Høringsnotat og høringssvar, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Høringsliste.PDF
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l58/bilag/1/3088306.pdf
1/2 Høringsliste vedrørende høring over udkast til lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde (nedlæggelse af Udviklingspolitisk Råd) og bekendtgørelse om åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden 1. Adam Moe Fejerkov (Udviklingspolitisk Råd), admo@diis.dk 2. ADRA, info@adra.dk 3. Alliancen for Global Sundhed, info@globalsundhed.org 4. Care Danmark, care@care.dk 5. Anne Mette Kjær (Udviklingspolitisk Råd), mkjaer@ps.au.dk 6. Caritas, caritas@caritas.dk 7. CISU, cisu@cisu.dk 8. Charlotte Flindt Petersen (Udviklingspolitisk Råd), flindt@udenrigs.dk 9. Charlotte Slente (Udviklingspolitisk Råd), charlotte.slente@drc.ngo 10. CONCITO, info@concito.dk 11. Danmission, danmission@danmission.dk 12. Dansk Erhverv, info@danskerhverv.dk 13. Dansk Flygtningehjælp, drc@drc.ngo 14. Dansk Handicap Forbund, dhf@danskhandicapforbund.dk 15. Dansk Industri, di@di.dk 16. Dansk Institut for International Studier, diis@diis.dk 17. Dansk Røde Kors, info@rodekors.dk 18. Dansk Ungdoms Fællesråd, duf@duf.dk 19. Danske Handicaporganisationer, dh@handicap.dk 20. Danske Studerendes Fællesråd (DSF), rasmus@dsfnet.dk 21. Danske Universiteter, dkuni@dkuni.dk 22. Danwatch, info@danwatch.dk 23. DIGNITY, info@dignity.dk 24. DIPD, dipd@dipd.dk 25. Etisk Handel, kontakt@etiskhandel.dk 26. FN-forbundet, fnforbundet@fnforbundet.dk 27. Folkekirkens Nødhjælp, besked@dca.dk 28. Globalt Fokus, info@globaltfokus.dk 29. Grundfoss Fonden, pdjf@grundfoss.com 30. Impact Fund Denmark, contact@impactfund.dk Enhed AFRPOL Dato 01-09-2025 Sagsnummer 25/32415 Offentligt L 58 - Bilag 1 Udenrigsudvalget 2025-26 2/2 31. Institut for Menneskerettigheder, info@humanrights.dk 32. International Media Support, info@mediasupport.org 33. Inuit Circumpolar Council (ICC), iccgreenland@inuit.org 34. IWGIA, iwgia@iwgia.org 35. Landbrug & Fødevarer, info@lf.dk 36. Jarl Krausing (Udviklingspolitisk Råd), jk@concito.dk 37. Jonas Manthey Olsen (Udviklingspolitisk Råd), jmo@duf.dk 38. LEGO Fonden, info@legofoundation.com 39. LGBT+ Danmark, lgbt@lgbt.dk 40. Læger Uden Grænser, akr@msf.dk 41. Line M. Damsgaard (Udviklingspolitisk Råd), Ida@If.dk 42. Lone llum Christiansen (Udviklingspolitisk Råd), lic@dtda.dk 43. Lucas Højbjerg, luho@danskerhverv.dk 44. Mellemfolkeligt Samvirke (Actionaid Danmark), ms@ms.dk 45. Marie Gad (Udviklingspolitisk Råd), msh@di.dk 46. Mattias Söderberg (Udviklingspolitisk Råd), msd@dca.dk 47. Mission Afrika, info@missionafrika.dk 48. Mission East, admin@missioneast.org 49. Netværk for religion og udvikling, cku@cku.dk 50. NOVO Nordisk Fonden, info@novonordiskfonden.dk 51. Ombudsmanden, post@ombudsmanden.dk 52. Oxfam Danmark, oxfam@oxfam.dk 53. PlanBørnefonden, mail@planbornefonden.dk 54. Red Barnet, redbarnet@redbarnet.dk 55. Rigsrevisionen, ngs@rigsrevisionen.dk 56. Sex og Samfund, info@sexogsamfund.dk 57. SOS Børnebyerne, info@sosbornebyerne.dk 58. SMV Danmark, smv@smvdanmark.dk 59. Ulandssekretariatet (DTDA), mail@dtda.dk 60. UN Live, info@museumfortheun.org 61. UNDP, camilla.stamp@undp.org 62. UNICEF DK, unicef@unicef.dk 63. Verdens Bedste Nyheder, info@verdensbedstenyheder.dk 64. Verdens Skove, info@verdensskove.org 65. WWF Verdensnaturfonden, generalsekretaer@wwf.dk 66. 2030Beyond, kb@2030beyond.org 67. 3F, 3f@3f.dk 68. 92 gruppen, hgjerding@92grp.dk
Høringsbrev.pdf
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l58/bilag/1/3088303.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1 Sendt pr. e-mail til adressaterne på vedlagte høringsliste Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde (nedlæggelse af Udviklingspolitisk Råd) og bekendtgørelse om åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden Udenrigsministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde (nedlæggelse af Udviklingspolitisk Råd) og bekendtgørelse om åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden i høring. Udenrigsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastene senest den 29. september 2025 kl. 12:00. Eventuelle bemærkninger bedes fremsendt til afrpol@um.dk med kopi til annmah@um.dk. Udkastene vil ligeledes blive offentliggjort på Høringsportalen www.hoeringsportalen.dk. Til orientering vedlægges der en liste over hørte myndigheder og organisationer m.v. Eventuelle spørgsmål kan rettes til specialkonsulent, Anne Mette Hellesøe Matthiesen, på telefonnummer 21124582. Med venlig hilsen Ketil Karlsen Kontorchef Dato 01-09-2025 Sag/ID Nr. 25/32415 Enhed AFRPOL Offentligt L 58 - Bilag 1 Udenrigsudvalget 2025-26
Høringsnotat .pdf
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l58/bilag/1/3088304.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/20 Dato 30-10-2025 Bilag Sag/ID Nr. 25/32415 Enhed AFRPOL Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde (Nedlæggelse Udviklingspolitisk Råd og ny struktur for inddragelse af relevante danske aktører) og bekendtgørelse om åbenhed og inddragelse i forvaltningen af udviklingssamarbejdet Indholdsfortegnelse Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde (Nedlæggelse Udviklingspolitisk Råd og ny struktur for inddragelse af relevante danske aktører) og bekendtgørelse om åbenhed og inddragelse i forvaltningen af udviklingssamarbejdet ......................................................................................1 1. Høringen.............................................................................................................2 2. Høringssvar.........................................................................................................3 3. Udenrigsministeriets bemærkninger ...............................................................17 3.1 Den valgte reguleringsform ................................................................................18 3.2 Forholdet ml. Partnerskabet for Global Udvikling (PGU) og eksternt fagligt panel ..............................................................................................................18 3.3 De nærmere forhold vedr. Partnerskabet for Global Udvikling (PGU) og eksternt fagligt panel................................................................................................18 3.4 Udpegning af medlemmer til Partnerskabet for Global Udvikling (PGU) og eksternt fagligt panel................................................................................................19 3.5 Offentlig inddragelse og transparens .................................................................19 4. Lovforslaget i forhold til lovudkastet ...............................................................20 Offentligt L 58 - Bilag 1 Udenrigsudvalget 2025-26 2/20 1. Høringen Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde (nedlæggelse af Udviklingspolitisk Råd og ny struktur for inddragelse af relevante danske aktører) og bekendtgørelse om åbenhed og inddragelse i forvaltningen af udviklingssamarbejdet har i perioden fra den 1. september 2025 til den 29. september 2025 (28 dage) været sendt i høring hos de myndigheder, organisationer mv., der fremgår af vedlagte høringsliste. Udkastet er endvidere den 1. september 2025 sendt til Folketingets Udenrigsudvalg og samme dato offentliggjort på Høringsportalen. Nedenfor følger en samlet alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisationer mv. Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkast til lovforslag og bekendtgørelse. Høringspart Høringssvar modtaget Bemærk- ninger Ingen bemærk- ninger Ønsker ikke at afgive høringssvar ADRA Alliancen for Global Sundhed X X Care Danmark Caritas CISU X X CONCITO X X Danmission Dansk Erhverv X X Dansk Flygtningehjælp X X Dansk Handicap Forbund Dansk Industri X X Dansk Institut for International Studier X X Dansk Røde Kors X X Dansk Ungdoms Fællesråd X X Danske Handiopcaporganisationer X X Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Danske Universiteter Danwatch Det Udenrigspolitiske Selskab X X DIGNITY Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD) Etisk Handel 3/20 FN-forbundet Folkekirkens Nødhjælp X X Globalt Fokus X X Grundfoss Fonden Impact Fund Denmark Institut for Menneskerettigheder International Media Support Inuit Circumpolar Coucil (ICC) IWGIA Landbrug & Fødevarer X X Jarl Krausing (UPR) X X LEGO Fonden LGBT + Danmark Læger Uden Grænser Mellemfolkeligt Samvirke (Actionaid Danmark) Mission Afrika Mission East Netværk for Religion og Udvikling Novo Nordisk Fonden Folketingets Ombudsmand X Oxfam Danmark X X PlanBørnefonden X X Red Barnet X X Rigsrevisionen Sex og Samfund X X SOS Børnebyerne SMV Danmark Ulandssekretariatet (DTDA) X X UN Live UNDP UNICEF DK Verdens Bedste Nyheder Verdens Skove WWF Verdensnaturfonden 2030Beyond 3F 92-gruppen 2. Høringssvar Alliancen for Global Sundhed anerkender ambitionen om at styrke åbenhed, inddragelse og faglig kvalitet i dansk udviklingssamarbejde. Alliancen for Global Sundhed bemærker dog, at udkast til lovforslag og bekendtgørelse efterlader væsentlige spørgsmål ubesvarede. For at sikre 4/20 legitimitet, folkelig opbakning og høj faglig kvalitet er det afgørende, at organiseringen af de nye strukturer præciseres og forankres yderligere. Det påpeges, at nedlæggelsen af Udviklingspolitisk Råd (UPR) uden klare minimumsrammer i loven medfører risiko for et styringsmæssigt vakuum, og at det derfor er vigtigt, at bekendtgørelsen fastlægger tydelige roller og ansvar for de nye fora. Alliancen for Global Sundhed støtter oprettelsen af Partnerskab for Global Udvikling (PGU) og et eksternt fagligt panel, men finder det afgørende, at disse organer får klart definerede mandater, gennemsigtige udnævnelsesprocedurer og bred repræsentation, herunder fra civilsamfundet i det Globale Syd. PGU’s potentiale som forum for strategisk dialog anerkendes, men det anbefales, at der fastsættes klare kriterier for udpegning, antal medlemmer, funktionsperiode og rotationsprincipper og åbne nomineringsprocedurer, hvor civilsamfundet og andre relevante aktører kan koordinere forslag. Det anbefales, at der afholdes minimum to årlige møder suppleret af tematiske arbejdsgrupper, og at medlemsliste, dagsorden, bilag og referater offentliggøres. Herudover anbefales tydelig feedback fra Udenrigsministeriet om, hvordan input anvendes. Det anføres videre, at det faglige panel kan spille en vigtig rolle i kvalitetssikringen, hvis det forankres rigtigt. Det anbefales, at der fastsættes klare kriterier for hvilke bevillinger, der skal underlægges panelvurdering, og at panelet inddrages tidligt i programudviklingen, så panelets arbejde bliver reelt værdiskabende. Der anbefales bred faglig dækning inden for strategiens fem prioriterede indsatsområder samt ekspertise i inklusion og marginaliserede grupper. Endvidere anføres det som væsentligt, at der er ekspertrepræsentation og aktiv inddragelse af repræsentanter fra civilsamfundet, Globalt Syd og andre relevante aktører i udnævnelsesprocessen. I forhold til transparens anbefales bl.a. offentliggørelse af sammensætning, habilitetserklæringer, dagsordener, konklusioner og tydelig feedback fra Udenrigsministeriet om, hvordan anbefalinger er blevet behandlet. Alliancen for Global Sundhed stiller sig gerne til rådighed for yderligere dialog. CISU anfører tre principielle perspektiver som afgørende for gennemførelsen af de foreslåede ændringer i lovforslag vedrørende nedlæggelse af Udviklingspolitisk Råd og bekendtgørelsen om åbenhed i forvaltningen af udviklingssamarbejdet: i) fremtidig politisk-strategisk- faglig kvalitetssikring, ii) repræsentativitet i de to nye organer og iii) fortsat åbenhed og transparens i forvaltningen af udviklingsmidler. CISU anbefaler at sikre synergi mellem de to nye organer ved i bekendtgørelsen at udfolde, hvordan arbejdet sammenkobles. Det anbefales, at sammensætningen af de to organer sikres ved, at ligelig repræsentation fra akademia, den private sektor og civilsamfundet såvel som repræsentation fra samarbejdslande skrives ind i fremtidig lovtekst 5/20 svarende til den gældende ordning for Udviklingspolitisk Råd (UPR). Herudover anbefales opretholdelse af den eksisterende grad af transparens og åbenhed, at fortsætte den tætte dialog med sektoren samt fastholde ambitiøs folkelig inddragelse, som CISU gerne bidrager til. CISU ser Partnerskab for Global Udvikling (PGU) som primært havende en politisk-strategisk rolle mht. at understøtte dialoger om, hvordan overordnede politiske målsætninger omsættes til strategiske prioriteringer. For at sikre, at PGU bliver strategisk brugbart, er det centralt at sikre repræsentation fra samarbejdslande, og at Udenrigsministeriet er tydelige omkring, hvilke inputs de ønsker. CISU ser det faglige panel som primært havende en strategisk-faglig rolle mht. at sikre den faglige udmøntning af strategiske prioriteringer. Ud fra høringsmaterialet er det uklart, hvordan det faglige panel vil placeres i en godkendelsesproces af programmer, om programkomiteen vil fortsætte sit arbejde og hvilke instanser, der har godkendelseskompetence for hvilke størrelser programmer. CISU opfordrer til, at Udenrigsministeriet før udmøntning af den nye model vil benytte mulighed for at få input og feedback fra sektoren på sådanne spørgsmål. Det påpeges, at CISU og det øvrige civilsamfund kan bidrage med høj faglighed og kontekstuel viden til den strategisk-faglige kvalitetssikring, og der opfordres til, at ligelig repræsentation fra akademia, den private sektor og civilsamfundet såvel som repræsentation fra samarbejdslande skrives ind i fremtidig lovtekst. Det påpeges endvidere, at åbenhed og transparens er afgørende faktorer for dansk engagement og opbakning til fremtidens udviklingssamarbejde. CISU støtter op om, at Udenrigsministeriet vil fortsætte arbejdet for en ambitiøs tilgang til folkelig inddragelse og oplysning i relation til dansk udviklings- og udenrigspolitik og ser mange positive aspekter i den foreslåede bekendtgørelse. For at fastholde folkeligt engagement anbefales, at nuværende definitioner af størrelse på planlagte bevilliger, der sendes i høring, fastholdes. CISU opfordrer Udenrigsministeriet til at fortsætte dialogen med høringskredsen og stiller sig gerne til rådighed for en sådan dialog. CONCITO og næstformand i Udviklingspolitisk Råd, Jarl Krausing, bemærker, at det i lyset af geopolitikken og de tiltagende samfundsdestabiliserende klimapåvirkninger i det globale syd er udtryk for rettidig omhu at gentænke udformningen af Danmarks udviklingspolitiske indsats, som det delvist er gjort med regeringens seneste sikkerheds-, udenrigs-, og udviklingspolitiske strategier og planer. Organiseringen af den udviklingspolitiske indsats må på tilsvarende vis afspejle dette med henblik på at opkvalificere rådgivningen til den ansvarlige minister og samtidig sikre en formaliseret og transparent forankring i en bredere kreds af relevante aktører i ind- og udland. CONCITO bakker således op om at erstatte Udviklingspolitisk Råd med en 6/20 ny faglig og strategisk organisering dog således, at den relevante faglighed og kvalitetssikring sikres på en transparent måde med klar forståelse for koblingen af faglige og strategiske niveauer i rådgivningen til ministeren. CONCITO bemærker, at der er betydelig uklarhed omkring det faglige panels og Partnerskab for Global Udviklings (PGU) virke. Lovforslaget og udkast til bekendtgørelse angiver ingen eller få detaljer om relationen mellem de to organer, sammensætningen heraf, frekvensen af deres respektive møder, og der opfordres til at tydeliggøre dette i lovforslaget og bekendtgørelsen. Det foreslås, at fagligt panel gives mandat til at kunne angive konkrete anbefalinger, som ministeriet specifikt skal forholde sig til. Det bør gennem panelets sammensætning og arbejde sikres, at samtlige udviklingsindsatser vurderes ud fra deres konkrete bidrag til beskyttelse af klima og naturgrundlaget for bæredygtig udvikling. Det anføres endvidere som centralt, at relevante kompetencer fra den udviklingsfinansielle verden inddrages i panelet. Det faglige panels sammensætning bør ikke begrænses til danske statsborgere eller repræsentation af danske interessenter. Med hensyn til PGU findes det prisværdigt, at repræsentanter fra Danmarks partnerlande indtænkes, hvilket dog bør gøres permanent, og det bør overvejes at udvide kredsen til at omfatte relevante nøglepersoner i internationale organisationer, vidensinstitutioner, civilsamfund og erhvervsliv. Det anbefales, at møderne i PGU skal være regelmæssige. Det foreslås endvidere, at sammenhængen med EU-bistanden og løbende konsultationer med Impact Fund Denmark inddrages i partnerskabets strategiske arbejde. CONCITO bemærker, at der ikke er lagt op til en kobling mellem den eksternt faglige og eksternt strategiske sparring og input til ministeren og påpeger, at de faglige observationer, som panelet måtte have på tværs af forelagte bevillingssager, er centrale for den strategiske forståelse af et fagligt funderet handlingsrum. For at fremme den bredere forankring og synlighed omkring udviklingsindsatsen foreslås desuden, at der årligt afholdes et dansk udviklingsforum. Dansk Erhverv deler regeringens ambition om at øge åbenheden og professionalisere dialogen om udviklingsbistanden, men påpeger vigtigheden af, at den nye model bliver mere end blot en administrativ øvelse. Dansk Erhverv opfordrer til, at Partnerskab for Global udvikling (PGU) bliver stedet, hvor strategier formes og store udviklingspolitiske prioriteringer drøftes, og påpeger, at det kræver et stærkt mandat til at behandle lande- og organisationsstrategier, evalueringer og Impact Fund- dialog. Det kræver regelmæssige møder for at skabe kontinuitet og reel mulighed for indflydelse. Det kræver endvidere fast erhvervsrepræsentation, og Dansk Erhverv bør have en fast plads mhp. at bringe viden og investeringer i spil. Dansk Erhverv peger endvidere på vigtigheden af, at PGU og det faglige panel ikke arbejder i siloer, og der 7/20 opfordres til, at der etableres en systematisk kobling mellem de to. Dansk Erhverv bemærker, at det er afgørende, at processen for udpegning af medlemmer til både Partnerskabet og fagligt panel bliver gennemsigtig og sikrer bred og balanceret repræsentation af det danske udviklingspolitiske miljø. Kriterierne bør være klart definerede og kommunikerede, og medlemmerne bør udpeges ud fra deres evne til at repræsentere et bredt udsnit af ekspertise og perspektiver og ikke kun i deres personlige kapacitet. For Dansk Erhverv er det afgørende, at erhvervslivet er fast repræsenteret. Det bemærkes herudover, at det eksterne faglige panel er et vigtigt redskab til kvalitetssikring af større bevillinger, og at det skal være uafhængigt og sammensat bredt, så det afspejler de sektorer, der bidrager til udviklingssamarbejdet. Der opfordres til at offentliggøre panelets referater, og den nuværende beløbsgrænse for behandling af bevillinger bør fastholdes. Dansk Erhverv foreslår et årligt forum, hvor erfaringer deles, retning sættes og nye alliancer skabes i samråd med relevante ministre. Dansk Erhverv oplyser at stå klar til at være en aktiv medspiller i både Partnerskabet for Global Udvikling og det faglige panel. Dansk Flygtningehjælp opfordrer til, at man aktivt trækker på erfaringer fra tidligere modeller med et overordnet strategisk niveau og et fagligt kvalitetssikrende niveau af større bevillinger ifm. udformningen af det nye Partnerskab for Global Udvikling (PGU) og fagligt panel for at sikre tilstrækkelig og gennemsigtig sammenhæng mellem de to enheders virke, idet erfaringerne peger på manglende sammentænkning mellem det strategiske og det tekniske niveau. Dansk Flygtningehjælp bifalder hensigten om at sikre tidligere og bredere ekstern inddragelse i de udviklingspolitiske prioriteter, men savner uddybning af, hvordan en tydelig og ligevægtig repræsentation af danske udviklingsfaglige kompetencer sikres i PGU og det faglige panel og opfodrer til, at den nuværende model for udnævnelse af medlemmer til Udviklingspolitisk Råd fastholdes. Dansk Flygtningehjælp opfordrer endvidere til, at kriterierne og processen for udvælgelsen af medlemmer til PGU og fagligt panel klart defineres, samt at medlemmerne udvælges efter deres evne til at repræsentere et bredt udsnit af dansk udviklingsfaglig ekspertise. Der opfordres herudover til, at sammensætningen afspejler lov om internationalt udviklingssamarbejdes målsætning om at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet for dermed at sikre fokus på de mest skrøbelige og mindst udviklede lande og befolkninger. Danske Handicaporganisationer noterer sig i forlængelse af den nye udviklingspolitiske strategi, at udviklingspolitisk råd nedlægges med henblik på at sikre bredere og tydeligere inddragelse af relevante aktører gennem etablering af partnerskaber eller fora. I forlængelse af ambitionen 8/20 i den nye udviklingspolitiske strategi om at styrke indsatsen for inklusion af mennesker med handicap, anbefales det, at etableringen af partnerskaber eller fora inkluderer organisationer af mennesker med handicap både i Danmark og fra danske partnerlande. En sådan systematisk inddragelse kan bidrage til at sikre input til at omsætte strategien til konkret, inkluderende handling på tværs af udviklingssamarbejde og humanitære indsatser, samt faglig ekspertise vedr. inklusion og opfyldelse af rettigheder for marginaliserede gruppe. Dansk Industri (DI) bemærker, at den nye udviklingspolitiske strategi sætter en ny kurs for dansk udviklingspolitik, hvor økonomisk diplomati og udviklingspolitik integreres. DI hilser den nye strategi velkommen. DI anfører det som centralt, at udviklingsbistanden forvaltes på en nem og agil måde, men at der samtidig sikres inputs fra en repræsentativ gruppe af aktører med aktiviteter i det globale syd. DI har gennem årene bidraget til Udviklingspolitisk Råd, men ser positivt på etableringen af Partnerskab for Global Udvikling (PGU) samt det nye faglige panel. DI ser positivt på forslaget om en ny struktur for udviklingsagtig rådgivning, men ser det som centralt, at et relevant udsnit af danske aktører med aktiviteter i det globale syd inddrages gennem en række faste strukturer. Den nye organisering af den udviklingsfaglige rådgivning til ministeren rummer både en række muligheder, men også en række risici særligt i forhold til transparens og kvalitetssikring. DI ser det som vigtigt, at disse risici afdækkes grundigt, og at løsninger indtænkes i den nye model. Det har været en central rolle for Udviklingspolitisk Råd at sikre en kvalitetssikring af bistanden, og dette bør også indtænkes som en hovedopgave for de to nye instanser. Det bør endvidere sikres, at det bredere udviklingspolitiske miljø kan bidrage til arbejdet gennem offentlige høringer og mulighed for at give kommentarer, ligesom referater fra de to instansers møder bør kunne tilgås offentligt. Da lovændringen vil medføre en markant ændring i måden, faglig ekspertise inddrages i vurderingen af dansk bistand, foreslår DI, at der efter et år indføres en stocktaking af både det faglige panel og Partnerskab for Global Udvikling. I udmøntningen af PGU og fagligt panel er det centralt, at begge instanser får reel indflydelse på, hvordan de danske udviklingsmidler implementeres, samt at der er fokus på at sikre koblingen mellem økonomisk diplomati og udviklingspolitik. For at sikre dette mener DI, at begge instanser bør have en bredere privatsektorinddragelse. I udvælgelsen af aktører til de to instanser ser DI det som afgørende, at længerevarende aktiviteter i det globale syd vægtes som en central kvalifikation. Dansk Industri indgår gerne i en opfølgende dialog om inddragelse af privatsektoren i det faglige panel og PGU. Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) bemærker, at den danske model bør kendetegnes ved, at udviklingspolitikken forbliver tæt 9/20 forbundet med det mangfoldige danske udviklingsmiljø gennem formaliserede strukturer, der garanterer kontinuerlig vidensdeling og demokratisk transparens. Det er ikke DIIS’ vurdering, at den foreslåede model vil sikre dette. Det er DIIS’ klare anbefaling, at man beror sig på tidligere erfaringer med sammensætningen af udviklingsfaglige rådgivende organer. DIIS bemærker, at det forhold, at den nye struktur for organisering af den udviklingsfaglige rådgivning af ministeren ikke reguleres på lovniveau, som det er tilfældet i dag med Udviklingspolitisk Råd, afspejler en nedprioritering og vil gøre en mangeårig og bred fundering af udviklingssamarbejdet mere usikker. Det anføres endvidere, at det ønskede mål om at etablere partnerskaber eller fora med henblik på at få strategiske input til regeringens udviklingspolitiske prioriteter, omsætte strategi til konkret handling og sikre faglig ekspertise vil kunne opnås inden for rammerne af den gældende ordning. DIIS finder det afgørende, at der i processen for det faglige panel sikres en høj grad af transparens og mulighed for, at det brede udviklingsfaglige miljø kan spille ind med høringssvar og kommentarer til konkrete bevillinger, og at det derfor bør fremgå tydeligt af bekendtgørelsen om åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden, at referater fra panelets diskussioner vil forblive offentligt tilgængelige, ligesom offentlige høringsprocesser bør bibeholdes. Herudover opfordres til, at den eksisterende UPR- beløbsgrænse for hvilke bevillinger, der diskuteres af det faglige panel, fastholdes. Det anbefales herudover, at kommissoriet for det faglige panel ikke formuleres for snævert. Det bemærkes, at processen for udvælgelse af medlemmer til både PGU og fagligt panel ikke er reguleret i bekendtgørelsen, samt at det er vigtigt, at begge enheder fastsættes med den nødvendige bredde i repræsentation. Med hensyn til etablering af PGU anbefales det, at inddragelse af ekspertise fra partnerlandene gøres systematisk fremfor lejlighedsvis. Endeligt peges på vigtigheden af, at der fastsættes en stocktaking efter eksempelvis det første år, således at der er mulighed for at justere på praksis, såfremt den foreslåede ramme viser sig at være suboptimal. Dansk Røde Kors tager med nogen bekymring ad notam, at Udviklingspolitisk Råd nedlægges, og at der lægges op til en erstatning med en noget uklar struktur. Røde Kors mener, det er uklart, hvordan den nye struktur vil virke i praksis, og bemærker, at bekendtgørelsen om åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden kun tilfører marginalt mere tydelighed om, hvordan Partnerskab for Global udvikling (PGU) og fagligt panel skal fungere i praksis. Røde Kors deler ambitionerne om en mere strategisk og effektiv bistand og anser det som centralt, at udviklingspolitikken skal være bredt forankret gennem tidlig og tydelig inddragelse af relevante aktører, men bemærker, at den noget vage tekst bevirker, at der mangler klarhed om, hvordan PGU og fagligt panel vil sikre 10/20 dette. Røde Kors frygter, at dette kan svække beslutningsindflydelse og den nødvendige uafhængige kvalitetsvurdering, og at man dermed ikke opnår en reel forbedring af den nuværende struktur, hvor Udviklingspolitisk Råd har en klar lovmæssig forankring. Det anbefales derfor, at den nye struktur tydeliggøres ved i lovforslaget at referere til den nye struktur, dens enheder, kernemandat og sammensætning, samt at forretningsdagsordenen for de to nye enheders arbejde præciseres i bekendtgørelsen om åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden. Røde Kors bemærker herudover, at forslaget om fremover at henvise til ”ministeren med ansvar for udviklingssamarbejde” fremfor som i dag ”udviklingsministeren” kan signalere, at det fremover vil være normen, at Danmark ikke vil have en dedikeret udviklingsminister, hvilket er vigtigt for den offentlige opmærksomhed, oplysning og folkelige forankring af dansk udviklingsbistand. Dansk Røde Kors oplyser at stå til rådighed i det videre arbejde med etablering af den nye struktur. Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) bakker op om, at udviklingspolitikken skal være bredere forankret og med tidligere og tydeligere inddragelse af relevante aktører. DUF anbefaler, at der etableres transparente kriterier og processer for udpegelsen til det faglige panel samt tydelig og bred repræsentation, herunder fra civilsamfundet. Det anbefales, at det faglige panel har medlemmer med ekspertise inden for de fem prioriterede indsatsområder og deres underkategorier i den udviklingspolitiske strategi. Det påpeges endvidere, at det faglige panel og Partnerskabet for Global Udvikling skal sikre bred og meningsfuld inddragelse i udviklingspolitikken, og at dette skal sikres gennem rettidig mødeindkaldelse og mødemateriale, der tillader forberedelse og konsultation samt tydelige mandater og processer for tilbagemelding. Det anbefales, at de udviklingspolitiske ambitioner om inddragelse af unge reflekteres tydeligt både i det faglige panel og i Partnerskabet for Global Udvikling. Herudover anbefales, at der udvikles formater, der skal sikre løbende inddragelse af Danmarks samarbejdspartnere i partnerlande på alle niveauer for at indfri ambitionen om ligeværdige partnerskaber. DUF ønsker fortsat at bidrage til bredt forankret, legitim og meningsfuld ungerepræsentation samt faglighed inden for ungeinddragelse og mellemfolkeligt engagement i Danmarks udviklingssamarbejde. Det Udenrigspolitiske Selskab bemærker, at der er behov for at geare op og ikke ned på faglig og strategisk ekspertise, engagement og samarbejde om dansk udenrigs- og udviklingspolitik. Formålet med at nedlægge Udviklingspolitisk Råd må ikke være at spare ressourcer, men at erstatte det med organisatoriske tiltag der kan imødekomme en verdensorden, som er under hastig og voldsom forandring. Afgørende er, hvordan afsatte midler kan facilitere nye alliancer og skabe større sikkerhed uden, at der 11/20 gives afkald på udviklingslovens målsætning om ”at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet”. Det Udenrigspolitiske Selskab hilser det velkommen, at Udenrigsministeriet vil fortsætte arbejdet for en ambitiøs tilgang til folkelig inddragelse og oplysning i relation til dansk udviklings- og udenrigspolitik, herunder med Folketinget, og at de nye tiltag i bekendtgørelse om åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden vil kunne facilitere dette. Det bemærkes, at sammenhængen mellem det strategiske niveau og det udviklingsfaglige niveau i bekendtgørelsen er uklar, ligesom forhold vedr. mødesekvens og mandat er uafklaret. Det hilses velkommen, at der også inddrages repræsentanter fra partnerlande i Partnerskab for Global Udvikling (PGU), men der bør være fokus på rette rammer og systematik i inddragelsen. Det Udenrigspolitiske Selskab anbefaler, at der afsættes tilstrækkelige midler til at sikre åbenhed og inddragelse af relevant faglig ekspertise i udviklingssamarbejdet, således at etablering af de rette partnerskaber og fora vejer tungest. Det anføres, at fokus bør være på veletablerede metoder til at indsamle og anvende den forskningsbaserede viden. For at sikre en årlig strategisk dialog mellem Udenrigsministeriet og de fagspecifikke miljøer kan det overvejes at genoplive Danida Development Days som en årlig dag afviklet i partnerskab med strategiske partnere i syd og strategiske samarbejdspartnere. Det Udenrigspolitiske Selskab stiller sig gerne til rådighed med hensyn til at bidrage til formidling af viden og en konstruktiv samt upartisk debat om udviklingspolitik i udenrigspolitikken. Folkekirkens Nødhjælp finder det vigtigt, at lovændringen omsættes til en formaliseret struktur, hvor forskellige sektorer bliver tæt forbundet med udviklingspolitikken ved at udveksle viden, information, og strategiske input under transparente betingelser. Det faglige panel bør både reflektere tematisk ekspertise og de forskellige sektorer, der er repræsenteret i udviklingssamarbejdet. Selv om medlemmerne er udpegede og ikke deltager som repræsentanter, bør de repræsentere en bred viden, kompetence og erfaring. Videreførelsen af de nuværende strategiske dagsordenspunkter fra Udviklingspolitisk Råd, såsom stock- taking af landeprogrammer, organisations- og landestrategier, den årlige dialog med Impact Fund Denmark, evalueringer og Udenrigsministeriets kommunikationsarbejde bør tillægges stor vægt. Konkret foreslås det, at dialogen placeres i Partnerskabet for Global Udvikling (PGU), og at PGU i en ambition om reelt at bidrage til de interne beslutnings- og læringsprocesser i Udenrigsministeriet derfor bør mødes minimum fire gange om året. I PGU bør deltagerne have en repræsenterende rolle. Folkekirkens Nødhjælp ser gerne, at inddragelsen af repræsentanter fra partnerlande sker systematisk snarere end “når relevant”, jf. den foreslåede § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om åbenhed forvaltningen af 12/20 udviklingsbistanden. Det anføres som vigtigt at sikre en kobling mellem det faglige panel og PGU, og det foreslås, at der afholdes et årligt fælles seminar, samt at referater fra det faglige panel og PGU løbende bliver delt. Folketingets Ombudsmand oplyser, at ombudsmanden af principielle grunde ikke kommenterer forslag til lovgivning mv., medmindre der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold. Ombudsmanden er således ikke fremkommet med bemærkninger. Globalt Fokus opfordrer ift. den nye organisering af den udviklingsfaglige rådgivning til, at der arbejdes aktivt med at sikre transparens, kvalitet og tydelig kommunikation og noterer sig med tilfredshed, at der er indtænkt repræsentation og inddragelse af civilsamfundet. På tværs af begge de nye organer anses det som vigtigt at inddrage partner fra partnerlande, og der opfordres til, at civilsamfundspartnere fra verden inviteres ind i dialogen. Globalt Fokus velkommer muligheden for at give input og opfordrer til, at Udenrigsministeriet fortsætter dialogen med høringskredsen omkring oprettelsen af de to nye organer, da der fortsat er mange ubekendte. For at sikre, at det faglige panel bidrager til effektivt og strategisk udviklingssamarbejde, er det centralt at inddrage relevante aktører med en høj faglighed inden for alle fem af den udviklingspolitiske strategis indsatsområder og erfaring med udviklingsarbejde for at holde udenrigsministeren fagligt ansvarlig for formål, programmer og strategier. Globalt Fokus mener, at der bør være en ligelig fordeling af pladser mellem akademia, privatsektor og civilsamfund og stiller sig gerne til rådighed for at indstille repræsentanter fra civilsamfundet, som man tidligere har gjort til Udviklingspolitisk Råd. Globalt Fokus understreger, at der bør være fokus på at sikre transparens omkring panelets arbejde. Det påpeges endvidere som centralt, at der laves en aktiv indsats for at skabe synergi og overensstemmelse mellem arbejdet i det faglige panel og PGU. Ud fra høringsmaterialet er det fortsat uklart, hvordan det faglige panel vil blive placeret i en godkendelsesproces af programmer, f.eks. i forhold til programkomiteen. Det er også uklart, hvilken størrelse programmer, det faglige panel vil skulle drøfte og potentielt godkende. Globalt Fokus håber, at Udenrigsministeriet vil benytte en senere lejlighed til at få input fra sektoren på disse og andre spørgsmål angående oprettelsen af de nye organer. Det nye Partnerskab for Global Udvikling skal være et forum, hvor strategiske udviklingspolitiske prioriteter bliver drøftet gennem demokratisk dialog med partnere, og derfor skal processen omkring partnerskabet være kendetegnet ved at have blik for repræsentation, dialog og strategi. PGU skal have en tydelig kobling til det faglige panel. Sammensætningen af PGU skal være transparant, og pladserne bør være ligeligt fordelt imellem forskellige strategiske samarbejdspartnere. Civilsamfundet har afgørende viden om, hvordan udviklingsbistand bliver 13/20 mest effektivt brugt, og deres inddragelse i såvel strategiske diskussioner som faglig rådgivning er derfor central for et velfungerende udviklingssamarbejde. Det påpeges, at Udenrigsministeriet har en lang tradition for inddragelse af civilsamfund og andre aktører i relevante politiske og internationale processer, og at Globalt Fokus gerne styrker denne dialog yderligere. Landbrug & Fødevarer støtter nedlæggelsen af Udviklingspolitik Råd (UPR) med de argumenter, der er præsenteret i lovforslaget, hvor fokus er på at sikre en bredere forankring og en tidligere og tydeligere inddragelse af relevante aktører til at understøtte udmøntningen af ny udviklingspolitisk strategi. Det påpeges, at Landbrug & Fødevarer har været medlem af UPR igennem rådets levetid og fundet arbejdet yderst relevant ift. at sikre landbrugs- og fødevareklyngens perspektiver på den vigtige udviklingspolitiske indsats. Det bemærkes, at landbrugs- og fødevareområdet ofte udgør en helt særlig prioritet og funktion i udviklingslandene i indsatsen for at bekæmpe fattigdom og skabe udvikling gennem beskæftigelse og grøn omstilling. Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den tidligere og tydeligere inddragelse af relevante aktører indebærer en mere strategisk inddragelse af bl.a. erhvervsorganisationer i udarbejdelse af strategier og prioriteter på det udviklingspolitiske område. Landbrug & Fødevarer stiller sig gerne til rådighed for deltagelse i Partnerskab for Global Udvikling og for indsatsen i eksterne, faglige paneler til kvalitetssikring af det udviklingspolitiske samarbejde. Oxfam bemærker, at det af lovudkastet er svært at se, hvordan den nye rådgivning konkret vil blive implementeret og opfordrer derfor til, at Udenrigsministeriet fortsætter dialogen med høringskredsen omkring oprettelsen af de nye partnerskaber og fora. Endvidere påpeges vigtigheden af, at forslaget om en ny organisering af rådgivningen med nye partnerskaber og fora viderefører det samarbejde, der har ligget i Udviklingspolitisk Råd (UPR). For at den faglige rådgivning skal fungere bedst muligt, opfordres til, at medlemmerne mødes jævnligt. Oxfam opfordrer til, at den nye organisering vil være præget af transparens, kvalitet og tydelig kommunikation. For at sikre, at de nye partnerskaber og fora bidrager til et effektivt og strategisk udviklingssamarbejde, anføres det som centralt at inddrage relevante aktører med en høj faglighed inden for alle fem af den udviklingspolitiske strategis indsatsområder, og at det vil være oplagt at inddrage faglig ekspertise fra de organisationer, som Udenrigsministeriets har indgået strategiske partnerskaber med i civilsamfundet. Endvidere påpeges vigtigheden af at inddrage partnere fra partnerlande, og at civilsamfundspartnere fra verden inviteres ind i dialogen. Der bør være en ligelig fordeling af pladser mellem akademia, 14/20 privatsektor og civilsamfund i de nye partnerskaber og fora med fokus på at sikre transparens omkring arbejdet både ift. udnævnelsesproces, offentliggørelse af dagsordner og referater. Det påpeges, at det er uklart, hvordan rådgivningen skal fungere i en godkendelsesproces af programmer, og hvilken størrelse programmer der skal drøftes og potentielt godkendes. Oxfam opfordrer til, at Udenrigsministeriet vil benytte en senere lejlighed til at få input fra sektoren på disse og andre spørgsmål angående oprettelsen af de nye organer og ser frem til den fremtidige dialog om den udviklingsfaglige rådgivning af ministeren. PlanBørnefonden deler regeringens ambition om, at udviklingspolitikken fremover skal være bredere forankret gennem tidligere og tydeligere inddragelse af relevante aktører og ser positivt på lovforslaget. For at realisere ambitionen om en mere katalytisk udviklingsbistand anbefaler PlanBørnefonden, at Partnerskab for Global (PGU) Udvikling sammensættes bredt og inkluderer fonde, impact investorer, pensionskasser og civilsamfundsorganisationer med dokumenteret erfaring, kapacitet og interesse i at mobilisere privat kapital og bruge innovative finansieringsinstrumenter. PlanBørnefonden anbefaler, at udvælgelse af civilsamfundsrepræsentanter i PGU og det faglige panel sker direkte af Udenrigsministeriet efter åbne og gennemsigtige kriterier. Der opfordres til, at PGU har et strategisk fokus med faste medlemmer med bred forankring som anført i den udviklingspolitiske strategi, mens det faglige panel foreslås at være dynamisk med skiftende tematikker og repræsentanter for at omfavne flere fagligheder og perspektiver i rådgivningen, herunder involvering af aktører fra partnerlande. PlanBørnefonden foreslår en række udvælgelseskriterier for civilsamfundsrepræsentanter, herunder at Udenrigsministeriet udpeger repræsentanter direkte til PGU og fagligt panel fremfor, at udvælgelsen sker via en paraplyorganisation. Det foreslås, at medlemmer udpeges ud fra klare og offentligt tilgængelige kriterier. Herudover foreslås et rotationsprincip, hvorefter repræsentanter i PGU udpeges for en tidsbegrænset periode med mulighed for genudpegning én gang. I det faglige panel anbefales hyppigere udskiftning, så ekspertise og rådgivning udvælges på baggrund af en konkret tematik, som panelet drøfter. Det anbefales endvidere at invitere civilsamfundsorganisationer fra partnerlande ad hoc til specifikke temadrøftelser i det faglige panel og Partnerskab for Global Udvikling. Der opfordres herudover til, at PGU involverer et bredt miljø af impact investorer. PlanBørnefonden foreslår, at PGU fastlægger konkrete årlige mål for udviklingssamarbejdet, der rapporteres i forbindelse med den årlige udviklingspolitiske redegørelse. Red Barnet bemærker, at Udviklingspolitisk Råds (UPR) vigtige funktion bør fastholdes i en fremtidig struktur. Red Barnet anerkender den vigtige 15/20 rolle, UPR hidtil har spillet i kvalitetssikringen af udviklingspolitiske indsatser og transparensen i udmøntningen af udviklingsbistandstanden. Red Barnet anerkender samtidig, at der kan være behov for at reformere UPR for at sikre, at det fungerer som tilsigtet, men bemærker, at sådanne justeringer kunne være foretaget indenfor den eksisterende lovgivning. Red Barnet anerkender ønsket om at inddrage et bredere udvalg af relevante aktører og bakker op om forslaget om at kunne inddrage partnerlande. I den forbindelse anbefaler Red Barnet, at man også inddrager relevante civilsamfundsstemmer fra de pågældende partnerlande. Det er uklart, hvordan de to organer vil være sammensat og hvornår i processen, de vil blive inddraget. Det er i Red Barnets optik vigtigt, at der sikres en sammenhæng mellem de to organer, så den brede sammensætning af aktører fortsat er repræsenteret samlet. Red Barnet finder det bekymrende, hvis man med lovændringen vil sikre “tidligere” inddragelse af udvalgte “relevante aktører” og dermed lade visse aktører få en privilegeret adgang til at kvalificere og forme de udviklingspolitiske indsatser. Civilsamfundsrepræsentanterne i det hidtidige UPR har bidraget i kraft af rollen som implementerende partnere med vigtig praktisk erfaring med at udmønte de konkrete indsatser. Det er vigtigt, at civilsamfundsorganisationer fortsat systematisk inddrages tidligt i processen, så bidrag også i en fremtidig struktur rutinemæssigt bringes i spil. Det er afgørende, at oprettelsen af to nye organer frem for ét - hhv. et fagligt panel og et partnerskab for udvikling – ikke de facto betyder, at de relevante aktører konsulteres i to tempi og i to separate processer. Red Barnet finder det vigtigt, at sammensætningen af aktører og organisationer, der inddrages i arbejdet med at udvikle og kvalitetssikre regeringens udviklingspolitiske indsatser, reflekterer det overordnede formål, der er stadfæstet i lov om internationalt udviklingssamarbejde med fokus på fattigdomsbekæmpelse og menneskerettigheder. Det bør derfor fortsat være muligt for civilsamfundsorganisationer, der ikke er repræsenteret i den nye struktur, at bidrage til de sager, der behandles. Samlet set anbefaler Red Barnet at fastholde den fælles, samtidige diskussion mellem hele spektret af aktører, som UPR hidtil har dannet rammen for. Red Barnet opfordrer derfor til, at man også i den nye struktur sikrer, at alle aktører har en fælles, samtidig samtale. Red Barnet finder det beklageligt, at høringen alene vedrører inputs til nedlæggelse af UPR uden samtidig at præsentere den struktur, der skal sættes i stedet. Der opfordres derfor til tydelig kommunikation om processen for udformningen af den nye struktur samt behørig inddragelse af både civilsamfund og andre relevante aktører. Red Barnet stiller sig gerne til rådighed og ser frem til at bidrage til at sikre, at den nye struktur fastholder elementerne fra UPR. 16/20 Sex & Samfund anerkender vigtigheden af en transparent og effektiv forvaltning af udviklingsbistanden og finder det positivt, at Udenrigsministeriet søger at optimere rammerne herfor, men understreger vigtigheden af, at arbejdet i Partnerskab for Global udvikling (PGU) og det faglige panel i videst muligt omfang er offentligt for at sikre tillid og legitimitet i udviklingsarbejdet. Sex & Samfund ser det som en mulighed for både at følge den strategiske udvikling tæt og aktivt bringe perspektiver i spil for dermed at bidrage til et mere komplet grundlag for diskussioner. Det bemærkes, at PGU i bekendtgørelsen om åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden er beskrevet i generelle termer, og at det efterlader en række væsentlige spørgsmål ubesvarede, herunder antallet af medlemmer i partnerskabet fordelt på de nævnte sektorer, længden af den periode et eventuelt medlemskab varer samt proceduren for indstilling af medlemmer. Det anbefales, at Globalt Fokus skal varetage opgaven med at indstille medlemmer på vegne af civilsamfundet. Processen vedrørende adgang til PGU bør klarlægges offentligt, og det bør sikres, at der bliver endog meget bred repræsentation i partnerskab som følge af den lave mødefrekvens, så et stort udsnit af viden og ressourcer kan komme i spil. Med hensyn til inddragelse af repræsentanter fra partnerlande bør det i det videre arbejde sikres, at der er brede rammer for, hvem der kan deltage fra partnerlande, da det i lande med massivt undertrykte civilsamfund kan være vanskeligt at finde repræsentanter. Sex & Samfund bemærker, at organiseringen af det faglige panel er beskrevet i generelle termer, og at der også her er ubesvarede spørgsmål med hensyn til mandat, antal medlemmer og længde af medlemskab. For at sikre repræsentation og gennemsigtighed bør udvælgelsen af medlemmer til panelet som minimum ske på baggrund af indstillinger af sammenslutninger af aktører, og Sex & Samfund bakker op om, at det er en opgave, der bør varetages af Globalt Fokus på vegne af civilsamfundet. Sex & Samfund stiller sig til rådighed for yderligere dialog. Transparency International Danmark bemærker vigtigheden af høj samfundsmæssig tillid i et oplyst demokrati, og at det særligt gælder udviklingsbistand, hvor skatteyderne skal kunne have tillid til, at midlerne anvendes ansvarligt og efter sit formål. Forudsætningerne for at vedligeholde den høje tillid er robuste og transparente processer. Transparency International Danmark ser derfor generelt positivt på udkastet til bekendtgørelse om åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden, men påpeger forskellen på formel åbenhed og reel åbenhed og foreslår at sætte flere ord på formålsbestemmesen i § 1 i bekendtgørelse om åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden. Der opfordres endvidere til, at der er fokus på transparens i udpegningen af medlemmer til Partnerskab for Global udvikling (PGU) og panel. Det påpeges som positivt, at det fremgår af bekendtgørelsens § 10, at den 17/20 årlige redegørelse skal indeholde konkrete resultathistorier, men der opfordres til også at oplyse om det, der er svært. Med hensyn til bekendtgørelsens § 12 anføres det, at det generelt er positivt med en whistleblower-ordning ved mistanke om misbrug af bistandsmidler, men at det er vanskeligt at se, hvilke sager der er omfattet af ordningen, samt at der mangler oplysninger om håndtering af anonyme indberetninger. Med hensyn til bekendtgørelsens § 12, stk. 3, om, at oplysninger om igangværende og afsluttede enkeltsager vedr. mistanke om misbrug af bistandsmidler i udgangspunktet offentliggøres, opfordres til fokus på reel åbenhed, således at man kan se resultatet af indberetningerne. Transparency International Danmark bidrager gerne med konkrete erfaringer til den videre udformning af ordningen. Ulandssekretariatet finder, at den nye udviklingspolitiske indeholder gode ambitioner om, at udviklingspolitikken skal være stærkere og bredere forankret og med tydeligere inddragelse af det danske samfund. Ulandssekretariatet finder ambitionen om at inddrage et eksternt fagligt panel tidligt i udformningen af udviklingsindsatser fornuftig og en god mulighed for at inddrage faglig ekspertise og kvalitetssikring, hvor det er relevant. Ulandssekretariat bemærker, at der i den udviklingspolitiske strategi lægges op til ét årligt møde i Partnerskab for Global Udvikling (PGU) og sætter spørgsmålstegn ved effekten af ét enkelt årligt møde. Ulandssekretariatet bemærker, at det ikke fremgår, om der er en sammenhæng mellem PGU og fagligt panel og opfodrer til, at der fastsættes klare kommissorier for de to nye strukturerer. Ulandssekretariatet finder, at der en række opgaver i det nuværende Udviklingspolitiske Råd, som bør inddrages i de to strukturer, f.eks. løbende dialog med ambassader om opfølgning på landeprogrammer, årlig opfølgning på Impact Fund Denmark og orientering om fremdrift af større danske udviklingsprogrammer. Ulandssekretariat bemærker, at det fremgår af den foreslåede § 4 i bekendtgørelse om åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden, at medlemmerne blandt andet udpeges fra erhvervslivet. Ulandssekretariatet understreger det som en absolut nødvendighed, at arbejdsmarkedets parter inddrages aktivt i arbejdet for at sikre bredere repræsentation og perspektiv og opfordrer derfor til, at ”erhvervslivet” erstattes med ”arbejdsmarkedets parter”, eller at arbejdsmarkedets parter tilføjes. 3. Udenrigsministeriets bemærkninger Udenrigsministeriet har noteret sig de modtagne bemærkninger og bemærker følgende. 18/20 3.1 Den valgte reguleringsform Udenrigsministeriet lægger vægt på, at udviklingspolitikken fremover skal være mere solidt forankret gennem tidligere og tydeligere inddragelse af relevante danske aktører. For at sikre legitimitet, folkelig opbakning og høj faglig kvalitet er det afgørende med bred forankring, transparens og åbenhed. Udenrigsministeriet finder, at de nye fora mest hensigtsmæssigt reguleres ved bekendtgørelse, så arbejdsgange løbende vil kunne justeres inden for rammen af den politiske aftale bag den nye udviklingspolitiske strategi med henblik på at sikre disse hensyn. På baggrund af høringssvarene har Udenrigsministeriet fundet anledning til at lade det fremgå eksplicit af lovbemærkningerne, at erfaringer med den nye struktur opsamles løbende for at sikre, at ordningen har den ønskede effekt. Det forudsættes endvidere i lovbemærkningerne, at de nærmere forhold vedrørende de nye fora, herunder proces for udpegning af medlemmer, mødesekvens, sagsgange og hvilke sager, der vil blive behandlet, vil blive reguleret ved forretningsordener, der vil blive offentliggjort på Udenrigsministeriets hjemmeside. Bemærkningerne giver herudover ikke anledning til ændringer. 3.2 Forholdet ml. Partnerskabet for Global Udvikling (PGU) og eksternt fagligt panel Udenrigsministeriet bemærker, at det følger af udkast til bekendtgørelse om åbenhed og inddragelse i forvaltningen af udviklingssamarbejdet, at PGU etableres med henblik på forankring og inddragelse af relevante danske aktører og strategiske input til regeringens udviklingspolitiske prioriter samt implementering heraf, og at kvalitetssikring af større bevillinger sikres gennem inddragelse af et eksternt fagligt panel, hvis medlemmer udpeges på baggrund af forskellige faglige kompetencer og erfaringer med udviklingssamarbejdet. Mens PGU opererer på et strategisk niveau, er det således det eksterne faglige panels formål at bidrage med kvalitetssikring af konkrete bevillinger. 3.3 De nærmere forhold vedr. de nye fora Det følger af lovforslagets bemærkninger, at formålet med den nye struktur for inddragelse er, at udviklingspolitikken fremover skal være mere solidt forankret gennem tidligere og tydeligere inddragelse af relevante danske aktører. For at sikre den fornødne fleksibilitet til løbende at kunne justere sagsgange med henblik på at indfri ambitionen om bredere forankring, lægges der op til ikke at fastsætte 19/20 forretningsordenerne for de nye fora i den nye bekendtgørelse om åbenhed og inddragelse i forvaltningen af udviklingssamarbejdet. På baggrund af høringssvarene har Udenrigsministeriet fundet anledning til i lovbemærkningerne at præcisere, at de nærmere forhold for de nye fora, herunder proces for udpegning af medlemmer, mødesekvens, sagsgange og hvilke sager, der vil blive behandlet, vil blive reguleret ved forretningsordener, der vil blive offentliggjort på Udenrigsministeriets hjemmeside. Udenrigsministeriet har endvidere i lovbemærkningerne angivet, at erfaringer med den nye struktur vil blive opsamlet løbende for at sikre, at ordningen har den ønskede effekt. 3.4 Udpegning af medlemmer til Partnerskabet for Global Udvikling (PGU) og eksternt fagligt panel Udenrigsministeriet bemærker, at det følger af den foreslåede bekendtgørelse om åbenhed og inddragelse i forvaltningen af udviklingssamarbejdet, at PGU består af centrale danske aktører med relevante kompetencer, herunder fra erhvervsliv, interesseorganisationer, civilsamfund, fonde og vidensinstitutioner, og med inddragelse af internationale partnere. Det fremgår endvidere, at medlemmerne til det eksterne faglige panel udpeges på baggrund af forskellige faglige kompetencer og erfaringer med udviklingssamarbejdet, herunder fra erhvervsliv, civilsamfund, fonde og vidensinstitutioner. Det følger herudover af lovforslagets bemærkninger, at formålet med den nye struktur er at sikre bl.a. bredere inddragelse af relevante danske aktører, hvilket således også vil være retningsgivende, når medlemmer skal udpeges med fokus på, at begge fora fastsættes med den nødvendige bredde. 3.5 Offentlig inddragelse og transparens Transparens og åbenhed er afgørende for at vedligeholde en høj grad af forankring og tillid til Danmarks udviklingsbistand. Udenrigsministeriet bemærker i den forbindelse, at det med den foreslåede bekendtgørelse om åbenhed og inddragelse i forvaltningen af udviklingssamarbejdet fastsættes, at foreløbige beskrivelser af planlagte større bevillinger under udviklingssamarbejdet sendes i offentlig høring via Udenrigsministeriet hjemmeside. De sager, der efter den foreslåede ordning vil blive forelagt for det eksterne faglige panel, vil således blive sendt i offentlig høring. Høringen vil finde sted på et tidligt tidspunkt i Udenrigsministeriets sagsbehandling for derved at sikre, at de indkommende høringssvar reelt får mulighed for at præge den videre bearbejdning af oplæggene. Eventuelle høringssvar vil indgå sammen med det øvrige 20/20 beslutningsgrundlag på møderne. Referater af møderne vil ligeledes være offentlige, hvilket Udenrigsministeriet på baggrund af de indkomne høringssvar har fundet anledning til at præcisere i bekendtgørelsen. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at udenrigsministeren offentliggør tildeling af tilskud, mens ’OpenAid’ sikrer åbenhed omkring Danmarks udviklingssamarbejde ved at give adgang til statistik og data om Danmarks udviklingssamarbejde på tværs af lande, sektorer og organisationer. Herudover fremgår det af bekendtgørelsen, at udenrigsministeren årligt udarbejder en redegørelse for dansk udviklingssamarbejde, og at der afholdes redegørelsesdebat i Folketinget. Det fremgår også, at evalueringsrapporter offentliggøres. Endelig fremgår det af bekendtgørelsen, at alle har ret til, herunder anonymt, at indmelde oplysninger om mistanke om misbrug af bistandsmidler, og at oplysninger om igangværende og afsluttede enkeltsager som udgangspunkt offentliggøres. 4. Lovforslaget i forhold til lovudkastet I forhold til det udkast til lovforslag, som har været i offentlig høring, er der i det fremsatte lovforslag blevet foretaget justeringer af indholdsmæssig såvel som sproglig og lovteknisk karakter. Udenrigsministeriet har således fundet grundlag for at foreslå den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lov om internationalt udviklingssamarbejde ændret for at kunne fastsætte regler om rammerne for de nye fora i en ny bekendtgørelse om åbenhed og inddragelse i forvaltningen af udviklingssamarbejdet. Udenrigsministeriet har endvidere på baggrund af høringssvarene fundet anledning til i lovbemærkningerne at præcisere, at erfaringer med den nye struktur vil blive opsamlet løbende for at sikre, at ordningen har den ønskede effekt, ligesom det forudsættes, at de nærmere forhold vedrørende de nye fora, herunder proces for udpegning af medlemmer, mødesekvens, sagsgange og hvilke sager, der vil blive behandlet, vil blive fastsat i forretningsordener, der vil blive offentliggjort på Udenrigsministeriets hjemmeside. Det er endvidere præciseret i bekendtgørelsen, at referater af møder i de nye fora vil blive offentliggjort.