REU alm. del - svar på spm. 1559 om, ministeren vil redegøre for, hvordan det i en retsstat kan være acceptabelt, at politibetjente får direkte besked fra ledelsen om ikke at bruge politiets egne systemer til efterforskning, jf. artiklen ”'Vi tager skyklapper på': Betjente fortæller, hvordan de lukker sager uden at se efter spor i politiets egne systemer”

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 1559 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1559 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. oktober 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1218 København K
DK Danmark
Dato: 31. oktober 2025
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Ida Schiøler
Sagsnr.: 2025-11727
Dok.: 3865985
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1559
Retsudvalget 2024-25
Side 2/4
Spørgsmål nr. 1559 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan det i en retsstat kan være
acceptabelt, at politibetjente – ifølge deres egne vidneudsagn –
får direkte besked fra ledelsen om ikke at bruge politiets egne
systemer til efterforskning, fordi man bevidst ønsker at undgå at
finde spor, der kunne føre til opklaring af alvorlig kriminalitet,
jf. artiklen ”'Vi tager skyklapper på': Betjente fortæller, hvordan
de lukker sager uden at se efter spor i politiets egne systemer”
fra dr.dk den 30. september 2025?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Østjyllands Politi og Københavns Politi.
Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsen har forstået
spørgsmålet således, at det relaterer sig til den rejste kritik af
politikredsens behandling af sager i Afdelingen for Økonomisk
Kriminalitet. Nedenstående beskriver således alene
sagsgangene i denne afdeling.
Østjyllands Politi kan i den forbindelse oplyse, at politikredsens
Afdeling for Økonomisk Kriminalitet er inddelt i fire sektioner,
hvoraf én sektion bl.a. foretager visitationen af indkomne sager,
mens de resterende tre sektioner forestår efterforskningen.
Visitationssektionen gennemgår den modtagne sag ved at
udfylde et visitationsskema, som er udarbejdet i Afdelingen for
Økonomisk Kriminalitet. I skemaet anføres bl.a. sagens værdi,
tidspunkt for forældelse, indtrådt tab m.v., ligesom der anføres
en kort beskrivelse af sagens faktum. Under overskriften Ӥ 89
– Forstraffe af relevans” fremgår det, at der skal foretages en
søgning i Kriminalregisteret på mistænkte eller formodet
muldyr, ligesom det under overskriften ”Verserende sager”
fremgår, at der skal foretages en søgning i politiets
sagsstyringssystem (POLSAS) på samme personer. Det fremgår
videre, at der dernæst skal foretages en søgning i POL-INTEL
Finder for at undersøge, om der ses verserende relevante sager i
andre politikredse.
Østjyllands Politi kan på baggrund af ovenstående således
oplyse, at der foretages relevante opslag i politiets interne
systemer. Disse opslag og resultatet heraf indgår herefter i den
samlede konkrete vurdering af sagen.
Side 3/4
Københavns Politi har bl.a. oplyst, at politikredsen ikke kan
genkende den anonyme kritik, der fremgår af den i spørgsmålet
omtalte artikel fra den 30. september 2025. Københavns Politi
bemærker i den forbindelse, at det ikke fremgår af artiklen,
hvilken type af sager som kritikken retter sig imod.
Københavns Politi foretager løbende en prioritering af sager.
Dette sker på et sagligt grundlag og i overensstemmelse med
retsplejelovens regler. Prioriteringen foregår i en dialog mellem
ledere, fagkoordinatorer og sagsbehandlere, ligesom
Københavns Politis anklagemyndighed inddrages.
Københavns Politi kan desuden oplyse, at der som
udgangspunkt altid foretages et opslag i politiets egne systemer,
eksempelvis i De Centrale Systemer og POL-INTEL Finder, i
forbindelse med den indledende visitation af anmeldelser.
Opslag foretages med henblik på at vurdere sagens karakter,
identificere relevante personer, undersøge værneting og
afdække mulige efterforskningsskridt.
Københavns Politi kan derudover oplyse, at det i den forbindelse
kan være nødvendigt at foretage opslag med henblik på at
klarlægge, om der er tale om eventuel gentagen kriminalitet,
foretage en undersøgelse af adresse, opholdssted og
omgangskreds, samt eventuelt hvem en mulig gerningsperson
måtte være dømt sammen med i tidligere sager.
Københavns Politi kan endvidere oplyse, at de fleste
anmeldelser, der modtages i Københavns Politi visiteres
indledende i Sektionen for indledende visitation og særlov, der
er forankret i Visitationsafdelingen i Københavns Politi.
Ved visitation af en anmeldelse i Sektionen for indledende
visitation og særlov foreskriver proceduren, at anmeldelsen og
eventuelle bilag gennemgås nøje, hvorefter der søges
oplysninger om eksempelvis anmelder, forurettede, køretøjer
eller andet i de relevante tilgængelige registre. Søgningen sker
med henblik på eksempelvis at afklare, hvorvidt der kan være
tale om gentagelsestilfælde, som har betydning for, hvilken sag
der skal oprettes, eller med henblik på afklaring af eksempelvis
køretøjers registrerede ejer/brugerforhold i sager om
færdselsuheld. Sektionen vil kontakte anmelderen telefonisk
eller via e-mail med henblik på yderligere belysning af
forholdene/anmeldelsen, hvis dette vurderes at være
nødvendigt. Hvis en medarbejder i sektionen er i tvivl om rette
visitering af anmeldelsen, vil en fagkoordinator eller jurist blive
inddraget i vurderingen. Når en sag/anmeldelse er visiteret,
oprettes der en skarp sag eller en undersøgelsessag, som
videresendes til rette afdeling. I få tilfælde, f.eks. hvis der alene
efterspørges generelle informationer i henvendelsen, oprettes en
Side 4/4
hændelsessag, ligesom en fagkoordinator i få tilfælde kan
henlægge en sag direkte. Det gælder eksempelvis ved
anmeldelse om butikstyveri eller hærværksanmeldelse uden
spor, mistænkt, overvågning eller lignende.
Rigspolitiet kan i øvrigt henvise til Justitsministeriets besvarelse
af 27. februar 2025 af spørgsmål nr. 501 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg om politiets prioritering af sager.”


Side 1/6
Besvarelse af spørgsmål nr. 501 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 501 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 27. februar 2025
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Ida Schiøler
Sagsnr.: 2025-01514
Dok.: 3606580
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 501
Retsudvalget 2024-25
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1559
Retsudvalget 2024-25
Side 2/6
Spørgsmål nr. 501 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for – med bidrag fra politikredsene –
om der er usaglige ordrer om at lukke sager, nogle gange i
massevis?”
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra alle politikredse og kan på den baggrund oplyse følgende:
1. Det følger af retsplejelovens § 742, stk. 2, at politiet
iværksætter efterforskning efter anmeldelse eller af egen drift,
når der er en rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som
forfølges af det offentlige, er begået. Det følger endvidere af
retsplejelovens § 749, stk. 1, at politiet afviser en indgivet
anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede
efterforskning. Efter retsplejelovens § 749, stk. 2, kan politiet
træffe beslutning om at indstille en efterforskning, såfremt der
ikke er rejst sigtelse, og der ikke er grundlag for at fortsætte den
påbegyndte efterforskning.
Efterforskning indledes eller fortsættes, hvis der vurderes at
være et tilstrækkeligt grundlag herfor. Politiet vil derfor skulle
foretage en konkret vurdering, herunder af om det ud fra de
foreliggende efterforskningsmuligheder er realistisk, at en
efterforskning vil kunne føre til opklaring af sagen, og at en eller
flere personer bliver sigtet. Der vil ved denne vurdering bl.a.
kunne lægges vægt på sagens karakter, grovhed og omfang.
Der vil i vurderingen også kunne lægges vægt på hensynet til
den mest hensigtsmæssige anvendelse af politiets ressourcer, og
om sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder,
omkostninger eller sagsbehandlingstider, som ikke står i et
rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, der i givet fald
kan forventes idømt.
Politiet er således generelt tillagt et bredt skøn i forhold til at
vurdere, om der skal indledes en efterforskning, og i givet fald
hvilke efterforskningsskridt der er nødvendige. Selvom en
anmeldelse måtte blive afvist eller efterforskningen indstillet
efter retsplejelovens § 749, vil politiet altid kunne genoptage
sagen, hvis der fremkommer nye oplysninger, og forholdet ikke
er forældet. Den forurettede har mulighed for at klage over
politiets afgørelse om afvisning af en anmeldelse eller
Side 3/6
indstilling af en efterforskning til statsadvokaterne, jf.
retsplejelovens § 749, stk. 3, sammenholdt med § 101, stk. 2.
I sager, hvor der indledes en efterforskning, vil politiet – bl.a.
ud fra sagens karakter, grovhed og omfang – foretage en konkret
vurdering af, hvilke efterforskningsskridt der skal foretages,
eksempelvis indhentning af videoovervågning eller
udarbejdelse af en dna-erklæring, og i hvilket omfang der
eventuelt skal ske tilskæring af efterforskningen i forhold til
bestemte forhold, perioder eller personer bl.a. for at muliggøre,
at sagen kan afgøres inden for en rimelig tid. Det er ikke muligt
for politiet at opgøre det præcise omfang af disse konkrete
beslutninger.
2. Det er Rigspolitiets umiddelbare forståelse, at udtrykket “at
vaske sager” – sådan som det blev fremstillet i DR’s dækning –
anvendes om et fænomen, hvor politiet i strid med lovgivningen
systematisk og usagligt henlægger sager, herunder undlader at
foretage efterforskningsskridt, der burde være foretaget.
Rigspolitiet har på baggrund af udtalelser fra politikredsene ikke
grund til at tro, at generelt usaglig og muligvis retsstridig
sagsbehandling indgår i politikredsenes ledelsesmæssige
prioriteringer, herunder som en strategi med henblik på at få
nedbragt sagsbunker eller sagsbehandlingstider.
Udtrykket ”at vaske sager” ses imidlertid at blive forstået og
anvendt på forskellige måder, herunder til at beskrive den
situation, hvor en polititjenestemand på et sagligt grundlag
udøver et fagligt skøn ved f.eks. at give en påtale i stedet for en
sigtelse, at henvise borgeren til en anden myndighed i de
tilfælde, hvor en sag ikke hører under politiets kompetence, eller
at indstille efterforskningen ud fra en samlet vurdering af
efterforskningsmæssige, proportionalitetsmæssige og
ressourcemæssige hensyn. Rigspolitiet finder, at muligheden for
at udøve et sådant legitimt skøn er en nødvendig del af den
enkelte polititjenestemands råderum, ligesom det er helt
grundlæggende for politiets daglige opgaveløsning, herunder
prioriteringen af sager.
3. Prioriteringen af sager er en nødvendig del af politiarbejdet,
der er med til at sikre, at politiet så vidt muligt anvender
ressourcerne mest hensigtsmæssigt. Prioriteringen skal
naturligvis altid ske inden for retsplejelovens rammer.
Rigspolitiet kan oplyse, at politiet hvert år modtager tusindvis
af henvendelser, herunder anmeldelser om strafbare forhold.
Politiet har i 2024 registreret mere end 600.000
straffesagsanmeldelser, eksklusive anmeldelser om færdselslov
Side 4/6
vedrørende automatisk trafikkontrol (ATK)1. Det høje antal
anmeldelser nødvendiggør en målrettet tilskæring og
prioritering, idet politiet ikke har ressourcer til at indlede og
foretage tilbundsgående efterforskning i alle sager.
Den overordnede prioritering af straffesager fastlægges af
politikredsenes øverste ledelser i lyset af politikredsens samlede
opgaveportefølje og tager bl.a. afsæt i de givne rammer inden
for lovgivningen og de politisk fastlagte mål for
straffesagsbehandlingen, herunder de politisk fastsatte krav om
en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på højst 180 dage i alle
straffesager2 og en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på højst
165 dage i alle sager, som fører til ubetinget frihedsstraf3.
Prioriteringen skal sikre, at politiet så vidt muligt anvender
ressourcerne mest hensigtsmæssigt.
I forhold til de politisk fastsatte mål for straffesagsbehandlingen
bemærkes, at disse i 2024 blev forenklet, så politikredsene gik
fra syv målsætninger om sagsbeholdninger og
sagsbehandlingstider til to målsætninger om
sagsbehandlingstider – suppleret af en række indikatorer, der
ikke udgør mål, men fungerer som dialogredskab mellem
styrelsesniveau og politikredse. Formålet med forenklingen af
målene var at komme væk fra detailstyringen og i stedet sikre
mere lokalt handlerum for straffesagsbehandlingen generelt
samtidig med en skærpet prioritering af de mest alvorlige
straffesager, som fører til ubetinget frihedsstraf.
Flere politikredse har oplyst, at kredsene har særligt fokus på at
prioritere arrestantsager, sager vedrørende personfarlig
kriminalitet og sager mod unge under 18 år.
Den daglige prioritering af sager drøftes løbende mellem
medarbejderne i politikredsene og deres nærmeste leder i
forbindelse med den konkrete sagsbehandling. Dette sker bl.a.
1 Politiet har pr. 14. februar 2025 registreret 600.114 straffesagsanmeldelser (ekskl.
færdselslov vedr. ATK) i Danmark i 2024, hvoraf 283.190 vedrører straffelovsanmeldelser.
Politiet har pr. 19. februar 2025 registreret 382.338 sigtelser vedr. straffesager (ekskl.
færdselslov vedr. ATK) i Danmark i 2024, hvoraf 121.244 vedrører sigtelser for
overtrædelse af straffeloven. Opgørelserne er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem
(POLSAS) og er baseret på alle straffesager ekskl. færdselslov vedr. ATK. Opgørelsen er
derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og
sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen
er baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der
kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen,
idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.
2 Straffesager opgjort ekskl. sager vedrørende ATK og MOU (melde-, opholds- eller
underretningspligt).
3 Sagsbehandlingstiden for afsoningssager opgøres på hovedforhold og er periodiseret efter
den dato, hvor den tiltalte er idømt en ubetinget frihedsstraf ved domstolene. Sagerne skal
være afsluttet i 1. instans for at indgå i opgørelsen.
Side 5/6
på tavlemøder eller driftsmøder i de enkelte politikredses
afdelinger. Det er ledelsens opgave at sikre, at der sker den rette
prioritering af politikredsenes ressourcer, hvilket bl.a. sker i
lyset af den samlede aktuelle opgavemængde i den enkelte
kreds.
Flere af politikredsene har i øvrigt oplyst, at kredsene generelt
har et ledelsesmæssigt fokus på, at politiets prioriteringer
kommunikeres til medarbejderne på en hensigtsmæssig måde,
og at der løbende forventningsafstemmes herom med den
enkelte medarbejder i forbindelse med den konkrete
sagsbehandling.
Det bemærkes, at Rigspolitiet har indledt en drøftelse med
politikredsene om politiets kommunikation om prioriteringer af
politiets ressourcer – både i forhold til borgere og medarbejdere.
Rigspolitiet vil have et skærpet ledelsesmæssigt fokus herpå.
Rigspolitiet har desuden noteret sig, at Rigsadvokaten vil
iværksætte en tilsynsundersøgelse med henblik på at undersøge
politiets og anklagemyndighedens praksis i forhold til at
henlægge sager.”
2. Som jeg også gav udtryk for på samrådet i Folketingets Retsudvalg den
4. februar 2025, tager jeg den fremlagte kritik af politiets sagsbehandling
meget alvorligt. Man skal som borger kunne have tillid til, at politiet
behandler ens sag sagligt, og ofre for forbrydelser skal opleve et
retssamfund, der giver dem tryghed og retfærdighed. Det er en forudsætning
for et velfungerende retssamfund.
Jeg vil derfor også gerne slå fast, at jeg generelt har meget stor tillid til såvel
Rigspolitiet og Rigsadvokaten som vores politifolk og anklagere rundt om i
landet, som jeg ved knokler hårdt for at sikre vores tryghed. Det ændrer den
seneste tids historier ikke ved.
Det er vigtigt for mig, at vi nu får belyst den fremlagte kritik, og at det
samtidig sker på en måde, hvor erfaringerne kan indgå i det videre arbejde
med forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiets og
anklagemyndighedens økonomi. Derfor vil statsadvokaterne iværksætte en
tilsynsundersøgelse i to faser.
Den første fase af tilsynsundersøgelsen vil blive afsluttet inden
sommerferien og vil bl.a. omfatte sager om simpel vold, grov vold og
voldtægt. Den anden fase af tilsynsundersøgelsen vil kunne iværksættes
efter sommerferien, når første fase er afsluttet. Denne fase vil omfatte sager
Side 6/6
om grov økonomisk kriminalitet og menneskehandel. De nærmere rammer
for den anden fase vil blive fastlagt, når tilsynsundersøgelsens første fase er
afsluttet.