Høringsnotat og høringssvar, fra udenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Høringsliste.PDF

https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l58/bilag/1/3088306.pdf

1/2
Høringsliste vedrørende høring over udkast til lov om ændring af lov om internationalt
udviklingssamarbejde (nedlæggelse af Udviklingspolitisk Råd) og bekendtgørelse om
åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden
1. Adam Moe Fejerkov (Udviklingspolitisk Råd), admo@diis.dk
2. ADRA, info@adra.dk
3. Alliancen for Global Sundhed, info@globalsundhed.org
4. Care Danmark, care@care.dk
5. Anne Mette Kjær (Udviklingspolitisk Råd), mkjaer@ps.au.dk
6. Caritas, caritas@caritas.dk
7. CISU, cisu@cisu.dk
8. Charlotte Flindt Petersen (Udviklingspolitisk Råd), flindt@udenrigs.dk
9. Charlotte Slente (Udviklingspolitisk Råd), charlotte.slente@drc.ngo
10. CONCITO, info@concito.dk
11. Danmission, danmission@danmission.dk
12. Dansk Erhverv, info@danskerhverv.dk
13. Dansk Flygtningehjælp, drc@drc.ngo
14. Dansk Handicap Forbund, dhf@danskhandicapforbund.dk
15. Dansk Industri, di@di.dk
16. Dansk Institut for International Studier, diis@diis.dk
17. Dansk Røde Kors, info@rodekors.dk
18. Dansk Ungdoms Fællesråd, duf@duf.dk
19. Danske Handicaporganisationer, dh@handicap.dk
20. Danske Studerendes Fællesråd (DSF), rasmus@dsfnet.dk
21. Danske Universiteter, dkuni@dkuni.dk
22. Danwatch, info@danwatch.dk
23. DIGNITY, info@dignity.dk
24. DIPD, dipd@dipd.dk
25. Etisk Handel, kontakt@etiskhandel.dk
26. FN-forbundet, fnforbundet@fnforbundet.dk
27. Folkekirkens Nødhjælp, besked@dca.dk
28. Globalt Fokus, info@globaltfokus.dk
29. Grundfoss Fonden, pdjf@grundfoss.com
30. Impact Fund Denmark, contact@impactfund.dk
Enhed
AFRPOL
Dato
01-09-2025
Sagsnummer
25/32415
Offentligt
L 58 - Bilag 1
Udenrigsudvalget 2025-26
2/2
31. Institut for Menneskerettigheder, info@humanrights.dk
32. International Media Support, info@mediasupport.org
33. Inuit Circumpolar Council (ICC), iccgreenland@inuit.org
34. IWGIA, iwgia@iwgia.org
35. Landbrug & Fødevarer, info@lf.dk
36. Jarl Krausing (Udviklingspolitisk Råd), jk@concito.dk
37. Jonas Manthey Olsen (Udviklingspolitisk Råd), jmo@duf.dk
38. LEGO Fonden, info@legofoundation.com
39. LGBT+ Danmark, lgbt@lgbt.dk
40. Læger Uden Grænser, akr@msf.dk
41. Line M. Damsgaard (Udviklingspolitisk Råd), Ida@If.dk
42. Lone llum Christiansen (Udviklingspolitisk Råd), lic@dtda.dk
43. Lucas Højbjerg, luho@danskerhverv.dk
44. Mellemfolkeligt Samvirke (Actionaid Danmark), ms@ms.dk
45. Marie Gad (Udviklingspolitisk Råd), msh@di.dk
46. Mattias Söderberg (Udviklingspolitisk Råd), msd@dca.dk
47. Mission Afrika, info@missionafrika.dk
48. Mission East, admin@missioneast.org
49. Netværk for religion og udvikling, cku@cku.dk
50. NOVO Nordisk Fonden, info@novonordiskfonden.dk
51. Ombudsmanden, post@ombudsmanden.dk
52. Oxfam Danmark, oxfam@oxfam.dk
53. PlanBørnefonden, mail@planbornefonden.dk
54. Red Barnet, redbarnet@redbarnet.dk
55. Rigsrevisionen, ngs@rigsrevisionen.dk
56. Sex og Samfund, info@sexogsamfund.dk
57. SOS Børnebyerne, info@sosbornebyerne.dk
58. SMV Danmark, smv@smvdanmark.dk
59. Ulandssekretariatet (DTDA), mail@dtda.dk
60. UN Live, info@museumfortheun.org
61. UNDP, camilla.stamp@undp.org
62. UNICEF DK, unicef@unicef.dk
63. Verdens Bedste Nyheder, info@verdensbedstenyheder.dk
64. Verdens Skove, info@verdensskove.org
65. WWF Verdensnaturfonden, generalsekretaer@wwf.dk
66. 2030Beyond, kb@2030beyond.org
67. 3F, 3f@3f.dk
68. 92 gruppen, hgjerding@92grp.dk


Høringsbrev.pdf

https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l58/bilag/1/3088303.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1
Sendt pr. e-mail til adressaterne på vedlagte høringsliste
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om internationalt
udviklingssamarbejde (nedlæggelse af Udviklingspolitisk Råd) og
bekendtgørelse om åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden
Udenrigsministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af lov om internationalt
udviklingssamarbejde (nedlæggelse af Udviklingspolitisk Råd) og bekendtgørelse om åbenhed i
forvaltningen af udviklingsbistanden i høring.
Udenrigsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastene senest
den 29. september 2025 kl. 12:00. Eventuelle bemærkninger bedes fremsendt til afrpol@um.dk
med kopi til annmah@um.dk.
Udkastene vil ligeledes blive offentliggjort på Høringsportalen www.hoeringsportalen.dk.
Til orientering vedlægges der en liste over hørte myndigheder og organisationer m.v.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til specialkonsulent, Anne Mette Hellesøe Matthiesen, på
telefonnummer 21124582.
Med venlig hilsen
Ketil Karlsen
Kontorchef
Dato
01-09-2025
Sag/ID Nr.
25/32415
Enhed
AFRPOL
Offentligt
L 58 - Bilag 1
Udenrigsudvalget 2025-26


Høringsnotat .pdf

https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l58/bilag/1/3088304.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/20
Dato
30-10-2025
Bilag
Sag/ID Nr.
25/32415
Enhed
AFRPOL
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
internationalt udviklingssamarbejde (Nedlæggelse Udviklingspolitisk
Råd og ny struktur for inddragelse af relevante danske aktører) og
bekendtgørelse om åbenhed og inddragelse i forvaltningen af
udviklingssamarbejdet
Indholdsfortegnelse
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
internationalt udviklingssamarbejde (Nedlæggelse Udviklingspolitisk Råd
og ny struktur for inddragelse af relevante danske aktører) og
bekendtgørelse om åbenhed og inddragelse i forvaltningen af
udviklingssamarbejdet ......................................................................................1
1. Høringen.............................................................................................................2
2. Høringssvar.........................................................................................................3
3. Udenrigsministeriets bemærkninger ...............................................................17
3.1 Den valgte reguleringsform ................................................................................18
3.2 Forholdet ml. Partnerskabet for Global Udvikling (PGU) og eksternt
fagligt panel ..............................................................................................................18
3.3 De nærmere forhold vedr. Partnerskabet for Global Udvikling (PGU) og
eksternt fagligt panel................................................................................................18
3.4 Udpegning af medlemmer til Partnerskabet for Global Udvikling (PGU) og
eksternt fagligt panel................................................................................................19
3.5 Offentlig inddragelse og transparens .................................................................19
4. Lovforslaget i forhold til lovudkastet ...............................................................20
Offentligt
L 58 - Bilag 1
Udenrigsudvalget 2025-26
2/20
1. Høringen
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om internationalt
udviklingssamarbejde (nedlæggelse af Udviklingspolitisk Råd og ny
struktur for inddragelse af relevante danske aktører) og bekendtgørelse
om åbenhed og inddragelse i forvaltningen af udviklingssamarbejdet har i
perioden fra den 1. september 2025 til den 29. september 2025 (28 dage)
været sendt i høring hos de myndigheder, organisationer mv., der fremgår
af vedlagte høringsliste. Udkastet er endvidere den 1. september 2025
sendt til Folketingets Udenrigsudvalg og samme dato offentliggjort på
Høringsportalen.
Nedenfor følger en samlet alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer mv. Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet,
om der er modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft
bemærkninger til udkast til lovforslag og bekendtgørelse.
Høringspart Høringssvar
modtaget
Bemærk-
ninger
Ingen
bemærk-
ninger
Ønsker ikke
at afgive
høringssvar
ADRA
Alliancen for Global Sundhed X X
Care Danmark
Caritas
CISU X X
CONCITO X X
Danmission
Dansk Erhverv X X
Dansk Flygtningehjælp X X
Dansk Handicap Forbund
Dansk Industri X X
Dansk Institut for International
Studier
X X
Dansk Røde Kors X X
Dansk Ungdoms Fællesråd X X
Danske
Handiopcaporganisationer
X X
Danske Studerendes Fællesråd
(DSF)
Danske Universiteter
Danwatch
Det Udenrigspolitiske Selskab X X
DIGNITY
Dansk Institut for Partier og
Demokrati (DIPD)
Etisk Handel
3/20
FN-forbundet
Folkekirkens Nødhjælp X X
Globalt Fokus X X
Grundfoss Fonden
Impact Fund Denmark
Institut for Menneskerettigheder
International Media Support
Inuit Circumpolar Coucil (ICC)
IWGIA
Landbrug & Fødevarer X X
Jarl Krausing (UPR) X X
LEGO Fonden
LGBT + Danmark
Læger Uden Grænser
Mellemfolkeligt Samvirke
(Actionaid Danmark)
Mission Afrika
Mission East
Netværk for Religion og Udvikling
Novo Nordisk Fonden
Folketingets Ombudsmand X
Oxfam Danmark X X
PlanBørnefonden X X
Red Barnet X X
Rigsrevisionen
Sex og Samfund X X
SOS Børnebyerne
SMV Danmark
Ulandssekretariatet (DTDA) X X
UN Live
UNDP
UNICEF DK
Verdens Bedste Nyheder
Verdens Skove
WWF Verdensnaturfonden
2030Beyond
3F
92-gruppen
2. Høringssvar
Alliancen for Global Sundhed anerkender ambitionen om at styrke
åbenhed, inddragelse og faglig kvalitet i dansk udviklingssamarbejde.
Alliancen for Global Sundhed bemærker dog, at udkast til lovforslag og
bekendtgørelse efterlader væsentlige spørgsmål ubesvarede. For at sikre
4/20
legitimitet, folkelig opbakning og høj faglig kvalitet er det afgørende, at
organiseringen af de nye strukturer præciseres og forankres yderligere.
Det påpeges, at nedlæggelsen af Udviklingspolitisk Råd (UPR) uden klare
minimumsrammer i loven medfører risiko for et styringsmæssigt vakuum,
og at det derfor er vigtigt, at bekendtgørelsen fastlægger tydelige roller
og ansvar for de nye fora. Alliancen for Global Sundhed støtter oprettelsen
af Partnerskab for Global Udvikling (PGU) og et eksternt fagligt panel, men
finder det afgørende, at disse organer får klart definerede mandater,
gennemsigtige udnævnelsesprocedurer og bred repræsentation,
herunder fra civilsamfundet i det Globale Syd. PGU’s potentiale som
forum for strategisk dialog anerkendes, men det anbefales, at der
fastsættes klare kriterier for udpegning, antal medlemmer,
funktionsperiode og rotationsprincipper og åbne nomineringsprocedurer,
hvor civilsamfundet og andre relevante aktører kan koordinere forslag.
Det anbefales, at der afholdes minimum to årlige møder suppleret af
tematiske arbejdsgrupper, og at medlemsliste, dagsorden, bilag og
referater offentliggøres. Herudover anbefales tydelig feedback fra
Udenrigsministeriet om, hvordan input anvendes. Det anføres videre, at
det faglige panel kan spille en vigtig rolle i kvalitetssikringen, hvis det
forankres rigtigt. Det anbefales, at der fastsættes klare kriterier for hvilke
bevillinger, der skal underlægges panelvurdering, og at panelet inddrages
tidligt i programudviklingen, så panelets arbejde bliver reelt
værdiskabende. Der anbefales bred faglig dækning inden for strategiens
fem prioriterede indsatsområder samt ekspertise i inklusion og
marginaliserede grupper. Endvidere anføres det som væsentligt, at der er
ekspertrepræsentation og aktiv inddragelse af repræsentanter fra
civilsamfundet, Globalt Syd og andre relevante aktører i
udnævnelsesprocessen. I forhold til transparens anbefales bl.a.
offentliggørelse af sammensætning, habilitetserklæringer, dagsordener,
konklusioner og tydelig feedback fra Udenrigsministeriet om, hvordan
anbefalinger er blevet behandlet. Alliancen for Global Sundhed stiller sig
gerne til rådighed for yderligere dialog.
CISU anfører tre principielle perspektiver som afgørende for
gennemførelsen af de foreslåede ændringer i lovforslag vedrørende
nedlæggelse af Udviklingspolitisk Råd og bekendtgørelsen om åbenhed i
forvaltningen af udviklingssamarbejdet: i) fremtidig politisk-strategisk-
faglig kvalitetssikring, ii) repræsentativitet i de to nye organer og iii) fortsat
åbenhed og transparens i forvaltningen af udviklingsmidler. CISU
anbefaler at sikre synergi mellem de to nye organer ved i bekendtgørelsen
at udfolde, hvordan arbejdet sammenkobles. Det anbefales, at
sammensætningen af de to organer sikres ved, at ligelig repræsentation
fra akademia, den private sektor og civilsamfundet såvel som
repræsentation fra samarbejdslande skrives ind i fremtidig lovtekst
5/20
svarende til den gældende ordning for Udviklingspolitisk Råd (UPR).
Herudover anbefales opretholdelse af den eksisterende grad af
transparens og åbenhed, at fortsætte den tætte dialog med sektoren samt
fastholde ambitiøs folkelig inddragelse, som CISU gerne bidrager til. CISU
ser Partnerskab for Global Udvikling (PGU) som primært havende en
politisk-strategisk rolle mht. at understøtte dialoger om, hvordan
overordnede politiske målsætninger omsættes til strategiske
prioriteringer. For at sikre, at PGU bliver strategisk brugbart, er det
centralt at sikre repræsentation fra samarbejdslande, og at
Udenrigsministeriet er tydelige omkring, hvilke inputs de ønsker. CISU ser
det faglige panel som primært havende en strategisk-faglig rolle mht. at
sikre den faglige udmøntning af strategiske prioriteringer. Ud fra
høringsmaterialet er det uklart, hvordan det faglige panel vil placeres i en
godkendelsesproces af programmer, om programkomiteen vil fortsætte
sit arbejde og hvilke instanser, der har godkendelseskompetence for
hvilke størrelser programmer. CISU opfordrer til, at Udenrigsministeriet
før udmøntning af den nye model vil benytte mulighed for at få input og
feedback fra sektoren på sådanne spørgsmål. Det påpeges, at CISU og det
øvrige civilsamfund kan bidrage med høj faglighed og kontekstuel viden til
den strategisk-faglige kvalitetssikring, og der opfordres til, at ligelig
repræsentation fra akademia, den private sektor og civilsamfundet såvel
som repræsentation fra samarbejdslande skrives ind i fremtidig lovtekst.
Det påpeges endvidere, at åbenhed og transparens er afgørende faktorer
for dansk engagement og opbakning til fremtidens udviklingssamarbejde.
CISU støtter op om, at Udenrigsministeriet vil fortsætte arbejdet for en
ambitiøs tilgang til folkelig inddragelse og oplysning i relation til dansk
udviklings- og udenrigspolitik og ser mange positive aspekter i den
foreslåede bekendtgørelse. For at fastholde folkeligt engagement
anbefales, at nuværende definitioner af størrelse på planlagte bevilliger,
der sendes i høring, fastholdes. CISU opfordrer Udenrigsministeriet til at
fortsætte dialogen med høringskredsen og stiller sig gerne til rådighed for
en sådan dialog.
CONCITO og næstformand i Udviklingspolitisk Råd, Jarl Krausing,
bemærker, at det i lyset af geopolitikken og de tiltagende
samfundsdestabiliserende klimapåvirkninger i det globale syd er udtryk
for rettidig omhu at gentænke udformningen af Danmarks
udviklingspolitiske indsats, som det delvist er gjort med regeringens
seneste sikkerheds-, udenrigs-, og udviklingspolitiske strategier og planer.
Organiseringen af den udviklingspolitiske indsats må på tilsvarende vis
afspejle dette med henblik på at opkvalificere rådgivningen til den
ansvarlige minister og samtidig sikre en formaliseret og transparent
forankring i en bredere kreds af relevante aktører i ind- og udland.
CONCITO bakker således op om at erstatte Udviklingspolitisk Råd med en
6/20
ny faglig og strategisk organisering dog således, at den relevante faglighed
og kvalitetssikring sikres på en transparent måde med klar forståelse for
koblingen af faglige og strategiske niveauer i rådgivningen til ministeren.
CONCITO bemærker, at der er betydelig uklarhed omkring det faglige
panels og Partnerskab for Global Udviklings (PGU) virke. Lovforslaget og
udkast til bekendtgørelse angiver ingen eller få detaljer om relationen
mellem de to organer, sammensætningen heraf, frekvensen af deres
respektive møder, og der opfordres til at tydeliggøre dette i lovforslaget
og bekendtgørelsen. Det foreslås, at fagligt panel gives mandat til at
kunne angive konkrete anbefalinger, som ministeriet specifikt skal
forholde sig til. Det bør gennem panelets sammensætning og arbejde
sikres, at samtlige udviklingsindsatser vurderes ud fra deres konkrete
bidrag til beskyttelse af klima og naturgrundlaget for bæredygtig
udvikling. Det anføres endvidere som centralt, at relevante kompetencer
fra den udviklingsfinansielle verden inddrages i panelet. Det faglige panels
sammensætning bør ikke begrænses til danske statsborgere eller
repræsentation af danske interessenter. Med hensyn til PGU findes det
prisværdigt, at repræsentanter fra Danmarks partnerlande indtænkes,
hvilket dog bør gøres permanent, og det bør overvejes at udvide kredsen
til at omfatte relevante nøglepersoner i internationale organisationer,
vidensinstitutioner, civilsamfund og erhvervsliv. Det anbefales, at
møderne i PGU skal være regelmæssige. Det foreslås endvidere, at
sammenhængen med EU-bistanden og løbende konsultationer med
Impact Fund Denmark inddrages i partnerskabets strategiske arbejde.
CONCITO bemærker, at der ikke er lagt op til en kobling mellem den
eksternt faglige og eksternt strategiske sparring og input til ministeren og
påpeger, at de faglige observationer, som panelet måtte have på tværs af
forelagte bevillingssager, er centrale for den strategiske forståelse af et
fagligt funderet handlingsrum. For at fremme den bredere forankring og
synlighed omkring udviklingsindsatsen foreslås desuden, at der årligt
afholdes et dansk udviklingsforum.
Dansk Erhverv deler regeringens ambition om at øge åbenheden og
professionalisere dialogen om udviklingsbistanden, men påpeger
vigtigheden af, at den nye model bliver mere end blot en administrativ
øvelse. Dansk Erhverv opfordrer til, at Partnerskab for Global udvikling
(PGU) bliver stedet, hvor strategier formes og store udviklingspolitiske
prioriteringer drøftes, og påpeger, at det kræver et stærkt mandat til at
behandle lande- og organisationsstrategier, evalueringer og Impact Fund-
dialog. Det kræver regelmæssige møder for at skabe kontinuitet og reel
mulighed for indflydelse. Det kræver endvidere fast
erhvervsrepræsentation, og Dansk Erhverv bør have en fast plads mhp. at
bringe viden og investeringer i spil. Dansk Erhverv peger endvidere på
vigtigheden af, at PGU og det faglige panel ikke arbejder i siloer, og der
7/20
opfordres til, at der etableres en systematisk kobling mellem de to. Dansk
Erhverv bemærker, at det er afgørende, at processen for udpegning af
medlemmer til både Partnerskabet og fagligt panel bliver gennemsigtig og
sikrer bred og balanceret repræsentation af det danske udviklingspolitiske
miljø. Kriterierne bør være klart definerede og kommunikerede, og
medlemmerne bør udpeges ud fra deres evne til at repræsentere et bredt
udsnit af ekspertise og perspektiver og ikke kun i deres personlige
kapacitet. For Dansk Erhverv er det afgørende, at erhvervslivet er fast
repræsenteret. Det bemærkes herudover, at det eksterne faglige panel er
et vigtigt redskab til kvalitetssikring af større bevillinger, og at det skal
være uafhængigt og sammensat bredt, så det afspejler de sektorer, der
bidrager til udviklingssamarbejdet. Der opfordres til at offentliggøre
panelets referater, og den nuværende beløbsgrænse for behandling af
bevillinger bør fastholdes. Dansk Erhverv foreslår et årligt forum, hvor
erfaringer deles, retning sættes og nye alliancer skabes i samråd med
relevante ministre. Dansk Erhverv oplyser at stå klar til at være en aktiv
medspiller i både Partnerskabet for Global Udvikling og det faglige panel.
Dansk Flygtningehjælp opfordrer til, at man aktivt trækker på erfaringer
fra tidligere modeller med et overordnet strategisk niveau og et fagligt
kvalitetssikrende niveau af større bevillinger ifm. udformningen af det nye
Partnerskab for Global Udvikling (PGU) og fagligt panel for at sikre
tilstrækkelig og gennemsigtig sammenhæng mellem de to enheders virke,
idet erfaringerne peger på manglende sammentænkning mellem det
strategiske og det tekniske niveau. Dansk Flygtningehjælp bifalder
hensigten om at sikre tidligere og bredere ekstern inddragelse i de
udviklingspolitiske prioriteter, men savner uddybning af, hvordan en
tydelig og ligevægtig repræsentation af danske udviklingsfaglige
kompetencer sikres i PGU og det faglige panel og opfodrer til, at den
nuværende model for udnævnelse af medlemmer til Udviklingspolitisk
Råd fastholdes. Dansk Flygtningehjælp opfordrer endvidere til, at
kriterierne og processen for udvælgelsen af medlemmer til PGU og fagligt
panel klart defineres, samt at medlemmerne udvælges efter deres evne
til at repræsentere et bredt udsnit af dansk udviklingsfaglig ekspertise. Der
opfordres herudover til, at sammensætningen afspejler lov om
internationalt udviklingssamarbejdes målsætning om at bekæmpe
fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig
udvikling, fred og stabilitet for dermed at sikre fokus på de mest skrøbelige
og mindst udviklede lande og befolkninger.
Danske Handicaporganisationer noterer sig i forlængelse af den nye
udviklingspolitiske strategi, at udviklingspolitisk råd nedlægges med
henblik på at sikre bredere og tydeligere inddragelse af relevante aktører
gennem etablering af partnerskaber eller fora. I forlængelse af ambitionen
8/20
i den nye udviklingspolitiske strategi om at styrke indsatsen for inklusion
af mennesker med handicap, anbefales det, at etableringen af
partnerskaber eller fora inkluderer organisationer af mennesker med
handicap både i Danmark og fra danske partnerlande. En sådan
systematisk inddragelse kan bidrage til at sikre input til at omsætte
strategien til konkret, inkluderende handling på tværs af
udviklingssamarbejde og humanitære indsatser, samt faglig ekspertise
vedr. inklusion og opfyldelse af rettigheder for marginaliserede gruppe.
Dansk Industri (DI) bemærker, at den nye udviklingspolitiske strategi
sætter en ny kurs for dansk udviklingspolitik, hvor økonomisk diplomati og
udviklingspolitik integreres. DI hilser den nye strategi velkommen. DI
anfører det som centralt, at udviklingsbistanden forvaltes på en nem og
agil måde, men at der samtidig sikres inputs fra en repræsentativ gruppe
af aktører med aktiviteter i det globale syd. DI har gennem årene bidraget
til Udviklingspolitisk Råd, men ser positivt på etableringen af Partnerskab
for Global Udvikling (PGU) samt det nye faglige panel. DI ser positivt på
forslaget om en ny struktur for udviklingsagtig rådgivning, men ser det
som centralt, at et relevant udsnit af danske aktører med aktiviteter i det
globale syd inddrages gennem en række faste strukturer. Den nye
organisering af den udviklingsfaglige rådgivning til ministeren rummer
både en række muligheder, men også en række risici særligt i forhold til
transparens og kvalitetssikring. DI ser det som vigtigt, at disse risici
afdækkes grundigt, og at løsninger indtænkes i den nye model. Det har
været en central rolle for Udviklingspolitisk Råd at sikre en kvalitetssikring
af bistanden, og dette bør også indtænkes som en hovedopgave for de to
nye instanser. Det bør endvidere sikres, at det bredere udviklingspolitiske
miljø kan bidrage til arbejdet gennem offentlige høringer og mulighed for
at give kommentarer, ligesom referater fra de to instansers møder bør
kunne tilgås offentligt. Da lovændringen vil medføre en markant ændring
i måden, faglig ekspertise inddrages i vurderingen af dansk bistand,
foreslår DI, at der efter et år indføres en stocktaking af både det faglige
panel og Partnerskab for Global Udvikling. I udmøntningen af PGU og
fagligt panel er det centralt, at begge instanser får reel indflydelse på,
hvordan de danske udviklingsmidler implementeres, samt at der er fokus
på at sikre koblingen mellem økonomisk diplomati og udviklingspolitik.
For at sikre dette mener DI, at begge instanser bør have en bredere
privatsektorinddragelse. I udvælgelsen af aktører til de to instanser ser DI
det som afgørende, at længerevarende aktiviteter i det globale syd vægtes
som en central kvalifikation. Dansk Industri indgår gerne i en opfølgende
dialog om inddragelse af privatsektoren i det faglige panel og PGU.
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) bemærker, at den danske
model bør kendetegnes ved, at udviklingspolitikken forbliver tæt
9/20
forbundet med det mangfoldige danske udviklingsmiljø gennem
formaliserede strukturer, der garanterer kontinuerlig vidensdeling og
demokratisk transparens. Det er ikke DIIS’ vurdering, at den foreslåede
model vil sikre dette. Det er DIIS’ klare anbefaling, at man beror sig på
tidligere erfaringer med sammensætningen af udviklingsfaglige
rådgivende organer. DIIS bemærker, at det forhold, at den nye struktur for
organisering af den udviklingsfaglige rådgivning af ministeren ikke
reguleres på lovniveau, som det er tilfældet i dag med Udviklingspolitisk
Råd, afspejler en nedprioritering og vil gøre en mangeårig og bred
fundering af udviklingssamarbejdet mere usikker. Det anføres endvidere,
at det ønskede mål om at etablere partnerskaber eller fora med henblik
på at få strategiske input til regeringens udviklingspolitiske prioriteter,
omsætte strategi til konkret handling og sikre faglig ekspertise vil kunne
opnås inden for rammerne af den gældende ordning. DIIS finder det
afgørende, at der i processen for det faglige panel sikres en høj grad af
transparens og mulighed for, at det brede udviklingsfaglige miljø kan spille
ind med høringssvar og kommentarer til konkrete bevillinger, og at det
derfor bør fremgå tydeligt af bekendtgørelsen om åbenhed i forvaltningen
af udviklingsbistanden, at referater fra panelets diskussioner vil forblive
offentligt tilgængelige, ligesom offentlige høringsprocesser bør
bibeholdes. Herudover opfordres til, at den eksisterende UPR-
beløbsgrænse for hvilke bevillinger, der diskuteres af det faglige panel,
fastholdes. Det anbefales herudover, at kommissoriet for det faglige panel
ikke formuleres for snævert. Det bemærkes, at processen for udvælgelse
af medlemmer til både PGU og fagligt panel ikke er reguleret i
bekendtgørelsen, samt at det er vigtigt, at begge enheder fastsættes med
den nødvendige bredde i repræsentation. Med hensyn til etablering af
PGU anbefales det, at inddragelse af ekspertise fra partnerlandene gøres
systematisk fremfor lejlighedsvis. Endeligt peges på vigtigheden af, at der
fastsættes en stocktaking efter eksempelvis det første år, således at der
er mulighed for at justere på praksis, såfremt den foreslåede ramme viser
sig at være suboptimal.
Dansk Røde Kors tager med nogen bekymring ad notam, at
Udviklingspolitisk Råd nedlægges, og at der lægges op til en erstatning
med en noget uklar struktur. Røde Kors mener, det er uklart, hvordan den
nye struktur vil virke i praksis, og bemærker, at bekendtgørelsen om
åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden kun tilfører marginalt
mere tydelighed om, hvordan Partnerskab for Global udvikling (PGU) og
fagligt panel skal fungere i praksis. Røde Kors deler ambitionerne om en
mere strategisk og effektiv bistand og anser det som centralt, at
udviklingspolitikken skal være bredt forankret gennem tidlig og tydelig
inddragelse af relevante aktører, men bemærker, at den noget vage tekst
bevirker, at der mangler klarhed om, hvordan PGU og fagligt panel vil sikre
10/20
dette. Røde Kors frygter, at dette kan svække beslutningsindflydelse og
den nødvendige uafhængige kvalitetsvurdering, og at man dermed ikke
opnår en reel forbedring af den nuværende struktur, hvor
Udviklingspolitisk Råd har en klar lovmæssig forankring. Det anbefales
derfor, at den nye struktur tydeliggøres ved i lovforslaget at referere til
den nye struktur, dens enheder, kernemandat og sammensætning, samt
at forretningsdagsordenen for de to nye enheders arbejde præciseres i
bekendtgørelsen om åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden.
Røde Kors bemærker herudover, at forslaget om fremover at henvise til
”ministeren med ansvar for udviklingssamarbejde” fremfor som i dag
”udviklingsministeren” kan signalere, at det fremover vil være normen, at
Danmark ikke vil have en dedikeret udviklingsminister, hvilket er vigtigt
for den offentlige opmærksomhed, oplysning og folkelige forankring af
dansk udviklingsbistand. Dansk Røde Kors oplyser at stå til rådighed i det
videre arbejde med etablering af den nye struktur.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) bakker op om, at udviklingspolitikken
skal være bredere forankret og med tidligere og tydeligere inddragelse af
relevante aktører. DUF anbefaler, at der etableres transparente kriterier
og processer for udpegelsen til det faglige panel samt tydelig og bred
repræsentation, herunder fra civilsamfundet. Det anbefales, at det faglige
panel har medlemmer med ekspertise inden for de fem prioriterede
indsatsområder og deres underkategorier i den udviklingspolitiske
strategi. Det påpeges endvidere, at det faglige panel og Partnerskabet for
Global Udvikling skal sikre bred og meningsfuld inddragelse i
udviklingspolitikken, og at dette skal sikres gennem rettidig
mødeindkaldelse og mødemateriale, der tillader forberedelse og
konsultation samt tydelige mandater og processer for tilbagemelding. Det
anbefales, at de udviklingspolitiske ambitioner om inddragelse af unge
reflekteres tydeligt både i det faglige panel og i Partnerskabet for Global
Udvikling. Herudover anbefales, at der udvikles formater, der skal sikre
løbende inddragelse af Danmarks samarbejdspartnere i partnerlande på
alle niveauer for at indfri ambitionen om ligeværdige partnerskaber. DUF
ønsker fortsat at bidrage til bredt forankret, legitim og meningsfuld
ungerepræsentation samt faglighed inden for ungeinddragelse og
mellemfolkeligt engagement i Danmarks udviklingssamarbejde.
Det Udenrigspolitiske Selskab bemærker, at der er behov for at geare op
og ikke ned på faglig og strategisk ekspertise, engagement og samarbejde
om dansk udenrigs- og udviklingspolitik. Formålet med at nedlægge
Udviklingspolitisk Råd må ikke være at spare ressourcer, men at erstatte
det med organisatoriske tiltag der kan imødekomme en verdensorden,
som er under hastig og voldsom forandring. Afgørende er, hvordan afsatte
midler kan facilitere nye alliancer og skabe større sikkerhed uden, at der
11/20
gives afkald på udviklingslovens målsætning om ”at bekæmpe fattigdom
og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred
og stabilitet”. Det Udenrigspolitiske Selskab hilser det velkommen, at
Udenrigsministeriet vil fortsætte arbejdet for en ambitiøs tilgang til
folkelig inddragelse og oplysning i relation til dansk udviklings- og
udenrigspolitik, herunder med Folketinget, og at de nye tiltag i
bekendtgørelse om åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden vil
kunne facilitere dette. Det bemærkes, at sammenhængen mellem det
strategiske niveau og det udviklingsfaglige niveau i bekendtgørelsen er
uklar, ligesom forhold vedr. mødesekvens og mandat er uafklaret. Det
hilses velkommen, at der også inddrages repræsentanter fra partnerlande
i Partnerskab for Global Udvikling (PGU), men der bør være fokus på rette
rammer og systematik i inddragelsen. Det Udenrigspolitiske Selskab
anbefaler, at der afsættes tilstrækkelige midler til at sikre åbenhed og
inddragelse af relevant faglig ekspertise i udviklingssamarbejdet, således
at etablering af de rette partnerskaber og fora vejer tungest. Det anføres,
at fokus bør være på veletablerede metoder til at indsamle og anvende
den forskningsbaserede viden. For at sikre en årlig strategisk dialog
mellem Udenrigsministeriet og de fagspecifikke miljøer kan det overvejes
at genoplive Danida Development Days som en årlig dag afviklet i
partnerskab med strategiske partnere i syd og strategiske
samarbejdspartnere. Det Udenrigspolitiske Selskab stiller sig gerne til
rådighed med hensyn til at bidrage til formidling af viden og en konstruktiv
samt upartisk debat om udviklingspolitik i udenrigspolitikken.
Folkekirkens Nødhjælp finder det vigtigt, at lovændringen omsættes til
en formaliseret struktur, hvor forskellige sektorer bliver tæt forbundet
med udviklingspolitikken ved at udveksle viden, information, og
strategiske input under transparente betingelser. Det faglige panel bør
både reflektere tematisk ekspertise og de forskellige sektorer, der er
repræsenteret i udviklingssamarbejdet. Selv om medlemmerne er
udpegede og ikke deltager som repræsentanter, bør de repræsentere en
bred viden, kompetence og erfaring. Videreførelsen af de nuværende
strategiske dagsordenspunkter fra Udviklingspolitisk Råd, såsom stock-
taking af landeprogrammer, organisations- og landestrategier, den årlige
dialog med Impact Fund Denmark, evalueringer og Udenrigsministeriets
kommunikationsarbejde bør tillægges stor vægt. Konkret foreslås det, at
dialogen placeres i Partnerskabet for Global Udvikling (PGU), og at PGU i
en ambition om reelt at bidrage til de interne beslutnings- og
læringsprocesser i Udenrigsministeriet derfor bør mødes minimum fire
gange om året. I PGU bør deltagerne have en repræsenterende rolle.
Folkekirkens Nødhjælp ser gerne, at inddragelsen af repræsentanter fra
partnerlande sker systematisk snarere end “når relevant”, jf. den
foreslåede § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om åbenhed forvaltningen af
12/20
udviklingsbistanden. Det anføres som vigtigt at sikre en kobling mellem
det faglige panel og PGU, og det foreslås, at der afholdes et årligt fælles
seminar, samt at referater fra det faglige panel og PGU løbende bliver delt.
Folketingets Ombudsmand oplyser, at ombudsmanden af principielle
grunde ikke kommenterer forslag til lovgivning mv., medmindre der er
tale om forslag, som berører institutionens egne forhold. Ombudsmanden
er således ikke fremkommet med bemærkninger.
Globalt Fokus opfordrer ift. den nye organisering af den udviklingsfaglige
rådgivning til, at der arbejdes aktivt med at sikre transparens, kvalitet og
tydelig kommunikation og noterer sig med tilfredshed, at der er indtænkt
repræsentation og inddragelse af civilsamfundet. På tværs af begge de
nye organer anses det som vigtigt at inddrage partner fra partnerlande,
og der opfordres til, at civilsamfundspartnere fra verden inviteres ind i
dialogen. Globalt Fokus velkommer muligheden for at give input og
opfordrer til, at Udenrigsministeriet fortsætter dialogen med
høringskredsen omkring oprettelsen af de to nye organer, da der fortsat
er mange ubekendte. For at sikre, at det faglige panel bidrager til effektivt
og strategisk udviklingssamarbejde, er det centralt at inddrage relevante
aktører med en høj faglighed inden for alle fem af den udviklingspolitiske
strategis indsatsområder og erfaring med udviklingsarbejde for at holde
udenrigsministeren fagligt ansvarlig for formål, programmer og strategier.
Globalt Fokus mener, at der bør være en ligelig fordeling af pladser
mellem akademia, privatsektor og civilsamfund og stiller sig gerne til
rådighed for at indstille repræsentanter fra civilsamfundet, som man
tidligere har gjort til Udviklingspolitisk Råd. Globalt Fokus understreger, at
der bør være fokus på at sikre transparens omkring panelets arbejde. Det
påpeges endvidere som centralt, at der laves en aktiv indsats for at skabe
synergi og overensstemmelse mellem arbejdet i det faglige panel og PGU.
Ud fra høringsmaterialet er det fortsat uklart, hvordan det faglige panel
vil blive placeret i en godkendelsesproces af programmer, f.eks. i forhold
til programkomiteen. Det er også uklart, hvilken størrelse programmer,
det faglige panel vil skulle drøfte og potentielt godkende. Globalt Fokus
håber, at Udenrigsministeriet vil benytte en senere lejlighed til at få input
fra sektoren på disse og andre spørgsmål angående oprettelsen af de nye
organer. Det nye Partnerskab for Global Udvikling skal være et forum,
hvor strategiske udviklingspolitiske prioriteter bliver drøftet gennem
demokratisk dialog med partnere, og derfor skal processen omkring
partnerskabet være kendetegnet ved at have blik for repræsentation,
dialog og strategi. PGU skal have en tydelig kobling til det faglige panel.
Sammensætningen af PGU skal være transparant, og pladserne bør være
ligeligt fordelt imellem forskellige strategiske samarbejdspartnere.
Civilsamfundet har afgørende viden om, hvordan udviklingsbistand bliver
13/20
mest effektivt brugt, og deres inddragelse i såvel strategiske diskussioner
som faglig rådgivning er derfor central for et velfungerende
udviklingssamarbejde. Det påpeges, at Udenrigsministeriet har en lang
tradition for inddragelse af civilsamfund og andre aktører i relevante
politiske og internationale processer, og at Globalt Fokus gerne styrker
denne dialog yderligere.
Landbrug & Fødevarer støtter nedlæggelsen af Udviklingspolitik Råd
(UPR) med de argumenter, der er præsenteret i lovforslaget, hvor fokus
er på at sikre en bredere forankring og en tidligere og tydeligere
inddragelse af relevante aktører til at understøtte udmøntningen af ny
udviklingspolitisk strategi. Det påpeges, at Landbrug & Fødevarer har
været medlem af UPR igennem rådets levetid og fundet arbejdet yderst
relevant ift. at sikre landbrugs- og fødevareklyngens perspektiver på den
vigtige udviklingspolitiske indsats. Det bemærkes, at landbrugs- og
fødevareområdet ofte udgør en helt særlig prioritet og funktion i
udviklingslandene i indsatsen for at bekæmpe fattigdom og skabe
udvikling gennem beskæftigelse og grøn omstilling. Landbrug & Fødevarer
lægger vægt på, at den tidligere og tydeligere inddragelse af relevante
aktører indebærer en mere strategisk inddragelse af bl.a.
erhvervsorganisationer i udarbejdelse af strategier og prioriteter på det
udviklingspolitiske område. Landbrug & Fødevarer stiller sig gerne til
rådighed for deltagelse i Partnerskab for Global Udvikling og for indsatsen
i eksterne, faglige paneler til kvalitetssikring af det udviklingspolitiske
samarbejde.
Oxfam bemærker, at det af lovudkastet er svært at se, hvordan den nye
rådgivning konkret vil blive implementeret og opfordrer derfor til, at
Udenrigsministeriet fortsætter dialogen med høringskredsen omkring
oprettelsen af de nye partnerskaber og fora. Endvidere påpeges
vigtigheden af, at forslaget om en ny organisering af rådgivningen med
nye partnerskaber og fora viderefører det samarbejde, der har ligget i
Udviklingspolitisk Råd (UPR). For at den faglige rådgivning skal fungere
bedst muligt, opfordres til, at medlemmerne mødes jævnligt. Oxfam
opfordrer til, at den nye organisering vil være præget af transparens,
kvalitet og tydelig kommunikation. For at sikre, at de nye partnerskaber
og fora bidrager til et effektivt og strategisk udviklingssamarbejde, anføres
det som centralt at inddrage relevante aktører med en høj faglighed inden
for alle fem af den udviklingspolitiske strategis indsatsområder, og at det
vil være oplagt at inddrage faglig ekspertise fra de organisationer, som
Udenrigsministeriets har indgået strategiske partnerskaber med i
civilsamfundet. Endvidere påpeges vigtigheden af at inddrage partnere fra
partnerlande, og at civilsamfundspartnere fra verden inviteres ind i
dialogen. Der bør være en ligelig fordeling af pladser mellem akademia,
14/20
privatsektor og civilsamfund i de nye partnerskaber og fora med fokus på
at sikre transparens omkring arbejdet både ift. udnævnelsesproces,
offentliggørelse af dagsordner og referater. Det påpeges, at det er uklart,
hvordan rådgivningen skal fungere i en godkendelsesproces af
programmer, og hvilken størrelse programmer der skal drøftes og
potentielt godkendes. Oxfam opfordrer til, at Udenrigsministeriet vil
benytte en senere lejlighed til at få input fra sektoren på disse og andre
spørgsmål angående oprettelsen af de nye organer og ser frem til den
fremtidige dialog om den udviklingsfaglige rådgivning af ministeren.
PlanBørnefonden deler regeringens ambition om, at udviklingspolitikken
fremover skal være bredere forankret gennem tidligere og tydeligere
inddragelse af relevante aktører og ser positivt på lovforslaget. For at
realisere ambitionen om en mere katalytisk udviklingsbistand anbefaler
PlanBørnefonden, at Partnerskab for Global (PGU) Udvikling
sammensættes bredt og inkluderer fonde, impact investorer,
pensionskasser og civilsamfundsorganisationer med dokumenteret
erfaring, kapacitet og interesse i at mobilisere privat kapital og bruge
innovative finansieringsinstrumenter. PlanBørnefonden anbefaler, at
udvælgelse af civilsamfundsrepræsentanter i PGU og det faglige panel
sker direkte af Udenrigsministeriet efter åbne og gennemsigtige kriterier.
Der opfordres til, at PGU har et strategisk fokus med faste medlemmer
med bred forankring som anført i den udviklingspolitiske strategi, mens
det faglige panel foreslås at være dynamisk med skiftende tematikker og
repræsentanter for at omfavne flere fagligheder og perspektiver i
rådgivningen, herunder involvering af aktører fra partnerlande.
PlanBørnefonden foreslår en række udvælgelseskriterier for
civilsamfundsrepræsentanter, herunder at Udenrigsministeriet udpeger
repræsentanter direkte til PGU og fagligt panel fremfor, at udvælgelsen
sker via en paraplyorganisation. Det foreslås, at medlemmer udpeges ud
fra klare og offentligt tilgængelige kriterier. Herudover foreslås et
rotationsprincip, hvorefter repræsentanter i PGU udpeges for en
tidsbegrænset periode med mulighed for genudpegning én gang. I det
faglige panel anbefales hyppigere udskiftning, så ekspertise og rådgivning
udvælges på baggrund af en konkret tematik, som panelet drøfter. Det
anbefales endvidere at invitere civilsamfundsorganisationer fra
partnerlande ad hoc til specifikke temadrøftelser i det faglige panel og
Partnerskab for Global Udvikling. Der opfordres herudover til, at PGU
involverer et bredt miljø af impact investorer. PlanBørnefonden foreslår,
at PGU fastlægger konkrete årlige mål for udviklingssamarbejdet, der
rapporteres i forbindelse med den årlige udviklingspolitiske redegørelse.
Red Barnet bemærker, at Udviklingspolitisk Råds (UPR) vigtige funktion
bør fastholdes i en fremtidig struktur. Red Barnet anerkender den vigtige
15/20
rolle, UPR hidtil har spillet i kvalitetssikringen af udviklingspolitiske
indsatser og transparensen i udmøntningen af udviklingsbistandstanden.
Red Barnet anerkender samtidig, at der kan være behov for at reformere
UPR for at sikre, at det fungerer som tilsigtet, men bemærker, at sådanne
justeringer kunne være foretaget indenfor den eksisterende lovgivning.
Red Barnet anerkender ønsket om at inddrage et bredere udvalg af
relevante aktører og bakker op om forslaget om at kunne inddrage
partnerlande. I den forbindelse anbefaler Red Barnet, at man også
inddrager relevante civilsamfundsstemmer fra de pågældende
partnerlande. Det er uklart, hvordan de to organer vil være sammensat og
hvornår i processen, de vil blive inddraget. Det er i Red Barnets optik
vigtigt, at der sikres en sammenhæng mellem de to organer, så den brede
sammensætning af aktører fortsat er repræsenteret samlet. Red Barnet
finder det bekymrende, hvis man med lovændringen vil sikre “tidligere”
inddragelse af udvalgte “relevante aktører” og dermed lade visse aktører
få en privilegeret adgang til at kvalificere og forme de udviklingspolitiske
indsatser. Civilsamfundsrepræsentanterne i det hidtidige UPR har
bidraget i kraft af rollen som implementerende partnere med vigtig
praktisk erfaring med at udmønte de konkrete indsatser. Det er vigtigt, at
civilsamfundsorganisationer fortsat systematisk inddrages tidligt i
processen, så bidrag også i en fremtidig struktur rutinemæssigt bringes i
spil. Det er afgørende, at oprettelsen af to nye organer frem for ét - hhv.
et fagligt panel og et partnerskab for udvikling – ikke de facto betyder, at
de relevante aktører konsulteres i to tempi og i to separate processer. Red
Barnet finder det vigtigt, at sammensætningen af aktører og
organisationer, der inddrages i arbejdet med at udvikle og kvalitetssikre
regeringens udviklingspolitiske indsatser, reflekterer det overordnede
formål, der er stadfæstet i lov om internationalt udviklingssamarbejde
med fokus på fattigdomsbekæmpelse og menneskerettigheder. Det bør
derfor fortsat være muligt for civilsamfundsorganisationer, der ikke er
repræsenteret i den nye struktur, at bidrage til de sager, der behandles.
Samlet set anbefaler Red Barnet at fastholde den fælles, samtidige
diskussion mellem hele spektret af aktører, som UPR hidtil har dannet
rammen for. Red Barnet opfordrer derfor til, at man også i den nye
struktur sikrer, at alle aktører har en fælles, samtidig samtale. Red Barnet
finder det beklageligt, at høringen alene vedrører inputs til nedlæggelse
af UPR uden samtidig at præsentere den struktur, der skal sættes i stedet.
Der opfordres derfor til tydelig kommunikation om processen for
udformningen af den nye struktur samt behørig inddragelse af både
civilsamfund og andre relevante aktører. Red Barnet stiller sig gerne til
rådighed og ser frem til at bidrage til at sikre, at den nye struktur
fastholder elementerne fra UPR.
16/20
Sex & Samfund anerkender vigtigheden af en transparent og effektiv
forvaltning af udviklingsbistanden og finder det positivt, at
Udenrigsministeriet søger at optimere rammerne herfor, men
understreger vigtigheden af, at arbejdet i Partnerskab for Global udvikling
(PGU) og det faglige panel i videst muligt omfang er offentligt for at sikre
tillid og legitimitet i udviklingsarbejdet. Sex & Samfund ser det som en
mulighed for både at følge den strategiske udvikling tæt og aktivt bringe
perspektiver i spil for dermed at bidrage til et mere komplet grundlag for
diskussioner. Det bemærkes, at PGU i bekendtgørelsen om åbenhed i
forvaltningen af udviklingsbistanden er beskrevet i generelle termer, og at
det efterlader en række væsentlige spørgsmål ubesvarede, herunder
antallet af medlemmer i partnerskabet fordelt på de nævnte sektorer,
længden af den periode et eventuelt medlemskab varer samt proceduren
for indstilling af medlemmer. Det anbefales, at Globalt Fokus skal varetage
opgaven med at indstille medlemmer på vegne af civilsamfundet.
Processen vedrørende adgang til PGU bør klarlægges offentligt, og det bør
sikres, at der bliver endog meget bred repræsentation i partnerskab som
følge af den lave mødefrekvens, så et stort udsnit af viden og ressourcer
kan komme i spil. Med hensyn til inddragelse af repræsentanter fra
partnerlande bør det i det videre arbejde sikres, at der er brede rammer
for, hvem der kan deltage fra partnerlande, da det i lande med massivt
undertrykte civilsamfund kan være vanskeligt at finde repræsentanter.
Sex & Samfund bemærker, at organiseringen af det faglige panel er
beskrevet i generelle termer, og at der også her er ubesvarede spørgsmål
med hensyn til mandat, antal medlemmer og længde af medlemskab. For
at sikre repræsentation og gennemsigtighed bør udvælgelsen af
medlemmer til panelet som minimum ske på baggrund af indstillinger af
sammenslutninger af aktører, og Sex & Samfund bakker op om, at det er
en opgave, der bør varetages af Globalt Fokus på vegne af civilsamfundet.
Sex & Samfund stiller sig til rådighed for yderligere dialog.
Transparency International Danmark bemærker vigtigheden af høj
samfundsmæssig tillid i et oplyst demokrati, og at det særligt gælder
udviklingsbistand, hvor skatteyderne skal kunne have tillid til, at midlerne
anvendes ansvarligt og efter sit formål. Forudsætningerne for at
vedligeholde den høje tillid er robuste og transparente processer.
Transparency International Danmark ser derfor generelt positivt på
udkastet til bekendtgørelse om åbenhed i forvaltningen af
udviklingsbistanden, men påpeger forskellen på formel åbenhed og reel
åbenhed og foreslår at sætte flere ord på formålsbestemmesen i § 1 i
bekendtgørelse om åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden. Der
opfordres endvidere til, at der er fokus på transparens i udpegningen af
medlemmer til Partnerskab for Global udvikling (PGU) og panel. Det
påpeges som positivt, at det fremgår af bekendtgørelsens § 10, at den
17/20
årlige redegørelse skal indeholde konkrete resultathistorier, men der
opfordres til også at oplyse om det, der er svært. Med hensyn til
bekendtgørelsens § 12 anføres det, at det generelt er positivt med en
whistleblower-ordning ved mistanke om misbrug af bistandsmidler, men
at det er vanskeligt at se, hvilke sager der er omfattet af ordningen, samt
at der mangler oplysninger om håndtering af anonyme indberetninger.
Med hensyn til bekendtgørelsens § 12, stk. 3, om, at oplysninger om
igangværende og afsluttede enkeltsager vedr. mistanke om misbrug af
bistandsmidler i udgangspunktet offentliggøres, opfordres til fokus på reel
åbenhed, således at man kan se resultatet af indberetningerne.
Transparency International Danmark bidrager gerne med konkrete
erfaringer til den videre udformning af ordningen.
Ulandssekretariatet finder, at den nye udviklingspolitiske indeholder
gode ambitioner om, at udviklingspolitikken skal være stærkere og
bredere forankret og med tydeligere inddragelse af det danske samfund.
Ulandssekretariatet finder ambitionen om at inddrage et eksternt fagligt
panel tidligt i udformningen af udviklingsindsatser fornuftig og en god
mulighed for at inddrage faglig ekspertise og kvalitetssikring, hvor det er
relevant. Ulandssekretariat bemærker, at der i den udviklingspolitiske
strategi lægges op til ét årligt møde i Partnerskab for Global Udvikling
(PGU) og sætter spørgsmålstegn ved effekten af ét enkelt årligt møde.
Ulandssekretariatet bemærker, at det ikke fremgår, om der er en
sammenhæng mellem PGU og fagligt panel og opfodrer til, at der
fastsættes klare kommissorier for de to nye strukturerer.
Ulandssekretariatet finder, at der en række opgaver i det nuværende
Udviklingspolitiske Råd, som bør inddrages i de to strukturer, f.eks.
løbende dialog med ambassader om opfølgning på landeprogrammer,
årlig opfølgning på Impact Fund Denmark og orientering om fremdrift af
større danske udviklingsprogrammer. Ulandssekretariat bemærker, at det
fremgår af den foreslåede § 4 i bekendtgørelse om åbenhed i
forvaltningen af udviklingsbistanden, at medlemmerne blandt andet
udpeges fra erhvervslivet. Ulandssekretariatet understreger det som en
absolut nødvendighed, at arbejdsmarkedets parter inddrages aktivt i
arbejdet for at sikre bredere repræsentation og perspektiv og opfordrer
derfor til, at ”erhvervslivet” erstattes med ”arbejdsmarkedets parter”,
eller at arbejdsmarkedets parter tilføjes.
3. Udenrigsministeriets bemærkninger
Udenrigsministeriet har noteret sig de modtagne bemærkninger og
bemærker følgende.
18/20
3.1 Den valgte reguleringsform
Udenrigsministeriet lægger vægt på, at udviklingspolitikken fremover skal
være mere solidt forankret gennem tidligere og tydeligere inddragelse af
relevante danske aktører. For at sikre legitimitet, folkelig opbakning og høj
faglig kvalitet er det afgørende med bred forankring, transparens og
åbenhed. Udenrigsministeriet finder, at de nye fora mest hensigtsmæssigt
reguleres ved bekendtgørelse, så arbejdsgange løbende vil kunne justeres
inden for rammen af den politiske aftale bag den nye udviklingspolitiske
strategi med henblik på at sikre disse hensyn.
På baggrund af høringssvarene har Udenrigsministeriet fundet anledning
til at lade det fremgå eksplicit af lovbemærkningerne, at erfaringer med
den nye struktur opsamles løbende for at sikre, at ordningen har den
ønskede effekt. Det forudsættes endvidere i lovbemærkningerne, at de
nærmere forhold vedrørende de nye fora, herunder proces for udpegning
af medlemmer, mødesekvens, sagsgange og hvilke sager, der vil blive
behandlet, vil blive reguleret ved forretningsordener, der vil blive
offentliggjort på Udenrigsministeriets hjemmeside. Bemærkningerne giver
herudover ikke anledning til ændringer.
3.2 Forholdet ml. Partnerskabet for Global Udvikling (PGU) og eksternt
fagligt panel
Udenrigsministeriet bemærker, at det følger af udkast til bekendtgørelse
om åbenhed og inddragelse i forvaltningen af udviklingssamarbejdet, at
PGU etableres med henblik på forankring og inddragelse af relevante
danske aktører og strategiske input til regeringens udviklingspolitiske
prioriter samt implementering heraf, og at kvalitetssikring af større
bevillinger sikres gennem inddragelse af et eksternt fagligt panel, hvis
medlemmer udpeges på baggrund af forskellige faglige kompetencer og
erfaringer med udviklingssamarbejdet. Mens PGU opererer på et
strategisk niveau, er det således det eksterne faglige panels formål at
bidrage med kvalitetssikring af konkrete bevillinger.
3.3 De nærmere forhold vedr. de nye fora
Det følger af lovforslagets bemærkninger, at formålet med den nye
struktur for inddragelse er, at udviklingspolitikken fremover skal være
mere solidt forankret gennem tidligere og tydeligere inddragelse af
relevante danske aktører. For at sikre den fornødne fleksibilitet til løbende
at kunne justere sagsgange med henblik på at indfri ambitionen om
bredere forankring, lægges der op til ikke at fastsætte
19/20
forretningsordenerne for de nye fora i den nye bekendtgørelse om
åbenhed og inddragelse i forvaltningen af udviklingssamarbejdet. På
baggrund af høringssvarene har Udenrigsministeriet fundet anledning til i
lovbemærkningerne at præcisere, at de nærmere forhold for de nye fora,
herunder proces for udpegning af medlemmer, mødesekvens, sagsgange
og hvilke sager, der vil blive behandlet, vil blive reguleret ved
forretningsordener, der vil blive offentliggjort på Udenrigsministeriets
hjemmeside. Udenrigsministeriet har endvidere i lovbemærkningerne
angivet, at erfaringer med den nye struktur vil blive opsamlet løbende for
at sikre, at ordningen har den ønskede effekt.
3.4 Udpegning af medlemmer til Partnerskabet for Global Udvikling
(PGU) og eksternt fagligt panel
Udenrigsministeriet bemærker, at det følger af den foreslåede
bekendtgørelse om åbenhed og inddragelse i forvaltningen af
udviklingssamarbejdet, at PGU består af centrale danske aktører med
relevante kompetencer, herunder fra erhvervsliv, interesseorganisationer,
civilsamfund, fonde og vidensinstitutioner, og med inddragelse af
internationale partnere. Det fremgår endvidere, at medlemmerne til det
eksterne faglige panel udpeges på baggrund af forskellige faglige
kompetencer og erfaringer med udviklingssamarbejdet, herunder fra
erhvervsliv, civilsamfund, fonde og vidensinstitutioner. Det følger
herudover af lovforslagets bemærkninger, at formålet med den nye
struktur er at sikre bl.a. bredere inddragelse af relevante danske aktører,
hvilket således også vil være retningsgivende, når medlemmer skal
udpeges med fokus på, at begge fora fastsættes med den nødvendige
bredde.
3.5 Offentlig inddragelse og transparens
Transparens og åbenhed er afgørende for at vedligeholde en høj grad af
forankring og tillid til Danmarks udviklingsbistand. Udenrigsministeriet
bemærker i den forbindelse, at det med den foreslåede bekendtgørelse om
åbenhed og inddragelse i forvaltningen af udviklingssamarbejdet
fastsættes, at foreløbige beskrivelser af planlagte større bevillinger under
udviklingssamarbejdet sendes i offentlig høring via Udenrigsministeriet
hjemmeside. De sager, der efter den foreslåede ordning vil blive forelagt
for det eksterne faglige panel, vil således blive sendt i offentlig høring.
Høringen vil finde sted på et tidligt tidspunkt i Udenrigsministeriets
sagsbehandling for derved at sikre, at de indkommende høringssvar reelt
får mulighed for at præge den videre bearbejdning af oplæggene.
Eventuelle høringssvar vil indgå sammen med det øvrige
20/20
beslutningsgrundlag på møderne. Referater af møderne vil ligeledes være
offentlige, hvilket Udenrigsministeriet på baggrund af de indkomne
høringssvar har fundet anledning til at præcisere i bekendtgørelsen. Det
fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at udenrigsministeren offentliggør
tildeling af tilskud, mens ’OpenAid’ sikrer åbenhed omkring Danmarks
udviklingssamarbejde ved at give adgang til statistik og data om
Danmarks udviklingssamarbejde på tværs af lande, sektorer og
organisationer. Herudover fremgår det af bekendtgørelsen, at
udenrigsministeren årligt udarbejder en redegørelse for dansk
udviklingssamarbejde, og at der afholdes redegørelsesdebat i Folketinget.
Det fremgår også, at evalueringsrapporter offentliggøres. Endelig fremgår
det af bekendtgørelsen, at alle har ret til, herunder anonymt, at indmelde
oplysninger om mistanke om misbrug af bistandsmidler, og at oplysninger
om igangværende og afsluttede enkeltsager som udgangspunkt
offentliggøres.
4. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, som har været i offentlig høring, er
der i det fremsatte lovforslag blevet foretaget justeringer af
indholdsmæssig såvel som sproglig og lovteknisk karakter.
Udenrigsministeriet har således fundet grundlag for at foreslå den
gældende bemyndigelsesbestemmelse i lov om internationalt
udviklingssamarbejde ændret for at kunne fastsætte regler om rammerne
for de nye fora i en ny bekendtgørelse om åbenhed og inddragelse i
forvaltningen af udviklingssamarbejdet. Udenrigsministeriet har
endvidere på baggrund af høringssvarene fundet anledning til i
lovbemærkningerne at præcisere, at erfaringer med den nye struktur vil
blive opsamlet løbende for at sikre, at ordningen har den ønskede effekt,
ligesom det forudsættes, at de nærmere forhold vedrørende de nye fora,
herunder proces for udpegning af medlemmer, mødesekvens, sagsgange
og hvilke sager, der vil blive behandlet, vil blive fastsat i
forretningsordener, der vil blive offentliggjort på Udenrigsministeriets
hjemmeside. Det er endvidere præciseret i bekendtgørelsen, at referater
af møder i de nye fora vil blive offentliggjort.