SOU alm. del - svar på spm. 849 om, om der ved flytningen af tilsynet med kommuner og regioner fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen skete en praksisændring

Tilhører sager:

Aktører:


SOU alm. del - svar på spm. 849.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/sou/spm/849/svar/2174189/3087386.pdf

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 849 (Alm. del), som Folketingets
Socialudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 2. oktober 2025.
Spørgsmål nr. 849:
”I 2017 blev tilsynet med kommuner og regioner flyttet fra Statsforvaltningen til
Ankestyrelsen med virkning fra 1. april 2017. Vil ministeren redegøre for, om der
ved denne flytning af tilsynet skete en praksisændring, hvor fx borgernes
erklæringer og sagsbidrag ikke længere tillægges samme betydning i tilsynets
sagsbehandling? Spørgsmålet stilles som opfølgning på besvarelsen af
samrådsspørgsmål AÅ i Socialudvalget den 11. september 2025.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Ankestyrelsen,
som har oplyst følgende:
”Ankestyrelsen er ikke bekendt med, at der siden 2017 skulle være sket en ændring i
praksis for så vidt angår vægtningen af borgeres erklæringer og øvrige bidrag til
tilsynets sagsbehandling. Det beror altid på en konkret vurdering af de foreliggende
oplysninger – og eventuel dokumentation i sagen – om der er tilstrækkelig anledning
til at rejse en tilsynssag, herunder om det understøtter formålet med tilsynsopgaven,
som den er formuleret i forarbejderne til lovændringen i 2017.”
Jeg kan endvidere henvise til vedlagte besvarelse den 14. januar 2025 af SOU spm.
253 (Alm. del), som omhandler ændringen i 2017 af reglen i kommunestyrelseslovens
§ 48 a om, hvornår tilsynet rejser en tilsynssag.
Endelig kan jeg bemærke, at spørgsmålet om dokumentation i tilsynssager
(sagsoplysning) indgår i den igangværende opfølgning på Rigsrevisionens beretning
18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Socialudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 30-10-2025
Enhed: Kommunalret
Sagsbeh: rdh
Sagsnr.:2025 - 9929
Dok. nr.: 4530108
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 849
Socialudvalget 2024-25