvar udarbejdet af Fyens Stiftsadministration i
samarbejde med Biskop Mads Davidsen af 14. august 2025.
Endvidere har vi nedenstående supplerende bemærkninger.
Kommentarer til lovforslaget vedrørende ændringer mv. i lov om
menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1299 af 8. november 2023:
Vedrørende lovforslagets § 1, nr. 3
Når en provst er ansat i som præst, finder vi, at denne bør være født medlem af
menighedsrådet. Da denne bør ligestilles med øvrige sognepræster.
Der bør altid være et samarbejde mellem præst og menighedsråd, uanset om præsten
tillige er provst.
Vedrørende lovforslagets § 1, nr. 7.
Der er i forvejen mulighed for dispensation til opfyldelse af lovens krav til antallet af
menighedsrådsmedlemmer, hvor der ikke er opstillet og valgt tilstrækkeligt antal.
Det anses for unødvendigt at reducere antallet ved lov, da der i forvejen kan være
problemer med rekruttering.
Vi frygter, at det kan reducere interessen for menighedsrådsarbejdet.
Vedrørende lovforslagets § 1, nr 10.
Vi finder, at det er problematisk at udnævne en primærpræst.
Det er ikke i overensstemmelse med organisering af præster iøvrigt, og det vil derfor
kunne medvirke til dårligt arbejdsmiljø. Vi finder, at bred involvering tjener til større
arbejdsglæde.
Vedrørende lovforslagets § 1, nr. 13-17
Vi finder, at det er uhensigtsmæssigt, at den personaleansvarlige skal vælges hvert
år, og at der er et år til at gennemføre de nødvendige kurser.
Side 2 af 4
Det kan medføre, at den personaleansvarlige ikke når at blive opkvalificeret i
perioden, og ej heller opnår de nødvendige kompetencer eller erfaring.
Vi finder, at den personaleansvarlige bør vælges for en fire-årig periode.
Med bestemmelsen som den er affattet, vil der
hensigten med den personaleansvarlige, og derved omgåelse af bestemmelserne.
Det vil tillige være problematisk at finde økonomi til disse udgifter indenfor de
gældende tildeling af midler. Ikke mindst hvis den personaleansvarlige udskiftes
årligt.
Kommentarer til lovforslaget vedrørende ændringer mv. i lov om folkekirkens
økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 19. april 2023, som ændret senest
ved § 39 i lov nr. 679 af 3. marts 2023.
Vedrørende lovforslagets § 1, nr. 14 (ændring § 17 h, stk. 1, 1. pkt.)
Af bemærkningerne til lovforslaget side 170 fremgår, at der alene vil kræves
almindeligt flertal i menighedsrådet for at overgive bestyrerretten til provstiet.
Vi finder, at da beslutningen er irreversibel, bør der være et flertal på 2/3,og ikke
bare et almindeligt flertal.
Vi finder tillige, at beslutningen om overførsel ikke bør være irreversibel.
Vedrørende overdragelse af bestyrerretten til bl.a. præstegårde, finder vi at
vedligeholdelse af præsteembedets faste ejendomme fastholdes lokalt, pga. af de
lokales indsigt i ejendommens stand.
Vi finder, at det er tilstrækkeligt, at der hvert andet år foretages syn, hvori provst og
tillidsmand deltager, for at sikre at fordringer fra såvel menighedsråd som præst,
funderer sig på et rimeligt grundlag.
Generelt finder vi, at det har store økonomiske konsekvenser for menighedsrådenes
at fratage dem indtægter ved bortforpagtning og lejeindtægter (uden kompensation)
og tillige at sætte større krav til kompetencer ved løsning af opgaver og de hermed
forbundne udgifter ligeledes formentlig uden kompensation.
Det er de små landsogne, der har disse jorder, og derfor vil blive ramt af de
manglende indtægter. Midlerne vil gå i Provstikapitalen, og vi bør derfor kompenseres
for at vi mister denne indtægt.
Vi savner, at der i lovforslaget var medtaget økonomiske beregninger, der viser,
hvordan økonomien fremover vil kunne hænge sammen i det enkelte menighedsråd
under de ovennævnte ændringer og forudsætninger.
Side 3 af 4
Lovforslaget begrunder overførsel af landbrugsjordene med, at dette ville lette
arbejdet med grøn trepart. Dertil kan vi erklære os enige, men det er en
uforholdsmæssig stor pris at betale, hvis dette er det vægtigste argument.
Vi finder ikke, at arbejdet med forpagtning og præstebolig er den største udfordring
for menighedsrådene.
Kommentarer til lovforslaget vedrørende ændringer mv. i lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 1. september
2016
Vedrørende lovforslagets § 1-4 (Umistelige kirkegårde)
Vi finder det væsentligt, at menighedsrådet stadig har ansvaret for kirkegården, men
at de gældende krav om godkendelse af beslutninger om køb, salg, opførelse af
bygninger mv. hos Provstiudvalg og stiftsøvrighed fastholdes.
For at sikre opretholdelse af en vis standard og bevaring af stedets egenart.
I forlængelse heraf savnes en definit . Dette er
nødvendigt af hensyn til bevaring af kulturelle særpræg. (lovforslagets § 3, nr. 4).
Det fremgår af lovforslaget side 188, at umistelige kirkegårde er kategoriseret som
sådan for at sikre hensyn til kirkegårdsanlæg af uvurderlig kulturhistorisk betydning.
Videre fremgår det samme sted, at kriterierne for vurderingen af en kirkegård som
umistelig forudsættes at ligge på et højt niveau og skal tage udgangspunkt i de
kriterier, som er formuleret i Verdensarvskonventionen. Ved vurderingen af
kirkegården må der således foretages en vurdering af anlæggets autenticitet,
originalitet og integritet. Den nærmere prioritering af elementerne er ikke nærmere
præciseret.
Det er ret bemærkelsesværdigt, at der anslås allerede at være mellem 10 og 20
umistelige kirkegårde forinden arbejdet med screeningen er påbegyndt.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 19, stk. 5, hvorefter »Kirkeministeren
kan fastsætte nærmere regler om umistelige kirkegårde«
Det bør imidlertid være et samspil mellem Kirkeministeriet, Nationalmuseet,
Kulturministeriet eller tilsvarende myndigheder, der fastsætter og definerer, hvad en
umistelig kirkegård er.
Side 4 af 4
Øvrige generelle bemærkninger og kommentarer
Vi undrer os over, at der intet er nævnt om kirkerne, idet forslaget som
udgangspunkt, skal lette byrderne for menighedsrådene.
Middelalderkirker er dyre at vedligeholde og kræver stor viden og særlige
kompetencer. Godkendelse af beslutninger går i forvejen over Nationalmuseet. Dette
er der ikke forslag om ændring af, jf. side 190 i udkast til lovforslaget.
Vi kunne ønske, at der politisk kunne træffes beslutning om, hvad vi i Danmark vil
med vores kirkebygninger, idet der er for mange kirker i landsogne med vigende
befolkningstal, men stadig enorme udgifter til og opgaver med vedligeholdelse.
Flytning af denne opgave ville medføre en lettelse af menighedsrådenes
arbejdsopgaver eksorbitant, og vi finder, at dette burde være medtaget i revideringen
af lovgrundlaget for menighedsrådenes arbejde.
Med venlig hilsen
7712 Sydlangeland Menighedsråd
Islev Menighedsråd, Slotsherrensvej 321, 2610 Rødovre, tlf. 44 94 64 29
Den 21.08.2025
Til Kirkeministeriet
Høringssvar til udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet.
Ansvar for embedsboligerne
Ved at flytte ansvaret for præsteboligerne fra menighedsrådet til provstiudvalget, må det
forudsættes, at man også vil flytte økonomien med. Dette for at højne præsternes arbejdsmiljø.
Hvordan skal dette forstås? Præsternes nærmeste samarbejdspartnere må vel fortsat være
menighedsrådene! Samarbejdet med præsten i boligen bliver nødvendigvis ikke bedre af, at
håndteringen flytter et niveau op, måske nærmere omvendt. Ekspeditionstiden må forventes at
blive længere i provstiet end i menighedsrådet.
Et fordyrende led vil det være, idet det vil blive nødvendigt med ansættelse af konsulenter/rådgivere
til at varetage opgaverne. Hvis det vil betyde, at man vil tage penge fra de lokale menighedsråd, vil
det medføre, at man får en mindre synlig kirke. Af lovforslaget fremgår det, at der politisk lægges
op til, at styringen af ansvaret for præsteboligerne kan gøres frivilligt på provstiplan, hvilket vi
forventer, at Rødovres 4 menighedsråd ikke er enige i.
Vi opfordrer derfor til, at hele ansvaret bibeholdes lokalt i menighedsrådene.
Antal af valgte medlemmer
Ønsket om at minimere arbejdsbyrden for det enkelte medlem, er modsat rettet forslaget om at
reducere antallet af medlemmer i menighedsrådet.
Forslaget indebærer, at det faktiske antal menighedsrådsmedlemmer i f.eks. Islev Sogn reduceres
fra det nuværende 11 medlemmer til 7-8 valgte medlemmer. Så det vil pålægge det reducerede antal
medlemmer i menighedsrådet et endnu større arbejdspres, hvilket tilsyneladende ikke er formålet
med ændringsforslaget.
Islev Kirkes menighedsråd anbefaler således, at den nuværende beregning af antallet af
menighedsrådsmedlemmer bibeholdes
Med venlig hilsen
Ulla Boye Christensen
formand for Menighedsrådet i Islev Sogn.
Høringssvar fra Fjelstrup Sogn
Fjelstrup Sogn takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til ny lov om
menighedsråd.
Vi er generelt positive over for de foreslåede administrative lettelser af arbejdet i
menighedsrådet. Som et lokalt råd, hvor medlemmerne i høj grad arbejder frivilligt og
ulønnet, er det afgørende, at de administrative opgaver ikke fylder unødigt meget.
De foreslåede ændringer vil efter vores vurdering frigive ressourcer, så menighedsrådet i
højere grad kan koncentrere sig om kerneopgaverne: det kirkelige liv, arbejdet med
menigheden samt udviklingen af de lokale kirkelige aktiviteter. Dog har der i vores debat
om de foreslåede ændringer også være bekymringer. Vi har italesat følgende punkter, som
vi håber og anbefaler, bliver debatteret og indtænkt i de endelige løsninger:
- Centralisering af fx forpagtningsaftaler kan bestemt lette arbejdsbyrden hos
Menighedsrådet. Det er dog væsentligt, at der opretholdes en dialog med og respekt
for det lokale Menighedsråd, særligt i tilfælde, hvor Menighedsrådet måtte have en
mening om fx en ny forpagtningsaftale. Det er væsentligt, at Menighedsrådets
holdning ikke blot overhøres, da det vil have stor betydning for fremtidige
fastholdelses- og rekrutteringsmuligheder af medlemmer af Menighedsrådet. Det vil
være en meget negativ faktor, hvis der tages beslutninger i direkte modstrid med
lokale ønsker og uden nødvendig kommunikation og årsagsforklaring.
- Det er vores forståelse, at Provsti Udvalget vil blive overdraget flere af
tilsynsopgaverne fra Menighedsrådet. Det er en bekymring hos os, at Provsti
Udvalget ikke overbebyrdes med opgaver, således at dels 1) sagsbehandlinger bliver
unødige lange og dels 2) at dialogen bliver mindre nærværende og grundig som
følge af det øgede opgavepres.
Samlet støtter vi dog de fremlagte forslag og ser frem til, at ændringerne kan lette og
understøtte menighedsrådsarbejdet i Fjelstrup Sogn.
Med venlig hilsen
Fjelstrup Sogns Menighedsråd
Axel Junker
Formand
bilag A9. Høringssvar fra menighedsråd, del 5 (Forenkling)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090342.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
1 3
2 3
3 3
Frederikshavn sogns Menighedsråd.
Frederikhavn, den 23. august 2025
KM@km.dk. Kirkeministeriet.
Ministeriets sagsnr. 2025-4479
Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet..
Menighedsrådet i Frederikshavn Sogn finder det vigtigt, at man bevarer muligheden for lokal
selvstændighed over præsteboligerne, og skal derfor foreslå følgende ændring i
Afsnit 2.2. § 2, nr. 15
Menighedsrådet kan tilslutte sig forslaget om, at PU overtager administration af embedsbolig, som
en undtagelse i det tilfælde, menighedsrådet ikke har kompetence eller mulighed for at tage vare
på administrationen heraf. Dette bør være en midlertidig undtagelse, således at et menighedsråd
senere kan ansøge provstiudvalget om atter at måtte stå for administrationen af en tjenestebolig.
Der tages hensyn til de menighedsråd, der evt. i en given valgperiode ikke ser sig i stand til at
varetage administrationen af sognets tjenestebolig men dette bør være en undtagelse fra reglen,
da et menighedsråd selvfølgelig med stolthed tager vare på sognets tjenestebolig.
Menighedsrådet anbefaler derfor, at muligheden for at henlægge administration af tjenestebolig i
et sogn til provstiudvalget, muliggøres efter et menighedsråds ansøgning i menighedsrådets
periode og at denne overførsel kan hjemtages igen, efter menighedsrådets ansøgning.
Afsnit 2.1.2. § 1, nr.27
I Frederikshavn Sogn finder vi det vigtigt, at de medlemmer af menighedsrådet der har det størst
ansvar og beføjelser, får de bedst kompetencer til at varetage arbejdet bedst muligt. Vi foreslår
derfor,
§ 1. nr. 27 ændres til: Der indføres obligatorisk 3-dages kursus for personaleansvarlig, formand, og
en bygningsansvarlig. Formand og kasserer skal gennemføre et obligatorisk online-kursus målrette
deres opgaver.
Ovenstående prioritering og ændringsforslag, sendes på vegne af Frederikahavn Sogns
menighedsråd.
Egon Olesen
Formand
1
Til Kirkeministeriet 20.08.2025
Alderslyst menighedsråd ønsker hermed at udtrykke vores bekymring for processen
angående det vidtgående lovforslag fra Kirkeministeriet. Der var orienteringsmøder 3 steder
i foråret, med meget kort tid til spørgsmål.
Nu lægger man så størstedelen af høringsperioden i sommerferien, hvilket giver meget kort
tid til at reagere.
Hvis man ønsker en demokratisk og seriøs proces, bør kirkeministeriet fremsende en ny
høringsrunde på min. 3 måneder.
Venlig hilsen
Alderslyst menighedsråd,
Doris Birch Friis, formand
1
2
3
4
Kommentar til det fremsatte lovforslag om forenkling og understøttelse af
menighedsrådenes arbejde.
Undertegnede (Birgit Ank) har i mange år været medlem af menighedsrådet ved
Ellevang Kirke i Risskov og er siden valget i 2020 formand. Jeg oplever ikke noget
akut behov for forenkling og understøttelse, men erkender at folkekirkens
administration er et tungt apparat, som gerne må blive lettere. Jeg er ingenlunde
imod ændringer, men er bekymret over de senere års centraliseringstendenser, som
også karakteriserer det fremsatte lovforslag om forenkling og understøttelse af
menighedsrådenes arbejde. Centralisering er en trussel mod det lokale engagement
i folkekirken, som, hvor beskedent det end kan tage sig ud, er dens fundament.
Økonomisk vil en vedtagelse af lovforslaget medføre færre midler til de enkelte
sogne og dermed mindre frihed.
Økonomien spiller ind på mange områder. Rådet skal anlægge et fornuftigt
helhedssyn og samarbejde med provstiudvalget i overensstemmelse med gældende
regler. Det fungerer på trods af dissonanser hen ad vejen, fordi der sidder myndige
og ansvarsbevidste mennesker i menighedsrådene. Der forventes en strammere
økonomi fremover, og menighedsrådene vil i den forbindelse skulle arbejde intenst
med prioriteringer. Hvis ikke et menighedsråd kan disse ting, er vi et helt andet sted,
hvor demokratiet er truet.
Og så et par enkeltpunkter:
menighedsrådene. Hos os er mit skøn 80.000 kr hvis man fra de 100.000 der nævnes
i ministerens svar til Kirkeudvalget af 15. maj 2025, fratrækker honoraret til
kontaktpersonen, som overflødiggøres med et demokratisk underskud til følge.
(I øvrigt kan man spørge hvilken honorarforøgelse man forestiller sig, hvis
kontaktpersonen skal benævnes og virke som personaleansvarlig). Man bør også
betænke at der med ansættelse af en daglig leder ikke følger nogen garanti for et
godt arbejdsklima.
bagdøren. Vi går ud fra at dygtige og ansvarsbevidste ansatte kan klare deres
arbejde selv i dialog med menighedsrådet og i samarbejde med kontaktpersonen
efter vedtagne regler og praksisser.
Jeg har ikke stærke principielle meninger om at lade ansvaret for præsteboliger m.v.
overgå til provstiet, men forventer øgede administrative omkostninger på
provstiniveau, som så reducerer sognenes ligningsbeløb. De enkelte sogne vil stadig
skulle have en kirkeværge (hans honorar er beskedent) og en lokal bygningskyndig
kirkeværgen kan sparre med. Dette er vigtigt for sognenes selvstændige liv.
Den danske Folkekirke er primært en forkyndelsesanstalt. Evangeliets forkyndelse er
kerneydelsen. Der er andre opgaver. Jeg vil blot her nævne at sognekirken også er
m hvad det vil sige at være menneske i verden.
Begge dele kræver et ordentligt økonomisk fundament. Jeg frygter at det vil gå ud
over højskoledelen hvis udgifterne til administration øges, hvilket nævnte lovforslag
lægger op til.
Med udgangspunkt i hvor jeg står, er ønsket til fremtiden frihed, ikke pålæg - inden
for overordnede rammer.
Jeg tager afstand fra at tidsånd og modeluner skal presses ned over
menighedsrådene, hvilket den hektiske lovgivning på det kirkelige område giver
anledning til at befrygte.
2025 (ordet befolkning findes, fx) og over danskhedsretorikken.
Jeg forventer at de relevante parter vil lytte til indkomne høringssvar og afstå fra
hastværk i lovgivningen.
Venlig hilsen
Birgit Ank
Skodshøjen 3. 8240 Risskov
Sognegården, Bryndumvej 111A, 6715 Esbjerg N
Kirkekontoret (åbent torsdag kl. 13-17) tlf. 75 16 80 35
Mail til menighedsråd: 8918@sogn.dk Mail til kirkekontor: bryndum.sogn@km.dk
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
km@km.dk
Bryndum 23/8-25
Sags nr. 2025-4679
Høringssvar i forbindelse med rapporten om Menighedsrådenes rolle og
forslag til forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet.
Vores udgangspunkt for dette høringssvar er, at vi finder mange af de opgaver, som et
menighedsråd skal varetage, alt for tunge og tidskrævende. For at løse en del af opgaverne er det
nødvendigt at opsøge og tilegne sig en ofte ganske specialiseret viden og indsigt inden for feltet.
Det tager tid. Desuden er forretningsgangen, når provsti, stift og andre parter skal høres, ofte
ekstremt langsommelig. Som menighedsrådsmedlem skal man således have mange bolde i luften
og samtidig vænne sig til, at nogle af boldene først kan gribes igen efter flere måneder, nogle gange
halve år, hvorefter man igen skal sætte sig ind i den specifikke sag. Vi byder derfor tanken om en
forenkling af menighedsrådsarbejdet velkomment. Dog er vi ikke lige begejstrede for hele
rapportens indhold.
Der er mange interessante tanker og forslag i rapporten. Her vil fokus være på nogle få af dem.
Ad 2,3, boks 6: Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af
samarbejdet om økonomiforvaltning i provstiet:
I forbindelse med større renoveringsopgaver eller nybyggeri er det vigtigt, at alle parter lever op til
de juridiske bestemmelser, der gælder den slags arbejder. Som menighedsråd kan det være
udfordrende at kende alle disse bestemmelser og med vægt at påpege, når de overtrædes. Derfor
vil det være gavnligt, at provsti eller stift stiller en juridisk kyndig fagperson til rådighed, og at
vedkommende følger renoveringen/byggeriet tæt, så hverken menighedsrådet eller andre
involverede bevidst eller ubevidst overtræder lovgivningen.
Sognegården, Bryndumvej 111A, 6715 Esbjerg N
Kirkekontoret (åbent torsdag kl. 13-17) tlf. 75 16 80 35
Mail til menighedsråd: 8918@sogn.dk Mail til kirkekontor: bryndum.sogn@km.dk
Ad 2.3, boks 7: Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus
på arbejdsmiljø og samarbejde mellem de to ledelsesstrenge i folkekirken:
Vi bakker op om, at betegnelsen kontaktperson ændres til personaleansvarlig, da det er meget mere
dækkende for opgaven.
ndføres et obligatorisk 3-
der er valgte medlemmer af menighedsrådet, for anvendte fridage i funktionen som
person
der også er lønmodtagere. Det kan ikke være meningen, at lønmodtagere, der er valgte (og dermed
frivillige) medlemmer af menighedsrådet, skal bruge deres fridage på obligatoriske kurser uden at
få økonomisk kompensation herfor.
Ad 2.3, boks 8: Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale
demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd:
Angående antallet af valgte medlemmer er det en farlig kurs at begrænse det nuværende antal
menighedsrådsmedlemmer. Dette skyldes, at der er en lang række opgaver, det påhviler
menighedsrådet at løse. Derfor er der brug for mange hoveder og hænder. Hvis ikke opgaverne kan
fordeles over tilstrækkelig mange medlemmer, påhviler det de få at løse dem. Nogle steder kan det
sikkert sagtens lade sig gøre, men eftersom det er vidt forskellige opgaver, der skal løses, er det
vigtigt at have mennesker med lige så forskellige evner og indsigter til at løse dem. Det sikres bedst
ved at have medlemmer nok at uddele opgaverne til. Begrænser man mængden af
menighedsrådsmedlemmer, risikerer man, at nogle opgaver slet ikke bliver løst, fordi de få valgte
medlemmer ikke magter at løse dem alle. Man kan argumentere for, at man kan søge frivillige til at
løse særlige opgaver på menighedsrådets vegne, men dels vil det ikke være let at få mennesker, der
ikke kender det kirkelige system, til at løse opgaverne tilfredsstillende, dels vil det blot være endnu
en tung opgave for de få menighedsrådsmedlemmer at opstøve disse personer.
I Bryndum-Vester Nebel er de to menighedsråd slået sammen. Der er ni valgte medlemmer i alt.
Hvis forslaget i rapporten bliver vedtaget, vil der fremover kun være seks valgte medlemmer, hvilket
vil være alt for lidt til at varetage de mange opgaver. Vi synes i forvejen, at der er mange,
tidskrævende og til tider komplicerede opgaver, vi skal løse. Hvis arbejdsbyrden fordeles på færre
mennesker, frygter vi, at det ikke fremover vil være muligt at få tilstrækkeligt mange til at opstille
til menighedsrådsvalget. I forvejen er det svært, men det vil ikke blive lettere, hvis den enkelte
pålægges flere opgaver og dermed større ansvar end nu, fordi opgavemængden forbliver den
samme, selvom rådets medlemstal formindskes.
Bedre bliver det ikke af forslaget om primærpræster. I Bryndum-Vester Nebel har vi to præster på
henholdsvis 50% og 100%. Begge præster er kaldet til deres embeder, og vi anser dem begge for at
være fuldgyldige medlemmer af menighedsrådet. Var den ene kun ansat 40 eller 45%, ville det ikke
Sognegården, Bryndumvej 111A, 6715 Esbjerg N
Kirkekontoret (åbent torsdag kl. 13-17) tlf. 75 16 80 35
Mail til menighedsråd: 8918@sogn.dk Mail til kirkekontor: bryndum.sogn@km.dk
ændre vores syn på vedkommende. Derfor kan vi ikke bakke op om forslaget om, at præster, der
ikke er primærpræster, ikke skal have stemmeret. Det vil nemlig begrænse vedkommendes
engagement i menighedsrådet, og måske i kraft af den begrænsede indflydelse - også
vedkommendes engagement i sit arbejde i sognet. At begrænse præsternes engagement i
menighedsrådet finder vi uklogt, fordi det er frugtbart med flere teologiske vinkler på de
problemstillinger, menighedsrådet arbejder med.
Ad.10.4.1.1. Særligt om tjenesteboliger
Der er flere gode grunde til at bakke op om dette forslag:
Sognegården, Bryndumvej 111A, 6715 Esbjerg N
Kirkekontoret (åbent torsdag kl. 13-17) tlf. 75 16 80 35
Mail til menighedsråd: 8918@sogn.dk Mail til kirkekontor: bryndum.sogn@km.dk
Ad 11.2 om styregruppens overvejelser ang. valg til menighedsråd.
med, at der ikke findes personlige stedfortrædere, er, at alle valgte menighedsrådsmedlemmer
såvel som stedfortrædere kan tilhøre vidt forskellige retninger indenfor Folkekirken, og at et valgt
medlem, der f.eks. repræsenterer én folkekirkelig fløj, kan risikere at afgive sin plads pga. sygdom
til en stedfortræder, der repræsenterer en anden folkekirkelig fløj. På den måde kan afbud fra et
valgt medlem få konsekvenser, der går på tværs af menighedsrådets generelle linje og det valgte
medlems holdninger.
Med venlig hilsen
Menighedsrådet for Bryndum og Vester Nebel Sogne
Lone Damgård Petersen
Menighedsråds formand
formand@bryndumkirke.dk
Provstiudvalget i Ribe Domprovstis høringssvar til lovforslag om forenkling og
større bæredygtighed i menighedsrådsarbejdet.
Provstiudvalget i Ribe Domprovsti vil indledningsvist udtrykke glæde over, at
lovforslaget om forenkling og større bæredygtighed i menighedsrådsarbejdet forholder
sig til undersøgelser om arbejdsmiljøet i folkekirken og, at mange
menighedsrådsmedlemmer har ønsket en forenkling af menighedsrådsarbejdet.
Dette sagt, så er det dog vores klare holdning, at lovforslaget er for vidtgående og reelt
er et opgør med menighedsrådenes suverænitet og derved folkekirkens forankring i de
enkelte sogne.
Til lovforslaget har vi følgende bemærkninger:
1: Vi tilslutter os forslaget om at ændre kontaktpersonens titel til personaleansvarlig.
Vi tilslutter os også, at den personaleansvarlige skal tilbydes at gennemgå en
uddannelse som forudsætning for at bestride dette hverv. Vi vil dog gøre opmærksom
på forslagets brud på dansk demokratisk tradition ved, at folkevalgte skal på
obligatoriske kurser for at kunne varetage de opgaver, de er valgt til. Endvidere er det
uklart, hvilke konsekvenser, det måtte have, hvis et menighedsrådsmedlem ikke følger
et obligatorisk kursus.
1
2
3
Skellerup & Ellinge Menighedsråd
___________________________________________________________________________
Skellerup den 21. august 2025
Høringssvar vedr. lovændring om Menighedsråd afgivet af menighedsrådet ved Skellerup og
Ellinge kirker.
Skellerup/Ellinge menighedsråd støtter som udgangspunkt intentionen i at forenkle og lette det
administrative arbejde i folkekirken.
Det er vigtigt at denne forenkling ikke fører til en centralisering eller indskrænkning af det lokale
ansvar og medbestemmelse.
Vi ønsker ikke at afgive opgaver opad i systemet, men vi ser frem til, at rådgivningen omkring
kirkens forhold styrkes. Det gælder både i forhold til provsti og stift, så menighedsrådene har
adgang til sparring og rådgivning ind i deres arbejde, når behovet opstår.
Det er vigtigt, at der i den nye lov er mulighed for, at menighedsrådene selv kan vælge om de vil
fortsætte som menighedsråd efter gammel lovgivning eller om der ønskes at oprette et
forretningsudvalg.
Det skal være muligt at menighedsrådene stadig har ansvar og kompetence omkring bygninger,
som det er i dag. Ansvaret for præsteboligen skal ligge ude lokalt i menighedsrådene, hvis vi vil
bevare den lokale forankring mellem sogn og præst. Det er i dag et af de vigtige områder for
menighedsrådene, og det ønsker vi skal fortsætte sådan.
Det er vigtigt, at der stadig er et nærdemokrati omkring vores kirker, og at det er de lokale borgere
i sognet, som har ansvar og reel indflydelse på deres kirker. Vi har en folkekirke i Danmark og det
må ikke blive en centraliseret enhed. Det vil fjerne kirken endnu længere væk fra nærmiljøet.
Hvis ikke man som menighedsrådsmedlem har indflydelse på kirken og kirkens udvikling, kan det
være sværere at få menighedsrådsmedlemmer. At sidde i et menighedsråd skal give mening og
give indflydelse på den lokale folkekirke. Den indflydelse og samhørighed forsvinder, hvis man
centraliserer vigtige arbejdsopgaver omkring kirken og præsteboligen.
Venlig hilsen
Skellerup & Ellinge Menighedsråd
Høringssvar fra Menighedsrådet i Grindsted-Urup Sogn.
Menighedsrådet i Grindsted-Urup sogn har på Menighedsrådsmødet 14.08.2025 drøftet
forslagene fra kommissionsarbejdet og har vedtaget at indsende et høringssvar centreret
omkring 2 forhold, som vi dels er enige om og dels finder af stor betydning for arbejdet her
i sognet:
Antallet af valgte medlemmer i et menighedsråd reduceres i alle store og
mellemstore menighedsråd.
I Grindsted-Urup Sogn har vi et menighedsråd med 13 valgte medlemmer. 1 er
valgt i Urup og 12 i Grindsted. Alle valgte medlemmer har betydningsfulde poster i
typisk 2-3 udvalg. Derudover inden for Indre
Mission, Y`s Men`s Club, KFUM/K, FDF og Grundvigs Forening. Og
mangfoldigheder giver sig også til kende i forhold til interesseområder. Nogle er
stærke i det musiske, andre i diakonale aktiviteter med børn, unge, ældre,
flygtninge mv. Vi føler således, at selv om vi er 13 så er vi altid i bekneb for
-medlemmer, har det samlede
MR også berøring med mange forskellige netværk og fællesskaber, hvorfra vi
hyppigt trækker på frivillige. Således har sognet over 100 aktive frivillige. Disse er
en uvurderlig ressource, der skal koordineres og kommunikeres med. En reduktion
af antallet af valgte medlemmer i et menighedsråd er ensbetydende med, at der
bliver færre til at løse menighedsrådets opgaver. Derudover betyder forslaget, at
der bliver færre ansvarlige ambassadører for folkekirken i lokalsamfundet. Ved
seneste valg til MR deltog der i alt 230 medlemmer. Der var kampvalg, og der blev
fundet 5 stedfortrædere.
Reduktion af præster i MR i flersognspastorater med flere præster vil berøre
Grindsted-Urup Sogn, da vi deler præster med Nollund Sogn. Vi har alle 3
fuldtidspræster i MR, og alle har en stor betydning for rådets arbejde. Den ene er
kirkebogsførende og valgt som delt kontaktperson og er derfor også med i
forretningsudvalget. Den anden er valgt som rådets sekretær og tager derfor referat
ved såvel menighedsrådsmøderne som i FU. Den tredje er meget involveret i
diakonalt arbejde og yder en stor indsats i diakoniudvalget og i aktivitetsudvalget.
Udover at løse forskellige opgaver repræsenterer de 3 præster også hvert sit
bagland. Den ene Indre Mission, den anden den grundtvigske del af sognet, den
tredje har baggrund i KFUM/K, KFUMs Soldatermission mv. Skal MR reduceres i
antallet af præsterne, vil vi miste en repræsentant for en eller flere dele af sognet og
ikke mindst få et svagere samarbejde og en mangelfuld dialog med vores
bagland.
På vegne af Menighedsrådet i Grindsted-Urup Sogn
Hans Jørgen Skriver, formand
Til Kirkeministeriet! Randerup den 21.august 2025.
Sagsnr. 2025-4679.
Randerup Sogns ( 9050 ) Høringsvar omfatter især to punkter:
Drift af præsteboliger bør fortsat kunne varetages af Menighedsrådet
hvor dette ønskes- og overdrages til Provstiet hvor det er
hensigtsmæssigt.
Overdragelse bør besluttes ved første budgetråd efter valg og gælde for
en funktionsperiode ad gangen.
Drift af kirkens jorde:
-Ejendomsretten ligger hos Menighedsrådet-og driften bør kun
overdrages til Provstiet efter Menighedsrådets beslutning.
-Tvangsmæssig overdragelse afvises, da det kan underminere lokalt
engagement i grøn omstilling.
Vi anerkender intentionerne i lovforslaget, herunder ønsket om at
forbedre arbejdsmiljøet og forenkle menighedsrådsarbejdet! Dog
vurderes det samlede forslag om for vidtgående og kan opfattes som et
indgreb i menighedsrådenes suverænitet. Et indgreb som kan føre til en
svækkelse af folkekirkens lokale forankring.
M.v.h. ,på Randerup Menighedsråds vegne, Karen v. Guionneau Jessen
Hostrup Menighedsråd sætter pris på, at der sker høringsrunde i forbindelse med
ændringsforslagene, som der er lagt op til. Vi har været til møde, inviteret af Biskoppen, og
desuden talt grundigt om vores holdninger på vores menighedsmøder, for at komme med
et repræsentativt og belyst høringssvar.
Det er dog lidt bekymrende, at der allerede er lavet en politisk aftale omkring nogle emner,
og det virker som om udfaldet er givet på forhånd. Det er dog vores håb, at dette ikke er
tilfældet, og at der bliver lyttet til de høringssvar der bliver indsendt.
Det er vores klare holdning, at dele af lovforslaget er for vidtgående og reelt er et opgør
med menighedsrådenes suverænitet og derved folkekirkens forankring i de enkelte sogne.
Det er hovedsageligt de forslag, som vi har kommenteret på og som ses nedenfor.
Til lovforslaget har vi følgende bemærkninger:
Afsnit 2.1.2. § 1, nr. 16-19 og 25
Betegnelsen kontaktperson ændres til personaleansvarlig, og menighedsråd det vælger,
om denne opgave skal varetages af et menighedsrådsmedlem eller en ansat daglig leder.
Udtalelse Hostrup Menighedsråd:
Vi tilslutter os forslaget om at ændre kontaktpersonen titel til personaleansvarlig.
Afsnit 2.1.2. § 1, nr. 27
Der indføres obligatorisk 3-dages kursus for personaleansvarlige.
Formand og kasserer skal gennemføre et obligatorisk online-kursus målrettet deres
opgaver.
Udtalelse Hostrup Menighedsråd:
Menighedsråd er sammensat, valgt og båret af frivillige kræfter, som bl.a. ønsker at bidrage
til at bevare den vigtige kulturarv, som vi kalder Den Danske Folkekirke. Ønsker man at
professionalisere dette, så mister man noget helt essentielt.
Menigmands kompetencer kunne øges ved kurser, dog kun for dem der ønsker det frivilligt
og som ikke bestrider dem på forhånd. Det kan være kompetencerne allerede er tilstede og
derved ikke nødvendigt mht. et obligatorisk 3 dages kursus.
De lokale personalekonsulenter (for Tønder Provsti er det HR Syd) kan kontaktes for råd,
vejledning og de udbyder regelmæssigt relevante kurser. De gør et fantastisk arbejde, og
sikrer at vi menighedsråd kan overholde loven for de ansatte og højner den
professionalisme som pt efterspørges.
Hvordan dette forslag omkring obligatoriske kurser kan opretholdes, stiller vi os
uforstående overfor. Det vil ikke være alle medlemmer, der kan tage fri fra arbejde, selvom
der gives kompensation, for at deltage i et kursus. Dette mener vi kun skal tilbydes som
frivillig deltagelse.
Obligatoriske online-kursus til formand og kasserer, igen, hvordan ville dette kunne
opretholdes i en organisatio
Så længe hvervet som menighedsrådsmedlem, ikke er at betragte som borgerligt ombud, så
er alt obligatorisk ikke muligt, set fra vores perspektiv.
Afsnit 2.1.2. § 1, nr. 16 § 2, nr. 3
Der indføres mulighed for økonomisk kompensation til personaleansvarlige, der er
valgte medlemmer, for anvendte fridage i funktionen som personaleansvarlig.
Udtalelse Hostrup Menighedsråd:
I fald det bliver frivilligt at deltage eller for den sags obligatorisk (hvilket vi er modstander
af), så kan vi tilslutte os at der gives kompensation.
Afsnit 2.2. § 2, nr. 15
Der indføres hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at ansvaret og opgaven med
tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorder m.v. som udgangspunkt flyttes til
provstiudvalget.
Udtalelse Hostrup Menighedsråd:
Det kan kun tilsluttes, i fald menighedsråd selv ønsker at provstiudvalget overtager disse
opgaver.
Spørgsmålet er så, om der ikke ville skulle ansættes ekstra kræfter til at provstikontorene
bestyrer disse opgaver. Så synes vi, at udgifterne bedre bruges på at vejlede, guide og
ansætte bygningskyndige personer der kan hjælpe med fondsansøgninger til renoveringer
af præsteboliger.
provsti kontoret/stiftet
så kunne tilbageløb mindskes, og renoveringerne kunne gå mere smidigt igennem.
Selvfølgelig giver det meget arbejde for kirkeværge, præstegårdsudvalget samt naturligvis
en lang række håndværkere, arkitekter mv. Det er imidlertid et arbejde, vi som
medlemmerne af menighedsrådet vægter højt. Vi er tæt på præsterne, tæt på de lokale
håndværkere og tæt på økonomisk fornuftige og brugbare løsninger.
Det er også forbundet med en stolthed når projekter lykkes, dette tages så væk fra
menighedsrådet.
Ejendomsretten af jordene ligger hos menighedsrådet og driften bør kun overdrages til
provstiet efter lokal beslutning. Det er meget historik i den jord de lokale kirker ejer, der i
blandt også legat jord.
Det arbejde der ligger i bortforpagtning af jorden, og andre opgaver knyttet til at være
jordbesidder, er opgaver vi ikke synes er særlig resurse krævende, men derimod giver os
den lokale forankring som vi vægter højt. Hvis det er grundet den grønne omstilling skal gå
hurtige, kan vi nævne at vi har bragt dele af vores jord i spil mht. den grønne trepart og
sagt ja til at være med i en evt. jordfordeling i området.
Afsluttende bemærkning
At der skal ske løbende forandringer i Den Danske Folkekirkes virke, er en selvfølge og et
vilkår. Dette er vi helt enige i. Det må dog ikke ske på bekostning og underminering af
menighedsrådenes beslutningskompetence, ansvar og engagement.
Der er forskellige motiver for menighedsråd arbejde både teologisk og praktisk- det bør
respekteres som lige legitime.
At der nu bruges begreber som aflastning og begrænsninger af arbejdsbyrde, for at få disse
nye forslag igennem, er skudt helt forbi målet. Det er ofte en ære forbundet med, at få disse
ting til at lykkes.
Det er den danske befolkning, der er repræsenteret i menighedsrådene, med forskellige
kompetencer, frivillighed og vilje til et stærkt sammenhold som
Lyt til os, det er os, m i Den Danske Folkekirke.
Mvh
Carina Clausen
f.
Hostrup Sogns Menighedsråd
6270 Tønder
Høringssvar: Hover-Torsted Menighedsråd, Ringkøbing Provsti
Der er ingen tvivl om, at vi trænger til forenkling i arbejdet og hermed en større og hurtigere evne
til at manøvrere. Spørgsmålet er: Hvordan. De forslag, der ligger nu ligner mere centralisering end
forenkling.
Spørgsmålet er også: Søger vi ensartethed eller skal der stadig være plads til lokale forskelle. Det
kan være mellem landsdele og mellem land og by.
Vi kan godt gå ind for en større ensartethed mellem præsteboliger. Det kan være gennem en
minimusstandard for boligerne, som måske kan administreres fra provstiudvalgene. Det kan
landbrugsjorden til gengæld ikke. Den bør der være hånd i hanke med lokalt. Det samme gælder for
vores kirker, menighedshuse og kirkegårde.
Det er OK med provstekapital. Det har vi allerede i vores område Vi får mere for pengene, når de
står på færre konti.
Der, hvor der brænder på for menighedsrådene er, at man ikke kan forvente at folkevalgte har
kompetencer fx til at forhandle kontrakter og løn for de ansatte. Her ser vi gerne, at der er nogle
ansatte med HR-kompetencer, der kan bistå, så medarbejderne netop bliver behandlet ens uanset
hvor i landet, de er ansat. Vi efterlyser kort sagt personaleansvarlige medarbejdere i provsti og/eller
stift. Opgaven er også nærmest umulig i små sogne, hvor alle kender alle og skal færdes sammen.
Relevante kurser til kontaktpersoner efterlyses. Ikke kun IT-kurser, men helst in natura.
Hvad angår valgforsamlinger, så kan man jo tildele hvert menighedsråd, provstiudvalg m.m. et antal
stemmer, måske med udgangspunkt i antallet af folkekirkemedlemmer. Ditto til stiftsrådet.
Antallet af menighedsrådsmedlemmer bør som minimum være på 5 for at vi kan løfte de opgaver,
der er. Ved sammenlægning af sogne, bør det sikres, at hvert sogn i sammenlægningen får lige
mange medlemmer.
Det er nok svært at komme uden om den stigende brug af IT. Men husk, der er meget gråguld i
menighedsrådene og mange føler sig fortabte over de mange IT-krav. Vi kan heller ikke gå ind
for online-møder. Det er for upersonligt. Vi vil mødes personligt og gør det, selv om vi dækker et
stort geografisk område. Personligt kendskab bringer også andre gode ting med sig i et samarbejde
også i et menighedsråd.
Efteraskrift:
Vi mener lovforslagene er fremsat af en for snæver kreds. De små sogne er stort set ikke
repræsenteret. Høringsfristen er også for kort, set i lyset af at forslaget er fremsat i sommerperioden,
hvor der ingen møder er, og hvor det er svært at samle folk.
Mvh. Hanne Ellgaard Kristensen, formand, Hover-Torsted Menighedsråd
AFLASTNING
AF
MENIGHEDSRÅDENES
FORVALTNING
AF
FAST
EJENDOM
OG
STYRKELSE
AF
SAMARBEJDET
OM
ØKONOMIFORVALTNING
I
PROVSTIET
ØGET
PROFESSIONALISERING
AF
MENIGHEDSRÅDENES
PERSONALELEDELSE
OG
STYRKET
FOKUS
PÅ
ARBEJDSMILJØ
OG
SAMARBEJDE
MELLEM
DE
TO
LEDELSESSTRENGE
I
FOLKEKIRKEN
STYRKELSE
OG
FORENKLING
AF
REGLERNE
OM
VALG
OG
SAMMENSÆTNING
AF
DE
LOKALE
DEMOKRATISKE
ORGANER:
MENIGHEDSRÅD,
PROVSTIUDVALG
OG
STIFTSRÅD
Side 1 af 2
Thorsager- Bregnet-Feldballe
Menighedsråd
19. august 2025
By-, Land- og Kirkeministeriet, km@km.dk
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Høringssvar vedr. sagsnr. 2025 4679
Thorsager-Bregnet-Feldballe Menighedsråd (TBF) ønsker hermed at udtrykke stærk bekymring for vigtige
dele af lovforslaget vedr. forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet, selvom vi er enige i
det overordnede formål med lovforslaget.
1. Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø og
samarbejde mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken.
§ 1, nr. 3-4 og 6-9
Vi finder det uhensigtsmæssigt at beskære antallet af medlemmer i menighedsrådet fra det antal, den nuvæ-
rende lov giver mulighed for. Menighedsrådsarbejdet er baseret på frivilligt arbejde, og der er mange forskel-
ligartede opgaver at løfte. Det er derfor vigtigt, at der er et tilstrækkeligt antal medlemmer til at løfte de
mange opgaver.
Større fleksibilitet i den interne organisering af menighedsrådsarbejdet giver ikke behov for færre hænder til
at løfte opgaverne, og et mindre antal valgte medlemmer giver ikke i sig selv et mere velfungerende arbejds-
fællesskab mellem menighedsråd og præster.
§ 1, nr. 27
Vi finder det særdeles vigtigt, at den personaleansvarlige samt formand og kasserer har de nødvendige kom-
petencer til at løfte opgaverne. Vi anerkender derfor også tilbud om grundige kurser målrettet de pågældende
funktioner, men vi finder det uhensigtsmæssigt, at kurserne er obligatoriske f.eks. i tilfælde, hvor de valgte
har mange års erfaring med de pågældende opgaver i menighedsråd eller kompetencer fra deres professionel-
le virke.
2. Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om økono-
miforvaltning i provstiet.
§ 2, nr. 15
Vi er stærkt utilfredse med, at der indføres hjemmel til, at kirkeministeren kan fastsætte regler om, at ansva-
ret og opgaven for tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorder, m.v. som udgangspunkt flyttes til provsti-
udvalget. Vi anser det for hensigtsmæssigt, hvis det enkelte menighedsråd har mulighed for at overgive an-
svaret og opgaven til provstiudvalget, men det er særdeles uheldigt for det lokale demokrati og engagement,
Side 2 af 2
Thorsager- Bregnet-Feldballe
Menighedsråd
19. august 2025
hvis det på budgetsamrådet kan besluttes, at samtlige menighedsråd i provstiet skal overgive ansvaret og
opgaven til provstiudvalget. Vi er også bekymrede for den betydelige omkostning, vi kan forudse, hvis prov-
stiet skal ansætte administrativt personale til at varetage opgaven. Desuden vil menighedsrådet miste indtæg-
ter fra bortforpagtede arealer.
Vi anerkender fordelene ved, at ansvaret og opgaven for tjenesteboliger overgives til provstiudvalget i de
tilfælde, hvor tjenesteboligen ikke ligger på samme matrikel som f.eks. sognegården. Men hvis ansvaret og
opgaven for sognegården overgives til provstiudvalget, er der stor risiko for, at det går ud over det lokale
engagement i menighedsrådsarbejdet. Desuden bør det ikke være muligt, at provstiudvalget kan sælge hver-
ken tjenestebolig eller den eksisterende sognegård uden menighedsrådets godkendelse, også selvom der til-
bydes en anden sognegård. I mange sogne knytter der sig mange historiske traditioner til eksisterende sogne-
gårde, der vil gå tabt, hvis provstiudvalget anviser en anden sognegård og dermed kan tilsidesætte menig-
hedsrådets vetoret.
3. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske organer:
menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
§ 2, nr. 8 og 12 og nr. 20
Vi bakker op om forslaget om, at processen for valg til provstiudvalg og valg til stiftsråd ændres til valgfor-
samling og dermed ensrettes med reglerne for valg til menighedsråd. Det vil give større gennemsigtighed i
valgprocessen og mulighed for dialog og debat mellem kandidater og stemmeberettigede.
Vedtaget på menighedsrådsmøde den 19. august 2025.
Venlig hilsen
Thorsager-Bregnet-Feldballe Menighedsråd
Rudolf Thøgersen
Formand
Lille Hids pastorat: 6 sogne, 6 middelalder kirker og 4 menighedsråd: Kragelund
Funder
Sejling-Sinding
Serup Lemming
Til Kirkeministeriet
24. August 2025
Høringssvar til forslag til ændring af bkg. af lov om MR m.fl.
Ministeriets sagsnr. 2025 4679, 1) og sagsnr. 2025- 5593, 2).
På vegne af ovennævnte menighedsråd skal Funder menighedsråd udtale:
Menighedsrådet har modtaget med bemærkninger m.m.
1) Ny lovgivning om forenkling
Det ene forslag er den meget omtalte ændring af menighedsrådsloven. Målet er, at lovgivningen skal forenkles og gøre det mere
attraktivt at være menighedsrådsmedlem. Det handler om, hvordan jeres arbejde i menighedsrådet skal være i fremtiden. Det er fx
antallet af medlemmer i rådet, flytning af tjenesteboliger til provstiudvalget og muligheder for, at I selv bestemmer, hvilke roller I vil have i
rådet, blot I har valgt en formand.
2) Ny lovgivning om folkekirkens fælles økonomi og middelalderkirker
Det andet forslag er en ændring af lovgivning om kirkens økonomi og middelalderkirker. Lovgivningen skal gøre det muligt at bevare
kirkeskatten i ro på landsplan og oprette en enhed, der kan overtage op til 5 middelalderkirker og give viden til menighedsrådene om
økonomisk drift af middelalderkirkerne generelt..
Menighedsrådet har fulgt debatten i dagspressen, Kirke.dk, Landsforeningens løbende orientering samt
yderligere indlæg og skal på dette grundlag efter møde herom knytte følgende bemærkninger til de
fremsatte lovforslag til styring af folkekirken.
Menighedsrådets bemærkninger:
Ad 1)
- antallet af medlemmer i rådet ---- bør som udgangspunkt fortsætte uændret. Der kan
indsættes, som en undtagelse, en mulighed for ændring af antal efter ansøgning herom.
- flytning af tjenesteboliger til provstiudvalget ---- godt at der er indsat en valgmulighed på
valgperiodens første budgetsamråd; valget skal også gælde sognet tilhørende jorde.
- muligheder for, at I selv bestemmer, hvilke roller I vil have i rådet, blot I har valgt en formand----
godt at der er indsat en valgmulighed for at bevare den eksisterende ordning med særskilte
poster. Bemærkning fra kordegnen: En kasserer er praktisk nødvendig
Ad 2)
- Tanken bag lovforslaget er god nok, men få involveret de relevante menighedsråd og overvej om
nedlagte kirker, kulturarven, bør føres ind under Slots - og Kulturstyrelsen.
Vi skal indledningsvis udtrykke en kritik af høringsfristens placering i sommerferien.
Herudover har det vakt nogen undren, at der forinden høringsfasen er indgået aftale om lovforslagets
vedtagelse. Nå intet er så skidt, at det ikke er godt for noget: heldigvis trak politikerne håndbremsen for
så vidt angår udsmidning af folkevalgte; m
Hertil kommer så Landsforeningens (manglende)rolle i forarbejdet, jf. diverse indlæg i Kirke.dk og på
Landsforeningens hjemmeside. Hændelsesforløbet beskrives meget forskelligt alt efter øjnene, der ser,
men konklusionen må blive, at menighedsrådene ikke er blevet involveret i processen.
Alt i alt udtrykker forløbet en mangel på respekt for et myndigt lægfolk, de folkevalgte
menighedsrådsmedlemmer.
Afslutningsvis må menighedsrådet ud fra de ovenstående eksempler på (påståede) forenklinger udtale:
Forenkling ved at centralisere og minimere kan måske være en løsning i privat regi, men i et demokrati ?
Strukturreformen 2007 er et skræmmende eksempel.
Vi savner en fra ministeriets side sans for den særlige institution, som folkekirken er. Det kan godt være, at
der ud fra lovgivers side er tale om en lang høringsfrist, men såfremt man ønsker en fyldestgørende
behandling i menighedsrådene, kræver det langt mere tid for rådene.
Vi skal derfor anbefale, at det fremsatte lovforslag stilles i bero og at det videre lovgivningsarbejde sker
med involvering af menighedsrådene og i det tempo, som emnet kræver.
Da folkekirken i forvejen er vel reguleret og i øvrigt har fungeret godt i mere end 100 år siden
menighedsrådenes etablering , kan det kun være i kirkens interesse, at menighedsrådsmedlemmernes
kompetencer, som bygger på erhvervet erfaring, inddrages i arbejdet. Vi ved, hvad vi har og rent
administrativt fungerer det faktisk tallene viser jo, at det er et mindretal, som har brug for hjælp, så
(måske) nødvendige undtagelser kan nok indarbejdes i gældende love.
På menighedsrådets vegne
Mette Hahn-Pedersen, fm
Funder Sogn
Højby menighedsråds reaktioner på forslag til
forenkling af menighedsrådenes arbejde
1
2
3
4
5
6
bilag A13. Høringssvar fra distriktsforeninger (Forenkling)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090346.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
1
Bestyrelsen for Distriktsforeningen for menighedsråd på Frederiksberg
v/ Formand Torben Albertsen, Falstersvej 1, 2.th 2000 Frederiksberg
Sagsnummer 2025 - 4679
Vedr.: Høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse
af menighedsrådsarbejdet
Bestyrelsen for Distriktsforeningen for menighedsråd på Frederiksberg ønsker hermed at kommentere det fra
By-, Land- og Kirkeministeriet den 1. juli 2025 fremsendte lovforslag om ændring af
menighedsrådsloven m.v. (Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet).
Lovforslaget vedrører i alt ændringer på 7 hovedområder:
1. Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på
arbejdsmiljø og samarbejde mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken.
2. Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af
samarbejdet om økonomiforvaltning i provstiet.
3. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale
demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
4. Skærpede krav til udelukkelse af et medlem fra menighedsrådet.
5. Begrænsninger i forhold til varetagelse af ansvaret for ejendomme og jorder m.v.
6. Lokal fleksibilitet til fastsættelse af antal valgte menighedsrådsmedlemmer.
7. Funktionsperiodens start forbliver uændret
Distriktsforeningens bestyrelse støtter en øget professionalisering af menighedsrådets
generelle arbejde herunder personaleledelsen, hvor begrebet kontaktperson ændres til
personaleansvarlig.
Distriktsforeningens bestyrelse har i øvrigt følgende bemærkninger til det fremsendte
lovforslag, idet det med fedt angivne tal samt sidetallet refererer til høringsmaterialets første
15 sider.
6. § 2, Stk. 4, 2. pkt (side 2/15)
8. § 2, Stk. 6 (side 3/15)
33. §15, stk. 6 (side 7/15)
2
6. ad § 2, Stk. 4, 2. pkt.: Bestyrelsen for Distriktsforningen for menighedsråd på
Frederiksberg støtter ikke den foreslåede reduktion i antallet af valgte medlemmer.
Begrundelse:
Bestyrelsen for Distiktsforeningen for menighedsråd på Frederiksberg stiller sig
uforstående overfor nødvendigheden af at reducere det maksimale antal medlemmer af
menighedsrådene. Vi anerkender at flere sogne har udfordringer med at samle det pt.
lovpligtige antal menighedsrådsmedlemmer.
Men hvorfor ikke vælge en model hvor der fastsættes en minimumsgrænse på 5 og
derudover lade den øvre grænse være fleksibel?
Således kunne der i et sogn kunne vælges de nødvendige 5, mens nabosognene f.eks kunne
vælge 7 eller 12 eller andet, alt efter hvor mange man måtte ønske eller har behov for.
Desuden er Bestyrelsen for Distiktsforeningen for menighedsråd på Frederiksberg af den
opfattelse at en reduktion af antallet af menighedsmedlemmer på sigt vil reducere
til besættelse de forskellige poster i menighedsrådene. Som det
er i dag, er det vores opfattelse, at mange nyvalgte og i starten uerfarne menige
menighedsrådsmedlemmer bruger den første tid på at danne sig et indtryk af hvordan et
menighedsråd fungerer i praksis og derigennem fatter interesse for på sigt at kunne påtage
sig som f.eks kirkeværge, kasserer eller lign. Reducerer man antallet
af menighedsmedlemmer, vil muligheden efter vores
mening blive reduceret.
Det er samtidig bestyrelsen for distriktsforeningens klare opfattelse, at medlemmerne i
menighedsrådene på Frederiksberg ønsker indflydelse på arbejdet i deres respektive sogne,
frem for at være underudvalg under en lille bestyrelseslignende ledelse.
8. ad § 2, Stk. 6: Såfremt det foreslåede Stk. 5 fastholdes, skal MR have mulighed for at
beslutte antallet af valgte MR-medlemmer op til det nuværende maksimum. Det er
demokratiske valg i folkets kirke, hvilket ikke har nødig at være underlagt ministerielle
restriktioner.
3
Vedr.: Forvaltning af fast ejendom
Bestyrelsen for Distiktsforeningen for menighedsråd på Frederiksberg er bekymret over de
økonomiske konsekvenser ved en delegering til provstiet af ansvaret for forvaltning af
tjenesteboliger. Denne opgave varetages i dag af valgte menighedsrådsmedlemmer, som
kan tillægges et honorar for denne opgave.
Begrundelse: Bestyrelsen for Distiktsforeningen for menighedsråd på Frederiksberg
forudser en væsentlig udgift til personaleøgning i provstiet til løsning af disse opgaver,
hvilket alt andet lige vil reducere de midler, som provstiet kan stille til rådighed for
menighedsrådsarbejde, diakonalt og økumenisk arbejde mm.
Af bemærkningerne til lovforslaget p. 165 ff. fremgår det, at forligskredsen har ønsket en
bemyndigelse til kirkeministeren, som fastlægger, at et budgetsamråd i provstiet kan beslutte,
at kompetencen til at forvalte tjenesteboligerne forbliver hos menighedsrådene i provstiet.
Dette er dog alene formuleret som en hensigtserklæring om at ministeren kan fastsætte regler
for området.
Udgangspunktet, som det fremgår klart af bemærkninger og lovforslagets tekst er, at
provstiudvalget overtager forvaltningen af tjenesteboligerne, med mindre et budgetsamråd
måske bemyndiges til at fastholde kompetencen hos menighedsrådene. En sådan beslutning
skal træffes med flertal på budgetsamrådet og skal genbekræftes ved nyvalg til menighedsråd
og provstiudvalg. Vedtages den ikke, er administration af tjenesteboliger til gengæld for
stedse overført til provstiet. En sådan kompetence er i dag ikke tillagt budgetsamrådene.
Bestyrelsen for Distiktsforeningen for menighedsråd på Frederiksberg foreslår den
nuværende ordning, som fastholder menighedsrådenes ansvar for tjenesteboligerne
opretholdt. Dels som led i samarbejdet med præsterne i det sogn, hvor vedkommende
arbejder, dels fordi vi mener, at man ved at kunne tilbyde en bolig i sognet til ansøgere til
ledige stillinger vil kunne forvente flere ansøgere, og ikke kun præster, som for vores
menighedsråds vedkommende i forvejen bor i hovedstadsområdet.
I øvrigt henvises der til, at der allerede i den nuværende menighedsrådslov (1299/2023, § 43
og § 43a) er hjemmel til at ændre ansvaret for tjenestebolig
4
Venlig hilsen
Bestyrelsen for Distiktsforeningen for menighedsråd på Frederiksberg
v/ formand Torben Albertsen
Falstersvej 1, 2.th 2000
Frederiksberg
1
Bestyrelsen for Distriktsforeningen for menighedsråd på Frederiksberg
v/ Formand Torben Albertsen, Falstersvej 1, 2.th 2000 Frederiksberg
Sagsnummer 2025 - 4679
Vedr.: Høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse
af menighedsrådsarbejdet
Bestyrelsen for Distriktsforeningen for menighedsråd på Frederiksberg ønsker hermed at kommentere det fra
By-, Land- og Kirkeministeriet den 1. juli 2025 fremsendte lovforslag om ændring af
menighedsrådsloven m.v. (Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet).
Lovforslaget vedrører i alt ændringer på 7 hovedområder:
1. Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på
arbejdsmiljø og samarbejde mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken.
2. Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af
samarbejdet om økonomiforvaltning i provstiet.
3. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale
demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
4. Skærpede krav til udelukkelse af et medlem fra menighedsrådet.
5. Begrænsninger i forhold til varetagelse af ansvaret for ejendomme og jorder m.v.
6. Lokal fleksibilitet til fastsættelse af antal valgte menighedsrådsmedlemmer.
7. Funktionsperiodens start forbliver uændret
Distriktsforeningens bestyrelse støtter en øget professionalisering af menighedsrådets
generelle arbejde herunder personaleledelsen, hvor begrebet kontaktperson ændres til
personaleansvarlig.
Distriktsforeningens bestyrelse har i øvrigt følgende bemærkninger til det fremsendte
lovforslag, idet det med fedt angivne tal samt sidetallet refererer til høringsmaterialets første
15 sider.
6. § 2, Stk. 4, 2. pkt (side 2/15)
8. § 2, Stk. 6 (side 3/15)
33. §15, stk. 6 (side 7/15)
2
6. ad § 2, Stk. 4, 2. pkt.: Bestyrelsen for Distriktsforningen for menighedsråd på
Frederiksberg støtter ikke den foreslåede reduktion i antallet af valgte medlemmer.
Begrundelse:
Bestyrelsen for Distiktsforeningen for menighedsråd på Frederiksberg stiller sig
uforstående overfor nødvendigheden af at reducere det maksimale antal medlemmer af
menighedsrådene. Vi anerkender at flere sogne har udfordringer med at samle det pt.
lovpligtige antal menighedsrådsmedlemmer.
Men hvorfor ikke vælge en model hvor der fastsættes en minimumsgrænse på 5 og
derudover lade den øvre grænse være fleksibel?
Således kunne der i et sogn kunne vælges de nødvendige 5, mens nabosognene f.eks kunne
vælge 7 eller 12 eller andet, alt efter hvor mange man måtte ønske eller har behov for.
Desuden er Bestyrelsen for Distiktsforeningen for menighedsråd på Frederiksberg af den
opfattelse at en reduktion af antallet af menighedsmedlemmer på sigt vil reducere
”rekrutteringsgrundlaget” til besættelse de forskellige poster i menighedsrådene. Som det
er i dag, er det vores opfattelse, at mange nyvalgte og i starten uerfarne menige
menighedsrådsmedlemmer bruger den første tid på at danne sig et indtryk af hvordan et
menighedsråd fungerer i praksis og derigennem fatter interesse for på sigt at kunne påtage
sig de ”tungere” opgaver som f.eks kirkeværge, kasserer eller lign. Reducerer man antallet
af menighedsmedlemmer, vil muligheden for at besætte disse ”tungere” poster efter vores
mening blive reduceret.
Det er samtidig bestyrelsen for distriktsforeningens klare opfattelse, at medlemmerne i
menighedsrådene på Frederiksberg ønsker indflydelse på arbejdet i deres respektive sogne,
frem for at være underudvalg under en lille bestyrelseslignende ledelse.
8. ad § 2, Stk. 6: Såfremt det foreslåede Stk. 5 fastholdes, skal MR have mulighed for at
beslutte antallet af valgte MR-medlemmer op til det nuværende maksimum. Det er
demokratiske valg i folkets kirke, hvilket ikke har nødig at være underlagt ministerielle
restriktioner.
3
Vedr.: Forvaltning af fast ejendom
Bestyrelsen for Distiktsforeningen for menighedsråd på Frederiksberg er bekymret over de
økonomiske konsekvenser ved en delegering til provstiet af ansvaret for forvaltning af
tjenesteboliger. Denne opgave varetages i dag af valgte menighedsrådsmedlemmer, som
kan tillægges et honorar for denne opgave.
Begrundelse: Bestyrelsen for Distiktsforeningen for menighedsråd på Frederiksberg
forudser en væsentlig udgift til personaleøgning i provstiet til løsning af disse opgaver,
hvilket alt andet lige vil reducere de midler, som provstiet kan stille til rådighed for
menighedsrådsarbejde, diakonalt og økumenisk arbejde mm.
Af bemærkningerne til lovforslaget p. 165 ff. fremgår det, at forligskredsen har ønsket en
bemyndigelse til kirkeministeren, som fastlægger, at et budgetsamråd i provstiet kan beslutte,
at kompetencen til at forvalte tjenesteboligerne forbliver hos menighedsrådene i provstiet.
Dette er dog alene formuleret som en hensigtserklæring om at ministeren kan fastsætte regler
for området.
Udgangspunktet, som det fremgår klart af bemærkninger og lovforslagets tekst er, at
provstiudvalget overtager forvaltningen af tjenesteboligerne, med mindre et budgetsamråd
måske bemyndiges til at fastholde kompetencen hos menighedsrådene. En sådan beslutning
skal træffes med flertal på budgetsamrådet og skal genbekræftes ved nyvalg til menighedsråd
og provstiudvalg. Vedtages den ikke, er administration af tjenesteboliger til gengæld for
stedse overført til provstiet. En sådan kompetence er i dag ikke tillagt budgetsamrådene.
Bestyrelsen for Distiktsforeningen for menighedsråd på Frederiksberg foreslår den
nuværende ordning, som fastholder menighedsrådenes ansvar for tjenesteboligerne
opretholdt. Dels som led i samarbejdet med præsterne i det sogn, hvor vedkommende
arbejder, dels fordi vi mener, at man ved at kunne tilbyde en bolig i sognet til ansøgere til
ledige stillinger vil kunne forvente flere ansøgere, og ikke kun præster, som for vores
menighedsråds vedkommende i forvejen bor i hovedstadsområdet.
I øvrigt henvises der til, at der allerede i den nuværende menighedsrådslov (1299/2023, § 43
og § 43a) er hjemmel til at ændre ansvaret for tjenestebolig
4
Venlig hilsen
Bestyrelsen for Distiktsforeningen for menighedsråd på Frederiksberg
v/ formand Torben Albertsen
Falstersvej 1, 2.th 2000
Frederiksberg
bilag A8. Høringssvar fra menighedsråd, del 4 (Forenkling)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090341.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
Høringssvar fra Espe-Vantinge-Hillerslev sognes menighedsråd over udkast til lovforslag vedr.
Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
1
Med udsendelsen af forslag til lovændring i høring d. 1. juli til 25. august har By-, Land- og
Kirkeministeriet lagt høringsfristen vedrørende menighedsrådsloven lige i alle menighedsråds
sommerferie, og hvor folk i al almindelighed ikke kan træffes på grund af ferie.
Dette gav os den ringest tænkelige mulighed for at få debatteret forslaget i menighedsrådet.
Vi er tre landsogne lagt sammen til et pastorat. Der er væsentlig forskel på store by-sogne og
vore sogne med under 900 sognebørn.
Til forslaget om ændring af funktionsperioden start til 1.januar: Undgå at ændre
funktionsperioden. Lad os vide, at vi arbejder for kirken. Kirkeåret starter 1. søndag i advent.
Det bør menighedsrådets funktionsperiode derfor også.
Menighedsrådet bør som udgangspunkt kunne bevare det nuværende antal medlemmer uden
reduktion. Der er i forvejen mulighed for at begrænse antallet af medlemmer i det enkelte
sogn i et sammenlagt råd.
Vi vil være rigtig kede af, ikke at have provsten med til menighedsrådsmøder. Vi har stor værdi
af samarbejdet med begge vore præster, hvoraf den ene er provst. Vi ville uanset provst eller
præst være kede af ikke at have begge præster med.
For et menighedsråd af en vis størrelse har det ikke betydning, om der sidder to præster som
fødte medlemmer.
Det er godt med et navn til den personaleansvarlige, som ligesom fortæller, hvad det er der
arbejdes med. Den personaleansvarlige og kravet om et obligatorisk 3-dages kursus er et godt
tiltag. Vi forventer at den personaleansvarlige får godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. Det
vil gøre det nemmere at tiltrække yngre kvalificerede rådsmedlemmer.
Høringssvar fra Espe-Vantinge-Hillerslev sognes menighedsråd over udkast til lovforslag vedr.
Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
2
Præstegårde og bygninger udenfor kirkegården overlades til Provstiudvalget: Fra Espe-
Vantinge-Hillerslev sogne er der ikke interesse for at få flyttet ansvar for præsteembedets
ejendomme til provstiet. Lokalkendskabet mistes.
Hvem skal hvad? Ansvar og opgaver i forslaget er ikke tilstrækkeligt formuleret. Hvem skal
holde øje med bygningerne for Provstiet? Der opstår tvivl om, hvorvidt værdien af områder
udenfor kirker og kirkegårde fastholdes i sognet, hvis andre udfører opgaven. Med en
provstikapital bliver salg og køb foretaget udenfor menighedsrådet.
Vi arbejder til stadighed for at vores bygninger og jorde er til gavn for både menighed og
naturen. Kan dette være en prioritet i provstiets regi?
Menighedsrådet har i høj grad truffet beslutninger til gavn for lokalområderne og ønsker ikke
at andre skal vælge hvilke bygninger, der har betydning i lokalområdet. Hvornår er det
præsteembedet og hvornår er det kirkegård og kirke? Hos os har vi parkering og grønne
arealer ved kirkerne, som ikke er kirkegårde. Præsteskov med blandet løvskov, samt to
jordstykker har vi lagt ud til biodiversitetsområder, som anbefalet fra Folkekirkens Grønne
omstilling.
Her er tvivl om, hvad der vil høre ind under menighedsrådets ansvar. Vores graverhuse ligger
ikke på kirkegården. Det er menighedsrådet, der skal sørge for gode forhold for sine ansatte,
så disse huse kan ikke overdrages til andre.
Der er allerede gode muligheder for samarbejde mellem de enkelte sogne og med provstiet.
I Midtfyn Provsti har vi en personalekonsulent, som menighedsrådene kan bruge efter behov.
Midtfyn Provsti har også en kalkningsordning hvor kirkeværge og udvalgsmedlem sammen
hvert år gennemgår den enkelte kirkes behov for kirkekalkning.
Der kunne derfor åbnes op for lignende mulighed: Menighedsrådene kunne have en
præsteembede-konsulent (betalt af provstikassen). Personalekonsulenten er nem at få fat på
og har kendskab til hele området af love og regler. Det samme kunne en konsulent for
præstegårde, bygninger og jorde have.
Tag det som et forslag til afhjælpning af menighedsrådenes arbejdsbyrde uden at tage
ansvaret fra lokale aktive medlemmer af kirken.
Høringssvar fra Espe-Vantinge-Hillerslev sognes menighedsråd over udkast til lovforslag vedr.
Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
3
Det ser fint ud med at menighedsrådet bevarer ansvaret for kirkegårde og kirker uden
hvad med det nyvalgte råd, hvor der ikke er overlevering fra tidligere medlemmer?
Menighedsrådet skal så selv kontakte nationalmuseet, kirkegårdskonsulent og kgl.
Bygningsinspektør. Forslaget giver ikke mindre menighedsrådsarbejde.
Venlig hilsen Espe-Vantinge-Hillerslev sognes menighedsråd
Formand Herdis Holme
Næstformand Benna Andersen
Maugstrup d. 21. aug. 2025
Til Kirkeministeriet
Høringssvar til udkast til ny menighedsrådslovgivning på vegne af Maugstrup Menighedsråd, Haderslev
provsti.
Det er med meget stor forundring, at vi i Maugstrup Menighedsråd har læst lovforslaget til ny
menighedsrådslovgivning udsendt i høring fra kirkeministeriet juni 2025. Hermed vores overordnede
høringssvar til lovforslaget.
Vi ønsker forenkling, ansvar, beslutningskompetence og lokalt engagement i stedet for centralisering og
øgede omkostninger.
Maugstrup Menighedsråd er imod den meget vidtgående centralisering af menighedsrådenes arbejde og
beslutningskompetence, som forslag til ny menighedsrådslovgivning vil medføre.
Det opleves som et overgreb på det lokale folkestyre, hvis Folketinget på baggrund af et snævert
udvalgsarbejde i en lukket kreds uden reel dialog med menighedsråd og andre demokratisk valgte fora
træffer beslutning om så vidtgående ændringer af vores lokalforankrede folkekirke. Menigheden, det
lokale engagement og lokale ejerskab over egen kirke er det bærende for vores kirker.
Vi ønsker ikke at indflydelse, ansvar og beslutningskompetence vedr. kirken, kirkens jorde og bygninger
fratages menighedsrådene og flyttes til provstiudvalgene.
Vi ser ikke at forslag til centralisering med flytning af ansvar og opgave til provstiudvalgene give mindre
bureaukrati, gavne kirkelivet og give større lokalt engagement.
Vi mener ikke det vil være en udvikling, der vil gavne kirkelivet og det lokale engagement. Til gengæld vil
det komme til at koste folkekirken millioner af kroner til ansættelse af medarbejdere til at varetage disse
centraliserede opgaver. Midler der vil gå fra det lokale kirkeliv. Og bureaukratiet vil kun vokse, og vil ikke
understøtte en kapacitetsopbygning eller kompetenceudvikling hos de lokale menighedsråd.
Vi ser gerne forenkling og afbureaukratisering af processerne og hele det administrative regelsæt for
arbejdet i menighedsrådene, men ikke at opgaver og beslutningskompetence blot flyttes væk fra
menighedsrådene.
Vi ønsker i stedet, at menighedsrådene bliver understøttet af professionel assistance ved løsning af
opgaverne, således det lokale engagement understøttes, og der sker kapacitetsopbygning og
kompetenceudvikling af rådene.
Vi finder det er uhørt, at så vidtgående ændringer af den daglige drift af folkekirken besluttes og
gennemføres, uden at det hviler på solide økonomiske beregninger og gennemsigtighed af, hvorledes de
omkostninger, som vil være en følge af ændringerne skal finansieres. Ligeledes ses der ikke taget stilling til,
om der skal ske en udligning af midler til de sogne, der mister indtægter eller får værditab ved at afgive
indtægter fra fast ejendom.
Vi ser gerne at lovforslaget gennemarbejdes med ovenstående synspunkter og genudsendes i fornyet
høring ledsaget af en oversigt med beregninger af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget samt
hvorledes meromkostningerne tænkes løftet.
Uddybning og forslag.
Kirkerne og vores nuværende organisering er den største medlemsbårne civilsamfundsforening i Danmark.
Det bør man understøtte og ikke underminere, ikke mindst i landdistrikterne, hvor kirken ofte er den sidste
offentlige institution.
Indflydelse, ansvar og nærdemokrati forsvinder
Det vil være særdeles vidtgående for Maugstrup Sogn, hvis folketingets forslag til ny
menighedsrådslovgivning i sin helhed bliver realiseret.
Maugstrup Sogn har i dag, udover vores smukke middelalderkirke og kirkegård, ansvaret for drift af
præstegårdsbolig med tilhørende fredet have og voldanlæg, knap 20 ha agerjord og ca. 50 ha skov.
Hvis Menighedsrådet ikke længere skal varetage opgaverne med drift af vores lokale jord, skov og
præstegård, vil en meget stor del af grundlaget for at være et selvstændigt og aktivt kirkesogn med lokalt
ejerskab forsvinde. Menighedsrådet har gennem mere end hundrede år forvaltet præstegård og kirkens
arealer med stor omhu og stolthed til gavn for alle i sognet, lige fra at stille legepladsareal til rådighed for
landsbyen, til sankthansbål og grundlovsfest i præstegårdshaven, til aftenshøjskole i konfirmandstuen,
skovgudstjeneste og rekreativ adgang til vores skov samt ansvar for jord og skov med et økonomiske afkast
til kirkelige aktiviteter. Hertil skal ligeledes lægges glæden og ansvaret ved at have råderum, tage ansvar,
yde indflydelse samt at vores præst bor lokalt i præstegården med hvad deraf følger.
Menighedsrådets ansvarsområde vil med en realisering af forslaget blive reduceret til et
med kirke og kirkegård på 0,4 ha med mulighed for at låne konfirmandstue,
graverbygning, kapel og P-plads af provstiudvalget og uden indflydelse på drift af jord og skov, samt evt.
frasalg. Alt anden lokal beslutningskompetence vil forsvinde og blive centraliseret til provstiudvalget.
Det kan nærmest sidestilles med erstatningsfri ekspropriation. At jordene rent matrikulært fortsat ejes af
kirkesognet vil kun være af navn og ikke af gavn.
Det er sandt, at det ofte er komplekse og tunge sager som menighedsrådene sidder med, og at det kræver
kompetencer, indsigt og arbejdsindsats at løfte. Men det giver også lokalt engagement, nærdemokrati,
forankring og aktivitet. Forventningen til forslag til ny menighedsrådslov har været, at man ville
fremkomme med forslag til mulige forenklinger af de tunge tidkrævende sagsgange, processer og
administration, afluse unødigt bureaukrati samt give forslag til at opruste ekspertisen i provsti/stift så
menighedsrådene herfra kan blive understøttet med den rette hjælp og rådgivning til at løfte opgaverne.
Det har efter vores opfattelse ikke været et opdrag til at umyndiggøre menighedsrådene ved simpelthen
at fjerne opgaver, ansvar og dermed den lokale indflydelse væk fra menighedsrådene gennem en simpel
centralisering. Og der er jo ej heller tale om forenkling, blot flyttes opgaven og den lokale indflydelse til
provstiet og lønnede medarbejdere.
Lovforslaget anviser ikke hvorfra omkostningerne til at løfte drift af præstegårde og kirkens jord skal
finansieres i provstiudvalgene, hvis opgaveløsningen flyttes væk fra det lokale, hvor opgaven i dag løftes af
frivillige. Det er i bedste fald manglende kendskab til opgavens omfang, hvis det ikke synliggøres, hvilket
ressourcebehov det vil kræve at administrere opgaverne med drift af jord og præstegårde med lønnede
medarbejdere. Vel at mærke midler, der vil gå fra det kirkelige arbejde.
Endelig så fratager en centralisering også menighedsrådene en stor del af det lokale økonomiske råderum,
den strategisk prioritering af opgaver, indflydelse på budgetstyring og giver færre muligheder for
omfordeling. Ligesom det vil være tvivlsomt om vi vil kunne fastholde en fuldtidsansat graver/kirketjener
med daglig arbejdsplads i vores landsby.
Med hensyn til driften af præstegård og kirkejord, så bør det i stedet være valgfrit for det enkelte
menighedsråd om opgaven ønskes løst lokalt med mulighed for at trække på rådgivning/vejledning fra
provstiet, eller om opgaverne i en periode ønskes varetaget af provstiet. Det bør være en fleksibel ordning,
og det bør altid være en mulighed at kunne tage opgaven tilbage, hvis der igen er kræfter og kompetence
til at løfte opgaven i de enkelte menighedsråd.
Opgaven med Grøn kirke skal ikke være en begrundelse for at centralisere driften af kirkens jorde, det kan
løses stærkt og godt i samarbejde mellem menighedsråd og provsti/stift indenfor de nuværende rammer -
og med større lokalt ejerskab. Det kræver ikke en ændring af menighedsrådsloven.
Selvforvaltning med ansvar og tyngde i opgaverne giver lyst til at engagere sig
Centralisering og effektivisering som foreslået kan blive på bekostning af det lokale demokratiske
forankring og ejerskab. Og så længe der er lokale kræfter, der har mod på at løfte det lokale selvstyre, så er
det vores holdning, at den lokale selvforvaltning er det allerbedste for kirken og dens virke. Ansvar og
tyngde i opgaven kan også give lyst til at engagere sig.
Der er vores erfaring, at det i særdeleshed er opgaverne med ansættelsesforhold og regnskab, der er den
største belastning i menighedsrådene. Og vi finder, at det er gode takter med den foreslåede model med
kompetenceudviklingskurser til at styrke kontaktpersonerne samt oprustning af råd og vejledning til
opgaven fra provstiudvalget.
Det bør overvejes om det kan være muligt med en differentiering af regnskabssystemerne, således mindre
sogne med ligningsbeløb på f.eks. mindre end 2 mio kr. kan føre deres regnskab i et forenklet system. Det
nuværende regnskabssystem må kunne forenkles, så menighedsrådsmedlemmer med almindelig sund
regnskabsforståelse kan gennemskue regnskaberne. Dette ville være en kæmpe forenkling og aflastning.
Det kan så være en opgave for provstiudvalgene, at få regnskaberne tilrettet kravene til det statslige
regnskabssystem.
Ligeledes vil en forenkling af sagsgangene ved tilladelser og godkendelser til igangsætning af
vedligeholdsopgaver af præstegårdene være en lettelse. Det er ikke samarbejdet mellem menighedsråd og
præst, der opleves som de store udfordringer, og mulige konflikter vil jo i givet fald blot følge med til
provstiudvalget.
Endelig skal det vel også overvejes, at det foreslåede vil afkaste et meget omfattende arbejde for
provstiudvalgene, og fødekæden til disse er netop menighedsrådene, og derfor vil det jo være vigtigt, at der
er dygtige og erfarne menighedsrådsmedlemmer, der stiller sig til rådighed for arbejdet i provstiudvalgene.
Kompetenceløft og kapacitetsopbygning giver merværdi
Hvis provstiudvalgene istedet tilføres ressourcer til at løfte opgaven med at understøtte det frivillige
arbejde i menighedsrådene gennem rådgivning og vejledning, så vil det tillige kunne give merværdi med
kompetenceløft og kapacitetsopbygning af det frivillige folkelige engagement, en indsats der bredt vil
kunne styrke kirken og foreningsdanmark på bedste vis.
sagsnr. 2025 – 4679.
Nykøbing Falster sogns menighedsråd har modtaget lovforslag i høring om forenkling og
bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet.
Vi undrer os over, at et så kompliceret og omfattende forslag sendes i høring på et tidspunkt, hvor
de fleste menighedsråd ikke har møder. Og med så kort en frist, at de færreste vil have mulighed
for at sætte sig tilstrækkeligt ind i det meget omfattende materiale og dermed give et kvalificeret
høringssvar.
Den korte frist virker særligt bemærkelsesværdig, når den sammenlignes med de frister, som
ministeriet giver sig selv i behandling af sager fra menighedsrådene.
Lovforslaget har sit udgangspunkt i projektet om forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet, der skulle fremme, at det bliver administrativt lettere for menighedsrådene
at løfte deres opgaver.
Overordnet set har vi svært ved at se, at lovforslaget giver de store administrative lettelser i forhold
til de regler, der allerede er gældende. For os at se er den største administrative lettelse forslaget
om flytning af tjenesteboliger til provstiudvalget. Det er imidlertid en mulighed, der allerede
foreligger i den gældende lovgivning, såfremt det enkelte menighedsråd ønsker det.
Efter vores opfattelse er det en styrke i folkekirken, at beslutninger og ændringer gror nedefra, idet
det er med til at fremme engagementet i de lokale kirker og menigheder. For mange menigheder er
den lokale præstegård med tilhørende marker og skove af væsentlig betydning for lokalsamfundet.
Med en centralisering af ansvaret for disse kan man frygte, at folkekirken vil opleves som mindre
betydningsfuld i lokalsamfundet.
Pasning af præstegårdshaverne er ofte indarbejdet i normeringen af kirkegårdens personale. Med
en flytning af tjenesteboliger til provstiudvalget vil det betyde, at menighedsrådene skal løse
opgaver for provstiudvalget eller at grundlaget for attraktive graverstillinger kan forsvinde, hvis
provstiudvalget ønsker at lade andre løse opgaven.
I dag er det ofte menighedsrådsmedlemmer, der agerer ”vicevært” for præstegårdene, når der
opstår bygningsmæssige problemer. Den opgave vil med det nye lovforslag skulle varetages af
provstiudvalgene. Det er vanskeligt at forestille sig, at opgaven også her skal løse ulønnet. Derfor
har vi svært ved at forstå, at der samlet set ikke forventes en stigning i udgifter til vedligeholdelse
og drift af præsteembedernes fast ejendomme. For os at se bliver provstiudvalgene nødt til at
ansætte kvalificerede medarbejdere til at varetage denne opgave.
Vi er opmærksomme på, at et stort mindretal af menighedsrådsmedlemmerne (42 %) i
brugerundersøgelsen udtrykker interesse for uddelegering af bygningsopgaver til provstiudvalget.
Men at bruge dette som afsæt for et forslag om at præstegårde og tilhørende jorder, som
udgangspunkt skal ligge i provstiudvalgene, er efter vores opfattelse at gå for vidt. Vi ved således
ikke, om de medlemmer, der har vist interesse i brugerundersøgelsen for en delegering af
bygningsopgaven vedr. præstegårde, har været bekendt med den allerede gældende lovgivning i
menighedsrådslovens § 42b stk. 1 nr. 3. Det at udtrykke interesse for uddelegering er efter vores
opfattelse heller ikke det samme, som at disse menighedsrådsmedlemmer har udtrykt ønske om,
at opgaven som udgangspunkt skal overdrages til provstiudvalget, således som det fremgår af
lovforslaget. Hvorved menighedsrådet mister al indflydelse på præstegårde og jorder, som ofte er
betydningsfulde for lokalsamfundene.
Vi vil derfor foreslå, at
Den nuværende mulighed i lovgivningen om at menighedsråd frivilligt kan indgå i
samarbejde om drift af præsteboliger (menighedsrådsloven § 42b, stk. 1 nr. 3) bibeholdes,
således at de enkelte menighedsråd frivilligt kan vælge at tilslutte sig en central løsning,
hvis der er et ønske herom.
Alternativt at præsteembedets jorde og skove holdes ude af en overdragelse til
provstiudvalget
som det fremgår af lovforslaget.
I forlængelse heraf finder vi det tillige uheldigt, at det er et flertal blandt menighedsrådsmedlemmer
i budgetsamrådet, der skal træffe beslutning på alle menighedsrådenes vegne om at beholde
tjenesteboligerne i menighedsrådene. Det betyder, at et flertal kan majorisere et mindretal, der
ønsker selv at bibeholde administrationen af præstegården.
Et flertal af menighedsrådsmedlemmerne på et budgetsamråd betyder imidlertid ikke, at der er tale
om et flertal af folkekirkemedlemmerne i provstiet.
Allerede i dag er det sådan, at menighedsrådene i de største sogne i forhold til de små sogne
repræsenterer mange flere folkekirkemedlemmer, end antallet af deres stemmer udgør på
budgetsamrådet.
Denne skævvridning forstærkes betydeligt af forslaget om også at ændre i antallet af valgte
menighedsrådsmedlemmer. Forslaget vil give de mindste menighedsråd mulighed for at forøge
deres antal med op til 20 %, mens det for de største (som vores) vil betyde en nedgang mellem en
fjerdedel og en tredjedel. Dette vil medføre en yderligere skævvridning af magtfordelingen
stemmemæssigt mellem de små og store menighedsråd.
Nykøbing Falster sogn har pt. godt 38 % af folkemedlemmer i provstiet, men kun 13 % af
stemmerne på budgetsamråd og til bispevalg. Med den nye ordning vil vores stemmetal falde til 9-
10 % af stemmerne i provstiet alt efter, om menighedsrådene supplerer sig med et ekstra mandat.
Lovforslaget om ændring i antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer medfører dermed, at de
største menighedsråd yderligere mister indflydelse i forhold til de medlemmer, de repræsenterer, i
forbindelse med beslutninger på budgetsamråd samt til valg af biskop. Derudover vil der komme til
at ligge en større arbejdsbyrde på de enkelte medlemmer i de store sogne.
Vi vil derfor foreslå, at
De nuværende regler om antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer bibeholdes.
Som nævnt i starten har vi ikke fundet at rammerne for denne høring med placeringen i
sommerferien samt den korte tidsfrist har været gunstig. Derfor har vi valg alene at fokusere på de
to ovennævnte emner, som vi betragter som meget væsentlige og medfører de største
forandringer i forhold til de gældende regler.
Kastels sogn
Holmens-Østerbro provsti
Københavns stift
21. august 2025
Att: Kirkeministeriet
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
Menighedsrådet ved Kastelskirken bifalder intentionen i lovforslaget om en forenkling af
menighedsrådenes arbejde.
Udkastet til lovforslaget er dog i sig selv udtryk for den generelle bureaukratisering, som de
seneste 20-25 har gjort menighedsrådsarbejdet tungere. Forslaget er langt og sine steder
uforståeligt, medmindre man har tid til at inddrage hele lovstoffet og samtlige dokumenter i
processen omkring lovforslaget. At give menighedsrådene under to måneder hen over en
sommer til at læse og diskutere dette grundigt, mener vi er dybt problematisk. Ikke mindst
fordi en vedtagelse af lovforslaget vil betyde store forandringer i Folkekirken.
Lovforslag om ændring af menighedsrådsloven
1. Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på
arbejdsmiljø og samarbejdet mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken.
De obligatoriske kurser er i princippet en god idé. Det er respekt for kirkens ansatte, at
menighedsrådet opkvalificerer de centrale roller så godt som muligt. Et online-kursus for
formænd og et tredages kursus for personaleansvarlige kan dog næppe kaldes en
professionalisering af personaleledelsen. Professionaliseringen bør tænkes ind i forbindelse
med menighedsrådsvalget, så kompetencerne (HR, økonomi etc) findes i menighedsrådet,
når de centrale poster besættes.
Muligheden for at udelukke et medlem af menighedsrådet eller fratage et medlem
enkeltmandsposter bakker vi op om i den form, udkastet lægger op til det er en beskyttelse
af medarbejdere og af arbejdsmiljøet.
2. Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet
om økonomiforvaltningen i provstiet.
At flytte forvaltning af tjenesteboliger til provstiudvalget vil nogle steder give god mening
og være en stor hjælp, mens det andre steder vil være et tilsvarende stort tab. Overordnet
støtter vi embedsboligtanken, og vi frygter, at afgivelsen af ansvaret kan medvirke til på sigt
at afvikle embedsboligerne. I mange sogne er der stor veneration overfor
embedsboligen/præstegården, som har stor lokal kirkelig, kulturel og historisk værdi.
Ansvaret for denne kan, ligesom ansvaret for selve kirkebygningen, være en attraktion i
forbindelse med valg til menighedsråd. Det samme gælder forvaltningen af kapitalen,
såfremt en bolig sælges. Med økonomiloven i 2023 er det allerede muligt frivilligt at
overdrage ansvar til provstiudvalget, hvorfor vi finder, at den eksisterende lovgivning bør
være tilstrækkelig.
3. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske
organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
Færre menighedsrådmedlemmer. Vi foreslår også her et frivillighedsprincip: At et
menighedsråd gives mulighed for at konstituere sig med færre medlemmer, fremfor at der
lægges loft over samtlige menighedsråd.
Vores erfaring er, at jo flere hænder, der er til opgaverne, og jo flere sognebørn, der
forpligter sig til at tale, inspirere, iværksætte og være kirkens lokale ambassadører i sognet,
des bedre.
Provster og præster under 50% ansættelse mener vi fortsat skal være fødte medlemmer af
menighedsrådet. Alle sognets præster bør kunne deltage i menighedsrådets samtaler og
beslutninger på lige fod og dele indflydelse og ansvar. Vi finder det også problematisk for
embedssynet, hvis provster ikke længere indgår i menighedsrådets arbejde på lige fod med
sognets andre præster.
Elektronisk beslutningsprotokol og mulighed for elektronisk invitation til valgforsamling.
Dette støtter vi fuldt ud.
På menighedsrådet vegne
Bo Heide-Ottosen
Formand, Kastelskirken
Bo Heide-Ottosen, Kastelskirken, Kastellet 15, 2100 København Ø. boheideottosen@me.com
Kastels sogn
Holmens-Østerbro provsti
Københavns stift
21. august 2025
Att: Kirkeministeriet
Lovforslag om middelalderkirker og ligning
Vi anerkender, at udviklingen i den lokale økonomi bør bidrage til finansieringen af
folkekirkens fælles opgaver, ligesom vi bifalder, at kirkeskatten ikke skal stige. Vi nærer
dog en principiel bekymring for forslaget til ny proces for fastsættelse af den lokale ligning,
som flytter beslutninger om den lokale økonomi opad til biskopperne og i sidste ende
Kirkeministeriet. Samtidig er det vanskeligt at se, at den komplicerede proces bidrager til
nogen form for forenkling af menighedsrådenes og provstiudvalgenes arbejde.
På menighedsrådet vegne
Bo Heide-Ottosen
Formand
Bo Heide-Ottosen, Kastelskirken, Kastellet 15, 2100 København Ø. boheideottosen@me.com
Odense Domkirke, Skt. Knuds Sogns Kirkekontor, Dronning Christines Plads 1, 5000 Odense C
Tlf. 66 12 03 92 E-mail: sktknuds.domsogn@km.dk
Odense den 20. august 2025
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
Frederiksholms kanal 21
1220 København K
Høringssvar vedr. sagsnr. 2025 4679: Udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet.
Menighedsrådet i Sankt Knuds Sogn ønsker overordnet at tilkendegive, at man finder intentionen
bag lovforslaget sympatisk, men at det konkrete udkast til lovforslag ikke tager fat om de reelle
problemer, og derfor kun i begrænset omfang og kun på enkelte punkter vil bidrage til den
nødvendige reformering og fokusering af menighedsrådsarbejdet.
Menighedsrådet ønsker at knytte kommentarer til følgende punkter:
1. Øget professionalisering af ledelsen og styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem
ledelsesstrengene
2. Administrativ aflastning ved at se på menighedsrådenes samlede portefølje
3. Styrkelse og forenkling af regler om valg, sammensætning og organisering af menighedsråd
Ad 1: I lovforslaget foreslås, at den personaleansvarlige skal gennemføre et obligatorisk tre dages
kursus, ligesom man foreslår, at den personaleansvarlige fremover ikke nødvendigvis skal være et
menighedsrådsmedlem. Rigtig mange kirker har allerede organiseret sig med en daglig leder, der
også er tillagt personaleansvar, ligesom de personaleansvarlige allerede nu opfordres til at deltage i
kurser.
Set fra menighedsråds side, så burde en mere professionalisering af ledelsen omfatte, at
menighedsrådene fik mere hjælp til at udføre deres arbejde. Sådan lidt højstemt, så taler man om
magtens tredeling, den lovgivende, udøvende, og dømmende magt. Den nuværende
menighedsrådslov sammenblander den lovgivende og udøvende magt, idet vi både er politikere, der
beslutter tiltag, og samtidig er dem, der skal føre dem ud i livet. Den unikke situation burde man
have taget fat på. Hertil kommer, at, som det er nu, udfører menighedsrådsmedlemmer helt gratis en
lang række tunge administrative opgaver, som i andre organisationer udføres af professionelle.
Ad 2: I lovudkastet har man fokus på at aflaste menighedsrådene på det administrative område, og
forslår derfor en reduktion i menighedsrådene samlede portefølje. Konkret foreslår man bl.a., at
ansvaret for og opgaven med tjenesteboliger flyttes til provstiudvalget.
Set fra menighedsrådets side, så er hovedproblemet ikke in casu administration af præstegårde, men
de meget tunge arbejdsgange. De områder, menighedsråd er tillagt nu, synes vi som oftest er
interessant og meningsfyldte. Problemet er, at de er administrativt besværlige blandt andet fordi, der
er meget få sager, hvor menighedsrådene har selvstændig beslutningskompetence, men også fordi
de fleste sager skal igennem ikke blot en men flere instanser. Forslaget om, at ansvaret for
præstegårde flyttes til provstiet, kan vi ikke støtte. Vi vil meget gerne beholde det tætte forhold til
Odense Domkirke, Skt. Knuds Sogns Kirkekontor, Dronning Christines Plads 1, 5000 Odense C
Tlf. 66 12 03 92 E-mail: sktknuds.domsogn@km.dk
vores præster, og sikre, at præstegårdene er i den stand, som vi finder rimelig. Vi frygter, at en lille
sag i præstegården bliver til en større og langsommelig sag i provstiet.
Ad 3: I lovudkastet foreslås ændringer i menighedsrådenes sammensætning, således at antallet af
menighedsrådsmedlemmer maximalt vil være ti med mulighed for at vælge et ekstra medlem.
Forslaget begrundes tilsyneladende med vanskeligheder ved at finde tilstrækkeligt med
menighedsrådsmedlemmer.
Set fra menighedsrådets side bidrager forslaget til at skabe en nedgangsfortælling, som vi ikke kan
genkende og som vi ikke synes folkekirken og vi, der arbejder i den, fortjener.
I lovudkastet foreslås desuden en ændring af reglerne for præsters medlemskab af menighedsrådet
således, at præster kun er fødte medlemmer, hvis de har en beskæftigelsesgrad på mindst 50 % og
ansættelsen har en varighed på et år eller mere.
Set fra menighedsrådets side, ikke mindst et menighedsråd i et domsogn, hvor der (tidligere) ofte er
placeret funktionspræster med små kvoter, er det et fornuftigt forslag. I lyset af den øgede magt,
der tænkes tillagt provst/provstiudvalg, støtter vi også, at provsten ikke fremover er fødte
medlemmer af menighedsrådet. Vi er dog bevidste om, at dette kan kollidere med, at provsten som
sognepræst er kaldet til kirken, hvorfor vi alternativt vil foreslå, at der bliver indskrevet i
lovforslaget, at provsten er inhabil, når der drøftes sager i menighedsrådet, der har relationer til
provstiets sagsbehandling.
Slutteligt beklager vi, at det ministerielle udvalgs indstillinger næsten uden forudgående bred
diskussion har dannet grundlag for den brede politisk aftale indgået den 21. maj 2025, og som har
dannet udgangspunkt for nærværende lovforslag.
Med venlig hilsen
p.m.v
.
Eva Pilgaard Haue
Sankt Knuds Sogns Menighedsråd
Formand
.
Balle menighedsråd
Tom Ebbe Jakobsen
_________________________________________________________________________
Balle Bygade 162 81 27 55
balle.sogn@km.dk
Bemærkninger til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet.
Balle menighedsråd har modtaget By-, Land- og Kirkeministeriets høring over lovforslag vedr. forenkling og
bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet (sagsnr. 2025 4679) ved mail af 1. juli 2025.
Balle menighedsråd har på sit ordinære menighedsrådsmøde den 20. august 2025 drøftet
lovforslaget og vil gerne afgive følgende høringssvar:
1. Reduktion af antallet af menighedsrådsmedlemmer
Af forslaget under § 1, nr. 3-4 og 6-
menighedsrådet skal som udgangspunkt være mellem 5 og 10 medlemmer ved, at antallet af valgte
medlemmer fastsættes til 5 i sogne med indtil 2.000 folkekirkemedlemmer og stiger med 1 for hver pa
begyndt 2.000 folkekirkemedlemmer. Menighedsrådet kan beslutte at hæve antallet af medlemmer med
Balle menighedsråd har følgende bemærkninger til forslaget:
Vi mener, at det er mest demokratisk at beholde den nuværende model med valg af op til 15 medlemmer.
I Balle sogn oplevede vi ved seneste valg til menighedsråd både kampvalg ved medlems- og suppleantvalg,
og vi oplever, at vores suppleanter møder op som tilhørere ved menighedsrådsmøder. Vi ser ingen grund til
at begrænse antallet.
Balle Sogns menighedsråd har pt. 15 medlemmer, der alle yder en stor indsats i menighedsrådsarbejdet, og
med så mange medlemmer er der stor berøring med mange grupper i hele sognet.
Vores forslag er, at menighedsrådet inden for de nuværende rammer selv kan tage beslutning om antallet
af menighedsrådsmedlemmer i sognet. Denne beslutning skal kunne tages i foråret i valgåret, på samme tid
som det besluttes, om det skal være 2 eller 4-årig valgperiode. Desuden skal menighedsrådet have
mulighed for at revurdere denne holdning på et senere tidspunkt. Med denne ændring af forslaget er det
det lokale demokrati, der tager beslutningerne. Det, mener vi, er vigtigt.
2. Ansvar for tjenesteboliger flyttes fra menighedsråd til provstiudvalg
regler om, at ansvaret og opgaven med tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorder m.v. som
Balle menighedsråd har følgende bemærkninger til forslaget:
Vi mener ikke, at ansvaret for og opgaven med tjenesteboliger bør flyttes til provstiudvalget.
Tjenesteboliger er en kerneopgave for menighedsråd og sikrer en demokratisk kultur med involvering af
sognets beboere, der bidrager til livet i og omkring kirken. Da provstiudvalg ofte ikke har
personaleressourcer til at varetage opgaven med tjenesteboliger, risikerer forslaget også at medføre øgede
lønudgifter til en medarbejder, der skal ansættes til at varetage opgaven. Dette vil betyde færre midler til
kirkens kerneopgaver. Vi er bevidste om, at nogle menighedsråd ikke har ressourcerne til at varetage
ansvaret for tjenesteboliger, og vi mener derfor, at det bør være muligt for menighedsrådet at beslutte at
overdrage ansvaret for tjenesteboliger til provstiudvalget. Der bør dog i disse tilfælde være mulighed for at
tilbagetage ansvaret for embedsboliger fra provstiudvalg til menighedsråd, såfremt menighedsrådet ønsker
det. Dette vil sikre, at et nyt menighedsråd ikke er bundet af et tidligere menighedsråds beslutning.
Balle menighedsråd
Tom Ebbe Jakobsen
_________________________________________________________________________
Balle Bygade 162 81 27 55
balle.sogn@km.dk
I øvrigt vil vi gerne henvise til den model som man i Horsens provsti har valgt, hvor der under
provstiudvalget er nedsat et præsteboligudvalg. Menighedsrådene kan frivilligt vælge at tilslutte sig dette
udvalg og kan til enhver tid trække sig fra samarbejdet. Det betyder, at menighedsrådet forsat har
kompetencen til at varetage præsteboligen.
Balle sogn har pt. ingen præsteboliger, men bliver det aktuelt, ønsker menighedsrådet selv at være med
omkring beslutning om beliggenhed og form. Umiddelbart ønsker Balle menighedsråd en evt. præstebolig
opført i tilknytning til Balle sognegård.
Med venlig hilsen
Balle menighedsråd og
Tom Ebbe Jakobsen, formand for Balle menighedsråd og medlem af bestyrelsen i Landsforeningen af
Menighedsråd
Høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse
af menighedsrådsarbejdet
På baggrund af forslag fra styregruppen vedrørende forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet samt politisk aftale af 21. maj 2025
mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre
fremsendes hermed lovforslag i høring.
Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af henholdsvis styregruppens
anbefalinger og den politiske aftale, som kræver lovændring.
Baggrund
En styregruppe med deltagelse fra alle folkekirkens væsentligste interessenter
har udarbejdet en række anbefalinger, som berører flere centrale love og
administrative forskrifter inden for den folkekirkelige lovgivning.
Alle styregruppens overvejelser og forslag kan læses her:
Projekt_forenkling_rapport_2025.pdf.
1. De 24 anbefalinger fra styregruppen omfatter tre hovedområder, som
hver især og tilsammen indeholder ambitiøse tiltag til forenkling og
bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet: Øget
professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket
fokus på arbejdsmiljø og samarbejde mellem de gejstlige og læge
funktioner i folkekirken.
2. Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og
styrkelse af samarbejdet om økonomiforvaltning i provstiet.
3. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de
lokale demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
Med udgangspunkt i styregruppens anbefalinger indgik regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 21. maj 2025 en aftale
aftaleparterne tilslutter sig de 24 konkrete forslag og supplerer forslagene med
følgende:
1. Skærpede krav til udelukkelse af et medlem fra menighedsrådet
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 497939
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 1. juli 2025
Til høringsparterne på vedhæftede høringsliste
Akt nr.: 497939
Side 2
2. Begrænsninger i forhold til varetagelse af ansvaret for ejendomme og
jorder m.v.
3. Lokal fleksibilitet til fastsættelse af antal valgte
menighedsrådsmedlemmer
4. Funktionsperiodens start forbliver uændret
Den politiske aftale kan læses her:
Politisk_aftale_om_forenkling_og_bedre_understoettelse_af_menighedsraadsarb
ejdet.pdf.
På baggrund af ovenstående er der udarbejdet vedlagte lovforslag.
For at give et overblik over forslagene er der som bilag til høringsbrevet
vedlagt en oversigt, der overordnet beskriver forslagene og henviser til, i hvilke
afsnit, ændringsparagraffer og numre i lovforslaget der kan læses mere om de
enkelte forslag.
Oversigten vil kunne anvendes ved udarbejdelse af høringssvar, hvor der fx kan
henvises til den korte beskrivelse i oversigten, når de enkelte forslag
kommenteres.
Høringsfrist
Lovforslaget ventes fremsat i begyndelsen af næste folketingssamling, og By-,
Land- og Kirkeministeriet skal derfor bede om eventuelle bemærkninger til
lovforslaget senest den 25. august 2025 kl. 12.00.
Høringssvar sendes til km@km.dk med angivelse af sagsnr. 2025 4679.
Ikke-ministerielle høringsparters svar vil blive offentliggjort på Høringsportalen
efter endt høring. Ved afgivelse af høringssvar gives der samtykke til
offentliggørelse, herunder afsenders navn og mailadresse.
Med venlig hilsen
Karen Ebbensgaard Jessen
Fuldmægtig
Akt nr.: 497939
Side 3
Akt nr.: 497939
Side 4
Akt nr.: 497939
Side 5
Akt nr.: 497939
Side 6
Akt nr.: 497939
Side 7
1
2
3
4
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
By-, Land og Kirkeministeriet Dato 19.08.2025
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Himmelev Sogn
Folkekirken i Veddelev, Himmelev og Trekroner
Fynsvej 69
4000 Roskilde
Tlf.: 4636 1929
www.himmelevsogn.dk
E-mail: 7160@sogn.dk
Roskilde, den 22. august 2025
Høringssvar høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet.
Menighedsrådet for Himmelev Sogn har behandlet lovforslaget om forenkling af
menighedsrådenes arbejde og mener, at forslaget generelt er et positivt tiltag.
Indledningsvis vil vi dog på det kraftigste protestere over den korte høringsfrist, der ovenikøbet
ligger hen over sommerferien! Det er en grov nedprioritering af demokratiet i folkekirken.
Menighedsrådet har følgende bemærkninger til lovforslaget:
1) Det vil være en klar forringelse for os, hvis antallet af menighedsrådsmedlemmer bliver
sat ned. Vi har i øjeblikket 14 valgte medlemmer af menighedsrådet samt tre
stedfortrædere. Et færre antal medlemmer vil mindske bredden i vores diskussioner og
belaste de tilbageværende med flere og større ansvarsområder. Vi ønsker mulighed for at
udvide antallet af mulige ekstra medlemmer fra 1 til f.eks. 4.
I vores optik er det ikke legitimt at rekrutteringsproblemer i nogle sogne blot skal løses
ved at færre frivillige menighedsrådsmedlemmer skal bære byrden på deres skuldre.
2) Menighedsrådsloven bør give mulighed for at et sogn kan nedsætte et forretningsudvalg
f.eks. bestående af formand, kontaktperson og formanden for kirke- og
kirkegårdsudvalget, der varetager følgende opgaver:
Forberedelse af menighedsrådets møder og sikre at alle sager behandles i løbet af
kirkeåret ved udarbejdelse af et årshjul
Klargøring af dagsorden for menighedsrådsmøderne og sikre at de enkelte
punkter er tilstrækkeligt oplyst til at menighedsrådet kan træffe beslutninger
Detaljeret opfølgning på regnskaber og budgetter i tæt samarbejde med kasserer
og/eller regnskabsfører, så rapporteringen er fyldestgørende ved fremlæggelse for
menighedsrådet
Behandling af personalesager så det sikres, at alle formalia er opfyldt, inden
menighedsrådet træffer beslutning i en personalesag.
Etableringen af et forretningsudvalg skal sikre, at antallet af menighedsrådsmedlemmer
bevares i det nuværende antal. Desuden sikrer et arbejdende forretningsudvalg, at
menighedsrådene får tilstrækkelig
Himmelev Sogn har i mange år organiseret sig med et arbejdende forretningsudvalg, og
dette kan stærkt anbefales.
3) Afskaffelsen af muligheden for afstemningsvalg til provstiudvalg og stiftsråd er en klar
til et flertal ved
valgforsamlingerne uden mulighed for at ændre noget de følgende fire år.
Himmelev Sogn
Folkekirken i Veddelev, Himmelev og Trekroner
Fynsvej 69
4000 Roskilde
Tlf.: 4636 1929
www.himmelevsogn.dk
E-mail: 7160@sogn.dk
4) Der bør være mulighed for at yde honorar til andre poster end den personaleansvarlige.
Provstiudvalgene bør have mandat til at fastsatte honorarer for de tillidsposter, der er
nødvendige for at sikre en god forsvarlig drift af sognene.
5) Hvis antallet af menighedsrådsmedlemmer nedsættes vil endnu flere opgaver skulle løses
af frivillige, der ikke er en fast del af menighedsrådet. Folkekirken er Danmarks største
forening, og det er derfor ærgerligt at den påtænkte ændring af menighedsrådsloven ikke
inddrager frivilligheden som en naturlig del. Frivillighed har været de bærende elementer
i Folkekirken i flere hundrede år, og derfor bør der indføres en bestemmelse om, at det er
obligatorisk at nedsætte et frivilligudvalg, der skal koordinere arbejdet blandt sognets
medlemmer. Det er afgørende for Folkekirkens fremtid, at det frivillige arbejde fortsat
kan underbygges og sikre medinddragelse og engagement blandt medlemmerne.
6) I udkastet til den nye lov er det mange steder anført, at kirkeministeren senere fastsætter
bestemmelser og regler i tilknytning til loven. Det gør det vanskeligt og usikkert at
forholde sig til selve lovforslaget. Et grundigere arbejde i Kirkeministeriet eller i
Folketinget, hvor flere af disse ting blev afklaret, ville have været formålstjenligt.
Med venlig hilsen
Himmelev Sogns Menighedsråd
Torben Due
formand
Stenløse - Veksø Menighedsråd
Kirkekontoret Tlf.: 27 53 50 52
Engholmvej 6 / 23 45 18 62
3660 Stenløse E-mail: 7410@sogn.dk
By, Land og Kirkeministeriet
Stenløse d. 21. august 2025
Vedr.: Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om menig-
hedsråd m.v. (Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet)
Et flertal i Stenløse-Veksø menighedsråd, hilser lovforslaget velkommen og ser posi-
tivt på dets ambition om at forenkle og styrke rammerne for menighedsrådsarbejdet.
Det er vigtigt, at de lokale råd har klare og smidige strukturer, der understøtter både
det kirkelige arbejde og det frivillige engagement. Forslagets fokus på bedre under-
støttelse af menighedsrådene, herunder i forhold til økonomi, bygninger, organisation
og reduceret antal medlemmer, er et skridt i den rigtige retning og vil efter vores op-
fattelse bidrage til en mere effektiv og aktiv folkekirke, hvor menighedsrådene vil få
nye muligheder for at tilpasse sig den lokale kirkes behov.
Flertallet kan anbefale at der arbejdes videre indenfor rammerne af lovforslaget, til
udfærdigelse af det endelige lovforslag.
Et enkelt medlem er ikke enig i forslaget om at centralisere præstegårdenes bestyrel-
se i provstiudvalgene. Det vil være et brud med såvel luthersk som grundtvigsk tradi-
tion. Det pågældende medlem kan ej heller tiltræde det udemokratiske princip om
obligatorisk efteruddannelse, for at bestride et hverv i en folkevalgt forsamling.
Med venlig hilsen
Flemming Enghave
Formand
Stenløse - Veksø Menighedsråd
Kirkekontoret Tlf.: 27 53 50 52
Engholmvej 6 / 23 45 18 62
3660 Stenløse E-mail: 7410@sogn.dk
By, Land & Kirkeministeriet
Stenløse d. 21. august 2025
Vedr.: Høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrå-
denes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige lig-
ningsbehov.
Tak for fremsendelse af høringsmateriale vedrørende udkast til lovforslag om under-
støttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker samt orientering
om de foreløbige ligningsbehov.
Vi hilser i Stenløse-Veksø menighedsråd initiativet velkomment og anerkender det
som et væsentligt bidrag til bevarelsen af Danmarks kulturarv. Vi anser det som mest
relevant i områder der er tyndt befolket, men støtter det, uanset at det overordnet vil
skulle finansieres via en udligningsordning.
Den foreslåede styrkelse af kirkeministerens muligheder vurderes som både relevant
og nødvendig.
Med venlig hilsen
Flemming Enghave
Side 1 (5)
Afsender:
Emdrup Sogns menighedsråd, Ved Vigen 7-9, 2400 København NV
Kontaktperson:
Margrethe Winther-Nielsen, menighedsrådsformand
marg.wn@gmail.com
M: 61 71 79 29
Generelle bemærkninger:
Om lovforslaget:
Det foreliggende lovforslag indeholder en lang række forenklinger, hvil-
ket vi hilser velkomment. Vi vil især fremhæve den større frihed til at
organisere sig i menighedsrådet og afskaffelsen af de nuværende god-
kendelseskrav i forhold til menighedsrådets beslutninger vedrørende
kirkegårde. At lade valget til provstiudvalg og stiftsråd foregå i en valg-
forsamling ser vi som en styrkelse af det nære lokale demokrati og en
klar forenkling. Endelig er lovforslagets fokus på øget professionalise-
ring af menighedsrådenes personaleledelse af afgørende betydning for
det kirkelige personales trivsel. Det er samtidig en sikring af ikke blot
et godt arbejdsmiljø for kirkefunktionærer og præster, men også for de
valgte menighedsrådsmedlemmer. De økonomiske konsekvenser af det
nye lovforslag i relation til personaleledelse er dog ikke afklaret.
Om processen:
Det er beklageligt, at arbejdet i projektstyregruppen bag lovforslaget
er foregået som en lukket proces. Det har umuliggjort en åben demo-
kratisk drøftelse undervejs i processen, som man ellers kunne forvente
i det danske folkestyre. Det burde i særlig grad være tilfældet, når det
drejer sig om så radikale ændringer for ca. 12.000 engagerede lægfolk,
som bruger mange kræfter og megen fritid.
Når høringsperioden for lovforslaget placeres hen over sommerperio-
den, hvor menighedsrådsmedlemmer ligesom resten af befolkningen
har deres hovedferie, kan det ikke andet end at undre. Vi anerkender
Høringssvar vedr. sagsnr. 2025 - 4679
Udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
Side 2 (5)
Høringssvar
Kirkeministerens gode og tiltrængte tiltag for at forenkle og understørre
menighedsrådsarbejdet. Men vi mener, at placeringen af høringsperio-
den hen over sommeren tenderer manglende respekt for de mange me-
nighedsrådsmedlemmers arbejde.
Tekstnære bemærkninger:
Afsnit/para-
graf:
Afsnit 2.1.2. §1, nr. 3-4 og 6-9
Kommentar: Antallet af valgte medlemmer i menighedsrådet skal ifølge lov-
forslaget reduceres betragteligt i forhold til den nuværende ord-
ning. Forslaget er i styregruppens rapport (side 86) begrundet
med, at erfaringer med arbejdsteams peger på, at den optimale
størrelse på en bestyrelse, hvis denne betragtes som et ledelses-
kollegium, er 5-7 medlemmer . Nu melder rapporten ikke noget
konkret om, hvor denne erfaring stammer fra. Vi kan derfor ikke
vurdere, om denne erfaring kan overføres direkte til menighedsrå-
det. Brugerundersøgelser blandt menighedsrådsmedlemmer i
2024 omfattede desværre ikke en belysning af menighedsrådenes
ønsker til antallet af valgte medlemmer i menighedsrådet.
Med den foreslåede reduktion i antallet af rådsmedlemmer vil der
være menighedsråd, der får vanskeligheder med at udfylde alle
poster i rådet og drive de kirkelige aktiviteter. Friheden til at orga-
nisere sig med besluttende udvalg med inddragelse af ansatte og
personer, som ikke er rådsmedlemmer, vil nok i nogle sogne
kunne afhjælpe disse vanskeligheder. Her skal dog nævnes et par
udfordringer med denne løsningsmodel:
Side 3 (5)
Høringssvar
For at bevare lægfolkets lyst til at påtage sig en opgave som me-
nighedsrådsmedlem er det vigtigt, at menighedsrådet i højere
grad end foreslået i det nuværende lovudkast selv kan beslutte
antallet af menighedsrådsmedlemmer ud fra de lokale behov og
muligheder.
Landsforeningen af Menighedsråd har tidligere præsenteret et for-
slag på foreningens årsmøde 2024, som indebar, at menighedsrå-
dene fik fuld frihed til at fastsætte antallet af medlemmer i menig-
hedsrådet.
Forslag til
ændring:
Ændringsforslag:
Nr. 6 § 2, stk. 5, 2. pkt.
Der bør være større fleksibilitet for det enkelte menigheds-
råds mulighed for fastsættelse af antallet af menigheds-
rådsmedlemmer ud fra de lokale behov. Det foreslås der-
for, at gældende ret for fastsættelse af antal valgte
medlemmer beholdes, men at der indbygges en mu-
lighed for at beslutte at reducere antallet af valgte
menighedsrådsmedlemmer.
Nr. 7 § 2, stk. 5, 3. pkt.
Menighedsrådet kan beslutte at reducere antallet af med-
lemmer med op til fem medlemmer.
Nr. 8 § 2, stk. 6.
Det fælles menighedsråd kan beslutte at reducere summen
af antal valgte medlemmer med fem medlemmer pr. sogn.
Alternativt ændringsforslag:
Afsnit/para-
graf:
Afsnit 2.2. §2, nr. 15
Kommentar: I aftalen mellem regeringen og 7 partier uden for regeringen af
21. maj 2025 (side 6) om forenkling og bedre understørrelse af
menighedsrådsarbejdet, er der fremført tre begrundelser for at
Side 4 (5)
Høringssvar
flytte ansvaret for præsteboliger fra menighedsrådet til provstiud-
valget. Begrundelserne er imidlertid ikke indiskutable.
Begrundelser for flytning af ansvaret for præsteboliger:
Side 5 (5)
Høringssvar
Ifølge lovudkastet er det en irreversible handling at flytte ansvaret
for præsteboligerne til provstiudvalget. Fremtidige budgetsamråd
vil således ikke kunne omstøde beslutningen uanset, hvilke udfor-
dringer eller konflikter det har medført. En beslutning med så
store konsekvenser for det enkelte sogn bør ikke tages af
budgetsamrådet, som lovudkastet lægger op til, men af det
enkelte menighedsråd.
Forslag til
ændring:
Nr. 15 § 21 stk. 1
Menighedsrådene skal som udgangspunkt bevare ansvaret
for tjenesteboliger til præster.
Det foreslås, at gældende ret beholdes, men at menig-
hedsrådene kan træffe beslutning om at overdrage ansva-
ret for tjenesteboliger til provstiudvalget.
By-, Land- og Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Sendt pr. e-mail til: km@km.dk
21. august 2025
Høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middel-
alderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov (sagsnr. 2025- 5593)
By-, Land- og Kirkeministeriet har sendt udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedli-
geholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov i høring.
Tved-Helgenæs-Vistoft Menighedsråd kan tilslutte sig udkast til lovforslag, men det er vigtigt, at initiativretten
til at overdrage det fulde ansvar for en middelalderkirke skal være hos det enkelte menighedsråd.
Venlig hilsen
Sagsnr. 2025-4679 HØRINGSSVAR VEDRØRENDE DET NYE FORSLAG TIL
FORENKLING AF MENIGHEDSRÅDSLOVEN
Til By, Land og Kirkeministeriet
Vi har i Åsted- Skærum-
drøftet det fremlagte forslag og har følgende kommentarer:
1) Det er virkelig uhensigtsmæssigt at sætte et forslag til menighedsråds lovens
ændring til høring henover sommerferien.
Vi er alle, bortset fra præsten, frivillige og det kan ikke forventes at vi bruger ferien
til dette arbejde. Vel, det har vi altså gjort alligevel!
2) Vi ønsker ikke at blive tvunget til at afgive suverænitet i forhold til præstebolig,
landbrugsejendomme, jorde mm. Det kan vi godt klare selv, når vi har ansvaret for
kirker og sognegård.
Vi ønsker ikke udelukkende at skulle være et aktivitetsudvalg.
Og vi mener ikke, det er vejen frem af fratage menighedsrådet ansvaret for
præsteboligen mm. Det er en spændende del af arbejdet at skulle tage ansvar for
præsteboligen i dialog med præsten. Og det øger ansvarsforholdet til boligen.
Naturligvis kan nogle arbejdsgange forenkles og gøres mindre kringlede.
For nogle menighedsråd kan det være en hjælp, at der er mulighed for at overlade
Provstiudvalget ansvaret for præstebolig mm.
3) Vi synes det er en god idè at den personaleansvarlige fremover skal på kursus i 3
dage. Og så er det også passende at vedkommende kan blive kompenseret for de 3
fridage, vedkommende måtte søge fra sit arbejde.
Vi mener også det er en god ide at formand og kasserer har pligt til et on-line kursus.
4) At nedskære antallet af menighedsrådsmedlemmer går vi heller ikke ind for.
Selv om vi er 3 små sogne, vil vi gerne fortsætte med at være 10 medlemmer.
5) Det er fint at følge med tiden og tillade On-linemøder.
Med venlig hilsen på vegne af Åsted-Skærum-Kvissel pastorats menighedsråd
Henriette Jessen, formand
fam.jessen@dadlnet.dk
Kvissel 19.8.2025
lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v.
og lov om valg til menighedsråd (Forenkling og bedre
Indsendt af Veflinge Menighedsråd
Vores høringssvar gælder bemærkninger til lovforslaget afsnit 2.2.2. (side 33 36 og side 157
158), der vedrører præstegårdene og kirkens jorder.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at opgaven, ansvaret og finansieringen af
vedligeholdelse og drift af tjenesteboliger, præsteembedernes landejendomme og jorder m.v.,
herunder sognegårde, der er beliggende på samme matrikel som tjenesteboligen, samt opgaver
vedrørende køb og salg af disse ejendomme som udgangspunkt varetages af provstiudvalget (side
35). Dette kan vi imidlertid ikke anbefale.
Veflinge menighedsråd ønsker fortsat at have ansvaret for tjenesteboligerne, samt kirkens jorde
som udgangspunkt. Vi er opmærksom på at, tingende kan ændres hen af vejen. udgangspunktet er
at det forbliver bed menighedsrådet, medmindre at vi på et tidspunkt selv ønsker at fritages for
forvaltningen, og derfor ønsker jorden henlagt under provstiudvalgenes forvaltning
Veflinge menighedsråd har gennem årene stor erfaring i forvaltningen af bygninger og af
kirkejorden værdi. Det er ikke kun fordi vi er stolte af vores præstegård, men fordi vi arbejder med
at forvalte kirkejord og de tilhørende bygninger med at forvalte til gavn for klimaet, miljøet og
lokalsamfundet.
Derfor er Veflinge menighedsråd fortaler for, at menighedsrådene som udgangspunkt beholder
ansvaret for bygninger og for deres jord. Selvfølge under den betingelse at, vi forvalter vores
bygninger og kirkejord ansvarligt.
Dette indebærer efter vores opfattelse bl.a., at den faglige rådgivning af menighedsrådene i
forhold til kirkernes jorder bør øges. Derfor er vi også kritiske over for bemærkningerne til
lovforslaget side 157 158, hvor der står følgende:
Vores erfaring er, at der er mangel på konsulenter, der kan yde menighedsrådene en kvalificeret
rådgivning i forhold til en grøn omlægning af kirkernes jorder. En øget satsning på kvalificeret
rådgivning, vil kunne gøre det lettere for menighedsrådene at vælge mere Klima- og Miljøvenlige
måder at forvalte kirkejorden, så forpagtningen til den traditionelle landbrugsdrift nemmer at
afløse
Veflinge menighedsråd har også den holdning og mening, at vi gennem forvaltning af
præsteboliger samt kirkejorde har nemmer ved at værne om det lokale demokrati og om den
glæde og den stolthed, et menighedsråd kan opleve ved, at man har ansvaret for sin præstegård,
sin sognegård og sin kirkejord, herunder muligheden for at kunne omlægge jorden til gavn for
klimaet, miljøet og lokalsamfundet.
Veflinge menighedsråd frygter at gennem lovforslaget (side 36) at ved vi overdrager ansvaret for
modsat rettet virkning, at en overdragelse af ansvaret for kirken jorder vil svække folkekirken
grønne omstilling.
Veflinge menighedsråd bygger denne antagelse på erfaring fra andre menighedsråd i provstiet, at
vi og andre gennem skovrejsning viser stort ansvarsfølelse over for lokalt natur-, miljø og
klimaindsatser.
I forhold til brugsret til sognegården, vil det betyde at vi i Veflinge menighedsråd skal indgå en
brugsrets til sognegården, for at være berettig til at være i sognegården/konfirmandstuen.
Det er beklageligt, at der ikke er en mere fyldestgørende redegørelse for overstående, da
sognegårdene/konfirmandstuen i vores tilfælde ligger på samme matrikel som tjenesteboligen.
Med venlig hilsen
Veflinge Menighedsråd
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
Til By, - Land- og Kirkeministeriet
T
Vejen, august 2025
Høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
Sagsnr. 2025 - 4679
Mit navn er Elna Ludvig Jørgensen, menighedsrådsformand i Vejen Sogn. Jeg udtaler mig på vegne af
Vejen Menighedsråd.
Gennemgang af de enkelte forslag:
1, Den eksisterende pligt til at underrette biskoppen om påbud fra Arbejdstilsynet lovfæstes, og
muligheden for bistand og mægling fra biskoppen ved konflikter præciseres. Afsnit 2.1.1.
§ 1, nr. 33 og 50.
Menighedsrådet er for forslaget
2, Muligheden for udelukkelse af et medlem af menighedsrådet udvides til situationer, hvor et
medlems adfærd vedholdende skader arbejdsmiljøet i sognet. Der indføres mulighed for at fratage
enkeltmandsposter for resten af funktionsperioden i de samme situationer. Afsnit 2.1.1. § 1, nr. 32-
33.
Menighedsrådet er for forslaget.
3, Beslutningen om fratagelse af medlemskab skal træffes på to ordinære møder i menighedsrådet
og skal kræve, at mindst 2/3 af medlemmerne er til stede, og at beslutningen træffes med kvalificeret
flertal pa 2/3 blandt de tilstedeværende medlemmer. Afsnit 2.1.1. § 1, nr. 42.
Menighedsrådet går ind for forslaget.
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
4, Der indføres en ny minimumsmodel for konstituering af menighedsrådet. Afsnit 2.1.2. § 1, nr.
12-16, 21, 27 og 28-29.
Menighedsrådet er for forslaget.
5, Antallet af valgte medlemmer i menighedsrådet skal som udgangspunkt være mellem 5 og 10
medlemmer ved, at antallet af valgte medlemmer fastsættes til 5 i sogne med indtil 2.000
folkekirkemedlemmer og stiger med 1 for hver påbegyndt 2.000 folkekirkemedlemmer.
Menighedsrådet kan beslutte at hæve antallet af medlemmer med yderligere 1 i forhold til det
medlemstal, antallet af folkekirkemedlemmer berettiger til. Afsnit 2.1.2. § 1, nr. 3-4 og 6-9.
Menighedsrådet er imod forslaget, men hilser velkommen, at der er sket en opblødning fra politisk
hold, men det mener vi ikke er tilstrækkeligt Hvis menighedsrådene skal have færre medlemmer, vil
det pålægge de resterende medlemmer en alt for stor arbejdsbyrde, og forankringen i den lokale
folkekirke blive svækket. Hvert eneste menighedsrådsmedlem har sit eget netværksengagement, der
har betydning for folkekirken. Antallet af læge menighedsrådsmedlemmer har også betydning ved
bispevalg. Ved forslaget er der færre stemmeberettigede læge. Skal indflydelsen være mindre fra læge
medlemmer ved et bispevalg??
6, Præsters medlemskab som fødte medlemmer i menighedsrådet kræver mindst 50 % ansættelse i
pastoratet og mindst et års ansættelse. Provsten er som hovedregel ikke født medlem Biskoppen
udpeger primærpræst i flersognspastorater. Præster, der ikke er fødte medlemmer, kan deltage uden
stemmeret. Afsnit 2.1.2. § 1, nr. 4, 5 og 10.
Menighedsrådet er imod forslaget med den begrundelse, at det er vigtigt, at præster er med i sognets
arbejde og er i dialog med menighedsrådene om kirken liv og vækst. Det vil ellers ende med, at vi
har funktionspræster, der udelukkende tager sig af kirkelige handlinger. Det vil skade sognet, at der
er minimal dialog mellem menighedsråd og præster. Provstens rolle er en dobbeltrolle, som
forhåbentlig efterhånden bliver mindre og mindre præstefunktion, men får status af lederrolle.
7, Betegnelsen kontaktperson ændres til personaleansvarlig, og menighedsrådet vælger, om denne
opgave skal varetages af et menighedsrådsmedlem eller en ansat daglig leder. Afsnit 2.1.2. § 1, nr.
16-19 og 25.
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
Menighedsrådet er for forslaget. Det er dog at foretrække, at den personaleansvarlige er fra
menighedsrådet, for der er mange eksempler på, at en ansat medarbejder, der er daglig leder, i den
grad kan give problemer internt i personalegruppen.
8, Der indføres obligatorisk 3-dages kursus for personaleansvarlige. Formand og kasserer skal
gennemføre et obligatorisk online-kursus gennemføres, målrettet deres opgaver. Afsnit 2.1.2. § 1,
nr. 27.
Menighedsrådet er for de obligatoriske kurser, men de skal ikke være online-kurser. De skal
gennemføres i lighed med kurser for personaleansvarlige.
9, Der indføres mulighed for økonomisk kompensation til personaleansvarlige, der er valgte
medlemmer, for anvendte fridage i funktionen som personaleansvarlig. Afsnit 2.1.2. § 1, nr. 16.
Menighedsrådet er for forslaget. I vores menighedsråd er der tradition med, at kontaktperson og
formand arbejder tæt sammen om personalespørgsmål. Det letter arbejdet for begge og giver en
tyngde til ledelsesarbejdet i menighedsrådet.
10, Der indføres mulighed for onlinemøder i menighedsrådet og for elektronisk
beslutningsprotokollen. Afholdelse af online-møder kræver enighed i menighedsrådet. Afsnit 2.1.2. §
2, nr. 43.
Menighedsrådet er for forslaget
11, Der indføres krav om, at menighedsrådet afholder et menighedsmøde, hvis sognet ønskes delt
eller sammenlagt med et andet sogn. Afsnit 2.1.2. § 1, nr. 2, 5 og 8.
Menighedsrådet er for forslaget
12, Ved præsteansættelser, hvor der medvirker tre eller flere menighedsråd, kan der nedsættes et
ansættelsesudvalg, som består af menighedsrådsmedlemmerne i primærsognet og to repræsentanter
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
fra de øvrige menighedsråd samt en medarbejderrepræsentant fra hvert menighedsråd. Afsnit 2.1.2.
§ 4, nr. 1-4 og 6-8.
Menighedsrådet går ind for forslaget, men lader det være op til de involverede menighedsråd at
afgøre antallet fra ikke-primærsognene. Medarbejderrepræsentanterne udgør en tyngde i forslaget,
som kan være uhensigtsmæssig.
13, Der indføres hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at ansvaret og opgaven med
tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorder m.v. som udgangspunkt flyttes til provstiudvalget.
Afsnit 2.2. § 2, nr. 15.
Menighedsrådet er klart imod forslaget. Det har hidtil være sådan, at når det gælder afgørende lokale
beslutninger om kirkeliv, kirke, præstegård og økonomi intet over menighedsrådet. I forslaget
flyttes beslutningskompetencen fra menighedsrådet til provstiudvalget, hvor det handler om
præstegårde og jorde. Det er herefter provstiudvalget, der har brugsretten, idet præsteembedet
ifølge tingbogen stadig er ejer.
Kirker og deres jorde med kirkegårde med mere forbliver stadig i sognene hos menighedsrådene.
Men selv da, vil det i fremtiden ændre folkekirkens struktur, når provstiudvalget skal have
beslutningskompetencen vedrørende præsteembedets bygninger og jorde og deres fremtidige
kapitaler, der med det nye lovforslag kaldes provstikapitalen.
Det nye lovforslag betyder desuden, at det hidtidige tilsyn fra biskop og stiftsøvrighed svækkes.
Biskoppen skal udnævne konsulenter, men biskoppen skal kun orienteres ved provstiudvalgets
beslutninger om ændringer, salg, nedrivning af præsteembedets bygninger - endda når disse er
fredede og bevaringsværdige. Dog er biskoppen stadig klageinstans ved konflikter mellem
provstiudvalg og menighedsråd angående en præstegårds fremtid i forbindelse med embedsvakance.
Alt i alt er vi meget betænkelig ved forslaget.
14, Der indføres hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at budgetsamrådet kan beslutte, at
ansvaret for præsteembedets ejendomme ikke flytter til provstiudvalget, og om at enkelte
menighedsråd kan beholde ansvaret for præsteembedets faste ejendomme i tilfælde, hvor
ejendommene i øvrigt flytter til provstiudvalget. Beslutningen træffes pa det første budgetsamråd
efter ordinært valg til menighedsråd. Afsnit 2.2. § 2, nr. 15.
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
Menighedsrådet er for forslaget. Vi går ud fra, at det omhandler præstegårde og jorde -jordkapitaler.
Vi forventer ikke, at man fjerner jorde fra menighedsråd, der har glæde af at arbejde med det
område. For hvad er det for et kirkesyn. Vi køber ikke forklaringen med, at det handler om den
grønne trepart og CO2-mål. Den del klarer menighedsråd på fineste vis. Vi tror ikke, provstiet skulle
være mere grønt end menighedsråd.
15, Der indføres hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at i provstier, hvor ansvaret er flyttet
til provstiudvalget, skal menighedsrådene være enige i provstiudvalgets beslutninger i forhold til
dispositioner vedrørende opførelse af tekniske anlæg på præsteembedets ejendom og ved salg af en
sognegård, der ligger pa samme matrikel som en tjenestebolig. Afsnit 2.2. § 2, nr. 15.
Menighedsrådet er imod forslaget.
16
ejendomme bestyret af provstiudvalget, indbetales til. Provstiudvalgene får metodefrihed til at
tilrettelægge forvaltningen af præsteembedets ejendomme inden for nærmere rammer. Afsnit 2.2. §
2, nr. 14, 17, 18 og 21.
Menighedsrådet er imod forslaget. Provstikapital er øremærket til provstiudvalgets administration
af præstegårde og deres jorde. Endvidere opstår nu kirkekapitalen, der svarer til de hidtidigt
benævnte samlede kirke- og præsteembede-kapitaler i stiftsmidlerne.
Formålet er at sikre menighedsrådet kapital, men kun i forbindelse med kirker, kirkegårde med
mere, hvor menighedsrådet fortsætter administrationen. Det kan undre, at kirkekapitalen ifølge
lovforslaget ikke mere skal anvendes til det oprindelige formål, der også omfatter præsteembederne.
Kirkekapitalen er dermed tabt ved administrationen af præstegårde og deres jorde, selvom der er
opbygget ressourcer igennem mange århundreder ved præsternes investeringer i præstegårde før
1922 og efter ved menighedsrådenes tilsvarende investeringer.
17, Menighedsrådene bevarer ansvaret for kirker og sognegårde. Sognegårde, der ligger på samme
matrikel som en tjenestebolig, overføres til provstiudvalget, men menighedsrådet bevarer brugsret.
Afsnit 2.2. § 2, nr. 15.
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
Menighedsrådet er imod forslaget mht. sognegårde på samme matrikel som tjenestebolig.
Sognegårde er menighedsrådets ansvar uanset, hvor de ligger.
18, Menighedsrådene bevarer ansvaret for kirkegårde, men krav om godkendelse hos provstiudvalg
og stiftsøvrighed afskaffes. Der gennemføres en screening af kirkegårde, for at udpege kirkegårde,
der er umistelige, og hvor væsentlige beslutninger fortsat kræver godkendelse hos stiftsøvrigheden.
Afsnit 2.2. § 3, nr. 4.
Menighedsrådet er imod forslaget med den begrundelse, at vi med forslaget på sigt svækker både
kvaliteten og det langsigtede perspektiv i udviklingen af vores kirkegårde. Der er brug for hjælp og
konstruktiv og forpligtende dialog med fagfolk om vores kirkegårde. Det er ikke en forenkling, vi har
brug for!
19, Mulighederne for frivilligt samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg og mellem
provstiudvalg udvides. Afsnit 2.3. § 1, nr. 51-57.
Menighedsrådet går ind for forslaget.
20, Valgformen ved valg til provstiudvalget ændres til valgforsamling. Både fødte og valgte
menighedsrådsmedlemmer samt provsten får stemmeret til valg af menighedsrepræsentanter og
præsterepræsentant i provstiudvalget. Afsnit 2.3. § 2, nr. 8 og12.
Menighedsrådet går ind for forslaget.
21, Valgformen ved valg til menighedsrepræsentanter i stiftsrådet ændres til valgforsamling. Kredsen
af stemmeberettigede ved valg af præsterepræsentanten ændres så den svarer til kredsen af
stemmeberettigede ved bispevalgsreglerne Afsnit 2.3. § 2, nr. 20.
Menighedsrådet går ind for forslaget.
22, Ved valg til menighedsråd indføres en særregel for det tyske mindretal om repræsentation uden
stemmeret og personlige stedfortrædere i de sogne i Sønderjylland, hvor en af folkekirkens fire
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
sognepræster for den tyske del af menigheden er ansat, samt større fleksibilitet for små ø-samfund
til at afholde hhv. orienteringsmøde og valgforsamling en anden dag i samme uge. Afsnit 2.3. § 1, nr.
11§ 4, nr. 5§ 5, nr. 1-4.
Menighedsrådet går ind for forslaget.
Efterskrift
Det havde været ønskeligt, at man fra udvalgets side havde evnet at frembringe et overskueligt og
bedre formuleret lovforslag på 239 sider, end tilfældet er. Det skylder man
menighedsrådsmedlemmer, der udøver et frivilligt, ubetalt hverv i Folkekirken.
Udvalgets sammensætning er uhensigtsmæssig og ikke repræsentativt for Folkekirken, hverken
medlemmernes baggrund eller geografiske placering i hovedsageligt København og Aarhus.
Der er allerede i dag mulighed for, at provstiet overtager opgaver for et menighedsråd. Det kan
være af forskellig art, og det kan være for en periode.
Det ville helt klart være en stor hjælp til alle menighedsråd, hvis der blev tilført flere midler til
stiftsforvaltningen, så menighedsråd med god samvittighed kunne få hjælp. Som forslaget er
udformet, så får provstiudvalget flere udgifter til at udføre arbejdet. Disse udgifter tages fra midler
til at lave kirke for i sognene. Det er utroligt, at der kommer sådan et forslag.
Vejen Kirke
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
Til BY-, Land- og Kirkeministeriet
Vejen, august 2025
Høring over lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov
om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi
sagsnr. 2025- 5593.
Mit navn er Elna Ludvig Jørgensen, menighedsrådsformand i Vejen Sogn. Jeg udtaler mig på vegne
af Vejen Menighedsråd.
Udvalgets forslag om etablering af en enhed for folkekirkens middelalderkirker til understøttelse
af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker kræver dog etablering af hjemmel i lov
om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker
m.m. og lov om folkekirkens økonomi.
Da de fleste af udvalgets anbefalinger kan iværksættes inden for den gældende kirkelige lovgivning
og udmøntes af kirkeministeren i samarbejde med relevante folkekirkelige repræsentanter, giver
menighedsrådet kommentarer til rapportens vigtigste anbefalinger:
Oprettelse af en ny enhed, som skal understøtte folkekirkens og menighedsrådenes
forvaltning af middelalderkirkerne.
Menighedsrådet har følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget:
Bemærkning til § 8a
markerer et væsentligt skridt i retning af centralisering og en øget statslig styring af folkekirken.
Ved at etablere en ny enhed under fællesfonden med beføjelse til at overtage bestyrelsen af
kirker, inventar og kirkegårde svækkes to af de bærende søjler i den nuværende folkekirkelige
struktur: menighedsrådene og stiftsøvrigheden.
Vejen Kirke
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
Menighedsrådenes ansvar for kirker og kirkegårde, som har været gældende siden 1922, udhules,
og den lokale forankring risikerer at forsvinde. Samtidig marginaliseres stiftsøvrighedens rolle.
Lovforslaget nævner ikke biskoppens eller stiftets betydning i beslutningsprocesserne, og der
tegner sig et billede af en ny ledelsesstruktur, som placerer både fagligt tilsyn og beslutningskraft
centralt langt fra de steder, hvor kirkens liv og virke faktisk finder sted.
Der er tale om en løsning, der ikke blot introducerer et nyt forvaltningslag, men som også ændrer
den grundlæggende balance i folkekirken. I stedet for at styrke de eksisterende strukturer og sikre
faglig støtte lokalt gennem provstierne og stifterne vælger man en model, der peger mod en
mere statskirkelig konstruktion. Dette sker uden en egentlig drøftelse af, hvad det betyder for
folkekirkens selvforståelse, organisering og struktur, for relationen mellem kirke og stat og ikke
mindst for kirkens lokale engagement og ejerskab.
I lovforslaget § 8a bør det i bestemmelsens 2. pkt. som minimum præciseres, at menighedsrådets
beslutning om overdragelse af en kirke, skal vedhæftes en udtalelse i form af anbefaling fra såvel
provstiudvalget som fra biskoppen.
Tvivl om kompetence ved biskoppens udtalelse
Af lovforslaget fremgår det, at menighedsrådets beslutning og ansøgning om overdragelse af en
kirke skal ledsages af en udtalelse fra provstiudvalget om, hvorvidt der er tilstrækkelige ressourcer
og ligningsmidler samt en udtalelse fra biskoppen, hvorvidt biskoppen kan anbefale overdragelsen.
Det fremgår ikke hvilken status biskoppens udtalelse har.
Enhedens opgaver
Af lovforslagets side 21 fremgår det, at den foreslåede Enhed bl.a. skal varetage følgende opgaver:
Menighedsrådet skal i den forbindelse påpege, at netop disse opgaver allerede løses dagligt af
medarbejdere i stiftsadministrationerne. Der eksisterer i forvejen et omfattende samarbejde og en
Vejen Kirke
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
effektiv videndeling på tværs af stifterne om kirkelige byggesager og vedligehold via bl.a.
stifternes byggesagsbehandlere og konsulenter mødes for at drøfte de væsentligste udfordringer
og erfaringer inden for kirkebyggeri og bevaring herunder undertage, forankringer, fugt- og
skimmelsager, afvanding m.m.
Med andre ord: Opgaverne er allerede forankret i stifterne, og der eksisterer et stærkt fagligt
ikke
Det forekommer derfor uforståeligt, at der etableres en ny struktur med ansatte, sekretariat og
bestyrelse, og at der budgetteres med 5-7 mio. kr. til dette formål for i alt fem kirker.
Menighedsrådet vil yderligere anføre:
for at lette menighedsrådenes arbejde, når de oplever udfordringer. Det indebærer en reel risiko
for konflikter mellem menighedsråd, provst, provstiudvalg og biskop og kan underminere det
lokale samarbejde.
det niveau, hvor den kirkelige forankring og indsigt er størst.
meget let for menighedsrådet at opgive at varetage vedligeholdelsen af deres kirke.
landet eller, i den modsatte ende, at etablere sig som en ny aktør, som stiftsøvrigheden i alle 10
stifter skal forholde sig til. Begge scenarier vil skabe unødig kompleksitet og forvirring.
interesser, risikere at skabe alvorlige konflikter og samtidig sende provenuet væk fra
lokalsamfundet til et centralt niveau.
Vejen Kirke
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
De nuværende lokalfinansierede præstestillinger kan opretholdes indtil videre.
Menighedsrådet kan gå ind for denne anbefaling.
Der skal udvikles en ny model for fordeling af folkekirkens præstestillinger. De
lokalfinansierede stillinger skal indgå i modellen.
Menighedsrådet kan gå ind for anbefalingen. Modellen skulle gerne sikre, at alle dele af landet
er dækket ind også de voksende byer, og at der både er plads til tradition og fornyelse.
Der sikres mulighed for fortsat løsning af væsentlige fællesopgaver i folkekirken ved at
øge landskirkeskatten med mellem 0,5 og 1,4 procent alt efter behov.
Menighedsrådet kan gå ind for anbefalingen.
Vedr. ændringen af den lokale budgetproces
Menighedsråd det kan under ingen omstændigheder acceptere, at Københavns Stift får opgaven
med administrationen lovgivningsmæssigt. Hvis det skal være centralt, så skal beslutningen ligge
hos biskopperne
bilag A14. Høringssvar fra præster og provster (Forenkling)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090347.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
1Høringsskema indsendt af:_____Sognepræst_Marianne Wagner________________________________________________
Høringsskema Lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
Nr. Overskrift
(forslagets
emne)
Kort
beskrivelse
Stilling-
tagen
(for/imod/
ingen
holdning)
Høringspartens bemærkninger
AFLASTNING
AF
MENIGHEDSRÅDENES
FORVALTNING
AF
FAST
EJENDOM
OG
STYRKELSE
AF
SAMARBEJDET
OM
ØKONOMIFORVALTNING
I
PROVSTIET
1 Ejendomsfor-
valtning:
tjenesteboliger
Flyttes til
provstiudvalg
IMOD Tjenesteboligen kan ligeså vel
blive konfliktzone mellem præst
og provsti som mellem præst og
menighedsråd. Provstiet vil også få
lettere ved at nedlægge
tjenesteboliger og erstatte dem
med noget ringere. Dertil bliver
der langt til administrationen, når
der skal udbedres noget i det
daglige, hvor kirkeværgen er tæt
på.
2 Ejendomsfor-
valtning:
landbrug og
jorder
Flyttes til
provstiudvalg
IMOD Ejendomsforvaltning er det
mindset onde ved
menighedsrådsarbejdet, og når
sognenes aktiver på denne måde
centraliseres, vil der ikke være
lang vej til at lægge dem under
provstiet én gang for alle, selv om
det ikke sker i denne omgang.
3 Provstikapital
og
metodefrihed
Ny kapital og
metodefrihed
for
provstiudvalg
IMOD Se punkt 2
4 Ejendomsfor-
valtning: kirker
og sognegårde
Kirker
forbliver hos
menighedsråd
; sognegårde
på samme
matrikel som
bolig flyttes
INGEN
HOLDNING
5 Kirkegårde Forbliver hos
menighedsråd
;
godkendelses
krav forenkles
FOR
6 Ny
formålsbestem-
melse,
menighedsråds
loven
§1 ændres:
fokus på
samarbejde og
økonomifor-
valtning
INGEN
HOLDNING
2Høringsskema indsendt af:_____Sognepræst_Marianne Wagner________________________________________________
Nr. Overskrift
(forslagets
emne)
Kort
beskrivelse
Stilling-
tagen
(for/imod/
ingen
holdning)
Høringspartens bemærkninger
ØGET
PROFESSIONALISERING
AF
MENIGHEDSRÅDENES
PERSONALELEDELSE
OG
STYRKET
FOKUS
PÅ
ARBEJDSMILJØ
OG
SAMARBEJDE
MELLEM
DE
TO
LEDELSESSTRENGE
I
FOLKEKIRKEN
7 Navneændring:
kontaktperson
-
ansvarlig
Ny betegnelse
og mulighed
for ansat
daglig leder
FOR
8 Obli. kurser:
personale-
ansvarlig,
formand,
kasserer
3-dages
kursus
(personalean-
svarlig) og
onlinekurser
FOR
9 Økonomisk
kompensation
Fridagskom-
pensation til
valgte
personalean-
svarlige
FOR
10 Menighedsråds-
lovens §1 om
samarbejde i
ledelsesstrenge
Formåls-
bestemmelse
præciserer
samarbejds-
pligt
FOR
11 Liturgi og
indsamlinger
på dagsorden
Tydeliggørelse
af alle
menighedsråd
smedlemmers
ret til at sætte
liturgi- og
indsamlings-
spørgsmål på
dagsordenen
INGEN
HOLDNING
12 Udelukkelse af
medlemmer
Skærpede krav
og klagevej
Udvides:
arbejdsmiljø-
skadende
adfærd m.v.
To møder, 2/3
flertal, klage
til
biskop/mini-
ster
INGEN
HOLDNING
13 Lovfæstning af
underretnings-
pligt ved påbud
fra
Arbejdstilsynet
Biskoppens
rolle og
mægling
Mæglingsfor-
løb
obligatorisk;
biskoppens
afgørelse kan
ankes
FOR
3Høringsskema indsendt af:_____Sognepræst_Marianne Wagner________________________________________________
Nr. Overskrift
(forslagets
emne)
Kort
beskrivelse
Stilling-
tagen
(for/imod/
ingen
holdning)
Høringspartens bemærkninger
STYRKELSE
OG
FORENKLING
AF
REGLERNE
OM
VALG
OG
SAMMENSÆTNING
AF
DE
LOKALE
DEMOKRATISKE
ORGANER:
MENIGHEDSRÅD,
PROVSTIUDVALG
OG
STIFTSRÅD
14 Ændret
valgform til
provstiudvalg
Valgforsam-
ling; ny
stemmekreds
ved valg af
præsterepræ-
sentant
INGEN
HOLDNING
15 Ændret
valgform af
menighedsre-
præsentanter
til stiftsråd
Valgforsam-
ling og ny
stemmekreds
ved valg af
præsterepræ-
sentant
INGEN
HOLDNING
16 Menigheds-
møde ved
sognedeling
Obligatorisk
menigheds-
møde før
ændringer
FOR
17 Antal valgte
medlemmer i
menighedsråd
Lokal
fleksibilitet:
5 10 (+1 efter
lokal
beslutning)
medlemmer
afh. af
størrelse
INGEN
HOLDNING
18 Præsters og
provsters
medlemskab af
menighedsråd
Kun ved >50
% ansættelse
og >1 års
varighed
IMOD Jeg mener, at præster skal have
indflydelse på de beslutninger, der
træffes om deres daglige arbejde.
At biskoppen kan udpege en
såkaldt primærpræst er en sikker
opskrift på kammerateri og flere
konflikter mellem kolleger.
19 Repræsentation
af det tyske
mindretal
Flexsibilitet for
ø-samfund
Særregler for
repræsentatio
n af det tyske
mindretal i
menighedsråd
.
Flexsibilitet
for ø-samfund
mht.
orientering og
valgforsam-
ling
INGEN
HOLDNING
20 Elektronisk
løsning
Implemente-
ring af
elektronisk
løsning så
invitationer til
INGEN
HOLDNING
4Høringsskema indsendt af:_____Sognepræst_Marianne Wagner________________________________________________
orienterings-
møde og
valgforsam-
ling kan
udsendes med
elektronisk
post
22 Indførelse af
minimumsmo-
del for
menigheds-
rådets
konstituering
(OBS 21
ændring af start
fra 1. s. i advent
til 1. januar
udgår)
Menighedsråd
et kan enten
konstituere
sig med
enkeltmands-
poster som
nu, eller efter
en
minimumsmo-
del
FOR
23 Mulighed for
nedsættelse af
ansættelsesudv
alg ved
præsteansættel
se
Tre eller flere
menighedsråd
, der skal
ansætte præst
sammen, kan
nedsætte et
ansættelsesud
valg
INGEN
HOLDNING
24 Online
menighedsråds
møder
Der indføres
mulighed for
onlinemøder,
samt
elektronisk
underskrifts-
protokol ved
nogle møder
INGEN
HOLDNING
Supplerende bemærkninger Lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
Her kan høringsparten skrive yderligere bemærkninger til de enkelte forslag, samt supplerende bemærkninger i
øvrigt:
Høringssvar lovforslag til forenkling af Menighedsrådsarbejdet
Menighedsrådene spiller en enorm rolle for kirkelivet i Danmark. Der er mange gode fortællinger om
engagerede menighedsrødder, som skaber fællesskaber omkring kirken og på alle måder bakker om
evangeliets forkyndelse. Desværre findes der også adskillige dårlige fortællinger om menighedsrødder, som
enten lader stå til eller ligefrem modvirker det kirkelige liv, ligesom der for tiden sukkes højt over besværet
i menighedsrådsarbejdet. Der er derfor gode grunde til at se på Menighedsrådsloven.
Men når vi er ved at se på Menighedsrådsloven, så er det måske også værd at overveje, om strukturen har
et grundlæggende problem, som ikke bare løses ved lidt justering af lovene. En af de vigtige præmisser i
Menighedsrådsloven er, at menighedsrødderne er demokratisk valgt. Med den notorisk lave valgdeltagelse
menighedsrådsvalgene har, kan man med rette betvivle denne præmis. Virkelighedens verden er, at det
langt de fleste steder er tilstrækkeligt at stille op for at blive valgt ind. Et af kendetegnene ved demokratiet
er tilsvarende, at man står offentligt til regnskab for sin forvaltning, men heller ikke dette demokratiske
træk genfindes hos menighedsrådene. Dels er det enkelte medlems virksomhed i reglen skjult bag dårlige
eller lukkede referater, dels finder man i Folkekirken et stærkt ubehag ved at holde folk ansvarlige for deres
handlinger. Er der problemer, og regler og forordninger forsætligt tilsidesættes, vil præster, provster og
biskopper typisk stå magtesløse, fordi menighedsrødderne er demokratiske valg i en proces, hvor det
betragtes utidigt for gejstligheden at blande sig. Spørgsmålet er derfor, om det valgte menighedsråds dage i
virkeligheden er ved at være talte, og om ikke tiden er moden til en fuldstændig nytænkning af
menighedsrådenes rolle i Folkekirken.
Det ved jeg, ikke ligger i kortene for indeværende, og derfor må øvelsen være med den nye
menighedsrådslov at afbøde nogle af de problemer, som i øjeblikket gør sig gældende.
Ad kap. 10.4.1.1. særligt om tjenesteboliger
Rapporten fra Styregruppen for forenkling af Menighedsrådsarbejdet viser stor forståelse for den
administrative byrde, der nu ligger på menighedsrådenes skuldre blandt andet i forbindelse med
renovering og vedligehold af tjenesteboliger.
Rapporten synes at forudsætte, at den administrative byrde er en nødvendighed i forhold til de praktiske
opgaver i menighedsrådet, og man kunne ønske, at der havde været større blik for overflødigheden af
administrative procedurer i forbindelse med ansøgning om tilladelse til større renoveringsarbejder. Min
erfaring som sognepræst gennem 12 år og som tillidsmand i Sønderborg provsti er, at mange
menighedsrødder både ved og er villige til at igangsætte de arbejder, som embedsboligerne kræver, men at
de alt for ofte bliver bremset dels af økonomiske hensyn, dels af administrativt papirnusseri indkapslet i en
strøm af nye systemer. Selvom de nye systemer sikkert er smarte, når man kender systemerne, opleves de
som hindringer af valgte menighedsrådsmedlemmer, som kun bruger systemerne sjældent. Det
forekommer mig altså, at broderparten af den administrative byrde kunne lettes administrativt uden at
tage kompetencen fra menighedsrådene blot ved at forsimple adgangen til provstiudvalgenes beslutninger
og ved større hjælpsomhed fra provstisekretærenes side.
Styringsgruppen peger på, at menighedsrådenes ansvar for embedsboligerne medfører en risiko for
forskellige standard mellem boligerne. Denne forskellighed behøver dog ikke kun at være negativ, men kan
også være udtryk for at et menighedsråd ønsker at gøre det særligt godt for præsten, selvom der også
kendes tilfælde, hvor embedsboligen forsømmes som følge af samarbejdsvanskeligheder. Hyppigere ses
forsømmeligheden dog som følge af økonomisk smalhals, hvor rådet ikke synes at kunne afsætte de
nødvendige midler til vedligeholdelse af boligen. Af sidstnævnte grunde støtter jeg derfor, at
embedsboligernes forvaltning overgår til provstiudvalget. Overdragelsen af denne kompetence medfører
imidlertid en række udfordringer, som først skal søges løst:
For det første er det et brud på almindelig forvaltningsskik, at provsten både skal lede boligsynet og er
medansvarlig for boligernes standard, og det bør overvejes om der kan indføres en uvildig synsforretning
eller i det mindste en ankemulighed.
For det andet er der en risiko for at konflikter omkring boligen flytter med og vil præge
samarbejdsrelationen mellem præst og provst, ligesom eventuelle konflikter mellem præst og provst i
princippet vil kunne udkrystalliseres i tjenesteboligens administration
For det tredie overser rapporten det store frivillige arbejde, der gøres i embedsboligerne af valgte
medlemmer af menighedsrådet, som ikke må forventes overtaget af provstiudvalgenes medlemmer, og
som derfor fremover vil koste håndværkstimer. Styregruppen forventer, at overdragelsen af kompetencen
til provstiudvalget vil være omkostningsneutral, men realiteten bliver snarere at provstiudvalgene bliver
nødt til at øge sin egen bemanding med en udgift til følge, der langt vil overgå de forventede besparelser
med stordrift.
For det fjerde risikerer overdragelsen af embedsboligerne til provstiudvalgene at ensrette administrationen
af boligerne i en sådan grad, at præsten mister medbestemmelsen over egen bolig. Derfor bør den endelige
lovtekst indføre en mulighed for, at administrationen af boligen efter præstens ønske kan helt eller delvis
overdrages til præsten
For det femte skaber rapporten usikkerhed om vedligeholdelsesaftaler for haver tilknyttet embedsboliger
over 1000 m2, som mange steder nu varetages af menighedsrådenes kirkegårde, ligesom de mange lokale
aftaler om godtgørelse af udgifter til havedriften i de tilfælde hvor præsten selv vedligeholder haven er
bragt i spil.
For det sjette medfører overdragelsen af ansvaret for embedsboligerne en forøget afstand mellem bolig og
beslutningskompetence med den risiko ifølge at problemer vokser sig store, før de håndteres.
Ad 9.5.2. mulighed for at udelukke et menighedsrådsmedlem fra menighedsrådet
Rapporten vil forbedre muligheden for at udelukke et medlem fra menighedsrådet som enten forsømmer
sine forpligtelser eller skaber alvorlige hindringer for arbejdsmiljøet i menighedsrådet og blandt kirkens
ansatte. Dette har længe været ønsket, især blandt præster, som ofte konfronteres med menighedsrødder,
som vedvarende lægger alvorlige hindringer for det kirkelige livs trivsel.
Imidlertid forbeholder styregruppens forslag initiativretten til menighedsrådet, hvilket jeg finder
problematisk. Menighedsrødder er ofte meget fredelige og sindige mennesker, som skyr enhver form for
konflikt især med folk de færdes iblandt i lokalområdet i hvert fald i Jylland. Derfor vil de fleste
menighedsrødder hellere sidde stille og lade et vejr fare over dem, fremfor at drage anvendelse af
muligheden for at ekskludere et medlem. I disse tilfælde er det nødvendigt at biskoppen af hensyn til
præstens arbejdsmiljø har mulighed for at initiere udelukkelse af et menighedsrådsmedlem fra
menighedsrådet, som vedvarende har chikaneret eller mobbet præsten og/eller på anden vis brudt
arbejdsmiljøloven, uden at det øvrige menighedsråd nødvendigvis har opdaget hverken omfanget eller
alvoren af overgrebene.
Ad 11.3.1 Det tyske mindretals repræsentation
Rapporten foreslår udvidet tysk repræsentation i menighedsrådet uden stemmeret, dog med undtagelse i
sager der vedrører ansættelse af tyske præster.
Problemet er først og fremmest, at det uden listevalg er vanskeligt for ikke at sige umuligt at føre
sindelagskontrol og afgøre, hvem der er berettiget til at repræsentere det tyske mindretal. Dernæst er der
tale om en kunstig forfordeling af kirkens teologiske mindretal, som aldrig har været berettiget til en slig
særrepræsentation. Endelig vil det give de tyske medlemmer en dobbelt stemme, medmindre der sammen
med bestemmelsen også fastsættes ved lov, at medlemmer, der er valgt ind i menighedsrådet for den tyske
del af menigheden, ikke har valgret ved ansættelse af danske præster.
Med venlig Hilsen
Mads Jakob Th. Jakobsen
Sognepræst (kbf.) og tillidsmand
Sct. Marie Kirke
Ringgade 249
6400 Sønderborg
Tlf.: 40243026
1
2
3
1
2
3
Menighedsrådenes rolle og
forslag til forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet af 18. marts 2025 om
præstegårde og kirkejordes overdragelse til Provstiudvalgenes forvaltning og tilsyn samt færre antal
valgte medlemmer i menighedsrådene, tegner der sig nu et politisk flertal for en opblødning i
Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v. og lov
om valg til menighedsråd (Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet) af 1. juli
2025.
Provsterne Anna Døssing Gundertoft og Niels Christian Scheel Lassen, henholdsvis Hjørring
Søndre provsti og Aalborg Vestre provsti, bemærker i et fælles læserbrev i Kristeligt Dagblad, at
der mangler en opblødning i det pudsige forslag om, at provsten som udgangspunkt ikke skal være
ved sin ansættelse, med mindre provsten er
eneste præst i sognet. De to provster henleder bl.a. opmærksomheden på rapportens understregning
af vigtigheden af præstens fortsatte fødte medlemskab af og samvirke med menighedsrådet (der
videreføres i lovforslaget), men undres over de indlagte begrænsninger ift. gældende lov om
menighedsråd. I rapporten står der således:
Et kriterie mange provster fortsat kan honorere, ansat på 50-50 ordning, men derpå følger:
4
Afgrænsningerne gentages i rapportens sammenfatning:
5
Nugældende lov Lovforslag af 01.07.25
§ 2, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Menighedsrådet består af mindst fem medlemmer,
der vælges efter lov om valg til menighedsråd, og
de i pastoratet ansatte sognepræster med en
beskæftigelsesgrad i pastoratet svarende til mindst
halvtidsbeskæftigelse, og hvis ansættelse i
pastoratet har en varighed af et år eller mere, jf.
dog stk. 2. Provsten er ikke født medlem af
menighedsrådet, jf. dog stk. 2.«
Stk. 2. Hvis den præst eller provst, der er nævnt i
stk. 1, er den eneste præst, der er ansat i pastoratet,
er vedkommende født medlem af rådet, uanset
beskæftigelsesgraden i pastoratet. Det er en
forudsætning, at ansættelsen i pastoratet har en
varighed af et år eller mere. 6
De to provster undrer sig over provstens fremtidige rolle i rapporten:
Betyder det, at provsten ikke længere regnes for en præst på lige fod med de øvrige præster i
sognet? Skal han/hun svæve løst over provstiet som en anden musvåge? Bliver forslaget til lov,
vil provsten ikke have samme forpligtelse som sine kolleger i sognet, ligesom han/hun heller
ikke vil have samme indflydelse på menighedslivet i eget sogn. Det er udtryk for inkonsekvens.
Ud over forpligtelsen til samarbejde med menighedsrådet er det gavnligt, at provsten deler
vilkår med præster og er involveret i konkret kirkeliv. Derfra hentes inspiration til virket i
provstiet. For at kunne inspirere, erfaringsudveksle og lede præster må provsten selv blive
4
menighedsrådenes rolle og forslag til forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet, s. 86-87
5
Rapport menighedsrådenes rolle og forslag til forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
(Sammenfatning) s. 21
6
inspireret ved engagement i et helt konkret menighedsliv. Provsten bør derfor være forankret i
et sogn.7
Nugældende lov Lovforslag af 01.07.25
§ 2, stk. 6, der bliver stk. 8, affattes således: Stk. 8.
I et pastorat, der består af flere sogne, og som
betjenes af flere præster, skal biskoppen udpege en
primærpræst for hvert sogn. Primærpræsten er født
medlem af menighedsrådet i det pågældende sogn.8
Hvor man før var bevidst om sin evangelisk-lutherske arv, hvor enhver præst var kaldet af en
bestemt menighed og dermed var født medlem af menighedsrådet, tænker man nu noget andet.
Nu skal menighedsrådene mere ligne en bestyrelse, og præsten skal mere opfattes som en slags
funktionær, der bruger sin tid hensigtsmæssigt i bestyrelsen.
Spørgsmålet om, hvorfor man har en præst, bliver derfor til et spørgsmål om, hvordan præsten
er med i menighedsrådet. Det er således ikke længere hensigtsmæssigt, at alle præster er fødte
medlemmer. Man taler således om primærpræster og dermed indirekte også om sekundære
præster.
Da provster skal være mindre præster og mere ledere, skal de heller ikke længere være fødte
medlemmer af menighedsrådene. Man rører dermed ved noget helt grundlæggende i
folkekirkens lutherske selvforståelse {kaldelsen]. Man gør det tilmed uden at ryste på hånden.9
Kommentar:
Mulig inhabilitet som hovedårsag til provsten ikke skal være født medlem af menighedsrådet
Hvor det i rapporten står uklart, hvorfor en provst, der opfylder betingelsen på en halvtidsansættelse
og med en varighed på et år eller mere, som præst skal fratages sit fødte medlemskab qua at være
provst, uddyber bemærkningerne til lovforslaget, at det primært handler om at undgå inhabilitet:
7
8
9
10
At landprovster, som eneste præst og dermed født menighedsrådsmedlem ifølge lovforslaget kan
blive inhabile, er indlysende, men allerede i rapporten slås det fast, at det ikke er en garanti i sig
selv imod inhabilitet, ikke at være født medlem af et menighedsråd:
11
Ift. spørgsmålet om mulig inhabilitet gælder dette jo ikke alene provsten, men også de øvrige
provstiudvalgsmedlemmer, hvilket provsterne Gundertoft og Lassen understreger:
Hovedparten af provstiudvalgsmedlemmer sidder tillige i et menighedsråd. Det forekommer
ikke at være et problem for dem at være begge steder tværtimod. Hvorfor skulle det så
pludseligt være et problem, at provsten er involveret i et lokalt menighedsråd?12
Kommentar til lovforslaget
A. Provsten som ikke født menighedsrådsmedlem er ingen garanti mod mulig inhabilitet
At inhabilitet i enkelte tilfælde i enten provstiudvalg eller menighedsråd, som både rapport og
lovforslag anerkender ikke helt kan undgås, virker ikke som et tungtvejende argument for, at
provsten fratages det fødte medlemskabet af menighedsrådet i en 50-50 ansættelse.
Man kan naturligvis overveje, om det kan være rimeligt, når præstekvoten er mindre.
Men sammenholdt med muligheden for at være med til at sætte retning med ansvar og indflydelse,
dele vilkår med menigheden forankret i et sogn, er de få tilfælde, hvor der kan være tale om
inhabilitet i provstiudvalget en meget dyr pris for provst som præst at betale.
B. Provsten skal ikke være primærpræst
Som Thaysen er inde på, kan det være en farlig glidebane ift. embedsforståelse at introducere
, hvis ikke udtrykket defineres nærmere.
Er det en genindførelse af skellet mellem sognepræst og kapellan, der blev afskaffet i
?
10
11
Rapport menighedsrådenes rolle og forslag til forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet, s. 151
12
Er der tale om sognepræsten (kbf), med ansvar for kirkebogsføring og
begravelsesmyndighed, der blev anvendt som ét af kriterierne for ny lønindplacering ved
Er dette tilfældet, skal bisperne, der ifølge lovforslaget skal definere, hvad en primærpræst er og
sikre, at alle sogne har en sådan som født medlem af menighedsrådet13
aktuelt ændre på 38
provsters stillingsbeskrivelse og ansættelsesforhold (se bilag).
Når dette er sagt, bør en primærpræst (eller menighedsdrivende præst) naturligvis være én af de
fuldtidsansatte præster i sognet, da provsten ikke er eller kan være fuldtidspræst.
C. Provsten sikres fortsat stemmeret til valg af provstiudvalg, stiftsråd og bispevalg
Hvor der i rapporten hersker tvivl om bl.a. kvoterede præsters og provstens stilling ift. valgret til
provstiudvalg, bispevalg og stiftsråd, fastslår lovforslaget fortsat provstens stemmeret.14
Ved en tilføjelse til
15
§ 17 a. Stk. 2. Valgret til provstiudvalgets læge
medlemmer har medlemmerne af provstiets
menighedsråd. Præster i pastorater, der omfatter
flere menighedsrådskredse i samme provsti, har kun
én stemme og kan selv vælge, i hvilket
menighedsråd de vil afgive stemme. Omfatter
pastoratet menighedsrådskredse i mere end ét
provsti, har præsten en stemme i hvert provsti. En
repræsentant i et menighedsråd for en
valgmenighed har stemmeret ved valget, jf. § 4 i
lov om menighedsråd
I § 17 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»menighedsråd«: »og provsten«.16
17
13
14
Rapport menighedsrådenes rolle og forslag til forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet, s. 87.
15
16
17
18
18
Notat om hovedtendenser i høringssvar til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090362.pdf
Notat Notat om hovedtendenser i høringssvar til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov Lovforslaget blev sendt i høring den 1. juli 2025 med en høringsfrist den 25. august 2025 kl. 12:00 (56 dages høring). Lovforslaget har været sendt i høring hos ADF – Det Administrative Fællesskab, Akademikerne, Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening, alle biskopper, alle budgetudvalg, alle menighedsråd, alle provstiudvalg, alle stiftsråd, alle stiftsøvrigheder, budgetfølgegruppen, Danmarks Kirketjenerforening, Danmarks Provsteforening, Danmarks Kordegnetjenerforening, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Den danske Præsteforening, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, FLC – Fællesfondens løncenter, Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter (FUV), Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Foreningen af Personalekonsulenter, Foreningen af Provstisekretærer, Foreningen Danske Revisorer, FSR – Danske Revisorer, HK, Kirkekultur.nu, kirkemusikskolerne, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Kulturministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Miljøministeriet, Ministeriet for Grøn Trepart, Nationalmuseet i København, Organistforeningen, Provstirevisorerne, Rigsrevisionen, SLM – Stifternes løncenter for menighedsråd, Slots- og Kulturstyrelsen, Økonomistyrelsen og 3F Fagligt Fælles Forbund. Lovforslagets forslag er inddelt i to temaer: 1. Hjemmel for kirkeministeren til at oprette en fællesfondsfinansieret enhed for folkekirkens middelalderkirker, der kan overtage det fulde ansvar for et mindre antal middelalderkirker med evt. tilhørende kirkegård, som et menighedsråd ønsker taget helt ud af brug som sognekirke. 2. Bemyndigelse til, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere procesmæssige regler for provstiudvalgenes orientering af stiftet om de lokale kassers foreløbige ligningsbehov Dette notat om hovedtendenserne i de modtagne høringssvar redegør for høringsparternes holdninger til lovforslaget i sin helhed og til de to temaer særskilt i nedennævnte rækkefølge: 1. Lovforslaget i sin helhed 2. Oprettelse af en enhed for folkekirkens middelalderkirker 3. Procesmæssige regler for provstiudvalgenes orientering af stiftet om de lokale kassers foreløbige ligningsbehov Dato: 4. september 2025 Akt nr. 514475 Sagsbehandler Maria Kristensen Offentligt L 68 - Bilag 1 Kirkeudvalget 2025-26 Notat Akt nr. 514475 Side: 2 Til lovforslaget har By-, Land- og Kirkeministeriet modtaget 133 høringssvar inden høringsfristens udløb den 25. august 2025 kl. 12:00. Høringssvarene er fordelt på følgende høringsparter: Høringsparter Antal Interesseorganisationer1 6 Biskopper 10 Stiftsråd og stiftsøvrigheder 7 Provstiudvalg 22 Budgetsamråd 1 Menighedsråd 72 Præster og provster 4 Borgere 5 Statslige myndigheder 4 Øvrige*2 2 I alt 133 Tilkendegivelserne i høringssvarene er opdelt i følgende 4 kategorier: 1. Positiv: Høringsparten har klart tilkendegivet at være positiv indstillet over for forslaget, f.eks. ved oplysning om at støtte eller tilslutte sig forslaget, eller ved udelukkende at udtrykke positive tilkendegivelser om forslaget. 2. Negativ: Høringsparten har klart tilkendegivet at være negativ stemt over for forslaget, f.eks. ved opfordring til, at det forkastes og ikke gennemføres, eller ved udelukkende at udtrykke negative eller kritiske tilkendegivelser om forslaget. 3. Neutral: Høringsparten er hverken klart positiv eller klart negativ stemt over for forslaget, men har dog haft bemærkninger. Størstedelen af svarene i denne kategori indeholder en anerkendelse af hensigten bag forslaget, men udtrykker samtidig bekymring ved forskellige elementer heraf. 4. Ingen bemærkninger: Høringsparten har ikke haft bemærkninger til forslaget. Denne kategori dækker både over de høringssvar, hvori det er oplyst, at høringsparten ikke har bemærkninger, samt de høringssvar, der ikke indeholder en stillingtagen til de konkrete forslag. 1 Interesseorganisationer omfatter: Danmarks Provsteforening, Distriktsforeningen Himmerland, Foreningen af Provstisekretærer, Foreningen for Kirkegårdskultur, Grundtvigsk Forum og Landsforeningen af Menighedsråd. 2 Øvrige omfatter: Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og et medlem af et menighedsråd, som varetager funktionen som kirkeværge. Notat Akt nr. 514475 Side: 3 1. Lovforslaget i sin helhed De høringssvar, hvor afsender eksplicit har tilkendegivet at være overordnet positivt eller negativt stemt over for lovforslaget i sin helhed, opgøres i nedennævnte tabel: Positiv Negativ Interesseorganisationer 3 0 Biskopper 3 2 Stiftsråd og stiftsøvrigheder 0 0 Provstiudvalg 3 0 Budgetsamråd 0 0 Menighedsråd 7 6 Præster og provster 0 0 Borgere 1 2 Statslige myndigheder 0 0 Øvrige 0 0 I alt 17 10 Blandt interesseorganisationerne har bl.a. Danmarks Provsteforening, Distriktsforeningen Himmerland, og Landsforeningen af Menighedsråd afgivet høringssvar, der overordnet støtter lovforslaget. 3 biskopper (Aarhus, Helsingør og Viborg) støtter overordnet lovforslaget, mens 2 biskopper (Aalborg og Ribe) afviser lovforslaget i sin helhed. Det bemærkes, at hovedparten af høringssvarene (106) ikke indeholder en entydig stillingtagen til lovforslaget i sin helhed, men derimod indeholder kommentarer til lovforslagets enkelte dele. Disse høringssvar indgår ikke i ovenstående oversigt over høringssvar med bemærkninger til lovforslaget i sin helhed. Notat Akt nr. 514475 Side: 4 2. Oprettelse af en enhed for folkekirkens middelalderkirker Positiv Neutral Negativ Ingen bemærkninger Interesseorganisationer 4 0 2 0 Biskopper 5 1 4 0 Stiftsråd og stiftsøvrigheder 1 2 2 2 Provstiudvalg 15 1 6 0 Budgetsamråd 0 0 0 1 Menighedsråd 14 17 20 21 Præster og provster 0 1 2 1 Borgere 1 1 3 0 Statslige myndigheder 1 0 1 2 Øvrige 0 0 1 1 I alt 41 23 41 28 69 høringssvar har enten forholdt sig positivt eller ikke haft bemærkninger til forslaget om oprettelse af en enhed for folkekirkens middelalderkirker. 41 høringssvar har forholdt sig kritisk til forslaget. 23 er blevet kategoriseret som neutrale. Svarene fra de høringsparter, der har tilkendegivet at være positivt stemt over for forslaget, giver overordnet udtryk for, at forslaget • er udtryk for en solidarisk løsning på et væsentligt problem, • vil bidrage til bevarelse af dansk kulturarv og • vil understøtte mindre og tyndt befolkede sogne på landet. En række positive høringsparter foreslår samtidig, at enhedens rådgivende rolle og vidensarbejde over for alle de øvrige menighedsråd, som ikke ønsker ansvaret for deres middelalderkirker overdraget til enheden, bør fremhæves tydeligere i lovforslaget. Danmarks Provsteforening, Landsforeningen af Menighedsråd og Nationalmuseet er alle positive over for forslaget. Nationalmuseet foreslår dog, at middelalderkirker, der er blevet overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, skal synes mindst én gang årligt, frem for en gang hver 4. år, som ellers foreslået i lovforslaget. Notat Akt nr. 514475 Side: 5 Blandt de høringsparter, der har tilkendegivet at være negativt stemt over for forslaget, ses overordnet følgende tendenser: • Forslaget ses som udtryk for centralisering og indebærer risiko for tab af lokalt engagement • Enheden anses for et unødvendigt ekstra forvaltningsorgan parallelt med eksisterende strukturer, som underminerer stiftsøvrighedens og menighedsrådets rolle. • Provstiudvalg og biskop bør have vetoret mod overdragelse af en middelalderkirke til enheden • Der planlægges afsat uforholdsmæssigt mange midler til enhedens varetagelse af alene 5 kirker, og midlerne er bedre brugt andetsteds Nogle negative høringssvar anfører alternative forslag til oprettelse af enheden, herunder at middelalderkirker, der ønskes taget ud af brug, kan overgå til stifterne eller provstiudvalgene, at menighedsrådene styrkes økonomisk eller modtager øget bistand fra stifter og provstiudvalg, eller at eksisterende strukturer og samarbejder styrkes. Blandt de høringsparter, der har tilkendegivet at være neutralt stemt over for forslaget, ses overordnet følgende tendenser: • Størstedelen af svarene i denne kategori indeholder både en anerkendelse af hensigten bag lovforslaget samt visse bekymringer ved forskellige elementer heraf og spørgsmål til, hvordan forskellige aspekter af enheden skal fungere. • Bekymring for finansiering af enheden, herunder særligt i forhold til: o Det forhold, at finansiering skal ske ved forhøjelse af landskirkeskatten o Om det afsatte beløb er tilstrækkeligt til at dække enhedens virksomhed o Hvordan den langsigtede finansiering af enheden skal foregå o Hvad de økonomiske konsekvenser vil være ved, at der er en tidsmæssig forskydning mellem tidspunktet for overdragelse af middelalderkirke og tidspunkt for overdragelse af evt. tilhørende kirkegård, til fredningsperioden er udløbet Nogle neutrale høringssvar udtrykker desuden undren over, at folkekirken skal bruge penge på kirker, der alene tjener til kulturarv, idet dette ikke blot er folkekirkens ansvar. Andre finder, at forslaget ikke er ambitiøst nok i forhold til antallet af kirker, der skal kunne overtages af enheden. Øvrige bemærkninger: Notat Akt nr. 514475 Side: 6 • Flere høringsparter fremhæver vigtigheden af den lokale forankring, det lokale engagement og det lokale ejerskab i folkekirken • Flere høringsparter mener, at lovforslaget mangler oplysning om konkrete forhold vedrørende enheden og dens virksomhed, herunder bl.a. forvaltning af enhedens kapital og reglerne for brug af de middelalderkirker, der tages ud af brug. 3. Procesmæssige regler for provstiudvalgenes orientering af stiftet om de lokale kassers foreløbige ligningsbehov Positiv Neutral Negativ Ingen bemærkninger Interesseorganisationer 1 1 1 3 Biskopper 5 0 3 2 Stiftsråd og stiftsøvrigheder 0 0 4 3 Provstiudvalg 6 6 8 2 Budgetsamråd 0 0 1 0 Menighedsråd 6 8 10 48 Præster og provster 0 0 1 2 Borgere 0 1 1 3 Statslige myndigheder 0 0 0 4 Øvrige 0 0 0 2 I alt 18 16 29 70 88 høringssvar har enten forholdt sig positivt eller ikke haft bemærkninger til forslaget om procesmæssige regler for provstiudvalgenes orientering af stiftet om de lokale kassers foreløbige ligningsbehov. 29 høringssvar har forholdt sig kritisk til forslaget. 16 er blevet kategoriseret som neutrale. Der tegner sig ikke nogen overordnede tendenser for de høringsparter, der har tilkendegivet at være positivt eller neutralt stemt over for forslaget. Dette skyldes, at høringssvarene herom hovedsageligt blot indeholder en tilkendegivelse af at bifalde forslaget eller oplysning om, at høringsparten finder det afgørende, at bemyndigelsen til at fastsætte kirkeskatten (som det også fremgår af høringsudkastet) fortsat skal være hos provstiudvalget. Blandt de høringsparter, der har tilkendegivet at være negativt stemt over for forslaget, ses overordnet følgende tendenser: Notat Akt nr. 514475 Side: 7 • Forslaget ses som udtryk for centralisering og unødig indblanding i lokale forhold og bryder med et grundprincip om, at menighedsrådet og provstiudvalget ikke skal stå til ansvar over for andre i forhold til det lokale ligningsbehov. • Den foreslåede tidsplan for lokale drøftelser om ligningsbehovet vurderes urealistisk: Dels anføres det, at provstiudvalgene ikke kan nå at komme med nogen meningsfuld udmelding inden den 15. maj hvert år. Dels vil det være for sent for provstiudvalgene først at få en tilbagemelding fra biskoppen i juli måned i forhold til indberetning af ligningsbehovet til kommunen senest den 15. september hvert år. Det anføres i forlængelse heraf, at provstiudvalgenes samarbejde og dialog med kommunerne risikerer at tage skade som følge heraf. • Det anføres, at forslaget vil medføre en unødvendig ekstra arbejdsbyrde for provstiudvalgene Nogle negative høringssvar anfører alternative forslag, herunder en model for tilbagemelding med mindre administration, f.eks. via Kirkeportalen, hvor provstiudvalg indberetter og biskoppen kan få et stiftsoverblik, eller at den foreslåede proces omkring indmelding til biskoppen i første omgang gennemføres som forsøgsordning.
bilag A15. Høringsvar fra borgere og menighedsrådsmedlemmer m.v (Forenkling)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090348.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
Udtalelse vedrørende ny menighedsrådslov.
Sønder Tranders sogns 2 menighedsrådsmedlemmer Søren Winther og
Erik Sondrup er enige om følgende:
1) BUDGETSAMRÅD
Da der ikke findes regler for budgetsamråd, bør der udarbejdes regler
for, hvordan et samråd skal fungere.
menighedsråd?
2) VALG AF PROVSTIUDVALG
Det er positivt at valgformen ændres til valgforsamling.
Men da provstiudvalget repræsenterer menighedsrådsmedlemmerne i P
Provstiet bør det kun være menighedsrådsmedlemmer fra provstiet, der
kan vælges til provstiudvalget- at være medlem af folkekirken er ikke
nok til at være valgbar til provstiudvalget.
3)PRÆSTERS MEDLEMSSKAB AF MENIGHEDSRÅD.
Vi mener det er vigtigt at præster og provster er med i og har indflydelse
på, hvad der foregår i et menighedsråd.
ALLE præster og provster bør derfor være medlem af et menighedsråd.
4) VALG AF PROVST
Da det foreslås at provsten ikke længere skal være sognepræst-for
øvrigt et udmærket forslag- kræver det en ændring af reglerne for valg af
provst.
Vi foreslår at provstiets menighedsrådsmedlemmer får indflydelse på
valg af provst.
Provsten kunne f.eks. vælges på samme måde som en biskop, dvs. alle
menighedsrådsmedlemmer har stemmeret.
Provsten er i dag en langt vigtigere og nærværende samarbejdspartner,
for menighedsrådene end Biskoppen.
Hvis ovennævnte ikke kan realiseres, bør det sikres at provstiudvalget
altid har stor indflydelse på valg af provst.
5) REGEL FOR EKSKLUSION AF ET MR MEDLEM
Der bør ikke laves regler for eksklusion af et MR-medlem, det er
udemokratisk, det bør man kunne klare uden regelsæt (det gør vi jo i
dag). Der er jo heller ikke regelsæt i Folketinget som ligner det forslag
som der er blevet sendt id.
6) ANTAL AF VALGTE MR MEDLEMMER
Der bør ikke ændres i antal af MR-medlemmer med mindre det ikke kan
lade sig gøre at finde dem der skal til efter nuværende regler, så kan et
minimums antal komme l spil, og uden at skulle spørge Biskop.
Med venlig hilsen
Søren Winther og
Erik Sondrup
Udtalelse vedrørende ny menighedsrådslov.
Sønder Tranders sogns 2 menighedsrådsmedlemmer Søren Winther og
Erik Sondrup er enige om følgende:
1) BUDGETSAMRÅD
Da der ikke findes regler for budgetsamråd, bør der udarbejdes regler
for, hvordan et samråd skal fungere.
menighedsråd?
2) VALG AF PROVSTIUDVALG
Det er positivt at valgformen ændres til valgforsamling.
Men da provstiudvalget repræsenterer menighedsrådsmedlemmerne i P
Provstiet bør det kun være menighedsrådsmedlemmer fra provstiet, der
kan vælges til provstiudvalget- at være medlem af folkekirken er ikke
nok til at være valgbar til provstiudvalget.
3)PRÆSTERS MEDLEMSSKAB AF MENIGHEDSRÅD.
Vi mener det er vigtigt at præster og provster er med i og har indflydelse
på, hvad der foregår i et menighedsråd.
ALLE præster og provster bør derfor være medlem af et menighedsråd.
4) VALG AF PROVST
Da det foreslås at provsten ikke længere skal være sognepræst-for
øvrigt et udmærket forslag- kræver det en ændring af reglerne for valg af
provst.
Vi foreslår at provstiets menighedsrådsmedlemmer får indflydelse på
valg af provst.
Provsten kunne f.eks. vælges på samme måde som en biskop, dvs. alle
menighedsrådsmedlemmer har stemmeret.
Provsten er i dag en langt vigtigere og nærværende samarbejdspartner,
for menighedsrådene end Biskoppen.
Hvis ovennævnte ikke kan realiseres, bør det sikres at provstiudvalget
altid har stor indflydelse på valg af provst.
5) REGEL FOR EKSKLUSION AF ET MR MEDLEM
Der bør ikke laves regler for eksklusion af et MR-medlem, det er
udemokratisk, det bør man kunne klare uden regelsæt (det gør vi jo i
dag). Der er jo heller ikke regelsæt i Folketinget som ligner det forslag
som der er blevet sendt id.
6) ANTAL AF VALGTE MR MEDLEMMER
Der bør ikke ændres i antal af MR-medlemmer med mindre det ikke kan
lade sig gøre at finde dem der skal til efter nuværende regler, så kan et
minimums antal komme l spil, og uden at skulle spørge Biskop.
Med venlig hilsen
Søren Winther og
Erik Sondrup
Vedrørende sagnummer . 2025 4679.
Høringssvar
Tak for initiativet til at nytænke og videreudvikle vores
fælles folkekirke. Det er en glæde, at der tages
initiativer til en sådan proces , hvor den folkekirkelige
struktur og netværket af udfordringer ses i et andet
perspektiv.
Når det er sagt, skal det også siges, at det er
beklageligt, at processen rummer et hastværk, der
forhindrer en grundig demokratisk behandling af
tænkningen.
Det er i høj grad kritisabelt, at der gennemføres en
høringsperiode i sommerferietiden, hvor
menighedsrådene holder pause og ikke kan mødes til
drøftelse af forslaget.
Uanset årsagen virker det udemokratisk og giver
indtryk af, at det er lettere at gennemføre projektet,
hvis man kan slippe for at høre på indsigelser og
demokratisk drøftelse med de involverede. Det
devaluerer processens værdi.
Forslaget om at mindske antallet af
menighedsrådsmedlemmer.
Der er behov for et bredt demokratisk medejerskab af
folkekirken og der er rigeligt med opgaver til at
involvere det antal menighedsrådsmedlemmer, der i
dag er medlemmer af rådene.
Forslaget ønsker at mindske antallet af
medlemmer i de enkelte råd.
Det kan have interesse i de sogne, hvor man ikke kan
finde egnede og villige kandidater. Det er imidlertid
ikke en gyldig begrundelse for at mindske antallet i de
sogne, hvor der kan skaffes egnede kandidater. Giv
dispensation til færre medlemmer, hvor der er behov
for det.
At mindske antallet af rådsmedlemmer frygter vi -
vil betyde:
At der er mindre demokratisk repræsentation
At der bliver flere opgaver til det enkelte medlem
At der skal en større grad af professionelt arbejde til at
løse opgaverne
At driften af menighedsrådsarbejdet bliver dyrere og
tager økonomien fra kirkeliv
At det enkelte rådsmedlem holder kortere tid.
Desuden vil forslaget øge skævvridningen af
indflydelsen yderligere mellem land og by ved
bispevalg
Større sogne vil få forholdsvist færre medlemmer
hvilket vil føre til en yderligere skævvridning af
indflydelsen ved f.eks. bispevalg, hvor langsogne vil
have langt flere stemmer pr indbygger end bysogne.
Provsters, kvotepræsters og funktionspræsters
deltagelse i menighedsrådet
Med erfaring fra sogne med funktionspræster har vi
brug for at hejse et advarselflag. Det er til stor
berigelse af arbejdet i menighedsrådet, at
funktionspræsterne har et naturligt tilhørsforhold til
menighedsrådsarbejdet. Både som en ret og som en
pligt. Deres synsvinkel og særlige erfaring spiller en
væsentlig rolle i rådsarbejdet. At træffe en beslutning
om, at disse ikke længere skal være med i arbejdet vil
være til skade for mange menighedsråds arbejde og
mindske arbejdsglæden og sammenhængskraften
hos nogle funtionspræster.
Flytning af kompetence fra menighedsråd til
provstiudvalg
Der kan være behov for hjælp til drift og løsning af
opgaver i nogle menighedsråd. Det betyder ikke, at
det vil være en god idé at flytte opgaverne over i
provstiudvalgene. Vi tror, at præsteboliger,
præstegårde, præstegårdsjord mm håndteres bedst
og billigst gennem menighedsrådene og gennem
frivilligt lokalt arbejde, hvor det kan lade sig gøre og
det enkelte råd ønsker det. Det er allerede muligt at
indgå i frivillige samarbejder, tilkøbe rådgivning. Vi
frygter, at en professionalisering på sigt bliver dyrere
end den nuværende og at den vil fjerne økonomi fra
det daglige kirkeliv i sognene.
Jeg vil foretrække en frivillig aftale, som kan ændres,
hvis der bliver behov for det. Altså, hvis opgaver
overdrages til provstiet så kan de også trækkes
tilbage igen efterfølgende.
Vedrørende sagsnr. 2025- 5593.
Vedrørende lovforslag og menighedsråds
vedligeholdelse af middelalderkirker
Jeg er bekymrede over, at det i fremtiden vil komme til
at dræne for store mængder af folkekirkens økonomi,
hvis alle middelalderkirker skal holdes vedlige som
kulturminder, når de af demografiske grunde ikke
længere er relevante i daglig drift.
Med antallet af middelalderkirker foreslår vi, at der i et
fremtidigt arbejde også tages skridt til en prioritering af
de enkelte kirkers status i forhold til vedligehold. Det
kunne betyde, at en gruppe skal vedligeholdes på et
højt niveau og samtidigt at andre kirker skal have
lov til at forfalde og måske rives ned, så der kan
tilbageføres
Valg til provstiudvalg og Stiftsråd bør fastholde den eksisterende model: At det kun er
valgte medlemmer af menighedsrådene i provstiet som har stemmeret til valg af
menighedsrepræsentanter og det kun er fødte medlemmer af præsterepræsentanter der
kan vælge hvilken præst, der kan vælges til provstiet. Det fastholder folkekirkens
grundstruktur med de to ledelsesstrenge og
Kontaktoplysninger:
Bitten Bloch . bittenbloch@hotmail.dk . 51296837
Jørgen Clausen . joergenwc@hotmail.com . 21742785
Menighedsrådsformand:
Uni Isenstein Nielsen, Askevænget 33, 2.mf., 2830 Virum
Tel: 20 83 28 30 E-mail: uni@unis.dk
By-, Land- og Kirkeministeriet
Sagsnr. 2025-4679
25, august 2025
Lovforslagets formål er bl.a. at forenkle arbejdet for menighedsrådene. Det er derfor ironisk, at
høringsperioden ligger i sommerferien, hvor der meget få, eller nok snarere ingen, menighedsråd
eller provstiudvalg holder ordinære møder. Det er ikke at tage hensyn til de læge medlemmers
arbejde.
Det gælder også Kongens Lyngby Provsti, som ikke har haft mulighed for at komme med et samlet
høringssvar. Dette svar er derfor udarbejdet af mig som provstiudvalgsformand, idet jeg samtidig
er formand for Virum Kirkes menighedsråd.
Overordnet set sker der en større grad af professionalisering af arbejdet i menighedsråd og
provstiudvalg. Dette strider i høj grad mod ånden i den danske FOLKEkirke, som er baseret på
frivillige.
Nedenstående bemærkninger dækker ikke samtlige ændringer, men er nedslag i bl.a. nogle af de
ændringer, som umiddelbart vurderes at have størst betydning for Kongens Lyngby Provsti og de
sogne, der hører til provstiet.
Samarbejdet mellem menighedsråd, provst og biskop om arbejdspladsen
Det er vigtigt at dette bliver fastsat i loven. Der er i dag for mange eksempler på at menighedsråd,
som har ansvaret for den lokale kirkes drift, ikke nødvendigvis får væsentlige informationer om
præsternes forhold. Det giver anledning til mange frustrationer.
Præsteboliger m.v.
Administrationen af boliger m.v. fylder naturligvis meget i menighedsrådene sammen med
administrationen af kirkerne og sognegårdene. Opgaverne varetages primært af ulønnede
menighedsrådsmedlemmer. Der lægges i lovforslaget op til at præsteboliger og kirkens jorder
fremover skal administreres af provstiudvalgene. Det er allerede i dag muligt at indgå frivillige
samarbejder mellem sognene om administrationen af f.eks. præsteboliger. Det skal bemærkes, at
der ikke lægges op til en ændring af provstiudvalgene. De består i dag af 4-8 læge medlemmer, en
præst samt provsten, som samtidig er sekretær. Hvordan skal det være lettere for 6-10 personer
at bestyre præsteboliger for i gennemsnit 20 sogne? Dette sideløbende med arbejdet i
provstiudvalget med byggesager for kirker og sognegårde, økonomien i provstiet samt tilsyn med
menighedsrådene. Hvem skal føre tilsyn med provstiudvalgenes arbejde? Dette er der intet om i
lovforslaget. Det bliver nødvendigt at ansætte bygningskyndige medarbejdere i samtlige mere end
Menighedsrådsformand:
Uni Isenstein Nielsen, Askevænget 33, 2.mf., 2830 Virum
Tel: 20 83 28 30 E-mail: uni@unis.dk
100 provstier i landet og dermed vil en del af skatterne gå til større administration i stedet for at
blive anvendt på kirkeligt arbejde. Der lægges op til, at menighedsrådene i forbindelse 2028 kan
beslutte ikke at flytte administrationen til provstiudvalget. Men hvis man ikke benytter sig af
mulighed, er det ikke efterfølgende muligt at ophæve overførslen. Fælden klapper! Det bør være
muligt at tage ændre beslutningen efter det følgende ordinære menighedsrådsvalg.
Det er formentligt temmelig naivt at forestille sig at det på sigt bliver billigere at lade
provstiudvalgene overtage administrationen af præsteboliger mv. I starten bliver det helt klart
dyrere.
Hvis der er uoverensstemmelser mellem en præst og et menighedsråd om en tjenestebolig, findes
der i dag en ankeinstans i form af provsten. I fremtiden vil der ikke være en ankemulighed for en
præst. Nærmest tværtimod da præstens nærmeste overordnede er provsten.
Provstiudvalg
Der lægges op til at provstiudvalgene skal have en mere fremtrædende rolle i fremtiden. Men
lovforslaget indeholder ingen ændringer i hverken provstiudvalgenes sammensætning,
konstituering eller beføjelser. Der findes i dag en mulighed for en menighedsrådsformand til at
handle i uopsættelige sager og derefter orientere menighedsrådet om handlingen. Tilsvarende
mulighed findes ikke for en provstiudvalgsformand. Dette bør ændres. Ved en overførsel af
opgaver til provstiudvalget vil der opstå situationer, hvor der skal handles omgående og hvor der
ikke er tid til at indkalde til et ekstraordinært provstiudvalgsmøde. Der er derfor nødvendigt, at
provstiudvalgsformanden får samme mulighed for at handle i uopsættelige sager som en
menighedsrådsformand.
Der lægges i lovforslaget op til at menighedsrådsmøder kan holdes online eller som hybridmøder
(bortset fra det konstituerende møde, mødet hvor hhv. budget og regnskab godkendes). Det vil
gøre det lettere at afholde f.eks. ekstraordinære møder, hvis disse kan holdes online. Tilsvarende
bestemmelse bør indføres for provstiudvalg.
Venlig hilsen
Uni Isenstein Nielsen
Formand for provstiudvalget Kongens Lyngby Provsti
Tlf. 20832830
e-mail uni@unis.dk
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090359.pdf
Notat Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om folkekir- kens kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi (Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af mid- delalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov) Indholdsfortegnelse 1. Høringen 1.1. Høringsperiode 1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 2. Høringssvarene 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget 2.1.1. Lovforslagets formål 2.1.2. Lovforslagets konsekvenser for demokratiet i folkekirken 2.2. Oprettelse af enhed for folkekirkens middelalderkirker 2.2.1. Generelle bemærkninger 2.2.2. Proces for ansøgning om overdragelse af en middelalderkirke til enheden for folkekirkens middelalderkirker 2.2.3. Vilkår for bestyrelse, vedligeholdelse og anvendelse m.m. af en middelalderkirke, der er overdraget til enheden for folkeirkens middelalderkirker 2.2.4. Tilsyn med middelalderkirker, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker 2.2.5. Enheden for folkekirkens middelalderkirkers rolle som videns- og rådgivningscenter 2.2.6. Sammensætning af bestyrelsen i enheden for folkekirkens middelalderkirker Dato: 5. november 2025 Akt nr. 509323 Sagsbehandler Maria Kristensen Dato: 4. november 2025 Akt nr. 521809 Sagsbehandler Maria Kristensen Offentligt L 68 - Bilag 1 Kirkeudvalget 2025-26 Notat Akt nr. 509323 Side: 2 2.2.7. Placering af enheden for folkekirkens middelalderkirker 2.2.8. Særligt om kirkegårde 2.2.9. Enheden for folkekirkens middelalderkirkers størrelse og finansiering 2.2.10. Alternative løsningsforslag 2.3. Procesmæssige regler for provstiudvalgenes drøftelse af de lo- kale kassers ligningsbehov 2.3.1. Generelle bemærkninger 2.3.2. Tidsplanen 2.3.3. Alternative løsningsforslag 3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet 1. Høringen 1.1. Høringsperiode Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om fol- kekirkens økonomi (Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov) blev sendt i hø- ring den 1. juli 2025 med høringsfrist den 25. august 2025, kl. 12.00. Udkastet til lovforslag blev samme dag offentliggjort på Høringsportalen og sendt til Kirkeudvalget til orientering. 1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Lovforslaget har været sendt i høring hos ADF – Det Administrative Fællesskab, Akademikerne, Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening, alle biskopper, alle budgetudvalg, alle menighedsråd, alle provstiudvalg, alle stiftsråd, alle stiftsøv- righeder, Budgetfølgegruppen, Danmarks Kirketjenerforening, Danmarks Provsteforening, Danmarks Kordegnetjenerforening, Dansk Kirkemusiker For- ening, Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS), Den danske Præsteforening, FLC – Fællesfondens løncenter, Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter (FUV), Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Danske Kirke- gårdsledere, Foreningen af Personalekonsulenter, Foreningen af Provstisekre- tærer, Foreningen Danske Revisorer, FSR – Danske Revisorer, HK, Notat Akt nr. 509323 Side: 3 Kirkekultur.nu, kirkemusikskolerne, Landsforeningen af Menighedsråd, Natio- nalmuseet i København, Organistforeningen, Provstirevisorerne, Rigsrevisio- nen, SLM – Stifternes løncenter for menighedsråd og 3F Fagligt Fælles Forbund. Til lovforslaget har By-, Land- og Kirkeministeriet modtaget 1341 høringssvar inden høringsfristens udløb den 25. august 2025 kl. 12. Høringssvarene er for- delt på følgende høringsparter: Høringsparter Antal Interesseorganisationer 6 Biskopper 10 Stiftsråd og stiftsøvrigheder2 8 Provstiudvalg 22 Budgetsamråd 1 Menighedsråd 72 Præster og provster 4 Borgere3 6 Statslige myndigheder 4 Øvrige4 1 I alt 134 Interesseorganisationer (6 høringssvar): Danmarks Provsteforening, Distrikts- foreningen Himmerland, Foreningen af Provstisekretærer, Foreningen for Kir- kegårdskultur, Grundtvigsk Forum, Landsforeningen af Menighedsråd. Biskopper (10 høringssvar): Biskoppen over Københavns Stift, biskoppen over Helsingør Stift, biskoppen over Roskilde Stift, biskoppen over Lolland-Falsters 1 Det samlede antal høringssvar er en højere end i notatet om hovedtendenser vedrø- rende udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov. Det skyldes, at svaret fra Helsingør Stiftsøvrighed, der er en del af svaret fra biskoppen over Helsingør Stift, ved en fejl ikke var registret som selvstændigt svar. 2 Antallet er en højere end i notatet om hovedtendenser vedrørende udkast til lov- forslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov. Det skyldes, at svaret fra Helsingør Stifts- øvrighed, der er en del af svaret fra biskoppen over Helsingør Stift, ved en fejl ikke var registret som selvstændigt svar. 3 Se note 4. 4 I notat om hovedtendenser i høringssvar vedrørende udkast til lovforslag vedr. un- derstøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov fremgår to høringssvar under ”øvrige”. Et af disse hørings- svar er afgivet af et medlem af et menighedsråd, som også varetager funktionen som kirkeværge. Dette høringssvar er derfor flyttet, så det indgår i optællingen af hørings- svar fra ”borgere”. Notat Akt nr. 509323 Side: 4 Stift, biskoppen over Fyens Stift, biskoppen over Aalborg Stift, biskoppen over Viborg Stift, biskoppen over Aarhus Stift, biskoppen over Ribe Stift og biskoppen over Haderslev Stift. Stiftsråd og stiftsøvrigheder (8 høringssvar): Roskilde Stiftsråd, Lolland-Falsters Stiftsråd, Viborg Stiftsråd, Aalborg Stiftsråd, Ribe Stiftsråd, Helsingør Stiftsøvrig- hed, Aalborg Stiftsøvrighed og Aarhus Stiftsøvrighed. Provstiudvalg (22 høringssvar): Aalborg Budolfi Provstiudvalg, Aarhus Nordre Provstiudvalg, Amagerland Provstiudvalg, Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg, Brønderslev Provstiudvalg, Fredericia Provstiudvalg, Frederiksberg Provstiud- valg, Frederikssund Provstiudvalg, Gentofte Provstiudvalg, Grene Provstiudvalg, Haderslev Domprovstiudvalg, Herning Nordre og Herning Søndre Provstiud- valg,5 Kolding Provstiudvalg, Nørrebro Provstiudvalg, Randers Nordre Provsti- udvalg, Roskilde Domprovstiudvalg, Rudersdal Provstiudvalg, Skads Provstiud- valg, Skanderborg Provstiudvalg, Tryggevælde Provstiudvalg, Varde Provstiud- valg. Budgetsamråd (1 høringssvar): Budgetsamrådet under Kalundborg Provsti. Menighedsråd (72 høringssvar): Allerslev Menighedsråd, Bork-Lyne Menigheds- råd, Brændkjærkirkens Menighedsråd, Burkal Menighedsråd, Christians Menig- hedsråd i Fredericia, Dragør Menighedsråd, Dronningborg-Gimming Menig- hedsråd, Ebeltoft-Dråby-Handrups Menighedsråd, Egebæksvang Menighedsråd, Erritsø Menighedsråd, Frørup-Tårup Menighedsråd, Funder Menighedsråd, Grene Menighedsråd, Grønbæk Menighedsråd, Gørding Menighedsråd, Hader- slev Vor Frue Menighedsråd, Hadsten Menighedsråd, Haurvig Menighedsråd, Hee-No Menighedsråd, Hover-Torsted Menighedsråd, Højrup Menighedsråd, Hørdum-Skyum Menighedsråd, Karlslunde Strand Menighedsråd, Kastelskir- kens Menighedsråd, Kastrup Menighedsråd, Kokkedal Menighedsråd, Korning Menighedsråd, Korsvejen Menighedsråd, Kragelund Menighedsråd, Kregme Me- nighedsråd, Lindehøj Menighedsråd, Lyngå-Skjød Menighedsråd, Løsning Me- nighedsråd, Menighedsrådet ved De4Kirker i Vendsyssel, Menighedsrådet ved Klosterkirken i Horsens, Nustrup Menighedsråd, Randbøl-Nørup Menighedsråd, Ringkøbing Menighedsråd, Sahl-Gullev Menighedsråd, Sankt Markus Menig- hedsråd, Sejling-Sinding Menighedsråd, Serup-Lemming Menighedsråd, Skarrild Menighedsråd, Skelgård Menighedsråd, Skt. Catharinæ Kirke Menighedsråd i Ribe, Sjørring-Thorsted-Skjoldborg Menighedsråd, Skt. Mortens Menighedsråd i Randers, Smidstrup-Skærup Menighedsråd, Sorø Menighedsråd, Stenderup Me- nighedsråd, Stenløse-Veksø Menighedsråd, Stokkemarke Menighedsråd, Store Magleby Menighedsråd, Sæby-Gershøj Menighedsråd, Sønder Borris Menigheds- råd, Thorstrup Menighedsråd, Tiset Menighedsråd, Treenighedskirkens Menig- hedsråd, Tune Menighedsråd, Tved-Helgenæs-Vistoft Menighedsråd, Tveje Mer- løse Menighedsråd, Tårnby Menighedsråd, Varde Menighedsråd, Vejens Menig- hedsråd, Vejleby Menighedsråd, Vejrup Menighedsråd, Vester Nykirke Menig- hedsråd, Vester Vandet Menighedsråd, Vor Frue Menighedsråd i Odense, Vons- bæk Menighedsråd, Ærø Menighedsråd og Ørslev Menighedsråd. 5 Høringssvar fra det fælles provstiudvalg for Herning Nordre og Herning Søndre prov- stier er ved optællingen af antal indkomne høringssvar talt med som to høringssvar. Notat Akt nr. 509323 Side: 5 Præster og provster (4 høringssvar): Domprovst for Ribe Domprovsti, provst for Ringkøbing Provsti, provst for Odsherred Provsti på vegne af 12 provster i Ros- kilde Stift og konstitueret sognepræst Ole Kamp. Borgere (6 høringssvar): Et menighedsrådsmedlem, en kirkeværge i Ringkøbing Sogn, en forhenværende provst, en anonym borger og to medlemmer af Helsin- gør Domprovstiudvalg6. Statslige myndigheder (4 høringssvar): Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst, Finansministeriet, Kulturministeriet og Nationalmuseet. Øvrige (1 høringssvar): Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. 2. Høringssvarene Lovforslagets forslag er i høringsbrevet inddelt i to punkter: 1. Oprettelse af enhed for folkekirkens middelalderkirker. 2. Procesmæssige regler for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kas- sers ligningsbehov. Hovedtendenserne i høringssvarene er i øvrigt beskrevet i Notat om hovedten- denser i høringssvar vedrørende udkast til lovforslag vedr. understøttelse af me- nighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om forelø- bige ligningsbehov, som fremsendes til Kirkeudvalget sammen med dette hø- ringsnotat. I dette høringsnotat redegøres for de væsentligste punkter i de indkomne hø- ringssvar om udkastet til lovforslag. Bemærkninger, der ikke vedrører lovforsla- get, er ikke medtaget i dette notat. By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er foretaget ændringer i lovforslaget i anledning af høringssvarene, er skre- vet med kursiv. Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foreta- get i forhold til det udkast, som har været i offentlig høring. Der henvises i øvrigt til høringssvarene. Det bemærkes endvidere, at der fra visse høringsparter er modtaget forslag til præciseringer og øvrige ændringer, herunder lovtekniske, som ikke er omtalt i dette notat. Forslagene er indarbejdet i det reviderede lovudkast i det omfang, det er fundet relevant. Det bemærkes, at visse bestemmelsers placering i lovforslaget er ændret under høringen. I nedenstående bemærkninger tages der udgangspunkt i bestemmel- sernes placering i den version af lovforslaget, som indgik i høringen. Høringssvar, der er modtaget efter høringsfristen, er ikke medtaget i høringsno- tatet. 6 Svaret fra de to medlemmer af Helsingør Domprovstiudvalg er talt med som to hø- ringssvar. Notat Akt nr. 509323 Side: 6 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget De høringssvar, hvor afsender eksplicit har tilkendegivet at være overordnet po- sitivt eller negativt stemt over for lovforslaget i sin helhed, opgøres i neden- nævnte tabel: Positiv Negativ Interesseorganisationer 3 0 Biskopper 3 2 Stiftsråd og stiftsøvrigheder7 1 0 Provstiudvalg 3 0 Budgetsamråd 0 0 Menighedsråd 7 6 Præster og provster 0 0 Borgere 1 2 Statslige myndigheder 0 0 Øvrige 0 0 I alt8 18 10 Blandt interesseorganisationerne har Danmarks Provsteforening, Distrikts- foreningen Himmerland og Landsforeningen af Menighedsråd afgivet hø- ringssvar, der overordnet støtter forslaget. Blandt biskopperne har biskopperne over Helsingør, Aarhus og Viborg stif- ter afgivet høringssvar, der støtter forslaget i sin helhed. Biskopperne over Aalborg og Ribe stifter har i deres høringssvar angivet at være imod lovforsla- get i sin helhed. Blandt stiftsøvrighederne støtter Helsingør Stiftsøvrighed forslaget. Blandt provstiudvalgene har Aarhus Nordre, Randers Nordre og Trygge- vælde Provstiudvalg tilkendegivet overordnet at støtte lovforslaget. Blandt menighedsrådene støtter Allerslev, Christians, Dronningborg-Gim- ming, Kregme, Sankt Markus, Skarrild og Stenløse-Veksø Menighedsråd forslaget, mens Burkal, Sct. Catharinæ i Ribe, Hover-Torsted, Varde, Vejrup og Vester Nykirke er imod forslaget. Blandt borgere støtter en anonym borger forslaget, mens to medlemmer af Helsingør Domprovstiudvalg9 er imod forslaget. Det bemærkes, at hovedparten af høringssvarene (106) ikke indeholder en ty- delig stillingtagen til lovforslaget i sin helhed, men derimod fokuserer på 7 Se note 2 8 Se note 1 9 Se note 6. Notat Akt nr. 509323 Side: 7 lovforslagets enkelte dele. Disse høringssvar indgår ikke i ovenstående oversigt over høringssvar med bemærkninger til lovforslaget i sin helhed. Mange af disse høringssvar har desuden indledningsvis kvitteret for, at der er sat fokus på at støtte menighedsrådenes arbejde med vedligeholdelse af middelalderkirker. I det følgende redegøres for bemærkningerne i høringssvarene til lovforslagets enkelte dele. 2.1.1. Lovforslagets formål Danmarks Provsteforening, Landsforeningen af Menighedsråd, Randers Nordre og Aarhus Nordre Provstiudvalg, Allerslev, Dronningborg-Gim- ming, Karlslunde Strand, Skt. Mortens i Randers, Smidstrup-Skærup og Stenløse-Veksø Menighedsråd vurderer lovforslaget positivt og støtter op om initiativerne. Aarhus Stiftsøvrighed oplyser, at stiftsøvrigheden ikke har bemærkninger til lovforslaget. Skanderborg og Tryggevælde Provstiudvalg bakker op forslaget om opret- telse af en enhed for folkekirkens middelalderkirker, herunder at enheden udvi- des med årene, selvom der skal bruges yderligere midler dertil af fællesfonden ud fra en forudsætning om, at dette vil aflaste flere sogne og provstier økono- misk i forhold til den fælles opgave med kulturarvsbevarelse. Tryggevælde Provstiudvalg anfører, at denne økonomiske lettelse mindst bør være svarende til den beløbsmæssige styrkelse af fællesfonden. Christians Menighedsråd i Fredericia og Karlslunde Strand Menighedsråd finder det positivt, at der lægges op til mere solidariske og bæredygtige løsnin- ger i folkekirkens økonomi, som både tilgodeser det lokale ansvar og de fælles opgaver. 2.1.2. Lovforslagets konsekvenser for demokratiet i folkekirken Biskoppen over Aalborg Stift anfører, at forslaget overordnet giver indtryk af en bevægelse fra folkekirke til organisationskirke, da det flytter ansvaret fra me- nighedsrådene til professionelle organer. Burkal Menighedsråd anfører, at lovforslaget forringer kirkens økonomi, un- derminerer medlemsdemokratiet i folkekirken og tilsidesætter den religiøse fri- hed for medlemmerne. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at lovforslaget ikke medfører en ændring af det grundlæggende demokratiske princip i folkekirken. Særligt for så vidt angår forslaget om oprettelse af en enhed for folkekirkens middelalderkirker bemærker By-, Land- og Kirkeministeriet, at det vil være en grundlæggende forudsætning for overdragelse af ansvaret for en middelalderkirke fra et menighedsråd til enheden, at det pågældende menighedsråd selv ønsker dette. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget. Notat Akt nr. 509323 Side: 8 Gentofte Provstiudvalg anfører, at det omfattende arbejde ikke adresserer de afgørende problemer – præstefordeling og urbanisering – og udskyder løsnin- gen flere år. Grene Provstiudvalg anfører, at lovforslaget er et opbrud i folkekirkens øko- nomi, da fællesfonden, som skulle være en fælleskasse for hele kirken, er ved at udvikle sig til en ministeriel kasse, og at der bør sikres større demokratisk kon- trol med fællesfondens budget og regnskab. Karlslunde Strand og Kokkedal Menighedsråd udtrykker bekymring for den centralisering, lovforslaget vil indebære. Karlslunde Strand Menighedsråd an- befaler, at der indarbejdes klare garantier for fortsat lokal råderet. By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret sig bemærkninger fra Gentofte og Grene Provstiudvalg, Karlslunde Strand og Kokkedal Menighedsråd og finder på den bag- grund ikke anledning til at ændre i lovforslaget. Hee-No Menighedsråd udtrykker bekymring over, at det nedsatte udvalg, der har arbejdet med lovforslaget, ikke har haft medlemmer med fra de mindre sogne. Hertil bemærker By-, Land- og Kirkeministeriet, at udvalget vedrørende bæredyg- tig finansiering af folkekirkens fællesopgaver har været sammensat af budgetføl- gegruppens repræsentanter fra henholdsvis Provsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd og stiftskontorchefer samt repræsentant fra By-, Land- og Kirke- ministeriet. Landsforeningen af Menighedsråd har således kunnet varetage menig- hedsrådenes interesser i udvalgsarbejdet. 2.2. Oprettelse af enhed for folkekirkens middelalderkirker I notat om hovedtendenser i høringssvar vedrørende udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov, er der redegjort for, hvordan hørings- svarene fordeler sig på positive, neutrale og negative høringssvar. Det fremgår således af pkt. 2 i notatet, at 4110 høringssvar støtter forslaget om oprettelse af en enhed for folkekirkens middelalderkirker, 23 er hverken for el- ler imod, mens 41 er imod forslaget. Blandt interesseorganisationerne støtter Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Distriktsforeningen Himmerland og 10 Som nævnt ovenfor er svaret fra Helsingør Stiftsøvrighed, der er afgivet som en del af svaret fra biskoppen over Helsingør ved en fejl ikke blevet registret som et selvstæn- digt svar. Når dette svar medtælles, er der 42 svar der støtter forslaget. Notat Akt nr. 509323 Side: 9 Foreningen af Provstisekretærer forslaget. Grundtvigsk Forum og Forenin- gen for Kirkegårdskultur er imod forslaget. Blandt biskopperne støtter biskopperne over Roskilde, Lolland-Falsters, Helsingørs, Aarhus og Viborg stifter forslaget, mens biskopperne over Fy- ens, Aalborg, Ribe og Haderslev stifter er imod forslaget. Biskoppen over Kø- benhavns Stift har afgivet et høringssvar, som et neutralt. Blandt stiftsrådene støtter Lolland-Falsters Stiftsråd forslaget, mens Roskilde og Ribe stiftsråd er imod. Aalborg og Viborg stiftsråd har afgivet høringssvar, som er neutrale. Blandt stiftsøvrighederne støtter Helsingør Stiftsøvrighed forslaget. Blandt provstiudvalgene støtter Aalborg Budolfi, Aarhus Nordre, Amager- land, Brønderslev, Fredericia, Frederiksberg, Frederikssund, Haderslev, Herning Nordre og Herning Søndre, Kolding, Randers Nordre, Rudersdal, Skanderborg og Tryggevælde Provstiudvalg forslaget. Bispebjerg-Brøns- høj, Gentofte, Grene, Nørrebro, Skads og Varde Provstiudvalg er imod for- slaget, mens Roskilde Domprovstiudvalg har afgivet høringssvar, som er neu- tralt. Blandt menighedsrådene støtter Brændkjærkirkens, Christians Menigheds- råd i Fredericia, Dragør, Karlslunde Strand, Kastrup, Korsvejen, Randbøl- Nørup, Skelgård, Smidstrup-Skærup, Store Magleby, Tved-Helgenæs-Vis- toft, Tårnby og Vejleby Menighedsråd forslaget. Egebæksvang, Frørup-Tå- rup, Grene, Gørding, Haderslev Vor Frue, Hee-No, Højrup, Hørdum-Skyum, Nustrup, Ringkøbing, Skt. Catharinæ Kirke i Ribe, Stenderup, Stokke- marke, Treenighedskirkens, Varde, Vejrup, Vester Nykirke, Vor Frue i Odense og Ærø Menighedsråd er imod forslaget. Bork-Lyne, Funder, Had- sten, Korning, Kragelund, Lindehøj, Løsning, Klosterkirken i Horsens, Sahl- Gullev, Sejling-Sinding, Serup-Lemming, Skarrild, Sønder Borris, Thor- strup, Tiset, Vejens og Ørslev Menighedsråd har afgivet høringssvar, som er neutrale. Blandt præster og provster er domprovst for Ribe Domprovsti og provst for Ringkøbing Provsti imod forslaget, mens konstitueret sognepræst har afgi- vet høringssvar, som er neutralt. Blandt borgere støtter en anonym borger forslaget, mens et menighedsråds- medlem, en kirkeværge i Ringkøbing Sogn og to medlemmer af Helsingør Domprovstiudvalg er imod. En forhenværende provst har afgivet et hørings- svar, som er neutralt. Blandt statslige myndigheder støtter Nationalmuseet forslaget, mens Akade- miraadets Udvalg for Kirkekunst er imod. 2.2.1. Generelle bemærkninger Landsforeningen af Menighedsråd og Lolland-Falsters Stiftsråd støtter for- slaget og anfører, at en sådan enhed vil kunne samle ekspertise og erfaringer og dermed yde kvalificeret rådgivning til de menighedsråd, der skal balancere mel- lem bevarelse af kulturarv og manglende økonomi til bygningsvedligeholdelsen. Notat Akt nr. 509323 Side: 10 Landsforeningen af Menighedsråd og Lolland-Falsters Stiftsråd anfører, at mu- ligheden for at kunne overdrage bestyrelsen af en middelalderkirke, der er taget ud af folkekirkelig brug, til den nyoprettede enhed, imødekommer menigheds- rådets nuværende meget vanskelige situation, når der ingen er til at stå med an- svaret for kirkebygningen og kirkegården. Biskopperne over Aarhus og Helsingør stifter, Helsingør Stiftsøvrighed, Frederiksberg og Kolding Provstiudvalg kan helt overordnet tilslutte sig lov- forslaget. Biskoppen over Lolland-Falsters Stift betragter det som rettidig omhu at pri- oritere den nødvendige økonomi til oprettelsen af en enhed for middelalderkir- ker til at varetage forvaltningen af de middelalderkirker, der tages ud af brug, når et menighedsråd ikke længere ser sig i stand til at varetage opgaven. Biskoppen over Viborg Stift mener, at der er tale om et meget gennemarbejdet og velovervejet forslag, som afbalancerer de interesser, der har været i området. Biskoppen over Viborg Stift anfører omkring bekymringen om, at overdragelse af kirker til enheden udgør ekspropriation, at der ikke kan være tale om ekspro- priation, da overgivelsen sker frivilligt efter ønske og beslutning i det enkelte menighedsråd 2 gange med et menighedsrådsvalg imellem. Provst og biskop skal afgive høringssvar på ønsket, og kirken forbliver under folkekirken, ligesom stiftets stiftsøvrighed fortsat har tilsyn med kirken, selvom den flyttes til enhe- den. Biskoppen over Viborg Stift anfører videre, at det er et vigtigt parameter i forståelsen af forslaget, at det kommer på baggrund af menighedsråd, der ikke længere vil varetage opgaven, og hvor mange ting er forsøgt, samt hvor økono- mien og de menneskelige ressourcer i lokalområdet ikke er til stede. Biskoppen over Viborg Stift bemærker, at det er vigtigt at slå fast, at løsningen er foreslået for at undgå, at kirkerne overgår til statslig administration, og at folkekirken selv kan, når den på landsplan understøtter nødlidende kirker. Biskoppen over Vi- borg Stift anfører afslutningsvis, at ejendomsretten ikke overgår til staten, og det er også stadig folkekirken, nu samlet, der betaler for vedligehold af den pågæl- dende kirke. Det forekommer derfor også rimeligt, at skulle det komme til et salg eller anden indtægt, indgår salgssummen/indtægten i fællesfonden, som har be- talt for vedligehold af kirken. Christian Menighedsråd i Fredericia og Vejleby Menighedsråd anfører, at muligheden for at kunne overdrage bestyrelsen af en kirke, der er taget ud af brug som folkekirke, er et godt og nødvendigt tiltag og bakker op om forslaget. By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Landsforenin- gen af Menighedsråd, biskoppen over Aarhus Stift, Helsingør Stift, Lolland-Falsters Stift og Viborg Stift, Helsingør Stiftsøvrighed, Lolland-Falster Stiftsråd, Frederiks- berg og Kolding Provstiudvalg, Christian Menighedsråd i Fredericia og Vejleby Me- nighedsråd. Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre i lovforslaget. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) oplyser gerne at ville indgå i samarbejde med en kommende enhed for middelalderkirker på basis af Notat Akt nr. 509323 Side: 11 erfaringerne fra projektet ”Differentieret vedligeholdelse og brug af kirkebyg- ninger” i samt kursusudvikling og -afholdelse. Nationalmuseet er enige i, at der er behov for at finde løsninger, som aflaster folkekirkens frivillige kræfter fra administrative byrder. Nationalmuseet mener, at det er positivt, at en fællesfondsfinansieret enhed kan overtage ansvar og drift for et mindre antal kirker, som ønskes taget ud af brug. Nationalmuseet anfører, at enheden kan bidrage med nye ressourcer i det eksisterende samarbejde mel- lem stifterne, deres rådgivere, provstierne og menighedsrådene, og at efterud- dannelse af byggesagskyndige på alle niveauer i det kirkelige system kunne få et godt løft med en udbygget kursusvirksomhed. Nationalmuseet anfører, at enhe- dens opgaver ikke bør overlappe med det eksisterende system. Nationalmuseet anfører, at man derfor bør være opmærksom på, at der ikke skabes usikkerhed hos menighedsrådene om, hvor de skal spørge efter rådgivning og efterfølgende godkendelser. By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret sig Folkekirkens Uddannelses- og Vi- denscenter samt Nationalmuseets bemærkninger og forventer, at der tages højde herfor i forbindelse med den fremtidige sammensætning af enhedens rådgivnings- , kursus- og undervisningsvirksomhed. Foreningen af Provstisekretærer finder det fornuftigt og som en god idé, at der sættes fokus på vedligeholdelse af vores middelalderkirker. Foreningen af Provstisekretærer kunne ønske sig, at der også sættes fokus op, hvordan nogle af middelalderkirkerne måske endda helt kan nedlægges. Brønderslev, Gentofte og Rudersdal Provstiudvalg og Tiset Menighedsråd finder det for begrænset, når der anføres at enheden forventes kun at overtage ansvaret for ca. 5 kirker og anfører, at det bør være væsentligt flere. Samtidig mener Brønderslev Provstiudvalg dog også, at vedligeholdelse af middelalder- kirker bør være en samfundsmæssig opgave – ikke kirkens – da nogle af disse kirker alene bevares af kulturhistoriske grunde og ikke nødvendigvis understøt- ter det kirkelige liv i sognene. Menighedsrådet ved De4Kirker i Vendsyssel og Thorstrup Menighedsråd anfører, at det er svært ud fra, det tilsendte at gennemskue konsekvenserne af forslaget. By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret sig Foreningen af Provstisekretærer, Brønderslev, Gentofte og Rudersdal Provstiudvalg, Menighedsrådet ved De4Kirker i Vendsyssel, Tiset og Thorstrup Menighedsråds forslag og bemærkninger og finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at et af hovedsigterne med lovforslaget, ud over bedre at understøtte menighedsrådene, er at værne om den danske kultur- arv, som middelalderkirkerne udgør, fremfor at nedlægge disse. Notat Akt nr. 509323 Side: 12 Amagerland Provstiudvalg, Dragør, Kastrup, Korsvejen, Skelgård, Store Magleby og Tårnby Menighedsråd anfører, at der savnes et længerevarende perspektiv og i den forbindelse en beskrivelse af, hvordan en afvikling af ordnin- gen kan ske, såfremt ”solnedgangsklausulen” efter 5 år fører til en lukning af en- heden. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at udvalget vedrørende bæredygtig fi- nansiering af folkekirkens fællesopgaver har foreslået, at rammerne for enheden for folkekirkens middelalderkirker bliver genstand for en evaluering fem år efter oprettelsen. By-, Land- og Kirkeministeriet har tilsluttet sig udvalgets overvejelser og anbefalinger, som lovforslaget således grundlæggende er baseret på. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker dog, at der ikke i lovforslaget er foreslået indførelse af solnedgangsklausul, og der er således ikke foreslået regler om et tids- punkt for lukning af enheden for folkekirkens middelalderkirker. Biskoppen over Aalborg Stift vurderer, at modellen langt fra vil løse de udfor- dringer, som menighedsrådene flere steder i landet står overfor. Forvaltningen af middelalderkirker bør efter biskoppens opfattelse ligge hos menighedsrå- dene. Hvis en enhed skal overtage kirker fra lokale menighedsråd, bryder det med det grundlæggende princip om, at folkekirkens kirker bestyres af menig- hedsrådene. Biskoppen over Fyens Stift kan ikke se pointen i, at der skal være en enhed, som varetager op til fem kirkers interesser, for så at kunne sælge dem igen og spørger, hvorfor man ikke lader menighedsrådet være sælgeren og sælge kirken og kirkegården, før den overgår til enheden. Biskoppen over Københavns Stift anfører, at middelalderkirker er en uadskil- lelig del af både det danske landskab og den nationale kulturarv, men udtrykker samtidig bekymring over, at der med lovforslaget ikke er taget stilling til den voksende bygningsmasse, som folkekirken skal tage vare på i områder, hvor der ikke længere eksisterer et behov for betjening af folkekirkens medlemmer grun- det de demografiske forandringer. Biskoppen over Københavns Stift mener ikke, at medlemmerne skal finansiere vedligeholdelse af kirker, hvor henholdsvis me- nighedsråd, provstiudvalg og biskop allerede har vurderet, at behovet for den pågældende kirke ikke længere eksisterer. Biskoppen over Københavns Stift kan kun bifalde den store medinddragelse af medlemmerne i lokalområdet, men på- peger, at der bør tages stilling til, om man over for medlemmerne kan stå på mål for at finansiere vedligeholdelsen af bygninger, som medlemmerne har vurderet, der ikke er behov for. Hertil bemærker By-, Land- og Kirkeministeriet, at en central udfordring i forbin- delse med at tage en middelalderkirke ud af brug er, at bygningen da bliver auto- matisk fredet efter bygningsfredningsloven. Det skyldes, at den bestemmelse i byg- ningsfredningslovens § 5, der undtager folkekirkens middelalderkirker fra den au- tomatiske fredning af alle bygninger opført før år 1536, kun gælder for kirkebyg- ninger, der er omfattet af den folkekirkelige lovgivning, og som bruges til Notat Akt nr. 509323 Side: 13 gudstjenester og lignende ceremonier. Menighedsrådet vil samtidig fortsat være bestyrer af bygningen og dermed have ansvaret for vedligeholdelsen, medmindre bygningen sælges til anden side. Afhændelse af middelalderkirker til anden side er dog kun i meget sjældne tilfælde muligt i tyndt befolkede områder på grund af kir- kebygningernes karakter og det manglende befolkningsgrundlag også for alterna- tive anvendelsesmuligheder. Grundtvigsk Forum , biskoppen over Ribe Stift, Ribe Stiftsråd, Grene og Skads Provstiudvalg, Egebæksvang, Grene, Gørding, Stenderup, Varde, Ve- jens og Vonsbæk Menighedsråd og domprovsten for Ribe Domprovsti ud- trykker grundlæggende modstand mod tanken om at etablere en central fælles- fondsinstitution, der skal overtage ansvaret for vedligeholdelsen af udvalgte middelalderkirker, da forslaget repræsenterer en markant centralisering af an- svar og beslutningskraft, som er i strid med folkekirkens bærende princip om lokal forankring og risikerer at svække det lokale engagement. Grundtvigsk Fo- rum, biskoppen over Ribe Stift, Roskilde Stiftsråd, Ribe Stiftsråd ,Hader- slev Domprovstiudvalg, Gørding, Haderslev Vor Frue, Hee-No, Højrup, Hør- dum-Skyum, Frørup-Tårup og Ringkøbing Menighedsråd samt Skt. Catha- rinæ Kirke Menighedsråd i Ribe, domprovst for Ribe Domprovsti, provst for Ringkøbing Provsti og kirkeværge i Ringkøbing Sogn anfører, at stiftsju- risterne og andre institutioner allerede varetager de rådgivnings- og vidensop- gaver, enheden skal have, ligesom der allerede findes kursusvirksomhed, net- værk og kurser om byggesager, herunder vedrørende ældre kirkebygninger. Bi- skopperne over Ribe Stift og Roskilde Stift samt Ribe Stiftsråd mener, at den viden, som stifterne i fællesskab har oparbejdet, vil enheden ikke kunne opar- bejde, når enheden kun skal behandle 5 kirker. Domprovsten for Ribe Domprovsti anfører, at lovforslaget vil skabe unødvendig langsomhed og kon- flikt i sagsbehandlingen samt forvirring for menighedsrådene om, hvorvidt det er stiftsøvrigheden eller enheden for folkekirkens middelalderkirker, som skal yde rådgivning. Foreningen for Kirkegårdskultur, Ribe Stiftsråd og Vejen Menighedsråd anfører, at et eventuelt salg af en lokal middelalderkirke vil stå i direkte modstrid med lokalsamfundets interesser, risikere at skabe alvorlige konflikter og samti- dig sende provenuet væk fra lokalsamfundet til et centralt niveau. Biskoppen over Ribe Stift anfører, at lovforslaget medfører en statsliggørelse af folkekirkes bygningsarv, hvor kirkernes selvejende karakter kun fastholdes i navnet og ikke i realiteten. Biskoppen over Ribe Stift anfører endvidere, at man her bevæger sig i retning af en statslig synodalstruktur, og beslutningsmagten samles centralt. Biskoppen over Ribe Stift, Grene og Skads Provstiudvalg, Gørding Menighedsråd, Skt. Catharinæ Kirke Menighedsråd i Ribe og dom- provsten for Ribe Domprovsti finder, at forslaget om ændring af brugslovens § 19, stk. 4, hvorefter kirkeministeren kan bestemme prisen for brugen af kir- kerne overdraget til enheden, problematisk, idet disse kirker, der ofte er opført og vedligeholdt med lokal frivillighed og fællesskabets midler, dermed bliver til udlejningslokaler i statslig forvaltning. Biskoppen over Ribe Stift og Grene Provstiudvalg anfører videre, at den foreslåede ændring til økonomilovens § 21 b, stk. 3, hvorefter provenu fra salg af ejendomme og rettigheder bestyret af Notat Akt nr. 509323 Side: 14 enheden skal indbetales til fællesfonden, medfører, at der ikke er nogen garanti for, at midlerne kommer det lokale kirkeliv eller vedligeholdelse til gode. Bi- skoppen over Ribe Stift anfører, at lovforslaget forsøger at fremstå som en løs- ning på praktiske og økonomiske udfordringer, men det, det reelt tilbyder, er en ekspropriation, hvor staten både ejer, bestyrer, prissætter og høster værdien af middelalderkirkerne i en statskirkelig model. Biskoppen over Ribe Stift anfører, at forslaget truer det lokale ejerskab, som er kernen i folkekirkens selvforståelse. Provst og en kirkeværge i Ringkøbing Provsti udtrykker bekymring over det fremsatte forslag, da det vil være til skade for middelalderkirkerne og den fælles historie. Provst og en kirkeværge i Ringkøbing Provsti anfører desuden, at der en årrække efter en evt. overdragelse af en middelalderkirke igen vil være lokale, som gerne vil have ansvaret for denne tilbage, og at lovforslaget ikke indeholder mulighed herfor. Bork-Lyne og Stokkemarke Menighedsråd anfører, at menighedsrådet fortsat skal have ansvaret for kirken og kirkegården, og at de nuværende regler funge- rer rigtig fint. Haurvig, Hover-Torsted og Tved-Helgenæs-Vistoft Menighedsråd kan til- slutte sig udkast til lovforslag, men anfører, at det er vigtigt, at initiativretten til at overdrage det fulde ansvar for en middelalderkirke skal være hos det enkelte menighedsråd. Skarrild Menighedsråd anfører, at lokalt engagement og be- slutningskompetence altid skal være udgangspunktet for overdragelse, mens enheden kan fungere som faglig og økonomisk støtte. Hertil bemærker By-, Land- og Kirkeministeriet, at det fremgår af lovforslaget, at den kirkelige lovgivning forankrer ansvaret for folkekirkens kirkebygninger hos det enkelte menighedsråd. By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer, at den lokale forankring og finansiering af vedligeholdelsesopgaven for folkekirkens middelal- derkirker generelt sikrer middelalderkirkernes status som både kulturarv og brugsrum. Den lokale forankring og finansiering kan dog komme under pres i visse landdistrikter som følge af demografiske forandringer. I særlige tilfælde kan der opstå situationer, hvor flere middelalderkirker ligger meget tæt på hinanden i me- get tyndt befolkede områder, og hvor det lokale menighedsråd derfor ikke vurderer at have brug for alle kirkebygninger til de lokale kirkelige aktiviteter, og hvor me- nighedsrådet samtidig savner både menneskelige og økonomiske ressourcer til at varetage vedligeholdelsesopgaven for alle kirker. Menighedsråd i denne situation vil sjældent kunne afhænde kirken til anden side. En mulighed for at overdrage en middelalderkirke, der ikke længere ønskes benyttet, og hvis vedligeholdelse er res- sourcekrævende, økonomisk såvel som menneskeligt, vil være med til at sikre den lokale forankring og det lokale engagement for så vidt angår den eller de øvrige kirker, som menighedsrådet fortsat bestyrer. By-, Land- og Kirkeministeriet understreger, at en overdragelse af en middelalder- kirke til enheden for folkekirkens middelalderkirker alene vil finde sted i de til- fælde, hvor et menighedsråd selv ønsker dette og træffer beslutning om at indgive ansøgning herom. Forslaget om oprettelse af enheden vil således ikke ændre på de nugældende regler, om at det som det helt grundlæggende udgangspunkt er me- nighedsrådet, som har ansvaret for kirken og kirkegården. By-, Land- og Notat Akt nr. 509323 Side: 15 Kirkeministeriet bemærker endvidere, at det forventes, at der i medfør af bemyn- digelsen i lovudkastets forslag til en ny § 8 a, stk. 2, i lov om kirkebygninger og kirkegårde i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at et menighedsråds beslut- ning om at ansøge om overdragelse af en middelalderkirke med eventuel tilhø- rende kirkegård skal være truffet efter behandling på to menighedsrådsmøder og med et mellemliggende menighedsrådsvalg. Beslutningen om at indgive ansøgning skal desuden præsenteres på et menighedsmøde forud for menighedsrådsvalget. Det forventes endvidere, at der i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, hvilke oplysninger der skal fremgå af menighedsrådets ansøgning, og om, at ansøgningen skal være ledsaget af en udtalelse fra provstiudvalget om, hvorvidt der inden for det øvrige ligningsområde er tilstrækkelige ressourcer til, at menighedsrådet fort- sat kan varetage vedligeholdelsen af den pågældende kirke, og en udtalelse fra bi- skoppen om, hvorvidt biskoppen kan anbefale overdragelsen af den pågældende kirke. By-, Land- og Kirkeministeriet forventer, at disse regler i tilstrækkelig grad vil sikre den fornødne opbakning til overdragelse af en middelalderkirke til enhed for folkekirkens middelalderkirker. For så vidt angår spørgsmålet om en overdragelse af en middelalderkirke fra en- heden for folkekirkens middelalderkirker til et menighedsråd, bemærker By-, Land- og Kirkeministeriet, at den foreslåede nye bestemmelse i § 8 a i lov om folke- kirkens kirkebygninger og kirkegårde indeholder bestemmelse om, at kirkemini- steren kan fastsætte nærmere regler om bl.a. salg af kirkebygninger, der er over- draget til enheden for folkekirkens middelalderkirker. En eventuel overdragelse af en middelalderkirke fra enheden til et menighedsråd vil således blive reguleret af disse regler. På baggrund af ovenstående vurderer By-, Land- og Kirkeministeriet ikke, at be- mærkningerne giver anledning til ændringer i lovforslaget. Biskoppen over Fyens Stift mener som udgangspunkt ikke, at der bør oprettes en fællesfondsfinansieret enhed for folkekirkens middelalderkirker. Biskoppen over Fyens Stift anfører, at man mangler information om, hvad intentionen med enheden er, hvad enheden kan tilføre i forhold til den rådgivning, der allerede findes i dag, samt at lovforslaget bygger på en meget mangelfuld beskrivelse af enhedens konstruktion, herunder hvilke regler der gælder for enhedens virk- somhed. Biskoppen over Fyens Stift bemærker endvidere, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvem der skal ansættes i enheden, hvilke kompetencer de skal have, eller hvordan fordelingen skal være mellem de opgaver, stiftsøvrigheden varetager, og de opgaver, der skal varetages af enheden. Biskoppen over Haderslev Stift udtrykker betænkelighed ved forslaget og an- fører, at løsningen risikerer at blive en parallel-organisation til stiftsøvrighe- derne og deres konsulenter, og at enheden forekommer at være en uforholds- mæssig dyr løsning. Med hensyn til opbygningen af enheden som et videnscenter ser biskoppen over Haderslev Stift ikke behovet og anfører, at der i stifterne ar- bejdes tæt sammen med konsulenter fra Nationalmuseet, den kgl. bygningsin- spektør, kirkegårdskonsulenten og klimakonsulenten. Biskoppen over Hader- slev Stift anfører, at konsulenterne også vil kunne sikre dette med hensyn til kir- ker, der er taget ud af brug. Notat Akt nr. 509323 Side: 16 Biskoppen over Roskilde Stift anfører, at det vil være overflødigt at placere opgaver med generel rådgivning i byggesager, netværksdannelse og dialog med konsulenter samt koordinering heraf i enheden, da disse opgaver i forvejen va- retages af stiftsøvrighederne, stifternes konsulenter og stifternes byggegruppe. Biskoppen over Roskilde Stift anfører endvidere, at det ikke forekommer reali- stisk, at man forventer en besparelse hos menighedsråd og provstiudvalg, fordi de vil få gavn af enhedens rådgivning og vejledning, når den rådgivning allerede findes. Biskoppen over Roskilde Stift anfører, at hvis noget skal kunne give en besparelse, vil det nok være enhedens analysearbejde og kursusvirksomhed og at hjælpe menighedsrådene med fondsansøgninger til kirkens vedligeholdelse, da det er en opgave, som menighedsrådene nogle steder har svært ved at løfte. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at det forventes, at der i en bekendtgø- relse vil blive fastsat regler om enhedens virksomhed, bestyrelse, m.m. Lovforslaget indeholder af denne grund ikke yderligere oplysninger herom. For så vidt angår enhedens rådgivende funktion, bemærker By-, Land- og Kirkeministeriet, at det dog forventes, at der vil blive fastsat regler om, at enheden skal varetage sådanne opgaver vedrørende folkekirkens middelalderkirker. Enhedens rådgivningsopga- ver vil bl.a. omfatte generel rådgivning, indsamling af viden og gennemførelse af analyser af økonomi og bygningsfaglighed og varetagelse og koordination af fol- kekirkens dialog med kgl. bygningsinspektører, Nationalmuseet og Slots- og Kul- turstyrelsen m.v. og med andre konkrete aktører og entreprenører inden for vedli- geholdelse af middelalderkirker i samarbejde med stiftsøvrighederne. Enheden for folkekirkens middelalderkirker skal opbygge viden og kompetencer inden for om- rådet, som kan bringes i anvendelse ved vejledning og rådgivning af alle landets menighedsråd m.fl., og som dermed skal række ud over det mindre antal middelal- derkirker, som enheden overtager ansvaret for. Enheden kan dermed skabe syner- gier til andre opgaver og behov, som folkekirken i almindelighed og konkrete me- nighedsråd i særdeleshed måtte have i relation til drift og vedligeholdelse af mid- delalderkirker. Enhedens forventede rådgivningsopgave må således ses som et sup- plement til de eksisterende muligheder. Under hensyn til det store antal middelalderkirker i Danmark, forventer By-, Land- og Kirkeministeriet, at det vil være formålstjenstligt at have en fælles folkekirkelig enhed med specialviden om dette emne, og at enheden derfor vil være en værdifuld tilføjelse til de eksisterende rådgivningsorganer. By-, Land- og Kirkeministeriet har således noteret sig bemærkningerne og finder på den baggrund ikke anledning til at ændre lovforslaget. 2.2.2. Proces for ansøgning om overdragelse af en middelalderkirke til enheden for folkekirkens middelalderkirker Amagerland og Frederiksberg Provstiudvalg, Dragør, Kastrup, Korsvejen, Skelgård, Store Magleby og Tårnby Menighedsråd bemærker, at den gæl- dende lovgivning hverken tildeler menighedsråd, provstiudvalg eller biskoppen en initiativret i forhold til lukning af kirker, og foreslår, at den foreslåede Notat Akt nr. 509323 Side: 17 lovændring, hvorefter menighedsrådet tildeles en sådan ret, udvides til også at omfatte provstiudvalg, biskopper og stiftsråd. Hertil bemærker By-, Land- og Kirkeministeriet, at enheden for folkekirkens mid- delalderkirker alene skal kunne overtage vedligeholdelsesansvaret for et mindre antal middelalderkirker i landdistriktsområder, hvor et menighedsråd selv ønsker kirken taget ud af brug som sognekirke som følge af tilstrækkelige nabokirker og utilstrækkelige lokale ressourcer til at løfte vedligeholdelsesopgaven. By-, Land- og Kirkeministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre lovforslaget for så vidt angår, hvem der kan indgive ansøgning om overdragelse af en middel- alderkirke til enheden. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker dog også, at det forventes, at der i en be- kendtgørelse vil blive fastsat regler om, hvilke oplysninger der skal fremgå af me- nighedsrådets ansøgning, og om, at ansøgningen skal være ledsaget af en udtalelse fra provstiudvalget om, hvorvidt der inden for det øvrige ligningsområde er til- strækkelige ressourcer til, at menighedsrådet fortsat kan varetage vedligeholdel- sen af den pågældende kirke, og en udtalelse fra biskoppen om, hvorvidt biskoppen kan anbefale overdragelsen af den pågældende kirke. By-, Land- og Kirkeministeriet har således noteret sig forslaget og finder på den baggrund ikke anledning til at ændre lovforslaget. Amagerland og Frederiksberg Provstiudvalg, Dragør, Kastrup, Korsvejen, Skelgård, Store Magleby og Tårnby Menighedsråd anfører, at det desuden bør lovfæstes, hvordan processen for nedlæggelse af kirker skal gennemføres, med inddragelse af de eksisterende råd og udvalg. By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret sig forslaget og finder på den baggrund ikke anledning til at ændre lovforslaget. Biskoppen over Aalborg Stift anfører, at det bør overvejes at gøre det til et krav, at beslutning om at indgive ansøgning til overdragelse af en middelalder- kirke kan træffes på menighedsmødet, så man på den måde sikrer menighedens tiltræden til forslaget om at afgive kirken. Biskoppen over Aalborg Stift anfører desuden, at det bør præciseres, om der med kravet om behandling på to menig- hedsrådsmøder med et mellemliggende menighedsrådsvalg menes ordinære menighedsrådsvalg hvert 4. år, eller om det også gælder for de menighedsråd, som har fået tilladelse til at have en 2-årig valgperiode. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at det forventes, at der i medfør af be- myndigelsen i lovudkastets forslag til en ny § 8 a, stk. 2, i lov om folkekirkens kir- kebygninger og kirkegårde i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at et me- nighedsråds beslutning om at ansøge om overdragelse af en middelalderkirke med eventuel tilhørende kirkegård skal være truffet efter behandling på to Notat Akt nr. 509323 Side: 18 menighedsrådsmøder og med et mellemliggende menighedsrådsvalg. Beslutnin- gen om at indgive ansøgning skal desuden præsenteres på et menighedsmøde forud for menighedsrådsvalget. Der vil således gælde samme regler for menigheds- råd med 4-årig valgperiode som for menighedsråd med nedsat funktionsperiode på 2 år. By-, Land- og Kirkeministeriet forventer således ikke, at der vil blive gjort forskel på disse i forbindelse med udstedelse af evt. kommende bekendtgørelse. Biskopperne over Aarhus og Helsingør stifter og Helsingør Stiftsøvrighed anbefaler, at det i forbindelse med et menighedsråds ansøgning om at lade en middelalderkirke overgå til en enhed for folkekirkens middelalderkirker, påhvi- ler menighedsrådet at oplyse om eventuelle projekter for kirkens vedligehol- delse og de estimerede udgifter hertil. I forlængelse af dette vil biskoppen over Aarhus Stift, biskoppen over Helsingør Stift og Helsingør Stiftsøvrighed anbefale, at det overvejes at fastsætte nye retningslinjer eller standarder for istandsæt- telse og vedligeholdelse af folkekirkens middelalderkirker, så det – også i forhold til de kirker, der overgives til enhedens for folkekirkens middelalderkirker – bli- ver tydeliggjort, at der kan være tale om differentieret vedligeholdelse af kir- kerne. By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret sig forslagene fra biskopperne over Aar- hus Stift og Helsingør Stift samt Helsingør Stiftsøvrighed. By-, Land- og Kirkemini- steriet bemærker hertil, at forslag om, at et menighedsråd, i forbindelse med an- søgning om overdragelse af en middelalderkirke til enheden, skal oplyse om evt. vedligeholdelsesprojekter og de estimerede udgifter hertil, er medtaget i udkast til bekendtgørelse om Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker. By-, Land- og Kirke- ministeriet har noteret sig de øvrige forslag angående retningslinjer m.v. for istandsættelse og vedligeholdelse af folkekirkens middelalderkirker, men finder ikke grundlag for at regulere dette nærmere på nuværende tidspunkt. Biskoppen over Fyens Stift finder det beklageligt, at det kun kræver en udta- lelse og ikke en egentlig indstilling fra provstiudvalg og biskop, når et menig- hedsråd vil ansøge kirkeministeren om at få enheden til at overtage driften af en kirke. Biskoppen over Ribe Stift og Vejen Menighedsråd anfører, at i lovudkastets § 1, nr. 3, om indsættelse af en ny 8 a i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde bør det i bestemmelsens 2. pkt. som minimum præciseres, at menig- hedsrådets beslutning om overdragelse af en kirke skal vedhæftes en udtalelse i form af anbefaling fra såvel provstiudvalget som fra biskoppen. Biskoppen over Ribe Stift spørger, hvilken kompetence biskoppen har i forbindelse med en ud- talelse om, hvorvidt biskoppen kan anbefale et menighedsråds overdragelse af en middelalderkirke til enheden, og om biskoppen kan nedlægge veto mod over- dragelse. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at det forventes, at der i en bekendtgø- relse vil blive fastsat regler om, at det af menighedsrådets ansøgning skal fremgå: Notat Akt nr. 509323 Side: 19 1) at menighedsrådet ikke længere skønner at have behov for den pågældende kirke til betjening af folkekirkemedlemmerne i pastoratet som følge af til- strækkeligt med andre kirker i pastoratet, 2) at menighedsrådet ikke har tilstrækkelige ressourcer til at varetage vedli- geholdelsen af den pågældende kirke, og 3) at behovet for kirkegårdpladser ved en eventuel tilhørende kirkegård er dækket af andre nærliggende kirkegårde i sognet eller i pastoratet. Desuden forventes der fastsat regler om, at ansøgningen skal være ledsaget af en udtalelse fra provstiudvalget om, hvorvidt der inden for det øvrige ligningsområde er tilstrækkelige ressourcer til, at menighedsrådet fortsat kan varetage vedligehol- delsen af den pågældende kirke, og en udtalelse fra biskoppen om, hvorvidt biskop- pen kan anbefale overdragelsen af den pågældende kirke. Det vil således indgå som en del af beslutningsgrundlaget i forbindelse med vurde- ringen af menighedsrådets ansøgning om overdragelse af en middelalderkirke til enheden, hvorvidt biskoppen kan anbefale overdragelsen. Forslagene giver derfor ikke anledning til at ændre i lovforslaget. Rudersdal Provstiudvalg anfører, at det umiddelbart forekommer som en langstrakt proces for et menighedsråd at ansøge om at overdrage en middelal- derkirke med eventuelt tilhørende kirkegård. Rudersdal Provstiudvalg bemær- ker, at der allerede er nogle kirker, der ikke kan blive vedligeholdt i nødvendigt omfang og ikke har kunnet blive det i flere år, samt at disse kirker først vil kunne blive overdraget til enheden efter næste menighedsrådsvalg i 2028, evt. i 2026, hvis de har en 2-årig valgperiode. By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret sig Rudersdal Provstiudvalgs bemærk- ninger og finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget. 2.2.3. Vilkår for bestyrelse, vedligeholdelse og anvendelse m.m. af en middelal- derkirke, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkir- ker Biskoppen over Aalborg Stift spørger til, hvad det betyder for ejerforholdet, at enheden skal overtage bestyrelsen af en kirke, dens inventar og kirkegård. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at en overdragelse af en middelalder- kirke til enheden for folkekirkens middelalderkirker ikke vil ændre på udgangs- punktet om, at kirken er selvejende og derfor blot vil medføre, at bestyrelsesforhol- det ændres fra det pågældende menighedsråd til enheden for folkekirkens middel- alderkirker. Notat Akt nr. 509323 Side: 20 Biskopperne over Aalborg og Aarhus stifter anfører, at der bør tages stilling til, hvorvidt det kræver biskoppens godkendelse, hvis kirker, der er taget ud af brug, ønskes anvendt til ikke-kirkelige formål. Biskoppen over Aalborg Stift og biskoppen over Aarhus Stift spørger desuden til, om der fastsættes regler eller retningslinjer for ansøgninger om anvendelse af kirker, som er taget ud af brug, herunder til gudstjenester m.v. samt ansøgninger af ikke-kirkelig karakter, og hvordan man vil sikre en ensartet behandling. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at det er forventningen, at der i medfør af lovudkastets forslag til en ny § 8 a i lov om folkekirkens kirkebygninger og kir- kegårde vil blive fastsat regler om, at en kirke, som er overdraget til enheden, med særlig tilladelse fra enheden i særlige tilfælde kan benyttes til gudstjeneste og kir- kelige handlinger. Der vil således ikke være mulighed for at anvende kirken til an- dre kirkelige formål eller til ikke-kirkelige formål. Biskoppen over Aalborg Stift anfører, at ved vedligeholdelse af kirker, der er taget ud af brug, bør der indføres høringspligt for enheden, hvis enheden skal godkende vedligeholdelsesarbejder ved kirkerne. Det kunne fx være National- museet og evt. den kgl. bygningsinspektør, som blev bedt om at afgive udtalelser. Hertil bemærker By-, Land- og Kirkeministeriet, at det forventes, at enheden for folkekirkens middelalder som en del af sin opgavevaretagelse vil være i tæt dialog samt løbende koordinering med bl.a. de kgl. bygningsinspektører og Nationalmu- seet. By-, Land- og Kirkeministeriet finder derfor ikke, at forslaget giver anledning til ændringer i lovforslaget. Biskoppen over Helsingør Stift og Helsingør Stiftsøvrighed anfører, at det forudsættes, at projekter vedrørende istandsættelse og vedligehold af de kirker, der omfattes af den såkaldte enhed, fortsat skal godkendes af stiftsøvrigheden. Biskoppen over Helsingør Stift og Helsingør Stiftsøvrighed foreslår også, at en- hedens godkendelse af brug af en kirke, der bestyres af enheden, afgøres efter samme regler og principper, som allerede er indeholdt i brugs- og bestyrelseslo- vens regler i §§ 5 – 15, og at dette tillige bør fremgå af lovforslaget. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at der forventes, at der i medfør af be- myndigelsen lovudkastets forslag til en ny § 8 a, stk. 2, i lov om folkekirkens kirke- bygninger og kirkegårde i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at enheden for folkekirkens middelalderkirker skal sørge for vedligeholdelse af kirken, dens in- ventar og udsmykning samt for vedligeholdelse af kirkegården og træffe beslut- ning om eventuelt salg m.v. Det forventes i den forbindelse, at der vil blive fastsat regler om, at istandsættelse af kirkebygningen fortsat vil skulle godkendes af stifts- øvrigheden. Notat Akt nr. 509323 Side: 21 By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret sig biskoppen over Helsingør Stift og Helsingør Stiftsøvrigheds forslag, herunder til regler for godkendelse af brug af en middelalderkirke, der er overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkir- ker. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker hertil, at enheden for folkekirkens middelalderkirker vil blive ledet af en bestyrelse, som bl.a. forventes at bestå af en biskop. En tilladelse fra enheden til anvendelse af en middelalderkirke, der er over- gået til enheden, vil således de facto blive behandlet af en biskop. By-, Land- og Kirkeministeriet finder på den baggrund derfor ikke, at forslaget giver anledning til ændringer i lovforslaget. 2.2.4. Tilsyn med middelalderkirker, der er overdraget til enheden for folkekir- kens middelalderkirker Biskoppen over Fyens Stift spørger, hvem der skal varetage den daglige drift af kirker, der overdrages til enheden, og anfører, at der mangler viden om, hvor- dan man vil sikre vedligeholdelse og drift af de kirker og kirkegårde, der overgår til enheden. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at den foreslåede ordning vil medføre, at den nye enhed for folkekirkens middelalderkirker kan overtage bestyrelsen og der- med også vedligeholdelsesansvaret for de middelalderkirker, der efter ønske fra menighedsrådet er taget ud af brug som sognekirke som følge af tilstrækkelige na- bokirker og utilstrækkelige lokale ressourcer til at løfte vedligeholdelsesopgaven og derfor er overdraget til enheden. Den nye enhed for folkekirkens middelalder- kirker vil således varetage driften af kirken samt evt. tilhørende kirkegård. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at det desuden forventes, at der i medfør af bemyndigelsen lovudkastets forslag til en nye § 8 a, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at enhe- den for folkekirkens middelalderkirker skal sørge for vedligeholdelse af kirken, dens inventar og udsmykning samt for vedligeholdelse af kirkegården og træffe beslutning om eventuelt salg m.v. Nationalmuseet, biskoppen over Roskilde Stift, provst for Ringkøbing Provsti og kirkeværge i Ringkøbing Sogn anfører, at hvis der oprettes en en- hed for folkekirkens middelalderkirker, bør der gennemføres syn af de kirker, der hører under enheden mindst i samme omfang som for andre kirker, og ikke kun hvert 4. år. Nationalmuseet og biskoppen over Roskilde Stift anfører, at der faktisk bør gennemføres syn oftere, da disse kirker ikke, som med kirker be- styret af menighedsrådene, har det regelmæssige tilsyn, som der er i forbindelse med den almindelige brug af kirken, og Nationalmuseet foreslår, at enhedens kirker bør synes mindst en gang om året. Biskoppen over Roskilde Stift og Ærø Menighedsråd spørger, hvordan det i øvrigt skal sikres, at evt. akut opstå- ede problemer opdages i tide. Notat Akt nr. 509323 Side: 22 By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret sig Nationalmuseet, biskoppen over Ros- kilde Stift, provst for Ringkøbing Provsti og kirkeværge i Ringkøbing Sogns forslag og finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker i den forbindelse, at lovforslaget indebæ- rer, at enheden for folkekirkens middelalderkirker overtager driften og dermed også tilsynet med de middelalderkirker, der overdrages til enheden. Enheden for folkekirkens middelalderkirker vil derfor løbende skulle føre tilsyn med og vurdere disse kirkers konkrete vedligeholdelsesbehov, mens en bestemmelse om egentligt syn hvert 4. år vil have til hensigt at sikre, at alle overdragne middelalderkirker med jævne mellemrum gennemgår en egentlig synsforretning, der dokumenteres skriftligt. Rudersdal Provstiudvalg anfører, at der savnes oplysning om, hvilken betyd- ning fastsættelse af regler for synet af kirker, der overdrages til enheden, vil have for provstens tilsynspligt. Rudersdal Provstiudvalg spørger, om det vil være provstens synsopgaver, som enheden overtager på de pågældende bygninger. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget, om, at der som stk. 2 i § 27 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kir- kegårde indsættes en bemyndigelse til kirkeministeren til at fastsætte regler om synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker. Det for- ventes, at der i medfør af denne bemyndigelse vil blive fastsat bestemmelser om synsprotokol for enhedens synsforretninger vedrørende de kirker og tilhørende kir- kegårde, som er overdraget til enheden. 2.2.5. Enheden for folkekirkens middelalderkirkers rolle som videns- og råd- givningscenter Foreningen af Provstisekretærer, biskoppen over Roskilde Stift samt Her- ning Nordre og Herning Søndre Provstiudvalg er enig i, at opgaver med ind- samling af viden, relevant kursusvirksomhed, understøttelse af private fondsan- søgninger og analyser af bæredygtig finansiering af vedligeholdelse på sigt kan placeres i en central enhed. Foreningen af Provstisekretærer samt Herning Nordre og Herning Søndre Provstiudvalg anbefaler, at netværket også inkluderer de bygningskonsulenter, der i øjeblikket bliver ansat på provstiniveau mange steder, og som bl.a. rådgiver menighedsrådene, og at der udarbejdes entydige evalueringskriterier fra enhe- dens start til brug for evaluering efter 5 år. Landsforeningen af Menighedsråd finder det afgørende, at enhedens to ho- vedopgaver fremstår tydeligere og ligeværdige i lovteksten ligesom i udvalgets rapport og finder det ikke tilstrækkeligt, at rådgivnings- og udviklingsopgaven alene fremgår af lovbemærkningerne. Landsforeningen af Menighedsråd fore- slår, at den foreslåede § 8 a i lov om folkekirkens bygninger og kirkegårde udvi- des med et nyt stk. 2 om enhedens rådgivende og udviklende funktion med Notat Akt nr. 509323 Side: 23 følgende ordlyd ” En sådan enhed skal yde rådgivning af folkekirken og varetage dialog med relevante myndigheder m.v. i relation til folkekirkens middelalder- kirker i øvrigt. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om enhedens virk- somhed og ledelse.” Biskoppen over Helsingør Stift og Helsingør Stiftsøvrighed anfører, at så- fremt enheden oprettes, må det forudsættes, at indsamling af viden og erfaring med vedligehold af middelalderkirker kommer til at ske i tæt samarbejde med Nationalmuseet og folkekirkens fagkonsulenter. Biskoppen over Lolland-Falsters Stift anbefaler, at det i lovgivningen tydelig- gøres, at enheden ikke alene har ansvar for forvaltningen af bygningerne, men også har fokus på forskning, formidling og mulighed for udvikling af nye anven- delsesformer af middelalderkirker, da benyttelse af bygningerne bidrager til de- res bevarelse. Biskoppen over Lolland-Falsters Stift foreslår, at enheden arbej- der med en samlet strategi for en langsigtet bevarelse og vedligeholdelse af lan- dets middelalderkirker, fungerer som kompetence- og videnscenter for menig- hedsråd, provstier og stifter, anvender differentieret vedligeholdelse på de kir- ker, der tages ud af brug, har fokus på at finde løsninger for eventuel alternativ brug og organiseres med faglig ekspertise forankret forskellige steder i landet, så viden bredes mest muligt ud. Menighedsrådet ved Klosterkirken i Horsens opfordrer til, at enheden ser det som en af sine primære opgaver at sikre en hensigtsmæssig, fagligt forsvar- lig, smidig og hurtig sagsgang, både i enhedens eget regi, og når det gælder sam- arbejdsmodeller med andre myndigheder. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at det af den foreslåede nye bestemmelse i § 8 a i lov om folkekirkens kirkebygninger kirkegårde, fremgår, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler om enhedens virksomhed og ledelse. Af bemærknin- gerne til lovforslaget fremgår, at det forventes, at der med hjemmel i bestemmelsen vil blive fastsat regler om, at enheden vil kunne varetage andre relevante opgaver vedrørende folkekirkens middelalderkirker i øvrigt. Det fremgår endvidere af be- mærkningerne, at sådanne andre opgaver omfatter bl.a. generel rådgivning, ind- samling af viden og gennemføre af analyser af økonomi og bygningsfaglighed og varetagelse og koordination af folkekirkens dialog med kgl. bygningsinspektører, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen m.v. og med andre konkrete aktører og entreprenører inden for vedligeholdelse af middelalderkirker i samarbejde med stiftsøvrighederne. Enheden kan i den forbindelse bl.a. forestå netværksdannelse på tværs af landet og med relevante kirkelige aktører i udlandet, gennemførelse af relevant kursusvirksomhed for lokale byggesagskyndige i provstier og stifter By-, Land- og Kirkeministeriet er enig i biskoppen over Lolland-Falsters Stift og Landsforeningen af Menighedsråds bemærkninger om vigtigheden af rådgivnings- opgaven for enheden for folkekirkens middelalderkirkers. By-, Land- og Kirkemini- steriet har på baggrund af forslagene ændret lovforslaget, således at det tydelig- gøres i lovteksten, at enheden skal varetage følgende opgaver: 1) Rådgivning og undervisning af de folkekirkelige myndigheder. Notat Akt nr. 509323 Side: 24 2) Dialog med relevante myndigheder og aktører i relation til folkekirkens middelalderkirker. 3) Bestyrelse og vedligeholdelse af kirker, der er overdraget til enheden og taget ud af brug som sognekirker, samt tilhørende inventar og kirke- gårde. For så vidt angår Foreningen af Provstisekretærer, Herning Nordre og Herning Søndre Provstiudvalgs forslag om fastsættelse af evalueringskriterier, finder By-, Land- og Kirkeministeriet det ikke hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at fastsætte nærmere kriterier herfor. 2.2.6. Sammensætning af bestyrelsen i enheden for folkekirkens middelalder- kirker Biskoppen over Fyens Stift mener, at beskrivelsen af enhedens konstruktion er mangelfuld, herunder i forhold til hvem der skal ansættes i enheden, hvilke kompetencer de skal have, og hvordan fordelingen skal være mellem de opgaver, stiftsøvrigheden varetager, og de opgaver, der varetages af enheden. Biskoppen over Fyens Stift spørger, hvem de to lægmænd i bestyrelsen skal være, og hvor- dan udgifterne til bestyrelsesarbejdet skal afholdes, samt hvordan ansættelsen af sekretariatslederen skal foregå, og hvordan udgifterne hertil skal afholdes. Biskoppen over Ribe Stift, Skads Provstiudvalg, Skt. Catharinæ Kirke Me- nighedsråd i Ribe og domprovsten for Ribe Domprovsti stiller spørgsmål ved, at Landsforeningen af Menighedsråd foreslås som en del af bestyrelsen, når enheden for folkekirkens middelalderkirker netop bestyrer kirker, som menig- hedsråd har givet fra sig. Biskoppen over Ribe Stift, Skads Provstiudvalg, Skt. Catharinæ Kirke Menighedsråd i Ribe og domprovsten for Ribe Domprov- sti anfører, at biskopper og stiftskontorchefer bør inddrages i bestyrelsesarbej- det Biskoppen over Roskilde Stift foreslår, at bestyrelsen for enheden udpeges for en fireårig periode, og at en stiftsjurist med erfaring indenfor byggesagsbehand- ling eller en stiftskontorchef også bliver repræsenteret i bestyrelsen. Biskoppen over Viborg Stift og Grene Provstiudvalg anfører, at det af hensyn til den kirkelige forankring og diversiteten i folkekirken er nødvendigt, at en be- styrelse for enheden er bredt forankret, så også menighedsrådsvinklen kan være repræsenteret. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at det forventes, at der med hjemmel i lovudkastets forslag til en ny bestemmelse i § 8 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at enhe- den for folkekirkens middelalderkirker skal ledes af en bestyrelse, hvis medlemmer udpeges af kirkeministeren for en fireårig periode. Det forventes, at bestyrelsen vil skulle bestå af en biskop, en repræsentant fra Provsteforeningen, en repræsentant fra Landsforeningen af Menighedsråd, en repræsentant fra By-, Land- og Kirkemi- nisteriet og to sagkyndige repræsentanter med kompetencer inden for materiel Notat Akt nr. 509323 Side: 25 kulturarv, ledelse af større tværfaglige projekter eller fundraising og fondsfinan- siering. Den daglige ledelse af enheden varetages af en sekretariatschef. By-, Land- og Kirkeministeriet har således noteret sig biskopperne over Fyens, Ribe, Roskilde og Viborg stifter, Grene og Skads Provstiudvalg, Menighedsrådets ved Skt. Catharinæ Kirke Menighedsråd i Ribe og domprovsten for Ribe Domprovstis be- mærkninger og forslag vedrørende enhedens bestyrelse og ansatte m.v. Da regler herom forventes fastsat i en evt. kommende bekendtgørelse, som angivet i lovbe- mærkninger, finder By-, Land- og Kirkeministeriet på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget. 2.2.7. Placering af enheden for folkekirkens middelalderkirker Biskopperne over Ribe og Roskilde stifter foreslår begge Ribe som geografisk placering for enheden blandt andet med henvisning til, at der i Ribe Stift er ca. 120 middelalderlige kirker, at stiftsadministrationen i Ribe Stift derfor har stor erfaring og kendskab med middelalderlige kirker, og da der i forvejen er et stærkt fokus på formidling af historie gennem museer. Biskoppen over Ros- kilde Stift anfører, at på den måde vil enheden måske kunne drage fordel af et tæt samarbejde med nogle, der i forvejen arbejder med byggesager og er i daglig kontakt med både menighedsråd, provstier, konsulenter og rådgivere m.fl. Biskoppen over Lolland-Falsters Stift anfører, at problematikken med mid- delalderkirkerne ikke er begrænset til et enkelt stift, men berører alle landsogne, som affolkes. Derfor finder biskoppen over Lolland-Falsters Stift det oplagt, at man skeler til, hvordan Folkekirkens Grønne Omstilling er bygget op, hvor med- arbejderne er placeret flere steder i landet, da det har vist sig at fungere godt, og hvor det især i forhold til rekruttering af de helt rette kompetencer har været værdifuldt at kunne tilbyde kontorplads og arbejdsfællesskaber på mere end en lokation. Herning Nordre og Herning Søndre Provstiudvalg støtter, at enheden ligger ved en stiftsadministration uden for de store byer. By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret sig forslagene og finder på den bag- grund ikke anledning til at ændre i lovforslaget. 2.2.8. Særligt om kirkegårde Foreningen for Kirkegårdskultur anfører, at hvis en kirke og kirkegård bliver lagt ind i enheden, skal man være opmærksom på, at den bliver taget ud af sin landskabelige og bymæssige kontekst og dets stedlige kulturmiljø. Foreningen for Kirkegårdskultur anfører, at oprettelsen af en sådan enhed ikke kan anbefa- les på grund af det manglende løbende tilsyn med aktive og bevaringsværdige gravsteder og kirkegårdens øvrige kulturelementer. Biskoppen over Aarhus Stift vil anbefale, at der i forhold til de kirkegårde, der hører til en kirke, der overdrages til enheden for folkekirkens middelalderkirker, Notat Akt nr. 509323 Side: 26 sker en ligestilling med reglerne i lov om folkekirkens kirker og kirkegårde § 18, stk. 2. Biskoppen over Aarhus Stift anfører, at dette vil betyde, at en overdragelse til enheden sidestilles med en af provstiudvalget (i fremtiden måske menigheds- rådets) godkendt reguleringsplan, således at retten til at foretage yderligere be- gravelse i et gravsted ophører, når der er forløbet en fredningsperiode efter den senest forud for planens godkendelse foretagne begravelse, uanset om brugsret- ten til gravstedet måtte være erhvervet for et længere tidsrum. Dermed sikres der en ”udløbsdato” for kirkegården. Biskoppen over Aalborg Stift spørger, om der er etiske overvejelser forbundet med, at enheden vil kunne beslutte at nedlægge en kirkegård og sælge arealet, medmindre kirkegården er erklæret for umistelig af udvalget om kirkegårde og derfor ikke kan nedlægges. Biskoppen over Fyens Stift bemærker, at det fremgår af lovforarbejdet, at en- heden først overtager bestyrelsen af kirkegården, når den sidste aktive grav- stedsaftale er udløbet. Biskoppen over Fyens Stift udtrykker bekymring for, hvordan kirkegårdens drift skal kunne løftes økonomisk, da et menighedsråd er afhængig af nye gravstedsaftaler til den generelle drift. Biskoppen over Fyens Stift anfører, at når man stopper med at benytte en kirkegård og indgå nye afta- ler, vil det få en økonomisk konsekvens. Hertil kommer, at fredningstiden og den sidst indgåede gravstedsaftale kan løbe over 10-20 år, før kirkegården vil kunne overgå til enheden. Biskoppen over Roskilde Stift bemærker, at kirkegårdskonsulenten har vur- deret, at forslaget kan få konsekvenser for brugere af kirkegårdene, efterladte og pårørende, idet gravstedsejere kan blive presset til at opgive eller ikke for- længe et gravsted. Biskoppen over Roskilde Stift anfører videre, at kirkegårds- konsulenten desuden har vurderet, at det ligeledes kan være legatgravsteder el- ler andre gravsteder med meget lang fredningstid, der kan give udfordringer i forhold til overdragelse til enheden. Løsning og Korning Menighedsråd savner en præcisering af, hvorvidt det at tage en middelalderkirke ud af kirkelig brug automatisk vil medføre, at en om- kringliggende kirkegård også skal tages ud af brug efter fredningsperioden. Løs- ning og Korning Menighedsråd ønsker at få præciseret, hvorvidt det er muligt at tage en middelalderkirke ud af kirkelig brug og overdrage denne til den nye fælles enhed, uden at det ændrer på, at menighedsrådet fortsat driver den om- kringliggende kirkegård. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at menighedsrådet ved overdragelse af en middelalderkirke med tilhørende kirkegård vil bevare ansvaret for kirkegårds- driften, indtil den sidste aktive gravstedsaftale er udløbet. Herefter vil ansvaret for kirkegårdens arealer overgå til enheden for folkekirkens middelalderkirker, her- under retten til at disponere over arealerne under hensyntagen til gældende lov- givning i øvrigt. Tilsynsforpligtelsen med kirkebygningen og den eventuelt tilhø- rende kirkegård, der er taget ud af brug som sognekirke og overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, vil i forbindelse med overdragelsen overgå til enheden. Notat Akt nr. 509323 Side: 27 Nærmere regler om enheden for folkekirkens middelalderkirkers virksomhed og ledelse, herunder kriterier for overtagelse af en kirke, dens inventar og kirkegård, forventes fastsat i evt. kommende bekendtgørelse, og By-, Land- og Kirkeministe- riet har noteret sig biskoppen over Aarhus Stifts forslag hertil. Forslaget giver så- ledes ikke anledning til at ændre i lovforslaget. For så vidt angår biskoppen over Aalborgs Stift spørgsmål til etiske overvejelser vedrørende umistelige kirkegårde, bemærker By-, Land- og Kirkeministeriet, at det af bemærkningerne i lovforslaget fremgår, at enheden kun kan beslutte at ned- lægge en kirkegård og sælge arealet, såfremt kirkegården ikke er erklæret for umi- stelig af udvalget om kirkegårde og derfor ikke kan nedlægges. Til biskoppen over Fyens Stift bekymring angående økonomien til driften af kirke- gården, indtil sidste fredningstid er udløbet, bemærker By-, Land- og Kirkeministe- riet, at lovforslaget forventes at være af relevans for de middelalderkirker, der ikke længere benyttes, og det formodes på den baggrund, at en evt. tilhørende kirkegård ligeledes ikke vil være anvendt i nævneværdigt omfang. By-, Land- og Kirkemini- steriet bemærker desuden, at proces for udfasning af en kirkegård, der skal over- tages af enheden for folkekirkens middelalderkirker, forventes at svare til den pro- ces, der gælder for et menighedsråd, som ønsker at nedlægge en kirkegård. By-, Land- og Kirkeministeriet forventer på den baggrund derfor heller ikke, at der vil opstå væsentlige problemer herved og bemærker desuden, at der ved flere kirke- gårde i øvrigt, betales et engangsvederlag for hele brugs- eller fredningsperioden. 2.2.9. Enheden for folkekirkens middelalderkirkers størrelse og finansiering Biskoppen over Aalborg Stift, Aalborg Stiftsråd, Viborg Stiftsråd, Aalborg Budolfi Provstiudvalg, Roskilde Domprovstiudvalg, Hee-No, Lindehøj og Randbøl-Nørup Menighedsråd udtrykker betænkelighed ved, at finansierin- gen af enheden skal ske ved en forhøjelse landskirkeskatten, som forventes mod- svaret af tilsvarende besparelser på lokalt niveau. Biskoppen over Aalborg Stift, Aalborg Stiftsråd, Viborg Stiftsråd, Hee-No og Randbøl-Nørup Menig- hedsråd anfører, at det vil være yderst beklageligt, såfremt midlerne i realiteten bliver taget fra kirkelivet i sognene. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at udgifterne for fællesfonden forventes modsvaret af besparelser på lokalt niveau, da de menighedsråd, som måtte over- drage en kirkebygning til enheden for folkekirkens middelalderkirker, vil opnå en besparelse svarende til de udgifter, menighedsrådet indtil da har haft til drift og vedligeholdelse af den pågældende kirkebygning. Desuden forventes der realiseret besparelser hos menighedsråd og provstiudvalg, som vil få gavn af enhedens råd- givning og vejledning vedrørende vedligeholdelse af middelalderkirker i øvrigt. Biskoppen over Helsingør Stift og Helsingør Stiftsøvrighed anfører, at lov- forslaget mangler en stillingtagen til, hvordan finansiering af større vedligehol- delsesprojekter af kirkerne skal ske, såfremt der skal optages lån til et givent projekt. Biskoppen over Helsingør Stift og Helsingør Stiftsøvrighed foreslår Notat Akt nr. 509323 Side: 28 derfor, at det fastsættes i bemyndigelsesbestemmelsen, at ministeren også kan fastsætte regler om optagelse af lån til større istandsættelse af en middelalder- kirke, der benyttes af enheden. Biskoppen over Helsingør Stift og Helsingør Stiftsøvrighed anfører, at det forudsættes, at det omtalte provenu og kapitalerne indsættes, så de fremgår særskilt af enhedens og/eller fællesfondens regnskab. I den forbindelse anfører biskoppen over Helsingør Stift og Helsingør Stiftsøv- righed, at lovforslaget også mangler stillingtagen til forrentning af de indkomne kapitaler og provenuer. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at det af forslaget om indsættelse et nyt § 21 b, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi, fremgår, at provenu og andre kapita- ler, som er fremkommet ved salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker, indbetales til fællesfon- den. Den foreslåede ændring vil medføre, at i tilfælde af, at en middelalderkirke, som er overdraget til enheden, senere overdrages til tredjemand, vil salgsprove- nuet for kirken skulle indbetales til folkekirkens fællesfond. By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret sig biskoppen over Helsingør Stifts og Helsingør Stiftsøvrigheds forslag og vil lade disse indgå i ministeriets overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af evt. kommende bekendtgørelse vedrørende enhe- dens virksomhed. Distriktsforeningen Himmerland anfører, at forslaget, hvad angår antallet af kirker, ikke er vidtgående nok og ej heller, hvad angår det beløb, der foreslås afsat. Distriktsforeningen Himmerland anfører, at forslaget bør ændres til dels at omfatte et noget større antal kirker, dels at der skal afsættes et væsentligt større beløb, der bør svare til det åremål, man forventer, beløbet skal kunne dække og ikke kun nævne ”fra 2028 og frem”. Biskoppen over Lolland-Falsters Stift støtter, at enheden finansieres via fæl- lesfonden, men da fællesfondens økonomi har været under pres gennem læn- gere tid, må der også arbejdes for at sikre en mere langsigtet finansiering. Frederikssund Provstiudvalg og Brændkjærkirkens Menighedsråd tilslut- ter sig behovet for oprettelse af en enhed for folkekirkens middelalderkirker med opgave som beskrevet og den nødvendige etablering af hjemmel hertil og anerkender, at vil være en øget udgift i forbindelse med oprettelse af enheden. Skt. Catharinæ Kirke Menighedsråd i Ribe og domprovsten for Ribe Domprovsti spørger, hvor mange kirker enheden reelt skal overtage driften af og henviser til udtalelse fra biskoppen over Lolland-Falsters Stift bragt i medi- erne den 2. juni 2025 og anfører, at der ikke er overvejelser i lovforslaget om, hvor stor enheden vil blive senere hen. Tveje Merløse Menighedsråd forstår behovet for hjælp til vedligeholdelse af de mange middelalderkirker, ikke mindst i tyndt befolkede områder. Tveje-Mer- løse Menighedsråd forstår dog ikke logikken i, at nogle enkelte kirker bliver ud- valgt, mens resten må vedligeholdes for de lokale kirkeskattemidler. Notat Akt nr. 509323 Side: 29 Provst for Ringkøbing Provsti og kirkeværge i Ringkøbing Sogn og Ringkø- bing Provstiudvalg spørger, om man virkelig mener, at der skal oprettes en en- hed for blot 5 kirkers skyld, eller om det er begyndelsen til noget meget større. Ambitionen om at lægge kun ca. 5 kirker over i denne løsning, finder Trygge- vælde Provstiudvalg for beskeden, ikke mindst taget i betragtning, at der bud- getteres med 5 årsværk til varetagelse af opgaven. Tryggevælde Provstiudvalg anfører, at det ikke synes at være en økonomisk balanceret og rentabel løsning, når den gennemføres i så lav skala. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at enheden skal kunne overtage det fulde ansvar for et mindre antal middelalderkirker med eventuelt tilhørende kirkegård. Det er forventningen, at det vil dreje sig om ca. fem kirker, men By-, Land- og Kir- keministeriet bemærker, at der i lovforslaget ikke er fastsat lovmæssig grænse for antallet af kirker, der kan overdrages til enheden. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærkes desuden, at enheden for folkekirkens middelalderkirker forventes be- mandet med fire årsværk – og ikke med fem årsværk, som angivet af Tryggevælde Provstiudvalg. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker desuden, at enheden skal varetage en række andre opgaver ud over evt. bestyrelse og vedligeholdelse af mid- delalderkirker, overdraget til enheden. Enheden skal således primært yde rådgiv- ning og undervisning af de folkekirkelige myndigheder, herunder kursusvirksom- hed, samt varetage dialog med relevante aktører myndigheder og aktører i rela- tion til folkekirkens middelalderkirker. By-, Land- og Kirkeministeriet finder på den baggrund ikke, at bemærkningerne giver anledning til at ændre i lovforslaget. Biskoppen over Aalborg Stift, Aalborg Stiftsråd og Viborg Stiftsråd sætter spørgsmålstegn ved, om udgifterne til vedligeholdelse af fem middelalderkirker modsvarer de 7 mio. kr., som enheden forventes at koste fra 2028 og frem. Biskoppen over Fyens Stift anfører, at det virker voldsomt at bruge 7 mio. kr. om året på en enhed, hvis opgaver allerede bliver varetaget andetsteds. Biskop- pen over Fyens Stift spørger, hvem der skal betale for den kursusvirksomhed, som enheden forudsættes at skulle gennemføre for byggesagkyndige i provstier og stifter, og om dette omfattende arbejde ligger indenfor enhedens bevilling. Foreningen af Provstisekretærer, biskoppen over Ribe Stift, Ribe Stiftsråd, Haderslev Domprovstiudvalg, Herning Nordre og Herning Søndre, Nørre- bro Provstiudvalg og Roskilde Domprovstiudvalg udtrykker undring over størrelsen på budgettet til enheden, da fire årsværk til de beskrevne opgaver ly- der af meget, ligesom budgettet vurderes værende for højt. Biskoppen over Viborg Stift anfører, at de beløb, der er afsat til enheden, både skal dække drift af enheden, vedligeholdelsen af de op til 5 kirker, som overdra- ges til enheden, og den vejledning og kursusvirksomhed, der udføres. Biskoppen over Viborg Stift, anfører videre, at der ud fra erfaringen vil kunne spares et be- tydeligt millionbeløb, hvis der sikres en effektiv restaureringsproces, da proble- met i dag er, at restaureringer ofte trækker ud i flere år på grund af fejldispositi- oner i processen. Notat Akt nr. 509323 Side: 30 Foreningen af Provstisekretærer og Herning Nordre og Herning Søndre Provstiudvalg sætter spørgsmålstegn ved antagelsen om, at der vil kunne opnås en større besparelse ved at oprette et videnscenter for vedligehold af middelal- derkirkerne. Nørrebro Provstiudvalg ser ingen grund til at oprette en ny fællesfondsinstitu- tion i form af en enhed for folkekirkens middelalderkirker, som kun vil afsted- komme store udgifter til ansættelse af konsulenter, som i sidste ende vil være finansieret af ligningsmidler, der fragår de lokale sogne og dermed vil forringe det lokale kirkeliv. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at de beløb, der er afsat til enheden, som anført af biskoppen over Viborg Stift, skal dække både drift af enheden, vedligehol- delse af de op til 5 kirker, som overdrages, samt den vejledning og kursusvirksom- hed, som enheden skal udføre. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at vurde- ringen af det tilstrækkelige og nødvendige årlige budget hertil baseres på anbefa- linger fra udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopga- ver. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker hertil, at lovforslaget ændres, således at det tydeliggøres i lovteksten, at enheden skal varetage følgende opgaver: 1) Rådgivning og undervisning af de folkekirkelige myndigheder. 2) Dialog med relevante myndigheder og aktører i relation til folkekirkens middelalderkirker. 3) Bestyrelse og vedligeholdelse af kirker, der er overdraget til enheden og taget ud af brug som sognekirker, samt tilhørende inventar og kirke- gårde. 2.2.10. Alternative løsningsforslag Foreningen for Kirkegårdskultur, Aalborg Stiftsråd og Aalborg Budolfi Provstiudvalg ser positivt på, at man fra central hånd ønsker at se nærmere på de udfordringer, som nogle menighedsråd i landdistrikter med mange middelal- derkirker, oplever. Aalborg Stiftsråd og Aalborg Budolfi Provstiudvalg er dog betænkelig ved, om den foreslåede model kan løse de udfordringer, som der er i visse områder af landet og mener, at det kun bør udgøre én af flere fremtidige løsninger. Aalborg Budolfi Provstiudvalg mener, at der skal arbejdes for en model for løsningen af denne opgave, hvor alle i samfundet skal være med i løsningen af bevarelsen og ikke kun folkekirkemedlemmer. By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret sig forslagene og finder på den bag- grund ikke anledning til at ændre i lovforslaget. Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst anfører, at de danske middelalderkir- ker er i forholdsvis god stand, hvilket skyldes, at menighedsrådene har deres Notat Akt nr. 509323 Side: 31 daglige gang i kirkerne og dermed kender de eventuelle skader, der trænger til nærmere eftersyn og udbedring. Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst anfører, at menighedsrådene, der ser og bruger middelalderkirkerne dagligt, har den bedste viden om deres tilstand, og her vil en centralisering af opsynet ikke have det samme kendskab. Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst vurderer, at udfor- dringen for menighedsrådene primært består i at skaffe penge til større istand- sættelser, samtidig med at byggestyring er blevet mere kompliceret, end det tid- ligere har været. Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst, Skads Provstiudvalg, Frørup-Tå- rup og Ærø Menighedsråd foreslår målrettet økonomisk støtte til menigheds- rådene for at varetage arbejdet. Såfremt noget skal centraliseres, foreslår Aka- demiraadets Udvalg for Kirkekunst, Grundtvigsk Forum, Hadsten, Sahl- Gullev og Smidstrup-Skærup Menighedsråd en enhed for byggestyring/den tekniske rådgivning, til at bistå menighedsrådene med forvaltning af byggesager. Biskopperne over Aalborg og Ribe stifter, Ringkøbing og Skads Provstiud- valg, Gørding Menighedsråd, Skt. Catharinæ Kirke Menighedsråd i Ribe, Vejrup og Vester Nykirke Menighedsråd og domprovsten for Ribe Domprovsti foreslår at styrke og udbygge de eksisterende ordninger. Biskoppen over Fyens Stift er af den opfattelse, at hvis et menighedsråd ikke længere mener, at en kirke skal være i brug, er det allerede muligt med hjemmel i lov om menighedsråd § 42, stk. 1, nr. 3, og § 42 c, stk. 1, nr. 2, at et menighedsråd kan indgå et samarbejde med provstiudvalget om bygningsvedligeholdelse og drift. By-, Land- og Kirkeministeriet kan tilslutte sig Akademiraadets Udvalg for Kirke- kunsts bemærkninger om, at det er menighedsrådene, der har deres daglige gang i kirkerne, som kender disse og deres tilstand bedst. By-, Land- og Kirkeministeriet anerkender ligeledes, som anført af Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst, at det kan være en udfordring for menighedsrådene at finansiere vedligeholdelsesarbej- der på middelalderkirker, særligt i de tyndtbefolkede områder, hvor der er et be- grænset ligningsgrundlag. By-, Land- og Kirkeministeriet har desuden noteret sig forslag til alternative løs- ninger. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker dog, at lovforslaget har til hensigt at understøtte de menighedsråd, hvor der ikke bare mangler økonomiske ressour- cer, men tillige menneskelige. By-, Land- og Kirkeministeriet finder ikke, at en styr- kelse af de eksisterende strukturer alene vil være nok til at sikre understøttelsen af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirkerne og finder på den bag- grund ikke anledning til at ændre i lovforslaget. Foreningen for Kirkegårdskultur, biskoppen over Haderslev Stift, Frede- riksberg Provstiudvalg, Sønder Borris, Treenighedskirkens og Varde Me- nighedsråd samt Vor Frue Menighedsråd i Odense foreslår, i stedet for op- rettelse af enheden, at nogle af de eksisterende myndigheder inden for folkekir- ken overtager administrationen af de kirker, med evt. tilhørende kirkegårde, som ministeren, efter anmodning fra et menighedsråd og udtalelse fra Notat Akt nr. 509323 Side: 32 biskoppen, beslutter, skal tages ud af brug. Biskoppen over Haderslev Stift fo- reslår konkret, at de enkelte stiftsråd får denne opgave, og at der skabes hjem- mel i økonomiloven til, at udgifterne til vedligeholdelse m.v. dækkes af stiftsbi- draget. Biskoppen over Haderslev Stift foreslår, at det alene er bestyrelsesopga- ven af kirken, der overdrages til stiftsrådet, således at ejerforholdet fortsat er kirken ved det pågældende stiftsråd. Alternativt til den foreslåede løsning fore- slår biskoppen over Haderslev Stift, at for de stifters vedkommende, hvor der ikke er økonomi, der kan bære bestyrelsesopgaven, kan man lade AdF overtage bestyrelsesopgaven af kirkerne. Foreningen for Kirkegårdskultur mener, at en mere hensigtsmæssig og øko- nomisk ansvarlig løsning ville være at placere ansvaret hos provstiet eller stifts- øvrigheden, som har det fornødne lokalkendskab og adgang til relevante konsu- lenter, der kan bistå med opgaven. Foreningen for Kirkegårdskultur mener des- uden, at enheden for folkekirkens middelalderkirker vil skabe uklarhed om stiftsøvrighedens kompetencer og ligeledes uklarhed mellem enhedens konsu- lenter og de konsulenter, som stiftsøvrigheden allerede inddrager. Distriktsforeningen Himmerland anfører, at forslaget med enheden blot er en ny form for udligning inden for rammerne af det samme totalbeløb, og foreslår derfor, at en øget udligning inden for den nuværende model, men med en indi- viduel tildeling til de – ud fra det nuværende forslag – 5 kirker, ville være en både mindre administrativ tung og en langt billigere måde at tilføre midler til vedlige- holdelse af de omtalte middelalderkirker på. Haderslev Domprovstiudvalg og to medlemmer af Helsingør Domprovsti- udvalg, foreslår, at kirken tømmes for inventar, og at provstiudvalget er ansvar- lige for den absolut nødvendige vedligeholdelse – under tilsyn af stiftsøvrighe- den, evt. i et andet stift, hvis der ønskes yderligere armslængde, og at udgiften til de samlet set meget lave udgifter kunne dækkes via ansøgning til fællesfonden. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at enheden vil kunne varetage andre relevante opgaver vedrørende fol- kekirkens middelalderkirker i øvrigt. Sådanne andre opgaver omfatter bl.a. gene- rel rådgivning, indsamling af viden og gennemførelse af analyser af økonomi og bygningsfaglighed og varetagelse og koordination af folkekirkens dialog med kgl. bygningsinspektører, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen m.v. og med an- dre konkrete aktører og entreprenører inden for vedligeholdelse af middelalder- kirker i samarbejde med stiftsøvrighederne. Enhedens viden og kompetencer inden for området vil således kunne bringes i an- vendelse også ud over det mindre antal middelalderkirker, som enheden overtager ansvaret for. Det er forventningen, at der dermed kan skabes synergier til andre opgaver og behov, som folkekirken i almindelighed og konkrete menighedsråd i særdeleshed måtte have i relation til drift og vedligeholdelse af middelalderkirker i øvrigt. By-, Land- og Kirkeministeriet finder på den baggrund ikke, at forslagene giver anledning til at ændre i lovforslaget. Notat Akt nr. 509323 Side: 33 Roskilde Stiftsråd, Funder, Kragelund, Nustrup, Sejling-Sinding, Serup- Lemming, Sorø og Tiset Menighedsråd foreslår, at kirker, der tages ud af drift, i stedet overdrages til Nationalmuseet eller Slots- og Kulturstyrelsen. Egebæks- vang og Tiset Menighedsråd anfører, at vedligeholdelse af den kulturarv, som middelalderkirkerne er, ikke alene bør være folkekirkens ansvar. Det er en op- gave, hele samfundet må påtage sig både af respekt for de forgangne generatio- ner, nutiden og de kommende generationer. By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret sig forslagene og finder på den bag- grund ikke anledning til at ændre i lovforslaget. 2.3. Forslag om indførelse af procesmæssige regler for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov I notat om hovedtendenser i høringssvar vedrørende udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov, er der redegjort for hvordan hørings- svarene fordeler sig på positive, neutrale og negative høringssvar. Det fremgår således af pkt. 3 i notatet, at 18 høringssvar11 støtter forslaget om procesmæssige regler for provstiudvalgenes orientering af stiftet om de lokale kassers foreløbige ligningsbehov, 16 er hverken for eller imod, mens 29 er imod forslaget. Blandt interesseorganisationerne støtter Landsforeningen af Menighedsråd forslaget, mens Foreningen af Provstisekretærer er imod. Danmarks Provsteforening har afgivet høringssvar, som er neutralt. Blandt biskopperne støtter biskopperne over Københavns, Helsingør, Ros- kilde, Viborg og Aarhus stifter forslaget, mens biskopperne over Aalborg, Ribe og Haderslev stifter er imod. Blandt stiftsrådene er Roskilde, Viborg, Aalborg og Ribe Stiftsråd imod forsla- get. Blandt stiftsøvrighederne støtter Helsingør Stiftsøvrighed12 forslaget. Blandt provstiudvalgene støtter Aalborg Budolfi, Aarhus Nordre, Bispebjerg- Brønshøj, Gentofte, Kolding og Randers Nordre Provstiudvalg forslaget, mens Brønderslev, Fredericia, Frederiksberg, Nørrebro, Roskilde Dom-, Skads, Tryggevælde og Varde Provstiudvalg er imod forslaget. Amagerland, 11 Som nævnt tidligere er svaret fra Helsingør Stiftsøvrighed, der er afgivet som en del af svaret fra biskoppen over Helsingør ved en fejl ikke blevet registret som et selvstæn- digt svar. Når dette svar medtælles, er der 19 svar der støtter forslaget. 12 Det samlede antal høringssvar er en højere end i notatet om hovedtendenser vedrø- rende udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov. Det skyldes, at svaret fra Helsingør Stiftsøvrighed, der er en del af svaret fra biskoppen over Helsingør Stift, ved en fejl ikke var registret som selvstændigt svar. Notat Akt nr. 509323 Side: 34 Frederikssund, Haderslev Dom-, Herning Nordre og Herning Søndre13 og Rudersdal Provstiudvalg har afgivet høringssvar, som er neutrale. Blandt budgetsamrådene har budgetsamrådet under Kalundborg Provsti op- lyst at være imod forslaget. Blandt menighedsrådene støtter Brændkjærkirkens, Christians Menigheds- råd i Fredericia, Karlslunde Strand, Skarrild, Treenighedskirkens Menig- hedsråd samt Vor Frue Menighedsråd i Odense forslaget, mens Egebæks- vang, Grene, Gørding, Haderslev Vor Frue, Kastelskirkens, Skt. Catharinæ Kirke i Ribe, Tune, Vejens, Vejrup og Vester Nykirke Menighedsråd er imod forslaget. Dragør, Erritsø, Kastrup, Korsvejen, Nustrup, Skelgård, Store Magleby og Tårnby Menighedsråd har afgivet høringssvar, som er neutrale. Blandt præster og provster er domprovst for Ribe Domprovsti imod forslaget. Blandt borgere er et menighedsrådsmedlem imod forslaget, mens en forhen- værende provst har afgivet høringssvar, som er neutralt. 2.3.1. Generelle bemærkninger Danmarks Provsteforening og Aarhus Nordre Provstiudvalg finder balan- cen afgørende, at kompetencen til at fastsætte ligningsbehovet fortsat ligger hos provstiudvalget/budgetudvalget samtidig med, at den lokale økonomis udvik- ling også gøres til genstand fra drøftelser på stifts- og nationalt niveau. Biskoppen over Aarhus Stift, Bispebjerg-Brønshøj og Kolding Provstiud- valg, Brændkjærkirkens Menighedsråd, Christians Menighedsråd i Frede- ricia, Skarrild Menighedsråd og Vor Frue Menighedsråd, Odense kan helt overordnet tilslutte sig lovforslaget. Brændkjærkirkens Menighedsråd og Kolding Provstiudvalg noterer sig positivt, at der ikke ændres på økonomilo- vens § 7, stk. 2, 2. pkt., om, at kirkeministeren ikke kan fastsætte regler for stør- relsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse og anfører, at det er vigtigt, at folkekirken fortsat er lokalt forankret, også økonomisk. Christi- ans Menighedsråd i Fredericia udtrykker bekymring for, at en stadigt større del af den lokale ligning kræves tilbagebetalt til ministeriet. Biskoppen over Haderslev Stift, Roskilde Stiftsråd, Egebæksvang og Erritsø Menighedsråd mener, at forslaget indebærer en sammenblanding af myndighe- dernes områder. Biskoppen over Haderslev Stift foreslår, at hvis der måtte være behov for at udvide fællesfondens økonomiske ramme, bør der indføres hjemmel til, at bud- getsamrådet kan udskrive et fællesfondsbidrag til den lokale ligning. Biskoppen over Helsingør Stift og Helsingør Stiftsøvrighed anfører, at kirke- ministerens hjemmel i lov om folkekirkens økonomi til at fastsætte procesmæs- sige regler skal fremgå klart af lovens bestemmelser, netop for at sikre de lokale 13 Høringssvar fra det fælles provstiudvalg for Herning Nordre og Herning Søndre provstier er ved optællingen af antal indkomne høringssvar talt med som to hørings- svar. Notat Akt nr. 509323 Side: 35 og nationale niveauers sammenhæng og ikke mindst skabe et klart og gennem- sigtigt hjemmelsgrundlag. Samtidig vil biskoppen over Helsingør Stift og Helsin- gør Stiftsøvrighed præcisere, at kompetencen til at fastsætte den lokale ligning ikke bør ændres. Biskoppen over Københavns Stift anfører, at det er vigtigt, at beslutningskom- petencen vedrørende den lokale lignings størrelse forbliver placeret der, hvor den rettelig hører hjemme i dag. Biskoppen over Ribe Stift, Ribe Stiftsråd, Roskilde Dom-, Skads og Trygge- vælde Provstiudvalg, Grene og Tune Menighedsråd og domprovsten for Ribe Domprovsti anfører, at forslaget er et indgreb i provstiudvalgenes beføjel- ser og udtryk for magtforskydning, centralisering og statsstyring til skade for folkekirkens lokale forankring. Biskoppen over Ribe Stift og Ribe Stiftsråd an- fører videre, at når kirkeskatten gøres til et koordineret nationalt anliggende, flyttes magten ikke bare administrativt, men også åndeligt. Biskoppen over Ribe Stift og Ribe Stiftsråd foreslår, at ligningsdrøftelser bør forblive lokalt mellem kommune og provsti. Budgetsamrådet under Kalundborg Provsti anfører, at kirkeministeren ikke skal blande sig i, hvad folkekirken opkræver i kirkeskat, idet der er tale om et kontingent, som alene af praktiske grunde opkræves sammen med de øvrige personskatter. Amagerland Provstiudvalg, Dragør, Kastrup, Korsvejen, Skelgård, Store Magleby og Tårnby Menighedsråd anfører, at da de beskrevne processer i det hele påtænkes udført i samspil mellem provstiudvalg og biskopperne, ses ingen grund til en lovfæstning af processen. Der opfordres i stedet til, at biskopperne tager initiativ til, at folkekirken selv gennemfører en sådan ordning. Fredericia, Frederiksberg og Frederikssund Provstiudvalg, Haderslev Domprovstiudvalg, Nørrebro og Varde Provstiudvalg, Kastelskirkens og Nustrup Menighedsråd, finder det uforståeligt og unødigt bureaukratisk, at mi- nisteriet påtænker at pålægge provstierne en merudgift i form af et forøget bi- drag til landskirkeskatten og samtidig forventer, at alle provstier holder kirke- skatteprocenten i ro. Gentofte Provstiudvalg kan støtte en afprøvning af den foreslåede procedure som midlertidig løsning. Provstiernes indmelding af for- ventet ligningsbeløb sker, før fremskrivningsprocenterne foreligger. Gentofte Provstiudvalg foreslår, at provstiernes indmelding af ligningsbeløb sker i faste priser, da indmeldingen ellers kræver, at 100 provster gætter på fremskrivnin- gen. Varde Provstiudvalg oplyser, at i hvert provsti foregår budgetprocessen meget forskelligt, alt efter provstiets vilkår og egenart. Det vil derfor være en fuldstæn- dig umulig opgave at give biskopperne, at de skal vurdere, hvilke provstier der kan sætte kirkeskatteprocenten ned for, at andre provstier kan få lov at sætte kirkeskatteprocenten op, og det er endnu mere utænkeligt, at Københavns Stift skulle have nogen mulighed for at løse denne opgave på en anstændig facon. Foreningen af Provstisekretærer, Roskilde Stiftsråd, Fredericia, Frede- riksberg og Gentofte Provstiudvalg, Haderslev Dom- og Nørrebro Provsti- udvalg samt Haderslev Vor Frue Menighedsråd fastholder, at det er Notat Akt nr. 509323 Side: 36 provstiudvalgets kompetence at fastsætte driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for de lokale kasser og dermed at fastsætte det ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen. Dermed er det provstiudvalgets kompetence at afgøre, om der er behov for større ligningsbeløb (og som følge deraf en større kirkeskatteprocent) for at kunne dække ovennævnte udgifter til landskirkeskat og øget administration i provstierne. Foreningen af Provstisekretærer be- mærker, at forslaget betyder, at biskoppen kan fristes til at lægge pres på prov- sterne til at påvirke deres respektive provstiudvalgs beslutninger med hensyn til fastsættelse af rammer og opkrævning af ligning. Ebeltoft-Dråby-Handrups Menighedsråd anfører, at lovens formål om at holde kirkeskatten i ro ikke har en sammenhæng med de foreslåede ændringer. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at formålet med forslaget er at præcisere kirkeministerens hjemmel til at fastsætte procesmæssige regler, herunder frister, for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og nationale processer, som har betydning for den samlede kirkeskatteprocents størrelse. Forslaget ændrer ikke på bestemmel- sen i økonomilovens § 7, stk. 6, 2. pkt., om, at kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse. Den foreslåede ændring vil alene medføre, at kirkeministeren kan fastsætte nær- mere regler om, at det enkelte provstiudvalg (eller budgetsamråd eller budgetud- valg, hvis relevant) på et tidligt tidspunkt i budgetprocessen skal afgive en vurde- ring til stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov til kirkekasserne, selvstæn- dige juridiske enheder m.v. Det forventes, at oplysningerne skal omfatte en vurde- ring af, om det lokale ligningsbeløb i det følgende år forventes fastholdt, forøget eller reduceret, herunder hvor meget ligningen forventes forøget eller reduceret. Det forventes endvidere, at fristen for aflevering af vurderingen af det foreløbige ligningsbehov vil blive fastsat til foråret. Provstiudvalgenes vurdering heraf kan derpå indgå i den enkelte biskops stiftsvise drøftelser af forventningerne til de lo- kale ligningsbeløb det følgende år, samt i den tværgående koordination på tværs af stifterne, som udvalget for bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopga- ver har foreslået faciliteret af Københavns Stift. Forslaget indeholder dermed alene procesmæssige regler og medfører ikke en æn- dring i reglerne om bemyndigelsen til at fastsætte kirkeskatten. 2.3.2. Tidsplanen Foreningen af Provstisekretærer bemærker, at i praksis foregår budgetpro- cessen i hovedparten af landets provstier bl.a. i en dialog med kommunen, hvor provstiudvalget først i juli får en melding fra kommunen om et forventet kirkes- katteprovenu for det følgende år ved en uændret kirkeskatteprocent. Forenin- gen af Provstisekretærer anfører, at hvis provstiudvalgene allerede senest 15. maj skal sende en foreløbig melding til biskoppen, rykkes der ved provstiudval- gets kompetence til at fastlægge budgetprocessen, hvilket udgør centralisering og magtforskydning. Foreningen af Provstisekretærer anfører, at i praksis afslut- tes budgetprocessen i de fleste provstier mellem den 3. og 4. september, Notat Akt nr. 509323 Side: 37 hvorefter de endelige beløb meddeles både menighedsrådene og kommunen. Foreningen af Provstisekretærer gør gældende, at lovforslaget medfører risiko for, at biskoppen fx den 13. eller 14. september kan give en tilbagemelding til provstiudvalgene, som udløser ekstraordinært møde op til den 15. september. Roskilde Stiftsråd anfører, at den foreslåede tidsplan er urealistisk, da der i re- aliteten er 14 dage fra sidst i august til 15. september til eventuelle korrektioner af ligningsbeløb. Roskilde Stiftsråd gør gældende, at eftersom udmeldingen af udskrivningsgrundlag og pris- og lønregulering først kommer i juli, vil provsti- erne ved opstart af budgetlægning i forsommeren nødt til at basere sig på egne gæt. Roskilde Stiftsråd mener, at dette vil medføre et risikofyldt, komprimeret forløb med iterative beregninger og forhandlinger. Brønderslev Provstiudvalg anfører, at ifølge forslaget skal den nationale koor- dinering ske, inden provstiudvalgene har udmelding fra Indenrigsministeriet om udskrivningsgrundlag, prisstigninger m.m., og inden budgetterne er drøftet, hvilket vil medføre en ekstra administrativ byrde. Herning Nordre og Herning Søndre Provstiudvalg vil gøre opmærksom på, at provstiudvalgene ikke drøfter ligningsbehov, men udarbejder budgetter på bag- grund af det ligningsprovenu, provstiudvalgene får oplyst ved den gældende kir- keskat, og at provstiudvalgene derved sikrer, at kirkeskatten fastholdes på nu- værende niveau. Herning Nordre og Herning Søndre Provstiudvalg anfører, at provstiudvalget først kender ligningsbeløbet fra kirkeskatten samt de reelle be- hov til det efterfølgende budgetår i midten af juli måned og derfor først på dette tidspunkt kan give et kvalificeret bud til biskoppen. Herning Nordre og Herning Søndre Provstiudvalg mener derfor ikke, at det vil være muligt for provstiudvalg senest den 15. maj at afgive en meningsfuld foreløbig vurdering til stiftets bi- skop. Roskilde Domprovstiudvalg anfører, at det vil være et problem, at provstiud- valgets endelige beslutning om budgetrammen kan blive ændret på grundlag af andre provstiers beslutninger om deres budgetramme. Roskilde Domprovstiud- valg henviser til, at det med den seneste ændring af økonomiloven blev muligt for at fastlægge en budgetproces, hvor budgettet etableres på grundlag af dialog med menighedsrådene, kendskab til udskrivningsgrundlaget, landskirkeskatten samt anbefalede løn- og prisfremskrivninger, men at denne viden ikke er til stede i maj forud for det kommende års budget. Roskilde og Rudersdal Provstiudvalg anfører, at en budgettilkendegivelse se- nest den 15. maj være forbundet med stor usikkerhed og samtidig give ekstra arbejdsopgaver til de enkelte provstier. Derudover anfører Roskilde Domprov- stiudvalg, at hvis de indmeldte budgetforventninger giver grundlag for korrige- rende handlinger, vil de komme så sent i budgetprocessen, at det vil give en eks- tra byrde til provstiudvalgene og menighedsrådene. Rudersdal Provstiudvalg anfører, at det giver en usikkerhed for provstiudval- gene, at de kan risikere at skulle vente med at få det endelige ligningsbehov på plads helt frem til, der skal indmeldes til kommunen. Rudersdal Provstiudvalg anfører, at sammenholdt med at den gennemsnitlige kirkeskat har været uæn- dret 0,87 siden 2017, virker det som en stor mekanisme at sætte i gang. Notat Akt nr. 509323 Side: 38 By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at fællesfondens ramme for det kom- mende år fastsættes af kirkeministeren efter indstilling fra budgetfølgegruppen in- den udgangen af marts. Det indebærer, at den samlede landskirkeskat for det kom- mende år er kendt inden udgangen af marts, idet pris- og lønregulering dog først udmeldes i juli. Provstierne kender dermed allerede på dette tidspunkt med stor sikkerhed provstiets forventede andel af landskirkeskatten i det kommende år. By- , Land- og Kirkeministeriet udmelder i første uge af juli landskirkeskattens endelige størrelse og fordeling på ligningsområder samt det af Indenrigs- og Sundhedsmi- nisteriet udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag og den af Finansmini- steriet udmeldte generelle pris- og lønregulering for det kommende år. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker endvidere, at det af lovforslaget blot fremgår, at det forventes, at fristen for aflevering af vurderingen af det foreløbige ligningsbehov vil blive fastsat til foråret. Det er således ikke truffet endelig beslut- ning om en specifik dato. By-, Land- og Kirkeministeriet har i den forbindelse note- ret sig bemærkningerne angående tidsplanen for provstiudvalgenes udmelding om det foreløbige ligningsbehov til stiftets biskop. By-, Land- og Kirkeministeriet vil i relevant omfang inddrage bemærkningerne i ministeriets overvejelser i forbin- delse med udformningen af evt. kommende administrativ forskrift. Treenighedskirkens Menighedsråd er enige i forslaget til et årshjul i forhold til den kirkelige ligning og udtrykker ønske om, at der, når der skal ses på års- hjulet, tages hensyn til lønforhandlingerne med faglige foreninger. By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret sig Treenighedskirkens Menighedsråds bemærkning og oplyser, at det fortsat er op til de folkekirkelige aktører at inddrage de aspekter af budgetprocessen, som de finder relevant i forbindelse med den nær- mere koordinering af den samlede kirkeskatteprocent. Dette ændres der ikke på i lovforslaget. 2.3.3. Alternative løsningsforslag Biskoppen over Aalborg Stift, Aalborg Stiftsråd og Viborg Stiftsråd foreslår en model for tilbagemelding mellem de forskellige myndigheder, som indebærer mindst mulig administration for disse, fx i form af en underside på Kirkeporta- len, hvor provstiudvalgene kan indberette, og biskoppen har et stiftsoverblik. Bi- skoppen over Aalborg Stift, Aalborg Stiftsråd og Viborg Stiftsråd foreslår anfører, at der vil kunne åbnes for adgang til Københavns Stift som koordinerende for alle stifter. Aalborg Stiftsøvrighed har ikke haft yderligere at tilføje til biskop- pen over Aalborgs høringssvar. Ribe Stiftsråd anfører, at ansvaret for medlemsbidraget til folkekirken kan løf- tes gennem dialog med provstiudvalgene, og at der ikke er behov for lovgivning herom. Ribe Stiftsråd foreslår, at en sådan dialog om den folkekirkelige ligning, dens størrelse og dens samfundsmæssige betydning fx kan faciliteres i de en- kelte stifter af biskoppen, og at dialogen kan føre til konkrete, frivillige aftaler Notat Akt nr. 509323 Side: 39 om ligningen mellem de enkelte provstiudvalg. Ribe Stiftsråd anfører, at hvis der måtte være behov for en landsdækkende drøftelse af emnet, skal den finde sted i kredsen af biskopper. Aalborg Budolfi Provstiudvalg har forståelse for, at man ønsker at sikre en bedre koordinering for at holde landskirkeskatten i ro, men modellen må undgå at være administrativt krævende. Brønderslev Provstiudvalg mener, at forslaget bør udgå, og foreslår, at det til gengæld bør overvejes, hvordan økonomien i fællesfonden kan styres bedre fremover. Vejen Menighedsråd anfører, at menighedsrådet under ingen omstændigheder kan acceptere, at Københavns Stift får opgaven med administrationen lovgiv- ningsmæssigt, og foreslår, at hvis det skal være centralt, så skal beslutningen ligge hos biskopperne. By-, Land- og Kirkeministeriet har noteret sig Ribe Stiftsråd, Aalborg Budolfi Prov- stiudvalg, Brønderslev Provstiudvalg og Vejen Menighedsråds bemærkninger og finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget. For så vidt angår bemærkningerne fra biskoppen over Aalborg Stift, Aalborg Stiftsøvrighed, Aalborg Stiftsråd og Viborg Stiftsråd samt disses forslag til anvendelse af Kirkeportalen til brug for provstiudvalgenes orientering har By-, Land- og Kirkeministeriet noteret sig dette til og vil lade det indgå i ministeriets overvejelser i forbindelse med udste- delse af evt. kommende administrativ forskrift. 3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer: Den foreslåede § 8 a i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde er ble- vet ændret, så det fremgår af stk. 1, nr. 1-3, om oprettelse af en enhed for folke- kirkens middelalderkirker, at enheden skal varetage følgende opgaver: 1) Rådgivning og undervisning af de folkekirkelige myndigheder. 2) Dialog med relevante myndigheder og aktører i relation til folkekirkens middelalderkirker. 3) Bestyrelse og vedligeholdelse af kirker, der er overdraget til enheden og taget ud af brug som sognekirker, samt tilhørende inventar og kirke- gårde. Herudover har By-, Land- og Kirkeministeriet foretaget en sammenskrivning af lovforslaget med forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om fol- kekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v. og lov om valg til menighedsråd (For- enkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet). Der er i den forbin- delse foretaget sproglige og lovtekniske justeringer.
bilag B9. Høringssvar fra statslige myndigheder (Middelalderkirker)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090357.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
22. august 2025
Sagsnummer: 25/01761
By-, Land- og Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Forskning og Kulturarv
Oldtid, Middelalder og
Renæssance
+45 41206110
Michael.Andersen@nat-
mus.dk
Vedr. lovforslag vedrørende understøttelse af menighedsrådenes vedligehol-
delse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
(sagsnr. 2025-5593)
Nationalmuseet er i henhold til lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
rådgiver for de kirkelige myndigheder i antikvariske spørgsmål, jf. § 8., med henblik
på at sikre varetagelsen af lovens § 1, formål 3 (at sikre, at der ikke sker en forrin-
gelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde).
Vi er enige i, at der er behov for at finde løsninger, som aflaster folkekirkens frivil-
lige kræfter fra administrative byrder. Dette skal blandt andet ses i lyset af demo-
grafiske forandringer, som medfører, at grundlaget for driften og vedligeholdelsen af
folkekirkens kirkebygninger flere steder i landet er udfordret. Nationalmuseet har
således forståelse for tankerne bag lovforslaget, hvori det foreslås, at der oprettes
en fællesfondsfinansieret enhed under kirkeministeriet. Til dette har Nationalmuseet
følgende kommentarer:
1. Det er positivt, at en fællesfondsfinansieret enhed kan overtage ansvar og
drift for et mindre antal kirker, som ønskes taget ud af brug. Enheden kan,
som en koordinerende kraft bag beskyttelsen af kirkernes og kirkegårdenes
antikvariske værdier, bidrage med nye ressourcer i det eksisterende samar-
bejde mellem stifterne, deres rådgivere, provstierne og menighedsrådene.
Her vil efteruddannelse af byggesagskyndige på alle niveauer i det kirkelige
system kunne få et godt løft med en udbygget kursusvirksomhed. Der er i
folkekirken behov for opkvalificering vedrørende viden om bygningspleje,
vedligehold, behandling af inventar og kendskab til den antikvariske del af
lovgivningen. Nationalmuseet ser frem til at blive inddraget i dette arbejde.
2. Det foreslås, at kirker, når de kommer i enhedens varetægt, skal synes
hvert fjerde år. Dette finder Nationalmuseet utilstrækkeligt. Alle folkekirkens
kirker har provstesyn hvert andet år, og dette bør ved enhedens kirker fak-
tisk være oftere, hvilket vil sige mindst en gang om året. Man skal i den for-
bindelse være opmærksom på, at alle kirker, som er i menighedsrådenes
varetægt, som oftest bliver tilset / besøgt på ugentlig basis hvis ikke of-
tere. Enhedens kirker bør ikke stilles ringere. Løbende tilsyn og vedligehold
er helt afgørende for middelalderkirkernes bevaring, og det må undgås, at
22. august 2025
Sagsnummer: 25/01761
2
mindre problemer med f.eks. utætheder i tag og vinduer samt vandskader
og klimaproblemer udvikler sig katastrofalt med råd, svamp og skimmel-
vækst og efterfølgende omfattende renoveringsudgifter.
3. Enhedens opgaver bør ikke overlappe det eksisterende system, hvor stifts-
øvrighederne ud over den daglige rådgivning til menighedsrådene også er
myndighed, når projekterede renoverings- og anlægsarbejder indsendes til
godkendelse. Stifterne hører deres faglige konsulenter: de kongelige byg-
ningsinspektører, kirkegårdskonsulenterne, Nationalmuseet med flere. Her-
efter træffer stifterne afgørelser på et fagligt og veldokumenteret grundlag,
hvor afvisning af godkendelse om muligt suppleres med rådgivning om alter-
nativer. Det er dette system, som i 100 år har undtaget kirker og kirkegårde
fra fredningsloven. Konsulenterne tilkaldes desuden af menighedsrådene og
rådgiver om konkrete problemer og planer på stedet. Man skal derfor være
opmærksom på, at der ikke skabes usikkerhed hos menighedsrådene om,
hvor de skal spørge efter rådgivning og efterfølgende godkendelser.
Med venlig hilsen
Michael Andersen
Forskningschef
bilag B6. Høringssvar fra menighedsråd (Middelalderkirker)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090354.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
Formatted: Font: 14 pt, Bold, Font color: Text 1
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
Til By, - Land- og Kirkeministeriet
T
Vejen, august 2025
Høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
Sagsnr. 2025 - 4679
Mit navn er Elna Ludvig Jørgensen, menighedsrådsformand i Vejen Sogn. Jeg udtaler mig på vegne af
Vejen Menighedsråd.
Gennemgang af de enkelte forslag:
1, Den eksisterende pligt til at underrette biskoppen om påbud fra Arbejdstilsynet lovfæstes, og
muligheden for bistand og mægling fra biskoppen ved konflikter præciseres. Afsnit 2.1.1.
§ 1, nr. 33 og 50.
Menighedsrådet er for forslaget
2, Muligheden for udelukkelse af et medlem af menighedsrådet udvides til situationer, hvor et
medlems adfærd vedholdende skader arbejdsmiljøet i sognet. Der indføres mulighed for at fratage
enkeltmandsposter for resten af funktionsperioden i de samme situationer. Afsnit 2.1.1. § 1, nr. 32-
33.
Menighedsrådet er for forslaget.
3, Beslutningen om fratagelse af medlemskab skal træffes på to ordinære møder i menighedsrådet
og skal kræve, at mindst 2/3 af medlemmerne er til stede, og at beslutningen træffes med kvalificeret
flertal pa 2/3 blandt de tilstedeværende medlemmer. Afsnit 2.1.1. § 1, nr. 42.
Menighedsrådet går ind for forslaget.
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
4, Der indføres en ny minimumsmodel for konstituering af menighedsrådet. Afsnit 2.1.2. § 1, nr.
12-16, 21, 27 og 28-29.
Menighedsrådet er for forslaget.
5, Antallet af valgte medlemmer i menighedsrådet skal som udgangspunkt være mellem 5 og 10
medlemmer ved, at antallet af valgte medlemmer fastsættes til 5 i sogne med indtil 2.000
folkekirkemedlemmer og stiger med 1 for hver påbegyndt 2.000 folkekirkemedlemmer.
Menighedsrådet kan beslutte at hæve antallet af medlemmer med yderligere 1 i forhold til det
medlemstal, antallet af folkekirkemedlemmer berettiger til. Afsnit 2.1.2. § 1, nr. 3-4 og 6-9.
Menighedsrådet er imod forslaget, men hilser velkommen, at der er sket en opblødning fra politisk
hold, men det mener vi ikke er tilstrækkeligt Hvis menighedsrådene skal have færre medlemmer, vil
det pålægge de resterende medlemmer en alt for stor arbejdsbyrde, og forankringen i den lokale
folkekirke blive svækket. Hvert eneste menighedsrådsmedlem har sit eget netværksengagement, der
har betydning for folkekirken. Antallet af læge menighedsrådsmedlemmer har også betydning ved
bispevalg. Ved forslaget er der færre stemmeberettigede læge. Skal indflydelsen være mindre fra læge
medlemmer ved et bispevalg??
6, Præsters medlemskab som fødte medlemmer i menighedsrådet kræver mindst 50 % ansættelse i
pastoratet og mindst et års ansættelse. Provsten er som hovedregel ikke født medlem Biskoppen
udpeger primærpræst i flersognspastorater. Præster, der ikke er fødte medlemmer, kan deltage uden
stemmeret. Afsnit 2.1.2. § 1, nr. 4, 5 og 10.
Menighedsrådet er imod forslaget med den begrundelse, at det er vigtigt, at præster er med i sognets
arbejde og er i dialog med menighedsrådene om kirken liv og vækst. Det vil ellers ende med, at vi
har funktionspræster, der udelukkende tager sig af kirkelige handlinger. Det vil skade sognet, at der
er minimal dialog mellem menighedsråd og præster. Provstens rolle er en dobbeltrolle, som
forhåbentlig efterhånden bliver mindre og mindre præstefunktion, men får status af lederrolle.
7, Betegnelsen kontaktperson ændres til personaleansvarlig, og menighedsrådet vælger, om denne
opgave skal varetages af et menighedsrådsmedlem eller en ansat daglig leder. Afsnit 2.1.2. § 1, nr.
16-19 og 25.
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
Menighedsrådet er for forslaget. Det er dog at foretrække, at den personaleansvarlige er fra
menighedsrådet, for der er mange eksempler på, at en ansat medarbejder, der er daglig leder, i den
grad kan give problemer internt i personalegruppen.
8, Der indføres obligatorisk 3-dages kursus for personaleansvarlige. Formand og kasserer skal
gennemføre et obligatorisk online-kursus gennemføres, målrettet deres opgaver. Afsnit 2.1.2. § 1,
nr. 27.
Menighedsrådet er for de obligatoriske kurser, men de skal ikke være online-kurser. De skal
gennemføres i lighed med kurser for personaleansvarlige.
9, Der indføres mulighed for økonomisk kompensation til personaleansvarlige, der er valgte
medlemmer, for anvendte fridage i funktionen som personaleansvarlig. Afsnit 2.1.2. § 1, nr. 16.
Menighedsrådet er for forslaget. I vores menighedsråd er der tradition med, at kontaktperson og
formand arbejder tæt sammen om personalespørgsmål. Det letter arbejdet for begge og giver en
tyngde til ledelsesarbejdet i menighedsrådet.
10, Der indføres mulighed for onlinemøder i menighedsrådet og for elektronisk
beslutningsprotokollen. Afholdelse af online-møder kræver enighed i menighedsrådet. Afsnit 2.1.2. §
2, nr. 43.
Menighedsrådet er for forslaget
11, Der indføres krav om, at menighedsrådet afholder et menighedsmøde, hvis sognet ønskes delt
eller sammenlagt med et andet sogn. Afsnit 2.1.2. § 1, nr. 2, 5 og 8.
Menighedsrådet er for forslaget
12, Ved præsteansættelser, hvor der medvirker tre eller flere menighedsråd, kan der nedsættes et
ansættelsesudvalg, som består af menighedsrådsmedlemmerne i primærsognet og to repræsentanter
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
fra de øvrige menighedsråd samt en medarbejderrepræsentant fra hvert menighedsråd. Afsnit 2.1.2.
§ 4, nr. 1-4 og 6-8.
Menighedsrådet går ind for forslaget, men lader det være op til de involverede menighedsråd at
afgøre antallet fra ikke-primærsognene. Medarbejderrepræsentanterne udgør en tyngde i forslaget,
som kan være uhensigtsmæssig.
13, Der indføres hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at ansvaret og opgaven med
tjenesteboliger, landbrugsejendomme, jorder m.v. som udgangspunkt flyttes til provstiudvalget.
Afsnit 2.2. § 2, nr. 15.
Menighedsrådet er klart imod forslaget. Det har hidtil være sådan, at når det gælder afgørende lokale
beslutninger om kirkeliv, kirke, præstegård og økonomi intet over menighedsrådet. I forslaget
flyttes beslutningskompetencen fra menighedsrådet til provstiudvalget, hvor det handler om
præstegårde og jorde. Det er herefter provstiudvalget, der har brugsretten, idet præsteembedet
ifølge tingbogen stadig er ejer.
Kirker og deres jorde med kirkegårde med mere forbliver stadig i sognene hos menighedsrådene.
Men selv da, vil det i fremtiden ændre folkekirkens struktur, når provstiudvalget skal have
beslutningskompetencen vedrørende præsteembedets bygninger og jorde og deres fremtidige
kapitaler, der med det nye lovforslag kaldes provstikapitalen.
Det nye lovforslag betyder desuden, at det hidtidige tilsyn fra biskop og stiftsøvrighed svækkes.
Biskoppen skal udnævne konsulenter, men biskoppen skal kun orienteres ved provstiudvalgets
beslutninger om ændringer, salg, nedrivning af præsteembedets bygninger - endda når disse er
fredede og bevaringsværdige. Dog er biskoppen stadig klageinstans ved konflikter mellem
provstiudvalg og menighedsråd angående en præstegårds fremtid i forbindelse med embedsvakance.
Alt i alt er vi meget betænkelig ved forslaget.
14, Der indføres hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at budgetsamrådet kan beslutte, at
ansvaret for præsteembedets ejendomme ikke flytter til provstiudvalget, og om at enkelte
menighedsråd kan beholde ansvaret for præsteembedets faste ejendomme i tilfælde, hvor
ejendommene i øvrigt flytter til provstiudvalget. Beslutningen træffes pa det første budgetsamråd
efter ordinært valg til menighedsråd. Afsnit 2.2. § 2, nr. 15.
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
Menighedsrådet er for forslaget. Vi går ud fra, at det omhandler præstegårde og jorde -jordkapitaler.
Vi forventer ikke, at man fjerner jorde fra menighedsråd, der har glæde af at arbejde med det
område. For hvad er det for et kirkesyn. Vi køber ikke forklaringen med, at det handler om den
grønne trepart og CO2-mål. Den del klarer menighedsråd på fineste vis. Vi tror ikke, provstiet skulle
være mere grønt end menighedsråd.
15, Der indføres hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at i provstier, hvor ansvaret er flyttet
til provstiudvalget, skal menighedsrådene være enige i provstiudvalgets beslutninger i forhold til
dispositioner vedrørende opførelse af tekniske anlæg på præsteembedets ejendom og ved salg af en
sognegård, der ligger pa samme matrikel som en tjenestebolig. Afsnit 2.2. § 2, nr. 15.
Menighedsrådet er imod forslaget.
16
ejendomme bestyret af provstiudvalget, indbetales til. Provstiudvalgene får metodefrihed til at
tilrettelægge forvaltningen af præsteembedets ejendomme inden for nærmere rammer. Afsnit 2.2. §
2, nr. 14, 17, 18 og 21.
Menighedsrådet er imod forslaget. Provstikapital er øremærket til provstiudvalgets administration
af præstegårde og deres jorde. Endvidere opstår nu kirkekapitalen, der svarer til de hidtidigt
benævnte samlede kirke- og præsteembede-kapitaler i stiftsmidlerne.
Formålet er at sikre menighedsrådet kapital, men kun i forbindelse med kirker, kirkegårde med
mere, hvor menighedsrådet fortsætter administrationen. Det kan undre, at kirkekapitalen ifølge
lovforslaget ikke mere skal anvendes til det oprindelige formål, der også omfatter præsteembederne.
Kirkekapitalen er dermed tabt ved administrationen af præstegårde og deres jorde, selvom der er
opbygget ressourcer igennem mange århundreder ved præsternes investeringer i præstegårde før
1922 og efter ved menighedsrådenes tilsvarende investeringer.
17, Menighedsrådene bevarer ansvaret for kirker og sognegårde. Sognegårde, der ligger på samme
matrikel som en tjenestebolig, overføres til provstiudvalget, men menighedsrådet bevarer brugsret.
Afsnit 2.2. § 2, nr. 15.
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
Menighedsrådet er imod forslaget mht. sognegårde på samme matrikel som tjenestebolig.
Sognegårde er menighedsrådets ansvar uanset, hvor de ligger.
18, Menighedsrådene bevarer ansvaret for kirkegårde, men krav om godkendelse hos provstiudvalg
og stiftsøvrighed afskaffes. Der gennemføres en screening af kirkegårde, for at udpege kirkegårde,
der er umistelige, og hvor væsentlige beslutninger fortsat kræver godkendelse hos stiftsøvrigheden.
Afsnit 2.2. § 3, nr. 4.
Menighedsrådet er imod forslaget med den begrundelse, at vi med forslaget på sigt svækker både
kvaliteten og det langsigtede perspektiv i udviklingen af vores kirkegårde. Der er brug for hjælp og
konstruktiv og forpligtende dialog med fagfolk om vores kirkegårde. Det er ikke en forenkling, vi har
brug for!
19, Mulighederne for frivilligt samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg og mellem
provstiudvalg udvides. Afsnit 2.3. § 1, nr. 51-57.
Menighedsrådet går ind for forslaget.
20, Valgformen ved valg til provstiudvalget ændres til valgforsamling. Både fødte og valgte
menighedsrådsmedlemmer samt provsten får stemmeret til valg af menighedsrepræsentanter og
præsterepræsentant i provstiudvalget. Afsnit 2.3. § 2, nr. 8 og12.
Menighedsrådet går ind for forslaget.
21, Valgformen ved valg til menighedsrepræsentanter i stiftsrådet ændres til valgforsamling. Kredsen
af stemmeberettigede ved valg af præsterepræsentanten ændres så den svarer til kredsen af
stemmeberettigede ved bispevalgsreglerne Afsnit 2.3. § 2, nr. 20.
Menighedsrådet går ind for forslaget.
22, Ved valg til menighedsråd indføres en særregel for det tyske mindretal om repræsentation uden
stemmeret og personlige stedfortrædere i de sogne i Sønderjylland, hvor en af folkekirkens fire
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
sognepræster for den tyske del af menigheden er ansat, samt større fleksibilitet for små ø-samfund
til at afholde hhv. orienteringsmøde og valgforsamling en anden dag i samme uge. Afsnit 2.3. § 1, nr.
11§ 4, nr. 5§ 5, nr. 1-4.
Menighedsrådet går ind for forslaget.
Efterskrift
Det havde været ønskeligt, at man fra udvalgets side havde evnet at frembringe et overskueligt og
bedre formuleret lovforslag på 239 sider, end tilfældet er. Det skylder man
menighedsrådsmedlemmer, der udøver et frivilligt, ubetalt hverv i Folkekirken.
Udvalgets sammensætning er uhensigtsmæssig og ikke repræsentativt for Folkekirken, hverken
medlemmernes baggrund eller geografiske placering i hovedsageligt København og Aarhus.
Der er allerede i dag mulighed for, at provstiet overtager opgaver for et menighedsråd. Det kan
være af forskellig art, og det kan være for en periode.
Det ville helt klart være en stor hjælp til alle menighedsråd, hvis der blev tilført flere midler til
stiftsforvaltningen, så menighedsråd med god samvittighed kunne få hjælp. Som forslaget er
udformet, så får provstiudvalget flere udgifter til at udføre arbejdet. Disse udgifter tages fra midler
til at lave kirke for i sognene. Det er utroligt, at der kommer sådan et forslag.
Vejen Kirke
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
Til BY-, Land- og Kirkeministeriet
Vejen, august 2025
Høring over lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov
om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi
sagsnr. 2025- 5593.
Mit navn er Elna Ludvig Jørgensen, menighedsrådsformand i Vejen Sogn. Jeg udtaler mig på vegne
af Vejen Menighedsråd.
Udvalgets forslag om etablering af en enhed for folkekirkens middelalderkirker til understøttelse
af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker kræver dog etablering af hjemmel i lov
om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker
m.m. og lov om folkekirkens økonomi.
Da de fleste af udvalgets anbefalinger kan iværksættes inden for den gældende kirkelige lovgivning
og udmøntes af kirkeministeren i samarbejde med relevante folkekirkelige repræsentanter, giver
menighedsrådet kommentarer til rapportens vigtigste anbefalinger:
Oprettelse af en ny enhed, som skal understøtte folkekirkens og menighedsrådenes
forvaltning af middelalderkirkerne.
Menighedsrådet har følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget:
Bemærkning til § 8a
markerer et væsentligt skridt i retning af centralisering og en øget statslig styring af folkekirken.
Ved at etablere en ny enhed under fællesfonden med beføjelse til at overtage bestyrelsen af
kirker, inventar og kirkegårde svækkes to af de bærende søjler i den nuværende folkekirkelige
struktur: menighedsrådene og stiftsøvrigheden.
Vejen Kirke
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
Menighedsrådenes ansvar for kirker og kirkegårde, som har været gældende siden 1922, udhules,
og den lokale forankring risikerer at forsvinde. Samtidig marginaliseres stiftsøvrighedens rolle.
Lovforslaget nævner ikke biskoppens eller stiftets betydning i beslutningsprocesserne, og der
tegner sig et billede af en ny ledelsesstruktur, som placerer både fagligt tilsyn og beslutningskraft
centralt langt fra de steder, hvor kirkens liv og virke faktisk finder sted.
Der er tale om en løsning, der ikke blot introducerer et nyt forvaltningslag, men som også ændrer
den grundlæggende balance i folkekirken. I stedet for at styrke de eksisterende strukturer og sikre
faglig støtte lokalt gennem provstierne og stifterne vælger man en model, der peger mod en
mere statskirkelig konstruktion. Dette sker uden en egentlig drøftelse af, hvad det betyder for
folkekirkens selvforståelse, organisering og struktur, for relationen mellem kirke og stat og ikke
mindst for kirkens lokale engagement og ejerskab.
I lovforslaget § 8a bør det i bestemmelsens 2. pkt. som minimum præciseres, at menighedsrådets
beslutning om overdragelse af en kirke, skal vedhæftes en udtalelse i form af anbefaling fra såvel
provstiudvalget som fra biskoppen.
Tvivl om kompetence ved biskoppens udtalelse
Af lovforslaget fremgår det, at menighedsrådets beslutning og ansøgning om overdragelse af en
kirke skal ledsages af en udtalelse fra provstiudvalget om, hvorvidt der er tilstrækkelige ressourcer
og ligningsmidler samt en udtalelse fra biskoppen, hvorvidt biskoppen kan anbefale overdragelsen.
Det fremgår ikke hvilken status biskoppens udtalelse har.
Enhedens opgaver
Af lovforslagets side 21 fremgår det, at den foreslåede Enhed bl.a. skal varetage følgende opgaver:
Menighedsrådet skal i den forbindelse påpege, at netop disse opgaver allerede løses dagligt af
medarbejdere i stiftsadministrationerne. Der eksisterer i forvejen et omfattende samarbejde og en
Vejen Kirke
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
effektiv videndeling på tværs af stifterne om kirkelige byggesager og vedligehold via bl.a.
stifternes byggesagsbehandlere og konsulenter mødes for at drøfte de væsentligste udfordringer
og erfaringer inden for kirkebyggeri og bevaring herunder undertage, forankringer, fugt- og
skimmelsager, afvanding m.m.
Med andre ord: Opgaverne er allerede forankret i stifterne, og der eksisterer et stærkt fagligt
ikke
Det forekommer derfor uforståeligt, at der etableres en ny struktur med ansatte, sekretariat og
bestyrelse, og at der budgetteres med 5-7 mio. kr. til dette formål for i alt fem kirker.
Menighedsrådet vil yderligere anføre:
for at lette menighedsrådenes arbejde, når de oplever udfordringer. Det indebærer en reel risiko
for konflikter mellem menighedsråd, provst, provstiudvalg og biskop og kan underminere det
lokale samarbejde.
det niveau, hvor den kirkelige forankring og indsigt er størst.
meget let for menighedsrådet at opgive at varetage vedligeholdelsen af deres kirke.
landet eller, i den modsatte ende, at etablere sig som en ny aktør, som stiftsøvrigheden i alle 10
stifter skal forholde sig til. Begge scenarier vil skabe unødig kompleksitet og forvirring.
interesser, risikere at skabe alvorlige konflikter og samtidig sende provenuet væk fra
lokalsamfundet til et centralt niveau.
Vejen Kirke
Åbent: mandag torsdag kl. 9.00 15.00 fredag kl. 9.00 12.00
www.vejenkirke.dk
De nuværende lokalfinansierede præstestillinger kan opretholdes indtil videre.
Menighedsrådet kan gå ind for denne anbefaling.
Der skal udvikles en ny model for fordeling af folkekirkens præstestillinger. De
lokalfinansierede stillinger skal indgå i modellen.
Menighedsrådet kan gå ind for anbefalingen. Modellen skulle gerne sikre, at alle dele af landet
er dækket ind også de voksende byer, og at der både er plads til tradition og fornyelse.
Der sikres mulighed for fortsat løsning af væsentlige fællesopgaver i folkekirken ved at
øge landskirkeskatten med mellem 0,5 og 1,4 procent alt efter behov.
Menighedsrådet kan gå ind for anbefalingen.
Vedr. ændringen af den lokale budgetproces
Menighedsråd det kan under ingen omstændigheder acceptere, at Københavns Stift får opgaven
med administrationen lovgivningsmæssigt. Hvis det skal være centralt, så skal beslutningen ligge
hos biskopperne
Høringssvar: Hover-Torsted Menighedsråd, Ringkøbing Provsti
Der er ingen tvivl om, at vi trænger til forenkling i arbejdet og hermed en større og hurtigere evne
til at manøvrere. Spørgsmålet er: Hvordan. De forslag, der ligger nu ligner mere centralisering end
forenkling.
Spørgsmålet er også: Søger vi ensartethed eller skal der stadig være plads til lokale forskelle. Det
kan være mellem landsdele og mellem land og by.
Vi kan godt gå ind for en større ensartethed mellem præsteboliger. Det kan være gennem en
minimusstandard for boligerne, som måske kan administreres fra provstiudvalgene. Det kan
landbrugsjorden til gengæld ikke. Den bør der være hånd i hanke med lokalt. Det samme gælder for
vores kirker, menighedshuse og kirkegårde.
Det er OK med provstekapital. Det har vi allerede i vores område Vi får mere for pengene, når de
står på færre konti.
Der, hvor der brænder på for menighedsrådene er, at man ikke kan forvente at folkevalgte har
kompetencer fx til at forhandle kontrakter og løn for de ansatte. Her ser vi gerne, at der er nogle
ansatte med HR-kompetencer, der kan bistå, så medarbejderne netop bliver behandlet ens uanset
hvor i landet, de er ansat. Vi efterlyser kort sagt personaleansvarlige medarbejdere i provsti og/eller
stift. Opgaven er også nærmest umulig i små sogne, hvor alle kender alle og skal færdes sammen.
Relevante kurser til kontaktpersoner efterlyses. Ikke kun IT-kurser, men helst in natura.
Hvad angår valgforsamlinger, så kan man jo tildele hvert menighedsråd, provstiudvalg m.m. et antal
stemmer, måske med udgangspunkt i antallet af folkekirkemedlemmer. Ditto til stiftsrådet.
Antallet af menighedsrådsmedlemmer bør som minimum være på 5 for at vi kan løfte de opgaver,
der er. Ved sammenlægning af sogne, bør det sikres, at hvert sogn i sammenlægningen får lige
mange medlemmer.
Det er nok svært at komme uden om den stigende brug af IT. Men husk, der er meget gråguld i
menighedsrådene og mange føler sig fortabte over de mange IT-krav. Vi kan heller ikke gå ind
for online-møder. Det er for upersonligt. Vi vil mødes personligt og gør det, selv om vi dækker et
stort geografisk område. Personligt kendskab bringer også andre gode ting med sig i et samarbejde
også i et menighedsråd.
Efteraskrift:
Vi mener lovforslagene er fremsat af en for snæver kreds. De små sogne er stort set ikke
repræsenteret. Høringsfristen er også for kort, set i lyset af at forslaget er fremsat i sommerperioden,
hvor der ingen møder er, og hvor det er svært at samle folk.
Mvh. Hanne Ellgaard Kristensen, formand, Hover-Torsted Menighedsråd
By-, Land- og Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Sendt pr. e-mail til: km@km.dk
21. august 2025
Høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middel-
alderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov (sagsnr. 2025- 5593)
By-, Land- og Kirkeministeriet har sendt udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedli-
geholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov i høring.
Tved-Helgenæs-Vistoft Menighedsråd kan tilslutte sig udkast til lovforslag, men det er vigtigt, at initiativretten
til at overdrage det fulde ansvar for en middelalderkirke skal være hos det enkelte menighedsråd.
Venlig hilsen
Høringssvar august 2025
Haurvig Menighedsråd fremsender herved følgende bemærkninger til lovforslagene 2025-4679 og 2025-
5593
Lov om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet:
Der må ikke stilles krav om obligatoriske kurser for hverken personaleansvarlige (kontaktpersoner) eller
formænd og kasserere. Der skal stadig være frihed til selv at bestemme.
Et krav kan meget vel bevirke, at det bliver svært at besætte de pågældende poster.
Hvis man ønsker opdatering eller er ny i en rolle, vil der formentlig stadig være mulighed for at deltage i de
forskellige kurser, der hvert år udbydes til menighedsrådenes medlemmer.
I øvrigt vil vi præcisere vigtigheden af, at muligheden for fleksibilitet bibeholdes, således som flere af
forslagene giver mulighed for. Det er derfor vigtigt, at sætninger som:
Minimumsmodel
mulighed for
kan ,
kan
der indføres hjemmel til, at der kan
bevares.
At der netop er tale om valgfrihed og ikke krav.
Sidstnævnte bemærkning gælder tillige Lovforslag om ændring af lov om ændring om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde mv.
Endelig bemærkes, at vi finder det uhensigtsmæssigt, at høringsperioden har ligget i sommerferien, hvilket
har besværliggjort muligheden for at drøfte forslagene i menighedsrådene.
Hvide Sande, den 22. august 2025
På vegne Haurvig Menighedsråd
Esther Blichfeldt
1
Nustrup den 21. aug. 2025
Høringssvar fra Nustrup Menighedsråd
Det er menighedsrådet uden præst som er ansvarlig for høringssvaret: Inger Abildgaaard,
Bent Karlson, Jens Peter Gram, Trienke Ziljstra og Ulla Bram
Hermed Nustrup menighedsråds høringssvar lovforslag om bæredygtig finansiering af
folkekirkens fællesopgaver
Sagsnummer 2025-5593
2. Lovforslag om bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver
A etablering af en ny enhed for folkekirkens middelalderkirker, som kan overtage
vedligeholdelsesansvaret og finansieres af en fællesfond
Vi finder det ikke nødvendigt at etablere en fællesfond for så få kirker, som tages ud
af drift De enkelte kirker som tages ud af drift kunne f.eks. overgå til
nationalmuseet.
Vi skal fremfor alt arbejde for at bevare kirker med kirkeliv. Kirker uden menighed
skal ikke finansieres af menigheden.
Så delvis uenig
B Præcisering af kirkeministerens hjemmel til at fastsætte frister og procesregler for
ligningsbehov
Det er svært at gennemskue dette lovforslag, det virker som om det er øget
centralisering og dermed mistro til provstier og sogne, når der skal tages
økonomiske beslutninger i forhold til ligningsmidler.
Ansvar for økonomi bliver svær at gennemskue for det enkelte menighråd, og hvad
konsekvensen bliver for menighedsrådene, men vi frygter mindre indflydelse og
beslutninger , og at beslutninger tages i staten, og som ingen får ejerskab af.
Vi er bekymret for folkekirkens fremtid, hvis flere og flere økonomiske beslutninger skal
tages centralt og helt på national plan, fremfor at styrke den helt lokale forankring for
økonomien i provstiet, som fungerer og hvor ansvarsfølelsen er stor og hvor retfærdig og
dialog går hånd i hånd.
2
Så uenig hvis vi har forstået det rigtig
Afsluttende bemærkninger
Det er godt, der er fokus på økonomien så ingen bare sætter kirkeskatten op eller ødsler
pengene væk.
Der er en stor ansvarsfølelse for at forvalte økonomien i provstiet så økonomisk som
muligt, så vi vil foreslå , at dette fortsat gøres i provstiet og ikke flyttes til staten.
Det er vigtigt, at det enkelte provsti og menighedsråd fra alle sogne i provstiet sammen kan
tale økonomi, så nærheden og forståelsen forbliver i provstiet og i sognene.
Der skal være stor forståelse for, hvor mange midler der er til rådighed, og hvilken
prioritering man bliver enige om.
Nustrup menighedsråd frygter at pengene forsvinder væk fra forkyndelse, sjælesorg,
undervisning og diakoni, og ender i bygninger uden kirkeliv og processen gennem
stift og stat tager nærheden,når der skal forvaltes økonomi
På vegne af
Nustrup menighedsråd
V/formand Ulla Bram
Skolegade 1
Nustrup
6500 Vojens
8954@sogn.dk
3
Protokol Erritsø Menighedsråd ark nr. 1163
. Menighedsrådsmøde torsdag 21. august 2025 kl.17:00 i Sognehuset
udskrevet d. 21-08-2025
Til stede:
Bjarne Iversen BIV
Carsten Henning Bitsch CHB
Jette Nilsson JNI
Jytte Jensen JJ
Jørn Lauridsen JL
Kirsten Vad Knudsen KVK
Sabine Seeger SSE
Sonja P. Andersen SA
Tina Iversen TIV
Ulla Moesgaard Jensen (p) UMJ
Fraværende:
Nikolaj Frøkjær-Jensen(ferie) NFJ
Dagens sang/salme: TIV og oprydning efter mødet: JNI og SSE SSe gik kl. 18.00
O: orientering D: drøftelse B: beslutning
Dagsorden
Art
Referat
1. Godkendelse af dagsorden B Godkendt
2. Godkendelse af kvartalsrapport. Bilag. B Kvartalsrapporten pr. 30.6. blev godkendt.
3. Hvordan med forslag til nyt dåbsritual i Er-
ritsø? TIV Bilag også udsendt 8. maj
B TIV præsenterede forslagene for MR. De to præ-
ster beskriver hver for sig, hvordan de i prøveperi-
oden vil bruge det foreslåede ritual.
4. Ny vedtægt og kommissorium for Kirker-
nes Hus og Fredericia Kirkegårde. Bilag. JL.
B MR godkender både vedtægt og kommissorium.
5. Ny Menighedsrådslov i høring. Vi opfor-
dres til høringssvar senest 25. aug. Bilag.
B MR ønsker mulighed for at bevare antallet af MR-
medlemmer som i dag. MR bifalder at vedligehold
af præstegårde overgår til provstiudvalget. Vi fin-
der, at høringsfristen er for kort. MR er bekymret
for det nye forslag til biskoppernes større rolle i
fastlæggelse af kirkeskat.
6. Henvendelse fra seniornet om IT-kurser.
Bilag.
B Ansøgningen kan ikke imødekommes.
7. Projekt orgel/kirkerum. Status, indsamling
og åbent hus 26. sept.
O CHB orienterede
Orientering fra udvalg mv.
Art
a) Formanden
1) Provstiudvalgsvalg 28. aug. Bilag
2) Landemode 12. sept. Bilag
3) Lidt fra Landsmødet
4) Konsulentrunde 2. okt.
5) Provstivisitats lør 17. jan 2026 kl. 9-13
6) Stiftsdag 14. marts 2026
Formanden orienterede
b) Økonomiudvalget
- PU om budget 2026
Kassereren orienterede
c) Kirkernes hus Orientering
d) Kirkeværge Intet til refereat
Protokol Erritsø Menighedsråd ark nr. 1164
. Menighedsrådsmøde torsdag 21. august 2025 kl.17:00 i Sognehuset
udskrevet d. 21-08-2025
e) Kirke- og Kirkegårdsudvalg
- Referat møde 13. aug. Bilag
- Status for udvikling gamle kirkegård
JL orienterede
f) Aktivitetsudvalg Intet
g) Personaleudvalg/personalekontaktperson
- Medarbejdermøde
- Hvem finder sangere på plejehjemmet?
Samarbejdet Lyng.
Helga Uldall finder sangere til plejehjemmet, når
det er Erritsø Kirke, der har ansvaret.
h) Medieudvalg Deadline til kirkeblad d. 3. sept.
i) Præsterne Fremover er der konfirmander tirsdage og ons-
dage.
j) Personalerepræsentant Intet til referat
k) Kalender
- Visionsdag 21. okt. (KVK,SSE,NFJ,CHB)
MR møde d. 20.11. ændres til d. 13.11.
8. Eventuelt
9. Møde slut 19.12
Kirsten V. Knudsen Sonja P. Andersen Bjarne Iversen
Jytte Jensen Jette Nilsson Jørn Lauridsen
Carsten Henning Bitsch Tina Iversen
Høringssvar til lovforslag sagsnr. 2025- 5593
1.
2.
3.
4.
Menighedsrådet ved Sct. Catharinæ kirke, Ribe Domprovsti, har på menighedsrådsmødet d.18.juni
2025, tilsluttet sig flg. høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi
(Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige
ligningsbehov).
Oprettelsen af en ny enhed for folkekirkens middelalderkirker under Fællesfonden er et opgør med tanken om
kirkens særeje. Enheden vil samle magt og beslutningskompetence langt væk fra kontekst og de mennesker,
der har lokalt kendskab til kirkerne. Denne centralisering risikerer at svække det lokale engagement.
Endvidere vil det risikere at svække den generelle tillid til det kirkelige system, når kirkeministeriet uden lokal
inddragelse kan træffe beslutning om udlejning af middelalderkirkerne, der er taget ud af brug.
Kirkeministeriet bestemmer således brugsprisen (§19, stk. 4). Kirkeministeriet kan endvidere træffe beslutning
om salg af kirken. Provenuet fra salg går til Fællesfonden uden garanti for lokal gavn. Kirkeministeriet vil
således uden nærmere bestemmelser kunne fungere som statslig udlejnings - og salgskontor for særlige
kirkebygninger. Enheden for folkekirkens middelalderkirker vil således fremstå som en ny statslig instans uden
lokal forankring. Dette vil ikke bare skabe slør i forholdet mellem stat og kirke. det vil også true betydningen
af de lokale strukturer, som er afgørende for Folkekirken.
2.Svækkelse af menighedsråds og stifters myndighed
Der findes allerede en velfungerende balance mellem lokale og nationale hensyn i Folkekirken. Det nationale
hensyn varetages af Stiftsøvrigheden som har kompetence, viden og erfaring med de stifternes lokale kirker. I
vedligeholdelsessager varetages denne opgave af Stiftsøvrigheden med inddragelse af nationalt udpegede
kirkekonsulenter. Opgaven finder sted i samarbejde med de lokale kirkers menighedsråd. Opgaven har været
velfungerende i generationer.
Når Enheden for folkekirkens middelalderkirker udover driftsopgaver også skal have rådgivende funktion, vil
det ikke bare svække Stiftsøvrighedens arbejde, det vil også skabe endnu et bureaukratisk led. Til forskel fra
Stiftsøvrigheden har medarbejderne i Enheden for folkekirkens middelalderkirker ikke samme lokale
kendskab. Vi forudser, at dette vil skabe unødvendighed langsomhed og konflikt i sagsbehandlingen.
Endvidere vil det skabe forvirring for menighedsrådene om, hvem der er rådgiverne. Er det Stiftsøvrigheden
eller er det Enheden for folkekirkens middelalderkirker?
3.Risiko for tab af lokalt engagement
En kirke uden lokalt ejerskab mister sin folkelige forankring og funktion som samlingssted i sognet også dér,
hvor gudstjenestedeltagelse ikke nødvendigvis er høj. Engagementet kommer ikke af mere administration
mer derimod til at svække det.
4.Enheden for folkekirkens middelalderkirker er en uklar konstruktion.
- Hvor mange kirker skal enheden reelt overtage driften af? I lovforslaget angives tallet 5. Men
biskoppen over Lolland-Falster Stift udtaler til medierne den 2. juni 2025 på, at vi om
1-2 generationer vil stå mellem 30 og 50 kirker, der er i overskud, hvis den demografiske udvikling
https://www.dr.dk/nyheder/indland/meningsraad-vil-foraere-forfaldne-kirker-til-
faelles-kirkelig-fond). Da det er kirkeministeren, der bestemmer udskrivningsprocenten af den del af
kirkeskatten, der går til Fællesfonden og dermed til Enheden for folkekirkens middelalderkirker, er
det uklart, hvor stor denne enhed vil blive ad åre og hvor store de økonomiske konsekvenser vil være
for resten af Folkekirken. Dette er der ingen overvejelser over i lovforslaget.
- Landsforeningen af Menighedsråd foreslås med i bestyrelsen. Når Enheden for folkekirkens
middelalderkirker netop bestyrer kirker, som menighedsråd har givet fra sig, er det uklart hvorfor
Landsforeningen af Menighedsråd skal sidde i bestyrelsen. Dette kan skabe unødvendige
misforståelser.
- Biskopper og stiftskontorchefer bør inddrages i bestyrelsesarbejdet de har teologisk, ledelsesmæssig
og økonomisk viden og lokalt kendskab.
- , er det uklart hvordan? Hvad er det enheden
giver, som ikke allerede findes lokalt og i Stiftsøvrighedens arbejde?
Til forslaget om økonomi:
Forslaget om økonomi og kirkeskat er glidning mod mere statsstyring af Folkekirken.
- Fællesfonden bestyres under ansvar for Kirkeministeren (s.23). Lovforslaget er udtryk for større
statsstyring af Folkekirken. Folkekirken fremstår således som en styrelse under staten som andre
styrelser. Dette skaber slør i forholdet mellem kirke og stat. Det bør derfor overvejes at demokratisere
bestyrelsen af Fællesfonden for at skabe større transparens i beslutningerne og samtidigt sikre
geografisk spredning og større forankring i Folkekirkens egne strukturer. I betænkning 1544 er det et
- Anbefalingen af national koordinering af kirkeskatten (s. 24) truer lokal ansvarlighed. I dag sættes
udskrivningsprocenten i samarbejde mellem provsti og kommune, og samarbejdet er en del af
Folkekirkens lokale forankring. Samarbejdet mellem provsti og kommune er endvidere udtryk for
lokal frihed. En national koordinering risikerer at slække både friheden og den lokale forankring.
Ganske vist består det lokale ansvar men lovforslagets proceskrav presser mod ensretning og større
statslig styring. Dette er dybt problematisk.
Forslag til alternative løsninger:
Med Stiftsøvrighed, konsulentordning, provstier og menighedsråd har Folkekirken har allerede stærke
strukturer:
- Disse strukturer bør styrkes fremfor at oprette en ny alternativ rådgivningsfunktion i Enheden for
Middelalderkirke.
- Styrk provstiers mulighed for at overtage driften af middelalderkirker, hvor der ikke længere er
menighedsråd, der kan varetage driften. Dette vil sikre den lokale forankring. Og det vil helt sikkert
være billigere.
- Folkekirken har ikke brug for mere statsstyring gennem initiativer i Fællesfonden. Der er på alle
niveauer i Folkekirken brug for flere demokratiske strukturer, der tager udgangspunkt i lokal
forankring.
Lovforslaget overser det vigtigste: Folkekirkens liv er lokalt, og derfor er den lokale forankring i
beslutningsprocesser afgørende. Svækkes denne lokale forankring vil det skabe fremmedgørelse.
Centralisering løser ingenting.
1
2
Høringssvar. Sagsnr. 2025 4679
Udkast til lovforslag vedrørende forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet.
Menighedsrådet i Gørding har følgende indvendinger til lovforslaget:
Pkt. 1: Afsnit 2.1.2 - §1, nr.12-16, 21, 27 og 28-29
Vi fraråder stærkt at indføre en minimumsmodel.
Der er store og vigtige opgaver til:
Formand
Næstformand
Personaleansvarlig
Kasserer
Kirkeværge
Formand for Kirkegårdsudvalget
Hvis der indføres en minimumsmodel, bliver det nødvendigt, at flere medlemmer må påtage sig to eller
flere af ovennævnte poster.
Det er en hel forkert retning og vil i virkelighedens verden være stik imod lovens intentioner.
Pkt. 2: Afsnit 2.1.2 - §1, nr. 3-4 og 6-9
Fem valgte menighedsrådsmedlemmer er for lidt til at varetage opgaverne i de fleste menighedsråd. (Se
pkt. 1).
yderligere 2 i forhold
Dette vil øge nærdemokratiet og give mulighed for at bruge flest mulige lokale kræfter.
Pkt. 3: Afsnit 2.1.2 - §1, nr 27
Al menighedsrådsarbejde er baseret på frivillighed.
Derfor bør der ikke indføres TVANG i lovgivningen.
Forslaget bør derfor ændres til:
-dages kursus for personaleansvarlige. Formand og kasserer tilbydes et online-kursus
Pkt. 4: Afsnit 2.1.2 - §1, nr. 16 og §2, nr. 3
Forslaget om økonomisk kompensation til personaleanvarlige for at anvende fridage i hvervet komplicerer
arbejdet med yderlige dokumentation i stedet for at forenkle, som er lovens hensigt.
Vederlaget bør derimod fastsættes, så det skønsmæssigt dækker tabt arbejdsfortjeneste.
Ingen arbejder i Menighedsråd for pengenes skyld, så stop yderligere nidkært bogholderi.
Pkt. 5: Afsnit 2.2 - §2, nr. 15
Forslaget bør udgå. Det medfører topstyring.
I stedet bør det ændres til:
Der indføres hjemmel til, at ansvaret og opgaven kan flyttes til provstiudvalget, hvis Menighedsrådet
Derudover bakker vi fuldt op om Ribe Domprovstis høringssvar vedr. samme sagsnr.
Med venlig hilsen
Gørding Menighedsråd
Lille Hids pastorat: 6 sogne, 6 middelalder kirker og 4 menighedsråd: Kragelund
Funder
Sejling-Sinding
Serup Lemming
Til Kirkeministeriet
24. August 2025
Høringssvar til forslag til ændring af bkg. af lov om MR m.fl.
Ministeriets sagsnr. 2025 4679, 1) og sagsnr. 2025- 5593, 2).
På vegne af ovennævnte menighedsråd skal Funder menighedsråd udtale:
Menighedsrådet har modtaget med bemærkninger m.m.
1) Ny lovgivning om forenkling
Det ene forslag er den meget omtalte ændring af menighedsrådsloven. Målet er, at lovgivningen skal forenkles og gøre det mere
attraktivt at være menighedsrådsmedlem. Det handler om, hvordan jeres arbejde i menighedsrådet skal være i fremtiden. Det er fx
antallet af medlemmer i rådet, flytning af tjenesteboliger til provstiudvalget og muligheder for, at I selv bestemmer, hvilke roller I vil have i
rådet, blot I har valgt en formand.
2) Ny lovgivning om folkekirkens fælles økonomi og middelalderkirker
Det andet forslag er en ændring af lovgivning om kirkens økonomi og middelalderkirker. Lovgivningen skal gøre det muligt at bevare
kirkeskatten i ro på landsplan og oprette en enhed, der kan overtage op til 5 middelalderkirker og give viden til menighedsrådene om
økonomisk drift af middelalderkirkerne generelt..
Menighedsrådet har fulgt debatten i dagspressen, Kirke.dk, Landsforeningens løbende orientering samt
yderligere indlæg og skal på dette grundlag efter møde herom knytte følgende bemærkninger til de
fremsatte lovforslag til styring af folkekirken.
Menighedsrådets bemærkninger:
Ad 1)
- antallet af medlemmer i rådet ---- bør som udgangspunkt fortsætte uændret. Der kan
indsættes, som en undtagelse, en mulighed for ændring af antal efter ansøgning herom.
- flytning af tjenesteboliger til provstiudvalget ---- godt at der er indsat en valgmulighed på
valgperiodens første budgetsamråd; valget skal også gælde sognet tilhørende jorde.
- muligheder for, at I selv bestemmer, hvilke roller I vil have i rådet, blot I har valgt en formand----
godt at der er indsat en valgmulighed for at bevare den eksisterende ordning med særskilte
poster. Bemærkning fra kordegnen: En kasserer er praktisk nødvendig
Ad 2)
- Tanken bag lovforslaget er god nok, men få involveret de relevante menighedsråd og overvej om
nedlagte kirker, kulturarven, bør føres ind under Slots - og Kulturstyrelsen.
Vi skal indledningsvis udtrykke en kritik af høringsfristens placering i sommerferien.
Herudover har det vakt nogen undren, at der forinden høringsfasen er indgået aftale om lovforslagets
vedtagelse. Nå intet er så skidt, at det ikke er godt for noget: heldigvis trak politikerne håndbremsen for
så vidt angår udsmidning af folkevalgte; m
Hertil kommer så Landsforeningens (manglende)rolle i forarbejdet, jf. diverse indlæg i Kirke.dk og på
Landsforeningens hjemmeside. Hændelsesforløbet beskrives meget forskelligt alt efter øjnene, der ser,
men konklusionen må blive, at menighedsrådene ikke er blevet involveret i processen.
Alt i alt udtrykker forløbet en mangel på respekt for et myndigt lægfolk, de folkevalgte
menighedsrådsmedlemmer.
Afslutningsvis må menighedsrådet ud fra de ovenstående eksempler på (påståede) forenklinger udtale:
Forenkling ved at centralisere og minimere kan måske være en løsning i privat regi, men i et demokrati ?
Strukturreformen 2007 er et skræmmende eksempel.
Vi savner en fra ministeriets side sans for den særlige institution, som folkekirken er. Det kan godt være, at
der ud fra lovgivers side er tale om en lang høringsfrist, men såfremt man ønsker en fyldestgørende
behandling i menighedsrådene, kræver det langt mere tid for rådene.
Vi skal derfor anbefale, at det fremsatte lovforslag stilles i bero og at det videre lovgivningsarbejde sker
med involvering af menighedsrådene og i det tempo, som emnet kræver.
Da folkekirken i forvejen er vel reguleret og i øvrigt har fungeret godt i mere end 100 år siden
menighedsrådenes etablering , kan det kun være i kirkens interesse, at menighedsrådsmedlemmernes
kompetencer, som bygger på erhvervet erfaring, inddrages i arbejdet. Vi ved, hvad vi har og rent
administrativt fungerer det faktisk tallene viser jo, at det er et mindretal, som har brug for hjælp, så
(måske) nødvendige undtagelser kan nok indarbejdes i gældende love.
På menighedsrådets vegne
Mette Hahn-Pedersen, fm
Funder Sogn
Sønder Borris Sogns menighedsråd Den 24. august 2025
Sønder Borris Sogns Menighedsråd, CVR-nr. 28677510. 1
Til By-, Land- og Kirkeministeriet på km@km.dk vedrørende sagsnr. 2025
4679
Sønder Borris Sogns menighedsråd har tilsluttet os det fælles høringssvar fra Menighedsrådene i
Skjern Provsti, men har yderligere kommentarer.
Vedr. bevaringsværdige bygninger:
Når man i forslaget vil aflaste menighedsrådene, så vurderer vi, at menighedsrådene med
fordel kunne hjælpes bedre ved vedligehold af bevaringsværdige præstegårde og
middelalderkirker - og især hvor Nationalmuseet skal inddrages. Vi vil fortsat gerne have
ansvar for det årlige kirke- og kirkegårdssyn og deltage ved provstesynet hver fjerde år.
Men vi kunne godt forestille os, at det så var provsti og stift der tog over og sørgede for
diverse godkendelser og ansvar for udførelse af arbejdet dog stadig så vidt muligt med
lokal arbejdskraft. På denne måde undgår vi at skulle søge om bevilliger fra forskellige
kasser . Samtidig skal vi også have godkendt om vi kan benytte egne frie midler. Vores
oplæg lægger op til at det bliver provstiet, som må tage stilling til, hvilke kirker der er mest
, og sådan at det ikke er de menighedsråd, der er bedst til at skrive
ansøgninger og formulere sig, som kommer i første række. Alle vil således spare tid, når det
ikke skal frem og tilbage så mange gange.
Konklusion
Menighedsrådene vil fortsat have det daglige ansvar med at holde øje med bygningerne,
men hvis der skal ske vedligehold, hvor Nationalmuseet skal bistå med rådgivning og
vejledning, så kunne der spares meget tid for alle parter ved, at provsti og stift overtog
vedligeholdet, hvor det handler om, hvordan bygningerne bevares i respekt for
kulturarven.
Kirkens jorde
Vi ønsker ikke at kirkens jord skal overgå til provstiet
På vegne af Menighedsrådet ved Sønder Borris Sogn
Borris den 24. august 2025
Marie Jørgensen Lilli Thingmann Christensen
Kirkeværge Næstformand og sekretær
På vegne af personalet ved Bork-Lyne Pastorat
Henning Jensen, Kirkesanger
Mette Levinsen Pedersen, Graver
Menighedsrådet
1
Høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker.
Til Kirkeministeriet
Sagsnummer 2025-5593
Høringssvar fra Klosterkirken i Horsens vedr. lovforslag om vedligeholdelse af
middelalderkirker sagsnummer 2025-5593:
Dette svar er specifikt fra Klosterkirken i Horsens et stort sogn med en 800 år gammel bykirke og
med ca. 8.500 medlemmer af Folkekirken.
Klosterkirken har et menighedsråd med 14 valgte medlemmer.
Klosterkirken er en aktiv kirke med en bred vifte af og mange kirkelige aktiviteter året rundt.
Det kan bl.a. lade sig gøre, fordi samtlige 14 folkevalgte medlemmer er aktive medspillere og
tovholdere i kirkens aktiviteter og projekter.
I lovforslagets § 8 foreslås etableret en helt ny enhed for folkekirkens middelalderkirker, og der
beskrives i teksten en lang række opgaver, som denne enhed vil kunne påtage sig, når den er etableret,
f. eks:
rådgivning, indsamling af viden og gennemføre af analyser af økonomi og
bygningsfaglighed og varetagelse og koordination af folkekirkens dialog med kgl.
bygningsinspektører, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen m.v. og med andre
konkrete aktører og entreprenører inden for vedligeholdelse af middelalderkirker i
samarbejde med stiftsøvrighederne. Enheden kan i den forbindelse bl.a. forestå
netværksdannelse på tværs af landet og med relevante kirkelige aktører i udlandet,
gennemførelse af relevant kursusvirksomhed for lokale byggesagskyndige i provstier og
Klosterkirkens menighedsråd opfordrer til, at enheden ser det som en af sine primære opgaver at sikre
en hensigtsmæssig, fagligt forsvarlig, smidig og hurtig (som ikke står i modsætning til fagligt
forsvarlig!) sagsgang, både i enhedens eget regi og når det gælder samarbejdsmodeller med andre
myndigheder. Meget menighedsrådsarbejde bæres af frivillige, der sætter en ære i at overholde
tidsfrister, formidler et smidigt samarbejde og kan træffe hurtige beslutninger. Derfor står
menighedsrådsmedlemmerne ofte helt uforstående overfor trægheden i sagsgange, manglende
koordination og beslutningskraft hos de statslige aktører. For os har det (måske) største problem været
konsulenterne. Vi har haft et fornuftigt samarbejde med stiftets konsulenter, men det er katastrofalt for
lysten til at gøre en indsats, at vi i en konkret sag har måttet vente op til et år på Nationalmuseets
konsulenter.
Med venlig hilsen
Menighedsrådet ved Klosterkirken i Horsens
Borgergade 30
8700 Horsens
Claus Holck Pape
Formand for menighedsrådet
Mail: fmklosterkirken@gmail.com
Majbrit D
Sognepræst
Lene Flensted Johansen
Tlf. 29 48 00 30
lfj@km.dk
Kirkekontor i Kregme
Frederikssundsvej 14, 3300 Frederiksværk
Tlf. 71 99 02 40
kregme.sogn@km.dk
Sognepræst
Majbrit Daugaard
Tlf. 42 73 45 43
md@km.dk
Kirkekontor i Ølsted
Hovedgaden 14, 3310 Ølsted
Tlf. 71 99 02 40
oelsted.sognfrederiksvaerk@km.dk
Kregme 22. august 2025
Til km@km.dk
Sagsnr. 2025-4679 og 2025-5593
Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af menighedsrådsloven
Det ligger os stærkt på sinde, at forslagene behandles grundigt og med inddragelse af de
berørte parter, og menighedsrådet har læst lovforslagene og drøftet dem i det omfang, det har
været muligt. Men der er tale om en kompleks problematik, og det har ikke været muligt at
gennemgå dem med den grundighed, sagen kræver.
Vi ønsker at af samme årsag at kritisere selve høringsforløbet. Det er ikke tilfredsstillende at
skulle sætte sig ind i og drøfte to så omfattende lovforslag midt i ferietiden. Lovforslagene er
modtaget til høring den 1. juli 2025, og høringsfristen er 25. august 2025.
Dels er der ikke menighedsrådsmøde i juli måned og der har derfor været en pause på to
måneder uden formel mødeaktivitet i rådet. Dels har andre aktiviteter og anden
mødevirksomhed i sognet kørt på lavt blus i ferietiden, hvilket medfører, at også de mere
uformelle drøftelser og snakke har været få.
Menighedsrådet ser sig således ikke i stand til på et seriøst grundlag at give substantielle
høringssvar, da der ikke har været tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i og drøfte forslagene.
På Kregme Menighedsråds vegne
Allan Poulsen
formand
1
2
3
4
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
By-, Land- og Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Sendt pr. e-mail til: km@km.dk
21. august 2025
Høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middel-
alderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov (sagsnr. 2025- 5593)
By-, Land- og Kirkeministeriet har sendt udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedli-
geholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov i høring.
Tved-Helgenæs-Vistoft Menighedsråd kan tilslutte sig udkast til lovforslag, men det er vigtigt, at initiativretten
til at overdrage det fulde ansvar for en middelalderkirke skal være hos det enkelte menighedsråd.
Venlig hilsen
Stenløse - Veksø Menighedsråd
Kirkekontoret Tlf.: 27 53 50 52
Engholmvej 6 / 23 45 18 62
3660 Stenløse E-mail: 7410@sogn.dk
By, Land og Kirkeministeriet
Stenløse d. 21. august 2025
Vedr.: Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om menig-
hedsråd m.v. (Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet)
Et flertal i Stenløse-Veksø menighedsråd, hilser lovforslaget velkommen og ser posi-
tivt på dets ambition om at forenkle og styrke rammerne for menighedsrådsarbejdet.
Det er vigtigt, at de lokale råd har klare og smidige strukturer, der understøtter både
det kirkelige arbejde og det frivillige engagement. Forslagets fokus på bedre under-
støttelse af menighedsrådene, herunder i forhold til økonomi, bygninger, organisation
og reduceret antal medlemmer, er et skridt i den rigtige retning og vil efter vores op-
fattelse bidrage til en mere effektiv og aktiv folkekirke, hvor menighedsrådene vil få
nye muligheder for at tilpasse sig den lokale kirkes behov.
Flertallet kan anbefale at der arbejdes videre indenfor rammerne af lovforslaget, til
udfærdigelse af det endelige lovforslag.
Et enkelt medlem er ikke enig i forslaget om at centralisere præstegårdenes bestyrel-
se i provstiudvalgene. Det vil være et brud med såvel luthersk som grundtvigsk tradi-
tion. Det pågældende medlem kan ej heller tiltræde det udemokratiske princip om
obligatorisk efteruddannelse, for at bestride et hverv i en folkevalgt forsamling.
Med venlig hilsen
Flemming Enghave
Formand
Stenløse - Veksø Menighedsråd
Kirkekontoret Tlf.: 27 53 50 52
Engholmvej 6 / 23 45 18 62
3660 Stenløse E-mail: 7410@sogn.dk
By, Land & Kirkeministeriet
Stenløse d. 21. august 2025
Vedr.: Høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrå-
denes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige lig-
ningsbehov.
Tak for fremsendelse af høringsmateriale vedrørende udkast til lovforslag om under-
støttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker samt orientering
om de foreløbige ligningsbehov.
Vi hilser i Stenløse-Veksø menighedsråd initiativet velkomment og anerkender det
som et væsentligt bidrag til bevarelsen af Danmarks kulturarv. Vi anser det som mest
relevant i områder der er tyndt befolket, men støtter det, uanset at det overordnet vil
skulle finansieres via en udligningsordning.
Den foreslåede styrkelse af kirkeministerens muligheder vurderes som både relevant
og nødvendig.
Med venlig hilsen
Flemming Enghave
Bemærkninger til: Lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov
om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi.
(Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om
foreløbige ligningsbehov)
Det er positivt, at problematikken omkring vedligeholdelsen af middelalderkirkerne tages op. Den
foreslåede enhed for folkekirkens middelalderkirker kan forhåbentlig bidrage med relevant viden
om vedligeholdelse af middelalderkirker. Det synes dog at være for lidt med kun op til 10
middelalderkirker set i betragtning af de mere end 1500 middelalderkirker i hele landet.
Vedligeholdelse af den kulturarv, som middelalderkirkerne er, bør ikke alene være folkekirkens
ansvar. Denne opgave bør løses i samarbejde med Slots- og kulturstyrelsen. Den forholdsvis lille
sum, der hvert år afsættes i finansloven til finansiering af vedligeholdelsesopgaver i
middelalderkirkerne bør forhøjes betragteligt, så kirkekassernes midler i langt højere grad kan
anvendes til kirkelige aktiviteter. Alternativt kunne det foreslås at alle vedligeholdelsesopgaver
overgår til Slots- og kulturstyrelsen.
Det ville være en stor hjælp menighedsrådene, hvis der i hvert stift blev ansat uvildige
bygningsrådgivere med kompetencer inden vedligeholdelse af middelalderbygninger, som kunne
bistå menighedsrådene i forbindelse med vedligeholdelse af middelalderkirker
Freddy Horslund Alberg
menighedsrådsformand
Tiset sogn
Tiset Sogn
Freddy Horslund Alberg - menighedsrådsformand - Fastrupvej 35 - 8355 Solbjerg - tlf. 4025 4080 - e-mail: freddy@alberg.dk
Bemærkninger til: Lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov
om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi.
(Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om
foreløbige ligningsbehov)
Det er positivt, at problematikken omkring vedligeholdelsen af middelalderkirkerne tages op. Den
foreslåede enhed for folkekirkens middelalderkirker kan forhåbentlig bidrage med relevant viden
om vedligeholdelse af middelalderkirker. Det synes dog at være for lidt med kun op til 10
middelalderkirker set i betragtning af de mere end 1500 middelalderkirker i hele landet.
Vedligeholdelse af den kulturarv, som middelalderkirkerne er, bør ikke alene være folkekirkens
ansvar. Denne opgave bør løses i samarbejde med Slots- og kulturstyrelsen. Den forholdsvis lille
sum, der hvert år afsættes i finansloven til finansiering af vedligeholdelsesopgaver i
middelalderkirkerne bør forhøjes betragteligt, så kirkekassernes midler i langt højere grad kan
anvendes til kirkelige aktiviteter. Alternativt kunne det foreslås at alle vedligeholdelsesopgaver
overgår til Slots- og kulturstyrelsen.
Det ville være en stor forenkling af menighedsrådenes arbejde, om der i hvert stift blev ansat
uvildige bygningsrådgivere med kompetencer inden vedligeholdelse af middelalderbygninger.
Tiset sogns menighedsråd
Freddy Horslund Alberg
menighedsrådsformand
Kastels sogn
Holmens-Østerbro provsti
Københavns stift
21. august 2025
Att: Kirkeministeriet
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet
Menighedsrådet ved Kastelskirken bifalder intentionen i lovforslaget om en forenkling af
menighedsrådenes arbejde.
Udkastet til lovforslaget er dog i sig selv udtryk for den generelle bureaukratisering, som de
seneste 20-25 har gjort menighedsrådsarbejdet tungere. Forslaget er langt og sine steder
uforståeligt, medmindre man har tid til at inddrage hele lovstoffet og samtlige dokumenter i
processen omkring lovforslaget. At give menighedsrådene under to måneder hen over en
sommer til at læse og diskutere dette grundigt, mener vi er dybt problematisk. Ikke mindst
fordi en vedtagelse af lovforslaget vil betyde store forandringer i Folkekirken.
Lovforslag om ændring af menighedsrådsloven
1. Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på
arbejdsmiljø og samarbejdet mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken.
De obligatoriske kurser er i princippet en god idé. Det er respekt for kirkens ansatte, at
menighedsrådet opkvalificerer de centrale roller så godt som muligt. Et online-kursus for
formænd og et tredages kursus for personaleansvarlige kan dog næppe kaldes en
professionalisering af personaleledelsen. Professionaliseringen bør tænkes ind i forbindelse
med menighedsrådsvalget, så kompetencerne (HR, økonomi etc) findes i menighedsrådet,
når de centrale poster besættes.
Muligheden for at udelukke et medlem af menighedsrådet eller fratage et medlem
enkeltmandsposter bakker vi op om i den form, udkastet lægger op til det er en beskyttelse
af medarbejdere og af arbejdsmiljøet.
2. Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet
om økonomiforvaltningen i provstiet.
At flytte forvaltning af tjenesteboliger til provstiudvalget vil nogle steder give god mening
og være en stor hjælp, mens det andre steder vil være et tilsvarende stort tab. Overordnet
støtter vi embedsboligtanken, og vi frygter, at afgivelsen af ansvaret kan medvirke til på sigt
at afvikle embedsboligerne. I mange sogne er der stor veneration overfor
embedsboligen/præstegården, som har stor lokal kirkelig, kulturel og historisk værdi.
Ansvaret for denne kan, ligesom ansvaret for selve kirkebygningen, være en attraktion i
forbindelse med valg til menighedsråd. Det samme gælder forvaltningen af kapitalen,
såfremt en bolig sælges. Med økonomiloven i 2023 er det allerede muligt frivilligt at
overdrage ansvar til provstiudvalget, hvorfor vi finder, at den eksisterende lovgivning bør
være tilstrækkelig.
3. Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske
organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
Færre menighedsrådmedlemmer. Vi foreslår også her et frivillighedsprincip: At et
menighedsråd gives mulighed for at konstituere sig med færre medlemmer, fremfor at der
lægges loft over samtlige menighedsråd.
Vores erfaring er, at jo flere hænder, der er til opgaverne, og jo flere sognebørn, der
forpligter sig til at tale, inspirere, iværksætte og være kirkens lokale ambassadører i sognet,
des bedre.
Provster og præster under 50% ansættelse mener vi fortsat skal være fødte medlemmer af
menighedsrådet. Alle sognets præster bør kunne deltage i menighedsrådets samtaler og
beslutninger på lige fod og dele indflydelse og ansvar. Vi finder det også problematisk for
embedssynet, hvis provster ikke længere indgår i menighedsrådets arbejde på lige fod med
sognets andre præster.
Elektronisk beslutningsprotokol og mulighed for elektronisk invitation til valgforsamling.
Dette støtter vi fuldt ud.
På menighedsrådet vegne
Bo Heide-Ottosen
Formand, Kastelskirken
Bo Heide-Ottosen, Kastelskirken, Kastellet 15, 2100 København Ø. boheideottosen@me.com
Kastels sogn
Holmens-Østerbro provsti
Københavns stift
21. august 2025
Att: Kirkeministeriet
Lovforslag om middelalderkirker og ligning
Vi anerkender, at udviklingen i den lokale økonomi bør bidrage til finansieringen af
folkekirkens fælles opgaver, ligesom vi bifalder, at kirkeskatten ikke skal stige. Vi nærer
dog en principiel bekymring for forslaget til ny proces for fastsættelse af den lokale ligning,
som flytter beslutninger om den lokale økonomi opad til biskopperne og i sidste ende
Kirkeministeriet. Samtidig er det vanskeligt at se, at den komplicerede proces bidrager til
nogen form for forenkling af menighedsrådenes og provstiudvalgenes arbejde.
På menighedsrådet vegne
Bo Heide-Ottosen
Formand
Bo Heide-Ottosen, Kastelskirken, Kastellet 15, 2100 København Ø. boheideottosen@me.com
Formand Per Møller Henriksen
Mobil 22 29 61 89
Mail pmh@kfums-soldatermission.dk
Christiansvej 4 7000 Fredericia
Fredericia d. 20. August 2025
Høringssvar fra Christians Sogns Menighedsråd i Fredericia Provsti
Vedrørende lovforslag om understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
Christians Sogns Menighedsråd i Fredericia Provsti støtter intentionerne i det fremlagte lovforslag.
Vi ser med tilfredshed, at der lægges op til mere solidariske og bæredygtige løsninger i folkekirkens
økonomi, som både tilgodeser det lokale ansvar og de fælles opgaver.
Vi bakker særligt op om forslaget om at oprette en fællesfondsfinansieret enhed for folkekirkens
middelalderkirker. Det er afgørende, at vi som kirke finder løsninger, når det lokale engagement og
økonomiske råderum i visse egne ikke længere rækker til at løfte vedligeholdelsen af vores fælles
kulturarv.
Vi støtter også, at der skabes bedre sammenhæng mellem den lokale budgetproces og det nationale
overblik gennem tidligere orientering om ligningsbehov. Det kan bidrage til mere gennemsigtige og
forudsigelige beslutninger, både lokalt og på landsplan. Dog bekymrer det os, at en stadigt større del
af den lokale ligning kræves tilbagebetalt til ministeriet, og at dette ikke alene sker med fuld
gennemsigtighed via landskirkeskatten, men tillige i nogen grad gennem en løbende opgaveglidning
fra ministeriet til provstierne. På det seneste er dette eksempelvis sket ved uddelegeringen af log-
rapportering af kordegnenes arbejde med personregistrering.
Vi håber, at forslaget kan bidrage til en folkekirke, hvor både det lokale liv og de fælles opgaver
fortsat har gode og bæredygtige vilkår.
Med venlig hilsen
Per Møller Henriksen
Formand for Christians Sogns Menighedsråd
Fredericia Provsti
Ringkøbing Kirke og Kirkehus, Kirkepladsen 1-2, 6950 Ringkøbing.
Tlf.: 61201314 E-post: ringkoebing.sogn@km.dk Hjemmeside: www.ringkoebingkirke.dk
Ringkøbing, den 20 august 2025
Til Kirkeministeriet
Høringssvar vedr. lovforslag om lovforslag om understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse
af middelalderkirker samt foreløbige ligningsbehov
I forbindelse med det af ministeriet under 1. juli 2025 i høring sendte lovforslag om understøttelse
af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker samt foreløbige ligningsbehov skal
menighedsrådet for Ringkøbing Sogn herved tillade sig at afgive nedenstående høringssvar:
Menighedsrådet finder, at forslaget er udtryk for en unødvendig komplikation af varetagelsen af
bygningsfunktionen.
Med venlig hilsen
På menighedsrådets vegne
Per Aksel Petersen
formand
Høringssvar fra
Vester Vandet Menighedsråd, Thisted Provsti, Aalborg Stift.
Først et par kommentarer der strækker sig ud over de aktuelle lovforslag, der er udsendt i høring:
Et Menighedsråd er sammensat af lægfolk, der ikke nødvendigvis er fagligt uddannede til de
forskellige poster, der skal varetages i et Menighedsråd. Vi har de seneste mange år oplevet, at krav
om faglighed (fx personaleansvarlig, økonomi m.m.), administrative krav og bureaukrati er steget
meget der bliver mere og mere at forholde sig til. Et eksempel: vores kirkegårdspersonale arbejder
meget samvittigsfuldt og ansvarsbevidst, og er gode til at se, hvad der er brug for det ved de bedst,
og ikke vi. Nu skal der laves mødeplan/timeplan. Måske det kan være relevant for de store steder
med mange ansatte vi har 1 ansat på kirkegården og en afløser. Både den ansatte og
kontaktpersonen (er er frivillig) oplever det som endnu en arbejdsopgave - af noget der fungerer.
Der er formentlig forskel på, om man er et Menighedsråd i en stor/større by, med større et
Menighedsråd, eller om man er fra en lille by/flække med et råd på 5, der stort set skal klare det
Det bliver sværere og sværere at rekruttere medlemmer til et Menighedsråd, og nye medlemmer i
rådet overraskes oftest over de mange og store administrative opgaver, som , hos os, altid er forsøgt
anskuelig gjort.
(Dette blot lidt videregivelse af snakke, som et mangeårigt medlem har mødt igen og igen fra vore
nye medlemmer af vort lille Menighedsråd på 5 medl.)
Vore kommentarer til Høringen:
Aflastning af Menighedsrådenes forvaltning af samarbejdet om økonomiforvaltning i
Provstiet.
Tjenesteboliger flyttes til Provsti-udvalget finder vi en meget god logik i:
Der vil være fælles kurs/behandling af alle tjenesteboliger i et Provsti.
Ligger det lokalt, som nu, kan der opstå uheldige situationer for præst og medlemmer af
Præstegårdsudvalget, hvis der skulle blive uenighed omkring vedligeholdelse af tjenesteboligen. ( I
vores lille sogn, er vi nogen der husker, at for en del år tilbage, var der medlemmer af et
Præstegårdsudvalg, der var meget ufine overfor den daværende præst, hvilket fik indflydelse på
vedligeholdelsen af Præstegården, som det har taget en del år at rette op på. Det var absolut ikke
rimeligt, at det skete men det skete).
I næste øjeblik skal de samme personer arbejde positivt sammen om et kirkeligt tiltag.
Øvrige bygninger/jord tænker vi,der skal være mulighed for,at det kan forblive i det lokale
Menighedsråd. (På samme måde som der i afsnittet om Personaleledelse, hvor der gives mulighed
for, at Menighedsrådet kan vælge, om opgaven skal ligge i det lokale Menighedsråd, eller forvaltes
af en ansat daglig leder).
Altså at det bliver en KAN mulighed og ikke en SKAL.
Vi er et lille sogn, der er optaget af vores lokale område og vil gerne have indflydelse på livet
omkring os. Vi mener, at lokale folk har mere indsigt/føling med det lokale, end hvis det bliver lagt
ud til PU. (Et lokalt eksempel Forpagterboligen/Udlejningsboligen ligger tæt på kirken, og det er
ikke ligemeget, hvilken udsigt der er, når vi træder ud af kirkedøren med udsigt ned over boligen
med søen bagved. (om det er et sted fyldt med rod, om der bliver bygget højt m.m.)
Jorden vi vil gerne have samarbejde med forpagteren om jorden. Pt har vi en aftale med ham om,
at 2 mindre stykker er udlagt til blomstermarker, hvor han er behjælpelig med såning. Ligeledes har
vi en aftale med ham om, at vi må lave en trampesti over den opdyrkede jord fra kirken ned til søen.
Vi er af den overbevisning, at sådanne aftaler bedst klares lokalt.
Vi vil gerne beholde vores smukke og unikke udsigt fra kirken til mark og sø (- og ikke til
skov,solceller og vindmøller o.lign.)
Det er det vi nåede.
Vi vil gerne være en del af beslutninger, men der er blevet givet KRAFTIGT udtryk for, at det er
MEGET UHELDIGT med en høringsperiode, der ligger hen over sommeren, hvor vi ellers lige
tager et pusterum, for at være klar til en ny sæson. Det har været meget svært at samle folk.
DET HÅBER VI IKKE GENTAGER SIG.
Med venlig hilsen
På Vester Vandet Menighedsråds vegne
Ruth Jeppesen
Kontaktperson Anne-Marie Meller, Hovervej 11, Hee, 6950 Ringkøbing am@meller.dk 29653242
Lovforslag om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om
folkekirkens økonomi
Hee-No Sognes menighedsråd sender hermed høringssvar til lovforslaget.
Vi er bekymrede over at det nedsatte udvalg, der har arbejdet med lovforslaget, ikke har haft medlemmer
med fra de mindre sogne og at medlemmerne ifølge de udsagn, vi har modtaget, ikke har haft mulighed for
at drøfte forslaget med deres bagland.
Endvidere er vi meget utilfredse med, at høringsperioden ligger i en sommerperiode, hvor de fleste holder
ferie, og at det derfor har været meget svært at få samlet menighedsrådet til drøftelserne, der ligger forud
for at indsende et svar. Det gælder nok ikke kun os, men alle menighedsråd.
Vi er bange for, at forslaget gør, at der bliver mindre rådighedsbeløb for menighedsrådene, når der skal
sættes penge af til etablering af en ny fællesfondsinstitution. Det vil jo gøre, at der vil være færre penge at
gøre godt med til afholdelse af forskellige aktiviteter i sognet.
Det kan være godt med hjælp til middelalderkirkerne, men det er der jo allerede mulighed for at få ved at
henvende sig til stiftet, Landsforeningen for Menighedsråd og Nationalmuseet m.m., så det bør ikke være
nødvendigt at oprette flere instanser end der er i dag.
Med venlig hilsen
Hee-No Menighedsråd
Formand Anne Katrine Damgaard Nielsen
Næstformand Mai Britt Nielsen
Kasserer Ole Byskov
Kirkeværge Susan Høyer Holgersen
Kirkeværge Nicolaj Røn Lundquist
Sekretær Lene Kemph Mortensen
Tommy Nygaard Kristensen
Sognepræst Maj-Brit Hvid Christensen
Personaleansvarlig Anne-Marie Meller
Treenighedskirken · Grådybet 23 · 6700 Esbjerg · 75 12 93 73 · kordegn@treenighedskirken.dk
www.treenighedskirken.dk
By- Land og Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Esbjerg, 18.august 2025
Høringssvar vedr. de 2 høringer ministeriet har sendt til høring bla. i landets
menighedsråd.
Menighedsrådet ved Treenighedskirken har i den konkrete situation været nødt til at
indkalde medlemmerne til et ekstraordinært menighedsrådsmøde, mandag den 11.8., hvor
flere medlemmer afbrød deres ferie for at møde op.
Vi vedlægger menighedsrådets 2 høringssvar, velvidende der har været alt for kort tid til at
samtale med personalet ved vor kirke og kollegaer ved i sogne, vi normalt samarbejder med.
Vi står som altid gerne til rådighed med yderligere kommentarer, hvis der er ting, der
ønskes uddybet.
Med venlig hilsen
Treenighedskirkens menighedsråd
Grådybet 23
6700 Esbjerg
CC:
Folketingets kirkeudvalg, folketinget@ft.dk att. Folketingets Kirkeudvalg
Ribe Stift, 6760 Ribe
Skads provsti, 6700 Esbjerg
Landsforeningen af menighedsråd
Distriktsforeningen SAMS
Treenighedskirken · Grådybet 23 · 6700 Esbjerg · 75 12 93 73 · kordegn@treenighedskirken.dk
www.treenighedskirken.dk
Høringssvar vedr.: Ny lovgivning om folkekirkens fælles økonomi og
middelalderkirker.
Indledende betragtninger, gældende for begge lovforslag som er sendt til høring henover
sommerferien.
Menighedsrådet ved Treenighedskirken finder det ikke er en rimelig måde at høre landets
menighedsråd, om ting af så vital ændring. Henover en sommerferie, og med en meget kort
efterfølgende beslutningsgang for et kommende lovforslag.
Præsentationen på 3 stormøder, hvor der nærmest ikke var tid til spørgsmål. Var helt
urimeligt. I Ribe stift har vi holdt 2 separate møder, hvor der var mere end dobbelt så mange
deltagere, som til det ene af de tre ministerielle møder i vort område. Fremtidigt bør der
være mindst et stormøde i hvert stift.
Tidsfristen og det udsendte materiale.
med alt for kort tidsfrist. Vi bryder os ikke om, at man i det udsendte materiale allerede har
indhentet 10 partiers holdning til det fremsendte forsalg. Ville det ikke have klæ
Kirkeministeriet at afvente høringens svarende fra de mange menighedsråd, provstiudvalg
og stiftsråd, samt de faglige foreninger, blev tilstillet de 10 partier, inden der foreligger
noget skriftligt fra partierne. Vi kunne ønske os, at begge forslag trækkes, og der planlægges
en større informations- og debat runde helt ud i de enkelte menigheder, hvor der også kunne
blive tid til inddragelse af interesserede folkekirkemedlemmer til menighedsmøder.
Sammensætningen af udvalget
Næste gang kirkeministeriet ønsker at ændre på vitale lovgivningsmæssige områder, kunne
vi som minimum foreslå repræsentanter fra alle dele af landet, og ikke kun en gruppe fra
ministeriet, suppleret med en provst, et par biskopper, en øvrig ansattes foreninger samt 2
menighedsrådsmedlemmer. I det konkrete udvalg er der stor overvægt af personer med
baggrund i større byer, men ikke et eneste provstiudvalgs medlem eller stiftsrådsmedlem. Vi
føler slet ikke udvalget repræsenterer den mangfoldige folkekirke med 2.133 sogne, 102
provstier og 10 stifter.
Flere medlemmer af menighedsrådet har undret sig over det meget høje lix-tal der er
anvendt i det udsendte høringsmateriale. Vi håber meget, der kommer kompetente sprogfolk
Treenighedskirken · Grådybet 23 · 6700 Esbjerg · 75 12 93 73 · kordegn@treenighedskirken.dk
www.treenighedskirken.dk
på, når det endelig lovforslag fremsendes til vedtagelse (dette er udtalt af flere
rådsmedlemmer, som er vandt til at læse cirkulærer, bekendtgørelser mv.)
Lovforslag om vedligeholdelse af middelalderkirker
Menighedsrådet er altid betænke lige ved store centrale fonde til at styre og drive
landsbykirker, spredt udover landet. Menighedsrådet syntes ministeriet og kirkeudvalget
sammen med udvalget skulle overveje, en betydelig billigere løsning, ved at stifter og
stiftets provstier finder naturlige løsninger, for hvad der skal ske med kirkebygninger, der
evt. skal ændre deres brug, eller helt tages ud af brug.
Orientering om foreløbigt ligningsbehov
Menighedsrådet kan kun være enig om et godt forslag fra ministeriet til et årshjul, i forhold
til den kirkelige
ønske, at der er taget hensyn til lønforhandlingerne med faglige foreninger, således der
ikke hvert år, hvor der er ønsker skal ind om ændres på det allerede indsendte budget.
Hele menighedsrådet og vore ansatte ønsker meget at få tid til sammen og hver for sig i vore
forskellige fora som faglige foreninger, distriktsforeninger, og så komme med kvalificerede
høringssvar, som minister og kirkeudvalgsmedlemmer kan læse, og derefter skrive det reelle
lovforslag.
Med venlig hilsen
Treenighedssogns Menighedsråd
CC:
Folketingets kirkeudvalg, folketinget@ft.dk att. Folketingets Kirkeudvalg
Ribe Stift, 6760 Ribe
Skads provsti, 6700 Esbjerg
Landsforeningen af menighedsråd
Distriktsforeningen SAMS
Tveje Merløse Kirke
Menighedsrådet
Bent Løvschal
Formand
Vænget 22.
4300 Holbæk
Tel. 22 99 21 60
By-, Land- og Kirkeministeriet
cc. Landsforeningen af Menighedsråd
Holbæk, den 15. august 2025
Høringssvar vedr. sagsnr. 2025 4679 og 2025 5593
Menighedsrådet i Tveje Merløse Kirke, Holbæk Provsti, har behandlet de nævnte lovudkast.
Allerførst ønsker menighedsrådet at kritisere det uacceptable i at foretage en høring af et meget
omfattende og komplekst lovudkast hen over sommeren. Det har i en uacceptabel grad
vanskeliggjort behandlingen af udkastet og begrænset antallet af medlemmer, som har kunnet
deltage i behandlingen.
Det klæder ikke en proces, som ellers er startet med god, demokratisk involvering af
menighedsrådene.
Da det omfattende materiale (269 sider) ikke er specielt overskueligt, har menighedsrådet taget
udgangspunkt i den gennemgang, som Landsforeningen af Menighedsråd har udarbejdet.
Nu til det konkrete punkter:
Professionalisering af personaleledelse
Menighedsrådet er utrygt ved forslaget om, at opgaven som personaleansvarlig kan delegeres
fuldtud til en ansat leder. Vi er enige i, at daglig ledelse med fordel kan delegeres til en ansat leder.
Sådan er det også i Tveje Merløse. Men vi mener, der fortsat skal være en valgt
personaleansvarlig, som er medlem af menighedsrådet. Kun derved sikrer vi, at rådet tager det
fornødne ansvar.
Menighedsrådet kan støtte forslaget om et obligatorisk kursus for den personaleansvarlige, samt at
der er mulighed for økonomisk kompensation til en personaleansvarlig, om er medlem af
menighedsrådet.
Fokus på arbejdsmiljø og samarbejde
Menighedsrådet støtter forslaget om udvidelse af muligheden for at udelukke et medlem af
menighedsrådet ved en adfærd, der vedholdende skader arbejdsmiljøet i sognet. Vi er også enige i
den beskrevne proces, som gør, at det er meget velovervejet, hvis det sker.
Det er en god ting at lovfæste pligten til at underrette biskoppen om Arbejdstilsynets påbud.
Det er en god ide, at både præster og læge medlemmer af menighedsrådet kan foreslå
indsamlinger og ændringer i liturgi. Det er vist bare at lovfæste det, som allerede sker, hvis man
har et godt samarbejde.
Tveje Merløse Kirke
Menighedsrådet
Bent Løvschal
Formand
Vænget 22.
4300 Holbæk
Tel. 22 99 21 60
Forvaltning af fast ejendom
Menighedsrådet er betænkeligt ved overflytning af ansvaret og ejerskabet af tjenesteboliger til
provstiet.
Vi er enige i, at det kan være hensigtsmæssigt at have en anden instans end menighedsrådet til at
varetage den løbende vedligeholdelse. Det har vi i Holbæk Provsti løst ved at lægge opgaven i en
fællesvirksomhed, som bestyres af menighedsrådene.
Ved den foreslåede model forekommer det, at beslutningen om at overføre ejerskabet til provstiet
er irreversibel, idet det vil være vanskeligt at administrere den nye provstikapital, hvis det ikke er.
Endvidere er forslaget om, at menighedslokaler mv. på samme matrikel også overgår til provstiet,
ikke hensigtsmæssigt. I samarbejdet i Holbæk Provsti har vi fastlagt, at vedligeholdelse af
klimaskærmen overgår til samarbejdet, men det indvendige fortsat varetages af det enkelte
menighedsråd.
Menighedsrådet i Tveje Merløse Kirke er meget enigt i forslaget om, at alle krav om godkendelse
ved provstiudvalg og stiftsøvrighed omkring kirkegårde afskaffes. Der er i dag et helt umuligt
bureaukrati omkring selv små ændringer som fx fældning af træer, som er gået ud.
Valg og sammensætning af lokale demokratiske organer
Menighedsrådet er ikke enig i forslaget om at begrænse antallet af medlemmer af menighedsrådet.
Vi har 13 læge medlemmer og et velfungerende menighedsråd.
Specielt frygter vi, at begrænsningen, som især vil ramme store bysogne, vil skævvride valg til
provstiudvalg og valg af biskop. Allerede i dag er der en skævhed, således at små landsogne har
relativt meget større indflydelse ved sådanne valg. Denne skævhed vil blive forøget ved dette
forslag.
Omkring præsters medlemskab mener vi, man skal være opmærksom på, at mange præster har
kvoter på 25%, men er en fast del af sognets betjening. Det forekommer ikke rimeligt, at de ikke
skal have indflydelse på menighedsrådets beslutninger.
Vi er meget enige i forslaget om en minimumsmodel for konstituering. De nuværende regler er
meget detaljerede og medfører ikke mindst på bygningsområdet et antal overlappende
funktioner.
Vi tilslutter os også, at menighedsrådene i særlige situationer kan holde møder som onllige-møder.
Vi har ikke forståelse for, at der skal indføres en elektronisk beslutningsprotokol. Allerede i dag er
menighedsrådet forpligtet til at offentliggøre sin beslutningsprotokol, og det sker oftest på
hjemmesider. Et bundet system som fx F2 vil yderligere vanskeliggøre arbejdet i menighedsrådet.
Vi kan tilslutte os forslaget om, at provstiudvalg og stiftsråd vælges endeligt på en valgforsamling.
Det nuværende system er unødigt kompliceret at arbejde i.
Understøttelse af vedligeholdelse af middelalderkirker
Vi forstår behovet for hjælp til vedligeholdelse af de mange middelalderkirker ikke mindst i tyndt
befolkede områder.
Tveje Merløse Kirke
Menighedsrådet
Bent Løvschal
Formand
Vænget 22.
4300 Holbæk
Tel. 22 99 21 60
Men vi forstår ikke logikken i, at nogle enkelte kirker bliver udvalgt, mens resten fortsat må
vedligeholdes for de lokale kirkeskattemidler.
Det var kommentarerne.
Med venlig hilsen
Bent Løvschal
Formand for menighedsrådet
bilag B5. Høringssvar fra budgetsamråd (Middelalderkirker)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090353.pdf
Offentligt L 68 - Bilag 1 Kirkeudvalget 2025-26
bilag B3. Høringssvar fra stiftsråd og stiftsøvrigheder (Middelalderkirker)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090351.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
Helsingør Stift
Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK-3000 Helsingør
Telefon 49 21 35 00 · kmhel@km.dk · www.helsingørstift.dk
Sagsnr.
2025 - 28129-2
By-, Land- og Kirkeministeriet
Høringssvar ad 2025 5593 over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af
menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om
foreløbige ligningsbehov
Indledningsvist vil vi gerne anerkende det store, meget komprimerede og komplekse
arbejde, UBFFF har udført ved afgivelsen af rapporten den 23. maj 2025.
Rapporten indeholder flere interessante perspektiver og en række forslag til
nødvendige tiltag med henblik på et nødvendigt øget råderum i fællesfonden i
fremtiden.
Det nævnes i ministeriets høringsbrev, at det kan overvejes at præcisere
kirkeministerens hjemmel i lov om folkekirkens økonomi til at fastsætte
procesmæssige regler, herunder frister for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale
kassers ligningsbehov med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og nationale
processer, som har betydning for den samlede kirkeskatteprocents størrelse. Vi vil
hilse det velkomment, at dette tydeliggøres i lovforslagets
bemyndigelsesbestemmelser. Det er vores opfattelse, at det skal fremgå klart af
lovens bestemmelser, netop for at sikre de lokale og nationales niveauers
sammenhæng og ikke mindst skabe et klart og gennemsigtigt hjemmelsgrundlag.
Samtidig vil vi præcisere, at kompetencen til at fastsætte den lokale ligning ikke bør
ændres. Biskoppen er indstillet på at påtage sig den koordinerende rolle, som
forventes udført via drøftelser med provsterne i stiftet, men kompetencen til at
fastsætte størrelsen af den lokale ligning, ligger i dag, hvor den skal ligge.
25. august 2025
Helsingør Stift
Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK-3000 Helsingør
Telefon 49 21 35 00 · kmhel@km.dk · www.helsingørstift.dk
Side 2
Med hensyn til oprettelse af den foreslåede fællesfondsfinansierede enhed for
folkekirkens middelalderkirker så kan det virke som et initiativ, hvis økonomiske
omfang ikke er kendt, særligt når henses til de mange opgaver, der foreslås lagt ind
under enheden. Det oplyses i lovforslaget, at det forventes, at det er indtil 5
middelalderkirker med evt. tilhørende kirkegård, der af et menighedsråd ønskes
taget ud af brug. I den forbindelse kan vi erklære os enige i høringssvaret fra biskop
Henrik Wigh-Poulsen, idet han foreslår, at der indsættes bestemmelse om en
forpligtelse for et menighedsråd, hvis kirke skal overgå til enheden, til at oplyse om
eventuelle projekter for kirkens vedligeholdelse og de estimerede udgifter hertil.
I forlængelse heraf kan jeg også erklære mig enig i biskop Henrik Wigh-Poulsens
anbefaling af, at det overvejes at fastsætte nye retningslinjer eller standarder for
istandsættelse og vedligeholdelse af folkekirkens middelalderkirker, så det - også i
forhold til de kirker, der overgives til enheden for folkekirkens middelalderkirker -
bliver tydeliggjort, at der kan være tale om differentieret vedligeholdelse af kirkerne.
Det foreslås også, at provenu og andre kapitaler, der fremkommer ved salg af
ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af enheden, skal
indbetales til fællesfonden. I den forbindelse skal vi bemærke, at lovforslaget mangler
en stillingtagen til, hvordan finansiering af større vedligeholdelsesprojekter af
vedkommende kirker, skal ske, såfremt der skal optages lån til et givet projekt. Det
foreslås derfor, at det fastsættes i bemyndigelsesbestemmelsen, at ministeren også
kan fastsætte regler om optagelse af lån til større istandsættelse af en
middelalderkirke, der bestyres af enheden.
Det forudsættes herfra, at det omtalte provenu og kapitalerne indsættes, så de
fremgår særskilt af enhedens og/eller fællesfondens regnskab. I den forbindelse
mangler lovforslaget også så vidt vi kan læse os frem til stillingtagen til forrentning
af de indkomne kapitaler og provenu.
Såfremt en enhed oprettes, må det forudsættes, at indsamling af viden og erfaring
med vedligehold af middelalderkirker, kommer til at ske i tæt samarbejde med
Nationalmuseet og folkekirkens fagkonsulenter. Det forudsættes herfra, at projekter
vedrørende istandsættelse og vedligehold af de kirker, der omfattes af den såkaldte
enhed, fortsat skal godkendes af stiftsøvrigheden.
Det foreslås også, at enheden vil skulle godkende brug af en kirke, der bestyres af
enheden. I den forbindelse vil vi foreslå, at enhedens godkendelse af brug af
vedkommende kirker afgøres efter samme regler og principper, som allerede er
Helsingør Stift
Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK-3000 Helsingør
Telefon 49 21 35 00 · kmhel@km.dk · www.helsingørstift.dk
Side 3
indeholdt i brugs- og bestyrelseslovens regler i §§ 5-15. Det bør derfor tillige fremgå
af lovforslaget.
Helt overordnet kan jeg tilslutte mig lovforslagene, som bygger på rapporten fra
Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af fællesfondens fællesopgaver.
Vi har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.
Dette svar afgives også på vegne af Stiftsøvrigheden over Helsingør Stift.
Venlig hilsen
Peter Birch Henrik J Horster
Biskop Stiftamtmand
Kopi til:
Alle stifter
Alle provster i Helsingør Stift
Stiftamtmand Henrik J Horster
Sag nr. 2025 - 28400 / Akt. nr. 3574986
Dato: 22. august 2025
TRR/HMH/PEBN
Til By-, Land- og Kirkeministeriet (via mail)
Høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
Aalborg Stift modtog den 1. juli 2025 høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af
menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov, med
frist for eventuelle bemærkninger den 25. august 2025, klokken 12.00.
Overordnet indeholder lovforslaget flere gode elementer, men jeg har enkelte bemærkninger, som fremgår
nedenfor.
Overordnet giver forslaget indtryk af en bevægelse fra folkekirke til organisationskirke, da det flytter
ansvaret fra menighedsrådene til professionelle organer.
Oprettelse af enhed for folkekirkens middelalderkirker
Den foreslåede løsning på de udfordringer, som landdistrikter med mange middelalderkirker oplever, er
at oprette en enhed, der kan understøtte menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker eller
overtage ansvaret for et mindre antal kirker, forventeligt cirka fem.
Det er min vurdering, at modellen langt fra vil løse de udfordringer, som menighedsrådene flere steder i
landet står overfor, og som biskop er jeg ikke positiv over for oprettelsen af en sådan enhed, da
forvaltningen af middelalderkirker efter min opfattelse bør ligge ved menighedsrådene. Hvis en enhed
skal overtage kirker fra lokale menighedsråd, bryder det med det helt grundlæggende princip om, at
folkekirkens kirker bestyres af menighedsrådene.
Jeg er desuden betænkelig ved, at finansieringen af enheden skal ske ved en forhøjelse af
landskirkeskatten, som forventes modsvaret af tilsvarende besparelser på lokalt niveau. Jeg sætter
spørgsmålstegn ved, om udgifterne til vedligeholdelse af fem middelalderkirker modsvarer de 7 millioner
kroner, som enheden forventes at koste fra 2028 og frem. Hvis ikke, vil midlerne i realiteten blive taget
fra kirkelivet i sognene, hvilket vil være yderst beklageligt. I stedet peger jeg på, at den eksisterende
konsulentordning kan udbygges og smidiggøres.
Desuden fremgår det af forslaget, at beslutningen om at indgive ansøgning skal præsenteres på et
menighedsmøde forud for menighedsrådsvalget. Det bør overvejes at gøre det til et krav, at beslutningen
træffes på menighedsmødet, så man på den måde sikrer menighedens tiltræden til forslaget om at afgive
kirken.
2
Flere steder i forslaget fremgår det, at der vil blive fastsat regler om enheden for folkekirkens
middelalderkirker. Jeg ser frem til at se forslagene til de regler.
Se desuden vedhæftede detailbemærkninger til forslaget på side 3.
Procesmæssige regler for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov
Det fremgår af forslaget, at målet er, at den gennemsnitlige samlede kirkeskatteprocent på landsplan ikke
må overstige det nuværende niveau på 0,87 %, og at der på den baggrund foreslås en årlig koordinering
mellem biskopper og provstiudvalg mv. med henblik på at holde den samlede kirkeskatteprocent i ro. Den
foreslåede model til koordinering, indebærer tilbagemeldinger fra provstiudvalgene til den stedlige
biskop, som efter lokale drøftelser skal videregive oplysninger til Københavns Stift.
Vi foreslår en model for tilbagemelding mellem de forskellige myndigheder, som indebærer mindst mulig
administration. Det kan være en underside på Kirkeportalen, hvor provstiudvalgene indberetter, og
biskoppen har et stiftsoverblik, fx som stiftsoverblikket over provstiudvalgenes kvartalsrapporter. Herfra
kunne der også etableres en løsning, der giver Københavns Stift mulighed for at skabe et overblik over
alle stifters indtastninger.
Stiftsøvrigheden, som ligeledes har haft forslaget i høring, har ikke yderligere at tilføje til nærværende
høringssvar.
Hvis der er spørgsmål til høringssvaret, kan de rettes til stiftsadministrationen.
Med venlig hilsen
Thomas Reinholdt Rasmussen
biskop
Kopi til (via mail):
Alle stifter
3
Detailbemærkninger:
Enheden skal overtage bestyrelsen af en kirke, dens inventar og kirkegård. Hvad betyder dette for
ejerforholdet? I dag ejes en kirke af kirken, men bestyres af menighedsrådet, hvilket også er det der
tinglyses i tingbogen. Det vil fremadrettet være X Kirke v/enheden for folkekirkens
middelalderkirker, og dermed kræve oprettelse af særskilte cvr-numre samt navneændring i
tingbogen.
Der bør i lov om brug af folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde tages stilling til, hvorvidt det
kræver biskoppens godkendelse, hvis kirker der er taget ud af brug ønskes anvendt til ikkekirkelige
formål?
Enheden vil kunne beslutte at nedlægge en kirkegård og sælge arealet, medmindre kirkegården er
erklæret for umistelig af udvalget om kirkegårde, og derfor ikke kan nedlægges. Er der etiske
overvejelser forbundet hermed?
Fastsættes der regler eller retningslinjer for ansøgninger om anvendelse af kirker, som er taget ud af
brug, til gudstjenester mv., så man sikrer en ensartet behandling? Ligeså med ansøgninger af
ikkekirkelig karakter?
Ved vedligeholdelse af kirker der er taget ud af brug, bør der indføres høringspligt for enheden, hvis
enheden skal godkende vedligeholdelsesarbejder ved kirkerne. Det kunne fx være Nationalmuseet og
evt. den kgl. bygningsinspektør, som blev bedt om at afgive udtalelse.
Det fremgår af forslaget, at et menighedsråds beslutning om at ansøge om overdragelse af en
middelalderkirke, skal være truffet efter behandling på to menighedsrådsmøder, med et
mellemliggende menighedsrådsvalg. Det bør præciseres om der hermed menes ordinære
menighedsrådsvalg hvert 4. år, eller om det også gælder for de menighedsråd, som har fået tilladelse
til at have 2-årig valgperiode.
Korsbrødregade 7, 6760 Ribe Tlf. 75421800 kmrib@km.dk
Ean-nr. 5798000818743 CVR 57244615 www.ribestift.dk
Sagsnummer: 2024 - 44790
Aktid.: 3592533
Sagsbeh.: ELTAG
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
Ribe, den 21. august 2025
om ændring af lov om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af
folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi
Ribe Stiftsråd har modtaget lovforslag til lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi
og har nedenstående bemærkninger til forslagets to hovedpunkter: Oprettelse af en enhed for
folkekirkens middelalderkirker og ændring af den lokale budgetproces
Oprettelse af en enhed for middelalderkirker
Udvalget vedrørende en bæredygtig finansiering af
folkekirkens fællesopgave
middelalderkirker der kan overtage vedligeholdelsesansvaret for et mindre antal middelalderkirker.
Enheden skal finansieres af fællesfonden og der skal etableres selvstændig bestyrelse. Enheden
skal knyttes til et stift. En middelalderkirke skal overgå til enheden efter ønske fra det lokale
menighedsråd.
Enheden vil for betaling kunne stille kirken til rådighed for brug ligesom salg af hele eller dele af
kirken vil overgå til Fællesfonden.
Danmarks middelalderkirker er en uadskillelig del af både det danske
landska .
Det er stiftsrådets opfattelse, at Danmarks middelalderkirker er en uadskillelig del af både det
danske landskab og den nationale kulturarv, men også en uadskillelig del af det lokalsamfund
den indgår i.
Stiftsrådet er derfor af den opfattelse, at ministeren i stedet for en national enhed skulle have
fundet rammer for en løsning for den enkelte kirke så tæt på det lokale niveau som muligt.
Korsbrødregade 7, 6760 Ribe Tlf. 75421800 kmrib@km.dk
Ean-nr. 5798000818743 CVR 57244615 www.ribestift.dk
Stiftsrådet finder, at en decentral løsning er at foretrække. Stifterne har gennem mange år
oparbejdet et indgående kendskab til de enkelte kirker og til de lokale aktører, der samarbejder om
vedligeholdelsen. Dette lokale kendskab og de højt specialiserede kompetencer, som allerede
findes i stifterne, risikerer at gå tabt, hvis ansvaret flyttes til en central enhed uden samme
forankring. En styrkelse af de eksisterende strukturer vil derfor både være en billigere, en mere
effektiv og bæredygtig løsning.
Stiftsrådet har følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget:
Bemærkning til § 8a ministerens mulighed for at oprette en central Enhed for middelalderkirker
Lovforslaget om oprettelsen af en enhed for folkekirkens middelalderkirker markerer et væsentligt
skridt i retning af centralisering og en øget statslig styring af folkekirken. Ved at etablere en ny
enhed under fællesfonden med beføjelse til at overtage bestyrelsen af kirker, inventar og
kirkegårde svækkes to af de bærende søjler i den nuværende folkekirkelige struktur:
menighedsrådene og stiftsøvrigheden.
Menighedsrådenes ansvar for kirker og kirkegårde, som har været gældende siden 1922, udhules,
og den lokale forankring risikerer at forsvinde. Samtidig marginaliseres stiftsøvrighedens rolle.
Lovforslaget nævner ikke biskoppens eller stiftets betydning i beslutningsprocesserne, og der
tegner sig et billede af en ny ledelsesstruktur, som placerer både fagligt tilsyn og beslutningskraft
centralt langt fra de steder, hvor kirkens liv og virke faktisk finder sted.
Der er tale om en løsning, der ikke blot introducerer et nyt forvaltningslag, men som også ændrer
den grundlæggende balance i folkekirken. I stedet for at styrke de eksisterende strukturer og sikre
faglig støtte lokalt gennem provstierne og stifterne vælger man en model, der peger mod en
mere statskirkelig konstruktion. Dette sker uden en egentlig drøftelse af, hvad det betyder for
folkekirkens selvforståelse, organisering og struktur, for relationen mellem kirke og stat og ikke
mindst for kirkens lokale engagement og ejerskab.
I lovforslaget § 8a bør det i bestemmelsens 2. pkt. som minimum præciseres, at menighedsrådets
beslutning om overdragelse af en kirke, skal vedhæftes en udtalelse i form af anbefaling fra såvel
provstiudvalget som fra biskoppen.
Tvivl om kompetence ved biskoppens udtalelse
Af lovforslaget fremgår det, at menighedsrådets beslutning og ansøgning om overdragelse af en
kirke skal ledsages af en udtalelse fra provstiudvalget om hvorvidt der er tilstrækkelige ressourcer
og ligningsmidler samt en udtalelse fra biskoppen, hvorvidt biskoppen kan anbefale overdragelsen.
Det fremgår ikke hvilken status biskoppens udtalelse har.
Stiftsrådet er af den opfattelse, at biskoppen skal kunne nedlægge veto.
Enhedens opgaver
Af lovforslagets side 21 fremgår det, at den foreslåede Enhed bl.a. skal varetage følgende
opgaver:
Rådgivning
Videnindsamling
Korsbrødregade 7, 6760 Ribe Tlf. 75421800 kmrib@km.dk
Ean-nr. 5798000818743 CVR 57244615 www.ribestift.dk
Økonomiske og bygningsfaglige analyser
Koordinering af dialog med folkekirkens konsulenter
Stiftsrådet skal i den forbindelse påpege, at netop disse opgaver allerede løses dagligt af
medarbejdere i stiftsadministrationerne. Der eksisterer i forvejen et omfattende samarbejde og en
effektiv videndeling på tværs af stifterne om kirkelige byggesager og vedligehold via bl.a.
Det samme gør Nationalmuseet allerede. En gang
stifternes byggesagsbehandlere og konsulenter mødes for at drøfte de væsentligste udfordringer
og erfaringer inden for kirkebyggeri og bevaring herunder undertage, forankringer, fugt- og
skimmelsager, afvanding m.m.
Med andre ord: Opgaverne er allerede forankret i stifterne, og der eksisterer et stærkt fagligt
netværk og fælles viden, som den nye Enhed aldrig vil kunne opnå i samme omfang ikke
mindst fordi Enheden ifølge forslaget alene skal behandle fem kirker.
Det forekommer derfor uforståeligt, at der etableres en ny struktur med ansatte, sekretariat
og bestyrelse, og at der budgetteres med 5-7 mio. kr. til dette formål for i alt fem kirker.
Stiftsrådet har derudover følgende bekymringer:
En overførsel af ansvaret for middelalderkirker til en central enhed vil uundgåeligt skabe et
pres for at lette menighedsrådenes arbejde, når de oplever udfordringer. Det indebærer en
reel risiko for konflikter mellem menighedsråd, provst, provstiudvalg og biskop og kan
underminere det lokale samarbejde.
Stiftsøvrigheden svækkes markant som institution, hvis en så væsentlig opgave flyttes væk
fra det niveau, hvor den kirkelige forankring og indsigt er størst.
Det kan blive en glidebane. Den nye enhed kan i praksis blive et pressionsmiddel eller gøre
det meget let for menighedsrådet at opgive at varetage vedligeholdelsen af deres kirke.
Enheden bliver et ekstra administrativt lag og kan skabe uklarhed om
kompetenceforholdene.
En særskilt bestyrelse risikerer enten at komme ud af trit med den udvikling, der sker i
resten af landet eller, i den modsatte ende, at etablere sig som en ny aktør, som
stiftsøvrigheden i alle 10 stifter skal forholde sig til. Begge scenarier vil skabe unødig
kompleksitet og forvirring.
Et eventuelt salg af en lokal middelalderkirke vil stå i direkte modstrid til lokalsamfundets
interesser, risikere at skabe alvorlige konflikter og samtidig sende provenuet væk fra
lokalsamfundet til et centralt niveau.
Ændring af den lokale budgetproces
Lovforslaget lægger op til, at økonomiloven ændres, så kirkeministeren kan fastsætte regler om, at
provstiudvalgene på et tidligt tidspunkt i budgetprocessen skal afgive en vurdering til stiftets biskop
om det foreløbige ligningsbehov. Formålet er at holde den samlede ligning stabil på landsplan på
det nuværende niveau på 0,87 %.
Korsbrødregade 7, 6760 Ribe Tlf. 75421800 kmrib@km.dk
Ean-nr. 5798000818743 CVR 57244615 www.ribestift.dk
Ifølge forslaget skal vurderingen, der sendes til biskoppen, angive, om det lokale ligningsbeløb
forventes fastholdt, forøget eller reduceret. Samtidig foreslås det, at kirkeskatten fremover
koordineres nationalt mellem biskopper og provstiudvalg faciliteret af Københavns Stift.
Biskopperne får til opgave at gå i dialog med de enkelte provstiudvalg om ligningsgrundlaget ift.
det enkelte provsti og samlet får biskopperne til opgave at vurdere, om et eller flere provstier kan
sænke ligningsbeløbet.
Stiftsrådets bemærkninger
Stiftsrådet anerkender, at Folkekirken har et medansvar for den samlede danske økonomi, men
med dette forslag understreges et paradigmeskifte, hvor ansvar og kompetence flyttes væk fra det
decentrale niveau provstiudvalgene og ind under et biskoppeligt niveau på stifts- og landsplan,
samtidig med, at administrationen centraliseres i Københavns Stift.
Stiftsrådet vil understrege, at denne ændring allerede i 2025 er gennemført uden lovhjemmel.
Stiftsrådet tager afstand fra denne centralisering, som vurderes både unødvendig og
uhensigtsmæssig, ligesom den er i modstrid med hele ånden og traditionen i den danske
Folkekirke.
Forslaget fjerner det budgetmæssige ansvar fra provstiudvalgene og er dermed med til at
forstærke den centralisering, der går igen i de lovforslag, som pt. er sendt i høring og medvirker
samtidig til at bidrage til at mistænkeliggøre provstiudvalgenes arbejde.
Forslaget vil betyde, at provstier, der har behov for at øge ligningen, fremover vil være afhængige
af, at et andet provsti reducerer ligningen tilsvarende. Dermed vil konsekvensen blive, at provstier i
praksis vil tøve med at sænke ligningen, da de mister sikkerheden for at kunne hæve den igen på
et senere tidspunkt. Det vil i realiteten betyde, at økonomisk stærke provstier kan blokere for, at
økonomisk svagere provstier får mulighed for at tilpasse ligningen efter behov.
Stiftsrådet anbefaler derfor på det kraftigste, at forslaget ikke gennemføres, ligesom Stiftsrådet ikke
kan anbefale, at administrationen lovgivningsmæssigt placeres i et enkelt stift, Københavns Stift.
Som tidligere nævnt anerkender Stiftsrådet, at Folkekirken har et medansvar for den samlede
danske økonomi. Stiftsrådet finder ikke, at der er behov for lovgivning om medlemsbidraget til
folkekirken, men finder, at ansvaret kan løftes gennem dialog mellem provstiudvalgene. En sådan
dialog om den folkekirkelige ligning, dens størrelse og dens samfundsmæssige betydning kan
f.eks. faciliteres i de enkelte stifter af biskoppen dialogen kan føre til konkrete aftaler om
ligningen mellem de enkelte provstiudvalg. Disse aftaler skal være frivillige og af en karakter, der
sikrer, at man ikke tøver med at nedsætte ligningen, hvis der er mulighed for dette. Er der behov
for en landsdækkende drøftelse af emnet, kan den finde sted i kredsen af biskopper.
Bilag til stiftsrådet i Roskildes høringssvar vedr. forenkling af og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet + understøttelse af menighedsrådets
vedligehold af midddelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
Bemærkninger til de enkelte paragraffer:
A.Lovforslag om øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse,
styrket fokus på arbejdsmiljø og samarbejdet mellem de gejstlige og læge
funktioner i folkekirken.
Forslag Høringssvar
Menighedsrådslovens § 1 ny affattes.
Den nugældende bestemmelse i § 34
om opgaver ophæves og indarbejdes i
§1
§1. stk. 5. Heraf fremgår det, at menighedsrådet
indgår i et forpligtende samarbejde om provstiets
samlede økonomi. I lovbemærkningerne side 53
præciseres det, at det ikke alene er sognet, der er
menighedsrådets ansvarsområde, men at
menighedsrådets økonomi også skal ses i lyset af
provstiets samlede økonomi.
Det er uklart, hvordan dette ansvar skal forstås, og
hvorvidt de enkelte menighedsrådsmedlemmer
risikerer at blive draget til ansvar for provstiets
dispositioner.
Den eksisterende pligt til at
underrette biskoppen om påbud fra
Arbejdstilsynet lovfæstes, og
muligheden for bistand og mægling fra
biskoppen ved konflikter præciseres.
Ingen bemærkninger
Muligheden for udelukkelse af et
medlem af menighedsrådet udvides til
situationer, hvor et medlems adfærd
vedholdende skader arbejdsmiljøet i
sognet. Der indføres mulighed for at
fratage enkeltmandsposter for resten
af funktionsperioden i de samme
Ingen bemærkninger
Beslutningen om fratagelse af
medlemskab skal træffes pa to
ordinære møder i menighedsrådet og
skal kræve, at mindst 2/3 af
medlemmerne er til stede, og at
beslutningen træffes med kvalificeret
flertal pa 2/3 blandt de
tilstedeværende medlemmer
Ingen bemærkninger
Der indføres en ny minimumsmodel
for konstituering af menighedsrådet
Heraf fremgår, at menighedsrådet kan vælge at
konstituere sig efter en minimumsmodel.
Det er uklart, hvem i menighedsrådet, der skal påtage
sig formandens opgaver ved dennes forfald, idet der
tilsyneladende ikke længere skal vælges en
næstformand. Det anbefales, at lovgivningen
tydeliggøres her.
Ligeså er det bemærkelsesværdigt og uforståeligt, at
kirkeværgen ikke er en del af grundstrukturen i
minimumsmodellen.
Det er positivt, at menighedsrådene får frihed til at
vælge, hvorledes de vil konstituere sig med hensyn til
tillidsposter og udvalg. Der ses dog visse risici ved, at
et menighedsråd uden et tilstrækkeligt
erfaringsgrundlag kan ende i en uklar organisering
med hensyn til opgavefordeling og ansvar.
Der kan også peges på, at såfremt der nedsættes
udvalg med beslutningskompetence, som har frivillige
og ansatte som medlemmer, kan dette muligvis
resultere i uhensigtsmæssige beslutninger, som
menighedsrådet i sidste ende får ansvaret for.
Antallet af valgte medlemmer i
menighedsrådet skal som
udgangspunkt være mellem 5 og 10
medlemmer ved, at antallet af valgte
medlemmer fastsættes til 5 i sogne
med indtil 2.000
folkekirkemedlemmer og stiger med 1
for hver pa begyndt 2.000
folkekirkemedlemmer.
Menighedsrådet kan beslutte at hæve
antallet af medlemmer med yderligere
1 i forhold til det medlemstal, antallet
af folkekirkemedlemmer berettiger til.
§2 stk.5. Antallet af menighedsrådsmedlemmer.
Man kunne efter Stiftsrådets vurdering overveje en
model, hvor der fastsættes et minimum (5)
henholdsvis maksimum (f.eks. 10) for antallet af
menighedsrådsmedlemmer, hvor det er
menighedsrådet som forud for valgforsamlingen eller
på valgforsamlingen forelægger det antal
medlemmer, menighedsrådet finder er
hensigtsmæssigt. Det svarer til fremgangsmåden ved
valg til provstiudvalgene.
Det findes også hensigtsmæssigt, at menighedsrådet
har beslutningskompetence til at hæve antallet af
menighedsrådsmedlemmer med yderligere 1
medlem. Det vil være formålstjenligt at fastsætte en
deadline /en dato for denne beslutning.
Præsters medlemskab som fødte
medlemmer i menighedsrådet kræver
mindst 50 % ansættelse i pastoratet
og mindst et års ansættelse. Provsten
er som hovedregel ikke født medlem.
Biskoppen udpeger primærpræst i
flersognspastorater. Præster, der ikke
er fødte medlemmer, kan deltage
uden stemmeret
Ingen bemærkninger
Betegnelsen kontaktperson ændres til
personaleansvarlig, og
menighedsrådet vælger, om denne
opgave skal varetages af et
menighedsrådsmedlem eller en ansat
daglig leder.
Ændring i betegnelse for kontaktperson til
personaleansvarlig giver mening.
ansætte en daglig leder, gælder ordningen indtil
videre?
Der indføres obligatorisk 3-dages
kursus for personaleansvarlige.
Formand og kasserer skal gennemføre
et obligatorisk online-kursus målrettet
deres opgaver.
§ 11 f stk.1-2, Heraf fremgår det, at de obligatoriske
kurser for formand og kasserer skal foregå ved korte
online kurser.
Stiftsrådet mener ikke, at der er hensigtsmæssigt at
lægge sig entydigt fast på online-løsningen.
Det er uklart, hvem der står som ansvarlig for den
personaleansvarliges 3-dages kursus.
Stiftsrådet anbefaler, at kurserne foregår i regi af
Fællesfonden/FUV. Det er efter rådets opfattelse
vigtigt, at man sikrer sig, at uddannelsen for de
forskellige personalegrupper sker i et professionelt og
konsolideret miljø, således at der opnås ensartethed
og sammenhæng i de forskellige uddannelsesforløb.
Der indføres mulighed for
onlinemøder i menighedsrådet og for
elektronisk beslutningsprotokollen.
Afholdelse af online-møder kræver
enighed i menighedsrådet
§24 stk.2 Beslutning om online-møder.
Stiftsrådet anbefaler, at beslutning herom kan træffes
ved kvalificeret flertal og ikke enstemmighed, som
det fremgår af lovforslaget.
Der indføres krav om, at
menighedsrådet afholder et
menighedsmøde, hvis sognet ønskes
delt eller sammenlagt med et andet
sogn.
Ingen bemærkninger
Ved præsteansættelser, hvor der
medvirker tre eller flere
menighedsråd, kan der nedsættes et
ansættelsesudvalg, som består af
menighedsrådsmedlemmerne i
primærsognet og to repræsentanter
fra de øvrige menighedsråd samt en
medarbejderrepræsentant fra hvert
menighedsråd
Det forudsættes, at ansættelsesudvalget har mandat
fra de respektive menighedsråd til at afholde
samtaler og indstilling.
B.Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af
samarbejdet om økonomiforvaltning i provstiet
Forslag Høringssvar
Der indføres hjemmel til, at der kan
fastsættes regler om, at ansvaret og
opgaven med tjenesteboliger,
landbrugsejendomme, jorder m.v.
som udgangspunkt flyttes til
provstiudvalget.
Ingen bemærkninger
Der indføres hjemmel til, at der kan
fastsættes regler om, at
budgetsamrådet kan beslutte, at
ansvaret for præsteembedets
ejendomme ikke flytter til
provstiudvalget, og om at enkelte
menighedsråd kan beholde ansvaret
for præsteembedets faste
ejendomme i tilfælde, hvor
ejendommene i øvrigt flytter til
provstiudvalget. Beslutningen træffes
på det første budgetsamråd efter
ordinært valg til menighedsråd.
Ingen bemærkninger
Der indføres hjemmel til, at der kan
fastsættes regler om, at i provstier,
hvor ansvaret er flyttet til
provstiudvalget, skal
menighedsrådene være enige i
provstiudvalgets beslutninger i
forhold til dispositioner vedrørende
opførelse af tekniske anlæg på
præsteembedets ejendom og ved
salg af en sognegård, der ligger på
Ingen bemærkninger
samme matrikel som en
tjenestebolig.
Der oprettes en ny kapitaltype,
fra fremtidige salg af ejendomme
bestyret af provstiudvalget,
indbetales til. Provstiudvalgene får
metodefrihed til at tilrettelægge
forvaltningen af præsteembedets
ejendomme inden for nærmere
rammer.
Forvaltning af ejendomsportefølje vil belaste
økonomien i provstiet, da der må formodes at
skulle ansættes kompetente folk til at
håndtere det nye ansvar.
Menighedsrådene bevarer ansvaret
for kirker og sognegårde.
Sognegårde, der ligger pa samme
matrikel som en tjenestebolig,
overføres til Afsnit 2.2. § 2, nr. 15 Akt
nr.: 497939 Side 6 provstiudvalget,
men menighedsrådet bevarer
brugsret.
Ingen bemærkninger
Menighedsrådene bevarer ansvaret
for kirkegårde, men krav om
godkendelse hos provstiudvalg og
stiftsøvrighed afskaffes. Der
gennemføres en screening af
kirkegårde, for at udpege kirkegårde,
der er umistelige, og hvor væsentlige
beslutninger fortsat kræver
godkendelse hos stiftsøvrigheden
Det er uklart, hvem der efter udpegning af umistelig
kirkegård, har ansvaret for den, da det ligner en form
for fredningssag.
C.Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale
demokratiske organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
Forslag Høringssvar
Valgformen ved valg til provstiudvalget
ændres til valgforsamling. Både fødte
og valgte menighedsrådsmedlemmer
samt provsten får stemmeret til valg af
menighedsrepræsentanter og
præsterepræsentant i provstiudvalget.
Ingen bemærkninger
Valgformen ved valg til
menighedsrepræsentanter i stiftsrådet
ændres til valgforsamling. Kredsen af
stemmeberettigede ved valg af
præsterepræsentanten ændres så den
svarer til kredsen af
stemmeberettigede ved
bispevalgsreglerne
Ingen bemærkninger
Ved valg til menighedsråd indføres en
særregel for det tyske mindretal om
repræsentation uden stemmeret og
personlige stedfortrædere i de sogne i
Sønderjylland, hvor en af folkekirkens
fire sognepræster for den tyske del af
menigheden er ansat, samt større
fleksibilitet for små øsamfund til at
afholde hhv. orienteringsmøde og
valgforsamling.
Ingen bemærkninger
Roskilde Stift E-mail kmros@km.dk
Palæet, Stændertorvet 3 A tlf. 4638 1920
4000 Roskilde, d. 22. august 2025
Akt nr.: 3597560
/TSD
By- Land- og Kirkeministeriet
Høringssvar fra Roskilde Stiftsråd vedrørende udkast til lovforslag om forenkling af og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet samt lovforslag vedrørende finansiering af
folkekirkens fællesopgaver hhv. sag nr. 2025-4679 og sag nr. 2025-5593
Roskilde Stiftsråds høringssvar til de specifikke paragraffer fremgår af de udfyldte skabeloner, se
det medsendte bilag.
Roskilde Stiftsrådet har derudover følgende generelle bemærkninger til høringsskrivelsen:
1. Stiftsrådet finder det problematisk, at der udsendes et så stort et lovkompleks med tilhørende
omfattende bemærkninger til høring (295 sider) i sommerferieperioden, hvorved arbejdet med
høringssvaret har måttet foregå i medlemmernes sommerferie.
2. Stiftsrådet har noteret sig, at der som konsekvens af den nye lovgivning skal udarbejdes et
betydeligt antal bemyndigelsesregler, cirkulærer, vejledninger mv. Det er af stor betydning for
menighedsråd, provstier og stiftsråd, at disse regler foreligger i god tid af hensyn til en forsvarlig
implementering af lovgivningen.
3. Stiftsrådet kan være bekymret for, at flytningen af en række opgaver væk fra menighedsråd til
provstier, enheden for middelalderkirker mv. udløser merudgifter, som ikke i praksis vil kunne
modsvares af besparelser i menighedsrådene.
4. Stiftsrådet noterer sig, at der bliver forbedrede muligheder for samarbejder mellem menighedsråd,
provstier og stifter. Det hilses velkomment. Men når det er sagt, ser Rådet, at der kan være risici
ved, at den samlede kirkelige organisation i takt med fremkomsten af stadig flere nye samarbejder
bliver mere kompleks og uigennemskuelig, når opgaver og ansvar skal fordeles på mange forskellige
enheder. Spørgsmålet er også, hvordan det kirkelige tilsyn kan komme til at fungere i praksis i denne
situation.
5. Bemærkninger til forslag om lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
§ 8 a. Enheden for middelalderkirker
Stiftsrådet er enig i, at der er behov for en afklaring med hensyn til, hvordan folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde tages ud af drift og ikke længere skal bestyres/ejes af
menighedsrådet. Ligeledes at der er behov for vejledning med hensyn til vedligeholdelse og
istandsættelse af folkekirkens kirkebygninger.
Der er ikke behov for en ny selvstændig enhed til at varetage disse opgaver, da der allerede findes
statslige myndigheder, der kan varetage disse opgaver.
Det gælder således Slots- og Kulturstyrelsen, der har ansvaret for registreringen af fredede
bygninger og har udarbejdet en række faglige retningslinjer for bevaring og vedligeholdelse af
fredede bygninger.
Ligeså har Nationalmuseet på samme måde som Slots- og kulturstyrelsen erfaring i folkekirkens
bygninger. De skal altid høres, når menighedsrådet har et ønske om større vedligeholdelsesarbejde
på kirkebygninger.
Dertil kommer, at når folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde tages ud af drift, er det ikke
rimeligt, at det kun er folkekirkemedlemmer, der skal betale for den forsatte bevaring af
kirkebygninger og kirkegårde som kulturminde. Opgaven skal overgå til staten eller føres tilbage til
de oprindelige ejere eller overtages af en fond, som f.eks. Højerup gamle kirke.
6. Økonomiloven: Lovbemærkninger vedr. fremtidig styring af folkekirkens samlede økonomi
Det er bekymrende, at der lægges op til, at Kirkeministeren de facto kan fastsætte
kirkeskatteprocenten for hele folkekirken, hvilket virker inkonsistent med den i bemærkningerne
gentagne understregning af, at Kirkeministeren jf. §7, stk. 6, 2, ikke kan bestemme kirkeskattens
størrelse.
Demokratisk underskud
Den foreslåede proces, som opregnet i lovbemærkningerne siderne 24 til 29 med indberetninger,
beregninger og forhandlinger ad tjenestevejen, kan ikke undgå at forskyde ansvarsfordelingen
mellem stat og folkekirke, når kirkens ledelse pålægges at arbejde på at holde kirkeskatteprocenten
på samlet 0,87 %.
Det er en del af det folkekirkelige nærdemokrati og den lokale forankring, at menighedsråd og
provstiudvalg står til ansvar for sine økonomiske dispositioner over for deres menigheder og ikke
andre instanser.
Folkekirkens medlemmer kan som eneste skatteområde i kongeriget stemme med fødderne og melde
sig helt ud, hvis skatten bliver for høj. Det kan desuden medvirke til udmeldelser, hvis folkekirken
kommer i samme situation som mange af landets kommuner, hvor der ikke er råd til at opfylde
berettigede forventninger fra borgerne på grund af centrale budgetrammer.
Hvis statens mål om 0,87 % bliver overskredet, skal man lokalt stå på mål for hele folkekirken,
selvom man ingen demokratisk indflydelse har på dispositionerne i de øvrige 102 provstier i landet.
Tidsplan ikke realistisk
Den foreslåede tidsplan er i øvrigt temmelig urealistisk. Der er i realiteten 14 dage fra sidst i
august til 15. september til eventuelle korrektioner af ligningsbeløb. Det er i forvejen et puslespil i
provstierne at få drifts- og anlægstal fra alle sogne, selvstændige juridiske enheder og samarbejder
til at gå op i en højere enhed. Provstierne bliver således ved opstart af budgetlægning i
forsommeren nødt til at basere sig på egne gæt, eftersom udmeldingen af udskrivningsgrundlag og
pris- og lønregulering først kommer i juli. Der tegner sig således et risikofyldt, komprimeret
forløb med iterative beregninger og forhandlinger, som stiftsadministration i København vil skulle
forestå.
Lempelse udhules
I 2023 blev der frihed til at fastsætte lokale budgetprocesser. Provstiudvalgene kan efter høring
beslutte en budgetproces, som adskiller sig fra den standardprocedure, der er beskrevet i cirkulære
om folkekirkens lokale kasser. Det har betydet en tiltrængt lempelse af både menighedsrådenes og
provstiudvalgenes arbejdsvilkår, når budgetarbejdet kan vente på, at man kender grundlaget i form
af udskrivningsgrundlag, pris- og lønudvikling m.v. Den påtænkte proces for styring af kirkeskatten
underminerer imidlertid den ovennævnte frihed.
Bemyndigelseslovgivning og folkekirkens fremtid
Menighedsrådene er - som det hidtil har heddet sig - folkekirkens øverste myndighed. Men åbenbart
ikke så meget længere, nu hvor Kirkeministeren får bemyndigelse til egenhændigt at bestemme en
proces, der afgørende ændrer vilkårene for den danske folkekirkes virke.
Med venlig hilsen
Stiftsrådet i Roskilde Stift
Bodil Therkelsen
Formand
Kopi til:
Landsforeningen af Menighedsråd
AALBORG STIFT
Sag nr. 2025 - 28400 / Akt. nr. 3574582
HMH/PEBN
Dato: 21. august 2025
Til By-, Land- og Kirkeministeriet (via mail)
Høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
Aalborg Stiftsråd modtog den 1. juli 2025 høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af
menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov,
med frist for eventuelle bemærkninger den 25. august 2025, klokken 12.00.
Aalborg Stiftsråd har set frem til at modtage høringen og har, grundet høringsperiodens placering i
sommerferien, behandlet høringen skriftligt.
Stiftsrådet har følgende bemærkninger til de to forslag:
Oprettelse af enhed for folkekirkens middelalderkirker
Aalborg Stiftsråd ser positivt på, at man fra centralt hold vil se nærmere på de udfordringer, som
nogle menighedsråd i landdistrikter med mange middelalderkirker oplever. Stiftsrådet er dog meget
betænkeligt ved, om den foreslåede model kan løse de udfordringer, som findes i visse områder af
landet. Stiftsrådet ser således forslaget som en af flere veje til at finde løsninger på, hvordan vi i
fremtiden skal håndtere og finansiere vedligeholdelsen af de værdifulde kirker, som findes i
befolkningstynde områder med få ligningsmidler.
Aalborg Stiftsråd er desuden betænkeligt ved, at finansieringen af enheden ifølge forslaget sker ved
en forhøjelse af landskirkeskatten, som forventes modsvaret af tilsvarende besparelser på lokalt
niveau. Stiftsrådet sætter spørgsmålstegn ved, om udgifterne til vedligeholdelse af fem
middelalderkirker modsvarer de 7 millioner kroner, som enheden forventes at koste fra 2028 og frem.
Hvis det ikke er tilfældet, kan Stiftsrådet kun se, at midlerne til enheden vil gå fra kirkelivet i sognene.
Det er ikke hensigtsmæssigt.
Procesmæssige regler for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov
Stiftsrådet har forståelse for, at man vil sikre en bedre koordinering for at holde landskirkeskatten i
ro, men foreslår en model for tilbagemelding mellem de forskellige myndigheder, som indebærer
mindst mulig administration for myndighederne. Det kunne være i form af en underside på
Kirkeportalen, hvor provstiudvalgene kan indberette, og biskoppen har et stiftsoverblik. Her vil man
kunne åbne for adgang til Københavns Stift som koordinerende for alle stifter.
Eventuelle spørgsmål til ovenstående høringssvar kan rettes til Aalborg Stiftsadministration.
Med venlig hilsen
på stiftsrådets vegne
Karsten Konradsen Thomas Reinholdt Rasmussen
Formand for Aalborg Stiftsråd Biskop
Kopi til (via mail):
Alle stiftsråd
AALBORG STIFT
Sag nr. 2025 - 28400 / Akt. nr. 3574582
HMH/PEBN
Dato: 21. august 2025
Til By-, Land- og Kirkeministeriet (via mail)
Høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
Aalborg Stiftsråd modtog den 1. juli 2025 høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af
menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov,
med frist for eventuelle bemærkninger den 25. august 2025, klokken 12.00.
Aalborg Stiftsråd har set frem til at modtage høringen og har, grundet høringsperiodens placering i
sommerferien, behandlet høringen skriftligt.
Stiftsrådet har følgende bemærkninger til de to forslag:
Oprettelse af enhed for folkekirkens middelalderkirker
Aalborg Stiftsråd ser positivt på, at man fra centralt hold vil se nærmere på de udfordringer, som
nogle menighedsråd i landdistrikter med mange middelalderkirker oplever. Stiftsrådet er dog meget
betænkeligt ved, om den foreslåede model kan løse de udfordringer, som findes i visse områder af
landet. Stiftsrådet ser således forslaget som en af flere veje til at finde løsninger på, hvordan vi i
fremtiden skal håndtere og finansiere vedligeholdelsen af de værdifulde kirker, som findes i
befolkningstynde områder med få ligningsmidler.
Aalborg Stiftsråd er desuden betænkeligt ved, at finansieringen af enheden ifølge forslaget sker ved
en forhøjelse af landskirkeskatten, som forventes modsvaret af tilsvarende besparelser på lokalt
niveau. Stiftsrådet sætter spørgsmålstegn ved, om udgifterne til vedligeholdelse af fem
middelalderkirker modsvarer de 7 millioner kroner, som enheden forventes at koste fra 2028 og frem.
Hvis det ikke er tilfældet, kan Stiftsrådet kun se, at midlerne til enheden vil gå fra kirkelivet i sognene.
Det er ikke hensigtsmæssigt.
Procesmæssige regler for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov
Stiftsrådet har forståelse for, at man vil sikre en bedre koordinering for at holde landskirkeskatten i
ro, men foreslår en model for tilbagemelding mellem de forskellige myndigheder, som indebærer
mindst mulig administration for myndighederne. Det kunne være i form af en underside på
Kirkeportalen, hvor provstiudvalgene kan indberette, og biskoppen har et stiftsoverblik. Her vil man
kunne åbne for adgang til Københavns Stift som koordinerende for alle stifter.
Eventuelle spørgsmål til ovenstående høringssvar kan rettes til Aalborg Stiftsadministration.
Med venlig hilsen
på stiftsrådets vegne
Karsten Konradsen Thomas Reinholdt Rasmussen
Formand for Aalborg Stiftsråd Biskop
Kopi til (via mail):
Alle stiftsråd
Telefon: 8614 5100 kmaar@km.dk www.aarhusstift.dk
Ean nr. 5798 0008 18736 CVR nr. 39902613
Side 1 af 1
AARHUS STIFT
Dalgas Avenue 46
8000 Aarhus C
By-, Land- og Kirkeministeriet
Høringssvar udkast til lovforslag vedr. understøttelse af
menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering
om foreløbige ligningsbehov
Aarhus Stiftsøvrighed har den 1. juli 2025 modtaget høring over udkast til
lovforslag vedrørende understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov med høringsfrist
den 25. august 2025.
Aarhus Stiftsøvrighed har ikke bemærkninger til udkast til lovforslaget.
Med venlig hilsen og på stiftsøvrighedens vegne
Jette Madsen
stiftskontorchef
Kopi sendt til: Alle stifter
Den
Akt.id.
Sagsnr.
Ansvarlig
20. august 2025
3595140
2025 - 28097
JMM/lp
bilag B8. Høringssvar fra borgere (Middelalderkirker)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090356.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
Vi finder ikke behov for oprettelse af en ny fællesfondsinstitution til vedligehold af
middelalderkirker. Ikke mindst fordi behovet for en økonomisk ramme er væsentligt mere
krævende med ca. 1700 kirken oftest beliggende i tyndtbefolkede områder.
Hovedparten af økonomien vil gå til administration.
Der er snarere brug for handlekraft til at reducere antallet af kirker, hvor folk er fraflyttet
og skoler, stationer, posthuset og forretninger er nedlagt men naturligvis skal det stadig
være muligt at opretholde en rimelig kirkelig servicering af Folkekirkemedlemmer.
Kirker fra før 1536 fredes, når de tages ud af drift. Det betyder, at de kommer under
Nationalmuseets tilsyn og dermed vedligehold. Deres kasse fattes også penge, så der er
brug for en anden tilgang til løsning af udfordringen.
I de sidste 30-40 år har der været talt om at nedlægge kirker. Det har der aldrig været
stemmer i hverken fra politisk eller kirkeligt hold. Men som situationen har udviklet sig,
kunne der måske nu findes politisk mod til dette.
Til afhjælpning af problemet med vedligehold kunne inventar og lignende eventuelt
overdrages til øvrige kirker og museer.
De gamle kirker er bygget til at stå ude i al slags vejr de vil stadig stå som
danske landskab.
Kontaktoplysninger:
Bitten Bloch . bittenbloch@hotmail.dk . 51296837
Jørgen Clausen . joergenwc@hotmail.com . 21742785
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE FORSLAG TIL ÆNDRING AF LOV OM FOLKEKIRKENS
KIRKEBYGNINGER OG KIRKEGÅRDE, LOV OM BESTYRELSE AF FOLKEKIRKER
KIRKER MM.
Vi er meget bekymrede og overraskede over det fremsatte forslag om at oprette en særlig enhed for
folkekirkens middelalderkirker , og håber meget, at forslaget ikke bliver gennemført, da vi mener,
det vil være til stor skade både for middelalderkirkerne og vores fælles historie.
Det mener vi af følgende grunde
1.I stedet for at støtte og udbygge de eksistrende lag i folkekirken, som arbejder med
vedligeholdelsen og relevansen af middelalderkirkerne, dvs. konsulentordningen og stiftets
rådgivning, vil man indføre et nyt, ekstra forvaltningslag. De penge, det koster, kunne bruges bedre
på de eksistrende rådgivninger samt Kirkeistandsættelsesordningen.
2. Menighedsrådenes ansvarsfølelse og engagement svækkes. Det er sognenes kirker og historie, vi
taler om. I stedet for at hjælpe med at løse et problem fjerner man det lokale ansvar. Vil ingen bære
det lokale ansvar, kan ansvaret overdrages til provsti og/eller stift. Måske vil der efter en årrække
igen være lokale, som gerne vil have ansvaret for den lokale kirke tilbage. Det vil ikke være muligt i
det fremsatte lovforslag. Historien er ikke statisk. Heller ikke befolkningsudviklingen.
3. Det fremgår af lovforslaget, at enheden skal syne kirkerne hvert 4. år. Det er det samme, som at
lægge dem på en aflastningsplads på et dårligt normeret plejehjem. Det plejer at resultere i en hurtig
død. Kalkuleret forfald kan man også kalde det.
Der er ikke noget, der hedder ældrebyrden, hverken hvad angår mennesker eller kirkebygninger. Vi
ser gerne, at vi som samfund og i Folkekirken har respekt for og holder af vores gamle, selv om de
ikke mere bidrager som før. Det gælder både mennesker og bygninger.
4.Oprettelse af enheden vil bremse for evt gode lokale ideer til, hvad en kirke, som ikke mere
benyttes som kirke, vil kunne bruges til lokalt.
Igen svækkes det lokale engagement og den tusindårige historie, vi har med at omdanne kirker efter
helt lokale behov.
5.Mener man virkelig, at der skal oprettes en enhed for blot 5 kirkers skyld, eller er det her
begyndelsen til noget meget større?!
Ringkøbing den 20.august 2025,
Thea Bech-Petersen, kirkeværge i Ringkøbing sogn og restaureringsarkitekt MAA, og
Margrethe Dahlerup Koch, provst i Ringkøbing provsti og sognepræst i Ringkøbing sogn
bilag B1. Høringssvar fra interesseorganisationer (Middelalderkirker)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090349.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
Foreningen for Kirkegårdskultur
c/o Lea Christensen, Møllevej 69, DK-7700 Thisted
Tlf. +45 23719722 - www.kirkegaardskultur.dk - post@kirkegaardskultur.dk
d.19.08.2025
Høringssvar ang. Udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes
vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov (Akt
nr.:484330)
Foreningen for Kirkegårdskultur har medlemmer fra hele landet, og vores årsmøder afholdes på
skift i de forskellige stifter. Det giver os både et solidt overblik over det fælles præg i den danske
kirkegårdskultur og et skarpt indblik i de regionale forskelle herunder de økonomiske forskelle,
som de seneste års udvikling har forstærket.
Vi hilser det velkomment, at der ses på, hvordan man bedst kan understøtte menighedsråd og
kirkegårdsbestyrelser i at bevare og udvikle de danske kirkegårde.
Derimod finder vi ikke, at den foreslåede enhed til overtagelse af kirker, der tages ud af brug
herunder også kirkegårde er en god løsning. Vi kan ikke anbefale oprettelsen af en sådan enhed.
Selv om forslaget beskriver en længere proces for at tage en kirke og kirkegård ud af brug og
overdrage den til enheden, er det vigtigt at understrege, at lukning af en kirkegård tager mange
årtier og hensynet til de pårørende bør vægtes, og gør det muligvis endnu længere.
Hvis en kirke og kirkegård bliver lagt ind i enheden, skal man være opmærksom på, at den bliver
, mister stedet sin forankring.
En af grundene til, at vi ikke kan anbefale oprettelsen af en sådan enhed, er manglende løbende
tilsyn med aktive og bevaringsværdige gravsteder og kirkegårdens øvrige kulturelementer.
En mere hensigtsmæssig og økonomisk ansvarlig løsning ville være at placere ansvaret hos
provstiet eller stiftsøvrigheden, som har det fornødne lokalkendskab og adgang til relevante
konsulenter, der kan bistå med opgaven. Her kan man tilpasse driften af kirkegården frem for at
lukke den, f.eks. ved at drive den mere ekstensivt og samtidig muliggøre fortsat brug.
Oprettelsen af en ny central enhed for kirker og kirkegårde samt vejledningsfunktion for landets
øvrige middelalderlige kirker og måske også kirkegårde vil efter vores vurdering skabe mere
bureaukrati end hjælp. Den vil desuden skabe uklarhed om stiftsøvrighedens kompetencer og
ligeledes uklarhed mellem enhedens konsulenter og de konsulenter, som stiftsøvrigheden allerede
inddrager.
Vi kan derfor kun advare imod oprettelsen af en sådan enhed, som både skaber mere forvirring og
afstand.
[Type text] [Type text] [Type text]
[Type text] [Type text] [Type text]
Foreningen for Kirkegårdskultur
c/o Lea Christensen, Møllevej 69, DK-7700 Thisted
Tlf. +45 23719722 - www.kirkegaardskultur.dk - post@kirkegaardskultur.dk
Med venlig hilsen
Foreningen for Kirkegårdskultur
Biskop Elof Westergaard og landskabsarkitekt Mette Fauerskov
Stenhuggermester Filip Møller og landskabsarkitekt Anne Vium Skaarup
Kirkegårdsvejleder Stine Helweg og historiker og forfatter Klaus Bertelsen
Museumsinspektør Claus Rohden Melin og kirkegårdsleder Dennis Georg Næser
Menighedsrådsmedlem Hans-Henrik Nielsen og kirkegårdsleder Lea Christensen
19. august 2025
Landsforeningen af Menighedsråd
Damvej 17-19
8471 Sabro
Tlf.: 8732 2133
CVR: 1393 7516
www.menighedsraad.dk
kontor@menighedsraad.dk
By-, Land- og Kirkeministeriet
km@km.dk
Sagsnr. 2025-5593
Høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedlige-
holdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
Landsforeningen af Menighedsråd har deltaget aktivt i arbejdet i Udvalget om bæredygtig finansiering
af folkekirkens fællesopgaver (UBFFF). En række af temaerne i udvalgsarbejdet har Landsforenin-
gens bestyrelse arbejdet med i en årrække forud for udvalgsarbejdet.
Behovet for, at folkekirken kan løse og finansiere fælles opgaver til gavn for sogne og provstier og for
folkekirken og dens medlemmer som helhed, er stigende. Landsforeningen har de senere år støttet
fælles investeringer i grøn omstilling, forbedring af arbejdsmiljøet i folkekirken mv. Også velfunge-
rende uddannelser, it, kommunikation og andre fællesfunktioner er afgørende for den lokale folkekirke.
Landsforeningen støtter derfor op om de samlede anbefalinger fra Udvalget om bæredygtig finansie-
ring af folkekirkens fællesopgaver, herunder:
Forhøjelse af landskirkeskatten til nødvendige fællesopgaver
En let forøgelse og fokusering af udligningsordningen
Strategisk prioritering af de samlede præsteårsværk
De fleste af udvalgets forslag forventes gennemført uden ny lovgivning.
Enhed for middelalderkirker
Landsforeningen støtter udvalgets forslag om en ny enhed for folkekirkens middelalderkirker, som får
to hovedopgaver:
Mulighed for at kunne overtage det fulde ansvar for et mindre antal middelalderkirker, som et
menighedsråd ønsker taget helt ud af sognekirkelig brug
Yde generel rådgivning, indsamle viden og gennemføre analyser af økonomi og bygningsfag-
lighed og varetage dialog med statslige og andre centrale aktører
Den førstnævnte opgave kræver lovændring.
Landsforeningen sætter pris på, at udvalgsarbejdet har ført til dette forslag. Det er et konkret eksem-
pel på et felt, hvor folkekirken har behov for at opbygge mere viden og tilvejebringe fælles løsninger til
gavn for sogne og provstier.
Folkekirken varetager med stolthed den rige kulturarv, som middelalderkirkerne udgør. Anvendelsen
af kirkerne forandrer sig imidlertid i disse årtier. Særligt i de tyndt befolkede områder, hvor også
2/3
økonomien er udfordret, prioriterer menighedsrådene i stadig højere grad, hvilke kirkebygninger der
anvendes til hvilke formål. For at kunne bevare den samlede kulturarv, er der behov for at kunne redu-
cere udgifterne til vedligeholdelsen af kirkebygninger, som bruges mindre, men naturligvis skal beva-
res. Med den foreslåede organisering vil enheden kunne styrke menighedsrådenes, provstiudvalgenes
og stifternes arbejde på området og varetage folkekirkens dialog med centrale aktører som kgl. byg-
ningsinspektører og Nationalmuseet.
Landsforeningen støtter, at enheden som en allersidste udvej i enkelte økonomisk pressede områder,
hvor behovet for kirkebygningen ikke længere findes, vil kunne overtage ansvaret for vedligeholdelsen
af enkelte kirker.
Behov for ændring af udkastet til lovforslag vedr. middelalderkirker
Det er afgørende for Landsforeningen, at enhedens to hovedopgaver fremstår tydelige og ligeværdige
i lovteksten ligesom i udvalgets rapport. Den ene opgave forudsætter den anden og omvendt. Det er
ikke tilstrækkeligt, at rådgivnings- og udviklingsopgaven alene fremgår af lovbemærkningerne.
Det foreslås, at den foreslåede nye § 8 a i lov om folkekirkens bygninger og kirkegårde udvides med
et nyt stk. 2 om enhedens rådgivende og udviklende funktion. Et tekstudkast fremgår af nedenstående
bilag.
Budgetproces med henblik på at holde kirkeskatten i ro
Det er afgørende, at kirkeskatten fortsat fastsættes lokalt, hvor provstiudvalgene rådfører sig med me-
nighedsrådene. I tidens løb og under skiftende konjunkturer er denne opgave løst med dygtighed og
stor ansvarlighed overfor folkekirkens medlemmer.
Landsforeningen forventer på ingen måde, at folkekirken ikke vil kunne håndtere de øgede udgifter til
det fælles og samtidig holde kirkeskatten i ro. Hvis råderummet for fællesfonden øges fuldt ud med de
i rapporten anførte 20 mio. kr., svarer det til i gennemsnit 200.000 kr. pr. provsti. Det er indenfor den
normale opgave med budgetlægningen i provstierne.
Landsforeningen tager til efterretning, at der er et stærkt politisk ønske om at overvåge den samlede
kirkeskat årligt og etablere mulighed for en korrigerende proces. Foreningen har ingen bemærkninger
til den foreslåede udmøntning, som vil give bemyndigelse til, at kirkeministeren kan fastsætte nær-
mere regler om orientering af stiftets biskop om provstiudvalgenes foreløbige ligningsbehov.
Landsforeningen af Menighedsråd skal ikke undlade at bemærke, at menighedsrådene har været ud-
fordret af, at denne høring er sket hen over sommerferien.
Med venlig hilsen
Anton Pihl
Formand
3/3
Bilag:
Tekstudkast til et nyt stk. 2 i forslag til ny § 8 a i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og
redaktionel tilpasning af stk. 3:
Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9:
Ȥ 8 a. Kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker. Enheden kan efter
beslutning af kirkeministeren på baggrund af en ansøgning fra menighedsrådet overtage bestyrelsen
af en kirke, dens inventar og kirkegård med henblik på, at kirken tages ud af brug som sognekirke.
Stk. 2. En sådan enhed skal yde rådgivning af folkekirken og varetage dialog med relevante myndig-
heder m.v. i relation til folkekirkens middelalderkirker i øvrigt. Kirkeministeren fastsætter nærmere reg-
ler om enhedens virksomhed og ledelse.
Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter kriterier for overtagelse af en kirke, dens inventar og kirkegård. Kir-
keministeren fastsætter endvidere regler om vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens inven-
tar og udsmykning, regler om brug og salg af kirkebygningen samt regler om vedligeholdelse og salg
af kirkegården.«
Grundtvigsk Forum
Vartov - Farvergade 27
1463 København K
4193 9000
hej@grundtvigskforum.dk
grundtvigskforum.dk
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
km@km.dk
Sagsnr. 2025 - 5593
Vartov, 22. august 2025
Grundtvigsk Forum (stiftet 1898) er en forening bestående af enkeltmedlemmer og
kredse ud over hele landet med hovedsæde på Vartov, Farvergade 27, København.
Foreningens formål er at udbrede kendskab til Grundtvigs tanker om kristendom og
menneskeliv gennem oplysningsvirksomhed om folkelige og kirkelige spørgsmål,
styrke samhørigheden mellem kirke og folk i Danmark, at sikre frihed og gode vilkår
for evangeliets forkyndelse og at fremme et forpligtende folkeligt fællesskab.
Trods forståelse for, at man med lovforslaget forsøger at befri menighedsråd med få
ressourcer for komplicerede krav om vedligehold af lokal middelalderkirke, eller fordi
der ikke er et eksisterende menighedsråd, vil vi påpege, at man med sådan en enhed
vil svække den lokale veneration for den kirke, som beboerne har andel i uanset
deres kirkelig tilknytning i øvrigt, og at det I sidste ende kan være med til at svække
det lokale kirkelige engagement.
Vi vil derimod gerne pege på, at man i stedet styrker og fremmer det nu
velfungerende balance i samarbejde mellem den lokale kirkes menighedsråd,
stiftsøvrigheden og de nationale konsulenter. Ved dannelse af den nye enhed vil
disse hverv blive mere svækkede og uklare og i sidste ende unyttige.
Vi foreslår derfor, at man udvider den eksisterende struktur, hvilket sandsynligvis vil
holde udgifterne nede i forhold til den foreslåede enhed. Og at man, når der er tale
om nedlagte menighedsråd, kan støtte en lokal funderet gruppe, der står for
kontakten med stiftet og de nationale konsulenter. Og hvor man som menighedsråd
kan bede et styrket stift om støtte i den meget store, men også ærefulde opgave; at
vedligeholde kulturarven, som altid også vil bære historien om kirkens betydning for
den enkelte i sognet i sig.
På vegne af Grundtvigsk Forum,
Kirsten Margrethe Andersen Ulla Morre Bidstrup
Formand, Grundtvigsk Forum Næstformand, Grundtvigsk Forum
Tlf. 2680 1650 Tlf. 2464 4147
formand@grundtvig.dk umb@km.dk
FORENINGEN AF PROVSTISEKRETÆRER
v/konstitueret formand Helga Foged Lolland Vestre Provsti
Nordenkirke 7, 4900 Nakskov
Mail: hrf@km.dk telefon 50 91 96 92
1
Nakskov, 22. august 2025
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
Sagsnr. 2025-5593
Høringssvar til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelal-
derkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov i forbindelse med lov om folkekirkens kir-
kebygninger og kirkegårde og om folkekirkens økonomi
Bestyrelsen for Foreningen af Provstisekretærer finder det fornuftigt og som en god ide, at der
sættes fokus på vedligeholdelse afvores middelalderkirker. Vi kunne ønske os, at der også sættes
fokus på, hvordan nogle af middelalderkirkerne måske endda helt kan nedlægges.
Vi støtter op om at få igangsat en opsamling af viden af vedligeholdelse af middelalderkirkerne
med den hensigt at skabe videndeling blandt fagpersoner i provstierne/sognene.
Her vil det være godt, hvis netværket også inkluderer bygningskonsulenterne, der er ansat på
provstiniveau.
Det fremgår af udkastet (side 30, pkt. 3.), at udgiften for den tiltænkte nye fællesfondsinstitution i
form af en enhed for folkekirkens middelalderkirker skal finansieres af fællesfonden, og at enhe-
den skal have et årligt budget på 4,0 mio. kr. i 2026, stigende til 7,0 mio. kr. i 2028 og derefter.
Dette budget forventes at kunne dække driftsudgifterne for en enhed bemandet med fire medar-
bejdere samt vedligeholdelsesudgifterne ved overtagelse af ca. 5 middelalderkirker.
Kommentar: Budgettet vurderes at være meget højt, når det kun omfatter 5 middelalderkirker. Og
vi undrer os over den foreslåede ansættelseskvote i enheden på 4 personer, som ansættes til at va-
retage de i lovforslaget beskrevne opgaver. For hvordan kan det kræve 4 fuldtidsstillinger plus flere
mio. kr. årligt at vedligeholde ca. 5 middelalderkirker, der er taget ud af daglig drift? Det ville må-
ske svare til, at en kirkeværge ved en almindelig middelalderkirke, der ER i drift, skulle oppebære
næsten en årsløn for sit arbejde?
Vi vurderer ikke, at der vil kunne opnås en større besparelse ved at oprette et videnscenter for
vedligehold af middelalderkirkerne. Provstierne og menighedsrådene varetager allerede denne
opgave, men flere steder på frivillig basis.
Derudover savner vi, at der i lovforslaget omtales en løbende evaluering af enhedens arbejde, så vi
sikrer os, at vi får valuta for pengene.
Ovenstående kommentarer skal også ses i sammenhæng med det andet lovforslag, hvor der læg-
ges op til, at administration af samtlige præsteboliger og præstegårdsjorde skal lægges op i prov-
stierne, som dog ikke kan forvente at få finansieret tilsvarende lønudgifter af fællesfonden, men
tværtimod skal tage pengene fra den lokale ligning og dermed fra menighedsrådene.
FORENINGEN AF PROVSTISEKRETÆRER
v/konstitueret formand Helga Foged Lolland Vestre Provsti
Nordenkirke 7, 4900 Nakskov
Mail: hrf@km.dk telefon 50 91 96 92
2
For at finansiere driften af enheden for folkekirkens middelalderkirker skal der opkræves flere
penge til landskirkeskatten. Samtidig ønsker udvalget (side 24), at det bør være muligt at holde
den samlede kirkeskatteprocent i ro, nemlig på det nuværende niveau på 0,87 % på landsplan.
Udvalget er sig bevidst om, at det fremgår af økonomilovens § 7, stk. 1-2 (LBK nr. 424 Lov om Fol-
kekirkens økonomi af19.04.2023), at det er provstiudvalgets kompetence at fastsætte driftsram-
mer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for de lokale kasser og dermed at fastsætte det lig-
ningsbeløb, som skal opkræves af kommunen (s. 22).
Kommentar: En forøgelse af landskirkeskatten (for at finansiere ovennævnte enhed for middelal-
derkirker)sammen med en forøgelse af udgifterne til provstiudvalgskassen for at kunne finansiere
administrationen af præsteembedernes boliger og jorde vil højst sandsynligt betyde, at der skal op-
kræves et større ligningsbeløb og dermed nogle steder en større skatteprocent.
For at imødegå en stigningi skatteprocenten foreslår udvalget (side 24) en årlig koordination mel-
lem biskopper ogprovstiudvalg, hvor der bl.a. indgår en årlig drøftelse mellem biskoppen og stif-
tets provster inden 15. juni, om et evt. øget ligningsbehov i nogle provstier kan modsvares af re-
duceret ligningsbehovi andre, herunder evt. ved midlertidigreduktion af de lokale kassers kasse-
beholdning (side 26).
Kommentar: Det ville betyde, at biskoppen kan fristes til at lægge pres på provsterne til at påvirke
deres respektive provstiudvalgs beslutninger m.h.t. fastsættelse af rammer og opkrævning af lig-
ning. Er det ikke et tydeligt tegn på centralisering og magtforskydning? Hvis det i sidste ende er bi-
skopperne, der skal godkende den lokale ligning, hvorfor skal man så have provstiudvalg??
Ifølge cirkulære om folkekirkens lokale kassers budget, regnskab og revision CIR nr. 9325 af
25.04.2023 § 2 og 4 er det provstiudvalgets kompetence at fastlægge budgetprocessen, dog skal
fristen for indberetningafligningsbeløbtil kommunen overholdes, so
stiudvalget giver senest den 15. september kommunalbestyrelsenmeddelelse om ligningsbeløbets
I det foreliggende udkast til lovforslagforeslår udvalget en budgetprocedure, hvor provstiudvalget
senest d. 15. maj skal afgive en foreløbigvurderingtil stiftets biskop om ligningsbeløbet forventes
fastholdt, forøget eller reduceret, herunder hvor meget ligningen forventes forøget eller reduceret
(side 26).
FORENINGEN AF PROVSTISEKRETÆRER
v/konstitueret formand Helga Foged Lolland Vestre Provsti
Nordenkirke 7, 4900 Nakskov
Mail: hrf@km.dk telefon 50 91 96 92
3
Kommentar: I praksis foregår budgetprocessen i hovedparten af landets provstier bl.a. i en dialog
med kommunen, hvor provstiudvalget først i juli får en melding fra kommunen om et forventet kir-
keskatteprovenu for det følgende år ved en uændret kirkeskatteprocent. Provstiudvalget tager
hensyn til dette beløb i forbindelse med udmeldingen af de endelige beløb til menighedsrådene og
til kommunen, som er senest d. 15. september. Hvis provstiudvalget allerede senest 15. maj skal
sende en foreløbig melding til biskoppen, rykkes der ved provstiudvalgets kompetence til at fast-
lægge budgetprocessen igen et tegn på centralisering og magtforskydning.
I forbindelse med budgetprocessen foreslår udvalget, at de enkelte biskopper kan indgå i dialog
med stiftets provstiudvalg frem til 15. september, hvor det endelige ligningsbehov indmeldes til
kommunen.
Kommentar: I praksis afsluttes budgetprocessen i de fleste provstier mellem den 3. og 14. septem-
ber, hvorefter de endelige beløb meddeles både menighedsrådene og kommunen. Hvis man fulgte
ovenstående forslag, kunne man risikere, at der f.eks. den 13. eller 14. september kom en melding
fra biskoppen, som så ville udløse et ekstraordinært møde lige op til den 15. september, hvor der
evt. skulle træffes nye beslutninger.
Samlet konklusion: Hvis ministeriet holder fast i, at Fællesfondens budget skal øges med op til 7
mio. kr. årligt for at finansiere vedligeholdelse af 5 middelalderkirker, der er taget ud af daglig
drift, må ministeriet øge landskirkeskattentilsvarende, og så må det være op til de enkelte provsti-
udvalg at afgøre, om en stigning i landskirkeskatten kan finansieres ved den sædvanlige kirkeskat-
teprocent, eller om man bliver nødt til at sætte procenten op UDEN at andre provstier bliver tvun-
get til at afgive nogle af deres ligningsmidler til andre provstier.
På vegne af Bestyrelsen for Foreningen af Provstisekretærer
Bestyrelsesmedlem Lene Rønde Bak, Herning Nordre Provsti og Herning Søndre Provsti
Provstisekretær Martina Andreassen, Fredericia Provsti og Døveprovstiet
Konstitueret formand, Helga Foged, Lolland Vestre Provsti
bilag B2. Høringssvar fra biskopper (Middelalderkirker)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090350.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
Kirkegårdskonsulent Roskilde Stift
Karin N. Corfitzen,
landskabsarkitekt mdl.
Opland Landskabsarkitekter
Tranevej 16, 2. sal
2400 København NV
Tlf. 2973 1640
Tlf. 4025 2625
Tlf. 3393 1506
knc@opland.eu
1
Roskilde Stiftskontor
Stændertorvet 3A
4000 Roskilde
Att.: Specialkonsulent Tine Dreier
København NV, 15.08.2025
Vedr.: Høring om lovforslag om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om besty-
relse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi
Herunder fremsendes udtalelse:
Grundlag, der er modtaget af undertegnede pr. mail 18.06.2025 fra Roskilde Stift:
Mail fra Roskilde Stift, dateret 18.06.2025, med anmodning om udtalelse.
Akt-id 3546799, udskrevet 17.06.2025 inkl.:
Bilag 1: Mail, 01.07.2025, fra By, Land- og Kirkeministeriet, Kirkeret og Tværgående Jura til Roskilde
Stift.
Bilag 2: Udkast til lovforslag om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om
bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi (Understøttelse af
menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbe-
hov), side 1-56.
Bilag 3: Høringsbrev, dateret 01.07.2025, side 1-3.
Bilag 4: Høringsliste, dateret 01.07.2025, side 1-2.
Link til Velkommen - Høringsportalen
Udtalelse herunder vedrører lovforslagets §1 og bemærkninger til lovforslaget kapitel 2.1, der omfatter etab-
lering af en enhed for folkekirkens middelalderkirker til understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse
af middelalderkirker.
Enheden kan overtage bestyrelsen af kirke, dens inventar og kirkegård, hvor menighedsrådet selv ønsker
kirken taget ud af brug.
Det er positivt, at der er fokus på at lette menighedsrådenes arbejdsbyrde og økonomiske udfordringer med
vedligeholdelse af middelalder kirker og kirkegårde.
Ifølge forslaget skal der gennemføres syn af de middelalderkirker, der hører under enheden, hvert 4. år. Fre-
kvensen for syn af kirker og kirkegård under enheden bør være helt svarende til den for kirker og kirkegård
uden for enheden.
Kirkegårdskonsulent Roskilde Stift
Karin N. Corfitzen,
landskabsarkitekt mdl.
Opland Landskabsarkitekter
Tranevej 16, 2. sal
2400 København NV
Tlf. 2973 1640
Tlf. 4025 2625
Tlf. 3393 1506
knc@opland.eu
2
Forslaget til enhedens organisering, bestyrelse og virksomhed samt videns- og kompetenceopsamling synes
noget overgjort i forhold til forventningen om, at der ad åre vil være ca. fem kirker og kirkegårde under
enheden. Alt andet lige vil omfanget af vidensopsamling fra fem kirker og kirkegårde være begrænset set i
lyset af det beskedne antal lokationer og den tilhørende tidshorisont.
At enheden på den baggrund også skal forestå rådgivning om kirker og kirkegårde indenfor folkekirken ge-
nerelt synes ikke overbevisende, med mindre, Nationalmuseet kommer til at indgå som en fast del af enhe-
den for folkekirkens middelalderkirker.
Vi kan ikke komme uden om, at det ER Nationalmuseet, der besidder ekspertisen vedr. de danske middelal-
derkirker og kirkegårde.
Som en del af forslaget indgår bestemmelse om, at menighedsrådet ved overdragelse af en middelalderkirke
med tilhørende kirkegård vil bevare ansvaret for kirkegårdsdriften, indtil den sidste gravstedsaftale er udlø-
bet.
Dette kan give anledning til mange uheldige situationer, hvor gravstedsejere kan blive presset til at opgive
eller ikke forlænge et gravsted. Der vil ligeledes være situationer med legatgravsteder med meget lang fred-
ningstid, som kan give udfordringer i forhold til overdragelse til enheden.
Hvordan skal bevaringsværdige gravsteder og bevaringsværdige gravminder sikres, hvis kirke og kirkegården
overdrages til enheden?
Ved nedlæggelse af kirkegården og salg af kirke + kirkegårdsareal vil de efterladte by- og landsbymiljøer for-
armes. De kirkelige anlæg med kirke og kirkegård er og har i flere århundreder været sognets knudepunkt og
landmark . Det er dansk kulturarv, som vi skal værne om.
Jeg har stor bekymring for, at en gennemførelse af lovforslaget vil betyde, at middelalderkirker og kirkegårde,
især i de tyndt befolkede områder, i første omgang tages ud af drift og senere nedlægges og sælges. Kirkerne
ligger oftest med en god placering og et kirkegårdsareal eller en del af en kirkegård vil være en attraktiv
byggegrund.
Med venlig hilsen
Karin N. Corfitzen
Roskilde Stift
Stændertorvet 3A
4000 Roskilde
15. august 2025
ERIK Arkitekter A/S (+45) 8999 2299 info@erik.dk www.erik.dk 1
Akt. nr. 3565239
Høring om lovforslag om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om besty-
relse og brug af folkekirkens kirker m. m og lov om folkekirkens økonomi
Med anmodning om en udtalelse har Roskilde Stift fremsendt høringsforslag.
Følgende materiale danner grundlag i udtalelsen:
Anmodningsbrev af 18.07.2025
Aktdokument af 01.07.2025
Høringsliste
Høringsbrev
Lovforslag
Link til høringsportal
Udtalelsen forholder sig udelukkende til lovforslagets kap. 2.1 understøttelse af me-
nighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker, herunder oprettelse af en en-
hed for folkekirkens middelalderkirker.
Siden 1922 har menighedsrådene haft ansvaret for vedligehold og deraf følgende vedlige-
holdelsesudgifter for kirke og kirkegård.
Ud af ca. 2350 kirker er ca. 1700 middelalder kirker.
I områder med mange kirker og reduceret befolkningsgrundlag er menighedsrådene under
pres i forhold til økonomi og rekruttering af menighedsrådsmedlemmer, samtidigt er det
vanskeligt at finde alternative anvendelsesmuligheder.
Lovforslaget foreslår derfor at der oprettes en enhed for folkekirkens middelalderkirker
som skal overtage det fulde vedligeholdelsesansvar for et mindre antal middelalderkirker
som et menighedsråd ønsker taget ud af brug. Det forventes at det ad åre kan beløbe sig til
ca. 5 kirker inkl. kirkegårde.
Processen for at overdrage en middelalderkirke til enheden kræver behandling ved to me-
nighedsrådsmøder samt et menighedsrådsudvalg, hvilket synes fornuftigt da beslutningen
er af stor betydning. Der kan derfor gå op til to valgperioder (8 år) inden en middelalderkirke
overdrages til enheden for folkekirkens middelalderkirker.
Man må derfor forvente at enheden i op til flere år kan have en eller maks. to kirker i porte-
føljen, hvilket er begrænset og det synes derfor vigtigt ved enhedens oprettelse at definere
dens rolle for videns opsamling. Lovforslaget beskriver hensigter men der udestår en ende-
lig handlingsplan for enhedens arbejde, hvilke tanker har man gjort sig om hvorledes man
tilrettelægger enhedens arbejdsindsats? Skal enheden selv definere processen eller hvem
inddrages?
I forslaget nævnes at enheden på sigt skal opbygge viden og kompetencer indenfor drift og
vedligehold og yde general rådgivning indsamling af viden analysering af økonomi, byg-
ningsfaglighed samt varetage koordination af dialogen med de Kgl. Bygningsinspektører,
Nationalmuseet mv. Ligeledes skal enheden kunne gennemføre kursusvirksomhed for
provstiernes byggesagkyndige.
ERIK Arkitekter A/S (+45) 8999 2299 info@erik.dk www.erik.dk 2
Det synes at ønsket med enheden er at skabe et vidensforum der ikke kun skal bistå me-
nighedsrådene med deres vedligeholdelse af middelalderkirkerne men også være et sam-
lingspunkt for vidensformidling.
Hvorledes har man tænkt sig at denne rådgivning og vidensformidling skal foregå i praksis?
Hvad med de mange praktiserende rådgivere der i dag arbejder med kirkerne og rådgiver
menighedsrådene vil de med dette lovforslag blive presset på deres virke?
Stiller enheden deres viden og rådgivning gratis til rådighed?
Dette synes uklart i lovforslaget og burde tages med i overvejelsen af hvorledes enheden
skal agere. Hvis enheden skal agere som rådgiver følger der et ansvar med som de må på-
tage sig.
Da man må formode at det vil tage adskillige år at opbygge en bygningsportefølje på op til
5 kirker vil det være begrænset hvor meget videns indsamling og erfaring man kan ind-
hente, det vil derfor være væsentligt for enheden at indhente erfaringer fra middelalderkir-
ker og deres kirkegårde som ikke er taget ud af brug, hvorledes har man tænkt dette?
Hvorledes sikrer man at væsentlig viden om vedligehold tilgår enheden?
Det synes uklart i lovforslaget hvorledes et samarbejde omkring Nationalmuseets
kompetencer og mangeårig erfaring og viden om middelalderlige kirker og kirke
sager kan eller skal etableres.
Denne viden som er opbygget over en meget lang årrække og fast forankret hos
Nationalmuseet er uvurderlig for bevarelse af kirkernes kulturværdi.
Med venlig hilsen
Gitta Hammer
Arkitekt MAA, Kgl Bygningsinspektør, DGNB konsulent
4214 7037
gh@erik.dk
15. august 2025
Sagsnummer:
25/01937
Roskilde Stift Danmarks Oldtid
Middelder og
renæssance
Persontelefonnummer
Personmailadresse
Høringssvar til lovforslag vedrørende understøttelse af menighedsrådenes
vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige
ligningsbehov (sagsnummer 2025-5593)
Nationalmuseet er i henhold til lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
rådgiver for de kirkelige myndigheder i antikvariske spørgsmål, jf. § 8., med henblik
på at sikre varetagelsen af lovens § 1, formål 3 (at sikre, at der ikke sker en
forringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde).
Vi er enige i, at der er behov for at finde løsninger, som aflaster folkekirkens
frivillige kræfter fra administrative byrder. Dette skal blandt andet ses i lyset af
demografiske forandringer, som medfører, at grundlaget for driften og
vedligeholdelsen af folkekirkens kirkebygninger flere steder i landet er udfordret.
Nationalmuseet har således forståelse for tankerne bag lovforslaget, hvori det
foreslås, at der oprettes en fællesfondsfinansieret enhed under kirkeministeriet. Til
dette har Nationalmuseet følgende kommentarer:
1. Det er positivt, at en fællesfondsfinansieret enhed kan overtage ansvar og
drift for et mindre antal kirker, som ønskes taget ud af brug. Enheden kan,
som en koordinerende kraft bag beskyttelsen af kirkernes og kirkegårdenes
antikvariske værdier, bidrage med nye ressourcer i det eksisterende
samarbejde mellem stifterne, deres rådgivere, provstierne og
menighedsrådene. Her vil efteruddannelse af byggesagskyndige på alle
niveauer i det kirkelige system kunne få et godt løft med en udbygget
kursusvirksomhed. Der er i folkekirken behov for opkvalificering vedrørende
viden om bygningspleje, vedligehold, behandling af inventar og kendskab til
den antikvariske del af lovgivningen. Nationalmuseet ser frem til at blive
inddraget i dette arbejde.
2. Det foreslås, at kirker, når de kommer i enhedens varetægt, skal synes
hvert fjerde år. Dette finder Nationalmuseet utilstrækkeligt. Alle folkekirkens
kirker har provstesyn hvert andet år, og dette bør ved enhedens kirker
faktisk være oftere, hvilket vil sige mindst en gang om året. Man skal i den
forbindelse være opmærksom på, at alle kirker, som er i menighedsrådenes
varetægt, som oftest bliver tilset / besøgt på ugentlig basis hvis ikke
oftere. Enhedens kirker bør ikke stilles ringere. Løbende tilsyn og
vedligehold er helt afgørende for middelalderkirkernes bevaring, og det må
undgås, at mindre problemer med f.eks. utætheder i tag og vinduer samt
15. august 2025
Sagsnummer: 25/01937
2
vandskader og klimaproblemer udvikler sig katastrofalt med råd, svamp og
skimmelvækst og efterfølgende omfattende renoveringsudgifter.
3. Enhedens opgaver bør ikke overlappe det eksisterende system, hvor
stiftsøvrighederne ud over den daglige rådgivning til menighedsrådene også
er myndighed, når projekterede renoverings- og anlægsarbejder indsendes
til godkendelse. Stifterne hører deres faglige konsulenter: de kongelige
bygningsinspektører, kirkegårdskonsulenterne, Nationalmuseet med flere.
Herefter træffer stifterne afgørelser på et fagligt og veldokumenteret
grundlag, hvor afvisning af godkendelse om muligt suppleres med
rådgivning om alternativer. Det er dette system, som i 100 år har undtaget
kirker og kirkegårde fra fredningsloven. Konsulenterne tilkaldes desuden af
menighedsrådene og rådgiver om konkrete problemer og planer på stedet.
Man skal derfor være opmærksom på, at der ikke skabes usikkerhed hos
menighedsrådene om, hvor de skal spørge efter rådgivning og efterfølgende
godkendelser.
Med venlig hilsen
Henriette Rensbro
museumsinspektør
Roskilde Stift E-mail kmros@km.dk
Palæet, Stændertorvet 3 A tlf. 4638 1920
4000 Roskilde, d. 25. august 2025
1
Akt nr.: 3597731
/TSD
By- Land- og Kirkeministeriet
Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om kirkebygninger og kirkegårde, lov om
bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi sag nr. 2025-
5593
Jeg har den 1. juli 2025 modtaget ovennævnte høring med en høringsfrist den 25. august 2025.
Indledningsvis vil jeg gerne påpege, at jeg finder det kritisabelt, at lovforslaget sendes i høring ind
over sommerferien i perioden fra den 1. juli til den 25. august 2025. Lovforslaget bygger på en
rapport, der først kom den 15. maj 2025. Det giver meget dårlige vilkår for en grundig drøftelse og
gennemgang af de foreslåede ændringer og for så vidt angår de demokratisk valgte organer er det
en periode hvor der ikke - eller kun i begrænset omfang - holdes møder. Jeg noterer mig dog, at I
beklager, at lovforslaget sendes i høring hen over sommerferien
Vi har indhentet udtalelser til lovforslaget fra Nationalmuseet, kgl. bygningsinspektør, arkitekt
m.a.a. Gitta Hammer og kirkegårdskonsulent, landskabsarkitekt m.d.l. Karin N. Corfitzen.
Udtalelserne, der alle er dateret den 15. august 2025 medsendes. Nationalmuseet er selvstændig
høringspart og afgiver sit svar direkte til ministeriet.
Lovforslaget giver mig anledning til følgende bemærkninger:
Vedr. oprettelse af en enhed for folkekirkens middelalderkirker
Overordnet set er det positivt, at man tænker i løsninger, der kan aflaste menighedsrådene i deres
arbejde.
Der er forslag om at etablere en enhed for folkekirkens middelalderkirker til understøttelse af
menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker.
Hvis der oprettes en sådan enhed, bør der gennemføres syn af de kirker, der hører under enheden
mindst i samme omfang som for andre kirker, og ikke kun hvert 4. år. Faktisk bør der gennemføres
syn oftere, da disse kirker ikke som med kirker bestyret af menighedsrådene har det
regelmæssige tilsyn, som der er i forbindelse med den almindelige brug af kirken, jf. også
udtalelserne herom fra Nationalmuseet og kirkegårdskonsulenten. Hvordan skal det sikres, at evt.
akut opståede problemer opdages i tide?
Det foreslås, at bestyrelsen for enheden udpeges for en fireårs periode. I forhold til, at der foreslås
syn af kirkerne hvert 4. år vil bestyrelsen kun kunne opnå sparsom erfaring hermed. Jeg vil foreslå,
2
at en stiftsjurist med erfaring indenfor byggesagsbehandling eller en stiftskontorchef også bliver
repræsenteret i bestyrelsen
Det fremgår af forslaget, at enheden ud over at overtage ansvaret med et mindre antal
middelalderkirker også skal varetage andre relevante opgaver vedrørende folkekirkens
middelalderkirker i øvrigt. Det drejer sig om
Generel rådgivning
Indsamling af viden og gennemførelse af analyser at økonomi og bygningsfaglighed
Varetagelse og koordination af folkekirkens dialog med kgl. bygningsinspektør, Nationalmuseet
og Slots- og Kulturstyrelsen m.v. og andre konkrete aktører og entreprenører inden for
vedligeholdelse af middelalderkirker i samarbejde med stiftsøvrighederne
Netværksdannelse på tværs af landet og med relevante kirkelige aktører i udlandet
Gennemførelse af relevant kursusvirksomhed for lokale byggesagskyndige i provstier og stifter
Understøttelse af private fondsansøgninger
Analyser af bæredygtig finansiering af vedligeholdelse på sigt
Jeg er enig i at nogle af disse opgaver vil kunne være placeret i sådan en central enhed. Det drejer sig
om: Indsamling af viden, relevant kursusvirksomhed, understøttelse af private fondsansøgninger og
analyser af bæredygtig finansiering af vedligeholdelse på sigt.
For så vidt angår den generelle rådgivning i byggesager, netværksdannelse på tværs af landet og dialog
med stifternes konsulenter og koordinering af denne dialog, vil det være overflødigt at placere sådanne
opgaver i enheden. Disse opgaver varetages i forvejen af andre aktører, nemlig stiftsøvrighederne,
stifternes konsulenter og stifternes byggegruppe og i form af den af byggegruppen udarbejdede
disse opgaver bør fortsat blive liggende der.
Det er stiftsøvrighederne der gennem de mange byggesager og møder ude i kirkerne og på kirkegården
opnår den største erfaring og viden på området, og i forbindelse med byggesagerne har et meget nært
samarbejde med stiftets konsulenter, der muliggør en så smidig sagsbehandling som muligt. Enheden
vil ikke selv kunne få den samme praktiske erfaring, hvis de kun skal have med ca. 5 kirker at gøre.
Det bemærkes også at der kan gå en del år, før enheden når op på 5 kirker, jf. den foreslåede proces
før en kirke kan overgå til enheden og den kgl. bygningsinspektørs bemærkning herom. Til
sammenligning har Roskilde Stift har omkring 100 byggesager om året. Kvalificeret rådgivning
bygger bedst på stor erfaring. Det er dog positivt, at der i processen før en kirke kan overgå til enheden,
er indbygget betænkningstid for menighedsrådene da det er en stor og vigtig beslutning.
Jeg foreslår, at enheden placeres i et stift, hvor der er mange landsogne med mange middelalderkirker
- det kunne f.eks. være Ribe Stift. På den måde vil enheden måske kunne drage fordel af et tæt
samarbejde med nogle, der i forvejen arbejder med byggesager og er i daglig kontakt med både
menighedsråd, provstier, konsulenter og rådgivere m.fl.
Det forekommer ikke realistisk at man forventer en besparelse hos menighedsråd og provstiudvalg,
fordi de vil få gavn af enhedens rådgivning og vejledning, når den rådgivning allerede findes. Hvis
noget skal kunne give en besparelse, vil det nok være enhedens analysearbejde og kursusvirksomhed
og at hjælpe menighedsrådene med fondsansøgninger til kirkens vedligeholdelse, da det er en opgave,
som menighedsrådene nogle steder har svært ved at løfte.
3
Den hjælp menighedsrådene mangler, er mere konkret hjælp i opstarten af en byggesag f.eks. med at
få valgt en kirkekyndig rådgiver, at få udarbejdet materiale og sendt det videre i systemet, og i det
hele taget få sikret at processen både begynder rigtigt, forløber bedst muligt og afsluttes rigtigt, at
diverse aftaler og kontrakter læses igennem, at der holdes kontrol med at man får reageret i tide ved
fejl og mangler. En dialog på tværs af landet i forhold til erfaring med brug af forskellige rådgivere
vil være ønskelig. Her vil der muligvis være penge at spare, da man derved har større mulighed for at
undgå at gøre brug af bygherrerådgivere eller håndværkere, som ved deres måde at agere på har kostet
Folkekirken unødvendigt mange penge i andre dele af landet
Et forslag til en anden opgave, som enheden kunne varetage, er en opgave med at sikre at de cirkulærer
og vejledninger, man arbejder med, er opdaterede.
Endelig skal det bemærkes, at forslaget kan få konsekvenser for brugere af kirkegårdene - efterladte
og pårørende - idet gravstedsejere kan blive presset til at opgive eller ikke forlænge et gravsted.
Ligeledes kan det være legatgravsteder eller andre gravsteder med meget lang fredningstid der kan
give udfordringer i forhold til overdragelse til enheden jf. også udtalelserne herom fra
kirkegårdskonsulenten.
Regler om orientering af stiftets biskop om foreløbige ligningsbehov
De foreslåede ændringer giver ikke anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Ulla Thorbjørn Hansen
Kopi til:
Øvrige stifter
Stiftsrådsformand Bodil Therkelsen
Nationalmuseet
Kgl. bygningsinspektør, arkitekt m.a.a. Gitta Hammer
Kirkegårdskonsulent, landskabsarkitekt m.d.l. Karin N. Corfitzen
By-, Land- og Kirkeministeriet
(km@km.dk)
Hørringsvar vedr. udkast til lovforslag vedr. understøttelse af
menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og
orientering om foreløbige ligningsbehov
Vedr. etablering af enhed for folkekirkens middelalderkirker
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er Danmarks
middelalderkirker en uadskillelig del af både det danske landskab og den
nationale kulturarv - dette er indiskutabelt. Men det bekymrer mig, at der med
lovforslaget ikke er taget stilling til den voksende bygningsmasse, som
folkekirken skal tage vare på i områder, hvor der ikke længere eksisterer et
behov for betjening af folkekirkens medlemmer grundet de demografiske
forandringer.
Folkekirken eksisterer alene i kraft af sine medlemmer, og vi skal forvalte
medlemmernes bidrag med det formål at være en relevant og tilstedeværende
kirke, der hvor vores medlemmer er. Derfor mener jeg ikke, at vores
medlemmer skal finansiere vedligeholdelse af kirker, hvor hhv. menighedsråd,
provstiudvalg og biskop alle har vurderet, at behovet for den pågældende kirke
ikke længere eksisterer. Folkekirken skal ikke blive et museum for døde kirker,
og af samme årsag lukkede vi seks københavnske kirker i 2013.
Jeg kan kun bifalde den store medinddragelse af medlemmerne i lokalområdet,
men påpeger hermed, at vi bør tage stilling til, om vi overfor vores medlemmer
kan stå på mål for at finansiere vedligeholdelsen af bygninger, som
medlemmerne har vurderet, der ikke er behov for.
Vedr. procesmæssige regler for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale
kassers ligningsbehov
Jeg har ingen bemærkninger til en evt. præcisering af reglernes indhold,
men det er imidlertid vigtigt, at beslutningskompetencen vedrørende den
lokale lignings størrelse forbliver placeret dér, hvor den rettelig hører
hjemme i dag.
Hvis der skal ske en koordinering på tværs af stifterne med Københavns Stift
som facilitator, er det en opgave, vi er villige til at påtage os forudsat at der
samtidig afsættes de nødvendige ressourcer til at varetage opgaven.
Med venlig hilsen
By-, Land- og Kirkeministeriet Dato: 25. august 2025.
Dok.nr.: 3602673
Sagsbehandler: TRFP
Sendt med e-post. Bispeembedet
Høringssvar til lovforslag om understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker
Indledningsvis vil jeg gerne takke minister Morten Dahlin for at have set, hørt, forstået og ikke
mindst for at handle på udfordringen med vedligeholdelsen af middelalderkirker i
tyndtbefolkede områder, hvor opgaven ikke længere giver mening for menighedsrådene
grundet affolkning. Det er en udfordring, som flere menighedsråd, provstiudvalg, samt
stiftsrådet og jeg som biskop har haft fokus på igennem mange år, og udfordringen er
desværre kun vokset med tiden grundet den demografiske forskydning fra land til by.
Projektet om differentieret vedligeholdelse af kirkebygninger (forankret i FUV fra 2021-2024)
bidrog til at blotlægge den diskrepans, der er mellem befolkningens bosætningsmønstre og
placeringen af landets middelalderkirker. Arbejdet pegede i retning af, at den mest værdifulde
kulturarv er placeret i de tyndest befolkede områder, da de økonomiske midler i middelalderen
var forankret på landet modsat i dag. Urbanisering og affolkning gør, at mange
middelalderkirker derfor har et lavt aktivitetsniveau, men høj kulturarvsværdi.
Så jeg betragter det som rettidig omhu at prioritere den nødvendige økonomi til oprettelsen af
en enhed for middelalderkirker til at varetage forvaltningen af de middelalderkirker, der tages
ud af brug, når et menighedsråd ikke længere ser sig i stand til at varetage opgaven. Det
pågældende menighedsråd vil sandsynligvis fortsat have ansvar for andre kirker, som de
samvittighedsfuldt og dedikeret værner om, som man gør, når arbejdet giver mening.
Udviklingen i Lolland-Falsters Stift vidner om, at i takt med at små landsogne affolkes, så
klar plan for afviklingen af
kirkegården omkring en middelalderkirke, inden den overdrages til en enhed.
Jeg ser oprettelsen af en enhed som en del af løsningen, men ikke hele løsningen. Derfor
anbefaler jeg, at det i lovgivningen tydeliggøres, at enheden ikke alene har ansvar for
forvaltningen af bygningerne, men også har fokus på forskning, formidling og mulighed for
udvikling af nye anvendelsesformer af middelalderkirker, da benyttelse af bygningerne
bidrager til deres bevarelse.
Jeg foreslår således, at enheden:
arbejder med en samlet strategi for en langsigtet bevarelse og vedligeholdelse af
landets middelalderkirker
fungerer som kompetence- og videnscenter for menighedsråd, provstier og stifter
anvender differentieret vedligeholdelse på de kirker, der tages ud af brug
har fokus på at finde løsninger for eventuel alternativ brug
organiseres med faglig ekspertise forankret forskellige steder i landet, så viden bredes
mest muligt ud
Finansiering og tilsyn
Jeg støtter, at enheden finansieres via fællesfonden, men da fællesfondens økonomi har været
under pres gennem længere tid, må der også arbejdes for at sikre en mere langsigtet
finansiering.
Forslaget om, at ministeren fastsætter særlige regler om syn og protokoller for kirker under
enheden, støtter jeg ligeledes op om.
Jeg ser gerne, at enheden arbejder tæt sammen med Nationalmuseet, de kongelige
bygningsinspektører og relevante forskningsmiljøer, der besidder stor faglig viden og
ekspertise om landets middelalderkirker, på en måde, der tillader mere fleksible modeller om
differentieret vedligeholdelse, der tager højde for både brugsintensitet og kulturarvsværdi.
Organiseringen af enhed
Problematikken med middelalderkirkerne er ikke begrænset til et enkelt stift, men berører alle
landsogne som affolkes. Derfor finder jeg det oplagt, at man skeler til, hvordan Folkekirkens
Grønne Omstilling (FGO) er bygget op, hvor medarbejderne er placeret flere steder i landet.
Det har vist sig at fungere godt. Især ift. rekruttering af de helt rette kompetencer har det
været værdifuldt at kunne tilbyde kontorplads og arbejdsfællesskaber på mere end en
lokation. I en specialiseret enhed for middelalderkirker vil det være vigtigt at kunne rekruttere
de bedste inden for fagområdet.
Stiftskontorchef Lene Krabbesmark stiller gerne sin viden og erfaringer fra organiseringen og
oprettelsen af FGO til rådighed for oprettelsen af denne enhed, og i det videre arbejde stiller
jeg ligeledes gerne min viden og erfaringer fra studieorlov og publikationen Urbaniseringens
konsekvenser for folkekirken, fra formandskabet for styregruppen Differentieret
vedligeholdelse og fra arbejdet med problemstillingen generelt i stiftet til rådighed.
Afslutningsvis skal jeg bemærke, at en høringsperiode fra den 1. juli til den 25. august ikke
giver menighedsråd og stiftsråd mange muligheder for i fællesskab at drøfte lovforslaget, da
der normalt ikke afholdes møder i sommerferien. Det afskærer i praksis mange råd fra at
afgive høringssvar.
En af de store styrker i organiseringen af Den Danske Folkekirke er den lokale forankring og
det lokale engagement og medejerskab. Lovgivningen er og bør fortsat være den centrale
forudsætning for den decentrale folkekirke, men en høring i sommerferieperioden understøtter
ikke en decentral folkekirke.
Med venlig hilsen
Marianne Gaarden
Biskop over Lolland-Falsters Stift
Kopi:
Stiftamtmand Henrik Horster
Alle stifter
Helsingør Stift
Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK-3000 Helsingør
Telefon 49 21 35 00 · kmhel@km.dk · www.helsingørstift.dk
Sagsnr.
2025 - 28129-2
By-, Land- og Kirkeministeriet
Høringssvar ad 2025 5593 over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af
menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om
foreløbige ligningsbehov
Indledningsvist vil vi gerne anerkende det store, meget komprimerede og komplekse
arbejde, UBFFF har udført ved afgivelsen af rapporten den 23. maj 2025.
Rapporten indeholder flere interessante perspektiver og en række forslag til
nødvendige tiltag med henblik på et nødvendigt øget råderum i fællesfonden i
fremtiden.
Det nævnes i ministeriets høringsbrev, at det kan overvejes at præcisere
kirkeministerens hjemmel i lov om folkekirkens økonomi til at fastsætte
procesmæssige regler, herunder frister for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale
kassers ligningsbehov med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og nationale
processer, som har betydning for den samlede kirkeskatteprocents størrelse. Vi vil
hilse det velkomment, at dette tydeliggøres i lovforslagets
bemyndigelsesbestemmelser. Det er vores opfattelse, at det skal fremgå klart af
lovens bestemmelser, netop for at sikre de lokale og nationales niveauers
sammenhæng og ikke mindst skabe et klart og gennemsigtigt hjemmelsgrundlag.
Samtidig vil vi præcisere, at kompetencen til at fastsætte den lokale ligning ikke bør
ændres. Biskoppen er indstillet på at påtage sig den koordinerende rolle, som
forventes udført via drøftelser med provsterne i stiftet, men kompetencen til at
fastsætte størrelsen af den lokale ligning, ligger i dag, hvor den skal ligge.
25. august 2025
Helsingør Stift
Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK-3000 Helsingør
Telefon 49 21 35 00 · kmhel@km.dk · www.helsingørstift.dk
Side 2
Med hensyn til oprettelse af den foreslåede fællesfondsfinansierede enhed for
folkekirkens middelalderkirker så kan det virke som et initiativ, hvis økonomiske
omfang ikke er kendt, særligt når henses til de mange opgaver, der foreslås lagt ind
under enheden. Det oplyses i lovforslaget, at det forventes, at det er indtil 5
middelalderkirker med evt. tilhørende kirkegård, der af et menighedsråd ønskes
taget ud af brug. I den forbindelse kan vi erklære os enige i høringssvaret fra biskop
Henrik Wigh-Poulsen, idet han foreslår, at der indsættes bestemmelse om en
forpligtelse for et menighedsråd, hvis kirke skal overgå til enheden, til at oplyse om
eventuelle projekter for kirkens vedligeholdelse og de estimerede udgifter hertil.
I forlængelse heraf kan jeg også erklære mig enig i biskop Henrik Wigh-Poulsens
anbefaling af, at det overvejes at fastsætte nye retningslinjer eller standarder for
istandsættelse og vedligeholdelse af folkekirkens middelalderkirker, så det - også i
forhold til de kirker, der overgives til enheden for folkekirkens middelalderkirker -
bliver tydeliggjort, at der kan være tale om differentieret vedligeholdelse af kirkerne.
Det foreslås også, at provenu og andre kapitaler, der fremkommer ved salg af
ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af enheden, skal
indbetales til fællesfonden. I den forbindelse skal vi bemærke, at lovforslaget mangler
en stillingtagen til, hvordan finansiering af større vedligeholdelsesprojekter af
vedkommende kirker, skal ske, såfremt der skal optages lån til et givet projekt. Det
foreslås derfor, at det fastsættes i bemyndigelsesbestemmelsen, at ministeren også
kan fastsætte regler om optagelse af lån til større istandsættelse af en
middelalderkirke, der bestyres af enheden.
Det forudsættes herfra, at det omtalte provenu og kapitalerne indsættes, så de
fremgår særskilt af enhedens og/eller fællesfondens regnskab. I den forbindelse
mangler lovforslaget også så vidt vi kan læse os frem til stillingtagen til forrentning
af de indkomne kapitaler og provenu.
Såfremt en enhed oprettes, må det forudsættes, at indsamling af viden og erfaring
med vedligehold af middelalderkirker, kommer til at ske i tæt samarbejde med
Nationalmuseet og folkekirkens fagkonsulenter. Det forudsættes herfra, at projekter
vedrørende istandsættelse og vedligehold af de kirker, der omfattes af den såkaldte
enhed, fortsat skal godkendes af stiftsøvrigheden.
Det foreslås også, at enheden vil skulle godkende brug af en kirke, der bestyres af
enheden. I den forbindelse vil vi foreslå, at enhedens godkendelse af brug af
vedkommende kirker afgøres efter samme regler og principper, som allerede er
Helsingør Stift
Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK-3000 Helsingør
Telefon 49 21 35 00 · kmhel@km.dk · www.helsingørstift.dk
Side 3
indeholdt i brugs- og bestyrelseslovens regler i §§ 5-15. Det bør derfor tillige fremgå
af lovforslaget.
Helt overordnet kan jeg tilslutte mig lovforslagene, som bygger på rapporten fra
Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af fællesfondens fællesopgaver.
Vi har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.
Dette svar afgives også på vegne af Stiftsøvrigheden over Helsingør Stift.
Venlig hilsen
Peter Birch Henrik J Horster
Biskop Stiftamtmand
Kopi til:
Alle stifter
Alle provster i Helsingør Stift
Stiftamtmand Henrik J Horster
Ri be La nde vej 3 5 - 37 · 61 0 0 H a de r sl e v · + 45 74 5 2 2 0 25 · ha d ersl e vst i ft .d k · km had @k m. dk
Til By-,Land-, og Kirkeministeriet
Den 25-08-2025/LCK
Sagsnr. 2025 - 28190
Akt. nr. 3599119
Høring - BLKM - lovforslag om ændring af lov om kirkebygninger og kirkegårde,
lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens
økonomi (KM F2: Sags nr. 2025-5593 og akt nr. 505887)
Ad oprettelse af enhed for folkekirkens middelalderkirker:
Jeg vil gerne udtrykke stor betænkelighed ved forslaget om, at der indføres hjemmel
til at oprette en ny fællesfondsfinansieret enhed, der skal overtage ansvaret for driften
af et mindre antal middelalderkirker, der ønskes taget ud af brug.
Løsningen risikerer for mig at se at blive en parallel-organisation til
stiftsøvrighederne og deres konsulenter. Den forekommer også i det lys at være en
uforholdsmæssig dyr løsning. Den flytter desuden tilsynet med og driften af
bygningerne langt væk fra den konkrete bygning og lokalsamfundet.
Med hensyn til opbygningen af enheden som et videnscenter ser jeg ud fra min
erfaring ikke behovet. Vi arbejder i stiftet tæt sammen med stiftets konsulenter fra
Nationalmuseet, den kgl. bygningsinspektør, kirkegårdskonsulenten og
klimakonsulenten. Alle disse konsulenter yder rådgivning af højeste faglige kvalitet,
som sikrer, at menighedsrådenes ønsker og opgaver mht. også den middelalderlige
kulturarv kan føres forsvarligt og fremtidssikret ud i livet. Det vil konsulenterne også
kunne sikre mht. kirker, der er taget ud af brug. Med et nyt videnscenter risikerer vi
en parallel-struktur med spild af ressourcer til følge.
Side 2 af 3
Jeg vil i stedet for foreslå, at nogle af de eksisterende myndigheder inden for
folkekirken overtager administrationen af de kirker, som ministeren, efter anmodning
fra et menighedsråd og udtalelse fra biskoppen, beslutter skal tages ud af brug.
Jeg foreslår konkret, at de enkelte stiftsråd får denne opgave, og at der skabes hjemmel i
økonomiloven til, at udgifterne til vedligeholdelse mv. dækkes af stiftsbidraget, hvis
maksimale procent så i samme ombæring foreslås hævet til f.eks. 2 %. Evt. indtægter
ved salg eller udleje skal ligeledes godskrives stiftsbidraget.
Jeg vil foreslå, at det alene er bestyrelsesopgaven af kirken, der overdrages til
stiftsrådet, således at ejerforholdet fortsat er f.eks. Mølholm kirke. Rette
ejerbetegnelse vil herefter være Mølholm kirke v/stiftsrådet i Haderslev Stift.
Ved ovennævnte konstruktion sikres den lokale folkekirkelige demokratiske
forankring i bestyrelsesopgaven af de kirker, der er taget ud af brug. Desuden spares
en del af de 5-7 millioner kroner, som enheden er kalkuleret årligt at skulle koste.
Alternativt til ovenstående og for de stifters vedkommende, som ikke har en økonomi,
der kan bære bestyrelsesopgaven, vil jeg foreslå at lade ADF overtage bestyrelsesopgaven
af kirkerne, idet ADF i forvejen administrerer fællesfondens bygninger, herunder
folkekirkens bispegårde.
Ad procesmæssige regler for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers
ligningsbehov:
Jeg kan ikke støtte forslaget om indførelse af regler for provstiudvalgenes drøftelse af
de lokale kassers ligningsbehov med biskoppen.
Jeg mener, at man herved sammenblander myndighedernes områder. Tilføjelsen af
en økonomisk kompetence over for de lokalt valgte provstiudvalg til bispeembedet
vil være et fremmedelement og ændre relationen. Desuden pålægges biskoppen at
skulle varetage fællesfondsbestyrelsens interesser og stå på mål for dens beslutninger,
også i de tilfælde, hvor den enkelte biskop ikke har lod og del i beslutningerne og
måske ikke selv kan stå på mål for dem.
Side 3 af 3
Hvis der måtte være behov for at udvide fællesfondens økonomiske ramme, vil jeg i
stedet foreslå, at der indføres hjemmel til, at budgetsamrådet kan udskrive et
fællesfondsbidrag til den lokale ligning. Det vil svare til stiftsrådets kompetence til at
fastsætte et stiftsbidrag til fælles aktiviteter. Udskrivningen af et fællesfondsbidrag
kan følge den samme budgetprocedure som stiftsbidraget. Der skal så sættes et loft
på opkrævningen på samme måde som ved stiftsbidraget, og det kunne f.eks. være
på 0,25 % af den lokale ligning.
Ovennævnte forslag er simplere, og samtidig sikres der en vis folkekirkelig
demokratisk legitimitet ved, at det er budgetsamrådet, der beslutter størrelsen på
fællesfondsbidraget.
Med venlig hilsen
Marianne Christiansen
Viborg Stift · Bispegården · Domkirkestræde 1 · 8800 Viborg
Telefon 8662 0911 / 2329 6600· E-mail: hes@km.dk· viborgstift.dk
By-, Land- og Kirkeministeriet
Jeg har modtaget Ministeriets mail af 1. juli 2025 med høringsbrev over udkast till lovforslag om ændring af
lov om kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker med mere og lov om
folkekirkens økonomi (Akt.nr. 484330)
derfor ikke væsentlige bemærkninger til den fremsatte høring i forbindelse med forslagene fra denne
arbejdsgruppe. Der er efter min mening tale om et meget gennemarbejdet og velovervejet forslag, som
afbalancerer de interesser, der har været i området.
Jeg føler dog anledning til at kommentere nogle af de påstande, som er fremsat offentligt af kritikere af
forslagene gennem høringsperioden.
Der er tale om en enhed med 3 formål:
betyder, at der sker en tvungen overdragelse af en ejendom mod fuld erstatning.
Der kan ikke vare tale om eksproportion da:
Viborg, den 24. august 2025
Akt nr. 3605008
/MENI
Ad 2. Nogen har hævdet, at enheden er uforholdsmæssig dyr.
Af hensyn til den kirkelige forankring og diversiteten i folkekirken er det nødvendigt, at en bestyrelse for
enheden er bredt forankret, så også menighedsrådsvinklen kan være repræsenteret. Det er også altid en god
i arbejdet og møderne.
Det er vigtigt i forståelsen af enhedens arbejde, at det beløb, der er estimeret, ikke kun er til drift af
enheden; men også til vedligehold af de kirker, der lægges ind.
Det vil sige, at der på nationalt plan i det store fællesskab løftes for lokale til glæde for den lokale kirke.
Desuden skal Enheden formidle, og denne formidling vil ske i samarbejde med det stift, enheden er placeret
hos og alle andre stifter på en systematisk måde - og også gerne lokalt, så kurser, viden mv. kan formidles
lokalt.
Ejendomsretten overgår ikke til staten, og det er også stadig folkekirken nu samlet der betaler for
vedligehold af den pågældende kirke.
Det forekommer derfor også rimeligt, at skulle det komme til et salg eller anden indtægt, indgår
salgssummen/indtægten i fællesfonden, som har betalt for vedligehold af kirken.
Slutteligt kan det nævnes at forslaget er udarbejdet med repræsentanter for biskopper, provster,
menighedsråd, Stiftskontorchefer og Ministerium, og at forslaget også indebærer en styrkelse af den lokale
økonomi, hvor den er mest trængt.
Med venlig hilsen
Henrik Stubkjær
Biskop over Viborg Stift
1 3
2 3
3 3
Sag nr. 2025 - 28400 / Akt. nr. 3574986
Dato: 22. august 2025
TRR/HMH/PEBN
Til By-, Land- og Kirkeministeriet (via mail)
Høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
Aalborg Stift modtog den 1. juli 2025 høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af
menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov, med
frist for eventuelle bemærkninger den 25. august 2025, klokken 12.00.
Overordnet indeholder lovforslaget flere gode elementer, men jeg har enkelte bemærkninger, som fremgår
nedenfor.
Overordnet giver forslaget indtryk af en bevægelse fra folkekirke til organisationskirke, da det flytter
ansvaret fra menighedsrådene til professionelle organer.
Oprettelse af enhed for folkekirkens middelalderkirker
Den foreslåede løsning på de udfordringer, som landdistrikter med mange middelalderkirker oplever, er
at oprette en enhed, der kan understøtte menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker eller
overtage ansvaret for et mindre antal kirker, forventeligt cirka fem.
Det er min vurdering, at modellen langt fra vil løse de udfordringer, som menighedsrådene flere steder i
landet står overfor, og som biskop er jeg ikke positiv over for oprettelsen af en sådan enhed, da
forvaltningen af middelalderkirker efter min opfattelse bør ligge ved menighedsrådene. Hvis en enhed
skal overtage kirker fra lokale menighedsråd, bryder det med det helt grundlæggende princip om, at
folkekirkens kirker bestyres af menighedsrådene.
Jeg er desuden betænkelig ved, at finansieringen af enheden skal ske ved en forhøjelse af
landskirkeskatten, som forventes modsvaret af tilsvarende besparelser på lokalt niveau. Jeg sætter
spørgsmålstegn ved, om udgifterne til vedligeholdelse af fem middelalderkirker modsvarer de 7 millioner
kroner, som enheden forventes at koste fra 2028 og frem. Hvis ikke, vil midlerne i realiteten blive taget
fra kirkelivet i sognene, hvilket vil være yderst beklageligt. I stedet peger jeg på, at den eksisterende
konsulentordning kan udbygges og smidiggøres.
Desuden fremgår det af forslaget, at beslutningen om at indgive ansøgning skal præsenteres på et
menighedsmøde forud for menighedsrådsvalget. Det bør overvejes at gøre det til et krav, at beslutningen
træffes på menighedsmødet, så man på den måde sikrer menighedens tiltræden til forslaget om at afgive
kirken.
2
Flere steder i forslaget fremgår det, at der vil blive fastsat regler om enheden for folkekirkens
middelalderkirker. Jeg ser frem til at se forslagene til de regler.
Se desuden vedhæftede detailbemærkninger til forslaget på side 3.
Procesmæssige regler for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov
Det fremgår af forslaget, at målet er, at den gennemsnitlige samlede kirkeskatteprocent på landsplan ikke
må overstige det nuværende niveau på 0,87 %, og at der på den baggrund foreslås en årlig koordinering
mellem biskopper og provstiudvalg mv. med henblik på at holde den samlede kirkeskatteprocent i ro. Den
foreslåede model til koordinering, indebærer tilbagemeldinger fra provstiudvalgene til den stedlige
biskop, som efter lokale drøftelser skal videregive oplysninger til Københavns Stift.
Vi foreslår en model for tilbagemelding mellem de forskellige myndigheder, som indebærer mindst mulig
administration. Det kan være en underside på Kirkeportalen, hvor provstiudvalgene indberetter, og
biskoppen har et stiftsoverblik, fx som stiftsoverblikket over provstiudvalgenes kvartalsrapporter. Herfra
kunne der også etableres en løsning, der giver Københavns Stift mulighed for at skabe et overblik over
alle stifters indtastninger.
Stiftsøvrigheden, som ligeledes har haft forslaget i høring, har ikke yderligere at tilføje til nærværende
høringssvar.
Hvis der er spørgsmål til høringssvaret, kan de rettes til stiftsadministrationen.
Med venlig hilsen
Thomas Reinholdt Rasmussen
biskop
Kopi til (via mail):
Alle stifter
3
Detailbemærkninger:
Enheden skal overtage bestyrelsen af en kirke, dens inventar og kirkegård. Hvad betyder dette for
ejerforholdet? I dag ejes en kirke af kirken, men bestyres af menighedsrådet, hvilket også er det der
tinglyses i tingbogen. Det vil fremadrettet være X Kirke v/enheden for folkekirkens
middelalderkirker, og dermed kræve oprettelse af særskilte cvr-numre samt navneændring i
tingbogen.
Der bør i lov om brug af folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde tages stilling til, hvorvidt det
kræver biskoppens godkendelse, hvis kirker der er taget ud af brug ønskes anvendt til ikkekirkelige
formål?
Enheden vil kunne beslutte at nedlægge en kirkegård og sælge arealet, medmindre kirkegården er
erklæret for umistelig af udvalget om kirkegårde, og derfor ikke kan nedlægges. Er der etiske
overvejelser forbundet hermed?
Fastsættes der regler eller retningslinjer for ansøgninger om anvendelse af kirker, som er taget ud af
brug, til gudstjenester mv., så man sikrer en ensartet behandling? Ligeså med ansøgninger af
ikkekirkelig karakter?
Ved vedligeholdelse af kirker der er taget ud af brug, bør der indføres høringspligt for enheden, hvis
enheden skal godkende vedligeholdelsesarbejder ved kirkerne. Det kunne fx være Nationalmuseet og
evt. den kgl. bygningsinspektør, som blev bedt om at afgive udtalelse.
Det fremgår af forslaget, at et menighedsråds beslutning om at ansøge om overdragelse af en
middelalderkirke, skal være truffet efter behandling på to menighedsrådsmøder, med et
mellemliggende menighedsrådsvalg. Det bør præciseres om der hermed menes ordinære
menighedsrådsvalg hvert 4. år, eller om det også gælder for de menighedsråd, som har fået tilladelse
til at have 2-årig valgperiode.
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov
om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens
økonomi
(Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker
og orientering om foreløbige ligningsbehov)
§ 1
I lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1156 af 1. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter »udsmykning«: », jf. dog § 8 a«.
2. I § 7, 1. pkt., indsættes efter »kirke«: », der bestyres af menighedsrådet,«.
3. Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9:
Ȥ 8 a. Kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens
middelalderkirker. Enheden kan efter beslutning af kirkeministeren på
baggrund af en ansøgning fra menighedsrådet overtage bestyrelsen af en
kirke, dens inventar og kirkegård med henblik på, at kirken tages ud af brug
som sognekirke.
Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om enhedens virksomhed
og ledelse, herunder kriterier for overtagelse af en kirke, dens inventar og
kirkegård. Kirkeministeren fastsætter endvidere regler om vedligeholdelse
og istandsættelse af kirken, dens inventar og udsmykning, regler om brug
og salg af kirkebygningen samt regler om vedligeholdelse og salg af
kirkegården.«
4. I §§ 23 og 24 indsættes efter »kirkegården«: », jf. dog § 8 a«.
5. I § 27 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter regler om synsforretninger for
kirkebygninger og kirkegårde, der er taget ud af brug som sognekirker og
overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.«
UDKAST
2
§ 2
I lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. marts 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »menighedsrådet«: », jf. dog stk. 5«
2. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Selvejende kirker, der er taget ud af brug som sognekirker og
overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af
enheden for folkekirkens middelalderkirker. Kirkeministeren fastsætter
nærmere regler herom.«
3. I § 19 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om betaling for brug af
kirker, der er taget ud af brug som sognekirke og overdraget til enheden for
folkekirkens middelalderkirker.«
§ 3
I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 19. april
2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »jf. stk. 1,«: »om orientering af stiftets
biskop om det foreløbige ligningsbehov, jf. stk. 2,«.
2. I § 11, stk. 1, indsættes som nr. 10:
»10) Udgifter vedrørende enheden for folkekirkens middelalderkirker,
herunder til vedligeholdelse og drift af middelalderkirker, der er taget ud af
brug som sognekirker og overdraget til enheden efter bestemmelser fastsat
af kirkeministeren.«
3. I § 14, stk. 3, indsættes efter »aktiviteter«: »og betaling for brug af kirker,
der er taget ud af brug som sognekirke og overdraget til enheden for
folkekirkens middelalderkirker«.
4. I § 17 h, stk. 4, indsættes efter »samt«: »om orientering af stiftets biskop
om det foreløbige ligningsbehov og«.
5. I § 21, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
UDKAST
3
»Kirker, der er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til enheden
for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens
middelalderkirker efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren«.
6. I § 21 b indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Provenu og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg af
ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af enheden for
folkekirkens middelalderkirker, indbetales til fællesfonden.«
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
§ 5
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker, herunder oprettelse af en enhed for
folkekirkens middelalderkirker
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Regler om bestyrelse og brug af kirker og kirkegårde
2.1.1.2. Nedlæggelse af kirkegårde
2.1.1.3. Regler om udgifter til kirker og kirkegårde og deres
kapitaler
2.1.1.4. Regler om bygningsfredning
2.1.2. Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af
folkekirkens fællesopgavers overvejelser og forslag
2.1.3. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.2. Den lokale budgetproces
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af
folkekirkens fællesopgavers overvejelser og forslag
2.2.3. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
UDKAST
5
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
1. Indledning
Lovforslaget implementerer de anbefalinger fra Udvalget vedrørende
bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver, som forudsætter
lovændring. Kirkeministeren nedsatte således i marts 2024 på indstilling fra
budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden Udvalget vedrørende
bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver.
fællesopgaver
maj 2025. Udvalget foreslår en række tiltag til styrket prioritering og styring
af folkekirkens fællesfond, herunder en justering af landskirkeskatten, som
kanaliserer en andel af den løbende vækst i folkekirkens samlede økonomi
til en række konkrete fællesfondsudgifter, herunder til et øget
udligningstilskud og etablering af en enhed for folkekirkens
middelalderkirker samt til et vist, øget råderum i fællesfonden fremover.
De fleste af udvalgets anbefalinger kan iværksættes inden for den gældende
kirkelige lovgivning og udmøntes af kirkeministeren i samarbejde med
relevante folkekirkelige repræsentanter.
Udvalgets forslag om etablering af en enhed for folkekirkens
middelalderkirker til understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker kræver dog etablering af hjemmel i lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens
kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi. Tilsvarende anfører udvalget
i sin rapport, at det kan overvejes at præcisere kirkeministerens hjemmel i
lov om folkekirkens økonomi til at fastsætte procesmæssige regler, herunder
frister, for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov
UDKAST
6
med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og nationale processer,
som har betydning for den samlede kirkeskatteprocents størrelse.
Med lovforslagets § 1, § 2 og § 3, nr. 2-3 og 5-6, implementeres forslaget
om en enhed for folkekirkens middelalderkirker. Med lovforslagets § 3, nr.
1 og 4, implementeres forslaget om, at provstiudvalgene tidligt i den lokale
budgetproces skal orientere biskoppen om det foreløbige ligningsbehov til
kirkekasserne og provstiudvalgskassen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker, herunder oprettelse af en enhed for folkekirkens
middelalderkirker
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Regler om bestyrelse og brug af kirker og kirkegårde
I alt ca. 1.700 ud af folkekirkens ca. 2.350 kirkebygninger er
middelalderkirker, dvs. kirker, der er opført før reformationen i 1536. I langt
de fleste tilfælde er en middelalderkirke omgivet af en kirkegård eller har
en tilhørende kirkegård i umiddelbar nærhed eller begge dele.
Siden 1922 har menighedsrådene haft ansvaret for kirken og kirkegården,
herunder vedligeholdelsesudgifter for eventuelle middelalderkirker i sognet.
Lovgivningen afskærer omvendt fællesfonden fra at afholde udgifter, som
vedrører det enkelte sogns kirkelige virksomhed.
I landdistrikter med mange kirker og et reduceret befolknings- og
beskatningsgrundlag er menighedsrådenes vedligeholdelsesopgave i
forhold til middelalderkirker under et betydeligt pres, både i forhold til det
lokale økonomiske råderum og i forhold til arbejdsbyrden for
menighedsrådsmedlemmer. Det kan over tid bidrage til udfordringer med at
rekruttere og fastholde menighedsrådsmedlemmer i visse landdistrikter.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde, at menighedsrådet sørger for vedligeholdelse af kirken og dens
inventar og udsmykning, og af samme lovs § 9, stk. 1, at menighedsrådet
sørger for, at kirkegården vedligeholdes, og at der er tilstrækkelig
begravelsesplads for sognets beboere.
Det fremgår af § 1 i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.,
at selvejende kirker bestyres af menighedsrådet, og af samme lovs § 4
fremgår det, at ejere af andre kirker kan kræve, at kirken overgår til selveje,
såfremt kirken afleveres i forsvarlig stand, er gældfri, og kirkens indtægter,
jorder, kapitaler m.v. overgår sammen med kirken.
UDKAST
7
Folkekirkens kirker er helt overvejende selvejende, men visse kirker,
herunder visse herregårds- og slotskirker, bestyres af andre ejere eller af den,
der ejer afløsningssummen for kirketienden. Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov
om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.
§ 5, stk. 1, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. regulerer,
at menighedsrådet eller andre med menighedsrådets samtykke kan anvende
kirken til andre kirkelige formål end gudstjenester og kirkelige handlinger.
Af § 5, stk. 2, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.
fremgår det, at menighedsrådet og sognepræsten med biskoppens tilladelse
kan stille kirken til rådighed til brug for ikke-kirkelige formål, der ikke
strider mod kirkerummets karakter.
Af § 5, stk. 3, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.
fremgår det, at præster i folkekirken har ret til at bruge de kirker, de er ansat
ved, til gudstjenester, kirkelige handlinger og kirkelige møder.
Herudover indeholder lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.
i §§ 6-15 en række bestemmelser om, hvem der kan få kirken stillet til
rådighed til gudstjenester og kirkelige handlinger og på hvilke betingelser.
Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde samt den tilhørende
bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fastsætter en
række bestemmelser om menighedsrådets nærmere forvaltning af
kirkebygningen, inventar og kirkegård, herunder bebyggelsen og
beplantningen ved kirken og på kirkegården og de skønhedsværdier, der er
knyttet til samspillet mellem kirke, kirkegård og omgivelser.
Det fremgår af § 1 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at
lovens formål er, at:
1) virke til, at folkekirkens kirkebygninger danner den bedst mulige
ramme om menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger og
andre kirkelige aktiviteter,
2) sørge for, at der er tilstrækkelig plads til begravelser på folkekirkens
kirkegårde, og at disse fungerer som værdige og vel vedligeholdte
begravelsespladser, og
3) sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet
til kirkebygninger og kirkegårde.
UDKAST
8
Menighedsrådets daglige forvaltning af kirke og kirkegård er reguleret i en
række bestemmelser i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og
den tilhørende bekendtgørelse.
Det fremgår af § 23 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at
menighedsrådet har det daglige tilsyn med kirken og kirkegården.
Af § 24 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fremgår det, at
menighedsrådet skal foretage et årligt syn over kirken og kirkegården
sammen med en bygningskyndig, og at synet hvert fjerde år skal forestås af
provsten med en bygningskyndig person, som er valgt af provstiudvalget
(såkaldt provstesyn), jf. samme lovs § 26. Provstiudvalget afgør, hvad der
skal foretages på baggrund af synsforretningerne, jf. § 26, 7. pkt., i lov om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
Det fremgår af § 2, stk. 1 og 3, i lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde at opførelse og nedbrydning af kirker skal godkendes af
kirkeministeren, og at udvidelse, ombygning og ændring af kirkebygninger
skal godkendes af stiftsøvrigheden.
I de relativt få sager om kirkebygninger, der efter lokalt ønske er nedlagt
som kirker, er dette efter en sædvane sket ved kgl. resolution efter indstilling
fra kirkeministeren. Til grund for ministerens indstilling har foreligget en
ansøgning fra menighedsrådet samt udtalelser i form af anbefalinger fra
provstiudvalget og biskoppen. I disse sager er der med hensyn til
kirkebygningens fremtidige anvendelse i hvert enkelt tilfælde og efter
indstilling fra de kirkelige myndigheder truffet en konkret beslutning om,
hvad der skulle ske med bygningen.
Nedlæggelse af kirkebygninger forekommer sjældent, og i de seneste ca.
100 år er kun få kirker nedlagt som kirker, heraf fire middelalderkirker.
Der er ikke ved lovgivning tillagt hverken menighedsråd, provstiudvalg
eller biskoppen en initiativret med hensyn til lukning af en kirke. Den i
praksis gældende ordning har hidtil været baseret på, at en kirke kun
nedlægges, hvis menighedsrådet ønsker det, og ønsket om nedlægning
bakkes op af provstiudvalg og biskop.
Det fremgår af §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde, at stiftsøvrigheden skal godkende istandsættelse af
kirkebygninger, der er over 100 år gamle eller er undergivet særligt tilsyn,
samt at ændring eller istandsættelse af inventar, der er over 100 år gammelt,
kun må ske i henhold til et forslag, der er tilvejebragt gennem
UDKAST
9
Nationalmuseet og godkendt af stiftsøvrigheden. Af bekendtgørelsens § 4
fremgår det, at stiftsøvrigheden skal godkende forslag til anskaffelse,
ændring eller istandsættelse af alter, døbefont, prædikestol, varmeanlæg,
tårnure, orgler eller klokker, med undtagelse af mindre, flytbare orgler og
automatiske ringeanlæg.
Af § 4 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, fremgår det, at
restaurering af kalkmalerier kun må ske i henhold til et forslag, der er
tilvejebragt gennem Nationalmuseet og godkendt af stiftsøvrigheden.
Videre fremgår det af stk. 2 i samme bestemmelse, at hvis der fremkommer
hidtil ukendte kalkmalerier, skal dette straks indberettes til Nationalmuseet.
Af § 6, 1. pkt., i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde fremgår det, at inventar, som ikke længere anvendes i kirken,
ikke må fjernes fra kirken uden samtykke fra det i lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde § 26 nævnte syn.
Stiftsøvrighedens godkendelse kræves endvidere, hvis menighedsrådet
ønsker at fjerne kirkens inventar og prydelser af kunstnerisk eller historisk
værdi, ved anlæg, udvidelse, nedlæggelse af kirkegårde samt ved salg af
arealer, som er en del af kirkegården, og af bygninger på kirkegården, jf. §
6, 2. pkt., § 13, 2. pkt., og § 14, stk. 1, i bekendtgørelse om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde. Stiftsøvrigheden skal endelig godkende
opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger (som ikke er
kirkebygningen) på kirkegården, jf. § 15, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
Det fremgår af § 8 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at
de kgl. bygningsinspektører, Nationalmuseet og Akademiet for de skønne
Kunster yder By-, Land- og Kirkeministeriet og stiftsøvrighederne
sagkyndig bistand i forhold, der vedrører kirker og kirkegårde.
2.1.1.2. Nedlæggelse af kirkegårde
Det fremgår af § 14, stk. 2, i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde, at menighedsrådets beslutning om nedlæggelse af en
kirkegård skal godkendes af stiftsøvrigheden.
Det fremgår af § 19, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde, at der inden stiftsøvrigheden træffer afgørelse om nedlæggelse
af en kirkegård, skal indhentes en udtalelse fra udvalget om kirkegårde. Af
stk. 4 i samme bestemmelse fremgår det, at hvis udvalget om kirkegårde har
kategoriseret en kirkegård som umistelig, må den ikke nedlægges.
UDKAST
10
Ved en eventuel nedlæggelse af en kirkegård skal der tages højde for
brugsrettighederne til de gravsteder, hvor fredningstiden endnu ikke er
udløbet, jf. § 17 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
Fredningsperioden er den periode, hvor et gravsted skal henligge urørt. For
urnegravsteder er det minimum 10 år og for kistegravsteder minimum 20 år.
Der kan i vedtægten for den enkelte kirkegård være fastsat længere
fredningstid.
Det fremgår af § 17, stk. 3, i lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde, at brugsretten til et gravsted kan kræves fornyet mod betaling,
når den udløber. Det gælder dog ikke, hvis det til gennemførelse af en af
provstiudvalget godkendt reguleringsplan for kirkegården er besluttet, at et
gravsted skal inddrages helt eller delvis, når fredningstiden efter den seneste
begravelse er udløbet, jf. lovens § 18, stk. 1. Ifølge § 18, stk. 2, ophører
retten til at foretage yderligere begravelse i et gravsted, der er omfattet af en
godkendt reguleringsplan, når der er forløbet en fredningsperiode efter den
senest forud for planens godkendelse foretagne begravelse, uanset om
brugsretten til gravstedet måtte være erhvervet for et længere tidsrum.
Det fremgår af § 20 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at
gravminder, der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder, eller
som i øvrigt af kunstneriske, kulturhistoriske eller andre grunde må anses
for særlig bevaringsværdige, skal registreres. Registreringen af sådanne
gravminder foretages i forbindelse med det syn, der foretages hvert 4. år af
kirken og kirkegården (såkaldt provstesyn), jf. lovens § 21, stk. 1.
Registrerede gravminder må ikke fjernes fra kirkegården, medmindre
biskoppen giver tilladelse til, at gravminderne kan anbringes andre steder
end på kirkegården, jf. § 22 i lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde.
2.1.1.3. Regler om udgifter til kirker og kirkegårde og deres kapitaler
Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om folkekirkens økonomi
(økonomiloven), at menighedsrådet af kirkekassen kan afholde udgifter
vedrørende sognets kirkelige virksomhed og sognets begravelsesvæsen.
Udgifter vedrørende sognets kirkelige virksomhed og begravelsesvæsen
omfatter bl.a. udgifter til vedligeholdelse af kirken, dens inventar og
udsmykning og udgifter vedrørende kirkegården.
Det fremgår af § 11, stk. 1, i økonomiloven, at folkekirkens fællesfond ikke
kan afholde udgifter, der afholdes af kirkekasserne i henhold til
økonomilovens § 2. Fællesfonden er således med den gældende lovgivning
UDKAST
11
afskåret fra at afholde udgifter til vedligeholdelse af kirker og kirkegårde,
som bestyres af menighedsrådet.
Staten yder et vist tilskud til istandsættelse af kirker, kalkmalerier,
kirkeinventar og bevaringsværdige gravminder. Størrelsen af (det samlede)
tilskudsbeløb på finansloven til sådant formål skal mindst udgøre 14 mio.
kr. årligt, jf. § 20, stk. 3, i økonomiloven.
Om kirkers og kirkegårdes kapitaler fremgår det af § 21, stk. 1 og 3, i
økonomiloven at menighedsrådet bestyrer kirkens og præsteembedernes
faste ejendomme, og at forbrug af formuen og køb og salg af fast ejendom
kun kan ske efter beslutning af menighedsrådet og med godkendelse af
kirkeministeren eller efter dennes bemyndigelse af biskoppen,
stiftsøvrigheden eller provstiudvalget.
Det fremgår endvidere af § 21 b, stk. 1, i økonomiloven, at et provenu, der
er fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder, indbetales til
kirke- og præsteembedekapitalen.
Det fremgår af § 23, stk. 1, i økonomiloven, at der i hvert stift nedsættes et
stiftsråd. Af § 23, stk. 4, fremgår det, at stiftsrådet har til opgave på
menighedsrådenes vegne at bestyre kirkernes og præsteembedernes
kapitaler. Nærmere regler om bestyrelse af kirke- og
præsteembedekapitalen fremgår af bekendtgørelse om bestyrelse af kirke-
og præstembedekapitalen.
2.1.1.4. Regler om bygningsfredning
Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af
bygninger og bymiljøer (bygningsfredningsloven), at bygninger opført før
år 1536 uden særlig beslutning er fredet efter loven. Dette gælder dog ifølge
samme lovs § 5 ikke for kirkebygninger, så længe de er omfattet af loven
om folkekirken. Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 1978-79, tillæg A (103), side 1690-1691, at undtagelsen
kun gælder i det omfang, kirkebygningen bruges til gudstjenester. Som
begrundelse herfor fremgår af lovbemærkningerne, at betingelsen er indført
for at sikre, at de centrale bygningsfredningsmyndigheder får det endelige
ansvar for, at et eventuelt ødekirkeproblem i Danmark ikke får tilsvarende
konsekvenser som i England og Holland, hvor en lang række værdifulde
middelalderkirker er gået til grunde.
Den centrale lovgivning om beskyttelse af kirkebygninger på By-, Land- og
Kirkeministeriets område er lov om kirkebygninger og kirkegårde med
UDKAST
12
tilhørende bekendtgørelse, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1.-
2.1.1.3
Det fremgår af forståelsespapir fra december 2009 mellem det daværende
Kirkeministerium og Kulturministeriet om anvendelsen af
undtagelsesbestemmelsen i bygningsfredningslovens § 5, at der gælder to
kriterier, som begge skal være opfyldt, for at en bygning er undtaget fra
fredning efter bygningsfredningsloven:
1) Den skal være omfattet af den kirkelige lovgivning
2) Den skal anvendes til gudstjeneste, hvorunder også hører ceremonier
af gudstjenestelignende karakter og/eller kirkelige handlinger som
fx vielse og begravelse.
Middelalderkirker er pr. definition opført før 1536 og vil derfor automatisk
være fredet efter bygningsfredningsloven, hvis de nedlægges om kirke, samt
hvis brugen af kirkebygningen til gudstjenester og ceremonier af
gudstjenestelignende karakter og/eller kirkelige handlinger helt ophører.
En bygningsfredning omfatter hele bygningen, uanset at dele af bygningen
ikke er opført før 1536. Bygningsfredningen omfatter alt mur- og nagelfast
inventar, men ikke løsøre. Slots- og Kulturstyrelsen kan give tilladelse til
fjernelse af mur- og nagelfast inventar i forbindelse med bygningsmæssige
ændringer, såfremt dette står i vejen for en hensigtsmæssig funktion og i
øvrigt er i overensstemmelse med de bærende fredningsværdier, jf.
bygningsfredningslovens § 10, stk. 1, sammenholdt med samme lovs §§ 1,
stk. 2, og 8 a.
En bygningsfredning kan ifølge bygningsfredningsloven ud over bygningen
omfatte bygningens umiddelbare omgivelser i form af bl.a. pladser, haver,
parkanlæg og lignende i det omfang, det er en del af den beskyttelsesværdige
helhed, jf. bygningsfredningslovens § 3, stk. 2. Der vil typisk være tale om,
at omgivelserne sammen med den fredede bygning udgør en visuel helhed.
For kirkegårde, som ligger i umiddelbar tilknytning til en middelalderkirke,
kan det betyde, at kirkegården kan blive omfattet af bygningsfredningen,
såfremt kirkegården udgør en del af den beskyttelsesværdige helhed. Det vil
i givet fald kræve en særskilt beslutning, hvor kirkegården enten kan fredes
i tilknytning til fredning af kirkebygningen eller som et solitært
landskabsarkitektonisk værk, såfremt der ikke længere gennemføres
begravelser på stedet eller påhviler øvrige forpligtelser i relation til
gravsteder.
UDKAST
13
For krigergrave mv. gælder desuden, at disse kan beskyttes efter
bestemmelserne i museumslovens § 29 e-f om fortidsminder, hvorefter der
ikke må foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder, medmindre
ændringen er af underordnet betydning, og at der på fortidsminder og inden
for en afstand af 2 m fra dem ikke må foretages jordbehandling, gødes eller
plantes, ligesom der heller ikke må anvendes metaldetektor.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om ændring i tilstanden af
fortidsminder, der er af underordnet betydning, jf. museumslovens § 29 e,
stk. 6.
For eventuelle sten- og jorddiger ved en nedlagt kirkegård gælder, at disse
vil være beskyttede efter museumslovens § 29 a, hvorefter der som
udgangspunkt ikke må foretages ændringer i tilstanden af sten- og
jorddigerne. Også konkrete gravminder kan være omfattet af
beskyttelsesforanstaltninger i henhold til bygningsfredningsloven og
museumslovens § 29 e, ligesom de kan være beskyttet gennem By-, Land-
og Kirkeministeriets regler om registrering af bevaringsværdige
gravminder, jf. §§ 20-22 i lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde.
Nedlæggelse af en middelalderkirke som kirke indebærer, at bygningen ikke
er indviet som kirke, men indebærer ikke en ændring i bestyrelsesforholdet,
og menighedsrådet vil derfor fortsat have ansvaret for bygningen, men nu
efter de bestemmelser i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde,
der vedrører bygninger til brug for kirken, samt efter bestemmelserne i
bygningsfredningsloven, medmindre kirken kan afhændes til anden side, fx
gennem et salg. Hvis bygningen ligger på kirkegården, skal salg af
bygningen samt ombygning og nedrivning godkendes af stiftsøvrigheden,
mens det er provstiudvalget, der skal godkende de nævnte beslutninger, hvis
bygningen ligger uden for kirkegården, jf. §§ 13 og 15, stk. 1, i
bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
Retsvirkningen af en fredning er, at bygningen af ejeren skal holdes i
forsvarlig stand, herunder tæt på tag og fag. Herudover kræver alle arbejder
på bygningen, som går ud over almindelig vedligeholdelse, en tilladelse fra
Slots- og Kulturstyrelsen. Det samme gælder opsætning af lysinstallationer,
antenner, parabolantenner og lignende samt skiltning på facader, herunder
tagflader.
Nedrivning af en fredet bygning kræver tilladelse fra kulturministeren, jf.
bygningsfredningslovens § 11, stk. 1. Der er desuden i bekendtgørelse om
tinglysning af særlige bestemmelser for fredede bygninger i offentligt eje
UDKAST
14
fastsat regler om, at der, inden fredede bygninger i offentligt eje overdrages
til andre end staten, kommuner, kirker, præstembeder eller offentlige
stiftelser, skal tinglyses en bestemmelse om, at der ikke gælder en pligt for
staten til at overtage ejendommen mod erstatning, såfremt tilladelse til
nedrivning nægtes.
2.1.2. Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens
fællesopgavers overvejelser og forslag
Udvalget for bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver anfører
i sin rapport, at demografiske forandringer sætter menighedsrådenes
vedligeholdelsesopgave i forhold til middelalderkirker i visse
landdistriktsområder under et betydeligt pres. Den såkaldte dobbelte
urbanisering betyder således, at befolkningstallet i nogle landdistrikter er
faldende som følge af flytning til såvel storbyerne som kommunale og
regionale by- og vækstcentre i hele landet.
Det er udvalgets vurdering, at det udfordrer det lokale økonomiske råderum
i områder med mange middelalderkirker i forhold til beskatningsgrundlaget
og antallet af folkekirkemedlemmer. Det påvirker desuden arbejdsbyrden
for menighedsrådsmedlemmerne i de pågældende områder, hvilket over tid
også kan bidrage til udfordringer med at rekruttere og fastholde
menighedsrådsmedlemmer i visse landdistrikter.
Hvis en middelalderkirke nedlægges som kirke eller i praksis helt ophører
med at blive brugt til gudstjeneste eller kirkelige handlinger men uden, at
den formelt nedlægges som kirke, bliver den automatisk fredet efter
bygningsfredningsloven. Det ændrer dog ikke på, at menighedsrådet fortsat
vil være bestyrer af bygningen og dermed have ansvaret for
vedligeholdelsen, medmindre kirken sælges til anden side. Udvalget
bemærker, at når det gælder middelalderkirker i meget tyndt befolkede
områder, er der imidlertid kun i meget sjældne tilfælde muligheder for at
anvende bygningerne til andre formål end de nuværende. Dels på grund af
bygningernes karakter, dels på grund af det manglende befolkningsunderlag
og alternative anvendelsesmuligheder.
Den nugældende lovgivning fastlægger, at menighedsrådet afholder
udgifterne til sognets kirkelige virksomhed, herunder
vedligeholdelsesudgifter for eventuelle middelalderkirker i sognet.
Lovgivningen afskærer omvendt fællesfonden fra at afholde udgifter, som
vedrører det enkelte sogns kirkelige virksomhed.
Udvalget foreslår på den baggrund, at der indføres en fællesfondsfinansieret
ordning i form af en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der kan
UDKAST
15
overtage vedligeholdelsesansvaret for et mindre antal middelalderkirker i
landdistriktsområder, hvor et menighedsråd selv ønsker kirken taget ud af
brug som sognekirke som følge af tilstrækkelige nabokirker og
utilstrækkelige lokale ressourcer til at løfte vedligeholdelsesopgaven.
Udvalget foreslår, at enheden efter kirkeministerens beslutning og på
indstilling fra budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden skal kunne
overtage det fulde ansvar for et mindre antal middelalderkirker (forventeligt
ca. fem kirker) med eventuelt tilhørende kirkegård.
Udvalget foreslår desuden, at et menighedsråds beslutning om at ansøge om
overdragelse af en middelalderkirke med eventuel tilhørende kirkegård skal
være truffet efter behandling på to menighedsrådsmøder og med et
mellemliggende menighedsrådsvalg. Videre foreslås det, at beslutningen
om at indgive ansøgning desuden skal præsenteres på et menighedsmøde
forud for menighedsrådsvalget.
Udvalget foreslår konkret, at det af menighedsrådets ansøgning skal fremgå,
1) at menighedsrådet ikke længere skønner at have behov for den
pågældende kirke til betjening af folkekirkemedlemmerne i
pastoratet som følge af tilstrækkeligt med andre kirker i pastoratet,
2) at menighedsrådet ikke har tilstrækkelige ressourcer til at varetage
vedligeholdelsen af den pågældende kirke, og
3) at behovet for kirkegårdpladser ved en eventuel tilhørende kirkegård
er dækket af andre nærliggende kirkegårde i sognet eller i pastoratet.
Udvalget foreslår desuden, at ansøgningen skal ledsages af en udtalelse fra
provstiudvalget om, hvorvidt der inden for det øvrige ligningsområde er
tilstrækkelige ressourcer til, at menighedsrådet fortsat kan varetage
vedligeholdelsen af den pågældende kirke, og en udtalelse fra biskoppen
om, hvorvidt biskoppen kan anbefale overdragelsen af den pågældende
kirke.
Endvidere foreslår udvalget, at enheden for folkekirkens middelalderkirker
mindst hvert 4. år gennemfører syn af de kirker, som er overdraget til
enheden.
Udvalget bemærker i den forbindelse, at dets anbefaling om oprettelse af en
enhed for folkekirkens middelalderkirker forudsættes implementeret
gennem en lovændring, som bemyndiger kirkeministeren til at fastsætte
nærmere regler om kriterier og procedurer samt tilsyn med
middelalderkirker, der overdrages til den centrale, folkekirkelige enhed,
UDKAST
16
sådan at disse bygninger fortsat vil fortsat være omfattet af den kirkelige
lovgivning og dermed af bygningsfredningslovens § 4, stk. 1.
I forhold til enhedens opbygning foreslår udvalget, at enheden skal ledes af
en bestyrelse, hvis medlemmer udpeges af kirkeministeren for en fireårig
periode. Udvalget anfører, at bestyrelsen kan bestå af en biskop, en
repræsentant fra Provsteforeningen, en repræsentant fra Landsforeningen af
Menighedsråd, en repræsentant indstillet af kulturministeren, en
repræsentant fra By-, Land- og Kirkeministeriet og to sagkyndige
repræsentanter med kompetencer inden for materiel kulturarv, ledelse af
større tværfaglige projekter eller fundraising og fondsfinansiering. Udvalget
foreslår, at enhedens daglige opgavevaretagelse, styring og budget sker
under ledelse af en sekretariatsleder. Endvidere foreslås enheden placeret
fysisk i tilknytning til en stiftsadministration uden for de største byer.
Udvalget foreslår, at enhedens virksomhed og de udgifter, der er forbundet
med vedligeholdelse m.v. af overdragne kirker, finansieres af fællesfonden.
Det foreslås i den forbindelse, at provenu fra evt. salg af en kirkebygning,
der er overdraget til enheden, indgår i fællesfonden.
Udvalget foreslår i tillæg hertil, at enheden for folkekirkens
middelalderkirker skal opbygge viden og kompetencer inden for området,
som kan bringes i anvendelse også ud over det mindre antal
middelalderkirker, som enheden overtager ansvaret for. Udvalget finder, at
der dermed kan skabes synergier til andre opgaver og behov, som
folkekirken i almindelighed og konkrete menighedsråd i særdeleshed måtte
have i relation til drift og vedligeholdelse af middelalderkirker i øvrigt.
Udvalget foreslår endeligt, at rammerne for enheden for folkekirkens
middelalderkirker bliver genstand for en evaluering fem år efter oprettelsen.
2.1.3. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Danmarks middelalderkirker er en uadskillelig del af både det danske
landskab og den nationale kulturarv. Med deres hvide mure og kirketårne
præger middelalderkirkerne landsbyer og det åbne land og fungerer som
pejlemærker i både fysisk og historisk forstand. De er blandt de ældste
bevarede bygninger i landet og vidner om arkitektonisk udvikling, lokal
identitet og en tusindårig kristen tradition. Kirkerne rummer kalkmalerier,
runesten og gravminder, der fortæller om liv, tro og samfund gennem
århundreder. Samtidig giver de indsigt i Danmarks tilknytning til den
europæiske middelalder og kirkens rolle i opbygningen af det danske
UDKAST
17
samfund. Dermed udgør middelalderkirkerne både åndelige og historiske
hjørnesten i den danske kultur.
Langt de fleste middelalderkirker er stadig i brug i folkekirken og forener
dermed fortid og nutid som levende samlingssteder for store og små
lokalsamfund. Det afspejles i det dobbelte formål for loven om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde, som med hensyn til kirkebygningerne dels
er, at kirkerne danner den bedst mulige ramme om menighedens kirkelige
aktiviteter, dels at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er
knyttet til kirkerne.
Den kirkelige lovgivning forankrer ansvaret for folkekirkens
kirkebygninger hos det enkelte menighedsråd. Lovgivningen sikrer dog
samtidig, at en række dispositioner vedrørende kirkerne kræver andre
kirkelige myndigheders godkendelse, og at der i denne forbindelse
indhentes sagkyndig bistand, herunder fra kgl. bygningsinspektører og
Nationalmuseet.
By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer, at den lokale forankring og
finansiering af vedligeholdelsesopgaven for folkekirkens middelalderkirker
generelt sikrer middelalderkirkernes status som både kulturarv og brugsrum.
I international sammenligning har de danske kirker således et højt
vedligeholdelsesniveau og fremstår både indvendigt og i landskabet som
velholdte og markante historiske bygninger med meget stor kulturværdi.
Den lokale forankring og finansiering kan dog komme under pres i visse
landdistrikter som følge af demografiske forandringer. By-, Land- og
Kirkeministeriet bemærker i den forbindelse, at en af anbefalingerne fra
Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver
er en forøgelse og målretning af fællesfondens udligningstilskud til
ligningsområder med et højt antal kirker i forhold til
folkekirkemedlemmernes beskatningsgrundlag. Kirkeministeren har tiltrådt
denne anbefaling, som implementeres fra og med 2026.
By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker dog samtidig, at der i særlige
tilfælde kan opstå situationer, hvor flere middelalderkirker ligger meget tæt
på hinanden i meget tyndt befolkede områder, og hvor det lokale
menighedsråd derfor ikke vurderer at have brug for alle kirkebygninger til
de lokale kirkelige aktiviteter, og hvor menighedsrådet samtidig savner både
menneskelige og økonomiske ressourcer til at varetage
vedligeholdelsesopgaven for alle kirker. Menighedsråd i denne situation vil
sjældent kunne afhænde kirken til anden side, og den kirkelige lovgivning
UDKAST
18
muliggør heller ikke, at andre dele af folkekirken kan overtage ansvaret for
kirken.
By-, Land- og Kirkeministeriet kan på den baggrund tilslutte sig udvalgets
overvejelser og anbefalinger vedrørende oprettelse af en enhed for
folkekirkens middelalderkirker, der kan overtage vedligeholdelsesansvaret
for et mindre antal middelalderkirker i landdistriktsområder, hvor et
menighedsråd selv ønsker kirken taget ud af brug som sognekirke som følge
af tilstrækkelige nabokirker og utilstrækkelige lokale ressourcer til at løfte
vedligeholdelsesopgaven.
Det foreslås derfor, at der indsættes en ny § 8 a i lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan oprette en
enhed for folkekirkens middelalderkirker. Enheden skal efter
kirkeministerens beslutning på baggrund af en ansøgning fra
menighedsrådet overtage bestyrelsen af en kirke, dens inventar og kirkegård
med henblik på, at kirken tages ud af brug som sognekirke. Kirkeministeren
kan fastsætte nærmere regler om enhedens virksomhed og ledelse, herunder
kriterier for overtagelse af en kirke, dens inventar og kirkegård, regler om
vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens inventar og udsmykning,
regler om brug og salg af kirkebygningen samt regler om vedligeholdelse
og salg af kirkegården.
Som et nyt § 27, stk. 2, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
foreslås indsat en bestemmelse om, at kirkeministeren fastsætter regler om
synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der er taget ud af brug
som sognekirke og overdraget til enheden for folkekirkens
middelalderkirker.
Det foreslås endvidere, at der som et nyt § 1, stk. 5, i lov om bestyrelse og
brug af folkekirkens kirker m.m. indsættes en bestemmelse om, at
selvejende kirker, der er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til
enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for
folkekirkens middelalderkirker.
Endelig foreslås det, at der indsættes en ny § 11, stk. 1, nr. 10, i
økonomiloven om, at udgifter vedrørende enheden for folkekirkens
middelalderkirker, herunder udgifter til vedligeholdelse og drift af de
middelalderkirker, der er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til
enheden, kan finansieres af fællesfonden efter bestemmelser fastsat af
kirkeministeren.
UDKAST
19
I forlængelse heraf foreslås det, at det i § 14, stk. 3, i økonomiloven
præciseres, at fællesfonden kan have indtægter i form af betaling for brug af
kirker, der er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til enheden for
folkekirkens middelalderkirker. Det foreslås endvidere, at der indsættes et
nyt § 21 b, stk. 3, i økonomiloven om, at provenu og andre kapitaler, der er
fremkommet ved salg af ejendomme eller anden afståelse af rettigheder, der
bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker, indbetales til
fællesfonden.
Den foreslåede ordning vil medføre, at der kan oprettes en ny
fællesfondsinstitution i form af en enhed for folkekirkens middelalderkirker.
Enheden skal efter kirkeministerens beslutning overtage det fulde ansvar for
et mindre antal middelalderkirker med eventuelt tilhørende kirkegård, som
et menighedsråd ønsker taget helt ud af brug som sognekirke.
Det forventes, at der i medfør af bemyndigelsen i den nye § 8 a, stk. 2, i
bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at et menighedsråds beslutning
om at ansøge om overdragelse af en middelalderkirke med eventuel
tilhørende kirkegård skal være truffet efter behandling på to
menighedsrådsmøder og med et mellemliggende menighedsrådsvalg.
Beslutningen om at indgive ansøgning skal desuden præsenteres på et
menighedsmøde forud for menighedsrådsvalget.
Det forventes endvidere, at der i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om,
hvilke oplysninger der skal fremgå af menighedsrådets ansøgning, og om,
at ansøgningen skal være ledsaget af en udtalelse fra provstiudvalget om,
hvorvidt der inden for det øvrige ligningsområde er tilstrækkelige ressourcer
til, at menighedsrådet fortsat kan varetage vedligeholdelsen af den
pågældende kirke, og en udtalelse fra biskoppen om, hvorvidt biskoppen
kan anbefale overdragelsen af den pågældende kirke.
Det forventes desuden, at der vil blive fastsat regler om, at fællesfondens
budgetfølgegruppe skal afgive en indstilling til kirkeministeren til brug for
kirkeministerens beslutning om overdragelse af en middelalderkirke.
Den foreslåede ordning vil medføre, at den nye enhed for folkekirkens
middelalderkirker kan overtage bestyrelsen og dermed også
vedligeholdelsesansvaret for de middelalderkirker, der efter ønske fra
menighedsrådet er taget ud af brug som sognekirke som følge af
tilstrækkelige nabokirker og utilstrækkelige lokale ressourcer til at løfte
vedligeholdelsesopgaven og derfor overdraget til enheden.
UDKAST
20
Ordningen vil således indebære, at menighedsrådet efter overdragelse af
kirken til enheden ikke længere har ansvaret for at bestyre og finansiere
kirkebygningen og dermed heller ikke har råderet over kirken. Det
pågældende menighedsråd vil således ikke længere kunne råde over kirken
til gudstjenester, ligesom kirken ikke vil indgå i den løbende tilrettelæggelse
af den kirkelige betjening i sognet. Det forventes dog, at der i medfør af
bemyndigelsen i den nye § 8 a, stk. 2, i bekendtgørelse vil blive fastsat regler
om, at kirken i særlige tilfælde og efter særlig tilladelse fra enheden vil
kunne benyttes til gudstjeneste og kirkelige handlinger.
Det forventes desuden, at der i medfør af bemyndigelsen i den nye § 8 a,
stk. 2, i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at enheden for
folkekirkens middelalderkirker skal sørge for vedligeholdelse af kirken,
dens inventar og udsmykning samt for vedligeholdelse af kirkegården og
træffe beslutning om eventuelt salg m.v. Det forventes i den forbindelse, at
der vil blive fastsat regler om, at istandsættelse af kirkebygningen fortsat vil
skulle godkendes af stiftsøvrigheden.
Det bemærkes, at menighedsrådet ved overdragelse af en middelalderkirke
med tilhørende kirkegård vil bevare ansvaret for kirkegårdsdriften, indtil
den sidste aktive gravstedsaftale er udløbet. Herefter vil ansvaret for
kirkegårdens arealer overgå til enheden for folkekirkens middelalderkirker,
herunder retten til at disponere over arealerne under hensyntagen til
gældende lovgivning i øvrigt. Når kirkegården overgår til enheden for
folkekirkens middelalderkirker, vil kirkegården således ikke have aktive
gravstedsaftaler og dermed heller ikke gravsteder, hvor fredningstiden ikke
er udløbet. Enheden kan derfor beslutte at nedlægge kirkegården og sælge
arealet, medmindre kirkegården er erklæret for umistelig af udvalget om
kirkegårde og derfor ikke kan nedlægges.
Det forventes, at der med hjemmel i det foreslåede § 27, stk. 2, i lov om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde i bekendtgørelse vil blive fastsat
regler om, at enheden mindst hvert 4. år gennemfører syn af de kirker og
kirkegårde, der er overdraget til enheden, samt om, at synsforretningen
indføres i enhedens synsprotokol.
Det forventes også, at der i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om
enhedens virksomhed, herunder at enheden skal ledes af en bestyrelse, hvis
medlemmer udpeges af kirkeministeren for en fireårig periode. Videre
forventes det, at enhedens daglige opgavevaretagelse, styring og budget vil
foregå under ledelse af en sekretariatsleder.
UDKAST
21
Endvidere forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at enheden vil
kunne varetage andre relevante opgaver vedrørende folkekirkens
middelalderkirker i øvrigt. Sådanne andre opgaver omfatter bl.a. generel
rådgivning, indsamling af viden og gennemførelse af analyser af økonomi
og bygningsfaglighed og varetagelse og koordination af folkekirkens dialog
med kgl. bygningsinspektører, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen
m.v. og med andre konkrete aktører og entreprenører inden for
vedligeholdelse af middelalderkirker i samarbejde med stiftsøvrighederne.
Enheden kan i den forbindelse bl.a. forestå netværksdannelse på tværs af
landet og med relevante kirkelige aktører i udlandet, gennemførelse af
relevant kursusvirksomhed for lokale byggesagskyndige i provstier og
stifter. Enheden vil desuden kunne bidrage med understøttelse af private
fondsansøgninger og analyser af bæredygtig finansiering af
vedligeholdelsen af middelalderkirker på sigt, herunder særligt
middelalderkirker i økonomisk udfordrede provstier.
Kirken vil, så længe den bestyres af enheden, ikke blive nedlagt ved kgl.
resolution og vil derfor fortsat være indviet som kirke og vil som nævnt i
særlige tilfælde kunne benyttes til gudstjenester m.v. efter tilladelse fra
enheden. Samtidig vil kirken stadig være beskyttet af lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde, idet der med hjemmel i denne lov vil blive
fastsat regler om vedligeholdelse og syn over bygningen.
Middelalderkirker, der tages ud af brug som sognekirke og overdrages til
den nye enhed for folkekirkens middelalderkirker, men forbliver indviet
som kirke, er fortsat omfattet af kirkelovgivningen og dermed fortsat
omfattet af undtagelsesbestemmelsen i bygningsfredningslovens § 5. Den
foreslåede ordning medfører således ikke nogen ændringer i bygningens
status i forhold til bygningsfredningslovens §§ 4 og 5.
Med den foreslåede ordning gives der hjemmel til, at enhedens udgifter kan
finansieres af fællesfonden efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.
Udgifterne omfatter ud over udgifter til drift af enheden også udgifter til
vedligeholdelse og drift af de middelalderkirker og tilhørende kirkegårde,
der overdrages til enheden.
2.2. Den lokale budgetproces
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 1, i økonomiloven, at der ved hvert menighedsråd
oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet.
Af § 2, stk. 1, i økonomiloven fremgår, hvilke udgifter der kan afholdes af
kirkekassen, og af § 3, stk. 1-2, fremgår, at kirkekassen oppebærer
UDKAST
22
indtægter, herunder renter, udbytte m.v., af kirkens kapitaler samt betaling
for brug af kirke og kirkegård og leje- og driftsindtægter for præsteembedets
faste ejendomme.
Den del af kirkekassens udgifter, der ikke kan afholdes af kirkekassens
indtægter, dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer, jf. § 3, stk.
3, i økonomiloven.
Budgetlægningen for kirkekasserne er beskrevet i økonomilovens kapitel 1
a, jf. §§ 5-9, og foregår lokalt i det enkelte provsti, hvor provstiudvalget bl.a.
er forpligtet til at afholde budgetsamråd med deltagelse af provstiudvalget
og repræsentanter for provstiets menighedsråd, jf. § 5, stk. 1-2.
Det fremgår af § 7, stk. 1, i økonomiloven, at provstiudvalget fastsætter
driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for kirkekasserne,
evt. selvstændige juridiske enheder, hvor de deltagende menighedsråd har
besluttet at flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer,
anlægsbevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget, og for
præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om
de faste ejendomme.
Det fremgår af § 7, stk. 2, i økonomiloven, at provstiudvalget på baggrund
af de nævnte bevillinger fastsætter det ligningsbeløb, som skal opkræves af
kommunen. I tilfælde, hvor menighedsrådene har besluttet at flytte
kompetencen hertil fra provstiudvalget til budgetsamrådet, fastsættes
ligningsbeløbet dog af budgetsamrådet, jf. økonomilovens § 5, stk. 4. I
tilfælde, hvor kommunen omfatter to eller flere provstier, fastsættes
ligningsbeløbet enten af et budgetudvalg bestående af repræsentanter for
provstiudvalgene eller af provstiudvalget for det provsti, hvor flest af
kommunens folkekirkemedlemmer bor, jf. økonomilovens §§ 17 c-d.
Det fremgår af § 7, stk. 6, 1. pkt., i økonomiloven, at kirkeministeren kan
fastsætte nærmere regler om fastsættelse og udmelding af driftsrammer,
anlægsbevillinger og projektbevillinger til kirkekasserne, selvstændige
juridiske enheder og til præsteembedernes faste ejendomme og om
fastsættelse og udmøntning af en reserve. Det fremgår af § 7, stk. 6, 2. pkt.,
at kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes
udgifter eller om kirkeskattens størrelse.
Det fremgår tilsvarende af § 17 g, stk. 1, i økonomiloven, at der ved hvert
provstiudvalg oprettes en provstiudvalgskasse, der bestyres af
provstiudvalget. Af stk. 2-7 fremgår, hvilke udgifter der kan finansieres af
provstiudvalgskassen. Det fremgår endvidere af § 17 h, stk. 1, i
UDKAST
23
økonomiloven, at provstiudvalgskassens udgifter dækkes gennem ligning på
folkekirkens medlemmer i kommunen. Omfatter provstiet flere kommuner
eller dele af flere kommuner, dækkes udgifter til provstiudvalgskassen
gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunerne. Af stk. 2
fremgår det, at provstiudvalget som led i den årlige budgetproces fastsætter
driftsrammen, anlægsbevillinger og projektbevillinger for
provstiudvalgskassen og udarbejder budgettet på baggrund heraf. Af stk. 3
fremgår, at ligningsbeløbet til provstiudvalgskassen fastsættes af
provstiudvalget. I tilfælde, hvor kommunen omfatter to eller flere provstier,
og hvor der skal nedsættes et budgetudvalg bestående af repræsentanter for
provstiudvalgene, fastsættes ligningsbeløbet til provstiudvalgskasserne dog
af budgetudvalget, jf. økonomilovens § 17 c, stk. 8.
Det fremgår videre af § 17 h, stk. 4, i økonomiloven, at kirkeministeren kan
fastsætte nærmere regler om budgettets fastsættelse, herunder opbygning,
udarbejdelse og offentliggørelse, samt om tilsyn.
Det fremgår af § 10 i økonomiloven, at fællesfonden er folkekirkens
fælleskasse. Fællesfonden bestyres af biskopperne og af et administrativt
fællesskab efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren og under ansvar
over for kirkeministeren. Ordet "bestyres" er her anvendt i betydningen
"administreres" eller "forvaltes".
Af fællesfonden afholdes folkekirkens udgifter, for så vidt de ikke afholdes
af kirkekasserne, provstiudvalgskasserne eller staten, jf. § 11, stk. 1, i
økonomiloven.
Det fremgår af § 15, stk. 2, i økonomiloven, at kirkeministeren fastsætter
fællesfondens budget, og af stk. 3, at landskirkeskattens størrelse fastsættes
af kirkeministeren.
Der er med §§ 7-8 i bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for
fællesfonden nedsat en budgetfølgegruppe vedrørende fællesfonden, som
har til opgave 1) at have indseende i Kirkeministeriets budgetopfølgning af
fællesfonden og løbende rådgive ministeriet herom, 2) at rådgive
kirkeministeren om fastlæggelsen af fællesfondens budget og om eventuelle
efterfølgende budgetændringer, og 3) at rådgive kirkeministeren efter
anmodning i spørgsmål om fællesfonden. Budgetfølgegruppen består, jf.
bekendtgørelsens § 8, stk. 1, af en biskop, en stiftskontorchef, et medlem
udpeget efter indstilling fra Landsforeningen af Menighedsråd, et medlem
udpeget efter indstilling fra Danmarks Provsteforening og en repræsentant
fra Kirkeministeriet.
UDKAST
24
Det fremgår af § 18, stk. 1, i økonomiloven, at ligningsbeløbet til
kirkekasserne og provstiudvalgskasserne samt landskirkeskat pålignes
folkekirkens medlemmer under ét efter samme regler, hvorefter kommunal
indkomstskat svares til vedkommende kommune, dog at den kirkelige
ligningsprocent fastsættes med 2 decimaler.
2.2.2. Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens
fællesopgavers overvejelser og forslag
Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver
har i sin rapport lagt den forventede udvikling i folkekirkens samlede
økonomi over de kommende 15 år frem mod 2040 til grund for sine
anbefalinger. På denne mellemlange sigt viser udvalgets prognose, at
folkekirkens samlede økonomi fortsat kan forventes at vokse, fordi et
forventet gradvist medlemsfald opvejes af en forventet generel vækst i
samfundsøkonomien og dermed også i folkekirkemedlemmernes
beskatningsgrundlag. Udvalget foreslår på den baggrund en justering af
landskirkeskatten, som kanaliserer en andel af denne vækst til en række
konkrete fællesfondsudgifter, herunder til et øget udligningstilskud og
etablering af en enhed for folkekirkens middelalderkirker samt til et vist,
øget råderum i fællesfonden fremover.
Udvalget finder på den baggrund, at det bør være muligt at holde den
samlede kirkeskatteprocent i ro. Udvalget anfører dog i sin rapport, at det
ikke kan udelukkes, at lokale ønsker og behov fører til en stigning i den
samlede kirkeskatteprocent. Det skyldes, at de enkelte ligningsområder i
dag alene fastsætter det lokale ligningsbeløb ud fra egne, lokale behov og
ønsker og ikke ud fra et hensyn til at holde den samlede kirkeskat i ro.
For at sikre, at den gennemsnitlige samlede kirkeskatteprocent ikke forøges
fra det nuværende niveau på 0,87 pct. på landsplan som følge af udvalgets
anbefalinger, vurderer udvalget, at der er behov for at sikre koordination og
samordning på tværs af provstier og på landsplan af de lokale ligningsbeløb.
Udvalget foreslår derfor en årlig koordination mellem biskopper og
provstiudvalg m.v. med henblik på at holde den samlede kirkeskatteprocent
i ro. Udvalget understreger i sin rapport, at koordinationen principielt alene
kan være proces- og dataunderstøttende, da koordinationen ikke ændrer på
beføjelserne til fastlæggelse af størrelsen af den lokale kirkeskat. Udvalget
foreslår således ikke at ændre på de eksisterende beføjelser til fastsættelse
af de lokale ligningsbeløb. Herunder understreges det i udvalgets rapport, at
der ikke ændres på bestemmelsen i § 7, stk. 6, 2. pkt., i lov om folkekirkens
UDKAST
25
økonomi (økonomiloven) om, at kirkeministeren ikke kan fastsætte regler
om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse.
Det fremgår af udvalgets rapport, at udvalget vurderer, at den årlige
koordination ikke forudsætter lovændring, idet udvalget antager, at
bestemmelsen om, at kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen
af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse, ikke afskærer
kirkeministeren fra at kunne fastsætte procesmæssige regler, herunder
frister, for provstiudvalgenes drøftelse af kirkekassernes udgifter eller
kirkeskattens størrelse med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og
nationale processer, som har betydning for den samlede kirkeskatteprocents
størrelse. Udvalget anfører dog i sin rapport, at det kan overvejes at
præcisere dette i lovbemærkningerne i forbindelse med eventuelle øvrige
lovændringer.
Det fremgår endvidere af udvalgets rapport, at en række af de frister, som
indgår i den foreslåede årlige proces, i muligt og hensigtsmæssigt omfang
foreslås nedfældet i relevante administrative forskrifter med henblik på at
sikre sammenhæng i de lokale og nationale processer af betydning for den
samlede kirkeskatteprocent.
Selv om udvalgets forslag til en årlig koordination mellem biskopper og
provstiudvalg m.v. med henblik på at holde den samlede kirkeskatteprocent
i ro ikke foreslås lovfæstet, gengives udvalgets forslag i det følgende i sin
helhed, da det danner baggrund for lovforslaget § 3, nr. 1 og 4, hvorefter
bemyndigelsesbestemmelserne i økonomilovens § 7, stk. 6, 1. pkt., og § 17
h, stk. 4, ændres, således at det tydeliggøres, at kirkeministeren kan fastsætte
nærmere regler om orientering af stiftets biskop om det foreløbige
ligningsbehov. Der følges dermed op på udvalgets bemærkning om at
præcisere kirkeministerens hjemmel i økonomiloven til at fastsætte
procesmæssige regler, herunder frister, for provstiudvalgenes drøftelse af de
lokale kassers ligningsbehov med henblik på at sikre sammenhæng i de
lokale og nationale processer, som har betydning for den samlede
kirkeskatteprocents størrelse. Forslaget ændrer ikke på bestemmelsen i
økonomilovens § 7, stk. 6, 2. pkt., om, at kirkeministeren ikke kan fastsætte
regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens
størrelse.
Udvalgets anbefaling om en årlig koordination mellem biskopper og
provstiudvalg m.v. med henblik på at holde den samlede kirkeskatteprocent
i ro lyder som følger, jf. udvalgets rapport:
Marts: Fællesfondens ramme fastsættes
UDKAST
26
Kirkeministeren fastsætter inden udgangen af marts fællesfondens
ramme for det kommende år efter indstilling fra
budgetfølgegruppen. Rammen fremskrives på baggrund af
udviklingen i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
vedrørende kirkeskat mellem det foregående og det indeværende
år, dog således at omprioriteringsreserven udgør mindst 7 mio. kr.
og højst 20 mio. kr. mere end provenuet ved
omprioriteringsbidraget fra fællesfondens institutioner.
Det indebærer, at den samlede landskirkeskat for det kommende år
er kendt inden udgangen af marts, idet pris- og lønreguleringen dog
først udmeldes i juli, jf. nedenfor. Provstierne kender dermed
allerede på dette tidspunkt med stor sikkerhed provstiets forventede
andel af landskirkeskatten i det kommende år.
April-juni: Den enkelte biskop koordinerer stiftsvise drøftelser af
ligningsbehov
Provstiudvalg m.v. afgiver senest 15. maj en foreløbig vurdering til
stiftets biskop, om ligningsløbet forventes fastholdt, forøget eller
reduceret, herunder hvor meget ligningen forventes forøget eller
reduceret.
Biskoppen drøfter senest 15. juni med stiftets provster, om et evt.
øget ligningsbehov i nogle provstier kan modsvares af reduceret
ligningsbehov i andre, herunder evt. ved midlertidig reduktion af
de lokale kassers kassebeholdning.
Biskoppen orienterer inden udgangen af juni Københavns Stift om
den foreløbige forventning til det samlede lokale ligningsbehov i
stiftet på baggrund af drøftelserne.
Juli: Københavns Stift foretager beregning af foreløbig
kirkeskatteprocent
By-, Land- og Kirkeministeriet udmelder i første uge af juli
landskirkeskattens endelige størrelse og fordeling på
ligningsområder samt det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet
udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag og den af
Finansministeriet udmeldte generelle pris- og lønregulering for det
kommende år.
Københavns Stift beregner, om den samlede kirkeskatteprocent
forventes at stige, under antagelse af 1) biskoppernes foreløbige
UDKAST
27
forventning til det lokale ligningsbehov, 2) den udmeldte
landskirkeskat og 3) det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
Københavns Stift orienterer senest 1. august alle stifter og By-,
Land- og Kirkeministeriet, om der på baggrund af beregningen er
risiko for, at den samlede kirkeskatteprocent i det følgende år vil
overstige 0,87 pct. Hvis ikke, stopper processen her.
August-september: Biskopperne koordinerer nødvendige lokale
tilpasninger (kun ved risiko for stigning i den samlede
kirkeskatteprocent)
Hvis Københavns Stifts beregning viser risiko for, at den samlede
kirkeskatteprocent vil overstige 0,87 pct., indkalder Københavns
Stift inden udgangen af august til drøftelser mellem biskopperne
med henblik på at vurdere, om et eller flere provstier kan sænke
ligningsbeløbet i tilstrækkeligt omfang til at imødegå risikoen.
De enkelte biskopper kan på baggrund af drøftelserne indgå i
dialog med stiftets provstiudvalg m.v. frem til 15. september, hvor
det endelige ligningsbehov indmeldes til kommunen.
December: By-, Land- og Kirkeministeriet beregner den endelige
kirkeskatteprocent
By-, Land- og Kirkeministeriet beregner i december den endelige
kirkeskatteprocent og orienterer budgetfølgegruppen. Hvis den
samlede kirkeskatteprocent overstiger 0,87 pct., anmodes
budgetfølgegruppen om at indstille til budgettiltag i det eller de
kommende år.
Budgetfølgegruppens indstilling til kirkeministeren kan omfatte
tilkendegivelser fra folkekirkens interessenter om at arbejde for
reduktioner af de lokale ligningsbeløb, hvilket i givet fald
koordineres af Københavns Stift, eller besparelser på fællesfondens
budget baseret på de gældende kriterier for udmøntning af
omprioriteringsmidlerne.
2.2.3. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Som det fremgår af afsnit 2.2.1, adskiller reglerne om folkekirkens lokale
økonomi, herunder om de lokale kasser, den lokale budgetproces og den
lokale kirkeskat, sig væsentligt fra reglerne om folkekirkens nationale
økonomi, herunder budgetprocessen for fællesfonden og fastsættelsen af
landskirkeskatten.
UDKAST
28
Folkekirkens lokale udgifter afholdes som det fremgår af de lokale kasser,
hvis bevillingsmæssige rammer fastlægges af provstiudvalget, eller i visse
tilfælde af budgetsamråd eller budgetudvalg. De lokale kassers primære
indtægtskilde er den lokale kirkeskat, som ligeledes fastlægges af
provstiudvalget, eller i visse tilfælde af budgetsamråd eller budgetudvalg.
Kirkeministeren er som nævnt afskåret fra at fastsætte regler om størrelsen
af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse, jf. lov om
folkekirkens økonomi (økonomiloven) § 7, stk. 6, 2. pkt. Kirkeministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler om den lokale budgetproces omfatter
bl.a. nærmere regler om fastsættelse og udmelding af driftsrammer,
anlægsbevillinger og projektbevillinger for de lokale kirkekasser, jf. § 7, stk.
6, 1. pkt., og nærmere regler om fastsættelse af provstiudvalgskassens
budget, jf. § 17 h, stk. 4.
Folkekirkens fællesfond afholder, som det fremgår af afsnit 2.2.1.,
folkekirkelige udgifter, der ikke dækkes af de lokale kasser eller af statens
tilskud til folkekirken, herunder til fællesopgaver, som det af forskellige
grunde vurderes relevant eller nødvendigt at varetage på nationalt niveau.
Fællesfondens primære indtægtskilde er landskirkeskatten, som fastsættes
af kirkeministeren, der ligeledes fastlægger fællesfondens budget og
beslutter, om der af fællesfonden skal bevilges midler til en bestemt udgift.
Endelig fremgår det af afsnit 2.2.1., at ligningsbeløbet til de lokale kasser
og landskirkeskatten pålignes folkekirkens medlemmer under ét. Selv om
reglerne om folkekirkens lokale og nationale økonomi, herunder
beføjelserne til at fastsætte størrelsen af den lokale kirkeskat og
landskirkeskatten, adskiller sig væsentligt, betaler det enkelte
folkekirkemedlem således alene én samlet kirkeskat og vil ikke i sin
årsopgørelse fra skattemyndighederne kunne skelne mellem den del, der
vedrører den lokale kirkeskat, og den del, der vedrører landskirkeskatten.
Som det fremgår af afsnit 2.2.2., har Udvalget vedrørende bæredygtig
finansiering af folkekirkens fællesopgaver foreslået at skabe et vist,
yderligere råderum i fællesfonden til nye og nødvendige fællesopgaver.
Udvalget har samtidig foreslået en årlig koordination mellem biskopper og
provstiudvalg m.v. med henblik på at holde den samlede kirkeskatteprocent
i ro.
Udvalget understreger i sin rapport, at koordinationen principielt alene kan
være proces- og dataunderstøttende, da koordinationen ikke ændrer på
beføjelserne til fastlæggelse af størrelsen af den lokale kirkeskat. Det
foreslås således ikke at ændre på de eksisterende beføjelser til fastsættelse
UDKAST
29
af de lokale ligningsbeløb eller at ændre på bestemmelsen i § 7, stk. 6, 2.
pkt., i økonomiloven om, at kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om
størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse.
Det fremgår dog af udvalgets rapport, at en række af de frister, som indgår
i den foreslåede årlige proces, jf. afsnit 2.2.2, i muligt og hensigtsmæssigt
omfang foreslås nedfældet i relevante administrative forskrifter med henblik
på at sikre sammenhæng i de lokale og nationale processer af betydning for
den samlede kirkeskatteprocent.
By-, Land- og Kirkeministeriet deler udvalgets antagelse om, at
bestemmelsen om, at kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen
af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse, ikke afskærer
kirkeministeren fra at kunne fastsætte procesmæssige regler, herunder
frister, for provstiudvalgenes drøftelse af kirkekassernes udgifter eller
kirkeskattens størrelse med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og
nationale processer, som har betydning for den samlede kirkeskatteprocents
størrelse. Ministeriet deler samtidig udvalgets betragtning om, at det kan
overvejes at præcisere denne adgang til at fastsætte procesmæssige
bestemmelser i økonomiloven gennem en præcisering af den eksisterende
bemyndigelsesbestemmelse i økonolovens § 7, stk. 6, 1. pkt.
Det foreslås på den baggrund at præcisere bemyndigelsesbestemmelserne i
økonomilovens § 7, stk. 6, 1. pkt., og 17 h, stk. 4, således at det tydeliggøres,
at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om orientering af stiftets
biskop om det foreløbige ligningsbehov. Formålet er at præcisere
kirkeministerens hjemmel til at fastsætte procesmæssige regler, herunder
frister, for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov
med henblik på at sikre sammenhæng i de lokale og nationale processer,
som har betydning for den samlede kirkeskatteprocents størrelse. Forslaget
ændrer ikke på bestemmelsen i økonomilovens § 7, stk. 6, 2. pkt., om, at
kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes
udgifter eller om kirkeskattens størrelse.
Forslagene vil indebære, at kirkeministeren får mulighed for at fastsætte
frister for, at det enkelte provstiudvalg (eller budgetsamråd eller
budgetudvalg, hvis relevant) på et tidligt tidspunkt i budgetprocessen
afgiver en foreløbig vurdering til stiftets biskop, om det lokale ligningsbeløb
i det følgende år forventes fastholdt, forøget eller reduceret, herunder hvor
meget ligningen forventes forøget eller reduceret. Provstiudvalgenes
vurdering heraf kan derpå indgå i den enkelte biskops stiftsvise drøftelser af
forventningerne til de lokale ligningsbeløb det følgende år, samt i den
UDKAST
30
tværgående koordination på tværs af stifterne, som udvalget som nævnt i
afsnit 2.2.2. foreslår faciliteret af Københavns Stift.
Det forventes, at der med hjemmel i de foreslåede tilføjelser til
økonomilovens § 7, stk. 6, 1. pkt., og § 17 h, stk. 4, vil blive fastsat nærmere
regler om, at provstiudvalg (eller budgetsamråd eller budgetudvalg, hvor
relevant) inden en bestemt frist skal indsende en foreløbig vurdering til
stiftets biskop, om det lokale ligningsbeløb i det følgende år forventes
fastholdt, forøget eller reduceret, herunder hvor meget ligningen forventes
forøget eller reduceret.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for stat,
kommune og regioner.
Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for folkekirkens
fællesfond, da udgiften til den nye fællesfondsinstitution i form af en enhed
for folkekirkens middelalderkirker skal finansieres af fællesfonden.
Udgifterne for fællesfonden forventes modsvaret af besparelser på lokalt
niveau, da de menighedsråd, som måtte overdrage en kirkebygning til
enheden for folkekirkens middelalderkirker, vil opnå en besparelse svarende
til de udgifter, menighedsrådet indtil da har haft til drift og vedligeholdelse
af den pågældende kirkebygning. Desuden forventes der realiseret
besparelser hos menighedsråd og provstiudvalg, som vil få gavn af enhedens
rådgivning og vejledning vedrørende vedligeholdelse af middelalderkirker i
øvrigt.
Det forventes, at enheden skal have et årligt budget på 4,0 mio. kr. i 2026,
5,0 mio. kr. i 2027-2028 og 7,0 mio. kr. derefter. Dette budget forventes at
ville kunne dække driftsudgifterne for en enhed bemandet med fire
medarbejdere samt vedligeholdelsesudgifterne ved overtagelse af ca. fem
middelalderkirker. Udgiften forventes finansieret ved en forhøjelse af
landskirkeskatten men forventes som nævnt modsvaret af tilsvarende
besparelse på lokale niveau.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for
borgerne.
UDKAST
31
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2025 til den 25. august
2025 (56 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
ADF Det Administrative Fællesskab, Akademikerne, Akademiraadet,
Akademisk Arkitektforening, alle biskopper, alle budgetudvalg, alle
menighedsråd, alle provstiudvalg, alle stiftsråd, alle stiftsøvrigheder,
Budgetfølgegruppen, Danmarks Kirketjenerforening, Danmarks
Provsteforening, Danmarks Kordegnetjenerforening, Dansk Kirkemusiker
Forening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Den danske Præsteforening,
FLC Fællesfondens løncenter, Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter
(FUV), Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Danske
Kirkegårdsledere, Foreningen af Personalekonsulenter, Foreningen af
Provstisekretærer, Foreningen Danske Revisorer, FSR Danske Revisorer,
HK, Kirkekultur.nu, Kirkemusikskolerne, Landsforeningen af
Menighedsråd, Nationalmuseet i København, Organistforeningen,
Provstirevisorerne, Rigsrevisionen, SLM Stifternes løncenter for
menighedsråd, 3F Fagligt Fælles Forbund.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
UDKAST
32
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant
omfang også gælder ved
implementering af ikke-
erhvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Ja
[ ]
Nej
[X]
UDKAST
Side 33/56
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde, at menighedsrådet sørger for vedligeholdelse af kirken og dens
inventar og udsmykning, og af samme lovs § 9, stk. 1, at menighedsrådet
sørger for, at kirkegården vedligeholdes, og at der er tilstrækkelig
begravelsesplads for sognets beboere.
Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, indsættes », jf. dog § 8 a« efter
»udsmykning«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
3, om at indsætte en ny § 8 a, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan træffe beslutning om, at en
kirke, dens inventar og kirkegård efter ansøgning fra menighedsrådet
overdrages til en enhed for folkekirkens middelalderkirker og samtidig
hermed tages ud af brug som sognekirke.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det tydeligt fremgår, at
menighedsrådet ikke har ansvaret for vedligeholdelse af kirker, der er taget
ud af brug som sognekirke og overdraget til enheden for middelalderkirker.
Til nr. 2
Det fremgår af § 7, 1. pkt., i lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde, at der ved enhver kirke skal være en af Kirkeministeriet
godkendt standardprotokol eller en anden af Kirkeministeriet godkendt
protokol.
Det foreslås, at der i § 7, 1. pkt., indsættes », der bestyres af
menighedsrådet,« efter »kirke«.
Forslaget vil medføre, at kravet om en standardprotokol eller en anden af
By-, Land- og Kirkeministeriet godkendt protokol i medfør af § 7, 1. pkt., i
lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, kun vil gælde for kirker,
der bestyres af menighedsrådet. Kravet vil dermed ikke gælde for kirker, der
UDKAST
Side 34/56
er taget ud af brug som sognekirke og overdraget til enheden for
middelalderkirker.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
3, om at indsætte en ny § 8 a, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan træffe beslutning om, at en
kirke, dens inventar og kirkegård efter ansøgning fra menighedsrådet
overdrages til en enhed for folkekirkens middelalderkirker og samtidig
hermed tages ud af brug som sognekirke.
Forslaget skal også ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, om, at
der som stk. 2 i § 27 indsættes en bemyndigelse til kirkeministeren til at
fastsætte regler om synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der
er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til enheden for
folkekirkens middelalderkirker. Det forventes, at der i medfør af denne
bemyndigelse vil blive fastsat bestemmelser om synsprotokol for enhedens
synsforretninger vedrørende de kirker og tilhørende kirkegårde, som er
overdraget til enheden.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor til § 1, nr. 3 og 5.
Til nr. 3
Kirkeministeren har ikke i dag en udtrykkelig hjemmel til at oprette en ny
selvstændig myndighed under By- Land- og Kirkeministeriet i form af en
enhed for folkekirkens middelalderkirker.
Det foreslås på den baggrund, at der efter § 8 før overskriften før § 9 i lov
om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde indsættes en ny § 8 a, som
giver kirkeministeren hjemmel til at oprette en enhed for folkekirkens
middelalderkirker, der efter beslutning af kirkeministeren på baggrund af en
ansøgning fra menighedsrådet kan overtage bestyrelsen af en kirke, dens
inventar og kirkegård med henblik på, at kirken tages ud af brug som
sognekirke.
Endvidere foreslås det, at kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om enhedens virksomhed og ledelse, herunder kriterier for
overtagelse af en kirke, dens inventar og kirkegård.
Endelig foreslås det, at kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens inventar og
UDKAST
Side 35/56
udsmykning, regler om brug og salg af kirkebygningen samt regler om
vedligeholdelse og salg af kirkegården.
Det foreslås med § 8 a, stk. 1, at der skabes en tydelig hjemmel til, at
kirkeministeren som noget nyt kan oprette en enhed for folkekirkens
middelalderkirker og kan træffe beslutning om, at denne enhed på baggrund
af en ansøgning fra menighedsrådet skal overtage bestyrelsen af en kirke,
dens inventar og eventuelt tilhørende kirkegårde med henblik på, at kirken
tages ud af brug som sognekirke.
Formålet med bestemmelsen er, at kirkeministeren får en udtrykkelig
hjemmel til at oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der kan
overtage ansvar og opgaver vedrørende bestyrelsen af et mindre antal
middelalderkirker, disses inventar og eventuelt tilhørende kirkegårde med
henblik på, at disse kirker tages ud af brug som sognekirke.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den nye enhed bl.a. vil få til
opgave at varetage opgaver vedrørende sagsbehandling af ansøgninger om
overtagelse af ansvaret for en middelalderkirke og vedligeholdelse af
overtagne kirkebygninger m.v., samt generel rådgivning, vejledning og
erfaringsindsamling om drift og vedligeholdelse af middelalderkirker i
øvrigt.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at menighedsrådet efter
overdragelse af det fulde ansvar for kirke, inventar og evt. tilhørende
kirkegård til enheden ikke længere har ansvaret for at bestyre og finansiere
kirken og dermed heller ikke længere vil have råderet over kirken til
gudstjenester, ligesom kirken ikke vil indgå i den løbende tilrettelæggelse
af den kirkelige betjening i sognet. Kirken vil således kun i særlige tilfælde
og efter særlig tilladelse fra enheden kunne benyttes til gudstjeneste og
kirkelige handlinger.
Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at enheden overtager
ansvaret for at vedligeholde kirken, dens inventar og udsmykning samt
kirkegården, ligesom det er enheden, der træffer beslutning om eventuelt
brug og salg af kirken og om salg af kirkegården.
Lovforslaget vil samtidig medføre, at menighedsrådet ved overdragelse af
en middelalderkirke med tilhørende kirkegård bevarer ansvaret for
kirkegårdsdriften, indtil den sidste aktive gravstedsaftale er udløbet.
Herefter overgår ansvaret for kirkegårdens arealer til enheden for
UDKAST
Side 36/56
folkekirkens middelalderkirker, herunder retten til at disponere over
arealerne under hensyntagen til gældende lovgivning i øvrigt.
Det foreslås med § 8 a, stk. 2, 1. pkt., at kirkeministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse om enheden for folkekirkens
middelalderkirkers virksomhed og ledelse, herunder kriterier for overtagelse
af en kirke, dens inventar og kirkegård.
Det forventes, at der i medfør af bestemmelsen vil blive fastsat nærmere
regler om enheden for folkekirkens middelalderkirkers virksomhed og
ledelse, herunder kriterier for overtagelse af en kirke, dens inventar og
kirkegård.
Det forventes således, at der i medfør af bestemmelsen vil blive fastsat regler
om, at enheden efter kirkeministerens beslutning og på indstilling fra
budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden kan overtage det fulde ansvar
for et antal middelalderkirker med eventuelt tilhørende kirkegård, som et
menighedsråd ønsker taget ud af brug som sognekirke. Det vurderes, at der
kun bliver tale om et mindre antal kirker, der overdrages til enheden i de
kommende år.
Det forventes, at der i medfør af bestemmelsen vil blive fastsat regler om,
at et menighedsråds beslutning om at ansøge om overdragelse af en
middelalderkirke med eventuelt tilhørende kirkegård skal være truffet efter
behandling på to menighedsrådsmøder og med et mellemliggende
menighedsrådsvalg, samt om at beslutningen om at indgive ansøgning
desuden skal præsenteres på et menighedsmøde forud for
menighedsrådsvalget.
Endvidere er det forventningen, at der i medfør af bestemmelsen vil blive
fastsat regler om, at det af menighedsrådets ansøgning skal fremgå,
1) at menighedsrådet ikke længere skønner at have behov for den
pågældende kirke til betjening af folkekirkemedlemmerne i pastoratet
som følge af tilstrækkeligt med andre kirker i pastoratet,
2) at menighedsrådet ikke har tilstrækkelige ressourcer til at varetage
vedligeholdelsen af den pågældende kirke, og
3) at behovet for kirkegårdpladser ved en eventuel tilhørende kirkegård
er dækket af andre nærliggende kirkegårde i sognet eller i pastoratet.
UDKAST
Side 37/56
Desuden forventes der fastsat regler om, at ansøgningen skal være ledsaget
af en udtalelse fra provstiudvalget om, hvorvidt der inden for det øvrige
ligningsområde er tilstrækkelige ressourcer til, at menighedsrådet fortsat
kan varetage vedligeholdelsen af den pågældende kirke, og en udtalelse fra
biskoppen om, hvorvidt biskoppen kan anbefale overdragelsen af den
pågældende kirke.
Endelig forventes der fastsat en regel om, at enheden for folkekirkens
middelalderkirker skal fremsende sin faglige vurdering af menighedsrådets
ansøgning om overdragelse af en kirke, herunder en vurdering af de
fremadrettede vedligeholdelsesomkostninger, til By-, Land- og
Kirkeministeriet til brug for udarbejdelse af indstilling fra fællesfondens
budgetfølgegruppe, hvorefter kirkeministeren efter indstilling fra
fællesfondens budgetfølgegruppe træffer beslutning om overdragelse af en
middelalderkirke.
Herudover forventes det, at der med hjemmel i § 8 a, stk. 2, 1. pkt., i
bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at enheden for folkekirkens
middelalderkirker skal ledes af en bestyrelse, hvis medlemmer udpeges af
kirkeministeren for en fireårig periode. Det forventes, at bestyrelsen vil
skulle bestå af en biskop, en repræsentant fra Provsteforeningen, en
repræsentant fra Landsforeningen af Menighedsråd, en repræsentant fra By-
, Land- og Kirkeministeriet og to sagkyndige repræsentanter med
kompetencer inden for materiel kulturarv, ledelse af større tværfaglige
projekter eller fundraising og fondsfinansiering. Den daglige ledelse af
enheden varetages af en sekretariatsleder.
Det forventes endvidere, at der med hjemmel i bestemmelsen vil blive
fastsat regler om, at enheden vil kunne varetage andre relevante opgaver
vedrørende folkekirkens middelalderkirker i øvrigt. Sådanne andre opgaver
omfatter bl.a. generel rådgivning, indsamling af viden og gennemføre af
analyser af økonomi og bygningsfaglighed og varetagelse og koordination
af folkekirkens dialog med kgl. bygningsinspektører, Nationalmuseet og
Slots- og Kulturstyrelsen m.v. og med andre konkrete aktører og
entreprenører inden for vedligeholdelse af middelalderkirker i samarbejde
med stiftsøvrighederne. Enheden kan i den forbindelse bl.a. forestå
netværksdannelse på tværs af landet og med relevante kirkelige aktører i
udlandet, gennemførelse af relevant kursusvirksomhed for lokale
byggesagskyndige i provstier og stifter.
UDKAST
Side 38/56
Enheden vil desuden kunne bidrage med understøttelse af private
fondsansøgninger og analyser af bæredygtig finansiering af
vedligeholdelsen af middelalderkirker på sigt, herunder særligt
middelalderkirker i økonomisk udfordrede provstier.
Med § 8 a, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at kirkeministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens
inventar og udsmykning, regler om brug og salg af kirkebygningen samt
regler om vedligeholdelse og salg af kirkegården.
Med hjemmel i bestemmelsen forventes det, at der vil blive fastsat nærmere
regler om, at enheden skal sørge for vedligeholdelse af kirken, dens inventar
og udsmykning og af den tilhørende kirkegård. Det forventes i den
forbindelse, at der vil blive fastsat regler om, at stiftsøvrigheden fortsat skal
godkende istandsættelse af kirkebygningen.
Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om, at enheden kan træffe
beslutning om salg af kirken. Salg af kirken vil i givet fald forudsætte, at
kirkeministeren godkender, at kirken nedlægges, hvilket i praksis sker ved
kgl. resolution.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at enheden kan
beslutte at nedlægge kirkegården og sælge den til tredjemand, medmindre
kirkegården er kategoriseret som umistelig af udvalget om kirkegårde og
derfor ikke kan nedlægges. Det bemærkes i den forbindelse, at enheden først
overtager kirkegården, når alle gravstedsaftaler er udløbet. Der vil således
ikke være gravsteder, hvor fredningstiden ikke er udløbet, og det vil derfor
ikke være relevant at fastsætte regler om brugsret til gravsteder.
Derudover er det forventningen, at der i medfør af bestemmelsen vil blive
fastsat regler om, at en kirke, som er overdraget til enheden, med særlig
tilladelse fra enheden i særlige tilfælde kan benyttes til gudstjeneste og
kirkelige handlinger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 23 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at
menighedsrådet har det daglige tilsyn med kirken og kirkegården. Af § 24 i
samme lov fremgår det, at menighedsrådet hvert år inden 1. oktober sammen
med en bygningskyndig skal foretage syn over kirken og kirkegården.
UDKAST
Side 39/56
Det foreslås, at der i §§ 23 og 24 indsættes », jf. dog § 8 a« efter
»kirkegården«.
Ændringen betyder, at det tydeliggøres, at bestemmelserne vedrører kirker,
der bestyres af et menighedsråd.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
3, om at indsætte en ny § 8 a, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan træffe beslutning om, at en
kirke, dens inventar og kirkegård efter ansøgning fra menighedsrådet
overdrages til en enhed for folkekirkens middelalderkirker og samtidig
hermed tages ud af brug som sognekirke.
Den foreslåede ændring vil indebære, at menighedsrådenes tilsyn i medfør
af §§ 23 og 24 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fremover
vil omfatte de kirker, som bestyres af menighedsrådet.
Tilsynsforpligtelsen med kirkebygningen og den eventuelt tilhørende
kirkegård, der er taget ud af brug som sognekirke og overdraget til enheden
for folkekirkens middelalderkirker, vil i forbindelse med overdragelsen
overgå til enheden. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 5, om at indsætte en bestemmelse om, at kirkeministeren fastsætter regler
om synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der er taget ud af
brug som sognekirker og overdraget til enheden for folkekirkens
middelalderkirker.
Til nr. 5
Det fremgår af § 23 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at
menighedsrådet har det daglige tilsyn med kirken og kirkegården. Af § 24 i
samme lov fremgår det, at menighedsrådet hvert år inden 1. oktober sammen
med en bygningskyndig skal foretage syn over kirken og kirkegården.
Det fremgår af § 27 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at
kirkeministeren fastsætter nærmere regler om afholdelse af de i §§ 24-26
nævnte synsforretninger.
Kirkeministeren har efter gældende regler ikke hjemmel til at fastsætte
regler om synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der er taget ud
af brug som sognekirker og overdraget til enheden for middelalderkirker.
Det foreslås på baggrund heraf, at der indsættes et nyt § 27, stk. 2, i lov om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren
UDKAST
Side 40/56
fastsætter regler om synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der
er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til enheden for
folkekirkens middelalderkirker.
Formålet med bestemmelsen er, at kirkeministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om synsforretninger for kirkebygninger og kirkegårde, der
er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til enheden om
folkekirkens middelalderkirker, herunder regler om en synsprotokol.
Det forventes, at der i medfør af bestemmelsen i bekendtgørelse vil blive
fastsat regler om, at enheden for folkekirkens middelalderkirker mindst
hvert 4. år gennemfører syn af de kirker og kirkegårde, som er overdraget
til enheden og at synsforretningen indføres i enhedens synsprotokol.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget i § 1, nr. 3, hvor det
foreslås, at kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
enheden for folkekirkens middelalderkirkers virksomhed og ledelse,
herunder kriterier for overtagelse af en kirke, dens inventar og kirkegård,
samt om vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens inventar og
udsmykning, regler om brug og salg af kirkebygningen samt regler om
vedligeholdelse og salg af kirkegården. Med hjemmel i denne bestemmelse
forventes der bl.a. fastsat regler om, at enheden for folkekirkens
middelalderkirker skal sørge for vedligeholdelse af kirken, dens inventar og
udsmykning samt vedligeholdelse af kirkegården og træffe beslutning om
eventuelt salg m.v. Det forventes i den forbindelse, at der vil blive fastsat
regler om, at istandsættelse af kirkebygningen fortsat vil skulle godkendes
af stiftsøvrigheden.
Til § 2
Til nr. 1
Af § 1, stk. 1, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.,
fremgår det, at selvejende kirker bestyres af menighedsrådet.
Det foreslås, at der i § 1, stk. 1, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens
kirker m.m. indsættes », jf. dog stk. 5« efter »menighedsrådet«.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, om at
indsætte et § 1, stk. 5, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.,
hvorefter selvejende kirker, der er taget ud af brug som sognekirker og
UDKAST
Side 41/56
overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af
enheden for folkekirkens middelalderkirker.
Den foreslåede ændring vil medføre, at de kirker, der er taget ud af brug som
sognekirker, og som er overdraget til enheden for folkekirkens
middelalderkirker, ikke længere bestyres af menighedsrådet, men af
enheden.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 2, og pkt. 2.1.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Af § 1, stk. 1, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.,
fremgår det, at selvejende kirker bestyres af menighedsrådet.
Andre kirker bestyres af den, der ejer kirken, eller den, der ejer
afløsningssummen for kirketienden, jf. § 1, stk. 2, i lov om bestyrelse og
brug af folkekirkens kirker m.m. Om bestyrelsen af valgmenigheder er i §
1, stk. 3, henvist til reglerne i lov om valgmenigheder. Videre fremgår det
af § 1, stk. 4, i samme lov, at hvis en kirkegård ejes af flere kirker i
fællesskab, udfærdiges en vedtægt med regler for kirkegårdens bestyrelse.
Vedtægten godkendes af provstiudvalget.
Det foreslås at indsætte et nyt § 1, stk. 5, i lov om bestyrelse og brug af
folkekirkens kirker m.m., hvorefter selvejende kirker, der er taget ud af brug
som sognekirker, og som er overdraget til enheden for folkekirkens
middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens middelalderkirker.
Kirkeministeren fastsætter nærmere regler herom.
Formålet med bestemmelsens 1. pkt. er at fastslå, at selvejende kirker, der
er taget ud af brug som sognekirker, og som er overdraget til enheden for
folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for folkekirkens
middelalderkirker.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan træffe beslutning om, at en
kirke, dens inventar og kirkegård efter ansøgning fra menighedsrådet
overdrages til en enhed for folkekirkens middelalderkirker og samtidig
hermed tages ud af brug som sognekirke.
UDKAST
Side 42/56
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at enheden for folkekirkens
middelalderkirker har det fulde ansvar for opgaver vedrørende kirken,
herunder vedligeholdelse af en overdraget kirke, dens inventar og eventuelt
tilhørende kirkegård efter de bestemmelser, der vil blive fastsat herom.
Det indebærer samtidig, at menighedsrådet ikke længere vil kunne råde over
en overdraget kirke til gudstjenester. Kirken vil kun efter særlig tilladelse
fra enheden kunne benyttes til gudstjeneste og kirkelige handlinger.
Med bestemmelsens 2. pkt. bemyndiges kirkeministeren til at fastsætte
nærmere regler om enheden for folkekirkens middelalderkirkers bestyrelse
af kirker, der er taget ud af brug som sognekirke og overdraget til enheden
for folkekirkens middelalderkirker.
Det forventes, at der i medfør af bestemmelsen i bekendtgørelse vil blive
fastsat regler om enheden for folkekirkens middelalderkirkers bestyrelse af
kirker, der er taget ud af brug som sognekirke og overdraget til enheden.
Bestyrelsen af en kirke vil omfatte vedligeholdelse og istandsættelse af
kirken, dens inventar og udsmykning samt om vedligeholdelse af
kirkegården.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, om at indsætte
en ny § 8 a, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter
kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker,
der efter beslutning af kirkeministeren på baggrund af en ansøgning fra
menighedsrådet kan overtage bestyrelsen af en kirke, dens inventar og
kirkegård med henblik på, at kirken tages ud af brug som sognekirke. Det
forventes, at der i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i bestemmelsens
stk. 2 vil blive fastsat nærmere regler om, at enheden skal sørge for
vedligeholdelse af kirken, dens inventar og udsmykning samt
vedligeholdelse af kirkegården. Det forventes endvidere, at der vil blive
fastsat regler om, at stiftsøvrigheden fortsat skal godkende istandsættelse af
kirkebygningen, samt om, at enheden kan træffe beslutning om salg af
kirken og om nedlæggelse og salg af kirkegården, medmindre kirkegården
er kategoriseret som umistelig af udvalget om kirkegårde og derfor ikke kan
nedlægges.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3, og pkt. 2.1.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
UDKAST
Side 43/56
§ 19, stk. 1-3, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.
regulerer betaling for brug af kirken ved henholdsvis særskilte kirkelige
handlinger, kirkelige møder m.v., valgmenigheders brug, brug til
ikkekirkelige formål, kristne trossamfunds brug og evangelisk-lutherske
frimenigheders og andre kristne trossamfunds faste brug af kirkerne.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 19, stk. 4, i lov om bestyrelse og brug
af folkekirkens kirker m.m., hvorefter kirkeministeren fastsætter nærmere
regler om betaling for brug af kirker, der er taget ud af brug som sognekirke
og overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, om at indsætte
et stk. 5 i § 1 lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.,
hvorefter enheden for folkekirkens middelalderkirker bestyrer kirker, der er
taget ud af brug som sognekirker og overdraget til enheden for folkekirkens
middelalderkirker.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, om
at indsætte en ny § 8 a i lov om kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter
kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker,
der efter beslutning af kirkeministeren på baggrund af en ansøgning fra
menighedsrådet kan overtage bestyrelsen af en kirke, dens inventar og
kirkegård med henblik på, at kirken tages ud af brug som sognekirke. Med
bestemmelsens stk. 2 bliver kirkeministeren samtidig bemyndiget til at
fastsætte nærmere regler om enheden for folkekirkens middelalderkirkers
virksomhed og ledelse, herunder kriterier for overtagelse af en kirke, dens
inventar og kirkegård, vedligeholdelse og istandsættelse af kirken, dens
inventar og udsmykning, regler om brug og salg af kirkebygningen samt
regler om vedligeholdelse og salg af kirkegården.
Det forventes, at der i medfør af § 8 a i lov om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde vil blive fastsat regler om, at en kirke, som er overdraget til
enheden, med tilladelse fra enheden i særlige tilfælde kan benyttes til
gudstjeneste og kirkelige handlinger.
Det forventes samtidig, at der i medfør af bestemmelsen i § 19, stk. 4, i lov
om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. i bekendtgørelse vil blive
fastsat regler om, at enheden kan kræve betaling for brug af kirker, der er
taget ud af brug som sognekirker, ved disse særlige lejligheder.
UDKAST
Side 44/56
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (økonomiloven),
at der ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres af
menighedsrådet.
Af § 2, stk. 1, i økonomiloven fremgår, hvilke udgifter der kan afholdes af
kirkekassen, og af § 3, stk. 1-2, fremgår, at kirkekassen oppebærer
indtægter, herunder renter, udbytte m.v., af kirkens kapitaler samt betaling
for brug af kirke og kirkegård og leje- og driftsindtægter for præsteembedets
faste ejendomme.
Den del af kirkekassens udgifter, der ikke kan afholdes af kirkekassens
indtægter, dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer, jf. § 3, stk.
3, i økonomiloven.
Budgetlægningen for kirkekasserne er beskrevet i økonomilovens kapitel 1
a, jf. §§ 5-9, og foregår lokalt i det enkelte provsti, hvor provstiudvalget bl.a.
er forpligtet til at afholde budgetsamråd med deltagelse af provstiudvalget
og repræsentanter for provstiets menighedsråd, jf. § 5, stk. 1-2.
Det fremgår af § 7, stk. 1, i økonomiloven, at provstiudvalget fastsætter
driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for kirkekasserne,
evt. selvstændige juridiske enheder, hvor de deltagende menighedsråd har
besluttet at flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer,
anlægsbevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget, og for
præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om
de faste ejendomme.
Det fremgår af § 7, stk. 2, i økonomiloven, at provstiudvalget på baggrund
af de nævnte bevillinger fastsætter det ligningsbeløb, som skal opkræves af
kommunen. I tilfælde, hvor menighedsrådene har besluttet at flytte
kompetencen hertil fra provstiudvalget til budgetsamrådet, fastsættes
ligningsbeløbet dog af budgetsamrådet, jf. økonomilovens § 5, stk. 4. I
tilfælde, hvor kommunen omfatter to eller flere provstier, fastsættes
ligningsbeløbet enten af et budgetudvalg bestående af repræsentanter for
provstiudvalgene eller af provstiudvalget for det provsti, hvor flest af
kommunens folkekirkemedlemmer bor, jf. økonomilovens §§ 17 c-d.
UDKAST
Side 45/56
Det fremgår af § 7, stk. 6, 1. pkt., i økonomiloven, at kirkeministeren kan
fastsætte nærmere regler om fastsættelse og udmelding af driftsrammer,
anlægsbevillinger og projektbevillinger til kirkekasserne, selvstændige
juridiske enheder og til præsteembedernes faste ejendomme og om
fastsættelse og udmøntning af en reserve. Det fremgår af § 7, stk. 6, 2. pkt.,
at kirkeministeren ikke kan fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes
udgifter eller om kirkeskattens størrelse.
Det foreslås, at der i § 7, stk. 6, 1. pkt., i økonomiloven indsættes »om
orientering af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov, jf. stk. 2,«
efter »jf. stk. 1,«.
Med forslaget bemyndiges kirkeministeren til at kunne fastsætte nærmere
regler om orientering af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov til
kirkekasserne, selvstændige juridiske enheder m.v.
Formålet er at præcisere kirkeministerens hjemmel til at fastsætte
procesmæssige regler, herunder frister, for provstiudvalgenes drøftelse af de
lokale kassers ligningsbehov med henblik på at sikre sammenhæng i de
lokale og nationale processer, som har betydning for den samlede
kirkeskatteprocents størrelse. Forslaget ændrer ikke på bestemmelsen i
økonomilovens § 7, stk. 6, 2. pkt., om, at kirkeministeren ikke kan fastsætte
regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens
størrelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kirkeministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at det enkelte provstiudvalg (eller budgetsamråd eller
budgetudvalg, hvis relevant) på et tidligt tidspunkt i budgetprocessen skal
afgive en vurdering til stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov til
kirkekasserne, selvstændige juridiske enheder m.v. Det forventes, at
oplysningerne skal omfatte en vurdering af, om det lokale ligningsbeløb i
det følgende år forventes fastholdt, forøget eller reduceret, herunder hvor
meget ligningen forventes forøget eller reduceret. Det forventes endvidere,
at fristen for aflevering af vurderingen af det foreløbige ligningsbehov vil
blive fastsat til foråret.
Provstiudvalgenes vurdering heraf kan derpå indgå i den enkelte biskops
stiftsvise drøftelser af forventningerne til de lokale ligningsbeløb det
følgende år, samt i den tværgående koordination på tværs af stifterne, som
udvalget foreslår faciliteret af Københavns Stift.
UDKAST
Side 46/56
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 4, hvorefter
provstiudvalget tilsvarende bliver forpligtet til at afgive en vurdering af det
foreløbige ligningsbehov til provstiudvalgskassen.
Til nr. 2
Det fremgår af § 11, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (økonomiloven),
at folkekirkens fællesfond ikke kan afholde udgifter, der afholdes af de
lokale kasser i henhold til samme lovs § 2. Fællesfonden er således med den
gældende lovgivning afskåret fra at afholde udgifter til vedligeholdelse af
kirker og kirkegårde, der bestyres af menighedsrådet.
Det foreslås, at der i § 11, stk. 1, i økonomiloven indsættes et nr. 10,
hvorefter udgifter vedrørende enheden for folkekirkens middelalderkirker,
herunder til vedligeholdelse og drift af middelalderkirker, der er taget ud af
brug som sognekirker og overdraget til enheden for folkekirkens
middelalderkirker, kan finansieres af fællesfonden efter bestemmelser
fastsat af kirkeministeren.
Den foreslåede ændring betyder, at udgifter til enheden for folkekirkens
middelalderkirker vil kunne afholdes af fællesfonden. Udgifter omfatter
bl.a. udgifter til enhedens drift, herunder løn til ansatte. Det forventes, at der
vil blive fastsat regler om, at der kan udbetales honorar til de to sagkyndige
repræsentanter i bestyrelsen for enheden for middelalderkirker.
Den foreslåede ændring vil også medføre, at udgifter til vedligeholdelse af
de kirker, inventar og evt. tilhørende kirkegård, som bliver overdraget til
enheden for middelalderkirker, fremover kan afholdes af fællesfonden.
Den foreslåede ændring skal således ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 3, om at indsætte en ny § 8 a, stk. 1, i lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan træffe
beslutning om, at en kirke, dens inventar og kirkegård efter ansøgning fra
menighedsrådet overdrages til en enhed for folkekirkens middelalderkirker
og samtidig hermed tages ud af brug som sognekirke.
Til nr. 3
Det fremgår af § 14, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi (økonomiloven),
at fællesfonden kan oppebære leje- og driftsindtægter vedrørende
fællesfondens aktiviteter.
UDKAST
Side 47/56
Det foreslås, at der i § 14, stk. 3, i økonomiloven efter »aktiviteter«
indsættes: »og betaling for brug af kirker, der er taget ud af brug som
sognekirke og overdraget til enheden for folkekirkens middelalderkirker«.
Med forslaget præciseres det i § 14, stk. 3, i økonomiloven, at fællesfonden
kan have indtægter i form af betaling for brug af kirker, der er taget ud af
brug som sognekirker og overdraget til enheden for folkekirkens
middelalderkirker.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvorefter
kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling for brug af kirker,
der er taget ud af brug som sognekirke og overdraget til enheden for
folkekirkens middelalderkirker. Det bemærkes, at kirkerne med særlig
tilladelse fra enheden i særlige tilfælde kan benyttes til gudstjeneste og
kirkelige handlinger, hvor der i givet fald kan opkræves betaling for denne
brug.
Til nr. 4
Det fremgår af § 17 g, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi
(økonomiloven), at der ved hvert provstiudvalg oprettes en
provstiudvalgskasse, der bestyres af provstiudvalget. Af stk. 2-7 fremgår,
hvilke udgifter der kan finansieres af provstiudvalgskassen.
Det fremgår endvidere af § 17 h, stk. 1, i økonomiloven, at
provstiudvalgskassens udgifter dækkes gennem ligning på folkekirkens
medlemmer i kommunen. Omfatter provstiet flere kommuner eller dele af
flere kommuner, dækkes udgifter til provstiudvalgskassen gennem ligning
på folkekirkens medlemmer i kommunerne. Af stk. 2 fremgår det, at
provstiudvalget som led i den årlige budgetproces fastsætter driftsrammen,
anlægsbevillinger og projektbevillinger for provstiudvalgskassen og
udarbejder budgettet på baggrund heraf. Af stk. 3 fremgår, at
ligningsbeløbet til provstiudvalgskassen fastsættes af provstiudvalget. I
tilfælde, hvor kommunen omfatter to eller flere provstier, og hvor der skal
nedsættes et budgetudvalg bestående af repræsentanter for
provstiudvalgene, fastsættes ligningsbeløbet til provstiudvalgskasserne dog
af budgetudvalget, jf. økonomilovens § 17 c, stk. 8.
Det fremgår videre af § 17 h, stk. 4, at kirkeministeren kan fastsætte
nærmere regler om budgettets fastsættelse, herunder opbygning,
udarbejdelse og offentliggørelse, samt om tilsyn.
UDKAST
Side 48/56
Det foreslås, at der i § 17 h, stk. 4, i økonomiloven efter »samt« indsættes
»om orientering af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov og«.
Med forslaget bemyndiges kirkeministeren til at kunne fastsætte nærmere
regler om orientering af stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov til
provstiudvalgskassen.
Formålet er at præcisere kirkeministerens hjemmel til at fastsætte
procesmæssige regler, herunder frister, for provstiudvalgenes drøftelse af de
lokale kassers ligningsbehov med henblik på at sikre sammenhæng i de
lokale og nationale processer, som har betydning for den samlede
kirkeskatteprocents størrelse. Forslaget ændrer ikke på bestemmelsen i
økonomilovens § 7, stk. 6, 2. pkt., om, at kirkeministeren ikke kan fastsætte
regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens
størrelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kirkeministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at det enkelte provstiudvalg (eller budgetsamråd eller
budgetudvalg, hvis relevant) på et tidligt tidspunkt i budgetprocessen skal
afgive en vurdering til stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov til
provstiudvalgskassen. Det forventes, at oplysningerne skal omfatte en
vurdering af, om det lokale ligningsbeløb i det følgende år forventes
fastholdt, forøget eller reduceret, herunder hvor meget ligningen forventes
forøget eller reduceret. Det forventes endvidere, at fristen for aflevering af
vurderingen af det foreløbige ligningsbehov vil blive fastsat til foråret.
Provstiudvalgenes vurdering heraf kan derpå indgå i den enkelte biskops
stiftsvise drøftelser af forventningerne til de lokale ligningsbeløb det
følgende år, samt i den tværgående koordination på tværs af stifterne, som
udvalget foreslår faciliteret af Københavns Stift.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1, hvorefter
provstiudvalget tilsvarende bliver forpligtet til at afgive en vurdering af det
foreløbige ligningsbehov til kirkekasserne m.v.
Til nr. 5
Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (økonomiloven),
at menighedsrådet bestyrer kirkens og præsteembedernes faste ejendomme
efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.
UDKAST
Side 49/56
Kirkeministeren kan i medfør af § 21, stk. 2, i økonomiloven fastsætte
nærmere regler om brug, indretning og vedligeholdelse af
præsteembedernes faste ejendomme m.v. og om afholdelse af syn over dem.
Biskopperne udpeger bygningskonsulenter vedrørende præstegårde og
præstegårdskonsulenter.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 21, stk. 1, 2. pkt., i økonomiloven,
hvorefter kirker, der er taget ud af brug som sognekirker og overdraget til
enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for
folkekirkens middelalderkirker efter bestemmelser fastsat af
kirkeministeren.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
3, hvor det foreslås at indsætte en ny § 8 a, stk. 1, i lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde, hvorefter kirkeministeren kan træffe
beslutning om, at en kirke, dens inventar og kirkegård efter ansøgning fra
menighedsrådet overdrages til en enhed for folkekirkens middelalderkirker
og samtidig hermed tages ud af brug som sognekirke. Ændringen skal
samtidig ses i sammenhæng med forslagets § 2, nr. 2, om indsættelse af et
nyt § 1, stk. 5, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. om,
at selvejende kirker, der er taget ud af brug som sognekirker og overdraget
til enheden for folkekirkens middelalderkirker, bestyres af enheden for
folkekirkens middelalderkirker.
Den foreslåede ændring vil således tydeliggøre, at de kirker, der er taget ud
af brug som sognekirker og overdraget til enheden for middelalderkirker i
henhold til den nye § 8 a i lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde, vil blive bestyret af denne enhed efter bestemmelser fastsat af
kirkeministeren.
Til nr. 6
Det fremgår af § 21 b, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi
(økonomiloven), at til kirke- og præsteembedekapitalen indbetales provenu,
der er fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder.
Af samme bestemmelses stk. 2 følger, at kirkeministeren kan fastsætte
regler om udbetaling af kirke- og præsteembedekapitalen. Der er fastsat
nærmere regler om udbetaling af kirke- og præsteembedekapitalen i
bekendtgørelse om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen.
UDKAST
Side 50/56
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 21 b, stk. 3, i økonomiloven om, at
provenu og andre kapitaler, som er fremkommet ved salg af ejendomme
eller anden afståelse af rettigheder, der bestyres af enheden for folkekirkens
middelalderkirker, indbetales til fællesfonden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at i tilfælde af, at en middelalderkirke,
som er overdraget til enheden, senere overdrages til tredjemand, vil
salgsprovenuet for kirken skulle indbetales til folkekirkens fællesfond.
Det bemærkes, at der ikke i forbindelse med menighedsrådets overdragelse
af kirker til enheden er tale om et salg, og derfor indbetales der ikke provenu
til kirke- og præstembedekapitalen i forbindelse med overdragelse til
enheden.
Til § 4
Det foreslås i bestemmelsen, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.
Til § 5
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det fremgår af § 49 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at
loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Efter § 26 i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. gælder
loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske
forhold tilsiger. Loven er ikke sat i kraft for Færøerne. De færøske
myndigheder har i 2007 overtaget ansvaret for folkekirken på Færøerne.
Det følger af § 28 i lov om folkekirkens økonomi, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Det foreslås på den baggrund med § 5, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
UDKAST
Side 51/56
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde, jf.
jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 1.
september 2016, foretages
følgende ændringer:
§ 3. Menighedsrådet sørger for
vedligeholdelse af kirken og dens
inventar og udsmykning.
Stk. 2. ---
1. I § 3, stk. 1, indsættes efter
»udsmykning«: », jf. dog § 8 a«.
§ 7. Ved enhver kirke skal der være
en af Kirkeministeriet godkendt
standardprotokol eller en anden af
Kirkeministeriet godkendt
protokol. Nærmere regler om
protokollens førelse fastsættes af
kirkeministeren.
2. I § 7, 1. pkt., indsættes efter
»kirke«: », der bestyres af
menighedsrådet,«.
3. Efter § 8 før overskriften før § 9
indsættes:
Ȥ 8 a. Kirkeministeren kan oprette
en enhed for folkekirkens
middelalderkirker. Enheden kan
efter beslutning af kirkeministeren
på baggrund af en ansøgning fra
menighedsrådet overtage
bestyrelsen af en kirke, dens
inventar og kirkegård med henblik
på, at kirken tages ud af brug som
sognekirke.
Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter
nærmere regler om enhedens
virksomhed og ledelse, herunder
UDKAST
Side 52/56
kriterier for overtagelse af en kirke,
dens inventar og kirkegård.
Kirkeministeren fastsætter
endvidere regler om
vedligeholdelse og istandsættelse
af kirken, dens inventar og
udsmykning, regler om brug og
salg af kirkebygningen samt regler
om vedligeholdelse og salg af
kirkegården.«
§ 23. Menighedsrådet har det
daglige tilsyn med kirken og
kirkegården.
§ 24. Hvert år inden 1. oktober skal
menighedsrådet sammen med en
bygningskyndig foretage syn over
kirken og kirkegården.
4. I §§ 23 og 24 indsættes efter
»kirkegården«: », jf. dog § 8 a«.
§ 27. Kirkeministeren fastsætter
nærmere regler om afholdelse af de
i §§ 24-26 nævnte synsforretninger.
5. I § 27 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter
regler om synsforretninger for
kirkebygninger og kirkegårde, der
er taget ud af brug som
sognekirker.«
§ 2
I lov om bestyrelse og brug af
folkekirkens kirker m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 330 af 29.
marts 2014, foretages følgende
ændringer:
§ 1. Selvejende kirker bestyres af
menighedsrådet.
Stk. 2-4. ---
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter
»menighedsrådet«: », jf. dog stk.
5.«
2. I § 1 indsættes som stk. 5:
UDKAST
Side 53/56
»Stk. 5. Selvejende kirker, der er
taget ud af brug som sognekirker og
overdraget til enheden for
folkekirkens middelalderkirker,
bestyres af enheden for
folkekirkens middelalderkirker.
Kirkeministeren fastsætter
nærmere regler herom.«
§ 19. Betaling for brug af kirken
ved særskilte kirkelige handlinger,
kirkelige møder mv. fastsættes i en
vedtægt, der udfærdiges af
menighedsrådet og godkendes af
provstiudvalget. Er kirken ikke
selvejende, skal provstiudvalget
forinden forhandle med den, der
ejer kirken, eller den, der ejer
afløsningssummen for
kirketienden.
Stk. 2-3. ---
3. I § 19 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter
nærmere regler om betaling for
brug af kirker, der er taget ud af
brug som sognekirke og overdraget
til enheden for folkekirkens
middelalderkirker.«
§ 3
I lov om folkekirkens økonomi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 424 af 19.
april 2023, foretages følgende
ændringer:
§ 7. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Kirkeministeren kan
fastsætte nærmere regler om
fastsættelse og udmelding af
driftsrammer, anlægsbevillinger og
projektbevillinger, jf. stk. 1, og om
fastsættelse og udmøntning af en
reserve, jf. stk. 3-
1. I § 7, stk. 6, 1. pkt., indsættes
efter »jf. stk. 1,«: »om orientering
af stiftets biskop om det foreløbige
ligningsbehov, jf. stk. 2,«.
UDKAST
Side 54/56
5. Kirkeministeren kan ikke
fastsætte regler om størrelsen af
kirkekassernes udgifter eller om
kirkeskattens størrelse.
§ 11. Af fællesfonden afholdes
folkekirkens udgifter, for så vidt de
ikke er omfattet af § 2, § 17 g, stk.
3-6, eller § 20, herunder:
1-9) ---
2. I § 11, stk. 1, indsættes som nr.
10:
»10) Udgifter vedrørende enheden
for folkekirkens middelalderkirker,
herunder til vedligeholdelse og
drift af middelalderkirker, der er
taget ud af brug som sognekirker og
overdraget til enheden efter
bestemmelser fastsat af
kirkeministeren.«
§ 14. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Fællesfonden kan oppebære
leje- og driftsindtægter vedrørende
fællesfondens aktiviteter.
Stk. 4. ---
3. I § 14, stk. 3, indsættes efter
»aktiviteter«: »og betaling for brug
af kirker, der er taget ud af brug
som sognekirke og overdraget til
enheden for folkekirkens
middelalderkirker«.
§ 17 h. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Kirkeministeren kan
fastsætte nærmere regler om
budgettets fastsættelse, herunder
opbygning, udarbejdelse og
offentliggørelse, samt om tilsyn.
Stk. 5-8. ---
4. I § 17 h, stk. 4, indsættes efter
»samt«: »om orientering af stiftets
biskop om det foreløbige
ligningsbehov og«.
§ 21. Menighedsrådet bestyrer
kirkens og præsteembedernes faste
ejendomme efter bestemmelser
fastsat af kirkeministeren.
Stk. 2-3. ---
5. I § 21, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.:
»Kirker, der er taget ud af brug som
sognekirker og overdraget til
enheden for folkekirkens
middelalderkirker, bestyres af
enheden for folkekirkens
middelalderkirker efter
UDKAST
Side 55/56
bestemmelser fastsat af
kirkeministeren«.
§ 21 b. Til kirke- og
præsteembedekapitalen, jf. § 21 a,
indbetales provenu, der er
fremkommet ved salg eller anden
afståelse af rettigheder.
Stk. 2. ---
6. I § 21 b indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Provenu og andre kapitaler,
der er fremkommet ved salg af
ejendomme eller anden afståelse af
rettigheder, der bestyres af enheden
for folkekirkens middelalderkirker,
indbetales til fællesfonden.«
UDKAST
Side 56/56
Side 1 af 6
Sagsnummer: 2025 - 28168
Aktid.: 3559826
Sagsbeh.: SGV
BLKM hovedpostkasse
E-mail: km@km.dk
MRK - sagsnummer 2025- 5593
Ribe, den 19. august 2025
Høringssvar - vedr. lovforslag om ændring af:
- lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde,
- lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.
- lov om folkekirkens økonomi
By-, Land- og Kirkeministeriet har den 1. juli 2025 sendt lovforslaget i høring.
Af lovforslaget fremgår bl.a., at Udvalget for Bæredygtig Finansiering af Folkekirkens
Fællesopgavers (UBFFF) foreslår en række tiltag til styrkelse og styring af folkekirkens fællesfond,
herunder:
etablering af en enhed for folkekirkens middelalderkirker (enheden)
justering af landskirkeskatten,
herunder frister og orientering til biskoppen om foreløbigt ligningsbehov
vurderingen af ligningsbehovet skal indgå i en tværgående koordination på tværs af
stifterne, som udvalget foreslår faciliteret af Københavns Stift
Lovforslaget har til formål at sikre en mere målrettet og bæredygtig forvaltning af folkekirkens
middelalderkirker i de områder, hvor lokale ressourcer og demografiske forhold gør det vanskeligt
at opretholde den nuværende sognekirkelige drift. Med oprettelsen af en særlig enhed for
folkekirkens middelalderkirker ønsker man at understøtte bevaringen af en vigtig del af den danske
kulturarv, samtidig med at man skaber mulighed for, at enkelte kirker, i tæt samråd med lokale
menighedsråd og med anbefaling fra provstiudvalg og biskop, kan tages ud af brug som
sognekirke og overgå til en anden driftsform.
Enheden skal kunne overtage bestyrelsen for sådanne kirker, deres inventar og tilhørende
kirkegårde, med henblik på fortsat vedligeholdelse og eventuel alternativ anvendelse. Lovforslaget
angiver også, at kirkeministeren skal fastsætte nærmere regler for enhedens virksomhed og
økonomi, herunder brug, vedligeholdelse, og eventuelt salg af bygningerne.
Baggrunden for lovændringen er et ønske om at imødegå de udfordringer, som flere mindre sogne
står over for især i tyndt befolkede områder og sikre, at de historiske kirker bevares og
anvendes med respekt for både kulturhistorie og lokale forhold. Der er desuden en intention om at
samle viden og skabe synergi, der kan komme hele folkekirken til gavn i arbejdet med bevaring og
vedligeholdelse af de ældste kirkebygninger.
Side 2 af 6
Derfor indsættes en ny bestemmelse (§ 8a) i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde se
nedenfor:
8 a. Kirkeministeren kan oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker.
Enheden kan efter beslutning af kirkeministeren på baggrund af en ansøgning fra
menighedsrådet og med anbefaling fra provstiudvalget og fra biskoppen
overtage bestyrelsen af en kirke, dens inventar og kirkegård med henblik på, at
kirken tages ud af brug som sognekirke.
Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om enhedens virksomhed og
ledelse, herunder kriterier for overtagelse af en kirke, dens inventar og kirkegård.
Kirkeministeren fastsætter endvidere regler om vedligeholdelse og
istandsættelse af kirken, dens inventar og udsmykning, regler om brug og salg af
kirkebygningen samt regler om vedligeholdelse og salg af kirkegården.«
Høringssvar
Høringssvaret indeholder dels kritikpunkter, uafklarede spørgsmål (a-h) samt forslag til justeringer.
I Ribe er vi kritiske til forslaget om opretholdelse af en kirkeenhed for folkekirkens
middelalderkirker. Ribe Stift henstiller derfor til, at Udvalget drøfter høringssvaret og præciserer
nedenstående tvivl og bemærkninger, inden lovforslaget godkendes:
a) Bemærkning og kritik til § 8a (indsat med rødt ovenfor)
Lovforslaget om oprettelsen af en enhed for folkekirkens middelalderkirker markerer et væsentligt
skridt i retning af centralisering og en øget statslig styring af folkekirken. Ved at etablere en ny
enhed under fællesfonden med beføjelse til at overtage bestyrelsen af kirker, inventar og
kirkegårde svækkes to af de bærende søjler i den nuværende folkekirkelige struktur:
menighedsrådene og stiftsøvrigheden.
Menighedsrådenes ansvar for kirker og kirkegårde, som har været gældende siden 1922, udhules,
og den lokale forankring risikerer at forsvinde. Samtidig marginaliseres stiftsøvrighedens rolle.
Lovforslaget nævner ikke biskoppens eller stiftets betydning i beslutningsprocesserne, og der
tegner sig et billede af en ny ledelsesstruktur, som placerer både fagligt tilsyn og beslutningskraft
centralt langt fra de steder, hvor kirkens liv og virke faktisk finder sted.
Der er tale om en løsning, der ikke blot introducerer et nyt forvaltningslag, men som også ændrer
den grundlæggende balance i folkekirken. I stedet for at styrke de eksisterende strukturer og sikre
faglig støtte lokalt gennem provstierne og stifterne vælger man en model, der peger mod en
mere statskirkelig konstruktion. Dette sker uden en egentlig drøftelse af, hvad det betyder for
folkekirkens selvforståelse, organisering og struktur, for relationen mellem kirke og stat og ikke
mindst for kirkens lokale engagement og ejerskab.
I lovforslaget § 8a bør det i bestemmelsens 2. pkt. som minimum præciseres, at menighedsrådets
beslutning om overdragelse af en kirke, skal vedhæftes en udtalelse i form af anbefaling fra såvel
provstiudvalget som fra biskoppen, jf. side 8 i lovforslagets indhold.
Side 3 af 6
b) Tvivl om kompetence ved biskoppens udtalelse, jf. § 8a
På lovforslagets side 15 fremgår det, at menighedsrådets beslutning og ansøgning om
overdragelse af en kirke skal ledsages af en udtalelse fra provstiudvalget om hvorvidt der er
tilstrækkelige ressourcer og ligningsmidler samt en udtalelse fra biskoppen, hvorvidt biskoppen kan
anbefale overdragelsen.
Spørgsmål
Kan ministeriet og / eller Udvalget (UBFFF) oplyse, hvilken kompetence biskoppen har?
Kan biskoppen nedlægge veto mod overdragelse?
c) Om bestyrelsens sammensætning
Hvis enheden kirke, er kirken ikke længere drevet af menighedsrådet, hvorfor det
synes unødigt at Landsforeningen er repræsenteret.
Spørgsmål
Hvorfor er repræsentanter fra Landsforeningen af Menighedsråd med i bestyrelsen?
Af lovforslaget fremgår det videre, at enhver vedligeholdelse af kirken skal godkendes af
Stiftsøvrigheden. Derfor synes det oplagt og helt uundgåeligt at en stiftskontorchef / og eller en
stiftsjurist er en del af bestyrelsen, da disse allerede bestrider en stor erfaring med proceduren for
kirkens byggesager og vedligeholdelse generelt.
Alternativt forslag
Ribe Stift er blandt enhedens bedste kritikker, det er derfor oplagt at såvel biskoppen og
stiftskontorchefen/ stiftsjurist er en del af enhedens bestyrelse.
d) Geografisk placering af enheden - Ribe er attraktiv
Af lovforslagets side 16 fremgår det, at enheden placeres fysisk i tilknytning til en
stiftsadministration udenfor de største byer.
Vi foreslår Ribe som geografisk placering for enheden:
Stiftsadministrationen er beliggende midt i Ribe by
I Ribe Stift er der ca. 120 middelalderlige kirker,
Stiftsadministrationen har derfor stor erfaring og kendskab med middelalderlige kirker
Stiftets sydlige del er tyndt befolket men med mange kirker at passe for de få
Der er i forvejen et stærkt fokus på formidling af historie gennem museer
Ribe har en rig kulturhistorisk arv, der strækker sig mere end 1300 år tilbage
Ribe er Danmarks ældste by med stor bygningsbevaring og historiske bykerne
e) Enhedens opgaver
Af lovforslagets side 21 fremgår enhedens fremtidige opgaver, herunder:
- Rådgivning, indsamling af viden, analyser af økonomi, bygningsfaglighed, koordinering af dialog
med folkekirkens konsulenter mv.
Side 4 af 6
Alle disse opgaver arbejder stiftsjuristerne med på daglig basis i stiftsadministrationen. Der er
allerede masser af viden og videndeling imellem- og på tværs af stifterne om kirkernes byggesager
og vedligehold.
Af lovforslaget fremgår videre på side 21, at enheden vil gennemføre kursusvirksomhed for lokale
byggesagkyndige i provstier og stifter.
Det bør nævnes, at Nationalmuseet årligt inviterer til Kirkedag , hvor arkitekter, stifternes
byggesagsbehandlere og konsulenter hører / og lærer om særlige byggesager ved kirkerne. Her
drøftes alle udfordrende og spændende byggesager på de gamle kirker, særligt undertag,
forankring, fugt og skimmel, faskiner og meget mere nyt.
Med andre ord opgaverne er der allerede i stifterne. Denne viden som stifterne i fællesskab har
oparbejdet, vil enheden aldrig opnå, alene fordi enheden kun skal behandle 5 kirker.
Det er derfor med stor undren, at Udvalget nedsætter en enhed med ansatte, sekretariat og
bestyrelse og hertil budgetterer med 5-7 mio. kroner til brug for 5 kirker.
Spørgsmål:
Er der reelt behov for en sådan enhed?
Alternativt forslag:
I stedet for en ny enhed, bør det eksisterende system styrkes f.eks. gennem:
Bedre understøttelse af menighedsrådene
Øget bistand fra stifterne
Øget bistand fra provstierne herunder provstiansatte bygningskonsulenter, der hjælper
menighedsrådene lokalt. (findes i Grene- og Varde Provsti, Ribe Stift)
f) Om orientering af stiftets biskop vedr. ligningsbehov (Kirkeskatten som ministerredskab)
Af lovforslagets side 45 fremgår det, at kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om, at det
enkelte provstiudvalg mv. på et tidligt tidspunkt i budgetprocessen skal afgive en vurdering til
stiftets biskop om det foreløbige ligningsbehov til kirkekasserne mv.
Vurderingen skal indeholde oplysning om det lokale ligningsbeløb i det følgende år forventes
fastholdt, forøget eller reduceret.
Noget er i opbrud i folkekirkens økonomi. Fællesfonden som skulle være en fælleskasse for hele
kirken er ved at blive "andet og mere", som det hedder i lovforslaget (s. 23). Den bestyres af
biskopperne og et administrativt fællesskab, men efter regler fastsat af kirkeministeren og med
ansvar over for samme. Fællesfonden rådgiver endda ministeren om sit eget budget.
Samtidig anbefales det, at kirkeskatten fremover skal koordineres nationalt mellem biskopper og
provstiudvalg, som Udvalget foreslår faciliteret af Københavns Stift. (s. 24).
Den lokale beslutningsret består formelt, men nye proceskrav og regler lægger pres i retning af
ensretning. Når det sker, forsvinder noget væsentligt: dialogen med de kommuner, hvor kirken har
hjemme og hvor legitimiteten opstår.
Side 5 af 6
Prognoserne frem mod 2040 (s. 24) peger på flere midler til fællesudgifter og øget udligning. Men
pensionsforpligtelserne nævnes ikke og i det perspektiv virker det tvivlsomt, når man samtidig vil
holde kirkeskatten i ro. Det kan meget vel betyde stigning. Og når kirkeskatten først begynder at
ligne en statslig enhedssats, er vi et skridt nærmere en statskirke.
Der er ingen grund til at mistro det lokale. Det er netop i mødet mellem provsti og kommune, at
kirken viser sin folkelige forankring. Når kirkeskatten gøres til et koordineret nationalt anliggende,
flyttes magten ikke bare administrativt, men også åndeligt.
Ribe Stift kan på ingen måde acceptere en tværgående koordination af kirkeskatten - faciliteret af
Københavns Stift.
Alternativt forslag
Ligningsdrøftelser bør forblive lokalt mellem kommune og provsti.
g) Om ændring af økonomiloven (Statslig enhed, kirkelig ekspropriation i forklædning)
Det nye lovforslag om en "enhed for folkekirkens middelalderkirker" ligner ved første øjekast en
teknisk justering. Men kigger man nærmere på lovteksten, toner konturerne frem af en dybt
problematisk statsliggørelse af folkekirkens bygningsarv.
Ifølge økonomilovens (forslåede) § 21, stk. 1, skal selvejende kirker, som er taget ud af brug som
sognekirker og overdraget til enheden, både overdrages og bestyres af samme enhed. Den
selvejende karakter fastholdes kun i navnet ikke i realiteten. Vi bevæger os her i retning af en
statslig synodalstruktur, hvor det lokale ejerskab udhules, og beslutningsmagten samles centralt.
h) Om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker
Det bliver endnu tydeligere i brugslovens (foreslåede) § 19, stk. 4, hvor det fastsættes, at
kirkeministeren bestemmer prisen for brug af disse kirker. Altså: Staten tager over og kræver
betaling for brug. Kirker, som ofte er opført og vedligeholdt med lokal frivillighed og fællesskabets
midler, bliver nu udlejningslokaler i statslig forvaltning.
Og hvad sker der med værdierne?
I økonomilovens (foreslåede) § 21 b, stk. 3, fremgår det, at provenu fra salg af ejendomme og
rettigheder skal indbetales til fællesfonden uden nogen garanti for, at midlerne kommer det lokale
kirkeliv eller vedligeholdelse til gode.
Lovforslaget forsøger at fremstå som en løsning på praktiske og økonomiske udfordringer, men
det, det reelt tilbyder, er en ekspropriation uden navns nævnelse. Når staten både ejer, bestyrer,
prissætter og høster værdien af middelalderkirkerne, har vi forladt folkekirkens grundstruktur og
trådt et skridt ind i en statskirkelig model, hvor ministeren bliver arkitekt for både struktur og
økonomi.
Det bør kalde på modstand ikke blot af kirkehistoriske og juridiske grunde, men fordi det truer det
lokale ejerskab, som er kernen i folkekirkens selvforståelse.
Side 6 af 6
Afslutningsvis oplistes her de væsentligste kritikpunkter med forslag til fremadrettet behandling:
Overordnede kritikpunkter
1. Centralisering og statsliggørelse af ansvar for kirker og kirkegårde. S. 33 ff.
2. Utydelige grænser mellem kirkeenhed, stift og menighedsråd.
3. Manglende hensyn til den lokale forankring og eksisterende strukturer.
4. Usikkerhed omkring økonomi, ejerskab og langsigtet ansvar.
5. Uklarhed om bestyrelsens rolle og kompetencer
6. Spild af penge - den forventede udgift til kirkeenheden
Forslag til fremadrettet behandling
Styrk de eksisterende strukturer frem for at etablere en ny enhed.
Involver stiftsøvrigheder, provster og menighedsråd i hørings- og udviklingsarbejdet.
Overvej en forsøgsordning før fuld implementering.
Afsæt midler til direkte støtte til menighedsråd i økonomisk trængte områder
I mit virke som biskop er jeg kritisk over forslaget om opretholdelse af en kirkeenhed, da jeg
mener, at vi med ekstra midler og nyansatte bygningskonsulenter i provstierne kan styrke de
eksisterende strukturer lokalt.
Jeg henstiller derfor til, at Udvalget drøfter høringssvaret og præciserer ovenstående
bemærkninger, inden lovforslaget godkendes.
Med venlig hilsen
Elof Westergaard
Biskop over Ribe Stift
Side 1 af 2
BISKOPPEN OVER AARHUS STIFT
Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C
Telefon
Mail
www
8614 5100
kmaar@km.dk
aarhusstift.dk
By-, Land- og Kirkeministeriet
Høringssvar udkast til lovforslag vedr. understøttelse af
menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og
orientering om foreløbige ligningsbehov
Jeg har den 1. juli 2025 modtaget høring over udkast til lovforslag
vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
med høringsfrist den 25. august 2025.
Helt overordnet kan jeg tilslutte mig lovforslagene, som bygger
på rapporten fra Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af
fællesfondens fællesopgaver.
Jeg har dog følgende bemærkninger til forslagene:
Jeg kan anbefale, at det i forbindelse med et
menighedsråds ansøgning om at lade en middelalderkirke
overgå til en enhed for folkekirkens middelalderkirker,
påhviler menighedsrådet at oplyse om eventuelle
projekter for kirkens vedligeholdelse og de estimerede
udgifter hertil.
I forlængelse af ovenstående vil jeg anbefale, at det
overvejes at fastsætte nye retningslinjer eller standarder
for istandsættelse og vedligeholdelse af folkekirkens
middelalderkirker, så det - også i forhold til de kirker, der
overgives til enheden for folkekirkens middelalderkirker -
bliver tydeliggjort, at der kan være tale om differentieret
vedligeholdelse af kirkerne.
Jeg kan tilslutte mig, at en kirke, der overdrages til
enheden for folkekirkens middelalderkirker, ikke længere
kan benyttes til gudstjenester og kirkelige handlinger. I
den forbindelse kan det anbefales en tydelighed af,
hvornår der foreligger sådanne særlige tilfælde, der kan
udgøre en undtagelse hertil.
Jeg vil anbefale, at der i forhold til de kirkegårde, der hører
til en kirke, der overdrages til enheden for folkekirkens
middelalderkirker, sker en ligestilling med reglerne i lov
om folkekirkens kirker og kirkegårde § 18, stk. 2. Det vil
betyde, at en overdragelse til enheden sidestilles med en
af provstiudvalget (i fremtiden måske menighedsrådets)
Den
Akt.id.
Sagsnr.
Ansvarlig
18. august 2025
3577264
2025 - 28097
JMM/lp
Side 2 af 2
godkendt reguleringsplan, således at retten til at foretage
yderligere begravelse i et gravsted ophører, når der er
forløbet en fredningsperiode efter den senest forud for
planens godkendelse foretagne begravelse, uanset om
brugsretten til gravstedet måtte være erhvervet for et
længere tidsrum. Dermed sikres der en "udløbsdato" for
kirkegården.
Med venlig hilsen
Henrik Wigh-Poulsen
Kopi sendt til: Alle stifter
Stiftamtmand Morten Starch Lauritsen
bilag B7. Høringssvar fra præster og provster (Middelalderkirker)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090355.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE FORSLAG TIL ÆNDRING AF LOV OM FOLKEKIRKENS
KIRKEBYGNINGER OG KIRKEGÅRDE, LOV OM BESTYRELSE AF FOLKEKIRKER
KIRKER MM.
Vi er meget bekymrede og overraskede over det fremsatte forslag om at oprette en særlig enhed for
folkekirkens middelalderkirker , og håber meget, at forslaget ikke bliver gennemført, da vi mener,
det vil være til stor skade både for middelalderkirkerne og vores fælles historie.
Det mener vi af følgende grunde
1.I stedet for at støtte og udbygge de eksistrende lag i folkekirken, som arbejder med
vedligeholdelsen og relevansen af middelalderkirkerne, dvs. konsulentordningen og stiftets
rådgivning, vil man indføre et nyt, ekstra forvaltningslag. De penge, det koster, kunne bruges bedre
på de eksistrende rådgivninger samt Kirkeistandsættelsesordningen.
2. Menighedsrådenes ansvarsfølelse og engagement svækkes. Det er sognenes kirker og historie, vi
taler om. I stedet for at hjælpe med at løse et problem fjerner man det lokale ansvar. Vil ingen bære
det lokale ansvar, kan ansvaret overdrages til provsti og/eller stift. Måske vil der efter en årrække
igen være lokale, som gerne vil have ansvaret for den lokale kirke tilbage. Det vil ikke være muligt i
det fremsatte lovforslag. Historien er ikke statisk. Heller ikke befolkningsudviklingen.
3. Det fremgår af lovforslaget, at enheden skal syne kirkerne hvert 4. år. Det er det samme, som at
lægge dem på en aflastningsplads på et dårligt normeret plejehjem. Det plejer at resultere i en hurtig
død. Kalkuleret forfald kan man også kalde det.
Der er ikke noget, der hedder ældrebyrden, hverken hvad angår mennesker eller kirkebygninger. Vi
ser gerne, at vi som samfund og i Folkekirken har respekt for og holder af vores gamle, selv om de
ikke mere bidrager som før. Det gælder både mennesker og bygninger.
4.Oprettelse af enheden vil bremse for evt gode lokale ideer til, hvad en kirke, som ikke mere
benyttes som kirke, vil kunne bruges til lokalt.
Igen svækkes det lokale engagement og den tusindårige historie, vi har med at omdanne kirker efter
helt lokale behov.
5.Mener man virkelig, at der skal oprettes en enhed for blot 5 kirkers skyld, eller er det her
begyndelsen til noget meget større?!
Ringkøbing den 20.august 2025,
Thea Bech-Petersen, kirkeværge i Ringkøbing sogn og restaureringsarkitekt MAA, og
Margrethe Dahlerup Koch, provst i Ringkøbing provsti og sognepræst i Ringkøbing sogn
Oprettelsen af en ny enhed for folkekirkens middelalderkirker under Fællesfonden er
et opgør med tanken om kirkens særeje. Enheden vil samle magt og
beslutningskompetence langt væk fra kontekst og de mennesker, der har lokalt
kendskab til kirkerne. Denne centralisering risikerer at svække det lokale engagement.
Endvidere vil det risikere at svække den generelle tillid til det kirkelige system, når
kirkeministeriet uden lokal inddragelse kan træffe beslutning om udlejning af
middelalderkirkerne, der er taget ud af brug. Kirkeministeriet bestemmer således
brugsprisen (§19, stk. 4). Kirkeministeriet kan endvidere træffe beslutning om salg af
kirken. Provenuet fra salg går til Fællesfonden uden garanti for lokal gavn.
Kirkeministeriet vil således uden nærmere bestemmelser kunne fungere som statslig
udlejnings - og salgskontor for særlige kirkebygninger. Enheden for folkekirkens
middelalderkirker vil således fremstå som en ny statslig instans uden lokal forankring.
Dette vil ikke bare skabe slør i forholdet mellem stat og kirke. Det vil også true
betydningen af de lokale strukturer, som er afgørende for folkekirkens virke.
Der findes allerede en velfungerende balance mellem lokale og nationale hensyn i
folkekirken. Det nationale hensyn varetages af stiftsøvrigheden som har kompetence,
viden og erfaring med de stifternes lokale kirker. I vedligeholdelsessager varetages
denne opgave af stiftsøvrigheden med inddragelse af nationalt udpegede
kirkekonsulenter. Opgaven finder sted i samarbejde med de lokale kirkers
menighedsråd. Opgaven har været velfungerende i generationer.
Når enheden for folkekirkens middelalderkirker udover driftsopgaver også skal have
rådgivende funktion, vil det ikke bare svække stiftsøvrighedens arbejde, det vil også
skabe endnu et bureaukratisk led. Til forskel fra stiftsøvrigheden har medarbejderne i
enheden for folkekirkens middelalderkirker ikke samme lokale kendskab. Jeg forudser,
at dette vil skabe unødvendighed langsomhed og konflikt i sagsbehandlingen.
Endvidere vil det skabe forvirring for menighedsrådene om, hvem der er rådgiverne.
Er det Stiftsøvrigheden eller er det Enheden for folkekirkens middelalderkirker?
En kirke uden lokalt ejerskab mister sin folkelige forankring og funktion som
samlingssted i sognet også dér, hvor gudstjenestedeltagelse ikke nødvendigvis er høj.
Engagementet
svække det.
- Hvor mange kirker skal enheden reelt overtage driften af? I lovforslaget angives
tallet 5. Men biskoppen over Lolland-Falster Stift udtaler til medierne den 2. juni
2025 -2 generationer vil stå mellem 30 og 50 kirker,
(https://www.dr.dk/nyheder/indland/meningsraad-vil-foraere-forfaldne-kirker-
til-faelles-kirkelig-fond). Da det er kirkeministeren, der bestemmer
udskrivningsprocenten af den del af kirkeskatten, der går til fællesfonden og
dermed til enheden for folkekirkens middelalderkirker, er det uklart, hvor stor
denne enhed vil blive ad åre og hvor store de økonomiske konsekvenser vil være
for resten af folkekirken. Dette er der ingen overvejelser over i lovforslaget.
- Landsforeningen af Menighedsråd foreslås med i bestyrelsen. Når Enheden for
folkekirkens middelalderkirker netop bestyrer kirker, som menighedsråd har
givet fra sig, er det uklart hvorfor Landsforeningen af Menighedsråd skal sidde
i bestyrelsen. Dette kan skabe unødvendige misforståelser.
- Biskopper og stiftskontorchefer bør inddrages i bestyrelsesarbejdet de har
teologisk, ledelsesmæssig og økonomisk viden og lokalt kendskab.
- , er det uklart hvordan?
Hvad er det enheden giver, som ikke allerede findes lokalt og i Stiftsøvrighedens
arbejde?
Forslaget om økonomi og kirkeskat er glidning mod mere statsstyring af Folkekirken.
- Fællesfonden bestyres under ansvar for Kirkeministeren (s.23). Lovforslaget er
udtryk for større statsstyring af Folkekirken. Folkekirken fremstår således som
en styrelse under staten som andre styrelser. Dette skaber slør i forholdet mellem
kirke og stat. Det bør derfor overvejes at demokratisere bestyrelsen af
fællesfonden for at skabe større transparens i beslutningerne og samtidigt sikre
geografisk spredning og større forankring i folkekirkens egne strukturer. I
kan lade sig inspirere af.
- Anbefalingen af national koordinering af kirkeskatten (s. 24) truer lokal
ansvarlighed. I dag sættes udskrivningsprocenten i samarbejde mellem provsti
og kommune, og samarbejdet er en del af folkekirkens lokale forankring.
Samarbejdet mellem provsti og kommune er endvidere udtryk for lokal frihed.
En national koordinering risikerer at slække både friheden og den lokale
forankring. Ganske vist består det lokale ansvar men lovforslagets proceskrav
presser mod ensretning og større statslig styring. Dette er dybt problematisk.
Med stiftsøvrighed, konsulentordning, provstier og menighedsråd har folkekirken har
allerede stærke strukturer:
- Disse strukturer bør styrkes fremfor at oprette en ny alternativ
rådgivningsfunktion i enheden for middelalderkirke.
- Styrk provstiers mulighed for at varetage driften af middelalderkirker, hvor der
ikke længere er menighedsråd, der kan varetage driften. Dette vil sikre den
lokale forankring. Og det vil helt sikkert være billigere.
- Folkekirken har ikke brug for mere statsstyring gennem initiativer i
fællesfonden. Der er på alle niveauer i folkekirken brug for flere demokratiske
strukturer, der tager udgangspunkt i lokal forankring.
Lovforslaget overser det vigtigste: Folkekirkens liv er lokalt, og derfor er den lokale
forankring i beslutningsprocesser afgørende. Svækkes denne lokale forankring vil det
skabe fremmedgørelse. Centralisering løser ingenting.
Med venlig hilsen
Morten Fester Thaysen, domprovst i Ribe.
bilag B4. Høringssvar fra provstiudvalg (Middelalderkirker)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090352.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
Skanderborg 15. august 2025
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Høringssvar fra Skanderborg Provstiudvalg ang. forslag til ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi
Først og fremmest takker provstiudvalget i Skanderborg Provsti for det meget store arbejde, der er gjort i
forhold til at finde en fælles løsning på landsplan ang. udfordringerne med kirkebygninger og økonomi.
Provstiudvalget bakker fuldstændigt op om forslaget, hvor der gives mulighed for, at Kirkeministeriet kan
oprette en enhed for folkekirkens middelalderkirker, der kan overtage bestyrelsen af en kirke, dens
inventar og kirkegård med henblik på, at kirken tages ud af brug som sognekirke. Provstiudvalget
understøtter også, at enheden udvides med årene, selvom der skal bruges yderligere midler dertil af
Fællesfonden. På den måde kan flere sogne og provstiet i yderområderne aflastes økonomisk i forhold til at
varetage vores fælles opgave med kulturarvsbevarelse også hvor folkekirkemedlemmerne er få.
Provstiudvalget ser dog med stor bekymring på forslaget om, at menighedsrådene selv skal kunne tage
beslutninger om køb og salg uden for kirkegrund, køb og salg af arealer og bygninger på eller uden for
kirkegården, opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger på eller uden for kirkegården, ligesom
menighedsrådet kan beslutte anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde og parkeringspladser til
brug for kirkegården uden forudgående godkendelse. Meget kulturarv og kirkegårdhistorie kan ødelægges
eller gå tabt på kort tid. Derfor anbefales det, at provstiudvalget fortsat skal godkende køb, salg, ombygning
og nedrivning samt store forandringer på kirkegårdene.
Derudover er ingen yderligere kommentarer til dette lovforslag.
Der er også sendt høringssvar fra Skanderborg Provstiudvalg ang. udkast til lovforslag vedr. forenkling og
bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet.
Provstiudvalget
Høringssvar om udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet (Sagsnr. 2025-4679)
På vegne af provstiudvalget og menighedsrådene i Amagerland Provsti:
Kastrup, Korsvejen, Skelgård og Tårnby Sognes Menighedsråd i Tårnby Kommune samt Dragør og
Store Maglebys Sognes Menighedsråd i Dragør Kommune.
Afgives hermed – efter drøftelser den 25. juni og den 20. august 2025 – høringssvar vedrørende
ændringsforslaget under titlen: Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet.
Provstiudvalget og menighedsrådene i Amagerland Provsti finder det meget tilfredsstillende, at det
udarbejdede forslag til ”Lov om ændringer af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov
om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v. og lov
om valg til menighedsråd” tager udgangspunkt i den gennemførte brugerundersøgelse, styregruppens
anbefalinger samt en bred politisk aftale.
Vi finder, at intentionerne i lovforslaget helt overordnet kan bidrage til nødvendige strukturelle
moderniseringer, ligesom indsatserne i forhold til et forbedret og styrket arbejdsmiljø vil være vigtige
skridt til at videreudvikle kirken lokalt.
I høringssvaret gennemgås på de følgende sider vore betragtninger vedrørende:
1. generelle forhold for menighedsrådet, personaleledelse, arbejdsmiljø og samarbejde mellem
de læge- og gejstlige søjler;
2. samarbejde med provstiet om forvaltning af kirkens ejendomme og økonomiforvaltning;
3. de demokratiske organer (menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd).
Desuden et afsnit om forhåbninger, som det videre arbejde kan give anledning til.
Afslutningsvis vil vi udtrykke kritik af, at ministeriet finder det nødvendigt at sende et så omfattende
lovforslag i høring på et tidspunkt, hvor hovedparten af aktørerne holder ferie. Ministeriet er bekendt
med, at den demokratiske samtale i denne periode er sat på pause.
Dette underbygger ikke lovforslagets intentioner om at øge kvaliteten i menighedsrådenes
opgaveløsning.
Med venlig hilsen
Torben Stærgaard
På vegne af
Menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti
2
Ad 1 Om generelle forhold for menighedsrådet, personaleledelse, arbejdsmiljø og
samarbejde
Det er positivt, at menighedrådslovens § 1 nyskrives og tydeliggør formålet med menighedsrådets
virke og rammerne for det kirkelige liv foruden dets ansvar og opgaver i forhold til arbejdspladsen og
dens personale.
Herudover også mgh’s opgaver i forhold til kirken og kirkegården mv., ansvaret for sognets økonomi og
medansvaret for den samlede økonomi i provstiet. Endelig også dets medvirken ved forskellige valg og
indstilling til vakante præstestillinger.
Menighedsrådene og provstiudvalget støtter op om:
2. Begrænsning af præsters pligt til at indgå som ”fødte medlemmer” og at provsten som
udgangspunkt ikke er født medlem i eget sogn;
3. Styrkelse og tydeliggørelse af mgh’s personaleansvar og kvalitet i ledelse gennem obligatorisk
uddannelse;
4. Pligter ift. arbejdsmiljø og herunder muligheden for – gennem en struktureret og veltilrettelagt
proces – at kunne udelukke et medlem, når et samarbejde er uopretteligt;
5. En modernisering af mødeformen, som fortsat er baseret på fysiske møder, men som
indimellem kan suppleres med online-tilstedeværelse. Tilsvarende med hensyn til en
digitalisering af mødeprotokollen og dens underskrifter;
6. Krav om menighedsmøder ifm. strukturændringer samt
7. En forenklet ansættelsesproces i flersognspastorater.
8. Med hensyn til muligheden for at kompensere menighedsrådsmedlemmer for tab af fridage
eller arbejdsfortjeneste er vi imidlertid af den opfattelse, at der i stedet bør være tale om
mulighed for at give et honorar for det arbejde, der udføres
1. Forslag om antal medlemmer af menighedsrådet og fleksibilitet med hensyn til konstitution
kan et flertal eg menighedsrådene støtte op op mens et mindretal ønsker at fastholde
muligheden for at bevare de samme antal medlemmer.
Endelig noteres det med tilfredshed, at de ledsagede bemærkninger til lovforslaget som helhed er
fyldige og udgør et godt grundlag for at forstå lovgivers intentioner.
Ad 2 Om samarbejde med provstiet om forvaltning af kirkens ejendomme og
økonomiforvaltning
De foreslåede bestemmelser vedrørende en overdragelse til provstiudvalget af bestyrelse og
forvaltning af tjenesteboligerne er menighedsrådene og provstiudvalget i udgangspunktet indstillet på
at støtte op om.
Ordningen, som udover tjenesteboligerne tillige omfatter alle præsters arbejdsredskaber i form af it-
udstyr og kontorindretning, vil være et godt redskab til at sikre mere ensartede vilkår for alle provstiets
3
præster. Særligt i forhold til tjenesteboligerne forventes det, at en sådan ordning kan nedbringe –
måske eliminere – antallet af konflikter, som arbejdsmiljøundersøgelsen har vist, eksisterer for mange
steder i landet.
Endelig frigør ordningen ressourcer i menighedsrådene, som kan bruges på opgaver, som i højere grad
vil kunne understøtte det lokale kirkeliv, hvilket er positivt.
Den foreslåede bestemmelse vedrørende sognegårde, som ligger på samme matrikel som en
tjenestebolig, synes imidlertid at være så problematisk, at det er forventningen, at menighedsråd, der
har en sådan konstruktion, må forventes at være skeptiske i forhold til at blive ”lejere” – alene med en
brugsret til deres egen sognegård.
Samlet set betyder det, at vi derfor kun kan støtte op om disse ændringer, såfremt de regler, loven
giver bemyndigelse til at udforme, kan sikre de menighedsråd, der har sognegård og en tjenestebolig
på samme matrikel, den fornødne indflydelse på, hvordan sognegården vedligeholdes og indrettes.
Forslagene vedrørende fjernelse af krav om godkendelse i forhold til kirkegårde henholdsvis
muligheder for samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg henholdvis til muligheder om
samarbejde mellem provstiudvalg kan vi støtte op om.
Ad 3 Om de demokratiske organer (menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd)
Med hensyn til forslagene om at ændre valgformen for valg til provstiudvalg og stiftsråd kan vi støtte op
om disse.
Selvom valgforsamlingen indtil videre fremstår som noget uforudsigelig, anses det for at være en
fordel at have nogenlunde ensartede regler og valgformer til de demokratiske organer.
I den forbindelse er ministeriets beslutning om at fjerne muligheden for at invitere folkekirkens
medlemmer til valgforsamling via eBoks både kritisabel og uforståelig. Det bør være en mulighed ved
fremtidige valg.
Forhåbninger, som ministeriet opfordres til at tænke ind i den forestående proces.
Ved udformningen af det endelige lovforslag m.m. vil vi opfordre ministeriet til at overveje at erstatte
ordet professionalisering, som udspringer af en omsiggribende new-speak. Ingen bliver professionel
af et 3-dages kursus, men forhåbentlig i stand til at løse opgaverne med den fornødne kvalitet.
Tilsvarende håber vi, at ordet umistelig, som anvendes om nogle kirkegårde kan erstattes af ord som
vigtige kulturværdier og lign. Dette fordi kirkegårde i lokalsamfundet generelt opfattes som umistelige.
Det betydelige arbejde der ligger i lovforslaget, som udmøntning af projektet ”Forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet”, tegner på mange måder rigtig godt for det fortsatte
arbejde med det lokale kirkeliv.
Øget samarbejde og mere kvalitet eller professionalisering af opgaveløsningen er der behov for, når
kompleksiteten i både personale- og økonomiforvaltning er stigende samtidig med, at medlemstallene
er vigende.
Intentionerne med mere samarbejde er derfor gode, men den fælles opgaveløsning kan styrkes endnu
mere.
4
Provstiudvalgene indgår allerede nu i de fremlagte forslag, men der savnes tydelige signaler om
hvordan det sikres, at de kan magte og leve op til de nye opgaver.
Tilsvarende savnes også initiativer til at styrke stiftsrådene, som også er et aktiv i forhold til den fælles
opgaveløsning. Her opfordres ministeriet til i den forestående proces at arbejde for at tydeliggøre
stiftrådenes opgaver og beføjelser. I samme forbindelse bør det indgå, at give stiftsrådene mulighed
for at indgå samarbejder på tværs af stifter og provstier, herunder for at kunne oprette juridiske
enheder på samme måde som andre fællesskaber har mulighed for.
Endelig med hensyn til forslaget om at nedbringe antallet af menighedsrådsmedlemmer, bør det indgå
i ministeriets overvejelser, hvordan rådenes medlemmer kan honoreres (kompenseres), i de tilfælde
hvor de samme opgaver skal løses af færre medlemmer.
Bilag til høringssvar 1 fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti
Side 1
Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse og styrket fokus på arbejdsmiljø
og samarbejdet mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken
- vedrører menighedsrådsloven, LBK 1299 af 8. november 2023
Forslag Almindelige
bemærkninger
Lovforslagets
§ og nr.
Forslag til
høringssvar
. Den § 1, nr. 1- Ingen bemærkninger
å
Ingen bemærkninger
ner.
- Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
-16,
-
Ingen bemærkninger
å
- - af
menighedsrådene (4)
kan støtte forslaget
mens et mindretal (2)
ønsker at fastholde
det samme antal
medlemmer som nu .
å
Ingen bemærkninger
§ 1, nr. 16- Ingen bemærkninger
Bilag til høringssvar 1 fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti
Side
Forslag Almindelige
bemærkninger
Lovforslagets
§ og nr.
Forslag til
høringssvar
-dages kursus for
-
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
-
-
Ingen bemærkninger,
MEN det anbefales,
at iværksætte
udvikling og
implementering af et
underskriftssystem
når lovforslaget er
vedtaget, herunder at
give menighedsråd
mulighed for af
afprøve/anvende det,
så snart det er muligt
.
Ingen bemærkninger
- - Ingen bemærkninger
Bilag til høringssvar 1 fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti
Side
økonomiforvaltning i provstiet
- vedrører økonomiloven, LBK 424 af 19. april 2023
Forslag Almindelige
bemærkninger
Lovforslagets §
og nr.
Forslag til
høringssvar
Afsnit 2.2. § 2, nr. 15
Ingen
bemærkninger,
under forudsætning
af nedenstående
vedr. sognegårde
beliggende på
samme matrikel
som en tjenestebolig
kan tilgodeses.
lfælde, hvor
å
Afsnit 2.2. § 2, nr. 15
å
Afsnit 2.2. § 2, nr. 15
å
Afsnit 2.2. § 2, nr. 14, 17, 18
og 21
å
Afsnit 2.2. § 2, nr. 15 Foruden brugsret
skal det sikres, at
menighedsrådet i
bredere forstand har
den fornødne
hvordan
sognegården
vedligeholdes og
indrettes.
Afsnit 2.2. § 2, nr. 15 og § 3,
nr. 4
Ingen bemærkninger
Afsnit 2.3. § 1, nr. 51-57 Ingen bemærkninger
Bilag til høringssvar 1 fra menighedsråd og provstiudvalg i Amagerland Provsti
Side
Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske
organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
Forslag Almindelige
bemærkninger
Lovforslagets
§ og nr.
Forslag til
høringssvar
å
år
Afsnit 2.3. § 2, nr. 8 og 12 Ingen bemærkninger
å
Afsnit 2.3. § 2, nr. 20 Ingen bemærkninger
-
Afsnit 2.3. § 1, nr. 11
§ 4, nr. 5 § 5, nr.
1-4
Ingen bemærkninger
Provstiudvalget
Høringssvar om udkast til lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens
økonomi (Sagsnr. 2025-5593)
(Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om
foreløbige ligningsbehov)
På vegne af provstiudvalget og menighedsrådene i Amagerland Provsti:
Kastrup, Korsvejen, Skelgård og Tårnby Sognes Menighedsråd i Tårnby Kommune samt Dragør og
Store Maglebys Sognes Menighedsråd i Dragør Kommune.
Afgives hermed – efter drøftelser den 25. juni og den 20. august 2025 – høringssvar vedrørende
ændringsforslaget under titlen:
Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og
orientering om foreløbige ligningsbehov.
Vedr. § 1 Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker,
herunder oprettelse af en enhed for folkekirkens middelalderkirker
Menighedsrådene og provstiudvalget støtter op om initiativet til at tage et antal middelalderkirker ud af
brug og finder de anførte begrundelser velbegrundede. Dog vurderer vi, at den foreslåede
fremgangsmåde er unødigt omkostningstung og kompleks.
Den gældende lovgivning tildeler hverken menighedsråd, provstiudvalg eller biskoppen initiativret i
forhold til lukning af kirker. Den foreslåede lovændring giver alene menighedsrådene denne ret.
Det anbefales, at initiativretten udvides til også at omfatte provstiudvalg og biskopper.
Stiftsrådet i Københavns Stift har tidligere taget initiativ til en struktursamtale, hvilket førte til en
velovervejet nedlæggelse af flere kirker. Vi foreslår derfor, at initiativretten ligeledes tildeles
stiftsrådene, som har et samlet overblik over stiftets behov for både nedlæggelser og nyopførelser af
kirkebygninger.
Det bør desuden lovfæstes, hvordan processen for nedlæggelse af kirker skal gennemføres, med
inddragelse af de eksisterende råd og udvalg.
Den foreslåede enhed for folkekirkens middelalderkirker skal ifølge lovforslaget ledes af en bestyrelse,
have fire medarbejdere og et årligt budget, som i de første år stiger fra 4 til 7 mio. kr. og skal omfatte 5
kirker. Der savnes et længerevarende perspektiv, og i den forbindelse en beskrivelse af, hvordan en
afvikling af ordningen kan ske, såfremt ”solnedgangsklausulen” efter 5 år fører til en lukning af
enheden.
Det anbefales, at forslaget genovervejes, herunder med henblik på at medinddrage provstiudvalg,
stiftsråd og biskopper.
Vedr. § 2. Den lokale budgetproces
2
Det fremgår, at formålet med lovforslaget er at sikre, at den gennemsnitlige samlede
kirkeskatteprocent ikke overstiger det nuværende niveau på 0,87 % på landsplan. Med lovforslaget
implementeres en proces, som gennem koordinering mellem biskopper og provstiudvalg har til formål
at sikre, at det nuværende niveau kan fastholdes.
Menighedsrådene og provstiudvalgene i Amagerland Provsti har stor sympati for intentionerne i
lovforslaget, som på sigt også kan bidrage til at sikre, at folkekirken, på det tidspunkt hvor et dalende
medlemstal vil medføre et mindre provenu af udskrivningsgrundlaget, ikke vil resultere i en vækst i
antal udmeldelser af folkekirken.
I overvejelserne om kirkeministerens kompetence til at fastsætte regler på området, konkluderes det,
at sådanne regler ikke kan omfatte størrelsen af kirkekassernes udgifter, men derimod godt
processkridt, som giver den fornødne indsigt i udviklingen af udgifterne i forbindelse med
budgetprocessen.
Da de beskrevne processer i det hele påtænkes udført i et samspil mellem provstiudvalg og
biskopperne, og med hensyn til en konsolidering af oplysningerne til processer i Københavns Stift, ser
menighedsrådene og provstiudvalget i Amagerland Provsti ingen grund til, at en sådan proces skal
lovfæstes.
Vi vil derimod opfordre til, at biskopperne tager initiativ til, at folkekirken selv gennemfører en sådan
ordning.
Domkirkepladsen 4
4000 Roskilde
+45 4635 0874
roskilde.domprovsti@km.dk
Aalborg Budolfi Provstiudvalg
Folkekirkens Hus, Gammel Torv 4
9000 Aalborg
Tlf.: 98 12 27 11
Mail: aalborgbudolfi.provsti@km.dk
Aalborg, den 22. august 2025
Til By-, Land- og Kirkeministeriet (via mail)
Høring over udkast til lovforslag vedr. forenkling og bedre understøttelse af
menighedsrådsarbejdet.
Provstiudvalget har behandlet denne høring på møde d. 21. august 2025.
Provstiudvalget har følgende bemærkninger, til de overordnede områder:
Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse, styrket fokus på arbejdsmiljø og
samarbejde mellem de gejstlige og læge funktioner i folkekirken.
Provstiudvalget er betænkelige ved forslaget om, at antallet af menighedsrådsmedlemmer skal
nedsættes til maksimalt 10, med mulighed for 1 yderligere medlem. Provstiudvalget finder, at det
giver en øget arbejdsbyrde til de tilbageværende medlemmer i menighedsrådet, fordi der bliver
færre hænder til at løse de samme opgaver. Dette forekommer uheldigt, i et forslag, som samlet set
handler om at forenkle menighedsrådenes arbejde.
Den store og gode kontakt mellem menighedsrådsmedlemmer og frivillige vil i store sogne blive
reduceret med væsentlig færre berøringspersoner mellem menighedsråd og de mange frivillige. Det
anser provstiudvalget som yderst uheldigt.
Den nuværende model, hvor biskoppen har mulighed for at godkende muligheden for et reduceret
antal medlemmer i menighedsrådet, anser provstiudvalget som værende velfungerende.
.
Præster og provsters medlemskab af menighedsråd.
Provstiudvalget anser det for væsentligt for kontinuitet og fællesskab, at præster og provst er
fuldgyldige medlemmer af menighedsråd. Det bør også gælde ansættelser under fuld tid.
Provsten er dermed fuldgyldigt medlem i det sogn, hvortil provstens tjeneste er knyttet.
Aflastning af menighedsrådenes forvaltning af fast ejendom og styrkelse af samarbejdet om
økonomiforvaltning i provstiet.
Provstiudvalget mener, at det er en god løsning, at den foreslåede administration af tjenesteboliger,
landbrugsejendomme, jorder mv. som udgangspunkt kan flyttes til provstiudvalget. Men det er
provstiudvalgets opfattelse, at det er afgørende for et godt samarbejde herom, at det sker på frivillig
basis, fordi menighedsrådene har lyst til at tilslutte sig et samarbejde herom. Menighedsrådene
bevarer medansvar og medinddragelse ved at vælge denne løsning, og der bliver tale om et
fællesskab frem for en centralisering.
Den nye økonomilov giver efter provstiudvalgets mening et tilstrækkeligt grundlag for denne
løsning - både administrativt og økonomisk.
Styrkelse og forenkling af reglerne om valg og sammensætning af de lokale demokratiske
organer: menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd.
Den foreslåede ændring valgformen for valg til provstiudvalg, til valgforsamlingsmodellen, som
anvendes til menighedsrådsvalg, ser provstiudvalget som en god model.
Det samme bør gælde for valg af menighedsrepræsentanter til stiftsråd.
Provstiudvalget finder det fornuftigt, at der forventes fastsat regler om, at biskoppen kan udskrive
udfyldningsvalg, hvis et medlem af stiftsrådet dør eller udtræder af stiftsrådet, og der ikke er
stedfortrædere, som kan indtræde på vedkommendes plads.
Tilføjelse.
I Aalborg Budolfi Provsti ser vi en udfordring i reglerne om præsternes mulighed for
udlejning af hele eller dele af tjenesteboligen.
Som reglerne er i dag, er det menighedsrådet, der godkender udlejningen. Det gælder også,
selv om vi i Aalborg Budolfi Provsti har samarbejde om fælles administration af alle vores
præsteboliger. Et samarbejde styret af et underudvalg under provstiudvalget.
Udfordringen i dag er, at der ikke er en genbehandling/opsigelsesmulighed af udlejningen
f.eks. med fast ansat åremål, eller ved ny behandling efter nyvalg til
menighedsråd/provstiudvalg med opsigelsesfrist f.eks. på 1 år.
Ovennævnte ser vi gerne konkretiseret på rette sted i lovgivningen.
Eventuelle spørgsmål til ovenstående høringssvar kan rettes til Aalborg Budolfi Provsti.
Med venlig hilsen
på provstiudvalgets vegne
Peter Stilling
(formand)
Til By-, Land- og Kirkeministeriet (via mail)
Høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
Provstiudvalget har behandlet denne høring på møde d. 21. august 2025.
Provstiudvalget har følgende bemærkninger.
Oprettelse af enhed for folkekirkens middelalderkirker.
Provstiudvalget ser positivt på, at man fra central hånd ønsker at se nærmere på de udfordringer
som nogle menighedsråd i landdistrikter med mange middelalderkirker oplever. Provstiudvalget er
dog betænkeligt ved, om den foreslåede model kan løse de udfordringer, som der er i visse områder
af landet. Forslaget kan indgå som en af de mange veje, som på sigt skal finde løsninger på både
håndtering og finansiering af vedligeholdelsen af de mange værdifulde kirker, som findes især på
landet med beskedent ligningsgrundlag.
Provstiudvalget er desuden betænkelige ved, at finansieringen af enheden ifølge forslaget sker ved
en forhøjelse af landskirkeskatten, som dermed forventes modsvaret af tilsvarende besparelser på
lokalt niveau. Hvis dette er tilfældet, kan provstiudvalget kun se, at midlerne til enheden vil gå fra
kirkelivet i sognene. Dette er ikke hensigtsmæssigt.
Provstiudvalget mener, at der skal arbejdes for en model for løsningen af denne opgave, hvor alle i
samfundet skal være med i løsningen af bevarelsen, og ikke kun folkekirkemedlemmer.
Procesmæssige regler for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov.
Provstiudvalget har forståelse for, at man ønsker at sikre en bedre koordinering for at holde
landskirkeskatten i ro, men modellen må undgå at være administrativ krævende.
Eventuelle spørgsmål til ovenstående høringssvar kan rettes til Aalborg Budolfi Provsti.
Med venlig hilsen
på provstiudvalgets vegne
Peter Stilling
(formand)
Til By- Land og Kirkeministeriet
HERNING PROVSTIERNE
Herning Provstikontor Gl. Kirkevej 33, 7400 Herning
Høringssvar fra Herning Nordre og Herning Søndres provstiudvalg, sagsnr. 2025-
5593 (Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker
mv.
Det fælles provstiudvalg for de to Herning provstier takker for muligheden for at afgive høringssvar omkring
understøttelse af menighedsrådene vedligeholdelse af middelalderkirker mv.
Oprettelse af enhed for folkekirkens middelalderkirker
Provstiudvalget finder det fornuftigt og en god ide, at der sætter fokus på vedligeholdelse af vores
middelalderkirker. Provstiudvalget støtter op om at få igangsat en opsamling af viden om vedligeholdelse af
middelalderkirkerne med en hensigt om at skabe videndeling blandt fagpersoner i sognene. Vi anbefaler, at
netværket også inkluderer de bygningskonsulenter, der i øjeblikket bliver ansat på provstiniveau mange
steder, og som bl.a. rådgiver menighedsrådene.
Provstiudvalget støtter, at enheden ligger ved en stiftsadministration uden for de store byer.
Provstiudvalget undrer sig over størrelsen og budgettet til enheden. Provstiudvalget finder, at fire årsværk
lyder af meget til de beskrevne opgaver. Budgettet vurderes også værende for højt, og provstiudvalget
sætter spørgsmålstegn ved, at finansieringen af enheden, som forudsat, kan findes ved tilsvarende
besparelser på lokalt niveau.
Provstiudvalget vil anbefale, at der udarbejdes tydelige og entydige evalueringskriterier fra enhedens start,
så evalueringen efter 5 år sker efter fastsatte kriterier, der er kendt fra starten.
Procesmæssige regler for provstiudvalgenes drøftelse af de lokale kassers ligningsbehov
Provstiudvalget vil gøre opmærksom på, at vi ikke drøfter ligningsbehov, men udarbejder budgetter på
baggrund af det ligningsprovenu, vi får oplyst ved den gældende kirkeskat. Derved sikrer provstiudvalget, at
kirkeskatten fastholdes på nuværende niveau.
Provstiudvalget vil gøre opmærksom på, at provstiudvalget ikke kender ligningsbeløbet, før kommunen
melder ud i starten af juli måned. Derudover modtager provstiudvalget først de foreløbige budgetter med
budgetønsker fra menighedsrådene den 15. juni. Det vil altså først være muligt for provstiudvalget at give
et kvalificeret bud til biskoppen i midten af juli måned, da det først vil være her, at provstiudvalget kender
ligningsbeløbet fra kirkeskatten samt de reelle behov til det efterfølgende budgetår.
Derfor mener provstiudvalget ikke, at det vil være muligt for provstiudvalget senest den 15. maj at afgive
en meningsfuld foreløbig vurdering til stiftets biskop om ligningsbehovet forventes fastholdt, forøget eller
reduceret, herunder hvor meget ligningen forventes forøget eller reduceret.
På vegne af provstiudvalget i Herning Nordre og Herning Søndre provstier.
Til By- Land og Kirkeministeriet
HERNING PROVSTIERNE
Herning Provstikontor Gl. Kirkevej 33, 7400 Herning
______________________________ _________________________________
Brian Krüger Iversen Carsten Hoffmann
Provst Herning Søndre provsti Provst Herning Nordre provsti
Brønderslev Provsti
Algade 69, 9700 Brønderslev
Tlf. 24 25 00 78
Mail broenderslev.provsti@km.dk
Hjemmeside www.broenderslevprovsti.dk
Brønderslev den 24. august 2025
Til By-, Land og Kirkeministeriet
km@km.dk
Sagsnr. 2025- 5593
Høringssvar over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
Generelt
Vi støtter generelt forslag, hvor der er tale om regelforenkling og øget selvbestemmelse til provstiudvalg
og menighedsråd. I det konkrete lovforslag har vi dog følgende kommentarer:
Oprettelse af en fællesfond til drift af middelalderkirker
Vi har sympati for tanken, men finder forslaget om kun 5 kirker for begrænset. Det bør være væsentligt
flere. Samtidig mener vi, at vedligeholdelse af middelalderkirker bør være en samfundsmæssig opgave
ikke kirkens da nogle af disse kirker alene bevares af kulturhistoriske grunde og ikke nødvendigvis
understøtter det kirkelige liv i sognene.
Årlig koordination af kirkeskatten / Foreløbig ligningsbehov
Vi forstår ønsket om, at kirkeskatten ikke skal stige. Men dette er en markant principiel ændring, at der
skal ske en koordinering af ligningsbehovet. Hidtil har det været det enkelte provstiudvalg i samarbejde
med menighedsrådene, der har drøftet den kirkelige aktivitet og fastsat ligningen derefter. Med
lovforslaget skal der ske en national koordinering.
Samtidig pålægges denne koordinering at ske, inden vi har udmelding fra Indenrigsministeriet om
udskrivningsgrundlag, prisstigninger m.m. og inden budgetterne er drøftet. Ifølge den seneste
økonomilov kan budgetprocessen udskydes til efteråret, netop for at sikre en lettere administrativ opgave
for menighedsråd og provstiudvalg.
Administrativt mener vi derfor, at denne ekstra opgave og byrde bør udgå. Til gengæld bør det overvejes,
hvordan økonomien i fællesfondene kan styres bedre fremover
Afslutning
Vi ønsker fortsat godt arbejde med lovforslaget og står naturligvis til rådighed, hvis der ønskes en
uddybning af ovenstående.
Med venlige hilsen
Brønderslev Provsti
Formand
Anders B. Hummelmose
anders@hummelmose.com
1
Fredericia Provsti · Kirkernes Hus · Christiansvej 6 · 7000 Fredericia · tlf. 76 20 65 21 · fredericia.provsti@km.dk
www.fredericia-provsti.dk
Fredericia, 22.08.2025
Høringssvar fra Fredericia Provstiudvalg vedr. udkast til lovforslag vedr. understøttelse af
menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
(BLKM’s sagsnr. 2025-5593).
Fredericia Provstiudvalg har på et møde 21.08.2025 drøftet sammenfatning af rapporten fra udvalget vedr.
bæredygtig finansiering af Folkekirkens opgaver og ønsker at afgive nedenstående høringssvar til udvalgets
anbefalinger:
1. Forhøjelse af udligningstilskuddet (Boks 2 side 15):
Provstiudvalget ser positivt på en forhøjelse af udligningstilskuddet via en forhøjelse af landskirkeskatten.
2. Oprettelse af en fælles enhed for administration af Folkekirkens middelalderkirker (Boks 3, side 18):
Provstiudvalget ser positivt på muligheden for, at menighedsråd kan aflevere administrationen for
kirkebygninger, der ikke længere er nødvendige for at være kirke i det pågældende sogn, til en anden
instans. Dog er provstiudvalget af den opfattelse, at det er helt ude af proportioner at bruge op til 7 mio. kr. til
at dække driftsudgifterne for en enhed bemandet med 4 medarbejdere til at vedligeholde ca. fem
middelalderkirker, der er taget ud af drift. Det er uantageligt, at driften af disse bygninger skal betales af
kirkeskatten. Beløbet er ikke bare helt ude af proportion, men er dernæst også Folkekirken aldeles
uvedkommende. Udgiften til vedligehold af disse bygninger burde bæres af Nationalmuseet eller
Kulturarvsstyrelsen eller en anden kulturbærende institution.
3. Oprettelsen af et udvalg, der skal arbejde med fordeling og anvendelse af Folkekirkens
præsteårsværk (Boks 4, side 22)
Provstiudvalget er enig i, at der er behov for at se på en fordeling, så alle geografiske områder har en
passende betjening. Dog stiller provstiudvalget sig kritisk over for, at der skal opkræves flere penge til
bevaring af bygninger (der ovenikøbet er taget ud af brug) i stedet for til flere præstestillinger.
Provstiudvalget foreslår, at det – i stedet for et landsdækkende udvalg - er biskopperne i de enkelte
stifter, der i samarbejde med deres provster fordeler præstestillingerne.
4. Fremtidig fremskrivning af landskirkeskatten (Boks 5, side 25)
Provstiudvalget har forståelse for behovet for en regulering af landskirkeskatten og fremskrivning med den
procentmæssige udvikling i udskrivningsgrundlaget, men provstiudvalget er uenig i, at landskirkeskatten altid
som minimum skal fremskrives med pris- og lønregulering af fællesfondens samlede økonomiske ramme for
året forinden.
5. Omprioriteringsbidraget (Boks 6, side 26)
Provstiudvalget har ingen indvendinger imod forslaget om at fællesfondens omprioriteringsbidrag først
træder i kraft i det tredje budgetoverslagsår.
6. Folkekirkens inddragelse i prioritering af ministeriets administrations- og udviklingsopgaver for
Folkekirken (Boks 7, side 31)
Provstiudvalget er imod den foreslåede forøgelse af Fællesfondens betaling for ministeriets løbende
administrationsudgifter fra 3,6 mio. kr. til 6,8 mio. kr. Provstiudvalget har den holdning, at alle ministeriernes
driftsudgifter burde dækkes af finansloven, i stedet for at ministerier opkræver penge for at servicere deres
ressortområder.
7. Årlig koordination mellem biskopper og provstiudvalg (Boks 8, side 37)
Provstiudvalget synes, at det er uforståeligt, at ministeriet påtænker at pålægge provstierne en merudgift i
form af et forøget bidrag til landskirkeskatten og samtidig forventer, at alle provstier holder
2
Fredericia Provsti · Kirkernes Hus · Christiansvej 6 · 7000 Fredericia · tlf. 76 20 65 21 · fredericia.provsti@km.dk
www.fredericia-provsti.dk
kirkeskatteprocenten i ro. Samtidig lægges der (i det andet lovforslag) op til, at administrationen af
præsteembedernes ejendom i form af præsteboliger og landbrugsarealer fremover skal varetages af
provstiet, som de fleste steder vil blive nødt til at ansætte ekstra arbejdskraft eller finde andre
omkostningstunge løsninger til denne nye administrative opgave, som hidtil er blevet løst af frivillige
menighedsrådsmedlemmer.
Provstiudvalget fastholder, at det er provstiudvalgets kompetence at fastsætte driftsrammer,
anlægsbevillinger og projektbevillinger for de lokale kasser og dermed at fastsætte det
ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen, jf. Lov om Folkekirkens Økonomi § 7. Dermed er det
provstiudvalgets kompetence at afgøre, om der er behov for større ligningsbeløb (og som følge deraf en
større kirkeskatteprocent) for at kunne dække ovennævnte udgifter til landskirkeskat og øget administration i
provstierne.
Provstiudvalget er imod den foreslåede model, hvor der lægges op til en årlig drøftelse mellem biskoppen og
stiftets provster inden 15. juni, om et evt. øget ligningsbehov i nogle provstier kan modsvares af reduceret
ligningsbehov i andre, herunder evt. ved midlertidig reduktion af de lokale kassers kassebeholdning
(hovedrapporten side 26). Provstiudvalget holder fast i, at hverken provster eller provstiudvalg skal føle sig
presset til at afgive noget af provstiudvalgets kompetence til at fastlægge det lokale ligningsbeløb.
Med venlig hilsen
På vegne af Fredericia Provstiudvalg
Søren Fibiger-Olesen, provstiudvalgsformand
Ulrik Overgaard, provst
Til
By- Land- og Kirkeministeriet
km@km.dk
Randers den 19. August 2025
Sagsnr. 2025 5593
Høringssvar fra Randers Nordre provstiudvalg vedr. udkast til lovforslag vedr. understøttelse af
menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
Vi har den 1. juli 2025 modtaget høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes
vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
med frist for bemærkninger den 25. august 2025.
Randers Nordre provstiudvalg har følgende bemærkninger:
Vi kan fuldt ud bakke op om det samlede lovforslag og hensigterne heri.
Med venlig hilsen
Randers Nordre provstiudvalg
HØRINGSSVAR FRA PROVSTIUDVALGET I NØRREBRO PROVSTI, KØBENHAVNS STIFT, TIL
UDKAST TIL LOVFORSLAG VEDR. UNDERSTØTTELSE AF MENIGHEDSRÅDENES
VEDLIGEHOLDELSE AF MIDDELALDERKIRKER OG ORIENTERING OM FORELØBIGE
LIGNINGSBEHOV MED SAGSNR. 2025- 5593
Enstemmigt vedtaget på ekstraordinært Provstiudvalgsmøde 18. august 2025
Provstiudvalget for Nørrebro provsti ser ingen grund til at oprette en ny fællesfondsinstitution i form af
en enhed for folkekirkens middelalderkirker, som kun vil afstedkomme store udgifter til ansættelse af
dermed vil forringe det lokale kirkeliv.
I udkastet til lovforslaget forventes det at denne nye enhed”
-
overtagelse af ca. fem middelalderkirker.”
ude af propositioner at ville . Langt
i landet
bedst og ikke mindst og væsentligst billigst ved.
, er der
allerede kompenseret for med
,
som kirkeministeren har besluttet at
Provstiudvalget for Nørrebro provsti fastholder, at det forsat selv skal være folkekirken, der fastsætter
og omfattende bureaukratiske
AARHUS NORDRE PROVSTI
Vejlby Centervej 25
8240 Risskov
tlf.: 20759382
e-mail: aarhusnordre.provsti@km.dk
21. august 2025
Til By-, Land og Kirkeministeriet
Tak for de fremsatte forslag til ændringer af lov om folkekirkens bygninger og kirkegårde, lov om
bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi, som skal
understøtte menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker, samt give procesrammer om
drøftelser om foreløbige ligningsbehov i stift og på nationalt niveau.
Med lovforslaget implementeres forslaget om en enhed for folkekirkens middelalderkirker og
forslaget om, at provstiudvalgene tidligt i den lokale budgetproces skal orientere biskoppen om det
foreløbige ligningsbehov til kirkekasserne og provstiudvalgskassen.
Provstiudvalget for Aarhus Nordre provsti kan anbefale forslaget. I forhold til koordination i
forbindelse med fastsættelse af kirkeskatten finder provstiudvalget balancen afgørende, at
kompetencen til at fastsætte ligningsbehovet fortsat ligger hos provstiudvalget/budgetudvalget
samtidig med, at den lokale økonomis udvikling også gøres til genstand for drøftelser på stifts og
nationalt niveau.
På vegne af provstiudvalget i Aarhus Nordre Provsti.
Med venlig hilsen
Esben Thusgård
Provst Aarhus Nordre Provsti
Folkekirken i Aarhus
Vejlby Centervej 25 8240 Risskov
M: 51 14 73 87
E: etk@km.dk
W: fkaa.dk
19. august 2025
kirk –
–
dog . I
.
en
– Vi
.
– –
–
–
–
–
–
7.
-
e.
- Formand get –
SKADS PROVSTI
_______________________________________________________________________________________
Skovvej 2, 6700 Esbjerg
Telefon: 51 72 12 92 E-mail: skads.provsti@km.dk
CVR 21283843 EAN/GLN nr. 5798000857926 www.skadsprovsti.dk
Til By-, Land- og Kirkeministeriet
km@km.dk
Esbjerg, den 25. juli 2025
Sagsnr. 2025-5593
Høring over udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af
middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
Som provst i folkekirken vil jeg gerne give et kritisk, men konstruktivt høringssvar til det foreliggende
gode intentioner, men lider under alvorlige mangler i forståelsen for folkekirkens struktur, engagement og
livsnerve nemlig det lokale.
Der er tre punkter som jeg mener, man skal forholde sig kritisk til:
1. Centralisering og statsliggørelse truer lokale strukturer
Oprettelsen af en ny enhed under Fællesfonden fjerner ejerskab og beslutningskompetence fra
menighedsråd, provstier og stifter. I stedet samles magt og beslutninger i en central instans, langt fra den
kontekst og de mennesker, der bruger kirkerne. Det risikerer at svække tilliden og det lokale engagement.
2. Svækkelse af menighedsråds og stifters myndighed
Den fine balance mellem det lokale og det nationale i folkekirken forrykkes. Forslaget ser bort fra den
nødvendige gensidighed mellem lokal forankring og overordnet koordinering.
3. Risiko for tab af lokalt ejerskab og engagement
En kirke uden lokalt ejerskab mister sin folkelige forankring og funktion som samlingssted i sognet også
dér, hvor gudstjenestedeltagelse ikke nødvendigvis er høj. Engagementet kan ikke administreres oppefra.
SKADS PROVSTI
_______________________________________________________________________________________
Skovvej 2, 6700 Esbjerg
Telefon: 51 72 12 92 E-mail: skads.provsti@km.dk
CVR 21283843 EAN/GLN nr. 5798000857926 www.skadsprovsti.dk
Enheden og funktionen en uklar konstruktion
og over hvem?
men hvorfor netop denne aktør? Det
skaber ubalance og repræsentationsproblemer.
de har teologisk, ledelsesmæssig og
økonomisk viden og lokalt kendskab.
hvordan konkret? Der savnes mekanismer, der
sikrer reel forankring og transparens.
Lovforslagets tanker om økonomi og kirkeskat er glidning mod statsstyring
frihed.
processer og krav presser mod en statslig styringsmodel, som fjerner
fleksibilitet.
rker kan fremover bestyres af enheden dette bryder med grundlæggende ejerskabsprincipper.
et usædvanligt indgreb i den lokale
dispositionsret.
Hvad bør i stedet overvejes?
Folkekirken har allerede stærke strukturer:
Disse bør styrkes frem for at omgås eller erstattes. Man må spørge: Er der reelt behov for en ny enhed og
hvorfor ikke i stedet styrke det eksisterende?
SKADS PROVSTI
_______________________________________________________________________________________
Skovvej 2, 6700 Esbjerg
Telefon: 51 72 12 92 E-mail: skads.provsti@km.dk
CVR 21283843 EAN/GLN nr. 5798000857926 www.skadsprovsti.dk
Forslag til ændret tilgang
1. Undlad at oprette en ny enhed styrk de eksisterende strukturer.
2. Indfør forsøgsordninger i udvalgte stifter med øget støtte og koordination og evaluer.
3. Giv målrettet støtte til økonomisk pressede menighedsråd.
4. Bevar og udbyg lokal medindflydelse også i økonomi.
5. Involver kommuner og lokalsamfund, hvor det giver mening.
Lovforslaget overser det vigtigste: Folkekirkens liv er lokalt. Det er her, mennesker bliver døbt, konfirmeret
og begravet. Her samles menigheder også i tyndtbefolkede områder. En løsning uden lokal forankring vil i
bedste fald skabe fremmedgørelse i værste fald nedslidning og tab af tillid.
Centralisering løser ikke problemerne den flytter dem.
Provst Kræn Christensen
Formand for Skads Provstiudvalg
bilag B10. Høringssvar fra øvrige (Middelalderkirker)
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l68/bilag/1/3090358.pdf
Offentligt
L 68 - Bilag 1
Kirkeudvalget 2025-26
By-, Land- og Kirkeministeriet
22. august 2025
Høringssvar vedr. 2025 5593: Udkast til lovforslag vedr. understøttelse af menighedsrådenes
vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov
Tak for lejligheden til at afgive høringssvar.
Vedr. den påtænkte enhed vedr. middelalderkirker: Vi gør opmærksom på, at der i FUV-regi i
forbindelse med varetagelse af projekt ifferentieret vedligeholdelse i
samarbejde med fem af folkekirkens stifter er afdækket et stort behov for opkvalificering af
provstiernes bygningskyndige, hvor der er meget forskellige forudsætninger for varetagelse af
opgaven.
Et sådant kursus blev udviklet og afholdt i FUV-regi i efteråret 2024 og yderligere et kursus forventes
afholdt efteråret 2025.
På basis af erfaringerne fra projektet samt kursusudvikling og -afholdelse indgår FUV gerne i
samarbejde med en kommende enhed for middelalderkirker.
Med venlig hilsen
Birgitte Stoklund Larsen Elof Westergaard
Rektor Bestyrelsesformand