BEU alm. del - svar på spm. 593 om, hvor lang perioden med ret til en midlertidig ydelse kan være i en situation, hvor der ikke kan findes tilstrækkeligt billige boliger til hjemløse, der modtager de laveste kontanthjælpsydelser
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BEU alm. del (Spørgsmål 593)
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Adressat: beskæftigelsesministeren
- Stiller: Victoria Velasquez
Svar på BEU 593.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/beu/bilag/0/3088779.pdf
Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Victoria Velasquez (EL) Victoria.Velasquez@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2025 - 15626 31. oktober 2025 Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. oktober 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 593 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL). Spørgsmål nr. 593: ”Vil ministeren oplyse, hvor lang perioden med ret til en midlertidig ydelse kan være i en situation, hvor der ikke kan findes tilstrækkeligt billige boliger til hjem- løse, der modtager de laveste kontanthjælpsydelser, herunder om en sådan periode kan udstrækkes til indtil, der kan findes en billigere bolig? Der henvises til artiklen ”»Mit hjerte græder«: Nye regler gør folk for fattige til de billigste boliger”, politi- ken.dk, den 8. september 2025. ” Svar: Jeg henviser til besvarelsen af BEU (alm. del.) spørgsmål nr. 592 (samling 2025- 26). Venlig hilsen Kaare Dybvad Bek Beskæftigelsesminister Offentligt BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 593 Beskæftigelsesudvalget 2024-25
Svar på BEU 592.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/beu/bilag/0/3088780.pdf
Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Victoria Velásquez Victoria.Velasquez@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2025 - 4969 31. oktober 2025 Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 3. oktober 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 592 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Vic- toria Velásquez (Enhedslisten). Spørgsmål nr. 592: ”I artiklen ”»Mit hjerte græder«: Nye regler gør folk for fattige til de billigste boli- ger”, politiken.dk, den 8. september 2025, nævner den tidligere beskæftigelsesmi- nister at: ”[…] det er ærgerligt, hvis man ikke eksempelvis så en vej til at give mid- lertidig støtte, eller til at en borger kan bruge de nye muligheder for med få arbejds- timer at kunne øge sit rådighedsbeløb”. Vil ministeren oplyse, hvilken midlertidig støtte kommunen kan yde for, at en hjemløs kan blive på venteliste til en anvist bo- lig?” Svar: Jeg kan oplyse, at kommunen har mulighed for at yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter efter lov om aktiv socialpolitik til borgere, som har en bolig og er udsættelsestruede. Efter praksis anses en borger for at være udsættelses- truet, når borgeren har modtaget en rykker eller en påkravsskrivelse fra udlejer med en tilkendegivelse om, at lejemålet vil blive ophævet, hvis ikke restancen betales. Der findes ikke offentliggjorte principmeddelelser fra Ankestyrelsen, der direkte forholder sig til spørgsmålet om, hvor længe der kan ydes midlertidig huslejehjælp. Det kan dog oplyses, at hjælpen skal være midlertidig og kan derfor ikke indgå som en vedvarende hjælp til huslejen. Perioden skal ikke nødvendigvis kunne fast- lægges på forhånd, men ved bevillingen af hjælpen må der ligge en formodning om, at der vil være tale om behov for hjælp i en midlertidig periode. Det fremgår af Ankestyrelsens praksisnotat, at der i praksis ses sager, hvor hjælpen er ydet i eksempelvis seks måneder, hvor det er formålet, at borgeren skal finde en mere passende bolig. Hvis det eksempelvis sker, at ansøgeren kan flytte ind i en ny og mere passende bolig tre måneder efter udløbet af seks-måneders-perioden med hjælp, må der ifølge praksisnotatet også ydes hjælp i de sidste tre måneder. Derudover kan personer, der bor i en lejebolig, ansøge om boligstøtte. Størrelsen af boligstøtten afhænger bl.a. af boligens størrelse, huslejen, husstandens indkomst og Offentligt BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 593 Beskæftigelsesudvalget 2024-25 2 antallet af børn i boligen. Personer med en psykisk eller fysisk funktionsnedsæt- telse, der er anvist en almen plejebolig af kommunen, kan efter Udbetaling Dan- marks konkrete vurdering være omfattet af en mere gunstig boligstøtteberegning. Da reglerne om anvisning af boliger til f.eks. hjemløse hører under Social- og Bo- ligministeriet, har jeg også anmodet om et bidrag til brug for besvarelsen. Social- og Boligministeriet oplyser, at: ”Kommunalbestyrelsen kan anvise en bolig til udsatte personer, som har et akut boligsocialt behov. Det kan kommunalbestyrelsen som udgangspunkt gennem den kommunale anvisningsret, hvor en boligorganisation skal stille mindst hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for boligsocial anvisning. Derudover er der nogle muligheder rettet mod de mest udsatte. Inden for den al- mene boligsektor eksisterer der forskellige typer af boliger, som er målrettet speci- fikke udsatte gruppers behov, som kommunen kan anvise til: Ungdomsboliger, startboliger, udslusningsboliger, inklusionsboliger, skæve boliger, flygtningeboli- ger samt særligt billige boliger og bofællesskaber. Alle boformerne har til formål at stille en bolig til rådighed for dem, som ikke passer ind i eller har den økonomiske formåen til at finde en bolig på det almindelige boligmarked.” Der er dog en gruppe af borgere, herunder kontanthjælpsmodtagere, der lige nu står i en svær situation og er i risiko for hjemløshed. Regeringen er derfor ved at se på, hvad der kan gøres for denne gruppe. Venlig hilsen Kaare Dybvad Bek Beskæftigelsesminister