Svar på spm. nr. S 81: Finder ministeren det passende, at statsministeren på pressemødet den 17. september 2025 fremhævede Rusland som et muligt mål for de langtrækkende præcisionsvåben, regeringen annoncerede?

Side 1 af 2
Dato: 31. oktober 2025
Enhed: Operationer
Sagsnr.: 2025/010981
Dok.nr.: 1172670
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Sascha Faxe (ALT) har den 23. oktober 2025
stillet følgende spørgsmål nr. S 81, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 81:
”Finder ministeren det passende, at statsministeren på pressemødet
den 17. september 2025 fremhævede Rusland som et muligt mål for de
langtrækkende præcisionsvåben, regeringen annoncerede?”
Svar:
Regeringen har truffet en principbeslutning om at anskaffe længereræk-
kende præcisionsvåben. Det kommunikerede vi fra regeringens side den
17. september 2025.
Det er et paradigmeskift i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, idet Dan-
mark ikke tidligere har haft militære kapaciteter i form af længereræk-
kende præcisionsvåben.
Regeringens principbeslutning sker på baggrund af forsvarschefens mi-
litærfaglige anbefaling, der går på, at Danmark som en del af det sam-
lede luftforsvar også bør anskaffe længererækkende præcisionsvåben.
Denne anskaffelse bør ske med henblik på at afskrække en modstander
fra at angribe samt for at kunne forsvare Danmark mod lufttrusler i en
eventuel konflikt. I henhold til grundlæggende afskrækkelsesteori, så
handler afskrækkelse om at overbevise en modstander om, at gevinsten
ved et angreb ikke står mål med den konsekvens, som et angreb måtte
medføre. Erfaringer fra krigen i Ukraine viser fx vigtigheden af, at et
integreret og lagdelt luftforsvar besidder både evnen til at nedkæmpe
lufttrusler, der er sendt i luften, med defensive virkemidler og evnen til
forebyggende at nedkæmpe lufttrusler på modstanderens territorium,
inden de sendes i luften. Herunder f.eks. ved at kunne nedkæmpe mål
som bl.a. fjendtlige missilaffyringsramper.
Det er ikke nyt, at Danmark ser Rusland som en alvorlig trussel mod
dansk, europæisk og NATO-alliancens sikkerhed. FE vurderer, at Rus-
land sig selv i konflikt med Vesten og forbereder sig på en krig mod
NATO.
Offentligt
S 81 endeligt svar
2025-26
Sagsnr.: 2025/010981
Dok.nr.: 1172670
Side 2 af 2
Offentliggørelsen af regeringens beslutning er således en bekræftelse af
Danmarks fortsatte opbakning til NATO’s kollektive forsvars- og af-
skrækkelsesprofil over for Rusland.
At Danmark anskaffer længererækkende præcisionsvåben er i øvrigt helt
på linje med andre lande i vores nærområde, som enten allerede har
eller er i gang med at anskaffe tilsvarende kapaciteter.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


Side 1 af 2
Dato: 31. oktober 2025
Enhed: Operationer
Sagsnr.: 2025/010981
Dok.nr.: 1172670
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
FOLKETINGET INTERN
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Sascha Faxe (ALT) har den 23. oktober 2025
stillet følgende spørgsmål nr. S 81, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 81:
”Finder ministeren det passende, at statsministeren på pressemødet
den 17. september 2025 fremhævede Rusland som et muligt mål for de
langtrækkende præcisionsvåben, regeringen annoncerede?”
Svar:
Regeringen har truffet en principbeslutning om at anskaffe længereræk-
kende præcisionsvåben. Det kommunikerede vi fra regeringens side den
17. september 2025.
Det er et paradigmeskift i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, idet Dan-
mark ikke tidligere har haft militære kapaciteter i form af længereræk-
kende præcisionsvåben.
Regeringens principbeslutning sker på baggrund af forsvarschefens mi-
litærfaglige anbefaling, der går på, at Danmark som en del af det sam-
lede luftforsvar også bør anskaffe længererækkende præcisionsvåben.
Denne anskaffelse bør ske med henblik på at afskrække en modstander
fra at angribe samt for at kunne forsvare Danmark mod lufttrusler i en
eventuel konflikt. I henhold til grundlæggende afskrækkelsesteori, så
handler afskrækkelse om at overbevise en modstander om, at gevinsten
ved et angreb ikke står mål med den konsekvens, som et angreb måtte
medføre. Erfaringer fra krigen i Ukraine viser fx vigtigheden af, at et
integreret og lagdelt luftforsvar besidder både evnen til at nedkæmpe
lufttrusler, der er sendt i luften, med defensive virkemidler og evnen til
forebyggende at nedkæmpe lufttrusler på modstanderens territorium,
inden de sendes i luften. Herunder f.eks. ved at kunne nedkæmpe mål
som bl.a. fjendtlige missilaffyringsramper.
Det er ikke nyt, at Danmark ser Rusland som en alvorlig trussel mod
dansk, europæisk og NATO-alliancens sikkerhed. FE vurderer, at Rus-
land ser sig selv i konflikt med Vesten og forbereder sig på en krig mod
NATO.
Offentligt
S 81 endeligt svar
2025-26
Sagsnr.: 2025/010981
Dok.nr.: 1172670
Side 2 af 2
FOLKETINGET INTERN
Offentliggørelsen af regeringens beslutning er således en bekræftelse af
Danmarks fortsatte opbakning til NATO’s kollektive forsvars- og af-
skrækkelsesprofil over for Rusland.
At Danmark anskaffer længererækkende præcisionsvåben er i øvrigt helt
på linje med andre lande i vores nærområde, som enten allerede har
eller er i gang med at anskaffe tilsvarende kapaciteter.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen