Skriftlig fremsættelse (31. oktober 2025)

Tilhører sager:

Aktører:


    AS2293

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l58/20251_l58_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (31. oktober 2025)
    Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om internationalt
    udviklingssamarbejde (Nedlæggelse af Udviklingspolitisk
    Råd og ny struktur for inddragelse af relevante danske
    aktører).
    (Lovforslag nr. L 58)
    Vedlagte forslag til lov om ændring af lov om internati-
    onalt udviklingssamarbejde har til formål at udmønte den
    politiske aftale om Danmarks nye udviklingspolitiske strate-
    gi, ’Verden i Opbrud - Partnerskaber i Udvikling’, indgået
    den 20. juni 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet,
    Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti,
    Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og
    Enhedslisten.
    Med aftalen er det ambitionen, at udviklingspolitikken
    fremover skal være bredere forankret. For at understøtte
    dette samt sikre åbenhed og inddragelse af faglig ekspertise
    i udviklingssamarbejdet er det i aftalen besluttet at forankre
    udviklingspolitikken igennem tidligere og tydeligere inddra-
    gelse af relevante danske udviklingsaktører. Der etableres
    derfor nye fora med henblik på at sikre i) strategiske input
    til regeringens udviklingspolitiske prioriteter og omsætning
    af disse til konkret handling og ii) inddragelse af eksterne,
    faglige kompetencer med henblik på kvalitetssikring af kon-
    krete bevillinger.
    Rammerne for de nye fora forventes fastsat ved en ny be-
    kendtgørelse om åbenhed og inddragelse i forvaltningen af
    udviklingssamarbejdet, der samtidig vil fastsætte regler om
    åbenhed i forvaltningen af udviklingssamarbejdet, herunder
    om den årlige redegørelse for dansk udviklingssamarbejde
    og offentlige høringer af større bevillinger, der allerede i dag
    finder sted.
    For at sikre klar hjemmel til fastsættelse af regler om
    rammerne for de nye fora indeholder lovforslaget en præci-
    sering af den gældende bestemmelse i lov om internationalt
    udviklingssamarbejde, der bemyndiger udenrigsministeren
    til at fastsætte regler om åbenhed i forvaltningen af udvik-
    lingsbistanden, så det klart fremgår, at ministeren også kan
    fastsætte regler om strukturen for inddragelse af relevante
    danske aktører.
    Afledt af ønsket om tidligere og tydeligere inddragelse er
    det i den politiske aftale besluttet at nedlægge Udviklings-
    politisk Råd (herefter UPR), der i dag danner rammen for
    organisering af den eksterne udviklingsfaglige rådgivning
    af udenrigsministeren. UPR er etableret ved lov om inter-
    nationalt udviklingssamarbejde, og det foreslås derfor med
    lovforslaget at nedlægge UPR.
    Det foreslås, at ændringsloven træder i kraft den 1. januar
    2026, hvilket også er det forventede ikrafttrædelsestidspunkt
    for den nye bekendtgørelse.
    Lov om internationalt udviklingssamarbejde finder ikke
    anvendelse for Færøerne og Grønland og derfor vil æn-
    dringsloven heller ikke finde anvendelse for Færøerne og
    Grønland.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 58 Folketinget 2025-26
    Udenrigsmin. j.nr. 25-32415
    AS002293