Fremsat den 31. oktober 2025 af udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Tilhører sager:

Aktører:


    AS2292

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l58/20251_l58_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 31. oktober 2025 af udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde
    (Nedlæggelse af Udviklingspolitisk Råd og ny struktur for inddragelse af relevante danske aktører)
    § 1
    I lov nr. 555 af 18. juni 2012 om internationalt
    udviklingssamarbejde, som ændret ved § 1 i lov nr. 1464
    af 17. december 2013, lov nr. 1741 af 27. december 2016 og
    lov nr. 108 af 26. januar 2022, foretages følgende ændringer:
    1. I § 4, stk. 1, indsættes efter »udviklingsbistanden«: »og
    sikre inddragelse af relevante danske aktører«.
    2. Overskriften før § 9 affattes således:
    »Impact Fund Denmark«.
    3. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »Investeringsfonden for Ud-
    viklingslande« til: »Impact Fund Denmark«.
    4. Overskriften før § 10 ophæves.
    5. § 10 ophæves.
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
    Lovforslag nr. L 58 Folketinget 2025-26
    Udenrigsmin., j.nr. 25-32415
    AS002292
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Nedlæggelse af Udviklingspolitisk Råd og ny struktur for inddragelse af relevante danske aktører
    2.1. Gældende ret
    2.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Klimamæssige konsekvenser
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Udviklingspolitisk Råd, der er etableret ved § 10 i lov
    om internationalt udviklingssamarbejde, danner i dag ram-
    men for organisering af den eksterne udviklingsfaglige råd-
    givning af udenrigsministeren, herunder bevillingsfaglig og
    kvalitetssikrende rådgivning i forberedelsen af større pro-
    grammer og projekter.
    Med den politiske aftale om Danmarks nye udviklingspo-
    litiske strategi, ’Verden i Opbrud - Partnerskaber i Udvik-
    ling’, indgået den 20. juni 2025 mellem regeringen (Social-
    demokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative
    Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alter-
    nativet og Enhedslisten er det ambitionen, at udviklingspoli-
    tikken fremover skal være bredere forankret.
    For at understøtte dette samt sikre åbenhed og inddragelse
    af faglig ekspertise i udviklingssamarbejdet er det i aftalen
    besluttet at forankre udviklingspolitikken igennem tidligere
    og tydeligere inddragelse af relevante danske aktører. For at
    opnå dette etableres der nye fora med henblik på at sikre
    i) strategiske input til regeringens udviklingspolitiske prio-
    riteter og omsætning af disse til konkret handling og ii)
    inddragelse af eksterne, faglige kompetencer med henblik på
    kvalitetssikring af konkrete bevillinger.
    Afledt heraf er det besluttet at nedlægge Udviklingspoli-
    tisk Råd, og det foreslås derfor med lovforslaget at ophæve
    § 10 i lov om internationalt udviklingssamarbejde.
    Rammerne for de nye fora forudsættes fastsat i en ny be-
    kendtgørelse om åbenhed og inddragelse i forvaltningen af
    udviklingssamarbejdet med hjemmel i lov om internationalt
    udviklingssamarbejde. Bekendtgørelsen forventes at træde
    i kraft den 1. januar 2026, dvs. samme tidspunkt som det
    foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt for loven.
    2. Nedlæggelse af Udviklingspolitisk Råd og ny struktur
    for inddragelse af relevante danske aktører
    2.1. Gældende ret
    Efter lov om internationalt udviklingssamarbejdes § 4, stk.
    1, påhviler det udenrigsministeren at sikre åbenhed i forvalt-
    ningen af udviklingsbistanden, og det følger af § 4, stk. 2,
    at udenrigsministeren fastsætter nærmere regler herom. Be-
    myndigelsesbestemmelsen er endnu ikke udmøntet.
    Bestemmelsen i § 10 i lov om internationalt udviklings-
    samarbejde indeholder bestemmelser om organisering af
    udviklingsfaglig rådgivning. Med lovens § 10, stk. 1, er
    Udviklingspolitisk Råd etableret. Det følger af bestemmel-
    sens stk. 2, at rådet danner rammen for en løbende strate-
    gisk dialog med og rådgivning af udenrigsministeren om
    gennemførelsen af de opgaver, der i medfør af loven er
    pålagt ministeren. Det følger af bestemmelserne i stk. 3-6, at
    udenrigsministeren udnævner medlemmerne til Udviklings-
    politisk Råd, at rådet omfatter 11 medlemmer, der udnævnes
    for en periode af 3 år med mulighed for genudnævnelse
    for yderligere én periode af 3 år, at udenrigsministeren udpe-
    ger 1 formand blandt rådets medlemmer, samt at ministeren
    fastsætter forretningsordenen for rådets virke.
    2.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Med den politiske aftale bag den nye udviklingspolitiske
    strategi lægges der op til at inddrage relevante danske ak-
    tører tidligere og tydeligere med henblik på at forankre ud-
    viklingspolitikken mere solidt. Afledt heraf er det i aftalen
    besluttet at nedlægge Udviklingspolitisk Råd.
    Det foreslås derfor med lovforslaget at ophæve § 10 i
    lov om internationalt udviklingssamarbejde, hvormed Ud-
    viklingspolitisk Råd vil blive nedlagt.
    Der lægges i stedet op til at etablere nye fora med henblik
    på at sikre i) strategiske input til regeringens udviklingspoli-
    tiske prioriteter og deres implementering og ii) inddragelse
    2
    af eksterne, faglige kompetencer med henblik på kvalitets-
    sikring af konkrete udviklingspolitiske indsatser.
    For at sikre den fornødne fleksibilitet til løbende at kunne
    justere sagsgange inden for rammen af aftalen bag den ud-
    viklingspolitiske strategi finder Udenrigsministeriet, at ram-
    merne for de nye fora mest hensigtsmæssigt fastsættes ved
    bekendtgørelse med hjemmel i lov om internationalt udvik-
    lingssamarbejde.
    For at sikre hjemmel til at kunne fastsætte sådanne regler
    om rammerne for de nye fora indeholder lovforslaget en
    præcisering af den gældende bemyndigelsesbestemmelse i
    § 4, stk. 2, jf. stk. 1, i lov om internationalt udviklingssam-
    arbejde, der bemyndiger udenrigsministeren til at fastsætte
    regler om åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden, så
    det klart fremgår, at ministeren også kan fastsætte regler om
    inddragelse af relevante danske aktører, herunder rammerne
    for de nye fora.
    Det forudsættes herefter, at udenrigsministeren etablerer
    rammerne for de nye fora i en ny bekendtgørelse om åben-
    hed og inddragelse i forvaltningen af udviklingssamarbejdet,
    der samtidig vil fastsætte regler om åbenhed i forvaltningen
    af udviklingssamarbejdet, herunder om den årlige redegørel-
    se for dansk udviklingssamarbejde og offentlig høring af
    større bevillinger, der allerede i dag finder sted. Bekendt-
    gørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2026,
    dvs. samme tidspunkt som det foreslåede ikrafttrædelses-
    tidspunkt for loven.
    Det forudsættes, at der i forvaltningen af udviklingssamar-
    bejdet inddrages et bredt udsnit af danske aktører med rele-
    vante kompetencer, herunder fra erhvervsliv, civilsamfund,
    interesseorganisationer, fonde og vidensinstitutioner. Hertil
    kommer inddragelse af internationale partnere. De nye fora
    vil således blive sammensat af relevante danske aktører med
    særlige faglige kompetencer.
    Kvalitetssikringen af dansk udviklingssamarbejde vil fort-
    sat være forankret i eksisterende retningslinjer og standar-
    der, herunder internationale standarder (bl.a. OECD-DAC).
    De nærmere forhold for de nye fora, herunder proces for
    udpegning af medlemmer, inddragelse af internationale part-
    nere, mødesekvens, sagsgange og hvilke sager, der vil blive
    behandlet, forudsættes reguleret ved forretningsordener, der
    vil blive offentliggjort på Udenrigsministeriets hjemmeside.
    Erfaringer med den nye struktur for inddragelse af rele-
    vante danske aktører vil løbende blive opsamlet for at sikre,
    at ordningen har den ønskede effekt.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    De eventuelle merudgifter, der for staten vil være forbun-
    det med etableringen af den nye struktur for inddragelse
    af relevante danske aktører, herunder ændrede krav til admi-
    nistration, afholdes inden for de eksisterende økonomiske
    rammer. Udgifter relateret til honorering af medlemmer af
    Udviklingspolitisk Råd frafalder.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konse-
    kvenser for erhvervslivet.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
    6. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. september
    2025 til den 29. september 2025 (28 dage) været sendt i
    høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
    Adam Moe Fejerkov (Udviklingspolitisk Råd), ADRA,
    Alliancen for Global Sundhed, Care Danmark, Anne Met-
    te Kjær (Udviklingspolitisk Råd), Caritas, CISU, Charlotte
    Flindt Petersen (Udviklingspolitisk Råd), Charlotte Slente
    (Udviklingspolitisk Råd), CONCITO, Danmission, Dansk
    Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicap Forbund,
    Dansk Industri, Dansk Institut for International Studier,
    Dansk Røde Kors, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Han-
    dicaporganisationer, Danske Studerendes Fællesråd (DSF),
    Danske Universiteter, Danwatch, DIGNITY, Dansk Institut
    for Partier og Demokrati (DIPD), Etisk Handel, FN-forbun-
    det, Folkekirkens Nødhjælp, Globalt Fokus, Grundfoss Fon-
    den, Impact Fund Denmark, Institut for Menneskerettighe-
    der, International Media Support, Inuit Circumpolar Council
    (ICC), IWGIA, Landbrug & Fødevarer, Jarl Krausing (Ud-
    viklingspolitisk Råd), Jonas Manthey Olsen (Udviklingspo-
    litisk Råd), LEGO Fonden, LGBT+ Danmark, Læger Uden
    Grænser, Line M. Damsgaard (Udviklingspolitisk Råd), Lo-
    ne llum Christiansen (Udviklingspolitisk Råd), Lucas Høj-
    bjerg (Udviklingspolitisk Råd), Mellemfolkeligt Samvirke
    (Actionaid Danmark), Marie Gad (Udviklingspolitisk Råd),
    Mattias Söderberg (Udviklingspolitisk Råd), Mission Af-
    rika, Mission East, Netværk for Religion og Udvikling,
    Novo Nordisk Fonden, Ombudsmanden, Oxfam Danmark,
    PlanBørnefonden, Red Barnet, Rigsrevisionen, Sex og Sam-
    fund, SOS Børnebyerne, SMV Danmark, Ulandssekretaria-
    tet (DTDA), UN Live, UNDP, UNICEF DK, Verdens Bed-
    ste Nyheder, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden,
    2030Beyond, 3F og 92-gruppen.
    3
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Der forventes mindreudgifter som følge
    af nedlæggelsen af Udviklingspolitisk
    Råd.
    De eventuelle merudgifter, der for sta-
    ten vil være forbundet med en ny
    struktur og de ændrede krav til admi-
    nistrationen, afholdes inden for de ek-
    sisterende økonomiske rammer.
    Implementeringskonsekvenser
    for stat, kommuner og regio-
    ner.
    Lovforslaget vil medføre ændrede ad-
    ministrative krav til Udenrigsministeri-
    et i forhold til den sekretariatsfunktion,
    som Udenrigsministeriet varetager for
    Udviklingspolitisk Råd.
    De eventuelle udgifter, der for staten
    vil være forbundet med de ændrede
    krav til administrationen, afholdes in-
    den for de eksisterende økonomiske
    rammer.
    Økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for erhvervslivet m.v.
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for borgerne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Miljø- og naturmæssige kon-
    sekvenser
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    Er i strid med de fem prin-
    cipper for implementering af
    erhvervsrettet EU-regulering
    (der i relevant omfang også
    gælder ved implementering af
    ikke-erhvervsrettet EU-regule-
    ring) (sæt X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Efter lov om internationalt udviklingssamarbejdes § 4, stk.
    1, påhviler det udenrigsministeren at sikre åbenhed i forvalt-
    ningen af udviklingsbistanden, og det fremgår af § 4, stk. 2,
    at udenrigsministeren fastsætter nærmere regler herfor. Be-
    myndigelsesbestemmelsen er endnu ikke udmøntet.
    Med den nye udviklingspolitiske strategi ’Verden i Op-
    brud - Partnerskaber i Udvikling’ er det ambitionen, at
    udviklingspolitikken fremover skal være bredere forankret
    gennem tidligere og tydeligere inddragelse af relevante dan-
    ske aktører.
    For at understøtte dette samt sikre åbenhed og inddragelse
    af faglig ekspertise i udviklingssamarbejdet er det i den
    politiske aftale bag strategien besluttet at forankre udvik-
    lingspolitikken igennem tidligere og tydeligere inddragelse
    af relevante danske aktører. Der etableres derfor nye fora
    med henblik på at sikre i) strategiske input til regeringens
    udviklingspolitiske prioriteter og deres implementering og
    ii) inddragelse af eksterne, faglige kompetencer med henblik
    på kvalitetssikring af konkrete udviklingspolitiske indsatser.
    Udenrigsministeriet finder, at rammerne for de nye fora
    mest hensigtsmæssigt fastsættes ved bekendtgørelse.
    Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 4, stk. 1, således at
    der efter »udviklingsbistanden« indsættes »og sikre inddra-
    gelse af relevante danske aktører«.
    Den foreslåede ændring vil sikre hjemmel for udenrigsmi-
    nisteren til i medfør af § 4, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, at kunne
    4
    fastsætte regler ikke kun om åbenhed i forvaltningen af ud-
    viklingsbistanden, men også om strukturen for inddragelse
    af relevante danske aktører, herunder regler om rammerne
    for de nye fora.
    Det forudsættes herefter, at udenrigsministeren etablerer
    rammerne for de nye fora i en ny bekendtgørelse om åben-
    hed og inddragelse i forvaltningen af udviklingssamarbejdet,
    der samtidig vil fastsætte regler om åbenhed i forvaltningen
    af udviklingssamarbejdet, herunder om den årlige redegørel-
    se for dansk udviklingssamarbejde og offentlig høring af
    større bevillinger, der allerede i dag finder sted.
    Det forudsættes, at der i forvaltningen af udviklingssamar-
    bejdet fortsat inddrages et bredt udsnit af danske aktører
    med relevante kompetencer, herunder fra erhvervsliv, civil-
    samfund, interesseorganisationer, fonde og vidensinstitutio-
    ner, samt at der vil ske inddragelse af internationale partne-
    re. De nye fora vil således blive sammensat af relevante
    danske aktører med særlige faglige kompetencer, ligesom
    internationale partnere vil blive inddraget. Kvalitetssikrin-
    gen af dansk udviklingssamarbejde vil fortsat være forankret
    i eksisterende retningslinjer og standarder, herunder interna-
    tionale standarder (bl.a. OECD-DAC).
    Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar
    2026, dvs. samme tidspunkt som det foreslåede ikrafttrædel-
    sestidspunkt for loven.
    De nærmere forhold for de nye fora, herunder proces for
    udpegning af medlemmer, inddragelse af internationale part-
    nere, mødesekvens, sagsgange og hvilke sager, der vil blive
    behandlet, forudsættes reguleret ved forretningsordener, der
    offentliggøres på Udenrigsministeriets hjemmeside.
    Erfaringer med den nye struktur vil løbende blive opsam-
    let for at sikre, at ordningen har den ønskede effekt. Det
    forudsættes, at udenrigsministeren med den foreslåede be-
    stemmelse også bemyndiges til i fremtiden - som led i im-
    plementering af erfaringsopsamling af den aftalte ordning
    – at fastsætte regler med henblik på at sikre inddragelse af
    relevante danske aktører i forvaltningen af udviklingsbistan-
    den.
    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
    § 1, nr. 4-5, vedrørende nedlæggelse af Udviklingspolitisk
    Råd.
    Til nr. 2 og 3
    Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om internationalt udviklings-
    samarbejde, at formålet med Investeringsfonden for Udvik-
    lingslande er at fremme investeringer, der understøtter bære-
    dygtig udvikling i udviklingslande og bidrager til realisering
    af verdensmålene.
    Investeringsfonden ændrede i juni 2025 navn til ”Impact
    Fund Denmark”.
    Det foreslås at nyaffatte overskriften før § 9 således, at
    overskriften fremover vil være Impact Fund Denmark, samt
    i § 9, stk. 1, 1. pkt., at ændre »Investeringsfonden for Udvik-
    lingslande« til: »Impact Fund Denmark«.
    De foreslåede ændringer er alene en konsekvens af fon-
    dens navneændring og medfører ingen ændringer i bestem-
    melsens materielle indhold.
    Til nr. 4 og 5
    Det følger af § 10, stk. 1 og 2, i lov om internationalt udvik-
    lingssamarbejde, at der etableres et Udviklingspolitisk Råd,
    der danner rammerne for en løbende strategisk dialog med
    og rådgivning af udenrigsministeren om gennemførelsen af
    de opgaver, der i medfør af denne lov er pålagt udenrigsmi-
    nisteren.
    Det følger videre af bestemmelserne i § 10, stk. 3-6, at
    udenrigsministeren udnævner medlemmerne til Udviklings-
    politisk Råd, at rådet omfatter 11 medlemmer, der udnævnes
    for en periode af 3 år med mulighed for genudnævnelse
    for yderligere én periode af 3 år, at udenrigsministeren udpe-
    ger 1 formand blandt rådets medlemmer, samt at ministeren
    fastsætter forretningsordenen for rådets virke.
    Det foreslås, at overskriften før § 10 og § 10 ophæves.
    Det foreslåede vil medføre, at Udviklingspolitisk Råd ned-
    lægges. Det vil indebære, at Udviklingspolitisk Råd pr. 1.
    januar 2026 ikke længere vil være beslutningsdygtigt. Ud-
    pegningsperioden for de 11 siddende medlemmer udløber pr.
    31. december 2025. Medlemmerne vil fortsætte deres virke
    frem til dette tidspunkt.
    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
    § 1, nr. 1, om, at det afledt af aftalen bag den nye udvik-
    lingspolitiske strategi er besluttet at etablere nye fora for at
    sikre bredere forankring af udviklingspolitikken gennem tid-
    ligere og tydeligere inddragelse af relevante danske aktører,
    samt at det forudsættes, at udenrigsministeren etablerer ram-
    merne for de nye fora i en ny bekendtgørelse om åbenhed og
    inddragelse i forvaltningen af udviklingssamarbejdet.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.
    Lov om internationalt udviklingssamarbejde finder ikke
    anvendelse for Færøerne og Grønland og derfor vil denne
    lov heller ikke finde anvendelse for Færøerne og Grønland.
    5
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov nr. 555 af 18. juni 2012 om internationalt
    udviklingssamarbejde som ændret ved § 1 i lov
    nr. 1464 af 17. december 2013, lov nr. 1741 af 27.
    december 2016 og lov nr. 108 af 26. januar 2022,
    foretages følgende ændringer:
    § 4. Det påhviler udviklingsministeren at sikre
    åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden.
    Stk. 2. Udviklingsministeren fastsætter nærmere
    regler herfor.
    1. I § 4, stk. 1, indsættes efter »udviklingsbistan-
    den«: »og sikre inddragelse af relevante danske
    aktører«.
    ”Investeringsfonden for Udviklingslande” 2. Overskriften før § 9 affattes således:
    »Impact Fund Denmark«.
    § 9. Formålet med Investeringsfonden for Ud-
    viklingslande er at fremme investeringer, der un-
    derstøtter bæredygtig udvikling i udviklingslande
    og bidrager til realisering af verdensmålene. Fon-
    den skal anvende relevante internationale standar-
    der for bæredygtighed og samfundsansvar baseret
    på mellemstatslige aftaler, herunder UN Guiding
    Principles on Business and Human Rights.
    Stk. 2-8. ---
    3. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »Investeringsfon-
    den for Udviklingslande« til: »Impact Fund Den-
    mark«.
    Organisation 4. Overskriften før § 10 ophæves.
    § 10. Der etableres et Udviklingspolitisk Råd.
    Stk. 2. Udviklingspolitisk Råd skal danne ramme
    for en løbende strategisk dialog med og rådgivning
    af udviklingsministeren om gennemførelsen af de
    opgaver, der i medfør af denne lov er pålagt udvik-
    lingsministeren.
    Stk. 3. Udviklingsministeren udnævner medlem-
    merne til Udviklingspolitisk Råd.
    Stk. 4. Udviklingspolitisk Råd omfatter indtil 11
    medlemmer, der udnævnes for en periode af 3 år
    med mulighed for genudnævnelse for yderligere én
    periode af 3 år.
    Stk. 5. Udviklingsministeren udpeger 1 formand
    blandt Udviklingspolitisk Råds medlemmer.
    5. § 10 ophæves.
    6
    Stk. 6. Udviklingsministeren fastsætter forretnings-
    ordenen for det i stk. 1 nævnte råds virke.
    7