Fremsat den 31. oktober 2025 af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Fremsat den 31. oktober 2025 af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og
forskellige andre love
(Justeringer af låneordninger, bedre mulighed for ansættelse af foreløbige beskatningsgrundlag, retsvirkninger ved ændring
eller ophør af samvurderinger m.v.)
§ 1
I ejendomsskatteloven, lov nr. 678 af 3. juni 2023, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1214 af 26. november 2024, § 1
i lov nr. 1471 af 10. december 2024 og senest ved § 1 i lov
nr. 562 af 27. maj 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 2, ændres »stk. 3-6« til: »stk. 3-8«.
2. I § 13, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »For ejendomme,
hvor der er sket nybyggeri, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 6, stk. 1, nr. 4,«: »for ejendomme, der bliver omfattet af
§ 3, stk. 1, nr. 1-5 og 9, for ejendomme, hvor ejerens valg,
jf. ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 eller 3, bortfalder,
og for ejendomme, hvor en samvurdering, jf. ejendomsvur-
deringslovens § 2, stk. 3, ændres eller ophører,«.
3. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. For ejendomme omfattet af stk. 5, som told- og
skatteforvaltningen ikke kan identificere, ansætter told- og
skatteforvaltningen alene et foreløbigt beskatningsgrundlag
efter anmodning fra ejeren.
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde,
der ikke er omfattet af stk. 5, ansætte et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag for indkomståret til brug for opkrævningen
af ejendomsværdiskat frem til tidspunktet for udsendelse
af den almindelige vurdering eller omvurdering efter ejen-
domsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Stk. 5, 2. og 3. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 8.
4. I § 14, stk. 4, ændres »stk. 6« til: »stk. 8«.
5. I § 15, stk. 3, 1. og 3. pkt., og § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres
»erhvervelse« til: »overtagelse«.
6. I § 17, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 1. og 2. pkt., udgår
»afgiftspligtig«.
7. I § 17, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For ejendomme, hvor ejerens valg, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 83, stk. 2 eller 3, bortfalder, og for ejendom-
me, hvor en samvurdering, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 2, stk. 3, ændres eller ophører, ansætter told- og skatte-
forvaltningen en foreløbig grundværdi for indkomståret el-
ler kalenderåret som foreløbigt beskatningsgrundlag for op-
krævningen af grundskyld frem til udsendelse af den første
almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvur-
deringslovens §§ 5 og 6.«
8. I § 17, stk. 4, 2. og 3. pkt., der bliver 3. og 4. pkt., ændres
»1. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«
9. I § 17, stk. 6, ændres »stk. 5« til: »stk. 4 og 5«.
10. I § 17 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfæl-
de, der ikke er omfattet af stk. 4 og 5, ansætte et foreløbigt
beskatningsgrundlag for indkomståret eller kalenderåret til
brug for opkrævningen af grundskyld frem til tidspunktet for
udsendelse af den almindelige vurdering eller omvurdering
efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Stk. 4, 3.-5.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
11. To steder i § 20, stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 4 og 8«.
12. I § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
13. I § 21 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved overtagelse af en ejendom, som er pålagt
dækningsafgift efter §§ 11 eller 12, bliver ejeren omfattet
af pligten til at svare dækningsafgift fra og med overtagel-
Lovforslag nr. L 54 Folketinget 2025-26
Skattemin., j.nr. 2025-200
AN017022
sesdagen, jf. dog stk. 3. Ved afståelse af en ejendom skal
ejeren svare dækningsafgift til og med dagen før overtagel-
sesdagen, jf. dog stk. 3.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
14. I § 33, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»I tilfælde af hovedejerskifte fordeles grundskyld efter
§ 18, stk. 2, og dækningsafgift efter § 21, stk. 2.«
15. I § 33, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »rate«: »eller ved en
særskilt opkrævning«.
16. I § 33, stk. 5, 5. pkt., indsættes efter »opkrævet efter«:
»1. eller«.
17. I § 33, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »89 c«: »og § 88 a«.
18. I § 43, stk. 2, indsættes efter »hvis ejendommens iden-
tifikationsnummer (BFE-nummer) bortfalder«: »eller hvis
ejendommen tildeles nye identifikationsnumre (KE-nummer
og VEI-nummer) efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk.
4, 2. pkt., eller stk. 5, 1. pkt«.
19. I § 45, stk. 2, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.
20. I § 45, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 43, stk. 3, 2.
pkt.,«: »ejendomme omfattet af ejendomsvurderingslovens
§ 2, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, 1. pkt.,«.
21. I § 50 indsættes som stk. 6-8:
»Stk. 6. For ejendomme, der ophører med at være vurde-
ret samlet efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, vide-
reføres sammenligningsåret for grundskyld, jf. § 49, stk. 2,
for den ejendom, som lånet er tilknyttet.
Stk. 7. For ejendomme omfattet af stk. 6 kan ejeren eller
ejerne i enighed ved henvendelse til told- og skatteforvalt-
ningen få tildelt indkomståret efter det vurderingsår, hvorfra
ejendommene ophører med at være vurderet samlet, som et
nyt sammenligningsår for grundskyld, jf. § 49, stk. 2.
Stk. 8. For ejendomme, der tildeles nye identifikations-
numre (KE-nummer og VEI-nummer) efter ejendomsvurde-
ringslovens § 2, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, 1. pkt., er sam-
menligningsåret for grundskyld, jf. § 49, stk. 2, indkomst-
året efter det år, hvor ejendommen første gang er vurderet
efter tildelingen af de nye identifikationsnumre (KE-num-
mer og VEI-nummer).«
22. I § 55, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Stiftelsen sker uden forudgående sagsfremstilling og hø-
ring.«
23. I § 56, stk. 4, ændres »skal være tilgængelige for lånta-
geren« til: »udstilles offentligt i et autoritativt register«.
24. I § 58 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen skal efter ejerens
anmodning forsyne et skadesløsbrev eller ejerpantebrev med
en relaksationspåtegning eller samtykke til en relaksations-
påtegning. Det er en forudsætning for relaksationspåtegnel-
sen, at told- og skatteforvaltningen skønner, at betingelsen i
§ 57, stk. 2, er opfyldt.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
25. I § 58, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »til rykningspå-
tegninger, jf. stk. 2 og 3« til: », jf. stk. 2-4«.
26. I § 63, stk. 1, ændres »§ 59 eller § 60, stk. 3« til: »§ 59,
§ 60, stk. 3, § 69, stk. 2 eller 3, eller § 70, stk. 2 eller 3«.
27. I § 63, stk. 2, ændres »§ 7, stk. 1« til: »§ 7, stk. 2, med et
tillæg på 0,4 pct.«
28. I § 66, stk. 2, ændres »59-64 og § 65, stk. 1,« til:
»59-65«.
29. I § 70, stk. 2, indsættes efter »§ 61«: »i denne lov og § 3
i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 256 af 25. februar 2021«.
30. I § 81, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Stiftelsen sker uden forudgående sagsfremstilling og hø-
ring.«
31. I § 81, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Det er en betingelse for stiftelse af disse lån, at lånebe-
løbene overstiger 307 kr.«
32. I § 82, stk. 1, ændres: »eller 89 c« til: », 89 c, 87 b eller
88 a«.
33. I § 82, stk. 1. indsættes som nr. 6:
»6) Stigningsbegrænsning for dækningsafgift af erhvervs-
ejendomme, jf. kapitel 7 a.«
34. I § 83, stk. 2, ændres »december« til: »januar«.
§ 2
I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1510 af 8. december 2023, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr.
679 af 3. juni 2023 og senest ved § 2 i lov nr. 562 af 27. maj
2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. For ejendomme, der ophører med at være vur-
deret samlet efter stk. 3, videreføres de oprindelige identifi-
kationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) for en af de
ejendomme, der indgik i samvurderingen. De øvrige ejen-
domme tildeles nye identifikationsnumre (KE-nummer og
VEI-nummer). De oprindelige identifikationsnumre efter 1.
pkt. videreføres efter følgende prioriterede rækkefølge:
1) For den ejendom, for hvilken der som den eneste ikke
er sket ejerskifte i forbindelse med ophør af samvurde-
ringen.
2) For den ejendom med det største boligareal.
3) For den ejendom med det største matrikulære areal.
4) For den ejendom med det laveste identifikationsnum-
mer (BFE-nummer).
2
Stk. 5. Ejendomme, der udgår af en samvurdering, men
hvor samvurderingen efter stk. 3 opretholdes for de tilbage-
værende ejendomme, tildeles nye identifikationsnumre (KE-
nummer og VEI-nummer). De oprindelige identifikations-
numre (KE-nummer og VEI-nummer) videreføres for den
samvurderede ejendom.«
2. I § 34 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan til brug for kate-
goriseringen efter stk. 1 og vurderingen foretage en arealop-
deling af grunden.«
3. I § 45, stk. 6, ændres »i stk. 1, nr. 5« til: »i stk. 1, nr. 1«.
§ 3
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053
af 20. september 2024, som ændret senest ved § 6 i lov nr.
750 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 33 a, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Revision efter stk. 2 af vurderinger, der er foretaget
pr. 1. januar 2022, pr. 1. januar 2023 eller pr. 1. januar
2024, og hvor det skattemæssige virkningstidspunkt efter 1.
pkt. vil medføre en nedsættelse af en ejers samlede rabat i
ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. ejendomsskattelovens
kapitel 6, kan alene gennemføres, hvis ejeren ikke modsæt-
ter sig denne.«
§ 4
I lov om kommunal indkomstskat og statens afregning
af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 935 af 30. august 2019, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og senest ved § 2 i
lov nr. 720 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 2, indsættes som 6. og 7. pkt.:
»For kalenderårene 2026-2028 udgør beløbene efter 2. og
3. pkt. dog beløb svarende til det statslige skøn for grund-
laget for grundskylden forud for budgetlægningen for ka-
lenderåret ganget med kommunens grundskyldspromille for
året. Beløbene efter 6. pkt. efterreguleres ikke efter § 16.«
2. I § 16, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »det pågældende
kalenderår«: », jf. dog stk. 5,«.
3. I § 16 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. For kalenderåret 2024 opgøres efterregulerings-
beløbet for grundskylden til det beløb, der svarer til det
statslige skøn for grundlaget for grundskylden fra august
2023 ganget med kommunens grundskyldspromille for ka-
lenderåret. Er det endelige grundlag for grundskylden for
en kommune højere end skønnet efter 1. pkt., forhøjes be-
løbet efter 1. pkt. til et beløb, der svarer til det endelige
grundlag for grundskylden. For kalenderåret 2025 opgøres
efterreguleringsbeløbet for grundskylden til det beløb, der
svarer til det statslige skøn for grundlaget for grundskylden
fra maj 2024 ganget med kommunens grundskyldspromille
for kalenderåret. Er det endelige grundlag for grundskylden
for en kommune højere end skønnet efter 3. pkt., forhøjes
beløbet efter 3. pkt. til et beløb, der svarer til det endelige
grundlag for grundskylden.«
§ 5
I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-
og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1306 af 22.
september 2022, som ændret ved § 38 i lov nr. 753 af 13.
juni 2023, § 8 i lov nr. 482 af 22. maj 2024 og § 3 i lov nr.
96 af 4. februar 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»For indkomståret 2025 udgør beløbet efter 2. pkt. dog
1.005 kr.«
§ 6
I lov nr. 562 af 27. maj 2025 om ændring
af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og
forskellige andre love (Alternativer til anvendelse af
ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og
skovejendomme samt erhvervsejendomme, grundskyld og
dækningsafgift i visse udstykningstilfælde m.v.) foretages
følgende ændring:
1. I § 17, stk. 2, indsættes efter »nr. 24,«: »29,«.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 2. § 1, nr. 1-3 og 7-11, har virkning fra og med den 1.
januar 2024.
Stk. 3. § 2, nr. 3, har virkning fra og med den 1. januar
2025.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Justeringer til den permanente indefrysningsordning
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Indførelse af en bagatelgrænse for tillægslån
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Undladelse af udarbejdelse af sagsfremstilling og høring ved stiftelse af lån til betaling af ejendomsskatter
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Indefrysningslån
2.3.1.2. Tillægslån
2.3.1.3. Pensionistlån
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Udvidet mulighed for ansættelse af foreløbige beskatningsgrundlag
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Retsvirkninger ved ændring eller ophør af samvurderinger
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Særligt om revision af 2022-, 2023- og 2024-vurderingerne i relation til rabatordningen for ejendomsværdiskat og
grundskyld
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Styrket kommunal budgetsikkerhed for grundskylden for kalenderårene 2024-2028
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Forhøjelse af grøn check for pensionister for indkomståret 2025
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
4
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
I efteråret 2016 indgik den daværende regering (Venstre)
sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folke-
parti forliget Et nyt ejendomsvurderingssystem. Formålet
med forliget var at genoprette tilliden til de offentlige ejen-
domsvurderinger og sikre mere retvisende vurderinger til
borgere og virksomheder i Danmark. Forliget blev udmøntet
i ejendomsvurderingsloven, der trådte i kraft den 1. januar
2018.
Siden da har der pågået en udvikling af et nyt ejendoms-
vurderingssystem til at vurdere landets ca. 1,7 mio. ejerboli-
ger og ca. 400.000 erhvervsejendomme samt ca. 100.000
landbrugs- og skovejendomme. Størstedelen af boligejer-
ne har pt. modtaget en 2020-vurdering, der danner beskat-
ningsgrundlag for de løbende ejendomsskatter for årene
2021-2023, og for andre ejendomsejere, som f.eks. ejere af
erhvervsejendomme, er det forventningen, at udsendelsen af
2021-vurderingen, der danner beskatningsgrundlag for årene
2022 og 2023, påbegyndes i andet halvår af 2025.
Ejendomsskatteloven – der trådte i kraft den 1. juli 2023
med virkning for de løbende ejendomsskatter fra og med
den 1. januar 2024 – indebar en udmøntning af forliget
Tryghed om boligbeskatningen (boligskatteforliget) fra for-
året 2017 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokrati-
et, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Boligskatte-
forliget indeholder tiltag, der skulle sikre tryghed om bolig-
skatterne ved overgangen til det nye ejendomsvurderingssy-
stem.
Lovforslaget har overordnet til formål at foretage en række
tekniske og administrative justeringer relateret til ejendoms-
beskatnings- og vurderingsområdet på baggrund af de erfa-
ringer, som er gjort på området indtil videre.
Lovforslaget indeholder justeringer til den permanente in-
defrysningsordning. Det foreslås bl.a., at oplysninger om
indefrysningslån og tillægslån skal kunne udstilles offent-
ligt. Forslaget ændrer ikke på, at oplysninger fortsat udstilles
via TastSelv og Ejendomsdatarapporten, som tilfældet er i
dag.
Der er for indkomståret 2024 ydet tillægslån til betaling
af visse restskatter for indkomståret 2024 til ca. 106.000
boligejere, hvor hovedstolen har været på under 300 kr. Det
foreslås at indføre en bagatelgrænse i de to tillægslåneord-
ninger af samme størrelse i indkomståret 2025, der gælder
for den permanente indefrysningsordning.
Derudover indeholder lovforslaget en udvidet mulighed for
Skatteforvaltningen til at ansætte foreløbige beskatnings-
grundlag til brug for opkrævningen af henholdsvis ejen-
domsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift frem til tids-
punktet for udsendelse af den almindelige vurdering eller
omvurdering efter ejendomsvurderingsloven.
Lovforslaget har desuden til formål at tydeliggøre retsvirk-
ningerne ved ændring eller ophør af samvurderinger i rela-
tion til ejendomsskattelovens regler om skatterabat og den
permanente indefrysningsordning for boligejere og den mo-
derniserede stigningsbegrænsningsordning for grundskyld
for øvrige ejendomsejere.
Med henblik på at udmønte Aftale om kommunernes økono-
mi for 2026 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne) og Kommunernes Landsforening af 27.
maj 2025, fsva. den del af aftalen, der vedrører mere stabile
rammer for ejendomsskatter ved garanterede grundlag, fore-
slås det desuden at indføre budgetsikkerhed for kommuner-
nes grundskyldsindtægter for kalenderårene 2024-2028.
Ydermere foreslås den grønne check for pensionister for-
højet for indkomståret 2025. Den daværende regering (So-
cialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folke-
parti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance ind-
gik den 15. maj 2020 Aftale om kompensation til boligejer-
ne og fortsat tryghed om boligbeskatningen. Med aftalen er
der årligt afsat en ramme på 130 mio. kr. (2025-niveau), der
er målrettet forbedring af vilkårene for pensionister, der bor
i ejerbolig eller lejebolig.
Endelig indeholder lovforslaget nogle mindre justeringer af
ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven samt skatte-
forvaltningsloven, herunder en justering vedrørende revision
af almindelige vurderinger og omvurderinger, så det sikres,
at revision med bagudrettet virkning alene vil være til gunst
for den klageberettigede.
2. Lovforslagets hovedpunkter
5
2.1. Justeringer til den permanente indefrysningsord-
ning
2.1.1. Gældende ret
Lån ydet efter den permanente indefrysningsordning og
tillægslåneordningen hæfter på låntagers ejendom med en
lovbestemt pant. Det vil sige, at pantet har gyldighed mod
aftale og retsforfølgning uden tinglysning.
Det følger af ejendomsskattelovens § 56, stk. 4, at oplysnin-
ger om størrelsen af de samlede lån, der er ydet efter § 46,
stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 61, skal være tilgænge-
lige for låntageren.
I dag gør Skatteforvaltningen disse oplysninger tilgængeli-
ge via ejendomsdatarapporten, som kan rekvireres hos Er-
hvervsstyrelsen mod et gebyr på 105 kr. (2025). Øvrige pan-
tehæftelser på ejendomme – f.eks. til sikring af realkreditlån
– fremgår i stedet af tinglysningssystemet.
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
I tilfælde af handel med fast ejendom, hvorpå der er pan-
tehæftelser, er det vigtigt, at disse oplysninger er tilgænge-
lige for den potentielle køber, arving, gavemodtager m.v.,
så denne er orienteret om eventuelle pantehæftelser på ejen-
dommen. Det skal sikre, at man som køber el.lign. har
tilstrækkelige oplysninger til at foretage en velovervejet be-
slutning om en eventuel overtagelse af ejendommen.
Det foreslås derfor, at oplysninger om størrelsen af et even-
tuelt indefrysningslån, inklusive påløbne renter, vil skulle
være tilgængeligt for offentligheden via et autoritativt regis-
ter.
Ved et autoritativt register forstås det system, som Skatte-
forvaltningen til enhver tid anvender til at udstille låneo-
plysningerne. Systemet vil i alle tilfælde være administreret
af en offentlig myndighed eller på vegne af den offentlige
myndighed.
Med den foreslåede ændring vil udstillingen fortsat kunne
ske via ejendomsdatarapporten, men med den foreslåede
bestemmelse vil Skatteforvaltningen også kunne udstille op-
lysningerne offentligt, f.eks. via tinglysningssystemet.
Forslaget vil også have virkning for tillægslåneordningerne,
hvorfor lån ydet efter disse vil blive udstillet i samme re-
gister, som lån ydet efter den permanente indefrysningsord-
ning.
2.2. Indførelse af en bagatelgrænse for tillægslån
2.2.1. Gældende ret
Med indførelsen af tillægslåneordningerne for indkomståre-
ne 2024 og 2025 blev der ikke indført en bagatelgrænse for
tillægslånene tilsvarende bagatelgrænsen for de almindelige
indefrysningslån.
For indkomståret 2024 var ca. 721.000 boligejere tilmeldt
den permanente indefrysningsordning, hvorfor de automa-
tik blev tilmeldt tillægslåneordning. Ud af disse havde ca.
173.000 boligejere udsigt til et tillægslån på under 300 kr.,
såfremt de ikke valgte at afmelde tillægslånet inden udlø-
bet af afmeldingsfristen. Ved udløbet af fristen havde ca.
106.000 boligejere fået stiftet et tillægslån på under 300 kr.
Lån af sådan en størrelse er både til gene for Skatteforvalt-
ningen, som skal yde og administrere tillægslånet, og for
boligejerne, som skal forholde sig til et bagatelagtigt rente-
bærende lån.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Med lovforslaget foreslås der indført en bagatelgrænse for
tillægslån, så disse alene ydes i tilfælde, hvor tillægslånet
overstiger en grænse på 307 kr., hvilket svarer til bagatel-
grænsen for de almindelige indefrysningslån ydet for ind-
komståret 2025, som udgør 234 kr. (2010-niveau). Bagatel-
grænsen for de almindelige indefrysningslån indekseres år-
ligt efter personskattelovens § 20, jf. ejendomsskattelovens
§ 51, stk. 3. En indeksering af 234 kr. til 2025-niveau svarer
til 307 kr.
De 234 kr. i den permanente indefrysningsordning stammer
oprindeligt fra boligskatteforliget, hvor bagatelgrænsen for
almindelige indefrysningslån samlet udgjorde 500 kr. (2018-
niveau). I forbindelse med implementeringen af boligskatte-
forlige blev det besluttet at indføre en særskilt bagatelgræn-
se for henholdsvis ejendomsværdiskatten og grundskylden
på 250 kr. (2018-niveau). En tilbageregning fra 250 kr.
(2018-niveau) svarer til 234 kr. (2010-niveau).
Der findes to tillægslåneordninger i henholdsvis ejendoms-
skattelovens §§ 77 og 78. Bagatelgrænsen vil finde anven-
delse pr. lån. Det vil sige, at hvis det ene tillægslån f.eks.
udgør 307 kr. eller derunder og det andet overstiger 307 kr.,
vil Skatteforvaltningen alene stifte (oprette) det tillægslån,
som overstiger bagatelgrænsen.
Forslaget indebærer, at boligejere, som har tillægslån på 307
kr. eller derunder, ikke vil kunne låne til dette beløb. Der-
med vil de disse boligejere ikke modtage fravalgsbreve og
anden kommunikation fra Skatteforvaltningen vedrørende
tillægslån.
2.3. Undladelse af udarbejdelse af sagsfremstilling og hø-
ring ved stiftelse af lån til betaling af ejendomsskatter
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1 Indefrysningslån
Den permanente indefrysningsordning i ejendomsskattelo-
vens § 46, stk. 1, er en låneordning, hvorefter man som
boligejer kan vælge at indefryse stigninger i sine ejendoms-
skatter på forskudsopgørelsen.
Den 1. januar 2024 afløste den permanente indefrysnings-
6
ordning den midlertidige indefrysningsordning, som var
en kommunal låneordning til indefrysning af stigninger i
grundskyld. I henhold til boligskatteforliget skulle den per-
manente indefrysningsordning være en såkaldt fravalgsord-
ning, hvorfor samtlige boligejere automatisk skulle tilmel-
des ordningen, som herefter kunne fravælges på Skattefor-
valtningens til enhver tid værende selvbetjeningsløsning.
Dog var det alene de boligejere, som var tilmeldt den mid-
lertidige indefrysningsordning pr. 1. september 2023, som
automatisk skulle tilmeldes, jf. ejendomsskattelovens § 46
stk. 2. Alle andre boligejere skulle dermed aktivt tilmelde
sig ordningen, såfremt de måtte ønske at benytte sig af den.
Boligejere tilmeldt den permanente indefrysningsordning
ydes et lån pr. indkomstår. Det vil sige, at man får et separat
lån pr. indkomstår og pr. låneordning, som oprettes (stiftes)
den 1. januar i året efter det indkomstår, som lånet er ydet
for, jf. ejendomsskattelovens § 55, stk. 1. Var der f.eks. tale
om lån for indkomståret 2024, blev de stiftet den 1. januar
2025.
Indtil stiftelsen kan en boligejer frit fravælge den permanen-
te indefrysningsordning på sin forskudsopgørelse. Fortryder
boligejeren sit fravalg, kan lånet tilvælges igen til og med
den 31. december i indkomståret.
Såfremt lånet stiftes, skal man som boligejer mindst betale
renter for en måned efter ejendomsskattelovens § 61. Det
skyldes, at lånerenterne opgøres pr. påbegyndt måned, hvor-
for der tilskrives renter for den første måned på stiftelses-
tidspunktet.
Det følger således af ejendomsskattelovens § 61, stk. 1, 1.
pkt., at lån ydet efter ejendomsskattelovens § 46, stk. 1, og
ejendomsskattelovens § 53, stk. 1, og stiftet efter ejendoms-
skattelovens § 55 forrentes pr. påbegyndt måned, og renten
tilskrives én gang månedligt den første dag i måneden, jf.
dog ejendomsskattelovens § 59, stk. 5. Det følger af 2. pkt.,
at der ikke beregnes renters rente.
Stiftelsen af lån anses for en afgørelse, hvilket bl.a. kan
udledes af ejendomsskattelovens § 55, stk. 1, 2. pkt., hvoref-
ter bl.a. klageadgangen er afskåret. Hertil omtales stiftelsen
også som en afgørelse i forarbejderne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 113 som
fremsat, side 233. Der træffes derfor en afgørelse om stiftel-
ses af lån hvert år den 1. januar i året efter det indkomstår,
som lånet er ydet for.
Forvaltningsloven gælder for behandling af sager, hvori der
vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf.
lovens § 2, stk. 1. På skatte- og afgiftsområdet suppleres
reglerne af skatteforvaltningsloven.
Det indebærer, at forvaltningslovens og skatteforvaltningslo-
vens partsrettigheder, f.eks. regler om høring, finder anven-
delse. Skatteforvaltningen skal således som udgangspunkt
høre en boligejer over en afgørelse om stiftelse af et
indefrysningslån efter reglerne i skatteforvaltningslovens
§ 19. Bestemmelsen udvider kravene til partshøring i for-
hold til de almindelige partshøringsregler i forvaltningslo-
vens § 19.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt.,
at forinden Skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der
udarbejdes en sagsfremstilling.
Dette gælder dog ikke, i det omfang afgørelsen træffes efter
anmodning fra sagens parter, og Skatteforvaltningen fuldt ud
kan imødekomme anmodningen, eller Skatteforvaltningen
og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen, jf. skatte-
forvaltningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen kan undla-
de at udarbejde en sagsfremstilling, hvis afgørelsen træffes
efter anmodning fra sagens parter, og afgørelsen fuldt ud
imødekommer partens anmodning.
Efter skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, 1. pkt., skal sags-
fremstillingen indeholde en redegørelse for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt be-
tydning ved afgørelsen. Det følger af 2. pkt., at der endvi-
dere skal oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger
efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse,
der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgø-
relse, der følger af forvaltningsloven.
Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter
med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være
på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens date-
ring, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. jf.
skatteforvaltningslovens § 19, stk. 3, 1 pkt.
Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at kan
en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden
er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske
grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke
træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt
med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlig-
hed til at fremkomme med en udtalelse. Det følger af 2. pkt.,
at det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderinger-
ne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse.
2.3.1.2 Tillægslån
I ejendomsskattelovens §§ 77 og 78 findes to tillægslåneord-
ninger, som er supplerende låneordninger til den permanente
indefrysningsordning i indkomstårene 2024 og 2025.
Den første tillægslåneordning, jf. ejendomsskattelovens
§ 77, omhandler et tillægslån til betaling af stigninger i ejen-
domsværdiskat i indkomståret 2025. Ordningen blev indført
som følge af, at funktionaliteten til at yde lån til betaling af
stigninger i ejendomsværdiskatten efter den permanente in-
defrysningsordning først bliver klar fra og med indkomståret
2026. Ordningen omfatter alene stigninger i ejendomsværdi-
skatten for indkomståret 2025. Det skyldes, at stigninger i
7
ejendomsværdiskatten for indkomståret 2024 blev ydet som
en skatterabat efter ejendomsskattelovens kapitel 6.
Denne første tillægslåneordning træder dermed i stedet
for den permanente indefrysningsordning for indkomståret
2025, hvorfor de boligejere, som var tilmeldt den perma-
nente indefrysningsordning, automatisk blev tilmeldt denne
tillægslåneordning.
Den anden tillægslåneordning, jf. ejendomsskattelovens
§ 78, omhandler et tillægslån til betaling af restskatter for
indkomståret 2024 og 2025. Med boligskatteforliget blev
der indført en skatterabat for boligejerne. Det betyder, at
den samlede stigning i ejendomsværdiskat og grundskyld
ved overgangen til 2024 blev givet som en permanent skat-
terabat. Skatterabatten bevares nominelt, indtil boligen sæl-
ges. Eventuelle senere stigninger kan indefryses via inde-
frysningsordningen.
Med den samlede stigning skal forstås, at hvis f.eks. ejen-
domsværdiskatten steg, mens grundskylden faldt, så skulle
faldet i grundskyld modregnes i stigningen i ejendomsvær-
diskat. Skatterabatten skal således beregnes tværgående efter
ejendomsskattelovens § 39. På forskudsopgørelsen for 2024
og 2025 var systemunderstøttelsen af denne tværgående be-
regning dog ikke færdigudviklet. Det betød, at nogle bolig-
ejere fik en for høj skatterabat på forskudsopgørelsen. Ved
den korrekte beregning af rabatten på årsopgørelsen udløste
den for høje skatterabat derfor en restskat for de berørte
boligejere. Denne restskat kan man som boligejer efter ejen-
domsskatteloven § 78 låne til via en tillægslåneordning, så
man som boligejer kan udskyde betalingen heraf.
De boligejere, som var tilmeldt den permanente inde-
frysningsordning, blev også automatisk tilmeldt tillægslåne-
ordningen til betaling af restskatter for indkomståret 2024
og 2025. Dette var begrundet i, at den permanente inde-
frysningsordning har til hensigt at sikre, at man som bolig-
ejer kan holde sine ejendomsskatter i ro, ved at man bliver
opkrævet det samme som forrige år. Det var derfor forvent-
ningen, at de boligejere, som var tilmeldt den permanente
indefrysningsordning, også ville ønske at benytte sig af den-
ne tillægslåneordning.
Indtil stiftelsen kan en boligejer frit fravælge begge tillægs-
låneordninger på sin forskudsopgørelse. Fortryder boligeje-
ren sit fravalg, kan lånene tilvælges igen indtil den 31. de-
cember i det pågældende indkomstår.
Såfremt lånet stiftes, skal man som boligejer mindst betale
renter for én måned efter ejendomsskattelovens § 61. Det
skyldes, at lånerenterne opgøres pr. påbegyndt måned, hvor-
for der tilskrives renter for den første måned på stiftelses-
tidspunktet.
Det følger således af ejendomsskattelovens § 61, stk. 1,
1. pkt., at lån ydet efter § 46, stk. 1, og § 53, stk. 1, og
stiftet efter § 55 forrentes pr. påbegyndt måned, og renten
tilskrives én gang månedligt den første dag i måneden, jf.
dog § 59, stk. 5. Det følger af § 61, stk. 1, 2. pkt., at der ikke
beregnes renters rente.
Ligesom tilfældet er for lån ydet efter den permanente inde-
frysningsordning, ydes der et særskilt lån pr. indkomstår,
som oprettes (stiftes) den 1. januar i året efter det indkomst-
år, som lånet er ydet for, jf. ejendomsskattelovens § 81, stk.
1. Er der f.eks. tale om tillægslån for indkomståret 2024,
blev de stiftet den 1. januar 2025.
Stiftelsen af tillægslån anses for en afgørelse, hvilket bl.a.
kan udledes af ejendomsskattelovens § 81, stk. 3, hvorefter
bl.a. klageadgangen er afskåret. Hertil omtales stiftelsen og-
så som en afgørelse i forarbejderne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 113 som
fremsat, side 269.
Det indebærer, at forvaltningslovens og skatteforvaltningslo-
vens partsrettigheder, f.eks. regler om partshøring, ligeledes
finder anvendelse for tillægslåneordningerne. Skatteforvalt-
ningen skal således som udgangspunkt høre en boligejer
over en afgørelse om stiftelse af et tillægslån efter reglerne i
skatteforvaltningslovens § 19, jf. afsnit 2.1.1.1.
2.3.1.3 Pensionistlån
I ejendomsskattelovens § 53 findes en pensionistlåneord-
ning, hvorefter pensionister kan optage lån til betaling af de-
res samlede grundskyld. Pensionistlåneordningen er indret-
tet således, at man som pensionist skal ansøge om dette lån,
hvorimod lån efter den permanente indefrysningsordning
kan tilvælges direkte på forskudsopgørelsen. På baggrund af
ansøgningen træffer Skatteforvaltningen afgørelse om tilde-
ling eller afslag på ansøgningen om et pensionistlån.
Pensionistlåneordningen har indtil indkomståret 2024 været
administreret af kommunerne. Med boligskatteforliget af
den 2. maj 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blev det aftalt, at
Skatteforvaltningen fremover skulle administrere pensionist-
låneordningen.
Med ikrafttrædelsen af ejendomsskatteloven, jf. lov nr. 678
af 3. juni 2023, den 1. januar 2024, overtog Skattefor-
valtningen således administration af pensionistlåneordnin-
gen. Ved overgangen er ordningen i videst muligt omfang
blevet videreført uændret. For at sikre, at de pensionister,
som allerede havde ansøgt om og var tilmeldt pensionistlå-
neordningen hos kommunerne, ikke skulle ansøge herom
igen hos Skatteforvaltningen, blev deres tilmelding automa-
tisk videreført, jf. ejendomsskattelovens § 53, stk. 6.
Pensionister tilmeldt pensionistlåneordningen ydes et lån pr.
indkomstår. Det vil sige, at pensionisten får et separat lån pr.
indkomstår, som oprettes (stiftes) den 1. januar i året efter
det indkomstår, som lånet er ydet for, jf. ejendomsskattelo-
vens § 55, stk. 1. Er der f.eks. tale om lån for indkomståret
2024, blev de stiftet den 1. januar 2025. Indtil stiftelsen kan
en pensionist frit fravælge pensionistlåneordningen.
8
Pensionistlån ydet efter ejendomsskattelovens § 53, stk. 1,
forrentes pr. påbegyndt måned efter ejendomsskattelovens
§ 61, stk. 1.
Det følger således af ejendomsskattelovens § 61, stk. 1,
1. pkt., at lån ydet efter § 46, stk. 1, og § 53, stk. 1, og
stiftet efter § 55 forrentes pr. påbegyndt måned, og renten
tilskrives én gang månedligt den første dag i måneden, jf.
dog § 59, stk. 5. Det følger af 2. pkt., at der ikke beregnes
renters rente.
Stiftelsen af et pensionistlån anses for en afgørelse, hvilket
bl.a. kan udledes af ejendomsskattelovens § 55, stk. 1, 2.
pkt., hvorefter bl.a. klageadgangen er afskåret. Hertil om-
tales stiftelsen også som en afgørelse i forarbejderne til
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling),
tillæg A, L 113 som fremsat, side 233. Der træffes derfor
en afgørelse om stiftelses af lån hvert år den 1. januar i året
efter det indkomstår, som lånet er ydet for.
Forvaltningsloven gælder for behandling af sager, hvori der
vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf.
lovens § 2, stk. 1. På skatte- og afgiftsområdet suppleres
reglerne af skatteforvaltningsloven. Skatteforvaltningen skal
således som udgangspunkt høre en boligejer over en afgørel-
se om stiftelse af et pensionistlån efter reglerne i skattefor-
valtningslovens § 19, jf. afsnit 2.1.1.1.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Den permanente indefrysningsordning og tillægslåneordnin-
gerne er lovgivningsmæssigt indrettet på en sådan måde,
at det ikke er muligt at sende en sagsfremstilling og høre
boligejeren i overensstemmelse med skatteforvaltningsloves
§ 19 inden stiftelsen af lånene.
Det skyldes, at man som boligejer kan til- og fravælge låne-
ne til og med udgangen af den 31. december i indkomståret,
hvorefter lånene stiftes dagen efter den 1. januar. Det er
således ikke muligt at gennemføre en høring i overensstem-
melse med 15 dages fristen i skatteforvaltningslovens § 19,
stk. 3.
Det er desuden ikke muligt at opfylde kravene i skattefor-
valtningslovens § 19, stk. 2, hvorefter Skatteforvaltningen
skal redegøre for sagens faktiske forhold og oplyse om den
afgørelse, der vil blive truffet på baggrund heraf.
Dette skyldes, at ejendomsværdiskatten kan påvirkes til og
med den 31. december, f.eks. hvis en boligejer oplyser om
udlejningen af sin bolig i hele eller dele af indkomståret,
hvorfor det ikke er muligt for Skatteforvaltningen at sen-
de en sagsfremstilling med en endelig opgørelse af lånets
hovedstol, inden Skatteforvaltningen træffer afgørelse om
stiftelsen af et lån. Dette indebærer, at der i dag ikke sker
høring.
Det foreslås at ændre ejendomsvurderingslovens § 55, stk.
1, og § 81, stk. 1, så lån for indkomståret 2025 og senere
stiftes uden forudgående sagsfremstilling og høring.
De foreslåede bestemmelser har til formål at sikre, at det
fremgår udtrykkeligt af lovgivningen, at stiftelsen af inde-
frysning- og tillægslån sker uden krav om forudgående sags-
fremstilling og høring. De foreslåede bestemmelser skal ses
i lyset af, at låneordningerne lovgivningsmæssigt er indrettet
på en sådan måde, at det ikke er muligt at foretage en høring
med sagsfremstilling i overensstemmelse med skatteforvalt-
ningsloves § 19 inden stiftelsen af lånene.
Skatteforvaltningen har imidlertid gennem omfattende vej-
ledning informeret om låneordningerne og muligheden for
at framelde sig disse. Hertil modtager boligejerne en lå-
neoversigt efter stiftelsen, hvor der fremgår oplysninger om
de stiftede lån, f.eks. hovedstolen, og hvilke lån boligejeren
har optaget.
Indkomståret 2024 var det første indkomstår, hvor den per-
manente indefrysningsordning kunne benyttes af boligejer-
ne, hvorfor Skatteforvaltningen udsendte ca. 2,6 mio. per-
sonlige breve i januar 2024 til samtlige boligejere, så disse
blev oplyst om muligheden for at framelde sig lånene.
I forhold til tillægslåneordningerne udsendte Skatteforvalt-
ningen ca. 732.000 breve til de boligejere, som var tilmeldt
tillægslåneordningerne i henholdsvis foråret og vinteren
2024, som ligeledes var det første indkomstår, hvor tillægs-
låneordningerne kunne benyttes.
I brevene vedrørende både indefrysning- og tillægslån er de
berørte boligejere blevet vejledt om, at man skal tage stilling
til de pågældende låneordninger, herunder særligt fordi der
er tale om rentebærende lån.
Det skønnes således, at de boligejere, som automatisk blev
tilmeldt den permanente indefrysningsordning og tillægslå-
neordningerne, og som ikke har ønsket disse lån, har fra-
meldt sig i kølvandet på Skatteforvaltningens kommunika-
tion til disse boligejere.
Dertil kommer, at de boligejere, som ikke frameldte sig
låneordningerne i tide, har kunnet anvende ejendomsskatte-
lovens § 64, hvorefter man kan helt eller delvist indfri sine
lån.
I 2026 stiftes nye lån ydet for indkomståret 2025. Skattefor-
valtningen vil også i forhold til disse lån foretage vejledning
af de berørte boligejere.
Modsat indefrysningsordningen og tillægslåneordningerne
anses en afgørelse om stiftelse af et pensionistlån for en
enighedsafgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk.
1, 2. pkt., hvorfor der ikke skal udsendes en sagsfremstil-
ling. Det skyldes, at når en pensionist har ansøgt om et pen-
sionistlån efter ejendomsskattelovens § 53, stk. 1, modtager
pensionisten – hvis ansøgningen godkendes – et lånetilbud,
som pensionisten skal acceptere, inden pensionistlånet kan
stiftes. Det er desuden vurderingen, at der ikke skal foreta-
9
ges partshøring efter forvaltningslovens § 19, da boligejeren
er bekendt med de oplysninger, der lægges til grund for
lånet, og da der ikke er tale om oplysninger til ugunst for
den pågældende, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 1, stk. 1.
Fordi ejendomsskattelovens § 55 omhandler både indefrys-
nings- og pensionistlån, vil den foreslåede ændring af ejen-
domsvurderingslovens § 55, stk. 1, ikke medføre en ændring
af retstilstanden for så vidt angår pensionistlån.
2.4. Udvidet mulighed for ansættelse af foreløbige be-
skatningsgrundlag
2.4.1. Gældende ret
Efter ejendomsskattelovens regler kan Skatteforvaltningen
i visse tilfælde ansætte foreløbige beskatningsgrundlag
til brug for opkrævningen af henholdsvis ejendomsværdi-
skat, grundskyld og dækningsafgift i de tilfælde, hvor ejen-
domsejeren ikke har modtaget sin endelige almindelige vur-
dering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 og 6.
I dag kan Skatteforvaltningen ansætte et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag for opkrævning af ejendomsværdiskat for
nybyggede ejendomme. Derudover kan Skatteforvaltningen
ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag for opkrævning af
grundskyld for ejendomme, der bliver omfattet af pligten
til at betale grundskyld i vurderingsåret før kalenderåret og
i visse udstykningstilfælde. For en ejendom, hvor Skattefor-
valtningen har ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag for
grundskylden, kan det foreløbige beskatningsgrundlag også
anvendes i tilfælde, hvor ejendommen bliver omfattet af
dækningsafgift.
Ansættelsen af et foreløbigt beskatningsgrundlag har til for-
mål at sikre, at ejendomsejeren ikke risikerer at oparbejde en
skattegæld for indtil flere indkomst- eller kalenderår, indtil
ejendomsvurderingen er udsendt. Det sker ved, at ejendoms-
ejeren får mulighed for løbende at betale en foreløbig ejen-
domsværdiskat, grundskyld og eventuel dækningsafgift på
baggrund af det foreløbige beskatningsgrundlag.
Hertil har ansættelse af de foreløbige beskatningsgrundlag
for grundskyld og dækningsafgift i nogle tilfælde også til
formål at sikre, at ejendomsejere med en for høj foreløbig
betaling af grundskyld og dækningsafgift kan få et fore-
løbigt og mere korrekt beskatningsgrundlag indtil udsendel-
sen af den første almindelige vurdering eller omvurdering,
f.eks. fordi en ejendom er blevet udstykket i flere separate
ejendomme.
Det følger således af ejendomsskattelovens § 13, stk. 5, 1.
pkt., at for ejendomme, hvor der er sket nybyggeri, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 4, ansætter Skattefor-
valtningen et foreløbigt beskatningsgrundlag for indkomst-
året til brug for en opkrævning af ejendomsværdiskat frem
til tidspunktet for udsendelse af den første almindelige vur-
dering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 eller 6 efter ændringen. Det følger af 2. pkt., at det
foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. fastsættes med
udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendom-
men pr. 1. januar i førstkommende vurderingsår efter æn-
dringen. Det følger af 3. pkt., at det foreløbige beskatnings-
grundlag efter 1. pkt. ikke er bindende og frit kan ændres af
ejendomsejeren.
Det følger videre af ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, 1.
pkt., at for ejendomme, der bliver omfattet af pligten til
at betale grundskyld, jf. ejendomsskattelovens § 4, stk. 1,
i vurderingsåret før kalenderåret, ansætter Skatteforvaltnin-
gen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi for indkomståret
eller kalenderåret som foreløbigt beskatningsgrundlag for
opkrævningen af grundskyld frem til udsendelse af den
første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejen-
domsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Det følger af 2. pkt.,
at det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. fastsæt-
tes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for
ejendommen pr. 1. januar i det første vurderingsår efter æn-
dringen. Det følger af 3. pkt., at det foreløbige beskatnings-
grundlag efter 1. pkt. ikke er bindende og frit kan ændres
af ejendomsejeren. Det følger af 4. pkt., at hvis en eller
flere ejere meddeler et ønske om at ændre det foreløbige
beskatningsgrundlag, er det den lavest ønskede værdi, der
udgør beskatningsgrundlaget for samtlige ejere.
Det følger desuden af ejendomsskattelovens § 20, stk. 4,
at bliver en ejendom, for hvilken der er ansat et foreløbigt
beskatningsgrundlag efter § 17, stk. 4, omfattet af pligten
til at betale dækningsafgift efter ejendomsskattelovens § 12,
anvendes den foreløbige grundværdi, som det foreløbige
beskatningsgrundlag efter ejendomsskattelovens § 17, stk.
4, er ansat efter, som foreløbigt beskatningsgrundlag for
opkrævningen af dækningsafgift frem til udsendelse af den
første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejen-
domsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen.
Det vurderes, at det foreløbige beskatningsgrundlag ikke
er en forvaltningsretlig afgørelse. Dette er også forudsat i
forarbejderne til ejendomsskatteloven, jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 113 som fremsat, side 127,
139 og 144.
Det skal ses i lyset af, at det står ejeren frit for at ændre
det foreløbige beskatningsgrundlag, og hverken ejeren af
ejendommen eller Skatteforvaltningen er bundet af den fore-
løbige værdi.
En afgørelse i forvaltningslovens forstand er en retsakt, der
går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i
et foreliggende tilfælde. En afgørelse vil i almindelighed
bl.a. være karakteriseret ved, at der er tale om en udtalelse
fra en offentlig myndighed, som udstedes på offentligretligt
grundlag, og som går ud på ensidigt at bestemme, hvad der
er eller skal være gældende ret.
Viser det sig efterfølgende, at den foreløbige værdi har væ-
ret ansat for lavt, bliver den resterende ubetalte del af ejen-
domsværdiskatten, grundskylden og eventuelt dækningsaf-
10
giften efteropkrævet hos ejeren. Viser det sig omvendt, at
den foreløbige værdi har været ansat for højt, bliver den for
meget betalte ejendomsværdiskat, grundskyld og eventuelt
dækningsafgift tilbagebetalt som overskydende skat.
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det foreslås at udvide Skatteforvaltningens muligheder
for at ansætte foreløbige beskatningsgrundlag til brug for
opkrævningen af ejendomsværdiskat, grundskyld og dæk-
ningsafgift frem til tidspunktet for udsendelse af den første
almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvur-
deringslovens §§ 5 eller 6.
I forhold til ansættelse af det foreløbige beskatningsgrund-
lag til brug for opkrævningen af ejendomsværdiskat foreslås
der en udvidelse i tre tilfælde.
Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte et foreløbigt
beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af ejendoms-
værdiskat efter ejendomsskattelovens § 13, stk. 5, foreslås
for det første udvidet til at gælde i tilfælde, hvor en ejendom
bliver omfattet af ejendomsværdiskat efter ejendomsskatte-
lovens § 3, stk. 1, nr. 1-5 og 9.
Skatteforvaltningen vil kunne ansætte en foreløbig ejen-
domsværdi som et foreløbig beskatningsgrundlag, uanset
hvad baggrunden er for, at ejendommen bliver omfattet af en
af de ejendomstyper, der er oplistet i ejendomsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 1-5 og 9. Dette vil f.eks. kunne skyldes, at
en erhvervsejendom ændrer anvendelse, så den fremadrettet
anvendes til boligformål.
Afgræsningen af de ejendomstyper, for hvilke Skatteforvalt-
ningen vil kunne ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag
skal ses i lyset af, at det alene er de ejendomme, der er
omfattet af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1-5 og
9, hvor der vil kunne opstå et behov for ansættelse af et
foreløbigt beskatningsgrundlag. På den måde sikres det, at
Skatteforvaltningen vil kunne ansætte et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag til brug for opkrævningen af ejendomsværdi-
skat ide tilfælde, hvor der kan opstå et behov herfor, når
en ejer af ejendom bliver ejendomsværdiskattepligtig af en
ejendom.
For det andet foreslås det at udvide Skatteforvaltningens
mulighed for at ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag
til brug for opkrævningen af ejendomsværdiskat efter ejen-
domsskattelovens § 13, stk. 5, så denne mulighed også
vil gælde i tilfælde, hvor ejerens valg efter ejendomsvurde-
ringslovens § 83, stk. 2 eller 3, bortfalder.
Reglerne i ejendomsvurderingslovens § 83 vedrører en over-
gangsordning for ejendomsejere, hvis ejendom omkategori-
seres fra enten en landbrugs- eller skovejendom til en ejer-
bolig eller omvendt ved vurderingsterminen den 1. marts
2021. Overgangsordningen indebærer, at ejeren kan vælge
at opretholde den kategori, som ejendommen har haft i det
gamle vurderingssystem.
For det tredje foreslås det, at Skatteforvaltningens mulighed
for at ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag vil blive
udvidet til at gælde i tilfælde, hvor en samvurdering (to
eller flere ejendomme, der er vurderet samlet) ændres eller
ophører. Skatteforvaltningen vil både kunne ansætte et fore-
løbigt beskatningsgrundlag for ejendomme, der ophører med
at være vurderet samlet, og for ejendomme, der udgår af
en samvurdering, uden at samvurderingen ophører helt. Den
foreslåede udvidelse skal i denne sammenhæng ses i lyset
af, at ejendomme, der ophører med at være vurderet samlet,
og for ejendomme, der udgår af en samvurdering, anses
for nyopståede ejendomme, som dermed skal have et nyt
beskatningsgrundlag.
Den foreslåede udvidelse af Skatteforvaltningens mulighed
for at ansætte foreløbige beskatningsgrundgrundlag til brug
for opkrævningen af ejendomsværdiskat skal ses i lyset
af, at der for tilfælde, hvor en ejendom bliver omfattet af
ejendomsværdiskat, ikke frem til udsendelsen af den førs-
te almindelige vurdering eller omvurdering er et foreløbigt
beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af ejendoms-
værdisskat.
Den foreslåede udvidelse af Skatteforvaltningens mulighed
for at ansætte foreløbige beskatningsgrundgrundlag til brug
for opkrævningen af ejendomsværdiskat skal derudover ses i
lyset af, at der for tilfælde, hvor en ejendom bliver omfattet
af ejendomsværdiskat, hvor ejerens valg efter ejendomsvur-
deringslovens § 83, stk. 2 eller 3, bortfalder, og hvor en
samvurdering ændres eller ophører, ikke frem til udsendel-
sen af den almindelige vurdering eller omvurdering er et
retvisende beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af
ejendomsværdisskat.
Den foreslåede udvidelse har således til formål at mindske
risikoen for, at ejere i de nævnte tilfælde oparbejder en
restskat for indtil flere indkomstår, inden Skatteforvaltnin-
gen har udsendt den almindelige vurdering eller omvurde-
ring. Den foreslåede udvidelse sikrer dermed, at ejere indtil
udsendelsen af den almindelige vurdering eller omvurdering
vil få mulighed for løbende at betale foreløbig ejendoms-
værdiskat og vil få mulighed for at betale en mere korrekt
ejendomsværdiskat.
Det foreløbige beskatningsgrundlag til brug for opkrævnin-
gen af ejendomsværdiskat vil blive fastsat med udgangs-
punkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1.
januar i det første vurderingsår efter ændringen. Derudover
vil det foreløbige beskatningsgrundlag for ejendomsværdi-
skatten ikke være bindende, og ejendomsejeren vil således
frit kunne ændre det foreløbige beskatningsgrundlag.
I forhold til ansættelse af det foreløbige beskatningsgrund-
lag til brug for opkrævningen af grundskyld og eventuel
dækningsafgift, foreslås ligeledes en udvidelse i to tilfælde.
Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte et foreløbigt
beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af grund-
skyld og eventuel dækningsafgift efter ejendomsskattelo-
11
vens § 17, stk. 4, og § 20, stk. 4, foreslås for det første
at blive udvidet til at gælde i tilfælde, hvor ejerens valg
efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 eller 3, bort-
falder. Det betyder, at Skatteforvaltningen i tilfælde, hvor
ejendomsejerens valg om anvendelse af overgangsordningen
efter ejendomsvurderingslovens § 83 bortfalder, vil kunne
ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for både
opkrævningen af grundskyld og eventuel dækningsafgift.
For det andet vil Skatteforvaltningens mulighed for at an-
sætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for opkræv-
ningen af grundskyld og eventuel dækningsafgift efter ejen-
domsskattelovens § 17, stk. 4, og § 20, stk. 4, blive udvi-
det til at gælde i tilfælde, hvor en samvurdering (to eller
flere ejendomme, der er vurderet samlet) ændres eller op-
hører. Det betyder, at Skatteforvaltningen både vil kunne
ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for op-
krævningen af grundskyld og eventuel dækningsafgift for
ejendomme, der ophører med at være vurderet samlet, og for
ejendomme, der udgår af en samvurdering, uden at samvur-
deringen ophører helt.
Den foreslåede udvidelse af Skatteforvaltningens mulighed
for at ansætte foreløbige beskatningsgrundgrundlag til brug
for opkrævningen af grundskyld og eventuel dækningsafgift
skal ses i lyset af, at der for tilfælde, hvor ejerens valg efter
ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 eller 3, bortfalder,
og for tilfælde hvor en samvurdering ændres eller ophører,
ikke frem til udsendelsen af den almindelige vurdering eller
omvurdering er et retvisende beskatningsgrundlag til brug
for opkrævningen af grundskyld.
Den foreslåede udvidelse har således til formål at mindske
risikoen for, at ejere i de nævnte tilfælde oparbejder en
skattegæld for indtil flere indkomst- eller kalenderår, inden
Skatteforvaltningen har udsendt den almindelige vurdering
eller omvurdering. Den foreslåede udvidelse sikrer dermed,
at ejere indtil udsendelsen af den almindelige vurdering eller
omvurdering vil få mulighed for at betale en mere korrekt
grundskyld og eventuel dækningsafgift.
Det foreløbige beskatningsgrundlag til brug for opkrævnin-
gen af grundskyld og eventuel dækningsafgift vil blive
fastsat med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet
for ejendommen pr. 1. januar i det første vurderingsår ef-
ter ændringen. Dette skal ses i lyset af, at Skatteforvaltnin-
gen vil skulle ansætte det foreløbige beskatningsgrundlag
for indkomståret eller kalenderåret efter første vurderings-
termin. Derudover vil det foreløbige beskatningsgrundlag
for grundskylden og eventuel dækningsafgiften ikke være
bindende, og ejendomsejeren vil frit kunne ændre det fore-
løbige beskatningsgrundlag.
Hvis en eller flere ejere meddeler et ønske om at ændre det
foreløbige beskatningsgrundlag, er det den lavest ønskede
værdi, der vil udgøre beskatningsgrundlaget for samtlige
ejere.
Foruden ovenstående udvidelser af Skatteforvaltningens
muligheder for at ansætte foreløbige beskatningsgrundlag
til brug for opkrævningen af ejendomsværdiskat, grundskyld
og eventuel dækningsafgift, foreslås det, at Skatteforvaltnin-
gens mulighed herfor udvides til også at gælde i særlige
tilfælde. Det foreløbige beskatningsgrundlag vil blive fastsat
med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejen-
dommen pr. 1. januar i det første vurderingsår.
Ansættelse af et foreløbigt beskatningsgrundlag i særlige
tilfælde vil skulle ske på Skatteforvaltningens foranled-
ning. En ejer vil således ikke – som det ellers er tilfældet
for de øvrige tilfælde, hvor der kan ansættes et foreløbigt
beskatningsgrundlag – have retskrav på at få ansat et fore-
løbigt beskatningsgrundlag i særlige tilfælde, og en ejer vil
dermed ikke kunne anmode Skatteforvaltningen herom.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at der i særli-
ge tilfælde vil kunne opstå et behov for, at Skatteforvaltnin-
gen ansætter et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for
opkrævningen af ejendomsværdiskat, grundskyld og eventu-
el dækningsafgift. Det skyldes særligt, at de almindelige
vurderinger og omvurderinger efter ejendomsvurderingslo-
vens §§ 5 og 6 på nuværende tidspunkt udsendes senere end
de indkomstår eller kalenderår, som de udgør beskatnings-
grundlaget for. Det betyder, at der er en større risiko for, at
en boligejer oparbejder en restskat for indtil flere indkomst-
år eller kalenderår, inden Skatteforvaltningen har udsendt
den almindelige vurdering eller omvurdering.
I det lys kan særlige tilfælde f.eks. være tilfælde, hvor den
almindelige vurdering eller omvurdering ikke udsendes in-
den udgangen af det indkomstår eller kalenderår, hvor vur-
deringen skal danne beskatningsgrundlag for ejendomsvær-
diskatten, grundskylden og eventuelt dækningsafgiften.
For ejendomme, der f.eks. er ændret i 2024, skal ændringen
indgå, når ejendommen vurderes eller omvurderes pr. 1.
januar 2025. 2025-vurderingen udgør allerede beskatnings-
grundlag for ejendomsværdiskatten i indkomståret 2025, og
2025-vurderingen udgør beskatningsgrundlag for grundskyl-
den og eventuel dækningsafgift i indkomst- og kalenderåret
2026.
Hvis 2025-vurderingen ikke er udsendt inden udgangen af
indkomståret 2025, vil Skatteforvaltningen således kunne
ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for op-
krævningen af foreløbig ejendomsværdiskat, hvis Skattefor-
valtningen skønner det nødvendigt, f.eks. hvis ejendommen
har undergået væsentlige ændringer, som har betydning for
vurderingen og dermed beskatningen af ejendommen. Hvis
2025-vurderingen ikke er udsendt inden udgangen af ind-
komst- og kalenderåret 2026, vil Skatteforvaltningen på
samme vis kunne ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag,
hvis Skatteforvaltningen skønner det nødvendigt til brug
for opkrævningen af foreløbig grundskyld og eventuel dæk-
ningsafgift.
Med henblik på tidligere at kunne sikre mere korrekt fo-
reløbig opkrævning af ejendomsværdiskat, grundskyld og
12
eventuel dækningsafgift, foreslås det, at udvidelsen af Skat-
teforvaltningens mulighed for at ansætte et foreløbigt be-
skatningsgrundlag til brug for opkrævningen af henholdsvis
ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift vil have
bagudrettet virkning fra og med den 1. januar 2024.
Det vurderes, at det foreløbige beskatningsgrundlag ikke er
en forvaltningsretlig afgørelse. For nærmere herom henvises
til pkt. 2.4.1.
2.5. Retsvirkninger ved ændring eller ophør af samvur-
deringer
2.5.1. Gældende ret
Efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., kan
Skatteforvaltningen som led i vurderingen beslutte, at flere
ejendomme, som har samme ejer eller ejere, og som udgør
en samlet enhed, skal vurderes samlet.
Skatteforvaltningen anvender de af matrikelmyndigheden
fastsatte identifikationsnumre til at identificere fast ejendom
i Danmark. Dette vedrører såkaldte BFE-numre, som såle-
des er et identifikationsnummer for ejendomme. BFE står
for »bestemt fast ejendom«.
Derudover anvender Skatteforvaltningen ligeledes to interne
identifikationsnumre til at identificere vurderingen af fast
ejendom i Danmark. Dette vedrører såkaldte KE-numre og
VEI-numre, som således begge er identifikationsnumre for
vurderingen af ejendommen. KE står for »kommuneejen-
dom«, og VEI står for »vurderingsejendoms-ID«. Anven-
delsen af identifikationsnumrene er historisk betinget, som
fortsat er nødvendige at anvende af hensyn til systemun-
derstøttelsen på vurderings- og ejendomsbeskatningsområ-
det. Henset til, at KE-numre og VEI-numre er interne identi-
fikationsnumre, som alene anvendes af Skatteforvaltningen,
er disse numre ikke offentligt tilgængelige, som det ellers er
tilfældet med BFE-numre.
I langt de fleste tilfælde er der sammenfald mellem selve
ejendommen og vurderingen af ejendommen, hvorfor en
ejendom har ét BFE-nummer, ét KE-nummer og ét VEI-
nummer, som alle refererer til den samme faste ejendom.
Samvurderede ejendomme anses for ét selvstændigt vurder-
ings- og beskatningssubjekt. Det vil sige, at hvis tre selv-
stændigt matrikulerede ejendomme f.eks. er samvurderet,
bliver de vurderet og beskattet som om, at de var én og
samme ejendom.
Samvurderede ejendomme er dermed kendetegnet ved, at
alle ejendomme, der indgår i samvurderingen, er selvstæn-
dige ejendomme med hver deres BFE-nummer, og at den
samlede vurdering for ejendommen (samvurderingen) har
tilknyttet ét KE-nummer og ét VEI-nummer. Ved samvurde-
ringer er der således flere BFE-numre pr. KE-nummer og pr.
VEI-nummer, og der er derfor ikke et 1:1 reference mellem
identifikationsnumrene for ejendommene og identifikations-
numrene for samvurderingen.
Henset til, at der ikke er 1:1 reference mellem BFE-numrene
for ejendommene samt KE-nummeret og VEI-nummeret for
samvurderingen, bliver det oprindelige KE-nummer og det
oprindelige VEI-nummer i praksis videreført for én af vur-
deringerne af ejendommene i tilfælde af, at samvurderingen
ophører helt. Vurderingerne af de øvrige ejendomme tildeles
i praksis hver et nyt KE-nummer og VEI-nummer.
I tilfælde, hvor en ejendom udgår af en samvurdering, tilde-
les vurderingen af ejendommen i praksis et nyt KE-nummer
og et nyt VEI-nummer, og vurderingen af de ejendomme,
der fortsat er samvurderet, opretholder det oprindelige KE-
nummer og VEI-nummer.
Det bemærkes, at BFE-numrene ikke berøres og fortsætter
uændret, uanset om der er tale om tilfælde, hvor samvurde-
ringen ophører helt, eller tilfælde, hvor en ejendom udgår af
en samvurdering, uden at samvurderingen ophører helt.
Flere ejendomsskatteordninger efter ejendomsskatteloven er
knyttet op på BFE-numre. Dette gælder skatterabatordnin-
gen, den moderniserede stigningsbegrænsningsordning for
grundskyld, den permanente indefrysningsordning, pensio-
nistlåneordningen og tillægslåneordningen. Ejendomsskatte-
ordningerne er imidlertid knyttet op på KE-numre og VEI-
numre, hvis der er tale om samvurderede ejendomme.
Hvad angår skatterabatordningen følger det af ejendoms-
skattelovens § 43, stk. 2, at den samlede skatterabat bortfal-
der, hvis ejendommens identifikationsnummer (BFE-num-
mer) bortfalder.
Hvad angår den moderniserede stigningsbegrænsningsord-
ning følger det af ejendomsskattelovens § 45, stk. 1, at
for ejendomme, hvis identifikationsnummer (BFE-nummer)
bortfalder, udgør grundskylden det første kalenderår grund-
skyld opgjort efter kapitel 1-5 for kalenderåret. Det betyder,
at grundskylden udgør den fuldt indfasede grundskyld det
første kalenderår efter, at identifikationsnummeret er bort-
faldet.
Hvad angår den permanente indefrysningsordning følger det
af ejendomsskattelovens § 50, stk. 5, at bortfalder en ejen-
doms identifikationsnummer (BFE-nummer), er det såkaldte
sammenligningsår for grundskyld det indkomstår, hvor det
nye identifikationsnummer tildeles.
Hvad angår den permanente indefrysningsordning og pensi-
onistlåneordningen følger det af ejendomsskattelovens § 59,
stk. 3, at lån ydet efter disse ordninger inklusive påløbne
renter forfalder til betaling den 1. i måneden, hvis ejendom-
mens identifikationsnummer (BFE-nummer) bortfalder.
Hvad angår tillægslåneordningen følger det af ejendoms-
skattelovens § 81, stk. 2, 1. pkt., at tillægslån omfattes af
lånevilkårene i bl.a. i § 59, stk. 3. Det betyder, at tillægslån
inklusive påløbne renter tillige forfalder til betaling den 1.
i måneden, hvis ejendommens identifikationsnummer (BFE-
nummer) bortfalder.
13
Fælles for låneordningerne er, at allerede stiftede lån er til-
knyttet et BFE-nummer.
2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det foreslås at tydeliggøre hjemmelsgrundlaget i forhold til,
for hvilke ejendomme de forskellige ejendomsskatteordnin-
ger efter ejendomsskatteloven videreføres i tilfælde af ophør
eller ændring af samvurderinger. Det foreslås konkret at
tydeliggøre dette i tilfælde, hvor en samvurdering ophører,
og i tilfælde, hvor en eller flere ejendomme udgår af en
samvurdering, uden at samvurderingen ophører.
Det foreslås i ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4, at for
ejendomme, der ophører med at være vurderet samlet, skal
de oprindelige identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-
nummer) for en af de ejendomme, der indgik i samvurderin-
gen, videreføres. Det foreslås videre, at de øvrige ejendom-
me skal tildeles nye identifikationsnumre (KE-nummer og
VEI-nummer). Videre foreslås, at de oprindelige identifika-
tionsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) skal videreføres
efter følgende prioriterede rækkefølge:
1) For den ejendom, for hvilken der som den eneste ikke
er sket ejerskifte i forbindelse med ophør af samvurde-
ringen.
2) For den ejendom med det største boligareal.
3) For den ejendom med det største matrikulære areal.
4) For den ejendom med det laveste identifikationsnum-
mer (BFE-nummer).
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at for ejendomme,
der ophører med at være vurderet samlet, vil de oprinde-
lige identifikationsnumre for vurderingen (KE-nummer og
VEI-nummer) blive videreført for én af de ejendomme, der
indgik i samvurderingen efter en prioriteret rækkefølge efter
de foreslåede nr. 1-4.
Efter nr. 1 vil de oprindelige identifikationsnumre for vurde-
ringen (KE-nummer og VEI-nummer) blive videreført for
den ejendom, for hvilken der som den eneste ejendom ikke
er sket ejerskifte i forbindelse med ophør af samvurderin-
gen.
Hvis nr. 1 ikke finder anvendelse, f.eks. fordi to af de ejen-
domme, der indgik i samvurderingen, ikke er ejerskiftet,
vil nr. 2 finde anvendelse. Efter nr. 2 vil de oprindelige
identifikationsnumre for vurderingen (KE-nummer og VEI-
nummer) blive videreført for den ejendom med det største
boligareal.
Hvis nr. 2 ikke finder anvendelse, fordi der er tale om ejen-
domme med et lige stort boligareal, vil nr. 3 finde anvendel-
se. Efter nr. 3 vil de oprindelige identifikationsnumre for
vurderingen (KE-nummer og VEI-nummer) blive videreført
for den ejendom med det største matrikulære areal.
Hvis nr. 3 ikke finder anvendelse, fordi der er tale om ejen-
domme med et lige stort matrikulært areal, vil nr. 4 finde an-
vendelse. Efter nr. 4 vil de oprindelige identifikationsnumre
for vurderingen (KE-nummer og VEI-nummer) blive vide-
reført for den ejendom med det laveste identifikationsnum-
mer for ejendommen (BFE-nummer). Ejendommen med det
laveste identifikationsnummer for ejendommen (BFE-num-
mer) er ofte den ældste af ejendommene, der indgik i sam-
vurderingen. Henset til, at alle ejendomme, der indgår i sam-
vurderingen, er selvstændigt matrikuleret med hver deres
BFE-nummer, og at samvurderingen har ét KE-nummer og
ét VEI-nummer, vil det være ejendommen med det laveste
af BFE-numrene, der bliver afgørende, og for hvilken de op-
rindelige identifikationsnumre for vurderingen (KE-nummer
og VEI-nummer) vil blive videreført.
Den foreslåede bestemmelse indebærer videre, at de øvri-
ge ejendomme, der indgik i samvurderingen, vil blive til-
delt nye identifikationsnumre for vurderingen (KE-nummer
og VEI-nummer) til brug for vurdering og beskatning af
ejendommen, som derved anses for at være nyopståede vur-
derings- og beskatningssubjekter.
Det foreslås i ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 5, at for
ejendomme, der udgår af en samvurdering, uden at sam-
vurderingen af de tilbageværende ejendomme ophører, til-
deles nye identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-num-
mer). Det foreslås videre, at de oprindelige identifikations-
numre (KE-nummer og VEI-nummer) skal videreføres for
den samvurderede ejendom.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ejendomme, der
udgår af en samvurdering, uden at samvurderingen samtidig
ophører, vil blive tildelt nye identifikationsnumre for vurde-
ringen (KE-nummer og VEI-nummer) til brug for vurdering
og beskatning af ejendommene, som derved anses for at
være nyopståede vurderings- og beskatningssubjekter. Den
foreslåede bestemmelse indebærer videre, at de oprindelige
identifikationsnumre for vurderingen (KE-nummer og VEI-
nummer) vil blive videreført for den samvurderede ejendom.
Hvis f.eks. en branddam er samvurderet med to parcelhu-
se, og det ene parcelhus frasælges, udgår parcelhuset af
samvurderingen, og parcelhuset vil således blive tildelt
nye identifikationsnumre for vurderingen (KE-nummer og
VEI-nummer) og udgøre et nyt vurderings- og beskatnings-
subjekt. Branddammen og det andet parcelhus er fortsat
samvurderet, hvor de oprindelige identifikationsnumre for
vurderingen (KE-nummer og VEI-nummer) vil blive opret-
holdt.
Hvad angår skatterabatordningen foreslås det, at den samle-
de skatterabat, bortfalder for ejerne af de ejendomme, der
tildeles nye identifikationsnumre for vurderingen (KE-num-
mer og VEI-nummer) efter de foreslåede bestemmelser i
ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4 eller 5. Ejeren af den
ejendom, der beholder de oprindelige identifikationsnumre
for vurderingen (KE-nummer og VEI-nummer), vil opret-
holde den samlede rabat uændret. Det betyder, at skattera-
batten ikke vil blive nedsat som følge af ophøret eller æn-
dringen af en samvurdering.
14
Hvad angår den moderniserede stigningsbegrænsningsord-
ning foreslås det, at for ejendomme, der tildeles nye identi-
fikationsnumre for vurderingen (KE-nummer og VEI-num-
mer) efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurde-
ringslovens § 2, stk. 4 eller 5, vil grundskylden det første
kalenderår efter ophøret eller ændringen af samvurderingen
udgøre den fuldt indfasede grundskyld. Ejeren af den ejen-
dom, der beholder de oprindelige identifikationsnumre for
vurderingen (KE-nummer og VEI-nummer), vil opretholde
stigningsbegrænsningen, og grundskylden for denne ejen-
dom vil dermed fortsat være stigningsbegrænset.
Hvad angår den permanente indfrysningsordning foreslås
det, at sammenligningsåret for grundskyld videreføres for
den ejendom, som lånet oprindeligt er tilknyttet. Det vil sige
den ejendom, har beholdt de oprindelige identifikationsnum-
re for vurderingen (KE-nummer og VEI-nummer).
Sammenligningsåret er et begreb, der anvendes til at bereg-
ne stigningen i henholdsvis ejendomsværdiskat og grund-
skyld, som man som boligejere kan indefryse i den perma-
nente indefrysningsordning. Lånebeløbet opgøres separat for
ejendomsværdiskatten og grundskylden og beregnes som
forskellen mellem skatten i sammenligningsåret og i det
indeværende indkomstår.
Eksempel: Hvis grundskylden for sammenligningsåret ud-
gør 10.000 kr., mens grundskylden for det indeværende ind-
komstår udgør 15.000 kr., kan man som boligejere indefryse
stigningen på 5.000 kr. i den permanente indefrysningsord-
ning.
I tilfælde, hvor en samvurdering ophører, eller en eller fle-
re ejendomme udgår af en samvurdering, vil grundskylden
som udgangspunkt blive nedsat for den ejendom, som har
beholdt de oprindelige identifikationsnumre for vurderingen
(KE-nummer og VEI-nummer). Det indebærer, at grund-
skylden for det indeværende indkomstår vil kunne falde til
et lavere beløb end grundskylden for sammenligningsåret.
I dette tilfælde vil der kunne gå flere år, hvor en boligejer
– på trods af løbende stigninger i grundskylden – ikke vil
kunne anvende den permanente indefrysningsordning for
grundskyld. Det foreslås derfor, at ejendomsejeren kan an-
mode om et nyt sammenligningsår. I tilfælde af to eller flere
boligejere, vil ejerne skulle være enige om ansættelsen af et
nyt sammenligningsår.
2.6. Særligt om revision af 2022-, 2023- og 2024-vurde-
ringerne i relation til rabatordningen for ejendomsvær-
diskat og grundskyld
2.6.1. Gældende ret
Ejendomsskattelovens kapitel 6 indeholder regler om en ra-
batordning for ejendomsværdiskat og grundskyld. Efter § 35
ydes der således en samlet rabat i ejendomsværdiskat og
grundskyld efter betingelserne i ejendomsskattelovens §§ 36
og 38 til fysiske personer, der pålægges højere samlet ejen-
domsværdiskat og grundskyld ved overgangen fra reglerne i
den tidligere gældende ejendomsværdiskattelov og i den tid-
ligere gældende lov om kommunal ejendomsskat til reglerne
i ejendomsskatteloven.
Henset til, at rabatordningen efter ejendomsskattelovens ka-
pitel 6 omhandler overgangen fra beskatning efter de tid-
ligere gældende regler til beskatning efter reglerne efter
ejendomsskatteloven, der har virkning for ejendomsskatter
vedrørende perioden fra den 1. januar 2024 og frem, er
det som udgangspunkt ejendomsvurderingerne pr. 1. januar
2022 eller pr. 1. januar 2023, der indgår i opgørelsen af den
samlede rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld. I tilfælde
af nybyggeri, der færdigmeldes i senest den 1. januar 2024,
er det dog ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2024, der ind-
går i opgørelsen af den samlede rabat fsva. ejendomsværdi-
skat.
Skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33 a indeholder regler
om henholdsvis genoptagelse og revision af ejendomsvurde-
ringer. I det omfang en vurdering ikke opfylder betingelser
for genoptagelse, har Skatteforvaltningen adgang til at fore-
tage revision. Revision af ejendomsvurderinger er en særlig
ændringsadgang, der alene kan foretages på Skatteforvalt-
ningens foranledning. En ejendomsejer har derfor ikke et
retskrav på at få revideret en vurdering, der ikke kan ændres
ved genoptagelse. Om en vurdering skal revideres, er en
skønsmæssig vurdering, og både faktiske og retlige forhold
vedr. vurderingen kan medføre revision.
Vurderinger, der er revideret efter skatteforvaltningslovens
§ 33 a, stk. 1 og 2, tillægges skattemæssig virkning fra
tidspunktet, hvor den vurdering, der ændres, blev foreta-
get. Derimod tillægges revision efter skatteforvaltningslo-
vens § 33 a, stk. 3 og 4, kun skattemæssig virkning fra
det tidspunkt, hvor den vurdering, der ændres, blev foreta-
get, hvis dette accepteres af alle klageberettigede, som æn-
dringen skal vedrøre med skattemæssig virkning fra dette
tidspunkt, jf. stk. 7, 1. pkt. Accepteres dette ikke af alle
klageberettigede, tillægges ændringen af en vurdering efter
stk. 3 og 4 alene skattemæssig virkning fra det tidspunkt,
hvor ændringen foretages, jf. stk. 7, 2. pkt.
2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det foreslås, at revision efter skatteforvaltningslovens § 33
a, stk. 2, af ejendomsvurderinger, der er foretaget pr. 1. janu-
ar 2022, pr. 1. januar 2023 eller pr. 1. januar 2024, og hvor
den bagudrettede skattemæssige virkning vil medføre en
nedsættelse af en ejers samlede rabat i ejendomsværdiskat
og grundskyld efter ejendomsskattelovens kapitel 6, alene
kan gennemføres, hvis ejeren ikke modsætter sig denne.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at indførelsen
af reglerne om en rabatordning for ejendomsværdiskat og
grundskyld har medført, at det ikke med sikkerhed kan
fastslås, at det vil være til gunst for den klageberettigede,
at en vurdering pr. 1. januar 2022, pr. 1. januar 2023 eller
pr. 1. januar 2024, der indgår i opgørelsen af den klageberet-
15
tigedes rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, nedsættes
via revision efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 2,
med bagudrettet skattemæssig virkning.
Selv om den bagudrettede skattemæssig virkning isoleret set
vil medføre, at ejendomsskatterne nedsættes for de år, som
ejendomsvurderingen udgør beskatningsgrundlaget for, vil
nedsættelsen kunne medføre en tilsvarende nedsættelse af
den klageberettigedes rabat i ejendomsværdiskat og grund-
skyld, hvilket kan bevirke højere samlede ejendomsskatter
for senere år.
Med forslaget vil ejerne kunne sikre sig mod revision, der
tillægges bagudrettet skattemæssig virkning, og som i rela-
tion til den samlede rabat i ejendomsværdiskat og grund-
skyld er til ugunst for ejeren. Selve indsigelsen vil skulle
fremsættes af ejeren i forbindelse med partshøringen efter
skatteforvaltningslovens § 20, stk. 4, der foretages forud for
revisionen. Med forslaget sikres retssikkerheden for borger-
ne ved revision af de ejendomsvurderinger, der har betyd-
ning for den klageberettiges rabat i ejendomsværdiskat og
grundskyld.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte de almindelige
vurderinger eller omvurderinger efter ejendomsvurderings-
lovens §§ 5 eller 6, der kan danne grundlag for opgørelsen
af den samlede rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld,
dvs. ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2022, pr. 1. januar
2023 og pr. 1. januar 2024.
2.7. Styrket kommunal budgetsikkerhed for grundskyl-
den for kalenderårene 2024-2028
2.7.1. Gældende ret
Som led i udmøntningen af boligskatteforliget fra 2017
overtog Skatteforvaltningen fra og med 2024 opkrævningen
af grundskyld og dækningsafgift fra kommunerne, så Skat-
teforvaltningen opkræver disse skatter på vegne af kommu-
nerne.
Grundskylden for kalenderårene 2024 og 2025 bliver op-
krævet på foreløbigt grundlag. Når de endelige vurderinger
udsendes, bliver grundskylden efterreguleret. Kommunerne
har i budgetårene fået udbetalt det, de har budgetteret
med. En eventuel afvigelse mellem kommunernes budget-
ter og det faktisk opkrævede grundskyldsprovenu for kalen-
derårerne 2024 og 2025 afregnes krone-til-krone mellem
staten og den enkelte kommune.
Det fremgår således af § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om kom-
munal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og
dækningsafgift til kommunerne, at staten til den enkelte
kommune udbetaler henholdsvis ved begyndelsen af hvert
kvartal, for så vidt angår grundskyld som nævnt i ejendoms-
skattelovens § 31, stk. 1, og hvert halvår, for så vidt angår
grundskyld og dækningsafgift som nævnt i ejendomsskatte-
lovens § 33, stk. 1, et beløb til foreløbig dækning af grund-
skyld og dækningsafgift. I § 15, stk. 2, 2.-5. pkt., i lov om
kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld
og dækningsafgift til kommunerne er der fastsat nærmere
regler for beløbet til den foreløbige dækning af grundskyld
og dækningsafgift.
Det fremgår således også af § 16, stk. 2, 1. pkt., i lov om
kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld
og dækningsafgift til kommunerne, at efterreguleringsbelø-
bet for den kommunale indkomstskat, grundskylden, dæk-
ningsafgiften og kirkeskatten opgøres som det beløb, der
opgøres ved den endelige beregning heraf for et kalender-
år, herunder beløb, der som følge af ændringer af skatte-
ansættelser og ændringer i grundlaget for grundskyld og
dækningsafgift er ført i tilgang eller til afgang, fratrukket
summen af de beløb, der efter § 15 i lov om kommunal
indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dæk-
ningsafgift til kommunerne er udbetalt til kommunen i det
pågældende kalenderår.
2.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Med henblik på at udmønte Aftale om kommunernes økono-
mi for 2026 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne) og Kommunernes Landsforening af 27.
maj 2025, fsva. den del af aftalen, der vedrører mere stabi-
le rammer for ejendomsskatter ved garanterede grundlag,
foreslås det at indføre budgetsikkerhed for kommunernes
grundskyldsindtægter for kalenderårene 2024-2028.
Indfasningen af de nye ejendomsvurderinger og den indled-
ningsvise opgørelse af grundskylden på et foreløbigt grund-
lag indebærer, at skøn for kommunernes grundlag for grund-
skylden i vidt omfang er baseret på prognoser. Det har
givet anledning til usikkerhed om den kommunale budget-
lægning. Regeringen og Kommunernes Landsforening er på
den baggrund enige om en række tiltag, der har til formål at
give kommunerne en bedre budgetsikkerhed for grundlaget
for grundskylden i 5-årsperioden 2024-2028.
I overensstemmelse med aftalen foreslås det for det første,
at den enkelte kommune ved efterreguleringen af grundlaget
for grundskylden vedrørende kalenderåret 2024 vil blive
garanteret et grundskyldsprovenu, der som minimum svarer
til det seneste statslige skøn for grundlaget for grundskylden
forud for budgetlægningen ganget med kommunens grund-
skyldspromille for kalenderåret. Det seneste statslige skøn er
i denne sammenhæng fra august 2023.
For det andet foreslås det, at den enkelte kommune ved
efterreguleringen af grundlaget for grundskylden vedrørende
kalenderåret 2025 vil blive garanteret et grundskyldsprove-
nu, der som minimum svarer til det seneste statslige skøn
for grundlaget for grundskylden forud for budgetlægningen
ganget med kommunens grundskyldspromille for kalender-
året. Det seneste statslige skøn er i denne sammenhæng
skønnet, som lå til grund for økonomiaftalen mellem rege-
ringen og Kommunernes Landsforening i maj 2024.
Hvis det endelige grundlag i den enkelte kommune for hen-
holdsvis kalenderåret 2024 og 2025 overstiger det relevante
16
skøn for henholdsvis kalenderåret 2024 og 2025, vil efterre-
guleringen dog ske på baggrund af det endelige grundlag.
For det tredje foreslås det, at hver enkelt kommune for ka-
lenderårene 2026-2028 vil blive garanteret et grundskylds-
provenu, der svarer til det statslige skøn forud for budget-
lægningen for kalenderåret, dvs. forud for de årlige økono-
miforhandlinger for det pågældende kalenderår, ganget med
kommunens grundskyldspromille for det pågældende kalen-
derår. For hver enkelt kommune vil det udbetalte grund-
skyldsprovenu i budgetåret for perioden 2026-2028 dermed
være endeligt.
Forslaget indebærer således, at grundskyldsgrundlaget for
2026-2028 vil være statsgaranteret, og at ordningen vil være
obligatorisk for kommunerne.
2.8. Forhøjelse af grøn check for pensionister for ind-
komståret 2025
2.8.1. Gældende ret
Det følger af § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om skattefri kom-
pensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, at der til
personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensi-
onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager
førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov
om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som den
første dag i indkomståret er skattepligtige efter kildeskatte-
lovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, ydes
en skattefri kompensation med et beløb, der udgør 875 kr.
Det følger af 3. pkt., at for indkomståret 2024 udgør beløbet
efter 2. pkt. dog 1.000 kr.
Det følger af § 2, stk. 1, i lov om skattefri kompensation
for forhøjede energi- og miljøafgifter, at den kompensation,
der ydes efter § 1, stk. 1, nedsættes med 7,5 pct. af grund-
laget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6,
i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag
på 362.800 kr. (2010-niveau). Bundfradraget reguleres årligt
efter personskattelovens § 20.
2.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radi-
kale Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti
og Liberal Alliance indgik den 15. maj 2020 Aftale om
kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbe-
skatningen. Med aftalen er der årligt afsat en ramme på
130 mio. kr. (2025-niveau), der er målrettet forbedring af
vilkårene for pensionister, der bor i ejerbolig eller lejebolig.
Det foreslås, at den grønne check for pensionister for ind-
komståret 2025 vil udgøre 1.005 kr. Ligesom der skete en
midlertidig forhøjelse af den grønne check fra 875 kr. til
1.000 kr. for indkomståret 2024, vil den grønne check såle-
des midlertidigt blive hævet fra 875 kr. til 1.005 kr. for
indkomståret 2025.
Forhøjelsen vil blive udmøntet som overskydende skat eller
reduceret restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2025
i foråret 2026. For indkomståret 2026 og efterfølgende ind-
komstår vil den grønne check for pensionister igen udgøre
875 kr. om året.
3. Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttel-
sesforordningen
Behandling af personoplysninger er i almindelighed re-
guleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske person-
er i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af
direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) samt lov
nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til
forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindel-
se med behandling af personoplysninger og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gæl-
der for behandling af personoplysninger, der helt eller del-
vist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databe-
handling, og på anden ikke-automatisk behandling af per-
sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register,
jf. forordningens artikel 2, stk. 1.
Behandling er lovlig, hvis en af betingelserne i databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt, her-
under hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en
retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige (litra c),
eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse
af en opgave i samfundets interesse eller som led i myndig-
hedsudøvelse (litra e). Behandling i medfør af databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, skal have et
såkaldt supplerende retsgrundlag, som forpligter eller beret-
tiger myndigheder til at udføre en bestemt myndighedsopga-
ve. Dette følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 2 og stk. 3.
Med lovforslagets § 1. nr. 22, vil Skatteforvaltningen udstil-
le oplysninger om pantehæftelser på boligejendomme ejet af
fysiske personer, der har optaget indefrysningslån, jf. ejen-
domsskattelovens § 46, og tillægslån efter §§ 77 og 78. De
oplysninger, der vil blive udstillet, vil være ikke-følsomme
oplysninger vedr. 1) adresse og 2) det beløb, som hæfter på
ejendommen.
Ved at slå adressen op på den offentlige informationsserver
(OIS), vil man dog kunne tilgå oplysninger om hvem, der
ejer den pågældende ejendom. Ved sammenholdning med de
af Skatteforvaltningen udstillede oplysninger, vil man derfor
kunne tilgå oplysninger om den pågældende persons lån hos
Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningens udstilling af lån,
som hæfter på en boligejers ejendom, kan ske med hjemmel
i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om
udførelse af en opgave i samfundets interesse, fordi behand-
lingen sker til det saglige formål at sikre transparens for
mulige købere, som dermed kan gøre sig bekendt med hæf-
17
telser på ejendommen, som køber kan risikere at overtage
ved køb af ejendommen. En tilsvarende offentlighed kendes
fra tinglysningssystemet.
Skatteministeriet skal afslutningsvis bemærke, at de øvri-
ge bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven iagttages, når der behandles personoplysnin-
ger i medfør af den foreslåede bestemmelse, herunder de
grundlæggende principper for behandling i databeskyttelses-
forordningens artikel 5. De pågældende oplysninger, der
behandles, må således ikke viderebehandles på en måde,
der er uforenelig med formålet med behandlingen af person-
oplysninger, ligesom de pågældende oplysninger skal være
tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nød-
vendigt i forhold til formålet med behandlingen af oplysnin-
gerne.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af grøn
check for pensionister for indkomståret 2025, jf. lovforsla-
gets § 5, skønnes at medføre merudgifter i indkomståret
2025 på ca. 170 mio. kr. (2025-niveau) i umiddelbar virk-
ning og ca. 130 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der
er ingen virkning i finansåret 2025. Merudgifterne vil blive
udmøntet som overskydende skat eller reduceret restskat i
forbindelse med årsopgørelsen for 2025 i foråret 2026. Mer-
udgifterne i 2025 finansieres af de generelle reserver opført
på § 35.
Den del af lovforslaget, der vedrører en fejlrettelse i indek-
seringen af 2025-vurderingerne, jf. lovforslagets § 2, nr. 3,
sikrer, at et utilsigtet statsligt mindreprovenu i 2026 og 2027
undgås. Mindreprovenuet skønnes at udgøre 500 mio. kr. i
2026 og 550 mio. kr. i 2027 før tilbageløb svarende til 300
mio. kr. i 2026 og 350 mio. kr. i 2027 efter tilbageløb.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have provenumæssige
konsekvenser for det offentlige under ét.
Den del af lovforslaget, der vedrører styrket kommunal
budgetsikkerhed for kommunerne, vurderes at medføre et
isoleret merprovenu fra ejendomsskatter for kommunerne
for 2024 og 2025.
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre implemente-
ringskonsekvenser, som vil medføre omkostninger for Skat-
teforvaltningen svarende til 1,1 mio. kr. i 2025, 1,3 mio. kr.
i 2026, 2,7 mio. kr. i 2027, 1,0 mio. kr. i 2028-2030 og
herefter 0,9 kr. varigt til manuelle processer, sagsbehandling
og systemtilpasninger.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonse-
kvenser for kommuner og regioner.
Det vurderes, at lovforslaget i hovedtræk er udformet i over-
ensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har
vurderet, at lovforslaget ikke medfører administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni 2025
til den 21. august 2025 (55 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræ-
sentation, BL – Danmarks Almene Boliger, Borger- og rets-
sikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Danmarks Statistik,
Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Told- og Skattefor-
bund, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske
Regioner, Den Danske Dommerforening, Digitaliseringssty-
relsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Er-
hvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering, Finans
Danmark, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skattean-
kenævn, Fritidshusejernes Landsforening, FSR - danske
revisorer, Geodatastyrelsen, Kommunernes Landsforening,
Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsskatte-
retten, Lejernes Landsorganisation, Realkredit Danmark,
Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig
Forening, Vurderingsankenævnsformandskabet, Ældre Sag-
en og Økonomistyrelsen.
Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 22 og 30, og § 5,
har dog været i en særskilt høring i perioden fra den
10. oktober 2025 til den 31. oktober 2025 (21 dage)
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advo-
katsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsenta-
18
tion, BL – Danmarks Almene Boliger, Borger- og retssik-
kerhedschefen i Skatteforvaltningen, Danmarks Statistik,
Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Told- og Skattefor-
bund, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske
Regioner, Den Danske Dommerforening, Digitaliseringssty-
relsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Er-
hvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering, Finans
Danmark, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skattean-
kenævn, Fritidshusejernes Landsforening, FSR - danske
revisorer, Geodatastyrelsen, Kommunernes Landsforening,
Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsskatte-
retten, Lejernes Landsorganisation, Realkredit Danmark,
Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig
Forening, Vurderingsankenævnsformandskabet, Ældre Sag-
en og Økonomistyrelsen.
Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 22 og 30, § 2, nr. 3,
og § 5, har dog været i en særskilt høring i perioden
fra den 24. oktober 2025 til den 6. november 2025 (16
dage) hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræ-
sentation, BL – Danmarks Almene Boliger, Borger- og rets-
sikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Danmarks Statistik,
Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Told- og Skattefor-
bund, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske
Regioner, Den Danske Dommerforening, Digitaliseringssty-
relsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Er-
hvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering, Finans
Danmark, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skattean-
kenævn, Fritidshusejernes Landsforening, FSR - danske
revisorer, Geodatastyrelsen, Kommunernes Landsforening,
Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsskatteret-
ten, Lejernes Landsorganisation, Realkredit Danmark, Skat-
teankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Fore-
ning, Vurderingsankenævnsformandskabet, Ældre Sagen og
Økonomistyrelsen.
Den særskilte og forkortede høring skyldes, at det ikke har
været muligt at indarbejde lovforslagets § 1, nr. 22 og 30,
§ 2, nr. 3, og § 5 inden den offentlige høring af lovforslaget
fra den 27. juni 2025 til den 21. august 2025, og at der er
vurderet behov for at modtage høringssvarene så betids, at
de kan indgå i Folketingets behandling af lovforslaget, der
skal træde i kraft den 1. januar 2026.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Den del af lovforslaget, der vedrører
forhøjelse af grøn check for pensionister
for indkomståret 2025, skønnes at med-
føre merudgifter for staten efter tilbage-
løb og adfærd på ca. 130 mio. kr. i 2025.
Den del af lovforslaget, der vedrører en
fejlrettelse i indekseringen af 2025-vur-
deringerne, jf. lovforslagets § 2, nr. 3,
sikrer, at et utilsigtet statsligt mindrepro-
venu i 2026 og 2027 undgås. Mindre-
provenuet skønnes at udgøre 500 mio.
kr. i 2026 og 550 mio. kr. i 2027 før til-
bageløb svarende til 300 mio. kr. i 2026
og 350 mio. kr. i 2027 efter tilbageløb.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes isoleret set at
medføre negative implementeringskon-
sekvenser for Skatteforvaltningen sva-
rende til 1,1 mio. kr. i 2025, 1,3 mio. kr.
i 2026, 2,7 mio. kr. i 2027, 1,0 mio. kr.
i 2028-2030 og herefter 0,9 kr. varigt til
manuelle processer, sagsbehandling og
systemtilpasninger.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Ingen Ingen
19
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering (der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke-er-
hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af ejendomsskattelovens § 13, stk. 2, at beskat-
ningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for ejendomme,
der er omfattet af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, udgør 80
pct. af den ejendomsværdi, der efter ejendomsvurderingslo-
ven er ansat for den pågældende ejendom for det forudgåen-
de indkomstår, jf. dog stk. 3-6.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 13, stk. 2, ændres
»stk. 3-6« til »stk. 3-8«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter det foreslås at indsætte
to nye stykker som stk. 6 og 7 i ejendomsskattelovens § 13,
hvorefter stk. 6 bliver til stk. 8. Den foreslåede ændring
indebærer således ingen indholdsmæssige ændringer. For
nærmere gennemgang af de nye stykker kan henvises til
lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., kan
Skatteforvaltningen som led i vurderingen beslutte, at flere
ejendomme, som har samme ejer eller ejere, og som udgør
en samlet enhed, skal vurderes samlet.
For ejendomsejere, hvis ejendom omkategoriseres fra enten
en landbrugs- eller skovejendom til en ejerbolig eller om-
vendt ved vurderingsterminen den 1. marts 2021, gælder der
efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3,
en overgangsordning, så ejeren kan vælge at opretholde den
kategori, som ejendommen har haft i det gamle vurderings-
system.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, at der beta-
les ejendomsværdiskat, jf. ejendomsskattelovens § 1, stk. 1,
af følgende ejendomme:
1) Ejendomme, der kun indeholder én selvstændig bolig-
enhed.
2) Ejendomme med ejerboliger, der indeholder to selv-
stændige boligenheder, hvor der efter ejendomsvurde-
ringslovens § 35, stk. 2, er foretaget fordeling af ejen-
domsværdien.
3) Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der ef-
ter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt.,
ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt
grundværdi.
4) Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter
ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansæt-
tes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grund-
værdi.
5) Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige
boligenheder, der både anvendes til boligformål og
erhvervsmæssige formål, og hvor der efter ejendoms-
vurderingslovens § 35, stk. 1, foretages en ansættel-
se af ejendomsværdien for boligdelen. Det samme
gælder erhvervsejendomme m.v., som indeholder to
selvstændige boligenheder, og hvor ejendomsværdien
tillige fordeles på de to boligenheder efter ejendoms-
vurderingslovens § 35, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.
6) Lejligheder, som én eller flere ejere bebor i en udlej-
ningsejendom med tre til seks boligenheder, hvoraf
højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere. Det
er dog en betingelse, at ejeren anmoder om en vur-
dering efter ejendomsvurderingslovens § 27 af den
beboede lejlighed senest ved afgivelse af oplysninger
til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2
for det første indkomstår, hvor kravene i 1. pkt. er
opfyldt i forhold til den pågældende ejer. Det er end-
videre en betingelse, at ejeren, senest 3 måneder efter
at vurderingen efter ejendomsvurderingsloven forelig-
ger, giver told- og skatteforvaltningen meddelelse om,
at den beboede lejlighed skal være omfattet af denne
20
lov. Det foretagne valg omfatter såvel det pågældende
indkomstår som senere indkomstår. 1.-4. pkt. gælder
endvidere for ejendomme erhvervet i indkomståret
1999 eller i tidligere indkomstår, hvis ejeren har ladet
ejendommen overgå til standardiseret lejeværdibereg-
ning, jf. ligningslovens § 15 C, jf. lovbekendtgørelse
nr. 819 af 3. november 1997. 1.-5. pkt. gælder, selv
om en del af udlejningsejendommen ikke benyttes til
boligformål, hvis denne andel er mindre end 25 pct. af
etagearealet i henhold til et autoritativt register. Ejere
af lejligheder nævnt i 1. pkt., der inden den 1. januar
2026 er omfattet af denne lov efter betingelserne i
2.-5. pkt., og hvor mindre end 25 pct. af den seneste
ansatte ejendomsværdi for udlejningsejendommen ef-
ter ejendomsvurderingslovens § 88 er benyttet til an-
dre formål end boligformål, er fortsat omfattet af den-
ne lov uanset 6. pkt. Dette gælder dog ikke, hvis der i
henhold til et autoritativt register sker ændringer i be-
nyttelsen af udlejningsejendommen pr. 1. januar 2026
eller senere, så en større del af udlejningsejendommen
benyttes til andre formål end boligformål.
7) Lejligheder beboet af en eller flere ejere i udlejnings-
ejendomme med tre til seks boligenheder, hvor mere
end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet af
ejerne. Det er dog en betingelse, at ejendommen i
indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret
lejeværdiberegning efter reglerne i ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, og
at der er foretaget en vurdering efter ejendomsvurde-
ringslovens § 27. 1. pkt. finder kun anvendelse for det
antal lejligheder, som den 27. april 1994 var beboet af
en ejer. Hvis en lejlighed fraflyttes af en ejer i mere
end 2 år, er denne lejlighed ikke længere omfattet af 1.
pkt.
8) Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse, som in-
deholder flere end to boligenheder, og som ejes og
bebos af deltagerne i et boligsameje, et boliginteres-
sentskab, et boligkommanditselskab eller et andet fæl-
lesskab, der ikke er et selvstændigt skattesubjekt, og
hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en
boligenhed i ejendommen. Det er dog en betingelse,
at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet
en standardiseret lejeværdiberegning efter reglerne i
ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. no-
vember 1997, og at der er foretaget en vurdering efter
ejendomsvurderingslovens § 27.
9) Ejendomme over 5.000 m2, der helt eller delvis er
beliggende i landzone, og for hvilke ejendomsværdien
efter ejendomsvurderingslovens § 36 fordeles på den
del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del
af ejendommen.
10) Ejendomme, som i matriklen er samnoteret med en
vindmølleparcel, og for hvilke ejendomsværdien efter
ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, ansættes for
den del, der knytter sig til ejerboligen.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 13, stk. 5, 1. pkt., at
for ejendomme, hvor der er sket nybyggeri, jf. ejendomsvur-
deringslovens § 6, stk. 1, nr. 4, ansætter Skatteforvaltningen
et foreløbigt beskatningsgrundlag for indkomståret til brug
for opkrævningen af ejendomsværdiskat frem til tidspunktet
for udsendelse af den første almindelige vurdering eller om-
vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter
ændringen. Det fremgår af 2. pkt., at det foreløbige beskat-
ningsgrundlag efter 1. pkt. fastsættes med udgangspunkt i
forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar
i førstkommende vurderingsår efter ændringen. Det fremgår
videre af 3. pkt., at det foreløbige beskatningsgrundlag efter
1. pkt. ikke er bindende og frit kan ændres af ejendomseje-
ren.
Det vurderes, at det foreløbige beskatningsgrundlag ikke er
en forvaltningsretlig afgørelse. For nærmere herom henvises
til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ejendomsværdiskatten bliver opkrævet via forskuds- og års-
opgørelsen. Det betyder, at datagrundlaget til brug for op-
krævningen af ejendomsværdiskat via forskudsopgørelsen
senest vil skulle være klar den 1. september i året inden
indkomståret.
Efter ejendomsvurderingsloven udgør den 1. januar den så-
kaldte vurderingstermin, som er det tidspunkt, pr. hvilket
Skatteforvaltningen indhenter data fra autoritative registre,
f.eks. Bygnings- og Boligregisteret (BBR), til brug for ud-
arbejdelsen af vurderingen. Henset til, at beskatningsgrund-
laget for ejendomsværdiskatten efter ejendomsskattelovens
§ 13, stk. 2, er den ejendomsværdi, der efter ejendomsvur-
deringsloven er ansat for den pågældende ejendom for det
forudgående indkomstår, skal der tages udgangspunkt i vur-
deringsterminen den 1. januar i året inden de pågældende
indkomstår. Selve vurderingen kan tage over 6-8 måneder at
udarbejde afhængigt af kompleksisten af ejendommen. Det
betyder, at vurderingen ikke altid vil kunne være klar til den
1. september.
For ejendomme, hvor betingelserne for omvurdering efter
ejendomsvurderingsloven er opfyldt, herunder for ejendom-
me, hvor der er sket nybyggeri, jf. ejendomsvurderingslo-
vens § 6, stk. 1, nr. 4, og hvor disse ikke er omfattet af
ejendomsvurderingen for det forudgående indkomstår, men
af ejendomsvurderingen i det indeværende indkomstår, an-
vendes ansættelsen i det indeværende indkomstår i stedet for
ansættelsen for det forudgående indkomstår, jf. ejendoms-
skattelovens § 13, stk. 3.
På nuværende tidspunkt, hvor ejendomsvurderingerne i nog-
le tilfælde udsendes senere end de indkomstår, som de ud-
gør beskatningsgrundlaget for, kan en boligejer risikere at
oparbejde en restskat for indtil flere indkomstår, inden Skat-
teforvaltningen har udsendt den almindelige vurdering eller
omvurdering.
For at sikre, at man som boligejer ikke skal vente på sin
vurdering for at få lov til at betale sin skat, ansættes et
såkaldt foreløbigt beskatningsgrundlag, så risikoen for, at
ejerne af disse ejendomme oparbejder en restskat, mindskes.
21
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 13, stk. 5, 1. pkt.,
efter »For ejendomme, hvor der er sket nybyggeri, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 4,« indsættes »for
ejendomme, der bliver omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1-5 og 9,
for ejendomme, hvor ejerens valg, jf. ejendomsvurderingslo-
vens § 83, stk. 2 eller 3, bortfalder, og for ejendomme, hvor
en samvurdering, jf. ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3,
ændres eller ophører,«.
Den foreslåede ændring indebærer, at Skatteforvaltningens
muligheder for at ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag
til brug for opkrævningen af ejendomsværdiskat frem til
tidspunktet for udsendelse af den første almindelige vurde-
ring eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5
eller 6 vil blive udvidet.
For det første vil Skatteforvaltningens mulighed for at an-
sætte et foreløbigt beskatningsgrundlag blive udvidet til at
gælde i tilfælde, hvor en ejendom omfattes af ejendomsskat-
telovens § 3, stk. 1, nr. 1-5 og 9.
Henset til, at ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1-10,
vedrører ejendomme, der er omfattet af ejendomsværdiskat i
Danmark, er det ikke alle ejendomstyper, for hvilken en ejer
bliver ejendomsværdiskattepligtig, som Skatteforvaltningen
vil kunne ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag for.
Afgræsningen af de ejendomstyper, for hvilke Skatteforvalt-
ningen vil kunne ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag
skal ses i lyset af, at det alene er de ejendomme, der er om-
fattet af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1-5 og 9, hvor
der vil kunne opstå et behov for ansættelse af et foreløbigt
beskatningsgrundlag.
Hvad angår ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 6-8, er ejendomsværdiskattepligten af disse
ejendomme afhængig af, at ejeren anmoder om en vurdering
efter ejendomsvurderingslovens § 27. Henset til, at der for
disse ejendomme er en vurdering og et aktuelt beskatnings-
grundlag, er der ikke behov for ansættelse af foreløbige
beskatningsgrundlag for disse ejendomme.
Hvad angår ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 10, er det ikke længere tilladt at samnotere
ejerboliger med en vindmølleparcel, hvorfor der ikke er
behov for ansættelse af foreløbige beskatningsgrundlag for
disse ejendomme.
Skatteforvaltningen vil kunne ansætte et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag for ejendomsværdiskatten, uanset hvad bag-
grunden er for, at ejendommen bliver omfattet af en af de
ejendomstyper, der er oplistet i ejendomsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 1-5 og 9. Dette vil f.eks. kunne skyldes, at en
erhvervsejendom ændrer anvendelse, så den fremadrettet an-
vendes til boligformål.
Den foreslåede udvidelse vil omfatte nogle, men ikke alle
ejendomme, hvor der er sket nybyggeri efter ejendomsvur-
deringslovens § 6, stk. 1, nr. 4. Den foreslåede udvidelse
vil ikke omfatte tilfælde, hvor der på en grund allerede er
f.eks. et enfamiliehus, der er omfattet af ejendomsværdiskat
efter ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1, og hvor der op-
føres et yderligere enfamiliehus på grunden, så der nu er to
enfamiliehuse. Det skyldes, at det eksisterende enfamiliehus
allerede er omfattet af ejendomsværdiskat efter ejendoms-
skattelovens § 3, stk. 1. Med henblik på, at Skatteforvaltnin-
gen fortsat kan ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag for
det yderligere enfamiliehus, er der således fortsat behov for
den nuværende hjemmel efter ejendomsskattelovens § 13,
stk. 5, 1. pkt., hvorefter Skatteforvaltningen kan ansætte et
foreløbigt beskatningsgrundlag for ejendomme, hvor der er
sket nybyggeri efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1,
nr. 4.
For det andet vil Skatteforvaltningens mulighed for at an-
sætte et foreløbigt beskatningsgrundlag blive udvidet til
at gælde i tilfælde, hvor ejerens valg efter ejendomsvurde-
ringslovens § 83, stk. 2 eller 3, bortfalder.
Det betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne ansætte et
foreløbigt beskatningsgrundlag for ejendomme, hvor ejerens
valg om at være omfattet af overgangsordningen efter ejen-
domsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3, bortfalder. Det vil
være underordnet, hvad der er årsagen til, at ejerens valg
bortfalder.
For det tredje vil Skatteforvaltningens mulighed for at an-
sætte et foreløbigt beskatningsgrundlag blive udvidet til at
gælde i tilfælde, hvor en samvurdering efter ejendomsvur-
deringslovens § 2, stk. 3, ændres eller ophører. Skattefor-
valtningen vil både kunne ansætte et foreløbigt beskatnings-
grundlag for ejendomme, der ophører med at være vurderet
samlet, og for ejendomme, der udgår af en samvurdering,
uden at samvurderingen ophører helt. Den foreslåede udvi-
delse skal i denne sammenhæng ses i lyset af, at ejendom-
me, der ophører med at være vurderet samlet, og for ejen-
domme, der udgår af en samvurdering, anses for nyopståede
ejendomme, som dermed skal have et nyt beskatningsgrund-
lag.
Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at der for tilfælde,
hvor en ejendom omfattes af ejendomsskattelovens § 3, stk.
1, ikke frem til udsendelsen af den første almindelige vur-
dering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 og 6 er et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for
opkrævningen af ejendomsværdisskat.
Den foreslåede ændring skal derudover ses i lyset af, at der
for tilfælde, hvor en ejendom bliver omfattet af ejendoms-
værdiskat, hvor ejerens valg efter ejendomsvurderingslovens
§ 83, stk. 2 eller 3, bortfalder, og hvor en samvurdering
ændres eller ophører, ikke frem til udsendelsen af den almin-
delige vurdering eller omvurdering er et retvisende beskat-
ningsgrundlag til brug for opkrævningen af ejendomsvær-
disskat.
Den foreslåede ændring har således til formål at mindske
risikoen for, at ejere i de nævnte tilfælde oparbejder en
restskat for indtil flere indkomstår, inden Skatteforvaltnin-
22
gen har udsendt den almindelige vurdering eller omvurde-
ring. Den foreslåede ændring sikrer dermed, at ejere indtil
udsendelsen af den almindelige vurdering eller omvurdering
vil få mulighed for løbende at betale foreløbig ejendoms-
værdiskat og vil få mulighed for at betale en mere korrekt
ejendomsværdiskat.
Den foreslåede udvidelse af Skatteforvaltningens mulighed
for at ansætte en foreløbig ejendomsværdi som et foreløbigt
beskatningsgrundlag vil være omfattet af ejendomsskattelo-
vens § 13, stk. 5, 2. og 3. pkt. Det betyder, at det foreløbige
beskatningsgrundlag vil blive fastsat med udgangspunkt i
forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i
det første vurderingsår efter ændringen. Det betyder også, at
det foreløbige beskatningsgrundlag ikke vil være bindende,
og at ejendomsejeren frit vil kunne ændre det foreløbige
beskatningsgrundlag.
Med henblik på tidligere at kunne sikre mere korrekt fore-
løbig opkrævning af ejendomsværdiskat foreslås det, at ud-
videlsen af Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte et
foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af
ejendomsværdiskat vil have bagudrettet virkning fra og med
den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 7, stk. 2.
Det vurderes, at det foreløbige beskatningsgrundlag ikke
vil være en forvaltningsretlig afgørelse. For nærmere herom
henvises til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 3
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 13, stk. 5, 1. pkt., at
for ejendomme, hvor der er sket nybyggeri, jf. ejendomsvur-
deringslovens § 6, stk. 1, nr. 4, ansætter Skatteforvaltningen
et foreløbigt beskatningsgrundlag for indkomståret til brug
for opkrævningen af ejendomsværdiskat frem til tidspunktet
for udsendelse af den første almindelige vurdering eller om-
vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter
ændringen. Det fremgår af 2. pkt., at det foreløbige beskat-
ningsgrundlag efter 1. pkt. fastsættes med udgangspunkt i
forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar
i førstkommende vurderingsår efter ændringen. Det fremgår
videre af 3. pkt., at det foreløbige beskatningsgrundlag efter
1. pkt. ikke er bindende og frit kan ændres af ejendomseje-
ren.
Det vurderes, at det foreløbige beskatningsgrundlag ikke er
en forvaltningsretlig afgørelse. For nærmere herom henvises
til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ejendomsværdiskatten bliver opkrævet via forskuds- og års-
opgørelsen. Det betyder, at datagrundlaget til brug for op-
krævningen af ejendomsværdiskat via forskudsopgørelsen
senest vil skulle være klar den 1. september i året inden
indkomståret.
Efter ejendomsvurderingsloven udgør den 1. januar den så-
kaldte vurderingstermin, som er det tidspunkt, pr. hvilket
Skatteforvaltningen indhenter data fra autoritative registre,
f.eks. Bygnings- og Boligregisteret (BBR), til brug for ud-
arbejdelsen af vurderingen. Henset til, at beskatningsgrund-
laget for ejendomsværdiskatten efter ejendomsskattelovens
§ 13, stk. 2, er den ejendomsværdi, der efter ejendomsvur-
deringsloven er ansat for den pågældende ejendom for det
forudgående indkomstår, skal der tages udgangspunkt i vur-
deringsterminen den 1. januar i året inden de pågældende
indkomstår. Selve vurderingen kan tage over 6-8 måneder at
udarbejde afhængigt af kompleksisten af ejendommen. Det
betyder, at vurderingen ikke altid vil kunne være klar til den
1. september.
I tilfælde af nybyggeri, jf. ejendomsvurderingslovens 6, stk.
1, nr. 4, indtræder skattepligten for ejendomsværdiskat ét år
tidligere. Nybyggede ejendomme har dog ikke en vurdering
fra det forudgående indkomstår, hvorfor vurderingen i det
indeværende indkomstår anvendes som beskatningsgrund-
lag, jf. ejendomsskattelovens § 13, stk. 3.
På nuværende tidspunkt, hvor ejendomsvurderingerne i
mange tilfælde udsendes senere end de indkomstår, som de
udgør beskatningsgrundlaget for, kan en boligejer risikerer
at oparbejde en restskat for indtil flere indkomstår, inden
Skatteforvaltningen har udsendt den almindelige vurdering
eller omvurdering.
For at sikre, at man som boligejer ikke skal vente på sin
vurdering for at få lov til at betale sin skat, ansættes et
såkaldt foreløbigt beskatningsgrundlag, så risikoen for, at
ejerne af disse ejendomme oparbejder en restskat, mindskes.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 13 efter stk. 5
indsættes to nye stykker.
Det foreslås som stk. 6, at for ejendomme omfattet af stk.
5, som Skatteforvaltningen ikke kan identificere, ansætter
Skatteforvaltningen alene et foreløbigt beskatningsgrundlag
efter anmodning fra ejeren.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at hvis Skattefor-
valtningen ikke kan identificere samtlige ejendomme omfat-
tet af ejendomsskattelovens § 13, stk. 5, vil ejendomsejeren
kunne kontakte Skatteforvaltningen med henblik på at få
ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for opkræv-
ningen af ejendomsværdiskat.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af den foreslåe-
de udvidelse af Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte
et foreløbigt beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten
efter ejendomsskattelovens § 13, stk. 5, jf. lovforslagets § 1,
nr. 2.
For det første vil Skatteforvaltningens mulighed for at an-
sætte et foreløbigt beskatningsgrundlag blive udvidet til at
gælde i tilfælde, hvor en ejendom omfattes af ejendomsskat-
telovens § 3, stk. 1. For det andet vil Skatteforvaltningens
mulighed for at ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag
blive udvidet til at gælde i tilfælde, hvor ejendomsejers valg
efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 eller 3, bortfal-
der. For det tredje vil Skatteforvaltningens mulighed for at
23
ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag blive udvidet til at
gælde i tilfælde, hvor en samvurdering efter ejendomsvurde-
ringslovens § 2, stk. 3, ændres eller ophører.
Henset til, at det i alle tre tilfælde kan være vanskeligt
for Skatteforvaltningen at identificere ejendommene af egen
drift, har den foreslåede bestemmelse til formål at sikre, at
ejere af sådanne ejendomme ved anmodning kan få ansat et
foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af
ejendomsværdiskat.
Det foreslås som stk. 7, 1. pkt., at Skatteforvaltningen i
særlige tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 5, kan ansætte et
foreløbigt beskatningsgrundlag for indkomståret til brug for
opkrævningen af ejendomsværdiskat frem til tidspunktet for
udsendelse af den almindelige vurdering eller omvurdering
efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6
Ligesom det er tilfældet med den foreslåede ændring af
ejendomsskattelovens § 13, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr.
2, indebærer den foreslåede bestemmelse, at Skatteforvalt-
ningens muligheder for at ansætte et foreløbigt beskatnings-
grundlag til brug for opkrævningen af ejendomsværdiskat
frem til tidspunktet for udsendelse af den almindelige vurde-
ring eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5
eller 6 vil blive udvidet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltnin-
gen – udover tilfældene, hvor der ansættes et foreløbigt
beskatningsgrundlag efter ejendomsskattelovens § 13, stk.
5 – også i særlige tilfælde vil kunne ansætte et foreløbigt
beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af ejendoms-
værdiskat frem til tidspunktet for udsendelse af den almin-
delige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurde-
ringslovens §§ 5 eller 6, der udgør beskatningsgrundlaget
for indkomståret.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at der –
udover tilfældene efter ejendomsskattelovens § 13, stk. 5
– i særlige tilfælde vil kunne opstå et behov for, at Skat-
teforvaltningen ansætter et foreløbigt beskatningsgrundlag
til brug for opkrævningen af ejendomsværdiskat. Det skyl-
des særligt, at ejendomsvurderingerne efter ejendomsvurde-
ringslovens §§ 5 og 6 på nuværende tidspunkt udsendes
senere end de indkomstår, som de udgør beskatningsgrund-
laget for. Det betyder, at en boligejer risikerer at oparbejde
en restskat for indtil flere indkomstår, inden Skatteforvalt-
ningen har udsendt den almindelige vurdering eller omvur-
dering.
Indtil udsendelse af den almindelige vurdering eller omvur-
dering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6, som ud-
gør beskatningsgrundlaget for det pågældende indkomstår,
har den foreslåede bestemmelse således til formål at sikre
en mere retvisende opkrævning af ejendomsværdiskat, og at
en ejer ikke skal vente på sin vurdering for at få lov til at
betale sin skat. På den måde mindskes risikoen for, at en
ejer oparbejder en restskat, eller – afhængigt af det konkrete
tilfælde – at en ejer indledningsvist får en væsentligt forkert
skatteberegning for det indkomstår, hvor skattepligten af
ejendommen indtræder.
Ansættelse af et foreløbigt beskatningsgrundlag efter den
foreslåede bestemmelse vil skulle ske på Skatteforvaltnin-
gens foranledning. En ejer vil således ikke have retskrav på
at få ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag efter bestem-
melsen, og en ejer vil dermed ikke kunne anmode Skattefor-
valtningen herom.
Skatteforvaltningen vil alene kunne ansætte et foreløbigt
beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af ejendoms-
værdiskat i særlige tilfælde.
Særlige tilfælde kan f.eks. være tilfælde, hvor den alminde-
lige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderings-
lovens §§ 5 eller 6, ikke udsendes inden udgangen af det
indkomstår, hvor vurderingen skal danne beskatningsgrund-
lag for ejendomsværdiskatten. For ejendomme, der f.eks.
er ændret i 2024, skal ændringen indgå, når ejendommen
vurderes eller omvurderes pr. 1. januar 2025. 2025-vurde-
ringen er beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat alle-
rede i indkomståret 2025, jf. ejendomsskattelovens § 13,
stk. 3. Hvis 2025-vurderingen ikke er udsendt inden udgan-
gen af indkomståret 2025, vil Skatteforvaltningen således
kunne ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag, hvis Skat-
teforvaltningen skønner det nødvendigt til brug for opkræv-
ningen af foreløbig ejendomsværdiskat, f.eks. i de tilfælde
ejendommen har undergået væsentlige ændringer, som har
betydning for vurderingen og dermed beskatningen af ejen-
dommen.
Særlige tilfælde kan f.eks. også være tilfælde, hvor der kan
opstå dobbeltbeskatning. Dette kan være tilfældet, hvis et
tofamiliehus opdeles i to selvstændige ejendomme (ejendom
1 og ejendom 2). I sådanne tilfælde vil ejeren af ejendom 1
få et nyt foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for opkræv-
ningen af ejendomsværdiskat efter den foreslåede ændring
af ejendomsskattelovens § 13, stk. 5, jf. lovforslagets § 1,
nr. 2, men ejeren af ejendom 2 vil blive beskattet på bag-
grund af det oprindelige grundlag, dvs. for hele tofamiliehu-
set. Med henblik på, at der ikke sker dobbeltbeskatning for
ejendom 1 frem til udsendelsen den nye almindelige vurde-
ring eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§
5 og 6 for ejendom 2, vil Skatteforvaltningen således kun-
ne ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for
opkrævningen af foreløbig ejendomsværdiskat af ejendom
2.
Som et eksempel på særlige tilfælde kan endeligt nævnes
tilfælde, hvor det på grund af manglende, fejlagtige eller
modstridende oplysninger ikke er muligt at indlæse et be-
skatningsgrundlag i Skatteforvaltningens beskatningssyste-
mer, hvilket Skatteforvaltningen umiddelbart først kan rette
op på i forbindelse med udsendelse af den næstkommende
almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvur-
deringslovens §§ 5 og 6 eller ved en genoptagelse eller
revision af den seneste almindelige vurdering eller omvur-
dering. Med henblik på, at ejeren ikke oparbejder betydelige
24
restskatter frem til udsendelsen af den almindelige vurdering
eller omvurdering, vil Skatteforvaltningen således kunne an-
sætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for opkræv-
ningen af foreløbig ejendomsværdiskat.
Det forslås i stk. 7, 2. pkt., at stk. 5, 2. og 3. pkt., tilsvarende
finder anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den foreslåede
udvidelse af Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte et
foreløbigt beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten i
særlige tilfælde vil være omfattet af ejendomsskattelovens
§ 13, stk. 5, 2. og 3. pkt. Det betyder, at det foreløbige
beskatningsgrundlag vil blive fastsat med udgangspunkt i
forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar
i det første vurderingsår. Det betyder også, at det foreløbi-
ge beskatningsgrundlag ikke vil være bindende, og at ejen-
domsejeren frit vil kunne ændre det foreløbige beskatnings-
grundlag.
Med henblik på tidligere at kunne sikre mere korrekt fore-
løbig opkrævning af ejendomsværdiskat foreslås det, at ud-
videlsen af Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte et
foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af
ejendomsværdiskat vil have bagudrettet virkning fra og med
den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 7, stk. 2.
Det vurderes, at det foreløbige beskatningsgrundlag ikke
vil være en forvaltningsretlig afgørelse. For nærmere herom
henvises til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 4
Det følger af ejendomsskattelovens § 14, stk. 4, at ejen-
domsskattelovens § 13, stk. 4, 1.-3. pkt., og stk. 6, finder
tilsvarende anvendelse ved ansættelse af beskatningsgrund-
laget for ejendomme, der er beliggende i udlandet, på Færø-
erne og i Grønland, jf. ejendomsskattelovens § 3, stk. 2.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 14, stk. 4, ændres
»stk. 6« til »stk. 8«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter det foreslås at indsæt-
te to nye stykker som stk. 6 og 7 i ejendomsskattelovens
§ 13, hvorefter stk. 6 bliver stk. 8. Den foreslåede ændring
indebærer således ingen indholdsmæssige ændringer. For
nærmere gennemgang af de nye stykker kan henvises til
lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 5
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 15, stk. 3, 1. pkt., at
ved erhvervelse af en bolig anses ejendommen for at tjene til
bolig for den skattepligtige eller dennes husstand fra og med
overtagelsesdagen. Det følger af 2. pkt., at sker indflytning
senere end overtagelsesdagen, træder indflytningsdagen i
stedet for overtagelsesdagen. Det følger af 3. pkt., at 2.
pkt. ikke gælder flytning i forbindelse med erhvervelse af
sommerhuse og lign.
Ejendomsskattelovens § 15, stk. 2, regulerer fordelingen af
ejendomsværdiskat i tilfælde af ejerskifte.
Det følger af ejendomsskattelovens § 18, stk. 2, 1. pkt.,
at ved erhvervelse af en ejendom bliver ejeren omfattet af
pligten til at svare grundskyld fra og med overtagelsesda-
gen. Det følger videre af 2. pkt., at ved afståelse af en
ejendom skal ejeren svare grundskyld til og med dagen før
overtagelsesdagen.
Ejendomsskattelovens § 18, stk. 2, regulerer fordelingen
af grundskyld i tilfælde af ejerskifte. I bemærkningerne til
bestemmelsen er dens rækkevidde indsnævret til alene at
omfatte ejere af ejendomme, som opkræves grundskyld via
forskuds- og årsopgørelsen, jf. ejendomsskattelovens § 31,
stk. 1. Det følger af bemærkningerne, jf. Folketingstidende
2022-23 (1. samling), L 113, som fremsat, side 139, at en
ejendom, der f.eks. indeholder to selvstændige boligenheder,
hvor 5 pct. anvendes til erhvervsmæssige formål og de re-
sterende 95 pct. anvendes til boligformål, vil være en ejen-
dom som nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, og
vil ikke være omfattet af stk. 2.
Ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, omhandler såkaldte
blandet benyttet ejendomme, hvor der både er en bolig- og
en erhvervsdel.
I henhold til bestemmelsens ordlyd sondres der ikke mellem
valget af opkrævningssystem, hvorfor Skatteforvaltningen
ikke har anlagt denne sondring i sin administration af be-
stemmelsen.
Det foreslås i ejendomsskattelovens § 15, stk. 3, 1. og 3.
pkt., og § 18, stk. 2, 1. pkt., at »erhvervelse« ændres til
»overtagelse«.
Den foreslåede ændring af ejendomsskattelovens § 18, stk.
2, 1. pkt., indebærer en sproglig præcisering, der samtidig
giver mulighed for en berigtigelse af bemærkningerne, hvor
det ikke er korrekt, at bestemmelsen i ejendomsskattelovens
§ 18, stk. 2, alene omfatter ejere af ejendomme, som opkræ-
ves grundskyld via forskuds- og årsopgørelsen. En sådan
forståelse, hvor blandet benyttede ejendomme ikke er omfat-
tet af § 18, stk. 2, er ikke i overensstemmelse med bestem-
melsens ordlyd. For at sikre, at der ikke kan opstå tvivl
herom, præciseres det i bemærkningerne, at ejendomsskatte-
lovens § 18, stk. 2, vil omfatte alle ejerskifter af alle ejen-
domme, hvorpå der pålignes grundskyld. Uoverensstemmel-
sen har ikke haft betydning i praksis for ejendomsejerne,
fordi Skatteforvaltningen har administreret i henhold til be-
stemmelsen ordlyd.
Forslaget indebærer, at grundskylden vil skulle pålægges
med virkning fra og med overtagelsesdagen. Hvis køberen
flytter ind senere end overtagelsesdagen, vil grundskyld
fortsat blive pålagt med virkning fra og med overtagelsesda-
25
gen. Det skyldes, at grundskylden pålægges ejendommen,
uanset om ejendommen står til rådighed for ejeren.
Ligeledes vil grundskylden blive opkrævet til og med dag-
en før overtagelsesdagen ved afståelse i form af salg af
en ejendom. Hvis sælger flytter ud tidligere end dagen før
overtagelsesdagen, vil der fortsat blive beregnet grundskyld
af grunden indtil dagen før overtagelsesdagen og ikke kun
indtil udflytningsdagen. Det skyldes ligeledes, at grundskyl-
den pålægges ejendommen, uanset om ejendommen står til
rådighed for ejeren.
Afslutningsvist vil den foreslåede ændring af ordlyden af
bestemmelserne i ejendomskattelovens § 15, stk. 3, 1. pkt.,
og § 18, stk. 2, 1. pkt., alene indebære en sproglig præci-
sering med henblik på at sikre, at det tydeligere fremgår,
at der er sket et ejerskifte af ejendommen, uanset hvordan
ejerskiftet vil være indtrådt. Ved overtaget menes dermed
alle måder, hvorpå en ejendom vil kunne være ejerskiftet,
f.eks. ved køb og salg, arv og gave. Der er dermed ikke
tiltænkt ændringer til den gældende retsstilling.
Til nr. 6
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, 1. pkt.,
at for ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at beta-
le grundskyld, jf. ejendomsskattelovens § 4, stk. 1, i vur-
deringsåret før kalenderåret, ansætter Skatteforvaltningen
en foreløbig afgiftspligtig grundværdi for indkomståret el-
ler kalenderåret som foreløbigt beskatningsgrundlag for op-
krævningen af grundskyld frem til udsendelse af den første
almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvur-
deringslovens §§ 5 eller 6.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 17, stk. 5, 1. pkt., at
for en ejendom, hvorfra der er udstykket to eller flere ejen-
domme, og hvor både restejendommen og de udstykkede
ejendomme er nævnt i ejendomsvurderingslovens § 4, stk.
1, jf. dog stk. 7, ansætter Skatteforvaltningen for det andet
indkomstår eller kalenderår efter udstykningen en foreløbig
afgiftspligtig grundværdi til brug for opkrævning af grund-
skyld frem til udsendelsen af den første almindelige vurde-
ring eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5
eller 6. Det fremgår videre af ejendomsskattelovens § 17,
stk. 5, 2. pkt., at for en ejerlejlighed, hvoraf der er oprettet
to eller flere ejerlejligheder, og hvor både den eksisterende
ejerlejlighed og de oprettede ejerlejligheder efter opdelingen
er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr.
2 eller 4, jf. dog stk. 7, ansætter Skatteforvaltningen for
det andet indkomstår eller kalenderår efter opdelingen en
foreløbig afgiftspligtig grundværdi til brug for opkrævning
af grundskyld frem til udsendelsen af den første almindeli-
ge vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslo-
vens §§ 5 eller 6.
Det foreslås at ændre ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, 1.
pkt., og stk. 5, 1. og 2. pkt., så »afgiftspligtig« udgår.
Anvendelsen af »afgiftspligtig grundværdi« er et historisk
anvendt begreb, som ikke er korrekt, fordi grundskyld og
dækningsafgift anses for skatter og ikke afgifter. Den fore-
slåede ændring indebærer således en sproglig præcisering.
Til nr. 7
Efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., kan
Skatteforvaltningen som led i vurderingen beslutte, at flere
ejendomme, som har samme ejer eller ejere, og som udgør
en samlet enhed, skal vurderes samlet.
For ejendomsejere, hvis ejendom omkategoriseres fra enten
en landbrugs- eller skovejendom til en ejerbolig eller om-
vendt ved vurderingsterminen den 1. marts 2021, gælder en
overgangsordning, så ejeren kan vælge at opretholde den
kategori, som ejendommen har haft i det gamle vurderings-
system.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, 1. pkt.,
at for ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at beta-
le grundskyld, jf. ejendomsskattelovens § 4, stk. 1, i vur-
deringsåret før kalenderåret, ansætter Skatteforvaltningen
en foreløbig afgiftspligtig grundværdi for indkomståret el-
ler kalenderåret som foreløbigt beskatningsgrundlag for op-
krævningen af grundskyld frem til udsendelse af den første
almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvur-
deringslovens §§ 5 eller 6.
Det fremgår videre af ejendomsskattelovens § 20, stk. 4,
at bliver en ejendom, for hvilken der er ansat et foreløbigt
beskatningsgrundlag efter § 17, stk. 4, omfattet af pligten
til at betale dækningsafgift efter ejendomsskattelovens § 12,
anvendes den foreløbige grundværdi, som det foreløbige
beskatningsgrundlag efter ejendomsskattelovens § 17, stk.
4, er ansat efter, som foreløbigt beskatningsgrundlag for
opkrævningen af dækningsafgift frem til udsendelse af den
første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejen-
domsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen.
Det vurderes, at det foreløbige beskatningsgrundlag ikke er
en forvaltningsretlig afgørelse. For nærmere herom henvises
til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter ejendomsvurderingsloven udgør den 1. januar den så-
kaldte vurderingstermin, som er det tidspunkt, pr. hvilket
Skatteforvaltningen indhenter data fra autoritative registre,
f.eks. Bygnings- og Boligregisteret (BBR), til brug for udar-
bejdelsen af vurderingen. Selve vurderingen kan tage over
6-8 måneder at udarbejde afhængigt af kompleksisten af
ejendommen.
For ejendomme, som omfattes af pligten til at betale grund-
skyld i vurderingsåret før kalenderåret, ansættes et såkaldt
foreløbigt beskatningsgrundlag for disse ejendomme, så
ejerne af disse ejendomme indledningsvist ikke får en væ-
sentligt forkert skatteberegning, og for at mindske risikoen
for, at der oparbejdes restskatter frem til udsendelsen af
den første almindelige vurdering eller omvurdering efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 17, stk. 4,
26
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum, at for ejendomme,
hvor ejerens valg, jf. ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2
eller 3, bortfalder, og for ejendomme, hvor en samvurdering,
jf. ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, ændres eller ophø-
rer, ansætter Skatteforvaltningen en foreløbig grundværdi
for indkomståret eller kalenderåret som foreløbigt beskat-
ningsgrundlag for opkrævningen af grundskyld frem til ud-
sendelse af den første almindelige vurdering eller omvurde-
ring efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltnin-
gens muligheder for at ansætte et foreløbigt beskatnings-
grundlag til brug for opkrævningen af grundskyld frem til
tidspunktet for udsendelse af den første almindelige vurde-
ring eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5
eller 6 vil blive udvidet. Hvis der for en ejendom er ansat et
foreløbigt beskatningsgrundlag efter den foreslåede bestem-
melse i 2. pkt., og ejendommen bliver omfattet af pligten til
at betale dækningsafgift efter ejendomsskattelovens § 12, vil
det foreløbige beskatningsgrundlag ligeledes danne grund-
lag for opkrævningen af dækningsafgift frem til udsendelse
af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6, jf. ejendomsskatte-
lovens § 20, stk. 4.
Ved udsendelsen af den første almindelige vurdering eller
omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 vil
grundskylden og dækningsafgiften opgjort på baggrund af
et foreløbigt beskatningsgrundlag blive efterreguleret efter
ejendomsskattelovens § 31, stk. 4, eller § 33, stk. 4 eller 6.
For det første vil Skatteforvaltningens mulighed for at
ansætte en foreløbig grundværdi som et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag blive udvidet til at gælde i tilfælde, hvor eje-
rens valg efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 eller
3, bortfalder.
Det betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne ansætte et
foreløbigt beskatningsgrundlag for ejendomme, hvor ejerens
valg om at være omfattet af overgangsordningen efter ejen-
domsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3, bortfalder. Det vil
være underordnet, hvad der er årsagen til, at ejerens valg
bortfalder.
For det andet vil Skatteforvaltningens mulighed for at an-
sætte et foreløbigt beskatningsgrundlag blive udvidet til at
gælde i tilfælde, hvor en samvurdering efter ejendomsvur-
deringslovens § 2, stk. 3, ændres eller ophører. Skattefor-
valtningen vil både kunne ansætte et foreløbigt beskatnings-
grundlag for ejendomme, der ophører med at være vurderet
samlet, og for ejendomme, der udgår af en samvurdering,
uden at samvurderingen ophører helt. Den foreslåede udvi-
delse skal i denne sammenhæng ses i lyset af, at ejendom-
me, der ophører med at være vurderet samlet, og ejendom-
me, der udgår af en samvurdering, anses for nyopståede
ejendomme, som dermed skal have et nyt beskatningsgrund-
lag.
Skatteforvaltningen vil skulle ansætte en foreløbig grund-
værdi for indkomståret eller kalenderåret efter første vurde-
ringstermin den 1. januar. Det betyder, at Skatteforvaltnin-
gen først vil skulle ansætte det foreløbige beskatningsgrund-
lag fra og med det førstkommende indkomstår eller kalen-
derår efter, at ejerens valg efter ejendomsvurderingslovens
§ 83, stk. 2 eller 3, bortfalder, eller efter at en samvurde-
ring efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, ændres eller
ophører. Hvis en ejendom f.eks. udgår af en samvurdering
den 1. september 2025, ansættes det foreløbige beskatnings-
grundlag, så der dannes et grundlag for de ejendomsskatter,
der betales pr. den 1. januar 2027 (og ikke pr. den 1. januar
2026). I praksis betyder det, at det foreløbige beskatnings-
grundlag kommer til at danne grundlag for beregningen,
indtil den almindelige 2026-vurdering udsendes.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at der både
for tilfælde, hvor ejerens valg efter ejendomsvurderingslo-
vens § 83, stk. 2 eller 3, bortfalder, eller hvor en samvurde-
ring efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, ændres eller
ophører, ikke frem til udsendelsen af den almindelige vurde-
ring eller omvurdering er et retvisende beskatningsgrundlag
til brug for opkrævningen af grundskyld og eventuel dæk-
ningsafgift.
Den foreslåede bestemmelse har således til formål at sikre,
at ejerne i de nævnte tilfælde indledningsvist ikke får en
væsentligt forkert skatteberegning for det indkomst- eller
kalenderår, hvor skattepligten af ejendommen indtræder, og
at risikoen for, at ejeren i de nævnte tilfælde oparbejder
restskatter frem til udsendelsen af den første almindelige
vurdering eller omvurdering, mindskes.
Med henblik på tidligere at kunne sikre mere korrekt forelø-
big opkrævning af grundskyld og eventuel dækningsafgift,
foreslås det, at udvidelsen af Skatteforvaltningens mulighed
for at ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for
opkrævningen af grundskyld og eventuel dækningsafgift vil
have bagudrettet virkning fra og med den 1. januar 2024, jf.
lovforslagets § 7, stk. 2.
Det vurderes, at det foreløbige beskatningsgrundlag ikke
vil være en forvaltningsretlig afgørelse. For nærmere herom
henvises til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 8
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, 1. pkt.,
at for ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at
betale grundskyld, jf. ejendomsskattelovens § 4, stk. 1,
i vurderingsåret før kalenderåret, ansætter Skatteforvaltnin-
gen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi for indkomståret
eller kalenderåret som foreløbigt beskatningsgrundlag for
opkrævningen af grundskyld frem til udsendelse af den
første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejen-
domsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Det fremgår af 2. pkt.,
at det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. fastsæt-
tes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for
ejendommen pr. 1. januar i det første vurderingsår efter
27
ændringen. Det fremgår videre af 3. pkt., at det foreløbige
beskatningsgrundlag efter 1. pkt. ikke er bindende og frit
kan ændres af ejendomsejeren. Det fremgår af 4. pkt., at
hvis en eller flere ejere meddeler et ønske om at ændre det
foreløbige beskatningsgrundlag, er det den lavest ønskede
værdi, der udgør beskatningsgrundlaget for samtlige ejere.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, 2. og 3.
pkt., der bliver 3. og 4. pkt., at »1. pkt.« ændres til »1. og 2.
pkt.«
De foreslåede ændring skal ses i lyset af lovforslagets § 1,
nr. 7, hvorefter det foreslås efter 1. pkt. at indsætte et nyt
punktum i ejendomsskattelovens § 17, stk. 4.
Den foreslåede ændring indebærer for det første, at det
foreløbige beskatningsgrundlag, som Skatteforvaltningen vil
kunne ansætte efter den foreslåede bestemmelse i ejendoms-
skattelovens § 17, stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.
7, vil blive fastsat på samme måde som de foreløbige be-
skatningsgrundlag, der i dag fastsættes efter ejendomsskatte-
lovens § 17, stk. 4, 1. pkt., dvs. med udgangspunkt i forhol-
dene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det
første vurderingsår efter ændringen. Dette skal ses i lyset af,
at Skatteforvaltningen vil skulle ansætte det foreløbige be-
skatningsgrundlag for indkomståret eller kalenderåret efter
første vurderingstermin, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Den foreslåede ændring indebærer for det andet, at det
foreløbige beskatningsgrundlag, som Skatteforvaltningen vil
kunne ansætte efter den foreslåede bestemmelse i ejendoms-
skattelovens § 17, stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 7,
også vil blive omfattet af ejendomsskattelovens § 17, stk.
4, 3. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 7, bliver 4. pkt.
Det betyder, at det foreløbige beskatningsgrundlag ikke vil
være bindende, og at ejendomsejeren frit vil kunne ændre
det foreløbige beskatningsgrundlag.
Derudover vil det foreløbige beskatningsgrundlag, som
Skatteforvaltningen vil kunne ansætte efter den foreslåede
bestemmelse i ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, 2. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 7, også vil blive omfattet af ejendoms-
skattelovens § 17, stk. 4, 4. pkt., der med lovforslagets § 1,
nr. 7, bliver 5. pkt. Det betyder, at hvis en eller flere ejere
meddeler et ønske om at ændre det foreløbige beskatnings-
grundlag, er det den lavest ønskede værdi, der vil udgøre
beskatningsgrundlaget for samtlige ejere.
Til nr. 9
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, 1. pkt.,
at for ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at
betale grundskyld, jf. ejendomsskattelovens § 4, stk. 1,
i vurderingsåret før kalenderåret, ansætter Skatteforvaltnin-
gen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi for indkomståret
eller kalenderåret som foreløbigt beskatningsgrundlag for
opkrævningen af grundskyld frem til udsendelse af den
første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejen-
domsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Det fremgår af 2. pkt.,
at det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. fastsæt-
tes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for
ejendommen pr. 1. januar i det første vurderingsår efter
ændringen. Det fremgår videre af 3. pkt., at det foreløbige
beskatningsgrundlag efter 1. pkt. ikke er bindende og frit
kan ændres af ejendomsejeren.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 17, stk. 6, at for
ejendomme omfattet af stk. 5, som Skatteforvaltningen ikke
kan identificere, ansætter Skatteforvaltningen alene et fore-
løbigt beskatningsgrundlag efter anmodning fra ejeren.
Det foreslås i ejendomsskattelovens § 17, stk. 6, at ændre
»stk. 5« til »stk. 4 og 5«.
Den foreslåede ændring indebærer, at ejendomsskattelovens
§ 17, stk. 6, udvides til også at gælde for ejendomsskattelo-
vens § 17, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at hvis Skattefor-
valtningen ikke kan identificere samtlige ejendomme omfat-
tet af ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, vil ejendomsejeren
kunne kontakte Skatteforvaltningen med henblik på at få
ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for opkræv-
ningen af grundskyld.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af den foreslåe-
de udvidelse af Skatteforvaltningens mulighed for at ansæt-
te et foreløbigt beskatningsgrundlag for grundskylden efter
ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
For det første vil Skatteforvaltningens mulighed for at
ansætte en foreløbig grundværdi som et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag blive udvidet til at gælde i tilfælde, hvor ejen-
domsejers valg efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk.
2 eller 3, bortfalder. For det andet vil Skatteforvaltningens
mulighed for at ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag
blive udvidet til at gælde i tilfælde, hvor en samvurdering
efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, ændres eller op-
hører.
Henset til, at der i begge tilfælde kan være tilfælde, hvor
det er vanskeligt for Skatteforvaltningen at identificere ejen-
dommene af egen drift, har den foreslåede bestemmelse til
formål at sikre, at ejere af sådanne ejendomme ved anmod-
ning kan få ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug
for opkrævningen af grundskyld.
Til nr. 10
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, 1. pkt.,
at for ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at beta-
le grundskyld, jf. ejendomsskattelovens § 4, stk. 1, i vur-
deringsåret før kalenderåret, ansætter Skatteforvaltningen
en foreløbig afgiftspligtig grundværdi for indkomståret el-
ler kalenderåret som foreløbigt beskatningsgrundlag for op-
krævningen af grundskyld frem til udsendelse af den første
almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvur-
deringslovens §§ 5 eller 6. Det fremgår af ejendomsskattelo-
vens § 17, stk. 4, 2. pkt., at det foreløbige beskatningsgrund-
lag efter 1. pkt. fastsættes med udgangspunkt i forholdene
28
på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det første
vurderingsår efter ændringen. Det fremgår videre af ejen-
domsskattelovens § 17, stk. 4, 3. pkt., at det foreløbige be-
skatningsgrundlag efter 1. pkt. ikke er bindende og frit kan
ændres af ejendomsejeren. Det fremgår af ejendomsskattelo-
vens § 17, stk. 4, 4. pkt., at hvis en eller flere ejere meddeler
et ønske om at ændre det foreløbige beskatningsgrundlag, er
det den lavest ønskede værdi, der udgør beskatningsgrundla-
get for samtlige ejere.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 17, stk. 5, 1. pkt., at
for en ejendom, hvorfra der er udstykket to eller flere ejen-
domme, og hvor både restejendommen og de udstykkede
ejendomme er nævnt i ejendomsvurderingslovens § 4, stk.
1, jf. dog stk. 7, ansætter Skatteforvaltningen for det andet
indkomstår eller kalenderår efter udstykningen en foreløbig
afgiftspligtig grundværdi til brug for opkrævning af grund-
skyld frem til udsendelsen af den første almindelige vurde-
ring eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5
eller 6. Det fremgår af ejendomsskattelovens § 17, stk. 5,
2. pkt., at for en ejerlejlighed, hvoraf der er oprettet to eller
flere ejerlejligheder, og hvor både den eksisterende ejerlej-
lighed og de oprettede ejerlejligheder efter opdelingen er
omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 2 eller
4, jf. dog stk. 7, ansætter Skatteforvaltningen for det andet
indkomstår eller kalenderår efter opdelingen en foreløbig
afgiftspligtig grundværdi til brug for opkrævning af grund-
skyld frem til udsendelsen af den første almindelige vurde-
ring eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5
eller 6. Det fremgår af ejendomsskattelovens § 17, stk. 5,
3. pkt., at det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. og 2.
pkt. fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisni-
veauet for ejendommen pr. 1. januar i det første vurderingsår
efter ændringen. Det fremgår af ejendomsskattelovens § 17,
stk. 5, 4. pkt., at det foreløbige beskatningsgrundlag efter
1. og 2. pkt. ikke er bindende og frit kan ændres af ejendom-
sejeren.
Det vurderes, at det foreløbige beskatningsgrundlag ikke er
en forvaltningsretlig afgørelse. For nærmere herom henvises
til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 17 indsættes
som stk. 8, 1. pkt., at Skatteforvaltningen i særlige tilfælde,
der ikke er omfattet af stk. 4 og 5, kan ansætte et foreløbigt
beskatningsgrundlag for indkomståret eller kalenderåret til
brug for opkrævningen af grundskyld frem til tidspunktet for
udsendelse af den almindelige vurdering eller omvurdering
efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.
Ligesom det er tilfældet med den foreslåede ændring af
ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr.
7, indebærer den foreslåede bestemmelse, at Skatteforvalt-
ningens muligheder for at ansætte et foreløbigt beskatnings-
grundlag til brug for opkrævningen af grundskyld frem til
tidspunktet for udsendelse af den almindelige vurdering el-
ler omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6
vil blive udvidet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltnin-
gen – udover tilfældene, hvor der ansættes et foreløbigt
beskatningsgrundlag efter ejendomsskattelovens § 17, stk.
4 og 5 – også i særlige tilfælde vil kunne ansætte et
foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen
af grundskyld frem til tidspunktet for udsendelse af den
almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvur-
deringslovens §§ 5 eller 6, der udgør beskatningsgrundlaget
for indkomståret eller kalenderåret.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at der –
udover tilfældene efter ejendomsskattelovens § 17, stk. 4 og
5 – i særlige tilfælde vil kunne opstå et behov for, at Skatte-
forvaltningen ansætter et foreløbigt beskatningsgrundlag til
brug for opkrævningen af grundskyld. Det skyldes særligt,
at ejendomsvurderingerne efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 og 6 på nuværende tidspunkt udsendes senere end de
indkomstår, som de udgør beskatningsgrundlaget for. Det
betyder, at en boligejer risikerer at oparbejde en restskat for
indtil flere indkomstår eller kalenderår, inden Skatteforvalt-
ningen har udsendt den almindelige vurdering eller omvur-
dering.
Indtil udsendelse af den almindelige vurdering eller omvur-
dering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6, som ud-
gør beskatningsgrundlaget for det pågældende indkomstår,
har den foreslåede bestemmelse således til formål at sikre
en mere retvisende opkrævning af grundskyld, og at en ejer
ikke skal vente på sin vurdering for at få lov til at betale sin
skat. På den måde mindskes risikoen for, at en ejer oparbej-
der en restskat, eller – afhængigt af det konkrete tilfælde – at
en ejer indledningsvist får en væsentligt forkert skattebereg-
ning for det indkomstår, hvor skattepligten af ejendommen
indtræder.
Ansættelse af et foreløbigt beskatningsgrundlag efter den
foreslåede bestemmelse vil skulle ske på Skatteforvaltnin-
gens foranledning. En ejer vil således ikke have retskrav på
at få ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag efter bestem-
melsen, og en ejer vil dermed ikke kunne anmode Skattefor-
valtningen herom.
Skatteforvaltningen vil alene kunne ansætte et foreløbigt be-
skatningsgrundlag til brug for opkrævningen af grundskyld i
særlige tilfælde.
Særlige tilfælde kan f.eks. være tilfælde, hvor den alminde-
lige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderings-
lovens §§ 5 eller 6, ikke udsendes inden udgangen af det
indkomstår eller kalenderår, hvor vurderingen skal danne
beskatningsgrundlag for grundskylden. For ejendomme, der
f.eks. er ændret i 2024, skal ændringen indgå, når ejendom-
men vurderes eller omvurderes pr. 1. januar 2025. 2025-vur-
deringen er beskatningsgrundlag for grundskyld i indkomst-
og kalenderåret 2026, jf. ejendomsskattelovens § 17, stk.
2. Hvis 2025-vurderingen ikke er udsendt inden udgangen
af indkomst- og kalenderåret 2026, vil Skatteforvaltningen
således kunne ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag,
29
hvis Skatteforvaltningen skønner det nødvendigt til brug for
opkrævningen af foreløbig grundskyld.
Særlige tilfælde kan f.eks. også være tilfælde, hvor der kan
opstå dobbeltbeskatning.
Dette kan være tilfældet, hvis et tofamiliehus opdeles i to
selvstændige ejendomme (ejendom 1 og ejendom 2). I så-
danne tilfælde vil ejeren af ejendom 1 få et nyt foreløbigt
beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af grund-
skyld efter ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, men ejeren af
ejendom 2 vil blive beskattet på baggrund af det oprindelige
grundlag, dvs. for hele tofamiliehuset. Med henblik på, at
der ikke sker dobbeltbeskatning af ejendom 1 frem til ud-
sendelsen den nye almindelige vurdering eller omvurdering
efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 for ejendom 2,
vil Skatteforvaltningen således kunne ansætte et foreløbigt
beskatningsgrundlag til brug for opkrævningen af foreløbig
grundskyld af ejendom 2.
Det kan også være tilfældet, hvis grundarealet af en ejen-
dom f.eks. enten reduceres eller forøges i en sådan grad,
at det har betydning for vurderingen og beskatningen af
ejendommen. i forbindelse med udstykning, arealoverførsel
eller anden matrikulær ændring. I tilfælde, hvor grundarealet
reduceres f.eks. som følge af, at ejendommen udstykkes i
to selvstændige ejendomme (ejendom 1 og ejendom 2), vil
ejeren af ejendom 1 få et nyt foreløbigt beskatningsgrundlag
til brug for opkrævningen af grundskyld efter ejendomsskat-
telovens § 17, stk. 4, men ejeren af ejendom 2 vil blive
beskattet på baggrund af det oprindelige grundlag, dvs. for
hele ejendommen før udstykningen. Med henblik på, at der
ikke sker dobbeltbeskatning af ejendom 1 frem til udsendel-
sen den nye almindelige vurdering eller omvurdering efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 for ejendom 2, vil
Skatteforvaltningen således kunne ansætte et foreløbigt be-
skatningsgrundlag til brug for opkrævningen af foreløbig
grundskyld af ejendom 2.
Som et eksempel på særlige tilfælde kan endeligt nævnes
tilfælde, hvor det på grund af manglende, fejlagtige eller
modstridende oplysninger ikke er muligt at indlæse et be-
skatningsgrundlag i Skatteforvaltningens beskatningssyste-
mer, hvilket Skatteforvaltningen umiddelbart først kan rette
op på i forbindelse med udsendelse af den næstkommende
almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvur-
deringslovens §§ 5 og 6 eller ved en genoptagelse eller
revision af den seneste almindelige vurdering eller omvur-
dering. Med henblik på, at ejeren ikke oparbejder betydelige
restskatter frem til udsendelsen af den almindelige vurdering
eller omvurdering, vil Skatteforvaltningen således kunne an-
sætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for opkræv-
ningen af foreløbig grundskyld.
Hvis der for en ejendom er ansat et foreløbigt beskatnings-
grundlag til brug for opkrævningen af grundskyld efter den
foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens § 17, stk.
8, og ejendommen bliver omfattet af pligten til at betale
dækningsafgift efter ejendomsskattelovens § 12, vil det fore-
løbige beskatningsgrundlag ligeledes danne grundlag for op-
krævningen af dækningsafgift frem til udsendelse af den
første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejen-
domsvurderingslovens §§ 5 eller 6, der udgør beskatnings-
grundlaget for kalenderåret, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Det forslås i stk. 7, 2. pkt., at stk. 4, 3.-5. pkt., finder tilsva-
rende anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den foreslåede
udvidelse af Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte
et foreløbigt beskatningsgrundlag for grundskylden og even-
tuel dækningsafgift i særlige tilfælde vil være omfattet af
ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, 2.-4. pkt., som med lov-
forslagets § 1, nr. 7, bliver til 3.-5. pkt. Det betyder, at
det foreløbige beskatningsgrundlag vil blive fastsat med ud-
gangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen
pr. 1. januar i det første vurderingsår. Det betyder også, at
det foreløbige beskatningsgrundlag ikke vil være bindende,
og at ejendomsejeren frit vil kunne ændre det foreløbige
beskatningsgrundlag. Det betyder endeligt, at hvis en eller
flere ejere meddeler et ønske om at ændre det foreløbige
beskatningsgrundlag, er det den lavest ønskede værdi, der
vil udgøre beskatningsgrundlaget for samtlige ejere.
Med henblik på tidligere at kunne sikre mere korrekt forelø-
big opkrævning af grundskyld og eventuel dækningsafgift,
foreslås det, at udvidelsen af Skatteforvaltningens mulighed
for at ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for
opkrævningen af grundskyld have bagudrettet virkning fra
og med den 1. januar 2024, jf. lovforslagets § 7, stk. 2.
Det vurderes, at det foreløbige beskatningsgrundlag ikke
vil være en forvaltningsretlig afgørelse. For nærmere herom
henvises til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 11
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 20, stk. 4, at bliver
en ejendom, for hvilken der er ansat et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag efter ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, om-
fattet af pligten til at betale dækningsafgift efter ejendoms-
skattelovens § 12, anvendes den foreløbige grundværdi,
som det foreløbige beskatningsgrundlag efter ejendomsskat-
telovens § 17, stk. 4, er ansat efter, som foreløbigt beskat-
ningsgrundlag for opkrævningen af dækningsafgift frem til
udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvur-
dering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter
ændringen.
Det vurderes, at det foreløbige beskatningsgrundlag ikke er
en forvaltningsretlig afgørelse. For nærmere herom henvises
til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at to steder i ejendomsskattelovens § 20, stk. 4,
ændres »stk. 4« til »stk. 4 og 8«.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af den foreslåe-
de udvidelse af Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte
30
et foreløbigt beskatningsgrundlag for grundskylden efter den
foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens § 17, stk. 8,
jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens
§ 17, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, vil Skatteforvalt-
ningen i særlige tilfælde kunne ansætte et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag til brug for opkrævningen af grundskyld frem
til tidspunktet for udsendelse af den almindelige vurdering
eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller
6, der udgør beskatningsgrundlaget for indkomståret eller
kalenderåret.
Den foreslåede ændring indebærer, at hvis der for en ejen-
dom er ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for
opkrævningen af grundskyld efter den foreslåede bestem-
melse i ejendomsskattelovens § 17, stk. 8, og ejendommen
bliver omfattet af pligten til at betale dækningsafgift efter
ejendomsskattelovens § 12, vil det foreløbige beskatnings-
grundlag ligeledes danne grundlag for opkrævningen af
dækningsafgift frem til udsendelse af den første alminde-
lige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderings-
lovens §§ 5 eller 6, der udgør beskatningsgrundlaget for
kalenderåret.
Det foreløbige beskatningsgrundlag for grundskylden og
eventuel dækningsafgift i særlige tilfælde vil være omfattet
af ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, 2. og 3. pkt. Det bety-
der, at det foreløbige beskatningsgrundlag vil blive fastsat
med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejen-
dommen pr. 1. januar i det første vurderingsår. Det betyder
også, at det foreløbige beskatningsgrundlag ikke vil være
bindende, og at ejendomsejeren frit vil kunne ændre det
foreløbige beskatningsgrundlag.
Med henblik på tidligere at kunne sikre mere korrekt forelø-
big opkrævning af grundskyld og eventuel dækningsafgift
foreslås det, at udvidelsen af Skatteforvaltningens mulighed
for at ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for
opkrævningen af grundskyld og eventuel dækningsafgift vil
have bagudrettet virkning fra og med den 1. januar 2024, jf.
lovforslagets § 7, stk. 2.
Det vurderes, at det foreløbige beskatningsgrundlag ikke
vil være en forvaltningsretlig afgørelse. For nærmere herom
henvises til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 12
Det følger af ejendomsskattelovens § 21, stk. 1, 1. pkt.,
at kommunalbestyrelsens beslutning om at pålægge dæk-
ningsafgift efter ejendomsskattelovens §§ 11 og 12 eller
om ændring af satsen for dækningsafgiften, der er truffet
senest samtidig med den endelige vedtagelse af kommunens
budget for det pågældende kalenderår, har virkning fra og
med førstkommende 1. januar. Det følger af 2. pkt., at ophø-
rer dækningsafgiften for en ejendom efter ejendomsskattelo-
vens §§ 11 eller 12, sker dette fra og med førstkommende 1.
januar, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i ejendomsskattelovens § 21, stk. 1, 2. pkt., at
»stk. 2« ændres til »stk. 3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 13, hvor det foreslås efter stk. 1 at
indsætte et nyt stykke i ejendomsskattelovens § 21.
Til nr. 13
Det følger af ejendomsskattelovens § 18, stk. 2, 1. pkt.,
at ved erhvervelse af en ejendom bliver ejeren omfattet af
pligten til at svare grundskyld fra og med overtagelsesda-
gen. Det følger af 2. pkt., at ved afståelse af en ejendom
skal ejeren svare grundskyld til og med dagen før overtagel-
sesdagen.
Det fremgår af ejendomsskatteloves § 33 stk. 2, 1. pkt.,
at grundskyld og dækningsafgift af ejendomme omfattet af
stk. 1 opkræves for kalenderåret hos den, der på forfaldstids-
punktet er hovedejer af ejendommen i henhold til et autori-
tativt register, uanset om ejendommen ejes af en eller flere
juridiske personer, eller om ejendommen ejes af en eller
flere juridiske personer sammen med en eller flere fysiske
personer.
Grundskyld og dækningsafgift opkrævet via skattekontoen
opkræves i to halvårlige rater hos den, der på forfaldstids-
punktet er registreret som hovedejer.
Den 1. rateopkrævning svarer til grundskylden og dæknings-
afgiften for perioden den 1. januar til den 30. juni, mens 2.
rate opkrævning svarer til grundskylden og dækningsafgif-
ten for perioden den 1. juli til den 31. december.
Den sidste rettidige betalingsfrist for de to rateopkrævninger
besluttes af Skatteforvaltningen, jf. ejendomsskattelovens
§ 33, stk. 1. I kalenderåret 2025 er den sidste rettidige be-
talingsfrist for 1. rateopkrævning placeret den 1. maj, mens
den for 2. rateopkrævning er placeret den 1. oktober. Det
betyder, at hovedejeren opkræves grundskyld og dæknings-
afgift bagudrettet og fremadrettet.
I tilfælde af ejerskifte fordeles både grundskylden og dæk-
ningsafgiften på baggrund af den faktiske ejerperiode. Det
indebærer, at der sker en efterregulering af betalingerne. Er
der f.eks. indtrådt et ejerskifte den 1. juni 2025, skal hove-
dejeren pr. den 1. maj 2025 have tilbagebetalt grundskyld og
dækningsafgift for juni 2025.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 21 indsættes
efter stk. 1 som et nyt stykke, at ved overtagelse af en
ejendom, som er pålagt dækningsafgift efter §§ 11 eller 12,
bliver ejeren omfattet af pligten til at svare dækningsafgift
fra og med overtagelsesdagen, jf. dog stk. 3. Ved afståelse
af en ejendom skal ejeren svare dækningsafgift til og med
dagen før overtagelsesdagen, jf. dog stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at sikre, at der
ikke kan opstå tvivl om, hvorvidt man både for grundskyld
og dækningsafgift alene vil blive opkrævet skat for det an-
31
tal dage, hvor man har ejet sin ejendom. Den foreslåede
bestemmelse er dermed alene en præcisering af gældende
ret.
Med forslaget i 1. pkt. vil dækningsafgiften skulle pålægges
med virkning fra og med overtagelsesdagen. Hvis køberen
overtager råderetten senere end overtagelsesdagen, vil dæk-
ningsafgiften fortsat blive pålagt med virkning fra og med
overtagelsesdagen.
Med forslaget i 2. pkt. vil dækningsafgiften blive opkrævet
til og med dagen før overtagelsesdagen ved afståelse i form
af salg af en ejendom. Hvis sælger flytter ud tidligere end
dagen før overtagelsesdagen, vil der fortsat blive pålagt
dækningsafgift af ejendommen indtil dagen før overtagel-
sesdagen.
De foreslåede 1. og 2 pkt. gælder imidlertid ikke, hvis sær-
reglen i ejendomsskattelovens § 21, stk. 2, som med den
foreslåede bestemmelse i stk. 2 bliver stk. 3, finder anven-
delse. Ejendomskattelovens § 21, stk. 2, omhandler bortfald
af pligten til at betale dækningsafgift, hvis en ejendom enten
omdannes til en ejendom beliggende på et konsulatområde
eller ophører med at være beliggende på et konsulatområdet.
Til nr. 14
Det følger af ejendomsskattelovens § 18, stk. 2, 1. pkt.,
at ved erhvervelse af en ejendom bliver ejeren omfattet af
pligten til at svare grundskyld fra og med overtagelsesda-
gen. Det følger af 2. pkt., at ved afståelse af en ejendom
skal ejeren svare grundskyld til og med dagen før overtagel-
sesdagen.
I tilfælde af et ejerskifte fordeler Skatteforvaltningen grund-
skyld og dækningsafgift for kalenderåret på baggrund af den
faktiske periode, som hovedejeren har ejet ejendommen. Det
skal ses i lyset af, at grundskyld og dækningsafgift opkræves
i to halvårlige rater, hvor 1. rate udgør betalingen for perio-
den fra og med den 1. januar til og med den 30. juni, mens
den 2. rateopkrævning udgør betalingen for perioden den 1.
juli til den 31. december. Den sidste rettidige betalingsfrist
for raterne besluttes pr. kalenderår af Skatteforvaltningen. I
kalenderåret 2025 er den 1. rateopkrævning placeret den 1.
maj, mens den 2. rateopkrævning er placeret den 1. oktober.
I tilfælde af et ejerskifte foretager Skatteforvaltningen derfor
en fordeling af grundskyld og dækningsafgift på baggrund
af hovedejerens faktiske ejerperiode.
Eksempel: Den 1. rateopkrævning af grundskyld og dæk-
ningsafgift er den 1. maj 2025. Den 1. juni 2025 indtræder
der et ejerskifte, hvorfor den, der var hovedejer frem til den
1. juni 2025 i henhold til et autoritativt register, skal have
tilbagebetalt grundskyld og dækningsafgift for juni 2025.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 33, stk. 2,
efter 1. punktum indsættes som nyt punktum, at i tilfælde
af hovedejerskifte fordeles grundskyld efter § 18, stk. 2, og
dækningsafgift efter § 21, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at tydeliggøre
sammenhængen mellem ejendomsskattelovens § 18, stk. 2,
og den foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens § 21,
stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.
Til nr. 15
Det følger af ejendomsskattelovens § 33, stk. 5, 1. pkt.,
at viser den endelige beregning, at der ved den foreløbige
beregning på forudgående beskatningsgrundlag, jf. stk. 3, er
opkrævet for lidt, opkræves det manglende beløb på årets
anden rate.
Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme nævnt i ejen-
domsskattelovens § 33, stk. 1, opkræves hos den, der på
forfaldstidspunktet er hovedejer af ejendommen i henhold til
et autoritativt register, jf. ejendomsskattelovens § 33, stk. 2,
1. pkt.
Er der blevet opkrævet en for lille foreløbigt beregnet
grundskyld og dækningsafgift på 1. rateopkrævning, skal
efteropkrævningen som hovedregel ske på årets 2. rate.
Bestemmelsen i ejendomskattelovens § 33, stk. 5, 1. pkt.,
tager dog ikke højde for, at der kan være indtrådt et ejerskif-
te i perioden mellem 1. og 2. rateopkrævning.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 33, stk. 5, 1. pkt.,
efter »rate« indsættes »eller ved en særskilt opkrævning«.
Den foreslåede ændring indebærer, at Skatteforvaltningen
selv kan vælge, om efteropkrævningen vil skulle ske i for-
bindelse med kalenderårets 2. rateopkrævning eller via en
særskilt opkrævning. I tilfælde, hvor den endelige skat først
opgøres efter årets 2. rate, vil efteropkrævningen dog altid
skulle ske i en særskilt opkrævning, jf. ejendomskattelovens
§ 33, stk. 6, 2. pkt.
Den foreslåede ændring vil særligt finde anvendelse i tilfæl-
de, hvor der er indtrådt et hovedejerskifte mellem 1. og 2.
rateopkrævning, hvorfor den nye hovedejer ikke vil være
skattepligtig for en manglende betaling af en del af grund-
skylden og dækningsafgiften fra 1. rateopkrævning. I dette
tilfælde vil Skatteforvaltningen skulle udsende en særskilt
efteropkrævning.
Er der i stedet tale om samme hovedejer på 1. og 2. rate-
opkrævning, vil Skatteforvaltningen dog fortsat kunne væl-
ge at foretage efteropkrævningen i forbindelse med 2. rate-
opkrævning, hvis Skatteforvaltningen skønner, at dette er
administrativt nemmest.
Til nr. 16
Det følger af ejendomsskattelovens § 33, stk. 5, 5. pkt., at
manglende grundskyld og dækningsafgift opkrævet efter 2.
pkt. opkræves af Skatteforvaltningen via skattekontoen, jf.
opkrævningslovens kapitel 5, og forfalder til betaling den
1. i den anden måned efter reguleringen, og sidste rettidige
betalingsdag er den 1. i måneden.
32
Det foreslås, at der i ejendomskattelovens § 33, stk. 5, 5.
pkt., indsættes efter »opkrævet efter« »1. eller«.
Den foreslåede ændring vil tydeliggøre, at opkrævninger ef-
ter ejendomsskattelovens § 33, stk. 5, 1. pkt., også omfattes
af reglerne om forfald og sidste rettidige betalingsdag. Den
foreslåede ændring er alene en præcisering.
Til nr. 17
Det følger af ejendomsskattelovens § 33, stk. 6, 1. pkt.,
at frem til udsendelsen af den første almindelige vurdering
eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller
6 kan den foreløbigt beregnede dækningsafgift efter § 20,
stk. 4, eller den foreløbigt beregnede dækningsafgift på bag-
grund af en foreløbig vurdering efter ejendomsvurderingslo-
vens § 89 c ved ejendomsejerens henvendelse til told- og
skatteforvaltningen frit ændres til et beløb, der ligger i inter-
vallet mellem den opkrævede dækningsafgift for skatteåret
2023 og den foreløbigt beregnede dækningsafgift for kalen-
deråret.
Bestemmelsen i ejendomsskattelovens § 33, stk. 6, 1. pkt.,
skal sikre, at den foreløbigt beregnet erhvervsdækningsafgift
holdes i ro indtil udsendelsen af 2021-vurderingen, hvor
erhvervsdækningsafgiften i stedet bliver omfattet af en stig-
ningsbegrænsning efter ejendomsskattelovens kapitel 7 a.
Udsendelsen af samtlige 2021-vurderinger er ikke afsluttet
inden 1. januar 2026, hvor de foreløbige 2023-vurderinger,
jf. ejendomsvurderingslovens § 89 c, bliver afløst af de fore-
løbige 2025-vurderinger, jf. ejendomsvurderingslovens § 88
a.
For at sikre, at ejendomsskattelovens § 33, stk. 6, fortsat
kan anvendes for kalenderårene 2026 og 2027 – og dermed
indtil udsendelsen af 2021-vurderingerne er endeligt afslut-
tet – skal de foreløbige 2025-vurderinger også omfattes af
bestemmelsen.
Det foreslås derfor, at der i ejendomsskattelovens § 33, stk.
6, 1. pkt., indsættes efter »89 c« »og § 88 a«.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at ejendomsskattelo-
vens § 33, stk. 6, fortsat vil kunne anvendes for kalenderå-
rene 2026 og 2027, hvor den foreløbige 2025-vurdering
udgør beskatningsgrundlaget. Dermed vil den foreløbigt be-
regnet dækningsafgift bliver holdt i ro indtil, at 2021-vur-
deringen udsendes, hvorefter dækningsafgiften bliver stig-
ningsbegrænset efter ejendomskattelovens kapitel 7 a.
Til nr. 18
Efter ejendomskattelovens § 40, stk. 1, udgør rabat i ejen-
domsværdiskat, jf. ejendomsskattelovens § 40, stk. 2, og
rabat i grundskyld, jf. ejedomsskattelovens § 40, stk. 3,
tilsammen den samlede rabat i ejendomsværdiskat og grund-
skyld.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 43, stk. 2, at den
samlede rabat, jf. ejendomsskattelovens § 40, stk. 1, bortfal-
der, hvis ejendommens identifikationsnummer (BFE-num-
mer) bortfalder. Det skyldes, at ved bortfald af et BFE-num-
mer eksisterer den pågældende ejendomme ikke længere.
BFE står for »bestemt fast ejendom«, og BFE-nummeret er
en entydig identifikation af fast ejendom i Danmark, som
Skatteforvaltningen anvender til identifikation af fast ejen-
dom.
Efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., kan
Skatteforvaltningen som led i vurderingen beslutte, at flere
ejendomme, som har samme ejer eller ejere, og som udgør
en samlet enhed, skal vurderes samlet.
Foruden anvendelse af BFE-numre anvender Skatteforvalt-
ningen også interne identifikationsnumre til at identificere
vurderingen af fast ejendom i Danmark. Dette vedrører
KE-numre og VEI-numre, som således begge er identifika-
tionsnumre for vurderingen af ejendommen. KE står for
»kommuneejendom«, og VEI står for »vurderingsejendoms-
ID«. Anvendelsen af identifikationsnumrene er historisk
betinget, som fortsat er nødvendige at anvende af hensyn
til systemunderstøttelsen på vurderings- og ejendomsbeskat-
ningsområdet. Henset til, at KE-numre og VEI-numre er
interne identifikationsnumre, som alene anvendes af Skatte-
forvaltningen, er disse numre ikke offentligt tilgængelige,
som det ellers er tilfældet med BFE-numre.
I langt de fleste tilfælde er der sammenfald mellem selve
ejendommen og vurderingen af ejendommen, hvorfor en
ejendom har ét BFE-nummer, ét KE-nummer og ét VEI-
nummer, som alle refererer til den samme faste ejendom.
Samvurderede ejendomme anses for ét selvstændigt vur-
derings- og beskatningssubjekt. Det vil sige, at hvis tre selv-
stændige matrikulerede ejendomme f.eks. er samvurderet,
bliver de vurderet og beskattet som om, at de var én og
samme ejendom.
Samvurderede ejendomme er dermed kendetegnet ved, at
alle ejendomme, der indgår i samvurderingen, er selvstæn-
digt matrikuleret med hver deres BFE-nummer, og at den
samlede vurdering for ejendommen (samvurderingen) har ét
KE-nummer og ét VEI-nummer. Ved samvurderinger er der
således flere BFE-numre pr. KE-nummer og pr. VEI-num-
mer, og der er derfor ikke et 1:1 reference mellem identifi-
kationsnumrene for ejendommene og identifikationsnumre-
ne for samvurderingen. I dette tilfælde er den samlede rabat
efter ejendomskattelovens § 40, stk. 1, knyttet til KE- og
VEI-nummeret.
Henset til, at der ikke er 1:1 reference mellem BFE-numrene
for ejendommene samt KE-nummeret og VEI-nummeret for
samvurderingen, bliver det oprindelige KE-nummer og det
oprindelige VEI-nummer i praksis videreført for én af vur-
deringerne af ejendommene i tilfælde af, at samvurderingen
ophører helt. Vurderingerne af de øvrige ejendomme tildeles
i praksis hver et nyt KE-nummer og VEI-nummer. Henset
til, at den samlede rabat efter ejendomsskattelovens § 40,
stk. 1, er knyttet til KE- og VEI-nummeret, bliver den sam-
33
lede rabat videreført for den ejendom, for hvilken det oprin-
delige KE- og VEI-nummer for vurderingen af ejendommen
er videreført.
I tilfælde, hvor en ejendom udgår af en samvurdering, tilde-
les vurderingen af ejendommen i praksis et nyt KE-nummer
og et nyt VEI-nummer, og vurderingen af de ejendomme,
der fortsat er samvurderet, opretholder det oprindelige KE-
nummer og VEI-nummer. Henset til, at den samlede rabat
efter ejendomsskattelovens § 40, stk. 1, er knyttet til KE- og
VEI-nummeret, bliver den samlede rabat videreført for den
samvurderede ejendom.
Det bemærkes, at BFE-numrene ikke berøres og fortsætter
uændret, uanset om der er tale om tilfælde, hvor samvurde-
ringen ophører helt, eller tilfælde, hvor en ejendom udgår af
en samvurdering, uden at samvurderingen ophører helt.
Det foreslås i ejendomsskattelovens § 43, stk. 2, at der efter
»hvis ejendommens identifikationsnummer (BFE-nummer)
bortfalder« indsættes »eller hvis ejendommen tildeles nye
identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) efter
ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, 1.
pkt«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 2, nr. 1, hvorefter der foreslås regler om, for hvil-
ken ejendom de oprindelige identifikationsnumre (KE-num-
mer og VEI-nummer) vil skulle videreføres i tilfælde, hvor
en samvurdering ophører, eller i tilfælde, hvor en ejendom
udgår af en samvurdering, uden at samvurderingen ophører.
Den foreslåede ændring lovfæster Skatteforvaltningens
praksis og har til formål at tydeliggøre retsvirkningerne for
den samlede skatterabat i ejendomsværdiskat og grundskyld
efter ejendomskattelovens § 40, stk. 1, i tilfælde, hvor en
samvurdering ophører, eller i tilfælde, hvor en eller flere
ejendomme udgår af en samvurdering, uden at samvurderin-
gen ophører.
I de tilfælde, hvor en samvurdering ophører, indebærer
den foreslåede ændring, at for de ejendomme, der i den
forbindelse tildeles nye identifikationsnumre (KE-nummer
og VEI-nummer) for vurderingen af ejendommen efter den
foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 2,
stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, vil den samlede
rabat efter ejendomsskattelovens § 40, stk. 1, bortfalde.
Konkret vil det være de ejendomme, der ikke vil blive tildelt
de oprindelige identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-
nummer) for vurderingen af ejendommen efter en prioriteret
rækkefølge efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvur-
deringslovens § 2, stk. 4, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr.
1, der vil blive tildelt nye identifikationsnumre (KE-nummer
og VEI-nummer), og den samlede rabat vil således bortfalde
for disse ejendomme.
I de tilfælde, hvor en eller flere ejendomme udgår af en
samvurdering, uden at samvurderingen ophører, indebærer
den foreslåede bestemmelse, at for de ejendomme, der i
den forbindelse tildeles nye identifikationsnumre (KE-num-
mer og VEI-nummer) for vurderingen af ejendommen ef-
ter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens
§ 2, stk. 5, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, vil den samlede
rabat efter ejendomsskattelovens § 40, stk. 1, bortfalde.
Konkret vil det være de ejendomme, der udgår af samvur-
deringen, der vil blive tildelt nye identifikationsnumre (KE-
nummer og VEI-nummer) for vurderingen af ejendommen,
og den samlede rabat vil således bortfalde for disse ejen-
domme.
I både de tilfælde, hvor en samvurdering ophører, og hvor
en eller flere ejendomme udgår af en samvurdering, uden at
samvurderingen ophører, vil den samlede rabat i ejendoms-
værdiskat og grundskyld efter ejendomsskattelovens § 40,
stk. 1, blive fastholdt nominelt for de ejendomme, for hvilke
de oprindelige identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-
nummer) for vurderingen af ejendommen videreføres efter
de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens § 2,
stk. 4, 1. pkt., eller stk. 5. 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1.
Til nr. 19
Det følger af ejendomsskattelovens § 45, stk. 2, at for kalen-
deråret 2025 og efterfølgende kalenderår udgør grundskyld
af ejendomme omfattet af § 44 det laveste af følgende, jf.
dog stk. 3 og § 45 g, stk. 2:
1) Grundskyld opgjort efter kapitel 1-5 for kalenderåret.
2) Grundskyld for det nærmest forudgående kalenderår
med tillæg af 4,75 pct. af grundskylden efter nr. 1,
dog kun med tillæg af 3,50 pct. af grundskylden efter
nr. 1 til og med kalenderåret 2040 for almene boliger
omfattet af lov om almene boliger m.v.
Bestemmelsen omhandler dermed en stigningsbegrænsning
for grundskyld. med lov nr. 562 af 27. maj 2025, jf.
lovforslagets § 1, nr. 20, blev der i ejendomskattelovens
§ 45 g indført en undtagelse til stigningsbegrænsningsord-
ningen. Ved en fejl blev der henvist til ejendomsskattelo-
vens § 45 g, stk. 2, som omhandler dækningsafgift, fremfor
§ 45 g, stk. 1, som omhandler grundskyld.
Det foreslås derfor, at i ejendomsskattelovens § 45, stk. 2,
ændres »stk. 2« til »stk. 1«.
Den foreslåede bestemmelse berigtiger en fejl, som ikke
har haft praktisk betydning fordi, at ejendomsskattelovens
kapitel 7 b, som indeholder ejedomsskattelovens § 45 g, stk.
1 og 2, først træder i kraft den 1. januar 2026, jf. § 17, stk. 2,
i lov nr. 562 af 27. maj 2025.
Til nr. 20
Ejendomsskattelovens § 45, stk. 2 og 3, vedrører opgørelse
af grundskyld for kalenderåret 2025 og efterfølgende kalen-
derår efter stigningsbegrænsningsordningen for grundskyld.
Det følger af ejendomsskattelovens § 45, stk. 2, nr. 1 og 2,
at for kalenderåret 2025 og efterfølgende kalenderår udgør
34
grundskyld af ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens
§ 44 det laveste af følgende beløb:
1) Grundskyld opgjort efter ejendomsskattelovens kapitel
1-5 for kalenderåret (den fuldt indfasede grundskyld).
2) Grundskyld for det nærmest forudgående kalenderår
med tillæg af 4,75 pct. af grundskylden efter nr. 1,
dog kun med tillæg af 3,50 pct. af grundskylden efter
nr. 1 til og med kalenderåret 2040 for almene boliger
omfattet af lov om almene boliger m.v. (den stignings-
begrænsede grundskyld).
Det følger af ejendomsskattelovens § 45, stk. 3, 1. pkt.,
at for nyopståede ejendomme, ejendomme, der omkategori-
seres, jf. ejendomsvurderingslovens § 3, ejendomme omfat-
tet af ejendomsskattelovens § 41, stk. 2, eller § 43, stk.
3, 2. pkt., ejendomme, der ophører med at være undtaget
fra vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 9 eller 13,
og ejendomme, hvis identifikationsnummer (BFE-nummer)
bortfalder, udgør grundskylden det første kalenderår grund-
skyld opgjort efter ejendomsskattelovens kapitel 1-5 for ka-
lenderåret. Det følger videre af 2. pkt., at for de efterfølgen-
de kalenderår udgør grundskylden det laveste beløb efter
ejendomsskattelovens § 45, stk. 2.
I disse tilfælde, herunder hvor en ejendoms identifikati-
onsnummer (BFE-nummer) bortfalder, udgør grundskylden
for det første kalenderår således den fuldt indfasede grund-
skyld. BFE står for »bestemt fast ejendom«, og BFE-num-
meret er en entydig identifikation af fast ejendom i Dan-
mark, som Skatteforvaltningen anvender til identifikation af
fast ejendom.
Efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., kan
Skatteforvaltningen som led i vurderingen beslutte, at flere
ejendomme, som har samme ejer eller ejere, og som udgør
en samlet enhed, skal vurderes samlet.
Foruden anvendelse af BFE-numre anvender Skatteforvalt-
ningen også interne identifikationsnumre til at identificere
vurderingen af fast ejendom i Danmark. Dette vedrører
KE-numre og VEI-numre, som således begge er identifika-
tionsnumre for vurderingen af ejendommen. KE står for
»kommuneejendom«, og VEI står for »vurderingsejendoms-
ID«. Anvendelsen af identifikationsnumrene er historisk
betinget, som fortsat er nødvendige at anvende af hensyn
til systemunderstøttelsen på vurderings- og ejendomsbeskat-
ningsområdet. Henset til, at KE-numre og VEI-numre er
interne identifikationsnumre, som alene anvendes af Skatte-
forvaltningen, er disse numre ikke offentligt tilgængelige,
som det ellers er tilfældet med BFE-numre.
I langt de fleste tilfælde er der sammenfald mellem selve
ejendommen og vurderingen af ejendommen, hvorfor en
ejendom har ét BFE-nummer, ét KE-nummer og ét VEI-
nummer, som alle refererer til den samme faste ejendom.
Samvurderede ejendomme anses for ét selvstændigt vur-
derings- og beskatningssubjekt. Det vil sige, at hvis tre selv-
stændige matrikulerede ejendomme f.eks. er samvurderet,
bliver de vurderet og beskattet som om, at de var én og
samme ejendom.
Samvurderede ejendomme er dermed kendetegnet ved, at
alle ejendomme, der indgår i samvurderingen, er selvstæn-
dige ejendomme med hver deres BFE-nummer, og at den
samlede vurdering for ejendommen (samvurderingen) har
tilknyttet ét KE-nummer og ét VEI-nummer. Ved samvur-
deringer er der således flere BFE-numre pr. KE-nummer
og pr. VEI-nummer, og der er derfor ikke et 1:1 reference
mellem identifikationsnumrene for ejendommene og iden-
tifikationsnumrene for samvurderingen. I dette tilfælde er
stigningsbegrænsningen i grundskylden knyttet til KE- og
VEI-nummeret.
Henset til, at der ikke er 1:1 reference mellem BFE-numrene
for ejendommene samt KE-nummeret og VEI-nummeret og
BFE-numrene for samvurderingen, bliver det oprindelige
KE-nummer og det oprindelige VEI-nummer i praksis vide-
reført for én af vurderingerne af ejendommene i tilfælde af,
at samvurderingen ophører helt. Vurderingerne af de øvrige
ejendomme tildeles i praksis hver et nyt KE-nummer og
VEI-nummer. Henset til, at stigningsbegrænsningen i grund-
skylden er knyttet til KE- og VEI-nummeret, bliver den
stigningsbegrænsede grundskyld videreført for den ejendom,
for hvilken det oprindelige KE- og VEI-nummer for vurde-
ringen af ejendommen er videreført.
I tilfælde, hvor en ejendom udgår af en samvurdering, tilde-
les vurderingen af ejendommen i praksis et nyt KE-nummer
og et nyt VEI-nummer, og vurderingen af de ejendomme,
der fortsat er samvurderet, opretholder det oprindelige KE-
nummer og VEI-nummer. Henset til, at stigningsbegræns-
ningen i grundskylden er knyttet til KE- og VEI-nummeret,
bliver den stigningsbegrænsede grundskyld videreført for
den samvurderede ejendom.
Det bemærkes, at BFE-numrene ikke berøres og fortsætter
uændret, uanset om der er tale om tilfælde, hvor samvurde-
ringen ophører helt, eller tilfælde, hvor en ejendom udgår af
en samvurdering, uden at samvurderingen ophører helt.
Det foreslås, at ejendomsskattelovens § 45, stk. 3, 1. pkt.,
ændres, så der efter »§ 43, stk. 3, 2. pkt.,« indsættes »ejen-
domme omfattet af ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4, 2.
pkt., eller stk. 5, 1. pkt.,«.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter der foreslås regler om, for
hvilken ejendom de oprindelige identifikationsnumre (KE-
nummer og VEI-nummer) vil skulle videreføres i tilfælde,
hvor en samvurdering ophører, eller i tilfælde, hvor en ejen-
dom udgår af en samvurdering, uden at samvurderingen
ophører.
Den foreslåede ændring lovfæster Skatteforvaltningens
praksis og har til formål at tydeliggøre retsvirkningerne
for stigningsbegrænsningsordningen i grundskyld efter ejen-
domskattelovens § 45, stk. 2 og 3, i tilfælde, hvor en sam-
vurdering ophører, eller i tilfælde, hvor en eller flere ejen-
35
domme udgår af en samvurdering, uden at samvurderingen
ophører.
I de tilfælde, hvor en samvurdering ophører, indebærer den
foreslåede bestemmelse, at for de ejendomme, der i den
forbindelse tildeles nye identifikationsnumre (KE-nummer
og VEI-nummer) for vurderingen af ejendommen efter den
foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 2,
stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, vil grundskylden
det første kalenderår efter ophøret af samvurderingen udgø-
re grundskylden opgjort efter ejendomsskattelovens kapitel
1-5 for kalenderåret, det vil sige den fuldt indfasede grund-
skyld.
Konkret vil det være de ejendomme, der ikke vil blive tildelt
de oprindelige identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-
nummer) for vurderingen af ejendommen efter en prioriteret
rækkefølge efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvur-
deringslovens § 2, stk. 4, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr.
1, der vil blive tildelt nye identifikationsnumre, og hvor
grundskylden det første kalenderår efter ophøret af samvur-
deringen vil udgøre den fuldt indfasede grundskyld.
I de tilfælde, hvor en eller flere ejendomme udgår af en
samvurdering, uden at samvurderingen ophører, indebærer
den foreslåede bestemmelse, at for de ejendomme, der i
den forbindelse tildeles nye identifikationsnumre (KE-num-
mer og VEI-nummer) for vurderingen af ejendommen ef-
ter den foreslåede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens
§ 2, stk. 5, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, vil grundskyl-
den det første kalenderår udgøre grundskylden opgjort efter
ejendomsskattelovens kapitel 1-5 for kalenderåret, det vil
sige den fuldt indfasede grundskyld.
Konkret vil det være de ejendomme, der udgår af samvur-
deringen, der vil blive tildelt nye identifikationsnumre (KE-
nummer og VEI-nummer) for vurderingen af ejendommen,
og hvor grundskylden det første kalenderår vil udgøre den
fuldt indfasede grundskyld.
I både de tilfælde, hvor en samvurdering ophører, og hvor
en eller flere ejendomme udgår af en samvurdering, uden at
samvurderingen ophører, vil grundskylden fortsat – såfremt
grundskylden også inden, at dette sker, var stigningsbegræn-
set efter ejendomsskattelovens § 45, stk. 2, nr. 2 – udgøre
den stigningsbegrænsede grundskyld for de ejendomme, for
hvilke de oprindelige identifikationsnumre (KE-nummer og
VEI-nummer) for vurderingen af ejendommen videreføres
efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslo-
vens § 2, stk. 4, 1. pkt., eller stk. 5. 2. pkt., jf. lovforslagets
§ 2, nr. 1.
Til nr. 21
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 50, stk. 5, at bort-
falder en ejendoms identifikationsnummer (BFE-nummer),
er sammenligningsåret for grundskyld, jf. § 49, stk. 2, det
indkomstår, hvor det nye identifikationsnummer tildeles.
BFE står for »bestemt fast ejendom«, og BFE-nummeret er
en entydig identifikation af fast ejendom i Danmark, som
Skatteforvaltningen anvender til identifikation af fast ejen-
dom.
Efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., kan
Skatteforvaltningen som led i vurderingen beslutte, at flere
ejendomme, som har samme ejer eller ejere, og som udgør
en samlet enhed, skal vurderes samlet.
Foruden anvendelse af BFE-numre anvender Skatteforvalt-
ningen også interne identifikationsnumre til at identificere
vurderingen af fast ejendom i Danmark. Dette vedrører
KE-numre og VEI-numre, som således begge er identifika-
tionsnumre for vurderingen af ejendommen. KE står for
»kommuneejendom«, og VEI står for »vurderingsejendoms-
ID«. Anvendelsen af identifikationsnumrene er historisk
betinget, som fortsat er nødvendige at anvende af hensyn
til systemunderstøttelsen på vurderings- og ejendomsbeskat-
ningsområdet. Henset til, at KE-numre og VEI-numre er
interne identifikationsnumre, som alene anvendes af Skatte-
forvaltningen, er disse numre ikke offentligt tilgængelige,
som det ellers er tilfældet med BFE-numre.
I langt de fleste tilfælde er der sammenfald mellem selve
ejendommen og vurderingen af ejendommen, hvorfor en
ejendom har ét BFE-nummer, ét KE-nummer og ét VEI-
nummer, som alle refererer til den samme faste ejendom.
Samvurderede ejendomme anses for ét selvstændigt vur-
derings- og beskatningssubjekt. Det vil sige, at hvis tre selv-
stændige matrikulerede ejendomme f.eks. er samvurderet,
bliver de vurderet og beskattet som om, at de var én og
samme ejendom.
Samvurderede ejendomme er dermed kendetegnet ved, at
alle ejendomme, der indgår i samvurderingen, er selvstæn-
dige ejendomme med hver deres BFE-nummer, og at den
samlede vurdering for ejendommen (samvurderingen) har
tilknyttet ét KE-nummer og ét VEI-nummer. Ved samvurde-
ringer er der således flere BFE-numre pr. KE-nummer og pr.
VEI-nummer, og der er derfor ikke et 1:1 reference mellem
identifikationsnumrene for ejendommene og identifikations-
numrene for samvurderingen. I dette tilfælde er sammenlig-
ningsåret efter ejendomskattelovens § 49, stk. 2, knyttet til
KE- og VEI-nummeret.
Henset til, at der ikke er 1:1 reference mellem BFE-numre-
ne for ejendommene samt KE-nummeret og VEI-nummeret
for samvurderingen, bliver det oprindelige KE-nummer, det
oprindelige VEI-nummer og ét af BFE-numrene i praksis
videreført for én af vurderingerne af ejendommene i tilfæl-
de af, at samvurderingen ophører helt. Vurderingerne af de
øvrige ejendomme, der indgik i samvurderingen, tildeles i
praksis hver et nyt KE-nummer og VEI-nummer. Henset til,
at sammenligningsåret efter ejendomsskattelovens § 49, stk.
2, er knyttet til KE- og VEI-nummeret, bliver sammenlig-
ningsåret videreført for den ejendom, for hvilken det oprin-
delige KE- og VEI-nummer for vurderingen af ejendommen
er videreført.
36
I tilfælde, hvor en ejendom udgår af en samvurdering, tilde-
les vurderingen af ejendommen i praksis et nyt KE-nummer
og et nyt VEI-nummer, og vurderingen af de ejendomme,
der fortsat er samvurderet, opretholder det oprindelige KE-
nummer og VEI-nummer. Henset til, at sammenligningsåret
efter ejendomsskattelovens § 49, stk. 2, er knyttet til KE-
og VEI-nummeret, bliver sammenligningsåret videreført for
den fortsat samvurderede ejendom.
Det bemærkes, at BFE-numrene ikke berøres og fortsætter
uændret, uanset om der er tale om tilfælde, hvor samvurde-
ringen ophører helt, eller tilfælde, hvor en ejendom udgår af
en samvurdering, uden at samvurderingen ophører helt.
For lån ydet efter den permanente indefrysningsordning
gælder, at disse altid ydes til et specifikt BFE-nummer. I
tilfælde af en samvurdering, hvor to eller flere selvstændigt
matrikulerede ejendomme er vurderet som én fast ejendom,
er et indefrysningslån tilknyttet én af disse ejendommes
BFE-nummer.
Skatteforvaltningen har anlagt en praksis, hvor lånet tilknyt-
tes det BFE-nummer, hvor boligarealet er placeret. I tilfæl-
de, hvor boligarealet er placeret på to eller flere BFE-numre,
placeres lånet på det BFE-nummer med det største boligare-
al. I tilfælde, hvor der er et lige stort boligareal, tilknyttes
lånet det laveste BFE-nummer.
Det foreslås i ejendomsskattelovens § 50, at der indsættes
stk. 6-8.
Det foreslås i § 50, stk. 6, at for ejendomme, der ophører
med at være vurderet samlet efter ejendomsvurderingslo-
vens § 2, stk. 3, videreføres sammenligningsåret for grund-
skyld, jf. § 49, stk. 2, for den ejendom, som lånet er tilknyt-
tet.
Det foreslås i ejendomsskattelovens § 50, stk. 7, at for ejen-
domme omfattet af stk. 6, kan ejeren eller ejerne i enighed
ved henvendelse til Skatteforvaltningen få tildelt indkomst-
året efter det vurderingsår, hvorfra ejendommene ophører
med at være vurderet samlet, som et nyt sammenligningsår
for grundskyld, jf. § 49, stk. 2.
Det foreslås i ejendomsskattelovens § 50, stk. 8, at for ejen-
domme, der tildeles nye identifikationsnumre (KE-nummer
og VEI-nummer) efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk.
4, 2. pkt., eller stk. 5, 1. pkt., er sammenligningsåret for
grundskyld, jf. § 49, stk. 2, indkomståret efter det år, hvor
ejendommen første gang er vurderet efter tildelingen af de
nye identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer).
De foreslåede bestemmelser skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter der foreslås regler om,
for hvilken ejendom de oprindelige identifikationsnumre
for vurderingen (KE-nummer og VEI-nummer) vil skulle
videreføres i tilfælde, hvor en samvurdering ophører, eller i
tilfælde, hvor en ejendom udgår af en samvurdering, uden at
samvurderingen ophører.
De foreslåede bestemmelser lovfæster Skatteforvaltningens
praksis og har til formål at tydeliggøre retsvirkningerne for
lån optaget via den permanente indefrysningsordning i til-
fælde, hvor en samvurdering ophører, eller i tilfælde, hvor
en eller flere ejendomme udgår af en samvurdering, uden at
samvurderingen ophører.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 indebærer, at i tilfælde
af ophør af en samvurdering vil sammenligningsåret blive
videreført for den ejendom, som har det originale identifi-
kationsnummer for ejendommen (BFE-nummer). Det skyl-
des, at lån ydet efter den permanente indefrysningsordning
er tilknyttet et BFE-nummer. Det vil sige, at i tilfælde af
en samvurdering, hvorfor der er udarbejdet en samlet ejen-
domsvurdering for to eller flere selvstændige ejendomme
med hver deres BFE-numre, vil et permanent indefrysnings-
lån, herunder sammenligningsåret, alene være tilknyttet én
af disse ejendommes BFE-numre.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 indebærer, at man
som boligejere ved henvendelse til Skatteforvaltningen kan
vælge få tildelt indkomståret efter vurderingsåret, hvor ejen-
dommene ophører med at være vurderet samlet, som et nyt
sammenligningsår for grundskyld, jf. ejendomsskattelovens
§ 49, stk. 2.
I tilfælde af to eller flere boligejere, vil ejerne skulle være
enige om tildelingen af et nyt sammenligningsår.
I tilfælde af ophør af en samvurdering, eller hvis en ejen-
dom udgår af en samvurdering, uden at samvurderingen
ophører, vil grundværdien som udgangspunkt falde ved
næstkommende ejendomsvurdering. Det vil sige, at hvis
samvurderingen f.eks. ophører pr. 1. januar 2027, hvorfor de
underliggende ejendomme vurderes selvstændigt pr. denne
vurderingstermin, vil grundskylden fra og med indkomståret
2028 formentligt være lavere end for indkomståret 2027,
hvorfor man som boligejer ikke længere vil kunne indefryse
stigninger i grundskyld.
Eksempel: For en samvurderet ejendom bestående af fire
BFE-numre udgør skatteåret 2017 sammenligningsåret for
grundskyld. Grundskylden udgjorde 10.000 kr. for skatteåret
2027. I indkomståret 2026 er grundskylden for den samvur-
derede ejendom steget til 18.000 kr. Med vurderingen pr.
den 1. januar 2027 ophører samvurderingen. Denne vurde-
ring udgør beskatningsgrundlaget for grundskyld fra og med
2029, hvorfor ejeren eller ejerne af får en individuel vurde-
ring for hver af de fire BFE-numre. Grundskylden for den
ejendom, som fik videreført sammenligningsåret, er dermed
faldet til 4.500 kr. I 2030 stiger grundskylden for denne
ejendom til 5.500 kr. Grundskylden er dog fortsat lavere end
grundskylden på 10.000 kr. i sammenligningsåret, hvorfor
boligejeren ikke kan indefryse stigningen på 1.000 kr. i
grundskyld. Ejere i sådanne situationer kan herefter vælge
at få tildelt et nyt sammenligningsår.
I sådan et eksempel vil en boligejer kunne opleve flere stig-
ninger gennem flere år i sin grundskyld, som ikke vil kun-
37
ne indefryses grundet en høj grundskyld i sammenlignings-
året. Det foreslås derfor, at man som boligejer vil kunne
vælge at få det indkomstår, hvor ophøret af samvurderingen
har skattemæssig virkning, som sit sammenligningsår.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 8 indebærer, at ejendom-
me nævnt i de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurde-
ringslovens § 2, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, 1. pkt., jf. lovfor-
slagets § 2, nr. 1, tildeles indkomståret efter det år, hvor
de er blevet tildelt nye identifikationsnumre (KE-nummer
og VEI-nummer) for vurderingen af ejendommen, som nyt
sammenligningsår.
Bestemmelsen vil omfatte to situationer:
Den første situation omhandler ophør af en samvurdering,
som tidligere har bestået af to eller flere individuelle BFE-
numre, som tidligere er blevet vurderet samlet. Ved op-
hør af samvurdering vil én af disse ejendomme få videre-
ført samvurderingens identifikationsnumre (KE-nummer og
VEI-nummer), jf. de foreslåede bestemmelser i ejendoms-
vurderingslovens § 2, stk. 4, 1. og 3. pkt. De øvrige ejen-
domme tildeles nye identifikationsnumre for vurderingen
(KE-nummer og VEI-nummer) og dermed også et nyt sam-
menligningsår for grundskyld efter ejendomsskattelovens
§ 49, stk. 2.
Den anden situation omhandler udskillelse af et BFE-num-
mer fra en samvurdering, jf. den foreslåede bestemmelse
i ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 5, 1. pkt. Denne ejen-
dom vil blive tildelt nye identifikationsnumre for vurderin-
gen (KE-nummer og VEI-nummer) og et nyt sammenlig-
ningsår for grundskyld efter ejendomsskattelovens § 49, stk.
2.
Ejendomme omfattet af den foreslåede bestemmelse i ejen-
domsskattelovens § 50, stk. 8, vil dermed skulle anses for
nye ejendomme i relation til den permanente indefrysnings-
ordning for så vidt angår grundskylden.
Til nr. 22
Det følger af ejendomsskattelovens § 55, stk. 1, 1. pkt., at
stiftelsestidspunktet for lån ydet af Skatteforvaltningen efter
§ 46, stk. 1, og § 53, stk. 1, er den 1. januar i indkomståret
efter det indkomstår, som lånet vedrører, jf. dog stk. 2. Det
følger videre af 2. pkt., at lån, som efter 1. pkt. anses for at
være stiftet, er bindende og ikke kan påklages eller ændres.
Stiftelsen af tillægslån anses for en afgørelse, hvilket bl.a.
kan udledes af ejendomsskattelovens § 81, stk. 3, hvorefter
bl.a. klageadgangen er afskåret. Hertil omtales stiftelsen og-
så som en afgørelse i forarbejderne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 113 som
fremsat, side 233.
Det indebærer, at forvaltningslovens og skatteforvaltningslo-
vens partsrettigheder, f.eks. regler om høring, finder anven-
delse for indefrysnings- og pensionistlåneordningen. Skatte-
forvaltningen skal således som udgangspunkt høre en bolig-
ejer over en afgørelse om stiftelse af et lån efter reglerne i
skatteforvaltningslovens § 19.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt.,
at forinden Skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der
udarbejdes en sagsfremstilling. Det følger videre af 2. pkt.,
at dette dog ikke gælder, i det omfang afgørelsen træffes
efter anmodning fra sagens parter, og Skatteforvaltningen
fuldt ud kan imødekomme anmodningen, eller Skatteforvalt-
ningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen, jf.
skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen kan undla-
de at udarbejde en sagsfremstilling, hvis afgørelsen træffes
efter anmodning fra sagens parter, og afgørelsen fuldt ud
imødekommer partens anmodning.
Efter skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, 1. pkt., skal sags-
fremstillingen indeholde en redegørelse for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt be-
tydning ved afgørelsen. Det følger af 2. pkt., at der endvi-
dere skal oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger
efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse,
der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgø-
relse, der følger af forvaltningsloven.
Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter
med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være
på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens date-
ring, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. jf.
skatteforvaltningslovens § 19, stk. 3, 1 pkt.
Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at kan
en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden
er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske
grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke
træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt
med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlig-
hed til at fremkomme med en udtalelse. Det følger af 2. pkt.,
at det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderinger-
ne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 55, stk. 1,
indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter at stiftelsen sker uden
forudgående sagsfremstilling og høring.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at stiftelsen af inde-
frysning- og pensionistlån sker uden en sagsfremstilling og
høring.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at låneord-
ningerne lovgivningsmæssigt er indrettet på en sådan måde,
at det ikke er muligt at udarbejde og sende en sagsfremstil-
ling og foretage en høring i overensstemmelse med skatte-
forvaltningsloves § 19 inden stiftelsen af lånene.
Det bemærkes, at selv om den permanente indefrysningsord-
ning lovgivningsmæssigt er indrettet på en sådan måde, at
det ikke er muligt at foretage en sagsfremstilling og høring
38
i overensstemmelse med reglerne i skatteforvaltningslovens
§ 19, er boligejerne gennem omfattende vejledning blevet
informeret om låneordningerne og muligheden for at framel-
de sig disse for indkomstårene 2024 og 2025. I 2026 etab-
leres der nye lån. Skatteforvaltningen vil også i forhold til
disse lån yde vejledning af de berørte boligejere.
For så vidt angår pensionistlån vil den foreslåede bestem-
melse indebære en tydeliggørelse af gældende ret, hvilket
skyldes, at stiftelsen af pensionistlån udgør en enighedsaf-
gørelse efter skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt.,
hvorfor der efter gældende ret ikke skal sendes en sagsfrem-
stilling. Det vurderes desuden, at der ikke skal foretages
høring efter forvaltningslovens § 19.
For en begrundelse af forslaget henvises der til pkt. 2.3.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
Det følger af ejendomsskattelovens § 56, stk. 4, at oplysnin-
ger om størrelsen af de samlede lån, der er ydet efter § 46,
stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 61, skal være tilgænge-
lige for låntageren.
Lån ydet efter den permanente indefrysningsordning, jf.
ejendomsskattelovens § 46, er sikret ved en lovbestemt
pant, jf. ejendomskattelovens § 56, stk. 1, som hæfter på
ejendommen uden tinglysning. Det vil sige, at panteretten
kan gøres gældende over for tredjemand.
I handelssituationer er det derfor vigtigt, at man som
potentiel køber eller som dennes rådgiver kan tilgå oplys-
ninger om et eventuelt indefrysningslån, der hæfter på ejen-
dommen. Skatteforvaltningen udstiller derfor oplysninger
om indefrysningslånet på bl.a. ejendomsdatarapporten, som
er en rapport, der kan rekvireres mod et gebyr hos Erhvervs-
styrelsen. Oplysningerne om indefrysningslånet er dog alene
tilgængelige for tredjemand efter samtykke fra ejendomseje-
ren.
Det skal ses i lyset af skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1,
hvoraf det følger, at skattemyndighederne under ansvar efter
§§ 152, 152 a og 152 c-152 f i straffeloven skal iagttage
ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til
oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økono-
miske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold,
som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt
med.
Det følger af tinglysningslovens § 1, stk. 1, at rettigheder
over fast ejendom skal tinglyses for at få gyldighed mod
aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. Det følger
videre af § 1, stk. 2, at den aftale eller retsforfølgning,
der skal kunne fortrænge en utinglyst ret, selv skal være
tinglyst og erhververen ifølge aftalen være i god tro. Det
vil sige, at øvrige lån, som en kreditor ønsker skal hæfte på
låntagers ejendom, skal tinglyses for at opnå gyldighed. Når
fast ejendom handles, er det derfor normal praksis at under-
søge tinglysningssystemet. For at sikre, at Skatteforvaltnin-
gen kan udstille oplysninger om indefrysningslån offentligt,
f.eks. i tinglysningssystemet, foreslås der en ændring til
ejendomsskatteloven.
Det foreslås i ejendomsskattelovens § 56, stk. 4, at ændre
»skal være tilgængelige for låntageren« til »udstilles offent-
ligt i et autoritativt register«.
Med den foreslåede ændring skal Skatteforvaltningen udstil-
le oplysninger om størrelsen af det samlede indefrysnings-
lån, inklusive påløbne renter, i et autoritativt register. Hen-
synet bag dette er, at man som en potentiel køber eller
lignende i videst muligt omfang, skal kunne blive bekendt
med eventuelle pantehæftelser på den ejendom, som man
påtænker at overtage.
Ved et autoritativt register forstås det system, som Skatte-
forvaltningen til enhver tid anvender til at udstille låneo-
plysningerne. Systemet vil i alle tilfælde være administreret
af en offentlig myndighed eller på vegne af den offentlige
myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes lø-
bende af relevante myndigheder, hvorfor data fra disse regi-
stre anvendes af Skatteforvaltningens administration.
Med ændringen vil Skatteforvaltningen også skulle sikre,
at oplysningerne er offentligt tilgængelige. Det vil sige, at
en udstilling på låntagers TastSelv ikke vil være tilstrække-
ligt. Den foreslåede ændring vil ikke være til hinder for, at
oplysningerne udstilles mod et gebyr så længe, at oplysnin-
gerne vil kunne rekvireres af tredjemand. Det vil sige, at
oplysningerne vil skulle være offentligt tilgængelige.
Den foreslåede offentlighed om indefrysningslån sikret ved
lovbestemt pant kendes allerede fra tinglysningssystemet,
hvor pantefordringer, der hæfter på en ejendom, og som
er tinglyst på ejendommen, er offentligt tilgængelige for en-
hver. I dag kan enhver således via tinglysning.dk ved udsøg-
ning på en adresse se, hvor megen gæld, der er tinglyst på
ejendommen, og låntypen. I tinglysningssystemet er trans-
parens også et bærende element, da tinglysning bl.a. sker
af hensyn til en potentiel køber, således at køberen kan bli-
ve bekendt med hæftelser mod den ejendom, som køberen
overvejer at købe, hvilket er et udtryk for, at tingbogen skal
have en ”negativ troværdighed”, således at retsforfølgende
kreditorer og godtroende aftaleerhververe ikke skal kunne
mødes med indsigelser om utinglyste rettigheder. De samme
hensyn gør sig gældende for den lovbestemte pant.
Til nr. 24
Det følger af ejendomsskattelovens § 57, stk. 1, 1. pkt., at
det er en betingelse for tildeling af lån efter ejendomsskatte-
lovens § 53, stk. 1, at Skatteforvaltningen til sikkerhed for
tilbagebetaling af lån inklusive påløbne renter, jf. ejendoms-
skattelovens § 61, skal have pant i hele eller en andel af
ejendommen via et skadesløsbrev eller ejerpantebrev, jf. dog
stk. 5 og ejendomsskattelovens § 55, stk. 4.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 57, stk. 2, at ska-
desløsbrevets eller ejerpantebrevets ramme senest på stiftel-
39
sestidspunktet, jf. ejendomsskattelovens § 55, skal have fri-
værdi inden for den seneste offentligt ansatte ejendomsvær-
di. Det følger af 2. pkt., at i tilfælde, hvor skadesløsbrevet
eller ejerpantebrevet tinglyses i en andel af ejendommen,
skal det have sikkerhed inden for ejerens forholdsmæssige
del af ejendomsværdien.
I tilfælde, hvor en ejer udstykker en del af sin ejendom,
hvorpå der er tinglyst et skadesløsbrev eller ejerpantebrev
til sikkerhed for et pensionistlån, hæfter pantebrevet på
begge ejendomme efter udstykningen. I nogle tilfælde sker
udstykningen med henblik på frasalg, hvorfor køberen af
den udstykkede del af ejendommen har en interesse i, at
sælgers pantebrev ikke hæfter på den udstykkede del af
ejendommen.
I dag har Skatteforvaltningen ikke hjemmel til at forsyne
eller samtykke til, at pantet ikke længere skal hæfte på den
frasolgte del af ejendommen, det vil sige relaksere pantet,
efter udstykningen.
Det foreslås derfor, at der i ejendomsskattelovens § 58 ef-
ter stk. 3 indsættes et nyt stk. 4. Det foreslås i 1. pkt., at
Skatteforvaltningen efter ejerens anmodning skal forsyne et
skadesløsbrev eller ejerpantebrev med en relaksationspåteg-
ning eller samtykke til en relaksationspåtegning.
Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen – efter an-
modning fra ejeren – vil skulle forsyne eller samtykke til
en relaksationspåtegnelse, såfremt visse betingelser er op-
fyldt. Bestemmelsen vil hovedsageligt finde anvendelse i
tilfælde, hvor en ejer udstykker en del af sin ejendom til en
eller flere nye separate ejendomme, hvor der vil kunne opstå
behov for at relaksere eksisterende pantebreve.
Dog vil bestemmelsen finde anvendelse for alle matrikulære
ændringer, hvorefter der er udskilt en del af en ejendom,
hvorpå der er tinglyst pant til sikkerhed for et pensionistlån.
Relaksationspåtegnelse vil typisk være nødvendig af hensyn
til en mulig køber af en nyudstykket ejendom, så denne
ikke vil skulle hæfte subsidiært og begrænset for ejerens
pensionistlån med den netop udstykkede ejendom.
I tilfælde, hvor pensionistlånet er sikret ved et
skadesløsbrev, vil Skatteforvaltningen skulle forsyne ska-
desløsbrevet med relaksationspåtegnelsen. I tilfælde, hvor
pensionistlånet er sikret ved et ejerpantebrev, vil ejeren (lån-
tager) skulle forsyne ejerpantebrevet med relaksationspåteg-
nelsen, som Skatteforvaltningen, som kreditor, dog vil skulle
samtykke til.
Uanset om der er tale om et skadesløsbrev eller ejerpante-
brev, vil ejerne skulle afholde udgiften til tinglysningsafgif-
ten forbundet med relaksationspåtegnelsen, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 25.
Det foreslås i 2. pkt., at det er en forudsætning for relaksati-
onspåtegnelsen, at Skatteforvaltningen skønner, at betingel-
sen i § 57, stk. 2, er opfyldt.
En betingelse for tildeling af pensionistlån er, at Skattefor-
valtningens har sikkerhed inden for friværdien af den se-
neste offentligt ansatte ejendomsværdi, jf. ejendomskattelo-
vens § 57, stk. 2.
Det følger af bemærkningerne til § 57, stk. 2, at friværdien
inden for den seneste offentligt ansatte ejendomsværdi vil
skulle forstås som differencen mellem den seneste ansatte
offentlige ejendomsværdi og foranstående tinglyste hoved-
stole, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L
113 som fremsat, side 239.
Det vil derfor være en betingelse for relaksationspåtegnel-
sen, at Skatteforvaltningen skønner, at betingelsen i ejen-
domsskattelovens § 57, stk. 2, fortsat vil være opfyldt, efter
påtegnelsen er gennemført.
Dog kan en låntager i henhold til ejendomsskattelovens
§ 57, stk. 2, 3. pkt., dokumentere en faktisk friværdi som
følge af afdrag på et almindeligt pantebrev. Gør låntager
brug af denne mulighed, vil Skatteforvaltningen skulle tage
højde for dette i sin vurdering.
Det vil sige, at hvis Skatteforvaltningen ikke skønner, at
der er tilstrækkelig med friværdi i ejendommen efter relak-
sationspåtegnelsen, vil et pantebrev ikke kunne relakseres. I
det tilfælde vil man som ejere kunne indfri hele eller dele
af sit pensionistlån, jf. ejendomskattelovens 64, stk. 1, så
relaksationspåtegnelsen vil kunne gennemføres.
Med bestemmelsen vil Skatteforvaltningen skulle opgøre en
ejendomsværdi, som Skatteforvaltningen skønner, den vil
være efter en relaksationspåtegnelse. Det vil f.eks. sige, at
hvis en ejer har udstykket 20 pct. af sin baghave, vil Skat-
teforvaltningen skulle skønne udstykningens påvirkning af
den seneste ansatte ejendomsværdi.
Tillades relaksationspåtegnelsen uden en sådant skøn, vil
Skatteforvaltningen uforvarende kunne samtykke til en ud-
vanding af sin sikkerhedsstillelse. Det skal bl.a. ses i lyset
af, at der typisk er tinglyst pant til sikkerhed for udlån af
realkreditinstitutter eller andre krav før Skatteforvaltningens
krav i dækningsrækkefølgen. I tilfælde af en matrikulær æn-
dring til en ejendom, hvor ejendommens areal nedbringes,
kan Skatteforvaltningen dermed risikere at stå helt uden for
dækningsrækkefølgen, hvilket vil forringe Skatteforvaltnin-
gens sikkerhed.
Skatteforvaltningen vil dermed skulle foretage et skøn. Det
skyldes, at det lægges til grund, at hovedparten af ejerne
vil anvende den foreslåede ordning i forlængelse af en ud-
stykning af en del af deres ejendom. Det indebærer, at ejen-
domsværdien i deres nuværende ejendomsvurdering ikke vil
afspejle ejendomsværdien efter udstykningen.
Det skyldes, at en udstykning som udgangspunkt vil føre
til en omvurdering pr. den førstkommende 1. januar, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 2. Det kan tage Skatte-
forvaltningen over 6-8 måneder fra vurderingsterminen til
40
vurderingen offentliggøres afhængigt af kompleksiteten af
forholdende vedrørende den konkrete ejendom.
Såfremt udstykningen f.eks. gennemføres den 1. marts 2026,
vil ejeren kunne risikere at skulle vente til 2. halvår af
2027 eller senere for den nye vurdering. Det vil potentielt
medføre, at den nyudstykkede ejendom i praksis ikke kan
handles i en mere end 1 år, fordi ejerens pensionistlån ikke
vil kunne frigives fra ejendommen før udsendelsen af den
nye vurdering.
For både at sikre at man som ejer ikke vil skulle vente
på en ny vurdering af sin ejendom, som denne fremstår
efter udstykningen, og at Skatteforvaltningen ikke uforva-
rende udvander sikkerheden for sit udlån, foreslås det, at
Skatteforvaltningen vil skulle skønne, om betingelsen i ejen-
domskattelovens § 57, stk. 2, fortsat vil være opfyldt. Det
vil sige, om der fortsat er tilstrækkelig med friværdi efter
relaksationspåtegnelsen.
I tilfælde, hvor Skatteforvaltningen har afvist anmodningen
om en relaksationspåtegning, og det viser sig i forbindel-
se med udsendelsen af den førstkommende eller senere
almindelige vurderinger eller omvurderinger, at ejeren har
tilstrækkelig med friværdi hertil, vil ejeren kunne henvende
sig på ny til Skatteforvaltningen med henblik på at få relak-
seret pantet.
Til nr. 25
Det følger af ejendomsskattelovens § 58, stk. 4, at ejeren
afholder udgiften til tinglysningsafgiften til rykningspåteg-
ninger, jf. stk. 2 og 3.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 58, stk. 4, der
bliver stk. 5, ændres »til rykningspåtegninger, jf. stk. 2 og
3« til », jf. stk. 2-4«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 24, hvorefter det foreslås efter stk.
3 at indsætte et nyt stykke i ejendomsskattelovens § 58. Her-
ved indføres en mulighed for at anmode om en relaksations-
påtegnelse på et pantebrev, som der også vil skulle betales
tinglysningsafgift for. Med ændringen foreslås bestemmel-
sen udvidet til også at omfatte relaksationspåtegnelser.
Til nr. 26
Fra og med 2024 overtog Skatteforvaltningen hovedparten
af den kommunale låneadministration, som omfatter den
kommunale pensionistlåneordning og den midlertidige inde-
frysningsordning.
Ved overgangen til Skatteforvaltningens systemer vil en
mindre andel af boligejerne blive afskåret fra den permanen-
te indefrysningsordning og den statslige pensionistlåneord-
ning af systemmæssige hensyn.
Det er boligejere, som ejer deres ejendom i sameje med
en eller flere juridiske personer, og boligejere, der ejer en
ejendom nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5-10. I
begge disse tilfælde opkræves grundskylden via skattekon-
toen, hvorfor der ikke kan ydes indefrysningslån til betaling
af stigninger i grundskyld, jf. ejendomsskattelovens § 46, el-
ler pensionistlån til betaling af grundskylden, jf. ejendoms-
kattelovens § 53.
Allerede ydede lån af kommunerne forbliver dog indeståen-
de, jf. ejendomsskattelovens §§ 69 og 70, indtil de i bestem-
melserne fastsatte forfaldsbetingelser er opfyldt.
Lån ydet efter den permanente indefrysningsordning og den
statslige pensionistlåneordning forfalder til betaling til den
1. i måneden efter, at en forfaldsbetingelse er opfyldt. Den
sidste rettidige betalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden,
jf. ejendomsskattelovens § 63, hvorfor der er en separat
forfaldsdag og sidste rettidige betalingsdag.
Forskellen mellem forfaldsdagen og den sidste rettidige be-
talingsdag findes ikke for lån omfattet af ejendomsskattelo-
vens §§ 69 og 70.
Det foreslås i ejendomsskattelovens § 63, stk. 1, at »§ 59
eller § 60, stk. 3« ændres til »§ 59, § 60, stk. 3, § 69, stk. 2
eller 3, eller § 70, stk. 2 eller 3«.
Den foreslåede ændring sikrer, at samtlige lån administreret
af Skatteforvaltningen vil have den 20. i forfaldsmåneden
som den sidste rettidige betalingsdag.
Til nr. 27
Det følger af ejendomsskattelovens § 63, stk. 2, at sker
betaling ikke rettidigt, jf. stk. 1, betales en månedlig rente
efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, for hver påbegyndt
måned, indtil kravet betales eller overgår til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Det fremgår af opkrævningslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at
betales et beløb ikke rettidigt, eller er der ydet henstand
med betalingen, skal der betales en daglig rente beregnet ud
fra den rentesats, der efter stk. 2 er fastsat for en måned,
med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra udløbet af den
seneste rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet
betales.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 63, stk. 2, ændres
»§ 7, stk. 1« til »§ 7, stk. 2, med et tillæg på 0,4 pct.«
Den foreslåede ændring indebærer først og fremmest en
tydeliggørelse af, at selve renten opgøres efter opkrævnings-
lovens § 7, stk. 2.
Hertil vil rentetillægget blive sænket fra 0,7 pct. til 0,4 pct.
pr. påbegyndt måned. Det skal ses i lyset af, at låneordnin-
gerne er placeret i forlængelse af personskattesystemerne,
hvor en restskat forrentes efter kildeskattelovens § 63.
Det følger af kildeskattelovens § 63, 1. pkt., at er et beløb,
som en skattepligtig efter denne lov skal indbetale til det
offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den pågældende betale
en statskassen tilfaldende rente, der udgør renten i henhold
41
til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procent-
point pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
Rentetillægget på 0,7 pct. kendes i stedet efter bl.a. op-
krævningslovens kapitel 5 om én skattekonto, som er et
opkrævningssystem, der primært anvendes til opkrævning af
erhvervsrettede skatter.
Det findes derfor mere naturligt, at rentetillægget ved mang-
lende tilbagebetaling af lån følger personskatterne fremfor
de mere erhvervsrettede skatter.
Til nr. 28
Det følger af ejendomsskattelovens § 66, stk. 2, at lån, der
overtages af Skatteforvaltningen efter stk. 1, omfattes af
betingelserne i §§ 56 og 59-64 og § 65, jf. dog stk. 3 og §
68.
Det følger af ejendomsskattelovens § 65, stk. 2, at indfrier
eller tilbagebetaler ejeren det samlede lån ydet efter § 46,
stk. 1, eller § 53, stk. 1, med tillæg af påløbne renter, jf.
§ 61, skal Skatteforvaltningen sende en kvittering for ind-
frielsen eller tilbagebetalingen af lånet.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 66, stk. 2, ændres
»59-64 og § 65, stk. 1« til »59-65«.
Med den foreslåede bestemmelse rettes en fejl, hvorved lån
omfattet af ejendomsskattelovens kapitel 9 ikke ville blive
omfattet af ejendomsskattelovens § 65, stk. 2.
Med den foreslåede ændring vil lånene blive omfattet af
bestemmelsen. Den foreslåede ændring vil få virkning,
når skatteministeren sætter ejendomskattelovens kapitel 9 i
kraft, jf. ejendomskattelovens § 83, stk. 3.
Til nr. 29
Det følger af ejendomsskattelovens § 70, stk. 2, at skifter en
ejendom ejer, forfalder lån efter stk. 1 inklusive påløbne ren-
ter, jf. § 61, til betaling den 1. i måneden, efter at ejerskiftet
er registreret i et autoritativt register, jf. dog § 60, stk. 1.
Ejendomsskattelovens § 70 er placeret i kapitel 9, som om-
handler statens overtagelse af kommunale lån, som er ydet
efter lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021 som ændret ved § 4
i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af
28. december 2021 (herefter grundskyldslåneloven). Lånene
vedrørende alene grundskyld.
Kapitlet sættes i kraft af skatteministeren ved bekendtgørel-
se, jf. ejendomsskattelovens § 83, stk. 3. Det skyldes, at
den andel af de kommunale lån, som er ydet for skatteårene
2021 til og med 2023, alene er opgjort foreløbigt, fordi
2020- og 2021-ejendomsvurderingerne ikke er udsendt ret-
tidigt. Ved udsendelsen af disse vurderinger efterreguleres
først grundskylden og dernæst de kommunale lån, hvorefter
Skatteforvaltningen kan overtage lånene.
Fra og med overtagelsen bliver de kommunale lån omfattet
af justerede lånevilkår, herunder den særlige forfaldsbetin-
gelse i ejendomsskattelovens § 70, stk. 2, som både om-
handler forfald af selve hovedstolen og påløbne renter. Ved
en fejl forfalder alene renter påløbet efter ejendomsskattelo-
vens § 61, mens renter påløbet i perioden til og med skatte-
året 2023, jf. 3 i grundskyldslåneloven, ikke er omfattet af
forfaldsbetingelsen i ejendomskattelovens § 70, stk. 2.
Det følger af grundskyldslånelovens § 3, 1. pkt., at lånebelø-
bene forrentes med en årlig rente, der svarer til et gennem-
snit opgjort med to decimaler af den effektive rente på alle
udestående realkreditobligationer de 12 foregående måneder
pr. 1. oktober det foregående år. Det følger af 2. pkt., at
renten beregnes fra den sidste rettidige indbetalingsdag for
de skatter m.v., til hvis betaling lånebeløbene anvendes. Det
følger af 3. pkt., at renten tilskrives lånebeløbet ved årets
udgang.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 70, stk. 2, efter
»§ 61« indsættes »og § 3 i lov om lån til betaling af grund-
skyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar
2021«.
Med den foreslåede ændring rettes en fejl, hvorved renter
påløbet efter grundskyldslånelovens § 3, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 256 af 25. februar 2021 som ændret ved § 4 i
lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af
28. december 2021, ikke var omfattet af forfaldsbetingelse i
ejendomsskattelovens § 70, stk. 2.
Fejlen har ikke haft praktisk betydning, fordi ejendomsskat-
telovens § 70, stk. 2, ikke er trådt i kraft på tidspunktet
for den foreslåede ikrafttrædelse af denne lov den 1. januar
2026, jf. lovforslagets § 7, stk. 1.
Til nr. 30
Det følger af ejendomsskattelovens § 81, stk. 1, at lån ydet
efter de midlertidige låneordninger i §§ 77 og 78 stiftes den
1. januar i indkomståret efter det år, som lånet ydes for.
Det fremgår videre af ejendomsskattelovens § 81, stk. 3,
at lån, som efter stk. 1 er stiftet, er bindende og ikke kan
påklages eller ændres.
Stiftelsen af tillægslån anses for en afgørelse, hvilket bl.a.
kan udledes af ejendomsskattelovens § 81, stk. 3, hvorefter
bl.a. klageadgangen er afskåret. Hertil omtales stiftelsen og-
så som en afgørelse i forarbejderne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 113 som
fremsat, side 269.
Det indebærer, at forvaltningslovens og skatteforvaltnings-
lovens partsrettigheder, f.eks. regler om høring, finder an-
vendelse for tillægslåneordningerne i ejendomsskattelovens
§§ 77 og 78. Skatteforvaltningen skal således som udgangs-
punkt høre en boligejer over en afgørelse om stiftelse af et
lån efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 19.
42
Det følger af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt.,
at forinden Skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der
udarbejdes en sagsfremstilling.
Dette gælder dog ikke, i det omfang afgørelsen træffes efter
anmodning fra sagens parter, og Skatteforvaltningen fuldt ud
kan imødekomme anmodningen, eller Skatteforvaltningen
og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen, jf. skatte-
forvaltningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen kan undla-
de at udarbejde en sagsfremstilling, hvis afgørelsen træffes
efter anmodning fra sagens parter, og afgørelsen fuldt ud
imødekommer partens anmodning.
Efter skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, 1. pkt., skal sags-
fremstillingen indeholde en redegørelse for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt be-
tydning ved afgørelsen. Det følger af 2. pkt., at der endvi-
dere skal oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger
efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse,
der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgø-
relse, der følger af forvaltningsloven.
Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter
med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan være
på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens date-
ring, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. jf.
skatteforvaltningslovens § 19, stk. 3, 1 pkt.
Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at kan
en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden
er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske
grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke
træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt
med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlig-
hed til at fremkomme med en udtalelse. Det følger af 2. pkt.,
at det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderinger-
ne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 81, stk. 1,
indsættes som nyt 2. pkt., at stiftelsen sker uden forudgående
meddelelse og høring.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at stiftelsen af til-
lægslån sker uden en sagsfremstilling og høring.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at tillægslå-
neordningerne lovgivningsmæssigt er indrettet på en sådan
måde, at det ikke er muligt at udarbejde og sende en sags-
fremstilling og foretage en høring i overensstemmelse med
skatteforvaltningsloves § 19 inden stiftelsen af lånene.
Det bemærkes, at selv om tillægslåneordningerne lovgiv-
ningsmæssigt er indrettet på en sådan måde, at det ikke er
muligt at foretage en sagsfremstilling og høring i overens-
stemmelse med reglerne i skatteforvaltningslovens § 19 er
boligejerne gennem omfattende vejledning blevet informeret
om låneordningerne og muligheden for at framelde sig dis-
se.
For en begrundelse af forslaget henvises til pkt. 2.3.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 31
Det følger af ejendomsskattelovens § 51, stk. 3, 1. pkt.,
at udgør forskelsbeløbet i ejendomsværdiskat, jf. ejendoms-
skattelovens § 47, stk. 2, eller i grundskyld, jf. ejendoms-
skattelovens § 49, stk. 2, 234 kr. (2010-niveau) eller derun-
der for ejerens ejendom, indgår forskelsbeløbet ikke i opgø-
relsen af det samlede lånebeløb i stk. 1. Det følger af 2. pkt.,
at lånebeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens
§ 20, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3. Det følger af 3. pkt., at
det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb,
der kan deles med 1.
Bestemmelsen i ejendomsskattelovens § 51, stk. 3, er en
bagatelgrænse for ydelse af lån efter den permanente inde-
frysningsordning. Baggrunden for bestemmelsen er admini-
strative hensyn for både Skatteforvaltningen og låntager, så
der ikke ydes rentebærende lån af en bagatelagtig størrelse.
Ved indførelsen af tillægslåneordningerne i ejendomsskatte-
lovens §§ 77 og 78 blev der ikke indført en tilsvarende
bagatelgrænse. Det betød, at der i indkomståret 2024 var
ca. 106.000 boligejere tilmeldt tillægslåneordningerne, som
kunne låne til et beløb på under 300 kr.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 81, stk. 1,
indsættes som 3. pkt., at det er en betingelse for stiftelse
disse lån, at lånebeløbene overstiger 307 kr.
Den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. vil medføre, at der ale-
ne ydes tillægslån, hvis lånebeløbet pr. tillægslån overstiger
307 kr. Bestemmelsen vil dermed indebære, at der ikke vil
blive ydet lån af en bagatelagtig størrelse.
De 307 kr. svarer til bagatelgrænsen for den permanente
indefrysningsordning i indkomståret 2025, jf. ejendomsskat-
telovens § 51, stk. 3.
Bagatelgrænsen for de almindelige indefrysningslån indek-
seres årligt efter personskattelovens § 20, jf. ejendomsskat-
telovens § 51, stk. 3. En indeksering af 234 kr. til 2025-ni-
veau svarer til 307 kr.
De 234 kr. i den permanente indefrysningsordning stammer
oprindeligt fra boligskatteforliget, hvor bagatelgrænsen for
almindelige indefrysningslån samlet udgjorde 500 kr. (2018-
niveau). I forbindelse med implementeringen af boligskatte-
forlige blev det besluttet at indføre en særskilt bagatelgræn-
se for henholdsvis ejendomsværdiskatten og grundskylden
på 250 kr. (2018-niveau). En tilbageregning fra 250 kr.
(2018-niveau) svarer til 234 kr. (2010-niveau).
Bagatelgrænsen vil skulle anvendes individuelt for tillægs-
lån efter ejendomsskattelovens §§ 77 og 78. Det vil sige, at
hvis der både ydes et tillægslån efter ejendomsskattelovens
43
§§ 77 og 78, vil den foreslåede bagatelgrænse finde anven-
delse pr. lån.
I tilfælde, hvor én boligejer har to eller flere boligenheder,
som denne ønsker at optage tillægslån for, vil bagatelgræn-
sen også skulle anvendes individuelt pr. boligenhed.
Den foreslåede bagatelgrænse vil blive anvendt for tillægs-
lån ydet fra og med indkomståret 2025. Det vil sige, at
bagatelgrænsen vil skulle anvendes første gang for tillægs-
lån, der vil blive stiftet den 1. januar 2026. Med bestem-
melsen sikres der dermed en ensretning af den permanente
indefrysningsordning og tillægslåneordningerne, så alle ord-
ninger vil være omfattet af den samme bagatelgrænse.
Til nr. 32
Det følger af ejendomsskattelovens § 82, stk. 1, at for ejen-
domme, der har været foreløbigt vurderet efter ejendoms-
vurderingslovens §§ 89 b eller 89 c, foretages der efterregu-
lering af følgende beløb, når ejeren er blevet meddelt den
almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvur-
deringslovens §§ 5 og 6, der skal indgå i beskatningsgrund-
laget for beløbene:
1) Ejendomsværdiskat, jf. § 13.
2) Grundskyld, jf. § 17.
3) Dækningsafgift, jf. § 20.
4) Rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. kapitel 6.
5) Stigningsbegrænsning for grundskyld, jf. kapitel 7.
Efter gældende ret er de foreløbige 2024- og 2025-vurde-
ringer efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 b eller 88 a,
dermed ikke omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås derfor, at i ejendomsskattelovens § 82, stk. 1,
ændres »eller 89 c« til », 89 c, 87 b eller 88 a«.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at uanset om
ejendomsværdiskatten, grundskylden eller dækningsafgiften
er beregnet på baggrund af foreløbige 2022-/2023-vurderin-
ger eller foreløbige 2024-/2025-vurderinger, vil skatterne
skulle efterreguleres efter ejendomsskattelovens § 82, stk. 1.
Til nr. 33
Det følger af ejendomsskattelovens § 82, stk. 1, at for ejen-
domme, der har været foreløbigt vurderet efter ejendoms-
vurderingslovens §§ 89 b eller 89 c, foretages der efterregu-
lering af følgende beløb, når ejeren er blevet meddelt den
almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvur-
deringslovens §§ 5 og 6, der skal indgå i beskatningsgrund-
laget for beløbene:
1) Ejendomsværdiskat, jf. § 13.
2) Grundskyld, jf. § 17.
3) Dækningsafgift, jf. § 20.
4) Rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. kapitel 6.
5) Stigningsbegrænsning for grundskyld, jf. kapitel 7.
Med lov nr. 1471 af 10. december 2024 blev der indført
en stigningsbegrænsning for dækningsafgift af erhvervsejen-
domme i ejendomsskattelovens kapitel 7 a, som har virkning
fra og med skatteåret 2022. I den forbindelse blev denne
stigningsbegrænsning ikke omfattet af ejendomsskattelovens
§ 82, stk. 1.
Det foreslås derfor, at der i ejendomsskattelovens § 82,
stk. 1. indsættes som et nyt nummer seks, at »6) Stignings-
begrænsning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, jf.
kapitel 7 a.«
Med den foreslåede ændring sikres det, at den stignings-
begrænsede dækningsafgift af erhvervsejendomme også vil
skulle efterreguleres, når de almindelige 2023- og 2025-vur-
deringer udsendes. Dermed sikres der en klar retsstilling.
Til nr. 34
Det følger af ejendomsskattelovens § 83, stk. 2, at ejen-
domsskattelovens §§ 47, 48 og 52 træder i kraft den 1.
december 2026.
Ejendomsskattelovens §§ 47, 48 og 52 omhandler den per-
manente indefrysningsordning for så vidt angår ejendoms-
værdiskatten, som fortsat var under udvikling i indkomståre-
ne 2024 og 2025, hvorfor den først kan træde i kraft fra og
med indkomståret 2026.
Den nuværende ikrafttrædelse den 1. december 2026 inde-
bærer dog, at bestemmelsen ikke er trådt i kraft inden påbe-
gyndelsen af indkomståret 2026.
Det foreslås derfor, at i ejendomsskattelovens § 83, stk. 2,
ændres »december« til »januar«.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltnin-
gen vil kunne administrere efter de pågældende bestemmel-
ser i hele indkomståret fremfor alene i slutningen.
Til § 2
Til nr. 1
Efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., kan
Skatteforvaltningen som led i vurderingen beslutte, at flere
ejendomme, som har samme ejer eller ejere, og som udgør
en samlet enhed, skal vurderes samlet.
Skatteforvaltningen anvender de af matrikelmyndigheden
fastsatte identifikationsnumre til at identificere fast ejendom
i Danmark. Dette vedrører BFE-numre, som således er et
identifikationsnummer for ejendomme. BFE står for »be-
stemt fast ejendom«,
Derudover anvender Skatteforvaltningen ligeledes to interne
identifikationsnumre til at identificere vurderingen af fast
ejendom i Danmark. Dette vedrører såkaldte KE-numre og
VEI-numre, som således begge er identifikationsnumre for
vurderingen af ejendommen. KE står for »kommuneejen-
dom«, og VEI står for »vurderingsejendoms-ID«. Anven-
delsen af identifikationsnumrene er historisk betinget, som
fortsat er nødvendige at anvende af hensyn til systemun-
44
derstøttelsen på vurderings- og ejendomsbeskatningsområ-
det. Henset til, at KE-numre og VEI-numre er interne identi-
fikationsnumre, som alene anvendes af Skatteforvaltningen,
er disse numre ikke offentligt tilgængelige, som det ellers er
tilfældet med BFE-numre.
I langt de fleste tilfælde er der sammenfald mellem selve
ejendommen og vurderingen af ejendommen, hvorfor en
ejendom har ét BFE-nummer, ét KE-nummer og ét VEI-
nummer, som alle refererer til den samme faste ejendom.
Samvurderede ejendomme anses for ét selvstændigt vur-
derings- og beskatningssubjekt. Det vil sige, at hvis tre selv-
stændige matrikulerede ejendomme f.eks. er samvurderet,
bliver de vurderet og beskattet samlet som om, at de var én
og samme ejendom.
Samvurderede ejendomme dermed er kendetegnet ved, at
alle ejendomme, der indgår i samvurderingen, er selvstæn-
dige ejendomme med hver deres BFE-nummer, og at den
samlede vurdering for ejendommen (samvurderingen) har
tilknyttet ét KE-nummer og ét VEI-nummer. Ved samvurde-
ringer er der således flere BFE-numre pr. KE-nummer og pr.
VEI-nummer, og der er derfor ikke et 1:1 reference mellem
identifikationsnumrene for ejendommene og identifikations-
numrene for samvurderingen.
Henset til, at der ikke er 1:1 reference mellem BFE-numrene
for ejendommene samt KE-nummeret, VEI-nummeret for
samvurderingen, bliver det oprindelige KE-nummer og det
oprindelige VEI-nummer i praksis videreført for én af vur-
deringerne af ejendommene i tilfælde af, at samvurderingen
ophører helt. Vurderingerne af de øvrige ejendomme tildeles
i praksis hver et nyt KE-nummer og VEI-nummer.
I tilfælde, hvor en ejendom udgår af en samvurdering, tilde-
les vurderingen af ejendommen i praksis et nyt KE-nummer
og et nyt VEI-nummer, og vurderingen af de ejendomme,
der fortsat er samvurderet, opretholder det oprindelige KE-
nummer og VEI-nummer.
Det bemærkes, at BFE-numrene ikke berøres og fortsætter
uændret, uanset om der er tale om tilfælde, hvor samvurde-
ringen ophører helt, eller tilfælde, hvor en ejendom udgår af
en samvurdering, uden at samvurderingen ophører helt.
Det foreslås i ejendomsvurderingslovens § 2, at der indsæt-
tes et nyt stk. 4, hvoraf følger, at for ejendomme, der ophø-
rer med at være vurderet samlet efter stk. 3, videreføres
de oprindelige identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-
nummer) for en af de ejendomme, der indgik i samvurderin-
gen. De øvrige ejendomme tildeles nye identifikationsnumre
(KE-nummer og VEI-nummer). De oprindelige identifikati-
onsnumre efter 1. pkt. videreføres efter følgende prioriterede
rækkefølge:
1) For den ejendom, for hvilken der som den eneste ikke
er sket ejerskifte i forbindelse med ophør af samvurde-
ringen.
2) For den ejendom med det største boligareal.
3) For den ejendom med det største matrikulære areal.
4) For den ejendom med det laveste identifikationsnum-
mer (BFE-nummer).
Det foreslås i ejendomsvurderingslovens § 2, at der indsæt-
tes et nyt stk. 5, hvoraf følger, at ejendomme, der udgår af en
samvurdering, men hvor samvurderingen efter stk. 3 opret-
holdes for de tilbageværende ejendomme, tildeles nye iden-
tifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer). De oprin-
delige identifikationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer)
videreføres for den samvurderede ejendom.
De foreslåede bestemmelser lovfæster Skatteforvaltningens
praksis og har til formål at tydeliggøre hjemmelsgrundlaget
i forhold til, for hvilke ejendomme, der sker tildeling af hen-
holdsvis oprindelige og nye identifikationsnumre for vurde-
ringen af ejendommen, i tilfælde, hvor en samvurdering
ophører, eller i tilfælde, hvor en eller flere ejendomme udgår
af en samvurdering, uden at samvurderingen ophører.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at for ejen-
domme, der ophører med at være samvurderet efter ejen-
domsvurderingslovens § 2, stk. 3, vil de oprindelige identi-
fikationsnumre for vurderingen (KE-nummer og VEI-num-
mer) blive videreført for én af de ejendomme, der indgik
i samvurderingen efter en prioriteret rækkefølge efter de
foreslåede nr. 1-4.
Efter nr. 1 vil de oprindelige identifikationsnumre for vurde-
ringen (KE-nummer og VEI-nummer) blive videreført for
den ejendom, for hvilken der som den eneste ikke er sket
ejerskifte i forbindelse med ophør af samvurderingen.
Hvis nr. 1 ikke finder anvendelse, f.eks. fordi to af de ejen-
domme, der indgik i samvurderingen, ikke er ejerskiftet,
vil nr. 2 finde anvendelse. Efter nr. 2 vil de oprindelige
identifikationsnumre for vurderingen (KE-nummer og VEI-
nummer) blive videreført for den ejendom med det største
boligareal.
Hvis nr. 2 ikke finder anvendelse, fordi der er tale om ejen-
domme med et lige stort boligareal, vil nr. 3 finde anvendel-
se. Efter nr. 3 vil de oprindelige identifikationsnumre for
vurderingen (KE-nummer og VEI-nummer) blive videreført
for den ejendom med det største matrikulære areal.
Hvis nr. 3 ikke finder anvendelse, fordi der er tale om ejen-
domme med et lige stort matrikulært areal, vil nr. 4 finde an-
vendelse. Efter nr. 4 vil de oprindelige identifikationsnumre
for vurderingen (KE-nummer og VEI-nummer) blive vide-
reført for den ejendom med det laveste identifikationsnum-
mer for ejendommen (BFE-nummer). Ejendommen med det
laveste identifikationsnummer for ejendommen (BFE-num-
mer) er ofte den ældste af ejendommene, der indgik i sam-
vurderingen. Henset til, at alle ejendomme, der indgår i sam-
vurderingen, er selvstændigt matrikuleret med hver deres
BFE-nummer, og at samvurderingen har ét KE-nummer og
ét VEI-nummer, vil det være ejendommen med det laveste
af BFE-numrene, der bliver afgørende, og for hvilken de op-
rindelige identifikationsnumre for vurderingen (KE-nummer
og VEI-nummer) vil blive videreført.
45
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer videre, at de
øvrige ejendomme, der indgik i samvurderingen, vil blive
tildelt nye identifikationsnumre for vurderingen (KE-num-
mer og VEI-nummer) til brug vurdering og beskatning af
ejendommen, og som derved anses for at være nyopståede
vurderings- og beskatningssubjekter.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 indebærer, at ejendom-
me, der udgår af en samvurdering, uden samvurderingen
efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, ophører for de
tilbageværende ejendomme, vil blive tildelt nye identifikati-
onsnumre for vurderingen (KE-nummer og VEI-nummer)
til brug vurdering og beskatning af ejendommen, og som
derved anses for at være nyopståede vurderings- og beskat-
ningssubjekter.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 indebærer videre, at de
oprindelige identifikationsnumre for vurderingen (KE-num-
mer og VEI-nummer) vil blive videreført for den samvurde-
rede ejendom.
Hvis f.eks. en branddam er samvurderet med to parcelhu-
se, og det ene parcelhus frasælges, udgår parcelhuset af
samvurderingen, og parcelhuset vil således blive tildelt nye
identifikationsnumre for vurderingen (KE-nummer og VEI-
nummer). Branddammen og det andet parcelhus er fortsat
samvurderet, hvor de oprindelige identifikationsnumre for
vurderingen (KE-nummer og VEI-nummer) vil blive opret-
holdt.
Hvis f.eks. en branddam er samvurderet med to parcelhuse,
og den oprindelige ejer beholder det ene parcelhus, mens
branddammen og det andet parcelhus frasælges, vil samvur-
deringen derimod blive ophævet. Henset til, at den oprin-
delige ejer beholder det ene parcelhus, vil de oprindelige
identifikationsnumre for vurderingen (KE-nummer og VEI-
nummer) blive opretholdt for denne ejendom. Henset til, at
branddammen og det andet parcelhus skifter ejer, vil begge
blive tildelt nye identifikationsnumre for vurderingen (KE-
nummer og VEI-nummer). I forbindelse med udarbejdelse
af den næstkommende vurdering vil Skatteforvaltningen ta-
ge stilling til, om branddammen og det andet parcelhus skal
samvurderes efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3.
Til nr. 2
I forbindelse med vurderingen foretages der arealopdelinger
af de enkelte ejendomme. Ved ejendomme der er beliggende
i flere zoner, f.eks. både byzone og landzone, eller udgø-
res af to eller flere geografisk adskilte jordstykker, er det
i forbindelse med vurderingen mere retvisende at anskue
de enkelte dele som separate enheder. Når en ejendom er
beliggende i flere zoner eller består af geografisk adskilte
jordstykker, opdeles ejendommen derfor i delgrunde i for-
bindelse med vurderingen. Ved delgrund forstås et sammen-
hængende jordstykke med samme zoneforhold.
Der er allerede regler i ejendomsvurderingslovens § 34, der
giver mulighed for opdeling af ejendomme ud fra henholds-
vis den faktiske og den mulige anvendelse. Det fremgår
imidlertid ikke tilstrækkelig klart af ejendomsvurderingslo-
vens § 34, at Skatteforvaltningen forud for kategoriseringen
og vurderingen af ejendommen efter reglerne i ejendoms-
vurderingslovens §§ 34-34 f kan opdele en ejendom i del-
grunde.
Det foreslås derfor, at det i ejendomsvurderingslovens § 34
indsættes som stk. 7, at Skatteforvaltningen til brug for ka-
tegoriseringen efter stk. 1 og vurderingen kan foretage en
arealopdeling af grunden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en præcisering af, at
kategoriseringen og vurderingen efter ejendomsvurderings-
lovens §§ 34-34 f vil kunne foretages på baggrund af Skatte-
forvaltningens arealopdeling af ejendommen, i det omfang
Skatteforvaltningen har opdelt ejendommen i delgrunde som
følge af zoneskel eller geografisk adskilte jordstykker.
Bestemmelsen sikrer, at Skatteforvaltningen vil kunne op-
dele ejendomme i delgrunde og dernæst foretage katego-
riseringen og vurderingen efter ejendomsvurderingslovens
§§ 34-34 f på delgrundsniveau, uden hensyntagen til hvad
der er placeret på de øvrige delgrunde.
Kategoriseringen på den arealopdelte grund foretages efter
ejendomsvurderingslovens § 34, stk. 1-3, ud fra den faktiske
anvendelse af den enkelte delgrund. Ved vurderingen af de
mulige anvendelser vil der også kunne tages udgangspunkt
i arealopdelingen, så der kan henses til de enkelte deles mu-
lige anvendelse og udnyttelse, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 34, stk. 4.
Forslaget vil desuden sikre, at den vurderingstekniske til-
gang til vurderingerne vil være ensartet på tværs af ejen-
domskategorierne, jf. ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1,
nr. 1-4. Dette er særligt hensigtsmæssigt i de tilfælde, hvor
en ejendom, der vurderes, er henført til én ejendomskategori
efter ejendomsvurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 1-4, der inde-
holder elementer, der er karakteristiske for en eller flere af
de øvrige ejendomskategorier.
Til nr. 3
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 45, stk. 6, at
indeks som nævnt i stk. 1, nr. 5, anvendes ved tilbagereg-
ning for erhvervsejendomme, grunde, der ligger i et kolo-
nihaveområde, jf. § 2 i lov om kolonihaver, og andre ejen-
domme, som ikke er ejerboliger, landbrugsejendomme eller
skoveejendomme, jf. § 3, stk. 1, nr. 4.
Med lov nr. 291 af den 27. februar 2021 blev den såkald-
te alternative omkostningsmodel indført. Den indebærer, at
der ved ansættelsen af grundværdier for erhvervsejendom-
me tages udgangspunkt i handler med ejerboliger og ejerbo-
liggrunde i samme område som erhvervsejendommen. Han-
delspriser for erhvervsejendomme anvendes således ikke til
at udarbejde erhvervsvurderinger.
Med lov nr. 679 af 3. juni 2023 blev der indført en sær-
lig vurderingsnorm for udarbejdelsen af 2025-vurderingen
46
af erhvervsejendomme i ejendomsvurderingslovens § 88
a. Denne vurderingsnorm indebærer, at 2025-vurderingen
udarbejdes ved at indeksere 2023-vurderingen til 2025-pris-
niveau efter ejendomsvurderingslovens §§ 45-47.
Det følger af § 45, stk. 1, at der udarbejdes prisindeks for
hver af følgende grupper af ejendomme:
1) Boligejendomme med en eller to boligenheder.
2) Ejerlejligheder til beboelse.
3) Sommerhuse.
4) Landbrugsejendomme.
5) Erhvervsejendomme.
Af ejendomsvurderingslovens § 45, stk. 6, følger det heref-
ter, at indeks som nævnt i stk. 1, nr. 5, anvendes ved tilbage-
regning for bl.a. erhvervsejendomme.
At der i § 45, stk. 6, henvises til stk. 1, nr. 5, må anses som
en fejl. Der skulle rettelig have været henvist til stk. 1, nr. 1,
fordi handelspriser for erhvervsejendomme med indførelse
af den alternative omkostningsmodel ikke anvendes til udar-
bejdelsen af erhvervsvurderingerne.
Det kan derudover udledes af forarbejderne til lov nr. 679 af
3. juni 2023, at der er tale om en fejl. Det følger af lovens
forarbejder, at det med lovforslaget foreslås, at 2024-vurde-
ringen af ejendomsværdien gennemføres som en indeksering
af 2022-vurderingen, og at indekseringen sker efter ejen-
domsvurderingslovens § 44, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og
§§ 45-48. Tilsvarende gælder for 2025-vurderingen af ejen-
domsværdien, der foreslås gennemført som en indeksering
af 2023-vurderingen. (…) Ejendomsprisindeksene afspejler
prisudviklingen fra og med den 1. januar 2022 til og med
den 1. januar 2024 henholdsvis fra 1. januar 2023 til 1.
januar 2025. Anvendelsen af disse indeks indebærer derfor,
at 2024-vurderingen henholdsvis 2025-vurderingen i videst
muligt omfang svarer til den vurdering, der ville være frem-
kommet, hvis vurderingen var gennemført efter sædvanlig
metode. Således ventes indekseringsmetoden at resultere i,
at ejendommene får samme gennemsnitlige ejendomsvær-
di, som hvis vurderingen havde været gennemført i 2024-
prisniveau henholdsvis 2025-prisniveau. Dermed vil indek-
seringsmetoden også medføre, at de samlede ejendomsskat-
ter ikke påvirkes af metodeskiftet, jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 114 som fremsat, side 37.
Eftersom erhvervsvurderingerne baseres på ejerboligpriser-
ne, vil det i videst muligt omfang svare til en almindelig
2025-vurdering, hvis 2023-vurderingen indekseres med et
ejerboligprisindeks. Dette afspejles dog ved en fejl ikke i
lovens ordlyd.
Fejlen medfører, at 2025-vurderingerne gennemsnitligt redu-
ceres, men i en række tilfælde, at vurderingerne forhøjes
sammenlignet med hensigten.
Det foreslås derfor, at ejendomsvurderingslovens § 45, stk.
6, at »i stk. 1, nr. 5« ændres til »i stk. 1, nr. 1«.
De foreslåede bestemmelser indebærer, at indekseringen af
ejendomme omfattet af ejendomsvurderingslovens § 3, stk.
1, nr. 4, vil skulle indekseres på baggrund af indekset for bo-
ligejendomme med en eller to boligenheder i ejendomsvur-
deringslovens § 45, stk. 1, nr. 1. Dermed sikres der i videst
muligt omfang overensstemmelse mellem vurderingsnormen
for erhvervsvurderingerne og indekseringen af erhvervsvur-
deringerne.
Fejlen medfører et utilsigtet mindreprovenu for staten i både
2026 og 2027. Bestemmelsen vil derfor blive tillagt bagud-
rettet virkning fra 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 7, stk.
3, hvorfor bestemmelsen vil have virkning fra og med 2025-
vurderingerne. 2025-vurderingen udgør beskatningsgrundla-
get for indkomst- og kalenderårene 2026 og 2027, hvorfor
fejlen ikke har haft konsekvenser for ejendomsejerne.
Til § 3
Til nr. 1
Ejendomsskattelovens kapitel 6 indeholder regler om en
rabatordning for ejendomsværdiskat og grundskyld. Efter
§ 35 ydes der således en samlet rabat i ejendomsværdiskat
og grundskyld efter betingelserne i ejendomsskattelovens
§§ 36 og 38 til fysiske personer, der pålægges højere samlet
ejendomsværdiskat og grundskyld ved overgangen fra reg-
lerne i den tidligere gældende ejendomsværdiskattelov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020 med senere
ændringer, og i den tidligere gældende lov om kommunal
ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober
2020 med senere ændringer, til reglerne i ejendomsskattelo-
ven.
Henset til, at rabatordningen efter ejendomsskattelovens ka-
pitel 6 omhandler overgangen fra beskatning efter de tidlige-
re gældende regler til beskatning efter reglerne i ejendoms-
skatteloven, der har virkning for ejendomsskatter fra den
1. januar 2024 og frem, er det som udgangspunkt ejendoms-
vurderingen pr. 1. januar 2022 eller pr. 1. januar 2023, der
indgår i opgørelsen af den samlede rabat i ejendomsværdi-
skat og grundskyld. I tilfælde af nybyggeri, der færdigmel-
des i senest den 1. januar 2024, er det dog ejendomsvurde-
ringen pr. 1. januar 2024, der indgår i opgørelsen af den
samlede rabat fsva. ejendomsværdiskat.
Skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33 a indeholder regler om
henholdsvis genoptagelse og revision af ejendomsvurderin-
ger. Genoptagelsesreglerne i § 33 er møntet på situationer,
hvor vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som
følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendom-
mens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende
objektivt konstaterbare faktiske forhold. Foretagelse af vur-
deringer eller dele af vurderinger, der mangler eller ved en
fejl ikke er blevet foretaget, er også omfattet af genoptagel-
sesreglerne i § 33. I det omfang en vurdering ikke opfylder
betingelser for genoptagelse, har Skatteforvaltningen adgang
47
til at foretage revision. Revision af ejendomsvurderinger er
en særlig ændringsadgang, der alene kan foretages på Skat-
teforvaltningens foranledning. En ejendomsejer har derfor
ikke et retskrav på at få revideret en vurdering, der ikke kan
ændres ved genoptagelse. Om en vurdering skal revideres,
er en skønsmæssig vurdering, og både faktiske og retlige
forhold vedr. vurderingen kan medføre revision.
Skatteforvaltningen skal under henvisning til strukturen i
skatteforvaltningslovens kapitel 12 først vurdere, om en på-
tænkt ændring kan gennemføres under henvisning til regler-
ne om ordinær genoptagelse eller ekstraordinær genoptagel-
se, jf. § 33, og først derefter vurdere, om en vurdering kan
ændres under henvisning til reglerne om revision, jf. § 33 a.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 1, 1.
pkt., at Skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som
nævnt i § 20, stk. 1, jf. stk. 4, om ændring af en vurdering
eller en del af en vurdering af en fast ejendom senere end
den 1. juli i det andet kalenderår efter vurderingsårets udløb.
Det fremgår herudover af skatteforvaltningslovens § 33 a,
stk. 2, 1. pkt., at Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen i
stk. 1, 1. pkt., kan varsle ændring af en foretaget vurdering,
der medfører en nedsættelse af vurderingen.
Det fremgår endvidere af skatteforvaltningslovens § 33 a,
stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., at Skatteforvaltningen efter
udløbet af fristen i stk. 1, 1. pkt., kan varsle ændring af
en foretaget vurdering, som medfører en ændring af beskat-
ningen, men ikke samtidig nedsættelse af vurderingen, eller
som medfører en forhøjelse af vurderingen.
Vurderinger, der er revideret efter skatteforvaltningslovens
§ 33 a, stk. 1 og 2, tillægges skattemæssig virkning fra
tidspunktet, hvor den vurdering, der ændres, blev foretaget,
jf. stk. 6. Derimod tillægges revision efter stk. 3 og 4 kun
skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor den vurdering,
der ændres, blev foretaget, hvis dette accepteres af alle kla-
geberettigede, som ændringen skal vedrøre med skattemæs-
sig virkning fra dette tidspunkt, jf. stk. 7, 1. pkt. Accepteres
dette ikke af alle klageberettigede, tillægges ændringen af en
vurdering efter stk. 3 og 4 alene skattemæssig virkning fra
det tidspunkt, hvor ændringen foretages, jf. stk. 7, 2. pkt.
Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningslovens
§ 33 a, stk. 6 og 7, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A,
L 212 som fremsat, side 68, at reglerne om det skattemæs-
sige virkningstidspunkt for revision er baseret på hensynet
til borgernes retssikkerhed ved revision af gamle vurderin-
ger. Reglerne skal således sikre, at revision, der foretages
efter udløbet af fristen i stk. 1, kun tillægges bagudrettet
skattemæssig virkning, hvis revisionen er til gunst for de
klageberettigede (dvs. hvis der er tale om en nedsættelse af
vurderingen, jf. stk. 2). I andre tilfælde, hvor det ikke med
sikkerhed kan fastslås, at en bagudrettet skattemæssig virk-
ning af revisionen vil være til gunst for de klageberettigede,
vil dette således forudsætte accept fra de klageberettigede.
Det foreslås, at i § 33 a, stk. 6, indsættes som 2. pkt., at revi-
sion efter stk. 2 af vurderinger, der er foretaget pr. 1. januar
2022, pr. 1. januar 2023 eller pr. 1. januar 2024, og hvor det
skattemæssige virkningstidspunkt efter 1. pkt. vil medføre
en nedsættelse af en ejers samlede rabat i ejendomsværdi-
skat og grundskyld, jf. ejendomsskattelovens kapitel 6, alene
kan gennemføres, hvis ejeren ikke modsætter sig denne.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at
indførelsen af reglerne i ejendomsskattelovens kapitel 6 om
en rabatordning for ejendomsværdiskat og grundskyld har
medført, at det ikke med sikkerhed kan fastslås, at det vil
være til gunst for den klageberettigede, at en vurdering pr. 1.
januar 2022, pr. 1. januar 2023 eller pr. 1. januar 2024, der
indgår i opgørelsen af den klageberettigedes samlede rabat,
jf. ejendomsskattelovens kapitel 6, nedsættes via revision
efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 2, med bagudret-
tet skattemæssig virkning. Selv om den bagudrettede skatte-
mæssige virkning isoleret set vil medføre, at ejendomsskat-
terne nedsættes for de år, som ejendomsvurderingen udgør
beskatningsgrundlaget for, vil nedsættelsen kunne medføre
en tilsvarende nedsættelse af den klageberettigedes samlede
rabat, jf. ejendomsskattelovens kapitel 6, hvilket vil kunne
bevirkehøjere samlede ejendomsskatter for senere år.
Den foreslåede bestemmelse indebærer derfor, at i tilfælde,
hvor den bagudrettede skattemæssige virkning vil medføre
en nedsættelse af en ejers samlede rabat i ejendomsværdi-
skat og grundskyld, jf. ejendomsskattelovens kapitel 6, vil
revision efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 2, ale-
ne kunne gennemføres, såfremt ejeren ikke modsætter sig
denne. Ejerne vil dermed kunne sikre sig mod revision,
der tillægges bagudrettet skattemæssig virkning, og som i
relation til den samlede rabat i ejendomsværdiskat og grund-
skyld er til ugunst for ejeren. Selve indsigelsen vil skulle
fremsættes af ejeren i forbindelse med partshøringen efter
skatteforvaltningslovens § 20, stk. 4, der foretages forud for
revisionen. Med forslaget sikres retssikkerheden for borger-
ne ved revision af de ejendomsvurderinger, som har betyd-
ning for en klageberettiges rabat i ejendomsværdiskat og
grundskyld, hvilket er i overensstemmelse med intentionen
bag skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 6 og 7.
Den foreslåede bestemmelse vil alene omfatte revision af al-
mindelige vurderinger eller omvurderinger efter ejendoms-
vurderingslovens §§ 5 eller 6, der indgår i opgørelsen af den
klageberettigedes samlede rabat, dvs. ejendomsvurderinger-
ne pr. 1. januar 2022, pr. 1. januar 2023 eller pr. 1. januar
2024. Den foreslåede bestemmelse vil således ikke omfatte
revision som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 89 d, stk.
4, nr. 1, af en foreløbig vurdering pr. 1. januar 2022 eller 1.
januar 2023, jf. §§ 89 b eller 89 c.
Det skal ses i sammenhæng med de foreløbige vurderingers
midlertidige karakter og formål om at give et så retvisende
foreløbigt beskatningsgrundlag som muligt. I disse tilfæl-
de – dvs. ved revision af foreløbige vurderinger efter ejen-
domsvurderingslovens § 89 d, stk. 4, nr. 1 – vil der således
fortsat skulle ske en genberegning af skatterabatten. Tilsva-
rende vil der efter ejendomsskattelovens § 82, stk. 1, nr. 4,
48
fortsat skulle ske en genberegningen af skatterabatten, når
de foreløbige vurderinger afløses af almindelige vurderinger
eller omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5
eller 6, der skal indgå i opgørelsen af den samlede rabat i
ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. ejendomsskattelovens
kapitel 6.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ind-
komstskat og statens afregning af grundskyld og dæknings-
afgift til kommunerne, at staten til den enkelte kommune
udbetaler henholdsvis ved begyndelsen af hvert kvartal, for
så vidt angår grundskyld som nævnt i ejendomsskattelovens
§ 31, stk. 1, og hvert halvår, for så vidt angår grundskyld og
dækningsafgift som nævnt i ejendomsskattelovens § 33, stk.
1, et beløb til foreløbig dækning af grundskyld og dæknings-
afgift. Det fremgår af 2. pkt., at for så vidt angår grundskyld
som nævnt i ejendomsskattelovens § 31, stk. 1, skal udbeta-
lingen svare til en fjerdedel af det årlige beløb, der efter
det for kommunen vedtagne årsbudget udgør dens indtægt
ved den nævnte grundskyld. Det fremgår af 3. pkt., at for
så vidt angår grundskyld og dækningsafgift som nævnt i
ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, skal udbetalingen svare
til halvdelen af det årlige beløb, der efter det for kommu-
nen vedtagne årsbudget udgør dens indtægt ved den nævnte
grundskyld og dækningsafgift. Det fremgår af 4. pkt., at
udbetalingen omfatter indkomstårets beløb uden nedsættelse
for beløb, som staten har ydet som rabat eller lån efter
ejendomsskattelovens kapitel 6, 7, 8 og 11. Det fremgår af
5. pkt., at udbetalingen omfatter indkomstårets beløb med
nedsættelse for beløb, som staten har ydet som rabat efter
ejendomsskattelovens kapitel 7 a.
Det foreslås, at der i § 15, stk. 2, i lov om kommunal
indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dæk-
ningsafgift til kommunerne indsættes som 6. pkt., at for
kalenderårene 2026-2028 udgør beløbene efter 2. og 3. pkt.
dog beløb svarende til det statslige skøn for grundlaget for
grundskylden forud for budgetlægningen for kalenderåret
ganget med kommunens grundskyldspromille for året. Det
foreslås som 7. pkt., at beløbene efter 6. pkt. ikke efterregu-
leres efter § 16.
Det foreslåede indebærer en udmøntning af Aftale om kom-
munernes økonomi for 2026 fsva. den del af aftalen, der
vedrører mere stabile rammer for ejendomsskatter for perio-
den 2026-2028. For nærmere herom henvises til pkt. 2.7 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i 6. pkt. indebærer, at hver en-
kelt kommune til dækning af grundskyld for kalenderårene
2026-2028 vil få udbetalt et grundlag for grundskylden, der
svarer til statens skøn forud for budgetlægningen for kalen-
deråret, dvs. forud for de årlige økonomiforhandlinger for
det pågældende kalenderår, ganget med kommunens grund-
skyldspromille for det pågældende kalenderår.
Den foreslåede bestemmelse i 7. pkt. indebærer, at beløbene
efter det foreslåede 6. pkt. ikke vil være et foreløbigt beløb
til dækning af grundskylden for kalenderårene 2026-2028,
men at den enkelte kommune vil blive garanteret et grund-
lag for grundskylden, der svarer til statens skøn forud for de
årlige økonomiforhandlinger for det pågældende kalenderår
ganget med kommunens grundskyldspromille for det pågæl-
dende kalenderår. For hver enkelt kommune vil det udbetal-
te grundskyldsprovenu i budgetåret for perioden 2026-2028
dermed være endeligt.
Det foreslåede i 6. og 7. pkt. indebærer således, at grund-
skyldsgrundlaget for 2026-2028 vil være statsgaranteret, og
at ordningen vil være obligatorisk for kommunerne.
Statens udbetaling vil i øvrigt følge kadencen for udbetaling
af grundskyld, der følger af § 15, stk. 2, 1.-3. pkt., i lov om
kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld
og dækningsafgift til kommunerne. Det betyder, at for hvert
af kalenderårene 2026-2028 vil staten udbetale grundskyl-
den nævnt i ejendomsskattelovens § 31, stk. 1, til den enkel-
te kommune ved begyndelsen af hvert kvartal, der skal svare
til en fjerdedel af det årlige beløb af den nævnte grundskyld
af det garanterede statslige grundlag for grundskylden. Det
betyder også, at for hvert af kalenderårene 2026-2028 vil
staten udbetale grundskylden nævnt i ejendomsskattelovens
§ 33, stk. 1, til den enkelte kommune ved begyndelsen af
hvert halvår, der skal svare til halvdelen af det årlige beløb
af den nævnte grundskyld af det garanterede statslige grund-
lag for grundskylden.
Til nr. 2
Det fremgår af § 16, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ind-
komstskat og statens afregning af grundskyld og dæknings-
afgift til kommunerne, at efterreguleringsbeløbet for den
kommunale indkomstskat, grundskylden, dækningsafgiften
og kirkeskatten opgøres som det beløb, der opgøres ved
den endelige beregning heraf for et kalenderår, herunder
beløb, der som følge af ændringer af skatteansættelser og
ændringer i grundlaget for grundskyld og dækningsafgift er
ført i tilgang eller til afgang, fratrukket summen af de beløb,
der efter § 15 i lov om kommunal indkomstskat og statens
afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne
er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår.
Det foreslås i § 16, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ind-
komstskat og statens afregning af grundskyld og dæknings-
afgift til kommunerne efter »det pågældende kalenderår« at
indsætte », jf. dog stk. 5,«.
Det foreslåede vil indebære, at for kalenderårene 2024-2028
vil § 16, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal indkomstskat
og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til
kommunerne, ikke finde anvendelse for opgørelsen af efter-
reguleringsbeløbet for grundskylden.
Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at det foreslås, at
opgørelsen af efterreguleringsbeløbet for grundskylden for
kalenderårerne 2024-2028 vil skulle ske efter den foreslåede
49
bestemmelse i § 16, stk. 5, i lov om kommunal indkomstskat
og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til
kommunerne, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.
Til nr. 3
Det fremgår af § 16, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ind-
komstskat og statens afregning af grundskyld og dæknings-
afgift til kommunerne, at efterreguleringsbeløbet for den
kommunale indkomstskat, grundskylden, dækningsafgiften
og kirkeskatten opgøres som det beløb, der opgøres ved
den endelige beregning heraf for et kalenderår, herunder
beløb, der som følge af ændringer af skatteansættelser og
ændringer i grundlaget for grundskyld og dækningsafgift er
ført i tilgang eller til afgang, fratrukket summen af de beløb,
der efter § 15 i lov om kommunal indkomstskat og statens
afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne
er udbetalt til kommunen i det pågældende kalenderår.
Det foreslås i § 16 i lov om kommunal indkomstskat og sta-
tens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommu-
nerne at indsætte stk. 5, hvorefter efterreguleringsbeløbet for
grundskylden for kalenderåret 2024 opgøres til det beløb,
der svarer til det statslige skøn for grundlaget for grundskyl-
den fra august 2023 ganget med kommunens grundskylds-
promille for kalenderåret. Det foreslås i 2. pkt., at er det
endelige grundlag for grundskylden for en kommune højere
end skønnet efter 1. pkt., forhøjes beløbet efter 1. pkt. til
et beløb, der svarer til det endelige grundlag for grundskyl-
den. Det foreslås i 3. pkt., at for kalenderåret 2025 opgøres
efterreguleringsbeløbet for grundskylden til det beløb, der
svarer til det statslige skøn for grundlaget for grundskylden
fra maj 2024 ganget med kommunens grundskyldspromille
for kalenderåret. Det foreslås i 4. pkt., at er det endelige
grundlag for grundskylden for en kommune højere end
skønnet efter 3. pkt., forhøjes beløbet efter 3. pkt. til et
beløb, der svarer til det endelige grundlag for grundskylden.
Det foreslåede indebærer en udmøntning af Aftale om kom-
munernes økonomi for 2026 fsva. den del af aftalen, der
vedrører mere stabile rammer for ejendomsskatter for årene
2024 og 2025. For nærmere herom henvises til pkt. 2.7 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslåede indebærer regler for opgørelsen af efterre-
guleringsbeløbet for grundskylden for henholdsvis kalender-
året 2024 og kalenderåret 2025. For disse år vil § 16, stk.
2, 1. pkt., i lov om kommunal indkomstskat og statens af-
regning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne,
således ikke finde anvendelse for opgørelsen af efterregule-
ringsbeløbet for grundskylden.
De foreslåede bestemmelser i 1. og 2. pkt. vedrører opgørel-
se af efterreguleringsbeløbet for grundskylden for kalender-
året 2024.
I kalenderåret 2024 modtager kommunerne det grundskylds-
provenu, som kommunen har budgetteret med for budget-
året. Provenuet reguleres endeligt, når de endelige grundlag
for grundskylden for kalenderåret 2024 er udsendt. Den
foreslåede bestemmelse i 1. pkt. indebærer, at ved efterregu-
leringen vedrørende kalenderåret 2024 vil den enkelte kom-
mune blive garanteret et grundskyldsprovenu, der som mini-
mum svarer til det seneste statslige skøn for grundlaget for
grundskylden forud for budgetlægningen ganget med kom-
munens grundskyldspromille for kalenderåret. Det seneste
statslige skøn er i denne sammenhæng fra august 2023.
Den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. indebærer, at hvis det
endelige grundlag i den enkelte kommune overstiger det
relevante skøn for kalenderåret 2024, vil kommunen blive
reguleret på baggrund af det endelige grundlag, så beløbet
efter det foreslåede 1. pkt. vil blive forhøjet til et beløb, der
svarer til det endelige grundlag for grundskylden.
De foreslåede bestemmelser i 3. og 4. pkt. vedrører opgørel-
se af efterreguleringsbeløbet for grundskylden for kalender-
året 2025.
I kalenderåret 2025 modtager kommunerne det grundskylds-
provenu, som kommunen har budgetteret med for budget-
året. Provenuet reguleres endeligt, når de endelige grundlag
for grundskylden for kalenderåret 2025 er udsendt. Den
foreslåede bestemmelse i 3. pkt. indebærer, at ved efterre-
guleringen vedrørende kalenderåret 2025 vil den enkelte
kommune blive garanteret et grundskyldsprovenu, der som
minimum svarer til det seneste statslige skøn for grundlaget
for grundskylden forud for budgetlægningen ganget med
kommunens grundskyldspromille for kalenderåret. Det se-
neste statslige skøn er i denne sammenhæng skønnet, som lå
til grund for økonomiaftalen mellem regeringen og Kommu-
nernes Landsforening i maj 2024.
Den foreslåede bestemmelse i 4. pkt. indebærer, at hvis det
endelige grundlag i den enkelte kommune overstiger det
relevante skøn for kalenderåret 2025, vil kommunen blive
reguleret på baggrund af det endelige grundlag, så beløbet
efter det foreslåede 3. pkt. vil blive forhøjet til et beløb, der
svarer til det endelige grundlag for grundskylden.
Til § 5
Det følger af § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om skattefri kom-
pensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, at der til
personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensi-
onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager
førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov
om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som den
første dag i indkomståret er skattepligtige efter kildeskatte-
lovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, ydes
en skattefri kompensation med et beløb, der udgør 875 kr.
Det følger af 3. pkt., at for indkomståret 2024 udgør beløbet
efter 2. pkt. dog 1.000 kr.
Det følger af § 2, stk. 1, i lov om skattefri kompensation
for forhøjede energi- og miljøafgifter, at den kompensation,
der ydes efter § 1, stk. 1, nedsættes med 7,5 pct. af grund-
laget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6,
i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag
50
på 362.800 kr. (2010-niveau). Bundfradraget reguleres årligt
efter personskattelovens § 20.
Det foreslås, at i § 1, stk. 1, indsættes som 4. pkt., at for
indkomståret 2025 udgør beløbet efter 2. pkt. dog 1.005 kr.
Den foreslåede ændring indebærer, at den grønne check for
pensionister midlertidigt vil blive forhøjet fra 875 kr. til
1.005 kr. for indkomståret 2025. For indkomståret 2026 og
efterfølgende indkomstår, vil den grønne check for pensioni-
ster udgøre 875 kr. om året.
Til § 6
Til nr. 1
Med lov nr. 562 af 27. maj 2025 blev der indført et 2. pkt. i
ejendomsskattelovens § 34, stk. 4, hvorefter en rentegodtgø-
relse ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. lovens § 1, nr. 29. september 2025
Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2025, jf. § 17, stk.
1, i lov nr. 562 af 27. maj 2025, hvorfor rentegodtgørelser
fra og med denne dato ikke medregnes i den skattepligtige
indkomst. Ved en fejl blev bestemmelsen dog ikke tillagt
bagudrettet virkning til den 1. januar 2024, hvorfor rente-
godtgørelser udbetalt i perioden den 1. januar 2024 til og
med den 30. juni 2025 skal medregnes i den skattepligtige
indkomst.
Det foreslås derfor, at der i lov nr. 562 af 27. maj 2025
foretages følgende ændring: I § 17, stk. 2, efter »nr. 24, «
indsættes »29,«.
Den foreslåede ændring indebærer, at rentegodtgørelser ud-
betalt fra og med den 1. januar 2024 ikke vil skulle medreg-
nes i den skattepligtige indkomst.
Rentegodtgørelsen udbetales som følge af, at man som ejer
har betalt for meget i grundskyld og dækningsafgift via skat-
tekontoen. F.eks. som følge af medhold i en klage over ejen-
domsvurderingen. Rentegodtgørelsen har dermed til hensigt
at kompensere ejeren for den for meget betalte skat, hvorfor
det ikke findes rimeligt, at rentegodtgørelsen vil skulle ind-
gå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Bestemmelsen vil have bagudrettet virkning, hvilket dog
alene vil være til gunst for de berørte ejendomsejere.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar
2026.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1-3 og 7-11, har virkning fra
og med den 1. januar 2024.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de foreslåede æn-
dringer vedrørende Skatteforvaltningens mulighed for at an-
sætte et foreløbigt beskatningsgrundlag til brug for opkræv-
ningen af henholdsvis ejendomsværdiskat, grundskyld og
dækningsafgift vil have bagudrettet virkning fra og med den
1. januar 2024.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1-3 og
7-11, indebærer ændringer af og en udvidelse af Skattefor-
valtningens mulighed for at ansætte foreløbige beskatnings-
grundlag. Udvidelsen har til formål at mindske risikoen
for, at ejere i visse tilfælde oparbejder en restskat eller en
skattegæld for indtil flere indkomst- eller kalenderår, inden
Skatteforvaltningen har udsendt den almindelige vurdering
eller omvurdering. De foreslåede ændringer sikrer dermed,
at ejere i de omfattede tilfælde vil få mulighed for løbende
at betale foreløbig ejendomsværdiskat, grundskyld og even-
tuel dækningsafgift indtil udsendelsen af den almindelige
vurdering eller omvurdering.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil Skatteforvalt-
ningen allerede kunne ansætte det foreløbige beskatnings-
grundlag fra og med den 1. januar 2024 med henblik på
tidligere at kunne sikre mere korrekt foreløbig opkrævning
af ejendomsværdiskat, grundskyld og eventuel dækningsaf-
gift.
Det foreløbige beskatningsgrundlag vil ikke være bindende
for ejendomsejeren, og ejendomsejeren vil frit kunne ændre
det foreløbige beskatningsgrundlag. Forslaget vil således ik-
ke være til ugunst for de berørte ejendomsejere.
Det foreslås i stk. 3, at § 2, nr. 3, har virkning fra og med
den 1. januar 2025.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den foreslåede
fejlrettelse i indekseringsmetoden i lovforslagets § 2, nr. 3,
vil blive tillagt bagudrettet virkning for 2025-vurderingerne,
som udgør beskatningsgrundlaget for ejendomsskatterne i
indkomst- og kalenderårene 2026 og 2027. Fejlen har der-
med ikke har haft skattemæssig virkning for ejendomsejer-
ne.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, fordi de
love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
51
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I ejendomsskatteloven, lov nr. 678 af 3. juni 2023, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1214 af 26. november 2024, § 1
i lov nr. 1471 af 10. december 2024 og senest ved § 1 i lov
nr. 562 af 27. maj 2025, foretages følgende ændringer:
§ 13. ---
Stk. 2. Beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten
for ejendomme, der er omfattet af § 3, stk. 1, udgør 80 pct.
af den ejendomsværdi, der efter ejendomsvurderingsloven
er ansat for den pågældende ejendom for det forudgående
indkomstår, jf. dog stk. 3-6. 1. I § 13, stk. 2, ændres »stk. 3-6« til: »stk. 3-8«.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. For ejendomme, hvor der er sket nybyggeri, jf.
ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 4, ansætter told-
og skatteforvaltningen et foreløbigt beskatningsgrundlag for
indkomståret til brug for opkrævningen af ejendomsværdi-
skat frem til tidspunktet for udsendelse af den første al-
mindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurde-
ringslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen. Det foreløbige be-
skatningsgrundlag efter 1. pkt. fastsættes med udgangspunkt
i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar
i førstkommende vurderingsår efter ændringen. Det foreløbi-
ge beskatningsgrundlag efter 1. pkt. er ikke bindende og kan
frit ændres af ejendomsejeren.
2. I § 13, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »For ejendomme,
hvor der er sket nybyggeri, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 6, stk. 1, nr. 4,«: »For ejendomme, der bliver omfattet af
§ 3, stk. 1, nr. 1-5 og 9, for ejendomme, hvor ejerens valg,
jf. ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 eller 3, bortfalder,
og for ejendomme, hvor en samvurdering, jf. ejendomsvur-
deringslovens § 2, stk. 3, ændres eller ophører,«.
Stk. 6. Anvender den skattepligtige et forskudt indkomstår, 3. I § 13 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
anvendes den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar i
indkomståret inden det indkomstår, som det forskudte ind-
komstår træder i stedet for.
»Stk. 6. For ejendomme omfattet af stk. 5, som told- og
skatteforvaltningen ikke kan identificere, ansætter told- og
skatteforvaltningen alene et foreløbigt beskatningsgrundlag
efter anmodning fra ejeren.
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde,
der ikke er omfattet af stk. 5, ansætte et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag for indkomståret til brug for opkrævningen
af ejendomsværdiskat frem til tidspunktet for udsendelse
af den almindelige vurdering eller omvurdering efter ejen-
domsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Stk. 5, 2. og 3. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 8.
§ 14. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. § 13, stk. 4, 1.-3. pkt., og stk. 6, finder tilsvarende
anvendelse.
4. I § 14, stk. 4, ændres »stk. 6« til: »stk. 8«.
§ 15. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved erhvervelse af en bolig anses ejendommen
for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes hus-
stand fra og med overtagelsesdagen. Sker indflytning senere
end overtagelsesdagen, træder indflytningsdagen i stedet for
overtagelsesdagen. 2. pkt. gælder ikke flytning i forbindelse
med erhvervelse af sommerhuse og lign.
5. I § 15, stk. 3, 1. og 3. pkt., og § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres
»erhvervelse« til: »overtagelse«.
52
Stk. 4-5. ---
§ 18. ---
Stk. 2. Ved erhvervelse af en ejendom bliver ejeren om-
fattet af pligten til at svare grundskyld fra og med overta-
gelsesdagen. Ved afståelse af en ejendom skal ejeren svare
grundskyld til og med dagen før overtagelsesdagen, jf. dog
§ 45 f.
Stk. 3. ---
§ 17. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. For ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at
betale grundskyld, jf. § 4, stk. 1, i vurderingsåret før kalen-
deråret, ansætter told- og skatteforvaltningen en foreløbig
afgiftspligtig grundværdi for indkomståret eller kalenderåret
som foreløbigt beskatningsgrundlag for opkrævningen af
grundskyld frem til udsendelse af den første almindelige
vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens
6. I § 17, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 1. og 2. pkt., udgår
»afgiftspligtig«.
§§ 5 eller 6. Det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. 7. I § 17, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveau-
et for ejendommen pr. 1. januar i det første vurderingsår
efter ændringen. Det foreløbige beskatningsgrundlag efter
1. pkt. er ikke bindende og kan frit ændres af ejendomseje-
ren. Meddeler en eller flere ejere et ønske om at ændre det
foreløbige beskatningsgrundlag, er det den lavest ønskede
værdi, der udgør beskatningsgrundlaget for samtlige ejere.
»For ejendomme, hvor ejerens valg, jf. ejendomsvurderings-
lovens § 83, stk. 2 eller 3, bortfalder, og for ejendomme,
hvor en samvurdering, jf. ejendomsvurderingslovens § 2,
stk. 3, ændres eller ophører, ansætter told- og skatteforvalt-
ningen en foreløbig grundværdi for indkomståret eller kalen-
deråret som foreløbigt beskatningsgrundlag for opkrævnin-
gen af grundskyld frem til udsendelse af den første alminde-
Stk. 5. For en ejendom, hvorfra der er udstykket to eller
flere ejendomme, og hvor både restejendommen og de ud-
stykkede ejendomme er nævnt i ejendomsvurderingslovens
§ 4, stk. 1, jf. dog stk. 7, ansætter told- og skatteforvaltnin-
lige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderings-
lovens §§ 5 og 6.«
gen for det andet indkomstår eller kalenderår efter udstyk-
ningen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi til brug for
opkrævning af grundskyld frem til udsendelsen af den førs-
te almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendoms-
vurderingslovens §§ 5 eller 6. For en ejerlejlighed, hvoraf
der er oprettet to eller flere ejerlejligheder, og hvor både
den eksisterende ejerlejlighed og de oprettede ejerlejligheder
efter opdelingen er omfattet af ejendomsvurderingslovens
§ 4, stk. 1, nr. 2 eller 4, jf. dog stk. 7, ansætter told- og
skatteforvaltningen for det andet indkomstår eller kalenderår
efter opdelingen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi til
brug for opkrævning af grundskyld frem til udsendelsen
af den første almindelige vurdering eller omvurdering ef-
ter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Det foreløbige
beskatningsgrundlag efter 1. og 2. pkt. fastsættes med ud-
gangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen
pr. 1. januar i det første vurderingsår efter ændringen. Det
foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. og 2. pkt. er ikke
bindende og kan frit ændres af ejendomsejeren. Meddeler
en eller flere ejere et ønske om at ændre det foreløbige
beskatningsgrundlag, er det den lavest ønskede værdi, der
udgør beskatningsgrundlaget for samtlige ejere.
8. I § 17, stk. 4, 2. og 3. pkt., der bliver 3. og 4. pkt., ændres
»1. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«
Stk. 6. For ejendomme omfattet af stk. 5, som told- og
skatteforvaltningen ikke kan identificere, ansætter told- og
skatteforvaltningen alene et foreløbigt beskatningsgrundlag
efter anmodning fra ejeren.
9. I § 17, stk. 6, ændres »stk. 5« til: »stk. 4 og 5«.
53
Stk. 7. --- 10. I § 17 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde,
der ikke er omfattet af stk. 4 og 5, ansætte et foreløbigt
beskatningsgrundlag for indkomståret eller kalenderåret til
brug for opkrævningen af grundskyld frem til tidspunktet for
udsendelse af den almindelige vurdering eller omvurdering
efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Stk. 4, 3.-5.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
§ 20. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Bliver en ejendom, for hvilken der er ansat et fore-
løbigt beskatningsgrundlag efter § 17, stk. 4, omfattet af
pligten til at betale dækningsafgift efter § 12, anvendes
den foreløbige grundværdi, som det foreløbige beskatnings-
grundlag efter § 17, stk. 4, er ansat efter, som foreløbigt be-
skatningsgrundlag for opkrævningen af dækningsafgift frem
til udsendelse af den første almindelige vurdering eller om-
vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter
ændringen.
11. To steder i § 20, stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 4 og 8«.
§ 21. Kommunalbestyrelsens beslutning om at pålægge
dækningsafgift efter §§ 11 og 12 eller om ændring af satsen
for dækningsafgiften, der er truffet senest samtidig med den
endelige vedtagelse af kommunens budget for det pågælden-
de kalenderår, har virkning fra og med førstkommende 1.
januar. Ophører dækningsafgiften for en ejendom efter §§ 11
eller 12, sker dette fra og med førstkommende 1. januar, jf.
dog stk. 2. 12. I § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
Stk. 2. Ved ejerskifte af en ejendom, hvor ejeren er på-
lagt dækningsafgift efter §§ 11 eller 12, og hvor ejen- 13. I § 21 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
dommen ved ejerskiftet overgår til at være en ejendom
nævnt i § 5, stk. 1, nr. 3-5, ophører dækningsafgiften fra
og med den 1. januar i det kalenderår, hvor ejerskiftet ind-
træder. Ophører en ejendom med at være en ejendom nævnt
i 1. pkt., pålægges ejeren af ejendommen dækningsafgift fra
og med den 1. januar i det kalenderår, hvor ophøret indtræ-
der. Ophører en
»Stk. 2. Ved overtagelse af en ejendom, som er pålagt
dækningsafgift efter §§ 11 eller 12, bliver ejeren omfattet
af pligten til at svare dækningsafgift fra og med overtagel-
sesdagen, jf. dog stk. 3. Ved afståelse af en ejendom skal
ejeren svare dækningsafgift til og med dagen før overtagel-
sesdagen, jf. dog stk. 3.«
ejendom med at være en ejendom nævnt i § 5, stk. 1, nr. 3-5,
pr. 1. januar, pålægges ejeren af ejendommen dog dæknings-
afgift fra og med denne dato.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 33. ---
Stk. 2. Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme om-
fattet af stk. 1 opkræves for kalenderåret hos den, der på
forfaldstidspunktet er hovedejer af ejendommen i henhold
til et autoritativt register, uanset om ejendommen ejes af en
eller flere juridiske personer, eller om ejendommen ejes af
en eller flere juridiske personer sammen med en eller flere
fysiske personer. For ejendomme omfattet af stk. 1, der ejes 14. I § 33, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
af en eller flere fysiske personer sammen med en eller flere
juridiske personer, anses en juridisk person altid som hoved-
ejer. Betales beløbet ikke af hovedejeren senest den sidste
rettidige betalingsdag, jf. stk. 1, sendes der en rykker til
eventuelle andre ejere af ejendommen, inden beløbet over-
drages til inddrivelse. Sker betaling ikke rettidigt, forrentes
beløbet fra dagen efter den sidste rettidige betalingsdag med
»I tilfælde af hovedejerskifte fordeles grundskyld efter § 18,
stk. 2, og dækningsafgift efter § 21, stk. 2.«
54
en rente i henhold til opkrævningslovens § 16 c for hver
påbegyndt måned, indtil betaling sker.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Viser den endelige beregning, at der ved den fore-
løbige beregning på forudgående beskatningsgrundlag, jf.
stk. 3, er opkrævet for lidt, opkræves det manglende beløb
på årets anden rate. Er vurderingen ikke offentliggjort inden
udsendelsen af anden rate i kalenderåret, foretages der en
særskilt opkrævning af for lidt opkrævet grundskyld og
dækningsafgift for det indeværende kalenderår. Pante- og
fortrinsrettens virkningsperiode på 2 år og 3 måneder, jf. § 4,
stk. 5, 1. pkt., og § 11, stk. 5, 1. pkt., løber fra forfaldstids-
punktet for opkrævningen efter 1. og 2. pkt. Opkrævningen
sendes til den hovedejer, som er blevet opkrævet for lidt
grundskyld og dækningsafgift. Manglende grundskyld og
15. I § 33, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »rate«: »eller ved en
særskilt opkrævning«.
dækningsafgift opkrævet efter 2. pkt. opkræves af told- og
skatteforvaltningen via skattekontoen, jf. opkrævningslovens
kapitel 5, og forfalder til betaling den 1. i den anden måned
efter reguleringen, og sidste rettidige betalingsdag er den 1. i
måneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en bankluk-
kedag, forlænges fristen til den følgende bankdag
16. I § 33, stk. 5, 5. pkt., indsættes efter »opkrævet efter«:
»1. eller«.
Stk. 6-7. ---
§ 33. ---
Stk. 6, 1. pkt. Frem til udsendelsen af den første alminde-
lige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderings-
lovens §§ 5 eller 6 kan den foreløbigt beregnede dæknings-
afgift efter § 20, stk. 4, eller den foreløbigt beregnede
dækningsafgift på baggrund af en foreløbig vurdering
efter
ejendomsvurderingslovens § 89 c ved ejendomsejerens hen-
vendelse til told- og skatteforvaltningen frit ændres til et
beløb, der ligger i intervallet mellem den opkrævede dæk-
ningsafgift for skatteåret 2023 og den foreløbigt beregnede
dækningsafgift for kalenderåret.
17. I § 33, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »89 c«: »og § 88 a«.
Stk. 7. ---
§ 43. ---
Stk. 2. Den samlede rabat, jf. § 40, stk. 1, bortfalder, hvis
ejendommens identifikationsnummer (BFE-nummer) bort-
falder.
18. I § 43, stk. 2, indsættes efter »hvis ejendommens iden-
tifikationsnummer (BFE-nummer) bortfalder«: »eller hvis
ejendommen tildeles nye identifikationsnumre (KE-nummer
og VEI-nummer) efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 4,
2. pkt., eller stk. 5, 1. pkt.«
§ 45. ---
Stk. 2. For kalenderåret 2025 og efterfølgende kalenderår
udgør grundskyld af ejendomme omfattet af § 44 det laveste
af følgende, jf. dog stk. 3 og § 45 g, stk. 2:
19. I § 45, stk. 2, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.
1)---
2)---
Stk. 3. For nyopståede ejendomme, ejendomme, der omka-
tegoriseres, jf. ejendomsvurderingslovens § 3, ejendomme
omfattet af § 41, stk. 2, eller § 43, stk. 3, 2. pkt., ejen-
domme, der ophører med at være undtaget fra vurdering
efter ejendomsvurderingslovens §§ 9 eller 13, og ejendom-
me, hvis identifikationsnummer (BFE-nummer) bortfalder,
20. I § 45, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 43, stk. 3,
2. pkt.,« indsættes: »ejendomme omfattet af ejendomsvurde-
ringslovens § 2, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, 1. pkt.,«.
55
udgør grundskylden det første kalenderår grundskyld opgjort
efter kapitel 1-5 for kalenderåret. For de efterfølgende ka-
lenderår udgør grundskylden det laveste beløb efter stk. 2.
§ 50. ---
Stk. 2-5. ---
21. I § 50 indsættes som stk. 6-8:
»Stk. 6. For ejendomme, der ophører med at være vurderet
samlet efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, viderefø-
res sammenligningsåret for grundskyld, jf. § 49, stk. 2, for
den ejendom, som lånet er tilknyttet.
Stk. 7. For ejendomme omfattet af stk. 6 kan ejeren eller
ejerne i enighed ved henvendelse til told- og skatteforvalt-
ningen få tildelt indkomståret efter det vurderingsår, hvorfra
ejendommene ophører med at være vurderet samlet, som et
nyt sammenligningsår for grundskyld, jf. § 49, stk. 2.
Stk. 8. For ejendomme, der tildeles nye identifikations-
numre (KE-nummer og VEI-nummer) efter ejendomsvurde-
ringslovens § 2, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, 1. pkt., er sam-
menligningsåret for grundskyld, jf. § 49, stk. 2, indkomståret
efter det år, hvor ejendommen første gang er vurderet efter
tildelingen af de nye identifikationsnumre (KE-nummer og
VEI-nummer).«
§ 55. Stiftelsestidspunktet for lån ydet af told- og skatte-
forvaltningen efter § 46, stk. 1, og § 53, stk. 1, er den 1.
januar i indkomståret efter det indkomstår, som lånet vedrø-
rer, jf. dog stk. 2. Lån, som efter 1. pkt. anses for at være
stiftet, er bindende og kan ikke påklages eller ændres.
22. I § 55, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Stiftelsen sker
uden forudgående sagsfremstilling og høring.«
Stk. 2-4. ---
§ 56. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Oplysninger om størrelsen af de samlede lån, der er
ydet efter § 46, stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 61, skal
være tilgængelige for låntageren.
23. I § 56, stk. 4, ændres »skal være tilgængelige for lånta-
geren« til: »udstilles offentligt i et autoritativt register«.
§ 58. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ejeren afholder udgiften til tinglysningsafgiften til 24. I § 58 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
rykningspåtegninger, jf. stk. 2 og 3. »Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen skal efter ejerens
anmodning forsyne et skadesløsbrev eller ejerpantebrev med
en relaksationspåtegning eller samtykke til en relaksations-
påtegning. Det er en forudsætning for relaksationspåtegnel-
sen, at betingelsen i § 57, stk. 2, er opfyldt.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
25. I § 58, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »til rykningspåteg-
ninger, jf. stk. 2 og 3« til: », jf. stk. 2-4«.
§ 63. Den sidste rettidige betalingsdag for lån og påløbne
renter, der er forfaldet til betaling efter § 59 eller § 60,
stk. 3, er den 20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige
betalingsdag på en banklukkedag, forlænges fristen til den
følgende bankdag.
26. I § 63, stk. 1, ændres »§ 59 eller § 60, stk. 3« til: »§ 59,
§ 60, stk. 3, § 69, stk. 2 eller 3, eller § 70, stk. 2 eller 3«.
Stk. 2. Sker betaling ikke rettidigt, jf. stk. 1, betales en må-
56
nedlig rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, for hver
påbegyndt måned, indtil kravet betales eller overgår til ind-
drivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
27. I § 63, stk. 2, ændres »§ 7, stk. 1« til: »§ 7, stk. 2, med et
tillæg på 0,4 pct.«.
§ 66. ---
Stk. 2. Lån, der overtages af told- og skatteforvaltningen
efter stk. 1, omfattes af betingelserne i §§ 56 og 59-64 og
§ 65, stk. 1, jf. dog stk. 3 og § 68.
28. I § 66, stk. 2, ændres »59-64 og § 65, stk. 1« til:
»59-65«.
Stk. 3. ---
§ 70. ---
Stk. 2. Skifter en ejendom ejer, forfalder lån efter stk. 1 in-
klusive påløbne renter, jf. § 61, til betaling den 1. i måneden,
efter at ejerskiftet er registreret i et autoritativt register, jf.
dog § 60, stk. 1.
29. I § 70, stk. 2, indsættes efter »§ 61«: »og § 3 i lov om lån
til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256
af 25. februar 2021«.
Stk. 3. ---
§ 81. Lån ydet efter de midlertidige låneordninger i §§ 77
og 78 stiftes den 1. januar i indkomståret efter det år, som
lånet ydes for.
30. I § 81, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Stiftelsen sker uden
forudgående sagsfremstilling og høring.«
Stk. 2-4. --- 31. I § 81, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Det er en betingelse for stiftelse af disse lån, at lånebeløbe-
ne overstiger 307 kr.«
§ 82. For ejendomme, der har været foreløbigt vurderet
efter ejendomsvurderingslovens §§ 89 b eller 89 c, foretages
der efterregulering af følgende beløb, når ejeren er blevet
meddelt den almindelige vurdering eller omvurdering efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6, der skal indgå i be-
skatningsgrundlaget for beløbene:
32. I § 82, stk. 1, ændres: »eller 89 c« til: », 89 c, 87 b eller
88 a«.
1) Ejendomsværdiskat, jf. § 13.
2) Grundskyld, jf. § 17.
3) Dækningsafgift, jf. § 20.
4) Rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. kapitel 6.
5) Stigningsbegrænsning for grundskyld, jf. kapitel 7. 33. I § 82, stk. 1. indsættes som nr. 6:
»6) Stigningsbegrænsning for dækningsafgift af erhvervs-
Stk. 2-3. --- ejendomme, jf. kapitel 7 a.«
§ 83. ---
Stk. 2. §§ 47, 48 og 52 træder i kraft den 1. december
2026.
34. I § 83, stk. 2, ændres: »december« til: »januar«.
Stk. 3.-8. ---
§ 2
I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510
af 8. december 2023, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 679
af 3. juni 2023 og senest ved § 2 i lov nr. 562 af 27. maj
2025, foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 2 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. For ejendomme, der ophører med at være vurde-
ret samlet efter stk. 3, videreføres de oprindelige identifi-
kationsnumre (KE-nummer og VEI-nummer) for en af de
ejendomme, der indgik i samvurderingen. De øvrige ejen-
domme tildeles nye identifikationsnumre (KE-nummer og
57
VEI-nummer). De oprindelige identifikationsnumre efter 1.
pkt. videreføres efter følgende prioriterede rækkefølge:
1) For den ejendom, for hvilken der som den eneste ikke er
sket ejerskifte i forbindelse med ophør af samvurderingen.
2) For den ejendom med det største boligareal.
3) For den ejendom med det største matrikulære areal.
4) For den ejendom med det laveste identifikationsnummer
(BFE-nummer).
Stk. 5. Ejendomme, der udgår af en samvurdering, men
hvor samvurderingen efter stk. 3 opretholdes for de tilbage-
værende ejendomme, tildeles nye identifikationsnumre (KE-
nummer og VEI-nummer). De oprindelige identifikations-
numre (KE-nummer og VEI-nummer) videreføres for den
samvurderede ejendom.«
§ 34. ---
Stk. 2-6. --- 2. I § 34 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan til brug for kate-
goriseringen efter stk. 1 og vurderingen foretage en arealop-
deling af grunden.«
§ 45. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Indeks som nævnt i stk. 1, nr. 5, anvendes ved
tilbageregning for erhvervsejendomme, grunde, der ligger i
et kolonihaveområde, jf. § 2 i lov om kolonihaver, og andre
ejendomme, som ikke er ejerboliger, landbrugsejendomme
eller skoveejendomme, jf. § 3, stk. 1, nr. 4.
I § 45, stk. 6, ændres »i stk. 1, nr. 5« til: »i stk. 1, nr. 1«.
Stk. 7. ---
§ 3
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af
20. september 2024, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 750
af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
§ 33 a. ---
Stk. 2-5. ----
Stk. 6. Vurderinger, der er revideret efter stk. 1 og 2,
tillægges skattemæssig virkning fra tidspunktet, hvor den
vurdering, der ændres, blev foretaget. 1. I § 33 a, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
Stk. 7. --- »Revision efter stk. 2 af vurderinger, der er foretaget pr.
1. januar 2022, pr. 1. januar 2023 eller pr. 1. januar 2024,
og hvor det skattemæssige virkningstidspunkt efter 1. pkt.
vil medføre en nedsættelse af en ejers samlede rabat i ejen-
domsværdiskat og grundskyld, jf. ejendomsskattelovens ka-
pitel 6, kan alene gennemføres, hvis ejeren ikke modsætter
sig denne.«
§ 4
I lov om kommunal indkomstskat og statens afregning
af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 935 af 30. august 2019, som ændret bl.a.
ved § 2 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og senest ved § 2 i lov
nr. 720 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
§ 15. ---
58
Stk. 2. Staten udbetaler til den enkelte kommune hen-
holdsvis ved begyndelsen af hvert kvartal, for så vidt angår
grundskyld som nævnt i ejendomsskattelovens § 31, stk. 1,
og hvert halvår, for så vidt angår grundskyld og dækningsaf-
gift som nævnt i ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, et beløb
til foreløbig dækning af grundskyld og dækningsafgift. For
så vidt angår grundskyld som nævnt i ejendomsskattelovens
§ 31 stk. 1, skal udbetalingen svare til en fjerdedel af det
årlige beløb, der efter det for kommunen vedtagne årsbud-
get udgør dens indtægt ved den nævnte grundskyld. For
så vidt angår grundskyld og dækningsafgift som nævnt i
ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, skal udbetalingen svare
til halvdelen af det årlige beløb, der efter det for kommu-
nen vedtagne årsbudget udgør dens indtægt ved den nævnte
grundskyld og dækningsafgift. Udbetalingen omfatter ind-
komstårets beløb uden nedsættelse for beløb, som staten har
ydet som rabat eller lån efter ejendomsskattelovens kapitel
6, 7, 8 og 11. Udbetalingen omfatter indkomstårets beløb
med nedsættelse for beløb, som staten har ydet som rabat
efter ejendomsskattelovens kapitel 7 a.
1. I § 15, stk. 2, indsættes som 6. og 7. pkt.:
»For kalenderårene 2026-2028 udgør beløbene efter 2. og
3. pkt. dog beløb svarende til det statslige skøn for grund-
laget for grundskylden forud for budgetlægningen for ka-
lenderåret ganget med kommunens grundskyldspromille for
året. Beløbene efter 6. pkt. efterreguleres ikke efter § 16.«
Stk. 3. ---
§ 16. ---
Stk. 2. Efterreguleringsbeløbet for den kommunale ind-
komstskat, grundskylden, dækningsafgiften og kirkeskatten
opgøres som det beløb, der opgøres ved den endelige bereg-
ning heraf for et kalenderår, herunder beløb, der som følge
af ændringer af skatteansættelser og ændringer i grundlaget
for grundskyld og dækningsafgift er ført i tilgang eller til
afgang, fratrukket summen af de beløb, der efter § 15 er ud-
betalt til kommunen i det pågældende kalenderår. Eventu-
el afregning af efterreguleringsbeløb sker med en tredjedel
hver i månederne januar, februar og marts i året 3 år efter
dette kalenderår.
2. I § 16, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »det pågældende
kalenderår«: », jf. dog stk. 5,«.
Stk. 3-4. --- 3. I § 16 indsættes som stk. 5
»Stk. 5. For kalenderåret 2024 opgøres efterregulerings-
beløbet for grundskylden til det beløb, der svarer til det
statslige skøn for grundlaget for grundskylden fra august
2023 ganget med kommunens grundskyldspromille for ka-
lenderåret. Er det endelige grundlag for grundskylden for
en kommune højere end skønnet efter 1. pkt., forhøjes be-
løbet efter 1. pkt. til et beløb, der svarer til det endelige
grundlag for grundskylden. For kalenderåret 2025 opgøres
efterreguleringsbeløbet for grundskylden til det beløb, der
svarer til det statslige skøn for grundlaget for grundskylden
fra maj 2024 ganget med kommunens grundskyldspromille
for kalenderåret. Er det endelige grundlag for grundskylden
for en kommune højere end skønnet efter 3. pkt., forhøjes
beløbet efter 3. pkt. til et beløb, der svarer til det endelige
grundlag for grundskylden.«
59
§ 5
I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og
miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1306 af 22. september
2022, som ændret ved § 38 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 8
i lov nr. 482 af 22. maj 2024 og § 3 i lov nr. 96 af 4. februar
2025, foretages følgende ændring:
§ 1. Til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18
år, og som den første dag i indkomståret er skattepligtige
efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens
afsnit I A, ydes en skattefri kompensation for indkomståret
2022 med et beløb, der udgør 263 kr. Til personer, der ved
indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1
a i lov om social pension, eller modtager førtidspension,
seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pen-
sion eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., og som den første dag i ind-
komståret er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller
omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, ydes en skattefri
kompensation med et beløb, der udgør 875 kr. For indkomst-
året 2024 udgør beløbet efter 2. pkt. dog 1.000 kr. 1. I § 1, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
Stk. 2.-5. --- »For indkomståret 2025 udgør beløbet efter 2. pkt. dog
1.005 kr.«
§ 6
I lov nr. 562 af 27. maj 2025 om ændring af ejendoms-
skatteloven, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre
love (Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til be-
skatningsformål for landbrugs- og skovejendomme samt er-
hvervsejendomme, grundskyld og dækningsafgift i visse ud-
stykningstilfælde m.v.) foretages følgende ændring:
§ 1-16. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. § 1, nr. 24, 40 og 41, har virkning fra og med den 1.
januar 2024.
1. I § 17, stk. 2, indsættes efter »nr. 24,«: »29,«.
Stk. 3.-11. ---
60