FIU alm. del - svar på spm. 398 om, hvorfor de danske bruttoudgifter til EU, hvis Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2028-2034 vedtages i sin nuværende form, forventes at stige med ca. 65 pct., mens EU’s udgifter forventes at stige med ca. 45 pct.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Finansudvalget
Christiansborg
31. oktober 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 398 (Alm. del) af 3.
oktober 2025 stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor de danske bruttoudgifter til EU, hvis Kom-
missionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2028-2034 vedtages i
sin nuværende form, forventes at stige med ca. 65 pct., mens EU’s udgifter for-
ventes at stige med ca. 45 pct., og vil ministeren redegøre for udgifterne, hvis
Danmark betalte svarende til henholdsvis pr. indbygger og andel af BNI i EU?
Der henvises FIU alm. del – bilag 266 (folketingsåret 2024-25).
Svar
EU’s budget består overordnet af to forskellige bevillingstyper: Forpligtelsesbevil-
linger og betalingsbevillinger. En forpligtelsesbevilling giver mulighed for at give
et bindende tilsagn om en fremtidig betaling. En betalingsbevilling giver mulighed
for at foretage en udbetaling. En forpligtelsesbevilling i et givent år kan medføre
betalinger i senere budgetår, herunder også senere MFF-perioder.
Den foreslåede udgiftsstigning på ca. 45 pct. i faste priser angiver stigningen i de
maksimale forpligtelsesbevillinger mellem indeværende finansielle ramme (MFF)
for 2021-2027 og Kommissionens MFF-forslag for 2028-2034. Danmarks EU-bi-
drag i et givent budgetår afhænger af betalingsniveauet. Dertil kommer, at Kom-
missionen ikke forventer det maksimale betalingsniveau i 2021-2027 fuldt udnyt-
tet, bl.a. som følge af forsinkelser i implementeringen af samhørighedspolitikken.
Forskellen mellem det forventede betalingsniveau i 2021-2027 og det foreslåede,
maksimale betalingsniveau i 2028-2034 er ca. 52 pct. i faste priser.
Endelig skønnes Danmarks finansieringsandel af det samlede EU-budget øget fra
1,96 pct. til 2,10 pct. Det kan henføres til en række faktorer på både budgettets
indtægts- og udgiftsside som følge af Kommissionens MFF-forslag. Den foreslå-
ede stigning i udgiftsniveauet medfører, at en større del af budgettet finansieres
ved medlemslandenes BNI-bidrag, hvor Danmarks andel skønnes at udgøre ca.
2,3 pct. og således øger den samlede finansieringsandel. Dertil har Kommissionen
foreslået at de nuværende rabatter, herunder den danske, bortfalder, hvilket isole-
ret set øger den danske finansieringsandel, mens de øvrige ændringer på indtægts-
siden reducerer den danske finansieringsandel i omtrent samme omfang.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 398
Finansudvalget 2024-25
Side 2 af 2
Endelig kan det bemærkes, at EU-budgettets ”øvrige indtægter” forventes reduce-
ret med ca. 71 pct. ift. indeværende MFF-periode, hvilket særligt kan henføres til
markant reducerede bidrag fra Storbritannien for forpligtigelser indgået frem til
landets udtræden af EU i 2020. Dette medfører alt andet lige, at en øget andel af
budgettet finansieres ved medlemslandenes BNI-bidrag.
Såfremt EU-budgettet blev finansieret alene på baggrund af medlemslandenes
BNI, ville Danmarks finansieringsandel skønnes at stige til ca. 2,3 pct. Såfremt
EU-budgettet blev finansieret på baggrund af medlemslandenes befolkningsandel,
ville Danmarks finansieringsandel skønnes at falde til ca. 1,3 pct. Med Kommissi-
onens foreslåede betalingsniveau skønnes Danmarks gennemsnitlige årlige EU-bi-
drag med disse to finansieringsandele med betydelig usikkerhed at ville udgøre
hhv. ca. 47 ½ mia. kr. og 27 ½ mia. kr., jf. tabel 1.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Tabel 1
Skønnet dansk bidrag i Kommissionens forslag og ved alternative finansieringsnøgler
Skønnet dansk finansieringsandel,
gennemsnitligt 2028-2034,
pct.
Skønnet årligt dansk bidrag,
gennemsnitligt 2028-2034,
mia. kr., 2026-priser
Kommissionens forslag 2,10 43 ¼
BNI-andel 2,31 47 ½
Befolkningsandel 1,34 27 ½
Kilde: Finansministeriets beregninger pba. Kommissionens MFF-forslag; Europa-Kommissionen; Eurostat