Svar på spm. nr. S 125: Mener ministeren, at regeringens tiltag mod misbrug og ulovligt salg af opioider er tilstrækkelige til at vende den udvikling, hvor 11 unge sidste år mistede livet som følge af opioidmisbrug, og vil ministeren – hvis det ikke er tilfældet – tage initiativ til forhandlinger med Folketingets partier om yderligere tiltag allerede inden et folketingsvalg, så der kan handles i tide?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Til: Peter Hummelgaard
- Spørger: Mette Abildgaard
- Minister: justitsministeren
Besvarelse af spørgsmål nr. S 125.pdf
https://www.ft.dk/samling/20251/spoergsmaal/s125/svar/2175151/3088946.pdf
Side 1/2 Besvarelse af spørgsmål nr. S 125 fra medlem af Folketinget Mette Abildgaard (KF): Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 125, som medlem af Folketinget Mette Abildgaard (KF) har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2025. Peter Hummelgaard / Maria Carlsson Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 3. november 2025 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Maria Thostrup Jakobsen Sagsnr.: 2025-12796 Dok.: 3896135 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt S 125 endeligt svar 2025-26 Side 2/2 Spørgsmål nr. S 125 fra medlem af Folketinget Mette Abildgaard (KF): ”Mener ministeren, at regeringens tiltag mod misbrug og ulovligt salg af opioider er tilstrækkelige til at vende den udvikling, hvor 11 unge sidste år mistede livet som følge af opioidmisbrug, og vil ministeren – hvis det ikke er tilfældet – tage initiativ til forhandlinger med Folketingets partier om yderligere tiltag allerede inden et folketingsvalg, så der kan handles i tide?” Svar: Der har gennem de seneste år været en bekymrende stigning i børn og unges misbrug af opioider. Derfor er jeg glad for, at regeringen med udspillet ”Ungdom uden opioider” har taget et vigtigt skridt i retning af at bekæmpe dette meget alvorlige problem. Udspillet indeholder i alt 24 initiativer, der sætter ind med øget viden om omfanget af misbruget, skærpede straffe for salg og besiddelse, indgreb over for ulovlige opioiders tilgængelighed samt styrket forebyggelse og bedre behandling. Indsatsen gennemføres på tværs af flere ministerier og i tæt samarbejde med kommuner og civilsamfundet. Jeg kan i den forbindelse henvise til Justitsministeriets besvarelse af 27. oktober 2025 af spørgsmål nr. 1543 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalget, hvor der er redegjort for status på de enkelte initiativer i udspillet. Som det fremgår heraf, er flere af tiltagene aktuelt ved at blive udmøntet i praksis. De initiativer i udspillet, der ligger på Justitsministeriets område, er gennemført ved lov nr. 724 af 20. juni 2025 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider), som trådte i kraft den 1. juli 2025. Der er således allerede igangsat en lang række relevante initiativer på området. Det er samtidig vigtigt, at vi anerkender, at der ikke findes nemme løsninger på udfordringen med børn og unges misbrug af opioider, og jeg er derfor altid åben for at drøfte yderligere tiltag på Justitsministeriets område, der kan styrke indsatsen mod opioider.