Tiltrådt aktstykke
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20251/aktstykke/aktstk28/20251_aktstk_afgjort28.pdf
Afgjort den 30. oktober 2025 28 Udenrigsministeriet. København, den 15. oktober 2025. a. Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2025 afgives tilsagn om tilskud på 50,0 mio. kr. til Den Internationale Naturbevaringssammenslutning (IUCN), som er verdens største netværksorganisation for naturbeskyttelse. Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2025 opførte bevilling under § 06.34.01. Naturressourcer, energi og klimaforandrin ger i udviklingslande mv. b. Baggrund IUCN er verdens største netværksorganisation for naturbeskyttelse og er frontløber på arbejde med fokus på natur, folk og udvikling. Med sit brede netværk af medlemmer, inklusiv stater, civil- samfund og akademia, har IUCN en unik position til at skabe viden og implementere løsninger for bæredygtigt brug af naturressourcer. IUCN er akkrediteret ved Global Environment Facility (GEF), Global Climate Fund (GCF) og EU. Desuden har IUCN en stærk tilstedeværelse i hovedparten af de afrikanske lande. Danmark har været medlem af IUCN siden 1951 og har periodevist ydet kernestøtte til organisati- onen. Danmark genindtrådte som kernedonor med det nuværende engagement, der dækker støtte for perioden 2021-2024 og senere er forlænget til og med 2025. Med støtten indgår Danmark i kredsen af kernedonorer for IUCN, der bl.a. tæller Frankrig, Finland, Norge, Sverige, Sydkorea og Luxembourg. Projektbeskrivelse Danmarks kernebidrag til IUCN skal særligt understøtte organisationen i arbejdet mod tre af dens overordnede målsætninger: 1) naturbeskyttelse, 2) fremme af synergier mellem natur, klima og fattigdomsbekæmpelse, 3) fremme af et mere retfærdigt og bæredygtigt samfund. Den danske støtte vil bl.a. fokusere på, hvordan man kan sikre inddragelse af oprindelige folk på tværs af organisationens aktiviteter for at fremme naturbaserede løsninger. Hertil bliver der arbejdet på at styrke kvaliteten af IUCN’s resultatrapportering gennem udviklingen af et nyt system for monitorering og evaluering. Støtten er i overensstemmelse med danske, udviklingspolitiske prioriteter, herunder særligt styrket indsats på klimatilpasning og resiliens i sårbare lande. Midlerne vil bidrage til at understøtte FN’s Aktstykke nr. 28 Folketinget 2025-26 Udenrigsmin., j.nr. 25/20232 AS002288 verdensmål 1 (Afskaf fattigdom), 13 (Klimaindsats), 14 (Livet i havet), 15 (Livet på land) og 17 (Partnerskaber for handling). Det danske bidrag vil blive betragtet som 100 procent forvaltning af biodiversitet/natur samt klimatilpasning. Det vil hermed også understøtte regeringens målsætning om, at klimaindsatser vil udgøre mindst 30 pct. af § 6.3. Bistand til udviklingslandene, hvoraf ca. 60 pct. målrettes klimatilpasningsindsatser. Budget Tilsagnet om tilskud på 50,0 mio. kr. vil blive afgivet i 2025 og regnskabsført under § 06.34.01.75. Miljøbidrag og modstandsdygtighed mod klimaforandringer. Tilskuddet forventes ud- betalt i perioden 2025-2028. Tilsagnet er en del af det forventede samlede bidrag på 150,0 mio. kr. til IUCN for perioden 2025-2026, hvoraf 100,0 mio. kr. går til IUCN og 50,0 mio. kr. går til et særskilt IUCN-initiativ, ENACT. Det forventes, at der afgives et bidrag på 25,0 mio. kr. til et særskilt IUCN-initiativ ENACT i 2025 under egen bevilling. Væsentlige risikoelementer Der vurderes ikke at være væsentlige risikoelementer forbundet med bevillingen. Danmark har et eksisterende partnerskab med IUCN, der ikke har givet anledning til særlige bemærkninger, og organisationen vurderes at være velkonsolideret og troværdig. c. Sagen forelægges Finansudvalget, idet der er tale om udmøntning af en rammebevilling, hvor udgiften overstiger 43,0 mio. kr., jf. den særlige bevillingsbestemmelse vedr. BV pkt. 2.2.7 under § 6.3. Bistand til udviklingslandene. e. Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2025 afgives tilsagn om tilskud på 50,0 mio. kr. til IUCN. Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2025 opførte bevilling under § 06.34.01. Natur ressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 15. oktober 2025 Lars Løkke Rasmussen Til Finansudvalget. Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 30-10-2025 (udvalget med undtagelse af Danmarksdemokraternes og Dansk Folkepartis medlemmer, der stemte imod aktstykket) 2