BEU alm. del - svar på spm. 404 om provenu, arbejdsudbudseffekt og påvirkning af GINI-koefficienten ved indførelse af formueloft for boligstøtten fordelt på scenarier

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 4180
3. november 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. juni 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
404 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 404:
”Vil ministeren oplyse provenuet, arbejdsudbudseffekten og påvirkning af GINI-
koefficienten ved at indføre et nyt formueloft for modtagere af boligstøtte for føl-
gende scenarier, herunder for hvert scenarie oplyse både antallet og andelen af hen-
holdsvis boligstøttemodtagere, boligydelsesmodtagere og boligsikringsmodtagere
efter gældende regler, som vil blive berørt:
A. Der indsættes en grænse, hvor personer med en formue på 2.023.700 kr. eller
over i henhold til formuebegrebet i boligstøtteloven ikke kan få udbetalt boligstøtte
B. Der indsættes en grænse, hvor personer med en formue på 1.011.700 kr. eller
over i henhold til formuebegrebet i boligstøtteloven ikke kan få udbetalt boligstøtte
C. Der indsættes en grænse, hvor personer med en formue på 884.100 kr. eller over
i henhold til formuebegrebet i boligstøtteloven. ikke kan få udbetalt boligstøtte
D. 20 pct. af formuen over 884.100 kr. indregnes som formuetillæg i den årlige
indkomst
E. 50 pct. af formuen over 1.011.700 kr. indregnes som formuetillæg i den årlige
indkomst
F. 50 pct. af formuen over 2.023.700 kr. indregnes som formuetillæg i den årlige
indkomst
G. Formuegrænserne for boligydelsen ændres, så de er ens med grænserne for bo-
ligsikring.”
Svar:
Boligstøtte, der ydes efter lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven), er en
skattefri ydelse, der skal understøtte, at lejere har mulighed for at anskaffe sig og
opretholde en rimelig bolig. Der kan ydes boligstøtte som lån til ejere af ejer- eller
andelsboliger, til særlige målgrupper, herunder folke- og førtidspensionister og
stærkt bevægelseshæmmede.
Boligstøtten er delt op i to ydelser, herunder hhv. boligydelse og boligsikring. Bo-
ligydelse ydes til folkepensionister og førtidspensionister, som har fået tilkendt før-
tidspension før 1. januar 2003. Boligsikring ydes til øvrige grupper, herunder før-
tidspensionister tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003.
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 404
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
Boligstøtte beregnes ud fra en række kriterier såsom husleje, husstandens samlede
indkomst og formue, husstandens sammensætning, samt boligens størrelse mv.
Overordnet set beregnes boligydelsen som 75 pct. af huslejen (plus et tillæg) fra-
trukket 22,5 pct. af husstandens samlede indkomst, der overstiger 192.200 kr. pr. år
(2025-niveau), mens boligsikringen overordnet set beregnes som 60 pct. af husle-
jen fratrukket 18 pct. af husstandens samlede indkomst, der overstiger 167.900 kr.
pr. år (2025-niveau). For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15
pct. af boligudgiften, hvilket dog ikke gælder for førtidspensionister med ret til bo-
ligsikring.
Efter gældende lovgivning reduceres boligstøtten for borgere delvist eller fuldkom-
ment som følge af, at husstandens formue overstiger boligstøttelovens formuegræn-
ser. Grænserne betyder, at husstandsindkomsten tillægges en andel af formuen på
10 pct. i intervallet mellem 1.011.700 kr. og 2.023.700 kr. for boligydelsesmodta-
gere og mellem 884.100 kr. og 1.768.300 kr. (2025-niveau) for boligsikringsmod-
tagere. I tilfælde hvor formuen overstiger de øvre grænser på hhv. 1.768.300 kr. og
2.023.700 kr., tillægges husstandsindkomsten 20 pct. af formuen over grænsen.
Formuen deles op i registreret og uregistreret formue, som begge indgår i beregnin-
gen af boligstøtte. Registreret formue omfatter bl.a. ejendomsværdi, værdipapirer
og gæld i form af f.eks. restgæld i ejerboligen, mens uregistreret formue bl.a. om-
fatter kontanter, værdien af fartøjer og anden gæld. I besvarelsen antages det i alle
scenarier, at formue er defineret på samme måde som efter gældende regler. Dertil
udmåles formuetillægget med udgangspunkt i husstandsmedlemmernes formuer.
Endelig er der en række øvrige kriterier for den endelige opgørelse af husstandens
boligstøtte, herunder regler for mindste egenbetaling. Samlet set indebærer reg-
lerne, at boligydelsen typisk er mere gunstig end boligsikringen. Udbetaling Dan-
mark genberegner løbende boligstøtten for at sikre, at den udbetalte boligstøtte
stemmer overens med eventuelle ændringer i indkomsten. Udbetaling Danmark fo-
retager desuden årligt en endelig efterregulering af den månedlige boligstøtte for
det forudgående kalenderår.
Efter gældende regler er det som udgangspunkt kun én person i boligen, som kan
indgive en ansøgning om boligstøtte på vegne af husstanden. Boligstøtten udmåles
til den samlede husstand og ikke til de enkelte beboere i boligen.
Tabel 1 viser antal og andel berørte boligstøttemodtagere fordelt på boligsikring og
boligydelse for hvert scenarie. Alle scenarier påvirker boligydelsesmodtagere,
mens modtagere af boligsikring kun skønnes at blive påvirket af scenarie B-E.
Tabel 1
Berørte husstande af scenarierne A-G som modtog boligsikring, boligydelse og boligstøtte, 2022
Boligsikring Boligydelse Boligstøtte (i alt)
Berørte
(husstande)
Andel af alle
modtagere
(pct.)
Berørte
(husstande)
Andel af alle
modtagere
(pct.)
Berørte
(husstande)
Andel af alle
modtagere
(pct.)
Scenarie A 0 0,0 900 0,3 900 0,1
3
Scenarie B 1.300 0,4 12.100 4,4 13.300 2,2
Scenarie C 1.700 0,5 16.700 6,1 18.400 3,1
Scenarie D 900 0,3 14.000 4,9 14.900 2,5
Scenarie E 800 0,3 11.200 4,0 12.000 2,0
Scenarie F 0 0,0 800 0,3 800 0,1
Scenarie G 0 0,0 13.400 4,6 13.400 2,2
Anm.: Berørte er afrundet til nærmeste 100 husstande. Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til tota-
len. Det bemærkes, at kun én person i husstande kan modtage boligstøtte. Husstandene er opgjort med
udgangspunkt i december 2022.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2022.
Tabel 2 viser de skønnede økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser for
hvert scenarie. Alle scenarier skønnes at indebære mindreudgifter og et øget ar-
bejdsudbud. Scenarie B-E skønnes at bidrage til en stigning i indkomstforskelle
målt ved Gini-koefficienten.
Ved fx scenarie C, hvor personer med en formue på 884.100 kr. eller over ikke kan
modtage boligstøtte, skønnes forslaget at indebære mindreudgifter på 610 mio. kr.
efter adfærd og tilbageløb og et øget arbejdsudbud på 150 fuldtidspersoner. Scena-
riet bidrager også til den største stigning i indkomstforskelle, med en stigning på
0,03 pct. point målt ved Gini-koefficienten. Ved scenarie F, hvor 50 pct. af for-
muen over 2.023.700 kr. indregnes som formuetillæg, skønnes forslaget at inde-
bære mindreudgifter svarende til omtrent 20 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd og
et øget arbejdsudbud på 50 fuldtidspersoner, jf. tabel 2.
Tabel 2
Økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser ved ændringer af formueregler for boligstøtte, 2026-
niveau
Umiddelbare
mindre-
udgifter
Mindre-
udgifter efter
tilbageløb
Mindre-
udgifter efter
tilbageløb og
adfærd
Arbejds-
udbud
Fordelings-
virkning
(Gini)
Virkning af
øget arbejds-
udbud på
BNP
Scenarier: Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
Fuldtids-
personer
Pct. point Mio. kr.
A 30 20 30 50 0,00 0
B 530 410 430 100 0,03 100
C 750 580 610 150 0,04 100
D 140 110 130 50 0,01 100
E 250 200 220 100 0,01 100
F 10 10 20 50 0,00 0
G 30 30 40 50 0,00 0
4
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. og nærmeste 50 fuldtidspersoner ift. den opgjorte arbejdsud-
budsvirkning. Virkning på BNP er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. De umiddelbare mindreudgifter og
fordelingsvirkninger er skønnet på baggrund af stikprøvedata af befolkningen i 2022, mens adfærdsbe-
regningerne er skønnet på baggrund af stikprøvedata af befolkningen i 2020. Det er i adfærdsvirkningen
lagt til grund, at ændringer i boligstøtten har samme virkning som en ækvivalent skatteændring.
Kilde: Beregninger på baggrund af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2020 og 2022.
I de opgjorte virkninger af ændringer i boligstøtten er der indregnet en afledt ad-
færdsvirkning på arbejdsudbuddet, som er baseret på en antagelse om, at en æn-
dring i boligstøtte kan repræsenteres ved en ækvivalent til en skatteændring. Der-
ved kan de afledte arbejdsudbudsvirkninger opgøres ud fra ministeriernes regne-
principper på skatteområdet. Det indebærer, at adfærdsvirkningen kan afvige fra en
tilsvarende beregning baseret på regneprincipper på fx beskæftigelses- og overfør-
selsindkomstområdet.
Det bemærkes, at der ikke er foretaget et konkret skøn for de administrative konse-
kvenser, herunder tilpasning af it-understøttelse, der vil være forbundet med æn-
dringerne. Der kan være tale om betydelige merudgifter.
Venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Beskæftigelsesminister