ERU alm. del - svar på spm. 305 om hvor mange konkurser der har været i de sidste 5 år

Til Folketinget – Erhvervsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 305 af 6. oktober 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pernille Vermund (LA).
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Katrine Baadsgaard Görtz
3. november 2025
J.nr. 2025 - 7062
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 305
Erhvervsudvalget 2024-25
Side 2 af 5
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvor mange konkurser der har været i de sidste 5 år? Endvidere
bedes oplyst:
– Hvor mange af disse konkurser, der har medført et tab for staten i form af ubetalt skat
og moms eller manglende tilbagebetalinger af lån hos EIFO.
– Hvor stort et beløb staten årligt potentielt står til at miste som følge af konkurser i form
af oprindelige krav, staten har, før der er forsøgt inddrivelse.
– Hvad tabet er for staten efter, der er forsøgt inddrivelse. Hvis der på grund af lange
sagsforløb ikke kan opgøres et konkret tal for dette, bedes ministeren oplyse, hvor stor en
andel af gælden det historisk har været muligt at inddrive.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:
”Når Gældsstyrelsen modtager krav til inddrivelse hos en virksomhed, gennemfører
Gældsstyrelsen en screening af virksomheden. Screeningindsatsen har til formål at fore-
bygge virksomheders yderligere gældsopbygning. Her gennemgår Gældsstyrelsen en virk-
somheds økonomiske situation for at vurdere, hvordan gælden til det offentlige kan beta-
les. Screeningen og de efterfølgende indsatser sikrer ikke alene provenu, men gør det også
muligt at identificere virksomheder, som vurderes at kunne stifte yderligere gæld, der ikke
kan inddrives – i disse tilfælde initieres konkursindsats. Dermed sikrer screeningen en pri-
oriteret og hurtig indsats og reducerer risikoen for fremtidige tab for staten.
Når en virksomhed har gæld til inddrivelse, har Gældsstyrelsen en række værktøjer til rå-
dighed til at inddrive gælden, fx at udsende rykkere og foretage udlægsforretning. I de til-
fælde, hvor virksomheden ikke længere er i stand til at betale sine regninger, som de for-
falder, vil Gældsstyrelsen indsende en konkursbegæring til skifteretten med henblik på at
begære virksomheden insolvent og dermed konkurs. Gældsstyrelsen indsender konkurs-
begæringen med henblik på at sikre, at virksomheden ikke stifter yderligere gæld til det of-
fentlige. Gældsstyrelsens indgivelse af konkurs er således med henblik på at undgå tab for
staten.
I nedenstående tabel 1 er angivet antal konkurssager, hvor der er afsagt konkursdekret i
perioden år 2020 til og med 3. kvartal 2025. Det bemærkes, at der kan være afsagt yderli-
gere konkursdekreter i de eksternt begærede konkurser, som ikke er registreret i Gælds-
styrelsen. Eksternt begærede konkurser er begæret af andre end Gældsstyrelsen, mens in-
ternt begærede konkurser er begæret af Gældsstyrelsen.
Side 3 af 5
Tabel 1. Antal konkurssager opdelt på internt og eksternt begærede, hvor dekret er afsagt
fra 1. januar 2020 til og med 30. september 2025
År Antal internt begærede
konkurser
Antal eksternt begæ-
rede konkurser
Antal konkurser
(Total)
2020 900 3.500 4.300
2021 1.000 4.100 5.100
2022 1.200 3.900 5.200
2023 1.800 3.800 5.600
2024 1.500 3.300 4.700
2025 (3. kvartal) 1.100 2.100 3.200
Anm.: Den samme borger eller virksomhed kan optræde flere gange på tværs af årene og indsats. En sag tælles
som ekstern, hvis den ikke er følgesag af en internt begæret konkurssag. Antal sager er afrundet til hele hund-
rede. Sumafvigelser skyldes afrunding.
Kilde: Gældsstyrelsen
I forbindelse med at Gældsstyrelsen indsender konkursbegæring, anmelder Gældsstyrel-
sen de krav, som virksomheden har, til inddrivelse. I tilfælde hvor det ikke er Gældsstyrel-
sen, der indstiller konkursbegæringen, anmelder Gældsstyrelsen kravene efter afsagt kon-
kursdekret.
I tabel 2 fremgår gæld til Skatteforvaltningen, herunder anmeldte skatter og momskrav
samt gæld til andre fordringshavere ved afsagt konkursdekret for perioden 2020 til og
med 3. kvartal 2025. Antallet af konkurssager i tabel 2 afviger fra antallet i tabel 1, fordi
der er sager, hvor der er afsagt konkursdekret og dermed oprettet en sag i Gældsstyrelsen,
men hvor gælden ikke er modtaget til inddrivelse fra fordringshaver på dekrettidspunktet,
fx krav fra Skattekontoen.
Tabel 2. Antal konkurssager med gæld, hvor dekret er afsagt fra 1. januar 2020 til og med
30. september 2025 fordelt på fordringshavertype på den gæld, der er afsagt dekret for
År Antal konkurssager
med gæld
Gæld på Skatteforvalt-
ningens fordringer
(mia. kr.)
Gæld til øvrige
(mia. kr.)
2020 3.700 2,9 0,1
2021 4.400 2,6 0,1
2022 4.500 2,6 0,3
2023 5.000 4,8 0,4
2024 4.200 2,4 0,3
2025 (3. kvartal) 2.700 1,4 0,1
Anm.: Den samme borger eller virksomhed kan optræde flere gange på tværs af årene og indsats. Antal sager er
afrundet til hele hundrede. Gæld oversendt til inddrivelse stiger ofte efter afsagt dekret. Kilde til BNP-beregning er
Økonomisk Redegørelse maj 2025.
Kilde: Gældsstyrelsen
Det er skifteretten, der afsiger konkursdekret, såfremt skifteretten vurderer, at betingel-
serne herfor er til stede. Efter afsagt konkursdekret indsætter skifteretten en kurator til
håndtering af bobehandling. Det bemærkes, at der kan komme yderligere krav til boet
Side 4 af 5
efter afsagt konkursdekret. Det er kurators opgave at fordele aktiverne i boet til kredito-
rerne samt at undersøge, hvorvidt der er sket omstødelige positioner.
Gældsstyrelsen kan ikke rette krav mod den tidligere kapitalejer personligt. Det følger af
princippet om begrænset hæftelse – det vil sige, at kapitalejeren kun hæfter med de penge,
der er investeret i selskabet. Efter afsagt dekret sker der derfor ikke længere inddrivelse af
gælden. Det bemærkes dog, at i virksomheder, der er personligt ejet, hæfter ejeren per-
sonligt for gælden, og der vil forsat ske inddrivelse af gælden, fx i form af lønindehol-
delse, såfremt det er muligt.
Gældsstyrelsen definerer tab for staten som den værdi, der er afskrevet i forbindelse med
endt bobehandling, hvor konkursboet er afsluttet i skifteretten. I nedenstående tabel 3 er
angivet afskrevet gæld fordelt på perioden fra år 2020 til og med 3. kvartal 2025. Det be-
mærkes, at der er en tidsforskydning fra tabel 1 og 2 til tabel 3 – en virksomhed kan have
fået afsagt konkursdekret, men ikke have nogle afskrivninger i tabel 3, såfremt den afslut-
tende bobehandling og sagsbehandling i Gældsstyrelsen, herunder afskrivning, endnu ikke
er færdiggjort. Tabel 3 indeholder derfor også afskrivning af gæld på virksomheder med
afsagt konkursdekret før 2020.
Tabel 3. Gæld afskrevet fra 1. januar 2020 til og med 30. september 2025
År Afskrevet gæld på Skatteforvaltnin-
gen (mia. kr.)
Afskrevet gæld på øvrige (mia. kr.)
2020 5,1 0,03
2021 3,7 0,03
2022 4,8 0,04
2023 4,6 0,03
2024 4,6 0,02
2025 (3. kvartal) 4,7 0,20
Anm.: Bemærk at årene i denne tabel er opgjort efter transaktionsdato på afskrivningen og ikke dekretdatoen som
i Tabel 1 og 2. Kilde til BNP-beregning er Økonomisk Redegørelse maj 2025.
Kilde: Gældsstyrelsen
Gældsstyrelsen har ikke mulighed for at oplyse om potentielt årligt tab, idet det ikke kan
forudsiges, hvilke selskaber der i fremtiden skal tages under konkursbehandling, samt
hvad deres gæld til skatteforvaltningen vil være. Tabel 3 giver dermed et billede af tab til
staten i et historisk perspektiv.”
Skatteministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet yderligere indhentet en
udtalelse fra Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:
”For så vidt angår første del af spørgsmålet om antallet af konkurser, som har medført
tab for EIFO de seneste fem år, har Erhvervsministeriet kontaktet EIFO, der kan oplyse
følgende:
Side 5 af 5
”Der har i perioden fra 1. juli 2020 til og med d. 30. juni 2025 været 949 konkurser for
danske virksomheder, som har medført manglende tilbagebetalinger af lån, eller træk på
garantier og kautioner hos EIFO.””