URU alm. del - svar på MFU spm. 178 om oversigt over værdi og anvendelse af evt. indefrosne russiske aktiver i Danmark i lyset af EU-diskussioner om lån til Ukraine

Tilhører sager:

Aktører:


URU alm. del - svar på spm. 178.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uru/spm/178/svar/2174721/3088383.pdf

Folketingets Udenrigsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 178 alm. del stillet af udvalget den 3. oktober
2025 efter ønske fra MFU Samira Nawa (RV)
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af diskussionen om indefrosne russiske aktiver
ved det uformelle EU-topmøde i København den 1. oktober redegøre for,
hvorvidt der er udarbejdet et overblik over eventuelle indefrosne russiske
aktiver i Danmark, ligesom det er tilfældet i f.eks. Belgien og Storbritan-
nien, og kan ministeren opgøre værdien af indefrosne russiske aktiver i
Danmark? Vil ministeren endelig redegøre for, hvordan og i hvilket om-
fang disse vil bringes i spil i henhold til den foreslåede lånemodel til Ukra-
ine?
Svar:
Det er vigtigt at sondre mellem hvilke midler, der er indefrosset, og hvilke
aktiver, der er immobiliserede. ”Indefrosne midler” omfatter aktiver og
økonomiske ressourcer i EU, som tilhører eller kontrolleres af privatperso-
ner og enheder, fx virksomheder, der er sanktioneret som følge af EU's
sanktioner mod Rusland. Disse midler er indefrosset som følge af de sank-
tioner, der omhandler indefrysning af pengemidler og økonomiske ressour-
cer. Det kan fx være sanktionsdesignerede personers penge på bankkonti
samt aktiver, der tilhører de sanktionsdesignerede personer. ”Immobilise-
rede russiske statsaktiver” omfatter indeståender i finansielle virksomhe-
der, som fx banker og pensionskasser. Aktiverne er immobiliserede, da det
er forbudt at udføre transaktioner, der vedrører den russiske centralbanks
aktiver og reserver. Omdrejningspunktet for de pågående drøftelser på EU-
plan er, hvordan de sidstnævnte russiske statsaktiver kan bringes i spil som
led i støtten til Ukraine.
Spørgsmålet forstås således, at det omhandler de såkaldte ”immobiliserede
statsaktiver”. Jeg har derfor forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der er
kompetent myndighed på området, og som har oplyst følgende:
”Finansielle virksomheder er i medfør af EU's sanktionsforordning nr.
833/2014 af 31. juli 2014 forpligtede til at indberette til Kommissionen og
til den nationale kompetente myndighed (i Danmark er dette Finanstilsy-
net), hvilke aktiver og reserver de besidder, som tilhører den russiske cen-
tralbank. Dette udgør de såkaldte ”immobiliserede aktiver”.
De finansielle virksomheder er forpligtet til at indberette til Kommissionen
og Finanstilsynet, hvilke aktiver og reserver de besidder, som tilhører den
ERHVERVSMINISTEREN
31. oktober 2025
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Offentligt
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 178
Udenrigsudvalget 2024-25
2
russiske centralbank samt de juridiske personer, enheder eller organer, der
handler på vegne af eller efter anvisning fra Ruslands centralbank.
Til brug for drøftelsen i Folketingets Europaudvalg i 2024 om, hvorvidt
Danmark kunne støtte Kommissionens forslag om at yde lån til Ukraine,
vurderede Finanstilsynet i 2024, at den samlede værdi af aktiver indberettet
til Finanstilsynet skønnedes til at udgøre aktiver for under 500.000 EUR i
Danmark. Det bemærkes, at beregningerne udelukkende beror på indberet-
ningerne fra virksomhederne.
EU har længe undersøgt og drøftet mulighederne for at anvende immobili-
serede russiske statsaktiver til støtte for Ukraine. I den forbindelse beslut-
tede Kommissionen i løbet af 2023 at fastsætte en grænse på 1 mio. euro,
der betyder, at kun medlemsstater, der har russiske centralbanksaktiver
over dette beløb, er omfattet af drøftelserne. Det betyder også, at de russi-
ske centralbankaktiver og reserver, der befinder sig i Danmark, ikke er om-
fattet af grænsen, da de efter skæringsdatoen er under grænsen for, hvad
der er omfattet. Da de samlede indberettede aktiver i Danmark falder under
den nedre tærskel, har Danmark ikke været en del af drøftelserne.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov