SOU alm. del - svar på spm. 856 om styrkelse af den sociale støtte til børn i fattige familier
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 856)
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Stiller: Victoria Velasquez
- Stiller/MFU: Mai Villadsen
- Adressat: social- og boligministeren
SOU alm. del - svar på spm. 856.docm
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/sou/bilag/0/3087975.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 2. oktober 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 856 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) og ikkemedlem af udvalget Mai Villadsen (EL). Spørgsmål nr. 856: ”Hvordan vil ministeren styrke den sociale støtte til børn i fattige familier, når rapporten fra Egmont viser, at 18 pct. af børn i fattigdom oplever lav eller middel støtte fra deres familie, mod kun 9 pct. i de mest velhavende familier? Der henvises til »Egmont Indsigt, nr. 3 – Efterår 2025«.” Svar: Som minister er jeg helt enig, at vi som samfund skal sikre alle børns ret til at vokse op med lige muligheder i livet. Efter barnets lov påhviler det derfor også den enkelte kommune at være opmærksom på, om der i kommunen befinder sig et konkret barn eller en ung, som kan have brug for støtte. Hvis et barn eller en ung antages at have behov for støtte, har kommunen pligt til at sikre, at der foretages en screening, afdækning eller børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges forhold med henblik på at afdække barnets og familiens ressourcer såvel som problemer. Såfremt der vurderer behov herfor, er kommunen desuden ansvarlig for at yde støtte til børn og unge samt deres familier, som har behov for særlig støtte. Støtten skal sikre børn og unges opvækstvilkår, så de kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Kommunalbestyrelsen skal altid vælge en indsats, som må forventes at kunne imødekomme de problemer og behov hos barnet, den unge eller familien, som er afdækket gennem afdækningen eller den børnefaglige undersøgelse. Børn, unge og familier har forskellige ressourcer og udfordringer, og de løsninger, der kan støtte dem, varierer derfor også. Kommunalbestyrelsens valg af indsats skal derfor altid bero på en konkret vurdering og tage udgangspunkt i det enkelte barn eller den enkelte unges særlige behov for støtte. Sagsnr. 2025 - 5352 Doknr. 54862214 Dato 30-10-2025 Offentligt SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 856 Socialudvalget 2024-25 2 Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister