REU alm. del - svar på spm. 1576 om dækningsgrad for fri proces efter 2009

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 1576 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1576 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. oktober 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Peter Hummelgaard
/
Troels Sten Nielsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1218 København K
DK Danmark
Dato: 3. november 2025
Kontor: Proces- og
Insolvensretskontoret
Sagsbeh: Cecilie Brandt Opstrup
Sagsnr.: 2025-11830
Dok.: 3868338
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1576
Retsudvalget 2024-25
Side 2/2
Spørgsmål nr. 1576 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Af Justitias rapport ”Fri proces – har danskerne reelt adgang til
domstolene?”, 2016, fremgår det, at dækningsgraden for fri
proces i 2009 udgjorde henholdsvis 42 % for enlige og 17 % for
par. Det har ikke været muligt for Justitia at indhente data for
udviklingen i dækningsgraden efter 2009, da Domstolsstyrelsen
oplyste dem, at der ikke foreligger beregninger herfor. Vil
ministeren oplyse, hvor stor en andel af den danske befolkning,
der opfyldte betingelserne for at opnå fri proces i perioden 2009
og frem?”
Svar:
Der henvises til den supplerende besvarelse af 22. januar 2025 af spørgsmål
nr. 871 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.


Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 871 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 871 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Troels Sten Nielsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K Dato: 22. januar 2025
Kontor: Proces- og
Insolvensretskontoret
Sagsbeh: Cecilie Brandt Opstrup
Sagsnr.: 2024-05343
Dok.: 3581684
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - supplerende svar på spørgsmål 871
Retsudvalget 2023-24
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1576
Retsudvalget 2024-25
Side 2/4
Spørgsmål nr. 871 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren levere tal for, hvor mange procent af
befolkningen, som levede/lever op til kriterierne for at få fri
proces i året 1960, 1970, 1980, 1900, 2000, 2010, 2020 og
2024?”
Svar:
Det fremgår af retsplejelovens § 325, at der efter ansøgning kan meddeles
en person, der opfylder de økonomiske betingelser efter stk. 2-5, og som
ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker
omkostninger ved sagen, fri proces efter reglerne i §§ 327 og 328.
Af retsplejelovens § 325, stk. 2, fremgår det, at personer, hvis
indtægtsgrundlag ikke overstiger de i stk. 3-5 nævnte beløb, opfylder de
økonomiske betingelser for at få fri proces, medmindre omkostningerne ved
sagen må antages at blive uvæsentlige i forhold til ansøgerens
indtægtsgrundlag. Justitsministeren fastsætter regler om opgørelse af
indtægtsgrundlaget.
Det fremgår videre af retsplejelovens § 326 bl.a., at de angivne beløb i §
325, stk. 3-5, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller
fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. De regulerede beløb efter § 325, stk. 3-5, afrundes
til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 1.000. Reguleringen
sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før
afrunding. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der
skal finde sted.
Bemyndigelsesbestemmelserne i retsplejelovens § 325, stk. 2, og § 326 er
udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1338 af 29. november 2024 om fri proces,
som finder anvendelse på ansøgninger, der behandles den 1. januar 2025
eller senere, medmindre den retssag, hvortil der ansøges om fri proces, er
afsluttet før denne dato, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, nr. 3, at fri proces efter retsplejelovens
§§ 327 og 328 kan meddeles, hvis ansøgerens indtægtsgrundlag opgjort
efter stk. 1 er 385.000 kr. eller mindre. Lever ansøgeren i et samlivsforhold,
kan fri proces meddeles, hvis summen af parrets indtægtsgrundlag er
490.000 kr. eller mindre. Hvis parret har modstående interesser i sagen,
Side 3/4
anvendes dog ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for
enlige.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 4, at beløbene i stk. 3 forhøjes med
67.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som
enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.
Er ansøgeren under 18 år, kan der tillige tages hensyn til forældrenes
økonomiske forhold, jf. § 3 i bekendtgørelsen.
Ansøgeren skal vedlægge årsopgørelse fra skattemyndighederne for 2023,
jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, 1. pkt.
På baggrund af ovenstående har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af
spørgsmålet taget udgangspunkt i indtægtsgrundlaget for enlige ansøgere og
for ansøgere i samlivsforhold over 18 år (uafhængigt af antallet af eventuelle
hjemmeboende børn). Spørgsmålet besvares udelukkende for fri proces
efter reglerne i retsplejelovens §§ 327 og 328. Fri proces, når særlige grunde
taler for det, efter retsplejelovens § 329 er således ikke medtaget i
besvarelsen.
Det bemærkes endvidere, at den nuværende model for indtægtskravet for fri
proces blev indført med virkning fra den 1. januar 1989. På den baggrund
besvares spørgsmålet for følgende år: 1990 (beregnet på baggrund af
årsopgørelser fra 1988), 2000 (beregnet på baggrund af årsopgørelser fra
1998), 2010 (beregnet på baggrund af årsopgørelser fra 2008), 2020
(beregnet på baggrund af årsopgørelser fra 2018) og 2024 (beregnet på
baggrund af årsopgørelser fra 2022).
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Danmarks Statistik, der har oplyst følgende:
”Danmarks Statistik har i besvarelsen anvendt Civilstyrelsens
indkomstdefinition1, da det er denne, der benyttes i afgørelsen
af om ansøgere opfylder de økonomiske betingelser for fri
proces. Definitionen af indtægtsgrundlaget svarer til den
personlige indkomst tillagt summen af kapitalindkomst og
aktieindkomst, hvis de tilsammen er positive – altså uden
mulighed for fradrag af eventuel negativ kapitalindkomst2. I
1 Civilstyrelsen: ”Økonomiske betingelser”, https://www.civilstyrelsen.dk/sagsomraader/fri-proces/ofte-stillede-
spoergsmaal/oekonomiske-betingelser besøgt 1. maj 2024.
2 CFC (Controlled Foreign Company)-indkomst er ikke en del af Danmarks Statistiks indkomstregistre, hvorfor
der ikke er korrigeret for denne.
Side 4/4
Indkomststatistikregistret svarer dette til summen af variablene
PERINDKP samt KAPINDKP & AKTIEINDK (hvis >0).
Antallet af enlige er opgjort med et personligt indtægtsgrundlag,
og antallet af samlevende er opgjort med et samlet
indtægtsgrundlag. Ved beregningen af indkomstgrundlaget
anvendes den skattemæssige årsopgørelse for det forrige
kalenderår, som af Justitsministeriet er oplyst som
indkomstårene 1988, 1998, 2008, 2018 og 2022.
Herudover er der korrigeret, så der korrekt medtages forhøjelsen
af grænsen for fri proces for familier med børn. For hvert
hjemmeboende barn under 18 år er grænsen for fri proces
således forhøjet med hhv. 64.000 kr., 59.000 kr., 48.000 kr.,
35.000 kr. og 27.000 kr. for årene 2022, 2018, 2008, 1998 og
1988.
Efter aftale med Justitsministeriet har Danmarks Statistik alene
oplyst antal personer, der lever op til kriterierne for fri proces
fra året 1990 og frem. Det er ikke muligt at oplyse hvor mange
pct. af den danske befolkning, der i 1981 havde en social
indkomst på 83.000 kr. for enlige, da der i praksis skal anvendes
data fra årsopgørelsen for 1979, hvor Indkomststatistikregistret
først indeholder oplysninger fra 1980. Herudover kan
Civilstyrelsens tidligere anvendte definition af socialindkomst
ikke defineres med tilstrækkelig præcision ud fra variablene i
Indkomststatistikregistret.
Danmarks Statistiks bidrag til besvarelsen af REU spm. nr. 871
(alm. del) fremgår af nedenstående tabel.
Antal personer 18 år og derover, fordelt på familietype og kriterie for fri proces
År for fri
proces 1990 2000 2010 2020 2024
Indkomstår 1988 1998 2008 2018 2022
Antal
Enlig Ej fri proces 337.601 315.721 370.733 378.949 419.023
Fri proces 1.127.451 1.224.616 1.263.008 1.509.924 1.568.761
Samlevende Ej fri proces 1.770.110 1.867.539 1.931.341 1.937.135 2.017.357
Fri proces 779.666 768.123 729.164 819.689 771.675
I alt 4.014.828 4.175.999 4.294.246 4.645.697 4.776.816
Andel med fri
proces (pct.) 47,5 47,7 46,4 50,1 49,0
Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistiks indkomstregister.
Anm.: Populationen er personer, som havde folkeregisteradresse i Danmark i indkomståret. Det bemærkes, at
personer, der er indvandret i løbet af de to år mellem indkomståret og året for fri proces ikke indgår i opgørelsen.
Enlige omfatter i tabellen tillige hjemmeboende børn i alderen over 18 år. Samlevende omfatter her både ægtepar,
registrerede partnerskaber, samboende og samlevende par ifølge Danmarks Statistiks familietype definition.
Aktieindkomsten før 2006 omfatter alene aktieudbytter og før 1990 er der udelukkende tale om udbytter fra danske
aktier.”