Fremsat den 31. oktober 2025 af Carl Andersen (LA), Lars-Christian Brask (LA), Jens Meilvang (LA) og Pernille Vermund (LA)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31749

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/beslutningsforslag/b22/20251_b22_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 31. oktober 2025 af Carl Andersen (LA), Lars-Christian Brask (LA),
    Jens Meilvang (LA) og Pernille Vermund (LA)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at nedsætte en ekspertgruppe til forbedring af kreditvurderings- og
    lånemuligheder på boligmarkedet
    Folketinget pålægger regeringen senest i første halvår af
    2026 at nedsætte en ekspertgruppe, der skal undersøge,
    hvordan kravene til kreditvurdering på boligmarkedet kan
    gøres mere fleksible for borgere, der ønsker lån til køb af
    og/eller belåning i egen bolig. Ekspertgruppen skal identi-
    ficere love, bekendtgørelser og vejledninger, der kan juste-
    res. Derudover skal ekspertgruppen foreslå eventuelle nye
    lånemodeller, ordninger eller metoder, der kan øge adgangen
    til boliglån særlig for unge, ældre og førstegangskøbere og
    til boliglån i landdistrikterne.
    Beslutningsforslag nr. B 22 Folketinget 2025-26
    AX031749
    Bemærkninger til forslaget
    Otte ud af ti danskere drømmer om at eje deres egen
    bolig (»Otte ud af ti ville bo i ejerbolig, hvis de selv kunne
    vælge«, via.ritzau.dk, den 31. januar 2024). Men for mange
    – særlig unge, ældre, førstegangskøbere og borgere, der øn-
    sker at købe bolig i landdistrikterne – forbliver det en fjern
    drøm. Forslagsstillerne mener, at overregulering af finans-
    sektoren spænder ben for danskernes foretrukne boligform.
    Skærpede krav til kreditvurderinger
    Siden finanskrisen har Finanstilsynet skærpet kravene til
    kreditvurdering (»Finanstilsynet strammer op for låneregler:
    Skal udvise ansvarlig adfærd«, berlingske.dk, den 19. de-
    cember 2029). Hensigten har været at undgå, at der gives lån
    til købere, som er økonomisk udsatte og ender med ikke at
    kunne efterleve deres gældsforpligtelser. Det er i og for sig
    fornuftigt nok, men der skal altid være en balance mellem
    sikkerhed og sund fornuft.
    Penge- og realkreditinstitutter beskæftiger sig i stadig sti-
    gende grad med compliance. Der er sket en eksplosion i an-
    tallet af medarbejdere i penge- og realkreditinstitutter, som
    beskæftiger sig med alt muligt andet end det, de ifølge for-
    slagsstillerne burde, nemlig at lave individuelle kreditvurde-
    ringer og afveje risici og gevinst (»Compliance i markant
    vækst: Se udvikling i de største banker«, finansforbundet.dk,
    2023).
    Forslagsstillerne mener, snittet i dag er lagt forkert poli-
    tisk, så der er for meget fokus på sikkerhed og for lidt på
    sund fornuft.
    Stramme krav rammer unge, ældre, førstegangskøbere og
    landdistrikterne
    De stramme krav i forbindelse med kreditvurdering og
    udlån – kombineret med stigende boligpriser – betyder, at
    unge såvel som ældre borgere har problemer, når de går
    i banken med ønsket om at blive kreditvurderet til køb
    af bolig (»Svært at låne til boligkøb for danskere 50+«,
    via.ritzau.dk, den 18. januar 2021; »Førstegangskøbere kan
    ikke låne penge til bolig«, realmaeglerne.dk, den 14. januar
    2021). Det kommer bl.a. til udtryk, ved at den gennemsnitli-
    ge førstegangskøber er over 35 år (»Hver anden boligkøber
    er førstegangskøber«, Danmarks Statistik, den 18. januar
    2024).
    Et andet eksempel er, at boligkøbere i landdistrikterne
    har vanskelige lånevilkår (»Stadig svært at låne til bolig-
    køb i landdistrikterne«, realmaeglerne.dk, den 15. januar
    2021). Det kan f.eks. skyldes, at udlån indebærer større risi-
    ko for penge- og realkreditinstitutter på grund af usikkerhed
    om omsætteligheden af landdistriktsejendomme. På den må-
    de rammer den stramme regulering også geografisk skævt.
    Det er ifølge forslagsstillerne tydeligt, at ordningen med
    statsgaranti for boliglån i landdistrikterne ikke har været en
    succes og ikke er det rette værktøj til at hjælpe de borgere,
    der ønsker at købe bolig i landdistrikterne, fordi ordningen
    alene har været anvendt i to tilfælde (»Regeringen vil udvi-
    de floppet statsgaranti på boliglån«, finanswatch.dk, den 15.
    januar 2025; Erhvervsudvalget, alm. del – svar på spørgs-
    mål 346 og 347, folketingsåret 2023-24). Forslagsstillerne
    mener, at vejen frem i stedet er at sanere og lempe de krav,
    som stilles, for at penge- og realkreditinstitutter kan yde lån
    til borgere, der ønsker at købe bolig.
    Vanskeligt som ældre at optage lån i egen bolig
    Mange ældre borgere, der har købt bolig, oplever desuden
    problemer med at få lov til at låne penge i deres bolig, selv
    om der kan ligge store friværdier i boligen. Det er næsten
    umuligt at låne, hvis man er tæt på – eller over – pensions-
    alderen, for at forsøde ens pensionstilværelse eller foretage
    investeringer (»Topprofessorer: Gør det lettere for danske
    boligejere at leve af deres friværdier efter pensionering«,
    finans.dk, den 12. juli 2022). Udvejen kan derfor blive fra-
    salg, hvilket en del ældre borgere ikke ønsker.
    Behov for at forbedre lånemulighederne
    Forslagsstillerne ønsker en ansvarlig og veldrevet finans-
    sektor, men mener samtidig, at balancen er tippet til overre-
    gulering, hvilket spænder ben for danskernes mulighed for
    at få fornuftige lån.
    Derfor foreslås det, at der nedsættes en ekspertgruppe med
    interessenter fra branchen, eksperter og myndigheder, som
    skal undersøge og komme med anbefalinger til, hvordan
    vi bl.a. kan forbedre Finanstilsynets »Vejledning om kredit-
    værdighedsvurdering«, identificere tiltag i lovgivning og be-
    kendtgørelser, der gør det unødvendigt restriktivt at opnå en
    kreditvurdering til køb af og/eller belåning i en bolig, og
    forslå eventuelle nye lånemodeller eller metoder.
    Ekspertgruppen kan f.eks. undersøge, om bankerne i hø-
    jere grad skal kunne tage højde for forventet fremtidig
    indkomst, om gældsfaktoren reduceres for nedsparingslån
    til pensionister, om førstegangskøbere kan låne fra deres
    pension, og om man kan gå sammen med en investor om
    at købe en bolig med inspiration i den norske »splejsebo-
    lig«-model (»Minister åben for forslag om splejseboliger«,
    finanswatch.dk, den 23. august 2024). Forslagsstillerne me-
    ner, at ovenstående bør indgå i arbejdet, men arbejdet skal
    ikke afgrænses hertil.
    Forslagsstillerne er indforstået med, at en lempelse af re-
    guleringen af penge- og realkreditinstitutternes praksis for
    kreditvurdering indebærer en større risiko, men forslagsstil-
    lerne er villige til at acceptere en større risiko til gengæld for
    større fleksibilitet for borgerne.
    Intentionen med forslaget er desuden, at det danner grund-
    lag for reduceret administration for borgere og virksomhe-
    der.
    Økonomiske og administrative konsekvenser
    Forslaget vurderes at have begrænsede økonomiske og
    administrative konsekvenser for det offentlige. Ekspertgrup-
    2
    pens drift foreslås afholdt inden for ministeriets eksisterende
    økonomiske ramme.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Carl Andersen (LA):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at nedsætte en
    ekspertgruppe til forbedring af kreditvurderings- og
    lånemuligheder på boligmarkedet.
    (Beslutningsforslag nr. B 22)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4