UFU alm. del - svar på spm. 199 om fremsendelse nøgletal om dimittendledighed, løn, videnskabelige artikler og ekstern finansiering for universiteter

Ministeren
Side 1/3 OFFENTLIG
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 6. oktober 2025 har Uddannelses- og Forskningsudvalget efter ønske fra
Sandra Elisabeth Skalvig (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del spørgsmål 199
Vil ministeren fremsende følgende nøgletal for Københavns Universitet, Aarhus
Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, DTU,
CBS og IT-Universitetet:
– ledighed for dimittender 12 måneder efter afsluttet kandidatuddannelse,
– gennemsnitlig lønindtægt for kandidatuddannede f.eks. 5 år efter afsluttet kandi-
datuddannelse,
– antal videnskabelige artikler, der er peer reviewed (opgjort i sammenlignelige
størrelser f.eks. antal pr. 100 fuldtidsforskningsansatte), og
– den samlede eksterne finansiering af forskningsprojekter (opgjort i sammenlig-
nelige størrelser f.eks. mio. kr. pr. 100 fuldtids forskningsansatte)?
Svar
De efterspurgte nøgletal for de otte universiteter fremgår af tabel 1.
Det fremgår, at ledigheden 12 måneder efter dimission varierer fra 3,4 pct. for di-
mittender fra Danmarks Tekniske Universitet til 15,6 pct. for dimittender fra Ros-
kilde Universitet, mens den månedlige lønindkomst 5 år efter endt uddannelse til-
svarende varierer fra 45.300 kr. for dimittender fra Roskilde Universitet til 60.500
kr. for dimittender fra Danmarks Tekniske Universitet.
Det bemærkes, at variationen i ledighed og løn mellem universiteterne delvist kan
forklares ved, at universiteterne ikke har samme faglige sammensætning, dvs. i
meget forskelligt omfang udbyder uddannelser inden for forskellige hovedområder.
Nogle universiteter – f.eks. Copenhagen Business School og IT-Universitet i Kø-
benhavn – udbyder således kun uddannelser indenfor ét til to hovedområder,
mens andre universiteter – f.eks. Københavns Universitet og Aarhus Universitet –
udbyder uddannelser inden for alle fem hovedområder. Fordi både ledigheden og
lønindkomsten i gennemsnit varierer betydeligt for dimittender fra forskellige ho-
vedområder, har universiteternes faglige sammensætning stor betydning for sam-
menligningen på tværs af de otte universiteter.
3. november 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
603504
Offentligt
UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 199
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
Side 2/3 OFFENTLIG
Antallet af publikationer varierer fra 1,9 pr. forskningsårsværk på Danmarks Tekni-
ske Universitet til 4,5 pr. forskningsårsværk på Syddansk Universitet. Også her
spiller forskelle i faglig sammensætning på tværs af universiteterne en rolle, da
traditioner for både omfang og samforfatterskab varierer mellem fagområder. Der-
udover er universiteterne ikke forpligtede til at registrere al produktion af forsk-
ningspublikationer, hvilket betyder, at det samlede antal fagfællebedømte publika-
tioner ikke kendes præcist.
Endelig varierer den eksterne finansiering fra 380.600 kr. pr. forskningsårsværk på
Aalborg Universitet til 940.400 kr. pr. forskningsårsværk på Danmarks Tekniske
Universitet. Men også i forhold til dette nøgletal har universiteternes meget forskel-
lige faglige sammensætning betydning for resultaterne, når der sammenlignes på
tværs. Forskning inden for tekniske og naturvidenskabelige områder er således ty-
pisk markant dyrere end forskning inden for samfundsvidenskab og humaniora,
hvilket betyder, at fagområderne har betydning for mulighederne for at tiltrække
ekstern finansiering. Blandt andet af den grund kan det være misvisende f.eks. at
sammenligne ekstern finansiering af udelukkende teknisk og naturvidenskabelig
forskning på Danmarks Tekniske Universitet og tilsvarende ekstern finansiering på
andre universiteter med primært samfundsvidenskabelig eller humanistiske forsk-
ningsaktiviteter direkte.
Tabel 1
Nøgletal for danske universiteter, seneste tilgængelige år
Gns.
ledighed
efter 12 må-
neder
Gns.
månedlig
lønindtægt
efter 5 år
Publikationer
Ekstern
finansiering
Pct. Kr.
Pr. forsknings-
årsværk
Kr. pr. forsk-
ningsårsværk
Copenhagen Business School 4,7 52.400 2,9 411.000
Danmarks Tekniske Universitet 3,4 60.500 1,9 940.400
IT-Universitetet i København 7,6 57.000 2,6 503.600
Københavns Universitet 6,7 53.200 3,0 891.500
Roskilde Universitet 15,6 45.300 3,0 472.200
Syddansk Universitet 9,9 49.700 4,5 547.400
Aalborg Universitet 9,4 49.400 3,6 380.600
Aarhus Universitet 9,0 50.100 3,5 929.100
Side 3/3 OFFENTLIG
Anm.: Gennemsnitlig ledighed er opgjort på basis af personer med bopæl i Danmark 0-13 måneder
efter fuldført uddannelse. Ledigheden er målt 12-13 måneder efter dimission for personer, der
fuldførte deres kandidatuddannelse i 2023. Gennemsnitlig lønindtægt er opgjort på basis af
lønnen i november 2023 (2026-pl) for personer, der fuldførte deres kandidatuddannelse i
2018, og som har fuldtidslønarbejde på opgørelsestidspunktet (min. 30 timer om ugen). Publi-
kationer pr. forskningsårsværk er baseret på en fuldtælling af universiteternes egne registre-
ringer af fagfællebedømte og publicerede videnskabelige publikationer (tidsskriftsartikler, kon-
ferencebidrag, bøger, bogkapitler, reviews og ph.d.-afhandlinger). Opgørelsen er ikke fraktio-
neret, dvs. at samme publikation kan have forfattere fra flere danske universiteter og tælle
med som en hel publikation for alle. Forskningsårsværk dækker VIP-ansattes (professorer,
lektorer, adjunkter, ph.d.-studerende m.fl.) tid anvendt på forskning og udvikling, omregnet til
årsværk. Begge størrelser er opgjort for 2022, selvom forskningsindsatsen ofte sker år før
publicering og dermed ikke nødvendigvis er pågået i 2022. Ekstern forskningsfinansiering pr.
forskningsårsværk omfatter tilskud og støtte til forskning samt indtægtsdækket virksomhed.
Finansieringen er opgjort i 2022 (2026-pl). Forskningsårsværk som defineret ovenfor.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet pba. udtræk fra registre i Danmarks Statistik, Dan-
marks Forskningsportals Local Data og Danmarks Statistiks Forskning og udvikling i det of-
fentlige.
Med venlig hilsen
Christina Egelund