BEU alm. del - svar på spm. 637 om ministeren vil bekræfte, at det i praksis fra Afskedigelsesnævnet er fastlagt, at en arbejdsgiver ikke kan afskedige en medarbejder på grundlag af et resultat fra en hurtigtest på arbejdspladsen for stoffer eller alkohol, men at der kræves en konfirmatorisk kontroltest for stoffer eller alkohol, og kun hvis denne kontroltest er positiv, kan en arbejdsgiver afskedige medarbejderen

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på BEU alm. del - spm. 637.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/beu/spm/637/svar/2175556/3089145.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Victoria Velasquez (EL)
Victoria.Velasquez@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 – 5087
3. november 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. oktober 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
637 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 637:
”Vil ministeren bekræfte, at det i praksis fra Afskedigelsesnævnet er fastlagt, at en
arbejdsgiver ikke kan afskedige en medarbejder på grundlag af et resultat fra en
hurtigtest på arbejdspladsen for stoffer eller alkohol, men at der kræves en konfir-
matorisk kontroltest for stoffer eller alkohol, og kun hvis denne kontroltest er posi-
tiv, kan en arbejdsgiver afskedige medarbejderen?”
Svar:
Det kan jeg ikke bekræfte. Afskedigelsesnævnets praksis om test for alkohol og
narkotika er ikke entydig, idet afgørelserne er konkret begrundede og afhænger af
omstændighederne i den enkelte sag.
Som et eksempel på en afgørelse fra Afskedigelsesnævnet, hvor en opsigelse blev
anset for berettiget, selvom der ikke var foretaget en kontroltest, kan nævnes Af-
skedigelsesnævnets sag nr. 20220610. Her tilkendegav opmanden følgende:
”Efter forklaringerne lægges det til grund, at testen blev udført efter testmanualens
forskrifter. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at testen utvivlsomt viste et po-
sitivt udslag for noget, idet der var en afbrudt rød linje i testfeltet for kokain. Te-
sten blev foretaget af G, som efter sin forklaring ringede til en mere erfaren kol-
lega, inden han meddelte testresultatet, fordi han ikke før havde set en test med en
sådan afbrudt rød linje. Han var således ikke i tvivl om, at der kunne ses et udslag,
men alene om sin fortolkning heraf som positivt, som blev bekræftet af kollegaen.
Det er ikke gjort gældende, at testen kan have slået positivt ud for kokain på grund
af indtagelse af medicin.
Efter forklaringerne lægges det til grund, at A ikke i forbindelse med testen over
for nogen af de tilstedeværende repræsentanter for virksomheden eller tillidsrepræ-
sentanten anfægtede meddelelsen om det positive testresultat.
I hvert fald under de anførte omstændigheder var der ikke nogen anledning for
virksomheden til at forlange en ny test eller til at opfordre A til at gå til egen læge
for at få foretaget en ny test.
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 637
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
På den anførte baggrund var det berettiget, at virksomheden opsagde A som sket.
Herefter vil indklagedes frifindelsespåstand skulle tages til følge.”
Venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Beskæftigelsesminister