Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Side 1/1
Til brug for behandlingen af forslag til lov om udpegning af retlige repræ-
sentanter for visse tjenesteudbydere til indsamling af elektronisk bevisma-
teriale i straffesager vedlægges en kommenteret høringsoversigt og de mod-
tagne høringssvar.
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K Dato: 31. oktober 2025
Kontor: Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Nikolaj Mielcke Siekstele
Sagsnr.: 2025-01134
Dok.: 3843257
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 55 - Bilag 1
Retsudvalget 2025-26


Side 1/16
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter
for visse tjenesteudbydere til indsamling af elektronisk bevismateriale
i straffesager
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
.............................................................................................................1
1. Høringen .........................................................................................2
1.1. Høringsperiode ........................................................................2
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v..............................2
2. Høringssvarene ...............................................................................7
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget.................................7
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget.................8
2.2.1. Udpegning af retlige repræsentanter.....................................8
2.2.2. Tjenesteudbydernes forpligtelser..........................................9
2.2.3. Håndhævelse og sanktioner ................................................15
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet ...........................................16
Dato: 31. oktober 2025
Kontor: Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Nikolaj Mielcke Siekstele
Sagsnr.: 2025-01134
Dok.: 3825277
Offentligt
L 55 - Bilag 1
Retsudvalget 2025-26
Side 2/16
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter for
visse tjenesteudbydere til indsamling af elektronisk bevismateriale i
straffesager har i perioden fra den 23. juli 2025 til den 25. august 2025
(33 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, organisati-
oner m.v.
Udkastet til lovforslag blev samme dag endvidere sendt til Folketin-
gets Retsudvalg til orientering og offentliggjort på Høringsportalen.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og or-
ganisationer m.v. Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning an-
givet, hvis der er modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet
fald har haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de
hørte myndigheder, organisationer m.v., men som på egen foranled-
ning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne inte-
ressenter er i oversigten markeret med *.
Høringspart Hørings-
svar mod-
taget
Bemærk-
ninger
Ingen be-
mærknin-
ger
Ønsker
ikke at af-
give hø-
ringssvar
A/S ScnNet
Abion AB
Advokatrådet
Advokatsamfundet
Amnesty International
Ascio Technologies INC
Danmark
AzeHosting ApS
Bella Operation A/S
Bistandsadvokaternes
Landsforening
Side 3/16
BO DATA ApS
Bricksite ApS
Byretterne X
C & B Systemer A/S
Cepos
Cevea
Compusoft A/S
Concept Data A/S
Copenhagen Business
School - Juridisk institut
Copenhagen Technologies
A/S
Copenhost A/S
Cortex Consult A/S
Cubic Telecom
CURAit A/S
Curanet A/S
Dandomain A/S
Danmarks Jurist- og Øko-
nomforbund (DJØF)
Danmarks Tekniske Univer-
sitet (DTU)
Dansk Arbejdsgiverforening X
Dansk Erhverv
Dansk IT
Dansk Retspolitisk Forening
Danske Advokater
Danske Annoncører og
Markedsførere
Danske Medier
Dataetisk Råd X
DBC Digital A/S
Den Danske Dommerfor-
ening
Den Danske Europabevæ-
gelse
Den Danske Helsinki-Ko-
mité for Menneskerettighe-
der
Den Sociale Retshjælps
Fond
Den Uafhængige Politikla-
gemyndighed
X
Det Kriminalpræventive
Råd
DI (Dansk Industri)
Digital Lead
Side 4/16
Digitaliseringsministeriet
Digitaliseringsstyrelsen X X
Digitalt Ansvar
DKCERT
DKTV A/S
DKUUG (Dansk Unix User
Group)
DLX A/S
Domeneshop AS
Dommerforeningen X
Domstolsstyrelsen
DXC Technology Danmark
A/S
e-mærket
e-studio ApS
Fiberalliancen
Fibia
Fionia IT / Enavn ApS / c
Hosting ApS
Folketingets Ombudsmand X
Forbrugerombudsmanden X
Forbrugerrådet TÆNK
Forenede Danske Antenne-
anlæg
X
Foreningen af Offentlige
Anklagere
Foreningen af Statsadvoka-
ter
Foreningen af Statsforvalt-
ningsjurister
Foreningen Bankdata
Foreningen Danske Reviso-
rer
Forsete
Færøernes Landsstyre
Gigahost ApS
Global Connect
Group Online Danmark A/S
Hi3G
HK Landsklubben Dan-
marks Domstole
X X
HK, politiet og anklage-
myndigheden
Ideal shop ApS
Infolink ApS
Inilab ApS
Side 5/16
Institut for Menneskeret-
tigheder
IT Forum Gruppen A/S
IT Relation A/S
IT-brancheforeningen
ITIDE A/S
Itm8 I PROGRESSIVE A/S
IT-Politisk forening X X
J.H. Schultz Information
A/S
Justitia
KMD A/S
Kommunernes Landsfor-
ening
X
Krak A/S (ENIRO Danmark
A/S)
Københavns Retshjælp
Københavns Universitet –
Det Juridiske Fakultet
Landsforeningen af For-
svarsadvokater
Landsforeningen KRIM
Lyca Mobile
Løgmálaráðið (Landsstyre-
området for justitsanliggen-
der)
MB Solutions A/S
Mediaconnect ApS
Mentor IT A/S
Mono Solutions ApS
Montes A/S
Name SRS AB
Netgiganten Aps
NETIC A/S
Netplan System Design.DK
ApS
NETSITE A/S
NHL DATA ApS
Norlys
Novicell ApS
Nuuday
Nygreen IT ApS
Naalakkersuisut
OBR X X
Odense Retshjælp
Offerrådgivningen
Side 6/16
One.COM A/S
OneHouse A/S
Oxfam IBIS
Politidirektørforeningen
Politiforbundet i Danmark
Powerhosting ApS
Procopa IT X X
Prosa, Forbundet af IT-Pro-
fessionelle
Red Barnet
Retspolitisk Forening
RettighedsAlliancen
Rigsadvokaten X
Rigsombudsmanden Grøn-
land
Rigsombudsmanden på Fæ-
røerne
X
RockyNordic
Roskilde Universitet
Røde Kors
Rådet for digital sikker-
hed
SAC-IT A/S
SAVN
Simply.com A/S
SMVdanmark
Starlink
Statens IT X
Styrelsen for IT og Læring X
Syddansk Universitet – Juri-
disk Institut
Sø- og Handelsretten
TDC Net
Teleindustrien X X
Telenor
Timecomputer A/S
Trifork A/S
TS Computer ApS
Tænketanken DEA
Tænketanken Demokratisk
Erhverv
Tænketanken Europa
Vestre Landsret X
VK Data ApS
Vodafone
Wannafind.DK A/S
Side 7/16
Web Solutions A/S
Webbureauet Infoserv ApS
Webhosting A/S
Østre Landsret X
Aalborg Universitet – Juri-
disk Institut
Aarhus Retshjælp
Aarhus Universitet – Juri-
disk Institut
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar
om udkastet til lovforslag. Justitsministeriets bemærkninger til hø-
ringssvarene, herunder om der er foretaget ændringer i anledning af
høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i
forhold til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales
også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men
er foretaget på Justitsministeriets egen foranledning.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Procopa IT støtter som udgangspunkt op om et tæt samarbejde på
tværs af EU’s medlemsstater og leverandører, men giver udtryk for, at
det danske retsforbehold øger behovet for brug af og udgifter til eks-
terne ressourcer i andre medlemsstater for at leve op til de nye krav,
og at den foreslåede ordning vil vanskeliggøre markedsadgangen for
nye aktører i markedet eller danske virksomheder, der ønsker at væk-
ste ud over landets grænser, hvilket på længere sigt vil forværre kon-
kurrencesituationen i det europæiske marked.
IT-Politisk Forening bemærker, at Danmark naturligvis er forpligtet
til at gennemføre direktivet, men foreningen opfordrer til, at det sker
på en måde, som i videst muligt omfang begrænser ulemperne for både
danske borgere og danske tjenesteudbydere.
Side 8/16
Justitsministeriet har noteret sig de modtagne bemærkninger. Formå-
let med lovforslaget er at gennemføre e-bevis-direktivet i dansk ret.
Justitsministeriet bemærker, at direktivet medfører totalharmonise-
ring for så vidt angår forpligtelserne for omfattede tjenesteudbydere
til at udpege retlige repræsentanter. Lovforslaget er udtryk for den
mest skånsomme direktivimplementering muligt i forhold til de byrder,
der pålægges de omfattede tjenesteudbydere.
Der henvises generelt til lovforslagets pkt. 2.3.2 under de almindelige
bemærkninger vedrørende tjenesteudbydernes forpligtelser.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Udpegning af retlige repræsentanter
Digitaliseringsstyrelsen tilslutter sig definitionen af pligtsubjektet i
lovudkastets § 3, stk.1, hvorefter loven omfatter ”tjenesteudbydere,
som er etableret i Danmark og udbyder tjenester i Den Europæiske
Union”. Digitaliseringsstyrelsen henstiller i den forbindelse til, at et
afsnit i bemærkningerne til § 3, stk. 1, med eksempler til illustration
af lovforslagets anvendelsesområde udgår, idet afsnittet efter Digita-
liseringsstyrelsens opfattelse indikerer et bredere anvendelsesområde
end det, der følger af den foreslåede § 3, stk. 1. Digitaliseringsstyrel-
sen bemærker desuden, at når det kan lægges til grund, at direktivets
artikel 3, stk. 1, litra b, ikke er relevant for implementering i dansk ret,
så er det også muligt at lægge til grund, at direktivets artikel 3, stk. 1,
litra a, ikke er relevant for implementeringen i dansk ret.
Justitsministeriet har noteret sig Digitaliseringsstyrelsens bemærk-
ninger. Det er Justitsministeriets opfattelse, at de nævnte eksempler i
bemærkningerne til lovudkastets § 3, stk. 1, bidrager til en bedre for-
ståelse af, hvilke kategorier af tjenesteudbydere, der henvises til i di-
rektivet, men at det kan give anledning til misforståelser at have ek-
semplerne stående i bemærkningerne til § 3, stk. 1. På baggrund af
Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger har Justitsministeriet flyttet
det pågældende afsnit til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til
Side 9/16
lovudkastet med henblik på at sikre den bedst mulige beskrivelse af
direktivets anvendelsesområde for Danmark.
IT-Politisk Forening bemærker, at selvom Danmark på grund af rets-
forbeholdet ikke deltager i politisamarbejdet, vil en række instrumen-
ter om adgang til oplysninger via dette direktiv alligevel få virkning i
Danmark, fordi danske tjenesteudbydere forpligtes til en udpege en
repræsentant i et andet EU-land, medmindre de alene udbyder tjene-
ster i Danmark. Foreningen opfordrer i den forbindelse Justitsministe-
riet til nærmere at redegøre for antagelserne bag vurderingen af, at de
samlede administrative omkostninger for erhvervslivet ikke vurderes
til at overstige 4 mio. kr., fordi kravet om at udpege retlige repræsen-
tanter vurderes at omfatte forholdsvis få datterselskaber i udlandet,
herunder redegøre for hvor mange tjenesteudbydere, som forventes
omfattet af lovforslaget, og hvad deres omkostninger forventes at være
til at udpege en retlig repræsentant og etablere interne procedurer til
at overføre elektronisk bevismateriale til den retlige repræsentant i
overensstemmelse med deres forpligtelser i forhold til databeskyttelse
og cybersikkerhed. Det er foreningens umiddelbare vurdering, at der i
Danmark er etableret en lang række tjenesteudbydere omfattet af lov-
forslagets § 1, stk. 1, som udbyder deres tjenester i såvel Danmark som
andre EU-lande. Tjenesteudbydere inden for hosting (datalagring) og
registrering af domænenavne udbyder ofte deres tjenester i andre EU-
lande end Danmark, fordi tjenesterne udbydes via internettet, og fordi
der i EU generelt tilstræbes et digitalt indre marked for sådanne tjene-
steydelser.
Justitsministeriet har noteret sig de modtagne bemærkninger. Det er
fortsat Justitsministeriets vurdering, at det med den foreslåede ord-
ning vil være begrænset, hvor mange tjenesteudbydere i Danmark, der
vil være omfattet af lovforslagets anvendelsesområde, og at de for-
pligtelser, der med lovforslaget fastsættes for tjenesteudbyderne, in-
debærer et meget begrænset mertidsforbrug. De økonomiske byrder
for erhvervslivet vurderes således fortsat ikke at overstige 4 mio. kr..
2.2.2. Tjenesteudbydernes forpligtelser
Side 10/16
Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at det fremgår af lovudkastet, at
oplysninger om danske brugere hos de omfattede tjenesteudbydere vil
kunne indhentes af myndigheder i andre medlemsstater via den retlige
repræsentant. Digitaliseringsstyrelsen giver i den forbindelse udtryk
for, at det er styrelsens forståelse, at det ligger uden for rammerne af
det danske retsforbehold, at myndigheder i andre medlemsstater kan
indhente oplysninger om danske brugeres anvendelse af tjenester in-
den for Danmarks grænser ved brug af de retlige instrumenter, der er
nævnt i e-bevis-direktivets artikel 1, stk. 2 og lovudkastets artikel 3,
stk. 1, hvoraf Danmark ikke deltager i hovedparten af disse instrumen-
ter.
Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at styrelsen forstår formålet med
e-bevis-direktivets artikel 3, stk. 1, litra c, som implementeres med
lovudkastets § 3, stk. 1, således, at kravet om, at omfattede tjeneste-
udbydere, som er etableret i Danmark og derfra udbyder tjenester i
andre medlemsstater, skal etablere et europæisk kontaktpunkt i en
medlemsstat, som deltager i alle de oplistede retsinstrumenter, er nød-
vendigt, for at sådanne tjenesteudbydere kan få forkyndt en kendelse
vedrørende oplysninger om brugere af udbyderens tjenester i de med-
lemsstater, som deltager i disse retsinstrumenter.
Digitaliseringsstyrelsen bemærker i øvrigt, at udenlandske myndighe-
ders mulighed for at indhente oplysninger om brugere af tjenester i en
medlemsstat, som ikke deltager i EU’s retlige samarbejde ved brug af
retsinstrumenter, som ikke finder anvendelse i medlemsstaten, ikke
synes at være beskrevet i e-bevis-direktivet. Digitaliseringsstyrelsen
henstiller på den baggrund til, at to afsnit i bemærkningerne, der ved-
rører danske brugeres oplysninger, udgår af lovudkastet. Digitalise-
ringsstyrelsen foreslår videre, at det i lovudkastets bemærkninger
overvejes at tilføje, at oplysninger om eventuelle danske brugere af
tjenester hos de omfattede tjenesteudbydere ikke kan gøres til gen-
stand for afgørelser og kendelser i henhold til de retsinstrumenter, som
Danmark ikke deltager i, uanset at den omfattede tjenesteudbyder er
forpligtet til at udpege en retlig repræsentant. Det foreslås desuden, at
der tilføjes en tekst om, hvordan udenlandsk politi kan indhente op-
lysninger om danske kunder ved brug af de hidtidige ordninger om
Side 11/16
international retshjælp i overensstemmelse med dansk ret – også i de
tilfælde, hvor internationale tjenesteudbydere, som udbyder tjenester
i Danmark, har en retlig repræsentant i en anden medlemsstat end
Danmark.
Digitaliseringsstyrelsen bemærker videre, at styrelsen har forstået, at
når indgreb iværksættes efter dansk ret, sikrer dansk domstolskontrol,
at trafikdata om danske telekunder, som danske teleudbydere udeluk-
kende har registreret i medfør af de danske regler om generel og udif-
ferentieret logning, jf. regler udstedt i medfør af retsplejelovens § 786
e, kun udleveres i sager om efterforskning af alvorlige trusler mod na-
tional sikkerhed. Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at hvis Justitsmi-
nisteriet finder, at e-bevis-forordningen alligevel kan finde anvendelse
for oplysninger om danske telekunder, så er det uklart, hvordan det
sikres, at europæiske editionskendelser tager højde for de nævnte reg-
ler i retsplejeloven om adgang til data, som er logget i henhold til reg-
ler udstedt efter retsplejelovens § 786 e.
Teleindustrien har ligeledes givet udtryk for, at det er uafklaret, om
danske teleselskaber med en retlig repræsentant i en anden medlems-
stat har pligt til at efterkomme en anmodning om udlevering af elek-
tronisk bevismateriale i henhold til e-bevis-forordningen fra en anden
medlemsstats myndigheder. Organisationen finder det desuden uklart,
hvorvidt et andet lands efterforskningsmyndighed vil kunne rette hen-
vendelse til et dansk teleselskabs retlige repræsentant i en anden med-
lemsstat med henblik på at indsamle elektronisk bevismateriale om
danske kunder i Danmark og dermed uden om de danske efterforsk-
ningsmyndigheder og uden dansk retskendelse. Organisationen støt-
ter, at der med lovforslaget ikke indføres nye eller supplerende be-
stemmelser for teleudbydere i Danmark i lyset af, at området allerede
er reguleret af retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelelses-
hemmeligheden, herunder § 786 om udbyderes pligt til at bistå politiet
ved gennemførelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Justitsministeriet har noteret sig Digitaliseringsstyrelsens og Telein-
dustriens bemærkninger. Justitsministeriet bemærker i den forbin-
delse, at det følger af e-bevisdirektivets artikel 1, stk. 3, at direktivet
Side 12/16
ikke berører de nationale myndigheders beføjelser i henhold til EU-
retten og national ret til at henvende sig til tjenesteudbydere, der er
etableret på deres område. Det fremgår endvidere af direktivets arti-
kel 1, stk. 5, at direktivet ikke finder anvendelse på tjenesteudbydere,
som kun er etableret og udbyder tjenester på en enkelt medlemsstats
område. Det er Justitsministeriets vurdering, at denne undtagelse skal
forstås således, at tjenesteudbydere, der er etableret i selskabsform i
Danmark og kun udbyder tjenester i Danmark, ikke er omfattet af reg-
lerne, herunder heller ikke, hvis det danske selskab er datterselskab
til et internationalt selskab, eller hvis det danske selskab etablerer
datterselskaber i andre EU-lande, der udbyder tjenester i de pågæl-
dende lande i datterselskabets navn. I dette tilfælde vil datterselskabet
være selvstændigt forpligtet af regler, som implementerer e-bevis-di-
rektivet i de pågældende EU-lande.
Den foreslåede ordning, hvorefter de omfattede tjenesteudbydere i
Danmark forpligtes til at udpege mindst én retlig repræsentant i en
anden medlemsstat, hvor de udbyder tjenester, har til formål at sikre,
at retlige repræsentanter udpeges i en medlemsstat, der deltager i de
relevante retlige instrumenter, så de kan modtage, overholde og hånd-
hæve afgørelser og kendelser, der falder inden for anvendelsesområ-
det af direktivet, herunder de i lovudkastets § 3, stk. 1, oplistede retlige
instrumenter. Det bemærkes i den forbindelse, at myndigheder i andre
lande via den retlige repræsentant vil kunne pålægge tjenesteudby-
derne at udlevere oplysninger om bl.a. danske brugere hos de pågæl-
dende tjenesteudbydere.
Justitsministeriet deler således ikke Digitaliseringsstyrelsens opfat-
telse af, at myndigheder i andre medlemsstater ikke kan indhente op-
lysninger om danske brugere, der har anvendt tjenester inden for Dan-
marks grænser, ved brug af de retlige instrumenter, der er nævnt i e-
bevis-direktivet, som Danmark ikke deltager i, idet en sådan ordning
efter Justitsministeriets opfattelse ikke vil være forenelig med e-bevis-
direktivet og -forordningen. Ministeriet bemærker, at den retlige re-
præsentant har mulighed for at gøre begrundet indsigelse mod en eu-
ropæisk editionskendelse, hvis repræsentanten finder, at efterlevelsen
af editionskendelsen vil være i strid med en forpligtelse i henhold til
Side 13/16
et tredjelands gældende ret, jf. artikel 17 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2023/1543 af 12. juli 2023 om harmoni-
serede regler for udpegning af bestemte forretningssteder og udpeg-
ning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af elektro-
nisk bevismateriale i straffesager. Det er Justitsministeriets opfattelse,
at dansk ret i denne henseende er at betragte som tredjelands gæl-
dende ret. I medfør af forordningens artikel 17, stk. 3, kontrollerer
udstedelsesmyndigheden den europæiske editionskendelse på grund-
lag af den begrundede indsigelse og såfremt udstedelsesmyndigheden
agter at opretholde editionskendelsen, begærer myndigheden kendel-
sen prøvet ved udstedelsesmedlemsstatens kompetente domstol.
Justitsministeriet finder i øvrigt anledning til at bemærke, at de eksi-
sterende regler i dansk ret om registreringspligt hos dansk politi og
udpegning af døgnbetjent kontaktpunkt ikke vurderes at blive berørt
af de forpligtelser, som følger af direktivet.
Procopa IT giver udtryk for, at kravene til tjenesteudbydere kan være
konkurrenceforvridende, fordi omkostningerne forbundet med efter-
kommelsen af de forpligtelser, der følger af den foreslåede ordning,
vil ramme små og mellemstore virksomheder uforholdsmæssigt hår-
dere end store virksomheder. Virksomheden anfører i den forbindelse,
at faste udgifter til compliance vil udgøre en større del af omsætningen
hos små og mellemstore virksomheder end hos de store, hvilket i sid-
ste ende betyder, at en mindre kundebase rammes af en relativt højere
prisstigning. Kravene til særlig etablering og håndhævelse tolkes som
værende ens uanset leverandørens størrelse. Pligten til at levere oplys-
ninger vil kræve tekniske ændringer for eksempel til logning og doku-
mentation. De omfattede tjenesteudbydere skal kunne indsamle,
gemme og udlevere data, i det format der kræves. Derudover kommer
udgifter til indledende og løbende juridisk bistand samt procesændrin-
ger i organisationen i forbindelse med håndtering og udleveringer af
disse data. Mulige kontrolkrav kan give anledning til yderligere udgif-
ter afhængig af omfang og hyppighed. Endelig anføres det, at det dan-
ske retsforbehold styrker behovet for brug af og udgifter til ekster-
nerne ressourcer i et andet medlemsland for at leve op til kravene.
Side 14/16
Justitsministeriet har noteret sig Procopa IT’s betragtninger om, at
lovforslaget kan ramme små og mellemstore virksomheder uforholds-
mæssigt hårdere end større virksomheder. Justitsministeriet bemær-
ker i den forbindelse, at direktivet medfører totalharmonisering for så
vidt angår forpligtelserne for omfattede tjenesteudbydere til at udpege
retlige repræsentanter med de krav, der stilles til beføjelser og res-
sourcer hertil.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.3.2. under de almindelige be-
mærkninger vedrørende tjenesteudbydernes forpligtelser.
IT-Politisk Forening opfordrer til, at der udarbejdes en vejledning til
danske tjenesteudbydere om deres muligheder for at gøre indsigelse
mod en udenlandsk kendelse via den retlige repræsentant.
Justitsministeriet har noteret sig IT-Politisk Forenings anbefaling om,
at der udarbejdes en vejledning om mulighederne for at gøre begrun-
det indsigelse mod editionskendelser via den retlige repræsentant. Mi-
nisteriet har på foranledning af denne anbefaling i pkt. 2.3.1 i de al-
mindelige bemærkninger uddybet, hvad der fremgår af artikel 17 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2023/1543 af 12.
juli 2023 om harmoniserede regler for udpegning af bestemte forret-
ningssteder og udpegning af retlige repræsentanter med henblik på
indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager om mulighe-
derne for at gøre begrundet indsigelse på baggrund af en modstrid-
ende forpligtelse i henhold til et tredjelands gældende ret.
IT-politisk Forening har givet udtryk for, at begrebet ”elektronisk
bevismateriale” ikke er defineret i direktivet eller det danske lov-
forslag, men at der er en definition heraf i forordningens artikel 3, nr.
8. For at undgå uklarhed om, hvilke typer oplysninger en dansk tjene-
steudbyders retlige repræsentant i en anden medlemsstat kan blive på-
lagt at udlevere, opfordrer IT-politisk Forening derfor til, at der i lov-
forslaget indsættes en definition af elektronisk bevismateriale sva-
rende til den som benyttes i forordningen.
Side 15/16
Justitsministeriet bemærker, at der – som det også fremgår af IT-Po-
litisk Forenings høringssvar – ikke er en definition af begrebet ”elek-
tronisk bevismateriale” i direktivet eller i lovforslaget. ”Elektronisk
bevismateriale” er i forordningens artikel 3, nr. 8, defineret som
abonnentdata, trafikdata eller indholdsdata, der opbevares i elektro-
nisk form af eller på vegne af en tjenesteudbyder på tidspunktet for
modtagelsen af en attest for en europæisk editionskendelse (EPOC)
eller en attest for en europæisk sikringskendelse (EPOC-PR).
Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, at omfattede danske tjeneste-
udbydere skal udpege mindst én retlig repræsentant i en medlemsstat,
som deltager i de retlige instrumenter, som er oplistet i bestemmelsen
og i direktivets artikel 1, stk. 2.
Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, at retlige repræ-
sentanter i andre medlemsstater vil kunne modtage afgørelser og ken-
delser efter andre retlige instrumenter end forordningen, der pålæg-
ger tjenesteudbyderen via den retlige repræsentant at udlevere elek-
tronisk bevismateriale, som ikke er omfattet af forordningens defini-
tion heraf, f.eks. vedrørende elektronisk bevismateriale, som ikke er
blevet lagret.
Bemærkningerne har på den baggrund ikke givet anledning til æn-
dringer i lovforslaget.
2.2.3. Håndhævelse og sanktioner
HK Landsklubben Danmarks Domstole har bemærket, at lovforsla-
get vil medføre flere sager til domstolene, som skal oprettes, kvalitets-
sikres, berammes, forberedes, afgøres, afsluttes og afsendes, hvilket
er en økonomisk konsekvens for domstolene. HK Landsklubben Dan-
marks Domstole foreslår i den forbindelse, at dette bliver et opmærk-
somhedspunkt i forbindelse med implementeringen af lovforslaget, så
der kan afsættes midler til domstolene, hvis dette findes nødvendigt.
Justitsministeriet bemærker, at de foreslåede regler har til formål at
sikre, at de kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstater, på
Side 16/16
grundlag af princippet om gensidig anerkendelse, kan sende afgørel-
ser og kendelser direkte til tjenesteudbydernes retlige repræsentanter
i udlandet uden inddragelse af myndighederne i det land, hvor tjene-
steudbyderne er etableret eller repræsenteret. Det vil således ikke
være nødvendigt efter de foreslåede regler at indhente kendelse til ind-
grebet ved myndighederne i den fuldbyrdende medlemsstat. Som følge
heraf er det Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget vil kunne
medføre, at danske domstole vil behandle færre sager om prøvelse af,
om betingelserne i en udenlandsk efterforskning ud fra en analogi af
den danske retsplejelov er opfyldt.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,
indeholder det fremsatte lovforslag visse ændringer af sproglig, redak-
tionel og lovteknisk karakter. Der er desuden foretaget en uddybende
præcisering i lovforslagets pkt. 2.3.1 under de almindelige bemærk-
ninger vedrørende de danske tjenesteudbyderes mulighed for via deres
retlige repræsentanter at gøre begrundet indsigelse i henhold til e-be-
vis-forordningens artikel 17 på baggrund af en modstridende forplig-
telse i henhold til et tredjelands gældende ret. Justitsministeriet har
desuden flyttet et afsnit med eksempler på typer af tjenesteudbydere,
som er omfattet af direktivets artikel 3, stk. 1, litra a-c, til pkt. 2.2 i de
almindelige bemærkninger til lovudkastet.


Side 1/1
Indholdsfortegnelse
Høringssvar
Digitaliseringsstyrelsen............................................................2
HK Landsklubben Danmarks Domstole ..................................6
IT-Politisk Forening.................................................................7
Procopa IT..............................................................................10
Teleindustrien.........................................................................11
Høringssvar uden bemærkninger
Byretterne...............................................................................13
Dansk Arbejdsgiverforening..................................................14
Dataetisk Råd .........................................................................16
Dommerforeningen ................................................................17
Folketingets Ombudsmand.....................................................18
Forbrugerombudsmanden ......................................................19
Forenede Danske Antenneanlæg............................................20
Rigsombudsmanden på Færøerne..........................................22
Statens IT................................................................................24
Styrelsen for IT og Læring.....................................................26
Vestre Landsret ......................................................................27
Østre Landsret .......................................................................28
Offentligt
L 55 - Bilag 1
Retsudvalget 2025-26
Side 1 af 4
Til Justitsministeriet, Straffefuldbyrdelseskontoret
Att.: fuldmægtig Nikolaj Mielcke Siekstele
Sendt pr. mail til NISI@JM.dk og straffuldbyrdelseskontoret@jm.dk
18. august 2025
Kontor for Tele/MaHol
J. nr. 2025 - 3360
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
Høringssvar til forslag til lov om udpegning af retlige
repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk
kontaktpunkt)
Justitsministeriet har den 23. juli 2025 anmodet Digitaliseringsstyrel-
sen om en udtalelse om forslag til lov om udpegning af retlige repræ-
sentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt) – JM’s
sagsnr. 2025-01134.
Digitaliseringsstyrelsen kvitterer for muligheden for at afgive hørings-
svar til lovforslaget, og vi har følgende bemærkninger hertil:
Lovens anvendelsesområde – pligtsubjektet i § 3
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lovudkastet, at pligtsubjektet er afgrænset
til ”Tjenesteudbydere, som er etableret i Danmark og udbyder tjenester
i Den Europæiske Union”. Det er uddybet i de specielle bemærkninger
til § 3 (side 34 i lovforslaget), at den forslåede bestemmelse således ta-
ger udgangspunkt i direktivets artikel 3, stk. 1, litra c, om tjenesteudby-
dere, der er etableret i medlemsstater, som ikke deltager i de retlige in-
strumenter nævnt i artikel 1, stk. 2.
Digitaliseringsstyrelsen kan tilslutte sig, at alene direktivets artikel 3,
stk. 1, litra c (men ikke litra a og b), er relevant for implementering i
dansk ret.
Digitaliseringsstyrelsen henstiller på den baggrund til, at følgende afsnit
på side 35 i lovudkastet slettes og udgår, idet afsnittet indikerer, at lo-
vens anvendelsesområde er bredere end anført i § 3, stk. 1, i lovudka-
stet:
”Til illustration af, hvilke tjenesteudbydere, der er omfattet af lovens
anvendelsesområde, kan nævnes en række eksempler, der tager
udgangspunkt i direktivets artikel 3, stk. 1, litra a, b og c. Det be-
mærkes, at eksemplerne ikke er udtømmende, og at andre variatio-
ner af etablering og tjenesteudbud kan forekomme:
Side 2 af 4
• Litra a omfatter eksempelvis internationale teleudbydere,
som er etableret i en anden medlemsstat end Danmark og
derfra udbyder tjenester til brugere i andre medlemsstater,
herunder tjenesteudbud i Danmark eksempelvis i form af in-
ternetadgang i biler eller i form af internetbaserede kommu-
nikationstjenester (OTT-tjenester).
• Litra b omfatter eksempelvis internationale teleudbydere,
som er etableret uden for EU og derfra udbyder tjenester til
brugere i EU’s medlemsstater, herunder tjenesteudbud i
Danmark eksempelvis i form af satellittjenester.
• Litra c omfatter eksempelvis internationale teleudbydere,
som er etableret i Danmark og derfra udbyder tjenester til
brugere i EU’s medlemsstater.”
Det bemærkes i øvrigt, at når det kan lægges til grund, at direktivets ar-
tikel 3, stk. 1, litra b, ikke er relevant for implementering i dansk ret, så
er det også muligt at lægge til grund, at direktivets artikel 3, stk. 1, litra
c, ikke er relevant for implementering i dansk ret.
Oplysninger om danske brugere – betydning af det danske retsforbe-
hold i forhold til danske brugere, der anvender tjenester inden for Dan-
marks grænser
Det fremgår på side 22 og 34 i lovudkastet, at oplysninger om danske
brugere hos de omfattede tjenesteudbydere vil kunne indhentes af
myndigheder i andre medlemsstater via den retlige repræsentant:
Følgende fremgår således på side 34 i lovudkastet:
”[…] Det bemærkes dog i den forbindelse, at myndigheder i andre
medlemsstater via den retlige repræsentant vil kunne pålægge tje-
nesteudbyderne at udlevere oplysninger om bl.a. danske brugere
hos de pågældende tjenesteudbydere”.
Følgende fremgår desuden på side 22 i lovudkastet:
”[…] Myndigheder i andre medlemsstater vil via den retlige repræ-
sentant kunne pålægge tjenesteudbyderne at udlevere oplysninger
om bl.a. danske brugere hos de pågældende tjenesteudbydere. Der
vil endvidere kunne udleveres oplysninger om danske brugere fra
tjenesteudbydere, som ikke er etableret i Danmark, men udbyder
tjenester her i landet, f.eks. satellittjenesteudbydere. Andre med-
lemsstaters kompetente myndigheder vil i henhold til direktivet
kunne pålægge tjenesteudbyderne via deres retlige repræsentanter
Side 3 af 4
at udlevere disse oplysninger på baggrund af den udenlandske
kompetente myndigheds afgørelse eller kendelse uden at indhente
dansk kendelse, jf. dog afslags- og indsigelsesmulighederne i artikel
12 og 17 i forordning 2023/1544.”
I Digitaliseringsstyrelsens forståelse ligger det uden for rammerne af
det danske forbehold, at myndigheder i andre medlemsstater kan ind-
hente oplysninger om danske brugeres anvendelse af tjenester inden
for Danmarks grænser ved brug af de retlige instrumenter, som er
nævnt i e-bevis-direktivet. Danmark deltager således ikke i hovedparten
af de retlige instrumenter, som er nævnt i e-bevis-direktivets artikel 1,
stk. 2, jf. oplistningen i lovudkastets § 3, stk. 1. Fx fremgår følgende af
præambelbetragtning 101 i e-bevis-forordningen 2023/1543, som
nævnes i oplistningen i lovudkastets § 3, stk. 1:
”(101) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stil-
ling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark
ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og
ikke finder anvendelse i Danmark.
Digitaliseringsstyrelsen forstår formålet med e-bevis-direktivet artikel 3,
stk. 1, litra c, som implementeres med lovudkastets § 3, stk. 1, således,
at kravet om, at omfattede tjenesteudbydere, som er etableret i Dan-
mark og derfra udbyder tjenester i andre medlemsstater, skal etablere
et europæisk kontaktpunkt i en medlemsstat, som deltager i alle de op-
listede retsinstrumenter, er nødvendigt, for at sådanne tjenesteudby-
dere kan få forkyndt en kendelse vedrørende oplysninger om brugere af
udbyderens tjenester i de medlemsstater, som deltager i disse retsin-
strumenter.
Det bemærkes i øvrigt, at udenlandske myndigheders mulighed for at
indhente oplysninger om brugere af tjenester i en medlemsstat, som
ikke deltager i EU’s retlige samarbejde, ved brug af restinstrumenter,
som ikke finder anvendelse i medlemsstaten, ikke synes at være be-
skrevet i e-bevis-direktivet.
På den baggrund henstiller Digitaliseringsstyrelsen til, at de ovenfor ci-
terede tekster på side 22 og 34 i lovudkastet om oplysninger om dan-
ske brugere udgår og slettes.
Digitaliseringsstyrelsen foreslår, at det overvejes at tilføje en tekst om,
at oplysninger om (eventuelle) danske brugere af tjenester hos de om-
fattede tjenesteudbydere ikke kan gøres til genstand for afgørelser og
kendelser i henhold til de retsinstrumenter, som Danmark ikke deltager
Side 4 af 4
i, uanset at den omfattede tjenesteudbyder er forpligtet til at etablere et
europæisk kontaktpunkt.
Det kan desuden overvejes at tilføje en tekst om, hvordan udenlandsk
politi – fra såvel EU-lande som tredjelande – som har behov for oplys-
ninger om danske kunder, kan indhente sådanne oplysninger ved brug
af de hidtidige ordninger (retshjælp), hvorefter henvendelse fra den
udenlandske politimyndighed skal rettes til dansk politi, som herefter
iværksætter indgrebet efter dansk ret – også i de tilfælde, hvor interna-
tionale tjenesteudbydere, som udbyder tjenester i Danmark, har et kon-
taktpunkt/repræsentant i en anden medlemsstat end Danmark.
Digitaliseringsstyrelsen har forstået, at når indgreb iværksættes efter
dansk ret, sikrer dansk domstolskontrol, at trafikdata om danske tele-
kunder, som danske teleudbydere udelukkende har registreret i medfør
af de danske regler om generel og udifferentieret logning, jf. regler ud-
stedt efter retsplejelovens § 786 e, kun udleveres i sager om efterforsk-
ning af alvorlige trusler mod national sikkerhed (terror og forsætlig over-
trædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13), jf. reglerne herom i rets-
plejelovens §§ 781 a, stk. 2, og 804 a, sidste punktum. Digitaliserings-
styrelsen bemærker, at hvis Justitsministeriet finder, at forordning
2023/1543 om europæiske editionskendelser m.fl. alligevel kan finde
anvendelse for oplysninger om danske telekunder – så er det uklart,
hvordan det sikres, at europæiske editionskendelser tager højde for de
nævnte regler i retsplejeloven om adgang af data, som er logget i hen-
hold til regler udstedt efter retsplejelovens § 786 e.
Med venlig hilsen
Marianne Légaré Holm
Specialkonsulent
T 2058 8849
E mahol@digst.dk
HK Landsklubben Danmarks Domstole
Den 5. august 2025
Høringssvar vedrørende forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere
(europæisk kontaktpunkt)
HK Landsklubben Danmarks Domstole har modtaget udkast til høring.
Landsklubben har alene bemærkninger til de økonomiske konsekvenser i forbindelse med lovforslaget.
Det fremgår på side 25 i udkastet, at lovforslaget forventes at medføre begrænset økonomiske konsekven-
ser på Justitsministeriets område. Det fremgår endvidere på side 25, at manglende efterkommelse af for-
pligtigelserne i lovforslagets § 3 straffes med bøde, og at fastsættelse af bødestraffen vil bero på domstole-
nes konkrete vurdering. Landsklubben bemærker i forbindelse med ovennævnte, at dette vil medføre flere
sager til domstolene, som skal oprettes, kvalitetssikres, berammes, forberedes, afgøres, afsluttes og afsen-
des, hvilket er en økonomisk konsekvens for domstolene.
Idet omfanget af sager på nuværende er ukendt, kan det endnu ikke konkluderes, hvorvidt den økonomiske
konsekvens er begrænset og kan afholdes inden for eksisterende ramme, hvorfor Landsklubben foreslår, at
dette bliver et opmærksomhedspunkt i forbindelse med implementeringen af lovforslaget således, at der
kan afsættes midler hertil, hvis dette findes nødvendigt.
Landsklubben har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.
Landklubben takker for at få mulighed for at fremkomme med et høringssvar til det pågældende lovforslag.
På vegne af
HK Landsklubben Danmarks Domstole
Sandra Lindgren
Formand HK Landsklubben Danmarks Domstole
IT-Politisk Forening
Web: www.itpol.dk
Email: bestyrelsen@itpol.dk
25. august 2025
Høringssvar vedr. lov om udpegning af retlige repræsentanter
for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt), sagsnr.
2025-01134
Lovforslaget har til formål at gennemføre direktiv (EU) 2023/1544 om harmoniserede regler for
udpegning af bestemte forretningssteder og udpegning af retlige repræsentanter med henblik på
indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager.
Selv om Danmark pga. retsforbeholdet ikke deltager i politisamarbejdet, vil en række instrumenter
om adgang til oplysninger via dette direktiv alligevel få virkning i Danmark, fordi danske
tjenesteudbydere forpligtes til en udpege en repræsentant i et andet EU-land, medmindre de alene
udbyder tjenester i Danmark.
Konsekvensen af direktivet og lovforslaget er derfor, at danske tjenesteudbydere, der udbyder
tjenester i andre EU-lande, vil blive forpligtet til at udlevere oplysninger om deres brugere uden at
dansk politi og domstole er involveret i processen via aftaler om gensidig retshjælp, som det er
tilfældet i dag. Det gælder også for oplysninger vedr. personer, der befinder sig i Danmark og er
under dansk jurisdiktion.
For danske borgere indebærer lovforlaget, at deres personoplysninger kan blive udleveret til
udenlandsk politi uden at betingelserne i den danske retsplejelov nødvendigvis er opfyldt.
For personer i Danmark med særlige immuniteter og privilegier i forhold til editionskendelser
(eksempelvis journalister, advokater og læger), vil det være op til udenlandske myndigheder at
vurdere, om disse forhold skal føre til afslag på en editionskendelse. På grund af den geografiske
afstand og mindre kendskab til relevante danske forhold, er der en større risiko for at relevante
immuniteter og privilegier ikke bliver taget i betragtning i fornødent omfang.
Danmark er naturligvis forpligtet til at gennemføre direktivet, men IT-Politisk Forening skal
opfordre til, at det sker på en måde, som i videst muligt omfang begrænser ulemperne for både
danske borgere og danske tjenesteudbydere.
Definition af elektronisk bevismateriale
Direktivets anvendelsesområde er ”modtagelse, overholdelse og håndhævelse af afgørelser og
kendelser udstedt af medlemsstaternes kompetente myndigheder med henblik på indsamling af
elektronisk bevismateriale i straffesager”, jf. direktivets artikel 1, stk. 1.
1
Begrebet ”elektronisk bevismateriale” er imidlertid ikke defineret i selve direktivet eller i det
danske lovforslag.
I forordning (EU) 2023/1543 om europæiske editionskendelser og europæiske sikringskendelser,
der blev forhandlet og vedtaget samtidig med direktivet om retlige repræsentanter i
lovgivningspakken om e-beviser, er elektronisk bevismateriale i artikel 3, nr. 8 defineret om
”abonnentdata, trafikdata eller indholdsdata, der opbevares i elektronisk form af eller på vegne af
en tjenesteudbyder på tidspunktet for modtagelsen af en attest for en europæisk editionskendelse
(EPOC) eller en attest for en europæisk sikringskendelse (EPOC-PR).”
Forordningen om e-beviser og direktivet om retlige repræsentanter gælder for de samme
tjenesteudbydere. Den retlige repræsentant kan imidlertid modtage afgørelser og kendelser under
andre EU-instrumenter, for eksempel den europæiske efterforskningskendelse.
Direktiv 2014/41/EU om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager har ingen
selvstændig definition af ”elektroniske beviser”, men anvender i stedet begrebet ”bevismateriale” i
en bredere betydning, som også omfatter fremadrettet aflytning af kommunikation.
For at undgå uklarheder om hvilke typer udenlandske afgørelser og kendelser, som danske
tjenesteudbydere er forpligtet til at efterkomme via deres retlige repræsentant i et andet EU-land, vil
IT-Politisk Forening opfordre til, at der i lovforslaget indsættes en definition af elektronisk
bevismateriale svarende til den som benyttes i forordningen om e-beviser.
En sådan afgrænsning i lovforslaget vil præcisere, at danske tjenesteudbydere via deres
repræsentant i et andet EU-land alene skal efterleve afgørelser og kendelser om abonnentdata,
trafikdata eller indholdsdata, der opbevares på tidspunktet for modtagelsen af afgørelsen eller
kendelsen. Fremadrettet aflytning af kommunikation hos danske tjenesteudbydere vil derimod
skulle gennemføres via aftaler med Danmark om gensidig retshjælp, hvilket indebærer involvering
af dansk politi og danske domstole.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Justitsministeriet anfører i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5, at de samlede
administrative omkostninger for erhvervslivet ikke vurderes til at overstige 4 millioner kr., hvorfor
de ikke kvantificeres nærmere. Det begrundes med, at kravet om at udpege retlige repræsentanter
kun vurderes til at omfatte forholdsvis få datterselskaber i udlandet.
IT-Politisk Forening vil opfordre Justitsministeriet til nærmere at redegøre for antagelserne bag
denne vurdering, herunder hvor mange tjenesteudbydere i Danmark, som forventes omfattet af
lovforslaget, og hvad deres omkostninger forventes at være for at udpege en retlig repræsentant og
etablere interne procedurer til at overføre elektronisk bevismateriale til den retlige repræsentant på
en måde, som sikrer overholdelse af alle forpligtelser vedr. databeskyttelse og cybersikkerhed.
Det er IT-Politisk Forenings umiddelbare vurdering, at der i Danmark er etableret en lang række
tjenesteudbydere omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, som udbyder deres tjenester i såvel Danmark
som andre EU-lande. Tjenesteudbydere inden for hosting (datalagring) og registrering af
2
domænenavne udbyder ofte deres tjeneester i andre EU-lande end Danmark, fordi tjenestene
udbydes via internettet, og fordi der i EU generelt tilstræbes et digitalt indre marked for sådanne
tjenesteydelser.
Vejledning til danske tjenesteudbydere om afslags- og
indsigelsesmuligheder for udenlandske afgørelser og kendelser
IT-Politisk Forening vil opfordre til, at Justitsministeriet udarbejder en vejledning til danske
tjenesteudbydere om deres muligheder for at gøre indsigelse mod en udenlandsk kendelse via den
retlige repræsentant.
Artikel 17, stk. 1 i forordningen om e-beviser giver mulighed for at fremsætte begrundede
indsigelser, hvis efterlevelse af en europæisk editionskendelse ville være i strid med en forpligtelse i
henhold til et tredjelands gældende ret.
Formålet med artikel 17 er at håndtere internationale lovkonflikter, når det territoriale
anvendelsesområde for editionskendelser fra EU-lande udvides til tredjelande via forordningen om
e-beviser.
Tjenesteudbydere etableret i et tredjeland kan risikere en situation, hvor de efter EU-retten er
forpligtet til at udlevere bestemte oplysninger til kompetente myndigheder i et EU-land, og hvor
deres nationale lovgivning samtidig forbyder en sådan udlevering af oplysninger. Et eksempel på en
sådan lovkonflikt kunne være den amerikanske Electronic Communications Privacy Act (ECPA),
som forbyder udlevering af indholdsdata fra elektroniske kommunikationstjenester til udenlandske
politimyndigheder.
Idet Danmark i denne sammenhæng reelt har status som tredjeland, formoder IT-Politisk Forening,
at artikel 17 også vil kunne påberåbes af retlige repræsentanter for tjenesteudbydere etableret i
Danmark. IT-Politisk Forening bemærker i den forbindelse, at Justitsministeriet selv henviser til
indsigelsesmulighederne i forordningens artikel 17 i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.
3.2.1.
En vejledning fra Justitsministeriet til danske tjenesteudbydere bør omfatte en redegørelse for
eventuelle danske lovbestemmelser, som efter omstændighederne vil kunne udgøre en relevant
modstridende forpligtelse i forhold til artikel 17 i forordningen om e-beviser.
3
Dato: 25. august 2025
Sagsnr.: 2025-01134
Procopa IT
Ringager 4E
2605 Brøndby
CVR-nr.: 34885486
Til fuldmægtig Nikolaj Mielcke Siekstele,
Høringssvar
Lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere
Først og fremmest skal vi gøre det klart, at vi sætter pris på at blive hørt og at vi som
udgangspunkt støtter op om et tæt samarbejde på tværs af medlemslande og leverandører.
Som vi læser lovforslaget, vil dele af kravene til leverandøren være konkurrenceforvridende,
hvis omkostninger alene falder på den enkelte leverandør til etablering i henhold til krav, drift
og løbende rapportering til relevante myndigheder. Vi er dermed ikke enige i konklusionen om
at det ikke har økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Faste udgifter til compliance vil udgøre en større del af omsætningen hos små og mellemstore
virksomheder end hos de store. Hvilket i sidste ende betyder, at en mindre kundebase rammes af
en relativt højere prisstigning.
Kravene til særlig etablering og håndhævelse tolkes som værende ens uanset leverandørens
størrelse. Pligten til at leverer oplysninger vil kræve tekniske ændringer for eksempel til logning
og dokumentation. Vi skal kunne indsamle, gemme og udlevere data, i det format der kræves.
Derudover kommer udgifter til indledende og løbende juridisk bistand samt procesændringer i
organisationen i forbindelse med håndtering og udleveringer af disse data.
Mulige kontrolkrav kan give anledning til yderligere udgifter afhængig af omfang og
hyppighed.
Det tolkes slutteligt at det danske retsforbehold styrker behovet for brug af og udgifter til
eksternerne ressourcer i et andet medlemsland for at leve op til kravene.
Udover eksisterende leverandører, vil det øge barrier of entry for nye aktører i markedet eller
danske virksomheder, der ønsker at vækste ud over landets grænser. Hvilket vi igen ser som en
ulempe for forbrugeren, da det mindsker konkurrencen på den lange bane.
Vi sætter pris på dialogen og er spændt udviklingen herfra.
Med venlig hilsen,
Daniel Lundbye – CEO
Procopa IT
Teleindustrien – Axeltorv 6, 1. sal - DK-1609 København V – www.teleindu.dk
25.08.2025
Høring om udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræ-
sentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontakt-
punkt)
Teleindustrien i Danmark (TI) takker for muligheden for at bidrage til
høringen om udkast til lovforslag om udpegning af retlige repræsen-
tanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt).
Formålet er i følge lovforslaget en implementering i dansk ret af di-
rektiv 2023/1544 af 12. juli 2023 med henblik på at lette indsamlin-
gen af elektronisk bevismateriale i straffesager på tværs af lande-
grænserne. Ønsket er at sikre, at tjenesteudbydere (herunder telesel-
skaber) er underlagt samme eller ensartede forpligtelser i forbindelse
med indsamling af elektronisk bevismateriale til brug for straffesager
og undgå forskelligheder i den retlige ramme for indhentelse af så-
danne beviser.
Konkret består forpligtelsen i, at tjenesteudbyderne (herunder tele-
selskaberne) skal udpege mindst ét fast forretningssted eller mindst
én retlig repræsentant (en modtager af anmodninger) i en medlems-
stat, hvori de udbyder deres tjenester. Den retlige repræsentant skal
kunne modtage, overholde og håndhæve afgørelser fra medlemssta-
ternes kompetente myndigheder om indsamling af bevismateriale i
straffesager på vegne af den pågældende tjenesteudbyder. Pligten til
at udpege et forretningssted eller en retlig repræsentant er omfattet
af sanktioner i form af påbud og tvangsbøder.
Loven forventes dog kun at få meget begrænset betydning for de
danske teleselskaber, idet danske teleselskaber, som alene udbyder
tjenester indenfor Danmarks grænser, ikke er omfattet af pligten til at
udpege forretningssted eller retlig repræsentant, idet det danske rets-
forbehold ikke gør det muligt for tjenesteudbydere i Danmark at ud-
pege en modtager (forretningssted eller retlig repræsentant) i Dan-
mark, da Danmark ikke deltager i alle de relevante EU-instrumenter,
herunder forordning 2023/1543.
Justitsministeriet
e-mail: nisi@jm.dk og
straffuldbyrdelseskontoret@jm.dk
Sagsnr. 2025-01134
2
Det fremgår således af lovforslaget, at loven ikke finder anvendelse
på tjenesteudbydere, som er etableret i Danmark og alene udbyder
tjenester i Danmark, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, om, at ”Denne lov
finder ikke anvendelse på tjenesteudbydere, der er etableret i Dan-
mark og alene udbyder tjenester i Danmark.”
TI støtter, at der med lovforslaget ikke indføres nye eller supplerende
bestemmelser for teleudbydere i Danmark i lyset af, at området alle-
rede er reguleret af retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelel-
seshemmeligheden, herunder § 786 om udbyderes pligt til at bistå
politiet ved gennemførelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden.
TI finder det dog fortsat uklart, om et andet lands efterforsk-
ningsmyndighed vil kunne rette henvendelse til et dansk teleselskabs
retlige repræsentant i en anden medlemsstat med henblik på at ind-
samle elektronisk bevismateriale om danske kunder i Danmark og
dermed uden om de danske efterforskningsmyndigheder og uden
dansk retskendelse. Det er også uafklaret, om de danske teleselska-
ber med en retlig repræsentant i en anden medlemsstat har pligt til
jf. loven at efterkomme udleveringsanmodningen fra andre medlems-
staters myndigheder, hvis de har aktiviteter i en anden medlemsstat,
herunder om denne pligt til efterlevelse følger af dette lands regler,
herunder forordning 2023/1544. Tvivlen understøttes af lovbemærk-
ningernes side 22, hvor det fremgår, at:
”I overensstemmelse med, hvad der kræves i direktivet, fore-
slås det derfor, at tjenesteudbyderne forpligtes til at udpege en
retlig repræsentant i en anden medlemsstat, hvor den pågæl-
dende er etableret. Myndigheder i andre medlemsstater vil via
den retlige repræsentant kunne pålægge tjenesteudbyderne at
udlevere oplysninger om bl.a. danske brugere hos de pågæl-
dende tjenesteudbydere. Der vil endvidere kunne udleveres op-
lysninger om danske brugere fra tjenesteudbydere, som ikke er
etableret i Danmark, men udbyder tjenester her i landet, f.eks.
satellittjenesteudbydere. Andre medlemsstaters kompetente
myndigheder vil i henhold til direktivet kunne pålægge tjene-
steudbyderne via deres retlige repræsentanter at udlevere dis-
se oplysninger på baggrund af den udenlandske kompetente
myndigheds afgørelse eller kendelse uden at indhente dansk
kendelse, jf. dog afslags- og indsigelsesmulighederne i artikel
12 og 17 i forordning 2023/1544.”
TI står naturligvis til rådighed for yderligere dialog og eventuelle
spørgsmål.
Med venlig hilsen
Jakob Willer
Direktør
Københavns Byret
Justitsministeriet Præsidenten
Domhuset. Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 996870 15
CVR2I 659509
adm. khh(a dorn stol.dk
J.nr. 25/20675
Den 18. august 2025
Ved mail af 23. juli 2025 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger over for
slag til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kon
takt punkt).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be
mærkninger til forslaget.
Der henvises til J.nr. 2025-01134.
Med venlig hilsen
NikØaj Aarø-ansen
Fra: Maria Bjørklund
Til: Nikolaj Mielcke Siekstele
Cc: £Straffuldbyrdelseskontoret (951s72)
Emne: VS: Høring over forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere
(europæisk kontaktpunkt) - j. nr. 2025-01134
Dato: 25. juli 2025 10:17:32
Vedhæftede filer: Høringsbrev (parter).PDF
Udkast til lovforslag.PDF
Høringsliste.PDF
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Sagsnummer 2025-01134
Til Justitsministeriet
Vi takker for muligheden for at besvare jeres høring om ovenstående.
Dansk Arbejdsgiverforening har ingen bemærkninger hertil.
Med venlig hilsen
Maria Bjørklund
Administrativ koordinator
Vester Voldgade 113
København V
Direkte +45 33 38 92 84
Mobil +45 29 20 02 84
Mail mbj@da.dk
Web da.dk
Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os
ved at besvare denne mail og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis
du ikke er den rette modtager.
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 23. juli 2025 10:30
Emne: Høring over forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse
tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt) - j. nr. 2025-01134
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Straffuldbyrdelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
Dato: 25. august 2025
Høring over forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse
tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt)
Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet har i dette tilfælde valgt ikke at
udarbejde et egentligt høringssvar.
Der kan være flere årsager til, at Dataetisk Råd ikke vælger at udarbejde høringssvar,
herunder at rådet har valgt at prioritere andre opgaver, at det ikke efter rådets opfat-
telse er muligt på forsvarlig vis at analysere og behandle høringen i dens enkeltheder
og detaljer inden for høringsfristen eller at høringen ikke ses at indebære dataetiske
spørgsmål, som falder inden for rådets kommissorium.
Det bemærkes dog, at, rådet generelt anbefaler, at ministerier redegør for de dataeti-
ske konsekvenser af lovforslag. Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på værdier
og principper som blandt andet velfærd og demokrati, værdighed, selvbestemmelse,
lighed, gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv. Dataetiske konsekvensanalyser vil så-
ledes hjælpe med til at bringe fordele, ulemper og utilsigtede konsekvenser ved lov-
forslag frem i lyset og dermed bidrage til, at Folketingets beslutninger tages på et mere
kvalificeret grundlag. Dette gælder naturligvis i særlig grad lovforslag, som angår per-
sondata.
Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj ’Dataetik – Sådan gør du’,
der operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.
Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.
På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen
Johan Busse
Formand
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt elektronisk til NISI@JM.dk og straffuldbyrdelseskontoret@jm.dk.
Fra: Anders Raagaard
Til: Nikolaj Mielcke Siekstele; £Straffuldbyrdelseskontoret (951s72)
Cc: Mette Lyster Knudsen; Jura og Forretning
Emne: Høringssvar - sagsnr. 2025-01134
Dato: 26. august 2025 07:34:38
Til Justitsministeriet
Ved mail af 23. juli 2025 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over forslag til lov om
udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse og giver ikke foreningen anledning til
bemærkninger.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2025-01134.
På vegne af
Mette Lyster Knudsen
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.:    + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
Side 1 | 1
Høring over forslag til lov om udpegning af
retlige repræsentanter for visse
tjenesteudbydere – sagsnr. 2025-01134
Jeg har modtaget ministeriets mail af 23. juli 2025 med bilag vedrørende
høring over forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse
tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt).
Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning
mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre
der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.
Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg
foretager mig derfor ikke noget i anledning af ministeriets henvendelse.
Med venlig hilsen
for ombudsmanden
25. juli 2025
Dok.nr. 25/04268-2/MVE
Bedes oplyst ved
henvendelse
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
post@ombudsmanden.dk
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Justitsministeriet
Nikolaj Mielcke Siekstele
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Fra: Emma Hougaard Jensen
Til: Nikolaj Mielcke Siekstele; £Straffuldbyrdelseskontoret (951s72)
Emne: Høring over forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk
kontaktpunkt) (jeres sagsnr. 2025-01134) (FO sagsnr. 25/07383)
Dato: 13. august 2025 17:19:53
Vedhæftede filer: image001.png
Forbrugerombudsmanden har modtaget Justitsministeriets høringsbrev af 23. juli 2025 med
anmodning om en udtalelse til udkast til forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter
for visse tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt).
Forbrugerombudsmanden har ikke bemærkninger.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Emma Hougaard Jensen
Fuldmægtig, cand.jur.
Direkte +45 4171 5305
E-mail ehj@forbrugerombudsmanden.dk
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5151
Se vores tilgængelighedserklæring
og privatlivspolitik for forbrugerombudsmanden.dk
Fra: £Straffuldbyrdelseskontoret (951s72)
Til: Nikolaj Mielcke Siekstele
Emne: VS: Høring over forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere
(europæisk kontaktpunkt) - j. nr. 2025-01134
Dato: 13. august 2025 12:05:42
Fra: Mie Jørgensen <mie@fda.dk>
Sendt: 13. august 2025 09:59
Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Emne: SV: Høring over forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse
tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt) - j. nr. 2025-01134
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Justitsministeriet,
Forenede Danske Antenneanlæg takker for modtagelsen af fremsendte høring, som vi denne
gang ikke har bemærkninger til.
Med venlig hilsen
Mie Lund Jørgensen
Sekretariatschef
mie@fda.dk
Telefon: +45 59 96 17 05
Mobil: +45 50 54 54 05
Højby Hovedgade 83
4573 Højby
www.fda.dk
Privatlivspolitik og håndtering af dine data i FDA
Læs mere her.
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 23. juli 2025 10:28
Emne: Høring over forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse
tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt) - j. nr. 2025-01134
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Straffuldbyrdelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Fra: £Straffuldbyrdelseskontoret (951s72)
Til: Nikolaj Mielcke Siekstele
Emne: VS: Til JM: Høring over forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere
(europæisk kontaktpunkt) - j. nr. 2025-01134 (RIGS-FO Sagsnr.: 2025 - 577)
Dato: 6. august 2025 12:17:31
Vedhæftede filer: InlineImage 1.png
InlineImage 2.png
Fra: Annika Jespersdottir Petersen <ajp@fo.stm.dk>
Sendt: 5. august 2025 10:05
Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Cc: Løgmálaráðið <lmr@lmr.fo>
Emne: Til JM: Høring over forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse
tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt) - j. nr. 2025-01134 (RIGS-FO Sagsnr.: 2025 - 577)
Til Justitsministeriet
Rigsombuddet har modtaget nedenstående i høring.
Ifølge lovforslagets § 8 samt bemærkningerne hertil gælder loven ikke for og kan ikke
sættes i kraft for Færøerne og skal derfor ikke forelægges for de færøske myndigheder, jf.
pkt. 4.4. i Statsministeriets vejledning nr. 9000/2023 om behandling af sager vedrørende
Færøerne. Rigsombuddet foretager derfor ikke videre i anledning af Justitsministeriets
høring.
Rigsombuddet skal venligst gøre opmærksom på, at alene udkast til lovgivning, der gælder
for eller vil kunne sættes i kraft for Færøerne, skal sendes i høring hos Rigsombuddet/de
færøske myndigheder, jf. ovennævnte vejledning.
Med venlig hilsen
Annika Jespersdottir Petersen
Studerende
Amtmansbrekkan 6
FO-110 Tórshavn
Tlf.: +298 731209
E-mail: ajp@fo.stm.dk
www.rigsombudsmanden.fo
Til:
Fra: Justitsministeriet (jm@jm.dk)
Titel: Høring over forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere
(europæisk kontaktpunkt) - j. nr. 2025-01134
Sendt: 23-07-2025 10:28
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Straffuldbyrdelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Fra: £Straffuldbyrdelseskontoret (951s72)
Til: Nikolaj Mielcke Siekstele
Emne: VS: Høring over forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere
(europæisk kontaktpunkt) - j. nr. 2025-01134
Dato: 30. juli 2025 09:59:37
Vedhæftede filer: image002.png
Fra: Helle Uldbæk Sørensen <Helle.Uldbaek.Sorensen@statens-it.dk>
Sendt: 29. juli 2025 15:46
Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Cc: SIT Direktionssekretariat Postkasse <Direktionssekretariatet@statens-it.dk>
Emne: SV: Høring over forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse
tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt) - j. nr. 2025-01134
Til rette vedkommende i JM
Statens It har intet at bemærke ift. denne høring.
Med venlig hilsen
_________________________
Helle Uldbæk Sørensen
Områdechef
Center for Sikkerhed og Compliance
T   7231 1303
M  7231 1303
E   helle.uldbaek.sorensen@statens-it.dk
www.statens-it.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 23. juli 2025 10:28
Emne: Høring over forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse
tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt) - j. nr. 2025-01134
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Straffuldbyrdelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Fra: jura@stil.dk
Til: £Straffuldbyrdelseskontoret (951s72); Nikolaj Mielcke Siekstele
Cc: Bjørn Bruun Østergaard
Emne: SV: Høring over forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere
(europæisk kontaktpunkt) - j. nr. 2025-01134
Dato: 11. august 2025 14:22:49
Sagsnr.: 2025-01134
Kære Nikolaj
Tak for jeres høring over lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere
(europæisk kontaktpunkt). Styrelsen for It og Læring har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Christina Sørensen
Specialkonsulent
Børne- og Undervisningsministeriet
Kontor for It-sikkerhed, Sektorsamarbejde og Jura
Teglholmsgade 1
2450 København SV
Telefon: +45 33 92 50 00
Direkte telefon: +45 21 43 47 40
Mail: christina.soerensen@stil.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 23. juli 2025 10:28
Emne: Høring over forslag til lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse
tjenesteudbydere (europæisk kontaktpunkt) - j. nr. 2025-01134
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Straffuldbyrdelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Justitsministeriet
Straffuldbyrdelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
15. august 2025
Sendt pr. mail til NISI@jm.dk og straffuldbyrdelseskontoret@jm.dk
J.nr.: 25/20535-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 23. juli 2025 (sagsnr. 2025-01134) anmodet om eventuelle bemærk-
ninger til lovudkast om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere (europæisk kon-
taktpunkt).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Østre Landsret
Præsidenten
Østre Landsret • Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Telefon nr. 99 68 62 00 • Praesident@OestreLandsret.dk • www.oestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN-NR. 5798000161214
Justitsministeriet
Att.: Straffuldbyrdelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til NISI@JM.dk og straffuldbyrdelseskontoret@jm.dk
Justitsministeriet har ved brev af 23. juli 2025 (sagsnr. 2025-01134) anmodet om eventuelle
bemærkninger til lovudkast om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere
(europæisk kontaktpunkt).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Dato: 15. august 2025
Sagsbeh.: Rikke Larsen
J.nr.: 25/20447
Med venlig hilsen
arsten Kristian Vollmer