SUU alm. del - svar på spm. 775 om egenbetaling på 750 kr. i almen praksis for behandling samme dag
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 775)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Kirsten Normann Andersen
SUU alm. del - svar på spm. 775.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/suu/bilag/0/3087596.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 775 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 2. oktober 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF). Spørgsmål nr. 775: ”Kan ministeren i forlængelse af, at Landssamarbejdsudvalget (LSU) 18/9-25 har erklæret egenbetaling på 750 kr. i almen praksis for behandling samme dag ulovligt, svare på: – hvornår dette "tilbud" stoppes fuldstændigt? – hvad konsekvensen er for de lægehuse, som har krævet betaling før LSU's afgørelse og eventuelt fortsætter med en betalingsordning efter 18/9-25?” Svar: Til brug for besvarelse af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Danske Regioner, som oplyser følgende: ”Danske Regioner har en klar forventning om, at afgørelser truffet i Landsamarbejdsudvalget for almen praksis efterleves af de læger, der praktiserer under overenskomst om almen praksis. Hvornår den givne ordning er at betragte som stoppet fuldstændig, vil afhænge af, hvornår de pågældende læger omlægger praksis med egenbetaling, som forventet. Hvis og såfremt en praktiserende læge ikke efterlever overenskomstens bestemmelser, herunder fortolkninger af denne fra Landssamarbejdsudvalget, kan der være grundlag for, at regionen den pågældende læge er hjemhørende i, vil kunne rejse en sag vedrørende manglende overholdelse af overenskomsten. I og med principielle fortolkninger af overenskomsten ikke har bagudvirkende kraft, vil det ikke have konsekvenser for klinikker, der har opkrævet egenbetaling forud for afgørelsen. Danske Regioner er oplyst om, at den pågældende læge er ophørt med ordningen.” Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 30-10-2025 Enhed: Center for det behandlende sundhedsvæsen Sagsbeh: annb Sagsnr.:2025 - 10211 Dok. nr.: 4533286 Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 775 Sundhedsudvalget 2024-25