BEU alm. del - svar på spm. 595 om afskaffelsen af særlig støtte for kontanthjælpsmodtagere, jf. den tidligere bestemmelse i aktivlovens § 34, som var gældende frem til den 1. juli 2025, betyder at finansieringen flyttes fra særlig støtte til en midlertidig ordning
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BEU alm. del (Spørgsmål 595)
Aktører:
- Adressat: beskæftigelsesministeren
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Stiller: Victoria Velasquez
Svar på BEU 595.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/beu/spm/595/svar/2174927/3088784.pdf
Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Victoria Velásquez Victoria.Velasquez@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2025 - 4969 31. oktober 2025 Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 3. oktober 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 595 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Vic- toria Velásquez (Enhedslisten). Spørgsmål nr. 595: ”Betyder afskaffelsen af særlig støtte for kontanthjælpsmodtagere, jf. den tidligere bestemmelse i aktivlovens § 34, som var gældende frem til den 1. juli 2025, at fi- nansieringen flyttes fra særlig støtte til en midlertidig ordning?” Svar: Afskaffelsen af særlig støtte for personer i kontanthjælpssystemet var en del af de samlede ændringer i det nye kontanthjælpssystem, som trådte i kraft 1. juli 2025. Med det nye kontanthjælpssystem er reglerne gjort enklere, der er sikret flere penge til børnene og en større gevinst ved at komme i arbejde. Det nye kontanthjælpssystem vurderes samlet set at være udgiftsneutralt varigt. Fi- nansieringen fra særlig støtte efter § 34 indgår i den samlede økonomi og er brugt til at dække de nye udgiftselementer i det nye kontanthjælpssystem. Afskaffelsen af særlig støtte for personer i kontanthjælpssystemet var også en del af Ydelseskom- missionens anbefalinger. Hensigten med afskaffelsen er at opnå et enklere kontant- hjælpssystem, som er mere gennemskueligt for borgerne og nemmere at admini- strere for kommunerne. Langt hovedparten af dem, der tidligere har modtaget særlig støtte, er enlige ikke- forsørgere. I det nye kontanthjælpssystem vil personer på grundsats og forhøjet sats modtage det nye enlig ikke-forsørger tillæg på 1.092 kr. (2025-pl) pr. måned. Dette var ikke en del af Ydelseskommissionens anbefalinger. Derudover er der indført et nyt medicintilskud, der giver alle voksne, som har mod- taget kontanthjælp i 12 af de seneste 18 måneder, 100 pct. tilskud til egenbetalin- gen for medicin, der er tilskudsberettiget efter sundhedsloven. Medicintilskuddet gælder også for alle børn i kontanthjælpssystemet, uanset hvor længe deres foræl- dre har modtaget kontanthjælp. Vi indfører også et lempeligere indkomstfradrag, der betyder, at borgerne kan tjene op til 2.600 kr. eller 5.200 kr. om måneden – af- hængigt af satsen – uden at der sker fradrag i deres kontanthjælp. På den måde kan man forbedre sit økonomiske levegrundlag ved selv få timers arbejde. Endelig blev Offentligt BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 595 Beskæftigelsesudvalget 2024-25 2 også 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet afskaffet, så mange kontanthjælps- modtagere fremover kan modtage deres fulde kontanthjælp og få fuld boligstøtte igen. Der er ikke foretaget ændringer i muligheden for at give hjælp til midlertidig husle- jehjælp eller til rimeligt begrundede enkeltudgifter. Venlig hilsen Kaare Dybvad Bek Beskæftigelsesminister