REU alm. del - svar på spm. 1123 om kommentar til henvendelserne fra Mette Gramstrup Ratzer
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: REU alm. del (Spørgsmål 1123)
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1123 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/reu/spm/1123/svar/2175921/3089770.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 1123 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1123 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. maj 2025. Peter Hummelgaard / Troels Sten Nielsen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1218 København K DK Danmark Dato: 4. november 2025 Kontor: Proces- og Insolvensretskontoret Sagsbeh: Sofia Ravnsborg Sagsnr.: 2025-11877 Dok.: 3869168 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1123 Retsudvalget 2024-25 Side 2/3 Spørgsmål nr. 1123 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren kommentere henvendelserne af 6/1-25, 2/4-25 og 14/5-25 fra Mette Gramstrup Ratzer, jf. REU alm. del – bilag 118 (internt), REU alm. del – bilag 205 (internt) og REU alm. del – bilag 233 (internt)?” Svar: 1. Indledningsvist kan det i forhold til REU Alm. del – bilag 118 og REU Alm. del – bilag 205 oplyses, at ændringerne af værgemålsloven trådte i kraft den 1. juli 2025. Med ændringerne af værgemålsloven blev der bl.a. indført en øvre grænse for, hvor mange værgemål den enkelte værge kan varetage. Det følger således af værgemålslovens § 11, stk. 2, at en værge ikke må beskikkes mere end 50 værgemål, idet der dog kan ske beskikkelse i indtil 75 værgemål, hvis særlige forhold tilsiger det. Formålet med indførelsen af en øvre grænse for, hvor mange værgemål den enkelte værge kan varetage, har været at sikre, at værgen kan have det fornødne kendskab til de personer, som værgen har under værgemål. På den anden side har det med indførelsen af en øvre grænse været vigtigt at sikre, at muligheden for at være fuldtidsbeskæftiget som fast værge ikke forsvinder som følge af, at værgen kan beskikkes i for få værgemål. Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.1.2.2, i forslag til lov om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 199 som fremsat, side 6. For så vidt angår adgangen til at afbeskikke en fast værge, kan det oplyses, at en værge i medfør af værgemålslovens § 12, stk. 1, kan fratages beskikkelsen, hvis denne misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under værgemål. Familieretshuset kan desuden, når en person under værgemål ønsker en ny værge beskikket, med hjemmel i værgemålslovens § 12, stk. 1, 2. led, afbeskikke den pågældendes værge og beskikke en ny. Bestemmelsen benyttes bl.a. i tilfælde, hvor en pårørende på beskikkelsestidspunktet grundet sygdom eller ung alder ikke har været egnet eller i stand til at Side 3/3 varetage hvervet, men sidenhen er blevet det. Der henvises i den forbindelse til punkt 2.2.2, i forslag til lov om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 199 som fremsat, side 9. Som det fremgår samme sted, har Familieretshuset til brug for arbejdet med lovforslaget oplyst, at det er erfaringen, at de faste værger i langt de fleste tilfælde på anmodning frivilligt lader sig afbeskikke. I forhold til tilsynet med de faste værger kan det oplyses, at det følger af værgemålsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, at Familieretshuset fører tilsyn med værgen. Bliver Familieretshuset gennem en henvendelse eller på anden måde opmærksom på forhold, som må antages at stride mod interesserne for den, der er under værgemål, skal Familieretshuset iværksætte en undersøgelse af forholdene, jf. stk. 3. Udover det tilsyn, som Familieretshuet fører med værgerne, blev der med ændringen af værgemålsloven desuden indsat en ny bestemmelse i værgemålslovens § 31 a, hvorefter den værge, der forsætligt eller groft uagtsomt misbruger sin stilling, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Afslutningsvist bemærkes det, at de dele af henvendelserne, der handler om social- og sundhedssystemet, ligger uden for Justitsministeriets ressortområde. 2. For så vidt angår REU Alm. del – bilag 233 bemærkes det, at Familieretshusets og Civilstyrelsens afgørelser i værgemålssager ikke kan påklages til Justitsministeriet, og at det fremgår af bilaget, at sagen er sendt til Folketingets Ombudsmand.