Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Langelinie Allé 17
2100 København Ø
T: 3529 1000
CVR: 10150817
@: erst@erst.dk
W: erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
1
Oversigt over myndigheder og organisationer m.v., der høres over for-
slag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v. (Lem-
pelse af dispensationsadgang ved særlige arrangementer samt adgang
til detailsalg på helligdage og øvrige lukkedage i visse byer)
3F
Advokatsamfundet/Advokatrådet
Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV)
Akademikerne (AC)
Alle biskopper
Alle byretter
Ankestyrelsen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
ATP - Arbejdsmarkedets Tillægspension
Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD)
Beskæftigelsesrådet (BER)
Bryggeriforeningen
Business Danmark
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)
CEPOS – Center for Politiske Studier
CEREDA
CO10
Coop Danmark A/S
Copenhagen Business School
Danish Venture Capital and Private Equity Association
Danmarks Restauranter og Caféer (DRC)
Danmarks Statistik
Dansk Aktionærforening
Dansk Annoncørforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Detail
Dansk Ejendomsmæglerforening
[dato]
Sag nr. 2024-12701
Offentligt
L 72 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2025-26
2
Dansk Erhverv
Dansk Erhvervsfremme (DEF)
Dansk Industri
Dansk Iværksætterforening
Dansk Metal
Dansk Standard
Dansk Transport og Logistik (DTL)
Danske Advokater
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
Danske Guldsmede og Urmagere
Danske Handicaporganisationer (DH)
Danske Helsekostforretningers Brancheforening
Danske Regioner
Datatilsynet
Danske Shipping- og Havnevirksomheder
De Samvirkende Købmænd (DSK)
Den Danske Aktuarforening
Den Danske Dommerforening
Den Danske Finansanalytikerforening
Den Danske Fondsmæglerforening
Den Danske Præsteforening
Det Faglige Hus
Det Økonomiske Råds Sekretariat
DIRF - Dansk Investor Relations Forening
DM
Domstolsstyrelsen
DSR – Dansk Sygeplejeråd
Effektivt Landbrug
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation
Finans Danmark
Finansforbundet
Finansiel Stabilitet
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
First North
FOA Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet Tænk
Foreningen af Danske Kirkegårdsledere
Foreningen Danske Revisorer
Forhandlingsfællesskabet
Forsikring & Pension
Frie Funktionærer
FSR – Danske Revisorer
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)
3
GRAKOM
HK
HORESTA
Ingeniørforeningen i Danmark
Institut for Menneskerettigheder
Intertrust (Denmark)
IT-Branchen
KL
ITD/ITD Arbejdsgiver
Komiteen for God Selskabsledelse
Kommunekredit
Kommunernes Landsforening (KL)
Kooperationen
Kristelig Arbejdsgiverforening (KA)
Kristelig Fagbevægelse (KRIFA)
Kuratorforeningen
Københavns Universitet
Landbrug og Fødevarer
Landdistrikternes Fællesråd
Landsdækkende Banker
LD Fonde
Landsforeningen af Menighedsråd
Lederne
Ledernes Hovedorganisation
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Managementrådgiverne
Maskinmestrenes Forening
NASDAQ
OMX Copenhagen A/S
Nærbutikkernes Landsforening (NBL)
OAO
OXFAM IBIS – International Bistand
International Solidaritet Oxfam
Provsteforeningen
Salling Group
Rigsadvokaten
Rigsrevisionen
Roskilde Universitetscenter
SEGES
SMV Danmark
Sportsbranchen DK
Syddansk Universitet
Udbetaling Danmark (UDK)
4
Vestre Landsret
VP Securities og værdipapircentralen
XBRL Danmark
Østre Landsret
Aalborg Universitet
Aarhus BSS og Aarhus Universitet


4. november 2025
HØRINGSNOTAT VEDRØRENDE UDKAST TIL
LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM DETAILSALG
FRA BUTIKKER M.V. (LEMPELSE AF
DISPENSATIONSADGANG VED SÆRLIGE
LEJLIGHEDER SAMT ADGANG TIL DETAILSALG PÅ
HELLIGDAGE OG ØVRIGE LUKKEDAGE I VISSE BYER)
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre forligsaftalen mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Det Konservative Folke-
parti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om ændring af lov om detail-
salg fra butikker m.v. (lukkeloven) som blev indgået den 27. maj 2025.
Med lovforslaget skabes fleksible vilkår for, at butikker i bymidten i byer
med færre end 16.850 indbyggere får mulighed for at holde åbent på luk-
kelovens lukkedage. Hvis der ikke er udlagt en bymidte i byen, gælder æn-
dringen dog også for butikker placeret i et lokalcenter. Ændringen gælder
også for butikker i øvrige centre med et samlet bruttoetageareal til butiks-
formål på op til 15.000 kvadratmeter beliggende i bymidten eller i lokal-
centeret, hvis der ikke er udlagt en bymidte.
Herudover videreføres kommunernes mulighed for at få tilladelse til, at bu-
tikker kan foretage detailsalg på lukkelovens lukkedage i forbindelse med
særlige lejligheder over en eller flere dage, i en eller flere perioder, f.eks.
både i julen, påsken og pinsen. Ændringen består i, at Erhvervsstyrelsen
fremover vil kunne give dispensation for en periode på op til 10 år, hvis der
er tale om et tilbagevendende arrangement. Herudover vil der fremover
ikke være krav om, at kommunerne skal dokumentere, at arrangementet har
officiel karakter.
Forslaget har været sendt i høring den 23. juni 2025 med høringsfrist den
21. august 2025 til i alt 117 myndigheder, organisationer, foreninger, m.v.
Der er modtaget 9 høringssvar med konkrete bemærkninger til udkastet til
lovforslag. Der er modtaget høringssvar fra Alle biskopper, Coop Danmark
A/S, Dagrofa, Danmarks Restauranter og Caféer, Dansk Industri, Danske
Handelsbyer, De Samvirkende Købmænd, HK HANDEL og Landdistrik-
ternes Fællesråd.
Aktive Ejere, Ankestyrelsen, Centralorganisationernes Fællesudvalg
(CFU), Forbrugerombudsmanden, Ribe Stift og Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforsla-
get. Byretterne, Vestre Landsret og Østre Landsret har meddelt, at de ikke
ønsker at udtale sig om lovforslaget.
Offentligt
L 72 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2025-26
2/21
De generelle bemærkninger til lovforslaget gennemgås nedenfor i afsnit 2.
Konkrete bemærkninger til de enkelte emner i lovforslaget gennemgås og
kommenteres nedenfor i afsnit 3.
Nogle af de modtagne høringssvar indeholder bemærkninger af redaktionel
og teknisk karakter. Disse kommentarer omhandler dog ikke substansen og
omtales derfor ikke nærmere i dette notat. Herudover indeholder et hørings-
svar forslag om afskaffelse af den såkaldte havneregel i lukkeloven. Hav-
nereglen angår ikke lovforslaget, og omtales derfor ikke nærmere i dette
notat.
2. Generelle bemærkninger
Biskopperne støtter bestræbelserne på at undgå butiksdød og tomme by-
midter i de mindre byer for at understøtte bosætning og modvirke fraflyt-
ning, men understreger dog også betydningen af helligdagene som fridage
både for kirke og for samfundet generelt som fælles pauser med mulighed
for frihed, eftertanke og refleksion til gavn for fællesskaberne og for det
åndelige liv.
Coop Danmark (Coop) er enige i, at formålet med lovforslaget om at styrke
turismeudviklingen uden for de store byer er godt og relevant, men bemær-
ker dog, at hvis lovforslaget bliver vedtaget med det nuværende indhold,
vil det betyde, at op i mod 30 helt små byer risikerer at miste den dagligva-
rebutik (Dette tal dækker kun Coop og brugsforeningsejede butikker – der
skal lægges øvrige lokale købmænd), som disse steder udgør den sidste
dagligvarebutik i byen. Coop anfører, at man dermed vil flytte omsætnin-
gen fra de helt små byer til de nærtliggende større byer med op til 16.850
indbyggere samt fra de lokale dagligvarebutikker til discountbutikker og de
store supermarkeder, herunder blandt andre også til Coops supermarkeder.
Coop finder, at det vil stride imod formålet med turismestrategien, den po-
litiske aftale og lovforslaget, da det vil føre til lukning af dagligvarebutik-
ker, som vil kunne medføre en øget fraflytning, faldende huspriser og en
generel negativ udvikling i de små byer i landdistrikterne, der måtte blive
ramt af liberaliseringen.
Dagrofa finder formålet med lovforslaget om at styrke handelslivet i min-
dre bysamfund og reducere butiksdød i landdistriktskommuner for aner-
kendelsesværdigt. Dagrofa fremhæver dog, at mange butikker i landdistrik-
terne allerede er undtaget fra lukkeloven, samt at disse butikker har tilpasset
deres forretningsmodel til eksisterende undtagelser og ofte er afhængige af
helligdagsomsætning. Den foreslåede udvidelse risikerer at presse disse bu-
tikker yderligere, og kan utilsigtet modvirke lovens formål.
3/21
Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC) oplyser, at lovforslaget imøde-
kommer et reelt behov for øget fleksibilitet for både detailhandlen, forbru-
gerne og turismeerhvervet, særligt i de mange mindre byer. Samlet anser
DRC, at lovforslaget er et balanceret og tidssvarende initiativ, men anbefa-
ler kraftigt, at restauranter og spisesteder i de omfattende byer også får mu-
lighed for at fravige lukkeloven på helligdage og øvrige lukkedage. Hertil
bemærkes, at det vil styrke turismen, det lokale erhvervsliv og byernes ud-
vikling og sikre, at loven reelt understøtter de byer, hvor behovet og poten-
tialet er størst.
Dansk Industri (DI) bakker generelt op om, at det med lovforslaget bliver
nemmere for tusindvis af butikker at holde åbent på helligdage og øvrige
lukkedage samt ved særlige arrangementer til gavn for både danske og
udenlandske turister, men finder det imidlertid tvivlsomt, om en årlig op-
gørelse af indbyggertal giver optimale betingelser for de omfattede butik-
ker.
Danske Handelsbyer bakker grundlæggende op om forslaget, som giver
nye muligheder for de mindre byer, hvor detailhandlen ofte er under pres
og bemærker samtidig, at lignende udfordringer også gør sig gældende i
mellemstore og større byer. Danske Handelsbyer vurderer, at lovforslaget
vil fastholde omsætning og aktivitet i bymidterne og dermed styrke udvik-
lingen af bymidterne som samlingspunkt for handel, kultur og oplevelser.
HK HANDEL anerkender ønsket om at modvirke butiksdød og skabe
vækst i mindre byer og styrke den lokale turisme, men anfører, at der ingen
garanti er for, at åbning af butikker på helligdage fører til øget samlet om-
sætning. HK HANDEL anfører, at den foreslåede liberalisering vil presse
butiksansatte i små og mellemstore byer til at arbejde på helligdage, hvilket
udhuler den fælles beskyttelse af fritid og familieliv. Det bemærkes, at hel-
ligdagene ikke kun er symbolske, men har stor værdi for det sociale og
mentale helbred for ansatte, som i forvejen ofte har skæve arbejdstider. HK
HANDEL anfører desuden, at helligdage og andre lukkedage er en del af
den kollektive sociale rytme i Danmark og ved at gøre dem til almindelige
arbejdsdage i visse områder risikeres at underminere fællesskab og sam-
menhængskraft. HK HANDEL bemærker, at det bliver særligt urimeligt,
når denne ændring primært rammer ansatte i detailhandlen.
Landdistrikternes Fællesråd er overordnet positive over for lovforslagets
formål om at skabe mere fleksible vilkår for detailhandlen i mindre hoved-
og centerbyer. Landdistrikternes Fællesråd mener, at det kan være en ud-
fordring, at det i praksis kun er dagligvarebutikker, der holder åbent, mens
specialbutikker forbliver lukkede. For at opnå det fulde potentiale af lov-
ændringen, bør der arbejdes for, at flest mulige butikstyper deltager. I for-
vejen vil de ekstra åbningsdage øge konkurrencen og udfordre de mindre
4/21
dagligvarebutikker i de mindre byer og landsbyer rundt om centerbyer op
til 16.850 indbyggere. Landdistrikternes Fællesråd vurderer dog, at lov-
forslaget samlet set vil modvirke butiksdød og styrke levende bymidter i
mindre hovedbyer og centerbyer. Landdistrikternes Fællesråd støtter inten-
tionen om at skabe mere fleksible vilkår for detailhandlen og turismen i
landdistrikterne og ser frem til, at forslaget kan bidrage til vækst, liv og
aktivitet i bymidterne til glæde for både borgere, besøgende og butikslivet.
Kommentar
Høringen tegner overordnet et billede af, at høringsparterne anerkender
regeringens politiske ønsker om at modvirke butiksdød og skabe vækst i
Danmarks mindre byer og styrke den lokale turisme. Coop og Dagrofa me-
ner dog også, at lovforslaget er problematisk, da dagligvarehandlen i de
små byer vil blive presset, og risikerer at måtte lukke. Derved vil man flytte
omsætningen fra de helt små byer til de større byer, samt fra de lokale dag-
ligvarebutikker til discountbutikker og de store supermarkeder.
Lovforslaget har til formål at lempe ansøgningsprocessen for dispensatio-
ner ved særlige lejligheder, som på nuværende tidspunkt er unødigt admi-
nistrativt krævende for kommunerne. Herudover er formålet med lovforsla-
get at sikre, at butikker i landets små og mellemstore byer har mulighed for
at servicere turister samt lokale på helligdage og øvrige lukkedage. Det er
således ikke hensigten, at mindre dagligvarebutikker skal lukke. En lem-
pelse af lukkeloven vil medføre, at flere butikker kan holde åbent på lukke-
lovens lukkedage, dette gælder både udvalgsvarebutikker og dagligvarebu-
tikker. I forbindelse med regeringens landdistriktsudspil er der i forvejen
afsat 6,6 mio. kr. til borgerdrevne dagligvarebutikker i 2025-27. Kredsen
bag forliget om lukkeloven har desuden for at imødekomme problemstillin-
gen afsat yderligere 10,0 mio. kr. til puljen i 2025-2026.
For så vidt angår den fremførte problematik fra HK HANDEL om, at lem-
pelsen af lukkeloven vil presse butiksansatte i små og mellemstore byer til
at arbejde på helligdage, kan Erhvervsministeriet oplyse, at det er butik-
kerne og de ansatte, som aftaler arbejdstiden, og hvornår den lægges via
ansættelseskontrakter og vagtplaner. Erhvervsministeriet har tiltro til, at
de butikker der vil anvende de foreslåede regler, vil lave nogle gode løs-
ninger med deres ansatte lokalt, så de stadig kan skabe en god balance
mellem arbejde og fritid. Der er desuden allerede store personalegrupper,
der i dag arbejder på de dage, hvor nogle af de fysiske butikker har tvungne
lukkedage. Det er f.eks. personalegrupper som sygeplejersker, ansatte i
transportsektoren og de butiksansatte som arbejde i butikker, der allerede
i dag er undtaget lukkeloven.
5/21
3. Bemærkninger til konkrete emner
Gennemgange og kommenteringen af de konkrete bemærkninger i hørings-
svarene foretages med udgangspunkt i følgende opdeling:
3.1. Adgang til detailsalg ved særlige lejligheder
3.1.1. Tilladelser for en periode på op til 10 år for tilbagevendende
arrangementer
3.1.2. Offentliggørelse og kontrol af givne tilladelser
3.2. Adgang til detailsalg på helligdage og øvrige lukkedage i visse byer
3.2.1. Styrkelse af turismen
3.2.2. Fastsættelse af indbyggertallet på 16.850 indbyggere
3.2.3. Fastsættelse af de omfattede byer ved bekendtgørelse
3.2.4. Bekendtgørelsen og udviklingen i byernes indbyggertal
3.2.5. Undtagelse for butikker i storcentre eller øvrige centre samt stor-
magasiner eller hypermarkeder
3.2.6. Kommunernes detailhandelsplanlægning
3.2.7. Lovforslagets konsekvensvurderinger
3.1. Adgang til detailsalg ved særlige lejligheder
3.1.1. Tilladelser for en periode på op til 10 år for tilbagevendende ar-
rangementer
Coop er enig i, at formålet med at skabe en mindre administrativ tung pro-
ces kan være gavnlig, men finder, at den foreslåede lovændring skaber reelt
grundlag for, at kommunerne kan sætte lukkeloven ud af kraft i en periode
på op til 10 år ad gangen, idet selv mindre lokale idrætsarrangementer og
tilsvarende kan begrunde, at lukkeloven fraviges, hvilket ikke kan være
hensigten med lovforslaget og foreslår i stedet at tilladelsen maksimalt kan
gives for 3 år ad gangen.
DRC mener, at det er positivt, der gives mulighed for længerevarende di-
spensationer (op til 10 år) til tilbagevendende arrangementer, og at det vil
lette den administrative byrde for kommunerne og skabe større forudsige-
lighed for detailhandlen og arrangører. DRC vurderer det ligeledes hen-
sigtsmæssigt, at kravet om arrangementets officielle karakter bortfalder, da
det vil gøre det lettere for lokale aktører at skabe liv og aktivitet i bymid-
terne.
Danske Handelsbyer vurderer, at ændringen vil gøre samarbejdet med han-
delsstandsforeninger om tilbagevendende arrangementer, enklere for kom-
munerne og dermed frisætte ressourcer til værdiskabende aktiviteter.
DSK anfører, at eventuelle krav til en tilladelse for en periode på op til 10
år skal fremgå af lovteksten og finder det uklart, hvornår der kan opnås en
tilladelse for en længere periode. DSK fremhæver, at ingen betingelser el-
ler krav fremgår af selve lovteksten, hvorimod det i lovbemærkningerne
6/21
anføres, at der skal være tale om et ”årligt”, ”tilbagevendende arrangement”
og med ”samme karakter og lokation”. Videre mener DSK, at det i lov-
forslaget er uklart, hvornår det vurderes, at et arrangement skifter karakter,
og at det i lovforslaget bør gøres tydeligt, om arrangementet skal være årligt
tilbagevendende eller blot tilbagevendende, f.eks. hvert andet år.
Landdistrikternes Fællesråd mener, at det er fornuftigt at forenkle dispen-
sationsordningen, herunder at kravet om ”officiel karakter” bortfalder, og
at tilladelser fremover kan gives for op til 10 år til tilbagevendende begi-
venheder. Dette vil mindske administrationen for kommuner og erhvervs-
drivende og skabe stabilitet for arrangementer som eksempelvis markeds-
dage, byfester og idrætsarrangementer, der ofte er vigtige for både borgere
og turister.
Kommentar
Intentionen med den foreslåede lempelse er at gøre op med mange års
uhensigtsmæssigt bøvl og bureaukrati for de kommunalbestyrelser, som
hvert år ansøger om, at butikkerne i gågaden, byen eller kommunen, kan
holde åbent ifm. med arrangementer på lovens lukkedage. Med lovforslaget
skal disse arrangementer fremover ikke have officiel karakter, og tilladel-
serne kan gives i op til 10 år.
Erhvervsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at kommunerne
fremadrettet får mulighed for at få dispensation til en årligt tilbageven-
dende begivenhed for en periode på op til 10 år, i stedet for som nu, hvor
der skal ansøges årligt til hvert enkelt arrangement. Dette skal hjælpe kom-
munerne og de lokale erhvervsdrivende med at tiltrække flere turister i for-
bindelse med afholdelse af arrangementer på lukkelovens lukkedage.
Med lovforslaget lægges der op til, at tilladelsen kan gives for en periode
på op til 10 år, men såfremt et arrangement kun skal afholdes én gang eller
kun de næste 5 år, så vil tilladelsen ikke blive givet for en længere periode
end dette.
Høringssvaret fra DSK viser dog, at der i lovbemærkningerne er behov for
at tydeliggøre, at arrangementet skal være ”årligt tilbagevendende”. Der-
udover mener DSK, at det er uklart, hvornår et arrangement skifter karak-
ter, f.eks. at arrangementet skifter karakter fra en særlig lejlighed til et ar-
rangement som ikke er en særlig lejlighed. Erhvervsministeriet anerkender,
at det ikke fremgår klart, hvornår et arrangement skifter karakter. For at
sikre en klar retsstilling tydeliggøres det i lovbemærkningerne, at et arran-
gement skifter karakter, hvis det ikke længere afholdes ud fra de forudsæt-
ninger, som kommunalbestyrelsen har indstillet til Erhvervsstyrelsen, eller
at de forudsætninger, som Erhvervsstyrelsen har givet tilladelsen ud fra,
7/21
ikke overholdes, f.eks. hvis arrangementet ikke længere er en særlig lejlig-
hed.
3.1.2. Offentliggørelse og kontrol af givne tilladelser
Coop foreslår, at der i lovforslaget indarbejdes en kvalificering af, at der
skal være en sammenhæng mellem fravigelsen af lukkelovens regler og det
pågældende arrangement. Coop anfører, at der ikke bør kunne meddeles
tilladelse, hvis arrangementet størrelse eller karakter ikke nødvendiggør en
fravigelse af lukkelovens regler, herunder hvis der allerede er dagligvare-
butikker, som kan dække behovet for dagligvarer. Coop foreslår tillige, at
der indsættes en øvre grænse på 2 dage pr. år, hvor der kan gives tilladelse
til at holde åbent på lukkedage.
DSK foreslår, at det offentliggøres på Erhvervsstyrelsens hjemmeside,
hvilke tilladelser, der er givet. DSK anfører, at det kan være byrdefuldt for
myndigheder, borgere og erhvervslivet at kontakte kommunen og/eller Er-
hvervsstyrelsen for at finde ud af, om der er givet en tilladelse eller ej, sær-
ligt når der fremover gives tilladelser for længere perioder. DSK bemærker,
at en sådan offentliggørelse også vil skabe øget og tiltrængt transparens på
lukkelovens område.
HK Handel mener, at muligheden for at der kan gives længere dispensati-
oner (op til 10 år) uden krav om officiel karakter, øger risikoen for misbrug,
da kontrolsvagheder forstærkes over tid.
Landdistrikternes Fællesråd mener, at der er en risiko for, at de 10-årige
dispensationer kan misbruges til reelt at afskaffe lukkedage og udviske den
fordel, som kun bør gælde i de mindre byer og opfordrer til, at ordningen
evalueres løbende for at sikre mod misbrug. Landdistrikternes Fællesråd
opfordrer samtidig til, at ordningen evalueres løbende, så det sikres, at den
ikke misbruges.
Kommentar
Høringen viser, at Coop, HK Handel og Landdistrikternes Fællesråd er
bekymrede for, at længere givne tilladelser i op til 10 år øger risikoen for
misbrug.
Ved afgivelse af en tilladelse lægger Erhvervsstyrelsens vægt på, om ar-
rangementet er en særlig lejlighed. Med særlige lejligheder forstås bl.a.
omfattende enkeltarrangementer, typisk af international eller tilsvarende
karakter, og ofte med deltagelse af danske og udenlandske organisationer,
men også til øvrige særlige lejligheder, som f.eks. ved mindre, lokale ar-
rangementer såsom lokale festivaler og byfester. Hvis tilladelsen fremover
gives i en årrække til et årligt tilbagevendende arrangement, så har Er-
hvervsstyrelsen ligeledes ansvaret for at tilladelsen ikke misbruges, og kan
8/21
efter forvaltningsretten tilbagekalde afgørelsen, hvis forudsætningerne for
tilladelsen ikke længere er til stede, f.eks. hvis arrangementet skifter karak-
ter eller lokation. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der er de rette
kontrolmekanismer til stede, så bestemmelsen ikke bliver misbrugt eller
omgået.
Coop foreslår, at der ikke bør kunne meddeles tilladelse, hvis arrangemen-
tets størrelse eller karakter ikke nødvendiggør en fravigelse af lukkelovens
regler, herunder hvis der allerede er dagligvarebutikker, som kan dække
behovet for dagligvarer.
De givne tilladelser både efter den gældende dispensationsadgang og fo-
reslåede bestemmelse omfatter alle butikker, både dagligvarebutikker og
udvalgsvarebutikker. En dispensation kan omfatte hele kommunen, en egn
eller en hel by i kommunen eller en bydel. Dispensationen vil omfatte bu-
tikker, som er beliggende inden for det område, som arrangementet vedrø-
rer. Dispensation kan ikke gives til enkeltbutikker – heller ikke til bestemte
dagligvarebutikker. Det vil således ikke indgå som et kriterie i forbindelse
med tildeling af dispensationer, om der allerede er dagligvarebutikker, som
kan dække behovet for salg af dagligvarer.
Vedrørende forslaget fra DSK om at offentliggøre tilladelser på Erhvervs-
styrelsens hjemmeside, vurderer Erhvervsministeriet, at der ikke er et be-
hov for at offentliggøre de givne tilladelser med hjemmel i lukkeloven, og
da det vil skabe unødig offentlig administration af ordningen.
3.2. Adgang til detailsalg på helligdage og øvrige lukkedage i visse byer
3.2.1. Styrkelse af turismen
Coop oplyser, at formålet med lovforslaget er at styrke turismeudviklingen
udenfor de store byer, herunder at udnytte efterspørgslen fra turister og lo-
kale borgere. Dette kan nås til fulde, hvis lukkelovens liberalisering mål-
rettes mod udvalgsvarehandlen og ikke dagligvarehandlen. Under hensyn-
tagen til de betydelige alvorlige konsekvenser for borgerne i en lang række
små byer i landdistrikterne vil det være disproportionalt at udstrække libe-
raliseringen af lukkeloven til at gælde for dagligvarehandlen og det anbe-
fales derfor, at liberaliseringen af lukkeloven kun skal gælde for udvalgs-
varehandlen.
Videre foreslår Coop, at hvis liberaliseringen skal gælde dagligvarehand-
len, bør liberaliseringen begrænses til de kommuner, hvor turismen reelt
har økonomisk betydning. Coop anbefaler derfor, at liberaliseringen af luk-
keloven ikke skal gælde i kommuner, hvor andelen af indtægter udgør 2 %
eller mindre af den pågældende kommunes økonomi. Denne omsætnings-
grænse skal ikke gælde for udvalgsvarehandlen, som skal have fri adgang
til at holde åbent i overensstemmelse med indholdet i lovforslaget.
9/21
DRC anbefaler, at restauranter og spisesteder i de omfattede byer også får
mulighed for at fravige lukkeloven på helligdage og øvrige lukkedage.
Dette vil styrke turismen, det lokale erhvervsliv og byernes udvikling – og
sikre, at loven reelt understøtter de byer, hvor behovet og potentialet er
størst.
Danske Handelsbyer vurderer, at bymidternes variation af funktioner ska-
ber en synergieffekt, hvor handel, kultur, erhverv og bosætning understøtter
hinanden og at lovforslaget understøtter samspillet mellem handel og tu-
risme i kyst- og feriekommuner, hvor helligdage ofte falder sammen med
høje besøgstal.
HK HANDEL anerkender ønsket om at modvirke butiksdød og skabe
vækst i mindre byer og styrke den lokale turisme, men der er ingen garanti
for, at åbning på helligdage fører til øget samlet omsætning – erfaringer
viser, at salget blot flyttes fra andre dage, mens omkostningerne ved be-
manding og drift stiger.
Landdistrikternes Fællesråd deler regeringens og aftalepartiernes vurdering
af, at levende bymidter er vigtige for at tiltrække gæster og turister, og at et
aktivt handelsliv i bymidten også har stor betydning for lokalbefolkningen,
bosætning og mulige tilflyttere.
Kommentar
Høringen viser, at der blandt høringsparterne er en overvejende enighed
om lovforslagets formål om at modvirke butiksdød og skabe vækst i mindre
byer og styrke den lokale turisme, men også at høringsparterne har for-
skellige forslag til, hvordan problemstillingen også kan løses.
Den foreslåede lempelse vil gælde i bymidten i alle byer under indbygger-
talsgrænsen på 16.850 indbyggere. Det vil betyde, at alle detailbutikker i
bymidten i de omfattede byer får lov at holde åbent, dvs. både udvalgsva-
rehandlen og dagligvarehandlen. Formålet er bl.a. at sikre, at turister ikke
møder lukkede butikker i de omfattede byers bymidte, fordi nogle butikker
stadig skal holde lukket. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at turismen
er en eksistentiel kilde til omsætning for både udvalgsvarehandlen og dag-
ligvarehandlen, og derfor skal begge butikstyper have adgang til at betjene
turismen og holde åbent på lige vilkår.
I forhold til anbefalingen fra DRC om at restauranter og spisesteder får
samme adgang til at holde åbent på lukkelovens lukkedage, kan Erhvervs-
ministeriet oplyse, at restauranter og caféer som serverer mad og drikke
ikke er omfattet af lukkelovens regler, men af restaurationsloven, hvor der
10/21
ikke er begrænsninger i form af lukkedage. Dvs. at restauranter og spise-
steder allerede har adgang til at holde åbent på lukkelovens lukkedage til
gavn for turister og lokale borgere.
3.2.2. Fastsættelse af indbyggertallet på 16.850 indbyggere
DRC mener, at lempelsen imødekommer et reelt behov for øget fleksibilitet
for både detailhandlen, forbrugerne og turismeerhvervet, særligt i de mange
mindre byer. DRC bemærker, at det ifølge Danmarks Statistik vil betyde
en lempelse for godt ca. 1.315 byer (indbyggertal under 15.000).
DSK oplyser, at der i lovforslaget ikke er redegjort for, hvorfor grænsen for
de omfattede byer er sat ved netop 16.850 indbyggere. Der er tale om et
væsentligt valg, hvorfor en redegørelse og en begrundelse bør fremgå af
bemærkningerne til lovforslaget. Det er vigtigt for den politiske debat, at
de politiske overvejelser, der ligger til grund for lovforslaget, fremgår.
Landdistrikternes Fællesråd mener, at muligheden for at holde åbent på
12,5 hidtidige lukkedage i byer med færre end 16.850 indbyggere kan give
et væsentligt bidrag til at modvirke butiksdød, øge omsætningen og skabe
mere liv i byerne. Det kræver dog at alle butikker i bymidten vælger at
holde åbent, så det ikke kun er dagligvarebutikker der holder åbent.
Videre oplyser Landdistrikternes Fællesråd, at det kan diskuteres, hvor ind-
byggertal-grænsen præcist skal gå. Men mener som udgangspunktet, at
snittet er lagt rigtigt, og at indbyggertallet ikke skal være højere end 16.850,
og opfordrer samtidig til, at grænsen på 16.850 indbyggere løbende bliver
evalueret.
Kommentar
Indbyggertallet på 16.850 indbyggere er fastsat i det politiske forlig om
ændring af lukkeloven, som den 27. maj 2025 blev indgået mellem Rege-
ringen, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Ven-
stre. Den fastsatte grænse på 16.850 indbyggere beror derfor på en politisk
beslutning, som udmøntes i lovforslaget. Grænsen er fastsat med hensyn til
at ramme en balance, der åbner mere op for, at butikkerne i de små og
mellemstore byer kan holde åbent.
Med den foreslåede lempelse tilvejebringes muligheden for at flere butikker
kan holde åbent. Det vil dog være op til den enkelte butik eller f.eks. den
lokale handelsstandsforening, at beslutte om det ønskes at udnytte mulig-
heden.
3.2.3. Fastsættelse af de omfattede byer ved bekendtgørelse
11/21
DRC oplyser, at det er hensigtsmæssigt, at Erhvervsstyrelsen årligt fastsæt-
ter, hvilke byer der er omfattet, baseret på det opdaterede befolkningstal fra
Danmarks Statistik og at dette sikrer transparens og forudsigelighed for
både kommuner og erhvervsdrivende.
DSK mener, at metoden for fastsættelse af de omfattede byer ikke er gen-
nemsigtig og dermed skaber uforudsigelighed for erhvervsdrivende og bor-
gere. DSK finder det uhensigtsmæssigt, at Danmarks Statistiks byopgørelse
anvendes som grundlag, da opgørelsen viser ”sammenhængende byområ-
der” – ikke ”byer”. DSK anfører, at byer med færre end 16.850 indbyggere
kan udelukkes, hvis de indgår i et sammenhængende byområde og indbyg-
gertallet for byområdet dermed overstiger 16.850 indbyggere. Det kan gøre
sig gældende i hele landet, men gælder formentlig især for en række byer i
Hovedstadsområdet.
DSK oplyser, at den foreslåede ordlyd for lukkelovens nye § 2 a ”I byer
med færre end 16.850 indbyggere kan der ske detailsalg” indikerer, at alle
byer med færre end 16.850 indbyggere vil blive omfattet. Sker fastlæggel-
sen på baggrund af byopgørelsen, er ordlyden misvisende i forhold til, at
det er byområder (og ikke byer) og byområdernes indbyggertal (og ikke
byers), der lægges til grund. Og byer med færre end 200 indbyggere med-
tages f.eks. slet ikke i byopgørelsen, selvom der er tale om byer efter Kli-
madatastyrelsens definition og registrering.
Kommentar
Høringen viser, at der blandt enkelte af høringsparterne er delte meninger
om fastsættelsen af de omfattede byer ved bekendtgørelse. DRC mener, at
det sikrer transparens og forudsigelighed for både kommuner og erhvervs-
drivende, mens DSK mener, at metoden for fastsættelse af de omfattede
byer ikke er gennemsigtig og dermed skaber uforudsigelighed for erhvervs-
drivende og borgere.
Med lovforslaget lægges der op til, at Erhvervsstyrelsen årligt vil udar-
bejde en bekendtgørelse, hvor de omfattede byer med færre end 16.850 ind-
byggere fremgår. Fastsættelsen af byer med færre end 16.850 indbyggere
vil ske på baggrund og i umiddelbar forlængelse af den årlige byopgørelse
fra Danmarks Statistik, der udstedes omkring den 1. juni hvert år. På den
måde vil det årligt kunne tilpasses, hvis en bys indbyggertal vokser og når
grænsen på 16.850 eller flere indbyggere, eller hvis en bys indbyggertal
falder til under 16.850 indbyggere, og byen dermed vil være omfattet af
undtagelsen.
DSK oplyser, at de finder det uhensigtsmæssigt, at Danmarks Statistiks by-
opgørelse anvendes som grundlag, da opgørelsen viser ”sammenhængende
byområder” – ikke ”byer”.
12/21
Danmarks nationale statistikmyndighed er Danmarks Statistik, og er en
fagligt uafhængig statslig myndighed. Statistikken anvendes som grundlag
for udvikling af demokratiet og samfundsøkonomien. Erhvervsministeriet
vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at fastsætte de omfattede byer i
overensstemmelse med Danmarks Statistiks byopgørelse.
Byopgørelsen fra Danmarks Statistik er en årlig opgørelse over antallet af
indbyggere i landdistrikter samt antallet af indbyggere i byer med mere end
200 indbyggere for hver kommune. Danmarks Statistik definerer i byopgø-
relsen en by som en naturligt sammenhængende bebyggelse med mindst
200 indbyggere. Den bekendtgørelse som Erhvervsstyrelsen årligt vil fast-
sætte i overensstemmelse med byopgørelsen, vil derfor vise de af Danmarks
byer som har et indbyggertal på mindst 200 indbyggere og med færre end
16.850 indbyggere.
Erhvervsministeriet kan i øvrigt oplyse, at bekendtgørelse om omsætnings-
grænsen og bagatelgrænsen for butikker omfattet af § 5 i lov om detailsalg
fra butikker m.v. ligeledes fastsættes i overensstemmelse med Danmarks
Statistik.
Erhvervsministeriet har noteret sig kritikken fra DSK, og er enig i, at det
ikke fremgår tydeligt nok, at sammenhængende byområder som f.eks. ho-
vedstadsområdet tæller som en samlet by. Opgørelsesmetoden ift. byer bør
derfor tydeliggøres i lovforslaget. Derudover bør det fremgå, at definitio-
nen på en by bygger på FN's retningslinjer for afgrænsning af byområder.
3.2.4. Bekendtgørelsen og udviklingen i byernes indbyggertal
DI mener, at det er tvivlsomt, at en årlig opgørelse af indbyggertallet giver
optimale betingelser for de omfattede butikkers muligheder for at tilpasse
sig lukkedagene, såfremt de måtte bevæge sig på den ene eller anden side
af grænsen på de 16.850 indbyggere. DI anfører, at det må forventes at på-
virke butikkernes budgetplanlægning, hvis man undervejs i et budgetår er
nødsaget til at afstå fra at holde åbent på hellig- og lukkedage som følge af,
at befolkningstallet har overgået de 16.850 indbyggere.
Videre efterspørger DI en fleksibilitet, som tager højde for at byer med et
befolkningstal, som kan svinge over og under grænsen hen over flere år.
Derudover anbefaler DI, at der skal indbygges en fleksibilitet for butikker
i to byer som ligger i afstand til hinanden, hvor den ene by har fx 16.800
indbyggere og den anden 16.900 indbyggere, da der ellers vil opstå en kon-
kurrenceforvridende situation begrundet i lovbestemt demografi.
13/21
DSK oplyser, at sammenhængende byområder i opgørelsen kan ændre sig
fra år til år, enten ved sammenlægninger eller adskillelser af bebyggede
områder, som det f.eks. er sket for Ølstykke og Stenløse, jf. Klimadatasty-
relsens liste over byer. Det kan have den konsekvens, at en by kan være
omfattet det ene år men ikke det næste, selvom byens indbyggertal er uæn-
dret.
DSK opfordrer til, at det i lovforslaget tydeliggøres, hvilken tidsperiode
bekendtgørelsen skal gælde for. DSK mener, at bekendtgørelsen skal gælde
fra udstedelsestidspunktet, og frem til næste bekendtgørelse udstedes og at
det sikres, at bekendtgørelsen udstedes i god tid inden næste lukkedag, så
butikkerne har mulighed for at planlægge.
Kommentar
Høringsparterne fra DI og DSK efterspørger en fleksibilitet i forbindelse
med bekendtgørelsen, da der kan være butikker i byer som det ene år er
omfattet og må holde åben, men det næste år ikke må holde åbent.
Med lovforslaget lægges der op til, at Erhvervsstyrelsen årligt vil udar-
bejde en bekendtgørelse, hvor de omfattede byer med færre end 16.850 ind-
byggere fremgår. Fastsættelsen af byer med færre end 16.850 indbyggere
vil ske i overensstemmelse med den årlige byopgørelse fra Danmarks Sta-
tistik, der udgives omkring den 1. juni hvert år. Bekendtgørelsen vil årligt
blive ændret i overensstemmelse hermed. Butikker i bymidten i byer, som
ikke længere vil fremgå af bekendtgørelsen, vil derfor i behørig tid vide om
deres by er vokset til over 16.850 indbyggere, og vil have tid til at indrette
deres åbningstider efter dette.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at dette vil sikre klarhed om i hvilke
byer de enkelte butikker samt butiks- og indkøbscentre, arkader, og basarer
med et samlet bruttoetageareal til butiksformål på op til 15.000 kvadrat-
meter i bymidten, eller i lokalcentret i byer uden en afgrænset bymidte, kan
holde åbent på helligdage og øvrige lukkedage i det pågældende år.
Erhvervsministeriet kan i forlængelse heraf øvrigt oplyse, at bekendtgø-
relse om omsætningsgrænsen og bagatelgrænsen for butikker omfattet af §
5 i lov om detailsalg fra butikker m.v. ligeledes fastsættes i overensstem-
melse med Danmarks Statistik. Det bemærkes i den forbindelse, at i den
bekendtgørelse er der også fastsat en fast (omsætnings-) grænse i en be-
kendtgørelse for hvornår butikker kan holde åbent, og overstiger butikken
omsætningsgrænsen i et enkelt år, så kan butikken ikke det følgende år an-
vende undtagelsesmuligheden.
14/21
3.2.5. Undtagelse for butikker i storcentre eller øvrige centre samt stor-
magasiner eller hypermarkeder
DI oplyser, at det er uklart, hvorvidt det i den af lovforslaget følgende be-
kendtgørelse om byer med indbyggertal på færre end 16.850 indbyggere
også vil fremgå, hvilke centre der måtte overstige den fastsatte grænse for
bruttoetageareal til butiksformål på op til 15.000 kvm. Såfremt denne op-
lysning ikke vil fremgå af bekendtgørelsen, vil butikker i butikscentre ikke
kunne orientere sig tilstrækkeligt mod en fælles opgørelse og dermed fast-
slå, om man er beliggende i et center, som udgør mere eller mindre end
15.000 kvm. DI anbefaler, at der i bekendtgørelsen indarbejdes en opgø-
relse over centre på mere end 15.000 kvm. bruttoetageareal til butiksformål,
og at dette præciseres i lovforslaget.
Danske Handelsbyer oplyser, at når butikker i bymidten får bedre vilkår,
styrker det handelslivet og attraktivitet for borgere, besøgende og turister.
Derfor er det positivt, at hverken storcentre eller aflastningscentre er om-
fattet af lovforslaget, da det sikrer, at ændringen reelt styrker bymidterne til
fordel for byens borgere og besøgende.
DSK mener, at opremsningen af butikstyper bør udvides, så det fremgår
eksplicit, at hypermarkeder heller ikke kan holde åbent – uanset placerin-
gen. Baggrunden herfor er, at forskellen på hypermarkeder og stormagasi-
ner har givet anledning til fortolkningstvivl.
DSK oplyser, at ordet ”mindre” i forhold til centre udgå, idet der er tale om
centre på mere end 15.000 kvadratmeter, som dermed er væsentlig større
end et lokalcenter må være, hvor bruttoetagearealet til butiksformål ikke
må overstige 3.000 kvadratmeter, jf. planlovens § 5 p, stk. 2.
HK HANDEL vurderer, at selvom lovforslaget umiddelbart udelukker stor-
magasiner og storcentre over 15.000 kvadratmeter, åbner det en ladeport
for større aktører, der etablerer mindre butiksfællesskaber i bymidter og
derved omgår intentionen. Dermed opstår en skævvridning af konkurren-
cen, hvor nogle aktører får adgang til helligdagsomsætning, mens andre
ikke gør.
Landdistrikternes Fællesråd finder det positivt, at lovændringen alene om-
fatter butikker placeret i bymidten eller i lokalcentret i byer uden afgrænset
bymidte, og at storcentre, stormagasiner og større aflastningscentre på mere
end 15.000 kvadratmeter ikke omfattes af lempelsen. Mange mindre og
mellemstore byer i landdistriktskommuner oplever i dag et pres på bymid-
ten, bl.a. fordi dagligvarehandel og detailbutikker flytter til store enheder
ved indfaldsveje eller i aflastningscentre. En målrettet indsats for at styrke
det bynære handelsliv er derfor både nødvendig og ønskelig, og vi vurderer,
15/21
at denne afgrænsning er en forudsætning for, at loven får den ønskede ef-
fekt.
Kommentar
Høringen viser, at Danske Handelsbyer og Landdistrikternes Fællesråd
finder det positivt, at der i lovforslaget er fastsat en grænse på 15.000 kva-
dratmeter, så butikker i storcentre eller øvrige centre samt stormagasiner
eller hypermarkeder ikke vil være omfattet af den foreslåede regel, og fort-
sat vil skulle overholde lukkelovens lukkedage. Begge fremhæver, at det vil
styrke butikkerne i bymidten til fordel for byens borgere og besøgende tu-
rister.
Erhvervsministeriet noterer sig, at der kan være et behov for at tydeliggøre,
hvilke centre der måtte overstige den fastsatte grænse for bruttoetageareal
til butiksformål på op til 15.000 kvm. Det er kommunerne, der via detail-
handelsbestemmelserne i planloven fastsætter størrelserne på disse centre,
det er derfor ikke en mulighed for Erhvervsstyrelsen at fastsætte regler
herom i en bekendtgørelse, da kompetencen for fastsættelse af størrelserne
er tillagt kommunerne.
Erhvervsministeriet finder, at den manglende benævnelse af hypermarke-
der i lovforslaget kan give anledning til fortolkningstvivl, da forskellen på
stormagasiner og hypermarkeder kan give anledning til uklarhed om rets-
tilstanden. Hypermarkeder er kendetegnet ved at være en kombination af
et stormagasin og et varehus med et stort udvalg af både fødevarer og non-
food. Erhvervsministeriet er enig med DSK i, at hypermarkeder bør tilføjes
til lovforslaget for at undgå fortolkningstvivl. For at sikre, at der ikke sker
en utilsigtet omgåelse af intention med lovforslaget, bør hypermarkeder
blive tilføjet i lovforslaget.
Derudover er Erhvervsministeriet enig i betragtningen fra DSK om at ordet
”mindre” i forhold til centre bør udgå. For at sikre, at der ikke sker en
utilsigtet misforståelse i indkøbscentrenes størrelse bør ”mindre centre”
blive erstattet med ”øvrige centre”.
3.2.6 Kommunernes detailhandelsplanlægning
Dagrofa oplyser, at lovforslaget forudsætter, at kommunerne har foretaget
en korrekt klassificering af bymidter, lokalcentre og enkeltstående butikker
i deres kommuneplaner. Dagrofa finder det afgørende, at der i lovforslaget
indarbejdes en tydelig henvisning til Planlovens § 5 n samt den tilhørende
vejledning om detailhandelsplanlægning.
Dagrofa har oplevelsen af, at der er en lang række eksempler på byer, hvor
kommunernes klassificeringer ikke følger planlovens definitioner. Disse
16/21
fejlklassificeringer kommer til at få konsekvenser for butikkerne i disse
byer, idet der vil være butikker, der på trods af at være omfattet af lovforsla-
get, ikke vil kunne holde åbent i det omfang, som loven tilsigter.
Dagrofa foreslår, at der i lovteksten og bemærkningerne indføjes en klar
opfordring til kommunerne om at sikre, at klassificeringen af bymidter, by-
delscentre, lokalcentre og enkeltstående butikker er i overensstemmelse
med gældende planlovgivning. Dette vil bidrage til at sikre sammenhæng
og retssikkerhed i kommunernes administration og undgå usikkerhed om,
hvilke butikker der er omfattet af lovens adgang til helligdagsåbent.
Dagrofa anbefaler, at lovens ikrafttræden udskydes 1-2 år, med henblik på
at give kommunerne mulighed for at foretage nødvendige omklassificerin-
ger, i de tilfælde hvor de nuværende klassificeringer ikke følger planlovens
definitioner.
Dagrofa oplyser, at lovforslagets § 2 a og bemærkningerne hertil udvider
fortolkningen til at omfatte enkeltstående butikker, der i praksis udgør en
bymidte. Dette skaber betydelig fortolkningsmæssig usikkerhed, særligt i
byer hvor både lokalcentre og enkeltstående butikker er til stede.
Dagrofa vurderer, at enkeltstående butikker sjældent vil være omfattet af
lovens formål om at styrke bymidter i mindre byer og landsbyer. Tværti-
mod risikerer en uklar adgang for enkeltstående butikker at føre til konkur-
renceforvridning og butiksdød i de områder, som loven netop søger at
støtte.
Videre er det Dagrofas anbefaling, at omtalen af enkeltstående butikker
fjernes fra bemærkningerne, og at der i stedet indføres en mulighed for
kommunalbestyrelsen til at anmode om fravigelse i særlige tilfælde, hvor
der hverken er bymidte eller lokalcenter, og hvor der ikke i forvejen er und-
tagelse.
Kommentar
Erhvervsministeriet har fået oplyst af Plan- og Landdistriktsstyrelsen, at
der efter planloven kun kan udlægges bydelscentre til betjening af den en-
kelte bydel i byer med over 20.000 indbyggere. Bydelscentre supplerer så-
ledes bymidten i de større byer. Erhvervsministeriet er opmærksom på, at
der er eksempler på kommuner, som har udpeget bydelscentre i stedet for
bymidter i byer med under 20.000 indbyggere. Erhvervsministeriet er enig
i, at de pågældende kommuner bør ændre planlægningen og udpege en by-
midte i stedet for et bydelscenter og vil gøre de pågældende kommuner op-
mærksomme herpå.
17/21
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger vedrørende lovforslagets § 2
a: ”Det vil således afhænge af den enkelte kommunes planlægning, om det
centrale område i en by er udlagt til bymidte, lokalcenter eller enkeltstå-
ende butikker. Det foreslås, at butikker i et lokalcenter eller enkeltstående
butikker, der i praksis udgør bymidten, skal være omfattet af lempelsen i
byer, hvor der ikke er afgrænset en bymidte jf. lov om planlægning § 5 m.”
Erhvervsministeriet finder, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger,
at muligheden for at holde åbent på lukkedage vil gælde for butikker i enten
et lokalcenter eller for enkeltstående butikker, som i praksis udgør bymid-
ten. Hvis der er udlagt såvel et lokalcenter som enkeltstående butikker i den
samme by, vil muligheden for at holde åbent på lukkedage kun gælde for et
af disse områder, nemlig det område, som i praksis udgør bymidten.
Erhvervsministeriet er dog enig i Dagrofas betragtning om, at der udover
henvisningen til § 5 m i lov om planlægning, også kan henvises til § 5 n,
stk. 1, nr. 2, om udlægning af arealer til butiksformål i et lokalcenter eller
enkeltstående butikker. Det vurderes derfor, at der tillige bør henvises til
lov om planlægnings § 5 n, stk. 1, nr. 2, om udlægning af arealer til butiks-
formål i et lokalcenter eller enkeltstående butikker i lovforslagets bemærk-
ninger til § 1, nr. 2.
3.2.7 Lovforslagets konsekvensvurderinger
DSK mener, at både positive og negative konsekvenser for erhvervslivet
bør afspejles i lovforslaget og opfordrer til, at beskrivelsen af de økonomi-
ske konsekvenser for erhvervslivet ligeledes omfatter konsekvenserne for
butikker, der ikke må holde åbent og mister omsætning ”op til og efter”
lukkedage, og især små butikker, der hidtil har kunne holde åbent på luk-
kedage.
HK HANDEL mener, at der i lovforslaget ved verdensmål 8 er en fejlagtig
sammenkobling, eftersom verdensmål 8 lægger vægt på anstændige jobs –
ikke blot flere åbningstimer. Når åbningstider udvides uden fokus på bedre
løn, vilkår og reel frivillighed, bidrager det ikke til anstændighed – men til
yderligere belastning af en allerede presset faggruppe.
Videre oplyser HK HANDEL, at verdensmål 11 handler om social og mil-
jømæssig bæredygtighed. At holde butikker åbne på helligdage skaber ikke
automatisk mere bæredygtige byer – især ikke hvis det sker på bekostning
af trivsel og livskvalitet for dem, der skal bemande butikkerne.
HK Handel vurderer, at det beskrevne i lovforslaget om digitaliseringsklar
lovgivning, mere fremstår som et formelt tjek end som en reel vurdering.
18/21
Flere af principperne er enten ikke opfyldt i praksis eller uden relevans for
lovforslagets substans.
HK HANDEL oplyser til princip 1 (Enkle og klare regler) om digitalise-
ringsklar lovgivning, at lovforslaget introducerer nye, geografisk og stør-
relsesmæssigt afgrænsede undtagelser, som kræver løbende opdateringer af
bystørrelser og butiksarealer. Det skaber kompleksitet og usikkerhed –
både for myndigheder, arbejdsgivere og arbejdstagere. Princippet er derfor
ikke opfyldt i praksis.
HK Handel oplyser til princip 3 (Muliggør automatisk sagsbehandling) om
digitaliseringsklar lovgivning, at det påstås, at der er mulighed for automa-
tisering, men loven åbner for skøn og lokal vurdering – fx af hvad der udgør
en bymidte, eller hvorvidt et arrangement har karakter nok til dispensation.
Disse vurderinger kræver konkret sagsbehandling og kan næppe automati-
seres. Princippet er tvivlsomt opfyldt.
HK Handel oplyser til princip 7 (Forebygger snyd og fejl) om digitalise-
ringsklar lovgivning, at der gives længere dispensationer (op til 10 år) uden
krav om officiel karakter. Det øger risikoen for misbrug, da kontrolsvaghe-
der forstærkes over tid. Princippet er direkte modarbejdet, ikke opfyldt.
Kommentar
Erhvervsministeriet er enig med DSK i, at lovforslaget har både positive
og negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Erhvervsministe-
riet vurderer dog, at ændringen af lukkeloven overordnet vil få positive
økonomiske konsekvenser, herunder i byer med færre end 16.850 indbyg-
gere, da lempelsen af lukkeloven vil give mulighed for, at butikkerne i disse
byer kan udnytte efterspørgslen både fra turisterne, men også fra lokale
borgere og borgere fra de større byer i helligdagene og øvrige lukkedage,
hvilket vil bidrage til at styrke væksten i de mindre byer.
Erhvervsministeriet finder derfor, at det i lovforslaget bør tydeliggøres, at
lempelsen af lukkeloven betyder, at flere butikker kan holde åbent, hvilket
vil skabe en større konkurrence, som overordnet vil få positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, men at ændringen også kan medføre at
nogle butikker må lukke eller omlægge deres forretning.
I forhold til HK HANDELs kritik af verdensmål 8, vurderer Erhvervsmini-
steriet, at den foreslåede lempelse af lukkeloven bidrager til dette verdens-
mål, herunder delmålene ved at støtte produktive aktiviteter og iværksæt-
teri og lovforslaget fremmer bæredygtig turisme, som skaber arbejdsplad-
ser og fremmer den lokale kultur og lokale produkter.
19/21
I forhold til HK HANDELs kritik af verdensmål 11, vurderer Erhvervsmi-
nisteriet, at den foreslåede lempelse af lukkeloven bidrager til dette ver-
densmål, herunder delmålet om positive økonomiske, sociale og miljømæs-
sige forbindelser mellem by, opland og landdistrikter, der støttes ved at
styrke den nationale og regionale udviklingsplanlægning
Erhvervsministeriet mener derfor, at lovforslaget har relevante og væsent-
lige konsekvenser for opfyldelsen af verdensmålene, herunder specifikt ver-
densmål 8 og 11, men finder at det bør tydeliggøres i lovforslaget.
I forhold til HK HANDELs kritik af princip 1 vurderer Erhvervsministeriet,
at princip 1 er iagttaget i lyset af de overordnede formål, der forfølges med
lovforslaget bl.a., ved at ændringerne vil blive udformet på en entydig og
konsistent måde, samt at de omfattede byer årligt vil blive fastsat ved be-
kendtgørelse.
I forhold til HK HANDELs kritik af princip 3 vurderer Erhvervsministeriet,
at lovforslaget understøtter automatisk sagsbehandling, da den foreslåede
ordning ikke medfører ændringer i ansøgningsprocessen for kommunerne.
Ift. bymidter så fastsættes disse lokalt af kommunalbestyrelserne, og frem-
går på www.plandata.dk, dvs. lovforslaget åbner ikke for skøn ift. hvad der
udgør bymidten i en by, da dette fastsættes af kommunalbestyrelsen og der
bruges en eksisterende IT-løsning.
I forhold til HK HANDELs kritik af princip 7 vurderer Erhvervsministeriet,
at når afgørelseskompetencen er henlagt til Erhvervsstyrelsen, så har Er-
hvervsstyrelsen ansvaret for at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og at arran-
gementet er en særlig lejlighed, hvortil der kan gives dispensation. Er-
hvervsstyrelsen har ligeledes ansvaret for at tilladelsen ikke misbruges, og
kan efter forvaltningsretten tilbagekalde afgørelsen, hvis forudsætningerne
for tilladelsen ikke længere er til stede, f.eks. hvis arrangementet skifter
karakter eller lokation. Erhvervsministeriet mener dermed, at der er de
rette kontrolmekanismer til stede, så bestemmelsen ikke bliver misbrugt el-
ler omgået.
Det bemærkes, at det er kommunalbestyrelsen, der ansøger Erhvervssty-
relsen om og modtager sådanne tilladelser. Der er i Kommunalbestyrelsen
mulighed for at iagttage om arrangementet skifter karakter eller lokation.
Hvis det er tilfældet, skal de ansøge om en ny tilladelse for at butikkerne i
det angivne område kan holde åbent.
Erhvervsministeriet vurderer dermed at lovforslaget efterlever princip-
perne om digitaliseringsklar lovgivning.
20/21
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
3F, Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Viden-
skaber (ATV), Akademikerne (AC), Aktive Ejere, Alle biskopper, Alle by-
retter, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP - Arbejds-
markedets Tillægspension, Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD),
Beskæftigelsesrådet (BER), Bryggeriforeningen, Business Danmark, Cen-
tralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS – Center for Politiske
Studier, CEREDA, CO10, Coop Danmark A/S, Copenhagen Business
School, Danmarks Restauranter og Caféer (DRC), Danmarks Statistik,
Dansk Aktionærforening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-
hverv, Dansk Erhvervsfremme (DEF), Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk
Standard, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske
Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Handicaporganisationer
(DH), Danske Helsekostforretningers Brancheforening, Danske Iværksæt-
tere, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd (DSK),
Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske
Præsteforening, Det Faglige Hus, Det Økonomiske Råds Sekretariat, DIRF
- Dansk Investor Relations Forening, DM, DM&T, Domstolsstyrelsen,
DSR – Dansk Sygeplejeråd, Effektivt Landbrug, FH – Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansiel Stabilitet,
First North, FOA, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Forbruger-
ombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Kirkegårds-
ledere, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsik-
ring & Pension, Frie, FSR – Danske Revisorer, Gartneri-, Land- og Skov-
brugets Arbejdsgivere (GLS-A), GRAKOM, HK, HORESTA, Ingeniørfor-
eningen i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Intertrust (Denmark),
IT-Branchen, KL, ITD/ITD Arbejdsgiver, Komiteen for God Selskabsle-
delse, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening (KL), Kooperatio-
nen, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse
(KRIFA), Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug og Føde-
varer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsdækkende Banker, LD Fonde,
Landsforeningen af Menighedsråd, Lederne, Lokale Pengeinstitutter, Ma-
nagementrådgiverne, Maskinmestrenes Forening, NASDAQ OMX Copen-
hagen A/S, Nærbutikkernes Landsforening (NBL), OAO, OXFAM IBIS –
International Bistand, International Solidaritet Oxfam, Provsteforeningen,
Salling Group A/S, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Roskilde Universitets-
center, SEGES, SMV Danmark, Syddansk Universitet, Udbetaling Dan-
mark (UDK), Vestre Landsret, VP Securities og værdipapircentralen,
XBRL Danmark, Østre Landsret. Aalborg Universitet, Aarhus BSS og Aar-
hus Universitet
21/21
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til
lovforslaget:
Alle biskopper, Coop Danmark A/S, Dagrofa, Danmarks Restauranter og
Caféer (DRC), Dansk Industri, Danske Handelsbyer, De Samvirkende
Købmænd (DSK), HK HANDEL og Landdistrikternes Fællesråd.


Offentligt
L
72
-
Bilag
1
Erhvervsudvalget
2025-26
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32


ERHVERVSMINISTEREN
5. november 2025
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
OFFENTLIG
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat, høringsliste
og høringssvar i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
L 72 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2025-26