SOU alm. del - svar på spm. 848 om, i hvor mange af de 555 sager på socialområdet, som Ankestyrelsen har undersøgt, kommunerne kan have opnået en økonomisk gevinst ved et mindre forbrug til sociale ydelser

Tilhører sager:

Aktører:


SOU alm. del - svar på spm. 848.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/sou/spm/848/svar/2174190/3087388.pdf

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 848 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 2. oktober 2025.
Spørgsmål nr. 848:
”Vil ministeren, med bidrag fra Ankestyrelsen, oplyse, i hvor mange af de 555 sager
på socialområdet, som Ankestyrelsen har undersøgt, kommunerne kan have opnået
en økonomisk gevinst ved et mindre forbrug til sociale ydelser, herunder også mens
en sag er blevet behandlet i kommunen eller Ankestyrelsen, jf. ministerens
besvarelse af samrådsspørgsmål AÅ i Socialudvalget den 11. september 2025? ”
Svar:
Jeg lægger til grund, at de sager der refereres til i spørgsmålet, er de 545 sager, som
er omtalt på side 26 i Rigsrevisionens beretning 18/2024 om Ankestyrelsens tilsyn og
brug af reaktioner ved lovbrud. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at tilsynet
har undersøgt 545 sager på socialområdet i perioden 2018-2024.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Ankestyrelsen,
som har oplyst, at styrelsen ikke kan trække statistik på, om en kommune kan have
opnået en økonomisk gevinst ved lavere udgifter til sociale ydelser under sagens
behandling i kommunen eller hos Ankestyrelsen.
Generelt kan Ankestyrelsen derudover oplyse, at de 545 sager er færdigbehandlet og
afsluttet hos tilsynet. Ud over de tre eksempler på konkrete sager, som jeg omtalte
ved besvarelsen af samråd AÅ den 11. september 2025, har tilsynet ikke kendskab til,
at der i videre omfang på tværs af kommuner foregår lovbrud på socialområdet
motiveret af ulovlige økonomiske hensyn.
Det er afgørende i et retssamfund, at kommunerne overholder reglerne. Derfor er
det vigtigt for mig, at tilsynet er i stand til at reagere hurtigt og få standset ulovlige
forhold uanset årsag.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Socialudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 30-10-2025
Enhed: Kommunalret
Sagsbeh: rdh
Sagsnr.:2025 - 9929
Dok. nr.: 4530108
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 848
Socialudvalget 2024-25