BEU alm. del - svar på spm. 604 om ministeren vil oplyse merudgifterne forbundet med at én person yderligere tilgår folkepensionen

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 4965
31. oktober 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. oktober stillet følgende spørgsmål nr. 604
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 604:
”Vil ministeren oplyse merudgifterne forbundet med at én person yderligere tilgår
folkepensionen, og – i det omfang merudgiften varierer i forhold til højest fuldførte
uddannelse – oplyse tallene for hver af uddannelsesgrupperne i hvert af nedenstå-
ende scenarier?
- Tilgang fra beskæftigelse
- Tilgang fra efterløn
- Tilgang fra seniorpension
- Tilgang fra dagpenge
- Tilgang fra sygedagpenge
- Tilgang fra førtidspension
- Gennemsnitlig mer-/mindreudgift.”
Svar:
Tabel 1 viser skøn for den gennemsnitlige virkning på den offentlige saldo, når én
person overgår fra at være hhv. ydelsesmodtager eller i beskæftigelse til folkepen-
sion. Virkningen er fordelt på højeste fuldførte uddannelsesniveau. Beregningerne
er baseret på personer, der overgik til folkepension i løbet af 2024, og som modtog
offentlig forsørgelse eller var i beskæftigelse måneden inden overgangen til folke-
pension.
Virkningen på den offentlige saldo for personer på offentlig forsørgelse er beregnet
som de årlige offentlige forsørgelsesudgifter inkl. boligstøtte fratrukket skat og til-
bageløb. For folkepensionister medtages også skat og tilbageløb fra udbetalinger af
private pensioner mv. For beskæftigede er saldovirkningen beregnet som skat og
tilbageløb fra den årlige lønindkomst. Virkningen på den offentlige saldo ved over-
gang til folkepension beregnes som forskellen i saldovirkningen hhv. før og efter
overgangen til folkepension. I beregningen tages der kun højde for offentlige udgif-
ter til ydelse og offentlige indtægter fra skatter og afgifter, og der indregnes således
ikke fx træk på offentlige serviceudgifter mv.
Skønnene for virkningen på den offentlige saldo skal derfor betragtes som den iso-
lerede saldovirkning af, at forsørgelsesudgifterne og indtægter fra skat og afgifter
ændrer sig, når en person overgår til folkepension. Det bemærkes, at skønnene er
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 604
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
forbundet med usikkerhed og derudover ikke nødvendigvis afspejler saldovirknin-
gen ved senere eller tidligere tilbagetrækning, idet et ændret tilbagetrækningstids-
punkt også vil påvirke pensionsopsparingen.
Forsørgelsesudgifterne til folkepension er beregnet som den årlige udbetaling af
grundbeløb og pensionstillæg samt supplerende pensionsydelse og ekstra person-
lige tillæg, herunder mediecheck og boligstøtte. Udgifterne til folkepension er be-
regnet ud fra udbetalinger i januar 2025 og opregnet til årlige niveauer. Saldovirk-
ningen for folkepensionister indeholder også skat og tilbageløb fra udbetalinger fra
private pensioner, ATP og tjenestemandspensioner. Skat og tilbageløb fra folke-
pensionister med eventuel supplerende indtægter fra beskæftigelse eller andre ind-
tægtskilder indregnes ikke.
Virkningen på den offentlige saldo ved overgang til folkepension er positiv for alle
de efterspurgte ydelsesgrupper bortset fra kontanthjælp, idet kontanthjælpsmodta-
gere i gennemsnit går op i ydelse ved overgang til folkepension, mens øvrige ydel-
sesmodtagerne i gennemsnit går ned i ydelse ved overgang til folkepension. For
alle grupper trækkes de offentlige merudgifter ved overgang til folkepension ned
af, at der betales skat og tilbageløb af udbetalte private pensioner. For beskæftigede
er saldovirkningen negativ, idet det offentlige ikke længere får skatteindtægter af
lønindkomsten og samtidigt får udgifter til folkepension mv. efter skat. Hertil kom-
mer et lavere tilbageløb fra moms og afgifter som følge af lavere disponibel ind-
komst efter overgang fra beskæftigelse til folkepension.
Tabel 1
Virkning på offentlig saldo ved at én person overgår til folkepension fordelt på ydelsesgrupper og høje-
ste fuldførte uddannelse
Kr. (2025-niveau) Alle Ufaglært Faglært KVU MVU LVU
Dagpenge 86.000 78.000 80.000 76.000 93.000 114.000
Efterløn 56.000 53.000 54.000 49.000 63.000 61.000
Fleksjob 51.000 41.000 56.000 52.000 68.000 60.000
Førtidspension 42.000 36.000 50.000 46.000 64.000 53.000
Kontanthjælp -2.000 -1.000 -8.000 -1)
-5.000 -5.000
Seniorpension 66.000 61.000 64.000 69.000 84.000 92.000
Sygedagpenge 79.000 78.000 70.000 -1)
102.000 106.000
Tidlig pension 64.000 60.000 63.000 72.000 81.000 108.000
Beskæftigelse -296.000 -276.000 -294.000 -283.000 -304.000 -331.000
Gennemsnit2) -49.000 -23.000 -43.000 -58.000 -41.000 -121.000
3
Anm.: Beløbene angiver virkningen på den offentlige saldo efter skat og tilbageløb. Beløbene er afrundet til
nærmeste 1.000 kr. Beregningerne er foretaget ud fra personer på offentlige forsørgelse, der overgik til
folkepension i løbet af 2024. Saldovirkningen for beskæftigelse er inkl. skat og tilbageløb fra lønindkomst
og boligstøtte og er ekskl. evt. andre forsørgelsesudgifter. Forsørgelsesudgifterne inden overgang til fol-
kepension er beregnet som de gennemsnitlige udgifter til den relevante ydelse i måneden inden overgang
og er opregnet til årlige niveauer. For sygedagpenge er der taget udgangspunkt i ugen inden overgang til
folkepension, hvor den udbetalte ydelse er opregnet til årlige niveauer. Saldovirkningen efter overgang til
folkepension er inkl. skat og tilbageløb fra udbetaling af private pensioner, atp og tjenestemandspensio-
ner. Afgiftsindtægter fra udbetaling af kapitalpension indregnes ikke.
1) Virkningen på den offentlige saldo for modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge med korte videregå-
ende uddannelser fremgår ikke grundet få observationer.
2) Dækker over den gennemsnitlige saldovirkning for alle personer, der overgik til folkepension i 2024, og
indeholder både forsørgelsesudgifter og skat og tilbageløb fra lønindkomst før overgang til folkepension.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Beskæftigelsesminister