MOF alm. del - svar på spm. 1312 om staten, når den ejer jord i BNBO-områder, har ansvar for at sikre, at BNBO-lovgivningen overholdes på disse arealer ved at sikre, at der indgås frivillige aftaler med kommuner om at anvendelse af sprøjtegifte skal ophøre helt inden for disse arealer

Tilhører sager:

Aktører:


(20241) MOF alm. del - Svar på spm. 1312 (boringsnære beskyttelsesområder).pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/mof/spm/1312/svar/2175695/3089403.pdf

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2025 - 6092
Den 3. november 2025
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1312 (MOF alm. del) stillet 6. oktober 2025 efter ønske
fra Leila Stockmarr (EL).
Spørgsmål nr. 1312
”Mener ministeren, at staten, når den ejer jord i BNBO-områder (boringsnære beskyttelsesområder),
har ansvar for at sikre, at BNBO-lovgivningen overholdes på disse arealer ved at sikre, at der indgås
frivillige aftaler med kommuner om at anvendelse af sprøjtegifte skal ophøre helt inden for disse
arealer?”
Svar
Staten er, som ejer af jord, på samme måde forpligtet til at overholde den regulering, som gælder for
de boringsnære beskyttelsesområder, som alle andre lodsejere er.
Det følger af § 24 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at en kommune, hvis ikke der kan opnås en aftale
om et sprøjtestop på rimelige vilkår, skal give påbud eller nedlægge forbud mod en ellers lovlig
erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for et BNBO mod fuldstændig erstatning.
Jeg kan oplyse, at staten, regionerne og kommunerne allerede i 1998 har indgået en aftale om at
udfase sprøjtemidler på offentlige arealer. Den aftale blev fornyet i 2007.
Jeg skal dog bemærke, at jeg helst så, at staten og selvejende institutioner under staten gør, hvad de
kan for at indgå aftaler med vandforsyningerne, så kommunerne ikke behøver at bruge unødige
ressourcer på at skulle meddele påbud.
Magnus Heunicke / Lea Frimann Hansen
Offentligt
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1312
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25