Svar på spm. nr. S 104: Vil ministeren tage initiativ til at indføre et generelt forbud mod råstofindvinding i og omkring nationale naturområder og nationalparker særligt i lyset af, at der i dag kan gives tilladelser inden for parkernes grænser, jf. ministerens svar på MOF alm. del – spørgsmål 1238 (folketingsåret 2024/2025)?

Tilhører sager:

Aktører:


MOF alm. del - Svar på spm. 1240.docx

https://www.ft.dk/samling/20251/spoergsmaal/s104/svar/2174491/3087896.pdf

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Natur, Miljø og Produktion
J.nr. 2025 - 5792
Den 9. oktober 2025
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1240 (MOF alm. del) stillet 19. september efter ønske fra
Claus Jørgensen (SF).
Spørgsmål nr. 1240
”Mener ministeren, at der skal kunne graves efter råstoffer i de danske nationalparker, herunder
Nationalpark Skjoldungernes Land? Vil ministeren endvidere oplyse, om der er planer om at revidere
råstofloven i den kommende folketingssamling, således at det ikke længere vil være muligt at
udarbejde en råstofplan, hvori der udpeges et interesseområde i national- og naturparker?”
Svar
Der henvises til svar på MOF spm. 1238 for redegørelse for gældende lovgivning vedr. råstofindvinding
i hhv. nationalparker og naturnationalparker.
Regeringen har ikke planer om at revidere råstofloven eller nationalparkloven mhp. at forbyde
råstofindvinding i nationalparker.
Magnus Heunicke / Morten Pedersen
Offentligt
S 104 endeligt svar
2025-26


Svar på spm. nr. S 104.docx

https://www.ft.dk/samling/20251/spoergsmaal/s104/svar/2174491/3087895.pdf

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2025 - 6353
Den 30. oktober 2025
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 104 stillet den 22. oktober af Sascha Faxe (ALT).
Spørgsmål nr. S 104
”Vil ministeren tage initiativ til at indføre et generelt forbud mod råstofindvinding i og omkring
nationale naturområder og nationalparker særligt i lyset af, at der i dag kan gives tilladelser inden
for parkernes grænser, jf. ministerens svar på MOF alm. del – spørgsmål 1238 (folketingsåret
2024/2025)?”
Svar
Det fremgår af § 19, nr. 5 i nationalparkloven fra 2007, at nationalparkplanerne i de enkelte
nationalparker ikke må stride mod råstofplaner efter råstofloven. Nationalparkloven er
forligsbelagt med et bredt flertal i Folketinget bestående af S, V, M, SF, LA, KF, DF og RV.
Som nævnt i min besvarelse af MOF alm. del – spm. 1240 af den 9. oktober 2025 har regeringen
ikke planer om at revidere råstofloven eller nationalparkloven mhp. at forbyde råstofindvinding i
nationalparker.
Magnus Heunicke / Morten Pedersen
Offentligt
S 104 endeligt svar
2025-26


MOF alm. del svar 1238

https://www.ft.dk/samling/20251/spoergsmaal/s104/svar/2174491/3087979.pdf

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2025 - 5771
Den 9. oktober 2025
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1238 (MOF alm. del) stillet 19. september efter ønske fra
Sascha Faxe (ALT).
Spørgsmål nr. 1238
”Hvordan vil ministeren sikre, at naturnationalparker i Danmark reelt fungerer som beskyttede
naturområder, når der efter gældende regler kan udlægges eller gives tilladelse til råstofindvinding
inden for parkernes grænser? Vil ministeren endvidere oplyse, om der gennemføres analyser eller
vurderinger af de potentielle konsekvenser for natur- og kulturværdier ved råstofindvinding i
nationalparker?”
Svar
Hovedhensynet i naturnationalparkerne er natur og biodiversitet, og der tilstræbes så vidt muligt
naturlige økosystemer. Derfor er det bl.a. ikke tilladt at foretage råstofindvinding i
naturnationalparker, ligesom en række andre aktiviteter ikke er tilladte, herunder skov- og
landbrugsproduktion. Dette reguleres i naturbeskyttelsesloven, som vedrører beskyttelse af miljø og
natur på land, herunder i naturnationalparkerne, jf. kapitel 8 a.
I nationalparkerne er der ti sidestillede formål, herunder udvikling af natur og biodiversitet, men også
fx udvikling af det lokale erhvervsliv. Reglerne for råstofindvinding i nationalparkerne er de samme
som for råstofindvinding i øvrigt. Det vil sige, at hvis man ønsker at indvinde råstoffer, skal man søge
om tilladelse fra den pågældende region. Der kan kun søges om tilladelse til råstofindvinding inden for
de områder, som er udlagt til graveområde i regionens råstofplan.
I forbindelse med udarbejdelsen af en råstofplan, eller revision af samme, er regionerne forpligtet til at
foretage en afvejning efter råstoflovens § 3, hvor der på den ene side skal lægges vægt på bl.a. miljø- og
naturbeskyttelse og på den anden side på en sikring af råstofressourcernes udnyttelse og tages
erhvervsmæssige hensyn. Derudover er regionsrådet forpligtet til at miljøvurdere planen efter lov om
miljøvurdering af planer og programmer, hvor de forventede effekter på bl.a. natur- og kulturværdier
vurderes. Dette gøres for at sikre, at der ikke udlægges områder, som kan gøre væsentlig skade på
beskyttet natur, biodiversitet, kultur m.v. Derudover skal det i forbindelse med konkrete projekter,
herunder ansøgninger om indvindingstilladelse, undersøges, om der skal laves en VVM-undersøgelse
for projektet, dvs. en vurdering af virkninger på miljøet.
En tilladelse til råstofindvinding skal desuden være ledsaget af en række vilkår, der blandt andet skal
sikre forholdet til miljøet, herunder grænser for støj og forholdet til grundvand. Endvidere skal der
fastlægges rammer for efterbehandling af området efter endt indvinding.
Magnus Heunicke / Morten Pedersen
Offentligt
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1238
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
Offentligt
S 104 endeligt svar
2025-26