BEU alm. del - svar på spm. 622 om ministeren vil oplyse merudgifterne forbundet med at én yderligere person tilgår ordningen for tidlig pension, og - i det omfang merudgiften varierer med den højest fuldførte uddannelse - oplyse tallene for forskellige uddannelsesgrupper

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Beskæftigelsesudvalget
Christiansborg
3. november 2025
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 622 (Alm. del) af
6. oktober 2025
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse merudgifterne forbundet med at én yderligere person tilgår
ordningen for tidlig pension, og – i det omfang merudgiften varierer med den hø-
jest fuldførte uddannelse – oplyse tallene for hver af uddannelsesgrupperne i ne-
denståendes scenarier:
- Gennemsnitlig merudgift
- Tilgang fra beskæftigelse
- Tilgang fra efterløn
- Tilgang fra seniorpension
- Tilgang fra dagpenge/sygedagpenge
- Tilgang fra ”øvrige ydelser” jf. Figur B2 i ”Opdateret model og fremskriv-
ning for tidlig pension”, juni 2025
Svar
I 2026 skønnes det, at den gennemsnitlige merudgift pr. helårsperson på ordnin-
gen for tidlig pension er 125.000 kr. (2025-niveau). Den gennemsnitlige merudgift
afhænger af sammensætningen af personer på ordningen og vil derfor ikke nød-
vendigvis være den samme i alle år. Den gennemsnitlige merudgift pr. helårsper-
son på ordningen for tidlig pension er højest for personer med en mellemlang vi-
deregående uddannelse og lavest for faglærte, jf. tabel 1.
Det er i opgørelsen i tabel 1 taget udgangspunkt i den skønnede aktivitet på ord-
ningen for tidlig pension i 2026 og antaget, at en person, som tilgår tidlig pension
vil ligne gennemsnittet af de personer, som skønnes at være på ordningen i 2026,
opdelt på skønnet alternativ status og højest fuldførte uddannelse1
. For nogle
kryds af alternativ status og højest fuldførte uddannelse er der ikke nok skønnede
benyttere af tidlig pension til at beregne en merudgift. Merudgiften for personer,
som alternativt skønnes at være på dagpenge/sygedagpenge eller øvrige ydelser, er
1 Merudgiften vil ikke nødvendigvis være den samme, hvis der i stedet blev taget udgangspunkt i den skøn-
nede aktivitet på ordningen i et andet år end 2026. Det skyldes, at fx størrelsen på pensionsformuen – som
påvirker den modtaget ydelse i ordningen for tidlig pension – kan variere på tværs af år.
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 622
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
Side 2 af 3
derfor ikke opdelt på højest fuldført uddannelse. Der er i opgørelsen set bort fra
afledte virkninger som fx fremrykning af pensionsudbetalinger2
.
Merudgiften forbundet med, at én yderligere person tilgår tidlig pension er højest,
hvis personen tilgår fra beskæftigelse idet det offentlige både mister skatteindtæg-
ter og tilbageløb af lønindkomsten og får udgifter til ydelsen for tidlig pension ef-
ter skat og tilbageløb. Samlet set er merudgiften for en person, som tilgår tidlig
pension fra beskæftigelse, omtrent 393.000 kr. (2025-niveau), jf. tabel 1. Merudgif-
ten er lavest, hvis det skønnes, at personen tilgår fra efterløn. Det skyldes, at ydel-
sesniveauet i efterlønsordningen er omtrent det samme som i ordningen for tidlig
pension, når der tages højde for egetbidraget i efterlønsordningen. Merudgiften
for personer, som tilgår fra efterløn, inkluderer en tilbagebetaling af efterlønsbi-
draget. Det bemærkes, at det ikke længere er muligt at overgå fra efterløn til tidlig
pension. Det var alene muligt for personer, som allerede var gået på efterløn, da
ordningen for tidlig pension trådte i kraft.
Der er en mindreudgift forbundet med, at en person tilgår tidlig pension fra syge-
dagpenge/dagpenge. Det skyldes, at personer fra dagpenge/sygedagpenge vil gå
ned i ydelse, når de tilgår tidlig pension. Det virker kontraintuitivt, at en person
ville vælge dette, men sygedagpenge og dagpenge er midlertidige forsørgelsesydel-
ser og der er knyttet en række krav til modtagelsen af ydelserne, som ikke eksiste-
rer i ordningen for tidlig pension (fx er der et krav om at stå til rådighed for ar-
bejdsmarkedet, hvis man skal modtage dagpenge).
2 En fremrykning af pensionsudbetalinger vil fremrykke skatteindtægter og dermed forbedre de offentlige fi-
nanser i de år, hvor fremrykningen af pensionsudbetalinger sker til. Omvendt vil fremrykningen af pensions-
udbetalinger forværre de offentlige finanser, når personerne går på folkepension, da der vil ske mindre mod-
regning i folkepensionsydelserne.
Tabel 1
Merudgifter forbundet med, at én yderligere person overgår til tidlig pension fordelt på
ydelsesgrupper og højest fuldførte uddannelse
Alle Ufaglært Faglært KVU MVU LVU
Kr. (2025-niveau)
Gennemsnit 125.600 125.100 124.000 133.100 142.300 140.600
Beskæftigede 393.000 380.400 395.800 417.700
Efterløn 19.700 15.500 20.800 28.300
Selvpension 85.000 86.900 86.600 75.400
Dagpenge/sygedag-
penge
-39.200
Øvrige ydelser 87.600
Anm.: Der er i opgørelsen taget udgangspunkt i den skønnede aktivitetet på ordningen for tidlig pension i 2026 og
antaget at en person, som tilgår tidlig pension vil ligne gennemsnittet af de personer, som skønnes at være på
ordningen i 2026 opdelt på skønnet alternativ status og højest fuldført uddannelse. Der er i opgørelsen set
bort fra afledte virkninger som fx fremrykning af pensionsudbetalinger. ”Øvrige ydelser” dækker primært
over fleksydelse/fleksjob.
Kilde: Egne beregninger på basis af den opdaterede model og fremskrivning for tidlig pension.
Side 3 af 3
I den opdaterede model og fremskrivning for tidlig pension skønnes det, at ingen
med førtidspension eller seniorpension som alternativ til tidlig pension, vil benytte
sig af ordningen for tidlig pension. Det skyldes, at ydelsesniveauet er højere og pe-
rioden man kan være på førtidspension og seniorpension er længere. Derfor frem-
går der ikke en merudgift for personer, som tilgår fra førtidspension/seniorpen-
sion af tabel 1, da det ikke skønnes at ville ske.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister