Spm., om der er tale om overimplementering, når lovforslaget indeholder en bestemmelse om forbud imod markedsføringen

Tilhører sager:

Aktører:


Udvalgsspørgsmål.pdf

https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l19/spm/7/3089973.pdf

Retsudvalget
Til: Justitsministeren
Dato: 4. november 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 19
Forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring og lov om
forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love. (Gennemførelse af det reviderede
forbrugerkreditdirektiv).
Af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Spørgsmål 7
Vil ministeren redegøre for, om der er tale om en overimplementering, når lovforslaget
indeholder en bestemmelse om forbud imod markedsføringen, og vil ministeren redegø­
re for, om dette forbud reelt betyder, at banker eller forbrugslånsvirksomheder ved en
vedtagelse af lovforslaget kan tvinges til at ændre navn, fordi navnet kan siges at angå
hvor nemt eller hurtigt der kan opnås kredit, jf. den foreslåede bestemmelse § 11 d,
nr. 4, i lov om markedsføring? Er ministeren indstillet på at lade denne bestemmelse
udgå af lovforslaget, eller i benægtende fald som teknisk bistand udarbejde udkast til
ændringsforslag, der medfører, at denne bestemmelse udgår af lovforslaget?
Svar bedes sendt elektronisk til lov@ft.dk.
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1
Offentligt
L 19 - Spørgsmål 7
Retsudvalget 2025-26