REU alm. del - svar på spm. 1561 om ministerens vurdering af straf for politibetjent dømt for tjenestemisbrug
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: REU alm. del (Spørgsmål 1561)
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål 1561 (Alm. del) REU.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/reu/spm/1561/svar/2174960/3088863.pdf
Side 1/2 Besvarelse af spørgsmål nr. 1561 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1561 (Alm. del), som Folketin- gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. oktober 2025. Spørgs- målet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF). Peter Hummelgaard / Rebecca Blomqvist Lund Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1218 København K DK Danmark Dato: 3. november 2025 Kontor: HR-kontoret Sagsbeh: Freja Bruun Sagsnr.: 2025-11711 Dok.: 3865802 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1561 Retsudvalget 2024-25 Side 2/2 Spørgsmål nr. 1561 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Er det tilfredsstillende for ministeren, at politibetjenten kun er blevet idømt 30 dages ubetinget fængsel for 29 forhold, for gen- nem mere end to år, at have misbrugt sin stilling i politiet? Der henvises bl.a. til artiklen ”Fynsk betjent får fængselsstraf for at have misbrugt sin stilling”, dr.dk, den 28. august 2025.” Svar: Af principielle grunde er jeg meget tilbageholdende med at udtale mig om konkrete sager, der er eller kan komme under behandling hos myndigheder på Justitsministeriets område. Justitsministeriet kan generelt oplyse, at videregivelse af fortrolige oplys- ninger samt stillingsmisbrug kan medføre et strafferetligt ansvar efter bl.a. straffelovens §§ 152 og 155. Det følger af straffelovens § 152, stk. 1, at den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Begås det i stk. 1 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år, jf. stk. 2, 1. pkt. Derudover følger det af straffelovens § 155, at misbruger nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.