UUI alm. del - svar på spm. 553 om, hvor mange udviste syrere der er i Danmark, og hvilke bestræbelser regeringen og myndighederne har gjort for at få dem udsendt

Ministeren
Side 1/2
19. november 2020
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Akt-id 1445567
Udenrigsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udenrigsudvalget har den 23. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 22 (alm.
del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 22:
Vil ministeren fremlægge den Mansour-aftale, som tidligere statsminister Lars Løk-
ke Rasmussen tilsyneladende har indgået, da han i december 2018 var i Marrakech
for at tilslutte sig Global Compact om migration?
Svar:
Den 2. marts 2018 blev Said Mansour meddelt endeligt afslag på asyl i Flygtninge-
nævnet. Flygtningenævnet fandt, at Said Mansour kunne udsendes til Marokko
uden at risikere overgreb eller behandling i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser. Udsendelsen af Said Mansour blev efterfølgende indbragt for den Euro-
pæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), der afviste sagen som åbenbart grund-
løs.
Der har op til udsendelsen af Said Mansour til Marokko den 4. januar 2019 været et
komplekst forløb, som har strakt sig over 14 år fra 2006 til nu og har omfattet både
en udleveringssag og en udsendelsessag.
Det fremgår bl.a. af EMD’s afgørelse, at de marokkanske myndigheder tidligere,
først i 2006 og igen i 2015, har begæret Said Mansour udleveret med henblik på
strafforfølgning i Marokko. Justitsministeriet kunne imidlertid ikke færdigbehandle
udleveringsanmodningerne, da man ikke havde modtaget tilstrækkelige oplysninger
om straffesagen i Marokko. Justitsministeriet meddelte derfor de marokkanske
myndigheder, at anmodningen om udlevering ikke kunne efterkommes.
Det fremgår endvidere bl.a. af EMD’s afgørelse, at Flygtningenævnet på baggrund
af en samlet vurdering af sagens omstændigheder fandt, at betingelserne for asyl
ikke var opfyldt, at Said Mansour skulle udrejse straks efter forkyndelsen af afgørel-
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 553
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
Side 2/2
sen, og at han kunne udsendes tvangsmæssigt til Marokko. I grundlaget for Flygt-
ningenævnets afgørelse indgik det bl.a., at der som led i udleveringssagen var afgi-
vet officielle forsikringer af de marokkanske myndigheder. Forsikringerne gik på, at
anklagemyndigheden ikke ville nedlægge påstand om dødsstraf for Said Mansour,
og at Said Mansour ville få en retfærdig rettergang med alle retsgarantier, herunder
beskikkelse af en forsvarer.
I tiden fra Flygtningenævnets afgørelse i marts 2018 og frem til udsendelsen af Said
Mansour i januar 2019 var der en løbende dialog med de marokkanske myndighe-
der. Som led heri drøftede den tidligere statsminister således også den konkrete
udsendelsessag med den marokkanske udenrigsminister den 10. december 2018 i
Marrakesh i forbindelse med vedtagelse af Global Compact on Migration.
Flygtningenævnets afgørelse blev effektueret, da Said Mansour blev udsendt til
Marokko den 4. januar 2019.
Said Mansour blev ikke udsendt på baggrund af en diplomatisk garanti. Men i for-
bindelse med udsendelsen blev det fra marokkansk side, herunder som led i dialo-
gen på politisk niveau, bekræftet, at de officielle forsikringer afgivet i forbindelse
med udleveringssagen, som indgik i grundlaget for Flygtningenævnets afgørelse,
fortsat var gældende. De marokkanske myndigheder har i dialogen forud for ud-
sendelsen endvidere betonet, at Marokko siden 1993 havde haft et moratorium på
eksekvering af dødsdomme. Den danske regering har en forventning om, at det
moratorium også vil gælde i den konkrete sag. Det er regeringen i dialog med de
marokkanske myndigheder om.
Mattias Tesfaye
/
Louise Ersbøll Leimand


Ministeren
Side 1/2
4. november 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2025 - 17110
Akt-id 3328233
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. oktober 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 553 (alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 553:
Vil ministeren, henset til Udlændinge- og Integrationsministeriets besøg i Syrien i
august og til udenrigsministerens møde i september med den syriske udenrigsmi-
nister i New York, redegøre for, hvor mange udviste syrere der er i Danmark, og
hvilke bestræbelser regeringen og myndighederne har gjort for at få dem udsendt,
med angivelse af antallet af udsendte, herunder oplyse, hvorvidt regeringen på no-
gen måde har taget initiativ til at tilvejebringe diplomatiske forsikringer i Syrien,
således at der kan ske tvangsudsendelse i overensstemmelse med Danmarks inter-
nationale forpligtelser på samme vis, som da en borgerlig regering fik tvangsud-
sendt Sam Mansour?
Svar:
1. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at udsendelsen af Sam Mansour (tidligere Said
Mansour) til Marokko i 2019 ikke skete på baggrund af en diplomatisk forsikring.
Said Mansour blev den 2. marts 2018 meddelt endeligt afslag på asyl i Flygtninge-
nævnet. Flygtningenævnet fandt på baggrund af en samlet vurdering af sagens om-
stændigheder, at betingelserne for asyl ikke var opfyldt, og at Said Mansour kunne
udsendes tvangsmæssigt. Grundlaget for udsendelsen var således Flygtningenæv-
nets endelige afslag på asyl. Folketinget er tidligere blevet orienteret om den kon-
krete sag herunder ved besvarelsen af 19. november 2020 på spørgsmål nr. 22
(Alm. del) fra Udenrigsudvalget (2020-21).
2. En diplomatisk forsikring er en bilateral aftale, hvor modtagerlandet forsikrer
Danmark om, at en konkret person ikke vil blive udsat for tortur eller dødsstraf mv.
i landet. Der er flere forudsætninger, der skal være opfyldt, før der kan laves en
aftale om en diplomatisk forsikring. Det indebærer konkret, at der skal foreligge et
egnet asylmotiv, samt en vurdering af om de(n) konflikt(er), udlændingen har i
modtagerlandet, er egnet til en diplomatisk forsikring. Desuden skal landet være
egnet til at søge at indgå en diplomatisk forsikring med.
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 553
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
Side 2/2
En diplomatisk forsikring er alene relevant i forhold til personer på tålt ophold, dvs.
personer, der ikke kan udsendes, fordi der er risiko for, at udlændingen udsættes
for tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i hjemlandet.
I en sådan sag vil udsendelse først kunne ske, når udlændingemyndighederne har
taget stilling til, at den pågældende – på baggrund af den indgåede diplomatiske
forsikring – ikke længere risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i hjemlandet.
Indgåelse af en aftale om en diplomatisk forsikring er en langvarig og særdeles res-
sourcekrævende proces, som myndighederne skal foretage i hver enkelt sag om
eventuelle diplomatiske forsikringer, grundet de strenge krav om, at diplomatiske
forsikringer skal udarbejdes klart og præcist.
Udsendelse af udviste udlændinge på tålt ophold med udgangspunkt i en aftale om
diplomatiske forsikringer vil kunne ske i de få tilfælde, hvor det er relevant og rea-
listisk. Diplomatiske forsikringer i sager om udlændinge på tålt ophold har endnu
ikke være brugt i Danmark. Dette skyldes blandet andet meget begrænsede mulig-
heder og et snævert råderum.
Såfremt det i en konkret sag vurderes at være relevant og realistisk at gøre brug af
en diplomatisk forsikring, vil regeringen ikke afstå fra at gøre brug af sådanne.
3. Til spørgsmålet om hvor mange udviste syrere der er i Danmark, har Udlændinge-
og Integrationsministeriet indhentet et bidrag fra Hjemrejsestyrelsen, som har op-
lyst følgende:
”Hjemrejsestyrelsen kan oplyse, at der pr. 30 september 2025 var 53
syriske domsudviste statsborgere med en verserende udsendelsessag,
hvoraf 22 er på tålt ophold. Der er ingen verserende sager vedrørende
administrativt udviste syriske statsborgere.
Endelig kan Hjemrejsestyrelsen oplyse, at der i 2024 og 2025 blev ud-
sendt følgende antal udviste syriske statsborgere til en række forskel-
lige destinationer:
Tabel 1. Antal udsendte udviste syriske statsborgere i 2024 og 2025
År 2024 2025*
Antal 31 25
*Pr. 30 september 2025
Ovenstående tabel over udsendte udviste syriske statsborgere omfat-
ter udlændinge, der er udvist ved dom eller administrativt udvist til alle
destinationer, herunder EU-medlemsstater. Oplysningerne i tabellen
indeholder både frivillige og tvangsmæssige udsendelser.
Side 3/2
Tallene omfatter ikke udlændinge, der forventes at blive overført, eller
som er blevet overført i medfør af Dublin-forordningen.
Opgørelserne baserer sig på manuelle registreringer i styrelsens sags-
behandlingssystem. Bemærk, at tallene for løbende år er foreløbige,
og at der kan ske rettelser og efterregistreringer.”
4. Regeringen undersøger aktivt mulighederne for at igangsætte tvangsmæssig ud-
sendelse til Syrien.
Det er derfor rigtig godt, at en dansk embedsmandsdelegation i år har været på
besøg i Syrien for at indlede en dialog med de syriske myndigheder om et muligt
fremtidigt samarbejde på migrationsområdet, herunder også på udsendelsesområ-
det.
Det er fortsat for tidligt at vurdere, hvornår der kan ske tvangsmæssige udsendelser
til Syrien, men jeg håber, at det kommer til at bære frugt.
Mit ministerium har et kontinuerligt fokus på, hvordan udviste udlændinge kan ud-
sendes, ligesom der er et konkret fokus på at få udviste udlændinge til at samar-
bejde om deres udrejse.
Udviste udlændinge skal ikke være i Danmark. De skal rejse hjem.
Rasmus Stoklund
/
Christoffer Sylvest Buchhave