BEU alm. del - svar på spm. 620 om, hvad ministerens vurdering af ansvarsfordelingen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter er for så vidt angår statens forpligtigelse til at beskytte børn efter FN’s Børnekonventions artikel 32

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på BEU alm. del spm. 620.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/beu/bilag/0/3088789.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Victoria Velasquez (EL)
Victoria.Velasquez@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 – 127798/2025-
5250
31. oktober 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. oktober 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
620 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 620:
”Hvad er ministerens vurdering af ansvarsfordelingen mellem regeringen og ar-
bejdsmarkedets parter for så vidt angår statens forpligtelse til at beskytte børn efter
FN’s Børnekonventions artikel 32, hvorefter børn blandt andet skal beskyttes mod
økonomisk udnyttelse og mod at skulle udføre arbejde, som kan være farligt, gribe
ind i barnets uddannelse, eller skade barnets sundhed og udvikling, og er det mini-
sterens vurdering, at ansvaret for at beskytte børn, der arbejder, aktuelt løftes af re-
geringen eller arbejdsmarkedets parter? ”
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at flere unge i fremtiden kan få et fritidsjob, da et fri-
tidsjob kan bidrage positivt til de unges selvtillid og dannelse. Men unge på ar-
bejdsmarkedet skal beskyttes, og det er vigtigt, at der tages højde for de særlige ri-
sici, der er forbundet med unges arbejde.
Det er regeringens ansvar at sikre rammerne for de unge på arbejdsmarkedet, her-
under at ændre rammerne, hvis de eksisterende ikke fungerer hensigtsmæssigt. Ar-
bejdsmarkedets parter spiller en væsentlig rolle, i deres arbejde med at oplyse og
orientere deres medlemmer og sikre, deres medlemmers rettigheder på arbejdsplad-
serne.
Derudover er det arbejdsgiverens ansvar at sikre, at reglerne om unges arbejde bli-
ver overholdt på arbejdspladsen, så det er sikkert og sundt for de unge at arbejde i
deres virksomhed.
Endvidere er det Arbejdstilsynets ansvar at føre kontrol med virksomheders ar-
bejdsmiljø og understøtte virksomhederne med at skabe et sikkert og sundt arbejds-
miljø for deres ansatte, herunder unge som er et særligt fokus, når Arbejdstilsynet
møder dem på tilsynsbesøg.
Endelig har jeg til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Ar-
bejdstilsynet om beskyttelsesreglerne for unges arbejde, som har oplyst følgende:
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 620
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
”Der gælder en række særlige beskyttelsesregler for unge, der skal sikre, at unge
under 18 år kun beskæftiges ved arbejde, der kan udføres sikkerheds- og sundheds-
mæssigt fuldt forsvarligt.
I henhold til FN’s Børnekonventions artikel 32 skal deltagerstaterne især a) fast-
sætte en minimumsalder eller minimumsaldre for adgang til ansættelse, b) fast-
sætte en passende regulering af arbejdstider og arbejdsvilkår, og c) fastsætte pas-
sende straf eller andre sanktioner for at sikre effektiv håndhævelse af denne artikel.
FN’s Børnekonvention forstår et barn som værende ethvert menneske under 18 år.
I Danmark skelner bekendtgørelse om unges arbejde dog mellem børn under 13 år,
unge, som er 13-14 år, eller som fortsat er undervisningspligtige, unge, der er fyldt
15 år, og som ikke er undervisningspligtig.
I bekendtgørelse om unges arbejde fastsættes det, hvornår unge i Danmark må ar-
bejde, herunder at børn under 13 år ikke må beskæftiges med arbejde. Unge under
13 år må dog, efter tilladelse fra Arbejdstilsynet, deltage eller medvirke i kulturelle
og lignende aktiviteter. Derudover regulerer bekendtgørelse om unges arbejde,
hvornår på dagen unge må arbejde, samt hvor mange timer unge må arbejde dagligt
og ugentligt. Reglerne skal blandt andet beskytte mod udsættelse for fysisk og psy-
kisk vold samt sikre, at unge fortsat kan passe deres primære beskæftigelse; deres
uddannelse. Såfremt arbejdsgiveren ikke overholder reglerne om unges arbejde,
kan Arbejdstilsynet træffe afgørelse om en reaktion og straf afhængig af overtræ-
delsen.”
Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets udtalelse.
Venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Beskæftigelsesminister