REU alm. del - svar på spm. 1123 om kommentar til henvendelserne fra Mette Gramstrup Ratzer

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 1123 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1123 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. maj 2025.
Peter Hummelgaard
/
Troels Sten Nielsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1218 København K
DK Danmark
Dato: 4. november 2025
Kontor: Proces- og
Insolvensretskontoret
Sagsbeh: Sofia Ravnsborg
Sagsnr.: 2025-11877
Dok.: 3869168
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1123
Retsudvalget 2024-25
Side 2/3
Spørgsmål nr. 1123 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelserne af 6/1-25, 2/4-25
og 14/5-25 fra Mette Gramstrup Ratzer, jf. REU alm. del – bilag
118 (internt), REU alm. del – bilag 205 (internt) og REU alm.
del – bilag 233 (internt)?”
Svar:
1. Indledningsvist kan det i forhold til REU Alm. del – bilag 118 og REU
Alm. del – bilag 205 oplyses, at ændringerne af værgemålsloven trådte i
kraft den 1. juli 2025.
Med ændringerne af værgemålsloven blev der bl.a. indført en øvre grænse
for, hvor mange værgemål den enkelte værge kan varetage. Det følger
således af værgemålslovens § 11, stk. 2, at en værge ikke må beskikkes mere
end 50 værgemål, idet der dog kan ske beskikkelse i indtil 75 værgemål,
hvis særlige forhold tilsiger det. Formålet med indførelsen af en øvre grænse
for, hvor mange værgemål den enkelte værge kan varetage, har været at
sikre, at værgen kan have det fornødne kendskab til de personer, som
værgen har under værgemål. På den anden side har det med indførelsen af
en øvre grænse været vigtigt at sikre, at muligheden for at være
fuldtidsbeskæftiget som fast værge ikke forsvinder som følge af, at værgen
kan beskikkes i for få værgemål. Der henvises i den forbindelse til pkt.
2.1.2.2, i forslag til lov om ændring af værgemålsloven og lov om social
service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos
Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal
værgemål m.v.), jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 199 som fremsat,
side 6.
For så vidt angår adgangen til at afbeskikke en fast værge, kan det oplyses,
at en værge i medfør af værgemålslovens § 12, stk. 1, kan fratages
beskikkelsen, hvis denne misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet
til hvervet, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under
værgemål.
Familieretshuset kan desuden, når en person under værgemål ønsker en ny
værge beskikket, med hjemmel i værgemålslovens § 12, stk. 1, 2. led,
afbeskikke den pågældendes værge og beskikke en ny. Bestemmelsen
benyttes bl.a. i tilfælde, hvor en pårørende på beskikkelsestidspunktet
grundet sygdom eller ung alder ikke har været egnet eller i stand til at
Side 3/3
varetage hvervet, men sidenhen er blevet det. Der henvises i den forbindelse
til punkt 2.2.2, i forslag til lov om ændring af værgemålsloven og lov om
social service (Initiativer med henblik på at nedbringe
sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse
af øvre grænse for antal værgemål m.v.), jf. Folketingstidende 2024-25,
tillæg A, L 199 som fremsat, side 9. Som det fremgår samme sted, har
Familieretshuset til brug for arbejdet med lovforslaget oplyst, at det er
erfaringen, at de faste værger i langt de fleste tilfælde på anmodning
frivilligt lader sig afbeskikke.
I forhold til tilsynet med de faste værger kan det oplyses, at det følger af
værgemålsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, at Familieretshuset fører tilsyn med
værgen. Bliver Familieretshuset gennem en henvendelse eller på anden
måde opmærksom på forhold, som må antages at stride mod interesserne for
den, der er under værgemål, skal Familieretshuset iværksætte en
undersøgelse af forholdene, jf. stk. 3.
Udover det tilsyn, som Familieretshuet fører med værgerne, blev der med
ændringen af værgemålsloven desuden indsat en ny bestemmelse i
værgemålslovens § 31 a, hvorefter den værge, der forsætligt eller groft
uagtsomt misbruger sin stilling, straffes med bøde, medmindre højere straf
er forskyldt efter anden lovgivning.
Afslutningsvist bemærkes det, at de dele af henvendelserne, der handler om
social- og sundhedssystemet, ligger uden for Justitsministeriets
ressortområde.
2. For så vidt angår REU Alm. del – bilag 233 bemærkes det, at
Familieretshusets og Civilstyrelsens afgørelser i værgemålssager ikke kan
påklages til Justitsministeriet, og at det fremgår af bilaget, at sagen er sendt
til Folketingets Ombudsmand.