SOU alm. del - svar på spm. 859 om oversendelses af redegørelse fra Ankestyrelsen om sagen i Varde Kommune
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 859)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Karina Adsbøl
SOU alm. del - svar på spm. 859.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/sou/spm/859/svar/2174188/3087384.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 859 (Alm. del), som Folketingets Socialudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. oktober 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD). Spørgsmål nr. 859: ”Vil ministeren oversende redegørelsen fra Ankestyrelsen om sagen i Varde Kommune til udvalget, når den foreligger, og gerne i en form, som kan offentliggøres? Der henvises til, at social- og boligministeren i svar på SOU alm. del - spørgsmål 775 har henvist til indenrigs- og sundhedsministeren.” Svar: Der henvises i spørgsmålet til social- og boligministeren svar på SOU alm. del – spm. 775. SOU alm. del - spm. 775 er en opfølgning på social- og boligministerens svar på SOU alm. del – spm. 713. Det er derfor dette spørgsmål og svar, som jeg tager udgangspunkt i forbindelse med mit svar på SOU alm. del – spm. 859. Social- og boligministeren blev i SOU alm. del – spm. 713 spurgt af udvalget, om hun ville indhente en redegørelse fra Varde Kommune om den sag, der beskrives i artiklen »Hun var en del af det system, der placerer børn i pleje… men det blev ikke nævnt, da tragedien ramte«, bragt i JydskeVestkysten den 15. juli 2025. Det fremgår af social- og boligministerens svar, at hun havde overvejet at indhente en redegørelse fra kommunen, men at sagen på tidspunktet for ministerens besvarelse var verserende i det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen, hvorfor ministeren derfor ville afvente tilsynet, og ikke bede kommunen om en redegørelse i sagen. Det fremgår endvidere af svaret på SOU alm. del – spm. 713, at Ankestyrelsen har sendt en høring til Varde kommune til brug for Ankestyrelsens vurdering af sagen. Dette er normal procedure i forbindelse med Ankestyrelsens sagsoplysning. Jeg har på baggrund af spørgsmålet fra Socialudvalget bedt Ankestyrelsen om en status på sagen, og bedt Ankestyrelsen oplyse, om der er blevet udfærdiget en egentlig redegørelse i sagen. Ankestyrelsen oplyser følgende til mig: ”Ankestyrelsen kan oplyse, at tilsynssagen blev oprettet den 14. juli 2025 på baggrund af henvendelse fra en borger, som havde modtaget nogle anonyme henvendelser om inhabilitet i Varde Kommunes familieafdeling. Borgeren henviste også til artikler om den konkrete sag i Varde Kommune. Ankestyrelsen bad den 18. august 2025 Varde Kommune om at redegøre for, hvordan Varde Kommune sikrer, at den overholder reglerne om habilitet ved anbringelse af børn i plejefamilier samt ved tilsyn efter barnets lov § 156. Kommunen blev også bedt om at redegøre Folketingets Socialudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 30-10-2025 Enhed: Kommunalret Sagsbeh: thj Sagsnr.:2025 - 10082 Dok. nr.: 4531827 Offentligt SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 859 Socialudvalget 2024-25 Side 2 for, hvordan den sikrer, at de plejefamilier, som kommunen anvender, er godkendte og har den fornødne faglighed og kvalitet til at varetage opgaven, samt hvordan kommunen sikrer, at der er det rette match mellem plejefamilie og barnet eller den unge, der skal anbringes. Kommunen blev desuden bedt om at redegøre for, hvordan kommunen fører tilsyn med børn, der er anbragt uden for hjemmet, herunder i plejefamilier, og hvordan kommunen arbejder med efteruddannelse, rådgivning, støtte og vejledning til plejefamilier, så de er kompetente til at varetage den konkrete plejeopgave. Varde Kommune skulle i forbindelse med høringen også sende relevant dokumentation, herunder eventuelle arbejdsgangsbeskrivelser, praksisbeskrivelser eller andet, som kommunen måtte finde relevant. Ankestyrelsen modtog den 12. september 2025 en redegørelse fra Varde Kommune. Ankestyrelsen har den 8. oktober 2025 anmodet Varde Kommune om en supplerende udtalelse på baggrund af det fremsendte. Ankestyrelsen har blandt andet bedt Varde Kommune om at redegøre generelt for de forhold, der konkret kan begrunde, at der træffes beslutning om, at anbringelse af et barn skal ske hos en medarbejder med tilknytning til børne- og familieafdelingen. Til brug for belysningen af, hvordan sagerne om intern anbringelse i praksis håndteres, har Ankestyrelsen desuden bedt Varde Kommune om at redegøre for de forhold, vurderinger og overvejelser, der lå bag den konkrete beslutning om intern anbringelse af barnet, som sagen omtalt i bl.a. Jyske Vestkysten omhandler.” Som det fremgår af Ankestyrelsens svar, er sagen verserende i Ankestyrelsen, og Ankestyrelsen har således ikke selv udfærdiget en egentlig redegørelse i sagen. Som minister kan jeg ikke udtale mig om sager, der verserer i Ankestyrelsen. Det skyldes, at jeg kan blive inhabil, hvis sagen på et senere tidspunkt indbringes for eller tages op af mit ministerium. Med venlig hilsen Sophie Løhde