FOU alm. del - svar på spm. 396 om amerikanske ansatte, der opholder sig på baser i Danmark under forsvarssamarbejdsaftalen, er beskyttet af de ytringsfrihedsrettigheder, som følger af dansk grundlov og menneskerettigheder
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FOU alm. del (Spørgsmål 396)
Aktører:
(20241) FOU alm. del - svar på spm. 396.DOCX
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/fou/spm/396/svar/2174584/3088104.pdf
Side 1 af 2 Dato: 30. oktober 2025 Enhed: Lovgivning Sagsnr.: 2025/010023 Dok.nr.: 1116509 Bilag: Ingen Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: fmn@fmn.dk www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg Christiansborg Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har den 6. august 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 396 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe (ALT). Spørgsmål nr. 396: ”Ministerens svar på FOU alm. del spm. 219 berører ikke direkte spørgs- målet om ytringsfrihed for amerikanske ansatte på baser i Danmark. Vil ministeren derfor redegøre for, om amerikanske ansatte, der opholder sig på baser i Danmark under forsvarssamarbejdsaftalen, er beskyttet af de ytringsfrihedsrettigheder, som følger af dansk grundlov og menne- skerettigheder? Og vil ministeren samtidig oplyse, hvilke konkrete ga- rantier Danmark har for, at amerikanske myndigheder ikke begrænser eller straffer udtalelser fra egne ansatte i Danmark, som ellers ville være lovlige efter dansk ret?” Svar: Det følger af artikel 12, stk. 1, i aftalen om forsvarssamarbejde mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater (heref- ter forsvarssamarbejdsaftalen), at Danmark gør brug af sin suveræne ret til at frafalde fortrinsretten til at udøve strafferetlig jurisdiktion over medlemmer af de amerikanske styrker i overensstemmelse med artikel VII, stk. 3, litra c, i Overenskomst mellem deltagerne i Den nordatlanti- ske Traktat vedrørende status for deres styrker af 19. juni 1951, jf. be- kendtgørelse nr. 44 af 11. august 1955 i Lovtidende C (NATO SOFA), men at de danske myndigheder i konkrete tilfælde af særlig vigtighed for Danmark kan vælge at tilbagekalde frafaldelsen. Forsvarssamarbejdsaftalen ændrer således ikke på amerikanske myn- digheders muligheder for at retsforfølge medlemmer af de amerikanske styrker, når det udelukkende er kriminaliseret efter amerikansk ret. I et tilfælde, hvor USA i medfør af forsvarssamarbejdsaftalen udøver straffe- myndighed over for et medlem af de amerikanske styrker, vil dette som udgangspunkt ske efter amerikansk ret. De ytringer, som et medlem af de amerikanske styrker eventuelt måtte fremsætte, vil derfor som udgangspunkt skulle vurderes efter ameri- kansk ret. Offentligt FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 396 Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25 Sagsnr.: 2025/010023 Dok.nr.: 1116509 Side 2 af 2 Det følger endvidere af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 1, stk. 2, at alle aktiviteter i henhold til aftalen skal udføres med fuld respekt for Danmarks suverænitet, grundlov og forfatningsmæssige sædvane, lov- givning samt folkeretlige forpligtelser. Forsvarssamarbejdsaftalen ændrer ikke på Danmarks internationale for- pligtelser. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen