Orientering om berigtigelse af provenuberegning

Fremsat den 8. oktober 2025 af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love
(Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler, ændring af afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i CO2-afgiftsloven,
udvidelse af afgiftsfritagelsen for institutionsbusser, nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 m.v.)
Skatteministeriet
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1284 af 3. november 2023, som ændret bl.a. ved § 4 i lov
nr. 687 af 8. juni 2017 og § 4 i lov nr. 1797 af 28. december
2023 og senest ved § 6 i lov nr. 1489 af 10. december 2024,
foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 3, 3. og 6. pkt., indsættes efter »personbefor-
dring«: », godstransport eller en kombination heraf«.
2. I § 11, stk. 11, 1. pkt., og stk. 12, 2. pkt., indsættes efter
»stk. 6 og 7«: »og § 11 g, stk. 1 og 3«, og i stk. 11, 3. pkt.,
indsættes efter »i stk. 6 og 7«: »og § 11 g, stk. 1 og 3,«.
3. I § 11 b, stk. 2, 1. pkt., og stk. 2, nr. 1, indsættes efter
»personbefordring«: », godstransport eller en kombination
heraf«.
4. I § 11 b indsættes som stk. 11 og 12:
»Stk. 11. Virksomheder, der ikke er momsregistreret, skal
have en bevilling for at få godtgørelse efter stk. 2 og kan
anmode told- og skatteforvaltningen herom.
Stk. 12. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet efter
stk. 2 skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller
særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår,
jf. § 11 a, stk. 9.«
5. Efter § 11 f indsættes:
Ȥ 11 g. Der ydes tilbagebetaling af afgiften af den af-
giftspligtige elektricitet, der af virksomheden er forbrugt til
opladning af batterier til registrerede elbiler i perioden fra
og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december
2030. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i lade-
standere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og
elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskifte-
stationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmel-
se med §§ 11, 11 a og 11 c.
Stk. 2. Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i § 11,
stk. 5. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet
skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af
målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere og på
batteriskiftestationer.
Stk. 3. For ladestandere, der forsynes med elektricitet fra
det kollektive elforsyningsnet og fra et elproduktionsanlæg
efter § 2, stk. 1, litra c, opgøres tilbagebetalingen efter stk.
1 på timebasis på baggrund af oplysninger om afgiftspligtigt
elforbrug fra det aftagenummer, der forsyner ladestanderen
med elektricitet. Det godtgørelsesberettigede elforbrug op-
gøres som elforbruget i ladestanderen, dog maksimalt den
mængde kWh, der inden for samme time er forbrugt fra det
kollektive elforsyningsnet.
Stk. 4. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet ef-
ter stk. 3 skal virksomheden på anmodning fremlægge opgø-
relser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere
med angivelse af den adresse, som ladestanderen er tilknyt-
tet, samt opgørelser af målinger af det afgiftspligtige elfor-
brug fra det aftagenummer, der forsyner ladestanderen med
elektricitet, og med angivelse af aftagenummeret. Oplysnin-
ger efter 1. pkt. skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets
afslutning.«
§ 2
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som
ændret senest ved § 10 i lov nr. 1489 af 10. december 2024,
foretages følgende ændring:
1. § 7, stk. 3, affattes således:
Lovforslag nr. L 25 Folketinget 2025-26
Skattemin., j.nr. 2025-4160
AN017019
Offentligt
L 25 - Bilag 5
Skatteudvalget 2025-26
»Stk. 3. Biobrændstoffer, som er flydende eller gasformi-
ge brændstoffer fremstillet på grundlag af biomasse, er frita-
get for afgift, bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 16.«
§ 3
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 370
af 3. april 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, 1. pkt., ændres »hjemmeboende
ældre« til: »andre«.
§ 4
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1050 af 12. august 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, 1. pkt., udgår », hvis bilen er benzindreven«.
2. I § 7, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »betales«: »dog«.
§ 5
I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr.
179 af 22. februar 2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr.
95 af 4. februar 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »køretøjer«: », og or-
ganisationer, der på vegne af forsikringsvirksomheder fore-
tager opgørelse af motorkøretøjsskader«.
2. I § 17, stk. 2, nr. 10, indsættes efter »virksomheder«:
»m.v.«
§ 6
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 361 af
1. april 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »bekendtgørelse nr. 540 af
22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager
til visse drikkevarer« til: »regler om pant på og indsamling
m.v. af emballager til visse drikkevarer udstedt i medfør af
§ 9, stk. 1-3, i lov om miljøbeskyttelse«.
2. I § 2, stk. 2, 4 og 6, indsættes efter »udgør for beholdere«:
», jf. dog stk. 7,«.
3. I § 2 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Fra og med den 1. januar 2026 til og med den
31. december 2027 udgør afgiften i medfør af § 2, stk.
2, 4 og 6, dog 0 kr. pr. stk. For denne periode skal de
virksomheder, der er pligtige til at angive afgiften af varer
nævnt i § 2, ikke foretage angivelse af denne afgift, og § 9
finder ikke anvendelse med hensyn til de varer, som denne
afgift vedrører. Virksomheden skal dog opgøre en eventuel
lagerbeholdning af disse varer pr. den 1. januar 2028.«
§ 7
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr.
364 af 3. april 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., ændres »Miljøministeriets be-
kendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning
af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg«
til: »regler om begrænsning af visse luftforurenende emis-
sioner fra store fyringsanlæg udstedt i medfør af § 7, stk. 1,
nr. 1 og 2, og § 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse«.
2. I § 1, stk. 2, nr. 3, 1. pkt., ændres »Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der
forbrænder affald« til: »regler om anlæg, der forbrænder
affald udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1-3, og § 7 a, stk. 1,
i lov om miljøbeskyttelse«.
3. I § 7, stk. 2, ændres »bekendtgørelse nr. 1454 af 7. decem-
ber 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring
og distribution af benzin« til: »regler om begrænsning af
udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin
udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1, og
§ 14, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse«.
§ 8
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 648 af 28. maj 2025, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og § 3 i lov nr. 2606 af
28. december 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ændres »Miljøministe-
riets bekendtgørelse 1224 af 4. oktober 2023« til: »regler om
biomasseaffald udstedt i medfør af § 44, stk. 1, og § 46 a,
stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse«.
2. I § 7 a, stk. 3, nr. 3, 2. pkt., ændres »Miljøministeriets be-
kendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse
af affald til jordbrugsformål« til: »regler om anvendelse af
affald til jordbrugsformål udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr.
6-8 og 11, § 16 og § 44, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse«.
§ 9
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 604 af 28. maj 2025, som ændret ved
§ 4 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og § 4 i lov nr. 2606 af
28. december 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 1, nr. 6, ændres »bekendtgørelse nr. 1670 af
14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved
oplagring og distribution af benzin« til: »regler om begræns-
ning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af
benzin udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1,
og § 14, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse«.
2. I § 11 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »af lov om kul-
dioxidafgift af visse energiprodukter,«: »der er fritaget for
2
afgift efter § 7, stk. 3, i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter«.
§ 10
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 3.
april 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 1, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
2. I § 9, stk. 9, 2. pkt., ændres »og 6« til: »og 7«.
§ 11
I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af
lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og
om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af
affald og råstoffer (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt
til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse
vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt
teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af
reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra
egen cementproduktion), som ændret ved § 10 i lov nr. 903
af 4. juli 2013, § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015, § 10
i lov nr. 1558 af 13. december 2016, § 6 i lov nr. 687 af 8.
juni 2017, § 8 i lov nr. 331 af 30. marts 2019, § 7 i lov nr.
1585 af 27. december 2019, § 6 i lov nr. 203 af 14. februar
2021, § 5 i lov nr. 2606 af 28. december 2021 og § 18 i lov
nr. 1797 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:
1. § 21 ophæves.
§ 12
I lov nr. 138 af 25. februar 2020 om ændring af lov om
afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas
m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af
beskatningen af overskudsvarme), som ændret ved § 6 i lov
nr. 2225 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 2606 af 28.
december 2021 og § 18 i lov nr. 1489 af 10. december 2024,
foretages følgende ændring:
1. § 3, nr. 2, og § 4, nr. 4, ophæves.
§ 13
I lov nr. 683 af 11. juni 2024 om ændring af lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og
bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »Aftale
om Grøn skattereform for industri mv.« fra juni 2022,
ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse
af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet
m.v.), som ændret ved § 21 i lov nr. 1489 af 10. december
2024 foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 6, ophæves.
2. I § 9, stk. 4, udgår », 6«.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
§ 14
I lov nr. 277 af 19. marts 2013 om ændring af lov
om kemikalier og lov om afgift af bekæmpelsesmidler
(Ændringer som følge af biocidforordningen, digital
kommunikation, indhentelse af oplysninger om andre varer
og oprettelse af registre over stoffer, blandinger og andre
varer) foretages følgende ændring:
1. § 2, nr. 1 og 3, og § 3 ophæves.
2. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 2 og 3« til: »§ 2, nr. 2, 4
og 5«, og i 2. pkt., ændres »§§ 2 og 3« til: »§ 2, nr. 2, 4 og
5,«.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
§ 15
I lov nr. 2606 af 28. december 2021 om ændring af lov
om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas
m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Prisregulering
af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for
overskudsvarme), som ændret ved § 7 i lov nr. 683 af 11.
juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2, ophæves.
2. § 7, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 2. § 1, nr. 1, 3 og 4, har virkning fra og med den 1.
januar 2023.
Stk. 3. Ansøgninger om godtgørelse efter § 11 b, stk. 2, i
lov om afgift af elektricitet, som ændret ved denne lovs § 1,
nr. 3 og 4, for årene 2023-2025 skal være modtaget af told-
og skatteforvaltningen senest den 31. juli 2026.
Stk. 4. § 11 finder ikke anvendelse for tilbagebetaling til
og med den 31. december 2025. For sådanne tilbagebetalin-
ger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. Regler udstedt i medfør af § 21, stk. 4, i lov nr.
1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift
af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af
lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, som
affattet ved § 10 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, og
som ændret ved § 8 i lov nr. 331 af 30. marts 2019, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i
medfør af § 11, stk. 12, i lov om afgift af elektricitet, som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 2.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Ændring af afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Udvidelse af afgiftsfritagelse for institutionsbusser
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Afgiftsfritagelse for køb af nul-emissionsbiler med støtte efter lov om social service eller barnets lov
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Terminaladgang for taksatororganisationer og juridiske personer
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7. Udvidelse af mulighed for godtgørelse af elafgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.8. Ændring af en række henvisninger til bekendtgørelser i forskellige love
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.9. Lovtekniske ændringer og justeringer i forskellige love
3.91. Gældende ret
3.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.10.Ophævelse af regler om overgangsordning for eksisterende leverancer af overskudsvarme
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.11.Ophævelse af regler om at ændre indbetaler af overskudsvarmeafgiften
4
3.11.1. Gældende ret
3.11.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4.1. Terminaladgang for taksatororganisationer og juridiske personer
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
5.3. Digitaliseringsklar lovgivning
5.3.1. Lovforslagets del vedrørende udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler
5.3.2. Øvrige elementer i lovforslaget
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
10.1.Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler
10.2.Udvidelse af mulighed for godtgørelse af elafgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport
10.3.Øvrige elementer i lovforslaget
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
For at fremskynde udviklingen af grøn transport i Danmark
og udnyttelsen af vedvarende energi foreslås det med dette
lovforslag at udvide muligheden for at opnå tilbagebetaling
af elafgift for elektricitet forbrugt til erhvervsmæssig oplad-
ning af batterier til registrerede elbiler.
Udvidelsen vil indebære, at virksomheder, der hos kunder
har aktiviteter med opladning af batterier til registrerede el-
biler via ladestandere, der drives for virksomhedens regning
og risiko, kan få tilbagebetalt afgift af elektricitet forbrugt til
opladning af disse batterier, selvom der til den enkelte ejen-
dom er knyttet VE-anlæg i form af f.eks. solceller. Virksom-
hedens kunder kan både være fysiske og juridiske personer.
Regeringen forslår i et samtidigt fremsat lovforslag at ned-
sætte den almindelige elafgift til EU’s minimumssats på 0,8
øre pr. kWh i 2026 og 2027. I 2026 og 2027, hvor den
almindelige elafgift således foreslås nedsat, vil tilbagebeta-
lingsbeløbet til de omfattede virksomheder være væsentligt
reduceret. Selvom indholdet af refusionsordningen som føl-
ge heraf vil være kraftigt formindsket, er det vigtigt, at der
skabes en klar retstilstand på området og en forudsigelighed
for borgere, virksomheder og branchen.
Formålet med lovforslaget er desuden at fremme anvendel-
sen af rene biobrændstoffer. Derfor foreslås det at afgiftsfri-
tage rene biobrændstoffer uanset anvendelse fra kuldioxidaf-
gift, og dermed afgiftsmæssigt ligestille rene biobrændstof-
fer. I dag afhænger afgiftsfritagelsen af, om biobrændstoffet
anvendes som motorbrændstof, idet kun biobrændstoffer,
der anvendes som motorbrændstoffer, er afgiftsfritaget efter
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (herefter
CO2-afgiftsloven). Hvis biobrændstoffet anvendes til andre
formål, f.eks. til opvarmning, vil det ikke være tilfældet.
Med lovforslaget foreslås det desuden at udvide adgangen til
at opnå afgiftsfrihed efter registreringsafgiftsloven for bus-
ser, som anvendes af institutioner til befordring af personer,
der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedli-
geholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder. Sådanne
institutionsbusser er i dag afgiftsfri, hvis de anvendes til
befordring af beboere på institutionen eller hjemmeboende
personer, hvis disse hjemmeboende personer kan karakteri-
seres som ældre. Derimod er der ikke afgiftsfrihed, hvis
de hjemmeboende personer ikke kan karakteriseres som
ældre. Med den foreslåede ændring vil også institutionsbus-
ser, der anvendes til at befordre hjemmeboende ikke-ældre
personer, være afgiftsfritaget.
Det foreslås desuden at sikre, at personer med varigt nedsat
funktionsevne, som efter lov om social service eller barnets
lov kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for
5
grøn ejerafgift, uanset om bilen er benzindreven eller en nul-
emissionsbil. I dag er det kun muligt at få afgiftsfritagelse
ved erhvervelse af en benzindreven bil. For dieseldrevne bi-
ler betales der udligningsafgift. Derfor foreslås det at ændre
brændstofforbrugsafgiftsloven, så der kan opnås afgiftsfrita-
gelse ved erhvervelse af en ikke benzindrevet bil, herunder
en elbil.
Det foreslås derudover at nedsætte den volumenbaserede
emballageafgift til 0 kr. i 2026 og 2027. Formålet med
forslaget er at kompensere erhvervslivet for, at producentge-
byret, der indføres den 1. oktober 2025, bliver højere end
forventet.
Desuden foreslås det at gøre det muligt for virksomheder,
der ikke er momsregistrerede, at få godtgjort afgift for
elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstrans-
port. Forslaget skal sikre, at danske og udenlandske trans-
portører af gods har de samme muligheder for at få godtgø-
relse og dermed sikre overensstemmelse med EU’s regler
om statsstøtte.
Der foreslås derudover en række justeringer af motor-, ener-
gi- og miljøafgiftslovene, herunder ændring af en række
henvisninger til specifikke bekendtgørelser til i stedet at
henvise til de regler, som de relevante bekendtgørelser er
udstedt i medfør af.
2. Baggrund
Forslaget om at udvide refusionsordningen ved opladning af
elbiler skal gøre op med den nuværende situation, hvor en
ladeoperatør efter Skatterådets praksis ikke kan få tilbagebe-
talt elafgift, når kunden har etableret et solcelleanlæg med
mulighed for produktion af afgiftsfritaget elektricitet på den
samme adresse.
Forslaget om at afgiftsfritage rene biobrændstoffer i CO2-af-
giftsloven ligger i tråd med Aftale om Grøn Skattereform
for industri mv. af 24. juni 2022, der bl.a. havde til hensigt,
at CO2-udledninger skulle have en højere og mere ensartet
afgift for at give incitament til at omstille til mere grønne
alternativer f.eks. i form af biobrændstoffer.
Udvidelsen af afgiftsfritagelsen for institutionsbusser
foreslås på baggrund af Landsskatterettens afgørelse i
SKM2024.186.LSR, hvor Landsskatteretten fastslog, at det
efter de gældende regler er en betingelse for afgiftsfritagel-
sen, at hjemmeboende personer, som befordres, kan anses
for at være ”ældre”.
Baggrunden for forslaget om ændring af brændstofforbrugs-
afgiftsloven er at skabe incitament til at købe nul-emissions-
køretøjer for derved at mindske udledningen af CO2.
Baggrunden for forslaget om at give taksatororganisationer
terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregistret er at give
mindre forsikringsvirksomheder bedre mulighed for at tilby-
de forsikringer af motorkøretøjer i flere dele af landet og at
fremme konkurrencen og udbuddet af motorkøretøjsforsik-
ringer.
Forslaget om at nedsætte den volumenbaserede emballage-
afgift til 0 kr. i 2026 og 2027 skal kompensere erhvervsli-
vet for, at producentgebyret, der indføres den 1. oktober
2025 i forbindelse med det udvidede producentansvar og
implementeringen af emballagedirektivet, bliver højere end
forventet.
Forslaget om at gøre det muligt for virksomheder, der ikke
er momsregistrerede, at få godtgjort afgift for kørestrøm til
eltog til godstransport vil sikre, at reglerne er i overensstem-
melse med EU’s statsstøtteregler.
Baggrunden for forslaget om at ophæve muligheden for at
sætte regler om indførelse af en overgangsordning for eksi-
sterende leverancer af overskudsvarme i kraft er, at der efter
dialog med Europa-Kommissionen ikke er opnået tilstræk-
kelig sikkerhed for, at denne overgangsordning er forenelig
med EU-rettens regler om statsstøtte.
Baggrunden for forslaget om at ophæve muligheden for
at sætte visse bestemmelser i lov om afgift af naturgas
og bygas m.v. (herefter gasafgiftsloven), lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v. (herefter kulafgiftsloven) og
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (herefter
mineralolieafgiftsloven) i kraft ved bekendtgørelse er, at
muligheden for at lade varmeforsyningsselskabet foretage
indbetalingen vil være vanskelig at administrere for Skatte-
forvaltningen, og det er vurderingen, at der ikke længere er
behov for at sætte bestemmelserne i kraft.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af
elbiler
3.1.1. Gældende ret
Grundprincippet i lov om afgift af elektricitet (herefter elaf-
giftsloven) er, at der skal betales fuld afgift af elforbrug i
husholdninger, mens erhverv i vidt omfang kan få godtgjort
betaling af elafgift ned til EU’s minimumsafgift på 0,4 øre
pr. kWh.
Erhvervsmæssig brug afgrænses først og fremmest til
momsregistrerede virksomheder. Momsregistrerede virk-
somheder kan efter elafgiftsloven som udgangspunkt få til-
bagebetalt afgiften af den i virksomheden forbrugte elektri-
citet.
Skatterådet traf den 27. april 2010 afgørelse i en sag om
elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier til
elbiler.
Skatterådet fastslog ved denne afgørelse, at virksomheder,
der har aktiviteter med opladning af batterier til elbiler, kan
få tilbagebetalt elafgift af elektricitet forbrugt til opladning
af disse batterier i medfør af elafgiftslovens § 11, stk. 1. Det
er Skatterådets opfattelse, at elforbruget sker ved opladnin-
6
gen af batterier til elbiler. Opladningen sker ved, at der påfø-
res elektricitet til batterier til elbiler. Når virksomheden har
serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, anser
Skatterådet elektriciteten for at være forbrugt i en produkti-
onsproces i virksomheden. Virksomhedens kunder køber så-
ledes ikke elektricitet, men en ydelse, der består i opladning
af batterier til el-biler. Det fremgår af Skatterådets afgørelse,
at det er en forudsætning, at det er virksomhedens elleveran-
dør eller en anden udbyder, som virksomheden samarbejder
med, der leverer elektriciteten til opladningen, uanset hvor
og under hvilke betingelser opladningen af batterierne til
elbiler finder sted.
Skatterådets afgørelse er gengivet i SKM2011.259.SKAT.
For at sikre, at der ved erhvervsmæssig opladning af batteri-
er til elbiler alene afregnes EU’s minimumsafgift på 0,4 øre
pr. kWh, når opladningen sker på ladestandere, der drives
for virksomhedens regning og risiko, eller når opladningen
sker på batteriskiftestationer, blev der med § 21 i lov nr.
1353 af 21. december 2012 indført en tidsbegrænset sær-
ordning om, at der ved erhvervsmæssig opladning batteriet
til registrerede elbiler kan ske delvis tilbagebetaling af elaf-
gift. Det betyder, at der for erhvervsmæssig opladning af
elbiler efter tilbagebetaling betales en elafgift på 0,4 øre
pr. kWh, svarende til EU’s minimumsafgift fastsat i ener-
gibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.
oktober 2003 om omstrukturering af bestemmelserne for
beskatning af energiprodukter og elektricitet).
Med indførelsen af særordningen i § 21 i lov nr. 1353 af
21. december 2012, som også benævnes refusionsordningen,
blev gældende regler for tilbagebetaling af elafgift udvidet
og præciseret, således at alle kendte modeller af erhvervs-
mæssig opladning af batterier til elbiler alene pålægges
EU’s minimumsafgift på 0,4 øre pr. kWh, når opladningen
sker på ladestandere, herunder hurtigopladere, der drives for
virksomhedens regning og risiko, eller når opladningen sker
på batteriskiftestationer. Elektriciteten anses i disse særlige
tilfælde for at være forbrugt af virksomheden, hvilket er en
betingelse for, at der kan ydes tilbagebetaling af afgift.
Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet,
der anvendes til opladning af batterier til elbiler. Kravet om
måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det of-
fentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Måleren
skal være placeret i ladestanderen. Kravet om måling gælder
også, hvis virksomheden oplader batterierne til elbilen på
batteriskiftestationer.
Tilbagebetaling efter særordningen i § 21 i lov nr. 1353
af 21. december 2012 blev ydet med virkning fra og med
den 27. april 2010 og er blevet forlænget i flere omgange
gældende til og med den 31. december 2030.
Den virksomhed, der har serviceaktiviteter med opladning
af batterier til elbiler, har via ladestanderen i visse situati-
oner mulighed for at styre elforbruget, herunder sikre en
intelligent opladning af batterier, så elforbruget finder sted
på bestemte tidspunkter på dagen. Dette uanset om virksom-
hedens ladestander er opstillet i det offentlige rum, hos hus-
holdninger eller andre steder. Det er et krav, at virksomhe-
den er involveret i driften af ladestanderen.
Med særordningen i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december
2012 med senere ændringer er den enkelte forbruger ikke
bundet til at anvende bestemte elleverandører eller elbil-
abonnementer. Muligheden for tilbagebetaling af elafgift
ved erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler er der-
med udbredt til at dække alle kendte igangværende forret-
ningsmodeller inden for elbilbranchen, når elforbruget sker
via virksomhedens ladestander eller på batteriskiftestationer.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulig-
heden i særordningen, pålægges at indberette tilbagebeta-
lingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger
100.000 euro i et kalenderår. Opgørelsen af tilbagebetalings-
beløbet skal ske pr. juridisk enhed. Omregningen fra danske
kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske
en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for
at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 100.000 euro.
Tærsklen for indberetningspligten på 100.000 euro følger af
forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af
forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens
artikel 107 og 108.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning
og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter § 21, stk.
3, som indsat med § 10 i lov nr. 1558 af 13. december 2016,
og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype,
cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren
fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder
ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 1, når de ikke opfyl-
der de til enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.
Virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af
batterier til elbiler, kan ikke få tilbagebetalt elafgift betalt
for elektricitet forbrugt ved opladning af elbilen efter sær-
ordningen i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med
senere ændringer, når kunden samtidig har egenproduktion
af elektricitet på et VE-anlæg. Skatterådet traf således den
14. maj 2018 afgørelse om, at særordningen ikke kunne
anvendes i en situation, hvor en elbil bliver opladet i en
husholdning, der er tilknyttet et VE-anlæg (solceller). VE-
anlægget var i sagen omfattet af en nettomålerordning, hvor
overskudsproduktion af elektricitet kunne modregnes i den
mængde elektricitet, der inden for en bestemt tidsperiode,
herunder bl.a. inden for et år eller en time, blev trukket
fra det kollektive elforsyningsnet. Særordningen kunne ikke
anvendes i en sådan situation, fordi det ikke var muligt
at registrere, om der var forbrugt afgiftsfri elektricitet fra
7
VE-anlægget eller afgiftspligtig elektricitet fra det kollektive
forsyningsnet til at oplade batterierne via ladestanderen.
Skatterådet fandt således, at det ikke kunne dokumenteres,
at der var betalt fuld afgift af den elektricitet, der blev søgt
om tilbagebetaling for i henhold til særordningen for elbi-
ler. Afgørelsen blev offentliggjort som SKM2018.220.SR.
Skatterådet fandt desuden i afgørelse af 25. juni 2024, at
der heller ikke kunne opnås tilbagebetaling af elafgift efter
særordningen for elbiler, når et VE-anlæg tilknyttet hushold-
ningen ikke var omfattet af en nettomålerordning. Ud fra
de faktiske forhold i sagen kunne det ikke fastlægges med
sikkerhed, at der var betalt elafgift af elforbruget i spørgers
ladestander, hvorved der var ikke sikkerhed for, at der ikke
blev ydet tilbagebetaling af en afgift, der ikke var betalt. Af-
gørelsen blev offentliggjort som SKM2024.367.SR.
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
For at fremskynde udviklingen af grøn transport i Danmark
frem mod 2030 og samtidig sætte turbo på den grønne om-
stilling med mere vedvarende energi bør virksomheder, der
har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler,
kunne opnå tilbagebetaling for elafgift betalt for elektricitet
forbrugt ved opladning af batterier til elbilen, når kunden
samtidig har egenproduktion af elektricitet på et VE-anlæg i
form af f.eks. solceller.
Det bør således ikke udgøre en hindring for virksomheder-
nes mulighed for at få opnå tilbagebetaling af elafgift for
elektricitet forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batteri-
er til registrerede elbiler, at deres kunder samtidig har egen-
produktion af elektricitet fra elproduktionsanlæg omfattet af
elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, når det kan dokumenteres,
at der kun kan ske tilbagebetaling for afgiftspålagt elektrici-
tet.
Det foreslås derfor, at adgangen til tilbagebetaling udvides,
så virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af
batterier til elbiler, kan opnå tilbagebetaling af afgift for al
den elektricitet, der er registreret forbrugt i ladestanderen pr.
time. For at sikre, at der er betalt elafgift af den pågældende
mængde elektricitet, vil tilbagebetalingen dog højst kunne
udgøre et beløb svarende til den afgiftspligtige mængde,
der i det samme tidsrum er trukket fra det kollektive elforsy-
ningsnet.
Der gives således mulighed for at opgøre tilbagebetalingen
på timebasis ved at sammenstille det registrerede elforbrug
i ladestanderen med det afgiftspligtige elforbrug trukket fra
det kollektive elforsyningsnet. Dog således, at virksomhe-
derne ikke kan opnå tilbagebetaling, ud over hvad der i den
pågældende time er trukket fra det kollektive elforsynings-
net, hvorved der alene sker tilbagebetaling for den mængde
elektricitet, der er afgiftspålagt.
Det vil derfor ikke have betydning for adgangen til tilbage-
betaling, hvis der inden for den time, hvor elbilen er blevet
ladet op, også er produceret elektricitet fra et solcelleanlæg,
idet der maksimalt sker tilbagebetaling for den mængde
afgiftspålagt elektricitet, der er trukket fra det kollektive
elforsyningsnet. Der vil således kun ske tilbagebetaling for
den mængde elektricitet, der er afgiftspålagt.
Det er en forudsætning for adgangen til tilbagebetaling, at
trækket af elektricitet fra det kollektive elforsyningsnet i
den pågældende time er foranlediget af aktivitet i ladestan-
deren. Hvis der i en given time er registreret aktivitet i
ladestanderen, og hvis der i den samme time er registreret
træk fra det kollektive elforsyningsnet, der mindst svarer til
aktiviteten i ladestanderen i den pågældende time, vil det
blive lagt til grund, at afgiftspålagt elektricitet er medgået til
opladning af batterier til elbilen.
Hvis der i en given time er registreret aktivitet i ladestande-
ren, og hvis der i den samme time er registreret træk fra det
kollektive elforsyningsnet, der er mindre end den mængde
elektricitet, der er registreret i ladestanderen, vil det blive
lagt til grund, at der ved opladning af elbilen er medgået
elektricitet produceret på et elproduktionsanlæg omfattet af
elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. I et sådant tilfælde vil
der kun være adgang til tilbagebetaling for den mængde
elektricitet, der er trukket fra det kollektive elforsyningsnet,
og som er afgiftspålagt.
Der vil ikke være et eksakt kendskab til, om den elektricitet,
der er medgået til opladning af elbilen, rent faktisk kommer
fra det kollektive elforsyningsnet eller egenproduceret elek-
tricitet fra et elproduktionsanlæg omfattet af elafgiftslovens
§ 2, stk. 1, litra c. Det afgørende er, at der på timebasis kun
sker tilbagebetaling på baggrund af den mængde elektricitet,
der er afgiftspålagt. Der vil derved være sikkerhed for, at der
ikke sker tilbagebetaling for afgiftsfritaget elektricitet.
Virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af
batterier til elbiler, har i dag adgang til oplysninger om
den mængde elektricitet, der forbruges ved opladning af el-
bilen. For at få tilbagebetaling efter den foreslåede udvidede
refusionsordning vil virksomhederne derudover skulle have
adgang til oplysninger om den mængde elektricitet, som
kunden trækker fra det kollektive elforsyningsnet.
Virksomheden vil allerede have adgang til disse data fra
Energinets Datahub, hvis virksomheden samtidig leverer
elektricitet til forbrugeren. Alternativt vil virksomheden
skulle have en tredjeparts-adgang til ElOverblik med fuld-
magt fra kunden til forbruget fra det kollektive elforsynings-
net i Energinets Datahub. Mulighed for en sådan adgang
findes allerede i dag, f.eks. ved brug af apps, hvor forbruger-
ne kan følge deres elforbrug via f.eks. mobiltelefonen.
Regeringen foreslår i et samtidigt fremsat lovforslag, at den
almindelige elafgift nedsættes til EU’s minimumssats på 0,8
øre pr. kWh i 2026 og 2027. I 2026 og 2027, hvor den
almindelige elafgift foreslås nedsat, vil tilbagebetalingsbelø-
bet til de omfattede virksomheder være væsentligt reduceret.
Selvom indholdet af refusionsordningen vil være kraftigt
8
formindsket i denne periode, er det vigtigt, at der skabes de
rette rammer for, at det er attraktivt for danskerne at vælge
de grønne løsninger, herunder bl.a. installation af VE-anlæg
m.v. og en nul-emissionsbil frem for en diesel- eller benzin-
dreven bil. Det er ligeledes vigtigt, at de grønne initiativer
ikke modvirker hinanden.
Den foreslåede udvidelse af refusionsordningen foreslås at
være gældende fra og med den 1. januar 2026 til og med den
31. december 2030. Det betyder, at ordningen også vil gælde
sideløbende med nedsættelse af den almindelige elafgift til
EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027, som
regeringen foreslår i et samtidigt fremsat lovforslag.
Det foreslås desuden, at der som følge af den foreslåede
udvidelse af adgangen til tilbagebetaling indføres et doku-
mentationskrav, det vil sige, hvilken slags dokumentation,
som virksomhederne på anmodning fra Skatteforvaltningen
skal kunne fremlægge.
Det foreslås, at virksomhederne skal kunne fremlægge op-
gørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestan-
dere, herunder hurtigladere, med angivelse af den adresse,
som ladestanderen er tilknyttet, samt opgørelser af målinger
af det afgiftspligtige elforbrug fra det aftagenummer, der
forsyner ladestanderen med elektricitet, og med angivelse af
aftagenummeret.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Skatteforvaltnin-
gen kan foretage en effektiv kontrol ved enkelt at kunne
identificere elektricitet forbrugt af den korrekte ladestander
sammenholdt med forbrug af elektricitet, som husstanden i
samme tidsrum har forbrugt fra det kollektive elforsynings-
net.
Det foreslås, at virksomhederne skal opbevare dette materia-
le i 5 år, hvilket følger gældende regler for øvrigt regnskabs-
materiale.
Reglerne om virksomhedernes indberetning af tilbagebeta-
lingsbeløb på over 100.000 euro og Skatteforvaltningens of-
fentliggørelse heraf med henblik på at efterleve de krav, der
følger af EU’s statsstøtteregler, vil fortsat være gældende. Af
lovtekniske grunde foreslås de dog – sammen med resten af
refusionsordningen – flyttet til elafgiftsloven.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærk-
ningerne hertil.
3.2. Ændring af afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter
3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 1, stk. 1, at der svares
CO2-afgift til statskassen af varer, der er afgiftspligtige efter
mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftsloven,
dog med en række undtagelser.
Omfattet af CO2-afgift er varer, der er afgiftspligtige efter
mineralolieafgiftsloven, bortset fra bioolier m.v. og metanol
omfattet af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 20 og
21, hvis metanolen er af ikke-syntetisk oprindelse, jf. CO2-
afgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Omfattet af CO2-afgift er varer, der er afgiftspligtige efter
kulafgiftsloven, jf. CO2-afgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, og
gasafgiftsloven, bortset fra gas omfattet af gasafgiftslovens
§ 1, stk. 1, 2. pkt., der omfatter gas, der er fremstillet på
basis af biomasse, jf. CO2-afgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 3.
Af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, fremgår afgiftssat-
serne for afgiftspligtige energiprodukter, herunder for rene
energiprodukter og blandinger af forskellige energiproduk-
ter. Der skal betales afgift af blandingsprodukter efter pro-
duktet med den højeste afgift jf. § 2, stk. 3.
Der skal bl.a. svares afgift efter § 2, stk. 1, nr. 16, af biogas,
der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmo-
toranlæg med en indfyret effekt over 1.000 kW. Denne afgift
kaldes også metanafgiften.
Efter § 2, stk. 1, nr. 19, 1. pkt., gælder der for varer efter § 1,
stk. 1, hvor der ikke er fastsat en afgiftssats i nr. 1-18, den
sats, som gælder for et tilsvarende brændsel, der er bestemt
til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes til opvarm-
ning, eller for en tilsvarende vare, der er bestemt til anven-
delse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof
eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof. For
varer omfattet af 1. pkt., der anvendes til elektricitets- og
varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-vær-
ker, gælder den afgiftssats, som gælder for tilsvarende fy-
ringsolier, jf. § 2, stk. 1, nr. 19, 2. pkt. Denne bestemmel-
se fastsætter dermed afgiftssatsen for CO2-afgiftspligtige
produkter, jf. § 1, for hvilke der ikke fremgår en særskilt
afgiftssats for i CO2-afgiftslovens § 2, nr. 1.
Efter CO2-afgiftslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., skal der af en
blanding af de i § 2, stk. 1, nævnte produkter og andre varer
svares afgift efter det af blandingens produkter, der har den
højeste afgiftssats, såfremt blandingen er anvendelig til fy-
ringsformål eller som drivmiddel i motorkøretøjer. Det bety-
der f.eks., at når biogas og naturgas blandes i det kollektive
gasnet, svares der afgift efter afgiftssatsen på naturgas. En
blanding af biogas og naturgas anses således i afgiftsmæssig
forstand for at være naturgas, da det ikke er muligt at adskil-
le biogas og naturgas, når det én gang er blandet sammen i
gasnettet.
Der skal ikke svares afgift af andelen af biobrændstoffer,
som anvendes som motorbrændstof, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt.
Der skal dog svares afgift efter § 2, stk. 1, nr. 16, af den
andel, der anvendes som motorbrændstof i stationære stem-
pelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW jf.
§ 2, stk. 3, 3. pkt.
Efter § 2, stk. 3, 4. pkt., finder bestemmelsen ikke anvendel-
se for en blanding, hvis blandingen er sket på området for
en virksomhed, som anvender blandingen som eget forbrug
9
som brændsel til opvarmning eller til elektricitets- og var-
mefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker.
Der betales dog ikke CO2-afgift af rene biobrændstoffer,
som anvendes som motorbrændstof, jf. CO2-afgiftslovens
§ 7, stk. 3.
Dermed gælder det i dag, at alle bio-produkter, som er af-
giftspligtige efter mineralolieafgiftsloven, og som ikke er
omfattet af ovenstående undtagelser, er afgiftspligtige efter
CO2-afgiftsloven.
Som følge af Aftale om Grøn Skattereform for industri mv.
af 24. juni 2022 er en større del af de samlede afgifter
flyttet fra energiafgiftslovene til CO2-afgiftsloven. Som en
del af omlægningen er CO2-afgiften, herunder for energi an-
vendt til procesforbrug, forhøjet. Energiafgifterne for energi
anvendt til procesforbrug reduceret, så der kun skal beta-
les denne afgift, når minimumssatserne i EU᾽s energibeskat-
ningsdirektiv ikke er opfyldt via CO2-afgiften.
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Biobrændstoffer opgøres som CO2-neutrale ved afbrænding,
uanset hvilket anvendelsesformål brændstoffet har. Det var
i forbindelse med Aftale om Grøn Skattereform for industri
mv. af 24. juni 2022 bl.a. hensigten, at CO2-udledningerne
fik en højere og mere ensartet afgift for at give incitament til
at omstille til mere grønne alternativer, som f.eks. biobrænd-
stoffer.
Efter CO2-afgiftslovens § 7, stk. 3, er biobrændstoffer, der
anvendes som motorbrændstof, fritaget for afgift. Biobrænd-
stoffer, der anvendes til varmefremstilling, er dermed ikke
fritaget for CO2-afgift, selv om brændstoffet anses som
CO2-neutralt ved afbrænding. Det betyder, at der bliver
opkrævet afgift af rene biobrændstoffer, hvis anvendelsen
heraf er sket med henblik på varmefremstilling, eller hvis
anvendelsen ikke har kunnet bestemmes til at være som
motorbrændstof.
Det følger af intentionerne bag Aftale om Grøn Skattere-
form for industri mv. af 24. juni 2022, at brændstoffer,
der anses for CO2-neutrale, bør være fritaget for CO2-af-
gift. Derfor foreslås det at udvide det afgiftsfritagne områ-
de for biobrændstoffer, så incitamentet til at omstille fra
fossile brændsler fremmes. Derfor foreslås det at ændre
CO2-afgiftslovens § 7, stk. 3, så rene biobrændstoffer til
opvarmning fremover også fritages for afgift.
Med forslaget vil den afgiftsmæssige behandling i CO2-af-
giftsloven af biobrændstoffer anvendt som motorbrændstof
og til andre formål blive ligestillet. Dermed vil f.eks. ren
bioLPG, som kan anvendes til opvarmning, afgiftsmæssigt
blive ligestillet med biobrændstof anvendt som motorbrænd-
stof, der allerede i dag er afgiftsfritaget.
For blandingsprodukter efter CO2-afgiftslovens § 2, stk. 3,
svares der fortsat afgift af hele blandingen efter satsen på
det produkt, der har den højeste afgiftssats, medmindre der
er fastsat særskilt sats for blandingsproduktet. Det skyldes,
at det i dag er administrativt svært at kontrollere blandin-
ger, der ikke er reguleret ved f.eks. fortrængningskrav, som
gælder for motorbrændstof. Derfor vurderes det i lyset af
Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. af 24. juni
2022, at der fortsat bør svares afgift af biobrændstoffer som
del af blandingsprodukter efter § 2, stk. 3, og at det fortsat
kun er blandinger med biobrændstoffer, der anvendes som
motorbrændstoffer, der kan afgiftsfritages, jf. § 2, stk. 3, 2.
pkt. Dermed er blandinger efter CO2-afgiftslovens § 2, stk.
3, til varmefremstilling fortsat afgiftspligtige.
Derudover skal virksomhederne fortsat dokumentere bioind-
holdet i de enkelte bio-produkter i form af certifikater m.v.,
så grundlaget for afgiftsfritagelsen fortsat er til stede.
Det foreslås, at CO2-afgiftslovens § 7, stk. 3, affattes, så
biobrændstoffer i ren form afgiftsfritages uanset anvendel-
sesformålet undtagen biogas omfattet af metanafgiften i § 2,
stk. 1, nr. 16.
Forslaget vil medføre, at biobrændstoffer vil blive fritaget
for CO2-afgift, bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr.
16, uanset om det anvendes som motorbrændstof eller til
rumvarme eller procesformål.
Det skal sikres, at energibeskatningsdirektivets minimums-
satser overholdes. Energibeskatningsdirektivets minimums-
satser kan overholdes via både CO2-afgiften og energiaf-
gifterne, og da biobrændstoffer er omfattet af mineralolie-
afgiftsloven, vil minimumssatserne blive overholdt ved be-
taling heraf. Mineralolieafgiften for rumvarmeforbrug m.v.
vil overholde minimumssatsen, mens mineralolieafgiften for
procesforbrug ikke altid vil overholde denne. Mineralolie-
afgiftslovens § 11 a, stk. 1, foreslås derfor justeret, så bio-
brændstoffer, der er omfattet af energibeskatningsdirektivet,
men som med den foreslåede ændring fritages for CO2-af-
gift, altid betaler minimumssatsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkninger-
ne hertil.
3.3. Udvidelse af afgiftsfritagelse for institutionsbusser
3.3.1. Gældende ret
I registreringsafgiftslovens § 2 er oplistet en række tilfælde,
hvor køretøjer er fritaget for registreringsafgift.
Efter lovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, er køretøjer, som om-
handlet i lovens § 5 a, stk. 1, (busser) der af plejehjem, æl-
drecentre og lignende institutioner, eventuelt med reduceret
sædetal, anvendes til befordring af beboere eller hjemmebo-
ende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for
at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder,
fritaget for registreringsafgift. Køretøjerne kan benyttes til
10
andre formål, der er i institutionens interesse, og køretøjerne
kan have flere institutioner som brugere.
Betegnelsen ”beboere” henviser til personer, som er beboere
på institutionerne, mens ”hjemmeboende ældre” henviser til
personer, som ikke er beboere på institutionerne, men som
visiteres til aktiviteter på institutionerne.
Formålet med bestemmelsen er at afgiftsfritage busser, som
anvendes af institutioner til at befordre personer, som visi-
teres til genoptræning m.v. Personerne, som visiteres, kan
efter ordlyden enten være beboere på institutionen eller
hjemmeboende ældre.
I afgørelsen SKM.2006.651.HR har Højesteret lagt til
grund, at det ikke er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at
beboere på institutionerne, som befordres, kan anses for at
være ”ældre”.
Landsskatteretten har dog i SKM2024.186.LSR i forhold til
befordring af hjemmeboende fastslået, at afgiftsfritagelsen
alene omfatter hjemmeboende, hvis de kan anses for at være
”ældre”.
Der kan dermed opnås afgiftsfritagelse for busser, som an-
vendes til befordring af beboere på institutionerne, uanset
om beboerne kan betragtes som ældre. Hvis der er tale om
befordring af hjemmeboende, er det derimod et krav for
afgiftsfritagelsen, at de pågældende personer er ældre.
3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Landsskatterettens afgørelse i SKM2024.186.LSR medfører,
at en bus, der anvendes til befordring i forbindelse med de
aktiviteter m.v., der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, kan
købes afgiftsfrit, hvis den skal anvendes til befordring af
institutionens beboere og hjemmeboende. For så vidt angår
hjemmeboende er det dog et krav, at de hjemmeboende kan
betegnes som ældre, mens det samme krav ikke gør sig
gældende for institutionens beboere.
Denne forskelsbehandling af ældre og ikke-ældre hjemme-
boende forekommer ikke hensigtsmæssig og forekommer
ubegrundet. Forskelsbehandlingen betyder reelt, at en insti-
tution ud fra et økonomisk synspunkt vil have sværere ved
at lade en gruppe af sine visiterede borgere deltage i insti-
tutionens aktiviteter, hvis disse aktiviteter kræver transport
med bus, fordi bussen ikke vil kunne registreres afgiftsfrit.
Herudover kan det naturligvis give anledning til tvivl i for-
hold til, hvornår en beboer er ”ældre”, idet dette begreb ikke
er defineret nærmere.
Derfor foreslås det at ændre reglerne, så institutioner som
nævnt i bestemmelsen afgiftsfrit kan købe en institutionsbus
med henblik på befordring af hjemmeboende, som er visi-
teret til aktiviteter på de nævnte institutioner, uanset hvor
gamle de hjemmeboende er.
Det foreslås, at institutionsbusserne er afgiftsfritaget, når de
benyttes til befordring af beboere eller andre, som er visite-
ret til aktiviteter på institutionen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiftsfriheden ikke
alene omfatter institutionens beboere og ældre hjemmeboen-
de, men alle borgere, der er visiteret til aktiviteter på institu-
tionen. Det vil fortsat være et krav, at der alene befordres
personer, som er visiteret til behandling på en af de institu-
tioner, som ejer bussen. Plejekriteriet vil herefter være det
afgørende for, om personerne er omfattet af bestemmelsens
målgruppe.
Der henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.
3.4. Afgiftsfritagelse for køb af nul-emissionsbiler med
støtte efter lov om social service eller barnets lov
3.4.1. Gældende ret
Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 7, stk. 1, at
personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov
om social service eller barnets lov kan opnå støtte til erhver-
velse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er benzindre-
ven. Er bilen dieseldreven, betales afgift efter de i brænd-
stofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, under B eller § 3 c, stk.
1, under A fastsatte satser for udligningsafgift. Afgiftsfrita-
gelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er
registreret for og benyttes af den pågældende.
Bestemmelsen omhandler fritagelse af de afgifter, som føl-
ger af brændstofforbrugsafgiftsloven. Afgifternes størrelse
fremgår af lovens §§ 3-3 c.
Det følger af lovens § 7, stk. 2, at kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om fritagelse for afgifter efter stk. 1, 1.
og 2. pkt. Skatteforvaltningen træffer afgørelse om ophør af
afgiftsfritagelsen efter stk. 1, 3. pkt.
Bestemmelsen i § 7 indebærer, at personer med varigt nedsat
funktionsevne kan opnå fritagelse for ejerafgift efter brænd-
stofforbrugsafgiftsloven, når den pågældende kan få støtte
til erhvervelse af en bil efter servicelovens § 114 eller efter
barnets lov. Det er efter bestemmelsen i § 7 en betingelse for
fuld fritagelse af ejerafgift efter brændstofforbrugsafgiftslo-
ven, at den erhvervede bil er benzindreven.
For dieseldrevne biler betales der fortsat afgift efter lovens
§ 3, stk. 1, under B eller § 3 c, stk. 1, under A fastsatte satser
for udligningsafgift. Bestemmelsen omfatter ikke nul-emis-
sionsbiler, herunder elbiler, og der kan derfor ikke opnås
fritagelse for ejerafgift, når der erhverves en nul-emissions-
bil.
3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Regeringen ønsker at skabe incitament til at købe nul-emis-
sionskøretøjer for på den måde at mindske CO2-udlednin-
gen. Det kan bl.a. ske ved i forhold til betaling af afgifter at
gøre det attraktivt at vælge en elbil.
11
Derfor foreslås det at ændre brændstofforbrugsafgiftslovens
§ 7, stk. 1, så der også kan opnås afgiftsfritagelse, når der
erhverves en nul-emissionsbil. Den foreslåede ændring vil
medføre, at der fremover også kan opnås afgiftsfritagelse,
når den bil, som der er opnået støtte til erhvervelse af efter
servicelovens § 114 eller efter barnets lov, er et nul-emissi-
onskøretøj.
Der vil efter den foreslåede ændring stadig skulle betales
udligningsafgift i henhold til de satser, som fremgår af
brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, under B eller
§ 3 c, stk. 1, under A, såfremt bilen er dieseldreven.
Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.
3.5. Terminaladgang for taksatororganisationer og juri-
diske personer
3.5.1. Gældende ret
Efter § 17, stk. 2, i lov om registrering af køretøjer kan
skatteministeren fastsætte regler om terminaladgang til op-
lysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs
ejer eller bruger for offentlige myndigheder og for en række
virksomhedstyper m.v. Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 1,
kan skatteministeren fastsætte regler om terminaladgang for
forsikringsvirksomheder, der forsikrer køretøjer.
Efter lovens § 17, stk. 2, nr. 10, kan skatteministeren
desuden fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger
i Køretøjsregistret for øvrige virksomheder, som i varigt og
ikke uvæsentligt omfang har behov for sådanne oplysninger
for at kunne udføre deres hverv.
Det fremgår af § 102, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 866 af
19. juni 2023 om registrering af køretøjer, at terminaladgang
til de i § 17, stk. 2, nr. 1-9, i lov om registrering af køretø-
jer nævnte virksomhedstyper m.v. gives til oplysninger om
navn og adresse på den registrerede primære ejer og primæ-
re bruger af køretøjet.
Bestemmelsen i registreringsbekendtgørelsens § 102, stk. 1,
blev senest ændret ved bekendtgørelse nr. 663 af 10. juni
2025. Ved denne ændring blev det præciseret, at det kun er
de virksomheder, der er oplistet i § 17, stk. 2, nr. 1-9, der
kan få adgang til oplysninger om navn og adresse på den
registrerede primære ejer og primære bruger af køretøjet i
Motorregistret. Øvrige virksomheder som nævnt i § 17, stk.
2, nr. 10, kan derfor ikke få adgang til de nævnte oplysnin-
ger i Motorregistret.
Organisationer, som takserer skader på motorkøretøjer på
vegne af forsikringsvirksomheder, har ikke terminaladgang,
da de ikke er omfattet af lovens § 17, stk. 2, nr. 1-9.
3.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Flere forsikringsvirksomheder får opgjort og takseret skader
på motorkøretøjer af en fælles organisation, som har taksato-
rer ansat. Forsikringsvirksomhederne vil som medlemmer af
organisationen deles om taksatorerne til at opgøre skader på
køretøjer. For mindre forsikringsvirksomheder kan det være
økonomisk fordelagtigt at benytte sig af en sådan ekstern
bistand til opgørelse og taksering af skader på køretøjer, og
for nogle virksomheder kan det endog være nødvendigt for,
at virksomheden har mulighed for at være konkurreredygtig
i forhold til større forsikringsvirksomheder med egne taksa-
torer ansat.
Taksatororganisationer kan derved give mindre forsikrings-
virksomheder mulighed for at udbyde forsikringer af motor-
køretøjer i en større del af landet og bidrager til at øge
konkurrencen og udbuddet på området.
Det foreslås på den baggrund, at taksatororganisationer, der
på vegne af forsikringsvirksomheder foretager opgørelse af
motorkøretøjsskader, skal have terminaladgang til oplysnin-
ger i Køretøjsregistret.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5 og bemærkninger-
ne hertil.
3.6. Nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift
i 2026 og 2027
3.6.1. Gældende ret
Det fremgår af emballageafgiftslovens § 1, stk. 1, at der
svares afgift til statskassen af salgsemballager og multipak
med et rumindhold på under 20 liter for en række varer, som
er oplistet i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.
Det fremgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., at emballager, der er om-
fattet af det obligatoriske pant- og retursystem, jf. bekendt-
gørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling
m.v. af emballager til visse drikkevarer, er fritaget for af-
gift. Fritagelsen gælder dog ikke for emballager, der har fået
dispensation fra at være omfattet af pant- og retursystemet,
jf. 2. pkt.
Det fremgår af emballageafgiftslovens § 2, stk. 1, at behol-
dere af karton eller af laminater af forskellige materialer er
omfattet af afgiften efter stk. 2, hvis beholderen er beregnet
til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, eller
er påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1. Disse varer
omfatter spiritus, jf. litra a, vin, jf. litra b, og frugtvin og
færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt,
jf. litra c. Afgiftssatsen i stk. 2 varierer på baggrund af
beholderens rumindhold og udgør for beholdere 1) med et
rumindhold under 10 cl 0,09 kr. pr. stk., 2) med et rumind-
hold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 0,17 kr. pr. stk., 3)
med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl 0,28 kr.
pr. stk., 4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110
cl 0,56 kr. pr. stk., 5) med et rumindhold over 110 cl, men
ikke over 160 cl 0,83 kr. pr. stk., 6) med et rumindhold over
160 cl 1,1 kr. pr. stk.
Det fremgår af § 2, stk. 3, at beholdere af andre materialer
end dem, der er nævnt i stk. 1, er omfattet af afgiften efter
stk. 4, hvis beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer
12
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, eller er påfyldt varer omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 1. Afgiftssatsen i stk. 4 varierer også på
baggrund af beholderens rumindhold og udgør for beholdere
1) med et rumindhold under 10 cl 0,14 kr. pr. stk., 2) med
et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 0,28 kr.
pr. stk., 3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60
cl 0,45 kr. pr. stk., 4) med et rumindhold over 60 cl, men
ikke over 110 cl 0,89 kr. pr. stk., 5) med et rumindhold over
110 cl, men ikke over 160 cl 1,34 kr. pr. stk., 6) med et
rumindhold over 160 cl 1,78 kr. pr. stk.
Det fremgår af § 2, stk. 5, 1. pkt., at hvis beholderen er
beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1, nr.
2, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, er behol-
deren omfattet af afgiften efter stk. 6. Disse varer omfatter
øl, jf. litra a, mineralvand, limonade og andre varer, som
indeholder kulsyre, jf. litra b, blandinger af ikkealkoholhol-
dige drikkevarer med spiritus, som har et alkoholindhold
på 10 pct. vol. eller derunder, jf. litra c, andre gærede drik-
kevarer og blandinger af gærede drikkevarer samt blandin-
ger af ikkealkoholdige drikkevarer med gærede drikkevarer,
hvis drikkevarens eller blandingens alkoholindhold er på 10
pct. vol. eller derunder, jf. litra d, og mineralvand, vand,
limonade, iste og lignende drikkevarer, som er umiddelbart
drikkeklare, og som er uden kulsyre, jf. litra e.
Det fremgår af emballageafgiftslovens § 2, stk. 5, 2. pkt., at
der ikke skal betales volumenbaseret afgift af beholdere, der
er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 2, litra e, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1, nr.
2, litra e, og som ikke indgår i pant- og retursystemet.
Afgiftssatsen i stk. 6 varierer også på baggrund af beholde-
rens rumindhold og udgør for beholdere 1) med et rumind-
hold under 10 cl 0,06 kr. pr. stk., 2) med et rumindhold ikke
inder 10 cl og ikke over 40 cl 0,11 kr. pr. stk., 3) med et
rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl 0,18 kr. pr. stk.,
4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl 0,36
kr. pr. stk., 5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over
160 cl 0,53 kr. pr. stk., 6) med et rumindhold over 160 cl
0,71 kr. pr. stk.
Det fremgår af emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 3, 1. pkt.,
om afgift af varer, der modtages fra udlandet, at de regi-
strerede virksomheder, der er nævnt i stk. 1, efter udløbet
af hver afgiftsperiode skal angive mængden af de varer,
virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften
heraf til Skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker
efter §§ 2-8 i opkrævningsloven. Det fremgår af § 7 a, stk. 3,
2. pkt., at afgiftsperioden er måneden.
Det fremgår af emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 4, at for
andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter
§ 9, stk. 1, 3 og 4, i opkrævningsloven.
Det fremgår af emballageafgiftslovens § 9, stk. 1, at frem-
stillingsvirksomheder skal føre regnskab over fremstillingen
af afgiftspligtige varer, tilgangen af uberigtigede varer og
udleveringen af afgiftspligtige varer.
Det fremgår af § 9, stk. 2, at andre oplagshavere skal føre
regnskab over tilgang af uberigtigede varer og udlevering
samt forbrug af afgiftspligtige varer.
Det fremgår af emballageafgiftslovens § 10, at oplagshavere
efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive mængden af
de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 4 og
5, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skatteforvalt-
ningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8
i opkrævningsloven.
Det fremgår af opkrævningslovens § 2, stk. 1, 3. pkt., at for
hver afregningsperiode og for hver skat eller afgift m.v. skal
der indgives en angivelse med de oplysninger, som følger af
reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov.
Det fremgår af opkrævningslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., at
angivelser vedrørende de i bilag 1, liste A, nævnte love
skal indgives til Skatteforvaltningen senest den 15. i den
første måned efter udløbet af afregningsperioden. Emballa-
geafgiftsloven fremgår af bilag 1, liste A, nr. 8.
3.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Den 30. august 2022 blev der indgået Aftale om Udvi-
det producentansvar for emballage og engangsplastproduk-
ter mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, So-
cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Alternativet,
som fastlægger organisering, ansvars- og rollefordeling mel-
lem producenter og kommuner, rammer for fastsættelse af
producenternes betaling for affaldsindsamling og affaldsbe-
handling m.v.
Aftalen danner rammerne for implementering af det udvide-
de producentansvar i Danmark, som alle EU-medlemslande
er forpligtede til at implementere, jf. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2018/852 af 30. maj 2018 om
ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaf-
fald.
Det udvidede producentansvar har virkning fra den 1. okto-
ber 2025 i Danmark, jf. § 120, stk. 2, i Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2025 om visse krav
til emballager, udvidet producentansvar for emballage samt
øvrigt affald der indsamles med emballageaffald. Denne be-
kendtgørelse er udstedt i medfør af bl.a. § 9, stk. 2, i lov
om miljøbeskyttelse, som blev ændret ved lov nr. 1683 af
30. december 2024. Det udvidede producentansvar betyder,
at producenter er økonomisk ansvarlige for deres emballage,
når det bliver til affald, og at de skal afholde alle omkostnin-
ger, der er nødvendige for at nå EU-fastsatte genanvendel-
sesmål.
Kommunerne skal indsamle emballageaffaldet sammen med
andet husholdningsaffald på samme måde som i dag, og
producenterne skal betale kommunerne for indsamling af
emballageaffald gennem et producentgebyr.
13
Før indførelse af det udvidede producentansvar blev affalds-
håndteringen finansieret gennem opkrævning af affaldsge-
byrer hos den enkelte husstand. Med producentansvaret re-
duceres borgernes affaldsgebyr for håndteringen af hushold-
ningsaffald, mens producenterne overtager finansieringen af
udgifterne til håndtering af husholdningernes emballageaf-
fald via producentgebyret.
Producentgebyret og dermed de direkte erhvervsøkonomi-
ske byrder ved indførelse af det udvidede producentansvar
for emballage, der blev estimeret ved indgåelse af den poli-
tiske aftale, har imidlertid vist sig at være betydeligt større
end forudsat.
For at afbøde dette foreslås det bl.a. at nedsætte den volu-
menbaserede emballageafgift til 0 kr. i 2026 og 2027. Den
volumenbaserede afgift varierer i dag efter materiale, vare-
gruppe og rumindhold og udgør mellem 0,06 kr. pr. beholder
og 1,78 kr. pr. beholder.
En stor del af afgiftsgrundlaget for den volumenbaserede
emballageafgift udgøres desuden af drikkevareemballager
som vin- og spiritusflasker, som også er omfattet af det
udvidede producentansvar.
Det foreslåede indebærer, at de relevante virksomheder skal
betale både den volumenbaserede emballageafgift og produ-
centgebyret i oktober, november og december i 2025.
Det foreslås derudover, at der for de virksomheder, for hvil-
ke afgiften udgør 0 kr. pr. beholder i perioden fra og med
den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2027, ikke
skal foretages angivelse af denne afgift for denne periode.
Da afgiften foreslås nedsat til 0 kr. i 2026 og 2027, vil
der ikke være nogen afgift at angive over for Skatteforvalt-
ningen, og det vil derfor ikke være nødvendigt for virksom-
hederne at skulle indgive en såkaldt 0-angivelse for denne
periode. Derfor foreslås det, at det udtrykkeligt fastslås, at
der ikke skal indgives angivelser for afregningsperioderne
for de 2 år. Afregningsperioden er kalendermåneden, jf. op-
krævningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslåede vil medføre, at der ikke skal foretages angi-
velse af den volumenbaserede emballageafgift for perioden
fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december
2027 som anført i bl.a. emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 3
og 4, og § 10, og opkrævningslovens § 2, stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås derudover, at emballageafgiftslovens § 9 om
regnskab ikke finder anvendelse med hensyn til de varer,
som afgiften i § 2 vedrører, for de virksomheder, for hvilke
afgiften udgør 0 kr. pr. beholder i perioden fra og med den 1.
januar 2026 til og med den 31. december 2027. Dette gælder
for afregningsperioderne i 2026 og 2027.
Det foreslåede indebærer, at nedsættelsen til 0 kr. kun finder
anvendelse for varer, hvor afgiftspligten indtræder i perio-
den fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31.
december 2027. Afgiftspligten indtræder ved udlevering af
varer. Varer, der fremstilles i perioden, men først udleveres
efter den 31. december 2027, omfattes derfor ikke af den
foreslåede nedsættelse.
Hvis en virksomhed, der er omfattet af § 2 om den afgift,
der foreslås at skulle være 0 kr. i 2026 og 2027, eksempelvis
i december 2027 fremstiller afgiftspligtige varer eller mod-
tager uberigtigede varer, der er omfattet af § 2, og som f.eks.
først udleveres i 2028, hvormed afgiftspligten indtræder,
skal virksomheden dog føre regnskab efter § 9 med hensyn
til disse varer. Det skyldes, at den relevante afregningsperio-
de, hvor afgiftspligten indtræder, i så fald ligger i 2028.
Det foreslås endelig, at virksomheder, for hvilke afgiften
udgør 0 kr. pr. beholder i perioden fra og med den 1. janu-
ar 2026 til og med den 31. december 2027, skal opgøre
en eventuel lagerbeholdning af varerne pr. den 1. januar
2028. Formålet med dette er at sikre, at Skatteforvaltningen
bl.a. kan kontrollere, om afgiftsfritagelsen har været beretti-
get.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6, nr. 2 og 3, og
bemærkningerne hertil.
3.7. Udvidelse af mulighed for godtgørelse af elafgift for
elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstrans-
port
3.7.1. Gældende ret
Det fremgår af elafgiftslovens § 1, at der skal betales elafgift
af elektricitet, som forbruges her i landet.
Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 1, at momsregistre-
rede virksomheder som hovedregel kan få godtgjort afgift af
elektricitet forbrugt i virksomheden.
Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 5, 1. pkt., at afgiften
efter § 11, stk. 1, tilbagebetales i samme omfang, som virk-
somheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af
elektricitet eller varme. Det fremgår af § 11, stk. 5, 2. pkt.,
at til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksom-
heden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser,
hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 9.
Det fremgår af elafgiftslovens § 11 c, stk. 1, at tilbagebeta-
ling af afgift efter § 11 nedsættes med 0,4 øre pr. kWh. Dette
svarer til minimumssatsen for erhvervsmæssigt forbrug af
elektricitet efter energibeskatningsdirektivet.
Momsregistrerede virksomheder kan således efter § 11, stk.
1, få godtgjort afgift for kørestrøm til eltog til godstransport,
så de reelt kun betaler 0,4 øre pr. kWh i elafgift.
Virksomheder, der ikke er momsregistrerede, kan ikke få
godtgjort elafgift for kørestrøm til eltog til godstransport
efter § 11, stk. 1.
Det fremgår af elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, 1. pkt., at
virksomheder kan få godtgjort afgift for kørestrøm til eltog
til personbefordring. Det fremgår af § 11 b, stk. 2, 2. pkt., at
14
§ 11 c, stk. 1, finder anvendelse på afgiftsgodtgørelsen. Det
følger af § 11 c, stk. 1, at tilbagebetalingen af afgiften ned-
sættes med 0,4 øre pr. kWh. Virksomheder kan, uanset om
de er momsregistreret eller ej, få godtgjort afgift for køre-
strøm til eltog til personbefordring, så de reelt kun betaler
0,4 øre pr. kWh i elafgift.
Det fremgår af elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, 3. pkt., at godt-
gørelsen efter stk. 2, 1. pkt., er betinget af, at det fremgår
af købsaftalen, at forbrugeren er en virksomhed, som forbru-
ger kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring,
med angivelse af forbrugerens cvr- eller SE- nummer, og
at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af elektricitet
indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle cvr- eller
SE-nummer.
Der gælder ikke et krav om momsregistrering for at få godt-
gjort afgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til
personbefordring, da personbefordring er momsfritaget efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.
3.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Der er i dag ikke mulighed for, at virksomheder, der ikke
er momsregistrerede, kan få godtgjort afgift for elektricitet
anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport. Denne
forskel mellem virksomheder, der er momsregistrerede, og
virksomheder, der ikke er momsregistrerede, vurderes at
kunne være uforenelig med EU’s regler om statsstøtte, da
det kan bidrage til at styrke momsregistrerede virksomhe-
ders mulighed for at opnå godtgørelse af elafgift og dermed
en styrket markedsposition.
Der bør derfor være mulighed for, at virksomheder, der ikke
er momsregistrerede, kan få godtgjort afgift for elektricitet
anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport i samme
omfang, som det er muligt for momsregistrerede virksomhe-
der. Dette vil sikre overensstemmelse med EU-retten.
Virksomheder, der har betalt afgift af kørestrøm anvendt
af eltog til godstransport, og som ikke tidligere har haft
mulighed for at søge godtgørelse for denne afgift på grund
af manglende momsregistrering, bør desuden have mulighed
for at anmode om godtgørelse med 3 års tilbagevirkende
kraft. Dette foreslås under hensyn til, at det vurderes tvivl-
somt, om gældende ret er forenelig med EU-rettens regler
om statsstøtte. De omfattede virksomheder bør derfor have
mulighed for at anmode om godtgørelse tilbage i tid.
Perioden foreslås fastsat til 3 år under hensyn til den almin-
delige praksis for frister ved fastsættelse af afgiftstilsvar og
godtgørelse af afgift, som følger af skatteforvaltningslovens
§ 31.
Det foreslås at indføre en ordning, der gør det muligt for
virksomheder, der ikke er momsregistrerede, at få godtgjort
afgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til
godstransport.
Den foreslåede ordning vil medføre, at virksomheder, der
ikke er momsregistrerede, vil skulle anmode Skatteforvalt-
ningen om en bevilling til tilbagebetaling af afgift for el
anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport.
Hvis en udenlandsk virksomhed ikke allerede har et cvr-
nummer eller et SE-nummer, skal virksomheden af admini-
strative årsager først registrere sig som virksomhed. Dette
gøres via en blanket, som er tilgængelig på virk.dk. Når
virksomheden har et cvr-nummer eller et SE-nummer, skal
virksomheden udfylde en bevillingsblanket for at kunne
få tilbagebetaling af elafgift for el anvendt som kørestrøm
til eltog til godstransport. Når Skatteforvaltningen har god-
kendt bevillingen, vil virksomheden skulle anmode om
godtgørelsesbeløbet via en anden blanket.
Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virk-
somheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgø-
relser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår.
Det foreslås derudover at indføre mulighed for, at virksom-
heder, der har betalt afgift af kørestrøm anvendt af eltog til
godstransport, og som ikke tidligere har haft mulighed for
at søge godtgørelse for denne afgift på grund af manglende
momsregistrering, skal kunne anmode om godtgørelse for
årene 2023, 2024 og 2025. Ansøgninger om denne godtgø-
relse skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den
31. juli 2026.
Det vurderes tvivlsomt, om gældende ret, hvorefter alene
momsregistrerede virksomheder kan få godtgørelse for af-
giften af kørestrøm anvendt af eltog til godstransport, er
forenelig med EU-rettens regler om statsstøtte. Forslaget
vil sikre, at virksomheder, der ikke er momsregistrerede,
fremover har samme mulighed for at få godtgjort afgift for
elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport
som momsregistrerede virksomheder. Forslaget vil hermed
sikre overensstemmelse med EU-retten.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, 3 og 4, og
§ 16, stk. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.
3.8. Ændring af en række henvisninger til bekendtgørel-
ser i forskellige love
3.8.1. Gældende ret
Der er i en række energi- og miljøafgiftslove henvisninger
til specifikke bekendtgørelser. Størstedelen af disse henvis-
ninger er til bekendtgørelser, som er ophævet, og hvor der er
udstedt nye bekendtgørelser om samme emne.
Det fremgår således af emballageafgiftslovens § 1, stk. 2, 1.
pkt., at emballager, der er omfattet af det obligatoriske pant-
og retursystem, jf. bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017
om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drik-
kevarer, er fritaget for afgift. Denne bekendtgørelse er dog
ophævet den 1. juli 2019, jf. § 107, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 357 af 29. marts 2019 om pant på og indsamling m.v.
af emballager til visse drikkevarer. Den gældende bekendt-
15
gørelse er nr. 606 af 23. maj 2025 om pant på og indsamling
m.v. af emballager til visse drikkevarer, som trådte i kraft
den 1. juli 2025, jf. bekendtgørelsens § 117, stk. 1.
Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om afgift af kvæl-
stofoxider (herefter kvælstofoxiderafgiftsloven), at der er
målepligt for energianlæg med en samlet indfyret nominel
termisk indfyret effekt på 100 MW eller derover, hvor der
er krav om AMS-måling af udledning af NO2-ækvivalenter
til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begræns-
ning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsan-
læg. Bekendtgørelsen er dog ophævet den 7. januar 2013, jf.
§ 19, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1453 af 20. december 2012
om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra sto-
re fyringsanlæg. Den gældende bekendtgørelse er nr. 1940
af 4. oktober 2021 om begrænsning af visse luftforurenende
emissioner fra store fyringsanlæg, som trådte i kraft den 1.
november 2021, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 1.
Det fremgår af kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3,
at der er målepligt for affaldsforbrændingsanlæg, hvor der
er krav om AMS-måling af udledning af NO2-ækvivalenter
til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der
forbrænder affald. Bekendtgørelsen er dog ophævet den 2.
januar 2012, jf. § 24, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1356 af
21. december 2011 om anlæg, der forbrænder affald. Den
gældende bekendtgørelse er nr. 1271 af 21. november 2017
om anlæg, der forbrænder affald, som trådte i kraft den 1.
januar 2018, jf. bekendtgørelsens § 47, stk. 1.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 6,
at i den afgiftspligtige mængde efter mineralolieafgiftslo-
vens § 7, stk. 1 og 2, fradrages 0,14 pct. af den mængde
afgiftspligtig benzin, der udleveres fra den autoriserede op-
lagshaver, hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen
gennemløber et dampretursystem, som opfylder kravene i
bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om begræns-
ning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af
benzin. Bekendtgørelsen er dog ophævet den 31. december
2015, jf. § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1454 af 7. decem-
ber 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring
og distribution af benzin. Den gældende bekendtgørelse er
bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015, som trådte i
kraft den 31. december 2015, jf. bekendtgørelsens § 11, stk.
1.
Det fremgår af kvælstofoxiderafgiftslovens § 7, stk. 2, at
i den afgiftspligtige mængde opgjort efter lovens § 6 fra-
drages 0,14 pct. af den mængde afgiftspligtig benzin, der
udleveres fra den autoriserede oplagshaver, hvis den afgifts-
pligtige benzin ved udleveringen gennemløber et dampretur-
system, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1454 af
7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved
oplagring og distribution af benzin. Denne bekendtgørelse er
den gældende bekendtgørelse.
Det fremgår af kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 1,
stk. 1, nr. 5, at biomasseaffald, der kan tilføres forbræn-
dingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljø-
ministeriets bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om
biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne
type affald, er fritaget for afgift. Det fremgår af kulafgiftslo-
vens § 7 a, stk. 3, nr. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, at biomasseaf-
fald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal
anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr.
1224 af 4. oktober 2023 om biomasseaffald, i læs, der ude-
lukkende indeholder denne type af affald, er fritaget for
afgift. Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1224
af 4. oktober 2023 om biomasseaffald, at biomasseaffald,
der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, kan forbrændes
i kraft- eller varmeproducerende anlæg, der er indrettet til
fyring med fast brændsel, eller afsættes til forbrænding i
sådanne anlæg. Bekendtgørelsen er dog ophævet den 1. ja-
nuar 2025, jf. § 10, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1258 af 27.
november 2024 om biomasseaffald, der er trådt i kraft den 1.
januar 2025.
Det fremgår af kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr. 3, 1. pkt.,
jf. § 1, stk. 1, nr. 6, at fiberfraktioner, der fremkommer efter
afgasning og separering af husdyrgødning, er fritaget for
afgift. Det fremgår af § 7 a, stk. 3, nr. 3, 2. pkt., at for at væ-
re omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret
biogasanlæg i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse
nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til
jordbrugsformål. Bekendtgørelsen er dog ophævet den 1.
august 2017, jf. § 34, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 843 af 23.
juni 2017 om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Den
gældende bekendtgørelse er nr. 1001 af 27. juni 2018 om
anvendelse af affald til jordbrugsformål, som trådte i kraft
den 1. august 2018, jf. bekendtgørelsens § 32, stk. 1.
3.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Skatteforvaltningen har i ovenstående tilfælde administreret
efter de til enhver tid gældende bekendtgørelser.
På baggrund heraf foreslås det at ændre henvisningerne til
de specifikke bekendtgørelser i energi- og miljøafgiftslove-
ne, så bestemmelserne henviser til de relevante bemyndigel-
sesbestemmelser i lov om miljøbeskyttelse, som de specifik-
ke bekendtgørelser er udstedt i medfør af.
I størstedelen af ovenstående tilfælde henvises der til ophæ-
vede bekendtgørelser, og på baggrund heraf vurderes det, at
henvisningerne ikke bør være låst til bekendtgørelser, der nu
er ophævet.
Ændringerne vil medføre, at henvisningerne i de ovenståen-
de energi- og miljøafgiftslove ikke løbende skal opdateres,
når der udstedes en ny bekendtgørelse, der ophæver den
bekendtgørelse, der er henvist til i loven.
Forslaget vil sikre, at der i de relevante energi- og miljøaf-
giftslove henvises til de til enhver tid gældende bekendtgø-
relser, der følger af de relevante bestemmelser i lov om
16
miljøbeskyttelse. Der er derfor ikke tilsigtet ændringer i den
gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6, nr. 1, § 7, § 8 og
§ 9, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
3.9. Lovtekniske ændringer og justeringer i forskellige
love
3.9.1. Gældende ret
Det fremgår af svovlafgiftslovens § 8, stk. 1, at varer med
et afgiftspligtigt svovlindhold, der leveres fra en registreret
virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgifts-
godtgørelse, jf. § 9, stk. 6, til de i toldlovens § 4 omhandle-
de diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner
m.v. og de hertil knyttede personer, er fritaget for afgift.
Det fremgår af svovlafgiftslovens § 9, stk. 7, 1. pkt., at
virksomheder, der ikke er registreret af Skatteforvaltningen,
kan meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer
af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold.
Med § 3, nr. 3, i lov nr. 1220 af 27. december 1996 blev der
i svovlafgiftslovens § 9 efter stk. 4 indsat som nyt stykke:
»Stk. 5. Afgiften godtgøres af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold, der anvendes til færgedrift og til erhvervs-
mæssig sejlads med andre fartøjer end de i § 8, stk. 2, nr. 2,
nævnte, bortset fra lystfartøjer. Varerne kan i særlige tilfælde
leveres uden afgift fra en registreret oplagshaver.«
Stk. 5-8 blev herefter stk. 6-9.
Henvisningen i § 8, stk. 1, blev ved nævnte lovændring
ikke konsekvensændret, idet bestemmelsen fortsat henviser
til § 9, stk. 6, frem for § 9, stk. 7.
Det fremgår af svovlafgiftslovens § 9, stk. 9, 2. pkt., at skat-
teministeren kan fastsætte de nærmere regler for opgørelse
og afregning af afgiften efter stk. 1 og 6.
Det fremgår af § 9, stk. 7, 2. pkt., i lov nr. 421 af 14. juni
1995 om afgift af svovl, at skatteministeren kan fastsætte de
nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter
stk. 1 og 5. Det fremgår af samme hovedlovs § 9, stk. 5, at
virksomheder, der ikke er registreret, af Skatteforvaltningen
kan meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer
af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold i samme omfang
som nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1-4.
Med § 8, nr. 7, i lov nr. 1102 af 20. december 1995 blev der i
svovlafgiftslovens § 9 efter stk. 3 indsat som nyt stykke:
»Stk. 4. Virksomheder kan vælge at få godtgjort afgift efter
stk. 1 på grundlag af det minimum for svovl, der er bundet i
materialer. Virksomhederne skal anmelde minimumsindhol-
det i de enkelte materialer til de statslige told- og skattemyn-
digheder.«
Stk. 4-8 blev herefter stk. 5-9.
Med § 8, nr. 8, i samme lov blev henvisningen i § 9, stk. 7,
der bliver til stk. 8, ændret til stk. 6.
Med § 3, nr. 3, i lov nr. 1220 af 27. december 1996 blev der
i svovlafgiftslovens § 9 efter stk. 4 indsat som nyt stykke:
»Stk. 5. Afgiften godtgøres af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold, der anvendes til færgedrift og til erhvervs-
mæssig sejlads med andre fartøjer end de i § 8, stk. 2, nr. 2,
nævnte, bortset fra lystfartøjer. Varerne kan i særlige tilfælde
leveres uden afgift fra en registreret oplagshaver.«
Stk. 5-8 blev herefter stk. 6-9.
Henvisningen i § 9, stk. 9, 2. pkt., blev ved nævnte lov-
ændring ikke konsekvensændret, idet bestemmelsen fortsat
henviser til § 9, stk. 6, frem for § 9, stk. 7.
Det fremgår af § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024, at
»anvendelse, og« i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 3, 2.
pkt., ændres til: »anvendelse,«. Ændringen havde baggrund
i § 1, nr. 7, i lov nr. 683 af 11. juni 2024, hvor det blev
foreslået at indsætte nye numre efter nr. 3 i § 7, stk. 1, i
CO2-afgiftsloven. § 1, nr. 6, skal efter § 9, stk. 4, i lov nr.
683 af 11. juni 2024 sættes i kraft af skatteministeren. Den
er ikke sat i kraft endnu.
Der blev ved § 10, nr. 5, i lov nr. 1489 af 10. december 2024
i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 3, foreslået en tilsvarende
ændring, som der blev foreslået i § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af
11. juni 2024.
Det fremgår af § 22, stk. 3, i lov nr. 1489 af 10. december
2024, at lovens § 10, nr. 5, skal sættes i kraft af skattemi-
nisteren. § 10, nr. 5, blev i medfør af § 2 i bekendtgørelse
nr. 422 af 29. april 2025 sat i kraft den 2. maj 2025 med
virkning fra og med den 1. januar 2025.
Den ændring, der følger af § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni
2024, er altså allerede trådt i kraft ved § 10, nr. 5, i lov nr.
1489 af 10. december 2024.
Med § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013
ændres i bekæmpelsesmiddelsafgiftslovens § 1, stk. 1, og
§ 7, stk. 1, samt i § 1 i lov nr. 594 af 18. juni 2012.
Det følger af bemærkningerne til § 2, nr. 1, i lov nr. 277 af
19. marts 2013, at det foreslås at tilføje Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om
tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidhol-
dige produkter (herefter biocidforodningen) til det afgifts-
pligtige vareområde i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1,
stk. 1, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 97 som
fremsat, side 30.
Det følger af bemærkningerne til § 2, nr. 3, i lov nr. 277
af 19. marts 2013, at det foreslås at tilføje biocidmidler, der
er godkendelsespligtige efter biocidforordningen, og i øvrigt
falder ind under de i § 7 oplistede kategorier, til det afgifts-
pligtige vareområde i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 7,
17
stk. 1, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 97 som
fremsat, side 30.
Det fremgår af § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013, at § 1, nr.
6, 7 og 21, i lov nr. 594 af 18. juni 2012 ophæves.
Det fremgår af § 4, stk. 2, 1. pkt., at skatteministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens §§ 2 og 3. Det
fremgår af § 4, stk. 2, 2. pkt., at skatteministeren kan be-
stemme, at dele af §§ 2 og 3 træder i kraft på forskellige
tidspunkter. § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 277 af 19. marts
2013 er ikke sat i kraft.
Det følger af bemærkningerne til § 4, stk. 2, i lov nr. 277
af 19. marts 2013, at hvis lov nr. 594 af 18. juni 2012 om
ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler er trådt i
kraft inden den 1. september 2013, vil § 2, nr. 1 og 3, og
§ 3 ikke blive sat i kraft og vil blive ophævet ved en senere
lovændring, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 97
som fremsat, side 30.
Lov nr. 594 af 18. juni 2012 trådte i kraft den 1. juli 2013 i
medfør af § 1 i bekendtgørelse nr. 499 af 17. maj 2013. Da
lov nr. 594 af 18. juni 2012 trådte i kraft den 1. juli 2013, og
dermed trådte i kraft før den 1. september 2023, har det, jf.
bemærkningerne til § 4, stk. 2, i lov nr. 277 19. marts 2013,
været lovgivers hensigt at ophæve § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i
lov nr. 277 af 19. marts 2013.
Det følger af bemærkningerne til § 3 i lov nr. 277 af 19.
marts 2013, at det er hensigten med bestemmelsen at ophæ-
ve § 1, nr. 6, 7 og 21, i lov nr. 594 af 18. juni 2012, da
disse bestemmelser ændrer nogle bestemmelser i bekæmpel-
sesmiddelafgiftsloven, som også ændres ved § 2, nr. 2, 4
og 5, i lov nr. 277 af 19. marts 2013, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 97 som fremsat, side 30. § 1, nr. 6,
7 og 21, i lov nr. 594 af 18. juni 2012 blev sat i kraft den
1. juli 2013 i medfør af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
499 af 17. maj 2013, og § 2, nr. 2, 4 og 5 i lov nr. 277
af 19. marts 2013 blev sat i kraft den 1. september 2013 i
medfør af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 499 af 17. maj
2013. De bestemmelser, som § 1, nr. 6, 7 og 21, i lov nr.
594 af 18. juni 2012 ændrer i, er altså blevet nyaffattet siden
bestemmelsernes ikrafttræden.
3.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det er vurderingen, at der er behov for at ændre henvisnin-
gen i svovlafgiftslovens § 8, stk. 1, og § 9, stk. 9, 2. pkt.,
så ”stk. 6” ændres til ”stk. 7”, så henvisningen er til bestem-
melsen om bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af
varer med et afgiftspligtigt svovlindhold.
Da det har været utvivlsomt, at henvisningerne i svovlaf-
giftslovens § 8, stk. 1, og § 9, stk. 9, 2. pkt., burde have
været til bestemmelsen om bevilling til afgiftsgodtgørelse,
og at der alene har været tale om en manglende konsekvens-
ændring, har bestemmelserne kunne anvendes efter deres
hensigt. Den manglende konsekvensændring af henvisnin-
gen har ikke haft betydning for administrationen af bestem-
melsen.
På baggrund heraf foreslås det at ændre henvisningen i
svovlafgiftslovens § 8, stk. 1, og § 9, stk. 9, 2. pkt., fra
”stk. 6” til ”stk. 7”.
Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til
bestemmelsen om bevilling til afgiftsgodtgørelse for leve-
rancer af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold bliver
korrekt.
Med § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024 ændres i
CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.
Da den ændring, som følger af § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11.
juni 2024, allerede er trådt i kraft med virkning fra og med
den 1. januar 2025, vurderes ændringen overflødig, og der
er derfor ikke længere behov for, at § 1, nr. 6, kan sættes i
kraft.
Forslaget har intet materielt indhold, men er alene af sprog-
lig karakter.
Ophævelse af § 1, nr. 6, foreslås af ordensmæssige grunde
med henblik på at sikre klarhed i lovgivningen.
Det foreslås, at § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024
ophæves, da den ændring, som bestemmelsen indeholder,
allerede er gennemført og trådt i kraft ved § 10, nr. 5, i lov
nr. 1489 af 10. december 2024.
Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet ændringer i
den gældende retstilstand.
Biocidforordningen fremgår i dag ikke af det afgiftspligtige
område i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 1. Be-
kæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 1, hører under be-
kæmpelsesmiddelafgiftslovens kapitel 1. Det følger i dag af
overskriften til kapitel 1, at kapitlet omhandler plantebeskyt-
telsesmidler. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for en
bestemmelse, der indsætter biocidforordningen i det afgifts-
pligtige område i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk.
1. Der er altså ikke behov for at kunne sætte § 2, nr. 1, i lov
nr. 277 af 19. marts 2013 i kraft.
Stoffer og blandinger, der er godkendt efter biocidforordnin-
gen, er afgiftspligtige efter § 7, stk. 1. Biocidforordningen
blev indsat i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 7, stk. 1, i
medfør af § 1, nr. 7, i lov nr. 594 af 18. juni 2012. Det
vurderes derfor, at der ikke er behov for en bestemmelse,
der indsætter biocidforordningen i det afgiftspligtige område
i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 7, stk. 1. Der er altså
ikke behov for at kunne sætte § 2, nr. 3, i lov nr. 277 af 19.
marts 2013 i kraft.
§ 1, nr. 6, 7 og 21, i lov nr. 594 af 18. juni 2012, som
foreslås ophævet med § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013,
blev sat i kraft den 1. juli 2013 og er efterfølgende blevet
nyaffattet. Da § 1, nr. 6, 7 og 21, i lov nr. 594 af 18. juni
18
2012 allerede er sat i kraft, kan de pågældende ændrings-
numre ikke ophæves. Ophævelse af § 3 i lov nr. 277 af 19.
marts 2013 foreslås derfor af ordensmæssige og lovtekniske
grunde.
Det foreslås, at § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 277 af 19.
marts 2013 ophæves.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at § 2, nr. 1 og 3,
og § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013 ikke vil kunne sættes i
kraft af skatteministeren.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 10, 13 og 14, og
bemærkningerne hertil.
3.10. Ophævelse af regler om overgangsordning for eksi-
sterende leverancer af overskudsvarme
3.10.1. Gældende ret
Med lov nr. 138 af 25. februar 2020 skete en omlægning
af beskatningen af overskudsvarme. Lovens § 3, nr. 2, og
§ 4, nr. 4, indeholder en overgangsordning for eksisterende
leverancer af overskudsvarme i kulafgiftsloven og mineral-
olieafgiftsloven, der giver virksomheder med eksisterende
leverancer af overskudsvarme mulighed for at anvende en
fast beregningsmetode for afgiftsgodtgørelse, idet nedsæt-
telsen af tilbagebetalingen efter kulafgiftslovens § 8, stk.
8, henholdsvis mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, kan
fastsættes som svarende til den nedsættelse pr. GJ varme,
som gennemsnitligt fandt anvendelse for leverancer fra det
pågældende anlæg i 2019, eller – hvis der ikke er foretaget
leverancer i dette år – i 2020. Ordningen kan anvendes frem
til og med den 31. december 2034.
Det fremgår af § 5 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, at
skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræ-
den, og at skatteministeren kan fastsætte, at dele af loven
træder i kraft på forskellige tidspunkter. Begrundelsen for
denne bemyndigelsesbestemmelse var, at det blev vurderet
nødvendigt at gennemføre en dialog med Europa-Kommissi-
onen om omlægningen i forhold til EU’s statsstøtteregler, jf.
Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 82 som fremsat, side
431. Det fremgår, at dialogen med Europa-Kommissionen
kan nødvendiggøre, at visse dele af omlægningen først kan
træde i kraft på et senere tidspunkt, eller at delelementer
skal ændres først.
§ 3, nr. 2, og § 4, nr. 4, i lov nr. 138 af 25. februar 2020 er
ikke sat i kraft.
3.10.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Dialogen med Europa-Kommissionen er siden vedtagelse af
lovforslaget til lov nr. 138 af 25. februar 2020 gennemført,
og der er ikke opnået rimelig sikkerhed for, at overgangsord-
ningen for eksisterende leverancer af overskudsvarme vil
være forenelig med EU-rettens regler om statsstøtte. Det
skyldes, at overgangsordningen ikke som den øvrige om-
lægning virker som en værnsregel mod produktion af over-
skudsvarme, som ikke er et spildprodukt, men hvor der er
brugt ekstra brændsler til produktion heraf.
For at sikre overensstemmelse med EU-rettens regler om
statsstøtte foreslås det, at bestemmelserne ophæves.
Det foreslås, at § 3, nr. 2, og § 4, nr. 4, i lov nr. 138 af 25.
februar 2020 ophæves.
Den foreslåede ordning vil medføre, at bestemmelserne
om overgangsordningen for eksisterende leverancer af over-
skudsvarme i kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven ik-
ke vil kunne sættes i kraft.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 12 og bemærknin-
gerne hertil.
3.11. Ophævelse af regler om at ændre indbetaler af
overskudsvarmeafgiften
3.11.1. Gældende ret
Der blev ved lov nr. 2606 af 28. december 2021 vedtaget
to forskellige affattelser af gasafgiftslovens § 10, stk. 9,
kulafgiftslovens § 8, stk. 8, og mineralolieafgiftslovens § 11,
stk. 9.
Den ene affattelse, som er trådt i kraft, fremgår af § 2, nr.
1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, i lov nr. 2606 af 28. december
2021. Denne affattelse indebærer en afgiftsfritagelse for eks-
tern overskudsvarme, der leveres af virksomheder, der ind-
går i energieffektiviseringsordningen for overskudsvarme,
der følger af kapitel 4 a i lov om varmeforsyning.
Den alternative affattelse, som ikke er trådt i kraft, fremgår
af § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2, i lov nr. 2606 af
28. december 2021. Denne affattelse indebærer ud over en
afgiftsfritagelse for ekstern overskudsvarme en mulighed
for, at det skal kunne være varmeforsyningsselskabet, der
indbetaler den såkaldte overskudsvarmeafgift, og ikke virk-
somheden, hvis der foreligger en aftale mellem parterne om,
at leverancen udelukkende består af overskudsvarme, og at
leverancen ydes vederlagsfrit.
Muligheden for at lade varmeforsyningsselskabet foretage
indbetalingen blev oprindeligt vedtaget i elafgiftsloven, gas-
afgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven ved
§ 1, nr. 5, § 2, nr. 5 og 6, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 3, i lov nr. 138
af 25. februar 2020. Disse bestemmelser skal sættes i kraft
af skatteministeren, jf. lovens § 5. § 2, nr. 5 og 6, § 3, nr.
1, og § 4, nr. 3, blev ophævet ved § 6 i lov nr. 2606 af 28.
december 2021.
Formålet med, at indbetaleren af overskudsvarmeafgiften
kunne ændres fra virksomheden til forsyningsselskabet, hvis
overskudsvarmen blev foræret bort, var at mindske de ad-
ministrative omkostninger for de virksomheder, som måtte
ønske at forære overskudsvarmen bort, jf. Folketingstidende
2019-20, tillæg A, L 82 som fremsat, side 7.
19
Det fremgår af § 7, stk. 3, i lov nr. 2606 af 28. december
2021, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-
den af § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2. Ifølge bemærk-
ningerne til § 7, stk. 3, er begrundelsen for, at skatteministe-
ren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden, at ikrafttræden
kræver en systemmæssig understøttelse, der ikke kunne til-
vejebringes inden lovens ikrafttræden, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 60 som fremsat, side 46. Bestemmel-
serne er ikke sat i kraft endnu.
3.11.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det følger af § 1, nr. 5, i lov nr. 2225 af 29. december
2020, at virksomheder siden den 1. januar 2021 har kunnet
få godtgjort afgiften af forbruget af elektricitet efter samme
sats, uanset om elektriciteten er anvendt til procesformål,
rumvarme, komfortkøling eller opvarmning af vand.
Det betyder, at virksomheder ikke længere skal betale over-
skudsvarmeafgift på elbaseret overskudsvarme fra f.eks. da-
tacentre, produktionsmaskiner m.m., som udnyttes til ikke
procesformål. Dette var hovedformålet med at indføre en
bestemmelse om, at indbetaler af overskudsvarmeafgiften
skulle kunne ændres til varmeforsyningsselskabet. Desuden
er leverancer af overskudsvarme afgiftsfritaget for virksom-
heder, der indgår i en energieffektiviseringsordning under
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Det er på baggrund heraf vurderingen, at der ikke er et be-
hov for at sætte reglen om, at indbetaleren af overskudsvar-
meafgiften kan ændres fra virksomheden til varmeforsy-
ningsselskabet, i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mine-
ralolieafgiftsloven, i kraft. Derudover vil ordningen være
vanskelig at implementere og administrere. Dette skyldes,
at ordningen er en fravigelse af det grundlæggende princip
om, at den, der kender til afgiftsindholdet af varmen, står
for afgiftsbetalingen. Med ordningen kan varmeforsynings-
selskaber vælge at betale overskudsvarmeafgiften på bag-
grund af oplysninger fra varmeleverandøren. Normalt bliver
overskudsvarmeafgiften betalt ved modregning i leverandø-
rens godtgørelse af energiafgifter (typisk via momsangivel-
sen). Når det er varmeforsyningsselskaberne, der skal betale
overskudsvarmeafgiften, er der ikke en modregningsadgang,
og derfor er varmeforsyningsselskabet nødt til at afregne
overskudsvarmeafgiften på mere traditionel vis, dvs. med
foreløbig fastsættelse, angivelse m.v. Ordningen kræver et af
afregnings- og registreringsgrundlag, som ikke findes i dag.
Det foreslås, at § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2, i lov nr.
2606 af 28. december 2021 ophæves, da der ikke længere
vurderes at være behov for at kunne sætte bestemmelserne i
gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven i
kraft, og at ordningen vil være vanskelig at implementere og
administrere.
Forslaget vil betyde, at skatteministeren ikke ved bekendt-
gørelse vil kunne sætte bestemmelserne om, at indbetaler af
overskudsvarmeafgiften skal kunne ændres fra virksomhe-
den til varmeforsyningsselskabet i kraft, hvis der foreligger
en aftale mellem parterne om, at leverancen udelukkende
består af overskudsvarme, og leverance ydes vederlagsfrit.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 15 og bemærknin-
gerne hertil.
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
4.1. Terminaladgang for taksatororganisationer og juridiske
personer
Taksatororganisationers behandling af personoplysninger i
forbindelse med forslagets § 5, nr. 1, om adgang til oplys-
ninger i Køretøjsregistret om navn og adresse på ejere og
brugere af køretøjer, er omfattet af reglerne i databeskyttel-
sesforordningen og databeskyttelsesloven.
Med den foreslåede ændring af køretøjsregistreringslovens
§ 17, stk. 2, nr. 1, kan organisationer, der på vegne af forsik-
ringsvirksomheder foretager opgørelse af motorkøretøjsska-
der, få adgang til oplysninger i Køretøjsregistret om navn og
adresse på ejere og brugere af køretøjer.
Det foreslås, at taksatororganisationer får adgang til de
nævnte oplysninger, idet organisationerne ved behandling
af takseringssager har behov for oplysninger om navn og
adresse på ejere og brugere af køretøjer for i praksis at kun-
ne leve op til forpligtelser i lovgivningen, gennemføre en
effektiv sagsbehandling og for at mindske byrden for ejerne
af de beskadige køretøjer samt forsikringsvirksomhederne.
En taksatororganisations varetagelse af sagsforløbet vil i
praksis kunne foregå derved, at organisationen modtager en
opgjort skade fra det værksted, som har fået det enkelte
køretøj ind til reparation eller konstatering af, hvorvidt køre-
tøjet skal genopbygges eller er totalskadet m.v. Der vil even-
tuelt skulle foretages en vurdering af, om ejeren på anden
måde skal tilbydes erstatning eller reparation i henhold til
registreringsafgiftslovens regler.
Taksatororganisationen skal i den forbindelse bruge oplys-
ninger om køretøjets ejerforhold til bl.a. at afklare, om
registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, om betaling af regi-
streringsafgift i forbindelse med genopbygning af køretøjer
finder anvendelse, eller til at fastslå identiteten af et andet
køretøjs ejer i ansvarssager, hvor skaden er forvoldt af det
andet køretøj.
Det bemærkes, at efter de gældende regler har forsikrings-
virksomhederne selv adgang til oplysninger i Køretøjsre-
gistret, jf. køretøjsregistreringslovens § 17, stk. 2, nr. 1. Fle-
re forsikringsvirksomheder benytter sig imidlertid af taksa-
tororganisationer til at behandle deres sager om taksering
af skader på køretøjer, som er forsikret i virksomhederne,
idet samarbejdet er effektivitetsfremmende og sikrer for de
mindre virksomheder, at de er i stand til fortsat at udbyde
motorkøretøjsforsikring, uden at de råder over hver deres
interne taksatorfunktion.
20
Det er som følge heraf Skatteministeriets vurdering, at
en adgang til oplysninger i Køretøjsregistret for taksatoror-
ganisationer er nødvendig for organisationernes virke, og
samtidig hensigtsmæssig for forsikringsvirksomhedernes
forretning og mulighed for at udbyde motorkøretøjsforsik-
ring.
Ved Motorstyrelsens videregivelse af personoplysninger i
Køretøjsregistret til taksatororganisationerne bliver organi-
sationerne dataansvarlige for oplysningerne, da organisatio-
nerne agerer som beslutningstagere på forsikringsvirksom-
hedernes vegne i forhold til opgørelse af skaderne og pris-
fastsættelsen i forhold til erstatning og salg af køretøjer.
Behandling af personoplysninger er lovlig, hvis én af betin-
gelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra a-f, er opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig
for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den
dataansvarlige (litra c).
Med den foreslåede ændring af køretøjsregistreringslovens
§ 17, stk. 2, nr. 1, får taksatororganisationer adgang til op-
lysninger i Køretøjsregistret om navn og adresse på ejere og
brugere af køretøjer, hvilket indebærer en retlig forpligtelse
for Motorstyrelsen som dataansvarlig til at videregive oplys-
ningerne til taksatororganisationerne.
Forslaget indebærer endvidere en ændring af køretøjsregi-
streringslovens § 17, stk. 2, nr. 10, hvorefter også andre
juridiske personer end virksomheder får terminaladgang til
oplysninger i Køretøjsregistret, når de i varigt og ikke uvæ-
sentligt omfang har behov for sådanne oplysninger for at
kunne udføre deres hverv. De juridiske personer kan f.eks.
være foreninger eller organisationer.
Juridiske personers behandling af personoplysninger fra Kø-
retøjsregistret efter den nævnte bestemmelse forudsætter, at
mindst ét af forholdene i databeskyttelsesforordningens arti-
kel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt, for at behandlingen er
lovlig.
Det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de
grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens
artikel 5 og de registreredes rettigheder, også iagttages, når
der behandles personoplysninger i medfør af de foreslåede
bestemmelser.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om at udvide refusionsordningen, hvorved virk-
somheder, der er berettigede til tilbagebetaling af afgiften,
kan få tilbagebetalt elafgift ned til EU’s minimumssats på
0,4 øre pr. kWh ved opladning af elbiler, når borgeren
samtidig har en egenproduktion af elektricitet i form af
solceller, vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser
udover vurderingen i forbindelse med forlængelsen af refu-
sionsordningen ved lov nr. 203 af 14. februar 2021.
Da refusionsordningen ved lov nr. 203 af 14. februar 2021
blev forlænget til og med den 31. december 2030, blev det
skønnet, at forlængelsen ville medføre et mindreprovenu
på 0,1 mia. kr. efter adfærd og tilbageløb i 2022 stigende
til 0,9 mia. kr. i 2030. Ved skønnet var lagt til grund, at
husstande med elbiler uanset en eventuel egenproduktion af
elektricitet fra solceller ville kunne få adgang til tilbagebe-
talingen. Det indgik dermed ikke i provenuskønnet, at der
ikke kunne ske tilbagebetaling hos husstande med elbiler,
der samtidig har egenproduktion af elektricitet fra elproduk-
tionsanlæg omfattet af elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. På
den baggrund medfører forslaget således ikke yderligere
provenuvirkninger i forhold til vurderingen ved lov. 203
af 14. februar 2021. Derudover vil refusionsordningen med
dette lovforslag ikke blive forlænget. Ordningen vil fortsat
være gældende til og med den 31. december 2030.
Regeringen foreslår i et samtidigt fremsat lovforslag, at den
almindelige elafgift nedsættes til EU’s minimumssats på 0,8
øre pr. kWh i 2026 og 2027, hvilket vil betyde, at tilbagebe-
talingen vil blive væsentlig formindsket i denne periode.
Den foreslåede ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven,
hvorefter personer med varigt nedsat funktionsevne, som
kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, også kan fritages for
afgiften efter loven, når der erhverves en nul-emissionsbil,
skønnes at medføre et begrænset mindreprovenu.
Forslaget om at udvide personkredsen, som kan befordres
med afgiftsfrie institutionsbusser, er en konsekvens af en af-
gørelse fra Landsskatteretten fra februar 2024, som indebar
en stramning af Skatteforvaltningens hidtidige praksis. Ind-
til afgørelsen var det muligt at opnå afgiftsfritagelse for
institutionsbusser, når disse skulle anvendes til befordring af
hjemmeboende ikke-ældre personer. Med Landsskatterettens
afgørelse var det ikke længere muligt at opnå afgiftsfritagel-
se for institutionsbusser for denne gruppe af personer. Den
foreslåede ændring skal således genoprette den retstilstand,
der var gældende indtil Landsskatterettens afgørelse, der
har ført til et utilsigtet merprovenu, som skønnes at udgøre
ca. 5 mio. kr. årligt som umiddelbar provenuvirkning. Det
er en følge af, at der efter afgørelsen er givet afslag på
afgiftsfritagelse af institutionsbusser, som hidtil har været
afgiftsfri. Forslaget indebærer dermed, at der gives afkald på
et utilsigtet merprovenu.
Det skønnes, at en nedsættelse af den volumenbaserede em-
ballageafgift til 0 kr. i 2026 og 2027 vil medføre et umid-
delbart mindreprovenu på ca. 130 mio. kr. i 2026 og 125
mio. kr. i 2027 (2026-niveau) samt et mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd på ca. 115 mio. kr. i 2026 og 110 mio.
kr. i 2027 (2026-niveau). Der skønnes ingen nævneværdig
varig provenuvirkning af forslaget.
Lovforslagets del vedrørende indførelse af en ordning i elaf-
giftsloven, der gør det muligt for virksomheder, der ikke
21
er momsregistrerede, at få godtgjort afgift for elektricitet
anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport, vurderes
at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. fra 2026
samt et mindreprovenu i intervallet 5-10 mio. kr. i 2026,
som følge af det engangsbeløb, som virksomhederne kan
søge godtgørelse for 3 år tilbage.
De øvrige elementer i lovforslaget skønnes ikke at have
nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser
for kommuner og regioner.
5.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentli-
ge
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative
omkostninger for Skatteforvaltningen svarende til 0,4 mio.
kr. i 2025 til vejledning og systemtilpasninger. Hertil vurde-
res lovforslaget at medføre en administrativ besparelse på
0,6 mio. kr. i 2026, 0,5 mio. kr. i 2027 og 0,1 mio. kr. varigt
fra 2028.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kom-
muner og regioner.
5.3. Digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslaget vurderes at overholde de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning.
5.3.1. Lovforslagets del vedrørende udvidelse af refusions-
ordningen ved opladning af elbiler
Det vurderes, at princip 1 om enkle og klare regler er
iagttaget. Lovforslaget retter sig mod erhvervslivet, og det
vurderes, at de virksomheder, der har serviceaktiviteter med
opladning af batterier til elbiler kan løse de arbejdsopgaver,
som lovforslaget giver mulighed for. Det fremgår f.eks. af
lovforslaget, hvilket datagrundlag der er nødvendigt at for
at få tilbagebetaling for elafgiften, når kunden samtidig
har egenproduktion af elektricitet fra elproduktionsanlæg
omfattet af elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Det fremgår
endvidere af lovforslaget, hvordan adgang til relevant data
fra Energinets Datahub kan tilgås, når virksomheden ikke
samtidig er leverandør af elektricitet til kunden.
Princip 2 om digital kommunikation vurderes ligeledes at
være iagttaget. Med lovforslaget foreslås adgangen til den
allerede eksisterende ordning for tilbagebetaling af elafgif-
ten udvidet, hvor virksomheder på deres momsindberetning
til Skatteforvaltningen kan angive tilbagebetalingen på et
felt særligt beregnet til tilbagebetaling af elafgift.
For så vidt angår princip 3 om muliggørelse af automatisk
sagsbehandling, vurderes dette at være iagttaget. Det følger
af lovforslaget, hvilket oplysninger, herunder datagrundlag,
der er nødvendige for at kunne få tilbagebetaling, når kun-
den samtidig har egenproduktion af elektricitet fra elproduk-
tionsanlæg omfattet af elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c,
og som virksomhederne skal anvende til brug for deres
momsangivelse. Processen for indberetning og tilbagebeta-
lingen foretages i Skatteforvaltningens eksisterende syste-
mer.
Det vurderes, at princip 4 om ensartede begreber og genbrug
af data iagttaget, idet lovforslaget gør brug af begreber, der
allerede er veldefinerede i forbindelse med elafgiftsloven,
idet det ved lovforslaget foreslås at udvide adgangen til
den allerede eksisterende ordning for tilbagebetaling af elaf-
giften. Desuden baseres den udvidede adgang til tilbagebe-
taling efter lovforslaget på oplysninger om det registrerede
elforbrug registreret i ladestanderen og på oplysninger om
afgiftspligtigt elforbrug fra det aftagenummer, der forsyner
ladestanderen med elektricitet. Lovforslaget baserer sig såle-
des på allerede foretagne måling af data.
Princip 5 om tryg og sikker datahåndtering vurderes iagtta-
get.
For så vidt angår princip 6 om anvendelse af offentlig
infrastruktur vil allerede eksisterende infrastruktur blive
anvendt. Virksomheder kan ved anvendelse af samme pro-
cedure som ved den eksisterende refusionsordning angive
tilbagebetaling på deres momsindberetning til Skatteforvalt-
ningen på et felt særligt beregnet til tilbagebetaling af elaf-
gift.
Endelig vurderes princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl
efterlevet, da lovforslaget tager højde for en efterfølgende
kontrol. Det fremgår bl.a. af lovforslaget, at virksomheder
på anmodning skal fremlægge specificerede oplysninger til
brug for kontrol, og at materialet skal opbevares i 5 år efter
regnskabsårets afslutning.
5.3.2. Øvrige elementer i lovforslaget
Lovforslagets del vedrørende nedsættelse af den volumenba-
serede emballageafgift sikrer overensstemmelse med princip
nr. 1 om enkle og klare regler, idet det fremgår af lovteksten,
at de omfattede virksomheder ikke skal foretage angivelse af
denne afgift, og at emballageafgiftslovens § 9 om regnskab
ikke finder anvendelse med hensyn til denne afgift.
Lovforslagets del vedrørende bl.a. ophævelse af § 2, nr. 2,
§ 3, nr. 2, og § 4, nr. 2, i lov nr. 2606 af 28. december 2021
og ophævelse af § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 277 af 19.
marts 2013 sikrer overensstemmelse med princip nr. 1 om
enkle og klare regler ved at ophæve overflødig lovgivning.
For lovforslagets del vedrørende indførelse af en ordning i
elafgiftsloven, der gør det muligt for virksomheder, der ikke
er momsregistrerede, at få godtgjort afgift for kørestrøm til
eltog til godstransport, er det relevant at fremhæve princip
nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur samt princip
nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl. For så vidt angår
princip nr. 6 vil ordningen kræve etablering af en blanketløs-
ning, hvor virksomheder, der bedriver transport af gods med
eltog, vil kunne anmode om bevilling, samt en blanket, hvor
virksomheden anmoder om godtgørelse. Skatteforvaltningen
22
vil skulle konfigurere den tilhørende pligtkode i Erhvervssy-
stemets grunddata.
For så vidt angår princip nr. 7 vil ordningen medføre et
behov for kontrol. Kontrollen vil indgå i de eksisterende
kontroller med bevillinger og tilbagebetalinger.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekven-
ser for erhvervslivet i forbindelse med udvidelse af refusi-
onsordningen ved opladning af elbiler for en begrænset del
af dansk erhvervsliv. Disse konsekvenser vurderes ikke at
overstige bagatelgrænsen for forelæggelsen for Regeringens
økonomiudvalg på 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres
nærmere.
For de virksomheder, der er omfattet af refusionsordningen
ved opladning af elbiler, vil det samtidigt fremsatte lovfor-
slag om at nedsætte den almindelige elafgift til EU’s mi-
nimumssats på 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027 derimod
medføre væsentlige økonomiske konsekvenser. I stedet for
en tilbagebetaling på 71,9 øre pr. kWh (2026-priser) vil
virksomhederne kunne få tilbagebetalt 0,4 øre pr. kWh.
De øvrige elementer i lovforslaget skønnes ikke at medføre
økonomiske eller administrative omkostninger for erhvervs-
livet.
Lovforslagets dele vedrørende udvidelse af refusionsordnin-
gen ved opladning af elbiler og udvidelse af mulighed
for godtgørelse af elafgift for elektricitet anvendt som køre-
strøm til eltog til godstransport udgør en positiv økonomisk
konsekvens for erhvervslivet ved at give en øget mulighed
for henholdsvis tilbagebetaling og godtgørelse af elafgiften.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
En nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift i
2026 og 2027 vurderes umiddelbart ikke at have nævnevær-
dige klimamæssige konsekvenser.
De øvrige elementer i lovforslaget vurderes ikke at have
væsentlige klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
En nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift
vurderes at have begrænsede negative miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser i form af øgede affaldsmængder og kan
vanskeliggøre opfyldelsen af mål og forpligtelser om bl.a.
genanvendelse af emballage, som er fastsat i en række EU-
direktiver og -forordninger om affald. Det har ikke været
muligt at kvalificere effekten yderligere.
De øvrige elementer i lovforslaget vurderes ikke at have
miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
10.1. Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af el-
biler
Den foreslåede udvidelse af refusionsordningen i § 21 i
lov nr. 1353 af 21. december 2012 indebærer statsstøtte, jf.
artikel 107, stk. 1, TEUF.
Statsstøtten udgøres af en tilbagebetalingsmulighed af afgift
af elektricitet forbrugt af en virksomhed i forbindelse med
opladning af batterier til registrerede elbiler.
Europa-Kommissionen har under henvisning til artikel 108,
stk. 4, TEUF, udstedt forordning (EU) nr. 651/2014 af 17.
juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med
det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (herefter gruppefritagelsesforordningen), som under vis-
se betingelser fritager medlemsstaterne for anmeldelsesplig-
ten efter artikel 108, stk. 3, TEUF. Medlemsstaterne gives
dermed mulighed for at iværksætte støtteordninger uden Eu-
ropa-Kommissionens forudgående godkendelse, forudsat at
alle betingelser i gruppefritagelsesforordningen er opfyldt,
og at medlemsstaten senest 20 dage efter foranstaltningens
ikrafttræden sender et resumé af støtteforanstaltningen til
Europa-Kommissionen.
Refusionsordningen er senest blevet genanmeldt efter grup-
pefritagelsesforordningen med virkning fra og med den 1.
januar 2024 til og med den 31. december 2026.
10.2. Udvidelse af mulighed for godtgørelse af elafgift for
elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport
Gældende ret, hvorefter momsregistrerede virksomheder i
medfør af elafgiftslovens § 11, stk. 1, kan få godtgjort afgift
for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstrans-
port i modsætning til virksomheder, der ikke er momsregi-
strerede, indebærer en forskel mellem virksomheder, der
vurderes at være uhensigtsmæssig. Det vurderes tvivlsomt,
om gældende ret er forenelig med EU-rettens regler om
statsstøtte. Indførelse af en mulighed for, at virksomheder,
der ikke er momsregistrerede, kan få godtgjort afgift for
elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport,
vil sikre overensstemmelse med EU-rettens regler om stats-
støtte.
10.3. Øvrige elementer i lovforslaget
De øvrige dele af lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslagets §§ 1-5, § 6, nr. 1, §§ 7-9, og
§§ 11-16 har i perioden fra den 4. juli 2025 til den 21.
august 2025 (48 dage) været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
23
3F, 3F Privat Service Hotel og Restauration, Advokatsam-
fundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejder-
bevægelsens Erhvervsråd, ARI (Affalds- og ressourceindu-
strien under DI), Associationen Dansk Biobrændsel (ADB),
AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og In-
dustriforening i Danmark, AutoCamperRådet, Biobrænd-
selsforeningen, Biogas Danmark, Blik- og Rørarbejderfor-
bundet, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltnin-
gen, Brancheforeningen Cirkulær, Brancheforeningen for
Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegen-
brug, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretnin-
ger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark,
Campingbranchen, Carta, Centralforeningen af Taxiforenin-
ger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Fiske-
riforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jord-
brugsforskning, Danmarks Motor Union, Danmarks Natur-
fredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dan-
marks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit, Dansk
Aktionærforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat
Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk
Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Ejen-
domsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance, Dansk E-mobi-
litet, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri,
Dansk Gasteknisk Center, Dansk Lokalsyn, Dansk Maskin-
handlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening,
Dansk Mobilitet, Dansk Offshore, Dansk PersonTransport,
Dansk Planteværn, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk
Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcellefor-
ening, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fæl-
lesråd, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske
Busvognmænd, Danske Energiforbrugere (DENFO), Dan-
ske Halmleverandører, Danske Maritime, Danske Rederier,
Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder, DANVA,
Dataetisk Råd, Datatilsynet, DBU, De Samvirkende Køb-
mænd, Den Danske Bilbranche, Det Centrale Handicapråd,
Det Økologiske Råd, DFIM Garantifond (Dansk Forening
for International Motorkøretøjsforsikring), DI, DI Transport,
Digitaliseringsstyrelsen, Drivkraft Danmark, Eksportrådet,
EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energinet, Energi-
styrelsen, Energitilsynet, ERFAgruppen Bilsyn, Erhvervs-
styrelsen – Område for Bedre Regulering (OBR), FDL –
Frie Danske Lastbilvognmænd, FDM, FH – Fagbevægel-
sens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Lea-
sing, Finansforbundet, FOA, Forbrugerrådet Tænk, FORCE
Technology, Forenede Danske Amerikanerbilklubber, For-
eningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Lystbå-
dehavne I Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark,
Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsy-
ningstilsynet, Frie Funktionærer, FSR – danske revisorer,
Færøernes landsstyre, GAFSAM, GRAKOM (erhvervs- og
arbejdsgiverorganisation inden for grafisk kommunikation,
medier og markedsføring), Greenpeace Danmark, Green
Power Denmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HO-
RESTA, Ingeniørforeningen i Danmark, International Trans-
port Danmark, ITD – Brancheorganisation for den danske
vejgodstransport, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen
for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik-
og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Le-
dernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Maskin-
leverandørene, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforenin-
gen, Mobility Denmark, Motorcykel Forhandler Foreningen,
Motorcykel Importør Foreningen, Motorhistorisk Samråd,
Mover, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken,
Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikker-
nes Landsforening, Nævnenes Hus, Plastindustrien, PostN-
ord A, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Ribe
Amts Vognmandsforening (ravf.dk), Rådet for Grøn omstil-
ling, SAGRO, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sam-
menslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, SEGES Innova-
tion P/S, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD -
Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skat-
teankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Fore-
ning, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og
Spiritus Organisationen i Danmark, VisitDenmark, WWF,
Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Økonomistyrelsen
og TEKNIQ.
Et udkast til lovforslagets § 6, nr. 2 og 3, er sendt i høring
den 22. september 2025 med frist den 20. oktober 2025
(28 dage). Høringen er ikke afsluttet på tidspunktet for frem-
sættelsen af lovforslaget, da det er hensigten, at ændringen
træder i kraft den 1. januar 2026. Udkastet til lovforslag er
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium
Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI (Affalds-
og ressourceindustrien under DI), Biobrændselsforeningen,
Biogas Danmark, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger- og
retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforenin-
gen Cirkulær, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen
for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryg-
geriforeningen, 0Business Danmark, CEPOS, DAKOFA,
Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere,
Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfrednings-
forening, Danmarks Skibskredit, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center,
Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Off-
shore, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk
Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske
Advokater, Danske Halmleverandører, DANVA, Det Økolo-
giske Råd, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Driv-
kraft Danmark, DTL, Eksportrådet, EmballageIndustrien,
Energi Danmark, Energinet, Energistyrelsen, Erhvervssty-
relsen – Område for Bedre Regulering (OBR), FH - Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansfor-
bundet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skat-
teankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forenin-
gen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikrings-
mæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Frie Funktionærer,
24
FSR - danske revisorer, GAFSAM, GRAKOM (erhvervs-
og arbejdsgiverorganisation inden for grafisk kommunika-
tion, medier og markedsføring), Green Power Denmark,
Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR,
HORESTA, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødeva-
rer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsfor-
eningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteret-
ten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale
Pengeinstitutter, Miljøstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen
A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Ener-
gi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedva-
rende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Plastindustri-
en, Rejsearbejdere.dk, SEGES Innovation P/S, Servicefor-
bundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD - Autoskade- og Køre-
tøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteankeforvaltningen,
SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartsstyrelsen,
TEKNIQ, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Or-
ganisationen i Danmark, VisitDenmark, WWF, Ældre Sag-
en, Økologisk Landsforening og Økonomistyrelsen.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Forslaget om at udvide muligheden for
at opnå godtgørelse af elafgift for elek-
tricitet anvendt som kørestrøm til eltog
til godstransport vurderes at medføre
et mindreprovenu for det offentlige på
5-10 mio. kr. i 2026 samt et årligt min-
dreprovenu på ca. 5 mio. kr. fra 2026.
Forslaget om, at personer med varigt
nedsat funktionsevne fritages for grøn
ejerafgift ved køb af en nul-emissionsbil
indebærer, at der gives afkald på et util-
sigtet merprovenu.
Forslaget om at udvide personkredsen,
som kan befordres med afgiftsfrie insti-
tutionsbusser, indebærer, at der gives af-
kald på et utilsigtet merprovenu, som
skønnes at udgøre ca. 5 mio. kr. årligt.
Det skønnes, at en midlertidig nedsæt-
telse af den volumenbaserede emballa-
geafgift til 0 kr. i 2026 og 2027 vil
medføre et umiddelbart mindreprovenu
på ca. 130 mio. kr. i 2026 og 125 mio.
kr. i 2027 (2026-niveau) samt et mindre-
provenu efter tilbageløb og adfærd på
ca. 115 mio. kr. i 2026 og 110 mio. kr. i
2027 (2026-niveau).
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget vurderes isoleret set at
medføre administrative omkostninger
for Skatteforvaltningen svarende til 0,4
mio. kr. i 2025 til vejledning og system-
tilpasninger. Hertil vurderes lovforslaget
at medføre en administrativ besparelse
på 0,6 mio. kr. i 2026, 0,5 mio. kr. i
2027 og 0,1 mio. kr. varigt fra 2028.
Lovforslaget vurderes ikke at have kon-
sekvenser for kommuner og regioner.
25
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslagets dele vedrørende udvidel-
se af refusionsordningen ved opladning
af elbiler og udvidelse af mulighed for
godtgørelse af elafgift for elektricitet an-
vendt som kørestrøm til eltog til gods-
transport udgør en positiv økonomisk
konsekvens for erhvervslivet ved at give
en øget mulighed for henholdsvis tilba-
gebetaling og godtgørelse af elafgiften.
Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Den del af lovforslaget, der vedrører ud-
videlse af refusionsordningen ved oplad-
ning af elbiler, vurderes at medføre ad-
ministrative konsekvenser for erhvervs-
livet på under 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. En nedsættelse af den volumenbaserede
emballageafgift i 2026 og 2027 vurderes
umiddelbart ikke at have nævneværdige
klimamæssige konsekvenser.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen. En nedsættelse af den volumenbasere-
de emballageafgift vurderes at have be-
grænsede negative miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser i form af øgede af-
faldsmængder og kan vanskeliggøre op-
fyldelsen af mål og forpligtelser om
bl.a. genanvendelse af emballage, som
er fastsat i en række EU-direktiver og -
forordninger om affald. Det har ikke væ-
ret muligt at kvalificere effekten yderli-
gere.
Forholdet til EU-retten Forslaget om udvidelse af refusionsordningen ved opladning af batterier til elbiler
indebærer statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, TEUF. Statsstøtten udgøres af en tilba-
gebetalingsmulighed af afgift af elektricitet forbrugt af en virksomhed i forbindelse
med opladning af batterier til registrerede elbiler.
Forslaget om udvidelse af mulighed for godtgørelse af elafgift for elektricitet
anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport vil sikre overensstemmelse med
EU-retten.
De øvrige dele af lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering (der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke-er-
hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af elafgiftslovens § 7, stk. 3, 3. pkt., at ved
en elhandelsvirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet
til virksomheder registreret efter momsloven skal fakturaen
26
tillige indeholde oplysning om cvr- eller SE-nummer for
momsregistreringen, og ved en elhandelsvirksomheds salg
af afgiftspligtig elektricitet i form af kørestrøm, der anven-
des af eltog til personbefordring, skal fakturaen tillige inde-
holde oplysning om cvr- eller SE-nummer for forbrugeren af
kørestrømmen.
Det fremgår af elafgiftslovens § 7, stk. 3, 6. pkt., at finder
salg af afgiftspligtig elektricitet sted fra andre end elhan-
delsvirksomheder, skal sælgeren, hvis køberen er registreret
efter momsloven, eller hvis elektriciteten anvendes som kø-
restrøm til personbefordring med eltog, udstede en faktura
med oplysning om udstedelsesdato, sælgers navn og adres-
se, varemodtagers navn, leveringssted og afgiftens størrelse
samt cvr- eller SE-nummer for momsregistreringen eller for
forbrugeren af kørestrømmen.
Det foreslås, at i elafgiftslovens § 7, stk. 3, 3. og 6. pkt.,
indsættes efter »personbefordring« », godstransport eller en
kombination heraf«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med dette
lovforslags § 1, nr. 3, hvor det foreslås at indføre mulighed
for, at virksomheder også kan få godtgjort afgift for elektri-
citet anvendt som kørestrøm til eltog til godstransport. Den
foreslåede bestemmelse vil medføre, at elafgiftslovens § 7,
stk. 3, 3. og 6. pkt., ikke kun omfatter kørestrøm til person-
befordring, men også til godstransport eller en kombination
heraf.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ved en elhan-
delsvirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet i form af
kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring, gods-
transport eller en kombination heraf, skal fakturaen indehol-
de oplysning om cvr- eller SE-nummer for forbrugeren af
kørestrømmen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis salg af
afgiftspligtig elektricitet finder sted fra andre end elhan-
delsvirksomheder, skal sælgeren, hvis elektriciteten anven-
des som kørestrøm til personbefordring, godstransport eller
en kombination heraf, udstede en faktura med oplysning
om udstedelsesdato, sælgers navn og adresse, varemodtagers
navn, leveringssted og afgiftens størrelse samt cvr- eller
SE-nummer for forbrugeren af kørestrømmen.
Det vil således blive et krav, at forbrugeren af kørestrømmen
har et cvr- eller SE-nummer. Hvis en udenlandsk virksom-
hed ikke allerede har et cvr- eller SE-nummer, skal virksom-
heden først registrere sig som virksomhed via en blanket på
skat.dk.
Hvis en udstedt faktura ikke indeholder de påkrævede op-
lysninger om forbrugerens aktuelle cvr- eller SE-nummer,
kan der ikke opnås godtgørelse af elafgift. Dette fremgår af
elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, nr. 2. Virksomheden kan i dette
tilfælde rette henvendelse til elhandelsvirksomheden med
henblik på at få udstedt en ny faktura med de påkrævede
oplysninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 11, at virksomheder,
der benytter sig af tilbagebetalingsmulighederne i stk. 6 og
7, for den enkelte ordning skal indberette tilbagebetalings-
beløbet til Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb for
den enkelte ordning overstiger 100.000 euro i et kalender-
år. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter
den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år,
som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebeta-
lingsbeløbet i stk. 6 og 7 tillægges tilbagebetalingsbeløbet
efter de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 6 og 7, og § 7
b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
§ 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-4, i lov om afgift af naturgas
og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-4, i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 7, stk. 3 og
4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3.
pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
Ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 12, fastsætter skatteministe-
ren nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af
oplysninger indberettet efter stk. 11 og oplysninger om virk-
somhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse
og dato for tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover
nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbage-
betaling efter stk. 6 og 7, når de ikke opfylder de til enhver
tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås, at der i elafgiftslovens § 11, stk. 11, 1. pkt., og
stk. 12, 2. pkt., indsættes efter »stk. 6 og 7« »og § 11 g, stk.
1 og 3«, og i stk. 11, 3. pkt., indsættes efter »i stk. 6 og 7«
»og § 11 g, stk. 1 og 3,«.
I lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås, at indholdet af § 21, stk.
1 og 2, i lov nr. 1353 af 21. december 2012 indsættes i en
ny § 11 g i elafgiftsloven, og som konsekvens heraf foreslås
i lovforslagets § 11, at § 21 i lov nr. 1353 af 21. december
2012 ophæves.
§ 21, stk. 3 og 4, i lov nr. 1353 af 21. december 2012, som
i lovforslagets § 11, foreslås ophævet som konsekvens af, at
indholdet af § 21, stk. 1 og 2, foreslås indsat i en ny § 11 g i
elafgiftsloven, har samme indhold som § 11, stk. 11 og 12, i
elafgiftsloven.
Derved vil elafgiftslovens § 11, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk.
12, udvides til også at omfatte tilbagebetalingsmulighederne
i den foreslåede elafgiftslovs § 11 g, stk. 1 og 3.
Det foreslåede vil medføre, at § 21, stk. 3 og 4, i lov nr.
1353 af 21. december 2012 videreføres i elafgiftslovens
§ 11, stk. 11 og 12. Der er med det foreslåede ikke tilsigtet
ændringer i den gældende retstilstand.
27
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 1, at momsregistre-
rede virksomheder som hovedregel kan få godtgjort afgift af
elektricitet forbrugt i virksomheden. Afgiften efter § 11, stk.
1, tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har
fradragsret for indgående merværdiafgift af elektricitet eller
varme, jf. § 11, stk. 5, 1. pkt.
Det fremgår af elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, 1. pkt., at
afgiften godtgøres af kørestrøm, der anvendes af eltog til
personbefordring.
Det fremgår af elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, 3. pkt., at
godtgørelsen er betinget af, 1) at det fremgår af købsaftalen,
at forbrugeren er en virksomhed, som forbruger kørestrøm,
der anvendes af eltog til personbefordring, med angivelse
af forbrugerens cvr- eller SE-nummer, og 2) at fakturaer
vedrørende de aftalte leverancer af elektricitet indeholder
oplysning om forbrugerens aktuelle cvr- eller SE-nummer.
Det foreslås, at der i elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 2, nr. 1, indsættes efter »personbefordring« », godstrans-
port eller en kombination heraf«.
Eltog kan i praksis bestå af både vogne til personbefordring
og vogne til godstransport. Den foreslåede bestemmelse vil
sikre, at bestemmelsen udover at omfatte eltog, der udeluk-
kende består af vogne til personbefordring eller udelukken-
de består af vogne til godstransport, også vil omfatte eltog,
der både består af vogne til personbefordring og vogne til
godstransport.
Bestemmelsen vil også omfatte forbrug af kørestrøm i et
lokomotiv, der kører uden vogne til personbefordring og
vogne til godstransport, hvis kørestrømmen forbruges med
henblik på at afhente person- eller godsvogne i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder,
der ikke er momsregistrerede, vil kunne få godtgjort afgift
for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til godstrans-
port, i samme omfang som det er muligt for momsregistrere-
de virksomheder efter § 11, stk. 1. Det forslåede vil også
medføre, at godtgørelsen er betinget af, at det fremgår af
købsaftalen, at forbrugeren er en virksomhed, som forbru-
ger kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring,
godstransport eller en kombination heraf. Godtgørelsen vil
også være betinget af, at forbrugerens cvr- eller SE-nummer
fremgår af købsaftalen og fakturaer vedrørende levering af
elektricitet. Hvis en udenlandsk virksomhed ikke allerede
har et cvr- eller SE-nummer, skal virksomheden først regi-
strere sig som virksomhed via en blanket på skat.dk.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 1, at virksomheder,
der er registreret efter merværdiafgiftsloven, som hovedre-
gel kan få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af den af
virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Afgiften
efter § 11, stk. 1, tilbagebetales i samme omfang, som virk-
somheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af
elektricitet eller varme, jf. § 11, stk. 5, 1. pkt. Efter § 11, stk.
5, 2. pkt., skal virksomheden til dokumentation af tilbage-
betalingsbeløbet kunne fremlægge fakturaer eller særskilte
opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a,
stk. 9.
Tilbagebetalingen af afgift efter elafgiftslovens § 11 nedsæt-
tes med 0,4 øre pr. kWh, jf. § 11 c, stk. 1. Momsregistrerede
virksomheder kan således efter § 11, stk. 1, få godtgjort
afgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til
godstransport, så de reelt kun betaler 0,4 øre pr. kWh i
elafgift.
Det følger af elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, 1. pkt., at virk-
somheder kan få godtgjort afgift for elektricitet anvendt som
kørestrøm til eltog til personbefordring. Tilbagebetalingen af
afgiften efter § 11 b, stk. 2, 1. pkt., nedsættes med 0,4 øre pr.
kWh, jf. § 11 c, stk. 1, jf. § 11 b, stk. 2, 2. pkt.
Godtgørelsen efter § 11 b, stk. 2, 1. pkt., er betinget af, at
det fremgår af købsaftalen, at forbrugeren er en virksomhed,
som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog til person-
befordring, med angivelse af forbrugerens cvr- eller SE-
nummer, og at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af
elektricitet indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle
cvr- eller SE-nummer, jf. § 11 b, stk. 2, 3. pkt.
Det foreslås at indsætte nye stykker som elafgiftslovens
§ 11 b, stk. 11 og 12.
Det foreslås i stk. 11, at virksomheder, der ikke er momsre-
gistreret, skal have en bevilling for at få godtgørelse efter
stk. 2 og kan anmode told- og skatteforvaltningen herom.
Det foreslåede vil medføre, at virksomheder, der ikke er
momsregistreret, skal have en bevilling for at få godtgjort
afgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog til
personbefordring, godstransport eller en kombination heraf.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med dette lovforslags
§ 1, nr. 3, hvor det foreslås at indsætte i elafgiftslovens
§ 11 b, stk. 2, at virksomheder udover at kunne få godtgørel-
se af elafgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til eltog
til personbefordring også skal have mulighed for at kunne
få godtgjort afgift for elektricitet anvendt som kørestrøm til
eltog til godstransport eller til en kombination heraf.
Det foreslåede vil medføre, at virksomheder, der ikke er
momsregistreret, skal anmode Skatteforvaltningen om bevil-
lingen. Hvis en udenlandsk virksomhed ikke allerede har et
cvr- eller et SE-nummer, skal virksomheden først registrere
sig som virksomhed. Dette gøres via en blanket, som er til-
gængelig på virk.dk. Når virksomheden har et cvr-nummer
eller et SE-nummer, skal virksomheden udfylde en bevil-
28
lingsblanket for at kunne få godtgørelse af elafgift anvendt
som kørestrøm til eltog til godstransport. Når Skatteforvalt-
ningen har godkendt bevillingen, vil virksomheden skulle
anmode om godtgørelsesbeløbet via en anden blanket.
For momsregistrerede virksomheder er der tale om en godt-
gørelse, som opnås ved at anmode om elafgiften på den
periodiske momsangivelse. For virksomheder, der ikke er
momsregistreret, og som får en bevilling til godtgørelse af
elafgiften, vil det være som en godtgørelse via en godtgørel-
sesblanket, som indsendes til Skatteforvaltningen.
Blanketten forventes at kunne tilgås på SKAT.dk under blan-
ketter for energiafgifter.
Det foreslås i stk. 12, at til dokumentation af tilbagebeta-
lingsbeløbet efter stk. 2 skal virksomheden kunne fremlæg-
ge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af
afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 9.
Det foreslåede vil medføre, at en virksomhed som dokumen-
tation skal kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgø-
relser, der kan danne grundlag for opgørelsen af godtgørel-
sesbeløbet. Der vil dermed gælde samme krav til dokumen-
tation som ved godtgørelse af elafgift efter elafgiftslovens
§ 11, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 1, kan virksomheder, der er
registreret efter merværdiafgiftsloven, bortset fra de nævnte
tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter elafgiftsloven
af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet,
og efter § 11 a, stk. 1, opgøres tilbagebetalingsbeløbet efter
§ 11, stk. 1, for den periode, som virksomheden anvender
ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven.
Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 0,4 øre
pr. kWh, jf. elafgiftslovens § 11 c, stk. 1.
På denne baggrund blev reglerne for tilbagebetaling af elaf-
gift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier til regi-
strerede elbiler præciseret. Særordningen blev indført ved
§ 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 og er forlænget ad
flere omgange og senest til og med den 31. december 2030
ved § 6 i lov nr. 203 af 13. februar 2021. Der henvises til
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt § 11 g, stk. 1, i elafgiftsloven,
hvoraf fremgår, at der ydes tilbagebetaling af afgiften af den
afgiftspligtige elektricitet, der af virksomheden er forbrugt
til opladning af batterier til registrerede elbiler i perioden
fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december
2030. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i lade-
standere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og
elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskifte-
stationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmel-
se med §§ 11, 11 a og 11 c.
Efter forslaget vil alle virksomheder kunne få tilbagebetalt
elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af registrerede
elbilers batterier på virksomhedens ladestandere, når lade-
standeren drives for virksomhedens regning og risiko, og
virksomheden er involveret i driften heraf. Endvidere tilba-
gebetales elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af
batterier på batteriskiftestationer. Elbilvirksomheden skal så-
ledes alene betale procesafgift af elektricitet, der anvendes
til opladning af batterier i registrerede eldrevne biler.
Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet,
der anvendes til opladning af batterier til elbiler. Kravet om
måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det of-
fentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Måleren
skal være placeret i ladestanderen.
Elbilvirksomheden har via ladestanderen i visse situationer
mulighed for at styre elforbruget herunder sikre en intelli-
gent opladning af batterier. Dette uanset om virksomhedens
ladestander er opstillet i det offentlige rum, hos husholdnin-
ger eller andre steder.
Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt
af virksomheden, anses for at være opfyldt i dette særlige
tilfælde. Kunden hos en elbilvirksomhed er derfor ikke bun-
det til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte
elbilabonnementer.
Den foreslåede bestemmelse i elafgiftslovens § 11 g, stk. 1,
vil således have et indhold, der svarer til § 21, stk. 1, i lov
nr. 1353 af 21. december 2012 og med virkning fra og med
den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2030.
Den foreslåede ændring er alene af lovteknisk karakter og
skal sikre, at særordningen, der vedrører tilbagebetaling af
elafgift, fremgår af elafgiftsloven. Praksis angående særord-
ningen er stadig relevant for forståelsen af den foreslåede
§ 11 g.
Det foreslås at indsætte et nyt § 11 g, stk. 2, i elafgiftsloven,
hvoraf fremgår, at tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen
i § 11, stk. 5. Som dokumentation for tilbagebetalingsbelø-
bet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser
af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere og på
batteriskiftestationer.
Tilbagebetalingen ydes i dette særlige tilfælde uanset be-
stemmelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 5, om fradragsret
i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for
moms for elektricitet og varme. Elbilvirksomheden skal så-
ledes ikke i dette særlige tilfælde opfylde betingelsen om, at
fradragsretten gælder i samme omfang, som virksomheden
har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Som do-
kumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden
kunne fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte
elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere og på batte-
riskiftestationer.
29
Den foreslåede bestemmelse i elafgiftslovens § 11 g, stk.
2, vil således have et indhold, der svarer til § 21, stk. 2, i
lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer og
med virkning fra og med den 1. januar 2026 til og med den
31. december 2030.
Den foreslåede ændring er alene af lovteknisk karakter og
skal sikre, at særordningen, der vedrører tilbagebetaling af
elafgift, fremgår af elafgiftsloven. Praksis angående særord-
ningen er stadig relevant for forståelsen af den foreslåede
§ 11 g.
I lovforslagets § 16, stk. 4, foreslås det, at § 21 i lov nr.
1353 af 21. december 2012 med senere ændringer, der fore-
slås ophævet i medfør af lovforslagets § 11, ikke finder
anvendelse for tilbagebetaling af afgift af den afgiftspligtige
elektricitet til og med den 31. december 2025. For sådanne
tilbagebetalinger finder de hidtil gældende regler anvendel-
se.
Det foreslås herefter at indsætte § 11 g, stk. 3, i elafgiftslo-
ven, at for ladestandere, der forsynes med elektricitet fra
det kollektive elforsyningsnet og fra et elproduktionsanlæg
efter § 2, stk. 1, litra c, opgøres tilbagebetalingen efter stk.
1 på timebasis på baggrund af oplysninger om afgiftspligtigt
elforbrug fra det aftagenummer, der forsyner ladestanderen
med elektricitet. Det godtgørelsesberettigede elforbrug op-
gøres som elforbruget i ladestanderen, dog maksimalt den
mængde elektricitet (kWh), der inden for samme time er
forbrugt fra det kollektive elforsyningsnet.
Ifølge § 2, stk. 1, litra c, er undtaget fra afgift den elektrici-
tet, som fremstilles på elproduktionsanlæg ved anvendelse
af vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft,
biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi og
geotermisk varme, og som direkte forbruges af elproducen-
ten eller af en lejer i en udlejningsejendom, når anlægget
er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen og den
udlejede ejendom udlejes af elproducenten.
Med det foreslåede stk. 3 vil virksomheder, der har service-
aktiviteter med opladning af batterier til elbiler, herunder
også hybridbiler, kunne opnå tilbagebetaling af afgift for
den elektricitet, der er forbrugt i ladestanderen, dog ikke ud-
over, hvad der er trukket fra det kollektive elforsyningsnet,
der er afgiftspålagt.
Dette vil ske ved, at virksomheden på timebasis kan sam-
menstille data om den mængde elektricitet, der er forbrugt af
ladestanderen, med den mængde elektricitet, der er trukket
fra det kollektive elforsyningsnet. Trækket fra det kollektive
elforsyningsnet i den givne time skal således være forårsaget
af forbrug fra ladestanderen, og tilbagebetalingen kan ikke
overstige trækket fra det kollektive elforsyningsnet.
Hvis der f.eks. i en given time er forbrugt 10 kWh i lade-
standeren, og der i samme time er trukket 5 kWh fra det
kollektive elforsyningsnet, kan der ske tilbagebetaling for 5
kWh. Hvis der i stedet i en given time er forbrugt 10 kWh
i ladestanderen, og der i samme time er trukket 15 kWh fra
det kollektive elforsyningsnet, kan der ske tilbagebetaling
for 10 kWh.
Det afgørende er, at der på timebasis ikke sker tilbagebeta-
ling på baggrund af en større mængde elektricitet, end der er
afgiftspålagt.
Virksomheder, der har serviceaktiviteter med opladning af
batterier til elbiler, har allerede adgang til oplysninger om
den mængde elektricitet, der forbruges af ladestanderen, idet
det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der
anvendes til opladning af batterier til elbiler.
Virksomheden vil herudover skulle have adgang til oplys-
ninger om den mængde elektricitet, som kunden trækker
fra det kollektive elforsyningsnet. Det vil virksomheden
allerede have i dag, hvis virksomheden samtidig leverer
elektricitet til kunden. Alternativt vil virksomheder, der har
serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, skul-
le have en tredjeparts-adgang til ElOverblik med fuldmagt
fra kunden til forbruget fra det kollektive net. Mulighed for
en sådan adgang findes allerede i dag, f.eks. ved brug af
apps, hvor forbrugerne kan følge deres elforbrug via f.eks.
mobiltelefonen.
Det foreslåede stk. 3 vil derfor medføre, at virksomheder,
der har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbi-
ler, herunder også hybridbiler, også vil kunne få tilbagebeta-
ling af afgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier
til elbiler bortset fra 0,4 øre pr. kWh, når deres kunder
samtidig har egenproduktion af elektricitet fra et elprodukti-
onsanlæg omfattet af elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.
Det foreslås herefter at indsætte § 11 g, stk. 4, i elafgiftslo-
ven om, at som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet
efter stk. 3 skal virksomheden på anmodning fremlægge
opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i lade-
standere med angivelse af den adresse, som ladestanderen er
tilknyttet, samt opgørelser af målinger af det afgiftspligtige
elforbrug fra det aftagenummer, der forsyner ladestanderen
med elektricitet, og med angivelse af aftagenummeret. Op-
lysninger efter 1. pkt. skal opbevares i 5 år efter regnskabså-
rets afslutning.
Skatteforvaltningens kontrol vil efter den foreslåede bestem-
melse følge Skatteforvaltningens almindelige principper og
regler.
Skatteforvaltningen vil under et kontrolbesøg kunne anmode
om dokumentation med henblik på en gennemgang heraf. I
sager, hvor Skatteforvaltningen ikke tager på udgående kon-
trol, vil Skatteforvaltningen kunne anmode om, at materialet
eller oplysningerne bliver indsendt med henblik på kontrol-
gennemgangen. En anmodning vil skulle indeholde en frist,
der giver behørig tid til at fremskaffe og indsende materialet
for den, der er genstand for kontrollen. Fristens længde vil
bero på anmodningens indhold og omfanget af det materiale
eller de konkrete oplysninger, Skatteforvaltningen anmoder
om.
30
Skatteforvaltningen vil så vidt muligt skulle konkretisere sin
anmodning om materiale, og det vil være en forudsætning,
at der hos Skatteforvaltningen er en konkret formodning for,
at det materiale, der anmodes om, vil have betydning for
kontrollen.
En virksomhed vil derfor efter anmodning fra Skatteforvalt-
ningen skulle indsende alt relevant og specificeret materiale
i form af opgørelser af målinger af ladestanderens elforbrug
og den adresse, som ladestanderen er tilknyttet. Med angi-
velse af det specifikke aftagenummer vil der endvidere skul-
le fremlægges opgørelser af målinger af det afgiftspligtige
elforbrug fra det aftagenummer, der forsyner ladestanderen
med elektricitet.
Manglende eller utilstrækkelig dokumentation vil medføre,
at virksomheden ikke kan få tilbagebetalt elafgiften efter
den foreslåede § 11 g, stk. 3.
Forslaget om, at disse oplysninger skal opbevares i 5 år efter
regnskabsårets afslutning, svarer til det, der følger af § 12
i lov om bogføring. Det følger heraf, at virksomheder på
betryggende vis skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år fra
udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvalt-
ningen vil have adgang til at foretage effektive kontroller.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, fremgår afgiftssat-
serne for afgiftspligtige energiprodukter. Afgiftssatserne er
fastlagt på grundlag af energiprodukternes udledning ved
afbrænding og er balanceret omkring en afgiftssats pr. ton
CO2 for varerne ved dagtemperatur.
Det fremgår af § 2, stk. 3, 1. pkt., at af en blanding af de i
stk. 1 nævnte produkter eller disse produkter og andre varer
svares der afgift af hele blandingen efter satsen på det pro-
dukt, der har den højeste afgiftssats efter denne lov, såfremt
blandingen er anvendelig til fyringsformål eller som driv-
middel i motorkøretøjer. Det fremgår af CO2-afgiftslovens
§ 2, stk. 3, 2. pkt., at der ikke skal svares afgift af andelen af
biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 3, at bortset fra
varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 16, er biobrændstoffer, der
anvendes som motorbrændstof, fritaget for afgift. Biobrænd-
stoffer er flydende eller gasformige brændstoffer fremstillet
på grundlag af biomasse.
Biobrændstoffer, der anvendes til andre formål end som mo-
torbrændstof, er derimod ikke fritaget for afgift.
Det foreslås at nyaffatte CO2-afgiftslovens § 7, stk. 3,
hvorefter biobrændstoffer, som er flydende eller gasformige
brændstoffer fremstillet på grundlag af biomasse, er fritaget
for afgift, bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 16.
Den foreslåede ændring vil medføre, at biobrændstoffer fri-
tages for CO2-afgift, uden at anvendelsen af biobrændstoffet
har betydning for afgiftsfritagelsen. Biobrændstoffer, der an-
vendes som motorbrændstof i ren form, vil således fortsat
være afgiftsfritaget, men fritagelsen vil også gælde for alle
øvrige anvendelser af f.eks. rene biobrændstoffer, der anven-
des til rumvarme eller proces.
Forslaget vil betyde, at rene biobrændstoffer vil blive af-
giftsfritaget for CO2-afgift, bortset fra varer nævnt i § 2,
stk. 1, nr. 16, uanset om det vil blive anvendt som f.eks.
motorbrændstof eller til rumvarme eller procesformål. Det
vil sige at biogas, der er omfattet af metanafgiften, fortsat
ikke fritages for afgift. Der vil af blandinger, hvori der
indgår biobrændstoffer, fortsat skulle svares afgift af hele
blandingen efter satsen på det produkt, der har den højeste
afgiftssats, medmindre der er tale om motorbrændstoffer, jf.
§ 2, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, i registreringsafgiftslo-
ven, at køretøjer, som omhandlet i lovens § 5 a, stk. 1, der
af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner, eventuelt
med reduceret sædetal, anvendes til befordring af beboere
eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter
på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller
psykiske færdigheder, er fritaget for registreringsafgift. Kø-
retøjerne kan ud over kørsel som nævnt i 1. pkt. benyttes
til andre formål, der er i institutionens interesse. Køretøjerne
kan have flere institutioner som brugere.
Der kan opnås afgiftsfritagelse for busser, som anvendes til
befordring af institutionernes beboere, uanset om beboerne
kan betragtes som ældre. Hvis der er tale om befordring af
hjemmeboende, er det derimod et krav for afgiftsfritagelsen,
at de pågældende er ældre.
Det foreslås i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, li-
tra a, 1. pkt., at »hjemmeboende ældre« ændres til »andre«.
Den foreslåede ændring indebærer, at det ikke er en betin-
gelse for afgiftsfritagelsen af institutioners busser efter regi-
streringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, at hjemme-
boende, som befordres til aktiviteter på institutionen, kan
betragtes som ældre.
Efter den gældende bestemmelse kan der opnås afgiftsfri-
tagelse for busser, som anvendes til befordring af instituti-
onernes beboere, uanset om beboerne kan betragtes som
ældre, mens det for hjemmeboende er et krav, at de er ældre.
31
Ændringen af bestemmelsen foreslås, idet forskelsbehand-
lingen af ældre og ikke-ældre hjemmeboende forekommer
uhensigtsmæssig og ubegrundet.
Forskelsbehandlingen betyder reelt, at en institution ud fra
et økonomisk synspunkt vil have være sværere ved at lade
en gruppe af sine visiterede borgere deltage i institutionens
aktiviteter, hvis disse aktiviteter kræver transport med bus,
fordi bussen ikke vil kunne registreres afgiftsfrit.
Herudover kan det naturligvis give anledning til tvivl i for-
hold til, hvornår en beboer er ”ældre”, idet dette begreb ikke
er defineret nærmere.
Derfor foreslås det at ændre reglerne, så institutioner som
nævnt i bestemmelsen afgiftsfrit kan købe en institutionsbus
med henblik på befordring af hjemmeboende, som er visi-
teret til aktiviteter på de nævnte institutioner, uanset hvor
gamle de hjemmeboende er. Afgiftsfrie institutionsbusser
kan således anvendes til befordring af alle hjemmeboende
borgere, så længe de pågældende er visiteret til aktiviteter på
institutionen.
Med den foreslåede ændring, hvor ”hjemmeboende ældre”
ændres til ”andre”, vil det ikke længere være et krav, at de
pågældende borgere, som er visiteret til aktiviteter, skal kun-
ne betegnes som hjemmeboende eller ældre, for at busserne
kan registreres afgiftsfrit.
Det vil fortsat være en betingelse for afgiftsfritagelse, at de
pågældende, som befordres, er visiteret til aktiviteter på in-
stitutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske
færdigheder.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiftsfrie instituti-
onsbusser ikke alene kan anvendes til at befordre institutio-
nens beboere og ældre hjemmeboende, men alle borgere, der
er visiterede til aktiviteter på institutionen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 7, stk. 1, at
personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om
social service eller barnets lov kan opnå støtte til erhvervelse
af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er
bilen dieseldreven, betales afgift efter de i § 3, stk. 1, under
B eller § 3 c, stk. 1, under A fastsatte satser for udlignings-
afgift.
Det er efter bestemmelsen i § 7, stk. 1, en betingelse for
afgiftsfritagelsen, at der er tale om en benzindreven bil. Er
der tale om en dieseldreven bil, betales der udligningsafgift.
Det foreslås at ændre brændstofforbrugsafgiftslovens § 7,
stk. 1, 1. pkt., så »hvis bilen er benzindreven« udgår.
Den foreslåede ændring vil betyde, at der fremover også vil
kunne opnås afgiftsfritagelse efter brændstofforbrugsafgifts-
loven, når den bil, som der er opnået støtte til erhvervelse
af efter servicelovens § 114 eller efter barnets lov, er et
nul-emissionskøretøj.
Afgiftsfritagelsen angår såvel grøn ejerafgift efter brænd-
stofforbrugsafgiftslovens § 3 og CO2-ejerafgift efter lovens
§ 3 c.
Ændringen foreslås med henblik på, at der ikke skabes inci-
tament til at købe en fossildreven bil frem for en elbil i de
nævnte situationer.
Det bemærkes, at hvis bilen er dieseldreven, vil der stadig
skulle betales udligningsafgift i henhold til de satser, som
fremgår af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, under
B eller § 3 c, stk. 1, under A.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 7, stk. 1, at
personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om
social service eller barnets lov kan opnå støtte til erhvervelse
af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er
bilen dieseldreven, betales afgift efter de i § 3, stk. 1, under
B eller § 3 c, stk. 1, under A fastsatte satser for udlignings-
afgift.
Efter bestemmelsens andet punktum betales der således ud-
ligningsafgift for dieselbiler efter de satser, som fremgår
under lovens § 3, stk. 1, B eller § 3 c, stk. 1, A.
Som konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det,
at der i brændstofforbrugsafgiftslovens § 7, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »betales« »dog«.
Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at afgiftsfrita-
gelsen efter bestemmelsens 1. pkt. omfatter alle biler, dog
således at der for dieseldrevne biler fortsat betales afgift
efter de i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, under
B eller § 3 c, stk. 1, under A fastsatte satser for udlignings-
afgift.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Det følger af § 17, stk. 2, i lov om registrering af køretøjer,
at skatteministeren kan fastsætte regler om terminaladgang
til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køre-
tøjs ejer eller bruger for offentlige myndigheder og for en
række virksomhedstyper. Efter § 17, stk. 2, nr. 1, kan der
fastsættes regler om terminaladgang for forsikringsvirksom-
heder, der forsikrer køretøjer.
32
Skatteministeren kan fastsætte, at de forskellige virksom-
hedstyper m.v., som er omfattet af § 17, stk. 2, nr. 1-10, og
som dermed har terminaladgang, har adgang til oplysninger
i registeret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger.
Organisationer, som takserer skader på motorkøretøjer på
vegne af forsikringsvirksomheder, har efter de gældende
regler ikke terminaladgang til Køretøjsregistret.
Det foreslås i § 17, stk. 2, nr. 1, i lov om registrering af
køretøjer, at efter »køretøjer« indsættes », og organisationer,
der på vegne af forsikringsvirksomheder foretager opgørelse
af motorkøretøjsskader«.
Efter den foreslåede ændring får organisationer, som på veg-
ne af forsikringsselskaber takserer skader på motorkøretøjer,
terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregistret. Som ek-
sempel på en sådan organisation kan nævnes Taksatorringen.
Med forslaget foreslås det at skabe en hjemmel i § 17, stk.
2, til, at skatteministeren kan fastsætte regler om terminalad-
gang for organisationer, der på vegne af forsikringsvirksom-
heder foretager opgørelse af motorkøretøjsskader, til oplys-
ninger i Køretøjsregistret om identiteten af et køretøjs ejer
eller bruger.
Skatteforvaltningen vil på baggrund af disse regler også
kunne indgå aftaler om terminaladgang til Køretøjsregisteret
(tilslutningsaftaler) med taksatororganisationer vedrørende
oplysninger om ejer- og brugerforhold.
Det afgørende for, om en taksatororganisation kan opnå ter-
minaladgang efter bestemmelsen, er, at organisationen ved
anvendelse af egne taksatorer varetager opgaven med takse-
ring af skader på motorkøretøjer for forsikringsvirksomhe-
der, og at organisationen ikke videregiver de oplysninger,
som indhentes fra Køretøjsregistret, til nogen udenfor orga-
nisationen, som ikke selv har terminaladgang til de pågæl-
dende oplysninger.
Ændringen foreslås, idet flere forsikringsvirksomheder be-
nytter sig af at få en fælles taksatororganisation til at opgø-
re og taksere skader på motorkøretøjer, som er forsikret i
virksomheden. Taksatororganisationen vil have forsikrings-
virksomheder som medlemmer og vil have egne taksatorer
ansat, og forsikringsvirksomhederne har på den måde gen-
nem deres medlemskab af organisationen mulighed for at
deles om taksatorerne, som er ansat i organisationen.
For mindre forsikringsvirksomheder kan det være økono-
misk fordelagtigt at benytte sig af ekstern bistand til opgø-
relse og taksering af skader på køretøjer, og for nogle kan
det endog være nødvendigt for at virksomheden har mulig-
hed for at konkurrere med større forsikringsvirksomheder
på markedet. Taksatororganisationer kan derved give mindre
forsikringsvirksomheder mulighed for at udbyde forsikrin-
ger af motorkøretøjer i en større del af landet og bidrager til
at øge konkurrencen og udbuddet på området.
Hjemlen omfatter både udlevering af oplysninger om fysi-
ske og juridiske personer. Det bemærkes, at oplysningerne
i Køretøjsregistret er omfattet af den særlige tavshedspligt i
skatteforvaltningslovens § 17.
Udlevering vil for så vidt angår oplysninger om privatper-
soner ske inden for rammerne af databeskyttelsesloven og
databeskyttelsesforordningen.
Ligesom for de øvrige virksomheder m.v. omfattet af § 17,
stk. 2, kan skatteministeren fastsætte, hvilke bestemte oplys-
ninger taksatororganisationer vil have adgang til.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 17, stk. 2, i lov om registrering af køretøjer,
at skatteministeren kan fastsætte regler om terminaladgang
til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køre-
tøjs ejer eller bruger for offentlige myndigheder og for en
række virksomhedstyper.
Efter § 17, stk. 2, nr. 10, kan der fastsættes regler om termi-
naladgang for øvrige virksomheder, som i varigt og ikke
uvæsentligt omfang har behov for sådanne oplysninger for
at kunne udføre deres hverv.
Det foreslås i § 17, stk. 2, nr. 10, i lov om registrering af
køretøjer, at efter »virksomheder« indsættes »m.v.«.
Med forslaget skabes der hjemmel til, at skatteministeren
efter § 17, stk. 2, nr. 10, i lov om registrering af køretø-
jer, kan fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger
i Køretøjsregistret for også andre juridiske personer end
virksomheder, som i varigt og ikke uvæsentligt omfang har
behov for sådanne oplysninger for at kunne udføre deres
hverv.
Bestemmelsen vil herefter omfatte alle typer juridiske per-
soner, idet det afgørende vil være, at den juridiske person
har et varigt og ikke uvæsentligt behov for oplysningerne
for at kunne udføre sit hverv. De juridiske personer kan
f.eks. være foreninger eller organisationer.
Forslaget ændrer ikke ved, at terminaladgangen for de juri-
diske personer vil angå oplysninger i Køretøjsregistret om
identiteten af et køretøjs ejer eller bruger.
Udlevering vil for så vidt angår oplysninger om privatper-
soner ske inden for rammerne af databeskyttelsesloven og
databeskyttelsesforordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Det fremgår af emballageafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt.,
at emballager, der er omfattet af det obligatoriske pant- og
33
retursystem, jf. bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om
pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikke-
varer, er fritaget for afgift. Det fremgår af emballageafgifts-
lovens § 1, stk. 2, 3. pkt., at fritagelsen ikke gælder for
emballager, der har fået dispensation fra at være omfattet af
pant- og retursystemet.
Bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og
indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer regulerer
pant- og retursystemet. Pant- og retursystemet omfatter en-
gangsemballager og genpåfyldelige emballager til bl.a. øl,
mineralvand og blandinger af ikkealkoholdige drikkevarer
med spiritus, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, i bekendtgørelse nr.
540 af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af
emballager til visse drikkevarer.
Bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant på og
indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer er dog
ophævet den 1. juli 2019, jf. § 107, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 357 af 29. marts 2019 om pant på og indsamling m.v.
af emballager til visse drikkevarer. Den gældende bekendt-
gørelse er nr. 606 af 23. maj 2025 om pant på og indsamling
m.v. af emballager til visse drikkevarer, som trådte i kraft
den 1. juli 2025, jf. bekendtgørelsens § 117, stk. 1.
Det foreslås, at i emballageafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017 om pant
på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer«
til »regler om pant på og indsamling m.v. af emballager til
visse drikkevarer udstedt i medfør af § 9, stk. 1-3, i lov om
miljøbeskyttelse«.
Det vil medføre, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 540
af 22. maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af embal-
lager til visse drikkevarer ændres til en henvisning til de
bemyndigelsesbestemmelser i § 9, stk. 1-3, i lov om miljø-
beskyttelse, som bekendtgørelsen om pant på og indsamling
m.v. af emballager til visse drikkevarer er udstedt i medfør
af.
Forslaget vil sikre, at der i emballageafgiftslovens § 1, stk.
2, 1. pkt., henvises til den til enhver tid gældende bekendt-
gørelse om pant på og indsamling m.v. af emballager til
visse drikkevarer, der følger af miljølovgivningen.
Skatteforvaltningen har administreret efter den til enhver
tid gældende bekendtgørelse, og der er derfor ikke tilsigtet
ændringer i den gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af emballageafgiftslovens § 2, at beholdere, der
er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1,
eller er påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1, er omfattet af
afgiften i henholdsvis § 2, stk. 2, 4 eller 6. Afgiftssatsen
afhænger af materialet, varegruppen efter § 1 og af rumind-
holdet.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.6.1 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
Det foreslås, at der i emballageafgiftslovens § 2, stk. 2, 4 og
6, efter »udgør for beholdere« indsættes », jf. dog stk. 7,«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med dette
lovforslags § 6, nr. 3, hvor det foreslås at indsætte et nyt
stk. 7, hvorefter afgiften udgør 0 kr. pr. beholder i perioden
fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december
2027.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af emballageafgiftslovens § 2, at beholdere, der
er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1,
eller er påfyldt varer omfattet af § 1, stk. 1, er omfattet af
afgiften i henholdsvis § 2, stk. 2, 4 eller 6. Afgiftssatsen
afhænger af materialet, varegruppen efter § 1 og af rumind-
holdet.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.6.1 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke som emballageafgifts-
lovens § 2, stk. 7.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at fra og med den 1. januar 2026
til og med 31. december 2027 udgør afgiften i medfør af § 2,
stk. 2, 4 og 6, dog 0 kr. pr. stk.
Det foreslåede vil medføre, at den volumenbaserede embal-
lageafgift, der fremgår af emballageafgiftslovens § 2, ned-
sættes til 0 kr. pr. beholder fra og med den 1. januar 2026
til og med den 31. december 2027. Den volumenbaserede
afgift varierer i dag efter materiale, varegruppe og rumind-
hold og udgør mellem 0,06 kr. pr. beholder og 1,78 kr. pr.
beholder.
Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at for denne periode skal de
virksomheder, der er pligtige til at angive afgiften af varer
nævnt i § 2, ikke foretage angivelse af denne afgift, og § 9
finder ikke anvendelse med hensyn til de varer, som denne
afgift vedrører.
Da afgiften foreslås nedsat til 0 kr. i 2026 og 2027, vil der
ikke være nogen afgift at angive over for Skatteforvaltnin-
gen, og det ville derfor ikke være nødvendigt for virksom-
hederne at skulle indgive en såkaldt 0-angivelse for denne
periode. Derfor foreslås det, at det udtrykkeligt fastslås, at
der ikke skal indgives angivelser for afregningsperioderne
for de 2 år. Afregningsperioden er kalendermåneden, jf. op-
krævningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslåede vil medføre, at der ikke skal foretages angi-
velse af den volumenbaserede emballageafgift for perioden
fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december
34
2027 som anført i bl.a. emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 3
og 4, og § 10, og opkrævningslovens § 2, stk. 1, 3. pkt.
Det foreslåede vil også medføre, at emballageafgiftslovens
§ 9 om regnskab ikke finder anvendelse for de virksomhe-
der, for hvilke afgiften udgør 0 kr. pr. beholder i perioden
fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december
2027. Dette gælder for afregningsperioderne i 2026 og 2027.
Det foreslåede indebærer, at nedsættelsen til 0 kr. kun finder
anvendelse for varer, hvor afgiftspligten indtræder i perio-
den fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31.
december 2027. Afgiftspligten indtræder ved udlevering af
varer. Varer, der fremstilles i perioden, men først udleveres
efter den 31. december 2027, omfattes derfor ikke af den
foreslåede nedsættelse.
Hvis en virksomhed, der er omfattet af § 2 om den afgift,
der foreslås at skulle være 0 kr. i 2026 og 2027, eksempelvis
i december 2027 fremstiller afgiftspligtige varer eller mod-
tager uberigtigede varer, der er omfattet af § 2, og som f.eks.
først udleveres i 2028, hvormed afgiftspligten indtræder,
skal virksomheden dog føre regnskab efter § 9 med hensyn
til disse varer. Det skyldes, at den relevante afregningsperio-
de, hvor afgiftspligten indtræder, i så fald ligger i 2028.
Det foreslås i stk. 7, 3. pkt., at virksomheden dog skal op-
gøre en eventuel lagerbeholdning af disse varer pr. den 1.
januar 2028.
Det foreslåede vil medføre, at virksomheder, for hvilke af-
giften udgør 0 kr. pr. beholder i perioden fra og med den
1. januar 2026 til og med den 31. december 2027, skal
opgøre en eventuel lagerbeholdning af varerne den 1. januar
2028. Det foreslåede vil sikre, at Skatteforvaltningen bl.a.
kan kontrollere, om afgiftsfritagelsen har været berettiget.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Det fremgår af kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, 1.
pkt., at der i visse tilfælde er pligt til at foretage måling
af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbræn-
ding. Ifølge § 1, stk. 2, 2. pkt., skal NO2-ækvivalenterne
opgøres som den registrerede mængde i overensstemmelse
med de målinger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-4.
Det fremgår af kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, nr.
2, at der er målepligt for energianlæg med en samlet ind-
fyret nominel termisk indfyret effekt på 100 MW eller der-
over, hvor der er krav om AMS-måling af udledning af
NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 25. september
2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner
fra store fyringsanlæg. Det følger endvidere af bestemmel-
sen, at målingen af udledning af NO2-ækvivalenter til luften
ved forbrænding dog kan ske ved hjælp af en anden metode,
der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen af den
udledte mængde af NOx, regnet som NO2-ækvivalenter bli-
ver som ved AMS-målingen.
Det fremgår af bilag 6, afsnit A, punkt 1, i bekendtgørelse
nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luft-
forurenende emissioner fra store fyringsanlæg, at koncentra-
tionerne af bl.a. NOx fra fyringsanlæg med en nominel ter-
misk effekt på 100 MW eller derover måles med kontinuer-
ligt målende udstyr. Det fremgår endvidere af samme punkt,
at hvor der ikke stilles krav om kontinuerlig måling, skal der
kræves stikprøvemålinger mindst hver sjette måned. Som et
alternativ kan der anvendes egnede bestemmelsesmetoder,
som skal godkendes af godkendelsesmyndigheden, til at
vurdere mængden af bl.a. NOx, der i emissionen.
Bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begræns-
ning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsan-
læg er dog ophævet den 7. januar 2013, jf. § 19, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1453 af 20. december 2012 om begræns-
ning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsan-
læg. Den gældende bekendtgørelse er nr. 1940 af 4. oktober
2021 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner
fra store fyringsanlæg, som trådte i kraft den 1. november
2021, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 1.
Det foreslås, at i kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2,
nr. 2, 1. pkt., ændres »Miljøministeriets bekendtgørelse nr.
808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftfor-
urenende emissioner fra store fyringsanlæg« til »regler om
begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store
fyringsanlæg udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, og
§ 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse«.
Det vil medføre, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 808
af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforure-
nende emissioner fra store fyringsanlæg ændres til en hen-
visning til de bemyndigelsesbestemmelser i § 7, stk. 1, nr.
1 og 2, og § 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, som
bekendtgørelsen om begrænsning af visse luftforurenende
emissioner fra store fyringsanlæg er udstedt i medfør af.
Forslaget vil sikre, at der i kvælstofoxiderafgiftslovens § 1,
stk. 2, nr. 2, henvises til den til enhver tid gældende be-
kendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emis-
sioner fra store fyringsanlæg, der følger af miljølovgivnin-
gen.
Skatteforvaltningen har administreret efter den til enhver
tid gældende bekendtgørelse, og der er derfor ikke tilsigtet
ændringer i den gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3,
at der er målepligt for affaldsforbrændingsanlæg, hvor der
35
er krav om AMS-måling af udledning af NO2-ækvivalenter
til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der
forbrænder affald. Det følger endvidere af bestemmelsen, at
målingen af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved
forbrænding dog kan ske ved hjælp af en anden metode, der
giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen bliver som
ved AMS-målingen.
Det fremgår af § 19, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 162 af
11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald, at affalds-
forbrændingsanlæg skal være forsynet med måleudstyr, der
overvåger de i bekendtgørelsens bilag 4 nævnte relevante
parametre, driftsbetingelser og massekoncentrationer. Det
fremgår af bekendtgørelsens bilag 4, at der skal foretages
emissionsmålinger i form af AMS-kontrol af bl.a. NOx.
Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der for-
brænder affald, er dog ophævet den 2. januar 2012, jf. § 24,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1356 af 21. december 2011 om
anlæg, der forbrænder affald. Den gældende bekendtgørelse
er nr. 1271 af 21. november 2017 om anlæg, der forbrænder
affald, som trådte i kraft den 1. januar 2018, jf. bekendtgø-
relsens § 47, stk. 1.
Det foreslås, at i kvælstofoxiderafgiftslovens § 1, stk. 2, nr.
3, 1. pkt., ændres »Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162
af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald« til »reg-
ler om anlæg, der forbrænder affald udstedt i medfør af § 7,
stk. 1, nr. 1-3, og § 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse«.
Det vil medføre, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 162
af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald ændres til
en henvisning til de bemyndigelsesbestemmelser i § 7, stk.
1, nr. 1-3, og § 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, som
bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald, er udstedt
i medfør af.
Forslaget vil sikre, at der i kvælstofoxiderafgiftslovens § 1,
stk. 2, nr. 3, henvises til den til enhver tid gældende be-
kendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, der følger af
miljølovgivningen.
Skatteforvaltningen har administreret efter den til enhver
tid gældende bekendtgørelse, og der er derfor ikke tilsigtet
ændringer i den gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af kvælstofoxiderafgiftslovens § 7, stk. 2, at
i den afgiftspligtige mængde opgjort efter lovens § 6 fra-
drages 0,14 pct. af den mængde afgiftspligtig benzin, der
udleveres fra den autoriserede oplagshaver, hvis den afgifts-
pligtige benzin ved udleveringen gennemløber et dampretur-
system, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1454 af
7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved
oplagring og distribution af benzin.
Det fremgår ligeledes af §§ 3-6 i bekendtgørelse nr. 1454
af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe
ved oplagring og distribution af benzin, at oplagringsanlæg
på terminaler, udstyr til påfyldning og tømning af mobile be-
holdere på terminaler, mobile beholdere samt påfyldnings-
og oplagringsanlæg på servicestationer skal konstrueres og
benyttes i overensstemmelse med de tekniske forskrifter i
bekendtgørelsens bilag 2-5.
Det foreslås, at i kvælstofoxiderafgiftslovens § 7, stk. 2, æn-
dres »bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om be-
grænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution
af benzin« til »regler om begrænsning af udslip af dampe
ved oplagring og distribution af benzin udstedt i medfør af
§ 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1, og § 14, stk. 2, i lov om
miljøbeskyttelse«.
Det vil medføre, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 1454
af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe
ved oplagring og distribution af benzin ændres til en henvis-
ning til de bemyndigelsesbestemmelser i § 7, stk. 1, nr. 1 og
2, § 7 a, stk. 1, og § 14, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse,
som bekendtgørelsen om begrænsning af udslip af dampe
ved oplagring og distribution af benzin er udstedt i medfør
af.
Forslaget vil sikre, at der i kvælstofoxiderafgiftslovens § 7,
stk. 2, henvises til den til enhver tid gældende bekendtgørel-
se om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og
distribution af benzin, der følger af miljølovgivningen.
Skatteforvaltningen har administreret efter den til enhver
tid gældende bekendtgørelse, og der er derfor ikke tilsigtet
ændringer i den gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
Det fremgår af kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 1,
stk. 1, nr. 5, at biomasseaffald, der kan tilføres forbræn-
dingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljø-
ministeriets bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om
biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne
type affald, er fritaget for afgift.
Det fremgår af kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr. 1, jf. § 1,
stk. 1, nr. 6, at biomasseaffald, der kan tilføres forbræn-
dingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljø-
ministeriets bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om
biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne
type af affald, er fritaget for afgift.
Miljøministeriets bekendtgørelse om biomasseaffald nr.
1224 af 4. oktober 2023 indeholder i bilag 1 en liste over
affald omfattet af bekendtgørelsen, som dermed er fritaget
36
for afgift efter kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3,
nr. 1.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1224 af 4.
oktober 2023 om biomasseaffald, at biomasseaffald, der er
omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, kan forbrændes i kraft-
eller varmeproducerende anlæg, der er indrettet til fyring
med fast brændsel, eller afsættes til forbrænding i sådanne
anlæg.
Bilag 1 er en liste over biomasseaffald, der er omfattet af
bekendtgørelsen, og som dermed er fritaget for afgift efter
kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1. Omfattet
af bilag 1, og som dermed er defineret som biomasseaffald,
er f.eks. råtræ, herunder grene, stød, rødder og andet vedma-
teriale (herunder bl.a. vinstokke), bark, skovflis og ubehand-
let savværksflis.
Bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om biomasseaf-
fald er dog ophævet den 1. januar 2025, jf. § 10, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1258 af 27. november 2024 om biomas-
seaffald, der er trådt i kraft den 1. januar 2025.
Det foreslås, at i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og
stk. 3, nr. 1, ændres »Miljøministeriets bekendtgørelse 1224
af 4. oktober 2023« til »regler om biomasseaffald, som er
udstedt i medfør af § 44, stk. 1, og § 46 a, stk. 2, i lov om
miljøbeskyttelse«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningerne i
kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ændres,
så bestemmelserne vil henvise til de relevante bemyndigel-
sesbestemmelser i § 44, stk. 1, og § 46 a, stk. 2, i lov om
miljøbeskyttelse, som bekendtgørelsen om biomasseaffald
er udstedt i medfør af.
Forslaget vil sikre, at der i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr.
1, og stk. 3, nr. 1, henvises til den til enhver tid gældende
bekendtgørelse om biomasseaffald, der følger af miljølov-
givningen.
Skatteforvaltningen har administreret efter den til enhver
tid gældende bekendtgørelse, og der er derfor ikke tilsigtet
ændringer i den gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr. 3, 1. pkt.,
jf. § 1, stk. 1, nr. 6, at fiberfraktioner, der fremkommer efter
afgasning og separering af husdyrgødning, er fritaget for
afgift. Det fremgår af § 7 a, stk. 3, nr. 3, 2. pkt., at for at væ-
re omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret
biogasanlæg i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse
nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til
jordbrugsformål.
Det fremgår af § 6, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr.
1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til
jordbrugsformål, at affald, der skal anvendes til jordbrugs-
formål eller tilføres husdyrgødningsbaserede biogas- eller
forarbejdningsanlæg, skal overholde grænseværdierne i be-
kendtgørelsens bilag 2 og ikke må indeholde væsentlige
mængder af andre miljøskadelige stoffer. Det fremgår af § 6,
stk. 1, 2. pkt., at affaldet skal være prøvetaget og analyseret i
henhold til bekendtgørelsens §§ 7, 8, 15 eller 16.
Bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anven-
delse af affald til jordbrugsformål er dog ophævet den 1.
august 2017, jf. § 34, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 843 af 23.
juni 2017 om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Den
gældende bekendtgørelse er nr. 1001 af 27. juni 2018 om
anvendelse af affald til jordbrugsformål, som trådte i kraft
den 1. august 2018, jf. bekendtgørelsens § 32, stk. 1.
Det foreslås, at i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr. 3, 2.
pkt., ændres »Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af
13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsfor-
mål« til »regler om anvendelse af affald til jordbrugsformål
udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 6-8 og 11, § 16 og § 44,
stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse«.
Det vil medføre, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 1650
af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugs-
formål ændres til en henvisning til de bemyndigelsesbestem-
melser i § 7, stk. 1, nr. 6-8 og 11, § 16 og § 44, stk. 1, i lov
om miljøbeskyttelse, som bekendtgørelsen om anvendelse
affald til jordbrugsformål er udstedt i medfør af.
Forslaget vil sikre, at der i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr.
3, 2. pkt. henvises til den til enhver tid gældende bekendtgø-
relse om anvendelse affald til jordbrugsformål, der følger af
miljølovgivningen.
Skatteforvaltningen har administreret efter den til enhver
tid gældende bekendtgørelse, og der er derfor ikke tilsigtet
ændringer i den gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 9
Til nr. 1
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 6,
at i den afgiftspligtige mængde efter mineralolieafgiftslo-
vens § 7, stk. 1 og 2, fradrages 0,14 pct. af den mængde
afgiftspligtig benzin, der udleveres fra den autoriserede op-
lagshaver, hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen
gennemløber et dampretursystem, som opfylder kravene i
bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om begræns-
ning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af
benzin.
Det fremgår af § 6 i bekendtgørelse nr. 1670 af 14. decem-
ber 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring
og distribution af benzin, at oplagringsanlæg på terminaler,
udstyr til påfyldning og tømning af mobile beholdere på
37
terminaler, mobile beholdere samt påfyldnings- og oplag-
ringsanlæg på servicestationer skal konstrueres og benyttes
i overensstemmelse med de tekniske forskrifter, der fremgår
af bekendtgørelsens bilag 2-5.
Bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om begræns-
ning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af
benzin er dog ophævet den 31. december 2015, jf. § 11,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om be-
grænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution
af benzin. Den gældende bekendtgørelse er bekendtgørelse
nr. 1454 af 7. december 2015, som trådte i kraft den 31.
december 2015, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1.
Det foreslås, at i mineralolieafgiftslovens § 8, stk. 1, nr.
6, ændres »bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006
om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distri-
bution af benzin« til »regler om begrænsning af udslip af
dampe ved oplagring og distribution af benzin udstedt i
medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1, og § 14, stk. 2,
i lov om miljøbeskyttelse«.
Det vil medføre, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 1670
af 14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe
ved oplagring og distribution af benzin ændres til en henvis-
ning til de bemyndigelsesbestemmelser i § 7, stk. 1, nr. 1 og
2, § 7 a, stk. 1, og § 14, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse,
som bekendtgørelsen om begrænsning af udslip af dampe
ved oplagring og distribution af benzin er udstedt i medfør
af.
Forslaget vil sikre, at der i mineralolieafgiftslovens § 8, stk.
1, nr. 6, henvises til den til enhver tid gældende bekendtgø-
relse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og
distribution af benzin, der følger af miljølovgivningen.
Skatteforvaltningen har administreret efter den til enhver
tid gældende bekendtgørelse, og der er derfor ikke tilsigtet
ændringer i den gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. efter de sat-
ser, der fremgår af mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1.
Efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, kan momsre-
gistrerede virksomheder få tilbagebetalt mineralolieafgift,
bortset fra afgiften af benzin, 1) af varer forbrugt i virksom-
heden, 2) af de varer, der er medgået til fremstilling af
varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret
særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden
varmeproducent registreret efter merværdiafgiftsloven, og 3)
af de varer, der er medgået til fremstilling af kulde, der
er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra
en kuldeproducent, der er registreret efter merværdiafgifts-
loven.
Efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, sker tilbagebeta-
lingen i samme omfang, som virksomheden har fradragsret
for indgående moms for varer og varme.
Der ydes dog ingen tilbagebetaling af afgiften for varer, der
anvendes som motorbrændstof, af varer nævnt i § 1, stk. 1,
nr. 17 og 18, til aktiviteter nævnt i momslovens § 37, stk. 7
og 8, eller af varer, der direkte eller indirekte anvendes til
fremstilling af varme eller kulde, herunder rumvarme, kom-
fort køling eller varmt vand, som leveres fra virksomheden.
Der kan dog ske tilbagebetaling af afgiften af varme og
varer, som anvendes til aktiviteter, der fremgår af mineral-
olieafgiftslovens § 11, stk. 3-5.
Tilbagebetalingen reguleres nærmere i mineralolieafgiftslo-
vens § 11, stk. 6-19.
Efter § 11, stk. 16, skal virksomheden til dokumentation
af tilbagebetalingsbeløbet kunne fremlægge fakturaer eller
særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen
af tilbagebetalingsbeløbet, jf. § 12, stk. 4, og § 14, stk. 4, og
for, at varer, for hvilke der er ydet tilbagebetaling efter stk.
2, 1. pkt., ikke er anvendt som motorbrændstof.
Efter mineralolieafgiftslovens § 11 a, 1. pkt., nedsættes til-
bagebetalingen efter § 11 med 4,5 kr. pr. GJ for forbrug, der
ikke er omfattet af CO2-afgiftsloven, eller hvoraf der kan
opnås fuld godtgørelse efter CO2-afgiftslovens § 9 a, stk. 1,
3 og 6, eller § 9 b, jf. dog § 11 d.
Efter § 11 a, 2. pkt., kan godtgørelsesberettigede vælge, at
tilbagebetalingen efter 1. pkt. beregnes som en reduktion af
afgiftsbetalingen med 4,5 kr. pr. GJ delt med afgiftssatsen i
§ 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 4,5.
Det følger af CO2-afgiftslovens § 1, at der svares CO2-afgift
af varer, der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven,
kulafgiftsloven og gasafgiftsloven, dog med en række undta-
gelser.
Omfattet af CO2-afgift er varer, der er afgiftspligtige efter
mineralolieafgiftsloven, bortset fra bioolier m.v. og metanol
omfattet af den nævnte lovs § 1, stk. 1, nr. 19 og 20, hvis
metanolen ikke er af syntetisk oprindelse.
Omfattet af CO2-afgift er varer, der er afgiftspligtige efter
kulafgiftsloven og gasafgiftsloven, bortset fra gas omfattet
af gasafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt., der omfatter gas, der
er fremstillet på basis af biomasse.
Det følger af CO2-afgiftslovens § 1, stk. 2, at der desuden
svares afgift af biogas, der anvendes som motorbrændstof
i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på
over 1.000 kW. Denne afgift kaldes også metanafgiften.
Det fremgår af § 2, stk. 3, 1. pkt., at af en blanding af de i
stk. 1 nævnte produkter eller disse produkter og andre varer
svares der afgift af hele blandingen efter satsen på det pro-
dukt, der har den højeste afgiftssats efter denne lov, såfremt
38
blandingen er anvendelig til fyringsformål eller som driv-
middel i motorkøretøjer. Det fremgår af CO2-afgiftslovens
§ 2, stk. 3, 2. pkt., at der ikke skal svares afgift af andelen af
biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 3, at bortset fra
varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 16, er biobrændstoffer, der
anvendes som motorbrændstof, fritaget for afgift. Biobrænd-
stoffer er flydende eller gasformige brændstoffer fremstillet
på grundlag af biomasse.
I nærværende lovforslags § 2 foreslås det, at afgiftsfritagel-
sen i § 7, stk. 3, også skal gælde biobrændstoffer anvendt til
opvarmning.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11 a, stk. 1, 1. pkt.,
at indsætte efter ”af lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter,” ”der er fritaget for afgift efter § 7, stk. 3, i lov
om kuldioxidafgift af visse energiprodukter”.
Det foreslåede medfører, at tilbagebetalingen af afgift efter
mineralolieafgiftslovens § 11 skal nedsættes med 4,5 kr. pr.
GJ fra den 1. januar 2025 for forbrug, der ikke er omfattet
af afgiftspligten efter CO2-afgiftsloven, der er fritaget for
afgift efter CO2-afgiftslovens § 7, stk. 3, eller, hvoraf der
kan opnås godtgørelse efter CO2-afgiftslovens § 9 a, stk. 1,
3 og 6, og § 9 b, jf. dog § 11 d.
Tilbagebetalingen skal dermed kun nedsættes for virksom-
heders forbrug, hvis energiproduktet, der forbruges, ikke
er omfattet af afgiftspligten efter CO2-afgiftsloven, der er
fritaget for afgift efter CO2-afgiftslovens § 7, stk. 3, eller
hvis CO2-afgiften for forbruget af energiproduktet fuldt ud
tilbagebetales efter CO2-afgiftslovens § 9 a, stk. 1, 3 og 6,
eller § 9 b.
Dette indebærer at tilbagebetalingen også vil skulle nedsæt-
tes ved brug af rene biobrændstoffer fritaget for CO2-afgift
efter § 7, stk. 3. Dermed sikres det, at EU᾽s minimumssat-
ser for energiprodukter overholdes i energiafgiftslovene for
de energiprodukter, der er fritaget for CO2-afgift. Rene bio-
brændstoffer til opvarmning, herunder proces, der som følge
af lovforslagets § 2 vil kunne blive fritaget for CO2-afgift
efter § 7, stk. 3, vil være omfattet af mineralolieafgiftsloven
og derfor foretages ændringen heri.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 10
Til nr. 1
Det fremgår af svovlafgiftslovens § 8, stk. 1, at varer med
et afgiftspligtigt svovlindhold, der leveres fra en registre-
ret virksomhed, eller en virksomhed, der har bevilling til
afgiftsgodtgørelse, jf. § 9, stk. 6, til de i toldlovens § 4 om-
handlede diplomatiske repræsentationer, internationale insti-
tutioner m.v. og de hertil knyttede personer, er fritaget for
afgift.
Det fremgår af svovlafgiftslovens § 9, stk. 7, 1. pkt., at
virksomheder, der ikke er registreret af Skatteforvaltningen,
kan meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer
af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold.
Med § 3, nr. 3, i lov nr. 1220 af 27. december 1996 blev der
i svovlafgiftslovens § 9 efter stk. 4 indsat som nyt stykke:
»Stk. 5. Afgiften godtgøres af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold, der anvendes til færgedrift og til erhvervs-
mæssig sejlads med andre fartøjer end de i § 8, stk. 2, nr. 2,
nævnte, bortset fra lystfartøjer. Varerne kan i særlige tilfælde
leveres uden afgift fra en registreret oplagshaver.«
Stk. 5-8 blev herefter stk. 6-9.
Henvisningen i § 8, stk. 1, blev ved nævnte lovændring
ikke konsekvensændret, idet bestemmelsen fortsat henviser
til § 9, stk. 6, frem for § 9, stk. 7.
Det foreslås, at i § 8, stk. 1, ændres »stk. 6« til »stk. 7«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen i
svovlafgiftslovens § 8, stk. 1, til bestemmelsen om bevil-
ling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold bliver korrekt. Den manglende
konsekvensændring af henvisningen har ikke haft betydning
for administrationen af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af svovlafgiftslovens § 9, stk. 9, 2. pkt., at skat-
teministeren kan fastsætte de nærmere regler for opgørelse
og afregning af afgiften efter stk. 1 og 6.
Det fremgår af § 9, stk. 7, 2. pkt., i lov nr. 421 af 14. juni
1995 om afgift af svovl, at skatteministeren kan fastsætte
de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften
efter stk. 1 og 5. Det fremgår af samme lovs § 9, stk. 5, at
virksomheder, der ikke er registreret, af Skatteforvaltningen
kan meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer
af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold i samme omfang
som nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1-4.
Med § 8, nr. 7, i lov nr. 1102 af 20. december 1995 blev der i
svovlafgiftslovens § 9 efter stk. 3 indsat som nyt stykke:
»Stk. 4. Virksomheder kan vælge at få godtgjort afgift efter
stk. 1 på grundlag af det minimum for svovl, der er bundet i
materialer. Virksomhederne skal anmelde minimumsindhol-
det i de enkelte materialer til de statslige told- og skattemyn-
digheder.«
Stk. 4-8 blev herefter stk. 5-9.
39
Med § 8, nr. 8, i samme lov blev henvisningen i § 9, stk. 7,
der bliver til stk. 8, opdateret til stk. 6.
Med § 3, nr. 3, i lov nr. 1220 af 27. december 1996 blev der
i svovlafgiftslovens § 9 efter stk. 4 indsat som nyt stykke:
»Stk. 5. Afgiften godtgøres af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold, der anvendes til færgedrift og til erhvervs-
mæssig sejlads med andre fartøjer end de i § 8, stk. 2, nr. 2,
nævnte, bortset fra lystfartøjer. Varerne kan i særlige tilfælde
leveres uden afgift fra en registreret oplagshaver.«
Stk. 5-8 blev herefter stk. 6-9.
Henvisningen i § 9, stk. 9, 2. pkt., blev ved nævnte lov-
ændring ikke konsekvensændret, idet bestemmelsen fortsat
henviser til § 9, stk. 6, frem for § 9, stk. 7.
Det foreslås, at i svovlafgiftslovens § 9, stk. 9, 2. pkt., æn-
dres »og 6« til »og 7«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen i
svovlafgiftslovens § 9, stk. 9, 2. pkt., til bestemmelsen om
bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer med et
afgiftspligtigt svovlindhold, vil blive korrekt. Den manglen-
de konsekvensændring af henvisningen har ikke haft betyd-
ning for administrationen af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 11
Til nr. 1
Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov nr. 1353 af 21. decem-
ber 2012, at der ydes tilbagebetaling af afgiften af den af
virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet anvendt
til opladning af batterier til registrerede elbiler. Tilbagebe-
talingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herun-
der hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og
risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på
batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i over-
ensstemmelse med de øvrige bestemmelser i lov om afgift af
elektricitet §§ 11, 11 a og 11 c.
Det fremgår af § 21, stk. 2, i lov nr. 1353 af 21. december
2012, at tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i lov om
afgift af elektricitet § 11, stk. 5, om fradragsret i samme
omfang, som virksomheden har fradragsret for merværdiaf-
gift for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilba-
gebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning frem-
lægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i
ladestandere, herunder hurtigladere, og på batteriskiftestati-
oner. Der ydes tilbagebetaling med virkning fra og med den
27. april 2010 og til og med den 31. december 2030.
Det fremgår af § 21, stk. 3, som affattet ved § 10 i lov nr.
1558 af 13. december 2016 og ændret ved § 18 i lov nr.
1797 af 28. december 2023, at virksomheder, der benytter
sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1, skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis
det samlede beløb overstiger 100.000 euro i et kalender-
år. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter
den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det
år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i
Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebe-
talingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
Det fremgår af § 21, stk. 4, som affattet ved § 10 i lov
nr. 1558 af 13. december 2016 og ændret ved § 8 i lov
nr. 331 af 30. marts 2019, at skatteministeren fastsætter nær-
mere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysnin-
ger indberettet efter stk. 3 og oplysninger om virksomhe-
dens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato
for tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere
regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling
efter stk. 1, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende
betingelser for at modtage statsstøtte.
Det foreslås, at § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012
ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforsla-
gets § 1 foreslås at flytte reglerne i § 21 i lov nr. 1353
af 21. december 2012 til elafgiftsloven, samtidigt med at
ordningen udvides. Ophævelsen vil dermed ikke have ind-
holdsmæssig betydning.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 5, at indholdet af § 21,
stk. 1 og 2, i lov nr. 1353 af 21. december 2012 indsættes i
en ny § 11 g i elafgiftsloven, og det foreslås i lovforslagets
§ 1, nr. 2, at § 21, stk. 3 og 4, i lov nr. 1353 af 21. december
2012, videreføres i elafgiftslovens § 11, stk. 11 og 12.
Det bemærkes endeligt, at § 21 med senere ændringer fortsat
vil gælde for tilbagebetalinger til og med den 31. december
2025, jf. lovforslaget § 16, stk. 4, hvortil der henvises.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 12
Til nr. 1
Med lov nr. 138 af 25. februar 2020 skete en omlægning
af beskatningen af overskudsvarme. Lovens § 3, nr. 2, og
§ 4, nr. 4, indeholder en overgangsordning for eksisterende
leverancer af overskudsvarme i kulafgiftsloven og mineral-
olieafgiftsloven.
Med § 3, nr. 2, i lov nr. 138 af 25. februar 2020 blev der i
kulafgiftslovens § 8, stk. 12, indsat 2.-9. pkt.
Med § 4, nr. 4, i lov nr. 138 af 25. februar 2020 blev der
i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 13, tilsvarende indsat
2.-9. pkt.
Med de nye punktummer indførtes en overgangsordning,
som gav virksomheder, der afsætter varme fra overskudsvar-
meanlæg, der ikke er afgiftsfritagne for overskudsvarmeaf-
40
gift, mulighed for at anvende en fast beregningsmetode for
afgiftsgodtgørelse. Med overgangsordningen kan nedsættel-
sen af tilbagebetalingen efter kulafgiftslovens § 8, stk. 8,
henholdsvis mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, hvorefter
godtgørelse for energiafgifter nedsættes ved nyttiggørelse
af varme, f.eks. til fjernvarme, fastsættes som svarende til
den nedsættelse pr. GJ varme, som gennemsnitligt fandt an-
vendelse for virksomhedens leverancer af overskudsvarme
fra det pågældende anlæg i perioden fra den 1. januar 2019
til den 31. december 2019. Hvis der ikke er foretaget leve-
rancer i denne periode, kan anvendes den gennemsnitlige
nedsættelse pr. GJ varme for et andet tidsrum i perioden fra
den 1. januar 2020 til den 31. december 2020. Ordningen
kan anvendes frem til og med den 31. december 2034.
Det fremgår af § 5 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, at skat-
teministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden,
og at skatteministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
Begrundelsen for, at skatteministeren bemyndiges til at sæt-
te lovens dele i kraft på forskellige tidspunkter, er, at der
var fandtes behov for at gennemføre en dialog med Europa-
Kommissionen om omlægningen af overskudsvarmeafgiften
i henhold til EU’s statsstøtteregler, jf. Folketingstidende
2019-20, tillæg A, L 82 som fremsat, side 431. Dialogen
med Europa-Kommissionen kunne således nødvendiggøre
en ændring af omlægningen, inden dette delelement kunne
træde i kraft.
Det foreslås, at § 3, nr. 2, og § 4, nr. 4, i lov nr. 138 af 25.
februar 2020 ophæves.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne om
en overgangsordning for eksisterende leverancer af over-
skudsvarme i kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven ik-
ke vil kunne sættes i kraft af skatteministeren.
Forslaget har til formål at sikre, at bestemmelserne ikke kan
sættes i kraft og vil sikre overensstemmelse med EU-retten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.10 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 13
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024, at
»anvendelse, og« i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 3, 2.
pkt., ændres til »anvendelse,«.
Ændringen havde baggrund i § 1, nr. 7, i lov nr. 683 af
11. juni 2024, hvor det blev foreslået at indsætte nye numre
efter nr. 3 i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1. De nye numre
omhandler CO2-afgiftsfritagelser for kvoteomfattet luftfart
og søfart.
Det fremgår af § 9, stk. 4, i lov nr. 683 af 11. juni 2024,
at § 1, nr. 2, 3, 6, 7 og 10, sættes i kraft af skatteministe-
ren. Det følger af bemærkningerne til § 9, stk. 4, i lov
nr. 683 af 11. juni 2024, at CO2-afgiftsfritagelserne for
kvoteomfattet luftfart og søfart skal godkendes af Rådet
efter energibeskatningsdirektivets artikel 19, og at det derfor
foreslås, at skatteministeren kan fastsætte ikrafttræden for
disse bestemmelser, hvilket forudsættes at ville ske, når en
godkendelse foreligger, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg
A, L 183 som fremsat, side 88. § 1, nr. 6, er ikke sat i kraft
endnu.
Det blev ved § 10, nr. 5, i lov nr. 1489 af 10. december 2024
i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 3, foreslået en tilsvarende
ændring, som der blev foreslået i § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af
11. juni 2024.
Det fremgår af § 10, nr. 5, at efter § 22, stk. 3, i lov nr. 1489
af 10. december 2024 skal bestemmelsen sættes i kraft af
skatteministeren. § 10, nr. 5, i lov nr. 1489 af 10. december
2024 blev sat i kraft den 2. maj 2025 med virkning fra og
med den 1. januar 2025.
Den ændring, der blev foreslået i § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af
11. juni 2024, er altså allerede trådt i kraft ved § 10, nr. 5, i
lov nr. 1489 af 10. december 2024.
Det foreslås, at § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024
ophæves.
Forslaget vil af ordensmæssige grunde sikre klarhed i lov-
givningen, da ændringen vurderes overflødig.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ændringen ikke
vil kunne sættes i kraft af skatteministeren. Der er ikke
tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand med den fore-
slåede ændring.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Med § 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024, ændres i
CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Skatteministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bl.a. § 1, nr. 6, jf.
§ 9, stk. 4. Ændringen er ikke sat i kraft endnu.
Med lovforslagets § 13, nr. 1, foreslås det at ophæve § 1, nr.
6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024.
Det foreslås, at i § 9, stk. 4, udgår », 6«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af dette lovforslags § 13, nr. 1. Det foreslåede medfører, at
§ 1, nr. 6, i lov nr. 683 af 11. juni 2024 ikke kan sættes i
kraft af skatteministeren.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 14
41
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, nr. 1, i lov nr. 277 af 19. marts 2013,
at i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 1, ændres
»eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direk-
tiv 79/117/EØF og 91/414/EØF« til », efter regler udstedt
i medfør af kapitel 7 i lov om kemikalier, efter Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af
21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelses-
midler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF
og 91/414/EØF eller efter Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgæn-
geliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige
produkter«.
Ændringen indebærer, at Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgænge-
liggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige pro-
dukter (biocidforodningen) skal tilføjes til det afgiftspligtige
område i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 1.
Det fremgår af § 2, nr. 3, i lov nr. 277 af 19. marts 2013,
at i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 7, stk. 1, ændres
»eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direk-
tiv 79/117/EØF og 91/414/EØF« til », efter regler udstedt
i medfør af kapitel 7 i lov om kemikalier, efter Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af
21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelses-
midler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF
og 91/414/EØF eller efter Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgæn-
geliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige
produkter«.
Ændringen indebærer, at Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgænge-
liggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige pro-
dukter (biocidforodningen) skal tilføjes til det afgiftspligtige
område i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 7, stk. 1.
Det fremgår af § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013, at § 1, nr.
6, 7 og 21, i lov nr. 594 af 18. juni 2012 ophæves. Ved § 1,
nr. 6, i lov nr. 594 af 18. juni 2012 nyaffattes overskriften
til kapitel 2 i bekæmpelsesmiddelafgiftsloven. Ved § 1, nr.
7, nyaffattes § 7 i bekæmpelsesmiddelafgiftsloven. Ved § 1,
nr. 21, indsættes et nyt stk. 10 i bekæmpelsesmiddelafgifts-
lovens § 27.
Det fremgår af § 4, stk. 2, 1. pkt., at skatteministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens §§ 2 og 3. Det
fremgår af § 4, stk. 2, 2. pkt., at skatteministeren kan be-
stemme, at dele af §§ 2 og 3 træder i kraft på forskellige
tidspunkter. § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 277 af 19. marts
2013 er ikke sat i kraft af skatteministeren.
Det følger af bemærkningerne til § 4, stk. 2, i lov nr. 277 af
19. marts 2013, at det er hensigten, at hvis lov nr. 594 af 18.
juni 2012 om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmid-
ler er trådt i kraft inden den 1. september 2013, vil § 2, nr. 1
og 3, og § 3 ikke blive sat i kraft og vil blive ophævet ved en
senere lovændring, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A,
L 97 som fremsat, side 30.
Lov nr. 594 af 18. juni 2012 trådte i kraft den 1. juli 2013 i
medfør af § 1 i bekendtgørelse nr. 499 af 17. maj 2013. Da
lov nr. 594 af 18. juni 2012 trådte i kraft den 1. juli 2013, og
dermed trådte i kraft før den 1. september 2013, har det, jf.
bemærkningerne til § 4, stk. 2, i lov nr. 277 19. marts 2013,
været lovgivers hensigt at ophæve § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i
lov nr. 277 af 19. marts 2013.
Biocidforordningen fremgår i dag ikke af det afgiftspligtige
område i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 1. Be-
kæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 1, hører under be-
kæmpelsesmiddelafgiftslovens kapitel 1. Det følger i dag af
overskriften til kapitel 1, at kapitlet omhandler plantebeskyt-
telsesmidler. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for en
bestemmelse, der indsætter biocidforordningen i det afgifts-
pligtige område i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk.
1.
Biocidforordningen fremgår i dag af det afgiftspligtige om-
råde i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 7, stk. 1. Biocid-
forordningen blev indsat i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens
§ 7, stk. 1, i medfør af § 1, nr. 7, i lov nr. 594 af 18.
juni 2012. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for en
bestemmelse, der indsætter biocidforordningen i det afgifts-
pligtige område i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 7, stk.
1.
Det følger af bemærkningerne til § 3 i lov nr. 277 af 19.
marts 2013, at det er hensigten med bestemmelsen at ophæ-
ve § 1, nr. 6, 7 og 21, i lov nr. 594 af 18. juni 2012, fordi
disse bestemmelser ændrer nogle bestemmelser i bekæmpel-
sesmiddelafgiftsloven, som også ændres ved § 2, nr. 2, 4
og 5, i lov nr. 277 af 19. marts 2013, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 97 som fremsat, side 30. Der er således
tale om, at de samme bestemmelser i bekæmpelsesmiddelaf-
giftsloven ændres to gange, men med forskelligt indhold.
§ 1, nr. 6, 7 og 21, i lov nr. 594 af 18. juni 2012 blev sat
i kraft den 1. juli 2013 i medfør af § 3, stk. 1, i bekendtgø-
relse nr. 499 af 17. maj 2013, og § 2, nr. 2, 4 og 5, i lov
nr. 277 af 19. marts 2013 blev sat i kraft den 1. september
2013 i medfør af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 499 af 17.
maj 2013. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for en
bestemmelse, der ophæver § 1, nr. 6, 7 og 21, i lov nr. 594 af
18. juni 2012, da bestemmelsen ikke vil kunne sættes i kraft,
eftersom den har været i kraft.
Det foreslås, at § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 277 af 19.
marts 2013 ophæves.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at § 2, nr. 1 og 3,
og § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013 ikke vil kunne sættes i
kraft af skatteministeren.
42
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Med § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013,
ændres i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 7,
stk. 1, og i § 1 i lov nr. 594 af 18. juni 2012. Skatteministe-
ren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bl.a. § 2, nr. 1
og 3, § 3, jf. § 4, stk. 2. Ændringerne er ikke sat i kraft
endnu.
Med lovforslagets § 14, nr. 1, foreslås det at ophæve § 2, nr.
1 og 3, og § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013.
Det foreslås, at i § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 2 og 3« til
»§ 2, nr. 2, 4 og 5«, og i 2. pkt., ændres »§§ 2 og 3« til »§ 2,
nr. 2, 4 og 5,«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af dette lovforslags § 14, nr. 1. Det foreslåede medfører, at
§ 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 277 af 19. marts 2013 ikke
kan sættes i kraft af skatteministeren.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 15
Til nr. 1
Af lov nr. 2606 af 28. december 2021 fremgår to forskellige
affattelser af gasafgiftslovens § 10, stk. 9, kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9. Den ene
affattelse fremgår af § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, i lov
nr. 2606 af 28. december 2021 og trådte i kraft den 1. januar
2022, jf. lovens § 7, stk. 1. Den anden affattelse, som ikke
er trådt i kraft, fremgår af § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr.
2, i lov nr. 2606 af 28. december 2021. Denne affattelse skal
sættes i kraft af skatteministeren i medfør af lovens § 7, stk.
3.
Den affattelse, der trådte i kraft den 1. januar 2022, inde-
bærer en afgiftsfritagelse for ekstern overskudsvarme, der
leveres af virksomheder, der indgår i energieffektiviserings-
ordningen for overskudsvarme efter kapitel 4 a i lov om
varmeforsyning.
Den affattelse, der ikke er sat i kraft, indeholder også en
afgiftsfritagelse for ekstern overskudsvarme, der leveres af
virksomheder, der indgår i energieffektiviseringsordningen
for overskudsvarme efter kapitel 4 a i lov om varmeforsy-
ning. Derudover indeholder affattelsen en mulighed for, at
den formelle indbetaler af overskudsvarmeafgiften skal kun-
ne ændres fra virksomheden til varmeforsyningsselskabet,
hvis der foreligger en aftale mellem parterne om, at leveran-
cen udelukkende består af overskudsvarme, og at leverancen
ydes vederlagsfrit.
Bestemmelserne om, at varmeforsyningsselskabet kunne
overtage indbetalingen af overskudsvarmeafgiften, blev op-
rindeligt vedtaget ved lov nr. 138 af 25. februar 2020 og
senere justeret ved lov nr. 2606 af 28. december 2021.
Det fremgår af § 7, stk. 3, i lov nr. 2606 af 28. december
2021, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-
den af § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2. Ifølge bemærk-
ningerne til § 7, stk. 3, er begrundelsen for, at skatteministe-
ren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden, at ikrafttræden
kræver en systemmæssig understøttelse, der ikke kan tilve-
jebringes inden lovens ikrafttræden, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 60 som fremsat, side 46. Bestemmel-
serne er ikke sat i kraft endnu.
Det foreslås, at § 2, nr. 2, § 3, nr. 2 og § 4, nr. 2, i lov nr.
2606 af 28. december 2021 ophæves.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne om, at
den formelle indbetaler af overskudsvarmeafgiften skal kun-
ne ændres fra virksomheden til varmeforsyningsselskabet, i
gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven,
ikke vil kunne sættes i kraft af skatteministeren.
Fra den 1. januar 2021 skulle virksomheder ikke længere
betale overskudsvarmeafgift på elbaseret overskudsvarme
fra f.eks. datacentre, produktionsmaskiner m.m., som udnyt-
tes til ikke procesformål. Dette var hovedformålet med at
indføre en bestemmelse om, at indbetaler af overskudsvar-
meafgiften skulle kunne ændres til varmeforsyningsselska-
bet. Efter vedtagelse af lov nr. 2606 af 28. december 2021
har der ikke været efterspørgsel fra aktører for at lade denne
bestemmelse træde i kraft.
Reglerne vurderes således ikke længere at være relevante,
da deres oprindelige formål er bortfaldet, og der ikke har
været efterspørgsel efter ordningen i praksis.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.11 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Med § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2, i lov nr. 2606 af
28. december 2021 nyaffattes gasafgiftslovens § 10, stk. 9,
kulafgiftslovens § 8, stk. 8, og mineralolieafgiftslovens § 11,
stk. 9. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-
den af § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2, jf. § 7, stk. 3, i lov
nr. 2606 af 28. december 2021. Bestemmelserne er ikke sat i
kraft endnu.
Med lovforslagets § 15, nr. 1, foreslås det at ophæve § 2, nr.
2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2, i lov nr. 2606 af 28. december
2021.
Det foreslås, at § 7, stk. 3, i lov nr. 2606 af 28. december
2021 ophæves.
Det medfører, at § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2, i lov nr.
2606 af 28. december 2021 ikke vil kunne sættes i kraft af
skatteministeren.
Skatteforvaltningen har administreret efter den til enhver
43
tid gældende bekendtgørelse, og der er derfor ikke tilsigtet
ændringer i den gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.11 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 16
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2026.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1, 3 og 4, har virkning fra og
med den 1. januar 2023. Det vil medføre, at virksomheder,
der har betalt afgift af kørestrøm anvendt i eltog til gods-
transport eller en kombination heraf, og som ikke tidligere
har haft mulighed for at søge godtgørelse for denne afgift
på grund af manglende momsregistrering, kan anmode om
godtgørelse for årene 2023, 2024 og 2025.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre overensstemmelse
med EU-retten, idet det vurderes tvivlsomt, om gældende ret
er forenelig med EU-rettens regler om statsstøtte. Mulighe-
den for at kunne søge godtgørelse 3 år tilbage i tid foreslås
under hensyn til den almindelige praksis for frister ved fast-
sættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift, som følger
af skatteforvaltningslovens § 31.
Det foreslås i stk. 3, at ansøgninger om godtgørelse efter § 1,
nr. 3 og 4, for årene 2023, 2024 og 2025 skal være modtaget
af Skatteforvaltningen senest den 31. juli 2026.
Det er ikke en betingelse for godtgørelse for årene 2023,
2024 og 2025, at virksomheden har haft et cvr- eller SE-
nummer i de pågældende år. Det er heller ikke en betingelse,
at kravet i elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, 3. pkt., om oplys-
ning af forbrugerens cvr- eller SE-nummer på købsaftalen
og fakturaer er opfyldt.
Det foreslås i stk. 4, at § 11 ikke finder anvendelse for
tilbagebetaling af afgift for perioden til og med den 31. de-
cember 2025. For sådanne tilbagebetalinger finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at reglerne i § 21 i
lov nr. 1353 af 21. december 2012 fortsat vil finde anvendel-
se for den i bestemmelsen omhandlede tilbagebetaling til og
med den 31. december 2025.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i lovforsla-
gets § 1, hvorved det foreslås at flytte reglerne i § 21 i
lov nr. 1353 af 21. december 2012 til elafgiftsloven med
virkning fra og med den 1. januar 2026, samtidig med at
ordningen udvides.
Af ordensmæssige grunde foreslås det i stk. 5, at regler ud-
stedt i medfør af § 21, stk. 4, i lov nr. 1353 af 21. december
2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskelli-
ge andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov
om afgift af affald og råstoffer, som affattet ved § 10 i lov
nr. 1558 af 13. december 2016, og som ændret ved § 8 i lov
nr. 331 af 30. marts 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af § 11, stk. 12, i lov
om afgift af elektricitet, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
2.
Bekendtgørelse nr. 578 af 28. maj 2024 om efterlevelse af
regler for tildeling af statsstøtte på skatteområdet er bl.a. ud-
stedt i medfør af § 21, stk. 4, i lov nr. 1353 af 21. december
2012 som ændret ved lov nr. 1558 af 13. december 2016 og
lov nr. 331 af 30. marts 2019.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i
kraft for Færøerne eller Grønland.
44
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1284 af 3. november 2023, som ændret bl.a. ved § 4 i lov
nr. 687 af 8. juni 2017 og § 4 i lov nr. 1797 af 28. december
2023 og senest ved § 6 i lov nr. 1489 af 10. december 2024,
foretages følgende ændringer:
§ 7. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved udlevering af afgiftspligtig elektricitet skal fak-
turaen fra en registreret virksomhed indeholde oplysning om
udstedelsesdato, leverandørens navn, købers navn og adresse
og afgiftens størrelse, herunder med separat oplysning for
udleveret elektricitet omfattet af et særligt afgiftsforhold, jf.
§ 9, stk. 1. Ved salg af afgiftspligtig elektricitet fra en elhan-
delsvirksomhed skal der udstedes en faktura, som indehol-
der oplysninger om udstedelsesdato, sælgers navn og adres-
se, varemodtagers navn, leveringssted, aftagenummer og
afgiftens størrelse pr. aftagenummer. Ved en elhandelsvirk-
somheds salg af afgiftspligtig elektricitet til virksomheder
registreret efter momsloven skal fakturaen tillige indeholde
oplysning om cvr- eller SE-nummer for momsregistreringen,
og ved en elhandelsvirksomheds salg af afgiftspligtig elek-
tricitet i form af kørestrøm, der anvendes af eltog til person-
befordring, skal fakturaen tillige indeholde oplysning om
cvr- eller SE-nummer for forbrugeren af kørestrømmen. Ved
en elhandelsvirksomheds salg af afgiftspligtig elektricitet,
som er nævnt i 3. pkt., eller til den, der udsteder en faktu-
ra efter 6. pkt., må fakturaen ikke påføres oplysning om
afgiftsbeløb for en forbrugsperiode, før en registreret virk-
somhed har udstedt en faktura, som omfatter afgiftsbeløbet
for perioden, bortset fra afgiftsbeløb, som er oplyst i data-
hubben i måneden efter forbrugsperioden, når afgiftsbeløbet
vil være omfattet af en faktura fra en registreret virksom-
hed senere på måneden. Elhandelsvirksomheden kan dog
ved den endelige fakturering for forbrugsperioden fakturere
et andet afgiftsbeløb, når det er beregnet på baggrund af
en måleraflæsning for perioden, som er oplyst i datahub-
ben. Finder salg af afgiftspligtig elektricitet sted fra andre
end elhandelsvirksomheder, skal sælgeren, hvis køberen er
registreret efter momsloven, eller hvis elektriciteten anven-
des som kørestrøm til personbefordring med eltog, udstede
en faktura med oplysning om udstedelsesdato, sælgers navn
og adresse, varemodtagers navn, leveringssted og afgiftens
størrelse samt cvr- eller SE-nummer for momsregistreringen
eller for forbrugeren af kørestrømmen. Afgiftsbeløbet må
ikke faktureres, før sælgeren af elektricitet har modtaget en
faktura med afgiftsbeløbet. Afgiftens størrelse, jf. 2. og 6.
pkt., skal fremgå med den samlede afgift og afgiften opdelt
i den del af den samlede andel, som udgør minimumsafgif-
ten efter § 11 c, stk. 1, og den del af den samlede andel,
som udgør den samlede afgift uden minimumsafgiften efter
1. I § 7, stk. 3, 3. og 6. pkt., indsættes efter »personbefor-
dring«: », godstransport eller en kombination heraf«.
45
§ 11 c, stk. 1. Ved konstateret tyveri af elektricitet fra en
registreret virksomhed udsteder den registrerede virksomhed
en afgiftsopkrævning for forbruget af elektricitet til den er-
statningsansvarlige.
Stk. 4-6. ---
§ 11. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalings-
mulighederne i stk. 6 og 7, skal for den enkelte ordning
indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvalt-
ningen, hvis det samlede beløb for den enkelte ordning
overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra
danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder
den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet i stk. 6
og 7 tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende
bestemmelser i § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter, § 8, stk. 4 og 5, og
§ 8 a, stk. 1-4, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v.,
§ 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-4, i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. og § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b,
stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal
ske pr. juridisk enhed.
2. I § 11, stk. 11, 1. pkt., og stk. 12, 2. pkt., indsættes efter
»stk. 6 og 7«: »og § 11 g, stk. 1 og 3«, og i stk. 11, 3. pkt.,
indsættes efter »i stk. 6 og 7«: »og § 11 g, stk. 1 og 3,«.
Stk. 12. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberet-
tet efter stk. 11 og oplysninger om virksomhedens navn,
virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tilde-
ling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
6 og 7, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende
betingelser for at modtage statsstøtte.
§ 11 b. ---
Stk. 2. Afgiften godtgøres af kørestrøm, der anvendes af
eltog til personbefordring. § 11 c, stk. 1, finder tilsvarende
anvendelse på afgiftsgodtgørelsen. Godtgørelsen er betinget
af,
3. I § 11 b, stk. 2, 1. pkt., og stk. 2, nr. 1, indsættes efter
»personbefordring«: », godstransport eller en kombination
heraf«.
1) at det fremgår af købsaftalen, at forbrugeren er en virk-
somhed, som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog til
personbefordring, med angivelse af forbrugerens cvr- eller
SE- nummer, og
2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af elektricitet
indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle cvr- eller SE-
nummer.
Stk. 3-10. ---
4. I § 11 b indsættes som stk. 11 og 12:
»Stk. 11. Virksomheder, der ikke er momsregistreret, skal
have en bevilling for at få godtgørelse efter stk. 2 og kan
anmode told- og skatteforvaltningen herom.
Stk. 12. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet efter
stk. 2 skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller
særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf.
§ 11 a, stk. 9.«
46
§ 11 f. --- 5. Efter § 11 f indsættes:
Ȥ 11 g. Der ydes tilbagebetaling af afgiften af den af-
giftspligtige elektricitet, der af virksomheden er forbrugt til
opladning af batterier til registrerede elbiler i perioden fra
og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december
2030. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i lade-
standere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og
elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskifte-
stationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmel-
se med §§ 11, 11 a og 11 c.
Stk. 2. Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i § 11,
stk. 5. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet
skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af
målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere og på
batteriskiftestationer.
Stk. 3. For ladestandere, der forsynes med elektricitet fra
det kollektive elforsyningsnet og fra et elproduktionsanlæg
efter § 2, stk. 1, litra c, opgøres tilbagebetalingen efter stk.
1 på timebasis på baggrund af oplysninger om afgiftspligtigt
elforbrug fra det aftagenummer, der forsyner ladestanderen
med elektricitet. Det godtgørelsesberettigede elforbrug op-
gøres som elforbruget i ladestanderen, dog maksimalt den
mængde kWh, der inden for samme time er forbrugt fra det
kollektive elforsyningsnet.
Stk. 4. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet ef-
ter stk. 3 skal virksomheden på anmodning fremlægge opgø-
relser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere
med angivelse af den adresse, som ladestanderen er tilknyt-
tet, samt opgørelser af målinger af det afgiftspligtige elfor-
brug fra det aftagenummer, der forsyner ladestanderen med
elektricitet, og med angivelse af aftagenummeret. Oplysnin-
ger efter 1. pkt. skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets
afslutning.«
§ 2
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som ændret
senest ved § 10 i lov nr. 1489 af 10. december 2024, foreta-
ges følgende ændring:
§ 7. ---
Stk. 2. --- 1. § 7, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 16,
er biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, frita-
get for afgift. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige
brændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fremstillet
på grundlag af biomasse.
»Stk. 3. Biobrændstoffer, som er flydende eller gasformige
brændstoffer fremstillet på grundlag af biomasse, er fritaget
for afgift, bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 16.«
Stk. 4-10. ---
§ 3
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 370 af
3. april 2025, foretages følgende ændring:
§ 2. Fritaget for afgift er:
1)-6) ---
7) køretøjer, som omhandlet i § 5 a, stk. 1, der
a) af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner, even-
47
tuelt med reduceret sædetal, anvendes til befordring af
beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktivi-
teter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller
psykiske færdigheder. Køretøjerne kan ud over kørsel som
nævnt i 1. pkt. benyttes til andre formål, der er i institutio-
nens interesse. Køretøjerne kan have flere institutioner som
brugere,
1. I § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, 1. pkt., ændres »hjemmeboende
ældre« til: »andre«.
b) er fritaget for vægtafgift efter vægtafgiftslovens § 16 eller
omfattet af § 7 i lov om afgift efter brændstofforbrug for
visse personbiler, og som eventuelt med reduceret sædeantal
anvendes af eller til brug for kørestolsbrugere,
c) er specielt indrettet til erhvervsmæssig transport af teater-
og orkestergrupper, film- og tv-hold samt deres udstyr. Kø-
retøjerne må ikke anvendes til privat personbefordring,
d) af køreskoler alene anvendes til undervisningsformål. Kø-
retøjerne må ikke anvendes til privat personbefordring.
8)-20) ---
Stk. 2-5. ---
§ 4
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1050 af 12. august 2025, foretages følgende ændringer:
§ 7. Personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter
lov om social service eller barnets lov kan opnå støtte til
erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er ben- 1. I § 7, stk. 1, 1. pkt., udgår », hvis bilen er benzindreven«.
zindreven. Er bilen dieseldreven, betales afgift efter de i § 3,
stk. 1, under B eller § 3 c, stk. 1, under A fastsatte satser for
udligningsafgift. Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder
kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den
pågældende.
2. I § 7, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »betales«: »dog«.
Stk. 2-4. ---
§ 5
I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr.
179 af 22. februar 2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr.
95 af 4. februar 2025, foretages følgende ændringer:
§ 17. ---
Stk. 2. Skatteministeren kan for offentlige myndigheder
og for følgende virksomhedstyper m.v. fastsætte regler om
terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om iden-
titeten af et køretøjs ejer eller bruger:
1) Forsikringsvirksomheder, der forsikrer køretøjer. 1. I § 17, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »køretøjer«: », og orga-
2) Autoriserede nummerpladeoperatører. nisationer, der på vegne af forsikringsvirksomheder foreta-
3) Parkeringsvirksomheder. ger opgørelse af motorkøretøjsskader«.
4) Advokater og inkassovirksomheder.
5) Genbrugspladser.
6) Redningstjenester.
7) Finansieringsvirksomheder.
8) Virksomheder, der opkræver betaling for brug af veje,
broer, færger eller tunneler.
9) Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring
(DFIM).
10) Øvrige virksomheder, som i varigt og ikke uvæsentligt
omfang har behov for sådanne oplysninger for at kunne
udføre deres hverv.
2. I § 17, stk. 2, nr. 10, indsættes efter »virksomheder«:
»m.v.«
48
Stk. 3. ---
§ 6
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 361 af 1.
april 2025, foretages følgende ændringer:
§ 1. --- 1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »bekendtgørelse nr. 540 af 22.
Stk. 2. Emballager, der er omfattet af det obligatoriske
pant- og retursystem, jf. bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj
2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse
drikkevarer, er fritaget for afgift. Fritagelsen gælder ikke for
emballager, der har fået dispensation fra at være omfattet af
pant- og retursystemet.
maj 2017 om pant på og indsamling m.v. af emballager til
visse drikkevarer« til: »regler om pant på og indsamling m.v.
af emballager til visse drikkevarer udstedt i medfør af § 9,
stk. 1-3, i lov om miljøbeskyttelse«.
§ 2. ---
Stk. 2. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 1,
udgør for beholdere
2. I § 2, stk. 2, 4 og 6, indsættes efter »udgør for beholdere«:
», jf. dog stk. 7,«.
Kr. pr.
stk.
1) med et rumindhold under 10 cl 0,09
2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke
over 40 cl
0,17
3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over
60 cl
0,28
4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over
110 cl
0,56
5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over
160 cl
0,83
6) med et rumindhold over 160 cl 1,1.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 3,
udgør for beholdere
Kr. pr.
stk.
1) med et rumindhold under 10 cl 0,14
2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke
over 40 cl
0,28
3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over
60 cl
0,45
4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over
110 cl
0,89
5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over
160 cl
1,34
6) med et rumindhold over 160 cl 1,78.
Stk. 5. ---
Stk. 6. Afgiften af de beholdere, der er nævnt i stk. 5,
udgør for beholdere
Kr. pr.
stk.
1) med et rumindhold under 10 cl 0,06
2) med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke
over 40 cl
0,11
3) med et rumindhold over 40 cl, men ikke over
60 cl
0,18
4) med et rumindhold over 60 cl, men ikke over
110 cl
0,36
49
5) med et rumindhold over 110 cl, men ikke over
160 cl
0,53
6) med et rumindhold over 160 cl 0,71.
3. I § 2 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Fra og med den 1. januar 2026 til og med den
31. december 2027 udgør afgiften i medfør af § 2, stk.
2, 4 og 6, dog 0 kr. pr. stk. For denne periode skal de
virksomheder, der er pligtige til at angive afgiften af varer
nævnt i § 2, ikke foretage angivelse af denne afgift, og § 9
finder ikke anvendelse med hensyn til de varer, som denne
afgift vedrører. Virksomheden skal dog opgøre en eventuel
lagerbeholdning af disse varer pr. den 1. januar 2028.«
§ 7
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr.
364 af 3. april 2025, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. I følgende tilfælde er der pligt til at foretage
måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved for-
brænding. NO2-ækvivalenterne opgøres som den registrere-
de mængde i overensstemmelse med disse målinger:
1) ---
2) Energianlæg med en samlet indfyret nominel termisk ind-
fyret effekt på 100 MW eller derover, hvor der er krav om
AMS-måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften
ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets bekendtgø-
relse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse
luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Målingen
af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding
kan dog ske ved hjælp af en anden metode, der giver en
tilsvarende sikkerhed for, at målingen af den udledte mæng-
de af NOx, regnet som NO2-ækvivalenter, bliver som ved
AMS-målingen.
1. I § 1, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., ændres »Miljøministeriets be-
kendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning
af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg«
til: »regler om begrænsning af visse luftforurenende emissi-
oner fra store fyringsanlæg udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr.
1 og 2, og § 7 a, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse«.
3) Affaldsforbrændingsanlæg, hvor der er krav om AMS-
måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved
forbrænding i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse
nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder af-
fald. Målingen af udledning af NO2-ækvivalenter til luften
ved forbrænding kan dog ske ved hjælp af en anden metode,
der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen bliver
som ved AMS-målingen.
2. I § 1, stk. 2, nr. 3, 1. pkt., ændres »Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der
forbrænder affald« til: »regler om anlæg, der forbrænder
affald udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1-3, og § 7 a, stk. 1,
i lov om miljøbeskyttelse«.
4) ---
Stk. 3-5. ---
§ 7. ---
Stk. 2. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fra-
drages endvidere 0,14 pct. af den mængde afgiftspligtig ben-
zin, der udleveres fra den autoriserede oplagshaver, hvis
den afgiftspligtige benzin ved udleveringen gennemløber et
dampretursystem, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr.
1454 af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af
dampe ved oplagring og distribution af benzin.
3. I § 7, stk. 2, ændres »bekendtgørelse nr. 1454 af 7. decem-
ber 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring
og distribution af benzin« til: »regler om begrænsning af ud-
slip af dampe ved oplagring og distribution af benzin udstedt
i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1, og § 14, stk.
2, i lov om miljøbeskyttelse«.
§ 8
50
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 648 af 28. maj 2025, som ændret ved § 3 i
lov nr. 138 af 25. februar 2020 og § 3 i lov nr. 2606 af 28.
december 2021, foretages følgende ændringer:
§ 7 a. ---
Stk. 2. Fritaget for afgift, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, er:
1) Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden
kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendt-
gørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om biomasseaffald, i
læs, der udelukkende indeholder denne type affald.
1. I § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ændres »Miljøministe-
riets bekendtgørelse 1224 af 4. oktober 2023« til: »regler om
biomasseaffald udstedt i medfør af § 44, stk. 1, og § 46 a,
stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse«.
2-4) ---
Stk. 3. Følgende affald er fritaget for afgift, jf. § 1, stk. 1,
nr. 6:
1) Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden
kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendt-
gørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om biomasseaffald, i
læs, der udelukkende indeholder denne type affald.
2) ---
3) Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og sepa-
rering af husdyrgødning. For at være omfattet skal afgasnin-
gen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i henhold til
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december
2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål.
2. I § 7 a, stk. 3, nr. 3, 2. pkt., ændres »Miljøministeriets be-
kendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse
af affald til jordbrugsformål« til: »regler om anvendelse af
affald til jordbrugsformål udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr.
6-8 og 11, § 16 og § 44, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse«.
4) ---
Stk. 4-6. ---
§ 9
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 604 af 28. maj 2025, som ændret ved § 4
i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og § 4 i lov nr. 2606 af 28.
december 2021, foretages følgende ændringer:
§ 8. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 7, stk. 1
og 2, fradrages
1-5) ---
6) 0,14 pct. af den mængde afgiftspligtig benzin, der udleve-
res fra den autoriserede oplagshaver, hvis den afgiftspligtige
benzin ved udleveringen gennemløber et dampretursystem,
som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1670 af 14. de-
cember 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplag-
ring og distribution af benzin.
1. I § 8, stk. 1, nr. 6, ændres »bekendtgørelse nr. 1670 af
14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved
oplagring og distribution af benzin« til: »regler om begræns-
ning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af
benzin udstedt i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1,
og § 14, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse«.
Stk. 2. ---
§ 11 a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes
med 4,5 kr. pr. gigajoule for forbrug, der ikke er omfattet af
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, eller hvoraf
der kan opnås fuld godtgørelse efter § 9 a, stk. 1, 3 og 6,
eller § 9 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
jf. dog § 11 d. Godtgørelsesberettigede kan vælge, at tilbage-
betalingen efter 1. pkt. beregnes som en reduktion af afgifts-
betalingen med 4,5 kr. pr. gigajoule delt med afgiftssatsen i
§ 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
2. I § 11 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »af lov om kul-
dioxidafgift af visse energiprodukter,«: »der er fritaget for
afgift efter § 7, stk. 3, i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter«.
Stk. 2. ---
51
§ 10
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 3.
april 2025, foretages følgende ændringer:
§ 8. Fritaget for afgift er varer med et afgiftspligtigt svovl-
indhold, der leveres fra en registreret virksomhed eller en
virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 9,
stk. 6, til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske re-
præsentationer, internationale institutioner mv. og de hertil
knyttede personer.
1. I § 8, stk. 1, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
Stk. 2-4. ---
§ 9. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kon-
trolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse. Endvide-
re kan skatteministeren fastsætte de nærmere regler for op-
gørelse og afregning af afgiften efter stk. 1 og 6. 2. I § 9, stk. 9, 2. pkt., ændres »og 6« til: »og 7«.
§ 11
I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov
om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og
råstoffer (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning
af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende kom-
fortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering
af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne om fritagelse
for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion),
som ændret ved § 10 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 4 i lov
nr. 1889 af 29. december 2015, § 10 i lov nr. 1558 af 13.
december 2016, § 6 i lov nr. 687 af 8. juni 2017, § 8 i lov
nr. 331 af 30. marts 2019, § 7 i lov nr. 1585 af 27. december
2019, § 6 i lov nr. 203 af 14. februar 2021, § 5 i lov nr. 2606
af 28. december 2021 og § 18 i lov nr. 1797 af 28. december
2023, foretages følgende ændring:
§ 21. Der ydes tilbagebetaling af afgiften af den af virk-
somheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet anvendt til
opladning af batterier til registrerede elbiler. Tilbagebetalin-
gen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herunder
hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risi-
ko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på bat-
teriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overens-
stemmelse med de øvrige bestemmelser i lov om afgift af
elektricitet §§ 11, 11 a og 11 c.
1. § 21 ophæves.
Stk. 2. Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i lov om
afgift af elektricitet § 11, stk. 5, om fradragsret i samme
omfang, som virksomheden har fradragsret for merværdiaf-
gift for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilba-
gebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning frem-
lægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i
ladestandere, herunder hurtigladere, og på batteriskiftestatio-
ner. Der ydes tilbagebetaling med virkning fra og med den
27. april 2010 og til og med den 31. december 2030.
Stk. 3. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalings-
muligheden i stk. 1, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet
til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb over-
52
stiger 100.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske
kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt.
skal ske pr. juridisk enhed.
Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om ind-
beretning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter
stk. 3 og oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds-
type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skattemi-
nisteren fastsætter derudover nærmere regler om, at virk-
somheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 1, når de
ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at
modtage statsstøtte.
§ 12
I lov nr. 138 af 25. februar 2020 om ændring af lov om
afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas
m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af
beskatningen af overskudsvarme), som ændret ved § 6 i lov
nr. 2225 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 2606 af 28.
december 2021 og § 18 i lov nr. 1489 af 10. december 2024,
foretages følgende ændring:
§ 3. I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. september 2015, som
ændret senest ved § 3 i lov nr. 1585 af 27. december 2019,
foretages følgende ændringer:
1. ---
2. I § 8, stk. 12, indsættes som 2.-9. pkt.: 1. § 3, nr. 2, og § 4, nr. 4, ophæves.
»Virksomheder, der afsætter varme fra et anlæg, der ikke er
omfattet af 1. pkt., kan beregne nedsættelsen af tilbagebeta-
lingen efter stk. 8 som svarende til den nedsættelse pr. GJ
varme, som gennemsnitligt fandt anvendelse for virksomhe-
dens leverancer af overskudsvarme fra det pågældende an-
læg i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december
2019. Hvis der ikke er foretaget leverancer af overskudsvar-
me fra det pågældende anlæg i perioden fra den 1. januar
2019 til den 31. december 2019, anvendes den gennemsnit-
lige nedsættelse pr. GJ varme, som har fundet anvendelse
i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december
2020. Beregningen skal foretages på baggrund af de først
anvendte varmepriser. Det er en forudsætning for anvendelse
af 2. pkt., at virksomheden kan dokumentere, at den har
indgået endelig aftale om levering af overskudsvarme senest
den 31. december 2019, og kan dokumentere, at levering
af overskudsvarme fra det pågældende anlæg er påbegyndt
senest den 31. december 2020. Det er endvidere en forud-
sætning for anvendelse af 2. pkt., at virksomheden kan do-
kumentere, hvilken afgift der gennemsnitligt er betalt pr. GJ
afsat varme, og at virksomheden anmelder dette til told- og
skatteforvaltningen, inden muligheden benyttes. Virksomhe-
den skal foretage anmeldelsen til told- og skatteforvaltnin-
gen senest 1 år efter bestemmelsens ikrafttræden, for at
muligheden kan benyttes. Hvis en virksomhed vælger at
beregne nedsættelsen efter 2. pkt., skal virksomheden benyt-
53
te denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret. 1.-8. pkt.
finder anvendelse til og med den 31. december 2034.«
3.-6. ---
§ 4. I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014, som
ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1174 af 5. november 2014, § 7
i lov nr. 1558 af 13. december 2016, § 5 i lov nr. 331 af 30.
marts 2019 og § 4 i lov nr. 1585 af 27. december 2019 og
senest ved § 1 i lov nr. 1586 af 27. december 2019, foretages
følgende ændringer:
1.-3. ---
4. I § 11, stk. 13, indsættes som 2.-9. pkt.:
»Virksomheder, der afsætter varme fra et anlæg, der ikke er
omfattet af 1. pkt., kan beregne nedsættelsen af tilbagebeta-
lingen efter stk. 9 som svarende til den nedsættelse pr. GJ
varme, som gennemsnitligt fandt anvendelse for virksomhe-
dens leverancer af overskudsvarme fra det pågældende an-
læg i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december
2019. Hvis der ikke er foretaget leverancer af overskudsvar-
me fra det pågældende anlæg i perioden fra den 1. januar
2019 til den 31. december 2019, anvendes den gennemsnit-
lige nedsættelse pr. GJ varme, som har fundet anvendelse
i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december
2020. Beregningen skal foretages på baggrund af de først
anvendte varmepriser. Det er en forudsætning for anvendelse
af 2. pkt., at virksomheden kan dokumentere, at den har
indgået endelig aftale om levering af overskudsvarme senest
den 31. december 2019, og kan dokumentere, at levering
af overskudsvarme fra det pågældende anlæg er påbegyndt
senest den 31. december 2020. Det er endvidere en forud-
sætning for anvendelse af 2. pkt., at virksomheden kan do-
kumentere, hvilken afgift der gennemsnitligt er betalt pr. GJ
afsat varme, og at virksomheden anmelder dette til told- og
skatteforvaltningen, inden muligheden benyttes. Virksomhe-
den skal foretage anmeldelsen til told- og skatteforvaltnin-
gen senest 1 år efter bestemmelsens ikrafttræden, for at
muligheden kan benyttes. Hvis en virksomhed vælger at
beregne nedsættelsen efter 2. pkt., skal virksomheden benyt-
te denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret. 1.-8. pkt.
finder anvendelse til og med den 31. december 2034.«
5.-8. ---
§ 13
I lov nr. 683 af 11. juni 2024 om ændring af lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og
bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og
forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »Aftale om
Grøn skattereform for industri mv.« fra juni 2022, ændringer
som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang
til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.), som
ændret ved § 21 i lov nr. 1489 af 10. december 2024 foreta-
ges følgende ændringer:
§ 1. I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som ænd-
54
ret bl.a. ved § 4 i lov nr. 329 af 28. marts 2023 og senest ved
§ 9 i lov nr. 1797 af 28. december 2023, foretages følgende
ændringer:
1.-5. ---
6. I § 7, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »anvendelse, og« til:
»anvendelse,«.
1. § 1, nr. 6, ophæves.
7.-24. ---
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelsen af § 1, nr. 2, 3, 6 og 10. Skatteministeren kan sætte
bestemmelserne i kraft på forskellige tidspunkter.
2. I § 9, stk. 4, udgår », 6«.
§ 14
I lov nr. 277 af 19. marts 2013 om ændring af lov om
kemikalier og lov om afgift af bekæmpelsesmidler (Ændrin-
ger som følge af biocidforordningen, digital kommunikation,
indhentelse af oplysninger om andre varer og oprettelse af
registre over stoffer, blandinger og andre varer) foretages
følgende ændring:
§ 2. I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 57 af 30. januar 2008, som ændret ved § 75 i
lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 9 i lov nr. 1344 af 19.
december 2008, § 4 i lov nr. 294 af 11. april 2011 og lov nr.
594 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, ændres »eller efter Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober
2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om
ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF«
til: », efter regler udstedt i medfør af kapitel 7 i lov om
kemikalier, efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring
af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets di-
rektiv 79/117/EØF og 91/414/EØF eller efter Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj
2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af
biocidholdige produkter«.
1. § 2, nr. 1 og 3, og § 3 ophæves.
2. ---
3. I § 7, stk. 1, ændres »eller efter Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober
2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om
ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF«
til: », efter regler udstedt i medfør af kapitel 7 i lov om
kemikalier, efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring
af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets di-
rektiv 79/117/EØF og 91/414/EØF eller efter Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj
2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af
biocidholdige produkter«.
4.-5. ---
55
§ 3. I lov nr. 594 af 18. juni 2012 om ændring af lov
om afgift af bekæmpelsesmidler (Omlægning af afgiften på
plantebeskyttelsesmidler til mængdeafgift differentieret efter
sundheds- og miljøkriterier og forenkling af afgiften på bio-
cider m.v.) foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 6, 7 og 21, ophæves.
§ 4
Stk. 1. ---
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
træden af lovens §§ 2 og 3. Skatteministeren kan herunder
bestemme, at dele af §§ 2 og 3 træder i kraft på forskellige
tidspunkter.
2. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 2 og 3« til: »§ 2, nr. 2, 4
og 5«, og i 2. pkt., ændres »§§ 2 og 3« til: »§ 2, nr. 2, 4 og
5,«.
§ 15
I lov nr. 2606 af 28. december 2021 om ændring af lov
om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas
m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Prisregulering
af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for
overskudsvarme), som ændret ved § 7 i lov nr. 683 af 11.
juni 2024, foretages følgende ændringer:
§ 2. I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret ved § 2
i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 2 i lov nr. 2225 af 29.
december 2020, § 5 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 og § 12 i
lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende ændringer:
1. ---
2. § 10, stk. 9, affattes således: 1. § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2, ophæves.
»Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand eller den
varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk.
4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særli-
ge installationer, der er indrettet til indvinding af varme,
nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiaf-
gift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. og denne lov med 24,5 kr. pr. GJ
varme (2015-niveau). Såfremt klima-, energi- og forsynings-
ministeren træffer afgørelse om, at en virksomhed kan indgå
i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, er
der afgiftsfritagelse for de omfattede leverancer af afgifts-
pligtig overskudsvarme fra den dag, hvor ansøgningen om
deltagelse i ordningen er indgivet, og indtil virksomhedens
deltagelse i ordningen efter kapitel 4 c i lov om varmefor-
syning ophører. Virksomheden skal på forlangende af told-
og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for
deltagelse i ordningen og for, hvordan den overskudsvarme,
som omfattes af ordningen, er afgrænset. Foræres varmt
vand eller varme, som er omfattet af 1. pkt., til varmeforsy-
ningsselskaber, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalin-
gen, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren
og varmeforsyningsselskabet om, at leverancen udelukkende
består af overskudsvarme, at varmen leveres vederlagsfrit,
og at varmeforsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift
svarende til den nedsættelse af tilbagebetalingen, som følger
af 1. pkt. Varmeforsyningsselskaber, der vælger at indbetale
afgift efter 4. pkt. på baggrund af oplysninger fra varmele-
56
verandøren, skal lade sig registrere hos told- og skattefor-
valtningen og føre regnskab over den modtagne mængde
overskudsvarme. Varme omfattet af 1., 2. og 4. pkt. og even-
tuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse
af overskudsvarme skal måles hver for sig. Leverandøren af
overskudsvarme har ansvaret for at foretage måling. Hvis
disse varmemængder ikke måles eller nyttiggørelsen har
medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra
varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk.
1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. Hvis nyttiggørelsen sker ved
varmepumper omfattet af § 11, stk. 1, i lov om afgift af
elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af
den nyttiggjorte varme, der overstiger tre gange elforbruget
i varmepumpen. Satsen i 1. pkt. reguleres efter § 32 a i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. For eget for-
brug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling
for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalin-
gen.«
§ 3
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020, som ændret ved § 10
i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 3 i lov nr. 138 af
25. februar 2020, § 3 i lov nr. 2225 af 29. december 2020
og § 14 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende
ændringer:
1. ---
2. § 8, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. I det omfang en del af det varme vand eller
den varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1,
stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, efterfølgende nyttiggøres ved
særlige installationer, der er indrettet til indvinding af var-
me, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af
naturgas og bygas m.v. og denne lov med 24,5 kr. pr. GJ
varme (2015-niveau). Såfremt klima-, energi- og forsynings-
ministeren træffer afgørelse om, at en virksomhed kan indgå
i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, er
der afgiftsfritagelse for de omfattede leverancer af afgifts-
pligtig overskudsvarme fra den dag, hvor ansøgningen om
deltagelse i ordningen er indgivet, og indtil virksomhedens
deltagelse i ordningen efter kapitel 4 c i lov om varmefor-
syning ophører. Virksomheden skal på forlangende af told-
og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for
deltagelse i ordningen og for, hvordan den overskudsvarme,
som omfattes af ordningen, er afgrænset. Foræres varmt
vand eller varme, som er omfattet af 1. pkt., til varmeforsy-
ningsselskaber, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalin-
gen, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren
og varmeforsyningsselskabet om, at leverancen udelukkende
består af overskudsvarme, at varmen leveres vederlagsfrit,
og at varmeforsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift
svarende til den nedsættelse af tilbagebetalingen, der følger
af 1. pkt. Varmeforsyningsselskaber, der vælger at indbetale
afgift efter 4. pkt. på baggrund af oplysninger fra varmele-
verandøren, skal lade sig registrere hos told- og skattefor-
valtningen og føre regnskab over den modtagne mængde
57
overskudsvarme. Varme omfattet af 1., 2. og 4. pkt. og even-
tuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse
af overskudsvarme skal måles hver for sig. Leverandøren af
overskudsvarme har ansvaret for at foretage måling. Hvis
disse varmemængder ikke måles eller nyttiggørelsen har
medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra
varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk.
1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4. Hvis nyttiggørelsen sker ved
varmepumper omfattet af § 11, stk. 1, i lov om afgift af
elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af
den nyttiggjorte varme, der overstiger tre gange elforbruget
i varmepumpen. Satsen i 1. pkt. reguleres efter § 32 a i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. For eget for-
brug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling
for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalin-
gen.«
§ 4. I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020, som
ændret ved § 14 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 4
i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 4 i lov nr. 2225 af
29. december 2020 og § 1 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021,
foretages følgende ændringer:
1. ---
2. § 11, stk. 9, affattes således:
»Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand eller den
varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4,
2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af varme, ned-
sættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas
og bygas m.v. og denne lov med 24,5 kr. pr. GJ varme
(2015-niveau). Såfremt klima-, energi- og forsyningsmini-
steren træffer afgørelse om, at en virksomhed kan indgå i
en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, er der
afgiftsfritagelse for de omfattede leverancer af afgiftspligtig
overskudsvarme fra den dag, hvor ansøgningen om deltagel-
se i ordningen er indgivet, og indtil virksomhedens deltagel-
se i ordningen efter kapitel 4 c i lov om varmeforsyning op-
hører. Virksomheden skal på forlangende af told- og skatte-
forvaltningen kunne fremvise dokumentation for deltagelse
i ordningen og for, hvordan den overskudsvarme, som om-
fattes af ordningen, er afgrænset. Foræres varmt vand eller
varme, som er omfattet af 1. pkt., til varmeforsyningsselska-
ber, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen, hvis der
foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og varmefor-
syningsselskabet om, at leverancen udelukkende består af
overskudsvarme, at varmen leveres vederlagsfrit, og at for-
syningsselskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til den
nedsættelse af tilbagebetalingen, som følger af 1. pkt. Var-
meforsyningsselskaber, der vælger at indbetale afgift efter 4.
pkt. på baggrund af oplysninger fra varmeleverandøren, skal
lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen og føre
regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Var-
me omfattet af 1., 2. og 4. pkt. og eventuelt forbrug af elek-
tricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme
skal måles hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme
58
har ansvaret for at foretage måling. Hvis disse varmemæng-
der ikke måles eller nyttiggørelsen har medført et øget for-
brug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres,
ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller
stk. 5. Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet
af § 11, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme,
der overstiger tre gange elforbruget i varmepumpen. Satsen i
1. pkt. reguleres efter § 32 a. For eget forbrug af nyttiggjort
varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter stk. 15,
sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.«
§ 7
Stk. 2. ---
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft- 2. § 7, stk. 3, ophæves.
træden af § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2. Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Stk. 4. ---
59


Til Folketinget - Skatteudvalget
Vedrørende L 25 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige
andre love (Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler, ændring af afgiftsfri-
tagelse for biobrændstoffer i CO2-afgiftsloven, udvidelse af afgiftsfritagelsen for instituti-
onsbusser, nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 m.v.).
Hermed orienteres om, at der beklageligvis er en regnefejl i bemærkningerne til lovforslag
nr. L 25 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love.
Af lovforslagets afsnit 5.1 fremgår, at en nedsættelse af den volumenbaserede emballageaf-
gift til 0 kr. i 2026 og 2027 skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 130
mio. kr. i 2026 og 125 mio. kr. i 2027 (2026-niveau) samt et mindreprovenu efter tilbage-
løb og adfærd på ca. 115 mio. kr. i 2026 og 110 mio. kr. i 2027 (2026-niveau).
Det korrekte skøn for mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd udgør ca. 40 mio. kr. i
både 2026 og 2027 (2026-niveau).
Forskellen mellem det oprindelige og det berigtigede skøn skyldes, at der ikke i det oprin-
delige skøn var taget højde for forbrugs- og grænsehandelsvirkninger på statens indtægter
fra moms og afgifter på vin og spiritus.
Afskaffelsen af den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 forventes isoleret set
at reducere detailprisen på vin og spiritus solgt i Danmark med ca. 1 kr. pr. flaske. Dette
forventes at føre til et merforbrug af vin og spiritus samt reduktion i grænsehandlen. Det
skønnes samlet at medføre en adfærdseffekt på ca. 75 mio. kr., hvoraf ca. 25 mio. kr. kan
henføres til et øget forbrug af vin og spiritus, mens ca. 50 mio. kr. kan henføres til øget af-
gifts- og momsprovenu som følge af ændret grænsehandel.
Det bemærkes, at afgiftslettelsen for erhvervet (det umiddelbare provenu ekskl. moms) er
uændret i forhold til den oprindelige provenuberegning.
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Matilde Roi Fischer
31. oktober 2025
J.nr. 2025-4160
Offentligt
L 25 - Bilag 5
Skatteudvalget 2025-26