Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Høringsskema.docx
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l54/bilag/1/3088599.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø- rende forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Justeringer til låneordninger, bedre mulighed for ansættelse af fore- løbige beskatningsgrundlag, retsvirkninger ved ændring eller ophør af samvurderinger m.v.). Hovedparten af lovforslagets elementer var i offentlig høring i perioden fra den 27. juni 2025 til den 21. august 2025, mens forslagene om, at stiftelsen af lån sker uden høring, om en étårig forhøjelse af den grønne check for pensionister fra 875 kr. til 1.005 kr. for indkomståret 2025 og om rettelse af en fejl i relation til indekseringen af 2025-erhvervs- vurderingerne, er sendt i offentlig høring den 24. oktober 2025 med frist den 6. novem- ber 2025. Høringssvar og høringsskema vil blive eftersendt inden 1. behandlingen. Ane Halsboe-Jørgensen / Rikke Kure Wendel 31. oktober 2025 J.nr. 2025 - 200 Offentligt L 54 - Bilag 1 Skatteudvalget 2025-26 Side 2 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer Advokatrådet Foreløbigt beskatningsgrundlag Advokatrådet bemærker, at der i lovforslagets § 1, nr. 3, forslås ind- sat en bestemmelse i ejendoms- skatteloven, hvorefter Skattefor- valtningen kan ansætte en forelø- big ejendomsværdi efter anmod- ning fra ejeren. Advokatrådet på- peger i den forbindelse, at det fremgår af bemærkningerne til lov- forslaget, ”at den foreslåede bestem- melse skal sikre, at hvis Skatteforvalt- ningen ikke kan identificere samtlige ejendomme omfattet af ejendomsskattelo- ven § 13, stk. 5, vil ejendomsejeren kunne kontakte Skatteforvaltningen med henblik på at få ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for opkræv- ningen af ejendomsværdiskat.” Advokatrådet hilser denne udvi- delse velkommen, men Advokatrå- det mangler en tilsvarende bestem- melse for ansættelse af foreløbigt beskatningsgrundlag for grund- skyld. Det bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse for grundskyld og dækningsafgift følger af lovforsla- gets § 1, nr. 9. Ejerens mulighed for at kontakte Skatteforvaltningen med henblik på at få ansat et fore- løbigt beskatningsgrundlag for ejendomme, som Skatteforvaltnin- gen ikke kan identificere, foreslås således både for opkrævningen af ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift. Advokatrådet anbefaler endvidere, at reglerne om de foreløbige be- skatningsgrundlag udvides, så ejen- domsejeren har krav på ansættelse af et foreløbigt beskatningsgrund- lag for såvel ejendomsværdiskat og grundskyld, hvis et sådant ikke er ansat. Foruden de foreslåede bestemmel- ser i ejendomsskattelovens § 13, stk. 7, og § 17, stk. 8, hvorefter Skatteforvaltningen i særlige til- fælde kan ansætte foreløbige be- skatningsgrundlag, har Skattefor- valtningen pligt til at ansætte fore- løbige beskatningsgrundlag efter Side 3 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer bestemmelserne herom i § 13, stk. 5, og § 17, stk. 4 og 5. Alle ejendomsejere, der er omfat- tet af bestemmelserne, kan derfor få ansat et foreløbigt beskatnings- grundlag, hvis et sådant ved en fejl ikke er ansat. De foreslåede ændringer om fore- løbige beskatningsgrundlag udvi- der Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte foreløbige beskat- ningsgrundlag til brug for opkræv- ningen af ejendomsværdiskat, grundskyld og eventuel dæknings- afgift. Den foreslåede udvidelse af til- fælde, hvor Skatteforvaltningen vil skulle eller kunne ansætte et fore- løbigt beskatningsgrundlag, tager sigte på tilfælde, hvor beskatnin- gen af ejendommen har ændret sig i væsentlig grad, og hvor ansættel- sen af et foreløbigt beskatnings- grundlag bidrager til at sikre, at ejendomsejere får mulighed for lø- bende at betale mere korrekte fo- reløbige ejendomsskatter, samt at mindske risikoen for, at ejendoms- ejere oparbejder en restskat for indtil flere indkomst- eller kalen- derår. Afgrænsningen i Skatteforvaltnin- gens pligt til at ansætte foreløbige beskatningsgrundlag efter ejen- domsskattelovens § 13, stk. 5, og § 17, stk. 4 og 5, er foretaget på bag- grund af en afvejning mellem hen- synet til at sikre så retvisende et beskatningsgrundlag som muligt og administrative hensyn. Side 4 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer En ubegrænset ret for ejendoms- ejeren til at få et foreløbigt beskat- ningsgrundlag vil medføre et rets- krav på at få udarbejdet et forelø- bigt beskatningsgrundlag på bag- grund af ændringer på ejendom- men, der alene vil føre til margi- nale ændringer i beskatningen af ejendommen. En sådan løsning vil medføre en øget belastning af Vur- deringsstyrelsens ressourcer, fordi foreløbige beskatningsgrundlag an- sættes via manuelle processer. Dertil kommer, at et foreløbigt be- skatningsgrundlag ikke vil sikre, at der ikke er behov for efterregule- ringer, når det endelige beskat- ningsgrundlag foreligger. Foreløbige beskatningsgrundlag er ikke bindende for ejendomsejeren. Finder en ejendomsejer, at et fore- løbigt beskatningsgrundlag er ansat på et fejlagtigt grundlag, står det således ejendomsejeren frit for at ændre beløbet. Derudover kan ejendomsejeren henvende sig til Vurderingsstyrelsen, der på bag- grund af henvendelsen vil vurdere om det foreløbige beskatnings- grundlag skal ansættes fx på bag- grund af en anden juridisk kate- gori. Retsvirkninger ved ophør af samvurde- ringer Advokatrådet bemærker, at det i lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås at ændre ejendomsskattelovens § 43, stk. 2, så skatterabatten fremover også bortfalder, hvis en ejendom tildeles nye interne Det kan bekræftes, at i de tilfælde, hvor en samvurdering ophører, vil den samlede skatterabat bortfalde for de ejendomme, der i den for- bindelse tildeles nyt KE-nummer og VEI-nummer. Side 5 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer identifikationsnumre (KE- og VEI-nummer) i forbindelse med, at en samvurdering ophører helt eller delvist. Advokatrådet bemærker, at lovæn- dringen indebærer, at de interne identifikationsnumre, som Skatte- forvaltningen anvender til vurde- ring og beskatning, nu sidestilles med det officielle BFE-nummer i relation til tab af rabat. Advokatrådet påpeger, at det fremgår af bemærkningerne til lov- forslaget, at Skatteforvaltningens interne identifikationsnumre histo- risk er tildelt alle ejendomme i Danmark, og at hver ejendom har mindst ét BFE-nummer, ét KE- nummer og ét VEI-nummer, som alle refererer til den samme faste ejendom. Advokatrådet påpeger videre, at da samvurderede ejen- domme anses for ét selvstændigt vurderings- og beskatningssubjekt, er samvurderede ejendomme imid- lertid kun tildelt ét KE-nummer og ét VEI-nummer. Advokatrådet bemærker, at det til- lige fremgår af lovforslagets be- mærkninger, at skatterabatten er knyttet til KE- og VEI-nummeret. Advokatrådet anfører, at lovæn- dringen medfører, at hvis en ejen- dom – som følge af helt eller del- vist ophør af samvurdering - tilde- les nye interne identifikations- numre, bortfalder skatterabatten for denne ejendom. Det kan også bekræftes, at i de til- fælde, hvor en eller flere ejen- domme udgår af en samvurdering, uden at samvurderingen ophører, vil den samlede skatterabat bort- falde for de ejendomme, der i den forbindelse tildeles nyt KE-num- mer og VEI-nummer. I både de tilfælde, hvor en samvur- dering ophører, og hvor en eller flere ejendomme udgår af en sam- vurdering, uden at samvurderingen ophører, vil den samlede skattera- bat blive fastholdt nominelt for de ejendomme, for hvilke det oprin- delige KE-nummer og VEI-num- mer videreføres. Det oprindelige KE-nummer og VEI-nummer vil blive videreført for en af ejendommene efter en prioriteret rækkefølge: 1) For den ejendom, for hvil- ken der som den eneste ikke er sket ejerskifte i forbin- delse med ophør af samvur- deringen. 2) For den ejendom med det største boligareal. 3) For den ejendom med det største matrikulære areal. 4) For den ejendom med det la- veste identifikationsnummer. (BFE-nummer). Side 6 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer Advokatrådet har i forlængelse heraf citeret relevante afsnit fra be- mærkningerne i lovforslaget. Advokatrådet bemærker, at det følger af lovforslagets bemærknin- ger, at den foreslåede ændring af ejendomsskattelovens § 43, stk. 2, lovfæster Skatteforvaltningens praksis og har til formål at tydelig- gøre retsvirkningerne for skattera- batten i tilfælde, hvor en samvur- dering ophører, eller i tilfælde, hvor en eller flere ejendomme ud- går af en samvurdering, uden at samvurderingen ophører. Advokatrådet er af den opfattelse, at ændringen af ejendomsskattelo- vens § 43, stk. 2, rejser en række væsentlige retssikkerhedsmæssige problemstillinger. Advokatrådet anfører i den forbin- delse, at skatterabatten ikke alene vil kunne bortfalde ved faktiske ændringer i en samvurdering (f.eks. frasalg), men også som følge af en ny skønsmæssig vurdering. Advokatrådet oplyser hertil, at Skatteforvaltningen – som led i vurderingen – kan træffe beslut- ning om, hvorvidt ejendomme skal samvurderes, hvilket udgør en del af det vurderingsmæssige skøn. Advokatrådet oplyser, at Skattefor- valtningen i styresignalet SKM.2024.655.VURDST har præ- ciseret praksis herom, som dog kun forholder til faktiske ændrin- ger i samvurderingen og ikke til selve skønsudøvelsen – herunder Efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, beslutter Vurderingssty- relsen som led i vurderingen, om flere ejendomme, som har samme ejer eller ejere, og som udgør en samlet enhed, skal vurderes samlet. Denne beslutning træffes efter ejendomsvurderingsloven som en del af det vurderingsmæssige skøn, der foretages, når Vurderingssty- relsen træffer afgørelse om vurde- ring af fast ejendom. Vurderingsstyrelsens praksis for ophævelse af samvurderinger er indarbejdet i Den juridiske vejled- ning under punkt H.A.2.1.2 samt beskrevet i styresignalet SKM 2024.655.VURDST. Herefter er hovedreglen, at en samvurdering opretholdes, hvis de ejendoms- ejere, som er omfattet af en sam- vurdering, opfylder betingelserne efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3. Efter bestemmelsen kan Skatteforvaltningen som led i Side 7 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer vurderingen af, hvad der udgør en samlet enhed. Advokatrådet oplyser, at skattera- batten som følge heraf ikke blot bortfalder ved faktiske ændringer, som ejeren er bekendt med, men også i tilfælde, hvor Skatteforvalt- ningen ændrer sit skøn og beslut- ter at ophæve en tidligere samvur- dering. Advokatrådet er af den opfattelse, at dette skaber en situation, hvor den enkelte borgers økonomiske retsstilling og forventning om skat- terabat afhænger af et forvaltnings- skøn, som borgeren hverken har indsigt i (bl.a. fordi identifikations- numrene ikke er offentligt tilgæn- gelige), har mulighed for at påvirke forud for vurderingen, eller har ad- gang til at få prøvet – medmindre vurderingen kan påklages. Advokatrådet mener i forlængelse heraf, at borgerens retssikkerhed svækkes, mens risikoen for usaglig forskelsbehandling øges, og tilliden til boligskattesystemet forringes. Advokatrådet er af den opfattelse, at den enkelte borgers ret til skat- terabat i praksis kan vise sig at være illusorisk som følge af tilfæl- dige og historisk betingede, både korrekte og fejlagtige, vurderinger af, hvilke ejendomme der burde være samvurderet. Advokatrådet påpeger, at dette er en reel bekymring, da de som råd- givere jævnligt ser eksempler på vurderingen beslutte, at flere ejen- domme, som har samme ejer eller ejere, og som udgør en samlet en- hed, skal vurderes samlet. Er der flere ejere, er det en betingelse for en samlet vurdering, at den enkelte ejendomsejer ejer samme forholds- mæssige andel af hver af de ejen- domme, der vurderes samlet. Omvendt ophæves en samvurde- ring, hvis betingelserne efter ejen- domsvurderingslovens § 2, stk. 3, ikke længere er opfyldt. Efter Vur- deringsstyrelsens praksis er der i alt seks situationer, hvor en sam- vurdering vil kunne blive ophævet. Fælles for alle seks situationer er, at de er baseret på objektive for- hold. Vurderingsstyrelsen vil der- imod ikke ophæve en eksisterende samvurdering alene er baseret på en skønsmæssig vurdering. Beslutningen om ikke længere at vurdere flere ejendomme samlet er ikke en selvstændig afgørelse og kan derfor ikke påklages særskilt. Ejeren af en ejendom vil dog i for- bindelse med klage over en vurde- ring kunne påberåbe sig, at ejen- dommen fortsat burde have været vurderet sammen med andre ejen- domme. Side 8 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer ejendomme, hvor det ikke er mu- ligt at forklare, hvorfor de er ble- vet samvurderet, eller hvorfor de ikke er. Advokatrådet bemærker i forlæn- gelse heraf, at reglerne for skønnet i den tidligere gældende og den nu- gældende ejendomsvurderingslov ikke er den samme. Advokatrådet henviser i den forbindelse til en note i Karnovs udgave af ejen- domsvurderingsloven. Advokatrådet bemærker, at det i lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås at ændre ejendomsskattelovens § 45, stk. 3, så stigningsbegrænsningen i grundskyld også ophører i situatio- ner, hvor en ejendom tildeles nye identifikationsnumre som følge af, at samvurdering ophører. Advokatrådet påpeger, at det også til denne ændring fremgår af be- mærkningerne til lovforslaget, at Skatteforvaltningens interne iden- tifikationsnumre historisk er tildelt alle ejendomme i Danmark, og at hver ejendom har mindst ét BFE- nummer, ét KE-nummer og ét VEI-nummer, som alle refererer til den samme faste ejendom. Advo- katrådet påpeger videre, at da sam- vurderede ejendomme anses for ét selvstændigt vurderings- og beskat- ningssubjekt, er samvurderede ejendomme imidlertid kun tildelt ét KE-nummer og ét VEI-num- mer. Advokatrådet bemærker, at det til- lige fremgår af lovforslagets Det kan bekræftes, at i de tilfælde, hvor en samvurdering ophører, vil grundskylden det første kalenderår efter ophøret af samvurderingen udgøre grundskylden opgjort efter ejendomsskattelovens kapitel 1-5 for kalenderåret, dvs. den fuldt indfasede grundskyld, for de ejen- domme, der i den forbindelse til- deles et nyt KE-nummer og VEI- nummer. Det kan også bekræftes, at i de til- fælde, hvor en eller flere ejen- domme udgår af en samvurdering, uden at samvurderingen ophører, vil grundskylden det første kalen- derår udgøre grundskylden opgjort efter ejendomsskattelovens kapitel 1-5 for kalenderåret, dvs. den fuldt indfasede grundskyld, for de ejen- domme, der udgår af samvurderin- gen, og som i den forbindelse til- deles et nyt KE-nummer og VEI- nummer. I både de tilfælde, hvor en samvur- dering ophører, og hvor en eller flere ejendomme udgår af en Side 9 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer bemærkninger, at stigningsbe- grænsningen er knyttet til KE- og VEI-nummeret. Advokatrådet anfører, at lovæn- dringen medfører, at hvis en ejen- dom – som følge af helt eller del- vist ophør af samvurdering - tilde- les nye interne identifikations- numre, ophører stigningsbegræns- ningen ejendommen i det første kalenderår efter ændringen. Advokatrådet har i forlængelse heraf citeret relevante afsnit fra be- mærkningerne i lovforslaget. Advokatrådet bemærker, at det følger af lovforslagets bemærknin- ger, at den foreslåede ændring af ejendomsskattelovens § 45, stk. 3, lovfæster Skatteforvaltningens praksis og har til formål at tydelig- gøre retsvirkningerne for stig- ningsbegrænsningen i tilfælde, hvor en samvurdering ophører, el- ler i tilfælde, hvor en eller flere ejendomme udgår af en samvurde- ring, uden at samvurderingen op- hører. samvurdering, uden at samvurde- ringen ophører, vil grundskylden fortsat – såfremt grundskylden også inden, at dette sker, var stig- ningsbegrænset – udgøre den stig- ningsbegrænsede grundskyld for de ejendomme, for hvilke det op- rindelige KE-nummer og VEI- nummer videreføres. Det oprindelige KE-nummer og VEI-nummer vil blive videreført efter en prioriteret rækkefølge: 1) For den ejendom, for hvil- ken der som den eneste ikke er sket ejerskifte i forbin- delse med ophør af samvur- deringen. 2) For den ejendom med det største boligareal. 3) For den ejendom med det største matrikulære areal. 4) For den ejendom med det la- veste identifikationsnummer. Advokatrådet er af den opfattelse, at ændringen af ejendomsskattelo- vens § 45, stk. 3, rejser en række væsentlige problemstillinger. Som den første problemstilling på- peger Advokatrådet, at helt eller delvist ophør af samvurdering ikke forudsætter en faktisk ændring af ejendommen (f.eks. frasalg), men også blot kan være resultatet af, at Skatteforvaltningen ændrer sit Der henvises til kommentarerne ovenfor vedrørende Vurderings- styrelsens praksis for ophævelse af samvurderinger. Side 10 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer skøn og beslutter at ophæve eller ændre en tidligere samvurdering, jf. bl.a. styresignalet SKM.2024.655.VURDST. Til denne problemstilling påpeger Advokatrådet, at det skaber en retssikkerhedsmæssig usikker situ- ation, hvor ejerens økonomiske retsstilling og forventning om stig- ningsbegrænsning afhænger af et forvaltningsskøn, som ejeren hver- ken har indsigt i (bl.a. fordi identi- fikationsnumrene ikke er offentligt tilgængelige), har mulighed for at påvirke forud for vurderingen, el- ler har adgang til at få prøvet, medmindre vurderingen kan påkla- ges. Advokatrådet mener i forlængelse heraf, at ejerens retssikkerhed svækkes, mens risikoen for usaglig forskelsbehandling øges, og tilliden til boligskattesystemet forringes. Advokatrådet er af den opfattelse, at den enkelte borgers ret til stig- ningsbegrænsning i praksis kan vise sig at være illusorisk som følge af tilfældige og historisk betingede, både korrekte og fejlagtige, vurde- ringer af, hvilke ejendomme der burde være samvurderet. Advokatrådet påpeger, at dette er en reel bekymring, da de som råd- givere jævnligt ser eksempler på ejendomme, hvor det ikke er mu- ligt at forklare, hvorfor de er ble- vet samvurderet, eller hvorfor de ikke er. Side 11 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer Advokatrådet bemærker i forlæn- gelse heraf, at reglerne for skønnet i den tidligere gældende og den nu- gældende ejendomsvurderingslov ikke er de samme. Advokatrådet henviser i den forbindelse til en note i Karnovs udgave af ejen- domsvurderingsloven. Som en anden problemstilling på- peger Advokatrådet, at ændringen kan få særligt vidtrækkende og util- sigtede konsekvenser for større ejendomme – f.eks. havnearealer og storparceller ejet af boligfor- eninger – hvor samvurderinger ofte omfatter mange ejendomme (BFE-numre). Advokatrådet be- mærker, at disse samvurderinger typisk er vanskelige at gennem- skue, ikke mindst fordi vurderings- skønnet ofte ligger mange år til- bage, og fordi der oftere sker æn- dringer på disse typer af ejen- domme. Advokatrådet bemærker videre, at ejendommene samtidig ofte er udlejet, og grundskylden vi- derefaktureres helt eller delvist til lejerne. Advokatrådet mener, at det netop for disse store og mere komplekse ejendomme er afgø- rende med gennemsigtighed, logik og stabilitet i beskatningsgrundla- get. Advokatrådet er af den opfattelse, at den foreslåede ændring vil på- føre ejerne yderligere – og ikke ubetydelige – administrative byr- der, da de skal sikre at viderefaktu- reringen af grundskyld sker kor- rekt, hver gang vurderingsgrundla- get ændres. Advokatrådet bemær- ker, at ejerne allerede i dag skal Side 12 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer navigere i komplekse regler og omfattende datamængder, og at yderligere krav om løbende tilpas- ning af lejekontrakter, risiko for tab på eksisterende aftaler samt be- hov for øget kommunikation med lejere og Skatteforvaltningen er en betydelig administrativ belastning. Advokatrådet er af den opfattelse, at dette forværres af, at ændrin- gerne kan udløses alene ved et æn- dret skøn foretaget uden forudgå- ende varsel og på baggrund af data, som ikke er tilgængelige for ejerne, hvilket svækker både rets- sikkerheden og forudsigeligheden for de berørte. Derudover mener Advokatrådet, at det skaber risiko for uens be- handling af ejendomme, hvor sam- vurderinger ændres administrativt uden, at ejeren har mulighed for at få eller forstå en begrundelse, og samtidig vil ejere ofte mangle den nødvendige tid og mulighed for rettidigt at tilpasse lejekontrakter, hvilket kan medføre direkte øko- nomiske tab. Som tredje problemstilling påpeger Advokatrådet, at fejlregistreringer kan få betydelige økonomiske og administrative følger, særligt når der mangler gennemsigtighed om- kring vurderingsgrundlaget. Advo- katrådet finder det særligt kritisa- belt, at fejlagtige registreringer ikke kan rettes, hvis 20 pct.-kravet i re- lation til klage ikke er opfyldt, og der dermed ikke gives klagead- gang. Side 13 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer Advokatrådet er af den opfattelse, at den manglende indsigt og kon- trol svækker ejernes mulighed for at planlægge og administrere deres ejendomme effektivt og undergra- ver tilliden til ejendomsbeskat- ningssystemet. Dansk Ejendomsmægler- forening Dansk Ejendomsmæglerforening er overordnet meget tilfreds med, at uhensigtsmæssigheder i den fortsatte reform af ejendomsbe- skatningen løbende tilrettes, efter- hånden som disse identificeres. Dansk Ejendomsmæglerforening finder dog, at den stadige, forelø- bige beskatning for både nogle ejerboliger og alle øvrige ejen- domme er overordentlig uhen- sigtsmæssig. Dansk Ejendoms- mæglerforening anfører, at det for- hold, at det er blevet en normaltil- stand, at alt sker foreløbigt og se- nere (kan) efterreguleres, ikke må ligge til grund for, at man ikke for- søger at fremme det modsatte. Dansk Ejendomsmæglerforening bemærker, at med hvert behov for efterregulering følger der en risiko for, at en sælger er gået konkurs osv., og med dette følger risiko for konflikt og urimelighed, affødt af den foreløbige beskatning. Dansk Ejendomsmæglerforening mener derfor, at det er nødvendigt at give de skattepligtige og deres rådgivere gode muligheder for at modvirke de negative konsekvenser i den overgangsperiode, der aktuelt eksi- sterer for de skattepligtige. Beskatning på baggrund af forelø- bige vurderinger og den deraf føl- gende efterregulering falder uden for rammerne af nærværende lov- forslag. Side 14 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer Foreløbigt beskatningsgrundlag Dansk Ejendomsmæglerforening bemærker, at der foreslås udvidede muligheder for, at Skatteforvalt- ningen på eget initiativ i løbet af skatteåret kan fastsætte foreløbige beskatningsgrundlag, hvor der det forudgående år er sket ændringer ved en ejendom, der danner grundlag for en vurdering eller omvurdering pr. vurderingstermin i samme år. Det vil efter Dansk Ejendoms- mæglerforening opfattelse være hensigtsmæssigt, forventeligt og også overkommeligt for forvalt- ningen, hvis det er muligt for eje- ren at kunne kræve fastsættelse af sådanne foreløbige beskatnings- grundlag, hvor ejendommen skal udbydes eller er udbudt til salg. Dansk Ejendomsmæglerforening mener, at dette skal gælde ved ud- bud i og efter det skatteår, der føl- ger det år, hvor en ændring kvalifi- cerer til en vurdering eller omvur- dering, og derved efter den termin, hvorved forholdene bag det fore- løbige beskatningsgrundlag er på plads. Dansk Ejendomsmæglerfor- ening finder således, at initiativet dermed ikke alene overladt Skatte- forvaltningen, og at der derved kan skabes mest mulig sikkerhed for den aktuelle beskatning i skatte- året, og sikre de handlende en så retvisende foreløbig beskatning som muligt. Dansk Ejendomsmæglerforening bemærker, at der som bekendt er bygget en løsning i Udgangspunktet er, at den almin- delige vurdering eller omvurdering udgør et opdateret og retvisende grundlag for beskatningen af ejen- domme i Danmark. Pt. bliver ejendomsejerne dog be- skattet på baggrund af foreløbige vurderinger, indtil Skatteforvalt- ningen udsender de almindelige vurderinger. Ejere af langt de fleste ejendomme, der udbydes til salg, har således pt. en foreløbig vurde- ring. Det følger af ejendomsvurde- ringslovens § 89 d, stk. 4, nr. 2, at hvis det i forbindelse med en ejers bestræbelser på at sælge en ejen- dom, der er foreløbigt vurderet, vi- ser sig, at den forventede overdra- gelsessum afviger fra den ansatte ejendomsværdi i den foreløbige vurdering, kan ejeren anmode om, at den ansatte ejendomsværdi i den foreløbige vurdering ændres til den forventede overdragelsessum. Vi- dere følger det, at hvis ejendom- men overdrages til en overdragel- sessum, der afviger fra den ansatte ejendomsværdi i den foreløbige vurdering, kan erhververen Side 15 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer Skatteforvaltningen til håndtering af ændringer til foreløbige vurde- ringer, der afviger væsentligt fra en udbuds-/handelspris, og det er muligt, at denne kanal også kan favne at en ejer – på mulig opfor- dring fra sin rådgiver ved udbud- det – kan tage initiativ som beskre- vet ovenfor. Dansk Ejendoms- mæglerforening er af den opfat- telse, at dette er uden væsentlig, yderligere systemudvikling for Skatteforvaltningen. anmode om, at den ansatte ejen- domsværdi i den foreløbige vurde- ring ændres til den aftalte overdra- gelsessum. Ejere af de ejendomme, som ikke har en foreløbig vurdering, får ef- ter de gældende regler – hvad en- ten ejendommen udbydes til salg eller ej – ansat et foreløbigt beskat- ningsgrundlag til brug for beskat- ningen af ejendommen. Henset til, at der for ejendomme, der udbydes til salg, vurderes at være et retvisende grundlag for ejendomsbeskatningen – hvad en- ten den opkræves på baggrund af endelige eller foreløbige grundlag – vurderes der ikke at være behov for at indføre regler om ansættelse af foreløbige beskatningsgrundlag i de tilfælde, en ejendom udbydes til salg. Dansk Ejendomsmæglerforening mener, at en ejer tilsvarende bør kunne tage initiativ til, at Skatte- forvaltningen fastsætter foreløbige beskatningsgrundlag for grund- skyld efter en ophørt samvurde- ring m.v. efter samme princip. Det bemærkes, at det efter lov- forslagets § 1, nr. 2 og 7, foreslås, at Skatteforvaltningen bl.a. vil skulle ansætte et foreløbigt beskat- ningsgrundlag til brug for opkræv- ningen af ejendomsværdiskat, grundskyld og eventuel dæknings- afgift af ejendomme, hvor en sam- vurdering ændres eller ophører. Der vil således ikke være behov for, at ejeren skal tage initiativ her- til. Rateopkrævninger Dansk Ejendomsmæglerforening har noteret, at Skatteforvaltningen Fastsættelse af betalingsfrister for grundskyld og dækningsafgift Side 16 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer selv fastsætter seneste betalings- frist for raterne af grundskyld og dækningsafgift, hvor disse opkræ- ves via Skattekontoen. Dansk Ejendomsmæglerforening bemær- ker, at betaling via skattekontoen som bekendt er en ganske styret proces, og bemærker hertil, at det for de ejendomshandlende giver et vanskeligt forår, idet ingen kan do- kumentere at have betalt deres grundskyld, før betalingsfristen for 1. rate er passeret. Dansk Ejendomsmæglerforening henstiller derfor til, hvis muligt, at betalingsfristen fastlægges til et tidspunkt tidligere på året, end det har været tilfældet i 2025. Alternativt foreslår Dansk Ejen- domsmæglerforening, at der ud- sendes opkrævninger ved registre- ret ejerskifte med omgående beta- lingsfrist for den tidligere ejer, så- ledes en køber får sikkerhed for at sælgerens betaling har fundet sted, før handlen kan endeligt afsluttes, og at dette kan ske indenfor en ri- melig tid. falder uden for rammerne af dette lovforslag. Udstilling af låneoplysninger Dansk Ejendomsmæglerforening glæder sig over, at der med lov- forslaget sikres offentliggørelse af lånoplysninger, der vil gøre det let- tere tilgængeligt for bolighandler- nes parter og deres rådgivere at be- eller afkræfte eksistensen af skatte- lån vedr. en given ejendom, herun- der forventeligt også en lettere di- gital behandling af disse oplysnin- ger. Side 17 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer Dansk Ejendomsmæglerforening mener, at det kan med fordel præ- ciseres i lovforslagets bemærknin- ger, hvorvidt de offentliggjorte lånoplysninger vedrører restgæld og renter, der aktuelt ”hæfter på ejendommen”, som det er tilfældet for Ejendomsdatarapportens op- lysning, eller om det er al restgæld og renter, der offentliggøres, her- under også beløb vedr. tillægslån, der hæfter et år senere end stif- telse. Dansk Ejendomsmæglerforening ønsker desuden, at det bliver præ- ciseret, hvorvidt de offentliggjorte lånoplysninger, tilsvarende Ejen- domsdatarapportens udstillings- muligheder, vil være utilgængelige januar måned efter stiftelse. Den foreslåede bestemmelse om offentlig udstilling af låneoplysnin- ger vil blive indført i ejendoms- skattelovens § 56, stk. 4. Det følger af ejendomsskattelo- vens § 81, stk. 2, 2. pkt., at tillægs- lån først omfattes af ejendoms- skattelovens § 56, stk. 4, fra og med den 1. januar i indkomståret efter stiftelsestidspunktet. Det vil sige, at det alene vil være lån og renter hæftende på ejen- dommen, som vil blive udstillet. Dansk Ejendomsmæglerforening kvitterer afslutningsvist for et i forvejen godt samarbejde med for- valtningen på området for tilgæn- geliggørelsen af nødvendige data, og stiller sig til rådighed for den nærmere tilrettelæggelse af udstil- lingen af de med forslaget offent- liggjorte lånoplysninger. Dansk Erhverv Dansk Erhverv har tilkendegivet ikke at have bemærkninger til lov- forslaget. Dansk Industri Dansk Industri har tilkendegivet ikke at have bemærkninger til lov- forslaget. Side 18 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer Danske Advokater Justeringer til låneordninger Danske Advokater angiver ikke at have bemærkninger til de foreslå- ede justeringer til den permanente indefrysningsordning og tillægslå- neordning, idet Danske Advokater kan tilslutte sig justeringerne. Foreløbigt beskatningsgrundlag Danske Advokater kan i udgangs- punktet tilslutte sig, at der indføres regler, der forbedrer mulighederne for, at Skatteforvaltningen kan an- sætte foreløbige beskatningsgrund- lag. Danske Advokater bemærker, at reglerne ideelt burde være således, at ejendomsejeren i enhver situa- tion kunne kræve, at der ansættes et foreløbigt beskatningsgrundlag, og at dette er ansat på et korrekt grundlag. Som begrundelse anfører Danske Advokater – ganske som Skattemi- nisteriet også selv påpeger – at det er uhensigtsmæssigt, hvis der op- står en situation, hvor en ejen- domsejer gennem flere indkomstår oparbejder en restskat eller skyldig ejendomsskat, fordi reglerne ikke giver mulighed for at få ansat et korrekt foreløbigt beskatnings- grundlag. Der henvises til kommentarerne til Advokatrådet vedrørende forslag om, at ejeren skal have krav på an- sættelse af et foreløbigt beskat- ningsgrundlag. Danske Advokater bemærker, at de foreslåede justeringer i lov- forslaget både gælder i forhold til det foreløbige beskatningsgrundlag Side 19 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer for ejendomsværdiskat og grund- skyld (og evt. dækningsafgift). Vi- dere bemærker Danske Advokater, at ud over de direkte nævnte udvi- delsessituationer foreslås det at indføre en ny bestemmelse i ejen- domsskattelovens § 13, stk. 6, som betyder, at hvis vurderingsmyndig- heden ikke kan identificere en ejendom, kan ejeren anmode vur- deringsmyndigheden om at an- sætte et foreløbigt beskatnings- grundlag til ejendomsværdiskat. Danske Advokater er af den opfat- telse, at der ikke gælder eller fore- slås tilsvarende bestemmelse i for- hold til et foreløbigt beskatnings- grundlag for grundskyld. Danske Advokater henstiller der- for til, at der indføres tilsvarende bestemmelser for grundskyld eller at der nærmere redegøres for, hvorfor dette ikke skulle være nød- vendigt. Der henvises til kommentarerne til Advokatrådet om, at en tilsvarende bestemmelse for grundskyld og dækningsafgift følger af lovforsla- gets § 1, nr. 9. Danske Advokater bemærker, at der tillige foreslås indført en form for opsamlingsbestemmelse, så Skatteforvaltningen i særlige til- fælde kan ansætte foreløbige be- skatningsgrundlag for ejendoms- værdiskat og grundskyld (og even- tuelt dækningsafgift). Danske Ad- vokater bemærker videre, at der i lovforslagets s. 44-45 vedrørende ejendomsværdiskat og s. 57-59 vedrørende grundskyld er nævnt nogle eksempler på, hvornår der kan foreligge særlige omstændighe- der. Dertil bemærker Danske Ad- vokater, at vurderingen af, Side 20 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer hvorvidt der foreligger særlige til- fælde, alene tilkommer Skattefor- valtningen, og at en ejendomsejer ikke har retskrav på at få ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag ef- ter disse bestemmelser. Danske Advokater er af den opfat- telse – som også tidligere fremhæ- vet – at alle ejendomsejere bør kunne få ansat et foreløbigt be- skatningsgrundlag, hvis et sådant ved en fejl ikke er ansat, eller hvis det er ansat på et fejlagtigt grund- lag. Danske Advokater henstiller der- for til, at der indføres en regel, så en ejendomsejer har krav på at få ansat et foreløbigt beskatnings- grundlag, hvis et sådant mangler eller er blevet ansat på et fejlagtigt grundlag. Danske Advokater mener, at det selvsagt er en formildende om- stændighed, at ejendomsejeren frit kan ændre det foreløbige beskat- ningsgrundlag, som er ansat i en si- tuation med særlige omstændighe- der, men efter Danske Advokaters opfattelse hjælper det ikke, hvis vurderingsmyndigheden ikke har villet ansætte et foreløbigt beskat- ningsgrundlag. Der henvises til kommentarerne til Advokatrådet vedrørende forslag om, at ejeren skal have krav på an- sættelse af et foreløbigt beskat- ningsgrundlag, herunder hvis et så- dant mangler eller er blevet ansat på et fejlagtigt grundlag. Samvurderinger Danske Advokater bemærker, at det foreslås, at det oprindelige identifikationsnummer for en ejen- dom videreføres efter en priorite- rede rækkefølge, hvis samvurderin- gen ophører, så det lovmæssigt er Side 21 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer bestemt, hvilken ejendom som får videreført det oprindelige KE- og VEI-nummer. Danske Advokater konstaterer, at den prioriterede rækkefølge er så- ledes: 1. For den ejendom, for hvilken der som den eneste ikke er sket ejerskifte i forbindelse med ophør af samvurderin- gen. 2. For den ejendom med det største boligareal. 3. For den ejendom med det største matrikulære areal. 4. For den ejendom med det la- veste identifikationsnummer (BFE-nummer). Danske Advokater bemærker, at i den situation hvor en eller flere ejendomme udgår af en samvurde- ring, men hvor samvurderingen opretholdes, foreslås det, at den el- ler de ejendomme, der udgår af samvurderingen tildeles nye identi- fikationsnumre (dvs. anses som nye ejendomme), men de oprinde- lige identifikationsnumre viderefø- res for den samvurderede ejen- dom. Danske Advokater bemærker vi- dere, at der på lovforslagets s. 91- 92 er anført to eksempler, hvoref- ter der i det ene eksempel er en branddam, der er samvurderet med to parcelhuse, hvor det ene parcelhus frasælges, og hvor sam- vurderingen fortsætter for brand- dammen og det andet parcelhus, hvorfor de oprindelige Side 22 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer identifikationsnumre videreføres for den samvurderede ejendom, men det frasolgte parcelhus der- imod får nyt identifikationsnum- mer. Danske Advokater bemærker, at i det næste eksempel frasælges branddammen sammen med et af parcelhusene, mens den oprinde- lige ejer beholder det andet parcel- hus, og at det her fremgår, at sam- vurderingen vil ophøre, så det i den situation skal bestemmes ud fra den prioriterede rækkefølge, hvilken ejendom, som skal videre- føre de oprindelige identifikations- numre. Videre bemærker Danske Advokater, at det i den situation – efter eksemplet – vil være det par- celhus med den oprindelige ejen- dom, som vil få videreført de op- rindelige identifikationsnumre, som vil skulle gælde, uanset om den frasolgte branddam og parcel- huset skal samvurderes ved næst- kommende vurdering. Det er Danske Advokaters opfat- telse, at hvis den frasolgte brand- dam og parcelhuset skal samvurde- res ved næstkommende vurdering, vil der ikke være sket ophør af samvurderingen, men det vil fort- sat være eksisterende, hvorfor de oprindelige identifikationsnumre burde blive videreført til den sam- vurderede ejendom, jf. den foreslå- ede bestemmelse i ejendomsvurde- ringslovens § 2, stk. 5 (altså det er ikke en § 2, stk. 4-situation). Danske Advokater anmoder der- for Skatteministeriet om at Det bemærkes, at samvurderingen bestående af de to parcelhuse og branddammen ophører i det Side 23 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer redegøre for, hvorfor det er Skat- teministeriets opfattelse, at sam- vurderingen er ophørt, hvis den de facto fortsætter med den frasolgte branddam og parcelhus. beskrevne eksempel 2, fordi der – i modsætning det beskrevne eksem- pel 1 – er to (og ikke bare én) af de tre ejendomme, der frasælges. Ef- ter frasalget af det ene parcelhus og branddammen ejer den oprin- delige ejendomsejer således alene ét parcelhus og dermed kun én ejendom. I eksempel 1 opretholdes samvurderingen af det ene parcel- hus og branddammen, fordi den oprindelige ejer efter frasalget af det ene parcelhus fortsat ejer to af de ejendomme, der indgår i sam- vurderingen. Som det ligeledes følger af lov- forslagets bemærkninger til eksem- pel 2, vil Skatteforvaltningen i for- bindelse med udarbejdelsen af den næstkommende vurdering tage stil- ling til, om den frasolgte brand- dam og det frasolgte parcelhus skal samvurderes efter ejendomsvurde- ringslovens § 2, stk. 3. Det forud- sætter bl.a., at branddammen og parcelhuset har samme ejer eller ejere. Danske Advokater anerkender, at det er vigtigt på forhånd at vide, hvilken ejendom der får videreført det oprindelige KE- og VEI-num- mer, når en samvurdering ophører eller ændres. Danske Advokater finder det særligt vigtigt, fordi de eller den ejendom, som ikke får vi- dereført det oprindelige KE- og VEI-nummer anses for en ny ejen- dom og dermed ikke længere er omfattet af de forskellige beskyt- telsesregler, som er indført som værn mod stigninger i Side 24 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer ejendomsværdiskatten og grund- skylden, hvilet bl.a. tæller skattera- batordningen og stigningsbegræns- ningsordningen for grundskyld. Henset hertil – men også henset til at det foreslåede regelgrundlag i ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4 og 5, forekommer at være relativ simpel at strukturere sig ud af – er det Danske Advokaters opfattelse, at der bør indføres et frit valg for den oprindelige ejer i forhold til hvilke af matriklerne, som skal vi- dereføre det oprindelige KE- og VEI-nummer. Danske Advokater finder, at det vil forbedre retssikkerheden væ- sentligt og samtidig vil det mind- ske risikoen for, at ejendomsejerne vil foretage forskellige forudgå- ende tilpasninger med det formål at sørge for, at det oprindelige KE- og VEI-nummer videreføres til den ønskede ejendom. Det er ikke muligt for Skattefor- valtningen at give ejeren frit valg for den oprindelige ejendomsejer i forhold til, hvilke af ejendom- mene, der skal have videreført det oprindelige KE- og VEI-nummer. Det skal ses i lyset af systemmæs- sige hensyn, og at KE- og VEI- numre er interne identifikations- numre, der alene anvendes af Skat- teforvaltningen til at identificere vurderingen af fast ejendom i Danmark. Disse numre er derfor ikke offentligt tilgængelige og kan ikke udstilles ud mod ejendoms- ejerne. Det oprindelige KE- og VEI-num- mer vil blive videreført efter en prioriteret rækkefølge, hvori der er taget højde for, at numrene ikke videreføres for en vilkårlig ejen- dom i den oprindelige samvurde- ring. Først og fremmest vil KE- og VEI-nummeret blive videreført for den ejendom, for hvilken der som den eneste ikke er sket ejer- skifte i forbindelse med ophør af samvurderingen. Dette sikrer, at den oprindelige ejer, som oprinde- ligt har ret til skatterabat, stig- ningsbegrænsning for grundskyld eller lån efter den permanente in- defrysningsordning og efter til- lægslåneordningen, fortsat opret- holder retten hertil. Dette harmo- nerer i øvrigt med, at Side 25 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer skatterabatten bortfalder ved ejer- skifte, og at lån efter den perma- nentet indefrysningsordning og til- lægslåneordningen forfalder til be- taling ved ejerskifte. Hvis der ikke er sket ejerskifte, vil KE- og VEI-nummeret blive vide- reført for den ejendom med det største boligareal. Hvis der er tale om ejendomme med et lige stort boligareal, vil KE- og VEI-nummeret blive videreført for den ejendom med det største matrikulære areal. Hvis der er tale om ejendomme med et lige stort matrikulært areal vil KE- og VEI-nummeret ende- ligt blive videreført for den ejen- dom med det laveste identifikati- onsnummer (BFE-nummer). Revision Danske Advokater bemærker, at i forhold til de foreslåede justeringer af revisionsreglerne for 2022-, 2023- og 2024-vurderingerne i re- lation til skatterabatordningen for ejendomsværdiskat og grundskyld er reglerne i skatteforvaltningslo- vens §§ 33 og 33 a kort beskrevet, jf. fx på lovforslagets s. 94. Danske Advokater anfører, at der om revi- sion bl.a. står følgende: ”I det omfang en vurdering ikke opfylder betingelser for genoptagelse, har Skatte- forvaltningen adgang til at foretage revi- sion. Revision af ejendomsvurderinger er en særlig ændringsadgang, der alene kan foretages på Skatteforvaltningens Side 26 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer foranledning. En ejendomsejer har derfor ikke et retskrav på at få revideret en vurdering, der ikke kan ændres ved gen- optagelse. Om en vurdering skal revide- res, er en skønsmæssig vurdering, og både faktiske og retlige forhold vedr. vurderin- gen kan medføre revision.” Danske Advokater finder, at som afsnittet er formuleret, synes det nærmest at give indtryk af, at alle forvaltningsretlige grundsætninger skulle være sat ud af spil, og at det i forhold til revision nok især er grundsætningen om ligebehand- ling, som kan komme i spil. Det er Danske Advokaters opfat- telse, at grundsætningen om lige- behandling tilsiger, at hvis fx et retligt forhold har afstedkommet revision af en ejendomsvurdering, bør vurderingsmyndigheden fore- tage revision for alle ejendoms- ejere, hvor de samme retlige for- hold er til stede. Danske Advoka- ter finder, at alt andet vil være usaglig forskelsbehandling. Som det fremgår af lovforslaget, har forslaget alene til formål at be- skytte ejendomsejere i tilfælde, hvor en revisions bagudrettede skattemæssige virkning ville bety- de en nedsættelse af ejerens skat- terabat, som følge af at ejendoms- skatterne nedsættes, og ejeren som følge heraf ikke ønsker, at nedsæt- telsen af ejendomsvurderingen gennemføres. Forslaget vil således ikke i øvrigt ændre på reglerne om revision. Generelt ift. revisionsreglerne be- mærkes det, at en ændring af en vurdering efter reglerne om revi- sion er en forvaltningsretlig afgø- relse, hvor de almindelige forvalt- ningsretlige regler og principper, herunder partshøring og ligheds- grundsætningen, iagttages. Danske Advokater bemærker, at der øverst på lovforslagets s. 95 er beskrevet de forskellige retsvirk- ningstidspunkter for revision, hvil- ket efter Danske Advokaters op- fattelse forekommer ganske velbe- grundet i modsætning til reglerne om genoptagelse i skatteforvalt- ningslovens § 33, som efter Som nævnt ovenfor har forslaget til formål at beskytte ejendoms- ejere i tilfælde, hvor en revisions bagudrettede skattemæssige virk- ning ville betyde en nedsættelse af ejerens skatterabat, som følge af at ejendomsskatterne nedsættes, og ejeren som følge heraf ikke ønsker, at nedsættelsen af ejendomsvurde- ringen gennemføres. Side 27 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer Danske Advokaters opfattelse fo- rekommer at være uhensigtsmæs- sige. Danske Advokater bemærker, at hovedreglen er, at ordinær genop- tagelse har virkning bagud i tid – altså fra det tidspunkt, hvor den vurdering, der ændres, blev foreta- get. Danske Advokater bemærker videre, at hovedreglen for ekstra- ordinær genoptagelse derimod er det modsatte, hvor det skattemæs- sige virkningstidspunkt alene er fremadrettet. Danske Advokater bemærker der- til, at rangordenen mellem genop- tagelse og revision således er, at hvis en ejendomsejer anmoder om ændring af en tidligere vurdering skal det først afgøres efter reglerne om ordinær og ekstraordinær gen- optagelse og først derefter skal det vurderes, om en vurdering kan æn- dres under henvisning til reglerne om revision, jf. skatteforvaltnings- lovens § 33 a. Danske Advokater finder, at den aparte situation opstår, når en ejendomsejer tvinges til at argu- mentere for, at der ikke skal ske ekstraordinær genoptagelse (altså alene med fremadrettet skattemæs- sig virkning) for dermed at få revi- sion med skattemæssig tilbagevir- kende kraft. Danske Advokater finder videre, at dette ikke forekommer at være velbegrundet, og det er Danske Advokaters opfattelse, at reglerne om skattemæssig virkning af Forslaget skal således ses i sam- menhæng med, at reglerne om det skattemæssige virkningstidspunkt for revision i dag er udformet ud fra en betragtning om, at en ned- sættelse af en ejendomsvurdering er til gunst for ejendomsejeren. Som det ligeledes fremgår af lov- forslaget, har indførelsen af skatte- rabatordningen dog medført, at det ikke med sikkerhed kan fast- slås, at det er til gunst for ejen- domsejeren, at en nedsættelse af en ejendomsvurdering, der indgår i beregningen af skatterabatten, gen- nemføres med bagudrettet skatte- mæssig virkning. Selv om den bag- udrettede skattemæssige virkning isoleret set vil medføre, at ejen- domsskatterne nedsættes for de år, som ejendomsvurderingen udgør beskatningsgrundlaget for, vil ned- sættelsen således kunne medføre en tilsvarende nedsættelse af eje- rens skatterabat, hvilket vil kunne bevirke en højere samlet ejen- domsskat for senere år. Reglerne om ekstraordinær genop- tagelse i skatteforvaltningslovens § 33, som Danske Advokater henvi- ser til, indeholder ikke en tilsva- rende regel om, at en nedsættelse af en ejendomsvurdering altid til- lægges bagudrettet skattemæssig virkning. Der er derfor ikke behov for en tilsvarende ændring af disse regler. Side 28 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer ekstraordinær genoptagelse bør ensrettes med reglerne om de skat- temæssige virkninger af revision. Styrket kommunal budgetsikkerhed Danske Advokater bemærker, at de foreslåede regler vedrørende styrket budgetsikkerhed for kom- munernes budgetsikkerhed alene angår grundskylden, og at der ikke nærmere er redegjort for, hvorfor dækningsafgiften ikke er inklude- ret. Hvad angår styrket kommunal budgetsikkerhed har lovforslaget til formål at udmønte Aftale om kommunernes økonomi for 2026 mellem regeringen (Socialdemo- kratiet, Venstre og Moderaterne) og Kommunernes Landsforening af 27. maj 2025 fsva. den del af af- talen, der vedrører mere stabile rammer for ejendomsskatter ved garanterede grundlag. Efter aftalen skal der indføres budgetsikkerhed for kommuner- nes grundskyldsindtægter for ka- lenderårene 2024-2028. Danske Advokater bemærker, at der på lovforslagets s. 28 er hen- vist til, at den foreløbige grund- skyld er baseret på prognoser, som har skabt usikkerhed om den kom- munale budgetplanlægning. Danske Advokater beder om at få oplyst prognoserne, som blev lagt til grund ved ansættelsen af de kommunespecifikke andele i ejen- domsvurderingslovens § 48 a og de kommunale grundskyldspromil- ler for 2024 og frem. Oplysning om prognoserne, der ligger til grund for ansættelsen af de kommunespecifikke andele i ejendomsvurderingslovens § 48 a og de kommunale grundskyldspro- miller for 2024 og frem, falder uden for rammerne af nærværende lovforslag. Prognoserne vil blive sendt sær- skilt til Danske Advokater. Side 29 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer Andet Afslutningsvist spørger Danske Advokater til den fremtidige be- skatning af offentligt ejede ejen- domme, som er fritaget for grund- skyld efter ejendomsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 2, og for hvilke be- skatningen er fastlås indtil 2028. Danske Advokater bemærker, at der både mangler regler om, hvor- dan disse fremadrettede skal vur- deres og beskattes, hvilket for en del kommuner er særdeles væsent- ligt at få afklaret, og at det hertil kommer, at det også i øvrigt er væ- sentligt at få afklaret, idet aktivite- ten fra disse offentligt ejede ejen- domme i vidt omfang konkurrerer med øvrige ejendomme, hvor ejen- domsskatterne udgør et væsentligt konkurrencemæssigt parameter. Reglerne om dækningsafgift af of- fentlige ejendomme falder uden for rammerne af nærværende lov- forslag. Det er forventningen, at der senest i første halvår af 2027 vil blive fremsat lovgivning om offentlig dækningsafgift. Danske Regioner Danske Regioner har tilkendegivet ikke at have bemærkninger til lov- forslaget. Domstolsstyrelsen Domstolsstyrelsen oplyser, at det følger af ejendomsskatteloven, at oplysninger om størrelsen af de samlede lån inklusive påløbne ren- ter skal være tilgængelige for lånta- geren. Domstolsstyrelsen oplyser videre, at oplysningerne i dag gø- res tilgængelige for ejendommens ejer via TastSelv og ejendomsdata- rapporten, som kan rekvireres hos Erhvervsstyrelsen efter samtykke fra ejendomsejeren og mod gebyr. Der er endnu ikke truffet beslut- ning om hvorvidt, at indefrys- ningslånene på sigt skal udstilles i tinglysningssystemet. Det skyldes, at det – som anført af Domstols- styrelsen – vil kræve finansiering og it-udvikling. Såfremt denne beslutning træffes, vil Skatteforvaltningen i god tid in- den rette henvendelse til Dom- stolsstyrelsen og Side 30 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer Domstolsstyrelsen anfører, at op- lysningerne ikke er offentligt til- gængelige. Domstolsstyrelsen bemærker, at det af bemærkninger til lovforsla- get imidlertid fremgår, at det er vigtigt af hensyn til potentielle kø- bere eller lignende, at oplysnin- gerne kan udstilles offentligt via et autoritativt register, evt. tinglys- ningssystemet, men at lovforslaget ikke indeholder andre forslag til, hvor oplysningerne kan udstilles. Domstolsstyrelsen oplyser, at ting- lysningslovens § 50 c, stk. 1, jf. § 26, stk. 2, i bekendtgørelse 2021- 06-29 nr. 1634 om tekniske krav og forskrifter for tinglysningssyste- met, regulerer udstilling af data i tinglysningssystemet. Domstolsstyrelsen oplyser, at hvis lovforslaget vedtages, og der bliver skabt hjemmel til, at Skatteforvalt- ningen kan udstille oplysninger om indefrosne ejendomsskatter of- fentligt, vil det således kunne ske via tinglysningssystemet uden krav om yderligere hjemmel. Domstolsstyrelsen mener, at fordi indefrosne ejendomsskatter har lovbestemt pant i ejendommen uden tinglysning, bør oplysninger om pantet offentliggøres sammen med ejendomsvurderingen under øvrige oplysninger i tingbogen. Domstolsstyrelsen bemærker, at udstilling af oplysningerne i ting- lysningssystemet forudsætter en nærmere dialog om validiteten Tinglysningsretten for at afklare de nærmer rammer herfor. Side 31 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer af oplysningerne, herunder hvor- når og hvordan der sker opdate- ring ved hel eller delvis indfrielse, tilskrivning af renter mv. på lå- nene. Domstolsstyrelsen anfører, at det vil være nødvendigt at lave visse systemændringer i tinglysningssy- stemet og forudsætter således, at Tinglysningsretten tilfø- res de fornødne ressourcer. Dom- stolsstyrelsen oplyser, at Tinglys- ningsretten forestiller sig, at oplysningerne leveres automa- tisk fra Skatteforvaltningen, og at opgaven ikke udløser manuel behandling ved Tinglysningsretten. Domstolsstyrelsen bemærker, at hvis dette måtte være tilfældet, vil Tinglysningsretten tillige skulle til- føres ressourcer hertil. Domstolsstyrelsen oplyser, at på det foreliggende grundlag har Tinglysningsretten ikke nærmere undersøgt krav og omkostninger til systemændringer i tinglysningssystemet Erhvervsstyrelsen – Om- råde for Bedre Regulering (OBR) Administrative konsekvenser for er- hvervslivet På baggrund af informationer fra Skatteministeriet vurderer OBR, at lovforslaget ikke medfører admini- strative konsekvenser for er- hvervslivet, og OBR har dermed ikke yderligere kommentarer. Finans Danmark Finans Danmark hilser det vel- kommen, at oplysninger om Side 32 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer skattemyndighedernes pant i en ejendom for indefrosne boligskat- ter gøres offentligt tilgængeligt. Fi- nans Danmark mener fortsat, at indretningen af den permanente indefrysningsordning bør ændres, så en køber af en ejendom ikke hæfter med sin ejendom for sæl- gers ubetalte skattegæld. Finans Danmark anfører dog, at når skattemyndighederne har pant i en ejendom, bør det naturligvis være muligt for køber, rådgivere, penge- og realkreditinstitutter m.v. nemt af få adgang til oplysninger om myndighedernes pant. Finans Danmark oplyser, at der i lovforslagets bemærkninger står, at udstilling kan ske ”f.eks. i tinglys- ningssystemet”. Finans Danmark mener, det er afgørende, at man sikrer sammenhæng til det eksiste- rende system for panterettigheder i fast ejendom i form af tingbogen. Finans Danmark oplyser, at ting- bogen er digital, offentlig tilgænge- lig og gratis at slå op i, hvorfor alle parter – også en køber, som hand- ler uden rådgiver – ved et opslag på tinglysning.dk kan få viden om pantesikret gæld i en ejendom og agere derefter. Finans Danmark bemærker, at tingbogen samtidig er en central og integreret del af bolighandler og øvrig udlånsvirksomhed. Finans Danmark oplyser, at finanssekto- ren laver millioner af opslag hvert år i tingbogen til brug for låne- Der henvises til kommentarerne til Domstolsstyrelsen om udstilling af oplysninger om den lovbestemte pant. Side 33 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer sager og løbende overvågning af pant i ejendomme, hvilket er med til at sikre en effektiv boligfinan- siering. Finans Danmark bemærker, at de af samme årsag ikke ønsker, at man etablerer et parallelt udstil- lingssystem for skattemyndighe- dernes pant – evt. mod brugerbe- taling – som indebærer øgede om- kostninger og risici for alle parter til drift og etablering af nye pro- cesser og systemer. Finanstilsynet Finanstilsynet har tilkendegivet ikke at have bemærkninger til lov- forslaget. FSR – danske revisorer FSR – danske revisorer vurderer ikke, at lovforslaget medfører ri- siko for væsentlig forringelse af skatteyders retsstilling. FSR – danske revisorer pointerer, at der ikke desto mindre er tale om endnu flere ændringer til et lov- grundlag, som de seneste år har undergået mange tilpasninger, og at der efter FSR – danske reviso- rers opfattelse ikke er tvivl om, at det (klarhed eller ej) skaber endnu mere detailregulering. Det anerkendes, at der de seneste år har været ofte forekommende ændringer af reglerne på ejen- domsbeskatnings- og vurderings- området. De ofte forekommende regeltil- pasninger skal imidlertid ses i lyset af implementeringen af det nye ejendomsvurderingssystem samt det nye boligskattesystem, som begge følger af politiske aftaler på området. Henset til kompleksite- ten af de nye ejendomsvurderinger og boligskatteomlægningen, har det været nødvendigt med løbende tilpasning af reglerne med henblik Side 34 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer på at sikre en fair ejendomsbeskat- ning i Danmark. FSR – danske revisorer benytter lejligheden til at appellere til bred politisk vilje til at prioritere øget retssikkerhed på ejendomsbeskat- nings- og vurderingsområdet for den enkelte borger og virksomhed. Geodatastyrelsen Geodatastyrelsen har gennemgået lovforslaget og har indsat spørgs- mål og tekstnære præciseringer i udkastet til lovforslag. Geodatastyrelsens forslag til tekst- nære præciseringer er gennemgået og Skatteministeriet har i det væ- sentligste indarbejdet forslagene. Geodatastyrelsens forslag til tekst- nære præciseringer til gengivelsen af gældende regler er imidlertid ikke indarbejdet. I det følgende fremgår svar på Geodatastyrelsens spørgsmål. Foreløbigt beskatningsgrundlag Til den foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens § 13, stk. 6 – hvorefter Skatteforvaltningen i tilfælde, hvor en ejendom ikke kan identificeres, alene ansætter et fo- reløbigt beskatningsgrundlag efter anmodning fra ejeren – spørger Geodatastyrelsen, hvilke ejen- domme, der kan være tale om. Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at der er manuelle processer forbundet med ansættel- sen af et foreløbigt beskatnings- grundlag. Det kan derfor ikke ga- ranteres, at der ikke opstå tilfælde, hvor en ejendom ikke identificeres. Den foreslåede bestemmelse skal i sådan et tilfælde sikre, at boligeje- ren kan få ansat et foreløbigt be- skatningsgrundlag efter henven- delse til Skatteforvaltningen. Samvurderinger Til de foreslåede ændringer om samvurderinger spørger Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er KE-numre og Side 35 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer Geodatastyrelsen, om KE-numre og VEI-numre er knyttet til ejen- dommen eller til vurderingen. VEI-numre identifikationsnumre, der er knyttet til vurderingen af ejendommen. Geodatastyrelsen spørger, om en samvurdering, der ophører helt, sker, fordi man vælger at vurdere ejendommene hver for sig frem- over. Der henvises til kommentarerne til Advokatrådet om Vurderingssty- relsens praksis for ophør af sam- vurderinger. I tilfælde, hvor en ejendom udgår af en samvurdering, uden samvur- deringen ophører, spørger Geoda- tastyrelsen, om det forhold, at samvurderingen ikke ophører, skyldes at den samvurderede ejen- dom forinden bestod af mere end to ejendommen. Det kan bekræftes, at det i de til- fælde, hvor en samvurdering op- retholdes, selv om en ejendom ud- går af samvurderingen, er en for- udsætning, at den samvurderede ejendom forinden bestod af mere end to ejendomme. Til gengivelsen af gældende ret om, at skatterabatten bortfalder, hvis ejendommens identifikations- nummer (BFE-nummer) bortfal- der, bemærker Geodatastyrelsen, at ejeren ved sammenlægning af ejendomme i samråd med landin- spektøren vil kunne bestemme, hvilket af BFE-numrene, der skal være det fortsættende BFE-num- mer. Videre bemærker Geodatastyrel- sen, at hvis ejeren er bekendt med ordningen, kan skatterabatten der- med videreføres efter ejerens eget valg. Geodatastyrelsen formoder, at dette er tilsigtet. Geodatastyrelsen bemærker, at der realistisk set vil kunne opstå situa- tioner, hvor en skatterabat ophører De er tale om gældende regler, der blev vedtaget ved lov nr. 678 af 3. juni 2023 med virkning fra og med den 1. januar 2024. Side 36 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer utilsigtet, fordi landinspektøren og ejeren ikke er bekendt med denne regel. Geodatastyrelsen spørger, om sty- relsen skal kommunikere til landin- spektørbranchen, når lovforslaget er vedtaget. Landbrug & Fødevarer Generelle bemærkninger Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der løbende laves juste- ringer til de omhandlede love i takt med at der opnås flere erfaringer, så lovgivningen bliver tydeligere for borgerne. Foreløbigt beskatningsgrundlag Overordnet set bakker Landbrug & Fødevarer op om den del af lov- forslaget, der giver Skatteforvalt- ningen øgede muligheder for tidli- gere at kunne udarbejde en ansæt- telse af foreløbige beskatnings- grundlag. Efter Landbrug & Fødevarers op- fattelse medvirker det til, at både køber og sælger får hurtigere klar- hed over fordelingen af grundskyl- den mellem parterne ved en ejen- domshandel, ligesom det mindsker risikoen for at ejendomsejeren op- bygger en restskat for flere ind- komstår. Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i lovforslagets § 1, nr. 3, fo- reslås, at der i ejendomsskattelo- vens § 13 indsættes nyt stk. 6 og 7, som udvider Skatteforvaltningens Side 37 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer mulighed for at ansætte et forelø- bigt beskatningsgrundlag. Landbrug & Fødevarer bemærker videre, at det af lovforslagets be- mærkninger til det foreslåede stk. 6 fremgår, at hvis Skatteforvaltnin- gen ikke kan identificere en ejen- dom, ansættes der kun et forelø- bigt beskatningsgrundlag til op- krævning af ejendomsværdiskat, såfremt Skatteforvaltningen mod- tager en anmodning herom fra ejendomsejeren. Videre bemærker Landbrug & Fødevarer, at det af lovforslagets bemærkninger til det foreslåede stk. 7 fremgår, at Skat- teforvaltningen i særlige tilfælde, der ikke er omfattet af § 13, stk. 5, vil kunne ansætte et foreløbigt be- skatningsgrundlag til opkrævning af ejendomsværdiskat. Landbrug & Fødevarer bemærker dertil, at ansættelsen af et forelø- bigt beskatningsgrundlag efter stk. 7 – i modsætning til den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 6 – dog kun kan ske på Skatteforvaltnin- gens foranledning. Landbrug og Fødevarer bemærker også, at det fremgår nederst på lovforslagets s. 43, at ejendomsejeren således ikke har et – for Landbrug & Fødevarer at se både rimeligt og ønskeligt - retskrav på at få ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag i dette til- fælde. Landbrug & Fødevarer beder Skat- teministeriet om at redegøre for, hvorfor der skal være denne for- skel, da der ikke fremgår nogen Tilfælde, der er omfattet af den fo- reslåede bestemmelse i ejendoms- skattelovens § 13, stk. 6, vedrører ejendomme, som er omfattet af fo- reløbigt beskatningsgrundlag til Side 38 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer nærmere begrundelse herfor i lov- forslagets bemærkninger. brug for opkrævning af ejendoms- værdiskat efter ejendomsskattelo- vens § 13, stk. 5, men som Skatte- forvaltningen ikke kan identificere af egen drift. I sådanne tilfælde vil det således være en forudsætning for Skatte- forvaltningens ansættelse af det fo- reløbige beskatningsgrundlag, at ejeren henvender sig til Skattefor- valtningen og gør opmærksom på ejendommen. Foruden de tilfælde, hvor Skatte- forvaltningen ikke kan identificere en ejendom, vil ansættelse af fore- løbige beskatningsgrundlag ske på Skatteforvaltningens foranledning. Efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens § 13, stk. 7, kan Skatteforvaltningen – foruden de nærmere oplistede tilfælde, der følger af ejendomsskattelovens § 13, stk. 5 – i særlige tilfælde an- sætte et foreløbigt beskatnings- grundlag til brug for opkrævningen af ejendomsværdiskat. Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at der – udover tilfæl- dene efter ejendomsskattelovens § 13, stk. 5 – i særlige tilfælde vil kunne opstå et behov for, at Skat- teforvaltningen ansætter et forelø- bigt beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af ejendomsvær- diskat. Behovet for bestemmelsen skal særligt ses i lyset af, at ejendoms- vurderingerne på nuværende tids- punkt udsendes senere end de Side 39 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer indkomstår, som de udgør beskat- ningsgrundlaget for, og bestem- melsen har i dette henseende til formål at afhjælpe, at en boligejer oparbejder en restskat for indtil flere indkomstår, inden Skattefor- valtningen har udsendt den almin- delige vurdering eller omvurdering. Det er op til Skatteforvaltningen at vurdere, hvornår der er tale om særlige tilfælde, hvorfor ansættelse af et foreløbigt beskatningsgrund- lag vil ske på Skatteforvaltningens foranledning. Der henvises i øvrigt til kommen- tarerne til Advokatrådet vedr. rå- dets forslag om, at ejeren skal have krav på ansættelse af et foreløbigt beskatningsgrundlag. Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i lovforslagets § 1, nr. 10, fo- reslås, at der i ejendomsskattelo- vens § 17 indsættes et nyt stk. 8, som udvider Skatteforvaltningens mulighed for i særlige tilfælde, at kunne ansætte et foreløbigt beskat- ningsgrundlag til opkrævning af grundskyld. Landbrug & Fødeva- rer bemærker videre, at særlige til- fælde ifølge lovforslagets bemærk- ninger fx kan være tilfælde, hvor der sker ændring af ejendommens grundareal i form af reduktion el- ler forøgelse som følge af udstyk- ning, arealoverførsel eller andre matrikulære ændringer. Dertil bemærker Landbrug & Fø- devarer, at i eksemplet i 3. afsnit på lovforslagets s. 58 udstykkes en Side 40 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer ejendom til to selvstændige ejen- domme, og her beskrives det, at ejeren af ejendom 1 får et nyt fore- løbigt beskatningsgrundlag og eje- ren af ejendom 2 fortsat vil blive beskattet af hele ejendommen før udstykningen. Landbrug & Fødevarer konstate- rer, at Skatteforvaltningen – med henblik på at undgå at ejeren af ejendom 2 fortsat betaler grund- skyld for den solgte del – nu får mulighed for at kunne ansætte et nyt foreløbigt beskatningsgrundlag for ejendom 2. Landbrug & Fødevarer bemærker, at det desuden fremgår af lov- forslagets bemærkninger til det fo- reslåede stk. 8, 2. pkt., at det fore- løbige beskatningsgrundlag ikke vil være bindende og at ejendomseje- ren frit kan ændre det foreløbige beskatningsgrundlag. Det finder Landbrug & Fødevarer overordnet meget positivt. Dog er Landbrug & Fødevarer un- drende overfor, at ansættelsen af et foreløbigt beskatningsgrundlag ef- ter det foreslåede stk. 8 kun kan ske på Skatteforvaltningens foran- ledning, hvilket fremgår af afsnit 3 på lovforslagets s. 57. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der af lov- forslagets bemærkninger ikke fremgår nogen begrundelse for, hvorfor en ansættelse af et forelø- bigt beskatningsgrundlag i dette til- fælde kun kan ske på foranledning af Skatteforvaltningen. På samme måde som efter den fo- reslåede bestemmelse i ejendoms- skattelovens § 13, stk. 7 – hvoref- ter Skatteforvaltningen i særlige til- fælde kan ansætte et foreløbigt be- skatningsgrundlag til brug for op- krævningen af ejendomsværdiskat – vil Skatteforvaltningens ansæt- telse af et foreløbigt beskatnings- grundlag i særlige tilfælde til brug for opkrævningen af grundskyld ske på Skatteforvaltningens foran- ledning. For nærmere herom hen- vises til kommentarerne ovenfor vedrørende ejendomsskattelovens § 13, stk. 7. Side 41 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer Efter Landbrug & Fødevarers op- fattelse bør ejendomsejerne have et retskrav på at kunne få et nyt foreløbigt beskatningsgrundlag i forbindelse med fx udstykninger. I den forbindelse bemærker Land- brug & Fødevarer, at arealændrin- ger pga. udstykninger er meget ofte forekommende vedrørende landbrugsejendomme. Dertil be- mærker Landbrug & Fødevarer, at udover de almindelige salg af land- brugsjord mellem ejere af land- brugsejendomme, sker der ofte i forbindelse med frasalg en opde- ling af ejendommene i hhv. jord- arealer og bygningsparcel med et mindre jordareal, hvorved der op- står to ejendomme, hvor der med de nugældende regler sker en dob- beltbeskatning, som det er beskre- vet i eksemplet på lovforslagets s. 58. Landbrug & Fødevarer finder, at forslaget om indførelse af stk. 8 er et skridt i den rigtige retning, men efter Landbrug & Fødevarers op- fattelse bør ejendomsejeren også have et retskrav på, at kunne an- mode om ansættelse af et nyt fore- løbigt beskatningsgrundlag ud fra ejendommens størrelse efter de matrikulære ændringer. Landbrug & Fødevarer finder, at der samtidig af hensyn til Skatte- forvaltningens administration og sagsbehandling indføres en rimelig frist for udarbejdelse af et nyt fore- løbigt beskatningsgrundlag. Det er Landbrug & Fødevarers overbevisning, at denne Der henvises i øvrigt til kommen- tarerne til Advokatrådet vedr. rå- dets forslag om, at ejeren skal have krav på ansættelse af et foreløbigt beskatningsgrundlag. Side 42 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer dobbeltbeskatning, som kan fore- komme, hvis Skatteforvaltningen ikke (som foreslået med det nye stk. 8) udsender et nyt foreløbigt beskatningsgrundlag, kan have store økonomiske konsekvenser for ejendomsejeren i form af beta- ling af grundskyld i flere år for landbrugsjord, som køberen ikke ejer. Landbrug & Fødevarer bemærker, at dette er drøftet flere gange med Vurderingsstyrelsen, som efter Landbrug & Fødevarers udsagn anerkender problemstillingen. Landbrug & Fødevarer finder der- for, at det er rimeligt og efter rets- sikkerhedsmæssige hensyn bør være muligt for ejeren selv at kunne anmode om et nyt forelø- bigt beskatningsgrundlag. Efter Landbrug & Fødevarers op- fattelse er det myndighederne, der må bære den økonomisk byrde og de administrative ulemper, der er opstår som følge af forsinkelserne i ejendomsvurderingssystemet, og at disse ulemper og risiko kan ikke påhvile de ejendomsejere, der uforvarende er kommet i denne si- tuation. Såfremt Skatteministeriet ikke an- ser det for muligt at indføre et retskrav for ejendomsejeren, så opfordrer Landbrug & Fødevarer til, at der som alternativ indføres en rentefri henstandsordning. Landbrug & Fødevarer finder at en sådan henstandsordning kan Forslaget om en henstandsordning for grundskyld af landbrugsejen- domme falder uden for rammerne af nærværende lovforslag. Side 43 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer give ejendomsejeren mulighed for at få henstand med betaling af den del af grundskylden der kan henfø- res til landbrugsjorden, som ikke ejes af den pågældende ejendoms- ejer. I forhold til den foreslåede be- stemmelse i stk. 8, 2. pkt., om, at ejendomsejeren frit kan ændre det foreløbige beskatningsgrundlag, foreslår Landbrug & Fødevarer desuden en tilføjelse, der betyder, at ejendomsejeren ikke kan ændre det foreløbige beskatningsgrundlag til et beløb der er er lavere end købsprisen. Det vurderes, at det foreløbige be- skatningsgrundlag ikke er en for- valtningsretlig afgørelse. Dette er også forudsat i forarbejderne til ejendomsskatteloven, jf. Folke- tingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 113 som fremsat, side 127, 139 og 144. Det skal ses i lyset af, at det står ejeren frit for at ændre det forelø- bige beskatningsgrundlag, og hver- ken ejeren af ejendommen eller Skatteforvaltningen er bundet af den foreløbige værdi. Finder en ejendomsejer, at et fore- løbigt beskatningsgrundlag er ansat på et fejlagtigt grundlag, står det således ejendomsejeren frit for at ændre beløbet. Til forståelsen af vigtigheden i, at ejendomsejere skal kunne anmode om et nyt beskatningsgrundlag, fremlægger Landbrug & Fødevarer to eksempler: Eksempel 1 En landmand ejer flere landbrugs- ejendomme. På en af ejendom- mene er der et utidssvarende byg- ningssæt som ikke kan anvendes i driften, og landmanden sælger der- for bygningsparcellen med et Der henvises til kommentarerne ovenfor vedrørende ejendomsskat- telovens § 13, stk. 7, og § 17, stk. 8. Der henvises i øvrigt til kommen- tarerne til Advokatrådet vedr. rå- dets forslag om, at ejeren skal have krav på ansættelse af et foreløbigt beskatningsgrundlag. Side 44 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer jordareal på fx 2,5 ha til en familie, der gerne vil bo på landet. Fami- lien, der har købt bygningsparcel- len, bliver i en periode beskattet af hele ejendommen før udstykning – dvs. også for det jordareal, som sælger har beholdt i sin landbrugs- bedrift. Først når der sker en omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6 som følge af ændringerne i ejen- dommens areal, vil ejerne af byg- ningsparcellen kunne nøjes med at betale grundskyld af den faktiske ejendom de har købt. Sker udstyk- ningen og salget af bygningsparcel- len i 2025, skal der dermed ske omvurdering pr. 1. januar 2026. Denne omvurdering har i forhold til grundskylden først virkning fra kalenderåret 2027. Da der først kan laves en omvurdering pr. 1. ja- nuar 2026 når den ordinære vurde- ring for vurderingsåret 2025 er ud- sendt, kan der med de nuværende forsinkelser på udsendelse af ejen- domsvurderingerne gå flere år in- den ejeren af bygningsparcellen modtager en omvurdering til be- regning af den korrekte grund- skyld. Eksempel 2 Bygningsparcellen inkl. 2,5 ha fra- sælges en landbrugsejendom på i alt 300 ha. En stor del af land- brugsjorden er omfattet af en lo- kalplan og dette areal bliver der- med værdiansat væsentlig højere end landbrugsjord, samtidig med at grundskyldspromillen for det pågældende areal også er højere. Køberen af bygningsparcellen be- taler i denne situation stadig Side 45 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer grundskyld af hele ejendommens værdi indtil der kan laves en om- vurdering af ejendommen. Dette er et væsentlig beløb som medfø- rer en stor økonomisk byrde og kan medføre tvivl om, hvorvidt køber har råd til at beholde ejen- dommen. Køberen kan samtidig stå i den situation, at ejendommen bliver usælgelig pga. den høje grundskyld der pålægges i en peri- ode. Dette er efter Landbrug & Føde- varers opfattelse ikke rimeligt, og sådanne tilfælde er efter Landbrug & Fødevarers ikke med til at skabe tillid til vurderingssystemet. Landbrug & Fødevarer anfører, at ovenstående problemstillinger i praksis fører til løsninger, der har andre utilsigtede konsekvenser for parterne. Landbrug & Fødevarer bemærker at være bekendt med eksempler på, at sælgeren af en bygningspar- cel har indvilget i at betale den ejendomsskat, der påhviler land- brugsjorden på vegne af køberen, indtil der er sket omvurdering og der dermed kan ske tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld. Efter Landbrug & Fødevarers op- fattelse opstår der dermed et låne- forhold mellem køber og sælger, der ofte betragtes som et udlæg og derfor er uforrentet. Landbrug & Fødevarer bemærker, at for sælger er dette dog et udlån som skatte- mæssigt skal behandles efter kurs- gevinstlovens regler, hvilket Side 46 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer betyder, at lånet skal kursfastsæt- tes, og hvis kursen på lånetids- punktet ikke kan fastsættes til kurs 100, skal sælger beskattes af en kursgevinst når køber tilbagebeta- ler lånet. Landbrug & Fødevarer bemærker, at udover at sælger har en likvidi- tetsmæssig belastning i den peri- ode, hvor der laves udlæg for kø- ber, kan sælger også ende med at blive beskattet af en kursgevinst, selvom om sælgeren reelt bare får sine egne penge tilbage. Samvurderinger Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i lovforslagets § 1, nr. 17, 18 og 19, foreslås at indsætte nye be- stemmelser i ejendomsskattelovens §§ 43, 45 og 50. Landbrug & Fødevarer bemærker, at de nye bestemmelser omhandler konsekvenserne for skatterabat, stigningsbegrænsning og den per- manente indfrysningsordning, hvis en ejendom tildeles et nyt identifi- kationsnummer (KE-nummer og VEI-nummer) i henhold til de fo- reslåede bestemmelser i ejendoms- vurderingslovens § 2, stk. 4, om ophævelse af samvurdering og § 2, stk. 5, om ejendomme, der udgår af en fortsættende samvurdering. Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der med forslagets § 1, nr. 17, 18 og 19, sker lovfæstelse af Skatteforvaltningens praksis om- kring ophør af disse ordninger, fordi det efter Landbrug & Side 47 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer Fødevarers opfattelse skaber større klarhed for ejendomsejerne. Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i lovforslagets § 2, nr. 1, fo- reslås, at der i ejendomsvurde- ringslovens § 2 indsættes nyt stk. 4 om ophør af samvurderinger, og nyt stk. 5 om udtræden af samvur- deringer der fortsætter. Landbrug & Fødevarer bemærker videre, at det fremgår af lovforsla- gets bemærkninger til § 2, nr. 1, på s. 88, at en ejendoms KE-nummer og VEI-nummer er Skatteforvalt- ningens interne identifikations- numre, som alene anvendes af Skatteforvaltningen og derfor ikke er offentlige, som det er tilfældet med ejendommens BFE-nummer. Landbrug & Fødevarer udtrykker forståelse for, at der i lovgivningen er brug for disse præciseringer. Landbrug & Fødevarer er dog af den opfattelse, at der er tale om en tilføjelse af komplekse informatio- ner til et ejendomsvurderingssy- stem, som mange ejendomsejere i forvejen opfatter som svært gen- nemskueligt og meget komplekst. Landbrug & Fødevarer beder i den forbindelse Skatteministeriet om at bekræfte, at ejendommens KE- nummer og VEI-nummer med indførelsen af ejendomsvurde- ringslovens § 2, stk. 4 og 5, bliver offentligt tilgængelige på samme Henset til, at KE-numre og VEI- numre er interne identifikations- numre, der alene anvendes af Skat- teforvaltningen til at identificere vurderingen af fast ejendom i Danmark, er disse numre ikke of- fentligt tilgængelige, som det ellers Side 48 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer måde som ejendommens BFE- nummer. er tilfældet med ejendommens BFE-nummer. I langt de fleste tilfælde er der sammenfald mellem selve ejen- dommen og vurderingen af ejen- dommen, hvorfor en ejendom har ét BFE-nummer, ét KE-nummer og ét VEI-nummer, som alle refe- rerer til den samme faste ejendom. Det er alene for samvurderede ejendomme, hvor der ikke er 1:1 reference mellem de tre identifika- tionsnumre. Landbrug & Fødevarer beder Skat- teministeriet om at oplyse, hvilke tiltag der er overvejet i forhold til information til ejendomsejerne om formålet og betydningen af disse identifikationsnumre. Der er for nuværende ikke igang- sat eller givet særskilt information vedrørende betydningen af Skatte- forvaltningens anvendelse af iden- tifikationsnumre. Lovforslagets ændringer vedrø- rende samvurderinger har til for- mål at tydeliggøre, for hvilke ejen- domme de forskellige ejendoms- skatteordninger videreføres i til- fælde af ophør eller ændring af samvurderinger. Det er dermed ikke noget nyt, at Skatteforvaltnin- gen anvender BFE-numre, KE- numre og VEI-numre (hvor der i langt de fleste tilfælde er 1:1 refe- rence mellem identifikationsnum- rene), og at skatterabatordningen, stigningsbegrænsningsordningen for grundskyld og den permanente indefrysningsordning er knyttet op på ejendommens identifikations- numre. Side 49 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer Landbrug & Fødevarer bemærker, at der fremgår to eksempler vedrø- rende helt eller delvist ophør af samvurderinger af lovforslagets bemærkninger på s. 91 og 92, hvor eksempel 1 beskriver, hvordan en ejendom ved frasalg udgår af sam- vurderingen, men hvor de øvrige ejendomme fortsat er samvurde- rede, og hvor eksempel 2 beskri- ver, hvordan samvurderingen helt ophører i forbindelse med frasalg. Henset til lovforslagets § 1, nr. 17, 18 og 19, om konsekvenserne for skatterabatten, stigningsbegræns- ningsordningen og den perma- nente indefrysningsordning med- fører det efter Landbrug & Føde- varers opfattelse et væsentlig be- hov for præcisering af, hvilke for- hold eller hændelser på en ejen- dom der i øvrigt kan medføre helt eller delvist ophør af en samvurde- ring. Landbrug & Fødevarer bemærker i den forbindelse, at følgende frem- går bemærkningerne til § 2, stk. 2, i lov nr. 211 af 3. maj 2017 om ejen- domsvurderingsloven: ”Tilsvarende regler foreslås indført i den nye vurderingsordning, jf. stk. 2. Bestem- melsen foreslås udformet sådan, at vurde- ringsmyndigheden som et led i vurderin- gen kan beslutte, at ejendomme, som ud- gør en samlet enhed og har samme ejere, skal vurderes samlet. Det er således op til vurderingsmyndigheden at bedømme, om samlet vurdering skal finde sted. Ejendomme kan f.eks. anses for at Side 50 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer udgøre en enhed, hvis de drives samlet, som havde der været tale om én ejendom. Det er efter den førnævnte bestemmelse i den gældende vurderingslov ikke muligt at vurdere landbrugsejendomme samlet, selv om de har samme ejer og drives sam- let som en enhed. Der er ingen tvingende grunde til ikke at vurdere landbrugsejen- domme samlet på samme måde som an- dre ejendomme. Det foreslås derfor, at bestemmelsen om, at landbrugsejen- domme ikke kan vurderes samlet, ikke medtages i den nye lov, og at landbrugs- ejendomme hermed kan vurderes samlet efter samme regler som andre ejendomme. Det foreslås som i den gældende vurde- ringsordning præciseret, at samlet vurde- ring af ejendomme med flere ejere kun kan ske, hvis hver af ejerne ejer den samme forholdsmæssige andel af hver af de ejendomme, der skal vurderes samlet. Beslutning om samlet vurdering af ejen- domme træffes efter lovforslaget som led i vurderingen og er en del af det vurde- ringsmæssige skøn, der foretages, når vurderingsmyndigheden træffer afgørelse efter denne lov. Beslutningen kan træffes såvel i forbindelse med almindelige vurde- ringer som i forbindelse med omvurderin- ger. Beslutning om, at samlet vurdering skal foretages, er ikke en selvstændig afgørelse og kan derfor ikke påklages særskilt. Ejeren af en ejendom vil dog som hidtil i forbindelse med klage over en vurdering kunne påberåbe sig, at grundlaget for samlet vurdering efter ejerens opfattelse ikke er til stede.” Side 51 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer Landbrug & Fødevarer bemærker, at der efter de citerede bemærknin- ger udelukkende er en beskrivelse af vurderingsmyndighedernes mu- lighed for at foretage en samvurde- ring af flere ejendomme, som ud- gør en samlet enhed og har samme ejer. Landbrug & Fødevarer be- mærker videre, at der er derimod ikke er en beskrivelse af, hvilke forhold der kan medføre at en samvurdering kan ophøre helt eller delvist, og at det heller ikke frem- går af hverken lovteksten eller be- mærkningerne til den oprindelige ejendomsvurderingslov, om det skal ske en faktisk hændelse på en af de samvurderede ejendomme, for at en ejendom enten udtræder af samvurderingen eller for at sam- vurderingen helt ophører, eller om vurderingsmyndighederne som led i vurderingen kan beslutte at op- hæve samvurderingen helt eller delvist. Landbrug & Fødevarer opfordrer i den forbindelse Skatteministeriet til at udarbejde en oversigt over de hændelser, der medfører, at sam- vurderingen kan ophøre helt eller delvist, såfremt der er flere hæn- delser end beskrevet i de to eksem- pler på side 91 og 92. Det bemærkes, at Vurderingssty- relsens praksis for ophævelse af samvurderinger er indarbejdet i Den juridiske vejledning under punkt H.A.2.1.2 samt beskrevet i styresignalet SKM 2024.655.VURDST. Der henvises i øvrigt til kommen- tarerne til Advokatrådet om Vur- deringsstyrelsens praksis for ophør af samvurderinger. Revision Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i lovforslagets § 3 foreslås, at der sker en tilføjelse til Side 52 af 52 Organisation Bemærkninger Kommentarer skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 6, så ejendomsejeren kan mod- sætte sig, at en ejendomsvurdering pr. 1. januar 2022, 1. januar 2023 eller 1. januar 2024 nedsættes, hvis det medfører en nedsættelse af eje- rens samlede skatterabat efter ejen- domsskattelovens kapitel 6. Landbrug & Fødevarer bakker op om forslaget, men opfordrer Skat- teforvaltningen til at udarbejde ty- delig information om ejendoms- ejernes muligheder og betydningen heraf i forbindelse med partshø- ring forud for revision af ejen- domsvurderingen efter skattefor- valtningslovens § 33 a. Ejendomsejere vil i forbindelse med partshøringen blive vejledt om sammenhængen mellem vur- deringen og skatterabatten.
Høringssvar.pdf
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l54/bilag/1/3088600.pdf
Advokatrådet www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 1 Skatteministeriet lovgivningogoekonomi@skm.dk; mero@skm.dk; mja@skm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF.: 33 96 97 98 DATO: 20. august 2025 SAGSNR.: 2025 - 1866 ID NR.: 1124244 Høring over forslag til ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, jeres sagsnummer 2025-200 Ved e-mail af 1. juli 2025 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag. Advokatrådet har følgende bemærkninger: I § 1, nr. 3, forslås at indsætte et nyt stk. 6, hvorefter told- og skatteforvaltningen kan ansætte en foreløbig ejendomsværdi efter anmodning fra ejeren. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets pkt. 3, ”at den foreslåede bestemmelse skal sikre, at hvis Skatteforvaltningen ikke kan identificere samtlige ejendomme omfattet af ejendomsskatteloven § 13, stk. 5, vil ejendomsejeren kunne kontakte Skatteforvaltningen med henblik på at få ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af ejendomsværdiskat”. Advokatrådet hilser denne udvidelse velkommen, men mangler en tilsvarende bestemmelse for ansættelse af foreløbigt beskatningsgrundlag for grundskyld i ejendomsskattelovens § 17 (som behandles i lovforslagets § 1, nr. 7-10). Advokatrådet anbefaler endvidere, at reglerne om de foreløbige beskatningsgrundlag udvides, således at ejendomsejeren har krav på ansættelse af et foreløbigt beskatningsgrundlag (for såvel ejendomsværdiskat og grundskyld), hvis et sådant ikke er ansat. I § 1, nr. 17, foreslås det at ændre bestemmelsen i ejendomsskattelovens § 43, stk. 2, så den samlede rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld fremover også bortfalder, -- AKT 446322 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar ] -- Offentligt L 54 - Bilag 1 Skatteudvalget 2025-26 Advokatrådet www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 2 hvis en ejendom tildeles nye (interne) identifikationsnumre (KE-nummer og VEI- nummer) i forbindelse med, at en samvurdering ophører helt eller delvist, jf. de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4, 2. pkt. og stk. 5, 1. pkt. Lovændringen indebærer, at de interne identifikationsnumre – kommuneejendom (KE) og Vurderingsejendoms-ID (VEI) - som Skatteforvaltningen anvender til vurdering og beskatning, nu sidestilles med det officielle BFE-nummer i relation til tab af rabat. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets pkt. 17, at Skatteforvaltningens interne identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) historisk er tildelt alle ejendomme i Danmark, og at hver ejendom har mindst ét BFE-nummer, ét KE- nummer og ét VEI-nummer, som alle refererer til den samme faste ejendom. Da samvurderede ejendomme anses for ét selvstændigt vurderings- og beskatningssubjekt, er samvurderede ejendomme imidlertid kun tildelt ét KE- nummer og ét VEI-nummer. Det fremgår af tillige af lovforslagets bemærkninger, at rabatten efter ejendomsskattelovens § 40, stk. 1, er knyttet til KE- og VEI-nummeret. Lovændringen medfører, at hvis en ejendom – som følge af helt eller delvist ophør af samvurdering - tildeles nye interne identifikationsnumre (KE-nummer og VEI- nummer), så bortfalder den samlede rabat efter § 40, stk. 1, for denne ejendom. I de tilfælde, hvor en samvurdeirng ophører, indebærer den foreslåede ændring, at for de ejendomme, der i den forbindelse tildeles nye identifikationsnumre (KE-nummer og VEI- nummer) for vurderingen af ejendommen efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, vil den samlede rabat efter ejendomsskattelovens § 40, stk. 1, bortfalde. Konkret vil det være de ejendomme, der ikke vil blive tildelt de oprindelige identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) for vurderingen af ejendommen efter en prioriteret rækkefølge efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, der vil blive tildelt nye identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer), og den samlede rabat vil således bortfalde for disse ejendomme. I de tilfælde, hvor en eller flere ejendomme udgår af en samvurdering, uden at samvurderingen ophører, indebærer den foreslåede bestemmelse, at for de ejendomme, der i den forbindelse tildeles nye identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) for vurderingen af ejendommen efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 5, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, vil den samlede rabat efter ejendomsskattelovens § 40, stk. 1, bortfalde. Konkret vil det være de ejendomme, der udgår af samvurderingen, der vil blive tildelt nye identifikationsnumre (KE-nummer og Advokatrådet www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 3 VEI-nummer) for vurderingen af ejendommen, og den samlede rabat vil således bortfalde for disse ejendomme. I både de tilfælde, hvor en samvurdering ophører, og hvor en eller flere ejendomme udgår af en samvurdering, uden at samvurderingen ophører, vil den samlede rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld efter ejendomsskattelovens § 40, stk. 1, blive fastholdt nominelt for de ejendomme, for hvilken de oprindelige identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) for vurderingen af ejendommen videreføres efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Det følger af lovforslagets bemærkninger, at den foreslåede bestemmelse lovfæster Skatteforvaltningens praksis og har til formål at tydeliggøre retsvirkningerne for den samlede skatterabat efter ejendomsskattelovens § 40, stk. 1, i tilfælde, hvor en samvurdering ophører, eller i tilfælde, hvor en eller flere ejendomme udgår af en samvurdering, uden at samvurderingen ophører. Det er Advokatrådets opfattelse, at ændringen rejser en række væsentlige retssikkerhedsmæssige problemstillinger. Med ændringen vil skatterabatten efter ejendomsskattelovens § 40, stk. 1 ikke alene kunne bortfalde ved faktiske ændringer i en samvurdering (f.eks. frasalg), men også som følge af en ny skønsmæssig vurdering. Efter ejendomsskattelovens § 2, stk. 3, kan Skatteforvaltningen – som led i vurderingen – træffe beslutning om, hvorvidt ejendomme skal samvurderes. Dette udgør en del af det vurderingsmæssige skøn. Skatteforvaltningen har i SKM2024.655.VURDST præciseret deres praksis herom, men forholder sig alene til faktiske ændringer i samvurderingen og ikke til selve skønsudøvelsen – herunder vurderingen af, hvad der udgør en samlet enhed. Som følge heraf kan skatterabatten efter § 40, stk. 1, ikke blot bortfalde ved faktiske ændringer – som ejeren er bekendt med – men også i tilfælde, hvor Skatteforvaltningen ændrer sit skøn og beslutter at ophæve en tidligere samvurdering. Dette skaber en situation, hvor den enkelte borgers økonomiske retsstilling og forventning om skatterabat afhænger af et forvaltningsskøn, som borgeren hverken har indsigt i (bl.a. fordi identifikationsnumrene ikke er offentligt tilgængelige), mulighed for at påvirke forud for vurderingen, eller adgang til at få prøvet – medmindre vurderingen kan påklages (ændringsbehovet overstiger 20 %). Dermed svækkes borgerens retssikkerhed, mens risikoen for usaglig forskelsbehandling øges, og tilliden til boligskattesystemet forringes. Advokatrådet www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 4 Den enkelte borgers ret til skatterabat kan derfor i praksis vise sig at være illusorisk – som følge af tilfældige og historisk betingede, både korrekte og fejlagtige, vurderinger af, hvilke ejendomme der burde være samvurderet. Dette er en reel bekymring, da vi som rådgivere jævnligt ser eksempler på ejendomme, hvor det ikke er muligt at forklare, hvorfor de er blevet samvurderet – eller hvorfor de ikke er. I forlængelse heraf bemærkes det, at reglerne for skønnet i den tidligere gældende og den nugældende vurderingslov ikke er den samme. Advokatrådet henviser til noten i den nugældende ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.: Efter den tidligere gældende vurderingslov skulle ejendomme, som havde samme ejer, og som udgjorde en driftsenhed, vurderes samlet. Dette er nu gjort valgfrit, således at det er op til vurderingsmyndigheden at beslutte, om ejendomme, som udgør en samlet enhed og har samme ejere, skal vurderes samlet. I § 1, nr. 18, foreslås det at ændre bestemmelsen i ejendomsskattelovens § 45, stk. 3, således at stigningsbegrænsningen i grundskyld også ophører i situationer, hvor en ejendom tildeles nye identifikationsnumre som følge af, at samvurdering ophører, jf. den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4, 2.pkt., eller hvor en eller flere ejendomme udgår af en samvurdering, jf. den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 5, 1. pkt. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets pkt. 18, at Skatteforvaltningens interne identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) historisk er tildelt alle ejendomme i Danmark, og at hver ejendom har mindst ét BFE-nummer, ét KE- nummer og ét VEI-nummer, som alle refererer til den samme faste ejendom. Da samvurderede ejendomme anses for ét selvstændigt vurderings- og beskatningssubjekt, er de samvurderede ejendomme imidlertid kun tildelt ét KE- nummer og ét VEI-nummer. Det fremgår af tillige af lovforslagets bemærkninger, at stigningsbegrænsningen i grundskylden er knyttet til KE- og VEI-nummeret. Lovændringen medfører, at hvis en ejendom – som følge af ophør eller ændring af samvurdering - tildeles nye interne identifikationsnumre (KE-nummer og VEI- nummer), så ophører stigningsbegrænsningen for ejendommen i det første kalenderår efter ændringen. I de tilfælde, hvor en samvurdering ophører, indebærer den foreslåede bestemmelse, at for de ejendomme, der i den forbindelse tildeles nye identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) for vurderingen af ejendommen efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, vil grundskylden Advokatrådet www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 5 det første kalenderår efter ophøret af samvurderingen udgøre grundskylden opgjort efter ejendomsskattelovens kapitel 1-5 for kalenderåret, det vil sige den fuldt indfasede grundskyld. Konkret vil det være de ejendomme, der ikke vil blive tildelt de oprindelige identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) for vurderingen af ejendommen efter en prioriteret rækkefølge efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, der vil blive tildelt nye identifikationsnumre, og hvor grundskylden det første kalenderår efter ophøret af samvurderingen vil udgøre den fuldt indfasede grundskyld. I de tilfælde, hvor en eller flere ejendomme udgår af en samvurdering, uden at samvurderingen ophører, indebærer den foreslåede bestemmelse, at for de ejendomme, der i den forbindelse tildeles nye identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) for vurderingen af ejendommen efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 5, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, vil grundskylden det første kalenderår efter ophøret af samvurderingen udgøre grundskylden opgjort efter ejendomsskattelovens kapitel 1-5 for kalenderåret, det vil sige den fuldt indfasede grundskyld. Konkret vil det være de ejendomme, der udgår af samvurderingen, der vil blive tildelt nye identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) for vurderingen af ejendommen, og hvor grundskylden det første kalenderår vil udgøre den fuldt indfasede grundskyld. I både de tilfælde, hvor en samvurdering ophører, og hvor en eller flere ejendomme udgår af en samvurdering, uden at samvurderingen ophører, vil grundskylden fortsat – såfremt grundskylden også inden, at dette sker, var stigningsbegrænset efter ejendomsskattelovens § 45, stk. 2, nr. 2 – udgøre den stigningsbegrænsede grundskyld for de ejendomme, for hvilken de oprindelige identifikationsnumre (KE-nummer og VEI- nummer) for vurderingen af ejendommen videreføres efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4, 1. pkt., eller stk. 5. 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at den foreslåede bestemmelse lovfæster Skatteforvaltningens praksis og har til formål at tydeliggøre retsvirkningerne for stigningsbegrænsningsordningen i grundskyld efter ejendomskattelovens § 45, stk. 2 og 3, i tilfælde, hvor en samvurdering ophører, eller i tilfælde, hvor en eller flere ejendomme udgår af en samvurdering, uden at samvurderingen ophører. Den forslåede ændring rejser en række væsentlige problematikker: 1. Helt eller delvist ophør af samvurdering forudsætter ikke faktisk ændring (f.eks. frasalg), men kan også blot være resultatet af, at Skatteforvaltningen ændrer sit skøn og beslutter at ophæve eller ændre en tidligere samvurdering, jf. ejendomsskattelovens § 2, stk. 3 og SKM.2024.655.VURDST. Advokatrådet www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 6 Dette skaber en retssikkerhedsmæssig usikker situation, hvor ejerens økonomiske retsstilling og forventning om stigningsbegrænsning (beskyttelse om højere og pludselige grundskyldsstigninger) afhænger af et forvaltningsskøn, som ejeren hverken har indsigt i (bl.a. fordi identifikationsnumrene ikke er offentligt tilgængelige), mulighed for at påvirke forud for vurderingen, eller adgang til at få prøvet – medmindre vurderingen kan påklages (ændringsbehovet overstiger 20 pct). Dermed svækkes ejerens retssikkerhed, mens risikoen for usaglig forskelsbehandling øges, og tilliden til skattesystemet forringes. Ejerens ret til stigningsbegrænsning og sikring mod høje og pludselige grundskyldstigninger kan derfor i praksis vise sig at være illusorisk – som følge af tilfældige og historisk betingede, både korrekte og fejlagtige, vurderinger af, hvilke ejendomme der burde være samvurderet. Dette er en reel bekymring, da vi som rådgivere jævnligt ser eksempler på ejendomme, hvor det ikke er muligt at forklare, hvorfor de er blevet samvurderet – eller hvorfor de ikke er. I forlængelse heraf bemærkes det, at reglerne for skønnet i den tidligere gældende og den nugældende vurderingslov ikke er den samme. Vi henviser til noten i den nugældende ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.: Efter den tidligere gældende vurderingslov skulle ejendomme, som havde samme ejer, og som udgjorde en driftsenhed, vurderes samlet. Dette er nu gjort valgfrit, således at det er op til vurderingsmyndigheden at beslutte, om ejendomme, som udgør en samlet enhed og har samme ejere, skal vurderes samlet. 2. Ændringen kan få særligt vidtrækkende og utilsigtede konsekvenser for større ejendomme – f.eks. havnearealer og storparceller ejet af boligforeninger – hvor samvurderinger ofte omfatter mange ejendomme (BFE-numre). Disse samvurderinger er typisk vanskelige at gennemskue, ikke mindst fordi vurderingsskønnet ofte ligger mange år tilbage, og fordi der oftere sker ændringer på disse typer af ejendomme. Samtidig er ejendommene ofte udlejet, og grundskylden viderefaktureres helt eller delvist til lejerne. Netop for disse store og mere komplekse ejendomme er det afgørende med gennemsigtighed, logik og stabilitet i beskatningsgrundlaget. Den foreslåede ændring vil påføre ejerne yderligere – og ikke ubetydelige – administrative byrder, da de skal sikre at viderefaktureringen af grundskyld Advokatrådet www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 7 sker korrekt, hver gang vurderingsgrundlaget ændres. Allerede i dag skal de navigere i komplekse regler og omfattende datamængder. Yderligere krav om løbende tilpasning af lejekontrakter, risiko for tab på eksisterende aftaler samt behov for øget kommunikation med lejere og Skatteforvaltningen er en betydelig administrativ belastning. Dette forværres af, at ændringerne kan udløses alene ved et ændret skøn foretaget uden forudgående varsel – og på baggrund af data (fx KE- og VEI- numre), som ikke er tilgængelige for ejerne. Det svækker både retssikkerheden og forudsigeligheden for de berørte. Derudover skaber det risiko for uens behandling af ejendomme, hvor samvurderinger ændres administrativt uden, at ejeren har mulighed for at få eller forstå en begrundelse. Samtidig vil ejere ofte mangle den nødvendige tid og mulighed for rettidigt at tilpasse lejekontrakter, hvilket kan medføre direkte økonomiske tab. 3. Fejlregistreringer kan få betydelige økonomiske og administrative følger, særligt når der mangler gennemsigtighed omkring vurderingsgrundlaget. Det er særligt kritisabelt, at fejlagtige registreringer ikke kan rettes, hvis ændringsbehovet vurderes at være under 20 pct., og der dermed ikke gives klageadgang. Den manglende indsigt og kontrol svækker ejernes mulighed for at planlægge og administrere deres ejendomme effektivt – og undergraver tilliden til ejendomsbeskatningssystemet. Med venlig hilsen Andrew Hjuler Crichton Generalsekretær Dansk Ejendomsmæglerforening • Gammel Kongevej 60 • 1850 Frederiksberg C • TLF: 7025 0999 • de@de.dk • www.de.dk Til Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K lovgivningogoekonomi@skm.dk Frederiksberg, den 21. august 2025 J.nr. H.25-25-017 Vedr. j.nr. 2025-200 høring over forslag til ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) takker for muligheden for i ovenstående høring at afgive svar. Overordnet er DE meget tilfreds med, at uhensigtsmæssigheder i den fortsatte reform af ejendomsbeskatningen løbende tilrettes, efterhånden som disse identificeres. Det er dog værd at notere sig, at den stadige, foreløbige beskatning for både nogle ejerboliger og alle øvrige ejendomme er overordentlig uhensigtsmæssig. At det er blevet en normaltilstand, at alt sker foreløbigt og senere (kan) efterreguleres, må ikke ligge til grund for, at man ikke forsøger at fremme det modsatte. Med hvert behov for efterregulering følger risiko for, at en sælger er gået konkurs etc. Og med dette følger risiko for konflikt og urimelighed, affødt af den foreløbige beskatning. Derfor er det nødvendigt at give de skattepligtige og deres rådgivere gode muligheder for at modvirke de negative konsekvenser i den overgangsperiode, der aktuelt eksisterer for de skattepligtige. Mere herom i det følgende. -- AKT 446322 -- BILAG 2 -- [ J.nr. 2025-200 Dansk Ejendomsmæglerforenings høringssvar ] -- Dansk Ejendomsmæglerforening • Gammel Kongevej 60 • 1850 Frederiksberg C • TLF: 7025 0999 • de@de.dk • www.de.dk Den udvidede mulighed for at fastsætte foreløbige beskatningsgrundlag Der foreslås udvidede muligheder for, at skatteforvaltningen på eget initiativ i løbet af skatteåret kan fastsætte foreløbige beskatningsgrundlag, hvor der det forudgående år er sket ændringer ved en ejendom, der danner grundlag for en vurdering/omvurdering pr. termin i samme år. Det vil efter DE’s opfattelse være hensigtsmæssigt og forventeligt også overkommeligt for forvaltningen, hvis det er muligt for ejeren af en ejendom at kunne kræve fastsættelse af sådanne foreløbige beskatningsgrundlag, hvor ejendommen skal udbydes eller er udbudt til salg. Selvsagt alene ved udbud i og efter det skatteår, der følger det år, hvor en ændring kvalificerer til vurdering/omvurdering, og derved efter den termin, hvorved forholdene bag det foreløbige beskatningsgrundlag er på plads. Således er initiativet ikke alene overladt forvaltningen, og man kan derved skabe mest mulig sikkerhed for den aktuelle beskatning i skatteåret, og sikre de handlende en så retvisende foreløbig beskatning som muligt. Der er som bekendt bygget en løsning i forvaltningen til håndtering af ændringer til foreløbige vurderinger, der afviger væsentligt fra en udbuds-/handelspris, og det er muligt, at denne kanal også kan favne at en ejer – på mulig opfordring fra sin rådgiver ved udbuddet - kan tage initiativ som beskrevet ovenfor. Dette uden væsentlig, yderligere systemudvikling for forvaltningen. Tilsvarende bør en ejer også kunne tage initiativ til at forvaltningen fastsætter foreløbige beskatningsgrundlag for grundskyld efter en ophørt samvurdering m.v. efter samme princip. Vedr. rateopkrævninger Det er noteret, at forvaltningen selv fastsætter seneste betalingsfrist for raterne af grundskyld og dækningsafgift, hvor disse opkræves via Skattekontoen. Betaling via Skattekontoen er som bekendt en ganske styret proces, og det bemærkes hertil, at det for de ejendomshandlende giver et vanskeligt forår, idet ingen kan dokumentere at have betalt deres grundskyld, før betalingsfristen for 1. rate er passeret. Der henstilles der for til, hvis muligt, at betalingsfristen fastlægges til et tidspunkt tidligere på året, end det har været tilfældet i 2025. Alternativt foreslås, at der udsendes opkrævninger ved registreret ejerskifte med omgående betalingsfrist for den tidligere ejer, således en køber får sikkerhed for at sælgerens betaling har fundet sted, før handlen kan endeligt afsluttes og at dette kan ske indenfor en rimelig tid. Vedr. udstilling af lånoplysninger DE glæder sig over, at man vil sikre offentliggørelse af lånoplysninger, der vil gøre det lettere tilgængeligt for bolighandlernes parter og deres rådgivere at be- eller afkræfte eksistensen af skattelån vedr. en given ejendom, herunder forventeligt også en lettere digital behandling af disse oplysninger. Det kan med fordel præciseres i bemærkningerne, hvorvidt de offentliggjorte lånoplysninger vedrører restgæld og renter, der aktuelt ”hæfter på ejendommen”, som det er tilfældet for Ejendomsdatarapportens oplysning, eller om det er al restgæld og renter, der offentliggøres, herunder også beløb vedr. tillægslån, der hæfter et år senere end stiftelse. Dansk Ejendomsmæglerforening • Gammel Kongevej 60 • 1850 Frederiksberg C • TLF: 7025 0999 • de@de.dk • www.de.dk Det ønskes desuden præciseret, hvorvidt de offentliggjorte lånoplysninger, tilsvarende Ejendomsdatarapportens udstillingsmuligheder, vil være utilgængelige januar måned efter stiftelse. DE kvitterer for et i forvejen godt samarbejde med forvaltningen på området for tilgængeliggørelsen af nødvendige data, og stiller sig til rådighed for den nærmere tilrettelæggelse af udstillingen af de med forslaget offentliggjorte lånoplysninger. DE vil med interesse følge forslaget på dets vej, og foreningen stiller sig gerne til rådighed for yderligere drøftelse eller anden deltagelse, hvis det måtte skønnes givtigt. Med venlig hilsen Simon Bay Chefkonsulent Dansk Ejendomsmæglerforening sbn@de.dk Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det. Til: Lovgivning og Økonomi (lovgivningogoekonomi@skm.dk) Cc: Fie Møller Jensen (fimj@danskerhverv.dk), Mette Lind Jensen (MJen@skm.dk), Morten Elmerdahl Rix Olsen (Mero@skm.dk) Fra: Mia Zangenberg Seidenfaden (mizs@danskerhverv.dk) Titel: Høringssvar: Forslag til ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne i høring (J.nr. 2025 – 200) Sendt: 19-08-2025 11:20 Nogle personer, der har modtaget denne meddelelse, modtager sjældent mails fra mizs@danskerhverv.dk. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt Til Skatteministeriet Dansk Erhverv har den 1. juli 2025 modtaget Forslag til ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne i høring (J.nr. 2025 – 200). Dansk Erhverv har ingen bemærkninger. Med venlig hilsen Mia Zangenberg Seidenfaden Studentermedhjælper M.: +450 T.: +4533746469 MIZS@DANSKERHVERV.DK DE.logo.jpg Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv. Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger. Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets rammevilkår. DANSK ERHVERV CVR nr. 43232010 www.danskerhverv.dk Børsgade 4 info@danskerhverv.dk DK-1215 København K T. +45 3374 6000 Dansk Erhverv - Læs mere Læs vores persondatapolitik online -- AKT 446322 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar Forslag til ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, sk… -- H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377 1553 København V di@di.dk Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593 Udkast til lovforslag om justeringer til låneordninger, bedre mulighed for ansættelse af foreløbige beskatningsgrundlag, retsvirkninger ved ændring eller ophør af samvurderinger mv. Skatteministeriet har 1. juli 2025 (j.nr. 2025 – 200) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til et udkast til lovforslag om justeringer til låneordninger, bedre mulighed for ansættelse af foreløbige beskatningsgrundlag, retsvirkninger ved ændring eller ophør af samvurderinger mv. I den anledning bemærkes, at lovudkastet ikke giver DI anledning til bemærkninger. Med venlig hilsen Lene Nielsen Chefkonsulent Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K lovgivningogoekonomi@skm.dk mja@skm.dk mero@skm.dk 8. august 2025 LNI DI-2025-05444 -- AKT 446322 -- BILAG 4 -- [ DI Høringssvar ] -- Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V. +45 33 43 70 00 | mail@danskeadvokater.dk | www.danskeadvokater.dk Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendt til: lovgivningogoekonomi@skm.dk, mero@skm.dk og mja@skm.dk Ang. j. nr. 2025 - 200 20. august 2025 Høringssvar til høring over forslag til ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne Danske Advokater takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslag til ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven mv., som er sendt i høring. Forslaget har været behandlet i Foreningen af Danske Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som Danske Advokaters skattefagudvalg samt i Danske Advokaters fagudvalg for fast ejendom samt i Danske BOLIGadvokater. Gennemgangen af forslaget har givet anledning til følgende bemærkninger. Lovforslaget, som er sendt i høring, omhandler 6 hovedpunkter, som er: (i) justeringer til den permanente indefrysningsordning, (ii) indførelsen af bagatelgrænse for tillægslån, (iii) bedre mulighed for ansættelse af foreløbige beskatningsgrundlag, (iv) retsvirkninger ved ændring eller ophør af samvurderinger, (v) særligt om revision af 2022-, 2023- og 2024-vurderingerne i relation til rabatordningen for ejendomsværdiskat og grundskyld og endelig (vi) styrket kommunal budgetsikkerhed for grundskylden for kalenderårene 2024-2028. I forhold hovedpunkterne (i) og (ii) har Danske Advokater ingen bemærkninger, idet vi kan tilslutte os de foreslåede justeringer. I forhold til hovedpunkt (iii) kan Danske Advokater som udgangspunkt tilslutte sig, at der indføres regler, som forbedrer mulighederne, for at Skatteforvaltningen kan ansætte foreløbige beskatningsgrundlag. Ideelt -- AKT 446322 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar - forslag til ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven m… -- Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V. +45 33 43 70 00 | mail@danskeadvokater.dk | www.danskeadvokater.dk Side 2 af 6 burde reglerne om de foreløbige beskatningsgrundlag være således, at ejendomsejeren i enhver situation burde kunne kræve, at der ansættes et foreløbigt beskatningsgrundlag, og at dette er ansat på et korrekt grundlag. Begrundelsen er – ganske som Skatteministeriet også selv påpeger – at det er uhensigtsmæssigt, hvis der opstår en situation, hvor en ejendomsejer gennem flere indkomstår oparbejder en restskat/skyldig ejendomsskat, fordi reglerne ikke giver mulighed for at få ansat et korrekt foreløbigt beskatningsgrundlag. De foreslåede justeringer i lovforslaget gælder både i forhold til det foreløbige beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat og grundskyld (og evt. dækningsafgift). Ud over de direkte nævnte udvidelsessituationer foreslås indførelse af en ny bestemmelse i ejendomsskattelovens § 13, stk. 6, som betyder, at hvis vurderingsmyndigheden ikke kan identificere en ejendom, kan ejeren anmode vurderingsmyndigheden om at ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til ejendomsværdiskat. Der gælder ingen (og der foreslås heller ikke en) tilsvarende bestemmelsen i forhold til et foreløbigt beskatningsgrundlag for grundskyld. Danske Advokater skal henstille, at der indføres tilsvarende bestemmelser for grundskyld eller at der nærmere redegøres for, hvorfor dette ikke skulle være nødvendigt. Dernæst foreslås tillige indført en form for opsamlingsbestemmelser, således at Skatteforvaltningen i særlige tilfælde kan ansætte foreløbige beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat og grundskyld (og eventuelt dækningsafgift). Der er i lovforslaget side 44-45 (ejendomsværdiskat) og side 57-59 (grundskyld) nævnt nogle eksempler på, hvornår der eksempelvis kan foreligge særlige omstændigheder. Vurderingen af, hvorvidt der foreligger særlige tilfælde, tilkommer alene Skatteforvaltningen. Det vil sige, at en ejer ikke har retskrav på at få ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag efter disse bestemmelser. Som det fremgår ovenfor, er det Danske Advokaters opfattelse, at alle ejendomsejere bør kunne få ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag, hvis et sådant ved en fejl ikke er ansat, eller hvis det er ansat på et fejlagtigt grundlag. Danske Advokater skal derfor henstille til, at der indføres en regel, således at en ejendomsejer har krav på at få ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag, hvis et sådant mangler eller er blevet ansat på et fejlagtigt grundlag. Det er selvsagt en formildende omstændighed, at ejendomsejeren frit kan ændre det foreløbige beskatningsgrundlag, som er ansat i en situation med særlige omstændigheder, men det hjælper jo ikke, hvis vurderingsmyndigheden ikke har villet ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag. I forhold til hovedpunkt (iv) om ændring eller ophør af samvurdering foreslås det, at det oprindelige identifikationsnummer videreføres efter en prioriterede rækkefølge, hvis samvurderingen ophører, jf. Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V. +45 33 43 70 00 | mail@danskeadvokater.dk | www.danskeadvokater.dk Side 3 af 6 ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4, således at det lovmæssigt er bestemt hvilken ejendom, som viderefører det oprindelige KE- og VEI-nummer. Den prioriterede rækkefølge er således: 1. For den ejendom, for hvilken der som den eneste ikke er sket ejerskifte i forbindelse med ophør af samvurderingen. 2. For den ejendom med det største boligareal. 3. For den ejendom med det største matrikulære areal. 4. For den ejendom med det laveste identifikationsnummer (BFE-nummer). I den situation hvor en eller flere ejendomme udgår af en samvurdering, men hvor samvurderingen opretholdes (dvs. en situation omfattet af ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 5), tildeles den eller de ejendomme, der udgår af samvurderingen nye identifikationsnumre (dvs. anses som nye ejendomme), men de oprindelige identifikationsnumre videreføres for den samvurderede ejendom. I lovforslaget på side 91-92 er anført 2 eksempler. I det ene eksempel er en branddam samvurderet med 2 parcelhuse, hvor det ene parcelhus frasælges. I den situation fremgår, at samvurderingen fortsætter for branddammen og det andet parcelhus, hvorfor de oprindelige identifikationsnumre videreføres for den samvurderede ejendom. Det frasolgte parcelhus får derimod nyt identifikationsnummer. I det næste eksempel frasælges branddammen sammen med et af parcelhusene, mens den oprindelige ejer beholder det andet parcelhus. Det fremgår her, at samvurderingen vil ophøre, således at det i den situation skal bestemmes ud fra den prioriterede rækkefølge, hvilken ejendom, som skal videreføre de oprindelige identifikationsnumre. I den situation vil det – efter eksemplet – være det parcelhus med den oprindelige ejendom, som vil få videreført de oprindelige identifikationsnumre. Det er anført, at dette skulle gælde, uanset om den frasolgte branddam og parcelhuset skal samvurderes ved næstkommende vurdering. Det er Danske Advokaters opfattelse, at hvis den frasolgte branddam og parcelhuset skal samvurderes ved næstkommende vurdering vil der ikke være sket ophør af samvurderingen. Den vil altså fortsat være eksisterende, hvorfor de oprindelige identifikationsnumre burde blive videreført til den samvurderede ejendom, jf. den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 5 (altså det er ikke en § 2, stk. 4-situation). Skatteministeriet anmodes om at redegøre for, hvorfor det er Skatteministeriets opfattelse, at samvurderingen er opført, hvis den de facto fortsætter med den frasolgte branddam og parcelhus. Danske Advokater anerkender, at det er vigtigt på forhånd at vide hvilken ejendom, som viderefører det oprindelige KE- og VEI-nummer, når en samvurdering ophører eller ændres. Når det er særligt vigtigt, Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V. +45 33 43 70 00 | mail@danskeadvokater.dk | www.danskeadvokater.dk Side 4 af 6 skyldes det især, at de eller den ejendom, som ikke får videreført det oprindelige KE- og VEI-nummer anses for en ny ejendom og dermed ikke længere er omfattet af de forskellige beskyttelsesregler, som er indført som værn mod stigninger i ejendomsværdiskatten og grundskylden. Det gælder blandt andet skatterabatordningen og den modificerede stigningsbegrænsningsregel for grundskyld. Henset hertil – men også henset til at regelgrundlaget i ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4 og 5, forekommer at være relativ simpel at strukturere sig ud af – er det Danske Advokaters opfattelse, at der bør indføres et frit valg for den oprindelige ejer i forhold til hvilke af matriklerne, som skal videreføre det oprindelige KE- og VEI-nummer. Det vil væsentligt forbedre retssikkerheden og samtidig vil det mindske risikoen for, at ejendomsejerne vil foretage forskellige forudgående tilpasning med det formål at sørge for, at det oprindelige KE- og VEI-nummer videreføres til den ønskede ejendom. I forhold til pkt. (v) om justering af revisionsreglerne for 2022-, 2023- og 2024-vurderingerne i relation til rabatordningen for ejendomsværdiskat og grundskyld er reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33 a kort beskrevet, jf. fx på side 94. Om revision står blandt andet følgende: ”I det omfang en vurdering ikke opfylder betingelser for genoptagelse, har Skatteforvaltningen adgang til at foretage revision. Revision af ejendomsvurderinger er en særlig ændringsadgang, der alene kan foretages på Skatteforvaltningens foranledning. En ejendomsejer har derfor ikke et retskrav på at få revideret en vurdering, der ikke kan ændres ved genoptagelse. Om en vurdering skal revideres, er en skønsmæssig vurdering, og både faktiske og retlige forhold vedr. vurderingen kan medføre revision.” Som afsnittet er formuleret, synes det nærmest at give indtryk af, at alle forvaltningsretlige grundsætninger skulle være sat ud af spil. I forhold til revision er det nok især grundsætningen om ligebehandling, som kan komme i spil. Det er Danske Advokaters opfattelse, at grundsætningen om ligebehandling tilsiger, at hvis fx et retligt forhold har afstedkommet revision af en ejendomsvurdering, bør vurderingsmyndigheden foretage revision for alle ejendomsejere, hvor de samme retlige forhold er til stede. Alt andet vil være usaglig forskelsbehandling. Øverst side 95 er beskrevet de forskellige retsvirkningstidspunkter for revision, hvilket efter Danske Advokaters opfattelse forekommer ganske velbegrundet. Dette i modsætning til reglerne om genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 33, som forekommer at være uhensigtsmæssige. Hovedreglen er således, at ordinær genoptagelse har virkning bagud i tid – altså fra det tidspunkt, hvor den vurdering, der ændres, blev Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V. +45 33 43 70 00 | mail@danskeadvokater.dk | www.danskeadvokater.dk Side 5 af 6 foretaget. Hovedreglen for ekstraordinær genoptagelse er derimod det modsatte – altså at det skattemæssige virkningstidspunkt alene er fremadrettede. Rangordenen mellem genoptagelse og revision er således, at hvis en ejendomsejer anmoder om ændring af en tidligere vurdering skal det først afgøres efter reglerne om ordinær og ekstraordinær genoptagelse og først derefter skal det vurderes, om en vurdering kan ændres under henvisning til reglerne om revision, jf. § 33 a. Den aparte situation opstår, når en ejendomsejer tvinges til at argumentere for, at der ikke skal ske ekstraordinær genoptagelse (altså alene med fremadrettede skattemæssig virkning) for dermed at få revision med skattemæssig tilbagevirkende kraft. Dette forekommer ikke at være velbegrundet, og det er Danske Advokaters opfattelse, at reglerne om skattemæssig virkning af ekstraordinær genoptagelse bør ensrettes med reglerne om de skattemæssige virkninger af revision. I forhold til pkt. (vi) bemærker Danske Advokater om den styrket kommunale budgetsikkerhed for kalenderårene 2024-2028, at de foreslåede regler alene angår grundskylden. Der er ikke nærmere redegjort for, hvorfor man har valgt ikke at inkludere dækningsafgiften. Der er på side 28 henvist til, at den foreløbige grundskyld er baseret på prognoser, som har skabt usikkerhed om den kommunale budgetplanlægning. Danske Advokater skal bede om at få oplyst om de prognoser, som blev lagt til grund ved ansættelsen af de kommunespecifikke andele i ejendomsvurderingslovens § 48 a og de kommunale grundskyldspromiller for 2024 og frem. Som et sidste punkt skal Danske Advokater forespørge til den fremtidige beskatning af offentligt ejede ejendomme, som er fritaget for grundskyld efter ejendomsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 2. Som bekendt er beskatningen af disse ejendomme fastlås indtil 2028, men der mangler både regler om, hvordan disse fremadrettede skal vurderes og beskattes, hvilket for en del kommuner er særdeles væsentligt at få afklaret. Hertil kommer, at det også i øvrigt er væsentligt at få afklaret, idet aktiviteten fra disse offentligt ejede ejendomme i vidt omfang konkurrerer med øvrige ejendomme, hvor ejendomsskatterne udgør et væsentligt konkurrencemæssigt parameter. Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V. +45 33 43 70 00 | mail@danskeadvokater.dk | www.danskeadvokater.dk Side 6 af 6 Afsluttende bemærkninger Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog. Med venlig hilsen Susanne Bager Juridisk konsulent Danske Advokater sub@danskeadvokater.dk Thomas Booker Advokat Bestyrelsesmedlem Foreningen af Danske Skatteadvokater Bent Ramskov Advokat Bestyrelsesmedlem Foreningen af Danske Skatteadvokater Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det. Til: Lovgivning og Økonomi (lovgivningogoekonomi@skm.dk) Cc: Mie Falkensten Ekdahl (MFE@regioner.dk), Simone Damgaard Andersen (sidan@regioner.dk), Morten Elmerdahl Rix Olsen (Mero@skm.dk), Michelle Stubberup Jacobsen (MJa@skm.dk) Fra: Anne Køks Ellebæk (AKS@regioner.dk) Titel: J.nr. 2025 - 200. Svar på høring Sendt: 19-08-2025 22:03 Bilag: Lovforslag.docx; Resumé.pdf; Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Kære Skatteministeriet Danske Regioner har ikke bemærkninger til den fremsendte høring. Med venlig hilsen Anne Køks Ellebæk Seniorkonsulent, Team Økonomi og prioritering Center for Økonomi, Styring og Aftaler M 2374 4319 E aks@regioner.dk, Danske Regioner Dampfærgevej 22 2100 København Ø Følg os på Twitter, Facebook og regioner.dk -- AKT 446322 -- BILAG 6 -- [ J.nr. 2025 - 200. Svar på høring ] -- DOMSTOLSSTYRELSEN • AMAGERFÆLLEDVEJ 56 • 2300 KØBENHAVN S • TELEFON 7010 3322 • POST@DOMSTOLSSTYRELSEN.DK CVR-NR. 21659509 • EAN.NR. 5798000161184 Domstolsstyrelsens høringssvar Skatteministeriet har ved mail af 1. juli 2025 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne. Domstolsstyrelsen har indhentet bidrag fra Tinglysningsretten: ”Domstolsstyrelsen har ved mail af 20. august 2025 anmodet om Tinglysningsrettens bemærkninger til forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven mv. Lovforslaget giver Skatteforvaltningen hjemmel til offentligt at udstille oplysninger om indefrosne ejendomsskatter, herunder lån ydet efter den permanente indefrysningsordning og tillægslåneordning, der hæfter på låntagers ejendom ved lovbestemt pant uden tinglysning. Det følger af ejendomsskatteloven, at oplysninger om størrelsen af de samlede lån inklusive påløbne renter skal være tilgængelige for låntageren. Oplysningerne gøres i dag tilgængelige for ejendommens ejer via TastSelv og ejendomsdatarapporten, som kan rekvireres hos Erhvervsstyrelsen efter samtykke fra ejendomsejeren og mod gebyr. Oplysningerne er ikke offentligt tilgængelige. Af bemærkninger til lovforslaget fremgår det imidlertid, at det er vigtigt af hensyn til potentielle købere eller lignende, at oplysningerne kan udstilles offentligt via et autoritativt register, evt. tinglysningssystemet. Lovforslaget indeholder ikke andre forslag til, hvor oplysningerne kan udstilles. I tinglysningsloven er der hjemmel til, at tinglysningssystemet kan indeholde oplysninger fra Skattestyrelsen, jf. tinglysningslovens § 50 c, stk. 1, jf. § 26, stk. 2, i bekendtgørelse 2021-06-29 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendt via mail til lovgivningogoekonomi@skm.dk, mero@skm.dk og mja@skm.dk 21. august 2025 Dok. nr.: 25/18786-5 Sagsbehandler: Mette Lilje Mail.: MELI@domstolsstyrelsen.dk -- AKT 446322 -- BILAG 7 -- [ Domstolsstyrelsens høringssvar ] -- 2/2 nr. 1634 om tekniske krav og forskrifter for tinglysningssystemet. Bestemmelsen har følgende ordlyd: § 26 Oplysningerne i tinglysningssystemet må kun tilvejebringes på grundlag af anmeldelse af dokumenter til tinglysning, eller hvor der i øvrigt i medfør af tinglysningsloven eller andre tinglysningsforskrifter er adgang til at indføre oplysninger i systemet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Oplysninger i tinglysningssystemet må endvidere tilvejebringes ved elektronisk overførsel af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og Skattestyrelsen. Stk. 3. Oplysninger i tingbogen må endvidere tilvejebringes fra Den Offentlige Datafordeler, Adresseregisteret og Motorregisteret. Stk. 4. Oplysninger omfattet af stk. 2 og 3 overføres direkte til tinglysningssystemet, når systemet retter anmodning herom. Hvis lovforslaget vedtages, og der bliver skabt hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan udstille oplysninger om indefrosne ejendomsskatter offentligt, vil det således kunne ske via tinglysningssystemet uden krav om yderligere hjemmel. Indefrosne ejendomsskatter har lovbestemt pant i ejendommen uden tinglysning, og en offentliggørelse af oplysningerne herom vil derfor mest nærliggende skulle ske sammen med ejendomsvurderingen under øvrige oplysninger i tingbogen. Udstilling af oplysningerne i tinglysningssystemet forudsætter en nærmere dialog om validiteten af oplysningerne, herunder hvornår og hvordan der sker opdatering ved hel eller delvis indfrielse, tilskrivning af renter mv. på lånene. Det vil være nødvendigt at lave visse systemændringer i tinglysningssystemet og forudsætter således, at Tinglysningsretten tilføres de fornødne ressourcer. Tinglysningsretten forestiller sig, at oplysningerne leveres automatisk fra Skatteforvaltningen, og at opgaven ikke udløser manuel behandling ved Tinglysningsretten. Hvis dette måtte være tilfældet, vil Tinglysningsretten tillige skulle tilføres ressourcer hertil. På det foreliggende grundlag har Tinglysningsretten ikke nærmere undersøgt krav og omkostninger til systemændringer i tinglysningssystemet.” Med venlig hilsen Mette Lilje Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk Høringssvar 21. august 2025 Skatteministeriet lovgivningogoekonomi@skm.dk cc: mja@skm.dk mero@skm.dk Høringssvar til ændring af ejendomsskat- teloven Finans Danmark takker for muligheden for at kommentere på forslag til ændring af ejendomsskatteloven m.v. (Skm j.nr. 2025-200). Vores bemærkninger vedrører forslaget om udstilling af oplysninger om indefrosne boligskatter. Vi hilser det velkommen, at oplysninger om skattemyndighedernes pant i en ejen- dom for indefrosne boligskatter gøres offentligt tilgængeligt. Vi mener fortsat, at indretningen af den permanente indefrysningsordning bør ændres, så en køber af en ejendom ikke hæfter med sin ejendom for sælgers ubetalte skattegæld. Men når skattemyndighederne har pant i en ejendom, bør det naturligvis være muligt for køber, rådgivere, penge- og realkreditinstitutter m.v. nemt af få ad- gang til oplysninger om myndighedernes pant. I lovforslagets bemærkninger står der, at udstilling kan ske ”f.eks. i tinglysningssy- stemet”. Vi mener, det er afgørende, at man sikrer sammenhæng til det eksiste- rende system for panterettigheder i fast ejendom i form af tingbogen. Tingbogen er digital, offentlig tilgængelig og gratis at slå op i. Dermed kan alle parter – også en køber, som handler uden rådgiver – ved et opslag på tinglys- ning.dk få viden om pantesikret gæld i en ejendom og agere derefter. Samtidig er tingbogen en central og integreret del af bolighandler og øvrig udlånsvirksom- hed. Finanssektoren laver millioner af opslag hvert år i tingbogen til brug for låne- sager og løbende overvågning af pant i ejendomme. Det er med til at sikre en effektiv boligfinansiering. Af samme årsag ønsker vi ikke, at man etablerer et pa- rallelt udstillingssystem for skattemyndighedernes pant – evt. mod brugerbetaling – som indebærer øgede omkostninger og risici for alle parter til drift og etablering af nye processer og systemer. VI står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores bemærkninger. Med venlig hilsen Peter Jayaswal Underdirektør realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling Direkte: 4029 5574 Mail: pj@fida.dk -- AKT 446322 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar til ejendomsskatteloven ] -- FSR – danske revisorer Børsgade 4, 4. sal DK - 1215 København K Telefon +45 7225 5703 fsr@fsr.dk www.fsr.dk CVR. 55 09 72 16 Danske Bank Reg. 9541 Konto nr. 2500102295 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 - København K Att. Morten Elmerdahl Rix Olsen Sendt digitalt til: mja@skm.dk, mero@skm.dk og lovgivningogoekonomi@skm.dk Den 21. august 2025 Høringssvar til forslag til ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, jf. Skatteministeriets j. nr. 2025 - 200 FSR – danske revisorer (”FSR”) takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag til ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, som Skatteministeriet har sendt i høring den 01.07.2025 med høringsfrist den 21.08.2025. FSR vurderer ikke, at det konkrete lovforslaget medfører risiko for væsentlig forringelse af skatteyders retsstilling. Ikke desto mindre, er der tale om endnu flere ændringer til et lovgrundlag, som de seneste år har undergået mange tilpasninger, og der er ingen tvivl om, at det (klarhed eller ej) skaber endnu mere detailregulering. Vi benytter lejligheden til at appellere til bred politisk vilje til at prioritere øget retssikkerhed på ejendomsbeskatnings- og vurderingsområdet for den enkelte borger og virksomhed. Med venlig hilsen Søren Næsborg Jensen Maria Eun Elkjær Forperson for Skatteudvalget Skattepolitisk chef -- AKT 446322 -- BILAG 9 -- [ H245-25 - ejendomsskatteloven mv ] -- Side 1/1 Center for Matrikel og Ejendomsdata Kontor for Ejendoms- registrering og -lovgivning Dato 21. august 2025 J nr. 121-3120 / JSTEE Geodatastyrelsen Lindholm Brygge 31 9400 Nørresundby T: 72 54 50 00 E: gst@gst.dk www.gst.dk Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Vedrørende høring over forslag til ændring af ejendomsskatteloven, ejen- domsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven og lov om kommunal ind- komstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommu- nerne (j.nr. 2025-200) Geodatastyrelsen takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til lov- forslag om ændring af ejendomsskatteloven m.v. Vi har gennemgået udkastet og har indsat vores bemærkninger og forslag til præci- seringer samt overvejelser direkte i dokumentet med lovforslaget, hvor de fremgår med kommentarbokse. Vi henviser derfor til dette dokument som Geodatastyrel- sens høringssvar. I det omfang vores bemærkninger giver anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed, og I er velkommen til at kontakte undertegnede – også gerne telefo- nisk. Med venlig hilsen Jeppe Steen Sørensen Chefkonsulent +45 72 54 51 66 jstee@gst.dk -- AKT 446322 -- BILAG 10 -- [ Følgebrev til høringssvar ] -- Dato 20. august 2025 Side 1 af 7 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Michelle Stubberup Jacobsen og Morten Elmerdahl Rix Olsen Høringssvaret er sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk med kopi til mja@skm.dk og mero@skm.dk Høring af udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven og lov om kommunal indkomstskat, j.nr. 2025-200. Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven og lov om kommunal indkomstskat som er sendt i høring den 1. juli 2025. Generelle bemærkninger Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der løbende laves justeringer til de omhandlede love i takt med at der opnås flere erfaringer, således at lovgivningen bliver tydeligere for borgerne. Overordnet set bakker vi op om den del af lovforslaget, der giver Skatteforvaltningen øgede muligheder for tidligere at kunne udarbejde en ansættelse af et foreløbigt beskatningsgrundlag. Efter vores opfattelse medvirker det til, at både køber og sælger får hurtigere klarhed over fordelingen af grundskylden mellem parterne ved en ejendomshandel, ligesom det mindsker risikoen for at ejendomsejeren opbygger en restskat for flere indkomstår. Vi har dog følgende bemærkninger til disse punkter i lovforslaget § 1 - Ændringer til ejendomsskatteloven I lovforslagets § 1, nr. 3 foreslås det, at der i ejendomsskattelovens § 13 indsættes nyt stk. 6 og 7, hvorefter det nuværende stk. 6 bliver til stk. 8. Både stk. 6 og 7 udvider Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag. Af bemærkningerne til det foreslåede stk. 6 fremgår det, at såfremt Skatteforvaltningen ikke kan identificere en ejendom, ansættes der kun et foreløbigt beskatningsgrundlag til opkrævning af ejendomsværdiskat såfremt Skatteforvaltningen modtager en anmodning herom fra ejendomsejeren. Af bemærkningerne til det foreslåede stk. 7 fremgår det, at Skatteforvaltningen i særlige tilfælde der ikke er omfattet af § 13, stk. 5, vil kunne ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til opkrævning af ejendomsværdiskat. I modsætning til den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 6 kan ansættelsen af et foreløbigt beskatningsgrundlag efter stk. 7 dog kun ske på Skatteforvaltningens foranledning. Det fremgår nederst side 43, at ejendomsejeren således ikke har et – for os at se både rimeligt og ønskeligt - retskrav på at få ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag i dette tilfælde. -- AKT 446322 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar j.nr. 2025-200_30082025 ] -- Side 2 af 7 Skatteministeriet bedes redegøre for, hvorfor der skal være denne forskel da der ikke fremgår nogen nærmere begrundelse herfor i bemærkningerne. I lovforslagets § 1, nr. 10 foreslås det, at der i ejendomsskattelovens § 17 indsættes et nyt stk. 8, som udvider Skatteforvaltningens mulighed for i særlige tilfælde, at kunne ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til opkrævning af grundskyld. Særlige tilfælde kan ifølge bemærkningerne fx være tilfælde, hvor der sker ændring af ejendommens grundareal i form af reduktion eller forøgelse som følge af udstykning, arealoverførsel eller andre matrikulære ændringer. I eksemplet i 3. afsnit på side 58 udstykkes en ejendom til to selvstændige ejendomme, og her beskrives det, at ejeren af ejendom 1 få en nyt foreløbigt beskatningsgrundlag og ejeren af ejendom 2 fortsat vil blive beskattet af hele ejendommen før udstykningen. Med henblik på at undgå at ejeren af ejendom 2 fortsat betaler grundskyld for den solgte del, får Skatteforvaltningen med indsættelsen af stk. 8 nu mulighed for at kunne ansætte et nyt foreløbigt beskatningsgrundlag for ejendom 2. Det fremgår desuden af bemærkningerne til stk. 8, 2. pkt., at dette foreløbige beskatningsgrundlag ikke vil være bindende og at ejendomsejeren frit kan ændre det foreløbige beskatningsgrundlag. Dette finder vi overordnet meget positivt – dog er vi undrende overfor, at ansættelsen af et foreløbigt beskatningsgrundlag efter stk. 8 kun kan ske på Skatteforvaltningens foranledning. Dette fremgår af afsnit 3 på side 57. Af lovbemærkningerne fremgår der ikke nogen begrundelser for, hvorfor en ansættelse af et foreløbigt beskatningsgrundlag i dette tilfælde kun kan ske på foranledning af Skatteforvaltningen. Efter vores opfattelse bør ejendomsejerne have et retskrav på at kunne få et nyt foreløbigt beskatningsgrundlag i forbindelse med fx udstykninger. Arealændringer pga. udstykninger er meget ofte forekommende vedrørende landbrugsejendomme. Udover de almindelige salg af landbrugsjord mellem ejere af landbrugsejendomme, sker der ofte i forbindelse med frasalg en opdeling af ejendommene i hhv. jordarealer og bygningsparcel med et mindre jordareal. Derved opstår der 2 ejendomme, hvor der med de nugældende regler sker en dobbeltbeskatning, som det er beskrevet i eksemplet på side 58. Forslaget om indførelse af stk. 8 er et skridt i den rigtige retning, men efter Landbrug & Fødevarers opfattelse bør ejendomsejeren også have et retskrav på, at kunne anmode om ansættelse af et nyt foreløbigt beskatningsgrundlag ud fra ejendommens størrelse efter de matrikulære ændringer. Samtidig kan der af hensyn til Skatteforvaltningens administration og sagsbehandling indføres en rimelig frist for udarbejdelse af et nyt foreløbigt beskatningsgrundlag. Det er vores overbevisning at denne dobbeltbeskatning, som kan forekomme hvis skatteforvaltningen ikke (som foreslået med nyt stk. 8) udsender et nyt foreløbigt beskatningsgrundlag, kan have store økonomiske konsekvenser for ejendomsejeren, i form af betaling af grundskyld i flere år for landbrugsjord, som køberen ikke ejer. Landbrug & Fødevarer har flere gange drøftet dette med Vurderingsstyrelsen, som også anerkender problemstillingen. Side 3 af 7 Vi finder derfor, at det er rimeligt og efter retssikkerhedsmæssige hensyn bør være muligt for ejeren selv at kunne anmode om et nyt foreløbigt beskatningsgrundlag. Efter vores opfattelse, er det myndighederne der må bærer denne økonomisk byrde og de administrative ulemper der er opstår som følge af forsinkelserne i ejendomsvurderingssystemet – disse ulemper og risiko kan ikke påhvile de ejendomsejere, der uforvarende er kommet i denne situation. Såfremt Skatteministeriet ikke anser det for muligt at indføre et retskrav for ejendomsejeren, så opfordrer Landbrug & Fødevarer til, at der som alternativ indføres en rentefri henstandsordning. Denne henstandsordning kan give ejendomsejeren mulighed for at få henstand med betaling af den del af grundskylden der kan henføres til landbrugsjorden, som ikke ejes af den pågældende ejendomsejer. I forhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 8, 2. pkt. om at ejendomsejeren frit kan ændre det foreløbige beskatningsgrundlag, foreslår vi desuden en tilføjelse der betyder, at ejendomsejeren ikke kan ændre det foreløbige beskatningsgrundlag til et beløb der er er lavere end købsprisen. Til jeres forståelse af vigtighed i, at ejendomsejere skal kunne anmode om et nyt beskatningsgrundlag er her to reelle eksempler: Eksempel 1 En landmand ejer flere landbrugsejendomme. På en af ejendommene er der et utidssvarende bygningssæt som ikke kan anvendes i driften, og landmanden sælger derfor bygningsparcellen med et jordareal på fx 2,5 ha til en familie der gerne vil bo på landet. Familien der har købt bygningsparcellen bliver i en periode beskattet af hele ejendommen før udstykning – dvs. også for det jordareal, som sælger har beholdt i sin landbrugsbedrift. Først når der sker en omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6 som følge af ændringerne i ejendommens areal, vil ejerne af bygningsparcellen kunne nøjes med at betale grundskyld af den faktiske ejendom de har købt. Sker udstykningen og salget af bygningsparcellen i 2025, skal der dermed ske omvurdering pr. 1. januar 2026. Denne omvurdering har i forhold til grundskylden først virkning fra kalenderåret 2027. Da der først kan laves en omvurdering pr. 1. januar 2026 når den ordinære vurdering for vurderingsåret 2025 er udsendt, kan der med de nuværende forsinkelser på udsendelse af ejendomsvurderingerne gå flere år inden ejeren af bygningsparcellen modtager en omvurdering til beregning af den korrekte grundskyld. Eksempel 2 Bygningsparcellen inkl. 2,5 ha frasælges en landbrugsejendom på i alt 300 ha. En stor del af landbrugsjorden er omfattet af en lokalplan og dette areal bliver dermed værdiansat væsentlig højere end landbrugsjord, samtidig med at grundskyldspromillen for det pågældende areal også er højere. Side 4 af 7 Køberen af bygningsparcellen betaler i denne situation stadig grundskyld af hele ejendommens værdi indtil der kan laves en omvurdering af ejendommen. Dette er et væsentlig beløb som medfører en stor økonomisk byrde og kan medføre tvivl om, hvorvidt køber har råd til at beholde ejendommen. Køberen kan samtidig stå i den situation, at ejendommen bliver usælgelig pga. den høje grundskyld der pålægges i en periode. Dette er efter vores opfattelse ikke rimeligt, og sådanne tilfælde er ikke med til at skabe tillid til vurderingssystemet – tværtimod. Ovenstående problemstillinger fører i praksis til løsninger, der har andre utilsigtede konsekvenser for parterne. Landbrug & Fødevarer er bekendt med eksempler på, at sælgeren af en bygningsparcel har indvilget i, at betale den ejendomsskat der påhviler landbrugsjorden på vegne af køberen, indtil der er sket omvurdering og der dermed kan ske tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld. Dermed opstår der et låneforhold mellem køber og sælger. Et lån der ofte betragtes som et udlæg og derfor er uforrentet. For sælger er dette dog et udlån som skattemæssigt skal behandles efter kursgevinstlovens regler, hvilket blandt betyder at lånet skal kursfastsættes. Hvis kursen på lånetidspunktet ikke kan fastsættes til kurs 100, skal sælger beskattes af en kursgevinst når køber tilbagebetaler lånet. Udover at sælger har en likviditetsmæssig belastning i den periode hvor der laves udlæg for køber, kan sælger altså også ende med at blive beskattet af en kursgevinst, selvom om han reelt bare får sine egne penge tilbage. Ejendomsskattelovens §§ 43, 45 og 50 I lovforslagets § 1, nr. 17, 18 og 19 foreslås det, at der indsættes nye bestemmelser i hhv. ejendomsskattelovens § 43, 45 og 50. De nye bestemmelser omhandler konsekvenserne for hhv. skatterabat, stigningsbegrænsningsordningen og den permanente indfrysningsordning, hvis en ejendom tildeles et nyt identifikationsnummer (KE-nummer og VEI-nummer) i henhold til ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4 (ophævelse af samvurdering) eller § 2, stk. 5 (ejendomme der udgår af en fortsættende samvurdering) Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der med forslagets § 1, nr. 17, 18 og 19 sker lovfæstelse af Skatteforvaltningens praksis omkring ophør af disse ordninger, da det efter vores opfattelse skaber større klarhed for ejendomsejerne. Vores bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 1 om indførelse af stk. 4 og stk. 5 i ejendomsvurderingslovens § 2 fremgår nedenfor. Som nævnt under vores bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 1 er der efter vores opfattelse behov for større klarhed over, hvilke forhold / hændelser der kan medføre, at samvurderingen ophæves helt eller delvist. Side 5 af 7 § 2 - Ændringer til ejendomsvurderingsloven I lovforslagets § 2, nr. 1 foreslås det, at der i ejendomsvurderingslovens § 2 indsættes nyt stk. 4 om ophør af samvurderinger, og nyt stk. 5 om udtræden af samvurderinger der fortsætter. Det fremgår af bemærkninger til § 2, nr. 1 (side 88) at en ejendoms KE-nummer og VEI-nummer er Skatteforvaltningens interne identifikationsnummer, som alene anvendes af Skatteforvaltningen og derfor ikke er offentlige som det er tilfældet med ejendommens BFE-nr. I forslaget til ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4 og 5 fremgår betegnelserne KE-nummer og VEI- nummer i lovteksten. Vi har forståelse for, at der i lovgivningen er brug for disse præciseringer. Vi vil dog samtidig gøre opmærksom på, at der efter vores opfattelse er tale om en tilføjelse af komplekse informationer til et ejendomsvurderingssystem, som mange ejendomsejere i forvejen opfatter som svært gennemskueligt og meget komplekst. Kan Skatteministeriet bekræfte, at med indførelsen af ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4 og 5 bliver ejendommens KE-nummer og VEI-nummer offentligt tilgængelige på samme måde som ejendommens BFE-nr. ? Skatteministeriet bedes oplyse, hvilke tiltag der er overvejet i forhold til information til ejendomsejerne om formålet og betydningen af disse identifikationsnumre ? Ophør af samvurderinger: Af side 91 og 92 fremgår to eksempler vedrørende helt eller delvist ophør af samvurderinger. Eksempel 1 beskriver, hvordan en ejendom ved frasalg udgår af samvurderingen, men hvor de øvrige ejendomme fortsat er samvurderede. Eksempel 2 beskriver hvordan samvurderingen helt ophører i forbindelse med frasalg. Henset til forslagets § 1, pkt. 17, 18 og 19 om konsekvenserne for skatterabat, stigningsbegrænsningsordningen og den permanente indefrysningsordning medfører det efter Landbrug & Fødevarers opfattelse et væsentlig behov for præcisering af, hvilke forhold eller hændelser på en ejendom der i øvrigt kan medføre helt eller delvist ophør af en samvurdering. Af bemærkninger til § 2, stk. 2 ved fremsættelsen af lovforslag nr. 211 af 3. maj 2017 om ejendomsvurderingsloven fremgår det: Tilsvarende regler foreslås indført i den nye vurderingsordning, jf. stk. 2. Bestemmelsen foreslås udformet sådan, at vurderingsmyndigheden som et led i vurderingen kan beslutte, at ejendomme, som udgør en samlet enhed og har samme ejere, skal vurderes samlet. Det er således op til vurderingsmyndigheden at bedømme, om samlet vurdering skal finde sted. Ejendomme kan f.eks. anses for at udgøre en enhed, hvis de drives samlet, som havde der været tale om én ejendom. Det er efter den førnævnte bestemmelse i den gældende vurderingslov ikke muligt at vurdere landbrugsejendomme samlet, selv om de har samme ejer og drives samlet som en enhed. Der er ingen tvingende grunde til ikke at vurdere landbrugsejendomme samlet Side 6 af 7 på samme måde som andre ejendomme. Det foreslås derfor, at bestemmelsen om, at landbrugsejendomme ikke kan vurderes samlet, ikke medtages i den nye lov, og at landbrugsejendomme hermed kan vurderes samlet efter samme regler som andre ejendomme. Det foreslås som i den gældende vurderingsordning præciseret, at samlet vurdering af ejendomme med flere ejere kun kan ske, hvis hver af ejerne ejer den samme forholdsmæssige andel af hver af de ejendomme, der skal vurderes samlet. Beslutning om samlet vurdering af ejendomme træffes efter lovforslaget som led i vurderingen og er en del af det vurderingsmæssige skøn, der foretages, når vurderingsmyndigheden træffer afgørelse efter denne lov. Beslutningen kan træffes såvel i forbindelse med almindelige vurderinger som i forbindelse med omvurderinger. Beslutning om, at samlet vurdering skal foretages, er ikke en selvstændig afgørelse og kan derfor ikke påklages særskilt. Ejeren af en ejendom vil dog som hidtil i forbindelse med klage over en vurdering kunne påberåbe sig, at grundlaget for samlet vurdering efter ejerens opfattelse ikke er til stede. Som det fremgår af ovenstående, er der udelukkende beskrivelse af vurderingsmyndighedernes mulighed for at foretage en samvurdering af flere ejendomme, som udgør en samlet enhed og har samme ejer. Der er derimod ingen beskrivelse af, hvilke forhold der kan medføre at en samvurdering kan ophøre helt eller delvist. Det fremgår heller ikke af hverken lovteksten eller bemærkningerne til den oprindelige ejendomsvurderingslov, om det skal ske en faktisk hændelse på en af de samvurderede ejendomme, for at en ejendom enten udtræder af samvurderingen eller for at samvurderingen helt ophører, eller om vurderingsmyndighederne som led i vurderingen kan beslutte at ophæve samvurderingen helt eller delvist. Landbrug & Fødevarer opfordrer Skatteministeriet til at udarbejde en oversigt over de forhold / hændelser på ejendomme der medfører, at samvurderingen kan ophøre helt eller delvist, såfremt der er flere hændelser end beskrevet i de to eksempler på side 91 og 92. § 3 - Ændringer til skatteforvaltningsloven I lovforslagets § 3 foreslås det, at der sker tilføjelse til skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 6. således at ejendomsejeren kan modsætte sig, at en ejendomsvurdering pr. 1. januar 2022, 1. januar 2023 eller 1. januar 2024 nedsættes, hvis det medfører en nedsættelse af ejerens samlede skatterabat efter ejendomsskattelovens kapitel 6. Landbrug & Fødevarer bakker op om forslaget, men opfordrer Skatteforvaltningen til at udarbejde tydelig information om ejendomsejernes muligheder og betydningen heraf, i forbindelse med partshøringen forud for revisionen af ejendomsvurderingen efter skatteforvaltningslovens § 33 a. Side 7 af 7 Ønskes ovenstående uddybet er I velkommen til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen Brian Juel Jørgensen Senior Tax Manager Skat M +45 3012 8322 E bnjj@lf.dk